FiliongGONG

Organ for GONG

- Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -
Nr. 16, marts 2007

Indhold:
Formandens Beretning for 2006 Susanne Eskildsen
Årsregnskab 2006
Den Tonale Spiral Knud Brant Nielsen
Guldlok og de Tre Stemmefunktioner Skye Løfvander
Musikkens Fem Mysterier ” ”
Hel og Del ” ”

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

 FiliongGONG er organ for GONG
Foreningen for Overtonesang og Lydhealing
www.gong.dk
GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv
sang, akustiske improvisationer og performance.
Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i
sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.
Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både
kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt
oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede
interesser.
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.
Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se nedenfor) på foreningens
girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. Nr. 1551.
Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen
skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden:
Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk

Årsmedlemskab 225,- kr. Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldingstidspunkt:
1. januar- 31. marts: 225,- kr. inkl. 4 FiliongGONG
1. april- 30. juni: 175,- kr. inkl. 3 FiliongGONG
1. juli- 30. september: 125,- kr. inkl. 2 FiliongGONG
1. oktober- 31. december: 280,- kr. inkl. medlemskab følgende år og 1+4 FiliongGONG

SONG/GONG
Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige),
kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer:
- Medlemskontingent 50% af GONGs medlemskontingent (100 kr. for 2007)
- Modtager FiliongGONG som andre GONG-medlemmer.
- Kan deltage for ½ pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, hvor der ikke er
honorarlønnet leder.
- Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser.
- Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Om FiliongGONG:
Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt
interesserede, som måtte ønske det.
Pris i løssalg: 30,- + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,-
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til
at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle
indlæg trykkes. Redaktionelle henvendelser rettes til:
Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com
Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret pr. mail!
Oplag, nr. 16: 160 eks. Deadline, nr. 17: 25. maj

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 10. marts ’07:

Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32 s.eskildsen@post.cybercity.dk
Næstformand, kasserer: Grethe Kure, 35 55 18 24 grethekure@mail2life.com
Webmaster: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69 lpjpa@yahoo.dk
PR, arkivar: Andreas Wulff, 46 19 18 46 aw.ff@mail.tele.dk
Redaktør: Skye Løfvander, 44 64 07 37 skye.lofvander@gmail.com
… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne!
Redaktør Bag Ørerne
I dette nummer af bladet kan bl.a. findes en
indføring i den grundlæggende chronomatik. Det
er Knud Brant Nielsen som forsøger at gøre Frede
Schandorfs arbejde spiseligt for almindelige
nysgerrige. Og det er noget af en opgave, han
har stillet sig selv, for uanset Schandorfs arbejde
er imponerende omfangsrigt, med vældige
dybder og af fascinerende skønhed, når man får
løftet på sløret, så siger erfaringerne, at dette
slør på mystisk vis bliver blytungt i hænderne på
den, der prøver at løfte det.
Redaktøren har selv tidligere forsøgt, at formidle
et lille kik ind i chronomatikkens forunderlige
verden, men formåede altså ikke at tage fat på
denne dybt fascinerende sammensmeltning af
musik, talteori, geometri og meget mere, som er
skabt på et solidt fundament.
Knud er om nogen mand for at skabe en sådan
formidling, så velkommen i chronomatikkens
verden og vid, der er mere – i skulle bare vide
hvor meget – at hente frem. God fornøjelse med
det!
På modstående side med almen information, kan
man normalt finde de samme grundlæggende
oplysninger hver gang, ja, selv efter en
generalforsamlingen er rubrikken med
bestyrelsesmedlemmernes data påfaldende
uændret. Denne gang er der imidlertid nogle nye
informationer, som i særlig grad henvender sig til
SVENSKERE og NYE MEDLEMMER. Det handler om
nye regler for kontingent.
Ovenstående mobiltelefonfoto af Hosoo &
Ensemble er taget i Stadsteatern i Lund til den
store koncert lørdag d. 3. marts med over 350
tilskuere. Den første Scandinavian Overtone
Singing Festival skal fremhæves ikke blot for
publikumstække, men for er fornemt
arrangement i fine rammer, hvor venligheden og
glæden hele tiden fik lov at skinne igennem og
hvor der var plads til at folde alle de skæve
indfaldsvinkler til overtoner ud. Stor
mangfoldighed til meget overkommelig pris.
Stor ros til vore svenske venner! Vi er stolte af
jer, og håber, I stadig vil lege med os nu, hvor I i
den grad har vist, at I kan selv!
… og I har givet os noget af en udfordring, hvis
næste festival, skal afvikles i København, som
jeg har set fremført!!
Referat af GONGs ordinære
generalforsamling lørdag 10. marts
/ Andreas Wulff
1. Grethe Kure blev valgt til dirigent og Andreas
Wulff til referent. Dirigenten fastslog, at
generalforsamlingen var lovlig indkaldt, samt at
dagsordenens pkt. 5 var ikke-eksisterende. Hun gav
herefter ordet til formanden.
2. Formanden Susanne Eskildsen aflagde beretning
for året 2006. Hun fremhævede især de mange
aktiviteter og vigtigheden af støtte til disse.
Formandens beretning kan læses i sin helhed
andetsteds i bladet. Beretningen blev enstemmigt
godkendt af de 9 fremmødte.
3. Susanne fremlagde som regnskabsfører
årsregnskabet for 2006. Vi havde et samlet
underskud på 848 kr. Dog viste koncertkontoen et
stort underskud på 13.011 kr., især pga. den ikke
velbesøgte Lin-koncert. Til gengæld var det
positivt, at vi i år for første gang har formået at få
overskud på kursusaktiviteten. Regnskabet blev
godkendt af alle de på dette tidspunkt 10
fremmødte. Regnskabet fremgår i sin helhed efter
dette referat.
4. Fastsættelse af kontingent: Grethe oplyste at
bestyrelsen foreslår uændret kontingent for året
2007 (225 kr.). Endvidere bad bestyrelsen om
generalforsamlingens tilsagn om at måtte afprøve
en gradueret medlemsbetaling for nye medlemmer
afhængig af indmeldelsestidspunkt. Dette blev
enstemmigt vedtaget.
5. Punktet bortfalder som nævnt i indledningen
6. Ingen indkomne forslag
7. Susanne blev genvalgt til bestyrelsen. Desuden
blev Andreas Wulff og Jimmi P. Andersen valgt som
bestyrelsesmedlemmer. Som 1. suppleant valgtes
Linda Jørgensen og som 2. suppleant valgtes Vibeke
Veddinge. Til støttegruppen valgtes Merete
Thuesen, Inge Marie Baiocchi samt Hanne
Carlsbæk.
8. Janne Hansen blev ikke blot genvalgt som
revisor, men også in absentia takket varmt af
formanden for det vigtige og ulønnede arbejde, hun
udfører.
9. Der var ingen punkter under eventuelt.
Herefter sluttede den officielle del af
arrangementet. Den uofficielle del fortsatte med
god mad, samt senere en vellykket koncert i Hellig
Kors Kirke med deltagelse af Spirekoret, The
OngOing Quartet og didgeridoo-spilleren Rob
Davies.
Konstituerende Bestyrelsesmøde
Umiddelbart efter generalforsamlingen trådte
bestyrelsen sammen, og konstituerede sig som det
fremgår af info-boksen nederst på modstående
side. Referent: Skye
Formandens beretning for 2006
v/Susanne Eskildsen
Et succesår der gav underskud:
Det er nu fire år siden foreningen var igennem en
stor omvæltning. Foreningen blev oprindeligt
stiftet i 1998 under navnet Harmonix, men i
foråret 2003 besluttede et flertal at ændre på
formålsparagraffen og navnet, til det vi kender i
dag. Samtidig skete der en kraftig udvidelse af
foreningens aktiviteter.
Foreningens medlemstal er fortsat støt og roligt
stigende, vi havde ved årsskiftet 95 medlemmer.
Det er en fordobling på fire år, da medlemstallet
i foråret 2003 var på 47.
2006 har været året hvor vi begyndte at høste
frugterne af vores anstrengelser. Det har været
sjovt at være i bestyrelsen, fordi vi i årets løb
har oplevet mere medvind en modvind. Den
entusiasme hvormed nye suppleanter og
støttegruppemedlemmer har deltaget i
bestyrelsesarbejdet har betydet meget. Det skal
I alle have tak for.
Den nye bestyrelse tiltrådte efter sidste
generalforsamling 11. marts ’06 og konstituerede
sig, som vi skal i henhold til vedtægterne, på det
efterfølgende bestyrelsesmøde. Jeg fortsatte
som formand og regnskabsfører, Grethe som
næstformand og kasserer, Skye som redaktør og
Vibeke som kassemester for de åbne aftener.
Derudover blev det hurtigt aftalt, at Jimmi
overtog posten som web-master, og der blev
nedsat en gruppe bestående af Skye, Andreas og
Jimmi der arbejder med hjemmesiden. Og tak
for det, for det var nemlig mig der slap for dette
job, som jeg mildest talt ikke var særlig god til. I
august fortalte Vibeke os, at hun skulle på en
længere rejse og derfor gerne ville udtræde af
bestyrelsen midlertidigt. Da Andreas var
førstesuppleant, indtrådte han i stedet. Vibeke
kom hjem igen i december, og bad i denne
forbindelse om at indtræde på Andreas’ tidligere
plads som suppleant.
- Og så til det med underskuddet: Vi afholdt i
årets løb 5 koncerter.
Det var en fornøjelse at have Dansk Overtone
Ensemble på programmet efter sidste
generalforsamling.
- og den næste var i april med LinEnsemble.
Efter min mening var det en meget fin koncert,
og jeg nød den i fulde drag sammen med de 14
andre tilskuere. – Altså fantastisk koncert, men
stort underskud!
De efterfølgende tre koncerter med David Hykes
i juli, Ashish Sankrityayan i september og Tyva
Kyzy i oktober var også store succeser, men med
langt flere tilskuere – hvilket jeg sætter stor pris
på af flere grunde.
Igen i år vil jeg takke Kunstrådet for deres støtte
til vores koncertaktiviteter.
Alle vores 4 workshops har været velbesøgte og
er forløbet på bedste vis. Det samme gælder for
vores to lukkede grupper træningsgruppen og
Spirekoret. Spirekorret holdt en lille kor-
weekend i Lindas sommerhus før sommerferien,
det var også en succes, vi sang både i Tegners
museum og i en lille kirke, så afgjort vær at
gentage. For begge gruppers vedkommende har
det dog været en noget træg opstart efter jul, ja
så træg at ”trægnings”-gruppen først begynder i
april.
Af åbne aftner har der hele året både været
sangaftner og lydhealingsaftner. Tilslutningen er
lidt svingende i perioder, men dog fuldt ud til
fredsstillende.
Jeg vil gerne takke både Kurt Ravig fordi han vil
huse os i Tårnstudiet, og Inga Vilhjalmsdottir for
husly i Huset Innanna.
Af andre begivenheder der er vær at nævne er
”Stemmens dag”. Et projekt hvor GONG stod som
medarrangører, men hvor æren rettelig
tilkommer Skye. Ideen var hans, han tog det
store slæb med forberedelserne, sammen med
andre foreningers repræsentanter, og på selve
dagen.
Jeg vil også gerne fremhæve og takke for vores
fine samarbejde med SONG vores Svenske
søsterorganisation. Gösta Petersen og Skye gør et
stort stykke arbejde til fordel for begge
foreninger. Vi har samarbejdet i forbindelse med
besøget af Ashish Sankrityayan, Tyva Kyzy og den
netop afholdte koncert med Hosoo og Saus. Den
sidste koncert som blev afholdt i Rundetaarn 1.
marts, kom til Skandinavien for at deltage i
”Scandinavian Overtone Singing Festival” der
fandt sted i Lund 2. til 4. marts i år.
Kapellet på Assistens, 10. marts. Jimmi og Andreas skimtes
syngende ved kulørt oplyste ”akvarier”.
Sidste…
Huun Huur Tu & New Jungle Orchestra
Torsdag den 19. april kl. 19.30
Brøndsalen, Frederiksberg. Entré: 100 kr. ved dør
eller www.ebillet.dk
Huun Huur Tu
Fredag d. 20. april kl. 19.30
Dunkers Kulturhus Konsertsalen, Helsingborg
150 SEK www.ticnet.se
Klangens Tid & Rum
På efterårsudstillingen på Charlottenborg deltog
tyske Michael Nielen med et stykke klangkunst
som han selv beskriver nedenfor. Til daglig
underviser han på Kunsthøjskolen i Holbæk.
Sprache des Raumes
En musikalsk betragtning over rummets facetter.
Lyd eksisterer kun i tid og rum.
Men hvilken tid, hvilket rum taler vi om?
Kan lydens tid og rum beskrives tilstrækkeligt
Med begrebspar som langsom-hurtig og småt-
stort?
Kan bevægelse standse tiden?
Kan et afgrænset rum være uendeligt?
Værket Sprache des Raumes undrer sig.
Den første klang er dannet af 24 triller på
forskellige tonehøjder. Disse triller bevæger sig
både i det fysiske rum (højttaler systemet) og på
en lydstyrkeskala.
På den måde udvikles en klang(-skulptur?) i
permanent bevægelse og med varierende tyngde.
Trillernes tonehøjde relaterer til den første
tones overtonerække. Dette vil sige: I og med at
klangen går ind i tonens kerne, udvider den
rummet. Samtidig opstår der interferenser
mellem nogle af trillerne, som danner toner, der
ligger udover det oprindelige klangrum og er
variable i forhold til lytterens position i rummet.
Til sidst bliver klangen højere og højere og peger
på et uendeligt lydunivers, som ligger udover
vores sanser, indtil den falder ned og forbliver
efterklang.
Sprache des Raumes tvivler på rummets hierarki.
Salaam.dk
Ultimo februar og primo marts afholdtes
festivalen Salaam DK med mellemøstlige film på
programmet. Her er et stillfoto fra filmen Half
Moon instrueret af kurdiske Bahman Ghobadi, om
en berømt kurdisk musiker som første gang i 35
år får mulighed for at optræde i irakisk
Kurdistan. Billedet viser kvinder på rad og række
på hustage med hver sin def, den mellemøstlige
rammetromme, beskrevet i et tidligere nummer
af FiliongGONG.
Er Nerveimpulser Lyd?
Thomas Heimburg og Andrew Jackson, hhv. tysk
og amerikansk forsker med tilknytning til Niels
Bohr-instituttet i København har foretaget noget
banebrydende forskning, som måske vil føre til at
alle lærebøger i medicin og biologi skal skrives
om. Kort fortalt har de med deres arbejde fået
rokket ved forestillingen om, at nerveimpulser er
en form for elektrisk strøm. De mener at have
påvist, at disse reelt er lyd-impulser.
Udgangspunktet er, at elektriske impulser altid
producerer varme, et strømførende kabel bliver
f.eks. ganske enkelt varmt pga. den indbyggede
modstand. De nævnte forskere har forgæves
forsøgt at måle den varme, som kroppen
nødvendigvis måtte udstråle, hvis nerveaktivitet
var et elektrisk fænomen. I stedet mener de nu
at have påvist ud fra resultater publiceret i
Biophysocal Journal, at det i stedet er lyd som
overfører impulserne gennem nervebanerne.
Lipiderne i nervemembranen har ifølge de to
forskere samme egenskaber som olivenolie, med
et størkningspunkt, som egner sig perfekt til at
lede koncentrerede lydimpulser.
En af konklusionerne er, at bedøvelsesmidler
virker ved at stoppe disse lydsignaler.
Bedøvelsesmidlers virkning har længe været et
medicinsk og biologisk mysterium.
Som altid med forskning der leder til nye ideer er
der dog også skeptiske røster.
Men man har vel lov at gætte på, at
opdagelserne kan føre andre vigtige indsigter
med sig, hvis de holder!?
Kilder: Politiken og LiveScience
A-format
Som opfølgning på de to artikler Flimmer og
Format samt Uden Mål… og Med, som i sidste
FiliongGONG berørte vores forhold til mål og
proportioner, skal vi lige runde af med lidt mere
om det fantastiske A-format, den internationale
standard, som dette blad trykkes i:
A-formatet tager afsæt i A0 som måler 841mm ×
1189mm svarende til proportionen på A-formatet
generelt, som er 1:√2.
De øvrige A-formater fremkommer for papir ved
foldning på midten, hvor denne proportion
bevares. Således er A1 det halve af A0, men
samme format. A2 er igen det halve af A1 og
altså en fjerdedel af A0.
Siderne i FiliongGONG er sat på et A4 format,
men trykt på et liggende og foldet A3.
Arealet af et A4-ark er 1/16 af det oprindelige
A0. Og nu kommer så finessen med A0:
De tilsyneladende noget tilfældige 841x1189 mm
(= 0,841 m x 1,189 m) er akkurat 1,0 m2!
Det vil så også sige, at du med 16 almindelige A4
ark kan dække en kvadratmeter. Og så er det
såmænd så pudsigt, at FiliongGONG - afhængigt
af skribenternes flid - samles af netop 7 eller 8
dobbelt-trykte, liggende A3-ark. Med andre ord
har vi altså at gøre med en kvadratmeter
formidling om musik, klang, overtoner og
healing!
Plastikkort
Ved IT-tidsalderens start blev det spået, at vi var
på vej mod det papirløse samfund, men
realiteten viste sig at blive anderledes, der
trykkes, printes, kopieres og scannes på livet løs,
så papirforbruget er vokset voldsomt. Så A-
formatet er vigtigt.
Et andet vigtigt format - som dog muligvis er et
overgangsfænomen - er plastikkort, og igen siger
formatet ret meget om samfundet: Mit Dankort,
sygesikringsbevis, telefonkort samt medlemskort
til Coop og Politiken Plus ligger i dertil
indrettede lommer i min tegnedreng og følger
standarden, ISO-7810, 85,72 x 53,98 mm= 27:17
Tjek selv med dine egne kort!
Målet kommer fra den engelsktalende verden,
hvor det svarer til 3 3/8 x 2 1/8 tommer.
Det med samfundet og fremmedgørelsen kommer
ind, fordi der ikke nogetsteds reflekteres over, at
det er en såkaldt ren proportion, nemlig 27:17.
En anden standard, som hedder CR80, har målet
85,5x54mm, 3½ x 2¼ tommer= 19:12.
Nu er 19 et primtal og ligger for højt i
overtonerækken, til at den kan frembringes
tydeligt med stemmen, men det interessante ved
disse visuelle proportioner er jo, at man kan
more sig med at synge dem: A-formatet er
eksempelvis tritonus-intervallet og kan
tilnærmes med overtone-intervallet 5:7, som de
fleste vil kunne lære sig at skelne og fremhæve
bevidst ud fra stemmens overtonelag.
CR80 og ISO-7810ligger med proportionerne
1:1,58333… (12:19) og 1:1,5882 temmelig tæt på
den gyldne proportion, 1:1,6018 1:½ + √5/2),
som også mange spille-kort har, men det er en
anden historie!
Duende
Komponisten Poul Ruders om duende, som han
refererer til som et begreb fra Gabriel Garcia
Lorcas verden:
Poul Ruders
"duende er uoversætteligt, men noget i retning
af lidenskab, elán, hvad der klinger dybt og
stærkt, (...)”denne mystiske kraft vi alle føler
omkring os, men som endnu ingen filosof har
kunnet give nogen forklaring på, - det er simpelt
hen Jordens "ånd" ”
Lars Muhl
Lars Muhl skriver i sin bog Sjæl i Flammer
(Hovedland 1993) om duenden:
”På nogle job udeblev duenden helt og aldeles.
På den måde fjernede jeg mig fra enhver form
for professionalisme, der er spækket med
dogmer som ”gi’ folk hvad de vil ha’” og ”folk
skal ha’ det, de har betalt for”. Det var mig
simpelthen umuligt at leve op til sådanne
forskrifter. Når duenden ikke indfandt sig, så var
det eneste jeg kunne gøre at lede efter den,
mens jeg stod på scenen. Så klyngede jeg mig til
en tone, slap jordforbindelsen og lod det bære
eller briste. Når tonen så ikke kunne bære,
måtte jeg ned for fuld tælling og begynde forfra.
Det gav en masse knubs, men det gjorde på en
eller anden måde også det vanvittige i
forehavendet meningsfuldt.
Publikums reaktion var det bedste barometer for,
om det lykkedes eller ej. Når det gjorde,
opnående jeg en kontakt, der var mere tæt end
nogen anden personlig relation. Det var en
kollektiv kommunikation.
Når denne ikke var til stede, krævede det
uanede kræfter bare at stå på scenen. Det var
enten himmel eller helvede.
Det var for mig ikke mere et spørgsmål om at
synge godt, eller om stemmen lød, som den
skulle. Bevidstheden om fraseringsteknik blev
irrelevant. Hele sammenligningsgrundlaget med
rigtige sangere blev overflødiggjort. Når duenden
indfandt sig, var det ikke mere et spørgsmål om
at synge rigtigt eller forkert, jeg var hævet over
enhver tvivl, og havde fjernet mig fra enhver
bedømmelse.
I duenden eksisterer ingen dom! I den er man
fuldkommen helstøbt på sin egen ufuldkomne
måde. Man er fritaget fra ethvert krav om at leve
op til vedtagne normer og den almindelige
opfattelse af, hvad der lyder godt, og hvad der
lyder skidt. Man er simpelthen ét med det, man
synger. Alle ens forkølede tiltag for at lyde som
andre end sig selv falder fuldstændigt til jorden.
Når man gemmer sig bag påtagede strubelyde i
forsøget på at matche andre sangere og påtager
sig andres attituder, har man fjernet sig så langt
fra sit udgangspunkt, at man måske aldrig får
bare et glimt af duenden.
Derfor kan mange sangere, uanset deres
kommercielle effekt, arbejde sig gennem en hel
karriere og opnå almindelig anerkendelse for det
uden en eneste gang at have været i berøring
med deres egen ægte stemme, som i sidste
instans er afgørende for, sammensmeltningen af
godt og ondt, kærlighed og smerte. Duenden er
sangerens spejl af sit eget virkelige jeg!
Sangerens momento del veridad!
Den Hemmelige Musik /H.P. Blavatsky
Uddrag fra H.P. Blavatsky, Skt. Ansgar Forlag 1990
H.P. Blavatsky
”Vi ventede på den ”koncert”, som takuren
havde lovet os. ”Vær tålmodige” sagde han;
”musikerne kommer først, når månen er stået
op.” Den lunefulde gudinde var sent på den og
lod os vente til klokken var over ti. Lige før
hendes ankomst blæste det pludselig op og i den
almindelige stilhed hørte vi igen de samme
melodiske lyde, som vi ikke havde givet agt på,
da vi ankom til øen. Det var, som om et helt
orkester prøvede deres instrumenter, før de
skulle til at spille en stor komposition. Overalt
omkring os og ovenover os hørte vi toner som fra
vibrerende violinstrenge og den dirrende lyd af
en enkelt fløjte. Et øjeblik efter gik der igen et
vindstød gennem rørene, og hel øen genlød af
tonerne fra hundreder æolsharper.
Pludselig begyndte der en vild, uophørlig
symfoni. Den bruste gennem de omliggende
skove og fyldte luften med en ubegribelig
velklang. De langtrukne toner var triste og
højtidelige som arpeggioerne i en sørge march.
Så slog de over i en sitrende lyd, der fik luften til
at dirre som af nattergale sang, hvorefter de
døde hen i et langt suk. De hørte dog ikke helt
op, men tog til igen, så det lød som hundreder af
sølvklokker. Så skiftede de fra det
hjerteskærende hyl fra en ulv, der har mistet
sine unger til de hurtige rytmer af en lystig
tarantel uden tanke på nogen jordisk sorg, fra en
menneskelig stemmes tydeligt artikulerede sang
til de uklare, majestætiske akkorder fra en
violoncel, fra munter barnelatter til vred hulken,
og alt dette blev til sidst gentaget af et
spottende ekko.
Obersten og jeg så meget forbavsede på
hinanden. Hinduerne smilede, Takuren røg så
fredeligt på sin vandpibe, som om han havde
været døv. Der indtrådte en kortvarig pause,
hvorefter det usynlige orkester tog fat igen med
fornyet energi. Lydene strømmede frem i
ubetvingelige, overvældende bølger… Hør! En
storm på det åbne hav med vinden hvinende
gennem rigningen og bruset fra de oprørte
bølger, der brydes mod hinanden, eller sneen,
der hvirvler henover de tavse stepper.
Pludselig skifter billedet; nu er det en
majestætisk katedral, fra hvis orgel de
tordnende strofer stiger op mod hvælvingerne.
Snart trænges de stærke toner sammen, snart
spredes de ud i rummet, de afbrydes, blander sig
med hinanden og flettes sammen til en melodi,
som den kan høres i febervildelse, en musikalsk
fantasi, født af den hylende og fløjtende vind.
Men ak, disse lydes trylleri er snart forbi, og de
begynder at skære som knive gennem ens hjerne.
I vor forvirring får vi en frygtelig fornemmelse af,
at de usynlige kunstnere ikke spiller på de
tænkte violinstrenge, men på vore egne årer;
deres kolde ånde fryser os til is, de blæser i
deres imaginære trompeter, så vore nerver
sitrer, og vi har ondt ved at få vejret.
”For Guds skyld, takur, hold op med dette her!
Det er virkelig for meget” råbte obersten, hvis
tålmodighed nu var forbi, og holdt hænderne for
ørerne. ”Jeg siger dem, Gulab-Singh, De må
gære en ende på dette her.”
De tre hinduer brast i latter, og selv takurens
ansigt lyste op i et muntert smil.
”Jeg tror minsandten, De anser mig for at være
den store Parabrahm! Tror de virkelig, det står i
min magt at standse vinde, som om jeg var
Marut, stormens herre i egen person? Bed mig om
noget, der er nemmere end øjeblikkeligt at rykke
disse bambusrør op med rode.”
”Undskyld, men jeg troede, at disse mærkelige
lyde var en psykologisk påvirkning af en eller
anden art.”
Det gør mig ondt at måtte skuffe Dem, min kære
oberst. Kan de ikke se, at denne vilde musik er
et akustisk naturfænomen? Hvert eneste af
rørene her omkring os – og der er i tusindvis af
dem her på øen – rummer et naturligt
musikinstrument, og musikeren – vinden –
kommer her hver dag efter nattens frembrud for
at dyrke sin kunst, især i månens sidste kvarter.”
”Vinden!” mumlede obersten. ”Åh ja! Men denne
musik er ved at blive til et frygteligt brøl. Er der
ikke noget at gøre ved det?”
”Jeg kan i hvert fald ikke gøre noget, men hav
tålmodighed, så vil De snart vænne Dem til den.
Der er for øvrigt pauser i den, når vinden lægger
sig.”
Vi blev oplyst om, at der er mange sådanne
naturorkestre i Indien. Brahminerne kender deres
forunderlige egenskaber og kalder denne rørart
vina-devi, gudernes lut, og de holder liv i en
folkelig overtro og hævder, at disse er
guddommelige orakler. I sirkagræsset og
bambusrørene er der altid en mængde små
biller, der gnaver ret store huller i de små rør.
Fakirerne af de sekter, som dyrker gudebilleder,
arbejder videre på denne naturlige begyndelse
og gør planterne til musikinstrumenter. Den ø, vi
her besøgte, havde et af de mest berømte
orkestre af denne art og blev derfor betragtet
som hellig.
”I morgen tidlig vil de få at se, hvor dybtgående
et kendskab fakirerne har haft til alle
akustikkens love” sagde takuren. ”de gjorde de
huller, billerne havde gnavet, større i forhold til
rørets længde, idet de undertiden formede dem
som en cirkel, til andre tider som en oval. I deres
nuværende tilstand kan disse rør med rette
betegnes som den fineste mekanik, anvendt på
akustik. Der er dog ikke noget mærkeligt heri, da
disse love er skildret meget nøje i nogle af de
ældste sanskritværker om musik, hvor der
omtales mange musikinstrumenter, der i vore
dage ikke blot er glemt, men helt uforståelige.”
… der er mange måder at være farverig på, men
bambus er sandelig fantastisk! Ovenfor ses et af den
amerikanske musikpioner Harry Partch’ (1901-74)
instrumenter, Boo II.
Partch udmærkede sig som komponist,
instrumentmager og ikke mindst som teoretiker. Han
lancerede et stemningssystem som inddrog
overtonerækkens nr. 2, 3, 5, 7 og 11 mod den vanlige
rene stemnings 2, 3 og 5 (oktav, kvint og stor terts).
Mere om Partch i følgende FiliongGONG.
Fugl-i-ongGONG
Dompappen: Både han og hun synger
Dompappens sang er svag og dyb med bløde fløjt
og skurrende lyde.
Dompappens sang består af nogle lavmælte
skurrende toner og dybe fløjt. Sangen bruges
ikke til at markere territoriet med, men for at få
kontakt mellem magerne. Derfor kan man høre
både han og hun synge. Hunnens sang er dybere
og mere grov end hannens, der har mange bløde
fløjt iblandet.
Man hører tit det noget kraftigere kontakt-kald,
et vemodigt, blødt fløjt ”pjyy”. Hvis man prøver
at efterligne fløjtet, kan man være heldig at
lokke dompapper hen til sig.
Vore egne, ynglende dompapper kalder med et
meget lyst fløjt. Tonen er så høj, at den for
nogle kan være svær at efterligne ved at fløjte.
En lidt større dompap-race fra det nordøstlige
Skandinavien besøger os normalt om vinteren.
Den har et dybere fløjt, som er let at efterligne.
Men vi kan også få besøg af nogle helt andre
dompapper. De er asiatiske og kommer østfra,
måske fra det centrale Rusland eller Kaukasus-
området. I efteråret 2004 blev de set i tusinder
på trækstederne, og småflokke dukkede op
overalt. De blev her hele vinteren og forsvandt i
løbet af foråret. I efteråret 2005 dukkede de op
igen, men i mindre antal.
Denne type dompapper er lidt større end vore
egne og det er svært at se forskel. Men de siger
helt anderledes. Kaldet lyder som et trut i en
legetøjs-trompet. Den siger det tit, og lyden er
meget gennemtrængende. På grund af den
specielle stemme bliver de også kaldt for
"trompapper".
Guldlok og de tre stemmefunktioner
Den gyldne middelvej i sangen /Skye
Hvis sang skal røre os, skal det være sjælens
sprog, som både når ind til de glemte følelser og
som kan stimulere vores tanker. Det nytter kun
sjældent, hvis sangen er for kraftig eller for
svag, for hurtig eller for langsom, for …
Som udgangspunkt skal sangen lede os ad den
gyldne middelvej, som bl.a. går som ledetråd i
flere østlige filosofier og såmænd også i et godt
gammelt og velkendt folkeeventyr:
Uddrag af folkeeventyret om Guldlok og de tre
bjørne:
Der var engang en lille pige, som hed Guldlok,
fordi hun havde sådan et fint hår, der så ud som
guld. Næsten hver dag gik hun ud i den store
skov for at lege…
… Guldlok så straks grøden, da hun kom ind i
køkkenet. Hun kiggede på den og bestemte sig til
at smage, for hun var meget sulten. Først
smagte hun på fars grød. ”Av, av, av,” råbte
hun. For grøden var alt for varm. Så tog hun en
skefuld af mors grød. ”Ædrrrrr,” skreg hun.
Grøden var alt for salt. Så stak hun skeen ned i
Lillebjørns grød. Det var dejligt, for grøden var
lige tilpas. Hun spiste hurtigt hele portionen.
Hun gik videre i huset og fik øje på stolene. Hun
prøvede at kravle op i fars store stol, men den
var for høj. Så satte hun sig i mors mellemstore
træstol, men den var for bred. ”Nå da, den går
ikke,” tænkte Guldlok. ”Nu prøver jeg den lille
stol.” Hun satte sig i den, og den passede hende
lige på en prik. Men hun kunne ikke lade være
med at vippe på den, og bum, væltede hun
bagover. Stolen gik helt i stykker.
Hun gik derefter ind i soveværelset. Først lagde
hun sig i fars store seng. Men den var for hård.
Så prøvede hun mors mellemstore seng. Men den
var heller ikke god, for den var nemlig for blød.
Den sidste seng, Lillebjørns, var lige tilpas.
Guldlok var træt, hun puttede sig ned under
dynen og faldt hurtigt i søvn…¨
… ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas,
sådan må det også være i sang! Men hvilke
elementer, hvilke parametre består sangen af?
Tja, det er i dybeste forstand ikke rimeligt at
sætte sjælens udtryk på formel, kvint-essensen,
det magiske element som virkelig rører os, er
heldigvis ikke til at indfange definitivt, men det
er dog tilladt at sætte sprog på de faktorer, vi
kan variere med vores sang, så længe vi husker,
at helheden er større end summen af delene.
Nedenfor opregnes en række faktorer, der
ligesom i eventyret om Guldlok kan beskrives
som gradueret i tre trin:
Volumen: kraftigt- middel- svagt
Tonehøjde: lyst/højt- mellemtone- dybt/mørkt
Klangens tæthed:
tæt/komprimeret- middel- luftigt
(skarp/skærende- middel- blød)
Resonans: bryst-mellem-hoved
Tempo: hurtig-middel-langsom
(specielt: harmoni-melodi-rytme)
Vokalfarve/ overtoner:
bagtunge- mellemområde- fortunge
Der findes naturligvis andre variable, som man
kan være opmærksom på, men det er nok
vanskeligt, bevidst at forholde sig til mere end
to, måske tre ad gangen, hvis man øver sig med
opmærksomhed på dem.
Det er en opdagelsesrejse at blive bevidst om,
hvor mange forskellige stemmer, vi kan udtrykke
os med ved at kombinere de forskellige trin på
forskellige måder. Prøv f.eks. om du kan synge
en hjemmelavet sang med stor styrke, i
mellemleje, megen luft, brystklang, langsomt
vekslende toner og overvejende med
bagtungevokaler! Hvis der er for meget at holde
styr på, så prøv blot at vælge bestemte trin fra
to eller tre kategorier.
Der findes vidunderlige sangere, som synger
meget højt, enten fordi de fra naturen er
udstyret med et stort organ eller de udtrykker sig
indenfor rammer, hvor det hører sig til at der er
kraftig volumen. Operasangere har som regel en
ganske overvældende rækkevidde i kraft af den
optrænede stemmekraft.
Der findes lige så vidunderlige sangere, der når
vores ører og sjæl gennem noget der nærmest
må kaldes hvisken.
Styrken er nok en af de faktorer, som vi mest
umiddelbart registrerer. Kampsange, som f.eks.
til fodboldkampe vil oftere fremføres råbende
end hviskende, mens godnatsange helt naturligt
rimer på piano (som betyder stille, faktisk er
klaverets navn forkortet fra piano-forte, som
betyder stille-kraftigt, netop fordi det kan
spilles på begge måder).
Omtrent lige så iørefaldende som styrken er den
generelle tonehøjde, vi synger i. Her har man jo
akkurat skabt betegnelserne bas, baryton, tenor,
alt og sopran foruden hjælpeled til at beskrive
mere præcist som mezzo-, helte-, koloratur-,
kontra-, osv. Så det er faktisk tankevækkende, at
vi ikke tilsvarende klassificerer stemmer efter
styrke.
Der er naturligvis en risiko for at ende i noget
fortænkt, for hvilken stemme passer nøjagtigt til
det beskrevne omfang? Og begreberne har da
heller ikke kun med stemmens leje at gøre. I
hele det klassiske univers er det afgørende
hvilken stemmetype en sang er skrevet til.
Når vi kommer til klangen sker der meget
spændende, og vi kan arbejde med den på
forskellige måder. Det gør en stor forskel om
man synger f.eks. Jeg ved en lærkerede med
megen kompression, næsten skærende, eller
med megen luft, som giver følelsen af noget
henført, som nok passer netop denne sang bedre.
Omvendt vil de fleste nok synge Gasolin’s
Rabalderstræde med en del kompression, tæthed
i klangen, hvis budskabet skal formidles i
overensstemmelse med indholdet.
Hvor resonansen placeres har stor betydning for
hvordan en sang lyder. Jeg eksperimenter ofte
med at synge en sang, f.eks. Ole sad på en
knold… hvor jeg undervejs skifter resonansens
placering fra bryst til hoved-klang uden at ændre
tonehøjde. Tilhørere har ofte troet, at jeg skifter
oktav, men det er reelt de samme toner man
synger, men karakteren bliver helt anderledes:
Klangen får fylde, dybde og maskulin kraft fra
brystet, men virker æterisk og feminin fra
hovedet. De gennem generationer nedarvede
idealer for hvordan hhv. kvinder og mænd skal
placere deres resonans i kroppen, betyder, at
det stadig er ret sjældent at møde kvinder som
taler eller synger med fuld brystklang og
tilsvarende mænd som kun taler og synger fra
hovedet. Leg med dette element!
Hundreder års konventioner og stemmeæstetiske idealer
har betydet, at kvinder ofte synger fint, henført, æterisk
og med en høj placering af klangen, mens mænd har lov til
at give rå krop, fylde, volumen og dybde. Det har
naturligvis delvis baggrund i kropslig konstitution, men har
i høj grad også virket som begrænsning.
Alle de variable har en sjælelig ladning. De korte
og hurtige toner vil man i naturen umiddelbart
forbinde med f.eks. fugle og små dyr og dermed
også lyse toner. Det spændende ved at være
menneske er, at man har lov at vende naturen på
hovedet, ikke kun for udnytte, men for at lege
med den!
Så prøv engang at synge en hjemmelavet sang,
hvor du bevæger dig med hurtige tonale
bevægelser i et dybt leje. Og syng så bagefter
en, hvor du synger lange toner i et højt!
Og så fremdeles: kombiner elementerne på
forskellige måder for legens skyld! Så kan du
eventuelt bagefter så meget desto bedre finde
ind til den kombination som passer til en bestemt
skrevet sang eller til en sanset stemning som du
improviserer en sang frem til.
… og så er der lidt afveksling til de mange
overtoneøvelser som du selvfølgelig husker
dagligt og som også kan beskrives som tre trin:
dybe, mellem og høje. God fornøjelse!
PS! Enden på historien om Guldlok blev, at de tre
bjørne vendte hjem fra deres fouragering i
skoven, opdagede, at ”der er nogen som har…” i
både stue og køkken.
Til sidst gik de ind på soveværelset, så de
uordentlige senge og den sidste replik fra den
mindste bjørn var: ”Der er nogen som har ligget i
min seng, og hun ligger der sørme endnu!” Så
vågnede Guldlok, og hun løb og løb gennem
skoven, hjem til mor og far og var sikkert alt for
forpustet til at synge lige med det første!
“Singing is literally the constant process of
changing your mind.” SL
Dynamisk GAMALA /Skye
- cykliske rytmer –
Jeg købte i Netto et sæt af de nye, smarte
diode-cykellygter, som hverken kræver ledninger
eller batterier, blot et sæt magneter på hhv. for-
og baghjul – de to sorte bananer på billedet –
som, når de passerer tæt forbi lygten, inducerer
strøm i den:
Efter monteringen blev jeg lidt grebet af det
faktum, at lyset blinkede i en skæv rytme.
Jeg har jo egentlig altid vidst, at cykelhjul pga.
kræfternes fordeling normalt ikke har en
symmetrisk fordeling af egerne.
Strukturen skal med andre ord bygge på et ulige
tal, frem for et lige.
De normalt 36 eger er sat ind i en 9-delt struktur
som man kan se af stjerneformen i midten:
På firmaets egen illustration nedenfor fremgår
det pudsigt nok, at de ikke har forstået – eller
måske endda bevidst slører - dette forhold, men
det giver et billede af, hvordan systemet virker:
De to magneter skal placeres overfor hinanden
på hjulet. Men nu laves cykelhjul altså ikke med
en 8- eller 12-delt opbygning, men med en 9-
delt, så de kan ikke sidde nøjagtigt overfor
hinanden som på billedet, 2 går jo ikke op i 9!!
Det er derfor rytmen bliver skæv!
Det er imidlertid fascinerende med skæve
rytmer, så jeg fik altså nærmest en magnetisk
induceret impuls til at tælle, klappe og rytmisere
det sære fænomen.
Der er flere måder at dele en 9-rytme op på,
f.eks. 2-2-2-3, men mest oplagt er at underdele
perioden i 3-3-3.
For at gå fra tal til rytme, som kan få følelse og
kroppen med, kan det være en fordel at
omsætte tallene til lydord.
Et udbredt system er at ”oversætte” de
fundamentale rytmer 1-2 og 1-2-3 til lydordene
taki og gamala.
En rytme, som således tælles i 5: 1-2-1-2-3, får
mere krop og sjæl ved at blive sunget: taki-
gamala.
7-delte rytmer kan bl.a. tælles taki-taki-gamala.
Vores 9-rytme synges mest oplagt som gamala-
gamala-gamala.
Magneternes optimale placering på hjulet
betyder, at den ene impuls dækker 4 slag, mens
den anden dækker 5 slag:
gamala-gamala-gamala (-gamala-gamala-gamala-..)
… hvor stavelsen i fed viser hen til betoning
og/eller klap.
Rytmen kan i øvrigt fuldt så rigtigt synges
gamala-gamala-gamala-…, altså 5-4 i stedet for
4-5.
Hvis det foregår cyklende, begynder man at
messe gamala-gamala-… og efterhånden som det
sidder i skabet, kan man eksperimentere med at
betone stavelserne i ovennævnte rytme.
Efterhånden kan det måske ledsages af et lille
ryk med hovedet… som dog nødigt skulle
forplante sig helt ned i styret!!
Det helt magiske bliver, når eller hvis også
lydordene falder bort og rytmen består i det
kropslige, udelukkende med de to klap eller ryk
på de nævnte steder.
Overtonekanon
- selvbyggerens harmoniske rør /Skye
Som det blev redegjort for i sidste nummer,
betyder kanon egentlig rettesnor eller rør, så
værsgo’!
Aluminium er et vidunderligt klangmateriale.
Ovenfor ses en række rør, som er afstemt i
længder som svarer til overtonerækkens nr. 1-
12. Den dybeste tone er a, mens den højeste er
e3 Bemærk de smukke længdeproportioner!
Aluminiumsrør Notliste set fra enden
Rørene er monteret ved at krænge gummiringe
over til en afstand af 22½ % af totallængden fra
hver ende og dernæst placere dem på hver sin
simple notliste af fyrretræ.
Alternativt kan man montere rørene ved at bore
huller ved de nævnte afstande fra enderne og
anbringe rørene som en xylofon på en
resonanskasse eller man kan lave en slags
”tremmehængekøje” ved at føre tyk beviklet
elastik gennem hullerne.
Endelig kan man lave en vindharpe, hvor det kun
er nødvendigt med huller i den ene ende.
Disse ville imidlertid have været anderledes, hvis
rørene i stedet skulle have været brugt til en
pan-fløjte, som frembragte en tilsvarende
naturtonerække. Ved (pan-)fløjter, strenge osv.
kan lydgiveren tolkes som værende
endimensional, hvorfor der er længdeforholdet
1:2 mellem oktaverne.
Ved de tredimensionale svingende legemer, som
rørklokkerne på billedet, er længdeforholdet
1:√2 mellem oktaverne.
Glockenspiel: Do-re-mi-fa-so-la-ti-do. Længdeforholdet
mellem staven for det høje do og det lave do er som 1:√2.
Kort sagt ville piberne på en panfløjte med den
længste defineret som 1 være:
1- 1/2- 1/3- 1/4- 1/5… osv.
Rørene i overtonekanonen har de relative
længder:
1- 1/√2- 1/√3- 1/√4 (=1/2)- 1/√5… osv.
Det er vigtigt, at det længste rør ikke bliver for
langt, da man i givet fald så mere vil høre dens
overtoner end dens dybde. 64 cm er en passende
længde ved en diameter på 15mm. Den giver
omtrent tonen a.
Hjælpemidler:
Rørskærer Tuner
En rørskærer kan nu om dage fås for helt ned til
40-50 kr. i byggemarkeder. Skærer let, nydeligt
og elegant rørene af i de præcise længder.
Matematikken er fantastisk, men det er ikke altid
det konkrete resultat bliver præcist i tonal
forstand, hvis man udelukkende støtter sig til de
teoretisk korrekte længder. Derfor kan det være
en fordel at anskaffe en tuner.
Det viste eksempel (fra www.aage.dk) er et
utroligt billigt stykke legetøj - 130,- kr. - som
indeholder både tuner (som måler dine toner og
viser dem på skærmen), tonegenerator og
metronom med flere forskellige rytmer.
Det er dog vigtigt at være klar over, at dette
måleinstrument viser den ligesvævende
temperaturs toneværdier, som ikke svarer
præcist til naturtonerne. Hvis du vil bygge
instrumenter til ”ren stemning”, kan du kontakte
redaktøren eller på nettet bestille alle
hobbyinstrumentbyggeres bibel:
Bart Hopkin: Musical Instrument Design, See
Sharp Press
Gør det ondt? Han har udtalt, at handikappet i en vis forstand
var en fordel, for så vidt at det eliminerede de
- Nej, kun når jeg synger! /Skye
distraktioner, som andre lovende musikere blev
I en forening, som beskæftiger sig med healing,
fristet af, sport f.eks.
er det vel oplagt at se på et par skikkelser, som
med musikken har trodset eller overskredet
alvorlige handicap:
En af de mest mytologiserede musikere er
sigøjnerguitaristen Django Reinardt (1910-53),
som allerede havde slået sit navn fast blandt de
ypperste i sin samtid, da der en nat opstod en
brand i hans skurvogn. Han slap ud med livet i
behold, men prisen var 1½ finger på venstre
hånd: lillefingeren og halvdelen af ringfingeren.
Michel Petrucciani (1962-1999)
Enhver som bare har snuset lidt til guitarspil vil
vide, at dette er et nærmest totalt invaliderende Han gav sin første koncert som 13-årig. I en alder
handikap. Men Django levede og åndede i den af 20 flyttede han til USA og opnåede bl.a. som
grad for sin musik, at han genoptog spilleriet på den første franskmand at få udgivet plader på
en måde, som billedligt talt vil svare til en det prestigefyldte Blue Note. Senere blev han
mellemdistanceløber, der vinder OL efter at inspireret af Bill Evans og nogle han
have fået hugget en fod af midtvejs i løbet. sammenlignet hans spil med Keith Jarretts.
Om graden af hans virtuositet som pianist taler
også, at han blev tildelt den meget ærefulde
Légion d'honneur og at mange regner ham for
den bedste franske jazzpianist nogensinde … en
mand som måtte have hjælp til at nå pedalerne
på flygelet!
Ved en afgrænset søgning (med ”gåseøjne”) på
Thomas Quasthoff på Google fremkommer – hold
fast – hen ved ½ million resultater! Hvis denne
mand mangler noget, er det altså i hvert fald
ikke verdens opmærksomhed! Den tyske sangers
selvbiografi Die Stimme (Stemmen) sælger i
Django Reinardt
kolossale oplag og han er blevet portrætteret i
Han udviklede et specielt greb, som betød, at en lang portrætudsendelse af stjernereporteren
han kunne benytte den tommel, som andre Ed Bradley fra 60 Minutes.
guitarister udelukkende bruger til at støtte med. Thomas Quasthoff blev, under et interview i den
Og så opfandt han nye greb, så han med den tv-film, som Michael Harder har lavet om ham,
halve ringfinger sammen med langfinger og bedt om at beskrive sig selv og svarede:
pegefinger kunne gøre det samme som andre
”Én meter og fireogtredive høj, korte arme, syv
guitarister… og lidt til! For alle, der kender til
fingre – fire på højre, tre på venstre hånd –
hans musik, vil vide, at han ikke stillede sig
stort, relativt velformet hoved, brune øjne og
tilfreds med sublime og at det ordinære var et
markante læber. Erhverv: sanger.”
landskab, som endegyldigt havde forladt, uanset
Det kan jo så ellers nok være, at man får
hvor mange fingre han så manglede!
afprøvet sine fordomme eller - hvis man er
Michel Petrucciani, som flere gange har spillet i mindre hård ved sig selv - erfaringer om, hvad
København for store publikumsmængder, blev der er muligt, når man lytter til mandens sang.
født med osteogenesis impefecta som er en Man synger jo ikke med sit smukke hoved alene!
genetisk betinget sygdom, der giver meget
skrøbelige knogler og undertiden - blandt andet i
Michels tilfælde - hæmmet vækst. Som det
fremgår af fotoet, var der tale om en mand, som
var oppe i mod betragtelige odds. Han kunne
knapt gå og blev oftest båret omkring. Som
modvægt til handikappet havde han haft rig
stimulering under opvæksten i et musikerhjem,
hvor han relativt tidligt blev inspireret af Duke
Ellingtons musik. Thomas Quasthoff
Thomas Quasthoff er født i 1959 i Tyskland som
såkaldt thalidomidbarn. Der var i denne periode,
også i Danmark, et stort antal ofre for
bivirkningerne ved et sovemiddel som påvirkede
fosterudviklingen på en uhyggelig måde med
bl.a. fejludviklede lemmer.
Han blev nægtet optagelse på konservatoriet, da
han ikke var i stand til at honorere kravene om
klaverspil – hvilket umiddelbart vækker
mindelser om den gamle sort-humoristiske vits:
”Ingen arme, ingen småkager!”
Han siger endvidere om sig selv:
”Jeg vil ikke betragtes som den handikappede
kunstner, snarere som en kunstner, der er
handikappet!”
Hans hovedområde har været at synge lieder,
men debuterede i 2003 som operasanger i
Beethovens Fidelio. Sin tredje og seneste
Grammy vandt han for sin indsyngning af Bachs
kantater i 2006. Han er indstillet til endnu en i
år!
… Og så er der mig, bjæffede hunden med en
fæl, sprukken røst:
Det er livsfarligt at have et alt for negativt
selvbillede, hvis man da ikke ønsker at blive
bekræftet i at verden er et forfærdeligt sted…
Og det gør nogle af os måske!
På den anden side er det heller ikke
uproblematisk at have en rolle som gudernes
yndling, i hvert fald ikke når man opdager, at
den kan slå over i sin modsætning. Kontraster
kan blive så store, at de bliver for meget at
rumme for en enkelt krop, et enkelt sind, en
enkelt stemme.
Det projekt knækkede jeg temmelig bogstaveligt
halsen på i 1991 efter det meste af min ungdom
at have haft rigeligt med talenter, velvære og
kvindelige tilbedere.
Jeg bilder mig naturligvis ikke ind at kunne byde
på noget der kommer i nærheden af de
ovennævntes musikalske formåen, men på mange
måder har mit handikaps historie at gøre med
musik.
Som sagerne står, er nakken, dens knæk, dens
anstrengte holdning, det som alle lægger mærke
til, og ofte spørger til og kommenterer, selvom
jeg selv må være nok så meget opmærksom på
andre kropskomplekser, som er forbundet
hermed.
Når jeg er træt eller stresset er min nakke
sikkert mere udsat end de fleste andres, så den
på et psykologisk plan virker lidt som dem der
kan forudsige vejret ud fra deres podagra. Den er
blevet et pejlemærke som jeg altid kan søge svar
hos, hvis jeg skulle være i tvivl om mit eget
velbefindende.
Nakke og hals er en omdrejningsakse og den
skakt, som forbinder hoved og krop i både
bogstavelig og symbolsk forstand. Jeg er ofte
nervøs over, om de mennesker, jeg synger for,
bliver skeptiske og reserverede, når jeg både
synger mærkeligt og ser mærkelig ud. Det er jo
også vigtigt at gøre klart, at spændingerne og
stivheden ikke er forårsaget af den mærkelige
sang, men at overtoneøvelserne – i hvert fald når
de gribes an på den bløde måde – tværtimod kan
været med til at styrke lindre, afklare og
opbygge stemmen. Dette sidste har i høj grad
været tilfældet her, idet en tidlig diagnose sagde
90o skyfose, der er altså sket en meget betydelig
bedring gennem årene, ikke mindst pga. sangen.
For min egen selvforståelse og evne til at hænge
sammen er det vigtigt, at der er nogle
psykologiske spejlinger. Det er ikke kun et
kropsligt kompleks. Det har vist sig i
transcendens-tilstande med musik som
”indhold”, i lange perioders drift efter at
udforske, eksperimentere, studere, lege,
strukturere osv. med stemme, musik,
instrumenter og klang.
I øvrigt har jeg sunget rigtig meget af ren lyst –
mest viser og sange - inden jeg ”knækkede
nakken” og haft en stærk stemme. Så man kan
sige, at stemmen har været en slags løftestang i
en proces, som gjaldt om at komme ovenpå igen.
Jeg føler ikke at jeg har nået det niveau, som
min ungdom måske gav løfter om og det med den
daglige velvære er stadig en luksus. Men så bliver
man måske mere opmærksom på, at andre har
det ligesådan, måske blot på et andet område.
I den periode, hvor overtonesang har været en
del af min dagligdag, har jeg oplevet beskedne
mirakler en styrket fleksibilitet og frihed og en
mindskelse af smerter. Pt. er mit sang-
incitament ikke så stærkt, men det bekymrer mig
nu ikke så meget, for uanset om man bager eller
står på skøjter, bruger hoved eller hænder, er
det vigtigste, at man synger indeni og gerne så
dybt nedefra, så man skal bruge den fineste del
af sig selv for at høre det!
Hel og Del
- Cellernes Sang fra befrugtning via blastula til gastrula
1. stadium (æg) 2) (2-cellet) 1t30min. efter befrugtning
3) (4-cellet), 2 timer e.b.
5) (16-cellet), 2.45 e.b.
/Skye Løfvander
4) (8-cellet), 2.15 e.b.
6) (32-cellet), 3 timer e.b.
Cellen er selve livets basis, ja, man kan kalde
den enheden i livets regnestykker. Livet på
kloden opstod med cellen, og således er det også
med det individuelle liv.
Den største celle i verden er et strudseæg,
hvilket i sig selv er et mysterium med henblik på
livets proportioner, for reglen er jo nærmest, at
celler pr. definition hører hjemme i det
mikroskopiske område, således også med
menneskets og andre pattedyrs æg.
I livets regnestykke er det springende punkt for
ægget er naturligvis om det bliver befrugtet.
I det øjeblik sædcellen trænger ind i æggets
kerne – og det sker for strudsens og andre fugle
naturligvis på et stadium, inden skallen er blevet
hård og forkalket – vil der være livskim, basis for
vækst. Dette sker ved den primære proces som
vi kalder celledeling.
Princippet fremgår af illustrationen ovenfor, som
vel at mærke ikke er af et menneskes
stamceller, men af den afrikanske Sporefrø,
Xenopus laevis:

6B) blastula, 3.30 e.b. 7) blastula, 4 timer e.b.

8) blastula, 5 timer e.b. 9) blastula, 7 timer e.b.
10) tidlig gastrula, 9 timer e.b.
I alternative kredse - og ikke mindst de som
beskæftiger sig med terapeutisk sang - har der
de seneste år været meget opmærksomhed på
cellerne og deres ”musikalitet”. Man fremhæver
ofte, at cellerne består overvejende af vand,
som jo leder lyd. Her må jeg dog påpege at det
gør luft og knogler også.
Samtidig har naturvidenskaben megen fokus på d
såkaldte stamceller, de celler som ikke har
drevet det så langt i specialisering og derfor kan
stimuleres til så at sige at indgå i forskellige
roller.
Cellerne er i min optik ikke mest spændende
pga. væskeindhold eller mulighed for genetiske
tryllerier, men fordi de fortæller os noget
primært om dannelsen af vores krop, men
dermed også om vores bevidsthed og det har
naturligvis med musik at gøre!
At der bruges så relativt meget plads på
befrugtning og celledeling her, skyldes, at det i
bund og grund også handler om opbygningen af
vores bevidsthed… og om musik!
Først er der blot et æg. Ved befrugtning sætter
delingsprocessen ind, så livskimen bliver først 2-
cellet, så 4-cellet, 8-cellet, 16-cellet osv.
Det interessante er, at denne proces er en
spejling af ægget og sædens ophavs-linie, idet
hvert menneske har 2 forældre, 4
bedsteforældre, 8 oldeforældre osv.
Som proces betragtet har vi at gøre med noget,
man med musik som erkendelsesredskab kunne
kalde en oktav-proces: halvering og fordobling!
Det er en primær ramme om menneskets krop og
bevidsthed som er lagt ind på dybeste celleplan
og spejles i talrækken 1-2-4-8-16-32-…
Som pudsigt nok også er basis for den
elektroniske databehandling i computere, hvilket
man vil finde spor efter, når man ser på tal som
128, 256, 512 og 1.024 Megabyte.
I det visuelle todimensionale plan viser denne
proces sig ved foldning om en midterakse, som vi
både i forrige og dette nummer af FiliongGONG
er kommet ind på.
Foldeprocessen og symmetri er i bund og grund
et af de vigtigste kendetegn i udviklingen af
komplekse livsformer.
Nylig har man i Kina opdaget ganske små dyr,
mindre end 1/5 millimeter, dvs. mindre end
punktummer i denne tekst, men med ansats til
mund, mave, føleorganer mm. mm., og som må
regnes for de første bilaterale, symmetriske,
dyr. Se også frøen ovenfor, hvis højre- og
venstreside er ens og faktaboksen efter denne
artikel.
Mennesket er et andet eksempel, men vi har
knap så lang en historie som disse små størrelser
fra 580-600 millioner år tilbage.
Livet opstod på jorden for ca. 3,8 milliarder år
siden, så det er i det perspektiv endnu en ny
trend. Hen ved 40 millioner år efter dens
lancering tog den fart og blev almindelig!
Se også faktaboksen efter denne artikel.
Men spørgsmålet: hvad er det halve af det halve
af det halve af det …? er altså ikke mindst vigtigt
i musikken, hvor oktaven sætter rammen om
hele systemet.
Spil en tone med åben streng på monochorden
(eller en guitar). Lad dernæst tonen der svarer
til halv længde klinge, derpå ¼, 1/8 osv. og du
vil høre en række toner, som vi mennesker
opfatter som kvalitativt identiske, dog i
forskellige lejer.
Mænd og kvinder synger i oktavafstand, når de
synger samme melodi: mændenes toner svinger i
dobbelt bølgelængde, halv frekvens af
kvindernes.
Mændenes dybe stemme er en del af de kreativt-
seksuelle omlægninger, som finder sted i
forbindelse med puberteten og som sætter
individet i stand til at forplante sig og altså
mænd i stand til at synge dybere.
På DR sendte man i december en udsendelse som
beskæftigede sig med sang og pubertet. For
tiden foregår en Den Store Københavnske
Undersøgelse om Pubertet, hvor man bl.a.
prøver at forstå det fænomen, at alderen for
pubertetens indtræf bliver stadig yngre.
Imidlertid er det jo ikke helt let at give en
præcis dato på, hvornår et ungt menneske er
indtrådt i puberteten, som jo består af
forandringer på flere områder.
Det viste sig, at man på Skt. Annæ Skolen, hvor
man har specialiseret sig i musik og hvor
flagskibet er Københavns Drengekor, gennem
årene har noteret det tidspunkt, hvor elevernes
stemmer går i overgang i en grad, så de ikke
længere kan synge de lyse partier.
Dette tidspunkt har i løbet af de seneste 20 år
udviklet sig til at indtræffe et halvt til et helt år
tidligere.
Det har dels betydning for det sociale, idet
overgangsstemmer ikke kan bruges i drengekoret,
men bliver sat på ”brummeholdet”, indtil den
færdige mandsstemme er udviklet. Det har også
betydning for den store ekskursion til eksotiske
rejsemål, som koret pr. tradition foretager på 6.-
7. klassetrin.
Nok så vigtigt er imidlertid det psykologiske, for
hvis tendensen fortsætter og man skal holde
sangtraditionen i live, betyder det, at man må
kræve at ganske unge sangere synger både
teknisk og sjæleligt krævende værker, som er
skrevet i en tidsepoke, hvor sangere kunne
beholde deres drengestemme til et langt senere
alderstrin.
Processen med at dele strengens helhed svarer
til den proces kønscellen gennemgår efter
befrugtning.
Efter en tid med oktavprocessens celledeling nås
et stadium, som kaldes blastula. Ordet kommer
af græsk og betyder knop og har så fået et
feminint diminutiv –ula fra latin. Det svarer til
det stadium, hvor ægget efter ca. otte dage
fæstner sig til livmoderen. Det er en væskefyldt
kugle, hvis ”skal” består af et enkelt lag af celler
fra delingsprocessen.
Næste stadium, efter ca. 14-16 døgn af det
tidlige fosters udvikling hedder gastrula, hvis rod
også er græsk og betyder mave (jvf. gastronomi).
Det med maven kommer af, at der her sker en
indfoldning af den væskefyldte kugle, svarende
til, når man laver en dyb bule i en blød
gummibold.
Gastrula
Det er her der for alvor sker en differentiering af
cellernes funktioner, så der nu opstår tre
stamcelletyper:
- Mesodermale stamceller (udvikler sig til f.eks.
bugspytkirtel, lever, lunger, skjoldbruskkirtel,
blære og urinleder)
- Endodermale stamceller (udvikler sig til f.eks.
knoglemarv, knogler, muskler, hjertemuskulatur,
blodkar og nyretubuli)
- Ectodermale stamceller (udvikler sig til f.eks.
hud, hjerne, nerver, hypofyse, øjne og ører).
… hvor ekto- betyder ydre, endo- betyder indre,
meso- betyder mellem og derma genkendes fra
dermatologen, altså noget med hud, hinde eller
lag. Alt sammen fra græsk.
Det interessante er, at den oprindelige celle ud
fra en simpel delingsproces så at sige genskaber
sig selv i en større skala, blastulaen, som i
struktur ligner det oprindelige ubefrugtede æg.
Ved en simpel indfoldning opstår så den
egentlige specialisering af cellerne som starter
på gastrula-stadiet.
Under den videre udvikling af fosteret dannes de
forskellige organer og i løbet af den proces, sker
der en yderligere specialisering af stamcellerne.
Omkring fødslen ser man nogenlunde de samme
typer af stamceller, som man finder hos voksne.
Basis for specialiseringen er, at celleprocessen
nu ikke længere blot handler om ”oktaver”,
todeling, men nu også tredeling, hvad man i
musikalsk erkendelse med de nødvendige
”omregninger” kunne kalde en kvintproces,
tredelingens princip.
Ligheden med musikkens grundstruktur er
overvældende, for uanset hvor universel og
fundamental oktaverne er, bliver de aldrig til
musik alene. Kvinten må ind i processen for at
fylde de skabte rammer ud og skabe
differentiering.
www.paintedmagic.dk/Genetik_NBT_Tgenet.html
Langt de fleste højerestående organismer kan
betegnes som værende bilaterater, organismer, som
er kendetegnet ved to ting:
- de er opbygget omkring to kropsakser, den
anteroposterior akse (for og bag) og den dorsoventrale
(op og ned).
- de er triploblastiske, dvs. de dannes ud fra tre
kimlag: ektoderm, endoderm og mesoderm.
Mere ”primitive” organismer, som f.eks. gopler, er
kun i besiddelse af en kropsakse og er derudover
diploblastiske, dvs. de består kun af to kimlag,
ektodermen og endodermen.
Den evolutionære overgang fra diploblastiske til
triploblastiske organismer indebærer altså udvikling
både af mere end en kropsakse og udvikling af
mesoderm. Da begge disse karakterer er at træffe
samtidig hos alle triploblastiske organismer, må man
formode, at disse gennemgribende forandringer
evolutionært er fundet sted samtidig.
Akseudvikling og mesodermudvikling må af samme
grund være to af de helt essentielle begivenheder i
udvikling af bilaterale embryoer. Et hvirveldyr på det
tidlige blastula stadie (meget tidligt i fosterudvikling,
hvor embryoet endnu kun består af en lille hul bold af
celler) består af to lag, epiblasten hvorfra alle
embryoets fremtidige strukturer dannes, og en ydre
visceral endoderm. På dette tidspunkt eksisterer kun
forløberen for den ene akse, den vegetative pol og
animalpolen (henholdsvis den blommeholdige del af
ægcellen hvor celledelingen går langsomt, og den
blommeløse del hvor delingen går hurtigt). Udvikling
af primitivstriben er den første indikation på udvikling
af den anden akse, anteroposterior aksen (for/bag).
Den består af en fortykket rand af celler og dannes ud
fra den embryonale kimskive. Udspringet for
primitivstriben indikerer samtidig embryoets
posteriore ende (bagenden).
Bakterier, vira og celler med kompleks symmetri
Den Tonale Spiral /Knud Brant Nielsen På de følgende sider er Frede Schandorfs
opdagelse, enkel som geniale løsninger er. Den
Siden Nynne Koch i 1980 udgav bogen Linien og musikalske notation og det klaviatur som vores
Cirklen, har jeg været optaget af to artikler i kultur har brugt århundreder på at udvikle, er
den: den lille struktur. Fremgangsmåden er så enkel,
- Linien og Cirklen, 1978 at et 10-års barn kan lave den – og så laver man
- Vindeltrappemetoden, 1987 endda klaviatur og notation på én gang.
Gennemgangen af den 7-tonale og den 12-tonale
nodekarussel viser, hvordan cirklen og den rette
linie hele tiden arbejder sammen. Bagved
gemmer sig (cylinder-)spiralen; den kan man af
naturlige grunde ikke se: papiret har jo kun to
dimensioner, spiralen kræver tre.

Rembrandt: Filosof i Meditation

Jeg er optaget af disse to artikler, fordi jeg siden

1979 har studeret og arbejdet med et nyt
”sprog”, chronomatik. Det handler om tone, tal
og tid. Dette sprog blev fundet af en anden stor
fornyer, Frede Schandorf. I dette sprog spiller
netop linie, cirkel og cylinderspiral
(”vindeltrappe”) en meget stor rolle, ja, de er
endda helt grundlæggende, ligesom for Nynne
Koch.
Oven i købet arbejdede Frede og Nynne på
samme tid: Frede Schandorf, der fandt dette
”sprog”, er født i 1921, Nynne Koch i 1915 og de
to ovennævnte artikler er skrevet i samme
periode som chronomatikken blev fundet og
beskrevet, i årene 1976-1989!
For mig er de to store fornyere optaget af samme
impuls, af at forny vores måde at tænke på fra
grunden af, den ene i høj grad ud fra kroppen, Geza Révész (1878-1955): Den tonale spiralcylinder
den anden i lige så høj grad ud fra musikken.
Begge to søger det enkle, det naturlige, dér hvor
det hele begynder – og begge to kæmper de for
deres tanker.
Nynne Koch illustrerer med Rembrandts bilede
”Filosof i Meditation” og skriver: ”Jeg vil (…)
foreslå, at vi forkaster de to gamle symboler,
linien og cirklen, og erstatter dem med et nyt,
spiralen, der er en kombination af de to andre. Rundetaarns sneglegang
Spiralen opfatter jeg som en vindeltrappe, der
fører opad, men som alligevel indeholder
cirkelbevægelsen.” (p. 43). Elleve år senere
spekulerer hun videre over et ”immaterielt
Rundetaarn” (p. 219).
Og den tænkning, Nynne Koch søgte, mener jeg
svarer til det sprog, musikken bruger: de syv
toner med navnene a b c d e f g, gengivet grafisk
af musikpsykologen Revesz – som et ”immaterielt
Rundetaarn”. Oktavspiral, www.wheelofmusic.com/wheel/help.html
Musikkens Fem Mysterier /Skye
1) Én tone indeholder ”alle” toner.
2) Musik rummer, udfylder og sammenknytter
livets tid og livets rum.
3) Kvalitet møder kvantitet.
4) Resonansfænomenet: alt toner og svinger
sammen, musikken skaber mønstre.
5) Sproget kan i sig selv allerede forstås som
musik!
1) Musikkens første mysterium er, at det, vi
kunne kalde den ”rene tone”, praktisk talt ikke
eksisterer. Alle naturligt frembragte lyde har
klang, dvs. at overtonerne svinger med.
Vibrationer der svinger hhv. 2, 3, 4, 5 osv. gange
så hurtigt som den frekvens, vi normalt
identificerer.
At tælle er i den forstand ikke menneskeværk,
men noget naturen gør altid, når den udtrykker
sig gennem bølgebevægelser… Og det gør den tit!
2) Tonen udtrykker sig ikke blot gennem sin
frekvens, som jo er svingninger pr. tidsenhed.
Tonen står ikke kun frem i kraft af sit tidsansigt,
for til frekvensen er knyttet en bestemt længde.
Langsomme, dybe toner svarer til store
bølgelængder, mens hurtige, lyse toner svarer
stil korte bølgelængder. Formlen ser således ud:
Frekvens x bølgelængde = konstant, f x ʎ = 340
m/s (lydens hastighed i luft ved 20o C).
3) Kvantitet er det, vi kan tælle, og til daglig har
vi en sondring mellem tal og kvalitet, hvor
sidstnævnte begreb groft sagt handler om godt
og dårligt. Men musik kan – dog ganske vist ikke
fuldstændigt – beskrives som et spil mellem
proportioner, talstørrelser.
I kraft af overtonerækken er der en direkte
kobling mellem tallet 2 og oktav, tallet 3 og
kvint, tallet 5 og stor terts osv. Hvor vi jo oftest
forstår musikkens funktioner som et udtryk for
kvalitet, noget som taler mere til sjælen end til
det rationale sind. Hvert af de tonale primtal
vogter deres eget omfattende mysterium.
4) Store dele af den skabte virkelighed kan tolkes
i lyset af bølgelæren. Begrebet resonans vil groft
sagt sige, at lige søger lige. En tone vil folde sig
ud i et rum som svarer til dens bølgelængde. En
streng som svinger kan – uden andet medium end
luften - overføre sin vibration til en streng der er
stemt til samme tone. Da alle toner i realiteten
er sammensatte, opstår komplekse,
formdannende mønstre.
5) Talesproget har en opbygning der ligesom
musikken er
- rytmisk: nogle taler hurtigt, andre langsomt,
man kan lytte sig ind til rytmiske former som
jamber, trokæer osv.
- melodisk: på visse sprog er der generelt mere
tonalt bevægelse end andre, ligesom der er
individuel variation, men alle bevæger sig tonalt
under tale.
- klang: hver vokallyd er karakteristisk ved sin
opbygning af overtoner og indeholder derfor
musikalske funktioner.
… desuden kan man tolke det talte sprogs form
omtrent som musikalsk komposition, i sidste
ende kunne alle ytringer noteres på noder.
ANNONCER
Regler for annoncesiderne:
Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med
relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle
oplysninger: tid, sted, pris osv.
Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Jane Maluka - The Journey of DisCovery

world soul music - koncerter - workshops
www.janemaluka.com/
Subtile Stemmer, Ashish & Skye
Foyérkoncert i Tisvilde Bio Bistro
Lørdag d. 14. april kl. 15.00, entré 60,- kr.
www.tisvildebio.dk/foyerforside.htm
Dhrupad & Overtonesang, intensiv workshop
Ultimo maj i Hillerød. Info: 20 97 07 01.
Dhrupad & Hildegard, Ashish & Dorthe Svashta
Esrum Kloster, søndag d. 27. maj kl. 14.00
www.esrum.dk
Individuelle klangsessioner tilbydes.
Stemmetræning eller lydhealing
Workshops med Skye: uge 27: Fjordvang, Thy,
www.fjordvang-thy.dk . Dog 5.-6. juli: Holistisk Sommer-
festival, Lundby, www.holistisksommerfestival.dk
Skye, 20 97 07 01
Fællesskabende Trommecirkel
Torsdage d. 29. marts, 26. april, 10. + 24. maj
kl. 19.30 – 21.30 Lokale 4, 1. sal, Hillerødgades Skole,
Ørholmgade 8, København N. Kr. 50,- pr. gang
Tilmelding nødvendig til Anne Kathrine Henriksen
kontakt@trommecirkel.dk, www.trommecirkel.dk
Englesang og stjernestøv
i Skt. Laurentii Kirke, Frederiksborgvej 11, Roskilde.
Keltisk harpe, toning og meditation v/ Trine Opsahl.
12. april kl. 19.00- 21.30. Info og tilmelding på tlf.:
46 78 67 01 eller e-mail: trine@opsahl.dk
Ledige pladser på hold tirs. formiddag og ons. aften.
Lydens Kraft - Syng dig hel
Githa Ben-David, Lakha Lama, Opal Ask, Pia Raug & Lars
Muhl. Lørdag d. 21. april kl. 10–17 Den Sorte Diamant,
Kbh. Pris: kr. 500,- (inkl. vegetarisk sandwich og snacks)
Info: www.heartsandhands.dk
Lyd & Krop
Kurser, der styrker krop, åndedræt, energi, stemme og
udtryk. Kurser i Århus C og Rodskov.
Toning, krop og stemme i flow, Frigør din stemme 1 + 2,
Din skabende stemme 1+2.
Læs mere om kurserne på www.lydogkrop.dk
Marianne Hansen, lyd- og kropsterapeut. Tlf: 21 40 34 62
Åbne Lydaftener på Djursland
Den 2. tirsdag i måneden kl. 19.30 – 21.30 (10,-kr.)
Thor Sejer Weimar, Troldhøjvej 4, Gjerrild, Grenaa.
www.weimarsweb.com/5.10_info_lydaften00.html
Tilmelding fra gang til gang på 21 403 487/
tsw@weimarsweb.com
Nu Trommecirkel Djursland en gang om måneden som
aftales fra gang til gang.
Föreningen Urljud
Ljudterapi-retreat, "Frigörande musikalitet"
Onsdag till Söndag d. 16.- 20. maj, Stiftelsen Holma,
Höör. Sista frist för anmälan är d. 1. maj.
Anmälan/info/program: Ole Kaimer, Holma 135, 24393
Höör, Mob. Tel. +46 (0)76 208 36 40:
okaimer@yahoo.com
GONG PRÆSENTERER:
Zaka (UK): Georgisk Flerstemmig Sang
Workshop i Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, V.
Søndag d. 22. april kl. 10.00-17.00

Den georgiske sang er en fascinerende tradition, som rækker hundreder af år tilbage i tid.
Sangen benyttes ved ritualer, ceremonier og festlige sammenkomster, og er fuld af de overraskende
harmonier og spændinger, som megen østeuropæisk musik indeholder.
Dele af den georgiske sang har rødder tilbage til før-kristelig tid, hvor man i disse områder dyrkede den
parsiske religion (Zarathustra/Mazdaisme). De nærmest hypnotiserende stemninger og harmonier lader
ingen i tvivl om, at sande musikalske mestre stod bag.
De enkelte stemmer er lette at lære, men sat sammen opstår der musikalsk magi. Nodeark vil blive
udleveret, men alle sange indøves på øret.
Zaka har lavet workshops på international basis i over 20 år og er også velbevandret i overtonesang,
hvilket vil sætte sit præg på forløbet.

Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529.

Netbank eller indbetaling via bank: Reg. Nr. 1551. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.
Husk at oplyse dit navn, adresse og tlf. eller mail. Skriv ”Zaka” i meddelelsesfeltet.
Info-telefon: Susanne, 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01
Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 450,- kr. derefter: 650,- kr.
Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr.
Ved framelding indtil ti dage før kursusstart tilbagebetales gebyret minus 150,- kr.

David Hykes: Harmonic Meeting

I koncertens sidste del inddrages publikum i fælles, meditativ lydudfoldelse
Tirsdag d. 1. maj kl. 19.00 (lille forbehold for ændring til 30.april) i Tårnstudiet
Entré 175,- kr./ medl.: 150,- kr. NB! Begrænset antal pladser! Info-tlf.: 20 97 07 01
Tilmelding: Indsæt beløbet på GONGs konto. Oplys navn, adr. + mail el. tlf. Skriv "Hykes" i meddelelsesfeltet.
David Hykes har opnået verdensberømmelse for sine landvindinger, når det gælder stemmens muligheder
og udtryk. Han har gennem tre årtier udviklet overtonesangen til et kunstnerisk niveau, som har fået
førende anmeldere og koryfæer som Yehudi Menuhin og vores hjemlige Bo Holten til at tale om en helt ny
musik, der forbløffer, fascinerer og betager.
Overtonesangen – eller Harmonic Chant, som er David Hykes’ egen betegnelse – er i denne brillante
kunstners mund ikke blot en demonstration af en interessant teknik, men et nuanceret og helstøbt
musikalsk sprog, som når helt ind til den inderste kerne af vores væsen.
Der er lagt op til en enestående lytteoplevelse i Tårnstudiets smukke rammer!

Kviksølvdråber udsat for lyd, fotograferet af David Hykes

ISSN NR. 1604-2484
Returadresse:
FiliongGONG
c/o Skye Løfvander
Fredskovhellet 2G, lejl. 21
DK-3400 Hillerød

Åbne arrangementer i GONG

Første kvartal '07
www.gong.dk

Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45:

10. april, 8. maj
Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv
Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning
og andre kreative indslag.
Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale inden døren lukkes kl. 19.10
Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32.
Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Træningsgruppen
Nyt forløb starter 20. april. Kun for medlemmer, som binder sig til et helt forløb.
Vi mødes fredage kl. 10.00:
20. april, 4. maj, 1. juni & 8. juni
Huset Innanna, Ndr. Frihavnsgade 17D (gennem port, over gård), Kbh. Ø.
Krop- stemme- psyke samt overtoneøvelser. Ledes af Skye (20970701)
Pris: ca. 200,- kr. for hele forløbet.

SONG, www.overtone.se , Skånes Övertonssångförening (GONGs søsterforening i Lund, Sverige)

Sång i Klosterkyrkan (Centralstationen, Lund):
Den som vill delta i meditativ sång är välkommen, alla dagar kl 20:
Sön 11 mars, Sön 25 mars, Sön 15 april & Sön 29 april