El Dokumentation Efter Standarter

El-dokumentation efter
standarder
EVU
INDHOLDSFORTEGNELSE
2 - 193
Rekv. 18 Prod. 25-04-2007-11:52 Ordre 13828 EVU
Lidt om bogen, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Direktiver, el-dokumentation og standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Ansvar, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Generelt om standarder, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Teknisk dokumentation, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Informationsblad , el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Skematyper, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Styk- og reservedelslister, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Teknisk tegning, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Symboler, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Design af symboler, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Mrkning og identifikation, el-dokumentation efter standarder, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Referencebetegnelser, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Bogstavkoder, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
Installationer, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151
Standardoversigt, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169
Litteraturhenvisning, el-dokumentation efter standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185
Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187
EVU
LIDT OM BOGEN, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
3 - 193
Emne BH Rev. 21-06-2006 Hft-0614 Rekv. 18 Prod. 25-04-2007-11:52 Ordre 13828 EVU
Vr altid p den sikre side!
Bogen er skrevet for maskinbyggere, tavlebyggere og in-
stallatrer eller for andre teknikere og tekniske assistenter,
der skal udfre el-dokumentation. Den fortller dog ikke
altid alt, hvad du br gre i en bestemt situation. Udgave 2
indeholder endnu flere eksempler og anvisninger, som du
kan tage udgangspunkt i. Men brugeren af standarder
skal selv afgre, hvad en rigtig udfrelse er ud fra de reg-
ler, henvisninger, anbefalinger og krav, som standarderne
stiller. Er du alligevel i tvivl, br du henvende sig til Dansk
Standard eller anden ekspert. Det er din afgrelse - og efter
Maskindirektivet er det dit ansvar.
Hvem str bag bogens udgivelse?
Bogen er udgivet af DpS CAD-center ApS p opfordring
af og i samarbejde med Elfagets Uddannelsesnvn repr-
senteret ved Per Vilbrandt. Bogen er forfattet af Jrgen
Sommer, der arbejder med salg og marketing af PCsche-
matic CAD-programmer til el-dokumentation ved DpS.
Udgiverne har aftale med Dansk Standard om retten til
brug og gengivelse af illustrationer og tekster fra forskelli-
ge standarder.
Flgende har bidraget med eksperthjlp: Per Holmstrm,
Elteknisk konsulent og specialist i blandt andet Maskin-
direktivet, Karl-Anker Thorn ved Dansk Standard, projekt-
leder af standardiseringsudvalget S-503 (Standarder til
dokumentation), Flemming Larsen ved ELFO under TEK-
NIQ, medlem i standardiseringsudvalg S-503, og teknisk
konsulent Leif Steffensen ved Arbejdstilsynet. Desuden
har forfatteren vret i kontakt med flere virksomheder og
tekniske skoler.
Viden og gode ideer
Dette er den anden udgave af El-dokumentation efter
standarder revideret af Jrgen Sommer, som gerne modta-
ger gode rd, ideer og korrektioner, der even-tuelt kunne
indg i nste udgave. Benyt e-mail adressen: dps@dps.dk
Tak til alle, der har bidraget.
Forord
EVU
4 - 193
Bogen er en opslagsbog, som kan lses i den rkke-
flge, du har brug for. Det kan dog vre en god ide
at lse de frste indledende afsnit. Udgave 2 er udvi-
det grundet sprgsml, som er stillet siden udgave 1.
Der er tilfjelser og ndringer som flge af revidere-
de standarder.
Hvert afsnit indledes kort med eventuelle bemrk-
ninger om be-grnsninger, henvisninger eller andet
om det pgldende emne. Der kan vre oplysninger,
som har betydning i en given situation vedrrende
din maskine, tavle eller installation. Du kan s flge
anbefalingerne i hvert afsnits Guide, der er vist
her under:
Ls i bogen om:
Her beskrives de emner i bogen, som det kan vre
nyttigt at friske op. Emner, som har tilknytning til
det afsnit, du har slet op p.
Anskaf og ls om:
Der er mange situationer, hvor det kan vre nd-
vendigt at anskaffe mere viden. Her nvnes stan-
darder og hndbger, hvor du kan f uddybet et
givent emne for at sikre korrekt el-dokumentation.
Note: I forbindelse med standarder og andet, hvortil der er srlige bemrk-
ninger om ndringer, ny udgave eller revision angives det i en note som
denne.
EVU
5 - 193
Liste over standarder
Bagest i bogen finder du en grupperet standardover-
sigt. Oversigten viser en liste med de standarder, der
hrer til eller som er beslgtede med udarbejdelse af
eldokumentation. Vr dog opmrksom p, isr hvis
du arbejder inden for et srligt eller sjldnere teknisk
omrde, at der kan mangle nogle standarder.
Alle standarder, som er understreget er ndret i en
eller anden form siden bogens sidste udgivelse. Det
kan vre en god ide at gennemg listen med henblik
p til at f opdateret virksomhedens standarder.
EVU
6 - 193

EVU
DIREKTIVER, EL-DOKUMENTATION OG STANDARDER
7 - 193
I forbindelse med fremstilling af maskiner og styrin-
ger p maskiner eller anlg skal du, som minimum-
krav, opfylde de direktiver, den danske regering har
omsat til dansk lov. Dette sker ved, at ministerierne
udarbejder forskellige bekendtgrelser.
Hfterne omhandler eldokumentation i forbindelse
med elektrisk materiel p maskiner. Det er derfor
Maskindirektivet med standarden, DS/EN 60204-1,
der delvist er omhandlet ihfterne. Hvis du fremstil-
ler eller arbejder med maskiner, br du ogs vre
opmrksom p andre direktiver end Maskindirekti-
vet.
L Ls om:
Alle hfterne er baseret p Maskindirektivets stan-
dard, IEC/EN 60204-1, der henviser til en rkke
under-standarder.
L Anskaf og ls om:
Standarden IEC/EN 60204-1 om elektrisk materiel
p maskiner.
Maskindirektivet og Bekendtgrelse nr. 561 fra
Arbejdstilsynet.
Lavspndingsdirektivet, IEC/EN 60439-1 og be-
kendtgrelse nr. 797/1994
EMC-direktivet, IEC/EN 50081 og bekendtgrelse
nr. 796:1991
fra Telestyrelsen.
Hndbogen: Elektrisk Materiel p Maskiner ud-
givet af EFU
Note: Bemrk, at standarden IEC/EN 60204-1 er revideret i 2005 og udgi-
vet i ny engelsk version som udgave 5. Hndbogen Elektrisk Materiel p
Maskiner udgivet af EFU er under revision.
EVU
8 - 193
Loven om arbejdsmilj er arbejdsministerens ansvars-
omrde, herunder hrer Maskindirektivet. Standarden,
IEC/EN 60204-1, under Maskindirektivet har titlen:
Elektrisk materiel p maskiner. Denne standard glder
for alt elektrisk udstyr, komponenter og materiel i
spndingsomrdet:
0 til 1000 V AC og 0 til 1500 V DC.
Nr det drejer sig om maskiner, skal du som fabrikant
opfylde Maskindirektivet. Der er her tale om bde tek-
niske og administrative krav. Nr de er udfrt, sikrer
du dig at flge gldende lovgivning p omrdet.
Maskindirektivet glder ikke kun for industrimaski-
ner. Standarden benyttes ogs for elmateriel p maski-
ner til materialehndtering, montage og test. Direkti-
vet angiver kort - men klart - hvilke krav, der stilles til
teknisk dokumentation og dokumentation i det hele
taget. Dokumentation i Maskindirektivets forstand er
et meget bredt omrde, hvor eldokumentation kun er
en lille del.
Under Maskindirektivet finder du som nvnt hoved-
normen IEC/EN 60204-1 eller Strkstrmsbekendt-
grelsen's afsnit 204-1(den lille grnne er udget), der
omhandler elektrisk materiel p maskiner. Standar-
dens hovedforml er at beskrive krav og anbefalinger
for, at fabrikanten kan fremme:
Sikkerhed for personer og ejendom, driftsikkerhed
og nem vedligeholdelse af maskinen.
Det materiel og de komponenter, der er omfattet af
IEC/EN 60204-1 begynder fra det sted, hvor forsynin-
gen er tilsluttet det elektriske materiel p maskinen.
Det er sledes materiel eller dele af materiel, der ikke
overskrider 1.000 V AC med frekvenser mindre end
200 Hz eller 1.500 V DC.
IEC/EN 60204-1 glder for det materiel, der benyttes
Maskindirektivet
EVU
9 - 193
p et bredt udsnit af maskiner eller grupper af maski-
ner, som arbejder sammen p en koordineret mde.
Det er dog ikke selve materiellet, disse hfter behand-
ler, men udelukkende de krav og anbefalinger, som du
i egen interesse br flge i forbindelse med udfring
af kredsskemaer mv. hvori det elektriske materiel er
dokumenteret. Der findes en hndbog Elektrisk Ma-
teriel p Maskiner udgivet af EFU, der bl.a. omhand-
ler selve materiellet. L Se hftet Standardoversigt
og litteraturliste.
Vr opmrksom p, at der findes maskiner og pro-
dukter, som bde er dkket af Lavspndings- og Ma-
skindirektivet. Der findes maskiner og produkter, som
kun skal opfyldes af Maskindirektivet. Alle maskiner
med mindst 1 bevgelig del - f.eks. en kugleventil -
betragtes som en maskine og skal opfylde Maskin-
direktivet.
Hvad skal ellers opfylde Maskindirektivet? Det skal
alle maskiner, der leveres og bruges inden for flles-
skabslandene. Eller alle maskiner, der er fremstillet
efter den 1.1. 1995 dog med visse undtagelser.
Bekendtgrelse At 561/1994
I forbindelse med Maskindirektivet, er der i hj grad
ogs tale om sikkerhed og sundhed for de mennesker,
der beskftiger sig p eller ved maskinen. At kontrol-
lere og informere om personers sikkerhed og sundhed
hrer under Arbejdstilsynets funktioner. Herfra kan du
f udleveret Bekendtgrelse At561, der omhandler
ovenstende personsikkerhed i forbindelse med
elektrisk materiel p maskiner.
Bekendtgrelsens bilag I-VIII er opbyggede p samme
mde og med samme nummerering som IEC/EN
60204-1. Det er i vrigt isr bilag I, der har interesse,
nr der tales om elektrisk materiel p maskiner.
EVU
10 - 193
Som maskinbygger eller med anden teknisk funktion
br du ogs lse de vrige bilag. De kan vre aktuelle
for din situation. Hvis du f.eks. fremstiller styringer i
forbindelse med elevatorer eller styringer til entrepre-
nr maskiner, s er dette eksempler p krav, der afvi-
ger fra det bekendtgrelsen kalder normale maski-
ner.
Krav til dokumentation og hvad den skal best af er
ogs omhandlet i bekendtgrelsen At561 foruden
mrkning af materiel.
De tilhrende harmoniserede standarder, der giver
detaljer om f.eks.: Akustisk stj, ndstop, fejl i styre-
systemer osv. kommer ikke inden for disse hfters
rammer.
Loven om strkstrmsanlg og elektrisk materiel
hrer under boligministerens ansvarsomrde. Det er
Elektricitetsrdet, der tager sig af kontrol og informa-
tion om disse regler. Fra Elektricitetsrdet kan du re-
kvirere bekendtgrelse nr. 797/1994 eller andet ma-
teriale efter behov. De tilhrende harmoniserede stan-
darder og harmoniseringsdokumenter for konstruktion
af materiel udsendes som en del af Strkstrmsbe-
kendtgrelsen.
De tavler, der bliver benyttet i forbindelse med en ma-
skine skal vre udfrt og opfylde de relevante krav og
anbefalinger, som er specificeret i standarden: IEC/EN
60439-1. Hvis der finder en handel sted mellem tavle-
byggeren og maskinbyggeren, skal disse tavler p lige
fod med andet elektrisk materiel og udstyr, der mar-
kedsfres, opfylde Lavspndingsdirektivet med stan-
darden, IEC/EN 60439-1. P dette grundlag skal de
vre CE-mrkede.
Lavspndingsdirektivet
EVU
11 - 193
IEC/EN 60439-1 glder for lavspndingstavler (type-
prvede tavler (TTA) og delvist typeprvede tavler
(PTTA)), hvis mrkespnding ikke overstiger 1.000
VAC ved frekvenser, der ikke overstiger 1000 Hz,
eller 1.500 VDC. Dette glder koblingsudstyr, lav-
spndingsudstyr, kapslede fordelingsanlg, typepr-
vede tavler og delvist typeprvede tavler. Sdanne
tavler kaldes koblingsanlg og skal ud over tavlebe-
stemmelserne opfylde de relevante tavlekrav, der er
angivet i IEC/EN 60204-1.
Elektriske produkter, der hrer under Sikkerheds-
styrelsen, og som skal opfylde Lavspndingsdirekti-
vet er for eksempel: Brdristere, cirkulationspumper,
kom-furer, kapslede motorkompressorer, rengrings-
maskiner og lign.
Fabrikanten skal udarbejde teknisk dokumentation,
der gr det muligt at vurdere det elektriske materiels
overensstemmelse med kravene i Lavspndings-
direktivet. Dokumentationen skal dkke det elektriske
materiels konstruktion, fremstilling og funktion i et
omfang det er ndvendigt for at vurdere materiellet.
Fabrikanten skal opbevare dokumentationen i mindst
10 r fra seneste produktionstidspunkt. De nationale
myndigheder skal kunne benytte den til inspek-tions-
forml.
Fabrikanten skal ogs udfrdige en skriftlig overens-
stemmelseserklring fr produktet markedsfres. Fa-
brikanten og hans reprsentant i Fllesskabet er de
eneste som m gre det.
EVU
12 - 193
Loven om beskyttelse mod elektromagnetiske forstyr-
relser hrer under kommunikationsministerens an-
svarsomrde. Det er Telestyrelsen, der varetager opga-
verne i det daglige.
Under EMC-direktivet hrer standarden IEC/EN
50082 EMC-Europanorm, der er en generisk emis-
sionsstandard. Afsnit 1 omhandler bolig-, forretnings-
og letindustri omrderne. Afsnit 2 omhandler indu-
striomrderne. Telestyrelsen har udarbejdet bekendt-
grelsen nr. 796:1991, som du kan rekvirere ved Tele-
styrelsen.
De tilhrende harmoniserede standarder giver bl.a.
detaljer om, hvor meget stj et apparat og en maskine
m udsende. De oplyser, hvor meget den skal kunne
tle, afhngig af om placeringen eller brugen er p en
fabrik eller p et vrksted.
Du kan begrnse udbredelsen af elektrisk stj p for-
skellig mde. Det kan vre ved at kortslutte eller fjer-
ne stjen ved kilden, f.eks. med et RC-filter til at
dmpe en kontaktors gniststj. Men dette emne ligger
uden for hfternes forml, selvom sdanne kredslb
jo ogs skal dokumenteres.
Elfagets Efteruddannelsesnvn har udgivet en hnd-
bog: Elektrisk Materiel p Maskiner, der behandler
emnet grundigt. L Se hftet Standardoversigt og lit-
teraturliste.

EMC-direktivet
EVU
ANSVAR, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
13 - 193
Maskiner med tilhrende dokumentation er ofte
komplekse og fejl-mulighederne er store. Typisk er
bde maskinfabrikanter, elinstallatrer og ejere in-
volveret. Og der bliver beget fejl, selvom de fleste
kunne vre undget. Hvem har ansvaret? Kontakt
altid myndighe-derne i tvivlstilflde. Indholdet er
baseret p artikler og oplysninger fra Sikkerheds-
styrelsen. Se evt. www.sik.dk

Er installatren fabrikant, nr han/hun ndrer p
maskinen?
Elinstallatrens information - eventuelt fra en mangel-
fuld dokumentation - er mske blot, at maskinen har
nogle ledige klemmer, og der skal bare lige trk-kes
et kabel.
Skal elinstallatren tilslutte maskinen, er der normalt
ingen problemer, men bestr maskinen af flere enhe-
der eller enkeltdele, skal installatren tnke sig om.
Ved at udfre tilslutningen og sammenkoblingen af de
enkelte dele risikerer elinstallatren at blive fabrikant
af maskinen, fordi han/hun ndrer p maski-nen. Elin-
stallatren er helt utilsigtet p vej ind i nogle proble-
mer med langtrkkende konsekvenser. - Installatren
br overveje flgende:
Hvad er det jeg skal? - Hvilken rolle har jeg? -
Er jeg maskinfabrikant eller er jeg elinstalla-
tr? Et sprgsml om ansvar!
Den faste grundregel er, at der ikke m tilkobles
noget som helst, fr elinstallatren har under-
sgt de tekniske data, og om der findes overens-
stemmelseserklring for den konkrete maskine
og dermed tilhrende dokumentation.
EVU
14 - 193
Det drejer sig med andre ord om, at finde ud af, om
der er andre, der allerede har taget ansvaret for, at ma-
skinen overholder gldende krav. Og ikke mindst
hvor langt dette ansvar rkker ved den konkrete ma-
skine, fordi der kan vre store forskelle.
Findes en overensstemmelses-erklring eller,
er der kun fremstillet en komponent-erklring
En del maskinfabrikanter udarbejder en overensstem-
melseserklring og dokumentation, som glder hvor
maskinen skal anvendes. I sdanne tilflde kan elin-
stallatren tilslutte maskinen uden problemer, nr blot
han flger fabrikantens anvisninger, fordi maskinfa-
brikanten har ptaget sig ansvaret. Men tit og ofte er
der kun lavet en komponenterklring, hvori der str:
Denne maskine m frst tilsluttes eller indg i en
maskine, sfremt der udfrdiges en overensstem-
melseserklring, af en fabrikant, som ptager
sig det endelige ansvar.
Her falder mange i vandet. De tilslutter bare maski-
nen. Men papirarbejdet er ikke i orden, og en sdan
maskine er ulovlig.
I mange tilflde mangler en forsyningsadskiller, som
skal vre foran maskinen og som burde vre tydelig-
gjort i installationsvejledning og skemaer, der skal
flge med maskinen.
Fabrikanten har blot skrevet en komponenterklring,
og i monteringsanvisningen noteret, at forsyningsad-
skilleren ikke leveres med. I stedet skal elinstallatren
levere forsyningsadskilleren, og hvis elinstallatren
tilslutter maskinen uden at se i dokumentationen, er
han/hun godt p vej til at blive maskinbygger med
ansvar for overensstemmelseserklringen.
EVU
15 - 193
Skillepunktet er tilgangsklemmerne p forsy-
ningsadskilleren
Fra og med forsyningsadskilleren udgr maskininstal-
lationen, og her er det maskinbyggerens ansvar, at
maskinen overholder de lovmssige krav. Derfor skal
elinstallatren altid huske at sprge sig selv, om han
nu er p vej til at blive maskinbygger.
Forsyningsadskilleren skal sikre, at maskinen kan af-
brydes (med anvendelse af hngels), sledes servi-
ceringen kan foreg, mens maskinen er ude af drift.
Disse samt andre forhold br eksistere i en fabrikant-
bruger aftale, som kan gennemfres efter en formular
i standarden IEC/EN 60204-1 anneks B.
Opstr der en ulykke, hvor en maskine er tilkoblet
uden forsyningsadskiller, vil der ud over de menne-
skelige skader ogs blive gennemfrt en sag om, hvem
der rent faktisk har ansvaret for maskinen, dokumenta-
tion og ulykken.
Nogle elinstallatrer vlger at blive maskinfabrikanter
eller mske blot delfabrikanter, og begge roller kan
man kan man jo sagtens have. Blot skal man srge for
at udfre de teknisk rigtige lsninger og ajourfre do-
kumentationen. Sikkerhedsstyrelsen oplever, at pro-
blemerne i hj grad handler om manglende ledningsi-
dentifikation.
Reglerne i maskinsikkerhedsstandarden siger, at en-
hver ledning p en maskine umiddelbart skal kunne
identificeres. I nogle tilflde kan en ledning faktisk
umiddelbart identificeres i hele dens udstrkning, og
s er denne metode fuldt lovlig. Men der kan vre
flere hundrede ledninger i en maskine. S er mrkning
af samtlige ledninger den bedste lsning.
Ledningsidentifikationen
EVU
16 - 193
Endelig skal den ansvarlige med sit navnetrk p
overensstemmelseserklringen st inde for, at der fin-
des dokumentation i form af kredsskemategninger,
betjeningsvejledninger, vedligeholdsanvisninger mv.
til maskinen, og at alt overholder de gldende krav.
Der findes en del eksempler p udenlandske maskinfa-
brikanter, som hvder, at ledningsidentifikation ikke
er et krav i for eksempel Tyskland eller Frankrig.
Det er de samme regler, der glder i hele
Europa.
Det er klart, at det kan volde problemer at f uden-
landske fabrikanter til forst, at de skal lave ledningsi-
dentifikation p maskiner, som opstilles i Danmark
Ja, i hele Europa. Derfor er det vigtigt, at installatrer,
maskinfabrikanter samt ejere er grundige og altid sr-
ger for at f placeret ansvaret for maskinen i tide.
En maskine m ikke markedsfres og tages i brug, fr
den over for myndighederne er erklret i overens-
stemmelse med de vsentlige sikkerheds- og sund-
hedskrav samt alle andre relevante krav i Maskin-
direktivet og andre relevante CE-mrkningsdirektiver,
som Lavspndingsdirektivet og EMC-direktivet. CE-
mrket er fabrikantens tilkendegivelse over for myn-
dighederne af, at kravene i CE-mrkningsdirektiverne
overholdes.
Europiske krav
Fakta om CE-mrkning
EVU
17 - 193
Maskiner m frst CE-mrkes efter overens-
stemmelseserklringen er underskrevet, og
overensstemmelseserklringen m frst under-
skrives, nr maskinen er udfrt i overensstem-
melse med direktiverne, herunder at dokumen-
tationen er frdiggjort.
Du skal vre opmrksom p, at det er sjldent, at det
er tilstrkkeligt blot at liste de direktiver og standar-
der op som dit produkt skal opfylde for at overholde
de relevante direktiver. Der er flere standardregler,
hvor du skal trffe et valg. For eksempel standarden
IEC/ 60204-1 i forbindelse med lederidentifikation.
Her skal du vlge, om du nummererer, giver bogstav-
koder eller farvemrker ledere.
I overensstemmelseserklringen skal du derfor henvi-
se til et bilag, hvor sdanne emner for eksempel le-
deridentifikation er specificeret. Bilaget kan vre ske-
ma Anneks B i IEC/EN 60204-1 eller, hvor det er rele-
vant, kan det vre et informationsblad i eldokumenta-
tionen. Der er normalt andre rsager til, at du i er-
klringen skal henvise til et givent bilag.
Overensstemmelses-
erklringen og bilag
EVU
18 - 193

EVU
GENERELT OM STANDARDER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
19 - 193
Maskindirektivet er loven, og den skal du overholde.
Standarderne er til for, at du kan f hjlp til at over-
holde loven. Det kan mske i frste omgang vre lidt
uoverskueligt at komme i gang med de gldende
standarder, men denne bog hjlper et stykke ad ve-
jen. Ved henvendelse til myndighederne kan du f en
god og effektiv vejled-ning og dermed indsigt i, hvad
der er aktuelt for dig. Bogens indhold er koncen-
treret om eldokumentation og de standarder, som du
br bruge for at udfre korrekt dokumentation.
Ls i bogen om:
Standard oversigt side 1151
Anskaf og ls om:
Standardoversigt i Hndbog: Elektrisk Materiel P
Maskiner fra EFU.
Standardoversigt fra Sikkerhedsstyrelsen
www.sik.dk
DS katalog fra Dansk Standard og hjemmesiden:
www.ds.dk
P IEC's hjemmesider kan du sge standarder:
www.iec.ch
ISO standarder findes p hjemmesiden: www.i-
so.ch
Arbejdstilsynet giver en oversigt p siden:
www.at.dk
EVU
20 - 193
Hvad er med i bogen?
Groft set kan standarderne opdeles i tre grupper som
vist neden for. Bemrk, at kun den ene gruppe af stan-
darder er omhandlet i bogen:
Flgende to grupper standarder er ikke uddybet
bogen:
Standarder, der behandler risici og sikkerhed p
og ved maskiner.
Standarder for brug og montering af elektrisk ma-
teriel p maskiner.
Denne gruppe behandles i bogen:
Standarder om udfrelse af el-dokumentation og
hvad den skal indeholde, s du opfylder minimum-
skravene i Maskindirektivet.
Betegnelsen dokumentation er meget bred og omfat-
tende og eldokumentation er kun en lille del af helhe-
den. I flge Maskindirektivet bestr dokumentation
til maskinen af: Teknisk dossier, brugsanvisninger,
erklringer, afprvningsrapporter og beskrivelser.
Den del, vi her kalder eldokumentation, er blandt an-
det kredsskemaer, betegnelser, navngivning, mrk-
ning, nummerering, styklister, reservedelslister, pla-
ner og tavletegninger. En af de vigtige standarder til
el-dokumentation er standardserien, IEC/EN61082
med titlen: Eldokumentation Regler for udar-bejdel-
se af dokumenter til elektroteknisk brug. De tilhren-
de standarder kan groft deles op i fire kategorier.
Note: Standarden IEC/EN 61082 udgave 2 er frdig revideret og findes p
engelsk. Den oversttes til dansk i 2006.
Eldokumentation og
dokumentation generelt
EVU
21 - 193
1. Standarder, der angiver og beskriver regler for
teknisk tegning med blandt andet streger og
stregtyper, tekster, regler for design af symbo-
ler, papirformater og andre lignende regler.
2. Standarder, der indeholder symboloversigter
samt pictogrammer til brug i skemaer og p ma-
skiner, udstyr og elektrisk materiel.
3. Standarder, der angiver regler og krav til mrk-
ning og identifikation af for eksempel, ledere
eller ledninger, klemmer, terminaler, referencer
og farvekodning mv.
4. Standarder, der angiver regler for brug og ud-
formning af skematyper, forbindelses- og andre
lister samt planer.
Hvis du tegner eldokumentation til for eksempel en
maskinstyring eller bygningsinstallation uden et CAD-
program, skal du kende alle fire nvnte kategorier -
alts, vsentlig flere standarder, end hvis du benytter
et CAD-program som for eksempel PCschematic
ELautomation. Med et CAD-program, der allerede
indeholder standardsymboler, skal du ikke tnke p
regler for symboler.
Med et CAD-program, der indeholder funktioner og
sttte til brugeren med henblik p at overholde gl-
dende regler, er det stort set kun standarderne i kate-
gori 3 og 4, som du br kende reglerne fra.
Det er isr dem, bogen beskriver grundigere. Regler-
ne fra kategori 1 og 2 kender programmet, PCsche-
matic ELautomation.
El-dokumentation med
eller uden CAD-program
EVU
22 - 193
For at kunne udfre eldokumentationen til en maskine,
anlg eller installation korrekt er det vigtigt at arbejde
med standarderne eller tilsvarende litteratur, der om-
handler givne standarder og situationer. Det kan vre
en god ide, at angribe opgaven p for eksempel fl-
gende mde:
1. Ls og lr reglerne, som den aktuelle stan-
dard angiver.
2. Stil kritiske sprgsml og analysr den aktu-
elle opgave
Hvad er formlet? Hvad skal jeg opn? Kan
det misforsts?
3. Brug de regler, som svarene peger p og udfr
opgaven.
Uddyb kendskabet til et bestemt emne ved at flge de
henvisninger til andre standarder, som bogens guide
viser. Du br ikke kun udelukkende holde dig til bo-
gen. Selvom den er ajourfrt i udgave 2, omhandler
den ikke alt.
Der kan ofte opst en speciel situation, hvortil svaret
ikke findes i bogen. Du m s tage fat i selve standar-
den eller egnet litteratur. Det kan mske ogs i visse
tilflde vre en god ide at tage kontakt til myndighe-
derne, fr du selv gr i gang.
Hvordan kan du arbejde
med standarderne?
Flg henvisninger til
andre standarder
EVU
23 - 193
Paragraf 10 i den kommende udgave af standarden
IEC/EN61082-1 Ed.2 inde-holder en liste over stan-
darder, som man skal flge for at udfre eldokumen-
tation korrekt.
Paragraf 10, som forventes at blive vedtaget i 2006, er
primrt formuleret til producenter af CAD-program-
mer. Hvis producenten reklamerer med, at pro-gram-
met kan benyttes i overensstemmelse med den interna-
tionale standard IEC/EN61082 br producenten ved
udvikling af CAD-programmer sikre sig, at det kan
benyttes, s regler, anbefalinger, valgmuligheder og
andet relevant i flgende standarder kan overholdes
ved brug af CAD-programmet:
IEC/EN60617Grafiske symboler til kredsskemaer
IEC/EN60848GRAFCET-specifikationssprog til se-
kvensfunktionsdiagrammer
IEC/EN61175Betegnelser for signaler
IEC/EN61346Reference betegnelser
IEC/EN61355Klassifikation og betegnelse af doku-
menter
IEC/EN61666Identifikation af terminaler inden for et
anlg
IEC/EN62023Strukturering af information
IEC/EN62027Fremstilling af styk-/materiale lister
IEC/EN62079Fremstilling af instruktioner
IEC/EN81714Design af grafiske symboler
IEC/EN82045Styring af administrative data i relation
til dokumenter
Din sikkerhed ved
valg af CAD-program
EVU
24 - 193

EVU
TEKNISK DOKUMENTATION, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
25 - 193
Den tekniske dokumentation skal ledsage maskinen,
udstyret, installationen eller systemet gennem hele
levetiden: Fra installation til skrotning. Dokumenta-
tionen er vsentlig for management, idriftstning,
brug og vedligehold. Dokumenterne har srlig be-
tydning i forbindelse med sikkerhed i konstruktionen
af en maskine eller installation. I den tekniske doku-
mentation, der kort gennemgs her, udgr eldoku-
mentationen kun en mindre, men en vigtig del.
Ls i bogen om:
Referencebetegnelsessystemet, IEC/EN 61346-1
fra side 99.
Anskaf og ls om:
Om dokumentation efter IEC/EN 60204-1 - Afsnit
18.0
Teknisk tegning efter IEC/EN 61082
Referencebetegnelse af materiel efter IEC/EN
61346
Referencebetegnelse af dokumentation efter
IEC/EN 61355
Organisering af dokumentation efter IEC/EN
62023
Udformning af hoveddokumenter efter IEC/EN
62023
Udfrelse af effektive vejledninger efter IEC/EN
62079
Note: Flgende standarder er eller bliver revideret i lbet af 2006: IEC/EN
60204-1 Ed.5 2005, IEC/EN 61082 og IEC/EN 61346. Kontakt Dansk Stan-
dard for nrmere information: www.ds.dk
EVU
26 - 193
Du skal srge for, at eldokumentationen er letlselig
og ensartet. Dens tekster, skemaer og illustrationer
skal vre klare. Der skal vre et referencesystem til
hurtig identifikation af hvert emne eller komponent i
udstyret. Udfr dokumentationen, s den kan opda-
teres i takt med, at systemet udvikles.
De dokumenter, der indgr i en samlet dokumentation
skal vre struktureret efter IEC/EN62023 og udfrt
efter de relevante regler og anbefalinger i IEC/EN
61082. Referencebetegnelser skal udfres i overens-
stemmelse med IEC/EN61346 og styk-/materialelister
skal flge IEC/EN62027.
Hvor det er ndvendigt, skal der udfres indre forbin-
delsesskemaer eller tabeller, der giver fuld informa-
tion om alle eksterne tilslutninger.
For at opn ovenstende skal den eltekniske dokumen-
tation udfres efter bestemte standarder. I flge stan-
darden IEC/EN 60204-1 under Maskindirektivet
skal dokumentationen udfres efter de aktuelle dele i
IEC/EN 61082 og referencebetegnelser skal flge de
aktuelle dele i standarden IEC/EN 61346.
Bemrk, at referencerne mellem de enkelte dokumen-
ter skal vre udfrt i overensstemmelse med IEC/EN
61346-1. Se referencebetegnelse.
Et hvert dokument skal kunne identificeres entydigt.
Derfor skal alle dokumenter have dokumentnumre og
titler, som findes i en tegning eller i en dokumentfor-
tegnelse. Hvert dokument skal indeholde reference-
numre til alle andre dokumenter, som tilhrer det
elektriske materiel.
Generelle krav til el-
dokumentation
Tre vsentlige standarder
EVU
27 - 193
Identifikation af et dokument kan udfres med et
af flgende:
- Tegningsnummer, dokumentnummer
- Internationalt system som ISBN og ISSN
- International artikel nummer system som EAN
eller UPC
For at du kan sikre, at dit produkt bliver benyttet kor-
rekt, skal du udarbejde en vejledning som en integ-
reret del af produktet.
Vejledningen skal dkke alle brugerens forventede
opgaver. Indholdet afhnger derfor af leveringstype.
Hvis du for eksempel leverer, opstiller og idriftstter
maskinen skal vejledningen kun indeholde oplysnin-
ger om betjening og vedligeholdelse.
I den kommende standard IEC/EN 60204-1 Ed.5:2005
er teknisk dokumenta-tion beskrevet i afsnit 17. Fabri-
kanten skal srge for, at den tekniske dokumentation
leveres med hver enkelt maskine, udstyr eller anlg.
Nedenfor er nvnt nogle af de vigtigste dokumenter,
som den tekniske dokumentation skal indeholde:
Note: IEC/EN 60204-1: Ed.5:2005 bliver behandlet i Elektrisk Materiel p
Maskiner udgivet af EFU. Hndbogen er skrevet af fagfolk til fagfolk med
en rkke praktiske eksempler.
1. Aftale mellem fabrikant og bruger:
Inden fabrikanten indgr en kontrakt, skal det aftales
hvilken form eller medie og sprog dokumentationen
skal udarbejdes p. Dette dokument skal altid leveres.
Hvad indeholder
teknisk dokumentation?
EVU
28 - 193
I standarden IEC/EN 60204-1 Anneks B findes eks-
empel p en aftaleformular, som det anbefales at
levere med maskinen, anlgget, installationen eller
ud-styret. Formularen danner baggrund for en
egentlig fabrikantbruger aftale, der skal sikre parter-
ne, at maskinen p alle mder fungerer som tilsigtet.
Ved hjlp af aftaleformularen i Anneks B sikrer par-
terne sig, at vigtige informationer om de fysiske for-
hold mv. er til stede: Forsyning, belysning, vibratio-
ner, stjniveau, atmosfrisk indhold og andet relevant
i den givne situation.
2. Installationsskema:
Fabrikanten skal altid levere et installationsskema
med al information til opstilling af maskine eller ud-
styr: Tilslutning til forsyningsinstallation, data for si-
kringer, maksimalafbrydere, motorvrn og detaljerede
ml.
Forml og anbringelse af ledningskanaler mv., der
skal monteres af brugeren skal vre beskrevet. Ydre
forbindelsesskemaer eller tabeller skal ligeledes le-
veres med.
3. Ydre forhold p opstillingssted:
En beskrivelse af de ydre forhold p det sted, hvor
maskinen skal opstilles, skal leveres, hvis det er rele-
vant. Dokumentet skal indeholde information om fysi-
ske omgivelser for maskinen: Belysning, vibration
osv.
4. Oversigtsskema:
Hvis det er relevant, skal der leveres oversigtsskema-
er, som letter forstelsen af driftsprincipperne. Det kan
vre i form af blokskemaer, der typisk angiver det
elektriske materiel med dets funktionelle sammenhn-
ge.
EVU
29 - 193
5. Kredsskemaer:
Effekt- og styrekredsskemaer skal altid leveres sam-
men med maskinen. Hvis det er relevant, skal der ud-
fres funktionsskema for klemmerne til interfacefor-
bindelser og styresystemets funktioner. Se eksempel
Fig. 5 og fig. 6
Kredsskemaerne skal tegnes med alt elforbrug i
frakoblet tilstand, og med maskinen i normal
startbetingelse.
Ledere skal kunne identificeres ved hver tilslutning
med farve, cifre, bogstaver eller kombinationer heraf.
Der skal p kredsskemaerne informeres om belastnin-
gernes strrelse, startstrmme og tilladte spndings-
fald. Ligesom mlepunkter skal vre angivet p
kredsskemaer.
6. Programmering:
Vejledninger og informationer om programmering
skal leveres, hvis brugeren selv skal kunne udfre det-
te.
7. Operations-rkkeflge:
Sfremt rkkeflgen ikke er indlysende, skal maskin-
leverandren levere en beskrivelse af operationsrk-
keflgen i dokumentationen.
8. Inspektions-hyppighed:
Nr det er relevant, skal der forelgge en vejledning,
der klart orienterer om, hvor tit produktet eller maski-
nen skal efterses.
9. Funktionstest:
Der skal vre oplysninger om hyppighed og metode,
hvor det vil vre relevant.
EVU
30 - 193
10. Vedligeholdelses-vejledning:
Detaljerede angivelser af procedurer for justering,
eftersyn og forebyggende inspektion og reparation.
Vedligeholdelsesvejledningen br indeholde anbefa-
linger til vedligeholdelses- og driftsprotokol samt op-
lysninger om metoder til verificering af korrekt drift,
som for eksempel software eller testprogrammer. Som
minimum skal den indeholde information for at kunne
rekvirere reservedele, udskiftelige dele, software,
komponenter og testudstyr samt dokumentation.
11. Stykliste:
Der skal altid leveres en stykliste med oplysninger om
komponenter og mate-riel, samt hvilke dele det anbe-
fales brugeren at have p lager. Listen skal mindst
indeholde oplysninger, som gr det muligt at genan-
skaffe materiel i hele maskinens levetid.
12. Betjeningsvejledning:
Der skal udarbejdes og leveres en detaljeret betje-
ningsvejledning for korrekte og sikre procedurer til
transport, opstilling, opbevaring og anvendelse af ma-
teriellet.
13. Brugsanvisning:
Den skal skrives p mindst et fllesskabssprog - dog
altid brugerlandets - og den skal blandt andet indehol-
de ndvendige planer og diagrammer for maskinens
ibrugtagning, vedligeholdelse, eftersyn, funktioner og
reparation.
14. Beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger:
Dette er fabrikantens dokumentation af, hvilke sikker-
hedsforanstaltninger, der er udfrt. Den skal beskrive
foranstaltningernes indbyrdes koblede funktioner og
tvangskoblinger af afskrmninger ved farlige bev-
gelser eller af forudseelige fejlagtige driftsmetoder.
EVU
31 - 193
Endvidere skal der leveres en srlig beskrivelse af de
situationer, hvor de primre sikkerhedsforanstaltnin-
ger er sat ud af drift.
Dokumenter skal udfres og have et indhold som be-
skrevet i de 14 punkter ovenfor. Systemet for udfrel-
sen af referencebetegnelser skal vre i overens-stem-
melse med IEC/EN 61346-1.
Til reference mellem forskellige dokumenter skal le-
verandren vlge n af flgende metoder:
1. Med op til ca. fem dokumenter skal hvert doku-
ment for kredsreference indeholde referencenum-
re for alle vrige dokumenter tilhrende det elek-
triske materiel.
2. Alle dokumenter skal vre angivet med doku-
mentnumre og titler p en tegning eller i en do-
kumentfortegnelse.
Som grundlggende information skal den tekniske
dokumentation mindst indeholde informationer om:
Fabrikantens navn og adresse, normale driftsbetingel-
ser for elektrisk materiel, hndtering, transport, lag-
ring, uhensigtsmssig anvendelse af materiellet, CE-
mrkningen, specifikation af serie- eller type-beteg-
nelse samt eventuelle oplysninger om anvendelse af
maskinen i Ex-milj (Eksplosionsfarlige omrder).
Det tekniske dossier, som skal forefindes, skal udar-
bejdes p et af fllesskabets officielle sprog. Det skal
opbevares i mindst 10 r efter maskinens fremstil-
lingsdato eller fremstillingsdatoen for det sidste eks-
emplar af den pgldende type. Det skal kunne vises
til myndighederne, hvis de krver det. En kunde kan
derimod ikke forlange det udleveret.
Flleskrav til hele
dokumentationen
Teknisk dossier
EVU
32 - 193
Som fabrikant skal du vurdere risici og eliminere eller
reducere dem. Du skal gennemfre de ndvendige
sikkerhedsanordninger og eventuelt beskrive de re-
sterende risici, der herefter alligevel er til stede i for-
bindelse med brug af maskinen. Herefter kan det tek-
niske dossier udarbejdes.
Det tekniske dossier skal indeholde:
En beskrivelse af maskinen, udvlgelse af direk-
tiver, liste af benyttede standarder samt overens-
stemmelseserklring. Desuden skal det indehol-
de effekt- og styrekredsskemaer, detaljerede og
komplette tegninger, der gr det muligt at kon-
statere om maskinen er i overensstemmelse med
de vsentlige sikkerheds- og sundhedskrav
(VSK) som er detaljeret, specificeret i Arbejdstil-
synets bekendtgrelse At561.
Dokumentation af risikovurdering:
Denne del i det tekniske dossier skal informere
om, hvordan forskellige risici er vurderet og skal
dokumenteres i form af detail- og komplette teg-
ninger, beregningsbilag og forsgsresultater, be-
skrivelse af lsning samt sikkerhed og sund-hed
for personer.
Note: IEC/EN 1050:1997 Maskinsikkerhed. Principper for risikovurdering.
Denne stan-dard fastlgger generelle principper for den procedure, som
benvnes risikovurdering, hvorved viden og erfaring om konstruktion, brug,
hndelser, uheld og skader, der er knyttet til maskiner, samles med henblik
p at vurdere risici i alle faser af maskinens levetid.
Standarden giver vejledning om de oplysninger, som er ndvendige for at
kunne udfre risikovurdering. Procedurerne beskrives til identificering af
farer, skn og bedmmelse af risici. Formlet med standarden er at give rd
i forbindelse med de valg, som skal trffes vedrrende maskiners sikkerhed.
EVU
INFORMATIONSBLAD , EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
33 - 193
El-dokumentation skal vre ensartet, letlselig og
forstelig at bruge. Derfor er det ndvendigt at gre
opmrksom p, hvordan dokumentationen er ud-
frt. Dette kan ske p det aktuelle sted i dokumenta-
tionen eller p et informationsblad, der indgr som
en eller flere separate sider placeret forrest i doku-
mentationen.
Som hovedregel kan du g ud fra, at hvis du holder
dig til standar-derne, hvor bestemte forhold er for-
klaret, skal du ikke forklare det en gang til. Du skal
forklare betydningen af et symbol, du selv desig-ner.
Et standardsymbol er allerede forklaret i standarden,
s det behver du ikke at forklare p et informa-
tionsblad.
Ls i bogen om:
Teknisk tegning, symboler og kredsskemaer.
Referencebetegnelser efter IEC/EN 61346.
Anskaf og ls om:
Srligt om teknisk tegning efter IEC/EN 61082
samlet i hndbog DS117.1
Ledningsnummerering vises med cifre placeret i fir-
kantet ramme ved forbindelseslinier.
Referencebetegnelser er oplyst i tegningshovedet for
de symboler, der er placeret p siden.
Bogstavskoder, der ikke indgr i IEC/EN 61346-2
skal beskrives.
Nogle eksempler
p forklaringer
EVU
34 - 193
Bogstavunderklasse koder, skal forklares hvis du be-
nytter de brugerdefinerede.
Oplys, hvis du benytter referenceramme med grnseli-
nie efter IEC/EN 61082.
Alle dokumenter, som kredsskemaer mv., hvor der er
anvendt referencebetegnelser, skal som hovedregel
forsynes med skemaer over bogstavkoder.
Du skal give oplysning om den konkrete betydning af
de valgte koder. Hvis de enkelte dokumenter ikke
indeholder selve skemaerne, skal der p disse doku-
menter henvises til de krvede skemaer. Se afsnittet
Bogstavkoder.
Forklar, hvordan du bruger sidestrmvejs-henvisning.
For eksempel : -K1105 (Side 11 strmvej 05). Hvis du
benytter sidestrmvejs-henvisning placeret i parentes
under symbolets referencebetegnelse, skal du oplyse
dette.
Forklaring til egne symboler, for eksempel: Der er
benyttet egne PLC-symboler designet efter IEC/EN
60617 og IEC/EN 61082. Hvis det ndvendige symbol
ikke er indlysende for lseren, skal du forklare den
korrekte betydning.
Oplys srlig mrkning eller betegnelse af terminaler.
For eksempel, hvis der ikke er tildelt nogen betegnelse
fra fabrikanten, skal du tildele terminalbetegnelser.
Disse skal s forklares. Det samme glder, hvis fabri-
kantens betegnelse er utilstrkkelig.
Det er tilladt at udelade gentagen information for at
gre skemaet mere overskueligt. Hvis du benytter den-
EVU
35 - 193
ne regel, skal du forklare den metode, du benytter.
Hvis der er komponenter - i for eksempel en installa-
tionstegning - som skal monteres p en speciel mde,
skal det angives med bogstaver placeret ved siden af
det tilhrende grafiske symbol. Se eksempel fig. 44b.
i afsnittet Installationer.
I mange tilflde kan du komme ud for at skulle give
nogle informationer - som ovenstende eksempler -
der glder for en serie af dokumenter. Der kan for
eksempel vre flere styretavler med hver sin doku-
mentation med styrekreds-skemaer mv. I sdanne til-
flde kan du benytte informationsbladet for hele seri-
en af dokumenter.
Nr du er i tvivl, om en given situation om den for-
klares, br du gre det. Idet brugerne af dokumentatio-
nen sandsynligvis ogs vil vre i tvivl.
Nr du udfylder overensstemmelseserklringen med
henvisninger til bilag, kan det vre relevant at hen-
vise til informationsbladet i dokumentationen. I
mange tilflde, hvor produktets totale dokumenta-
tion ikke er srlig stor, kan det ogs vre relevant
at indstte fabrikantbruger aftale skemaet under
information i eldokumentationen.
EVU
36 - 193

EVU
SKEMATYPER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
37 - 193
Forskellige skemaer kan benyttes til forskellige for-
ml efter nr-mere angivne regler. I dette afsnit be-
skrives hovedsageligt skematyper til eldokumenta-
tion. De skemaeksempler, der gengives og forklares
i dette afsnit er udfrt i overensstemmelse med teg-
netekniske regler og dermed de standarder, der
blandt andet refereres til i bogen. Se andre skematy-
per for andre tekniske omrder efter behov.
Ls i bogen om:
Afsnittet Referencebetegnelser efter IEC/EN
61346-1.
Anskaf og ls om:
Kredsskemaer til ikke-elektriske processer, indu-
strianlg og lignende samt elektronikkredsskema-
er. Hndbog DS117.1 (IEC/EN 61082)
Note: IEC/EN 61082-1 Ed.2:2005 er den reviderede udgave som oversttes
til dansk i 2006.
Et oversigtsskema skal give overblik over ethvert
slags system, undersystem, installation, udstyr, soft-
ware osv. For eksempel en kraftstation. Det skal vise
de vigtigste sammenhnge mellem hovedfunktionerne
og/eller -komponenterne. Det br gengives i et funk-
tionelt layout, hvor du kan tilfje placeringsinforma-
tioner og henvisninger til dokumenter, som beskriver
lavere niveauer.
Desuden skal hvert enkelt symbol have referencebe-
tegnelse. Oversigtsskemaet kan benyttes som grundlag
for mere detaljerede skemaer som funktions- og kreds-
skemaer. Det kan udfres som et blokskema eller som
vist i eksemplet p fig. 2 p side 33 - oversigtsskema
til koblingsudstyr for hjspnding.
Oversigtsskemaer
EVU
38 - 193
Hvis et oversigtsskema viser forsyningskredse med
flere faser, skal disse udfres som nstreg tegning
Alle detaljerne ved den funktionelle virkemde for
ethvert system skal vises i et funktionsskema (kviva-
lentskema) se fig. 1. Funktionsskemaer skal reprsen-
tere en enhed ud fra et rent funktionelt synspunkt.
Dette glder for eksempel undersystem, installation,
udstyr, software, systemer med automatisk regule-
ring, systemer med rellogik osv. Funktionsskemaet
kan du benytte ved udvikling af systemer eller til at
forklare princip-virkemde. Funktionsskemaet danner
grundlaget for udarbejdelsen af et kredsskema, der
indeholder alle detaljerne.
Note: IEC/EN 60617 indeholder bde rene funktionelle symboler og symbo-
ler som skal benyttes til reprsentation af komponenter.
Signalflow i et funktionsskema br vises fra venstre
mod hjre og fra top til bund p skemasiden.
Du tegner et kvivalent funktionsskema, nr du har
brug for et hjlpemiddel til at analysere og beregne
karakteristika eller virkemde for givne enheder. Dette
viser du i form af kvivalente kredse. Det er isr nyt-
tigt til elektriske og magnetiske kredslb og er yderli-
gere specificeret i standarden IEC/EN 60375 (Kon-
ventioner vedrrende elektriske og magnetiske
kredse).
Funktionsskemaer
kvivalent funktionsskema
EVU
39 - 193
Fig. 1. Eksempel p et funktionsdiagram (eqvivalent diagram) der
viser en transformator og dens belastning.
Fig. 2. Eksempel p et oversigtsskema med placeringsoplysning til et koblingsudstyr
for hjspnding
EVU
40 - 193
Du skal tegne et installationsskema, der viser forbin-
delserne mellem de forskellige enheder. Installations-
skema skal altid leveres med maskinen. Her skal der
vre oplysninger om dimensionering og valg af ma-
skinens forsyningsledning med det udstyr, du benytter
til beskyttelse mod overstrmme. Maskindirektivet
anbefaler, at du udformer en brugerfabrikant aftale,
som oplysningerne skal gives ud fra.
Installationsskemaet skal danne ndvendigt grundlag
for at kunne udfre arbejdet med opstilling af maski-
nen eller udstyret. Det glder, hvilke typer forsy-
ningsledninger, der skal benyttes p opstillingsstedet
til forsyning af maskinen. Du skal oplyse data til de
komponenter, du bruger til overstrmsbeskyttelse.
Dette glder: Sikringer, maksimalafbrydere, motor-
vrn og lignende. Ligeledes skal skemaet oplyse ml,
forml og anbringelse af ledingskanaler, kabelbakker
eller kabelundersttninger, der skal udfres af bru-
geren
Hvor det er relevant, skal du levere et ydre forbindel-
sesskema eller tilsvarende tabel. Dette skema eller
tabel skal give fuld information om alle ydre forbin-
delser. Der skal vre angivelse af de ndringer eller
forbindelser, der eventuelt skal gennemfres, sfremt
der er tale om alternativ forsyning som for eksempel
ndstrmsanlg.
Kredsskemaet et funktionsorienteret dokument med en
grafisk prsentation af elektriske kredse, komponen-
ter og systemdele med deres indbyrdes forbindelser.
Skemaernes vigtigste opgave er at give forstelse for
kredslbenes virkemde herunder ved afprvning og
fejlfinding. Dette glder ethvert system, undersystem,
installation, udstyr osv.
Installationsskema
Kredsskemaer
EVU
41 - 193
Foruden symboler, der gengiver kredslbets kompo-
nenter eller funktioner, skal kredsskemaerne ogs
indeholde terminal- samt referencebetegnelser,
signalbe-tegnelser og placeringsreferencer. Ligeledes
br du angive mlepunkter p kredsskemaerne. Disse
bruges til kontrolmling under drift eller service. Det-
te glder bde effektkredsskema (tidligere hed det ho-
vedstrmskema) og styrekredsskema (tidligere, ngle-
skema).
Du skal vre opmrksom p, at der er srlige forhold
og regler i forbindelse med effektkredsskemaer. Dette
er for eksempel forhold vedrrende PELV-kredse,
som de rdgivende ingenirer beregner, fr de tegner
effektkredsskemaet. Disse regler er ikke med i bogen.
Se eventuelt i Hndbog, Elektrisk Materiel p Maski-
ner fra EFU - IT-net, TN-net osv.
Kredsskemaer er ofte grundlaget for, at du kan udar-
bejde forbindelsesdoku-menter. Herunder udarbejdel-
sen af forbindelsesskemaer. Under alle omstn-dighe-
der skal kredsskemaer suppleres med ydre forbindel-
sesskemaer. Dette glder selv for den mest simple
maskine. De udfres ofte ud fra oversigts- og eventu-
elt funktionsskemaer. I enkelte CAD-programmer som
PCschematic ELautomation udfrer programmet
sdanne lister, nr kredsskemasiderne er tegnet. Her-
med opnr du optimal sikkerhed for, at de bliver iden-
tiske med kredsskemaerne uden, at bruge ekstra tid p
dem.
Du br gre forstelsen af et styrekredsskema lettere
ved ogs at vise effekt-kredsene eller dele af dem, som
du kan tegne i enstreg tegnemde. I visse tilflde kan
det vre ndvendigt, at du tegner i flerstreg tegnem-
de. Det kan for eksempel vre at du skal vise, hvordan
mletransformatorer er forbundet. Som eksempler kan
nvnes styresystem til et kraftvrk eller et industrian-
lg.
EVU
42 - 193
Bemrk!
Sfremt du tegner et kredsskema, hvor du bruger
det grafiske symbol, T-samling med klat (efter
IEC/EN 60617, symbol nr.: 03-02-05) m skema-
et, hvor du har anvendt T-samling med klat ikke
bruges som ydre forbindelsesskema. Se fig. 5 og
fig. 6. Kredsskemaer, der ikke ubetinget kan be-
nyttes til forbindelsessituationer, skal ikke vre
forsynet med lederidentifikation.
Note: Standarden IEC/EN 60617 med symboler findes nu kun som database
ved IEC, som du fr adgang til, hvis du kber standarden. Symbolerne
findes i PCschematic
@
ELautomation. Se i vrigt afsntittet Symboler i bo-
gen.
Fig. 3 og fig. 9 i dette afsnit er eksempeler p el-doku-
mentation med informa-tionsblad, skemasider og li-
ster. Effekt- og styrekredsskema er vist p fig. 5 og 6
ogs i dette afsnit.
Eksempel p
dokumentation
EVU
43 - 193
EVU
44 - 193
EVU
45 - 193
F
i
g
.

5

P
r
o
j
e
k
t
e
k
s
e
m
p
e
l
:

E
f
f
e
k
t
k
r
e
d
s
s
k
e
m
a

t
e
g
n
e
t

i

P
C
s
c
h
e
m
a
t
i
c
.

B
e
m
r
k

t
e
r
m
i
n
e
r
i
n
g
e
n

i

v
e
n
s
t
r
e

s
i
d
e

h
v
o
r

l
e
d
e
r
n
e

L
1
,

L
2
,

L
3

o
g

N

e
r
f
o
r
b
u
n
d
e
t

t
i
l

1
U
1
,

1
V
1
,

1
W
1

O
G

1
N
1

e
f
t
e
r

I
E
C
/
E
N

6
1
6
6
6
.

D
e
s
u
d
e
n

e
r

d
e
r

b
e
n
y
t
t
e
t

r
e
f
e
r
e
n
c
e
b
e
t
e
g
n
e
l
s
e

e
f
t
e
r

I
E
C
/
E
N

6
1
3
4
6
.
EVU
46 - 193
F
i
g
.

6

P
r
o
j
e
k
t
e
k
s
e
m
p
e
l
:

S
t
y
r
e
k
r
e
d
s
s
k
e
m
a

t
e
g
n
e
t

i

P
C
s
c
h
e
m
a
t
i
c
.

R
e
f
e
r
e
n
c
e
b
e
t
e
g
n
e
l
s
e
r

e
f
t
e
r

I
E
C
/
E
N

6
1
3
4
6

e
r

b
e
n
y
t
t
e
t

v
e
d
d
e

e
n
k
e
l
t
e

s
y
m
b
o
l
e
r
,

m
e
n

o
g
s

f
o
r

s
i
d
e
n

(
s
e

v
e
n
s
t
r
e

h
j
r
n
e
)
.
EVU
47 - 193
F
i
g
.

7

P
r
o
j
e
k
t
e
k
s
e
m
p
e
l
:

G
r
a
f
i
s
k

t
a
v
l
e
p
l
a
n

t
e
g
n
e
t

i

P
C
s
c
h
e
m
a
t
i
c
.

P
r
o
g
r
a
m
m
e
t

g
e
n
e
r
e
r
e
r

a
u
t
o
m
a
t
i
s
k

e
n

s
d
a
n

p
l
a
n

e
f
t
e
r

e
f
f
e
k
t
-

o
g

s
t
y
r
e
k
r
e
d
s
-
s
k
e
m
a
.

P
r
o
g
r
a
m
m
e
t

g
e
n
e
r
e
r
e
r

o
g
s

a
u
t
o
m
a
t
i
s
k

e
n

k
a
b
e
l
p
l
a
n
.

S
e

f
i
g
.

5

o
g

6
.

EVU
48 - 193
F
i
g
.

8

P
r
o
j
e
k
t
e
k
s
e
m
p
e
l
:

G
r
a
f
i
s
k

t
a
v
l
e
p
l
a
n

t
e
g
n
e
t

i

P
C
s
c
h
e
m
a
t
i
c
.

P
r
o
g
r
a
m
m
e
t

i
n
d
s
t
t
e
r

a
u
t
o
m
a
t
i
s
k

m
e
k
a
n
i
s
k
e

s
y
m
b
o
l
e
r

s
o
m

b
r
u
g
e
r
e
n
h
e
r
e
f
t
e
r

p
l
a
c
e
r
e
r

d
e
t
t
e

r
e
t
t
e

s
t
e
d
.

P
r
o
g
r
a
m
m
e
t

s
t
t
t
e
r

b
r
u
g
e
r
e
n

i

a
t

p
l
a
c
e
r
e

d
e

e
n
k
e
l
t
e

m
e
k
a
n
i
s
k
e

s
y
m
b
o
l
e
r

t
i
l

h
e
n
s
i
g
t
s
m
s
s
i
g

l
e
d
n
i
n
g
s
l
n
g
d
e
r
.
EVU
49 - 193
F
i
g
.

9

P
r
o
j
e
k
t
e
k
s
e
m
p
e
l
:

K
o
m
p
o
n
e
n
t
l
i
s
t
e
n

e
r

a
u
t
o
m
a
t
i
s
k

g
e
n
e
r
e
r
e
t

e
f
t
e
r

t
e
g
n
i
n
g

a
f

k
r
e
d
s
s
k
e
m
a
s
i
d
e
r

i

P
C
s
c
h
e
m
a
t
i
c
.

S
e

f
i
g
.

5

o
g

f
i
g
.

6
.
EVU
50 - 193
I de forskellige skema- og plantegninger skal du vise
fysiske forbindelser mellem for eksempel komponen-
ter, anordninger, sammenbygninger og installationer.
Dette skal du ogs oplyse i forbindelsesdokumenter
efter IEC/EN 61082.
Oplysningerne skal identificere de enkelte tilslut-
ningspunkter for hver enkelt forbindelse. Dette glder
lederne eller kablerne, der udgr forbindelserne. I til-
flde af, at du benytter forbindelsesskemaer til termi-
naler, er det kun den ene ende, der skal vises. I vrigt
behver forbindelsesskemaer ikke vre vist i m-
lestok.
Andre oplysninger kan tages med, hvis det er ndven-
digt. Du kan for eksempel overveje at oplyse om:
Lednings- eller kabeltype, leder-, kabel- eller referen-
cebetegnelser, signalbetegnelser (signalnavn) eller
andet. Oplysningerne kan vises i skema- eller tabel-
form eller i en kombination af disse, forudsat at klar-
heden bevares.
BEMRK:
Fig. 10. Du skal vre opmrk-
som p, at symbolerne efter I-
EC/EN 60617 til samling af le-
dere - T-samling - m ikke benyt-
tes, med-mindre der er en fysisk
samling
Forbindelsesskema
EVU
51 - 193
Tabeller kan du udfre i terminalorinteret form. Det
betyder, at hver komponent, som skal forbindes, skal
gengives n ad gangen sammen med dens terminaler.
For hver terminal skal tilsluttede forbindelser vises.
I den forbindelses-orienterede form skal hver forbin-
delse - leder, kabel, kabel-leder osv. - gengives n ad
gangen. Hver leder eller hver individuel kabelleder
grupperes sammen med de andre ledere i kablet. For
hver leder skal de tilsluttede terminaler eller ende-
punkter vises.
Forbindelseslister og -tabeller skal du udfre enten
terminalorienteret eller forbindelsesorienteret efter I-
EC/EN 61082-3.
I den terminalorienterede liste skal du gengive hver
komponent n ad gangen sammen med dens termina-
ler. De tilsluttede forbindelser skal vises for hver ter-
minal.
I den forbindelsesorienterede liste skal leder, kabel og
kabelleder gengives n ad gangen. Det vil sige, hver
leder eller hver individuel kabelleder skal du gruppere
i listen sammen med de andre ledere i kablet. De til-
sluttede terminaler eller endepunkter skal vises for
hver enkelt leder.
Komponenter skal du gengive og identificere ved
hjlp af referencebetegnelser IEC/EN 61346. Termi-
naler skal identificeres ved de terminalbetegnelser,
der str p komponenten, eller betegnelser givet af
producenten. Hvis komponentproducenten ikke har
angivet betegnelser, skal du angive en vilkrlig beteg-
nelse. Se i vrigt afsnittet i bogen om mrkning.
Ledere eller ledninger skal kunne identificeres med en
referencebetegnelse, en entydig mrkning eller farve
p selve den fysiske forbindelse, et vilkrligt identifi-
kationsnummer (ledningsnummer) eller det terminal-
st, der er forbun-det til forbindelsen. Se i bogen om
Forbindelsestabeller og
forbindelseslister
Forbindelseslister
EVU
52 - 193
Fig 11a Fig. 11b
lederidentifikation i afsnittet Mrkning og identifika-
tion.
Det er tilladt, iflge IEC/EN 60204-1 at
kombinere kredsskemaer med andre ske-
maer for at opn en forenkling af doku-
mentationen. Du kan for eksempel kom-
binere et styrekredsskema (Fig. 11a) og et
forbindelsesskema. Hermed opnr du,
hvad vi i daglig tale kalder en mon-
teringskorrekt tegning, som vist.
Ved indre forbindelsesskemaer forstr man et skema,
der viser de indre forbin-delser i en enkelt konstruk-
tionsenhed - for eksempel en klemme - eller en sam-
ling af enheder. Disse indre forbindelsers ndvendige
oplysninger skal vre nvnt i de indre forbindelses-
skemaer eller -tabeller. Forbindelsesskemaer skal ikke
tegnes i mlestok.
Der skal vre oplysninger, som identificerer tilslut-
ningspunkterne for hver enkelt forbindelse. Dette gl-
der ledningerne eller kablerne, som udgr forbindel-
serne. I tilflde af at du leverer skemaer med terminal-
forbindelser, skal kun den ene ende vises. Se eks-
emplet i fig. 12 efter IEC/EN 61082-3.
Kombinerede kreds- og
forbindelsesskemaer
Indre forbindelses-
skemaer og tabeller
EVU
53 - 193
Fig. 12
Du skal overveje om dine forbindelsesskemaer eller -
tabeller skal indeholde oplysninger som: Ledning,
kabeltype, lednings-, kabelnummer eller reference-
betegnelse, vejledning i montering, lngde ml og
signalbetegnelse (-navn).
EVU
54 - 193
Fig. 13
Ndvendige oplysninger om forbindelserne imellem
forskellige konstruktions-enheder, udstyr eller instal-
lationer skal vre oplyst i skaldte ydre forbindelses-
skemaer eller -tabeller. Det betyder, at oplysning om
de interne forbindelser i enhederne ikke behver at
vre med. Men du kan angive passende henvisninger
- for eksempel reference til indre forbindelsesskema,
-tabel eller henvise til referencebetegnelserne p de
interne komponenter. Se eksemplet i fig. 13.
Oplysninger, der er ndvendige for, at man kan udfre
de eksterne forbindelser til en konstruktionsenhed el-
ler et udstyr skal findes i terminalforbindelsesskema
eller i en terminalforbindelsestabel. Oplysningerne
skal vre angivet p samme form, som ved et ydre
forbindelsesskema eller en -tabel.
Ydre forbindelsesskemaer
og -tabeller
Terminalforbindelses-
skemaer og -tabeller
EVU
55 - 193
Fig. 14 Eksemplet viser en del af et kabelskema, hvor bundter af kabler
er blevet gengivet i nstreg tegnemde efter IEC/EN 61082-3.
Fig. 15 Eksempel p et kabelskema efter IEC/EN 61082-3.
Her er der tale om al ndvendig information om lg-
ning og placering af kablerne mellem konstruktions-
enheder i udstyr eller installationer. Hvis det er nd-
vendigt, skal du ogs srge for at informere om kabel-
vejene i installationen. Kabelbundter kan du vise i
nstreg tegnemde med kabelreferencebetegnelser
som eksemplet i fig. 14 viser. Et eksempel med kabel-
skema ser du p fig. 15. Se ogs projekt eksemplet-
fig.3. P fig. 7 vises et eksempel p en klemmeplan og
p fig. 8 vises et eksempel p kabelplan.
Kabelskemaer,
-tabeller og -lister
EVU
56 - 193
Der er tale om flere typer af planer og skemaer defi-
neret under placerings- og installations-dokumenter
efter IEC/EN 61082 afsnit 1 og afsnit 4. Disse nvnes
kort her under.
Situationsplaner tegnes typisk af bygningsingeniren,
rdgivere eller arkitekt i CAD-program for konstruk-
tionstegning. I tilflde, hvor det er ndvendigt, kan du
i et program som PCschematic ELautomation tegne
situationsplaner eller indlse planer fra andre CAD-
programmer. For eksempel AutoCAD
, ELPROCAD
og ePLAN.
P en situationsplan skal du vise placering i forhold til
faste punkter af dele i en bygning, servicenet og vej-
net. Herudover skal situationsplanerne eventuelt give
oplysninger om landskabet, adgangsforholdene og
desuden et generelt layout af hele omrdet.
En samlingstegning er en tegning, som viser den rum-
lige placering og form af en gruppe af sammenhn-
gende dele som oftest tegnet i mlestoksforhold.
Du kan forenkle en samlingstegning, eller supplere
den med information til nogle bestemte forml og s
kalder standarden den for en arrangementstegning.
Dette kan for eksempel vre en tavletegning eller tav-
leforside som den ogs benvnes.
Ofte kan der vre brug for at dokumentere placerin-
gen af en installationskomponenter i form af en instal-
lationstegning eller -plan. Det kan vre i form af en
el- eller IBI-installation i en bygning, i en del af en
fabrik med maskiner og reoler, eller i et rum med kob-
lingsudstyr og styreskabe.
Du skal tegne et installationsskema, der viser forbin-
delserne mellem emner og komponenter som for eks-
empel i en el-, TV/Telefon-, AIA- eller IBI-installa-
tion.
Placerings- og
installationsdokumenter
Installationstegning
og -skema
EVU
57 - 193
I fig. 47, 48 og 49 er der vist projekteksempeler med
en el-, TV/Telefon- og AIA-installation. De nvnte
installationstegninger er tegnet oven i den viste grund-
plantegning af selve bygningen.
Som hovedregel kan du g ud fra, at de samme regler
for teknisk tegning ogs glder de forskellige typer
kredsskemaer og planer, der kort er blevet omtalt i
dette afsnit.
Du br dog vre opmrksom p, at der kan vre sr-
lige regler inden for visse fagomrder, i forbindelse
med srlige dokumentationsopgaver. En del af de
standarder, der kan vre relevante, findes nvnt bag-
est i bogen.
Ligeledes br du overveje at lse yderligere i standar-
den IEC/EN 61082 afsnit 1 og 4. Den findes med alle
afsnit samlet i en hndbog DS117.1 fra Dansk Stan-
dard. Se i vrigt litteraturhenvisninger bagest i bogen.
Note: Bemrk at IEC/EN 61082 kommer i revideret udgave.
Struktureret opdeling af CAD-data p rette lag er en
af de bedste mder til at forebygge fejltagelser ved
udveksling af CAD-data mellem flere brugere.
Sledes str der i publikation 1: ibb Lagstruktur
2005. Dette er blevet en benyttet standard ikke blot
for ibb (IT brugere i byggesektoren), men i store dele
af byggebranchen.
Hvis du bruger et moderne CAD-program til dine teg-
ninger, br du vre opmrksom p, at de forskellige
anlg eller installationstegninger br holdes adskilt.
Dette kan gres ved, at de placeres i hvert sit lag, men
med mulighed for at kombinere de forskellige lag.
Generelt om
skema- og plantegning
Brug af lag i CAD-systemer
til installationsskemaer
EVU
58 - 193
Som eksempel p et sdant projekt kan du se fra side
145. Dette projekt er tegnet med CAD-programmet
PCschematic. Grundplanen er placeret/tegnet i et
lag, elinstallation, AIA og tele/edb i hver sit lag. De
enkelte installationer er udskrevet separat med
grundplan-laget som vist.
Detaljer i elektriske installationer br ikke blandes
sammen med detaljer fra andre anlg eller installatio-
ner. Du br dog overveje placering af ikke-elektrisk
materiel som for eksempel vandrr og lignende.
EVU
STYK- OG RESERVEDELSLISTER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
59 - 193
Som en vigtig liste i eldokumentationen nvnes styk-
og reservedelslisten efter IEC/EN 60204-1 under
Maskindirektivet. Listerne skal indeholde den infor-
mation, der er ndvendig for at kunne rekvirere re-
servedele eller udskiftelige dele. I dette afsnit
gennemgs kort de vigtigste krav til styk- og reserve-
delslister.
Ls i bogen om:
Teknisk dokumentation.
Referencebetegnelser efter IEC/EN 61346-1.
Anskaf og ls om:
Styklister efter standarden IEC/EN 62027
I flge IEC/EN 62027 er en stykliste en liste, som spe-
cificerer alle de emner, dele, komponenter, software,
udstyr osv., der udgr en samling eller undersamling
og referencedokumenter, hvis det er ndvendigt.
En stykliste er en tabellignende listning, der kan ud-
fres som et dokument eller som en del i et andet do-
kument. En deltailtegning i PCschematic@ er en sty-
kliste indsat i en tegning. Detailtegningen har eget
varenummer og den indsatte fungerer som understy-
kliste med de komponenter og materiel som tegningen
fremstiller. Se eksempel i demo-projektet INSTDE-
MO.pro med PCschematic
@
Elautomation 40
En reservedelsliste specificerer de emner, dele, kom-
ponenter, software, lagervarer osv., der er beregnet til
forebyggende eller udbedrende vedligeholdelse. Dette
betyder, at der ogs skal vre oplysning om den tekni-
ske dokumentation, som hrer til udstyret eller maski-
nen.
Styk-/komponent-
og reservedels lister
EVU
STYK- OG RESERVEDELSLISTER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
60 - 193
Tekniske data - mrkevrdier - for enkelte kompo-
nenter skal normalt anfres i komponent- eller reser-
vedelslister. For klarheds skyld kan en karakteristisk
vrdi vises ved siden af symbolet og referencebeteg-
nelsen p dokumentet.
Komponent-, styk- eller reservedelslister skal indehol-
de oplysning om de dele, fabrikanten anbefaler bru-
geren at have p lager (IEC/EN 62027). Listerne skal
for hvert emne eller komponent angive:
Positionsnummer for hver komponent p listen
Referencebetegnelsen som benyttes i dokumentatio-
nen.
Typebetegnelsen for den enkelte komponent.
Leverandr og evt. alternative kilder.
Materiellets generelle egenskaber, hvor det er rele-
vant.
Antal komponenter med samme referencebetegnel-
seskode (navn).
Ud fra de leverede lister skal det vre muligt for bru-
geren at identificere alle komponenter og dele, som
det er ndvendigt at referere til i forbindelse med be-
tjening eller vedligeholdelse af maskinen eller produk-
tet. Sfremt en bestemt reservedel kan benyttes for-
skellige steder p maskinen eller produktet, br disse
steder betegnes i overensstemmelse med referencebe-
tegnelse systemet efter
IEC/EN 61346-1.
EVU
TEKNISK TEGNING, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
61 - 193
Standarden IEC/EN 61082 omhandler almindelige
regler og krav til el-teknisk dokumentation. Den el-
tekniske dokumentation til for eksempel en maskine
skal udfres efter ensartede, anerkendte regler. Der-
med kan alle involverede parter - uden misforstel-
ser - lse og forst de aktuelle informationer p
tvrs af for eksempel landegrnser og firmatradi-
tioner. I dette afsnit bliver de vigtigste regler og krav
til udfrelse af eldokumentation gennemget. Der
kan dog vre srlige grunde i din maskine til, at du
selv gr i dybden med visse emner.
Ls i bogen om:
Referencebetegnelser efter IEC/EN 61346-1.
Anskaf og ls om:
Teknisk tegning og generelle retningslinier efter
IEC/EN 61082-1 eller hndbog, DS 117.1 fra
Dansk Standard.
Se listen over ISO-standarder vedr. teknisk teg-
ning i afsnittet Standardoversigt
Dokumenter p papir eller tilsvarende br overholde
standardformaterne:
A0 - A1 - A2 - A3 - A4 til lang- eller hjformat. Stan-
dard IEC/EN61082-1 anbefaler at benytte A3-format
isr til skemategning.
Standarden anbefaler at benytte modulstrrelsen
2,5 mm, idet alle symboler efter IEC/EN60617 flger
denne modulstrrelse. Dette er standard i pro-grammet
Pcschematic
@
.
Tegningsformater
EVU
62 - 193
I projekteksemplet, du kan se fra side 36, er der eks-
empler p tegningshoveder med titelfelt og relevante
oplysninger.
Placering og strrelse af det omrde i titelfeltet, som
bruges til at identificere dokumentet, br flge stan-
darden IEC/EN 61082-1. Tilsvarende glder for mar-
gener, rammer, centrerings- og orienteringsmrker
samt metrisk reference-mlestok. Se projekt-eks-
emplet fig. 3.
Hver tegning skal have et identifikations-nummer eller
tegningsnummer placeret i tegningshovedets titelfelt.
Alle blade eller sider i dokumentationen skal num-
mereres sledes, at de kan sttes i forbindelse med
hinanden.
Titelfeltet skal placeres inde i tegnefeltet og m vre
max. 170 mm. Den del af titelfeltet, som indeholder
tegningsnummer, -titel, oprindelse osv. skal vre pla-
ceret i nederste hjre hjrne af tegnefeltet for lodret og
vandret format. Firmalogo og andre oplysninger kan
placeres i felter udover de 170 mm.
Skemaer skal have strmveje med vandrette og even-
tuelt lodrette strmveje. Det kalder standarden
reference-koordinatnet. Se eksempel i projektet p
fig. 5 og fig. 6. Det benyttede antal strmveje br
vre delelig med 2. Ttheden br vlges i forhold
til, hvor kompliceret tegningen er. Standarden anbefa-
ler en strmvejsafstand, som er M16 eller M20. Med
M=2,5mm svarer det til 40 mm eller 50 mm. Nr du
bruger strmveje bde lodret og vandret, br der vre
store bogstaver p den ene led og tal p den anden.
Strmvejsnettet kan begynde i verste venstre hjrne.
Tegningshoved og titelfelt
Strmveje og referencenet
EVU
63 - 193
Ledere symboliseres med en streg i el-tekniske-,
pneumatiske- og hydraulisk kredsskemaer samt
installations- og arrangements skemaer. En leder kan
vre: Ledning, kabel med flere ledere, strmskinne i
fordelingstavle eller p vg samt rr eller slange p en
pneumatisk eller hydraulisk maskine.
Ved interne ledere betegner standarderne forbindelser
mellem to punkter inde i et produkt, som for eksempel
forbindelsen mellem to terminaler i en rkkeklemme.
Den interne leder skal ikke monteres og ikke kunne
identificeres, som eksterne ledere skal.
Ved eksterne ledere betegner standarderne som led-
ninger eller rr mv., der forbinder forskellige kompo-
nenter eller udstyr. Alle el-ledninger i en tavle er sle-
des eksterne ledere.
Standarderne betegner ledere til og fra en enhed, for
eksempel en tavle, som indgende og udgende eller
som tilgang og afgang p en komponent eller et kreds-
lb For eksempel et motorkredslb. For en klemme
for eksempel br man sledes betegne terminalerne:
tilgang og afgang.
Ledere
EVU
64 - 193
Stregtykkelser br vre mindst 0,18 mm, og du br
vlge blandt de tykkelser, der findes i standarden
IEC/EN 61082-1: 0,18 - 0,25 - 0,35 - 0,5 - 0,7 - 1 -
1,4 - 2 mm. Vr opmrksom p, at en streg kan syne
forkert afhngig af skrm- og printeroplsning.
Du kan benytte tykke streger for at fremhve eller
skelne mellem vigtige kredslb. Det kan for eksempel
vre effektkredse.
Nr to eller flere stregtykkelser benyttes i samme ske-
ma br forholdet mellem to tykkelser vre mindst 2:1.
Afstanden mellem to streger br vre mindst 2 gange
den strste stregtykkelse. Hvis to nabostreger er lige
tykke, br afstan-den vre mindst 3 gange stregtyk-
kelsen. Det anbefales dog, at afstanden ikke er mindre
end 0,7 mm.
Forbindelseslinier skal tegnes som lige linier eller
streger med et minimum af knk og overkrydsninger.
De skal vre vandrette eller lodrette undtagen i tilfl-
de, hvor skr streger eller linier kan gre skemaet
klarere. Dette kan for eksempel vre ved symmetrisk
layout af komponenter eller ved ndring af faseflge.
Det kan vre ndvendigt, at forbindelseslinier forsy-
nes med betegnelser, for eksempel betegnelser for sig-
naler (signalnavne) - specielt hvis linierne eller stre-
gerne er afbrudte. Betegnelsen skal skrives over van-
drette forbindelseslinier og til venstre for lodrette for-
bindelseslinier - hen langs linien eller stregen eller i
en afbrydelse af linien. Se fig. 17a.
Streger og stregtykkelser
Forbindelseslinier
EVU
65 - 193
EVU
66 - 193
Hvis en forbindelseslinie skal krydse en stor del eller
et overfyldt omrde p et skema, kan linien afbrydes.
I dette tilflde - og ogs hvor en forbindelseslinie er
afbrudt for at fortstte p et andet blad - skal begge
ender af den afbrudte linie mrkes med gensidige be-
tegnelser (henvisninger).
Enderne af den afbrudte linie skal tegnes sledes, at
den let kan genkendes og ikke misforsts. Betegnelsen
skal best af en signalbetegnelse (signalnavn) eller
anden identifikation for eksempel med et symbol for
jord-forbindelse, chassis eller ethvert andet flles
punkt. Eller p anden mde, der ikke kan misforsts.
Det kan sledes vre sidehenvisninger placeret ved
stregens ende. Se fig. 17a og fig.5 og 6.
Hvis der er seks eller flere parallelle forbindelseslini-
er, br de arrangeres i grupper efter forbindelsernes
funktion. Eller er det ikke muligt br stregerne arran-
geres i grupper p hjst fem. Se fig. 17b.
Flere parallelle forbindelsesstreger kan sammenfattes
i n linie - en bundtlinie. Se eksemplet i fig. 14.
Krydsende og afbrudte
forbindelseslinier
Parallelle forbindelseslinier
og gruppering
EVU
67 - 193
Samlinger af forbindelseslinier br vises som T-For-
bindelser med eller uden klat, ved brug af symbolerne
03-02-05 og 03-02-04 efter IEC/EN 60617. Se symbo-
lerne p fig. 18 her under.
En grnselinie (stregsymbol 02-01-06) er
en stiplet streg, der omgiver eller indram-
mer en funktionel enhed, gruppe eller
konstruktionsenhed. Se fig. 19. Den m
ikke krydse noget komponentsymbol.
Den tegnes om en samling komponenter
eller udstyr, et reludstyr eller en tavle.
Ved indramning af symboler (for eksempel en re-
ferenceramme eller et vindue) skal grnselinien, der
danner rammen, ligeledes tegnes med stregsymbolet
02-01-06 efter IEC/EN 60617 eller som angivet i
fig.19. Se projekteksemplet fig.6. Her ser du en re-
ferenceramme - tegnet med grnselinie - i projektets
styrekredsskema.
Nr du placerer klemmesymboler i en ramme, skal de
placeres lige inden for grnselinien. Hvis der er stik-
forbindelser, skal de placeres, s man kan se, hvilken
del af de sammenkoblede stik, der hrer til rammen
eller den enhed, som er dannet af rammen. De skal
begge vises indenfor rammen, hvis begge halvdele af
stikforbindelsen hrer til i rammen.
Samlinger eller
T-forbindelser
Grnselinier og rammer
EVU
68 - 193
Fig.20
Normalt br et skema tegnes fra venstre mod hjre
eller alternativt oppefra og ned. Dette glder
oversigts-, funktions- og styrekredsskemaer.
Hvis signalretningen ikke er indlysende for brugeren,
der skal kunne lse og forst skemaerne, skal du
placere pile p de forbindelseslinier, hvor der kan
vre tvivl. Dette skal for eksempel ske med pilespids-
symbol, 02-05-01 efter IEC/EN 60617. Se fig. 20 her
under.
I flge IEC/EN 60617 skal du benytte de former for
pilespidser, der er angivet til forskellige forml. For
eksempel kan du benytte pilespidssymboler til at vise
en lige eller cirkulr bevgelsesretning eller kraft.
Efter reglerne og anbefalingerne i standarden IEC/EN
61082 br du benytte skrifttype B til elektrotekniske
tegninger og skemaer. Det er den skrifttype, som du
kan se benyttet p kredsskemaerne fig 5 og 6. Skrift-
hjden skal vre mindst 10 gange strre end tekstens
stregtykkelse, og den m ikke vre mindre end 2,5
mm. Tegner du elektronisk, kan en streg syne forkert
afhngig af skrm- og printeroplsning.
Standardhjder: 2,5 - 3,5 - 5 - 7 - 10 - 14 - 20 mm.
Teksterne p kreds-skemaer skal brugeren kunne lse
retvendt fra kun to retninger, der er vinkelret p hinan-
den. Teksterne skal dermed kunne lses fra neden og
fra hjre side p skemaet - fra nederste hjre hjrne.
Signalers
udbredelsesretning
Pilespidser
Skrift og skriftorientering
EVU
69 - 193
Det er tilladt at benytte forskellige Windowsfonte p
forsider, i tegningshoveder og lignende, men ikke i
selve tegnefeltet og dermed kredsskemaet. Her skal du
bruge skrifttype B. Se eksempler i projektet p fig. 5
og 6.
Du kan f brug for at skulle oplyse en rkke af tal,
betegnelser eller andet der skal forsts i en orden-
sammenhng og som vil fylde meget, hvis man ikke
kan udelukke noget.
Hvis du skal beskrive talrkken fra 12 til og med 24
skulle du skrive:
12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24. I ste-
det er det tilladt at skrive: 12, , 24 som beskriver et
st tal i rkken fra 12 til og med 24, hvor 12 er den
lave og 24 er den hje enhed i rkken af tal.
Enheden i et st kan i ogs vre terminalnavn mv. og
meget andet. Se regel og eksempel i nedenstende ske-
ma. Bemrk space efter kommaerne.
Eksempler p beskrivelse af et st enheder
ENHED
L
, , ENHED
H
Beskriver et st enheder fra lav til hj vrdi
1, , 6
1, 8, ..., 12, 14
Et st tal fra 1 til og med 6 (1, 2, 3, 4, 5, 6)
Et st tal fra 1 og 8 til 12 og 14 (1, 8, 9, 10, 11, 12, 14)
C, , G
1U1, , 5U1
-R3, , -R6
Et st bogstaver fra C til G (C, D, E, F, G)
Et st terminalnavne 1U1, 1U2, 1U3, 1U4, 1U5
Et st referencebetegnelser (-R3, -R4, -R5, -R6)
ENHED
L
, Beskriver et st enheder fra lav vrdi og opefter
30,
-K12,
Et st tal fra 30 og opefter (30, 31, 32, )
Et st referencebetegnelser fra K12 og opefter
ENHED
H
Et st enheder fra hj vrdi og nedefter
, 30
, -K10
Et st tal fra 30 og nedefter (, 20, 21, , 29, 30)
Et st referencebetegnelser fra K10 og nedefter
Windowsfonte
Beskriv et st enheder
i en oplysningsrkke
EVU
70 - 193
Hvis du har brug for at forklare et eller andet, som du
ikke kan ved normal tegning, br du placere et notat
p skemasiden. Notatet br anbringes nr ved det, der
skal forklares. Standarden anbefaler at placere et no-
tat, hvis forstelsen ikke er tydelig p anden mde. Du
kan ogs anbringe en henvisning til et notat, som s er
placeret ved tegningens ramme.
I de tilflde, hvor dokumentationen bestr af flere
blade, br alle notater af almen karakter for hele doku-
mentationen anfres p et informations blad forrest i
dokumentationen eller projektet. Se eksempel fig. 3 og
4.
Standarden IEC/EN61082 anbefaler ogs at du kan
placere informative mrkninger, hvor det kan vre
ndvendigt. Der kan vre tale om en mrkning, der
findes p en maskine, for eksempel et advarselssym-
bol, som tilsvarende placeres i kredsskemaet, hvor det
giver den ndvendige infor-mation.
Det er tilladt at udelade gentagen information for at
gre skemaet mere overskueligt. Hvis du bruger en
metode, som ikke er nvnt i IEC/EN 61082, skal du
p informationsblad i dokumentationen forklare den
metode, du anvender.
nstregstegning er en tegnemde, hvor flere ledere er
vist med n streg. Eller hvor flere terminaler p en
komponent kan vises som n enkelt terminal med n
forbindelseslinie. Tegnemden er god til blandt andet
oversigtsskemaer samt effektkredsskemaer til forde-
lingstavler.
Flerstregstegnemde er en tegnemde, hvor hver en-
kelt streg i skemaet er vist med sin egen streg. Se eks-
empel p flerstregstegnemde i projektet med effekt-
kredsskemaet fig.5.
Forklarende noter
og mrkninger
nstregs- og
flerstregstegnemde
EVU
71 - 193
Fig. 22 Bundlinie i nstreg tegnemde
Det er dig som bruger, der afgr om et skema skal teg-
nes med nstreg- eller med flerstreg tegnemde. Hvis
du for eksempel har valgt nstreg tegnemde, m du
ikke ogs tegne flerstreg i samme skema. Det kan dog
tillades, hvis det fremmer forstelsen af skemaet, og
det derfor kan vre ndvendigt.
Betegnelserne p terminaler og ledere kan
du angive adskilt med kommaer som vist
p fig. 21. Hvis terminalerne er num-
mereret fortlbende, er det kun ndven-
digt at vise frste og sidste terminalbeteg-
nelse i rkken.
I eksemplet p fig. 21 ses, at der er 4 ter-
minaler p kontaktst -Q1, som er for-
bundet til L1, L2, L3 og N. Kontaktsttet
-Q2 er kun forbundet til L3 og N. Der er
alts to sluttekontak-ter med navnet -Q2.
Som eksempel p nstreg tegnemde ses en bundtlinie
i fig. 22, hvor antallet af forbindelser er angivet med
skr streg og det aktuelle tal for antallet af forbindel-
ser er vist ved de skr streger. Antallet br angives,
hvor det er ndvendigt.
EVU
72 - 193

EVU
SYMBOLER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
73 - 193
De grafiske symboler, du bruger p kredsskemaer
skal flge IEC/EN 60617-serien. I dette afsnit er der
medtaget de forhold og regler, som normalt benyttes
i forbindelse med eldokumentation. Flgende er dog
ikke omtalt i bogen: Elektroniske kontakttilstande,
logik, bev-gelsesretning for komponenter med be-
vgelige dele og lignende.
Ls i bogen om:
Design af symboler.
Referencebetegnelse og bogstavkoder efter
IEC/EN 61346.
Regler for teknisk tegning mv. efter IEC/EN
61082-1.
Se listen med symbolstandarder til forskellige fa-
gomrder i afsnittet standardoversigt.
Anskaf og ls om:
Symbolbiblioteker i PCschematic ELautomation
demoprogram.
Se alle grafiske symboler efter IEC/EN 60617 -
Hndbog DS117.2
Brug af grafiske symboler efter IEC/EN 61082 -
Hndbog DS117.1.
Note: IEC/EN 60617 findes nu som database p IEC's hjemmeside som man
fr password til ved kb af standarden. Hndbog DS117.2 udgr mske fra
Dansk Standard. IEC/EN 61082-1 er ny revideret.
Et skema er en grafisk fremstilling. Det viser funktio-
nen og samspillet mellem komponenterne inklusive de
indbyrdes forbindelser. Det samme glder de enkelte
dele af et system, udstyr eller installation. Dele og
komponenter reprsenteres i skemaet ved hjlp af
grafiske symboler.
Grafiske symbolers
betydning
EVU
74 - 193
Nr grafiske symboler bliver benyttet i CAD-program-
mer skal de vre designet efter regler specificeret i
IEC/EN81714-2, som det er tilfldet for programmet
PCschematic
@
.
Det grafiske symbols betydning er at vise hovedfor-
mlet for en komponents funktion i et kredslb. Tek-
niske data og hvordan en komponent udfrer en be-
stemt funktion, skal ikke symboliseres. Der kan dog
forekomme f srlige tilflde, hvor det kan vre nd-
vendigt at oplyse noget specifikt om komponenten.
Dette kan gres grafisk eller med en tilfjet kort tekst.
Symbolets form og udseende reprsenterer i mange
tilflde et bestemt fagomrde. Det kan for eksempel
vre fagomrderne el, kle og ventilation, pneumatik
og hydraulik. Se eksemplerne nste side, hvor de viste
symbolers hovedforml er at behandle signaler i en
styrekreds. - Tnk s enkelt som muligt:
EVU
75 - 193
EVU
76 - 193
IEC/EN 60617 standarden er ndret fra at vre en
papir-standard til at vre en databasestandard som
man kan kbe ret til at sl op i ved Dansk Standard.
Hvert symbol er tildelt et identifikationsnummer i
form af et S-nummer. Dette er et fortlbende nummer,
der ikke grupperer og organiserer symbolerne sledes
som tidligere. Du kan henvende dig til DpS CAD-cen-
ter, hvis du nsker listen med angivelse af S-nummer
og det gamle lbenummer. Det vil fortsat vre det
gamle lbenummer som PCschematic
@
vil fortstte
med.
Lbe-nummer er sammensat af tre talgrupper, som for
eksempel 03-02-05, der lses:
03 = Afsnit eller symbolgruppe.
02 = Sektionsnummer i et afsnit/gruppe.
05 = Symbolets lbenummer.
I et skema med funktionelt layout, som kredslbsske-
maer, br symboler, der hrer funktionsmssigt til
hinanden, grupperes og placeres tt ved hinanden. Du
skal dog give plads til tekster, symbolbetegnelse eller
andre pskrifter og undg overfyldning (Se afsnit: De-
sign af symboler). Kredslbene br - s vidt det er
muligt - placeres i den orden, som de virker.
Grafiske el-symboler br du placere i samme orien-
tering, som de er vist i database-standarden
IEC/EN60617; og dermed som du ser dem i PCsche-
matic
@
symbolbibliotek.
Nr det drejer sig om komponenter i for eksempel en
bygningsinstallation, skal de ogs reprsenteres ved
at benytte relevante symboler. Dem skal du placere
eller tegne ved komponentens omtrentlige placering
p grundplantegningen. Herudover skal du oplyse
identificering af materiel. Betegnelser skal altid med-
tages.
Symbol-
identifikationsnummer
Placering af symboler
EVU
77 - 193
P kredsskemaer skal referencebetegnelse placeres
ensartet, til venstre for symbolet og s tt ved de en-
kelte symboler som muligt. Se eksempler i eldoku-
mentationens fig.5 og 6 samt regler i afsnit: Design
symboler.
Betegnelsen kan skrives vandret p n linie, hvor det
er muligt eller p flere linier. Se regler i afsnit: Re-
ferencebetegnelser og fig. 24. De dele af reference-
betegnelsen, der er flles for symbolerne, som er pla-
ceret p samme skemaside, kan du angive i tegnings-
hovedets titelfelt. Dette er udfrt p kredsskemaerne
fig. 5 og 6.
Fig 24 Referencebetegnelser placeres normalt p n linie (blokbe-
tegnelse), hvor det er muligt ellers lodret over flere linier (adskilte).
Der kan forekomme situationer, hvor du ikke kan fin-
de et bestemt symbol, fordi det ikke et standardiseret.
Det kan for eksempel vre symboler til PLC, sikker-
hedsreler og softstartere. Hvis et symbol - efter eget
design - benyttes, skal dette enten oplyses p doku-
mentationens informationsblad eller oplyses p det
aktuelle sted i kredsskemaet. I vrigt anbefaler stan-
darden, at du br benytte ISO-standarderne for de gra-
fiske symboler, foruden databasestandarden IEC/EN
60617. Dette glder for eksempel hydraulik-,
pneumatik- og kletekniske symboler.
Placering af symbolets
referencebetegnelse
Egne ikke-standardiserede
symboler
EVU
78 - 193
Det, der er vigtigt, i forbindelse med et symbols betyd-
ning, er dets form og indhold. Det er normalt ikke
strrelse og stregtykkelse, der har indflydelse p sym-
bolets betydning. Det er derfor tilladt, at du i visse
tilflde kan benytte forskellige strrelser p symboler
ved at skalere dem. Dog br symbolernes almindelige
form og deres relative forhold bevares. Se fig. 25.
Der kan let opst situationer, hvor du kan f brug for
at ndre strrelse p t eller flere symboler. Og det er
der mulighed for, sfremt form og relative forhold
bevares p det eller de symboler, der skaleres. Det kan
for eksempel vre, at der er brug for at ge antallet af
I/O-tilslutninger p et PLC-bloksymbol, eller gre
plads i symbolet til mere information.
Fig. 25 Relspole symbol er vist i dobbelt-, normal- og reduceret str-
relse ved skallering. Symbolets form og betydning er bevaret.
Ligeledes kan det tnkes, at du nsker at fremhve et
symbols betydning. Det kan du gre ved at benytte et
tillgssymbol. Tnk nu p hovedformlet hvad er
tilstrkkeligt? For eksempel en softstarter, der kan
best af et standard-symbol og symbol for en diac. Det
glder ikke kun design af dine egne, men ogs af eks-
isterende standardsymboler. Se eksempler p fig. 28
og 29 samt afsnit: Design af symboler.
Symbolstrrelse og form
EVU
79 - 193
Du mder ogs situationer ved tegning af kredsskema-
er, hvor det kan vre ndvendigt, at du afviger fra den
grundlggende symbols orientering. Det vil sige med
normal signalretning gende fra venstre mod hjre.
Du m godt dreje eller spejlvende et symbol, hvor det-
te kan vre ndvendigt. Du skal blot sikre, at betyd-
ningen ikke forandres.
Nr du bruger bloksymboler med tekster, skal disse
tekster orienteres sdan, at lseren kan lse dem ved
at holde tegningens nederste side mod sig selv eller
ved at holde tegningens hjre side mod sig selv. Dette
glder bloksymboler, der indeholder bogstaver, tek-
ster eller tillgssymboler til ind- og udgange.
Der findes mange komponenttyper, som indeholder
mere end et el-symbol, der skal placeres forskellige
steder p kredsskemasiderne for at dokumentere kom-
ponentens funktioner. Dette kaldes spredt eller adskilt
tegnemde. Her kan for eksempel nvnes et rel med
flere kontakter. De enkelte symboler skal du knytte til
hinanden med referencebetegnelse efter IEC/EN
61346-1. Se afsnit: Reference-betegnelser.
Hvert symbol, der hrer til et sdant rel, skal navngi-
ves med en referencebetegnelse, som knytter det en-
kelte symbol til alle andre symboler, der hrer til rel-
et, for eksempel -K11. Se tilsvarende eksempel med
-Q1 i kreds-skemaerne p fig.5 og 6.
Nr du placerer relets spolesymbol med et CAD-pro-
gram, srger det automatisk for, at der ogs placeres
et kontaktspejl eller slutte-bryde-kors, der refererer til
de enkelte kontaktsymboler. Ved hvert symbol, der
hrer til relet, skal CAD-programmer automatisk
vise en reference til den side og strmvej, hvor spole-
symbolet er placeret.
Symbolorientering
Symbolernes lseretning
Symboler i spredt
tegnemde
EVU
80 - 193
Der kan vre faglige forhold og eventuelle krav, der
gr, at du vlger at placere komponentens symboler
for eksempel i form af spole og kontakter i strm-veje
tt ved hinanden. Hermed opnr du at dokumentere en
bestemt komponents funktioner, s de forsts bedre i
en given situation, hvor det kan vre srligt vigtigt.
Derfor kan du vlge samlet tegnemde som fig. 26a.
Fig. 26a Samlet tegnemde af:
Effektafbryder med hnd- eller
motorbetjening og friudlsnings-
mekanisme, udlsespole samt
overstrms- og overbelastnings-
udlsere.
Fig. 26b Bunden tegnemde af:
Effektafbryder med hnd- eller motor-
betjening og friudlsnings-mekanisme,
udlsespole samt overstrms- og termi-
ske overbelastnings-udlsere.
Denne betegnelse benytter man om komponenter, der
har en mekanisk funktionel forbindelse. De tilhrende
symboler er trukket ud fra hinanden p skemaet og
forbundet med den mekaniske forbindelse prsenteret
ved symbolet 02-12-01 efter IEC/EN 60617. Det er en
stiplet linie, der reprsenterer en mekanisk, pneuma-
tisk, hydraulisk, optisk eller funktionel forbindelse. Se
fig. 26b.
Samlet tegnende
Bunden tegnemde
EVU
81 - 193
Nr du viser et komplet symbol for en given kompo-
nent - for eksempel en PLC - to eller flere steder p
skemasiderne, er der tale om gentagen tegnemde - og
det m man godt. Du skal blot angive en referencebe-
tegnelse hvert sted, hvor det samme symbol for en
bestemt komponent placeres. Det fortller brugeren,
at symbolerne kun viser n og samme komponent.
Fig. 27 Bloksymbolet er vist i gentagen tegnemde, placeret p side 1 og side 9. PLC angiver symbolets betydning.
Du kan for eksempel vise et PLC-bloksymbol to eller
flere steder i skemaet.
Hvis symbolet har 8 I/O, kan 2 forbindelser vises et
sted, 2 et andet og 4 forbindelser et tredje sted i doku-
mentationen. Se eventuelt afsnittet om refe-rencebe-
tegnelser og eksemplet p fig. 27.
Her er der tale om en mulighed for, at du kan gruppere
flere komponenters enkelte symboler ved at omgive
dem med en ramme. Eller du kan gruppere ved at lade
symbolerne for komponentens enkelte dele stde op til
hinanden som for eksempel ved binre logiske ele-
menter eller PLC bloksymboler.
Gentagen tegnemde
Grupperet tegnemde
EVU
82 - 193
Se ogs afsnittet om referencebetegnelser efter
IEC/EN 61346-1 - her kan du se fordelene ved at
gruppere i referencerammer, hvis du har behov for det.
Et eksempel p ramme findes i styrekredsskemaet
fig.6.
Strre elektriske komponenter kan vises ved deres
forenklede omrids, hvis de ikke har et standardiseret
symbol, eller hvis det ville vre upraktisk at bruge
symbolet.
Hvis symboler for ikke-elektriske komponenter kr-
ves, skal de vlges fra de relevante ISO-standarder;
nr det glder elektriske symboler, vlges de grund-
lggende fra IEC/EN 60617.
Normalt skal du vise symbolet for en given kompo-
nent i den stilling eller tilstand, der svarer til udstyrets
eller maskinens normale drift. Sledes som den aktu-
elle komponent normalt ogs er vist i leverandrens
katalog i et funktions- og forbindelsesskema.
Symboler i skemaet for elektromekaniske komponen-
ter skal du vise i spndingsls tilstand - Den ikke akti-
verede tilstand. Tilsvarende skal du vise afbrydere og
adskillere i ben (O) stilling. Nr der er tale om flere
mulige stillinger og tilstande, skal du give en for-
klaring, hvis det er ndvendigt for forstelse af kreds-
lbet.
Hvis du mener, at dit kredsskema bedre kan forsts,
hvis nogle srlige komponenters symboler vises akti-
verede eller i tilsluttet tilstand, skal dette oplyses p
skemaet.
Symboler i
installationstegning
Symboler og driftsmssig
tilstand
EVU
83 - 193
Nr det er ndvendigt, som for eksempel ved et rel,
skal der findes placeringsreference mellem de enkelte
symboler, der hrer til komponenten. Dette kan ud-
fres med et indsat skema eller en indsat tabel. Alts
for eksempel slutte-bryde-kors. Se eksempel i styrek-
redsskemaet fra projektet fig. 6.
Det sker at du mske kan komme i tvivl om hvordan
du skal symbolisere forskellige komponenter der p en
eller anden mde adskiller sig fra de sdvanlige.
Tnk altid p hvad det er du skal reprsentere i
kredsskemaet. Du skal for eksempel ikke vise lednin-
ger, som du ikke skal montere. Tilsvarende kan der
vre forskellige komponenter med bestanddele, som
er en fast del i komponenten. Dele som du ikke kan
anskaffe separat uden at kbe hele komponenten.
P et PLC-modul er der fastmonteret en rkke termi-
naler, som du ikke skal placere som separate symbo-
ler, men som indgr i selve PLC-symbolet. De er en
fast bestanddel i symbolet p samme mde som termi-
nalerne fysisk er det p PLC-modulet.
Symbolet for motorstart reprsenterer flere forskellige
komponenter. For eksempel en softstarter. Grundlg-
gende er der tale om t forml for symbolet, nemlig at
vise start og stop af en motor. At softstarteren starter
motoren bldt op og bremser bldt ned ndrer jo ikke
ved, at der er tale om start og stop. Alts, har du nor-
malt ingen grund til at vise andet end grundsymbolet
for motorstart. Du kan eventuelt have grund til at vise
om der er tale om en elektronisk eller en mekanisk
kontakt der slutter og bryder strmmen til motoren. Se
fig. 38.
Slutte-bryde kors eller
indsat skema
Nr der er tvivl om
en komponents symbol
EVU
84 - 193
Srg for at din dokumentation er s enkel og tilstrk-
kelig som mulig. Lad vre med at fremstille dine egne
symboler fr du grundigt har undersgt om du kan
danne det ved sammenstning af et grund- og tillgs-
symbol.
Det kan godt vre, at du har nogle srlige ideer med
at gre det lidt mere informativt (kompliceret), men
tnk p den fremmede, der ikke har set din dokumen-
tation fr, men som skal kunne bruge den. Hvad er
tilstrkkeligt for ham eller hende? Tnk snarere p
det.
Husk!
Det er ikke kun dig og dine medarbejdere, doku-
mentationen skal fremstilles for. I kender jeres pro-
dukt i detaljer. Det gr den fremmede installatr og
bruger i et fremmed land ikke.
EVU
DESIGN AF SYMBOLER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
85 - 193
I tilflde, hvor det ikke er muligt at benytte stan-
dardsymboler, er det tilladt at designe eller tegne
eget symbol. I dette afsnit gennemgs grundreglerne
for design af symboler. Du kan designe egne sym-
boler, men som grundregel br du vlge standards-
ymboler.
Ls i bogen om:
Symboler.
Teknisk tegning i IEC/EN 61082-1.
Bogstavkoder og referencebetegnelser efter
IEC/EN 61346.
Informationsblad om srlige forhold i dokumen-
tationen.
Anskaf og ls om:
Design af symboler ISO 3461-2
Symboloversigt efter IEC/EN 60617
Symbolers strrelsesforhold i ISO 3461-2
I standarden IEC/EN 60617 er der en hel del symboler
- tillgssymboler - som er beregnet for, at du kan sam-
menstte med et andet symbol for at give supplerende
oplysning. Nr du har sammensat et tillgssymbol
med et andet symbol, skal du ikke forklare det
sammensatte symbols betydning i dokumentationen
eller p et informationsblad. Se eksempel i fig. 29.
Hvis du for eksempel har behov for at symbolisere en
bestemt funktion, kan du benytte et standard
rektangel-symbol, 02-01-02. Herefter supplerer du ved
at placere et tillgssymbol eller en pskrift i rektang-
let. Dette br du dog kun gre, nr det nskede sym-
bol ikke findes som standard. Hvis det er ndvendigt,
skal du forklare det nye symbol p et informations-
blad i den aktuelle dokumentation.
Sammensatte symboler
EVU
86 - 193
Nr du har sammensat en ny symbolkombination
af standardsymboler efter reglerne, betragtes det-
te som et standardiseret symbol.
Fig. 29 Tillgssymbolet, 07-01-09 fra IEC/EN 60617 og symbolet, 07-20-01, sammensat til symbo-
let, 07-20A01, kan betragtes som et standardiseret symbol. Denne navngivning benyttes i PCschematic
ved design af egne symboler.
Du kan konstruere eller designe symboler med modul-
strrelsen, M = 2,5, som de er designet i standarden
IEC/EN 60617, der benytter mleenheden mm. Dette
betyder blandt andet, at afstande mellem forbindelses-
linier, streger og punkter er et multiplum af nvnte
modul. I standarden oplyses modulet 2M (alts 5 mm)
for at give tilstrkkelig plads til en ndvendig termi-
nalbetegnelse. Du br ligeledes vre konsekvent og
benytte samme modulnet til gengivelse af alle symbo-
ler.
PCschematic
@
Elautomation benytter denne modul-
strrelse som standard.
Et symbols mindste strrelse skal vre tilpasset sle-
des, at reglerne om stregtykkelse, afstand mellem lini-
er, og regler om skrift osv. kan overholdes. Se i vrigt
afsnittet om symboler samt teknisk tegning.
Modulstrrelse
EVU
87 - 193
I standarden IEC/EN 60617, der viser de enkelte sym-
boler, er der ikke vist tilslutningspunkter eller termi-
nalsymboler. Det er ikke altid ndvendigt at vise ter-
minaler. Du skal dog vre opmrksom p, at nr til-
slutningspunkterne eller terminalerne er en del af sym-
bolet (komponenten), s skal de vises.
Det er tilladt at ndre og flytte p et symbols forbin-
delser eller tilslutnings-punkter, hvis det passer bedre
ved placering i kredsskemaet. Det forudsttes dog, at
du dermed ikke ndrer symbolets form og dermed
betydning.
Betegnelsen for den enkelte terminal eller tilslutnings-
punkt skal du placere tt ved terminalsymbolet eller
tilslutningspunktet.
Ethvert symbol skal have en referencebetegnelse eller
et symbolnavn. Se nrmere i afsnittet om referencebe-
tegnelser.
Symbolets terminaler
Symbolets betegnelse
eller navn
EVU
88 - 193
Symbolstandarden IEC/EN 60617 er blevet ndret
sledes at man nu fr et password til IEC hjemmeside,
hvor man kan sl et givent symbol op og se dets form
og mlforhold. I den forbindelse benytter IEC nu et
fortlbende nummer-system et skaldt S-nummer, der
ikke giver nogen gruppering af symboler, der har et
vist sammenhng.
Den gamle standard IEC/EN 60617 var opdelt i 13
afsnit og hvert symbol havde et symbolnummer, der
gjorde det nemt at finde frem til et bestemt symbol i et
bestemt afsnit.
Som eksempel kan nvnes symbolet for en sluttekon-
takt der har symbol-nummer: 07-02-01.
07 : Afsnit i den gamle standard
02 : Sektion
01 : Lbenummer
Den gamle standards 13 afsnit er:
01: Almindelig information og krydsreferencetabel-
ler.
02: Tillgssymboler og symboler til almindelig be-
nyttelse.
03: Ledere og forbindelses anordninger.
04: Grundlggende passive komponenter.
05: Halvledere og elektronrr.
06: Produktion og omformning af elektrisk energi.
07: Koblingsudstyr, kontakter og beskyttende udstyr.
08: Mleinstrumenter, lamper og signal udstyr.
09: Telekommunikation, kobling og perifert udstyr
10: Telekommunikation, transmission.
11: Bygningsmssige, topografiske installationsteg-
ninger og skemaer.
12: Binre logiske elementer.
13: Analoge elementer.
Note: Det gamle symbolnummer system vil fortstte i PCschematic@ ELau-
tomation ind til videre.
Symbolnummer system
EVU
89 - 193
Nr man ser kredsskemaer, som virksomhederne ar-
bejder med, kan man f det indtryk, at ikke alle er be-
kendt med de symboler med srlig betydning, der fin-
des. Dette glder isr kontaktsymboler med forskelli-
ge forml. I stedet ser man de traditionelle symboler
benyttet.
Det ser ligeledes ud til, at mange er i tvivl om, hvilken
bogstavskode, der skal benyttes til de enkelte symbol-
funktioner. Dette glder blandt andet inden for kon-
takter. Se derfor afsnittet med referencebetegnelser,
bogstavskoder og eksempler p, hvordan srligt ud-
valgte komponenter betegnes.
Du kan se alle el-symboler foruden flowchart, hydrau-
lik, pneumatik og symboler til kleteknik med
PCschematic@ demoprogram fra DpS CAD-center.
Symbolnummer flger den gamle standard IEC/EN
60617.
Et symbol skal benyttes i kredsskemaer, hvor det skal
reprsentere den hoved-funktion eller det hovedfor-
ml, som den tilhrende komponent udfrer.
Et rel er for eksempel reprsenteret ved et eller flere
kontaktsymboler, der viser, at relets hovedforml er
at behandle signaler og bne/lukke i et styre-kredslb.
Med spolesymbolet viser man, hvordan kontakterne
bliver aktiveret.
Tilsvarende glder for pneumatiske eller hydrauliske
ventiler. Symbolerne for de tre fagomrder har en be-
stemt form og udseende, der altid skal vises og be-
vares for at forst hovedformlet inden for et fagomr-
de.
Hovedformlet med en trykknap er ligesom relet at
behandle signaler. En sdan kontakt aktiveres manu-
elt. Tilsvarende er hovedformlet med en transistor at
behandle signaler i en styrekreds. Et filter i et hydrau-
lisk kredsskema har ligeledes som hovedforml at be-
handle signaler.
Brug de rigtige symboler
Hvad er formlet
med et el-symbol?
EVU
90 - 193
Se flgende eksempler:
Ofte ser man sammensatte komplicerede symboler, der
er designet af brugerne selv. De er komplicerede og
svre at forst, fordi brugeren har villet give s mange
tekniske oplysninger i symbolet som muligt. Men
hvad er tilstrk-keligt?
Symbolet skal ganske enkelt kun vise komponentens
hovedforml og referencebetegnelsen p symbolet
skal hjlpe med at finde frem til typen via styklisten.
Med varetypen er der nu mulighed for at se de tekni-
ske oplysninger, der kan vre relevant i en given situ-
ation ved for eksempel fejlfinding p komponenten.
Eksempler p sammensatte symboler (Fig. 32)
EVU
MRKNING OG IDENTIFIKATION, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER,
91 - 193
Dette afsnit omhandler reglerne for mrkning og
identifikation af elektrisk materiel. Der er krav om,
at det elektriske materiel p maskinen skal have
samme mrkning, identifikation og betegnelser som
de tilsvarende symboler i eldokumentationen.
Mrkning af elektrisk materiel p maskiner og
mrkning p selve maskinen samt maskindele br
du efter behov informere dig om ved lsning af de
aktuelle standarder eller andet relevant materiale.
Der tnkes her isr p den mrkning, efter srlige
standarder, som er placeret p maskinen til advarsel,
anvisning, betjening og andet, som ikke har med
elektrisk materiel at gre. I dette afsnit er de vigtigste
regler omtalt, men kun til eldokumentation.
Ls i bogen om:
Kredsskematyper efter IEC/EN 61082-2.
Referencebetegnelser efter IEC/EN 61346.
Teknisk tegning efter IEC/EN 61082-1.
Anskaf og ls om:
Mrkning af komponenter mv. i IEC/EN 60204-1
Hndbogen Elektrisk Materiel p maskiner fra
EFU
Se standardoversigten bagest i bogen.
Mrkning og lederidentifikation efter IEC/EN
61082-3
Farvemrkning efter IEC/EN 60757.
Mrkning af ledere efter IEC/EN 60446
Terminal mrkning efter IEC/EN 60445
Terminal mrkning af visse komponenter efter
IEC/EN 60947-1 og -4
Identifikation af terminaler inden for et anlg efter
IEC/EN 61666
Note: Standarden IEC/EN 61346 skal iflge IEC revideres i lbet af 2006.
Hndbogen Elektrisk Materiel p maskiner fra EFU kommer i ny udgave
i 2006.
EVU
92 - 193
Iflge standarden IEC/EN 60204-1 under Maskin-
direktivet skal styreindret-ninger, optiske indikatorer
og display vre tydeligt og holdbart mrket med
funktion enten p eller tt ved enheden. Sdanne
mrkninger skal aftales mellem leverandr og bruger
af materiellet. Dette glder isr komponenter, der har
sikkerhedsfunktioner eller som anvendes til
menneske-maskine interface. Som eksempler kan
nvnes Start, Stop, Skiftevis Start og Stop, Hold to
Run funktion og lignende. Se eventuelt hndbogen,
Elektrisk Materiel p Maskiner fra EFU. Denne type
af mrkning er ikke med i denne bog.
Styremateriel - for eksempel sammenbygninger, som
en tavle - skal vre tydeligt og holdbart mrket, s
det let kan ses af betjeningspersonalet, hvor materiel-
let er installeret.
Hvor det er muligt skal du fastgre en mrkeplade p
kapslingen, hvor der blandt andet skal vre informa-
tion om nummer p de elektriske kredsskemaer eller
nummer i en fortegnelse over elektriske kredsskemaer.
Se i vrigt mrkning i IEC/EN 60204 eller i hndbo-
gen Elektrisk Materiel p Maskiner fra EFU.
Alle kapslinger, sammenbygninger, styreindretninger
og komponenter skal vre tydeligt mrket med sam-
me betegnelse, som anvendes i den tekniske dokumen-
tation. Denne mrkning skal flge reglerne om re-
ferencebetegnelse efter IEC/EN 61346. Du kan mrke
gruppevis, hvis strrelse eller anbringelse udelukker
individuel referencebetegnelse.
Funktions mrkning
Mrkning af styremateriel
Referencebetegnelser
EVU
93 - 193
Referencebetegnelser krves ikke, hvis din maskine
eller udstyr begrnser sig til en enkelt motor, mo-
torstyring, trykkontaktbetjeningsstation eller ar-
bejdsbelysning.
Referencebetegnelsen er den kodemrkning, der skal
sttes p materiellet, efter, at det er installeret, og som
derved skaber krydsreferencen mellem materiel, diver-
se kredsskemaer, styklister og eventuel anden doku-
mentation. Referencebetegnelsen skal sidde fast p det
aktuelle materiel eller fastgres umiddelbart ved siden
af. Den br ikke fastgres p lse dksler eller lignen-
de.
Det sker jvnligt at der er virksomheder, der har fet
leveret materiel, hvor deres leverandr pstr, at
mrkning og lederidentifikation er overholdt efter
standarden IEC/EN 60204-1 (Maskin-sikkerhed. Del
1. elektrisk materiel p maskiner. Det viser sig bare, at
det ikke er rigtigt, og dermed modtager man ogs
mangelfuld og fejlbehftet el-dokumentation.
Kravet i henhold til IEC/EN 60204-1 13.2.1 er: En-
hver leder skal vre indentificerbar i hver termi-
nering i overensstemmelse med den tekniske doku-
mentation. Skemaet i Anneks B kan benyttes til at
aftale metode.
IEC/EN 60204-1 omhandler elektrisk materiel p ma-
skiner, sledes ogs maskinstyrings-tavler. Det er der
tilsyneladende mange der gr fejl af. En tavle er en
indkapsling, hvor en vsentlig del af det elektriske
materiel er monteret. Tavlen skal derfor fremstilles til
at overholde svel IEC/EN 60439 (Lavspndingstav-
ler. Del 1. Typeprvede og delvist typeprvede tavler)
som IEC/EN 60204-1.
Lederidentifikation
EVU
94 - 193
Maskin-tavlen skal sledes ogs dokumenteres efter
kravene i IEC/EN 60204-1 og standard IEC/EN
61082, IEC/EN 60617 (symboler), IEC/EN 61346
(Referencebetegnelser) samt andre, der er omtalt i bo-
gen om mrk-ning og identifikation.
Kravet medfrer, at alle ledningsender i en maskin-
styring skal mrkes p en tydelig og holdbar mde.
Uanset, hvor mange ledere, der afmonteres i en ud-
skiftningssituation, skal de kunne genplaceres p rette
plads.
Det er netop i sdanne situationer, at du kan benytte
forbindelsesdokumenter, nr du samler, installerer,
kontrollerer, fejlsger og reparerer p det elektriske
udstyr. Et eksempel p et forbindelsesdokument er vist
p fig. 33 i form af et ydre forbindelsesskema.
Fig. 33 Forbindelsesdokument i form af et simpelt ydre forbindelses-
skema.
Skemaet i fig. 33 viser to komponenter: En fler, -B7,
der er monteret uden for tavlen i form af sammenbyg-
ningen, -A03, og et kabel, -W23, der forbinder de to
komponenter.
P hver af de to komponenter ser du de enkelte lederes
tilslutningspunkter, nemlig terminalerne 1, 2 og 3 i
fleren -B7 samt terminalerne 11, 12 og 13 i klem-
merkken -X4, der er monteret i tavle -A03.
Som nvnt krves altid identifikation ved hver enkelt
leders tilslutningster-minal. P skemaet er det: 1, 2 og
EVU
95 - 193
3 samt 11, 12 og 13. Ligeledes krves identifikation
af de enkelte ledere eller kabler, som danner selve for-
bindelsen. P fig. 33 er det kabel -W23 med lederne 1,
2 og 3.
I flge standarden IEC/EN 60204-1 under Maskin-
direktivet skal du altid overveje, om der skal vre
supplerende information. Dette kan for eksempel vre
oplysning om:
Ledertype eller kabeltype
Tvrsnit
Lngde
Tekniske data om signalet
Vejledning om bjningsradius, aflastning mv.
Signalbetegnelse for den pgldende leder
Eventuelt fremfring i klassificerede omrder
For at opfylde kravet kan du vlge ledningsmateriel
af et fabrikat med kendt ledningsidentifikation. Hvis
du ikke nsker det - eller det kan ikke gennemfres af
en eller anden grund - skal hver enkelt ledningsende
og tilslutnings-punkt mrkes ved fremstilling af ma-
skinen. Mrkningen eller ledningsnumme-reringen -
den mde du vlger - skal svare til det, der er angivet
i den tilhrende el-dokumentations lister og eventuelle
kredsskemaer.

Oplysninger om
ledninger og ledere
Leverandrens
ledningsidentifikation
EVU
96 - 193
Som nvnt skal ledere kunne identificeres i maskinen.
Dette kan udfres som angivet her under:
Enten ved et nummer, en bogstavkode, med en farve
over hele lederens lngde eller en kombination af de
tre frste. Dette glder dog ikke N- og beskyttelsesle-
dere.
Leder identifikation:
Cifre:
Bogstaver:
Farve:
Kombination:
Lederne nummereres - 1, 2, 3, osv.
Lederne bogstavsmrkes (Latinske bogstaver).
Over hele lederens lngde.
Af farve, cifre eller bogstaver.
OBS! Ledninger med Grn/Gul mrkning skal ikke nummereres.
Kun store bogstaver og/eller arabiske taltegn m be-
nyttes til alfanumerisk mrkning. Den skal placeres
p eller tt ved den aktuelle terminal. Der m ikke
kunne opst tvivl, hvis du benytter mere end n mrk-
ningsmetode. Undg kombination af tallene, 1 og 0
samt bogstaverne, I og O.
Hvis du vlger farvemrkning, skal du vre opmrk-
som p, at ledningen (lederen) br have samme farve
over hele dens lngde. Du br benytte flgende far-
ver: Sort, brun, rd, orange, gul, grn, bl (ogs ly-
sebl), violet, gr, hvid, lyserd eller turkis. Se farve-
kode i dette afsnit.
Ledere skal du identificere med en entydig mrkning.
Det kan vre farvemrkning anbragt p selve den
fysiske forbindelse, eller et identifikationsnummer ved
det terminalst, der er forbundet til forbindelsen.
Nummerering af
ledninger og ledere
Farvemrkning af
ledninger
EVU
97 - 193
Beskyttelseslederen skal kunne identificeres fra kreds-
skemaet til den fysiske mrkning. Vr opmrksom
p, at det er kun beskyttelsesledere (udligningsfor-bin-
delser til beskyttelsesforml), der m farvemrkes
grn/gul eller mrkes med jordsymbolet efter IEC/EN
60617.
Neutrallederen er den man normalt kalder nulleder i
den faste installation eller i en maskines effektkredse.
Det skal klart fremg af din tekniske dokumentation,
nr du frer nulleder frem til en maskine. Hvis du be-
nytter farve til lederidentifikation skal nullederen vre
lysebl. Den m ikke kunne forveksles med nogen
anden bl leder.
Til trods for, at Maskindirektivet er blevet revideret og
fortsat bliver det, opstr alligevel situationer, hvor der
er tvivl om mrkning og identifikation. Hvis du ople-
ver situationer, hvor ovenstende regler ikke entydigt
kan benyttes uden, der kan opst tvivl, br du kontakte
Dansk Standard, Sikkerhedsstyrelsen eller anden eks-
pert p det givne omrde. Se litteraturhenvisninger.
Standarden IEC/EN 60445 beskriver reglerne for iden-
tifikation af klemmer p forskelligt materiel samt
identifikation af endepunkter p visse forudbestemte
ledere. Derudover indeholder den ogs de almindelige
regler for det alfanumeriske system.
Beskyttelsesledere
Neutral leder N
Vr p den sikre side
Klemmer og visse
forudbestemte ledere
EVU
98 - 193
Visse forudbestemte ledere:
AC-ledere: De tre faseledere og nullederen.
DC-ledere: Positiv-, negativ- og midtleder.
vrige: Beskyttelses-, PEN-, jord-, stj-
ls jordleder, stel sammenkob-
lingsforbindelse og udlignings-
leder.
Standarden glder for elektrisk udstyr og for kompo-
nenter som: Modstande, sikringer, reler, ledere,
transformatorer, roterende maskiner som motorer
eller kombinationer af sdant udstyr.
Den klemme p maskinen som tilsluttes den ydre be-
skyttelsesleder skal mrkes PE (Efter IEC/EN 60445)
for at undg misforstelser.
Alle vrige klemmer, som bruges for tilslutning eller
samling af beskyttelsesledere p maskinen, skal vre
mrket med grn/gul farve. Eller de skal vre mrket
med jordtegnet. Du kan ogs mrke dem med bde
jordtegnet og grn/gul farve.
Standarden IEC/EN 60445 angiver, hvilke bogstaver,
der skal benyttes til mrkning af materielklemmer for
de forudbestemte ledere. Desuden oplyses, hvilke bog-
staver, der skal anvendes til identifikation af ende-
punkter p de forudbestemte ledere.
Klemmer skal vre mrket med bogstaverne: U, V,
W, nr de tilsluttes de tre forudbestemte faseledere:
L1, L2, L3. Mrkningen skal samtidig vise, om der er
tale om klemmer, der tilsluttes indgende eller udg-
ende ledninger/ledere. Du skal derfor mrke som vist
p fig. 34.
EVU
99 - 193
Klemmer for indgende ledere skal du
mrke: U1, V1, W1
Hermed viser du, at de tre klemmer U1, V1
og W1 er beregnet for tilslutning til tre for-
synende faser.
Klemmer for udgende ledere skal du mr-
ke: U2, V2, W2
Hermed viser du, at de tre klemmer U2, V2
og W2 er beregnet for tilslutning til tre af-
gende faser i en kreds, der forsynes fra
tavlen.
Hvis der er flere indgende eller udgende
ledere/ledninger, skal du benytte en fortl-
bende talnummerering af klemmerne:
Klemmer for flere indgende ledere: 1U1,
1V1, 1W1 .. 3U1, 3V1, 3W1
Klemmer for flere udgende ledere:
1U2, 1V2, 1W2 ... 3U2, 3V2, 3W2
Standarden krver ikke, at du oplyser om antal af ind-
gende eller udgende ledere, nr tavlen har en til-
svarende udgang eller en tilsvarende indgang. De bog-
staver, som du skal bruge til mrkningen og farve-
mrkning af forudbe-stemte ledere er angivet i tabel-
len.
EVU
100 - 193
Aktuel leder:
Mrkning
klemme:
Mrkning leder:
C-Forsyning:
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Nulleder
U
V
W
N
L1 Brun
L2 Sort med stribe
L3 Sort
N Lysebl
AC-styrekredse: Individuel Rd br anvendes
DC-forsyning:
Positiv
Negativ
Midtleder
C
D
M
L+ Sort br anvendes
L- Sort br anvendes
M Sort br anvendes
DC-styrekredse: Individuel Bl br anvendes
Beskyttelse mv:
Beskyttelsesleder
PEN-leder
Jordleder
Stjfri jordleder
Steltilslutnings for-
bind.
Udligningsforbind.
PE
PEN
E
FE
MM
1)
CC
1)
PE Grn/gul
PEN Grn/Gul m. bl
mrkning
Lysebl m. Grn/gul
mrkning
E
Funktionsmssig
udligningsfor-
bindelse (Grn/gul)
MM
1)

CC
1)
Grn/gul (isoleret)
1) Skal kun benyttes for aktuelle klemmer eller lederender, hvis der p disse
findes et andet potentiale end p beskyttelseslederen.
EVU
101 - 193
For at du kan sikre, at din maskine eller udstyr bliver
benyttet sikkert, og at du undgr flertydighed, skal
ledere som tidligere nvnt mrkes med numme-
rering, bogstavkode, farve eller en kombination efter
IEC/EN 60446. Der er tale om ledere i kabler, korer,
elektrisk udstyr og installationer. Standarden angiver
farvemrkning for de udpegede ledere, med henvis-
ning til farvekoden efter IEC/EN 60557. Se farveko-
den med engelske forkortelser p nste side.
Hvis du farvemrker en neutral- eller midtpunktleder,
skal den vre lysebl og m ikke kunne forveksles
med andre farver. Hvis der ikke benyttes en neutral-
eller midtpunktleder, m den lysebl farve benyttes til
andre ledere - dog ikke beskyttelseslederen.
Mrkning af ledere med gul og grn er kun tilladt,
hvor der ikke kan opst forvirring med beskyttelsesle-
dere mrket Grn/Gul. Du kan benytte farvekom-bi-
nationer med to farver, men der m ikke kunne opst
tvivl.
Til AC-faseledere br benyttes sort (BK)
og brun (BN) farvemrkning.
Isolerede PEN-ledere br mrkes Grn/Gul p hele
lederens lngde og lysebl i lederens ender. Eller du
skal farvemrke dem lysebl i den fulde lngde.
Farvemrkning af
forudbestemte ledere
EVU
102 - 193
Nr du benytter farvekoder til lederidentifikation, skal
farvebetegnelser p skemaerne ogs vre i overens-
stemmelse med IEC/EN 60757, der angiver flgen-de
farver:
Sort, brun, rd, orange, gul, grn, bl, violet, gr, hvid, lyserd, turkis
Du br i vrigt farvemrke enkelte isolerede ledninger:
Sort:
Rd:
Bl:
AC og DC effektkredse.
AC styrekredse.
DC styrekredse.
Orange: Styrekredse for tvangskobling forsynet fra en ydre strmkilde.
De engelske farveforkortelser eller -koder
Til angivelse af farvemrkning efter IEC/EN 60757
skal du benytte nedenstende forkortelser i beskrivel-
ser, tegninger, skemaer, markeringer osv. Farvekoder-
ne er tnkt til brug for mrkning af terminaler, lednin-
ger og til identifikation af andre objekter.
Sort
Brun
Rd
Orange
Gul
Grn
Bl
Lysebl
Black
Brown
Red
Orange
Yellow
Green
Blue
Light blue
BK
BN
RD
OG
YE
GN
BU
BU
Violet
Gr
Hvid
Pink
Guld
Turkis
Slv
Grn/Gul
Violet
Gray
White
Pink
Gold
Turquoise
Silver
Green/Yellow
VT
GY
WH
PK
GD
TQ
SR
GNYE
Note: Det er korrekt, at forkortelsen BU er den samme for bde bl og ly-
sebl iht. standarden IEC/EN 60757
I mange tilflde kan du f brug for at farvemrke med
to- eller flerfarvet mrkning som for eksempel rd og
bl, som du br mrke: RDBU.
Farvekode
EVU
103 - 193
Nr der er tale om forskellige dele med forskellige far-
ver, skal du adskille de enkelte farver med tegnet +.
Hvis du for eksempel fr brug for at farvemrke et 5-
leder kabel med to sorte, en brun, en bl og en
Grn/Gul ledning, skal du mrke:
BK + BK + BN + BU + GNYE
Nr du har flere ledninger eller andre objekter p dit
udstyr eller i kreds-skemaet, hvor du nsker at identifi-
cere med farvekoder, skal du nummerere de enkelte
dele som for eksempel lederne i kredsskemaet:
RD1, RD2, RD3 ... RD9 osv.
Det kan meget vel tnkes, at du i srlige tilflde kan
f brug for at skulle benytte andre farvekoder end dem,
der er angivet ovenfor i tabellen. Disse egne koders
betydning skal forklares p et informationsblad eller
p det aktuelle sted i dokumentationen.
Som titlen angiver beskftiger standarden IEC/EN
61666 sig med navn p terminaler. Disse terminal be-
tegnelser skal vre entydige med hensyn til det
objekt/eller komponent terminalen tilhrer. Den henvi-
ser til IEC/EN 61346 vedrrende referencebetegnelser.
Identifikationen af en terminal inden for et anlg skal
vre entydig. Der skal sledes vre en referencebeteg-
nelse og en terminalbetegnelse adskilt med tegnet ko-
lon ( : ). For eksempel : -X2:11.
-X2 - Klemrkkens referencebetegnelse
11 - Klemme-/terminal-num-
mer
En terminals produktbetegnelse skal best af den fysi-
ske terminals betegnelse, som er mrket p produktet,
tildelt af fabrikanten eller kendt ud fra en regel. Hvis
der ikke er tildelt nogen betegnelse af fabrikanten, skal
du angive terminalbetegnelser. Disse skal du s for-
Identifikation af terminaler
inden for et anlg
EVU
104 - 193
klare i dokumentet eller den tilhrende dokumentation.
Det samme glder, hvis fabrikantens betegnelse af en
eller anden grund er utilstrkkelig.
Mange produkter giver adgang til forskellige netvrk,
hvor det elektriske er n slags. Produktterminaler kan
have forbindelser til netvrk som: Rranlg, emne-
flow (for eksempel en elektromagnetisk drevet, pneu-
matisk ventil), energiflow, signaler til blgestrling
osv.
I fig. 35a er der vist en klemme med referencebeteg-
nelsen -X1. Den har to terminaler, der er nummereret
1 og 2. Det kunne for eksempel ogs vre en fler
med referencebetegnelsen -B1 med terminaler num-
mereret 1 og 2. Nr du skal betragte og betegne termi-
nal nr. 1 eller 2 skal du skrive: -X1:1 eller -X1:2 og
tilsvarende -B1:1 eller -B1:2. Se referencebetegnelser.
P terminalerne i fig. 35b benyttes reglen at mrke
terminalerne med A og B. Dette har du ret til efter I-
EC/EN 61666. Betegnelsen kan derfor vre:
-X2:A eller -X2:B. Mrkningen kan naturligvis ogs
vre den fabrikanten af produktet har angivet - entydig
- ved den enkelte terminal.
Eksempler
EVU
105 - 193
Fig. 35 Mrkning af terminaler p klemmerk-
ker som vist i figuren eller tilsvarende terminaler
p komponenter.
Fig. 35c viser en klemmerkke eller et klembrt p en
komponent eller udstyr med referencebetegnelsen -X3,
der bestr af fire klemmer angivet med terminal nr. 1,
2, 3 og 4. Hver klemme har to terminaler mrket nr. 1
og 2.
Betegnelsen for klemme nr. 2 eller nr. 4 i klemrkke/-
brt -X3 skal du angive: -X3.2 eller -X3.4. Hvis du
betragter terminal nr. 2 p klemme nr. 3 p klembrttet
-X3, skal du give betegnelsen: -X3.3:2. I det tilflde,
at du vlger bogstaver, bliver betegnelserne: -X3.3:A
eller -X3.3:B osv.
P fig. 35d indgr den enkelte klemmes nr. i selve
nummeret p terminalerne p begge sider af klemmen.
For eksempel -X4:11, -X4:42 eller -X4:22
En klemmeblok kan best af klemmer med flere lag i
hver enkelt klemme. Hver enkelt terminal, der er i
klemmens enkelte lag, skal kunne identificeres. I fig.
36 p side 94 er der vist et eksempel, hvor lagets num-
mer indgr som det frste ciffer i terminalnummeret.
Hermed undgr du en lngere betegnelse og det bliver
overskueligt og mere sikkert at forst. Det skal det
Identifikation af
flerlagsklemmer
EVU
106 - 193
vre. Ud over at vlge den identifikationsmde, som
er vist p fig. 36, br du se regler for mrkning og
identifikation.
Fig 36 Skitse af flerlagsklemmer i en klemmerkke X33. Til hjre
ses de enkelte lag for klemme nr. 1, der har to terminaler i hvert lag.
Lad os antage, at du vil betegne en terminal p klemme
nr. 2 i lag nr. 2 p klemmerkke -X33, s vil betegnel-
sen blive: -X33.2:22 eller -X33.2:21.
Efter standarden IEC/EN 60204-1 under Maskindirek-
tivet skal man for eksempel i et kombineret kreds- og
forbindelsesskema (monteringskorrekt tegning- se fig.
37) klart kunne skelne mellem hvilke ledere, der er
samlet i terminalen for indre ledere og tilsvarende for
terminalen til ydre ledere. Du skal derfor et sted i do-
kumentationen supplere med flgende information:
Ved referencebetegnelse af terminaler for tilslut-
ning af indre ledere tilfjes et A. Ved reference-
betegnelse af terminaler for tilslutning
af ydre ledere tilfjes et B. Se eksempel i fig. 37.
Klemmer i kombineret
kreds- og forbindelsesskema
EVU
107 - 193
Der findes en produktstandard (IEC/EN 60947), der
omhandler koblingsudstyr for lavspnding. Den angi-
ver grundlggende regler for lavspndingsudstyr som
for eksempel maksimalafbrydere, afbrydere, adskillere,
effektadskillere samt kombinerede sikrings- og afbry-
derenheder, kontaktorer, motorstartere, halvleder-
koblere og startere til vekselstrmsmotorer samt
elektromekanisk materiel til styrekredse. Denne stan-
dard omtaler ogs regler for mrkning af terminaler p
forskellige komponenter som vist p fig. 38 - 42. Du
skal vre opmrksom p, at der kommer flere regler
for andre komponenttyper. Formlet er, at man kan
skelne mellem forskellige komponenttyper p kreds-
skemasiderne.
Mrkning af terminaler
p kontaktorer mv.
EVU
108 - 193
Fig. 37 Kombineret kreds- og forbindelsesskema, der viser mrkning af terminaler for indre og ydre ledere. Se
terminalerne X2:17A, -X2:17B samt X2:18A og B. Bemrk sidehenvisningerne og ledningsnumre, der er placeret
i firkantede rammer.
EVU
109 - 193
Fig. 38 viser mrkning af terminaler p spoler med elektromagnetisk udlsning. Den kendte spole fig. 38a skal mrkes
A1 og A2. Fig. 38b og fig. 38c viser en spole med tre ter-minaler. Fig. 38d: Mrkning af en spole til indre elektromagne-
tisk ls, for eksempel indbygget i en sikkerheds komponent. Mrkning efter IEC/EN 60947.
Spoler med shunt udlsning mrkes: C1 og C2. Spoler med underspndingsudlsning mrkes: D1 og D2. Spoler for
aflsning (interlock) mrkes E1 og E2 (fig. 38e).
Fig. 39 viser mrkning af terminaler p hovedkontakter og hjlpekontakter.
Fig. 39a og 39b: Hovedkontakter mrkes fortlbende som vist.
Fig. 39c og 39d: Hjlpekontakter nummereres efter funktion: Brydekontakter mrkes: 1 og 2 og sluttekontakter: 3 og
4.
Fig. 39e: En skiftekontakt (Change-over) er mrket: 1, 2 og 4.
Hjlpekontakter med specielle funktioner som for eksempel tidsforsinkelse mrkes: 5 og 6 for
brydekontakt med speciel funktion samt sluttekontakt med speciel funktion: 6 og 7. Skiftekontakter
med specielle funktioner mrkes: 5, 6 og 8 (IEC/EN 60947).
EVU
110 - 193
Fig. 40 Mrkning af terminaler, der hrer til samme kontaktenhed. Disse nummereres med termianl- og funktions-
nummer. Alle kontakter, der har samme funktionsnummer skal sledes have forskellig terminalnummer.
Fig. 41 Mrkning af terminaler p komponenter for overbelastningsbeskyttelse. Terminalerne for hovedkredsene
nummereres som angivet p fig. 41a. Terminalerne p hjlpekontakter fr funktionsnummer 9 som vist p fig. 41b
og med funktionsnummer 0, hvis et andet terminalnummer er ndvendigt som vist p fig. 41C.
Fig. 42a-b. Formlet med mrkning er at kunne se forskel p terminaler hrende til forskellige produkter. Ovenst-
ende mrkning glder for terminaler p kontaktorer, overbelastningsreler, halvleder styringer og motorstarter
efter IEC/EN 60947
Fig. 42-c. Komponenter med lysindikation skal mrkes X1 og X2. Dette glder ogs, hvis der er indbygget formod-
stand eller transformator i enhenden (IEC/EN 60947).
EVU
REFERENCEBETEGNELSER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
111 - 193
Afsnittet omhandler struktureringsprincipper og re-
ferencebetegnelser i flge standardserien IEC/EN
61346, der glder for industrianlg, installationer,
udstyr og industriprodukter inden for alle tekniske
omrder. Bogen beskriver reglerne i forbindelse med
eldokumentation af elektrisk materiel p maskiner og
anlg, i tavler, installationer og herunder bygnings-
installationer med IBI.
Ls i bogen om:
Betegnelse af terminaler efter IEC/EN 61666.
Bogstavskoder og klassifikation efter IEC/EN
61346-2.
Anskaf og ls om:
Hndbog DS119, der indeholder alle fire afsnit af
IEC/EN 61346.
Dokument referencebetegnelse koder efter IEC/EN
61355.
Signal referencebetegnelse koder i IEC/EN 61175.
Referencebetegnelses systemer, beskrivelse og op-
bygning udgivet af DpS.
Note: Standarden IEC/EN 61346 skal revideres i 2006 iht. IEC procedurer.
Som navnet antyder, er et referencesystem et bog-
stav/nummer system. Alle komponenter (objekter) har
en referencebetegnelse, der er navnet for den pgl-
dende komponent (objekt). Et objekt kan vre en vil-
krlig strrelse, som skal kunne identificeres, for eks-
empel: En proces, funktion, konstruktion, udfrelse,
betjening, komponent, dokumentation osv.
Hvad er et
referencesystem?
EVU
112 - 193
Referencebetegnelser sikrer ensartethed p tvrs
af faggrnser, firmagrnser og nationale grn-
ser.
I flge IEC/EN 60204-1 skal alle kapslinger, maskin-
tavler, styreindretninger og komponenter klart kunne
identificeres ved den referencebetegnelse, der er an-
vendt for det pgldende objekt i den tekniske doku-
mentation.
At identificere betyder i denne sammenhng, at kunne
genkende den aktuelle del svel i de aktuelle anlgs-
dokumenter som i selve anlgget.
Et objekt er en strrelse, der forekommer i forbindelse
med livsfaserne for et anlg eller en maskine. Med
livsfaser menes den tid et anlg eller en maskine
gennemgr fra projektering til skrotning. Der er tale
om: Projektering, fabrikation, transport, normal- og
unormal drift (for eksempel reparation) og skrotning.
Med begrebet objekt kan der henvises til en fysisk ting
for eksempel: Pumpe-aggregat, mbelfremstillingsan-
lg, kabelbakke eller en afbryder osv.
Der kan ogs vre tale om oplysninger, der er knyttet
til objektet alts noget ikke-fysisk, for eksempel:
Kapaciteten for det nvnte pumpeaggregat eller ordre
om at betjene den nvnte afbryder osv.
Referencesystemet opbygges af bogstavkoder eller
klassificeringskoder, der glder for alle tekniske om-
rder og faglige discipliner. Standarden beskriver 17
bogstavkoder. Se afsnittet i bogen om bogstavkoder
IEC/EN 61346-2.
Hvad mener man
med et objekt?
Klassificering og
bogstavkoder
EVU
113 - 193
Et objekt kan betragtes under forskellige synsvinkler
eller, som det udtrykkes: Med forskellige aspekter.
Hvert aspekt har sit eget prfiks:
Funktionsorienteret aspekt: = (Objektets funktion eller forml)
Placeringsorienteret aspekt: + (Hvor objektet er placeret)
Produktorienteret aspekt: - (Hvad objektet bestr af)
Terminaler (IEC/EN 61666): : (Betegnelse af objektets terminering)
Vigtigt:
Med aspekter viser du, hvordan en komponent eller et objekt
skal ses i forhold til sine omgivelser.
Eks.: En motor M11 med en terminal U er placeret i
et skab +A2 og indgr i transportbndfunktionen =G1.
Blok-strukturen for_referencebetegnelsen er:
=G1+A2-M11:U
Se afsnittet om bogstavkoder og klassificering, der
glder for alle tekniske omrder.
Som eksempel p enkeltniveau referencebetegnelse
kan nvnes komponenter som motor med tilsvarende
symbol betegnet -M11, klemrkken -X21, relet -K11
eller funktionen =G3. Flgende regler glder for en-
kelt niveau referencebetegnelse, der skal best af:
En bogstavkode (stort bogstav) -M, elleren bogstav-
kode efterfulgt af et tal -M11, eller et tal -11.
Objektets aspekter
Enkeltniveau
referencebetegnelse
EVU
114 - 193
Bemrk, at stort bogstav skal komme fr tal. Tallet
skal benyttes til at skelne mellem komponen-
ter/symboler med samme bogstavkode. Hvis du benyt-
ter et tal alene eller et bogstav efterfulgt af tal, der har
vsentlig betydning, skal du forklare betydningen i
dokumentationens informationsblad.
Det er tilladt at benytte tal med foranstillede nuller (-
011). Hvis dette har srlig betydning, skal det for-
klares i dokumentationens informationsblad.
Regler og mulighederne med enkeltniveau reference-
betegnelser vises i neden-stende eksempler:
Funktions aspekt: Placerings aspekt: Produkt aspekt:
=A1
=A
=123
=T12
+G1
+R05
+101
+A101
-A1
-R05
-561
-BT11
Flere enkeltniveau referencebetegnelser som =G3,
+A2, og -M11 kan sammen-kdes i en samlet struktur
(blokreferencebetegnelse) som for eksempel:
=G3+A2-M11 - Betyder: Motor -M11 findes i skab
+A2 med funktion =G3.
Hvis to eller flere enkeltniveau referencer har samme
prfiks og dermed aspekt kan prfiks udelades eller
du kan benytte . (punktum):
=A1=B2=C3 eller =A1B2C3 eller =A1.B2.C3
Referencebetegnelse
sammenkdning
EVU
115 - 193
Kun n af nvnte metoder skal benyttes inden for den
sammenkdede referencebetegnelse, som du ogs kan
betragte som et objekt med underobjekter. Studr
flgende eksempel og bemrk, hvordan du efter reg-
lerne skal angive produktaspekterne -1 og -C:
-A1-1-C-D4 eller -A1-1C-D4 eller -
A1.1.C.D4
Det er tilladt at indfre et mellemrum for at adskille de
enkelt enkeltniveau referencebetegnelser for lsbarhe-
dens skyld.
Blokbetegnelsen: =G3+A2-M11 er et eksempel p en
referencebetegnelse bestende af flere enkeltniveaube-
tegnelser, hvor M11 ikke kan st alene.
M11 er ikke entydig. Der er flere motorer betegnet
M11 i samme placering +A2. Det er derfor ndven-
digt at udvide referencebetegnelsen med =G3. Den
entydige referencebetegnelse er =G3+A2-M11.
Du ser nu en situation, hvor hvert enkeltniveau re-
ferencebetegnelse er entydig og kan st alene. De er
adskilte. For at vise, at referencebetegnelser med for-
skellige aspekter er adskilte, kan det skrives p to m-
der (I henhold til EN61082-1/A2 4.10) enten p n
linie eller p flere linier:
P n linie skrives for eksempel:
=G1/+R5/-K3
Skrstregerne betyder, at referencebetegnelserne med
forskellige aspekter er adskilte (entydige) i henhold til
IEC/EN61082-1/A 4.10. Skrivemden viser, at du skal
betragte funktionen =G1 og placeringen +R5 samt
komponenten K3 uafhngigt af hinanden. Hver en-
kelt referencebetegnelser entydig og kan st alene.
Skrivemde for
adskilte betegnelser
EVU
116 - 193
Det svarer til, at du betragter funktionen knusning
(=G1), et rum (+R5) eller en komponent (-K3), som
intet har med hinanden at gre. Men, som kan supplere
viden om det, der er interessant.
Eksempel p flere linier: -K3 med supplerende oplysning
-K3
+R5
=G1
-K3
=G1/+R5
Sfremt det er komponenten, du primrt nsker at be-
tragte, kan de to andre aspekter - funktion og placering
- benyttes som supplerende information.
Der kan forekomme situationer, hvor en referencebe-
tegnelse for et symbol for eksempel Q47 ikke er knyt-
tet til hverken kredsskemasidens referencebetegnelse
eller til en referencegruppe. I sdanne tilflde kan man
konstatere, at komponentens referencebetegnelse Q47
adskiller sig fra alt andet. Dette skrives:
>-Q47
Denne regel (IEC/EN 61082-1) hndterer PCschema-
tic
@
ELautomation intelligent. Herudover vil program-
met hjlpe dig, hvis der er tale om en fejl, idet pro-
grammet da automatisk stter tegnet: > (Det matemati-
ske tegn: Strre end) foran reference-betegnelsen som
vist herover.
Hvis du har udarbejdet dokumentationen, ved du om
der er tale om en referencebetegnelse, der adskiller sig
fra alt andet p siden eller i projektet. Hvis tegnet auto-
matisk bliver sat, ved du derfor ogs om det er en fejl,
som du har beget ved tildeling af referencebetegnel-
ser.
Nr et produkt adskiller
sig helt fra alt andet
EVU
117 - 193
I kredsskemaer kan du f behov for at indramme et
eller flere symboler, der er knyttet til andre aspekter
end de vrige symboler eller komponenter p kreds-
skemasiden. En sdan indramning eller vindue skal
du tegne med symbolet 02-01-06, der er en streg-prik
kombination efter IEC/EN 60617. Du kan se et eksem-
pel p en referenceramme i kredsskemaet fig 6.
Det er isr udprget her i Danmark, at de fleste benyt-
ter sidestrmvejs henvisning i deres eldokumentation.
I flge reglerne for betegnelse af symboler i kredsske-
maet findes sidestrmvej ikke i selve betegnelsen eller
navnet p komponenten/symbolet i flge standardseri-
en IEC/EN 61346.
Det er dog tilladt at navngive eller betegne et rel og
dets symbol, -K1203 (Regel: Stort bogstav fr et tal),
hvor de to frste cifre (12) henviser til sidenummeret,
og de to sidste cifre (03) henviser til strmvejen. Dette
skal du forklare i dokumentationens informationsblad.
P den fysiske komponent skal mrkningen vre iden-
tisk med referencebetegnelsen eller navnet:
- K1203.
Dette m man ikke: 11K1 eller K11.1 eller K11/1
Det er dog tilladt at navngive eller betegne for eksempel et rel og dets
symbol hvor tallet uden skilletegn har side-strmvejsbetydning:
-K1203 (Regel: Stort bogstav fr et tal). Side 12 strmvej 03.
Referencebetegnelsesgrupp
e
Referencebetegnelse og
side-strmvej henvisning
EVU
118 - 193
Der findes situationer, hvor du skal placere flere sym-
boler i kredsskemaer for samme komponent, fordi
komponenten indeholder to eller flere produkter
Alts: Produkt med underprodukter. Disse skal symbo-
liseres i kredsskemaet.
To reler i n enhed:
Som eksempel kan nvnes et dobbeltrel, som har to
uafhngige spoler. Hver spole aktiverer en sluttekon-
takt og en brydekontakt. I denne situation skal du be-
tragte relet og give det en referencebetegnelse for
eksempel K11. Det, du skal tegne er to selvstndige
reler, som derfor ogs skal have hver sin referencebe-
tegnelse. Som eksempel kan du skrive betegnelserne:
K11.K1 og K11.K2
De to relers referencebetegnelser K1 og K2 er
undernavne til K11. De to indbyggede reler kan
ikke kbes separat. Derfor kan vi ogs give refe-rence-
betegnelserne -1 og -2. Referencebetegnelserne ser
sledes ud:
-K11.1 og K11.2
Der er tale om en produktstruktur, hvor underproduk-
terne ikke kan st alene. De indgr i t produkt K11,
der har sin egen type. De to reler skal derfor altid
betegnes med navn og undernavn som angivet ved re-
ferencebetegnelserne ovenfor.
Signaltryk i en nhed:
Hvis du kber et signaltryk p et bestemt varenummer
skal du dokumentere de to forskellige funktioner med
hvert sit symbol for: Et manuelt tryk og en signallam-
pe. Hvis det antages, at de to underprodukter ikke kan
Navn og undernavn
EVU
119 - 193
kbes separat, men kun samlet p et typenummer kan
betegnelserne se sledes ud, idet trykket betragtes som
hovedforml:
S1.P1
Signallampens opgave er at give en visuel melding om
at trykket er aktiveret eller ej. Derfor betragtes S1
som navn (hovedforml) og P1 bliver da undernavn.
P1 kan ikke st alene, derfor skrives betegnelsen som
en blok-betegnelse.
Signaltryk i to enheder:
Hvis man kber en signallampe og et tryk med hvert
sit typenummer og sammenbygger disse to enheder, fr
de hver sin egen entydige referencebetegnelse. P sty-
klisten findes de nu ogs med hver sin type og referen-
cebetegnelse, sledes at du og andre kan genanskaffe
den enkelte komponent i tilflde, at det bliver ndven-
digt. I dokumentationen bliver notationen:
-S1-P1
Du skal lave referencebetegnelse med Navn og Undernavn, nr det
drejer sig om t produkt med underprodukter, der ikke kan kbes
enkeltvis, og nr de to produkter skal symboliseres med hvert sit
symbol. P styklisten findes produktet med tilhrende referencebe-
tegnelse.
EVU
120 - 193
Det verste niveau i en referencebetegnelse struktur
(topnoden/-knuden) navngives ikke, idet det indgr i
noget andet. For eksempel producerer virk-somhedens
underleverandr en lampekredsenhed, der bestr af 3
forskellige komponenter. Betegnelserne p komponen-
terne er baseret p leverandrens referencesystem.
Det kunne ogs vre en enhed, der bliver fremstillet i
en anden afdeling i virksomheden. Nr denne lampek-
reds kbes (eller leveres fra egen virksomhed) re-
fererer du ved bestillingen til en type eller et varenum-
mer gldende for den pgldende lampekredsenhed.
Dette svarer til topnoden verst i den viste struktur
herefter:
Lampekreds
Type 55-1-A
I eksemplet til venstre er Lampe-
kreds Type 55-1-A topnoden/-
knuden. De tre komponenter, har
leverandren givet reference-
betegnelser efter IEC/EN 61346.
-W1 Kabel
-S1 Manuel trykknap
-E1 Gldelampe
Frst nr et produkt indgr som en del af et andet pro-
dukt (for eksempel i et anlg) tildeles det en produkt-
referencebetegnelse. Det kan sledes vre, at den sam-
lede enhed: Lampekreds Type 55-1-A fr referencebe-
tegnelsen P23 hos brugeren. Efter brugerens eget re-
ferencesystem, der ogs er opbygget efter standard
IEC/EN61346.
Endvidere kan man ogs forestille sig, at du kber 5
stk. 55-1-A enheder og som flge deraf fr de for eks-
empel referencebetegnelserne: -P23, -P24, -P25, -P45
og P46.
Type eller varenummer kan
vre toppen i en struktur
EVU
121 - 193
Enhver producent af et hvilket som helst produkt
inden for alle fagomrder har ret og pligt til at ud-
arbejde sit eget referencesystem efter standarden
IEC/EN61346-1 og IEC/EN61346-2.
Grundfilosofien i standarden IEC/EN61346-1 er, at et
objekt altid indgr i et andet og er en bestanddel af et
andet objekt (dog ikke topnoden/knuden). Koderne
skal derfor udformes bne, sledes at der tillades struk-
tur inden for hvert objekt. Blandt andet er det muligt at
sammenstte forskellige referencesystemer fra forskel-
lige leverandrer.
I strukturen herunder betragtes en proces' forskellige
funktioner ved enkelt-niveau referencebetegnelser med
funktionsaspektet (=). Der er tilfjet tal efter bogstav-
koderne for, at man kan skelne mellem flere funktioner
af samme klasse.
Strukturen viser funktionerne til en vskeproduktion
bestende af tre forskellige vsker A, B og C. Der er
her tale om en struktur, hvor topnoden er: Vskepro-
duktion. Den indeholder et antal funktioner vist i struk-
turen herunder.
Vskeproduktion
= C1 Vske A opbevaring
= C2 Vske B opbevaring
= C3 Vske C opbevaring
=G1 Initier strmning af vske A
=G2
Initier strmning af vske B
=G3
Initier strmning af vske C
=Q1 bne/lukke kredslb for vske A
=Q2 bne/lukke kredslb for vske B
=E1 Vske A opvarmning
=G4 Blanding af vske A og B
Funktionsstruktur
EVU
122 - 193
P samme mde kan man nu udarbejde en komponent-
og materialeoversigt, der er produktstrukturen. Den
viser hvordan de enkelte produkter og underprodukter
indgr i lsningen af de enkelte funktioner og under-
funktioner.
Dokumenter, som giver oplysninger baseret p produk-
torienteret struktur, beskriver grafisk og eller med
tekst, hvordan et produkt er opdelt i underprodukter,
som er fabrikeret, samlet, eller pakket sammen for at
implementere eller levere produktet.
Det anbefales enhver fabrikant, for eksempel af en ind-
retning, en samling som et elskab, at man som et mini-
mum benytter produktaspektet, og at fabrikanten mr-
ker bestanddelene/komponenterne/materiellet i hen-
hold hertil.
Produktaspektet er af naturlig interesse for fabrikanten,
fordi han er ndt til at samle komponenterne/delene og
forbinde dem indbyrdes under fabrikationspro-cessen.
Produktaspektet frer til en enkelt og entydig re-
ferencebetegnelse for objekter baseret p fabriksan-
lg, anlg, udstyr eller komponenter og indretnin-
ger. Dette er fordi produktaspektet betragtes som
hovedaspekt for objekter af denne type. Funktionsa-
spektet eller placeringsaspektet frer ikke ndven-
digvis til en enkelt og entydig referencebetegnelse
for disse objekter.
Enhver fabrikant har ret og pligt til at opbygge et re-
ferencesystem for det produkt, de fremstiller. Som eks-
empel vises her en styretavle for en motorstarter, hvor
en ren produktstruktur er tilstrkkelig.
Produktstruktur
Produktstruktur eksempel
med motorstyre tavle
EVU
123 - 193
Motorstarter
(Type/varenummer)
-S1 Hovedafbryder
-F1 Hovedsikring
-Q1 Kontaktor
-F2 Overstrmsbeskytter
-T1 Strmtransformator
Hvis der er behov for det, fremstiller du p samme m-
de en oversigt for de placeringer og steder, der er be-
hov for at betragte - En placeringsstruktur eller ogs
kaldet placeringsplan. Hermed kan du betragte et be-
stemt produkt og informere om dets placering foruden
funktion efter behov.
Objekter med placeringsaspekt vedrrer ikke det tekni-
ske anlg som sdan. De vedrrer definitionen af rum
(to eller tredimensionale), hvori det er muligt at pla-
cere delene til det tekniske anlg, som skal installeres.
Typiske objekter er: Omrde, bygning, etage, rum, om-
rde i et rum, monteringsplads i et elskab, styr i en
monteringsramme, anbringelse i eller p en enhed.
En placerings-orienteret struktur er baseret p an-
lggets topografiske layout og eller det milj, som
anlgget er anbragt i. En placerings orienteret
struktur viser anlggets underopdeling i delobjekter
i henhold til placeringsaspektet uden ndvendigvis
at tage produkter og eller funktioner i betragtning.
En placering kan indeholde et vilkrligt antal pro-
dukter.
Eksempler p placeringer: Grund, bygning, etage,
rum, koordinater, placering af en samling eller en
rkke af elskabe, placering af et panel, printudstyr,
placering p print.
Placeringsstruktur
EVU
124 - 193
Eksempel p placeringsstruktur:
Herunder vises et eksempel p en enkelt referencebe-
tegnelsesstruktur, hvor man ser tidligere nvnte v-
skeproduktions forskellige placeringer betegnet med
bogstavkode R for rum.
Vskeproduktion
+R101 Pumpe- og beholderhal
+R102 Blanderhal
+R103 Vrksted
+R104 Reservedelslager
Med referencebetegnelsessystemet har du ogs mulig-
hed for at stte doku-menter og oplysninger direkte i
forbindelse med et objekt. Referencestandardserien
IEC/EN 61346 kan benyttes til mange forskellige be-
tegnelsesopgaver. Allerede fra projekteringsfasen af et
givent produkt, maskine eller installation kan systemet
vre srdeles nyttigt.
Det flgende er en kort beskrivelse efter standarden
IEC/EN 61355, der kan benyttes til alle tekniske omr-
der. Standarden er primrt udarbejdet med henblik p
referencebetegnelse af dokumenter, der hrer til strre
installationer. Den hrer under standarden IEC/EN
61346.
Dokument-
referencebetegnelse
EVU
125 - 193
Efter objektbetegnelse angives dokumentbetegnelse
adskilt med prfiks: &
Objekt-betegnelse Prfiks Dokument-betegnelse
=A11 & A1-A2-A3-NNN
& : Prfiks
A1: Kodebogstav for et bestemt
teknisk omrde
A2: Kodebogstav for dokumentets
hoved klasse
A3: Kodebogstav for dokumentets
underklasse
N : Dokumentets nummer angivet
med 3 cifre
Dokument-referencebetegnelsen skal bruges, nr do-
kumentationen til en maskine eller anlg indeholder
over 5 dokumenter. Du kan bruge den i forbindelse
med opbygningen af dine dokumentationslister. Lister-
ne viser s, hvordan de enkelte dokumenter hrer sam-
men. Sfremt du har brug for det, br du studere stan-
darden IEC/EN 61355, hvor der ogs findes tabeller
med bogstavkoder, som du i givet fald br benytte.
Reference-systemet br vre pbegyndt og kendt
ikke ndvendigvis frdigt fr dokumentationen ud-
fres. Det betyder, at et objekt ikke kan navngives ef-
ter, hvor det er vist i et bestemt dokument.
EVU
126 - 193
For at give et indtryk af et dokuments referencebeteg-
nelse ses herunder reglerne for opbygning af en doku-
mentbetegnelse. Prfikstegnet & str efter reference-
betegnelsen for det betragtede objekt og fr dokument-
betegnelsen:
=G3-K5 & A1 A2 A3 nnn
Objekt ref. : Betegnelse af et objekt iht. IEC/EN61346 (=G3-
K5)
& : Prfix foranstillet DCC'en (Document Classi-
fication Code)
A1 : Niveau 1 Teknisk omrde
A2 : Niveau 2 Hovedklasse
A3 : Niveau 3 Underklasse
nnn : Lbenummer
Eksempler p klassifikations-koder:
&EAB : Elektroteknisk administrativt dokument
&EFB : Elektroteknisk flowskema
&MMA : Mekanisk forbindelses dokument
&MPA : Mekanisk materiale liste
&BDC : Drifts- og vedligeholdelses manual
&BEC : Tekniske specifikationer
&EFS : Kredsskema
&MDA : Datablad
Se klassifikations-koderne i standarden IEC/EN60355 for A1, A2, og A3.
Standarden IEC/EN 61175 angiver regler for betegnel-
ser og navne, der kan identificere signaler og forbin-
delser i alle tekniske omrder. Dette glder alle typer
af signaler inden for industrielle anlg, installationer
og udstyr. Standarden dkker ogs betegnelser af ef-
fekt forsyningskredslb. Den hrer sammen med stan-
dardserien IEC/EN 61346.
IEC/EN 61175 angiver sledes ogs regler for beteg-
nelse af et signalniveau. Signalbetegnelser bygges op
Regler for betegnelse
af dokumentation
Signal-referencebetegnelse
EVU
127 - 193
efter flgende struktur:
; Prfiks fr signalbetegnelse/-
navn (Se side 99)
: Prfiks fr signalvariant
() Prfiks fr variantinformation
Eks.:
=A11; STOP MOTOR1
=A1A2;CNTEN1:A(H)
Signalbetegnelsen/-navnet skal vre en entydig beteg-
nelse for signalet.
Variant er betegnelsen af et signals variant for eksem-
pel L1:1.
Information indikerer tilfjet information om signalet.
For eksempel: (230 V). Et signalnavn uden variant kan
f tilfjet information. For eksempel: L1:(110V 50Hz).
Variantbetegnelsen udelades og informationen noteres
i parenteser efter prfikstegnet : (kolon).
Den nye udgave af standarden IEC/EN 61175 giver
mulighed for en opdeling af signalnavnet. Dette omta-
les kort med henvisning til at du kan lse yderlige i
selve standarden.
Signalnavnet, der str efter prfiks ; (semikolon)
kan opdeles i flgende betegnelsesdele:
Signalbetegnelsen
eller signalnavnet
EVU
128 - 193
Class_Short Name_Basic Signal Name
Class: En kode klassifikation af signaler.
Short Name: En kort tekstbeskrivelse af det rapporterende
objekt og det styrende objekt
Basis Name: En kort beskrivelse, der definerer signalets spe-
cielle funktion
I nedenstende tabel vises de bogstavkoder som sig-
nalnavnet skal klassificeres med. Tilfjet Klasse er
specificeret og dokumenteret for en specifik anvendel-
se, og numre benyttes hvis der krves mere end en
Tilfjet Klasse.
Kode: Klasse: Beskrivelse:
A Alarm signal Rapportering signal
C Kommando (Command) Styre signal
E Hndelses signal (Event) Rapportering signal
I Indikation signal Rapportering signal
L Konstant niveau signal Rapportering signal
M Mle signal Rapportering signal
S Indstillet vrdi (Setting value) Styre signal
X(n) Tilfjet Klasse Rapportering signal
Y(n) Tilfjet Klasse Styre signal
En signalbetegnelse kan benyttes, nr du skal identifi-
cere en simpel funktionel eller en elektrisk forbindelse
blandt flere punkter inden for en komponent, samling,
udstyr, fabrik, installation eller andre systemer, som
skal dokumen-teres. Standarden IEC/EN 61175, henvi-
ser til de samme bogstavkoder, som er angivet i
IEC/EN 61346 og indeholder desuden mnemotekniske
signalnavne, der glder flere tekniske omrder.
EVU
129 - 193
Eks. FRA IEC/EN 61175:
ACC Akumulator
BUS Bus
CMD Command
CNT Count
CNTL Control
GND Ground
MOT Motor
SW Switch
I vrigt henviser standarden IEC/EN 61175 ogs til
ISO 31-5 og IEC 27, der omhandler specielle bogstav-
koder for elektriske variable. Den henviser til ISO
3511-1 med bogstavkoder til brug i symboler for in-
strumenter og til IEC/EN 60445, der omhandler identi-
fikation af srlige forudbestemte ledere som for eks-
empel: L1, L2 og L3. Se afsnittet om mrkning.
Princippet for betegnelse af forsyningsforbindelser og
andre forbindelser med konstant niveau er det samme
som til analog- og binrlogiske signaler.
Enhver betegnelse m kun identificere n forsyning i
en installation eller i en maskine eller udstyr.
Forbindelser med konstant niveau br betegnes eller
navngives efter dens funktion eller type. For eksempel
kan en jordforbindelse betegnes 0V eller GND.
En forsyningsspnding kan betegnes med +5V eller
VCC.
En effekt-forsyningsforbindelse kan betegnes 50 HZ
230V L1. Se eksempel i afsnittet om nstreg tegning.
Eksempler:
=G1+A2;L1
=G1+A2;L1:1
=G1+A2;L1:2 (230VAC)
EVU
130 - 193

EVU
BOGSTAVKODER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
131 - 193
Til at opbygge referencebetegnelser benyttes bog-
stavskoder eller klassifikationskoder efter standarden
IEC/EN 61346-2. Der findes flere tabeller til forskel-
lige forml vist i dette afsnit. Brugen af bogstavsko-
der til bygninger og rum behandles ikke i samme
grad som de koder, der hrer til eldokumentationens
styrekreds-, effekt-kreds- og installationsskemaer.
Ls i bogen om:
Referencebetegnelser IEC/EN 61346-1.
Se eksempler p brug af bogstavkoder i appendiks A
Anskaf og ls om:
Objektklasser relateret til en proces
IEC/EN 61346-2 anneks B og C
Objekter i en flles infrastruktur
IEC/EN 613446-2 anneks B og C
Hndbog DS 119, der omhandler hele serien
IEC/EN 61346 -1-4
Ved hjlp af bogstavskoder eller klassifikationskoder
skal det vre muligt at klassificere et vilkrligt objekt
inden for alle tekniske omrder. Hvis et objekt har
mere end t forml eller n opgave, skal du betragte
objektet ud fra dets hovedforml, hovedopgave eller
som en hovedkomponent.
Klassifikations- eller bogstavkoden for en given kom-
ponent er uafhngig af, hvor den er placeret i en re-
ferencebetegnelsesstruktur. Dette betyder, at det sam-
me kodebogstav fra tabellen kan benyttes til at betegne
funktionsaspekt, produktaspekt eller i en del tilflde
ogs til placeringsaspektet. Du br sledes ogs benyt-
te koderne til betegnelse af rum i bygninger. I vrigt
findes der specielle branchekoder, som du kan f brug
for, og som du derfor m anskaffe.
Formlet med
bogstavskoder
EVU
132 - 193
Alle dokumenter som kredsskemaer mv., hvor der er
benyttet referencebetegnelser, skal forsynes med klas-
sifikationsskemaer, der oplyser betydningen af de
valgte koder. Hvis de enkelte dokumenter ikke inde-
holder selve skemaerne, skal der henvises til de krve-
de klassifikationsskemaer, der i mange tilflde kan
vre flles for en hel serie af dokumenter.
EVU
133 - 193
Tabel 1
Kode
Objektets forml eller opgave
Eks. p termer som beskriver
objekters forml eller opgave og
funktioner
A
To eller flere forml eller opgaver
NOTE- Denne klasse er kun til objekter for
hvilke der ingen hovedforml eller opgave kan
findes
B
Omforme en inputvariabel (fysisk egenskab,
tilstand eller hndelse)
Detektering. Mling (opsamling af
vrdier). Overvgning. Fling.
Vejning (opsamling af vrdier).
C Oplagre materiale, energi eller information Skrivning. Oplagring
E Give strlingsenergi eller termisk energi Kling. Opvarmning. Belysning.
Strling
F
Direkte beskyttelse (selvvirkende) af et flow af
energi, signaler, personale eller udstyr imod
farlige eller unskede tilstande.
Inklusive anlg og udstyr til beskyttelsesforml
Absorbering. Afskrmning.
Forebyggelse. Beskyttelse.
Sikring. Skrmning
G
Initiere et flow af energi eller materiale. Frem-
bringe signaler anvendt som informations-
brere eller referencekilde. Fremstille et nyt
slags materiale eller produkt
Samling. Knusning. Adskillelse.
Frembringelse. Fraktionering.
Bortskaffelse af materiale. Valsning.
Blanding. Produktion. Pulverisering.
K
Behandle (modtage, behandle og forsyne) sig-
naler eller information (undtagen objekter til
beskyttende forml, se klasse F)
Lukning (styrekredslb). Kontinuert
styring. Forsinkelse. bning (styrek-
redslb). Udsttelse. Kobling
(styrekredslb). Synkronisering.
M
Forsyne mekanisk energi (roterende eller liner
bevgelse) til driftsforml
Aktivering. Drift.
EVU
134 - 193
Tabel 1 forsat.
Kode
Objektets forml eller opgave
Eks. p termer som beskriver
objekters forml eller opgave og
funktioner
P Prsentere information
Alarmering. Kommunikering. Vis-
ning. Indikering. Informering.
Mling (prsentation af mngder).
Prsentering. Trykning. Advarsling.
Q
Styret kobling eller variering af et flow af ener-
gi, af signaler eller af materiale.
(Med hensyn til signaler i styrekredslb se klas-
serne K og S)
bning (energi-, signal- og materia-
leflow).
Lukning (energi-, signal- og materia-
leflow).
Omkobling (energi-, signal- og ma-
terialeflow).
Kobling
R
Begrnse eller stabilisere bevgelse eller flow
af energi, information eller materiale
Blokering. Dmpning. Indskrnk-
ning. Begrnsning. Stabilisering
S
Omforme en manuel operation til et signal for
yderligere behandling
Pvirkning. Manuel styring. Udvlg-
ning.
T
Omforme energi med bevarelse af energitype.
Omforme et etableret signal med bevarelse af
informationsindhold.
Omforme et materiales form eller omrids
Forstrkning. Modulering. Transfor-
mering.
Stbning. Sammentrykning. Om-
formning. Skring.
Materialedeformation. Ekspandering.
Smedning. Slibning. Valsning. For-
gelse af strrelse. Formindskelse af
strrelse. Drejning.
U
Fastholde objekter i en defineret position Holdning. Bring. Fastholdning.
Understtning.
V
Forarbejde (behandle) materiale eller produkter
(medregnet for- og efterbehandling)
Y-Z Reserveret til kommende standardisering
Coating. Rensning. Dehydrering.
Rustfjerning. Trring. Filtrering.
Varmebehandling. Pakning. Forbe-
handling. Genanvendelse. Efterbe-
handling. Forsegling. Separering.
Sortering. Omrring. Overfladebe-
handling. Indpakning.
W
Lede eller transportere energi, signaler, materia-
le eller produkter fra t sted til et andet
Ledning. Fordeling. Styring. Fring.
Positionering. Transportering.
X
Forbinde objekter Forbindelse. Sammenkobling. Sam-
ling
EVU
135 - 193
Eksempler p bogstaver for elektriske komponenter.
Kode: Elektriske produkter:
A Berringsskrm
B
Detektor, Branddetektor, Gasdetektor, Mleelement, Mlerel, Mleshunt, Mikrofon,
Bevgelsesdetektor, Fotocelle, Styrekontakt, Positionskontakt, Nrhedskontakt, Nr-
hedsfler, Fler, Rgfler, Tacogenerator, Temperaturfler, Videokamera
C
Buffer (-lager), Bufferbatteri, Kondensator, Hndelsesskriver (hovedsagelig lagring),
Hard-disk, Hukommelse, RAM, Lagerbatteri, Bndoptager (hovedsagelig lagring).
D Reserveret til kommende standardisering
E Lysrrslampe, Varmeapparat, Lampe, Pre, Laser, Lysarmatur, Maser, Radiator
F
Katodisk beskyttelse, Faraday's bur, (Smelte)sikring, Overspndingsafleder, Termisk
overbelastningsafbryder, Ndstop
G
Trelement, Dynamo, Brndselscelle, Generator, Effektgenerator, Roterende generator,
Signalgenerator, Solcelle, Funktionsgenerator
H Reserveret til kommende standardisering
I Br ikke anvendes
J
Reserveret til kommende standardisering
K
Koblingsrel, Analog integreret kreds, Rel, CPU, Forsinkelseselement, Ensretter,
Elektronrr, PLC, Filter, Mikroprocessor, Procescomputer, Tidsrel, Transistor
L Reserveret til kommende standardisering
EVU
136 - 193
M Aktuator, Aktiveringsspole, Elektromotor, Linearmotor
N Reserveret til kommende standardisering
O Br ikke anvendes
P
Akustisk signalindretning, Amperemeter, Ur, Displayenhed, Tller, LED, Hjttaler,
Signal lampe, Wattmeter, Watt-timemler
Q
Effektafbryder, Kontaktor, Ledningsadskiller, Motorstarter, Effekttransistor, Effektaf-
bryder, Tyristor (Hvis hovedformlet er beskyttelse, se klasse F)
R Diode, Induktor, Begrnser, Modstand
S Styrekontakt, Tastatur, Mus, Trykknapkontakt, Vlgerkontakt, Setpunkt justering
T
AC/DC-omformer, Forstrker, Frekvensomformer, Mletransformator, Mletransmit-
ter, Ensretter, Signalomformer, Signaltransformator, Telefonapparat, Transducer
U Kabelbakke, sokkel, stel
V Filter
W Samleskinne, Kabel, Leder, Informationsbus, Optisk fiber, Blgeleder
X Multistik, Stik, Klemme, Klemmerkke, Printstik
Y Reserveret til kommende standardisering
Z Reserveret til kommende standardisering
EVU
137 - 193
Eksempler p bogstavkoder for pneumatiske og
eller hydrauliske komponenter
Produkt: Kode: Beskrivelse:
Cylinder M
Forsyne mekanisk energi (roterende ell. liner bevgelse) til
driftsforml.
Drvleventil R
Begrnse eller stabilisere bevgelse eller flow af energi, infor-
mation eller materiale.
Flow-sensor B
Omforme en inputvariabel (fysisk egenskab, tilstand eller hn-
delse).
Fodbetjent ventil S
Omforme en manuel operation til et signal for yderligere behand-
ling.
Kontra-drvle
ventil
R
mation eller materiale.
Logik ventil K
Behandle (modtage, behandle og forsyne) signaler eller informa-
tion (Koden for objekter til beskyttende forml er -F).
Lyddmper R
mation eller materiale: Dmpning og begrnsning.
Manuelt betjent
ventil
S
Omforme en manuel operation til et signal for yderligere behand-
ling.
Manometer P Prsentere information.
Pneumatisk sikker-
hedsmodul
F
Direkte beskyttelse (selvvirkende) af et flow af energi, signaler,
personale eller udstyr imod farlige eller unskede tilstande.
Inklusive anlg og udstyr til beskyttelsesforml.
EVU
138 - 193
Produkt: Kode: Beskrivelse:
Position-sensor B
Omforme en inputvariabel (fysisk egenskab, tilstand
eller hndelse).
Slange og rr W
Lede eller transportere energi, signaler, materiale eller
produkter fra t sted til et ande
Tryk regulator R
Begrnse eller stabilisere bevgelse eller flow af
energi, information eller materiale.
Tryk sensor B
eller hndelse).
Tryktank C
Oplagre materiale, energi eller information. (Sikker-
hed, F)
Vacuum sensor B
eller hndelse).
Ventil for aktua-
tor (cylinder)
Q
Styret kobling eller variering af et flow af energi, af
signaler eller af materiale. (Med hensyn til signaler i
styrekredslb se klasserne K og S).
EVU
139 - 193
Ved udfrelsen af referencebetegnelser kan der vre
behov for at tilfje bogstavkode for mle- og styre-
funktioner til visse symboler.
Referencebetegnelsen kan du udvide ved at tilfje en
underkode for eksem-pel med bogstavet M, der bety-
der fugt, og fugtighed. Betegnelsen for en fugtigheds-
fler er sledes: -BM.
Du br ikke benytte 1 (et) og 0 (nul) i referencebe-
tegnelserne, hvis det er muligt at forveksle dem med
bogstaverne O og I.
Eksempler:
-BT11 Fler (B) for temperatur (T) nr. 11
-BP05 Fler (B) for tryk (P) nr. 5
-GX01 Pumpe (G) med fyldebogstavet (X) nr. 01
-KK01 Rel (K) med tidsenhed (K) nr. 1
Bemrk: Tabellen viser et uddrag, som findes i 7.3.1
i standarden ISO/DIS14617-6. Den originale tabel
indeholder en sjle med symbolnumre og sjler med
titlerne Anden anvendelse og Funktion. Disse er
udeladt i denne tabel, fordi de er irrelevante til anven-
delse i forbindelse med reference-betegnelser.
Bogstav underkoder
EVU
140 - 193
Bogstav underkode tabel
Symbol: Mlte eller initerede variable:
A
B
C
D Densitet
E Elektrisk variabel
F Strmningshastighed
G Mling, position, lngde
H Hnd
I
J Effekt
K Tid
L Niveau
M Fugt, fugtighed
N Brugers valg
O Brugers valg
P Tryk, vakuum
Q Kvalitet
R Strling
S Hastighed, frekvens
T Temperatur
U Multi-variabel
V Brugers valg
W Vgt, kraft
X Uklassificeret
Y Brugers valg
Z Antal hndelser, mngde
Hvordan bogstavskoderne skal benyttes, kan du lse
mere om i standarden IEC/EN 61346. Her er en over-
sigt med de vsentligste krav:
EVU
141 - 193
En kode br klassificere objekttypen (for eksempel
-K for et rel) ved at betragte objektets forml og
opgave uden egentlig tanke p de tekniske data
osv.
Bogstavskoden br ikke vre mnemoteknisk. Koden
skal kunne benyttes over alt uanset sprog.
Du skal benytte store bogstaver og undlade I og O,
hvor de kan forveksles med 1 (et) og 0 (nul).
Objekter, som er delobjekter i et andet objekt med
samme aspekt, skal tildeles samme klassifikation eller
bogstavskode. For eksempel bestr en komponent -
K11 af to delkomponenter -K1 og -K2.
Den relevante komponent eller objekt skal du be-
tragte med hensyn til, hvordan den indvirker p
flow'et. For eksempel : Relet bryder og slutter
en strm, ventilen lukker eller bner for luft, olie
eller andet flow.
Du kan komme ud for tilflde, hvor et objekt har mere
end n opgave eller forml. Du skal s betegne ud fra
din betragtning af, hvad det egentlige hovedforml er.
For eksempel en sikringskomponent, der bestr af et
tvangsstyret kon-taktst uafhngig af et indbygget
rel, der skal virke som ls. Hovedformlet er at skabe
sikkerhed for, at man kan bne et gitter uden andre kan
starte ma-skinen. Kodebogstavet er da -F og ikke -K.
For hver enkelt bogstavkode, som du kan se i tabel 1,
kan du tilfje under-klasser, s du kan f flere detaljer
om objektet eller komponenten. Du kan bruge under-
klasser eller -koder til mange forml. Definitionen er
overladt til brugeren.
EVU
142 - 193
Du br undg at bruge underkoder til tekniske egen-
skaber. Sdanne oplysninger forekommer normalt i
dokumentationen eller i lister og har intet med referen-
cebetegnelser at gre. I informationsbladet skal du in-
formere om de underkoder, du benytter.
I flge standarden IEC/EN 61346-3 betragtes et elskab
eller eltavle som en samling og dermed som et
objekt, der kombinerer forskellige komponenter og
udstyr til forskellige forml.
Det kan vre svrt at betegne en eltavle, men da det
har flere forml eller opgaver skal du betegne det -A:
Bogstavkoden A skal du kun benytte til at betegne
objekter eller komponenter, hvis du ikke kan betragte
dem udfra t hovedforml eller n bestemt hovedopga-
ve.
P samme mde som du br behandle alle kompo-
nenter eller objekter, der er samlinger eller
sammensat udstyr, skal eltavlen ogs behandles og
betragtes.
Undersg frst hvilket forml eller opgave dit
objekt eller eltavle har i forhold til dets in- og out-
put. Herefter vlger du bogstavkoden ud fra det
aktuelle hovedforml eller den aktuelle opgave.
Eksempel p klassifikation af eltavler eller elska-
be:
Styretavle: -K eller -S
Beskyttelsestavle -F
Computerskab -K
Skab for motorstyrecenter: -Q
Skab for fordelingsomskifter -Q
EVU
143 - 193
Ovenfor har vi betragtet eltavlen som en komponent
med produktaspektet -A. El-tavlen eller skabet kan
ogs betragtes som det sted, hvor komponenter er pla-
ceret. For eksempel er lampen -P12 og klemmerkken
-X9 placeret i el-tavlen.
Betegnelserne ser da sledes ud: +A1-P12 og +A1-X9.
Isr i sammensatte installationer skal enhver kompo-
nent og udstyr mrkers tydeligt. Referencebetegnelser
er en god mde at benytte til skiltning og mrk-ning.
Mrket, som betegnelsen skrives p, skal du anbringe
ved siden af den komponent eller det udstyr, som skal
betegnes. Hvis komponenten senere skal udskiftes, er
mrket med betegnelse stadig p placeringsstedet p
kompo-nenten.
Referencebetegnelsen kan du strukturere, s den giver
oplysninger om kompo-nenter og udstyr - for eksempel
i en database eller i dokumenter.
Infrastruktur-objekter kalder standarden industri-
komplekser bestende af forskellige produktionsfacili-
teter eller fabrikker, der igen bestr af forskellige pro-
duktionslinier eller bygningsafsnit.
Bygnings- eller landeomrder, rum, pladser eller posi-
tioner er eksempler p objekter, som du kan have brug
for at betegne. Komponenter og udstyr, vandrr,
elektriske installationer, hjttaleranlg og mbler kan
vre placeret sdanne steder. Se bogstavskoderne i
tabel-1. Du skal benytte bogstavkoderne for infrastruk-
tur efter de samme regler som vrige koder, der er be-
skrevet i standarden IEC/EN 60346-1 og -2 om re-
ferencebetegnelser. Dette betyder, at koderne for
infrastruktur-objekter ogs kan have tilfjet en under-
kode. Se afsnit om bogstavunderkoder.
Komponenter placeret i
eltavlen
Skiltning og mrkning
Rum, pladser og arealer
EVU
144 - 193
En proces med mange faciliteter og objekter er ofte
relateret til en bestemt branche. Den br derfor be-
handles i overensstemmelse med den givne branches
standarder. Dette bliver ikke omhandlet i bogen. Det
drejer sig om bogstavskoderne B til U. Se tabel - 1.
Hvis der ikke findes en branchestandard, kan du benyt-
te koderne B til U frit, som du har behov for. Dog skal
du notere oplysninger i et informationsblad, hvordan
du klassificerer, og hvad de enkelte bogstavskoder str
for.
Normalt vil det vre ejeren, der definerer hovedpro-
ces-faciliteterne i en given installation, eller de bliver
taget fra brancherelaterede standarder. En transfor-ma-
torstation i en fabriks elkraftfordeling kan betragtes
som en hovedproces facilitet. I en anden sammenhng
kan den betragtes som en hjlpefacilitet.
Bemrk at bogstavskoderne i tabellen p side 129 er
opdelt i tre afsnit: Objekter til flles opgaver, objekter
til hovedproces-faciliteter og objekter, som ikke er
relateret til hovedprocessen.
En bestemt funktion i en virksomhed, der fremstiller et
givent produkt kan du betegne =F, nr funktionen ind-
gr i hovedprocessen. Du kan vlge mellem bogstav-
koderne B - U. Se bogstavkoderne i tabel - 1. Beteg-
nelsen skal forklares p et informationsblad i doku-
mentationen.
Kantinefunktionen i den samme virksomhed kan du for
eksempel betegne =W1. Personalets kondirum funk-
tion kan betegnes =W2. Disse funktioner indgr i virk-
somhedens hjlpefunktioner.
Branche-standarder
Hovedproces-faciliteter
Eksempel p infrastruktur
EVU
145 - 193
Infrastruktur skal forsts som den overordnede
struktur Dvs. p et hjt niveau i hierarkiet. Som
eksempler kan nvnes ventilationsanlg og, kraft-
forsyning foruden eksemplerne i tabel-2.
Standardens Tabel-2 indeholder bogstavkoder som er
mest anvendelige som koder i begyndelsen af en tr-
struktur. Tabellen indeholder flgende opdeling:
Infrastruktur koder efter IEC/EN61346-2 tabel 2
Kode: Definition af objektklasse: Eksempler:
A
Objekter til flles opgaver
Objekter relateret til to eller
flere klasser af infrastrukturo-
bjekter i klasserne B til Z
Overvgningsstyringsanlg
B-U
Objekter til hovedproces facili-
teter
Reserveret til brancherelatere-
de klassedefinitioner.
Olieraffinaderi, elkraftinstallationer, kanti-
ne.
Se yderlige i IEC/EN61346-2 tabel 3.
Objekter som ikke er relateret til hovedprocessen V-Z
V
Objekter til oplagring af ma-
terialer eller varer.
Frdigvarelager, tankanlg, affaldslager,
rvarelager.
W
Objekter til administrative eller
sociale forml eller opgaver.
Kantine, udstillingshal, garage, kontor, rek-
reationsomrde.
X
Objekter til opfyldelse af hjl-
peforml eller hjlpeopgaver
uden for processen.
Luftkonditioneringsanlg, alarmanlg,
uranlg, krananlg, elektrisk kraftforde-
lingsanlg, brandbeskyttelsesanlg, gasfor-
syningsanlg, lysinstallation, sikringsan-
lg, vandforsyning.
Y
Objekter til kommunikations
og informationsopgaver.
Antenneanlg, computernetvrk, hjtta-
leranlg, personsgeanlg, togsignalanlg,
telefonanlg, trafiklysanlg.
EVU
146 - 193
Valg af korrekt bogstavkode for en bestemt kompo-
nent kan til tider vre lidt besvrligt, idet man ofte
er tilbjelig til at blande produktets tekniske data
sammen med produktets opgave eller forml. Det
er produktets varebetegnelse, der skal vise vej til de
tekniske data, og det er bogstavkoden, der alene skal
klassificere det pgldende produkt foruden aspek-
terne: funktion og placering.
Lad os begynde en vurdering af bogstavkoden K, der
benyttes til at klassificere visse komponenter med et
bestemt opgave eller forml. I tabel - 1 kan du lse
flgende oplysninger om bogstavkode K:
K klassificerer og betegner produkter, der bner,
lukker, kobler signaler eller information i styrekreds-
lb. Det kan sledes vre et rel, en hydraulisk- eller
pneumatisk ventil i en styrekreds. Om der er tale om et
rel med en 10 A kontakt eller en ventil med bestemte
data har ikke betydning, nr bogstavkoden skal be-
stemmes. Se yderligere eksempler i tabel - 1.
Hvis vi betragter en PLC, s er der tale om, at den be-
handler, bner, lukker eller kobler signaler eller infor-
mation i styrekredslb. Derfor fr den bogstavkoden
K. Prv selv at tnke over, hvorfor en ensretter og en
programmerbar styreenhed fr betegnelsen K. Arbejd
lidt med de forskellige bogstavkoder.
Hvad er betegnelsen for en dynamo eller en genera-
tor?
Nr du for hvert bogstav i tabel -1 lser objekt opga-
ve eller forml kommer du til den beskrivelse, der
passer med de nvnte komponen-ters hovedforml:
At initiere et flow af energi eller frembringe energi.
Bogstavkoden er G.
Find frem til bogstavkoden
EVU
147 - 193
Aktuatorens hovedforml er at forsyne mekanisk ener-
gi, nr den tilsluttes en driftsspnding. For eksempel
ved bning af et tagvindue eller andet. Aktuato-ren fr
betegnelsen M, der klassificerer hovedformlet: Forsy-
ne mekanisk energi (roterende eller liner bevgelse)
til driftsforml - Spindelens lngde er uinteressant i
denne forbindelse.
En sammensat komponent som et lystryk giver bde en
visning samt bner og lukker i en signalkreds. Lystryk-
ket aktiveres ved manuel pvirkning. Teoretisk kan
man betragte denne sammensatte komponent p fl-
gende mder:
1) Hvis formlet er visning/prsentere informa-
tion (lampe) er betegnelsen P.
2) Hvis formlet er omforme manuel operation til
signal er betegnelsen S.
3) Hvis hovedformlet er bde 1) og 2) bliver bog-
stavbetegnelsen A (Idet A betyder to eller flere
opgaver eller forml).
Da lystrykket har til opgave at omforme manuel op-
eration til signal og lampen skal vise om trykket er
ON/OFF, bliver betegnelsen S. Nr lystrykket bliver
tegnet med symboler p kredsskemaet, fr de to sym-
boler referencebetegnelsen for eksempel: -S11.
En styretavle har bogstavkoden A, hvis tavlen har to
eller flere forml. En tavle eller skab med en compu-
terstyring (et forml) fr bogstavkoden K.
Sammensatte komponenter
EVU
148 - 193
Gennemg beskrivelsen af objekt opgave eller for-
ml for hvert bogstav i tabel - 1. Hver gang du skal
finde en bogstavkode sprger du dig selv hvilket
objekt opgave eller forml passer til den aktuelle
komponent og hermed har du bogstavkoden. Husk at
bogstavkoderne ogs bruges til funktion og placering.
De er fremstillet med henblik p, at de kan bruges til
alle tekniske fagomrder.
P de nste to sider ser du eksempler p komponenter
i alfabetisk orden og deres tilhrende bogstavkode for
den klasse komponenterne hrer under.
Sdan kommer du videre
EVU
149 - 193
Adskiller: Q
A-D konverter: T
Afbryder (til effekt): Q
Aktiveringsspole: M
Aktuator: M
Akustisk signalindretning: P
Amperemeter: P
Anode: F
Analog integr. kreds: K
Automatafbryder: F
Automatisk parallelkoblings-
udstyr: K
Batteri: C
Begrnser: R
Berringsskrm: A
Beskyttelsesrel: B
Bevgelsesdetektor: B
Binr integr. kreds: K
Branddetektor: B
Brndselscelle: G
Buchholzrel: B
Buffer (-lager): C
Bufferbatteri: C
Br ikke anvendes: I
Br ikke anvendes: O
Bndoptager (lagring): C
CPU: K
Detektor: B
Diode: R
Displayenhed: P
Drosselspole: R
Dynamo: G
Effekttransistor: Q
Effektafbryder: Q
Effektgenerator: G
Elektromek. indikator: P
Elektronrr: K
Elektromotor: M
Endestop: B
Enkoder: B
Ensretter: K
Faraday's bur: F
Filter: K
Forsinkelseselement: K
Forsinkelseslinie: K
Forstrker: T
Fotocelle: B
Frekvensomformer: T
Funktionsgenerator: G
Fler: B
Gasdetektor: B
Geigertller: P
Generator: G
Hard disk: C
Horn: P
Hukommelse: C
Hndelsestller: P
Hndelsesskriver (lag-
ring): C
Hjttaler: P
Induktionsomrrer: K
Induktor: R
Katodisk beskyttelse: F
Kedel: E
Klemme: X
Klokke: P
Koblingsrel: K
Kondensator: C
Kontaktor (rel): K
Kontaktor (til effekt): Q
Kontinuert linieskriver:
P
Lagerbatteri: C
Lampe: E
Laser: E
Lastadskiller: Q
LED: P
Ledningsadskiller: Q
Linearmotor: M
Luftcylinder: B
Lysarmatur: E
Lysgitter: B
Lyspen: S
Lysrrslampe: E
Magnetventil: K
Mikrofon: B
Mikroprocessor: K
Modstand: R
Motorstarter: Q
Motorvrn: F
Mus: S
Mleelement: B
Mlerel: B
Mleshunt: B
Nrhedskontakt: B
Nrhedsfler: B
Ngleafbryder: S
Oliecylinder: B
Optisk signalindretn.: P
Optokobler: B
Overspndingsafled.: F
Positionskontakt: B
Printer: P
Pumpe: M
Pre: E
RAM: C
Radiator: E
Regulator: T
Rel: K
Reserveret: D
Reserveret: H
Reserveret: J
Reserveret: L
Reserveret: N
Roterende generator: G
Rgfler: B
Potentiometer: S
Pressostat: B
Procescomputer: K
Programmerbar styreenhed: K
EVU
150 - 193
Sensor: B
Servostyring: K
Signalgenerator: G
Sikring (smelte-): F
Sikringsadskiller: Q
Sikringsafbryder: Q
Signalhorn: P
Signallampe: P
Signalvibrator: P
Slberingskortslutter: Q
Sokkel: U
Solcelle: G
Spndingsskriver (lag-
ring): C
Stik: X
Styretavle: A
Styrekontakt: B
Styrekontakt (tryk): S
Summer: P
Synkroniserings-indret-
ning: K
Synkronoskop: P
Takogenerator: B
Tavle (flere forml): A
Tastatur: S
Temperaturfler: B
Termisk overbelast-
ningsafbryder: F
Terminal: X
Termisk overbelast-
ningsrel: B
Tidsrel: K
Timetller: P
Transformator: T
Transistor: K
Tyristor: Q
Trelement: C
Uoverensstemmelses-kon-
takt: S
Ur: P
Varmeapparat: E
Ventilator: E
Videokamera: B
Videooptager (lager): C
Voltmeter: P
Voltmeterskriver: P
EVU
INSTALLATIONER, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
151 - 193
Standarden IEC/EN 61082-4 omfatter placerings- og
installationsdokumenter. Afsnittet her i bogen beskri-
ver hovedsagelig regler for elektriske installationer
som for eksempel belysning, kraftfordeling, intelli-
gente bygningsinstallationer osv. Installationer, som
skal dokumenteres for byggepladser og i forbindelse
med situations-skemaer mv., beskrives ikke i bogen.
Her henvises til blandt andet IEC/ISO 10209 og til-
svarende Hndbog DS113. Ligeledes henvises til I-
EC/EN 61082-1 vedrrende grundlggende regler
om dokumenter. Man kan i overvejende grad g ud
fra, at de regler og anbefalinger, der glder andre
typer skemategning ogs er gldende for installa-
tionstegning.
Ls i bogen om:
Symboler og Symboldesign.
Teknisk tegning, streger og skrift mv. efter IEC/EN 61082-1.
Funktions- og forbindelsesskemaer efter IEC/EN 61082.
Referencebetegnelse og bogstavkode efter IEC/EN 61346.
Anskaf og ls om:
Mlforhold i ISO 5455 samt mlliniers afslutning mv. efter ISO
129.
Teknisk produktdokumentation. Bygningstegning IEC/ISO 10209
findes foruden andre relevante bygningsstandarder i Hndbog DS
113.
Jordingstegning og samlingstegning efter IEC/EN 61082-3 og -4
ibb Lagsturktur 2000.
Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 2-4, 6 og afsnit 439.
Note: Standarden IEC/EN 61082-4 er under revision. Standar-
den refererer til ISO 10209-1, der formentlig forsat vil vre
gldende. Kontakt evt. Dansk Standard.
EVU
152 - 193
Nr man lser ordet bygning i forskellige standar-
der, er der tnkt p rum, der indeholder tekniske anlg
eller systemer. Det glder huse, skibe, fly,
offshoreplatforme osv. Tegninger af bygninger, hvori
der skal installeres elektrisk materiel skal vre tegnet
i mlestok, med mindre der er aftalt andet med de par-
ter, der indgr i projektet.
Detaljer fra forskellige anlg br ikke blandes sam-
men i n installationstegning. Du br dog overveje,
hvorvidt der skal placeres ikke-elektrisk materiel som
for eksempel vandrr og lignende, hvis det letter for-
stelsen af tegningen eller for at man kan udfre en
korrekt installation. Og hvis ikke-elektrisk materiel
vises p tegningen, skal det tydeligt kunne skelnes fra
den elektriske dels symboler, der i vrigt skal vlges
fra IEC/EN 60617.
I de tilflde, hvor du har ndvendige oplysninger i
andre dokumenter, skal der vre en henvisning til dis-
se dokumenter. Det kan for eksempel vre en beskri-
velse af installationen.
Denne del er beskrevet i IEC/EN 61082-4, som fastl-
ger regler for placerings- og installationsdokumenter,
der hovedsagelig anvendes til installationsarbejde.
Afsnittet i standarden dkker forskellige systemer og
emner som arrangements- eller installationstegninger
til (bygge)plads, bygninger og materiel, installations-
tegninger eller -skemaer til (bygge)plads eller bygnin-
ger og tegninger til placering p eller i komponenter.
Se i vrigt afsnittene skematyper og teknisk tegning.
Funktionsorienterede skemaer og forbindelsesskemaer,
-tabeller og -lister er behandlet i IEC/EN 61082-2 og
IEC/EN 61082-3. Det forudsttes i IEC/EN 61082-4,
at de grundlggende regler flges efter IEC/EN
61082-1.
Generelt om elektriske
installationer
Placerings- og
installationsdokumenter
EVU
153 - 193
Denne type er oftest baseret p en bygnings grundplan.
Tegningen viser komponenterne til en given installa-
tion i form af symboler, der skal placeres ved kompo-
nentens omtrentlige placering. For eksempel tyveri-
alarm- eller brandalarmanlgget i en virksomhed. En
sdan tegning skal ikke ndvendigvis indeholde for-
bindelserne mellem komponenterne/symbolerne. Teg-
ningstypen m ikke kunne forveksles med en situa-
tionsplan.
En arrangementstegning kan ogs vre en tegning, der
viser, hvordan styretavler og elskabe er placeret i en
bygning.
Dette er en forenklet samlingstegning, der er forsynet
med symboler eller forenklet omrids som for eksempel
en tavleplan. Tegningen viser placeringen af forskelli-
ge emner og komponenter i en installation eller p en
tavle eller andet emne.
Et installationsskema er en arrangementstegning eller
installationstegning, her er bde komponenters pla-
cering og forbindelserne mellem dem vist. Som for
eksempel den elektriske installation i et beboelseshus.
Forbindelsesstregerne kan tegnes, s de viser den fak-
tiske fringsvej. Dette skal du for eksempel gre i for-
bindelse med udvendig montering.
Hvis ledere skal vises, skal de tegnes i nstreg tegne-
mde, som beskrevet i IEC/EN 60617 og i IEC/EN
61082-1. Se fig. 43 med symbol angivelse af n-stre-
gens betydning.
Arrangements- eller
installationstegninger
Tavleplan eller
arrangementstegning
Installationsskema
eller tegning
EVU
154 - 193
Fig. 43. Eksemplerne viser en-streg tegning med angivelse af stregbetydning.
43a: Nulleder - 43b: Beskyttelsesleder - 43c: Kombineret beskyttelses- og
nulleder 43d: Ledningsfring med tre faser, nulleder og beskyttelsesleder.
Tegning i flerstreg br du kun benytte, hvis det er nd-
vendigt at forklare komplicerede forbindelseslinier/-
streger. Man skal tydeligt kunne skelne mellem streger
for ledere og streger, der viser landskabs- eller struk-
tur- og arkitektdetaljer. Dette kan gres med forskellig
stregtykkelse eller farve p streger. Se i vrigt om stre-
ger og parallelle forbindelsesstreger mv. i afsnittet
Teknisk tegning.
Installationer uden for en bygning m kun vises p en
arrangementstegning, skemaside eller installationsteg-
ning. Dette glder, hvis der ikke er en situationsplan
til rdighed.
Fig. 44a.- Eks. p dobbelt stikkontakt ved siden af stikkontakt til telekommunika-
tion.
Fig. 44b.- Eks. p npolet afbryder placeret p sidevg med vandret (H) mon-
tering.
Fig. 44c.- Eks. p enkeltpolet stikkontakt med afbryder forbundet til gennemg-
ende ledning.
EVU
155 - 193
Som i enhver anden el-dokumentation skal du s vidt
muligt vlge symboler fra standarden IEC/EN 60617.
Se eksemplerne p fig. 44 a-c.
Normalt skal du anfre mrkevrdier eller tekniske
data i styklister, men du kan dog vise en karakteristisk
vrdi ved siden af symbolet og referencebeteg-nelsen
sledes, at det er nemmere at skelne mellem forskellige
symboler og tilhrende komponenter.
Hvis der findes komponenter, som skal monteres p en
speciel mde, skal det angives med bogstaver placeret
ved siden af det tilhrende grafiske symbol p skema-
et. Se eksempel fig. 44b. Bogstaverne som angivet her-
under kan kombineres, og koderne skal vre forklaret
i dokumentationen. Se afsnittet Informationsblad.
H = Horisontal - Vandret monteret side om side.
V = Lodret
F = Planforsnket.
S = Udvendig montering.
B = Gulv - Bund.
T = Loft - Top.
Referencebetegnelser er anbefalet - isr til kompli-
cerede installationer - og skal skrives ved siden af
hvert enkelt symbol p en tegning eller p et skema.
Referencebetegnelsen skal vre i overensstemmelse
med IEC/EN 61346-1. Tilsvarende glder det bog-
stavskoderne, som er angivet i IEC/EN 61346-2. Se
afsnittet om Referencebetegnelser.
Installationssymboler
og deres placering
EVU
156 - 193
I flge standarden IEC/EN 61082-4 br du fremstille
din dokumentation i overensstemmelse med de forskel-
lige regler i forbindelse med teknisk tegning, brug af
symboler, referencebetegnelser, og dermed de regler
som i hovedtrk er beskrevet i bogen.
Du kan bruge lag til forskellige dele af din tegning, nr
du benytter CAD-program til grundtegninger mv. Men
du br vre opmrksom p, at de forskellige anlg
eller installationstegninger br vre adskilt. Du kan
placere dem i hver sit lag, men med mulighed for at
kombinere de forskellige lag. Det er dog kun, nr du
tegner 2-dimentionelle tegninger, at du br benytte dig
af lagtekniken.
Hvis du har brug for at tegne med mekanisk CAD-pro-
gram, som for eksempel AutoCAD, kan du have for-
del af at anskaffe heftet, ibb lagstruktur 2005. (ibb =
IT brugere i byggebranchen). Yderligere oplysninger
findes i bogens afsnit, litteratur henvisninger.
Maskinens installation begynder ved det punkt hvor
den adskilles fra dens forsyning og den skal gennem-
fres i henhold til IEC/EN 60204-1. Fr punktet er
det bygningsinstallation, som skal overholde strk-
strmsbekendtgrelsen afsnit 6.
Der br ikke vre mere end n tilslutning til hver ma-
skine. Denne skal normalt best af alle faseledere og
PE- eller PEN-lederen.
Hvis du fremfrer neutralleder, som man normalt kal-
der nulleder til maskinen - foreskrevet af bruger og
aftalt med fabrikanten - skal det klart fremg af den
tekniske dokumentations installationstegninger og
kredsskemaer.
Ligeledes skal du tydeligt angive p dine installations-
tegninger og kredsskemaer, hvor du benytter nulleder.
Se i vrigt om mrkning af klemmer og visse forudbe-
stemte ledere efter IEC/EN 60445.
Brug af lag i CAD-systemer
til installationsskemaer
Generelt om maskinens
forsyning
EVU
157 - 193
Tilsvarende br du ogs orientere dig om mrkning
som beskrevet her i bogen fra side 60. Desuden skal du
vre opmrksom p den mrkning p komponenter,
der er placeret i forbindelse med forsyningsnettet til
maskinen: Sikringer, maksimalafbrydere, motorvrn
osv. Denne mrkning skal producenterne af kompo-
nenterne angive i henhold til IEC/EN 60947. Sfremt
den ikke er entydig til din situation, skal du angive din
egen mrkning.
Du br i vrigt vre opmrksom p en rkke af krav,
der har med sikkerhed at gre bde i forbindelse med
personers sikkerhed svel som materiellets sikkerhed.
Alle disse krav, som du kan se nrmere i standarden
IEC/EN 60204-1 og Arbejdstilsynets bekendtgrelse
nr. 561 er beskrevet i Hndbog Elektrisk Materiel p
Maskiner. Se om litteraturhenvisninger.
Du skal altid levere installationskemaer foruden alle de
ndvendige informa-tioner der skal til for, at montrer
kan opstille maskinen anlg eller udstyr p brugsste-
det. Se i vrigt afsnittet Teknisk dokumentation foran
i bogen.
Du skal alts levere: Tegninger af forsynings-installa-
tionen, data for sikringer, maksimalafbrydere, motor-
vrn og detaljerede mlangivelser. Du skal for eksem-
pel beskrive forml og anbringelse af ledningskanaler,
der skal udfres af brugeren foruden. Desuden skal du
vedlgge ydre forbindelsesskemaer eller tabeller.
Hvad siger strkstrmsbekendtgrelsen SB6 om doku-
mentation?
Strkstrmsbekendtgrelsen afsnit 6 samt afsnit 439
er de afsnit, som du isr skal vre opmrksom p.
Afsnit 6 omhandler elektriske installationer og afsnit
439 omhandler lavspndingstavler. Der str ikke sr-
ligt meget om dokumentation, men der er henvisninger
til de standarder, som er gldende for korrekt fremstil-
ling af dokumentation af tavler og installationer. Det
Nr du leverer din maskine
eller produkt
EVU
158 - 193
vil sige, at du kan grundlggende g ud fra, at de reg-
ler som er beskrevet her i bogen er gldende for doku-
mentation af elektriske installationer i almindelighed.
De omtalte afsnit nvner isr regler om teknisk teg-
ning, mrkning af klemmer og ledere samt reference-
betegnelser.
SB6 514.5.1 Hvor det er hensigtsmssigt, skal der
findes tegninger, skemaer og tabeller i iht. IEC/EN
61346 og IEC/EN 61082 serien, der skal angive:
Typen og udfrelsen af strmkredse (tilslutnings-
steder, ledernes antal og tvrsnit, installationsm-
de), ndvendige oplysninger til identifikation af de
apparater, der tjener til beskyttelse, adskillelse og
afbrydning samt deres placering. Ved enkle instal-
lationer kan disse oplysninger gives i form af en
liste.
SB6 805.514.5.2 Ndbelysnings-kredsskema skal
vre til rdighed ved hovedfordelings-tavlen for
ndbelysningen. SB 805.814.5.3 Installations-
tegning. Der skal vre tegninger af ndbelys-
ningsinstallationen. De skal vise placering af:
Elektriske kontrolpunkter og fordelingstavler med
materielplacering.
Desvrre ser man alt for tit, at en virksomheds regi-
strering og ajourfring af forsyningsnettet til maskiner-
ne og dermed elkraftfordelingen i virksomheden ikke
er fulgt op. De ansatte elfolk eller den autoriserede
installatr udefra ved mske nok, hvordan installatio-
nen ser ud for jeblikket, men det er jo langtfra til-
strkkeligt.
rsagen kender du sikkert. Nye maskiner og anlg
bliver installeret, og de gamle bliver eventuelt flyttet
og koblet til anden transformatorstation. Forsyning-
Ajourfring af
virksomhedens
el-kraftfordeling
EVU
159 - 193
skabler i installationen bliver flyttet for at f det hele
til at kre igen. Der sttes bare ikke tid af til at ajour-
fre den dokumentation, som var i orden, da fabrikken
eller bygningerne med installationerne blev bygget.
Hvis du vil se, hvordan du kan registrere elkraftforde-
ling i lbet af meget kort tid, kan du rekvirere demo-
programmet, PCschematic@ PowerDistribution fra
DpS CAD-center.
Programmet kan benyttes sammen med varedatabaser
og dermed kan du meget hurtigt f genereret relevante
materiale- og komponentlister. Desuden findes en pa-
lette med symboler, der flger standarden IEC/EN
60617. Foruden el-symbolerne er der ogs informa-
tionssymboler sledes, at du kan angive rum, bygnin-
ger, jording, netsystemtype, TT-, IT- og andre net.
Du opnr lynhurtigt et resultat, som kan informere alle,
der har behov for viden om de nye ndringer i installa-
tionen af maskiner, anlg og udstyr. I fig. 45 er der
vist en del af en registrering. Selve registreringen kan
benyttes som grundlag for ajourfring af nstregske-
maer og dermed fremstille en gyldig dokumentation.
EVU
160 - 193
Fig 45. Eksemplet viser registrering af elkraftfordelingen fra tavlen -A1. Elkraftfordelingen og dermed forsyning af
produktionsmaskiner mv. i virksomhenden ndres ofte lbende, og derfor er dokumentation og registreringen af
ndringer sjldent ajourfrt.
EVU
161 - 193
Fig. 46. Hydraulik skemaeksempel p et anlg med reversibel
transmission.
VVS-installations tegning og -skemaer: Disse tegnin-
ger udfres ligesom alle andre installationstegninger
efter de gldende regler - beskrevet i bogen - nr der
ikke er angivet andet. I forbindelse med VVS-instal-
lation skal du vre opmrksom p standarden
IEC/ISO 4067 afsnit 1 og afsnit 2, der omhandler sym-
boler, som du br bruge til tegninger og skemaer over
aflb, opvarmning, ventilation og kanaler.
Klesystemer og varmepumper: IEC/EN 1861 og DS
106-4 omhandler systemrutediagrammer samt rr- og
instrumentdiagrammer. Desuden beskriver den, hvor-
dan du udformer symboler.
Kraftvrksinstallationer: Signaturer eller symboler for
rranlg mm., ser du i standarden DS 106-2, der er
udarbejdet for kraftvrker.
Pneumatiske og hydrauliske skemategninger: DS
106-3:1978, ISO 1219-1:1991 og ISO 1219-2:1995
omhandler teknisk tegning med symboler for hydrauli-
ske og pneumatiske anlg. Isr inden for netop disse
to fagomrder fr du brug for at sammenstte funk-
tions- og tillgssymboler, som beskrevet i tidligere
afsnit om symboler her i bogen. Standarden faststter
terminologi og principper for anvendelse af symboler
p diagramtegninger af anlg.
Andre typer installationer
EVU
162 - 193
P fig. 47, 48 og 49 er der vist installationseksempler
fra en husinstallation. Der er ikke tale om en komplet
dokumentation, idet der mangler komponentliste og
oplysninger i et informationsblad (Se fig 3.).
De tre tegninger har samme sidenummer, idet de tre
viste udskrifter er fra den samme side. Siden indehol-
der flere lag. Fig. 47 er laget med grundplan og laget
med elinstallation udprintet. Tilsvarende er de aktuelle
lag udprintet p fig. 48 og 49.
Reglerne om lagtegning br benyttes. Se disse i afsnit-
tet Installationer - (Brug af lag i CAD-systemer til in-
stallationsskemaer) - . Grundplanteg-ningen, der kan
vre indlst fra et andet CAD-program, kan for eks-
empel vre placeret i lag nr. 10. De enkelte installa-
tionstegninger: El-, TV/Telefon - og AIA-installation
skal placeres i hvert sit lag p samme side som grund-
plantegningen.
Fordelen ved at tegne i et CAD-program er, at nogle
programmer som for eksempel PCschematic@ auto-
matisk blandt andet kan opmle lngder p kabler, idet
installationerne kan tegnes tredimensionalt.
Dansk byggeri har i 2005 fet et nyt system til klassifi-
cering af de mange forskellige informationer og byg-
gedata, der indgr i en byggesag. Dansk Bygge Klassi-
fikation, DBK, gr det muligt at identificerer enhver
information. DBK aflser det gamle SfB system. Det
nye system giver en afgrende forudstning for at di-
gitalisere hndteringen af informationer i en byggesag
samt at gre byggeriet objektorienteret.
De grundlggende regler og struktur i DBK-systemet
er baseret p standarden IEC/EN 61346. Yderligere
information kan ses p:
www.detdigitalebyggeri.dk
Husinstallationer
DBK, byggeriets
klassifikationssystem
EVU
163 - 193

F
i
g
.

4
7

-

E
k
s
e
m
p
e
l

p

e
l
-
i
n
s
t
a
l
l
a
t
i
o
n
,

d
e
r

e
r

t
e
g
n
e
t

m
e
d

e
t

C
A
D
-
p
r
o
g
r
a
m
.

I
n
s
t
a
l
l
a
t
i
o
n
e
n

e
r

t
e
g
n
e
t

o
v
e
n

i

e
n

g
r
u
n
d
p
l
a
n
t
e
g
n
i
n
g
e
n
,

d
e
r

e
r

i
m
p
o
r
t
e
r
e
t

f
r
a

e
t

a
n
d
e
t

C
A
D
-
p
r
o
g
r
a
m
.
EVU
164 - 193

F
i
g
.

4
8

-
E
k
s
e
m
p
e
l

p

T
v
/
t
e
l
e
f
o
n
i
n
s
t
a
l
l
a
t
i
o
n
,

d
e
r

e
r

t
e
g
n
e
t

m
e
d

e
t

C
A
D
-
p
r
o
g
r
a
m
.

I
n
s
t
a
l
l
a
t
i
o
n
e
n

e
r

t
e
g
n
e
t

o
v
e
n

i

e
n

g
r
u
n
d
p
l
a
n
t
e
g
n
i
n
g
e
n
,

d
e
r
e
r

i
m
p
o
r
t
e
r
e
t

f
r
a

e
t

a
n
d
e
t

C
A
D
-
p
r
o
g
r
a
m
.

M
e
d

P
c
s
c
h
e
m
a
t
i
c

E
l
a
u
t
o
m
a
t
i
o
n

k
a
n

t
e
g
n
i
n
g
e
r

i

v
i
s
s
e

t
i
l
f
l
d
e

i
m
p
o
t
e
r
e
s

i
n
t
e
l
l
i
g
e
n
t
EVU
165 - 193

F
i
g
.

4
9

-

E
k
s
e
m
p
e
l

p

A
I
A
-
i
n
s
t
a
l
l
a
t
i
o
n
,

d
e
r

e
r

t
e
g
n
e
t

m
e
d

e
t

C
A
D
-
p
r
o
g
r
a
m
.

I
n
s
t
a
l
l
a
t
i
o
n
e
n

e
r

t
e
g
n
e
t

o
v
e
n

i

e
n

g
r
u
n
d
p
l
a
n
t
e
g
n
i
n
g
e
n
,

d
e
r

e
r

i
m
p
o
r
t
e
r
e
t

f
r
a

e
t

a
n
d
e
t

C
A
D
-
p
r
o
g
r
a
m
.
EVU
166 - 193
Intelligent bygnings-installation (IBI) er et relativt
nyt omrde. Derfor mangler der stadig standarder.
Standardiseringsarbejdet er i fuld gang med dansk
deltagelse.
Grundlggende m du g ud fra, at standarderne for
symboler, teknisk tegning, referencesystemer osv. er
gldende, med mindre der findes eller kommer en
standard, der dkker et givent emne eller omrde.
Det kan vre lidt vanskeligt, men du m flge med
og foresprge Dansk Standard.
Ls i bogen om:
Symboler og symboldesign.
Teknisk tegning, streger og skrift mv..
Funktions- og forbindelsesskemaer.
Referencebetegnelser og bogstavkoder.
Installationer.
Anskaf og ls om:
Signaler og tilslutninger efter IEC/EN 61175.
Valg af kabel typer til LON-installationer efter
IEC/EN 50175.
Brandteknisk Vejledning nr. 28 fra Dansk Brand- og
sikringsteknisk Institut.
Der sker mere og mere p dette omrde med hensyn til
placering af intelligente programmerbare komponenter
i bygningsinstallationer. Der er tale om led-ningsfrem-
fring i netsystemer med stjerne-, ring- eller bustopo-
logi.
Disse installationer skal ogs dokumenteres som alle
andre forskellige typer installationer (SB afsnit 6
514.5.1). Der er bare det ved det, at standardiseringen
endnu ikke er tilstrkkelig selvom der nu arbejdes p
det. De standarder, der findes, trnger til ajourfring.
Derfor m du som hovedregel g ud fra reglerne om el-
dokumentation i almindelighed.
Installation med intelligente
komponenter
EVU
167 - 193
Symboler og standarder til IBI-omrdet mangler i hj
grad, men der er flere tekniske udvalg i Europa, der
arbejder p standardisering blandt andet med dansk
deltagelse. Dog har EIBA Danmark i samarbejde med
EFU udarbejdet symboler. De er dog ikke en europ-
isk standard.
Med hensyn til at designe egne symboler til en given
IBI-installation, hvor de mangler, glder reglerne som
beskrevet i bogen afsnittet Design af symboler.
Sfremt du nsker at holde dig orienteret p omrdet
kan du for eksempel benytte flgende hjemmesider:
www.ds.dk, www.iso.ch eller www.iec.ch
I tilflde af brand er det vigtigt, at personer i en byg-
ning kender dens indretning, specielt flugtveje og pla-
cering af slukningsmateriel. For at f kendskab til dis-
se krav kan du anskaffe: Brandteknisk Vejledning nr.
28 fra DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.
Vejledningen indeholder foruden en rkke regler ogs
symboler samt eksempler p, hvordan en situations-
plan br vre udfrt. Se eksemplet fig. 50, der viser en
sikkerhedsplan med placering af symboler, som findes
i Brandteknisk Vejledning nr. 28. I vejledningen er
tegningen dog udfrt med farver. Dette giver et godt
overblik og sikrer forstelsen.
Vigtigt for installatren er hftet, Forskrift 232 Emne
012 fra DBI, om Automatiske brandalarmanlg. Se
yderligere oplysninger under afsnittet Litteratur hen-
visning.
Note: Udover de nationale regler fra blandt andet DBI er det vigtigt at holde
sig orienteret om kommende IEC- standarder. Kontakt evt. Dansk Standard.
Udvalget som har udarbejdet vejledning 28 valgte ikke at flge ISO 6790, da
disse symboler ikke kan anses for at vre let forstelige, str der i vejledning
28.
Automatiske
brandalarmanlg
EVU
168 - 193

F
i
g
.

5
0

M
e
d

t
i
l
l
a
d
e
l
s
e

f
r
a

D
B
I

g
e
n
g
i
v
e
s

h
e
r

e
n

S
i
k
k
e
r
h
e
d
s
p
l
a
n

f
r
a

B
r
a
n
d
t
e
k
n
i
s
k

V
e
j
l
e
d
n
i
n
g

n
r
.

2
8
.

I

v
e
j
l
e
d
n
i
n
g
e
n

e
r
t
e
g
n
i
n
g
e
n

m
e
d

f
a
r
v
e
r
,

o
g

d
e
t

g
i
v
e
r

e
n

b
e
d
r
e

o
v
e
r
s
k
u
e
l
i
g
h
e
d

o
g

d
e
r
m
e
d

s
i
k
k
e
r
h
e
d

i

f
o
r
s
t
e
l
s
e

a
f

t
e
g
n
i
n
g
e
n
.

EVU
STANDARDOVERSIGT, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
169 - 193
Formlet med oversigten er at give dig mulighed for
at se, hvad der findes af standarder isr til el-doku-
mentation. Da der lbende sker ndringer, br du
orientere dig om de enkelte standarder p Dansk
Standards hjemmeside: www.ds.dk eller www.iec.ch
og www.iso.ch
Oversigten er grupperet, og inden for hver gruppe er
standarderne sorteret efter deres nummer og ikke
header (IEC/EN).
Standard gruppe fortegnelse:
Dokumentation og vejledninger mv.
EMC og telekommunikation
Installationer
Mrkning og identifikation
Produkter
Symboler, pictogrammer og andre grafiske signa-
turer
Konverteringsliste til nyt symbol-nummersystem
kan du rekvirere ved DpS
Teknisk tegning
Note: I listen her under ser du standarder med understregning. Det betyder,
at der er en ndring i forhold til tidligere udgave af bogen.
EVU
170 - 193
EN 62023: 2003
Strukturering af teknisk information og dokumenta-
tion: Regler for strukturering af teknisk information og
dokumentation baseret p brug af et hoveddokument
(styrende dokument).
EN 62027: 2003
Udfrdigelse af styklister baseret p en hvilken som
helst struktur, som er defineret i EN 61346-1. Regler
for udarbejdelse af reservedelslister til brug i konstruk-
tions- og projekteringsprocessen og beregnet til at bli-
ve vedlagt dokumentationen.
EN 62079: 2003 + CD-rom
Udarbejdelse af vejledninger - Strukturering, indhold
og fremstilling: Almene principper og detaljerede krav
til udformning og formulering af alle typer instruktio-
ner, for alle pro-dukter.
IEC 82045-1:2002
Dokumentations styring. Del 1 Principper og metoder.
IEC/EN 82045-2:2005
Dokumentations styring. Del 2 Metadataelementer og
referencemodel for information.
ISO 15489:2002
Information og dokumentation. Del 1 Dokument-
styring generelt. Del 2 Vejledning.
Dokumentation,
vejledninger
EVU
171 - 193
EN 50082: 1994 ophvet og erstattet af:
IEC/EN 61000-6-1:2002 (Kontakt Dansk Standard).
Elektromagnetisk kompatibilitet. Del 1: Bolig, erhverv
og let industri. Den anvendes til elektriske og elektro-
niske apparater som bruges i boliger, erhverv og let
industrimilj. Del 2: Industrielt milj: Anvendes til
elektriske og elektroniske apparater, som bruges i ind-
ustrielle miljer.
EN 61000-2-10: 1999
Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC). Be-skrivelse
af HEMP milj. Ledningsbrne for-styrrelser.
Brandteknisk Vejledning nr. 28: 2001
DBI (Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut). Teg-
ningssymboler. 48 sider, 2. udgave 2001.
Forskrift nr. 232 - Emne 012
Automatisk Brandalarmanlg forskrift fra DBI.
Brandteknisk Vejledning nr. 34
Belysning DBI.
ibb lagstruktur 2005 - Bips publikation C201, juni
2005, revision A. Struktureret opdeling af CAD-data
p rette lag.
DS 460: 1998
Dansk Ingenirforenings norm for svag-strmsinstalla-
tioner. Automatiske brandalarm anlg, omfattende,
branddrluknings-anlg og stationr brandsluknings-
anlg, automatiske indbrudsalarm-, automatiske
gasalarm-, adgangskontrol-, private tele-, antennean-
lg.
EMC og
telekommunikation
Installationer
EVU
172 - 193
DS 480 Normtillg. Rettelser, ndringer og fortolk-
ninger til normer. DS 475.1 Tillg til DS 475 Anneks
A Etablering af ledningsanlg. DS 460/INF Udfrelse
af interne telenet
DS 5129-2: 2001
Installationer til signalering og kommunikation - Del
2-1: Fringsveje i bygninger til kabler til brug for
IT&T forml.
IEC/ENV 1805-1: 1998
Datakommunikation for HVAC-Management Net.
Bygningsautomatik og kontrolnetvrk (BACnet).
IEC/EN/ISO 10628-1: 2001
Teknisk tegning - Regler for flowdiagrammer til pro-
cesanlg.
IEC/ENV 13321-1: 1999
Datakommunikation for HVAC-anvendelse. Automa-
tionsnet. BAC- og EIBnet, Profibus.
IEC/ENV 13321-1: Forslag
ben datakommunikation i bygningsautoma-tik, kon-
trol og bygningsadministration Elektroniske syste-
mer til boliger og bygninger - Del 1: Produkt- og sy-
stemkrav.
IEC/ENV 13321-2: 2000
Datakommunikation for HVAC-anvendelse. Automa-
tionsnet. EIBnet.
EVU
173 - 193
DSF/prEN 1331-2: Forslag.
ben datakommunikation i bygningsautomatik, kon-
trol og bygningsadministration Elektroniske syste-
mer til boliger og bygninger - Del 2: KNXnet/IP
Kommmunikation.
IEC/ENV 13154: 2000
Datakommunikation for HVAC-anvendelse - Feltnet -
Del 1: Objekter. Denne prstandard definerer de FLN-
objekter og FLN-services, der anvendes p feltniveau
for systemneutral udveksling af data til HVAC-anven-
delse. Standarden definerer en valgfri syntaks til brug
for udveksling af data med en front-end-kommunika-
tionsenhed. Del 2: Protokoller.
IEC/ISO 10209-1: 1996
Teknisk produktdokumentation. Bygningstegning. Af-
snit 1: Termer relateret til teknisk tegning og projekt-
metoder. Anvendes inden for alle omrder til teknisk
produktdokumentation. DS-Hndbog 112.1 og
112.2:1996.
IEC/EN 50090-2: 1996
Elektroniske systemer til boliger og bygninger
(HBES). Del 2-1: Systemoversigt. Arkitektur med spe-
cifikation af generelle trk og opbygning af HBES.
IEC/EN 50090-2-2/A1: 2002
Elektroniske systemer til boliger og bygninger
(HBES). Del 2-2: Systemoversigt. Generelle tekniske
krav.
IEC/prEN 50131-1: 2005
Alarm- og indbrudsalarmsystemer. Del 1: Generelle
krav til indbrudsalarmsystemer installeret i bygninger
EVU
174 - 193
med specifikke eller ikke-specifikke indbyrdes forbin-
delser, enten med installationer eller trdlse.
DS 637 S1: 1999
Denne standard indeholder kravene til konstruktion og
udfrelse af elektriske installationer i anlg med en
nominel spnding over 1 kV vekselstrm. Den elektri-
ske strkstrmsinstallation omfatter bla.: Generatorer,
motorer; koblingsapparater; transformere; omformere;
kabler; ledninger; ledningssystemer; batterier; konden-
satorer; systemjordinger; bygninger og hegn.
IEC/EN 60073: 2003
Grundlggende sikkerhedsprincipper for mand-
maskine-grnseflade, mrkning og identifikation.
Kodningsprincipper for indika-torer og aktuatorer.
IEC/prEN 60445: 2005
maskine-interface, mrkning og identifikation af ter-
minaler p udstyr og tilslutninger for visse angivne
ledere, indbefattet generelle regler for et alfanumerisk
system.
IEC/EN 60446: 2001
maskine-interface, mrkning og identifikation af le-
dere ved farver eller cifre.
IEC 60757: 1997
Farve bogstavkoder til identifikation anvendt p teg-
ninger, skemaer, mrkning mv.
Mrkning og identifikation
EVU
175 - 193
IEC/EN 61175: 1994 (Under revision)
Betegnelser for signaler og forbindelser. Denne euro-
piske standard angiver reglerne for sammenstnin-
gen af betegnelser og navne, der identificerer signaler
og forbin-delser.
IEC/EN 61286: 2003
Informationsteknologi. Kodede grafiske tegn-st til
brug i dokumentbehandling, som bruges i elektrote-
knologi og informationsudveksling.
IEC 61293: 1994
Mrkning af elektrisk udstyr med data i henhold til
elforsyning. Sikkerhedskrav.
IEC/EN 61310: 1995
Sikkerhed af maskiner. Visning, mrkning og betje-
ning. Del 1: Krav til synlige, hrbare og flbare signa-
ler. Del 2: Krav til mrkning
IEC/EN 61666: 1997
Industrianlg, installationer og udstyr samt industri-
produkter. Identifikation af terminaler inden for et an-
lg.
IEC 954-1: 1999
Revision: DSF/prEN ISO 13849-1
Maskinsikkerhed. Sikkerhedsrelaterede dele af styresy-
stemer. Del 1: Generelle principper for konstruktion af
sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer. og vejled-
ning i brug af EN 954. DS-Hndbog 116.2.2:2003
Produkter
EVU
176 - 193
IEC/EN 60204-1 Ed.5: 2005
Maskinsikkerhed - Elektrisk materiel p ma-skiner.
Generelle krav. Del 11: Bestemmelser for HV-maski-
nel for spndinger over 1000 V AC eller 1500 V DC
og som ikke overstiger 36 kV. Del 32: Lfte-maskiner.
Standarden er behandlet i hndbogen Elektrisk Ma-
teriel p Maskiner, der er under revision. Den er udgi-
vet af EFU
IEC/EN 60439-1/A1: 2004
Lavspndingstavler - Del 1: Typeprvede og delvist
typeprvede tavler: typeprvede tavler, TTA og delvist
typeprvede tavler, PTTA. Mrkespnding til
1000VAC eller 1500VDC.
IEC/EN 60529: 2002
Koder for kapslingsklasser (IP-kode)
IEC/EN 60947: 2001-2005
Koblingsudstyr for lavspnding. Generelle regler, bl.a.
mrkning af terminaler. Kontaktorer, maksimal afbry-
dere, motorstartere, motorvrn, og sikringer mv.
IEC/INF 116: 1997 Ophvet 2003
Introduktion af standarder til: Eldokumentation, el-
symboler samt referencebetegnelser.
IEC/EN/ISO 3166: 1998
Koder for navne p lande og underinddelinger.
EVU
177 - 193
IEC/EN ISO 4157: 1999
Teknisk tegning. Bygningstegninger. Betegnelsessy-
stemer. Del 2: Rumnavne og -numre. Del 3: Rumiden-
tifikatorer.
Industrianlg, installationer og udstyr samt industri-
produkter - Struktureringsprincipper og referencebe-
tegnelser - Del 1: Grundlggende regler. Del 2: Klas-
sifikation af objekter og koder for klasser. Del 3: Vej-
ledning i brug. Del 4: Diskussion af begreber, der fast-
lgger almindelige principper til beskrivelse af struk-
turen af information om anlg og strukturen af selve
anlggene. P basis af disse principper er der angivet
regler for og vejledning i formuleringen af entydige
referencebetegnelser for genstande i ethvert anlg.
Klassifikation og betegnelse af dokumenter for fabrik-
ker, systemer og udstyr. Regler for betegnelser for do-
kumenter, der bruges til forberedelse af dokumentation
for fabrikker, systemer og udstyr for alle tekniske om-
rder. Vejledning for applikationer som kommunika-
tion om dokumentation og for dokumentidentifikation.
Hvordan findes det rigtige dokument? Hvad skal teg-
ningen hedde? Hvordan man udarbejder struktureret
dokumentation. Hvordan man strukturerer og navngi-
ver dokumentation til et anlg og skaber sammenhng
til referencesystemet.
IEC/EN 61175: 2006
Betegnelser for signaler og forbindelser. Denne euro-
piske standard angiver reglerne for sammenstnin-
gen af betegnelser og navne, der identificerer signaler
og forbindelser indenfor elektrotekniske og beslg-
tede omrder.
EVU
178 - 193
EC/INF 116: 1997 (Ophvet)
Introduktion til standarder vedrrende: Eldokumenta-
tion og elsymboler samt referencebetegnelser. Form-
let med IEC/INF 116 er at give en introduktion og
oversigt over standarder vedrrende eldokumentation,
elsymboler og referencebetegnelser.
IEC/INF 124: 1998
Grafiske symboler til skemaer. Almindelige retningsli-
nier med dansk alfabetisk stikordsregister for IEC/EN
60617. Det er formlet med denne DS-INFormation at
give de flles retningslinier, der er gldende for stan-
dardserien IEC/EN 60617. Hndbog 117.2:1999
DS 106.2: 1963
Teknisk tegning. Del 2: Signaturer for rranlg til
kraftvrker.
Hndbog 113:1996
DS 106.3: 1978 Under revision: ISO 1219
Del 3: Symboler for hydrauliske og pneumatiske an-
lg. Standarden er ikke opdateret siden 1978. Brug:
ISO 1219-1: 1991 og ISO 1219-2: 1995.
DS 106.4: 1967 (Ophvet)
Del 4: Signaturer for rranlg til kleanlg.
Standarden er ophvet og indgr i IEC/EN 1861: 2000
IEC/EN 1861: 2000
Klesystemer og varmepumper. Systemrutediagram-
mer samt rr- og instrumentdiagrammer. Udformning
af symboler. Symboler og tegneregler for systemrute-
diagrammer og rr- og instrumentdiagrammer, som
vedrrer klesystemer inklusive varmepumper. Disse
diagrammer danner grundlag for den tekniske doku-
mentation, som er ndvendigt for design, konstruktion,
Symboler, pictogrammer og
andre grafiske signaturer
EVU
179 - 193
installation, opstilling, drift, vedligehold og demon-
tering af et klesystem.
DS 2090: 1970
System- og programdokumentation. Diagram-symboler
og flow chart.
DS 2301: 1987
Grafiske tegn. Piktogrammer til information af offent-
ligheden. Del 1: Forbud, anvisninger. Del 2: Sikrings-
foranstaltninger mod rveri, indbrud, tyveri og hr-
vrk. Standarden fastlgger det billedmssige ind-
hold i en rkke piktogrammer til information af of-
fentligheden.
IEC/ISO 3511-1: 1988
Teknisk tegning. Symboler for procesinstru-mentering.
Del 1: Grundlggende definitioner og symboler. Del
2: Udvidede grund-lggende definitioner og symboler.
Del 3: Detaljerede symboler for instrumentdiagram-
mer. Del 4: Grundsymboler for procesdatamat, skille-
flade, flles, tidsdelt prsentation og styringer. Sym-
bolerne anvendes p proces- og instrumentdiagram.
Hndbog DS 113:1996
IEC/ISO 4067-1: 1988
Bygningstegninger og installationer. Del 1: Symboler
for aflb, opvarmning, ventilation og kanaler. Del 2:
Forenklet visning af sanitetsgenstande. Del 6: Symbo-
ler for afvandingssystemer. Grafiske symboler, der
skal anvendes p tegninger og skemaer over aflb og
vandforsyning, rumopvarmning og afkling samt luft-
kanaler.
EVU
180 - 193
IEC/ISO 5784-1: 1989
Hydraulik og pneumatik kredslb (logik).
Del 1: Symboler for binr logik og beslgtede funk-
tioner samt regler for brug i kredsskemaer. Symbolerne
skal bruges i alle diagrammer og kredsskemaer specielt
i flowkredsskemaer.
IEC/EN 60417: 2002
Grafiske symboler til brug p udstyr. Oversigt og an-
vendelse. Originalsymboler. Symbolerne er primrt
beregnet til: Identificering af udstyr eller dele af udstyr
(for eksempel styring og display); angivelse af funk-
tionelle tilstande (for eksempel on, off, alarm); udpeg-
ning af forbindelser (for eksempel tilslutnings-klem-
mer, materiale-pfyldningssteder) mv. Revideres pr.
symbol lbende.
IEC/EN 60617: 2005
Standarden kommer som database opslag p IEC's
hjemmeside, der kan benyttes med password ved kb
hos Dansk Standard. Standarden er under konstant re-
vision. Symbolerne findes i PCschematic@ ELautoma-
tion. Se i vrigt afsnittet Symboler i bogen.
Grafiske symboler til skemaer. Del 2: Symbol-elemen-
ter, tillgssymboler og symboler for almindelig anven-
delse. Del 3: Symboler for ledere og forbindelsesa-
nordninger. Del 4: Passive komponenter. Del 5: Halv-
ledere og elektronrr. Del 6: Produktion og omform-
ning af el-energi. Del 7: Afbrydere, kontakter og be-
skyttende udstyr. Del 8: Mleinstrumenter, lamper og
signal-udstyr. Del 9: Telekommunikation: Koblings-
og perifert materiel. Del 10: Telekommunikation:
Transmission. Del 11: Bygningsmssige og topografi-
ske installationstegninger og -skemaer. Del 12: Binre
logiske elementer. Del 13: Analog elementer.
EVU
181 - 193
IEC 61734: 1997
Teknisk rapport, der omhandler brug af IEC/EN
60617. Hjlp til design af symboler og uddyber for-
hold, der ikke er beskrevet i IEC/EN 60617.
IEC/EN 80416: 2001 -2002
Grundlggende principper til grafiske sym-boler til
brug p udstyr. Design af symboler og brug af pile vej-
ledning i brug af symboler.
IEC/EN ISO 81714: 1999-2002
Konstruktion af grafiske symboler til anven-delse i
teknisk dokumentation af produkter. Del 1: Grundlg-
gende regler. Del 2: Specifikation for grafiske symbo-
ler i en computer-forstelig form, indbefattet grafiske
symboler til et referencebibliotek og krav til deres om-
byttelighed. Del 3: Klassifikation af forbindelsesknu-
der, netvrk og kodning.
IEC/INF 116: 1997 (Ophvet)
Introduktion til standarder vedr.: El-doku-mentation
og el-symboler samt referencebetegnelser.
IEC/EN ISO 128: 2005 + CD-rom
Teknisk tegning - Almene tegneregler. Del 20: Grund-
lggende regler for linier. Del 21: Tegning af linjer
ved hjlp af CAD-systemer. ISO 128 fastlgger de
linietyper, deres betegnelser og konfigurationer samt
de almindelige regler for tegning af streger, som an-
vendes til tekniske tegninger, fx skemaer, horisontal-
projektioner eller kort.
SISO 3098: 1998-2000
Teknisk tegning. Skrift. Del 1: Almene krav. Del 2:
Latinske alfabet, tal og tegn. Del 3: Grske alfabet.
Teknisk tegning
EVU
182 - 193
Del 4: Diakritiske og srlige tegn og bogstaver an-
vendt i det latinske alfabet. Del 5: Skrift til anvendelse
i CAD-systemer. Det latinske alfabet, tal og tegn. Del
6: Kyrilliske alfabet.
IEC/EN ISO 4157: 1999
Teknisk tegning. Bygningstegninger. Betegnelsessy-
stemer. Del 1: Bygninger og dele af bygninger.
IEC/EN ISO 5455: 1994
Teknisk tegning. Mlforhold. Hndbog DS 112.1 og
DS 112.2:1996
IEC/EN ISO 5457: 1999
Teknisk produkt dokumentation. Tegnings-ark. Forma-
ter og layout. Hndbog DS 112.1 og DS 112.2:1996
IEC 60027: 2004
Bogstav symboler til brug i elektrisk dokumentation.
Del 1: Generelle regler. Del 2: Telekommunikation
and elektronik. Del 4: Symboler for roterende elektri-
ske maskiner.
IEC/EN ISO 6433: 1995
Teknisk tegning. Positionsnumre. Hndbog DS 112.1
og DS 112.2:1996
IEC/ISO 7200: 1986
Teknisk tegning. Titelfelter i bl.a. tegningshoveder.
Standarden fastlgger regler og anbefalinger, for ud-
formning og praktisk anvendelse af titelfelter, der
indeholder oplysninger vedrrende identifikation, ad-
ministration og forstelse af tekniske tegninger og be-
slgtede dokumenter. Standarden glder for alle typer
tekniske tegninger (maskin- og eltegninger, bygnings-
og arkitekttegninger osv.).
EVU
183 - 193
ISO 10209: 1997
Teknisk tegning. Ordliste. Del 1: Termer relateret til
tekniske tegninger. Generelt og tegningstyper. ISO
10209 angiver og definerer termer, der relaterer til tek-
nisk tegning, som anvendes inden for alle omrder i
teknisk produkt dokumentation.
IEC/EN 61082-1: 2005
Udarbejdelse af dokumenter til elektroteknisk brug.
Del 1: Almindelige bestemmelser. Funktionsorientere-
de skemaer fx oversigtsskemaer, funktionsskemaer og
kredsskemaer. Forbindelsesskemaer, -tabeller og -li-
ster. Placerings- og installationsdokumenter. Stikords-
register. Standarden dkker forskellige systemer og
emner som arrangements- eller installationstegninger
til (bygge)plads, bygninger og materiel, installations-
tegninger eller skemaer til (bygge) plads eller bygnin-
ger og tegninger til placering p eller i komponenter.
Standarden bliver oversat til dansk i 2006.
IEC/EN 81714: 2002 (under revision)
Konstruktion af grafiske symboler til teknisk doku-
mentation af produkter. Del 2: Specifika-tion for grafi-
ske symboler i en computerforstelig form, indbefattet
grafiske symboler til et referencebibliotek og krav til
deres ombyt-telighed.
IEC/EN 60375:2003
(Konventioner vedrrende elektriske og magnetiske
kredse)
EVU
184 - 193

EVU
LITTERATURHENVISNING, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
185 - 193
EL-Fagets Uddannelsesnvn og Forlag:
Hndbog i Elektrisk Materiel p Maskiner
Er under revision i 2006.
ISBN 87-7832-029-11
Indbrudsalarmanlg
ISBN 87-7832-021-6
Intelligente bygnings installationer med LON-Works
ISBN 87-7832-044-5
Dansk Standard:
Eldokumentation, regler for udarbejdelse af dokumen-
ter til elektroteknisk brug Hndbog DS117.1 (revi-
deres)
ISBN 87-7310-218-0
Eldokumentation, grafiske symboler til skemaer
Hndbog DS117.2 (revideres)
ISBN 87-7310-229-6
Struktureringsprincipper og reference-betegnelser
Hndbog DS119.1
ISBN 87-7310-269-5
Vejledning i referencesystemer Hndbog DS119.1.1
ISBN 87-7310-366-7
Hndbger og hfter
EVU
LITTERATURHENVISNING, EL-DOKUMENTATION EFTER STANDARDER
186 - 193
Teknologisk Institut Byggedivisionen:
Heftet, ibb lagstruktur 2005
IT-brugere i byggesektoren
DBI-Dansk Brandteknisk Institut:
Automatiske brandalarmanlg:
Forskrift 232 Emne 012, Udgave 1:1996
ISBN 87-88961-20-6
Brandteknisk Vejledning nr. 28. Udgave 2:2001
ISBN 87-88961-58-3
Arbejdstilsynet:
Bekendtgrelse 561/1994. Maskindirektivet
Telestyrelsen:
Bekendtgrelse nr. 796/1991.
EMC-direktivet
Sikkerhedsstyrelsen:
Love og bekendtgrelser, afsnit 1
Lavspdningstavler, afsnit 439 1-5
Arbejdstilsynet: www.at.dk
Dansk Standard: www.ds.dk
Sikkerhedsstyrelsen: www.sik.dk
Telestyrelsen: www.telestyrelsen.dk
Det Digitale Byggeri: www.detdigitalebyggeri.dk

Bekendtgrelser
Nyttige hjemmesider
EVU
STIKORDSREGISTER
187 - 193
AC-fase leder, mrkning . . . . . . . 101
Adskilte betegnelser . . . . . . . . . . 115
Af dokumentation . 25, 126, 157, 177
Afbrudte linier . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Afbryder og adskiller symboler . . . . 82
Aflale mellem fabrikant og bruger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Afstand mellem streger . . . . . . . . . . 64
Ajourfring af virksomhedens . . . 158
Andre grafiske signaturer . . 169, 178
Andre standarder . . . . . . . . . . . . . . . 22
Andre typer installationer . . . . . . 161
Ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Arbejdstilsynets funktioner . . . . . . . . 9
Arrangementstegning . . . . . . . . . . . 56
Aspekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
At 561 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Automatiske brandalarmanlg . . 167,
186
Bekendtgrelse nr. 797 . . . . . . . 7, 10
Beskriv et st enheder . . . . . . . . . . . 69
Beskyttelsesleder . . . . . . . . . . . . . . . 98
Beskyttelsesledere . . . . . . . 96-98, 101
Beskyttelsesledere. . . . . . . . . . . . . . 96
Betegnelse af rum . . . . . . . . . . . . 131
Betjeningsvejledning . . . . . . . . . . . . 30
Bevgelsesretning . . . . . . . . . . . . . . 68
Blokbetegnelse . . . . . . . . . . . . . . 115
Blokskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Bogstavskoder . . . . . . . . . . . . . . . 131
Brandteknisk Vejledning . . . . . . . 167
Brug af lag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Brug de rigtige symboler . . . . . . . . . 89
Brugsanvisning . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Bunden tegnemde . . . . . . . . . . . . . 80
Bundtlinie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Bygning betegnelser . . . . . . . . . . 143
Dansk byggeri . . . . . . . . . . . . . . . 162
DBK, byggeriets . . . . . . . . . . . . . 162
Din sikkerhed ved . . . . . . . . . . . . . . 23
Dokument referencebetegnelse . . 124
Dokumentation generelt . . . . . . . . . 20
Dokumentation, vejledninger . . . 170
Dokumentationen . . 11, 14, 15, 17, 25-
27, 29, 31, 33, 35, 52, 60, 62,
70, 81, 84, 85, 103, 106, 116,
119, 125, 142, 144, 155, 170
Dokumentnumre . . . . . . . . . . . . . . . 26
DS 460 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
DS 5129-2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172
DS/EN 81714 . . . . . . . . . . . . . . . 183
DS/EN 50090-2 . . . . . . . . . . . . . . 173
DS/EN 50131-1 . . . . . . . . . . . . . . 173
DS/EN 60073 . . . . . . . . . . . . . . . . 174
DS/EN 60204- . . . . . . . . . . . . . . . 106
DS/EN 60204-1 . . . . 26, 52, 112, 157
DS/EN 60445 . . . . . . 97, 98, 156, 174
DS/EN 60446 . . . . . . . . . . . . 101, 174
DS/EN 60617 . . . . . . . 50, 67, 85, 152
DS/EN 60757 . . . . . . . . . . . . . . . . 102
DS/EN 60947 . . . . . . . . . . . . . . . . 107
DS/EN 61082 . . . . . 26, 52, 56, 68, 91
DS/EN 61082-1 . . . . . . . . 59, 62, 151
DS/EN 61082-3 . . . . . . . . . . . . . . . . 51
DS/EN 61082-4 . . . . . . . . . . . . . . 151
DS/EN 61175 . . . . . . . . . . . . . . . . 126
DS/EN 61335 . . . . . . . . . . . . . . . . 124
DS/EN 61346 . . . . . . . . . . . . . . 51, 92
EVU
STIKORDSREGISTER
188 - 193
DS/EN 61346-1 . . . . . . . . . . . 31, 155
DS/EN 61346-2 . . . . . . . . . . . . . . 131
DS/EN 61346-3 . . . . . . . . . . . . . . 142
DS/EN 61355 . . . . . . . . . . . . . . . . 124
DS/EN 61666 . . . . . . . . . . . . . . . . 104
DS/EN 62027 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
DS/EN ISO 4157 . . . . . . . . . . . . . 182
DS/EN ISO 5455 . . . . . . . . . . . . . 182
DS/EN ISO 5457 . . . . . . . . . . . . . 182
DS/EN ISO 6433 . . . . . . . . . . . . . 182
DS/EN ISO 7200 . . . . . . . . . . . . . 182
DS/ENV 13154-2 . . . . . . . . . . . . 173
DS/ENV 13321 . . . . . . . . . . . . . . 172
Effektkredsskema . . . . . . . . . . . . . . 41
Egne farvekoder . . . . . . . . . . . . . . 103
EIBA Danmark . . . . . . . . . . . . . . 167
Eksempel p dokumentation . . . . . . 42
Eksterne ledere . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Eldokumentation og . . . . . 19, 20, 178
Elektriske installationer . . . . . . . . 152
eller navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Eller signalnavnet . . . . . . . . . . . . 127
Eller tegning . . . . . . . . . . . . . . . . 153
Elskab, bogstavkode . . . . . . . . . . 142
EMC og telekommunikation . . . . 171
EMC-direktivet . . . . . . . . . . . . . 7, 12
EN 61082-1-6 . . . . . . . . . . . . . . . 183
En komponents symbol . . . . . . . . . . 83
En-streg tegnemde . . . . . . . . . . . . . 41
n-streg tegnemde . . . . . . . . . . . 153
Engelske farvekoder . . . . . . . . . . 102
Enkelt isoleret ledning, mrkning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Enkeltniveau referencebetegnelse
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113, 115
nstreg-tegning . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Erklringen og bilag . . . . . . . . . . . . 17
Europiske krav . . . . . . . . . . . . . . . 16
Farvekombination, mrkning . . . 101
Farvemrkning af . . . . . . 96, 99, 101
Farvemrkning af ledninger . . . . . . 96
Ffunktionsdiagram . . . . . . . . . . . . . . 39
Flere stregtykkelser . . . . . . . . . . . . . 64
Flerefarvet mrkning . . . . . . . . . 102
Flerlag klemme, mrkning . . . . . 105
Flerstreg-tegnemde . . . . . . . . 41, 70
Forbindellsespunkt . . . . . . . . . . . . . 42
Forbindelses lister . . . . . . . . . . . . . . 51
Forbindelses tabeller . . . . . . . . . . . . 51
Forbindelses-orienterede form . . . . 51
Forbindelsesdokument . . . . . . . . . . . 94
Forbindelseslinier . 33, 64, 66-68, 86,
154
Forbindelsesliste . . . . . . . . . . . . . . . 51
Forbindelseslister . . . . . . . . . . . . . . . 51
Forbindelsesskema . . . 40, 42, 50, 52,
54, 82, 94, 106, 108
Forbindelsesskema fig. 13 . . . . . . . . 54
Forbindelsesskemaer . . . . . . . . . . . . 41
Forbindelsestabeller og forbindelsesli-
ster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Forenkling af dokumentation . . . . . 52
Forklar betydning . . . . . . . . . . . . . . 33
Forklarende noter . . . . . . . . . . . . . . . 70
Forklarende noter og mrkninger . . 70
Forsyning af maskinen . . . . . . . . 156
Forsyningsadskiller . . . . . . . . . . . . . 14
EVU
STIKORDSREGISTER
189 - 193
Forsyningsforbindelse . . . . . . . . . 129
Forudbestemte ledere . . . . 97, 98, 101,
129, 156
Funktions mrkning . . . . . . . . . . . . 92
Funktionsskemaer . . . . . . 38, 41, 183
Funktionsstruktur . . . . . . . . . . . . . 121
Fysiske forbindelser . . . . . . . . . . . . . 50
Flleskrav til dokumentation . . . . . 31
Flleskrav til hele . . . . . . . . . . . . . . 31
Flg henvisninger til . . . . . . . . . . . . 22
Generelt om . . . . . . . . . . 57, 152, 156
Generelt om elektriske installationer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Generelt om maskinens forsyning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
Gentagen information . . . . . . . 34, 70
Gentagen tegnemde . . . . . . . . . . . . 81
Grafisk fremstilling . . . . . . . . . . . . . 73
Grafiske symbolers betydning . . . . . 73
Grupperet tegnemde . . . . . . . . . . . . 81
Grnselinier og rammer . . . . . . . . . 67
Grn/Gul mrkning . . . . . . . . . . . . . 96
Gul og grn farvemrkning . . . . 101
Hovedkredse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Hovedstrmskredsskema . . . . . . . . . 41
Husinstallationer . . . . . . . . . . . . . 162
Hvad er et referencesystem? . . . . 111
Hvad er formlet . . . . . . . . . . . 22, 89
Hvad indeholder . . . . . . . . . . . . . . . 27
Hvad mener man . . . . . . . . . . . . . 112
Hvordan kan du arbejde . . . . . . . . . . 22
Hydraulisk forbindelse . . . . . . . . . . 80
Hndbog DS113 . . . . . . . . . . . . . 151
I en oplysningsrkke . . . . . . . . . . . . 69
ibb lagstruktur 2000 . . . . . . . . . . . 156
ibb Lagstruktur 2005 . . . . . . . . . . . . 57
IBI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Identificere . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Identificere alle komponenter . . . . . 60
Identifikation af flerlagsklemmer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Identifikation af materiel . . . . . . . . . 91
Identifikationsnummer . . . . . . . . . . 76
IEC 60027 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182
IEC 60757 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
IEC/EN 1050 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
IEC/EN 60439-1 . . . . . . . . . . . . 7, 10
Indgende leder . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Indramning af symboler . . . . . . . . . . 67
Informations blad . . . . . . . . . . . . . . . 70
Informationsblad . . . . . . . . . . . . . . . 70
Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . 144
Infrastruktur objekter . . . . . . . . . . 143
Inspektions-hyppighed . . . . . . . . . . 29
Installation med intelligente komponen-
ter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Installationer . 35, 50, 54, 55, 58, 101,
111, 124, 126, 143, 151, 152,
154, 155, 157, 158, 161, 162,
166, 169, 171, 172, 174, 175,
177, 179, 185
Installationsdokument . . . . . . . . . . . 56
Installationsdokumenter . . . . 56, 151,
152, 183
Installationsskema . . . 28, 40, 56, 153
Installationssymboler . . . . . . . . . . 155
Installationstegning . . 35, 56, 82, 151-
154
Installationstegninger . . . 57, 88, 152,
EVU
STIKORDSREGISTER
190 - 193
153, 156, 161, 162, 180, 183
Interne ledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
ISO 10209 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
Jordforbindelse . . . . . . . . . . . . . . 129
Jordingstegning . . . . . . . . . . . . . . 151
Jordsymbolet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Jordtegnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Kabelbundter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Kabelliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Kabelmrkning . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Kabelskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Kabelskemaer . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Kabelskemaer, . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Kabelveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Klassificering og bogstavkoder . . 112
Klassifikationskoder . . . . . . . . . . 131
Klassifikationssystem . . . . . . . . . 162
Klemmeblok . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Klemmer for udgende ledere . . . . . 99
Klemmer i kombineret . . . . . . . . . 106
Klemmer og visse . . . . . . . . . 97, 156
Klemmesymboler . . . . . . . . . . . . . . . 67
Koblingsanlg . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Kodemrkning . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Kontaktspejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Kredslb orden . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Kredsskema nummer . . . . . . . . . . . . 92
Kredsskemaer . . 9, 20, 23, 29, 33, 34,
37, 40-42, 52, 57, 63, 73, 77,
79, 89, 92, 93, 95, 117, 118,
132, 156, 180, 183
Krydsende linier . . . . . . . . . . . . . . . 66
Krydsende og afbrudte forbindelseslinier
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Ledere . 17, 21, 29, 50, 51, 63, 70, 71,
88, 91, 94-99, 101, 106, 108,
129, 153, 154, 156, 158, 174,
180
Lederidentifikaion . . . . . . . . . . . . . . 51
Lederidentifikation . . . 17, 42, 52, 91,
93, 97, 102
Ledning, farvemrkning . . . . . . . . . 96
Ledninger og ledere . . . . . . . . . 95, 96
Ledningsender . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Ledningsidentifikation . . . 15, 16, 95
Ledningsidentifikationen . . . . . . . . . 15
Ledningsliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Ledningsnummerering . . . . . . . . . . . 51
Leverandrens . . . . . . . . . 82, 95, 120
Livsfaserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Lodrette strmveje . . . . . . . . . . . . . . 62
Loven om strkstrmsanlg . . . . . . 10
Lysebl farvemrkning . . . . . . . . 101
Maskin-tavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Maskindirektivet . . 3, 7-9, 16, 19, 20,
26, 40, 59, 97, 186
Maskinens forsyning . . . . . . . . . . 156
Maskinfabrikant . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Med et objekt? . . . . . . . . . . . . . . . 112
Med motorstyre tavle . . . . . . . . . . 122
Med standarderne? . . . . . . . . . . . . . . 22
Midtleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Midtpunkt leder . . . . . . . . . . . . . . 101
Modulstrrelse . . . . . . . . . . . . . 61, 86
Monteringskorrekt tegning . . 52, 106
Motorstart symbol . . . . . . . . . . . . . . 83
Mrkning af kabler . . . . . . . . . . . . . 95
Mrkning af styremateriel . . . . . . . 92
EVU
STIKORDSREGISTER
191 - 193
Mrkning af terminaler . . . . 102, 105,
107-110, 176
Mrkning og identifikation . . . 21, 52,
91, 97, 106, 169, 174
Mle- og styrefunktioner . . . . . . . 139
Mlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Mlestok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
N- og beskyttelsesledere . . . . . . . . . 96
Navn og undernavn . . . . . . . 118, 119
Negativ leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Netsystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Neutral leder . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Nogle eksempler . . . . . . . . . . . . . . . 33
Nulleder til maskinen . . . . . . . . . 156
Nummerering af . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Nummerering af visse klemmer . . . 99
Nglekredsskema . . . . . . . . . . . . . . . 41
Nr der er tvivl om . . . . . . . . . . . . . . 83
Nr du leverer din maskine eller produkt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157
Nr et produkt adskiller . . . . . . . . 116
Objektets aspekter . . . . . . . . . . . . 113
Og deres placering . . . . . . . . . . . . 155
Og gruppering . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Og mrkninger . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Og reservedels lister . . . . . . . . . . . . 59
Oplysninger om . . . 27, 29-31, 40, 54,
56, 95, 143, 146
Opstilling af maskinen . . . . . . . . . . . 40
Optisk forbindelse . . . . . . . . . . . . . . 80
Orientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Orientering af symbol . . . . . . . . . . . 79
Oversigtsskema . . . . . . . . . . . . 28, 39
Oversigtsskemaer . . . . 28, 37, 70, 183
Parallelle forbindelseslinier . . . . . . . 66
PCschematic . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
PE-leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
PEN-isolerede ledere . . . . . . . . . . 101
PEN-leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156
Pilespidser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Placering af symboler . . . . . . 76, 167
Placering af symbolets . . . . . . . . . . . 77
Placeringsstruktur . . . . . . . . 123, 124
PLC-bloksymbol . . . . . . . . . . . . . . . 81
Pneumatisk forbindelse . . . . . . . . . . 80
PowerDistribution . . . . . . . . . . . . 159
Princip-virkemde . . . . . . . . . . . . . . 38
Producent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Produkt orienteret aspekt . . . . . . . 113
Produkter . . 9, 11, 104, 110, 118, 119,
122, 123, 134, 135, 138, 146,
169, 175, 181, 183
Produktstruktur . . . . . . . . . . 118, 122
Produktstruktur eksempel . . . . . . 122
Programmering . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Prfiks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
P forklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
P kontaktorer mv. . . . . . . . . . . . . 107
Ramme m. symboler . . . . . . . . . . . . 81
Rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Reference mellem dokumenter . . . . 31
Reference-koordinatnet . . . . . . . . . . 62
Referencebetegnelse . . 25, 26, 34, 37,
45, 51, 60, 73, 77, 79, 81, 87,
92, 103, 106, 111-120, 122,
124, 126, 151
Referencebetegnelse og . 73, 103, 117,
151
EVU
STIKORDSREGISTER
192 - 193
Referencebetegnelse sammenkdning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Referencebetegnelse, elskab . . . . 142
Referencebetegnelser . . 26, 31, 33, 34,
37, 41, 46, 50, 51, 59, 61, 69,
77, 82, 85, 87, 89, 91-94, 103,
104, 111, 112, 114-116, 118,
121, 131, 132, 139, 142, 143,
155, 156, 158, 166, 169, 176-
178, 181
Referencebetegnelsesgruppe . . . . 117
Referencesystem . . . . . . . . . . . . . 111
Registrering af elkraftfordeling . . 158
Regler for betegnelse . . . . . . . . . . 126
Risikovurdering . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Rkke af tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Samlet tegnende . . . . . . . . . . . . . . . 80
Samlinger eller . . . . . . . . . . . . 67, 142
Samlingstegning . . . . . . . . . . . . . . . 56
Sammenbygning . . . . . . . . . . . . . . . 92
Sammensatte symboler . . . . . . 85, 90
Sammenst symbol . . . . . . . . . . . . . . 85
SB6 514.5.1 . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
Serie af dokumenter . . . . . . . . . . . . . 35
Sidehenvisning . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Sig helt fra alt andet . . . . . . . . . . . 116
Signalbetegnelse . . . . . . . . . . . . . . . 66
Signalbetegnelsen . . . . . . . . . . . . 127
Signalers udbredelsesretning . . . . . . 68
Signalnavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Signalnavn mnemorics . . . . . . . . 128
Sikkerhedsforanstaltninger . . . . . . . 30
Situationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Skaler symboler . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Skema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Skema-typer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Skemaer og tabeller . . . . . . . . 52, 158
Skrift og skriftorientering . . . . . . . . 68
Skrifthjde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Skrivemde for . . . . . . . . . . . . . . . 115
Slutte-bryde-kors . . . . . . . . . . . . . . . 79
Spndingslse tilstand . . . . . . . . . . 82
Standardformater . . . . . . . . . . . . . . . 61
Standardiseret symbol . . . . . . . . . . . 86
Standardsymboler . . . . . . . . . . . . . . 85
Stikforbindelser . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Stiplet linie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Stregafstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Streger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Streger og stregtykkelser . . . . . . . . . 64
Stregtykkelser . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Strmveje og referencenet . . . . . . . . 62
Strmvejsafstand . . . . . . . . . . . . . . . 62
Stykliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Styrekredsskema . . . . . . . . . . . . . . . 41
Strkstrmsbekendtgrelsen . . . . 157
Symbol grupper . . . . . . . . . . . . . . 117
Symbolbetegnelse . . . . . . . . . . . . . . 76
Symboler . . 21, 23, 33, 34, 38, 41, 42,
46, 48, 61, 67, 73, 74, 76-91,
94, 114, 117, 118, 129, 139,
147, 151-153, 155, 156, 159,
161, 166, 167, 169, 176, 178-
183, 185
Symboler i installationstegning . . . . 82
Symboler i spredt tegnemde . . . . . 79
Symboler og driftsmssig tilstand
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
EVU
STIKORDSREGISTER
193 - 193
Symboler, pictogrammer og . . . . 169,
178
Symbolernes lseretning . . . . . . . . . 79
Symbolets betegnelse . . . . . . . . . . . 87
Symbolets terminaler . . . . . . . . . . . . 87
Symbolnummer system . . . . . . . . . . 88
Symbolorientering . . . . . . . . . . . . . . 79
Symboloversigt . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Symbols betyding . . . . . . . . . . . . . . 78
Symbolstrrelse og form . . . . . . . . . 78
T-samling fig. 10 . . . . . . . . . . . . . . . 50
T-samling med klat . . . . . . . . . . . . . 42
Tavleplan eller arrangementstegning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
Tavletegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Tegne eget symbol . . . . . . . . . . . . . . 85
Tegnemde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Tegnemder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Tegningsformat . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Tegningsformater . . . . . . . . . . . . . . . 61
Tegningshoved . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Tegningshoved og titelfelt . . . . . . . . 62
Tegningsnummer . . . . . . . . . . . . . . . 62
Teknisk dokumentation? . . . . . . . . . 27
Teknisk dossier . . . . . . . . . . . . 20, 31
Teknisk tegning . . . 21, 25, 33, 57, 61,
73, 85, 86, 91, 151, 152, 154,
156, 158, 161, 166, 169, 172,
173, 177-179, 181-183
Terminal betegnelse . . . . . . . . . . . 103
Terminal for indre ledere . . . . . . . 106
Terminal for ydre ledere . . . . . . . 106
Terminal-orinteret form . . . . . . . . . . 51
Terminalbetegnelse . . . . . . . . . . . . . 86
Terminaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Terminalforbindelser fig. 12 . . . . . . 52
Testpunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Til installationsskemaer . 57, 156, 162
Tillgssymbol . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Tillgssymboler . . . . . . . . . . . . . . . 85
Tilslutningspunkter . . . . . . . . . . . . . 50
Titelfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62, 77
Tre vsentlige standarder . . . . . . . . 26
Tykke streger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Type eller varenummer kan vre toppen
i en struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Typebetegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Uaktiverede tilstand . . . . . . . . . . . . . 82
Udbredelsesretning . . . . . . . . . . . . . 68
Udgende leder . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Udligningsforbindelser . . . . . . . . . . 97
Vandrette strmveje . . . . . . . . . . . . . 62
Vedligeholdelses vejledning . . . . . . 30
Vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Vr p den sikre side . . . . . . . . . . . 97
Windows-fonte . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Windowsfonte . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Ydre forbindelsesskema . . . . . 40, 94
Ydre forbindelsestabeller . . . . . . . . 54
kvivalent funktionsskema . . . . . . 38
kvivalentskema . . . . . . . . . . . . . . . 38

El Dokumentation Efter Standarter

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

El Dokumentation Efter Standarter

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

El Dokumentation Efter Standarter

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

El-dokumentation efter

You might also like