FiliongGONG

Organ for Lydforeningen GONG

Nr. 21, juni 2008

Indhold:
Sang fra små og store cirkler Skye Løfvander
da Vincis Musikmysterium 2 - "-
Rytmesans - "-
Akustiske perler - "-

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender og meget

andet!
 FiliongGONG er organ for Lydforeningen GONG
www.gong.dk
GONG er en ung forening, der forsøger at favne musikalske udtryk som intuitiv sang,
overtonesang, akustiske improvisationer og performance.
Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i
sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke.
Vægten lægges på helhedsskabende lydudfoldelse, overtonesang og lydhealing med både
kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt
oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med
beslægtede interesser.
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser.
Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af medlemsgebyret (se nedenfor) på foreningens
girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg.-nr. 1551, konto-nr. 10015529
Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen
skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden:
Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, s.eskildsen@post.cybercity.dk

Årsmedlemskab 225,- kr. Nye medlemmer afregner det første år iht. indmeldingstidspunkt:
1. januar- 31. marts: 225,- kr. inkl. 4 FiliongGONG
1. april- 30. juni: 175,- kr. inkl. 3 FiliongGONG
1. juli- 30. september: 125,- kr. inkl. 2 FiliongGONG
1. oktober- 31. december: 300,- kr. inkl. medlemskab 2009 og 1+4 FiliongGONG

SONG/GONG
Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søsterforening i Sverige),
kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer:
- Medlemskontingent 50 % af GONGs medlemskontingent (100 kr. for 2008)
- Modtager FiliongGONG som andre GONG-medlemmer.
- Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, uden
honorarlønnet leder.
- Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser.
- Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Om FiliongGONG:
Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt og sendes til medlemmer af foreningen samt til særligt
interesserede, som måtte ønske det. Pris, løssalg: 30,- + porto.
Abonnement uden medlemskab: 125,- kr. pr. år.
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne
til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle
indlæg trykkes. Redaktionelle henvendelser rettes til:
Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com
Oplag, FiliongGONG nr. 21: 160 eks. Deadline, nr. 22: 20. august
GONG-mail: månedligt nyt pr. mail! Tilmeld dig på ovennævnte mailadresse!

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 1. marts ’08, konstitueret 11. marts:

Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32 s.eskildsen@post.cybercity.dk
Næstformand, netmester: Jimmi P. Andersen, 27 21 90 69 lpjpa@yahoo.dk
Kasserer: Jeanett Glatved jgsami@tiscali.dk
Redaktør: Skye Løfvander, 44 64 07 37 skye.lofvander@gmail.com
… du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne om foreningens forhold!
Redaktørenlyd
Ved generalforsamlingen i marts besluttede vi
at ændre foreningens navn fra GONG – Forenin-
gen for Overtonesang og Lydhealing til Lyd-
foreningen GONG. Vi har med andre ord fået et
mere mundret – måske ligefrem lydret – navn!
Så kan man hygge sig over, at vi med den lille
operation har bevæget os fra at være optagede
af en udpræget nicheaktivitet – overtonesang og
lydhealing står trods alt ikke øverst på skemaet
hos Familien Millionbøf – til en beskæftigelse
med noget, som alle ubetinget må forholde sig
til: LYD! … måske vi med tiden kan udvikle
vores land, hvis sjæl jo altid er til salg, til en
rigtig lydstat!
Nu er hverken overtonesang eller lydhealing
skrevet ud af vores fundament, men tidligere
har der måske både i dette blad og ved vores
åbne aftener været en ubalance ved fokus på
noget, som mange var fremmede for, og som vi
måske slet ikke i snæver forstand beskæftigede
os så meget med.
Redaktøren har bestemt heller ikke tænkt sig at
løbe fra den oprindelige inspiration, hvor David
Hykes’ vellyd og arbejdsmetoder har sat præg,
og hvor der er afsæt til en vision om et holistisk
sprog på tværs af tid og rum, et sprog hvor tal,
musik og sproglyde springer fra samme kilde.
Men det har - uanset om man skal tolke det i lys
af navneskiftet - i foråret været som om, vi
både ved åbne arrangementer og de lukkede
grupper ofte er kommet til et dybere lag med
den særlige GONGstil og –udtryk. Og det er vel
bare glædeligt! Vi er måske så småt ved at lære
at synge intuitivt sammen, og det reflekteres
der side op og side ned over i dette blad.
En af sæsonens meget fine oplevelser har været
årets SommerGONG, hvor sangen syntes at flyde
fra en fælles kilde, som bestemt ikke var banal,
men dog fuld af leg og med plads til det skæve.
Der var ret entydigt ikke det store behov for
tekniske øvelser, men en drift mod det umid-
delbare som kunne dyrkes på fælles syngende
grund. Noget lignende har kunnet opleves både
i Spirekor, til sangaftener og lydhealingsaftener.
Ved SommerGONG havde vi - udover sangen - et
løbende tema om ligheder og forskelle mellem
samtale og fælles improviseret sang. De vinkler,
som kom frem i denne udveksling, var så spæn-
dende og fulde af liv, at redaktøren gerne om
muligt, havde bragt en udskrift, i stedet for den
noget drøje sammenstilling i artiklen.
Dette skal i øvrigt også forstås som endnu en
opfordring til ikke at holde sig tilbage, hvis man
har refleksioner og tanker om centrale GONG-
temaer at dele!!
For at vende tilbage sangen er der måske noget
karakteristisk ved, at det virker som om fokus i
vores svenske søsterforenings - der i højere grad
end GONG tegnes af mænd – nok mere bærer
præg af udvikling og fascination af overtonernes
teknik – og i øvrigt blomstrer det smukt derovre.
Redaktøren er netop hjemkommet fra Lund,
hvor de engagerede folk med Gösta i spidsen
har inviteret Wolfgang Saus til at holde work-
shops, koncerter mm. Stærkt inspirerende!
Et møde i sang vil – uanset om man kalder det
intuitiv fællessang eller overtonesang - være et
møde i klangen, altså et møde i overtonernes
verden. Saus – som også har en erhvervs- og
forskerbaggrund inden for kemi – gjorde bl.a.
opmærksom på, at det er venstre side af
lyttecentrene i hjernens cortex, som forholder
sig til primærtoner, the fundamental, mens
klangen, overtonerne, og indlevelsen i den
skaber aktivitet i den højre hjernehalvdel.
Inspirerende var både mødet med Saus og
svenskerne i sang, og det møde vi holdt med ord
om mulighederne for at tænke i større perspek-
tiver, når det gælder overtonesangsprojekter i
Europa. Saus har bl.a. undersøgt støttemulig-
heder fra EU, og de er i høj grad til stede, men
kræver, at vi koordinerer mere og tænker
større. Minimumbudgetter for fælles to-
årsprojekter skal ligge på 750.000,- kr. Der er
en vigtig deadline i september, men hvis den
misses, er der flere muligheder i fremtiden.
Den meget rejsende og aktive Saus henledte
også opmærksomheden på et væld af nye
kunstnere af høj klasse og på al den aktivitet,
der spirer og gror på overtoneområdet, ikke
mindst på nettet, hvor der opstår overtonefora
som Overtone Music Network:
www.overtones.ning.com
Der er oplagt et væld af teknisk toptunede
muligheder på nettet, som får en redaktør af et
fotokopieret, clipshæftet blad i minioplag til at
gå op og ned ad sit stuegulv… og stolper og
vægge…
Møderne med Saus og svenskerne i ord og sang
med store perspektiver var dog også med til at
gøre mig opmærksom på nogle af de fine
momenter, der har været i GONG i den forløbne
sæson, hvor vi netop ikke har været fokuseret
på overtonerne som sådan, men dog i høj grad
sammen har skabt møder i musik, i samme
beskedenhed som dette blad, men så sandelig
ikke uden værdi.
Tak for dem og lad os hjælpes med at få det til
at vokse, så vi bliver Lydgivere for det fælles
bedste!
Sang fra små og store cirkler
Spirer til en ny sangkultur /Skye
Der er stor styrke i at mødes på lige fod i en
cirkel. Jeg har netop i et nostalgisk anfald
kigget i gamle annaler fra min hippietids Ting-
møder, hvor man gennem 30 år to gange årligt
har mødtes på skift i de nordiske lande for at
tale sammen, slå på tromme og bekræfte
hinanden i at være anderledes på en holdbar
måde… på godt og ondt.
Når jeg kigger på Tingfolkets sangbog, er der
mange fine sange, som vækker følelser og
stadig finder ind til de afkroge af min sjæl, hvor
energien kan bringes til at flyde. I bakspejlet
ser det dog også alt sammen lidt naivt og
barnligt ud.
Sproget forandres på Ting-møderne: det bliver
et cirkus-sprog blandet af primitivt engelsk og
interskandinavisk, hvor de mest benyttede ord
og begreber er Moder Jord, cirkel og respekt.
Det hele bliver bestemt ikke særligt klart,
nuanceret og formfuldendt, men ofte er der en
særlig tone og poesi over det, som gør, at
vigtige budskaber trænger ind om menneskelig
sameksistens og vores forhold til den jord, vi
bebor.
Når Tinget samles i den store cirkel for enten at
spise, synge eller til det egentlige møde,
behøver man ikke være antropolog eller
statistiker for at gennemskue, at i snæver
forstand er ikke alle lige. Der er nogle, som har
stort talent for - eller trang til - at bruge fokus
eller udtrykke sig gennem fællesskabets
opmærksomhed… og andre har mindre.
For at undgå kampen om fokus og talerens magt
har man valgt, at lade en ”talestav” gå på
omgang, og kun den, som holder staven, har ret
til at udtrykke, hvad der nu måtte ligge mest på
hjerte… de fleste føler det vist også som en
næsten hellig pligt at udøse det inderste, man
kan finde frem.
... Behøver jeg fortælle, at et sådant møde i
cirkler, der ofte består af 50 eller flere, tager
lang tid… meget lang tid? Beslutningsprocesser
bliver ofte helt groteske. Alligevel er det meget
lærerigt, når man opdager rytmen og
mulighederne i den form for deling af tanker og
følelser, flad konsensusdemokrati hedder det
vist i sådan lidt mere teknisk forstand, og
minder lidt om metoder der bruges på
Christiania og Svanholm.
Det med at udtrykke sig i fællesskab i cirkel fik
jeg aldrig rigtig for alvor tag på til hippie-træf,
det lå ganske enkelt ikke til mit temperament
og mine evner. Men det sker tit til min glæde,
at jeg kan opleve, at jeg har ”trænet” på
forskellige fronter, som kvalificerer mig bedre
til at gøre akkurat det, som jeg lige nu
interesserer mig mest for og bruger tid, kræfter
og evner på. Helt banalt er det måske et
spørgsmål om, at vi helst kaster os over
projekter, vi både kan føle os trygge og
udfordrede ved, men det er nu engang
bekræftende, når forskellige sider, man har
dyrket tidligere, kan gå sammen i noget, der
har nye perspektiver.
De sidste flere år har jeg været meget optaget
af intuitiv fællessang, som indeholder
muligheder til udvikling i tråd med tidens ånd.
Når kirkerne så ofte står tomme, er det jo
blandt andet fordi vi ikke længere kan samle os
om folk, der prædiker og docerer, og der er -
meget bredt - et regulært behov for ikke at stå
på række og geled, når det gælder kreativ
udfoldelse. Internettet er blevet ikke blot en
smart teknisk kommunikations-mulighed, men
en spirende revolution af menneskers måde at
arbejde sammen på… på godt og ondt!
Et traditionelt kor ledet af en dirigent kan
udfolde stor skønhed, men det er et
kvantespring blot at ane de muligheder der
ligger i, at mennesker på lige fod kan skabe
sammen i sang.
I den intuitive sang kan man skabe på baggrund
af en harmonisk klang fundet i fællesskab - som
udgangspunkt måske blot lange vedholdte toner
- men ud af det kan vokse harmonisk
bevægelse, dynamiske elementer, melodi (-
fragmenter) og rytme. Undertiden vil man også i
løbet af eller efter en session kunne ane
konturerne af et meningsfuldt formmæssigt
forløb, som er opstået af de mange næbs fælles
pip. I bedste fald har man følelsen af, at det
simpelthen er de første skridt på vejen til en
helt ny sangkultur og en ny form for
meningsfuld kommunikation, hvor alle bliver
vindere.
Man skal imidlertid også være nøgtern og
erkende begrænsningerne og det, man giver køb
på.
Som med hippie-træf bliver man først
opmærksom på to ting ved cirkelsang:
- Mulighederne ved både at være i kontakt med
den personlige kernes behov for udtryk og det
udtryk som så at sige ligger i eller skabes af det
fælles felt.
- Skrøbeligheden af begge de to ovennævnte.
Mange føler, at de ikke kan få det udtryk frem i
cirklen, som de har en vag eller klar drøm om.
Andre føler, at de kan kanalisere deres inderste
forholdsvis direkte ud i det udtryk, som opstår i
det fælles.
Fællesskabet kan vokse til en synergi, hvor
helheden bliver større end delene. Det kan
forløse og få fortrængt energi til at flyde, men
det kan også skabe frustration og ”sjæle-
krampe” eller omvendt fremkalde ”overløb”,
hvor man egentlig sender så meget af sig selv
ud i gruppen, at man skal bruge kræfter på at
finde sig selv bagefter.
Det er en kunst at finde balancen mellem det
fælles og individuelle; noget man kan træne
hele livet. Det talte sprog kan forfalde, hvis
man ikke udvikler det i den daglige omgang,
man har med sig selv, sine tanker, mennesker,
litteratur, ordbøger og andre medier. På samme
måde kan man også bruge hele sit liv på at
være opmærksom på sider af det sanglige
udtryk, der kommer frem i det fælles. Dele af
det har sikkert brug for røgt og pleje.
Dybest set er det egentlig meningsløst efter en
samtale at spørge sig selv, hvordan man kunne
have formuleret sig anderledes for bedre at
have fået sin mening frem, for det er og bliver
hypotetisk. Men selve det at granske sig selv, sit
sprog, sin kommunikation med andre er alt
andet end meningsløst! Det springende punkt er
og bliver, om man finder frem til en måde, som
er berigende: ikke for slap og ikke for
disciplinær, selvstændig, men ikke egoistisk, i
samklang med gruppen, men ikke sådan, at man
blot hælder sin egen sjæl ud i den.
Efter en afsluttet sangsession kan man som
regel mærke, at sjælen er blevet luftet, og at
der nu tegner sig sky-striber og -formationer af
glæde, sorg, noget forløst eller uforløst,
frustration eller tilfredshed henover efter-
klangens himmel. Det er bestemt ikke menings-
løst at forsøge at trække sporene op fra hvad
der skete i sangen, forstå det med egne
begreber og billeder:
- Fik jeg givet for meget eller for lidt? - Var
udtrykket kendt eller nyt, og hvor kom det fra?
- Hvordan var kontakten med enkelte af de
andre – og med hele gruppen? Osv. osv.
Nøglen til den vedvarende øvelse i at udtrykke
sin sjæl i et rum, man skaber sammen med
andre, er forankring i krop og hjerte samt
lydhørhed, lytten, brug af ørerne! Det rum, som
nøglen kan åbne til er meditativt: her skabes fra
en indre kerne af ro, og den subjektive tid
bliver elastisk og medgørlig.
Alt dette er foreløbigt anskuet abstrakt som et
spørgsmål om udtryk. Det har vist sig, at de
allerfleste, som tiltrækkes af cirkelsang ikke har
solid korbaggrund eller teoretisk skoling. Det er
både godt og skidt: Godt fordi man kan gå frisk
og uhildet til sagen, skidt fordi man kan
betragte den intuitive fællessang som en mere
avanceret overbygning til ledet korsang. Man
kan fremføre flere argumenterer for, at man
først skal starte med det intuitive, når det
formelle er på plads, ligesom de fleste
forfattere først har lært sig retskrivning og
grammatik, inden de giver sig i kast med at
skrive! Legen med harmonier kan faktisk blive
temmelig kompleks, og så kan det være godt at
have lyttet til, sunget og blevet bevidst om
harmoni-forløb med en fast og klart defineret
orden og struktur… måske endda med teoretisk,
sproglig forståelse.
I praksis viser det sig imidlertid, at mennesker
med lang træning i korsang slet ikke
nødvendigvis er bedre rustet til at skabe i
fællesskab, end dem der så at sige kommer
uden forudsætninger.
En del korsangere vil blive skræmt af de store
kvalitetskontraster i den intuitive fællessang,
som ofte i samme session kan indeholde alt fra
sublimt smeltende skønhed til kakofonisk
kattejammer. Måske er det også et spørgsmål
om hæmning og præstationsfokus, fordi den
vanlige kortræning er et kultiveret bed, som
indebærer megen tid med lugejernet overfor
alle de harmoni- og stemmefunktioner, som ikke
hører hjemme dér; man har jo et ideal, en
skabelon at synge efter og et nodepapir med
facit at holde fast i. I den intuitive sang vil man
som udgangspunkt slet ikke rykke noget ukendt
op med rode. Der er og bliver forskel på vise-
frem-haven og folde-sig-ud-haven, og friheden
og indtryk, som ikke er samlede og styrede, vil
ofte lamme trænede korsangere.
Én svale gør ingen sommer, så her er ni ”nodefugle”
Til gengæld kan man sige, at forståelsen af det
intuitive element ofte skrider hos dem, som
dyrker netop det. Her er der - igen som med
hippie-træffet – nogle vigtige paralleller i den
sprogbevidsthed, som man udvikler undervejs.
Mange oplever – i hippiecirkler såvel som i
sangerkredse – at følelserne og det rationelle
ikke kan trække på samme hammel, men altid
vil modarbejde hinanden. Det er kendetegnende
for omtalte Tingsangbog, at sangene ikke er
ordnet hverken alfabetisk eller på anden vis, at
der ikke er noget register, at de angivne becif-
ringer er helt basale og ofte fejlagtige, ligesom
takterne næsten konsekvent er angivet forkert!!
På samme måde kan det virke, som om ”intui-
tive” sangere søger at undgå det musikalske
sprog, som de synes virker for ”koldt”,
”teknisk” eller ”analytisk”. Det er ikke en an-
klage mod dem, for vi kan alle synes, det er
sjældent, at det kunstnerisk-følelsesmæssige og
det rationelle kan være klart og rent på banen
samtidigt! Alligevel burde det være tydeligt, at
de trods alt arbejder sammen, for i sidste ende
er det netop udtryk for intuition og hele
essensen af, hvad musik egentlig handler om!
I kredse, som søger personlig udvikling, forstås
det intuitive ofte som noget, der så at sige er
højere end det intellektuelle. Tuition betyder
på engelsk – via latin – undervisning. Intuition er
altså det, som ligger inde i lærdommen; der er
en klar, umiddelbar forståelse, en indsigt og et
overblik, som kan holde til analyse, men som så
at sige kan springe den analytiske proces over...
Men det betyder jo ikke, at det rationelle er
underlødigt og skal ses bort fra, tværtimod ved
vi som regel, om noget er mere eller mindre
rationelt, men der er rigtig mange, som for-
veksler intuition med følelse.
Når der ikke er noget sprog, ingen klarhed over
begreberne dissonans-konsonans, harmonisk
spænding og opløsning, stemmefunktioner,
tonenavne, rytmiske begreber osv. osv., er der
også en risiko for, at man misforstår den kvali-
tet, udtrykket får, at man svømmer hen i noget,
der virker større end én selv og identificerer sig
med det uden at ane, hvad det er.
Det er forjættende med en forestilling om, at
man har sluppet egoet og nu i stedet ”bliver
sunget” af noget højere. I bund og grund er det
da også godt at give los og flyde i tillid. Men det
er også værd at bide mærke i, at de harmoniske
bevægelser, klange, der glider over i andre og
flerstemmige melodiske fragmenter i høj grad -
selv i de mest frigjorte stunder - også vidner om
en prægning, der er kulturelt betinget og har
naturlige spilleregler.
Det er oplagt, at mennesker, som forsøger at
synge ”uden forudsætninger” alligevel vil bære
kulturel bagage med sig på godt og ondt. Vi er
simpelthen dybt præget af alle de akkordfølger,
rundgange og kadencer, som vi bevidst eller
ubevidst har lagt øre til gennem et helt liv. Så
det er og bliver umuligt at skabe et sprog fra
bunden, som om intet havde været.
Her er det spændende - og et middel til dybere
forståelse - blandt andet at sætte sig ind i den
udvikling, vi i vesten har været igennem de
seneste 500 år med flerstemmighed og harmoni
og følgende harmoniens sammenbrud omkring
1900. Sammenbruddet af de kræfter, som holdt
musikken sammen i et harmonisk hele, var helt
parallel med sammenbruddet i det politiske
verdensbillede, de videnskabelige erkendelser,
billedkunsten og filosofien.
Der er nu en meget forståelig længsel efter en
reformuleret harmonisk sammenhæng, som også
kommer til udtryk i hele den holistiske bølge.
Men man springer noget over, hvis man ikke
forstår sammenhængen og udviklingen, og det
ender let i noget udvandet, spekulativt og
drømmerisk.
Og:
- Nej, alting skal ikke nødvendigvis dissekeres,
hakkes i småstykker, vendes og drejes.
- Ja, det er stadig muligt at skabe noget
sammen med andre, som primært er med
henblik på øjeblikket.
- Nej, man skal ikke tvinge sig selv til at lære et
nyt sprog, hvis modstanden bliver større end
glæden.
- Ja, vi kan tro på opøvelsen af kritisk sans, som
ikke nødvendigvis bliver fordømmende overfor
hverken os selv eller andre.
- Og ja, ikke mindst kan vi tro på langsom og
organisk udvikling!
Som deltager i en vellykket sangcirkel vil man
opdage muligheden for både at finde rum for
afløb og forløsning – kartasis – og på den anden
side deltage i noget opbyggeligt. Alt sammen
uden at det tilsyneladende koster anden indsats
end at skulle balancere på kanten af egen social
og udtryksmæssig usikkerhed. Det er et
forjættende perspektiv og en stor gave, måske
en af de vigtigste muligheder med den form for
sang overhovedet! Man bliver dog som regel
også hurtigt klar over, at en sådan cirkel er
meget følsom for stemningen og kemien mellem
dens deltagere, og hvis denne er god, er det
slet ikke nødvendigvis kommet så gratis, som
man først kan få indtryk af. Selvom lugejernene
ikke står opmarcheret, vil et helstøbt udtryk
oftest være betinget af processer over tid: både
sociale og rent sangmæssige.
Når man har deltaget et stykke tid i en intuitiv
sangcirkel, bliver man sandsynligvis bevidst om,
at man – og måske også alle de andre – har en
række faste temaer, vendinger og modaliteter,
som man gang på gang vender tilbage til.
Genkendelighed er fint, men hvis man sidder
fast i et spor, kan karikaturen af det blive, at
man til sidst føler sig som en sang-automat, som
netop ikke kan synge noget originalt og friskt…
og slet ikke noget der nærmer sig det intuitive.
Når det billede stikker sit ansigt frem, kan
glæden og selvtilliden svinde.
Men intuition udtrykker sig måske akkurat på
trods af begrænsninger, og personligt mener jeg
godt, den kan komme til udtryk, selvom vi
formelt set måske slet ikke har så mange
strenge at spille på.
Det skader dog ikke at være lidt bevidst om
disse begrænsninger, særligt ikke, hvis man
hører til de mere toneangivende i kredsen. Som
i hippie-træffenes cirkler viser det sig ofte, at
enkelte – uanset intentionen om at alles udtryk
har lige vægt – slår tonen an og præger
retningen, men man er blind og døv – eller
havnet i den gale cirkel - hvis det opleves, som
det bærende er højeste volumen eller skarpeste
kant.
Og de vendinger, de temaer og modaliteter,
som de toneangivende bedst kan slippe deres
sjæl fri igennem, er ikke nødvendigvis – faktisk
slet ikke sandsynligvis – helt de samme som
sidemanden opnår forløsning ved. Og hvis du er
et mol-menneske – som nærmest instinktivt
synger mol, hver gang du improviserer – og
naboen er et dur-menneske, kan det blive
speget. Når de mere forsigtige og usikre ikke
kan finde rum, er det ikke nødvendigvis kun
fordi, de ikke har noget fint at give.
Samtidig er det min erfaring, at nogen
nødvendigvis skal turde angive en retning og
anslå det dynamiske niveau, hvis den fælles
bevægelse skal sættes i gang. Blufærdighed og
usikkerhed er ikke bare udbredt men næsten en
et grundvilkår for de fleste i sang. Det kan vare
et godt stykke tid, før man som ny dels føler
nok ro og tillid, dels overhovedet kan orientere
sig nok til at bidrage med det særlige, man har
med. Det bedrageriske ved musik er jo, at det
lyder så smukt og ubesværet, men at det kan
være meget nemt at ende i baglås, når man
som udøver havner i selskab, som man ikke
føler sig helt på bølgelængde med. Og baglås er
ikke så let at stå overfor. Det gælder her som
med sex: Det er en god ide at bruge omhu med
at finde dem, det skal udfoldes sammen med!
Harry Belafonte, sexet sanger
En anden grund til, at der er behov for nogle til
at anslå tonen, er, at når en gruppe mennesker
– det være sig hippier eller forretningsmænd –
mødes på et sprog – det være sig engelsk eller
sang – som ingen af dem behersker helt, ender
man ofte på en lav fælles bundlinie, hvor der
ikke bliver plads til nuancer. Det kan sågar
føles, som man trækker hinanden ned. Når blot
enkelte føler sig godt hjemme i det sprog, der
er valgt til det fælles, er der omvendt mulighed
for, at inspiration kan sprede sig og niveauet
højnes ved almindelig afsmitning.
Men i samme omfang er det nødvendigt for de
toneangivende at være fleksible og lydhøre, så
det samlede udtryk ikke gror fast i netop deres
stereotypi. Det kan måske trænes, det er måske
også noget der vokser frem over tid, under alle
omstændigheder, er det noget, som kræver ikke
så lidt nærvær og vågenhed.
Man oplever ofte, at cirklen kan rumme langt
større forskelle mht. stemme-kvaliteter, udtryk,
modalitet osv. end det burde være muligt i
henhold til den store autoriserede harmonilære.
Denne følelse af rummelighed opstår sjældent
af sig selv med det samme, men kan indfinde
sig, når man først har fundet hinanden i klangen
eller ganske enkelt har sunget sammen længe.
For de allerfleste i en cirkel, som først har
forstået nødvendigheden af at lytte og hensynet
til det fælles udtryk, synes udfordringen
primært at være overvindelsen af egen
blufærdighed og at turde: dels stå ved de ideer,
som dukker op fra egen mund, vedblive at synge
dem mere end blot 10 sekunder og udvikle og
nuancere dem; dels at turde gøre det
tilstrækkeligt højt, så det manifesteres i
rummet og kredsen. Udfordringen i situationen
er naturligvis, at det også skal tilpasses
gruppens bevægelser, så det ikke bare ender
som en bøvs. Det kalder på en særlig
balancesans… og den ved man jo, også sidder i
øret!! … i øvrigt er bøvser ikke forbudt!
Ofte indtræder ”sildestime-effekten”, hvor en
tydelig impuls, lige så snart den bringes på
banen af én, sætter hele kredsen i bevægelse
omkring sig… indtil næste impuls og næste
retningsskift. Det kan være fascinerende, men
bliver sjældent kreativt i dybere forstand.
Ligesom i en samtale kan man i fællesskab
komme videre og dybere med et tema både ved
at ”bekræfte” og ved at ”spørge” på en måde,
som kan befordre den fælles udforskning.
Spontane associationer fra helt andre områder
til et udspil kan også bruges i såvel sang som
samtale, når blot man har en følelse af, hvor
man vil hen og er lidt trofast overfor den. Den
bedste måde at ”gå med” på et sangligt udspil
er oftere et respektfuldt modspil end en
imitation. Sang er liv og bevægelse og nærmer
man sig de kilder, hvor musikken flyder fra,
bliver sangen en stor kraft. Den slags skal man
omgås frimodigt med, ellers korrumperer det
hele.
Bengt Wallberg: Samtal
Der er et væld af paralleller mellem samtale og Og hvis det er rigtigt, at sang primært er
fælles intuitiv sang: følelsernes område, er det vel også forståeligt,
- Begge er primært funderet i regelsæt, både hvis man overser, hvor meget af det der faktisk
skrevne og uskrevne. I aktion er det de uskrevne kan beskrives med tekniske begreber, og at det
som hersker. primært opleves som teknisk og koldt, fordi
- Begge har hierarki og hakkeorden, om end det man ikke selv er inde i sproget.
er på et subtilt niveau og i bedste tilfælde kan Omvendt vil en samtale – uanset hvor objektiv
falde væk eller blive gennemsigtigt. og abstrakt dens udvekslinger kan synes - som
- Begge har en kompleks og dybt funderet regel blive præget af følelsesmæssige balancer
grammatik, som man imidlertid kan glemme for og ubalancer mellem dens deltagere, det er
en stund, når man udfolder sig. blot som regel ikke her man lægger - eller
- Begge er som regel et forsøg på at kultivere og forsøger at lægge - sit fokus. De fleste vil efter
højne de fælles muligheder i et udtryk. en samtale i grove træk kunne ridse den op og
- Begge vinder i kvalitet, hvis parterne kan lytte gengive indhold og struktur: ”Så sagde X dit,
tilpas dybt og med tilpas megen ro i deres men Y protesterede og mente dat...”
nærvær, til at det kan udvikles organisk. Men i sang såvel som samtale er der forskellige
- Både sang og samtale kræver en vis tilgange, bl.a. kønsbestemte. Det er ikke ual-
”samtidighed” med eget udtryk. Man kan nok mindeligt i et parforhold, at kvinden anklager
forberede og formulere en udtalelse eller manden for ikke at høre efter, hvad hun siger,
musikalsk tema, men hvis det ikke er på hvorpå manden måske replicerer ”jo, du sagde
omgangshøjde med den øjeblikkelige situation, først det, derpå det og så det…”, og alt sammen
dør udvekslingen. korrekt, men kvindens efterlysning gik måske
Vi er spejle af og for hinanden i sang som i mere på et følelsesmæssigt engagement.
samtale. Man kan spørge, bekræfte, fedte, Sangen når videre end det følelsesmæssige, den
provokere, protestere, opmuntre, argumentere, ikke bare berører, men udspringer af og har et
benægte, ”tale efter munden”, udfritte, fundament i det kropslige. Oplevelsen af krop
anklage, bebrejde og rose med tale såvel som afsondret fra omverden forskydes, nærvær,
med sang. energi og tid får anden vægt… højre hjerne
Men der er også nogle interessante forskelle: tager over fra den venstre.
Først og fremmest er det langt mere på sin
plads at synge i munden på hinanden end at tale
i munden på hinanden. Samtale vil ofte have en
polariserende effekt - en sætten jeg overfor du,
min mening overfor din - mens sangens primære
mål kan synes at være sammensmeltende.
En anden side af samme sag er den anderledes
balance mellem det følelsesmæssige og det
rationelle. Man kunne også anskue det som
fokus på forskellige dele af hjernen. Intuitiv
sang er i denne sammenhæng først og fremmest
et møde i klang, og dermed i overtonernes
verden. Det er blevet videnskabeligt påvist, at
det er lyttecentrene i venstre hjernehalvdel,
der forholder sig til primærtonen, den ”flade”
musik, mens de tilsvarende centre i højre
hjernehalvdel forholder sig til klangen,
overtonerne, dybden.
I sang er følelserne det primære, og de fleste
vil have vanskeligt ved at orientere sig mht.
struktur og analyse. Når de færreste bagefter
reflekterer ret meget over, hvad en sangsession
egentlig indeholdt, er det næppe fordi vi ikke i
en eller forstand godt ved det, vi føler os blot
ikke hjemme i det sprog, som kan belyse den
”tekniske” side…
Jeg har hørt mennesker udtrykke, at det er helt
uforståeligt, at sangere og musikere over-
hovedet kan konkurrere! - men nej, også i det
flydende og inderlige vil der være forsøg på at
erobre fokus. Fuglesang er skøn at lytte til, men
med et venstrehjerne-perspektiv - som også
hører med i det fulde billede – er det en kamp
om hunner og territorium, som blot har fået et -
i vore ører - meget æstetisk udtryk…
Men der er naturligvis her den vigtige vinkel på
det, at det næsten kun er hannerne som synger,
og fuglene har åbenbart ikke indset, hvor endnu
mere fantastisk det kunne blive, hvis deres sang
ikke primært var selvhævdelse, men at de
kunne sætte sig sammen i kreds og lade noget
fælles vokse frem. Det er det perspektiv, som
er lokkende og forjættende: en fuglenes
forsamling, som i den gamle samling af sufi-
eventyr Mantiq Ut-tair af Farid ud-Din Attar,
hvor mange fugle med hver deres stemme og
historie samles, mange efterhånden falder fra,
men 30 af dem til sidst mødes med – eller
måske snarere optages i - den store mytologiske
fugl, Simurgh - en Fugl Føniks, hvis navn på farsi
(persisk) betyder ”tredive fugle”.
Så lad hver især synge med sit næb
Og lad os især gøre det sammen!
Hvorfor det er interessant, kræver måske intu-
ition at forstå, men det kan måske hjælpe på
vej at gøre opmærksom på, at pinealkirtlen, har
sit navn fra de pinjekogler, som blev dyrket i
Bacchus-mysterierne, idet de var anbragt på
toppen af den såkaldte thyrsus-stav. Det sagdes,
at denne kogle indeholdt 1001 frø som skulle
bringes til at lyse.
Med en krydsreference til en anden artikel her i
bladet, maledes der Leonardos Milanotid på
hans værksted en Johannes Døber, som i 1600 –
tallet – uvist af hvem - blev ændret til en
Bacchus, med vedbendkrans, panterskind og
thyrsus. Det har måske ikke umiddelbart så
meget med historien at gøre, men der var lige
noget plads til overs!
Overmalingen blev måske foretaget, fordi man
har ment, at skikkelsen ikke var asketisk og
andagts-vækkende nok i sin nærmest erotiske
ungdommelige kødelighed til at være en
Johannes Døber.. og kig så på hans fingre, op og
ned! Hvis man skulle spinde en ende over det,
kunne man pege på, at Bacchus/ Dionysos er
vinens og ekstasens gud og har lagt navn til den
dionysiske musik, hvor alt det, som kan flagre,
flagrer og hvor drifterne ikke skal kontrolleres.
Overfor dette står den Apolloniske musik, som
er rationelt ordnet i ophøjet afklarethed.
Kan de to mødes?

Tal-nørdens PS:
Nu er vi jo endt i en tusind-og-én-nats-eventyr-
stemning, så det er svært at dy sig for at gøre
opmærksom på, at 30= 2x3x5, altså de første
tre primtal og de tre primære funktioner,
oktav, kvint og storterts i musikken. Hvad har
det med 1001 nat at gøre, vil nogle måske
spørge. Jo, de mellemøstlige videnskabsfolk
prægede deres tid og kultur, mens vi havde
middelalder, det gælder ikke mindst musikkens
matematik. 1001 er såmænd 7x11x13, pro-
duktet af de næste tre primtal i rækken.
Da Vincis musikmysterium 2
"Og hvis du siger, musik komponeres på basis af proportion, så skal du se, at jeg har fulgt de samme
proportioner i maleri." Oversat fra: Leonardo da Vinci: Buch von der Malerei, udg. af H. Ludwig. Nr. 31 [34].
Spørgsmålet fra FiliongGONG 20 lød: Hvad var
det, Leonardo da Vincis ven Josquin des Pres,
kunne få tonerne til, som andre ikke kunne?
For at forstå svaret er det oplagt at vende
tilbage til Pythagoras’ tavle fra Rafaels fresko,
Skolen i Athen, som nedenfor ses ”oversat”:
De musikalske tal, som bringes i spil, er hhv.
6-8-9-12 og 1-2-3-4, og så enkle de end kan
synes, må der spindes endnu en ende over dem:
Redskabet frem for noget - både i oldtidens og i
renæssancens musikteori - var monochordet,
hvor man direkte kunne se og høre sammen-
hængen mellem længder og toner.
Knud Brant Nielsen har på sit monochord fundet
en meget enkel men betydningsfuld sammen-
hæng, som ingen af os har set beskrevet andre
steder. Opdagelsen blev luftet offentligt første
gang til foredragsaften i GONG i april:
Instrumentet har en længde på 120 cm, hvor
120 er ”kanonisk”, når det gælder musik. For
nemheds skyld kalder vi nu denne længde 12
decimeter. Ved at anbringe de forskydelige
stole på hhv. hel, halv, tredjedel og fjerdedel
længde får man talrækken 1-2-3-4 i spil med de
tilhørende helt basale funktioner, oktav og
kvint. Disse længder ses i venstre side af
illustrationen ovenfor.
Men der er jo to sider af samme streng! Hvis
man kigger på de tilhørende ”restlængder”, får
man dels kvarten med; og det hele er inden for
én oktav, som går fra 6-12. Længderne bliver så
12-6-8-9, og vi har dermed begge rækker fra
Pythagoras’ tavle!
Som nævnt tidligere skete der med renæs-
sancen en udvikling af musikken, som meget
parallelt med malerkunsten erobrede en ny
dimension. I malerkunsten skete det gennem
perspektivet, i musikken ved at udvikle harmoni
og flerstemmighed. Her er spillet mellem kvint
og kvart helt essentielt, da det bliver basis for
hhv. dominantiske og subdominantiske klange.
Kvintfunktionen kaldes dominanten, kvarten
kaldes subdominanten, så hvis vi omtyder 6-8-
9-12 til do-fa-so-do’, har vi basis for:
Tonika-subdominant-dominant-tonika.
Den tonale kadence – denne vending på fire
akkorder - er et af renæssancens mange børn og
måske det, som - sammen med perspektivet -
har præget vores kultur allermest.
Kadence betyder egentlig fald, og markerer en
afslutning af en musikalsk sats:
Først tonika - melodiens hjem - så ”faldet” til
subdominant, videre i et løft - en ekspansion til
dominant, som muliggør et nyt fald tilbage til
tonika. Kadencen udvikler sig langsomt fra
1500-tallet. I begyndelsen blev slutformlen
dominant-tonika udbredt, da musikken ofte blev
skrevet til at ledsage danse med faste mønstre,
som regel over otte takter. Det blev et signal,
som gav danserne et holdepunkt, så man vidste,
hvornår man næste gang skulle vende, skifte
partner osv.
Hvis vi er i C-dur, hedder tonika-akkordens
toner c- e- g. De fremkommer ved at stable
tertser ovenpå grundtonen, c. Der er stor terts,
e og ren kvint, g.
Subdominant er F-dur - en kvint nedad fra tonika.
Dominant er G-dur – en kvint opad fra tonika.
Nedenfor ses samtlige såkaldte tertser og stam-
akkorder i C-dur, altså lutter hvide tangenter:
En C-durskala er som bekendt bygget op af
skridt af hhv. halvtone- og heltonestørrelse.
Stamakkorderne, som fremkommer ved stabling
af tertser fra skalaens stamtoner, kan således
bygges op af store tertser (heltone + heltone)
og små tertser (halvtone + heltone). Ovenfor
vises en stor terts (s.t.) med en fed bue, mens
buen, der viser en lille terts (l.t.), er tynd.
En stabel på tre stamtoner bliver altså til en
stamakkord, og den kan enten bestå af trinene:
- stor terts- lille terts: dur
- lille terts- stor terts: mol
- lille terts- lille terts: formindsket
Af stamakkorder findes der i vores tonesystem
tre dur- og tre mol-akkorder samt én
formindsket akkord, som i C-dur vil være h-
formindsket.
Groft sagt er man siden barokken begyndt at
bygge større stabler, firklange og senere
femklange, og så bliver situationen mere kom-
pleks. I den tidlige harmoniske udvikling i
renæssancen var udgangspunktet treklange, og
det er grundlæggende de samme akkord-følger,
enhver lejrbålsguitarist begynder med at få ind
på rygraden, og som næsten altid kommer i spil
ved intuitiv fællessang. I næste nummer følger
vi denne tråd, og ser på udvidede
harmonibegreber, firklange med maj-akkorder,
septimakkorder osv.
I bogen Vores Kulturarv (Forlaget for fag-
litteratur, 1965) ses både en reproduktion af
Rafaels Skolen i Athen og en sats af Josquin des
Pres, det drejer sig om Kyriet fra Missa Panga
Lingua. Denne messe er højdepunktet i Josquins
produktion og sandsynligvis hans sidste, skrevet
kort før hans død i 1521. Den er opbygget som
de fleste messer i Kyrie- Gloria- Credo- Sanctus-
Agnus dei. Det viste sig, at Kyriedelens under-
deling i Kyrie Eleison- Christe Eleison – Kyrie
Eleison udspænder sig over hhv. 48, 72 og 54
taktslag. Det er såmænd hhv. 6x8, 6x12 og 6x9,
altså atter 6-8-9-12! Men ikke nok med det:
Satsens fire sidste akkorder er som at se de
kommende århundreders kadence-sprog i kim:
Den første er en subdominant, hvis øverste tone
ligger over som såkaldt forudhold i den efter-
følgende dominant-akkord og danner dermed et
kvart-kvint-forudhold. Det opløses helt normalt
i kvintens terts i en ren dominant-akkord, som
endelig opløses i slut-akkordens rene tonika
(uden terts). Endvidere er den anden af disse
fire sidste akkorder, kvart-kvint-forudholdet, en
omlægning af 6-8-9-12 til 6-9-12-8.
Og nu tilbage til Leonardo: Det er ikke kun i
citatet i denne artikels overskrift, at han peger
direkte på sammenhængen mellem musik og
geometri; faktisk bliver der peget, så det kan
være svært at nyde kunsten for bare fingre:
"... ligesom musik og geometri beskæftiger sig
med proportioner mellem stabile kvantiteter og
aritmetikken med de variable, så beskæftiger
maleriet sig med såvel de stabile kvantiteter og
de proportionale kvaliteter af skygge, lys og
afstand gennem sit perspektiv." H. Ludvig red. 37.
Schweizeren Franz Gnaedinger har med
udgangspunkt i Thomas Bracherts geometriske
kompositionsanalyser af Den Sidste Nadver
produceret en række indsigtsfulde tolkninger af
dette værk. Som set i forrige nummer, er det
ikke usandsynligt, at Franchino refererer
direkte til Den Sidste Nadver i et sprog af tal,
proportion og musik. ”Harmoni er, når…”.
Der er slet ingen tvivl om, at værket allerede i Idet der i denne omgang må henvises til
sin samtid vakte opsigt og debat, men næppe af hjemmesiden www.kortlink.dk/5fwf for såvel
den slags Dan Brown og hans slags forestiller sig. den fulde geometriske analyse og de
At geometrien gennemsyrer renæssancekunsten tolkningslag, som det naturligvis åbner for, står
er svært at se bort fra, når alle dens største vi altså igen overfor den 6-8-9-12-sekvens, som
udøvere både var malere og arkitekter: må kaldes kanonisk; her blot i det visuelle, i
Leonardo, Rafael, Michelangelo, Bramante, Leonardos virtuose malerkunst.
Alberti, Ghiberti etc.
Der er ikke her muligt at følge hele historien til
Desværre har mange stirret sig blinde på gyldne
dørs. Mange døre er åbne, og mange fingre
snit og pyramide-kompositioner i stedet for at
peger, så det er måske godt bare at få en sidste
undersøge de geometriske principper, som
bekræftelse i, at der er sammenhæng og ret-
faktisk er beskrevet fra tiden, som viser, at det
ning i de mange henvisninger. Vi kan jo starte
primære – som i musikken – har drejet sig om
med et par fællesnævnere for de to værker,
samspillet mellem de rene proportioner på basis
som har været omdrejningsakser: Skolen i Athen
af hele tal. Lærrederne blev – også af praktiske
og Den Sidste Nadver.
grunde, når de tegnede skitser skulle overføres
Rafael kom fra Firenze til Rom under pave
- inddelt i kvadratnet, hvor de vigtigste
Julius II i 1508 som 25-årig og blev straks
fokuspunkter fandtes på linierne mellem
betroet kæmpeopgaver i Vatikanets hjerte.
sidernes delinger i 2, 3, 4, 5 og 6. Det drejer sig
Erfarne og højt estimerede kunstneres værker
primært om diagonaler og halvdiagonaler.
blev malet over for at give plads til Stanzerne i
At de musikalske proportioner har været basis
pavens Bibliotek, hvoraf Skolen i Athen blot er
for malerkunstens proportioner er alt andet end
det ene, men nok mest kendte værk. Hvem
nyt eller langhåret. Frank Zöllner skriver i sit
havde sørget for at bane vejen for en ung og
mammutværk om Leonardo, at det er den
trods alt forholdsvis ukendt kunstner? Det havde
fremherskende teori blandt de eksperter, som
pavens arkitekt Bramante, hvis primære opgave
beskæftiger sig med Nadverens komposition.
på den tid var opførelsen af Peterskirken – en
I øvrigt fandt man ved den seneste restaurering
opgave Rafael senere overtog for en periode.
af nadveren et søm i Kristus-skikkelsen - ikke i
Skolen i Athen viser direkte indflydelse fra
fod eller hånd - men i tindingen, midt i motivet,
mentorens arkitektur, bl.a. i de rundbuede
hvorfra Leonardo har trukket tråde som
kassettelofter. Derudover er Bramante faktisk
hjælpelinier for perspektivet.
afbildet på værket som Euklid, ligesom
Leonardo er afbildet som Platon.

Her er Franz Gnaedingers grundskitse af kvadratnettet på

6x12 enheder, som er basis for Den Sidste Nadver, og
analysen af det centrale 3x4-felt med Kristi hoved i
forsvindingspunktet:

Bramante malet af Rafael som Euklid med passer og tavle

i balancepunktet overfor gruppen med Pythagoras’ tavle.

Leonardo malet af Rafael som Platon pegende opad med
Timæus under armen. Her skabes verden af 2 og 3.
Inden sin tid i Rom havde Bramante såmænd
været en slags hofarkitekt for Sforza i Milano.
En af opgaverne her var at omforme kloster-
kirken Santa Maria delle Grazia til mausolæum
for herskerens familie. Imens arbejdede Leo-
nardo dør-om-dør i refektoriet med nadveren.
Dette værk og Skolen i Athen er de vigtigste
eksponenter for brugen af centralperspektivet,
som netop Bramante var primus motor i
forståelsen og beskrivelsen af. I Leonardos værk
er forsvindingspunktet Kristi hoved, i Rafaels er
det Aristoteles fremad- og nedadrettede hånd.
Hænderne taler i den italienske malerkunst, her i
Leonardos sidste værk fra Rom, 1513-16: Johs. Døberen.
Musikere og arkitekter har alle dage været mere
eller mindre bevidste om et fælles sprog, men
slægtskabet skinner tydeligst igennem i visse
perioder, og når det gælder denne sammen-
hæng i renæssancen, er Leonardo – som kaldte
musikken for ”det usynlige mønster” – bestemt
ikke et særtilfælde. I sin ungdom i Firenze har
han givetvis kunnet fordybe sig i de principper,
der ligger til grund for begge områder.
Arkitekten Filipo Brunelleschi (1377-1446)
færdiggjorde byens berømte domkirke med en
for den tid helt uset kuppel-konstruktion. Ved
indvielsen i 1436 havde komponisten Guillaume
Dufay (ca. 1400-74) skrevet en motet, som
næsten i enhver henseende viste hen til kirke-
rummets proportioner. Her fremdrages blot det
første lag: Proportionerne i Brunelleschis kirke-
rum tager afsæt i talforholdene 6:4:2:3, idet
enheden bracci (én underarmslængde)= 28 cm.
Grundmodulet er 28 bracci, og kirkens mål er
som følger:
Hovedskib 168 bracci (6x28)
Tværskib 112 bracci (4x28)
Apsis 56 bracci (2x28)
Kor 84 bracci (3x28)
Dufays motet er tilsvarende delt op i fire afsnit:
168 + 112 + 56 + 84 taktslag med klart
markerede rytmiske og tempomæssige forskelle.
Jo, de talte sammen de gamle drenge, og det er
nok mere sandsynligt, at de talte om et holistisk
sprog omfattende farver, geometri og musik,
end at de talte om Jesu’ mulige elskerinder og
efterkommere! Og så virkede de gennem deres
hænders arbejde!
Hændernes sprog er musikkens sprog. Betragt
den bølgende linie af gestikulerende hænder i
Den sidste Nadver mod de to som hoved-
personen lægger på bordet; det er musik! Ikke
mindst fordi skikkelsen både er basis for trigon
og kvadrat, både er rød og blå, men først og
fremmest det stille punkt i et oprørt hav.
Harmoni er, når…
Cecilia Galleranis hånd
Den pegende englefinger fra Leonardos Grottemadonna,
hvor englens træk minder om Franchinos portræt.
Vi kan lige runde af med endnu et Leonardo-
citat om musik og maleri:
”Musik kan ikke kaldes andet end maleriets
søster, da det opfattes med øret, hvis sans står
næst efter synssansen, og skaber harmoni ved
sammenfald af sine proportionale elementer,
som bringes til at leve og dø inden for et eller
flere harmonisk rytmiske slag. Og denne puls
omskriver de enkelte harmoniske elementer på
samme måde, som linien omskriver de visuelle
elementer, der udgør menneskelig skønhed."
H. Ludvig red. 29 [32]
Knudemønster som Leonardo tegnede i én streg som
bomærke for sit akademi
Hov, vi glemte mysteriet! Hvad står der på
nodearket, som Franchino holder, og hvad
betyder det? Tja, i musikken – og for så vidt
også i film og anden kunst – findes begreberne
suspense, udsættelse, og den skuffende
kadence: Man lægger op til forløsning eller
opklaring, men så sker der noget uventet eller
bare noget andet… eller slet ingenting! Og
sådan kan man holde publikum på pinebænken
og udfordre deres automat-reaktioner.
Det er stadig meningen, at noderne skal tydes
og en tolkning muligvis lægges ind, men det
bliver ikke i denne omgang, for vi har endnu
ikke knækket noden og koden!
Præ Scriptum
Gode projekter har det med at kaste side-
gevinster af sig: i sig selv er skriverierne om
Leonardos musik blot en diskurs fra arbejdet
med Rundt om tonen, og da vi fordybede os i
Pythagoras’ tavle, fandt vi lignende symme-
triske musikstrukturer, som må siges at tale fra
et førsprogligt plan, deraf overskriften.
Det er ikke bare musikalsk Sudoku – figurerne
taler om musikkens primære kernekræfter og
kan bruges kreativt eller som basis for teoretisk
analyse. Da begge er baseret på de primære
faktorer 2, 3 og 5, taler de et sprog, der ikke
primært hører hjemme i hverken Pythagoras’
eller Platons musikalske univers og heller ikke i
Rafaels værk, men derimod belyser den Rene
stemning, beskrevet af Zarlino i perioden umid-
delbart efter Franchino og Josquin. Der er ingen
tvivl om, hvor han hentede inspirationen fra, så
det er oplagt at følge op med en lille præsen-
tation. [2-3-5]-systemet blomstrede i øvrigt
første gang i de mesopotamiske kulturer
tusinder år før vor tidsregning. Vores tidsreg-
ning er imidlertid for så vidt stadig deres, kig
blot på en urskive! Dens hexagesimale (60-tals)
opbygning er en overlevering fra den tid.
De to tavler – der findes flere – viser hvordan
hhv. den store halvtone, 15:16, og den lille
halvtone, 24:25, opstår inden for hhv. et stort
sekst-interval (12:20=3:5) og en ren kvint
(20:30=2:3).
Gioseffo Zarlino
(1517-90), komponist, musikteoretiker

Le institutione harmoniche hed værket, som Zarlino præsenterede også diagrammer

Gisoffo Zarlino prægede sin eftertid med. Han gennemsyret af den mere traditionelle sfære-
præsenterede her et tonesystem, såkaldt ren harmonitænkning i bogen, bl.a. nedenstående,
stemning, hvor den rene store terts, faktor 5, hvor muserne hersker over planetsfærer, som er
spillede en betydelig rolle i modsætning til de underlagt den orden, som findes på Pythagoras
tidligere, pythagoræiske [2-3]-systemer. epogdoon-tavle i Rafaels Skolen i Athen (de to
Han præsenterede også de matematiske formler ”fødder” i diagrammet).
for 2/7-, 1/3- og ¼- middeltonestemning her,
men det er den rene stemning, som blev husket.
I ovenstående diagram analyseres tone-
forholdene mellem strengelængderne:
180- 160- 144- 135- 120- 108- 96- 90=
do- re- mi- fa- so - la- ti- do1
Længdetal er frekvensværdiers reciprokke, så
dur i ren stemning får de relative frekvenstal:
1- 9/8- 5/4- 4/3- 3/2- 5/3- 15/8- 2
Navnene er de samme som man møder overalt i
den ældre musikteori:
Diapasson: Oktav 1:2
Diapente: Kvint 2:3
Diatesseron: Kvart 3:4
Ditono: Stor terts 4:5
Semiditono: Lille terts 5:6
Tono maggiore: Stor heltone 8:9
Tono minore: Lille heltone 9:10
Semitono maggiore: Stor halvtone 15:16
Semiditonio minore: Lille halvtone 24:25
… idet terts- og halvtoneværdierne er
anderledes end i pythagoræisk stemning.
Rytmesans… er du der!?
Om rytmernes hierarki /Skye
Konklusionen på denne artikels første del
(Åndedræt, FiliongGONG 20) må være, at rytme
er et så komplekst begreb, at hvis man skal
forstå det, må man forholde sig til dets
naturlige orden og strukturer… man må forstå
rytmernes hierarki! De kropslige rytmer, som
viser, vi lever, foregår i løbet af en dag på flere
niveauer og ikke alle lige afstemt til hinanden.
Hvis man skal forstå et hierarki, er det grund-
liggende to ting:
-Hvor ligger grænserne mellem dets niveauer?
og
- Hvilken form for udfoldelse finder sted inden
for hvert område?
Grænsen mellem rytme og tone er ikke skarp,
og begge er i en vis forstand bare udtryk for det
store vibrerende univers. Den flydende over-
gang, der sker mellem de to kvaliteter, ligger
som før set i området 16-20 Hz (svingninger pr.
sekund). Bliver frekvensen langsommere, kan
den opleves eller fortolkes som rytme, hvis den
stiger, er den tilsvarende i tonernes område.
Hvad der foregår i området over 16 Hz taler
primært til øret. Under 16 Hz har vi fat i
kroppen: pulsen kan klappes, og især i de lavere
områder, stampes.
Verdensrekorden for de meget hurtige step i
flamencodans indehaves af Roy Castle og lyder
på 24Hz/ 1440 BPM (Beats Per Minute, slag pr.
minut). 16 Hz svarer til 960 BPM. De mest
almindelige tempi anvendt i musik har følgende
navne. Tempoangivelserne i BPM kan overlappe
og variere, det er altså ikke absolutter:
Largo: 46
Adagio: 52
Lento: 56
Andante: 66
Moderato: 88
Allegretto: 108
Allegro: 132
Vivace: 160
Presto: 180
Det er tydeligt, at overgangen mellem rytme og
tone finder sted i et opskruet tempo langt
hurtigere end systemets hurigste, presto. Men
dette er jo også blot første niveau af rytmernes
sprog, nemlig pulsen. Man kan udmærket i et
stykke skrevet i presto-tempo have rytmiske
fraser med serier af f.eks. sekstendedelsnoder,
og da tællenoderne oftest er fjerdedelsnoder,
så er vi oppe på 4 x 180= 720 BPM.
Dette er et eksempel på rytmernes hierarki!
- Grundprincippet er pulsen, her presto
- Pulsen kan deles ind i forskellige takter, en
gentagen ramme af pulsslag, 2, 3, 4, 5, 6, 7 osv.
- Inden for denne ramme kan noget hurtigere
eller langsommere foregå, her: de rytmiske
figurer. I sproget svarer det groft sagt til ord og
sætninger.
- Omvendt kan et stykke musik bygges op og
sættes sammen af passager, hvor der er
forskellige tempi eller taktarter. Her taler vi så
om rytmisk form, et led i hierarkiet, som ligger
et eller to niveauer langsommere end pulsen.
Michael Schilling www.musikalsklegestue.dk er
ved at udvikle et koncept, kaldet Det rytmiske
hus, der gør rede for disse – og flere – rytmiske
sammenhænge.
Musikere kan næsten ikke undgå at opdyrke
bevidstheden om den rolle åndedrættet spiller
både for frasering og for grundrytme, og der er
naturligvis en effekt, som samvirker med
hjerterytmen i et eller andet omfang, selvom
denne sidste er mere autonom. Musikken er en
genvej til det autonome nervesystem, hvor det
sympatiske system stimulerer, opildner, øger
pulsen, mens det parasympatiske nervesystems
funktion finder udtryk gennem afslapning,
afspænding. Hvis rytrme skal leve - i krop såvel
som i musik - må den være i overensstemmelse,
med den naturlige balance mellem de to
systemer.
Pulsen er og bliver det primære, det trygge
grundlag inderligt øvet i fosterstadiet, med
variationer undervejs som mor har gået op ad
trapper, hvilet, dyrket sex, sovet, løbet efter
bussen etc. Selvom pulsen er elementær, kan
man – som det er tilfældet med andre elemen-
tære forhold – med stort udbytte øve netop dét.
Faktisk er det en udfordring at holde en stabil
puls i længere tid uden noget at støtte sig til.
Prøv det! Videre i legen kan du forsøge med
forskellige taktarter, som musikken ”går i”. Så
gak du ud og gør ligeså, gerne på bare fødder,
øvelsen foregår ved gang på stedet, du skal ikke
nogen vegne:
Det kan give mening at starte med samme fod Dansene fra vores tradition kan bl.a. være
på 1-slaget hver gang og markere det ved at Skottis og Reel. De allerfleste latinamerikanske
træde fremad. Om det skal være højre eller danse: Beguine, Rumba, Tango, Calypso går som
venstre, er et temperaments- og konventions- regel i fire. Enkle sange i fire: En pige gik i
spørgsmål; gør det, som passer dig bedst! enge; Mester Jakob; Stork, stork langeben.
Ved 2-gang står man såmænd og tipper frem-og-
tilbage, højre-venstre. Bemærk, at melodier
ikke nødvendigvis starter på et 1-slag, ofte vil
de starte på en optakt.
Dette er stort set den eneste rytme vi bruger
ved almindelig gang, men man kan med fordel
eksperimentere med at tælle sin gang på jord i
mere avancerede rytmer.
Musik, som går i 2, er ofte som børnesange
remseagtige med stærke betoninger: da-dum-
da-dum-da-dum. Dansene kan være Fynbo,
Polka, Rheinlænder, Hopsa eller Skottis.
Eksempler: Vil-du-vil-du; Sur-sur-sur; Lotte gik;
Bro-bro-brille.

Musik, der går i fem, er meget sjælden på vore

Når musikken går i 3, har vi den første ulige
tællerytme, og allerede her bliver udvalget af
nemme sange mere sparsomt, i hvert fald i
vores tradition. I Sverige møder man langt
oftere folkemusik, som går i tre. Når du går
musikken som øvelse, sætter du skiftevis højre
og venstre fod frem på 1-slaget. Dansene kan
være Vals, Hambo, Mazurka eller Polska.
Eksempler: Der bor en bager; Langt ude i
skoven; Roselil og hendes moder.
Musik, som går i fire, er ikke så almindelig i
vores folkemusik, som den er i den såkaldte
rytmiske musik, hvor stort set alt tælles sådan.
Den grundlæggende forskel fra musik i 2 er, at
1-slaget er betonet og 3-slaget let betonet.
Dette vil passe med tekstens frasering. Når du
øver rytmen på fødder, vil mønsteret i næste
spalte understøtte den mening. I den ”ryt-
miske” musik vil kendetegnet endvidere være,
at man understreger slaget 2-og, altså et off-
beat, som bryder op og giver et interessant
”flow”, og endelig at man ofte trioliserer. Dette
har alt sammen udviklet sig under de kulturelle
indflydelser, der er sket mellem i første omgang
Afrika og Amerika med slaveskibene. Igen et
eksempel på, at musikkens strøm gennem
historien sætter sine – ofte uventede – præg.
breddegrader, om end de seneste årtiers inte-
resse for Balkanmusik har hjulpet os til at forstå
de skæve rytmers charme, musik i 5, 7, 9 osv.
Alle kender vores ene sang, som går i fem: Højt
på en gren en krage. Gå 5-rytmen ved at kombi-
nere 3 og 2, så du skiftevis har to ”fremskridt”
på hhv. højre og venstre fod. Prøv at gå de fem
trin og klap og syng den rytmiske figur som en
sløjfe: Simsala-dimbam-basala-dusala-dim!
Musikken i seks kombinerer karakteristika fra 2
og 3 og kan for så vidt også gås på begge disse
måder. Dansene kan være Sekstur og Trekant
Eksempler på sange: Hønsefødder og gule-
rødder; Hvor skoven dog er frisk og stor;
Morgenstund har guld i mund.
Vi har en meget dejlig børnesang, hvor både
puls og taktart skifter. Det er Munken går i
enge, hvor der sker noget spændende i
overgangen fra ”… plukker krusemynte alt til
sin hjertens-” til ”–kær, og munken breder ud
sin kappe så blå… ” Dels sættes tempoet op,
dels ændres taktarten fra 2 til 3, for de to
danser selvfølgelig en vals:

Ved videre øvelse med det rytmiske giver det
mening at klappe melodiens tekst, og på den
måde opøve bevidsthed om, hvordan figurerne
fordeler sig inden for – og nogle gange på tværs
af - taktens ramme.
Det er helt oplagt – alene ud fra navnet - at
pulsen, de rytmiske tempi er funderet i det
kropslige, primært hjerte og gangrytme. Der er
mig bekendt ikke lavet undersøgelser af, om der
er en tendens til at koordinere disse rytmer
med hinanden, når man får mulighed for at gå
ind i dem, f.eks. når man vandrer i en stabil
rytme. At man tilpasser åndedrættet er oplagt.
Det er i hvert fald en oplagt mulighed for at
gøre gangen effektiv, og naturligvis noget
blandt andre sportsfolk dyrker.
Jeg har ladet mig fortælle – den oprindelige
kilde er ukendt – at så godt som alle fisk rytmisk
afstemmer bevægelser i finner og hale, når de
eksempelvis står stille op imod en strøm. Men
de gør det ikke med de mest simple rytmiske
forhold 1:1 eller 1:2, men derimod 2:3, som
skulle sikre det optimale forhold mellem
energiforbrug og fremdrift… hvem havde tænkt
på, at der er rytmer i fisk!? Med eksempelvis to
slag med halen for hver tre vift med finnerne er
vi ovre i den kategori af det rytmiske hierarki,
som hedder polyrytmik. Polyrytmikken kan både
finde udtryk inden for pulsens, taktens (meget
sjældent), figurernes og formens (meget
sjældent) rammer. Det vender vi tilbage til.
Lad os nemlig blive i det våde element: Sport og
musik kan stimulere til både hurtigere og lang-
sommere rytmer: At det er muligt, blandt andet
vha. åndedrættet, at regulere hjertets rytme,
er de tre danske fridykkere et eksempel på, som
26. juni i år i de termiske bade på Vejlefjord
slog verdensrekorden for hold ved på skift at
holde vejret under vandet. Resultatet lød på 20
minutter og 8 sekunder.
Den individuelle verdensrekordholder Stig Seve-
rinsens personlige rekord lyder på 8 minutter og
40 sekunder. Under disse nøje forberedte
seancer, som man sikkert ikke skal fortælle sine
drengebørn om, ændres kropsfunktionerne
drastisk, herunder hjerteslaget som bliver
ekstremt langsomt og afdæmpet. Åndedræts-
yoga er et fridykkernes vigtigste redskaber.
Verdensrekord i fridykning. Jesper Stechmann, Stig Åvall
Severinsen og Henning Larsen, Århus Fridykkerklub
Det neddæmpede og langsomme er også
interessant i meditation. Forfatteren og for-
skeren Itzhak Bentov beskrev i sin bog, Det vilde
pendul (Borgen 1982), hvordan mediterende
under dybe tilstande kan få minimeret og
koordineret kroppens mikro-bevægelser – som
opstår pga. stød og bølger fra primært hjerte og
åndedræt – så det resulterer i et særligt
mønster af stående bølger i hjernens hulrum, en
form for resonans, der dels frigør stress på et
dybt kropsligt niveau, dels bringer os i samklang
med vibratoriske udtryk i både mikro- og
makrokosmos.
Itzhak Bentov (1923-79)
Bentov, som var den første til at udvikle
tankerne om et holografisk verdensbillede, var
meget optaget af grænsetilstande som bl.a.
kommer til udtryk i bogens titel: Betragt et
svingende pendul. Omkring dets yderpositioner,
hvor det vender, vil accelerationen (nedbrems-
ningen) - hvis man kigger tilstrækkeligt diffe-
rentieret på situationen - være tæt på uende-
lig, hvilket har den konsekvens, at man egentlig
skal betragte den med kvantefysiske briller, og
det har nogle meget interessante implikationer.
Bogen er et stykke farverig, original, indsigts-
fuld og begavet formidling om rytmeforhold,
der spænder fra det atomare til det galaktiske.
Det er vel at mærke ikke på så løst grundlag,
som den slags ofte ses, men uden at det går ud
over tilgængeligheden. Læs bogen! Tjek I.B. på
Wikipedia og Youtube: www. kortlink.dk/5g9n
Lad os fortsætte lidt med grænsetilstande af
den lidt mere jordnære slags: Hvis man under-
søger de musikalske rytmers andet overgangs-
område, nemlig det, hvor tempoet bliver så
langsomt, at oplevelsen ikke længere bliver
sammenhængende, er det nok mere individuelt,
hvor grænsen ligger, men den er bestemt
betydeligt under Largo-tempos 46 BPM (ca. 0,75
Hz). Eksperimentér selv med, hvor langsomt
gangtempo du kan sætte, mens du stadig
bevarer oplevelsen af en sammenhængende
rytme. Prøv det samme med klap. Det er slet Disse overgange er ud fra en fysisk betragtning
ikke så let, som det måske lyder! et spørgsmål om molekylernes øgede hastighed
Lidt poetisk kan situationen med en frekvens i og minder som sådan i poetisk forstand om de
stigning henover området 16-20 Hz billedligt overgange, der finder sted ved lydens
beskrives som tonen, der fødes ud af rytmen. forvandlinger. Hold dog lige fast i, at billedet
Oplevelsen af rytmen fødes tilsvarende af ryt- med fire ligestillede elementer reelt er et
mer, der er så langsomme, at vi ikke rigtig kan billede af tre tilstandsformer afhængige af tryk
forholde os bevidst musikalsk til dem, men det og mængden af tilført energi (”ild”). Meditér
er oplagt, at alle naturens langsomme og over det faktum at der findes et absolut
hurtige rytmer præger os og spiller sammen i nulpunkt for temperatur, ophør af bevægelse,
vores oplevelseshorisont. men uendelig mulighed for ekspansion opadtil.
De fire naturriger er heller ikke så holdbare
længere. Hvis man skal opstille jordens livs-
hierarkier giver det bedre mening nu til dags at
operere med eksempelvis 8 riger. For hvad er et
dyr? Er mennesket et dyr? Og hvor skal man
anbringe eksempelvis en bakterie? Dyreriget har
heller ikke, som den klassiske model lægger op
til udviklet sig af planteriget: det er to
parallelle udviklingslinier!
Men alligevel er det befordrende at lade sit øje
og sind fyldes af betragtninger om rytmernes
udtryk i forskellige riger:
- Stenen, mineralet, som summer en simpel
tone på det molekylære niveau
Det kan være befordrende at trække et
- Planten, som har dagsrytme med solen,
middelalderligt verdensbillede op af skuffen,
årsrytme med forplantning, forskellige celle-
fordi det taler så meget om overgange og til en
rytmer i de forskellige vævstyper. Optagelser af
primær oplevelsesmæssig erkendelse af mikro-
væske, mineraler og lys sker i rytme;
og makrokosmos; verden som den så inden
forplantningen ligeså.
nogen tænkte på mikroskop og teleskop:
- Dyret med sin mobilitet, åndedrætttet,
- Det flydende fødes ud af det faste:
bevægelsesrytmer, fordøjelsens ”forbrændings-
Gitterstrukturer opløses ved tilførsel af varme-
motor”, organrytmer, årsrytme i forplantning (i
energi, is bliver til vand.
hvert fald for de fleste pattedyr).
- Det luftformige fødes ud af det flydende:
- Og så mennesket, som på sin vis indeholder
Væskens molekyler bringes nu i så høj fart, at
det hele foruden sproget og evnen til at mani-
de overgår til tilstandsformen gas, vand bliver
pulere og skabe.
til vanddamp.
Så hvad skal vi bruge vore rytmiske evner og
lyster til? Det er et vigtigt spørgsmål i en tid,
som domineres af såkaldt rytmisk musik, der
imidlertid for den allerstørste del er alt andet
end raffineret, varieret og gennemstrømmet af
liv… som rytmer jo skal være.
1-2-3-4-1-2-3-4-… lyder det højt og pågående,
men så kan vi end ikke klappe med på en måde,
som bedst befordrer den rytmes liv – på 2 og 4,
sammen med lilletrommen!!
Start og slut med at opdage rytmernes liv i din
egen verden: Hvilke præger dig mest? Hvilke
kan du komme dybere og længere med? Hvilke
kan udvikles til musik?
Gør det simpelt! Prøv, når du går en tur, at
tælle i 3 i stedet for 2. Hvor markeringen ved 1-
slaget skiftevis bliver venstre og højre fod. Når
det kan opleves indefra, så prøv at gå i 5. Tæl
det som sammensat af 2 og 3.
Eller lad de rytmer, som du bryder ud med
spontant med hænder eller mund, tage dig med
ind i deres verden… uden at tænke over,
hvordan de er sat sammen; det kan du
eventuelt gøre senere!
En af nøglerne til at få den kropslige rytmesans
til at mødes med hovedets forståelse er at
benytte et talt/sunget rytmesprog som
mellemled. Det indiske Konnakol, det mellem-
østlige Dum-tek og det moderne Taketina er et
par af mulighederne, og de har alle beslægtede
varianter. Find dem på nettet og rundt omkring!
Springet mellem kropsligt følt rytme og de
sprog, man kan lade den ledsage af, er langt
mindre end den, der findes mellem rytmen og
de skrevne noder, som appellerer til helt andre
hjerneområder.
Spil, gå og syng denne rytme!
Det er fascinerende, at folkeslag, hvis musik-
kultur igennem generationer er blevet kaldt
”primitiv”, er så kompleks på det rytmiske
niveau, at de, som er mest trænede i vestlig
rytmisk notation, slet ikke kan følge med,
hverken når det gælder spil eller notation. De
afrikanske trommerytmer, som spontant folder
sig ud uafhængigt af musikteori, er intrikate
polyrytmiske lydtæpper.
En af mine fordomme om prærieindianernes
trommekultur faldt i går d. 29. juni, da jeg
mødte den meget dygtige perkussionist Ian
Taarup. Han fortalte, hvordan han engang var
blevet hyret til at akkompagnere en fire-
walking-workshop. Han er typen, som går meget
seriøst til den slags opgaver, så han fik via
Internet kontakt med en ekspert på området,
en Arapaho-høvding. Denne kunne fortælle, at
man i hans stamme og blandt Navajoerne –
begge er prærieindianere, midt-sydvest USA –
brugte polyrytmer til at fremkalde den trance,
som gør ildgangen mulig… og man havde et
sprog for det, som primært var udviklet ved at
betragte dansetrinene. Ian blev anbefalet at
sætte tre perkussionister sammen til et stykke
polyrytmik med perioderne 3, 5 og 9. Det
betyder, at de tre mødtes på et fælles 1-slag
ved hvert femogfyrretyvende slag, og det kan
den bevidste hjerne ikke gennemskue! Men
kroppen finder – måske netop derfor - en måde
at bevæge sig på, der er meningsfuld og fri.
Siouxernes berygtede soldans, som radikalt
overskrider almindelige smerte- og udholden-
hedsgrænser, har også avancerede rytme-
formler som bærende element.
Og så troede jeg – og sikkert ikke så få andre –
at det var et spørgsmål om at give slip og lade
det komme frem, som nu måtte melde sig. Det
er det givetvis også i nogle sammenhænge, men
det var i høj grad stimulerende at høre Ians
beretning. Da hans ild-begivenhed indtraf, var
der af 600 deltagere kun én som blev for-
brændt: Det var en, som havde gjort op med sig
selv, at han kun turde være tilskuer, men som
fascineret af skuet glemte, at han havde tændt
en cigaret… den brændte hans fingre! For både
perkussionisterne og deltagerne blev det en
skelsættende oplevelse.
Arapahoers spøgelsesdans. Linierne går skiftevis i 4, 7 og 3!
Vokallydes følelsesmæssige ladning
Teija Waaramaa, Anne-Maria Laukkanen, Paavo
Alku, Eero Väyrynen
Formanden for Stemmens Dag, Laryngologisk
overlæge Frans Rømeling, har været til en
stemmekonference i Groningen, Holland:
www.pevoc7.nl Blandt de mange abstracts
fandt redaktøren nedenstående lille stykke
gefundenes fressen og oversatte det med alle
de sædvanlige forbehold.
Primærtone (F0) og intensitet er kendt som
vigtige parametre, når følelser skal kommu-
nikeres via tale. Når det gælder sang, er tone-
højden forudbestemt, og alligevel skal stemmen
her udtrykke følelser.
Dette studium undersøger, hvilken rolle hhv.
formantfrekvenser og stemmekildekarakteristik-
ken har for udtryk af følelser, når der synges en
fastlagt tone.
Skuespilstuderende (5 m, 8 k) frembragte
prøver på vokallydene [a:], [i:] og [u:] idet de
forsøgte at udtrykke glæde, ømhed, tristhed,
vrede og en neutral følelsestilstand.
Prøverne blev analyseret med henblik på ud-
jævning af lydniveau (Leq), varighed, alpha
ratio og formantfrekvenserne F1-F4.
Prøverne på [a:]-lyden blev invers-filtrerede, og
de formodede stød fra stemmebåndene parame-
triseret med NAK (normaliseret amplitude
kvotient).
Fyrre forsøgsdeltagere lyttede til prøverne, som
blev afspillet i tilfældig orden (N= 210) for at
identificere følelserne.
Variansanalyse blev anvendt for at studere
interrelation mellem de forskellige parametre.
Prøverne blev genkendt med 50 % nøjagtighed
(intrarater troværdighed 59 %).
Vokallyd [a:] var bedst egnet til at udtrykke
ømhed, [i:] glæde og [u:] tristesse eller en
neutral tilstand. Vrede kom godt til udtryk
gennem alle de tre vokallyde.
Leq, NAK og F2 og F3 var afgørende parametre
for begge køn. Når Leq blev sat som en co-
variant, viste parametrene alpha ratio og F1, F2
og F4 sig at vedblive signifikante for nogle
vokallyde.
Resultatet antyder, at når tonelejet er
forudbestemt, er den vigtigste parameter, når
det gælder følelsesmæssigt vokalt udtryk, Leq.
Derudover havde fonationstypen og artikulation
(alpha ratio og formantfrekvenser) en betydning
for udtrykket af følelsen, i nogen grad uafhæn-
gigt af Leq.
Sanglinier i Australiens aboriginalkultur
Nedenstående er en fri oversættelse af en
artikel fra det engelske Wikipedia. En meget
spændende artikel, men redaktøren lærte
noget, han burde have vist: selvom emne og
tekst fra en leksikal side kan være stærkt fasci-
nerende og billedskabende, kan det blive halv-
vejs selvmord at forsøge at videreformidle eller
oversætte. Med andre ord: tilgiv gentagelser,
tomgang og ubehjælpsom stil!
De australske aboriginals opfattelse af altings
begyndelse benævnes Drømmen eller – i nogle
aborigine sprog – Altjeringa, også kaldet
Drømmetid, en slags tidløs „der-var-engang“,
hvor verden blev formet af arketypiske
forfædre- og totemånder.
Disse ånder, som konstant skifede form, legem-
ligjorde dyrene, planterne, menneskene, natur-
fænomener og/eller ubesjælede genstande.
Deres eksistens afsløres af de drømme-spor og -
tegn, som de nedlagde i landskaberne.
Åndernes drømme- og rejsespor er kendt som
„sanglinier“ („Yiri“ i walpiri-sproget). Sporene
kan være af en spirituel essens, det kan være
fysiske tegn som forsteninger af form som
kropsdele, eller det kan være fodaftryk -
altsammen i naturens formationer. Som
eksempel kan nævnes Yarralinfolket, som bebor
Victoria-floddalen og tilbeder Walujapi, den
sorthovede pythons drømmeånd. Walujapi ud-
skar et slangelignende spor langs en klippeside
og afsatte et spor af sine baller, da hun slog
lejr. Begge disse drømmespor kan stadig be-
skues i landskabet.
Et andet eksempel er Regnbueslangen, som
langs sit drømmespor henover det nordlige
Australien skabte floder og bjerge, hvor hun
kom frem. Ved særligt hellige steder, som Ubirr
gjorde hun holdt. En sang, som siges at være
skabt af hende, synges stadig blandt aboriginals
og beskriver hendes rejse og de steder, den
passerede. Den slags sange kan også bruges til
at navigere efter, idet de for eksempel beskri-
ver, hvor der kan findes vandhuller i ørkenen.
Et andet eksempel handler om de oprindelige
kattes ånder, som siges at have påbegyndt
deres rejse ved havet og derpå bevæget sig
nordpå til Simpsonørkenen, hvorved de pas-
serede områder beboet af forskellige folkeslag,
hhv. Aranda, Kaititja, Ngalia, Kukatja, Unma-
tjera og Ilpara. Hvert folk synger den del af den
indfødte kats drømmespor, som relaterer til
deres territorium.
Sanglinier er et urgammelt kulturelt koncept,
hvor betydning og motiv videreføres mundtligt
fra generation til generation ved sang,
fortælling, dans og maleri.
Sanglinier er den komplekse række af sang-
cyklusser, som identificerer kendemærker og
fine redskaber til navigation. Drømmeånderne
både skabte og gav navn til træer, klipper,
vandhuller, dyr og andre naturfænomener under
deres rejser gennem landskaberne.
Molyneaux & Vitebsky (2000, p.30)
Drømmeånderne efterlod også aftryk af de Klippemaleri i Wollemi
ufødte børns ånder og nedlagde kimen til
New Age-fortolkninger
menneskenes samfund i form af stammelove og
Nogle New Ageforfattere associerer sanglinierne
totem-paradigmer.
med lignende spor eller stier andre steder i
Ved at synge sangene i rigtig rækkefølge kunne
verden. Molyneaux & Vitebsky (2000) hævder
aboriginerne navigere over store afstande, også
for eksempel, at et særligt totem-væsen ofte
ofte over ørkener i det indre Australien. Nogle
forbindes med et antal steder, „som hver især
sanglinier i netværket er kun nogle få kilometer
tjener som landmærke, som angiver dets rejses
lange, andre strækker sig over hundreder af
retning.“ Disse ånders ruter er drømmesporene
kilometer i varierede landskaber beboet af
eller sanglinierne, og i de indfødtes opfattelse
forskellige stammer, hvis sprog og kultur ofte er
kortlægger de jordens energistrømme. I dette
meget forskellige. Da sangenes sprog svarer til
perspektiv forstås sanglinier som jordens subtile
beboernes i de områder, som linierne passerer,
energistrøminger, som de også udtrykker sig i
kræver det kendskab til forskellige sprog og
Storbrittaniens Ley-linier, Indiens naga- eller
dialekter at udnytte sangens informationer.
slangelinier og de kinesiske dragelinier
Omkring Sydney består geologien for en stor del (dragestrøm eller lung-mei).
af en blød sandsten, så dalene ender ofte i en
Lawlor (1991: p.104) anfører, at det for mange
kløft eller en klippe. Derfor er det her lettere
oprindelige folk gælder, at:
at rejse langs højderyggene, og i disse områder
„... Gudernes blod, den subtile magnetisme,
følger sanglinierne primært disse. Det er også
himmelske strømninger, cirkulerer i jordens
her, man finder meget af den sakrale kunst som
årer. Denne forståelse er baggrund for okkulte
Sydneys klipperistninger. I de fleste andre
discipliner som geomantik, som har John Michell
områder af Australien følger sanglinierne
primært dale, hvor det er muligt at finde vand. som sin bedst formulerede fortaler.“
De mennesker, som bevarer og videregiver Lawlor (1991: p.104-105) hævder at:
sanglinier (eller drømme) får med disse både en „En række antropologer og videnskabsfolk er
status og en forpligtelse for hele regionen. kommet frem til, at Aboriginals besidder en
Den britiske forfatter Bruce Chatwin skriver i sin skarpt udviklet følsomhed for magnetiske og
vitale kraftstrømninger fra jorden, som de
bog The Songlines fra 1987 følgende:
"... den labyrint af et usynligt stisystem, som refererer til som sanglinier. Sanglinier er
fundamentale for de dele af den aboriginale
slynger sig over hele Australien, og som kendes
religion og viden, som man skal indvies til, og
af europæere som sanglinier eller „drømme“ er
for de indfødte forfædrenes fodspor eller måske klodens ældste geomantiske tradition.
Sanglinier kaldes de, fordi de er landkort i form
lovens vej.
Den aboriginale skabelsesmyte beretter om det af sange, der beskriver mytiske begivenheder
langs med de fodstier, der snor sig gennem en
legendariske totemdyr, som i drømmetiden
vandrede over kontinentet og gav alting navn region.
Nogle indfødte australiere smører sig med rød
ved sin sang undervejs: fugle, dyr, planter,
okker eller blod, som begge anses for at være
klipper, vandhuller, og gav på denne måde
„maban“, magiske på en måde, som, inden de
eksistens til verden ved sang.“
rituelle danse, øger kroppens sensitivitet
Sangliner er blevet forbundet med fund af overfor drømmetiden og overfor jorden.
aboriginal kunst i Wollemi Nationalparken i New Arkæogeodæsi er en disciplin i vækst.“
South Wales.
Akustiske perler Badeanstalt, Christianias Badehus,
- sommerkys til ørerne /Skye Marmorkirken, Frederiksberg Svømmehal,
Hellerup Station, Thorvaldsen, Glyptoteket,
Først et par ord om kys: For et halvt århundrede Frederiks Bastion.
siden var der ikke mange af slagsen i det
offentlige rum. Og jeg må indrømme, at jeg er Nordkysten:
gammel nok til undertiden at tænke, at ikke
alle kys er lige meget på deres plads eller lige
smagfulde. Jeg er også tilpas gnaven af natur til
ikke altid at live op ved synet, men jeg synes
generelt, at det at være med på en kigger til et
kys er en gevinst for stemningen, stimulerer
længslerne og kalder på ømhed og
menneskelighed.
Når man er forelsket og kysser, oplever man det
jo netop også tit, som man er ved at redde
verden med sin handling. Så heldigvis er der en
udbredt accept af kysseri, det kan jeg jo se på Palatinet, Kronborg Skt. Mariae kloster, H.gør
mine medpassagerer i S-tog, og hvor man ellers
kan møde kyssende par.
Så går vi fra kys til sang, for nu er det sommer,
nye steder og nye rum kalder… og ofte kalder
de på at blive sunget i!
Og så viser det sig, at her kan både den
personlige og den kollektive blufærdighed være
langt større, end når det gælder kys!
Det kan blive lidt af en udfordring at være
akustisk turist, men det betyder ikke, at man
skal lade muligheden gå fra sig. Se dit snit til,
når de akustiske rammer byder din stemme at
folde sig ud, at se om du som en slalomløber
kan sno dig gennem dine egne og den kollektive
blufærdigheds hegnspæle!
Her følger blot en række henvisninger i meget
kort form. Kunsten at opdage kvaliteterne i de
akustiske rum kunne beskrives over sider, men
det er jo også netop noget, som kalder på den
enkeltes trang, evner og fantasi, så se det blot
som en række hurtige forslag, hvor det vigtige
bliver opfordringen til selv at gå på opdagelse
med lyd, hvor du kommer frem!
Herudover opfordres læserne til at indsende
tips om usædvanlige, smukke eller overraskende Inge Marie synger på Tegners Museum ved Dronningmølle.
akustiske rum til redaktøren. Det vil måske give Foto: Johan Laserna
mening at oprette en hjemmeside, som viser
hen til disse akustiske attraktioner med fotos og Holbæk: Det tyrkiske bad,
link til kort og kørselsvejledning! www.sidesporet.dk/tyrkiskbad
Frederikssund: Elværket Kulturhus.
Mindre akustiske ekskursioner: Skanderborg: Audonicon
København: Rejser i nabolandene:
Museumshallen i Krystalgade, Rotunden på Sverige: - Neon Galleri, Brösarp
Geografisk Institut på Øster Voldgade (den med www.neongallery.nu
pendulet), Kapellet (Assistens Kulturcenter) på - Krypten i Lunds Domkirke
Kapelvej, Cisternerne Under Søndermarken, - Vattentornet Teleborg „Ekotemplet“, Växjö.
Glyptoteket, Thorvaldsens Museum, Vandtårnet er bygget med en konveks bund,
Helligåndshuset bag Helligåndskirken på som virker som akustisk parabol, når man synger
Strøget, Geologisk Museum, Sjællandsgade under det. www.kortlink.dk/5fpm
Teleborg, „Ekotemplet“ v/Växjö

I Sverige og Norge er stenbrud også undertiden

akustiske perler.
Oslo: Wigelands Museum
Går turen til Island, vil man måske blive skuffet
over den manglende akustik i huller og grotter
af porøs lavasten, men til gengæld er her unik
mulighed for oplevelse af stilhed af en sjælden
dybde og for at eksperimentere med
kombinationen vand og lyd, som er fantastisk.

Kopavogur Kirke (ovenfor) og Asmundursafn Rom: Pantheon (her ligger Rafael forresten
skulpturmuseum, som ligger ved hhv. i begravet, illustrationen ovenfor)
Reykjavik skal dog nævnes, og så kan man Aachen: Palatinet, Kapellet for Karl den Store
svimle over mulighederne i de syv gigantiske Mallorca: Andraixt-grotten
søjleformede varmtvandsbeholdere, som kan
ses fra hele byen i kraft af deres størrelse og
placering højt oppe. Da undertegnede besøgte
byen, var der dog af naturlige grunde ikke
adgang til det allerhelligste af disse syv
akustiske vidundere… for det må de ganske
givet være.

... og til det store udland:

Redaktøren er desværre håbløst uberejst og har
desuden glemt eller fortrængt navn og lokation
på en del steder med særlige akustiske
kvaliteter men fra hoften kan nævnes et par
sande perler:
I USA har lederen af overtonekoret Spectral
Voices, Jim Cole, siden 1991 haft sin færd i et Jim Coles stål-vandtårn
36 meter højt cylindrisk vandtårn af stål, hvor
to cd’er er blevet optaget. Læs om og lyt til
manden og stedet her: www.kortlink.dk/5fvg
God sommer med megen
eller her: www.kortlink.dk/5fvh Du kan også velklang ønskes alle Filiong-
stifte bekendtskab med ham på det tidligere
omtalte Overtone Music Network GONGs læsere!!
GONG præsenterer:
Hosoo & Ensemble Transmongolia
… besøger os onsdag-fredag d. 8.-10. oktober,
hvor vi arrangerer såvel workshop som
koncert(er). Sidste gang blev rent ud
uforglemmelig, så vi kan bare glæde os!
Spirekoret
Første og tredje tirsdag i hver måned, kl. 19.00
Tårnstudiet. Ny sæson starter 19. august, nye
medlemmer er velkomne! Vi øver os i at smelte
klang og udtryk sammen i en gruppeproces, hvor
vi også sigter mod enkelte optrædener. Koret er
en lukket gruppe, kun for medlemmer af GONG,
og man binder sig til, og betaler for, en hel
periode (til december, 10 gange, 600,- kr.).
Tilmelding= betaling af beløbet på GONGs
konto.
Skriv ”Spirekor” i meddelelsesfeltet.
Træningsgruppe
Vi udforsker sammenhængen klang-krop-psyke
og laver overtoneøvelser.
Ny sæson starter efter sommerferien, fredage
10.30-12.30:
29/8, 12/9, 3/10, 17/10, 31/10, 21/11
Huset Innanna, Nordre Frihavnsgade 17D
(gennem port, over gård)
Træningsgruppen er en lukket gruppe, så man
binder sig til, og betaler for, en hel periode:
seks gange, 360,- kr. Kun for medlemmer af
GONG.
Tilmelding= betaling af beløbet på GONGs
konto.
Skriv ”Træningsgruppe” i meddelelsesfeltet.
SONG (vores søsterforening i Lund, Sverige)
www.overtone.se
Medlemsavgiften i SONG är 200 kr och betalas in
på SONGs konto PG 41 16 16 - 6
Just nu har vi 37 betalande medlemmar i
föreningen för 2008. (45 medlemmar 2007)
Sångaftnar i Klosterkyrkan
Sedan flera år arrangerar SONG öppna
sångkvällar i Klosterkyrkan med improviserad
ordlös sång. Sångkvällarna kommer åter till
hösten med start söndag 24 augusti kl 20, Övriga
datum meddelas senare!
Kurs i övertonsång,
Gösta Petersen och Skye Löfvander.
Lör 13 – sön 14 september, kl 10 – 17
Kursavgift: 1200 kr, 800 kr för studerande och
medlemmar i SONG. Anmälan och förfrågningar:
Goesta.Petersen@djingis.se
Antalet kursdeltagare är begränsat till ca 15 st.
max. Principen "Först till kvarnen" gäller...
Kursen genomförs i samarbete med Student-
prästerna i Lund. På kurserna brukar vi öva
mest i grupp, men det blir också ett visst
utrymme för individuell rådfrågning. Det
handlar också mycket om att träna sig att lyssna
på sin egen röst...
Workshop, Solberga gård, Skördefesten 2008
på Öland
Kursledare: Gösta Petersen och Skye Løfvander.
Tider: Fredag 26 september kl. 13 – 17, lördag
27 september kl. 9 – 17, söndag 28 september
kl. 9 – 12.
Kursledare: Skye Løfvander och Gösta Petersen
är båda hängivna övertonssångare och erfarna
kursledare. Skye kommer från Köpenhamn och
har givit ut boken "Overtoner under huden".
Gösta Petersen leder Midnattskören i Lund. Vi
håller till på Solberga gård på Öland, ca 5 km
från Borgholm. Kursavgiften är 1 000 SEK (800 kr
för studerande och medlemmar i SONG) och
kostnad för logi är 400 SEK (två nätter).
Därutöver tillkommer kostnad för måltider. Du
är välkommen att vara med och sjunga på
Ismantorps fornborg fredag och lördag kväll.
Vem kan deltaga? Kursen riktar sig till såväl
nybörjare som erfarna. Det krävs inga
förkunskaper för att kunna deltaga.
Anmälan: Helst via mail:
Goesta.Petersen@djingis.se (eller tel Gösta
046-12 53 27). Antalet kursdeltagare är
begränsat till ca 20 st max. Principen "Först till
kvarnen" gäller...
Välkommen!
Annoncer fra medlemmer og venner:
Regler for annoncesiderne:
Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter
med relation til overtonesang og lydhealing, dog
kun faktuelle oplysninger: tid, sted, pris osv.
Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.
David Hykes
Internationalt Sommerretreat 2008 på Stevns
Tid og sted: Søndag d. 3. august kl. 16:00 til
fredag d. 9. august kl. 12:00 i Gl. Højerup Kirke
på Stevns Klint. Helt særlige omgivelser danner
ramme om denne workshop. Flere kirker på
Stevns benyttes.
Pris: 4000 kr., eksklusiv kost og logi. Tilmelding
= indbetaling af depositum 1500 kr. til Harmonix
via check eller på BG-konto 1551 / 1678 04 64.
Overnatning: Velindrettet Bed & Breakfast i
gåafstand fra Rødvig. Pris pr. nat mellem 160-
220 kr., gode køkkenfaciliteter.
Transport: Tog fra Køge til Rødvig.
Cykler kan lejes.
Kontakt: Harmonix, www.harmonix.dk
Bénédicte Sales, Ibsgården 72 A, 4000 Roskilde
33 24 27 14/ 40 97 47 66
benedicte@harmonix.dk
Susanne Eskildsen
Ordløs sang og stilhed i Roskilde Domkirkes
Natkirke: Fredag d. 15. august
kl. 20.30 – ca. 21.30. Liturgisk laboratorium:
"Hjerterum" – ordløs sang og stilhed"
Lyd-, energi- og afspændingsbehandling
tilbydes: Susanne Eskildsen, 3024 4032
s.eskildsen@post.cybercity.dk
Skye Løfvander, Det Springende Punkt .
www.kortlink.dk/5g7t
Subtile Stemmer, www.subtlevoices.dk :
Fredag d. 15. august: Koncert i Pyramiden,
Gilleleje (skal bekræftes)
Fredag d. 15. august kl.? Koncert i Tegners
Museum, Museumsvej 19, Dronningmølle,
www.rudolphtegner.dk
Søndag d. 17. august kl. 19.30: Koncert i
Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund.
Entré: 60,- kr. www.kulturhus.com
Fod På Livet, Vandring fra Gedser til Skagen.
www.fodpaalivet.dk 18. aug.-12. sept.
Fortgående workshop: Livets rytmer
Koncert med Simple Sounds: Stege Bio, Møn,
fredag d. 22. august kl. 19.00
Koncert med Det Springende Punkt
Solscenen, Nyborg, lørdag d. 23. august kl. 13
www.solscenen.dk
25. august, 19.30 Koncert med Simple Sounds,
Brenderup Højskole.
Simple Sounds på nettet: www.kortlink.dk/5ccs
Monochorder & tanpuraer sælges.
Det Springende Punkt, 20 97 07 01.
Udlejning af Tårnstudiet
Disse fantastiske rammer, som løfter dit
arrangement i mere end en forstand.
www.taarnstudiet.dk
Fotoalbum: www.kortlink.dk/5cu6
Kontakt: Kurt Ravig, 33228182/ 233722182
Sound & Silence, meditativ sang og musik i
Hellig Kors Kirkes natkirke hver fredag aften fra
21.00. Info: Julia: 26442012
Anne-Marie Kozeluh
Syng dig glad - sang- og stemmetræning for alle.
Der undervises individuelt og i små grupper.
Ring på 60711083 og aftal en prøvetime.
VoiceColour Presents:
Voice Younique v/ Hanne Siboni
Krop Stemme Sang: Grundtræning, åndedræts-
øvelser, improvisation, sange fra Balkan mm.
Lydhealing på Monochord
I Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, Kbh. V.
Info, tilmelding, kontakt: Hanne Siboni,
Mobil: +45 22 195 888 www.voicecolour.dk
Fod På Livet
16. august- 12. september. 700 km til fods fra
Gedser til Skagen. Sund mad, selvudvikling og
afstressning. Nu med LYD! – sang og rytmer,
koncerter undervejs. www.fodpaalivet.dk
Kontakt: Birthe Straarup, 46437028/ 20849991
Trommecirkel Tjele
Vi trommer nu den 3. søndag i måneden fra kl.
15 – ca. 17. Alle med en håndtromme er
velkomne. Ring/mail og meld dig til fra gang til
gang. Åbne Lydaftener i Mollerup
Den 1. mandag i måneden fra kl. 19.30 – 21.30
Alle kan være med til at synge/give lyd.
Ring/mail og meld dig til fra gang til gang.
Læs mere her: www.soundvision.dk
Telefon: 21 403 487
Lyd & Krop
Kurser, der styrker krop, åndedræt, energi,
stemme og udtryk. Kurser i Århus C og Rodskov.
Toning, krop og stemme i flow, Frigør din
stemme 1 + 2, Din skabende stemme 1+2.
www.lydogkrop.dk Marianne Hansen, lyd- og
kropsterapeut. Tlf: 21 40 34 62
ISSN NR. 1604-2484
Returadresse:
FiliongGONG
c/o Skye Løfvander
Fredskovhellet 2G, lejl. 21
DK-3400 Hillerød

Åbne GONG-arrangementer, andet kvartal ’08:

Der er faste aktiviteter hver tirsdag i Tårnstudiet:
1.+3. tirsdag i måneden: Spirekor
2. tirsdag i måneden: Åben sangaften
4. tirsdag i måneden: Lydhealingsaften
+ eventuel 5. tirsdag: Foredrag
… det er GONG-dag hver dag, men vi mødes ptsda-ptsda-ptsda-ptsda-ptsda-…!

Faste aktiviteter:
Åbne Sangaftener
Anden tirsdag i måneden, 12. august, 9. september
Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V
Sangaftener er åbne for alle og indeholder en kort indtuning, fulgt af fælles improviseret sang, øvelser
med vejledning og andre kreative indslag.
Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00!
Medlemmer 40,- kr., gæster 70,- kr. Info: Susanne: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01

Lydhealingsarrangement
4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet.
Tirsdag d. 26. august, tirsdag d. 23. september
Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. "didgeridooisering", shaman-tromme,
bækken-ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! 40,-/70,- kr.
Info: Susanne: 30 24 40 32 eller Skye, 20 97 07 01

Foredragsaften
På måneder med fem tirsdage (i 2008: januar, april og september) holder vi fast foredragsaften den
femte tirsdag i måneden.
Tirsdag d. 30. september kl. 19.00 i Tårnstudie.
Indholdet afsløres i GONGmail og i næste blad!