Slutrapport

Slutrapport
Energistyrelsen EUDP 2013-I

Journalnr. 64013-0130
Mikrobiologisk sikker snkning af

varmtvandstemperaturen
November 2015
1 Project details
Project title
Mikrobiologisk sikker snkning af

varmtvandstemperaturen
Microbiologically safe reduction of hot water
temperature
Project identification (program abbrev. and file)

Name of the programme which has funded the
project
Project managing company/institution
(name and address)
Project partners
CVR (central business register)

Date for submission
1.1
2013-I, Journalnr. 64013-0130

EUDP
Danish Clean Water A/S
Nrrekobbel 11, 6400 Snderborg
Teknologisk Institut
Statens Serum Institut
Syddansk Universitet
Snderborg Sygehus
Snderborg Andelsboligforening
Snderborg Fjernvarme
Hotel Comwell, Snderborg
Alsion
Snderborg Kommune
DK31283345
30-11-2015
Resum
Projekt Mikrobiologisk sikker snkning af varmtvandstemperaturen er gennemfrt med sttte fra

Energistyrelsens Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Projektperioden
var p to r, fra november 2013 til november 2015.
Formlet med projektet var at demonstrere Danish Clean Water A/S teknologi til Legionellakontrol i
varmtvandssystemer, bde ved normal og reduceret varmtvandstemperatur i cirkulationssystemet. Ved
alternative metoder til Legionellakontrol, kan man fravige de lovpligtige 50 C i cirkulationssystemet,
som krves for at undg Legionellavkst. Reduktion af cirkulationstemperaturen er en konomisk
vinding for ejendommen her og nu, men vil p sigt tillade fjernvarmevrkerne at forsyne bygninger med
lavtemperatur fjernvarme, hvorved varmetab i distributionsnettet reduceres betragteligt og direkte
indfasning af grnne teknologier muliggres.
Hovedaktiviteterne i projektet indbefatter:
Installation og indkring af DCWs unit, herunder udvikling af optimal doseringsstrategi

Dokumentation af Legionellakontrol med DCWs teknologi ved normal cirkulationstemperatur
Dokumentation af Legionellakontrol med DCWs teknologi ved reduceret cirkulationstemperatur
Undersgelse af fysisk-kemisk pvirkning p rrsystemet ved behandling med Neuthox(R)
Dokumentation af besparelser opnet gennem snkning af cirkulationstemperaturen
Involvering af centrale interessenter, for her igennem at hjlpe DCW med markedsfring og
forretningsmodeller
Igennem projektet har DCW udviklet, hvad vi anser for den optimale installationsopbygning og
doseringsstrategi. Ved brug af denne viden har vi dokumenteret:
Reduktion af Legionellaniveauet til under detektionsgrnsen i cirkulationsledningen p alle

installationer, hvor doseringsstrategien flges bde ved normal og reduceret temperatur
2(50)
I strengen mellem cirkulation og taphane kan de samme resultater opns, med den rigtige
dosering, hvis der er tilstrkkeligt forbrug forbrug p tappestedet er en udfordring for alle
desinfektionsteknologier
Fysisk-kemiske pvirkninger uden betydning for rrsystemet i installationens levetid
Undersgelse af besparelse p hovedmlerniveau gav ingen entydige resultater, men mlinger
p cirkulationsledninger viste vsentlige besparelser
SDUs arbejde med centrale interessenter viste behov for at arbejde mlrettet med
driftsteknikere, da de er frste kontaktled med slutbrugerne. Ydermere belyste man et stort
markedspotentiale i fjernvarmesektoren
Projektet har vist at det er muligt at snke temperaturen i varmtvandssystemer med cirkulation og
samtidig kontrollere Legionellavkst, hvilket giver mulighed for de nste generationer af
lavtemperaturfjernvarme.
1.2
Summary
Project Microbiologically safe reduction of hot water temperature is completed with support from the
Danish Energy Agencies R&D-programme EUDP. The project period was two years, from November
2013 to November 2015.
The objective of the project was to demonstrate Danish Clean Water A/S technology for Legionella
control in hot water systems, at both normal and reduced temperatures in the circulation system. Using
alternative measures for Legionella control, one can deviate from the legislated 50C, which is needed to
prevent growth of Legionella. Reduction of the circulation temperature is a financial gain for the
property here and now, but will in the future allow district heating suppliers to supply properties with
low temperature heating, which will reduce the piping loss in the distribution pipes considerably and
allow direct utilization of green technologies.
The main activities in the project includes
Installation and commissioning of DCWs unit, including optimization of the dosing strategy
Documentation for Legionella control with DCWs technology at normal circulation
temperatures
Documentation for Legionella control with DCWs technology at reduced circulation
temperatures
Investigation of physical-chemical effects on the piping system with Neuthox treatment
Documentation on savings achieved by lowering the circulation temperature
Involvement of central stakeholders, hereby helping DCW with marketing and business models
Throughout the project DCW has developed, what we see as the optimal installation setup and dosing
strategy. By applying this knowledge, we have documented:
Reduction of Legionella levels to under the limit of detection in circulation lines in all
installations, where the dosing strategy is followed both at normal and reduced temperatures
In the line between circulation and tap the same results are achievable, with the correct dosing,
if there is sufficient water consumption water consumption is a challenge for all disinfection
technologies
Physical-chemical effects are without significance for the piping in the installations lifespan
Investigation in the energy savings on incoming district heating (room heating and hot water)
yielded no conclusive results, but measurements on circulation lines showed significant savings
3(50)
University of Southern Denmarks work with central stakeholders highlighted the need for
involvement of technical service staff, as they are first line of contact with the end user.
Furthermore a large market potential was uncovered in the district heating sector
The project has shown that it is possible to lower the temperature in hot water systems with circulation
and at the same time control Legionella growth, which makes next generation of low temperature
district heating possible.
4(50)
Indholdsfortegnelse
Indhold
1 Project details ............................................................................................................................................................. 2
1.1
Resum ........................................................................................................................................................ 2
1.2
Summary ...................................................................................................................................................... 3
Indledning ............................................................................................................................................................. 6
2.1
Baggrund ...................................................................................................................................................... 6
2.2
Forml .......................................................................................................................................................... 7
2.3
Hovedaktiviteter .......................................................................................................................................... 7
2.4
Projektpartnere .......................................................................................................................................... 13
2.5
Projektinstallationer................................................................................................................................... 14
Metode ............................................................................................................................................................... 16
3.1
Analyser (Lotte Bjerrum Friis-Holm, Teknologisk Institut) ..................................................................... 16
3.2
Identifikation/Typning af Legionella (Sren Uldum, SSI) ....................................................................... 18
Resultater............................................................................................................................................................ 18
4.1
Mikrobiologiske resultater ......................................................................................................................... 18
4.1.1
System 1 ............................................................................................................................................ 18
4.1.2
System 2 ............................................................................................................................................ 23
4.1.3
System 3 ............................................................................................................................................ 26
4.1.4
System 4 ............................................................................................................................................ 28
4.1.5
System 5 ............................................................................................................................................ 31
4.1.6
System 6 ............................................................................................................................................ 32
4.2
Resultater af Identifikation/Typning af Legionella ..................................................................................... 35
4.3
Fysisk-kemiske resultater ........................................................................................................................... 36
4.3.1
Plastkorrosion (Frederik Steenstrup, TI)............................................................................................ 36
4.3.2
Metalkorrosion (Niels Winther, TI).................................................................................................... 37
4.3.3
Trihalomethaner................................................................................................................................ 38
4.3.4
Klorider .............................................................................................................................................. 40
4.4
Energibesparelse resultater ....................................................................................................................... 42
4.4.1
Fjernvarmereduktion (Jan Due Kristensen, SFJV) .............................................................................. 42
4.4.2
Tomgangstabsreduktion .................................................................................................................... 44
4.5
Resultater fra undersgelser af brugere, serviceteknikere og beslutningstagere (Frederik Gottlieb og
Henry Larsen, SDU) .................................................................................................................................................. 44
5.0 kommercielle resultater ........................................................................................................................................ 45
5.1 Formidling ......................................................................................................................................................... 45
6.0 Konklusion ............................................................................................................................................................. 46
7.0 Perspektivering ...................................................................................................................................................... 47
8.0 Bibliografi............................................................................................................................................................... 49
9.0 Bilag ....................................................................................................................................................................... 49
5(50)
2 Indledning
2.1
Baggrund
Fjernvarme (Jan Due Kristensen, Snderborg Fjernvarme)

Inden for fjernvarmebranchen er der i de seneste r udfrt flere demonstrationsprojekter med
lavtemperaturfjernvarme, med henblik p at minimere tabet i ledningsnettet, hvorved der opns et
mere effektivt fjernvarmesystem.
Demonstrationsprojekter for forskellige forsyningsomrder i Danmark viser, at den ofte traditionelle
fremlbstemperatur p 75-80 C i perioder kan snkes til 50 C, og forsat levere den ndvendige varme
til brugsvandsopvarmning og rumvarme til svel nybyggeri (lavenergi) som eksisterende byggeri, idet
vrket samtidigt hver den cirkulerede vandmngde i nettet. Ved at snke fremlbstemperaturerne
opstr der i midlertidig en barriere i forhold til varmt brugsvand. Varmt brugsvand skal iflge
lovgivningen vre minimum 50 C (fjerneste tapsted og returvand) for at undg vkst af Legionella i
vandet.
Dette EUDP-projekt skal netop demonstrere, at ved indbygning af DCW Units, kan varmtvandstemperaturen snkes betydeligt uden risiko for vkst af Legionella i vandet. Her vil scenariet vre, at
fjernvarmevrkerne vil kunne undg begrnsningen om minimum 50 C varmt vand, i kontekst til
lavtemperaturfjernvarme som f.eks. alternativt vil befordre investering i en installation hos hver
forbruger, der kan booste temperaturen p det varme vand til de minimum 50 C.
Lavtemperaturfjernvarme ab vrk vil befordre at alle forbrugerinstallationerne inden for
forsyningsomrderne er kapable for temperatursnkningen, alternativt alle forbrugerinstallationer
inden for et afgrnset net med egen blandesljfe, hvorved der lokalt i fjernvarmenettet opereres med
lavtemperaturfjernvarme.
Legionella, smitte og sygdom (Sren Uldum, Statens Seruminstitut)

Legionella er bakterier der er knyttet til vde og fugtige miljer. De er varmeelskende (og tolerante) og
trives godt i menneskeskabte vandsystemer, hvor temperaturen er mellem 25 og 50 C. De formeres
primrt i amber og andre protozoer og er dermed fakultativt intracellulre bakterier. Evnen til at
inficere celler gr at nogle Legionella typer/arter ogs kan inficere mammale celler, herunder en type
hvide blodceller (makrofager) hos mennesker, og give sygdom. Der er to klassiske sygdomsbilleder,
Pontiac feber og Legionrsygdom. Den frste er en influenza-lignende sygdom som kan ramme alle,
men som gr over af sig selv uden behandling. Den anden er en ofte alvorlig lungebetndelse med en
ddelighed p ca. 10 -15%. Risikoen for at f legionrsygdom stiger med alderen, og hvis man har en
grundliggende sygdom, specielt kronisk lungesygdom eller svkket immunsystem. Desuden er risikoen
for at f legionrsygdom ca. dobbelt s hj for mnd som for kvinder. Legionella smitter primrt ved
indnding af forstvet vand der er forurenet med bakterierne, men kan ogs i sjldne tilflde smitte
ved fejlsynkning (aspiration) af forurenet vand. Kendte smittekilder er f.eks. brusebad, kletrne, spabade, fontner, vand-forstvere og hjtryksspuling. I Danmark diagnosticeres der mellem 100 og 200
tilflde af legionrsygdom om ret, der er eventuelt en stigende tendens, som kan hnge sammen
med et varmere og mere fugtigt klima. Der findes Legionellabakterier i mange vandsystemer (de fleste)
og vi udsttes dagligt for bakterien uden at blive syge, s selv de mest patogene af typerne har lav
smitsomhed (virulens/patogenitet). Den konkrete smitterisiko hnger sammen med en rkke faktorer
som typen af Legionella (se herunder), koncentrationen af Legionella, modtageligheden, graden af
forstvning, strrelsen af aerosolen, luftfugtighed, temperaturen i omgivelserne og graden af sollys. Som
nvnt har det betydning for risikoen hvilken type(r) der findes i et system, idet ikke alle typer er lige
patogene. Man kan i lidt grove trk rangere Legionella p flgende mde efter deres patogenitet eller
6(50)
virulens, med de mest patogene frst 1) L. pneumophila serogruppe 1 gruppe Pontiac, 2); L.
pneumophila serogruppe 1 non-Pontiac og L. pneumophila serogruppe 3; 3) andre L. pneumophila
serogrupper; 4) andre patogene Legionella arter (f.eks. L. longbeachae, micdadei, bozemanii) og 5) andre
ikke patogene eller meget lav-patogene Legionella arter (f.eks. L. anisa). Gruppe 1 kan smitte i forvejen
raske personer, og er rsag til alle kendte strre udbrud (flere syge der er smittet fra samme kilde). L.
pneumophila typer der tilhrer denne gruppe findes relativt sjldent i varmtvandssystemer (rsag til ca.
50% af alle danske tilflde). Gruppe 2 findes ofte i varmvandssystemer og giver primre sporadisk
sygdom hos ldre og svkkede personer, men kan dog ogs vre rsag til sm udbrud p plejehjem og
sygehuse, smitter meget sjldent helt raske eller/og yngre personer (rsag til ca. 40% af alle danske
tilflde). Gruppe 3 og 4 er relativt sjldne infektioner hos svkkede personer (rsag til ca. 10% af de
danske tilflde).
I dette studie har vi ud over at bedmme koncentrationen af Legionella, ogs undersgt hvilke typer der
findes i de anvendte systemer. Det var vigtigt at vide for at kunne vurdere risikoen for anlggene fr
temperaturen blev snket, ved tilstedevrelse af bakterier i frste ovenstende gruppe (Gruppe 1),
mtte man tage ekstra forholdsregler, eller eventuelt undlade at bruge anlgget. Desuden fandt vi det
vigtigt at undersge om der evt. skete et skift i type-sammenstningen i de enkelte vandsystemer. Man
kan forestille sig at pvirkningen med biocid kan ndre sammenstningen af bakterier, og mske
tilbyde nye nicher og vkst af andre typer end der var ved udgangspunktet, mske endda befordre
fremkomst af mere patogene typer. Udover at karakterisere L. pneumophila efter serogruppe (se
metoder) blev der ogs udfrt DNA typning (Sekvens Baseret Typning, SBT) p udvalgte isolater (se
metoder), dette for at flge om behandlingen kunne pvirke DNA typen hos bakterierne ved et get
selektionspres. Desuden kan DNA typningen ogs sige noget om hvor patogene stammerne er, idet nogle
Sekvens Typer nsten udelukkende findes hos isolater fra miljet, mens andre ofte ogs isoleres fra
patienter.
2.2
Forml
Projektets forml er at demonstrere en ny teknologi til at sikre varmtvandsinstallationer mod Legionella

og samtidigt demonstrere at systemerne kan holdes fri for Legionella med en reduceret temperatur.
Skal DCWs desinfektionssystem vre en fremtidig lsning til bekmpelse af Legionella, skal flgende
problemstillinger besvares:
2.3
Hvordan laves den optimale installation og doseringsstrategi?

Skaber desinfektionen nogle problematiske fysisk-kemiske problemer i systemet?
Hvilke barrierer er der for teknologien ift. slutbrugere, teknikere og beslutningstagere inden for
varmtvandsbehandling?
Hovedaktiviteter
1) Udvlgelse af opstningsstder
Fire af seks installationer var allerede udvalgt fr projektstart og indskrevet i
projektansgningen; Alsion, Snderborg Sygehus, Hotel Comwell Snderborg og Snderborg
Andelsboligforening. Snderborg Kommune havde givet tilsagn om yderligere to installationer,
som blev udvalgt efter afdkningen af de frste installationer var frdiggjort.
Vi har i projektet lagt vk p at have en bygningsmasse med s stor spredning som muligt i type,
brugsmnster, alder og opbygning herved reprsenterer testinstallationerne bedst muligt,
7(50)
2)
3)
4)
5)
hvad slgere/installatrer kan mde i deres virke. En uddybende forklaring til hver
testinstallation findes under afsnit 2.4.
Undersgelse af mikrobiologisk baseline
Fr desinfektionsprocessen kunne pbegyndes, dokumenterede vi det bakteriologiske
udgangspunkt, med tre baselineprver, med en mneds mellemrum. Baselinen er dokumenteret
med bde Legionella og varmtvandskim. Varmtvandskim er senere fravalgt, da vi fandt
Legionella i alle installationer. Se afsnit 0 for Teknologisk Institut og Statens Seruminstituts
beskrivelse af tests og metoder.
Undersgelse af Trihalomethaner
Nr man benytter sig af klorprodukter til desinfektion oplever man ofte bekymring omkring
dannelsen af klor biprodukter, herunder trihalomethaner (THM), som i store mngder er
krftfremkaldende. THM niveauerne er blevet mlt under hele forlbet af projektet. Se
resultater under afsnit 4.3.3.
Udvikling af speciel controller til Legionellabekmpelse
I samarbejde med Hydria Elektronik Aps videreudviklede vi p en eksisterende ORP-controller,
som DCW tidligere har brugt til applikationer inden for kletrne og varmtvandsbehandling.
Udfordringen med dosering i varmtvandssystemer er ophobning af klorider, som vil forekomme
hvis der intet forbrug er i lngere perioder, da Neuthox nedbrydes til klorid pga. varmen.
En overskydende indgang i den eksisterende controller blev derfor brugt til at modtage pulser
fra et vandur i koldtvandstilspdningen p cirkulationssystemet. Herved kan forbrug registreres
og doseringen stoppes efter givne parametre. Et nyt og overskueligt computerbaseret interface
blev ogs udviklet til controlleren.
Installering og indkring af DCWs Unit
DCWs Units er installeret verden over og proceduren for dette var fastlagt p forhnd.
Doseringssystemet var derimod den ukendte faktor. DCWs partnere gr det p forskellig vis alt
efter land og regler for vandinstallationer. Fx har man i England tradition for at have eget buffer
reservoir, hvor man forholdsmssigt doserer Neuthox ind med vand nr reservoiret fyldes n
gang i dgnet, hvorfra det spredes i hele systemet. I Danmark er det kun lovligt at dosere i det
varme vand, hvorfor vi fokuserede herp.
Det varme vand er et semilukket cirkulationssystem, hvor man har konstant flow i
cirkulationsstrengen, selvom der intet forbrug er dette muliggr at regulere redoxpotentialet i
cirkulationsstrengen uafhngigt af forbrug. Modstningen hertil er det kolde vand, hvor der
kun er bevgelse i strengen nr et tappested er bent I et sdant system er en sensor ikke
hensigtsmssig, hvorfor man benytter proportionaldosering via signal fra et vandur. Alternativet
til ORP-sensoren er en klorsensor, men da disse er kostbare i indkb og vedligehold besluttede vi
at bruge ORP-sensorer, hvilket ogs gr anlgget mere konkurrencedygtigt.
ORP-sensoren mler Oxidation Redox Potential i mV, som er oxidationspotentialet mellem
vsken (det varme vand) og sensorelektroden. Et hjt potentiale i vsken betyder at
cellevggen p bakterierne oxideres ved reduktion af Neuthox.
I frste version af doseringsstrategien doserede vi i fremlbet efter varmeveksleren og mlte p
returlbet nr cirkulationspumpen. Formlet med denne opbygning var at garantere en hj
residual klor igennem hele systemet residualen ville dog vre hjere ved fremlb end returlb
pga. varmenedbrud og oxidation.
8(50)
Figur 1 PI-diagram over frste forsg: installation med dosering i fremlb og mling i cirkulation, retur.
Grundet den lange ddtid i nogle af testinstallationerne, gik der flere minutter fra injektion til
mling. Ddtiden forrsagede store udsving i doseringen, hvorfor setpunktet mtte reguleres
ned, s oversvinget blev reduceret. Ydermere krvede det timer at indregulere controlleren for
at opn en s jvn dosering som muligt.
Figur 2 Graf fra datalogger over tre p hinanden flgende dage med dertilhrende parameterndringer
Bl linie = ORP [mV], magenta linie = vandforbrug [L]
Ovenstende billede viser loggen fra dosering i Universitetsblokken p Alsion over tre p
hinanden flgende dage. Hver dag er der foretaget en ndring i parametrene p controlleren for
at udjvne reguleringen. Det aktuelle setpunkt var 550 mV, men som det ses af den bl linie
svinger reguleringen indtil de rette parametre er fundet. DCW kan ikke forvente at deres
salgspartnere bruger den samme tid p indkring og ser helst konceptet er plug & play, s en
enklere metode mtte findes.
Efter en studietur hos DCWs svenske partner SECON A/S ombyggede vi to af installationerne
efter svensk princip. Her doserede og mlte man lige fr varmeveksleren dette gav en meget
jvn dosering p trods af den ddtid der normalt er forbundet med ORP-sensorer, samt
muligheden for at installere uden at lukke for det varme vand til tappestederne. Strategien
medfrte at man ikke havde et hjt oxidationspotentiale i hele strengen som fr, men at rret
renses gradvist fra doseringspunktet og fremefter over tid dette var dog ikke et problem.
9(50)
Figur 3 PI-diagram over andet forsg: installation med dosering og mling i cirkulation, retur
Den nye doseringsstrategi gav en helt jvn dosering, men mlinger viste at op mod 60% af den
frie klor (FAC) forsvandt gennem varmeveksleren pga. varmenedbrud af Neuthox, dette
medfrte kloridopbygning, hvorfor man skiftede til den sidste og endelige strategi.
Doseringspunkt og sensor sidder her lige efter hinanden, men p fremlbet. Derved undgs det
store nedbrud af Neuthox til efter en fuld runde i cirkulationskredsen.
Figur 4 PI-diagram over tredje forsg: installation med dosering og mling i fremlb
Nedenstende billede viser loggen i koncertblokken p Alsion efter ombygningen:
10(50)
Figur 5 Graf fra datalogger efter ombygning med dosering og mling i fremlbet
Bl linie = ORP [mV], magenta linie = vandforbrug [L]
Doseringen ligger jvnt omkring setpunktet, her 620 mV.

6) Undersgelse af effekten af DCWs system ved normal drift
Sidelbende med undersgelsen af den optimale doseringsstrategi tog man lbende
vandprver. Herved dokumenterede vi ikke blot effekten af ndringer p
reguleringseffektiviteten, men ogs p et mikrobiologisk plan. P flere installationer findes
derfor vandprver taget over 3-4 mneder, hvor der lbende er foretaget mekaniske ndringer,
dog uden at en vsentlig ndring i mikrobiologien har fundet sted. De mekaniske ndringer er
som flger:
Dosering i fremlb, mling i retur med restriktion p doseringspumpe ift. vandforbruget
Dosering i fremlb, mling i retur med analog dosering (500-600 mV)
Dosering og mling i retur med analog dosering
Dosering og mling i fremlb med analog dosering
Under resultatafsnittet vil prver taget i denne forsgsperiode vre udeladt, da fokus for denne
rapport er et optimalt doseringssystem.
Ved normal cirkulationstemperatur udvalgte man en rkke prvehaner, som ogs indgik i
baseline, og fulgte disse i hele perioden. Der er indsat prvehaner p cirkulationsstrengene s
disse kunne flges uden om taphaner (vandhaner/brusere).
Da den endelige doseringsstrategi var p plads og effekten registreret, s vi en klar forskel p
Legionellaniveauet i cirkulationsstrengene, men begrnset til ingen effekt p taphanerne,
hvilket skyldes den dde ende fra cirkulationsstrengen og ud til tappestedet. Denne del af
systemet bliver kun eksponeret for desinfektionsmiddel i det omfang tapstedet anvendes. VI
forsgte os derfor med flgende for at rengre helt ud til tappestedet:
Forhjet Neuthox koncentration
Regelmssig skylning af tappehaner, manuelt
Regelmssig skylning af tappehaner, automatisk
P udvalgte installationer bnede driftsteknikere derfor for det varme vand tre gange ugentligt i
to minutter, men dette gav intet vsentligt resultat. For at udelukke den menneskelige faktor
installerede vi vandhaner med selvskyl, s en automatisk skylning fandt sted om natten alle
ugens dage. Dette gav heller intet resultat pga. menneskelig indblanding i installationen
brugere skiftede de automatiske haner fra varmt til koldt vand ogs selvom hndtaget til dette
var afmonteret.
Forhjet Neuthox koncentration viste sig dog at give resultat p vandhaner med et
regelmssigt forbrug fx brusere i lejligheder, som formodes at vre i brug nsten dagligt.
Efter at have krt med forhjet koncentration dokumenterede vi effekten af at reducere
koncentrationen til normalt niveau.
7) Mikrobiologisk dokumentationsfase ved reduceret varmtvandstemperatur
11(50)
8)
9)
10)
11)
12)
Vi reducerede frst varmtvandstemperaturen da Legionella var under anbefalede niveauer fra

Statens Serum Institut (SSI). SSIs anbefaling ld som flger:
Ingen Legionella i cirkulationsstrengen og under 1000 Legionella pneumophilea serogruppe 1 i
tappesteder. Efter temperatursnkningen fulgte vi de samme tappesteder som fr med tre
prvetagninger over 4-6 mneder.
Dokumentation af superklorering ved lngerevarende nedlukning af installation
Flere offentlige bygninger har ferielukket i lngere perioder, hvor der intet forbrug er p det
varme vand. I disse perioder stopper doseringen af Neuthox som tidligere nvnt for at undg
kloridophobning. Det er ogs almindelig praksis visse steder at stoppe cirkulationspumpen og
lukke af for opvarmningen for at spare penge. Efter en sdan nedlukning vil en opblomstring i
mikrobiologien naturligvis finde sted. Vi nskede derfor at afprve effekten af superklorering jf.
European Working Group for Legionella Infections (EWGLI) anbefalinger, hvor man cirkulerer
50 PPM desinfektionsmiddel i n time og skyller alle vandhaner. Vi udfrte dette med en 50 PPM
opblanding af Neuthox med bl farve. Herved kunne vi nemt registrere hvornr taphanen var
skyllet igennem med Neuthox.
Undersgelse af fysisk-kemisk pvirkning af rrfring
Neuthox indeholder restsalte og varmenedbrud vil ligeledes omdanne Neuthox til salt, der i
mngder over 250 mg/l virker korrosivt p metaller. Derudover kan klor i for hje mngder
vre korrosivt p metaller, men ogs p PEX-rr (Granmar, 2011). Klorid- og klorniveauet er
derfor overvget gennem hele projektet.
I samarbejde med TI, indsatte vi korrosionskuponer af reprsentative materialer i udvalgte
installationer. De udvalgte installationer havde flere separate varmtvandssystemer hvor vi ikke
doserede, derved kunne vi lave kontroltests. Kuponerne sad t r med dosering.
I Mlleparken plejecenter indsatte vi kobber-, messing- og PEX-kuponer. Metalkuponerne blev
sat p samme kuponholder, men var galvanisk adskilt. PEX-kuponerne l i en filterholder (uden
filter), med fuldt flow.
I Stenbjergparken indsatte vi galvaniserede jernkuponer og rustfri stlkuponer, ligeledes p
samme kuponholder. Det viste sig desvrre at begge kuponer havde rrt rrvggen, hvorved
den galvaniserede kupon var udsat for galvanisk tring. Efterflgende indsatte vi kun galvaniske
kuponer disse sad projektperioden ud (fem mneder).
Snkning af varmtvandstemperaturen
Vi snkede temperaturen til niveauer anbefalet i DS439, som foreskriver at fjernes bakterierne
fra vandet p anden vis end varme, vil der alene vre behov for at opretholde
komforttemperaturen ved tappestedet. Komforttemperaturen er jf. standarden 40C ved alle
tappesteder p nr ved kkkenvaske, som skal holde 45C.
Dokumentation af besparelser opnet gennem reduceret varmtvandstemperatur
Efter temperatursnkningen, udtog Snderborg Fjernvarme data fra de fire installationer som
nu har reduceret cirkulationstemperatur. Dataene er for foregende r, fr
temperatursnkningen og er korrigeret til sammenlignelige graddage. Da ingen af
installationerne har mlere udelukkende p det varme brugsvand, kan det vre svrt at f en
prcis besparelse, hvis fx antallet af lejere har svinget og forbruget derfor ikke er ens r for r.
Se resultater for fjernvarmebesparelse under afsnit 4.4.1.
Da fjernvarmebesparelsen p hovedmlerniveau er behftet med stor fejlmargen fik vi Dansk
Energirdgivning til at mle p flowet i cirkulationsledningerne p de installationer, hvor
temperaturen var snket. Med viden om temperaturforskellen i fremlb og cirkulation (t), fr
og efter, sammenholdt med flow og forbrug, lavede man et beregningseksempel p den rlige
besparelse. Se resultater for beregnet besparelse under afsnit 4.4.2.
Syddansk Universitets opgaver
I projektet har Syddansk Universitet haft tre hovedopgaver:
12(50)
2.4
Afdkning af slutbrugeres oplevelse af og common sense forstelse af varmt vand.

Feltstudier og undersgelse af Serviceteknikeres erfaringer og udfordringer med
teknologien fra Danish Clean Water
Interviewundersgelse blandt og workshop for beslutningstagere og frontlbere om
deres common sense begreb om varmt vand og forholdet til varmt vands betydning for
energibesparelser
Projektpartnere
EUDP projektet var organiseret med seks slutkunder, t forsyningsselskab, tre forsknings- og teknologi
institutioner samt n projektejer. De enkelte partnere og ansvarsomrder beskrives efterflgende.
Danish Clean Water A/S
Danish Clean Water A/S var initiativtager til og hovedansvarlig for projektet. DCW havde projektledelsen,
herunder konomiansvaret for projektet. DCW har haft den strste arbejdspakke, inklusiv hndtering ag
vandprver og databehandling, sikret de tekniske installationer blev tilpasset til DCWs lsning og har
brugt de erhvervede erfaringer til udvikling af en optimeret unit til dette marked. DCW udarbejder
ligeledes en manual for anvendelse af DCW units i varmtvandssystemerne p baggrund af erfaringerne
fra projektet.
Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) har foretaget typebestemmelser af Legionella i samtlige vandprver, hvor
Legionella er fundet og har vret i stand til at vokse under de givne dyrkningsbetingelser. SSI har
ligeledes haft beslutningskompetencen til at beslutte, hvornr de enkelte systemer var klar til at vi kunne
reducere varmtvandstemperaturen.
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut (TI) havde 2 hovedopgaver i projektet. Den strste var at foretage den frste analyse
af fundne Legionella i alle vandprver via en qPCR bestemmelse. Da metoden giver et hurtigt billede af
om systemet har Legionella, men ikke fortller om de fundne bakterier er levende, svkkede eller dde,
blev der sidelbende dyrket specifikt for Legionella. Ved dyrkningsfund af Legionella bakterier blev disse
sendt til SSI for typebestemmelse.
En mindre opgave var via indsatte korrosions kuponer i flere varmtvandssystemer at dokumentere, at
der ikke er korrosionsrisiko ved anvendelse af DCW unit.
SDU Snderborg
SDUs del af projektet var via srlige brugerstudiemetoder, at opfange og beskrive brugernes holdninger
til denne lsning. Brugerne i denne sammenhng er alle, fra en beboer i en ejendom med DCW unit
tilsluttet, til smeden, teknisk personale p plejehjem, rdgivende ingenirer og andre der har interesse i
og en holdning til teknologien.
Snderborg Fjernvarme
Snderborg Fjernvarme har en naturlig interesse i teknologier der muliggr lavtemperatur fjernvarme og
deltog bde som interessent og som opgavelser med en mindre opgave. Opgaven bestid i, at
undersge om den energibesparelse der opns nr cirkulationstemperaturen snkes, kan registreres via
de normalt indbyggede forbrugsmlere.
Forsgsinstallationer
Partnere med DCW units installeret er beskrevet i afsnit 2.5.
13(50)
2.5
Projektinstallationer
Alsion
Alsion er et videns- og kulturcenter fra 2007, som huser Syddansk Universitet (SDU), Snderjyllands
Symfoniorkester og en rkke virksomheder. Alsion er inddelt i to cirkulationssystemer, hvor SDU og
kantinefunktionen er p t system og koncertsal, samt virksomheder er p t andet. Begge systemer er
udfrt i rustfast AISI316 stl med pressamlinger og har ens opbygning, med varmeveksler og mulighed
for ekstra opvarmning med el-patron, sfremt dette skulle blive ndvendigt. Beholder med el-patron har
vret isoleret fra systemet gennem hele projektet. Alsion er udvalgt til projektet da det er en relativt ny
bygning og er den eneste i projektet med rustfaste rr. Fr projektets start pasteuriserede Alsion sine rr
hver sndag ved at hve cirkulationstemperaturen til 70 C i 30 minutter. Nedenstende tabel viser
driftsdata for Alsions varmtvandssystem fr og efter temperatursnkning:
FREM
RETUR
FR
55
45
EFTER
45
43
Hotel Comwell Snderborg

Hotel Comwell er opfrt i 1986 og str stadig med originalt varmtvandssystem udfrt i galvaniserede rr.
Opbygningen er en ladekreds med veksler og beholder. Comwell er opdelt i to cirkulationssystemer med
kkken, teater og 2/3 af vrelserne p n streng og 1/3 af vrelserne p den anden. Hotellet rder over
95 vrelser i tre plan. Bygningen reprsenterer en ldre del af Snderborgs bygningsmasse og er
udvalgt pga. det hje vandforbrug over hele ugen (ca. 7 m3 pr. dag). Nedenstende tabel viser driftsdata
for Comwell varmtvandssystem fr og efter temperatursnkning:
FREM
RETUR
FR
56
42
EFTER
45
40
Snderborg Sygehus
Snderborg Sygehus er opfrt i flere etaper startende i 1908 og frem til 1970-erne. I projektet har DCWs
Units vret tilkoblet trn 20, som er af den nyere del af hospitalet. Trn 20 er forsynet med to
cirkulationskredse som opdeler trnet i vre og nedre etager. Varmtvandssystemet er renoveret af flere
omgange og er i dag opvarmet med varmevekslere. Cirkulationsstrengene er udfrt i galvaniseret stl og
sidestrenge i forskellige materialer. Da Snderborg Sygehus skal reduceres, er varmtvandssystemet
vsentligt overdimensioneret ift. den nuvrende drift et billede man ser mange steder i landet. Af
hensyn til patienterne er varmtvandstemperaturen holdt meget hjt p 65-70C. Sygehuset er udvalgt
pga. dets forbrugsmnster som ikke stemmer overens med systemets strrelse. Ydermere er segmentet
yderst relevant, da patienter med nedsat/svkket immun system er i risikogruppen for smitte.
Nedenstende tabel viser driftsdata for Snderborg Sygehus varmtvandssystem (temperaturen er ikke
snket i den pgldende installation):
FREM
RETUR
FR
65
56
EFTER
-
Stenbjergparken (Snderborg Andelsboligforening)

Snderborg Andelsboligforening stillede blok 6 i Stenbjergparken til rdighed i projektet. Byggeriet er
opfrt i 1969. Hver blok har tre opgange med 6-9 lejligheder i hver. Hver opgang har sin egen
varmecentral med to beholdere i serie. Systemet er udfrt i galvaniseret stl. I forhold til resten af
14(50)
systemerne i projektet er Stenbjergparken lille og vi besluttede derfor at dosere Neuthox fra en

beholder som lbende blev genfyldt af DCW, frem for at installere en unit, som ville vre vsentligt
overdimensioneret. Resultaterne fra Stenbjergparken har i stor grad vret af antropologisk karakter, da
vi har vret helt tt p brugerne af det varme vand i deres eget hjem problematikker som lugt, smag
og pumpestj har vret jvnligt til debat. Temperaturen er ikke snket i installationen, da
forsyningssikkerheden af Neuthox ikke kunne garanteres, dels pga. genfyldningen af Neuthox og dels
pga. beboere som frakoblede udstyret efter forgodtbefindende.
Systemet er udvalgt da vi nskede en installation med private lejligheder og det dertilhrende
varmtvandsforbrug. Nedenstende tabel viser driftsdata for Stenbjergparken, blok 6:
FREM
RETUR
FR
60
56
EFTER
-
Humlehj Hallerne
Snderborg kommune stillede Humlehj Hallen til rdighed i projektet. Humlehj Hallen bestr af to
sportshaller og n svmmehal opfrt hhv. 1978 og 1979. Hele anlgget er forsynet af t system
opbygget som ladekreds med veksler og varmtvandsbeholder. Cirkulationssystemet er udfrt i
galvaniseret stl. Humlehj Hallen har det strste varmtvandsforbrug i projektet med 12 m3 pr. dag.
Humlehj Hallerne er udvalgt til projektet da dennes ferietider flger skolernes og udfordringerne med
dosering ved ferielukning kunne afprves. Nedenstende tabel viser driftsdata for Humlehj Hallens
varmtvandssystem fr og efter temperatursnkning:
FREM
RETUR
FR
67
55
EFTER
54
48
Mlleparken Plejecenter
Mlleparken Plejecenter bestr af tre cirkulationssystemer, hvor to forsyner beboerne (opfrt 2002) og
det sidste forsyner administrationsbygningen og flleskkkenet. De to systemer til beboerne er
sammenlignelige. Alle systemerne er udfrt i kobberrr og opvarmes udelukkende med veksler.
Plejecentret er udvalgt til projektet, da vi nskede en installation med kobberrr og segmentet med
udsatte borgere er interessant i Legionellasammenhnge. Nedenstende tabel viser driftsdata for
Mlleparken Plejecenters varmtvandssystem fr og efter temperatursnkning:
FREM
RETUR
FR
55
45
EFTER
48
43
15(50)
3 Metode
Testinstallationerne er i det flgende benvnt med numre for at hemmeligholde bakterieprvernes
oprindelse.
Farvekoderne brugt i resultatskemaerne er lavet jf. anbefalingen fra SSI, se nedenstende tabel:
Tabel 1 Farvekodning af Legionellaresultater jf. SSIs anbefalinger
LEGIONELLA [CFU/L]
999
1.000-9.999
(GRN)
10.000-99.999
(GUL)
100.000
(RD)
HANDLINGSKONSEKVENS/REAKTION
Lavt
Lavt til moderat
Overvej enkle forbedringer af anlgget
Hjt
Overvej forbedringer af anlgget og/eller desinfektion.
Situationen skal overvges.
Meget hjt
Anlgget br gennemgs og afhjlpende foranstaltninger ivrksttes
Prvetagning
For hvert prvested er der blevet udtaget prver for at vurdere den mikrobiologiske status af systemet
inden behandling med Neutox (baseline). I samtlige installationer har vi fulgt cirkulationsledningen ved
at tappe vandprver i fremlbet og p returledningen. Ydermere har vi udvalgt tappesteder, som regel
fjernest p strengen, og fulgt sidelbende. P tappesteder skelner man mellem A- og B- prver. A-prver
er straksprver, hvor man tapper den frste liter vand i strengen inklusiv vandhane, bruser,
bruseslange og hvad der ellers mtte vre tilsluttet. A-prverne vil i hj grad bre prg af hvor ofte
tappestedet er i brug, da den kun eksponeres for biocid (eller varme) i de perioder hvor der tappes vand.
B-prverne er taget efter tappestedet har stet tndt indtil en stabil temperatur er opnet normalt
efter 2-3 min. Denne prve vil vre en blanding af hvad der befinder sig i cirkulationen og strengen
derfra til tappestedet. B-prverne er som regel lavere end A-prverne, men hjere end
cirkulationsprver.
Prver blev udtaget i sterile 1L flasker tilsat Natrium Thiosulfat (18mg/l) for at neutralisere eventuelle
klorrester. Inden udtagning blev prvehaner desinficeret med sprit. Umiddelbart efter prvetagning blev
temperaturen mlt i det udtagne vand. Alle prver blev udtaget fra varmtvandssystemet.
Prverne blev bragt til Teknologisk Institut i rhus for analyse. I de fleste tilflde blev prverne sat p
kl natten over og analyser igangsat den flgende morgen.
For at reducere mngden af prver snvrede man med tiden fokus ind, s prver fra hvert system
omfattede cirkulation, samt en A- og B-prve fra tappestedet. Det er disse tre prver der danner
grundlag for nedenstende databehandling.
3.1
Analyser (Lotte Bjerrum Friis-Holm, Teknologisk Institut)
I forbindelse med baseline-studierne blev vandprverne undersgt for bde varmtvandskim (bakterier
der kan gro ved hje temperaturer) og Legionella. Dette muliggjorde at f et billede af systemernes
overordnede mikrobiologiske status. Selv hvis der ikke var Legionella til stede, ville man kunne pvise
effekten af behandlingen med Neutox, ved at flge mngde af varmtvandskim. Det viste sig dog, at alle
systemer indeholdt Legionella og fokus blev derfor hurtigt kun p disse.
16(50)
Varmtvandskim
Varmtvandskim blev bestemt ved hhv. 37 C, 44 C og 55 C efter DS 2402:1999 1. Princippet er at
vandprver fortyndes og 1 ml fortynding bliver overhldt med flydende agar (dybdeudsd). Efter
inkubering tlles antallet af bakterie-kolonier (cfu, colony forming units) der vokser op ved de
pgldende temperaturer
Legionellaanalyser
Legionella blev undersgt med to forskellige metoder. Dels med qPCR en DNA-baseret metode, og dels
ved traditionel dyrkning. Analyserne blev udfrt iht. Kemisk og Mikrobiologisk laboratoriums interne
metoder:
Legionella dyrkning, DS 3029:2001. Intern metode MA 298-01.

Legionella spp. qPCR-assay. Intern metode MA 461-01.
Legionella pneumophila qPCR assay. Intern metode MA 450-01.
Dyrkningen foregik efter DS 3029:2001, 1. udgave Miljundersgelse Bestemmelse af Legionella

Opkoncentrering og kolonitlling p fast substrat Overfladeudsd.
Vandprven bliver udset p Legionella-specifikke agarplader. Pladerne inkuberes ved 37 grader i 10
dage, hvorefter kolonierne tlles og verificeres p nye agarplader (hhv. BYCE og blodagar). Kolonier der
kan gro p BYCE plader, men ikke p blodagar, formodes at vre Legionella. Kolonierne blev yderligere
bestemt til type p SSI, som beskrevet herunder.
qPCR er en molekylrbiologisk metode hvor bakteriernes DNA oprenses og kvantificeres ved
opformering i en PCR maskine. Vandprver filtreres ned p et filter for opkoncentrering af
bakteriemassen og DNA ekstraheres efterflgende fra filteret. Kvantitativ analyse for alle Legionellabakerier (Legionella spp.) samt en yderligere analyse specifik for Legionella pneumophilae blev udfrt p
alle prver.
Fordele og ulemper ved dyrkning kontra qPCR til Legionellabestemmelse:
Fordelen ved PCR er bl.a. at metoden er hurtigere end dyrkning. Legionellabakterier gror meget
langsomt og hvis der nskes et hurtigere svar kan PCR vre en lsning. Derudover vil PCR metoden
kvantificere alle de Legionellabakterier, der er tilstede i en prve, ogs dem der er svkkede og ikke vil
kunne dyrkes, de skaldte viable but not culturable. Samtidig vil dde bakterier i en vandprve ogs
blive kvantificeret ved qPCR og der skelnes ikke mellem dde og levende i de anvendte metoder. Dette
kan naturligvis vre en ulempe, da de dde bakterier ikke udgr nogen risiko.
Dyrkningen har den klare fordel, at de Legionellabakterier der findes er levedygtige og at man har
mulighed for at identificere de fundne stammer yderligere igennem typning. Ved typning er det sledes
muligt at bestemme hvilken serogruppe af Legionella pneumophila, der er tale om og dette kan fx
anvendes i risikovurdering samt til sporing af bakterierne i systemer og hermed vurdere hvorvidt det er
de samme Legionella-typer der sidder ved alle tappesteder.
I nrvrende projekt, har vi valgt at bestemme Legionella vha. begge de ovennvnte metoder.
Fordelen ved dette har vret at vi dels har haft mulighed for at type de fremkomne stammer og dels har
haft mulighed for at flge niveauet af dyrkbare bakterier, som er dem anbefalingerne fra SSI gr p. Ved
ogs at flge Legionella med qPCR har vi haft mulighed for lbende at kvantificere alle Legionella i
systemet ogs dem der ikke er dyrkbare.
Benyttelse af bde molekylre metoder og klassisk dyrkningsbaserede metoder har derfor muliggjort
bde screening af alle 6 steder hvor DCW-systemet er blevet indkrt, samt mere specifik analyse af
udvalgte isolater for at vurdere udbredelse og patogenicitet af de fundne Legionella-typer.
17(50)
3.2
Identifikation/Typning af Legionella (Sren Uldum, SSI)
Suspekte Legionella kolonier blev analyseret og karakteriseret ved hjlp af en rkke metoder.
Legionella har til dels et specielt udseende og lugt p de specielle agar plader, der understtter deres
vkst. Man kan yderligere sandsynliggre om det er Legionella ved at s dem ud p et substrat der
understtter vksten af de fleste dyrkbare bakterier, som f.eks, en blodagar-plade, hvis kolonien ikke
vokser her, er det sandsynligt Legionella. Herefter kan der foretages en grov opdeling ud fra deres
reaktion med antistoffer, i det her studie er der anvendt et kit fra firmaet Oxoid, Legionella Latex Test
Kit, der kan inddele isolaterne i Legionella pneumophila serogruppe 1, serogruppe 2-15, og Legionella
non-pneumophila (andre arter end pneumophila). Ovenstende latex metode er dog ikke en helt sikker
metode, f.eks. er det ikke alle Legionellaarter den kan pvise. L. pneumophila kan inddeles i de 15
serogrupper og serogruppe 1 kan opdeles i de 8 subgrupper ved hjlp af monoklonale antistoffer
(Dresden panel) i et ELISA opst. Som nvnt i det indledende kapitel kan serogruppe 1 opdeles i to
hovedundergrupper, en som er mere patogen (Pontiac) og en som er mindre patogen (non-Pontiac),
hver af disse grupper bestr af 4 subgrupper. I nogle tilflde pvises der andre arter end L. pneumophila,
som der ogs er gjort i denne undersgelse. Man kan anvende forskellige metoder til artsidentifikation, i
denne undersgelse er non-pneumophila isolater (og i nogle tvivlstilflde ogs L. pneumphila) undersgt
ved skaldt MALDI-TOF (Bruker) metode som er en form for massespektrometri. Hver bakterieart har et
unikt spektrum, og p den mde kan arten identificeres.
Udvalgte kolonier fra alle anlg og fra alle prvetagninger blev undersgt med ovenstende metoder,
sledes at vi har et fuldt billede af hvilke typer der var i anlggene og om der skete ndringer i
sammmenstningen.
Ud over at serogruppe bestemme L. pneumophila isolaterne, blev udvalgte isolater ogs DNA typet med
Sekvens Baseret Typning (SBT). Ved denne metode DNA-sekventeres 7 loci (genomrder), p den mde
fr man en DNA (SBT) sekvens type (ST). Blot en mutation i et af de 7 omrder vil resultere i en ny type.
Med metoden kan man sledes se hvor stabil Legionella-floraen er over tid, samt bruge resultaterne til
at vurdere hvor patogene stammerne er.
4 Resultater
4.1
Mikrobiologiske resultater
4.1.1 System 1
System 1 bestr af to separate varmtvandssystemer, herfra benvnt 1.1 og 1.2. Begge systemer er
behandlet med Neuthox. System 1.1 er ikke ombygget med dosering og mling i fremlb, men krer
efter det gamle princip med dosering i fremlb og mling i retur.
System 1.1
Cirkulation
De frste to prver i baseline (fr gul streg) er taget fra den frste vandhane p strengen, efter at have
skyllet til den hjest mulige temperatur var opnet. Ved den tredje prvetagning er en prvehane
installeret direkte p cirkulationsstrengen til formlet.
Mellem d. 04.02.14 og 04.08.14 er prvest udeladt, da vi i denne periode arbejder med forskellige
doseringsstrategier, fr den endelige lsning implementeres og vrdierne derfor fluktuerer (fuldt
prvest kan ses under bilag 01). Systemet er ikke ombygget, da det bruges som reference ift. de
ombyggede installationer.
18(50)
Tabel 2 Resultater for Legionella-analyser i cirkulationsprver i System 1.1. ingen farve= <1000, grn= >1000, gul= >10000
Legionella/L. ND=Ikke Detekteret
Gul streg = baseline slut, Bl streg = cirkulationstemperatur snket, lilla streg = doseringsniveau hvet
Cirkulation system 1.1
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
16.12.13
16.01.14
04.02.14
04.08.14
30.09.14
10.12.14
25.02.15
2254
785
4845
398
382
1160 ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
2000 ND
ND
ND
30.03.15
10.06.15
11.08.15
29.09.15
2378
50895 ND
279
4232
27497
203 ND
9500
11000
14000
1000
Figur 6 Logaritmisk kurve over resultater fra cirkulationsprver i system 1.1
Cirkulation 1.1
100000
10000
1000
100
10
1
Dyrkning
qPCR spp.
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
Det ses at der er meget lille forskel p prverne frem til d. 25.02.15 ift. baseline. Efter det gode resultat
d. 25.02.15, snkede vi cirkulationstemperaturen i fremlb (bl streg), hvilket forrsagede en
opblomstring i mikrobiologien. For igen at reducere Legionellaforekomsten hvede vi doseringsniveauet
(lilla streg), men uden effekt, da niveauet af Legionella fortsat steg ved dyrkning.
Cirkulationstemperaturen blev efterflgende hvet igen, da anbefalingen fra SSI p <1000 cfu/L ikke
kunne indfries.
Tappested
t tappested sidst p strengen har ogs vret fulgt i perioden, men udfordringerne i cirkulationen,
sammenholdt med et lavt varmtvandsforbrug p tappestedet gjorde det umuligt at fjerne Legionella
fuldstndigt. Tappestedet er en hndvask i et the-kkken, hvor der primrt blev brugt koldt vand til elkedel til kaffe og the, samt drikkevand. Tappestedet er ikke testet efter temperatursnkningen d.
25.02.15.
Tabel 3 Resultater for Legionellaanalyser i A-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 1.1. ingen farve= <1000, grn=
>1000, gul= >10000 Legionella/L. ND=Ikke Detekteret
Gul streg = baseline slut, Bl streg = cirkulationstemperatur snket
The-kkken A, system 1.1 16.12.13

qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
7580
14005
16.01.14
04.02.14
10.06.14
04.08.14
28.10.14
10.12.14
25.02.15
4193
14587
11100
14079
1500
2600
1000
6788
17795
8420
29982
780
1340
900
20000
510
11000
112000 ND
ND
6000
19(50)
Figur 7 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds A-prver i system 1.1
The-kkken A-prve, system 1.1

1000000
10000
100
1
16.12.13 16.01.14
04.02.14
Dyrkning
qPCR pneu.
10.06.14
qPCR spp.
04.08.14
28.10.14
qPCR pneu.
qPCR spp.
10.12.14
25.02.15
Dyrkning
Tabel 4 Resultater for Legionellaanalyser i B-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 1.1. ingen farve= <1000, grn=
Gul streg = baseline slut, Bl streg = cirkulationstemperatur snket
The-kkken B, system 1.1 16.12.13
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
919
ND
16.01.14
04.02.14
10.06.14
720
34102 ND
553
17254 ND
60 ND
04.08.14
30.09.14
28.10.14
10.12.14
25.02.15
1212
217
490
698
1000
2292 ND
86 ND
4000
10000
2000
500
16000
2000
Figur 8 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds B-prver i system 1.1
The-kkken B-prve, system 1.1

100000
10000
1000
100
10
1
16.12.1316.01.14
04.02.14 10.06.14
04.08.14
qPCR spp.
30.09.14
qPCR pneu.
28.10.14
Dyrkning
qPCR pneu.
qPCR spp.
10.12.14
25.02.15
Dyrkning
Det ses af ovenstende logaritmiske kurver at A-prven er forblevet p et ret stabilt niveau jf. qPCR
analyserne. Dog observeres et fald p 1 log enhed efter d. 28.10.14. Dyrkningen indikerer ligeledes et
dyk fra d. 28.10 til 10.12, 2014, hvor der ikke findes dyrkbare Legionella, men d. 25.02.15 er det igen
muligt at finde Legionella i A-prven. Grunden til at der ses positivt Legionellaresultat med qPCR, selvom
intet kan dyrkes, kan bde skyldes at de Legionella der stadig er i systemet enten er meget svkkede, s
de ikke kan dyrkes, eller er dde. Der vil som hovedregel altid vre visse ikke-dyrkbare bakterier i et
givent milj, som vil findes med DNA metoder. Et positivt qPCR resultat er som minimum tegn p at der
stadig er Legionalla-DNA i systemet.
Nr alle celler og biofilm er fjernet forventes qPCR resultatet at vre negativt.
B-prven fluktuerer strkt og indikerer ikke nogen varig ndring i Legionellaniveauerne.
20(50)
Delkonklusion, system 1.1

Cirkulationssystemet har tre p hinanden flgende prver fra d. 30.09.14 til d. 25.02.15 og
Legionellaforekomsten er i denne periode under kontrol, selvom der stadig findes svkkede og dde
Legionella ved qPCR. Efter forsg med reduktion af temperaturen ser vi en kraftig opblomstring, som
ikke kan holdes nede p trods af forsg med hjere koncentrationer temperaturen er hvet igen. Da
der ikke har vret nok forbrug p tappestedet har vi ikke set nogen nvnevrdig ndring i
mikrobiologien.
System 1.2
Cirkulation
Ligesom i system 1.1 havde system 1.2 ingen taphane p cirkulationsstrengen, denne blev frst
installeret til den sidste baseline-prvetagning og kun n prve foreligger derfor for cirkulationen fr
behandling med Neutox (gul streg).
Mellem d. 04.02.14 og 30.09.14 er prvest udeladt fra tabellen, da vi i denne periode arbejder med
forskellige doseringsstrategier, fr den endelige lsning implementeres (fuldt prvest kan ses under
bilag 01). Systemet er ombygget med dosering og mling i fremlbet.
Tabel 5 Resultater for Legionellaanalyser i cirkulationsprver i System 1.2. Ingen farve= <1000, grn= >1000, gul= >10000
Gul streg = baseline slut, Bl streg = cirkulationstemperatur snket, lille streg = doseringsniveau hvet
Cirkulation system 1.2

qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
04.02.14
30.09.14
3438 ND
ND
ND
ND
30.03.15
ND
ND
ND
10.06.15
ND
ND
ND
11.08.15
ND
ND
ND
29.09.15
ND
ND
ND
Baseline-prven detekterede Legioenlla species, men ikke L.pneumophilae. Denne prve er imidlertid
desvrre ikke dyrket. Siden dosering efter optimal doseringsstrategi, er der ikke fundet Legioenlla i
cirkulationsstrengen, hverken ved qPCR eller dyrkning.
Mellem d. 30.03.15 og 10.06.15 snkede vi temperaturen i cirkulationsledningen (bl streg) i fremlbet.
I dette tilflde s vi ingen opblomstring af Legionella, hvilket formentlig kan tilskrives den valgte
doseringsstrategi, hvor der doseres og mles i fremlbet herved opns et konstant oxidationsniveau.
Tappested
I system 1.2 har et tappested vret fulgt i perioden. Tappestedet var en hndvask p et toilet p gangen
tilgngeligt for hele bygningen. Varmtvandsforbruget var lavt og sjldent langvarigt, da det blot
anvendtes til hndvask efter toiletbesg. Tappestedet havde en lang ddstreng til cirkulationsledningen
det tog op mod to minutter fr vandet blev varmt ved hanen, s strengen blev kun sjldent
eksponeret for desinfektionsmiddel. Resultaterne for A og B prver fra dette tappested kan ses
herunder.
Tabel 6 Resultater for Legionellaanalyser i A-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 1.2. ingen farve= <1000, grn=
Gul streg = baseline slut, Bl streg = cirkulationstemperatur snket, Lilla streg = doseringsniveau hvet
Toilet A, system 1.2

qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
16.12.13
16.01.14
21569
ND
04.02.14
3140
ND
67312
ND
10000
28.10.14
30.03.15
2800
ND
13593
ND
23000
10.06.15
117236
ND
16000
1000
21(50)
Figur 9 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds A-prver i system 1.2
Toilet A-prve, system 1.2

1000000
100000
10000
1000
100
10
1
16.12.13
16.01.14
04.02.14
qPCR spp.
28.10.14
qPCR pneu.
30.03.15
10.06.15
Dyrkning
Tabel 7 Resultater for Legionella analyser i B-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 1.2. ingen farve= <1000, grn=
Gul streg = baseline slut, Bl streg = cirkulationstemperatur snket, Lilla streg = doseringsniveau hvet
Toilet B, system 1.2
16.12.13
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
ND
16.01.14
1949
04.02.14
2122
ND
30.09.14
8901
ND
28.10.14
930
ND
25.02.15
120
ND
3000 ND
30.03.15
1000
ND
10.06.15
1312
ND
1000
7163
ND
4000 ND
Figur 10 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds B-prver i system 1.2
Toilet B-prve, system 1.2

10000
1000
100
10
1
16.12.13
16.01.14
04.02.14
qPCR spp.
30.09.14
28.10.14
qPCR pneu.
25.02.15
30.03.15
10.06.15
Dyrkning
P qPCR-resultaterne for henholdsvis species og L. pneumophilia ser man

meget lille variation i perioden, p trods af flere tiltag. Bl.a. installation af
selvskyllende vandhaner, der bner 3-11 minutter om natten og gning af
koncentrationen (lilla streg). Gentagne forsg med selvskyllende
vandhaner blev foretaget, men brugere af toilettet skiftede konsekvent til
koldt vand ogs efter hndtaget til dette var skruet af det kan tnkes at
danskernes energibevidsthed gr imod brugen af varmt vand til hndvask.
Der pvises Legionella species ved tappestedet, men ikke L.
pneumophilae.
22(50)
Delkonklusion, system 1.2

Efter pbegyndt dosering med korrekt doseringsstrategi har der ikke vret konstateret Legionella i
cirkulationsledningen ved nogen af de anvendte analysemetoder. En dyrkning af den ene baselineprve
havde vret nskelig til at bevise Neuthox effekt herfor. Ligesom ved system 1.1 har tappestedet ikke
haft hjt nok forbrug til at kunne desinficeres og forsg p at ge forbruget slog fejl.
4.1.2 System 2
System 2 har t varmtvandssystem fordelt p flere etager. Vi fulgte her to lejligheder p hhv. 2. og 3.
etage sidelbende i hb om at kunne konstatere forskel i behandlingstiden, da 2. etage hurtigere ville
blive udsat for biocidet end 3. etage. Bakterieniveauerne i begge lejligheder fulgtes dog ad og vi
besluttede at nedlgge prvestedet i lejlighed 2 (p 2. etage), for at reducere mngden af vandprver.
Vandprver fra lejlighed 2 kan ses under bilag 01.
System 2 blev frst sent i projektet ombygget (ultimo januar 2015) med dosering og mling i fremlb, da
ddtiden i systemet var kort og dosering i fremlb og mling i retur derfor ikke gav anledning til
problemer med overdosering. Pga. luft omkring sensoren besluttede vi at flytte mlepunktet s det
lignede de resterende installationer. Da systemet har vret udsat for optimal dosering igennem hele
projektet er alle datast vist.
Cirkulation
I system 2 fandt vi de laveste niveauer af Legionella i baseline-prverne (fr gul streg), sammenlignet
med de andre installationer. Grunden hertil var sandsynligvis de meget hje mngder af varmtvandskim
i systemet, som udkonkurrerede Legionellabakterierne. Der blev ikke pvist L. pneumophilae i
baselineprverne, men kun meget lave niveauer af Legionella species. Under gennemgang af systemet
fandt vi en bypass-ventil ben, som lukkede koldt vand ind i cirkulationsstrengen efter opvarmning i
beholderen. Temperaturen i systemet var derfor lav, selvom temperaturerne tilsyneladende var 56 C og
der over. Legionellaresultaterne fra cirkulationssystemet kan ses herunder.
Tabel 8 Resultater for Legionellaanalyser i cirkulationsprver i System 2. ingen farve= <1000, grn= >1000, gul= >10000
Gul streg = baseline slut, Bl streg = cirkulationstemperatur snket + doseringsniveau hvet, Lilla streg = doseringsniveau
snket
Cirkulation, system 2
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
16.12.13
29.01.14
19.02.14
12.05.14
3341
549
374 ND
ND
ND
ND
ND
ND
30.09.14
ND
ND
ND
30.03.15
10.06.15
1110 ND
ND
ND
ND
ND
11.08.15
ND
ND
ND
29.09.15
ND
ND
ND
23(50)
Figur 11 Logaritmisk kurve over resultater fra cirkulationsprver i system 2
10000
1000
100
10
1
16.12.13 29.01.14
19.02.14 12.05.14
Dyrkning
qPCR pneu.
30.09.14
qPCR spp.
30.03.15
10.06.15
qPCR pneu.
qPCR spp.
11.08.15
29.09.15
Dyrkning
Efter den bl streg snkede vi cirkulationstemperaturen og hvede koncentrationen af Neuthox i hb

om at desinficere helt ud til tappestedet.
Tappested
Tappestedsprverne er udtaget fra bruser p badevrelset. A-prven er taget fra bruseslange uden
hoved og B-prven er udtaget bagved blandingsbatteriet.
Tabel 9 Resultater for Legionellaanalyser i A-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 2. ingen farve= <1000, grn=
snket
Lejlighed 1 A
16.12.13
29.01.14
19.02.14
12.05.14
10.06.14
18.08.14
442
1377
2251
43899
6950 ND
ND
ND
267 ND
ND
ND
ND
6000 ND
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
28.10.14
30.03.15
10.06.15
2000
5160 ND
ND
ND
ND
ND
6500 ND
11.08.15
ND
ND
ND
29.09.15
ND
ND
2000
Figur 12 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds A-prver i system 2
Vrelse 1 A-prve, system 2

100000
10000
1000
100
10
1
Dyrkning
qPCR spp.
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
24(50)
Tabel 10 Resultater for Legionellaanalyser i B-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 2. ingen farve= <1000, grn=
snket
Lejlighed 1 B
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
16.12.13
ND
29.01.14
19.02.14
576
ND
ND
12.05.14
351 ND
ND
ND
10.06.14
ND
ND
ND
18.08.14
ND
ND
ND
30.09.14
ND
ND
ND
28.10.14
ND
ND
ND
30.03.15
ND
ND
ND
10.06.15
ND
ND
ND
11.08.15
ND
ND
ND
29.09.15
215
ND
ND
Figur 13 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds B-prver i system 2
Vrelse 1 B-prve, system 2

1000
100
10
1
Dyrkning
qPCR spp.
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
Efter dosering af Neuthox detekterede vi ikke Legionella i cirkulationen, p nr et enkelt udfald d.

30.03.15 og slet ikke i B-prverne fra Lejlighed 1. A-prverne fra samme lejlighed indeholdte dog til
stadighed Legionella. Da prverne iflg. SSI var lave nok til at det var forsvarligt at snke temperaturen,
gjorde vi dette (bl streg), samtidig med at dosering af Neuthox blev get i hb om at rengre Aprven. Den gede koncentration af Neuthox resulterede i at A-prverne nu heller ikke indeholdt
Legionella. D. 01.07.15 reducerede vi igen koncentrationen af Neuthox (efter lilla streg). I de
efterflgende A-prver er der heller ikke konstateret Legionella. Den 29.09.15 konstaterede vi igen
Legionella i A-prven ved dyrkning og strengen fra cirkulationen og hen til tappestedet kan ikke anses for
fuldstndig desinficeret. Forbruget p tappestedet vurderes at vre s hjt at en komplet desinfektion
br kunne opns med en hj koncentration af Neuthox i en lngere periode. Den lave koncentration i
B-prven d. 29.09.15 er ikke dyrkbar og derfor ikke rsag til bekymring ift. virkningen af desinfektionen.
Delkonklusion, system 2
Efter pbegyndt dosering med korrekt doseringsstrategi har der ikke vret konstateret Legionella i
cirkulationsledningen ved nogen af de anvendte analysemetoder. En dyrkning af baselineprverne havde
vret nskelig for at tilskrive dette resultat til Neuthox. B-prverne fra tappestedet indeholder ingen
Legionella ved nogen af de anvendte metoder, p nr ved qPCR d. 29.09.15, siden pbegyndt dosering.
En dyrkning af baseline prverne kunne ogs i dette tilflde have vret nskelig. Fra gningen af
koncentrationen forsvandt Legionella i A-prverne, men kunne detekteres findes ved dyrkning. Dette
kan mske tilskrives snkningen af koncentrationen yderligere vandprver kan konkludere om
niveauet stiger eller svinger i lave koncentrationer.
25(50)
4.1.3 System 3
System 3 bestr af to individuelle varmtvandssystemer, hvor kun det ene er behandlet. Det andet system
er i stedet blevet brugt som reference, da de er sammenlignelige i opbygning og forbrug. Der foreligger
baseline for begge systemer, bde i cirkulation og ved tappesteder efterflgende er der udtaget to
prver fra referencecirkulationen til sammenligning.
Mellem d. 11.03.14 og 30.09.14 er to prvest udeladt, da vi i denne periode arbejder med forskellige
doseringsstrategier, fr den endelige lsning implementeres. Fuldt prvest kan ses under bilag 01.
Systemet er ombygget med dosering og mling i fremlbet.
Den normale driftstemperatur er i dette system meget hj (ca. 65C), hvilket har besvrliggjort
opbygningen af en klorresidual pga. varmenedbrydning af Neuthox. Ydermere er forbruget af varmt
vand lavt ift. systemets strrelse. gede koncentrationer af Neuthox har derfor givet problemer med
kloridopbygning og mtte henlgges.
Temperaturen er ikke snket i denne installation, da man endnu ikke har fet driftsledelsens accept
hertil.
Cirkulation
Gul streg = baseline slut
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
16.12.13
16.01.14
11.03.14
30.09.14
402
984
1914 ND
ND
496
748 ND
402
ND
ND
10.12.14
ND
ND
ND
25.02.15
ND
ND
ND
10.06.15
ND
ND
ND
29.09.15
ND
ND
ND
10000
1000
100
10
1
16.12.13
16.01.14
11.03.14
qPCR spp.
30.09.14
10.12.14
qPCR pneu.
25.02.15
10.06.15
29.09.15
Dyrkning
Efter pbegyndt dosering med dosering og mling i fremlbet (gul streg) er der ikke fundet Legionella i
cirkulationsstrengen.
Nedenstende tabel er en sammenligning mellem de to cirkulationsstrenge der forsyner system 3.
Referencestrengen er ikke behandlet med Neuthox, men kun med opvarmning det ses at der kan
detekteres Legionella i referencen under hele projektet.
26(50)
Tabel 12 Resultater for Legionellaanalyser i cirkulationsprver i System 3 og system 3 reference. ingen farve= <1000, grn=
16.12.13
16.01.14
11.03.14
30.09.14
402
984
1914 ND
ND
496
748 ND
402
ND
ND
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
Cirkulation reference, system 3
29.09.15
ND
ND
ND
16.12.13
16.01.14
11.03.14
30.09.14
29.09.15
1339
5530
863
468
492
3081
2375
84 ND
ND
1339
ND
ND
2000
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
Tappested
Tappestedet benyttet i system 3 er en hndvask med minimalt forbrug lngst ude i systemet.
Resultaterne fra A og B prver herfra ses herunder.
Tabel 13 Resultater for Legionellaanalyser i A-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 3. ingen farve= <1000, grn=
Hndvask A-prve
16.12.13 16.01.14 11.03.14 28.10.14 25.02.15 10.06.15

11052
11347
5475
11000
1000 172124
9098
18363
1354
1100
5000
30561
11052
90000
33
18000
20000
3000
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
Hndvask A-prve, system 3

1000000
100000
10000
1000
100
10
Dyrkning
1
16.12.13
qPCR pneu.
16.01.14
11.03.14
qPCR spp.
28.10.14
qPCR pneu.
qPCR spp.
25.02.15
10.06.15
Dyrkning
Hndvask B-prve
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
16.12.13 16.01.14 11.03.14 30.09.14 28.10.14 10.12.14 25.02.15 10.06.15

415
2055
1299
172
320
1120 ND
26445
ND
ND
223 ND
ND
ND
ND
4546
415
ND
500
4000 ND
500
27(50)
Hndvask B-prve, system 3

100000
10000
1000
100
10
1
16.12.13
16.01.14
11.03.14
qPCR spp.
30.09.14
28.10.14
qPCR pneu.
10.12.14
25.02.15
10.06.15
Dyrkning
Ved tappestedet i system 3 har vi forsgt manuelt at skylle hndvasken tre gange om ugen i n periode,
men efter eget udsagn fra den ansvarlige, er det ikke gjort konsekvent, samtidig har man p
installationen fokus p vandspild, s skylning er ikke en populr strategi. A-prverne har konsekvent
indeholdt Legionella bde ved qPCR og dyrkning. B-prven har vret ren med mellemrum, men uden
flere p hinanden flgende Legionellafri prver kan man ikke tilskrive Neuthox effekten herfor.
Cirkulationssystemet har vret fri for Legionella siden dosering med korrekt doseringsstrategi.
Sammenlignet med referencesystemets cirkulation kan man ogs se en forbedring. Desinfektionen har
ikke net tappestedet, men grundet kloridopbygning har vi ikke kunnet hve doseringen, som har virket
i de andre installationer. Ydermere har det lave forbrug p tappestedet givet yderligere problemer.
4.1.4 System 4
System 4 bestr af et enkelt varmtvandssystem. Systemet er opbygget i et bestandigt materiale og vi har
fra projektets start krt i den vre grnse af doseringsniveau. Da der ingen tappesteder fandtes direkte
p cirkulationsledningen er de to frste prver i baselinen udtaget i frste lejlighed p
cirkulationsstrengen de er taget som B-prver efter flere minutters skylning ved maksimal temperatur.
Prven er taget fr blandingsbatteriet. Tredje prve i baselinen er taget direkte fra cirkulationsstrengen
efter installation af prvehane.
Mellem d. 11.03.14 og 30.09.14 er to prvest udeladt, da vi i denne periode arbejder med forskellige
Cirkulation
Tabel 15 Resultater for Legionellaanalyser i cirkulationsprver i System 4. Ingen farve= <1000, grn= >1000, gul= >10000
Gul streg = baseline slut, Lilla streg = koncentration get, Bl streg = cirkulationstemperatur reduceret, Grn streg koncentration
snket
Cirkulation, system
16.01.14
4
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
11114
25380
04.02.14
11.03.14
30.09.14
2140
380 ND
2040
877 ND
40000
113 ND
10.12.14
ND
ND
ND
25.02.15
ND
ND
ND
30.03.15
ND
ND
ND
10.06.15
ND
ND
ND
29.09.15
ND
ND
ND
05.11.15
ND
ND
ND
28(50)
Cirkultion, system 4
100000
10000
1000
100
10
1
Dyrkning
qPCR pneu.
qPCR spp.
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
Efter pbegyndt dosering med dosering og mling i fremlbet (gul streg) er der ikke pvist Legionella i
cirkulationsstrengen.
Tappesteder
Tappestedsprverne er udtaget fra bruser p badevrelset. A-prven er taget fra bruseslange uden
hoved og B-prven er udtaget bag ved blandingsbatteriet.
Tabel 16 Resultater for Legionellaanalyser i A-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 4. Ingen farve= <1000, grn=
Gul streg = baseline slut, Lilla streg = koncentration get, Bl streg = cirkulationstemperatur reduceret, Grn streg =
koncentration snket
Bruser A
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
16.01.14
04.02.14
11.03.14
28.10.14
30.03.15
1335
3678
13785
5600 ND
5826
3953
5126
700 ND
50000
38
49000 ND
10.06.15
ND
ND
ND
29.09.15
05.11.15
ND
ND
ND
992
2000 ND
Bruser A-prve, system 4

100000
10000
1000
100
10
1
16.01.14 04.02.14
11.03.14
Dyrkning
qPCR pneu.
28.10.14
qPCR spp.
30.03.15
10.06.15
qPCR pneu.
qPCR spp.
29.09.15
05.11.15
Dyrkning
29(50)
Tabel 17 Resultater for Legionellaanalyser i B-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 4. Ingen farve= <1000, grn=
Gul streg = baseline slut, Lilla streg = koncentration get, Bl streg = cirkulationstemperatur reduceret, Grn streg =
koncentration snket
Bruser B
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
16.01.14
04.02.14
11.03.14
30.09.14
28.10.14
10.12.14
25.02.15
32914
96878
3909
3442
62
281 ND
53036
90192
2521 ND
180
274 ND
150000
170
11000
15000
10000
30.03.15
ND
ND
4 ND
10.06.15
ND
ND
ND
29.09.15
ND
ND
2000
Bruser B-prve, system 4

1000000
100000
10000
1000
100
10
1
Dyrkning
qPCR pneu.
qPCR spp.
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
A- og B-prverne fra tappestedet sidst p strengen (bruser) havde fortsat forekomster af Legionella. Vi
hvede derfor koncentrationen af Neuthox (efter lilla streg), hvilket hurtigt reducerede forekomsten af
Legionella til under detektionsgrnsen. Efter at have snket doseringen af Neuthox tilbage til normalt
niveau, d. 01.07.15 er der fundet Legionella i bde A- og B-prven dette er dog i s lave niveauer at det
ikke er opfanget ved qPCR-metoden. D. 05.11.15 tog vi endnu en A-prve fra tappestedet man kunne
ikke her dyrke Legionella, men detekterede det blot ved qPCR. Flere vandprver kan vise om normal
koncentration er nok til at holde tappesteder Legionellafri p sigt.
Til slut i projektet udfrte vi en sluttest, hvor man udtog 10 A-prver fra forskellige tappesteder i
installationen, hvor vandforbruget var kendt. Ydermere tog vi prve fra cirkulation og fremlb.
Nedenstende tabel viser resultatet:
Tabel 18 Resultater fro Legionellaanalyser i 10 A-prver, samt cirkulation fra d. 05.11.15. m/ kommentarer til forbrugsmnster
Prvemrkning
1 Cirkulation retur
2 Tap 13, toilet, hndvask
3 Tap 2, kkkenvask
6 Tap 3, toilet, bruser u/hoved
7 Tap 4, kkkenvask
8 Tap 12, bruser u/hoved
9 Tap 1, thekkken vask
10 Tap 9, bruser u/hoved
12 Cirkulation frem
Dyrkning qPCR
qPCR
Legionella L.pneu.
L.spp.
CFU/L
celler/L
celler/L
ND
ND
ND
ND
4190 ND
ND
ND
ND
ND
1260 ND
500
4850
500
30800 ND
ND
11600
500
108000 ND
ND
774
ND
992 ND
ND
1250 ND
ND
989 ND
Temp
C
Kommentar
46,1
28,6 Normalt forbrug 2-3x i dgn
37,3 Hyppigt forbrug
28,6 Meget lille forbrug
4850 27,3 Lang dd streng, normalt forbrug 2-3x i dgn
25,8 Aldrig i brug
1080 40,1 Hyppigt forbrug
20,8 Normalt forbrug 2-3x i ugen
1390 27,4 Hjt forbrug
28,3 Normalt forbrug 2-3x i ugen
25,3 Hyppigt forbrug
50
30(50)
Legionella kan stadig pvises ved qPCR flere steder i systemet, men ved dyrkning er kun tre tappesteder
positive for Legionella og kun med 500 cfu/L. To af de tre positive tappesteder er problematiske, da den
ene har en lang ddstreng og den anden er sjldent i brug, da badefaciliteterne ikke bliver brugt
lngere.
Cirkulationssystemet har vret fri for Legionella siden dosering med korrekt doseringsstrategi. P trods
af temperatursnkningen, har tappestederne vret fri for Legionella siden d. 30.03.15 (bde A- og Bprver), da vi hvede koncentrationen af Neuthox. Efter doseringen er reduceret til normalt forbrug er
der igen lave forekomster af Legionella, men niveauet lader til at svinge baseret p A-prve d. 05.11.15.
En screening for Legionella p flere tappesteder viser at systemet har opnet en hj grad af renhed, da
kun tre af ti tappesteder indeholdt dyrkbare Legionella i A-prven og dette i niveauer under 1000 cfu/L.
4.1.5 System 5
System 5 er det mindste i projektet, vi besluttede derfor at pumpe ind i systemet fra 25 L dunke, som
jvnligt blev udskiftet, da en unit fra DCW ville vre vsentligt overdimensioneret.
Grundetdet lille volumen er systemet ikke ombygget med dosering og mling i fremlbet, da den lille
ddtid i systemet ikke gav anledning til ujvn regulering.
Cirkulation og tappested
Det har ikke vret muligt at udtage baseline i cirkulationsstrengen og ingen dokumentation for systemet
fr behandling forelgger, men efter pbegyndt behandling er prverne konsekvent lave.
Tappestedet er en bruser, hvor A- og B-prven er udtaget fra bruseslangen.
Nedenstende tabel viser resultaterne fra system 5 inddelt i prvemetoder.
Tabel 19 Resultater for Legionellaanalyser i System 4. ingen farve= <1000, grn= >1000, gul= >10000 Legionella/L. ND=Ikke
Detekteret
verst: Legionella spp v/ qPCR, midt: Legionella pneu. v/ qPCR, nederst: Legionella v/ dyrkning
[c/L]
Legionella, qPCR
Bruser A
Bruser B
Cirkulation
16.12.13 29.01.14 19.02.14 06.03.14 10.06.14 18.08.14 28.10.14 10.12.14 22.06.15

96432
50504
5677
2550
1500
620
274
6460
1362
4825
2365
3470
5920
6800
1130
5850
249
ND
200 ND
ND
[c/L]
L. pneumophila, qPCR
Bruser A
Bruser B
Cirkulation
16.12.13 29.01.14 19.02.14 06.03.14 10.06.14 18.08.14 28.10.14 10.12.14 22.06.15

9855
ND
1820 ND
479 ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
18.08.14
ND
ND
ND
28.10.14 10.12.14 22.06.15

ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
ND
[cfu/L]
Legionella, cult
Bruser A
Bruser B
Cirkulation
16.12.13 29.01.14 19.02.14 06.03.14 10.06.14

200 ND
ND
4800
ND
ND
Der er lavet forsg med udskiftning af blandingsbatteri, bruseslange og brusehoved i installationen for at
nedbringe Legionellaniveaet ved qPCR, men uden held. Det har dog ikke vret muligt at dyrke bakterier
fra systemet, hvilket indikerer at de bakterier som kan findes ved qPCR enten er svkkede eller dde.
31(50)
Dyrkning af baseline-prverne havde vret nskeligt for at kunne tilskrive effekten i

cirkulationsledningen til Neuthox.
Systemet har vret fri for dyrkbare Legionella siden pbegyndt dosering. Der kunne igennem hele
projektet detekteres Legionella ved qPCR p trods af tiltag med udskiftning af kritiske komponenter som
blandingsbatteri, brusehoved og slange. Baselineprver fra cirkulationen havde givet et bedre billede af
Neuthoxs effekt heri.
4.1.6 System 6
System 6 bestr af et enkelt varmtvandssystem som forsyner flere etager. Ingen tappesteder fandtes
direkte p cirkulationsledningen og baselinen for cirkulationsledningen bestr derfor kun af n prve,
efter installation af tappehane.
Mellem d. 11.03.14 og 30.09.14 er prvest udeladt, da vi i denne periode arbejder med forskellige
Cirkulation
D. 28.10.14 er der udtaget en prve fra cirkulationen efter fire ugers utilsigtet stop denne er naturligt
hjere og br ikke ses som en del af den behandlede prvemasse. Fire ugers stop betd en opblomstring
i koncentrationen af bakterier. I installationer hvor der ingen forbrug er i weekenden stopper doseringen
(lrdag og sndag) uden at dette giver anledning til en opblomstring. Opblomstringen kan evt. tilskrives
at fire uger er en lang nok periode til dannelsen af en biofilm som Legionellaen kan trives i.
Gul streg = baseline slut, Lilla streg = koncentration get + cirkulationstemperatur reduceret
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
11.03.14
30.09.14
1032 ND
ND
ND
ND
28.10.14 (efter
10.12.14
4 ugers stop)
30.03.15
3400 ND
ND
180 ND
ND
4000 ND
10.06.15
ND
ND
ND
11.08.15
ND
ND
ND
29.09.15
ND
ND
ND
10000
1000
100
10
1
11.03.14 30.09.14
28.10.14
10.12.14
30.03.15
(efter 4
ugers
stop)
qPCR spp.
Dyrkning
qPCR pneu.
10.06.15
qPCR pneu.
qPCR spp.
11.08.15
29.09.15
Dyrkning
32(50)
Efter pbegyndt dosering med dosering og mling i fremlbet (gul streg) er der ikke fundet Legionella i
cirkulationsstrengen. En baseline med tre prver ville dog have underbygget dette fald bedre. Udfaldet
p doseringen gav naturligt et peak i bakterieniveauet, men dette er slet ned igen efter seks ugers
behandling.
Tappested
Tappestedet er en fast installeret bruser bde A- og B-prver er taget direkte fra brusehovedet.
Efter den lilla streg snkes cirkulationstemperaturen og doseringsniveauet hves. Dette har indvirkning
p A- og B-prverne p tappestedet over tid, men giver ikke konsekvente resultater. Tappestedet er
sjldent brugt, men ved brug er forbruget hjt.
Tabel 21 Resultater for Legionellaanalyser i A-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 6. Ingen farve= <1000, grn=
Bruser A-prve
16.01.14
19.02.14
11.03.14
30.03.15
10.06.15
11.08.15
29.09.15
515
1223
396
2690
7447
479
279
ND
ND
ND
1260
6259
371 ND
36000 ND
4000
18000
8000
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
Bruser A-prve, system 6

100000
10000
1000
100
10
1
Dyrkning
16.01.14
19.02.14
qPCR pneu.
11.03.14
30.03.15
qPCR spp.
qPCR spp.
10.06.15
11.08.15
qPCR pneu.
29.09.15
Dyrkning
Bruser B-prve
16.01.14
qPCR spp.
qPCR pneu.
Dyrkning
ND
756
19.02.14
11.03.14
1698
443 ND
ND
10.12.14
750
ND
ND
30.03.15
16700 ND
ND
10.06.15
11.08.15
29.09.15
ND
ND
ND
ND
ND
1000
141
100
7000
33(50)
Bruser B-prve, system 6

100000
10000
1000
100
10
1
16.01.14 19.02.14
11.03.14
Dyrkning
qPCR pneu.
10.12.14
30.03.15
qPCR spp.
10.06.15
qPCR pneu.
qPCR spp.
11.08.15
29.09.15
Dyrkning
System 6 lukkes ned rligt i en periode p fire uger. Som et forsg lavede vi en superklorering inden
opstart efter en sdan nedperiode. Systemet fyldtes med 50 PPM Neuthox jf. EWGLIs anbefalinger og
dette cirkulerede i n time. Ydermere farvede vi Neuthox bl med madfarve og bnede alle taphaner
indtil den bl farve var synlig herved blev hele systemet pvirket af den hje koncentration.
Tabel 23 Resultater for Legionellaanalyser i A- og B-prver fra tappestedet fjernest p strengen i System 6 efter superklorering.
ingen farve= <1000, grn= >1000, gul= >10000 Legionella/L. ND=Ikke Detekteret
verste tre prver fr behandling, nederste tre prver efter behandling
30.07.15
Legionella, cult
116000
26000
14000
Bruser 1, B (fr)
Bruser 2, A (fr)
Cirkulation (fr)
Bruser 1, B (efter)
Bruser 2, B (efter)
Cirkulation (efter)
Legionella, qPCR
<1
<1
L. pneumophila, qPCR
6780
2288 ND
1239
100 ND
ND
ND
1079
275
ND
ND
ND
Det ses af ovenstende tabel at man opnr en kraftig reduktion i Legionellaniveauet efter behandlingen
dog er der stadig f levende bakterier. Efterflgende vandprve d. 11.08.15 fandt ogs flere dyrkbare
bakterier, man kan derfor ikke snakke om en varig desinfektion.
Bruserinstallationen, som tappestedet var en del af, bestod af fem brusere i alt, forbundet p samme
forsyningsstreng. Igennem projektet udtog vi fire svaberprver, fra fire forskellige brusehoveder. Efter
pbegyndt dosering med endelig doseringsstrategi (efter rd streg) er der ikke fundet dyrkbare egionella
i brusehovederne med svaber.
Tabel 24 Resultater for Legionellaanalyser ved svaberprve fra tappestedet fjernest p strengen i System 6. ingen farve= <1000,
grn= >1000, gul= >10000 Legionella/L. ND=Ikke Detekteret
Gul streg = baseline slut, rd streg = endelig doseringsstrategi implementeret
Legionella, cult
Svaberprve
19.02.14
12.05.14
30.09.14
128000
115000 ND
10.06.15
ND
34(50)
Cirkulationssystemet har vret fri for Legionella siden dosering med korrekt doseringsstrategi, p nr
en enkelt hndelse, hvor doseringen ikke var opretholdt i fire uger. A- og B-prver er sammenlignelige
bde fr og efter dosering. Tappestedets brugsmnster er ukendt, men formodes at vre sjldent i
brug. Ydermere indeholder en fast bruserinstallation meget vand, som ikke drnes af mellem forbrug,
hvori Legionella kan trives.
4.2
Resultater af Identifikation/Typning af Legionella
Der blev pvist Legionella i alle de undersgte vandsystemer, og for alle systemer blev der pvist
dyrkbare Legionella i hele perioden, p nr et (System 5) hvor der kun var dyrkningspositive prver ved
frste prveudtagning. I Tabel 25 kan man se hvilke L. pneumophila serogrupper/subgrupper, DNA typer
(SBT og ST) og arter der er pvist i de forskellige systemer. Det er karakteristisk at hvert system har sin
egen unikke Legionella-flora som generelt ikke ndrer sig over tid (selv med ndringer i temperatur og
tilstning af Neuthox). I henhold til den klassificering i patogenitet der blev beskrevet i det indledende
kapitel, er der ingen isolater der hrer til Gruppe 1 (Pontiac), den mest patogene gruppe. Fra to systemer
(5 og 6) blev der p pvist L. pneumophila serogruppe 1, men i begge tilflde var det subgruppe
OLDA/Oxford, som tilhrer gruppen non-Pontiac. Subgruppe OLDA/Oxford, Sekvens Type 1 er Danmarks
mest almindelige Legionella-type, og kan findes over hele landet, og for den skyld overalt p jorden. Det
at den er s almindelig, gr at den ogs smitter en del mennesker, selvom den m betragtes som relativ
lavpatogen. Serogruppe 3 var den mest almindelige L. pneumophila serogruppe i denne undersgelse, og
den kategoriseres samme med non-Pontiac i patogenitets Gruppe 2. Serogruppe 3 isolaterne tilhrte
dog 4 forskellige DNA typer, hver isr knyttet til hvert sit system (1,3,4 og 6). I tre systemer blev der
pvist serogruppe 6 eller 15, de henregnes til patogenitets Gruppe 3. Legionella anisa blev pvist i 4
anlg, (1,3,4 og 6) og betragtes som meget lav-patogen (Gruppe 5). Det er den mest almindelige nonpneumophila art i Danmark, men vi har aldrig set patienter inficeret med denne art i Danmark. Der var et
enkelt fund af Legionella londiniensis i system 6, det er en relativ almindelig art som sjldent inficerer
mennesker og m anbringes i Gruppe 4. I et forsg p yderligere at karakterisere hvor patogene de
fundne typer er, er der ved opslag i SBT databasen (HPE, London) set p hvor mange isolater der er
registreret af hver type, og hvordan de fordeler sig p patientisolater og miljisolater. Ved et
patient/milj (p/m) forhold p over 1 er der flere patient isolater end milj isolater, og under 1 det
modsatte. Efter denne beregning kan serogruppe 3 isolaterne fra System 1 med Sekvens Type 93
betragtes som klart den mest patogene type i dette studie (p/m forhold = 2,12). Til sammenligning har
patogene Pontiac stammer typisk et p/m forhold p 5 til 10. Forholdet for L. anisa og L. londiniensis er
anslede forhold ud fra litteraturen. To af serogruppe 3 stammerne fra System 4 og 6 havde nye Sekvens
Typer der ikke er set fr, hhv ST1041 og 1738, og en serogruppe 15 fra System 4 havde ligeledes en ny
Sekvens Type, ST2129.
Som nvnt skete der generelt ingen ndring i sammenstningen af de typer der var i systemerne fra
begyndelsen til slutningen af perioden marts 2014 til november 2015, og der kom generelt ikke nye
typer til (i nogle tilflde er en DNA-type eller art kun pvist en enkelt gang, se Tabel 25, det skal dog
bemrkes at det langt fra er alle isolater der er typet) . Der er dog en tendens til at L. anisa i hjere grad
pvises i prver udtaget efter behandling med Neuthox, samtidigt med at L. pneumophila antallet gr
ned eller forsvinder. Dette ses mest tydeligt i System 4, hvor de frste prver, fr tilstning af Neuthox
og fr dosis ges, primrt pviser L. pneumophila serogruppe 3 og 15, mens der efter tilstning og efter
dosis ges i begyndelsen af 2015, ikke pvises Legionella eller primrt L. anisa. Samme tendens ses ved
et forsg i System 6 hvor systemet lukkes ned rligt i en periode p fire uger. Inden opstart lavede man
en superklorering med 50 PPM Neuthox (se Tabel 18). Legionellakoncentrationen blev mlt fr og
efter behandling fra tre steder (bruser 1, bruser 2 og cirkulationen). Fr behandlingen blev der pvist
35(50)
hje kimtal kun af L. pneumophila serogruppe 3 alle tre steder, efter behandlingen blev der kun pvist et
lavt antal (ca. 100 cfu/L) af L. anisa i en prve (bruser 1).
Tabel 25 Fordeling af Legionella-typer (sero- / subgruppe, art og DNA type (SBT og ST) pvist i de enkelte systemer. Virulensen
(patogeniteten) er estimeret for de enkelte typer ved at beregne forholdet mellem registrerede patient isolater (p) og
miljisolater (m) i SBT databasen (DB).
L.p. Serogruppe/Art
SBT profil
ST
Antal i DB
Forhold
p/m
System
1,4,3,1,1,1,1
1362
1,3
5,6
2,10,3,28,9,4,13
87
60
0,4
3, 4#
Ukendt
2,10,3,28,9,4,13
87
NA
NA
15
2,10,3,28,9,4,13
87
3#
15
2,10,3,3,9,4,207
1860
0,5
3#
3,10,1,28,14,9,13
93
78
2,12
1 OLDA/Oxford
2,10,3,3,9,4,3
421
20
0,7
15
2,22,7,28,16,18,6
2129 (Ny)
4#
15
2,10,3,28,9,4,3
728
10
0,7
4#
10,10,7,28,65,18,6
1041 (Ny)
10,22,7,28,9,18,13
1738 (Ny)
Legionella anisa
NA
NA
NA
< 0,1*
1,3,4,6
Legionella londiniensis
NA
NA
NA
< 0,5*
6#
NA = kan ikke angives

# Et enkelt fund
* Estimeret ud fra litteraturen og egen erfaring
4.3
Fysisk-kemiske resultater
4.3.1 Plastkorrosion (Frederik Steenstrup, TI)

Efter aftale har vi gennemfrt en trktest af eksponerede og ikke-eksponerede PEX-rrstykker, og
denne trkprvning er dokumenteret i vores rapport dateret 3. september 2015 (fgu/eta) (se bilag 02).
Det oplyses, at eksponeringen er sket i vandig oplsning af hypochlorit (DCW: hypoklorsyre) svarende til
varmt brugsvand, 40-60 C. Hypochlorit-tilstningen har efter det oplyste til forml at mindske
muligheden for mikrobiologisk vkst i det varme vand. En mulig bivirkning er en kemisk nedbrydning af
PEX-materialet, da hypochlorit-tilstningen bl.a. kan give anledning til oxidation. Formlet med
undersgelsen var derfor at se, hvorvidt en sdan oxidation kan pvises inden for den afsatte
tidsramme. Oxidation og tilsvarende nedbrydning af polymerkderne forrsager ofte, at plasten bliver
mere sprd, evt. hrdere. Derfor har vi anbefalet trkprvning som laboratoriemlemetode til at
kvantificere denne nedbrydning. Fra rapporten dateret 3. september 2015 fremhves flgende
trkegenskaber:
Referenceemner udstanset lige inden trkprvningen blev
pbegyndt
Eksponeret som skaller af rrstykket, efterflgende udstanset

timeglasformede emner
Brudspnding, MPa
21 (3)
Brudspnding, MPa
21 (2)
Brudtjning, %
465 (58)
Brudtjning, %
474 (21)
36(50)
Ovenstende tabel viser gennemsnit af 3-5 mlinger, og der kan ikke pvises nogen ndring. I forhold til
et sprgsml om levetid er det betryggende, at man ingen ndring kan pvise; omvendt er det
vanskeligt at ekstrapolere en tendens.
Original udtalelse vedlagt som bilag 03.
4.3.2 Metalkorrosion (Niels Winther, TI)

Til projektet blev der opsat korrosionskuponer p udvalgte steder i brugsvandsrrene i de til projektet
deltagende ejendomme. Opstningen skete for at fastlgge den omtrentlige korrosionsrate p rrene,
idet kuponerne var af samme materiale, som rrinstallationen bestod af materialerne var varmforzinket
stl, rustfast stl, messing og kobber.
Korrosionskuponerne mlte alle 110100 mm og blev inden opstningen vejet. Herefter blev de
monteret p en kunststofstang og indsat to og to i vandstrmmen i de pgldende installationer
gennem en speciel afgrening, der kunne afsprres ved istning og udtagning.
Korrosionsraten beregnes ud fra den vgtreduktion, der kan mles efter kuponerne er nedtaget.
Korrosionen antages at ske p hele kuponens overflade, og ud fra densiteten af det materiale, som
kuponen er fremstillet af, beregnes korrosionsraten.
Det frste st kuponer sad i 357 dage, og det andet st sad i 152 dage. Det andet st var udelukkende
kuponer i galvaniseret stl, da de frste kuponer i dette materiale var strkt trede, formodentlig
grundet den nre kontakt med kuponer af rustfast stl, og der var sledes tale om spndingskorrosion.
Det frste st kuponer af galvaniseret stl var s trede, at de ikke blev fundet velegnede. De havde
endvidere kraftige kalkbelgninger, hvilket er grunden til de negative korrosionsrater; kuponerne havde
bde mistet metal men var ogs tilfrt kraftige belgninger af kalk fra vandet. Vejetallene for disse st
af kuponer er derfor ikke retvisende.
Kobber- og messingkuponerne viser generelt en hjere korrosionsrate p anlg med dossering end p
anlg uden.
Korrosionsraten for de rustfaste kuponer er negativ, hvilket blot skyldes svage kalkaflejringer, hvorved
kuponerne har taget p i vgt i lbet af eksponeringsperioden; vgten m dog antages at vre
konstant, hvorfor korrosion ikke umiddelbart kan konstateres ved vejning eller visuelt.
Det andet st kuponer af galvaniseret stl var ikke helt s visuelt trede som de frste var det, men for
at f en reel vejning, var det ndvendigt at rense dem med ultralyd frst, da de havde ret kraftige
kalkbelgninger og derfor havde taget p i vgt i lbet af eksponeringsperioden.
Selvom ultralyd er en sknsom rensemetode, kan det ikke afvises, at kuponerne har et reelt mindre
vgttab, hvorfor korrosionsraten kan vre mindre. Generelt er korrosionsraterne for kuponer af
galvaniseret stl hje i forhold til de vrige kuponer.
Alle resultaterne fremgr af nedenstende skema.
37(50)
Tabel 26 Liste over resultater for indsatte korrosionskuponer

Danish Clean Water A/S, Teknologisk
Institut projketnr. 2002844
Damgade 5 m. dosering
Damgade 5 u. dosering
Stenbjergparken 6A u. dosering, frem
Stenbjergparken 6A u. dosering, retur
Stenbjergparken 6B m. dosering, frem
Stenbjergparken 6B m. dosering, retur
Kupon
nr.
Opsat
Nedtaget
Ms 1
Cu 1
Ms 2
Cu 2
Zn 3
Ss 3
Zn 4
Ss 4
Zn 1
Ss 1
Zn 2
Ss 2
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
21-05-2014
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
13-05-2015
Tid
[dgn]
357
357
357
357
357
357
357
357
357
357
357
357
Vgt fr Vgt efter Vgtdiff. Densitet

[g]
[g]
[g]
[g/mm3]
6,763
6,492
0,271
0,0085
6,755
6,489
0,266
0,0089
6,75
6,7
0,05
0,0085
6,759
6,725
0,034
0,0089
7,488
7,474
0,014
0,0078
7,512
7,515
-0,003
0,008
7,427
7,754
-0,327
0,0078
7,496
7,503
-0,007
0,008
7,393
6,905
0,488
0,0078
7,562
7,568
-0,006
0,008
7,44
7,538
-0,098
0,0078
7,45
7,456
-0,006
0,008
Korrosion Korr.rate
[mm]
[m/r]
0,016405
16,8
0,015379
15,7
0,003027
3,1
0,001966
2
0,000924
0,9
-0,000193
-0,2
-0,021577 -22,1
-0,00045
-0,5
0,032192
32,9
-0,000386
-0,4
-0,006465
-6,6
-0,000386
-0,4
Stenbjergparken 6A u. dosering, retur
Zn 4* 10-06-2015 09-11-2015
152
7,416
7,116
0,3
0,0078
0,01979
47,5
Stenbjergparken 6B m. dosering, frem
Zn 1* 10-06-2015 09-11-2015
152
7,422
7,203
0,219
0,0078
0,014447
34,7
Stenbjergparken 6B m. dosering, retur
Zn 2* 10-06-2015 09-11-2015
152
7,419
7,031
0,388
0,0078
0,025595
61,5
* Nye kuponer
Original udtalelse vedlagt som bilag 04.

Delkonklusion p metalkorrosion
Jf.
38(50)
Tabel 26 ses flgende:
Korrosionsraten p messing er 5,4x s hj ved eksponering af Neuthox som uden

Korrosionsraten p kobber er 7,9x s hj ved eksponering af Neuthox som uden
Korrosionsraten p rustfast AISI316 stl undret
Korrosionsraten p galvaniseret stl er tvetydige, enten 1,3x s hj eller 1,4x lavere ved
eksponering som uden
Et kobberrr med 1,5 mm godstykkelse vil tage 96 r om at korroderer igennem, hvilket m antages at
vre lngere end bygningens forventede levetid.
4.3.3 Trihalomethaner
Trihalomethaner (THM) er en fllesbetegnelse for reaktionsprodukter mellem organisk materiale og
klor. Chloroform er det vsentligste produkt mlt i procent, der dannes og er det stof hvor man kender
mest til konsekvenserne korttidsvirkningerne er irritation ved berring og langtidspvirkning har
resulteret i krft hos forsgsdyr (Miljstyrelsen, Miljprojekt nr. 1078, 2006).
Trihalomethaner dannes nr frit klor reagerer med organiske forbindelser i dette projekt vil det vre
tilfldet nr Neuthox reagerer med bl.a. biofilm og bakterier. Da begge stoffer skal vre til rdighed
antog man at THM-niveauerne ved pbegyndt dosering ville stige proportionalt med koncentrationen af
Neuthox. Efter fjernelsen af biofilm ville der vre mindre organisk materiale til rdighed og THM
niveauerne ville reduceres p trods af koncentrationen af Neuthox.
Alle THM-prver er udtaget direkte fra cirkulationsstrengen. Vi fulgte ikke system 5 og denne er derfor
udeladt. Alle THM-resultater kan ses i bilag 05.
I de systemer hvor man ikke kan detektere Legionella ved nogen af de anvendte analysemetoder
formodes det at der er sket en reduktion i biofilmen. Nedenstende kurver viser THM og ORP, hvor ORP
er gennemsnittet for den pgldende dag THM-prven blev taget. ORP er brugt som en indikator for
mngden af doseret Neuthox, da en momentan FAC-mling ikke viser doseringsniveauet den
pgldende dag, men blot er et jebliksbillede. Skulle mngden af biologisk materiale i rrene vre
reduceret burde THM reduceres p trods af ORP dette gr sig gldende i system 1.2, som det eneste. I
system 2-6, hvor Legionella heller ikke detekteres, stiger og falder THM-niveauet stadig med ORP dette
kan vre et udtryk for at der stadig findes rigelige mngder af biologisk materiale som kan reagerer
med Neuthox.
Figur 23 Kurver over THM-resultater, sammenholdt med ORP-niveau
39(50)
Sammenholder man systemerne ift. alder og rrtype ses der ingen forskel, som tilstrkkeligt forklarer
hvorfor system 1.2 reagerer som forvente og system 2-6 ikke gr. Alle installationer modtager det
samme vand fra samme blandetank og der br heller ikke vre forskel i det indkomne biologiske
materiale. Sidelbende mlinger p den biologiske last, fx ved total organic compounds (TOC), ville
indikere om der blev mindre, som Neutox kunne reagerer med, og dermed om en reduktion i THM
kunne forventes. En anden mulighed var at undersge biofilmreduktionen ved udskring af
rrsektioner.
Niveauet af THM i varmt vand er ikke reguleret i dansk lovgivning, men holder man sig op af
drikkevandsdirektivet m der ikke findes mere end 100 g/L. Denne grnsevrdi har vret overskredet
i projektet. I system 1.2 er der en kraftig stigning i THM til 280 g/L d. 02.06.14, da man forsgte sig med
en ny doseringsstrategi som viste sig at forrsage overdosering. System 2 oplevede overdosering d. 2403-2014 pga. luft omkring sensoren, som derfor mlte 34 mV i ORP her var mlingen 160 g/L. System
3 og 4 er stadig over 100 g/L p hhv. 150 g/L og 120 g/L. System 3 har meget lille forbrug i et stort
cirkulationssystem og THM ophobes derfor over tid (se afsnit 4.1.3). System 4 er lavet i et bestandigt
materiale og vi har derfor krt i den vre grnse af doseringsniveaet som tidligere beskrevet (se afsnit
4.1.4).
Delkonklusion, THM
I systemer med et forbrug som modsvarer cirkulationsstrengens strrelse og hvor man doserer efter
DCWs normale anbefalinger stiger THM ikke over de 100 g/L som er beskrevet i drikkevandsnormen.
THM-niveauet ligger p ca. 25-60 g/L og nsker man at holde lave niveauer af THM skal det ske i en
balance med doseringen. En entydig tendens kunne ikke observeres som understttede formodningen
om at THM ville falde nr systemet var rent, p trods af doseringsmngde, men uden viden om
mngden af organisk materiale er det umuligt at komme nrmere en konklusion.
4.3.4 Klorider
Neuthox fra maskinerne installeret i projektet indeholder 1700 mg/L restklorider. Med en dosering p
fx 1:1000 i vand vil koncentrationen vre hvet med 1,7 mg/L, hvilket er uden betydning i vand som
40(50)
naturligt indeholder 50 mg/L. Er der derimod ingen forbrug p det varme vand, vil koncentrationen stige,
da Neuthox doseres lbende ift. redoxpotentialet, som er uafhngig af vandforbruget.
Man nsker ikke at hve kloridniveauet til over 250 mg/L. Denne grnse er givet jf.
drikkevandsdirektivet og er sat ud fra et korrosionssynspunkt. Den kan overfres til det varme vand, men
man har vret ekstra opmrksomme i installationer med rustfast stl, da 250 mg/L gr til grnsen for
materialet ved hje temperaturer.
Kloridindholdet er steget med redoxpotentialet i alle installationer, da der tilfres mere Neuthox til
systemet. I de systemer hvor forbruget er ubetydeligt ift. systemets strrelse udjvner
kloridkoncentrationen sig ikke, men stiger fortsat. For at afhjlpe dette problem, stopper den
specialudviklede Legionellacontroller doseringen, nr vandforbruget er under en vis procentdel af det
nominelle forbrug i en given periode. For system 1.1, som lukker ned i weekenden betyder det, at der
ingen dosering er lrdag og sndag. P nedenstende udlsning af ORP-loggen fra system 1.1, ser man
ORP-falde med syv dages mellemrum, for derefter at starte op igen nr rengringspersonalet mder ind.
Figur 24 ORP-log fra system 1.1, hvor ORP falder i weekenden.
Det ses af nedenstende kurve at ORP- og kloridniveau flges ad som tidligere beskrevet. Den 11.0815 er
kloridniveauet dog steget til 210 mg/L.
41(50)
Figur 25 Kurve over klorid- og ORP-niveau, samt vandforbrug.

Kloridniveauet flger ORP-niveauet indtil vandforbruget falder.
System 1.1
1400
250
200
1000
800
150
600
100
400
Klorid [mg/L]
ORP [mV]
Vandforbrug [L/dag]
1200
50
200
0
ORP
Vand
Klorid
Sammenholder man dette med nedgangen i vandforbrug i perioden pga. sommerferie, forklares
stigningen i koncentration. En justering af controlleren, kunne stoppe doseringen i
sommerferieperioden, men da stigningen i klorider er under 250 mg/L udgr den ikke et problem.
Figur 26 Kurve over lbende vandforbrug i system 1.1 fra juli til august. Rd pil indikerer nedgang i vandforbruget pga.
sommerferie.
Vandforbrug, system 1.1

1400
1200
1000
800
600
Total
400
200
01-06-2015
04-06-2015
07-06-2015
10-06-2015
13-06-2015
16-06-2015
19-06-2015
22-06-2015
25-06-2015
28-06-2015
01-07-2015
04-07-2015
07-07-2015
10-07-2015
13-07-2015
16-07-2015
19-07-2015
22-07-2015
25-07-2015
28-07-2015
31-07-2015
03-08-2015
06-08-2015
09-08-2015
12-08-2015
15-08-2015
18-08-2015
21-08-2015
24-08-2015
27-08-2015
30-08-2015
Ovenstende eksempel fra system 1.1 gr sig gldende i de andre installationer, sfremt der er et
rimeligt forbrug ift. cirkulationsstrengens strrelse. Med et ORP-niveau omkring 600-650 mV tilfres der
50-100 mg/L klorid til systemet dette er stadig under anbefalingerne i drikkevandsdirektivet og under
grnsen for korrosionsproblemer.
Er der store systemer med lille forbrug, som er tilfldet i system 3 ser kurven ud som flger:
42(50)
Figur 27 Kurve over klorid- og ORP-niveau, samt vandforbrug.

Kloridniveauet stiger p trods af ORP-niveau og vandforbrug, da vandforbruget er meget lille ift. cirkulationsledningen.
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
250
200
Klorid [mg/L]
ORP [mV]
Vand [L/dag]
System 3
150
100
50
0
Aksetitel
ORP
Vand
Klorid
Det ses at kloridkoncentrationen stiger med ORP, men uden at stabilisere sig. Samtidig er vandforbruget
faldende, og mngden af vand som spdes til systemet er ikke nok til at reducere kloridindholdet.
Doseringssetpunktet er til slut p kurven hvet i et forsg p at fjerne Legionellaforekomster helt ud i
tappestrengen, dog uden resultat nedjustering af setpunktet har reduceret kloridniveauet igen.
Delkonklusion p klorider
Kloridniveauet er afhngig af doseringsmngden og vandforbruget i installationen, men hves normalt
med 50-100 PPM. Har man at gre med installationer, med et specielt brugsmnster skal man have
fokus p indstillingen af controlleren, s signalet til pumpen afbrydes. P installationer med meget lille
vandforbrug og store cirkulationsledninger kan alternative metoder vre ndvendige, fx automatisk
drning med jvne mellemrum for at reducerer kloridkoncentrationen.
4.4
Energibesparelse resultater
4.4.1 Fjernvarmereduktion (Jan Due Kristensen, SFJV)

Ejendommen med DCW Units
I flgende ejendomme er DCW Unit indbygget og idriftsat. DCW oplyser, at efter idriftstningen er
cirkulationstemperaturen p varmt brugsvand snket fra de tidligere 60-70 C til ca. 45 C.
Med undtagelse af Humlehj Hallerne er der to afregningsmlere pr. forbruger, der dkker forskellige
funktioner.
43(50)
Damgade 5
Damgade 7
Alsion
Alsion 2
Alsion 2
Comwell
Strandvej 1
Strandvej 1
Humlehj Hallerne
Strbjergvej 1
Idriftsat 22. april

Center
Forvaltning
Idriftsat 3.marts
Universitet
Ejerforening
Idriftsat 22. april
Hotel
Teater
Idriftsat 18. februar
Idrt/svm
Periode mlt forbrug

1/5-31/10
1/5-31/10
Periode mlt forbrug
1/3-31/10
1/3-31/10
Periode mlt forbrug
1/5-31/10
1/5-31/10
Periode mlt forbrug
1/3-31/10
Energiforbrug fr og efter indbygning af DCW Unit

Nedenstende tabel illustrerer energiforbruget i Gigajoule (GJ), for de fire ejendomme i perioden hvor
brugsvandscirkulationstemperaturen blev snket i 2015, sammenholdt med tilsvarende periode i 2014.
For at udfre en sammenligning mellem forbrug i 2015 og 2014, m forbruget graddagekorrigeres.
Den del af forbruget der ikke pvirkes af udetemperaturen (graddagene) det skaldte Graddage
Uafhngigt Forbrug (GUF) - er fastlagt individuelt for de enkelte ejendomme baseret p de sidste 3 rs
forbrug. Resultatet viser vsentlige hjere GUF-vrdier end de erfaringstal man normalt anvender,
hvilket kan tilskrives at forbrugsperioden hovedsageligt omfatter sommerhalvret, hvor GUF udgr en
vsentlig del af forbruget.
Normalt r Graddage
GUF % (faktisk)
Forbrug 2015 GJ
Aktuelle graddage periode
Korrigeret forbrug 2015, GJ
Forbrug 2014
Aktuelle graddage periode
Korrigeret forbrug 2014, GJ
Afvigelse korrigeret forbrug, %
Afvigelse forbrug, %
1/531/10
1/531/10
550
57
287
578,2
281,0
209
430,6
233,9
20,1
37,3
550
82
509
578,2
504,5
367
430,6
385,3
30,9
38,7
1/331/10
1/331/10
1305
28
1598
1207,4
1691,0
1214
969,9
1516,0
11,5
31,6
1305
50
1163
1207,4
1210,0
866
969,9
1015,6
19,1
34,3
1/531/10
1/531/10
550
82
616
578,2
610,6
514
430,6
539,7
13,1
19,8
550
57
144
578,2
141,0
121
430,6
135,4
4,1
19,0
1/331/10
1305
66
2896
1207,4
2975,6
2838
969,9
3171,4
-6,2
2,0
Periode mling
Anvendelse
Det graddageuafhngige forbrug omfatter bl.a. varmtvandsforbrug, varmetab for de tekniske

rrinstallationer, herunder brugsvandscirkulationstemperaturen.
Damgade 5
Center
Damgade 7
Forvalt.
Alsion
Alsion 2
Uni.
Alsion 2
Ejerf.
Comwell
Strandvej 1
Hotel
Strandvej 1
Teater
Humlehj Hallerne
Strbjergvej 1
svm
Korrigeret forbrug:
Forbrug *(((100-GUF)*(normaltr/aktuelle graddage) + GUF)/100)
44(50)
Af kolonnen Afvigelser korrigeret forbrug konstateres der et ikke uvsentligt stigende forbrug p
Mlleparken Plejecenter, Alsion og Comwell, mens der kun for Humlehj Hallerne kan konstateres et
faldende graddagekorrigeret forbrug.
Delkonklusion p energibesparelser (Jan Due Kristensen, SFJV)
Der kan kun konstateres et reduceret forbrug p hovedmleren ved Humlehj-Hallerne.
For alle vrige forbrugere/hovedmlere kan der derimod konstateres ikke uvsentlige
forbrugsstigninger stik imod forventningen.
Analysen tager ikke hensyn til ndret adfrd og brug af ejendommen, ligesom der ikke er korrigeret for
sol, vind mv.
Det m antages, at forbrugsstigningen ville vre endnu strre uden implementering af DCW Unit, da en
snkning af cirkulationstemperaturen alt andet lige br resultere i reduktioner p energiforbruget.
Energibesparelsen ved snkning af brugsvandscirkulationsanlgget br sl mest igennem i den mlte
periode som hovedsageligt omfatter graddage uafhngigt forbrug. Brugsvandscirkulation er netop
graddage uafhngigt forbrug.
Det kan sledes konkluderes, at registrering af energibesparelser ved implementering af DCW Unit p
hovedmlerniveau ikke er gangbart, da mange andre parameter ogs har indflydelse p det mlte
forbrug. En mling isoleret p cirkulationsledningen m sledes foretrkkes som dokumentation af den
potentielle energibesparelse.
4.4.2 Tomgangstabsreduktion
P baggrund af problemerne med at dokumentere energibesparelsen p hovedmler niveau, inviterede
DCW en rdgiver, fra Dansk Energirdgivning, der foretog mlinger p flowet i cirkulationen hos Hotel
Comwell. P baggrund af disse mlinger, rrtypen, vandforbruget og t fr og efter
temperatursnkningen, kunne man beregne besparelsen i cirkulationen. Screeningsrapporten fra Dansk
Energirdgivning er ved lagt som bilag 06. Rapporten viser en energibesparelse p 98.918 kWh/r, med
en nettovrdi p 31.654 kr./r.
Beregningen er basseret p at rrene er frt i rum, som i forvejen ikke skulle opvarmes og beregningen
er derfor konservativ.
4.5
Resultater fra undersgelser af brugere, serviceteknikere og

beslutningstagere (Frederik Gottlieb og Henry Larsen, SDU)
(Larsen, et al., 2015) Arbejdet af Syddansk Universitet er blevet udfrt i form af Interviews og samtaler
med brugere, videofeltstudier og workshops med serviceteknikere p de forskellige sites og interviews
og workshops med beslutningstagere. Temaet omkring Common Sense forstelsen er sammenfattet i
rapporten Forstelsen Af Common Sense Begrebet Og Erfaringer Med Serviceteknikere (Larsen, et al.,
2014), som er sendt til DCW. Der er efterflgende gjort yderligere erfaringer med serviceteknikerne,
hvilket opsummeres i denne beretning. Involveringen af meningsdannere og beslutningstagere er
forlbet som den sidste del af projektet og sammenfattes i denne rapport. Indsigten fra projektet vil
senere blive et bidrag til forskningsomrderne Participatory Innovation og Multistakeholder Innovation.
Delkonklusioner og anbefalinger
Mange brugere skelner ikke mellem varmt og koldt vand. Det kan vre et problem for
holdningen til Neuthox, hvor tilstning af klorholdigt biocid til varmt vand kan opfattes som
45(50)
problematisk. I den praktiske brug kan vi imidlertid konkludere at metoden ikke giver anledning
til indsigelser fra brugere
Det anbefales at serviceteknikerne inddrages aktivt i forbindelse med kommunikationen mellem
virksomhed og slutbruger. Det er ofte dem som har den uformelle kontakt til slutbrugeren og
det anbefales at DCW fremover indgr et tttere samarbejde med serviceteknikerne om
hvordan formidling til slutbrugeren bedst foretages, og udarbejder materiale til dette forml
Interviews afdkkede, at p trods af en vedvarende indsats fra enkelte rdgivere har der ikke
vret den store interesse for at spare energi p det varme vand indtil nu. Dette er muligvis ved
at ndre sig, blandt andet fordi fjernvarmevrker udtrykker en ny interesse i at kunne
fremsende fjernvarmevand ved lavere temperatur
P en afholdt workshop blev der etableret kontakt mellem en rkke interessenter som normalt
ikke mdes; rdgivere inden for svel varmt vand som fjernvarme, valgte og teknikere fra
boligselskaber, leverandrer inden for fjernvarme og varmt vand og reprsentanter fra fem
fjernvarmevrker. Vi anbefaler DCW at holde sig orienteret om den fortsatte dialog mellem
disse forskellige interessenter, hvor der kan opst potentielt handlekraftige lsninger i en
nrmere fremtid
For DCW vil nye forretningsmodeller kunne opst ved at flge fjernvarmebranchens nye
interesse for deres kunders energiforbrug og for at kunne snke fremlbstemperaturen. En
forretningsmodel kunne for eksempel vre at flge Viborg Fjernvarmes eksempel og indg i
lejeordninger i samspil med fjernvarmeselskaber, som ptnker at lave lsninger med
lavtemperaturfjernvarme i omrder, hvor der er bygninger med krav til Legionella. Dette er ikke
en lavt hngende frugt, men fra dialogen mellem interessenterne p workshoppen anses
perspektiverne for at vre ganske store
5.0 kommercielle resultater

5.1 Formidling
Gennem projektets forlb er der regelmssigt sendt informationer til alle deltagere og dermed sikret, at
fremskridt og vigtige resultater er bekendt af alle deltagere.
Undervejs i projektet er delresultater blevet fremlagt p:
Temadag: Lavtemperatur Fjernvarme p Teknologisk Institut i rhus d. 8. december 2014
Konference: 100% Climate Neutrality p Alsion i Snderborg d.7. oktober 2015
Sammen med vores engelske salgspartner deltog Danish Clean Water p messe hvor vores produkter
blev markedsfrt mod Legionellamarkedet med resultater fra dette EUDP projekt som de vigtigste
budskaber:
Messe: Combating Legionella i Birmingham d. 29 30. september 2015
Som led i projektet afholdte SDU en workshop for beslutningstagere og interessenter inden for
lavtemperaturfjernvarmefeltet. Her blev DCWs resultater fremlagt og teknologiens rolle i fremtidens
fjernvarmeteknologier diskuteret.
Workshop: Rent varmt vand ved lave temperaturer p Syddansk Universitet i Kolding d. 18.
november 2015
Resultaterne og vore erfaringer skabt i dette projekt er endvidere aktiv benyttet i arbejdet med at
afdkke og beskrive dette marked, og som slutteligt har medfrt at firmaet ger fokus p dette
segment. Helt konkret har disse aktiviteter medfrt at der er indledt et salgssamarbejde med ny engelsk
partner (som efterflgende var en aktiv partner p messen i Birmingham se ovenfor). Endvidere er vi i
indledende forhandlinger potentiel OEM kunde (kunde med omstning p adskillige milliarder i
46(50)
varmtvandssegmentet) og denne kundes interesse er isr vakt p grund af de resultater dette projekt
har skabt.
I forbindelse med afslutningen p projektet er vi ved at udvikle marketing materiale baseret p
projektets resultater, og mlet er at vi i det frste kvartal efter projektafslutning har fet promoveret
resultaterne i frende dagblade og magasiner og muligvis ogs p TV. Dette materiale arbejder vi p
sammen med et eksternt marketing bureau og med pressekonsulent.
6.0 Konklusion
EUDP-projektet har genereret unikke erfaringer i brugen af in-situ genereret hypoklorsyre til
desinfektion af varmtvandssystemer med cirkulationskreds. Med seks installationer som er
reprsentative for den eksisterende danske bygningsmasse, hvad angr alder og opbygning, samt over
300 Legionellaprver, er resultatet overbevisende det er muligt at holde cirkulationsledninger og
tappehaner fri for Legionella ved normal og reduceret temperatur, sfremt DCWs doseringsstrategi
flges. Dermed er DCWs teknologi en mulig komponent i fremtidens lavtemperaturfjernvarme.
Projektet viste at der i alle seks systemer fandtes Legionella uanset alder, opbygning, veksler, beholder
og rrtype. Ydermere fandtes der Legionella p trods af temperaturer over 50 C og anvendelsen af
choktemperering.
Ved opbygning af doseringssystemet med doseringspunkt ORP-sensor i fremlbet for det varme
brugsvand, opnede vi et stabilt oxidationsniveau, som over tid fjerner Legionella i
cirkulationsledningen. Af de syv doseringssljfer der krte i projektet, havde kun system 1.1 (se side 18)
fortsat Legionella i cirkulationen efter pbegyndt dosering med endelig doseringsstrategi dette system
var ikke bygget om efter DCWs endelige doseringsstrategi og fungerede derfor som reference.
Prver taget parallelt i cirkulationen p system 6 og en reference uden dosering viste ydermere en
forskel bakterieniveau, da der fortsat fandtes bakterier i referencen, mens system 6s cirkulation forblev
Legionellafri (se afsnit 4.1.3).
P de seks installationer med Legionellafri cirkulation lykkedes det at fjerne forekomsten af Legionella i
A- og B-prverne ved dyrkning i system 2 (se afsnit 4.1.2), 4 (se afsnit 4.1.4) og 5 (se afsnit 4.1.5), med
den rigtige koncentration af Neuthox. For at opn desinfektion helt ud til tappestedet krver det nok
forbrug til at tilstrkkeligt eksponere den dde rrstreng mellem cirkulation og tappested for biocidet,
foruden hj nok koncentration. Denne del af rrstrengen er et problem for samtlige
Legionellabekmpelsesstrategier, da varme heller ikke nr tapstedet nr der intet forbrug er.
En screening af 10 vilkrlige tappesteder p system 4 fandt kun dyrkbare Legionella i tre A-prver, hvor
alle tre prver var under 1000 cfu/L. Dette p trods af meget lille forbrug p flere af hanerne. System 4
har dermed opnet en stor all-around reduktion i Legionellaniveauet (se afsnit 4.1.4).
System 1 har under projektet krt med doseringsstop i weekender for at undg kloridopbygning, da der
ingen varmtvandsforbrug var i perioden (se afsnit 4.3.4). Doseringsstop p to dage har ikke givet
anledning til opblomstring i cirkulationsledningen. System 6 oplevede uventet doseringsstop p fire
uger, hvilket forrsagede opblomstring i Legionellaniveauet til det samme niveau som fr pbegyndt
dosering (se afsnit 4.1.6). Efter et fire ugers planlagt stop p system 6 forsgte vi en hyperklorering af
systemet, hvilket nedbragte Legionellaniveauet med 3 log enhed p tappestedet, men de efterflgende
vandprver indeholdt fortsat Legionella og hyperklorering er derfor ikke en metode til at forblive
Legionellafri, men kan hurtigt reducere niveauet sfremt de er hje.
47(50)
P hovedmlerniveau kunne man ikke registrer en besparelse i forbruget af fjernvarme, hvilket

formentlig skyldes usikkerheder i korrektionen for graddage. En screeningsrapport udarbejdet af Dansk
Energirdgivning p Hotel Comwell viste at snkning af temperaturen fra frem/retur 56/45 C til 45/42
C gav en rlig energibesparelse p 98.918 kWh/r, hvilket er en besparelse p 31.654 kr./r.
Niveauet af Trihalomethaner i det varme vand er mlt igennem projektet. Niveauerne ligger i
hovedparten af installationerne under 100 g/L, som er grnsevrdien for drikkevand. Tesen om at
niveauet af THM ville falde nr biofilmen var fjernet har ikke kunnet bevises. Der er ikke fundet nogen
klar sammenhng mellem alder, rrtype eller lignende p resultaterne DCW vil derfor fortstte THMmlingerne efter projektets afslutning.
Kloridniveauet flger doseringsmngden og er afhngig af vandforbruget. Har man et specielt
forbrugsmnster, som fx system 3 skal det tnkes ind under opstning af doseringscontrolleren.
Kloridniveauet hves i det varme vand med 50-100 PPM.
Korrosionsanalyser p hhv. PEX og metaller viste ingen problemer i installationens forventede levetid.
SDU belyste problematikken som opstr ved behandling af det varme vand herunder common sense
forstelsen omkring varmt vand, som i Danmark er at det varme vand er at betragte som kold vand, hvad
angr renlighed, derfor accepterer man ikke fx klorlugt. Der er derfor behov for at DCW aktivt bruger
driftsteknikere p installationerne i tilgangen til slutbrugeren.
Serviceteknikerne gav ider til optimering af maskinen ider som DCW aktivt anvender i udviklingen af
en dedikeret Legionella unit.
Fjernvarmesektoren udviste p en workshop stor interesse for DCWs teknologi, som p sigt kan vre en
vigtig komponent i lavtemperaturfjernvarme. Der ligger dog en forhindring i dette marked, da
fjernvarmenettet ikke er klar til lavtemperaturdrift og konomien til ndring af eksisterende
installationer ofte er svrt tilgngelig. DCW skal i fremtiden flge udviklingen i dette marked for at blive
en central spiller.
7.0 Perspektivering
Forbrug ved tappestederne har vret en problemstilling under hele projektet. Dette er en
problemstilling ikke blot for lsninger med biocid, men ogs varmebehandling. Skal lavtemperaturdrift
realiseres kan det vre ndvendigt at koble DCWs lsning med metoder til at opn forbrug p hanen i
projektet forsgte man sig med selvskyllende vandhaner uden succes pga. interferens fra brugernes side,
men der er et behov for alternativer, som ikke krver undigt vandforbrug.
Nr cirkulationstemperaturen reduceres skaber man bedre vkstbetingelser for Legionella. P system
1.1 forsgte man sig med temperatursnkning efter fem mneders drift uden dyrkbare bakterier i
cirkulationsstrengen. Efter snkningen steg niveauet af Legionella og fortsatte med at stige til over
baselineniveauer p trods af gning i koncentration af biocidet. Dette skyldes opbygningen af systemet
som ikke er efter DCWs doseringsstrategi, men viser formentlig hvad der vil ske under et udfald i
doseringen ved lavtemperaturdrift. For at Legionellakontrol ved lavtemperatur kan vre en sikker
lsning krver det derfor sikkerhed for fortsat dosering, dog viser forsgene med weekendstop at f
dages manglende dosering ikke forrsager opblomstring. DCWs system er derfor ikke en kritisk
komponent som ikke m fejle, blot doseringen kan genoprettes inden for f dage.
Det vil p sigt vre nemmere at guide kunder, hvis man kan sige noget mere konkret om den maksimale
nedetid p anlgget. Ydermere behver man ogs en bedre viden om hvor lang tid doseringssystemet
48(50)
skal vre i drift fr gode Legionellaresultater opns man estimerer 4-6 uger ud fra projektets og
tidligere resultater, men dette vil naturligvis variere med systemets biologiske last.
Fra laboratorietest ved man at Neuthox kan reducere biofilm og nedgangen i qPCR resultater tyder
ogs p at Legionellas livsbetingelser, herunder biofilm, forringes/reduceres, men der kan vre stor
forskel p milj og laboratorieresultater. Udtagning af rrprver ville have underbygget den
eksisterende viden om biofilm og dens reaktion med Neuthox.
I projektet har man holdt cirkulationen ren i alle systemer p nr system 1.1, siden pbegyndt dosering
med endelig doseringsstrategi og i visse tilflde fr, dog med forbehold for udfald ved manglende
dosering. Dermed er der dokumentation for Legionellakontrol siden marts 2014 i system 1.2 og senere
for de resterende rene systemer. Vi har dermed bevist at der ikke er tale om en korttidseffekt i
cirkulationsledningen. I tappestederne fandt vi frst sent i projektet den endelige lsning, der kunne
holde tappestederne rene, hvorfor ingen langtidstest forelgger her. Efter snkning af Neuthoxkoncentrationen til normalt niveau, har vi igen set positive Legionellaprver i system 2 og 4
(tappesteder) og den fremtidige udvikling her kendes heller ikke. DCW e indstillet p at flge denne
udvikling hvis partnerne p de enkelte installationer fortsat vil tillade at vi udtager vandprver.
Skal lavtemperaturdrift af cirkulationsledninger p sigt vre sikkerhedsmssigt forsvarlig skal der
forelgge en protokol herfor. Denne skal som minimum indeholde krav til intervaller for Legionellatest
og procedurer som skal flges i tilflde af udfald af dosering. DCW vil i samarbejde med SSI lave en
sdan protokol for de af testinstallationerne som fortsat vil opererer med lavtemperaturdrift.
49(50)
8.0 Bibliografi
Granmar, Marie. 2011. Legionellabekmpning tufft fr vattenrr. Energi & Milj 6(7). 2011, s. 33.
Larsen, Henry og Gottlieb, Frederik. 2014. Forstelsen af Common Sense begrebet og erfaringer med
Serviceteknikere. Snderborg/Kolding : SDU Design, 2014.
. 2015. Mikrobiologisk sikker snkning af varmtvandstemperaturen, brugere, serviceteknikere og
beslutningstagere. Kolding : SDU Design, 2015.
Miljstyrelsen. Miljprojekt nr. 1078, 2006. Sundhedsmssig vurdering af frit og bundet klor og
trihalomethaner i bassinvandet i svmmebade. s.l. : Miljministeriet, Miljprojekt nr. 1078, 2006.
9.0 Bilag
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Legionella- og varmtvandskimanalyseresultater for system 1-6

Prvningsrapport over trkprvning af eksponerede og ikke-eksponerede PEX-rrstykker
Vedr. trkprvning af PEX-stykker
Vedr. korrosionskuponer
Trihalomethan analyseresultater
Screeningsrapport Hotel Comwell Snderborg
50(50)

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Slutrapport

Energistyrelsen EUDP 2013-I

Mikrobiologisk sikker snkning af

Mikrobiologisk sikker snkning af

Project identification (program abbrev. and file)

CVR (central business register)

2013-I, Journalnr. 64013-0130

Projekt Mikrobiologisk sikker snkning af varmtvandstemperaturen er gennemfrt med sttte fra

Installation og indkring af DCWs unit, herunder udvikling af optimal doseringsstrategi

Reduktion af Legionellaniveauet til under detektionsgrnsen i cirkulationsledningen p alle

Analyser (Lotte Bjerrum Friis-Holm, Teknologisk Institut) ..................................................................... 16

Identifikation/Typning af Legionella (Sren Uldum, SSI) ....................................................................... 18

Mikrobiologiske resultater ......................................................................................................................... 18

Resultater af Identifikation/Typning af Legionella ..................................................................................... 35

Fysisk-kemiske resultater ........................................................................................................................... 36

Plastkorrosion (Frederik Steenstrup, TI)............................................................................................ 36

Metalkorrosion (Niels Winther, TI).................................................................................................... 37

Energibesparelse resultater ....................................................................................................................... 42

Fjernvarmereduktion (Jan Due Kristensen, SFJV) .............................................................................. 42

Fjernvarme (Jan Due Kristensen, Snderborg Fjernvarme)

Legionella, smitte og sygdom (Sren Uldum, Statens Seruminstitut)

Projektets forml er at demonstrere en ny teknologi til at sikre varmtvandsinstallationer mod Legionella

Hvordan laves den optimale installation og doseringsstrategi?

Nedenstende billede viser loggen i koncertblokken p Alsion efter ombygningen:

Doseringen ligger jvnt omkring setpunktet, her 620 mV.

Vi reducerede frst varmtvandstemperaturen da Legionella var under anbefalede niveauer fra

Afdkning af slutbrugeres oplevelse af og common sense forstelse af varmt vand.

Hotel Comwell Snderborg

Stenbjergparken (Snderborg Andelsboligforening)

systemerne i projektet er Stenbjergparken lille og vi besluttede derfor at dosere Neuthox fra en

Legionella dyrkning, DS 3029:2001. Intern metode MA 298-01.

Dyrkningen foregik efter DS 3029:2001, 1. udgave Miljundersgelse Bestemmelse af Legionella

Figur 6 Logaritmisk kurve over resultater fra cirkulationsprver i system 1.1

The-kkken A, system 1.1 16.12.13

The-kkken A-prve, system 1.1

The-kkken B-prve, system 1.1

Delkonklusion, system 1.1

Cirkulation system 1.2

Toilet A, system 1.2

Toilet A-prve, system 1.2

Toilet B, system 1.2

Toilet B-prve, system 1.2

P qPCR-resultaterne for henholdsvis species og L. pneumophilia ser man

Delkonklusion, system 1.2

Figur 11 Logaritmisk kurve over resultater fra cirkulationsprver i system 2

Efter den bl streg snkede vi cirkulationstemperaturen og hvede koncentrationen af Neuthox i hb

Figur 12 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds A-prver i system 2

Vrelse 1 A-prve, system 2

Figur 13 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds B-prver i system 2

Vrelse 1 B-prve, system 2

Efter dosering af Neuthox detekterede vi ikke Legionella i cirkulationen, p nr et enkelt udfald d.

Figur 14 Logaritmisk kurve over resultater fra cirkulationsprver i system 3

Cirkulation reference, system 3

16.12.13 16.01.14 11.03.14 28.10.14 25.02.15 10.06.15

Figur 15 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds A-prver i system 3

Hndvask A-prve, system 3

16.12.13 16.01.14 11.03.14 30.09.14 28.10.14 10.12.14 25.02.15 10.06.15

Figur 16 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds B-prver i system 3

Hndvask B-prve, system 3

Figur 17 Logaritmisk kurve over resultater fra cirkulationsprver i system 4

Figur 18 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds A-prver i system 4

Bruser A-prve, system 4

Figur 19 Logaritmisk kurve over resultater fra tappesteds B-prver i system 4

Bruser B-prve, system 4

16.12.13 29.01.14 19.02.14 06.03.14 10.06.14 18.08.14 28.10.14 10.12.14 22.06.15

16.12.13 29.01.14 19.02.14 06.03.14 10.06.14 18.08.14 28.10.14 10.12.14 22.06.15

Forbrug (((100-GUF)(normaltr/aktuelle graddage) + GUF)/100)