Folkeviser!.......................................................................................................

Ludvig Holberg!............................................................................................... 3

Adam Oehlenschlger!................................................................................... 4

N.F.S. Grundtvig!............................................................................................. 5

Steen Steensen Blicher!................................................................................. 6

H.C. Andersen!................................................................................................ 7

Herman Bang!.................................................................................................. 8

Henrik Pontoppidan!....................................................................................... 9

Martin Andersen Nex ................................................................................

! 10

Johannes V. Jensen!.....................................................................................11

Tom Kristensen!............................................................................................ 12

Karen Blixen!................................................................................................. 13

Martin A. Hansen!.......................................................................................... 14

Peter Seeberg!............................................................................................... 15

Klaus Rifbjerg!............................................................................................... 16
 Kanon forfattere

Folkeviser
Folkeviserne er stor kunst. De fortller om levet liv, om konflikter, sammenhold, troskab, skbne,
krlighed i et samfund af en helt anden struktur end det nuvrende og dog samme sted. Afsttet til
drftelser af det almenmenneskelige og det kulturbestemte er oplagte. Men frst og fremmest skal
viserne lses og opleves umiddelbart. Der er s mange i Danmark, som alle vil herrer vre. Denne
og mange andre faste vendinger skriver vi tilbage til middelalderens folkeviser. Om end ordene er
nedfldet senere, fr eleverne gennem lsning af folkeviserne et ganske nuanceret billede af, hvilke
emner middelaldermennesket lod sig underholde med og var optaget af; stridigheder om ejendom og
magt, konflikten mellem individuelle nsker og Slgtsinteresser, som fx i Ebbe Skammelsn. Eller,
som det indledende vers fra visen om mordet p Erik Klipping; fortllingen om historiske
begivenheder. I folkeviserne mder vi bde den historiefortllende digtning og den fabulerende
digtning, om end den skildrer en genkendelig verden, som fx i ridderviserne.
Universet i middelalderens trylleviser er os ikke fremmed. Vi kender mange af historierne fra
gendigtninger i bl.a. H.C. Andersens eventyr, og de er ngler til senere litteratur, ikke mindst hos
Ewald, Baggesen, Oehlenschlger og andre i 1800-tallets litteratur. I folkeviserne mder vi bag den
genkendelige verden et andet univers befolket af elverpiger, havmnd og forvandlede kongebrn. Den
moderne eventyrverden, som den i dag udfolder sig i bl.a. litteratur, legetj og tegnefilm, henter i
rigt ml nring fra tryllevisernes dmoniske dramaer, figurer og gder, som til stadighed har vist deres
aktualitet og slidstyrke. Folkevisernes form gjorde dem lette at huske, men stiller store krav til en
nutidig lser, for hvem de faste vendinger og begreber er fremmedartede. Dette br tages som en
udfordring, for lsning af folkeviser tvinger til indlevelse og fantasi de gr eleverne til meddigtere i
en form, hvor handling og replikker taler for sig selv.

2
 Kanon forfattere

Ludvig Holberg
(1684-1754)
Vlger man at lse Ludvig Holberg, fordi forldre og lrere siger man skal, har man truffet et hjst
uholbergsk valg. Selv mente Holberg, i sit Frste Levnedsbrev (1728), at man tvrtimod br
undersge de fra vore fdre nedarvede trosforestillinger, lse de forbudte bger og tvivle p alt. Bag
denne opfordring til at se p autoriteter med et skvt blik, ligger den europiske oplysningstids
grundlggende indstilling: at man skal bruge sin egen fornuft, ikke andres, at mennesker af naturen er
lige, at Trldoms stand er unaturlig, og at det er menneskers pligt at nre Tolerance udi Religion.
Denne indstilling udmntede han i et mgtigt forfatterskab, der er krumtappen i de skandinaviske
landes civilisatoriske udvikling. At jder og kvinder skal have ligeret med kristne mnd, at pdagogik
skal tage udgangspunkt i eleven, at projektmagere skal mles p deres handlinger og ikke p deres ord,
er eksempler p opfattelser, som i dag er selvflgelige, men kun er blevet det, fordi folk som Holberg
havde mod til at tvivle p det modsatte. Det er frst og fremmest i hans essays 64 Moralske Tanker
(1744) og 539 Epistler (1748-54) man ser ham lege tankerne frem. De er en guldgrube, man for alvor
vil kunne finde rundt i, nr en elektronisk udgave engang foreligger.
Og s var Holberg kunstner. Han levede og ndede i sproget, lste altid, skrev dagligt. Mest opslugt af,
hvad man kan med sprog, var han i de f r, hvor han skrev de bedste af sine 33 komedier. Det
mrkelige ved dem er, at de hele tiden bner nye sider. Tag Erasmus Montanus, komedien om
bondestudenten, der kommer fra universitetet hjem til landsbyen med ny viden og ny foragt. Han ved,
at jorden er rund og bliver tvet til at sige, den er flak som en pandekage. Er Erasmus en komisk nar
eller sandhedens tragiske ridder? Lsere og skuespillere har delt snart den ene, snart den anden
opfattelse. Hvilket viser at komedien er en klassiker efter den eneste objektive mlestok: en tekst der
stadig bliver nytolket, aldrig lagt fast p en bestemt betydning. Noget lignende glder Jeppe p
Bjerget, Den politiske Kandestber og Jean de France. Hos Holberg kan man flge en civiliserende
tankegang bne sig. Hos Holberg kan man mde komediefigurer, der aldrig lukkes.

3
 Kanon forfattere

Adam Oehlenschlger
(1779-1850)
Oehlenschlger omstemte det danske litteratursprog. Hans stil var p n gang disciplineret og
normbrydende, og han har sat sig spor i det danske sprog med faste vendinger som Hassan med de
skve ben, en appelsin i turbanen, og de higer og sger/i gamle bger. Hans eksperimenter med
lyriske og dramatiske udtryksformer fik det digteriske sprog til at klinge med en lys kraft og en jvn
tone, da den tyske universalromantik med hans Digte (1803) antog et nyt, dansk design. Men
Oehlenschlgers bidrag til dansk sprog og selvopfattelse nr langt dybere end nogle lsrevne udtryk og
litteraturhistoriske kategorier. Hver gang tv sender fodboldkamp fra Parken med afsyngelse af
nationalsangen, bliver eleverne mindet om, hvorfor de altid har syntes, at synet af et fjordlandskab med
lysegrnne bgekroner bare er s flot. Og modstningen mellem den begavede,
instinktivt handlende Aladdin-figur og den onde nrd Noureddin lever videre i dansk litteratur og i
dansk kultur-, skole- og kanondebat. Sanct Hansaften-Spil giver nutidens elever adgang til livet i
Kbenhavn for 200 r siden; med lidt vejledning kan de her lse, hvordan datidens kbenhavnere var
p vej til at blive moderne storbyindivider, frigjort fra hvad den unge digter opfattede som moralisme,
nyttetnkning og overfldige sociale hierarkier. Danske teenagere deler stadig den unge
Oehlenschlgers forestillingsverden p afgrende punkter: krlighedens omvltende kraft, digteren
(ls: rockpoeten) som en inspireret visionr og sproglig fornyer og (by)menneskets forhold til naturen.
Han har vret med til at forme deres sprog og gre dem til det, de er.

4
 Kanon forfattere

N.F.S. Grundtvig
(1783-1872)
Digteren, prsten, historikeren, filologen, overstteren, tidsskriftredaktren, pdagogen og politikeren
Nikolai Frederik Severin Grundtvig har takket vre en nsten naturstridig utrttelighed hele 74 r
var han aktiv som skribent pvirket dansk nds- og kirkeliv og uden sidestykke i sit rhundrede
bidraget til at udvikle sansen for det folkelige fllesskab, frihedens ndvendighed og respekten for
samtalen. Mrket og formet af et dramatisk liv udfolder han i sin tumultuariske og til dels
uoverskuelige produktion en bred og broget vifte af bde verdslige og kristelige emner, der snart
hndteres visionrt i en kompliceret symbolstil, snart slippes ls i et overrumplende billedsprog, snart
nynner sig ind i den barnligt klare hjertelighed, som de fleste har mdt i Grundtvigs salmer. Nu falmer
skoven trindt om land, Den signede dag med fryd vi ser, Dejlig er den himmel bl og Vr
velkommen, Herrens r er blot et beskedent udsnit af det salme- og sangvrk, som Grundtvig har
betroet eftertiden. Efter sin skaldt magelse Opdagelse i 1825 var Grundtvig overbevist om, at
Guds henvendelse til mennesket ikke skulle opledes i de bibelske skrifter og derved administreres af et
exegetisk Pavedmme, men derimod udsprang af det levende Ord, det vil sige Trosbekendelsen og
Fadervor, der sammen med db og nadver udgr kristendommens og dermed kirkens urokkelige
undergrund. Med det bermte og berygtede diktum Menneske frst og Christen saa slr Grundtvig til
lyd for den tanke, at menneskelivet i sig selv har guddommelig karakter, hvorfor ogs den nordiske
mytologi og verdenshistorien kan bidrage til at afdkke dybderne i menneskets vsen. P denne
baggrund kunne Grundtvig pdagogisk fremsynet udforme sine tanker om Skolen for Livet, der
bygger p forestillingen om en fordomsfri folkeoplysning, der siden forgrenede sig ud i en lang rkke
friskoler og blev pdagogiske og didaktiske grundprincipper for folkeskolen, der har haft afgrende
betydning for det danske samfund.

5
 Kanon forfattere

Steen Steensen Blicher

(1782-1848)
Blicher var p mange mder en udgrnset figur i sin samtid: geografisk
langt fra parnasset i Kbenhavn, socialt p deroute, politisk og intellektuelt uden fllesskaber med sine
samtidige. Hans visionre folkelige virke med fx landkonomiske initiativer, kamp for
folkesundhed og Himmelbjergfester gav ham ingen personlig succes, ligesom hans private liv var
ulykkeligt. Netop dette kunstneriske og personlige eksil giver Blicher erfaringer, der stter ham i stand
til om nogen i dansk litteratur at formulere menneskets tragiske eksistentielle vilkr. I de bedste af hans
tekster ligger forgngeligheden, den pludselige forandring, katastrofen, ophret som en konstant
trussel i personernes liv; de bliver ofre for historiens den store og den lille histories ndeslse
krfter. Fornemmelsen for det tragiske hnger sammen med afhngigheden af biedermeiermoralens
tryghed og p samme tid indsigten i den som illusion, men samtidig rkker den langt ud over en
bestemt samfundsform og en bestemt moral og bliver eksistentiel. Med En Landsbydegns Dagbog fra
1824 og det fortsatte novelleforfatterskab fornyer Blicher den danske prosa p afgrende punkter. Han
rendyrker novellegenren med den tragiske begivenhed i centrum, og han anfgter den autoritative
fortller, der dermed for altid mister sin uskyld i dansk litteratur. I de bedste noveller udstilles
fortlleren som en person med interesser i begivenhederne, og i at hans tolkning af disse vinder, og
udstilles derfor som utrovrdig lseren gennemskuer fortllerens skjulte motiver. At fortllerens
autoritet falder, understreger for lseren den virkelighedens uigennemskuelighed, som Blichers
personer p anden vis erfarer i novellerne. Samtidig fremstr Blicher som den frste store realist i
dansk prosa. Hans beskrivelser af borgere og smkrsfolk i Jylland bliver en afgrende forlber for
realismen i slutningen af rhundredet.

6
 Kanon forfattere

H.C. Andersen
(1805-1875)
P sine ldre dage karakteriserede H.C. Andersen sin kunst som bret af Tilfldets Poesie og sig
selv som et menneske fdt i perpendikelens, rastlshedens tegn. Denne evigt sgende fortllernomade
finder sine motiver overalt i naturen og den menneskelige verden. For en kort stund slr han sig ned og
bryder s op igen. Tilfldets poesi rykker lserne ud af tilvante forestillinger og synsmder. P tvrs af
tid og sted. For selv om H.C. Andersen brer sin tids mrke, s taler meget stadig forblffende direkte
til nutidslseren. Hans motivverden og hans srlige sprogtone er forlngst blevet dansk almeneje, og
hans betydning for den mde, der skrives litteratur p den dag i dag, er umdelig. Forfatterskabet
forgrener sig ud i mange stemningslejer fra det tragiske til det komiske, fra det indflende til den
forsonlige humor, men ogs den tsende ironi. Og det spnder over en vifte af genrer: eventyr,
fortllinger, noveller, prosaskitser, romaner, skuespil, digte, rejseskildringer, selvbiografier. Gang p
gang overskrider han genregrnser og skaber nye former. I denne mangfoldighed kan man finde tekster
til alle livsaldre, og mange af teksterne bner for nye dimensioner, nr man genlser dem. Og selvom
eventyrene er den ubetvivlede kerne i forfatterskabet, ville det vre synd og skam, hvis eleverne ikke
mdte andet. Uddrag af hele vrker (bde romaner, rejseskildringer og selvbiografier rummer oplagte
muligheder), men ogs hele vrker som Fodreise (1829) og Billedbog uden Billeder (1848) byder sig
til sammen med hans digte, der rkker fra det bredt fortllende til det intense lyriske billede.

7
 Kanon forfattere

Herman Bang
(1857-1912)
Bang blev ikke mdt med udelt anerkendelse af sine samtidige, men har siden hen indtaget pladsen
som en af det moderne gennembruds store romankunstnere. Herman Bang var journalist og skrev
originalt og nyskabende i en rkke af tidens aviser og magasiner, bde som causerende reporter og som
kritisk kulturskribent. Den journalistiske tilgang til stoffet satte ogs sit prg p hans fiktionsskrivning.
Hans personer og miljer er opdigtede, men hans iagttagelser, vinklinger og beskrivelser er prget af
journalistens nysgerrighed og benhed over for samtiden, dens mennesker og deres liv og udtryk. Han
har en srdeles udviklet evne til at sanse og beskrive situationer, s en enkelt bevgelse, en speciel
mimik eller en srlig replik kan skabe en intens scene, som bner sig for lserens fortolkning. I en vis
forstand kan man sige, at Herman Bangs romaner og noveller er skrevne film. Overgangen fra statisk
bondesamfund til moderne industrisamfund gav det opbrud i livsvilkr og vrdier, som kom til at
prge hans forfatterskab, bde i form og indhold. Den oplste samfundsorden mtte finde sit spejl i
romanen. Herman Bang sger ikke at skabe orden gennem store fortllinger og lange, pejlende
stninger, men lader i stedet sit journalistiske flueje spotte og sammenstille en rkke situationer, som
lseren m spille sammen gennem sin fortolkende lsning. I god overensstemmelse med personernes
bundethed til rkken af enkeltstende situationer er den bangske grundtone det ensomme menneske,
som fr sit mest raffinerede portrt i forfatterens interesse for den stille eksistens, og som fr
sit kritiske perspektiv i hans demaskeringer af smborgerens facadeliv. Sprogligt forekommer Herman
Bang at st i stor gld til H.C. Andersen. Stilistisk bringer han den franske impressionisme ind i dansk
litteratur. Men som romankunstner er han tillige den originale og stetisk konsekvente fortolker af den
tid i oplsning og fremdrift, som har afstukket mange af pejlemrkerne for den tid, vi lever i.

8
 Kanon forfattere

Henrik Pontoppidan
(1857-1943)
Pontoppidan, der fik halvdelen af Nobelprisen i 1917, er en af det moderne gennembruds tre vigtigste
forfattere, og han er dansk litteraturs store, kritiske realist. Han kunne skildre alle samfundslag, og han
gjorde det i et sprog, der p n gang er smukt og lige ud ad landevejen. Han var sn af en fattig og
puritansk prst i Randers, men blev tidligt pvirket af de moderne, naturvidenskabelige strmninger og
valgte at uddanne sig til ingenir. Han valgte dog at blive forfatter. Han skrev en rkke skelsttende
novellesamlinger, bl.a. Fra Hytterne (1887), hvor den romantiske natur og bondeidyl brydes af en
kompromisls kritisk realisme i skildringen af forholdene for husmnd og landproletariat. Han
mestrede fra starten en episk form, som klipper mellem miljer, sidehandlinger, hoved- og bifigurer, s
livet p landet fr kd og blod i et forrygende samfundspanorama.
Ofte vkkes et hb om fremgang og lykke, som eftertrykkeligt slukkes igen. Senere i sit forfatterskab
skrev Pontoppidan sine tre store romaner, Det forjttede Land (1892-95), Lykke-Per (1898- 1904) og
De ddes Rige (1912-16). Her mder vi Pontoppidans karakteristiske livskraftige unge mnd, der
ender i tvivl og splittelse. Men her mder vi ogs en af dansk litteraturs allerdejligste kvindeskikkelser,
Jakobe i Lykke-Per. I den store romanform udspilles hovedpersonens livtag med de store eksistentielle
sprgsml og krligheden i et moderne samfund, og her kommer den ny tids storby for alvor ind i
dansk litteratur. Samfundets myretue af politik, konomi, kunst, livsholdninger og privatliv skildres
under t. Igen spiddes den danske smlighed, ikke mindst hos dobbeltmoralske prster, og
Pontoppidans rdgldende indignation over de voksnes nedgring af brn p grund af sm forsyndelser
som blerov og hemmelige ture efter sengetid lyser lige klart og friskt den dag i dag. I de store
romaner blandes mange stemmer og synsvinkler, ligesom fortlleren er i dialog
med sig selv. Personerne ses bde ude-og indefra, og de sammensatte personligheder spejles i
fortllerens komplicerede ironi, som ustandseligt bringer os lsere i den tvivl, der er s afgrende for
eftertanken.

9
 Kanon forfattere

Martin Andersen Nex

(1869-1954)
Nex er med til at forme det folkelige gennembrud i Danmark. Han beskriver i noveller, romaner og
erindringer bde by- og landproletariatets barske sociale vilkr p baggrund af sin egen opvkst p
samfundets bund i Kbenhavn og p Bornholm. Med sin roman Pelle Erobreren (1906-10), en
dannelsesroman om arbejderklassedrengen Pelle, grundlgger han arbejderlitteraturen, han giver det
nye byproletariat stemme. Romanen rummer en socialistisk utopi, og Pelle bliver den frste figur i
dansk litteratur, der agiterer for proletariatets frigrelse og giver hb om, at dette er en mulighed. I
starten af rhundredet sttter Nex det nye socialdemokratiske parti, men efter Frste Verdenskrig og
den russiske revolution bliver han mere pessimistisk p det revisionistiske arbejdes vegne, hvilket
kommer til udtryk i skildringen af Ditte Menneskebarns tragiske skbne. I Ditte Menneskebarn
(1917-21) er der ikke plads til handling, hun fr ikke mulighed for at forandre verden, og romanen str
som en hrd social anklage mod et samfund, der ikke tager ansvar. Hans fire bind erindringer (1932-38)
skildrer denne psykologiske og ideologiske udvikling i et tt samspil med beskrivelser af samfundets
konomiske udvikling. Nexs litteratur rummer en skarp samfundsmssig kritik, men ogs i
hj grad mrket af stetisk bevidsthed, psykologisk indlevelse og humor.

10
 Kanon forfattere

Johannes V. Jensen
(1873-1950)
Johannes Vilhelm Jensen modtog Nobelprisen i litteratur i 1944. Hans placering i danskernes
bevidsthed er strk og usvkket. Da to danske dagblade for f r siden spurgte lserne om
rhundredets vigtigste, danske roman, faldt valget begge steder p Kongens Fald (1900-01).
Forfatterskabet i vrigt er alsidigt og omfattende. 75 vrker, skrevet p 57 r, spndende fra digte og
kortprosa over journalistik og dramatik til romaner og myter. Den vidtfavnende produktion er
kendetegnet ved et virtuost skrivetalent og en stilistisk bredde, der savner sit sidestykke herhjemme.
Fra rene kioskbaskere til skelsttende storvrker. Forfatteren var prget af indtrykkene fra sine mange
rejser og af tidens voldsomme videnskabelige nybrud, der rejste nye og ptrngende sprgsml til det
at vre menneske. Og dansker. Med shakespearesk sensibilitet fremstillede han den danske tvivl og
manglende fornemmelse for det storladne. Forfatterskabet fremstr som det vsentligste krydsfelt
mellem det historiske Danmark og det moderne, der med vldig kraft udfordrede traditionen og det
givne. Et mere prcist og vedkommende portrt af landet og dets folkesjl foreligger ganske enkelt
ikke. Med sine modige og skarpe iagttagelser og sikre, frodige og ofte ironiske skrivestil har Johannes
V. Jensen skabt et forfatterskab, der for hovedpartens vedkommende uformidlet kan lses af enhver
nutidig lser.

11
 Kanon forfattere

Tom Kristensen
(1893-1974)
Med sine digte, romaner og noveller satte Tom Kristensen ord p rdvildheden og desillusionen,
vrdisammenbruddet og opbrudsstemningen efter Frste Verdenskrig og formulerede den sjlens
splittelse og den sgen efter nye holdepunkter, det vre sig i religion, politik eller psykoanalyse, der
kom til at karakterisere hele det tyvende rhundrede og lagde aldrig skjul p, at der ikke sjldent l
selverhvervede erfaringer bag det, der kom til udtryk i hans kunst. Tom Kristensens sprog er
ekspressivt, voldsomt, farverigt, musikalsk, suggestivt, i hans lyrik (fx debuten Fribytterdrmme
(1920), Verdslige Sange (1927)) som oftest bundet i metriske former prget af en eminent sikker brug
af rim og rytme. Hans hovedvrk, romanen Hrvrk fra 1930, der ogs blev hans sidste, er en tour de
force, en ndesls fremstilling af en mand, den kbenhavnske journalist Ole Jastrau, der med sin
beslutning om at g i hundene lgger sit borgerlige liv bag sig i en rus af alkohol og erotik og nr ned
til et nulpunkt, hvorfra en ny virkelighed mske kan begynde for ham. Tom Kristensen skrev
brnebogen Bokserdrengen (1925), men ogs rejseskildringer (hovedvrket er her den uhyre intense
En Kavaler i Spanien (1926), langt senere fulgte den mere svale, afklarede Rejse i Italien (1950)),
han virkede som overstter fra engelsk, og han var i rtier en toneangivende og srdeles
indflydelsesrig kritiker p Politiken.

12
 Kanon forfattere

Karen Blixen
(1885-1962)
Der er et tt vv i forfatterskabet mellem liv og digt, mske fordi Karen Blixen selv nskede det og
tilrettelagde det sdan, mske fordi Blixens samtid og eftertid fandt og stadig finder, at det var den
bedste mde at komme omkring denne dominerende, provokerende og p alle mder anderledes
kvindelige kunstner. Men hendes fortllinger, oftest forankret i en svunden tid, er i bde deres struktur
og fantastiske indhold, en strk, udfordrende og givende oplevelse for lsere til alle tider. Hendes
fortllestil, som trkker p solide traditioner i verdenslitteraturen, har dannet model for forfattere i og
udenfor Danmark. Blixens eget liv kom isr til at blive bestemt af, at hun valgte at bostte sig i Afrika
(1913); f r efter blev hun smittet med syfilis. Hvem er jeg? er det tilbagevendende sprgsml for
alle hendes figurer, og Blixens bevidst gammeldags, alvidende fortller lader dem kmpe med
sprgsmlet, driller dem og narrer dem, ligesom Gud i virkeligheden efter hendes opfattelse gr med
mennesker. Sledes er hendes forfatterskab en opfordring, ja nrmest et krav til lseren om selv at
tnke sin historie igennem, eksistentielt at overveje sine valg, sine opgr med konventionerne og sin
skbne. Hun debuterede p engelsk med Seven Gothic Tales i 1934, p dansk kom Syv fantastiske
Fortllinger ret efter. Blixen er en magels fortller, hendes historier er fantastiske konstruktioner,
indviklede rammehistorier, der gerne trkker p verdenslitteraturens store navne og traditioner og p
Biblen, som hun havde et bde fortroligt og frimodigt forhold til. I 1937 kom Den afrikanske Farm,
den store bog om Blixens liv p kaffefarmen i Kenya, om farmens og hendes fallit. Mdet med det
fremmede, fascinationen, refleksionen og afstanden mellem mennesker fremstilles i bogen som livets
grundvilkr. Hermed bidrager Blixen til den livsanskuelsesdebat, litteraturen i hendes samtid var
optaget af, men hun gr det i sin helt egen og i tiden enestende, aristokratiske stil. I hendes vrker er
mndene ofte svage, ironisk udstillet, nemme for lseren at gennemskue og eksponeret af de strkere
kvinder, der leger med dem. Kvinder, der insisterer p retten til deres eget liv og identitet, er et af
forfatterskabets vgtige bidrag til begge kns tnksomhed.

13
 Kanon forfattere

Martin A. Hansen
(1909-1955)
Forfatterskabet bner med to socialrealistiske kollektivromaner Nu opgiver han (1935) og Kolonien
(1936), som i tidens nd afprver socialismens ideer i en dansk bondekultur. Men Martin A. Hansen
troede ikke p kommunismen som en farbar vej og sgte gennem eventyrformen (Jonatans Rejse,
1941) hen imod de grundlggende vilkr for menneskelivet. Kampen mellem det gode og det onde er
temaet i den store roman om Lykkelige Kristoffer (1945), umiddelbart en historisk roman, der udspiller
sig i reformationstiden, men bag den historiske ramme en roman om Anden Verdenskrig og de
ideologier, der stdte mod hinanden i den. At der findes faste mnstre, der hjlper mennesker til at
finde mening med deres tilvrelse, fortller Martin A. Hansens noveller om. I strke, billedrige,
omhyggeligt opbyggede historier med mytens prg, oplever lseren sammenstdet mellem det gamle,
sikre, almuetrygge og nutidens hastighed, krav om uomstdelige valg, og dermed risikoen for at tabe
bde trygheden og sig selv (Agerhnen, 1947). Kravene til personligheden vises ndeslst frem i
romanen med den sigende titel Lgneren (1950), som kunstnerisk lftede og ekspliciterede de
eksistentielle overvejelser, efterkrigen frte med sig. Stillet til rdighed, ogs for en nutidig
lser, til oplevelser af befrielse eller forstemmelse. Diskussionen om livsvrdier og fllesskaber
forstummer aldrig i forfatterskabet, men drejes i nye vinkler. I Orm og Tyr (1952) sger Martin A.
Hansen tilbage til det nordiske og finder i beskrivelsen af overgangen fra hedenskab til kristendom de
srlige traditioner og vrdier, der ligger rodfstet i den nordiske folkesjl.

14
 Kanon forfattere

Peter Seeberg
(1925-1999)
Under pvirkning af isr fransk samtidslitteratur frte Seeberg danske prosatraditioner ind i den
moderne verden. I sine noveller i Eftersgningen (1962) tog han udgangspunkt i fortllingens klassiske
skematik (begivenhed og konsekvens), men da altid for at obstruere de logikker, der frhen havde
kunnet opleves som eviggyldige. En stor og skbnesvanger begivenhed risikerede nu at fuse ud i det
rene ingenting, mens en latterlig bagatel kunne vende op og ned p en tilsyneladende solid tilvrelse.
Mange af disse historier afsatte umiddelbart en barok humor, og deres tilvrelsesbilleder blev ogs
derfor opfattet som absurdistiske, sknt de netop leverede realistiske bud p en ny virkelighed, der
viste sig at kunne fortstte og fortstte hen over dybtgende brud p de gammelkendte
lovmssigheder. At kunne se lige dt at det umulige trods alverdens visdom mske dog ville blive
tilfldet det forudsatte en tillid til livet, der hos Seeberg i grunden byggede p en indsigt i dets
ufattelighed, og for s vidt kunne kaldes religis, og den trdte endnu tydeligere frem i hans senere
eksperimenter med kortprosaformer. I fx Dinosaurusens sene eftermiddag
(1974) og Rejsen til Ribe (1990) kunne man finde lyriske udkast, elegant henkastede skitser,
underfundigt forarbejdede ready-mades og mere til, som alt sammen inden for det sidste rti har fet
afgrende betydning for hans litterre brnebrn. Peter Seebergs position i vor tids litteratur er sledes
fra flere vinkler hjst ijnefaldende. I sine sidste r udgav han tilmed en rkke originale brnebger,
som har sikret ogs de alleryngste adgang til et af 1900-tallets betydeligste danske forfatterskaber.

15
 Kanon forfattere

Klaus Rifbjerg
(1931-)
Siden sin debut med digtsamlingen Under vejr med mig selv (1956) har Klaus Rifbjerg p n gang
tegnet et selvportrt og et Danmarksbillede af tiden fra 1930erne til i dag. Hans udtryksform kan vre
enkel eller sammensat, eksperimenterende eller gennemsigtig, poetisk eller udfordrende, rettet mod
brn eller voksne. Produktiviteten er imponerende, de pdagogiske muligheder benlyse, hvad enten
det drejer sig om grundskolen eller de gymnasiale uddannelser. Rifbjerg har udtrykt sig inden for s at
sige alle genrer: journalistik, essayistik, lyrik, prosa, drama, revy og film, han har oversat
verdenslitterre klassikere og skrevet litteraturkritik og samfundskritik; som forfatter og kulturperson
har han vret en stemme i tiden i over 40 r, ofte kontroversiel, men aldrig ligegyldig og altid med en
usdvanlig sproglig musikalitet og udtrykskraft. Spndvidden i det lyriske formsprog er benlys, hvis
man sammenstiller Konfrontation (1960) og Camouflage (1961) med Amagerdigte (1965) og flere af de
senere digtsamlinger. Som romanforfatter debuterede han i 1958 med Den Kroniske Uskyld, sin tids
vsentligste ungdomsroman. Kesses krig (1981) kredser igen om barndommen i en henvendelsesform,
som kan tilegnes af brn og unge. Fra de senere r kan nvnes Nansen og Johansen (2002) og den
genresprngende, snart farceagtige, snart polemiske og snart lyrisk-vemodige Alea (2003), som
forfatteren kalder en tilfldighedsroman. Rifbjerg insisterer p sin kunstneriske suvernitet, p sin
ret til bde at vre talsmand for kultur og modkultur og p sin ret til at lange ud efter dem, der efter
hans mening vil indskrnke livsmulighederne for andre. I den forstand har han livslangt fastholdt sin
kroniske uskyld.

16