8.

MARTS – KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG

IMOD FORMYNDERI!
Endnu en gang er kvinders påklædning og adfærd blevet et centralt omdrejningspunkt i de danske medier og 
blandt førende toppolitikere. Ikke nok med, at flygtninge­indvandrerkvinder giver deres børn udansk mad, 
ønsker separate forældremøder og skal giftes med en anden den person, den almene dansker mener, at de skal 
giftes med. 
Det viser sig, at der er et meget stort problem med disse kvinder. Et problem som består i deres tøj, 
og hvis løsning ender på danske toppolitikeres topti over problemer der omgående må tages hånd om. 
Problem: De går med burka. Løsning: Det skal være forbudt at bære burka. Ud over, at man kan vride 
hjernen med at forstå denne logik og more sig over den store burkaoptælling, kan man spørge sig selv, om 
kriminalisering vil hjælpe disse kvinder.  
Det kan aldrig være løsningen på flygtninge­ og indvandrerkvinders problemer, at kriminalisere deres 
livsform, at afskære dem fra muligheden for at deltage i separate forældremøder for disse kvinder kan mødes 
på deres egne betingelser og slet ikke, at forbyde en bestemt form for beklædning. 
Vi mener ikke, at muslimske kvinders kamp skal tages af politikere og overklasseløg, som vil tjene 
hurtige politisk­korrektheds point og charme den danske tendens til at konstatere, at alt muslimsk er 
kvindeundertrykkende. – En tendens som den brede venstrefløj i Danmark også lægger sig tæt op ad. Disse 
kvinder, hvis påklædning har fyldt det danske medielandskab den seneste tid, er ikke på noget tidspunkt 
blevet spurgt om, hvorfor de har valgt den påklædning de har valgt. Ingen har spurgt disse kvinder, om deres 
største problem er deres tøj, eller om der er andre forhold i deres hverdag her i landet, som de oplever som 
mere undertrykkende, end deres respektive klæder. 
En anden gruppe af kvinder der oplever, at kriminalisering opfattes som den eneste løsning på deres 
situation er de prostituerede. Prostitution opleves af mange som kvindeundertrykkelse, og der skal ikke 
herske tvivl om, at prostitution ligesom alt andet lønarbejde i en kapitalistisk stat bør opfattes som udbytning 
af arbejderen på overklassens præmis. Det har dog aldrig været fagbevægelsens rolle at forbyde lønarbejde, 
men for at organisere arbejderne, så de i fællesskab kan tage de faglige kampe som kan sikre dem retfærdige 
arbejdsforhold, for så vidt det er muligt i det bestående samfund. Fagbevægelsen baserer sig på, at sikre 
lønarbejderen i sit job, og er en konsekvens af, at de undertrykte og udbyttede organiserede sig og kæmpede 
imod dem som udbyttede dem. På samme måde, må de prostitueredes ret til at organisere sig anerkendes. 
Uanset hvad man mener om prostitution, et spørgsmål der ofte ebber ud i en diskussion af, hvorvidt 
prostitution eller dele af prostitutionshandlingen skal kriminaliseres. 
Disse to eksempler på formynderi overfor udsatte kvinder er ikke blot udtryk for en fuldstændigt 
forfejlet løsning på et problem, men en umyndiggørelse der praktisk talt handlingslammer disse kvinder og 
gør det umuligt for dem, at kæmpe for deres rettigheder på deres præmisser. 
Derfor finder vi det forkasteligt, at store dele af den danske venstrefløj i dag demonstrerer for en 
kriminalisering af disse kvinder, og ikke for at hjælpe dem ud fra deres livssituation. 
Uanset ens holdning til prostitution eller burkaer, må det altid være venstrefløjens pligt, at støtte 
udsatte kvinder ud fra deres livssituation. Ønsker vi solidaritet og kvindefrigørelse, skal vi ikke tage afstand 
fra muslimske kvinders gøren og laden. Vi skal bakke op om prostitueredes faglige kamp i organisationer 
som Sexarbejdernes Interesse Organisation
Det er typisk tendens til, at velmenende middelklasse mænd og kvinder vil redde stakkels kvinder, anset om 
deres ”problem” er forkert påklædning eller forkert jobfunktion.  Der er ikke nogen der skal frigøre disse 
kvinder på deres vegne – man kan bakke op om deres livsform, valg og kamp. 
Kvinde­ arbejder­ freds­, bøssebevægelsen er alle eks. for at frigørelse 
udelukkende kan
opnås, når de undertrykte selv definerer deres problemer og sine løsninger.",
og ikke andre for dem.
Dette opråb skal er en opfordring til, at støtte alle undertrykte kvinder 
Verden over i deres kamp for frigørelse. En kamp der begynder med retten til at 
organisere sig. 
Til alle prostituerede og burka­ eller niqab klædte kvinder der læser dette og til 
alle andre kvinder der lider under kriminalisering, udstødelse, stigmatisering 
eller andre former for undertrykkelse:
 DON’T JUST GET ANGRY – GET ORGANIZED!!!

Glædelig 8. Marts – Foreningen Sorte Fane.           sortefahne.wordpress.com