Plantede Obama virkelig en spion i Trumps valgstab?

Side 1 af 4


FOR ABONNENTER

Trump mener, at Obama beordrede FBI til at overvåge selveste Trump-

kampagnen. Hvis det er sandt, viser det endnu en gang, hvor beskidt en
amerikansk valgkamp kan være. Vi opridser her pro et contra.
SØNDAG D. 27. MAJ 2018 KL. 12:00

Den seneste, »spy-gate«, ses som præsident Donald Trumps forsøg på at få afsporet den såkaldte »russia-gate«.
(Arkivfoto) / AFP PHOTO / POOL / SAUL LOEB
Foto: SAUL LOEB

Kristian Mouritzen

Amerikanerne kan lige så godt vænne sig til det. Et nyt »gate« ser dagens lys med
jævne mellemrum. Udtrykket »gate« kommer fra Watergate-affæren i
begyndelsen af 1970erne. Den fældede præsident Richard Nixon.

De seneste af slagsen er vævet ind i hinanden i et sirligt politisk spin-net med et

eneste formål - at afspore de undersøgelser, der allerede officielt er i gang for at
sætte en politisk dagsorden, der kan ramme modparten.

https://www.b.dk/globalt/plantede-obama-virkelig-en-spion-i-trumps-valgstab 28-05-2018
Plantede Obama virkelig en spion i Trumps valgstab? Side 2 af 4

Den seneste, »spy-gate«, ses som præsident Donald Trumps forsøg på at få


afsporet den såkaldte »russia-gate«. »Spy-gate« skal ramme demokraterne, hvor
den officielle »russia-gate« under ledelse af den tidligere FBI-direktør, Robert
Mueller, udelukkende går ud på at finde ud af, om der under valgkampen var
direkte og ikke mindst ulovlige forbindelser mellem Trump og Rusland. Hvis det
sandsynliggøres, kan de ultimativt medføre, at Trump stilles for en rigsret. Så vidt
er det langtfra kommet endnu.

Amerikanerne er trætte af undersøgelser

Det nye skud på stammen - »spy-gate« - er derimod Trumps forsøg på at rette
anklagen mod sin forgænger, præsident Barack Obama, og få rettet fokus mod
Det Demokratiske Parti i stedet for mod Republikanerne. Man kan være sikker på
én ting. Amerikanerne er ved at være lige så trætte af disse undersøgelser og
modundersøgelser, som de var, da den daværende amerikanske præsident, Bill
Clinton, politisk blev sat skakmat med en lang og uendelig undersøgelse af
præsidentens forhold til Monica Lewinsky, en praktikant i Det Hvide Hus.

Hvor undersøgelsen i »russia-gate« har overskriften: »Samarbejdede Trump

ulovligt med Rusland under valget«, er »spy-gates« påstand, at Obama ulovligt
plantede en FBI-spion i Trumps stab udelukkende med det formål at spionere
mod en politisk modstander.

Hvis det er sandt, er det et politisk overgreb på en politisk modstander, og det

tages der ikke let på i amerikansk politik - når det vel at mærke bliver afsløret.

Sandt eller falskt? Her er baggrunden for historien.

Russia-gate
»Russia-gate« blev nedsat som en undersøgelseskommission af Trumps egen
justitsminister, republikaneren Jeff Sessions, der måtte træffe beslutningen om at
undersøge Ruslands påståede involvering i valget i 2016. Justitsministeriet er i
den sammenhæng uafhængig af Det Hvide Hus, og der er i den slags sager
vandtætte skotter mellem de to instanser. Sessions selv trak sig som politisk
ansvarlig for undersøgelsen og overlod det til sin næstkommanderende, Rod
Rosenstein - ligeledes republikaner - at være den politisk ansvarlige. Den tidligere
FBI-chef Robert Mueller er den, der leder undersøgelsen mod Trump.
Resultaterne ventes at blive offentliggjort i september.

https://www.b.dk/globalt/plantede-obama-virkelig-en-spion-i-trumps-valgstab 28-05-2018
Plantede Obama virkelig en spion i Trumps valgstab? Side 3 af 4

Trump har været rasende over undersøgelserne og aldrig tilgivet Sessions for, at

han trak sig som politisk ansvarlig. Trump mistede dermed indflydelse på
undersøgelsen, som netop skal være uafhængig. Trump har siden jagtet både
ham, Rosenstein og Mueller i et forsøg på at lette presset mod sig selv. Og dermed
kommer »spy-gate« ind i billedet.

Spy-gate
Spin-masteren selv, Donald Trump, er hurtig, da han erfarer, at FBI af andre
beskyldes for at have spioneret mod ham under valget.

»Dette er en af de største politiske skandaler i historien«, tweetede han lige efter,

at det blev kendt, at FBI rent faktisk havde plantet en person i staben for at
undersøge, hvad der var op og ned i mistankerne om, at Rusland havde deres folk
solidt placeret i Trumps kampagnestab. FBI siger, at det ikke var Trumps stab, der
skulle undersøges, men udenlandsk påvirkning, hvilket ligger inden for
rammerne af det, FBI må.

Det er derfor helt normalt, siger FBI. De foretager selv deres uafhængige
undersøgelser, hvis de føler, at der er behov for at gå »undercover«, og det har de
ment i dette tilfælde, hvor de placerede en akademiker, de kunne stole på, i
staben med det formål at tale med to af Trumps kampagnefolk om udenlandske
forbindelser.

Blev beslutningen truffet efter direkte ordrer fra Obama? Nej, siger FBI. Ingen gav
dem ordre. Det var en beslutning, de selv traf, fordi de ville undersøge, om der
var hold i de mange rygter om ulovlige udenlandske forbindelser. Rygterne kørte
under valgkampen i 2016. For FBI skal være lige så uafhængig af Det Hvide Hus
og politikerne, som justitsministeriet i øvrigt skal være det. Så hvis der kan
knyttes en direkte forbindelse til Obama,  vil det være en skandale, der ryster hele
det amerikanske system.

Ingen garantier 

https://www.b.dk/globalt/plantede-obama-virkelig-en-spion-i-trumps-valgstab 28-05-2018
Plantede Obama virkelig en spion i Trumps valgstab? Side 4 af 4

Hvor stor er sandsynligheden for, at FBI har holdt sig inden for lovens grænser?

Det gives der ingen garantier for. Men der er meget få beviser for, at det er
tilfældet, og det bruges derfor kun for at flytte opmærksomheden fra den
egentlige »russia-gate«-undersøgelse, siger kritikerne.

»Beskyldninger om, at FBI spionerede mod Trumps kampagne og ikke mod

udenlandske spioner, som er deres job, eroderer den vigtige skillelinje mellem en
efterretningsefterforskning og en kriminel efterforskning«, skrev Asha Rangappa i
Washington Post. Han er en tidligere FBI-agent, der nu underviser på det
anerkendte universitet Yales juridiske falkultet.

Med andre ord: Der er en betydelig skillelinje mellem at spionere mod en

amerikansk politiker og en udenlandsk efterretningstjeneste. Det sidste er FBI
forpligtet til. Det første er strengt forbudt, medmindre der er en decideret
kriminel efterforskning i gang, og så træder der helt andre juridiske regler i kraft.

FBI sendte en såkaldt »informant« ud for at tale med to af Trump-kampagnens

mest kontroversielle medarbejdere, George Papadopoulos og Carter Page, som
begge har haft tætte kontakter til Rusland. De brugte en udenforstående
informant, fordi de var bange for at vække opsigt, hvilket kunne have utilsigtede
konsekvenser for Trumps valgkamp, siger FBI selv. Men det giver Trump ikke
noget for. Han vil have undersøgt, om FBI overskred deres kompetencer, og om
Obama gav ordren.

FBI har nu haft de første møder med Trump og med visse republikanske
politikere. Trump har krævet aktindsigt i hele sagen for se, hvem der har truffet
hvilke afgørelser og hvornår, og Demokraterne har selvfølgelig protesteret. Men
diverse nye »gate«-sager forsvinder næppe, før Mueller afleverer den egentlige
rapport om Rusland og Trumps kampagne. Og måske endda ikke på det
tidspunkt.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent

https://www.b.dk/globalt/plantede-obama-virkelig-en-spion-i-trumps-valgstab 28-05-2018