Pilotprojekt til et frivilligt

mleprogram for metanudledning fra

biogas- og opgraderingsanlg

Kunderapport
Juni 2016

Pilotprojekt til et frivilligt mleprogram for

metanudledning fra biogas- og opgraderingsanlg
Torben Kvist

Dansk Gasteknisk Center a/s

Hrsholm 2016

Titel

Pilotprojekt til et frivilligt mleprogram for metanudledning fra

biogas- og opgraderingsanlg

Rapport
kategori

Kunderapport

Forfatter

Torben Kvist

Dato for
udgivelse

30.06.2016

Copyright

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sagsnummer

741-95; H:\741\95 Pilotprojekt - biogaslkager\Rapportering\Rapport\Metantab

Taskforce_FINAL.docx

Sagsnavn

Metanlkager

ISBN

978-87-93180-21-5

DGC-rapport

Indholdsfortegnelse

Side

1 Indledning .................................................................................................................................... 3
2 Baggrund ...................................................................................................................................... 5
3 Sammenfatning og konklusion .................................................................................................... 6
4 Udvlgelse af biogasanlg til deltagelse i projektet ................................................................... 9
4.1 Nuvrende praksis p biogasanlg ....................................................................................... 9
4.2 Deltagende anlg i undersgelsen ....................................................................................... 12
5 Mlemetoder og mlefirmaer ..................................................................................................... 13
5.1.1 Mlemetoder.......................................................................................................... 13
5.1.2

Udvlgelse af mlefirmaer ................................................................................... 16

6 Resultater ................................................................................................................................... 18
6.1.1 Anlg 1 ................................................................................................................. 18
6.1.2 Anlg 2 ................................................................................................................. 20
6.1.3 Anlg 3 ................................................................................................................. 20
6.1.4 Anlg 4 ................................................................................................................. 23
6.1.5 Anlg 5 ................................................................................................................. 24
6.1.6 Anlg 6 ................................................................................................................. 27
6.2 Sammenfatning af mledata................................................................................................. 30
6.3 Omkostning til mlinger ...................................................................................................... 33
6.3.1 Generel vurdering af udfrte mlinger .................................................................. 34
7 Anbefalinger .............................................................................................................................. 36
8 Forslag til frivilligt mleprogram ............................................................................................... 37
8.1 Overordnet koncept for det frivillige mleprogram ............................................................. 37
8.2 Systemgrnser for, hvilke dele af anlggene der er inkluderet .......................................... 37
8.2.1 Biogasanlg til afgasning af husdyrgdning ........................................................ 38
8.2.2 Biogasanlg til afgasning af spildevandsslam ...................................................... 38
8.2.3 Biogasopgraderingsanlg ..................................................................................... 39
8.3 Tilmelding til det frivillige mleprogram ............................................................................ 40
8.4 Egenkontrol i det frivillige program .................................................................................... 41
8.5 Opflgende eksterne gennemgange af anlgget ................................................................. 41
8.6 Administration af ordningen ................................................................................................ 41

DGC-rapport

Bilag
Bilag 1:
Bilag 2:
Bilag 3:

Sammenfatning af svar fra sprgeskemaundersgelse

Anbefalede metoder til detektion og kvantificering af metantab
Sprgeskema til brug ved tilmelding til det frivillige mleprogram

DGC-rapport

Indledning

Denne rapport beskriver bestemmelse af metantab fra seks forskellige danske biogasanlg. Undersgelsen inkluderer lkagesgning, hvor de enkelte
lkager detekteres, og metantabet fra anlggene kvantificeres. P baggrund
af erfaringer fra de udfrte mlinger, andre mlinger og udenlandske erfaringer er der beskrevet en ordning, som skal bist anlggene i deres bestrbelser p at reducere udslippet af metan fra biogasproduktion.
Arbejdet er udfrt som en del af projektet Pilotprojekt til et frivilligt mleprogram for metanudledning fra biogas- og opgraderingsanlg, der er gennemfrt som et samarbejde mellem Energistyrelsen og Brancheforeningen
for Biogas.
For at indfri mlene med projektet er der gennemfrt mlinger af metantab
fra et antal biogasanlg og opgraderingsanlg, og mlingerne er blevet
gennemfrt af forskellige mlefirmaer for at opn erfaringer med forskellige
metoder til kvantificering og med forskellige firmaers mde at lse opgaven
p.
I forbindelse med projektet er der udarbejdet et sprgeskema, der er rundsendt til biogasanlggene sammen med en invitation til deltagelse i projektet.
Formlet var at opn information om, hvordan man indtil nu har arbejdet
med reduktion af metantab fra biogasanlgget. Et andet forml med sprgeskemaet var at indhente oplysninger til brug for mlefirmaet i forbindelse
med udarbejdelse af tilbud om bestemmelse af metantabet fra involverede
anlg.
P baggrund af sprgeskemaundersgelsen og erfaringerne fra de gennemfrte mlinger er der beskrevet en frivillig ordning, som kan bist anlg
med at reducere udslippet af metan fra biogasproduktion.
Dansk Gasteknisk Center har fungeret som projektleder p projektet.

DGC-rapport

Bodil Harder fra Energistyrelsens Biogas Taskforce og Bruno Sander Nielsen fra Brancheforeningen for Biogas har fungeret som styregruppe for projektet. Der har desuden vret tilknyttet en ekspertgruppe, bestende af:

Jrgen Hinge, AgroTech

Henrik B. Mller, rhus Universitet

Anders Fredenslund, DTU Milj

Charlotte Scheutz, DTU Milj

Lars Jrgensen, Dansk Gasteknisk Center

Magnus Andreas Holmgren, SP

DGC-rapport

Baggrund

Der er risiko for, at metantab fra biogasanlg kan have et omfang, der i vsentlig grad reducerer klimafordelen ved afgasning af husdyrgdning. Nyeste tal viser, at klimaffekten for udledningen af metan er 34 gange kraftigere
end CO21. Resultater fra et tidligere projekt, Methane emission from Danish
biogas plants, har vist, at der er betydeligt metantab fra biogasanlg. For de
ni anlg, der blev mlt p, udgjorde metantabet i gennemsnit 4,2 % af den
samlede produktion. For et af anlggene svarede udledningen til en tabt
vrdi p 1,4 mio. kr./r.
Et andet resultat af det ovenfor nvnte projekt var, at det oftest var relativt
let og billigt at reducere metantabet for de undersgte anlg. Det er derfor
vigtigt, at der er fokus p problemstillingen. get fokus, systematisk gennemgang af anlggene for metantab og kvantificering af faktisk metantab
fra biogasproduktion ventes derfor at kunne fre til

get indtjening i form af get gassalg for branchen og de enkelte anlg

optimeret effekt som klimavirkemiddel gennem reduktion af klimabelastning, hvilket ogs vil medfre bedre omdmme for branchen

bedre data vedrrende emission af klimagas fra biogassektoren til brug

for nationale opgrelser.

I Sverige eksisterer en frivillig ordning, hvor biogasproducenter gennemfrer egenkontrol af metantab og hvert tredje r fr kvantificeret metantabet af
et eksternt mlefirma. Initiativet til ordningen er taget af "Avfall Sverige",
der har mange affaldsbaserede biogasanlg som medlemmer, for at opn
get fokus p metantab og for at kunne dokumentere, at branchen har dette
fokus.
Dette projekt har til forml at

opn strre viden om det faktiske metantab fra biogas- og opgraderingsanlg

indsamle data for metantab for biogasproduktion til brug for nationale
opgrelser af klimagasser

udvikle en frivillig ordning, som kan bist anlg med at reducere udslippet af metan fra biogasproduktion.
1

IPCC AR5 p714.

DGC-rapport

Sammenfatning og konklusion

Tidligere projekter og internationale erfaringer har vist, at metantabet fra

biogasanlg kan vre betydeligt, hvilket har en direkte indflydelse p miljgevinsten ved produktion og anvendelse af biogas, men ogs p biogasanlggenes konomi. P denne baggrund har Energistyrelsens Biogas Taskforce i samarbejde med Brancheforeningen for Biogas ivrksat et projekt,
der skal bidrage med get viden om metantab fra biogasanlg.
Alle biogasanlg blev inviteret til at deltage i projektet. Mlefirmaer blev
inviteret i form af en ben invitation. P baggrund af indsendte interessetilkendegivelser blev der udvalgt seks forskellige biogasanlg og tre mlefirmaer. De udvalgte er: to anlg baseret p spildevandsslam, to grdbiogasanlg og to biogasfllesanlg. Biogassen fra to af anlggene opgraderes og
afsttes via naturgasnettet. Opgraderingsanlggene har ogs vret en del af
undersgelsen.
De tre mlefirmaer anvendte forskellige metoder. To af mlefirmaerne gennemgr anlggene for mulige kilder til metantab og kvantificerer efterflgende tabet fra de fundne kilder. Det tredje mlefirma mler et samlet metantab fra anlgget, men sporer ikke de enkelte lkager.
Der er fundet betydelig variationer i metantabet. Nogle anlg har meget
lave metantab og andre har hje. Der er desuden konstateret betydelige tidslige fluktuationer i det mlte metantab. Det samlede metantab for de seks
anlg er domineret af fire store kilder. For to af de husdyrgdningsbaserede
er det fortanke og mixertanke, for et af de spildevandsbaserede anlg er der
betydelige tab fra bne efterlagertanke, og endelig blev der mlt et stort tab
fra et opgraderingsanlg, der behandler en strre biogasmngde, end det er
designet til. To af de store kilder er p relativt nye anlg, og man var ved
projektets start opmrksom p dem og i gang med at planlgge, hvordan
tabene kunne elimineres.
P nogle anlg blev metantabet bestemt af flere firmaer eller flere gange af
samme firma. Der blev p samme anlg konstateret betydelige variationer i
mlte metantab. Det er vurderet, at forskellene primrt skyldes tidslige variationer i det faktiske tab. Der er dog ogs mlt forskelle, hvor det er vurderet, at forskellen ikke kan forklares med tidslige variationer, men i stedet m

DGC-rapport

skyldes forskelle i mlemetoder og omstndigheder ved mlingen f.eks.

vejrforhold.
Afhngigt af om de laveste eller de hjeste af de mlte vrdier p enkelte
anlg antages at vre reprsentative vrdier, udgr det samlede tab mellem 1,1 og 3,3 % af den opgivne rlige biogasproduktion for de seks undersgte biogasanlg. Det reelle tab vurderes at ligge et sted derimellem.
Dertil kommer et bidrag fra de to undersgte opgraderingsanlg. Metantabet fra disse er mlt til hhv. 0,1 og 20 kg/h. De 20 kg/h svarer til 2,7 % af
den producerede biometan. Nr disse bidrag inkluderes i det samlede tab fra
anlggene, udgr tabet fra biogasanlg og opgraderingsanlggene tilsammen mellem 2,4 og 4,5 % af den opgivne rlige metanproduktion. Jf. ovenfor forventes det reelle tab at ligge et sted derimellem.
Det skal dog bemrkes, at det mlte tab fra opgraderingsanlgget p 20
kg/h er forbundet med stor usikkerhed. Samme dag mlingen blev foretaget,
mlte et andet mlefirma et samlet tab fra anlgget inkl. tab fra opgradering
p 13 kg/h.
Mlingerne, der er udfrt i projektet, bekrfter tidligere erfaringer, som
viser, at metoder og procedurer til bestemmelse af metantab fra biogasanlg
ikke er frdigudviklede og dokumenterede. Undersgelsen viser ogs, at der
kan vre betydelige tidslige variationer i metantabet.
Som allerede nvnt vil de to strste enkeltkilder p biogasanlggene blive
hndteret af anlgsejerne. Efter hndtering af de to kilder m tabet forventes
at blive betydeligt lavere.
P baggrund af typen af de fundne kilder til metantab er der beskrevet forskellige anbefalinger til, hvad man p biogasanlggene kan gre for at reducere metantabet.
Der er desuden beskrevet et oplg til en frivillig ordning i brancheregi, som
biogasanlggene kan tilslutte sig. Formlet med ordningen er at ge fokus
p metantab i branchen og at dokumentere branchens indsats for at reducere
metanudledningen fra anlggene. Ordningen skal hjlpe det enkelte anlg

DGC-rapport

med at nedbringe udledningen og dermed forbedre sin konomi og sit klimaregnskab. Det er desuden tanken, at ordningen skal kunne bidrage til at
ge den generelle viden om metantab fra biogasanlg, sledes at denne kan
indg i nationale drivhusgasopgrelser. Idet der er tale en frivillig ordning,
anbefales det, at ordningen etableres af branchen selv. Ordningen indebrer,
at

der defineres en rutine for egenkontrol.

denne egenkontrol gennemfres minimum hver anden mned.

der hvert andet eller tredje r gennemfres en kvantificering af eksternt mlefirma. Frekvensen afhnger af anlgsstrrelse.

Resultatet af eksterne mlinger indrapporteres til ordningens sekretariat og

data offentliggres p en hjemmeside i anonymiseret form.

DGC-rapport

Udvlgelse af biogasanlg til deltagelse i projektet

Som en del af projektet er i alt 105 biogasanlg blevet kontaktet og spurgt,

om de nsker at deltage i et mleprogram, hvor metantab fra anlggene
bestemmes. Sammen med foresprgslen er der udsendt et sprgeskema,
hvori der sprges til anlgsstrrelse, anvendt biomasse, bygger, mv., og
der sprges til rutiner mv. i forbindelse med hndtering af metantab. Bde
husdyrgdningsbaserede anlg og spildevandsbaserede anlg er kontaktet.
P baggrund af de indkomne svar er de deltagende anlg blevet udvalgt.
For de husdyrgdningsbaserede anlg glder:

65 er kontaktet, heraf 21 biogasfllesanlg og 44 grdbiogasanlg

10 har svaret

10 har nsket at deltage.

Flere har mundtligt tilkendegivet deres interesse for projektet, men pga.
igangvrende ombygninger mv. har det ikke vret muligt for dem at deltage i mlerunden.
For de spildevandsbaserede anlg glder:

40 er kontaktet

8 har svaret

5 har nsket at deltage.

Som det fremgr, er der tre spildevandsbaserede anlg, som har svaret, men
som ikke nsker at deltage i projektet. Grunden var for to anlgs vedkommende, at de havde fet gennemfrt lkagesgning, og det tredje anlg
havde indstillet biogasproduktionen.
4.1

Nuvrende praksis p biogasanlg

I forbindelse med projektet er der som nvnt udarbejdet et sprgeskema, der

er rundsendt til biogasanlggene sammen med en foresprgsel om, hvorvidt
de nsker at deltage i projektet.
Formlet med sprgeskemaet var at opn information om, hvordan man
indtil nu har arbejdet med reduktion af metantab fra biogasanlgget. Et andet forml var at indhente oplysninger til brug for mlefirmaet i forbindelse

DGC-rapport

10

med udarbejdelse af tilbud om bestemmelse af metantabet fra involverede

anlg. Desuden er biogasanlggene, der blev udvalgt til at f gennemfrt
mlinger, valgt p baggrund af de indsendte svar. Kriterier for udvlgelse
beskrives i afsnit 4.2.
Resultater fra sprgeskemaundersgelsen sammenfattes i dette afsnit.
Af de husdyrgdningsbaserede anlg, der nskede at deltage i projektet, er
fire grdanlg og seks er fllesanlg. I alt dkker de anlg, hvorfra der er
modtaget besvarelse, omkring 20-25 % af den danske biogasproduktion.
Metanproduktionen p anlggene varierer fra ca. 50.000 m3/r til
13.000.000 m3/r, hvor de husdyrgdningsbaserede biogasfllesanlg er
strst og de spildevandsbaserede anlg generelt er de mindste.
Aldersspredningen er stor blandt anlggene. Det ldste stammer fra 1955
og det nyeste fra 2014, hvor de ldste anlg er reprsenteret af spildevandsbaserede anlg. De ldste husdyrgdningsbaserede biogasanlg i
undersgelsen er fra omkring 1990. Tilsvarende er de nyeste anlg reprsenteret af husdyrgdningsbaserede anlg, hvor de senest opfrte spildevandsbaserede anlg er opfrt i starten og midten af 1990erne.
Antallet af reaktortanke varierer fra en til syv, hvor de mindste anlg er
spildevandsbaserede og de strste husdyrgdningsbaserede. P alle de husdyrgdningsbaserede biogasanlg i undersgelsen findes der kun lukkede
lagertanke. Derimod findes der p godt halvdelen af de spildevandsbaserede
anlg bne lagertanke. De bne lagertanke kan potentielt have et betydeligt
metantab.
Kun et af de adspurgte spildevandsbaserede anlg havde et lugtfilter installeret; dette var dog ikke i drift. Dette var lige omvendt for de husdyrgdningsbaserede anlg, hvor der kun var et anlg, der ikke havde et lugtfilter.
Hvorvidt et lugtfilter er ndvendigt, vil afhnge af anlggets opbygning,
men et lugtfilter vil reducere svovlemissioner og dermed lugtgener fra anlgget. Generelt var det biologiske lugtfiltre, anlggene havde. Lugtfiltre
fjerner ikke metan, men behandler tab fra flere kilder, og dermed er det mu-

DGC-rapport

11

ligt, hvis det nskes, at fjerne metantab, hvis passende efterbehandlingsudstyr installeres. Det kan vre en RTO (Regenerativ thermal oxidizer).
Syv af anlggene, svarende til knap 40 %, oplyste, at de havde en systematisk egenkontrol af gaslkager. Ligeledes havde ca. 40 % af anlggene mistanke om gaslkager p anlgget. De anlg, der havde mistanke om lkage, var ikke ndvendigvis de samme, som havde regelmssig egenkontrol.
Iflge svarene p sprgeskemaundersgelsen er der p syv af anlggene,
svarende til knap 40 %, tidligere foretaget reparation af gaslkager. Af de
anlg, hvor der tidligere var foretaget reparationer af gaslkager, havde 2/3
af anlggene regelmssig egenkontrol.
Tre anlg havde tidligere fet foretaget lkagetest af eksternt firma; de fleste inden for de sidste par r. P alle tre anlg var der ogs tidligere udfrt
reparation af lkager, og de havde ikke lngere mistanke om lkage. Kun
ca. halvdelen af anlggene gjorde noget ekstra ved den seneste reparation
for at sikre, at anlgget efterflgende var gastt.
De anlg, der tjekkede for lkager, benyttede sig generelt af lkagespray,
tryktest, visuel inspektion og gasalarmer.
Samtlige 18 anlg, der returnerede sprgeskemaet, syntes, det var en god
id med et frivilligt mleprogram.
For yderligere detaljer henvises til Bilag 1, der udgres af en tabel, der
sammenfatter besvarelserne af sprgeskemaerne.

DGC-rapport

12

4.2

Deltagende anlg i undersgelsen

Det har inden for de konomiske rammer af projektet ikke vret muligt at
udfre s mange mlinger, at det giver et dkkende og reprsentativt billede af metantabet fra danske biogasanlg. Dertil er de danske biogasanlg
for forskellige. Det er derimod tilstrbt at opn en stor variation i de typer
anlg, der er med i undersgelsen med henblik p at opn det bredest mulige overblik over kilder til metantab og strrelse af metantab fra biogasinstallationer. Der var derfor et nske om, at undersgelsen skulle inkludere bde

biogasproduktion og opgradering

nyere og ldre anlg

strre og mindre anlg

husdyrgdningsbaserede anlg og spildevandsanlg.

Biogasgasproduktionen er betydeligt strre fra husdyrgdningsbaserede

anlg end fra spildevandsbaserede anlg. Der er derfor valgt i hjere grad
at lgge vgt p husdyrgdningsbaserede anlg i forhold til spildevandsbaserede anlg. Eftersom en stigende andel af biogassen bliver opgraderet, er
det valgt ogs at inddrage to biogasanlg med opgraderingsanlg i undersgelsen.
Inden for projektets budget var det muligt at invitere seks anlg til at deltage i undersgelsen: Fire husdyrgdningsbaserede anlg, hvoraf to har opgraderingsanlg, og to spildevandsbaserede anlg.
De deltagende biogasanlg med en biogasproduktion strre end 1 mio. m3
metan pr. r betalte 18.000 kr. for at deltage og f udfrt mlinger. Mindre
anlg betalte 9.000 kr. Resten betaltes af Biogas Taskforcen.

DGC-rapport

13

Mlemetoder og mlefirmaer

5.1.1

Mlemetoder

I projektet er forskellige mlefirmaer inviteret til at udfre mling af metantab p anlggene. Der er defineret forskellige krav til udfrelse af mlingerne. Derfor er der som en del af projektet udarbejdet et udbudsmateriale, der
indeholder en beskrivelse af mlemetoder, der kan anvendes til lokalisering
af kilder til metantab og til kvantificering af tabet fra de enkelte anlg. Metodebeskrivelsen er angivet som Bilag 2.
Der er stor metodefrihed i forhold til mlinger. Lokalisering af kilder til
metantab kan ske ved

lyd eller visuelt

lkspray

brbart lksgningsinstrument

IR-kamera.

Der findes forskellige instrumenter, der kan anvendes til dette forml. Nogle
af disse er vist i Figur 1.

Figur 1

Instrumenter til detektion af kilder til metantab.

Tilsvarende er der ogs stor frihed i forhold til valg af metode til kvantificering af metantabet.
Der findes to fundamentalt forskellige metoder til kvantificering af metantab.
1. Metantabet bestemmes for enkelte lkager og summeres
2. Metantab fra anlgget bestemmes ved at mle den samlede metanemission fra anlgget ved udfrsel af mlinger nedvinds anlgget.

DGC-rapport

14

Denne tilgang kaldes fjernmling. I dette projekt er anvendt en metode, hvor der frigives sporgas p anlgget, den skaldte sporgasdispersionsmetode.
Ved den frste metode lokaliseres kilder til metantab med metoder som
ovenfor. Herefter bestemmes tabet fra de enkelte fundne kilder. Det gres
ved at bestemme koncentration af metan og volumen- eller massestrm af
gasmngden, der udledes fra de enkelte kilder. Det samlede metantab fra
anlgget bestemmes som summen af tabet fra de enkelte kilder.

Figur 2

Eksempel p bestemmelse af metantab fra en enkelt kilde. Udsivende biogas fra en tank opsamles vha. afdkning og en blser.
Gasflow og metankoncentration i gassen mles, og metantabet
beregnes som produktet af de to. Ved denne metode skal det sikres, at der ikke suges biogas ud fra kilden. Se evt. Bilag 2.

Den anden metode baserer sig p mling af metankoncentration i luften,

som vinden brer vk fra anlgget. Metoden er derfor flsom overfor geografi og vindforhold, hvor veje p tvrs af vindfanen og en jvn ikke for
strk vind giver de bedste resultater. Metantab kan bestemmes ved at udlede en kendt mngde af en sporgas p biogasanlgget og mle koncentrationen af bde metan og den udledte sporgas. Tabet bestemmes ud fra mngden af udledt sporgas og forholdet mellem mlt koncentration af sporgas og
metan. Det er illustreret i Figur 3.

DGC-rapport

15

Figur 3

Eksempel p bestemmelse af det samlede metantab vha. fjernmlemetoden.

I figur 3 er metoden illustreret, hvor der udledes sporgas i en kendt mngde

fra forskellige punkter p anlgget, samtidig med at koncentrationen af metan og sporgas mles p tvrs af metanfanen nedstrms anlgget. I det illustrerede tilflde mles koncentrationerne vha. et instrument placeret i en bil,
der krer forbi anlgget nedstrms fra anlgget i forhold til vindretningen.
Der gennemfres en mling, hver gang kretjet illustreret i Figur 3 har
passeret gennem metanfanen fra anlgget. Det betyder, at det tager 2-5
minutter at gennemfre en mling afhngig af bredden p fanen. Der gennemfres en rkke traverseringer, og metantabet angives normalt som et
gennemsnit af de enkelte mlinger.
Flles for de to metoder til kvantificering af metantab er, at kvaliteten af
mlingerne er afhngige af vejrforhold. Kraftig vind vil medfre strre
usikkerhed p mlte tab. Det br tilstrbes kun at anvende lksgere og
FLIR-kamera ved vindhastigheder lavere end 5-7 m/s. Fjernmlinger br
gennemfres ved vindhastigheder mellem 5 og 10 m/s.
Med den frste metode, hvor metantabet bestemmes for enkelte kilder, er
der risiko for, at metoden underestimerer det faktiske tab, idet kun detekterede lkager kvantificeres. Det vurderes dog, at det ikke behver at have en
reel betydning, idet denne og tidligere undersgelser har vist, at selv ganske
sm kilder til metantab kan detekteres.

DGC-rapport

16

Ved den anden metode, fjernmlingsmetoden, kvantificeres tabet fra alle

kilder. Der er dog en risiko for, at metantab for kilder uden for biogasanlgget inkluderes i mlinger. Det kan vre metantab fra en nabogrd. For at
eliminere denne risiko foretages en mling af baggrundskoncentration af
metan opstrms i forhold til vindretningen, sdan at der kan tages hjde for
dette forhold ved bestemmelsen af tabet fra biogasanlgget.
For begge metoder glder, at udfrelse af mling ikke kan beskrives entydigt i en procedure. Udfrelse af gode mlinger krver bde omhyggelighed
og erfaring.
For deltaljer om mlemetoderne henvises til Bilag 2.
5.1.2

Udvlgelse af mlefirmaer

Fem mlefirmaer var direkte inviteret til at deltage i projektet. Opgaven var
desuden i bent udbud. Fire mlefirmaer var interesserede i at afgive tilbud
p at udfre mlingerne.
P baggrund af et mde, hvor mlefirmaerne prsenterede deres respektive
mleydelser for de deltagende anlg, blev tre af firmaerne inviteret til at
indsende tilbud p mleydelserne.

Tabel 1

Oversigt over, hvilke mlefirmaer der har mlt p hvilke biogasanlg

1

Anlg 1
Anlg 2

Anlg 3

Anlg 4

Anlg 5

Anlg 6

Mlefirma
2

x
x

Mlefirma 1 og 2 foretager frst en lkagesgning, og efterflgende kvantificeres tabet fra de enkelte fundne lkager. Det tredje mlefirma foretager
en mling af det samlede metantab fra anlgget, men sporer og kvantificerer
ikke de enkelte lkager. I projektet er stillet krav om, at der leveres oplysninger om bde tabets strrelse, og hvilke kilder der bidrager til samlede tab.

DGC-rapport

17

Derfor har det pgldende mlefirma indget en aftale med et af de andre

mlefirmaer om at st for lkagesgningen. Det har samtidig muliggjort
dobbeltbestemmelser af kvantificeringen og dermed en vis sammenligning
af mlemetoder og mlefirmaer. Antallet af mlinger og deltagende anlg er
dog ikke tilstrkkeligt til at kunne drage endegyldige konklusioner.

DGC-rapport

18

Resultater

I det flgende beskrives kort de mlinger, der er udfrt p de enkelte anlg,

og der gives en karakterisering af de hyppigst fundne og de vsentligste
kilder til metantab fra de undersgte anlg.
6.1.1

Anlg 1

Anlg 1 er et ldre men nyrenoveret biogasfllesanlg uden opgradering.

Mlefirma 2 fandt 19 kilder til metantab p anlgget, og det samlede metantab blev bestemt til 1,0 kg/h. Det svarer til 0,25 % af den oplyste rlige biogasproduktion. Strrelsen af de enkelte fundne kilder til metantabet er vist i
Figur 4. Beskrivelse af de enkelte kilder er vist i Tabel 2.

Figur 4

Metantabet for hver af de identificerede kilder til metantab for

anlg 1. Mlt af mlefirma 2 den 26.10.2015 og 05.11.2015.

Mlefirma 3 har ligeledes gennemfrt kvantificering af det samlede metantab. Den 26.10.2015 blev tabet bestemt til at vre 3,3 kg/h 1,1 kg/h, og
den 05.11.2015 blev tabet fundet til at vre 9,5 kg/h 6,8 kg/h.

DGC-rapport

19

Tabel 2

Beskrivelse af de enkelte kilder som er vist i Figur 4.

1 Udluftning fra kompressorer i gasbygning

2 Utthed ved kompressor 1 i gasbygning (del af kilde 5)
3 Utthed ved kompressor 2 i gasbygning (del af kilde 5)
4 Utthed ved ventil i gasbygning (del af kilde 5)
5 Udluftning fra gasbygning
6 Udluftning fra overdkning af efterlagertank
7 bent brnddksel
8 Utt tryk-vakuumventil p reaktor
9 Utt tryk-vakuumventil p reaktor
10 Utthed ved omrreraksel p reaktor
11 Utt tryk-vakuumventil p reaktor
12 Utthed ved omrreraksel p reaktor
13 Utthed ved omrreraksel p reaktor
14 Utthed ved omrreraksel p reaktor
15 Utt tryk-vakuumventil p reaktor
16 Lkage ved mleskab i gasmlerbygning
17 Utt blser i skur ved gasmlerbygning
18 Utt tryk-vakuumventil p toppen af gasrensetank
19 Utt tryk-vakuumventil p toppen af gasrensetank

Mlefirma 3's metode, fjernmlemetoden, er bl.a. kendetegnet ved, at der

gennemfres en rkke mlinger kort efter hinanden. Det er illustreret i Figur
5. Heraf fremgr det, at det mlte metantab fra anlgget varierer mellem 3,0
og 27,3 kg/h inden for 10 minutter.
25.10.2015

Figur 5

05.11.2015

Variation i mlte metantab fra biogasanlg. Mlt af mlefirma 3.

DGC-rapport

20

Ovenstende indikerer, at metantabet varierer meget. Anlgget har oplyst,

at der den 5. november var tekniske problemer med en pumpe, der kan have
forrsaget unskede trykstigninger i systemet, som kan have aktiveret sikkerhedsventiler. Det kan forklare de store variationer, som er vist i Figur 5.
6.1.2

Anlg 2

Anlg 2 er et mindre grdbiogasanlg. Der er gennemfrt skanning af anlgget for kilder til metantab, og tabet fra de fundne kilder er efterflgende
blevet kvantificeret. Der er detekteret fem kilder, og tabet fra de enkelte
kilder er vist i Figur 6. Beskrivelse af de enkelte kilder er vist i Tabel 3.

Figur 6

Metantabet for hver af de identificerede kilder til metantab for

anlg 2. Bestemt af mlefirma 1 den 09.11.205.

Det samlede tab er 0,13 kg/h, hvilket svarer til 0,3 % af den opgivne rlige
produktion.

Tabel 3
1
2
3
4
5

Beskrivelse af de enkelte kilder som er vist i Figur 6.

Tab fra rejektvandsbrnd

Lkage, efterlager
Sikkerhedsventil, reaktor
Omrrer, lkage
Sikkerhedsventil, svovlfilter

6.1.3

Anlg 3

Anlg 3 er et relativt stort spildevandsbaseret anlg. Alle tre mlefirmaer

bestemte metantab fra anlgget. Resultat af mlinger udfrt af Mlefirma 1
og 2 er vist i Figur 8. Beskrivelse af de enkelte kilder er vist i Tabel 4. Bde

DGC-rapport

21

mlefirma 1 og 2 fandt seks kilder til metantab. Fem af disse blevet detekteret af begge mlefirmaer. Kilde 3_4 er metantab fra bne efterlagertanke.
Mlefirma 1 har foretaget en mling med metode, der ikke var egnet til den
pgldende kilde. Metantabet er bestemt ved at bestemme afdampningen fra
overfladen langs kanten af den koniske efterlagertank og antage at afdampning sker ensartet fra hele overfladen. Eftersom tanken har skrende
sider og midten af tanken er kraftigt beluftet, se foto i Figur 7, er det ikke
rimeligt at antage en ensartet afdampning fra overfladen. Det er derfor forventeligt, at det faktiske tab er betydeligt hjere end det mlte, nr mlingen
udfres i hjrnet af tanken. Mlefirmaet har ikke gjort opmrksom p, at
resultatet af mlingen er forbundet med stor usikkerhed.

Figur 7

Foto af firma 1s mling af metantab fra efterlager. Mling foretages i verste venstre hjrne p fotoet. Bemrk de skr sider og
beluftningen i midten af tanken.

Mlefirma 2 har ikke kvantificeret tabet fra denne kilde ved mling, men
strrelsen af tabet er vurderet ud fra en rkke oplysninger fra driftspersonalet og ud fra forskellige antagelser. Det er fra anlgget oplyst, at man forventer, at der er en god omrring i reaktorerne. Det betyder, at sammenstningen af den slam, der pumpes ud, er som den, der er i reaktorerne. P den
baggrund er det antaget, at den specifikke metanproduktion (kubikmeter gas
pr. kubikmeter slam pr. time) af den udpumpede slam er som for den slam,
der er i reaktoren. Det er desuden oplyst, at opholdstiden i efterlagrene er ca.
tre timer. Pga. den korte opholdstid er det antaget, at produktionsraten ikke
falder betydeligt, mens slammen ligger i efterlagertankene. Ud fra ovenst-

DGC-rapport

22

ende og volumen af slam i efterlagrene er et estimeret tab fra efterlagrene

beregnet. I praksis vil der ske en vis afkling af slammet i efterlagrene.
Denne afkling betyder, at den faktiske produktionsrate er lavere end forudsat, og dermed er metantabet ogs lavere end det estimerede. Pga. kort opholdstid og relativt stort volumen af efterlager er det vurderet, at temperaturfaldet er beskedent. Efterflgende mling udfrt p anlgget i andet regi
bekrfter, at det vurderede er sandsynligt.

Estimeret metantab fra

efterlager = 3,5 kg/h

Figur 8

Metantabet for hver af de identificerede kilder til metantab for

anlg 3. Mlefirma 1 mlte 13.11.2015, og mlefirma 2 mlte
27.10.2015.

Tabel 4

Beskrivelse af de enkelte kilder som er vist i Figur 8.

1
2
3
4
5
6
7

Gasbooster
Utt flange ved gasbooster
Slambrnd
Efterlager
Slampumpesump
Rejektsump
Udslip fra brnddksel

Det samlede tab for kilderne vist i Figur 8 mlt af mlefirma 1 er 0,48 kg/h,
hvilket svarer til 0,3 % af produktionen. Det samlede tab mlt/vurderet af
mlefirma 2 er 4,0 kg/h, hvilket svarer til 2,4 % af den opgivne produktion.

DGC-rapport

23

Metantabet fra anlgget blev desuden bestemt vha. fjernmlemetoden af

mlefirma 3. Den 27.10.2015 blev tabet med denne metode bestemt til 13,5
kg/h. Det svarer til 8,2 % af den opgivne produktion.
Den suvernt strste fundne kilde er som nvnt tabet fra de bne efterlagre,
og det er oplyst, at slammngden i de bne efterlagre holdes rimeligt konstant. Derfor m det forventes, at tabet fra denne kilde ikke varierer s meget, at det kan forklare forskellen p de mlte metantab p 2,4 % og 8,2 %,
som er mlt af hhv. mlefirma 2 og 3. De vrige fundne kilder er for sm til
at forklare forskellen. En mulig forklaring er, at mlefirma 3s resultater
inkluderer andre kilder, som ikke er inkluderet af de to vrige firmaer. Det
kan vre metantab fra dele af spildevandsbehandlingen og metantab fra
gasmotoranlgget som ikke indgik i mleopgaven, men som fjernmlingen
ikke kan undg at f med i mlingen. Dette er isr et problem ved spildevandsanlg, hvor det er svrt at adskille udledningen fra spildevandsrensningen fra udledningen fra biogasanlgget.
6.1.4

Anlg 4

Anlg 4 er et mindre spildevandsbaseret anlg. P dette anlg er der gennemfrt skanning af anlgget for kilder til metan, og tabet fra de fundne
kilder er efterflgende blevet kvantificeret af mlefirma 1.
Der er detekteret fire kilder, og tabet fra de enkelte kilder er vist i Figur 9.
Beskrivelse af de enkelte kilder er vist i Tabel 4.

Figur 9

Metantabet for hver af de identificerede kilder til metantab for

anlg 4. Bestemt af mlefirma 1 den 11.11.2015.

DGC-rapport

24

Tabel 5
1
2
3
4

Beskrivelse af de enkelte kilder som er vist i Figur 9.

Homogeniseringstank, ventilation
Slambehandling
Decanter, ventilation
Rdnetank, slambrnd

Det samlede tab er 1,1 kg/h, hvilket svarer til 4,0 % af den opgivne rlige
produktion.
6.1.5

Anlg 5

Anlg 5 er et nyere biogasfllesanlg, hvor gassen opgraderes vha. af et

vandskrubberanlg og afsttes til gasnettet. Der er gennemfrt skanning af
anlgget for kilder til metan, og tabet fra de fundne kilder er efterflgende
blevet kvantificeret.
Der er detekteret otte kilder, og tabet fra de enkelte kilder er vist i Figur 10.
Beskrivelse af de enkelte kilder er vist i Tabel 6.

Figur 10 Metantabet for hver af de identificerede kilder til metantab for

anlg 5. Bestemt af mlefirma 1 den 12.11.2015.
Tabel 6
1
2
3
4
5
6
7
8

Beskrivelse af de enkelte kilder som er vist i Figur 10.

Opgradering, CO2-fraktion
Opgradering, gasanalyse
Opgradering, ventilation
Opgradering, lkage
Efterlager, sikkerhedsventil
Efterlager, ventilation mellem membraner
Modtagetank, ventilation
Mixertank

DGC-rapport

25

Det samlede tab fra biogas- og opgraderingsanlgget blev mlt til 27 kg/h,
hvilket svarer til 5,2 % af den opgivne rlige produktion. Det er efterflgende oplyst, at den faktiske produktion var hjere end det oplyste p mletidspunktet. Derfor svarer de 27 kg/h til ca. 4 % af produktionen p mletidspunktet.
Tabet er domineret af to kilder. Den ene kilde, 5_1, er opgraderingsanlgget. Grunden til, at opgraderingsanlgget har et s hjt tab, er sandsynligvis,
at det p mletidspunktet behandler en gasmngde, strre end det, det er
designet til. I mleperioden har anlgget behandlet en mngde svarende til
110 % nominel last. Biogasanlgget er opmrksomt p dette og har efterflgende idriftsat et ekstra opgraderingsanlg med en strre kapacitet. Ca.
75 % af det samlede tab stammer fra opgraderingsanlgget. Nyere vandskrubberbaserede opgraderingsanlg, der opereres inden for det specificerede, har normalt et metantab svarende til ca. 1 % af den behandlede metanmngde2. Det er ca. en tredjedel af det mlte metantab for dette opgraderingsanlg.
Den anden strre kilde, 5_8, stammer fra mixertanken. Fra anlggets side
vurderes det, at det ikke umiddelbart er muligt at eliminere dette tab, da det
vil krve strre konstruktionsmssige ndringer p anlgget.
Metantabet fra anlg 5 blev desuden bestemt af mlefirma 3 vha. af sporgasmetoden. Her blev det samlede tab fra biogas- og opgraderingsanlgget
mlt til 13 kg/h, hvilket svarer til ca. 2,5 % af den opgivne rlige produktion. Det svarer til ca. 45 % af, hvad mlefirma 1 mlte som samlet tab, og 63
% af, hvad mlefirma 1 mlte som metantab fra opgraderingsanlgget alene.
De to mlefirmaer har mlt samme dag, og ingen af de to vsentlige kilder
tab fra opgraderingsanlgget og tab fra mixertank vurderes at kunne
variere tilstrkkeligt hurtigt til at kunne forklare den mlte forskel med tidslige variationer i faktisk metantab. Det er ikke umiddelbart muligt at give en

Biogas upgrading Review of commercial technologies (Biogasuppgradering

Granskning av kommersiella tekniker) SGC Rapport 2013:270.

DGC-rapport

26

entydig forklaring p, hvorfor mlefirma 3 mler s meget mindre end mlefirma 1.

En mulig forklaring kunne vre, at sporgassen frigives ved jorden, mens
den strste del af metanemissionen sker fra en hj skorsten. For at undersge betydningen af dette har mlefirma 3 gennemfrt mlinger hhv. 400 og
1200 m fra anlgget. Betydningen af fejlen, der begs, hvis sporgaskilden
ikke er placeret optimalt, reduceres, hvis mlingen gennemfres lngere fra
anlgget. Resultat af mlinger er vist i Figur 11. Heraf fremgr, at resultatet
af mlinger gennemfrt ca. 1200 m fra anlgget er p samme niveau som
dem, der er gennemfrt ca. 400 m fra anlgget. Derfor vurderes det, at forskellen mellem resultaterne fra de to mlefirmaer ikke kan forklares med
uhensigtsmssig placering af sporgaskilden.
Metantabet kommer primrt fra to kilder. Den ene kilde er mixertanken.
Dynamikken for processerne i mixertanken er lav, hvorfor kun langsomme
variationer i metanudviklingen forventes. Den anden betydende kilde er
afkastet fra opgraderingsanlgget. Driftsdata fra opgraderingsanlgget for
hhv. metanflow og -koncentration indikerer, at driftsforholdene har vret
meget stabile i mleperioden, se Figur 12. I viste periode har metankoncentrationen i den r biogas varieret med 0,3 procentpoint. P den baggrund
virker variationen i metantab mlt af firma 3 overraskende stor.

Figur 11 Variation i mlte metantab fra biogasanlg. Mlt af mlefirma 3

den 12.11.2015.

DGC-rapport

27

Figur 12 Variation i metankoncentration og -produkion fra opgraderingen.

Data fra opgraderingsanlggets SRO-system 12.11.2015.
6.1.6

Anlg 6

Anlg 6 er et strre grdbiogasanlg, hvor biogassen opgraderes vha. af et

aminbaseret opgraderingsanlg. Der er gennemfrt skanning af anlgget
for kilder til metantab, og tabet fra de fundne kilder er efterflgende blevet
kvantificeret af svel mlefirma 1 som 2. Disse mlinger er udfrt af to mlefirmaer uafhngigt af hinanden med seks dages mellemrum. Resultatet er
vist i Figur 13. Beskrivelse af de enkelte kilder er vist i Tabel 6.

DGC-rapport

28

12 kg/h
4,9 kg/h

Figur 13 Metantabet for hver af de identificerede kilder til metantab for

anlg 6. Mlefirma 1 har mlt 10.11.2015 og mlefirma 2
04.11.2015.

Tabel 7
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15

Beskrivelse af de enkelte kilder som er vist i Figur 13.

Sikkerhedsventil, reaktor
Sikkerhedsventil, efterlager
Sikkerhedsventil, reaktor
Sikkerhedsventil, efterlager
Sikkerhedsventil, reaktor
Sikkerhedsventil, efterlager
Utthed ved dksel p lagertank
Presenning-dksel p lagertank
Presenning-dksel p fortank
Sikkerhedsventil efterlagertank
Ventilationsrist fra gasrum
Ventilationsrist fra gasrum
Opgraderingsanlg, CO2-fraktion
Udsugningsrr fra fortank
Udsugningsrr fra opvarmningsmoduler

Mlefirma 1 mlte et samlet metantab p 5,9 kg/time svarende til 1,4 % af

oplyst biogasproduktion. Mlefirma 2 mlte et samlet metantab p 15
kg/time svarende til 3,7 % af oplyst biogasproduktion.
Den 10. november fandt mlefirma 1 seks kilder, og den 4. november fandt
mlefirma 2 15 kilder. Det skal bemrkes, at mlefirma 2 mlte under tilnrmelsesvis vindstille betingelser, mens mlefirma 1 mlte under vindha-

DGC-rapport

29

stigheder p op til 20 m/s. Den kraftige vind vanskeliggr lkagesgningen

meget. De kraftige vindstd kan desuden pvirke selve mlingen og det faktiske tab for nogle af kilderne. Det afhnger af kildernes art.
Den suvernt strste enkeltkilde er udsugningen fra en opvarmet fortank, og
den udgr iflge begge mlinger ca. 80 % af det samlede metantab. Det ene
firma mler 12 kg/h og det andet 4,9 kg/h. I begge tilflde er mling p
denne kilde uafhngig af vejrforhold, idet bde koncentration og flowbestemmelsen sker i en lukket kanal. Der er ingenting, der giver anledning til
at tro, at der kan vre tale om mlefejl. Det vurderes derfor, at forskellen i
metantabet er et udtryk for den faktiske forskel i tabet p mletidspunktet.
Foruden ovennvnte har mlefirma 3 udfrt en mling af det samlede metantab fra anlgget. Det er bestemt til 13,4 kg/h. Som tidligere beskrevet er
der ved en sdan mling gennemfrt en rkke successive mlinger. Mlingen er gennemfrt samme dag, som mlefirma 2 mlte. Variationen i disse
mlinger er vist i Figur 14.

Figur 14 Variation i mlt metantab fra biogasanlg. Mlt af mlefirma 3.

Det er forventeligt, at tabet fra fortank varierer over tid. Det skyldes, at det
tager tid, fra biomassen tippes i fortanken, til biogasproduktionen for alvor
kommer i gang. Der kan desuden ske hurtig ndring i metantabet ved
pumpning af biomasse, der sker med ca. 45 minutters mellemrum. P den
baggrund er det vurderet, at de hurtige variationer, der er afbildet i Figur 14,
ikke kan forklares med variation i tabet fra fortank. De vrige fundne kilder
er for sm til at forklare forskellen vist i Figur 14.

DGC-rapport

30

Som nvnt udgr n kilde 80 % af tabet. Anlgsejer er opmrksom p kilden og planlgger, hvordan tabet bedst elimineres.
Som nvnt opgraderes biogasproduktion fra dette anlg vha. af et aminbaseret opgraderingsanlg. Metantabet som flge af opgraderingen er mlt til
at vre 0,14 kg/h svarende til 0,04 % af den opgivne biogasproduktion. Det
er som ventet vsentligt lavere end for vandskrubberanlg.
6.2

Sammenfatning af mledata

I alt er der fundet og kvantificeret 57 kilder til metantab for de seks biogasanlg og de to opgraderingsanlg. Som det fremgr af ovenstende figurer,
kan langt den strste del af det samlede tab henfres til fire kilder. De fire
kilder er en ben efterlagertank, en fortank, en mixertank og et opgraderingsanlg, der var overbelastet p mletidspunktet. Ca. 80 % af det samlede tab fra 57 fundne kilder kan henfres til disse fire kilder.
Som vist tidligere er der tidslige variationer i det mlte metantab. Forskellene kan skyldes

variationer i produktion i fortank og mixertank

variationer, der er afhngige af, om trykventiler er aktiverede eller ej

variationer, der er afhngige af, om blsere/booster krer p mletidspunkt.

Afhngigt af, om de laveste eller de hjeste af de mlte vrdier p enkelte

anlg antages at vre reprsentative vrdier, udgr det samlede tab mellem 1,1 og 3,3 % af den samlede biogasproduktion for de seks undersgte
biogasanlg. Det reelle tab vurderes at ligge et sted derimellem.
Dertil kommer et bidrag fra de to undersgte opgraderingsanlg. Metantabet fra disse er mlt til hhv. 0,1 og 20 kg/h. Nr disse bidrag inkluderes i det
samlede tab fra anlggene, udgr tabet fra biogasanlg og opgraderingsanlggene tilsammen mellem 2,4 og 4,5 % af den opgivne rlige metanproduktion. Jf. ovenfor forventes det reelle tab at ligge et sted derimellem.
Som allerede nvnt vil de to strste enkeltkilder blive hndteret af anlgsejerne. Efter hndtering af de to kilder m tabet forventes at blive betydeligt
lavere.

DGC-rapport

31

Metantabene reprsenterer en betydelig vrdi. For at vurdere strrelsen af

det vrditab, som metantabet udgr, er vrdien af biogas vurderet.
Det er i det flgende antaget, at biogastabet reprsenterer et nettotab svarende til 5 kr./m3n CH4.
Metantabet fra de enkelte anlg, og hvilken vrdi det tab reprsenterer,
fremgr af Tabel 8.

Tabel 8

Oversigt over mlte metantab, og hvilke vrdier tabet reprsenterer. Der er regnet med en vrdi af biogassen svarende til 5
kr./m3 metan.
Tab

Anlg 1

Mngde

Andel*

Mistet indtjening*

Mlefirma

kg/h

% af prod.

kr./r

1,0

0,25 %

60.000

3,3

0,84 %

201.000

9,5

2,4 %

578.000

Anlg 2

0,13

0,27 %

8.000

Anlg 3

0,48

0,29 %

29.000

4,0

2,4 %

244.000

13,5

8,2 %

821.000

Anlg 4

1,1

4,0 %

69.000

Anlg 5

27

5,2 %

1.671.000

13

2,4 %

767.000

Anlg 6

5,9

1,4 %

360.000

15

3,7 %

936.000

13

3,3 %

815.000

* Tabets andel og strrelsen af mistet indtjening er baseret p rlig produktion oplyst af

anlggene.

Der er gennemfrt en karakterisering af de enkelte metantab. Som det fremgr af Tabel 9, er den hyppigst forekommende type af kilde til metantab
trykventiler til sikring af anlgget mod for hjt tryk. Ud af de 57 fundne
kilder er de 22 trykventiler. Disse udgr 14 % af det samlede tab, nr tabet
fra det overbelastede opgraderingsanlg ikke inkluderes.
Den vsentligste kilde til metantab er udsugningen fra fortanke mv. Denne
type udgr godt 60 % af tabet. Hvis gassen fra udsugningen ledes til en in-

DGC-rapport

32

cinerator, vil den negative klimaeffekt af dette metantab kunne reduceres

betragteligt, idet metan herved vil blive oxideret til CO2, der har en klimaeffekt, der kun er ca. 3 % af klimaeffekten for metan.
Tabel 9

De fundne lkagetyper p biogasanlg, deres antal og respektive

del af det samlede tab. Opgraderingsanlg er ikke inkluderet i
nedenstende.
Antal

Andel af
tab

22

14 %

Ventilation fra bygninger

7%

Kompressorer/blsere

5%

Gennemfringer

0,3 %

Udsugning fra fortanke mv.

61 %

bne lagre

8%

Andre kilder

4%

Type
Trykventiler

Andre kilder omfatter bl.a. tab fra brnde og lkager fra slambehandlingsanlg p spildevandsbaserede anlg og tab fra mlerskabe.
Udslippet fra opgraderingsanlgget er ikke indregnet i ovenstende, men
mling viste, at tabet udgjorde 2,7 % af produktionen fra det pgldende
anlg.
Der er betydelige variationer i det mlte. Dette skyldes tidslige variationer i
udslippet fra anlgget og metodiske problemstillinger, som er beskrevet
tidligere.
De tidslige variationer gr, at det er svrt at angive et prcist tal for det
faktiske rlige tab for de enkelte anlg. Det er desuden svrt at gennemfre
et mleprogram, der eliminerer denne usikkerhed. Det skyldes, at der bde
er variationer, hvor metantabet varierer ganske hurtigt, som illustreret i fx
Figur 5, og tilflde, hvor tabet varierer langsommere. Et eksempel p denne
type variation er tab fra fortanke og mixertanke. Her vil tabet vre afhngig
af, hvilken biomasse der er i tanken, og hvor lnge den har vret i tanken.
Derudover vil der vre variationer, som er temperaturafhngige og dermed
rstidsafhngige.
De omtalte variationer ndrer dog ikke ved, at mlingerne viser, hvilke anlg der har relativt store metantab, og hvilke anlg der ikke har. Mlingerne

DGC-rapport

33

viser ogs, hvilke dele af anlgget, der er kritiske, og giver dermed mulighed for en fokuseret indsats til reduktion af metantabet. Det vurderes, at
resultatet af mlingerne giver et godt billede af strrelsen af tabet, men viser
ogs, at de mlte tab er forbundet med en betydelig variation.
For det enkelte anlg giver en mling vigtig information om udslippet fra
anlgget p mletidspunktet. Mlingen viser, at der i perioder er udslip af
den mlte strrelsesorden fra anlgget. Der kan p andre tidspunkter forekomme et svel lavere som hjere udslip fra anlgget.
P grund af de tidslige variationer vil en enkelt mling kun med stor usikkerhed kunne bruges til at beregne de gennemsnitlige udslip fra anlgget i
procent af anlggets rsproduktion. Flere mlinger p forskellige tidspunkter vil gre beregningen af det rlige udslip som andel af rsproduktionen
mere sikker.
Mlinger fra flere anlg gr det muligt at komme tttere p et gennemsnitligt udslip fra danske biogasanlg i en samlet emissionsopgrelse.
Det samlede tab fra de danske biogasanlg kunne bestemmes med strre
njagtighed, efterhnden som flere mlinger gennemfres, idet det vil forbedre det statistiske grundlag.
6.3

Omkostning til mlinger

Mlefirmaer involveret i projektet blev bedt om at fremsende en interessetilkendegivelse med prisindikationer og en beskrivelse af, hvordan mlingerne tnkes gennemfrt. Alle interesserede mlefirmaer levede op til de
formelle kvalitetskrav, der er defineret i forbindelse med projektet. P denne
baggrund blev det vurderet, at det var muligt at gennemfre mlinger p
seks forskellige biogasanlg med det til rdighed vrende budget.
De seks nvnte anlg og de fire interesserede mlefirmaer blev inviteret til
et mde, hvor mlefirmaerne prsenterede den mleydelse, de ville levere.
Efterflgende planlagde projektgruppen og de udvalgte biogasanlg, hvilke
mlefirmaer der skulle involveres i projektet.
Der var, som illustreret i Tabel 10, betydelig forskel i prisen for mling,
afhngigt af, hvilket firma der blev entreret med. Mlefirma 3's ydelse in-

DGC-rapport

34

debrer dog kun kvantificering af det samlede metantab fra anlgget og

ikke bestemmelse af, hvorfra tabet sker, og leverer ikke oplysning om, hvad
der br gres for at reducere metatabet. Til gengld kvantificeres det samlede metantab fra anlg ogs tab fra kilder, der evt. ikke mtte detekteres
af de to andre mlefirmaer.

Tabel 10 Pris og indhold af den mleydelse, som de enkelte mlefirmaer

har leveret i projektet
Mlefirma

Pris kr.

Indhold

25-30.000

Lkagesgning
Kvantificering

60.000

Lkagesgning
Kvantificering

6.3.1

24-30.000

Kvantificering

Generel vurdering af udfrte mlinger

Umiddelbart kan det for et anlg virke oplagt at vlge firma 1, eftersom
man bde fr lkagesgning og kvantificering af metantab til en pris, der er
ca. det samme, som firma 3 tager for kvantificering alene, og det halve af,
hvad firma 2 tager for samme type ydelse. Helt s enkelt er det dog ikke,
eftersom det ikke var samme produkt, der blev leveret.
Firma 1 planlagde og gennemfrte mlinger p fem anlg p fem dage, og
de blev gennemfrt af n person. Mlefirma 2 havde altid to personer og
brugte mellem n og tre dage p opgaverne. Bde mlefirma 1 og 2 gennemfrte mlinger p anlg 3 og 6. P anlg 3 detekterede bde firma 1 og 2
seks kilder til metantab. P anlg 6 detekterede firma 1 seks og firma 2 15
kilder til metantab. Mlefirma 1 mlte i kraftig vind. Kraftig vind vanskeliggr normalt lkagesgning, og lkagesgningen burde mske have vret
gennemfrt under mere stille vejrforhold, da det er vanskeligt at detektere
lkager i kraftig blst.
Bde anlg 3 og 6 er tilsyneladende kendetegnet ved, at det samlede tab
domineres af tab fra n kilde. Begge firmaer har fundet den dominerende
kilde p begge anlg. P anlg 6 vurderes det, at det er sandsynligt, at tabet
er kvantificeret korrekt af begge firmaer, og at forskellen skyldes tidslig
variation. P anlg 3 har firma 1 mlt tabet fra den kilde, der er vurderet at

DGC-rapport

35

vre den med strst tab. Ud fra oplysninger om, hvordan mlingen er udfrt, vurderes det, at det faktiske tab var langt strre end det mlte. Efterflgende oplyser mlefirma 1, at eftersom der kun var n mletekniker p opgaven, var det ikke muligt at udfre mlingen bedre, end det blev gjort. Mlefirma 2 mlte ikke tabet fra denne kilde, men estimerede det som beskrevet i afsnit 6.1.3. Firma 2 estimerer et tab, der er godt 25 gange hjere end
det, firma 1 har mlt, og som tidligere nvnt har efterflgende mlinger p
samme anlg vist, at det estimerede er sandsynligt.
P baggrund af de udfrte mlinger kan det konkluderes, at effektiv detektion af kilder til metantab svel som gode og plidelige mlinger af metantab
krver

at mlinger gennemfres under passende vejrforhold

et betydeligt kendskab til funktionsmden af de komponenter, der

mles p

gode mletekniske frdigheder

at anlgget krer i normal drift

at mlingerne tidsmssigt dkker dgnvariationerne p anlgget

at mlinger gennemfres med omhu

at mleoperatren rapporterer konkrete forhold af betydning for mlingernes njagtighed.

DGC-rapport

36

Anbefalinger

P baggrund af erfaringerne med metanudslip i dette projekt kan det anbefales, at biogasanlggene gr en indsats for at minimere metantab fra anlggene. Det kan bl.a. anbefales:

At undg opvarmning i fortank, medmindre den er tt og med gasopsamling.

At vurdere, om gastab fra fx fortanke kan nyttiggres eller mindskes.

At vlge opgraderingsanlg, hvor lavt metantab garanteres og operere dem inden for det specificerede.

At vurdere, om tab fra bne efterlagre kan nyttiggres ved overdkning eller mindskes ved reduktion af volumen.

At vurdere, om trykniveauer i systemet kan reduceres. Det giver

mindre lkagetab og frre aktiveringer af trykventiler.

At gennemfre lkagesgning ved reparationer eller at krve dette

af reparatren.

Desuden anbefales det at indfre regelmssige og systematiske rutiner for

lkagesgning. En sdan rutine kan indebre systematisk kontrol af:

Gasblsere/boostere. Hvis der detekteres lkager udbedres disse.

Det kan vre udskiftning af pakninger, efterspnding og reparation
eller udskiftning af trykventil.

Sikkerhedsventiler rens fx membraner i ventiler ved lkage.

Vandlse. Disse kontrolleres og efterfyldes regelmssigt. Alternativt

etableres automatisk efterfyldning.

Ventilation fra bygninger. Er der tab, br kilden til tabet identificeres

og om muligt fjernes.

Gennemfringer, fx ved omrrer, kabler og fra samlinger.

DGC-rapport

37

Forslag til frivilligt mleprogram

I Sverige eksisterer en frivillig ordning, hvor biogasproducenter gennemfrer egenkontrol af metantab og hvert tredje r fr kvantificeret metantabet af
et eksternt mlefirma. Initiativet til ordningen er taget af branchen for at
opn get fokus p metantab og for at kunne dokumentere, at branchen har
dette fokus. Ordningen blev etableret af Avffall Sverige i 2007.
Som en del af dette projekt er der defineret et koncept for en dansk ordning,
der er inspireret af den svenske ordning.
Ligesom for den svenske ordning er formlet med den danske ordning at

8.1

hjlpe anlgsejere med p systematisk vis at fokusere p metantab

anlgsejere fr strre kendskab til kilder til metantab p deres anlg

metantab identificeres og reduceres

biogasbranchen, forskere, myndigheder mv. fr bedre datagrundlag

med hensyn til faktisk tab og derfor strre trovrdighed i sprgsml
om metantab fra biogasproduktion.
Overordnet koncept for det frivillige mleprogram

Den frivillige ordning bestr af to dele. Biogasanlggene gennemfrer en

regelmssig og systematisk egenkontrol, hvor kritiske dele og komponenter
undersges for eventuelle lkager. Derudover gennemgs anlgget med
mellemrum af et eksternt mlefirma, der kvantificerer tabet fra fundne kilder. Omfanget af administrationen af ordningen er skitseret.
8.2 Systemgrnser for, hvilke dele af anlggene der er inkluderet
Det frivillige mleprogram omfatter tre typer anlg:
1. Biogasanlg baseret p husdyrgdning, se Figur 15
2. Biogasanlg baseret p spildevand, se Figur 16
3. Biogas opgraderingsanlg, se Figur 17.
Til hvert af disse anlg er fastsat en systemgrnse, som fastlgger, hvilke
dele der skal medtages i mlingerne.

DGC-rapport

38

8.2.1

Biogasanlg til afgasning af husdyrgdning

For biogasanlg til afgasning af husdyrgdning mv. skal der mles p komponenter, som vedrrer biogasanlgget p anlggets lokation. Systemgrnsen er derfor sat imellem modtagelsen af biomasse p anlgget og udleveringen af den afgassede biomasse. I forhold til biogassen mles p installationer indtil biogassen sendes ud af anlgget eller forbruges lokalt p anlgget, fx i kedel eller motor. Motoren kan evt. inkluderes i mlingen, hvis den
str p anlgget. Dette er f.eks. relevant ved fjernmling. Der br i s fald
redegres herfor. Se evt. skitse i Figur 15.

Figur 15 Eksempel p hovedkomponenter p et biogasanlg til behandling

af gylle o.l. Den grnne stiplede linje angiver systemgrnsen.

8.2.2

Biogasanlg til afgasning af spildevandsslam

For et biogasanlg til afgasning af spildevandsslam skal inkluderes komponenter, der omhandler selve biogasanlgget. I store trk er det de samme
komponenter, der mles p andre biogasanlg, dvs. fra hvor spildevandsslammet modtages, til dette afhentes fra anlgget. For biogassen er det
komponenter, indtil disse sendes ud af anlgget eller anvendes fx i kedel
eller motor. Komponenter, der omhandler rensning af spildevandet, skal
ikke inkluderes. Til gengld skal forbehandling af spildevandsslammet,
som forbereder dette til brug i biogasanlgget, inkluderes. Se evt. skitse i
Figur 16.

DGC-rapport

39

Figur 16 Eksempel p hovedkomponenter p et biogasanlg baseret p

spildevandsslam. Den grnne stiplede linje angiver systemgrnsen.

8.2.3

Biogasopgraderingsanlg

Et biogasopgraderingsanlg og ogs motoranlg - behandles som et separat anlg, og mlinger af metantab fra biogasanlgget og opgraderingsanlgget rapporteres hver for sig, hvis det er muligt. Begrundelsen for denne
adskillelse skyldes, at opgraderingsanlgget kan vre placeret p et biogasanlg, men ogs vk fra anlgget. Der er ogs mulighed for, at opgraderingsanlgget modtager gas fra flere kilder. Grnsen er sat, hvor biogassen
indfres til anlgget, groft sagt kommer op af jorden, og til den forlader
opgraderingsanlgget igen, dvs. alle komponenter vedrrende opgraderingsanlgget. Se evt. skitse i Figur 17.

DGC-rapport

40

Figur 17 Eksempel p hovedkomponenter p et biogasopgraderingsanlg.

Den grnne stiplede linje angiver systemgrnsen.

8.3

Tilmelding til det frivillige mleprogram

Nr et anlg tilmelder sig det frivillige mleprogram udfyldes et skema, der

bestr af to dele. I del 1 gives en overordnet beskrivelse af anlgget. Heri
beskrives biomasse, anlgstype, alder, mv. I del 2 gives en mere detaljeret
beskrivelse af anlggets opbygning. Et udkast til skema er vedlagt som Bilag 3.
Ved tilmeldingen forpligter man sig til inden 6 mneder at udarbejde et
egenkontrolprogram for metantab fra anlgget. Planen udarbejdes i samarbejde med et eksternt mlefirma, der samtidig foretager en lkagesgning
samt kvantificering af udslip p anlgget. Egenkontrolskema udarbejdes
med udgangspunkt i skemaet vist i bilag 3, der tilrettes i samarbejde med
konsulenten og sendes sammen med indberetning af mleresultaterne til
sekretariatet for ordningen.
Der er ikke udarbejdet en generel protokol, der kan anvendes for biogasanlg generelt. Dertil er anlggene for forskellige.
Det eksterne firmas primre rolle er at sikre, at alle relevante dele er inkluderet i biogasanlggets program for gennemfrelse af egenkontrollen. Programmet skal indeholde en liste med komponentdele p anlgget, der skal
undersges for metantab i forbindelse med en rutinemssig gennemgang af

DGC-rapport

41

anlgget for metantab, der gennemfres som en del af anlggets egenkontrol.

8.4

Egenkontrol i det frivillige program

Nr anlgget har fet udarbejdet et egenkontrolprogram gennemfrer det

egenkontrol som minimum hver anden mned. Hvis det vurderes, at det er
relevant, at enkelte dele undersges med et andet interval, er dette dog muligt. Det krver, at der i planen er argumenteret for dette.
8.5

Opflgende eksterne gennemgange af anlgget

Som deltager i det frivillige mleprogram forpligter man sig desuden til med
mellemrum at lade et eksternt mlefirma kvantificere metantabet fra anlgget. Mlefirmaet indrapporterer resultatet af mlingerne til ordningens sekretariat. Mlingerne skal gennemfres i henhold til metoder, der er beskrevet i Bilag 2.
Det eksterne firmas gennemgang af anlg og kvantificering af metantab
gennemfres som udgangspunkt hvert andet r. Anlg med en rsproduktion mindre end 1 mio. biogas pr. r skal gennemgs og indrapportere metantab hvert tredje r.
Hvis en kvantificering viser, at anlggets metantab er strre end 2 % af rsproduktionen eller mere end 50 ton om ret, skal den eksterne kvantificering
flges op af en lkagesgning, hvor det eksterne mlefirma for hver af de
fundne kilder til metantab angiver forslag til, hvordan tabet reduceres.
Desuden skal kvantificering gentages, inden der er get 1 r.
Efter strre ombygninger eller renoveringer p anlgget skal der gennemfres en lkagesgning p anlgget igen og egenkontrolprogrammet skal tilrettes.
8.6

Administration af ordningen

Idet der er tale om frivillig ordning, anbefales det, at ordningen ledes og

administreres af branchen selv. Branchen kan vlge selv at drive et sekretariat, der tager sig af administrative forhold, eller at udlicitere drift af sekretariat til eksternt firma.

DGC-rapport

42

Sekretariatets rolle og omfanget af arbejdet er vurderet og ventes at omfatte

flgende:

Hndtering af medlemsarkiv (biogasanlg)

10 timer/r

Informere medlemmer om at gennemfre mling

10 timer/r

Evaluering af godkendte mlefirmaer

10 timer/r

Evaluering af egenkontrolprogram for nye medlemmer

20 timer/r

Promovering af ordning

10 timer/r

Opdatering af manual for udfrelse af mlinger

10 timer/r

Udarbejdelse af rsrapport
50 timer/r
(25 timer til vurdering af mlinger, 25 timer til rapportering)

Det vurderes, at sekretariatets funktion vil have et omfang svarende til ca.
120 timer pr. r.
Hvis der regnes med en timepris p 800 kr./time, og det antages, at 25 anlg
vlger at deltage i en dansk frivillig ordning, vil hvert anlg skulle betale
ca. 4.000 kr. pr. r for at finansiere administrationen af ordningen. Dertil
kommer ca. 50.000 kr. for gennemfrelse af ekstern mling af metantab.
Som nvnt udfres de eksterne mlinger hvert tredje r for mindre anlg og
hvert andet r for de strre anlg. Det svarer til godt 20.000 kr./r for mindre anlg og knap 30.000 kr./r for strre anlg. Disse belb dkker bde
drift af sekretariat og udfrelse af eksterne mlinger. Anlggenes eget tidsforbrug er ikke inkluderet.
Sekretariatet offentliggr resultatet af de eksterne mlinger i anonymiseret
form p en hjemmeside.
Som det fremgr af tabel 8 vil der vre store mulige gevinster for anlggene ved at deltage, idet de samlede metantab reprsenterer betydelige konomiske tab. Derfor forventes det ikke, at omkostningerne ved at deltage vil
vre en reel barriere for anlggene, men tvrtimod et bidrag til at sikre
branchens trovrdighed.

DGC-rapport

43