HNDBOG

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
FORSTRKNINGSBELGNINGER
ANLG OG PLANLGNING

NOVEMBER 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
1 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

FORORD
Denne Vejregel omhandler dimensionering af bde fleksible, halvstive og stive befstelser.
Der er defineret 3 niveauer for dimensionering:
-

Niveau 1, Katalogbefstelser - befstelsen fastlgges ud fra et trykt katalog.

Niveau 2, Analytisk-Empirisk Dimensionering - befstelsen dimensioneres p grundlag af dimensioneringskriterier ud fra prdefinerede eller brugervalgte trafik- og
materialeparametre.

Niveau 3, Dimensionering ved simulation - befstelsen dimensioneres p grundlag

af simulerede nedbrydningsforlb til at overholde standardiserede eller brugervalgte
krav til holdbarhed og plidelighed.

Fleksible og halvstive befstelser kan dimensioneres p niveau 1. P niveau 2 kan dimensioneres fleksible, halvstive og stive befstelser, og p dette niveau kan der ogs dimensioneres forstrkning af fleksible og halvstive befstelser. P niveau 3 kan dimensioneres nye
fleksible befstelser samt forstrkning af disse, og der er ligeledes mulighed for optimering
af anlgsomkostningen for nye fleksible befstelser. Metodikken er dog endnu ikke s udviklet, at den kan betragtes som mere korrekt end niveau 2 dimensioneringen, hvorfor dimensionering p niveau 3 indtil videre br betragtes som retningsgivende.
Vejregelrdet nedsatte i marts 1996 en arbejdsgruppe med det forml at opdatere Vejreglerne for dimensionering af befstelser, omfattende flgende Vejregler:
-

7.10.03, Vejregel for dimensionering af befstelser

7.30.01, Vejregel for dimensionering af forstrkningsbelgninger

Vejregelgruppen Dimensionering af Vejbefstelser (oprindelig Vejregel Arbejdsgruppe 3.4,

senere Arbejdsgruppe P.21) pbegyndte sit arbejde under et kommissorium, der plagde den
at:
-

Registrere og revidere eksisterende dimensioneringsmetoder for veje, stier og fortove, herunder kantforstrkning og sideudvidelse.

Dimensioneringsmetoderne skal tage hjde for svel statiske som dynamiske belastninger, og omfatte bde stive, halvstive og fleksible belgninger, samt belgninger
udfrt af belgningssten.

Arbejdsgruppen havde ultimo 2013 flgende medlemmer:

Susanne Baltzer, Vejdirektoratet, Vejteknisk Omrde, formand
Sidsel Petri Tnnesen, Rambll, sekretr
Christian Busch, Grontmij
Sren Gleerup, Gleerup RCI
Mogens Lvendorf Holst, COWI
Michael Rasmussen, Kbenhavns Kommune
Claus Thorup, Colas Danmark A/S
Per Ullidtz, Dynatest
Endvidere har flgende medvirket i arbejdsgruppen:
Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet, Vejteknisk Omrde
Jrn Kristiansen, Grontmij
Niels Mnsson, COWI
Under arbejdsprocessen er arbejdsgruppen net til den erkendelse, at det ikke med den nuvrende viden er muligt at give retningslinjer for dimensionering ved simulering af stive be-

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
2 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

fstelser p en mde, der er konsistent med den metodik, der er udviklet for fleksible befstelser.
Simulering af stive befstelser er herefter udget af arbejdsgruppens omrde. I stedet er
den hidtidige metodik tillempet Analytisk-empirisk dimensionering.
Arbejdsgruppen arbejder videre med at indfre simulation for halvstive befstelser. Dette
forventes dog frst implementeret i forbindelse med en strre revision af hele programmet.
Vejreglen bestr af flgende elementer:
-

En trykt del (nrvrende dokument), der indeholder retningslinjer for fastlggelse

af dimensioneringsgrundlaget (trafikbelastning, materialeegenskaber) samt kortfattet beskrivelse af mulighederne i dimensioneringsprogrammet MMOPP2013
(Mathematical Modeling Of Pavement Performance version 2013) - i det flgende
blot betegnet MMOPP.

Installationspakken til dimensioneringsprogrammet MMOPP, inklusive den aktuelt

gldende parameter database.

En brugervejledning til MMOPP, der redegr for den teoretiske baggrund for
MMOPP programmet.

Den foreliggende udgave af Vejreglen er en opdateret version af den udgave, der var dateret
juni 2011, som var en strre justering af den udgave, der var dateret marts 2007.
I forhold til 2011-udgaven er gennemfrt nedenstende ndringer:
Vejreglen
-

For cementbundne materialer er tilfjet E-moduler for materialerne i sluttilstanden

til brug ved dimensionering for pvirkning i lagene under HBB-laget.

E-moduler for Bundsikring og Forbrndingsslagge er opdateret.

Supersinglefaktorer er justeret til vrdier, der er resultat af en undersgelse af udviklingen i trafikbelastning og sammenstning p forskellige vejklasser. (Vejregelgruppe P21, Trafiktal-Supersinglefaktorer, Rapport, Marts 2013)

Programmet
-

Databasen er opdateret i henhold til ovenstende.

Programmets brugerflade er blevet opdateret som et resultat af erfaringer og brugernsker.

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
1 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.

VEJREGLENS ANVENDELSE
BEGRNSNINGER
PRCISION I SIMULATION
PRAKTISKE FORHOLD
NOMENKLATUR

1
1
1
2
2

2.
2.1.
2.2.

DIMENSIONERING AF NYE BELGNINGER

TRAFIKKLASSER
FASTLGGELSE AF DIMENSIONERINGSTRAFIK

3
3
3

3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
3.7.
3.8.
3.9.
3.10.

MATERIALETYPER
UDFRELSESTEKNISKE HENSYN
MATERIALEPARAMETRE I MMOPP
MATERIALEPARAMETRE, ASFALTLAG
HASTIGHEDSREDUKTION AF ASFALT E-MODULER
MATERIALEPARAMETRE, BETONBELGNINGSSTEN
MATERIALEPARAMETRE, VRIGE LAG
JORDBUNDSFORHOLD
STABILISERET UNDERBUND
DIMENSIONERINGSKRITERIER OG LEVETIDER
DIMENSIONERING VED SIMULATION

6
6
6
7
8
9
10
11
12
13
14

4.

KATALOG

15

5.
5.1.
5.2.

18
18

5.3.

DIMENSIONERING AF FORSTRKNINGSBELGNINGER
INDDATA TIL FORSTRKNINGSDIMENSIONERING
FORSTRKNINGSDIMENSIONERING VED ANALYTISK
BEREGNING
FORSTRKNINGSDIMENSIONERING VED SIMULATION

6.

DOKUMENTATION

19

18
18

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
2 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
1 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

1. VEJREGLENS ANVENDELSE
Et vejanlgs klasse og omfang er normalt bestemmende for valg af vejbefstelsens type og
for den njagtighed, hvormed man nsker vejbefstelsen dimensioneret.
Denne Vejregel angiver derfor forskellige dimensioneringsmetoder, der kan anvendes afhngigt af anlggenes betydning og omfang.
Det er naturligvis vanskeligt at foretage en inddeling af vejanlg i f grupper, uden at grnserne mellem grupperne bliver uskarpe, men vej-reglerne opererer med flgende grove inddeling:

Strre anlg
Mellemstore anlg
Mindre og mindre betydende anlg

For den frste gruppe br vejbefstelsen dimensioneres efter den Analytisk-empiriske metode. Optimering og relativ vurdering af alternativer kan vurderes ved simulation.
Ved mellemstore anlg kan dimensioneringen foretages ved anvendelse af den Analytiskempiriske metode.
Ved mindre anlg og mindre betydende anlg foretages normalt ingen egentlig dimensionering. For denne sidste gruppe, hvor man i mange tilflde mangler grundige forundersgelser, kan befstelsen "dimensioneres" ved valg i et standardkatalog. Et sdant katalog er indeholdt i Vejreglens Tabel 14.
For belgninger med betonbelgningssten (BBS) har det ikke vret muligt under det gennemfrte Vejregelarbejde at fastlgge en Analytisk-empirisk dimensioneringsmetode, hvorfor der alene foreligger katalog-befstelser, angivet i Tabel 16. Belgninger med BBS kan
anvendes for anlg p alle niveauer, eventuelt i forbindelse med kompetent rdgivning for
mellemstore og strre anlg.

1.1.

BEGRNSNINGER

Der gres opmrksom p, at simulationsprogrammet er kalibreret til danske forhold.

Dette medfrer, at simulationsberegninger skal udfres under anvendelse af databasens
standard parametre for at vre i overensstemmelse med Vejreglen

1.2.

PRCISION I SIMULATION

Simulationsberegning er en stokastisk proces, hvor sknnet over de sande vrdier af middel og spredning for de forskellige levetidsml bliver mere prcist, jo flere simulationer, der
foretages.
Det er f.eks. ndvendigt at foretage ca. 1.000 simulationer for at bestemme 85 % fraktiler for
levetiderne med en prcision bedre end 4 %. S hje simulationstal er med de nuvrende
processorhastigheder ikke praktiske i en indledende dimensioneringsproces, og mske heller
ikke rimelige, nr de vrige usikkerheder i fastlggelse af klima m.m. tages i betragtning. I
det praktiske arbejde samt udviklingsarbejdet med MMOPP har arbejdsgruppen sjldent
brugt mere end 50 simulationer.
Vurdering af et slutresultat, eller sammenligning af 2 alternative vejbefstelser br dog
altid baseres p et hjt antal simulationer.

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

1.3.

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
2 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

PRAKTISKE FORHOLD

Dimensioneringsmetoderne er i stand til at fastlgge belgningstykkelser for et givet vejprojekt, differentieret ud fra mange forskellige forhold.
Ved det endelige valg af tykkelser skal der ogs tages hensyn til arbejdets praktiske gennemfrelse samt udfrelsestolerancer.
Endvidere br der sikres overensstemmelse med gldende udbudsforskrifter for de anvendte materialer.

1.4.

NOMENKLATUR

Flgende betegnelser, som ikke er defineret i den generelle nomenklatur, er anvendt i nrvrende Vejregel:
Trafikklasser: Angivelse af vejens trafikintensitet i 8 klasser, benvnt T0 til T7. Den laveste
klasse, T0, er alene beregnet for trafik med lette kretjer, for de vrige er opdelingen
baseret p dagstrafikken, mlt i antal lastbiler eller i 10-aksler (se nedenfor).
Dimensioneringsbelastning: Betegnelse for den belastningstype, der anvendes i dimensioneringsberegningerne. Vejreglen anvender en 10 tons aksel, reprsenteret ved 2 tvillinghjul, med en C-C afstand mellem dkkene p 350 mm. Denne belastning benvnes
kvivalent 10-tons aksel, eller kort: 10-aksel.
Dimensioneringstrafik: Antal af pvirkninger af den ovenfor angivne dimensioneringsbelastning, 10, som vejbelgningen skal kunne holde til. Antallet betegnes som N10. Der kan
dog specificeres et antal pvirkninger over et kortere tidsrum, f.eks. N10/dag,

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
3 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

2. DIMENSIONERING AF NYE BELGNINGER

Metoderne forudstter, at der fastlgges en dimensioneringstrafik samt at underbunden og
de indgende lags materialeegenskaber (E-vrdier og andre materialeparametre) er kendte
eller antaget. Endvidere er det en forudstning, at god anlgsteknisk praksis flges ved udlgning af de enkelte lag. De lagtykkelser, der er angivet, er dimensioneringslagtykkelser,
idet afvigelser fra disse ikke m vre strre end normaltolerancer, beskrevet i udbudsforskrifterne.

2.1.

TRAFIKKLASSER

Der er skelnet mellem flgende 8 trafikklasser jfr. Tabel 1. Der er forudsat tosporet vej med
normal kresporsbredde.
Klasse

Lastbiler p vejen pr. N10-pr. dag i spor (v- Dimensionerings-trafik

dgn i begge retninger
re grnse)
N10/r
tilsammen

T01)

Kun lette kretjer

T1

Mindre end 1

0,5

75

T2

Op til 75

20

7.300

T3

75 til 150

50

18.300

T4

150 til 600

200

73.000

T5

600 til 1400

500

180.000

T6

1400 til 2000

800

300.000

T7
Noter

Flere end 2000

1500

2)

500.0002)

1) I klasse T0 br trffes aktive foranstaltninger mod at tunge kretjer herunder snerydningsmateriel - frdes p vejene
2) Principielt ubegrnset - de angivne vrdier bruges som standardvrdier i dimensioneringsprogram

Tabel 1

2.2.

Trafikklasser

FASTLGGELSE AF DIMENSIONERINGSTRAFIK

Trafikbelastningen udtrykkes ved N10, antal kvivalente 10 t akseltryk (10) pr. krespor i
dimensioneringsperioden. Ved valg af dimensioneringsperiode br man tage hensyn til hvor
omkostningstunge senere vedligeholdsarbejder, som for eksempel slidlagsfornyelse, forstrkning samt kantstens- og fortovsregulering vil blive.
N10 beregnes af formlen:
N10 = P KF KK KR FSS ( F10 L )
P er en vkstfaktor, der tager hjde for trafikstigningen gennem dimensioneringsperioden.
P (i rent tal) beregnes ud fra den rlige stigning (i rent tal) i 10-belastning og dimensioneringsperioden n (i r) ud fra formlen:

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
4 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

(1 ) n 1

Ovenstende formel er gldende, sfremt der er tale om en stigende tilvkst (samme procentdel stigning af forrige rs trafik).
Hvis der er tale om konstant tilvkst (samme procentdel af 1. rs trafik) anvendes formlen:

P n (1 (n 1) )
2
Sfremt den rlige stigning () er 0, er vkstfaktoren (P) lig med dimensioneringsperioden
(n).
Ved dimensionering ud fra simulering foretager programmet selv en lbende opskrivning af
trafikmngden med den valgte stigningsprocent.
KF er en korrektionsfaktor, der tager hjde for lastbilernes fordeling over vejens tvrsnit,
som angivet i nedenstende tabel:
Vejbredde
Smalle veje, hvor trafikken forventes at kre i et spor.
2-sporede veje
Veje med 4 eller flere spor
Tabel 2 Korrektionsfaktor for fordeling

KF
1,0
0,5
0,45

KK er en korrektionsfaktor, der tager hjde for kanalisering af trafikken, f.eks. i forbindelse

med miljprioriterede gennemfarter, som angivet i nedenstende tabel:
Kanaliseringsgrad
Opmarchfelter, kanaliserede kryds med kantsten
Miljprioriteret gennemfart og lignende
Normal kresporsbredde (3,75 m)
Tabel 3 Korrektionsfaktor for kanalisering

KK
2,0
1,5
1,0

KR er en korrektionsfaktor, der tager hjde for srlige forhold, som f.eks. vridning, der gr
sig gldende i rundkrsler.
Rundkrselstype
Lige vej
Rundkrsel med enkelt krespor
Rundkrsel med 2 eller flere krespor
Tabel 4 Korrektionsfaktor for rundkrsler

KR
1,0
2,0
1,0

FSS er en korrektionsfaktor, der tager hjde for dkmonteringen, idet der skal korrigeres for
monteringen af supersingledk.
Vejtype
FSS
Motorveje
1,8
vrige statsveje
1,6
Kommuneveje1)
1,2 1,5
Note 1) For kommuneveje br den lave vrdi anvendes i by og den hje vrdi
udenfor by. For kommuneveje i by med vsentlig andel af tung trafik
eller kommuneveje udenfor by med begrnset tung trafik kan andre
vrdier i intervallet anvendes.
Tabel 5 Korrektionsfaktor for supersingledk

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
5 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

F10 er en korrektionsfaktor, der er afhngig af kretjsart og vejtype.

Ved trafiktllinger foretages ogs en typeopdeling af de talte kretjer. For hver enkelt type
skal anvendes en specifik F10 faktor, sledes at fastlggelsen af L foregr som en summation.
F10-faktorerne er i de flgende tabeller opdelt efter kretjsart p to forskellige mder. Den
ene er den traditionelle opdeling af kretjer i lastbiler, phngsvogntog, sttevognstog og
busser, som er kendt fra manuelle tllinger. Den anden opdeling er foretaget af hensyn til
mulighederne for at udnytte resultaterne fra maskinelle lngde-klassifikationer. Her opdeler
man typisk kretjerne efter lngde-grnserne 5,8 m og 12,5 m. Disse resultater er behftet med noget strre usikkerhed, da personbiler med phng (trailer eller campingvogn)
bliver registreret sammen med busser og lastbiler.
For bygader uden en vsentlig andel af gennemkrende trafik er F10-faktorerne lavere end
for det vrige vejnet.
I Tabel 6 er F10-faktorerne opdelt efter kretjsarten.
I Tabel 7, gldende for kretjslngder strre end 5,8 m er F10-faktorerne enten angivet
for kretjer under og over 12,5 m eller for alle kretjer over 5,8 m.
F10-faktorerne glder for almindeligt forekommende trafik. Ved strre andele af specialkretjer som f.eks. entreprenrtransporter af vejbygningsmaterialer og fyld br disse kretjers F10-faktorer fastlgges separat.
Kretjsart

Standard

Bygader

Sololastbiler

0,25

0,15

Phngsvogntog

1,35

0,80

Sttevognstog

1,15

0,55

Busser
Tabel 6

0,55
F10-faktorer opdelt p kretjsart

0,40

Lngdegruppe

Standard

Bygader

5,8 - 12,5 m

0,30

0,25

Over 12,5 m

1,25

0,70

Uden opdeling af lastbiler i lngdegrupper

Over 5,8 m
Tabel 7
F10-faktorer opdelt efter kretjslngde

0,80

0,30

Ved opdeling af lastbiler i 2 lngdegrupper

L er antal lastbiler (inkl. busser) pr. r i begge retninger. En lastbil er i denne sammenhng et
kretj p over 3,5 t tilladt totalvgt.
Udviklingen i lastbiltrafikken og dermed 10-belastning kan variere med ndringer i de
overordnede samfundsmssige planlgnings-forudstninger, ligesom der kan vre tale om
regionale forskelle. Der kan endvidere vre et nske om at beregne den samlede trafikbelastning for forskellige dimensioneringsperioder.
Hvor der anvendes trafiktllinger som basis for dimensioneringen, findes L ud fra formlen:
L = rsdgntrafik 365 (lastbilprocent/100) 0,86
Lastbilprocenten i ovenstende formel angiver procenten hverdage mellem kl. 6 - 18, mens
korrektionsfaktoren 0,86 tager hjde for at der er mindre lastbiltrafik p hverdage mellem kl.
18 - 6 og i weekender. Hvis der anvendes 7-dgns tllinger udelades faktoren 0,86.

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
6 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

3. MATERIALETYPER
3.1.

UDFRELSESTEKNISKE HENSYN

For forskellige materialetyper br der af udfrelsesmssige og beregningsmssige grunde

overholdes visse praktiske minimumstykkelser.
Disse forhold er afspejlet i Vejreglens katalogbefstelser.
Vedrrende valg af minimumslagtykkelser for materialer henvises i vrigt til relevante forskrifter.

3.2.

MATERIALEPARAMETRE I MMOPP

MMOPP programmet indeholder tre niveauer af dimensionering:

Niveau 1 Katalogbefstelser

Niveau 2 Analytisk-empirisk dimensionering

Niveau 3 Dimensionering ved simulation

Ved fastlggelsen af Katalogbefstelserne og ved dimensionering, bde Analytisk-empirisk

og ved simulation fordres kendskab til materialernes E-moduler og Poissons forhold, .
Sidstnvnte er sat til 0,35 for alle materialer bortset fra beton, som tillgges vrdien 0,15,
og hydraulisk bundne brelag (HBB), som tillgges vrdien 0,25.
I nedenstende skemaer er der for de mest almindelige forekommende materialer angivet
elasticitetsegenskaber. Anvendelse af disse E-vrdier forudstter, at materialerne opfylder
de gldende udbuds- og anlgsforskrifter.
De angivne vrdier er 25 % fraktiler for lagenes E-moduler, dvs. at man ved test af materialerne kan forvente at 75 % af E-modulerne er hjere. Der henvises i vrigt til MMOPP brugervejledningen.

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

3.3.

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
7 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

MATERIALEPARAMETRE, ASFALTLAG

Materiale

Bitumen

OB og MOB
TB k
TB k
TB k
TB k
TB k
TB k
TB k SRS
TB k SRS
TB k SRS
TB k SRS
PA
PA
AB
AB
AB
AB
AB
AB SRS
SMA
SMA
SMA
SMA 6+
SMA 6+
SMA 6+
SMA 6+
SMA SRS
SMA SRS
SMA SRS
SMA SRS
SMA SRS
DA
Semifleksibel
1)
CB
1)
CB
1)
CB
ABB
ABB
GAB 0
GAB 0
GAB I
GAB I
GAB II

Alle typer
250/330
160/220
100/150
70/100
40/60
Modificeret
160/220
100/150
70/100
Modificeret
330/430
250/330
160/220
100/150
70/100
40/60
Modificeret
Modificeret
70/100
40/60
Modificeret
160/220
100/150
70/100
Modificeret
160/220
100/150
70/100
40/60
Modificeret
Modificeret
70/100
250/330
160/220
100/150
40/60
Modificeret
70/100
40/60
70/100
40/60
40/60

E-vrdi [MPa]
Dybde under vejo- Dybde under veverflade indtil 100 joverflade over
mm t = 30 C
100 mm t = 25 C
500
500
1000
1000
1000
1500
1500
1000
1000
1000
1000
500
500
1000
1500
2000
3000
3000
3000
2000
3000
3000
1000
1500
2000
2000
1000
1500
2000
3000
3000
1500
8000
500
1000
1500
3000
5000
3000
5000
2000
3000
3000
5000
2000
3000
3000
5000
3000
5000

Interval for
lagtykkelse
[mm]
10/15
15/25
15/25
15/25
15/25
15/25
15/25
15/25
15/25
15/25
15/25
15/45
15/45
20/55
20/55
20/55
20/55
20/55
20/35
25/35
25/50
25/50
15/35
15/35
15/35
15/35
20/35
20/35
20/35
20/35
20/35
40/45
40/80
35/55
35/55
35/55
40/90
40/90
35/70
40/75
50/100
60/110
80/180

Interval for
N10/dag Minimum/ Maksimum
0/500
0/200
0/500
51/500
51/500
501/800
501/999999
0/50
51/500
51/500
501/999999
0/50
0/500
0/500
51/500
51/500
201/800
501/999999
0/999999
0/50
0/800
0/999999
0/50
0/200
0/500
0/999999
0/50
0/200
0/500
0/800
0/999999
201/999999
0/999999
0/50
0/200
0/500
201/500
501/999999
0/200
0/200
0/200
0/500
51/999999

Note 1) CB str for Combibelgning

Tabel 8

Materialeparametre for asfaltlag

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

3.4.

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
8 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

HASTIGHEDSREDUKTION AF ASFALT E-MODULER

Ved en reduktion af krselshastigheden til under 60 km/h vil asfaltens visko-elastiske karakter medfre en reduktion af E-modulet.
Det kan for almindelige danske asfaltmaterialer antages at strrelsen af reduktionen afhnger af hastigheden som angivet i nedenstende tabel:

Tabel 9

Hastighed [km/h]

E-modul korrektionsfaktor

60 og derover

1,0

30

0,8

10

0,5

0,4

2,5

0,3

Korrektion af asfalt E-moduler for hastighed

Denne reduktion kan anvendes manuelt i de analytiske dimensioneringsberegninger, men

det anbefales i stedet at anvende MMOPP programmets indbyggede automatiske korrektionsformel.

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

3.5.

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
9 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

MATERIALEPARAMETRE, BETONBELGNINGSSTEN

Befstelser med betonbelgningssten (BBS) anvendes p veje og pladser med trafikeringshastigheder under 60 km/h.
For BBS befstelser er det formen, tykkelsen og lggemnsteret der har indflydelse p belgningens breevne. Betonbelgningssten defineres her som flger:
Lngde/tykkelse < 4
Arealet af stenen < 1 m2
Med dimensioner udover dette er der tale om fliser og de viste katalogbefstelser mv. er
ikke gldende.
Betonbelgningssten produceres i 60, 70, 80, 90 og 100 mm tykkelse. I kataloget er angivet
de anbefalede minimumstykkelser. Benyttes tykkere sten kan brelagstykkelsen reduceres.
Som hovedregel vil en forgelse af stentykkelsen med 10 mm betyde at bundne brelag kan
reduceres med 10 mm, SG-lag med 20 mm.
Betonbelgningssten udlgges p et lag afretningsgrus (AG), typisk ca. 30 mm tykt.
Der eksisterer mange forskellige udformninger af BBS, men de kan alle deles ind i flgende
tre hovedtyper:
Type A: Fortandede sten der griber ind i hinanden og derved modvirker bevgelser mellem
stenene i svel tvr- som lngdeaksen.
Type B: Fortandede sten der griber ind i hinanden og derved modvirker bevgelser mellem
stenene i n retning.
Type C: Sten der ikke har nogen lse-effekt.
Type A

Figur 1

Type B

Type C

Eksempler p de forskellige stentyper

Med hensyn til lggemnster eksisterer der grundlggende flgende tre hovedtyper, hvor
pilene angiver den optimale krselsretning:

Figur 2

Lberforbandt, blokforbandt og Vinkelforbandt (sildebensmnster)

Sildebensmnsteret/vinkelforbandtet er alt andet lige det mest effektive til at modst trafikkens pvirkninger (specielt horisontale krfter fra bremsende, accelererende og svingende
trafik). Derefter kommer blokforbandtet og til sidst lberforbandtet. Der br altid vlges det
mest effektive mnster som det er muligt at lgge den aktuelle sten i.

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

3.6.

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
10 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

MATERIALEPARAMETRE, VRIGE LAG

MATERIALE

Cementbeton, uarmeret
Hydraulisk Bundet Brelag type A (HBB-A), Styrkeklasse C5/6, initial
Hydraulisk Bundet Brelag type A (HBB-A), Styrkeklasse C6/8, initial
Hydraulisk Bundet Brelag type A (HBB-A), Styrkeklasse C8/10, initial
Hydraulisk Bundet Brelag type A (HBB-A), Alle styrkeklasser, terminal
Hydraulisk Bundet Brelag type B (HBB-B), Styrkeklasse C5/6, initial
Hydraulisk Bundet Brelag type B (HBB-B), Styrkeklasse C6/8, initial
Hydraulisk Bundet Brelag type B (HBB-B), Styrkeklasse C8/10, initial
Hydraulisk Bundet Brelag type B (HBB-B), Styrkeklasse C12/15, initial
Hydraulisk Bundet Brelag type B (HBB-B), Styrkeklasse C16/20, initial
Hydraulisk Bundet Brelag type B (HBB-B), Styrkeklasse C20/25, initial

E-modul
(MPa)

Minimum tykkelse (mm)

35.000

150

7.500

1)

150

9.600

1)

150

12.000
1.500

1)

2)

150
150

11.800

1)

150

13.000

1)

150

15.000

1)

150

18.000

1)

150

21.200

1)

150

23.700

1)

150

2)

Hydraulisk Bundet Brelag type B (HBB-B), Alle styrkeklasser, terminal

2.000

Skrvemacadam (SKM)

1.000

70

Singelsmacadam (SIM)

600

70

Stabilt grus I (SG I)

350

150

Stabilt grus II (SG II)

300

150

Knust Beton (KB)

400

150

Knust Beton/Tegl I (KBT I)

300

150

Knust Beton/Tegl II (KBT II)

200

150

Knust Beton/Tegl III (KBT III)

150

150

Knust Asfalt (KAS)

250

150

Knust Asfalt/Beton I (KAB I)

250

150

Knust Asfalt/Beton II (KAB II)

300

150

Bundsikringslag, sand, kvalitet I (BL I), Uensformighedstal U > 3

150

200

Bundsikringslag, sand, kvalitet I (BL I), Uensformighedstal U 3

100

200

Bundsikringslag, sand, kvalitet II (BL II), Uensformighedstal U > 3

150

200

Bundsikringslag, sand, kvalitet II (BL II), Uensformighedstal U 3

100

200

Forbrndingsslagge som Bundsikringslag

100

150

Noter 1)
2)
Tabel 10

150

E-modul er baseret p 360-dgns styrken og betegnes som begyndelsestilstanden (initial);

dette er ca. 25 % hjere end E-modulet efter 28 dgn.
E-modul i sluttilstanden (terminal), anvendes ved dimensionering af HBB-laget over for underliggende lag.
Materialeparametre, vrige lag
Forskellen mellem HBB-A og HBB-B materialer er uddybet i MMOPP brugervejledningen.

10

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

3.7.

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
11 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

JORDBUNDSFORHOLD

Den samlede tykkelse af vejbefstelsen fastlgges ud fra hensynet til frosthvningsrisiko i

kombination med trafikklassen. Sfremt strkningens jordarter ikke kan fastlgges ud fra
tidligere erfaringer, der giver et vel underbygget kendskab til jordbundsforholdene, br der
udfres undersgelse i marken.
Er de aktuelle jordarters opfrysnings-risiko ikke bestemt p anden mde, kan vrdierne i
nedenstende skema benyttes.

Risikogruppe
Materialetyper

Frostsikker1)
Sand og grus uden betydende partier af silt
og siltholdigt ler

Frosttvivlsom1)
Morneler, ler
og stabiliseret
underbund3)

Trafikklasse

Frostfarlig1)
Silt og meget siltholdige jordarter med mulighed for vandtilfrsel,
forbrndingsslagge og
flyveaske2) og stabiliseret underbund3)

Som bestemt ud fra AnaT0, T1

400 mm
500 mm
lytisk-empirisk
dimensioT2
500 mm
700 mm
nering
T3
600 mm
800 mm
T4, T5, T6, T7
700 mm
900 mm
Som
standardvrdier
for
underbundsbetegnelserne
"Frostsikker",
"Frosttvivlsom"
og
Noter 1)
"Frostfarlig" anvendes i MMOPP 100 MPa, 40 MPa og 20 MPa
2) Aktuel frosthvningsrisiko br fastlgges ved laboratorieundersgelse
3) Ved stabilisering af underbund kan der ikke umiddelbart pregnes nogen forbedring af
materialets frosthvningsegenskaber. Der henvises i vrigt til afsnit 3.8
Tabel 11 Mindste koblingshjder under hensyn til frosthvningsrisiko
Ved fastlggelse af disse tykkelser er det forudsat, at der etableres et velfungerende aflbssystem for svel overfladevand som for grundvand. Hvor der anvendes kantsten eller rrlagt
aflb fra krebanen med befstet fortov eller rabat, kan ovennvnte tykkelser for frostsikring reduceres med 100 mm
Ved anlggets gennemfrelse br jordarter og forhold i rjordsplanum sammenholdes med
de for dimensioneringen fastsatte jordarter og forhold, hvorefter de endelige overbygningstykkelser faststtes.
Med hensyn til E-vrdier for underbund kan anfres nedenstende retningsgivende vrdier:
Jordarter
E-modul (MPa)
1)
Morneler, kalkfrit
10 - 20
1)
Morneler, kalkholdigt
20 - 50
Morneler, fedt, kalkholdigt1)
10 - 30
1)
Senglaciale ler- og siltaflejringer
5 - 15
Sand, fint (frostfarligt)
40 - 70
Sand
70 - 150
Grus
100 - 300
Andre materialer
Se note 2)
Noter 1) Afhngigt af in situ vandindhold
2) Fastlgges ud fra felt- eller laboratoriemlinger
Tabel 12 E-vrdier for underbund

11

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

3.8.

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
12 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

STABILISERET UNDERBUND

Stabilisering af underbund kan anvendes til sikring af projekters rettidige gennemfrelse eller
som erstatning for udskiftning af materialer med lav breevne.
Det er fundet godtgjort at den nedbrydning, der sker som flge af deformationer i en underbund bestende af et vre, stabiliseret lag p et bldere underlag ikke er kraftigere end hvad
der ville ske, hvis underbunden var homogen med deformationsegenskaber svarende til
overflademodulen p det stabiliserede lag.
Der skal i dimensioneringsmssig sammenhng anvendes en overflademodul, der kan betragtes som reprsentativ for forholdene i hele belgningens levetid.
I de gldende udbudsforskrifter er det anfrt, at man dimensioneringsmssigt kan regne
med en bundmodul p 55 MPa, sfremt denne vrdi kan eftervises i henhold til vejreglen for
jordstabilisering.
Frostflsomhed fastlgges ligeledes i henhold til vejreglen for jordstabilisering.

12

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

3.9.

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
13 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

DIMENSIONERINGSKRITERIER OG LEVETIDER

Analytisk-empirisk dimensionering
Ved denne type dimensionering, der er baseret p linerelastiske beregninger med uendelig
vandret udstrkning af lagene, fastlgges lagtykkelserne ud fra dimensioneringskriterier,
der sammenkder trafikmngden, udtrykt ved antallet af 10-aksler, N10, og de dynamiske pvirkninger, der kan tillades i de enkelte lag under 10-aksellasten.
Dimensioneringskriterierne har flgende form:
Ubundne materialer tilladelig strste lodrette trykspnding p oversiden af laget:
6 -0,25

z = 0,086 MPa (E/160 MPa)1,06 (N10/10 )

Asfalt tilladelig strste vandrette trktjning i undersiden af asfaltlaget:

h = -0,000250 (N10/106)-0,191

Ved forstrkningsberegninger beregnes tjningen i undersiden af det gamle asfaltlag.

Beton - tilladelig strste vandrette trktjning i undersiden af betonlaget:

h = -0,000041 (N10/106)-0,13

Det for beton anfrte kriterium er et kvivalent kriterium, der sikrer at der fastlgges
samme tykkelser som ved diagrammetoden i den gamle Vejregel 7.10.03.
Teoretisk korrekt dimensionering af betonbelgninger foregr ved at bestemme trkspndingerne i betonen fra 10-belastningen og sammenholde disse med betonens bjningstrkstyrke. Spndingerne beregnes enten ved hjlp af Westergaards formler eller Finite
Element beregning. Ingen af disse metoder er indbygget i MMOPP.
Cementstabiliseret grus/sand (HBB, Hydraulisk Bundet Brelag) dimensioneres p grundlag
af tilladelig strste vandrette trktjning i undersiden af laget. Denne vrdi afhnger af
materialets start E-modul, EINIT, samt hvilken grad af nedbrydning, der accepteres ved dimensioneringsperiodens udlb. Nedbrydningsgraden karakteriseres ved materialets slut E-modul,
ETERM. De anvendte vrdier og tilhrende kriterieligninger fremgr af Tabel 13.
Materiale

Styrkeklasse
(MPa)

EINIT
(MPa)

ETERM
(MPa)

Kriterieligning

HBB-A

C5/6

7.500

1.500

h = -0,000048 (N10/106)-0,201

HBB-A

C6/8

9.600

1.500

h = -0,000060 (N10/106)-0,180

HBB-A

C8/10

12.000

1.500

h = -0,000086 (N10/106)-0,148

HBB-B

C5/6

11.800

2.000

h = -0,000066 (N10/106)-0,149

HBB-B

C6/8

13.000

2.000

h = -0,000075 (N10/106)-0,139

HBB-B

C8/10

15.000

2.000

h = -0,000090 (N10/106)-0,125

HBB-B

C12/15

18.000

2.000

h = -0,000118 (N10/106)-0,107

HBB-B

C16/20

21.200

2.000

h = -0,000144 (N10/106)-0,095

HBB-B

C20/25

23.700

2.000

h = -0,000167 (N10/106)-0,086

Tabel 13 Kriterier for cementstabiliserede materialer

De valgte slutvrdier sikrer at materialet efter dimensioneringsperiodens udlb vil bevare en
hj breevne.
Belgninger med HBB-lag br ogs dimensioneres for tilstanden op til dimensioneringsperiodens udlb, hvor lagets breevne er lavere end start E-modulen. Dette kan ndvendiggre
get tykkelse af HBB-laget. Der henvises til eksempler i MMOPP brugervejledningen.

13

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
14 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

3.10. DIMENSIONERING VED SIMULATION

I simulationsberegningerne, der er baseret p kvivalente Tykkelsers Metode, fastlgges for
valgte befstelsesopbygninger fire forskellige levetider, der alle angives i r. Disse levetider
er baseret p kriterier for belgningens tilladelige tilstand, som flger:
IRI belgningens jvnhed:
Tilladelig vrdi:

4 m/km

Sporkring gennemsnitlig spordybde af sektion:

Tilladelig vrdi:

10 mm

Typisk er mlte spordybder p op til 15 mm acceptable ved normale tvrfald. Den valgte
grnsevrdi giver rum for en 5 mm sporkring af asfaltlagene, fremkommet ved forskydningsdeformationer, der ikke tages i regning i MMOPP.
ESNIT - forhold mellem asfaltlagets gennemsnitlige E-modul og et intakt asfaltlag med de aktuelle materialers standard E-moduler.
Tilladelig vrdi:

0,67

Nr denne vrdi ns, er der risiko for begyndende revnedannelser i kresporet.

EMIN - forhold mellem den mindste E-modul af asfaltlaget og et intakt asfaltlag med de aktuelle materialers standard E-moduler.
Tilladelig vrdi:

0,35

Nr denne vrdi ns, er der risiko for slaghuller i kresporet.

14

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
15 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

4. KATALOG

Lastbiler per
dgn1)
10belastning2)
Asfalt + SG

T0
Kun lette
kretjer3)

T1

Fleksible belgninger 10 rs trafik

Trafikklasse
T2
T3
T4

<1

1-75

75-150

150-600

600-1400

0,5

0,5-20

20-50

50-200

200-500

T5

T6 & T7

> 500

30 mm PA
20 mm PA
250/330
250/330
120 mm SG5) 50 mm GAB 0
150 mm BL5)
70/100
150 mm SG5)
180 mm BL5)

20 mm PA
25 mm PA
250/330
250/330
80 mm GAB I 60 mm GAB 0
70/100
70/100
150 mm SG 60 mm GAB I
250 mm BL
70/100
150 mm SG
305 mm BL
25 mm AB
25 mm AB
160/220
160/220
70mm GAB 0 50 mm GAB 0
70/100
70/100
150 mm SG 60 mm GAB I
255 mm BL
70/100
150 mm SG
315 mm BL
15 mm TB-k 15 mm TB-k
80 mm GAB I 60 mm GAB 0
70/100
70/100
150 mm SG 60 mm GAB I
255 mm BL
70/100
150 mm SG
315 mm BL
20 mm PA
40 mm PA
25 mm PA
250/330
250/330
250/330
100 mm SIM 210 mm SIM 60 GAB 0
280 mm BL
260 mm BL
70/100
200 mm SIM
315 mm BL
20 mm PA
20 mm PA
25 mm PA
250/330
250/330
250/330
100 mm SKM 200 mm SKM 240 mm SKM
280 mm BL
280 mm BL
335 mm BL

25 mm PA
30 mm AB
Benyt dimen250/330
70/100
sionerings
60 mm GAB 0 60 mm ABB software
70/100
40/60
90 mm GAB I 65 mm GAB I
70/100
40/60
170 mm SG 215 mm SG
355 mm BL
350 mm BL
30 mm AB
35 mm SMA Benyt dimen70/100
40/60
sionerings
60 mm GAB 0 60 mm ABB software
70/100
40/60
75 mm GAB I 60 mm GAB I
70/100
40/60
160 mm SG 215 mm SG
375 mm BL
350 mm BL
20 mm TB-k 20 mm TB-k Benyt dimen60 mm GAB 0 65 mm ABB sionerings
70/100
40/60
software
90 mm GAB I 75 mm GAB I
70/100
40/60
170 mm SG 210 mm SG
360 mm BL
330 mm BL
Asfalt + SIM4)
30 mm AB
70/100
70 mm GAB 0
70/100
230 mm SIM
370 mm BL
Asfalt + SKM4)
30 mm AB
30 mm AB
Benyt dimen70/100
70/100
sionerings
60 mm GAB 0 60 mm GAB 0 software
70/100
70/100
200 mm SKM 250 mm SKM
410 mm BL
360 mm BL
Noter: 1)
Lastbiler p vejen pr. dgn i begge retninger til sammen, se endvidere Tabel 1.
2)
N10 per dag i spor.
3)
Belgningstypen er alene tnkt anvendt til stier i parker og tilsvarende, hvor der ikke forekommer trafik med tunge kretjer.
4)
Toplagsfyldt Singelsmacadam hhv. Skrvemacadam. Overfladen af bundsikringslaget br udfres som
krestabil.
5)
Nogle tykkelser under T0 og T1 der er mindre end de generelt anbefalede minimums tykkelser, men er
erfaringsmssigt tilstrkkelige.
Tabel 14
Fleksible belgninger til 10 rs trafik p frosttvivlsom underbund (40 MPa). For andre E-moduler af
underbunden kan foretages analytisk dimensionering. Det er tilstrkkeligt at anvende SG II og
Bundsikringslag med Uensformighedstal U 3.
En oversigt over hvilke trafikklasser, de forskellige asfaltmaterialer kan finde anvendelse i er
gengivet i Tabel 15. I vrigt henvises til Udbudsforskrift for Varmblandet Asfalt.

15

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

T0
Lastbiler
per dgn1)
10-belastning2)

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
16 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

Trafikklasser
T3
T4

T1

T2

<1

1-75

75-150

0,5

0,5-20

20-50

T5

T6

T7

150-600

600-1400

1400-2000

>2000

50-200

200-500

500-800

>800

OB og MOB Alle typer

TB k 250/330
TB k 160/220
TB k 100/150
TB k 70/100
TB k 40/60
TB k Mod.
TB k SRS 160/220
TB k SRS 100/150
TB k SRS 70/100
TB k SRS Mod.
PA 330/430
PA 250/330
AB 160/220
AB 100/150
AB 70/100
AB 40/60
AB Mod.

Slidlag

AB SRS Mod.
SMA 70/100
SMA 40/60
SMA Mod.
SMA 6+ 160/220
SMA 6+ 100/150
SMA 6+ 70/100
SMA 6+ Mod.
SMA SRS 160/220
SMA SRS 100/150
SMA SRS 70/100
SMA SRS 40/60
SMA SRS Mod.
DA Mod.
Semifleksibel 70/100
CB 250/330
CB 160/200
CB 100/150
ABB 40/60

Binderlag

ABB Mod.
GAB 0 70/100
GAB 0 40/60
GAB I 70/100
GAB I 40/60

Brelag

GAB II 40/60
Noter: 1) Lastbiler p vejen pr. dgn i begge retninger til sammen, se endvidere Tabel 1.
2) N10 per dag i spor
Tabel 15

Anvendelsesomrder for asfaltmaterialer. De skyggede celler angiver trafikklasser, hvor materialerne

ikke br anvendes.

16

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
17 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

Befstelser med betonbelgningssten til 10 og 20 rs trafik1)

T0

T1

T2

T3

T4

T5

Lastbiler per Kun lette kredgn2)

tjer

<1

1-75

75-150

150-600

600-1400

10belastning3)

0,5

0,5-20

20-50

50-200

200-500

60 mm BBS
30 mm AG
120 mm SG4)
190 mm BL4)
60 mm BBS
30 mm AG
120 mm SG4)
190 mm BL4)
60 mm BBS
30 mm AG
120 mm HBB
190 mm BL4)
60 mm BBS
30 mm AG
120 mm HBB
190 mm BL4)
60 mm BBS
30 mm AG
80 mm GAB I
70/100
230 mm BL
60 mm BBS
30 mm AG
80 mm GAB I
70/100
230 mm BL

80 mm BBS
30 mm AG
190 mm SG
200 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
240 mm SG
150 mm BL4)
80 mm BBS
30 mm AG
135 mm HBB
255 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
155 mm HBB
235 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
95 mm GAB I
70/100
295 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
110 mm GAB I
70/100
280 mm BL

80 mm BBS
30 mm AG
240 mm SG
250 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
270 mm SG
220 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
155 mm HBB
335 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
170 mm HBB
320 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
110 mm GAB I
70/100
380 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
125 mm GAB I
70/100
365 mm BL

80 mm BBS
30 mm AG
290 mm SG
300 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
330 mm SG
260 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
175 mm HBB
415 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
195 mm HBB
395 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
130 mm GAB I
70/100
460 mm BL
80 mm BBS
30 mm AG
140 mm GAB I
70/100
450 mm BL

90 mm BBS
30 mm AG
330 mm SG
250 mm BL
90 mm BBS
30 mm AG
370 mm SG
210 mm BL
90 mm BBS
30 mm AG
210 mm HBB
370 mm BL
90 mm BBS
30 mm AG
230 mm HBB
350 mm BL
90 mm BBS
30 mm AG
145 mm GAB I
70/100
435 mm BL
90 mm BBS
30 mm AG
155 mm GAB I
70/100
425 mm BL

A, B, C

A, B, C

A, B

BBS + SG
10 rs trafik

60 mm BBS
30 mm AG
120 mm SG4)
150 mm BL4)
60 mm BBS
30 mm AG
120 mm SG4)
150 mm BL4)

BBS + SG
20 rs trafik

BBS + HBB5)
10 rs trafik

BBS + HBB5)
20 rs trafik

BBS + Asfalt
10 rs trafik

BBS + Asfalt
20 rs trafik

Anbefalet BBS
stentype

A, B, C

Vlges andre stentyper end de anbefalede, br kompetent rdgivning indhentes for at sikre belgningens funktionsegenskaber. Se endvidere afsnittet om materialeparametre.
Noter:

1)
2)
3)
4)
5)

Tabel 16

De angivne tykkelser er beregnet med programmet LockPave og er sammenlignelige med de

tyske (Rsto) og amerikanske (Icpi) design manualer.
Lastbiler p vejen pr. dgn i begge retninger til sammen, se endvidere Tabel 1.
N10 per dag i spor.
Nogle tykkelser under T0, T1 og T2 der er mindre end de generelt anbefalede minimums tykkelser, men er erfaringsmssigt tilstrkkelige.
For opbygninger hvor HBB indgr, er der forudsat et materiale svarende til HBB-B med styrkeklasse C8/10 defineret i DS/EN 14227-1, Tabel 2. Ved brug af anden styrkeklasse eller materialetype br lagtykkelsen justeres.

Befstelser med betonbelgningssten til 10 og 20 rs trafik p frosttvivlsom underbund (40 MPa).

For andre bundforhold justeres tykkelsen af bundsikringslaget i henhold til Tabel 11. Det er
tilstrkkeligt at anvende SG II og Bundsikringslag med Uensformighedstal U 3.

17

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
18 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

5. DIMENSIONERING AF FORSTRKNINGSBELGNINGER
5.1.

INDDATA TIL FORSTRKNINGSDIMENSIONERING

Dimensionering af forstrkningsbelgninger kan udfres ved bde Analytisk-empirisk dimensionering, og ved simulation.
Som forberedelse til en forstrkningsdimensionering opdeles strkningen ved hjlp af egnede statistiske metoder i delstrkninger, der statistisk set kan betragtes som ensartede
med hensyn til materialer, lagtykkelser, nedbrydningstilstand m.v..
Inddata til dimensioneringen er:

trafik, beregnet efter samme metodik som for nye belgninger

data for den eksisterende belgning, hvor der anvendes gennemsnitlige lagtykkelser
og 25 % fraktiler for lagenes E-moduler (dvs. at 75 % af E-modulerne er hjere end
de indtastede vrdier)

forstrkningslagets E-modul (typisk 2000 MPa eller 3000 MPa afhngigt af om der
anvendes bitumen 70/100 eller 40/60 som bindemiddel)

E-modul data vil typisk komme fra faldlodsforsg. For asfaltlaget br de regningsmssigt
korrigeres til referencetemperaturen p 25C inden beregning af 25 % fraktilen. Mange faldlodsprogrammer kan udfre denne korrektion automatisk, ellers kan anvendes en omregning
efter nedenstende formel, hvor T er asfalttemperaturen i C:
Gammel asfalt (ldre end 1 r):
k = 0,05 + 0,95 e0,03(T/1 C-25)
Ny asfalt (indtil 1 r):
k = 0,25 + 0,75 e0,13(T/1 C-25)
Disse faktorer er alts multiplikatorer, f.eks. skal en E-modul mlt p gammel asfalt ved 15 C
multipliceres med en faktor p ca. 0,75 for at kunne anvendes i dimensioneringsberegninger.

5.2.

FORSTRKNINGSDIMENSIONERING VED ANALYTISK BEREGNING

Selve dimensioneringen foretages ved at programmet justerer forstrkningslagets tykkelse

indtil linerelastiske beregninger viser at spndingskriterierne p oversiden af de ubundne
lag samt underbund, samt tjningskriteriet i undersiden af det eksisterende asfaltlag alle er
overholdt.

5.3.

FORSTRKNINGSDIMENSIONERING VED SIMULATION

Dimensionering af forstrkningsbelgninger ved simulation fordrer at der regningsmssigt

tilvejebringes en nedbrudt belgning.
Inddata til dimensioneringen er de samme som til den analytiske dimensionering. Disse anvender programmet s til regningsmssigt at tilvejebringe en nedbrudt belgning, hvis Emoduler og nedbrydningstilstand svarer til de p vejen mlte egenskaber.
Brugeren kan s indtaste en forstrkningstykkelse som udgangspunkt kan f.eks. anvendes
resultatet fra den analytiske dimensionering. MMOPP vil s simulere nedbrydningen af den
forstrkede belgning og prsentere resultatet i form af de sdvanlige middelvrdier og
spredninger.
Brugeren m s vurdere, om der er opnet den nskede levetid og plidelighed, eller foretage beregning med ndret forstrkningstykkelse

18

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
19 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

6. DOKUMENTATION
MMOPP kan udskrive forskellige former for dokumentation af input og resultater fra de gennemfrte beregninger.
Dokumentationen kan dels genereres som udskrifter i Excel regneark, dels ved snapshots fra
computerskrm.
Nedenfor er gengivet eksempler p dokumentation for analytisk dimensionering og dimensionering ved simulation.
I vrigt henvises til MMOPP Dimensioneringsprogram for vejbefstelser, Brugervejledning

Figur 3

19

Dokumentationsudskrift, analytisk dimensionering

November 2013

ANLG OG PLANLGNING

Figur 4

20

DIMENSIONERING AF BEFSTELSER OG
20 FORSTRKNINGSSBELGNINGER

Dokumentationsudskrift, dimensionering ved simulering

November 2013

Niels Juels Gade 13

Postboks 9018
1022 Kbenhavn K
Telefon 7244 3333
vd@vd.dk
vejdirektoratet.dk
vejregler@vd.dk
vejregler.dk

EAN: 9788770608855