DET BREDE

BREDYGTIGHEDSBEGREB
Plan & Byg
Plan & Bygs brede bredygtig-
hedsbegreb skal ses i sammen-
hng med Aalborg Kommunes
bredygtighedsstrategi. B-
redygtighedsstrategien fokuse-
rer frst og fremmest p milj,
energi og ressourcer. Det brede
bredygtighedsbegreb er nd-
vendigt i den mangesidede prio-
ritering der hrer med i Plan &
Bygs arbejde, under mottoet:

Vi skaber rammer for liv

Ls mere om kommunens b-
redygtighedsarbejde p hjem-
mesiden:
www.aalborgkommune.dk/om_kommunen/baeredygtig_udvikling

2
Om at bygge levende, attraktive og
miljrigtige lokalsamfund
Udviklingen af et bredygtigt
samfund handler bde om at
passe p miljet, klimaet og
naturen, om at bygge byer for
mennesker og om at f det bed-
ste ud af den aktuelle konomi-
ske virkelighed.
Udgangspunktet er derfor en
bred tilgang til bredygtighed
hvor hensynet til milj, ko-
nomi, natur, sociale forhold og
lokale vrdier afvejes ud fra en
helhedsvurdering. Planloven og
byggeloven sttter op om denne
brede tilgang.
I alle projekter og p alle ni-
veauer fra planstrategi, over
kommuneplan og lokalplan til
byggesagsbehandling og sttte-
sagsbehandling - skal vi forholde
os til den samlede palette.
Dette ndvendiggr en priorite-
ring og afvejning af bde ml og
virkemidler fra gang til gang.
Dette dokument rummer et bud
p hvordan vi bedst kan ar-
bejde med at fremme den brede
bredygtighed p henholdsvis
kommuneplan- og lokalplanni-
veau - gennem bygge- og stt-
tesagsbehandling og gennem
dialog/forhandling med eksterne
interessenter.
Peder Baltzer Nielsen
Stadsarkitekt
februar 2011
3
Hvad er bredygtighed?
Bredygtighedsblomsten
Det brede bredygtigheds-
begreb kan illustreres med en
blomst, hvor blomstens kron-
blade reprsenterer de over-
ordnede bredygtighedstemaer
natur, konomi, milj, lokale
vrdier samt det sociale. Til
hvert tema knytter sig konkrete
ml og virkemidler - i dette
hfte er udvalgt tre af de vigtig-
ste for hvert tema, men der kan
vre andre.
Det globale og individet
Global opvarmning modvirkes
bedst p globalt plan, men det
enkelte individs handlinger og
valg er i sidste ende afgrende.
Sundhedsfremme har fx et me-
get lokalt og individorienteret
sigte, men handler jo i sidste in-
stans ogs om menneskehedens
ve og vel.... Eksemplerne illu-
strerer at en bredygtig udvik-
ling krver initiativer p mange
forskellige niveauer p een gang.
Forstelsen for sammenhn-
gen fra den overordnede globale
strategi til den enkelte borgers
ansvar for egne handlinger er af
strste vigtighed for at udvikle
lsninger der virker i praksis.
Det er afgrende, at de opsatte
lsningsmodeller og virkemidler
ikke fremsttes som fastl-
ste krav - men snarere har en
karakter, s der gives rum til at
forflge mlene p forskellig vis
p alle niveauer.

Kommuneplan Lokalplan Byggesager Dialog

Ml Virkemidler Ml Virkemidler Ml Virkemidler Ml Virkemidler
Globalt

Danmark

Region Nordjylland

Aalborg Kommune

By / Bydel

Rammeomrder

Omrde (matrikel/lokalplan)

Bygninger/udearealer

Aktiviteterne i bygningerne

Spndvidden i planredskaberne, fra globalt til lokalt niveau

4
Social bredygtighed handler De lokale vrdier er kultur,
om byens sammenhngskraft, arkitektur og landskabstrk,
og stter menneskets sundhed der opleves som vrdiska-
og velvre i centrum. bende for livet i vores by.
Det srlige ved et sted.

Plads til alle

Det gode liv
Identitet
Sundhed
Udvikle arkitektur

Sikre kulturarv

Rekreation

Biodiversitet Bredygtig transport

Klimatilpasning Ressource- og energioptimering

Bedre lokalmilj

Sikre livsgrundlag

Mest milj for pengene

Langtidsholdbarhed

Blomstens natur-blad hand-

ler om at skabe rammerne Miljmssig bredygtig-
for et rigt dyre- og planteliv. hed handler om at bygge
Naturen har betydning for tt de rigtige steder, om
byens mikroklima og for energirigtigt byggeri, affald
muligheden for at slappe af og transport.
i grnne omgivelser.

Blomstens konomi-blad ret-

ter fokus p, hvad vi skal leve
af i fremtiden. Det handler
ogs om at vlge lsninger
der holder i lngden og som
er konomisk realiserbare.
5
Bredygtighed - fra ml til midler
Prioritering
Det er umuligt at lse alle bre-
dygtighedshensyn lige godt i alle
planer og byggeprojekter. Derfor
m der ofte prioriteres mellem
de mange hensyn, der ogs kan
pege i vidt forskellig retning.
Prioriteringen m ske med ud-
gangspunkt i de srlige proble-
mer og muligheder et konkret
sted rummer.

Planlgning handler om bevidste

til- og fravalg. Ogs i forhold til
bredygtighed. Blomsten gi-
ver mulighed for p en enkel og
let forstelig mde at formidle
vgtningen i de afvejninger, der
er foretaget, gennem justering
af blomstens kronblade.

En tidlig involvering i projektet

giver mulighed for kommunen - i
dialog med aktrer og interes-
senter - at optimere projektet i
forhold til de nskede bredug-
tighedsml.

Et eksempel p hvordan afvejningen af

bredygtighedshensyn kan illustreres p
Eternitten.
6
Hvem prioriterer - hvornr?
Vgtningen af de mange hen-
syn og dermed afklaringen af
planens/sagens bredygtigheds-
profil sker naturligt i startfasen
gennem analyser og dialog mel-
lem sagens parter. I Teknik- og
Miljforvaltningen er typisk bde
Milj, Trafik & Veje, Park & Natur
og Plan & Byg involveret i afkla-
ringen - fx via en eventuel pro-
jektgruppe. Afhngig af sagens
karakter og kompleksitet kan det
ogs vre relevant at involvere
Kommuneplan
Kommuneplanen
tegner de store linier,
perspektiver og vig-
tige sammenhnge.
Ls mere s. 8
Byggesag
I bygge/stttesagsbe-
handlingen kan der
stilles specifikke krav
til konkrete projekter.
Ls mere s. 12
andre forvaltninger - fx Forsy-
ningsvirksomhederne, Sundhed
og Bredygtig Udvikling, Kultur
og Fritidsafdelingen, Familie og
Beskftigelse, Erhvervsafdelin-
gen m.fl.
Gennem forhandling med even-
tuelle eksterne interessenter
sker der i lokalplanprocessen og
dialogen om en byggesag en re-
alitetsbehandling af de faktiske
muligheder for at gennemfre de
prioriterede bredygtighedstil-
tag.
Lokalplan
Lokalplanen sikrer
lokale helheder med
udgangspunkt i det
srlige ved stedet.
Ls mere s. 10
Dialog
Dialogen med interes-
senter er et sup-
plement til de mere
formelle processer.
Ls mere s. 14
7
Bredygtighed i kommuneplanlgningen
Kommuneplanen afspejler de
overordnede ml for udviklingen
og arealanvendelsen og er ud-
tryk for den interesseafvejning,
byrdet har foretaget. Af ho-
vedstrukturen fremgr ogs de
generelle retningslinjer for kom-
munens udvikling, planmlene
for bydelene/bysamfundene og
landomrderne samt de vsent-
lige arealanvendelser. Ml Virkemidler
Biodiversitet Fremme spredningskorridorer
Det er alts i hovedstrukturen, Retningslinier vedr. natur og
at det overblik, der gerne skulle grnne omrder
antyde en hensigtsmssig, b-
redygtig udvikling afspejles. Det
Rekreation Grn-bl struktur
er her, man kan gennemskue
sammenhngene, fx: Retningslinier vedr. natur og
grnne omrder
Er der forbindelse fra er-
hvervsomrder til motorvejs-
nettet uden om boligomrder
og skoleveje?
Er der mulighed for en fornuf-
Klima-
tilpasning
Undg byggeri p lavtliggende
arealer
Lokal Afledning af Regnvand
N
tig serviceforsyning i nrom-
rdet? Er der potentielle miljkonflik-
ter mellem boliger og er-
hverv?
Kommuneplanlgningen er
Er der taget tilstrkkeligt
kommunens overordnede,
sammenfattende fysiske plan- hensyn til vandstandsstignin-
lgning. Den omfatter i denne ger i byomrder?
sammenhng planstrategi Er der tilstrkkelig nrhed til
og kommuneplan med rede- rekreative omrder og funk-
grelse, hovedstruktur, ret- tioner?
ningslinjer og rammer. Kom-
muneplanen udgr rammen for P grund af kommuneplanlg-
udarbejdelse af lokalplaner og ningens sammenfattende ka-
er grundlag for behandling af raktr er der snitflader til alle
en rkke sager, blandt andet
forvaltningsgrene i Teknik- og
den konkrete administration i
Miljforvaltningen og til vrige
det bne land og ansgninger
om byggetilladelse. forvaltninger i den kommunale
organisation.
8
 Ml Virkemidler
Plads Udpege udsatte omrder til omr-
til alle defornyelse
Sikre offentlig adgang til kysten
Ml Virkemidler
Sundhed Sammenhngende stistruktur
Identitet Individuelle byroller
Tilgngelighed til grnne omrder
Stedsananlysen som redskab

Det gode

Socialliv
Lokal butiksforsyning
Muliggre funktionsintegration
Lokale Udvikle
arkitektur
Udpege fokusomrder og eks-
perimentarier
Borgerinddragelse, medbestem-
melse og medejerskab vrdier Bestemmelser om arkitektur,
byrum og landskab

Sikre Bevaringsbestemmelser
kulturarv Retningslinier til sikring af
kulturarv

Natur Ml Virkemidler
Ressource- og Forttning
energioptimering

Ml Virkemidler
Milj Fjernvarmepligt
Vindmller

Bedre lokalmilj Minimere stjramte boliger

Sikre Aalborgs Tilgngelighed via fly, tog og
livsgrundlag skibstrafik Miljmssig zonering
Understtte videnserhverv og ople-
velser, fx i vkstaksen Sammentnke arealan-
Bredygtig

konomi
Mest milj Helhedsvurdering/afvejning ud fra
transport vendelse og infrastruktur,
fremme funktionsintegration
for pengene stedsananlyse Fremme cykelstier og kol-
lektiv transport
Prioritere forttning og bredygtig
transport, fx i vkstaksen

Langtids- Synergi med private investeringer

holdbarhed
Sammentnke arealudlg med
skolestruktur, institutioner mv.

9
Bredygtighed i lokalplaner
I lokalplaner skabes rammerne
for gode bredygtige byer og
bygninger. Der arbejdes med
forskellige fokusomrder med
udgangspunkt i en analyse af
stedet. Forskellige lokalsamfund,
projekter, borgernsker osv.
giver forskellige prioriteringer af
bredygtighedsml og forskel-
lige virkemidler skal dermed
tages i anvendelse.
Arbejdet med lokalplanerne (og
bredygtigheden i planerne)
foregr i et tt samspil med de
vrige forvaltningsgrene og for-
valtninger.
Lokalplanlgningen er kom-
munens detaljerede fysiske
planlgning. Lokalplanerne er
juridisk bindende for de ejen-
domme de omfatter og udgr
grundlaget for byggesagsbe-
handling for disse ejendomme.
Lokalplanerne udarbejdes med
udgangspunkt i kommunepla-
nens bestemmelser.
10
Der er ofte stort fokus fra det
politiske niveau og planerne er
ofte genstand for offentlig debat.
Derfor er det vigtigt at kunne
forklare tilvalg og fravalg der
er foretaget under lokalplanens
tilblivelse, og her giver blom-
sten mulighed for p en enkel og
let forstelig mde at formidle
vgtningen i de afvejninger der
er foretaget, ved at blomstens
kronblade justeres.
Ml Virkemidler
Biodiversitet Fremme spredningskor-
ridorer
Biofaktorkrav: hvad, hvor
og hvor meget?
Rekreation Friarealkrav (%)
Kvalitetskrav til friarealer
(indretning, sammenhng
N
mv.)
Klimatil- Undg byggeri p lavtlig-
pasning gende arealer
LAR, minimere befstede
arealer etc.
 Ml Virkemidler
Plads Blandede boligtyper og strrelser
til alle
Bebyggelser og friarealer udformes
s de fremmer forskellige livsformer
Lokal stistruktur med forbindelse til Ml Virkemidler
naturomrder
Sundhed Friarealudformning der fremmer leg Identitet Afdkke det srlige ved ste-
og bevgelse det gennem stedsanalyse

Mdesteder og multifunktionelle Fremme det srlige i planen

friarealer

Social
Udvikle Bestemmelser der udmnter

Lokale
Det gode Menneskevenlige byrum: skala, ly arkitektur den arkitektoniske vision
liv og l, mblering, materialer, tryg- Udpege vigtige steder i planen,
hed, belysning, transperans aktive facader mv.

vrdier Sikre
kulturarv
Bevare landskabstrk, grnne
kvaliteter og bygge videre p
stedstypiske plantearter
Udpegning og bestemmelser
om bevaringsvrdige bygnin-
ger

Ml Virkemidler
Natur Ressource- og Bebyggelsers orientering og
energioptimering indplacering i landskabet

Ml Virkemidler
Milj
Bedre lokalmilj
Krav om lavenergibyggeri
Genbrug af bygninger, materia-
ler og overskudsjord
Sikre Aalborgs Fremme videnbymiljer (funkti- Kildesortering af affald
livsgrundlag onsintegration, mdesteder, aktive Bredygtig Placering af funktioner og byg-
stueetager...) ninger ud fra miljforhold
transport
Helhedsvurdering/afvejning ud fra Stjkrav til byggeri og opholds-

konomistedsananlyse arealer
Hastighedsdmpning, trafiksik-
kerhed
Mest milj Balance mellem krav og ko-
for pengene nomiske muligheder (planens Udlg af stier
realiserbarhed)
Optimere ganglinier til lokal
Fleksible, fremtidssikrede planls- service og kollektiv transport
ninger og byggeri
Udlg af cykelparkering
Minimere udlg parkering til
Langtids- Robuste materialer biler
holdbarhed
Krav om grundejerforening (drift-
sikkerhed) 11
Bredygtighed i sagsbehandlingen
Byggesagsbehandlingen er
en udmntning af byggeloven
og stttesagsbehandlingen af
almenboligloven. Blomsten kan
her bruges til at sikre, at man
kommer omkring alle aspekter af
bredygtighedsbegrebet.

Sagsbehandlingen er som sidste

led i kden af kommuneplan,
lokalplan og bygge/stttesag.
Blomstens ngleord forsts der-
for helt konkrete, idet der fore-
ligger et gennemarbejdet projekt
med specifikke krav og nsker. Ml Virkemidler
I forbindelse med bygge/stt- Biodiversitet Optimere biofaktor med be-
tesagsbehandlingen involveres plantning, grnne tage, facader
mv.
bde interne og eksterne ak-
trer, myndigheder og mange Stedstypisk plantevalg
andre parter i sagen. Desuden
foregr sagsbehandlingen i tt
dialog med ansgeren. Her kan
Rekreation N
Attraktive grnne friarealer:
beplantning, vand, sanseople-
blomsten vre et vigtigt redskab velser, muligheder for have-
dyrkning mv.
til at skabe en flles forstelse
for, hvor prioriteringerne ligger i
det pgldende projekt. Klima- LAR-lsninger: minimere bef-
tilpasning stede arealer, landskabsinte-
grerede bassiner, grnne tage
og facader
Idet typerne af byggesager
favner bredt - lige fra det
simple carportbyggeri til strre
boligbyggeri, m man holde
sig for je, at nogle sager har
strre potentiale i et bredyg-
tigsperspektiv end andre. En
prioritering er derfor vigtig.
Det skal dog pointeres, at n-
sten alle sager kan forhandles
frem til at have en vis grad af
bredygtighed indarbejdet.

12
 Ml Virkemidler
Plads Handicaptilgngelighed
til alle
Fokus p mlgrupper i udform-
ning af bygninger og friarealer
Udlejningsaftaler
Ml Virkemidler
Priorietere sociale vrdier

Social
Identitet Afdkke det srlige ved ste-
det gennem stedsanalyse
Sundhed Termisk komfort, luftskifte, Fremme det srlige i byggeriet
akustik...

Social Legepladser, aktivitetsarealer

Lokale Udvikle
arkitektur
Helhedsvurdering: kvalitets-
krav til arkitektur, byrum og
Det gode
liv
Menneskevenlige byrum: skala,
ly og l, mblering, materialer,
tryghed, belysning, transperans
vrdier beplantning

Sikre Kunst, detaljering, materialer

kulturarv
Helhedsvurdering: krav til
bevaring af landskabstrk,
bygninger, grnne kvaliteter,
rumligheder, bygningsdele...

Natur Ml Virkemidler
Ressource- og Energiklasser, integreret design,

Ml Virkemidler Milj
energioptimering vedvarende energi, naturlig ventila-
tion, U-vrdier (varmeisolering)
Genbrug af bygninger, materialer
Sikre Aalborgs Fremme videnbymiljer (mdeste-
og overskudsjord
livsgrundlag der, aktive stueetager...)
Anvendelse af regionale materialer
Dispensationer til midlertidig
anvendelse Miljstationer (affaldssortering)
Tiltrkke og fastholde ressour- Trrepladser (tjvask)

konomi
cestrke beboere

Bedre lokalmilj Stjkrav til byggeri og opholds-

Mest milj Helhedsvurdering/afvejning ud fra arealer
for pengene stedsananlyse Sikkerhed for blde trafikanter
Balance mellem krav og kono-
miske muligheder (byggeriets
realiserbarhed) Bredygtig Optimere adgang til lokal service
transport og kollektiv transport
Anlg af cykelparkering
Langtids- Fleksibelt byggeri
holdbarhed Minimere parkeringsanlg
Robuste materialer og konstruk-
tioner 13
Bredygtighed gennem dialog
Ud over de redskaber som er Afhngigt af aftalernes karakter,
fastlagt i plan- og byggelov an- vil forhandlingsprocessen invol-
vender vi ofte den konstruktive vere reprsentanter fra andre
dialog og forhandling med eks- forvaltninger, samarbejdsparter,
terne interessenter - bygherre, vrige berrte parter og evt. det
ejer mv. - til at skabe resultater. politiske system.
En tidlig opstart af dialogen i
projektet understtter kvaliteten
og sikrer bedre og mere robust
lsninger.
I almenboligloven anvendes
dialogbaseret samarbejde i form
af mder mellem kommunen og
boligorganisationerne. Ml Virkemidler
Biodiversitet Nedprioritering af benyttelse
Dette munder ud i frivillige af-
til fordel for naturen
taler med en rkke beskrevne (beskyttelse)
ml og virkemidler for eksempel Give naturen plads
i form af kvalitetsprogrammer, ved at lade st til
designmanualer og lignende.
Aftaler kan evt. helt eller delvist
tinglyses p grunden.
Rekreation Mlrettede plejeplaner
N
Klima- Konkrete lsninger som
tilpasning sammentnker LAR med
de nrrekreative
behov og muligheder

De frivillige aftaler vil som

oftest tage udgangspunkt i og
supplere planerne som redska-
ber for at fremme bredyg-
tighed i et omrde. Fx inden
for strre samlede byomdan-
nelsesprojekter med private
interessenter kan forhand-
lingslsninger indg i proces-
sen i et konstruktivt samspil
med den formelle planlgning
og sagsbehandling.

14
 Ml Virkemidler
Plads Blandede ejerformer
til alle (mlgrupper),
Offentlig tilgngelighed Ml Virkemidler
til private arealer

Social
Sundhed Fokus p mental og social
Identitet Identificere og bygge videre
p byens sjl

velvre
Udvikle Fokus p den strke ide (visionen)
arkitektur

Lokale
Fremme sanseoplevelser og stemninger
Det gode Fordeling af funktioner mhbp.
liv funktionsintegration Eksperimenter, kunst
Samarbejde med de blde
forvaltninger, netvrkskoordi-
nator mv.
vrdier
Sikre
kulturarv
Strategi for bevaring: museal bevaring,
genbrug, om-/tilbygning,
Helhedsplaner for boligsocia- genbrug af bygningsdele/inventar...
le projekter
Formidling, historiefortlling, pressestrategi

Ml Virkemidler

Natur Ressource- og
energioptimering
Brug af lokale leverandrer og
materialer
Formidling og kampagner vedr.
Ml Virkemidler
Sikre Aalborgs Fremme videnbymiljer
Milj miljrigtig adfrd i boligen mv.

livsgrundlag (funktionsintegration, Bedre lokalmilj Udflytning af miljbelastende

mdesteder, aktive stueetager...) virksomheder

Mest milj Midlertidige anvendelser Bredygtig Formidling og kampagner vedr.

for pengene transport
Cost-benefit vurdering

konomi
miljrigtige transportvaner
Indtnke driftskonomi
Ekstern medfinansiering gennem satsning p
nyskabende udviklingsprojekter

Langtids- Interessent-/behovsanalyser
holdbarhed
Skabe alliancer med eksterne udviklingskrfter -
fx gennem flles vrdidiskussion mellem private
og offentlige aktrer
Branding/formidling af vision
15
Teknik- og Miljforvaltningen

Stigsborg Brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk

9400 Nrresundby teknik.miljoe@aalborg.dk 2011