Professional Documents
Culture Documents
Algebra
Algebra
ngleord
Indhold
1 Forord
2 Indledning
3 De
3.1
3.2
3.3
grundlggende regler
7
Tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Potenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
4 Regnearterneshiraki
10
4.1 Bogstavregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
4.2 Parenteser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
5 Logik
15
5.1 Argumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
5.2 Hvad er et bevis? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
6 Kvadratstningerne
16
7 Brkregning
19
8 Potensregneregler
22
9 Ligninger
9.1 Ligningslsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9.2 To ligninger med to ubekendte . . . . . . . . . . . .
9.3 Andengradsligninger . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
24
29
31
10 Komplekse tal
35
10.1 Regning med komplekse tal . . . . . . . . . . . . . . 37
10.2 Geometrisk reprsentation af komplekse tal . . . . . 40
41
Forord
Faglige ml og kernestof
Indledning
De grundlggende regler
v+w =w+v
v+0=v
4.
v + (v) = 0
5.
r(v + w) = rv + rw
6.
(r + s)v = rv + sv
7.
vw =wv
8.
r(sv) = (rs)v
9.
1v =v
10.
v v 1 = 1
3.1
Tal
Hvad er et tal? Der findes mange tal f.eks. 4, 5, 9378, I, III, IV, DC,
10110, 100110. Fldes for alle disse tal er, at de reprsenterer en
3
5
Z
5
2i 3
Q
3.2
Regning
|{z}
|{z}
led
led
2 = |{z}
6
|{z}
|{z}
led
led
sum
produkt
z}|{
3 =
z}|{
|{z}
12
|{z}
faktor
faktor
a
|{z}
led
z}|{
led
}|
gange operator
4
|{z}
z}|{
faktor
{
z
3ey+6
b = a + 4b
|{z}
faktor
sum
}|
3.3
Potenser
Regnearterneshiraki
10
4.1
Bogstavregning
Der kan ogs regnes med bogstaver, her er nogle enkle eksempler som
alle flger af matematikkens grundlggende love.
a
=1
a + a = 2a
aa=0
a a = a2
a
Her er nogle flere, de er lidt mere komplicerede
a + b + a = 2a + b
a b + 2b = a + b
11
a b a = a2 b
a(b+c) = ab+ac
ac + bc ac
=
+c
b
b
ac + bc
=a+b
c
4.2
Parenteser
12
Hvis et tal eller bogstav skal ganges ind i en parentes, skal tallet eller
bogstavet ganges med hvert led i parentesen f.eks.
5 (3 + c a) = 5 3 + 5 c 5 a
dette kan reduceres til
15 + 5c 5a
Er der to parenteser, som skal ganges ind i hinanden (parenteserne
ganges ud) skal hvert led i den ene ganges med hvert led i den anden
f.eks.
(x + y + z) (a + b + c) = (x + y + z) a + (x + y + z) b +
(x + y + z) c
= xa + ya + za + xb + yb + zb +
xc + yc + zc
Der kommer 9 led ud af at gange parenteserne ud, der er fordi der er
3 led i hver af parenteserne og 3 3 = 9. Hvor mange led kommer der
ud af at gange disse to parenteser ud (a + b)(x + y)?
Her er en liste over de mest typiske udregninger.
Regel
Eksempel
a + ba = (b + 1)a
a + 4a = (1 + 4)a
ca + ba = (b + c)a
a
b=a
b
a(b + c) = ab + ac
2a 4a = (2 4)a
4
7=4
7
3(b + c) = 3b + 3c
13
5. (x y) (x + y)
2. (x + y) (2x + y)
6. (x 3y) (x + y)
3. (x + 2) (2 + y)
7. (x y) (x + y) (z + 5)
8. (3x + 5y + 3) (2x + 4)
At skal stte udenfor parentes, betyder at det som to eller flere led
har tilfldes kan placeres udenfor en parentes.
Eksempel 4.9 St udenfor parentes i flgende udtryk.
2x + 5xy
begge led indeholder x derfor kan det sttes udenfor parentes
2x + 5xy = x (2 + 5y)
bemrk at x er fjernet fra begge led.
14
5. 3a + 6ba2
2. 2x + 6xy
6. 2x + 6xy
3. 3x2 + 6xy
7. 3xy 2 9xy
4. 4a + 6b + 8c
8. 14x4y 3 21x3y 4
Logik
5.1
Argumenter
Et argument er sammensat af to ting: Et eller flere udsagn og en konklusion. Et udsagn kan f.eks. vre "alle mennesker er fejlbarlige"eller
"du er et menneske"eller "mnen lavet af ost". Ved at sammenstte
udsagnene er det muligt at drage / udlede en konklusion. F.eks.
Fordi alle mennesker er fejlbarlige og fordi du er et menneske
s er du fejlbarlig. Her er udsagnene fremhvet. Foran udsagnene
str fordi, dette kaldes en udsagnsmarkr dvs. et ord som markerer at nu kommer der et udsagn. Der findes mange udsagnsmarkrer
f.eks."eftersom, fordi, for, idet, flger af, hvis, som vist ved, som antydet, grunden er, med den begrundelse, som kan sluttes fra, afledes fra,
deduceres fra, i lyset af den kendsgerning"[2, s. 19-20]. De markrer
som oftest bruges i en videnskabelig sammenhng er i kursiv.
15
5.2
Hvad er et bevis?
Kvadratstningerne
16
2.
Hvis a og b R s vil
Hvis a og b R s vil
(a + b) (a + b) = a2 + b2 + 2ab (a b) (a b) = a2 + b2 2ab
3.
4.
Hvis a og b R s vil
(a + b) (a b) = a2 b2
Hvis a og b R s vil
(a+b)3 = a3 +3a2b+3ab2 +b3
17
5. (x r) (x r)
2. (3 5) (3 + 5)
6. (2x r) (2x r)
3. (t + r) (t + r)
4. (t r) (t + r)
3. (3t + r) (3t + r)
4. (t 4r) (t + 4r)
8. (2x3 3y 2) (2x3 + 3y 2)
18
Brkregning
=
a =
c
c
b d
ab
b
a c
=
:
=
ac
c
b d
a
ac
a
c =
:c =
b
b
b
a
cb
a c
c:
=
+
=
b
a
b d
a c
a+c
+ =
b b
b
19
ac
bd
ad
bc
a
bc
ad+bc
bd
20
5. 9x2 12xy + 4y 2
2. 4x2 + 4xy + y 2
6. x4 4x2y + 4y 2
3. 4x2 12xy + 9y 2
7. 4x2 9y 2
1
8. x2 9y 2
4
brker.
x2 5y
5. 4
x 25y 2
3x3 2ax2
6.
9x 6a
3x4y xy 3
7.
12x3 4y 2
9x2 + y 2 + 6xy
8.
9x + 3y
x
y
xy xy
x y
1
y x (x + y)(x y)
21
Potensregneregler
1
1
s
x = x s , hvor x > 0
xs = s
x
t
s
xt = x s , hvor x > 0
Eksempel 8.2 Flgende udtryk x3 x6, kan reduceres ved at anvende
reglen xs xt = xs+t, s fs at x3 x6 = x3+6 = x9.
6
3 6
= x36 = x18.
x3
Eksempel 8.4 Flgende udtryk 6 , kan reduceres ved at anvende
x
s
3
x
x
reglen t = xst, s fs at 6 = x36 = x3. Som iflge reglen
x
x
1
1
xs = er lig x3 = 3 .
x
x
Ofte forventes det at mere komplicerede udtryk kan overskues.
Eksempel 8.5 Flgende udtryk
x6 y 4
x3 y
xs
kan reduceres ved at anvende reglen t = xst to gange, frst p x
x
x6
og derefter p y. Nr regelen anvendes p x fs at 3 = x63 = x3
x
22
y4
= y 41 = y 3 - Bemrk at y = y 1.
og nr den anvendes p y fs at
y
Og disse to resultater kan s sttes sammen.
x6 y 4
= x3 y 3
3
x y
Dette kan reduceres yderligere ved brug af reglen (x y)s = xs y s.
x3 y 3 = (x y)3
Eksempel 8.6 Flgende udtryk
5 8 2
x x x3
t
8
s
t
s
x
=
x
p
x2, s fs at
kan
reduceres
ved
at
anvende
reglen
2
8
x2 = x 8 det betyder at
2
5 8 2
x x x3 = x5 x 8 x3
reglen xs xt = xs+t anvendes p alle tre faktorer s
2
x5 x 8 x3 = x5+ 8 +(3)
2
2 16 2 18 9
Og da 5 + + (3) = 2 + =
+ =
= , s fs at
8
8
8
8
8
4
2
x5+ 8 +(3) = x 4
Opgave 8.7 Reducer flgende udtryk. Antag at x, y og a ikke er
0.
x4
3 5 10
5. x x , hvor x > 0
1. 2
x
x2
2 3 6
2. 4
6. a x a5 , hvor x > 0
x
3 4 2
2
4
x y
2x x 5a3
3. 2 2
7.
, hvor x >
4
2
4
x y
10a x x6
0
x2 x y 2
14x4y 3 21x3y 4
4.
8.
x3 y 3
7x3y 3
23
Ligninger
I dette kapitel omhandler ligninger. En ligning er et udtryk som indeholder et =. Tidligere er = anvendt i forbindelse med udregninger
f.eks.
4(x + 2y) 2x + 4 = 4x + 8y 2x + 4
= 2x + 8y + 4
Men dette lighedstegn er i selve udtrykke det ser f.eks. sledes ud
2x = 8y + 4
Her er = i udtrykke fra starten af. En sdan ligning siges at have
lsninger, det betyder at der findes xer og yer som gr at 2x faktisk
er lig 8y + 4. Det kunne f.eks. vre hvis x = 12 og y = 2. Meget ofte
vil man kende f.eks. y, og nske at finde x. Som med algebra nsker
man at reducerer udtrykket, s meget som muligt, for at det bliver
letter at foretage udregningerne. Men nr man arbejder med ligninger
vil man ikke bare reducerer, man vil finde en bestemt ubekendt som
f.eks. x, dette kalder man at isolerer. Isoleres x i ligningen 2x = 8y+4
betyder det at x kommer til at st alene, i dette tilflde divideres med
2 p begge sider af lighedstegnet.
2x = 8y + 4 x = 4y + 2
Tegnet betyder at de to ligninger p hver side har de samme
lsninger.
9.1
Ligningslsning
24
S divideres med 2 p
begge sider.
Dette kan reduceres.
Lsningen er L = {2}
Lsningen kan kontrolleres ved at stte den ind i ligningen, som man
skulle lse. Her sttes x = 2 og s fs
22+4=8
Og det betyder at lsningen er rigtigt.
2
Eksempel 9.2 Ls ligningen x + 4 = 3.
3
25
2
x+4=3
3
2
x + 4 4 = 3 4 Derefter ganges med 3
3
p begge sider.
2
3 x = 1 3
Dette kan reduceres.
3
2x = 3
S divideres med 2 p
begge sider.
3
3
x=
Lsningen er L = { }
2
2
5. 9x + 4 = 5x
2. 3x + 4 = 5
3
3. x + 4 = 5
2
1
4. x + 4 = 5x
2
6. x 2 = 2x + 5
7. 5x 4 = 2x + 5
8. 7x + 3 = x 5
Ofte vil der vre mere end en ubekendt i en ligning, hvis der er det
kan ligningen ikke lses. Istedet kan en af de ubekendte isoleres, f.eks.
kan x isoleres i ligningen
3y = 5x + 7
dvs. f x til at st alene p den ene side at lighedstegnet.
3y 7 = 5x + 7 7 Frst trkkes 7 fra p
begge sider.
3y 7 = 5x
3y 7 5x
=
5
5
3y 7
=x
5
26
5. 3 ax = 4x
2. b = 2 x
6. ax = 4x c
2c
7. a =
xd
8. y = 3x + 5
3. 2q = 3x + 7
4. 8x = 4x 7
Opgave 9.5 Ls ligningerne.
1. 2x 3 = x + 5
2. 7x + 3 = 4(x + 2) 2
3. 3(14 + x) = 9
5
15
4. x =
7
2
13
15
x=
2
2
1
7
6. x =
8
4
1
7. (1 + x) = 7
2
5.
8. (x 1)(x + 2) = 0
27
af nulreglen.
3 (x 2)(8 + x) = 0 x 2 = 0 8 + x = 0
x = 2 x = 8
Eksempel 9.9 Ligningen (x2 + 3)(x 4) = 0 kan lses ved brug af
nulreglen.
(x2 + 3)(x 4) = 0 x2 + 3 = 0 x 4 = 0
x2 = 3 x = 4
x=4
Da x2 aldrig kan vre negativ s har ligningen kun denne ene lsning.
Eksempel 9.10 Ligningen x (x2 7)(x + 4) = 0 kan lses ved brug
af nulreglen.
x (x2 7)(x + 4) = 0 x = 0 x2 7 = 0 x + 4 = 0
x = 0 x2 = 7 x = 4
x = 0 x = 7 x = 7 x = 4
5. (x2 9)(x + 2) = 0
2. (x + 5)(x 9) = 0
6. (x + 5)(x 7)(x + 1) = 0
3. 5(x 3)(x + 1) = 0
7. (x2 + 2)(x2 + 3) = 0
4. x(x + 2)(x 5) = 0
28
9.2
2x 3y = 2
4. Resultatet opskrives p
formen (x,y) =(x-vrdien,yvrdien)
1
x = 3 y
2
Trin 2
29
= 2
= 2
= 8
= 4
Trin 3
Den fundne y vrdi indsttes i den frste ligning
x=3
1
(4) = 3 + 2 = 5
2
Trin 4
Lsning p ligningssystemet er (x,y) = (5, 4).
Opgave 9.13 Ls ligningssystemerne.
1. y = 3x 3 y = 2x 1
5. y 13 = 2x y + x = 4
2. y = x + 1 y = 2x 2
6. y + 2x + 5 = 0 y = 3x
3. y = 4x 6 y = 4x + 2 7. y 2x = 8 y = 2x 3
4. y = 2x + 13 y = x + 4 8. y = 4x y = 5x
30
9.3
Andengradsligninger
b b2 4ac
x=
2a
Dette er formuleret i denne stning.
Stning 9.14 Hvis a,b,c,x R og a 6= 0 s vil andengradsligningen
ax2 + bx + c = 0
med diskriminanten d = b2 4ac have lsningerne
b d
x=
2a
hvis d 0 og ligningen vil ikke have nogen lsninger hvis d < 0.
Bevis.
Beviset tager udgangspunkt i andengradsligningen, og nsker s at
isolere x.
ax2 + bx + c = 0
Frst ganges med 4a p alle led.
ax24a + bx4a + c4a = 04a
Derefter lgges b2 4ac til p begge sider, bemrk at b2 4ac er
31
diskriminanten d.
4a2x2 + 4abx + 4ac + b2 4ac = 0 + b2 4ac
S reduceres
4a2x2 + 4abx + b2 = d
Venstre side omskrives ved brug af kvadratstningen (p + q)2 =
p2 + q 2 + 2pq. I dette tilflde er b = q og 2ax = p.
(2ax + b)2 = d
Antag at d < 0. Da vil ligningen (2ax + b)2 = d ikke have nogle
lsninger, fordi der er ikke noget reelt tal som i anden bliver negativt.
Antag derfor at d 0. Kvadratroden kan derfor tages af begge sider.
r
2
(2ax + b) = d
r
Da glder at p2 = p
2ax + b = d
x=
b d
2a
Q.E.D.
b = 2
c = 4
S udregnes d:
d = b2 4ac
= (2)2 (4 2 4) = 4 (32) = 36
32
d
(2)
+
36 2 + 6
b
+
=
=
=2
2a
2
2
4
x =
d
(2)
36 2 6
=
=
= 1
2a
22
4
S lsningen er L = {1,2}.
Eksempel 9.16 Ls ligningen 3x2 + 12x + 12 = 0.
Frst identificeres hvad a,b og c er:
a=3
b = 12
c = 12
S udregnes d:
d = b2 4ac
= (12)2 (4 3 12) = 144 (144) = 0
Da d = 0 er der en lsning:
x=
b 12
=
= 2
2a
23
S lsningen er L = {2}.
Eksempel 9.17 Ls ligningen x2 3x = 0.
Frst identificeres hvad a,b og c er:
a=1
b = 3
c=0
S udregnes d:
d = b2 4ac
= (3)2 (4 1 0) = 9 (0) = 9
Da d > 0 er der to lsninger:
b + d (3) + 9 3 + 3
=
=
=3
2a
2
1
2
x =
b d (3) 9 3 3
=
=
=0
2a
21
2
S lsningen er L = {0,3}.
33
b = 3
c=4
S udregnes d:
d = b2 4ac
= (3)2 (4 1 4) = 9 (36) = 27
Da d < 0 er der ingen lsninger. S lsningen er L = .
Opgave 9.19 Ls ligningerne.
1. x2 + x 6 = 0
5. x2 + 6x + 8 = 0
2. x2 4 = 0
6. x2 2x 15 = 0
3. x2 5x + 6 = 0
7. x2 + 4x + 4 = 0
4. x2 6x + 8 = 0
8. x2 + x + 7 = 0
5. y = 3x + 4 y = 2x 2
6. 2y = 3x + 4 y = 2x + 3
7. 3x2 5x 2 = 0
1
8. 2y 5x = 4 y = x 7
2
34
10
Komplekse tal
Normalt ville udregningen stoppe her fordi hvis diskriminanten er negativ, s er der ingen lsningen til ligningen. Dette er i midlertidig ikke
helt rigtigt, den korrekte formulering er at der ikke er nogle reel lsning
til ligningen. Hvis beregningen forsttes...
b D
b + D
x =
x =
2a
2a
2 + 16
2 16
x =
x =
2
2
2 + 4 1
2 4 1
=
=
2
2
= 1 + 2 1
= 1 2 1
35
Diskriminanten beregnes
D = b2 4ac
D = 22 4 1 (7)
= 4 + 28
= 32
Derefter beregnes x.
b + D
b D
x =
2a
2a
2 + 32
2 32
x =
x =
2
2
2 + 2 16
2 2 16
=
=
2
2
2 + 4 2
2 4 2
=
=
2
2
= 1 + 2 2
= 1 2 2
36
hvor han kalde y-aksen for imaginr aksen og x-aksen for real aksen.
10.1
Det vil vre bedst om der glder de samme regler for regning med
komplekse tal som med reelle tal. Reglerne for de reelle tal er flgende.
Definition 10.1 Hvis v, w, r, s R s glder flgende regler.
1.
v+w =w+v
Den kommutative lov for addition
2. (v + w) + s = v + (w + s) Den associative lov for addition
3.
v+0=v
Den additive identitet
4.
v + (v) = 0
Den additive inverse
5.
r(v + w) = rv + rw
Den distributive lov
6.
(r + s)v = rv + sv
Den distributive lov
7.
vw =wv
Den kommutative lov for
multiplikation
8.
r(sv) = (rs)v
Den associative lov for multiplikation
9.
1v =v
Den multiplikative identitet
10.
v v 1 = 1
Den multiplikative inverse
Hvis der skal glde de samme regler s betyder det f.eks. at
(2 + 3i) + (1 + 5i) = (1 + 5i) + (2 + 3i)
Eller sagt p en anden mde skal addition og multiplikation med
kompleksetal defineres s regel 1 til 10 er opfyldt.
37
(1)
(2)
Eksempel 10.3
(2 + 3i) + (1 + 5i) = (2 1) + (3 + 5)i = 1 + 8i
Eksempel 10.4
(2 + 3i) (1 + 5i) = (2 (1) 3 5) + (2 5 + 3 (1))i = 17 + 7i
Opgave 10.5 Udregn flgende komplekse tal.
1. (1 + 4i) + (8 3i)
5. (2 + 1i) + (2 + 1i)
2. (8 3i) + (1 + 4i)
6. (5 + 2i) (3 + 2i)
3. (7 3i) + (4 1i)
7. (2 + 1i) (3 4i)
4. (4 1i) + (7 3i)
8. (3 + i) (1 + 3i)
38
(3)
39
10.2
|a + bi| = a2 + b2
Definition 10.15 Den konjugerede vrdi af det komplekse tal a +
bi hvor a, b R er
a + bi = a bi
Definition 10.16 Argumentet af det komplekse tal a + bi hvor
a, b R er vinklen, v, mel
lem x-aksen og den rette linie mellem punkterne (0,0) og (a,b). v
er s defineret som det tal hvorom der glder, at
cos(v) =
a
b
og
sin(v)
=
a2 + b2
a2 + b2
40
Opgave 4.4.
1. 14, 2. 6, 3. 0, 4. 3, 5. 2, 6. 52, 7. 7, 8. 25.
Opgave 4.5.
1
1. 3a, 2. a, 3. a, 4. ac, 5. , 6. b + d, 7. 2a2, 8. bc ab.
a
Opgave 4.8.
1. x2 + 2xy + y 2,
2. 2x2 + 3xy + y 2,
3. 2x + 2y + xy + 4,
4. 10x2 + 23xy + 12y 2,
5. x2 y 2,
6. x2 2xy 3y 2,
7. x2z y 2z + 5x2 5y 2, 8. 6x2 + 10xy + 18x + 20y + 12.
Opgave 4.10.
1. x(3 + 4y), 2. 2x(1 + 3y), 3. 3x(x + 2y), 4. 2(2a + 3b + 4c),
5. 3a(1 + 2ba), 6. 2x(1 + 3y), 7. 3xy(y 3), 8. 7x3y 3(2x 3y).
Opgave 6.8.
1. 4, 2. 16, 3. t2 + r2 + 2tr, 4. t2 r2, 5. x2 + r2 2xr,
6. 4x2 + r2 4xr, 7. 9x2 + 16y 2 + 24xy, 8. 4x2 9y 2.
Opgave 6.9.
1. 9x2 + 25y 2 30xy, 2. 9x2 25y 2, 3. 9t2 + r2 + 6tr, 4. t2 16r2,
5. 9x2 + 9r2 18xr, 6. 4x2 + r4 4xr2, 7. 9x4 + 16y 2 + 24x2y,
8. 4x6 9y 4.
Opgave 7.2.
x
3
9
3x
b+x
ba
ba+cx
3
1. , 2. , 3. , 4. , 5. , 6.
, 7.
, 8.
.
4
y
4
8
2y
c
xc
ac
41
Opgave 7.4.
1. (x + 4y)(x + 4y), 2. (2x + y)(2x + y), 3. (2x 3y)(2x 3y),
4. (3x + 4y)(3x + 4y), 5. (3x 2y)(3x 2y), 6. (x2 2y)(x2 2y),
1
1
7. (2x + 3y)(2x 3y), 8. ( x + 3y)( x 3y).
2
2
Opgave 7.5.
1. x + 4y, 2. 2x 3y, 3. 2x2 + 3y, 4. 4x + 3y, 5.
1
, 6. , 7. ,
x2 + 5y
8. .
Opgave 8.7.
1
1. x2, 2. x2, 3. y 2, 4. , 5. x5, 6. a3 x2, 7. x6 a, 8. 2x 3y.
y
Opgave 9.3.
1
2
8
1
1. x = , 2. x = , 3. x = , 4. x = , 5. x = 1, 6. x = 7,
2
3
3
9
4
7. x = 3, 8. x = .
3
Opgave 9.4.
2q 7
7
3
, 4. x = , 5. x =
,
3
4
4+a
2c + ad
y5
c
6. x =
, 7. x =
, 8. x =
.
a4
a
3
1. x = 2y, 2. x = 2 b, 3. x =
Opgave 9.11.
1. L = {1,2}, 2. L = {5,9}, 3. L = {1,3}, 4. L = {2,0,5},
5. L = {3, 2,3},
6. L = {5, 1,7},
7. L = ,
8. L = {2,0,1}.
Opgave 9.13.
1. (2,3), 2. (3,4), 3. (1, 2), 4. (3,7), 5. (3,7), 6. (1, 3),
7. Ingen lsning, 8. (0,0).
42
Opgave 9.19.
1. L = {3; 2}, 2. L = {2; 2}, 3. L = {2; 3}, 4. L = {2; 4},
5. L = {4; 2}, 6. L = {3; 5}, 7. L = {2}, 8. L = .
Opgave 9.20.
5
1. x = 16, 2. x = 6, 3. 3, , 4. (5,3), 5. (x,y) = (6, 14),
3
1
6. (x,y) = (1, 2), 7. ,2, 8. (x,y) = (24, 62).
3
Opgave 10.5.
1. 9+i, 2. 9+i, 3. 11-4i, 4. 11-4i, 5. 2i, 6. 2, 7. 10-5i, 8. 10i.
43
44