Opgave 3, tekst 2

Naturalisme,
impressionisme og
realisme
Johannes Fibiger og Gerd Ltken
1

10

15

20

25

30

35

Naturalisme
Naturalismen er en filosofisk grundopfattelse, der beskriver menneskets
natur og ser mennesket som et stykke natur. Naturalismen opstr i
Frankrig i sidste halvdel af 1800-tallet og er i pagt med videnskabens forsg p at kortlgge naturens love. Den naturalistiske forfatter ser det
som sin opgave at studere menneskets natur med henblik p forstelse
af dets love, dvs. arv- og milj-determinismen. Determinisme betyder
rsagsbestemmelse, at alt har en rsag. Menneskets handlinger br derfor kunne tilbagefres og forklares som et produkt af dets arv og miljpvirkninger. (...)
I virkeligheden er glde blot udtryk for en kemisk sammenstning, der
pvirker hjernen, forelskelse udtryk for en driftsmssig besttelse. Det
er rsagssammenhnge som disse, litteraturen skal afdkke iflge Taine. Den skal kortlgge menneskesindets love og forst menneskets
handlinger i samspil med dets omgivelser. Litteraturen fr her naturvidenskaben som ideal, ligesom den skal litteraturen beskftige sig
med det positivt mlelige og bestemmelige. Med udgangspunkt i denne
skaldte positivisme skal litteraturen vre et laboratorium til undersgelse af menneskets samspil med miljet.
En af de centrale referencer for naturalismen er Charles Darwins
Arternes oprindelse (1859), som J.P. Jacobsen overstter til dansk i
begyndelsen af 1870erne. I dette vrk ses mennesket som en del af
naturen og som et resultat af en lang evolution. Hermed er mennesket
ikke andet end et stykke natur, og hermed skifter menneskesynet paradigme. I romantikken s man mennesket som noget ophjet, som et sjleligt vsen, der strbte ud over dets natur. I naturalismen ser man
mennesket som et driftsvsen, der instinktivt flger sin natur.
Den naturalistiske forfatter tilstrber objektivitet og stor prcision i
sine skildringer af menneskepsykens samspil med miljet. Forfatteren
forsvinder helt bag stoffet: her er det livet selv, der skal moralisere, som
det formuleres af en af naturalismens talsmnd. I naturalismen gres
der et stort nummer ud af stilen; her skabes en helt ny fortlleteknik
prget af en tilstrbt objektiv holdning fra en skjult fortller, der med
stor detaljeringsgrad og prcision skildrer miljet og den biologiske arv.
De foretrukne genrer er udviklingsromanen og dramaet. (...)

Opgave 3, tekst 2

40

45

50

55

60

65

70

75

Impressionisme
Impression betyder indtryk, og den impressionistiske kunst stiler efter
at udtrykke umiddelbare indtryk. Impressionismen er fortrinsvis kendt
som en teknik inden for den malerkunst, der bryder igennem omkring
1870 i Paris. Hovednavne er Manet, Monet, Degas, Renoir, Berthe Morisot, Sisley og Pissarro. Da denne kunstnergruppe udstiller frste gang i
1874, vkker billederne skandale. Det er svrt at forst, at genren kunne vkke et sdant ubehag. I dag ligger ubehaget ved impressionismen
snarere i dens overdrevne udbredelse, hvor plakater, postkort og kalendere er prydede med reproduktioner af de samme billeder af kander
og parker. (...)
Denne teknik overfres til litteratur af bl.a. Herman Bang, J.P. Jacoben
og Johannes Jrgensen. For at fremstille livet, som det leves og tager sig
ud, krves der i virkeligheden en srdeles udviklet fortlleteknik.
Impressionismen, som giver sig ud for at vre det nrmeste, man kan
komme virkeligheden, er derfor dybest set noget af det mest konstruerede. De impressionistiske forfattere udvikler en rkke sproglige strategier for at f deres fortllinger til at fremst som et stykke virkelighed.
(...)
Al impressionisme handler om at vise toppen af isbjerget, dvs. personerne gennem deres handlinger. Lseren m s slutte sig til de motiver og
bevggrunde, der ligger bag. Derfor bliver kompositionen ofte prget
af uformidlede spring mellem de forskellige scener. Et andet virkemiddel er replikindividualismen, hvor hver person har sit sprog, sin tone og
sin mde at sige eller ikke sige tingene p. Stilen bliver som flge heraf
overordentlig detaljeret, ngternt registrerende, dog ofte med en tragisk
undertone. Lserne m selv tolke det hjrne af virkeligheden, som
lgges frem. De enkelte personers psyke kommer frem igennem replikkerne, handlingerne og de prcise karakteristikker og undertiden gennem brug af indre monolog.
Impressionismen bliver i litteraturen, med Bang som eksempel, ofte til
en nrmest filmisk, en springende fortlleform, hvor virkelighedsudsnit
sammenklippes. Vi hrer ikke om personerne, vi mder dem slet og ret
og m tage stilling til det liv, de lever. Impressionismen er derfor et eminent instrument til skildringen af det liv, som leves i storbyen. Med
romanen Stuk fra 1887 demonstrerer Bang en rkke eksistenser, der
alle deltager i storbyens fascinerende, men ogs indholdstomme liv. Et
andet sted, hvor Bang med lige s stor nytte anvender impressionismen,
er i skildringen af en rkke stille eksistenser. Her ligger en stor del af
forstelsen for deres skbne i den underforstede fortlletone, der netop ikke udpensler, men antyder personernes tragik. Hovedvrket Ved
Vejen (1886) er et rendyrket impressionistisk vrk. (...)

Opgave 3, tekst 2

80

85

90

95

100

105

110

Realisme
Formelt er realisme betegnelse for den litteratur, der beskriver realiteterne. Realismen forholder sig efterlignende til verden, den forsger at
spejle den omgivende virkelighed. Den er i sit vsen virkelighedstro og
foregiver, at den fremstiller en handling, der kunne vre autentisk. Realismens virkelighedsbillede er imidlertid ikke altid objektivt, tvrtimod
kan forfatteren gennem brug af ironi og satire ofte udlevere sine personer til lserens dom. Gennem litteraturhistorien har den realistiske teknik tjent en rkke forml og vret underlagt forskellige verdensopfattelser. Derfor er realisme ikke bare realisme. Realisme er altid udtryk for
en konstrueret virkelighed. Og mden, virkeligheden konstrueres p,
siger meget om forfatteren og den tid, som teksten er skrevet i. (...)
Den 3.11.1871 pbegynder den jdiske litteraturmagister Georg Brandes
(1842-1927) sine forelsninger p Kbenhavns Universitet. Disse forelsninger fr stor betydning for den efterflgende litteratur, for her bliver programmet sat for et helt nyt litteratursyn. Brandes indleder sit livslange projekt med at kritisere den romantiske litteratur for dens drmmeri og verdensfjernhed. I stedet vil han se en engageret litteratur, der
realistisk skildrer virkeligheden og stter problemer under debat. (...)
De problemer, som litteraturen skal tage op, er politisk undertrykkelse,
social uretfrdighed, kvindens stilling, seksualitet, moral og hykleri. Disse temaer skal fremstilles i relation til det milj og den menneskepsyke,
som de udspiller sig i. Brandes nsker, at litteraturen skal vise de materielle og psykologiske sammenhnge, der ligger til grund for de ndelige
og ideologiske vrdier. Fokus rettes mod individets faktiske liv og de
sociale omgivelser, mens realisterne i modstning til naturalisterne
knapt s meget ser p den biologiske arv.
Et andet yndet tema er den sociale knspolitiske undertrykkelse. Den
kritiske realisme er meget politisk orienteret, og bl.a. hos Henrik Pontoppidan kan man se harmdirrende skildringer af provisorietidens hjrestyre, dog pakket kraftigt ind i en ironisk fortlletone. Den kritiske realisme tilstrber ikke samme objektivitet som naturalismen, i stedet er
fortlleren enten partitagende eller ironisk. Her finder vi alts en kritisk
engageret forfatter, der realistisk skildrer livet og kommenterer den politiske udvikling.
(1996)