Professional Documents
Culture Documents
Løhmann - Perverterede Realiseringer - Prekariatet Og Det Kreative Arbejde
Løhmann - Perverterede Realiseringer - Prekariatet Og Det Kreative Arbejde
24
Perverterede realiseringer:
prekariatet og det kreative arbejde
Jan Lhmann Stephensen
3.6.2014
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 1 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
mske ogs hvordan vi lgger vores timer eller lser vores opgaver. Mht.
til den frste forstelse er den helt centrale akse sprgsmlet om fast
fuldtidsansttelse versus diverse fleksible og multiple ansttelses- og
arbejdsformer; herunder i stigende grad ogs under- eller endog ubetalt
arbejde. Fleksibilitet kan alts tnkes at referere til et arbejdsliv bestende
af enten serielle, tidsbegrnsede (fuldtids)ansttelser, fx i form af
projektansttelser, eller af tidsligt sidelbende ansttelser, der hver isr
ikke isoleret set udgr et fuldt arbejdsskema. Konkret kunne man ofte
forestille sig en kombination af disse to hovedformer.
Prekariatet og portfoliokarrieren
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 2 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
vsentligste netop at gre med evnen til at indg i serielle projekter. Her
tnkes p evner eller personlige kvaliteter som benhed, tolerance,
omstillingsparathed, spontanitet, intuition, social intelligens samt ikke
mindst: fleksibilitet og kreativitet. Evner, som alle i stigende grad netop
tnkes at kunne opdyrkes og trnes gennem indgelse i stadigt nye
projekter, men som til gengld ikke alle fremstr arbejdsrelaterede i
traditionel forstand. Prmisserne for succes i arbejdslivet, hvder
organisations- og innovationsteoretikeren Rosabeth Moss Kanter, bliver
under disse nye vilkr
Som jeg vil vende tilbage til nedenfor, ligger der i Kanters normative
beskrivelse af karrierevejens nye betingelser et ret eksplicit imperativ, som
foreskriver en personlig forpligtelse til at udvikle sig selv og sine ressourcer
specifikt med henblik p arbejdslivet. Men samtidig handler det for den
arbejdende simpelthen ogs om at sende det signal, at man ikke er groet
fast for lnge t sted, eller at man er i fare for eller endog har intentioner
om det. I deres sociologiske nyklassiker Kapitalismens ny nd (2005: 93-
96) benytter Boltanski og Chiapello termen ansttelighed (employability)
til at beskrive den kvalitet, nutidens arbejdsgivere i hidtil uset omfang
interesserer sig for hos sine potentielle ansatte (typisk i form af de
ovennvnte personlige aktiver). Det er employability, den individuelle
arbejdstager br fremvise, hvis de af lyst eller af ndvendighed nsker at
lade sig indskrive i arbejdets nye vision, som er personlig tilfredsstillelse
gennem en mangfoldighed af projekter, som Boltanski & Chiapello
opsummerer det (ibid.: 90). Samme fnomen er ogs blevet refereret til
som en form or cv-ficering af arbejdslivet eller the wired life, som iflge
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 3 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Flores & Gray er mere som en novellesamling end som den borgerlige
romans store narrative forlb (2000: 24). Iflge de positive fortalere for
denne tendens, er der her tale om en radikalt ny form for personlig
autonomi. Tidligere tiders arbejdslivsmssige orientering mod det
kontinuerligt narrative og p den vis meningsgivende og bl.a. socialt mere
stabile karriereforlb er blevet erstattet af en langt mere diskontinuerlig,
men alts ogs mere fri og individuel mde, hvorp man sammenstter sit
hverdags- og arbejdsliv og tilskriver det betydning (ibid.: 23).
Hertil er det dog fra flere sider ogs mere kritisk blevet pointeret, at den
centrale kategori til den kritiske beskrivelse af arbejderklassen mske ikke
lngere br vre proletariatet, men derimod det skaldte prekariat. Med
dette begreb, som semantisk set er en sammentrkning af usikkerhed og
proletariat, forsger man at indfange objektive aspekter af den
projektorienterede postfordistisk kapitalismes skyggeside. Dette kunne fx
vre den tiltagende brug af tidsbegrnsede ansttelser og dermed et
arbejdsliv, som aldrig rigtig finder nogen fast form, som finder sted i ly af
den ideologiske dyrkelse af fleksibilitet og omstillingsparathed (Standing
2011, Seymore 2005, Bifo 2009). Medens arbejderklassens kritik af
kapitalismen sledes tidligere var rettet imod sociokonomisk udbytning
og dens psykoeksistentielle konsekvenser (fremmedgrelse, tingsliggrelse
osv.), synes prekariatets primre problem ofte nrmere at vre, at det slet
ikke indgr i en type relationer, som meningsfuldt kan beskrives som
systematisk udbytning. Elendigheden i at blive udbyttet af kapitalister,
som konomen Joan Robinson engang sagde i en lidt anden sammenhng,
er ingenting ved siden af slet ikke at blive udbyttet. (2009: 45)
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 4 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Den positive dimension af dette er, som det ofte bliver fremhvet, at vi
herved i langt hjere grad selv kan planlgge vores arbejdsdag i forhold til
andre aktiviteter (isr familielivet). P negativsiden finder vi tendensen til
at grnserne mellem arbejde og fritid bliver stadig mere udflydende (deraf
ogs begrebet grnselst arbejde). Det mentale og digitale arbejde
udfordrer eksempelvis p mange mder de begreber vi har benyttet os af,
nr vi har teoretiseret over arbejdet og konomien. P den vis kan vi
mske, som for nylig pointeret af Adam Fish (Andrejevic et al. 2014: 1093),
af nd blive tvunget ud i en slags metodisk og teoretisk utroskab, nr vi
forsger at forst, hvad arbejde og konomisk produktiv aktivitet
overhovedet er for en strrelse, og i forlngelse heraf gentnke vores
sondringer mellem arbejde og ikke-arbejde og dermed ogs sondringerne
mellem nye arbejdsformer og nye arbejdslshedsformer. Arbejdet og dets
problemer kan simpelthen ikke lngere meningsfuldt begribes med
teorier, som kun hrer til t teoretisk felt.
Som jeg vil argumentere nedenfor, er der faktisk ogs store dele af isr
vores digitale forbrug, herunder de gratis overspringshandlinger vi laver i
arbejdstiden (fx p sociale medier), som for alvor rokker ved de
konventionelle sondringer mellem arbejde og ikke-arbejde. Netop det
forhold, at det usynlige arbejde, som vi de facto udfrer her, indbefatter
aktiviteter, som vi ikke normalt har regnet for arbejde, bidrager iflge
Lazzarato sledes yderligere til, at det bliver stadig vanskeligere at adskille
fritid fra arbejdstid. I denne forstand bliver livet umuligt at adskille fra
arbejdet. (1996: 137)
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 5 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Igen er en kort historisk ekskurs relevant: For 4-5 rtier siden var
kreativitet nemlig i altovervejende grad det, arbejdslivet under den
senmoderne kapitalisme ofte blev beskyldt for ikke at vre. I dag er
kreativitet i stedet ofte det modsatte: det, der bliver fremhvet som
arbejdslivets kerne. Bde i konomisk forstand, dvs. det vi skal klare os ved
hjlp af i den skaldte globaliserede konkurrencesituation, hvor evnen til
innovation str centralt. Og som arbejdets meningsgivende essens, dvs.
grunden til, at det overhovedet giver mening, og at vi overhovedet gider.
Medens kreativiteten alts tidligere fremstod og fremhvedes som
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 6 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 7 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 8 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Genstandsgjort kreativitet
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 9 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
forandringshistorie.
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 10 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 11 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Hvad enten kritisk formuleret hos du Gay eller affirmativt hos Peters, er
pointen, at den enkeltes opgave er blevet ikke blot at brande, men endog
subjektivere sig selv som et firma. Hermed tnkes den kreative skaberkraft
ikke lngere blot ivrksat i forbindelse med ydre frembringelser (ideer,
produkter, varer osv.), men tillige rettet mod det indre, subjektiviteten
eller (som minimum det ydre indtryk heraf).
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 12 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
sige bor i den arbejdende. En udvikling, som bde kan anskues positivt
og negativt, isr hvad angr magtbalancen mellem arbejdsgiver og
arbejdstager. Alt imens den strste fyringsrunde nogensinde p et dansk
universitet (AU) i februar 2014 udfoldede sig, lod Magisterbladet
eksempelvis mnedens ivrkstter, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen,
jublende proklamere p forsiden, at Karl Marx er ved at f ret, fordi vi ejer
vores produktionsapparat, som er vores hjerne. Et udsagn, som fungerede
som forskrp til en artikel lngere inde i bladet med titlen Fremtiden er
fuld af frihed (Ammitzbll 2014: 51-53). Denne rosenrde argumentation,
der nrmest fremstr provokerende verdensfjern vis-a-vis begivenhederne
p AU, som tydeligvis afspejler et radikalt andet magtforhold end det
fremtidsforskeren fremdrager, kan da reelt heller ikke hvdes at vre
nogen kontemporr samtidsdiagnose, der er foranlediget af nylige
transformationer af arbejdets verden. Den fremstr derimod som en
ideologisk ladet arbejdsmarkedsmyte, som man allerede kan finde udfoldet
hos fx erhvervslivsguruen Peter Drucker helt tilbage i 1957 (1996). En
fortlling om det vidende subjekts sociopolitiske potentialer, som netop
sidenhen fik ham til at beskrive vidensamfundet som et postkapitalistisk
samfund (1994), dvs. et markedsbaseret (ls: fortsat kapitalistisk)
samfund tilsyneladende befriet for alle de problemer og kampe, som
kapitalismekritikken historisk set og med rette havde ppeget. En
figur, som Florida ogs fremfrer (2002: 37), hvilket mnedens
ivrkstter og Magisterbladet i vrigt forsmmer at kreditere ham for, p
trods af at referencen nrmest er ordret.
Det springende punkt er imidlertid, at dette typisk ikke sker gennem tvang,
men derimod gennem socialisering, fx gennem internalisering af srlige
karaktertrk, som bliver noget der efterstrbes hos den enkelte. Hvem vil
fx i dag ikke gerne vre kreativ? En problemstilling og et valg, som nu
fylder meget i arbejdslivet, men som for blot f rtier siden ikke p samme
vis ville have vret noget, som kunne dukke op p forventningsradaren,
hverken hos arbejdsgiver eller arbejdstager. Pointen er sledes, at moderne
ledelsesteknikker og -filosofier slet og ret bestrber sig p, at f gjort
arbejderens sjl, drmme og eksistentielle aspirationer til en del af
fabrikken. Heri, hvder Bifo, ligger en af de vsentligste forskelle fra den
industrielle kapitalismes hndtering af arbejdersubjektet:
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 14 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 15 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Det er sledes benlyst, at der i det simultane krav fra den ny,
postfordistiske kapitalisme om bde et potentialefyldt, fleksibelt og
kreativt menneske opstr nogle nrliggende krydspodninger: Fleksibilitet
vedrrer ikke lngere bare omstillingsparathed i mdet med eksterne,
objektive omstndigheder (dvs. villighed til nye opgaver, rutiner,
arbejdstider etc.). Man forventes tillige ideelt set at skabe sig selv p ny
igen og igen. Som konsekvens heraf bliver arbejdet med selvet alts en
udviklings- og vedligeholdelsesopgave, som tjener andre forml end blot
ens egen eksistentielle drift eller lyster. I forlngelse af Ulrick Becks
konstatering allerede fra midtfirserne af, at individet i stigende grad er
blevet tvunget til at forsge livshistorisk [] at lse de systemiske
selvmodsigelser (1997: 218), som moderniteten er s rig p, kan man
sledes hvde, at det kreativt arbejdende individ i dag synes ramt af et
dobbelt kreativt imperativ (Brckling 2006). Man skal bde performe
kreativt i arbejdslivet af hensyn til svel sin egen karriere som til
bruttonationalproduktet (en strrelse, som synes at befinde sig i en
permanent undtagelsestilstand, som typisk betegnes den globale
konkurrencesituation). Og ikke mindst skal man nu ogs srge for
kontinuerligt at udvikle og optimere sine personlige arbejdsredskaber, dvs.
ens kreative ressourcer, simpelthen blot for at dokumentere sin
ansttelighed.
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 16 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Igen kan der peges p mulige, historiske trde tilbage til tidligere tiders
kapitalismekritiske idealscenarier, som tilsyneladende nok en gang er
blevet realiseret i relativt forvrnget form i dag; jf. eksempelvis den
ovenfor citerede passage fra Andr Gorz fra slutningen af 1970erne, som
specifikt og historisk handlede om mulighederne for at forene den gamle
(manuelle) arbejderklasse og den ny (teknologiske) gennem skaldt job
enlargement (dvs. inklusiv en dimension om det lrende arbejde), som
netop skulle resultere i en fristtelse af alle arbejderes kreative
potentialer, som skolerne og arbejdets organisering kvler. (1977: 41).
Drmmen om og trangen til kreativitetens fristtelse ogs i arbejdslivet er
sledes historisk blevet forvandlet til en subtil form for tvang (Kristensen
2006), som den enkelte forventes relativt velvilligt at internalisere i sin
individuelle livshistorie.
En endnu mere kritisk analyse af dette forhold finder vi dog hos Tiziana
Terranova (2000). Hun ppeger, at selv nr vi foretager os noget online,
som vi slet ikke selv opfatter som arbejde, s kan vores virtuelle aktiviteter
fra kapitalens optik faktisk jvnstilles med gratis arbejde. Selv vores
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 17 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
(digitale) forbrug dvs. det som vi i den klassiske analyse kber os rd til
ved at slge vores arbejdskraft bliver nu til en konomisk handling, som
genererer vrdi. Dette glder endog vores overspringshandlinger, som
ellers typisk analyseres som uproduktive, grnsende til subversive: nr vi
sniger os til at holde lidt fri i arbejdstiden for i stedet at g p Facebook,
Twitter eller Instagram, s producerer vi s at sige ogs bare for nogle
andre end dem, der betaler vores ln. Som ppeget af Lazzarato ovenfor, er
det alts i tiltagende grad blevet vanskeligt at skelne ikke blot fritiden, men
endog livet fra arbejdet (dvs. den konomisk produktive aktivitet), hvilket i
sagens natur udlser en rkke potentielle udbytningserfaringer, hvor de
konomiske rationalers usynlige indtrngen i det allermest private kan
fles ubehageligt.
Dette er muligvis et generelt vilkr, som altid har gjort sig gldende
hvorfor har man fx ellers insisteret p, at der findes ideologiske
forvrngninger, samt at nogle kan lide af falsk bevidsthed som
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 18 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 19 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
hbefulde arbejde kan ses som del af, hvad man i en konomisk
terminologi ville betegne en individuel investeringsstrategi, hvor fravalget
af indtjening periodisk accepteres som prisen for, at man kan bygge oven
p ns netvrk og portfolio.
Dette er forhold, som nrmest kronisk har prget det kaldsarbejde, som
man har plagt sig selv inden for kunstens (og et vist omfang ogs den
akademiske verden). Og det er forhold, som forsat er til stede, hvilket
Angela McRobbies (2002a, 2002b, 2004) analyser af de kreative erhvervs
konomiske realiteter omkring rtusindeskiftet da ogs tydeligt har
afdkket (se eksempelvis ogs Hesmondalgh og Baker 2011). n af
McRobbies pointer er sledes, at disse sektorer i langt hjere grad er ramt
af underansttelse (under-employment) med stor usikkerhed i
ansttelsen, frem for decideret arbejdslshed (unemployment). Det
hnger bl.a. sammen med, at det arbejde, der s at sige er til rdighed i
disse sektorer, af en rkke rsager heriblandt isr alt for stort
arbejdsudbud spredes ud p alt for mange aktrer, med heraf flgende
hrd konkurrence og kraftigt lnpres. En anden konsekvens heraf bliver, at
opdeling mellem arbejde og ikke-arbejde eller om man vil: arbejdslshed
og ikke-arbejdslshed eroderes; bde i den konkrete hverdagslige praksis
og for os observatrer.
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 20 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
om at udtrykke og realisere sig selv, vil man vre tilbjelig til at acceptere
arbejdsvilkr, som man normalt ikke ville tolerere i et mere klassisk
lnarbejderforhold. Diskursen om kreativt arbejde og den bredere
forestilling om kreativitet i arbejdet, dvs. i nrmest alle former for
arbejde, synes sledes at vre underordnet et lfte og en forventning om
tilfredsstillelse, glde, ja mske endog nydelse i arbejdet, som i de sidste
rtier er blevet installeret i vores forestillinger om arbejdets natur
(Donzelot 1991).
Litteratur:
Asp, Lene (2012): Sprgeskema til kunstnere (mit bidrag til UKKs rapport
om kunstneres arbejdsvilkr), http://prmndn.dk/sporgeskema-til-
kunstnere-mit-bidrag-til-ukks-rapport-om-kunstneres-arbejdsvilkar-2/ .
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 22 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Florida, Richard (2002): The Rise of the Creative Class: and How Its
Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life, New York:
Basic Books.
Gorz, Andr (1989): At have magt over tiden er mlet med arbejdet,
Fredag, vol. 5 nr. 23, pp. 11-17.
Kanter, Rosabeth Moss (1989): When Giants Learn to Dance, New York:
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 23 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Marx, Karl og Friedrich Engels (1973): Af: Den tyske ideologi, Villy
Srensen (red.), konomi og filosofi. Ungdomsskrifter, Kbenhavn:
Gyldendal, pp. 94-129.
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 24 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
work in the new economy? i Paul du Gay & Michael Pryke (red.), Cultural
Economy: Cultural Analysis and Commercial Life, London: Sage, pp. 97-
115.
Peters, Tom (1999): The Brand You 50, New York: Alfred A. Knopf.
Peters, Tom (1997): The Brand Called You, Fast Company, 31. august,
http://www.fastcompany.com/magazine/10/brandyou.html.
Ross, Andrew (2000): The Mental Labor Problem, Social Text, vol. 18, nr.
2, pp. 1-31.
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 25 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
Standing, Guy (2011): The Precariat: The New Dangerous Class, London:
Bloomsbury.
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 26 af 27
Turbulens | Perverterede realiseringer: prekariatet og det kreative arbejde 17/08/2017 10.24
http://turbulens.net/perverterede-realiseringer-prekariatet-og-det-kreative-arbejde/ Side 27 af 27