Allaha Weda Gul

Sara Tougeer Rafiq

Shuja Hussain

Knsopfattelser i uddannelsessystemet
Mnd har siden tidernes morgen vret dominerende, hvad glder skolegangen og dermed ogs
uddannelsessystemet. Helt frem til 70erne har forldre sendt deres snner gennem
uddannelsessystemet, medens dtrene skulle passe husholdningen. Kvinder havde ikke privilegiet
til at udvide sin horisont og danne sig et monopol. Men pludselig tog det fart med
grsrodsbevgelserne i spidsen. 70ernes kvinder bevgede sig ud p skolebnken,
arbejdspladserne, og dermed begyndte ndringen af datidens stereotypiske kvinde.
Den dag i dag mener mange, at kvinder og piger er positivt fremme i det danske system p alle
fronter. Specielt i folkeskolen bliver der lagt mrke til at drenge langsomt halter tilbage. Sanne
Sndergaard, dansk komiker og forfatter har taget emnet op i sin kronik Drop nu det sludder om
den feminiserede folkeskole fra politikken.dk, d. 17 marts 2013. Hun fremhver sledes;
Lige for tiden kan man ikke diskutere folkeskole og undervisning, uden at visse sandheder bliver
gentaget igen og igen og igen: at folkeskolen anno 2013 er indrettet p pigernes betingelser, fordi
stillesiddende undervisning kun er for piger, da drenge har for meget krudt i rven til at sidde stille
og lre noget.
Sanne Sndergaard hvder at journalister, politikere og pdagogiske eksperter gentagende gange
snakker ls om, hvordan vi skal f lst problemet der i sidste ende frer til, at piger fr
uddannelser, og drenge falder ud af systemet og bliver samfundets tabere. For nogle paranoide
mnd virker kvindernes fremmende indtrdelse, som en hvnaktion for mndenes mangerige
dominans.
Argumentation og stilistiske virkemidler bliver gennem hele kronikken anvendt for at styrke
trovrdigheden. Sndergaard fastslr flere gange at undervisningen i de danske skoler ikke har
ndret sig, og slet ikke p det stillesiddende punkt. Hvornr har skolegang ikke vret lig med at
sidde stille? Mig bekendt har skolebrn krudt i bagdelen eller ej altid skullet sidde p deres
flade, lytte til en lrer, rkke hnden op og vente, til de blev spurgt. Der er intet nyt i denne
skole(tanke)gang. Det eneste, der er sket, er, at pigerne har vret effektive til at tilpasse sig den
undervisningsform, og nogle men langtfra alle drenge ikke kan finde ud af det. Den
overordnede pstand lyder at det er forkert, at ppege, at drenge har svrt ved at koncentrere sig i
stillesiddende undervisning, fordi de har krudt i rven. Samtidig er det problematisk af de
autoritetsbrende, at fremfre en sag som at drenge bliver nedtrykt p skolebnken, og endvidere

Allaha Weda Gul

Sara Tougeer Rafiq

Shuja Hussain

p baggrund af at piger har tilpasset sig skolesystemet og kort sagt, at drenge ikke har kunne flge
med. Belgget for den overordnede pstand er at det danske uddannelsessystem altid har vret
prget af stillesiddende tavleundervisning. Sanne Sndergaard styrker sit argument yderligere ved
at benytte sig af rygdkning i form af to eksperter, chefforhandler Michael Ziegler og professor
Niels Egelund, der udtaler sig om hvorvidt det er problematisk at drenge halter bagud, og at dette
skyldes for lidt plads til drenge med krudt i rven. Sndergaard ppeger et paradoks set i kontekst
med at disse mnd dog klarede sig i flere r, og dagen i dag sidder p chefstillinger og udtaler sig s
dumt.
De to retoriske appelformer etos og patos bliver ogs benyttet en del for primrt at opn tilslutning,
samt trovrdighed fra lserne. Et eksempel p etos kan ses;
De to er selv veluddannede karrieremnd ... S de har alts selv p mystisk vis formodet at
dmpe deres eget rvkrudt lnge nok til at klare sig hele vejen
Med citatet formr Sanne Sndergaard at appellere til lserens logik og fornuft ved at fremme det
paradoksale i udtagelserne fra de to topstillede erhvervsmnd.
Patos bliver brugt i kronikken for at skabe et specielt identifikationsbnd mellem lseren og
problematikken der bliver diskuteret. Det gres som nvnt ved at skabe et identifikationsbnd og
inddrage subjektive emotionel jenbnere, og dermed ramme lserens flelser. Et eksempel p
patos ses nr Sndergaard afspejler virkeligheden gennem hendes jne;
For piger forbryder sig ikke mod deres natur, nr de sidder stille og passer deres ting. Drenge
er nrmest bsser, hvis de gr det. Og mod den mobningsindbydende stereotypisering er der ingen
hjlp at hente fra de voksne det er jo de voksne, der har fundet p, hvordan man er rigtig dreng.
Der bliver omdiskuteret hvorvidt drenge bliver stemplet hvis de viser tegn p stillesiddende
karakter. Eksplicit fastslr Sanne Sndergaard at samfundet er blevet gjort s sort og hvid, at man i
dagens Danmark skal indordne sig i det at vre en rigtig dreng eller en rigtig pige.
Sndergaard mener at den enkelte indlring ikke kan baseres p den enkeltes kn. Knnene anses
som en social konstruktion som er blevet baseret efter samfundet tvunget normer p folket.
Denne natur som Sndergaard nvner i ovennvnte citat er som hun selv siger fremhver
menneskeskabt. Denne stereotyping kan der ikke hentes nogen hjlp fra de voksne, da det har

Allaha Weda Gul

Sara Tougeer Rafiq

Shuja Hussain

opfundet hvordan en rigtigt dreng skal vre. De voksne er dem som gennem subliminale tanker
og handlinger har skabt det ideelle billede for brnene om hvordan de skal vre.
Sndergaard pointerer dog, at skolereformen altid har set sdan ud, drengene har ikke altid haft
problemet med at sidde stille og modtage den undervisning der er blevet givet dem. Sndergaard
skriver her For eksempel i en artikel p Politiken.dk (2. marts 2013). Her udtaler KLs
chefforhandler Michael Ziegler1 og professor Niels Egelund2 sig om, hvor lidt plads der er i skolen
til drengene, der jo har krudt i rven. Sndergaard bruger deres egne titler som angreb mod dem,
deres tid gennem skolen lader til at havde vret hrd og overskuelig. Der var tilsyneladende ikke
plads nok for dem at folde sig up som de drenge rve de gerne ville vre, men at de s bliver s
hj stillede som de er i dag hvad skulle problemet vre? Dette viser at man virkelig kan klare
igennem uddannelsessystemet uanset kn.
P hjemmesiden information.dk den 4.august 2014 skriver Mia Mottelson i artiklen om Den
moderne skole er ikke feminiseret, den er bare human hvor der bliver ment at skole har altid vre
ligestillet. Sndergaard pstand om at uddannelsessystemet ikke er rettet efter piger men mere
ligestillet kan ses i denne artikel hvor der bliver skrevet Nej, nrmest tvrtimod, for der var s
mange bnd p, hvad piger kunne og mtte: De fik frst adgang til gymnasiet i begyndelsen af
1900-tallet. Der var slet ikke lagt op til, at de skulle have en uddannelse. At piger frst fik lov at
komme videre fra folkeskolen efter et stykke tid vil betyde at skole var rettere formet efter de
mandlige vrdier. Det gr det meget tvetydigt at systemet i dag, i grove trk er baseret p de
kvindelige vrdier.
Kn er da hellere ikke noget man er fdt med. Et individs kn er det man selv skaber gennem
venskaber og interaktioner. Uddannelsessystemet lgger deres prg p brnene gennem deres
fordomme mod brnene, som ofte bliver gentaget. Dette vil ende med en begrnsende og
disciplinerende effekt p dem, da brnene vil reagere p det og indretter sig efter
uddannelsessystemets fordomme.
Strider og uenigheder har ingen ende og der vil altid vre mennesker der er uenige med hinanden.
Sdan er verdenen opbygget. Men hvordan man udfolder sig som person er helt aldeles kun og kun
op til en selv. Det er tid til at slette ordet stereotyp fra ordbgerne og erstatte det med - der findes
ingen rigtig dreng og ingen rigtig pige, og i stedet stte sig ned og lse problematikker end
problematisere dem.