Nr den sociale flde klapper i

Erik Winther Paisley, BSc i antropologi

Flere medier, heriblandt Berlingeren (Udbetaling Danmark holder je med dig) har i den senere tid bragt
historier om socialt bedrageri og den kontrol, der igangsttes for at komme det til livs. Danmarks Radio har
vret ude med tv-udsendelser om de kvinder, som erklrer sig som enlige forsrgere, men til alles
utvivlsomme chok og forbavselse afslres i reelt at vre samlevende i nogle tilflde fordi deres krester,
velsagtens ofte er fdrene til disse kvinders brn, hjlper dem med huslige rinder, indkb eller det, der er
vrre. Der har ogs isr fra indvandrerkredse ogs vret tilflde, hvor en rkke mnd installerer sig i delte
lejligheder, s deres koner og krester kan registrere sig som enlige mdre og dermed skaffe sig adgang til
hjere ydelser, endnu de ellers ville vre berettigede til. Nogle gange gr det; andre gr gange klapper
flden.

Stor er alles forargelse, men forargelsen er tvetydig: Nogle er frst og fremmest forargede over det sociale
bedrageri, men andres er bekymrede over det kontrolsamfund, Danmark vurderes at vre p vej til at blive.
Det er et herligt drama. P rollelisten har vi strammerne, som gerne vil komme socialbedraget til livs og
derfor med strste nidkrhed og retfrdige harme sttter det kommunale dynelft, overvgningen af
borgeren, stikkertelefonen og de anonyme anmeldelser af velfrdshjforrderiet. De findes bde i bl og rd
blok. De mener, at ret skal vre ret til tider med den ikke uvsentlige krlle p halen, at disse borgere ikke
har ubetinget krav p skatteyderes penge og derfor med al rimelighed m forventes at underkaste sig
kontroller og inspektioner, ligesom man vedlgger et budget, nr man sger om legater. De er forargede over
det sociale snyd, og deres lsning er ofte mere kontrol og inspektion. Over for dem str slapperne, de blde,
som ikke forstr, hvorfor man dog ikke bare kan lade folk vre i fred, og bliver rystet over, hvilke kontroller
og krav det offentlige kan finde p at udstte borgerne for. Hvem har ret eller hvem er vrst, de nidkre
kommuner eller nederdrgtige borgere?

Det er nemt at stte sig i de falske enlige forsgeres sted. De er nppe uskyldsrene engle, der bare kommer i
klemme i systemet, men folk som flest, der vurderer deres muligheder og handler derudfra. Der er ofte tale
om kvinder, der trods skilsmisse eller fravrende faste parforhold stadig holder kontakt med deres mnd og
krester og fr hjlp fra dem til forskellige greml mens de modtager sttte, som om de var mutters alene
i verden. Det er ubetinget en god ting, at der er frre reelt enlige, end det ser ud til, men det er ubegribeligt,
at systemet tilskynder til enlighed og straffer familieliv.

Ingen kan have interesse i, at der ikke dannes tttere medmenneskelige bnd, at brn vokser op uden fdre
eller at en enlig mor slider og slber i det daglige. Men i anerkendelse af reelt enliges srligt udsatte
situation har man bygget et system, hvor netop de mlrettes en srlig sttte. Konsekvensen er uundgeligt,
at de s kan vlge mellem at have en mand eller flere penge. Vlger hun samliv med manden, s er de ekstra
penge og den sttte, hun kunne f, betinget af deres gode forhold og hans velvilje; vlger hun manden fra og
erklrer sig enlig, er indkomsten fra kommunen derimod fast og plidelig. Sikre penge fra en fjern kommune
m virke som en bedre lsning, og det er beskmmende, at man dermed har fet bygget et system, der sdan
undergraver parlivet, og som uafladeligt, uundgeligt, forudstter en kontroltrussel, der kan holde snydere i
ave.

Vi har ikke at gre med en fortlling med helte og skurke, men snarere en tragikomisk farce, der udstiller
alle de implicerede parter. Forfatterne til dette stykke, som involverer stadigt mere af samfundskonomien,
er de politikere, der har sammensat et skatte- og ydelsessystem, hvor man konsekvent belnnes for at udvise
en mere negativ adfrd og straffes for at trives. Det glder over hele linjen og m siges at vre den
utilsigtede hovedvirkning af velfrdsstaten, som er drevet af de bedste hensigter. Man har villet hjlpe dem,
der havde det hrdest, men hvor pengene er, kommer menneskerne. Skal man have sttte, m man have det
hrdt. Resterende arbejdsevne str i vejen for at sikre sig en permanent, plidelig indkomst, s den skjules og
underspilles, mens kommunen velvidende at dette foregr gennemfrer uendelige inspektioner og
prvninger af borgerne. At disse i vrigt meget omkostningstunge inspektioner ikke har den nskede
virkning, er klart, med tanke p hvor mange frtidspensionister og kontanthjlpsmodtagere, som udfrer
sort arbejde. De er alts blevet belnnede for at fremstille sig, eller blive, sygere end de er, og deres forseelse
bestr i at udfre produktivt arbejde, som er til gavn for bde dem selv og hele samfundet. Myndighederne
kan ikke desto mindre gre andet end at bekmpe det. Sdan er det jo, det er deres rolle at spille. De kan
ikke tillade sig andet over for de (stadigt frre) borgere, der finansierer ydelserne, men det gr hverken
kontrollerne knne eller konstruktive.

Man kan og br fjerne den srlige begunstigelse af enlige forsrgere, s man kan blive fri for bde de
omkostningsfulde og uvrdige kontrolforanstaltninger mod folks private samliv, og det skamlse sociale
snyderi. Den nuvrende ydelsesstruktur ndvendiggr det frste og tilskynder det sidste. Det ville vre naivt
at tro, at get kontrol eller hjnet moral alene kan lse problemet, for der er tale om et ulseligt dilemma. Vi
kan ikke vlge mellem skadelig kontrol eller uansvarlig uddeling af ydelser, men vi vil f rigelige mngder af
begge dele, fordi det er indbygget i selve systemet. Bliver kontrollen slappere, kommer der mere snyd og
mere sygeliggrelse. Bliver den strammere, s fr vi et (mere omkostningseffektivt) stikkersamfund, hvor
privatliv, vrdighed og produktivitet er rget ud. S lnge man belnnes for at have det drligt, vil der vre
nogle, der gr sig drligere end de er, og nogle, der skal overvge dem.

Vi har at gre med en flde, som allerede for en stor del af samfundet er klappet i. Man lokkes med ydelser,
og betaler med sin frihed. Virkeligheden er, at vi aldrig nogen sinde til at kommer til at kunne vende mske
ikke engang forsinke den fremadskridende udvikling mod mere socialt bedrageri og/eller stadigt mere
orwelliansk overvgning, fordi det flger naturligt af socialstatens trepartsspil mellem stat, klient og
skattebetaler. Jo flere ydelser, jo mere kontrol. Jo flere ydelser, jo flere, der vil forsge at gre sig berettigede
til dem. Jo mere det offentlige betaler for sundhedsydelserne, jo mere statskontrol af folkesundheden. Det er
det samfund, flertallet har stemt p.