Laetitia Laureau

Samfundsfag
2.F

27/11-16

Delopgave C: Et splittet Danmark

2. Undersg, hvad der af materialet i bilag C1 kan udledes om fattigdom i Danmark.
Undersgelsen skal understttes af relevante beregninger
I denne opgave, vil jeg undersge, hvorvidt fattigdom eksisterer i Danmark. Det vil jeg gre ved
hjlp af bilag C1, hvor jeg vil inddrage forskellige figurer og tabeller. Tabellerne og graferne i bilag
C1 giver et indblik i forskellige aspekter af fattigdommen i Danmark.
Der kan vre forskellige faktorer der kan have indflydelse p stigningen af fattigdommen i
Danmark. I figur 1 Arbejderbevgelsens Erhvervsrd. 2012, s er, iflge Arbejderbevgelsens
Erhvervsrd, et fattigt individ defineret som en person med en indkomst p under 50% af
medianindkomsten. Derudover er en langvarig fattig person defineret som et individ der har vret
fattig i mindst tre r. Ud fra figur 1 kan man alts se, at antallet af langvarige fattige i Danmark har
en lbende stigning fra r 2002 til 2010.
Figuren har ogs medregnet studerende der angives ved den mrkebl linje som udtrykker
langvarige fattige, der vises har en stabil stigning p 66%, i lbet af 8 r. I r 2002 63.000
langvarige fattige. I r 2012 er den steget til 105.000 langvarige fattige. Den lysebl linje udtrykker
langvarige fattige eksklusiv studerende. Det ses, at i r 2002 var der 35.000 af dem der var
langvarige fattige. Over de lbende 8 r, er der er sket en stigning p cirka 83%, med andre ord er
der i r 2010 s er der 64.000 af dem der er langvarigt fattig.
I figur 1, skal man dog vre opmrksom p om Danmark generelt har fet flere langvarigt fattige
fordi Danmark er blevet strre land eller om antallet af indbygger er steget. For at finde ud af det,
skal man kigge p tabel 1.
I tabel 1, Danmarks Statisk. 2012. Ses der fra r 2006 til 2010, at i alt er der 13 procent
stigning, hvilket betyder, at der er kommet flere langvarige fattige i Danmark, og det er ikke fordi
Danmark er blevet et strre land.
Ud fra tabel 1 ses der blandt andet, at der er sket en general ndring fra r 2006 til 2010. Som vi fik
at vide iflge Arbejderbevgelsen Erhvervsrd s er en fattig person defineret som en der tjener
mindre end 50% af medianindkomsten. En fattig person er dermed en person der tjener mindre end
89.800 kr. Pro anno. (179.600/2 = 89.800 kr.). Der ses, at folk der tjener mellem 0-49.999 kr. er
steget med 11 procent point. Hvor i mod i de indkomstgruppen der tjener omkring 50.000-99.999
kr. er faldet med 23 procent point. Yderligere dem der tjener 100.000-199.999 kr., er faldet med
17 procent point. De to indkomstgrupper der er faldet ligger omkring middelklassen. Ved denne
aftagning tyder det enten p, at flere mennesker er rykket hjere op i indkomstgrupperne, eller er de
rykket ned i indkomstgrupperne. Der ses nemlig ogs en stigning i antallet af dem, der tjener ml. 0
og 49.999 kr. Der sker isr en stor forandring i den hjeste indkomstgruppe hvor der tjenes
300.000 kr. og derover, hvor der er indtruffet en stigning p 102 procent point, hvilket er nsten

Laetitia Laureau

Samfundsfag
2.F

27/11-16

dobbelt s meget. Som der ses p den oprindelige tabel 1, er der stor forskel p den laveste og
hjeste indkomstgruppe, som der kan medfrer, at der kommer strre ulighed i Danmark.
En faktorer der kan have indflydelse kan vre uddannelse, da hjtlnnede jobs krver for det meste
uddannelse. I figur 2 SurveyBanken. Social Ulighed. 2009 . I figuren viser den jo lngere en
uddannelse man har, jo hjere er chancen for, at man tjener over 100.000 kr. pro anno. Med andre
ord, er der 26% af dem, der har syv rs uddannelse, der tjener under 100.000 kr. Om ret. Hvor i
mod er der kun 5% af dem, der har en 15-rs uddannelse, der tjener under 100.00 kr.
Man skal vre opmrksom p, at figuren har en R2-vrdi der ligger p 0,51. R2-vrdi skal helst
ligge s tt p 1 s for, at grafen bliver s trovrdig som muligt, dermed er skal man vre p
agtpgivende omkring hvor brugbar figuren er. Hvis man tager udgangspunkt i denne figur, vil man
komme frem til, at der er en sammenhng mellem uddannelse og fattigdom. Man har en strre
tendens til at blive en del af de laveste indkomstgrupper, hvilket som man har set i Tabel - og figur
1.
En anden faktor der kan have en pvirkning p, om man er fattig kan vre alderen. Figur 3
Danmarks Statistik fra bilag C1. Den viser, aldersfordelingen i de forskellige indkomstdeciler fra
1-10 taget i 2010. Indkomstdecilerne er inddelt i tiendele efter indkomst. Den 1. Decil udtrykker
den fattigste del af befolkning og 10. Decil er den rigeste tiendedel. Figuren viser, at i den 1. Decil
er der 40 procent der er i alderen af 15-24 r. Det kan vre n af rsagerne til, at fattigdommen er
steget. Det kan vre n af rsagerne til, at fattigdommen er steget. Som vi s i figur 3, har man
strre tendens til at tjene mindre end 100.000 fr skat pro anno.
I 2-4. Decil er der flest 65 eller derover. I decilerne 5-7 er det aldersgruppen 35-44 r der er flest af
hvor der er 20 procent i hvert Decil. I de sidste deciler 8-10 er der flest i alderen af 55-64 r.
Figuren demonstrerer, at den ldste - og yngste aldersgruppe ligger i de fattigste deciler. Det kan
forklares ved, at begge aldersgrupper er udenfor arbejdsmarkedet, og derved ikke har samme
indkomst som de andre aldersgrupper. I de vrige tabeller fik vi anset, at der er kommet flere
studerende og dermed kan det have medfrt, at fattigdommen er steget de seneste r.
En tredje faktor der kan have en indflydelse p fattigdomen kan vre herkomsten. Tabel 2
Arbejderbevgelsens Erhvervsrd. 2011. I tabellen bliver der reddegjort for ens herkomst har
pvirkning p fattigdommen. Det ses, at folk med dansk herkomst har den laveste fattigdomsandel
med kun 2,4% i 2002 og i 2009 en stigning p 1 procent point. Herudover fremgr det i tabellen, at
efterkommere har den hjeste fattigdomsandel i r 2002 er den helt oppe p 10,6% og i 2009 er den
steget op til 16,9%. Det ses yderligere ogs, at indvandrer fra ikke vestlige lande er der i 2002
10,1% hvor af den stiger til 15,7% i 2009. Hvis man derefter kigger p indvandrer fra vestlige lande
er der sket en stigning p 2,6 procent point. Det kan hnge sammen med figur 2, hvor man s der
var en sammenhng mellem fattigdom og uddannelse. Hvis man har en anden herkomst kan det
medfrer at det kan vre svrere at f din uddannelse, da man har en sprogbarriere og dermed kan
det frer til, at individer med andre herkomst end dansk har en hjere fattigdom andel.

Laetitia Laureau

Samfundsfag
2.F

27/11-16

Det kan udledes ud fra bilag C1, at fattigdommen er steget, men samtidig er Danmark ogs blevet
et mere velhavende land. Det kan konkluderes, at uligheden er steget, da der er kommet strre
forskel p rig og fattig. Man er ogs kommet frem til, at forskellige faktorer ssom uddannelse,
alderen, herkomst har en indflydelse p udviklingen af fattigdommen.

Tabel 1 i indekstal:
0-49.999 kr.
50.000-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000 kr. Og derover
I alt

2006
100
100
100
100
100
100

2008
106
88
92
117
128
101

2010
112
77
83
122
203
103

3. Du er en politisk rdgiver for social og integrationsminister Karen Hkkerup (S). Skriv et

notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan antallet af fattige i Danmark kan
mindskes. Notat skal tage udgangspunkt i bilag C2, og du skal anvende viden om social arv og
social mobilitet.

Laetitia Laureau

Samfundsfag
2.F

27/11-16

Kre Karen Hkkerup,

I Danmark er fattigdommen steget. Det skal vi have lavet om p. I nvner i regeringsgrundlaget
Nye ml for socialpolitikken at, mlet er at formindske fattigdommen i Danmark og sikre lige
muligheder for de mest srbar. For du og resten af regering kan leve op til dette grundlag, er der to
oplagte strategier i kan vlge i mellem.
Den frste strategi jeg vil anbefale som politisk rdgiver, vil vre at sl fast, at det er vigtigt at f
defineret en fattigdomsgrnse. I skriver selv i regeringsgrundlaget vi har som - modsat mange
andre lande ingen officiel definition af fattigdom i Danmark. Det er vanskeligt at drfte
problematikken, hvordan det str til med fattigdommen hvis man ikke officiel fattigdomsgrnse.
Der er bred definition p fattigdom, hvor der tales om en absolut - og relativ fattigdomsgrnse.
Hvis der er tale om en absolut fattigdom, betyder det man ikke har rd til de mest ndvendige ting i
livet, ssom mad, tj, tag over hovedet osv. Iflge FN har man i USA opereret med en absolut
fattigdomsgrnse der ligger p 1,25$ om dagen som svarer til cirka 6,5 kr. Derved er man tttere p
kunne beregne fattigdommen. Hvis vi fik indfrt en absolut fattigdomsgrnse i Danmark vil vi
kunne vi f mere styr p tallene. Vi kunne indfre det samme, som Arbejderbevgelsens
Erhvervsrd og OECD, der definerer en fattig person, som mindre end 50% af medianindkomsten,
som i 2010 l p 89.800 kr. om ret, hvilket vil ligge p 7.483 kr. Om mneden. Ved at anvende en
absolut fattigdomsgrnse vil den ikke blive pvirket af noget, da medianindkomsten vil afspejle
samfundet.
Men det er ikke nok med kun at se p tal og grafer, for at kunne mle fattigdommen i Danmark.
Man kan indfre en relativ fattigdomsgrnse i Danmark. Der er tale om, hvis man er relativ fattig,
har man ikke rd til at leve som en gennemsnitlig person i et samfund man lever i. Man kan jo sige,
at mennesket p sin vis har brug for at vre socialt, men hvis man ikke har rd til det er man p en
anden mde relativ fattig.
Den anden strategi jeg vil anbefale, er den franske sociolog Pierre Bourdieus teori. Bourdieus teori
forklarer, at alle individer har en habitus, som stiftes gennem socialisationsproces der ses som folks
vaner. Bourdieus hovedsag er, at unge med opvkstvilkr, frer til en grad af social, konomisk og
kulturel kapital, uden besvr kan handle sig rundt i uddannelsessystemet. Det skal pointeres, at
uddannelse og indtgter hnger sammen som det kan ses i figur 2 i bilag C1. Den sociale arv kan
vre med til at ge fattigdommen. Det er nemlig tydelig at spore social arv p uddannelsesomrdet.
I Danmark har vi srget for at brn officielt har bedre vilkr til at bryde den negative sociale arv,
end andre lande. Men som i selv skriver i regeringsgrundlaget, at Udsatte brn skal have en srlig
prioritet. Sociale, konomiske og sundhedsmssige begrnsninger overfres fortsat fra generation
til generation i Danmark. Danmark har alleredet taget udgangspunkt til de socialt mindre stillede,
da vi i Danmark har et velfrdssystem: der gr ud p, at alle brn har mulighed for at komme i
vuggestue, brnehave, folkeskole og tage en ungdomsuddannelse. Set fra et konomisk aspekt har

Laetitia Laureau

Samfundsfag
2.F

27/11-16

vi i Danmark en hj social mobilitet. Vi har i Danmark, SUen som er et eksempel p et tiltag der
gr, at den sociale arv lettere kan brydes, fordi s er man som unge mindre afhngige af, om ens
forldre har rd til at betale deres skolebger og busbilletter osv.
Op flgende p strategien er, at set i forhold til Bourdieus, s er den konomiske kapital hvor det set
ud fra relativ fattigdoms jne, og social kapital set i en relativ fattigdoms jne. Det er to slags
fattigdom, men det er med til at ge det. Jeg synes jeres forslag, er det som Danmark har brug for, i
skriver i regeringsgrundlaget Som et led i reformen vil regeringen indfre ret og pligt til
uddannelse for unge, uddannelsesparate kontanthjlpsmodtagere under 30 r, der ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som det kendes for unge under 25 r i dag. Det gr ud p,
at hvis man kun har en folkeskole afgangseksamen, er under 30 r og er p kontanthjlpsmodtager
vil regeringen indfre ret og pligt til videregende uddannelse. I 2011 l den p 25 r, det vil sige de
vil hve den 5 r. Det synes jeg som din rdgiver er en rigtig god strategi fordi det giver en lngere
chance for at tage en videregende uddannelse der kan resultere flere mnstrebryder og p den
mde formindske fattigdommen.
Man skal dog vre opmrksom p ulempen ved den frste strategi. Ved at f faststte en officiel
fattigdomsgrnse som vrende 50% af medianindkomsten, der har fokus p, at formindske bde
uligheden og fattigdommen i Danmark. Ved at f en officiel fattigdomsgrnse vil det hjlpe
Danmark med hvordan vi bedst muligt hjlper de mest srbare og udsatte ud af fattigdommen.
Fordelen ved denne strategi vil vre, at vi i fllesskab erkender at der er nogle befolkningsgrupper
der har svrt ved at klare sig og som skal hjlpes ud af fattigdommen.
Vlges derimod den anden strategi kan ulempen vre at det kan koste samfundet dyrt at hve
alderen med 5. Da man som studerende, er det samfundet der betaler ens uddannelse hvor man
oveni kbet kan sge om SU. Hvis man benytter muligheden og fr en uddannelse giver det strre
chance for at f et hjtlnnede arbejde og dermed mindre chance for at blive fattig.
Konkluderende vil jeg anbefale en kombination af begge strategier, da det er vigtigt at f flere i
uddannelse til trods for de strre udgifter for samfundet. Men det ogs vigtigt at samfundet stter
fokus p at man ikke har en fattigdomsgrnse og p den mde ikke kan tage hjde for antallet af
fattige i Danmark. Ved at hve alderen med 5 r til uddannelse for unge er der strre chance for at
bryde den negative social arv og p den mde har mindre risiko for at blive fattig. Det vil frer til at
Danmark ikke vil have s stor en ulighed og mindre fattigdom.