!

Emneinddelte
Eksamensopgaver i
Makroskopisk anatomi
- uddrag af eksamensopgaver
i perioden juni 1983 dec. 2002

! De Medicinstuderendes Faglige Forlag

Medicinerhuset - Ole Worms all
Bygning 161 - 8000 rhus C
Tlf.:89422811; Fax:86137225
e: mr@studmed.au.dk
URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Forord
Nrvrende kompendium af emneinddelte eksamensopgaver i anatomi er
blevet til i samarbejde mellem MR-Forlag og Anders Boisen Jensen, der er
studenterunderviser i anatomi.
Opgaverne er et uddrag af eksisterende emneinddelt st, der er blevet
tilpasset og redigeret, s de afspejler nuvrende undervisnings- og
eksamensniveau.

MR-Forlag, november 2003

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 1

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................2
Hoved ..................................................................................................................................3
Hjernen.............................................................................................................................3
re ...................................................................................................................................3
je....................................................................................................................................4
Skalp, regio infratemporalis & fossa pterygopalatina .......................................................5
Kben og mundspytkirtler ...............................................................................................6
Mund ................................................................................................................................7
Nse................................................................................................................................8
Svlget ............................................................................................................................8
Struben.............................................................................................................................9
Gl. Thyroidea....................................................................................................................9
Kar & nerver ...................................................................................................................10
Hals ...................................................................................................................................11
Thorax................................................................................................................................12
Brystkasse med muskulatur ...........................................................................................12
Mammae & Thymus .......................................................................................................13
Trachea & Pulmones......................................................................................................13
Cor .................................................................................................................................14
Oesophagus...................................................................................................................15
Kar og nerver .................................................................................................................15
Abdomen ...........................................................................................................................16
Mave-tarmkanal .............................................................................................................16
Hepar-Galdeveje-Pancreas............................................................................................17
Splen & Renes ...............................................................................................................18
Peritoneum.....................................................................................................................19
Bugvg..........................................................................................................................20
Kar & nerver p bagerste bugvg .................................................................................21
Vesica Urinaria-Rectum-Analkanal ................................................................................21
Regio Perineum .............................................................................................................22
Knsorganer ......................................................................................................................22
Ryg & nakke ......................................................................................................................23
Overekstremitet .................................................................................................................24
Skulder ...........................................................................................................................24
Overarm .........................................................................................................................25
Albue ..............................................................................................................................25
Underarm .......................................................................................................................26
Hnd...............................................................................................................................27
Kar & Nerver ..................................................................................................................28
Underekstremitet ...............................................................................................................31
Hofte & bkken .............................................................................................................31
Lr ..................................................................................................................................32
Kn................................................................................................................................33
Underben .......................................................................................................................34
Fod .................................................................................................................................34
Kar & Nerver ..................................................................................................................35
Embryologi.........................................................................................................................38

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 2

Hoved
Hjernen
1.a)
1.b)

Karakteriser en vens hjernesinus.

Angiv hovedaflbsvejen for hjernens vense sinus, og angiv
herudover 3 andre forbindelser mellem de vense sinus og
ekstrakranielle vener.

2.a)
2.b)

Benvn de vense til- og fralb for sinus cavernosus.

Angiv de vense kommunikationer mellem sinus cavernosus og
extrakranielle vener.
Benvn de nerver, der har relation til sinus cavernosus.

2.c)
3.a)

3.b)

Hvad hedder de duplikaturer fra dura mater, som adskiller

1.de to hemisfrer i cerebrum?
2.cerebrum fra cerebellum?
3.de to hemisfrer i cerebellum?
Hvad hedder de vense sinus, som ligger i de tilhftede rande af de
enkelte dura-duplikaturer?

4.a)
4.b)

Beskriv hypofysens relationer til dura mater

Hvilke nerver og vaskulre strukturer har hypofysen relation til?

5.a)

Hvilke knogler og knogledele indgr i fossa cranii posterior?

Hvilke hjernenerver forlader kraniet gennem parrede bninger i fossa
cranii posterior? Angiv hvilke regioner p halsen nerverne trder ud i.

re
6.
a)
b)
c)

Tegningen viser hjre trommehinde set fra

lateralsiden sledes som den fremtrder ved
otoskopi.
Benvn de fra 1-7 markerede strukturer.
Beskriv den ydre regang med hensyn til
lngde, opbygning, retning, relation til
kbeleddet samt innervation.
Angiv trommehindens orientering hos voksne og
hos brn.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 3

7.

Hvilke nervegrene afgiver n. facialis i canalis facialis? Angiv

a) navnet p de enkelte grene.
b) hvor i kanalen de afgives.
c) hvilke fibertyper, de enkelte nervegrene frer.
d) de strukturer, de enkelte grene innerverer.

8.

Nvn for hhv. trommehulens gulv, forvg, medialvg og lateralvg

en vigtig struktur (kar/nerve) med tt relation til vggen.

9.

Angiv de nerver, der forlber inde i cavitas tympani samt hver enkelt
nerves funktionelle trdkomponenter og innervation.

je
10.a) Angiv virkningen af en isoleret kontraktion af m. obliquus inferior bulbi.
10.b) Angiv, hvorledes jet vil st drejet ved en komplet beskadigelse af n.
oculomotorius.
10.c) Angiv de vrige jensymptomer, man vil se ved en sdan
nervebeskadigelse.
11.a) Nvn musklen, der drejer bulbus oculi udad og opad og angiv
musklens innervation.
11.b) Angiv de muskler der delvist kan kompensere for en lammelse af m.
rectus lateralis.
11.c) Benvn de muskler der kan vre pvirket ved ptose og angiv
musklernes innervation.
12.a) Redegr for opbygningen af jenlgets fibrse skelet.
12.b) Benvn de muskler, som kan bevge jenlgene og angiv desuden
deres innervation.
13.a) Karakteriser annulus tendineus communis i orbita.
13.b) Benvn de strukturer, der forlber inden for annulus tendineus
communis samt den bning/kanal i orbitavggen, som hver af disse
strukturer benytter til passage mellem orbita og kraniekaviteten.
14.

Angiv for hver enkelt af nerverne til jeblets muskler

a)
lokalisation af det apparente udspring.
b)
hvor nerven perforerer dura mater.
c)
nervens beliggenhed i sinus cavernosus.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 4

15.a) Navngiv i rkkeflge de nerver, der leder afferente impulser (f.eks.

ved berring) fra cornea (hornhinden) ind til hjernestammen.
15.b) Angiv navn og innervation for de muskler, der fremkalder jenlgets
bne- og lukkebevgelser.
16.a) Angiv fra det apparante udspring p hjernestammen de nerver, som
frer parasympatiske trde til strukturer i orbita. Hvor danner trdene
synapse?
16.b) Angiv kort forlbet af de sympatiske trde til orbita, og angiv, hvilke
strukturer der er sympatisk innerveret i orbita.
17.

Beskriv kort opbygningen af ganglion ciliare. Angiv desuden de nerver,

som gangliets forskellige fibertyper lber i, og hvor nerverne har
trofisk centrum.

18.a) Beskriv kort forlbet af a.ophthalmica, herunder hvilken arterie den

afgr fra samt relationerne til n. opticus.
18.b) Benvn de grene fra arterien som forsyner skalpen.
18.c) Benvn de grene fra arterien som forsyner strukturer i bulbus oculi.
19.a) Beskriv gl. lacrimalis (strrelse, beliggenhed, opdeling, udmunding).
19.b) Benvn de strukturer, som trevsken passerer fra trekirtel til
nsehule, herunder hvor i nsehulen trevsken fres ind.
Skalp, regio infratemporalis & fossa pterygopalatina
20.a) Angiv de forskellige lag i regio epicranii samt de enkelte lags nedbinding
til
underlaget.
20.b) Angiv regionens innervation og arterielle blodforsyning.
20.c) Angiv tre typer af blodudtrdninger, der kan forekomme i blddelene
p kalvariets udside, og angiv deres mulige udbredning.
21.

Beskriv skalpens lymfedrnage.

22.a) Benvn de knogledele, som danner henholdsvis forvg, medialvg

og bagvg i fossa pterygopalatina.
22.b) N. maxillaris afgiver i fossa pterygopalatina sensoriske trde, som
passerer igennem ganglion pterygopalatinum. Angiv de omrder, som
innerveres af disse sensoriske trde.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 5

23.a) Med hvilke regioner kommunikerer regio infratemporalis langs hhv. a.

maxillaris og n. lingualis?
23.b) Angiv de vigtigste strukturer i regio infratemporalis.
23.c) Hvordan afgrnses regionen medialt, lateralt og opadtil?
Kben og mundspytkirtler
24.a) Karakterisr art. temporomandibularis og benvn de artikulerende ledflader.
24.b) Hvilke strukturer sikrer stabiliteten i kbeleddet?
24.c) Gr kort rede for bevgelserne i art. temporomandibularis.
25.a) Angiv virkningen af hver af tyggemusklerne p kbeleddets bevgelser.
25.b) Benvn de muskler der medvirker til vinkelbevgelsen ved bningen
af munden.
26.a) Angiv for m. pterygoideus lat. udspring, insertion, virkning og innervation.
26.b) Benvn de nerver, der har relation til musklen.
27.a) Angiv de strukturer, der afgrnser den posteromediale og den
anteromediale flade af glandula parotidea. Angiv tillige de strukturer,
der forlber/ligger i kirtlen.
27.b) Angiv de nerver, i hvilke de sekretoriske trde til kirtlen forlber nvnt
fra hjernestammen og til kirtlen.
28.a) Benvn de autonome ganglier, hvorfra glandula parotidea modtager parasympatiske og sympatiske nerver.
28.b) Beskriv forlb, relationer og udmunding af ductus parotideus.
28.c) Benvn den kranienerve, som ved sit apparente udspring frer
parasympatiske trde til glandula parotidea, og angiv navn og
beliggenhed af det ganglion, hvori disse trde afbrydes.
29.

Angiv for den overfladiske del af gl. submandibularis de strukturer,

som har relation til henholdsvis kirtlens laterale og mediale flade.

30.a) Beskriv forlbet af ductus submandibularis med angivelse af de

strukturer, som den har relation til samt lokalisationen af udmundingen.
30.b) Angiv den hjernenerve, som fra sit apparente udspring frer de
sekretoriske nervetrde til glandula submandibularis.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 6

31.a) Angiv gl. sublingualis nedre, vre, laterale og mediale relationer.

31.b) Benvn den kranienerve, som fra sit apparente udspring indeholder
kirtlens parasympatiske trde, og benvn trdenes trofiske centre
(nervecellelegemernes beliggenhed).
32.a) Angiv beliggenheden af den submandibulre lymfeknudegruppe
(lymphonodi submandibulares).
32.b) Anfr de omrder/strukturer, som de submandibulre lymfeknuder
drnerer.
32.c) Angiv, hvortil de efferente lymfekar gr fra de submandibulre
lymfeknuder.
Mund
33.a) Hvilke afsnit kan man dele cavum oris i, og hvorledes afgrnses disse
afsnit?
33.b) Hvor er der kommunikation mellem afsnittene i cavum oris ved lukket
mund?
34.a) Beskriv kort vestibulum oris.
34.b) Navngiv og angiv beliggenheden af indmundingen af en stor spytkirtel i
vestibulum oris. Angiv, hvorfor en facialisparese vil pvirke kindens
funktion, og angiv symptomerne herp.
35.a) Beskriv kort opbygningen af den blde gane.
35.b) Benvn de ganemuskler, som under synkning medvirker til at lukke
isthmus pharyngonasalis, og anfr musklernes innervation.
36.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. genioglossus.
37.b) Gr rede for musklens funktion
37.c) Angiv, hvorledes man vil kunne konstatere en nsidig afbrydelse af
nerveforsyningen til musklen.
38.

Beskriv den sensoriske innervation af tungen.

39.

Beskriv tungens lymfedrnage.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 7

Nse
40.a) Benvn de knogler der indgr i nsehulens lateralvg.
40.b) Angiv lateralvggens arterielle blodforsyning.
41.a) Beskriv opbygningen af septum nasi.
41.b) Angiv de nerver, der innerverer nsehulen samt den ydre nse.
42.a) Angiv beliggenhed, form og omtrentlig volumen af sinus maxillaris.
42.b) Angiv indmundingen af sinus maxillaris i nsehulen, herunder
indmundingens beliggenhed i forhold til gulvet i sinus maxillaris.
42.c) Angiv relationerne mellem sinus maxillaris og nerverne til
overmundens tnder.
43.

Angiv for sinus paranasales navn, beliggenhed og udmundingssted.

Svlget
44.a) Angiv beliggenhed og afgrnsning af recessus piriformis.
44.b) Angiv den sensoriske innervation af recessus piriformis.
45.a) Benvn synkningsprocessens tre faser.
45.b) Benvn de muskler, som lukker isthmus pharyngonasalis under
synkningen. Angiv desuden musklernes innervation.
46.

Beskriv kort tuba auditiva med hensyn til lngde, inddeling, bninger,
relationer til ganemusklerne samt funktion.

47.a) Beskriv form og beliggenhed af tonsilla palatina.

47.b) Angiv tonsilla palatinas laterale relationer, herunder de arterier som
kan beskadiges ved operative indgreb p tonsillerne.
48.a) Angiv tonsilla palatinas lymfedrnage.
48.b) Angiv hvad man forstr ved "den lymfatiske svlgring".

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 8

Struben
49.a) Nedenstende skitse visser stemmeridsens form under dyb
inspiration. Navngiv den muskel, som kan fremkalde denne form, og
indtegn musklens trkretning p skitsen. Navngiv desuden de
nummererede strukturer.
49.b) Ved fonation ndrer stemmeridsen form. Hvilken/e
larynxmuskel/er kan
- adducere stemmelberne
- forkorte stemmelberne
- spnde stemmelberne
50.a) Benvn de membranse strukturer, hvis frie kanter
danner lig. vocale og lig. vestibulare.
50.b) Angiv de dele af larynxskelettet, som plicae vocales og plicae
vestibulares spnder sig imellem.
50.c) Angiv virkningen af m. vocalis.
51.

Benvn og afgrns de tre afsnit hvori cavitas laryngis inddeles, og

angiv desuden den sensoriske innervation af slimhinden i de enkelte
afsnit.

52.a) Benvn de arterier som nn. laryngei recurrentes dxt. et sin. har
relation til.
53.b) Angiv de strukturer som innerveres af disse nerver.
53.c) Angiv det anatomiske grundlag for at nsidig recurrensparese
(afbrydelse af n. recurrens) frer til hshed.
Gl. Thyroidea
54.a) Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til larynx og trachea.
54.b) Angiv gl. thyroideas posteriore relationer.
54.c) Angiv kort kirtlens fiksation.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 9

Kar & nerver

55.

Beskriv forlb og relationer for den intrakranielle del af a. carotis

interna.

56.a) Beskriv forlbet af a. maxillaris, og benvn herunder de regioner som

arterien gennemlber.
56.b) Benvn de arterier som afgives fra a. maxillaris sidste del.
57.a) Beskriv udspring og forlb af a. meningea media.
57.b) Angiv p calvariets udvendige sideflade et punkt, som ligger ud for a.
meningea media's forreste gren.
57.c) Angiv hvor en bldning forrsaget af en intrakraniel overrivning af
arterien vil lokaliseres.
58.a) Angiv, hvor a. thyroidea inferior afgr fra.
58.b) Redegr kort for arteriens forlb og relationer til nerver og andre kar
p halsen.
59.

Beskriv kort a. vertebralis' forlb, herunder hvilket kar arterien afgr fra,
og hvor den ender (arteriens grene nskes ikke medtaget).

60.a) Indtegn forlbet af de cutane nerver fra plexus cervicalis p[ figuren og

navngiv disse.
60.b.) Hvilke spinalnerver afgiver trde til de enkelte indtegnede nerver?
61.

Angiv for n. glossopharyngeus:

a)
Motorisk innervation.
b)
Parasympatisk innervation.
c)
Sensorisk innervation.
d)
Nvn de fysiologiske stimuli fra
henholdsvis sinus caroticus og
glomus caroticum, som udlser
afferente impulser i nerven.
e)
Beskriv det ekstrakranielle forlb af n.
glossopharyngeus.

62.a) Redegr for apparent udspring og dannelse

af n. accessorius.
62.b) Beskriv det ekstrakranielle forlb af ramus externus n. accessorii (den
egentlige n. accessorius) og angiv de strukturer, som nerven innerverer.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 10

63.

Angiv n. hypoglossus' relationer til muskler og kar i forlbet fra canalis

hypoglossi til tungens indre muskulatur.

64.a) Angiv forlbet af n. laryngeus sup. og dennes grene.

64.b) Angiv de strukturer, der innerveres af disse grene.
65.a) Angiv de nerver, som innerverer tnderne i over- og underkbe.
65.b) Benvn de huller/kanaler, som nerverne benytter til passage ind i
kberne, og hvor man kan anlgge ledningsanstesi (lokalbedvelse) af tnderne.
66.a) Hvilke to autonome nerver danner n. canalis pterygoidei?
66.b) Hvilke typer nervetrde er der tale om?
66.c) Hvor danner neuronerne synapse?
67.a) Beskriv beliggenheden af de cervicale sympatiske ganglier.
67.b) Hvilke trdkomponenter forlber mellem truncus sympaticus og spinalnerverne p halsen?
67.c) Angiv de sympatiske nerver fra truncus sympaticus' halsdel, der:
1) Forsyner strukturer i hovedet og
2) Forsyner strukturer i thorax.

Hals
68.a) Angiv afgrnsningen af regio cervicalis lateralis.
68.b) Benvn den hjernenerve og de kutane nerver, som findes i regionen,
og angiv deres beliggenhed i regionen.
69.a) Navngiv og angiv udbredning og form af halsens midterste fascieblad.
69.b) Angiv fasciebladets relation til halsens karskede og angiv den virkning,
det har p karskedens indhold.
70.a)
70.b)
70.c)
70.d)

Angiv udspring og insertion for m. sternocleidomastoideus.

Angiv musklens innervation.
Beskriv virkning ved n- og dobbeltsidig kontraktion.
Beskriv musklens relation til fascia cervicalis.

71.a) Hvilke muskler afgrnser trigonum caroticum, og hvorledes innerveres

disse muskler?
71.b) Efter en operation p et af de strre kar i denne region kan det ske, at
patienten
bliver hs. Hvorledes kan dette forklares ud fra regionens anatomi?
71.c) Hvilken region ligger lige cranialt for trigonum caroticum?
Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 11

72.a) Angiv udspring og insertion af mm. scalenus ant. og medius.

72.b) Hvilken nerve flger m. scalenus ant., og hvorledes er denne nerves
relation til v. subclavia?
72.c) Nvn en nerve fra plexus brachialis, som perforerer m. scalenus
medius.
73.

Angiv skalenerportens afgrnsninger.

a)
Benvn skalenerportens indhold.
b)
Benvn den nerve og den vene, som passerer lige
anteriort for skalenerporten.

74.

Benvn 6 af de muskler, der udspringer fra eller insererer p os

hyoideum. Anfr den muskelgruppe, som hver enkel muskel tilhrer,
og angiv desuden musklernes innervation.

75.a) Angiv v. jugularis interna's forlb projiceret p legemsoverfladen.

75.b) Benvn de strukturer, som ligger superficielt for venens kaudale
(nederste) afsnit.
76.a) Angiv de strukturer, som dkker n. phrenicus i dens forlb p
forfladen af m. scalenus anterior.
76.b) Angiv nervens relationer til de store kar i mediastinum superius.
77.a) Hvilke tillb modtager de terminale lymfestammer?
77.b) Angiv de enkelte tillbs drneringsomrder.
77.c) Hvor indmunder de terminale lymfestammer?

Thorax
Brystkasse med muskulatur
78.

Nrvrende
tegning viser forlbet af
en typisk spinalnerve, f.eks. Th IV.
Benvn de nummererede strukturer og
angiv, hvilke funktionelle typer af nervefibre de nummererede strukturer indeholder.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 12

79.a) Angiv den typiske beliggenhed af nerver og kar i interkostalrummene.

79.b) Angiv den arterielle blodforsyning af et typisk interkostalrum (fx. 4. eller
5. interkostalrum).
80.a) Benvn de afsnit, hvori man inddeler et typisk costa.
80.b) Angiv hvortil costae er fstnet ventralt.
80.c) Benvn og klassificer ledforbindelserne mellem costae og columna.
81.a) Definer mediastinum og angiv dets opdeling.
81.b) Benvn indholdet i mediastinum posterius.
82.

Angiv det anatomiske grundlag for, at thoraxhulen under inspiration

ger sine ml bde vertikalt, transversalt og sagittalt.

Mammae & Thymus

83.a) Brystkrft hos kvinder kan vokse direkte ind i de underliggende
muskler. Benvn de muskler, hvis fascier danner underlag for
mammas bundfascie.
83.b) Brystkrft spreder sig hyppigt via de regionale lymfeknuder. Beskriv
mammas lymfedrnage samt angiv beliggenheden af den
lymfeknudegruppe, som modtager hovedparten af mammas lymfe.
84.a) Angiv thymus' form og beliggenhed, herunder de forreste og bageste
relationer.
84.b) Angiv thymus' omtrentlige vgt ved fdslen, ved puberteten og i voksenalderen.
84.c) Angiv hvor thymus udvikles fra.

Trachea & Pulmones

85.

Angiv for henholdsvis hjre og venstre hovedbronchus relationerne til

de store kar i mediastinum medium

86.

Tegningen viser hjre lunges medialflade med

impressioner af tilstdende organer og strukturer.
Benvn disse svarende til de nummererede
impressioner 1, 2, 3, 4 og 5.

87.a) Angiv i forhold til skelettet de nedre lungegrnser

projiceret ud p thoraxskelettet (ved rolig
respiration).
Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 13

87.b) Angiv p tilsvarende mde de nedre pleuragrnser.

87.c) Angiv den sensoriske innervation af pleura
Cor
88.

Angiv projektionen af nedenstende p skelettet:

a)
Cupula pleurae
b)
Bifurcatio tracheae
c)
Ictus cordis, hjertets spidsstd
d)
Mitralostiet
e)
Aortastedet, dvs. stedet, hvor aortalyden hres tydeligst
ved auskultation (stetoskopi).

89.a) Beskriv opbygningen af septum interventriculare cordis.

89.b) Angiv de dele af impulsledningssystemet, som har relation til septum
interventriculare cordis.
89.c) Gr kort rede for septum interventriculare cordis' arterielle blodforsyning.
90.

Beskriv hjertets venstre og hjre ventrikel (vgtykkelse, form,

inddeling, karakteristika i muskelrelieffet), samt benvn ind- og
udmundingsostierne og angiv disses klaptyper.

91.a) Benvn de markerede strukturer p skitsen p

basis af hjerteventriklerne.
91.b) Hvilken del af hjertet danner basis cordia, og
hvilken retning vender den?
91.c) Beskriv basis cordis relationer.
92.

Beskriv hjertets arterieforsyning, og angiv

herunder p nedenstende skematiske
tvrsnit gennem hjertets ventrikeldel den
typiske
fordeling
af
de
enkelte
arteriers/arteriegrenes
forsyningsomrder.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 14

93.a) Karakteriser de to forskellige typer af klapper i hjerteostierne.

93.b) Angiv, hvor hjertetonerne fra de enkelte ostier hres tydeligst ved
auskultation.
94.a) Angiv kort funktionen af hjertets impulsledningssystem.
94.b) Beskriv beliggenheden af de vigtigste afsnit
impulsledningssystem.

af

hjertets

95.

Gr rede for hjertets nerveforsyning (parasympatisk, sympatisk og

sensorisk).

96.

Ved overgangen mellem det viscerale og det parietale blad i

pericardium serosum dannes to store sinus. Benvn disse sinus og
angiv deres beliggenhed i forhold til hjertets store kar.

97.a) Definer pericardium fibrosum.

97.b) Angiv pericardium fibrosums forreste og bagerste relationer.
97.c) Hvilken nerve innerverer perikardiet?

Oesophagus
98.a) Angiv i forhold til hvirvelsjlen hvor oesophagus begynder og ender.
98.b) Angiv oesophagus tre snvre steder.
98.c) Angiv oesophagus relationer i mediastinum posterius.
99.

Gr rede for venedrnagen af den nederste del af oesophagus.

Kar og nerver
100.a) Hvilke afsnit af mediastinum gennemlber aorta?
100.b) Hvilke grene afgives i enkelte afsnit?
101.a) Beskriv, hvor a. thoracica interna afgr.
101.b) Angiv arteriens forlb i thorax.
101.c) Benvn arteriens endegrene og angiv kort deres forsyningsomrder.
102.a) Angiv, hvilke tillb der danner v. azygos og v. hemiazygos.
102.b) Angiv de to veners drneringsomrde.
102.c) Angiv de to veners indmunding.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 15

103.a) Hvor i forhold til thoraxskelettet projiceres v. cava superiors

begyndelse og dens indmunding i hjertet?
103.b) Beskriv v. cava superiors relationer, herunder relationerne til
pericardiet.
104.

Vena cava superior kan blokeres ved indvkst af en ondartet svulst.

Angiv, gennem hvilke alternative venebaner blodet kan n til hjre
atrium (anastomoser mellem v. cava superior og v. cava inferior).

105.a) Benvn de store lymfekar, der drneres til ductus thoracicus.

105.b) Nvn de strukturer, der passerer diaphragma sammen med ductus
thoracicus.
105.c) Angiv, hvor ductus thoracicus indmunder.
106.a) Angiv beliggenheden af lymfonodi parasternales.
106.b) Angiv, hvorfra denne lymfeknudegruppe modtager lymfe.
107.a) Beskriv lungernes lymfedrnage.
107.b) Ved mediastinoskopi fres et rr langs tracheas forside ned i
mediastinum superius fra et indsnit p halsen. Hvilke store kar i
mediastinum med relation til tracheas forside kan man komme til at
ldere?
108.

Beskriv forlb og relationer af n. vagus fra apertura thoracis superior til

passagen gennem diaphragma.

109.a) Angiv beliggenheden af grnsestrengen (truncus sympathicus) i

brysthulen, herunder relationerne til pleura samt interkostalkar og nerver.
109.b) Benvn de nerver som afgr fra den nederste halvdel af
grnsestrengsganglierne i brysthulen. Angiv hvor nerverne ender,
deres funktionelle trdkomponenter og disses trofiske centrum.

Abdomen
Mave-tarmkanal
110.a) Beskriv maveskkens posteriore relationer ("ventrikellejet").
110.b) Angiv hvilke peritonealligamenter der hfter p hhv. curvatura gastrica
major og curvatura gastrica minor.
111.

Beskriv maveskkens lymfedrnage.

112.

Beskriv innervationen af gaster (ventriklen).

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 16

113.

Beskriv relationerne for pars descendens duodeni.

114.

Angiv 6 kendetegn, hvorved jejunum og ileum kan skelnes fra

hinanden.

115.a) Angiv appendix vermiformis afgangssted projiceret anteriort p

legemsoverfladen.
115.b) Beskriv appendix vermiformis peritonealforhold og karforsyning.
115.c) Beskriv mulige lejringer af appendix vermiformis.
116.a) Benvn colons forskellige afsnit og angiv disses peritonealforhold.
116.b) Angiv colons arterielle blodforsyning.
Hepar-Galdeveje-Pancreas
117. Marker p nedenstende tegning af facies visceralis heatis hvert af de
omrder, som har relation til tilstdende organer, og navngiv de
enkelte organer.

118.a) Ved leverbiopsi til undersgelse af leverlidelser kan en nl indstikkes i

10. intercostalrum i midtaxillrlinjen. Hvilke lag passerer nlen
igennem til leverparenchymet?
118.b) Beskriv leverens lymfedrnage.
Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 17

119.a) Angiv, i hvilken hjde i forhold til columna caput pancreatis ligger.
119.b) Angiv corpus pancreatis' bagerste relationer.
119.c) Beskriv pancreas' peritonealforhold.
119.d) Beskriv pancreas arterielle blodforsyning med angivelse af, hvilke
hovedstammer fra aorta arterierne stammer fra.
120.a) Beskriv galdeblrens relationer.
120.b) Nvn i rkkeflge fra aorta abdominalis de arterier, der frer blod til
galdeblren.
121.a) Hvor projiceres galdeblrens fundus typisk ud p legemsfladen?
121.b) Ductus choledochus kan efter sine relationer deles i 4 afsnit. Benvn
disse afsnit, og angiv de enkelte afsnits relationer.
122.a) Benvn de vener som ved sammenlb danner v. portae.
122.b) Beskriv relationerne for v. portae.
122.c) Angiv drneringsomrdet for v. portae samt angiv to lokalisationer,
hvor der findes porta-cava anastomoser.
Splen & Renes
123.a) Angiv miltens form samt overfladeprojektion angivet i forhold til
skelettet.
123.b) Angiv miltens relationer.
124.

Benvn miltens peritoneale ligamenter samt de strukturer der findes

heri.

125.

Beskriv hjre nyres relationer bagtil, opadtil og fortil.

126.

Beskriv relationerne til venstre nyres forflade.

127.a) Angiv ureters "tre snvre steder".

127.b) Angiv pars pelvica ureteris' relationer til arterier i det kvindelige
bkken.
128.

Beskriv binyrernes form, beliggenhed og relationer til andre organer

samt karforsyning og peritonealforhold.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 18

Peritoneum
129.

Indtegn peritoneum p det viste sagittalsnit af det kvindelige bkken og benvn

de peritoneale pocher (omslagsfolder)
mellem bkken-organerne.

130.a) Angiv hvad man forstr ved recessus

subphrenicus (det subfreniske rum).
130.b) Angiv hvorledes betndelsesansamlinger
kan f aflb fra recessus subphrenicus.
130.c) Angiv det mest deklive afsnit i cavitas peritonealis hos henholdsvis
kvinden og manden, og angiv desuden hvorledes disse afsnit er
afgrnset.
131.a) Navngiv og angiv begrnsningerne af bningen til bursa omentalis.
131.b) Navngiv og angiv beliggenheden af recesserne i bursa omentalis.
131.c) Angiv de retroperitoneale organer og strukturer, som bekldes med
peritoneum fra bursa omentalis.
132.a) Angiv den omtrentlige lngde af krsroden (radix mesenterii) og af
intestinum tenue mesenteriale hos den levende.
132.b) Angiv, stttet af en skitse, hvorledes arterierne til ileum forlber i
mesenteriet.
132.c) Benvn de funktionelle trdkomponenter, som findes i mesenteriets
nerver.
133.

Angiv beliggenheden af radix mesenterii, og nvn fra venstre mod

hjre de strukturer p bageste bugvg, som radix mesenterii lber
henover.

134.a) Hvad indeholder et organs krs?

134.b) I hvilke peritonealduplikaturer forlber flgende kar:
1:
A. splenica?
2:
Aa. gastricae breves?
3:
A. gastroomentalis dextra?
4:
V. portae?

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 19

Bugvg
135.

a)

b)

Angiv de bevgelser, som de

enkelte bugmuskler kan fremkalde
af columna vertebralis samt angiv
musklernes innervation.
Benvn p nrvrende skitse den
markerede linie (1) samt de
markerede regioner (2-5) p abdomens forflade.
Marker med x p samme skitse den
typiske
overfladeprojektion
af
pylorus (A), fundus vesicae felleae
(biliaris) (B) samt afgangsstedet af
appendix vermiformis (C).

136.a) Angiv udspring og insertion af m.

rectus abdominis.
136.b) Hvorledes indgr de laterale
bugmuskler i dannelsen af rectusskeden?
136.c) Hvilke kar ligger i rectusskeden?
136.d) Hvor i forbindelse med m. rectus abdominis kan der dannes hernier
(brok)?
137.a) Beskriv det embryologiske grundlag for et congenit inguinalhernie.
137.b) Hvilken type hernie er der tale om?
138.a) Gr kort rede for opbygningen af inguinalkanalens bagvg.
138.b) Angiv forskellen mellem et direkte og indirekte inguinalhernie.
139.

Forskellige strengformede strukturer udgr fra umbilicus p indersiden

af forreste bugvg. Navngiv strukturerne og angiv deres
embryologiske oprindelse.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 20

Kar & nerver p bagerste bugvg

140.a) I hvilken hjde afgr truncus coeliacus?
140.b) Navngiv i skemaet de arterier, som forlber imellem de to blade af
flgende peritonealduplikaturer:

Peritonealdublikatur

Arterier

Omentum minus
Omentum majus
Lig. gastrosplenicum

141.a) I hvilken hjde i forhold til columna afgr a. mesenterica sup.?

141.b) Hvorledes er arteriens relationer til pancreas og duodenum?
141.c) Hvorledes forlber v. mesenterica sup. i forhold til arterien, og hvor
indmunder venen?
142.a) Angiv beliggenheden af cisterna chyli i forhold til columna.
142.b) Benvn de store lymfestammer, som ved sammenlb danner cisterna
chyli og angiv kort de dele af kroppen, hvor lymfen i de enkelte
stammer er drneret fra.
Vesica Urinaria-Rectum-Analkanal
143.a) Angiv relationerne til fundus vesicae (urinariae) hos manden og
kvinden.
143.b) Karakteriser trigonum vesicae.
143.c) Beskriv udviklingen af trigonum vesicae.
144.

Gr rede for urinblrens innervation.

145.a) Beskriv rectums krumninger set fra siden og set forfra.

145.b) Angiv, hvad man kan fle ved en rektaleksploration p en kvinde.
146.a) Beskriv rectums relationer til peritoneum.
146.b) Rectoskopi kan vanskeliggres af slimhindefolder i rectum. Angiv navn
og beliggenhed af disse folder.
146.c) Beskriv rectums venedrnage.
Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 21

147.a) Beskriv kort analkanalens lukkemuskler.

147.b) Beskriv kort columnae anales og valvulae
karforholdene i disse strukturer.
148.

anales,

herunder

Beskriv rectum og canalis analis lymfedrnage.

Regio Perineum
149.a) Angiv udspring og insertion for de muskler, som danner diaphragma
pelvis.
149.b) Hvad man forstr ved levatorspalten, og angiv, hvorledes
bkkenbunden her er forstrket.
150.a) Benvn de strukturer der forlber gennem diaphragma urogenitale,
hhv. hos manden og kvinden.
150.b) Angiv arteriel forsyning samt sensorisk innervation af huden
superficielt for diaphragma urogenitale.
151.a) Angiv hvorledes fossa ischioanalis (tidligere kaldet fossa ischiorectalis)
afgrnses.
151.b) Angiv hvilke strukturer der findes i fossa ischioanalis.

Knsorganer
152.a) Hvorledes er radix penis opbygget?
152.b) Hvilke strukturer er radix penis bundet til?
152.c) Navngiv og angiv grnserne for de rum, hvori radix penis ligger.
153.a) Beskriv kort opbygningen af clitoris.
153.b) Angiv, hvorledes clitoris er fikseret til skelettet.
154.a) Gr rede for vaginas relationer henholdsvis bagtil, fortil og til siderne.
154.b) Beskriv vaginas lymfedrnage.
155.

Benvn de tre strukturer, som afgr fra uterinhjrnet, og angiv deres

indbyrdes relationer i uterinhjrnet. Angiv desuden kort forlbet af de
enkelte strukturer.

156.a) Nvn de forstrkninger i fascia pelvis, som er med til at sikre

beliggenheden af uterus.
156.b) Hvilke andre strukturer er medvirkende til at fiksere uterus?
Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 22

157.a) Beskriv uterus og vaginas relationer til peritoneum.

157.b) Beskriv uterus lymfedrnage.
158.a) Angiv prostatas relationer.
158.b) Beskriv pars prostatica urethrae.
159.a) Angiv prostatalogens afgrnsninger, og angiv desuden logens
indhold.
159.b) Angiv hvorledes prostata er fikseret til bkkenvggen.
159.c) Angiv de strukturer der kan palperes ved en rektaleksploration hos
manden.
160.a) Urethra masculina bestr af tre afsnit. Benvn disse.
160.b) Hvor ligger de tre snvre steder i urethra masculina?
160.c) Et kort stykke af urethra masculina er meget srbart, da vggen er
tynd og ikke har sttte fra omgivende blddele. I hvilket spatium ligger
dette parti?
161.

Benvn i rkkeflge fra huden scrotums lag og testis hinder, og

angiv hvilke bugvgslag de er deriveret fra.

162.a) Benvn veneplexet i funiculus spermaticus, og angiv, hvor venerne

indmunder i de store abdominalvener.
162.b) Benvn de vrige strukturer, som funiculus spermaticus indeholder
(hinderne, som beklder funiklen, skal ikke medtages).
163.a) Benvn de lymfeknuder der modtager lymfe fra testis og epididymis.
163.b) Benvn de lymfeknuder der modtager lymfe fra scrotum.

Ryg & nakke

164.a) Karakteriser cauda equina.
164.b) Angiv i forhold til columna den nederste grnse af henholdsvis
medulla spinalis og subarachnoidalrummet.
164.c) Benvn superficielt fra de lag, som en nl vil passere ved en
lumbalpunktur.
165.a) Beskriv leddet mellem to typiske corpora vertebrarum (hvirvellegemer)
med hensyn til navn, ledtype, opbygning og forstrkende ligamenter
165.b) Angiv det anatomiske grundlag for opstelsen af en discusprolaps.
166.a) Beskriv de gte ledforbindelser mellem arcus vertebrarum i columnas
lumbaldel, herunder hvilke bevgelser leddene giver mulighed for.
Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 23

166.b) Beskriv ligamentforbindelsen mellem laminae arcuum vertebrarum.

167.a) Navngiv og klassificer de to nakkeled.
167.b) Angiv de bevgelser, der kan foretages i hvert led.
167.c) Hvilke ligamenter stabiliserer dens axis?

Overekstremitet
Skulder
168.

Benvn de muskler, man skal kontrahere for at udfre en abduktion af

overekstremiteten fra 0 - 180 grader. Benvn tillige musklernes
innervation.

169.a) Benvn de muskler, som indgr i skulderens "rotatormanchet", deres

innervation samt deres individuelle virkning p skulderleddet.
169.b) Angiv rotatormanchettens samlede virkning p skulderleddet.
170.a) Angiv skulderbladets udadrotatorer og deres innervation.
170.b) Beskriv den rolle, som skulderbladets udadrotation spiller i forbindelse
med en armelevation til 180o.
171.

Angiv de muskler der foretager hhv. lftning, adduktion og abduktion

af scapula, samt musklernes innervation.

172.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. trapezius.

172.b) Angiv de bevgelser, som m. trapezius enkelte dele kan fremkalde,
og nvn for hver bevgelse en synergistisk virkende muskel.
173.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. deltoideus.
173.b) Angiv de bevgelser, som de enkelte dele af musklen kan
fremkalde.
174.a) Angiv m. latissimus dorsis udspring, insertion og innervation
174.b) Angiv musklens virkninger.
175.

Angiv de strukturer, som danner axillens (fossa axillaris)

a) forvg b) bagvg c) medialvg

176.

Benvn de 3 skaldte intersticer med relation til axillens bagvg.

Angiv tillige de strukturer, der afgrnser hver enkelt interstice, samt
de arterier og nerver, der forlber i intersticerne.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 24

177.a) Angiv, hvilke ligamenter der stabiliserer articulatio acromioclavicularis.

177.b) Angiv, hvilke muskler der hfter p processus coracoideus samt disse
musklers innervation.
178.a) Klassificer art. humeri.
178.b) Beskriv ledsklen i art. humeri.
178.c) Beskriv tilhftninger og forstrkninger af art. humeri's fibrse kapsel,
og angiv udstrkningen af synovialhulen.
179.

Gr rede for skulderleddets bursae.

Overarm
180.

Angiv for m. biceps brachii

a)
udspring og insertion
b)
virkning
c)
innervation

181.

Tre vigtige nerver ligger i tt relation til humerus og risikerer derfor at

blive beskadiget ved knoglebrud. Benvn nerverne og angiv de 3
lokalisationer p humerus, hvor de ligger tt p knoglen. Benvn
desuden for 2 af nerverne en ledsagende arterie med samme ttte
relation til humerus.

Albue
180.a) Klassificer albueleddet.
181.b) Benvn de markerede strukturer p nedenstende tegning.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 25

181.a) Hvorledes kan det sammensatte led articulatio cubiti inddeles?

181.b) Angiv de ledbnd, der stabiliserer articulatio cubiti, samt ledbndenes
ossse tilhftning.
182.a) Angiv begrnsningerne af fossa cubitalis (inkl. loft og gulv).
182.b) Benvn de strukturer, som fossa cubitalis indeholder, og angiv deres
indbyrdes relationer.
182.c) To af nerverne i fossa cubitalis forlader denne ved at gennemlbe
afgrnsede muskler. Hvilke nerver, hhv. muskler er der tale om?

Underarm
183. Beskriv retinaculum extensorum manus, herunder benvn i rkkeflge
de sener, som forlber under retinaklet, og angiv, i hvilken kulisse hver
enkelt sene forlber.
184.a) Angiv udspring og insertion for m. supinator.
184.b) Indtegn p skitsen musklens fiberforlb og
trkretning.
185.a) Angiv udspring og insertion for m. supinator.
185.b) Hvorledes kan det forklares, at m. biceps brachii er
en kraftig supinator af underarmen?
185.c) En stiklsion svarende til m. supinator vil kunne
beskadige en nerve. Hvilke muskler vil miste deres innervation ved en
sdan lsion?
186.a) Benvn og karakteriser ledforbindelserne mellem underarmens
knogler.
186.b) Karakteriser bevgelserne mellem underarmens knogler, herunder
beskriv aksen for bevgelserne.
186.c) Angiv de bevgelser, der kan foreg mellem underarmsknoglerne, og
nvn de muskler, som medvirker ved de enkelte bevgelser samt
musklernes innervation.
187.a) P hvilke muskler ligger a. radialis under sit forlb p underarmen?
187.b) P underarmen har arterien tt relation til en nerve. Hvad hedder den
og hvorledes ligger den i forhold til arterien?

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 26

Hnd
188.

Benvn p nedenstende skitse de markerede strukturer, og angiv de

pgldende musklers innervation.

189.a) Indtegn extensoraponeurosen

p tegningen af de 4 ulnare
fingres dorsalside. Marker
tydeligt aponeurosens
tilhftninger til knoglen.
189.b) Hvordan hfter de enkelte muskler i extensoraponeurosen p 4.
finger, og hvilken virkning har det?
190.a) Karakteriser tommelens rodled og angiv de bevgelser, der kan
foretages i leddet.
190.b) Definer tommelens oppositionsbevgelse, og angiv de muskler, der
fremkalder bevgelsen. Angiv desuden musklernes innervation.
191.

Angiv navn og innervation for de muskler, som abducerer henholdsvis

pegefinger og lillefinger.

192.a) Angiv udspring, insertion og innervation for de dorsale mm. interossei

manus.
192.b) Angiv den funktion, som mm. interossei har ved hndens
prcisionsgreb.
193.a) Beskriv insertionen af de lange fleksorsener p de 4 ulnare fingre.
193.b) Beskriv nedbindingen af de lange fleksorsener til fingrene.
193.c) Beskriv fingersenernes synoviale skeder, herunder senekrsene.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 27

194.a) Benvn de sener, som afgrnser tabatieren (eng. The anatomical

snuff box) distalt p hndleddet.
194.b) Angiv de knogler, som danner bunden i tabatieren samt en struktur,
som lber igennem tabatieren.
194.c) Benvn den nerve, som innerverer huden over tabatieren.
195.a) Karakteriser de 4 ulnare fingres grundled (articulationes metacarpophalangeales).
195.b) Beskriv bevgemulighederne i disse led samt angiv de muskler, der
fremkalder bevgelserne. Angiv desuden musklernes innervation.
195.c) Hvorledes er grundleddets ledlinie beliggende i forhold til hhv. knoens
toppunkt og den palmare bjefure?
196.a) Beskriv opbygningen af canalis carpi.
196.b) Angiv de muskelsener, seneskeder og nerve(r), som passerer
igennem gennem canalis carpi, og angiv strukturernes indbyrdes
relationer i kanalen.
197.

Angiv for articulatio radiocarpalis (= articulatio radiocarpea):

a) ledliniens beliggenhed p overfladen angivet i forhold til palpable
knoglestrukturer, b) ledtype, c) de strukturer som danner ledfladerne
samt d) ligamentforstrkninger.

198.

Under dissektion af palma manus (hulhnden) arbejder man sig

superficielt fra og lagvis i dybden. Nvn kortfattet de strukturer, som
man superficielt fra vil finde ved en sdan dissektion.

Kar & Nerver

199.a) Benvn de muskler, der lammes ved ophvet funktion af n. axillaris.
199.b) Angiv n. axillaris' kutane innervationsomrde.
199.c) Angiv, hvor n. axillaris forlader aksillen, og benvn desuden den
arterie, som flges med nerven.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 28

200.

Benvn de muskler eller muskelgrupper der lammes ved overskring

af flgende nerver:

Nerve

Muskel/muskelgruppe

N. suprascapularis under lig.

transversum scapulae
N. radialis i sulcus n. radialis

N. medianus lige proximalt for

retinaculum flexorum

201.a) Hvilke muskler vil blive lammet ved en beskadigelse af n. medianus

ved hndleddet?
201.b) Hvilke sensoriske udfald vil beskadigelsen medfre?
202.a) Beskriv forlbet af n. medianus fra fossa cubitalis til den afgiver sine
endegrene i hndledsregionen.
202.b) N. medianus afgiver p underarmen en motorisk nerve. Benvn
denne og de muskler den innerverer.
203.

Angiv for n. radialis de spinalsegmenter samt den del af plexus

brachialis, hvorfra nerven udspringer. Beskriv forlbet af
hovedstammen af n. radialis indtil den deler sig i sine to endegrene,
og angiv herunder de regioner som nerven er beliggende i.

204.a) Hvilke bevgelser vil blive pvirket ved beskadigelse af flgende

nerver:
1:
N. thoracicus longus?
2:
N. suprascapularis?
3:
N. axillaries?
204.b) Hvilke forstyrrelser vil der komme af den cutane innervation?

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 29

205.

Tegningen viser overekstremitetens strre,

cutane
nerver
forfra.
Benvn
de
nummererede nerver og angiv hvilke
nerver, de stammer fra.

206.a) Angiv de bevgelser af overekstremiteten,

som vil blive pvirket ved en beskadigelse
af n. musculocutaneus.
206.b) Angiv nervens sensoriske innervation.
207.

Underarmens fleksorer innerveres af grene fra to nerver.

a)
Navngiv nerverne og angiv deres dannelse i aksillen.
b)
Angiv nervernes relationer til musklerne p underarmen.
c)
Hvilke grene afgiver nerverne p underarmen?

208.a) Benvn fasciculi fra plexus brachialis og angiv deres beliggenhed.

208.b) Angiv navnene p samtlige grene fra fasciculus posterior og angiv,
hvorledes de to strste grene forlader aksillen.
209.a) Navngiv og beskriv kort forlbet af de to store superficielle vener p
henholdsvis radial- og ulnarsiden af overekstremiteten.
209.b) Angiv navn og beliggenhed af en vene, som hyppigt forbinder de to
ovenfor nvnte vener.
209.c) Hvilke cutane nerver har relation til disse vener, og hvor stammer
nerverne fra?
209.d) Hvilke strukturer adskiller de superficielle vener fra a. brachialis?
210.a) Benvn den vene, der ligger i trigonum clavipectorale.
210.b) Til hvilken lymfeknudegruppe frer lymfekarrene, som fles med
venen?
210.c) Hvortil drneres lymfen fra den verste del af ryggen?
211.

Gr kort rede for forlbet af de sympatiske nervetrde til overekstremiteten.

212.

Beskriv overekstremitetens lymfedrnage.

212.

Angiv for nodi lymphatici axillares de forskellige grupper og deres

drneringsomrder.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 30

Underekstremitet
Hofte & bkken
213.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. gluteus maximus.
213.b) Hvilken virkning har musklen p hofteleddet?
213.c) Hvilken betydning har musklen for opretholdelsen af bkkenets
balance?
214.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. gluteus medius.
214.b) Beskriv musklens funktioner.
215.a) Hvorledes afgrnses foramen ischiadicum minus?
215.b) Benvn de strukturer, der passerer gennem foramen ischiadicum
minus.
216.a) Angiv den ossse begrnsning af apertura pelvis inferior.
216.b) Benvn de muskler, som aflukker apertura pelvis inferior, og
angiv deres udspring og insertion.
217.

Angiv 4 knsforskelligheder i bkkenets form og strrelse.

218.a) Karakteriser symphysis pubica.

218.b) Angiv de ligamenter, som stabiliserer pelvisringen.
219.

Beskriv articulatio sacro-iliaca med angivelse af ledtype,

ledflader, kapsel, ligamenter af betydning for leddets stabilitet
samt leddets funktion.

220.a) Angiv tilhftningen af hofteleddets fibrse kapsel.

220.b) Benvn de forstrkende ligamenter som er indvvet i
hofteledskapslen samt hvilke bevgelser de hver isr
begrnser.
220.c) Angiv hofteleddets mest stabile stilling. Begrund svaret.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 31

Lr
221.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. adductor magnus.
221.b) Hvilke arterier perforerer musklens insertionssene?
222.a) Angiv trigonum femorales begrnsninger, inklusive loft og gulv.
222.b) Benvn de strukturer, som trigonum femorale indeholder
222.c) Angiv navnet p den distale fortsttelse af regionen.
223.

Beskriv a. femoralis forlb og relationer i trigonum femoralis.

224.a) Nvn beliggenhed og afgrnsningerne af canalis adductorius.

224.b) Hvilke strukturer indeholder kanalen?
224.c) Hvilke regioner forbinder kanalen?
225.a) Angiv, hvilke strukturer der begrnser annulus femoralis henholdsvis
fortil, bagtil, medialt og lateralt.
225.b) Benvn de strukturer, der aflukker canalis femoralis fra bughulen.
226.a) Benvn hvilke muskler, der indgr i lrets bageste muskelgruppe med
angivelse af udspring, insertion og innervation.
226.b) Angiv musklernes arterielle blodforsyning.
226.c) Angiv de nvnte musklers virkning p hofteled og knled.
227.a) Hvad kaldes den lngdeforlbende forstrkning i fascia lata?
227.b) Angiv dennes proksimale og distale tilhftning.
227.c) Hvilke muskler insererer i forstrkningen?
227.d) Hvilken funktion har forstrkningen?

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 32

Kn
228.a) Figuren viser den proximale flade af condyli
tibiae. Indtegn og angiv tilhftningerne af
1. Meniscus med.
2. Meniscus lat.
3. Lig. Cruciatum ant.
4. Lig. Cruciatum post.
228.b) Hvilke strukturer hfter til til henholdsvis
mediale og laterale menisk?
229.

Angiv form, tilhftninger og funktion af knleddets menisker.

230.a) Beskriv tilhftningerne og funktionerne af henholdsvis lig. cruciatum

anterius og lig. cruciatum posterius.
230.b) Hvilken abnorm bevgelse af knleddet findes efter overrivning af
disse?
231.a) Hvilken funktionel betydning har de kollaterale ligamenter i knleddet?
231.b) Hvorledes er de kollaterale ligamenters relation til den fibrse kapsel i
knleddet?
232.a) Beskriv for m. popliteus udspring, insertion samt relationer til kapsel og
ligamenter i knleddet.
232.b) Beskriv m. popliteus funktion.
233.a) Beskriv de mulige aktiv og passive rotationsbevgelser i knleddet
og angiv de stillinger af leddet, de kan foretages i.
233.b) Hvilke muskler fremkalder den aktive rotation?
233.c) Hvad skyldes den passive rotation?
234.a) Hvorledes afviger hngselsbevgelsen (fleksion ekstension) fra
bevgelsen i et typisk hngselled?
234.b) Hvad skyldes den fasthed, som knleddet besidder i fuldt ekstenderet
stilling?

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 33

Underben
235.a) Angiv udspring og insertion for m. triceps surae.
235b) Hvilke spinalsegmenters funktion undersges ved hjlp af achillessenerefleksen.
236.a) Angiv de strukturer, der afgrnser ekstensorlogen p crus.
236.b) Benvn ekstensorlogens muskler og disses innervation.
236.c) Angiv det kutane sensibilitetstab og motoriske udfald ved
beskadigelse af nerven i logen.
237.a) Mellem hvilke knoglestrukturer ved fodleddet strkker sig
retinaculum musculorum flexorum?
237.b) Angiv i rkkeflge hvilke strukturer, der gr igennem den
kulisser, som retinakelet danner.
238.a) Beskriv forlbet af retinacula mm. Extensorum p underextremiteten.
238.b) Angiv i rkkeflge medialt fra hvilke strukturer, der passerer under
disse retinakler.

Fod
239.a) Angiv p tegningen aksen for fodens inversions-eversionsbevgelse.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 34

239.b) Benvn for hver af flgende kombinationer af bevgelser i

fodleddet en muskel, der kan fremkalde bevgelseskombinationen. Indfr svaret i skemaet.
Bevgelser i fodled

Navn p muskel

Dorsifleksion og
eversion
Dorsifleksion og
inversion
Plantarfleksion og
eversion
Plantarfleksion og
inversion
240.

Angiv navn og innervation for de muskler, der henholdsvis

ekstenderer, flekterer og abducerer storeten.

241.

For articulatio talocruralis:

a)
Angiv artikulerende strukturer og ledfladers form.
b)
Angiv, hvilke strukturer og hvilke forhold i vrigt der virker
stabiliserende p leddet.
c)
Angiv, hvilke bevgelser der kan udfres i dette led.

242.a) Nvn den stilling, hvor art. talocruralis har sin strste stabilitet og
beskriv det anatomiske grundlag herfor.
242.b) Angiv, hvorledes leddet er stabiliseret ligamentrt til siderne.
Kar & Nerver
243.a) Angiv hvilken nerve, der ladsager a. tibialis post. p crus.
243.b) Gr kort rede for a. tibialis post.s relationer til andre strukturer ved
passagen af flexorretinaklet.
243.c) Angiv hvilke grene a. tibialis post. afgiver.
244.

Hvilke muligheder findes der for arteriel blodforsyning til benet ved en
aflukning af a. femoralis svarende til lig. Inguinale?

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 35

245.a) Angiv hvilke cutane nervegrene, der

innerverer de omrder, som er markeret p
skitsen til hjre.
245.b) Skraver p samme skitse de(t) omrde, der
innerveres af grene fra n. femoralis.
246.

Benvn de kutane nerver som innerverer de

markerede omrder p tegningen af
underekstremitetens bagside.

247.a) Nvn de spinalsegmenter, n. obturatorius

udspringer fra.
247.b) Beskriv n. obturatorius' forlb og angiv
herunder de strukturer, som nerven
innerverer.
248.a) Angiv de spinalsegmenter, som n. femoralis
udspringer fra.
248.b) Angiv relationerne for n. femoralis under
passagen fra bkkenet til femur.
248.c) Angiv de muskler og hudomrder, som n.
femoralis innerverer.
249.

Benvn grenene fra n. peroneus communis og angiv for

hver enkelt gren den motoriske og sensoriske innervation.

250.

En patient med cirkulr gips p benet udvikler en skaldt

dropfoot (ophvet forsalflexion og eversion af foden og
ter).
a)
Hvilken nerve er lderet?
b)
Hvilke muskler mangler motorisk innervation?
c)
Lsionen af nerven skyldes tryk fra gibsen. Hvor
sker lsionen sandsynligvis?

251.a) Hvilke muskler fr n. ischiadicus relation til under sin

passage fra bkkenet til lret?
251.b) Hvor p legemsoverfladen projiceres det punkt, hvor n.
ischiadicus forlader regio glutea?
251.c) Hvilke andre kar og nerver ligger i regio glutea?

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 36

252.

Angiv for n. cutaneus femoris lat. og for n. cutaneus femoris post:

a)
Fra hvilke spinalnerver dannes de?
b)
Hvorledes sker passagen fra bughule/bkken til femur?
c)
Hvilke hudomrder innerveres af disse nerver?

253.

Patellarrefleksen udlses ved at ansl lig. patellae med en

reflekshammer. Beskriv kort refleksbanen, herunder hvilke
spinalsegmenter der er involveret.

254.

Gr rede for det generelle forlb af venerne p underekstremiteten.

255.a) Beskriv kort, hvilke forbindelser der findes mellem de superficielle og

profunde vener p underekstremiteten.
255.b) Angiv, i hvilken retning blodet normalt strmmer gennem disse
forbindelser, herunder hvilken struktur der bestemmer strmretningen.
255.c) Benvn de cutane nerver, der har tt relation til superficielle vener p
underbenet (crus).
256.

Gr rede for muskel-venepumpen.

257.

Gr kort rede for underekstremitetens lymfedrnage til og med de

regionre lymfeknuder.

258.

Angiv beliggenheden af nodi lymphatici inguinales superficiales og

beskriv disse lymfeknuders drneringsomrder.

259.a) En patient har udbredning af en krftsvulst til nodi lymhatici lumbales.

St kryds ved de af flgende organer hvorfra svulsten sandsynligt
stammer fra.
1.
Hepar
2.
Testis
3.
Pancreas
4.
Gl. suprarenalis
5.
Colon ascendens
259.b) Afkryds p samme mde de af flgende strukturer, som svulsten
sandsynligvis stammer fra, ved udbredning til nodi lymphatici inguinales
superficiales:
1.
Canalis analis
2.
Testis
3.
Scrotum
4.
Rectum
5.
Cervix uteri

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 37

260.

Beskriv lymfens vej fra underbenet til hjertet med angivelse af de

lymfeknudegrupper, som den passerer undervejs.

Embryologi
261.

Gr rede for udviklingen af glandula thyroidea, herunder kirtlens

parafollikulre celler. Hvor kan der findes aberrant thyroideavv?

262.

Beskriv kort udviklingen af larynx.

263.

Beskriv kort opbygningen af en brankiebue. Benvn de muskler som

udvikles fra frste brankiebue, og angiv deres innervation.

264.

Hvad dannes fra de enkelte branchialfurers endoderm?

265.

Beskriv udviklingen af den 3., 4. og 5. indre branchiefure, herunder

hvilke strukturer der udvikles herfra, og hvorledes de vandrer til deres
endelige beliggenhed.

266.

Beskriv, hvorfra hreknoglerne udvikles, deres forhold til

branchiefurerne og den definitive trommehule.

267.

Beskriv trommehindens udvikling.

268.

Fra hvilke embryologiske strukturer p halsen forekommer der

misdannelser i form af cyster og gange? Angiv, hvor disse kan findes
hos det voksne individ.

269.

Beskriv udviklingen af nsehulen, herunder septum nasi, samt

nsens bihuler.

270.a) Gr rede for udviklingen af tungens slimhinde og muskulatur.

270.b) Angiv innervationen af tungens slimhinde og muskulatur, og angiv
samtidigt den embryologiske baggrund for denne innervation.
271.

Beskriv udviklingen af over- og underlbe og redegr for, hvorledes

udviklingsanomalier kan opst.

272.

Gr kort rede for ganens udvikling og angiv herunder forskellige typer

af ganemisdannelser.

273.

Definer en somit samt benvn de tre dele som somitten differentierer

sig i, og angiv summarisk derivaterne fra hver af disse dele.
Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 38

274.

Gr rede for udviklingen af vertebrae og disci intervertebrales.

275. Beskriv udviklingen af cauda equina.

276.a) Benvn de to dele som neurokraniet kan inddeles i p basis af
knoglernes forskellige ossifikationsmde, og angiv desuden
hvorledes dette afspejler sig i ledtyperne mellem neurokraniets
knogler.
276.b) Angiv hvad der forsts ved fonticuli cranii (fontaneller).
276.c) Angiv for hver fonticulus: navn, beliggenhed og omtrentligt
tidspunkt for lukningen.
277)

Beskriv de ndringer der sker i barnets kredslb efter fdslen, og

benvn herunder de fibrse strukturer (ligamenter) der opstr som
flge af disse ndringer.

278.

Angende fosterets kredslb:

Benvn i blodstrmmens retning de vigtigste blodkar, vaskulre
strukturer og hjertekamre, som det iltede blod skal passere for at
komme fra placenta til fosterets hoved (og dermed til cerebrum), og
tilbage til placenta igen. Blodkarrene p hoved/hals skal ikke
benvnes.

270.

Gr rede for udviklingen af septum interatriale cordis samt angiv hvad

man forstr ved en ostium secundum-defekt.

271.

Beskriv dannelsen af skillevggen i truncus arteriosus.

272.a) Angiv hvad der forsts ved en embryonal aortabue.

272.b) Angiv de definitive strukturer hos den voksne, som er udviklet fra de
embryonale aortabuer. Det skal angives, hvilke aortabuer de enkelte
strukturer er dannet fra.
272.c) Angiv den embryologiske forklaring p det forskellige forlb af n.
laryngeus recurrens p hjre og venstre side.
273.a) Angiv, hvad der forsts ved den embryonale sinus venosus.
273.b) Benvn de tre parrede vener, som indmunder i sinus venosus.
273.c) Angiv for hvert venepar n definitiv struktur, som deriveres derfra.
274.a) Hvilke vener munder primrt ind i sinus venosus (p et tidligt
embryonalt stadium)?
274.b) Hvilke dele af det fuldt udviklede hjerte og de strre kar stammer fra
sinus venosus, og hvorledes afgrnses disse dele fra resten af hjertet?

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 39

275.

Beskriv udviklingen af pleura med udgangspunkt i den flles

coelomhule.

276.

Gr rede for diaphragmas udvikling.

277.a) Ud fra hvilke embryonale strukturer dannes diaphragmas forskellige

dele?
277.b) Hvilken motorisk nerve innerverer diaphragma? Angiv den embryologiske forklaring herp.
278.

Beskriv oesophagus' udvikling, herunder forskellige former for

misdannelser. Angiv den mest almindelige misdannelse.

279.a) Fra hvilken del af tarmrret udvikles ventriklen?

279.b) Beskriv hvorledes ventriklen opnr sin definitive lejring.
280.a) Angiv relationerne for pars descendens duodeni.
280.b) Beskriv udviklingen af denne del af duodenum,
peritonealforholdene.

inklusive

281.a) Benvn de definitive tarmafsnit som er udviklet fra den ftale

mellemtarm.
281.b) Beskriv kort mellemtarmens udvikling, herunder de forskellige
tarmafsnits peritonealforhold.
282.a) Karakteriser ductus vitellinus.
282.b) Angiv art og lokalisation af de medfdte misdannelser, som opstr fra
tilbageblevne rester af ductus vitellinus og angiv den omtrentlige
hyppighed af den almindeligste misdannelse.
283.a) Definer det embryonale fysiologiske navlebrok.
283.b) Angiv det embryologiske grundlag for et Meckels divertikel samt
beliggenheden af divertiklet hos den voksne.
284.

Gr rede for udviklingen af rectum og canalis analis og angiv evt.

anomalier.

285.

Gr rede for udviklingen af pancreas, herunder peritonealforholdene.

286.

Beskriv udviklingen af henholdsvis omentum minus og omentum

majus.

287.

Beskriv kort udviklingen af bursa omentalis.

288.

Beskriv udviklingen af de extrahepatiske galdeveje.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 40

289.

Beskriv kort nyrens udvikling.

290.a) Hvorfra udvikles ureter og pelvis renalis?

290.b) Giv to eksempler p misdannelser af ureter og giv den embryologiske
forklaring herp.
291.

Beskriv dannelsen af den primitive sinus urogenitalis og benvn dens

3 dele.

292.a) Beskriv urinblrens udvikling.

292.b) Benvn den vre del af blreanlgget, som strkker sig op imod
umbilicus, og benvn ogs den definitive struktur, den giver ophav til.
Angiv de misdannelser, der kan opst her.
293.

Forskellige strengformede strukturer udgr fra umbilicus p indersiden

af forreste bugvg. Navngiv strukturerne og angiv deres
embryologiske oprindelse.

294.

Beskriv udviklingen af ductus paramesonephricus (den Mller'ske

gang) og angiv, hvilke strukturer der dannes herfra hos henholdsvis
mand og kvinde.

295.a) Beskriv udviklingen af ductus mesonephricus (den Wolffske

gang).
295.b) Angiv de strukturer, som udvikles fra den Wolffske gang hos
hen-holdsvis manden og kvinden.
296.

Redegr for ovariets udvikling.

297.

Beskriv udviklingen af tuba uterina.

298.

Beskriv udviklingen af testis.

299.

Gr kort rede for den normale descensus testis.

300.a) Redegr for den embryologiske udvikling af tunica vaginalis testis.

300.b) Angiv et eksempel p en anomali, som kan forklares ud fra tunica
vaginalis embryologiske udvikling.
301.a) Beskriv det embryologiske grundlag for et congenit inguinalhernie.
301.b) Hvilken type hernie er der tale om?
302.

Beskriv udviklingen af den mandlige urethra, og angiv herunder de

udviklingsanomalier, der kan opst.
Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 41

303.

Gr rede for den embryologiske oprindelse af de forskellige dele af

gangsystemet mellem testis og urethra.

304.a) Angiv, hvad der dannes af genitalfolderne (urethral folds) hos

henholdsvis kvinden og manden.
304b) Angiv, hvad der dannes af genitalvoldene (genital swellings) hos
henholdsvis kvinden og manden.

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi side 42