ndedrtssystemet

Physiology 5th Edition, By L.S. Constanzo, kapitel 5

Udleverede noter

Respirationsveje

vre respirationsveje
(transportafsnittet):
Nse- og mundhule,
svlg (pharynx),
strubehoved (larynx),
luftrret (trachea),
bronkier.
Nedre respirationsveje
(respiratorisk afsnit):
Bronkioler, alveoler.

1
 Respiration
Pulmonr ventilation:
Transport af luft ind og ud af lungerne
Extern respiration:
Gasudveksling mellem blodet og luften i alveolerne
Transport af respirationsgasser:
Transport af O2 og CO2 mellem celler og lunger, sker via
det kardiovaskulre system med blodet som
transportvske
Intern respiration:
Gasudveksling mellem blodet og cellerne i vvet.

Trachea - luftrret
Lber fra struben, som en direkte fortsttelse af
stubehovedet ud for underkanten af ringbrusken til
bronkierne og er ca. 11-12 cm langt og 2-2,5 cm
bredt.
Bestr af 16-20 C-formede ringe (hyalin brusk)
adskilt af fibroelastiske membraner
(bindevv + glat muskulatur).
Pseudolagdelt cylinderepitel
med ciliebekldte celler,
bgerceller (sekretoriske) og
basal celler.

2
 Bronchietret
Hovedbronchierne, bronchi principales;
Den histologiske opbygning svarer til tracheas (hyalinbrusk og kirtler i
vggen)
Hjre hovedbronchie;
Strste, da den forsyner den strste lunge.
Besidder 3 lapbronchier svarende til antallet af lungelapper.
Venstre hovedbronchie;
Besidder 2 lapbronchier.
Lapbronchierne deler sig i segmentbronchier, som senere deler sig i
mindre bronchioler og til sidst terminale bronchioler.
Terminale bronchioler deler sig i respiratoriske bronchioler, som deler sig i
mikroskopiske luftskke kaldet alveoler, hvor gasudvekslingen foregr.
Cylindrisk epitel, indeholder ikke brusk eller kirtler, muskellaget bliver
tykkere.

Bronchiografi
luftrr - hovedbronchier -
lapbronchier - segmentbronchier

3
 Lungeblrer - aleveoli
Lungens funktionelle del
En alveolus ligger i en lille bobbel bekldt med epitel, der
understttes af en tynd elastisk membran.
Indeholder fagocytiske alveollre makrofager.
To typer epitelceller:
Type I pneumocytter med sm affladede kerner.
Type II pneumocytter, som secernerer surfaktant, der reducerer
overfladespndingen i lungerne.
Hver lunge indeholder over 300 mil. alveoli omgivet af
kapillrer.
Alveolesk: en gruppe p to eller flere alveoli samt deres
flles bning til alveolerret.

Mediastinum
Mediastinum er
bindevvsrummet mellem de to
lunger. Det er det centrale rum i
brystkassen og indeholder
hjertet, de store blodkar,
spiserret, luftrret, nervus
phrenicus, hjertenerverne,
brisselen og lymfeknuder.

4
 Lungerne - pulmones
Lungernes overfladeareal 60-70 m2
(tennisbane)
Ligger i hver sin thoraxhalvdel, ophngt
bevgeligt ved bronchier, karstilk, nerver,
lymfekar og ligamenter.
Form: kegleformet ved apex (top) og konkav
ved basis (bund).
Venstre
lunge
CT scanning
horisontalt gennem thorax
Hjertet Hoved-
bronchie

Lungelapperne

Lungerne er ved dybe fissurer opdelt i lapper, som hver

modtager en stor bronchiegren og en stor arteriegren.
Hjre lunge har 3 lapper; en overlap (lobus superior), en mellemlap
(lobus media) og en underlap (lobus inferior).
Venstre lunge har 2 lapper; en overlap og en underlap.
Hver lungelap underinddeles i 9-10 bronchopulmonale
segmenter, der forsynes af individuelle bronchi og
bronchioler og derfor fungerer nogenlunde uafhngigt.
Segmenterne underinddeles i lobuler, som er omgivet af elastisk
bindevv og indeholder 100-vis af alveoler.
Forsynes af en bronchiole, et lymfekar, en lille vene (pulmonr) og en
arterie (pulmonr)

5
 Hjre lunge
A: lobus superior Fissura
B: lobus media horisontalis

C: lobus inferior

Fissura
obliqua

Lungeskken - pleura
Den lukkede sk, som p hver side indeholder lungen, og
hvori lungen under ndedrts-bevgelserne udvider og
trkker sig sammen.
Hver sk har to blade, et indre visceralt blad, der som pleura
visceralis, beklder lungen ved lungeroden og gr over i et
ydre parietalt blad, pleura parietalis, som beklder
thoraxvggens inderside.
Bladene er indbyrdes adskilt ved cavitas pleuralis, som
indeholder pleuravsken, der danner en tynd film.
Vsken i cavitas pleuralis tjener som smrelse ved lungernes
konstante bevgelse.
Trykket i cavitas pleuralis er lavere end det atmosfriske, hvilket letter
ndedrttet.

6
 Brystkassens bevgelser
Inspirationsbevgelse: ribbenene hves og brystbenet bevges fremad og
opad
Expirationsbevgelse: ribbenene og brystbenet snkes.
Ribbenene bevger sig omkring to akser;
En bagud-lateralt:
Ribbenet svinger opad og udad, hvorved brystkassens diameter ges i saggitalplanet
(anterior-posterior diameter); pump-handle bevgelse.
En saggitalt-gende:
De laterale, lavest liggende dele af ribbenet lftes op i niveau med ribbenenes forreste
og bageste ende; bucket-handle bevgelse. Herved ges volumen i
horisontalplanet (tvrdiameteren) yderligere. Desuden ges den vertikale diameter
ved at diaphragma trkkes ned og flades ud.

Respiration - Boyles gaslov

Inspiration: thoraxs volumen ges - trykket falder (bliver negativt i lungerne
i forhold til atmosfrisk tryk), luft strmmer ind, indtil trykket udlignes.
Exhalation: thoraxs volumen falder - trykker i lungerne stiger, luft strmmer
ud, indtil trykket udlignes.
For et konstant antal molekyler (N) og en konstant temperatur (T) glder;
PV = k
og
P1V1 = P2V2
hvor;
P = Tryk (Pa)
V = volumen (m3)
k = konstant
Tryk strre en atmosfrisk tryk er positive,
mens tryk mindre end atmosfrisk er negative.

7
 Lunge-thorax-systemets elastiske
ligevgtsstilling

Systemet befinder sig i denne stilling efter

en normal udnding - der krves ingen
muskelkraft.
Lungernes trk indad i brystvggen svarer
til brystvggens trk udad i lungerne,
hvilket er muligt grundet intrapleuralrummet.
Tryk i alveolerne = intrapulmonale tryk (Palv)
= atmosfretrykket (Patm).
Tryk i intrapleural rummet = intrapleurale
eller intrathorakale tryk (Ppl) = < Patm.

Passiv exhalation
Ekspirationen er normalt en passiv process
Genoprettende krfter:
get tryk op mod diaphragma fra de abdominale organer, samt get
intraabdominalt tryk
vredne ribben (torsion) rettes ud
tyngdekraften: potentiel energi (beliggenhedsenergi, en form for
"oplagret" energi) omdannes til kinetisk energi (bevgelsesenergi)
da lungevvet er meget elastisk vil det gerne trkke sig sammen:
get strk - lungerne trkkes sammen - bevirker at ekspirationsluften
presses ud af lungerne

8
 Overfladespnding i alveoler
Udvidelse af lungerne foregr mod en vis elastisk
modstand, som afhnger af lungevvets
eftergivelighed, som bestemmes af;
Vvets indhold af elastiske bindevvselementer.
Overfladespndingen mellem bekldningen p
alveoleepitelets overflade og luften i alveolerne.

Alveoleepitelet er bekldt med en tynd vskefilm, og

overfladespndingen findes mellem denne vske og
alveoleluften.

Har stor betydning for lungernes eftergivelighed og

spiller en stor rolle for lungefunktionen.

Hvile respiration
Vejrtrkning:
Brystkassens muskler trkker sig sammen og alle tre dimensioner af
brystkassen ges (anterior-posterior, lateral og vertikal)
Lungerne hfter i brystkassen ved pleura, som ogs udvides
Resultatet er, at der dannes et negativt tryk inde i alveolerne, luft strmmer ind
(da respirationsvejene er bne) indtil trykket i lungerne = atmosfriske tryk.
Musklerne afslappes og der dannes igen et positivt tryk, hvorved der ekspireres.
Luftudveksling i lungerne afhnger af: respirationsdybde og
respirationsfrekvens.
Aktiv muskelkontraktion under inhalationsfasen.
Ekspirationsfasen er non-muskulr og passiv.
Tale og sang m.m. kan medfre forceret ekspiration, hvorved
abdominalmuskulaturen kontraherer.
Inhalationsmuskulatur - thoraxmuskulatur (halsmuskulatur)
Ekshalationsmuskulatur - abdominal muskulatur

9
 Diaphragmas virkning

Kontraktion af diaphragma
Den senede centrale del trkkes nedad-fremad
Volumen i brystkassen ges vertikalt (normal
inspiration 1,5 cm - forceret 6-7 cm).
Lungerne strkkes med negativt alveolrt tryk
Fald i volumen og stigning i tryk i abdomen
Diaphragma virker som et stempel og bevirker at de
abdominale organer flyttes nedad-fremad
Abdomen spiles ud

Musculi intercostales

Placeret mellem ribbenene, 11 p hver side

Virker afstivende p brystkassen og er aktive bde
ved forceret in- og eksspiration (accessoriske muskler).
Musculus intercostales externi
Mere fremtrdende og strkere end interni
Forlber skrt nedad-fremad (posterior: lateralt, anterior: medialt) i
ribbensmellemrummene.
Formodet virkningsmekanisme: inhalationsmuskler, der prdisponerer
ribbenene til at hve sig.
Musculus intercostales interni
Forlber skrt nedad-bagud (anterior: lateralt, posterior: medialt) ummidelbart
profund for externi, hvorved fiberretningerne krydses.
Nr ventralt frem til brystbenet.
Formodet virkningsmekanisme: intercartilaginse del er inspiratorisk, mens
den interossse del er ekspiratorisk (formindsker intercostalrummet og
sammen med mavemuskulaturen, presser ribbenene ned)

10
 Inspiration Ekspiration

Diaphragma kontraheres Diaphragma afslappes

Elastiske krfter i thorax Elastisk recoil i lungevvet
Tryk i bughulen

Brysthulen udvides Brysthulen formindskes

get undertryk i pleura (Ppl) Mindsket undertryk i pleura

(Ppl)
Alveolerne uvides
Alveolerne formindskes
Undertryk i alveolerne (Palv)
Overtryk i alveolerne (Palv)
Luftstrm fra atmosfren
ned i alveolerne Luftstrm fra alveolerne til
atmosfren

11