FiliongGONG

Organ for GONG

- Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -
nr. 12, marts 2006

Indhold:
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra Sverige
Formandens Beretning og regnskab for 2005 /Susanne Eskildsen
Stemmens Dag
Grodornas parningsmusik / Håkan Wallander
Stemmens Udviklingshistorie / Dr. Ali Quot
Åh hør lille mor..!
Monochord mini-manual /Skye Løfvander

… samt kort nyt, faste rubrikker, Fugl-i-onggong, anmeldelser, anekdoter,

begivenhedskalender og meget andet!
 FiliongGONG er organ for GONG
Foreningen for Overtonesang og Lydhealing
www.gong.dk
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.
Bladet, som udkommer fire GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og til særligt interesserede,
som måtte ønske det.
Pris i løssalg: 30,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr.
Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 225,- på foreningens girokonto: 10015529.
Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode
+01.
Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!
Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden:
Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk
GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv
sang, akustiske improvisationer og performance.
Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i
sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.
Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både
kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt
oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede
interesser.
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage
med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes.
Med tiden opstår formentligt en redaktionsgruppe, men indtil videre sker redaktionelle henvendelser til:
Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød
Tlf. 44 64 07 37/ 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com
Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret om nye begivenheder
pr. mail!
Oplag, nr. 12: 160 eks.
Deadline, nr. 13: 1. juni

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 26. februar ’05:

Formand, regnskabsfører:
Susanne Eskildsen 30 24 40 32 s.eskildsen@post.cybercity.dk

Næstformand, kasserer:
Grethe Kure 35 55 18 24 grethekure@mail2life.com

Vibeke Veddinge 39 90 24 25 vibekeved@ofir.dk

Tove Majbritt Thomsen 39 20 02 26 tove.majbritt@mail.dk

(Udtrådt pr. 11/3, ’06)

Skye Løfvander 44 64 07 37 skye.lofvander@gmail.com

Den ny bestyrelse, valgt på generalforsamlingen 11. marts 2006, konstituerer sig ved
førstkommende bestyrelsesmøde, 24. marts.
… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne!

Se vores nye smukke hjemmeside, designet af Shintai! www.gong.dk

Generalforsamlingen i GONG, Foreningen for Overtonesang og Lydhealing, 11. marts ’06
1. Grethe Kure blev valgt til dirigent, Skye Løfvander blev referent.
Dirigenten tog ordet, konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og at der var to fejl i
dagsordenen: 1) Pkt. 5 eksisterer ikke i dagsordnen. 2) Pkt. 7 der skal ikke vælges 2-4, men 2-3
bestyrelsesmedlemmer, i henhold til vedtægterne ”skal halvdelen af bestyrelsen vælges hvert år”.
2. Formanden Susanne Eskildsen aflagde beretning for året 2005. Susanne fremhævede de mange
aktiviteter, som vi kun har haft gang i et års tid. Vi har gjort os mange gode erfaringer, og lige klaret os
igennem. Specielt henledte Susanne opmærksomheden på vigtigheden af den økonomiske støtte vi har
fået fra forskellige organisationer til vores koncertaktivitet. Beretningen blev godkendt. Formandens
beretning fremgår i sin helhed efter dette referat.
3. Susanne fremlagde, som regnskabsfører, årsregnskab for 2005. Foreningen har igen i år haft
overskud, meget beskedent på 1824 kr., men det er acceptabelt, når man tager i betragtning, hvor
mange nye arrangementer vi har gennemført. Regnskabet fremgår i sin helhed efter dette referat.
Regnskabet blev godkendt med 11 stemmer for, 2 var fraværende under afstemning.
4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen havde stillet følgende forslag:
a) Uændret årskontingentet på 225 kr.
b) At personer der ikke tidligere har været medlem af GONG og som ønsker at melde sig ind efter 30.6.
i et år kan betale halvt kontingent (oprundet til nærmeste tal delelig med 25)
c) Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (der er vores søsterforening
i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer:
Medlemskontingent 50% af GONGs medlemskontingent (nedrundet til nærmeste tal delelig med 25,
dvs. 100 kr. for 2006)
Modtager FiliongGONG som andre GONG-medlemmer.
Kan deltage for ½ pris i: sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, hvor der ikke er
honorarlønnet leder.
Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser.
Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.
Punktet c) gav anledning til debat, der var flere synspunkter på bordet, inden vi skred til afstemning.
Både a), b) og c) blev vedtaget med 11 stemmer for, mens 2 var fraværende under afstemningen.
5. Bortfalder som nævnt i indledningen.
6. Der var ingen indkomne forslag
7. Valg af 2-3 personer til bestyrelsen Grethe Kure og Skye Løfvander blev genvalgt, ingen andre
ønskede at opstille.
Bestyrelsen består herefter af: Grethe Kure, Skye Løfvander, Susanne Eskildsen og Vibeke Veddinge.
Som første suppleant blev Andreas Wulff valgt, anden suppleant blev Inge Marie Baiocchi. Derudover
nedsættes en støttegruppe for bestyrelsen bestående af Linda Jørgensen, Hanne Carlsbæk og Jimmi
Andersen. Støttegruppens medlemmer er velkomne til bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret.
8. Janne Hansen blev genvalgt som revisor.
9. Der var ingen punkter under eventuelt.
Herefter sluttede Grethe den officielle del af mødet. Den uofficielle del fortsatte med god mad,
som Vibeke Veddinge og Skye Løfvander stod for, og til sidst en herlig koncert med Dansk Overtone
Ensemble som lød helt fantastisk i Kapellet, Assistens Kirkegård. Koncerten var åben for alle og
mange benyttede sig af dette.

Årsmötet i SONG i Torna Hällestad på Tolvan kändes givande och trevligt. Vi avslutade med
gemensam sång inne i kyrkan. Här lite inför kommande året:
* Medlemsavgiften i SONG för år 2006 är 200 kr. Betalas in på Postgiro 41 16 16-6 (Skriv namn på
inbetalningen!)
* Vi har sångkvällar för föreningens medlemmar i Klosterkyrkan följande söndagar kl 20
19/3, 2/4, 23/4 & 7/5
* En dokumentations-CD från sångkvällar i Klosterkyrkan 2005 finns att köpa till självkostnadspris, 30 kr.
Hälsningar/ Gösta
Formandens beretning 11. marts 2006
v/ Susanne Eskildsen
Det forgangne år har været fuld af mangeartede oplevelser.
Den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig efter sidste
generalforsamling således: Grethe blev valgt til næstformand og
samtidig påtog hun sig den praktiske del af kassererjobbet. Skye
fortsatte som FiliongGONG ansvarlig med alt hvad det indebærer
samt ansvar for mail-nyt. Nyvalgte Vibeke sagde ja til at være
kassemester på sangaftenerne. Og undertegnede tog et år mere som
formand samt opgaven som regnskabsfører. Derudover var vi alle
inklusiv Tove Majbritt, der også var nyvalgt, aktive i Foreningens
mange arrangementer.
I første omgang var vores mål at styrke de aktiviteter, vi startede på
året før, nemlig koncerter, Spirekor og træningsgruppe. Derudover
har vi gennemført sangaftener og workshop som tidligere.
Det nye i året der er gået, har været et enkelt foredrag og Stilhedens
sang i Hellig Kors Kirke.
Hvad fremtiden byder vil naturligvis vise sig, men vi har allerede
nu to nye projekter i 2006: Lydhealingsaften, som vi begyndte på i
januar. Vi forventer at dette skal være et tilbagevendende projekt
som stadig er under udvikling. Samt det meget store projekt
Stemmens Dag der afholdes 1. april i Rundetårn i samarbejde med:
Dansk Sel-skab for Logopædi og Foniatri, Dansk Laryngologisk
Selskab, Dansk Vokal Forening, Audiologopædisk Forening,
Foreningen Global Copenhagen og Netværk af retorikere uddannet
på Kbh.s Universitet.
De fleste af vores arrangementer afholdes i Tårnstudiet på
Vesterbrogade. Vi skylder en meget stor tak til Kurt Ravig for hans
velvilje og de helt fantastiske rammer han skaber for os.
To lukkede grupper for medlemmer:
Spirekoret
Erfaringerne fra foråret 2005 var at en gang om måneden var for
lidt. Fra september startede vi med at synge både 1. og 3. tirsdag i
måneden i Tårnstudiet.
Målet er jo på et tidspunkt at komme ud og synge og det lykkes nok
også en dag, indtil da er det så bare os i koret der kan glæde os over
de mange gode sjove og mindre heldige oplevelser vi har sammen.
Træningsgruppen
Er også blevet et fast programpunkt. Fem fredag formiddage i
foråret og fem i efteråret i Huset Innanna, hvor vi leger med lyd og
krop og alt muligt andet. Jeg vil også gerne takke Inga for husly,
Innanna er et fantastisk godt sted at synge.
Arrangementer åbne for alle:
Sangaftener.
Ligger fast 2. tirsdag i måneden (- juli) i Tårnstudiet. Sangaftenerne
har været velbesøgt både af medlemmer og gæster.
Foredrag:
I januar 2005 blev det til et enkelt meget interessant foredrag med
Jack Donen. Vi håber på større foredragsaktivitet i 2006.
Stilhedens sang i Hellig Kors kirke,
som startede sidste sommer, er et projekt vi har i samarbejde med
sognepræst Erik Bock. Skye er ankermanden og kæmper fortsat
bravt.
Workshops
GONG har siden sidst planlagt seks workshops, men kun
gennemført fire. Vi har desværre haft mange aflysninger af
forskellige grunde.
Første gennemførte workshop var en todages med David Hykes, en
meget fin oplevelse for os der også kan lide det meget indadvendte
arbejde. Anden gennemførte workshop var Birgit Lynge, der til
gengæld gav os en meget udadvendt og aktiv workshop. Lisbeth
Hultmann skulle have afholdt workshop i februar men måtte aflyse.
Til gengæld kom hun så i maj. Jane Winthers workshop måtte
aflyses pga. manglende tilmeldinger, Bolette Schiøtz var nødt til at
aflyse i september, og det samme gjaldt Helle Thun i november.
Helle har til gengæld her i februar 2006 afholdt en særdeles
vellykket workshop for os.
Og det var godt for vi følte næsten at vi helt havde mistet grebet om
det at arrangere workshops.
Koncerter
Præcis for et år siden den 11. marts 2005 afholdt vi koncert med
David Hykes m.fl. i Cisternerne. Koncerten var meget vel besøgt og
økonomisk en succes, men for pokker hvor var det koldt! Der var
enkelte kritiske røster, men langt de fleste var tilfredse med en
musikalsk smuk aften.
I august afholdt vi igen koncert med Trio Vogel, Siboni og
Løfvander i Cisternerne. Denne gang blev det desværre en fiasko
hvad angår antal af besøgende, der var 17 betalende gæster,
musikalsk var det dog ligeså eventyrligt som året før.
Så havde vi den store glæde at afholde koncert med Jane Winther i
september i Rundetårns Bibliotekssal. Jane havde (ikke alle men
mange af) sine syngeskåle med, jeg tror at næsten alle var helt
fortryllede af Janes vidunderlige stemme kombineret med disse
skåle. Koncerten var en stor succes på alle måder.
I oktober skulle vi have haft besøg af Gerhard Kaimer, men han
måtte aflyse en uge før. I sidste øjeblik sprang Bjarne Villy Larsen
til og gav også i Rundetårn en pragtfuld koncert med sine mange
gonger og syngeskåle.
Jeg vil gerne sige tak til Cisternerne og Rundetårn for brug af deres
unikke lokaler og det venlige personale, vi er blevet betjent af.
Endvidere vil jeg fremhæve og takke Kunstrådet, Frederiksberg
kommunes kulturdirektorat og Københavns kulturfond for
økonomisk støtte. Uden deres hjælp havde vi ikke turdet binde an
med så store arrangementer.
Andre aktiviteter:
FiliongGONG
Vi har i årets løb haft en del kopimaskine problemer. Først fik vi
problemer med vores egen. Vi fik et godt tilbud om brug af
Michael Schillings maskine, men så gik den i stykker. Nu har Skye
fået adgang til en tredje og så håber vi på at det er lykkens gang. De
mange problemer gjorde også at årets fjerde udgivelse blev ret
forsinket.
Igen i år skal Skye have stor ros for sin indsats med bladet.
Maillisten
Der det sidste år er blevet administreres af Skye, er et forsøg på at
udbrede kendskabet til vore aktiviteter til en bredere kreds end blot
vore bladlæsere. Vi arbejder stadig på at gøre mailen mere
tilgængelig da vi har på fornemmelsen at ikke alle får læst den
selvom de fortsat ønsker at modtage den.
Hjemmesiden
Foreningens hjemmeside er nu kommet i kyndige hænder. Shintai
Dichmann, som sidste sommer tilbød os sin hjælp, har nu overtaget
arbejdet. Hjemmesiden er fortsat under opbygning (fordi vi er i
gang med at indsamle og sortere materiale til Shintai), men allerede
nu er det bedre, end hvad vi tidligere har præsteret.
Salg af syngeskåle
Skye har i det forgangne år haft en produktion af aluminiumssynge-
skåle som vi har forhandlet til stor glæde for mange.
Medlemmer
Vi har igen haft tilgang af nye medlemmer dog ikke så mange som
sidste år. Vi er nu 86 medlemmer. Det er en nettotilgang på seks
personer.
Den båndlagte formue
I henhold til den ekstraordinære generalforsamling 30. marts 2003
skulle foreningens formue optjent under foreningens oprindelige
vedtægter, båndlægges og anvendes efter den tidligere
formålsparagraf. Altså anvendes til koncerter, kurser, workshops
m.m. med David Hykes.
Formuen, der administreres af Bénédicte Sales i samråd med
GONGs bestyrelse, udgjorde ved udgangen af 2005 2.389 kr. Der
er i årets løb anvendt 2.000 kr. til koncert afholdt af GONG og
resten er anvendt til kontor.
Formuen er herefter brugt på smukkeste vis, mange tak til
Bénédicte.
SONG
I årets løb har vores søsterforening i Sverige set dagens lys. Vi har
altid haft en udbytterigt kontakt til vores venner på den svenske side
og vi glæder os meget til det kommende år og de fælles oplevelser.
Bestyrelsen
Som det fremgår af dagsordenens pkt. 7, ønsker Tove Majbritt at
trække sig fra bestyrelsesarbejdet. Jeg vil gerne sige tak til hende og
til de øvrige bestyrelsesmedlemmer for jeres indsats i årets løb.
Stemmens Dag
Som det forhåbentligt er alle bekendt, afholdes
Stemmens Dag i Rundetårn 1. april, kl. 10-17.
Nedenfor præsenteres arrangementet med hele
teksten fra PR-folderen. Længere inde i bladet
findes teksten, som bliver brugt til udstillingen i
Sneglegangen om stemmens udviklingshistorie,
hhv. det enkelte individs fra vugge til grav og
kulturhistorisk fra urtid til moderne
kommunikationsteknologi.
www.stemmensdag.dk
- Stande - Workshops - Foredrag - Udstilling
Entré til Rundetaarn: voksne 25,- kr., børn 5,- kr.
Stemmens Aften. Koncert kl. 20. Entré: 100,- kr.
Stemmens Dag er resultatet af et unikt
samarbejde mellem interesseorganisationer,
netværk og enkeltpersoner.
Idéen er at skabe en årlig markering af Stemmens
Dag med en vifte af arrangementer. Denne gang i
Rundetaarn. Vor mission er at sætte fokus på
stemmen med en begivenhed, hvor nysgerrighed
vækkes, svar gives, og hvor man kan gå på
opdagelse i sin egen stemme.
På Stemmens Dag kan man på vidt forskellige
måder opleve, hvordan man kan
- arbejde med stemmen,
- undersøge stemmen
- og bruge stemmen
»Hvert menneske har en stemme, som er helt
unik – præcis som et fingeraftryk. Stemmen er
det mest udtryksfulde instrument, der findes, og
den er en vigtig del af vores personlighed.«
Yvonne af Ugglas: ”Stemmetræning”
Workshops & foredrag:
11.00 - 11.20 Workshop: Hvorfor er det sundt at
synge? Kom og oplev det! Inge Brink Hansen,
Cand.mag. i musik og logopædi.
12.00 - 12.20 Foredrag: De drilske danske
vokaler. Cand. Mag. Regnar Rasmussen.
13.00 - 13.20 Workshop: Human beatbox.
Beatboxerne Pelle og Bense fra WhatEver giver
tips og tricks til, hvad der skal til for at blive en
dygtig human beatbox. www.beatboy.dk -
www.beatboxing.dk
14.00 - 14.20 Workshop: Kroppens sprog og
udtryk. Annethia Lilballe, freelanceskuespiller,
uddannet ved Odense Teater. Hvordan kroppen
udstråler det, der ligger bag ordene, og hvordan
følelserne spiller ind på stemmens kvaliteter.
15.00 - 15.20 Foredrag: Strubeopereret. Bent
Andersen kan tale med sin ventil til spiserøret,
tale med spiserørsstemme og stemmeforstærker
på halsen.
16.00 -17.00 Workshop: Stemme og
stemmekvalitet - stemme og øre. Øvelser og
refleksion. Ansa Lønstrup, lektor, cand. mag.
I øvrigt:
Videoinstallation v/ Emmerik Warburg
Stemmeeksperimenter med Lydkoret WHOP
Udstilling i Sneglegangen: Stemmens udvikling,
individuelt og kulturhistorisk.
Stande:
- Sangpædagogikker. Kan alle lære at synge?
Hvordan udvikler man sin sangstemme?
- Talepædagogik. Har du eller dit barn tale- eller
stemmevanskeligheder? Hvor kan man henvende
sig?
- Kikkertundersøgelse af struben: Kom og se dine
stemmelæber på video!
- Vokalfarver og overtoner, musik-sprog-
matematik, krop-klang-psyke.
- Fonetisk-akustisk stemmeanalyse. Få en grafisk
udskrift af din stemme!
- Retorik. Stemmen som kommunikationsredskab.
- Verdens Stemmer. Lyttehjørne med Numen
Music. Lyt til hele klodens mangfoldige sang.
www.inform.dk/numen
- Eksperimentarium. Helium, ekkorør, parabol,
Helmholz-resonator, jødeharpe og redekam.
Udstilling i Rundetaarn
18. marts – 23. april: Kvindebilleder - Anne
Linnets malerier fra starten af det nye årtusinde.
Stemmens Aften
Koncert kl. 20.00 i Rundetaarn
- En aften, hvor du kan opleve flere af stemmens
mest eksotiske facetter og spændende udtryk:
- Kulning er en slags råbesang, som er blevet
brugt på tværs af de store vidder i de svenske
fjelde. Helle Thun
- Den bulgarske sang har fascineret mange med
sin særprægede klang. Karen Jørgensen
- Beatboxerne fra WhatEver. Oplev, hvordan det
lyder, når 2 beatboxere slår sig sammen og i
fællesskab skaber et stykke musik.
- Overtonesangen spalter stemmen, så der opstår
et lysende og fløjtelignende lag af toner. Skye
Løfvander, Hanne Siboni, vokal og Karsten Vogel,
saxofon.
- Opera. Jens Jacob Honoré, akkompagneret af
Jacob Beck
- Rytmisk-klassisk. Hera Bjørk, diverse effekter.
- ClasSix. Vokal kammermusik i et alsidigt
repertoire.
Billetter til koncerten kan købes i Rundetaarn.
Entré: 100,- kr. (80,- kr. for medlemmer af
foreningerne.)
Info: Skye Løfvander: 44 64 07 37 / 20 97 07 01
Arrangører og Samarbejdspartnere:
- Dansk Selskab for Logopædi og Foniatri
Oplysning om tale-, stemme- og sproglidelser for
de faggrupper, der er tilknyttet mennesker med
tale-, stemme- og sproglidelser.www.dslf.dk
- Dansk Laryngologisk Selskab
Selskab for læger med speciale eller interesse
inden for laryngologi og foniatri (strube og
stemme). www.dls.suite.dk
- Dansk Vokalforening
Brancheforening for personer, der beskæftiger
sig professionelt med den menneskelige stemme.
www.vokalforening.dk
- Foreningen Global Copenhagen
Har bl.a. til formål at skabe et professionelt
spillested for dansk og udenlandsk verdensmusik.
- Nye Retorikere
Netværk af retorikere uddannet på Københavns
Universitet. Undervisning og rådgivning om bedre
formidling. www.retoriker.dk
- Audiologopædisk Forening
Arbejder med audiologopædisk (tale-
hørepædagogisk) undervisning og behandling.
www.alf.dk
- Foreningen GONG
Forskning, leg og fordybelse i sammenhængen
krop-stemme-klang-psyke, - kunstnerisk,
terapeutisk og meditativt. www.gong.dk
Åh, hør lille mor,
hvad har du i din kurv i dag? /Skye
Vores formand har ved flere lejligheder kaldt sig
selv svagtseende, men så i fald, er dette bestemt
kun i helt fysisk forstand. Ellers må man sande
det gamle mundheld, at blind høne også kan
finde et korn.
Et af de rigtigt gyldne var billedet med
vokallydene og fyrtårnet: Vi refererer jo hele
tiden til vokaltegnene for at spore os ind på
bestemte klangkvaliteter, men meningen er jo,
at vi skal lære at lytte til lydens musikalske
essens, ikke at vi skal lade os hypnotisere af
bogstaver og sprogformning.
Når vi alligevel bruger mange lydtegn, er det i
høj grad for at stimulere til, at man selv går på
opdagelse i mundhulen, den grotte hvor der er så
mange skatte at hente.
Nå, alt dette sammenfattede Sus i billedet:
”Bogstaverne er som fyrtårne og de står der jo
ikke, for at vi skal sejle ind i dem.”
Og hun har – uden at være en rigtig hønemor -
flere æg i kurven, foruden meget andet godt.
Her følger teksten til en velkendt børnesang, som
blev taget op til en træningsgruppe:
- Åh, hør lille mor, hvad har du din kurv i dag?
- Kyllinger, kyllinger, gæs og høns
Og en dejlig hane med sporer!
Tja, man skal høre meget før ørerne falder af og
bliver til fem høns, så prøv at synge sangen
langsomt for dig selv, mens du lytter til
vokallydene.
For de fleste vil der ikke gå så længe, inden man
har opdaget, at der er en sand rigdom af
forskellige vokallyde, faktisk er det temmelig
tæt på, at man har alle de vigtigste vokallyde
der overhovedet forekommer på dansk. Sus følte
sig dog inspireret til at tilføje noget med ”gåsen
med kråsen”, så vi kunne synge endnu mere af
den dejlige runde å-lyd.
Lad os lige snuppe sangen en gang til, hvor vi
fremhæver vokalerne og skriver dem ud i
lydtegn, idet der tages visse forbehold for den
faglige korrekthed, fonetikere er ofte meget
nøjeregnende med små nuanceforskelle og der er
en del forskellige skoler og fortolkninger og hvis
du skulle være helt korrekt, skulle lydtegnene
være i [fonetiske klammer]:
Åh, hør lillə mor, hvad hαr du i din kurv i
dag?
Kyllengə, kyllengə, gæs ɔg höns
ɔg en dαjlig hane məd sporer
Noget af det spændende at lægge mærke til er,
hvordan lyde, som vi i alfabetet samler under et
tegn, reelt kan være meget forskellige. Først og
fremmest gælder det for α (bagtunge-a, som i
arapapegøje) og a (fortunge-a, som i andemad)
henholdsvis for ö (bagtunge-ø, som i øm) og
(fortunge-ø som i øl og østers).
ə er den såkaldte neutralvokal. Med to prikker
over tegnet får vi den mest åbne ø-lyd som i Ørn.
Men lige akkurat den havde lillemor vist kogt
suppe på dagen i forvejen, så den var ikke med i
kurven.
For at blive i fjerkræafdelingen og knytte an til
dette nummers Fugl-i-ongGONG, kan man også
finde mange dejlige danske vokaler i en anden
børnesang som
Hønsefødder og gulerødder
Og halsen af en svane
Den der kysser pigerne
Han har en hæslig vane
Hønsefødder (de står på hjørnet af Nansensgade/
Ahlefeldtsgade) og gulerødder
Betragtningerne her knytter an til de
vokalrækker, som det kan anbefales at fordybe
sig i, der alle på forskellig måde går fra lukkede
vokaler til den mest åbne α-lyd:
i- e- æ- a-
u- o- å- ɔ-
y- ø- ö- ə-
Men som nævnt er der andre måder at opdele og
klassificere vokallydene på, bl.a. vil mange
fonetikere have to versioner af det flade a.
Regnar Rasmussen, som man vil kunne møde på
Stemmens Dag i Rundetårn underviser blandt
meget andet på russisk om danske udtaleregler.
Jeg zappede ind på en aften på Tv Corseq, hvor
han på russisk underviste i danske udtaleregler
efter fonetikeren Haagensens system med
vokalrækker, som i store træk er lig de
ovenstående tre fundamentale.
Regnar gør opmærksom på, at dansk i
enestående grad er et sprog, hvor vokallydene
bærer på betydningsforskelle i ordene.
Noget lignende viste tegneren Olfax i sin daglige
stribe i Politiken, hvor Divus Madsen & Co. var på
bustur for at udbrede den nye kærlighedsreligion
og buschaufføren sagde: ”Så er det ud!” Det vil
sige, i striben sagde han ”SÅAÆUI!”
ø
Mange af de ord og lydsekvenser som bæres af
vokalerne, lægger sig på den ene eller den anden
måde op af de fundamentale rækkers organiske
sammenhæng. Der er flere gange i dette forum
blevet gjort opmærksom på at det ikke er
tilfældigt, at vi opfatter en hurtigt passerende
bils lyd som I-A-O-W.
Italienerne har en mani med hurtige biler og
deres sprog er udtryksfuldt både på vokal- og
konsonantfeltet. Det er måske ikke helt
tilfældigt at de siger hej! med et C-I-A-O, som vi
fik gjort helt klart under det nys afholdte vinter-
OL i Torino.
Danskere råber jo M-O-A!, når de kalder på mor,
men prøv engang at lytte til en skåning som gør
det samme: M-Y-Ø-Ö-U! Det foregår ganske vist
så hurtigt og flydende, at man ikke når at
identificere de enkelte specifikke vokallyde, så
prøv at holde ørerne stive næste gang du hører
en skåning kalde på sin mor.
… og apropos skåninge, blev der i sidste nummer
filosoferet over hvor stor vægt en så simpel ting
som betoning kan have i sproget og jeg diskede
op med eksempler fra mit personlige liv,
kærester og venner, hvor en særlig betoning
afslørede en særlig relation til en bestemt ting
eller begreb. Det var måske ikke helt
pædagogisk. Mere illustrativt vil det måske være
at fremhæve eksempler fra vores fælles kreds:
Prøv at lytte til Göstas betoning, når han udtaler
ordet interessant!
Det er tydeligvis et vigtigt element i hans liv, om
noget er interessant eller ej… og nej, jeg har
endnu aldrig hørt ham kalde på sin mor!
I øvrigt vil der ofte melodi på, når vi kalder mor,
som regel vil det være den lille terts, vi lægger
ind fra MOO til AAAR!
Og vi finder den også i meget i syngende råb og
remser, Avra for Laura f.eks.
Og såmænd også når et rockorkerster vil have
publikum til at svaje med på
Åhh-wåhåh-åhåå!!
Hvor vi cykler rundt i lille terts og kvart.
Det samme gør Deep Purple i Smoke on the
Water som redaktøren næppe er den eneste der
har svajet og skreget til.
Teksten siger i sig selv en del om, hvordan
sangen blev til:
We all came out to Montreux on the Lake Geneva
shoreline
To make records with a mobile - We didn't have
much time…
Man ser for sig, at sangen er blevet til som ren
lejrbålsimprovisation for at fylde op på pladen,
men de har altså ramt en nerve, som ligger tæt
på den der med Åhh-wåhuh-wåhåå!
… og måske også på den Grand Danois i Asterix og
Vikingerne, som med savlet flydende over
dragebådens ræling snerrer ggrrøøøåååææhhh!
Jo, vi kan noget med vokalerne hertillands!
Mange har filosoferet over, at vokaler er lydenes
sjæl, fordi de indeholder sangens væsen, mens
konsonanterne er som opbremsninger, så i det
perspektiv er det vel egentlig lidt underlig, hvor
fladt og umelodisk det danske sprog virker.
Undertegnede husker det bemærkelsesværdige
ved et besøg i Sovjetunionen i 1980, at de
kvindelige højtalerstemmer i metroen havde en
rent ud lyrisk tone, når de annoncerede næste
stoppested. Russisk er nemlig – som Regnar
Rasmussen også gør opmærksom på - et sprog
som i sin struktur og mening i høj grad er båret
af nuancer i konsonanterne.
Vokallyde er nogle sære, dobbelte størrelser,
ofte når vi tror, vi har indfanget deres væsen og
fået meningen helt tæt på, undflyr den os
pludselig. Jeg ved ikke om det er det
illustrationen med bogstaverne NEAR - altså to
vokaler og to konsonanter - overfor skal sige
noget om, men der er masser af stof til
eftertanke under alle omstændigheder.
Når man tænker på udviklingen fra billed- og
rebussprog som hieroglyffer til et bogstavsprog
som hebræisk eller dansk, vil man ofte
koncentrere sig om de praktiske fordele
udviklingen har ført med sig, men så risikerer
man at overse noget essentielt. For enhver
forandring som så gennemgribende møblerer om
på det sprog som er bevidsthedens støttepille, vil
også være en indre revolution, en psykologisk
omvæltning med dybe konsekvenser.
Man kan måle med moderne udstyr, at et
menneske som læser ordet spade vil få
reaktioner i de dele af den motoriske hjernebark,
som også er nødvendige til at håndtere en
virkelig spade. Når ord repræsenteres af
billedtegn er det klart, at oplevelsen af ord og
sprog bliver radikalt anderledes end samme ord
repræsenteret af de mere abstrakte bogstavtegn.
Der er nylig lavet undersøgelser af, hvordan hhv.
kinesere og amerikanere aflæser et fotografi:
hvilke dele af motivet øjnene hviler ved, helhed
og rammer osv. Der er stor forskel, og en del af
forklaringen skal sikkert søges i en helt forskellig
måde at aflæse livets tegn. Kinesisk skrives
stadig med hieroglyffer, det er billedtegn selvom
de efterhånden er blevet ret abstrakte.
Fotoet af en tiger som blev brugt i forsøget, hvor man
registrerede øjets bevægelser ved aflæsning af et billede.
Forsøget er bl.a. beskrevet i National Geographic Magazine:
http://news.nationalgeographic.com/news/2005/08/0822_
050822_chinese.html
Det billederne nu næsten er reduceret til er
geometriske, simple symboler: S er bugtning, O
en cirkel, A en trekant, E nærmer sig mere
kvadratet. Men er der også en indre
overensstemmelse mellem tegnets form og dets
indhold. På et kursus, jeg nylig holdt, gik vi ind i
kardinalvokalerne I, O og A’s væsen og det blev
særligt frugtbart fordi, der blev gestikuleret en
del, når deltagerne berettede om, hvordan de
oplevede de enkelte lyde.
En af deltagerne beskrev O-lyden ved at runde
hænderne omkring hovedområdet, en anden
vendte hænderne udad fra den øverste del af
brystet for at beskrive samme lyd, og lige i
situationen syntes jeg egentlig ikke den ene var
mere rigtig end den anden. Vokalernes indhold
har mange facetter, så uanset om man bruger
billede eller abstrakt tegn, fanger man kun en
del.
Til samme workshop blev vi meget enige om, at
lytning er langt meget mere end det der foregår i
ørerne, selvom det såmænd i sig selv er stort.
Lytning er en indre holdning og man kan, ved at
være aktiv i den, opleve, at lytningen foregår
med hele kroppen, med alle sanser.
Så hvis man ikke kan høre er mundaflæsning ikke
den eneste mulighed der er tilbage, for det er
stadig muligt at lytte!
På amerikansk har man blandt andre hørt George
W. Bush bede sine tilhørere om at ”read my lips”
og på det seneste har jeg ofte hørt det direkte
”undersat” i tekster hvor der står ”læs mine
læber”… som ikke giver så megen mening på
dansk. Mærk jer mine ord!
En anden deltager i en workshop fortalte, at han
engang var kæreste med en kvinde, der var så
stærkt hørehæmmet, at man lige så godt kunne
kalde hende døv. Men hun kunne høre, hvad han
sagde med to fingre! I praksis fungerede det
bedst i rolige situationer, f.eks. liggende i
sengen, hvor hun uden at mundaflæse, blot ved
at placere pege- og langfinger på sin kærestes
strubehovede præcist kunne høre og forstå, hvad
han sagde.
Tv har i øvrigt for nylig genudsendt den ganske
tankevækkende film Kærlighed Uden Ord om et
kærlighedsforhold mellem en døv kvinde og
hendes hørende kæreste.
Og nu vi er ved det stille: Martin Luther vakte
stor undren i sin samtid, fordi han var i stand til
at læse indenad og ikke, som man ellers anså for
nødvendigt, læste teksten højt for sig selv. I vor
tid hører denne sære kunst til det elementære i
de første skoleklasser.
Og der er sket så mange store revolutioner med
sproget og dets formidling at det faktisk kan
synes lidt af en præstation af os at vi stadig kan
få verden til at hænge sammen, men man kan jo
også diskutere, hvor godt det lige går!
Bogtryk var jo en omvæltning der skete omtrent
samtidig med Luther, siden har vi fået telegraf,
radio, grammofon, tv, Internet, sms (med t9-
tekst), chat, mp3 osv., osv. Udviklingen kører i
et opskruet tempo, vi kommunikerer på livet løs
og forstår måske mindre og mindre af meningen
med hvad vi siger til hinanden.
Et nyt Babelstårn synes at rejse sig, mens
forskere mener at have knækket de genetiske
koder, DNA-molekylets sprog med dets fire
”bogstaver, atomtabellen osv. osv.
Men at have lært sig alfabetet (læs: genomet,
atomtabellen osv.) er ikke det samme som at
kunne skrive smukke digte!
Da de første europæiske universiteter opstod i
kølvandet på den karolingske renæssance
(opkaldt efter Karl den Store, Carolus Magnus),
delte man studierne op i det der siden hen er
overlevet som naturvidenskab og humaniora.
Den første del, der handlede om at måle og veje,
kvadrivium (firheden) bestod af aritmetik, musik,
geometri og astronomi. Musik var altså nærmest
at betragte som naturvidenskab!
De hørte sammen i par: man brugte aritmetikken
som redskab til at beskrive musikken og
geometrien på samme måde til astronomien.
De syv frie kunster med Sophia i centrum med Platon og
Aristoteles.
Overbygningen var det mere åndelige studium af
sproget, trivium (treheden) som bestod af
grammatik, retorik og dialektik. Igen vil mange
måske undre sig over en så tør og trist disciplin
som grammatik blev betragtet som noget
åndeligt. Men det åndelig var sprogets område,
Gud kom jo tilsyne i ordet og Guds navn kunne
man beskrive som Grundled- Udsagnsled
(verbum)- Omsagnsled til Grundled (Jeg er den
jeg er, se 2. mos., 3,14).
Moderne hjerneforskning har påvist, at de
strukturer i bevidstheden, som fremstår som
grammatikkens grundelementer er universelle og
findes før fødslen i ethvert menneskebarn, det er
altså ikke som sådan præget af kulturen.
Eller sagt med Dr. Phil. Axel Michelsens ord:
”Små børn har en medfødt (min understregning,
red.) evne til at arrangere ord i et grammatisk
system”.
Mediter også over følgende udtalelser af Peter
K.A. Jensen, de første to fra hans bog
Menneskets Oprindelse og Udvikling, Gyldendal
2001, den sidste fra en telefonsamtale med
undertegnede.
”Udviklingen af et symbolsk sprog åbnede vejen
for menneskets anden evolution, kulturen,
ideernes og erkendelsens evolution. Sproget kan
i denne forbindelse ses som den primære
kulturskabende faktor; sproget er selve kernen i
menneskets kultur og det, der gør denne
levende. Enhver kultur har sin egen
karakteristiske mytologi, traditioner,
moralbegreber, historie - med andre ord: en
fælles bevidsthed. Og et fælles sprog ligger til
grund for det alt sammen. Derfor er vi kun
gæster i hinandens kulturer, når vi taler
forskellige sprog.”
”Man kender ikke noget primitivt sprog: Hos alle
racer og folkeslag tilhørende vor moderne art
har det symbolske instrument nået nogenlunde
samme grad af kompleksitet og
kommunikationsegnethed. Ifølge sprogforskere
er den dybere struktur, ”formen”, i alle
menneskelige sprog den samme.”
”Det er nærliggende at sammenligne den
sproglige udvikling og den genetiske udvikling,
som har så mange lighedspunkter, at den mest
afgørende forskel må siges at være hastigheden;
i sproget er den hurtig, i biologien er den
langsom.
Mutationer vil sige, at gener får nye funktioner
tilsvarende sprogets begreber.”
Kunne man have lov at håbe, at vi i stedet for at
rode i ruinerne af endnu et Babelstårn kunne få
lov at bygge et sprog, et sprog af sang!?
FugliongGONG - Fra Svantevit til Svanesang
Nu er dagen fuld sang og nu er viben… nåh nej,
vi har jo allerede hørt den sang om viben (som jo
er en af redaktørens yndlingsfugle) og det er
måske lige en kende for tidligt, trods alt!
Hvis der er nogen fuglesang, som luften har
været fuld af siden sidste udgave, har det været
svanesang, både i overført og direkte forstand.
Og jeg drømte om atten svaner i nat
og såmænd også lidt om dig,
og du bad mig om atten kys i min drøm
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte, du kom
så du intet fik bedt mig om…
B.Andersson & B. Ulvæus/Cornelis Vresswjik &
Poul Sørensen
Svanesang er såmænd optaget som begreb i
Nudansk Ordbog, fordi der, som det står, er
gammel overtro, at svaner synger en sidste sang
inden de dør, og derfor er begrebet altså gledet
ind i sproget.
Med frygten for fugleinfluenza har døde svaner i
den grad været i fokus denne vinter. På den
tyske ø Rügen fandt man svaner som var smittede
og derefter var smittefaren for alvor et tema, så
der blev indsamlet døde svaner i det ganske
land. Rügen er for øvrigt den ø, hvor kong
Valdemar drog på korstog mod frugtbarheds- og
krigsguden Svantevit, som havde sit tempel i
byen Arkona, og altså her måtte synge sin
svanesang. Det har nu ellers ikke umiddelbart
noget med sagen at gøre, men hvis du læser
artiklen til ende, vil du måske forstå
associationen.
Svanesang synges primært af sangsvaner, som
det skrevet står i Nationalencyklopædien:
Svanesang, sangsvanens skrig, som i gammel tid
fejlagtigt blev opfattet som sangen fra en
døende svane. Heraf er svanesangen siden
antikken kommet til at betyde en digters sidste
arbejder eller i almindelighed et menneskes
sidste gerning inden for et bestemt virke. H.A.
Brorsons efterladte digte blev således udgivet i
1765 under titlen Svane-Sang.

Balletten Svanens Død
… men det kan jo også være, at det er de
moderne encyklopædister, som har en fejlagtig
opfattelse af, hvad de gamle drenge egentlig
lagde i sådan et udtryk. Der fandtes ganske vist
naiv folketro, men mange af de billeder og
forestillinger, som kaldes overtro, er der flere
lag i.
I en tid, hvor søgen efter den hellige gral atter –
for gud ved hvilken gang - har fået en
opblomstring, kan man hæfte sig ved de
mytologiske billeder, der fremmanes af Richard
Wagner. I operaen Lohengrin er titelpersonen
svaneridder og søn af Parsifal, som vogter gralen.
Den kvindelige hovedperson Elsas bror er blevet
forvandlet til en svane af en ond heks. Efter
mange kvaler sejler Lohengrin væk i sin
svanebåd, mens Elsa dør af sorg.
I mange folkeeventyr, Hans og Grethe f.eks., har
svanen en vigtig rolle, og i 1995 blev der udgivet
en bog af Eyvind L. Lind over kgl. kammersanger
Vilhelm Herolds liv og levned. Titlen er fra
bagerdreng til svaneridder, så billedet har stadig
en vis dragning.
Som romantisk billede, har svanen stadig styrke,
ikke mindst efter et H.C. Andersen-år og hvor det
sikkert vil vare et stykke tid inden en ellers ret
tam forlystelse som Tivolis Svanerne bliver
nedlagt. Åh ja, den store, stolte, hvide fugl.
Henning Anton, Fuglebogen, Politikens Forlag
sangsvane:
Stemme: ”Forskellige højere og lavere
variationer af en vidtlydende, melodisk
trompeteren, der kan høres både fra svømmende
og flyvende fugle samtidig.”
Brahmas ridefugl, Hamsa
I den indiske kosmologi er paramahansa (den
store gås/svane) en æresbetegnelse, som bl.a. er
tildelt Yogananda og Ramakrishna som
tilkendegivelse af et særligt bevidsthedsstadium.
I yogaen mener man, at åndedrættet på hhv.
indånding og udånding ledsages af de subtile lyde
SO og HAM. Mediterende opfordres til at anvende
lydene som mantraer koblet til åndedrættet. Det
store mysterium er, når åndedrættets ladning får
en proces i gang, hvor de to smelter sammen til
HAMSA, svanen/ gåsen, der bærer guden Brahma
gennem alle verdener.
… og det suser fra svingfjer til en på mange
måder skønnere sang end den noget skrattende
klang som selv sangsvaner har. Nordens svaner er
stadig smukke, og redaktøren husker fra en tur
på Island, hvordan luften ikke blot var fuld af
sang, men også af disse toner fra svingfjer. Det
var dog ikke fra svanevinger, men hjejlerne.
Björk i sit svanekostume
I øvrigt vil man på åbne marker, hvor viben løfter
sine vinger til flugt her ved forårstid også kunne
lytte til den musik der opstår i dens svingfjer, og
så er det alligevel lykkedes at få et par ord med
om denne dejlige fugl.
Ovenfor nævnte Fuglebogen, knobsvanen:
”I almindelighed tavs, men ved forstyrrelse
høres lavmælte, snorkende og pibende
knurrende lyde, der i givet fald kan gå over i en
kraftig, aggressiv hvæsen. Fra flyvende fugle
høres en vidtlydende, næsten syngende lyd,
frembragt af vingerne og i takt med disses slag.”
Det ældste musikinstrument, som man endnu kan
spille på er en formodet 20.000 år gammel fløjte
fremstillet af en svaneknogle og som viser,
hvorledes allerede stenaldermennesker havde
sporet sig ind på de primære musikalske
funktioner.
Hvis vi ser det i et lidt mere overordnet
udviklingsperspektiv, er det dog trods alt på et
tidspunkt, hvor svaneøglen, plesiosaurus, for
længst havde sunget sin svanesang.
Men netop øglerne sat op overfor fuglene er et
markant billede som spejler sig i mange
mytologiers ørn og slange, inkaernes
Quetzalcoatl (Den Fjerklædte Slange) f.eks.,
men også fra Ægyptisk, mexicansk og mange
andre mytologier.
Og så har naturvidenskaben i de senere år
godtgjort at forbindelsen er klar nok, der går en
lige linie fra øgle til fugl, så forskellige de end
kan synes af væsen, hvor forskelligt de virker på
os.
Fortidsøglerne har jo mildt sagt fået en
genopblomstring de senere år, og man har
arbejdet meget på også at rekonstruere deres
lyde, både i forskningsøjemed og når med
henblik på underholdning. På Internet vil man
bl.a. kunne finde Disney-studiernes præsentation
af diverse lyde og effekter som anvendes i
tegnefilm, og selvfølgelig er flyveøglen,
pterodaktylen med:
http://soundfx.com/disney.htm .
Et andet bud på flyveøglens sang findes på :
http://www.audiosparx.com/sa/play/play.cfm/soun
d_iid.58313.
Nu har flyveøglen jo ikke så meget med svaner at
gøre, igen er vi tilsyneladende flagret af sted
med de vilde svaner og flyvske associationer,
men vi skal lige have forklaringen på navnet
med: Ptero- betyder noget med vinge eller fjer
og daktyl var jo oppe at vende i sidste nummer
af bladet, det betyder finger. Ligesom
eksempelvis flagermus er flyvehuden udspændt
fra en forlænget ”lillefinger”.
Svaneøgle
Hvis man skal tro historierne fra Loch Ness, er
det der, man skal tage til for at høre
svaneøglesangen. Det er en sejlivet fætter, da
man normalt regner med, at den type dinosaur er
uddød for 60-70 millioner år siden. På
naturhistorisk Museums liste over Danekræ, altså
fund med betydning for den nationale kultur og
selvforståelse, figurerer en knogle fundet på
Bornholm i 1992, som formodes at stamme fra en
svaneøgle. Knoglen, dvs. egentlig er det en
forstening, menes at være 200 millioner år
gammel, vistnok et stykke tid inden Krølle-Bølle
for alvor begyndte at markere sig.
På Grønland har man i en 140 millioner år
gammel forstening fundet aftryk fra en
svaneøgleluffe. Svaneøglen blev 6-8 meter lang
og levede af alt godt fra havet. Dens gab var
veludrustet med en lang række spidse tænder.
Et udklip fra Net-encyklopædien Wikipedia, som
skrives af netbrugere:
”Sverige har de også deres egen søslange i
Storsjön ved Östersund. I over 200 år har der
verseret historier i området om den lokale
søslange. Omkring år 1900 stiftede en gruppe
lokale velhavere et fangerselskab, hvis formål
var at indfange dette dyr. De hyrede en norsk
hvalfanger og udsatte fælder med hele grise i en
hel vinter i bestræbelserne på at indfange
bæstet. Uhyret havde ifølge de lokale beboere
store flagermusevingeagtigt takkede ører, kort
hals og et langt hoved...her er det måske på sin
plads at nævne at området længe har haft en
stor bestand af elge. Elge svømmer ret godt. De
kan dykke ned på 4 meter efter vandplanter..”
Hvis der så skal siges mere om øgler og svaner,
kan konklusionen vel være at vi alle sammen er
nogle rigtige gamle vaneøgler!
Og med det svenske kan vi måske slutte ringen i
denne svanecyklus med mange flagrende
associationer, fra Svantevit til Svanesang. Den
sidste association skal da gå til Nordens svaner og
til den svane som måske henter os når vi dør
eller når vi sætter over andre vigtige vande, for
hvis der er nogen der længes efter Sverige, er
det Svante Svensson fra Benny Andersens bog.
Han turde dog ikke vende hjem til Sverige af
frygt for at blive søsyg. Her er hans Svanesang:
Timerne føles så korte
ingenting varer ved.
Mor jer nu godt, når jeg er borte
Jeg ønsker jer sange og kærlighed
Bag mig er misbrugte dage.
Foran mig noget jeg ikke ved.
I, som skal blive tilbage,
jeg ønsker jer sange og kærlighed.
Jeg rejser uden eskorte
og uden bitterhed.
Mor jer nu godt når jeg er borte
Jeg ønsker jer sange og kærlighed.
Johannes Larsen: Svanerne letter
Netto-tonen /Skye
Dette indlæg er en fortsættelse af serien om
forskellige trommer og rytmeinstrumenter fra
hele verden.
Netto er ganske vist så dansk som noget men har
i det forløbne år ved flere lejligheder indlagt sig
til fortjeneste ved at sælge eksotiske
musikinstrumenter til en rimelig penge – ganske
vist uden selv at være klar over det.
Først og fremmest tænkes naturligvis på de
enestående aluminiumssyngeskåle camoufleret
som salatskåle, men de seneste uger er
repertoiret blevet udvidet. Således har man
nyligt kunne erhverve sig gonger camoufleret
som store flade fade, 42 cm i diameter og igen er
materialet det i klangmæssigt henseende
fortryllende aluminium.
Nu er klangen måske ikke helt på højde med
gonger der virkelig sælges som gonger, men det
er immervæk også sjældent at finde dem i det
prisleje. Alternativet til Netto er såmænd
skrotpladsen, hvor der er en sand rigdom af klang
at hitte i forskellige bunker.
Hvis du køber en gong som oprindeligt er tænkt
som et fad, skal du naturligvis selv konstruere et
ophæng, og da en plade, ligesom en stang eller
en streng, svinger omkring nogle knudepunkter,
skal du finde disse, de ligger ca. 70% af
afstanden fra centrum til kant.
Bor to huller med passende afstand og VOILA! –
en gong!
Nå, nu handler denne serie jo om eksotiske
rytmeinstrumenter, og gongen er trods alt mest
et klanginstrument. Så lad os gå videre til et i
bogstaveligste forstand eksotisk
rytmeinstrument, det kommer bl.a. til udtryk
gennem at man kan finde ytringer om, at det det
traditionelt er af japansk, afrikansk (Cameroun),
eller indisk oprindelse og som andre kære børn
har det mange navne:
Det er ren fryd at lytte til, da al skarphed som
findes i de fleste andre perkussionsinstrumenter
her er nærmest elimineret, og i stedet får vi
denne bløde og mørke klang af hulrum, som vi
måske også vil forbinde med klangen i flere
afrikanske sprog. Udu’en bliver såmænd anvendt
som en del af musikken til gudstjenesterne i de
Camerounske kirker.
Der findes et væld af varianter, udover
materialer kan man eksperimentere med antallet
af huller og med lydkroppens opbygning. Hvis
trommen enten har en lang hals eller to hulrum
af forskellig dimension, vil man have større
forskel i klang fra hul til hul.
Men for ikke at stille os op i kassekøen i Netto før
vi har alt, hvad vi skal bruge, kan vi lige tage en
vase med til 39,95, som blot mangler et sølle hul
i at være skabt som Udu.
Det er måske lidt fremmed for de fleste at bore i
keramik, men det kræver ikke andet end en
vanlig boremaskine og et særligt bor beregnet til
huller i glas, fliser og keramik. Det er
spydformet, og ikke mere specielt end at man
kan købe det i SuperKvickly, og så kan man jo
lige benytte lejligheden til at se om ikke de også
skulle have Udu’er uden at vide det. Boret kan
også fås i byggemarkeder. Når hullet er boret
skal det udvides med en slibeenhed, og den slags
får man med så meget andet værkstøj og
tilbehør nærmest smidt i nakken pt.

Udu, Matka, Ghatam, Umkhonto, Okanga

Det første stammer vist fra Cameroun, mens

ghatam er den indiske variation og igen kan man
glæde sig over de onomatopoietiske (lyd-
efterlignende) overtoner i navnet.

Det drejer sig i al enkelhed om en krukke af

keramik – der findes dog hightech udgaver i
glasfiber – som foruden det vanlige hul, foroven
som en vandkrukke, er udstyret med et
supplerende hul. Ved at veksle mellem at holde
de to huller hhv. åbne og lukkede og med bløde
slag med fingre og håndflade, kan man lokke en
bred vifte af bløde, klukkende, blobbende, hule
og runde lyde frem.
Grodornas parningsmusik
/ Håkan Wallander
Våren är i antågande och då öppnar sig massor av
möjligheter att gå ut och sjunga och musicera i
naturen. Våra förfäder var väl förtrogna med
resonansfenomen och valde med stor omsorg ut
speciella platser i naturen där rösten fick en
alldeles speciell klang.
I grottor i Frankrike som användes av
stenåldersmänniskor har man funnit att olika
akustiska fenomen uppträder på speciella
områden i grottan. Det kan vara att efterklangen
blir ovanligt lång på vissa speciella ställen på
grund av eko-effekter i grottan eller att
ljudstyrkan förstärks genom att resonans uppstår
mellan grottan och rösten. Det intressanta här är
att grottmålningar ofta uppförts på just dessa
ställen där speciella ljudeffekter uppstår vilket
visar att frambringandet av ljud sannolikt var en
viktig ingrediens på stenåldersmänniskornas
kultplatser.
Kärlekskrank trädgrodshanne som med uppblåst strupsäck
försöker locka till sig en hona.
Det är inte bara människan som har lärt sig
utnyttja resonansfenomen. På våren blåser
grodhannarna upp sina strupsäckar och spelar för
att locka till sig honorna. Ju djupare ton
grodhanarna frambringar desto mer attraherade
blir honorna. På Borneo finns en speciellt
intressant grodart som lever i håligheter i träden
i regnskogen. En trädhåla som delvis är
vattenfylld blir ett perfekt bo för en grodfamilj
och när en grodhanne erövrat en sådan hålighet
så börjar han spela för att locka till sig en hona.
Eftersom håligheten kan ligga högt upp i träd så
gäller det att frambringa en kraftfull stämma
som kan höras långt och på så vis öka chansen att
en grodhona blir attraherad.
Grodhannen kan anpassa sin tonhöjd så att dess
frekvens sammanfaller med hålighetens
egenfrekvens och då uppstår resonans och
ljudstyrkan förstärks väsentligt. Detta kan man
själv påvisa om man håller en stämgaffel över ett
rör med luft som är nedstucket i en balja med
vatten. Om man sänker eller höjer röret i vattnet
och på så vis förändrar luftpelarens höjd så
märker man att ljudet förstärks kraftigt vid en
speciell längd på luftpelaren vars frekvens då
sammanfaller med stämgaffelns frekvens.
En stämgaffel kan bringa en luftpelare i resonans om
stamgaffelns egensresonans överensstämmer med
luftpelarens egenresonans
Björn Lardner som är forskare på Lunds
universitetet har i artikeln ”Female call
preferences in tree-hole frogs: why are there so
many unattractive males?” visat att dessa
trädgrodor kan förändra tonhöjden så att den
sammanfaller med trädhålans egenfrekvens så
att resonans uppkommer.
Vad som är speciellt intressant är att då Björn
försökte lura grodan genom att placera honom i
ett delvis vattenfyllt rör och sakta tappa ut
vattnet så att luftpelaren i röret hela tiden
förändrades så sänkte grodan sin tonhöjd i
samma takt och upprätthöll därmed
resonansfenomenet. Däremot verkar inte
grodorna har nått lika långt som människorna när
det gäller att uppskatta övertoner.
Grodhannarnas spel genererar naturligtvis en
massa övertoner men när forskarna filtrerade
bort övertonerna så påverkades inte
grodhonornas uppskattning. Röstklangen saknar
alltså sexuell betydelse, åtminstone för
trädgrodshonor. Vilka kvinnor skulle tända på
Barry White om man filtrerade bort hans
övertoner?
Aboriginerna (urinvånarna) i Australien har en
lång tradition av att musicera i naturen. Många
av deras uråldriga danser och sånger åskådliggör
beteendet hos olika djurarter. Det instrument
som i vissa stammar ackompanjerar sången och
dansen är didjeridun som i princip är en trädstam
som urholkats av termiter.
Genom att forma ett munstycke med hjälp av
bivax i ena änden får man ett instrument som i
princip har en enda ton (ett s.k. droninstrument)
där tonhöjden beror på längden av röret. Att
spela på en didjeridu har många paralleller med
övertonsång eftersom man förändrar ljudet och
klangen genom att förändra resonansrummet i
munhålan på liknande sätt som man gör när man
sjunger övertonsång. Detta instrument passar
alldeles utmärkt till att härma lätena från olika
djur och aboriginsk musik har beskrivits som ett
sätt att samla kunskap om naturen.
Aboriginerna lyssnade intensivt på djurläten men
även på andra ljud såsom vindens sus, vattnets
porlande, ljudet av fotsteg osv.
Didjeriduspelaren blev mycket skicklig på att
förmedla intrycken av naturen och de känslor
den ingav honom (det var bara män som fick
spela). För att läsa mer om didjeridun så
rekommenderar jag varmt Lars Wallins hemsida
(http://www.larswallin.nu/) där det finns massor
av information om detta spännande instrument
och om aboriginsk kultur i allmänhet.
En aborigin från Australien som spelar på
favoritinstrument didjeridun.
Didjeridun passar även utmärkt till att musicera
med olika djurarter i Sverige och själv har jag
funnit speciellt nöje i att spela tillsammans med
olika grodarter när de är som mest
parningsbenägna. Här hos oss i Norden finns
tyvärr inga trädlevande grodor men däremot
finns det gott om andra grodarter i dammar och
småpölar i vår omgivning varav flera passar
alldeles yppigt att musicera med.
Skånes övertonsångförening (SONG) var förra året
på en grodexkursion till Oxhagen i Fyledalen i
Skåne och sjöng tillsammans med lövgrodor.
Både klockgrodor och ätliga grodor finns på flera
platser i Skåne och speciellt klockgrodorna har
fantastiska stämmor som i mångt och mycket
påminner om pygméfolkens sång i regnskogen i
Centralafrika. Säsongen börjar redan i april då
vanlig groda, åkergroda och vanlig padda sätter
igång. Lövgrodorna, de ätliga grodorna och
klockgrodorna sätter igång först i maj och spelar
en bra bit in i juni.
För er som är intresserade av att lyssna på
grodspel och höra hur det kan låta tillsammans
med didjeriduspel och övertonsång så går det bra
att beställa en skiva som jag spelade in på flera
ställen i Skåne under våren 2005.
Skivan säljs till självkostnadspris (30 SEK) och
beställs genom att skicka ett email till mig (se
nedan). En skiva med spelläten från alla nordiska
groddjur kan också beställas från Svenska
naturskyddsföreningen www.snf.se
Email: Hakan.Wallander@mbioekol.lu.se
Og den pusted’, og den pusted’, og den pustede sig op!
…der skal lige suppleres lidt på dette meget vigtige
tema om parringslyde, og ganske vist må vi må skuffe
dem, som sidder og venter på sidste nyt om Barry
White, men jeg faldt over et spændende sted på
nettet, hvor man også kan lytte til de forskellige
padders lyd. Nedenunder følger en kort tekst fra
samme hjemmeside om springfrøen. /Skye
http://home3.inet.tele.dk/e-
ecklon/dalmatina/dalastemme.htm
Springfrø, Rana dalmatina. N: Springfrosk, S:
Långbensgroda, FK Hyppysammakko, GB: Agile frog,
D: Springfrosch, F: Grenouille agile
sitt ”Hvordan hannerne kvækker, afhænger af forholdene.
Hvis vejret er relativt varmt, og hvis der ikke er andre
brune frøer til stede i vandhullet, kan hannerne ligge
og kvække oppe i vandoverfladen midt om dagen.
For det meste ligger hannerne dog på bunden af
vandhullet og kvækker om natten. Dette gælder
specielt, hvis de derved kan undgå at komme i for
meget kontakt med hanner af de andre brune frøer.
Hannerne har ikke kvækkeposer, og da de desuden
kvækker nede under vandet, er lyden så svag, at den
som regel kun kan høres højst 10 m væk. Og da lyden
normalt kun høres om natten, er der ikke mange
mennesker, der har hørt den.
Så vidt vides fremkommer lyden, hver gang hannen får
øje på en anden frø og svømmer hen til den for at
gøre tilnærmelser. Mængden af frøer i vandhullet
afgør derfor, hvor meget hannen kvækker. Stemmen
er en serie af ret »ru« eller »grove« lyde, først ret
svagt og i et langsomt tempo, men så kraftigere og
hurtigere. Rytmen og tonen minder lidt om en
tøffende fiskerkutter.
Derudover er beskrevet mere langtrukne kvækkelyde,
og mere fløjtende lyde. Hannens afværgelyd er en
kort, ru lyd. Fra frøer i parring høres en speciel,
knurrende parringslyd, der minder om kvækningen hos
butsnudet frø.”
Stemmens Udvikling Kulturhistorisk udvikling 1:
/Dr. Ali Quot I et mægtigt fløjlssort rum svæver en grøn-blå
Til Rundetaarns Sneglegang, Stemmens Dag, klode
1. april ’06. Ændringer vil forekomme! En særegen planet badet i lys fra en strålende sol
Optakt Og en bleg måne.
som musik Vi lægger øret til og lytter:
hvor abstrakt den end er Vulkaner og jordskælv, tornadoer, hav der piskes
er tarm træ og messing til bølger og skum, der drøner mod strande,
vindens susen i træerne, dyr der piber, skriger,
som dans brøler og synger.
hvor båret den end er En frøkapsel åbner sig med et smæld!
er et arret scenegulv … og så er der mennesket, mennesket med
og to belastede fødder stemmen:
er stemme For ca. 1,5-2 millioner år siden – måske, det er
hvad den end siger bestemt ikke sikkert - i menneskehedens vugge i
strubehoved og tunge Afrika begyndte der at ske ændringer i hjernens
og åndedrag størrelse, strubehovedets placering, og dermed i
vores evne til at lave mere artikulerede lyde end
som musik den umiddelbare kommunikation ved grynt og
som dans hvin, som vi kender fra aber. På det tidspunkt
………………………………………………………………………… var den gren på livets træ, som kaldes
menneskets allerede omkring 5 millioner år
stemme er
gammel.
hvad den end siger
strubehoved og tunge
og åndedrag
lungers luft
i verdens luft
verdens luft
i lungers
Svend Johansen: Det Blå Træ. Gyldendal 1989.
Med venlig tilladelse fra digterens efterladte. Dyr har forskellige lyde og signaler, som betyder
noget forskelligt. Et advarselsskrig kan betyde
Første planche slange, et andet ørn, men de har ikke vor
(ved indgang, flankeret af de to digte) komplekse lydforråd og grammatik.
Følg Stemmens Udviklingsspiral! For 3-400.000 tusind år siden ser det ud til, at
Rødt stemmebånd: Kulturhistorisk udvikling mennesket i sin udvikling var kommet frem til
Blåt stemmebånd: Individuel udvikling muligheden for et lydforråd, der minder om
I begyndelsen var… Stilhed!? vores. Et egentligt talesprog slog måske igennem
for omkring 100.000 år siden.
”Man kender ikke noget primitivt sprog: Hos alle
racer og folkeslag tilhørende vor moderne art
har det symbolske instrument nået nogenlunde
samme grad af kompleksitet og
kommunikationsegnethed. Ifølge sprogforskere
er den dybere struktur, ”formen”, i alle
menneskelige sprog den samme.”
Peter K. A. Jensen, Menneskets Oprindelse og Udvikling,
Gyldendal 2001.

Det er nærliggende at sammenligne den sproglige

udvikling og den genetiske udvikling, som har så
mange lighedspunkter, at den mest afgørende
forskel må siges at være hastigheden; i sproget
er den hurtig, i biologien er den langsom
Mutationer: gener får nye funktioner tilsvarende sprogets
begreber.
Individuel udvikling 1: Kulturhistorisk udvikling 2:
For hen ved 60.000 år siden sker der en markant
udvikling i menneskenes kultur:
Man begynder at begrave sine døde, kunst
udfoldes i hulemalerier og som smykker.
Redskaber bliver væsentligt forbedrede og der
opstår handel med genstande og materialer… og
det var næppe sket uden stemmen, uden
talesproget.
En teori, som nok er mindre langhåret, end den
måske umiddelbart lyder, siger, at de
imponerende livagtige hulemalerier af dyr
primært blev malet i de områder af hulen, hvor
der var en markant akustik.

I et mørkt og trangt, men lunt og trygt rum,

svæver et sammenkrøbet foster
I vægtløs symbiose med sin mor
Lyden er vigtig: hjertets slag, blodbanernes
brusen
Vi kan genkende både fars og mors stemme
Og huske sange som de har sunget i vores
fostertilstand
Ørets struktur er det, som først bliver færdigt i
fosterets udvikling

Livet var kultisk, stemmen var magi, som sang,

som besværgelse, i aktiv skabelse.

At udforske mundhulens muligheder er basis for

vores kultur.
… En smal passage, et vældigt pres, forløsning til
skærende lys, luft der river i lungerne ”Udviklingen af et symbolsk sprog åbnede vejen
Vi kommer til verden med et vræl! for menneskets anden evolution, kulturen,
Det forventes. Uden dette skrigende livstegn ville ideernes og erkendelsens evolution. Sproget kan
bekymringen brede sig. i denne forbindelse ses som den primære
Det er vores første budskab, vores første sang til kulturskabende faktor; sproget er selve kernen i
verden…. menneskets kultur og det, der gør denne
levende. Enhver kultur har sin egen
”Små børn har en medfødt evne til at arrangere karakteristiske mytologi, traditioner,
ord i et grammatisk system.” moralbegreber, historie - med andre ord: en
Dr. Phil. Axel Michelsen fælles bevidsthed. Og et fælles sprog ligger til
grund for det alt sammen. Derfor er vi kun
Citatet ser måske ret harmløst ud, men det er
gæster i hinandens kulturer, når vi taler
helt afgørende for vores forståelse af, hvad det
forskellige sprog.”
vil sige at være menneske, at sprogvidenskaben i
Peter K. A. Jensen, Menneskets Oprindelse og
samarbejde med biologer har fundet frem til
Udvikling, Gyldendal 2001.
dette.
Individuel udvikling 2:
Gaa-guu-gryyy!
… er det sang eller tale? Barnet ligger på ryggen
og pludrer, øver sig, motionerer sit mundtøj,
savler lidt. Forældrene er ivrige, på tæerne for
at stimulere og iværksætte overførslens mirakel.
Hvordan forplanter sprog sig fra en generation til
den næste, ville sproget forsvinde, hvis alle blev
enige om at tie de næste 30 år?
For at danne forståelige ord fra talesproget skal
et stort antal musklers bevægelser koordineres.
Det er ikke lettere end at lære at køre bil.
Alligevel klarer de fleste springet, mens de er
forbavsende små, lydene bliver til ord, sangen
får mere form.
Del af mail skrevet af far om sin datter på 7
måneder:
”Den lille Sarahmus har et vidunderligt lyst sind.
Jeg synger med hende, når jeg vasker op. Der
kan være "#%%&%/&/ SÅ meget lyd i sådan en
lille pige, for hun fyrer den totalt af, det lyder
ret godt. Hun lærte efter et par måneder at sige
"ma" for mor og mad og "ba" for far. Siden er
hendes ordforråd eksploderet. De fleste ord har
kun mening for hende. "Mam" er "mad", "mem er
"godt", "mim" er "dårligt"
Sarah har for længst lært at trutte i en
køkkenrulle (sjovt) og kopiere fars klap med
rytmespark, lige nu er hun vild med at slå to
stykker legetøj mod hinanden for at lave lyd.”
Kulturhistorisk udvikling 3:
Mennesket bliver samler og jæger, senere hyrde
og jordbruger og endelig begynder bysamfund at
opstå. Handel bliver et vigtigt element. Hvert
trin kalder på nye anvendelser af stemmen som
kommunikationsredskab, til kontakt med
naturen, i sang, til at viderebringe kundskab og
kultur.
Når vi råber til hinanden over lange afstande, har
vi en tendens til at bruge tonetrin som i sang.
Musikken har en universel rod som deles med
sproget.
For 6.000 år siden ser man de første kim til de
højkulturer, som mest folder sig ud i de
frugtbare områder med venligt klima.
Ifølge myten om Babelstårnet, var der en tid,
hvor alle jordens folkeslag forstod hinandens
sprog, men hovmodet voksede og menneskene
besluttede at bygge et tårn som nåede op til
himlen som et udtryk for deres magt. Gud
straffede dem ved den store sprogforvirring, så
de ikke længere forstod hinandens sprog, og
Babelstårnet styrtede sammen
En vigtig revolution indtræffer, idet symboler og
billeder kan vise hen til ord og begreber i
sproget.
Den første skrift har rebuspræg og stiller et spejl
op foran mennesket bæreren af stemmen og
talesproget.
Sproget kan indfanges, beskrives, sættes i
system. Den, som behersker denne proces, får
magt. Billederne taler, symbolerne taler,
tegnene taler med deres egen stemme!
Det kultiske er stadig det bærende element i
oplevelsen af kulturen.
Individuel udvikling 3: Kulturhistorisk udvikling 4
Når der først er hul på bylden, går det stærkt, Højkulturerne i oldtiden havde på mange måder
barnet vil ofte tale og synge for sig selv og stemmen som bærende element:
andre, nærmest for egen fornøjelses skyld. sangen blev dyrket intenst, retorik var et fag som
Mængden af indlært stof er kolossal, her er et stod langt fremme i rækken, amfiteatrets
eksempel på sproglig udvikling i et barns første lydtragt bar dramaets stemmer op til publikum,
år: til genkendelse, til forløsning, til spejling.
1 år: 3 ord
1 år og 3 måneder: 19 ord
1 ½ år: 22 ord
1 år og 9 måneder: 118 ord
2 år: 272 ord
3 år: 1.000 ord
4 år: 1.500 ord
5 år: 2.000 ord
… Fra 1½ -årsalderen læres altså flere nye ord Gader, stræder og åbne pladser summede af
hver eneste dag!! talende mennesker. Der blev handlet og
Udvikling sker gennem leg, der ligesom sproget filosoferet på livet løs. Stemmen bar disse
har sine regler. udfoldelser frem i verden.

Rafael: Skolen i Athen

Bygninger voksede i antal og omfang, akustikken

Klangen udvikles også og beherskelsen af ordenes
udtale og sætningers grammatiske opbygning.
Sangen vokser, bliver små fortællinger, tager
form. Barnet henvender sig også til verden med
sit kropssprog, men stemmen og talesproget
bliver mere og mere vigtigt, mere og mere
artikuleret.
Moooaar! Jeg er færdig! Avra for Laura! Ved råb,
remser og legende sang bliver sangens og talens
fælles rødder tydelige.
Der er ingen grund til at vente med
musikundervisningen til skolealderen. Der er sket
en stor udvikling indenfor baby-rytmik og
musikalsk legestuer de seneste år, hvor også
sangstemmen kan stimuleres på en tryg måde.
fødes. Et rum er selv et instrument, har sin egen
musik, hvis egenskaber vi kan fremhæve med
stemme og instrumenter. De sakrale rum,
templer og helligdomme, inviterer med
størrelsen, de åbne rum og nøgne flader til
messende sang og musik båret af
klangfordybelse.
Skriftsproget gennemgår en revolution fra billed-
og stavelsesskrift til lydtegn, alfabeter. Det får
også betydning for vores oplevelse af sproget og
dermed på hele vores bevidsthed.
At gå fra hieroglyffer eller lignede rebus- og
stavelsesskrift til de partikuliserede lydtegn, vi
nu kalder for bogstaver, er ikke bare en praktisk
foranstaltning, det er en kolossal
bevidsthedsmæssig omvæltning.
Individuel udvikling 4
Gennem de første år accelereres vores indlæring
af sproget. I en alder af 8 år lærer børn omkring
30 nye ord hver eneste dag!!
I samme alder bliver sprog og stemme skolet,
disciplineret.
Hør for dig, hvordan børn i 2. klasse bruger
stemmen i en regnetime.
Lad derefter klokken ringe og hør for dig,
hvordan børnestemmerne folder sig ud i
frikvarteret!
Opdelingen mellem følelse og ratio, og roden til
mange konflikter mellem disse to størrelser
kommer stærkt til udtryk her.
I børnenes eget univers opbygges ofte komplekse
verdener med nuancerede regler og figurer.
Stemmen bruges i leg til at efterligne orker,
Anders And, dyr, fantasifigurer osv.
Oplæsning og godnatsang nedtrappes, læsning af
egen lyst optrappes.
Kulturhistorisk udvikling 5
I løbet af middelalderen udvikles flerstemmighed
i sangen, i høj grad i et samspil med
kirkerummenes akustik.
I Europa præges udviklingen af kirken som
forkynder Guds Ord.
Accenten forskydes fra messe til prædiken
samtidig med at de åbne, nøgne
middelalderkirker ved reformationstiden bliver
mere akustisk dæmpede, med loger, stof mm.
Operasang er som skabt til de akustiske rum i
koncertsalene, da sangen fødes som selvstændig
kunstart, uafhængig af kirken.
Gutenberg
Gutenberg opfinder omkring 1450 trykpressen
med løse typer. Den havde dog været kendt i
Kina i 1000-tallet men var mindre egnet til deres
tegnsystem. Det betød en revolution i
udbredelsen af lærdom og læsekundskab.
Lærdom dyrkes, men er endnu for de forholdsvis
få. Der er et stort skel mellem elite og pøbel og
så sandelig også mellem deres måder at bruge
sprog og stemme.
Den mængde tekst som en gennemsnitsdansker
for et par hundrede år tilbage læste i løbet af et
helt liv svarer omtrent til, hvad en moderne
gennemsnitsdansker læser i løbet af en enkelt
dag! Tilsvarende er vores ordforråd vokset
nærmest eksponentielt det sidste halve årtusind.
Luther læste indenad!
… Martin Luther (1483-1546) var måske ikke den
eneste i sin samtid, der mestrede den kunst, men
der er sikre overleveringer om, at han vakte
betydelig opsigt ved ikke at behøve at læse
teksten højt. Han kunne det nu til dags
selvfølgelige at læse stille for sig selv.
Det fortæller noget vigtigt om de koblinger der
skabes mellem begreb, lyd, tegn og bevidsthed.
Individuel udvikling 5
Ved puberteten skabes den voksne stemme,
dybere, kraftigere, mere klangfuld. Det går hånd
i hånd med andre udviklinger og omlægninger af
de seksuelt-kreative kræfter.
Drengene udvikler mandsstemmen. Når kvinder
og mænd synger enstemmigt sammen er
mændenes toner reelt en oktav dybere, svarende
til halv frekvens og dobbelt bølgelængde. Før
puberteten sang både drenge og piger i
kvindernes leje.
Men pigernes stemme omlægges også i alderen
10-15 år, en proces med flere stadier, som især
kan registreres på sangstemmen
Oktaven som princip er fundamentalt at forstå
for sammenhængen mellem sprog, musik og
bevidsthed.
Den nye stemme kan især for drengene være
svær at finde balancen i. Der er ofte behov for
vilde udladninger ved koncerter, fodboldkampe,
i-byen-aftener.
Blufærdighed overfor barndommens
følelsesudtryk. Der lægges begrænsninger ind i
kropssproget, beherskelse bliver en vigtigere
faktor, jo mere vi nærmer os en voksen
identitet.
Edvard Munch: Pubertet
Samtidig er der megen opmærksomhed omkring
sangere og deres udtryk, ofte som et oprør mod
de voksnes verden.
Kulturhistorisk udvikling 6
De sidste par hundrede år har været
opfindelsernes epoke og mange af dem har været
tæt knyttet til stemmen og kommunikation i det
hele taget: Telegraf, telefon, fonograf, radio,
grammofon, fjernsyn osv.
Den tekniske udvikling har været præget af
mænd, mænd med slips og sort jakkesæt,
dannede mænd, hvor skellet mellem følelse og
ratio er meget udtalt. Den tekniske udvikling har
udfoldet sig i en periode, hvor følelsernes
godkendte udtryk var kompliceret finkultur.
Så meget desto større effekt fik modbillederne:
En taler som gejler store folkemængder op med
voldsomme følelsesudladninger er det forgangne
århundrede mest markante udtryk for stemmen
på godt og – i dette tilfælde især – ondt!
I underholdningskulturen bliver det efterhånden
klart, at mennesker ikke trives som tandhjul i
maskinerier. Der skal jazz, doo-whop og rul i
hoften til for at løse finkulturens snærende
bånd! Der er udtalt forskel på sprogets form og
klang, når man lytter til optagelser fra hhv. før
og efter ungdomsoprøret.
Sang og musik er den drivende kraft i kulturens
udvikling og gennem massemedier bliver det også
en af de vigtigste handelsvarer.
Individuel udvikling 6
Det voksne menneske har stemmeret og
myndighed, ønsker at lade sin stemme høre og
trives ikke, hvis det ikke lykkes. Status viser sig
ofte i, hvem der får lov at føre ordet, og hvilke
personers ord der tillægges vægt.
Man vil give et udtryk for sig selv og stemmen er
et vigtigt element i dette.
Men mange mennesker bærer også på stemmer,
som ikke har fået lov at folde sig ud eller ikke er
forløst på forskellige områder. Vi hører det mere
eller mindre bevidst, og det får betydning i de
sociale spil.
Voksenlivets udfordringer som ansvarlig
forsørger/ partner/ ansat/ overordnet/
opdrager/ gruppemedlem osv. stiller en bred
vifte af forskellige krav til stemmen og sproget.
Men mange voksne menneskers stemmer låses
fast i få spor.
Hvem synger jævnligt af fuld hals, råber af
lungers fulde kraft eller hvisker blidt og
indfølende? … Vist nok ikke alle!
Kulturhistorisk udvikling 7
De seneste ti år har udviklingen inden for it
været så voldsom, at det i højeste grad får
betydning for vores måde både at opleve og at
bruge stemmen.
Nye kommunikationsmidler skyder op:
sms (med T9-stavesystemet!), chat, mail,
mobiltelefoner, skype, mp3, 5-kanals stereo,
dvd.
Internet er i høj grad et visuelt medie, som
opdyrker vores evne til ”skøjte” og ”zappe”,
men nok i mindre grad til fordybelse.
Det kan synes som de fælles referencer tyndes
ud, også når det gælder sproget, og
opløsningstendenser, mht. sprogets
meningsindhold er i hvert fald ikke blevet mindre
på trods af højere uddannelsesniveau.
At lytte til et foredrag eller en radioudsendelse
baseret på tale vil for mange være som at lytte
til et helt fremmed sprog.
Nye udtryk som rap og poetry slam følger op på
en ret veludviklet tradition for at vende sproget
på hovedet, men mange savner vist
fornemmelsen for begrebernes rødder, så vi
bliver fremmede i sproget..
Syntetisk tale er tilgængelig for alle. På
www.adgangforalle.dk kan du få din computer til
at læse en hvilken som helst tekst op.
Man kan ringe til ”samtalerobotter”, hvis man
føler sig ensom.
Individuel Udvikling 7
Med alderdommen får stemmen en mere hul, tør
og sprukken klang samtidig med, at styrken og
tempoet oftest bliver mindre. Nogle vil ligefrem
have en tynd og pibende stemme.
Men med alder og erfaringer vil man efterhånden
i stemmen kunne finde mildhed, fasthed,
afklaring, styrke, modenhed, som kan give
indholdet mere vægt og præg.
Vi forlader ofte denne verden med lyd eller ord
på læberne. Dødsrallen lyder måske lidt
uhyggeligt, men fødslens livsbekræftende skrig
er jo heller ikke umiddelbart en æstetisk
nydelse, så det ville måske også være for meget
at forlange det ved døden.
Alligevel har mange mennesker udtalt noget
prægnant ved deres afgang, her er et par
eksempler blandt mange berømte sidste ord:
1. "Forstyr ikke mine cirkler!" Archimedes, græsk
matematiker, dræbt 212 f. kr. af en soldat
2. "Et tu, Brute?" (også du, min søn Brutus) Julius
Cæsar, myrdet 44 f. kr.
3."Åh, Allah, lad det blive så!" Muhammed, 632.
4. "De skyder elendigt. De kan ikke ramme en
elefant på den afst..."
General Sedgewick i den nordamerikanske
borgerkrig, 1861 -65
5. "Alle mine besiddelser for at måtte leve endnu
en stund..." Dronning Elizabeth 1, 1603.
6. "Pardonnez-moi, monsieur." (Undskyld, hr.
bøddel, hvis jeg trådte dem over tæerne.)
Dronning Marie-Antoinette, halshugget 1793.
7."Josephine...!" Napoléon, 1821
8. "Jeg skal lytte i himlen!" Den døve Ludwig van
Beethoven, 1827.
9. "Mehr Licht!" (mere lys!) Johann Wolfgang von
Goethe, 1832.
10. "Alt i alt ville jeg hellere være i
Philadelphia!" Komikeren W. C. Fields, 1946.
11. "Men hvordan dør bønderne?" Leo Tolstoj,
russisk forfatter og greve, 1910.
12. "Bare rolig, den er ikke ladt..." Terry Kath,
rockmusiker, dræbt 1978 ved vådeskud.
13. "Endnu er maleriet ikke opfundet." Pablo
Picasso, 1973
14. "Hæng bruserforhænget inden i badekarret!"
Hotelkongen Conrad Hilton, 1979
Sidste planche, foran Bibliotekssalen:
I stemmens udviklingsforløb har du måske
bemærket, hvordan den individuelle udvikling
foregår meget komprimeret i de første faser og
mere adstadigt i de sidste, mens det for den
kulturhistoriske udvikling er omvendt…
Så her står du nu med din stemme og dine
spørgsmål:
Hvordan ser stemmelæberne ud?
Hvad er en formant?
Hvorfor bliver man hæs?
Hvor mange forskellige måder findes der at synge
på?
Hvad er forskellen på Y og I?
Vi håber, du også har andre spørgsmål!
Måske vi kan finde både lyd og svar i fællesskab!
RECITATOR
han rejser sig
han er i embede nu
han har ingen embedsinsignier
og ingen overleveret Stor Fortælling at recitere
han har kun sin stemme
og et resonansrum:
foran sig sin død og de utallige ufødte
bag sig sin barndom og de utallige døde
og mellem disse usynlige vægge
rettet mod et eller andet muligt
uden for denne bog
efter den
i en slags Stor Fortælling alligevel
stemmens klang
dens inflektion og fald
kun stemmen
hør
(Svend Johansen: Det Blå Træ, Gyldendal 1989)
Med venlig tilladelse fra forlag og digterens
efterladte.
Monochord MiniManual /Skye Monochorden har i historisk perspektiv ret til sit
navn, da den oprindeligt blev brugt som
pædagogisk redskab til at demonstrere
sammenhængen mellem længder og toner.
Se en kort gennemgang af instrumentets historie
på: www.lowbrassnmore.com/Monochord.htm

Hvorfor spille monochord?

Instrumentet har to udtalte styrker, som for en
umiddelbar betragtning appellerer til to ret
forskellige sider af menneskesjælen:

- Klangen, som på grund af de mange ens stemte

strenge udvikler stor fylde og åbner op for
overtonelaget, så der ofte vil opstå små
”overtonemelodier”, mens man spiller.
Man kan fordybe sig i klangen, spille med
indføling, meditativt og intuitivt. Ved at lade
fingrene glide let over strengene langs forskellige
baner, vil forskellige nuancer af den svævende
klang træde frem.
Dette vil oftest også være indfaldsvinklen til en
terapeutisk brug af monochorden.

- Som pædagogisk redskab er monochorden

enestående, fordi man tydeligt kan anskueliggøre
Det berømte træsnit af Robert Fludd, der beskriver kosmos de fleste af musikkens grundprincipper:
som en monochord. Mellem hvert af de fire elementer er et resonans, proportioner, intervaller, skalaers
toneskridt, så følger planeterne; fra jord til sol er der en struktur, overtonefænomenet, flageoletter mm.
oktav, derfra en kvint til fiksstjernerne. Hele skabelsen
spænder her over to oktaver.
Bemærk, at placeringen af de enkelte toner på denne
monochord ikke har noget med musikkens virkelighed at
gøre: Første oktav går ganske rigtigt til halv
strengelængde, men næste oktav er ikke at finde ved
strengens fæste i den øvre ende som her, men derimod ved
kvart strengelængde

Blandt de mange instrumenter, hvor

overtonefænomenet kommer særligt til udtryk,
er monochorden et af de mest interessante (som
Gösta måske kunne have sagt det).
I Tårnstudiet står den store model, hvor man kan En tysk monochord brugt som pædagogisk redskab til
ligge udstrakt på instrumentets dæk og modtage skolebrug www.jum.de/seiten/ instrument.html
klangen direkte i kroppen og hvor strengenes
magiske overtonesprog bliver meget … Det store spring, kan man så have lov at mene,
nærværende. indtræffer i det øjeblik, musikken bliver feltet,
Her følger en bred beskrivelse af instrumentet og hvor de to områder – følelse og ratio – mødes og
dets muligheder: befrugter hinanden.
En monochord er en polychord!
Helt bogstaveligt betyder monochord én streng,
men de fleste moderne monochorder er
monterede med mange strenge og er derfor
egentlig polychorder (flere strenge).
I bund og grund er instrumentet meget
repræsentativt for strengeinstrumenter som
sådan.
I musikken sporer vi os, både med
strengeinstrumenter og med blæseinstrumenter, De seks første samtidige svingningstilstande, stærkt
som f.eks. fløjter, ind på, hvordan en enkelt overdrevet for anskuelighedens skyld.
dimension, længden, fungerer og kan beskrives Dernæst strengens 10 første svingningstilstande, opløst.
med tal og proportioner.
Spillemåder:
Grundlæggende kan man vælge enten
- at spille med alle strenge helt åbne, så man
udelukkende fokuserer på klangen. Eller
- at spille med løse broer under de enkelte
strenge.
Broerne sættes ind de steder, hvor de musikalske
funktioner kommer frem, f.eks. oktaven ved ½
længde, kvinten ved 2/3 længde og den store
terts ved 4/5 længde.
Man kan således indstille monochorden til
forskellige akkorder, skalaer osv.
Derudover er der mindst to forskellige måder at
anslå strengene:
- Med fingre.
Det kaldes vist at knipse strenge, men man skal
blot lade pege- eller langfingerens blomme glide
ganske let og langsomt tværs over de udspændte
strenge. Det er en god ide at finde en rytme,
hvor højre og venstre finger glider på skift, så
det næsten lyder som en kontinuerlig strøm.
- Med stikker.
Her kan man arbejde meget rytmisk og klangen
bliver let og sprød, hvilket vil minde mange om
Kina eller andre østlige lande.
En enkel model består af en cocktailpind med en
påmonteret træperle. Man spiller med to stikker,
som holdes mellem lange- og pegefinger som en
cigaret. Den korte ende - med perlen
umiddelbart inden for håndens inderside -
afbalancerer den lange ende, som bruges til et
let anslag mod strengene.
Når man slår med stikkerne skiftevis, vil man
kunne opnå, at de ved letheden og strengenes
elasticitet nærmest danser i hurtige mønstre.
Samtidig kan man styre stikken ret præcist.
Virkemidler:
Prøv at finde de steder på strengen, hvor klangen
mest fundamentalt kan ændres, og overtonelaget
fremhæves. Disse steder er såmænd de steder,
hvor strengens længde deles i en simpel brøk,
altså, set fra midten og ud mod den ene side
hhv.
½, 2/5, 1/3, ¼, 1/5 og 1/6 af den totale længde.
Det er sværere at høre de højereliggende
delinger/ overtoner distinkt, men de kan findes.
Disse ”magiske” punkter er også der, hvor man
kan lave de såkaldte flageoletter, som vi vender
tilbage til.
Guido af Arezzo (ca. 991 – 1033) og Biskop Theobald
studerer monochorden.
Lad os tage en streng på 120 enheder (det kan
være centimeter, tommer eller en helt tredje
måleenhed). Det er et godt ”kanonisk” tal
(kanon betyder målestok/rettesnor), fordi det er
sat sammen af primfaktorerene 2, 3 og 5.
120 = 2x2x2x3x5.
I overtonerækken er 2 oktaven, 3 kvinten og 5
den store terts.
Derfor kan vi finde de ovenfor nævnte delinger i
hele tal:
60, 48, 40, 30, 24 og 20 =
hhv. ½, 2/5, 1/3, ¼, 1/5 og 1/6
af den totale længe på 120.
60, 72 og 96 er andre ”gode” længder
Det er dog kun et praktisk spørgsmål, når vi vil
finde tonerne på de hele længdeværdier, for at
gøre det hele lettere at overskue. Man skal ikke
lade sig tyrannisere af tal, da alle længder kan
klinge godt! Det handler i sidste ende mere om
at finde den rette kombination af
strengelængde, strengemateriale og strengenes
spænding!
Hvordan er en monochord konstrueret?
Groft sagt består monochorden af en klangkasse
af træ med et tyndt dæk, hvorpå der mellem to
stole er udspændt et antal - ofte mellem 12 og
30 - pianostrenge, som alle er stemt ens og alle
har samme tykkelse, som regel et sted mellem
0,40 mm og 0,70 mm. Strengematerialet vil som
regel være stål, fordi disse strenge kan
frembringe meget distinkte overtoner, men man
kan naturligvis også have strenge af andre
materialer, messing, nylon osv. Strengelængden
vil oftest være over 80 cm og helt op til 2 m,
bl.a. i den type instrument, hvor man kan ligge
med sin krop udstrakt på dækket.

Kassens materialer og proportioner er et studium
for sig, man vil kunne finde lange afhandlinger
om forskellige træsorters klangegenskaber
beskrevet udførligt og med floromvundne
vendinger.
Gran er et vigtigt resonerende materiale til
dækket, men det skal optimalt være den
langsomt voksende alpegran. Alle træsorter har
akustiske egenskaber, så man kan kombinere
efter smag og hvad man har til rådighed.
Rammen skal være mere stiv, f.eks. ahorn. Man
kan dog opnå et udmærket resultat med de
materialer, man kan finde i et byggemarked.
Da en vigtig del af pointen bliver, at toner =
længder, er det naturligvis vigtigt at finde de
proportioner, som giver den bedste klang.
Strengene fæstnes til klangkassen med
stemmeskruer/ stemmenagler. De kan skaffes via
pianoforretninger i forskellige størrelser, idet de
dog som udgangspunkt skal være mindre end et
pianos mindste. Dimensionen 5 x 50 mm er
velegnet til de fleste instrumenter op til 120 cm,
derefter skal man nok lidt op i dimension, idet
strengene har en høj vedvarende belastning og
kun holdes på plads af friktionen i det borede
leje. Man får brug for en særlig stemmenøgle.
Naglen har et fint gevind, så den bevæger sig
indad, når man stemmer instrumentet op
(strammer strengen) og udad, når man slækker
på strengens spænding.
Pythagoras eksperimenterer med strenge med forskellig
belastning, hhv. 4, 6, 8, 9, 12 og 16.
Eksperimenter med monochorden
At stemme
Det er en meget essentiel øvelse i musik at
vurdere, hvilken af to toner der er den højeste,
samt at kunne mærke, når de stemmer eksakt.
Monochorden giver rig lejlighed til at fordybe sig
i dette, da den skal stemmes præcist, for at
klangen kan folde sig rigtigt ud. Man lærer
efterhånden følelsen at kende af en tone, der er
enten lidt for høj eller lidt for lav, og skal så
bare med finmotorik få stemningen på plads, det
handler om små justeringer! Af samme grund er
det vigtigt at bruge rigtige stemmenagler og en
stemmenøgle, som passer til.
Man kan stemme i forhold til en stemmefløjte,
en stemmegaffel eller en elektronisk
frekvensmåler, hvis man vil have instrumentet til
at stemme i en bestemt tone, men man kan også
blot stemme den første streng til en tone som
”står flot” og så stemme de øvrige ind efter
denne. Man må være forberedt på at skulle
efterjustere, måske endda et par gange.
Hvis stemmenaglerne sidder i et passende leje,
vil instrumentet kunne bevare sin stemning et
stykke tid, men både træ og nagler arbejder, så
instrumentet virker levende og ændrer eller
taber stemningen. Så det er en fordel, hvis du
kan lære at elske denne proces… den er i høj
grad udviklende for dit øre og din tonesans!
- Sympatisvingning/ resonans, visuelt:
slå en streng an og se dens vibration. Hvis
instrumentet er stemt præcist, vil du muligvis
kunne se, at en eller flere af de øvrige strenge
svinger med.
- Sympatisvingning/resonans, følt og hørt:
Slå en streng an og lad den svinge i kort tid.
Dæmp den så ved at lægge en finger på. Lyt og
vær opmærksom på, at instrumentet stadig
klinger, idet lyden har forplantet sig til de øvrige
strenge. Når du siden lægger hånden fladt på
samtlige strenge, vil du høre at lyden stopper
helt og således blive klar over, hvor meget
vibration der er blevet overført.
- Flageolettoner:
Er de toner, man kan høre som en fin og spinkel
pling-lyd, når guitarister stemmer deres
instrument. Dygtige musiker kan også integrere
dem i de stykker, de spiller. Når man bruger
flageolettoner til at stemme efter, skyldes det,
at det er de rene overtoner, som trækkes frem.
De kan lettest findes på de allerede omtalte
”magiske” delinger af den hele strengelængde:
½, 2/5, 1/3, ¼, 1/5 og 1/6.
Flageolettoner frembringes ved med en forsigtig
og præcis fingerspids let at markere punktet. Det
handler altså om en fin berøring,
fingerspitzgefühl!
Man kan lege ved at lade den lette berøring
vandre op langs strengen, mens man stadigt slår
den an, og høre, hvordan klangen ændrer sig, det
minder lidt om en overtonesanger, som glider fra
de mørkeste bagtungevokaler til de lyseste
fortungevokaler. Der er i det hele taget mange
lighedspunkter: På samme måde som med
stemmen i overtonesang, bliver det den korte
længde, der definerer tonen.
Normalt, når man skal spille en tone på en
streng, f.eks. kvinten ved 2/3 af længden,
trykker man strengen hårdt ned og anslår den
lange del. Man hører så den tone, so, der ligger
3/2 gange højere end hele længdens do=1.
Det spændende ved flageolettoner er, at uanset
om man anslår den lange (2/3) eller den korte
(1/3) del, vil man høre den tone, som svarer til
den korte: so’, 3 gange højere end do=1.
Endnu mere interessant bliver det, hvis vi
forsøger at lave de flageolettoner, som hører til
punkterne 1/5 og 2/5, for uanset hvilken af de to
punkter, og uanset om man i de to tilfælde
vælger at anslå den korte eller den lange side af
strengen, vil man hører den tone, der svarer til
1/5 længde, mi’’, 5 gange højere frekvens end
do=1.
Strengen ”vælger” altså at svinge efter den
laveste nævner, her 5, uanset hvad tælleren er.
- Knuder og buge:
På en streng vil knudepunkterne være de steder,
hvor der er relativ ro, mens bugpunkterne har de
største udsving af bevægelse. Da den anslåede
streng er sammensat af en lang række
svingningstilstande, vil det i praksis være umuligt
at finde steder hvor der er absolut ro. Men de
mest stille punkter svarer til flageoletpunkterne
beskrevet ovenfor: ½, 1/3, 2/3, ¼, ¾, 2/5, 3/5,
1/6 og 5/6.
På illustrationen beskrives et forsøg med
strengens svingnings. Fold ”ryttere” i papir og
anbring to af dem over de punkter, hvor strengen
deles i hhv. 1/3 og 2/3 længde. Anbring en eller
flere ryttere over punkter som ikke går op i den
hel længde med en simpel faktor. Slå strengen
an, og se, hvordan rytterne, der er anbragt
præcist over knudepunkterne, bliver liggende,
mens de øvrige bevæger sig mere eller endog
kastes af.
Skalaer:
Skalaer laver man ved at sætte løse broer ind
under udvalgte punkter på strengen. Ved at
vælge visse ”kanoniske” (kanon = målestok/
rettesnor) længder til den hele strengelængde,
får man den rene stemnings skalaer frem som
hele tal.
Der er principielt mange måder at sammensætte
en skala, men det er mest almindeligt at benytte
5 (pentaton skala) eller 7 (heptaton skala)
tonefunktioner. I de tilfælde, hvor du savner en
funktion i tabellerne nedenfor, vil du oftest ved
at lytte dig frem kunne finde den et sted mellem
de to tonefunktioner, som er hhv. højere eller
lavere. Alternativt kan du selv udregne længden
ved at bruge følgende proportioner:
Strengelængde:
1/2- 8/15 - 5/9 (eller 9/16) – 3/5 – 5/8 – 2/3 –
18/25 (eller 32/45) –3/4 - 4/5 - 5/6 - 8/9 -
24/25 (eller 15/16) – 1/1
Svarer til:
Oktav- stor septim- lille septim- stor sekst- lille
sekst- ren kvint- forstørret kvart- stor terts- lille
terts- stor sekund- lille sekund- prim.
Eller:
do’- ti- tib- la- lab- so- fa#- mi- mib- re- reb- do
Her følger udvalgte oktaver med forskellige
strengelængder, som hver især kan frembringe
skalaer med hele tal. Husk, at måleenheden for
så vidt kan vælges frit, det kan være centimeter,
tommer eller noget helt tredje, blot de
indbyrdes proportioner passer:
24- 25- 27- 30- 32- 36- 40- 45- 48
do’- ti- tib- lab- so- fa - mib- reb- do
(frygisk)
30- 32- 36- 40- 45- 48- 50 – 54- 60
do’- tib – la- so- fa – mi- mib - re- do
(dur, med en lille terts som „bonus“)
36- 40- 45- 48- 50 – 54- 60– 64- 72
do’- tib- lab- so- fa#- fa- mib- re- do
(mol, med forstørret kvart som ”bonus”)
48- 50 – 54- 60– 64- 72- 80- 90- 96
do’- ti- tib- lab - so- fa- mib- reb- do
(frygisk med stor septim som “bonus”)
60– 64- 72- 75- 80- 90- 96- 100- 108- 120
do’- ti- la- lab- so- fa- mi – mib- re- do
(dur med lille terts og lille sekst som „bonus“)
Alle værdierne i det ovenstående skema kan
opløses til produkter af primfaktorerne 2, 3 og 5.
24, 30 og 36 kan eksempelvis skrives hhv.
2x2x2x3, 2x3x5 og 2x2x3x3.
I naturtonerækken bærer disse tre første primtal
på særpræget fra hhv. oktav, ren kvint og stor
terts.
Når det kaldes ren stemning, skyldes det, at
disse meget simple delinger ”falder let i øret” og
opleves rent.
For dem der ønsker at gå i dybden med den
stemningsteori der knytter sig til monochorden,
kan følgende hjemmeside anbefales:
http://mto.societymusictheory.org/issues/mto.9
8.4.6/mto.98.4.6.rahn.html
Oktavens harmoniske deling iht. Zarlino (1517-1590)
Zarlino
Musikkens fem mysterier: /Skye
1) Een tone indeholder ”alle” toner.
2) Musik rummer, udfylder og sammenknytter
livets tid og livets rum.
3) Kvalitet møder kvantitet.
4) Resonansfænomenet: alt toner og svinger
sammen, musikken skaber mønstre.
5) Sproget kan i sig selv allerede forstås som
musik!
Musikkens fem magiske broer:
1) Mellem krop og rytmer/ form og liv
2) Mellem tanke og følelse
3) Mellem individ og gruppe
4) Mellem form og frihed
5)Mellem spænding og afslapning
Musikkens fem udtryksformer:
1) Rytme
2) Melodi
3) Harmoni
4) Klang
5) Form
Musikkens fem mysterier, magiske broer og
udtryksformer. Læg ikke for meget i femdelingen
ovenfor, det er mere for at give det hele en form
end for at sige, at musikken i særlig grad
udtrykker sig gennem noget femfoldigt.
Skemaet får lige lov at bruge lidt tiloversbleven
plads sammen med smagsprøver fra
musikteoretikeren Zarlinos værk (dette er
renæssanceår i år!). I næste nummer vil begge
dele blive uddybet og kommenteret.
I mellemtiden har du, kære læser, muligheden
for at gøre indvendinger og komme med forslag.
I øvrigt er alle velkomne til at bidrage med
personlige indlæg til hvert eneste FiliongGONG.
Skriv en anmeldelse af en CD eller en bog, lav
et interview med et spændende lyd-menneske,
fortæl om dit yndlingsinstrument!!
ANNONCER
Regler for annoncesiderne:
Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med
relation til overtonesang og lydhealing, dog kun
faktuelle oplysninger, tid, sted, pris osv.
Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.
Dansk Overtone Ensemble, koncert
Mandag d. 3. april, 19.30 i Katolsk kirke, Århus
Sommerworkshop med David Hykes
På Stevns 6.- 11. juli.
Pris: Ved tilmelding inden 1. maj 3000 kr. Efter
1. maj 4000 kr. Priserne er eksklusiv kost og logi.
Tilmelding = indbetaling af depositum 1500 kr. til
Harmonix, check eller på giro 16780464. IBAN
DK83300000167804 64.
Overnatning: Velindrettet Bed & Breakfast i gå-
afstand fra Rødvig. Pris pr. nat mellem 150-200
kr., gode køkkenfaciliteter.Transport: Tog Køge-
Rødvig. Cykler kan lejes. www.harmonix.dk
Spirende Overtoner
Workshop med Skye Løfvander
Lørdag- mandag d. 15.-17. april
lørdag kl. 12-16, søndag & mandag kl.10-16
Hos Elin Overgaard, Tjærbyvej 118, Randers.
Pris 800,- kr., max. 8 deltagere.
Info & tilmelding: Skye, 44 64 07 37/ 20 97
07 01. Elin, 86 94 92 08/ 41 43 40 17
Workshop På Syngende Grund
med Gösta Petersen og Skye Löfvander
tirsdag d. 8. – torsdag d. 10 august.
På Skansedal, Fredskovhellet 2G, Hillerød.
Indkvartering i hhv. Skansedal og Nordisk
Lejrskole (100 meter fra Skansedal).
Info: Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01
Marianne Hansen, Lyd og Krop
"Syng" dig til fordybelse.
8.-9. april. lør. kl. 10-16, søn. kl. 10-15
Timer: 12. Pris: 405 kr.
Kursusnr. F.O.: 06-15362.
Sted: Salen i Norsgade 2, Århus
Frigør din stemme:
6/4, 13/4, 20/4, 27/4, 4/5. Kl. 17-19.45
Timer: 15. Pris: 465 kr. Kursusnr. F.O.: 06-12150
Sted: Salen i Norsgade 2, Århus C
Ovenstående kurser betales og tilmeldes F.O. på
tlf. 86 12 60 00.
Din skabende stemme. Videregående kursus
4/4, 2/5, 6/6, 5/9, 3/10, 2/1, kl. 19.15-21.30.
18 timer. Pris: 550 kr.
Sted: Ønbjergvej 11, Rodskov, 8543 Hornslet.
(Bus 120, 121, 122 og 123 næsten til døren)
Tilmelding og betaling til Marianne for dette ene
kursus.
Info: Marianne Hansen tlf. 21403462
www.lydogkrop.dk, info@lydogkrop.dk
Continuum Heldagskurser
Kurserne kan tages enkeltvis.
Søndage 19. marts, 2. april, 30. april, 14. maj &
28. maj fra kl. 11- ca. 17. Pris pr. dag: 500 kr.
Ophelia, Gasværksvej 4E, København V.
Tilmelding er bindende 1 uge før kurset.
Jeanne Jensen, tlf.: 35 26 92 06 eller på e-mail:
jeanneje@tiscali.dk
Midnattskören i København
Lørdag d. 6. maj. Koncert om aftenen
Mere info følger på GONG-mail.
Åbne Lydaftener på Djursland
med Thor Sejer Weimar
Toning, Overtoning, Intuitiv sang, Stilhed, Leg &
Kreativ udfoldelse. Den 2. tirsdag i måneden,
19.30-21.00 på Friskolen i Gjerrild.
20,- kr. pr. gang. www.weimarsweb.com
Tlf. 21 403 487
Sjælevejen
V/Jette Borly, Værftet, Bygning 10, 3. sal,
Allégade 2, 3000 Helsingør.
www.sjaelevejen.dk
Voice of Heaven
Koncert med Sannemarie & René
www.voiceofheaven.com
Onsdag d. 26. april kl.19.30 til 21.30
tilmelding tlf. 26 81 68 20
Lydhealingsaftener
med Jette Borly og Skye Løfvander:
Torsdage kl. 19.30: 6. april, 20. april, 4. maj, 18.
maj,1. juni og 15. juni
Stemmen og de fire intelligenser
med Mariane Bagger Eriksen
Modul 1: lørdag. d. 6. maj : Fysisk intelligens
modul 2: lørdag. d. 10. juni :
Emotionel intelligens
modul 3: lørdag. d. 12. august :
Intellektuel intelligens
modul 4: lørdag. d. 9. sept.: Spirituel intelligens
Kurset kræver ingen forudsætninger – ud over
lyst til at udtrykke sig kreativt, men deltagelse i
modul 2, 3 og 4 kræver, at man har deltaget i de
foregående moduler. Husk bevægelsesrigtigt tøj!
Introduktionspris pr. modul kr. 800,-
Ved forudbetaling for alle fire lørdage kr. 2800,-
Sidste tilmeldingsfrist d. 28. april. Depositum kr.
500,- på konto nr. 0904-16537845
Stemme-sommerkursus
torsdag d. 20. – søndag d. 23. juli.
Som kurset ovenfor i 4 dele.
Sidste tilmeldingsfrist for sommerkurset fredag
d. 14. juli.
Depositum kr. 500,- senest 14. juli til konto
0904-16537845
Info: Marianne B. E.: 48 30 13 91/ 24 65 18 44.
ISSN NR. 1604-2484
Returadresse:

FiliongGONG
c/o Skye Løfvander
Fredskovhellet 2G, lejl. 21
DK-3400 Hillerød

Arrangementer i GONG
www.gong.dk
Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45:
11. april, 9. maj, 13. juni.
Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv
Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning
og andre kreative indslag. Undlad venligst at ringe på mellem 19.10- 19.45, hvor vi mediterer.
Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32. Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Stilhedens Sang. Torsdage op til fuldmåne, kl. 19.00, gratis:

13. april, 11. maj, 8. juni.
Hellig Kors Kirke, Kapelvej, Nørrebro.
Stille meditation og fælles sang i cirkel i Hellig Kors Kirke efter overstået vesper (som indeholder
salmesang, bibeltekst og velsignelse, ca. ½ time). Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01

Lydhealingsaften
Søndag d. 19.marts kl. 19.00, Tårnstudiet
Gå gennem labyrinten og bliv didjeridooiseret, få klangstavs- og syngeskålsmassage, ta' en tur på
monochord-briksen og slut af i den store cirkel med fælles sang!
Medlemmer: 30,-kr. Gæster 60,- kr. Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01

Koncert med Lin Ensemble

fredag d. 21. april kl. 20.00 i Rundetårns Bibliotekssal
*Erik Kaltoft - klaver *Jens Schou - klarinet *John Ehde - cello. Entré: 100,- /125,- kr.
LIN-ensemble blev dannet i 1990 og har siden manifesteret sig som en af de førende kammermusikgrupper
i Danmark.
LIN-ensemble er kendt for sit arbejde med at formidle den nyeste musik, men spiller også gerne ældre
musik – og vedligeholder dermed det tilbagevendende spørgsmål: hvad kan den ældre musik sige os i en
kaotisk og informationsmættet tid, hvor det er svært at få åndedrættet i ro.
LIN-ensemble arbejder til stadighed med alternative ideer og har blandt andet fordybet sig i Michael
Vetters klangunivers. Gå ikke glip af den unikke oplevelse af blændende musikere med indlevelse i
øjeblikket. www.snyk.dk/sites/117/1/5883/0m0m0m0m0/index.php4

Meditativ Toning med Bolette Schiøtz. Lørdag d. 6. maj, 10.00 - 17.00

Denne gang vil vi arbejde med stemmen i et meditativt rum omkring den lodrette akse med spiritualitet i
toppen og instinkter og urkraft i bunden. Nøgleordene er opmærksomhed - især på rygsøjle, åndedræt og
svælg, langsomhed, lytning og samklang i gruppen. Vi varmer op med yogaøvelser, strækkeøvelser, gab,
støn, tramp og dans. Dernæst undersøger vi stemmens muligheder i forskellige stillinger og under
forskellige bevægelser. Workshoppens essens er langvarige toningssessioner vekslende med stille stunder.
Du behøver ikke være musikalsk eller have erfaring med korsang, men har du lyst til at bruge kroppen,
frigøre stemmen og gå ind i dyb stilhed får du mere ud af undervisningen.
Hav løst tøj på, spis let og drik rigeligt med vand.

Workshops: info, tilmelding og betaling:

Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr.
0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække!
Info-telefon i forbindelse med workshop: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01
Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop : 450,- kr. derefter: 650,- kr.
Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr.