Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Fusionsrapport Plasma i magnetfelt

Forml

Formlet er at bestemme forholdet mellem elektronens ladning og dens masse.

Teori

Plasma adskiller sig fra gasser bestende af neutrale atomer og molekyler ved, at ladningerne
pvirkes af elektriske og magnetiske krfter. P baggrund af dette kan man generelt sige, at alle
elektriske ladninger i bevgelse danner magnetfelter, og alle ladninger i bevgelse pvirkes af disse
magnetfelter.

Strrelsen af den magnetiske kraft, FB, fra et magnetfelt med strrelsen B p en partikel med
ladningen q og hastigheden v er givet ved flgende sammenhng:

Hvor er vinklen mellem hastigheden og magnetfeltet - kraftens retning er altid vinkelret p det plan,
der er udspndt af hastighedsvektoren og magnetfeltet, jvnfr vektorregning i matematikken.

Eller p flgende omskrevne vektorform:

En partikel med ladningen q og med hastigheden v vinkelret p magnetfeltet B vil bevge sig i en
cirkel, hvoraf den magnetiske kraft ndvendigvis m vre centripetalkraften i bevgelsen.

Hvor m er givet ved partiklens masse. Cirkelbanens radius kaldes for partiklens cyklotronradius, rC,
som jvnfr ovenstende ligning er:

Denne radius afhnger af partiklens fart i plasmaet og er pga. massen strre for ionerne end for
elektronerne, idet disse for bekendt vejer forholdsvis meget mere end elektronen. Idet elektroner og
ioner har modsatte ladninger, roterer de ligeledes modsat hinanden.

Helt specifikt for dette forsg foregr det, at elektronen accelereres af et spndingsfald, U, hvilket
betyder, at dens kinetiske energi efter accelerationen vil vre bestemt ved:

Side 1 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Efter accelerationen i det elektriske felt, trder elektronen ind i et homogent magnetfelt, som vender
vinkelret p hastigheden - derved beskriver dette cirkelbevgelsen med radius r, som er under
pvirkning af centripetalkraften givet ved Lorentzkraften.

I forsget, der senere vil blive beskrevet, er det relevant at tale om acceleration med hjspnding, idet
dette netop er, hvad der sker i kublen. Den kinetiske energi for elektronerne er givet ved:

Hvor U er spndingsforskellen (accelerationsspndingen) og e er elektronens ladning.

Samtidig er Lorentzkraften helt central, som ogs er nvnt tidligere i teoriafsnittet, fordi denne netop
beskriver kraften, som en partikel pvirkes af i et magnetfelt. Sttes Lorentzkraften lig
centripetalkraften - som i vrigt kommer fra Lorentzkraften - kan et udtryk for graferne, der senere
laves, fs.

Dette kan isoleres og reduceres til flgende slutresultat:

Praktiske faktorer i glaskuglen, der har effekt p cirklens radius.

Strmstyrke: Hj strmstyrke lille radius

Spnding: Hj spnding stor radius

Glaskuglens vinkel: ndring i vinkel mindre radius, idet cirklen bliver til en spiral

Generelt glder det, at jo strre kraft, der hiver indad i cirklen, des mindre bliver dens radius.

Grunden til, at elektronerne skaber en lysende bl linje, er, at glaskuglen er fyldt med brint. Nr s
elektronerne rammer brint-atomerne vil det enlige atom, der cirkulerer omkring kernen, blive slet
ls, og der vil derved dannes frie protoner og elektronerne - disse vil lynhurtigt finde sammen igen og
vil, jvnfr Bohrs atommodel, frigive energi - prcis som nr en elektron er exciteret -, der
farvemssigt svarer til blgelngden. Dette er alts grunden til den bl farve.

Side 2 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Data

Ved at holde en konstant radius (4 cm) og variere spndingen s meget som muligt, og indpasse
strmstyrken efter spndingen fs flgende mleserie:

Ved at holde en konstant strmstyrke (1,5 A), og ge radius, mens spndingen tilpasses cirklens
radius fs flgende mleserie:

Side 3 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Databehandling

Nr graferne skal laves bruges den tidligere udledte ligning, som er en sammenhng mellem
elektronens ladning og masse.

I denne formel isoleres U, idet dette ligger p y-aksen, derved fs:

Hvoraf B er givet ved flgende:

k er konstant ved vrdien

Dvs. at i eksempelvis grafen, hvor strmstyrken er konstant, vil hldningen vre en sammenstning
af konstanterne: e/m, 0,5 og B2, mens idet alle faktorerne kendes, kan e/m beregnes, hvilket den ogs
gr senere. P samme mde kan e/m beregnes, nr r er konstant - derved er e/m, 0,5, k2 og r2 alle
konstanterne sjasket sammen i t hldningstal.

Konstant radius:

Laves en (I2, U)-graf for data fra tabel 1 fremkommer flgende sammenhng:

Her er der tale om en liner sammenhng. Grafens forskrift er givet ved:

(se bilag for bedre grafbillede)
Side 4 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Usikkerhedsberegninger (konstant radius)

For at undersge mleseriens validitet dybere, end blot den linere

forskrifts forklaringsgrad, anvendes Nspire-kommandoen;
Konfidensintervaller Liner reg t-intervaller. Herved fremkommer
flgende oplysninger, der er relevante:

Her skal man bemrke talvrdierne for CLower og CUpper, der angiver
en lav og en hj hldning:

Det undersges nemlig, om e/m - vrdien ligger mellem disse intervaller,

hvilket gres vha. ligningen udledt i teoriafsnittet, der beskriver e/m. I
denne ligning sttes r som konstant, mens at I, fungerer som variabel.
Derfor kan flgende ligninger opstilles og lses vha. Nspire:

Elektronens masse divideret med dens ladning skulle alts teoretisk set ligge i intervallet:

[1,89232 1011 ; 2,30956 1011]

Tabelvrdien for elektronens masse over ladning beregnes til:

Dette tal ligger alts ikke i konfidensintervallet, hvilket m tilskrives fejlkilder og usikkerheder. Den
procentuelle forskel fra middelvrdien beregnes til;

Side 5 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Konstant radius

Laves en (r2, U)-graf med tallene fra tabel to, fremkommer flgende linere sammenhng.

Forskriften er givet ved: (se bilag for bedre grafbillede)

Usikkerhedsberegninger (konstant strmstyrke)

De samme oplysninger, som blev hentet til grafen med konstant radius,
fremskaffes ligeledes til grafen med konstant strmstyrke. P samme vis
beregnes nu en vrdi for de tre hldninger:

Side 6 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Her ses det, at tabelvrdien for e/m ligger inden for konfidensintervallet:

[1,63036 1011 ; 1,8878 1011]

Den procentvise afvigelse beregnes til;

Dette viser, at denne del af forsget har stemt nsten perfekt overens med teorien.

Usikkerheder og antagelser

- Aflsning af cirklens radius var en besvrlig affre, hvilket har kunnet medfre usikre mlte
vrdier.
- Det er antaget, at vi har arbejdet med et jvnt magnetfelt. Da dette ikke ndvendigvis er sandt
rent praktisk, vil eventuelle usikre talvrdier kunne tilskrives denne antagelse.

Konklusion

Det lykkedes at bestemme forholdet mellem elektronens masse og dens ladning eksperimentelt. Bde
ved at fastholde en konstant cirkelradius og en konstant strmstyrke hvor forsget med den
konstante strmstyrke dog var bedst.

Side 7 af 8
Nikolaj Bangsgaard Sebastian Egebjerg 17-11-2016

Bilag

(I2,U)-graf

(r2-U)-graf
Side 8 af 8