Biogas Rapport

Af; Oskar, Silke, Humi, Jonas & Katrine B.

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

Forml
Formlet med dette forsg var at vurdere betydningen af overfodring i forhold
til produktionen af biogas.

Hypotese
Ud fra undervisningen, foredraget & en rundvisning p nature Energy forventer
vi, at det medie, der har en optimal fodring vil producere mest mulig biogas.
Teori
De tre overordnede trin ved biogasproduktion
Generelt er biogas en blanding af brndbare gasser, som er metan (
kuldioxid (

C O2

C H4

) og

). Selve biogasproduktionsprocessen foregr som en anaerob

nedbrydning af organisk materiale, som herefter skal igennem forskellige trin

for at danne biogas1
I det frste trin benytter man hydrolyse, hvor man har en kemisk forbindelse,
som reagerer med vand. I trinnet spalter bakterier vha. enzymer store
molekyler i biomassen til mindre dele under optagelse af vand . Her har vi det
organiske stof, som spaltes til aminosyrer, saccharider, propan-1,2,3-triol samt
fedtsyrer.
I det nste trin sker der en fermenteringsproces, alts en syredannelse, som
ogs kaldes acidogenese. De forbindelser, som blev dannet i sidste proces,
bliver nu spaltet til ethansyre (

C H 3 COOH

og ethanol (

C H 3 C H 2 OH

).

Det tredje og sidste trin er metanogenesen, hvor den dannede ethansyre

spaltes til methan2. Methan kan ogs dannes ved en reaktion mellem kuldioxid
og brint (

H2

).

1Blidstrup, B. B., & Bugge, C. S. (2012). Bioteknologi 3 (1. udg.). Nucleus. Side 72
2 Blidstrup, B. B., & Bugge, C. S. (2012). Bioteknologi 3 (1. udg.). Nucleus. Side 73

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

Procesparametre og -krav
Ved produktion af biogas stilles der visse krav til forholdene under processen.
De forskellige mikroorganismer, der bliver brugt under de forskellige trin
(hydrolysen, fermenteringen, og methanogenesen) har deres optima ved
forskellige temperaturer og pH-vrdier3, og indholdet af den biomasse, der skal
omdannes, spiller ogs en rolle samt hvor meget biomasse, der kommer ind
(hvilket er det, vi skal teste i vores forsg; overfodring). I forbindelse med dette
bruges begreberne FOS og TAC, da det er vigtigt for et biogasanlg at flge
den skaldte FOS/TAC ratio, som er en indikator, der bruges til at vurdere
fermenteringstrinnet. FOS-vrdien er et udtryk for mngden af flygtige
fedtsyrer i en biomasse, og TAC-vrdien fortller noget om bufferkapaciteten indholdet af calciumcarbonat. Hvis det sker, at FOS/TAC ratioen er over 0,3 er
dette et udtryk for ubalance, og det kan have konsekvenser i forbindelse med
fremstillingen af biogas.
Helt konkret i vores forsg kan vi alts ved hjlp af denne ratio teste for
betydningen af overfodring, og se hvordan det spiller ind p den. Foderet, som
benyttes i forsget, er rapsolie.
Ved

biogasproduktionen

Nature

Energy

bruges

skaldte

termofile

mikroorganismer, der bedst arbejder ved temperaturer over 40 C 4. P

anlgget

er

temperaturen

omkring

de

50

C.

En

anden

type

mikroorganismer, de mesofile, som bedst arbejder under temperaturer mellem

20-40 C5, bliver ogs hyppigt brugt ved biogasproduktion.
Blidstrup, B. B., & Bugge, C. S. (2012). Bioteknologi 3 (1. udg.). Nucleus.

33 Jrgensen, P. J. (2009). Biogas - Grn Energi (2. udg.). Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Side 11

4 Blidstrup, B. B., & Bugge, C. S. (2012). Bioteknologi 3 (1. udg.). Nucleus. Side 76
5 Blidstrup, B. B., & Bugge, C. S. (2012). Bioteknologi 3 (1. udg.). Nucleus. Side 76

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

Jrgensen, P. J. (2009). Biogas - Grn Energi. Det Jordbrugvidenskabelige

Fakultet.

Forskellen

bestr

mikroorganismer

i
kan

hvor

store

tle.

Her

temperatursvingninger,
er

margenen

mindre

de
for

forskellige
termofile

mikroorganismer, men i forhold til mesofile forlber processen hurtigere,

hvilket er en af fordelene6.
Der er ogs proceskrav til pH-vrdierne. Nogle af bakterierne tler ikke for sure
miljer, og nogle tler ikke for basiske. De kan vre henholdsvis neutrofile eller
basidofile eller neutrofile eller acidofile. De neutrofile opererer bedst ved pHvrdier omkring de 7.
Nature Energy
Nature Energy er en stor producent af biogas i Danmark. Nature Energy driver
sammen med flere landmnd fire store biogasanlg i Danmark. De sender
rligt 45 mio.

m3

biogas ud, hvilket er nok til at opvarme 30.000 husstande

(ET R?). P biogasanlgget udnyttes mange forskellige ressourcer som

husdyrgdning, dybstrelse madaffald, energiafgrder, industriaffald mm.
Biogasanlggene er cirkulrt konomi, alts en grn cirkel.
Inoculummet fra eksempelvis landmndene har et stort potentiale for delvist
at kunne blive omdannet til methangas, der s sendes ud p naturgasnettet og
udnyttes til opvarmning af eksempelvis. Der sker en afgasning.
(Inoculummet blandes s med organisk affald og der dannes en biomasse som
videre kan udvindes til biogas.)
Nr gassen er frdigudvundet og biomassen frdigbearbejdet (omend der ikke
bliver

produceret

al

den

biogas,

der

kan,

grundet

reaktortankenes

udformninger og kendsgerningen, at der hele tiden skal tilfjes nyt biomasse til
6 Blidstrup, B. B., & Bugge, C. S. (2012). Bioteknologi 3 (1. udg.). Nucleus. Side 76

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

reaktortankene) str Nature Energy tilbage med afgasset gylle som er yderst
vrdifuldt, idet den gr retur til landmndene, hvor den kan bruges til at gde
markerne mere effektivt end normal, ubehandlet gylle og jensynligt med
frre lugtgener involveret. Det er alts dette, som forsts ved den grnne
cirkel - tilbageleveringen af afgasset gylle til landmndene.7
Materialer:

Vandbad

Tre koniske kolber

Tre propper med to huller

Tre magnetomrrere

Tre magneter

Ni bluecap-flasker

Glasrr & PVC-slanger

Inoculumkultur

NaOH

Forsgsopstilling:

Figur 1

Figur 2

Figur 3

Fremgangsmde - del 1:
Inden besget:
7 (Energy)

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

1. Inden besget p Nature Energy stilles forsgsopstillingen op. P alle

flaskerne sttes mrkater, som angiver kolbernes indehold. Massen og
vgten af flaskerne i rkke D noteres og indsttes i et skema. Der
tilfjes 300 ml 1 M NaOH til kolbe B.
P dagen:
2. Termostaterne tndes og der tilsttes ionbyttet vand. Der overfres 400
ml inoculum til alle kolber i rkke A. Der ventes ca. 15 minutter inden A
og B kobles sammen, da gassen kan udvide sig. Vandbadet dkkes nu
med en plasticpose som vist p figur 2, for at mindske fordampningen.
Dagen efter:
3. Der tilsttes rapsolie til en af kulturerne, efter at vi har modtaget
resultater om indholdet af organisk trstof fra Nature Energy. Den
optimale mngde rapsolie svarer til 50% af indholdet af det organiske
trstof. De sidste kulturer skal fodres p forskellig vis. n uden foder, n,
der fodres optimalt, en, der overfodres 100 %, og den sidste, som
overfodres 200 %. Fodringen bestemmes ud fra indholdet af organisk
trstof. (Der er 3-4% trstof i inoculum):
Optimalt fodret: 6 g/kol be
100 % overfodring:

12 g /kolbe

200 % overfodring:

24 g/kolbe

Under forsget:
4. Hver dag tjekkes vandstanden i vandbadet. Hvis der mangler vand,
tilsttes ionbyttet vand. Temperaturen mles dagligt i vandbadet.
Mngden af tilsat ionbyttet vand og temperaturen noteres i et skema.
Ved afslutningen:
5. Bestem massen af flaskerne i rkke D. I rkke D bestemmes volumens
methangas.
Fremgangsmde - del 2
Gr klar til titrering;

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

1. Frst tages 5 ml inoculum op af en udvalgt kolbe (den man vil regne

videre med).
2. Inoculummet fortyndes med 29 mL ionbyttet vand, og en magnet
kommes i kolben, som sttes p en magnetomrrer.
3. En burette pfyldes titrantvske (0,06 M H2SO4). Volumen justeres, s
overfladen flugter med 0,0.
4. pH-meteret justeres med en buffer med 4,00 pH.
Titrering;
5. Inoculumoplsningen titreres nu i skridt af 0,5 ml titrant. Under
titreringen skal pHen noteres samt hvor meget titrant, der er tilsat
kolben. (Det er afgrende at ramme njagtigt en pH p 5 og 4,4, da
mngden af brugt titrant her skal bruges til bestemmelse af FOS/TACratioen.
Resultater
Foderstatus

Flaske

Vgt af D-flaske

Vgt af D-flaske

nr.

(7/11)

(11/11)

Minus foder

346,6

346,6

Optimalt

344,8

722,2

393,6

601,7

342,9

597,7

349,9

645,7

346,2

717,9

fodret
100%
overfodret
Optimalt
fodret
100%
overfodret
300%
overfodret
Databehandling
Beregning af FOS/TAC-ratioer

Biogas Rapport

TAC=

2.C

Nordfyns Gymnasium

( Ac tit 50045 )
V smp

FOS=(( B6,44 )0,15)500

Ikke fodret - kolbe 1 (udregningseksempel)

A=15,5 ml

c tit =0,1 eq /l
V smp =5,0 ml
B=16,7 ml15,5 ml=1,2 ml

eq
50045
l
=15514 CaC O3 /l
5,0 ml

15,5 ml0,1
TAC=

FOS=( ( 1,2 ml6,44 )0,15 ) 500=3909 C H 3 COOH /l

3909CaC O3 /l
CaC O3
FOS
=
=0,252
TAC 15514 C H 3 COOH /l
C H 3 COOH

Optimalt fodret - kolbe 2 (udregningseksempel)

A=15,0 ml

c tit =0,1 eq /l
V smp =5,0 ml
B=16,1 ml15,0 ml=1,1 ml

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

eq
50045
l
=15014 mgCaC O3 /l
5,0 ml

15,0 ml0,1
TAC=

FOS=( ( 1,1 ml6,44 )0,15 ) 500=3577 mgC H 3 COOH /l

3577 mgCaC O3 /l
CaC O3
FOS
=
=0,238
TAC 15014 mgC H 3 COOH /l
C H 3 COOH

100 % overfodret - kolbe 3

C H 3 COOH
FOS 2414 mgC H 3 COOH /l
=
=0,16
TAC
15364 mgCaC O3 /l
CaC O3

Optimalt fodret - kolbe 4

C H 3 COOH
FOS 3585 mgC H 3 COOH /l
=
=0,23
TAC
15514 mgCaC O3 /l
CaC O3

200 % overfodret - kolbe 6

C H 3 COOH
FOS 91 mgC H 3 COOH /l
=
=0,11
TAC
801mg CaC O3 /l
CaC O3

Diskussionssprgsml:
Del 1;
Reaktionen mellem

C O2

og

NaOH ;

C O2(g ) +2 NaO H (aq) N a2 C O3(aq) + H 2 O(l)

Kuldioxiden reagerer med natriumhydroxiden og danner natriumcarbonat og
vand. Det er denne reaktion, vi i vores forsg udnytter, nr vi renser den
biogas, vi fr dannet, for kuldioxid. At rense biogassen fra andre gasser end

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

metan er ogs noget, man gr, rundt omkring p landets biogasanlg, da der
stilles visse krav til gassen, nr den skal ud p naturgasnettet.
P

Nature

Energy

benytter

natriumhydroxid til at fjerne

C O2

de

sig

ikke

af

fremgangsmden

med

'en fra deres biogas. De leder gassen over i

hjtryksbeholdere, hvor kuldioxiden pga. det tilstrkkeligt hje tryk bliver

flydende, hvorefter den stadig gasformige metan kan ledes vk. Fr dette trin i
rensningsprocessen er biogassen blevet renset for svovldioxid, hvilket gres
ved, at gassen ledes over i hje cylindertanke, hvor mikroorganismer i vand
omdanner svovldioxiden.
Nr hele rensningsprocessen er overstet testes gassen for at se, om den lever
op til de kvalitetskrav, der stilles, fr den kan blive sendt ud p naturgasnettet.
Hvis den ikke gr det, m den renses p ny, og processen starter forfra.
Nr hele rensningsprocessen er overstet testes gassen for at se, om den lever
op til de kvalitetskrav, der stilles, fr den kan blive sendt ud p naturgasnettet.
Hvis den ikke gr det, m den renses p ny, og processen starter forfra
Udregning af mngde produceret metangas
200 % overfodret - kolbe 6 (udregningseksempel et)
Mngde fortrngt vand:
m=717,9 g346,2 g=371,7 g
Eftersom vands densitet er

1 g /ml

bliver volumenet ogs

371,7 ml .

Dette tal er direkte ml for, hvor meget metangas, der er blevet dannet i kolbe
6.
V C H =371,7 ml=371,7 103 L
4

p=1 atm
R=0,0821

Latm
molK

T =293 K

10

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

pv=nRT

n=

pV
1 atm371,7 103 L
=
=0,01545 mol
RT
Latm
0,0821
293 K
molK

Methans molvgt:
M C H =16 g /mol
4

m=Mn=16

g
0,01545 mol=0,2472 g
mol

Optimalt fodret - kolbe 2 (udregningseksempel to)

Mngde fortrngt vand:
m=722,2 g344,8 g=377,4 g
V C H =377,4 ml=377,4 103 L
4

p=1 atm

R=0,0821

Latm
molK

T =293 K
pv=nRT

n=

pV
1 atm377,4 103 L
=
=0,01569 mol
RT
Latm
0,0821
293 K
molK

M C H =16 g /mol
4

m=Mn=16

g
0,01569 mol=0,25104 g
mol

Forbrnding af metan;
C H 4 (g) +2 O2(g ) C O2( g) +2 H 2 O (g)

11

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

I kolbe 2 blev der dannet 0,25104 g metangas, hvilket svarer til 0,01569 mol.
Til at afbrnde 0,01569 mol metangas skal der bruges dobbelt s meget
dioxygen, da der i s fald vil vre kvivalente mngder.
nO =0,3138 mol
2

M O =32 g /mol
2

m=Mn=32

g
0,3138 mol=10,0416 g
mol

Til afbrnding af 0,01569 mol metangas (0,25104 g), behves alts 10,0416 g
dioxygen. Dvs. At der skal bruges dette til at forbrnde den producerede
metangas.
Iflge den p sprgsmlsarket opgivne hjemmeside bruger en person i
gennemsnit 850 kWh om ret p varmtvandsopvarmning.
1 kWh=3,6 MJ

850 1 kWh=850 3,6 MJ

850 kWh=3060 MJ

Metangas har en brndvrdi p

50,4 MJ /kg .

B C H =50,4 MJ /kg
4

I kolbe 2 i forsget blev der dannet

0,25104 g

methangas.

mC H =0,25104 g=0,25104 103 kg

4

E=BC H mC H
4

E=50,4

MJ
3
0,25104 10 kg=0,01265 MJ
kg

3060 MJ
=241897
0,01265 MJ

12

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

Vores biogasanlg skal alts vre 241.897 gange strre eller s mange
gange mere effektivt, hvis vi skal kunne levere energi til opvarmning af n
persons varmtvand et r - vel at mrke hvis vores biogasanlg kun fr lov til
at st og danne methangas i tre dage, som det var tilfldet i vores forsg.
Naturligvis er der stadig en vre grnse for, hvor meget methan man kan f ud
af en given mngde inoculum.
Del 2;

Figur 1; p figuren ses sammenhngen mellem titrant mlt i mL og pH. Ud ad

x-aksen ses Titrant med enheden mL og ud af y-aksen ses pHen.
Grafen ligner et bjerrumdiagram for carbonsyresystemet, fordi begge grafer
undersger forholdet mellem syre og base i en oplsning. Forskellen mellem
vores graf og bjerrumdiagram for carbonsyresystemet er dog, at p et
bjerrumdiagram for carbonsyresystemet har man pH ud af x-aksen og p vores
graf ses pH ud af y-aksen.
Grafen ser sdan ud, da mngden af titrant har betydning for pHen. Er der et
stor mngde titrant falder pHen, og er det lidt titrant er pHen strre.

13

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

FOS/TAC vrdierne har som skrevet under teorien stor betydning for
produktionen af bioethanol. Under databehandling ses resultaterne af FOS og
TAC for henholdsvis kolbe 1, 2, 3, 4 og 6. Er en FOS/TAC vrdi p 0,3 er det et
udtryk for balance i bioreaktoren. Det ses tydeligt af resultaterne, at
overfodring skaber ubalance i bioreaktoren, da kolbe 3 (100% overfodret) har
en FOS/TAC vrdi p 0,16 hvilket vil sige, at der var stor ubalance i
bioreaktoren - (DET ER IKKE SANDT - SE VERST NSTE SIDE). Kigger
man p kolbe 6 (200% overfodret) ses det her er FOS/TAC vrdien er endnu
drlige nemlig 0,11, hvorimod at kolbe 4 (optimalt fodret) har en FOS/TAC
vrdi p 0,23, hvilket vil sige at der er balance i reaktoren. Derfor kan det
konkluderes, at jo mere overfodring jo mere ubalance i bioreaktoren.

HVIS FOS/TAC RATIOEN STIGER ER DET ET UDTRYK FOR, AT DER ER

UBALANCE OG VRDIER OVER 0,3 ER ET UDTRYK FOR UBALANCE FORSGSARKET
Konklusion
Ved udarbejdelse af denne velse, kan vi konkludere, at forholdene for
bioreaktorer har meget stor betydning for produktionen af bioethanol. Det kan
konkluderes, at overfodring har store konsekvenser for produktionen af
bioethanol, hvilket vi over forventede. Har bioreaktoren derimod et optimalt
fodret milj vil produktionen af bioethanol forlbe optimalt og der vil dannes
bioethanol.
Fejlkilder
I forsget har der vret f fejlkilder. B.la. var noget at natriumhydroxiden blev
flyttet over i andre kolber hvilket kan give falske resultater.
Ikke alle kolber er optimalt fodrede, selvom det er et bevidst valg i dette
forsg, hvilket over er en fejlkilde.
Sikkerhed

14

Biogas Rapport

2.C

Nordfyns Gymnasium

Natriumhydroxid (NaOH) er en strk base, som kan forrsage blindhed og

tsninger, hvis det ikke er under sikkerhedsmssige vilkr. Der benyttes
derfor sikkerhedsbriller. Kommer det p kroppen, vaskes det grundigt af med
vand. Er uheldet ude, og Natriumhydroxid (NaOH) kommer i kontakt med
jnene, bruges der straks en jenskyller.

Litteraturliste:

Blidstrup, B. B., & Bugge, C. S. (2012). Bioteknologi 3 (1. udg.). Nucleus.

Energy, N. (u.d.). Nature Energy. (N. N. A/S, Redaktr) Hentet fra Nature
Energy: https://www.natureenergy.dk/guides/hvad-er-biogas

Jrgensen, P. J. (2009). Biogas - Grn Energi. Det Jordbrugvidenskabelige

Fakultet.

15