Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. SØK-76113-00002-15

DOM

afsagt den 11. juni 2018 i sag

SS 4-15525/2017

Anklagemyndigheden

mod

Susanne Løkkegaard Fryland

cpr-nummer 240268-****

Johan Henrik Thaulow Schlüter

cpr-nummer 180644-**** og

Lars Halgreen
cpr-nummer 211064-****

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 23. juni 2017. Anklageskriftet er i forhold 1

blev ændret under hovedforhandlingen, således at det samlede formuetab er
nedjusteret.

Susanne Løkkegaard Fryland, Johan Henrik Thaulow Schlüter og Lars Hal-

green er tiltalt for

1.

Susanne Løkkegaard Fryland og Johan Henrik Thaulow Schlüter

mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 280, nr. 2, jf. §

286, stk. 2,
ved i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, for derigen-
nem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i perioden fra 1. januar 2011
til 31. december 2014 at have handlet mod rettighedshaverforeningerne CAB
og Filmrets tarv, idet det påhvilede de tiltalte at varetage Forvaltningen og
administrationen af CAB og Filmrets midler, i hvilken forbindelse de uberetti-

Std 75327
 side 2

get udstedte fakturaer fra Registrering Danmark ApS og Johan Schlüter Ad-
vokatfirma I/S, hvilke selskaber de tiltalte var medejere af, vedrørende admi-
nistrationshonorarer på 128.100.954 kr. til CAB, uanset at de kun var beret-
tiget til 39.723.447 kr., og på 42.978.671 kr. til Filmret, uanset at de kun var
berettiget til 21.334.137 kr., hvorefter de foranledigede fakturaerne betalt
med midler fra CAB og Filmrets bankkonti, hvorved de påførte
CAB og Filmret et samlet formuetab på 110.022.041 kr.

2.

Susanne Løkkegaard Fryland, Johan Henrik Thaulow Schlüter og Lars Halg-

reen

overtrædelse af straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, litra b, jf. årsregnskabslo-

vens § 3, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår Registrering Danmark ApS, og års-
regnskabslovens § 3, stk, 1, nr. 2, litra a, for så vidt angår Johan Schlüter
Advokatfirma I/S,
ved i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse at have givet
urigtige og vildledende oplysninger om juridiske personers forhold i lovpligti-
ge regnskaber, idet de foranledigede, at der den 8. juni 2015 fra Johan Schlü-
ter Advokatfirma I/S uretmæssigt blev udstedt og bogført en faktura til Re-
gistrering Danmark ApS på 12.000.000 kr. ekskl. moms for “Honorar for ju-
ridisk bistand jan-dec 2014”, hvilken faktura herefter indgik i begge selska-
bers lovpligtige årsregnskaber for 2014 med den følge, at regnskaberne ikke
var retvisende.

3.

Susanne Løkkegaard Fryland, Johan Henrik Thaulow Schlüter og Lars Halg-

reen

skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3.

jf. § 286, stk. 2,
ved i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, for derigen-
nem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved falske foregivender, for-
stikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, salg til underpris eller på
lignende måde at have unddraget i alt 8.592.000 EURO (svarende til
64.010.400 kr. ved kurs 7,45 pr. ultimo maj 2015) fra at tjene Johan Schlü-
ters og Registrering Danmark ApS’ fordringshavere eller nogen enkelt af dis-
se til fyldestgørelse, idet de tiltalte efter underskrivelsen af gældsbrev af 1.
april 2015 lydende på 49.193.638,27 kr. med CAB som kreditor og Registre-
ring Danmark ApS, Johan Schlüter Advokatfirma I/S, J. Schlüter Advoka-
tanpartsselskab, Advokatanpartsselskabet Lars Halgreen og Advokatanparts-
selskabet Susanne Fryland som debitorer in solidum, og hvor de hver især
personligt underskrev som selvskyldnerkautionister og hvor Registrering
Danmark ApS' 50 % af kapitalandelene i Udvikling Danmark A/S blev pant-
sat, foranledigede følgende:
 side 3

a) ved overdragelsesaftale af 31. maj 2015 overdrog de tiltalte Johan Schlü-

ters ejerandel i NAFWA s.m.b.a (cvr.nr. 34708800) for 100.000 kr. til det
nystiftede Aqua Green Holding IVS (cvr.nr. 36907207), hvilket selskab de
tiltaltes ægtefæller var medejere af, uanset at de tiltalte havde værdiansat eje-
randelen til ca. 600.000 euro (svarende til ca. 4.470.000 kr.), hvorved Johan
Schlüters fordringshavere blev udsat for en væsentlig risiko for at lide et tab
på ca. 4.370.000 kr., og

b) ved overdragelsesaftale af 31. maj 2015 overdrog de tiltalte vederlagsfrit

Udvikling Danmark A/S' rettigheder til at modtage en kommission på 3,33
% af NAFWA s.m.b.a.s fremtidige bruttoindtægt fra salg af vand til selskabet
Aqua Green Holding IVS, hvilke rettigheder de tiltalte havde værdiansat til
ikke under 7.992.000 euro (svarende til ca. 59.540.400 kr.), hvorved Regist-
rering Danmark ApS’ fordringshavere blev udsat for en væsentlig risiko for
at lide et tab på et tilsvarende beløb.

4.

Johan Henrik Thaulow Schlüter

mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 280, nr. 2, jf. §

286, stk. 2,
ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i perioden fra
april 2013 til juni 2013 at have handlet mod rettighedshaverforeningen CABs
tarv, idet det påhvilede ham at varetage forvaltningen og administrationen af
CABs midler, i hvilken forbindelse han foranledigede, at der blev overført
550.000 kr. fra CABs konto i Nykredit Bank til en klientkonto hos Johan
Schlüter Advokatfirma I/S, hvorfra han uretmæssigt forbrugte et tilsvarende
beløb til dækning af udgifter, der var CAB uvedkommende, hvorved CAB
led et tab pa 550.000 kr. eller blev udsat for en væsentlig risiko herfor.

5.

Susanne Løkkegaard Fryland

mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 280, nr. 2, jf. §

286, stk. 2,
ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i februar
2015 som direktør i Registrering Danmark ApS og ansvarlig for forvaltnin-
gen og administrationen af midler tilhørende rettighedshaverforeningen Film-
kopi uberettiget at have udstedt to fakturaer dateret den 27. februar 2015 til
Filmkopi vedrørende registrering af tv-kanaler på i alt 5.056.250 kr., som
hun foranledigede betalt til Registrering Danmark ApS fra Filmkopis bank-
konti, hvorved Filmkopi led et tab på et tilsvarende beløb eller blev udsat for
en væsentlig risiko herfor.
 side 4

6.

Susanne Løkkegaard Fryland

overtrædelse af selskabslovens § 210, stk. 1, jf. selskabslovens § 367, stk. 1,

ved som direktør i Registrering Danmark ApS i regnskabsåret 2014 at have
ladet selskabet yde lån på i alt 4.513.151 kr. til kapitalejeren Fryland ApS,
der var ejet af Susanne Fryland og dennes ægtefælle, samt til Fryland Ri-
deudstyr ApS og Fryland Trade & Marketing ApS, der var 100 % ejet af
Fryland ApS og til Advokatanpartsselskabet Susanne Fryland, der var ejet af
Susanne Fryland selv, hvoraf kun 387.668 kr. var tilbagebetalt ved seneste
regnskabsårs afslutning den 31. december 2015.

Anklagemyndigheden har påstået fængselsstraf i 6 år for tiltalte Susanne Fry-

land, i 6 år for tiltalte Johan Schlüter og i 3 år for tiltalte Lars Halgreen.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte

Johan Schlüter i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres 550.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der for samtlige

de tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3, indtil videre
sker frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed
her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virk-
somhedens forpligtelser.

Anklagemyndigheden har ligeledes nedlagt påstand om, at samtlige de tiltalte

i medfør af retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1, frakendes ret-
ten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste

dom og frifindelse for påstandene om rettighedsfrakendelse.

Tiltalte Johan Schlüter har protesteret mod konfiskationspåstanden.

De af Producent Rettigheder Danmark nedlagte erstatningskrav over for de

tiltalte Johan Schlüter og Susanne Fryland er ved kendelse af 17. april 2018
udskudt til civilt søgsmål.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Klaus Hansen, Claus Niel-

sen, Christian Sanderhage, Jacob Graff Hedebrink, Rasmus Rattenborg Elle-
kær, Kasper Kjærsgaard, Henrik Ladewig, Gizela Fynbo, Pia Ekberg, Niels
Ahlmann-Ohlsen, Jan Richard, Kim Bach Loudrup Jensen, Bente Møllgaard
Madsen, Anne-Mette Johansen, Marianne Højlund Wier og Jens B. Ander-
 side 5

sen.

Forhold 1

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede vedrørende forhold 1, at

hun blev uddannet som jurist i 1992. Hun har arbejdet sammen med Johan
Schlüter siden 1992. Hun har været med gennem fusionerne. Hun blev ansat i
Johan Schlüters advokatfirma i forbindelse med stiftelsen af virksomheden i
2002, og senere blev hun også partner. Hun har gennem sine forældre haft en
nær relation til Johan Schlüter. De har grundet sagen ikke talt sammen siden
sommeren 2015.

I advokatfirmaet var hendes ansvarsområde at være i maskinrummet i for-

valtningen, og hun tog sig af økonomi og budgetlægning og andre praktiske
ting. Hun var økonomiansvarlig i advokatfirmaet fra 2002. Forvaltningsopga-
ven bestod af to sider. Den ene side var kommandobroen, der varetog de ju-
ridiske og politiske aspekter, herunder forhandlinger med rettighedshaverne,
hvilket Johan Schlüter stod for sammen med andre medarbejdere.

Den anden side var maskinrummet, som stod for den praktiske håndtering af
fordelingen af midlerne ud til medlemmerne på baggrund af de fastlagte ret-
ningslinjer. Forvaltningsaftalernes bestemmelser om honorar rummede både
honoraret til kommandobroen og maskinrummet.

Foreholdt ekstrakten side 425 og 432, administrationsaftalen mellem CAB

og Advokatfirmaet Berning Schlüter Hald og administrationsaftalen mellem
FILMRET og Advokatfirmaet Berning Schlüter Aros forklarede tiltalte, at
Johan Schlüter forhandlede disse aftaler. Hun kender dem, og aftalerne dan-
nede grundlaget for administrationen af midlerne.

Hun og Johan Schlüter havde et meget tæt samarbejde på daglig basis. Det
foregik primært telefonisk efter, at hun fik kontor i Slagelse. Rettighedsha-
verne laver film, og administrationen af rettighedsmidlerne er tung. Johan
Schlüter tilbød at stå for administrationen. Der kom penge fra Copydan, der
skulle fordeles til CAB og Filmret. Pengene skulle de forvalte bedst muligt.
Derefter skulle de fordeles ud til medlemmerne. Der er to fordelinger. En ho-
vedfordeling, der skulle fordeles efter forskellige procentsatser til forskellige,
hvilket blev besluttet på de respektive bestyrelsesmøder, og et slutbeløb, der
skulle fordeles til rettighedshaverne efter, hvor længe udsendelsen havde va-
ret og antallet af seere. Man ganger de to faktorer med hinanden og får et
pointtal. Hvert pointtal får en værdi. Herefter får man en given fordeling til
rettighedshaverne.

Selve registreringen af, hvad der har været vist på kanalerne, var ikke en del
af forvaltningsaftalerne. Denne registrering blev oprindeligt lavet af Copydan
og senere af andre, hvorefter Registrering Danmark ApS overtog opgaven.
Det foregik i maskinrummet, der fik rådata over visninger, hvor og hvornår,
 side 6

og baseret på rulleteksterne udfandt de rettighedshaverne. Copydan og andre

betalte særskilt for udførelsen af basisregistreringen.

Registrering Danmark skulle herudover have honorar for fordelingen af mid-

lerne og for opgaverne, der i øvrigt blev udført af kommandobroen.

Foreholdt eks. 1499 ”Notat vedrørende eksterne og interne fordelingsnøg-

ler, der er grundlaget for forvaltningen af de af JSA administrerede selska-
ber CAB, Filmkopi, Filmret og Kopifon” af 28. marts 2012 forklarede tiltal-
te, at disse retningslinjer var gældende. Agicoa er en international organisati-
on, der repræsenterer en lang række lande på kabelretransmissionsområdet.
Hovedfordelingen af midlerne er ikke skildret i detaljer i notatet. Johan
Schlüter har lavet notatet, og hun har ikke været med til at lave det. Hun fik
notatet kort efter. De vidste godt, hvordan man gjorde, før notatet blev udar-
bejdet, idet de arbejdede ud fra disse principper.

CAB fik 25 procent af indtægterne på dette område. IFPI skulle have 2,4705
procent for musikvideoer.

Der skal trækkes nogle omkostninger fra, og der var andre indtægter, der ik-
ke er medtaget i notatet. Af de midler, der gik til Agicoa, skulle de have 6,5
procent for forvaltningen. Når der i notatet under pkt. 1a) står ”10% af
DKK…” osv. betyder det 10 procent af 20 mio. kr. pristalsreguleret, og det
er nærmere reguleret i ”Tillæg til Administrationsaftale mellem CAB og
Dragsted Schlüter Helmer Nielsen” af 17. august 1999 (eks. 431). Der var
tale om en degressiv skala. Notatet er baseret på dette tillæg.

Registrering Danmark ApS blev stiftet, fordi de bød ind på at lave basisre-
gistreringen, der havde ligget hos Gallup før. Rettighedshaverne ville gerne
have Johan Schlüters firma til at lave basisregistreringen, men rettighedsha-
verne ønskede ikke, at den registrering blev udført på samme adresse som
forvaltningen af midlerne. Fra begyndelsen udførte Registrering Danmark
ApS kun registrering. Kort efter 2009 blev forvaltningen af midlerne også
lagt i Registrering Danmark ApS. Hun husker ikke det præcise tidspunkt.
Det blev ikke drøftet med rettighedshaverne. Kommandobroen var stadig ad-
skilt fra Registrering Danmark ApS. Hun var administrerende direktør i Re-
gistrering Danmark ApS. Der blev i 2009 ansat 6-7 personer til basisregistre-
ring i Registrering Danmark ApS. Der blev ansat 5 medarbejdere til at vare-
tage forvaltningen. Senere blev basisregistreringen udvidet, fordi man ønske-
de yderligere registreringer. I 2013 var der ansat 12 medarbejdere, herunder
IT- medarbejdere og sekretærer.

Foreholdt eks. 514, mail fra Susanne Fryland af 9. oktober 2012 om driftsaf-
tale mellem Registrering Danmark ApS og Johan Schlüter Advokatfirma og
eks. 516-527, ”Driftsaftale mellem Registration Denmark ApS og Johan
Schlüter Advokatfirma”, forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvorfor den er
underskrevet 8. oktober 2011, hvilket er et år, før hun sendte den ud på mail.
 side 7

Der har altid været en fordeling mellem, hvor meget der skulle tilfalde kom-
mandobroen, og hvor der skulle bruges i maskinrummet. Hun har drøftet for-
delingen med Johan Schlüter. Det blev mere og mere komplekst over årene.
De syntes begge, at det kostede flere penge at lave. Der var en tanke om en
50/50 fordeling mellem Registrering Danmark ApS og Johan Schlüter Advo-
katfirma. De ”lagde arm om det igen”. Aftalen blev aldrig implementeret på
nogen punkter. Hun ved ikke hvorfor. Fordelingen mellem Registrering Dan-
mark ApS og Johan Schlüter Advokatfirma kom ikke i gang. Et langt stykke
af vejen var arbejdsbeskrivelsen korrekt, men procenterne var ikke i brug.
Der har ikke været fulgt en aftale om fordeling. De praktiserede afregninger
efter medgået tid. Der var stor forskel på, hvor meget tid kommandobroen
brugte år for år. Johan Schlüter Advokatfirma afregnede ikke efter medgået
tid på traditionel vis. I det omfang Registrering Danmark ApS modtog mid-
lerne, skulle der sendes en regning fra Johan Schlüter Advokatfirma til Re-
gistrering Danmark ApS, og det skete. Der ligger afregninger fra Johan
Schlüter Advokatfirma til Registrering Danmark ApS, men hun er usikker
på, om det gælder for hele perioden fra 2011-2014.

Administrationshonoraret blev i praksis opkrævet i forbindelse med udlodnin-

ger til de enkelte rettighedshaver, og der blev fratrukket et a conto honorar.
Udlodningen blev mere og mere automatiseret.

Foreholdt eks. 769,” CAB 2013 Overførsler til JSA og RD 2013”, forklare-
de tiltalte, at hun ikke kender bilaget. Hun kan genkende beløbet på 8,8 mio.
kr. på side 770. Hun ved ikke, hvorfor der både står RD og JSA, idet Regist-
rering Danmark ApS og Johan Schlüter Advokatfirma ikke begge opkrævede
administrationshonorar. Udgangspunktet var, at den, der opkrævede, tog ad-
ministrationshonoraret. Hun genkender ikke umiddelbart beløbet på 33,4
mio. kr. Nogle af afregningerne har ikke noget med a conto at gøre.

Hun flyttede til Slagelse med Registrering Danmark ApS, da Marianne Wier
blev ansat hos Johan Schlüter Advokatfirma som administrerende direktør.
Tiltalte havde stadig kontor i advokatfirmaet, men arbejdede i stigende om-
fang fra kontoret i Slagelse. Hun havde stadig kontakt til Johan. I advokatfir-
maet blev større beslutninger truffet på partnermøder. I Registrering Dan-
mark ApS traf tiltalte beslutninger, og større beslutninger blev truffet sam-
men med Lars Halgreen og Johan Schlüter. Tiltalte sad i kort tid som obser-
vatør i Copydan Verdens TV, men ellers deltog hun ikke i møder. Hun var
med til bestyrelsesmøder vedrørende godkendelse af regnskaber.

Foreholdt hjælpebilag udarbejdet af advokat Arrevad vedrørende ”fordeling

over år” forklarede tiltalte, at royalty-år er det år, som indtægterne vedrører.
Midlerne samles op i Copydan og udbetales til rettighedshaverne for det år.
De rettighedshavere, der har fået vist noget det år, skal have pengene. Udbe-
talingerne kommer løbende hen over de næste år. Hovedparten af CAB-mid-
lerne kom i det første år og herefter løbende hen over de næste år.
 side 8

Foreholdt eks. 1434, ”Udbetalinger til CAB 2012-2014”, forklarede tiltalte,

at vederlagsåret er lig udbetalingsåret. Et royalty-år kunne komme til udbeta-
ling over flere år. Det var almindeligt, at midlerne kunne komme til udbeta-
linger over så lang en periode.

Der har været registrering af data for Danmarks Radio, og dette arbejde blev
betalt særskilt. Registrering Danmark ApS skulle matche forskellige data
med en database over rettighedshavere for at se, hvem der havde rettigheder-
ne. De havde f.eks. data kvartalsvis for 2010 over det, der var blevet vist, og
i maj 2010 kunne de således begynde at matche forskellige ting. Datagrund-
laget var stort, og arbejdet skulle udføres løbende, ellers blev det uoverskue-
ligt. De havde en forpligtelse til på CABs vegne at aflevere data til Agicoa
for 2010 senest den 1. maj 2011. Og der skulle alle data være gået igennem.
Agicoa identificerede herefter deres værker. Der kunne være flere rettigheds-
havere på de enkelte værker. Registrering Danmark ApS kontaktede rettig-
hedshaverne og bad dem bekræfte, at de havde rettighederne til værket. Der
var en residualliste, der blev sendt til alle rettighedshavere, der skulle gen-
nemse, om det var deres værker. Det var forskelligt, hvor hurtigt rettigheds-
haverne vendte tilbage. Hvis der var konflikt om et værk, blev midlerne re-
serveret på en konto, og de blev først udbetalt, når der var enighed. Den fak-
tiske udlodning for 2010 skete i 4. kvartal 2011 og så fremdeles.

De midler, der kom fra Verdens TV, og som kan betegnes som ”CAB almin-
delig”, fulgte ovenstående model. Pengene blev udbetalt fra Copydan til
CAB, der herefter betalte til Filmret og Filmkopi. Til sidst udbetalte Copydan
direkte til Filmret og Filmkopi. Der kom andre midler i form af mellemgrup-
pekanal-midler, start-forfra-midler, AVU-midler, DR0-midler, blankmedieve-
derlag mv., og disse midler fulgte ikke denne model.

Arbejdet på kommandobroen blev udført langt tidligere, end fakturering kun-

ne ske til de enkelte tv-stationer. Der kunne være forhandlinger og politisk
arbejde, som først kunne faktureres senere. Det var tilfældet for så vidt angår
nye tjenester som til eksempel ”Start-forfra”, hvor hele arbejdet lå langt for-
ud for, at der skete udbetalinger. Johan var en stor del af det arbejde. Arbej-
det med at udbetale blev helt færdiggjort nogle år efter, fordi der altid ville
stå en residual. Det største arbejde lå op mod 4. kvartal året efter udbeta-
lingsåret. Der var arbejdet tilendebragt, så man reelt set kunne trykke på
knappen og sende noget til udlandet.

Foreholdt eks. 427, Aftale mellem CAB og Advokatfirmaet fra 1997, punkt
6.1, forklarede tiltalte, at den gennemsnitlige administrationssats for alminde-
lige CAB-midler lå på ca. 9 %, idet der var tale en degressiv skala. Helt ge-
nerelt for andre midler var administrationssatsen fast 10 %. Gennem alle år
blev der faktureret direkte til det enkelte medlem. Midlerne fra Copydan kom
ind i august måned i vederlagsåret (år 1), og der forfaldt de til betaling i rela-
tion til Johan Schlüter Advokatfirmas og Registrering Danmark ApS’ hono-
rar. Fordelingen mellem kommandobroen og maskinrummet blev foretaget
 side 9

efter en snak om, hvor meget arbejde der var udført, og herefter blev der la-
vet en konkret fordeling.

Foreholdt eks. 49, a conto-fakturaer, faktureringsoversigt for 2011, forklare-

de tiltalte, at hun har set den før. Hun har ikke været med til at lave den. Den
lå i Deloittes materiale. De gav Deloitte de informationer, de bad om, og der
blev udarbejdet lister og oversigter.

Foreholdt eks. 942, mail fra regnskabschef Claus Nielsen af 16. februar 2015,
og eks. 947, faktureringsoversigt – forklarede tiltalte, at Deloitte tog ud-
gangspunkt i Registrering Danmark ApS’ materiale. Der var meget skriveri
om hvilke midler, der var med, og der var en lang række lister på kryds og
tværs.

Foreholdt eks. 50, faktura fra Johan Schlüter Advokatfirma af 3. januar 2011
til CAB på 8.125.000 kr., og eks. 57, faktura fra Registrering Danmark ApS
til CAB af 9. juni 2011 på 3.750.000 kr., forklarede tiltalte, at en sekretær
har udstedt dem på baggrund af en instruks fra enten tiltalte eller Johan
Schlüter. KIB er en sekretærs initialer. Instruksen kunne både være mundtlig
eller skriftlig. Beløbet er fastsat ud fra den ramme, de har haft og efter de be-
løb, der var tid til at afregne a conto. Hun og Johan Schlüter besluttede belø-
bene sammen. De kendte begge den økonomiske ramme. Det gælder både
fakturaer fra Johan Schlüter Advokatfirma og fra Registrering Danmark
ApS. De har altid haft et tæt arbejde om økonomi. Regnskabschefen i Regist-
rering Danmark ApS, Claus Nielsen, udstedte fakturaerne for Registrering
Danmark ApS. Tiltalte havde et tæt samarbejde med Claus Nielsen. Johan
Schlüter har ikke bedt Claus Nielsen om, at der blev udstedt en faktura fra
Registrering Danmark ApS. Hun kan ikke udelukke, at Johan Schlüter har
givet instruks om at fakturere i Registrering Danmark ApS.

De fakturerede inden for rammen af, hvad de måtte fakturere. Rammen var
fastsat blandt andet ud fra de midler, der faktisk blev udbetalt fra Copydan
ud fra aftalens § 6.3. 2011 lukkes af i 2014. I 2011 modtages midler fra Co-
pydan på en række forskellige områder, og i det øjeblik midlerne blev modta-
get, opstod retten til at modtage et a conto-vederlag af dette beløb. Fra tiden
før 2011stod der midler på forvaltningens konti, som der på det tidspunkt ik-
ke var beregnet vederlag af, og af disse midler kunne de også tage a conto-
honorar. De midler, der endnu ikke var udbetalt fra Copydan, men som de
vidste, ville komme ind fra Copydan, blev også betragtet som en del af ram-
men, som der kunne tages a conto-honorar fra i henhold til aftalerne mellem
Johan Schlüter og Klaus Hansen fra 2008/2009 og 2014.

Foreholdt eks. 947 ”Fakturerings oversigt 2011” forklarede tiltalte, at det

ikke var den ramme, der var tale om, når de a conto-fakturerede. Den bereg-
ning, Johan Schlüter havde lavet, og som lå til grund for oversigten, var ikke
den ramme, de kiggede på, når de beregnede a conto honorar. Der kom man-
ge flere midler end vist der. De vidste, hvor mange midler, der stod på konti-
 side 10

ene, og hvor mange midler, der løbende ville komme fra Copydan. På bag-
grund af det arbejde, Johan Schlüter havde lavet i Copydan, vidste han, hvor
mange midler, der lå i Copydan, og som ville blive udbetalt. Baggrunden for
10 % reglen, og reglen om at honoraret var forfaldent, når midlerne blev ud-
betalt fra Copydan, var, fordi man principielt kunne forestille sig, at de havde
lavet alt arbejde både på kommandobroen og i maskinrummet, men at de ik-
ke kunne udbetale, fordi rettighedshaverne ikke bekræftede, at det var deres
midler.

Baggrunden for at rykke endnu ikke udbetalte midler fra Copydan ind i sy-
stemet, kan Johan Schlüter sikkert redegøre for bedre end hun. Men noget af
det var, at der kunne være gjort et stort stykke arbejde fra Johan Schlüters si-
de og hans folk, men de fik ikke honoreringen for det før nogle år efter.

CAB, Filmret og Filmkopi var ikke momsregistreret. Derfor udstedte de fak-

turaer med moms, og derefter kreditnotaer, hvorefter de fakturerede rettig-
hedshaverne med moms.

Foreholdt eks. 50, faktura af 3. januar 2011 med initialerne ”JOS/kib” forkla-
rede tiltalte, at systemet er forprogrammeret til at komme op med initialer på
fakturaer.

De besluttede i fællesskab, om Johan Schlüter Advokatfirma eller Registre-

ring Danmark ApS skulle udstede fakturaerne. Bogholderiet sørgede for be-
taling af fakturaerne. Når den blev sendt til CAB, var det CABs bogholderi,
der stod for betaling. I 2011 lå bogholderiet hos Claus Nielsen i Registrering
Danmark ApS. Ingen fra CAB så fakturaerne, idet CABs sekretariat lå hos
advokatfirmaet og bogholderiet hos Registrering Danmark ApS. Bestyrelsen
så dem ikke. Fakturaerne blev ikke godkendt af andre i foreningen. Hun har
ikke stået for bogføringen og betalingen af fakturaerne. Hun tror ikke, at
hendes bankkoder var aktiveret. Det var ikke en del af hendes arbejdsproces.
Som udgangspunkt var det Claus Nielsen, der betalte og godkendte. Han
havde en A-fuldmagt. Det har tiltalte formentligt sørget for i en samtale med
banken.

De kunne trække en liste over det fakturerede i systemerne. Johan Schlüter

og hun drøftede løbende økonomi. De drøftede det primært mundtligt, og der
blev ikke sendt lister.

Foreholdt eks. 57 – faktura af 9. juni 2011fra Registrering Danmark ApS til

CAB forklarede tiltalte, at noget af arbejdet blev udført i 2011. Det var roy-
altyåret 2010. Om den skal med i 2011 afhænger af, om man ser på royalty-
år eller regnskabsår.

Foreholdt eks. 68, kreditnota af 30. december 2011 fra advokatfirmaet til
CAB på 14.750.000 kr., forklarede tiltalte, at den er bogført i 2012. GPO var
initialerne for regnskabschefen, Gizela, hos advokatfirmaet. Johan Schlüter
 side 11

eller tiltalte gav instruks om, at den skulle laves. Ved årsskiftet krediterede
de det, der var a conto-faktureret i løbet af året.

Foreholdt eks. 488, mail af 5. december 2011fra tiltalte til Claus Nielsen, for-
klarede tiltalte, at sådan gjorde man. De måtte tage a conto i forhold til hele
rammen. De krediterede, når året var gået og startede forfra. De var beretti-
get til at få det, der kom fra udlodningerne og var berettiget til at tage i for-
hold til hele rammen, men de valgte at lave kreditnota, når året var gået. Det
er ikke det samme som at sige, at de kun var berettiget til det, der kom fra
udlodningerne. Det var sådan, det blev praktisk håndteret. Så længe de holdt
sig inden for rammen, behøvede de ikke at skrive en kreditnota, men det
gjorde de på det tidspunkt, fordi det var praksis i 2011 og 2012. I 2013 var
det næsten det samme. Ved udgangen af 2013 udstedte de ikke kreditnota på
det hele. De forsøgte at ændre kreditnotasystemet, således at det i højere
grad fulgte royalty-år fremfor regnskabsår. Revisorerne ønskede, at de kunne
følge de enkelte royalty-år, så der kunne udarbejdes en slutafregning pr. roy-
alty-år. Hvis de skulle imødekomme revisorerne på det punkt, så måtte de la-
ve systemet om, så det blev hæftet op på et royalty-år i stedet for udbeta-
lingsår. Det lykkedes ikke at gennemføre det. Det var hensigten at gøre det,
men ved udgangen af 2014 brød systemerne sammen.

Foreholdt eks. 3970, mail 27. december 2011 fra tiltalte til Gizela Poedesvo-
va, og eks. 3971, kontoudtog, forklarede tiltalte, at hun bad om fakturaerne
for de enkelte foreninger for de enkelte år, og så bad hun om, at der blev ud-
stedt kreditnotaer. Hun kan ikke svare på, hvorfor fakturaen på 8.125.000
kr. ikke blev krediteret. Hun har ikke fået a conto fakturaen på 8.125.000 kr.
fra den pågældende medarbejder, og derfor blev den ikke krediteret. Hun ved
ikke, hvem den pågældende medarbejder er.

Foreholdt eks. 67, a conto faktura af 30. december 2011 fra advokatfirmaet
til CAB på 10 mio. kr. inklusive moms bogført 2. januar 2012 forklarede til-
talte, at hensigten var, at når året var gået, så skulle alt krediteres, og i det
nye år begyndte de med at tage a conto, fordi en stor del af arbejdet var ud-
ført for det pågældende år. Kreditnotaen skulle have ligget i det gamle år, så
det var lukket af. Den nye faktura skulle ligge det nye år. Dybest set havde
man ikke behøvet at lave kreditnotaen. Man kunne bare have ladet den gå
hen over året og have nøjedes med at kreditere for 4,7 mio. Uanset hvad var
de berettiget til at tage a conto inden for rammen. Størstedelen af arbejdet
var udført.

Foreholdt eks. 495, 496, 497 mailkorrespondance samt eks. 70, faktura af 2.
januar 2012 fra advokatfirmaet på 1,6 mio. kr. til CAB forklarede tiltalte, at
hvis de havde ladet være med at lave kreditnotaen, fordi de var berettiget til a
conto, så havde de ikke skullet betale kreditnotaen. De kunne have også have
lavet en kreditnota, der kun var på det beløb, der lå ”imellem”, men de lavede
en på det samlede beløb for at have det som styringsredskab. De startede det
nye år med at fakturere igen. Men uanset hvad var det ikke et problem, så
 side 12

længe de var inden for rammen for at tage a conto, fordi omkostningerne var
afholdt, og arbejdet var udført for langt størstedelens vedkommende. Hvis
ikke man havde lavet en faktura i det nye år, så ville man ikke have skrevet
en kreditnota på det beløb. Så ville arbejdet ikke være blevet faktureret.

Foreholdt eks. 69, faktura af 3. januar 2012 fra advokatfirmaet til CAB på 7
mio. kr. + moms forklarede tiltalte, at hun umiddelbart tror, at det er a conto,
men hun skal se en redegørelse for at sige det præcist.

Foreholdt eks. 634, mail fra Kasper Kjærsgaard til Claus Nielsen forklarede
til tiltalte, at der burde have stået på fakturaen, at det var a conto honorar.
Pia Wolffsen var hendes sekretær.

CAB blev faktureret i begyndelsen af 2013, og man kiggede tilbage på det

udførte arbejde. Man startede op på et nyt år. De kunne godt have lavet én
fakturering i stedet for tre. Hun husker ikke, hvorfor de udstedte 3 fakturaer
i stedet for 1.

Foreholdt advokat Arrevads hjælpebilag vedrørende forhold 1 forklarede

hun, at hun ikke ved, om fakturaerne på 8.125.000 kr. og 10 mio. kr. blev
nulstillet. Claus Nielsen bekræftede overfor tiltalte, at alt, der lå fra 2012 og
længere tilbage, var nulstillet. Tiltalte undersøgte ikke, om det var rigtigt.

Foreholdt eks. 67 forklarede tiltalte, at det er muligt, at regningen på 10 mio.

kr. fra advokatfirmaet til CAB vedrører mellemgruppekanal-midler. Midlerne
kom til CAB og skulle viderefaktureres til Filmret. Det var ikke specifikt an-
givet, om der skulle faktureres til CAB eller Filmret. CAB betalte selvstæn-
digt nogle administrationsudgifter, som ikke havde noget med det her at gø-
re. Når CAB modtog midler fra Copydan, så forfaldt vederlaget betaling. I
forhold til den endelige fakturering valgte de at fakturere i forhold til med-
lemmerne, fordi CAB ikke er momsregistreret.

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede fortsat vedrørende forhold 1,

at bogholderifunktionen blev udført af regnskabschef Claus Nielsen, og så
kom der to yderligere regnskabsmedarbejdere. Tiltalte bogførte ikke og var
ikke inde over, hvor et bilag skulle konteres. Opbygningen af bogholderipla-
nen for Registrering Danmark blev lavet af Claus Nielsen. Der var et selv-
stændigt bogholderi for advokatfirmaet, Registrering Danmark, CAB, Film-
ret og Filmkopi og selvstændige banker for alle 5. Hun bad andre om at
trække rapporter.

Foreholdt eks. 72, faktura af 29. maj 2012 fra Registrering Danmark til CAB
med teksten ”A'c Juridisk bistand 2011-slutafregn” forklarede tiltalte, at Re-
gistrering Danmark ikke ydede juridisk bistand til CAB. Hun ved ikke, hvor-
for det står der.

Foreholdt eks. 73 og 75, faktura fra Registrering Danmark til CAB af 29.
 side 13

maj 2012 med teksten ”A'c Juridisk bistand 2011” og faktura af 29. maj
2012 fra Registrering Danmark til CAB med teksten ”A'c Juridisk bistand
2012” forklarede hun, at hun ikke kan se sammenhængen mellem fakturaer-
ne. Hun ved ikke, hvorfor der er tre fakturaer fra samme dato. Der bør ligge
en mail, der udspecificerer hvorfor. Hun betragter det som en a conto afreg-
ning. Hun ved ikke, hvorfor der står juridisk bistand på dem.

Foreholdt eks. 3790, mail af 23. oktober 2012 fra revisor Kasper Kjærsgaard
til Claus Nielsen, forklarede tiltalte, at det ser ud til, at det ikke er gået i nul.
Hun bad Claus Nielsen om, at det skulle gå i nul og det bekræftede han i
2014, at det var. De fik materialet og gik det igennem, og så hvad der var a
conto, og hvad der ikke var, og fik det skilt ud. De gjorde et stykke arbejde
for at sikre, at det gik i nul. Hun ved ikke, om Johan så revisors oversigt over
”Overførsler til JSA og RD i 2011” (eks. 3791). Hun husker ikke, om hun vi-
ste ham dem.

Foreholdt eks. 977, mail fra Deloitte til Claus Nielsen af 27. februar 2015,
forklarede tiltalte, at bogholderiet skulle sørge for, at der fulgte penge med
over sammen med kreditnotaen. Hun fulgte ikke op på det, men gik ud fra, at
hun fik besked, hvis der var noget, der ikke blev betalt.

Foreholdt eks. 557, mail fra tiltalte til Claus Nielsen, forklarede tiltalte, at det
ser ud som om, at hele beløbet ikke er overført, og så må det betales over
året, men det burde have været betalt med det samme. Hun fik besked om
noget, som hun troede var gjort, men det var det ikke. Når der står i mailen
”Regnskabsmæssigt, vil vi under kortfristet gæld i årsregnskabet præsentere
”forholdet” som en del af regnskabsposten ”Leverandører af varer og tje-
nesteydelser””, så må det være sakset fra revisorens formulering. Det er ikke
hendes egen sprogbrug. Det skulle fremgå af CAB- regnskabet, og det kunne
skabe en udfordring i det regnskab. Hun husker ikke, om hun drøftede de 3,1
mio. kr. med Johan. Ud fra Deloittes notater ser det ud som om, at de 3,1
mio. kr. blev betalt, hvilket også blev bekræftet af Claus Nielsen vedrørende
2011 og 2012.

Foreholdt eks. 977, mail fra Claus Nielsen til tiltalte, af 2. marts 2015 og side
977, forklarede tiltalte, at de lige skulle vende, at Claus havde bogført dem
som betalt. Hun var ikke bekendt med, at de ikke var betalt før da. De var
nødt til at vende svaret. Det kom bag på hende, at de 12.775.000 kr. ikke var
betalt. Det kom ikke bag på hende, at de 19 mio. kr. og de 6 mio. kr. ikke
var betalt, for det vidste hun godt. Hun bestred ikke, at de ikke var betalt.

Foreholdt eks. 557 mail af 25. marts 2013 fra hende til Claus Nielsen forkla-
rede hun, at hun ikke husker faktura 20121080 på 6.625.000 kr., og at hun
ikke havde set den i Deloittes opgørelser.

Foreholdt eks. 89, faktureringsoversigt 2013, forklarede tiltalte, at der var

sket en overdragelse af goodwill fra advokatfirmaet til Registrering Dan-
 side 14

mark, så det var i første række Registrering Danmark, der skulle fakturere.

Foreholdt eks. 4008 og 4020, kreditnota af 28. december 2012 på 19,1 mio.
kr. fra advokatfirmaet til CAB og faktura på 19 mio. kr. fra advokatfirmaet
til CAB af 2. januar 2013 forklarede tiltalte, at i 2013 blev der fakturereret
19 mio. kr. fra advokatfirmaet, fordi advokatfirmaet fortsat havde med kom-
mandobroen at gøre, så de havde adgang til a conto honorar. Honoraret var
stigende, fordi de midler, der var til rådighed, var stigende.

Aftalerne med forvaltningsorganisationerne var stadig med advokatfirmaet.

Udgangspunktet var, at faktureringen skulle foregå via Registrering Dan-
mark. Hun ved ikke, hvorfor udgangspunktet blev korrigeret ved disse faktu-
raer. Med goodwillaftalen mellem advokatfirmaet og Registrering Danmark
blev retten til at lave arbejdet i maskinrummet overdraget.

Foreholdt eks. 93, faktura af 14. juni 2013 fra Registrering Danmark til CAB
på 2,5 mio. kr. og eks. 94, faktura af 19. juni 2013 fra Registrering Danmark
til CAB på 1,5 mio. kr., eks. 95, faktura af 25. juni 2013 fra Registrering
Danmark til CAB på 2,0 mio. kr. forklarede tiltalte, at i det øjeblik midlerne
blev modtaget fra Copydan, så kunne de have lavet en samlet faktura, men de
valgte at gøre det med flere fakturaer i stedet.

Foreholdt eks. 36 – faktureringsoversigt 2013, hvoraf det fremgår, at faktu-

ranr. 20131033 af 19. juni 2013 er udeladt af Deloitte, forklarede hun, at de
gjorde meget for at komme til enighed om, hvordan billedet så ud. Hun har
undervejs drøftet økonomi med Johan.

Foreholdt eks. 108, kreditnota af 27. december 2013 på 13.750.000 kr. fra
advokatfirmaet til CAB forklarede hun, at hun ikke ved, hvorfor der kun var
kreditnota på de 13 mio. kr. og ikke også en på de 19 mio. kr.

Foreholdt eks. 109 forklarede tiltalte, at de ændrede det, fordi de gerne ville
have det til at passe med royalty-år. Dette var begyndelsen på at relatere det
til de enkelte royalty-år, så man kunne lave en revideret slutafgørelse for
hvert royalty-år fra revisors side.

Foreholdt eks. 147, faktura af 2. januar 2014 fra advokatfirmaet til CAB på 7
mio. kr. forklarede tiltalte, at det er muligt, at hun har været med til at udste-
de den, men hun husker det ikke konkret fra faktura til faktura. I forbindelse
med Deloittes undersøgelse fortalte Claus Nielsen hende, at fakturaen var be-
talt to gange. Det burde være opdaget af Gizela hos advokatfirmaet, at den
blev betalt to gange.

Foreholdt eks. 966, mail fra Claus til tiltalte af 24. februar 2015 forklarede
hun, at hun forholdt sig til, om det lå inden for rammen af, hvad de måtte a
conto fakturere. Hun ved ikke, hvordan de to betalinger blev bogført.
 side 15

Foreholdt eks. 127, kreditnota af 28. marts 2014 på 19.375.000 kr. fra Re-
gistrering Danmark til CAB forklarede hun, at de ønskede at få ryddet op i
nogle ting i forhold til a conto faktureringen. De var igennem nogle notaer
for at se, hvilke beløb der skulle krediteres. Det var en anerkendelse af, at der
skulle ske kreditering, og at pengene ikke var ført over. De burde måske ikke
have skrevet den, fordi de ikke kunne føre pengene med over. De lavede den
for deres egen skyld.

CAB blev belastet med moms undervejs, der ikke kunne trækkes fra, men
det blev opvejet af kreditnotaerne. Når alle midler er udbetalt, ville der ligge
kreditnotaer på alt, så det til sidst blev momsneutralt for CAB. Hun ved ikke,
om Registrering Danmark trak momsen fra.

Udstedelse af fakturaer til Filmret foregik på nogenlunde samme måde som

til CAB. Foreholdt eks. 224, 228 faktureringsoversigter for Filmret for 2011
og 2012 forklarede hun, at oversigterne kom fra Claus Nielsen, og Deloitte
arbejdede videre med dem.

Foreholdt eks. 3285, memo fra Deloitte af 15. september 2015 forklarede
hun, at hun så det i forbindelse med Deloitte-rapporten. Hun er sikker på, at
en del af beløbet på 40.493.733,93 kr. også vedrører CAB. Det er lavet ud
over a conto faktureringen, for det har ikke nogen med aftalen at gøre. Det
er lavet arbejde ved siden.

Foreholdt eks. 328, faktureringsoversigt for Filmret fra 2013 forklarede hun,
at hun tror, at der er faktura på det hele, også beløbet på 12.286.956,78 kr.

Foreholdt eks. 379 mail af 25. september 2015 fra Claus Nielsen til Deloitte
forklarede hun, at hun på det tidspunkt ikke længere var tilknyttet Registre-
ring Danmark. I CAB, Filmret og Filmkopi var der en lang række konti, hvil-
ket lettede renteberegningen.

Foreholdt eks. 655, 654 mail af 27. december 2013fra Gizela Fynbo til tiltal-
te, og mail fra tiltalte til Claus Nielsen af samme dato forklarede hun, at de
ikke lånte penge af foreningerne. Der blev kun overført penge i forbindelse
med en fakturering. Hvis foreningerne selv finansierede tilbagebetalingen, så
ville pengene mangle, så det kan kun være gennem en faktura eller en kredit-
nota, de overførte. Ellers ville pengene mangle et sted.

Foreholdt eks. 659 mail af 2. januar 2014 fra tiltalte til Claus Nielsen, hvoraf
det fremgår blandt andet: ”Gizela skrev, at vi ikke havde sendt penge nok –
hvor kom de sidste fra – bare så jeg kan lave de faktura der passer” forkla-
rede tiltalte, at det ser måske bagvendt ud, men spørgsmålet var, om de måt-
te lave en faktura inden for den ramme, der var adgang til.

Foreholdt eks. 654, hvoraf det fremgår, at Claus Nielsen den 27. december
2013 skrev til tiltalte, ”Så bliver det 12 fra Filmret og 7 fra Cab” forklarede
 side 16

tiltalte, at det ikke var ligegyldigt hvilken forening, man tog pengene fra, men
hvis der var plads inden for den ramme, der var givet i aftalerne, så var det,
som det skulle være, og så var det lige meget. De holdt sig inden for rammer-
ne. Der var udført et stykke arbejde for fakturaerne af 2. januar 2014, og det
skulle honoreres.

Foreholdt eks. 397 kreditnota af 3. januar 2014 på 24,4 mio. kr. fra Registre-
ring Danmark til Filmret, forklarede tiltalte, at den ene faktura var fra advo-
katfirmaet, og kreditnotaen var udstedt af Registrering Danmark. Som tiden
skred frem, så var der nogle af de a conto faktureringer, der skal krediteres,
og det blev der lavet en løbende opgørelse af.

Foreholdt eks. 968, mail af 25. februar 2015 fra tiltalte til Claus Nielsen,
hvoraf det fremgår: ”Har vi likviditet til overs de skriger nemlig i Kbh”- for-
klarede hun, at det var Johan Schlüter og Lars Halgreen, der skreg på likvidi-
tet. Det var ikke ligegyldigt, hvor de tog pengene fra. Kopifon havde kollek-
tive midler, der skulle faktureres til den enkelte forening. Hun spurgte, hvor-
dan det forholdt sig med rammerne, og de holdt sig inden for rammerne for
Kopifon. Når de skreg på likviditet i København, så udstedte tiltalte en faktu-
ra til enten den ene eller den anden forening for at hente penge derfra.

Foreholdt eks. 973, mail af 27. februar 2015 kl. 8.15 fra tiltalte til Claus Niel-
sen, hvoraf det fremgår: : ”Vil du i filmret lave en nota der hedder registre-
ring af nye kanaler 2.445.00 Plus moms Det samlede du får ind her skal
sendes til Jsa så hurtigt som muligt” forklarede tiltalte, at København mang-
lede likviditet. På det tidspunkt var hun på ferie i Norge, og hun havde en
oprevet snak med Johan. Advokatfirmaet havde brug for likviditet, og tiltalte
sagde, at hun stort set ikke havde nogen, og at de også havde et maskineri,
der skulle køre i Registrering Danmark. Hertil svarede Johan, at han ”ville
skide på Registrering Danmark”, for det handlede om advokatfirmaet. Johan
bad om pengene.

Foreholdt at hun oprindeligt bad om, at fakturaen skulle udstedes til Filmret,
og at den i stedet på hendes instruks blev udstedt til Filmkopi forklarede hun,
at både Filmret og Filmkopi skulle have foretaget registreringer, så i denne
sammenhæng var det ikke så relevant, om det var den ene eller den anden fo-
rening, for de skulle begge betale for det uanset hvad.

Da forvaltningen lukkede ned i begyndelsen af 2015, så brød alle systemer

sammen, både i Registrering Danmark og i advokatfirmaet, fordi når man ud-
loddede, så gjorde man det sidst på året og ikke så meget i begyndelsen af
året. Der var et likviditetsmæssigt spænd fra begyndelsen af året og indtil,
man havde en forventning om at få pengene ind i forbindelse med udlodnin-
gen.

Forespurgt om der var likviditetsproblemer i advokatfirmaet fra 2011 til

2014 svarede tiltalte, at man gerne udlægge det sådan, at der skulle sendes
 side 17

penge til København, fordi der manglede penge i København. Men Køben-
havn gjorde et stykke arbejde for at passe forvaltningen via kommandobroen,
og der var også et stort apparat sat op i København. Forvaltningen var en
meget stor kunde hos advokatfirmaet, og man kan ikke bare se på advokat-
firmaet uden at se på, at advokatfirmaet havde denne store kunde.

Det er ikke bare at svare ja eller nej til, om advokatfirmaet i 2011-2014 hav-
de likviditetsmæssige problemer. Likviditeten ville have set bedre ud, hvis
man havde fulgt aftalen i § 6.3 og taget den a conto, der var, så havde det set
meget bedre ud, men det gjorde man ikke, man tog det efterhånden. Hvis
man havde udnyttet hovedrammen hele vejen rundt, så havde både Registre-
ring Danmark og advokatfirmaet set likviditetsmæssig rigtig fin ud. Men det
gjorde man ikke, for man gjorde det efterhånden. Det væsentlige var, om
man lå indenfor eller udenfor rammen. Man lå inden for rammen og dermed
inden for aftalerne.

Der var likviditetsmæssige problemer i advokatfirmaet, hvis man ser bort fra,
at rammerne kunne udnyttes. Forespurgt hvilket årstal det gjaldt, så gjaldt
det for altid og helt tilbage til 1992, da Johan påtog sig forvaltningsopgaven.
Helt frem til 1998 kom der ingen penge, fordi man ikke fik midlerne ind.

Der manglede med sikkerhed likviditet i 2015 i advokatfirmaet, hvor syste-

met brød sammen, men det er svært at svare ja for de år, der lå forud, fordi
der var en ramme, der var større. Man kunne have skaffet mere likviditet ved
at udnytte rammen eller forhøje kassekreditten. Hun er med på, at man med
manglende likviditet mener, at der mangler penge på kassekreditten eller
kontiene til at betale forfaldne udgifter, og at det ikke har noget med resulta-
tet at gøre.

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede vedrørende forhold 1, fore-

holdt hjælpebilag Filmret, at honoraret for ”Voldgift MPLC film skoler” fak-
tureret den 3. februar 2011 på 225.000 kr. ikke har noget med den alminde-
lige forvaltning at gøre. ”Filmret honorar 1. kvt.” på 125.00 kr. faktureret
den 15. marts 2011 vedrørte, at Filmret betalte et honorar til advokatfirmaet,
fordi advokatfirmaet havde sekretariatet.

Honoraret for ”FIU Film i undervisning” den 15. marts 2011 på 200.000 kr.
og den 7. september 2011 på 250.000 kr. har ikke noget med den almindeli-
ge forvaltning at gøre. Det vedrørte film i undervisningen og var en særskilt
indtægtspost. Der var en række forhandlinger, som Johan Schlüter stod for.
Honoraret for ”Bidrag Rettighedsalliancen” på 300.000 kr. faktureret den
16. maj 2011 vedrørte det, der tidligere hed antipiratgruppen, hvor man be-
kæmpede piratkopiering. Det kan godt være et bidrag fra Filmret over til
rettighedshaverne og har ikke noget med administrationsprocenterne at gøre.

Vedrørende ”Diverse udlæg” den 30. september 2011 på 53.202 kr. forklare-
de hun, at der var en aftale om, at de kunne få dækket diverse udlæg for
 side 18

Filmret.

”Honorar FIU 2010” på 1.072.005 kr. faktureret den 21. oktober 2011 har
ikke noget med procentvederlaget at gøre. Vedrørende ”Ac honorar vedr.
Isan” på 1 mio. kr. havde heller ikke noget med den løbende administration
at gøre. ISAN (International Standard Audiovisual Number) er en internatio-
nal standard, som er en unik identifikationskode til audiovisuelle værker, så-
ledes at man kan spore dem overalt. Hvis man til eksempel har et dansk
værk, som bliver udsendt på det europæiske marked, skal man ikke lede efter
det i den tyske oversættelse. Man skal bare følge koden.

Filmret kom på et tidspunkt til at administrere ISAN i Danmark, og Filmret

skulle stå for ISAN-registreringen i Danmark. Man besluttede at registrere
alle danske værker i en periode. Filmret delegerede denne opgave til Regist-
rering Danmark. Det er en teknisk ting, hvor man registrerer værker i en da-
tabase i Geneve og får et nummer tilbage, hvorefter værket får dette num-
mer. Advokatfirmaet havde ikke noget med det at gøre. Aftalen var, at de
skulle have 440 kr. pr. værk. Der skulle registreres 20.000 værker i den aftal-
te periode. Det fremgår også af bestyrelsesreferater for CAB og Filmret. Der
var en anden proces, hvor man kiggede frem i tiden. Der blev indgået en afta-
le med filminstituttet, og man skulle have et ISAN-nummer for at kunne få
støtte fra filminstituttet.

De var i gang med at sende en masse værker afsted til Geneve, og efterhån-
den som de første værker løb ind, så kunne de se, hvor langt de var, og så
kunne de a conto fakturere. De tog ikke a conto, før arbejdet var begyndt.

Administrationshonorarer vedrørende AVU på hhv. 19.182 kr. og 15.346 kr.

faktureret den 9. november 2011 var honorarer, der indgik i administrations-
honoraret på 10 procent. Ud fra bilaget kan hun ikke svare på, om det var for
2005-2007.

Forklaringen på honoraret i 2012 til advokatfirmaet fra Filmret for sekretari-

atsbistand (4 x 125.000 kr.) er den samme som for 2011.

Hun ved ikke, hvorfor kreditnotaen på 5.875.000 kr. af 28. december 2012
fra advokatfirmaet ikke er med i revisors opgørelse.

Kreditnotaen fra Registrering Danmark på 5.750.000 kr. af 20. december

2012 kørte efter det samme system som i CAB.

Hun kan ikke forklare, hvorfor der er krediteret 1 mio. kr. mere, end der blev
faktureret for.

Faktura af 22. januar 2013 vedrørende ”Markedsføring hjemmeside 2012”

havde ikke noget med den løbende administration at gøre.
 side 19

Hun kan ikke sige, om de to regninger af 3. juli 2013 på hhv. 767.108 kr.
(JSA) og 383.554 kr. (RD) vedrørende ”film i Skoler 2012” dækker det sam-
me, som hun forklarede før vedrørende 2011 og ”Film i skoler”, idet hun skal
se bilaget for at vide, om det er det samme som tidligere. Der var en særlig
aftale om film i skoler, hvor man fik det, der kom ind fra CFU (Center for
Undervisning) som vederlag.

Foreholdt eks. 348, faktura af 3. juli 2013 faktura fra advokatfirmaet til Film-
ret på 767.108 kr., forklarede hun, at hun ikke kan se, om det har med for-
valtningen at gøre. Hun må se den bagvedliggende mail, eller om midlerne er
kommet ind fra Copydan. Hvis det er et udtryk for en afregning på baggrund
af midler, der kommer fra CFU, så har det med forvaltningen at gøre, og hvis
ikke, har det ikke noget med forvaltningen at gøre.

Foreholdt hjælpebilag, hvoraf det fremgår, at advokatfirmaet den 3. juli 2013

fik 767.108 kr. i vederlag og Registrering Danmark ca. det halve, 383.554
kr. for ”Film i skoler” forklarede tiltalte, at det var den aftale, de lavede. Fo-
reholdt at der den 18. december 2013 blev faktureret 728.310 kr. fra både
advokatfirmaet og Registrering Danmark vedrørende CFU 2012+2013 for-
klarede hun, at disse fakturaer givet vedrører CFU, men det gør de andre
fakturaer fra den 3. juli 2013 måske ikke.

Kreditnotaen på 24,4 mio. kr. fra den 3. januar 2014 var et udtryk for, at de
ønskede at rydde så meget op som muligt i 2013 og 2014. Hun husker ikke,
hvad beløbet dækkede.

Foreholdt eks. 4202, kreditnota, forklarede tiltalte, at det ser ud til, at kredit-
notaen af 3. januar 2014 først blev lavet i november 2014. Hun vil tro, at der
gik penge med over.

Foreholdt eks.1435, mail af 17. maj 2017, forklarede tiltalte, at hun ikke hus-
ker konkret, om der gik penge med over. Det var ikke hende, der stod for at
tjekke, om der gik penge med over. Hun mener ikke, at hun har sagt, om
pengene skulle følge med, og hun fulgte ikke op på, om de gjorde det.

Foreholdt hjælpebilag, faktura af 3. juli 2013 på 767.108 kr. og eks. 348,

faktura, vedrørende ”Film i skoler 2012” af samme dato, sammenholdt med
eks. 349, bankoverførsel, hvoraf det fremgår, at betalingen vedrører ”Film i
undervisning 2009” og tilsvarende for den anden faktura, forklarede tiltalte,
at hun fortsat ikke kan svare på, hvorfor det blev debiteret sådan.

Foreholdt hjælpebilag, debitering på 12 mio. kr. fra advokatfirmaet den 3. ja-

nuar 2014, forklarede tiltalte, at advokatfirmaet (kommandobroen) stadig la-
vede mindst halvdelen af arbejdet for Filmret. Beløbet blev krediteret i april
2014 for at kunne lave den endelige afregning. Proceduren blev ændret, så
det blev baseret på royalty-år, og de forsøgte at gøre a conto så lille som mu-
ligt. De var i gang med at rydde op i 2013 og 2014.
 side 20

Fakturaer fra Registrering Danmark på i alt 24.387.379 kr. den 3. januar

2014 vedrører registrering af kanaler. Det havde ikke noget med forvaltnin-
gen at gøre, men kun registrering. Filmret skulle bruge det materiale, der
kommer ud af kanalregisteringen.

Hun ved ikke, om det samme gælder faktura af 3. juni 2014 vedrørende
”DK4 Fortid” på 3.562.000 kr. Faktura af 25. oktober 2014vedrørende
”TV2 Fri 2013+2014” på 1.238.393 kr. vedrører kanalregistrering.

I slutningen af 2014 brød systemerne sammen. Derfor blev der ikke var lavet
kreditnotaer. Man stoppede forvaltningen tæt på den 31. december 2014.

Foreholdt ekstrakten side 214 og 217, opgørelser for CAB Royaltyår 2011
og 2012, forklarede tiltalte, at beregningerne er udarbejdet af Johan i forbin-
delse med de ting, der var i relation til Producentforeningen. Hun ved ikke,
hvad anledningen var. Hun ved ikke, om nogen bad om dem. Hun har ikke
selv tjekket tallene i beregningerne, men hun har ikke grund til at tro, at be-
regningerne ikke er rigtige. Spørgsmålet er snarere, hvad de skulle anvendes
til.

Hun ved ikke, hvorfor opgørelserne for de forskellige år blev udarbejdet på

forskellige tidspunkter. Hun har givet Johan oplysninger til brug for opgørel-
serne. Foreholdt eks. 794, sms-korrespondance mellem tiltalte og Johan
Schlüter fra den 6. december 2014 forklarede tiltalte, at korrespondancen
omhandlede disse beregninger. Det var sædvanligt, at de korresponderede på
sms og pr. telefon.

Anklageren dokumenterede fra eks. 797.

Tiltalte forklarede, at hun ikke ved, om de opstillinger, som Johan nævnte i

sin sms til hende, og som skulle sendes til Kasper, er de samme beregninger,
som Johan havde lavet for de enkelte royaltyår.

Johans beregning for CAB Roylatyår 2011 (eks. 214) og de andre tilsvarende
beregninger kan ikke anvendes som grundlag for beregningen af, hvad de var
berettiget til at tage i administrationshonorar fra foreningerne, fordi beregnin-
gerne ikke tager højde for, at det vedrører det royaltyår, uanset hvornår mid-
lerne blev udbetalt fra Copydan til foreningerne. Ifølge aftalerne mellem
CAB, Filmret og advokatfirmaet var man berettiget til at tage aconto i det
øjeblik, midlerne kom ind fra Copydan.

Der var andre midler, der også skulle beregnes honorar af, herunder DR0-
midler, arkivmidler og en række andre midler, der lå i Filmret, og som ikke
var medregnet.

For CABs vedkommende siger beregningerne ikke noget om, hvornår mid-
 side 21

lerne er udbetalt. Hvis man ser på regnskabsåret 2011, vil der være vederlag
for 2010 i dette, og formentlig også vederlag for tidligere år. Johans bereg-
ninger karambolerer med det, der kom ind fra Copydan. Beregningen i eks.
214 er lavet på baggrund af 3 slags midler, ”CABs almindelig”, mellemgrup-
pekanalmidler og start forfra-midler. De tre type midler havde Johan lavet en
aftale med Klaus Hansen om, at man kunne tage a conto honorar af, inden de
kom til udbetaling fra Copydan. Hvis man tager Johans beregning og sam-
menholder med det, der kom ind fra Copydan, vil man kunne beregne det,
der lå i Copydan, og som endnu ikke var udbetalt. Det er de forventede frem-
tidige udbetalinger. Beregningen er ikke de facto udbetalingen i det pågæl-
dende år. Beregningen viser, hvad der over en årrække ville komme til udbe-
taling til CAB. Filmret var ikke med i beregningerne. De midler, der kom ind
fra søsterorganisationer, var heller ikke med i beregningen.

Anklageren dokumenterede eks. 1430, mail af 16. marts 2015 fra Jakob He-
debrink, direktør hos Copydan til Deloitte, og eks. 1434, ”Udbetalinger til
CAB 2012-2014.”

Foreholdt tillægseks. 2, 4244, mail af 16. februar 2018 fra Rasmus Ratten-
borg Ellekjær, Analyse- og fordelingschef for KulturPlus, til blandt andre an-
klageren sammenholdt med eks. 1434, og eks. 4245,forklarede tiltalte, at det,
der i hvert fald mangler i Johans beregninger, er Filmret AVU og Filmret ar-
kiv. Det er svært at vurdere, hvor indtægterne for mellemgruppekanalerne og
start forfra ligger. Mellemgruppekanalerne burde umiddelbart ligge i Filmret
Verdens TV, men beløbet er meget lavt. Det burde have været et sted mel-
lem 30 og 35 mio. kr., og ligger i beregningerne på et par millioner. AVU-
og arkivmidlerne ligger i hvert fald ud over Johans beregninger. Hun tror, at
Johans formål med beregningerne har været et andet end at vise den samlede
ramme. Hun tror, at han ville vise, hvor meget der lå i Copydan, og som end-
nu ikke var udbetalt.

Vedrørende eks. 4245, forklarede tiltalte, at linjen ”Filmret Verdens TV” ser
ud, som om den vedrører mellemgruppekanaler, fordi den er navngivet Ver-
dens TV, og mellemgruppekanaler kommer fra Verdens TV. Hvis det vedrø-
rer mellemgruppekanaler, burde tallene være markant højere. Hun kan ikke
vedrørende CAB se, om det vedrører mellemgruppekanaler og start forfra

Forespurgt hvilke indtægter Johan ikke havde med i sine beregninger forkla-
rede tiltalte, at når Johan lavede sine beregninger, lavede han dem på royalty-
år uanset, hvornår de blev udbetalt. Hvis man skal finde ud af rammen, skal
man se på hvilke midler, der kom ind fra Copydan og ind i forvaltningen.
Ifølge kontraktens § 6, stk. 3, kunne der tages vederlag af det. Derudover
var der en aftale mellem Johan og Klaus Hansen om, at der kunne tages a
conto vederlag hos Copydan af midler, der endnu ikke var udbetalt. Johans
beregninger viser, hvor stor den del af puljen var. Man kan nemt se, hvor
mange midler der kom ind. Det er svært, når Johans beregninger er lavet ud
fra royalty-år, og eks. 4245 tager udgangspunkt i regnskabsår. De to ting
 side 22

kolliderer.

Foreholdt hjælpebilag H, forklarede tiltalte, at når man sammenligner royalty-

år og udbetalingsår, så er det to vidt forskellige ting. Royaltyåret er optje-
ningsåret for vederlaget. Man fordeler ud fra de visninger, der har været på
TV i fx 2012, men det er ikke ensbetydende med, at udbetalingen skete i
2012. Første del fra CAB kom a conto i royaltyåret. Men først året efter kom
restudlodningen. Billedet er meget mere broget for mellemgruppekanalerne
og start forfra end for CABs almindelige midler.

Til eksempel ventede de ved udgangen af 2014 på resten af CAB midlerne

fra 2013, men de nåede ikke at komme inden udgangen af 2014, og derfor
blev der lavet en a conto fordeling til rettighedshaverne. Der skal fordeles på
baggrund af det, der har været vist, men det er noget andet end et regnskabs-
år.

Foreholdt ekstrakten side 3450, afhøringsrapport af 11. november 2015, side

3455, sidste afsnit, hvoraf fremgår:

”Forholdt bilag 02-02-03-030/35-04-57-014, som er "CAB Royaltyår

2011", en opgørelse lavet af Johan Schlüter den 13. februar 2015, så frem-
går det under pkt. 4.1., at det "kun" er 7.307.915 kr. ex moms, der vedrørte
CAB for 2011. Adspurgt hertil om afhørte var enig i dette var tilfældet oply-
ste afhørte, at det var hun enig i, hvis man anvendte Johan Schlüters opgø-
relse isoleret. Dog var Johan Schlüters opgørelse lavet på grundlag af ind-
betalinger af Verdens TV, og der manglede således væsentlige midler i hans
opgørelse, som var i størrelsesordenen ca. 50-70 mio. kr., som kunne ind-
regnes i Johan Schlüter opgørelse.”

forklarede hun, at hun har forklaret sådan. Man kan dog ikke anvende Johans
opgørelse til at angive rammen, fordi Johans opgørelse ikke har noget med at
gøre med, hvornår midlerne kom til udbetaling. Johan opgørelse kolliderer
med muligheden i aftalens § 6, stk. 3. For at beregne rammen skal man igen-
nem noget større talgymnastik.

Foreholdt eks. 942, mail fra Claus Nielsen til Christian Sanderhage af 16.
februar 2015, og eks. 947 faktureringsoversigter med ”Ramme:
11.427.643,00”, forklarede tiltalte, at hun ikke er enig i denne ramme, men
det var det materiale, de fik, og som de fik at vide, at de skulle forholde sig
til.

Foreholdt eks. 4245, opgørelse, forklarede tiltalte, at hun skal have en over-
sigt, der viser typen af midler og hvilke royalty-år, det vedrører, for at kunne
lave beregningen.

Foreholdt eks. 4244, forklarede tiltalte, at der ikke kom andre midler fra Co-
pydan end oplyst der. Der kom midler fra de europæiske søsterorganisationer
 side 23

på baggrund af spill-over i forhold til nabolandskanaler. Enten i bogføringen i

foreningerne eller i regnskabet burde man kunne læse det.

Foreholdt ekstrakten side 1515, CAB regnskab for år 2011, forklarede tiltal-
te, at på eks. 1524 står midlerne for ”nabo frem og tilbage”. Foreholdt eks.
1525 ”Distribution regarding other countries than Danmark” eks. 1525, og
et samlet beløb på 80 mio. kr. forklarede tiltalte, at de 80 mio. kr. også ved-
rører det almindelige CAB. Beløbene angivet fra ”Regarding Sweden” til og
med ”Regarding Canada” mangler i Johans opgørelse. Det er en angivelse af
hvilke midler, der var modtaget, og som skulle fordeles. Der er aftale med
nabolandene om at udveksle midler, men det fremgår ikke af regnskabet. Det
kan ses i en af CABs hovedfordelinger.

Foreholdt eks. 2040, Copydans regnskab for 2013, note 6 rettighedshavere,

forklarede tiltalte, at hun holdt sig orienteret om, hvad der stod i regnskaber-
ne via Johan. Når man ser på perioden for 2011-2014 så skal man være op-
mærksom på, at en stor del af midlerne i 2014 slet ikke kom til udbetaling.

Rammen for administrationsvederlaget var det, der kom ind fra Copydan.
Hun kan ikke huske de specifikke tal for de enkelte år. Hvert år havde de på
CABs bestyrelsesmøde besøg af Jacob Hedebrink, hvor de gennemgik tallene
for Copydan. Hun hæftede sig ved tallene for start-forfra, mellemgruppeka-
naler og de nye områder, der ville generere et vederlag. Midlerne fra CAB
vedrørende de pågældende royalty-år var større end angivet i Johans bereg-
ninger. Hun ved ikke, hvor meget mere det var. Hun kunne se, hvor meget
der kom ind fra Copydan, men for så vidt angår de midler, der lå i Copydan,
forholdt hun sig til de mundtlige oplysninger, hun fik fra Johan.

Foreholdt eks. 462, sms af 29. september 2010 fra Johan Schlüter til tiltalte,
hvoraf fremgår blandt andet, at han er ”meget bekymret for a conto honora-
rerne” forklarede tiltalte, at hun ikke husker ikke, hvad det handlede om. De
havde løbende en drøftelse af, hvordan det så ud i advokatfirmaet og Regist-
rering Danmark, og hvor de ville hen.

Foreholdt eks. 465, sms-korrespondance af 24. oktober 2010 fra Johan

Schlüter til tiltalte samt sms af 14. november 2010, forklarede tiltalte, at hun
ikke umiddelbart husker korrespondancen. Hun kan se, at Johan gerne ville
have overført 150.000 kr. til sin private konto. Forvaltningen var Johans kli-
ent, og han var inde over regnskaberne, inden de blev sendt til bestyrelsen.

Foreholdt eks. 502, lige under midten, mail fra tiltalte til Claus Nielsen af 30.
marts 2012, forklarede tiltalte, at hvis der var behov for likviditet i advokat-
firmaet, så trængte de vel. Beskeden kan komme flere veje fra. Den kan bl.a.
være kommet fra bogholderiet.

Foreholdt sms-korrespondance af 4. april 2012 eks. 503 fra Johan til tiltalte,
hvoraf det blandt andet fremgår, at ”Du sidder jo i nogen grad på speeder
 side 24

og bremse” forklarede tiltalte, at det omhandlede at skaffe klienter til advo-

katfirmaet, fordi de gerne ville have flere klienter. De brugte generelt et kraf-
tigt og dramatisk ordvalg, når de sms'ede sammen. Advokatfirmaet var rent
størrelsesmæssigt blevet til en form for mellemkontor, så de havde drøftet at
fusionere med et andet advokatkontor, ”smalle ind” eller tilføre fee earners
for at genere overskud.

Foreholdt sms af 25. april 2012 eks. 503 forklarede tiltalte, at hun ikke hus-
ker, hvad det var, der skulle udlignes.

Foreholdt sms af 8. juli 2012 fra Johan til tiltalte eks. 508, forklarede tiltalte,
at i 2012 i forbindelse med fusionen med et andet advokatfirma var der for-
skellige drøftelser, og der var sten på vejen, der blev så store, at fusionen ik-
ke blev til noget.

Foreholdt eks. 509, mail fra tiltalte til Gizela af 30. juli 2012, hvoraf det
fremgår, at ”Vil du lave en afregning i cab a conto 1.5 mio Jeg overfører
penge fra mit Aps indtil cab har betalt så vores likviditet er på plads”,

forklarede tiltalte, at hun vil antage, at der er tale om advokatfirmaets likvidi-

tet. Hun mener, at i 2012 var det stille og roligt i Registrering Danmark. Så
længe der var en uudnyttet ramme, der kunne faktureres, så var likviditeten
ikke stram.

Foreholdt eks. 550, sms-korrespondance af 8. januar 2013 kl. 21.38.42 fra

tiltalte til Johan, forklarede tiltalte, at det muligvis er advokatfirmaets budget,
der tales om.

Foreholdt eks. 551 og 552, sms-korrespondance mellem Johan og tiltalte,

forklarede tiltalte, at Trojaner var ansat i Jyske Bank. Lars var en advokat,
de havde i Århus på det tidspunkt. De besluttede at lukke Århus-kontoret
ned. Det havde ikke noget med Lars Halgreen at gøre.

Foreholdt eks. 564, 565, sms af 14. april 2013 mellem tiltalte og Johan, hvor-
af det fremgår blandt andet, at Johan forespurgte, om han kunne låne til sin
restskat på 250.000 kr., forklarede tiltalte, at hun ikke tror, at han ville låne
penge af Registrering Danmark til sin restskat. Det kan godt være, at han vil-
le låne af hende, men hun husker det ikke. Hun ved ikke ret meget om det
projekt, der omtales i sms’en kl. 9.33.47. Olie/vand-projektet har ikke noget
med forhold 3 at gøre.

Foreholdt eks. 570, mail af 18. april 2013 fra tiltalte til Johan og Lars Halg-
reen, forklarede tiltalte, at de havde den udfordring, at de opgjorde det, der
lå i kommandobroen som igangværende arbejde. Revisoren, Michael Berg,
ville gerne have dokumentation for det igangværende arbejde i form af et ti-
mesagsregnskab. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi kommandobroen ikke
fik honorar ud fra et timesagsregnskab men ud fra en procentuel fordeling.
 side 25

Salget af goodwill var ikke for at generere likviditet til advokatfirmaet, men
for at komme af med problemet omkring igangværende arbejder.

Foreholdt ekstrakten side 573, mail fra tiltalte til Michael Berg, forklarede
tiltalte, at på mødet drøftede de muligheden for overdragelsen af goodwill
med Michael.

Foreholdt ekstrakten side 574, sms-korrespondance af 16. maj 2013 mellem

Johan og tiltalte, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad gælden på 42
mio. kr. omhandler. ”Superliga” betyder, at deres fodboldklub var rykket op i
superligaen. Hun ved ikke, om der blev lavet regnskaber eller budgetter i maj
2013 for advokatfirmaet.

Foreholdt eks. 588, mail af 22. maj 2013 fra Michael Berg, forklarede tiltalte,
at hun ikke var med til at fastsætte værdien af goodwill. Foreholdt eks. 575
og 576, mail af 19. maj 2013 fra Johan Schlüter, forklarede tiltalte, at hun ik-
ke var med til at fastsætte værdien af goodwill til 35 mio. kr. Hun kender ik-
ke baggrunden for beregningen af tallene.

Foreholdt eks. 592, mail af 29. maj 2013 fra Johans sekretær, og side 596/
599, aftale om overdragelse af goodwill, forklarede tiltalte, at aftalen om
overdragelse af goodwill var dateret den 31. december 2012, fordi den skulle
være gældende fra det tidspunkt. Det var ikke for at få advokatfirmaet til at
se bedre ud. Enten stod det som igangværende arbejde, eller også stod det
som salg af goodwill, så det havde ikke gjort nogen forskel for resultatet i
advokatfirmaet.

Anklageren dokumenterede eks.1896, advokatfirmaets årsrapport for 2012,

og side 1900, side 1906-1908, samt side 1915, specifikationer.

Foreholdt eks. 1906, forklarede tiltalte, at når man sælger goodwill, er man
nødt til at gøre det i én portion, fordi de herefter ikke skulle have det igang-
værende arbejde vedrørende forvaltningen med i regnskabet, men alene det
igangværende arbejde vedrørende timesag.

Foreholdt eks. 608/609, mail af 16. september 2013 fra tiltalte til Lars Halg-
reen, forklarede tiltalte, goodwilloverdragelsen ikke skete, fordi advokatfir-
maet skulle betale penge tilbage til foreningerne.

Foreholdt eks. 593/594, mail af 28. maj 2013 fra tiltalte til Claus Nielsen,
forklarede tiltalte, at aftalen om procentfordelingen blev taget af bordet her.
Kommandobroen skulle fortsat købes af advokatfirmaet. Der skal ikke beta-
les, når der sker udlodning til rettighedshaverne.

Fra 1. januar 2013 kunne Registrering Danmark udstede a conto regninger.

Men advokatfirmaet udførte også arbejde og kunne a conto afregne, men de
blev også krediteret. Johans arbejde var en del af forvaltningen. Man kan
 side 26

godt sige, at arbejdet blev udført for Registrering Danmark. Nogle ting kørte
ved siden af, fx juridisk bistand til CAB. Forvaltningen var solgt til Registre-
ring Danmark, men advokatfirmaet havde stadig aftalerne. Når der blev ud-
stedt fakturaer i Registrering Danmark efter 1. januar 2013, var det som ud-
gangspunkt tiltalte, der instruerede Claus Nielsen om det. Principielt kunne
alle instruere om det. Forvaltningen var Johans, så han kunne også have
grund til at give instruks. I praksis bestemte Johan alt. Goodwilloverdragel-
sen ændrede ikke på relationen, eller på at Johan bestemte i forvaltningen.
Hun bestemte ikke noget. Forholdet mellem hende og Johan var, at maskin-
rummet skulle sørge for, at det tekniske blev udført. Hun er umiddelbart ikke
bekendt med, at Johan skulle have haft kontakt med Claus Nielsen. Hun vil
gætte på, at Johan har været i Slagelse 3-4 gange. Hun har ikke set nogen
mail, hvor Johan har bedt Claus om at udstede en faktura.

Foreholdt ekstrakten side 3457, afhøringsrapport af 9. december 2015, side

3463, 2. afsnit, hvoraf det fremgår:

” Forholdt, at den tidligere ordning omkring udligning af moms fremstod u-

middelbart fornuftigt og håndterbar og adspurgt hertil, hvorfor man ændre-
de denne arbejdsgang oplyste afhørte, at dette forhold skulle ses i sammen-
hæng med, at der blev overførte (solgt) en goodwill-post på 35 mio. kr. fra
Johan Schlüter Advokatfirma I/S til Registrering Danmark ApS. Dette skete
fordi der var økonomiske problemer i Johan Schlüter Advokatfirma I/S i al-
lerede i 2012, hvor regnskabet ville have vist underskud, hvis ikke der var
fremgået en goodwill post af 2012 årsrapporten. I den sammenhæng betød
salget af goodwill-posten, at Johan Schlüter Advokatfirma I/S solgte sin eks-
pertise til Registrering Danmark ApS, som så fremadrettet skulle stå for for-
valtningen af midlerne fra Copydan. Dette skifte betød bl.a. at man lavede
om på arbejdsgangen.”

forklarede tiltalte, at det er korrekt at hun har forklaret sådan. I afhøringen

sagde hun ja, men efter hun har kigget på sagen, kan hun se, at det var på
baggrund af de igangværende arbejder.

Foreholdt eks. 580 og 581, mailkorrespondance mellem tiltalte, Johan og re-

visor, forklarede tiltalte, at korrespondancen illustrerer, at det var udfordrin-
ger i forhold til de igangværende arbejder, som medførte, at salget af good-
will kom i spil.

Foreholdt ekstrakten side 1896/1907, advokatfirmaets årsrapport 2012, for-

klarede tiltalte, at faldet i de igangværende arbejder for fremmed regning fra
ca. 16,5 mio. kr. til 5,2 mio. kr. skyldes goodwilloverdragelsen.

Foreholdt eks. 597, punkt B.1 og B.2 forklarede tiltalte, at der ligger en mail
fra 1. januar, hvor hun skriver til Johan og Lars Halgreen, at der i 2013 blev
betalt 10 mio. Hun mener ikke, at det stod i aftalen, at goodwill skulle afdra-
ges ligeligt over 7 år.
 side 27

Foreholdt eks. 1309/1311, pengestrømsanalyse af 25. november 2015 fra

Deloitte vedrørende Registrering Danmark, forklarede tiltalte, at hun ikke
har leveret oplysninger til analysen

Foreholdt eks.1342, oversigt, 1. kolonne, forklarede tiltalte, at hun ikke ved,

om goodwill blev betalt så hurtigt. Hun ved, at der ligger en mail fra Claus til
hende om, at der manglede betaling af 14 mio. kr. i goodwill. Der er en mas-
se tvivl om den opgørelse.

Foreholdt eks. 3463, 3. afsnit, afhøringsrapport af tiltalte, hvoraf det frem-

går:

”Videre hertil oplyste afhørte, at det indledningsvist var aftalt til at good-
willen skulle afdrages over 7 år (dog ikke med en fast rate), men forløbet
blev, at hele goodwillen blev betalt af Registrering Danmark ApS til Johan
Schluter Advokatfirma I/S i løbet af kun 2 år i 2013 og 2014.”

forklarede tiltalte, at hun er i tvivl, om det var tilfældet.

Foreholdt eks. 1342, forklarede tiltalte, og foreholdt tallet 6.156.000 kr. be-
tegnet som ”Yderligere ”goodwilloverførsler””, at hun helst ikke vil forholde
sig til det. Det er svært at sige, om der blev betalt mere. Der var forskellige
ting ved dette bilag, der var tvivl om, hvilket hun talte med efterforskeren
om.

Foreholdt eks. 691, mail af 28. maj 2014 fra Dorte Gamst til tiltalte, punkt 8,
forklarede tiltalte, at det er hende, der har skrevet den efterfølgende tekst der
begynder med ”kommer i morgen…”. I det her tilfælde blev der udstedt en
faktura til CAB for at betale goodwill til advokatfirmaet.

Efter overdragelsen af goodwill, skulle man stadig købe den ydelse, der blev
leveret fra kommandobroens side. Der var ikke nogen fast aftale om, hvor-
dan det arbejde skulle honoreres. Det var et spørgsmål om hvilket stykke ar-
bejde, der lå fra kommandobroens side efter en konkret vurdering. Vurderin-
gen og fordelingen blev foretaget af Johan og tiltalte. I sidste ende var det
ved årets udgang, at man lavede den rimelige fordeling.

Foreholdt eks. 605, sms-korrespondance af 15. juli 2013 fra Johan til tiltalte,
hvoraf det blandt andet fremgår:
”Vi må gå budgetterne igennem sammen. JSA’s hænger ikke sammen selv
med de justeringer vi har talt om”
forklarede tiltalte, at Registrering Danmark havde andre indtægter, end der
kom fra administrationen. Der var ISAN, og nogle øvrige ting ved siden af,
bl.a. arbejde for nogle brancheforeninger, kommune og en fodboldklub. Der
var andre rettighedsgrupper, bl.a. journalisterne, som ønskede at benytte der-
es databaser.
 side 28

Foreholdt eks. 658, mail af 1. januar 2014 fra tiltalte til Lars Halgreen, for-
klarede tiltalte, at de 6-7 mio. kr. var sat i budgettet. Derudover kom good-
willbetalingen. Den almindelige regning var for arbejdet på kommandobroen.
Registrering Danmarks honorar skulle dække både maskinrummet og kom-
mandobroen.

Foreholdt eks.1849, specifikationer til årsregnskab for Registrering Danmark

2014, forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvor stor en del af beløbet på 61,9
mio. kr. ”Faktureret honorar”, der kom fra foreningerne. Der må ligge et un-
derbilag, der kan dokumentere beløbet "vareforbrug". Noget af det var tiltal-
tes konsulenthonorar.

Foreholdt eks. 1850, specifikationer, forklarede tiltalte, at de salgsfremmen-

de omkostninger ikke vedrørte foreningerne. En del af administrationsom-
kostningerne vedrørte forvaltningsarbejdet. Hun kan ikke sige, hvor stor an-
delen var. Autodrift havde ikke noget med forvaltningsarbejdet at gøre. Det
er svært at sige, hvor mange af personaleomkostningerne, der havde med
forvaltningen at gøre, for nogle medarbejdere sad med flere ting.

Foreholdt eks. 1331, oversigt Organisations- og aktivitetsoversigt, forklarede

tiltalte, at om det er retvisende kommer an på, hvordan man opdeler og defi-
nerer forvaltningen. Det er rigtigt, at der var de aktiviteter, der står på ske-
maet, men der var også flere. Noget af det handler om ISAN og basisregist-
rering, men det fremgår ikke af bilaget.

Foreholdt eks. 1317, forklarede tiltalte, at hun mener, at opdelingen er for-

kert. Der er meget, der ligger ved siden af, og som ikke har noget med for-
valtningen at gøre, bl.a. ISAN og basisregistreringen. Oversigten over, hvem
der har med hvad at gøre, er hun heller ikke enig i.

Foreholdt eks. 1337, forklarede tiltalte, at man ikke kan se, hvor meget ba-
sisregistrering udgør. Hun tror, Deloitte samlede forvaltningsaktiviteterne u-
anset, hvad det var. Hun er ikke enig i Deloittes opgørelse.

CAB og Filmret fik besked om, hvad Registrering Danmark og advokatfir-

maet havde faktureret i revisionsprotokollatet, i hvert fald for CABs ved-
kommende. Hun husker det ikke for så vidt angår Filmret. I perioden 2011-
2014 var deres revisor, JS Revision, og der havde kontakt med Kasper
Kjærsgaard. Henrik Ladewig var med til møder. Hun husker ikke, hvem der
foreslog revisor.

Tiltalte og Johan havde ansvaret for udarbejdelsen af regnskaberne for fore-

ningerne. Claus Nielsen leverede udkast til regnskab og kom med input til al-
le tal. Hun var med inde over, når revisor svarede tilbage, og Claus ikke kun-
ne svare. Ellers klarede Claus det. Hun godkendte det ikke fra gang til gang.
Johan så regnskabet som den sidste, inden det blev sendt videre til bestyrel-
 side 29

sen. Claus lavede det sammen med revisoren, og var han i tvivl om noget,
spurgte han hende. Hvis hun var i tvivl, spurgte hun Johan. Det foregik på
samme måde for Registrering Danmark og advokatfirmaet, hvor henholdsvis
Claus Nielsen tog sig af Registrering Danmark og en regnskabsmedarbejder i
advokatfirmaet tog sig af dette.

Foreholdt eks. 485, sms-korrespondance af 10. og 13. november 2011 mel-

lem tiltalte og Johan, forklarede tiltalte, at hvad sætningen ”prepaid” skal væ-
re ”on account” betyder kommer an på, hvad det vedrører. Hun kan ikke
svare på det uden at se regnskaberne.

”Nedskrivning af ”dobbeltbetalingen” ved hun ikke, hvad omhandler. Den

sms, hun selv skrev kl. 12.36 handler om, at det var hendes ønske at komme
a conto til livs, for så ville det være nemmere at lave regnskaberne.

Foreholdt eks. 1538, revisionsprotokollat for CAB for 2011 og eks. 1541,
punkt 3, forklarede tiltalte, at administrationshonoraret ikke stod i regnska-
bet, fordi sådan var det ikke bygget op. Det blev sat ind i revisionsprotokol-
latet. Sådan har det altid været.

Foreholdt eks. 3790, mail af 23. oktober 2012 pkt. 12 fra revisoren, Kasper
Kjærsgaard, og side 531, mail af 30. november 2012 fra Claus til Kasper
vedrørende CABs regnskab for 2011, forklarede tiltalte, at Claus Nielsens
svar ikke var koordineret med hende. Men honoraret havde aldrig stået i
regnskabet, så det ville være en ændring af praksis, hvis det gjorde. Det sam-
lede acontobeløb står ikke nogen steder i regnskaberne. Beløbet på
8.793.238,18 kr. (eks. 533) er det beløb, der er taget ved udlodningen.

Foreholdt eks.554, brev af 28. januar 2013 fra JS Revision til tiltalte og Jo-
han Schlüter, forklarede tiltalte, at hun tror, at brevet blev sendt til både hen-
de og Johan. De har drøftet brevet, og der var et møde med revisoren, hvor
de drøftede brevet, og hvordan de kunne forbedre tingene. De beholdt Claus
Nielsen i firmaet. De tilførte ressourcer til Claus. Hun mener ikke, at Lars
Halgreen var med til mødet. Hun husker ikke, om han blev orienteret om
brevet og mødet.

Foreholdt eks. 559/560, mail af 14. marts 2013 fra revisionen til tiltalte og
Claus Nielsen, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om hun talte med Johan
om den mail.

Foreholdt eks. 681, mail af 11. maj 2014 fra Dorte Gamst til Claus og tiltalte,
forklarede tiltalte, at hun svarede, at hun skulle tale med Claus for at være
sikker på, hvad det handlede om. Hun ved ikke, om de fik lavet slutafregnin-
gen for 2013 for i sidste ende var det ikke hende, der afleverede det regn-
skab.

Foreholdt eks. 663, sms af 26. januar 2014 fra Johan til tiltalte, forklarede til-
 side 30

talte, at hun ikke umiddelbart husker sms'en. Hun husker ikke noget møde.

Foreholdt eks. 612, mails af 14. og 15. oktober 2013, forklarede tiltalte, at
hun er ret sikker på, at lånet til revisor på 500.000 kr. aldrig blev effektueret.
Det har Michael bekræftet over for hende. Hun er enig i, at revisoren ikke
skal være i lommen på sin klient.

Foreholdt eks. 1666/1679, Filmret årsregnskab 2012, forklarede tiltalte, at

administrationshonoraret ikke fremgår under ”Udbetalt specificeres således:”
I regnskabet for Filmret kan man ikke se administrationshonoraret.

Foreholdt eks. 554 brev af 28. januar 2013 til tiltalte og Johan forklarede til-
talte, at hun ikke husker, om der var et møde.

Foreholdt eks. 628, sms-korrespondance den 14. november 2013 forklarede

tiltalte, at sms kl. 05.51.33 handler om, at der var sket en fejlkontering af
nogle midler fra Copydan. ISAN-systemet lå i Filmret.

Foreholdt eks.1681, udkast til regnskab og revisionsprotokollat for Filmret

2013, side 1696, 1697 sammenholdt med eks. 708, mail af 31. august 2014
fra tiltalte til Claus Nielsen, forklarede tiltalte, at a conto ikke skulle stå i re-
visionsprotokollatet for Filmret, fordi sådan havde det altid været

Foreholdt eks. 715, mail af 5. september 2014, og side 714, mail af samme
dato, forklarede tiltalte, at svaret fra Claus Nielsen kan være drøftet med
hende, men hun husker det ikke. Hun står i hvert fald ikke som cc på mailen.
Hvis han har følt sig i stand til at svare, så vil hun tro, at han har svaret uden
at spørge hende. Claus kendte til, at de ikke tidligere havde oplyst a conto
honorarerne i revisionsprotokollaterne, og det ville være en markant ændring
at sætte det ind. Hun havde ikke kontakt til Kasper Kjærsgaard vedrørende
dette.

Foreholdt eks. 3818 mail af 8. september 2014 fra Kasper Kjærsgaard til
Claus og tiltalte, og sms af 11. september 2014 kl. 19.52.12, eks. 717, hvoraf
det fremgår, at ”det var det jeg handlede med for at få det ud af protokolla-
tet” forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvad hun handlede med i forhold til
revisor.

Foreholdt sms af 18. oktober 2014 eks. 735 hvoraf det fremgår blandt andet
om, at tiltalte havde bedt ”Claus lave nogle snedige opgørelser som giver li-
ge det vi skal bruge” forklarede tiltalte, at der var et vist frisprog mellem
dem.

Foreholdt ekstrakten side 769-770, opgørelse, forklarede tiltalte, at hun godt

kan genkende de 8 mio. kr. på side 770.

Foreholdt eks. 739, sms af 3. november 2014 kl. 21.37 fra Johan til tiltalte,
 side 31

forklarede tiltalte, at det handlede om, at protokollatteksten skulle kunne for-

stås. Det var første gang, at administrationshonoraret skulle med, for det
havde ikke tidligere stået i revisionsprotokollatet.

Anklageren dokumenterede fra eks. 1591,1594, 1598, CABs revisionsproto-

kollat for 2013, hvor det af eks. 1598 fremgår:

Administration fees based upon the amounts received from Copy-Dan

World TV (basic cable, IP TV, catch up, "middle group channels") in 2013
cf. the Management Agreement art. 6.3 in total DKK 26.72 mil ex. V AT,
will be set off against the administration fees related to money to be distri-
buted in 2014 and following years for the royalty year 2013 and former ye-
ars."

Foreholdt dette og eks .740 forklarede tiltalte, at Johan formulerede den en-
delige tekst om dette forhold. Hun husker ikke, at revisor ville have ændrin-
ger til teksten.

Foreholdt eks. 784/785 mail af 10. november 2014 fra tiltalte til Claus Niel-
sen, forklarede tiltalte, at der skulle ryddes op for at få gjort status og for at
finde ud, hvordan de kom videre herfra.

Foreholdt eks. 784/786 forklarede tiltalte, at opgørelsen fra Claus Nielsen i

eks. 786 var begyndelsen på det arbejde, der lå foran dem. Hun ved ikke om
tallene for 2013 og 2014 skulle lægges sammen. Hun kan ikke umiddelbart
se nogen kreditnota, så hun er ikke sikker på, at det er en fuldstændig liste.
De skulle i gang med udlodninger og se, om der skulle udstedes kreditnotaer.
Det var et øjebliksbillede.

Foreholdt eks. 803, mail af 18. november 2014, forklarede tiltalte, at det var
det årlige bestyrelsesmøde, og grundet indholdet af revisionsprotokollatet
skulle hun og Johan kun deltage i en del af bestyrelsesmødet. Både hun og
Johan var på banen. Klaus Hansen var mødeleder. De blev spurgt til de 26,72
mio. kr., der stod i revisionsprotokollatet. Johan sagde på mødet, at de havde
brugt foreningerne som kassekredit.

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede fortsat vedrørende forhold 1,

at hun ikke husker, hvordan bestyrelsen reagerede på Johans bemærkning
om, at foreningerne var blevet brugt som kassekredit. Hun var selv overras-
ket over bemærkningen.

Foreholdt eks. 811, mail af 19. november 2014 fra tiltalte til Claus Nielsen,
forklarede tiltalte, at de skulle have et nøjagtigt overblik over, hvordan Film-
ret så ud. Deres regnskab var godkendt. CABs regnskab var ikke godkendt.
Hun havde indtryk af, at der nok skulle kigges nærmere på Filmrets regnskab
igen.
 side 32

Foreholdt eks. 792, sms-korrespondance af 26. november 2014 mellem Jo-

han Schlüter og tiltalte, hvor af det fremgår, at tiltalte skrev:

”Jeg har fundet regninger jeg har kunnet sende for over 22 mio”

forklarede tiltalte, at de stod midt i udlodningerne og var langt henne i året,

så de udloddede alt, hvad de kunne. De gik også alt igennem i virksomheden
for at se, om der var afregninger, de manglede at lave.

Foreholdt eks. 812, mail af 24. november 2014 fra tiltalte til Claus Nielsen,
forklarede tiltalte, at årsagen, til at fakturaen skulle skrives i begyndelsen af
året, kommer an på, om der er tale om starten af 2014 eller 2015.

Foreholdt eks. 814, 816, 818, 820, 822, 824 og 826, fakturaer af 3. januar
2014 fra Registrering Danmark til Filmret vedrørende kanalregistreringer,
forklarede tiltalte, at kanalerne var blevet registreret langt tilbage i tid, men
arbejdet var ikke blevet afregnet. Der skulle betales for registrering af kana-
lerne, og bestyrelsen vidste, at de blev brugt og bestilte registreringen. Arbej-
det var ikke en del af basisregistreringen. Ingen fakturaer blev sendt til Film-
ret, Filmkopi eller CAB eller andre, for det var ikke procedure og havde al-
drig været det. Der var snak frem og tilbage om, hvorvidt Filmret havde sagt
ja eller nej til fakturaerne. Hun ved ikke, hvad det endte med. Hun har ikke
kontrolleret, om der blev overført penge for fakturaerne, men det vil hun tro,
der blev.

Foreholdt eks. 826, faktura af 3. januar 2014, forklarede tiltalte, at systemet

var sådan, at når man registrerede for DK4, så registrerede man udsendelser-
ne på DK4, og de havde en producent, som var berettiget til midlerne. Det er
korrekt, at Stig Hasner producerer størstedelen på DK4. Han har fået penge
ud af registreringen.

Basisregistreringen lå i Copydan og herudover var der nogle ekstra registre-

ringer, og der kunne være enkelte rettighedsorganisationer, der ønskede en
yderligere registrering. Når Copydan ville have en registrering, kunne man
principielt kun aftale frem i tiden. Hvis eksempelvis Filmret skulle betale,
blev pengene taget fra toppen, inden de blev udbetalt til Filmkopi for den
ydelse, der handlede om registrering. Går man tilbage i tiden, var der ikke en
pulje penge til Filmret for de år til at trække fra hos Copydan. Derfor kunne
man ikke sende regningen for registrering for tidligere år til Copydan. Havde
man sendt regningen til Copydan, og der havde været nogle midler at trække
fra i, så havde resultatet været det samme, for det ville stadig have været
Filmret, der havde betalt. Copydan havde ikke selvstændigt penge at betale
for. Hun fik et regneark fra Pia Ekberg over hvilke kanaler og beløb, der var
i spil, og regnearket må ligge i sagen.

Foreholdt eks. 833, mail af 25. november 2014 fra Claus til tiltalte, og side
834, Faktureringsoversigt 2013, forklarede tiltalte, at da de gennemgik Film-
 side 33

ret og CAB, var nogle fakturaer a conto, og nogle fakturaer og kreditnotaer

vedrørte arbejdet ved siden af. Der var to puljer. Den ene var fakturaer for
ikke a conto, og den anden var hele a conto-systemet. De røde tal i oversig-
ten er i hvert fald ikke a conto tal. Der er også nogle flere beløb, som er ikke
a conto. Hun kan ikke med sikkerhed sige, at resten af beløbene er a conto.
På det tidspunkt arbejdede de med tingene, og der var konstant opgørelser,
som blev rettet flere gange.

Foreholdt eks. 795, 796, sms-korrespondance af 8. december 2014 mellem

Johan og tiltalte, forklarede tiltalte, at da hun skrev, at hun havde rettet Film-
ret helt op, omhandlede det muligvis fakturaerne vedrørende kanalregistre-
ring eller udlodningerne. De havde udfordringer i slutningen af 2014, hvor de
forsøgte at få restudlodningen fra Copydan. De rykkede voldsomt for den,
men den kom aldrig. De lavede a conto-udlodning til rettighedshaverne i ste-
det. Der var et meget stort pres på dette tidspunkt. Når foreningerne også
ønskede oplysninger om deres regnskabstekniske ting, øgede det også pres-
set, for de var kun det sædvanlige mandskab.

Normalt skal rettighedshaverne have deres midler i udgangen af året. De fik

ikke midlerne til slutudlodningen fra Copydan, så de kunne ikke lave slutaf-
regningen for 2010, og de kunne derfor ikke lave udlodning til rettighedsha-
verne og kunne derfor heller ikke beregne procent af honoraret. De blev bedt
om at lave udlodning, selvom de ikke havde de rigtige tal. Det var ikke så of-
te, der blev lavet a conto-udlodning til rettighedshaverne. I forhold til almin-
delige rettighedshavere hørte det til sjældenhederne, og hun husker kun, det
er sket 1-2 gange før. Det øgede deres travlhed, fordi rettighedshaverne be-
gyndte at ringe ind, fordi de ikke fik deres penge. De fik ca. 25 henvendelser
om dagen fra rettighedshaverne i den periode. Telefonen kimede hele tiden,
og der var meget pres på.

Foreholdt eks. 797, sms-korrespondance af 15. december 2014 kl. 10.25.36

mellem Johan og tiltalte, forklarede tiltalte, at hun ikke ved, om det handlede
om kanalregistrering.

Foreholdt eks. 796, sms-korrespondance af 9. december 2014 mellem tiltalte

og Johan, forklarede tiltalte, at tallet 7 mio. kr. må stamme fra, at hun og
Claus havde lavet opgørelser. På det tidspunkt sad de hele tiden med opgø-
relser, og det er et meget præcist tal, så det må stamme fra en opgørelse, hun
havde liggende et sted.

Foreholdt eks. 857, mail af 22. december 2014 fra tiltalte til Claus, hvoraf
det fremgår blandt andet, at hun havde ”sat det nye forskud ikke til 15,8 men
til 14,2 – for det var det som Johan bad om nu her så vores kreditnota skal
være lidt højere” forklarede tiltalte, at der lå noget korrespondance et sted,
hvor Johan skrev, at der var ændringer i hans ramme.

Foreholdt eks. 796, sms-korrespondance af 8. december 2014 kl. 23.11.47

 side 34

mellem Johan og tiltalte, hvoraf det fremgår, at ”A conto er i år

14.209.170,26”sammenholdt med mailen på side 857, forklarede tiltalte, at i
betragtning af hvor lang tid der er mellem de to korrespondancer, så tror hun
ikke, de to tal har noget med hinanden at gøre.

Foreholdt eks. 858, ”Filmret Status 31/12/2013”, forklarede tiltalte, at de

prøvede at finde ud af hvilke fakturaer og kreditnotaer, der lå, men det var
relativt vanskeligt. Da Deloitte kom til, konstaterede de også, at det var van-
skeligt. Hun samarbejdede med dem om at finde ud af det. Hun er sikker på,
at hun ikke oprindeligt har lavet dette regneark, men det var et regneark, der
gik frem og tilbage mellem hende og Claus Nielsen. Bare ved at kigge ned
over listen, er der fakturaer, som ikke burde ligge der, hvor de er anført.

Adspurgt til saldoen -51 mio. kr. og -43 mio. kr. forklarede tiltalte, at de ar-
bejdede med tallene for at finde ud af, hvordan det så ud, og dette var en del
af processen, hvor de prøvede at danne et overblik over fakturaer og kredit-
notaer. Hun husker ikke, om hun viste oversigten til Johan. Johan har skre-
vet, at han havde kontrolleret deres opgørelse, så i et eller andet omfang må
han have set den. Hvis opgørelsen er rigtig, skyldte Registrering Danmark 43
mio.kr. til CAB.

Foreholdt eks. 859, mail af 28. december 2014 fra tiltalte til Claus, hvoraf
det fremgår blandt andet:

”Når du laver bogføringen af CAB vil du så se om du med placeringerne af

vores notaer så tidligt som muligt på året og meget gerne så vi ikke i løbet
af året kommer over et forskud på 29.900.000 + moms”

forklarede tiltalte, at hun skrev, at forskuddet ikke måtte være på mere end
29,9 mio. kr. + moms, fordi hun ønskede, at det ikke skulle ligge højere end
det, men Claus sagde efterfølgende, at han højst kunne flytte det en måned
og ikke længere end det på grund af momsperioden.

Hun kan ikke svare på, hvad det går ud på. De havde en snak om, at der kun-
ne være et løbende træk og en endelig opgørelse ved årets udgang. Det hand-
lede om det løbende træk, men Claus sagde, at sådan kunne man ikke gøre.
Året var gået, som det var gået, og sådan var det.

Hun husker ikke, om beløbet var en a-conto-fakturering, eller hvad det var.
Hun husker bare, at Claus sagde, at hun godt kunne glemme det. Hun mener,
at de talte om, at det ville være rart, hvis a conto faktureringen i løbet af året
ikke oversteg de knap 30 mio. kr. Claus sagde, at det var ligegyldigt, for de
kunne ikke gøre noget ved det nu. Nu var der bogført, og de kunne ikke re-
gulere i det. Hun bad ham se på det løbende mellemværende i forhold til ram-
men

Forespurgt om hun ønskede, at bogføringen til enhver tid skulle vise at de ik-
 side 35

ke havde fået mere end 29, 9 mio. kr. i forskud for det forløbne år, og ønske-
de at bogføringen dermed viste noget bestemt, forklarede tiltalte, at hun
spurgte, om det kunne lade sig gøre, men svaret var nej fra Claus Nielsen.

Hun regnede ikke med, at nogen skulle ind og kontrollere bogføringen, så

det var ikke derfor, hun bad om det i sin mail. Hun mener, at Deloitte først
kom ind i slutningen af januar eller begyndelsen af februar 2015, så det burde
ikke hænge sammen. På det tidspunkt var der drøftelser med Klaus Hansen,
Producentforeningen og Johan. Tiltalte sad med opgørelserne, og hun forts-
atte snakken med Klaus Hansen. Hun ved, at der ligger en mail fra Klaus
Hansen, der angiver, hvornår Deloitte kom ind.

Foreholdt eks. 3819, 3820 og 3834, notat fra Deloitte af 19. marts 2015, for-
klarede tiltalte, at hun ikke husker, om det blev sendt til hende, men hun har i
hvert fald læst det. De modtog flere notater i den periode, så hun husker ikke
det specifikke notat. Der var flere ting i gang hos Advokatfirmaet Koch
/Christensen, blandt andet om Johans sag i Frankrig gav anledning til risiko
for foreningens midler.

Foreholdt eks. 3819, notat fra Deloitte og side 3839, bilag 2 til notatet
”Opgørelse over mellemværende”, forklarede tiltalte, at hun har set bilag 2
sammen med notatet. Hun har haft drøftet bilaget med Johan.

Foreholdt eks. 1081, mail af 23. april 2015 fra tiltalte til revisor Christian
Sanderhage, forklarede tiltalte, at hun ikke sagde til Deloitte, at Johans be-
regninger beløbsmæssigt ikke var rigtige. Hun skulle forholde sig til det, der
var ud over beregningerne, og beregningerne kom fra Johan, så hun gik ikke
nærmere ind i dem. Hun kunne bagefter se, at beregningerne skulle have set
anderledes ud. Hun forholdt sig ikke til dem, for hun gik ud fra, at det var så-
dan, det var. Dette er det første udkast, de fik fra Deloitte, og fra dette tids-
punkt og frem fortsatte arbejdet med Deloitte, hvor de gik det hele igennem,
og der skete også ændringer i Deloittes opgørelser.

Foreholdt eks. 1019, krævebrev af 20. marts 2015 til Johan, tiltalte og Lars
Halgreen fra Advokatfirmaet Koch/Christensen, forklarede tiltalte, at de talte
om, hvad de skulle gøre ved det, og hvordan de kom videre. Hun ved ikke,
om Johan var vred på hende på grund af situationen. De var pressede, da de
fik opgørelsen. De var alle rystede. Hun husker det ikke som om, at hun blev
skældt ud af Johan for ikke at have haft styr på tingene.

Foreholdt eks. 1061, mail af 1. april 2015 fra advokat Jacob Aaes til Johan,
Lars og tiltalte, forklarede tiltalte, at mødet omhandlede, at der skulle stilles
sikkerhed.

Foreholdt eks. 1063, gældsbrev på 49.193.638,27 kr. underskrevet af de til-

talte, forklarede hun, at på baggrund af Deloittes undersøgelse havde de ikke
mulighed for at sige andet end, at de anerkendte at skylde 45 mio. kr. Der
 side 36

var ikke en månedlig afvikling, men afdragene faldt, så det passede med,
hvornår de forventede at lave udlodninger, hvoraf der skulle beregnes admi-
nistrationshonorar. Der lå relativt mange midler, der skulle komme til udbeta-
ling, så de regnede med, at de godt kunne betale de 45 mio. kr. Der var mod-
taget over 100 mio. kr. på CABs konto inden 30. juni 2015. De betalte første
afdrag på 5 mio. kr., men de nåede aldrig til det næste afdrag på 10 mio. kr.,
der forfaldt den 30. juni 2015. Da de underskrev gældsbrevet, var det under
den forudsætning, at de kunne betale det tilbage. Advokat Jacob Aaes ønske-
de, at der kom andre penge ind end dem, ”de kunne forvalte sig til” og der-
for havde de drøftelser om Basepoint Media A/S og Aporta Digital ApS.

Anklageren dokumenterede eks. 26-30, opfølgende notat fra Deloitte og side

38, bilag 2 til notatet.

Tiltalte forklarede, at hun gjorde opmærksom på, at mellemgruppekanaler og

start-forfra skulle ud, og at tallene ikke passede, og hun mener også, at Johan
selv gjorde opmærksom på det på et møde med Klaus Hansen. Det, der lå
udover Johans beregninger, blev hun bedt om at gå igennem, hvilket hun
gjorde, så godt hun kunne. Der er tvivl om en kreditnota på 12 mio. kr. Kre-
ditnotaen blev muligvis ikke taget med eller opdaget, så selv i dag er der nok
stadig korrektioner til opgørelsen.

Foreholdt eks. 198, notat fra Deloitte og side 3849, bilag 2 til notatet
(Opgørelse over mellemværende), forklarede tiltalte, at hun også havde dette
til kommentering.

Foreholdt eks. 1108, mail af 24. juni 2015 fra tiltalte til Christian Sanderha-
ge, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun ikke gjorde indsigelse mod Jo-
hans beregninger i mailen.

Foreholdt eks. 1117, overdragelsesaftale af 30. juni 2015 vedrørende anpar-

terne i Registrering Danmark til Filmret ApS, forklarede tiltalte, at hun ikke
var enig i, at de skyldte pengene. Det sagde hun også. Hun syntes ikke, det
kunne være rigtigt, at hun ikke kunne gøre indsigelser i denne forbindelse,
men hun fik at vide af advokat Jacob Aaes, at hun havde haft rigeligt med tid
til at gøre indsigelse, så hun skulle bare skrive under. Hun blev kaldt ind for
at skrive under, og hun kunne ikke ændre noget i den. Aftalen var forhandlet
af Lars Halgreen. Hvis ikke hun skrev under, ville Registrering Danmark gå
konkurs, og det kunne hun ikke bære af hensyn til medarbejderne, så hun
skrev under. Hun blev bortvist fra Registrering Danmark den 1. juli 2015.
Hun opsagde frivilligt sit partnerskab og direktørstilling i Registrering Dan-
mark i slutningen af juni 2015.

Foreholdt eks. 4, politianmeldelse af Susanne Fryland fra Johan Schlüter Ad-

vokatfirma I/S, forklarede tiltalte, at hun ikke vidste, at Johan og Lars ville
politianmelde hende. Hun blev chokeret over det.
 side 37

Foreholdt eks. 1105, sms-korrespondance af 1. juli 2015 mellem Johan og

tiltalte, forklarede tiltalte, at hun ikke vidste, at Producentforeningens politi-
anmeldelse kom samtidig med politianmeldelsen mod hende selv. Hun vidste
det ikke på det tidspunkt, hvor hun skrev sms'en, at hun selv var blevet poli-
tianmeldt.

Foreholdt eks. 1106, sms-korrespondance af 12. juli 2015 mellem Johan og

tiltalte, forklarede tiltalte, at de stod i en situation, hvor de skulle komme
med indsigelse i forhold til overdragelsesaftalen. Hun var mildt sagt i chok
over politianmeldelsen, men der var arbejde, der skulle gøres. Hun ønskede
ikke en konflikt med Lars og Johan. Hun syntes, det var uretfærdigt, men ar-
bejdet, der skulle gøres, var en ting, og hendes følelser noget andet, så hun
kunne godt holde det adskilt. Hun havde ikke aftalt med Johan, at hun skulle
tage skraldet.

Anklageren dokumenterede fra eks. 1036, mails mellem tiltalte og Claus Ni-
elsen af 27. marts 2015, hvoraf det fremgår blandt andet: ” ….og vil du lave
balancen som en pdf til mig i denne form så de ikke kan kigge mellem linjer-
ne”.

Foreholdt eks. 1037, mails af 27. marts 2015 mellem tiltalte og Claus Niel-
sen, forklarede tiltalte, at hun antager, at det omhandler Registrering Dan-
marks balance. Den skulle med til et møde. Der skulle samles et overblik.
Hun mener, at det var efter, at de havde fået kravet fra advokat Jacob Aaes.
Alle linjer kunne komme med, og derfor skrev hun, at hun skulle vide præcis,
hvad der var for at kunne samle det. Der var ikke noget usædvanligt ved det.

Foreholdt eks. 1038, Registrering Danmarks balance pr. 27. marts 2015, side
1050, omsætningsaktiver, forklarede tiltalte, at der er flere forskellige ting,
der blev samlet sammen til ét tal. Johan og Lars måtte gerne se tallene. Hun
kunne godt have sendt tallene til dem, men de kendte dem allerede, og hun
havde dem med på mødet. De sad med et krav på 45 mio. kr., som de skulle
forholde sig til. På mødet kom hun med Registrering Danmarks tal for første
kvartal i 2015. Johan fik tallene, der fremgår for opsplitningen. De gennem-
gik dem på mødet, men det var ikke det, der var hovedspørgsmålet på det
møde. Mødet var ikke en budget-eller regnskabsmæssig gennemgang. Der
var fokus på at finde ud af, hvad de skulle gøre rundt omkring, og om der var
over- eller underskud i Registrering Danmark. Da hun skrev i mailen, at man
ikke skulle kigge mellem linjerne, mente hun, om tallene kunne skrives ud
som pdf-fil i stedet for et regneark, for ellers kunne man flytte rundt på talle-
ne, så det skulle forstås som en praktisk ting. Der var ikke noget, som Johan
og Lars ikke måtte se.

Foreholdt samme bilag side 1055, omsætningsaktiver, forklarede tiltalte, at

de sagtens kunne få et overblik over omsætningsaktiverne, og hun havde
dem med på mødet. De måtte gerne se det hele, men hun mener ikke, at de
gennemgik dem på mødet. De så på de udlodninger, der ville komme.
 side 38

Foreholdt samme bilag side 1050, konto 7711 på 3.334.270,36 kr., forklare-
de tiltalte, at det var hendes mellemregning med Registrering Danmark pr.
27. marts 2015.

Foreholdt samme bilag side 1050, konto 7722, på 2.304.040,62 kr. forklare-
de tiltalte, at beløbet i perioden blev betalt til Niels Ahlmann-Olsen, fordi de
havde en aftale med ham om, at han skulle levere en række ydelser til Regist-
rering Danmark og Johan Schlüter Advokatfirma I/S. Niels Ahlmann-Olsen
skulle have et lån og sendte ikke fakturaer. Niels Ahlmann-Olsen skabte net-
værk for dem og lavede en rækker projekter for dem. Niels Ahlmann-Olsen
hjalp Registrering Danmark med at skabe kunder. Det er rigtigt, at han pr.
27. marts 2015 skyldte 6.747.359 kr. til Registrering Danmark. Det var et
lån, han fik, fordi de aftalte, at han ikke skulle fakturere for sine ydelser lø-
bende.

Aftalen med Niels Ahlmann-Olsen blev skrevet af tiltalte og sendt i kopi til
Johan og Lars. Hun vil tro, at aftalen ligger i sagens dokumenter. Hun husker
ikke, om det var en låneaftale eller en samarbejdsaftale. Aftalen gik ud på, at
i stedet for fakturering var der mulighed for et lån. Hun husker ikke, om hun
sendte den på mail til Johan og Lars eller udleverede den på et møde, men
hun er sikker på, at de blev orienteret om den. Hun husker ikke hvilket år, af-
talen blev lavet i. Hun mener, at hun kan finde aftalen og den mail, hun
sendte til Johan og Lars herom, i ekstrakten.

Foreholdt eks. 1036, mail af 27. marts 2015 fra tiltalte til Claus, hvoraf det
fremgår blandt andet:
”Hvor her står mellemværende med MPI SAI osv og hvor står vores mel-
lemregning med JSA på goodwill”
forklarede tiltalte, at hun spurgte til de tre tal for at kunne redegøre for dem
på mødet over for Johan og Lars. MPI står for Moth & Partnere. SAI er sels-
kabet Strategic Alliance International, som var ejet af Niels Ahlmann-Ohlsen.
Hun refererede til mellemværendet med Niels Ahlmann-Ohlsen, og hun ville
vide, hvor det stod henne. Hun var på et tidspunkt medejer af SAI, men hun
ved ikke, om hun var det på dette tidspunkt. I foråret 2015 bad hun om, at
der blev sørget for, at hun ikke var medejer mere.

Når de startede et projekt op, var der en beskrivelse af projektet, og det blev
gennemgået med Johan og Lars. Alle projekter og hele driften i forhold til
Registrering Danmark blev drøftet med både Johan og Lars. De skar nogle
ting fra i 2013 i Registrering Danmark, fyrede nogle folk og nedlagde områ-
der. Johan og Lars var orienteret om aktiviteterne ud over forvaltningsarbej-
det. De var også orienteret om, hvor meget hun hævede i konsulenthonorar.

Forhold 1 - supplerende forklaring

Gældsbrevet til CAB på 45 mio. kr. indeholdt en dobbeltbetaling på 7 mio.

 side 39

kr. Hun kan se, at det ene beløb blev konteret som goodwill, og det andet be-
løb som betaling af fakturaen i Johan Schlüter Advokatfirma. Hun ved ikke,
hvem der har konteret den ene betaling som goodwill. Hvis der kom en beta-
ling direkte fra en forening, ville den kun gå til advokatfirmaet, hvis der lå en
faktura.

Foreholdt eks. 1024, sms-korrespondance af 21. marts 2015 mellem Johan

og tiltalte, forklarede tiltalte, at de var i gang med et stykke arbejde, hvor de
gjorde tingene op, og hun mente, at de havde holdt sig inden for rammerne,
så hun blev forskrækket over, at der kom et krav på 45 mio. kr. Lars blev
vred over kravet. Han ringede til hende. Undervejs stillede Lars hende
spørgsmål om, hvordan det kunne lade sig gøre. De gennemgik kravet på 45
mio. kr., og hun og Johan gennemgik, hvad der var på udlodninger osv. Hun
husker ikke Johans reaktion på kravet på de 45 mio. kr. Inden de skrev under
på gældsbrevet, drøftede hun, Johan og Lars, hvordan de kunne betale det
tilbage, og hvordan gældsbrevet skulle se ud. På det tidspunkt var det primæ-
re at få lavet en aftale med advokat Jacob Aaes, så de kunne sikre, at forvalt-
ningen kunne køre videre.

Hun drøftede med Johan og Lars, at de alle tre skulle kautionere for kravet.
Hun opfattede ikke deres snak som om, at hun skulle kautionere alene.

Advokat Hanne Rahbæk dokumenterede eks. 4530-4533, mail af 16. marts

2018 fra Copydan, Rasmus Rattenborg Ellekær, til John Brix Pedersen og
eks. 4539, afregning fra Copydan til CAB af 4. maj 2011.

Der var enighed om, at tallene i opgørelsen af henstående vederlag fra Copy-
dan er opgjort ved udgangen af første kvartal 2016.

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede vedrørende sin ”Opgørelse

over mellemværende”, at opgørelsen tager udgangspunkt i de indgåede afta-
ler og er baseret på de midler, der kom ind fra Copydan. Deloittes opgørelser
over a conto-honorarer og udlodninger er lagt til grund for at gøre det så
simpelt som muligt. Hun har valgt at udarbejde sin opgørelse uden moms,
men den kunne også laves med moms.

Fanebladet "Rådata" indeholder afregninger fra Copydan, og nogle af beløbe-

ne er samlet i en postering, til eksempel hvis beløbene ligger indenfor samme
kategori. Det dækker perioden fra 2011 til 2015, og der er 336 linjer svare-
rende til 336 udbetalinger, hvilket i gennemsnit svarer til 67 udbetalinger om
året. I 2011 var der 30 udbetalinger fra Copydan, hvoraf nogle lå samme dag.
I 2012 var der 16 udbetalinger, i 2013 19 udbetalinger, i 2014 var der 15 og i
2015 var der 11 udbetalinger. Den 1. juni 2011 var der til eksempel 13 enkel-
tudbetalinger fra Copydan, og de vedrører 2011.

Foreholdt eks. 4540 ff., udlodningsbilag fra Copydan, forklarede tiltalte, at

de alle hedder slutudlodning 2010, men de vedrører noget forskelligt.
 side 40

Der må være noget materiale, som de ikke har fået. Hun kan se, at der for
royaltyåret 2011 skete udbetalinger i 2011-2015, og man forventede, at der
kom yderligere udlodninger for 2011. Det kan hun se ud af "Deloittes opgø-
relse igangværende arbejde” i linje 4, hvoraf det fremgår, at der vil komme
yderligere 4,2 mio. kr. til CAB. Der kan således gå lang tid, inden midlerne
fra et givet år kommer ind, og derfor undrer det hende, at der ikke ligger
midler fra 2008/2009, og som udbetales i 2011 og fremover.

I ”Opgørelsen over mellemværende” har hun for så vidt angår ”Ramme pri-
mo 2011” på 12.266.306,60 kr. taget udgangspunkt i, hvor mange midler der
stod på forvaltningens konti i begyndelsen af året. Heraf beregner hun 10
procent, fordi det er en fremadrettet øvelse. Ved modtagelsen af midlerne
kender man ikke den endelige procent, som først kan opgøres, når udlodnin-
gen for et givet år er helt færdig. Selv ved opsigelsen af administrationsafta-
len i 2015 kunne det endelige procentvederlag vedrørende 2011 stadig ikke
opgøres. ”Ark 2011-2014 ramme beregning” er udarbejdet på baggrund af
Copydans tal.

Hun har beregnet 10 procent af alt, hvad der er kommet ind, og derfor fra-
trækker hun efterfølgende midler vedrørende start forfra. Beløbene vedrøren-
de Filmret skal lægges til. Filmret vedrører AVU Plus, Film i skoler, DR0
mv. Deloitte anvendte en gennemsnitprocentsats på 8,6 % i deres beregning
af administrationshonoraret.

Linjerne 9-13 i ”Opgørelse over mellemværende” er baseret på Deloittes tal,

som hun ikke har taget stilling til, og hun har ikke forholdt sig til dem. De er
hentet fra bilag 2 og 3 til Deloittes rapport.

Vedrørende de af tiltalte foretagne justeringer (linje 17-46 i tiltaltes opgørel-

se) forklarede hun, at der ikke i Deloittes opgørelser er taget højde for, at be-
løbet på 2,4 mio. kr. skal udgå, hvilket fremgår af Deloittes mail til politiet af
17. maj 2017 (eks. 1435).

Beløbet på 1.243.476,73 kr. i linje 19 er fremkommet ved, at hun mener, at

det rette tal er -712.500 kr. inkl. moms, hvorimod Deloitte har medtaget et a
conto for 2011 på 841.845,91 kr. inkl. moms (eks. 208/1108). Hendes tal på
1.243.476,73 kr. ex. moms er forskellen mellem de to tal.

Kreditnotaen på 4,7 mio. kr. er ikke med i Deloittes opgørelse og skal der-
for fratrækkes. Beløbet på 550.000 kr. skal udgå, fordi beløbet ikke vedrører
forhold 1.

Beløbet på 1.223.177,60 kr. fremgår af eks. 1108, idet beløbet tillagt moms
udgør 1.528.972 kr. Dette beløb vedrører ikke a conto og skal derfor fra-
trækkes.
 side 41

Overførslen til CAB på 550.000 kr. (linje 23) er ikke medtaget i Deloittes
opgørelse.

Faktura 20121036 er medtaget 2 gange af Deloitte. Hun kan ikke afvise, at

det kan skyldes, at den er betalt to gange.

Beløbet på 620.000 kr. er en momskorrektion af det beløb på 3,1 mio. kr.,

der blev overført den 27. december 2013, og som er en ren overførsel.

Beløbet på 123.200 kr. vedrører udførte ISAN-registreringer og har ikke no-

get med a conto-honorar at gøre eller den almindelige udlodning. Rettigheds-
haverne skulle betale et beløb på 440 kr. pr. registreret værk.

Vedrørende beløbet på 4.354.428,30 kr. (linje 28) forklarede tiltalte, at dette

beløb er et reguleret administrationshonorar for 2012. Copydan udarbejdede
deres opgørelse over udbetalte midler og samtidig udarbejdede Claus Nielsen
en opgørelse over udbetalte midler. Ud fra Claus Nielsens opgørelse for året
2012 var der modtaget 215 mio. kr. fra Copydan, og den opgørelse var af-
stemt af Deloitte. Copydans tal for 2012 var 150 mio. kr. Forskellen var op
mod 43 mio. kr., og heraf skal der beregnes et yderligere honorar på ca. 4,3
mio. kr. Claus Nielsen skrev, at Deloitte havde afstemt de beløb, der kom ind
fra Copydan for 2012-2014.

Advokat Rahbæk dokumenterede mail af 10. marts 2015 fra Claus Nielsen til
Susanne Fryland vedhæftet excelark over indbetalinger til foreninger.

Vedrørende dette excelark, ”Indbetaling regnskabsår 2012” forklarede tiltal-

te, at hun sammenlagde tallene for Filmret og CAB på henholdsvis
64.412.827,15 kr. og 150.608.976,66 kr. Det giver afrundet de 215 mio. kr.
For 2013 og 2014 er der også differencer, men de går den anden vej. Hun
har ikke taget disse korrektioner med, fordi Copydan i retten har forklaret, at
alt det, der var udbetalt, var med. For de to år ligger det på henholdsvis
600.000 kr. og 900.000 kr.

Vedrørende ”2011-2014 ramme beregning” forklarede tiltalte, at af de 215

mio. kr. er der for 2012 taget 10 procent i honorar svarende til
21.502.180,38 kr. (linje 25). De 215 mio. kr. indeholder CAB almindelig,
start forfra og mellemgruppekanaler og det, der er kommet vedrørende Film-
ret i øvrigt. De ca.15 mio. kr. ud for CAB i 2012 indeholder almindelig CAB,
start forfra og mellemgruppekanaler.

De 15.052.184,89 kr. for 2012 fratrækkes start forfra-beløbet på

2.115.325,27 kr., og herefter tillægges Filmret-beløbet på 2.095.567,20 kr.,
hvorefter beløbet på 15.032.426,81 kr. (linje 7-10) fremkommer. Dette tal
skal sammenholdes med de 21.502.180,38 kr. (linje 25)

I beløbet på 21.502.180,38 kr. fratrækkes start forfra-beløbet på

 side 42

2.115.325,27 kr., hvorefter der resterer et beløb på 19.386.855,11 kr. Fra

dette beløb trækkes 15.032.426,81 kr. (linje 10), hvorved differencen på
4.354.428,30 kr. fremkommer. Sidstnævnte beløb er med i hendes opgørelse
som korrektion til Deloittes opgørelse.

Hun har medtaget start forfra-midler, fordi alle disse midler modtages af
CAB, og der er samme aftale om a conto-afregning for disse midler som ved-
rørende de andre midler. Beløbet i hendes opgørelse vedrørende disse midler
er opgjort efter samme systematik som de øvrige CAB-midler.

Posteringen ”Efter 2014” i linje 43 på 27.549.490,36 kr. er opgjort i excel-

arket ”CAB efter 2014”. Linje 4 i dette excelark på 133.131.576 kr. baserer
sig på Deloittes opgørelse over igangværende arbejder, hvor CAB er opgjort
til 101 mio. kr. og Filmret til 31 mio. kr. Hendes tal vedrørende henstående
midler stammer fra Copydans opgørelse over disse midler (eks. 4533 ff.) De
midler, der vedrører royaltyåret 2015, er medtaget med 50 %, fordi aftalerne
først blev opsagt til ophør 1. juli 2015. Man kan ikke ud fra Copydans opgø-
relse over henstående midler se hvilken procentandel, producenterne skal
modtage. Hun har beregnet en gennemsnitprocent på 32,48. Hun anvender
38,46 % på mellemgruppekanalmidler, fordi det står i Copydans materiale
(eks. 4557). 32,48 % af 293 mio. kr. udgør beløbet på 95 mio. kr. i linje 5.
De i denne opgørelse anførte tal vedrører de år, som denne sag omhandler.
Hun har beregnet 10 % i honorar af de 275 mio. kr. i linje 8 svarende til de i
linje 9 anførte beløb på 27 mio. kr. Den endelige procentsats kan først bereg-
nes, når alle midler er udbetalt, og man ved, hvem der skal modtage midler-
ne. Det er kun nogle af midlerne, der kører efter den degressive skala.

Der er tilbagebetalt 5 mio. kr. i afdrag på gældsbrevet, som skal fratrækkes.

Hendes samlede opgørelse viser, at de har et tilgodehavende på 2 mio. kr.
hos foreningerne. De 2,4 mio. kr. i linje 18 er en usikkerhed. Der er andre u-
sikkerheder i opgørelsen, og de er nævnt i linje 52 – 59 i hendes opgørelse

De var i sommeren 2015 pressede på alle ledder og kanter, og de havde ikke

forestillet sig, at de ikke landede inden for rammerne. Derfor fik de ikke no-
gen udefra til at se på Deloittes opgørelser over honorarerne.

De 10 procent skal dække kommandobro og maskinrum. Der var forhandlin-

ger vedrørende vederlag, og hvordan vederlaget skulle fordeles. Dette arbej-
de kunne være udført lang tid, før udlodningen skete til rettighedshaverne.
Når der var enighed om fordelingen, ville arbejdet i maskinrummet allerede
være gjort, og udlodningen kunne ske hurtigt. Når man ser på henstående
midler, var der forskellige niveauer for, hvor meget af arbejdet der var gen-
nemført for så vidt angår disse midler.

Hendes ramme var ikke kun de 74 mio. kr. De 74 mio. kr. dækker kun § 6,
stk. 3, midler. Hertil kom de midler, der endnu ikke var modtaget fra Copy-
dan.
 side 43

Forespurgt af anklageren hvorfor ”Ramme primo 2011” på 12.666.306 kr.

skal indgå i beregningen forklarede tiltalte, at når man går ind i et år med
midler på kontoen, og hvis der ikke er taget a conto i 2010, og der er udlig-
net med kreditnotaer ved udgangen af 2010, kan der tages a conto af den
ramme i 2011. Udgangspunktet var, at de tog a conto i løbet af året, og he-
refter blev a conto udlignet med en kreditnota ved udgangen af året.

I beløbet på 62.565.391,87 kr. i linje 6 er blankmedie og start forfra

(Filmkopi) taget ud.

Foreholdt af anklageren at fakturaen på 2,4 mio. kr. (linje 18 i excelarket) ik-

ke ses at være med på faktureringsoversigten udarbejdet af Deloitte
(eks.106), oplyste forsvareren, at det er muligt, at de 2,4 mio. kr. skal udgå
af opgørelsen.

Anklageren dokumenterede kreditnota på 4,7 mio. kr. (eks. 4095). Tiltalte

forklarede, at det ikke siger hende ikke noget, at Filmret selv skulle have fi-
nansieret denne kreditnota.

Anklageren dokumenterede eks. 4105 faktura på 5 mio. kr. og eks. 331 kre-
ditnota på 5 mio. kr.

Anklageren dokumenterede kreditnota på 24,4 mio. kr. (eks. 397). Hertil

forklarede tiltalte, at den ikke er med i hendes opgørelse, fordi den er udlig-
net med fakturaer vedrørende registrering af kanaler.

Foreholdt ”Filmret opgørelse” udarbejdet af tiltalte forklarede hun, at disse

tal er afspejlet i linje 9 ”Filmret” i excelarket ”2011-2014 ramme beregning”.
Det er en fejl, at Film i skoler er med i ”Filmret opgørelse.” De tal skal ikke
med i opgørelsen.

Foreholdt Claus Nielsens forklaring til retsbogen af 11. april 2018, side 5, 3.
afsnit, forklarede tiltalte, at det ikke er korrekt, at regnskaberne for forenin-
gerne lå klar i uge 5. Claus Nielsen udarbejdede udkast til revisor, og samti-
dig eller efterfølgende modtog hun dem. Hun ændrede ikke i dette udkast, in-
den det blev sendt. Claus drøftede de indledende ting med revisor, og tiltalte
tog sig af de større ting. Registrering Danmarks regnskaber lå færdige tidli-
gere end foreningernes. Johan så regnskaberne for foreningerne som den sid-
ste, inden de gik til bestyrelserne. Han så dem ikke, inden det gik til revisor.

Før JS Revision var Ernst&Young revisor for foreningerne. Hun husker ikke,
hvorfor de skiftede revisor. Det kan godt være, at regnskabet for Registre-
ring Danmark og advokatfirmaet lå på samme server. Hun er ikke bekendt
med, at hun skulle have haft adgang til den server.

Foreholdt eks. 4790, referat af bestyrelsesmøde i CAB i november 2011 sid-

 side 44

ste afsnit, forklarede tiltalte, at registreringen af ISAN-værker begyndte før

dette. Man ville have registreret så mange værker som muligt, fordi det ville
lette arbejdet. Derfor gik de baglæns og registrerede. CAB bevilligede
10.000 værker og det samme gjorde Filmret. CAB og Filmret ville ikke forts-
ætte med at finansiere registreringen, og derfor blev det aftalt, at rettigheds-
haverne selv skulle betale 440 kr. pr. værk. Senere gik man væk fra denne
løsning. Hun husker ikke, hvor længe de opkrævede de 440 kr.

Når goodwill var betalt til advokatfirmaet, skulle advokatfirmaet have beta-
ling for det arbejde, der blev udført på kommandobroen.

Foreholdt eks. 926, sms-korrespondance af 3. februar 2015 fra Johan til til-
talte, hvoraf det fremgår:
”Forbered forklaringen på de famøse 81 mio.”
forklarede tiltalte, at sms’en handlede om et møde i Slagelse og nogle opgø-
relser.

Foreholdt eks. 4847, mail af 17. januar 2015 fra Jacob Aaes til tiltalte, og
eks. 4848-4849, opgørelse over administrationshonorarer udvisende et tal på
81 mio. kr., forklarede tiltalte, at hun ikke ved, om det er denne opgørelse,
de skulle holde møde om. Hun husker ikke opgørelsen.

Foreholdt eks. 4516, opgørelse over honorarer udvisende et tal på 81 mio.

kr., forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om det var denne opgørelse, de
skulle drøfte på mødet. De lavede mange opgørelser i den periode. De for-
søgte at servicere Klaus Hansen og Søren Jakobsen med de opgørelser, som
de bad om.

Foreholdt eks. 1397, mail af 14. december 2015 fra Claus Nielsen til Christi-
an Sanderhage, Claus Nielsens forklaring til retsbogen af 4. april 2018, side
4, 3. afsnit, og eks. 1352, 1325 og 1358 forklarede tiltalte, at hun ikke hus-
ker om Registrering Danmark lånte penge ud til Aporta Digital ApS.

Foreholdt eks. 4511, mail af 14. oktober 2014 fra Lars Halgreen til tiltalte,
og eks. 4510, mail af 14. oktober 2014 fra tiltalte til Claus, forklarede tiltalte,
at det ser ud som om, at der blev overført 150.000 kr. til Aporta Digital
ApS.

Foreholdt eks. 1358 forklarede hun, at hun ikke husker om Registrering

Danmark har lånt penge til Base Point Media A/S og har købt aktier i selska-
bet.

Foreholdt eks. 4490, mail af 25. august 2014 fra Lars til tiltalte og mail fra
Susanne Fryland til Claus Nielsen, forklarede tiltalte, at hun ikke satte
spørgsmålstegn ved, hvorfor Registrering Danmark skulle låne penge til Jo-
hans selskab, JHTS, til aktietegning. Hun gjorde det bare.
 side 45

Foreholdt eks. 625, mail fra Lars Halgreen til Susanne af 2. april 2014, for-
klarede hun, at hun går ud fra, at de 150.000 kr. kom fra Registrering Dan-
mark, men hun kan ikke se det ud af mailen.

Foreholdt eks. 4528-4529, mail af 4. april 2015 fra Johan til tiltalte, og mail
af 6. april 2015 fra Susanne til Niels Ahlmann-Ohlsen forklarede tiltalte, at
hun ikke husker, hvorfor hun skrev ”for om lidt er det lige meget”. Men der
var et møde på et tidspunkt, hvor det blev klart, at hun ikke skulle være en
del af den fremtidige struktur.

Foreholdt eks. 4528, mails af 6. april 2015 mellem tiltalte og Niels Ahlmann-
Ohlsen, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad hun mente, da hun
skrev:”Det har også været med til at vi er endt der hvor vi er i forvaltnin-
gen”. Hun havde tidligere hørt optimistiske meldinger fra Johan om projek-
ter, som ikke blev til noget.

Tiltalte Johan Schlüter forklarede vedrørende forhold 1, at han blev uddan-

net som jurist i 1970 og blev advokat i 1973. I 1979 fik han møderet for Hø-
jesteret. Han var gennem tiden med til at fusionere med flere forskellige ad-
vokatfirmaer. I begyndelsen af 2002 forlod han advokatfirmaet Bech- Bruun
sammen Lars Halgreen og Susanne Fryland, og de stiftede Advokatfirmaet
Johan Schlüter. Lars Halgreen blev partner, og Susanne blev managing
partner med ansvar for den overordnede økonomi. Sådan var det, indtil ad-
vokatfirmaet brød sammen i 2015. Susanne begyndte at arbejde for ham i
1992. Hun er datter af Stefan Fryland, som var direktør for pladeselskabet
Polygram. Stefan Fryland var en af hans nærmeste samarbejdspartnere. Han
mødte Susanne i 1974/1975, da hun var 7-8 år, og han kendte familien godt.
På et tidspunkt boede Susanne hos dem i ca. halvt år. Han stiftede CAB i
1992 og skulle til at opbygge det. Susanne Fryland var med til at udarbejde
vedtægter og driftsregulativ for CAB i 1992/93. Det gjorde hun godt. Deres
relation var rigtig god. Gennem årene holdt han hånden under hende. I advo-
katfirmaet var der 2 partnere, der sagde til ham, at enten gik Susanne, eller
også ville de udtræde, men han lod Susanne blive, og de andre forlod firmaet.
Han valgte hende, fordi han havde arbejdet tæt sammen med hende så længe
og holdt af hende. Susanne havde gjort et godt arbejde med forvaltningen.
Det var en tæt og venlig relation. Han følte sig krænket over spørgsmålet fra
anklageren om, hvorvidt de havde aftalt, at Susanne skulle tage skraldet.
Deres relation var netop lige omvendt, og det er ikke hans stil at anmelde an-
dre. Han var rystet over, hvad der var sket, og han ville egentlig ikke anmel-
de hende, men så opdagede han, at Producentforeningen ville offentliggøre
en meddelelse til SØIK om mulige strafbare forhold i advokatfirmaet, og der-
efter kunne de ikke gøre andet end at anmelde Susanne. Tiltalte kunne ikke
selv bære at skrive den, så han fik Lars Halgreen til at skrive den. Det var
tungt, og han var bestyrtet. De var nødt til at markere med det samme, at de
ikke mente, at der var foregået noget ulovligt i advokatfirmaet. Det var en
katastrofe, at Klaus Hansen sendte det ud.
 side 46

I 1985 blev der indføjet en ny bestemmelse ophavsretsloven § 22 a om, at når

en tv-udsendelse blev videretransmitteret, skulle der betales et vederlag for
det. Producenten har en eneret til at disponere over værket. Retransmission
er en ophavsretlig relevant handling, der kræver tilladelse. Det nye i loven
var, at retransmission blev tilladt, men således at producenten fik ret til et ri-
meligt vederlag. Det var begyndelsen til, at han og en anden advokat tog ini-
tiativ til at lave Copydan Kabel TV, der senere blev til Copydan Verdens TV.
På det tidspunkt havde advokatfirmaet sekretariatet for IFPI og andre rettig-
hedshavere, og det var naturligt for ham at få lavet denne organisation. Det
blev til en stor forening. De etablerede et godt samarbejde med radiofonierne
og fik reguleret, hvad der skulle betales, og hvordan kagen skulle fordeles.
Der var en voldgiftssag om fordelingen af midlerne, og det endte med, at
Producentforeningen skulle have 26 % af pengene. Han blev kontaktet af re-
præsentanter fra Agicoa, som var etableret i Geneve af de store spillere på
filmmarkedet. Agicoa skulle lave det arbejde, som de havde lagt op til Copy-
dan, og Agicoa spurgte, om han ville være advokat for Agicoa. Herefter re-
præsenterede han både danske og udenlandske producenter. Pengene be-
gyndte at flyde ind til Copydan, og pengene blev udbetalt til hans kontor og
sendt videre til Agicoa med henblik på fordeling. Problemet var, at han kunne
sige til foreningerne, at det gik godt, men foreningerne så ikke pengene fra
Agicoa. Der var et værre rod i Agicoa. Værkerne skulle registreres hos Agi-
coa, inden der kunne ske udbetaling af vederlag til rettighedshaverne, og der
var ikke mange danske producenter, der fik gjort dette, og derfor fik de in-
gen penge. I 1992 besluttede direktøren for Nordisk Film, Jens Jordan, Bent
Fabricius-Bjerre og Stefan Fryland og han at trække sig ud af Agicoa for at
stifte deres eget forvaltningsselskab, CAB. Der blev udarbejdet vedtægter og
driftsregulativer. De regler, de lavede dengang, har affødt nogle af de proble-
mer, som vedrører denne sag. Da de stiftede CAB, blev der ballade. Det var
en sej kamp mod de internationale producenter, som varede indtil 1997. I
mellemtiden var Filmkopi blevet stiftet, som også er et forvaltningsselskab. I
1997 indgik de aftale med Agicoa om, at i fremtiden skulle CAB stå for hele
administrationen i Danmark samt udføre end del af arbejdet for Agicoa. Ve-
derlaget herfor udgjorde 6,5 procent. Det var højere for de danske. Der blev
forvaltet og udloddet, og størrelsen af a conto beregninger blev ikke drøftet i
de år. I 2005 opstod der kritik omkring forvaltningen i CAB, og derfor antog
de et uvildigt revisorfirma, Grant Thornton, til at lave en fuldstændig revision
af forvaltningen i CAB. Af revisorernes konklusion fremgår, at de blev blå-
stemplet men der var nogle småting, som de var lidt kritiske overfor. Det
kørte videre, som det hele tiden havde gjort, og de fik blanke påtegninger.

Foreholdt eks. 425 aftale fra marts 1997 mellem CAB og Berning Schlüter
Hald, § 6.1 og 6.3, forklarede tiltalte, at bestemmelsen ikke omhandler a
conto vederlag, men det vederlag, advokatfirmaet var berettiget til med det
samme. Når pengene kom ind fra Copydan, var de berettiget til at modtage
pengene.

Problemet var, at formuleringen ikke tog højde for, at advokatfirmaets veder-

 side 47

lag skulle tillægges moms, så derfor måtte man gøre det på en anden måde,
således at CAB i forbindelse med udlodningen til rettighedshaverne fratrak et
momsbelagt administrationsgebyr, idet rettighedshaverne var momsregistre-
rede selskaber. Det andet problem opstod i 1997, hvor der blev indgået en
tillægsaftale (eks. 431) mellem advokatfirmaet og CAB, således at advokat-
firmaets administrationshonorar blev fastsat efter en degressiv skala. Proble-
met var, at man grundet den aftalte degressive skala ikke kunne beregne den
endelige administrationsprocent på et tidligt tidspunkt på året, så der blev ta-
get et gennemsnitligt administrationshonorar, som blev fastsat til ca. 8-9 pro-
cent. Årsagen var, at de ikke bare kunne tage 10 procent som administrati-
onshonorar af de første udlodninger og derefter en lavere procent af de føl-
gende udlodninger. Det var en svaghed i systemet, at man ikke med det sam-
me kunne sige, hvad vederlagsprocenten var. Løbende blev der taget a conto,
og så blev der udloddet, og så kom pengene tilbage til CAB igen.

Det var det praktiske problem, at royalty-år 1er det år, filmen blev vist. Co-
pydan sendte sine regninger ud i april for det gældende royalty-år og fik hur-
tigt pengene ind. I august havde Copydan fået 90 % ind, og CAB fik udbetalt
26 % heraf. Der kom et betydeligt beløb. I år 2 omkring april plejede Copy-
dan at betale de sidste 10 %, og hvorefter de kunne se alt, hvad de ville mod-
tage fra Copydan. Kun en del af midlerne blev udloddet i november i år 2,
fordi mange rettighedshavere ikke kunne findes. Der kunne godt henstå 10-
15 mio. kr., som ikke blev udloddet, fordi de ikke kendte rettighedshaverne.
Samtidig i år 2 sendte Copydan nye fakturaer ud for royalty-år 2 og modtog
penge, som tilgik CAB. Så CAB fik penge fra Copydan samtidig med, at de
kun kunne udlodde relativt lidt. De ufordelbare midler blev forældet efter tre
år. De ufordelbare midler, som stort set kun vedrørte de udenlandske rettig-
hedshavere, blev lagt over i de danske rettighedshaveres pulje tre år efter,
hvilket var en stor fordel for de danske rettighedshavere.

Susanne Fryland lavede et system, således at man fandt frem til de enkelte
rettighedshavere i modsætning til Agicoa, der kun udbetalte til de rettigheds-
havere, der havde registreret sig. I CAB anvendte de tillige et udvidet
værksbegreb til fordel for de danske rettighedshavere.

Lige efter etableringen af CAB i 1992, etablerede de Filmkopi, fordi der i

1992 blev lavet nye regler i ophavsretsloven. Et problem var piratkopiering,
men man måtte gerne kopiere til privat brug, hvilket også var et stort pro-
blem. Det blev fastsat i ophavsretsloven, at producenter og importører af u-
indspillede medier, typisk bånd, skulle betale en afgift til rettighedshaverne.
De tog initiativ til at stifte Copydan Båndkopi, som senere kom til at hedde
Copydan Kultur Plus. De skulle finde ud af, hvordan kagen skulle fordeles.
Den blev delt i tre lige store dele med en tredjedel til de udøvende kunstnere,
en tredjedel til de skabende og en tredjedel til producenterne. Senere blev
producenternes andel forhøjet til de 40 procent, der fremgår af notatet af 28.
marts 2012 på eks. 1499 ”Notat vedrørende eksterne og interne fordelings-
nøgler, der er grundlaget for forvaltningen af de af JSA administrerede
 side 48

selskaber CAB, Filmkopi, Filmret og Kopifon”

Numrene i hans notat er de samme numre, som han henviste til i de beregnin-
ger, han udarbejdede ved juletid i 2014. Det var de gældende nøgler.

Han udarbejdede den 13. august 2017 et baggrundsnotat til notatet af 28.
marts 2012 (eks. 1491). Notatet fra 28. marts 2012 udarbejdede han for at
sikre, at de rigtige rettighedshavere fik pengene. Problemet var, at der havde
været nogle fejludbetalinger, som var svære at få tilbage. Han ville præcisere
de eksterne og interne regler. Der skulle være entydighed. Når der kom pen-
ge fra Copydan, skulle de indsættes på den rigtige konto i Registrering Dan-
mark. Notatet viser, hvilke regler Copydan skulle respektere, og hvordan
midlerne skulle fordeles. Det er en af de få gange, han har blandet sig i admi-
nistrationen.

Af alt hvad der kom fra Copydan, skulle CAB have 26 %, som filmproducen-
terne skulle have. Fordelingen med 25 % til CAB og 1 % til IFPI blev aftalt,
fordi pladeproducenterne var faldet ud af loven, så de var ikke berettiget til
noget, hvilket var urimeligt.

De 4 % til Producentforeningen er interessante, fordi de tilgik Producentfo-

reningen, som ikke ville eksistere, hvis ikke de fik de 4 %. Det skyldtes re-
klamefilmene, som er et filmværk, og hvor han efter forhandlinger fik aftalt
som et kompromis, at reklamefilm blev holdt udenfor, men til gengæld fik
Producentforeningen forlods 4 % af de 25 %.

De 2,4705 % gik også fra toppen. Man skulle se på, hvor meget der var
dansk, og hvor meget der var udenlandsk, når administrationshonoraret på
6,5 % for Agicoa blev beregnet.

Mellemgruppekanaler er tv-kanaler, som har lavet en aftale med de filmpro-

ducenter, der leverer film til kanalen om, at man har erhvervet alle rettighe-
der, herunder også kabelretransmissionsrettighederne. Det var en lang række
forskellige kanaler, TV3, 3 +, Zulu, TV 2 Charlie m.fl., hvor man på forhånd
havde erhvervet disse rettigheder, men det gjaldt ikke de danske producen-
ter, måske fordi de altid havde prædiket for de danske producenter, at de ik-
ke måtte give kabelretransmissionsrettighederne fra sig. Basiskabel var Dan-
marks Radio, TV 2 og nabolandskanaler.

Det kom til en nævnssag, hvor distributører som Yousee og andre nægtede
at betale for film på TV3, fordi de gjorde gældende, at at alle rettigheder var
købt. De danske producenter vandt. Fordi de fik reddet de danske filmprodu-
center, fik de ca. 40 mio. kr. ekstra, der blev udbetalt fra Copydan Verdens
TV til CAB. Da CAB repræsenterede både danske og udenlandske rettig-
hedshavere, skulle midlerne over i Filmret, der kun repræsenterede danske
rettighedshavere, således at midlerne ikke blev blandet sammen. Han ved ik-
ke, om midlerne på et tidspunkt gik direkte til Filmret.
 side 49

I Filmret var der en generalforsamling. CAB og Filmkopi havde ikke nogen

generalforsamling, men en bestyrelse. Medlemmerne i CAB og Filmkopi var
organisationer, som havde en plads i bestyrelsen. I CAB bestod bestyrelsen
af 3 udlændinge og 4 danskere.

I Filmret var medlemmerne de danske filmproducenter. Der var bestyrelser i

både CAB, Filmret og Filmkopi. I CAB og Filmkopi bestod bestyrelsen af de
personer, som de pågældende organisationer havde sat ind.

Filmret blev stiftet i år 2000, hvor to filmproducentforeninger fusionerede.

Filmret lå på tiltaltes kontor. Først skulle Filmret ikke være et forvaltnings-
selskab. Han fik et fast vederlag 100.000 kr. i kvartalet for at bistå rettig-
hedshaverne. Hurtigt efter stiftelsen spurgte Producentforeningen, om Film-
ret ville overtage forvaltningen af AVU-kopier, som dækker, at skoler bruger
radio-og TV-udsendelser som undervisningsmateriale. Filmret blev til et for-
valtningsselskab for disse midler og senere for mellemgruppekanalerne. Der
står i CABs vedtægter, at der skal indkaldes til et møde, og det brugte han
Filmrets generalforsamling til.

Han har udarbejdet en årsberetning i november 2013 i forbindelse med Film-

rets generalforsamling. Årsberetningen beskrev hans arbejde (hovedsagen si-
de 321). Anklageren dokumenterede årsberetningen 2012/2013.

Tiltalte forklarede, at dette er beskrivelsen af den juridiske og politiske del af

kommandobroen. Den bestod af mange ting. Susanne var ikke en del af kom-
mandobroen, men hun deltog på et tidspunkt i noget arbejde om implemente-
ring af et nyt direktiv for forvaltningen, som havde betydning for vedtægter
mv. Maskinrummet var det sted, hvor man modtog penge fra typisk Copy-
dan. Man foretog en vurdering af hvilke filmværker, der var berettiget til
pengene. Det blev opgjort for det enkelte filmværk, hvor lang tid det havde
spillet, og hvor mange der havde set det. Seertal X spilletid blev til et point-
tal, og på baggrund heraf fordelte man midlerne.

Registrering Danmark begyndte med basisregistrering i 2009. Dette arbejde

bestod i at notere ned, hvad der blev vist, og hvem der medvirkede. Denne
basisregistrering er nødvendig for alle rettighedshavere. Arbejdet blev lagt i
Registrering Danmark, fordi advokatfirmaet var kendt for at repræsentere
producenterne. Det blev Slagelse, fordi Susanne boede i nærheden.

Foreholdt eks. 3212, Registreringsaftale af 1. december 2009 mellem COPY-

DAN og Registration Denmark ApS, forklarede tiltalte, at han ikke var in-
volveret i forhandlingen, men han kendte den. Susanne forhandlede den på
plads. Basisregistreringen blev foretaget ud fra den aftale. Det var en særskilt
forretning, som gik fornuftigt. Registrering Danmark sendte regningen til
Copydan, som så fordelte regningen mellem de forskellige rettighedshaverfo-
reninger. Copydan trak beløbene fra, når de udloddede. Han husker ikke,
 side 50

hvornår Registrering Danmark overtog forvaltningen, men det var engang i

2010. De betragtede det som en praktisk foranstaltning. Nogle af
medarbejderne fra advokatfirmaet fulgte med, bl.a. Pia Ekberg. Administrati-
onshonoraret dækkede både honoraret for kommandobroen og maskinrum-
met. 10 % var et fornuftigt vederlag i forhold til andre sammenlignelige ad-
ministrationsselskaber. Det var for det hele. De tog et ekstra vederlag i en
periode, fordi der var særlig travlt, og det blev bragt op på et bestyrelsesmø-
de, hvor de drøftede, at det i givet fald var bedre at forhøje det generelle ad-
ministrationsvederlag.

Det er forkert og en misforståelse, at der skulle foregå en særlig fakturering

for kommandobroarbejdet. Grundtanken var, at administrationshonoraret
skulle dække det hele. Han fik ikke noget særskilt honorar, heller ikke for
retssager. I omkring 10 år var de 100.000 kr. i kvartalet for at huse sekretari-
atet det eneste faste honorar.

Foreholdt eks. 514, mail af 9. oktober 2012 fra Susanne til Pia Ekberg og si-
de 516, driftsaftale mellem advokatfirmaet og Registrering Danmark ApS,
forklarede tiltalte, at Registrering Danmark og advokatfirmaet var ejet af de
samme personer. Det var væsentligt at have visse faste regler at køre efter,
bl.a. fordi det var ikke ligegyldigt, hvor man lagde overskuddet. Aftalen blev
aldrig ført ud i livet.

Da Susanne begyndte at udføre andre aktiviteter, opstod der en vis

”formudring” af omkostningsbilledet. Han mener ikke, at aftalen blev udar-
bejdet i forbindelse med, at advokatfirmaet drøftede fusion med et andet fir-
ma. Princippet var, at Registrering Danmark forvaltede, og efter fradrag af
forvaltningsomkostningerne skulle resten gå til advokatfirmaet, hvilket var
gældende indtil slutningen af 2012. Men det var måske ikke helt klart, hvad
der kunne trækkes fra i omkostninger.

Foreholdt eks. 658, mail af 1. januar 2014 fra Susanne til Johan og Lars,
hvoraf det fremgår blandt andet, at

”RD har betalt 10 mio til JSA goodwill og derudover 4-5 mio i alm honorar
som vi aftalte”

forklarede tiltalte, at han ikke husker mailen. Spillefilm i skoler var ikke om-
fattet af administrationsaftalerne. Det var et kompliceret område. Det blev
faktureret særskilt. Der var enkelte ting, der blev faktureret særskilt, men el-
lers skulle arbejdet være omfattet af den faste del af aftalen. Han ved ikke,
hvad de 4-5 mio. kr. og de 6-7 mio. kr. dækker. Mailen er skrevet efter, at
goodwill blev overdraget. Så der bør ikke være en residual til advokatfirma-
et, men der kunne selvfølgelig godt være en residual, selv om goodwill var
overdraget, fordi den var lavt sat, og hvis Registrering Danmark havde ind-
tægter ud over, der gav et overskud.
 side 51

Foreholdt eks. 220, ”CAB Royaltyår 2014”af 19. december 2014, forklarede
tiltalte, at dette var hans første opgørelse for få et overblik over, hvordan det
så ud for 2014, for på det tidspunkt var der ikke noget regnskab for 2014.
De havde haft et bestyrelsesmøde i november, hvor der var spørgsmål om a
conto honorar og størrelsen af disse, og der var noget tumult efter dette. Op-
gørelsen vedrører kun Copydan Verdens TV. Han så på Copydans budgetter,
der var ganske præcise. Hans opgørelser for 2011, 2012 og 2013 er baseret
på de endelige regnskaber. Efter hans overbevisning er det en korrekt opgø-
relse. Der kan være enkelte ting, der ikke er med, men det er ikke de store
ting i forhold til disse store tal. Fordelingsnøglenotatet af 28. marts 2012
(eks. 1499) er grundlaget for opgørelsen. Han har fået tallene fra Susanne,
fordi han ikke havde alle oplysninger selv.

”Præmiumkanaler” kan han ikke præcis sige, hvad var. Der kom helt særlige
indtægter i Verdens TV. Det var producentindtægter. ”TV til offentlig vis-
ning” var TV i blandt andet fitnesscentre, restauranter mv. Han udarbejdede
opgørelsen for at se, om det beløb, han kom frem til, var større end a conto
beløbet. Hvis opgørelsen viste et mindre beløb end a conto honorarerne, ville
han være godt tilfreds. Susanne sendte ham et mærkeligt tal på 14 mio. kr.,
og han konstaterede, at a conto-tallet var mindre end det honorar, som han
havde regnet sig frem til i sin opgørelse.

Foreholdt eks. 796 og 794 sms-korrespondance af 6. og 8. december 2014

mellem tiltalte og Susanne, forklarede tiltalte, at han gik ud fra, at de havde
et tilgodehavende. Han havde arbejdet med tallene, men opgørelsen blev
først færdig den 19. december 2014. Han havde korrespondance med Susan-
ne om beregningerne. Han fik tallet a conto tallet 14.209.170,26 kr. i en sms
fra Susanne den 8. december 2014, og det tal skulle sammenholdes med det
tal, han fik i sine beregninger af honoraret, som var et højere beløb. Han blev
beroliget.

Foreholdt tillægseks. 4245, oversigt over udbetalinger fra Copydan, forklare-

de tiltalte, at hans opgørelse ikke havde noget at gøre med udbetalingerne.
Hvis de var berettiget til 15 mio. kr., i honorar, kom de til udbetaling efter de
gældende aftaler, og det havde ikke noget at gøre med de udbetalinger, der
kom med 90 % fra Copydan i år 1 og med 10 % i år 2. Til allersidst hang det
selvfølgelig sammen. Hans beregning skulle vise, hvilket honorar de ville væ-
re berettiget til ud fra de gældende regler. Da han var i gang med at lave op-
gørelsen for 2014, lavede han også opgørelser for 2011-2013. Han ville se,
hvad deres honorar var på de store linjer. Dette var første gang, at han lavede
sådanne beregninger. Tidligere havde de budgetterne fra Copydan, og de vid-
ste hvilke tal, det drejede sig om. Tallene viste, at der var god gang i Copy-
dan, og at indtægterne steg over årene.

Tiltalte Johan Schlüter forklarede vedrørende forhold 1, foreholdt eks. 214,

CAB royaltyår 2011, at han havde adgang til Copydans budgetter. Det havde
Susanne også. Hun fik dem udleveret. Han havde Copydans budgetter for
 side 52

2014 slut 2013/primo 2014. Han og Susanne har ikke drøftet rammer for a
conto. Susanne har ikke spurgt ham, hvad de kunne a conto fakturere. Kom-
mandobroen var det sted, hvor han sørgede for, at der kom penge ind til ret-
tighedshaverne. Hans virkelighed var kommandobroen og ikke, hvad der fo-
regik i maskinrummet. Han blandede sig ikke i, hvad der foregik i maskin-
rummet. Han har aldrig givet instrukser om fakturaer eller set fakturaer. Han
har aldrig været med til at fastsætte beløbene på fakturaerne. De havde en af-
tale om, at de kunne tage honoraret i det øjeblik, pengene kom ind fra Copy-
dan. A conto er det forkerte ord. Man er nødt til at forstå systemet. Der var
royalty-år og udbetalingsår. Når man kom til royalty år 2, skete der udbeta-
linger til rettighedshaverne i november. De ufordelbare midler kunne ikke ud-
loddes.

Der var en forældelsesfrist på 3 år på de ufordelbare midler, og de forældede

midler blev lagt oven i de nye, der skulle fordeles. Når pengene blev modta-
get, fik de deres honorar, og man kan drøfte om det hedder a conto eller ej,
men efter administrationsaftalen kunne man tage pengene, når de kom ind.
Der var nogle gange problemer med udbetalinger fra Copydan, blandt andet
vedrørende mellemgruppekanaler, men de vidste, at midlerne ville komme og
fik lov til at tage a conto heraf. Det var en udvidelse af aftalen.

Han har aldrig set en faktura hverken hos Registrering Danmark eller på sit
eget kontor. Han var slet ikke involveret i bogholderiet. Han vidste ikke,
Claus Nielsen havde en A-fuldmagt. Det var ikke i orden, fordi Susanne skul-
le være involveret for at sikre, at pengene blev rigtig fordelt. Susanne var
partner og direktør, og derfor havde hun A-fuldmagt. I begyndelsen af 2015
var han i forbindelse med Claus Nielsen, men ellers har han aldrig talt eller
skrevet med Claus. Han ved ikke hvilke fakturaer, der blev udstedt af advo-
katfirmaet og hvilke af Registrering Danmark, fordi han ikke har set dem.
Han har ikke været med til at fastsætte beløbene på fakturaerne. Han havde
ingen viden om, hvordan beløbene blev fastsat. Han vidste ikke at der blev
udstedt fakturaer til foreningerne, hvis advokatfirmaet manglede likviditet.

Da de stiftede advokatfirmaet, var Susanne managing partner, og hun havde

det overordnede ansvar for økonomien og hele kontakten til revisorerne osv.
både i Registrering Danmark og advokatfirmaet. Marianne Wier blev ansat i
2011 som direktør for at få en dynamik i advokatvirksomheden. Hun skulle
overtage hr-funktionerne. De skulle have flere klienter, og hun var med til at
lægge udgiftsbudgettet. Økonomistyringen lå fortsat Susanne. Susanne svin-
gede pisken over medarbejderne. Tiltalte havde ingen indflydelse på udlod-
ninger og den slags ting. Han bestemte ikke alt. Han levede på grund af rets-
sagen i Frankrig i en modbydelig form for parallelvirkelighed, der var ved at
slå ham ihjel.

Retssagen i Frankrig optog ham meget, og han var meget væk fra advokatfir-
maet. Retssagen kørte i 2011 og frem. Han havde en tid, hvor han var meget
langt nede og var nok ikke så opmærksom. Han passede sit arbejde i for-
 side 53

mandskabet i Copydan, der var vigtig for forretningen.

Lars og Susanne førte skuden. Lars var på kontoret og påtog sig det, han
skulle som partner og tog initiativ til at ansætte flere advokater for at styrke
grundlaget og tog initiativ til fusionsforhandlinger med et andet advokatfir-
ma.

Han har ikke været involveret i kreditnotaerne, der løste et momsproblem.

Der var ikke noget odiøst i dette. Han har ikke set disse kreditnotaer. Der
var en slutafregning, men der blev ikke udarbejdet en egentlig opgørelse over
honorarerne over årene. Royaltyåret skulle afsluttes, og han tror, at reviso-
rerne efterlyste dette. Det var nok ikke helt klart i regnskaberne.

I 1992 vedtog de en regnskabsmodel, som måske er grunden til nogen af

problemerne. De penge, der kom ind, blev ikke betragtet som en indtægt i
CAB, fordi det var rettighedshavernes penge. Balancen så ”ynkelig ud” med
små tal. I note 4 i regnskabet stod alt det relevante om bevægelserne. Man
kunne således ikke se administrationshonoraret i regnskabet. Hvis man havde
betragtet indbetalingerne som indtægter, kunne man have fratrukket admini-
strationshonoraret. Han lavede et oplæg til Klaus Hansen om, hvordan man
kunne ændre regnskabsmodellen, således at regnskabet blev mere gennemsig-
tigt, men det nåede ikke at blive implementeret. Man kunne godt have speci-
ficeret tingene mere tidligere, men det gjorde man ikke. Sådan fungerede det
ikke.

De fik omkring 10 % i administrationshonorar, hvorfra der skulle trækkes

omkostninger, og resten var advokatfirmaets fortjeneste. De valgte en enkel
model. Da Susanne begyndte at lægge andre aktiviteter ind i Registrering
Danmark, blev omkostningsbilledet nok mere mudret. Forvaltningen var den
væsentligste indtægtskilde for firmaet. Da Marianne Wier blev ansat, var det
også for at gøre advokatfirmaet mere uafhængig af den indtægtskilde.

Selve opgørelsen af resultatet, drøftede Susanne med revisor. Han har set og
godkendt det, men han har aldrig været involveret i øvrigt.

Foreholdt eks. 575, mail af 19. maj 2013 fra tiltalte til Michael Berg, forkla-
rede tiltalte, at han kendte tallene og forvaltningshonoraret for de pågælden-
de år. Han havde i sit hoved, at det samlede fra forvaltningen, Filmkopi og
ISAN udgjorde et beløb på ca. 18-20 mio. kr. Ca. 40-50 procent af advokat-
firmaets indtjening kom fra forvaltningen. Det var en indtægtskilde, som de
var afhængige af.

Foreholdt eks. 462, sms-korrespondance af 29. september 2010 mellem til-

talte og Susanne, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han med mellemrum
gav udtryk for bekymring over likviditeten i advokatfirmaet, fordi der var
store udestående fordringer, der ikke kom ind. Susanne sad på det. Speeder
og bremse betyder, at det var hende, der kørte, og det var hende, der hele ti-
 side 54

den kontrollerede likviditeten. Hun kørte, men han sad ikke ved siden af, så-
dan var fordelingen ikke.

I begyndelse af 2011, da Marianne Wier blev ansat, var den økonomiske situ-
ation rigtig god for partnerne, i hvert fald for Susanne og Lars. Han, Susanne
og Lars havde forinden solgt en IT-virksomhed for et stort tocifret millionbe-
løb. Han havde selv været involveret i et andet projekt om et kosttilskud,
hvor han havde været så uforsigtig at kautionere. Partneren forsvandt, og til-
talte hæftede for et meget stort beløb. Lars og Susanne, der fik rigtig mange
penge, lagde ikke deres fortjeneste i advokatfirmaet, men behovet for et be-
tydeligt overskud i advokatfirmaet var ikke så stort på det tidspunkt. Deres
faste omkostninger i advokatfirmaet var for store i forhold til indtjeningen.

De havde gode lokaler, men de var dyre. Susanne var god til at finde lejere.
De ville gerne have et større bidrag til dækning af de faste omkostninger, og
derfor ansatte de 4 advokater, ligesom der blev indledt fusionsforhandlinger i
2012.

Foreholdt eks. 486, sms-korrespondance af 11. og 13. november 2011 mel-

lem tiltalte og Susanne, forklarede tiltalte, at prepaid skulle ændres til on ac-
count, fordi prepaid betyder forskud, og de talte normalt om a conto. Fore-
holdt hvad han mente med, at ”paradigmeskiftet har ført til en art dobbelt-
betaling, som hurtigst muligt må bringes ud af verden” og ”nedskrivning af
”dobbeltbetalingen”” forklarede tiltalte, at det var forkert at anvende ordet
dobbeltbetaling. De fik betaling for noget, som senere skulle udloddes. Det
skete i forbindelse med, at der ikke blev udloddet fuldt ud. De tog a conto
honorar af de ufordelbare midler. Det var en måde at få det udlignet på. De
ville senere få beløbene igen, når udlodningerne kom, og mere lå der ikke i
det.

Foreholdt eks. 503, sms-korrespondance af 4. april 2012 mellem tiltalte og

Susanne, forklarede tiltalte, at når han skrev, at de var nødsaget til at gøre
noget drastisk i advokatfirmaet, mente han, at de skulle optimere indtjenin-
gen. De drøftede fusion med et andet advokatfirma og fik ansat 4 ekstra ad-
vokater. Det blev ikke den store succes, fordi deres forventede omsætnings-
tal ikke holdt stik i virkeligheden.

Foreholdt eks. 503, sms af 25. april 2012 kl. 18.20.17 fra tiltalte til Susanne,
hvoraf det fremgår blandt andet:

”Jeg tror, at det går den rigtige vej, og at alt bliver udlignet inden for kor-
tere tid”

forklarede tiltalte, at han med udlignet sikkert mente det samme som med
prepaid og on account, men han husker det ikke. Det vigtigste forvaltnings-
selskab var CAB, fordi der lå de fleste penge. Han pressede på for at få regn-
skabet fremskyndet. Det var en af de eneste gange, han har talte med reviso-
 side 55

rerne. Regnskabet for 2012 forelå meget sent. Han rykkede for det. Det kom
med blank påtegning fra revisor få dage før bestyrelsesmødet i november
2013. Han bad om et møde med revisor.

Foreholdt eks. 663, sms af 26. januar 2014 fra tiltalte til Susanne om en
dagsorden til revisor Henrik Ladewig, forklarede tiltalte, at den sms er vigtig.
Den førte til, at der blev holdt et møde i februar 2014 med Henrik Ladewig
og Kasper Kjærsgaard. Han havde ellers intet med revisionen at gøre.

Foreholdt eks. 554, brev af 28. januar 2013 fra revisorerne til tiltalte og Su-
sanne og eks. 555, mail af 12. februar 2013 fra Susanne til Henrik Ladewig
forklarede tiltalte, at han ikke husker at have set brevet, og normalt ville han
have reageret på det. Han blev ikke kontaktet af revisorerne senere på året,
og slut 2013 rykkede han igen for regnskaberne, og så kom de.

Foreholdt eks. 663 , sms af 26. januar 2014 fra tiltalte til Susanne om en dag-
sorden til revisor Henrik Ladewig, forklarede tiltalte, at de havde en god
drøftelse af tingene på mødet. Revisorerne var kritiske over for Claus Niel-
sen. De syntes ikke, at han var dygtig nok, og tingene kom for sent. Men el-
lers var der ikke voldsom kritik. Han tog ikke referat af mødet. Han forstod,
at Klaus Hansen også forhørte sig hos revisor. Han mener, at Klaus Hansen
fik den samme besked som ham, om at revisorerne gennemgående var tilfred-
se. Revisorerne sagde ikke, at der var problemer om afstemning.

I 2014 kom katastrofen i den franske sag, så han var lagt ned i foråret, men i
sommeren rykkede han talrige gange for, at regnskabet skulle være færdigt.

Foreholdt eks. 550, sms-korrespondance af 8. januar 2013 mellem tiltalte og

Susanne, forklarede tiltalte, at sms'en blev skrevet fra Thailand. Han kan ikke
sige præcis, hvad det var for nogle tal, der gav anledning til bekymring, men
det må have været i advokatfirmaet. Der forelå ikke en balance på dette tids-
punkt. "Første udkast" kan måske godt være udkastet til budgettet i advo-
katfirmaet.

Foreholdt eks. 596, aftale om overdragelse af goodwill af 31. december

2012, forklarede han, at han var med til at fastsætte værdien. Ideen om over-
dragelse af goodwill kom fra revisor. Det havde noget at gøre med mulighe-
den for afstemning af det igangværende arbejde. Det var den forklaring, han
fik. Han er ikke sikker på, at han helt forstod det. Da han hørte om det, var
han ikke specielt begejstret. De blev hverken rigere eller fattigere af det, fordi
de solgte til sig selv. Effekten på regnskabet gik han ikke op i, men det blev
sådan, fordi revisor ønskede det. Det er egentlig ikke korrekt, at aftalen blev
dateret 31. december 2012, men revisoren skulle bruge tallet i 2012-regnska-
bet, fordi han ikke kunne afstemme de igangværende arbejder. Derfor blev
datoen sat sådan, selvom de underskrev i 2013.

Foreholdt eks. 597, aftalens punkt B.1, B.2, forklarede tiltalte, at det må ha-
 side 56

ve været tanken, at goodwill skulle afdrages over 7 år, når det står der. Han
så ikke indbetalingerne.

Foreholdt eks. 1342, Deloittes notat om afdragene på goodwill, forklarede

tiltalte, at han ikke hæftede sig ved, hvor hurtigt goodwill blev betalt, fordi
han ikke så indbetalingerne. Det blev betalt af Susanne, så han gik ud fra, at
hun havde styr på det.

Foreholdt eks. 972, mail af 25. februar 2015 fra Gizela Fynbo og hans svar-
mail af 27. februar 2015, forklarede tiltalte, at når han skrev "som goodwill
betaling går jeg ud fra" var det, fordi han gik ud fra, at der manglede noget
på betaling af goodwill. Han vidste ikke, at det var blevet betalt på det tids-
punkt.

Foreholdt eks. 3814, mail af 16. september 2013 fra Susanne til Lars og Jo-
han, hvoraf det fremgår:

”En forudsætning for at skrive kreditnotaerne er at der er likviditet i JSA til

tilbagebetaling til foreningerne. Derfor er planen som følger.

Vi udlodder i RD - det giver penge i RD.

RD afregner goodwill til JSA- det giver penge hos JSA

Og så skriver vi kreditnotaer.”

forklarede tiltalte, at goodwillaftalen ikke blevet indgået, fordi advokatfirma-

et skulle have penge til at betale tilbage til foreningerne. Han husker ikke ma-
ilen. Han ved ikke, hvorfor Susanne skrev sådan i mailen.

Det var gammel praksis, at der ikke stod noget i regnskabet fra CAB om ad-
ministrationshonorar. Det gjorde der heller ikke i Filmrets regnskab, fordi
princippet var det samme. A conto honoraret kunne man ikke se noget sted. I
nogle år kunne man se honorar af det udloddede i revisionsprotokollen. De
tog, hvad de var berettiget til efter de gældende aftaler, så han så ikke noget
problem i det. Det kørte på samme måde fra 1992 til 2014. Der var blanke
revisionspåtegninger i 20 år, og han så slet ikke noget problem. A conto-sy-
stemet var en vigtig teknikalitet for, at det kunne fungere.

Han er citeret af Susanne for at have sagt på CABs bestyrelsesmøde i no-

vember 2014, at de brugte foreningerne som kassekredit. Han har sagt det,
men det er fordrejet og taget ud af en sammenhæng. Han var totalt forvirret
på mødet. Han sagde, at de selvfølgelig havde holdt sig inden for rammen, og
at de selvfølgelig måtte tage a conto, og hvis ikke der var adgang til a conto,
så omkostningerne kunne blive dækket, så måtte man have en kassekredit i
stedet. Det har Klaus Hansen også forklaret til politiet. Der blev ikke reage-
ret specifikt på det på mødet.
 side 57

Han havde ikke ansvaret for udarbejdelse af CABs og Filmrets regnskaber,

og han havde ikke kontakt til revisorerne. Når regnskabet var færdigt, fik han
det forelagt, inden det kom ud til bestyrelsen, fordi han havde ansvaret over
for bestyrelsen. Ind i mellem havde han små bemærkninger, men hele udar-
bejdelsen havde han ikke noget med at gøre. Det foregik i Slagelse.

Foreholdt eks. 706, mail af 24. august 2014 fra Susanne til tiltalte, forklarede
tiltalte, at han ikke mener, at CAB-regnskabet var færdigt på det tidspunkt,
fordi han rykkede for det meget senere. Men det kan være sendt i udkast til
ham. I begyndelsen af november fik han CAB-regnskabet, mens han var i Los
Angeles. Han og Susanne sad ikke sammen for at gennemgå regnskaberne.
Normalt fik han det reviderede regnskab fra revisor, hvorefter han gik det
igennem inden udsendelsen til bestyrelsen.

De fik ikke specifikationer til Registrering Danmarks regnskaber, men han er

ret sikker på, at de fik specifikationer for advokatfirmaets regnskaber.

Advokat Jakob Arrevad dokumenterede eks. 704, sms-korrespondance af

22. og 23. august 2014 mellem tiltalte og Susanne.

Advokat Hanne Rahbæk dokumenterede eks. 710, sms-korrespondance af

24. august 2014 mellem tiltalte og Susanne.

Tiltalte forklarede, at han ikke tror, at de holdt møde om forvaltningsregn-

skaberne.

Advokat Arrevad dokumenterede eks. 711, sms-korrespondance af 2. sep-

tember 2014 mellem tiltalte og Susanne, og eks. 712, sms-korrespondance af
4. september 2014, eks. 735, sms af 18. oktober 2014, eks. 736, sms af 30.
oktober 2014.

Foreholdt eks. 3790, mail af 23. oktober 2012 fra Kasper Kjærsgaard til
Claus Nielsen, punkt 12, og eks. 531, mail af 30. november 2012 fra Claus til
Kasper Kjærsgaard, forklarede tiltalte, at han ikke har set mailen. Det kom-
mer bag på ham, at Claus Nielsen skrev, at a conto beløbene ikke skulle
fremgå særskilt, fordi han ikke havde kompetence til at svare på dette. Tiltal-
te har ikke givet ham instruks om det. Han har aldrig talt med ham.

Foreholdt eks. 559, mail af 14. marts 2013 fra Michael Berg til Susanne og
Claus, forklarede tiltalte, at han ikke hørte fra Susanne, at der skulle laves
om på noget.

Foreholdt eks. 694, mail af 23. juni 2014 fra Michael Berg til Susanne, Lars
og tiltalte, forklarede tiltalte, at han, Susanne og Lars gennemgik Registre-
ring Danmarks omsætning, der var steget betydeligt, på et møde. Der kigge-
de de ikke på specifikationerne. Han kan se på mailen, at han modtog specifi-
 side 58

kationerne, men han kiggede ikke på dem.

Foreholdt eks. 1821, Registrering Danmarks revisionsprotokollat til årsrap-

port 2013, forklarede tiltalte, at de ikke gennemgik det på mødet. Det er en
orientering til ledelsen/bestyrelsen. Det er muligt, at det var lidt overfladisk.
De drøftede helt andre ting, og overskuddet var forbedret forhold til det tidli-
gere år. Susanne redegjorde for alle de nye aktiviteter, så som telemarketing,
sponsorater, samarbejdet med Niels Ahlmann-Ohlsen, Indian Danish Forum,
fodboldklubben mv.

Foreholdt eks. 694, mail af 25. juni 2014 fra Susanne til Claus Nielsen, for-
klarede tiltalte, at han ikke kan genkende det, hun skriver i mailen om, at han
og Lars var vildt tilfredse. Han tvivler på, at han var vildt tilfreds med revisi-
onsprotokollatet. Årsregnskabet var bedre end året før, men han ved ikke,
om han var vildt tilfreds med det. Det var tilfredsstillende. Han regnede med,
at de nye aktiviteter var årsagen til den store omsætning. Lokalerne blev ud-
videt, men det drøftede Susanne ikke med ham og Lars.

Foreholdt eks. 1681, udkast til årsrapport for 2013 for Filmret, eks 1697, ud-
kast til revisionsprotokollat 2013 for Filmret, forklarede tiltalte, at han er ret
sikker på, at han ikke så udkastet. Revisionsprotokollatet kom til sidst efter
regnskabet.

Foreholdt eks. 714, mail af 5. september 2014 fra Claus Nielsen til Kasper
Kjærsgaard, hvoraf det fremgår:
”Fsv. Angår jeres ønske om en opgørelse af honorar er dette ikke et ønske
fra bestyrelsen, og det har ikke tidligere være en del af protokollatet.”

forklarede tiltalte, at dette ikke blev drøftet med ham. Det er vanvittigt, at
Claus Nielsen skrev, at det ikke var et ønske fra bestyrelsen, at opgørelse af
honorar fremgår af revisionsprotokollatet, fordi Claus Nielsen slet ikke havde
kontakt med bestyrelsen. Tiltalte har ikke givet Claus Nielsen besked på at
skrive sådan.

Foreholdt eks. 3818, mail af 8. september 2014 fra Kasper Kjærsgaard til
Claus, Susanne og tiltalte, forklarede tiltalte, at han ikke husker mailen. Han
tror, at han var ude at rejse på det tidspunkt. Det, der skulle ske var, at det
skulle reguleres i Slagelse.

Foreholdt eks. 717, sms-korrespondance af 8. september 2014 kl. 19.53.12,

fra Susanne til Johan, hvoraf det fremgår, at :

"Det var det jeg handlede med for at få det ud af protokollatet"

forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad det betyder, og han har ikke drøftet
det med hende. Han tror egentlig ikke, at han ville have haft noget imod, at
det stod i revisionsprotokollatet.
 side 59

Tiltalte Johan Schlüter forklarede fortsat vedrørende forhold 1, foreholdt

eks. 717, sms af 8. september 2014 kl. 19.44.22 fra tiltalte til Susanne, hvor-
af det fremgår:

”Vi skal vel lave en fuldstændig opgørelse over vederlag og forskellen er så

a conto 2014, der modregnes i vederlagene for 2014 eller noget i den ret-
ning”

at de gjorde op, hvor meget de var berettigede til og hvor meget, de havde
fået i a conto, og hvad der herefter relaterede sig til 2014. Det var hans op-
fattelse af, at det foregik sådan, og at det var sådan, at det skulle administre-
res. Han har ikke set sådan en opgørelse.

Foreholdt eks. 1591, CABs revisionsprotokollat for 2013, side 1594, hvoraf
det fremgår:

“We shall inform, that the administration fee paid to Advokat Johan Schlü-
ter for the financial year 2013 equals kr. 7.350.000.

The administration fee paid to Registration Denmark for the financial year
2013 equals kr. 26.050.000.”

forklarede tiltalte, at han så udkastet til protokollatet. Det blev sendt til ham
sammen med udkast til regnskab, da han var i Los Angeles. Han og Susanne
korresponderede om det. Han kunne ikke forstå tallene. Han sagde, at det
måtte stå på en anden måde, fordi man ikke kunne forstå det, når det stod på
den måde.

Foreholdt eks. 767, mail af 3. november 2014 fra Kasper Kjærsgaard til
Claus Nielsen, Susanne og tiltalte, og eks. 769, oversigt, forklarede tiltalte,
at han ikke mener, at han så revisors opgørelse over udbetalinger fra CAB til
JSA/RD i 2013. Han har ikke været involveret i opgørelsen af det udbetalte
administrationshonorar på 8.825.271 kr., som blev nævnt i revisors mail.
Teksten i protokollatet kunne ikke stå alene. Han prøvede at lave en formule-
ring, der kunne forklare det og sendte et udkast til det, han mente, der kunne
være en forklaring. Han sendte en mail til Susanne om det.

Foreholdt eks. 774, mail af 3. november 2014 fra Susanne til Kasper, forkla-
rede tiltalte, at han ikke har set mailen. Foreholdt eks. 773, mail af 3. novem-
ber 2014 fra tiltalte til Susanne og revisorerne, forklarede tiltalte, at når han
har sendt denne mail, må han også have set den foregående mail. Når han i
mailen skrev, at der altid vil være grundlag for a conto honorarer, som kom-
mer til modregning i de følgende års afregninger over for rettighedshaverne,
er det hans opfattelse af, at sådan var det.

Foreholdt eks. 739, sms-korrespondance af 3. november 2014 fra tiltalte til

 side 60

Susanne, hvoraf det fremgår:

”Vi må have en protokoltekst vi kan leve med. Du må finpudse argumentati-

onen”,

forklarede tiltalte, at det var hans indtryk, at Susanne mente, at revisor ikke
forstod det.

Foreholdt samme bilag, sms af 4. november 2014 kl. 13.53.27, fra tiltalte til
Susanne, hvoraf det fremgår blandt andet:

”At sige, at vores honorar dækker 5 års arbejde, holder nok ikke, men hvad
med at vi gennemtænker scenariet …..”

forklarede tiltalte, at han prøvede at beskrive, hvordan systemet fungerede.

Man skulle se på, hvad de var berettiget til. Der var også noget, der skulle
honoreres i fremtiden. Det var et forslag til revisor om, at det også dækkede
noget i fortiden. Han vidste godt, at beløbet var 33,4 mio. kr. inkl. moms.
Han går ud fra, at beløbet på 22 mio. kr., han nævnte i sin sms, er uden
moms. Han prøvede at sige, at når man var midt i en periode, var der arbejde
i gang, som skulle honoreres i fremtiden. Der kunne være særlige grunde til a
conto var større. Han forsøgte at forklare, at der var taget 1 ½ gang mere i a
conto honorar, fordi de var berettiget til det.

Foreholdt eks. 740, sms af 5. november 2014, fra tiltalte til Susanne, forkla-
rede tiltalte, at ”and former years” gik ud af formuleringen på revisors for-
anledning, men ellers blev formuleringen i CABs revisionsprotokollat, som
han havde formuleret det i denne sms.

Foreholdt eks. 809, mail af 18. november 2014 fra Klaus Hansen til Susanne
og tiltalte, og eks. 808, mail af 18. november 2014 fra tiltalte til Susanne og
Klaus Hansen, hvoraf det fremgår blandt andet:

”Der er vist ikke andet at sige til det beløb, der er nævnt i protokollen, end
at det vedrører to afregningsår”

forklarede tiltalte, at han gik ud fra, at beløbet dækkede to afregningsår. Han

har sandsynligvis talt med Susanne om, men de aftalte ikke, hvordan de skul-
le svare. Da det kom, prøvede han, så godt han kunne, at komme med en for-
nuftig forklaring. Han havde selv svært ved at forstå tallet. Han gik ud fra, at
det dækkede to år uden at undersøge det nærmere. Beløbet var for højt til at
dække et år, så det måtte dække noget mere. Han gentog flere gange på
CABs bestyrelsesmøde i november 2014, at de selvfølgelig havde holdt sig
inden for de gældende regler for administrationshonoraret.

Foreholdt eks. 792, 793 sms-korrespondance af 26. november 2014 mellem

tiltalte og Susanne, hvor det af sms fra Susanne blandt andet fremgår:
 side 61

”Med din måde at se forskud på har vi den kæmpe fordel at tallene stiger
fra år til år så det er genialt”

forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad hun mente med, at han var genial.
Det ville stige hen ad vejen, hvis indtægterne steg, og det var ikke en ny må-
de at se det på. Han vidste ikke, hvad det var for nogle regninger på 22 mio.
kr., som Susanne skrev om i samme sms. Han spurgte ikke ind til det.

Foreholdt eks. 797, sms af 15. december 2014 fra tiltalte til Susanne, hvoraf
det fremgår blandt andet:

”forklaring på evt efterregning for registrering i 5 år (den skal være god for
at kunne effektueres)”

forklarede han, at han ikke fik forklaringen. Det viste sig at være mere end 5
år tilbage. For at gå tilbage på den måde med fakturering, skal der være en
virkelig god forklaring.

Foreholdt eks. 796, sms af 8. december 2014 fra Susanne til tiltalte, forklare-
de tiltalte, at han ikke ved, hvad hun mente med, at hun havde rettet Filmret
helt op. Han havde ikke bedt hende om at rette Filmret helt op. Han forstod
det som om, at hun havde fundet nogle ekstra indtægter. Han så ikke tallene.

Foreholdt eks. 857, mail af 22. december 2014 fra Susanne til Claus, forkla-
rede tiltalte, at han ikke havde bedt om noget. Det skal ses i sammenhæng
med hans opgørelse, som viste 15 mio. kr., og Susannes opgørelse, som viste
14 mio. kr.

Foreholdt eks. 858, Filmret Status 31/12/2013 forklarede han, at den blev
han ikke præsenteret for. Hvis han havde set den, havde han reageret. Belø-
bet for DK4 på 8,7 mio. kr. er helt hen i vejret, det kunne kun være få tusin-
de kr. Regninger til Filmkopi for samlet 5 mio. kr. (forhold 5) har han ikke
været involveret i. Beløbet virker højt.

Foreholdt eks. 1309, pengestrømsanalyse, forklarede tiltalte, at han ikke har

været involveret i opgørelsen.

Foreholdt eks. 1331, organisations- og aktivitetsoversigt for Registrering

Danmark, forklarede tiltalte, at i 2010 gik Susanne i gang med andre aktivite-
ter i Registrering Danmark. Det var ikke aftalt med ham, men han fik det at
vide, og han havde ikke noget imod det. Hvis hun kunne lave noget ekstra
arbejde, som kastede penge af sig, så lød det fornuftigt. Der var ingen ende
på lyksaglighederne, og hun blev årets iværksætter i Slagelse i 2012. Det vig-
tigste for ham var, at hun indgik samarbejde med Niels Ahlmann-Ohlsen, som
havde særdeles gode forbindelser til rige familier i Indien. Indian Danish For-
um blev stiftet, og der var perspektiv i samarbejde mellem danske og indiske
 side 62

virksomheder. Det var stort sat op. Niels lejede kontor på Højbro Plads. Ma-
rianne Wier kaldte Susanne for ”vores rainmaker”. Der var en ”hype” om-
kring det hele. Han gik ud fra, at den stigende omsætning var relateret til alle
de nye aktiviteter. Det kan de nu se, at det ikke var tilfældet. De vidste intet
om lån til Niels Ahlmann-Ohlsen og andre.

Foreholdt eks. 1332, aktiviteter i Registrering Danmark, forklarede tiltalte, at

han var klar over, at Kim Loudrup fik løn, men de vidste ikke noget om belø-
bene og var ikke nede i detaljerne. De hørte bare om, hvor godt det gik. De
var lidt imponerede.

Foreholdt eks. 705, sms af 23. august 2014 fra tiltalte til Susanne kl. 11.12.
41, forklarede tiltalte, at han regnede med, at nogle af indtægterne i Registre-
ring Danmark allerede kom fra projekterne, men han havde ingen forestilling
om, hvor indbringende det kunne blive. Det kørte bare derudaf med
”hestegarde” og det hele, og han var glad og imponeret over det. Han syntes,
at det var godt gået, at hun kunne få gang i alt det, og at det kunne kaste no-
get arbejde af til advokatfirmaet. Det var meget lidt det i virkeligheden kaste-
de af sig til advokatfirmaet, og mange af opgaverne endte med at være rene
underskudsforretninger. Han var skeptisk, da Susanne fortalte, at hun var
ved at få en fod inden for som advokat i DSV og en større hotelvirksomhed.
Det blev ikke rigtig til noget.

Foreholdt eks. 1337, pengestrømsanalyse, omsætningsspecifikation, forklare-

de tiltalte, at ISAN ikke var med i administrationsaftalen. Han og Susanne
drøftede ISAN og ville indføre det i Danmark. På et bestyrelsesmøde i CAB
fik de amerikanernes godkendelse til at bruge 8,8 mio. kr. til det projekt. Det
endte med, at de ikke påtog sig opgaven, selv om de fik den tilbudt.

Regnskabet for Registrering Danmark blev udarbejdet af Susanne og revisor.

Han rykkede for regnskaberne i en sms af 25. maj 2014 (eks. 686), fordi de
snart skulle indsendes. Han har sikkert fået specifikationerne til Registrering
Danmarks regnskab for 2011 og 2012, men når de gennemgik regnskaberne,
så de ikke på specifikationerne.

Foreholdt eks. 1737, specifikationer til Registrering Danmarks regnskab

2011, forklarede tiltalte, at de 11 mio. kr. i honorar, som han regnede sig
frem til, ikke har noget med faktureret honorar på 21.620.384 kr. i Registre-
ring Danmark at gøre. Alle Susannes aktiviteter kan være i det beløb.

Foreholdt eks. 1774, specifikationer til Registrering Danmarks regnskab for

2012, forklarede tiltalte, at man ikke kan sammenligne hans opgørelse af ho-
noraret for 2014 med tallene i regnskabet. Der kunne godt være forskydnin-
ger.

Foreholdt eks. 1807, specifikationer til Registrering Danmarks regnskab

2013 forklarede tiltalte, at han gik ud fra, at det fakturerede honorar på 42
 side 63

mio. kr. i Registrering Danmark skyldtes de øvrige aktiviteter, hvilket passe-

de med udvidelse af lokalerne og medarbejderstaben. Han var ikke opmærk-
som på Susanne konsulenthonorar.

Foreholdt eks. 772, mail af 4. november 2014 fra tiltalte til Susanne, forkla-
rede tiltalte, at han blev overrasket, og han gik ud fra, at beløbet på 26,72
mio. kr. omhandlede flere år, når man så tallet. Han tænkte ikke på, at det
kunne have en sammenhæng med det store omsætningsbeløb i 2013 i Regist-
rering Danmark.

Foreholdt eks. 1320, pengestrømsanalyse, forklarede tiltalte, at konsulentbe-

talingen til Susannes selskaber overrasker ham. Han ved ikke, hvad det er for
noget konsulentarbejde. Oprindeligt fik Susanne sin løn i advokatfirmaet. Se-
nere fik hun sin løn som direktør i Registrering Danmark. Hun skulle ikke ha-
ve lønnen som konsulenthonorar. Han ved ikke, om hun fik løn gennem Fry-
land ApS.

Foreholdt eks. 1321, pengestrømsanalyse, ”Oversigt over udlån fra Registre-

ring Danmark til ejerkredsen og relaterede selskaber” forklarede tiltalte, at
de fleste poster har han ikke kendskab til. Udlån til advokatfirmaet kendte
han men kendte ikke tallet. Han kendte Basepoint Media A/S og Aporta Di-
gital ApS. Han var ikke involveret i udlån til disse selskaber.

Foreholdt eks. 1323, Deloittes simplificerede beskrivelse af anvendelse af lån

fra foreninger, forklarede tiltalte, at Niels Ahlmann-Ohlsens lån springer i øj-
nene.

Foreholdt eks. 3819, notat fra Deloitte af 19. marts 2015, forklarede tiltalte,
at notatet blev sendt til ham. Foreholdt eks. 3839, bilag 2 til notatet, forkla-
rede tiltalte, at da han fik notatet, talte han med Susanne og Lars med det
samme. Han spurgte, hvad det var for noget. Det viste tre større kreditnota-
er. Lars var vred. Han var selv bestyrtet. De skulle se, om der kunne være
fejl i det, og de havde mange drøftelser. Facit blev, at de måtte erkende de 45
mio. kr. De havde møde med advokat Jacob Aaes. Så snart han i slutningen
af 2014 hørte, at der nok var noget galt, påtog han sig ansvaret. Han vidste
ikke, hvad der var galt, men han påtog sig frivilligt selvskyldnerkautionen.
De aftalte en afdragsordning på de 45 mio. kr. De arbejdede stadig på, at de
skulle køre videre bagefter med en ny administrationsaftale. Det var først ef-
ter den 11. juni 2015, hvor den anden rapport kom fra Deloitte, at de kunne
se, at det var helt galt. De troede først, at de kunne ride stormen af. Det var
vigtigt, at tilbagebetalingen kunne overholdes. Han spurgte flere gange Su-
sanne, om de kunne klare det, og hun blev ved med at sige ja.

Foreholdt eks. 1022, mail af 20. marts 2015 fra Lars til tiltalte og Susanne,
hvoraf det fremgår:

”En forlængelse af aftalerne med CAB ser jeg som udelukket nu.”
 side 64

forklarede tiltalte, at han blev bestyrtet over kravet på 45 mio. Det stod for
Lars egen regning at de ikke kunne forlænge aftalen med CAB, for det blev
der arbejdet videre på.

Anklageren dokumenterede eks. 1025-1029, sms-korrespondance af 22.

marts 2015 og frem.

Tiltalte forklarede, at Susanne mente, at der var en fejl omkring de 7 mio. kr.

Foreholdt eks. 1029, sms af 6. april 2015 fra tiltalte til Susanne forklarede til-
talte, at han ikke husker ikke, om der kom svar fra Susanne.

Foreholdt hovedsagen, bilag 52-10-12-123, sms af 6. april 2015 fra Susanne

til tiltalte, forklarede tiltalte, at de ikke troede, at der kom flere krav.

Foreholdt eks. 26, notat fra Deloitte af 5. juni 2015, forklarede tiltalte, at han
modtog Deloittes notat den 11. juni 2015 sammen med et brev fra advokat
Jacob Aaes. Han var til et møde den 8. juni, og der gik de stadig ud fra, at af-
talen af 1. april var gældende. De var af den overbevisning, at administrati-
onsaftalerne skulle fortsætte, og at virksomheden ville overleve.

Det endte med en overdragelsesaftale, hvor et nyt selskab, Filmret ApS,

overtog Registrering Danmark. Foreholdt eks. 1120, aftale om overdragelse
af kapitalandelene i Registrering Danmark, forklarede tiltalte, at han var enig
i de 45 mio. kr. Der blev lavet en procedure, hvor den anden side skulle op-
gøre underbalancen, og de kunne komme med deres tal. Susanne havde en
række tal, som skulle gå ind i deres opgørelse. Der var ikke penge til at be-
gynde en procedure om opgørelsen fra deres side. Så der er tal, der hænger i
luften. Der var uenighed om en masse af tallene, og om fordringerne kunne
inddrives. De valgte at udstede kreditnotaer. Han var noget nede, og Lars
stod for det.

Foreholdt eks. 1104, sms af 19. juni 2015 kl. 17.43 fra tiltalte til Susanne,
forklarede tiltalte, at Udvikling Danmark var et selskab ejet med 50 % af Re-
gistrering Danmark og med 50 % af Kim Loudrup, der havde mange ideer.
Udvikling Danmark ejede UR (Urban Rigger), der var et fantastisk godt pro-
jekt om flydende studieboliger. Det var stemningen, at alle kreditorer skulle
dækkes ind.

Tiltalte Johan Schlüter forklarede vedrørende forhold 1, foreholdt retsbogen

af 27. februar 2018, side 12, 2. afsnit, at i april kunne Copydan sende regnin-
ger ud for hele året. Copydan vidste, hvor mange penge man skulle have.
Copydan havde et budget, og efter det budget sendte de regninger ud til
You-See, Stofa mv.

Foreholdt samme retsbog side 11, 2. sidste afsnit, forklarede tiltalte, at han
 side 65

tidligere har forklaret, at a conto måske er et forkert ord, fordi de var beretti-
gede til disse beløb, og det var selve grundlaget for det, man fik fra Copydan.
Senere kom man grundet problemer med udbetalingerne til rettighedshaverne
til at betragte det som en slags a conto.

Forespurgt om der var noget ”egentligt a conto”, forklarede tiltalte, at der

ikke var noget egentlig a conto. Der var dog problemer på et tidspunkt med
udbetalingerne fra Copydan, og der blev lavet en ordning, hvor de kunne ta-
ge nogen af de penge, som man vidste ville komme fra Copydan, og det kan
man kalde a conto af det beløb. Han husker ikke, hvornår den aftale blev ind-
gået. De fik en bekræftelse fra Klaus Hansen på, at de måtte tage a conto.

Foreholdt eks. 807, mail af 18. november 2014 fra tiltalte til Klaus Hansen,
forklarede tiltalte, at han tror, "samt aconto -som aftalt- for det løbende ar-
bejde" omhandler, at når man fik penge fra Copydan i royalty-år 1, så fik
man ca. 90 %. I år 2 fik man normalt de sidste 10 % omkring april. I år 2 i
august fik man så igen 90 %, som først skulle udbetales i år 3. Det er ikke a
conto, så det er nok et forkert ord at bruge. Der kan have været andet i det,
men han kan ikke komme det nærmere. Der kan være en aftale.

Da han i slutningen af 2014 udarbejdede opstillingen over, hvad de var beret-

tigede til i vederlag, spurgte han Susanne, hvor meget der var taget a conto,
fordi hvis der var taget et mindre beløb, end hans opgørelse viste, var der ik-
ke noget problem.

I Copydan var der i hvert fald 4 bestyrelsesmøder om året. De havde for-

mandsmøder hver 14. dag eller hver tredje uge. Budgettet var rimeligt sik-
kert, fordi de havde aftaler med You-See og Stofa mv., og de vidste hvilke
indtægter, der ville komme. Det var ikke, som hvis man havde en normal
virksomhed med bestyrelse, hvor man lavede en tæt klassisk budgetopfølg-
ning. Der lå tal på bordet, som viste, at tingene var i orden. Det var en stor
bestyrelse, hvor alle rettighedshavere sad. Direktør Jacob Hedebrink og hans
regnskabsmedarbejdere stod for redegørelsen for budgettet.

Det var i en afgrænset tidsperiode, at de tog aconto af de penge, som de vid-

ste ville komme, men som grundet nogle problemer ikke var kommet fra Co-
pydan. Han husker ikke den nøjagtige periode. Han husker ikke, hvorfor
pengene ikke kom fra Copydan. Han mener, at det vedrørte mellemgruppe-
kanalerne. Det har været midler i størrelsesordenen 40 mio. kr. Det var ikke
en stående aftale, de havde, men det var aftalt i forbindelse med en særskilt
problemstilling, hvor midlerne ikke var kommet endnu. Det er mange år si-
den, så han husker det ikke så præcist, måske var det 2012/2013, men han
husker det simpelthen ikke. Han tror ikke, at Klaus Hansen forstod princip-
pet i et royalty-år. Klaus Hansen havde en opfattelse af, at når man havde ta-
get pengene og herefter udloddede, så skulle man med det samme modregne
i den udlodning, men det kunne man ikke, fordi man måtte modregne i den
udlodning, der var relevant i forhold til de penge, man fik ind, ellers kunne
 side 66

man ikke afslutte.

Anklageren dokumenterede eks. 910, Notat fra advokat Jens Christensen af

29. januar 2015 vedrørende Johan Schlüters administration af rettighedsmid-
ler vedrørende CAB.

Foreholdt eks. 908, notatets punkt 2.2, forklarede tiltalte, at i december 2014
lavede han en redegørelse for, hvad de var berettigede til i honorar.

Det anførte i notatets pkt. 2.2 er en udvidelse i forhold til aftalen. Grundlaget
for deres vederlag var det, der stod i administrationsaftalen. Det anførte i no-
tatet kan betyde, at hvis man tager det allerførste år, ville der først komme
penge ind i august, så der kunne man godt have været berettiget til at tage af
det ikke udbetalte. I det løbende kan det godt være, at der kan være taget
noget a conto af det, de vidste ville komme. Han fulgte ikke disse a conto
honorarer. Han hørte aldrig fra revisorerne, at der skulle være noget galt. Det
er klart forkert som forudsat af Klaus Hansen, at a conto skulle modregnes i
samme år. I 2012/2013 tænkte han, at det kørte på samme måde, som det
havde gjort siden 1992. Indtægterne fra Copydan steg, og der blev taget a
conto. Han har ikke været inde og se på præcist hvilke beløb, der blev taget a
conto og på hvilket tidspunkt. Han kan godt se, at det i notatet anførte kan
læses som om, at når man kendte beløbet ved årets begyndelse, så var der
grundlag for a conto.

Når der blev taget a conto, skulle det modregnes til næste år i udlodningerne.
A conto i royalty-år 1 blev modregnet i udlodningerne i år 2 i november. Ud-
lodningen af honorar var både det, der var taget a conto i år 1 og det, der
blev afsluttet ved Copydans regnskab omkring april.

Der kunne godt være beløb, der blev holdt tilbage af Copydan grundet uenig-
hed mellem kunstnergrupperne, men det var han ikke involveret i. Han ved
ikke hvor store beløb, der blev holdt tilbage. Det har han ikke drøftet med
Susanne. De talte slet ikke om udbetalingerne og den praktiske forvaltning i
maskinrummet. Sådan havde det været siden 1992. Der skulle tages a conto,
og der skulle modregnes i udlodninger bagefter, så der kunne opstå nogle
tidsmæssige forskydninger. Da han udarbejdede opstillingen ved juletid 2014
over deres vederlag, sagde han, at det kunne godt være, at der havde været
et a conto-beløb, der var større end det beløb, som han nåede frem til, fordi
det vedrørte det kommende år.

Foreholdt eks. 919 og 920, mail af 27. januar 2015 fra Klaus Hansen til Jo-
han, forklarede tiltalte, at den aftale, der blev bragt til ophør ved mailen, var
aftalen om, at man havde taget a conto baseret på det, som man vidste ville
komme, således at man havde taget a conto, før pengene rent faktisk var
kommet ind fra Copydan. Han har ikke givet udtryk for, at han var uenig i
det, der stod i redegørelsen fra advokat Jens Christensen og i mailen fra
Klaus Hansen vedrørende praksis om a conto honorar, fordi han var ikke in-
 side 67

volveret direkte i det. Han vidste, at der var a conto honorarer. Der lå ikke
mere i det end, at det skulle modregnes i udlodningerne i det følgende år. Der
kunne være en tidsmæssig forskydning, men ellers var der ikke noget pro-
blem.

De ufordelbare midler, der kunne være ganske store, kom fra Copydan til
CAB, og de var berettigede til vederlag heraf. Når de 3 år var gået, så lagde
man dem oveni i puljen. Efter tre år var midlerne forældede, og så blev de
lagt oven i puljen af fordelbare midler. Der kunne også ligge ufordelbare
midler i Copydan, men han kan ikke sige hvor meget. Der blev forhandlet en
ny administrationsaftale med CAB på dette tidspunkt. Han gik ud fra, at de
havde et tilgodehavende hos CAB. Det var hans opfattelse på det tidspunkt.

De lagde budgetter i advokatfirmaet. Fra 2011-2014 var han meget lidt inde
over budgetterne. Han har nok meldt nogle budgettal ind. Han fulgte ikke op
på, hvor langt de var med indtjeningen, fordi det var Susannes opgave. Han
var meget væk fra kontoret i de år. Han var ikke så opmærksom på de ting.
Den overordnede økonomistyring stod Susanne for. De var opmærksomme
på, at forvaltningsdelen stod for ca. 40 % af omsætningen. Nogle klienter
havde han faste salærordninger med, og andre blev afregnet på sædvanlig vis.
Han stod for faktureringen af sine klienter.

Han fik – som tidligere forklaret - sine oplysninger om Registrering Danmark

fra Susanne. Han vidste godt, at han fik bestyrelseshonorar fra Registrering
Danmark. Der var ikke nogen bestyrelse, så det var noget rod. Det er sæd-
vanligt, at man som bestyrelsesmedlem holder sig orienteret om virksomhe-
den via oplysninger fra direktøren og ved at læse revisorpåtegningerne.

Christian Sanderhage forklarede vedrørende forhold 1, at han siden 1998

har været statsautoriseret revisor. Han er partner i Deloitte, hvor han har væ-
ret i 30 år.

Foreholdt eks. 10, notat fra Deloitte af 19. marts 2015, forklarede vidnet, at
Klaus Hansen bad dem foretage undersøgelsen. Deloitte har været revisor for
Producentforeningen i mange år. Fra CABs side var der tvivl om mellemvæ-
rendet mellem CAB og Registrering Danmark. Deloitte skaffe oplysningerne
til brug for notatet hos Registrering Danmark. Der var forskellige vurderin-
ger af a conto-faktureringerne. De fik advokatfirmaet Koch/ Christensens no-
tat af 23. januar 2015. De fik en oversigt over a conto-faktureringer for
2012-2014 fra Registrering Danmark og Registrering Danmarks revisor. På
baggrund heraf blev der holdt et møde den 9. februar 2015 med deltagelse af
vidnet, Søren Jacobsen, Susanne Fryland og hans kollega, statsautoriseret re-
visor Preben B. Eriksen. De skitserede, hvordan de ville gå til opgaven. Jo-
han Schlüter og Claus Nielsen var ikke med til mødet. Vidnet og Preben B.
Eriksen udarbejdede notatet vedrørende perioden 2011-2014.

Efterfølgende holdt de et møde den 17. februar 2015 med Susanne Fryland
 side 68

og Claus Nielsen. De havde udskrifter fra CABs bankkonti. De konstaterede,

at der manglede fakturaer, og der var fakturaer, der ikke skulle være der. De
samarbejdede med Claus Nielsen og sad i Slagelse den 24.og 26. februar
2015. De drøftede løbende faktureringsoversigten med Claus Nielsen.

De blev engageret til opgaven i januar 2015. Deadline var hurtigst muligt.
Han mener ikke, at der var noget tidspres. Der var ikke problemer med at få
et indledende møde og få set tingene fra Slagelse igennem. Det var vanskeligt
at finde de bogholderimæssige sammenhænge. De fik lov til at se det, de bad
om, men det var svært at finde de nødvendige sammenhænge. Der var en de-
fensiv holdning fra Registrering Danmark i forhold til at hjælpe til. Det vil si-
ge, at når vidnet spurgte om noget, blev der svaret, men ellers måtte de passe
sig selv. Susanne Fryland var til stede ved det indledende møde. De kommu-
nikerede via mail med Susanne Fryland. Størstedelen af kommunikationen
med Claus Nielsen var via mail, men der har været nogle få telefonopkald.
De foretog deres undersøgelse selvstændigt og tog ikke kontakt til CABs re-
visor. De havde sent i processen kontakt til Registrering Danmarks revisor,
Michael Berg. Michael var svær at få fat i. Det var primært vedrørende af-
drag af goodwill-gæld, de havde spørgsmål til. I forhold til afstemning af Re-
gistrering Danmark og Johan Schlüter Advokatfirmas andre konti kunne de
ikke se nogen afstemning i bogholderiet hos Registrering Danmark. De ud-
bad sig det, men modtog ikke noget. De så, hvor pengene gik hen via faktu-
reringsoversigterne. De afstemte Registrering Danmarks konti pr. 31. decem-
ber 2014. De så ikke på hver enkelt faktura, men de afstemte bankkonti. De
havde ikke adgang til Johan Schlüter Advokatfirmas bankkonti.

Foreholdt eks. 945, mail af 10. februar 2015 fra vidnet til Susanne Fryland,
forklarede vidnet, at de oplistede det materiale, de skulle bruge. De fik faktu-
reringsoversigter, underliggende fakturaer og kreditnotaer. De foretog ikke
afstemning af mellemregningerne mellem CAB og Registrering Danmark
over til bogholderiet, fordi det ikke forelå fra Registrering Danmarks side.

De fik Johan Schlüters opgørelser over, hvilket administrationsvederlag Re-

gistrering Danmark var berettiget til opgjort for 2012- 2014. Efterfølgende
fik de hans opgørelse for 2011. De fik tillige oplyst, hvad der var a conto-
faktureret.

Foreholdt eks. 942, mail af 16. februar 2015 fra Claus Nielsen til vidnet og
Susanne Fryland, og eks. 947-950, forklarede vidnet, at de tog udgangspunkt
i disse faktureringsoversigter. Der blev foretaget korrektioner, idet nogle fak-
turaer ikke burde fremgå, fordi de ikke var hævet og andre fakturaer, der var
hævet, var ikke med.

Foreholdt eks. 951-953, forklarede vidnet, at disse opgørelser over midler

modtaget fra Copydan til CAB var vedhæftet Claus Nielsens mail. Disse tal
lå til grund for Johan Schlüters opgørelser over administrationshonorar. De
fik ikke oplysninger om Verdens TV DR arkiv for 2013 og 2014, som er
 side 69

nævnt eks. 954.

Foreholdt eks. 11 forklarede vidnet, at det var vanskeligt at opgøre det lø-
bende mellemværende, fordi der ikke forelå nogen opgørelse heraf. Der var
ingen opgørelse over modtagne a conto-vederlag/udlodninger versus opgø-
relser over, hvad Registrering Danmark var berettiget til. Det vanskeliggjor-
de arbejdet. Det var vanskeligt at finde ud af hvilke midler, der lå i CAB,
Filmkopi og Filmret. Der var ingen disciplin om at få midlerne til at ligge i de
rigtige kasser. De talte med Claus Nielsen om de manglende opgørelser, men
han sagde, at det ikke var den måde, det blev gjort på. Bogholderimæssigt
holdt Registrering Danmark ikke styr på, om de havde fået for meget. De
spurgte ind til det, og Susanne Fryland svarede, at det var måden, man gjor-
de det på.

Når man sidder som administrator og har ansvaret for at varetage bogholderi
og har enefuldmagt til bankkonti og samtidig selv leverer ydelser til enheden,
er der ikke de indbyggede kontroller i forbindelse med transaktioner, som der
normalt vil være, hvor to uafhængige parter kontrollerer hinanden.

Administrator, Registrering Danmark, kunne bogføre i CAB og foretage ud-

betalinger og indbetalinger uden, at nogen kunne se, hvad der foregik. Claus
Nielsen havde en enefuldmagt til foreningernes bankkonti. CABs regnskaber
var vanskelige at læse og forstå. Der var en balance uden noget i, men med
en masse specifikationer, der var vanskelige at holde op mod bogholderiet.
Modtagne midler, udloddede midler og administrationshonorarer var ikke
opsummeret. Der var også fejlagtige oplysninger om indestående likvide mid-
ler for regnskabsårene 2012 og 2013. Saldoen var 12 mio. kr. højere i CABs
regnskab, end hvad der rent faktisk stod i banken. CABs regnskaber indgik i
revisionen af Producentforeningen.

Foreholdt eks. 34-37, faktureringsoversigter, forklarede vidnet, at der var u-

overensstemmelser mellem bilag og bankkontoudtogene. De foretog korrek-
tioner og drøftede det løbende med Claus Nielsen. Der skulle være en "en til
en-sammenhæng" mellem tallene, og det var der ikke. De underliggende fak-
turaer fik de fra Slagelse.

Foreholdt eks. 37 faktureringsoversigt for 2011, forklarede vidnet, at han ik-

ke ved, om datoerne er faktureringsdatoen eller bogføringsdatoen, men det
var de datoer, som han fik fra Claus Nielsen. Han hilste på Susanne Fryland,
men ellers havde de dialog med Claus Nielsen. De udarbejdede et udkast no-
tatet og bad om Claus Nielsens og Susanne Frylands bemærkninger til nota-
tet.

Foreholdt eks. 1007, mail af 4. marts 2015 fra vidnet til Preben Eriksen, Su-
sanne og med kopi til Claus, og mail af 10. marts 2015 fra Susanne til vidnet,
forklarede vidnet, at mailen handler om, at da de så fakturaerne igennem, var
det vigtigt at finde ud af, om de udstedte fakturaer vedrørte administrations-
 side 70

honorar eller noget andet. Fakturateksten var som regel ikke fuldstændig. De
ville være sikker på, at de lagde dem i de rigtige kasser. De havde brug for in
put til det. De korresponderede med både Susanne og Claus. De havde ikke
kontakt til Johan udover vedrørende hævningerne på 550.000 kr. Susanne
kunne ikke svare på, hvad disse hævninger vedrørte.

Foreholdt eks. 214-221, forklarede vidnet, at Johan Schlüters opgørelser tog

udgangspunkt i de midler, der forventedes at tilgå i det enkelte royaltyår.
Claus Nielsen og Copydan bekræftede, at det var de rigtig tal for 2012-
2014. Opgørelsen for 2011 så også fornuftigt ud vurderet på baggrund af op-
lysninger fra de tidligere regnskabsår.

Foreholdt eks. 1430 mail af 16. marts 2015 fra Jacob Hedebrink til vidnet,
eks 1413, opgørelse over "Indbetalt af Copydan vedr. 2011-2014 opgjort pr.
31.12.2014", forklarede vidnet, at han har udarbejdet opgørelsen. Når der
står "Opgjort af CAB" betyder det, at det var Registrering Danmarks opgø-
relse. Han har sammenholdt de modtagne tal, og der var en mindre differen-
ce, hvilket er naturligt. Han har ikke hørt fra Susanne Fryland, at Johan
Schlüters opgørelser skulle være forkerte. Deres notat tilgik Susanne Fry-
land, og det blev justeret. Notatet vedrørende Filmkopi og Filmret tilgik også
Susanne, og betalingen af administrationshonorar til Registrering Danmark
blev herefter nedjusteret.

Foreholdt eks. 38, bilag 2, Opgørelse over mellemværende pr. 5. juni 2015,
forklarede vidnet, at han har udarbejdet opgørelsen. Administrationshonora-
ret angivet i punkt 1.4 vedrører kun CAB. Der er foretaget periodisering af
kreditnotaerne for at få disse matchet mod kalenderåret, men det har ingen
betydning for den samlede opgørelse.

I 2013 er de hævede a conto-honorarer opgjort til - 7.580.000 kr., hvilket

skyldes den store kreditnota på 44.125.000 kr. Han foretog en regnskabs-
mæssig opstilling, og det er ikke ensbetydende med, hvornår pengene er gået
ind og ud.

De administrationshonorarer, der er modtaget i forbindelse med udlodning til

rettighedshaverne, er vist i linje 11 og 12. De tal er taget fra kreditorsystemet
i CABs bogholderi.

Punkt 12.2 og 12.3 er justeringer i forhold til notatet af 19. marts 2015 for-
anlediget af Susanne Frylands bemærkninger. Vedrørende pkt. 15 "Ikke re-
gistrerede indbetalinger på CABs konti" forklarede vidnet, at de konstatere-
de, at der var en udbetaling fra CABs konto på 7 mio. kr. den 27. december
2013 og samme udbetaling den 24. januar 2014, men de kunne kun finde en
faktura dateret den 2. januar 2014 på 7 mio. kr. De foreholdt dette for Claus
Nielsen, men de fik ikke noget fra ham, der kunne afklare forholdet. Vidnet
kan ikke huske, hvor beløbet var debitbogført.
 side 71

Pkt. 14 var det honorar, Registrering Danmark tog i forbindelse med udlod-
ninger til rettighedshaverne. For 2014 er der ingen udbetalinger anført under
pkt. 11 og 12, men det var der i deres første opgørelse fra 19. marts 2015.
Det, der vedrørte 2014, blev først udbetalt i 2015, og i forhold til deres første
opgørelse tog de 5.105.148,82 kr. ud. De venstreforskød beløbene.

Vedrørende pkt. 17 forklarede vidnet, at de tjekkede, at det, der stod på fak-

tureringsoversigten, udmøntede sig i bogføringen på Nykredits konto. Der
var en difference på bankafstemningen på 12.775.000 kr. i 2012 og 2013
blandt andet grundet kreditnotaen, hvor der ikke var gået penge med over. I
regnskabet for CAB for 2012 og 2013 var den høje banksaldo, som om der
var gået penge med over vedrørende kreditnotaen på 12.775.000 kr.

I pkt. 24 er fratrukket de 45.660.607 kr., som vedrører kreditnotaer, hvor

der ikke fulgte penge med over, og dobbeltbetalingen på 7 mio. kr. De talte
med Claus Nielsen om, hvorfor der ikke var gået penge med over på kredit-
notaerne, men ikke med Susanne Fryland.

Foreholdt eks. 1396 og1397, mailkorrespondance af 15. december 2015 mel-

lem vidnet og Claus, forklarede vidnet, at han forstod det på den måde, at
Claus Nielsen svarede, at der blev foretaget faktureringer og udstedt kredit-
notaer i Registrering Danmark, som ikke nødvendigvis kunne genfindes i
bogholderiet, og det måtte man rede ud hen ad vejen.

Foreholdt eks. 3849, bilag 2, opgørelse over mellemværendet med Filmret

pr. 5 juni 2015, forklarede vidnet, at opgørelsen er udarbejdet efter samme
system som for CAB.

Foreholdt hjælpebilag til CAB, foreholdt faktura på 19 mio. kr. af 2. januar

2013 fra advokatfirmaet til CAB og kreditnota på 19,1 mio. kr. af 28. de-
cember 2012 fra advokatfirmaet til CAB, eks. 4008 og 4020, forklarede vid-
net, at han ikke kan genkende fakturaen og kreditnotaen. Hvis de ikke er
med på faktureringsoversigten, har de været svære at finde, og hvis de ikke
udmønter sig i betalinger, er de også svære at finde. Registrering Danmarks
fakturaer var ikke fortløbende nummeret og kunne udstedes manuelt. Nor-
malt laver man en fortløbende nummerering af fakturaer, så man er sikker på,
at det hele er med, men det gjorde Registrering Danmark ikke.

Foreholdt eks. 4095, kreditnota af 28. december 2012 fra advokatfirmaet til
Filmret på 5.875.000 kr., forklarede vidnet, at den umiddelbart ikke siger
ham noget. De havde et møde den 11. august 2015, hvor de havde nogle fak-
turaer under luppen. Der står juridisk bistand på den. Den fremgår ikke af
faktureringsoversigten.

Anklageren dokumenterede eks. 4364, kontoudskrift for Filmret, bankkonto

i Nykredit, postering af 2. januar 2013 "Overførsel JSA Admm" på 24 mio.
kr., kreditnota af 3. januar 2013 på 19,1 mio. kr. og kreditnota af 3. januar
 side 72

2013 på 5.875.000. kr., sammenholdt med eks. 4365, Johan Schlüter Advo-
katfirmas bankkonto, posteringer den 2. januar 2013 på hhv. 24 mio. kr. og
-24.688.295,10 kr. og eks. 4366 posteringer den 3. januar 2013 på hhv.
-19,1 mio. kr. og -5.875.000 kr.

Vidnet forklarede, at de konstaterede, at der ved indgangen til et nyt regn-

skabsår blev udstedt store kreditnotaer til dækning af a conto-administrati-
onshonorarer.

Foreholdt eks. 4202, kreditnota af 3. januar 2014 fra Registrering Danmark

til Filmret på 24,4 mio. kr., og eks. 382, faktureringsoversigt, forklarede vid-
net, at de efterfølgende fandt ud af, at der ikke gik penge med over på denne
kreditnota. Foreholdt eks. 1435, mail af 17. maj 2017 fra vidnet til politiassi-
stent John Brix Pedersen, forklarede vidnet, at kreditnotaen på 24,4 mio. kr.
ikke er med på bilag 2, opgørelsen pr. 5. juni 2015, men den fremgår af bilag
1 (eks. 382), hvor de gik ud fra, at den var udlignet. Årsagen til dette er, at
kreditnotaen beløbsmæssigt stort set svarede til de a conto-faktureringer, der
er anført på oversigten, og den svarede også beløbsmæssigt til de fakturaer
vedrørende kanalregistreringer, der tillige fremgår af bilaget, og som ikke var
blevet betalt. Derfor blev kreditnotaen ikke taget med i bilag 2 (eks. 38).

Foreholdt eks. 1309, pengestrømsanalyse, forklarede vidnet, at han har gen-

nemlæst den og ved, hvad der står i den. Hans kollega, Jens B. Andersen, har
udarbejdet den.

Vidnet forklarede om forhold 5, foreholdt eks. 3271,3272 mødereferat af 11.

august 2015, pkt. 7,, der vedrører de i forhold 5 omhandlede fakturaer, at
Klaus Hansen og Søren Jakobsen ikke mente, at Filmkopi skulle faktureres
for disse kanalregistreringer. De forstod ikke, hvorfor Filmkopi var blevet
faktureret for det.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, foreholdt eks. 2124, faktura af 8. ju-

ni 2015, på 12 mio. kr. + moms udstedt af advokatfirmaet til Registrering
Danmark og eks. 2188, mail af 18. juni 2015 til vidnet, Preben Eriksen og
Rene Andersen, at de interesserede sig for mellemregningen, fordi de i juni
2015 arbejdede med at udarbejde en overdragelsesbalance i Registrering
Danmark. De tænkte, at det var en stor faktura, der var udstedt et halvt år ef-
ter regnskabsårets udløb. Det gav anledning til spørgsmål.

Foreholdt eks. 2186, mail af 19. juni 2015 fra vidnet til Gizela Fynbo, forkla-
rede vidnet, at han bad om oplysningerne for at kunne udarbejde en korrekt
overdragelsesbalance og for at få så friske tal som muligt.

Foreholdt eks. 2283, pengestrømsanalyse af 25. november 2015, forklarede

vidnet, at han ikke var med til mødet herom.

Foreholdt eks. 1130, overdragelsesbalance, forklarede vidnet, at han ikke var

 side 73

involveret i formuleringen om fakturaen på 12 mio. kr. + moms. Fakturaen

blev tilbageført i overdragelsesbalancen. Han deltog ikke i forhandlingerne
om overdragelsesbalancen.

Vidnet gennemlæste Koch/Christensens notat og Klaus Hansens skrivelse 31.

oktober 2014 omkring fakturering. De sammenholdt det med administrati-
onsaftalerne. De foretog ikke selvstændig juridisk vurdering af det. De for-
holdt sig til det, der var lagt frem, og de gjorde op hvilke administrationsve-
derlag, der var ret til på baggrund af royaltyår og sammenholdt det med,
hvad der var a conto-faktureret og taget i honorarer i forbindelse med udlod-
ninger for de enkelte år. De så på det over en 4-årig periode, hvilket burde
være tilstrækkeligt til at tegne et retvisende billede. Det var ud fra en generel
matematisk betragtning og kendskab til de midler, der kom fra Copydan. De
har ikke set på ikke-udbetalte midler hos Copydan, fordi administrator var
berettiget til at tage vederlag ved udlodning til rettighedshaverne, dog såle-
des at man var berettiget til at tage a conto-vederlag.

Foreholdt eks. 38, bilag 2, opgørelse over mellemværende, punkt 14

(fakturaer fremgår af eks. 232 og frem), forklarede vidnet, at de konstatere-
de, at det var som om, at der var taget for lidt vederlag i forbindelse med ud-
lodningerne og for meget i forbindelse med udbetaling af a conto-vederlag.

I denne opgørelse (eks. 38) fremgår det vedrørende 2011, at der skulle være
betalt vederlag på henholdsvis ca. 3,4 mio. kr. og ca.1,6 mio. kr. via de lø-
bende udlodninger i Registrering Danmark. I følge JS Revision var det et be-
løb på 9,1 mio. kr. De kunne ikke finde ud af, hvor JS Revision havde det be-
løb fra, så de tog de beløb, de selv kunne stå på mål for, og som de kunne
finde i bogholderiet for CAB, hvor de kunne se, hvad der var blevet udbetalt.
De inddrog ikke JS Revision i deres undersøgelse. De forholdt sig ikke til,
om der var ret til vederlag for 2015.

I overdragelsesbalancen blev der foretaget regulering af igangværende arbej-

der. Det var et forhandlingsspørgsmål, hvor meget der skulle betales for det.

De opdagede i december 2015, at en medarbejder havde taget af kassen. Det

blev efterfølgende efterforsket. Vidnet har været med til at lave opgørelser i
den forbindelse. Det forhold påvirker ikke de andre opgørelser. Måske er der
lidt "støj", men det vil være småpenge. Det er ikke vidnets opfattelse, at op-
lysningerne fra den tidligere medarbejder slørede deres muligheder for at op-
gøre mellemregninger eller fik dem ledt i en forkert retning.

Foreholdt eks. 50, faktura af 3. januar 2011, forklarede vidnet, at de ikke be-
skæftigede sig med, om fakturaerne var udstedt fra Registrering Danmark el-
ler Johan Schlüter Advokatfirma. De så på det, men det var ikke noget, de
tog så meget hensyn til, idet der var tale om et 100 procent ejet dattersel-
skab. I opgørelserne kan man ikke se, hvad der vedrører Registrering Dan-
mark, og hvad der vedrører Johan Schlüter Advokatfirma. De koncentrerede
 side 74

sig om, hvorvidt pengene var hævet i banken. De konstaterede, at modpo-

sterne til udbetalingerne ikke nødvendigvis var posteret inden for det givne
år. Der var ikke sammenhæng.

Foreholdt eks. 57, faktura af 9. juni 2011 fra Registrering Danmark til CAB,
med teksten "A'c honorar vedr. udlodning 2010" , og eks. 34, bilag 1, for-
klarede vidnet, at beløbet er med, fordi de tog udgangspunkt i fakturerings-
oversigten, hvor den er medtaget.

Foreholdt eks. 67, faktura af 30. december 2011 på 10 mio. kr. fra advokat-
firmaet til CAB, forklarede vidnet, at fakturaerne ikke altid blev debiteret på
kontoen i det rigtige år.

Foreholdt eks. 4013, faktura af 17. april 2012 på 1.250.000 kr. fra advokat-
firmaet til CAB, og eks. 35, bilag 1, forklarede vidnet, at der står på faktura-
en, at det vedrørte juridisk bistand, og det kan tænkes, at den blev lagt over i
en anden bunke, fordi den vedrørte juridisk bistand.

Foreholdt eks. 4008, 4020 kreditnota af 28. december 2012 på 19,1 mio. kr.
og faktura af 2. januar 2013 på 19 mio. kr. fra advokatfirmaet til CAB, for-
klarede vidnet, at han ikke kan overskue, om det har indflydelse på mellem-
regningen.

Foreholdt eks. 4095, kreditnota af 28. december 2012 på 5.875.000 kr. fra
advokatfirmaet til Filmret, forklarede vidnet, at hvis der er gået penge med
over, skal der reguleres herfor.

Foreholdt hjælpebilag, Filmret 2012, side 2, kreditnota på 5.875.000 kr., som

relaterer sig til 4 fakturaer, forklarede vidnet, at beløbet på 1.875.000 kr. er
med i deres opgørelse for Filmret. Nogle af fakturaerne var ikke med i deres
opgørelse. De to fakturaer på 1.250.000 kr. er ikke med i deres opgørelser,
og det er kreditnotaen på 5.875.000 kr. heller ikke.

Foreholdt eks. 38, bilag 2 vedrørende CAB, punkt 12.4, pantebreve på

550.000 kr., forklarede vidnet, at han ikke har været med til at undersøge,
hvad beløbet var brugt til. Han kunne se, at beløbet var overført til Johan
Schlüter Advokatfirma.

Foreholdt eks. 1108, mail af 24. juni 2015 fra Susanne til vidnet, forklarede
vidnet, at han har forholdt sig til disse bemærkninger. Det indgår ikke i nota-
tet af 5. juni 2015, men det skulle indgå efterfølgende. Det tilgodehavende,
som angår Filmret, skulle reguleres nedad med 29.185 kr. som følge af be-
mærkningerne fra Susanne.

Kasper Kjærsgaard forklarede vedrørende forhold 1, at han blev registreret

revisor ultimo 2012. Han har i 18 år arbejdet som revisor i JS Revision. Hen-
rik Ladewig var, indtil vidnet i 2013 indtrådte i partnerkredsen, hans over-
 side 75

ordnede. I den for sagen omhandlede periode var Henrik Ladewig den leden-
de revisor, og vidnet var den udførende revisor. Vidnet har revideret regn-
skaber for CAB, Filmret og Filmkopi. Regnskabsåret 2009 var det første år.
Henrik Ladewig indgik aftale med Johan Schlüter om, at de skulle varetage
revisionsarbejdet for foreningerne.

De havde ret frie rammer for arbejdet, idet foreningsregnskaber ikke er om-
fattet af årsregnskabsloven. Det blev en form for fordelingsregnskab. Der var
ikke en egentlig balance. Regnskabet skulle vise de midler, der kom ind og
ud. De brugte den opstillingsform, der havde været tidligere. Han har ikke
været med til et møde, hvor der blev talt om, hvordan regnskabet skulle sæt-
tes op. Vidnet blev forsynet med materiale fra Johan Schlüter Advokatfirma,
og i de senere år kom materialet fra Registrering Danmark i Slagelse. Han
husker ikke, hvornår det skiftede, men materialet kom primært fra Slagelse.
De fik bilagsmateriale, bogholderi, udkast til regnskab, årsopgørelser fra ban-
ker m.v. og almindeligt afstemningsmateriale. De fik materialet overleveret i
fysisk form. Måske modtog de kontokort via mail i de sidste par år, men el-
lers var det fysisk. De foretog ikke revisionskontroller i Slagelse. De har væ-
ret der, men det var med henblik på møder. De har heller ikke været i advo-
katfirmaet forbindelse med revisionskontrol. Det kommer an på karakteren af
virksomheden, om de tager ud og reviderer. Det var ikke nødvendigt her, for
der var ikke noget fysisk at revidere.

De kiggede på hver enkel konto og på alle kategorier år for år. De kiggede

på primo, hvad der var kommet i løbet af året m.v. og afstemte. Pengene pas-
sede ikke altid i CAB og Filmret. Når det ikke stemte, rettede de henvendelse
til Claus Nielsen. Susanne Fryland var oftest også med på mail. Johan Schlü-
ter blev spurgt i visse tilfælde. Det var primært Susanne og Claus, de skrev
til. Nogle gange var der breve, hvor de evaluerede på det regnskab, der hav-
de været, og de blev sendt til advokatfirmaet stilet til Johan Schlüter. Udka-
stet til regnskabet blev sendt til Claus og Susanne. Udkastet blev ikke sendt
til Johan. Det var typisk Claus, der svarede ham.

Foreholdt eks. 1666, 1679 Filmrets årsregnskab for 2012, forklarede vidnet,
at man typisk ikke kan se administrationshonorarets størrelse i regnskabet.
Honoraret blev fratrukket i forbindelse med udlodning til de enkelte rettig-
hedshavere. Initialerne "kk" er hans.

Foreholdt eks. 1664, udkast årsregnskab Filmret 2012, punkt 6.8, hvoraf det
fremgår :"Overført til Registration Denmark -500.000 kr." og pkt. 6.10
"Overført til JSA -1.500.000 kr.", og eks. 1665, sekretariatets honorar på
2.341.840 kr., eks. 617 mail af 8. november 2013 fra Claus til vidnet, og eks.
622, note 7, forklarede vidnet, at det fremgår af korrespondancen, at det ikke
måtte fremgå, at beløbene gik til Johan Schlüter Advokatfirma eller Registre-
ring Danmark. Beløbene var a conto-faktureringer, og derfor skulle de flyt-
tes.
 side 76

De havde som revisorer en ide om, at informationsniveauet skulle være an-

derledes. Hvis han havde spørgsmål, rettede han dem typisk til Claus med
Susanne på sidelinjen. Hun var cc på mailkorrespondancen. Hvis det svar, de
fik fra Claus, ikke var brugbart nok, kontaktede de Susanne.

Foreholdt eks. 630, mail af 15. november 2013 til vidnet fra Claus Nielsen ,
forklarede vidnet, at når der står i mailen, at det er godkendt af Johan Schlü-
ter, går han ud fra, at det har været drøftet med Johan.

Foreholdt eks. 1681 og 1697, udkast til revisionsprotokollat, og eks. 1715

endeligt revisionsprotokollat for Filmret for 2013, forklarede vidnet, at han
har udarbejdet udkastet til revisionsprotokollatet. Oplysningen om a conto-
honorar på 21,9 mio. kr. blev taget ud af protokollatet. Foreholdt eks. 714,
mail af 5. september 2014 fra vidnet til Claus og med kopi til Ladewig, for-
klarede vidnet, at der var et ønske om at få det ud. De blev informeret om, at
bestyrelsen ikke ønskede, at det stod i protokollatet. Oplysningerne kom fra
Slagelse, men han husker ikke fra hvem - måske fra Claus Nielsen. De prøve-
de at lægge pres på for at få opgørelser og afstemninger, og derfor skærpede
de retorikken. De fik lovning på det. Det var tilbagevendende, at de bad om
slutafregninger, og at de fik lovning på det. De var til møde i Slagelse, hvor
Susanne og Claus var der. De har også været til et møde på Højbro Plads
med Susanne og Johan.

Foreholdt eks. 1715, revisionsprotokollat for Filmret 2013, forklarede vid-

net, at interne kontroller ikke stod i protokollatet, fordi det ikke var muligt at
revidere interne kontroller, som ikke var der. En intern kontrol vil sige, at der
skal være flere personer til at godkende, når der overføres fra bankkonti. Her
var der ikke nogen skriftlige forretningsgange, som de kunne revidere.

Anklageren dokumenterede eks. 1650, revisionsprotokollat for 2011.

Foreholdt eks. 1680, revisionsprotokollat for 2012 for Filmret, forklarede

vidnet, at den ledelsesmæssige kontrol var mangelfuld. Der var ikke ned-
skrevne forretningsgange, hvorfor de ikke kunne revidere dem.

Foreholdt eks. 1538 og 1541, revisionsprotokollat for 2011 for CAB, punkt
3, forklarede vidnet, at der oplyste de om administrationshonorar for så vidt
angår CAB.

Foreholdt eks. 532 og 533, mails af 7. december 2012 til vidnet fra Claus Ni-
elsen, forklarede vidnet, at de fik dokumentation for dette tal. Tallet var ty-
pisk 10 %, som blev taget i forbindelse med udlodning og betalt som admini-
strationshonorar. Det havde ikke noget med aconto at gøre. Det var 100 %
afstemt. Administrationshonorar i forbindelse med udlodninger er det beløb,
der er omtalt i revisionsprotokollatet. Det stod kun i protokollatet, fordi be-
styrelsen ønskede det på den måde. De talte aldrig direkte med bestyrelsen.
De havde ikke kontakt med foreningerne, heller ikke Klaus Hansen.
 side 77

Foreholdt eks. 3790, mail af 23. oktober 2012 fra vidnet til Claus, Susanne
og med kopi til Ladewig, og eks. 3791, Overførsler til JSA og RD i 2011,
forklarede vidnet, at han har udarbejdet opgørelsen.

Foreholdt eks. 531, mail af 30. november 2012 fra Claus Nielsen til vidnet,
forklarede vidnet, at de 37,8 mio. kr. i a conto-overførsler, der var opgjort
og nævnt i vidnets mail af 23. oktober 2012 til Claus Nielsen under pkt. 12,
gik ind under udlodninger.

Foreholdt eks. 1515, årsregnskab for CAB for 2011, forklarede vidnet, at
han har udarbejdet det. Foreholdt samme bilag, side 1527, posten
"Distributed", forklarede vidnet, at distributed dækker over beløb til rettig-
hedshavere, men der kunne også ligge en a conto-fakturering. A conto-faktu-
reringer var lagt ind flere forskellige steder i regnskabet. Et a conto-honorar
kunne godt være beløbet på 1 mio. kr. + moms. Bogholderiet i Slagelse for-
delte dem ud. For en læser vil det være svært at se, hvor honorarerne ligger.
De fik at vide, at de ikke skulle fremgå særskilt, og så var det sådan, det var.

Foreholdt eks. 554, brev af 28. januar 2013 fra JS Revision til advokatfirma-
et, att. Johan Schlüter og Susanne Fryland, forklarede vidnet, at der var en
kraftig kritik omkring årsafslutningen. De forsøgte at lægge pres på ved at
sende brevet. Løfter, der blev givet, blev ikke indfriet. Derfor ville de tage
det op på et højere niveau, hvorfor brevet blev stilet til både Johan og Susan-
ne. Korrespondancen med Claus var ikke tilstrækkelig.

Foreholdt eks. 555, mail af 12. februar 2013 fra Susanne til Henrik Ladewig
med kopi til Johan, forklarede vidnet, at han har set mailen. Han husker ikke,
om der blev holdt et møde i den anledning. Han mener ikke, at der kom svar
fra Johan på dette brev. Det blev ikke bedre af, at de sendte brevet. De fik
stadig oplysninger fra Claus Nielsen. Han husker ikke, om der var en drøftel-
se på baggrund af mailen. Han husker ikke rækkefølgen på drøftelserne, men
der var en del drøftelser hen over årene. Når man kigger på mailkorrespon-
dancen, er der ikke tvivl om, hvad de ønskede, der skulle forbedres. De fik et
overordnet svar. Det kan godt være, at det blev overvejet at sætte kritikken
ind i protokollatet, men det blev ikke gjort. Det skal have et tilhørsforhold i
protokollatet, for at det bliver sat ind. Et af kritikpunkterne var, at de fik ma-
terialet sent, men der er ikke nogen lov om, at regnskabet skal afleveres på et
bestemt tidspunkt, og derfor var det svært at gå videre med kritikpunktet. De
prøvede at gå et niveau højere op, fordi der var kritik af Claus Nielsen. Der
var ikke noget, som ikke hang sammen, når det forlod revisionskontoret.
Lars Halgreen fik ingen oplysninger fra dem om foreningerne og regnskaber-
ne.

Anklageren dokumenterede eks. 1565, side 1568, punkt 3.

Foreholdt eks. 638, mail af 18. november 2013 fra Claus til vidnet, forklare-
 side 78

de vidnet, at det er samme procedure, hvor Claus kom med beløbet for admi-
nistrationshonoraret, og de satte det ind i protokollatet. Afstemningen kom
fra Claus Nielsen.

Foreholdt eks. 639, brev af 19. november 2013 fra revisionsfirmaet til Johan
Schlüter Advokatfirma, att. Susanne Fryland, forklarede vidnet, at han ikke
husker, om de fra oktober 2012 til november 2013 gjorde opmærksom på ,
at der manglede slutafregninger. Han husker ikke, om de fik svar på dette
brev.

Foreholdt retsbogen af 1. marts 2018, side 5, 2. afsnit, afhøring af Johan

Schlüter, forklarede vidnet, at der blev holdt et møde, men han husker ikke,
om det var i februar 2014. Han husker ikke, om Susanne også var med til
mødet. Han mener ikke, at de sad der alene med Johan.

Foreholdt samme retsbog, side 5, 4. afsnit, hvoraf det fremgår, at Johan

Schlüter har forklaret, at der var kritik af Claus Nielsen, "Men ellers var der
ikke voldsom kritik" forklarede vidnet, at sådan husker han det ikke. Hver
gang de fik muligheden, sagde de, at de gerne ville have opgørelserne. Det
blev fremlagt som om, at der var styr på a conto-honorarerne, og at der var
lavet slutopgørelser, og de forstod ikke, hvorfor de ikke bare kunne få dem.
Det blev aftalt, at de skulle have opgørelser over, hvad der var a conto-faktu-
reret og hvornår, hvad der reelt var optjent, og hvad der var udbetalt, samt
en ultimosaldo. Mere kompliceret var det ikke. Det blev drøftet på mødet, at
det var et problem. Han husker ikke, hvem der sagde, at disse opgørelser
fandtes, og at det ville komme. Der var altid tidspres omkring regnskabet, for
ca. en måned efter de havde sendt udkastet, skulle det pludselig gå stærkt,
fordi bestyrelsesmødet i CAB var tæt på.

Foreholdt eks. 679, brev af 5. maj 2014 til vidnet fra Claus Nielsen, forklare-
de vidnet, at det var et typisk brev, der fulgte med pakken med regnskabsma-
teriale. Foreholdt eks. 688, mails af 26. maj 2014 mellem Claus Nielsen og
vidnet, forklarede vidnet, at debit/kredit i Claus Nielsens regnskabsudkast ik-
ke hang sammen. De skulle bruge mange ressourcer på at få det til at hænge
sammen.

Foreholdt eks. 3818, mail af 8. september 2014 fra vidnet til Claus, Susanne
og Johan, hvoraf fremgår blandt andet:

"Susanne nævnte, at I vil genindføre den tidligere praksis, hvor der udarbej-
des en årlig opgørelse og afregning.

Ovenstående procedure er foranlediget af, at det ikke, i forbindelse med vo-

res revision, er muligt at afstemme de udbetalte honorarer. Samtidig fremgår
de udbetalte honorarer ikke synligt af årsregnskabet."

forklarede vidnet, at "den tidligere praksis" henviste til, at der blev udarbej-
 side 79

det en opgørelse hvert år over a conto-honorar primo og ultimo. Han bad om

at få den. De havde aldrig fået den tidligere.

Foreholdt eks. 721, mail af 25. september 2014 fra vidnet til Claus og mail af
samme dato fra Johan Schlüter til vidnet, forklarede vidnet, at han ikke fik
svar på mailen fra 8. september 2014, og derfor sendte han mailen til Claus
Nielsen for at være sikker på, at Registrering Danmark udarbejdede en speci-
ficeret opgørelse over udbetalte administrationsbidrag fra CAB til advokatfir-
maet og Registrering Danmark. De modtog ikke en specificeret opgørelse.

Foreholdt eks. 749, mail af 30. oktober 2014 fra Claus til vidnet, og eks.
750-752, kreditorposter, forklarede vidnet, at beløbene er de honorarer, der
blev taget i forbindelse med udlodningerne til rettighedshaverne.

Foreholdt eks. 753, driftsregulativ, forklarede vidnet, at de modtog det fra

Claus.

Foreholdt eks. 767, mail af 3. november 2014 fra vidnet til Claus, Susanne
og Johan, forklarede vidnet, at "den hidtidige praksis" var den praksis, hvor
der blev taget et aconto-honorar på 10 % for det, der var udført.

Opgørelsen i eks. 769 over "Overførsler til JSA og RD i 2013" er udarbejdet

af vidnet.

Foreholdt eks. 774, mail af 3. november 2014 fra Susanne til vidnet, forkla-
rede vidnet, at han forstod svaret langt hen ad vejen. Det var en gentagelse af
det, de havde hørt hen over årene. Der var ikke noget nyt i det.

Foreholdt eks. 773, mail af 3. november 2014 fra Johan til Susanne med kopi
til vidnet, forklarede vidnet, at han forstod svaret fra Johan. Det involverede
en masse faktorer om, hvorfor det var plausibelt, at der var a conto-fakture-
ret. De bad i sin enkelthed om at få en opgørelse over a conto-honorarer,
men det fik de dem ikke. Denne mail var også en gentagelse af, hvad de alle-
rede vidste.

Foreholdt eks. 1598, udkast til revisionsprotokollat for CAB for 2013, hvor-
af det fremgår:
"Administration fees based upon the amounts received from Copy-Dan
World TV (basic cable, IP TV, catch up, "middle group channels") in 2013
cf. the Management Agreement art. 6.3 in total DKK 26.72 mil ex. V AT,
will be set off against the administration fees related to money to be distri-
buted in 2014 and following years for the royalty year 2013 and former ye-
ars."

forklarede vidnet, at han husker det som om, at formuleringen kom fra Su-
sanne.
 side 80

Der blev dokumenteret eks. 781, mail af 5. november 2014 fra Susanne til
vidnet og Johan, hvoraf fremgår, at Susanne Fryland foreslog følgende tekst
til revisionsprotokollatet:

"Administration fees based upon the amounts received from Copy-Dan

World TV (basic cable, IP TV, catch up, "middle group channels") in 2013
and former years cf. the Management Agreement art. 6.3 in total DKK
26.72 mil ex. V AT, will be set off against the administration fees related to
money to be distributed in 2014 and following years for the royalty year
2013 and former years."

Foreholdt eks. 780, mail af 6. november 2014 fra vidnet til Susanne og Jo-
han, forklarede vidnet, at hvis beløbet på 26,72 mio. kr. skulle indeholde
2013 og tidligere år, skulle de som minimum have et afstemningsgrundlag,
og det fandtes ikke, hvorfor "and former years" i 2. linje i Susannes forslag
blev taget ud.

Da de ikke fik opgørelserne løbende fra Registrering Danmark, udarbejdede

de deres egne over administrationshonorarerne. De var ved at nå maksimum
for, hvad der kunne tages i administrationshonorar set over en 5-årig perio-
de.

Foreholdt eks. 798, mail af 18. november 2014 fra Klaus Hansen til vidnet,
forklarede vidnet, at han fortalte Klaus Hansen, at de havde indsat formule-
ringen i revisionsprotokollatet, fordi de ville være sikre på, at bestyrelsen var
indforstået med a conto-honorarerne. Han husker ikke, om Klaus Hansen var
chokeret over beløbet. Han husker ikke samtalen så nøje. Han havde aldrig
talt med Klaus før denne samtale. Han husker ikke at være blevet kontaktet
telefonisk af Klaus Hansen i januar 2014.

Vidnet var med til bestyrelsesmødet i november 2014. Han syntes, at der blev
kigget på dem som revisorer i forhold til a conto-faktureringerne. De svare-
de, at de havde en skriftlig bekræftelse fra Klaus Hansen om, at det var i or-
den med a conto-honorarer. Den havde de fået fra Claus Nielsen.

Foreholdt eks. 761, mailkorrespondance af 31. oktober 2014 mellem Klaus

Hansen og Johan, forklarede vidnet, at dette er erklæringen fra Klaus Hansen
om, at a conto-faktureringerne var i overensstemmelse med de gældende af-
taler. Det kom bag på ham, at bestyrelsen ikke var klar over, at der var a
conto-faktureret, fordi han troede, at der var en aftale om det.

Foreholdt eks. 862, mails af 9. januar 2015 fra vidnet til Claus Nielsen, og
865, 866, overførselsoversigt, forklarede vidnet, at Klaus Hansen bad dem
om at lave sådan en oversigt over overførsler til advokatfirmaet og Registre-
ring Danmark for 2014.

Foreholdt eks. 4420, mail af 26. januar 2015 fra vidnet til advokat Jacob Aa-
 side 81

es, og 4422, forklarede vidnet, at opgørelsen over CAB-administrationsho-

norar 2013 i eks. 4422, opgjort til 25.440.000 kr. eksl. moms og opgørelsen i
eks. 4443 over CAB-administrationshonorar 2014, opgjort til 3.968.710,98
kr. eksl. moms kom fra Registrering Danmark. Opgørelsen blev forelagt for
vidnet, og revisionsfirmaet havde deres egne opgørelser over udbetalinger
(eks. 769 og 865). Han gjorde i mailen af 26. januar 2015 til advokat Aaes
opmærksom på hvilke beløb, der efter hans opfattelse manglede i de opgørel-
ser, som Registrering Danmark havde udarbejdet for 2103 og 2014 i forhold
til vidnets opgørelser.

Opgørelsen fra Registrering Danmark var 20 mio. kr. mindre end deres. De
ville lade det være op til Registrering Danmark at forklare, hvorfor nogle be-
løb var pillet ud, fordi vidnet kunne ikke svare på dette.

Foreholdt eks. 4420, mail af 26. januar 2015 fra vidnet til Susanne og Johan,
forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad Registrering Danmarks opgørelser
skulle bruges til. Han husker ikke, hvem de fik dem fra. Vidnet fik som opga-
ve at opgøre a conto-honorarer og de realiserede honorarer.

Kasper Kjærsgaard forklarede fortsat vedrørende forhold 1, foreholdt eks.

3791, 769, 865, forklarede han, at han udarbejdede disse opgørelser ud fra
bogholderiet og fakturaerne. De tjekkede kun stikprøvevis, om beløbene var
hævet.

Foreholdt eks. 10, notat fra Deloitte af 19. marts 2015, forklarede vidnet, at
han fik tilsendt dette notat. Foreholdt eks. 10 "sammenfatning", og eks. 147,
faktura af 2. januar 2014, forklarede vidnet, at de ikke beskæftigede sig med
regnskabsåret 2014, så han kan ikke bekræfte, om de var opmærksomme på
denne dobbeltbetaling. Da de udarbejdede 2013-regnskabet, så de ikke på,
hvad der skete i 2014. Man ser kun på posteringer for det følgende år, hvis
der er uoverensstemmelser.

Foreholdt eks. 14, ”Ad. 2012-2”, og eks. 86, kreditnota af 27. december
2012 fra Registrering Danmark til CAB på 12.775.000 kr., forklarede vidnet,
at han ikke husker den konkrete kreditnota, men den må have fremgået af
deres opgørelse for 2012.

De 12 mio. kr. stod på banken som en bankdifference. Han husker ikke, hvad
de gjorde i den konkrete situation. Modposten til kreditnotaen er banken.

Foreholdt retsbog af 12. marts 2018, s. 5., 6. afsnit, Christian Sanderhages

forklaring, forklarede vidnet, at den forklaring er korrekt for så vidt angår
2012, men ikke for 2013. Der kan ikke være den samme bankdifference i de
to år, fordi der er et års posteringer i mellem.

Foreholdt eks. 557, mail af 25. marts 2013 fra Susanne til Claus, forklarede
vidnet, at de ville have opdaget kreditnotaen, hvis den var en del af boghol-
 side 82

deriet. Kreditnotaen skulle i sagens natur udlignes af en faktura. Han husker

ikke hvilke spørgsmål, de havde til udkastet for 2012, men hvis kreditnotaen
lå der, ville de også spurgt til den. Der behøvede ikke at være penge med
over på en kreditnota. Når man a conto-fakturerede, gik der penge med over,
og sidst på året kom der typisk en kreditnota. Den skulle udligne de a conto-
honorarer, der var faktureret i løbet af året. En kreditnota kan udlignes enten
ved, at der følger penge med over, eller af en ny faktura.

Foreholdt eks. 3345, mail af 17. maj 2017 fra Christian Sanderhage til John
Brix Pedersen, forklarede vidnet, at når der blev udstedt en faktura, fulgte
der - så vidt han husker - også penge med over. De i mailen nævnte fakturaer
ligger i 2014. Han husker ikke alle fakturaer og kan derfor ikke bekræfte det
100 %. De så ikke på alle bankoverførsler, fordi det var på stikprøveniveau.

Hvis man bogførte på banken i CABs bogholderi og sammenholdt det med

kontoudtoget, ville man kunne se, at der ikke var gået penge med.

De udarbejdede en opgørelse for 2014 til Klaus Hansen over faktureringer i

lighed med og på samme grundlag, som de havde udarbejdet disse opgørelser
i de foregående år.

Foreholdt eks. 1813, specifikationer til Registrering Danmarks årsrapport for

2013, linje 6, forklarede vidnet, at Registrering Danmarks mellemværendet
med CAB og Filmret på 14.621.795 kr. havde han ikke kendskab til. Der var
ikke kontakt mellem Registrering Danmarks revisor og CABs revisorer.

Foreholdt eks. 4364, bankkontoudskrift for Filmret i Nykredit, postering af

2. januar 2013 "jsa admm" på 24 mio. kr., og eks. 4365, kontoudskrift for
advokatfirmaet, postering 2. januar 2013 på + 24 mio. kr. og samme dag
-24.688.295,10 kr. og eks. 4366, anden konto hos advokatfirmaet postering
2. januar 2013 ”Tilsv. Reg.” på + 24.688.295,10 kr. og posteringer den 3.
januar 2013 på hhv. – 19,1 mio. kr. og – 5.875.000 kr., forklarede vidnet, at
han ikke er bekendt med disse transaktioner.

Foreholdt eks. 4104, faktura til Filmret af 2. januar 2013 på 5 mio. kr. og
eks. 4020, faktura af 2. januar 2013 til CAB på 19 mio. kr., eks. 4095, kre-
ditnota til Filmret af 28. december 2012 på 5.875.000 kr., eks. 4096 kredit-
nota på 19,1 mio. kr. af 28. december 2012 til Filmret, forklarede han, at han
ikke husker kreditnotaen på 19 mio. kr. og fakturaen på 19,1 mio. kr.

Foreholdt eks. 1651, udkast til årsrapport 2012 for Filmret, forklarede vid-
net, at når stemplet bliver sat på, går det i trykken. Den 16. august 2013 blev
udkastet sendt frem, og der kan være andre udkast efter. Der arbejdes i en fil.

Foreholdt eks. 1662, vedrørende AVU-midler, sidste linje, hvoraf det frem-
går, at der til udlodning i årene 2013 og fremefter var et beløb på 1.580.558
kr. sammenholdt med eks. 1679, "AVU-midler i alt 14.402.399”, forklarede
 side 83

vidnet, at det er korrekt, at der ses en stigning i midlerne til udlodning.

Foreholdt eks. 617, mail af 8. november 2013 fra Claus til vidnet, og eks.
621, nederst, hvor beløbet 6.406.835 kr. fremgår, forklarede vidnet, at de tre
ændringer er en kombination af de oplysninger, de fik sammenholdt med det,
de selv kunne konstatere, der skulle reguleres. Det var kun et spørgsmål om
fordelingen af midlerne mellem rettighedsgrupperne. Det var posteringer in-
den for regnskabet, og det gav det samme på bundlinjen.

Foreholdt eks. 1665 og 1679, forklarede vidnet, at den samlede mellemreg-

ning med rettighedshaverne er den samme.

Foreholdt eks. 1664, punkt 6.9 "AVU-midler for 2011", forklarede vidnet, at
han ikke husker det specifikke tilfælde. Saldoen var negativ, og i princippet
kan en sådan saldo ikke være negativ. Derfor blev det passet til i det endelige
regnskab.

Foreholdt eks. 1678, pkt. 6.7 ”AVU-midler 2011” saldo pr. 31. december
2012 på 2.773.471, forklarede vidnet, at der er flyttet nogle udlodninger til
rettighedshaverne fra 2011 til nogle andre år. I en udlodning kunne der godt i
nogle tilfælde være indeholdt både et a conto-honorar og et beregnet hono-
rar. De lavede stikprøvekontroller af, om vederlaget var beregnet korrekt.

Foreholdt eks. 1665, øverst, note 7, forældede midler på -1.414.076 kr., for-
klarede vidnet, at der var udloddet mere end, der var. Foreholdt at Ӂrets til-
gang” udgør 13.825.255 kr. sammenholdt med eks. 1679, hvor ”Årets til-
gang” udgør 7.995.564 kr. forklarede vidnet, at reduktionen betyder, at der
var færre forældede midler. Han husker ikke hvilken forældelsesfrist, de kør-
te efter i Filmret. Det kan godt passe, at midlerne var forældede efter 3 år.
Det var en vurdering, der blev foretaget ultimo. Det hele falder tilbage på
bogholderiets beskaffenhed.

Foreholdt eks. 626, mail af 13. november 2013 fra Claus til vidnet, forklare-
de vidnet, at han ikke husker hvilke revisionshandling, de foretog i den sam-
menhæng. Det blev tjekket i et eller andet omfang. Bundlinjen var den sam-
me.

Foreholdt eks. 624, mails af 11. november 2013 mellem vidnet til Claus, for-
klarede vidnet, at han ikke husker denne mail. Fakturaen forsvandt ikke, men
blev flyttet i regnskabet.

Foreholdt eks. 1598, under "Other work", forklarede vidnet, at han ikke ved,
hvorfor mellemgruppekanaler er nævnt i afsnittet om administrationshonora-
ret. Beløbet på 26,72 mio. kr. vedrører CAB, og derfor burde det ikke være
blandet sammen. Formuleringen kom ikke fra JS Revision, men fra Susanne.
Det er ikke et problem, at beløbet er skrevet uden moms. Man kan selv læg-
ge de 25 % til.
 side 84

Det er normalt i revisionsbranchen, at der bliver korresponderet med kunden

om formuleringen af revisionsprotokollatet. I sidste ende bestemmer reviso-
ren, hvad der skal stå i revisionsprotokollatet.

Henrik Ladewig forklarede vedrørende forhold 1, at han i ca. 30 år har væ-

ret revisor i JS Revision. Han er partner. Han er ikke statsautoriseret eller re-
gistreret revisor. Han har udført revisionsarbejde på ledende niveau for CAB,
Filmret og Filmkopi. Kasper Kjærsgaard er også partner, og vidnet har kun
været involveret i regnskaberne, hvis der var problemer. Han fik revisionsop-
gaven primo 2010 efter aftale med Johan Schlüter, som han kendte fra et par
tidligere sager. De kontaktede den afgående revisor og fik at vide, at alt var,
som det skulle være. Deres første regnskab var for 2009. Opgaven blev gen-
nemgået af Johan Schlüter på et møde, hvor han beskrev rollerne og forde-
lingssystemet. Der var en drøftelse af, hvordan regnskaberne skulle stilles op.
Regnskaberne var ikke så informative, men det var bestyrelsens valg. De
gennemgik de tidligere regnskaber. Man kunne ikke se a conto-administrati-
onshonorarerne i regnskaberne. Der var ingen balance, og det var et forde-
lingsregnskab.

Foreholdt eks. 1697, udkast til protokollat for Filmret for 2013, hvoraf det
fremgår, at der er udbetalt 21,9 mio. kr. i a conto-administrationshonorar,
forklarede han, at det er hans initialer. Når der er en udførende på sagen, skal
der være en leder, der godkender det, før det sendes ud. Han har godkendt
det. Foreholdt eks. 1715, endeligt protokollat for Filmret for 2013, forklare-
de vidnet, at han ikke husker, hvorfor oplysningen om de 21,9 mio. kr. blev
taget ud. De bad løbende om at få bedre specifikationer til regnskabet, og det
lå dem på sinde. Han mener, at alle mails og breve kom til Kasper Kjærsga-
ard, men vidnet fik kopi.

Foreholdt eks. 714, mail af 5. september 2014 fra Kasper til Claus Nielsen
med kopi til vidnet, forklarede vidnet, at Kasper har drøftet indholdet i mai-
len med ham. De var meget opsatte på at få opgørelser, således at de kunne
afstemme a conto-honoraret. Susanne Fryland havde lovet, at de ville få det.
De modtog det aldrig. Oplysningen blev fjernet fra protokollatet i Filmret,
men de nægtede at flytte det fra CABs protokollat, fordi de ikke fik den lo-
vede afstemning af a conto-honoraret samt oplysningen om, hvad honoraret
vedrørte.

Foreholdt eks. 3790, mail af 23. oktober 2012 fra Kasper til Claus og Susan-
ne, og eks. 3791, opgørelse over overførsler til JSA og RD i 2011 fra CAB,
og eks. 1541, CABs revisionsprotokollat, hvoraf det fremgår, at administrati-
onshonoraret for 2011 i CAB udgør 8.793.238 kr., forklarede vidnet, at pro-
blemet med opstillingen af regnskabet var, at man ikke kunne se resten af ho-
noraret. Der var ingen steder at sætte forudbetalinger, fordi regnskabet ikke
var balanceorienteret. De ville gerne have vist honorarerne under udbetalin-
gerne.
 side 85

Foreholdt eks. 531, mail af 30. november 2012 fra Claus til Kasper, forklare-
de vidnet, at han og Kasper i begyndelsen af 2011 havde et møde med Claus
Nielsen og Susanne Fryland, hvor de fik en forklaring på a conto-honorarer-
ne. Det lød plausibelt. De fik at vide, at der kunne gå op til 5 år, før udlod-
ningerne blev udbetalt til rettighedshaverne. Når de fik materialet fra Claus
Nielsen, var det noget værre rod, og de brugte uforholdsmæssigt meget tid
på at afstemme det. De var blevet lovet, først af Johan Schlüter – og senere
af Claus og Susanne - at de ville få et afstemt materiale. De udarbejdede der-
es egne opgørelser over honorarerne, men fortsatte med at efterspørge opgø-
relser fra Registrering Danmark.

Foreholdt eks. 554, brev af 28. januar 2013 fra JS Revision til advokatfirma-
et, att. Johan Schlüter og Susanne Fryland vedrørende årsregnskabet 2011
for CAB m.fl., forklarede vidnet, at 2011 var et år, hvor det var meget svært
at få styr på det hele. De endte med at slutte af i sidste øjeblik og var under
stort tidspres i slutningen af 2012. De skrev brevet, fordi det lå dem på sinde,
at alle var informerede. Kasper havde løbende dialog med Claus, og han me-
ner, at Susanne fik kopi af mange mails. De sendte brevet i ét eksemplar med
post til advokatfirmaet.

Foreholdt eks. 555, mail af 12. februar 2013 fra Susanne til vidnet, forklare-
de vidnet, at han ikke husker ikke, om der blev holdt et møde. Der var mulig-
vis et møde med Susanne og Claus i Slagelse. Han husker ikke, at Johan
Schlüter har svaret på brevet. Han husker ikke de første år som lige så pro-
blematiske som de sidste år.

Foreholdt eks. 639, brev af 19. november 2013 fra JS Revision til advokatfir-
maet, att. Susanne Fryland, forklarede vidnet, at brevet var i tråd med det
tidligere brev. De bekræftede i brevet, at de skulle bruge afstemningerne, for-
di det begyndte at knibe med at få det til at hænge sammen. A conto-honora-
rerne begyndte at overstige revisionsfirmaets opgørelser over, hvad der var
taget i a conto-honorar. De kunne ikke få a conto-honorarerne til at stemme.

Johan Schlüter indkaldte i februar 2014 til et møde med ham og Susanne. De
fik en kort dagsorden. De havde selv to punkter, der handlede om, at boghol-
deriet ikke stemte ordentligt, herunder at de manglede opgørelser og afstem-
ning af a conto-honorarer, og indsigelser mod Claus Nielsens arbejde. Det
kunne ikke komme som en overraskelse, fordi de havde gjort opmærksom på
dette i flere år over for Susanne. De sagde, at der var blevet skrevet mange
store a conto-honorarer, og at de ikke kunne afstemme disse. Johan Schlüter
var ikke overrasket, men sad ”med store armbevægelser” og sagde, at det
naturligvis skulle være i orden, og at de nok skulle få det. Susanne var den
praktiske, der kunne forklare, hvordan det hang sammen, men Johan havde
en stor rolle i mødet. Det mere praktiske skulle Susanne tage sig af efterføl-
gende. De fik det aldrig. Han mødtes ikke med Johan Schlüter i andre sam-
menhænge.
 side 86

Foreholdt eks. 767, mail af 3. november 2014 fra Kasper til Claus, Susanne
og Johan med kopi til vidnet, forklarede vidnet, at han og Kasper formulere-
de mailen sammen. På det tidspunkt kunne de ikke forstå det, fordi der burde
være slutopgørelser over blandt andet a conto-honorarer, idet arbejdet havde
løbet over 5 år. Der var ingen slutopgørelser, og derfor efterspurgte de afta-
legrundlaget igen. De håbede, at der var andre/nye aftaler, men de fik tilsendt
den gamle aftale. Den oprindelige aftale blev ikke fulgt.

Foreholdt eks. 773, mail af 4. november 2014 fra Kasper til Johan og Susan-
ne, og eks. 1598 "3. Other work", forklarede vidnet, at de ikke havde mis-
tanke om uregelmæssigheder. De havde tillid til administrator.

Vidnet har været i Slagelse én gang til møde og har kun selv haft ganske lidt
kontakt til Claus Nielsen. Der var tre møder på Højbro Plads, hvor det sidste
var med bestyrelsen

Foreholdt eks. 4433, bestyrelsesreferat af møde den 16. december 2009, for-
klarede vidnet, at han ikke husker at have set et bestyrelsesreferat ved det
indledende møde. Han har set referatet senere.

Foreholdt eks. 767, mail af 3. november 2014 fra Kasper til Claus, Susanne
og Johan forklarede vidnet, at Susanne skaffede et kortfattet notat fra Klaus
Hansen. De ville gerne have bekræftet, at bestyrelsen var klar over, at der
blev taget forudbetalinger. Der manglede en afstemning af disse.

Den 19. november 2014 deltog de for første gang i CABs bestyrelsesmøde.
Det var foranlediget af revisionsprotokollatet. Susanne og Johan var til stede.
De fleste spørgsmål gik til vidnet og Kasper Kjærsgaard. På bestyrelsesmø-
det fik de ingen oplysninger om, at der var uregelmæssigheder. Han var med
til at godkende revisionspåtegningen i de år. Alle påtegningerne var blanke.

Foreholdt eks. 1598, revisionsprotokollat for CAB for 2013, forklarede vid-
net, at der var en vis sammenhæng mellem CAB og Filmret. Nogle af CABs
penge blev afregnet over de andre foreninger. Der var ikke ret mange andre
end Johan Schlüter, der forstod de sammenhænge. De opgav det som et sam-
let tal i CABs regnskab, fordi pengene var hævet i CAB. Han husker ikke,
om de sluttede Filmret af en måned før CAB.

Foreholdt eks. 663, sms af 26. januar 2014 kl. 13.35 fra Johan til Susanne,
forklarede vidnet, at punkterne i sms'en ikke stod i den dagsorden, de fik. De
fik en dagsorden fra en sekretær med 3 punkter. Et af dem var bestyrelsens
ønsker til regnskabet fremadrettet. De talte om fremskyndelse af regnskabet,
hvilket var et ønske fra både deres og Johan Schlüters side. De sagde, at de
ikke fik fyldestgørende oplysninger fra Claus Nielsen. De diskuterede ikke de
interne kontroller, men diskuterede a conto-udlodningerne. De diskuterede
ikke projektbevillinger til Producentforeningen. De talte ikke om, at de skulle
 side 87

deltage i bestyrelsesmødet.

Han har gennemgået Deloittes rapporter. Det eneste, han faldt over, var, at
mange af midlerne blev hævet i 2014. Da de reviderede regnskaberne, stemte
de af, herunder afstemte de honoraret i forhold til de oplysninger, som de fik
fra Susanne Fryland.

Foreholdt eks. 86, kreditnota på 12.775.000 kr. af 27. december 2012 fra
Registrering Danmark til CAB, forklarede vidnet, at han er ret sikker på, at
foreningen fik penge for denne kreditnota. Der blev skrevet en ny faktura re-
lativt kort tid efter. Han kan ikke med sikkerhed sige, at det blev kontrolle-
ret, at pengene blev overført fra Registrering Danmark. Han havde håbet, at
de kunne lave en afstemning ud fra denne kreditnota, men det kunne de ikke.

Foreholdt eks. 4008, kreditnota af 28. december 2012 på 19,1 mio. kr. fra
advokatfirmaet til CAB, forklarede han, at han ikke ved, om han har set den
før. De har stadig alle deres afstemninger, der er udleveret og burde ligge i
sagen.

Foreholdt eks. 4095, kreditnota af 28. december 2012 på 5.875.000 kr., fra
advokatfirmaet til Filmret, forklarede vidnet, at han ikke ved, om han har set
den før. Han var ikke nede på bilagsniveau.

Foreholdt eks. 4020, faktura af 2. januar 2013 på 19 mio. kr. fra advokatfir-
maet til CAB, forklarede vidnet, at de konstaterede en praksis med kreditno-
taer i slutningen af året. Problemet var, at der ikke var nogen kreditnota i
slutningen af 2013, og bl.a. derfor fremgik administrationshonoraret af pro-
tokollatet.

Foreholdt eks. 108, kreditnota af 27. december 2013 fra advokatfirmaet til
CAB på 13.750.000 kr. og eks. 109, kreditnota af 3. januar 2014 på 11 mio.
kr. fra Registrering Danmark til CAB forklarede han, at han ikke har set
dem. Han hørte flere gange omtalt i slutningen af 2013, at der ikke var ud-
stedt kreditnotaer. På CABs bestyrelsesmøde i november 2014 oplyste vid-
net, at der ikke var udstedt kreditnotaer i slutningen af 2013.

Foreholdt eks. 1651, udkast årsrapport i Filmret for 2012 og eks. 1666, for-
klarede vidnet, at "kk" er Kasper, der har sluttet det af. Statsautoriseret revi-
sor Allan Seiersen har underskrevet. Man retter direkte i udkastet og ender
med det endelige eksemplar. Fra udkastet til det endelige er der efterposte-
ringer, som står på et efterposteringsark. Alle rettelser er blevet nedskrevet.
Der var i alle år mange efterposteringer.

Foreholdt samme bilag, side 1654, udkast til årsrapport for Filmret for 2012
godkendt den 18. november 2013 og eks. 1669, endelig årsrapport under-
skrevet den 16. august 2013, forklarede han, at den dag afsluttede de revisio-
nen og havde kun små spørgsmål tilbage.
 side 88

Foreholdt samme bilag, side 1658, forklarede han, at de afstemte disse bank-
konti. Foreholdt samme bilag eks. 1673, forklarede han, at bankkontiene her
blev vist som et samlet beløb. Han var ikke nede i detailniveauet i regnska-
berne. Kasper ved mere om det. De regnskabsudkast, de fik fra Slagelse, var
ubrugelige.

Foreholdt samme bilag eks. 1676, (endelig) punkt 5.12, ”Film i skoler”,
”Årets tilgang” ca. 8 mio. kr., sammenholdt med eks. 1661 (udkast) pkt.
5.13 ”Film i skoler”,”Årets tilgang” ca. 16 mio. kr. og ”Heraf udloddet
-5.730.247” forklarede vidnet, at de 16 mio. kr. ikke har vedrørt Film i sko-
ler og er blevet flyttet.

Foreholdt eks. 1664, (udkast) punkt 6.9, AVU-midler 2011, hvoraf det frem-
går, at der er udloddet -6.982.146 kr., og eks. 1678, pkt. 6.7, AVU-midler
2011, hvoraf fremgår, at der er udloddet -2.155.869, forklarede vidnet, at
ændringen i tallet nok kom, fordi de stillede spørgsmål. Man kan ikke udbe-
tale mere end, der ligger i puljen. Der må ligge en mail, hvor Kasper spørger
til, hvorfor der var en negativ saldo, hvorefter man omposteret. Der var rod i
bogholderiet.

Foreholdt eks. 1665 "Filmret - forældede midler" med en saldo pr. 31. de-
cember 2012 på 6.696.197 kr. og eks. 1679, samme post, med en saldo på
1.978.394 kr., forklarede vidnet, at tallet er faldet, fordi de havde spørgsmål,
hvor de fik svar fra Slagelse, hvorefter de omposterede. Der var rod imellem
puljerne.

Foreholdt eks. 1658, specifikation af konti og side 1662, yderligere specifi-

kation af konti, forklarede vidnet, at kontoen med de forældede midler ikke
fremgår på side 1662. Der kan ikke være en bankkonto, som de ikke har ta-
get med. Hele systemet er bygget op på, at der står penge på nogle bankkon-
ti. Hver pulje havde en bankkonto, men det system var ikke helt gennemført,
og der skete sammenblanding mellem de enkelte konti. Det afgørende var
bundlinjen og ikke, hvordan midlerne var fordelt på de enkelte bankkonti. På
tværs af foreningerne var der ikke nogen efterposteringer, kun på tværs af
puljerne. Han husker ikke at have set, at et beløb blev taget fra en forening
og overført til en anden.

Der blev rejst et erstatningskrav mod JS Revision, men det er afklaret, og der
er indgået et fortroligt forlig.

Gizela Fynbo forklarede vedrørende forhold 1, at hun var regnskabschef i

Johan Schlüter Advokatfirma. Hun blev ansat i 2009 som bogholder, og i
2010 blev hun regnskabschef. Hun havde ansvaret for al daglig bogføring,
herunder betaling af kreditorer. I begyndelsen havde hun 2 ansatte under sig,
siden kun én. Hendes arbejdstid var fra ca. 8.00-15.30. Hun havde en del
overarbejde, fordi der var travlt.
 side 89

Hun refererede til Susanne Fryland, der efter flytningen til Slagelse ikke kom
så ofte på kontoret. Hun kommunikerede med Susanne på mail og sjældent
pr. telefon. Hun havde ikke kontakt til Johan Schlüter i forhold til det bog-
holderimæssige. Hun havde dog kontakt med ham vedrørende hans eget an-
partsselskab. Hun havde ikke noget med bogholderiet i Registrering Dan-
mark at gøre og havde ikke adgang til deres bankkonti i den omhandlede pe-
riode.

Foreholdt eks. 67, faktura af 30. december 2011, forklarede hun, at ”GPO”
var hendes initialer. Hun har udstedt den. Hun fik altid mails fra Susanne om,
hvad der skulle udstedes og beløbet. Hun fik ikke instruks fra Johan Schlüter
om at udstede fakturaer. Nummerrækkefølgen genereres af systemet. Hun
har ikke skrevet på fakturaen. Hun har ikke bogført den, fordi det sker auto-
matisk i advokatfirmaets system. Hun ved ikke, hvem der har skrevet på den.
Hun ved ikke, hvem der hos CAB sørgede for betalingen. Når den lå klar,
husker hun ikke, hvem hun skulle sende den til. Hun husker ikke, om hun
sendte den på mail til nogen, men Susanne havde adgang til advokatfirmaets
elektroniske system og kunne finde den der. Hun orienterede Susanne på ma-
il om udstedelsen. Hun gjorde det, hun blev bedt om.

Foreholdt eks. 69, faktura af 3. januar 2012 fra advokatfirmaet til CAB på-
ført initialerne ”kib” forklarede hun, at hun ikke har udstedt den. Initialerne
er udtryk for, hvem der fysisk har lavet den.

Foreholdt eks. 71, faktura af 2. januar 2012 fra advokatfirmaet til CAB for-
klarede hun, at hun har udstedt den, men ikke skrevet på den med håndskrift.
Hun har ikke overført pengene fra banken, idet hun ikke havde adgang til fo-
reningernes bankkonti.

Foreholdt eks. 68, kreditnota af 30. december 2011 fra advokatfirmaet til
CAB, forklarede hun, at det samme gør sig gældende for de kreditnotaer,
som hun udstedte efter en instruks.

Foreholdt eks. 489, mail af 29. december 2011 fra Susanne til hende, og eks.
490 og 491, forklarede hun, at det er eksempler på de instrukser, hun fik fra
Susanne.

Foreholdt eks. 546, mail af 27. december 2012 fra Susanne til vidnet, forkla-
rede vidnet, at hun går ud fra, at den 28. december var den sidste bogførings-
dag, og derfor skulle kreditnotaerne udstedes den dag. Hun går ud fra, at det
skyldes, at det skulle være i det rigtige regnskabsår. Hvis man udstedte en
kreditnota i systemet, blev den bogført på klienten, således at klienten havde
penge til gode. Hun ved ikke, hvorfor der skulle udstedes kreditnotaer sidst
på året til foreningerne. Hun har ikke haft noget at gøre med udstedelse af
fakturaer fra Registrering Danmark til foreningerne.
 side 90

Foreholdt eks. 3651, afhøringsrapport, side 3654, 4. afsnit, hvoraf fremgår:

”Forholdt e-mail korrespondance dateret den 27. december 2012 mellem

afhørte og Susanne Fryland omkring kreditnotaer til henholdsvis CAB og
Filmret (53-07-07-400+401), samt bilag med samme e-mail korrespondan-
ce (52-02-12-60 til ... -69) og adspurgt om der var nogen speciel grund til
at tidspunktet for udfærdigelsen var vigtig oplyste afhørte, at hun ikke konk-
ret vidste hvorfor Susanne Fryland ønskede kreditnotaen udfærdiget en be-
stemt dag, men hun gættede på at det var fordi det var den sidste dag i året.
Teknikken var, at når penge skulle overføres (en kreditnota) på årets sidste
bankdag, ville modtageren først modtage beløbet året efter, hvilket havde
indflydelse på afstemningen og regnskab, ligesom Johan Schlüter Advokat-
firma I/S aktuelle likviditet ville blive forbedret med dette a conto beløb.”

forklarede vidnet, at hun forklarede sådan til politiet. Når man bogfører kre-
ditnotaen på sidste bogføringsdag, får klienten et tilgodehavende, og det skal
overføres den næste bankdag, hvilket ville blive i det nye år. Det havde be-
tydning for likviditeten.

Foreholdt eks. 496 og 495, mailkorrespondance af 2. januar 2012 mellem

vidnet og Susanne, forklarede vidnet, at hun ikke ved, om det var nødvendigt
at udstede fakturaer til foreningerne, men det var det, hun fik besked på. Hun
spurgte, om det var rigtigt med alle de kreditnotaer, og hun fik forklaret, at
man udstedte a conto-fakturaer, og at de blev udlignet med kreditnotaer, for-
di man ikke kendte det korrekte beløb på det tidspunkt på året. Forklaringen
gav mening.

Foreholdt eks. 655, 656 mail af 27. december 2013 til vidnet fra Susanne, og
eks. 108, kreditnota af 27. december 2013 fra advokatfirmaet til CAB af 27.
december 2013, forklarede vidnet, at der skulle komme penge fra foreninger-
ne til advokatfirmaet, således at advokatfirmaet kunne betale klienttilsvaret.
Hun har ikke drøftet med Johan Schlüter, at der blev hentet penge fra
foreningerne på denne måde.

Anklageren dokumenterede eks. 483, mail af 21 oktober 2011 fra vidnet til
Susanne og eks. 600, 700, 874 mail mellem vidnet og Susanne. Vidnet for-
klarede, at der altid havde været likviditetsproblemer i advokatfirmaet. De
skulle i 2011-2014 altid kigge på, hvad de havde til rådighed til kreditorerne.

Foreholdt eks. 596, aftale om overdragelse af goodwill, forklarede hun, at

hun har set den på et tidspunkt i 2013. Hun var ikke involveret i den. Hun
ved ikke, hvorfor der blev lavet en goodwilloverdragelse.

Foreholdt eks. 3653, afhøringsrapport, hvoraf fremgår:

”Adspurgt om hun var bekendt med Johan Schlüter Advokatfirma I/S gene-
relle økonomiske forhold i perioden 2011-14 oplyste afhørte, at hun var be-
 side 91

kendt med at firmaets økonomi var anstrengt. Der var ofte likviditetsproble-
mer. Johan Schlüter Advokatfirma I/S havde gennem perioden en kassekre-
dit hos først Nykredit Bank og derefter Jyske Bank på først 15 mio. kr., som
løbende blev hævet. Bl.a. i.f.m. Johan Schlüter Advokatfirma I/S' regnskab i
2012, hvor hun leverede materiale til revisor, bemærkede hun, at Johan
Schlüter Advokatfirma I/S ville have haft et underskud, hvis ikke goodwill
på 35 mio. kr. var blev indtægtsført.”

forklarede vidnet, at hun forklarede sådan til politiet. Hun afleverede regn-
skabet, og først når hun fik efterposteringen, kunne hun se, hvordan året var
gået.

Foreholdt eks. 852, mail af 17. december 2014 fra vidnet til Susanne, forkla-
rede vidnet, at hun skrev sådan, fordi der blev udstedt fakturaer fra advokat-
firmaet til foreningerne, som de ikke længere havde aftaler med, fordi good-
will var overdraget til Registrering Danmark. Hun opdagede det ved gen-
nemgangen af fakturaerne, der var udstedt af Pia, der arbejdede i Registre-
ring Danmark.

Foreholdt eks. 661, mail af 8. januar 2014 fra vidnet til Susanne, forklarede
vidnet, at de 14 mio. kr. var penge, der kom fra foreningernes konto til advo-
katfirmaet. Hun fik at vide, at de egentlig kom fra Registrering Danmark, og
at det skulle være aftalt mellem Registrering Danmark og foreningerne. Hun
efterspurgte en låneaftale. Der blev svaret, at det i stedet for et lån skulle væ-
re afdrag på goodwill. Hun spurgte, hvordan de 5 mio. kr. skulle bogføres,
og om det skulle være som lån eller goodwill. Hun husker ikke svaret.

Foreholdt eks. 3653, afhøringsrapport, 3. sidste afsnit, hvoraf fremgår:

” Forholdt e-mail dateret den 8. januar 2014 fra afhørte til Susanne Fry-
land (53-03-01-01) og adspurgt til email og den nævnte låneaftale oplyste
afhørte, at hun huskede, at der på det tidspunkt kom penge direkte fra Film-
ret og CAB. Hun huskede konkret, at Susanne Fryland var på kontoret i Kø-
benhavn og fortalte hende at de 14 mio. kr. var betaling af goodwill fra Re-
gistrering Danmark ApS til Johan Schlüter Advokatfirma I/S og at der ikke
var tale om et lån, hvorfor der ikke skulle laves nogen låneaftale mellem Jo-
han Schluter Advokatfirma I/S og Registrering Danmark ApS. Når hun
skrev "goodwill eller lån igen" var det med henvisning til linjerne ovenfor,
hvor hun netop nævnte en låneaftale.”

forklarede hun, at hun har forklaret sådan. Efter overdragelsen af goodwill

skulle der ikke længere udstedes fakturaer fra advokatfirmaet til Registrering
Danmark. Hun fik ikke besked om, hvad aftalen kom til at betyde, men ud fra
hendes opfattelse af aftalen skulle der ikke længere udstedes fakturaer fra ad-
vokatfirmaet til Registrering Danmark.

Foreholdt eks. 147, faktura af 2. januar 2014 fra advokatfirmaet til CAB,
 side 92

forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har set fakturaen. Den er bog-
ført i advokatfirmaets system. Goodwillaftalen var indgået på dette tids-
punkt.

Advokat Arrevad dokumenterede eks. 3948, hvoraf det fremgår, at fakturaen

blev betalt den 27. januar 2014.

Hun husker ikke noget om, at et beløb på 7 mio. kr. skulle være modtaget to
gange (eks.3948).

Hun kommunikerede primært med Susanne på mail. Hun havde ikke behov
for at tale med Susanne om den daglige bogføring. Hun sparrede ikke med
nogen på daglig basis. Hun udarbejdede forslag til budgetter, som hun sendte
til Susanne. Hun gik ud fra, at Susanne sendte det til de øvrige partnere. Ad-
vokaterne skulle selv melde forventet omsætning og igangværende arbejder
ind. Hvis de fik en faktura ind, blev den godkendt af den pågældende advo-
kat, som havde bestilt ydelsen.

Fakturaer blev tastet i systemet og betalt med hende som 2. godkender. De

blev automatisk bogført i systemet. Hun udarbejdede et excel-ark over ube-
talte fakturaer, der løbende blev opdateret. Excel-arket lå på et drev, som
hun og Susanne havde adgang til, og måske andre. I 2015 blev der lavet
mange budgetter på grund af besparelser. Så vidt hun ved, startede spareø-
velserne i forbindelse med, at Marianne Wier skulle kigge på alle udgifter. I
maj/juni 2015 hørte hun om, at der skulle være færre ansatte, og at de måske
skulle flytte.

Hun bogførte for advokatfirmaet, partnernes ApS'er, rettighedsalliancen,

m.fl. Hun mener ikke, at hun stod for iværksætterselskaberne. Hun husker ik-
ke, om Susanne fik løn gennem advokatfirmaet. Det mener hun ikke, at hun
gjorde, i hvert fald ikke i de senere år.

Foreholdt eks. 147, faktura 2. januar 2014 fra advokatfirmaet til CAB, for-
klarede hun, at ”piw” er Pia Wolffsens initialer. Hun kunne se, at Pia havde
adgang til at fakturere i advokatfirmaet. Hun ved ikke, hvor mange medar-
bejdere fra Registrering Danmark, der havde adgang til at udstede fakturaer i
advokatfirmaet.

Hun udbetalte løn til partnerne. Hun mener, at Lars Halgreen fik ca. 200.000
kr. om måneden. Foreholdt afhøringsrapport eks. 3655, de 3 sidste afsnit,
forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan.

Pia Ekberg forklarede vedrørende forhold 1 og 5, at hun fra 2009 var ansat i
Registrering Danmark som vicedirektør. Hendes ansvarsområde var TV-re-
gistrering, forvaltning, IT, personale mv. Hun refererede til Susanne Fryland.
Hun blev ansat i Bech-Bruun Dragsted i 1999 og fulgte med over i Johan
Schlüter Advokatfirma. I Johan Schlüter Advokatfirma var hendes stilling re-
 side 93

gistreringschef.

Registrering af rulletekster var en del af basisregistreringen. Hun har haft

med faktureringen af administrationshonorarer at gøre. Når de udloddede,
fratrak de den gældende administrationsprocent. Hun udarbejdede et regne-
ark og sendte det til regnskabsafdelingen. Hun har ikke haft noget med a
conto-honorarerne at gøre. Hun husker ikke, om hun havde fuldmagt til fore-
ningernes bankkonti. Hun foretog ikke hævninger.

Foreholdt eks. 3212, Registreringsaftale af 7. december 2009 mellem COPY-

DAN og Registration Denmark ApS, eks. 3216, punkt 5, forklarede vidnet,
at hun var involveret i udarbejdelsen af den aftale. Da registreringen overgik
fra Gallup, var hun en del af styregruppen under Copydan. Styre-gruppen un-
der Copydan, der består af forskellige rettighedsgrupper, bestemte hvilke
fælles kanaler, der skulle registreres.

Før i tiden blev udgiften til registreringer delt ligeligt mellem Filmkopi og
CAB, fordi de havde de samme registreringer. Hvis Filmkopi ville have en ny
kanal registreret, ville man typisk spørge i styregruppen, om andre også var
interesseret i den kanal, og hvis ikke de var det, kunne man regne på, om det
kunne betale sig at lade den gå gennem Copydan.

For basispakken blev regningerne sendt til Copydan. Hun har ikke udstedt
selve fakturaerne til Copydan, men hun lavede oplæg hertil. På et tidspunkt
var der noget rod med faktureringerne, som hun sammen med regnskabsche-
fen, Claus Nielsen, var med til at rette op på. Det vedrørte noget med indeks-
reguleringer.

Foreholdt eks. 3311, faktura af 17. april 2013, forklarede vidnet, at hun ikke
har udstedt den faktura. Hun gik ud fra, at Claus Nielsen vidste, hvad der
skulle faktureres for. På hovedaftalen var der et fast aftalt honorar.

Foreholdt eks. 3313, faktura af 5. juli 2013, forklarede vidnet, hun ved ikke,
hvad "- Tidligere indbetalt jf. aftale" dækker over.

Foreholdt eks. 814, faktura af 3. januar 2014 vedrørende registrering af Ka-

nal 4 i 2014, forklarede vidnet, at hun ikke har været involveret i denne fak-
tura.

Foreholdt eks. 818, faktura af 3. januar 2014 fra Registrering Danmark til
Filmret vedrørende registrering af TV Zulu for 2004-2009, forklarede vidnet,
at hun ikke har udstedt nogen fakturaer. Hun havde kendskab til, at denne
registrering blev bestilt, fordi hun ved, at de registrerede TV Zulu fra 2004 til
2009. Denne registrering var ikke en del af basisregistreringen under Copy-
dan før 2009. Først fra 2009 var TV Zulu en del af Copydan. Arbejdet blev
udført i 2004 og fremefter. Johan Schlüter Advokatfirma udførte arbejdet,
fordi Registrering Danmark var ikke stiftet dengang. Hun har ikke kendskab
 side 94

til, at arbejdet ikke blev faktureret tidligere.

Foreholdt eks. 820, faktura af 3. januar 2014 fra Registrering Danmark til
Filmret vedrørende registrering af TV Charlie for 2006-2009, forklarede vid-
net, at hun ikke har udstedt den, men de registrerede TV Charlie fra 2006-
2009. Registreringen skete i 2006 til 2009. Hun ved ikke, hvorfor der først
blev lavet en faktura vedrørende det arbejde i 2014. Hun udarbejdede på et
tidspunkt en opgørelse over det, der ikke gik gennem Copydan. Hun husker
ikke, hvornår eller hvorfor den skulle laves. Hun husker ikke, om hun blev
bedt om at lave opgørelsen.

Foreholdt eks. 822, faktura af 3. januar 2014 fra Registrering Danmark til
Filmret vedrørende registrering af Kanal 5 for 2004-2012, forklarede vidnet,
at det er rigtigt, at de registrerede kanalen i denne periode. Hun ved ikke, om
beløbet er korrekt. Hun skal se de gamle beregninger for at vide, om det op-
krævede beløb er rigtigt. Da hun udarbejdede den tidligere nævnte opgørelse,
kan det godt være, at hun også beregnede beløb. Hun udarbejdede en opgø-
relse på de kanaler, der ikke gik gennem Copydan-systemet, og der var beløb
på.

Foreholdt eks. 824, faktura af 3. januar 2014, registrering af Kanal 4 fra

2007-2013, og eks. 826, faktura af 3. januar 2014, registrering af DK 4 for
2004-2013, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at de har registreret de to ka-
naler, men hun genkender ikke beløbene.

Foreholdt eks. 3237, faktura af 27. februar 2015 fra Registrering Danmark til
Filmkopi vedrørende registrering af nye kanaler, og eks. 3239, faktura af 27.
februar 2015 fra Registrering Danmark til Filmkopi vedrørende registrering
af nye kanaler, forklarede vidnet, at hun ikke kender de to fakturaer. De nye
kanaler på fakturaerne kunne være DR K og TV2 Fri. Hun ved, at de blev re-
gistreret, men hun husker ikke hvornår, og hun kender ikke disse fakturaer
eller beløbene på dem.

Advokat Hanne Rahbæk udleverede mails af 19. december 2014 med et reg-
neark udvekslet mellem Pia Ekberg og Susanne Fryland. Foreholdt mailen og
regnearket forklarede vidnet, at hun har udarbejdet opgørelsen (regnearket),
der er vedhæftet mailen. Kanalerne svarer til dem, hun lige er blevet vist på
fakturaerne.

Basisregistrering består af nogle bestemte kanaler, der registreres, og be-

stemte ting som man registrerer på kanalerne. Der kan komme rettigheds-
grupper og bede om at få nye oplysninger registreret som en del af basisre-
gistreringen. Copydan betaler for det. På basiskanalerne er der ikke nogen
foreninger, der får en ekstra regning.

Kanalerne på regnearket er foreningernes ekstrakanaler. De ekstra regninger,

der kom på dem, gik ikke gennem Copydan. Der er ikke tidligere blevet ud-
 side 95

stedt regninger på disse kanaler. Hun mener, at de lå inden for den admini-
strationsaftale, der var, men hun er usikker på det. Regningen for registrering
af ekstrakanalerne blev ikke sendt til Copydan. Hun ved ikke, hvem regnin-
gen blev sendt til. Hun mener ikke, at der blev opkrævet betaling for dem.
Det kan godt ske, at nogen beder om registreringer af nogle oplysninger, der
ligger tilbage i tiden. I sådanne tilfælde foreligger der ikke TV-optagelser, og
derfor skal oplysningerne om faggrupperegistreringer findes manuelt, og det
tager væsentligt længere tid. Hun har ikke været involveret i disse afregnin-
ger.

Foreholdt eks. 3313, faktura af 5. juli 2013 fra Registration Danmark til Co-
pydan forklarede vidnet, at Ramasjang er en ekstrakanal og er ikke en del af
basisregistreringen. Foreningerne har aldrig fået registreringer på Ramasjang,
men det har faggrupperne. Fuldregistrering betyder, at faggrupperne også re-
gistreres med. På et tidspunkt blev Ramasjang kun registreret med rådata.

Foreholdt eks. 3216, punkt 5 "Registreringer", forklarede vidnet, at hun me-

ner, at man fravalgte ekstrapakken på det tidspunkt. Hvis man valgte noget
fra ekstrapakken, var det typisk, at man kørte det gennem Copydan-syste-
met. Det fremgår af aftalens pkt. 5.8 (eks. 3217). De kanaler, som medlem-
sorganisationerne under Copydan var fælles om, blev afregnet gennem Copy-
dan. Man kunne vælge at køre det gennem Copydan, men man kunne også
køre det uden om Copydan.

Foreholdt eks. 4348, faktura af 25. oktober 2014, registrering af TV2Fri

2013 og 2014 på 990.714 kr. eksl. moms sammenholdt med det udleverede
regneark, hvor tallet vedrørende TV2 Fri for 2013 og 2014 udgør 990.222
kr., forklarede vidnet, at tallene ikke er ens, men hendes tal vedrører 2013 og
2014. Fakturaen svarer til det beløb, der er anført i regnearket.

Foreholdt eks. 1309 og 1311, pengestrømsanalyse, forklarede vidnet, at hun

bidrog med oplysninger til pengestrømsanalysen.

Foreholdt eks. 1334 og 1335, lønomkostninger fordelt på aktiviteter, forkla-

rede vidnet, at hun har været med til at give oplysninger til Deloitte om, hvad
personerne var beskæftiget med. Hun ved ikke, om de medarbejdere, der ik-
ke havde noget med forvaltningen at gøre, bidrog med indtjening til Registre-
ring Danmark.

Foreholdt eks. 1345, ”Johan Schlüter Advokatfirma, jur. Bistand.” på 9,6

mio. kr., forklarede vidnet, at hun sagde til Deloitte, at der hvor hun sad,
havde hun ikke kendskab til, at der havde været brugt juridisk bistand.

Foreholdt eks. 1334, personaleoversigt, forklarede vidnet, at i Registrering

Danmark var mange i familie med hinanden. Hans Jørgen Estrup lavede ikke
noget i hendes afdeling, og hun ved ikke, hvad han lavede. Pia Wolffsen var
sekretær og sad med udbetaling af kollektive midler. Der var ikke andre end
 side 96

hende, der udførte det arbejde.

Da vidnet rykkede til Slagelse, havde hun kun sporadisk kontakt til advokat-
firmaet i København, og hun havde ikke kontakt med Johan Schlüter. Johan
var i Slagelse en eller to gange.

Foreholdt notat om fordeling eks. 668, forklarede vidnet, at hun først har set
det efter den 1. januar 2016.

Claus Nielsen forklarede vedrørende forhold 1, at han var ansat som regn-
skabschef i Registrering Danmark fra november 2010 til december 2015. Han
blev ansat af Susanne Fryland og Pia Ekberg. Han er bankuddannet og har en
HD i regnskab. Før han blev ansat i Registrering Danmark, arbejdede han i
forskellige firmaer som regnskabschef. Han refererede til Susanne Fryland i
hele perioden. Han havde ansvaret for bogholderiet. Fra 2010-2012 var han
alene om bogholderiopgaverne. Herefter kom der er et par medarbejdere til.
Han stod også for bogføring for foreningerne. Han havde ikke noget med Jo-
han Schlüter Advokatfirmas bogføring at gøre. Han sørgede for bogføringen
i rideudstyrsbutikken i Næstved, der var ejet af Susanne Frylands selskab,
Fryland Rideudstyr. Han havde ikke noget at gøre med Fryland ApS.

Han vidste ikke hvilken procentsats, der blev anvendt ved faktureringen af
administrationshonorarerne til foreningerne. Foreholdt eks. 1499, notat af
28. marts 2012 udarbejdet af Johan Schlüter, forklarede vidnet, at han ikke
har set dette før. Han vidste, at der var et administrationshonorar, men vidste
ikke, hvordan det var skruet sammen. Der blev fremsendt en faktura til den
pågældende forening for administrationshonoraret. Der var to slags fakture-
ringer. A conto-fakturering blev lavet hen ad vejen. Ved den endelige udlod-
ning blev der lavet en slutfakturering.

Foreholdt eks. 769-770, overførselsoversigt 2013 fra CAB til JSA og RD,
forklarede vidnet, at han ikke har set bilaget før. Foreholdt eks. 49, 66, 89 og
106, faktureringsoversigter for CAB for 2011-2014, forklarede vidnet, at han
ikke kender faktureringsoversigterne.

Foreholdt eks. 947 ff., faktureringsoversigter, forklarede vidnet, at han har

udarbejdet disse oversigter ud fra bogføringen. Der gik ikke noget ud af hu-
set uden, at Susanne Fryland var involveret.

Foreholdt eks. 49, faktureringsoversigt 2011, sammenholdt med eks. 947

forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad Deloitte tog udgangspunkt i, men
det er rigtigt, at Deloitte fik materiale af vidnet.

Foreholdt eks. 50, faktura fra Johan Schlüter Advokatfirma til CAB af 3. ja-
nuar 2011, forklarede vidnet, at han ikke var involveret i de fakturaer, der
blev udstedt fra Johan Schlüter Advokatfirma. Han så dem, når han bogførte
fakturaerne i CAB. Arbejdsgangen var, at CAB modtog fakturaen fra Johan
 side 97

Schlüter Advokatfirma, hvorefter den blev konteret på den rigtige konto.

Han sørgede for, at regningerne blev betalt for CAB. Der var oprettet en se-
parat bankkonto til hver type af sag. CAB havde nok ca. 35 bankkonti. Hvis
ikke det fremgik af fakturaen, hvilken konto den hørte til, spurgte han Susan-
ne. Betalingen gik til Johan Schlüter Advokatfirmas konto, når fakturaen
kom derfra.

Foreholdt eks. 57, faktura af 9. juni 2011 til CAB fra Registrering Danmark,
og eks. 58, faktura af 14. juli 2011 til CAB fra Registrering Danmark, forkla-
rede vidnet, at han udstedte de to fakturaer efter instruks fra Susanne.

Oftest fik han besked på, at der skulle udstedes en faktura til den pågældende
forening fra Registrering Danmark af. I det omfang Susanne var på kontoret,
havde de daglig kontakt. Når han konstaterede, at der manglede likviditet i
Registrering Danmark, forelagde han problemet for Susanne, og derefter blev
det løst med en fakturering til en forening. Han har ikke bestemt teksten på
fakturaerne. Han fik at vide, hvordan teksten skulle lyde. Der ligger nok nog-
le mails på noget af det.

Han har én gang telefonisk drøftet a conto-honorar med Johan Schlüter. Han
ved ikke, hvornår det var. Ellers gik alt igennem Susanne. Han ved ikke,
hvordan fordelingen af fakturaer var mellem Registrering Danmark og Johan
Schlüter Advokatfirma. Hvis der manglede likviditet i Registrering Danmark,
kunne en faktura komme fra Registrering Danmark på foranledning af ham,
hvis han havde drøftet med Susanne, at der manglede likviditet.

Der var begrænsede indtægtskilder i Registrering Danmark. Indtægterne kom

i det store og hele fra foreningerne. De mystiske ting så som salg af kurve
kom hen ad vejen. Da han så det, spurgte han, om det var noget, de tjente
penge på, og han fik at vide af Susanne, at det kom de nok til. Der kom for-
svindende lidt i omsætning på disse andre aktiviteter. Han talte med Susanne
om dette, fordi han gerne ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt ville have
disse aktiviteter lukket. Det var spild af krudt. Argumentet var, at de også
skulle prøve noget nyt. Han havde ikke noget at skulle have sagt.

Foreholdt eks. 72-74, 3 fakturaer af 29. maj 2012 fra Registrering Danmark
til CAB, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor der skulle laves tre faktu-
raer på samme dato. Der kan være kommet tre forskellige instrukser på tre
fakturaer. Ellers var de ikke lavet sådan. Det kan godt være, at instrukserne
er kommet med flere timers mellemrum, og derfor blev de ikke slået sammen
til én faktura. Faktureringssystemet i Registrering Danmark var ikke elektro-
nisk med fortløbende numre. Det var en manuel liste, han lavede og hakkede
af. Fakturaerne er lavet på almindeligt brevpapir. Susanne bestemte beløbets
størrelse, og han ved ikke, hvordan beløbene blev opgjort. Han ved ikke, om
der var en form for tidsregistrering. Johan Schlüter var ikke involveret i fak-
tureringen i Registrering Danmark.
 side 98

I forbindelse med årsregnskabet blev der udstedt fakturaer ”op og ned og

frem og tilbage”. Han ved ikke hvorfor. De blev efter hans opfattelse ikke
udstedt uden, at Johan Schlüter var involveret. Det støtter han på, at når de
skulle lægge sidste hånd på årsregnskabet, sagde Susanne, at det måtte hun
lige tale med Johan om, og vidnet blev sendt uden for døren. Når han kom
tilbage, var der en afklaring.

Vidnet har ikke udstedt a conto-fakturaer uden at have fået besked om det.
Han udarbejdede udkast til årsregnskab for foreningerne, som var færdige i
uge 5, hvilket var i god tid. Selvom han var i god tid med regnskaberne, skul-
le de alligevel hastes igennem i sidste sekund inden bestyrelsesmødet. Der
blev i den forbindelse lavet fakturaer og kreditnotaer i forbindelse med de
sidste afregninger. Det havde han ikke noget at gøre med. CAB og Filmret
skulle ikke godkende fakturaer, inden han betalte dem. Han, Susanne og Pia
Ekberg havde A-fuldmagt til bankkontiene, hvilket betyder, at man kan over-
føre alene fra banken.

Han havde ikke styr på, hvad der var faktureret fra Johan Schlüter Advokat-
firma til foreningerne. Han udarbejdede en opgørelse over, hvad der var fak-
tureret og krediteret fra Registrering Danmark til foreningerne. Han førte
fakturaer og kreditnotaer ind i et skema, men det blev ikke brugt af andre
end ham. Det var en oversigt til eget brug, fordi han vidste, at Susanne sidst
på året ville spørge om, hvor meget eller hvor lidt der var faktureret for. Han
ved ikke, efter hvilket system eller hvorfor der blev udstedt kreditnotaer. Han
kunne se, at der blev udstedt kreditnotaer og har været med til at udstede
dem.

Foreholdt eks. 1397, mail af 11. december 2015 fra Christian Sanderhage til
vidnet, og mail af 14. december 2015 fra vidnet til Sanderhage, hvoraf det
fremgår ”eller ”nogen” tilknyttet selskabet havde behov for noget likvidi-
tet”, forklarede vidnet, at ”nogen” kunne være andre selskaber, som de hav-
de et samarbejde med, og som manglede likviditet. Han husker ikke hvilke
selskaber, det specifikt drejede sig om. Der kom med jævne mellemrum fore-
spørgsler om, at nogen manglede penge, og om Registrering Danmark kunne
hjælpe. Det kunne være lige så godt være dem, der havde lejet sig ind på den
anden side af gaden, og som Registrering Danmark havde en tilknytning til,
eller det kunne være de selskaber, som de øvrige advokater havde gang i. De
lånte penge af Registrering Danmark.

Foreholdt at han i mailen af 14. december 2015 til Sanderhage skrev:

”Kreditnotaerne blev udstedt, går jeg ud fra, når dette "interne" regnskab
havde behov for at komme tilbage på rette spor.”

forklarede han, at han bare udstedte kreditnotaerne, og han vidste ikke, hvor-
for de skulle laves. Der skulle gerne gå penge med tilbage på en kreditnota.
 side 99

Foreholdt eks. 489, mail af 29. december 2011 fra Susanne til Gizela Fynbo,
forklarede vidnet, at han ikke drøftede regnskabet med Gizela. De havde kun
sjældent kontakt. Det var meningen, at alle a conto-fakturaer skulle udlignes
af kreditnota, fordi man lavede en slutfakturering senere. En slutafregning
var baseret på den procentuelle beregning. Han har ikke grundlaget for den
beregning. Han har ikke lavet nogen slutafregninger. I forbindelse med ud-
lodningen blev der taget administrationshonorar, men der var ingen slutafreg-
ning.

Foreholdt eks. 977, mail af 27. februar 2015 til vidnet fra Deloitte, forklarede
vidnet, at han var klar over, at der manglede bankindsætninger i forbindelse
med de tre kreditnotaer. De stod som åbne poster i bogføringen. Der var in-
gen penge til det, så det kom ikke bag på ham. Der blev udstedt kreditnotaer,
selvom der ikke var penge til at betale med. Det var ikke nogen hemmelighed
for Susanne og heller ingen andre steder, at der ikke var penge. Han husker
ikke, om han sagde til Susanne, at der ikke gik penge med over, men det vid-
ste hun godt, fordi der ikke stod 20 mio. kr. på bankkontoen. Det var svært i
så lille et regnskab som Registrering Danmark ikke at være klar over, at der
ikke var nogen penge til at betale med. CAB var oprettet som kreditor i Re-
gistrering Danmarks bogføring, hvorfor kreditnotaerne stod på en særskilt
konto.

Foreholdt eks. 557, mail af 25. marts 2013 fra Susanne til vidnet, og mail af
2. april 2013 fra vidnet til Susanne, hvoraf det fremgår:

”Vi valgt at nulstille Filmret, men CAB skulle vi så få ”gnavet” væk i løbet
af indeværende år”,

forklarede vidnet, at han mente, at de skyldte penge til både Filmret og CAB,
og de besluttede at nulstille Filmret, hvilket vil sige, at de indfriede Filmret,
så de kun skyldte CAB penge. "Gnavet væk" vil sige, at det skulle indfries.
Susannes vending om at tage udfordringen op i CAB regnskabet betød vel at
få placeret posten på 3,1 mio. kr. i CAB-regnskabet.

Foreholdt eks. 1396, mail af 14. december 2015 fra Sanderhage til vidnet,
hvoraf fremgår:

”Noget der er lavet i hast, men som skulle redes ud "hen ad vejen"- hvilket
så ikke blev”

forklarede vidnet, at det betød, at det var bevidst, at der ikke fulgte penge
med, men det skulle der senere rettes op på. Det var bevidst, fordi der ikke
var likviditet til at lade penge gå med over. Han ved ikke, hvorfor der blev
udstedt fakturaer, som ikke blev betalt. Han har ikke kendskab til baggrun-
den for fakturaerne. Susanne sagde hvilke fakturaer og kreditnotaer, der
skulle udstedes. Han gik ud fra, at hun havde styr på, hvad der var udstedt af
fakturaer og kreditnotaer. Han ved ikke, om det var bevidst eller ikke be-
 side 100

vidst, at der blev udstedt fakturaer, der ikke blev betalt.

Foreholdt eks. 106, faktureringsoversigt 2014 vedrørende CAB, 1. linje, 2.

januar 2014, og eks. 147, faktura af 2. januar 2014 fra advokatfirmaet til
CAB på 7 mio. kr., forklarede vidnet, at han har konteret fakturaen. Fore-
holdt eks. 950, faktureringsoversigt, forklarede vidnet, at fakturaen var med
på hans oversigt, fordi oversigten viste, hvad der var faktureret til CAB. Han
udstedte ikke fakturaen på 7 mio. kr., men han konterede den i CAB. Han
ved ikke, hvem initialerne ”piw” tilhører. Han mener, at fakturaen lå omkring
årsskiftet. Han kan godt huske, at den blev betalt to gange ved en fejl. Fore-
holdt eks. 966, mail af 24. februar 2015 fra vidnet til Susanne, forklarede
vidnet, at han mente, at bogholderiet i advokatfirmaet ville have opdaget, at
der var betalt to gange. Bogholderiet i advokatfirmaet havde ikke opdaget
det, og vidnet opdagede det heller ikke selv.

Foreholdt eks. 865, oversigt for 2014 over overførsler til JSA og RD fra
CAB, forklarede vidnet, at han nok har set side 1 før. Foreholdt eks. 769,
oversigt for 2013 over overførsler til JSA og RD fra CAB, forklarede vidnet,
at han har udarbejdet den. Det kan være, at den stammer fra Kasper Kjærs-
gaard.

Han opdagede ikke, at de 7 mio. kr. stod der to gange. Da de af revisor blev
gjort opmærksom på, at der var betalt to gange, gjorde de ikke noget ved
det. Advokatfirmaet blev ikke opkrævet betaling. Han gik ud fra, at det skul-
le udlignes med noget andet. Det blev nævnt, men det var ”ikke den store
sag”. På et tidspunkt skulle de 7 mio. kr. vel tilbage igen. Det blev ikke drøf-
tet med ham, at pengene skulle tilbage. Han kan ikke forklare, hvorfor faktu-
raen blev betalt den 28. december 2013, når den først er udstedt den 2. janu-
ar 2014. Initialerne ”piw” kan godt være Pia Wolffsen. Det kan godt være, at
han talte med hende om, at fakturaen ville komme, men så kom den først i
det nye år. Hvis han blev orienteret om, at en faktura ville komme, kunne han
godt have fundet på at betale den.

Foreholdt eks. 4020, faktura af 2. januar 2013 fra Johan Schlüter Advokatfir-
ma til CAB på 19 mio. kr., forklarede vidnet, at han ikke husker denne speci-
fikke faktura, og det samme gælder eks. 4008, kreditnota af 28. december
2012 fra Johan Schlüter Advokatfirma til CAB på 19,1 mio. kr. og eks.
4095, kreditnota af 28. december 2012 på 5.875.000 kr.

Foreholdt eks. 4364, kontoudskrift for Filmret, postering af 2. januar 2013

på 24 mio. kr., og diverse posteringer på advokatfirmaets konti (eks. 4365,
4366) forklarede vidnet, at han ikke havde noget at gøre med overførsler fra
Johan Schlüter Advokatfirma. Han husker ikke, om han lavede en overførsel
på 24 mio. kr. fra Filmret. I givet fald fik han nok en ordre på det.

Foreholdt eks. 327-328, faktureringsoversigt, postering af 27. december

2013, eks. 379, mail af 25. september 2015 fra vidnet til Deloitte, hvoraf det
 side 101

fremgår:

”Vedlagt kopi af overførsel til JSA. Da der ikke har være de 12 mio. samlet
på 1 konto er der "plukket".”

og eks. 380, oversigt fra Nykredit, forklarede vidnet, at hvis der ikke var
penge på den konto, hvorfra beløbet skulle tages, lånte de pengene fra andre
konti i Filmret. Hvis det var fra 2012, stod der måske noget på kontoen fra
2011, som de lånte.

Foreholdt eks. 654, mail af 27. december 2013 til Susanne fra vidnet, forkla-
rede vidnet, at "12 fra Filmret og 7 fra CAB" betyder, at der ikke var 19
mio. kr. til disposition på én konto, og derfor blev beløbet taget fra forskelli-
ge konti. Han ved ikke, hvorfor Johan Schlüter Advokatfirma skulle have 19
mio. kr. Det var ikke lige meget, hvilken forening pengene blev taget fra. Ge-
nerelt skulle der tages fra Filmret og CAB. Det var blevet sagt på et tids-
punkt, at det var de to foreninger, de brugte. Han opfattede det således, at
hvis der skulle overføres penge, var det de to foreninger, man havde lov til at
bruge.

Foreholdt eks. 968, mail af 25. februar 2015 til vidnet fra Susanne, forklare-
de vidnet, at han ikke ved, hvem der skreg på likviditet i København, men
han kunne nok regne ud, hvem København var. Der skulle primært lånes fra
Filmret og CAB. Når der blev lånt fra Kopifon, kunne det se ud som om, at
der ikke var penge nok hos Filmret og CAB. Susannes vending "så kører vi
baglæns når jeg er retur" betød, at der skulle laves en kreditnota, når Susan-
ne kom retur. Han læser det som om, at der er tale om et lån.

Foreholdt eks. 973, mail af 27. februar 2015 fra Susanne til vidnet, forklare-
de vidnet, at han ikke ved, hvem fra Johan Schlüter Advokatfirma der havde
bedt om pengene. Hovedreglen var, at der skulle lånes fra Filmret og CAB,
men hvis ikke der var flere penge, var det nok hip som hap, hvorfra pengene
blev taget. Han havde ikke kendskab til, om der manglede penge i Johan
Schlüter Advokatfirma. Han havde ikke kendskab til advokatfirmaets likvidi-
tet. Likviditetsmæssigt var det noget ”skrald” i Registrering Danmark. De til-
tag, der blev lavet i Registrering Danmark med hensyn til andre forretnings-
områder, gav ikke noget ordentligt afkast. Men der var udgifter til disse for-
retningsområder, blandt andet i form af personaleudgifter.

Vidnet har på et tidspunkt set en faktura på 35 mio. kr. vedrørende goodwill-

overdragelse. Foreholdt eks. 596, aftale om goodwilloverdragelse, forklarede
vidnet, at han har set denne aftale. Han ved ikke, hvorfor den blev lavet. Han
ved ikke, om det havde noget med Johan Schlüter Advokatfirmas likviditet at
gøre. Han husker ikke, hvor hurtigt de 35 mio. kr. blev afdraget, men han
mener, at det gik hurtigere end det aftalte.

Foreholdt eks. 1309, pengestrømsanalyse, forklarede vidnet, at han ikke har

 side 102

set den før. Foreholdt eks. 1342, oversigt fra Deloitte, forklarede vidnet, at
han ikke har kendskab, at der skulle være samtidighed og sammenhæng mel-
lem udstedte fakturaer til foreningerne og overførsler vedrørende afdrag på
goodwill til advokatfirmaet.

Foreholdt politiafhøring af 17. marts 2016, side 3626, 1. og 2. afsnit, hvoraf

fremgår:

”Forholdt at Deloittes undersøgelse havde vist, at når der blev betalt good-
will fra Registrering Danmark ApS til Johan Schlüter Advokatfirma I/S ske-
te det som nævnt typisk ved, at der umiddelbart inden denne betaling
blev udfærdiget en a conto faktura til en af foreningerne, hvorefter beløbet
blev overført til Registrering Danmark ApS konto hos Jyske Bank og deref-
ter til Johan Schlüter Advokatfirma I/S konto i Jyske Bank. Adspurgt hertil
om afhørte havde kendskab til denne praksis oplyste han, at det havde han.
Det var efter hans mening helt bevidst at foreningerne betalte indirekte for
Johan Schlüter Advokatfirma I/S' goodwill. Alle vidste, at Registrering Dan-
mark ApS ikke havde pengene til at betale for goodwillen på deres egen
konto.

Adspurgt om hvem i ledelsen i Registrering Danmark ApS, der havde kend-

skab til denne praksis oplyste afhørte, at det havde alle 3 ejere af Registre-
ring Danmark ApS og Johan Schlüter Advokatfirma I/S – Susanne Fryland,
Johan Schlüter og Lars Halgreen.”

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Ud fra
den kommunikation han havde med Susanne, vidste han, at både Susanne,
Johan Schlüter og Lars Halgreen havde kendskab til den praksis. Han husker
ikke med hvilke ord, at Susanne sagde, at Johan og Lars havde kendskab til
det. Vidnet havde indtryk af, at de alle tre havde kendskab til den praksis.
Han gik ud fra, at alle tre ejere havde set goodwillaftalen, og at de alle tre
vidste, at der ikke var penge i Registrering Danmark. Det er en deduktion og
ikke hans konkrete viden.

De tre advokater havde adgang til Registrering Danmarks regnskab, fordi det
lå på samme server som advokatfirmaets regnskab. Ud fra det antager han, at
de må have vidst det. Hvis man sad i advokatfirmaet, havde man adgang til at
kigge i Registrering Danmarks materiale og omvendt. For Registrering Dan-
mark lå hele bogføringen på den server. De brugte Navision som regnskabs-
system. Firmaerne var oprettet som særskilte enheder, og han går ud fra, at
man skulle have adgang med særskilt brugernavn/password for at kunne log-
ge på de enkelte enheder. Han ved ikke, om Lars Halgreen havde et bruger-
navn og password til at logge på Registrering Danmark. Vidnet har ikke
kendskab til, om Susanne har kigget på bogføringen. Han ved ikke, om Gize-
la Fynbo var godkendt og oprettet som bruger vedrørende Registrering Dan-
marks regnskaber.
 side 103

Foreholdt eks. 644, mail af 29. november 2013 fra Susanne til vidnet, forkla-
rede vidnet, at han godt kan genkende, at pengene blev overført, og så fandt
man bagefter ud af, hvad man skulle kalde overførslen. Han bogførte beløbet
som betaling af goodwill og afventede besked om, hvorvidt det skulle hedde
noget andet.

Foreholdt eks. 593, mail af 29. maj 2013 fra Susanne til vidnet, og eks. 594,
mail af 29. maj 2013 fra Susanne til vidnet, forklarede vidnet, at hver gang
der blev lavet udlodning fra en af foreningerne, gik der en procentdel til Jo-
han Schlüter Advokatfirma. Han husker ikke, hvor meget det var. Det var en
del af en automatisk overførsel, at advokatfirmaet fik en procentdel ved hver
overførsel. I begyndelsen beholdt Registrering Danmark ikke noget selv, idet
det hele gik til advokatfirmaet. Herefter blev det ændret, således at en del gik
til advokatfirmaet og en del gik til Registrering Danmark. Der var ikke nogen
faktura på det, fordi det var en del af den almindelige udlodningsprocedure.
Når der blev udloddet, blev der sendt et brev til dem, der skulle have udlod-
ningen, og der blev trukket et beløb fra, der blev sendt til advokatfirmaet.

Foreholdt eks. 475, mail af 1. juni 2011 fra Susanne til vidnet, forklarede vid-
net, at ved de første udlodninger fik Registrering Danmark ikke noget, men
det gik rent til advokatfirmaet. Om det var to eller tre udlodninger, de lave-
de, før det blev ændret, ved han ikke. Senere fik Registrering Danmark 5 %.
Goodwillaftalen medførte, at administrationshonoraret i det hele gik til Re-
gistrering Danmark. Han ved ikke, om advokatfirmaet havde brug for ind-
tægterne fra Registrering Danmark.

Foreholdt afhøringsrapport af 10. september 2015, side 3613, hvoraf frem-

går:

”Hertil bemærkede afhørte, at Susanne Løkkegard Fryland engang havde

sagt til ham, hvor de havde talt om Johan Schlüter Advokatfirma I/S, at Jo-
han Schlüter Advokatfirma I/S ikke tjente nogen penge fordi "de ikke havde
en ærlig sag" - forstået på den måde, at Johan Schlüter Advokatfirma I/S ik-
ke havde andre reelle aktiviteter end Registrering Danmark ApS og indtæg-
ten herfra.”

forklarede vidnet, at det godt kan passe, han har forklaret sådan. Det er Su-
sannes ord. Han har ikke været på advokatkontoret, og derfor ved han ikke,
hvordan aktiviteten fungerede der. Det var ikke et møde, han havde med Su-
sanne, men det blev sagt i farten under uformelle omstændigheder. Susanne
var meget fri i sin udtryksform. Til en vis grænse troede han på det, da Su-
sanne sagde, at advokatfirmaet ikke havde en ærlig sag. Han ved ikke, hvor
mange mennesker der arbejdede i advokatfirmaet. Han ved ikke, hvad en ad-
vokat laver. Han reflekterede ikke over det. Han havde en fornemmelse af, at
der var ca. 25 ansatte i advokatfirmaet.

Foreholdt eks. 4010, mail af 27. december 2012 fra Susanne til Gizela med
 side 104

kopi til vidnet, og eks. 4097, mail af samme dag fra Susanne til Gizela med
kopi til vidnet, forklarede vidnet, at han ikke husker at skulle have deltaget i
at udstede kreditnotaer på 24 mio. kr.

Foreholdt eks. 511, brev fra Registrering Danmark til Kasper Kjærsgaard,
forklarede vidnet, at han sendte det materiale frem, som revisor skulle bruge.
Han medsendte sit udkast til regnskabet. Det var en del af pakken, at han ud-
arbejdede et udkast ud fra det bogførte materiale. Kasper gik det igennem og
havde måske nogle spørgsmål til nogle posteringer. Herefter sendte han et
udkast frem til ham og Susanne. Susanne bad om, at der skulle rettes i opstil-
lingen, fordi bestyrelsen havde nogle ændrede ønsker til opstillingen. Han fik
at vide, at det var bestyrelsens ønske. Han ved ikke, om Johan også fik et ud-
kast. Hvis der var spørgsmål til udkastet, sagde Susanne, at hun måtte tale
med Johan om det, og han blev sat uden for døren.

Foreholdt eks. 625, mail af 13. november 2013 fra Susanne til vidnet, forkla-
rede vidnet, at han formodede, at Johan skulle se regnskaberne, inden de blev
sendt ud. Der var forinden lavet mange forskellige udkast.

Foreholdt eks. 1515, CAB årsregnskab for 2011, og eks. 1536, revisionspro-
tokollat for 2011, side 1541, forklarede vidnet, at han ikke husker det speci-
fikke tal på 8.793.238 kr., men det må komme fra udlodningsdelen. Det kan
godt være, at vidnet har oplyst tallet til revisor.

Foreholdt eks. 3790, mail af 23. oktober 2012 fra Kasper Kjærsgaard til vid-
net og Susanne, punkt 12, og eks. 3791, ” CAB 2011 Overførsler til JSA og
RD i 2011”, forklarede vidnet, at han og Susanne drøftede punkt 12, hvoraf
det fremgår, at der i 2011 var a conto-overførsler til JSA og RD på
37.888.303,07 kr. inkl. moms. Alle punkter blev gennemgået, og i den sam-
menhæng var der vetoret forstået på den måde, at Susanne bestemte, hvor-
dan det skulle se ud. Beløbet stod som en del af udlodningsbeløbet, hvorfor
man kunne ikke se det. Han ved ikke, hvad svaret var på, om det burde frem-
gå særskilt af årsrapporten i stedet for under udlodninger.

Foreholdt eks. 531, mail af 30. november 2012 fra vidnet til Kasper Kjærsga-
ard, hvoraf det fremgår blandt andet, at ”Beløbene skal ikke fremgå sær-
skilt”, forklarede vidnet, at der lå en drejebog for, hvad der skulle stå og ikke
stå. Han skrev dette, fordi han fik det at vide fra Susanne. Han ved ikke,
hvorfor a conto-beløbene ikke skulle fremgå særskilt. Det fik han ikke en for-
klaring på.

Foreholdt eks. 533, mail af 7. december 2012 fra vidnet til Kasper Kjærsga-
ard, forklarede vidnet, at tallet 8.793.238,13 kr. kom fra udlodningerne. Han
har nok fået at vide et sted fra, hvad tallet skulle være. Det var svært gen-
nemskueligt, fordi beløbet ikke stod på en specifik konto. Han husker ikke,
om han fik tallet oplyst af Susanne, eller om han selv fandt tallet.
 side 105

De rettighedshavere, der fik tilsendt beløb, var oprettet som kreditorer. Han
mener ikke, at man ud fra den liste kunne se, hvad der var taget i administra-
tionshonorar.

Pia Ekberg stod for specifikationen af, hvem der skulle have hvad. Han fik en
oversigt over, hvad der skulle tilsendes netto til den enkelte rettighedshaver.
Der var fratrukket administrationshonorarer. Han overførte til rettighedsha-
verne ud fra denne liste. Han ved ikke, om administrationshonoraret stod på
en anden liste. Han ved ikke, om der er en samlet liste over det fulde beløb
med administrationshonorarer. Han antager, at der lå en bruttoliste hos Pia
Ekberg. Han havde ikke noget at gøre med tilbageholdelsen af de 5 %. Han
vidste, at beløbet blev tilbageholdt, fordi han kunne se det i et excel-ark, der
blev lavet i Pia Ekbergs afdeling. Udlodningslisten var et bogholderibilag, og
den genererede en fil, der gik ind i bogholderiet. Filen blev efterfølgende
overført til banken. Han kunne se på samlekontoen, hvad der var overført til
Johan Schlüter Advokatfirma og Registrering Danmark.

Foreholdt eks. 749, mail af 30. oktober 2014 fra vidnet til Kasper Kjærsga-
ard og eks. 750, forklarede vidnet, at det er den liste, som han brugte til at
opgøre administrationshonorarerne. Navision- systemet kom nok i 2012 og
var i funktion den 3. januar 2013.

Foreholdt eks. 133, ”CAB Honorar via udlodninger 2011-2014

(samlekreditorer)”, forklarede vidnet, at bilaget ikke er udarbejdet af ham.

Foreholdt eks. 554, brev af 28. januar 2013 fra JS Revision til advokatfirma-
et, forklarede vidnet, at han fik brevet og blev ophidset over det. Han syntes
ikke, at det var rimeligt. Han havde gjort sit hjemmearbejde. Det var ikke
hans men Susannes skyld, at slutarbejdet blev noget ”mikmak”. Det sagde
han til Susanne, og hun sagde, at han bare skulle slappe af, fordi de godt vid-
ste, at han gjorde det ordentligt. Kritikken var ikke berettiget, fordi han hav-
de knoklet hårdt for at gøre det så præcist som muligt.

Susanne lavede om på hans udkast til regnskab, så det blev noget rod. Susan-
ne, Johan og Lars var som de tre ejere ansvarlige for regnskabet i sidste en-
de. Vidnet går ikke ud fra, at Susanne gik til CABs bestyrelse. Vidnet har al-
drig haft kontakt til bestyrelsen i foreningerne. Han har ikke hørt om, at de
skulle have stillet nogen spørgsmål.

Foreholdt eks. 639, brev af 19. november 2013 fra JS Revision til advokatfir-
maet, forklarede vidnet, at han har set brevet og drøftet med Susanne, at der
skulle udarbejdes en endelig opgørelse over honorarerne. Han mener, at han
lavede en oplistning af, hvad der var faktureret i a conto-honorarer mv. Han
ved ikke, om Susanne gik videre med den til revisorerne. Hun bad ham om at
lave den. Der stod dato og fakturanummer, og hvad der ellers var af tekst.
Han husker ikke, hvor meget beløbet lød på.
 side 106

Foreholdt eks. 1821, revisionsprotokollat 2013 for Registrering Danmark,

forklarede vidnet, at han talte med Susanne om denne kritik. Noget af kritik-
ken var måske berettiget. Det er svært at huske. De havde en god snak om
det. Han fik at vide, at han skulle slappe af.

Foreholdt eks. 694, mail af 25. juni 2014 fra Susanne til vidnet, forklarede
vidnet, at han ikke ved, hvad Susanne specifikt var vred over. Han forstod
mailen som om, at de ting, der skulle klappes af med revisoren, havde Susan-
ne klappet af, og at revisoren alligevel udtalte kritik i revisionsprotokollatet.

Foreholdt eks. 559-560, mail af 14. marts 2013 fra Michael Berg til Susanne
og vidnet med emnet ”Registrering Danmark-fakturering overfor JSA
m.m.”, forklarede vidnet, at han ikke ved, om faktureringen blev drøftet mel-
lem ham og Susanne, men det blev nævnt. De skulle ifølge Susanne ikke lave
om på, hvordan der blev faktureret. Konklusionen var, at de ikke gjorde no-
get ved det.

Foreholdt eks. 681, mail af 11. maj 2014 fra Dorte Gamst til vidnet og Su-
sanne, punkt 2, forklarede vidnet, at han ikke forstår, hvorfor Susanne skrev,
at hun skulle vende det med ham. Han husker ikke, om hun kom til ham for
at drøfte det. Han ved ikke, hvad der manglede.

Foreholdt eks. 1681, årsrapport 2013 for Filmret, side 1696, "udbetalt speci-
ficeres således", eks. 4492, mail af 28. august 2014 fra vidnet til Kasper
Kjærsgaard, eks. 4494, mail af 2. september 2014 fra vidnet til Kasper
Kjærsgaard, eks. 4497, og eks. 4509, forklarede vidnet, at han ikke ved,
hvorfor det skulle ændres sådan. Han tog ikke initiativ til det. Han fik at vide
af Susanne, at det skulle se sådan ud. Susanne var tit svær at få fat i, og vid-
net var derfor mellemled mellem Susanne og Kasper Kjærsgaard.

Foreholdt eks. 1697, udkast til revisionsprotokollat for Filmret for 2013, og
eks. 708, mail af 31. august 2014 fra Susanne til vidnet, forklarede vidnet, at
han ikke ved, hvorfor a conto ikke skulle stå i revisionsprotokollatet for
Filmret. Han ved ikke, om revisoren havde bemærkninger til, at det blev ta-
get ud. Foreholdt eks. 714, mail af 5. september 2014 fra Kasper Kjærsgaard
til vidnet, forklarede vidnet, at han drøftede med Susanne, at administrations-
honoraret ikke skulle stå i protokollatet. Han undrer sig over, at Susanne ik-
ke er cc på mailen. Foreholdt samme bilag, mail af 5. september 2014 kl.
13.34 fra vidnet til Kasper Kjærsgaard, forklarede vidnet, at svaret til Kasper
er tæt på at være dikteret. Der er måske en enkelt sløjfe, som er hans, men
ellers er det ikke hans måde at skrive på. Så vidt han husker, fik han en lap
papir fra Susanne, hvorpå der stod, hvad han skulle skrive i mailen. Han hav-
de ikke selv hørt fra bestyrelsen, at det ikke var deres ønske, at opgørelsen af
honoraret ikke skulle stå i protokollatet. Han ved ikke, om det var drøftet
med Johan, at opgørelsen af honoraret ikke skulle med i protokollatet.

Foreholdt eks. 3616, afhøringsrapport af 17. marts 2016, side 3619, 1. afsnit,
 side 107

sidste to linjer, hvoraf fremgår:

”Konkret havde han kendskab til at Johan Schlüter direkte enten bremsede
eller ændrede i det materiale der jævnligt blev sendt til foreningers revisor
JS Revision.”

forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt eks. 3818, mail af 8. september 2014 fra Kasper Kjærsgaard til
vidnet, Susanne og Johan, forklarede vidnet, at han modtog denne mail. Han
husker ikke, om de udarbejdede den efterspurgte oversigt over de udbetalte
honorarer.

Foreholdt eks. 735, sms af 18. oktober 2014 fra Susanne til Johan, hvoraf
fremgår:

”jeg er helt klar til revisor og starter mandag – jeg har bedt Claus lave
nogle snedige opgørelser som giver lige det vi skal bruge”

forklarede vidnet, at han nok havde fået besked på at lave en opgørelse, men
han husker ikke hvilken. Han ved ikke, hvad Susanne mener med, at ”og så
kommer vores honorar heller ikke alene”.

Foreholdt eks. 767, mail af 3. november 2014 fra Kasper Kjærsgaard til vid-
net, Susanne og Johan, og eks. 769-770, ”CAB 2013 Overførsler til JSA og
RD i 2013”, forklarede vidnet, at han ikke talte indgående med Susanne om
denne mail. Det var ikke hans domæne.

Foreholdt eks. 784, mail af 10. november 2014 fra Susanne til vidnet og eks.
784 mail af 11. november 2014 fra vidnet til Susanne, forklarede vidnet, at
han går ud fra, at der skulle ryddes op i a conto-faktureringerne.

Foreholdt eks. 786, faktureringsoversigt fra 2014, forklarede vidnet, at han

sendte ”Faktureringsoversigt 2014” til Susanne i november 2014. Fakture-
ringsoversigten viser a conto-faktureringerne fra henholdsvis Registrering
Danmark og advokatfirmaet til CAB og Filmret. Det er en oplistning over de
bilag, der lå. De 17.546.690 kr., der er nævnt i hans mail af 11. november
2014 (eks. 784) til Susanne vedrørte det foregående år, og Registrering Dan-
mark skyldte dette beløb til Filmret.

Foreholdt eks. 1598, revisionsprotokollat for CAB 2013, hvoraf et admini-

strationshonorar på 26,72 mio. kr. ex. moms fremgår, forklarede vidnet, at
han har set dette før. Foreholdt eks. 786, faktureringsoversigt 2014, og eks.
397, kreditnota af 3. januar 2014 på 24,4 mio. kr., fra Registrering Danmark
til Filmret, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvorfor denne kreditnota ik-
ke var med på listen. Det kunne godt have været ham, der udstedte kreditno-
taen. Foreholdt af anklageren at der efter hendes opfattelse var faktureret for
 side 108

i alt ca. 88 mio. kr. i a conto-administrationshonorarer, forklarede vidnet, at

han ikke var opmærksom på dette.

Foreholdt eks. 811, mail af 19. november 2014 fra Susanne til vidnet, hvoraf
fremgår blandt andet, at CABs regnskab ikke blev godkendt, fordi ”de vil
kunne se vore honorar i regnskabet” forklarede vidnet, at han ikke husker
hvilken ide, Susanne havde til regnskabets udformning. Han ved ikke, hvad
Susanne mente med, at der skulle gøres rent bord i Filmret. Han gik ud fra, at
det var noget med a conto-faktureringerne, men han ved det ikke specifikt.

Foreholdt eks. 812, mail af 24. november 2014 fra Susanne til vidnet, hvoraf
fremgår blandt andet: ”Vi skal ha skrevet følgende fakturaer begyndelsen af
året”,forklarede vidnet, at han havde forstået det således, at arbejdet var ud-
ført i begyndelsen af året.

Foreholdt eks. 814-827, fakturaer fra Registrering Danmark til Filmret date-
ret den 3. januar 2014, men udstedt den 24. november 2014, forklarede vid-
net, at han har udstedt dem. Han blev bedt om det. Han husker ikke, om fak-
turaerne blev betalt af Filmret. Han har ikke kendskab til, hvorfor de ikke
blev betalt.

Foreholdt eks. 4202, kreditnota af 3. januar 2014 på 24,4 mio. kr. fra Regist-
rering Danmark til Filmret, forklarede vidnet, at han ikke specifikt husker, at
han udstedte denne, men det kan det godt være, at han gjorde. Han kan ikke
forestille sig, at der var 24,4 mio. kr. på bankkontoen til at betale med. Su-
sanne må have instrueret om det. Hvis han fik besked på at udstede den,
gjorde han det. Han gik ud fra, at han fik besked den dag, den skulle betales.
Kreditnotaen havde nok en bogføringsmæssig betydning. Han formoder, at
den blev udstedt for at nedbringe mellemværendet, men han ved det ikke.
Den skulle være bogført den 3. januar 2014 i både Filmret og Registrering
Danmark.

Foreholdt eks. 833, mail af 25. november 2014 fra Susanne til vidnet, og eks.
834, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad Susanne mente med, at hun
havde markeret de ”rigtige” fakturaer med rødt. Han ved ikke, hvad det
skulle bruges til.

Foreholdt eks. 836, mail af 25. november 2014 fra vidnet til Susanne, og eks.
838, 839, faktureringsoversigter 2013 og 2014 for CAB og Filmret, forklare-
de vidnet, at han har udarbejdet oversigterne. Sådan så det ud for CAB og
Filmret på det tidspunkt, oversigterne blev lavet.

Foreholdt eks. 840, 841 opgørelse, forklarede vidnet, at ud fra hans opgørel-
se (eks. 841) var der var en gæld til CAB på 67 mio. kr.

Foreholdt eks. 859, mail af 28. december 2014 fra Susanne til vidnet, forkla-
rede vidnet, at det betød, at de skulle holde øje med, hvor langt de nåede op i
 side 109

a conto-faktureringen. Han ved ikke, hvorfor, at beløbet ikke måtte komme

over 29,9 mio. kr. Han husker ikke, om de 29,9 mio. kr. var for 2015.

Foreholdt eks. 839, faktureringsoversigt 2014, forklarede vidnet, at han ikke

ved, hvorfor der blev udstedt kreditnotaer på henholdsvis 5 mio. kr. og 12
mio. kr. fra Johan Schlüter Advokatfirma.

Foreholdt eks. 378, faktura af 2. januar 2014 fra Johan Schlüter Advokatfir-
ma til Filmret på 12 mio. kr., forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor de-
nne faktura ikke er med i hans opgørelse.

Foreholdt eks. 4514, 4515, mail af 28. januar 2015 fra Susanne til vidnet
med vedhæftet oversigt over ”§6 aconto vederlag for forvaltningen i CAB,
Filmkopi og Filmret”, forklarede vidnet, at han ikke har udarbejdet bilaget
og er tvivl om, hvorvidt han set bilaget. Han ved ikke, hvad Susanne mener
med, at han bare skal sende det med de 81 mio. kr.

Foreholdt eks. 4516, ”CAB Opsamling” for 2013 og 2014, hvoraf fremgår
bl.a. ”Total CAB 81.125.000 kr.”, forklarede han, at det ligner en opgørelse,
som han har lavet.

Foreholdt eks. 4517,4518 ”CAB fakturering 2014” forklarede vidnet, at han

har udarbejdet dette bilag. Han husker ikke til hvilket brug.

Foreholdt eks. 4513 mails af 28. januar 2015 mellem vidnet og Susanne,
hvor det af mailen fra Susanne til vidnet fremgår blandt andet:

”Vi er så tæt på at ramme indenfor så man tror det er løgn

Hvad er det præcise tal for det jeg skal lægge til ved indgangen til 2013 og
hvad er det præcis tal for vores a conto hævning ved udgangen af 2014- det
vi skulle holde under 29.9 mio”

forklarede vidnet, at han går ud fra, at det må være i forhold til de tidligere
opgørelser. Han har ikke udarbejdet opgørelser, der skulle passe til noget.

Foreholdt eks. 4420, mail af 26. januar 2015 fra Kasper Kjærsgaard til advo-
kat Jacob Aaes, Susanne og Johan, forklarede vidnet, at mailen ikke siger
ham noget. Han har ikke kendskab til hvilke fakturaer, der var udgået af hans
opgørelse. Foreholdt eks. 877, mail af 26. januar 2015 fra Susanne til vidnet,
forklarede vidnet, at han må have modtaget mailen af 26. januar 2015 fra
Kasper Kjærsgaard.

Foreholdt eks. 4422, 4423, CAB administrationshonorar for 2013 og 2014,

forklarede vidnet, at han udarbejdede disse opgørelser. Han udarbejdede dem
alene. Han husker ikke, hvem de skulle sendes til, eller hvad de skulle bruges
til.
 side 110

Foreholdt eks. 769, ”CAB 2013 Overførsler til JSA og RD i

2013”sammenholdt med eks. 4422, vidnets opgørelse over CAB administra-
tionshonorar for 2013, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor de fire po-
steringer, som anklageren på et udleveret papirbilag (eks. 767-770) har mar-
keret med krydser (4 overførsler på i alt 1,6 mio. kr. til advokatfirmaet), ikke
fremgår af hans opgørelse. Det kunne måske godt være, fordi beløbene ikke
er administrationshonorar.

Foreholdt eks. 4423, vidnets opgørelse over CAB administrationshonorar for

2014 sammenholdt med eks. 865, ”CAB 2014 Overførsler til JSA og RD i
2014” forklarede han, at han ikke ved, hvorfor de 8 posteringer, som ankla-
geren på et udleveret papirbilag (eks. 865) har markeret med krydser, ikke
fremgår af hans opgørelse.

Foreholdt eks. 862, mail af 9. januar 2015 fra Kasper Kjærsgaard til vidnet
med kopi til Susanne, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor han den 9.
januar godkendte revisors opgørelse af honorarer for 2014, selv om der var
flere posteringer på denne oversigt end på hans oversigter.

Han skulle finde de bilag, som Deloitte efterspurgte. Deloitte kom med nogle
posteringsdatoer og bad om at se disse bilag. Han ved ikke, om Susanne og-
så var involveret i dette arbejde.

Foreholdt eks. 1085-1086, mail af 8. april 2015 fra Christian Sanderhage til
Susanne, forklarede vidnet, at han gav Susanne alt det materiale om Filmret,
som han kunne skaffe. Nogle informationer havde han, og andre informatio-
ner havde Susanne.

Foreholdt eks. 1309, Deloittes ”Pengestrømsanalyse mv.”, side 1311, 2. ko-

lonne, forklarede vidnet, at han besvarede spørgsmål fra Deloitte.

Foreholdt eks. 1317, ”øvrige aktiviteter", forklarede vidnet, at der var en del
ansatte, der varetog øvrige aktiviteter, men han ved ikke, om antallet udgjor-
de 43. Der blev udarbejdet en opdeling af medarbejdere. Han bidrog med op-
lysninger om hvilke personer, der varetog hvilke aktiviteter. De var alle ansat
og lønnet af Registrering Danmark. Han havde gjort Susanne opmærksom
på, at der ikke var penge i de andre aktiviteter.

Foreholdt eks. 1377, Deloittes ”Forvaltningsaktiviteter – omsætningsforde-

ling”, forklarede vidnet, at han udarbejdede en opdeling til Deloitte. Han kan
ikke huske, om hans tal svarer til Deloittes tal.

Han kendte ikke det konkrete aftalegrundlag for fakturering af administrati-

onshonorarerne. Han udtog kun de fakturaer, der lå helt udenfor for forret-
ningen, og som ikke havde med foreningerne at gøre. Han forholdt sig til
teksten på fakturaen. Hvis der stod "a conto" eller "juridisk rådgivning" på
 side 111

fakturaen var de i hans verden i orden. Deloitte fandt samtlige fakturaer, og

de fakturaer, der stod noget på, men som ikke havde noget med aconto eller
udlodning at gøre, kom i en anden bunke.

Forhold 1 og 6

Vidnet forklarede, foreholdt eks. 612, mail af 14. oktober 2013 fra Michael
Berg til Susanne og mail af 15. oktober 2013 fra Susanne til vidnet, at belø-
bet på 500.000 kr. blev overført til revisionsfirmaet.

Han ved ikke, om Johan var involveret i beløbsfastsættelsen på a conto-fak-

turaerne. Foreholdt eks. 3619, afhøringsrapport af 17. marts 2016, 1. afsnit,
hvoraf fremgår:

”Adspurgt om det kun var Susanne Fryland der instruerede ham i hvilke be-
løb der skulle fremgå af fakturaerne oplyste afhørte videre, at han havde en
klar fornemmelse af, at Susanne Fryland havde aftalt disse beløb med Jo-
han Schlüter. Han byggede denne fornemmelse på, at han vidste med sikker-
hed hun nærmest flere gange dagligt talte i telefon med Johan Schlüter,
hvorfor han havde en klar fornemmelse af at Susanne tog Johan Schlüter
med på råd når der skulle tages beslutninger relateret til administrationen
af rettighedshavermidlerne."

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Det var en fornemmelse, han
havde. Han ved ikke, hvorfor der blev udstedt kreditnotaer.

Foreholdt samme bilag, side 3628, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår:

”Adspurgt til den praksis som der syntes at være om at kreditnotaer til fore-
ningerne blev udfærdiget og betalt en af de sidste dage på året oplyste af-
hørte, at denne praksis var indført for at midlerne skulle væk fra den rele-
vante konto det år som kreditnotaen vedrørte, samt også at beløbet kunne
nå at indgå på foreningens konto samme år. Dette var vigtigt og blev ind-
skærpet af Susanne Fryland.”

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Det var vigtigt, at posteringen
kunne ses den 31. december. Det var for at få et andet billede af, hvordan det
så ud. Hvis der manglede en kreditnota, så det ikke godt ud.

Vidnet forklarede fortsat vedrørende forhold 1 og 6, at han ikke på forhånd

kendte nogen i Registrering Danmark, da han blev ansat. Det var en uformel
arbejdsplads. Der var mange familiære relationer på arbejdspladsen. Han gik
ud fra, at Susanne havde travlt, fordi hun var der sjældent. Hun var der ikke,
når han skulle bruge hende. Når hun ikke var der, ventede han enten til, at
hun var der igen, eller også mailede de sammen. Det er sket, at han har ringet
til hende, men det var ikke tit.
 side 112

Bogholderisystemet var i begyndelsen rimeligt manuelt. Senere blev systemet

automatiseret for så vidt angår udbetaling af midlerne til rettighedshaverne.
Den manuelle kontering fortsatte for så vidt angår kontering af de indkomne
midlerne i de rigtige år og efter hvilken kategori, midlerne tilhørte Der skulle
oprettes en bankkonto pr. år/kategori, og derfor havde foreningerne mange
bankkonti.

De udloddede til rettighedshaverne fra en liste, som skulle stemmes af med

det, der lå i systemet. Nogle gange var der i fejl i det materiale, som Regist-
rering Danmark modtog fra Copydan. Fejlen kunne blandt andet bestå i, at
Copydan skrev det forkerte årstal. Opgørelserne fra Copydan gik til udlod-
ningsafdelingen, hvor der var medarbejdere, der vidste hvilket år, midlerne
vedrørte. I nogle tilfælde tog han kontakt til Copydan for at få det rettet. Han
ved ikke, hvad udlodningsafdelingen konkret gjorde. Han konterede midlerne
efter teksten på bilaget. CAB og Filmret havde de fleste bankkonti. Hver fo-
rening og Registrering Danmark havde sin egen bogføringskreds. Når han
talte med Copydan, var de ikke overraskede over, at der var fejl. Det var
sjældent, måske én til to gange om året, at der var i fejl i det materiale, der
kom fra Copydan. Han husker ikke, om fejlene vedrørte nogle bestemte fore-
ninger.

Susanne kunne nogle gange se i regnskaberne, at midlerne stod forkert, og

det kunne ske, at de medarbejdere, der havde siddet med det i mange år,
kunne sige, at noget så mærkeligt ud.

Susanne har ikke selv bogført. Han udarbejdede lister over det fakturerede,
herunder a conto-faktureringer i hver forening, og specifikation over de
modtagne midler på puljeniveau. Når han fik en instruks om at udstede en
faktura, gjorde han det, og ingen, heller ikke Susanne, kontrollerede den in-
den afsendelsen.

Der skete ingen ændringer i arbejdsgangene efter årsskiftet 2014/2015. De

havde ofte besøg af revisorerne på det tidspunkt. Han brugte megen tid på at
hjælpe revisorerne. Hans kontakt til Susanne var, som den plejede i den peri-
ode.

Regnskabsudkastet for Registrering Danmark for 2014 afleverede han i uge

5, som han plejede, og han hørte ikke mere til det. Han fik efterposteringerne
fra revisor og bogførte dem. Han havde ikke set i de tidligere regnskabsår, at
Susannes selskabers mellemværender blev samlet på én konto.

Han ved ikke, hvor Susanne fik betalt sin løn fra. Fryland ApS fakturerede til
Registrering Danmark, hvilket var Susannes betaling. Hun fik ikke yderligere
løn fra Registrering Danmark.

Han husker ikke, at han har set noget på, at Susannes selskaber og Registre-
ring Danmark har udført tjenesteydelser for hinanden.
 side 113

Han afleverede foreningernes regnskaber til revisor i uge 5. Der skete ikke
noget efterfølgende. Der skete først noget, når revisor spurgte, om de ikke
havde glemt noget. Foreholdt eks. 511, 528, 607 og 623, breve fra vidnet til
JS Revision vedrørende fremsendelse af regnskabsmateriale til revisor, for-
klarede vidnet, at han nu kan se, at han ikke sendte udkast til revisor i uge 5,
men senere. Det har således kun været Susanne, der modtog udkastet i uge
5. Det lå i dvale hos Susanne. Susanne sagde sidst i forløbet, at hun skulle ta-
le med Johan. Der blev ændret i hans udkast til regnskab efter, at det var
sendt til revisor.

Foreholdt eks. 617, mail af 8. november 2013 fra vidnet til Kasper Kjærsga-
ard, forklarede vidnet, at han ikke kan sætte konkrete datoer på, hvornår Su-
sanne talte med Johan. Han ved ikke, om hun talte med Johan, men hun sag-
de, at hun gjorde det.

Foreholdt eks. 619-622, note 5, 6 og 7, forklarede vidnet, at han ikke fore-

tog ændringerne i regnskabet. Han modtog dem fra Susanne på papir, hvo-
refter han skrev til revisor. Når regnskabsudkastet blev sendt til revisor, var
det blevet forelagt for Susanne, inden det blev sendt frem. Susanne rettede
ikke i det, inden det blev sendt frem til revisor.

Han ved ikke, hvornår han talte om a conto med Johan. Han har talt i telefon
med Johan to gange, men han husker ikke indholdet af samtalerne.

Foreholdt eks. 3619, afhøringsrapport, 2. afsnit, hvoraf fremgår:

”Adspurgt om afhørte selv havde kontakt til Johan Schlüter oplyste afhørte,
at det var sjældent han talte med Johan. Omkring ultimo 2014 og primo
2015 havde han enkelte gange talt med Johan Schlüter, hvor Johan havde
spurgt ind til, hvor mange penge rettighedshavernes foreninger havde mod-
taget fra COPY-DAN, idet Johan Schlüter var i færd med at skulle udfærdi-
ge notater til de samme foreninger omkring dette spørgsmål.”

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan.

Når årsregnskabet skulle udarbejdes, blev der sendt udkast til revisor, og der
kom herefter af flere omgange justeringer fra revisor. Susanne sagde flere
gange, at hun blev nødt til at ringe til Johan, men han havde ingen kontakt til
Johan om regnskaberne. Han fik ændringerne fra Susanne efter, at hun havde
haft de samtaler med Johan, som vidnet gik ud fra, at hun havde. Ændringer-
ne kom nogle gange på mails, og andre gange i form af et notat på regn-
skabsudkastet. De holdt også uformelle møder. Han og Susanne sad ikke i
samme bygning.

Procedurerne omkring regnskabet i Registrering Danmark var vel de samme

som ved foreningerne. Han havde udkastet til dette regnskab klart omkring
 side 114

uge 5. Alt materialet gav han til Susanne. Han afstemte alle bankkonti. Man
kan ikke flytte rundt på indestående på bankkonti med tilbagevirkende kraft i
bogføringen. Der kom også spørgsmål fra Registrering Danmarks revisor.
Han udarbejdede månedsrapporter i Registrering Danmark, og de blev sendt
til Susanne, der var økonomiansvarlig. Han diskuterede ikke Registrering
Danmarks regnskaber med Johan, der heller ikke fik tilsendt regnskabsmate-
riale fra vidnet.

Foreholdt eks. 1036-1037, mailkorrespondance af 27. marts 2015 mellem

Susanne og vidnet, forklarede vidnet, at når Susanne spurgte, om han kunne
"samle det i overskrifterne” betød det, at tallene skulle samles i hovedtal.
Det var ikke grund til at få 500 posteringer. Da han skrev, at han havde
”minimeret driften” betød det, at han havde sammentrukket nogle driftskon-
ti.

Han husker ikke, hvad "mellemværende med MPI SAI” vedrører.

Da Susanne skrev i mailen ”Kan du lave den til mig så jeg præcist kan se
hvad det er og vil du lave balancen som en pdf til mig i denne form så de ik-
ke kan kigge mellem linjerne”, betød det, at man skulle have et fast stykke
papir at gå ud fra. Det var vel normalt at få det som PDF. Hvis advokatfir-
maet var i tvivl om noget, kunne de spørge. Han spurgte ikke om, hvorfor
det skulle være sådan. Han gjorde, som der blev sagt. Han lavede to balancer
med forskellig specifikationsgrad, og Susanne fik dem.

Foreholdt eks. 557-558, mailkorrespondance af 25. marts 2013 og 2. april

2013 mellem Susanne og vidnet, og eks. 803, mails af 18. november 2014
mellem Susanne og vidnet, forklarede vidnet, at han ikke husker noget om
den nævnte gæld til CAB på 3,1 mio. kr. pr. 31. december 2012, og baggrun-
den for de to forskellige beskeder.

Foreholdt eks. 977, 976, mail af 27. februar 2015 fra Deloitte til vidnet, og
mail af 2. marts 2015 fra Susanne til vidnet og mail af 2. marts 2015 fra vid-
net til Susanne forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvorfor beløbene
ændrede sig, og han har ingen forklaring på det.

Foreholdt eks. 966, mail af 24. januar 2014 fra vidnet til Susanne forklarede
vidnet, at der kunne være fejl i årsopgørelserne fra Copydan. Han husker ik-
ke, hvad det var, der ikke stemte. Der var forskel i beløbene i forhold til det,
der blev udbetalt. Det var i småtingsafdelingen og kunne dreje sig om beløb
på måske 100.000 kr.

Johan og Lars har én gang været til møde i Slagelse, men vidnet deltog ikke i
mødet.

Han har betalt 2 mio. kr. af på sit mellemværende med Registrering Dan-
mark, men han ved ikke, hvem der har modtaget dem.
 side 115

Klaus Hansen forklarede vedrørende forhold 1, at han er direktør for Pro-

ducentforeningen. Han er uddannet jurist. Producentforeningen repræsente-
rer de danske producenter. Producentforeningen var interessent i de 3 fore-
ninger og udpegede nogen af de repræsentanter, der sad i bestyrelserne i de 3
foreninger. Han var bestyrelsesformand i CAB og Filmkopi, og han har delta-
get i bestyrelsesmøder i Filmret siden etableringen i 2000. Han var ikke be-
styrelsesmedlem i Filmret. De tre foreninger blev for nyligt fusioneret til én
forening, Producent Rettigheder Danmark.

Foreholdt eks. 425-430, 431 aftale mellem CAB og Advokatfirmaet Berning

Schlüter Hald og tillæg til aftalen, forklarede vidnet, at begge aftaler blev for-
handlet. Tillægget til aftalen ændrede honorarberegningen. Indtil år 2000 var
der to producentforeninger, der herefter blev fusioneret, og han blev sekreta-
riatschef og senere direktør for den fortsættende forening.

Filmret blev etableret i 2000 til brug for en bred ophavsretlig interessevareta-
gelse. Der var et tæt samarbejde mellem Producentforeningen og de tre fore-
ninger fra 2000. Der har også været et tæt og formaliseret samarbejde med
Johan Schlüter. Efter år 2000 deltog Johan Schlüter jævnligt i Producentfo-
reningens bestyrelsesmøder, tidligere var det ikke så ofte.

Han blev på et bestyrelsesmøde i 2009 orienteret om, at advokatfirmaet hav-

de etableret et datterselskab. Han betragtede det som en underleverandør til
advokatfirmaet, og det ændrede ikke på aftalerne. Han var i kontakt med Su-
sanne Fryland i forbindelse med forvaltningsarbejdet, herunder vedrørende
udbetaling af midler til rettighedshaverne, når de ringede til ham og spurgte,
hvornår midlerne blev udbetalt. De har også haft kontakt om andre forhold.
Det politiske arbejde og arbejdet med Copydan kørte han primært sammen
med Johan Schlüter. Han har aldrig talt med Claus Nielsen.

Foreholdt eks. 597, aftale om overdragelse af goodwill fra Johan Schlüter

advokatfirma I/S til Registrering Danmark, forklarede vidnet, at han først
blev bekendt med overdragelsen af goodwill, da hele sagen blev afdækket.
Den kom som en stor overraskelse for ham.

Foreholdt eks. 664, redegørelse udarbejdet af Susanne Fryland den 25. febru-
ar 2014, forklarede vidnet, at han bad om den. Han læste Registrering Dan-
marks regnskab, som han selv skaffede. Han har ikke set de underliggende
bilag til regnskabet. Han syntes, at regnskabet så mærkværdigt ud. Han var
interesseret i regnskabet, fordi Registrering Danmark som underleverandør
sad med data og infrastruktur, som var vigtig for Producentforeningen. Der-
for fik han redegørelsen. Bestyrelsen i Filmret bad om en indeståelseserklæ-
ring, der aldrig blev stadfæstet, fordi der skete andre ting.

Foreholdt eks. 4489, brev af 2. april 2014 fra advokatfirmaet til bestyrelsen i
Filmret, forklarede vidnet, at det er den omtalte indeståelseserklæring. Er-
 side 116

klæringen var konsekvensen af den drøftelse, de havde haft om Registrering

Danmarks regnskab. Der var tillige en diskussion om, hvad der ville ske, hvis
Registrering Danmark gik konkurs. Der skete andre ting, og de kom ikke vi-
dere med det.

Foreholdt eks. 91, faktura af 19. april 2013 fra Registrering Danmark til
CAB på 1,5 mio. kr., og eks. 92-93, fakturaer, forklarede vidnet, at han ikke
har set disse regninger før. Han har heller aldrig ikke set nogen regninger for
a conto-administrationshonorar. Betalingen af administrationshonorarer var
et forhold mellem de tre foreninger og de produktionsselskaber, herunder de
udenlandske, der modtog pengene. Det var beskrevet i administrationsaftalen
hvilket honorar, der måtte tages. I CAB stod administrationshonoraret i revi-
sionsprotokollatet. I Filmret stod det ikke i revisionsprotokollatet. De var ik-
ke bekendt med, hvor stort administrationshonoraret var i Filmret. De
spurgte ikke til det, fordi det var klart i henhold til aftalen, at honoraret skul-
le være 10 % af de midler, der blev udbetalt.

Foreholdt eks. 1565, revisionsprotokollat for CAB 2012, side 1568, og eks.
1597, revisionsprotokollat for CAB for 2013, side 1599, forklarede vidnet, at
revisionsprotokollatet for 2013 startede hele afdækningen, fordi det ikke tid-
ligere havde være formuleret på den måde. Han ringede til Kasper Kjærsga-
ard og spurgte til det. Han sagde, at mellemværendet nu var blevet så stort,
at revisor følte, at de skulle gøre opmærksom på det. Vidnet spurgte ”hvilket
mellemværende”, fordi han ikke havde kendskab til noget mellemværende.

I november 2013 sagde Susanne og Johan, at JS Revision var årsag til, at

regnskabet kom så sent. I januar 2014 ringede han til Kasper Kjærsgaard for
at spørge, hvordan det gik. Han fik en forklaring om, at de afventede noget
fra udlandet, som gjorde, at det var sent færdigt, og at der ikke var det bilag,
som revisor ikke havde været inde over, samt at der var foretaget en fuld-
stændig afstemning af primo- og ultimosaldi.

Foreholdt eks. 4488, håndskrevet notat, forklarede vidnet, at han udarbejde-

de det i forbindelse med samtalen med Kasper Kjærsgaard. Der står blandt
andet: ” meget fint, løbende god dialog om forbedringer,… ingen sylter/
knokler”. Han noterede endvidere ned, at revisor sagde, at CAB var lavprak-
tisk kompliceret, at der ikke var uanmeldte kasseeftersyn, men at der var be-
holdningseftersyn ved revisor, og det anså han som betryggende. Han notere-
de, at der var minutiøs primo/ultimo afstemning, og at cash flowet blev tjek-
ket. Han fik oplyst, at midlerne ikke stod på klientkonti. Han blev betrygget
af oplysningerne fra revisor. Han husker ikke, om han talte med Johan om
det.

I slutningen af oktober 2014 var der et møde med Johan Schlüter, hvor der
var en dialog om en ny samarbejdsaftale. Generationsskifte i advokatfirmaet
blev tillige drøftet. Der skulle etableres en fast forudsigelig budgetbaseret af-
regning. Der var fortsat en bred opbakning til en aftale med Johan Schlüter,
 side 117

men på et nyt grundlag. Honorarstørrelsen var til forhandling. Der var ønske
om at forlade 10 %-modellen, og vidnet tilkendegav, at de ønskede en ny af-
tale om honoraret. Det var et voldsomt møde. Johan blev helt utilstedeligt ud
over alle grænser rasende. Det virkede som om, at de angreb hans egne pen-
ge. De måtte ikke lave om på aftalen. Johan kaldte vidnet for forræder, og
bestyrelsen blev kaldt for dumme og uvidende. Der blev enighed om, at der
efter jul skulle drøftes en ny aftale. Han tænkte, at Johan var presset af den
franske straffesag og oplevede ham som ude af balance, idet han ikke tidlige-
re havde set ham så vred.

Foreholdt eks. 761, mail af 31. oktober 2014 fra Johan til vidnet, og eks.
762, erklæring fra vidnet til Johan Schlüter af 31. oktober 2014, hvoraf det
fremgår, at han bekræfter, at a conto-udbetalingerne ”modregnes forlods år-
ligt i de administrationshonorarer der realiseres i forbindelse med udlod-
ning af rettighedsmidler” forklarede vidnet, at det er ikke usædvanligt, at re-
visor beder om at få erklæringer på det ene og det andet i forbindelse med
regnskabsaflæggelse. Han opfattede det som standard. Der måtte tages a
conto inden for året, fordi man fik pengene tidligt på året, og senere på året
skulle der udlignes ved afregningen. Den 31. oktober 2014 havde han ikke
set revisionsprotokollatet for CAB for 2013.

Foreholdt eks. 807, mail af 18. november 2014 fra vidnet til Susanne og Jo-
han, forklarede vidnet, at han orienterede Johan om, at der var noget galt, og
at han ville afvikle bestyrelsesmødet på en anden måde, end de plejede. Han
fik en række opringninger og forklaringer fra Johan og Susanne, men ville al-
ligevel have det drøftet på bestyrelsesmødet.

Foreholdt eks. 806-810, mailkorrespondance af 18. november 2014 mellem

vidnet, Susanne og Johan, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvad tele-
fonsamtalen med Susanne gik ud på.

Foreholdt eks. 805, mail af 19. november 2014 fra vidnet til Johan, forklare-
de vidnet, at ønsket om at revisor skulle deltage i CABs bestyrelsesmøder ik-
ke var blevet eksekveret af Johan og Susanne. Der var ikke gjort modstand
mod ønsket, men der var bare ikke blevet gjort noget ved det. Bestyrelsen
udtrykte ønsket om revisors deltagelse i forbindelse med møderne.

CABs bestyrelsesmøde i november 2014 foregik sådan, at en del af mødet

var lukket, og en del af mødet deltog Susanne, Johan og JS Revision i. Det
var et heftigt møde, og det gik op i hat og briller. Konklusionen var, at en ad-
vokat måtte udarbejde et notat om aftalegrundlaget for a conto-honorarerne.
De fik ikke nogen tilfredsstillende forklaring fra hverken Johan, Susanne eller
JS Revision. De fik nogle forklaringer, der gik lidt på kryds og tværs. Der
var ikke nogen konsistens. Revisor gentog, at mellemværendet var blevet så
stor, at de måtte gøre opmærksom på det, hvilket måtte betyde, at der ikke
var gjort opmærksom på, at der tidligere var et mellemværende. Advokat
Jens Christensen udarbejdede notatet af 29. januar 2015 om a conto-honora-
 side 118

rerne (eks. 906)

Foreholdt eks. 4512, erklæring om indeståelse fra de tiltalte underskrevet i

december 2014, forklarede vidnet, at da Johan blev dømt i straffesagen i
Frankrig i maj 2014, iværksatte vidnet en advokatundersøgelse af, om bøden
kunne have indflydelse på forvaltningen og rettighedsmidlerne. Advokatfir-
maet Koch/Christensen konkluderede, at foreningens midler stod på forenin-
gernes bankkonti og ikke kunne gøres til genstand for udlæg, men der var ri-
siko for udlæg i anparterne i Registrering Danmark ApS. Advokatens anbefa-
ling gik på, at der skulle udarbejdes en indeståelseserklæring.

Foreholdt eks. 934, Notat fra møde mellem Johan Schlüter, Susanne Fryland
og Producentforeningen v/Klaus Hansen og Søren Jakobsen afholdt den 29.
januar 2015, forklarede vidnet, at referatet er udarbejdet af Søren Jakobsen,
og temaet for mødet var honoreringsformen og notatet fra advokat Jens
Christensen. Der kørte et forløb fra november 2014 og frem til mødet med en
lang række opgørelser frem og tilbage. Det var kulminationen på et bestyrel-
sesmøde, som var meget kaotisk, hvor konklusionen var blevet, at Koch/
Christensen skulle udarbejde notatet. De var forvirrede på et højere niveau,

Foreningerne ville gerne opsige administrationsaftalerne med Johan Schlüter,

men de indgik en suspensionsaftale om opsigelse af administrationsaftalerne.
Instruksen om, at han skulle godkende alle udbetalinger fra CAB på over 1
mio. kr., trådte i kraft med det samme. I forhold til banken skulle der laves en
teknisk løsning med en kontrasignatur for vidnet, men det var teknisk ikke
muligt, og derfor forblev det en intern instruks.

Foreholdt eks. 1021, brev af 20. marts 2015 fra advokat Aaes til de tiltalte,
forklarede vidnet, at i november 2014 konstaterede de, at der var et mellem-
værende, som de ikke vidste, hvordan var opstået. Den 29. januar 2015 ud-
stedte de den interne instruks om godkendelse af betalinger på over 1 mio.
kr., fordi de var stadig i tvivl om, hvad der skete. Den 19. marts 2015 fik de
den første delrapport fra Deloitte, der viste, at der var faktiske forhold om-
kring 45 mio. kr. De betragtede det ikke som uheld eller sjusk, og derfor blev
bankfuldmagten ændret. Christian Sanderhage fra Deloitte blev valgt til ar-
bejdet, fordi han var revisor for Producentforeningen og havde derfor indsigt
i foreningerne. Vidnet har ikke holdt møde med Johan og Susanne om Delo-
ittes undersøgelser, men overlod det til Producentforeningens advokat.

Foreholdt eks. 1184, redegørelse til Copydan af 28. august 2015 udarbejdet
af vidnet, side 1193, 3. afsnit, hvoraf fremgår:

”Partnerne i Advokatfirmaet/Selskabet blev d. 14. Juni 2015 forelagt den

samlede opgørelse og har erkendt forholdene, dog med forbehold for opgø-
relsen af mellemværendet, herunder især vedr. de oven for nævnte særfaktu-
reringer for ydelser, der i udgangspunktet anses for at være omfattet af og
dermed allerede dækket af honoreringen i henhold til administrationsafta-
 side 119

lerne.”

forklarede vidnet, at han ikke deltog i mødet den 14. juni, men det gjorde ad-
vokat Aaes. Vidnet må have lavet en følgeslutning ud fra de oplysninger, han
fik. De talte ikke om noget strafferetligt på det tidspunkt.

Vidnet forklarede fortsat vedrørende forhold 1, at parterne forhandler forde-

lingsnøglen i regi af Copydan. Det er således ikke Copydan, der forhandler,
således som det er anført i retsbogen fra den 11. april 2018. Det var de for-
skellige interessenter, der satte sig sammen. På deres vegne var det Johan
Schlüter, der forhandlede. Johan forhandlede i forhold til et mandat, man kan
kalde ”det bedst opnåelige”. Det gjaldt for alle fordelingsaftaler, og Johan
gennemførte disse forhandlinger. Det var forskelligt, om Johan orienterede
bestyrelsen undervejs, eller om han først orienterede om resultatet til sidst.
Han husker ikke nogen voldgiftssag om blankbåndsafgifter. Johan havde
kontakt til de relevante producenter i relation til de forskellige forhandlinger.

Bestyrelsesmødet den 19. november 2014 var kaotisk, og det er svært at ud-
dybe, hvem der sagde hvad. Vidnet spurgte til mellemværendet, der fremgik
af revisionsprotokollatet. Han spurgte om, hvordan det var opstået, og de fik
forskellige forklaringer. Han kan ikke sige, om forklaringerne var modstri-
dende, men de fik ikke nogen forklaring på det.

De havde en administrationsaftale med advokatfirmaet, hvor princippet var,

at advokatfirmaet kunne fakturere ved udlodningen til producenterne. A con-
to kunne tages, når pengene kom ind. Efter hans opfattelse kunne der slutaf-
regnes ved årets udgang. Det skulle ske inden for et år.

Han ved godt, at modtagelsen af midlerne kan strække sig over en årrække. I
den 4-årige periode, som undersøgelsen dækkede, kunne de se, at der i gen-
nemsnit kom 180 mio. kr. om året, og det gav mulighed for et årligt gennem-
snitligt a conto-honorar på 18 mio. kr. Bestyrelsens opfattelse var, at man
havde en aftale om, at når pengene kom ind på kontoen, blev der taget et a
conto-honorar. Når der blev udloddet, kunne honoraret indtægtsføres på ad-
vokatkontoret. Bestyrelsen fik over årene ingen forklaring om, at der var
tidsmæssige forskydninger i relation til honoraret.

Han har to gange afgivet erklæringer over for revisionen om, at det var i or-
den at tage a conto-honorarer inden for året. Bestyrelsen har ikke drøftet
spørgsmålet om a conto-honorarernes optræden i regnskabet med admini-
strator.

Han husker ikke, hvad der nøjagtig blev sagt om a conto på mødet den 19.
november 2014. Foreholdt referat fra mødet (eks. 4798) forklarede vidnet, at
referatet ikke er blevet godkendt af bestyrelsen. Det er udarbejdet af en sek-
retær i advokatfirmaet. Det er muligvis godkendt af ham som formand. Der
var ikke enighed om, at advokatfirmaet havde holdt sig inden for rammerne.
 side 120

De kunne stadig ikke forstå, at der var et mellemværende

Konklusionen på mødet blev, at de bad advokatfirmaet Koch/Christensen om

at lave et notat om aftalegrundlaget. Øjensynligt var de uenige, fordi Johan
Schlüter mente, at alle aftaler var fulgt, men bestyrelsen var usikker, fordi de
kunne ikke forstå, hvad der var sket. På mødet kunne de ikke opnå enighed
om aftalegrundlaget.

Foreholdt eks. 427, aftalens § 6, stk. 3, forklarede vidnet, at pengene forfaldt

til betaling ved modtagelsen af midlerne. I § 6.1, er der en definition af ve-
derlaget. Forfaldstidspunktet var ved CABs modtagelse af midlerne. De op-
fattede det som a conto, fordi vederlaget først kunne afregnes/indtægtsføres,
når der blev udloddet til de enkelte producenter.

Foreholdt eks. 908, resumé af advokatfirmaet Koch/Christensens notat,

punkt 2.2, forklarede vidnet, at på dette tidspunkt var det helt nyt for dem, at
honoraret blev beregnet allerede på det tidspunkt, der lå budgetter i Copy-
dan. Det er fugle på taget. Efter hans opfattelse var det ikke i overensstem-
melse med, hvad der var aftalt.

Foreholdt samme bilag, eks. 910, punkt 3.4, forklarede vidnet, at han ikke
husker, om oplysningen om, at advokatfirmaet beregnede sig honorar på
baggrund af de budgetmæssige oplysninger fra Copydan, kom frem på mødet
den 19. november 2014.

Foreholdt eks. 904, mail af 27. marts 2009 fra Klaus Hansen til Johan Schlü-
ter, forklarede vidnet, at han ikke opfattede det som to elementer, men som
ét element. For ham handlede det om det lange tidspænd fra pengene kom fra
Copydan, indtil de kunne udloddes senere på året. Han husker ikke, hvad
baggrunden var i 2006 for a conto-honorar.

Hans og bestyrelsens opfattelse var, at 10 %-aftalen var til fuld og endelig af-
regning. Der har været tidspunkter, hvor pengene stod låst i Copydan, fordi
der ikke var enighed om fordelingerne af midlerne. For så vidt angår de digi-
tale aftaler med TDC blev aftalen indgået i 2014/2015, men der er først ble-
vet enighed om fordelingsnøglen i 2017. Han husker ikke, hvor mange midler
der stod i Copydan. Der kunne være tale om et trecifrede millionbeløb over
flere år, men han husker det ikke.

Han mener, at det fremgår af de to sidste sætninger i hans mail af 27. marts
2009, at der skulle slutafregnes inden for året. Han kan ikke tage stilling til,
om det forventede sluthonorar på et royaltyår kan afgøres inden for året, idet
han ikke har fået disse informationer fra advokatfirmaet.

Han eller bestyrelsen har ikke drøftet med Johan Schlüter eller andre, at man
kunne beregne a conto-honorar af midler, der endnu ikke var udbetalt fra
Copydan. Det kom som en stor overraskelse for dem. Hverken han eller be-
 side 121

styrelsen fik forelagt en problemstilling om, at advokatfirmaet var nødt til at

bruge midlerne som en kassekredit. Det blev ikke sagt, at administrationsaf-
talen var problematisk i forhold til finansieringen af driften.

Foreholdt eks. 761, mail af 31. oktober 2014 fra Johan Schlüter til vidnet,
hvoraf det fremgår:

”Som jeg nævnte i går, kan vi ikke finde det referat af et bestyrelsesmøde,
som har været grundlaget for den mangeårige praksis med a conto fakture-
ringer, som modregnes i senere års procentuelle fees.”

forklarede vidnet, at han ikke husker, om han reflekterede over formulerin-

gerne i mailen, men han bekræftede, at det var i orden at tage a conto inden
for året, hvilket fremgår af hans erklæring af 31. oktober 2014 (eks. 762). På
det tidspunkt havde vidnet fået mandat til at drøfte det fremtidige samarbejde
med Johan. Han skrev det samme som i 2009, at man kunne tage a conto in-
den for året på baggrund af de midler, der var udbetalt. Han opfattede det ik-
ke som noget forskelligt.

Foreholdt eks. 806-807, mailkorrespondance mellem Johan og vidnet fra den

18. og 19. november 2014, forklarede vidnet, at på dette tidspunkt ønskede
han, at alt skulle drøftes i bestyrelseslokalet og ikke i en dialog mellem ham
og Johan. Der var en kaotisk stemning. På det tidspunkt prøvede han at hol-
de tungen lige i munden, og han ville have klare forklaringer, og det fik han
ikke i Johans mail. Han undrede sig over, at der kom et revisionsprotokollat,
der ikke var nærmere forklaret af Johan. Vidnet forholdt sig kun til den vide-
re proces.

Foreholdt eks. 934, Notat fra møde den 29. januar 2015, side 935, ”A conto-
honorarer”, forklarede vidnet, at der forskellige faser. Der var en fase fra no-
vember 2014 til marts 2015, hvor Deloittes rapport forelå. Vidnet opfattede
det som groft sjusk, men efter marts 2015 opfattede han det som sjusk, der
gjorde, at de kunne opsige administrationsaftalen grundet misligholdelse. Ef-
ter juli 2015 tænkte han, at det var strafbart. Han undrer sig over, at han ikke
blev korrigeret i sin opfattelse af a conto-honorarer, hvis advokatfirmaet hav-
de en anden opfattelse.

Han og Johan sad i bestyrelsen i Copydan. Én gang i kvartalet gennemgik de

budgettet detaljeret inden for de enkelte forretningsområder i Copydan. Både
rettighedsgivere og rettighedshavere er repræsenteret i Copydan, og alle var
interesserede i, hvordan forretningen gik. De havde budgetopfølgninger. Han
regnede ikke på, hvor meget der ville komme til producenterne. De havde en
fordeling, hvor der i runde tal var 25 % til producentgruppen. I CAB´s regi
fik de en redegørelse fra Jacob Hedebrink på bestyrelsesmødet.

Producentforeningen modtog 4 % af midlerne i CAB. De fik både et a conto-

beløb (ca. halvdelen) før sommerferien og resten i forbindelse med slutafreg-
 side 122

ningen. Han spurgte et par gange på mail om, hvordan det var sammensat,
men ellers var der ikke en systematisk kontrol med det. Rettighedshaverne
fik ikke udbetalt a conto-beløb. Det var en stor diskussion. Johan og Susanne
sagde, at det ikke var muligt at betale a conto, men de har efterfølgende fun-
det ud af, at det godt kan lade sig gøre.

De 4 % er der redegjort for i producentforeningens regnskab og årsrapport.

Han er ikke sikker på, om det også fremgår af CABs regnskab. Procentsat-
sen var aftalt mellem ham og Johan/Susanne. De 4 % dækkede aktiviteter til
gavn for branchen.

Han forholdt sig ikke til ting undervejs i Deloittes undersøgelse. Undersøgel-
serne blev til i et samarbejde - eller en dialog - mellem advokatkontoret, Jo-
han, Susanne Fryland især og Deloitte. Han kan ikke udelukke, at der har
været en eller anden ting, som han så på, men som udgangspunkt ventede de
på rapporten.

Foreholdt eks. 4733, mail af 23. maj 2016 fra vidnet til John Brix Pedersen,
forklarede vidnet, at Deloitte i foråret havde undersøgt det hele og udarbej-
det to rapporter. De gennemgik rapporten, og vidnet skulle vurdere faktura-
erne vedrørende ”øvrige ydelser”. Han og Søren Jakobsen gennemgik faktu-
raerne og vurderede, hvad der var faktureret for. De gennemså ikke mailkor-
respondance. I forbindelse med bestillingen af registreringen af to nye kanaler
var der noget mailkorrespondance, som han gennemgik.

Søren Jakobsen var bestyrelsesmedlem i Filmkopi. Han gik med ind i udred-
ningen af sagen. Søren foretog ikke vurderinger af fakturaer, men vidnet hav-
de brug for en wingman, der kunne støtte ham, og som kendte til tingene.

De var nødt til at foretage skønsmæssige ansættelser af de øvrige ydelser

grundet tidspresset, fordi undersøgelsen af den 5. juni 2015 var så omfatten-
de i forhold til de fund, der var gjort, at man var nødt til at agere på det tids-
punkt. Deloittes rapport af 5. juni 2015 omhandlede administrationshonora-
ret, men de øvrige ydelser, der er nævnt i mailen af 23. maj 2016, vedrørte
øvrige fakturerede ydelser, så som honorar for juridisk bistand, ISAN, nye
kanaler og alt muligt andet. Han mener, at der manglende dokumentations-
grundlag, fordi der på fakturaerne bare stod et beløb og et enkelt ord, og
man kunne ikke se, hvad de dækkede.

ISAN var et projekt, som havde sin egen økonomi, hvor de på bestyrelses-
møderne havde forskellige økonomiske beslutninger omkring ISAN. Filmret
gav en 1 mio. kr. til projektet. I CAB havde de beslutninger omkring, at
hvert enkelt værk skulle have et ISAN-nummer, men de havde ikke aftaler
derudover omkring betalinger for ISAN.

Foreholdt eks. 1543, CAB´s regnskab for 2012, eks. 1551 og 1524, 1525,
hvoraf det fremgår, der var modtaget 213 mio. kr. fra Copydan i 2012, at der
 side 123

var udloddet 233 mio. kr. i 2012, at der var 61 mio. kr. til udlodning i 2013,
og at ”amount for total distribution 1/1 2012” udgjorde 80,8 mio. kr., forkla-
rede vidnet, at hvis man modtog 213 mio. kr. fra Copydan, kunne man tage a
conto af det beløb. Man skulle slutafregne af beløbet på 233 mio. kr., man
havde distribueret i 2012.

Slutafregningen er, når man udlodder til producenterne. I starten af året hav-
de man taget et a contohonorar. Administrator måtte tage a conto-honorar,
når de modtog pengene. Hvis vidnet havde misforstået noget, så gik han ud
fra, at Johan havde korrigeret ham, når han skrev i sine mails, at der skulle
afregnes inden for året.

Han tænkte ikke over, at der var en pulje på 80 mio. kr., som ikke blev ud-
loddet, og at 61 mio. kr. gik videre til næste år (2013).

Foreholdt eks. 1568, revisionsprotokollat for CAB 2012, forklarede vidnet,

at han gik ud fra, at administrationshonoraret på 9 mio. kr. var korrekt. Han
reflekterede ikke over beløbsstørrelsen på 9 mio. kr. set i forhold til beløbet
på 233 mio. kr.

Ordet "kassekredit" er et citat af noget, som enten Johan eller Susanne sagde
på bestyrelsesmødet. Foreholdt eks. 3601, mail af 15. november 2016 fra
vidnet til John Brix Pedersen, forklarede vidnet, at på det tidspunkt havde
han været hjemme og genopfriske sin hukommelse sammen med Søren Ja-
kobsen. Det er stadig hans opfattelse i dag, at ordet kassekredit blev brugt i
den sammenhæng, der er beskrevet i hans mail.

Foreholdt at det af bestyrelsesreferatet fra 16. december 2009 fremgår blandt

andet:

“Furthermore, Ronald Frohne proposed that CAB asks the auditors in con-
nection with the coming Financial Report/Audit Report to confirm that they
have been Iooking at the internal procedure in CAB, “

forklarede vidnet, at Ronald Frohne talte om at se på internal procedures i

CAB. Det er noget andet end regnskaber, idet det er forvaltningsrevision.
Grant Thornton lavede ikke en regnskabsmæssig revision i 2005.

Foreholdt eks. 3751, brev af 28. juni 2005 fra Grant Thornton til CAB, Film-
kopi og Filmret, eks. 3759, punkt 5, forklarede vidnet, at Producentforenin-
gen fik rapporten. Han mener, at bestyrelserne var i stand til at læse årsrap-
porterne, der var godkendt af revisorerne. De lagde vægt på revisionspåteg-
ningerne

Foreholdt eks. 934, Notat fra møde mellem JSA v/Johan Schlüter og Susan-
ne Fryland og Producentforeningen v/Klaus Hansen og Søren Jakobsen 29.
januar 2015 forklarede vidnet, at kommandobroen var interessevaretagelse
 side 124

samt det overordnede ansvar, som Johan havde for administrationsaftalen.

Maskinrummet var kreditorbehandling. Det var en arbejdsmæssig billedlig
metode at beskrive opgaven på. Notatet omhandler, hvad de ønskede frem-
adrettet. De blev enige om at dele budgettet op i kommandobro og maskin-
rum.

Den gældende administrationsaftale om de 10 % var det samlede vederlag og

betalingen for det hele. Normalt blev der ikke indgået særskilte aftaler med
advokatfirmaet om betaling for andre ydelser. Dog blev der i 2012 betalt
1,25 mio. kr. for legal services, fordi der var en særlig situation, der skulle
løses. Men ellers skulle de 10 % dække alle omkostninger.

Foreholdt eks. 663, sms-korrespondance af 26. januar 2014 mellem Johan og

Susanne, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han og Johan havde sådan-
ne detaljerede drøftelser. På bestyrelsesmødet har de drøftet, at revisor skulle
med til bestyrelsesmødet.

Foreholdt eks. 668, notat 28. marts 2012 udarbejdet af Johan Schlüter, for-
klarede vidnet, at han ikke husker at have modtaget dette notat.

Johan afstak langt hen ad vejen selv de opgaver, han skulle udføre, men det
vedrørte ofte Copydan, da indtægterne kom derfra. Copydan indgik aftaler
med UBOD (Union of Broadcasting Organisations Denmark). CAB indgik
ikke aftaler med UBOD. Aftaler med UBOD, der vedrørte fordeling af de
indtægter, der kom i Copydan, foregik i Copydan. Johan lavede noget poli-
tisk arbejde i forhold til UBOD, der vedrørte aftaler/en gensidig forståelse
om, hvordan TV- stationerne kontraktmæssig skulle behandle TV- producen-
terne. Det var en interessevaretagelse. Fordelingen af penge mellem CAB og
UBOD foregik i Copydan, der lavede fordelingsnøglen. Johan varetog i rela-
tion til fordelingsnøglen CABs interesser over for Copydan.

Johan havde en meget bred politisk bemyndigelse. Det var ikke nedfældet
skriftligt hvilken bemyndigelse, han havde til at indgå aftaler på vegne af
CAB. Johan redegjorde over for Producentforeningens og foreningernes be-
styrelser for de ganske gode resultater, der kom ud af de aftaler, og da var
aftalerne indgået. Der var en stor tillid til, at Johan kunne forhandle disse af-
taler. ISAN blev vedtaget på bestyrelsesmøder i Filmret og CAB, og der lå et
mandat til at indgå aftaler omkring ISAN. De havde en aftale med et advo-
katfirma, og i aftalen lå rammen for, hvad advokatfirmaet kunne foretage.

Jakob Graff Hedebrink forklarede blandt andet, at han siden 2006 har væ-
ret direktør for Copydan i de 4 audiovisuelle foreninger. Copydan er en para-
plyorganisation for 7 Copydan-foreninger. Johan Schlüter sad indtil 2015 i
bestyrelsen for Copydan Verdens TV, hvor der er 12 bestyrelsesmedlemmer.
Indtil 2012 var han bestyrelsesformand og herefter næstformand. Johan sad
også i bestyrelsen for Copydan Kultur Plus. Der blev afholdt formandsmøder
mellem bestyrelsesmøderne med Johan Schlüter, hvor de drøftede forret-
 side 125

ningsmæssige emner.

Han havde kontakt til Johan Schlüter som administrator for CAB og Filmret.
Han har også haft kontakt til Susanne Fryland vedrørende bestyrelsesarbejde,
fordi hun sad et år i bestyrelsen for Copydan Verdens TV. Det var omkring
2009-2010, men han husker det ikke præcist. Lars Halgreen sad et år i Copy-
dan AVU-mediers bestyrelse. Det var forud for 2011. Han har ikke været i
Slagelse.

Der var 6-8 bestyrelsesmøder om året i Copydan Verdens TV. Han havde
kontakt til Johan Schlüter mellem bestyrelsesmøderne om producenternes
forhold. Det var politisk og forretningsmæssigt.

Da Registrering Danmark blev etableret, blev der lagt op til, at de herefter

skulle kontakte Susanne Fryland om spørgsmål om blandt andet fordelingen,
og hvad der blev afregnet på et område. Han har sendt nogle forespørgsler,
både pr. telefon og mail. Disse oplysninger var Copydan ikke selv i besiddel-
se af. Pengene blev afregnet til de enkelte rettighedshavergrupper, og deref-
ter lavede de deres egen administration og distribution af pengene til rettig-
hedshaverne.

Han holdt oplæg på CABs bestyrelsesmøder om, hvad der skete i markedet
og forandringer mv. Han redegjorde også for modtagne og forventede ind-
tægter. Ellers har han ikke deltaget i møderne.

I Copydan blev der udarbejdet budgetter i 3. kvartal for det kommende år,
og det lå færdigt i 4. kvartal. Budgetterne ramte rimeligt fornuftigt. Det ud-
viklede sig positivt fra 2005 til 2015, idet der var en pæn vækst i betalings-
TV-markedet. Budgettet blev udleveret til bestyrelsesmedlemmerne og be-
handlet i bestyrelsen og godkendt på generalforsamlingen. Der var løbende
opfølgning på budgetterne på hvert bestyrelsesmøde, og der var interesse for
det på møderne. Budgettet var rimeligt detaljeret. Posterne var ikke fordelt
på hvilke foreninger, de gik til, men var baseret på indtægter fra produkterne,
og under hvert produkt ligger der en fordelingsnøgle. Når man kender forde-
lingsnøglen, kan man opgøre, hvad den enkelte forening skal have.

Vedrørende ufordelte midler forklarede vidnet, at rettighedshaverne skulle

blive enige om, hvordan pengene skulle fordeles. Nogle gange kunne der ske
en a conto-fordeling, således at den endelige fordeling blev lavet på et senere
tidspunkt. Det var meget forskelligt, hvor længe pengene stod. Pengene kun-
ne stå i op til 5 år, og i enkelte tilfælde længere. Han husker ikke, hvornår
nøglen blev lavet for mellemgruppekanaler, men han husker det ikke som
om, at der gik en lang periode, før fordelingsnøglen blev lavet. Disse midler
indgik i budgetterne og stod som henstående vederlag.

Foreholdt eks. 2040, Copydans regnskab for 2013, note 6 beløbet på

284.206.747 kr. forklarede vidnet, at dette beløb skulle fordeles, og vedrørte
 side 126

ikke alene henstående/ufordelte vederlag. Han ved ikke, hvor stor en del af
beløbet, der vedrører henstående/ufordelte vederlag.

Foreholdt eks. 4531, 4532, mail af 16. marts 2018 fra Ramus Ellekær til poli-
tiet m.fl., forklarede vidnet, at ”Henstående Verdens TV” er en oversigt
over de midler, der ikke kunne fordeles. Beløbets stigning fra 2014 til 2015
hang sammen med en ny type af digitale tjenester for hvilke, der skulle laves
nye nøgler, idet det var nye områder. Disse midler skulle primært afregnes fra
Copydan til CAB. Midlerne er udbetalt, og de blev enige i 2016/2017. Man
havde en større drøftelse om afregningen, og derfor var der en længere perio-
de, hvor der ikke skete udbetaling. Han husker ikke, om der i relation til dis-
se midler blev afregnet undervejs.

Der var en hovedafregning fra Copydan til Registrering Danmark og derefter

en endelig afregning. Der var 4 forskellige foreninger, og derfor kørte der af-
regninger på forskellige tidspunkter. Der kunne komme efterbetalinger fra
kunderne, der herefter blev afregnet. Hvis der er afregnet for 2008 og 2009,
vil det være angivet på bilaget fra Copydan.

Foreholdt bilag fra hovedsagen 21-22-03-19 forklarede vidnet, at det er en

slutudlodning fra Verdens TV til CAB vedrørende Boxer-TV. De vurderede,
at de havde fået de forventede midler. Afregningerne var detaljeret på kunder
og produktniveau. De 38,46 % var den procentsats, der var aftalt, og det var
producenternes andel. Han kender ikke Deloittes opgørelser.

På afregningerne til Registrering Danmark skal der stå, hvor midlerne kom
fra. Copydan har fordelingsnøglen. Han husker ikke, at der var problemer
med at identificere betalingerne hos modtagerne. Afregningerne blev mere og
mere automatiseret. I 2010 blev der indført et IT-system, der kunne gennem-
føre en maskinel afregning. Han kan ikke genkende, at der var diskrepans
mellem udbetalingen fra Copydan og det, der stod på afregningen til rettig-
hedshaverne.

Foreholdt afhøringsrapport eks. 3641, hvoraf fremgår:

”Hertil oplyste afhørte, at det var disse budgetoplysninger der tilflød bl.a.
producentforeningernes bestyrelser, som ovenfor nævnt.”

forklarede vidnet, at han ikke har set teksten før. Budgetoplysningerne gik til
repræsentanterne for producenterne, og han ved ikke, hvordan de blev vide-
reformidlet herfra. Budgetterne forholdt sig ikke til fordelingen af indtægter-
ne.

Vedrørende fordelingsnøglerne forklarede vidnet, at der er 25 medlemsorga-

nisationer i Copydan, som styrer Copydan, og Copydans administration er
sekretariat for dem. Der er samarbejde med KODA og nogle TV-stationer.
Copydan har leveret input til forhandlinger. Vidnet har ikke deltaget i for-
 side 127

handlinger vedrørende Start forfra-midler, men han går ud fra, at Johan

Schlüter har deltaget heri. Disse forhandlinger foregik mellem medlemsorga-
nisationerne.

Aftalen med TDC og Stofa vedrørte brug af TV-indhold på en mere digital

måde. Aftalen er centreret om, at der skal betales for det. Aftalen landede i
sommeren 2015. Der var et forhandlingsforløb fra sommeren 2014. I slutnin-
gen af 2014 begyndte kravene at udkrystallisere sig, og det blev mere klart,
som man kom ind i 2015. Aftalen havde stor betydning. Johan var ikke invol-
veret i selve forhandlingerne, men han var repræsentant for producenterne,
og derfor var det vigtig at afstemme med ham, hvilke problemer og issues
der var.

Rasmus Rattenborg Ellekær forklarede blandt andet, at han i 2010 blev an-
sat i Copydan. Hans stilling er nu analyse- og fordelingschef. Han er uddan-
net cand.merc. jur. Han skal sørge for, at pengene bliver fordelt rigtigt til ret-
tighedshaverne. Han har siddet med fordelingsområdet siden 2015. Forud
herfor sad han med forskellige opgaver. Han har en afdeling på 4 medarbej-
dere. Forud for 2015 lå fordelingsområdet forskellige steder, herunder i øko-
nomiafdelingen.

Han har ikke kendskab til, at der skulle være forskel på de beløb, der blev af-
regnet fra Copydan og det, der stod på afregningsbilaget. Han ved ikke,
hvem der har siddet med det tidligere. Muligvis er de pågældende medarbej-
dere der ikke mere.

Han har leveret opgørelser og bilag vedrørende udbetalinger for kalenderåre-

ne 2011-2014. Specifikationerne vedrører de år, beløbene er udbetalt. De har
sendt 135 bilag. Der kan være usikkerheder i materialet.

Der har været flere forskellige økonomisystemer. De ting, der er mere end 5
år gamle, er fundet i arkivet. Økonomisystemet i Verdens TV blev ændret i
2011, men de øvrige foreninger fik først nye systemer i 2016. Specifikatio-
nerne kan afstemmes til banken. Hvis der en udbetaling i relation til 2008,
kan specifikationen måske findes i arkivet. Der kan være udbetalt mere fra
Copydan, end der er kommet bilag på. Men det vil være i småtingsafdelingen.

Udbetalingerne er opgjort pr. kalenderår. Hvis opgørelsen udarbejdes pr. ve-

derlagsår, vil den se anderledes. Det var nemt at finde tallene for Verdens TV
for 2011-2014, fordi de kunne trækkes fra systemet. Alt andet var mere van-
skeligt og kørte i et andet system. De fandt udbetalingsspecifikationerne og
sammenholdt dem med bankudbetalingerne. De har ikke konstateret differen-
cer, men det kan ikke udelukkes, at der kan ligge et udbetalingsbilag, man ik-
ke har fundet. Men det ser ud som om, at det stemmer fint.

Foreholdt bilag 21-22-03-10 fra hovedsagen forklarede vidnet, at det er en

afregning fra Copydan til CAB. De 54,35 % er baseret på de bagvedliggende
 side 128

fordelingsaftaler. Når Copydan udbetaler penge, finder man de bagvedliggen-

de fordelingsnøgler og fordeler pengene herefter. Beløbet på afregningen
skulle til CAB. Foreholdt de følgende 10 sider i bilaget forklarede vidnet, at
der er flere afregningsbilag med samme datering, fordi afregningerne udarbej-
des for forskellige platforme og forskellige områder, således at man som ret-
tighedshaver kan se, hvor midlerne kommer fra. Der er forskellige kategorier
af kanaler, til eksempel Copydan-TV-kanaler, hvor CAB-andelen er 25 %
og mellemgruppekanaler, hvor CAB-andelen er 38,46 %. Der er behov for
en stor specifikationsgrad. Hvis der er tale om Copydan-kanaler, skal der væ-
re en yderligere specificering på afregningen.

Foreholdt bilag 21-22-03-39 afregning af 9. oktober 2012 forklarede vidnet,

at det bør fremgå af hver enkelt afregning, hvilket år det vedrører. Man kan
se kategorien, og hvem pengene udbetales til. Copydan fordeler midlerne ef-
ter de indgåede fordelingsaftaler.

Foreholdt eks. 4530, mail af 16. marts 2018 fra vidnet til politiet, forklarede
vidnet, at baggrunden var, at de havde fundet nogle flere ting, herunder no-
get der lå 5 år tilbage. Opgørelsen på side 4531 er afstemt til specifikationer.

Han har været med til udarbejde budgetter siden 2012. De laver et samlet
budgettal og en note 1, hvor budgettet for de enkelte områder bliver specifi-
ceret, herunder hvor meget de forventer, at der kommer fra de enkelte kana-
ler. Hvis der til eksempel kommer 10 mio. kr. ind for Copydan-kanaler, lig-
ger der en aftale om, hvordan man fordeler omkostninger, og en del af bud-
gettet viser omkostningerne. CAB ved, at man får 25 procent af det modtag-
ne på Copydan-kanaler. Herefter kan man i ret høj grad ud fra dette beregne
udbetalingen for det enkelte år. Budgettet er med på bestyrelsesmøderne og
godkendes på et budgetmøde. Han har siden september 2015 været med til
nogle af bestyrelsesmøderne. Ellers har det primært været Jacob Hedebrink.

Der har været spørgsmål fra foreningerne i forhold til udviklingen i forhold til
de forventede tal. Foreholdt afhøringsrapport eks. 4741, hvoraf fremgår:

”Hertil oplyste afhørte dog, at COPY-DAN for de enkelte områder foretog

mere specificerede beregninger af et budget. En rettighedshaver eller sam-
arbejdspartner kunne herefter med disse specifikationer - når disse
blev sammenholdt med aftaler og fordelingsnøgler - estimere, hvad der ville
blive udbetalt med en noget større sikkerhed.”

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Han er ikke blevet kontaktet af
nogen fra Producentforeningen om fordelingen af midler. Hvis man har for-
delingsnøglerne og note 1, kan man langt hen ad vejen selv beregne, hvad der
kommer. Men det er komplekst, og derfor får de nogle gange spørgsmål om
det.

Foreholdt samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår:

 side 129

”Adspurgt om der således forelå specifikationer til de udleverede budgetter

oplyste afhørte, at det gjorde der og disse var delt op på de enkelte områder
og indeholdt COPY-DANs forventninger til de enkelte områder. Disse speci-
fikationer var ikke direkte en del af budgetbogen, men var materiale, som
COPY-DANs bestyrelse m.fl .. havde adgang til. Således fik COPY-DAN til
tider direkte forespørgelser fra enkelte organisationer til, hvor meget der
kunne forventes i udbetalinger det kommende år og COPY-DAN kunne så
på dette specifikke grundlag udfærdige et forventet tal, som var rimelig
præcist.”

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan.

Nokia-sagen i Kultur Plus handler om nogle penge for hukommelseskort. Sa-

gen har kørt i en årrække, og derfor kunne pengene ikke udbetales. Sagen
går tilbage til før 2010. Sagen drejer sig måske om i alt 20 mio. kr. Der vil
være sagsomkostninger. Pengene er ikke kommet ind i Copydan. Pengene er,
som han forstår det, deponeret indtil sagens afgørelse. Han ved ikke hvilket
beløb, der har været deponeret.

Foreholdt eks. 4530, mail af 16. marts 2018 fra vidnet til politiet, forklarede
vidnet, at beløbene under ”Henstående Verdens TV” er opgjort på baggrund
af de indbetalte vederlag. Billedet vil ændre sig afhængig af, hvornår han
trækker oversigten. Ved kalenderårets afslutning er Copydan ikke færdig
med at fakturere. Der sker en efterfakturering i første kvartal i det efterføl-
gende år, og der kan komme en efterregulering. Oversigten er lavet for nylig,
hvorfor der ikke er flere reguleringer til disse år. Det vedrører midler, der ik-
ke er fordelingsnøgler på. Han har opgjort det pr. vederlagsår. Vederlagsår
er det samme som royaltyår. Næsten alle midlerne er udbetalt efterfølgende.
Tallene er opgjort ved færdigfaktueringen af året. Det vil sige til eksempel, at
ved udgangen af første kvartal 2013, er der typisk faktureret det, der vedrø-
rer 2012. Det betyder, at tallet, hvis det var blevet trukket pr. 1. april 2013,
cirka vil svare til det tal, der fremgår af oversigten.

Marianne Wier har forklaret blandt andet, at hun er advokat, men hendes
bestalling er nu deponeret. Hun var fra den 1. april 2011 til den 15. marts
2013 ansat som direktør og advokat hos advokatfirmaet Johan Schlüter. Hun
skulle lave forretningsplaner og blandt andet få de unge advokater til at øge
deres omsætning. Hun stod også for IT og marketing samt den daglige drift
vedrørende blandt andet lejemål mv. Hun skulle have fokus på at opbygge
forretningen. Hun stod ikke for økonomien, men kendte til udgifterne. Det
var svært at få ny indtjening, og derfor kiggede de på omkostningerne. En
stor del af butikken var båret af indtægterne fra foreningerne. Der blev sat
mål for advokaternes omsætning, men de lykkedes ikke med det. I begyn-
delsen talte hun med Susanne Fryland, Johan Schlüter og Lars Halgreen, men
i år to talte hun mest med Lars Halgreen, idet Johan var meget væk. Susanne
stod primært for økonomien, men hun tror, at der var dialog mellem Susanne
 side 130

og Johan om økonomien, og hun ved ikke i hvilket omfang, Lars var involve-
ret i det.

De forsøgte at skabe aktiviteter på alle mulige måder. Udlejningen af et kon-

torlejemål på Højbro Plads til Niels Ahlmann-Ohlsen var et forsøg på at skaf-
fe noget forretning. Han stod for Indian Danish Forum. Han havde gode for-
retningsforbindelser til Indien og holdt i den forbindelse møder med firmaer
på kontoret, og der kunne komme klienter af den vej.

Susanne Fryland fortalte på nogle møder, hvad der skete i Slagelse. Vidnet
var ikke involveret i de aktiviteter, der kørte i Slagelse. Susanne Fryland kør-
te Slagelse. Lars Halgreen og Johan Schlüter var ikke specielt meget involve-
ret i aktiviteterne i Slagelse. De blev orienteret på et overordnet niveau. Jo-
han var i en periode præget af, at hans barnebarn var meget syg, og han
brugte meget tid på den franske sag, der optog ham meget.

Foreholdt afhøringsrapporten, eks. 3733, 4. afsnit, hvoraf fremgår:

”Adspurgt om hun i den periode hun var ansat hos Johan Schlüter Advokat-
firma I/S havde bemærket øvrige aktiviteter, som Susanne Fryland havde
startet op i Slagelse oplyste hun, at hun var overfladisk bekendt med dele af
disse aktiviteter. Det var dog hendes opfattelse, at der i de enkelte tilfælde
fandtes en business-case og den var blev godkendt af de 2 andre partnere.
Hun var dog ikke i tvivl om, at det var Susanne Fryland, der bestemte om-
fanget af disse aktiviteter.”

forklarede hun, at hun har forklaret sådan til politiet. Når hun har nævnt or-
det business case, betød det ikke, at der lå papirer, men meget var baseret på
tillid mellem partnerne. Hun tror på at, når Susanne Fryland satte noget i
gang, var det for at skabe en aktivitet. De tre partnere stod for den overord-
nede indtjening og bar selskabet.

På et tidspunkt blev der forhandlet fusion med et andet advokatfirma. Bag-

grunden for dette var, at Advokatfirmaet Johan Schlüter var et mindre kon-
tor, og det var svært at finde forretning. Der var langt et forhandlingsforløb
med det andet advokatfirma, men en til to dage før annonceringen af fusio-
nen, blev den afblæst på foranledning af Advokatfirmaet Johan Schlüter. De
betingelser, som det andet advokatfirma ikke ville opfylde i forbindelse med
fusionen, vedrørte muligvis noget med pensionsforpligtelser til Johan. Der
blev foretaget en due diligence fra begge sider. Der blev også spurgt ind til
Slagelse, men det selskab skulle gå uden om fusionen.

Foreholdt afhøringsrapporten eks. 3732, hvoraf fremgår:

”Fusionen blev dog ikke til noget og den primære årsag var - efter hendes
opfattelse - at det andet advokatfirma ikke klart nok kunne få indsigt i akti-
viteterne i Registrering Danmark ApS og de sammenhænge der gjorde sig
 side 131

gældende der, samt uenighed om en pensionsforpligtelse overfor Johan

Schlüter, når han gik på pension.”

forklarede hun, at hun fik fortalt, at de spurgte meget ind til Registrering
Danmark, og de var frustrerede over, at de ikke kunne få mere indsigt. Hun
ved ikke, om det andet advokatfirma fik de efterspurgte oplysninger.

Økonomien i advokatfirma blev gennemgået kvartalsvis for alle medarbejdere

på hele kontoret på et møde. Ca. 60 % af indtægterne kom fra forvaltningen.
De 60 % dækkede også indtægterne fra antipiratgruppen, Rettighedsalliancen
og IFPI. IFPI flyttede otte måneder efter, at hun kom.

Hun var ikke involveret i den overordnede økonomi, og hun fik ikke udleve-
ret råbalancer eller kvartalsbalancer. Der var selvstændig administration af
foreningerne. På de omtalte medarbejdermøder blev det oplyst, hvad der var
tjent i advokatfirmaet, og hvor meget der kom fra foreningerne. På partner-
møderne udvekslede de viden mv., og drøftede klienter, men økonomien blev
ikke drøftet på de møder, og der blev ikke på de møder udleveret råbalancer
eller kvartalsbalancer.

Hun var ikke med i dialogen med banken, men hun vidste, at likviditeten var
stram. Der var likviditetsproblemer. De havde et flot lejemål og en dyr husle-
je, og lejen blev ikke altid betalt til tiden. Bogholderen, Gizela Fynbo, fortal-
te, at hun blev ringet op af udlejer om manglende leje, og det var ubehageligt
for hende. Vidnet var godt klar over, at der skulle penge i butikken, men den
manglende likviditet var ikke ensbetydende med, at det gik "ad Pommern til".
Hun fik skuldrene ned ved at tænke på, at det kunne afhænge af, hvornår der
kom udbetaling fra foreningerne. Hendes fornemmelse var, at det var vanske-
ligt at finde ud af, hvad advokatfirmaet skulle have fra foreningerne, og der
var en masse opgørelser om dette. Hun overhørte drøftelser om dette mellem
Johan, Lars og Susanne. Hun forstod ikke selv, hvordan det blev beregnet,
men det var komplicerede opgørelser, der blev lavet én gang om året.

Jens B. Andersen har forklaret blandt andet vedrørende forhold 1 og 6, at

han er statsautoriseret revisor og arbejdede hos Deloitte fra 1997 til 2016.
Derefter har han arbejdet som økonomidirektør og er nu selvstændig konsu-
lent. Han har ikke haft noget med foreningerne at gøre, siden han fratrådte
som revisor hos Deloitte.

Foreholdt eks. 1309 forklarede han, at han har udarbejdet pengestrømsanaly-

sen for Registrering Danmark ApS. Han har haft nogle yngre medarbejdere
til at hjælpe med dele af talanalysen, men han har skrevet rapporten. Op-
dragsgiveren var Filmret og Jyske Bank, der var kreditor. Man ville gerne
fastslå, hvad der var sket, og hvilke penge der var brugt, samt se på mulighe-
den for at få pengene tilbage.

Han havde fuld adgang til bogholderiet og kunne få detaljerede udskrifter fra
 side 132

bogholderiet. De kunne bede om at se alle bilag og fik, hvad de bad om. Han
har gennemgået udpluk af aftaler og korrespondance og har haft adgang til
udskrift af bankkonti. De fik bilagene fra Claus Nielsen, og han har også haft
samtaler med Pia Ekberg i form af interviews, der foregik i Slagelse og del-
vist pr. telefon over en længere periode. Når de spurgte efter bilag fik de
præcist, hvad de bad om, og bagefter måtte de så bede om mere, så bilagene
skulle på en måde ”hives ud”. Analysen er baseret på bogholderiet, bankuds-
krifter mv.

Foreholdt eks. 1331 ”Organisations-og aktivitetsoversigt - Registrering

Danmark ApS”, forklarede vidnet at forvaltningsaktiviteten er illustreret i de
blå kasser. Det blev oplyst, at der var en række andre aktiviteter og forholds-
vist mange ansatte tilknyttet disse andre aktiviteter. De rekvirerede medar-
bejderoversigter og talte med Pia Ekberg, Claus Nielsen og HR-afdelingen
om, hvilke medarbejdere der lavede hvad.

Foreholdt eks. 1334 forklarede vidnet, at dette er oversigten over medarbej-

derne tilknyttet aktiviteterne i de røde kasser, og i et appendiks (eks. 3435)
er oversigten over medarbejderne i de blå kasser. Beskrivelserne af, hvad de
pågældende medarbejdere har udført af arbejde, er ekstraheret fra samtalerne
med Claus Nielsen og Pia Ekberg. Susanne Fryland blev aflønnet som konsu-
lent, og Susanne Fryland var derfor placeret i en rød kasse. Man kan diskute-
re, om hun skulle have været ”halvt rød/halvt blå”.

Oversigterne over medarbejderne fordelt på aktiviteter viser ikke, hvis med-

arbejderen skiftede mellem afdelingerne. Oversigten er et statisk skema. Det
er muligt, at Claus Nielsen som regnskabschef også har udført arbejde vedrø-
rende de øvrige aktiviteter. Deloitte havde ikke et ønske om at farve omkost-
ningsfordelingen i den ene eller i den anden retning. Det er muligt, at Claus
Nielsens lønomkostninger skulle have været fordelt. De foretagne interviews
med Pia Ekberg og Claus Nielsen foregik over en længere periode fra sep-
tember til november 2015. De begyndte med et møde i Slagelse med Claus
Nielsen og Pia Ekberg, hvorefter de fik materiale, og det førte til yderligere
spørgsmål som blev afklaret pr. telefon. Han har talt mange gange i telefon
med Claus Nielsen og færre gange med Pia Ekberg. Han har holdt flere mø-
der med Pia Ekberg og Claus Nielsen. Claus Nielsen har ikke set det færdige
materiale, og han husker ikke, om Pia Ekberg har set det. Det i rapporten an-
førte er ikke forelagt nogen til godkendelse.

Når der på side 1332 er anført, at ”der har også været etableret forskellige
aktiviteter uden økonomisk succes”, mente han, at det fremgår af rapporten,
at gennemgangen af omsætningen vedrørende de øvrige aktiviteter viste, at
der over en 4-årig periode var en omsætning på disse aktiviteter på 3 mio.
kr., hvilket fremgår af eks. 1337. Denne omsætningsspecifikation er udarbej-
det ud fra bogføringen og regnskabet.

Foreholdt eks. 1342 vedrørende goodwillbetalingen forklarede vidnet, at de

 side 133

tog udgangspunkt i, at der stod en skyldig post på 35 mio. kr. i Registrering

Danmarks regnskab, og så fulgte de, hvordan beløbet var blevet tilbagebetalt.
Det skulle afdrages over 7 år, men i stedet blevet det afdraget over 2 år. De
fulgte hver transaktion i bogholderiet, og spurgte indgående Claus Nielsen
om disse forhold og fik tilsendt materiale, der underbyggede, hvor pengene
kom fra, og dette er afspejlet i søjlen til højre.

De 5 mio. kr. i afdrag den 25. september 2013 var sammenfaldende med en
faktura fra Registrering Danmark til CAB på 5,5 mio. kr. betalt den 25. sep-
tember 2013, og betalingen den 15. april 2014 på 5 mio. kr. svarede til en
faktura fra Registrering Danmark til CAB på 5 mio. kr. betalt ved to overfør-
sler den 15. april 2014.

Afdraget pr. 31. december 2013 på 14 mio. kr. blev koblet til en overførsel
fra Filmrets konto på 12 mio. kr. og en overførsel fra CABs konto på 7 mio.
kr., og begge overførsler var foretaget den 27. december 2013. Ifølge Claus
Nielsens forklaring skete der direkte hævning fra CABs og Filmrets konti.
Registrering Danmarks revisor sagde, at overførslerne havde tilknytning til et
aktiv, som advokatfirmaet havde overdraget til Registrering Danmark, og
derfor måtte det skulle bogføres på den måde. Han opfattede det sådan, at
der var sket nogle hævninger, og det var måden, hvorpå man regnskabsmæs-
sigt reparerede på dette. Det var ikke hans opfattelse, at revisor lavede dette
alene, eller at Claus Nielsen gjorde dette alene, men at det måtte være på for-
anledning af ejerskabet. Dette byggede han på, at Claus Nielsen kun var in-
volveret i simple transaktioner, og at Claus Nielsen sagde, at han ikke var in-
volveret. Han har ikke spurgt ejerne selv, og han har ikke spurgt revisor
Michael Berg, om han drøftede dette forhold med ejerne.

I eks. 1342 er der anført ”Yderligere ”goodwilloverførsler”, hvilket betyder,

at der blev betalt 6 mio. kr. mere til advokatfirmaet end de 35 mio. kr., der
var bogført i goodwillbetalingen.

Foreholdt eks. 1377 ”Forvaltningsaktiviteter – omsætningsfordeling”, for-

klarede vidnet, at det er Claus Nielsens gennemgang af faktureringsgrundla-
get. Vidnet fik udtræk fra foreningerne, og han bad Claus Nielsen om at gen-
nemgå, hvad der lå indenfor og udenfor aftalegrundlaget. Claus Nielsen
sendte et bilag tilbage, hvorpå dette var markeret. Han har i øvrigt ikke drøf-
tet rammen for, hvad faldt indenfor med Claus Nielsen. Han har ikke selv har
indsigt i det bagvedliggende aftalegrundlag, og han ved ikke hvilken indsigt,
Claus Nielsen havde. Han ved ikke på hvilket grundlag, Claus Nielsen har fo-
retaget opdelingen af honorarerne.

Foreholdt eks. 1323 ”Simplificeret beskrivelse af anvendelsen af lån fra fo-

reninger” sammenholdt med eks. 1318 forklarede vidnet, at han foretog en
gennemgang af de forskellige omkostningsarter med udgangspunkt i hans
vurdering af, hvad de enkelte aktiviteter krævede i form af personale, lokaler,
IT mv. Forvaltningsaktiviteten krævede personale, lokaler og IT. Al mar-
 side 134

kedsføring er konteret under øvrige aktiviteter. Der var to lejemål, og han

vurderede, at et lejemål var tilstrækkeligt til forvaltningen, således at det an-
det lejemål hørte under øvrige aktiviteter. Han prøvede at lave en fordeling af
udgifterne på forvaltningsafdelingen og øvrige aktiviteter. Det tal, der på side
1318 er angivet som (15.474) svarer til tallet 16.474 på side 1323. Han ved
ikke hvorfor der er denne forskel. Listen over medarbejdere i forvaltningsaf-
delingen (eks. 1372) er baseret på gennemgang af hver medarbejder med Pia
Ekberg, HR-afdelingen og udtræk af dataløn. Han har ikke vurderet, om dis-
se medarbejdere var nødvendige for at udføre arbejdet i forvaltningsaktivite-
ten. De øvrige omkostninger i eks. 1362 ff. er baseret på de aktiviteter, som
de pågældende personer har virket med, f.eks. er de leasede biler henført til
den enkelte medarbejder. ”Lønomkostninger fordelt på aktiviteter” eks.
1335 viser, at 40 mio. kr. vedrørte forvaltningsafdelingen.

De modtog råbalancer og påså, at de overordnet stemte med de regnskaber,

der var aflagt, og de konstaterede, at der var en indre sammenhæng mellem
bogholderiet og regnskabet. De påså, at banken stemte ultimo, men de har
ikke kontrolleret hver enkelt transaktion. De har i et vist omfang undersøgt,
hvorvidt udvalgte overførsler var understøttet af ind- og udbetalingsbilag i
banken.

Foreholdt eks. 1435, mail af 17. maj 2017 fra Christian Sanderhage til bl.a.
anklagemyndigheden, forklarede vidnet, at han ikke har set denne mail før,
og at den vedrører foreningernes konti. Han har kun været involveret i Re-
gistrering Danmarks pengestrømme og har ikke beskæftiget sig med opgørel-
sen af foreningernes krav. Det har ikke noget med Registrering Danmark at
gøre, men har noget at gøre med, at der er ført penge mellem nogle forenin-
gers konti.

I forbindelse med deres undersøgelser konstaterede de, at Claus Nielsen hav-

de hævet nogle penge. På den baggrund kontrollerede han det, Claus Nielsen
havde lavet, og hans konklusion var, at han ikke havde modtaget ”forurenet
materiale”, og de lagde Claus Nielsens oplysninger til grund i rapporten.

Forhold 2

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede vedrørende forhold 2, fo-

reholdt eks. 2128, sms-korrespondance af 21. maj 2015 mellem Johan og til-
talte, at Michael Berg var revisor for Registrering Danmark og Johan Schlü-
ter Advokatfirma I/S. Hun ved ikke, hvad Johan skulle bruge fra hende, men
hun går ud fra, det var nogle regnskabsoplysninger.

Foreholdt samme bilag, sms-korrespondance af 28. maj 2015 mellem Johan

og tiltalte, forklarede tiltalte, at det formentlig handlede om advokatfirmaets
regnskabet, og om hvordan resultatet så ud. Hun husker ikke, hvordan resul-
tatet så ud, eller om der var over- eller underskud. Så vidt hun husker, var
deadline for regnskabet den 31. maj 2015.
 side 135

Foreholdt eks. 2129, sms-korrespondance af 4. juni 2015 mellem Johan og

tiltalte, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad det var for nogle ting, de
skulle vende. Hun husker ikke, hvad de manglede at tage stilling til. Det lig-
ger måske i noget mailkorrespondance med Michael Berg.

Foreholdt eks. 2123, mail af 8. juni 2015 fra Michael Berg til tiltalte, forkla-
rede tiltalte, at hun tror, at det vedrører fakturaen på 12 mio. kr. + moms.
Michael fik de oplysninger, han manglede, så bøgerne kunne lukkes. Han fik
at vide, hvad der var af igangværende arbejde, og måske var hun i mellemti-
den i kontakt med ham om nogle yderligere ting. Hun ved ikke, om det var
fakturaen, der gjorde det muligt at lukke bøgerne, men han skulle have en
opgørelse over det igangværende arbejde. For revisoren var det ligegyldigt,
hvad tallene viste.

Foreholdt eks. 2124, faktura på 12 mio. kr. + moms fra advokatfirmaet til
Registrering Danmark af 8. juni 2015, forklarede tiltalte, at hun bad om, at
den blev skrevet. Beslutningen blev truffet på mødet hos Johan. Det blev be-
sluttet, fordi der manglede en opgørelse over det igangværende arbejde, som
vedrørte kommandobroens arbejde, og det skulle med.

Foreholdt eks. 3490, afhøringsrapport af 13. januar 2016, under overskriften

"Johan Schlüter Advokatfirma I/S", hvoraf det fremgår:

”Forholdt faktura 45719 (35-04-84-01) udstedt af Johan Schlüter Advokat-

firma I/S den 8. juni 2015, hvor Registrering Danmark ApS faktureres
12.000.000 kr. ex moms med teksten "honorar for juridisk bistand
jan-dec 2014" og adspurgt om hvem der tog initiativ til udstedelsen af de-
nne faktura oplyste afhørte, at denne beslutningen blev taget i fællesskab af
Lars Halgreen, Johan Schlüter og afhørte. Faktura vedrørte dog ikke over
noget reelt tilgodehavende efter afhørtes opfattelse. Fakturaen blev udstedt
fordi Johan Schlüter Advokatfirma I/S havde brug for penge/likviditet p.g.a.
en meget dårlig økonomi i Johan Schlüter Advokatfirma I/S. Dette var af-
hørte klar over.”

forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hun forklarede sådan. Det er korrekt,

at det ikke stemmer overens med det, hun siger nu. Hun har ændret opfattel-
se. Hun kunne konstatere, da hun gennemgik ekstrakten, at der ikke var en
afregning mellem Registrering Danmark og Johan Schlüter Advokatfirma for
2014. Dengang var hun ikke klar over, at der ikke var udstedt afregninger.
Hendes opfattelse på daværende tidspunkt var, at der ikke var noget tilgode-
havende. I perioden fra politianmeldelsen af hende og til materialet kom ind,
havde hun ikke mulighed for at gennemgå sagen på samme måde, som da
ekstrakten kom. Hun forklarede derfor lidt mere i blinde, da hun blev afhørt
af politiet. Det er korrekt, at hun nemt kunne have tjekket, hvad der var af-
regninger dengang fra Registrering Danmark til advokatfirmaet. Men det
gjorde hun ikke. De drøftede, hvad der var udført af arbejde på kommandob-
 side 136

roen.

Hun havde ikke nogen speciel tanke om arbejdet på kommandobroen, så be-

løbet på 12 mio. kr. mente hun godt kunne passe. Hun husker ikke, hvordan
de nåede frem til beløbet på fakturaen.

Foreholdt eks. 3522, afhøringsrapport af 8. november 2016, 2. afsnit, hvoraf

fremgår:

”Adspurgt igen om afhørte virkelig ikke kunne huske, hvem der sagde faktu-
raen skulle udfærdiges med det beløb, oplyste afhørte igen, at det af enten
Johan Schlüter eller Lars Halgreen, der sagde det til hende. Hun ved med
sikkerhed, at det ikke var hende, der bragte fakturaen i spil. På dette tids-
punkt var hun nærmest ligeglad med hele situationen omkring Johan Schlü-
ter Advokatfirma I/S, Registrering Danmark ApS og foreningerne, idet hen-
des fornemmelsen var at Registrering Danmark ApS og særligt Johan
Schlüter Advokatfirma I/S ikke ville fortsætte med hende i ledelsen, ligesom
hun ikke forventede at få noget med derfra. Derimod var det tydeligt for
hende, at både Johan Schlüter og Lars Halgreen kæmpede for at Johan
Schlüter
Advokatfirma I/S skulle overleve økonomisk på en eller anden måde. Det
var på det tidspunkt afhørtes klare fornemmelse, at Johan Schlüter interes-
serede sig mest for forholdene i Johan Schlüter Advokatfirma I/S og i mind-
re grad for forholdene i Registrering Danmark ApS.”

forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad hun nøjagtigt forklarede, men
hun tror ikke, det er helt rigtigt gengivet. Hun er ikke sikker på, om det er
rigtigt, at det var enten Johan eller Lars, der fastsatte beløbet i fakturaen.
Hun husker ikke, om de talte om tallene i forhold til regnskabet. Der var
mange drøftelser. Hun husker ikke dette som det primære. Hun tror, at Johan
bedre kan redegøre for hvilket arbejde, der lå bag de 12 mio. kr., men der
havde været et betydeligt ekstraarbejde.

Fra omkring oktober/november 2014 og frem drejede det sig meget om Re-
gistrering Danmark, og de var sent på den med deres egne forhold i advokat-
firmaet. Tiltalte instruerede om, at fakturaen skulle udstedes. Hun gjorde sig
ikke overvejelser om, hvorvidt den ville blive betalt af Registrering Danmark.

Foreholdt eks. 2280, udskrift af Registrering Danmarks konto, forklarede til-

talte, at det godt kan være, der ikke var penge til at betale 12 mio. kr.+
moms i juni 2015, men der kunne komme det. Hun havde ikke en tanke om,
at den ikke ville blive betalt, men hun havde ikke gjort sig konkrete overve-
jelser om det.

Foreholdt eks. 2129, sms-korrespondance af 9. juni 2015 mellem Johan og

tiltalte, forklarede tiltalte, at hun ikke ved, om man kan sige, at Johan drev
processen omkring regnskabsaflæggelsen. Han spurgte efter regnskaberne og
 side 137

ville have dem skrevet under og sendt ind. De skulle sendes ind. Hun er ikke
helt sikker på, hvad et halvårsmødet var, men det kan være et partnermøde,
eller et møde, hvor man samlede alle medarbejdere. Hun tror ikke, at det har
noget med regnskaberne at gøre.

I 2013/2014 var hun direktør i Registrering Danmark, og bestyrelsen bestod

af hende, Johan og Lars. Det var ikke en formel bestyrelse, men de arbejdede
sammen som en bestyrelse. Hun stod ikke for registreringen af Registrering
Danmark, så hun ved ikke, hvorfor der ikke var en bestyrelse. Hun vil mene,
at det var en fejl. Alle kiggede på regnskabet og accepterede det. Hun under-
skrev det. I Registrering Danmark fik de honorar på 100.000 kr. hver for at
sidde i bestyrelsen.

Hun var involveret i regnskabsaflæggelse, indtil hun trådte ud. Hun tænkte
ikke over, hvilken betydning fakturaen havde for Registrering Danmarks
regnskab.

Foreholdt eks. 2135, mail af 18. juni 2015 fra tiltalte til Claus, forklarede til-
talte, at hun ikke husker, hvad svaret på mailen var.

Foreholdt eks. 2221, resultatopgørelse for Registrering Danmark for 2014,

forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om regnskabet gik fra overskud til un-
derskud på grund af fakturaen på 12 mio. kr. Hun var trådt ud på det tids-
punkt. Hun trådte ud, fordi hun i lang tid ikke havde været i tvivl om, at hun
ikke længere skulle være en del af Registrering Danmark og advokatfirmaet.
Der skulle en helt anden struktur i forvaltningsarbejdet, og en anden blev sat
ind på hendes plads af Producentforeningen. Hun drøftede det med Johan og
Lars på et tidspunkt, hvor hun sagde, at der ikke længere var plads til hende i
systemet, så det var en naturlig konsekvens, at hun valgte at træde ud.

Anklageren dokumenterede eks. 2223, hvoraf det fremgår, at Registrering

Danmark havde en negativ egenkapital på 2.554.746 kr. pr. 31. december
2014.

Man kunne ikke have udloddet udbytte i stedet for at udstede fakturaen på
12 mio. kr., fordi advokatfirmaet ikke ejede anparterne i Registrering Dan-
mark, så det var ikke samme modtager.

Foreholdt eks. 2190, mail af 27. juni 2015 fra Michael Berg til Johan, Lars
og tiltalte, forklarede tiltalte, at hun ikke var involveret i regnskabsaflæggel-
sen på det tidspunkt. Hun husker ikke, om hun har læst mailen. Hendes ad-
gang til mailsystemet blev lukket lige deromkring. Hun fik på et tidspunkt en
henvendelse fra Michael om, at hun ikke havde svaret på en mail, hvor hun
sagde til ham, at det kunne hun ikke komme til, for mailkontoen var lukket.
Der var en overdragelsesproces af Registrering Danmark i gang. På tids-
punktet hvor fakturaen på 12 mio. kr. blev udstedt, troede de stadig, at for-
valtningen ville fortsætte, og aftalerne med Johan Schlüter Advokatfirma var
 side 138

stadig gældende. Der blev skrevet en kreditnota på fakturaen, men det var
hun ikke involveret i.

Foreholdt eks. 2283, uddrag af Deloittes pengestrømsanalyse vedrørende Re-

gistrering Danmark, hvoraf det fremgår blandt andet:

”• Beløbet fremgår af faktura 45719 udstedt af JSA med dato 8. juni

2015 med teksten "Honorar for juridisk bistand jan-dec 2014".
• Susanne Fryland har på møde i RD i Slagelse den 23. juni 2015
over for bl.a. undertegnede oplyst, at:
- Fakturaen er udstedt af hende fra JSA til RD.
- Fakturaen er udstedt efter aftale med Lars Halgreen og Johan
Schlüter.
- Fakturaen er udstedt for at sikre, "at tallene i JSA hang
sammen".

forklarede tiltalte, at sådan har hun ikke sagt på mødet med Deloitte. Det
blev taget ud af en sammenhæng. Det var en drøftelse om, hvorvidt komman-
dobroen og den indsats, der var gjort hos Johan Schlüter Advokatfirma, skul-
le hænge sammen.

Advokat Jakob Arrevad dokumenterede eks. 1309, 1339 , 345 pengestrøms-

analyse

Anklageren dokumenterede tiltaltes forklaring til retsbogen af 22. februar

2018, side 10, de to sidste afsnit, eks. 1504, mail af 17. oktober 2017 fra
Christian Sanderhage til politiet, og eks. 1508, a conto-faktura af 2. januar
2014 fra advokatfirmaet til CAB på 7 mio. kr. inkl. moms. Hertil forklarede
tiltalte, at advokatkontorets bistand på kommandobroen skulle være inde-
holdt i de 10 %.

Tiltalte forklarede videre, at når midlerne kom fra Copydan, forfaldt honora-
ret. På et tidspunkt skulle der laves en kreditnota, og så kom pengene ind i
forbindelse med udlodning til rettighedshaverne, og derfor skulle der laves en
afregning mellem advokatfirmaet og Registrering Danmark. Det ene handler
om a conto i forhold til forvaltningen, og det andet handler om den indbyrdes
fordeling mellem Registrering Danmark og advokatfirmaet. A conto på de 7
mio. kr. til advokatfirmaet var en del af de 10 procent. Hvis alle midler blev
udloddet i et år, skulle der skrives kreditnotaer på dette beløb. I forbindelse
med udlodning til rettighedshaverne, blev honoraret opkrævet. Der skulle ske
en afregning mellem Registrering Danmark og advokatfirmaet uanset hvad,
for hvordan skulle advokatfirmaet ellers få honorar for det arbejde, de udfør-
te.

Tiltalte Johan Schlüter forklarede vedrørende forhold 2, foreholdt eks.

2124, faktura af 8. juni 2015 på 12 mio. kr. + moms udstedt af advokatfirma-
et, at han ikke kendte til denne faktura. Han har ikke set den før denne sag.
 side 139

Foreholdt retsbog af 22. februar 2018, Susanne Frylands forklaring, side 10,
4. afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke kan genkende, at beslutningen blev
truffet på et fællesmøde. Han mener, at mødet blev afholdt den 5. juni 2015.
Han havde lige været i Paris under vanskelige omstændigheder i forbindelse
med sin appelsag. Han sad i appelretten den 1., 2. og 3. juni 2015, så han var
fuldstændig udmattet. Lige efter at han kom hjem, blev der holdt et møde
med Susanne og Lars. Han husker mest fra det møde, at de skulle drøfte, om
de kunne overholde de vilkår, der var i aftalen af 1. april 2015 vedrørende
kravet på de 45 mio. kr. Det var det væsentlige på mødet. Det er muligt, at
der blev sagt, at man også skulle være færdige med et regnskab. Da politiet
nævnte beløbet på de 12 mio. kr., anede han ikke, hvad politiet talte om. Han
havde aldrig set tallet før. Han var ikke inde over tingene på det tidspunkt på
grund af hans straffesag i Paris. Han kan se på fakturaen, at Susanne har la-
vet den, men ellers ved han ikke, hvor den kommer fra. Han har aldrig set
faktureringerne, så han ved ikke, om det var sædvanligt, at Susanne udstedte
regninger mellem Johan Schlüter Advokatfirma og Registrering Danmark.
Regninger fra tiltalte til CAB var afgrænset til Film i Skoler. Ellers sendte
han ikke regninger for sit arbejde i Copydan, for det var omfattet af det, der i
forvejen lå. Der var ikke særskilt arbejde i det. Der blev lavet masser af arbej-
de for filmbranchen, men lige dette var tiltaltes arbejde, og der var ikke
igangværende arbejder til en værdi af 12 mio. kr. Det arbejde, han udførte,
blev betalt på anden vis. Kommandobroen arbejdede meget, men det blev ve-
derlagt på en anden måde.

Foreholdt eks. 2123, mail af 8. juni 2015 fra Susanne til Michael Berg med
kopi til Johan og Lars, forklarede tiltalte, at det var et møde om mange for-
skellige ting, og regnskabet var ikke lavet endnu, så det var nok på tale. Han
husker mest mødet som en drøftelse af, om de kunne overholde vilkårene i
aftalen om tilbagebetaling af de 45 mio. kr. Der var ikke stort fokus på advo-
katfirmaets regnskab, men der var fokus på, om der var penge i Registrering
Danmark til betaling. Han husker ikke, om han dengang vidste, hvordan
regnskabet så ud. Han ved nu, at hvis de 12 mio. kr. ikke indgik, ville det ha-
ve givet et underskud i Johan Schlüter Advokatfirma. Man kunne have ud-
loddet udbytte fra Registrering Danmark, selv om det ikke er det samme, idet
udbytte ikke ville have ændret underskuddet, men de kunne have understøt-
tet egenkapitalen i advokatfirmaet med penge fra Registrering Danmark.
Men det er spekulationer, hvad man kunne have gjort i stedet for. Han er sik-
ker på, at han ikke hørte noget om et beløb på 12 mio. kr. på mødet

Foreholdt eks. 2128, sms af 27. maj 2015 kl. 16.15 fra tiltalte til Susanne,
hvoraf det fremgår:
"Ring lige til mig om JSA resultatet"

forklarede tiltalte, at han ikke husker resultatet. Det var væsentligt, at virk-
somheden skulle kunne fortsætte på trods af aftalen om de 45 mio. kr. Han
var altid interesseret i resultatet, men han deltog ikke i revisionshandlingerne.
 side 140

Foreholdt eks. 2123, mail af 8. juni 2015 fra Susanne til Michael Berg med
kopi til Johan og Lars, hvoraf det fremgår:

"Johan, Lars og jeg havde møde i fredags bl.a. om regnskabet for JSA .
Jeg sørger for at der i dag skrives en afregning fra JSA til RD så den kan
komme med i det igangværende arbejde."

forklarede tiltalte, at det ikke siger ham noget. Han tror, at han tog på landet
efter mødet for at komme til sig selv, så han er ikke sikker på, at han har set
mailen. Han læste ikke mails, fordi han lukkede sig fuldstændig inde for ikke
at blive forstyrret. Den periode var forfærdelig, og han har ikke set denne
mail og kan ikke genkende den.

Anklageren dokumenterede eks. 2123, mail af 8. juni 2015 fra Michael Berg
til Susanne med kopi til Johan og Lars, hvoraf fremgår:

"Jeg gør alt hvad jeg kan for at få lukket bøgerne i morgen for JSA I/S-jeg
vil mene det er muligt nu. Skulle der mod min forventning være forhold i re-
lation til JSA I/S som er uafklaret, så hører du/I fra mig i morgen.

Jeg har modtaget faktura fra Gizela på kr. 12 mio. som er igangværende ar-
bejder pr. 31. december 2014 i relation til Registrering Danmark ApS."

Tiltalte forklarede, at når revisor havde problemer med at lukke regnskabs-

bøgerne, havde det ofte noget med igangværende arbejde at gøre. Det var
nok også tilfældet her. Han havde ingen rolle i forhold til Registrering Dan-
marks regnskab. Lars påtog sig at gøre det regnskab færdigt.

Foreholdt eks. 1117, Aftale om overdragelse af kapitalandele i Registrering

Danmark Aps, side 1123, 1. afsnit, hvoraf det fremgår, at der blev udstedt en
kreditnota på fakturaen på 12 mio. kr. forklarede tiltalte, at de sad i en situa-
tion, hvor det hele var gået ned, og de solgte Registrering Danmark for 3 kr.
for at redde arbejdspladser. Han ved ikke, hvorfor fakturaen blev annulleret,
men det var sikkert, fordi der ikke var realitet bag den. Han var slet ikke in-
volveret i aflæggelsen af Registrering Danmarks regnskab. Det var næsten en
tvungen opgave for Lars, fordi der skulle aflægges et regnskab.

Han kom hjem fra Frankrig den 4. juni 2015. Han tror ikke, at han holdt an-
dre møder den 5. juni 2015. Muligvis holdt han et møde med sin psykiater.

Indtil goodwilloverdragelsen fandt sted, dækkede de 10 procent i administra-

tionsvederlag alt arbejdet, også på kommandobroen. Man kiggede ikke på,
hvor meget der blev lavet i henholdsvis maskinrummet og kommandobroen,
fordi administrationsaftalen dækkede begge dele. Omkostningerne i Registre-
ring Danmark skulle dækkes, og han mener, at en af ulykkerne i sagen er, da
Susanne begyndte at lægge andre aktiviteter end forvaltningsaktiviteterne i
 side 141

Registrering Danmark, fordi de nye aktiviteter burde være blevet udskilt til et
selvstændigt firma. I stedet blev omkostningsbilledet mudret. Efter overdra-
gelsen af goodwill fortsatte kommandobroen med det samme arbejde, og det
skulle betales ved, at de fik deres goodwill betalt. De ejede Registrering Dan-
mark, og der ville komme et overskud i Registrering Danmark. Det arbejde,
der blev udført i advokatfirmaet, skulle ikke honoreres.

Foreholdt eks. 2129, sms-korrespondance af 4. juni 2015 mellem tiltalte og

Susanne, forklarede tiltalte, at regnskabet nok havde været på banen, og det
var almindeligt, at det kom sent. Der var to problemer i form af de udeståen-
de fordringer og de igangværende arbejder. Det blev nok drøftet på mødet,
og de drøftede, om de kunne overholde aftalen. Det har været tilbagevenden-
de emner, så det er ikke noget, han husker konkret.

Foreholdt eks. 2128, sms af 28. maj 2015 kl. 15.25 fra Susanne til tiltalte for-
klarede tiltalte, at det første afdrag på gælden på de 45 mio. kr. blev betalt.
Oprindeligt mente Susanne, at de kunne betale hurtigere end aftalt. Det før-
ste afdrag var det mindste beløb, så de skulle drøfte, om de kunne betale det
næste.

Foreholdt eks. 2129, sms af 9. juni 2015 kl. 14.01 fra tiltalte til Susanne, for-
klarede tiltalte, at han i den periode var meget uopmærksom. Man kan se, at
han gik ud fra, at tingene kørte, fordi halvårsmødet var et møde med alle me-
darbejdere, hvor man redegjorde for, hvordan det var gået. Det var ikke så-
dan, at han ikke kunne arbejde i den periode, men han var meget væk.

Tiltalte Lars Halgreen forklarede blandt andet vedrørende forhold 2, at han

blev cand.jur. i 1988 og blev herefter ansat som advokatfuldmægtig hos
Kammeradvokaten. Han blev advokat i 1991 og har siden taget en LLM.
Han blev ansat som advokat i 1992 hos advokatfirmaet Berning, Schlüter,
Hald, hvorefter han fulgte med gennem fusionerne, og han brød ud sammen
med Johan og en del andre medarbejdere og stiftede Advokatfirmaet Johan
Schlüter. Hans speciale er sportsret, og han har skrevet bøger om det. Han er
også voldgiftsdommer ved CAS (Sportens Voldgiftsret). Hans ansvar i advo-
katfirmaet var primært de kommercielle relationer. Han forsøgte at bygge
den almindelige del af advokatforretningen op, og han deltog ikke i forvalt-
ningsdelen. Udover forvaltningen havde Johan Schlüter andre vigtige klien-
ter. Tiltaltes egen omsætning på sportsretten lå på 50-60 % og den resteren-
de omsætning var på små og mellemstore virksomheder, kontrakter m.v. Han
omsatte for mellem 3,5-4 mio. kr. årligt, og hans omsætning var ikke afhæn-
gig af Johan Schlüters klienter. 15 % af hans omsætning knyttede sig til kli-
enter, der oprindeligt kom fra Johan.

Han har ikke har set selve fakturaen. De har haft en drøftelse om færdiggø-
relse af regnskabet for 2014. Susanne instruerede Gizela og stod for kontak-
ten til revisor. Johan og han var ikke involveret i "ground work". Det var Gi-
zela, Susanne og revisoren, og derefter fik de regnskabet forelagt.
 side 142

Han mener, at mødet blev afholdt den 6. juni 2015 og ikke den 5. juni 2015.
Han skulle den 9./10. juni 2015 deltage i en voldgiftssag ved CAS. Hans mor
var for inden blevet alvorligt syg, og han var i tvivl om, hvorvidt han ville rej-
se til Lausanne. Han underskrev den 6. juni regnskabet for Johan Schlüter
Advokatfirma på underskriftssiden. Regnskabet var færdigt så langt, at der
kun var et spørgsmål om igangværende arbejder, som Susanne og Michael
Berg skulle gennemgå og drøfte. Han har ikke drøftet eller godkendt nogen
faktura på 12 mio. kr. Han har heller ikke hørt om de 12 mio. kr. Han har ik-
ke været involveret i beregningen af honoraret, eller hvad man kunne tage.
Hans forståelse var, at efter salget af goodwill til Registrering Danmark var
der sket en overdragelse af det hele til Registrering Danmark, men det var
nødvendigvis sådan, at Registrering Danmark måtte bede advokatfirmaet om
at udføre det juridiske arbejde på kommandobroen. Det var det Registrering
Danmark skulle betale til advokatfirmaet, og det handlede ikke om medgået
tid.

Foreholdt afhøringsrapport af 23. marts 2016, eks. 3574, 2. afsnit med tilhø-
rende rettelser på eks. 3584, hvoraf fremgår:

"Mødet på tagterrassen angik således honoreringen af denne aftale med

for-eningerne, hvori det var aftalt, at 1. afdrag på 5 mio. kr. skulle betales
den 30. juni 2015. Susanne Fryland oplyste om den økonomiske status og
oplyste om forventede indtægter i bl.a. Johan Schlüter Advokatfirma I/S. I
den forbindelse oplyste Susanne, at hun ville udfærdige en regning til Re-
gistrering Danmark ApS for det arbejde Johan Schlüter Advokatfirma I/S
havde lavet i 2014. Susanne specificerede ikke hvad denne konkrete faktura
skulle indeholde og hvilket beløb fakturaen skulle lyde på. Afhørte spurgte
ikke videre ind til denne faktura.
..
l. linje: "bl.a." indsættes efter " .... angik således ..... ".
6. linje: Sidste afsnit ændres til: "Afhørte spurgte ikke videre til
denne faktura, da han aldrig var blevet involveret i dette arbejde."

forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det
som igangværende arbejder. Det var på høje tid at få gjort 2014 regnskabet
færdigt. Han havde nogle gange spurgt til den regning, der skulle komme fra
kommandobroen til Registrering Danmark, og regningen skulle indeholdes i
det, som de var berettigede til i administrationsaftalen.

Foreholdt sin forklaring til samme politirapport, eks. 3573, hvoraf fremgår
blandt andet:
"Adspurgt til forløbet omkring faktura udstedt den 8. juni 2015 på 15 mio.
kr. fra Johan Schlüter Advokatfirma I/S til Registrering Danmark ApS for
juridisk arbejde 2014 oplyste afhørte, at han godt kunne huske denne konk-
rete faktura. Han havde gennem 2014 flere gange- af hensyn til drift- og
budgetmæssige hensyn hos Johan Schlüter Advokatfirma I/S - spurgt Susan-
 side 143

ne Fryland om hvilke betalinger for juridisk assistance fra Johan Schlüter

Advokatfirma I/S til Registrering Danmark ApS der kunne forventes for
2014. Susanne havde aldrig svaret men undveget hans spørgsmål."

forklarede tiltalte, at han har forklaret sådan, men han husker ikke præcis,
om det var en faktura eller igangværende arbejde. Der var et dunkelt punkt
om fordelingen af arbejdet på kommandobroen og maskinrummet. Han troe-
de, at Johan og Susanne drøftede, hvor arbejdet var udført og fordelingen he-
raf. Pengene skulle i de samme lommer, men det var vigtigt af hensyn til ad-
vokatfirmaets bank, medarbejdere m.v., at de havde et fornuftigt resultat i
advokatfirmaet. Efter goodwilloverdragelsen skulle der ske betaling af arbej-
det på kommandobroen. Goodwilloverdragelsen vedrørte alt vedrørende for-
valtningen, og der blev ikke sondret mellem kommandobroen og maskinrum-
met. Ingen i Slagelse kunne udføre det juridiske arbejde, så derfor skulle der
udstedes en regning fra advokatfirmaet til Registrering Danmark for dette ar-
bejde. De skulle regnskabsmæssigt vise arbejdet på kommando-broen. Johans
arbejde skulle ikke være gratis. Enten måtte det igangværende arbejde opgø-
res, eller også skulle der udstedes en faktura.

Foreholdt retsbogen af 22. februar 2018, side 10, Susanne Frylands forkla-
ring, fastholdt tiltalte sin forklaring om, at han ikke har været med til at træf-
fe en beslutning om en regning på 12 mio. kr. Han blev informeret om, at der
alene udestod at gøre igangværende arbejder færdige, eller at få skrevet en
regning, og at arbejdet vedrørte kommandobroen, og det kunne også vedrøre
andet.

Eks. 2123 blev dokumenteret, herunder mail af 8. juni 2015 fra Susanne Fry-
land til Michael Berg med kopi til Lars Halgreen og Johan, og mail af 8. juni
2015 fra Michael Berg til Susanne med kopi til Lars og Johan, hvoraf frem-
går:

"Jeg har modtaget faktura fra Gizela på kr. 12 mio. som er igangværende
arbejder pr. 31. december 2014 i relation til Registrering Danmark ApS."

Hertil forklarede tiltalte, at han den 8. juni 2015 var på vej i fly til Lausanne
for at medvirke som dommer i en voldgiftssag, og han reagerede ikke på ma-
ilen og er ikke sikker på, at han har set den. Advokatfirmaets regnskab blev
indsendt den 9. juni 2015. Han underskrev på regnskabssiden på terrassemø-
det den 6. juni 2015, uden at regnskabet var færdigt, men i tillid til, at det
selvfølgelig blev færdigt og sendt ind. Han har sikkert læst mailen senere.

Den 10. juni rejste han hjem fra Lausanne. Den 11. juni fik han overbragt et
brev på sin bopæl om kravet på de 158 mio. fra advokat Jacob Aaes. Admini-
strationsaftalerne blev ophævet. Alt det, de havde opbygget gennem 10 år,
var væk. Om natten den 12. juni 2015 døde hans mor.

Han kan ikke nu sige, hvornår han læste mailen om fakturaen på de 12 mio.
 side 144

kr., men efterfølgende har han heller ikke haft spørgsmål til størrelsen af be-
løbet. Det hænger sammen med, at Johan i december 2014 glædestrålende
fortalte, at nu havde Copydan Verdens TV lukket en stor aftale med TDC,
Stofa m.fl., og den aftale var hele grundlaget for forvaltningen. Hvis TDC på
grund af Netflix og andre streamingtjenester havde sagt, at der ikke blev no-
gen aftale, havde der ikke været nogen forvaltning. Det er det arbejde, han
forstod lå bag afregningen på de 12 mio. kr. idet det var en helt afgørende
forudsætning for, at forvaltningen kunne fortsætte. Johan sagde på et bank-
møde, at han forventede stigning i indtægterne på 15-20 %. Det er vigtigt at
forstå, at for at CAB kunne få penge i kassen, forudsatte det, at kabelselska-
berne var villige til at indgå aftaler med Copydan Verdens TV. TDC var på
det tidspunkt bange for, at seerflugten grundet streamingstjenester var for
stor til, at man ville indgå en ny aftale vedrørende kabel-tv. Johans arbejde
var foregået i løbet af 2014.

Han havde en forestilling om, at de havde et forventet årligt honorar på for-

valtningen på 20 mio. kr. plus. 12 mio. kr. svarede til mere end 50 % for det
pågældende år, fordi den vigtige aftale med TDC m.fl. kom i hus, men ellers
havde han en opfattelse af, at fordelingen mellem Registrering Danmark og
advokatfirmaet var 50/50. Han antog som en selvfølge, at Johan havde talt
med Susanne om fordelingen af dette beløb mellem advokatfirmaet og Re-
gistrering Danmark.

Johans arbejde blev ikke timeregistreret. Hans arbejde var så værdifuldt, og

det skal forstås på den måde, at hvis han for eksempel kun havde anvendt én
time på at skabe TDC-kontrakten, kunne det i sig selv begrunde en regning
på 12 mio. kr., idet dette arbejde var selve grundlaget for de næste fire års
indtjening i forvaltningen.

Eks. 895 blev dokumenteret.

Han havde den opfattelse, at Johan havde 2-3 medarbejdere, der bistod ham i
arbejdet vedrørende kommandobroen.

Forespurgt hvorfra han havde sine oplysninger om de forventede indtægter i

forvaltningen på 20 mio. kr. plus, forklarede han, at han har set de mails, der
blev sendt til ham, og Johan sagde på et tidspunkt, at indtægterne var støt
stigende. Han kan ikke sige præcis, hvornår han fik at vide, at indtægterne
var 20 mio. kr. på årsbasis. Det var en fornemmelse, han havde.

Han havde ingen fornemmelse af, hvad de regnskabsmæssige konsekvenser

af beløbet ville blive.

Eks. 2429, mail af 4. april 2015 fra Johan til Susanne og Lars blev dokumen-
teret.

Tiltalte forklarede, at denne mail havde noget at gøre med de almindelige sa-
 side 145

ger og ikke havde noget med maskinrummet og kommandobroen at gøre. Jo-

hans ophavsretsklienter er ikke nævnt. Den omhandler igangværende arbej-
der vedrørende det almindelige advokatarbejde. Han spurgte flere gange Su-
sanne om det arbejde, der var udført af kommandobroen.

Han var forfærdet og bestyrtet over brevet af 11. juni 2015 fra advokat Aaes
idet ophævelsen betød, at der ikke var noget grundlag for at tilbagebetale
gældsbrevet. Efter den 11. juni forsøgte han at redde stumperne. Om efter-
middagen den 11. juni ringede han til Johan, fordi tiltalte ikke fattede, hvad
der var sket. De havde lige fundet de 45 mio. kr. i fejludbetalinger, og derfor
var det helt surrealistisk for ham, at kravet nu var på 150 mio. kr. Han sagde
til Johan, at nu måtte andre se på det end Susanne. Han ville ikke længere
finde sig i, at de fik at vide, at alt var i orden. Johan skulle tale med Susanne
om hendes kommentarer, så de kunne svare for sig. Hans mor blev begravet
den 19. juni 2015.

Den 13. juni havde han et møde med Johan, Susanne og Jacob Aaes. Susanne
sagde, at der var taget aconto i de andre foreninger også, det vil sige Filmret
og Filmkopi. Det var en form for indrømmelse. Susanne sagde også, at hun
nok skulle udrede de beløb, hun havde betalt til forskellige forretningsforbin-
delser. Hun havde en urealistisk forestilling om, at hun kunne videreføre en
del af det, og det lød vanvittigt. De skulle betale 10 mio. kr. den 30. juni
2015, og den 11. juni var aftalen blevet ophævet. Han påtog sig at kontakte
advokat Jens Arnesen, der skulle hjælpe dem med at overdrage forretningen
til Filmret ApS.

Han havde den 20. juni 2015 et møde med Michael Berg, og det møde var en
voldsom øjenåbner for ham. Michael Berg sagde for første gang til ham, at
han via sin medarbejder Dorte Gamst havde sendt en mail i 2015 til Susanne
om modregning af salgsmoms på en kreditnota, der ikke var bogført, og om
at dette forhold kunne være ansvarspådragende for selskabets ledelse (eks.
4391).

Tiltalte forklarede, at han den 21. juni 2015 fra Michael Berg fik videresendt
den mail, som var blevet sendt til Susanne Fryland fra Dorte Gamst den 27.
marts 2015. Michael Berg fortalte ham, at de havde haft problemer med at få
svar fra Susanne. Han var rasende på Michael Berg, fordi han havde siddet
sådan en mail overhørig. Michael Berg var tillige revisor for advokatfirmaet,
hans advokatanpartsselskab og for ham personligt, og tiltalte fandt det for
dårligt, at Michael Berg ikke havde fortalt ham om disse alvorlige forhold.
Dertil havde Michael Berg svaret, at Susanne havde forbudt ham at tale med
andre om Registrering Danmarks forhold. Michael Berg sendte ham også lå-
neaftalen med Niels Ahlmann-Ohlsen. Der skete mange ting fra den 20. juni
til den 30. juni 2015.

Michael Berg er ikke registreret eller statsautoriseret revisor, fordi han ikke
har bestået sin eksamen. Mogens Schougaard var ansvarshavende revisor på
 side 146

regnskaberne. Michael Berg havde et kæmpe problem i forhold til Mogens

Schougaard vedrørende Registrering Danmarks regnskaber. Michael Berg
havde indtil da leveret et godt stykke arbejde som revisor.

Det var vigtigt for køberne at overtage et going concern selskab, så der skul-
le afleveres et regnskab for 2014 i Registrering Danmark. Johan deltog ikke i
forhandlingerne, fordi han var nedbrudt, og Susanne deltog ikke i møderne
om salget af Registrering Danmark. Den 24. juni var Susanne på vej med sin
egen opsigelse. Da han fik oplysningerne fra Michael Berg, bad han Katrine
Schlüter om at udarbejde en bortvisningsskrivelse og en politianmeldelse
mod Susanne Fryland.

Forudsætningen for at overdrage Registrering Danmark var, at der blev af-

lagt et regnskab, og derfor blev han indsat som direktør i tre dage og skrev
under på regnskabet. Susanne var involveret i regnskabsafslutningen, selvom
hun fratrådte den 24. juni og blev bortvist den 30. juni. Susanne besvarede
nogle mails, men Johan var ikke involveret.

Foreholdt eks. 1123, hvoraf det fremgår af fakturaen på 12 mio. kr. + moms
fra advokatfirmaet til Registrering Danmark skulle tilbageføres ved udste-
delse af en kreditnota, forklarede tiltalte, at han og advokat Jens Arnesen for-
handlede med advokat Jacob Aaes. Rettighedshaverne ville ikke betale noget
for selskabet. Man skulle prøve at opgøre en åbningsbalance, som køber ville
acceptere. Det var afgørende for dem, at køberne ville acceptere en goodwill
på 29 mio. kr. Advokat Jacob Aaes var af den opfattelse, at Registrering
Danmark ikke var noget værd. Advokat Arnesen fastholdt, at Registrering
Danmark skulle overdrages som going concern. Forhandlingerne var svære,
og på et tidspunkt måtte tiltalte true med at indgive konkursbegæring mod
Registrering Danmark, og det hjalp på forhandlingerne. Han fik forhandlet
goodwill beløbet op med 5 mio. kr. over den bogførte goodwill. Han fast-
holdt, at regningen på de 12 mio. kr. + moms dækkede over arbejde. Som
led i forhandlingerne orienterede han Johan om, at de kunne få 29 mio. kr. i
goodwill, og at de som led i forhandlingen måtte give afkald på beløbet på de
12 mio. kr. + moms.

Han mener, at sagen hos politiet er startet ved, at politiet åbenbart havde en
opfattelse af, at fakturaen havde til formål at bedrage køberen af selskabet,
hvilket var meningsløst, fordi de på det tidspunkt, da fakturaen blev udstedt,
ejede begge selskaber, og der var først en overdragelse senere i forløbet. Han
blev oprindeligt sigtet for bedrageri. Advokat Jacob Aaes vidste, at fakturaen
lå der. Tiltalte sagde på mødet, at han ikke var involveret i regningen på de
12 mio. kr. + moms.

Det er vigtigt for ham at fastholde, at der var blanke påtegninger på alle
regnskaber forud for kravet på de 158 mio. kr., og han opfattede Deloittes
opgørelse som et partsindlæg i forbindelse med en forhandling. Han sagde til
Johan, at det vigtige var, at de fik de 29 mio. kr. i goodwill. Det var tillige
 side 147

helt afgørende, at det i aftalens punkt 1.2 (eks. 1118) stod, at goodwill på 29
mio. kr. var endelig. Det var vigtigt for ham, at kravet ikke kunne blive stør-
re end de 101 mio. kr. I henhold til aftalens punkt 2 (eks. 1119) havde de ad-
gang til at gøre indsigelser, men således at køberne ikke kunne gøre indsigel-
ser over for goodwillstørrelsen på 29 mio. kr.

Forespurgt om regningen på de 12 mio. kr. + moms ikke burde have været

ude af regnskabet for Registrering Danmark set i lyset af, at der skulle udste-
des en kreditnota, forklarede tiltalte, at der var ikke en post i det regnskab,
som revisor ville tage for gode varer, og derfor blev ledelsesberetningen for-
muleret som den blev. Hvis regningen var blevet taget ud af regnskabet, var
resultatet blevet forbedret med 12 mio. kr., hvilket for alvor ville have givet
et misvisende billede, situationen taget i betragtning

Foreholdt eks. 1130, balance, forklarede han, at han tidligere har forklaret, at
goodwill blev fastsat 5 mio. kr. højere end den nedskrevne regnskabsmæssige
værdi, men det korrekte tal er 15 mio. kr. højere end den regnskabsmæssigt
nedskrevne værdi på ca. 14 mio. kr. Goodwillen var efter sædvanlig praksis
blevet nedskrevet lineært.

Goodwill på 29 mio. kr. blev fastsat efter forhandling med de nye ejere. Det
havde ikke den store betydning, om der blev skrevet en kreditnota på de 15
mio. kr. De 15 mio. kr. blev i virkeligheden til en opskrevet goodwill (14+15
= 29 mio.). Goodwill var en post, som der ikke kunne pilles ved efterfølgen-
de. Han noterede sig, at man mente, at der ikke var tale om juridisk bistand.
Det var en regning, der var lavet i samarbejde mellem Susanne og Johan.
Han skrev under på regnskabet for Registrering Danmark. Han havde en pi-
stol rettet mod tindingen. Hvis ikke han fik solgt Registrering Danmark som
going concern, ville det ende i konkurs, og derfor var han var pisket til at fin-
de en løsning. Han havde ikke de store betænkeligheder ved, om regnskabet
var retvisende eller ej, fordi regnskabet var spækket med forbehold og usik-
kerheder.

Foreholdt eks. 1830, ledelsesberetning, forklarede tiltalte, at ledelsesberet-

ningen blev lavet i forsøget på at illustrere den situation, som han var havnet i
som repræsentant for kapitalejerne, hvor der var fuldstændig usikkerhed om,
hvad der var op og ned. Den 21. juni 2015 fik han mailen fra Michael Berg,
og der så han mange spørgsmål til regnskabet. Der måtte tages de største
mulige forbehold, fordi han ikke kunne tage noget for gode varer. Det var
både hans og revisors opfattelse, at man måtte tage forbehold for alt. De stod
i en situation, hvor selskabet var på vej ud i tvangsopløsning. Der var allere-
de sendt brev fra Erhvervsstyrelsen om overskridelse af fristen for indleve-
ring.

Anklageren dokumenterede eks. 1830, ledelsesberetning.

Han mener ikke, at han har vildledt læseren af regnskabet. Det var en forud-
 side 148

sætning for, at køberne ville købe selskabet, at han ville gennemføre general-
forsamlingen med selskabet som going concern. Han har ikke fået indsigelse
fra køberne mod regnskabet.

Foreholdt eks. 1130, overdragelsesbalance, forklarede tiltalte, at gældsbrevet

på de 45 mio. kr. indgik som en del af underbalancen på 101 mio. kr. ”WIP”
(work in progress) pr. 30. juni 2015 kunne ikke opgøres på det tidspunkt.
Posten ville øge indtægten, så den skulle udfyldes senere, når den kunne op-
gøres.

Foreholdt eks. 1140, bilag 2 til aftalen vedrørende anparterne i Registrering

Danmark af 30. juni 2015 pkt. 1.5 forklarede tiltalte, at bestemmelsen sikre-
de, at de ikke anerkendte noget gældsforhold, men havde mulighed for at gø-
re indsigelse over for balancen, hvilket betød, at alle poster undtagen good-
will var i spil. Inden den 15. juli 2015 skulle de indsigelsesberettigede i hen-
hold til aftalen komme med deres bemærkninger. Eventuelle uoverensstem-
melser skulle klares inden 15. september 2015. Hvis de ikke var enige, skulle
det afklares ved en opmand og endeligt ved en voldgift.

Foreholdt eks. 1144, punkt 5.2, forklarede tiltalte, at han ikke fattede, at de
skulle skylde over 150 mio. kr., fordi CAB i alle år havde haft blanke påteg-
ninger. Pkt. 5.2 gav mulighed for et ekstra aktiv til fordel for dem i form af et
erstatningskrav mod revisor.

Johan sad hjemme på terrassen, og tiltalte var ikke en del af sms-korrespon-

dancen med Johan og Susanne.

Foreholdt eks. 1157, ”Indsigelser til Overdragelsesbalance …” af 15. juli

2015, forklarede tiltalte, at balancen gav anledning til mange forskellige ind-
sigelser mod en række poster opgjort af Deloitte. Han havde ikke mulighed
for at danne sig et indtryk af, hvad der var op og ned, fordi det først og frem-
mest var Johan og Susanne, der havde meninger om det. Hans udgangspunkt
var, at han ikke ville acceptere uden videre, at CAB-regnskabet fra 2013 med
blank påtegning skulle fejes under gulvtæppet. De havde en forhåbning om,
at de skulle forsøge at finde hinanden indtil den 15. september.

Foreholdt eks. 1169, ”Igangværende arbejde” forklarede tiltalte, at Susanne

har lavet det. Bilaget svarer godt til nogle af de tal, hun havde præsenteret
dem for op til den periode, hvor de underskrev gældsbrevet den 1. april
2015. Det illustrerede de forventede indtægter. De har ikke gennemgået tal-
lene sammen. Bilag 1 er i store træk det, som Susanne beskrev for ham og
Johan, at de var berettigede til i henhold til aftalerne. Han hæftede sig ikke
ved, at der var nævnt en investeringspulje på 33 mio. kr., men den skulle ud-
betales på et eller andet tidspunkt. Han mener, at det franske pantebrev var
en investering, som ikke var udloddet, men som ville berettige til honorar.

Foreholdt eks. 1172, bilag 3,”Omposteringer” forklarede tiltalte, at han tror,

 side 149

at det kom fra Susanne. Han ved ikke, hvorfor der er beregnet administrati-
onshonorar af gældsbrevet. Han korresponderede ikke selv med Susanne,
men fik det fra Johan eller revisor. Han havde ikke adgang til bilagene. Han
har ikke lavet det, men det rette udtryk må være, at han var pennefører, fordi
han havde ikke den fornødne indsigt. Indsigelseslisten var meget stor. De for-
ventede ikke, at det hele ville blive accepteret, men man ville med rimelighed
kunne sige, at de havde fået sat en fod i døren. Der var ikke tid til at se på,
om alle beløb holdt vand, men han måtte bare sørge for at få det hele sendt
frem inden den 15. juli 2015. Han spurgte Michael Berg om RD-regnskabet i
2013, hvor han havde lavet en blank påtegning, og han spurgte Johan, og han
skrev det, som de sagde, at han skulle skrive. Han håbede, at Johan ville
overtage efter 15. juli, fordi han følte ikke, at dette var hans bord.

Eks. 1106, 1107 sms-korrespondance af 12.-14. juli 2015 og 21. august

2015 mellem Johan og Susanne blev dokumenteret.

Foreholdt eks. 1150, bilag 3 til aktieoverdragelsesaftale af 30. juni 2015, for-
klarede tiltalte, at det var nødvendigt for ham, at der blev lavet et moratori-
um for gældsbrevet på de 45 mio. kr. Advokat Aaes kunne ikke få opbak-
ning til et moratorium for Susanne og Johan, men han fik det igennem for Jo-
han Schlüter Advokatfirma, hans advokatselskab og sig selv personligt, hvil-
ket fremgår af bilag 3 til aftalen pkt. 2.

Da han gik fra advokat Aaes kontor, troede han på, at de skulle forsøge at
etablere et nyt advokatselskab. Det nagede ham, at da de havde skrevet un-
der, lænede Aaes sig over mod Johan og Susanne og sagde, at de havde pis-
set op ad de forkerte mennesker. Næste morgen var der tumultagtige tilstan-
de på kontoret, fordi Producentforeningen havde lagt en pressemeddelelse
ud, hvilket medførte, at advokatfirmaet blev slået ihjel. Der stod, at advokat-
firmaet havde besveget rettighedshaverne, og at de i ejerkredsen havde ved-
stået forholdet, samt at advokatfirmaet ikke var i stand til at udrede gælden.
Det var dødskysset i forhold til alt, og alle var på vild flugt derefter. Han var
nødsaget til at rette henvendelse til sin forsvarer for at søge ekstern bistand
for at få sat en stopper for strømmen af negativ omtale. Der var faktuelle fejl
i pressemeddelelsen. Klaus Hansen optrådte groft illoyalt. Det stod ham ly-
sende klart, da han så pressemeddelelsen, at alle tilsagn om et moratorium
var givet på skrømt.

Foreholdt eks. 1353, Deloittes notat vedrørende lån til Niels Ahlmann-
Ohlsen, forklarede tiltalte, at han kendte ikke til udlånet på 8,6 mio. kr. til
Niels. Han har aldrig set en aftale om lånet, som han først blev bekendt med
via Michael Bergs mail til ham den 21. juni 2015. Forvaltningen var sat under
administration i slutningen af 2014/primo 2015, og det var surrealistisk at se,
at Susanne havde betalt 2,6 mio. kr. til Niels primo januar 2015. Tiltalte allie-
rede sig med Katrine Schlüter om at lave udkast til politianmeldelse og bor-
tvisning af Susanne. Johan var enig. Tiltalte sagde også, at alt med Niels ville
han og Lou Holding ikke længere have noget at gøre med. Han måtte gerne
 side 150

prøve at sælge, hvad han kunne af vandprojektet, men han ville ikke have no-
get med Niels at gøre mere, fordi han var overbevist om, at der var tale om
en form for stråmandsvirksomhed.

Gizela Fynbo forklarede vedrørende forhold 2, foreholdt eks. 2059, budge-

toversigt, at hun udarbejdede den. Hun forholdt sig ikke til, at omsætningen
var faldet med 16-17 mio. kr. i forhold til budget, idet hun ikke var økonomi-
ansvarlig. Hun går ud fra, at budgettet blev opdateret den 27. januar 2015.
Hun sendte det til Susanne og ved ikke i hvilken sammenhæng, det blev
brugt.

Foreholdt eks. 2123, mail af 8. juni 2015 fra Susanne til Michael Berg, og
eks. 2124, forklarede vidnet, at hun udstedte fakturaen på 12 mio. kr. fra ad-
vokatfirmaet til Registrering Danmark.

Hun fik besked på, at hun skulle lave den. På det tidspunkt var hun meget
stresset og presset, fordi der skulle laves mange budgetter, og der skulle
skæres ned. Hun havde ikke noget med Registrering Danmark at gøre, så
hun forholdt sig ikke til beløbet og ved ikke, hvad der lå bag. Hun udførte
det, hun fik besked på.

Foreholdt eks. 2059, budget 2015, forklarede vidnet, at der skulle laves en
opgørelse over igangværende arbejder for 2014, og de var ikke opgjort end-
nu. Hun skulle få tallet fra juristerne. Hun husker ikke, hvornår hun normalt
fik besked om de igangværende arbejder.

Claus Nielsen forklarede vedrørende forhold 2, foreholdt eks. 2124, faktura

af 8. juni 2015 på 15 mio. kr. fra advokatfirmaet til Registrering Danmark, at
han har skrevet på den, fordi han skulle bogføre fakturaen i systemet og sør-
ge for betalingen. Han tror ikke, at Registrering Danmark kunne betale en
regning på 15 mio. kr., men han ved det ikke

Foreholdt eks. 3624, afhøringsrapport, hvoraf fremgår.

”På det tidspunkt var Deloitte påbegyndt deres undersøgelser og afhørte

spurgte derfor medarbejderne fra Deloitte, hvad han skulle gøre med den,
da regningen ikke kunne betales, da der ikke var nogen penge på Registre-
ring Danmark ApS' konto. Hertil oplyste afhørte videre, at dem der havde
udstedt fakturaen helt sikkert måtte vide, at der ikke var penge på Registre-
ring Danmark ApS' konto således at fakturaen kunne betales. Deloitte sagde
til ham, at han skulle bogføre fakturaen på normal vis og man måtte så tage
hånd om den senere.”

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Han var involveret i regnskabs-
aflæggelse for 2014 for Registrering Danmark, idet han udarbejdede et ud-
kast til årsregnskabet. Han lavede en pakke med materiale til revisor. Han var
ikke involveret i drøftelser om, hvorvidt fakturaen skulle indgå i regnskabet.
 side 151

Foreholdt eks. 2192, 2198, aftale om overdragelse af kapitalandele i Regist-

rering Danmark ApS, forklarede vidnet, at han ikke har set aftalen før. Det
siger ham ikke noget, at fakturaen på 15 mio. kr. skulle tilbageføres.

Jens B. Andersen forklarede vedrørende forhold 2, fakturaen (eks. 2124)

fra advokatfirmaet til Registrering Danmark på 15 millioner kr. sammenholdt
med eks. 2283, hvoraf det fremgår, at Susanne på et møde d. 23. juni 2015
skulle have oplyst at: ”Fakturaen er udstedt for at sikre, at tallene i JSA
hang sammen”, forklarede vidnet, at han, Susanne og advokat Jakob Aaes
var til stede på mødet den 23. juni. Vidnet var ugen forinden kommet ind i
sagen, fordi foreningerne mente, at der manglede nogle penge, og han skulle
tage et blik på, hvordan man fik pengene tilbage. Han gennemgik hvilke mu-
ligheder, de havde for at få pengene tilbage, og rådgav bl.a. om, at forenin-
gerne skulle sikre sig ejerskabet/kontrollen med Registrering Danmark ApS.
De fik en frisk råbalance, og der var 12 mio. kr. i forskel på den i forhold til
den, han havde set få dage forinden. Han fik en kopi af fakturaen af Claus
Nielsen. Mødet handlede om overdragelsen, og Susanne gav oplysningen om
fakturaen, således som den er nedskrevet i rapporten. Udsagnet var, at det
var for at sikre at tallene i JSA hang sammen. Han spurgte ikke yderligere
ind til det. Han husker ikke, om det blev diskuteret, om fakturaen var valid,
men det blev senere drøftet, at man ikke kunne finde sammenhæng med det
arbejde, der var udført. De undersøgte det ved at se på hvilken juridisk ydel-
se, der var modtaget, og drøftede det med Pia Ekberg, der sagde, at der mås-
ke var udført arbejde for 1 million kr. Pia Ekberg var ikke med til mødet den
23. juni. Han talte senere med Pia Ekberg, og der var Susanne Fryland ikke
til stede. Der var et forhandlingsforløb over nogle dage, hvor de bl.a. arbej-
dede for ikke at overtage gælden vedrørende fakturaen. De fik i forhandlin-
gerne ikke dokumentation for, at der var udført arbejde for fakturaen. De ef-
terspurgte dokumentationen. Han var en del af et team. Han ved ikke, hvem
advokat Aaes spurgte om dokumentationen, men han har efterfølgende talt
med advokat Aaes om dette, der fortalte, at han havde bedt om denne doku-
mentation. Advokat Aaes havde fortalt, at han havde deltaget i et møde med
ejerkredsen.

Foreholdt eks. 1317, hvoraf det fremgår bl.a. under observationer:

”Der fremgår af balancen også gæld til JSA på 12 millioner kr. – denne re-
guleres til 0, idet det er vores vurdering at der er tale om faktura uden rea-
lia.”,

forklarede vidnet, at rapporten er skrevet i november 2015, og det er hans

vurdering af, hvad der var foregået i den mellemliggende periode. Fakturaen
blev taget ud af Registrering Danmark.

Foreholdt eks. 1345, hvoraf det fremgår, at ved interview med Pia Ekberg
”har vi fået oplyst, at der ikke i relation til forvaltningsaktiviteterne har væ-
 side 152

ret modtaget juridiske ydelser af betydning fra JSA i perioden efter RD’s er-
hvervelse af goodwill fra JSA.”, forklarede vidnet, at han havde løbende
drøftelser med Pia Ekberg, og han kan ikke sige noget nærmere om, hvornår
beløbet på 1 mio. kr. blev nævnt af Pia. Det anførte på side 1345 vedrører
det opgjorte honorar på 9,6 mio. kr.

Han skrev, at baggrunden for de betalte fakturaer vurderes på denne bag-

grund tvivlsomt, fordi han havde set en række andre fakturaer fra advokatfir-
maet vedrørende juridisk arbejde, hvor det nærmere var beskrevet hvilket ar-
bejde, der var udført, ligesom der var skæve beløb på disse fakturaer. De på-
gældende fakturaer på i alt 9,6 millioner kr. var anderledes og ukonkrete, og
derfor vurderede han dem som tvivlsomme i relation til, om der var udført
arbejde for det fakturerede.

Forhold 3

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede vedrørende forhold 3, at

NAFWA var et projekt, hvor man skulle sælge overskudsvand som drikke-
vand fra Grønland til resten af verdenen.

Foreholdt eks. 2305,2306 mail af 10. oktober 2012 fra Johans sekretær til
Kim Loudrup og Jan Richard, forklarede tiltalte, at hun ikke er sikker på, om
det var første gang, hun hørte om projektet.

Foreholdt eks. 2308, sms-korrespondance af 8. februar 2013 mellem Johan

og tiltalte, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad hun svarede, men hun
kan se, der blev lavet sådan en aftale på lånet. Hun er i tvivl om hvilke aktivi-
teter, der er tale om. Hun tror, der kom en aftale, hvor der blev udlånt
500.000 kr.

Foreholdt eks. 2309, 2310 aftale af 11. februar 2013, side 2310, aftale om
lån på 500.000 kr. fra Registrering Danmark til Kim Loudrup, forklarede til-
talte, at Johan skrev under på aftalen. Hun kender godt aftalen. Hun kender
kun Kim Loudrup gennem Johan og har mødtes med ham nogle gange.

Foreholdt eks. 2353, aftale mellem Nafwa og advokatfirmaet af 18. septem-

ber 2014, forklarede tiltalte, at hun vidste, at aftalen eksisterede, men hun
husker ikke, om hun skrev den under. Det var Johans ide at stifte Udvikling
Danmark. Som hun opfattede det, var der nogle projekter, som Johan syntes,
skulle ligge i det selskab. Hun skulle sidde i bestyrelsen.

SAI var et konsulentfirma, der ydede konsulentbistand. Hun mener, at Niels

Ahlmann-Olsen ydede konsulentbistand særligt om områderne omkring Indi-
en. Hun husker ikke, hvornår hun mødte Niels Ahlmann-Olsen, eller om om
hun havde kontakt med ham i oktober 2012. Hun ejede en del af SAI og var
bestyrelsesformand. Det holdt hun op med omkring 1. juli 2015. Hun husker
ikke med hvor stor en andel, hun ejede.
 side 153

Foreholdt eks. 2595, udskrift fra Erhvervsstyrelsen, forklarede tiltalte, at hun

ikke ved, hvornår Niels Ahlmann-Olsen blev valgt ind i bestyrelsen.

Foreholdt eks. 2342, samarbejdsaftale af 15. august 2014 mellemNAFWA og

SAI, forklarede tiltalte, at hun har set aftalen. Hun drøftede den løbende med
Johan under forhandlingen. Ellers har hun ikke været involveret i den.

Foreholdt eks. 2354, aftale mellem NAFWA og advokatfirmaet, forklarede

tiltalte, at det er korrekt, at hun skrev under på aftalen. Hun ved ikke, om de
100.000 kr., som Johan i henhold til aftalen skulle betale for sin selskabsan-
del i NAFWA, blev betalt.

Foreholdt eks. 2405, mail af 12. marts 2015 fra Jan Richard til Johan, forkla-
rede tiltalte, at hun er i tvivl, om det omhandler en betaling fra Udvikling
Danmark, eller om det er fra Johan.

Foreholdt eks. 2353, aftale mellem NAFWA og advokatfirmaet, forklarede

tiltalte, at SAIs kommission på 16,67 procent af NAFWAs brutoindtægter
fra salg af vand fra Grønland til aftagere i Indien mv., der fremgår af kontrak-
tens pkt. 7, lå i kontrakten mellem NAFWA og SAI. Hun husker ikke, om
hun var med til en drøftelse med Udvikling Danmark om, hvorvidt Udvikling
Danmarks kommission skulle være 3,33 procent af NAFWA’s bruttoindtæg-
ter fra salg af vand. Hun kan godt have drøftet det med Johan, men hun har
ikke haft ført ordet.

Foreholdt eks. 2992, mail af 16. august 2014 fra Jan Richard til Johan, for-
klarede tiltalte, at hun ikke husker at have drøftet med Johan, at Jan Richard
havde sat procentsatsen ned fra 4 til 3,33.

Foreholdt eks. 2365, sms-korrespondance af 23. december 2014 mellem Jo-

han og tiltalte, forklarede tiltalte, at operation icecream var vandprojektet.
Hun havde ikke hørt fra Niels Ahlmann-Olsen på det tidspunkt. Hun talte lø-
bende med Niels Ahlmann-Olsen, men nogle gange var Johan orienteret før
hende.

Foreholdt eks. 2371, 2372, mail af 21. februar 2015 fra Jan Richard og mail
af 22. februar 2015 fra Johan, forklarede tiltalte, at det, der skulle på plads,
var et udestående omkring ejerandel af NAFWA. Der var noget skriveri om
Johans/Udvikling Danmarks ejerandel af NAFWA. Det vedrørte, om det var
registreret eller ej.

Foreholdt eks. 2387, sms-korrespondance af 9. marts 2015 mellem Johan og

tiltalte, forklarede tiltalte, at hun ikke ud fra sms'en husker, hvad det var, de
skulle tale om.

Foreholdt eks. 2412, mail af 29. marts 2015 fra Johan til tiltalte, forklarede
 side 154

tiltalte, at ud fra dette husker hun ikke, hvad det var for nogle gode nyheder,
Niels havde. Undervejs var der gode nyheder men langt til noget konkret.

Foreholdt eks. 2429, mail af 4. april 2015 fra Johan til tiltalte og Lars, forkla-
rede tiltalte, at hvis vandprojektet var blevet til noget, havde det betydet
mange penge, men det var et enormt projekt, og der var ikke noget, der var
sikkert, før der var blæk på papir. Der forestod et gigantisk arbejde, for så
vidt hun vidste, var der ikke foretaget boringer på Grønland endnu, og trans-
porten af vandet var ikke på plads. Der var lang vej, før det ville falde på
plads. Det var sjældent, at de fik at vide, hvem der konkret var interesseret i
vandet, men hun tror, at det var Niels Ahlmann-Olsen og hans forbindelse i
Indien, der havde oplysningerne. Hun fik på et senere tidspunkt nogle navne
på personerne eller virksomheder i Mellemøsten, som var interesseret i at kø-
be. Hun tror, der stod en pris i kontrakten mellem NAFWA og SAI på, hvad
køber skulle betale. Hun ved ikke, om personerne i de pågældende lande var
indstillet på at betale den angivne pris. Hun ved ikke, om det var blevet kal-
kuleret, hvad det ville koste at få vandet op m.m. Niels Ahlmann-Olsen betal-
te selv for sine rejser til Indien. Hun mener ikke, at han fik noget rejseudlæg
dækket.

Foreholdt eks. 2418, gældsbrevet til CAB, forklarede tiltalte, at de 5 mio. kr.
blev betalt, men de nåede ikke frem til at betale de 10 mio. kr.

Foreholdt eks. 2435, mail af 14. april 2015 fra Lars til tiltalte, forklarede til-
talte, at de formåede at betale de 5 mio. kr. Der ligger en opgørelse over,
hvordan de er sammensat, men de gjorde det blandt andet gennem udlodning.
En forudsætning for gældsbrevet var, at de fortsatte forvaltningen, fordi de
havde en forventning, om at de gennem udlodning til rettighedshaverne kun-
ne få pengene betalt. Hun sagde til Johan og Lars, at hun kunne få pengene
ind. Pengene skulle sættes ind på en særlig konto. Regningerne gik via Klaus
Hansen, og der var regninger nok. De fulgte Klaus Hansens procedure. Da
de 5 mio. kr. skulle betales, var det ikke længere Claus Nielsen alene, der
kunne overføre pengene.

Foreholdt eks. 2434, mail af 8. april 2015 fra Lars til Johan og tiltalte, forkla-
rede tiltalte, at hun ikke husker, hvad det var for drøftelser, der blev omtalt.
De havde drøftet, at de skulle stifte holdingselskaberne. Hun husker ikke,
hvad de ellers drøftede. Der blev oprettet holdingselskaber, og hendes hustru
stiftede Afry Holding IVS.

Foreholdt hjælpebilag G forklarede tiltalte, at vandprojektet blev lagt ind i

Aqua Green Holding IVS. Hun husker ikke begrundelsen for dette.

Foreholdt eks. 2430, håndskrevet notat, forklarede tiltalte, at det er hende,

der har skrevet det. Det er et notat fra et møde. Det er muligt, at det vedrørte
de omtalte drøftelser om stiftelse af holdingselskaber.
 side 155

Foreholdt eks. 2484, mail af 21. maj 2015 fra Lars til Johan og Kim, forkla-
rede tiltalte, at hun er ikke sikker på, om hun har set udkastet til dokumen-
terne. Hun går ud fra, at det var Lars, der stod for udarbejdelsen.

Hun havde en opfattelse af, at det var Johan, der ejede andelen i NAFWA,
før den blev overdraget til Aqua Green Holding IVS. Hun ved ikke, om Jo-
han havde betalt 100.000 kr. for andelen. Hun vidste, at der blev overført
100.000 kr. fra Udvikling Danmark for at betale for Johans andel.

Foreholdt eks. 2496, mail af 3. juni 2015 fra Lars til Jan Richard og side
2497, 2498, Allonge til aftale af 18. august 2014, forklarede tiltalte, at hen-
des underskrift ikke er på dokumentet.

Foreholdt eks. 2501, mail fra Jan Richard til Lars Halgreen den 4. juni 2015,
forklarede tiltalte, at hun ikke med sikkerhed kan sige, om hun har set doku-
menterne. Hun vidste godt, at der var sket en overdragelse.

Foreholdt eks. 2505, mail af 12. juni 2015 kl. 07.45.47 fra tiltalte til Niels
Ahlmann-Olsen, hvoraf fremgår blandt andet:

”Kæreste K2
Nu skal du høre.
Johan, Lars og jeg har brug for meget hurtige penge og mange af dem.

l Nafwa ejes følgende af selskab X (jeg kan ikke huske hvad det hedder nem-
lig:-)): 1/4 af Nafwa +en indtægt på 3,33 % af alt hvad der kommer ind -
på samme måde som SAI 16 2/3 %.

Selskab X som er helt nyoprettes ejes med 50 % af Kim Loudrup og 50 %

fordelt på Lars, Johan og min kones investeringsselskaber.

Mit foreslag er som følger. Find en køber til Johan, Lars og min halvdel-
det vil give ejerskab til 1/8 af Nafwa + 1,66 % af bruttoindtægten. Pris for
det hele 21 mio euro.

Den største udfordring her er nok at det haster som en i helvede- dybest set
skal vi bruge midlerne mandag -det er jeg med på er urealistisk men belært
af erfaring lægger jeg lige kortene på bordet.”

forklarede tiltalte, at hun kaldte Niels Ahlmann-Olsen for K2. Det hastede
med salget, fordi forvaltningen havde stillet et krav om tilbagebetaling på ca.
156 mio. kr. i et brev af 11. juni 2015 fra advokatfirmaet Koch/Christensen.
Hvis man omregner de 21 mio. euro, svarer det cirka til 156 mio. kr. Hun
husker ikke, hvad hun mente med:

"Dette kan være den mulighed vi har ventet på og det kan blive fantastisk
men som tidligere kan det også gå het af helvede til.”
 side 156

Men det kunne ende med et dårligt resultat.

Foreholdt samme mail af 12. juni 2015 fra tiltalte til Niels Ahlmann-Olsen,
forklarede tiltalte, at hun ville høre, om det overhovedet var noget, der kunne
lade sig gøre. Hun smed bolde op i luften til Niels for at finde ud af, om det
var muligt at skaffe 21 mio. euro, så de kunne få en snak om, hvad de skyldte
og ikke skyldte. 1,66 % af bruttoindtægten var halvdelen af de 3,3 %. Hun
mener, at hun vendte det med Johan aftenen før. De 21 mio. euro havde in-
gen sammenhæng med værdien af projektet. Hun kendte ikke værdien af pro-
jektet. Det var nogle drøftelser om, hvornår man skulle sælge det samlede
projekt. Hun tror, det var nogenlunde samtidig. Al Haks, som nævnes i mai-
len, var et selskab i Dubai, men ellers ved hun ikke ret meget om det.

På det tidspunkt ejede hun ikke halvdelen af SAI. Hun solgte den i foråret
2015. Hun sad i bestyrelsen.

Det var den andel, som Johan havde givet 100.000 kr. for, der nu skulle sæl-
ges for 21 mio. euro. "Ørnen", der nævnes i mailen af 12. juni 2015, kunne
være en udenlandsk regering, men hun ved det ikke, så hun kan ikke konkre-
tisere det.

Hun troede ikke, at det var Lars og Johan, der ejede de nystiftede holding-
selskaber. Hun vidste godt, at Lars, hans hustru og børn ejede det ene, og at
Johans hustru ejede det andet. Hun kunne tilbyde at sælge deres andel af
NAFWA, hvis de var interesserede. Hun er sikker på, at hendes egen hustru
ville sige ja til at sælge, idet de havde modtaget kravet på 156 mio. kr., så
hun gjorde sig ikke så mange overvejelser omkring det.

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede fortsat vedrørende forhold 3,

foreholdt eks. 2512, mail af 12. juni 2015 fra Johan Schlüter til Lars Halgre-
en, at hun ikke ved, hvem "vi" er, for det er ikke hende, der har skrevet det.
Hun husker ikke, om hun har drøftet formuleringen med Johan, men hun fo-
reslog de 21 mio. euro. Hun husker ikke, om hun har set dette sales offer.

Foreholdt eks. 2512, mail af 12. juni 2015 fra Lars til Johan, og eks. 2511,
mail af 13. juni 2015 fra Johan til Niels Ahlmann-Ohlsen, forklarede tiltalte,
at hun tror, at den vigtige forhandling var med forvaltningsselskaberne og ad-
vokat Jacob Aaes. Hun er ikke sikker på, at hun var med til mødet.

Foreholdt eks. 2511, mail af 13. juni 2015 fra Niels Ahlmann-Ohlsen til Jo-
han, forklarede tiltalte, at hun ikke ved, om der blev lavet et officielt salgstil-
bud på de 21 mio. euro.

Foreholdt eks. 2507, øverst, mailkorrespondance af 13. juni 2015 mellem Ni-
els Ahlmann-Ohlsen og Johan, forklarede tiltalte, at hun ved, at der kom et
officielt tilbud, men hun husker ikke, om det var på 21 mio. euro.
 side 157

Foreholdt eks. 2514, mailkorrespondance af 14. juni 2015 mellem Johan og

tiltalte, forklarede tiltalte, at hun går ud fra, at der kom flere informationer
fra Niels Ahlmann-Ohlsen efter denne mail. Hun ved ikke, om hun opfattede
projektet som realistisk, men hun håbede, det kunne lade sig gøre. Det var en
ide, der var skabt i panik. De skulle se, om der var nogen tænkelig løsning på
situationen. Hun ved ikke, om det nogensinde var realistisk, men det var et
forsøg.

Fra begyndelsen havde hun kontakten med Niels Ahlmann-Ohlsen. Hun råd-
førte sig med Johan, der overtog kontakten med Niels Ahlmann-Ohlsen. Hun
kendte projektet fra Niels Ahlmann-Ohlsens side og ikke så meget fra Aqua
Greens side.

Foreholdt eks. 2518, mail af 26. juni 2015 fra Johans sekretær til Niels
Ahlmann-Ohlsen, og eks. 2519, ”Sales offer concerning Aqua Green Hol-
ding IVS”, forklarede tiltalte, at hun ikke kan svare på, hvorfor prisen blev
ændret fra 21 mio. til 28 mio. euro. Hun var ikke involveret i drøftelserne
om, hvordan det skulle se ud. Hun smed bolden op og spurgte, om det kunne
lade sig gøre. Selve formuleringerne er hun ret sikker på, at hun ikke har væ-
ret involveret i. I dokumentet kan man se, det er Johans initialer, og hans
sekretær fremsendte det.

Foreholdt eks. 2522, forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om hun har været
involveret i en drøftelse af, om de skulle have en option på at købe aktierne i
AGH.

Foreholdt eks. 2523, ”Appendix to sales offer concerning Aqua Gren Hol-
ding IVS” af 26. juni 2015, forklarede tiltalte, at de 3,33 % i kommission til-
hørte Udvikling Danmark. Hun har ikke udarbejdet bilaget eller fastsat pro-
centerne, og hun ved ikke, hvem der gjorde det. Hun ved ikke, hvordan man
er nået frem til tallene. Hvad 1 kubikmeter ferskvand kostede, er det eneste
tal, hun kender til. Hun ved ikke, om Niels Ahlmann-Ohlsen har været invol-
veret i beregningerne.

Foreholdt eks. 2530, sales offer af 1. juli 2015, forklarede tiltalte, at hun ikke
ved, hvem der har lavet det og hvorfor. Det er udarbejdet efter, hun forlod
virksomhederne. Hun så det første gang i forbindelse med denne sag.

Foreholdt eks. 2408, mail af 13. marts 2015 fra Johan til Jan Richard, forkla-
rede tiltalte, at hun ikke ved, hvorfor der ikke skete overdragelse af ejerande-
lene i NAFWA til Udvikling Danmark ApS men i stedet til Aqua Green Hol-
ding IVS.

Foreholdt eks. 2540, mail af 21. marts 2015 fra Lars til advokat Rune Derno,
hvoraf det fremgår blandt andet:
 side 158

"Min rolle i NAFWA begyndte først, da jeg i foråret 2015 fik til opgave at
stifte en række holdingselskaber for Kim og hans familie, samt for Susanne,
Johan og mig selv, samt vore familier.

Dette førte til, at Kim og hans familie stiftede Dansk EQT IVS, Line og Su-
sanne stiftede AFRY Holding IVS, Johan og Elsebeth stiftede BETH Hol-
ding IVS, og jeg og min familie stiftede Lou Holding IVS.

Disse fire selskaber stiftede derefter til sammen Aqua Green Holding IVS,
som blev ejet af Dansk EQT IVS med 50% og med en 1/6 til de tre øvrige
selskaber. Selskabsstiftelsen skete for at samle Kim og Johans personlige
ejerandele i et selskab, så det tilsammen havde 25% af andelen af NAFWA,
og overdragelsen skete også for at lægge det udenfor advokatfirmaet og
RD, efter at pantsætningen til fordel for rettighedshaverene var gennemført
i april 2015. Det var efter Johans opfattelse rimeligt og i overensstemmelse
med vores partneraftale, at vi alle tre fik andel i ejerskabet til NAFWA, da
det var blevet tildelt ham pga. hans juridiske bistand i opstartsfasen."

forklarede tiltalte, at hun ikke var involveret i udarbejdelsen, og hun bidrog

ikke med oplysninger. Det var ikke hendes opfattelse, at overdragelsen skete
for at lægge det uden for Registrering Danmark og advokatfirmaet.

Foreholdt eks. 2528, ”Royalty aftale med forkøbsret”, forklarede tiltalte, at

aftalen er udarbejdet af Niels Ahlmann-Ohlsen og handler om alt, han lavede.
Tiltalte var på vej ud af både Registrering Danmark og Johan Schlüter Advo-
katfirma. Niels Ahlmann-Ohlsen ville gerne hjælpe hende, så aftalen var en
tilkendegivelse af det. Hun orienterede ikke Johan og Lars om det på dette
tidspunkt, fordi hun var på vej ud. Det handlede om en ny tid, og det der
kom efterfølgende. Den 24. juni 2015 lå det fast, at hun skulle væk, og det
var også besluttet tidligere end det. Det stod klart ret tidligt i 2015, at hendes
rolle var udspillet. Den 11. juni 2015 kom det på banen, at Registrering Dan-
mark skulle overdrages.

Foreholdt eks. 2542, mail af 22. maj 2015 fra tiltalte til Bente Møllgaard
Madsen hos Nykredit, forklarede tiltalte, at hun på det tidspunkt vidste, at
hun skulle ud af Registrering Danmark. Hun fik ikke noget lån i Nykredit.
Bente var bekendt med forløbet, kravet på 45 mio. kr., den situation de stod
i, og alt hvad der lå i det.

Foreholdt eks. 2545 ff., forklarede tiltalte, at det godt kan være nogle bilag,
som hun har sendt. Hun ved ikke, om hun vedhæftede disse bilag til mailen af
22. maj 2015 til Nykredit. Banken modtog det fra enten hende eller Niels
Ahlmann-Ohlsen.

Foreholdt eks. 2556, forklarede tiltalte, at hun i april 2015 bad en advokat
fra advokatfirmaet om at udarbejde en aftale om tilbageoverdragelse af hen-
des 50 procent af anparterne i SAI ApS til Niels Ahlmann-Ohlsen, hvilket
 side 159

først skete senere.

Foreholdt eks. 2569, mail af 24. juni 2015 fra tiltalte til Niels Ahlmann-
Ohlsen, forklarede tiltalte, at i juni var aftalen om tilbageoverdragelsen af an-
parterne i SAI ApS ikke skrevet under endnu. Der står, at det var pro forma,
fordi det først ikke var meningen, at hun og Niels Ahlmann-Ohlsen skulle dri-
ve selskab sammen, men han ville gerne have hende med, fordi hun var
partner i et advokatfirma. Hun forhandlede det ikke med Lars og Johan. Man
behøvede ikke at fortælle sine partnere, hvilke ejerandele man havde i hvad.

Foreholdt eks. 2570, øverst, forklarede tiltalte, at initialerne sda tilhører ad-
vokat Søren Reipurth, (tidligere Søren Danelund). Hun er sikker på, at der
ligger en mail, hvor hun bad Søren om at udarbejde aftalen. Der er ikke no-
gen speciel grund til, at der gik så lang tid, før aftalen blev udarbejdet, fordi
det var hele tiden meningen, at hun skulle træde ud. Det var ikke hemmeligt,
at hun var medejer af dette.

Det er korrekt, at hun både repræsenterede Niels Ahlmann-Ohlsens selskab

og vandselskabet, men det var ikke et problem, fordi hun kun havde én inte-
resse, og det var, at de 21 mio. euro kom ind. Formålet med transaktionen
var at have muligheden for at betale de penge, som forvaltningen forlangte,
så man kunne finde ud af, om der var et mellemværende eller ej. Deres koner
ejede holdingselskaberne, så udgangspunktet var ikke, at de selv skulle have
pengene, men hun kunne forestille sig, at deres koner var enige i, at de kunne
stille det som sikkerhed.

Foreholdt eks. 2502, mail af 3. juni 2015 fra Lars til Jan Richard, hvoraf det
fremgår blandt andet:

”Jeg ville være meget glad, hvis du kunne sørge for at aftalen blev forsynet
med de øvrige andelshaveres underskrift. Som nævnt er grunden til stiftelsen
af Aqua Green Holding først og fremmest, at vi ikke har anset det for hen-
sigtsmæssigt, at et resultat i UD afspejler sig i Registrering Danmarks regn-
skaber, som forestår forvaltning af ophavsrettigheder for en række eksterne
aktører.”

forklarede tiltalte, at hun ikke har hørt om den baggrund for at stifte Aqua
Green Holding.

Tiltalte Johan Schlüter forklarede vedrørende forhold 3, at Kim Loudrup

henvendte sig til ham i 2012 i forbindelse med vandprojektet. Han kendte
Kim i forvejen. Kim var en meget kreativ og visionær og havde gang i for-
skellige projekter, hvoraf tiltalte støttede nogle. De fleste projekter blev ikke
til noget. Kim fortalte om vandprojektet, der var ejet af et lille grønlandsk
selskab, NAFWA s.m.b.a., der var karakteriseret ved, at de 6 aktionærer ar-
bejdede for og var tæt på selskabet. Tiltalte havde ikke noget med stiftelsen
af selskabet at gøre. De 6 aktionærer var grønlændere og danskere med
 side 160

stærk tilknytning til Grønland. Ideen var, at man skulle udnytte gletschervand
fra Grønland og tilbyde det til resten af verden. Kim havde lavet et stort for-
arbejde, og der var udarbejdet rapporter om verdens vandproblemer. Vand-
mangel er et problem, der giver og vil give anledning til hungersnød og krig,
og tiltalte syntes, at projektet var meget visionært. Kim spurgte, om tiltalte
ville udarbejde et oplæg til en aftale med det grønlandske selvstyre. Vandet
skulle transportes videre til de destinationer, man valgte. De skulle have tilla-
delse og koncession til udvinding på Grønland. Han udarbejdede et memo-
randum of understanding til det grønlandske selvstyre. Meningen var, at man
ønskede en støtte fra de grønlandske myndigheder til projektet. Den siddende
landsstyreformand var ifølge de andre begejstret for projektet. I begyndelsen
af 2013 var der valg på Grønland, og der kom en ny landsstyreformand.

Tiltalte forklarede, at Jan Richard var en slags leder for de 6 aktionærer i

NAFWA. Organisationen og selskabet var ikke rigtig gearet til at gå ind i den
form for arbejde. I 2013 trådte man vande. Den nye regering på Grønland var
ikke lige så begejstret for projektet som den forrige. De prøvede at lave nog-
le modeller for, hvordan det kunne lade sig gøre, men det gik lidt i sig selv
igen, og det blev ikke til noget med at ændre selskabsstrukturen. Kim Loud-
rup var mere optaget af andre projekter.

Foreholdt eks. 2305, mail af 10. oktober 2012 fra tiltaltes sekretær til Kim
Loudrup og Jan Richard og videresendt til Susanne og Lars, forklarede tiltal-
te, at når der står "efter at have drøftet sagen med mine partnere", er det Su-
sanne og Lars. Det blev aftalt, at der ikke skulle ske afregning for hans råd-
givning. Han håbede på, at projektet senere kunne kaste noget advokatarbej-
de af sig.

Foreholdt eks. 2308, sms af 8. februar 2013 fra tiltalte til Susanne, forklarede
tiltalte, at det omhandlede drøftelser med Kim. De 500.000 kr. er formentlig
det beløb, som blev lånt til Kim. Han husker ikke, hvad han talte med Jan
Richard om. Det nævnte aktieselskab blev ikke til noget.

Foreholdt eks. 2309, aftale af 11. februar 2013 mellem Registrering Danmark
og Kim Loudrup om et lån på 500.000 kr. til Kim Loudrup, forklarede tiltal-
te, at hans initialer står på aftalen, og han har underskrevet den. Kim havde
ikke selv nogen penge. Kim havde mange gode ideer, men han havde aldrig
nogen penge op af lommen. Tiltalte betragtede ham dengang som sin ven. De
var nok ikke så formelle, så Susannes underskrift fremgår ikke. Susanne
kendte aftalen.

Tiltalte forklarede, at det var hans ide at stifte Udvikling Danmark A/S. De
kunne bruge Kims ubestridelige evner til at tænke nye projekter igennem.
Det kunne skabe aktivitet og kaste arbejde af sig til advokatfirmaet. Kim fik
halvdelen af aktierne, og Registrering Danmark fik den anden halvdel, hvilket
vil sige, at han, Susanne og Lars fik en sjettedel hver. Registrering Danmark
lånte pengene til Kim, for han havde ikke nogen penge. Registrering Dan-
 side 161

mark betalte løn til Kim via lån til Udvikling Danmark. Tiltalte, Susanne og
Kim sad i bestyrelsen i Udvikling Danmark. Det er denne gældende aftale, og
der må ligge en underskrevet aftale et sted.

Kim mistede interessen for vandprojektet og interessede sig mere for Urban
Rigger. Tiltalte havde ikke nogen kapitalandel i NAFWA på det tidspunkt,
men der var tale om, at han skulle lave et indskud lige som de andre. Kim
skyldte NAFWA 500.000 kr., hvilket tiltalte ikke fik noget at vide om.

Niels Ahlmann-Ohlsen kom i slutningen af 2013/starten af 2014 og sagde, at

han havde hørt om vandprojektet, og at han havde talt med Kim om det. Ni-
els syntes, det var spændende og sagde, at han havde mulighed for at få pro-
jektet til at leve i praksis. Det skulle ske ved, at han havde kontakter på høje-
ste politiske plan i Indien. Niels mente, at han kunne få dem til at blive inte-
resseret i projektet, fordi Indien er hårdt ramt af tørke. Projektet var egentlig
gået i sig selv, men tiltalte sagde til Niels, at hvis han kunne bringe noget
igennem, så ville det være fint.

Foreholdt eks. 2342, aftale mellem NAFWA S.M.B.A og SAI ApS, forkla-
rede tiltalte, at SAI var Niels' selskab. Susanne ejede halvdelen af SAI ApS,
men det vidste de ikke noget om på det tidspunkt. Niels har underskrevet af-
talen. Tiltalte ved ikke, hvem der har underskrevet aftalen for NAFWA. Han
tror, at han har udarbejdet aftalen.

Foreholdt samme bilag, side 2350, punkt 1.8, hvoraf det fremgår, at SAI
skulle modtage en kommision på 16,67 % af prisen pr. m3 vand "invoiced
and supplied to end client/clients identified by SAI", forklarede tiltalte, at
Niels foreslog procentsatsen. Man lavede en opstilling, hvor der var procent-
fordeling. Det var en meget vidtgående bestemmelse, hvor SAI skulle have
penge for alt det vand, der kom til at løbe. Det ville være en god aftale for
SAI.

Tiltalte ved ikke, om der var andre kontrakter, men det tror han ikke, der
var. Det var rare mennesker, der sad i NAFWA, men de var ikke professio-
nelle, så han tror ikke, at de ville kunne udforme sådan en aftale. I dag vil han
ikke sige, at Niels var professionel. Da Niels henvendte sig den gang, betrag-
tede de ham nok som professionel.

Foreholdt eks. 2352, aftale af 18. august 2014 mellem NAFWA og Johan
Schlüter Advokatfirma /Udvikling Danmark, forklarede tiltalte, at man kan
se, at der blev indbetalt 100.000 kr. fra Registrering Danmark. Han havde en
forestilling om, at han havde en lille del af NAFWA, men det er noget uklart,
hvordan det hele var.

Foreholdt eks. 2356, mail af 23. september 2014 fra Jan til tiltalte, og eks.
2358, deltagerfortegnelsen, forklarede tiltalte, at de andre personer betalte
deres 100.000 kr.
 side 162

Foreholdt eks. 2405, mail af 9. marts 2015 fra tiltalte til Jan, og eks. 2408,
mail af 13. marts 2015 fra tiltalte til Jan, hvoraf det fremgår:

"Jeg har anvist til betaling min andel af NAFWA SmbA."

forklarede tiltalte, at der var noget rod i andelene. Han havde Susanne inde
over i forhold til betaling.

Foreholdt eks. 2537, mail af 19. marts 2016 fra tiltalte til advokat Rune Der-
no, 4. afsnit, forklarede tiltalte, at da han skrev dette, sad han i Birkerød i et
lille hus og havde ikke adgang til noget som helst. Han var kommet ind med
en ottendedel, som skulle deles med Susanne og Lars. Når man ser på tinge-
ne bagefter, synes han, at det er lidt uklart, men han havde en ottendedel,
som han skulle dele med Susanne og Lars.

Foreholdt eks. 2353, pkt. 7 procentmæssig fordelingsnøgle af indtægter fra

salg af vand, forklarede tiltalte, at Udvikling Danmarks 4 % blev sat ned til
3,33 %.

Foreholdt eks. 2992, mail af 16. august 2014 fra Jan Richard til tiltalte, for-
klarede tiltalte, at de drøftede forskellige forhold i aftalen mellem NAFWA
og Udvikling Danmark.

Foreholdt eks. 2994, mail af 16. august 2014 fra tiltalte til Jan Richard for-
klarede tiltalte, at den omtalte indsats fra Susannes side må omhandle, at hun
fik Niels ind i projektet.

Foreholdt eks. 2365, sms af 23. december 2014 fra tiltalte til Susanne, for-
klarede tiltalte, at han havde en naturlig skepsis for projektet. Da Niels gik i
gang, rejste han til Indien, Dubai og andre steder. Det blev tiltalte ikke sær-
ligt orienteret om, men det var Jan og Lars Møller-Sørensen, der havde for-
bindelse til Niels. Tiltalte fik sms'er om, at det gik godt, men ellers fik han ik-
ke noget at vide. Dengang vidste han ikke, hvordan Niels fik betalt sine rej-
ser. I dag har han en fornemmelse af, at de blev finansieret gennem de penge,
Niels fik fra Registrering Danmark.

Foreholdt eks. 2368, sms af 18. januar 2015 fra tiltalte til Susanne, forklare-
de tiltalte, at der ikke var nogen plan for afsætning af vandet. Niels kendte
nogen, der kunne afsætte vandet.

Foreholdt eks. 2371, mail af 22. februar 2015 fra tiltalte til Jan, hvoraf frem-
går:
"Der er en ting jeg kommer til at tænke på nu -er alle vores papirer på
plads med overdragelser osv osv bare nu hvis vandfaldet starter så er det
bedre at have tingene på plads nu:-)"
 side 163

forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad det var, der skulle være på plads.
Han ved ikke, hvad det er for en overdragelse, der er tale om.

Foreholdt eks. 2387, sms af 9. marts 2015 fra tiltalte til Susanne, forklarede
tiltalte, at han den 15. og 16. marts 2015 skulle i appelretten i Paris, og det
optog ham meget. Da han skrev "som du ser, er der god gang i
vandsagen..", var det måske, fordi der havde været endnu en sms fra Niels
om, at der var gang i den. Ellers ved han ikke, hvorfor han skrev det.

Foreholdt samme bilag, sms'er af 15. marts 2015 fra tiltalte til Susanne, for-
klarede tiltalte, at "løvens hule" er appelretten. Han husker ikke, hvad det
var, at de skulle klare sammen. Den umulige situation var drøftelser med
Klaus Hansen og Søren Jacobsen. De skulle lave en ny administrationsaftale.
Der var en masse detaljer om forvaltning, som han ikke vidste noget om. Det
har ikke noget med vandsagen at gøre.

Foreholdt eks. 2388, mail af 10. marts 2015 fra hans sekretær til tiltalte, for-
klarede tiltalte, at han ofte var væk fra kontoret. Den 18. september 2014
bad han om at få de aftaler, der lå vedrørende NAFWA og SAI. Han husker
ikke, hvad han skulle bruge de tre vedhæftede dokumenter til. Det er aftaler,
der var indgået, og han har åbenbart ikke haft dem med sig, så han bad om at
få dem sendt.

Det kan godt være, at det var disse papirer, der var tale om, da Susanne i en
mail spurgte, om papirerne var i orden, og han svarede, at han skulle hjem og
kigge på det.

Foreholdt eks. 2429, mail af 4. april 2015 fra tiltalte til Susanne, forklarede
tiltalte, at det må være Johan Schlüter Advokatfirmas igangværende arbejder,
der omtales. De omtalte "medejere" var medejerne i advokatfirmaet.

Tiltaltes andel af NAFWA betragtede han som noget privat. Det var hans
alene, men han syntes, at Susanne og Lars også skulle være med.

Foreholdt eks. 2418, gældsbrevet på ca. 45 mio. kr. punkt 5.3, afvikling af
lån, forklarede tiltalte, at det første afdrag blev betalt. Han var ikke inde over
betalingen bortset fra, at han gentagne gange spurgte Susanne, om hun men-
te, at de kunne klare det, og hvordan de skulle skaffe midler til at betale af-
dragene.

Foreholdt eks. 2431, mail af 8. april 2015 fra Lars til tiltalte og Susanne,
hvoraf fremgår blandt andet.

"I forlængelse af vore drøftelser forleden, vil jeg bede jer om at meddele
mig følgende:
Navn, adresse og cpr. nr. på ægtefælle, som stifter nyt holdingselskab
Navnet på det nye selskab, som bliver et IVS, med en kapital på DKK 5.000"
 side 164

forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad det var for drøftelser, men tiltalte
svarede, at det var en forkert beregning vedrørende ejerfordelingen. Han ved
ikke, hvem der fik ideen til IVS'et. Da tiltalte hørte ideen, interesserede det
ham ikke ret meget. Han var optaget af appelsagen i Frankrig, og de kæmpe-
de for, at Johan Schlüter Advokatfirma kunne overleve.

I bedste fald ejede de 1/24 del af et lille tomt grønlandsk selskab uden egen-
kapital. Forudsætningerne for, at projektet overhovedet var realistisk, var for
det første, at man fik hold på de grønlandske myndigheder, og for det andet
at man fandt en, der ville betale en stor bunke penge for vandet.

Vedrørende det første punkt så ville det have stor indflydelse på det grøn-
landske samfund, hvis projektet blev gennemført. Det kunne ikke gennemfø-
res uden total opbakning fra Grønlands selvstyre. Der skulle udarbejdes geo-
politiske retningslinjer for aftagerne, afklares hvorvidt den danske regering
skulle høres, aftales vilkår for NAFWAs koncession og indhentes godken-
delse af anlægsarbejderne mv. Der var mange forudsætninger, der skulle på
plads over for myndighederne, og det skulle afklares, om Grønland skulle ha-
ve del i indtægterne.

Det andet punkt omhandlede, hvem der skulle aftage vandet. Man ville ikke
kunne få en bindende aftale med aftagerne med det samme, muligvis kunne
man få et letter of intent. Der skulle igangsættes feasibility studies. Man skul-
le undersøge vandkvaliteten, transportmuligheder, infrastruktur, beskatnings-
og forsikringsforhold, og hvorledes investorerne skulle placeres juridisk. Af-
tagerne skulle have sikkerhed for at kunne få vandet i den aftalte periode

I dag findes der ikke skibe, der kan transportere vand. Der skulle engageres
en mængde rådgivere. Der skulle aftaler til for at få infrastrukturen på plads.
Det grønlandske samfund hverken kunne eller ville betale alle de omkostnin-
ger, og NAFWA havde heller ikke en krone.

NAFWA var en lille spiller, og selvom ideen var deres, var det ikke en be-
skyttet ide, og de kunne risikere at blive skubbet ud. Horisonten for at gen-
nemføre projektet, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre, var 5-10 år.
Tiltalte troede ikke, at han kunne tjene penge på det.

Foreholdt eks. 2431, mail af 8. april 2015 fra tiltalte til Lars, forklarede tiltal-
te, at Lars havde lagt tallene sammen, men det var to forskellige ting, så de
kunne ikke lægges sammen.

Foreholdt eks. 2496, mail af 3. juni 2015 fra Lars til Jan, og eks. 2497, Al-
longe til aftale af 18. august 2014 mellem NAFWA og advokatfirmaet/Ud-
vikling Danmark, forklarede tiltalte, at han mener, at kommissionen dækkede
salg af vand til bestemte områder.
 side 165

Foreholdt samme bilag, side 2500, forklarede tiltalte, at Lars underskrev for
Aqua Green.

Foreholdt eks. 2421, gældsbrev punkt 6.4, forklarede tiltalte, at han ikke ori-
enterede CAB om, at Udvikling Danmark havde ret til 3,33 %. Det var no-
get, der måske ville komme ind om mange år.

Foreholdt eks. 2408, mail af 13. marts 2015 fra tiltalte til Jan Richard, forkla-
rede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor planerne om overdragelse af hans og
Kims ejerandele i NAFWA til Udvikling Danmark blev ændret. Det kan godt
være, at den blev gennemført, men nogen var i så fald ikke opmærksomme
på det.

Foreholdt eks. 2540, redegørelse af 21. marts 2016 fra Lars til advokat Rune
Derno, 2. afsnit, vedrørende NAFWA forklarede tiltalte, at rettighedshaverne
aldrig ville have en jordisk chance for at få fingre i det projekt. De ville ikke
nogensinde kunne komme nær det, før de havde opfyldt alle de forudsætnin-
ger, som han tidligere har beskrevet. Men Lars må redegøre nærmere for,
hvad han mente. Det var ikke hans ide, at det skulle over i nogle andre sels-
kaber. Projektet var ingenting. Det var måske mindre end en lotterikupon for
en ægtefælle til om 10 år. Det var en lille bitte privat ting.

Foreholdt eks. 2505, mail af 12. juni 2015 fra Susanne til Niels Ahlmann-
Ohlsen, forklarede tiltalte, at han ikke havde drøftet med Susanne, at Niels
skulle finde en køber til andelene. Han kender ikke mailen.

Foreholdt eks. 2129, sms af 11. juni 2015 fra tiltalte til Susanne, forklarede
tiltalte, at de den 11. juni 2015 fik brevet fra advokat Aaes med Deloittes no-
tater. Indtil den dag regnede de med, at advokatfirmaet ville blive reddet, og
at de havde administrationsaftalerne.

Foreholdt eks. 2504, overdragelse af aktierne i Udvikling Danmark A/S fra

Registrering Danmark til Dansk EQT IVS, forklarede tiltalte, at de solgte for
1 kr., fordi det var udtryk for, at det ikke var noget værd. Senere blev det be-
kræftet af de nye ejere, at der ikke lå nogen penge i det. Urban Rigger, der
var et lovende projket, lå i Udvikling Danmark. Projektet gik også ned.

Foreholdt eks. 2503, brev af 11. juni 2015 fra Kim Loudrup til Registrering
Danmark, forklarede tiltalte, at han ikke husker alle detaljer i det. Brevet er
svaret på, hvorfor aktierne blev overdraget, fordi Kim Loudrup gjorde sin
købsret til aktierne gældende. CAB blev ikke orienteret om det.

Foreholdt eks. 2506, mail af 12. juni 2015 fra Susanne til tiltalte og Lars, for-
klarede tiltalte, at han spurgte hende ikke om, hvordan hun var nået frem til
beløbet på 21 mio. euro for deres andel af NAFWA. Han tror, at han syntes,
at det var åndssvagt.
 side 166

Foreholdt eks. 2512, mail af 12. juni 2015 fra tiltalte til Lars, forklarede til-
talte, at det ikke blev til et officielt salgstilbud. Han husker, at Niels kort tid
efter kom og sagde, at han kunne sælge Aqua Greens andel i NAFWA. Han
ved ikke, hvorfor han tilbød det.

Foreholdt eks. 2514, mail af 14. juni 2015 fra Niels til tiltalte, forklarede til-
talte, at Niels åbenbart kontaktede ham.

Foreholdt eks. 2511, mail af 12. juni 2015 fra tiltalte til Niels, forklarede til-
talte, at de 21 mio. euro ikke førte videre til et officielt salgstilbud. Susanne
skrev om 21 mio. for en ottende del. Så kom Niels og sagde, at han kunne
sælge en fjerdedel for 28 mio. euro. Niels sagde, at han troede, at han havde
mulighed for at finde en køber. Det var ham, der kom med tallet for, hvad
andelen skulle være værd.

Foreholdt eks. 2518, mail af 26. juni 2015 fra tiltalte til Niels, og eks. 2519,
salgstilbud, forklarede tiltalte, at Niels bad tiltalte om at lave det. Niels kom
med oplysninger, som tiltalte kunne sætte ind. Så sendte han det til ham og
spurgte, om han havde bemærkninger til det.

Foreholdt eks. 2525, bilag til salgstilbud, forklarede tiltalte, at han fik alle tal-
lene fra Niels. Tiltalte havde ingen forudsætninger for at kende tallene. Da
Niels sagde, at han kunne finde en køber, tænkte tiltalte, "jamen så lad ham
finde den køber". Bagefter var det åbenlyst, at han ikke kunne finde sådan en
køber til en lille andel af et tomt grønlandsk selskab. Det blev ikke til noget.
Niels havde ikke nogen køber. Det var et nummer, som tiltalte ikke ved,
hvorfor Niels lavede. Niels snød dem på mange andre måder.
Hvis salget var blevet gennemført, skulle kreditorerne have haft pengene. Til-
talte er ikke enig i, at det var meningen, at kreditorerne ikke skulle have pen-
gene. I redegørelsen til advokat Rune Derno var det hele meget uklart.

Foreholdt eks. 2530, Sales offer vedrørende Aqua Green Holding IVS af 1.
juli 2015, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorfor det blev udarbejdet,
eller hvorfor Kim skrev under. Kim var formentlig den, der kunne tegne fir-
maet.

Tiltalte Lars Halgreen har om forhold 3 forklaret, at han hørte første gang
om det grønlandske vandprojekt i 2012. Han fik at vide, at Kim Loudrup
havde et projekt. Han havde kontakt til nogle grønlændere om at iværksætte
projektet. Tiltalte var ikke involveret, men Johan arbejdede på det. Han så ik-
ke aftalerne, da de blev indgået.

Foreholdt eks. 2308, sms af 8. februar 2013 fra Johan til Susanne og eks.
2309, aftale mellem Registrering Danmark og Kim, forklarede tiltalte, at han
er ret sikker på, at han ikke så den, da den blev indgået. Han ved ikke, om
han så den efterfølgende og i så fald hvornår.
 side 167

Foreholdt eks. 2312, aftale mellem Registrering Danmark og Kim Loudrup

om stiftelse af Udvikling Danmark A/S forklarede tiltalte, at han ikke var in-
volveret i den, og han husker ikke at have fået den eller set den. Han fandt
senere ud af, at selskabet var stiftet. Han spurgte Johan, hvad det skulle lave.
Han sagde, at det var en rugekasse for nye projekter, hvor Kim var initiativ-
tager, og Susanne skulle føre det videre ud i livet. Han havde ikke nogen
konkret viden om, hvad der så skete. På det tidspunkt var han ikke bekendt
med, at Kim var på lønningslisten. Han hørte første gang om SAI ApS i sep-
tember 2014, hvor Niels blev bragt ind i vandprojektet.

Foreholdt eks. 2342 Cooperation Agreement mellem NAFWA og SAI for-

klarede tiltalte, at han ikke så aftalen dengang.

Foreholdt eks. 2352, Aftale mellem NAFWA og advokatfirmaet/Udvikling

Danmark af 18. september 2014, forklarede tiltalte, at han skrev under. Han
havde ikke haft særlig lejlighed til at undersøge, hvad det gik ud på. Han var
ikke med til at forhandle den.

I slutningen af 2013/primo 2014 han havde fået en underretning fra Johan

om, at projektet var dødt, og at man havde nogle andre prioriteringer på
Grønland. At Udvikling Danmark havde fået en kommissionsandel på 3,33
%, lagde han ikke vægt på. Det var en død sild, som man via Niels Ahlmann-
Ohlsens kontakter forsøgte at få genoplivet. Han så en sagsmappe hos Johan,
og der lå ikke nogen form for bindende aftaler med grønlænderne eller kon-
cessioner.

Foreholdt eks. 2369, mail af 21. februar 2015 fra Jan Richard, og mail af 22.
februar 2015 som Johan videresendte til tiltalte og Susanne, forklarede tiltal-
te, at han med sit svar mente, at det var første gang, at han hørte om noget,
der var sket i projektet.

Foreholdt eks. 2371, mail af 23. februar 2015 fra Susanne til Johan, forklare-
de tiltalte, at han ikke ved hvilke papirer, der skulle på plads. Hans kendskab
til kontraktdelen var meget begrænset. I den oprindelige aftale stod, at Johan
personligt var blevet indlemmet i en ejerkreds eller tilbudt at købe en post ak-
tier, men på det tidspunkt vidste han ikke, hvad det indebar, eller hvad der
skulle laves af kontrakter på det. Hans opfattelse var, at det var en option,
som Johan blev tildelt, fordi han havde hjulpet NAFWA med at udarbejde
forskellige oplæg til aftaler mv., og det var en form for betaling for arbejdet.
Tiltalte opfattede deres advokatinteressentskabskontrakt således, at hvis man
blev vederlagt for juridisk bistand med kapitalandele, skulle det indgå i I/S'et.
Det var et aktiv, som egentlig tilhørte dem alle tre.

Foreholdt eks. 1019, brev af 20. marts 2015, krævebrevet vedrørende de 45

mio. kr. forklarede tiltalte, at brevet var en stor overraskelse. Han skrev
spontant, at det var uhyrligt, og hvordan det kunne ske. Han har arbejdet
sammen med Johan og Susanne siden 1992, og på dette tidspunkt havde han
 side 168

været kollega med dem i 22 år og partner med dem i 10 år. Han havde aldrig
før hørt et pip om, at noget skulle være galt i forvaltningen. Hans opfattelse
var, at Johans og Susannes arbejde med forvaltningen af rettighedsmidlerne
var det bedste på verdensplan.

Foreholdt eks. 895, mail af 15. december 2014 fra Johan til advokat Jacob
Aaes, forklarede tiltalte, at de samme oplysninger, som Johan gav i mailen,
fik tiltalte bekræftet af Susanne. De sagde, at der ikke var noget at komme
efter, og de havde endda et tilgodehavende. Tiltalte fik at vide, at CABs revi-
sor havde afgivet et regnskab for 2013 med blank påtegning. Man havde
åbenbart ikke fået indføjet denne a conto-fakturering i en egentlig aftale, men
det skulle fremgå af et bestyrelsesreferat. Johan lavede en beregning og bero-
ligede ham om, at der ikke var noget at komme efter.

Foreholdt eks. 853, mail af 17. december 2014 fra Johan til Susanne med ko-
pi til Lars m.fl., forklarede tiltalte, at Johan fulgte op med denne mail. Det
skulle stå klart hvilket honorar, de var berettiget til. Han opfattede det som et
taktisk spil fra Producentforeningens side, der handlede om at stå bedst i for-
handlingen om en ny administrationsaftale. Han forstod på Johan, at der var
en naturlig forsinkelse i forhandlingsprocessen, fordi man ikke vidste, om der
kom en aftale for de næste 4 år for Copydan Verdens TV. Det fremgår af
mailen, at de ikke havde taget for meget. Han havde forstået, at det var fuld-
stændig i overensstemmelse med det, man plejede at gøre. Han vidste, at ad-
vokatfirmaet Koch Christensen var blevet sat til at undersøge noget i forhold
til Johans franske straffesag. Han havde indtryk af, at det hele var i orden, og
at alt stod på separate konti. Han tænkte, at Klaus Hansen måske forsøgte at
udnytte, at Johan var så presset af sagen.

De valgte at åbne alle bøger for alle år, fordi de ikke havde noget at skjule
for Deloitte. Samtidig forhandlede Johan en ny administrationsaftale med
Klaus Hansen og Søren Jacobsen. Han havde på det tidspunkt ikke indtryk
af, at der var en tikkende bombe under systemet, eller at nogen havde noget
voldsomt at udsætte på den måde, det foregik på. Det var mere et spørgsmål
om, at det ikke stod præcist nok, og således så han det frem til den 22. marts
2015.

I marts 2015, da notatet fra Deloitte kom, holdt de flere møder, og han for-
stod på Susanne og Johan, at man nærmest var taget med bukserne nede. Det
kom meget bag på Johan, at de ting kunne forekomme, og Johan var meget
ubehageligt berørt. Han fik at vide, at Klaus Hansen skulle godkende alle
regninger. De var påvirket af den situation, at de nærmest havde fået hånd-
jern på og var sat under administration af en stor klient. Han opfattede det
stadig som et taktisk spil fra Klaus Hansens side. Advokat Jacob Aaes havde
den holdning, at pengene skulle tilbagebetales så hurtigt som muligt, og hans
interesse var, at CAB fik sine penge igen. Der var ikke tale om politianmel-
delse eller andet, men der var begået grove fejl og sjusk.
 side 169

Foreholdt eks. 1022, mail af 20. marts 2015 fra tiltalte til Johan og Susanne,
forklarede tiltalte, at der var et klart skæbnefællesskab mellem forvaltningen
og CAB. Gældsbrevet blev afstemt efter det muliges kunst.

Foreholdt eks. 2418, forklarede tiltalte, at der under forhandlingerne var me-
get fokus på, hvad Susanne kunne byde ind med, fordi hun sad med den
konkrete viden. Hun sagde, at de allerede nu havde mulighed for at betale de
5 mio. kr., så det blev det første afdrag. Der udestod stadig mange penge i
forvaltningen helt tilbage til fra 2013, som kunne udloddes. I oktober 2015
ville de normale penge komme ind. Han fik indføjet bestemmelsen om, at der
kunne stille en bankgaranti for det tilfælde, at udlodningerne blev forsinket
fra Copydan. Det var vigtigt for dem, at de havde en kadence, som de selv
troede på. Hvis ikke de troede på det, ville de ikke have skrevet under på en
selvskyldnerkaution. Han havde ikke et personligt ansvar for de 45 mio. kr.,
før han underskrev gældsbrevet. Han drev sin advokatvirksomhed i et an-
partsselskab. Han lagde selv hånden på kogepladen. Han mente, at det var
realistisk, at de kunne betale 45 mio. kr. med administrationshonorarer fra
forvaltningen.

Foreholdt at han tidligere har forklaret, at der årligt kom 20 mio. kr. i alt fra
forvaltningen, forklarede han, at opgørelsen i forbindelse med indsigelsesbre-
vet gav et bud på, hvad Susanne mente, der ville komme. Den udlægning,
han fik, var, at der var 3 års indtægter, fordi 2013 ikke var udbetalt endnu,
og i 2016 ville der også komme et nyt års royaltyindtægter. Han forstod på
både Johan og Susanne, at man som et led i aftalen nødvendigvis skulle og
måtte stramme forvaltningen op og reducere omkostningerne.

Advokatfirmaet kunne ikke løbe rundt med almindelige honorarindtægter.

Det havde altid siden stiftelsen været baseret på store indtægter fra forvalt-
ningen, som var kontorets største klient. Susanne fik til opgave at afskedige
de medarbejdere i Registrering Danmark, som ikke gav overskud. Tiltalte
skulle sætte tryk på inddrivelse af fordringer i advokatfirmaet. De havde en
række advokater, som var kommet til kontoret i løbet af 2013 og 2014, og
han skulle i forhold til dem lave en anden struktur, således at de ikke fik der-
es løn, før deres debitorer havde betalt. De skulle endvidere afskedige perso-
nale i det omfang, de kunne uden at ødelægge forretningsgrundlaget.

Foreholdt eks. 1169, og 1130 ”WIP” forklarede tiltalte, at igangværende ar-

bejde i Registrering Danmark for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015
skulle reduceres med 30 procent, hvilket var et udtryk for, at de nye ejere
skulle afholde omkostninger og færdiggøre arbejdet.

Foreholdt eks. 1058, mail af 27. marts 2015 fra Gizela til Susanne, Katrine
Schlüter, tiltalte og Johan, forklarede tiltalte, at han på det tidspunkt løbende
blev orienteret om den likviditetsmæssige situation i advokatfirmaet. Fore-
holdt eks. 2435, mail af 14. april 2015, forklarede tiltalte, at det så stramt ud
i advokatfirmaet på det tidspunkt, navnlig fordi betalingerne fra Copydan var
 side 170

forsinkede, og kontoret kunne ikke længere tage noget som helst a-conto.
Aftalen den 1. april 2015 var væsentlig. Hans opgave var blandt andet at sige
til de advokater, der gerne ville have løn, at hvis deres debitorer ikke betalte,
måtte de vente, indtil pengene kom i kassen.

Foreholdt eks. 1060, forklarede tiltalte, at gældsbrevet af 1. april 2015 var

baseret på going concern i forvaltningen. Han blev stiktosset, da de den 30.
marts 2015 pludselig fik en skrivelse om opsigelse af administrationsaftaler-
ne. Han ville kun underskrive på selvskyldnerkautionen, hvis han havde sik-
kerhed for going concern, og det blev bekræftet ved advokat Aaes’ mail af 1.
april 2015. Uden mailen af 1. april 2015 fra advokat Aaes havde han aldrig
skrevet under på selvskyldnerkautionen.

Han havde ingen frygt for, at der kom mere, idet der havde været 20 års plet-
fri administration. Johan og Susanne sagde, at der ikke var mere at komme
efter. Han var ikke afhængig af den forretning, Johan havde bygget op, og
han kunne være gået for sig selv. I 2015 havde de kassekredit med en træk-
ningsret på 15 mio. kr., som de kautionerede personligt for.

Foreholdt eks. 2431, mail af 8. april 2015 fra tiltalte til Johan og Susanne,
forklarede tiltalte, at det var et vigtigt møde, for det var umiddelbart efter, at
der var afklaring med CAB og sikkerhed for going concern. Advokat Aaes
havde været særdeles kritisk over for de selskaber, som Registrering Dan-
mark havde lånt penge til, idet han anså det som en finansiering med rettig-
hedshavernes penge. Uanset om det var bedrageri eller fejl, var der brugt 45
mio. kr., som ikke skulle være brugt.

Tiltalte sagde til Johan og Susanne, at de var nødt til at slå en streg i sandet i
forhold til, at omkostninger bare blev til udgifter i Registrering Danmark.
Han måtte sande, at Johans tro og begejstring omkring forskellige projekter
havde ført til, at han havde tabt store penge og ikke fået tilstrækkelig indtje-
ning i advokatfirmaet, fordi de havde brugt en masse gratis tid. Kontoret
havde store udlæg for bl.a. Nest.

Han ville ikke længere betale penge til Kim. Der måtte sættes en prop i, at
projekterne havde det med at blive åbne kassekreditter for forskellige pro-
jektmagere. Tiltalte drøftede den situation med Johan, at der kunne komme
udgifter til f.eks. feasibility studies vedrørende vandprojektet, og hvor skulle
de penge komme fra. Regningerne havde det med at finde frem til deres kon-
tor, og det ville han ikke være med til længere. De måtte løfte det ud af Ud-
vikling Danmark og Registrering Danmark. Der var ikke fugls føde i projek-
tet, og tidshorisonten var 5-10 år.

Foreholdt eks. 2353, øverst, forklarede tiltalte, at han ikke så aftalen om de

3,33 % som et aktiv. Johan kunne ikke modregne sit advokatsalær i ejeran-
delen, så han fik Udvikling Danmark til at betale sin regning. Modværdien af
de 3,33 % er opgjort til 100.000 kr. i aftalen. Han forelagde det ikke for ad-
 side 171

vokat Jacob Aaes, fordi forholdet omkring NAFWA ikke var af væsentlig ka-
rakter.

Foreholdt eks. 2984, mail af 21, maj 2015 fra tiltalte til Kim og Johan, for-
klarede tiltalte, at Johan sad begravet i den franske sag, hvorfor tiltalte påtog
sig at færdiggøre aftalerne.

Foreholdt eks. 1080, mail af 23. april 2015 fra Gizela til Johan, Susanne og
tiltalte vedrørende likviditeten i advokatfirmaet, forklarede tiltalte, at inden
udgangen af april skulle der findes en afklaring på aftalen om forvaltningen.
De kørte på de sidste pumper, indtil der kom en afklaring.

Foreholdt eks. 2471, mail af 30. april 2015 fra tiltalte, og eks. 2472, mail af
11. maj 2015 fra tiltalte til Kim, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det
hastede, men han havde forinden talt med Michael Berg om selskabsformen.
Et iværksætterselskab (IVS) var passende, fordi projektet ikke kunne bære
hverken et ApS eller et A/S. Han havde drøftet generationsskifte med Micha-
el Berg, og hvis projektet først skulle realiseres om 5-10 år, så kunne det væ-
re et generationsskifte. Meningen var, at hans datter på 16 år skulle indtræde
senere. Kim ville gerne gøre det samme. Der var ikke noget, der hastede for
alvor. Det var meningen, at han, hans kone og deres to børn skulle ende med
at eje hver 25 %.

Anklageren dokumenterede eks. 2494, mailkorrespondance fra slut maj 2015

mellem de tiltalte. Tiltalte forklarede, at hans forudsætning for at tro, at der
var going concern, var, at Susanne havde sagt, at de havde fået penge, så de
kunne betale afdraget på 10 mio. kr. den 30. juni 2015. Der var ved at ske en
tilpasning af medarbejderne, og de kæmpede med, at midlerne fra Copydan
var forsinkede.

Foreholdt eks. 1097, 1098 mail af 1. juni 2015 fra Gizela til de tiltalte, for-
klarede tiltalte, at likviditeten så presset ud. Susanne manglede stadig at få
penge ind fra Copydan. Der var stadig god gang i forhold til planen, og han
opfattede det ikke som om, at det var faldet på gulvet.

Foreholdt eks. 2496, mail af 3. juni 2015 fra tiltalte, og eks. 2497, allonge til
aftale af 18. august 2014, forklarede tiltalte, at han kom til Paris den 31. maj
2015 for at støtte Johan i forbindelse med den franske straffesag, og han fik
Johans underskrift. Det var ikke vederlagsfrit, fordi Aqua Green Holding
IVS indtrådte i rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen, herunder for-
pligtigede de sig til at betale mindst 100.000 kr. i advokatsalær.

Foreholdt eks. 2499, aftale mellem Johan/Kim Loudrup og Aqua Green Hol-
ding, forklarede tiltalte, at han i april/maj 2015 havde fået at vide, at Kim Lo-
udrup havde betalt 100.000 kr. til NAFWA for sin ejerandel i NAFWA, og
Kim sagde også, at han havde betalt. Der var forvirring om, hvem der ejede
andelene i NAFWA. For så vidt angår Johans ejerandel blev de nødt til at
 side 172

vende tilbage til udgangspunktet om, at Johan og ikke Udvikling Danmark

ejede andelen. Det viste sig senere, at Udvikling Danmark og ikke Johan stod
noteret som ejer i ejerbogen.

Foreholdt eks. 2421, gældsbrev, punkt 6.4, forklarede tiltalte, at han ikke
orienterede advokat Aaes om overdragelsen af andelene i NAFWA. Hans op-
fattelse var, at Johan og Kim ejede andelene i NAFWA, og at retten til kom-
mission gik op med en forpligtelse til at betale en advokatregning. Der var in-
gen værdier i NAFWA, og vandprojektet havde ingen værdi. Han havde in-
vesteret mange penge i Aporta Digital ApS og stillet det som pant for
gældsbrevet på 45 mio. kr.

Foreholdt eks. 2495, mail af 3. juni 2015 fra Susanne til Gizela med kopi til
tiltalte om udligning af mellemregning mellem Udvikling Danmark og Regist-
rering Danmark, forklarede tiltalte, at mellemregningen skulle nedbringes,
fordi det blev forventet af dem. Dette var led i den forudsatte
"oprydningsopgave" i forholdet imellem Registrering Danmark og Udvikling
Danmark.

Foreholdt eks. 2540, redegørelse fra tiltalte til advokat Derno af 21. marts
2016 vedrørende NAFWA, hvoraf det fremgår:

”Min rolle i NAFWA begyndte først, da jeg i foråret 2015 fik til opgave at
stifte en række holdingselskaber for Kim og hans familie, samt for Susanne,
Johan og mig selv, samt vore familier.

Dette førte til, at Kim og hans familie stiftede Dansk EQT IVS, Line og Su-
sanne stiftede AFRY Holding IVS, Johan og Elsebeth stiftede BETH Hol-
ding IVS, og jeg og min familie stiftede Lou Holding IVS.

Disse fire selskaber stiftede derefter til sammen Aqua Green Holding IVS,
som blev ejet af Dansk EQT IVS med 50% og med en 1/6 til de tre øvrige
selskaber. Selskabsstiftelsen skete for at samle Kim og Johans personlige
ejerandele i et selskab, så det tilsammen havde 25% af andelen af NAFWA,
og overdragelsen skete også for at lægge det udenfor advokatfirmaet og
RD, efter at pantsætningen til fordel for rettighedshaverene var gennemført
i april 2015. Det var efter Johans opfattelse rimeligt og i overensstemmelse
med vores partneraftale, at vi alle tre fik andel i ejerskabet til NAFWA, da
det var blevet tildelt ham pga. hans juridiske bistand i opstartsfasen.”

forklarede tiltalte, at advokat Derno bad om at få et notat om de aftaler, der

var indgået. Rune Derno er aldrig vendt tilbage med yderligere spørgsmål ef-
ter, at notatet blev fremsendt.

Det kan godt være, at det var et aktiv, men det, der står tilbage, er, at de
100.000 kr., de skulle betale, i virkeligheden var en favørpris til fordel for
sælger eller pari. Egenkapitalen i NAFWA var negativ, og Johan kunne på
 side 173

anfordring bede om at få de 100.000 kr. betalt. Så der blev betalt mere, end
andelen var værd. Det kan godt være, at det er et forkert ordvalg i redegørel-
sen til advokat Derno, men han ønskede at udtrykke, at det ikke skulle syltes
ind i Udvikling Danmark og advokatfirmaet, fordi det så havde en tendens til
at blive en omkostning for Registrering Danmark. Han havde ingen papirer,
da han skrev det, og efterfølgende fik han nogle papirer fra Johan vedrørende
NAFWA. Han og Johan har ikke koordineret deres notater.

Foreholdt eks. 2505, mail af 12. juni 2015 fra Susanne til Niels, forklarede
tiltalte, at han ikke havde drøftet et salg med Susanne. Den 11. juni 2015
faldt hans verden sammen, da han fik brevet om kravet og Deloittes notater.
Den 12. juni døde hans mor.

Foreholdt eks. 2503, brev af 11. juni fra Kim Loudrup til Registrering Dan-
mark, og 2504 aftale vedrørende salg af aktierne i Udvikling Danmark for 1
kr. forklarede tiltalte, at han ikke skrev aktieoverdragelsesaftalen under den
11. juni 2015. Han mener, at da brevet af 11. juni fra advokat Aaes dukkede
op hos Johan, ringede han og orienterede Kim om situationen. Kim blev me-
get bekymret og var bange for, at Urban Rigger blev trukket med ned. De
mødtes med Kim den 13. juni 2015, inden de mødtes med Jacob Aaes. Han
hæftede sig ikke ved, at der stod den 11. juni 2015 på aftalen. Det er nok re-
visor John Mikkelsen, der bor i Gentofte, der har udarbejdet aftalen. De
overdrog for 1 kr., og tiltalte orienterede ikke Jacob Aaes om det. Han havde
fokus på at få begravet sin mor den 19. juni 2015 og på at redde advokatfir-
maet, der havde fået cuttet livlinen, fordi administrationsaftalen var ophævet.

Foreholdt eks. 2506, mail af 12. juni 2015 fra Susanne til Johan med kopi til
tiltalte, forklarede tiltalte, at han er ikke sikker på, hvornår han så mailen om,
at Susanne ville forsøge at sælge deres NAFWA-andel for 21 mio. euro.
Hans mor var lige død, og den 12. juni hen på dagen havde han en lang sam-
tale med Johan, hvor de talte om mange ting. Han spurgte Johan, hvad det
var, der skete.

Anklageren dokumenterede eks. 2501, mail af 4. juni 2015 fra Jan Richard til
tiltalte, og eks. 2496 mail af 3. juni 2015 fra tiltalte til Jan Richard. Tiltalte
forklarede, at han mødte Jan Ricard for første gang i slutningen af maj.

Da han så beløbet på 21 mio. euro, forstod han ikke, hvem der ville købe
12,5 % for 21 mio. euro. Der havde aldrig været tale om, at nogen ville købe
deres andele, men kun tale om, at der skulle investeres penge. Han sagde til
Johan, at hvis der kunne komme noget, som de kunne betale til kreditorerne,
så skulle det ske. Han var godt klar over, hvad klokken var slået. Kravet var
så stort, at en ophævelse af aftalen fra Producentforeningens side var på sin
plads.

Foreholdt eks. 2504, aktieoverdragelse, og eks. 1104, sms af 19. juni 2015
fra Johan til Susanne, forklarede tiltalte, at han troede, at mødet med Kim var
 side 174

den 13. juni, men det kan have været senere. Han ved ikke, hvorfor Johan
skrev, at tiltalte ville blive glad, hvis Udvikling Danmark og Urban Rigger
blev holdt i live. På et tidspunkt kom Kim Loudrups advokat på banen, fordi
det fulgte af ejeraftalen vedrørende Udvikling Danmark, at aktierne ikke måt-
te pantsættes, og at det udgjorde en misligholdelse.

Foreholdt eks. 2506, mail af 12. juni og eks. 2512, mail af 12. juni 2015 fra
Johan til tiltalte, forklarede tiltalte, at han forstod på Johan, at der havde væ-
ret en drøftelse tidligere på dagen om, at Niels kunne sælge det for 21 mio.
euro. Han forholdt sig overrasket og skeptisk til det. Han kunne ikke få det
til at harmonere med, at man end ikke var kommet i gang med vandboringer
på Grønland. Han brugte få minutter på at tage stilling til dette sales offer.
Han var ikke med til at udforme aftalen. Han har heller ikke haft nogen rolle i
ændringen af prisen til 28 mio. euro.

Foreholdt eks. 2518, mail af 26. juni 2015 fra Johans sekretær, forklarede til-
talte, at han havde været hos Johan og sagt, at han ikke ville have noget med
Niels at gøre. Han har ikke gjort andet end at læse mailen og sagt, at de skul-
le se, hvad Niels sagde til det. Han har ikke været med til at udforme sales
offer dateret 26. juni 2015. Han havde ikke nogen rolle i det. Han sad med
forhandlinger om salget af Registrering Danmark og bortvisning samt politi-
anmeldelse af Susanne.

Foreholdt eks. 2530, sales offer dateret 1. juli 2015 forklarede han, at han ik-
ke var klar over, at det blev udarbejdet, og han har ikke givet Kim bemyndi-
gelse til at optræde på vegne af sit familieselskab. Han ejede en tredjedel af
LOU Holding IVS.

Foreholdt eks. 1088, Betinget tillæg til administrationsaftaler af 18. maj

2015, forklarede tiltalte, at han ikke kender dette udkast.

Foreholdt eks. 1169, bilag vedrørende igangværende arbejder, forklarede til-

talte, at det var Susannes opgørelse, der skulle vise, hvad de skulle have, hvis
man slog en streg i sandet den 30. juni 2015.

Foreholdt eks. 2507 og eks. 2501 og forespurgt, om NAFWA havde accep-

teret overdragelsen til Aqua Green Holding forklarede han, at det var hans
opfattelse, at Jan Richard havde noteret overdragelsen, og han tænkte, at det
skulle forelægges for bestyrelsen, når de mødtes igen. Tiltalte hørte ikke fra
ham siden hen. Hans konkursbo har ikke gjort noget for at sætte sig i besid-
delse af ejerandelen, og der er ikke forsøgt omstødelse.

Foreholdt eks. 2278 resultatopgørelse for NAFWA for 2014 udvisende et

negativt resultat på 185.183 kr. forklarede han, at det eneste, han hørte fra
Johan, var, at der ikke var nogen omsætning eller egenkapital i selskabet.
Tallene understreger, at der ingen egenkapital var, og at deres pris for ande-
len i NAFWA var rigtig.
 side 175

Forespurgt om han ikke syntes, at det var underligt, at man skulle kunne sæl-
ge NAFWA og på den måde inddække gælden, forklarede tiltalte, at han på
det tidspunkt var villig til at sælge sin gamle cykel for at inddække gælden til
CAB. Før den 11. juni troede han, at de kunne redde det, men efter den dato
var det et spørgsmål om at betale så meget tilbage som muligt. Overdragel-
sen af andelen i NAFWA skulle ikke gælde efter den 11. juni grundet den nye
situation.

Fra den 20. marts til den 1. april 2015 afdækkede Producentforeningen, hvad
de tiltalte ejede. De gav dem adgang til deres skattemapper. Der var reel sub-
stans og værdier i Aporta Digital ApS og i Urban Rigger. Aporta Digital
ApS gik grundet den samlede situation konkurs, men eksterne investorer gik
efterfølgende ind i projekterne med store beløb, efter at de var løftet ud. Det
var afgørende for tiltalte, at hvis de ikke kom i mål, så havde de også disse
selskabers værdier som sikkerhed for at kunne betale, hvad de skyldte i hen-
hold til gældsbrevet. Han havde endvidere 2-3 mio. kr. i friværdi i 2 ejerlej-
ligheder og tilsvarende friværdi i hans halvdel af deres villa i Gentofte og i
sommerhuset. Egenkapitalen i hans advokatanpartsselskab var 6 mio. kr.

Det største aktiv var Registrering Danmark. Hvis de fik det trimmet, ville de
have et stort cash flow fra det selskab. Det var i hvert fald 35 mio. kr. værd i
goodwill. De tiltalte udvekslede ikke løbende oplysninger om deres personli-
ge formuer, men han var af den opfattelse, at både Johan og Susanne havde
gode økonomiske forhold. Han og Susanne havde fået hver 8 mio. kr. i for-
bindelse med salg af en IT-virksomhed.

Han var også bekendt med, at Johan ejede en meget flot herskabslejlighed på
Esplanaden, og et sommerhus. Johan var 20 år ældre end tiltalte, og havde
tidligere været partner i mange store advokatkontorer, hvor han tjente mere
end i Johan Schlüter Advokatfirma. Derfor var han sikker på, at Johan havde
en ganske betydelig opsparing.

Han og hans kone, der er politiassessor, havde en særdeles fornuftig økono-

mi og kunne i en periode klare sig, selv om han ikke fik partnerløn. Han hav-
de en opsparing fra salg af IT-virksomheden.

Anklageren dokumenterede eks. 2635, 2642 NAFWA’s regnskabsrapport pr.

31. december 2016.

Niels Ahlmann-Ohlsen forklarede vedrørende forhold 3, at han er konsulent

og arbejder med internationale forhold og strategier med speciale i Indien, og
han har arbejdet med det i ca. 40 år. Han kender Johan Schlüter, som han traf
gennem Susanne Fryland. Han mødte Lars Halgreen i forbindelse med, at In-
dian Danish Forum i 2013 fik et lejemål hos advokatfirmaet. Han holdt et
møde med Johan Schlüter og Kim Loudrup i begyndelsen af 2014, hvor han
blev præsenteret for ideen om at eksportere drikkevand fra Grønland. Det
 side 176

var et spændende og visionært projekt, som han med det samme blev interes-
seret i. Det var første gang, han blev præsenteret for det.

Foreholdt eks. 2878, mail af 3. juni 2013 fra Johan til vidnet med kopi til
Kim, Susanne og Jan Richard, forklarede vidnet, at Jan Richard er formand
for bestyrelsen i NAFWA. Han kan nu se, at kontakten om vandprojektet lå
tidligere end begyndelsen af 2014.

Der var samtaler med en række forskellige embedsmænd i Grønland. Det var
et område, som Grønland havde tænkt sig at gøre meget ud af. Hans rolle var
at stikke fingeren i jorden navnlig på det indiske marked. Den gang var det
ikke et tema, at der var drikkevandsmangel, men det er nu et stort og omtalt
problem. Johan Schlüter var advokat for NAFWA.

Strategic Alliance International ApS (SAI) indgik i august 2014 en provisi-

onsaftale, der løb i 2 år. SAI blev stiftet i 2013 og fik kontor hos advokatfir-
maet i slutningen af 2013 eller starten af 2014. Susanne Fryland var medejer
af SAI, og det var et proforma medejerskab. Det var godt for selskabet at ha-
ve en advokat som formand. Han påtog sig den økonomiske risiko. Han
ønskede at indgå en konsulentaftale med Registrering Danmark, men Regist-
rering Danmark ville stille lånekapital til rådighed. Han holdt driften i SAI
kørende med lånekapitalen. Han optog lånene personligt og skød pengene
ind i selskabet. Han kom med sin arbejdskraft, men ikke med egne penge.
Han stillede ikke sikkerhed for lånene. Han har betalt ca. 1 mio. kr. af lånene
tilbage på nuværende tidspunkt. Hans gæld er ikke blevet nedskrevet undta-
gen med det betalte afdrag.

Han blev den 26. september 2014 (eks. 2364) valgt som bestyrelsesmedlem i
NAFWA s.m.b.a. Han var ikke en del af ejerkredsen. Han ved ikke, om Jo-
han Schlüter var medejer. Han fik efterfølgende at vide, at Johan Schlüter var
selskabsdeltager. Johan Schlüter gav indtryk af at være engageret i selskabet.
I 2015, hvor de tre advokater ønskede at sælge deres andele, gav Johan
Schlüter udtryk for, at han var en del af selskabet.

Foreholdt eks. 2342, aftale mellem Strategic Alliance International ApS og

NAFWA s.m.b.a, eks. 2348, forklarede vidnet, at han, Kim Loudrup og Jan
Richard har underskrevet aftalen. Der var forhandlinger med NAFWA om
indholdet af aftalen. Johan Schlüter sad for bordenden. Tanken var, at der
skulle etableres kontakt til markedet med henblik på at afsætte drikkevandet
til Indien. Aftalen blev tidsbegrænset til 2 år, og til gengæld fik han en høj
provisionssats på 16,67 procent, som han foreslog ud fra sit generelle kend-
skab til store aftaler om råstoffer. Aftalen blev forlænget til november 2016,
hvor den ophørte. Han arbejder stadig med projektet for NAFWA, men som
almindelig konsulent. Prisen på 0,6 euro pr. m3 vand var en fast pris, der
skulle række 30 år ud i tid. Kunderne skulle kunne regne med en fast leveran-
ce af vand til en fast pris over en lang årrække.
 side 177

Man vidste godt, hvor i Grønland vandet skulle hentes, og hvordan det skulle
komme ud til kysten. Hvis projektet skulle realiseres, krævede det investerin-
ger på ca. 200-400 mio. euro. Man skulle finde virksomheder, der ville være
med til at foretage disse investeringer. Der var udpeget en 5-6 tappesteder,
hvorfra vandet skulle pumpes ud til de skibe, der skulle transportere vandet.
De eksisterende skibe kan ikke anvendes til dette formål. NAFWA skulle le-
vere fob (free on board) til skibet. Kunderne skulle betale transporten.

Foreholdt eks. 2352, aftale mellem NAFWA og Johan Schlüter Advokatfir-

ma I/S punkt 7, forklarede vidnet, at han husker at have set den. Der var tale
om, at advokatfirmaet skulle have en provisionsafregning. Hans udgangs-
punkt var, at SAI skulle have 20 %, men det endte med 16,67 % til SAI og
de sidste 3,33 % fik Johan Schlüters selskab. Vidnet var ikke med til møder
omkring denne aftale.

Vandprojektet blev kaldt ”operation icecream”. Foreholdt eks. 2368, sms af

18. januar 2015 fra Susanne til Johan, forklarede vidnet, at han tilbragte me-
gen tid i Indien på det tidspunkt for at få en aftale. Der var stor interesse i In-
dien for projektet. Han orienterede løbende Johan Schlüter og Susanne Fry-
land om projektet.

Foreholdt eks. 2412, mail af 29. marts 2015 fra Johan til Susanne og Lars
forklarede vidnet, at de gode nyheder har været den interesse, som han spo-
rede hos en række potentielle kunder i Indien. Han samarbejdede med en in-
disk partner om projektet.

Foreholdt eks. 2564, mail af 27. maj 2015 fra Susanne til Nykredit, Bente
Møllgaard Madsen, og eks. 2565, ”Partner kandidater/Projekt ICECREAM”
forklarede vidnet, at dokumentet var en præsentation af projektet over for
banken i et forsøg på at få etableret en kreditfacilitet. Han var ikke med til
mødet med Nykredit. Susanne Fryland havde kontakten til Nykredit. Med ”3.
forhandlingsrunde” mente han, at der skulle mange forhandlingsrunder til
med kunderne til vandet, og det har vist sig at holde stik. Kunden skal forstå,
at der er en række følgeinvesteringer i det pågældende modtagerland. Det er
ikke blevet til noget med nogen af de nævnte potentielle kunder, men der er
stadig stor interesse. Det er blevet beskrevet som et fantasifuldt projekt, men
det er det ikke. Det kræver investeringer på 400-500 mill. euro. Siden afta-
lens udløb i 2016 har han ikke talt med Al-Haks og AIDA. De nåede at ud-
veksle præsentationer.

SAI arbejdede med en lang række andre projekter, der kunne løftes med en
finansiering fra Nykredit. Foreholdt eks. 2543, mail af 22. maj 2015 fra Su-
sanne til Bente Møllgaard Madsen, forklarede vidnet, at han var bekendt
med, at der blev rettet henvendelse til Nykredit, og at Susanne forsøgte at
belåne debitormassen.

Han har et godt netværk, som er med til at finansiere hans aktiviteter i dag.
 side 178

NAFWA betaler ham ikke noget for hans konsulentbistand. Han bruger 80 %
af sin arbejdstid på NAFWA.

Foreholdt hjælpebilag G, forklarede vidnet, at han ikke kender selskaberne

Lou Holding IVS, Beth Holding IVS, Afry Holding IVS eller Aqua Green
Holding IVS.

Foreholdt eks. 2505, mail af 12. juni 2015 fra Susanne Fryland til vidnet, for-
klarede vidnet, at han blev kaldt K2. Det var første gang, at han hørte om
stiftelsen af investeringsselskaberne. Han satte ikke spørgsmålstegn ved belø-
bet på 21 mio. euro. Hvis man antog, at de havde en andel på 25 % af en ret-
tighedsmængde i Grønland, der skulle ses i forhold til investeringer på 300-
400 mio. euro, var de 21 mio. euro et relativt lille beløb. Han mener, at advo-
katerne havde brug for et beløb i den størrelsesorden (21 mio. euro), og der-
for blev salgsprisen sat til det. Det var klart for alle, der færdedes omkring de
tre advokater, at de var i store vanskeligheder og havde brug for pengene.
Susanne Fryland ringede og spurgte, om han ville hjælpe.

Når der bruges ord som ”lille onkel”, ”ørn” og ”lille ørn” er det almindelige
betegnelser i handelsverdenen. USA kaldes ”big eagle”, og ”little eagle” er
Israel. "onkel" kan være en mindre indisk investor, men ikke nogen konkret.
En "ørn" er et land, men ikke nødvendigvis et bestemt land.

AL-Haks er en mellemøstlig virksomhed, der arbejder med drikkevanssyste-

mer, og som han havde kontakt til. Det, der står i mailen af 12. juni 2015 fra
Susanne, var ikke hans forslag. Han kan ikke vurdere, om Susanne Frylands
forslag var realistiske. Han husker ikke, om han vurderede det som realistisk,
da han læste mailen. Den sidste sætning i mailen opfattede han som om, at de
tre advokater havde vanskeligheder.

Foreholdt eks. 2512, mail af 12. juni 2015 fra Johan til Lars Halgreen, forkla-
rede vidnet, at han først gik til NAFWA efter, at han modtog det skriftlige
salgstilbud. Den 13. juni 2015 havde han stukket fingeren i jorden om, hvor-
vidt der var interesse for at købe de ”påståede” 25 procent af rettighederne.
Der var interesse.

Foreholdt eks. 2518, mail af 26. juni 2015,fra Johan Schlüter til vidnet, for-
klarede vidnet, at han ikke var involveret i udarbejdelsen af salgstilbuddet.
Han blev i perioden mellem den 13. og 26. juni 2015 inviteret til et møde hos
Johan Schlüter. Susanne og Lars deltog ikke. De drøftede, at de tre advoka-
ter ville sælge rettighederne, som man angiveligt havde 25 % af. Der var in-
gen papirer på bordet. Der blev drøftet et oplæg på ca. 25 mio. euro, og vid-
net vurderede, at det ville være interessant, hvis de havde 25 % af rettighe-
derne i Grønland. Han var ikke involveret i udarbejdelsen af appendix (eks.
2523) til aftalen. Han tog kontakt til Jan Richard. Han sagde til Jan, at Johan
Schlüter havde 25 % af rettighederne. Der blev stille i telefonen, og Jan Rich-
ard kunne ikke bekræfte, at Johan Schlüter havde 25 %. Vidnet blev overras-
 side 179

ket, og han gjorde ikke mere ved salgstilbuddet. Foreholdt eks. 2530, sales
offer af 1. juli 2015, forklarede vidnet, at han ikke har set tilbuddet.

Han ville få noget økonomisk ud af det, hvis hans bestræbelser udmøntede

sig i et salg. Han indikerede, at han selv ville komme med et forslag til provi-
sion, hvis handelen blev til noget. Salgstilbuddet dateret den 26. juni 2015
var ikke underskrevet, da han fik det. Han fik det endelige udkast efter mø-
det med Johan Schlüter. Han gjorde ikke noget for at få salgstilbuddet under-
skrevet. Da han fik at vide, at de ikke havde de 25 %, blev det uinteressant.

Foreholdt eks. 2512, udkast, og eks. 2519, forklarede vidnet, at han ikke fik
at vide, hvorfor prisen var steget fra 21 mio. euro til 28 mio. euro, og det in-
teresserede ham heller ikke. På det føromtalte møde med Johan Schlüter hav-
de han indtryk af, at det hastede meget med at skaffe midlerne. Beløbet ville
kunne løse meget for advokaterne. På mødet med Johan Schlüter fik han ikke
nye oplysninger om NAFWAs projekt i Grønland. Han redegjorde for, hvor
langt han var med sine foreløbige sonderinger. Han fortalte, at han havde
kontakt med mulige købere i Indien, der kunne overtage andelene. Han for-
holdt sig til, at man påstod at have 25 % af NAFWA. Værdien i andelen lå i,
at man som investor ville komme tættere på produktionen. Værdien i NAF-
WA er, at man har aftaler og netværk i Grønland for at kunne afsætte drikke-
vandet på verdensmarkedet. NAFWA havde en række forundersøgelsestilla-
delser på plads. Der var ikke gennemført forundersøgelser, men der var gen-
nemført en lang række sonderinger og undersøgelser i Grønland igennem 10
år. Da han sad til mødet med Johan Schlüter, præsenterede Johan Schlüter
ham ikke for nye oplysninger om NAFWAs aktiviteter. Det var den viden,
vidnet havde inden, som han byggede et salg på. Når man har en forundersø-
gelsestilladelse og en kunde, som ønsker at aftage et bestemt kvantum, får
man udnyttelsestilladelsen bagefter. Der forelå en række undersøgelser af,
hvordan man transporterede vandet ud til kysten. NAFWA lavede egne un-
dersøgelser. Grønland havde lavet undersøgelser, som NAFWA havde ad-
gang til. Han havde indtryk af, at NAFWA har betalt for undersøgelser af,
hvordan man kunne transportere vandet fra søen til udskibningsstedet. Hvis
en investor i Indien spurgte om at se disse undersøgelser, ville han sige, at
der var processer til stede, fordi det er det, investorerne er interesserede i.

Han sidder stadig i NAFWAs bestyrelse. Han var som bestyrelsesmedlem be-
kendt med NAFWAs struktur. Det viste sig, at hvis man havde 25 % af
NAFWA, fik man ikke nogen indflydelse. I NAFWA deltager man som per-
son i selskabets aktivitet. Han kan ikke svare på, hvordan deltagerne i NAF-
WA skulle tjene penge. Det drejede sig om at være med i virksomheden. Der
var lavet et stort stykke arbejde i NAFWA. Ingen af selskabsdeltagerne i
NAFWA havde formue. Man havde forhandlinger med investorer. En lang
række virksomheder var interesserede. Nogle af de føromtalte potentielt inte-
resserede virksomheder ville være interesserede i at investere i infrastruktu-
ren i Grønland. Projektet bliver kun gennemført, hvis der kommer tilstrække-
ligt med investeringer. Der var i juni 2015 ikke nogen konkrete virksomhe-
 side 180

der, der ville investere, men der var en række investorer, som kunne være in-
teresseret. Det var ikke nødvendigt at købe en andel i NAFWA for at arbejde
med vand i Grønland. NAFWA havde ingen eksklusivaftaler i Grønland.

Deltagerne i NAFWA blev registreret på en generalforsamling. På et tids-

punkt så han en liste over de registrerede selskabsdeltagere. Kim Loudrup
var registreret. Han husker ikke, om Kim betalte for sin andel. Johan Schlü-
ter ønskede at blive registreret som deltager, men pengene blev først indbe-
talt i foråret 2015 fra Johan Schlüters firma. Der var 5-6 andre deltagere. Jan
Richard kunne ikke bekræfte, at Aqua Green Holding IVS havde 25 % af
NAFWA.

Foreholdt eks. 2511, mail af 13. juni 2015 fra Johan Schlüter til vidnet, for-
klarede han, at han henvendte sig til NAFWA, fordi det ville betyde meget
for den resterende ejerkreds, hvis 25 % af rettighederne kunne sælges for 28
mio. euro.

Han gik ud fra, at de tre advokater kendte hinandens engagementer i andre

virksomheder, og at Johan og Lars vidste, at Susanne var medejer af SAI.
Han orienterede løbende Susanne, og når han blev færdedes i advokatfirmaet,
orienterede han Johan Schlüter og nogle gange Lars. Han orienterede også
Jan Richard. Han har været med til ét bestyrelsesmøde i NAFWA. Han fik re-
ferater af bestyrelsesmøderne. Han husker ikke hvor mange bestyrelsesmø-
der, der var om året.

Foreholdt eks. 2523, appendix, forklarede vidnet, at han ikke var med til at
udarbejde beregningerne. De blev ikke drøftet på mødet med Johan Schlüter.
Han kendte nogle af forudsætningerne for tallene, f.eks. tallet 0,60 euro pr.
kubikmeter vand.

Anklageren dokumenterede eks. 2496, mail af 3. juni 2015 fra Lars til Jan
Richard, Johan og Kim, og eks. 2501, mail af 4. juni 2015 fra Lars til Jan
Richard.

Foreholdt eks. 3677, afhøringsrapport, 2. afsnit, hvoraf fremgår:

”Adspurgt til det videre forløb, oplyste afhørte, at han i forlængelse af den
konkrete salgsmulighed havde kontakt til bestyrelsesformanden i NAFWA
s.m.b.a., Jan Richard. Herunder huskede afhørte, at Jan og afhørte havde
talt om man kunne sælge 25% af NAFWA s.m.b.a. Som afhørte huskede det
kunne rettigheden til NAFWA s.m.b.a. projektet sælges, idet selve ejerkred-
sen blev bestemt ved at en evt. ny ejer skulle godkendes af de øvrige ejere.”

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Han vidste i juni 2015 ikke, at
Aqua Green Holding IVS var rettighedshaver. Han spurgte Jan Richard, om
Johan Schlüters firma havde 25 %, og han fik at vide, at det havde Johan
Schlüters firma ikke. Han spurgte også, om man kendte til de selskaber, der
 side 181

var nævnt i aftalen, Lou Holding IVS, Beth Holding IVS og Afry Holding
IVS, men det gjorde man ikke. Der blev skabt et indtryk af, at man havde 25
%, og det var først efter samtalen med Jan Richard, at han blev klar over, at
det havde man ikke.

Foreholdt eks. 2511, mail af 13. juni, forklarede vidnet, at han ikke havde
kendskab til de underliggende selskaber i forhold til Aqua Green Holding
IVS. Man havde heller ikke kendskab til de selskaber i Grønland.

Foreholdt eks. 1353, Deloittes rapport, forklarede vidnet, at opgørelsen af

hans lånemellemværende med Registrering Danmark er rigtig. Pengene blev
brugt til at drive projekterne fremad. I SAI arbejdede de med en lang række
forskellige projekter. Hans datter og søn var også ansat i SAI. Nogle af pen-
gene blev brugt på at betale hans bankgæld og skattegæld. Han husker ikke,
hvad beløbet på 2,6 mio. kr. udlånt den 6. januar 2015 gik til. Han tilbagebe-
talte 1,6 mio. kr. til Susanne Frylands personlige selskab som betaling for et
lån, som han havde fået af hendes selskab. Han vidste godt, at pengene kom
fra Registrering Danmark. I dag er han orienteret om, at det var rettigheds-
havernes penge, der blev lånt til ham. Han betaler rente af lånene. Han talte
ikke med Johan Schlüter eller Lars Halgreen om lånene. Han troede, at de
godt vidste, at han lånte pengene. Der tegnede sig et billede af, at de tre ad-
vokater havde hver deres aktiviteter ved siden af, og han hjalp bl.a. Lars
Halgreen med at sælge ydelser i Indien. Han vidste godt, at de alle tre havde
andel i Registrering Danmark.

Foreholdt eks. 1334, liste over ansatte, forklarede vidnet, at Mathias Barfod
var ansat i Registrering Danmark som hans assistent i en kort periode, hvor
han havde en koordinerende funktion i forhold til Registrering Danmark.

Foreholdt eks. 1353, vedrørende fakturaer til Registrering Danmark på 1,6

mio. kr., forklarede vidnet, at hans fakturaer blev godkendt af Susanne. Der
er ikke nogen, der har anfægtet dem. Han havde ikke faktureret løbende.
Meget af hans tid var gået med projekter i Registrering Danmark. Han arbej-
dede meget i de år.

Forespurgt yderligere om kontakten til de potentielle kunder vedrørende

NAFWA og salget af vand forklarede vidnet, at han talte med Al-Haks på
operativt niveau. Han husker ikke, hvem han talte med på det tidspunkt. Han
vil kunne undersøge, hvem han talte med. Det var en direktør, som havde et
strategisk ansvarsområde. Det var en investeringsvirksomhed, som tidligere
havde investeret i vandprojekter. Der var møde i København med en mand i
nogle timer, men vidnet har ikke været til møde i udlandet med den kunde.
Manden betalte selv sin flybillet.

Han var op til julen 2014 til et møde i Mellemøsten vedrørende NAFWAs
vandprojekt med en stor virksomhed, Abu Dhabi Investment Authority, med
mere end 1.000 ansatte. Mødet var med to personer på investment relation
 side 182

niveau. Han havde ikke kendt de to personer i mange år, men fik kontakt
gennem sit netværk.

I forbindelse med møderne blev han spurgt om, hvilken selskabsstruktur

NAFWA havde. Han sagde, at det var et privat selskab og ikke et regerings-
selskab ejet af den grønlandske regering. Det vigtigste for kunderne var at
finde ud af, om der var vand. Det var de mere interesserede i at vide end at
vide, hvad NAFWA var for et slags selskab. De talte ikke om vedtægter, ge-
neralforsamlingsreferater o.l. Han havde ikke kopi af NAFWAs vedtægter,
regnskaber mv., men det var heller ikke relevant for ham på det tidspunkt og
på det niveau.

Foreholdt eks. 2529, "Projekter under SAI", 3. afsnit, hvoraf det fremgår:

”Vandaftalen
Der er tale om salg af exclusivitet retten, til at købe vand fra Grøndland.

Der er flere interesseret køber, og den tidligere aftale er netop blevet over-
budt.
Der er givet håndslag med Dubais Kronprins, og den endelige forventes at
bliver underskrevet her i weekend den 12-13/7-15.”

forklarede vidnet, at han ikke kan genkende de oplysninger. Han har ikke gi-
vet Susanne Fryland den oplysning, og han har ikke talt med Dubais kron-
prins.

I hans samtaler med de potentielle kunder var de interesserede i at vide, at

NAFWA var et grønlandsk selskab. NAFWA har et kontor på 30-40 m2 i
Grønland. NAFWA havde ikke nogen tekniske anlæg. Der skulle investeres i
tekniske anlæg.

Forespurgt hvorfor en investor skulle bruge 28 mio. euro. til betaling til nog-
le ejere, der ville forsvinde, i stedet for at investere dem i tekniske anlæg mv.,
forklarede vidnet, at hvis Al-Haks ville investere i NAFWA, ville nogle af
disse investeringer bl.a. gå til anlæg i Grønland, men her handlede det om, at
han havde fået at vide, at man havde 25 procent af en andel af nogle rettighe-
der.

NAFWA havde først og fremmest adgang til det grønlandske samfund og

havde oparbejdet en stor viden om, hvordan man udnytter vand i Grønland.
Det er ikke ligegyldigt, hvor man trækker vand ud fra. NAFWA havde forun-
dersøgelsestilladelser. Alle kan ikke få forundersøgelsestilladelser, fordi det
kræver en faglig indsigt at få det og en viden om området. Han fik alle de
muligheder, der lå, præsenteret af Johan Schlüter

Foreholdt eks. 2358, deltagerfortegnelse i NAFWA forklarede vidnet, at Jim-

my Colding er kunstner. Han har ingen teknisk indsigt eller viden. Han har
 side 183

fra juni 2012 været med i den baggrundgruppe, der kunne se ideen i projek-
tet. Jan Richard er revisor og nu uddannet jurist. Han ved ikke, hvornår han
blev jurist. Jan Richard har levet 10 år i Grønland og kender det grønlandske
samfund ud og ind. Han har ikke teknisk indsigt, men det handler ikke om at
vide, hvordan man pumper vand op, men at kunne sætte sig ind i det. Daniel
Skifte er skibsreder og en dygtig forretningsmand i Grønland. Han kender til
grønlandske vejrforhold og kystforhold, hvilket er vigtigt i forhold til projek-
tet. Kim Loudrup var i stand til at sælge projektet til vidnet. Kim var en god
ven til Johan Schlüter og er en meget visionær og dygtig forretningsmand.
Han kan ikke nævne nogen projekter, som Kim har lavet, der har givet et
stort afkast, men det er heller ikke nødvendigt for at være en god forret-
ningsmand. Henrik Skifte er nu død, men var en historisk person i Grønland,
fordi hans far var en kendt polarforsker. Selskabsdeltagerne har bidraget til at
skabe set-uppet. Nogen skal starte med at tænke tankerne.

En 25 % andel kunne være 28 mio. euro værd. Han mener, at det var reali-
stisk i forhold til, hvor mange penge der skal investeres i alt i projektet for, at
det kan realiseres. Man investerer i kommende muligheder.

Hvis Aqua Green Holdings andel kunne sælges for 28 mio. euro., ville det
skabe præcedens for, hvad de øvrige deltagerandele ville være værd. Det vil
sige, at hele NAFWA-projektet havde en potentiel værdi på 4 x 28 mio. eu-
ro. Det ville placere selskabet som et meget betydeligt selskab i Grønland.
Det baserer han på, at hvis de tre advokater kunne gennemføre salget af der-
es andel til 28 mio. euro, ville det have skabt en interesse for området, der
kunne have skabt en sådan potentiel værdi.

Der er ikke nogen, der betaler ham for at værdiansætte virksomheder, og han
har ingen erfaring med værdiansættelser af virksomheder. Han har ikke fast-
sat værdien på de 28 mio. euro. Han modtog tallet fra Johan Schlüter. Hvis
det var lykkedes at sælge de 25 % for 28 mio. euro, ville det også være reali-
stisk at sælge de øvrige andele. Han tog ikke stilling til værdien.

Foreholdt eks. 2527, Royaltyaftale med forkøbsret af 24. juni 2015, forklare-
de vidnet, at Susanne Fryland var i store vanskeligheder, og han ville gerne
hjælpe og tilbød at lave den aftale. Susanne sagde til ham i oktober 2015, at
hun ikke ønskede at gøre brug af den.

Kim Bach Loudrup Jensen forklarede vedrørende forhold 3, at han er di-

rektør i Udvikling Danmark A/S. Han har kendt Johan Schlüter siden år
2000. Susanne Fryland mødte han omkring 2015. Lars Halgreen mødte han i
2002/2003.

Det grønlandske vandprojekt går ud på at finde vandforsyning i de områder,

hvor det forefindes og få det transporteret til de områder, hvor der er brug
for det. Han fik ideen til projektet i 2011/2012. Han begyndte at undersøge
en masse ting og begyndte at finde ud af, hvad det muliges kunst var i den
 side 184

sammenhæng og satte sig ind i hvor i verden, der manglede vand.

Navnet NAFWA s.m.b.a (North Atlantic Fresh Water Alliance) fandt han på,
fordi nogle af de største vandressourcer er låst i indlandsisen i blandt andet
Grønland, og tanken var at skabe en alliance i Nordatlanten. Han var medstif-
ter af NAFWA og blev direktør den 6. juni 2012. Han udtrådte som direktør
den 10. marts 2014. Han kendte ikke til selskabsformen s.m.b.a., inden han
var med til at stifte NAFWA. Han var idémager og overlod det til dygtige
mennesker at videreføre projektet. Han tror, at han stadig er bestyrelsesmed-
lem i NAFWA. Han har haft lange snakke med Jan Richard og de andre del-
tagere og fulgt det på sidelinjen for at se, hvor det bærer hen. Det er et ret
komplekst projekt. Han tager vandprojektet alvorligt set i lyset af verdens
vandproblemer.

Foreholdt eks. 2312, aftale mellem Registrering Danmark og vidnet, forkla-

rede vidnet, at det var hans ide at stifte Udvikling Danmark A/S. På det tids-
punkt havde han tre ideer, vandprojektet, udvikling af studieboliger og et
museum. Han er direktør for selskabet. Han lærte Niels Ahlmann-Ohlsen at
kende via Johan Schlüter.

Foreholdt eks. 2342, Cooperation Agreement mellem NAFWA og SAI, eks.

2348, forklarede vidnet, at han har skrevet under på aftalen. Det var et stra-
tegisk samarbejde, som skulle udmønte sig i, at der var nogen i den anden en-
de, der var interesseret i at modtage vand. Han har ikke nærlæst aftalen. Han
har været til møder med Niels Ahlmann-Ohlsen om projektet for at lytte til,
hvad han ville.

Foreholdt eks. 2352, aftale mellem NAFWA og advokatfirmaet, forklarede

vidnet, at han kender til aftalen. Han har ikke skrevet under på den. Fore-
holdt samme bilag punkt 6 om en kommission til Udvikling Danmark på 3,33
%, forklarede vidnet, at han har kendt Johan Schlüter i 20 år og har altid haft
stor tillid til ham. Derfor gik han til ham med projektet. Det, vidnet skulle be-
skæftige sig med, skulle ligge i Udvikling Danmark A/S. Hans opfattelse var,
at NAFWA-delen lå i Udvikling Danmark A/S.

Foreholdt eks. 3693, afhøringsrapport, 5. afsnit, hvoraf fremgår:

” Adspurgt om afhørte havde kendskab til om Johan Schlüter indbetalte

100.000 kr. til NAFWA s.m.b.a. m.h.p. at blive en del af ejerkredsen, oplyste
han, at han var bekendt med, at der var blevet betalt 100.000 kr. fra Udvik-
ling Danmark A/S til NAFWA s.m.b.a.”

forklarede vidnet, at han forklarede sådan. Vidnet har ikke betalt 100.000 kr.
for at blive selskabsdeltager. Han lavede hele projektet, så han har betalt med
sin arbejdsindsats.

Foreholdt hjælpebilag G, forklarede vidnet, at Dansk EQT IVS er hans sel-

 side 185

skab, og det blev stiftet fordi hans andel af Udvikling Danmark A/S skulle
ligge i selskabsform.

Aqua Green Holding IVS skulle stiftes, fordi Udvikling Danmarks deltager-
andel i NAFWA skulle ind i det selskab. Det var ikke hans ide. Han var på
det tidspunkt ret stresset, fordi Udvikling Danmark var ved at ryge ud over
en afgrund på grund af ”fingrene i kagedåsen på den anden side af bordet”.
Der skete mange ting på det tidspunkt, og han blev af Lars Halgreen præsen-
teret for mange dokumenter, han skulle skrive under på.

Foreholdt eks. 2471, mail af 30. april 2015 fra Lars til vidnet og John Mik-
kelsen, og eks. 2470, mail af 1. maj 2015 fra vidnet til Lars Halgreen og John
Mikkelsen, forklarede vidnet, at John Mikkelsen er revisor. Han vidste ikke,
at de tre advokater en måned inden havde underskrevet et gældsbrev på 50
mio. kr.

Foreholdt eks. 2408, mail af 13. marts 2015 fra Johan til Jan Richard, cc.
vidnet m.fl., forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor ejerandelen ikke blev
lagt i Udvikling Danmark, men i stedet for blev lagt i Aqua Green Holding
IVS.

Foreholdt eks. 2484, mail af 21. maj 2015 fra Lars Halgreen til Johan og vid-
net, forklarede vidnet, at han tror, at aftalen var afhængig af NAFWAs besty-
relses accept. Han husker ikke, om han fik udkastet til aftalen. Der var man-
ge mails, der røg frem og tilbage i den periode, så han har svært ved at for-
holde sig til en enkelt mail.

Foreholdt eks. 2496, mail af 3. juni 2015 fra Lars Halgreen til Jan Richard
med kopi til vidnet og Johan og 2497, Allonge til aftale af 18. august 2014,
forklarede vidnet, at han har skrevet under på mange dokumenter på advo-
katkontoret i blind tillid. Han fik dokumenterne fra Lars Halgreen. Han burde
måske have læst dem igennem. Han har måske fået forklaret, hvad aftalerne
gik ud på. Han rejste meget i den tid. Han tror, at han var klar over, at der
skete en overdragelse af de 3,33 % fra Udvikling Danmark A/S til Aqua Gre-
en Holding IVS. Han kan huske, at de talte om, at vandprojektet måske skul-
le ligge i noget, der var specifikt omkring det og ikke ligge i alt muligt andet.
Han talte vel med Johan og Lars om det, men ikke med Susanne.

Foreholdt eks. 2505, mail af 12. juni 2015 fra Susanne til Niels Ahlmann-
Ohlsen, forklarede vidnet, at han fik en opringning fra Johan på et tidspunkt
om, at der muligvis var en kunde, der ville købe deres andele i vandprojektet
for et meget stort beløb. Det krævede selvfølgelig, at NAFWA var indstillet
på det. Det var et rimeligt besnærende beløb i forhold til, hvor projektet på
daværende tidspunkt var henne. Der var end del flere elementer, der skulle
kommes ind i ligningen for, at det tilnærmelsesvis kunne komme til at få en
værdi, der var i nærheden af det beløb.
 side 186

Foreholdt eks. 2511, mail af 13. juni 2015 fra Johan til Niels Ahlmann-
Ohlsen, forklarede vidnet, at der var ikke tale om, at der skulle foregå et salg
af noget uden om NAFWA.

Foreholdt eks. 2518, mail af 26. juni 2015 fra Johan til bl.a. vidnet, og eks.
2519, sales offer, eks. 2523, appendix, forklarede vidnet, at han kan godt
huske det. Han var ikke med til at drøfte prisen eller udformningen af salgs-
tilbuddet. Det blev forevist ham inden. Han blev telefonisk af Johan bedt om
at skrive det under, men det gjorde han ikke. Han husker ikke, hvornår han
blev bedt om at skrive det under, men det var efter, at det blev sendt frem til
ham. Han blev ikke præsenteret for det til godkendelse. Han skrev ikke un-
der, fordi det virkede vildt. Det virkede mærkeligt og gav ikke nogen me-
ning. Det lød besnærende, men det var måske på et tidspunkt, hvor sagen
blussede op i pressen, og der var en masse beskyldninger, hvorfor han følte
sig utrolig usikker i sagen.

Foreholdt eks. 2530, salgstilbud af 1. juli 2015, forklarede vidnet, at dette er

han ikke blevet præsenteret for før.

Foreholdt eks. 2503, brev af 11. juni 2015 fra Dansk EQT IVS til Registre-
ring Danmark, forklarede vidnet, at hans advokat formulerede brevet og akti-
eoverdragelsesaftalen. Hans advokat havde gennemgået ejeraftalen. Han fik
at vide, at Registrering Danmarks aktier i Udvikling Danmark var blevet
pantsat. De tre advokater skrev under på aktieoverdragelsen (eks. 2504),
men Johan og Lars kom bagefter og sagde, at aktierne ikke var solgt allige-
vel. Det var så mærkeligt og surrealistisk det hele.

Foreholdt eks. 2312, aftale mellem Registrering Danmark og vidnet, forkla-

rede vidnet, at det var ham, der havde ideerne, og så skulle man stifte et sel-
skab. Han diskuterede det hele med Johan og Lars og ikke med Susanne Fry-
land.

Vandprojektet var hans ide. Det handlede ikke så meget om investorer til
vandprojektet, men det handlede om at få indgået off-take-kontrakter. Søer-
ne lå sydøst og sydvest i Grønland. Der skulle udarbejdes feasibility studies.
De brugte nogen, der var lavet i forvejen. Han var med til at prøve at skaffe
sponsorer. Han havde kontakt til Michael Mathiesen vedrørende at skaffe in-
vestorer. Han ved ikke, hvor Michael Mathiesen ville skaffe investorer fra.
Michael Mathiesen fandt projektet spændende. Michael Mathiesen fandt ikke
nogen investorer, og vidnet ved ikke hvorfor.

Foreholdt eks. 2638, ledelsespåtegning på NAFWAs regnskab for 2016, for-

klarede vidnet, at han har skrevet under. Han husker ikke, om der var gene-
ralforsamling den 19. marts 2017. Han gik ikke ud af selskabet, men han sad
ikke med den daglige drift. Han blev stadig opdateret omkring nye ting på
projektet. Der er mange spændende veje til Rom i det. Han ved ikke, om det
er relevant for sagen, om de på nuværende tidspunkt har fundet købere til
 side 187

vandet. De har fundet nogen, der er interesseret i vandet. Der er fundet no-
gen, som vil aftage vandet. Han kan ikke svare på, om de har skrevet under
på en kontrakt. De har fundet ud af, hvordan vandet skal komme ud til ky-
sten. Den oprindelige tanke var, at vandet skulle videre i en pipeline til slut-
brugerne. En pipeline til den sydlige del af Spanien koster 35 milliarder euro.

Foreholdt eks. 2642, regnskab for NAFWA for 2016, tilgodehavender, for-
klarede vidnet, at han ikke, hvem der skylder pengene. Det må man spørge
Jan Richard om. Foreholdt eks. 2633, post 4, forklarede vidnet, at han tror,
at der kan være afholdt nogle lønomkostninger til ham i NAFWA. Han ved
ikke, hvorfor det står som et tilgodehavende.

Foreholdt eks. 2633 regnskabet 2014 for NAFWA, hvoraf det fremgår, at
Udvikling Danmark A/S har en ejerandel på 200.000 kr. i NAFWA sammen-
holdt med eks. 2642, regnskabet 2016 for NAFWA, hvoraf det fremgår, at
Kim Loudrup (Udvikling Danmark A/S) har en ejerandel på 100.000 kr. i
NAFWA, forklarede vidnet, at det står i regnskabet, hvem der er deltager i
selskabet. Han tror ikke, at Udvikling Danmark A/S har afhændet en ejeran-
del på 100.000 kr. uden hans vidende. Måske kan forklaringen være, at beta-
lingen fra Johan Schlüter er kommet ind. Han vil gerne undersøge det nær-
mere.

Bente Møllgaard Madsen forklarede vedrørende forhold 3, at hun er seni-

orrådgiver i Nykredit. Hun har været ansat i banksektoren i 41 år.

Advokatfirmaet Johan Schlüter, Filmret, Kopifon, CAB og Filmkopi var kun-

der i banken. Advokatfirmaet havde været kunde i banken, siden Johan
Schlüter trådte ud af Bech-Bruun. Alle partnerne var kunder hos dem. Hun
kommunikerede primært med Susanne Fryland om advokatfirmaet Johan
Schlüter, Filmret, Kopifon, CAB og Filmkopi. Hun har været til årsmøder og
regnskabsmøder vedrørende advokatfirmaet, hvor Susanne Fryland deltog,
og nogle gange deltog Johan Schlüter og Lars Halgreen også. Hun holdt og-
så andre møder med Susanne Fryland, Johan Schlüter og Lars Halgreen. I
2013 eller 2014 blev advokatfirmaets bankforretninger flyttet til Jyske Bank.
Der blev en lille driftskredit på 2 mio. kr. tilbage. Filmret, Kopifon, CAB og
Filmkopi blev i Nykredit. Foreningerne havde kun indlån.

Foreholdt eks. 719, mail af 14. september 2014 fra Susanne Fryland til vid-
net, forklarede vidnet, at hun ikke husker den, men det handlede nok om
driften i advokatfirmaet. Registrering Danmark var kunde i Jyske Bank.

Foreholdt eks. 2542, mail af 22. maj 2015 fra Susanne Fryland til vidnet, for-
klarede vidnet, at hun fik forklaret, hvad projekt icecream gik ud på. Der var
en forventning om, at der kunne komme noget rigtig godt ud af det projekt.
Hun husker ikke, om hun og Susanne Fryland holdt et møde, men de talte i
hvert fald i telefon omkring det.
 side 188

Foreholdt eks. 2529, mødereferat, forklarede vidnet, at hun udarbejdede re-

feratet ud fra en samtale med Susanne Fryland og efter at have modtaget di-
verse materiale fra Susanne Fryland. Susanne Fryland og Niels Ahlmann-
Ohlsen ejede SAI, som ifølge det fremsendte materiale havde nogle spænden-
de projekter, som kunne kaste penge af sig. Susanne Fryland overvejede at
udtræde af advokatfirmaet. Lånet på 22 mio. kr. skulle ydes til Susanne Fry-
lands selskab og skulle anvendes til at købe aktiviteter ud af Registrering
Danmark. Debitormassen i Registrering Danmark skulle købes ud, fordi Su-
sanne Fryland ville sikre sig, at de igangværende projekter kom over i hendes
selskab. Hun fik ikke indtryk af, at der var problemer i Registrering Dan-
mark.

Der havde været lange forhandlinger om SAI’s projekter, men der var ikke
indgået nogen skriftlige aftaler. Hun gennemgik det fremsendte materiale,
herunder det hun modtog pr. mail den 27. maj 2015 fra Susanne Fryland
(eks. 2564). Hun vurderede projekterne som en masse fugle på taget. Hun så
ingen skriftlig aftale med en indisk partner eller om salget af vandet. Nykredit
regnede ikke på værdien af vandprojektet. Der var ikke grundlag for at bevil-
lige et lån, hvorfor der relativt hurtigt blev givet afslag på låneansøgningen,
hvilket ikke krævede nogen lang overvejelse. Hun havde ikke kontakt med
Johan Schlüter og Lars Halgreen omkring lånet. Susanne Fryland nævnte ik-
ke, at advokatfirmaet havde et engagement i vandprojektet.

Foreholdt eks. 2559, hvoraf det fremgår, at SAI’s andel af rettighederne blev
værdiansat til 25 mio. USD, og eks. 2529, hvoraf det fremgår, at den samle-
de betaling til SAI udgør 450 mio. kr. forklarede vidnet, at hun ikke husker,
at hun og Susanne Fryland drøftede denne forskel i beløbene.

Foreholdt eks. 3697, politirapport, side 3698, hvoraf fremgår:

”Omkring den 29. maj 2015 blev afhørte kontaktet telefonisk af Susanne
Fryland, som spurgte om hun på vegne af SAI kunne låne penge af Nykredit
Bank A/S. Som afhørte huskede det var det omkring 20 mio . .DKK. Susanne
Fryland fortalte om, at selskabet SAI indtil da havde haft en del omkostnin-
ger relateret til den del projekter. Herunder huskede hun, at en del af disse
omkostninger vedrørte et projekt omkring salg af vand hentet i Grønland og
efterfølgende transporteret til andre lande, hvor der var underskud af
vand.”

forklarede vidnet, at hun har formodentlig forklaret sådan, men for hende var
det en stor suppedas, om det var SAI eller Susanne Fryland.

Niels Ahlmann-Ohlsen var ikke kunde i Nykredit. SAI havde en driftskonto i

Nykredit, men ingen kredit. Hun har talt med Niels Ahlmann-Ohlsen i tele-
fonen og på møder. Hun talte ikke med ham i maj 2015, da Susanne Fryland
ansøgte om lånet på de 22 mio. kr.
 side 189

Jan Richard forklarede vedrørende forhold 3, at han er uddannet registreret

revisor og jurist. Han driver en revisionsvirksomhed med kontor i Nuuk og
Danmark. Hans bibeskæftigelse er NAFWA s.m.b.a., som han var med til at
stifte sammen med Daniel Skifte i juni 2012. Projektet vedrører salg af vand
fra Grønland til steder i verden, hvor der er brug for frisk vand. Der har væ-
ret aktivitet tilbage til 2008. Deltagerkredsen blev senere udvidet. Han er sta-
dig involveret i projektet. Han har siden stiftelsen været bestyrelsesformand.

NAFWA er et stort projekt, der kræver store anlægsinvesteringer og en mas-

se erfaring. Der skal indgås en lang række kontrakter. De involverede Advo-
katfirmaet Johan Schlüter, som var velrenommeret, og fik lov til at have sels-
kabets adresse på advokatkontoret. Kim Loudrup havde en god kontakt til
Johan Schlüter.

Foreholdt eks. 2305, mail af 10. oktober 2012 fra Johan Schlüter til vidnet
og Kim Loudrup, forklarede vidnet, at der var forskellige overvejelser om
den fremtidige struktur i vandprojektet.

Foreholdt eks. 2682-2684, forklarede vidnet, at han ikke kan afvise, at han
har set disse bilag før. Han kan heller ikke afvise, at han har været med til at
udarbejde dem.

Foreholdt eks. 2913 ff, forklarede han, at det er en præsentation af vandpro-

jektet udarbejdet af Kim Loudrup og ham.

Foreholdt eks. 2935, oversigt over ”NAFWA expected Advisory board”, for-
klarede vidnet, at advisory board var et forslag til personer, der på forskellig
vis kunne bidrage med indsigt, erfaring og rådgivning til projektet. De talte
med alle personerne. Han ved ikke, om de nævnte personer blev spurgt, om
de ville deltage i advisory board. Han talte selv med Marcinkowski. Advisory
board er ikke blevet til noget, men det er en god ide.

Foreholdt eks. 2707, mail af 21. september 2012 fra Kim Loudrup til vidnet
m.fl., forklarede vidnet, at der ikke har været noget møde med Dr. John Bris-
coe i Boston. Der blev formentlig ikke fulgt op på det.

Foreholdt eks. 3034, 3036, Tilladelse til forundersøgelse, forklarede vidnet,

at forundersøgelsestilladelsen gjaldt fra et tidspunkt i 2012.

Foreholdt eks. 2369, mail af 21. februar 2015 fra vidnet, forklarede vidnet, at
han, Daniel Skifte og Lars Møller havde møder med de pågældende, der er
nævnt i mailen. Han husker ikke, om Kim Loudrup var med til møderne. De
fik forundersøgelsestilladelsen forlænget. Han husker ikke, hvornår det i mai-
len nævnte Letter of interest fra Dubai kom.

Han kom i kontakt med Niels Ahlmann-Ohlsen i 2014. Han skulle sælge van-
det. Han var meget erhvervsmæssigt aktiv i Indien. De indgik ”Cooperation
 side 190

Agreement” (eks. 2342) mellem NAFWA og SAI. Vidnet har underskrevet

aftalen. Niels Ahlmann-Ohlsen er stadig bestyrelsesmedlem i NAFWA.

Foreholdt eks. 2343, punkt 1.7 og 1.8, og eks. 2350, dansk oversættelse,
forklarede vidnet, at der var et ønske fra SAI om, at SAI skulle have 20 % i
kommission. Aftalen løb i 2 år. Det blev til 16,67 %, fordi Udvikling Dan-
mark også skulle have en andel. Han husker ikke, om han drøftede det med
Johan Schlüter.

Foreholdt eks. 2352, aftale mellem NAFWA og Johan Schlüter Advokatfir-

ma I/S, forklarede vidnet, at der kom 100.000 kr. fra Registrering Danmark
den 12. marts 2015. Han antog, at det var betaling for Johan Schlüters andel
i NAFWA. Vidnet har ikke været med til at fastsætte procentsatserne i afta-
lens pkt. 7, men der har været talt om det.

Foreholdt eks. 2373, mail af 8. marts 2015 fra vidnet til Johan Schlüter, Kim
Loudrup m.fl., forklarede han, at han mente, at 2014 var det sidste år, hvor
de ikke skulle indsende regnskab. Det afhænger af omsætning, balance og an-
tal ansatte. Han troede, at 2015 ville blive bedre, og det har han troet hvert
år. NAFWA er stadig undtaget for at indsende regnskab.

Foreholdt eks. 2405, mail af 9. marts 2015 fra vidnet til Johan Schlüter, for-
klarede vidnet, at han ikke husker, hvad de havde holdt møde om.

Foreholdt hjælpebilag G, oversigt over selskaber, forklarede vidnet, at han på

et tidspunkt fik en mail fra Lars Halgreen med orientering om, at der var
nogle selskaber, som ønskede at stå som ejere af andelen på 100.000 kr. i
NAFWA. Foreholdt eks. 2496, mail af 3. juni 2015 fra Lars Halgreen til vid-
net med kopi til Johan og Kim, forklarede vidnet, at han ikke husker, om de
holdt et møde omkring ejerandelene.

Foreholdt eks. 2501, mail af 4. juni 2015 fra vidnet til Lars Halgreen, forkla-
rede vidnet, at han er sikker på, at han fik lavet en ny deltagerfortegnelse,
hvis han blev bedt om det.

Foreholdt eks. 2496, mail af 3. juni 2015 fra Lars Halgreen til vidnet, forkla-
rede han, at de havde en deltageroversigt, der viste, hvem der havde indskudt
kapital og et navn på den person, der er repræsenterede indskyderen.

Foreholdt eks. 2518, mail af 26. juni 2015 fra Johan Schlüter til Niels
Ahlmann-Ohlsen, og eks. 2519, Sales offer concerning Aqua Green Holding
IVS og eks. 2523, Appendix, forklarede vidnet, at han ikke husker at have
set salgstilbuddet eller appendix før.

Niels Ahlmann-Ohlsen ringede og fortalte, at der var et ønske om salg, og at

Niels Ahlmann-Ohlsen skulle forsøge at sælge andelen. Vidnet var uforståen-
de overfor, at de ville sælge på det tidspunkt, fordi bestyrelsen ikke havde
 side 191

truffet beslutning om, at Johan Schlüter skulle være deltager. Det forudsatte,
at bestyrelsen skulle samles, og det var ikke sket på det tidspunkt.

Det er svært at sælge en deltagelse i et s.m.b.a. Konstruktionen sikrer, at en

person med megen kapital ikke kan sætte sig på magten i selskabet. Målet
med selskabet er at sikre, at Grønland får mest muligt ud af, at de trækker
ressourcer ud af Grønland. Det skal sikres, at pengene tilfalder Grønland.
Der er ingen sammenhæng mellem kapital og indflydelse i selskabet. En pro-
centandel kan have en værdi, men hvis der kommer flere selskabsdeltagere,
vil værdien af andelen blive udvandet.

Han kender ikke noget til, at man ville sælge en kommissionsret på 3,33 %.
Han kender ikke til nogen kommissionsaftale. Foreholdt eks. 2496, mail med
vedhæftninger af 3. juni 2015 fra Lars Halgreen til vidnet m.fl., eks. 2497, al-
longe til aftale, eks. 2353, punkt 6, forklarede vidnet, at de var klar over, at
der var et ønske fra Udvikling Danmark og SAI om, at de 20 % skulle deles.
Som han husker det, skulle SAI og Udvikling Danmark finde ud af at lave en
aftale om fordeling. Han husker ikke samtalen med Niels Ahlmann-Ohlsen
som andet end en samtale om ejerandele i NAFWA.

Efter sommeren 2015 har der været adskillige potentielle investorer. Det kan
bestå i køb af andele eller investering af kapital. Der har været interesse, men
det er ikke blevet til noget endnu. Det er vigtigt for dem, at investorer skal
kunne bidrage med både kapital og erfaring vedrørende infrastruktur og
transport.

NAFWA har ikke konkret udført undersøgelser i henhold til forundersøgel-

sestilladelsen. Tilladelsen er blevet forlænget flere gange. Undersøgelserne
består blandt andet i topografiske undersøgelser af søen, så man ved, hvor
meget vand der er i søen, og hvordan de undersøiske forhold er. Ingen delta-
ger i NAFWA kan foretage sådanne undersøgelser. De skal have eksperter
ude fra. De betalte et gebyr for forundersøgelsestilladelsen. Han husker ikke,
hvor stort gebyret var. Han skrev ansøgningen. Han husker ikke, om der var
møder eller drøftelser med myndighederne, før de fik forundersøgelsestilla-
delsen. NAFWA er ved at indgå en kontrakt om at udføre forundersøgelsen.
Det er vigtigt, at de sikrer sig den fornødne kapital til forundersøgelserne, før
de går i gang med dem. Han tror, at disse forundersøgelser vil koste ca. 1- 2
mio. kr. afhængig af kompleksiteten.

Hvis en deltager gerne vil ud af NAFWA, ser man på formuen på det tids-
punkt. Den pågældende får en forholdsmæssig andel af formuen. Bestyrelsen
skal godkende den nye køber.

Johan Schlüter er ikke deltager i NAFWA i dag. Der er ikke kommet en an-
den deltager i stedet for. De er seks deltagere. De 100.000 kr. er ikke sendt
tilbage til Registrering Danmark. De har ikke fået nogen anmodning om det.
Han ved ikke præcis, hvad der står på NAFWAs bankkonto, men de kan
 side 192

godt betale 100.000 kr. tilbage, hvis de skal det.

Foreholdt eks. 3688, politirapport, hvoraf fremgår:

”Afhørte blev herefter foreholdt, at det forekom besynderligt, at afhørte

kaldte dette dokument for en hensigtsaftale, når der intet sted i dokumentet
fremgik ordet hensigt,”

forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Det stod ikke i frisk erindring,
da han blev præsenteret for sagskomplekset hos politiet. Efterfølgende kunne
han se, at der var underskrevet aftale om kommission. NAFWA skulle ikke
betale noget, før der kom indtægter for vand. I 2014 kan man ikke sige, at de
var tæt på at sælge noget, men de havde en forhåbning om, at det var tæt på.

I Letters of Support fra kommunen i Grønland står der, at det er et godt pro-
jekt, og at de vil hjælpe til med at realisere det, men det omhandler ikke kapi-
tal eller offentlig støtte til projektet. Man skal ikke undervurdere, at man får
sådanne anerkendende ord fra myndighederne. De har ikke en eneret på at
udvinde vandet, men det får de, når de får udnyttelsestilladelsen. Hvis de får
udnyttelsestilladelsen, skal den udnyttes inden for en kort periode. Inden de
beder om at få udnyttelsestilladelsen, skal de være sikre på, at kunden, trans-
porten og pengene er på plads. De har ikke noget monopol nu, men de gør
opmærksom på, at de har en god ressource i Grønland, som de forsøger at
finde kunder til. De har ikke nogen særlig ret, der forhindrer andre i at kom-
me til. De har ikke de store konkurrenter. De har fået flere Letters of Inte-
rest. Der står normalt, hvem kunden er, og hvor stort et behov de har. Det er
ikke juridisk forpligtende. De har takket nej til nogle interesseerklæringer. På
et tidspunkt kom der noget fra Dubai, og der var de særligt på vagt. De ville
være sikre på, hvad det var for nogle investorer. Kunder, der ønsker at købe
vandet, er også interesseret i at investere i projektet.

Han sidder tit sammen med Niels og vurderer interesserne. Der har altid væ-
ret forskellige kontakter, som de kunne arbejde med. En investor skal ikke
ind i NAFWA, men skal investere i et operatørselskab. Det er svært at sige,
om investoren bliver ejer af operatørselskabet. Han ved ikke, om NAFWA
også skal være medejer af operatørselskabet uden at sætte penge i det. NAF-
WA sørger for rettigheder til konkrete områder, der matcher behovet. NAF-
WA får penge ud af det ved at sælge retten til at udnytte vandet. Den ret får
de, inden de sælger. Der er ikke nogen, der har købt vand af NAFWA på nu-
værende tidspunkt.

Foreholdt eks. 2642, NAFWAs regnskab for 2016, forklarede han, at han har
udarbejdet det. Kim Loudrup repræsenterer Udvikling Danmark A/S, der ejer
100.000 kr. Green Finance har 100.000 kr. til gode, fordi de trådte ud.
NAFWA har udlagt 430.000 kr. til Kim Loudrup til dækning af projektom-
kostninger. Rent teknisk står det som et tilgodehavende, indtil de får lukket
aktiviteten af. Det bliver senere til en driftsudgift. De har ikke længere
 side 193

430.000 kr. til gode hos Kim.

Foreholdt eks. 2633, NAFWA regnskab 2014, hvoraf det fremgår, at Udvik-
ling Danmark havde indskudt 200.000 kr., forklarede vidnet, at NAFWA
havde et tilgodehavende hos Udvikling Danmark på 100.000 kr., hvilket er
anført i regnskabet. Der var et ønske om, at Johan Schlüter skulle ind som
deltager. De afventede at modtage 100.000 kr. fra Johan Schlüter. De
200.000 kr., der er anført som indskudskapital fra Udvikling Danmark i regn-
skabet for 2014, var under forudsætning af, at Johan Schlüter betalte
100.000 kr. og blev godkendt af bestyrelsen. Kim Loudrup betalte sine
100.000 kr. med projektarbejde. Den 12. marts 2015 kom der 100.000 kr.
fra Johan Schlüter. Bestyrelsen fik aldrig forelagt, om de ville godkende Jo-
han Schlüter.

Foreholdt eks. 3687, politirapport, hvoraf fremgår:

”I forlængelse heraf oplyste afhørte, at det var korrekt, at Kim Loudrup var
en af stifterne i NAFWA s.m.b.a., men Kim havde aldrig betalt de 100.000
kr. som var deltagerbidraget. Derfor besluttede bestyrelsen, at de 100.000
kr. som i 2015 blev indbetalt af Johan Schlüter på Udvikling Danmark A/S'
vegne kunne overføres til Kim Loudrups andel, da bestyrelsen var bekendt
med at Kim Loudrup også havde ejerandele i Udvikling Danmark A/S.”

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan. Det er rig-
tigt forstået på den måde, at Kim Loudrups andel på 100.000 kr. står under
Udvikling Danmarks indskud på 200.000 kr. i 2014-regnskabet. De accepte-
rede, at Kim ikke indbetalte 100.000 kr., men at han stadig kunne være delta-
ger. At de 100.000 kr. skulle overføres til Kim Loudrups andel betyder nok,
at de 100.000 kr., som NAFWA modtog fra Udvikling Danmark, i et af deres
interne regnskaber er blevet bogført som Kim Loudrups andel. Han husker
ikke, om der blev holdt et bestyrelsesmøde, hvor det blev drøftet.

Bestyrelsesmedlemmerne bor geografisk ret spredt. Bestyrelsesmøderne be-

står derfor primært af, at han taler med medlemmerne på forskellige tids-
punkter. De har ikke været så gode til at lave bestyrelsesreferater.

Forhold 4

Tiltalte Johan Schlüter forklarede vedrørende forhold 4, foreholdt eks.

3089, kontooversigt, og eks. 3149, mail af 3. april 2013 fra hans sekretær til
ham og Susanne, at han ikke har set kontoudtoget før sagen. Anne-Mette Jo-
hansen var hans sekretær. Der skulle betales penge til hans to franske sager.
Han blev involveret i en sag i Frankrig, som var et mareridt. Han blev dømt i
første instans uden at have været til stede for bedrageri over for en person,
han ikke kendte og aldrig havde mødt. Der var en lang periode med ubærlige
ting. Han blev frifundet ved appelretten.
 side 194

Han havde på vegne af CAB givet et lån mod pant i faste ejendomme i
Frankrig. Forentningen og pantesikkerheden var god, men debitor viste sig at
være en svindler i den forstand, at han var en mærkelig mand, der brugte ad-
vokater til at trække tingene i langdrag. Pantebrevet tilhørte CAB. Han var
dog sikker på, at de havde et sikkert pant.

Foreholdt eks. 4403, oversættelse af dele af gældsbrevet mellem CAB og

Gabriel Mezzasoma, forklarede tiltalte, at han ikke ved hvilken gruppe
danske investorer, der er tale om. Gabriel Mezzasoma havde nogle betydeli-
ge ejendomme i Cannes i Frankrig. En fransk advokat udarbejdede låneafta-
len. I-SYS ApS var et dansk anpartsselskab, som blev repræsenteret af Mau-
rice Khardine. Nogle af betalingerne til de franske advokater i pantebrevssa-
geni Frankring gik gennem I-SYS ApS.

Gabriel Mezzasoma ønskede at lave Promoter Invest i Danmark. Selskabet

skulle måske beskæftige sig med fast ejendom. Tiltalte husker ikke, om han
havde en medejerandel i selskabet. Han mødte Gabriel Mezzasoma i Frank-
ring i forbindelse med en anden sag. Gabriel Mezzasoma havde brug for en
mellemfinansiering i forbindelse med salg af nogle ejendomme. Han havde ar-
vet alle ejedommene, og pengene skulle anvendes til arveafgift. Skattevæse-
net havde 1. prioriet i ejendommene. Panteretten, som CAB fik, rykkede op
og fik 1. prioritet, når Gabriel Mezzasomas skattegæld var betalt.

Foreholdt eks. 3193, advokat John Kahlkes notat vedrørende inddrivelse af

pantebrevsfordring mod Gabriel Mezzasoma forklarede tiltalte, at han ikke
ved hvilke danske investorer, der er tale om.

Foreholdt eks. 4405,oversættelse af dele af gældsbrevet mellem CAB og

Gabriel Mezzasoma, hvoraf det fremgår, at:

"Resten af lånebeløbet, efter fradrag af skattegælden på € 1.180.000, for-

pligter hr. Mezzasoma sig til at betale til I-SYS med € 500.000, og resten,
dvs. € 320.000 til en Carpa-konto (klientkonto) hos notar Ferreboeuf, Anti-
bes."

forklarede han, at han ikke havde noget at gøre med gælden til I-SYS. Nest
var et dansk selskab, som havde opkøbt musikrettigheder fra Charles Trenet.
I-SYS ejede Nest med 30 %, og Charles Trenets arvinger ejede de 70 %.
Hans kontor blev i april 2006 kontaktet og bedt om at udarbejde kontrakter
om rettigheder til Charles Trenets sange, der skulle overdrages til et dansk
selskab. Det blev en langstrakt og mærkværdig sag. Det gav senere anledning
til den franske straffesag mod ham.

Han husker ikke, om han underskrev låneaftalen i 2008. CAB har ikke set lå-
neaftalen fra 2008. Han fik generelt i CAB og de andre forvaltningsselskaber
aldrig nogen instruks fra bestyrelsen. Han foretog alle ekspeditioner, og han
indgik alle aftaler. Bestyrelsen var tilfreds med det, som han lavede, og han
 side 195

disponerede mange gange alene i forbindelse med aftaler, der ikke var forbe-
holdt bestyrelsens godkendelse. Han havde et generelt mandat. Han fik be-
myndigelse fra Klaus Hansen til at kunne underskrive.

Han havde fuldmagt til at yde et kortfristet lån på 2 mio. euro fra CAB. Han
skulle ikke have gjort det, og det var ikke for egen vinding. Der var ikke rig-
tig "arms length". Han vidste, hvem manden var, og det kunne være han ville
gøre forretninger i Danmark senere. Han havde ingen ide om de problemer,
der kom senere, og han ærgrede sig bagefter over det. Det var en sikker for-
dring, men i det franske retssystem kan enhver advokat få en sag træneret
med 5 år. Der var ikke problemer med sikkerheden, forretningen var god og
løbetiden kort. Han anede ikkke, at der kunne opstå de problemer. Der var
en investeringspolitik i CAB om, at de skulle have fuld sikkerhed, og man
skulle sikre den bedst mulige forrentning.

Foreholdt eks. 4186, referat af CABs bestyrelsesmøde af 12. december 2008,

forklarede tiltalte, at det går på spredning af midlerne mellem flere banker.
Der kom en nervøsitet omkring bankerne. Forstædernes Bank blev solgt i
2008. Han skulle have et møde med Forstædernes Bank og den dag, han
skulle have mødet, blev de opkøbt af Nykredit. Normalt drøftede de ikke in-
vesteringspolitik, men det gjorde man i lyset af dette. De 15 mio. kr havde
ikke noget med lånet på 2 mio. euro at gøre.

Foreholdt eks. 4187, nederst, forklarede tiltalte, at han fulgte investeringspo-

litikken i relation til det franske udlån. Sikkerheden skulle være absolut god.
Der blev foretaget vurdering af værdien af de franske ejendomme både i den
bedste og dårligste situation, og i begge tilfælde var de inden for sikkerheds-
margin. Sikkerheden var i praksis lige så god som ved investering i obligatio-
ner. Normalt talte de slet ikke om sådanne ting i bestyrelsen, men det var ba-
re en kort orientering.

Lånet skulle være midlertidigt således, at Gabriel Mezzasoma kunne realisere

sin ejendom. Han husker ikke, at der skulle være sammenhæng til Promoter
Invest. Det er rigtigt, at han havde en 25 % ejerandel i Promoter Invest.

Anklageren dokumenterede eks. 4189, bekræftelse fra Klaus Hansen af 16.

december 2008 vedrørende Johan Schlüter Advokatfirmas administration af
CAB-midler.

Tiltalte forklarede, at formålet var, at erklæringen skulle fremvises for nota-

ren i Nice i forbindelse med det franske pantebrev, hvilket var et formalitets-
krav i Frankrig. Klaus Hansen spurgte ikke, hvad bekræftelsen skulle bruges
til. Hvis Klaus Hansen siger, at han ikke vidste noget om det, er det nok rig-
tigt. Tiltalte stod for mange ting uden at orientere bestyrelsen i CAB.

Tiltalte forklarede, at CAB ikke modtog løbende orientering om mislighol-

delsen af pantebrevet. Han var ikke i tvivl om, at der var fuld god pantesik-
 side 196

kerhed for lånet, og derfor var fordringen god nok. Det var ikke et bestyrel-
sesanliggende. Midt i forløbet fik han at vide, at pantet var bortfaldet, hvilket
skyldtes en klausul i pantebrevet, som han ikke havde været tilstrækkeligt
opmærksom på, hvilket var dårligt advokatarbejde fra hans side. Pantesikker-
heden løb 2 år frem. En fransk advokat fik retableret pantet. Han var stadig
ikke i tvivl om, at fordringen ville komme hjem, og han var sikker på, at lånet
opfyldte CABs investeringspolitik. Han lavede en aftale med Maurice Khar-
dine i slutningen af 2012 om at inddrive pengene. Maurice Khardine tog kon-
takt til en fransk advokat.

Anklageren dokumenterede mail af 28. april 2015 fra Klaus Hansen til Søren
Jakobsen, vedrørende referat af møde mellem ham og Johan Schlüter.

Tiltalte forklarede, at han er helt uenig i, at det lå uden for hans mandat til at
anbringe midler at yde lånet med pant i de franske ejendomme. Det lå både
inden for investeringspolitikken og inden for mandatet. Problemet var, at der
ikke var arms length. Det var et kort lån på 10 måneder, og han havde ikke
forudset de problemer i Frankrig, der senere opstod i forbindelse med inddri-
velsen. Han husker ikke, om det var første gang på det møde, at Klaus Han-
sen hørte om pantebrevet. De troede på det tidspunkt, at advokatfirmaet
skulle fortsætte administrationsaftalen. Han kan godt have sagt på mødet, at
han har været enerådig i forhold til at foretage dispositioner på CABs vegne.
Han foretog en lang række dispositioner, som han formelt set ikke var be-
myndiget til, men ingen sagde noget. Han foretog alle væsentlige dispositio-
ner i CAB. Hvis det drejede sig om interne ting, herunder principper for for-
deling af midler, definition af værksbegreber m.v., var det oppe i bestyrelsen.
Det var ikke usædvanligt, at tegningsreglen i CAB ikke blev fulgt.

Anklageren dokumenterede eks. 1079, sms af 3. maj 2015 fra Johan til Su-
sanne, hvoraf det fremgår, "og pantebrevssagen kan - selvom sikkerheden og
forrentningen er god - blive en yderligere belastning, fordi jeg disponerede
ved siden af den almindelige investeringspolitik."

Tiltalte forklarede, at han med udtrykket ved siden af den almindelige inve-
steringspolitik mente, at det var et pantebrev, og normalt investerede de i ob-
ligationer m.v., og derfor lå det ved siden af.

Anklageren dokumenterede eks. 4187/4186 hvoraf det fremgår, at Johan

Schlüter havde lavet en aftale med Sydbank om at få overført 15 mio. kr. for
at sprede risikoen.

Tiltalte forklarede, at han indgik aftalen, og den var ikke på forhånd forelagt
for bestyrelsen. Det blev heller ikke forelagt for bestyrelsen, da det blev be-
sluttet, at Johan Schlüter Advokatfirma skulle overtage basisregistreringen.

Anklageren dokumenterede eks. 3149, mails af 3. april 2013 fra Anne-Mette

Johansen til Johan og Susanne.
 side 197

Tiltalte forklarede, at der var tale om udlæg for omkostninger i forbindelse

med pantebrevet, som skulle tilbagebetales, når omkostningerne blev dækket
i forbindelse med indfrielsen af pantebrevet. Han vidste godt, at der var en
CAB-konto. Før CAB-kontoen var der en række advokatomkostninger for-
bundet med inddrivelsen. Der er betalt en hel del i 2010-2012 for at inddrive
fordringen. Han har selv afholdt omkostningerne før 2013. Der var skrappe
klausuler i pantebrevet om, at når fordringen blev inddrevet, ville der komme
flere penge ind, end der var afholdt omkostninger for.

Foreholdt eks. 3089 "Sag-kontokort", indbetaling på 150.000 kr. den 4. april

2013 og på 100.000 kr. den 17. april 2013 på CAB-kontoen, forklarede til-
talte, at disse beløb er til CAB-omkostninger. Han er i tvivl for så vidt angår
de 300.000 kr. indbetalt den 11. juni 2013, men han var ikke involveret i
bogholderiet og så ikke kontokortet.

Anklageren dokumenterede eks. 3148, mail fra Anne-Mette Johansen til Su-
sanne Fryland.

Tiltalte forklarede, at det ikke var hip som hap, om det var Registrering Dan-
mark eller CAB, der lagde ud. CAB lagde ud, når det vedrørte CABs for-
hold.

Foreholdt eks. 3082, sagsomslag hvoraf det fremgår under emne "udlæg fra
CAB - 150.000 - JOS franske sager" forklarede tiltalte, at han ikke havde set
dette omslag, og Anne-Mette Johansen besluttede teksten. CAB havde kun
én sag i Frankrig vedrørende pantebrevet. Han ved ikke, hvorfor hun skrev
"franske sager".

Foreholdt de forskellige posteringer på sag-kontokort, eks. 3089, markeret

med A-O, forklarede tiltalte følgende:

Foreholdt eks. 3090/3091 udgift på på kontokortet på 2.701 kr. (A) vedrø-

rende flybillet forklarede tiltalte, at advokat Del Rio kom til København for
at drøfte pantebrevssagen med ham. Del Rio var også hans egen advokat i
første instanssagen i Frankrig, men han prøvede også at inddrive pantebrevs-
fordringen.

Foreholdt eks. 3094, mail fra Charles Khardine direktør i I-Sys ApS forklare-
de tiltalte, at nogle gange gik betalingerne til den franske advokat i panteb-
revssagen gennem I-Sys og Maurice Khardine. Charles Khardine er Maurice
Khardines bror.

Foreholdt eks. 3097, mail fra Anne-Mette Johansen af 26. marts 2013 til Jo-
han, forklarede tiltalte, at han ikke husker De Veesey, men beløbet på 590
euro (B) må vedrøre pantebrevssagen, og beløbet på 1.500 euro (C) vedrører
byggepladsopstart vedrørende et museum i Frankrig.
 side 198

Anklageren dokumenterede eks. 3102, mail af 5. april 2013 fra Johan Schlü-
ter til Anne-Mette Johansen.

Tiltalte forklarede, at han betragtede CAB-kontoen som en samlekonto og

ikke som en traditionel klientkonto. Der kom penge på kontoen fra Registre-
ring Danmark og fra andre. Han så aldrig kontoen.

Foreholdt eks. 3105, flybillet til Del Rio 1.954 kr. (D) forklarede tiltalte, at
det vedrører pantebrevssagen. De 12.000 euro (89.730,60 kr.) eks. 3114 og
3115, (F) vedrører pantebrevssagen, og rejsen vedrører meget muligt panteb-
revssagen.

Beløbet på 74.843,00, (E) eks. 3110, vedrørte ikke pantebrevssagen men

straffesagen.

Advokat Arrevad dokumenterede eks. 565, sms af 14. april 2013 fra Johan til
Susanne.

Foreholdt eks. 3112, mail fra Anne-Mette Johansen til Johan Schlüter med
emnet "Nest-sager - betaling Delrio faktura € 12.000" forklarede tiltalte, at
han ikke ved, hvorfor der står Nest, når fakturaen klart angiver, at det vedrø-
rer pantebrevssagen.

Foreholdt eks. 3121, et beløb på 3.000 euro svarende til 22.400,40 kr. (G)
forklarede tiltalte, at det vedrører hans franske straffesag.

Foreholdt eks. 3123, fransk advokathonorar på 2.000 euro, (H) forklarede

tiltalte, at det vedrører hans franske straffesag.

Vedrørende eks. 3126, et beløb på 22.396,50 kr. (J) (3.000 euro), forklarede
tiltalte, at det ikke har noget med CAB at gøre. Det samme gælder eks.
3131, en regning på 5.000 euro (K).

Foreholdt eks. 3136, faktura fra Del Rio på 14.100 euro (L), forklarede til-
talte, at det ikke vedrører CAB.

Foreholdt eks. 3139, flybillet, 7.298 kr. (M) forklarede tiltalte, at udgiften ik-
ke vedrører CAB, men et advokatmøde vedrørende hans straffesag.

Foreholdt eks. 3143, et beløb 4.000 euro (N) forklarede tiltalte, at beløbet ik-
ke har noget med CAB at gøre.

Foreholdt eks. 3141, mail af 18. juni 2013 fra Anne-Mette Johansen til Jo-
han, hvoraf det fremgår, at beløbet på 4.000 euro skulle lægges ud på sag
00506-0312 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor beløbet skulle lægges
ud på den konto.
 side 199

Foreholdt eks. 3146, mail af 12. juli 2013 fra Johan til Nest, vedrørende
overførsel af 20.000 euro til I-Sys, forklarede tiltalte, at han ikke kan sige,
om det beløb vedrører CAB, men han har skrevet i sit eget notat, at det del-
vist vedrører CAB, men han husker ikke hvorfor. Han vil gerne se regningen.
Det må vise, om den vedrører pantebrevssagen. Advokatfirmaet finansierede
forskellige ting for Nest, der var klient hos dem, og det gav anledning til
drøftelse i partnerkredsen, at advokatfirmaet lagde ud for disse udgifter, og
de drøftede, at det måtte stoppe. Det er ikke normalt for advokater, at de
lægger ud for deres klienter.

Foreholdt eks. 3154, mail af 7. juni 2013 fra Anne-Mette Johansen til Susan-
ne Fryland, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor hun skriver "de
franske sager". Det kunne godt være Registrering Danmark, der lagde om-
kostninger ud i hans private straffesag, fordi kontoret havde en stor interesse
i, at den blev ført. Registrering Danmark ydede et lån til advokatfirmaet på
de 300.000 kr.

Foreholdt eks. 3159, mail af 11. juli 2013 fra Susanne til Johan forklarede til-
talte, at de betragtede CAB-kontoen som en samlekonto.

Foreholdt eks. 3160, sms af 21. november 2013 fra Johan til Susanne vedrø-
rende "den franske konto", forklarede tiltalte, at det er CAB-kontoen, men at
det ikke var CAB, der indbetalte, men Registrering Danmark. Det fremgår af
kontoen, at der kom indbetalinger fra andre, herunder en indbetaling fra en
advokat den 14. november 2013, der vedrørte en voldgiftssag, hvilket viser,
at kontoen blev brugt til forskellige formål.

Vedrørende posteringen den 18. december 2013, eks. 3089, på 40.000 kr.
forklarede tiltalte, at han mener, at den vedrører CAB.

Foreholdt eks. 4295, mail af 9. maj 2014 fra Anne-Mette Johansen til Susan-
ne Fryland med kopi til Johan, hvoraf det fremgår, at nogle fakturaer skulle
betales af CAB, forklarede tiltalte, at han ikke kan svare på, hvorfor CAB
skulle lægge ud. På det tidspunkt var han optaget af andre ting, idet hans
straffesag kørte i underretten i Frankrig.

Foreholdt eks. 3163, 3162, mail af 18. juni 2014 fra Susanne Fryland til Dor-
te Gamst, vedrørende "Lån fra RD", og hvoraf det fremgår
"jeg har lige lagt røret til Johan som ønsker nogle omkostninger som oprin-
deligt er afholdt af CAB skal udlånes fra RD i stedet til Nest eller ISys.."

forklarede tiltalte, at han ikke kan genkende det. Det var hans 70 års fødsels-
dag, og han har ikke talt i telefon den dag. Det kan godt være, at han har
sagt, at det var fornuftigt, at Registrering Danmark skulle lægge ud, men han
mener ikke, at han har udtrykt ønske i telefonen på det tidspunkt.
 side 200

Anklageren dokumenterede eks. 3162, mail fra Claus Nielsen til Susanne
Fryland af 18. juni 2014.

Tiltalte forklarede, at Brosson var advokat på pantebrevssagen.

Foreholdt eks. 3162, mail af 18. juni 2014 fra Susanne Fryland til Claus Niel-
sen forklarede tiltalte at han ikke har set den, men det vedrører åbenbart, at
Registrering Danmark skulle overtage lånet.

Foreholdt eks. 3166, mail fra Gizela Fynbo til Claus Nielsen forklarede tiltal-
te, at han ikke har kendskab til den mail. Det må være noget, Gizela har aftalt
med Susanne, og det er en misforståelse. CAB kan ikke låne penge til advo-
katfirmaet, men kan indskyde penge til dækning af omkostninger. Det har Gi-
zela muligvis ikke forstået.

Foreholdt eks. 3168, mail af 18. marts 2015 fra Susanne Fryland til Claus Ni-
elsen, forklarede tiltalte at de tre bilag vedrører de tre betalinger på i alt
550.000 kr. fra CAB, formentlig fordi der har været spørgsmål fra Deloitte
omkring disse bilag.

Foreholdt eks. 3169, sms af 18. marts 2015 mellem Johan og Susanne, hvor-
af det fremgår "kan se, at du til revisor skriver, at det vedrører en sag, Jos
kører for CAB. Farligt udtryk..." forklarede tiltalte, at grunden til, at han
mente, at det var et farligt udtryk, var, at når man nævner en sag, der kører,
bliver revisor interesseret blandt andet i, om der skal ske hensættelser, men
der var ikke noget farligt i sagen.

Foreholdt eks. 3176, forklarede tiltalte at det var det, han havde kommente-
ret på i sin sms til Susanne.

Foreholdt eks. 3169, sms af 19. marts 2015 kl. 16.32, hvoraf det fremgår
"Kunne man skrive noget i retning af: "Bilagene vedrører en rettighedskon-
flikt, som er ved at blive løst..."
forklarede tiltalte, at han prøvede at formulere, at der var en rettighedskon-
flikt, som var ved at blive løst. Vedrørende sms'en af samme dag kl. 21.40
forklarede han, at han ikke havde det godt. Han kunne ikke klare mere. Den
15. og 16. marts havde han været i Paris vedrørende en arrestordre i sin ap-
pelsag, der skulle begynde den 1. juni. Han fik ophævet arresten. Han var i
den periode langt ude.

Der var ikke blevet betalt rente på pantebrevet siden 2009. Renterne var ak-
kumulerede. I realiteten var det først i 2013, at de rigtig gik i gang med at
inddrive fordringen. I 2013 fik han andre advokater på. Det er hans overbe-
visning, at de 550.000 kr. er blevet brugt på inddrivelse af fordringen med
pant i de franske ejendomme. I hans hoved var der betalt en masse penge,
men han har ikke set på de enkelte fakturaer, men der gik meget til panteb-
revssagen.
 side 201

Anklageren dokumenterede eks. 3077 og 3079, og foreholdt, at det af brevet

fremgår, at tiltalte i en telefonsamtale skulle have nævnt, at udgifterne ikke
havde noget med CAB at gøre, og at han i stedet har været af den overbevis-
ning, at midlerne blev udlagt af Registrering Danmark ApS, forklarede tiltal-
te, at det må stå for advokatens egen regning, hvad han skriver. Han kan
godt have sagt, at beløbet ikke vedrørte CAB. Men han husker ikke samtalen
med advokat Rune Derno.

Foreholdt hjælpebilag og eks. 4296, mail af 28. december 2017 fra Steen Bil-
le til Johan, forklarede tiltalte, at Bille er en dansk advokat, der praktiserer i
Frankrig. Disse omkostninger er afholdt af advokatfirmaet i 2009, 2010 og
2012. De udgifter er ikke betalt af CAB. Vedrørende regning af 21. marts
2012 til Deboosere på 3.588 euro forklarede tiltalte, at han oprindeligt var
advokat i forbindelse med straffesagen, men han var også involveret i panteb-
revssagen på en eller anden måde.

Fakturaen af 18. september 2012 til Draillard på 244 euro husker han ikke.
Den pågældende har også været involveret i pantebrevssagen, men tiltalte
husker ikke hvordan.

Vedrørende fakturaen af 13. marts 2013 på 3.500 euro, eks. 3084, hvoraf
teksten "Nest" fremgår og "CAB Mezzasoma" forklarede tiltalte, at den ad-
vokat blev engageret til at varetage pantebrevssagen før Del Rio.

Vedrørende posteringen (side 2 i hjælpebilaget) af 16. december 2013 på

11.000 euro forklarede tiltalte, at en del vedrører pantebrevet. Posteringen
den 18. december 2013 (eks. 3196) på 40.000 kr. og eks. 3085 vedrører ude-
lukkende pantebrevet. I-Sys modtog penge til betaling af advokaten i Frank-
rig vedrørende pantebrevssagen. Udgifterne på hjælpebilaget side 2 dateret 3.
september 2014 vedrørte ikke pantebrevssagen.

Tiltalte ved ikke, hvordan kontoen blev udlignet den 30. december 2014 med
1.362.710,35 kr.

Foreholdt eks. 4416, mail fra Johan Schlüter til Anne-Mette Johansen, for-
klarede tiltalte, at Brosson udelukkende arbejdede med pantebrevet, og han
kom ind i begyndelsen af 2014.

Foreholdt eks. 4413 forklarede tiltalte, at fakturaen fra Del Rio af 18. maj
2015 på 18.000 euro udelukkende vedrørte pantebrevet. Han ved ikke helt,
hvor regningen er konteret, men han går ud fra, at den er betalt af hans kon-
tor.

Anne-Mette Johansen forklarede vedrørende forhold 4, at hun er uddannet

som cand.ling.merc. i fransk. Hun blev ansat i Johan Schlüter Advokatfirma i
marts 2007 som advokatsekretær for Johan Schlüter. Hendes arbejdsopgaver
 side 202

var at holde orden og skrivearbejde. Hun kendte til den franske sag vedrø-
rende NEST. Hun ved ikke, om den også betegnes som straffesagen. NEST-
sagen var den første sag. Senere kom sagen med Mezzasoma. Mezzasoma
havde en stribe ejendomme, som han gerne ville sælge, og der var noget med
nogle lån i den forbindelse. Hun kender ikke detaljerne. NEST-sagen forgre-
nede sig meget, og det var uoverskueligt. Hun er bekendt med, at Johan
Schlüter blev tiltalt i en straffesag i Frankrig.

Foreholdt eks. 3083-3085, ”Nest-sager-udlægsoverblik” med ændringsdato

den 19. december 2013, forklarede vidnet, at hun udarbejdede oversigten,
fordi hun var ved at løbe sur i de mange betalinger. Hun udarbejdede den på
eget initiativ. Hun kan godt lide, at der er styr på tingene, og hun havde brug
for oversigten. Der er blanke felter, fordi hun ikke havde flere oplysninger at
fylde ind på det givne tidspunkt. Hun gik ud fra, at udlæggene ville blive be-
talt, når projekterne gik igennem.

Maurice Khardine pressede meget på for at få udlæg betalt, og hun havde

brug for at skabe et overblik. Johan har set oversigten. Det var først senere
end 2011, at hun begyndte med at lave den. Hun er ikke sikker på, at over-
sigten er komplet, men hun tog det med, som hun kunne huske. Fremgangs-
måden var typisk, at Maurice Khardine ringede om noget, der skulle betales
nu, og han sagde altid, at det hastede. Hun mener, at han mest var tilknyttet
NEST. Hun blev meget kritisk med at få Johans godkendelse af alle betalin-
ger. Johan har godkendt betalingerne enten ved at signere på bilagene eller
på en mail. Johan var ligeglad med journaliseringen. Han skulle bare have tin-
gene, når han skulle bruge det. Hun måtte holde styr på det.

Foreholdt eks. 3083, 3. kolonne, "papir i sag", forklarede vidnet, at når Jo-
han gav en håndpåtegnet godkendelse af betalingen eller skrev en mail om
det, blev det lagt på sagen, således at hun vidste, hvor hun skulle finde den
fysiske godkendelse. ”04323” er klientnummeret og ”0007” er et undersags-
nummer. Hun mener ikke, at Mezzasoma er en NEST-sag. ”JHTS” var Jo-
hans selskab. 04323 var sagsnummeret for JHTS. 00506 var sagsnummeret
for CAB. 2867 er en NEST-sag. Foreholdt eks. 3084, "06-02-2013-Udlægs-
sag", forklarede vidnet, at så vidt hun husker, må det være CAB-sagen.

Foreholdt eks. 3082, forside på sag, forklarede vidnet, at hun har lavet forsi-
den. De 150.000 kr. kunne de bruge til udlæg. Hun syntes, at det var helt u-
troligt, hvor mange udlæg der var. Hun havde ikke nogen nærmere afgræns-
ning i tankerne, da hun skrev emnefeltet. Sagen blev oprettet den 3. april
2013. Hun ved ikke, hvem der besluttede, at CAB skulle lægge ud. Hun for-
står godt, at Johan har anvendt ordet ”samlekonto”.

Foreholdt eks. 3083, oversigt, 2. række, den 6. februar 2013, CAB-sag, for-
klarede vidnet, at hun gik længere tilbage, fordi hun gerne ville have styr på
tingene. Hvis hun oprettede en sag, lavede hun omslaget.
 side 203

Foreholdt samme bilag, den 31. maj 2013, sagsnummer 05523, DDE, forkla-
rede vidnet, at DDE står for Domaine des Esprits, hvilket var en ejendom i
Frankrig, der skulle istandsættes. I-SYS var et selskab ejet af Maurice Khar-
dine. Nogle gange gav det sig selv, hvor udlægget skulle betales fra, og andre
gange sagde Johan, hvor det skulle betales fra. Hun fik typisk at vide, hvor
det skulle tages fra.

Foreholdt eks. 3147-3149, mail af 3. april 2013 fra vidnet til Johan og Susan-
ne og mail af samme dato fra vidnet til Susanne, forklarede vidnet, at det
vedrører en flybillet, og hun mener, at Del Rio var advokat. Hun husker ikke
sagsnummeret 05699.

Foreholdt eks. 3087, kontokort, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor
der både kom penge fra CAB og Registrering Danmark. Det var ikke hendes
bord. Hun formoder, at Johan og Susanne havde styr på det.

Foreholdt eks. 3125-3126, mailkorrespondance af 3. juni 2013, forklarede

vidnet, at "Charles Trenet" var Maurices mailadresse. Mailkorrespondancen
er et typisk eksempel på, hvordan det foregik med betaling af udlæg.

Foreholdt udlægsoverblik, postering dateret den 26. marts 2013, forklarede

vidnet, at beløbet blev taget fra CAB-kontoen og vedrører Domaine des Esp-
rits. Det var en byggeting. Det vedrørte NEST, og det blev lagt ud fra samle-
kontoen. Hun ved ikke, hvorfor det står under den 26. marts 2013, når CAB-
sagen først blev oprettet den 3. april 2013. Hun kan ikke svare på, hvorfor
konto 00506-0312 blev påført posteringer, der ligger før sagens oprettelse
den 3. april 2013.

Foreholdt eks. 3114, regning fra Cabinet Del Rio, og eks. 3113, mail af 17.
april 2013, forklarede vidnet, at mailen til Del Rio går ud på, at fakturaen
skulle udstedes uden moms.

Foreholdt eks. 3112, mail af 17. april 2013 fra vidnet til bogholderiet, forkla-
rede vidnet, at nummeret 0506 var samlekontoen. Del Rio kom ind i billedet,
da han skulle hjælpe Johan ud af en knibe. Det vedrørte NEST.

Foreholdt eks. 3146, mail af 12. juli 2013 fra Johan til Maurice, forklarede
vidnet, at der var en voldgiftssag, der fyldte meget. Hun ved ikke, om det var
en undergren til NEST.

Foreholdt eks. 3708, udlægsoversigt med krydser ud for nogle af posterne,

forklarede vidnet, at hun ikke husker at være blevet præsenteret for oversig-
ten, da hun blev afhørt af politiet.

Foreholdt eks. 3703, politirapport, hvoraf fremgår:

”På de 3 side markerede afhørte med kryds de fakturaer, der vedrørte El

 side 204

Assidi-sagen.”

forklarede vidnet, at hun stadig ikke husker, at hun har sat de krydser. Det
var et meget langt forhør. Hun husker ikke, om hun blev spurgt om, hvad der
vedrørte CAB-sagen.

Foreholdt eks. 3083, Udlægsoverblik, forklarede vidnet, at hun opdaterede

dokumentet en gang imellem, og hun kunne godt finde på at sætte en streg
over, hvis det var blevet opdateret. Hun førte det elektronisk. Det kan godt
passe, at hun forklarede til politiet, at dokumentet blev ført videre efter den
18. december 2013. Datoen den 19. december 2013, der fremgår øverst, vi-
ser, hvornår dokumentet sidst blev rettet.

Foreholdt eks. 3083, postering den 21. marts 2012, forklarede vidnet, at når
hun anfører CAB Mezzasoma, har hun oplysningen fra Johan. Cabinet Bille
er et advokatfirma, og hun husker ikke, hvad den faktura vedrørte. Det sam-
me gælder fakturaen fra Cabinet Draillard.

Foreholdt eks. 3084, postering den 13. marts 2013, ”Nest” forklarede vidnet,
at der ikke var sammenhæng mellem CAB/Mezzasoma og NEST. Hun fik
bilagene, før hun oprettede den franske konto. Hun samlede dem i en bunke,
fordi hun syntes, at det løb af sporet. Foreholdt eks. 3085, postering den 18.
december 2013, ”Mezzasoma/CAB” forklarede vidnet, at hun fik at vide, at
udlægget vedrørte Mezzasoma og CAB.

Hun registrerede de regninger, de lagde ud for, men ikke de interne overfør-

sler i advokatfirmaet. Hun har ikke været involveret i udligningen af samle-
kontoen. Det foregik i bogholderiet.

Hun talte med Johan om a conto-beløb. Johan talte tit med Susanne Fryland,
som der tit blev refereret til, når det handlede om penge.

Foreholdt eks. 3112, mail af 17. april 2013 fra vidnet til bogholderiet, forkla-
rede vidnet, at typisk ville oplysningen om, at pengene var overført, komme
fra Johan.

Foreholdt eks. 3704, afhøringsrapport, 2. linje, forklarede vidnet, at det kan

godt passe, at hun har forklaret, at advokat Bille kun havde noget med
Mezzasoma-sagen at gøre, men hun husker det ikke i dag.

Gizela Fynbo forklarede vedrørende forhold 4, foreholdt eks. 3166, mail af

2. marts 2015 fra vidnet til Claus Nielsen vedrørende lån fra CAB til JSA, at
de 550.000 kr. blev betalt på et tidspunkt i 2013. Hun var i tvivl om, hvor-
vidt de var bogført på den rigtige sag, fordi de kom fra CAB, men var bog-
ført på de franske sager, som efter hendes opfattelse vedrørte Johans person-
lige forhold. CAB havde sager hos advokatfirmaet. Bogføringen var forvir-
rende. Der blev holdt møde om sagen. Hun husker ikke, hvem der var til ste-
 side 205

de ved mødet ud over Susanne, der sagde, at pengene var lån fra CAB. Vid-
nets konklusion var, at beløbet var bogført på en forkert sag, og der var tale
om et lån.

Foreholdt eks. 3087, kontokort, forklarede vidnet, at dette er et kontokort

fra klientbogholderiet. De franske sager var komplicerede, og tingene var
blandet sammen. Foreholdt eks. 3088, sidste postering, forklarede vidnet, at
hun ikke husker omposteringen.

Klaus Hansen forklarede vedrørende forhold 4, foreholdt eks. 3189-3190,

mail af 28. april 2015 fra vidnet til Søren Jakobsen, at han udarbejdede refe-
ratet med det samme efter mødet og ville dele det med Søren, som har været
hans umiddelbare samarbejdspartner vedrørende sagen. Han gengav så ordret
som muligt, hvad der var sket på mødet med Johan. Efter Deloittes notat af
19. marts 2015 opsagde de samarbejdsaftalen, og mødet med Johan omhand-
lede overdragelse af noget arbejde fra Johan til vidnet. Der kom en bemærk-
ning fra Johan om, at der lige var en lille ting, han skulle hjælpe ham med.
Det viste sig at være en større sag om det franske pantebrev. Johan havde
brug for en underskrift til brug for inddrivelsen. Han havde ikke hørt om pan-
tebrevet før, og det havde de andre bestyrelsesmedlemmer heller ikke. Det
var helt nyt for vidnet. Johan sagde til ham, at han kunne læse sig til det i et
bestyrelsesreferat. Der stod ”mortgage deed” i referatet. Det stod ikke i
regnskabet. Hans første tanke var, at et pantebrev i en ejendom er forholdsvis
sikkert. Sidenhen fandt han ud af, at det var et aftalepant, og at det først un-
der inddrivelsen blev til et retspant/udlæg i ejendommen. Han ved ikke, om
det er et pantebrev. Han var rystet, fordi objektivt set skulle pengene place-
res på bankkonti eller i danske obligationer. Det var underforstået og også
nedfældet i et bestyrelsesmøde på et tidspunkt.

Det har de også drøftet langt tilbage. Johan var næstformand for bestyrelsen i
2M Invest, der gik konkurs i 2002. En sommer fik han et brev fra Johan om,
at hvis Susanne henvendte sig til ham om et udlån til 2M Invest på 20 mio.
kr., skulle han bare gøre det, fordi det ville være en super god forretning og
100 procent sikker. Efter dette udarbejdede han en meget klar skriftlig in-
struks til Johan og Susanne om, at et konkret udlån til 2M Invest lå langt ud
over, hvad de måtte, og tilsvarende ud i al fremtid var der et forbud mod at
foretage sådanne investeringer. Efter 2M Invest-sagen blev der på et efterføl-
gende bestyrelsesmøde ført noget i den retning, som er anført i referatet af
12. december 2008, til et referat som værende investeringspolitikken. Han
har ikke kunnet finde det i arkiverne, fordi det er så længe siden.

Han ved ikke, om lånet har en forbindelse til Johans franske straffesag, men
han ved, at lånet blev ydet til Johans forretningsforbindelse. Det er ud over
alle grænser. Foreholdt eks. 4186, referat af 12. december 2008 fra CABs
bestyrelsesmødet, forklarede vidnet, at det er referatet, som han har henvist
til. Det står der, men ingen har opdaget det. Det anførte om ”mortgage deed
app. DKK 15m, 7%” skulle ifølge Johan være mandatet til at låne pengene
 side 206

ud. Oplysningen fra Johan om pantebrevet kom som en overraskelse, ikke

kun for ham, men for alle bestyrelsesmedlemmer i CAB. Han kan ikke rede-
gøre for hvilke typer obligationer, der må investeres i.

Foreholdt retsbog af 6. marts 2018, Johan Schlüters forklaring, side 16, 2.

afsnit og 5. afsnit, forklarede vidnet, at der var en administrationsaftale, og
Johan havde et mandat som administrator. Det lyder på Johans forklaring
som om, at der ikke var nogen ramme, men det var der, og det fremgår også
af referatet. De har stadig ikke fået pengene ud. Debitor bestrider, at han skal
betale, og der kører en retssag.

Foreholdt eks. 4189, erklæring af 16. december 2008 underskrevet af vidnet,

forklarede vidnet, at der havde været bestyrelsesmøde i Producentforeningen,
hvor foreningens fremtidige struktur skulle drøftes. Det drejede sig blandt
andet om vidnets stilling, og derfor deltog han ikke i mødet, men det gjorde
Johan. Bestyrelsen besluttede, at vidnet skulle være ordførende direktør. Der
var middag bagefter, og under middagen gav Johan ham et dokument, han
skulle skrive under. Han opfattede det som om, at Johan havde behov for at
kunne dokumentere, at han var administrator. Det kendte vidnet selv fra an-
dre sammenhænge. Han fik ingen yderligere forklaring om, hvad det skulle
bruges til. Han hørte første gang om lånet den 28. april 2015 og havde såle-
des heller intet hørt om misligholdelsen af lånet. Samarbejdet var baseret på
tillid til Johan som advokat og til, at han selvfølgelig ville agere inden for den
aftalte ramme.

Foreholdt eks. 3596, afhøringsrapport af 27. april 2016, midterste afsnit,

hvoraf fremgår:

”Adspurgt til hans kendskab til hændelsesforløbet omkring den såkaldte

franske investering på 2 mio. euro oplyste afhørte, at først den 28. april
2015 blev han reelt klar over at CAB havde lånt EUR 2 mio. til en fransk-
mand med sikkerhed i ejendomme i Frankrig.”

forklarede vidnet, at han ikke kan genkende ordet "reelt".

Foreholdt eks. 4186, CAB referat af 12. december 2008, side 4188, forklare-
de vidnet, at han ikke husker, hvornår han fik referatet. Han husker ikke, om
han, da han fik referatet, kædede det sammen med den bemyndigelse, der var
givet til Johan.

Foreholdt eks. 4433, referat fra CAB’s bestyrelsesmøde 16. december 2009,
hvoraf det fremgår, at referatet fra mødet den 12. december 2008 blev god-
kendt, forklarede vidnet, at han ikke kan genkende det, der står i 2008-refe-
ratet, men referatet blev godkendt.

Forhold 5
 side 207

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede vedrørende forhold 5, fo-

reholdt eks. 3212, Registreringsaftale mellem COPY-DAN og Registration
Denmark ApS punkt 1.1 og 1.2, eks. 3216, punkt 5 registreringer, eks. 3217,
punkt 5.5, 6, 6.1, 6.2, 6.7, og eks. 3221, underskrift, at hun forhandlede af-
talen på plads. Johan har set aftalen og godkendt den.

Foreholdt eks. 3217, priser, forklarede tiltalte, at det var priser, som Copy-
dan skulle betale. Det var udgangspunktet. Det ændrede sig efterfølgende,
fordi omfanget af kanaler blev større, idet der kom flere udsendelser, og det
blev mere fragmenteret.

Foreholdt eks. 3302, faktura fra Registrering Danmark af 29. november

2010, forklarede tiltalte, at hun ikke udstedte fakturaer til Copydan. Claus
gjorde det med input fra Pia Ekberg. Nogle gange blev der bedt om noget
ekstra registrering på vegne af nogle rettighedsgrupper. Copydan er forpligt-
et til at have en basisregistrering. Om Copydan skulle ind over det, kom an
på, hvad det var for en type opgave. Hvis det var Copydans isolerede opga-
ve, kunne regningen gå direkte til dem. Men hvis det var en bagudvendt op-
gave, havde Copydan den udfordring, at de ikke havde noget at trække fra i
ved udbetalingen af pengene. Hvis de skulle have sendt regninger til Copy-
dan, så skulle det stadig trækkes fra hos Filmkopi. Men Copydan havde alle-
rede sendt pengene til Filmkopi.

Foreholdt eks. 3331, fakturaer for 1. kvartal 2015, forklarede tiltalte, at hun
ikke kan genkende denne fakturamodel. Hun tror, det så anderledes ud for
dem, så dette må være et system for Copydan.

Foreholdt eks. 3338, faktura af 12. marts 2015, forklarede tiltalte, at ud-
gangspunktet var, at de almindelige fakturaer til Copydan blev genereret af
Pia Ekberg og faktureret af Claus Nielsen. Pia sad i et udvalg, hvor hun hav-
de fingeren på pulsen i forhold til registreringerne.

Foreholdt eks. 3264, mail af 25. juni 2015 fra tiltalte til revisor Christian San-
derhage, forklarede tiltalte, at "Arbejdet med registrering af kanaler bestilles
for forvaltningens side…" betyder, at CAB, Filmret og Filmkopi kunne be-
stille registrering af kanaler. Hvis en af foreningerne ønskede yderligere ka-
naler registreret, ville det for både CAB, Filmret og Filmkopi være Klaus
Hansen, hun ville tale med omkring dette. Hun betragtede Klaus Hansen som
sin kontaktperson i forhold til de tre foreninger. Det kunne også være en be-
styrelsesbeslutning, at en kanal skulle indgå i registreringen. Hun talte med
Klaus Hansen om bestilling af yderligere kanaler i oktober 2014. Han bad om
at få TV2 Fri registreret for både det danske og udenlandske repertoire og
DRK registreret for det udenlandske repertoire for perioden 2013 og 2014
og fremefter.

Foreholdt eks. 3222, 3223 mail af 27. januar 2015 fra Klaus Hansen til Jo-
han, hvoraf fremgår blandt andet:
 side 208

"Godkendelse af udbetalinger
Indtil der foreligger en afklaring af det aktuelle, akkumulerede mellemvæ-
rende mellem JSA og CAB og indtil en ny aftale er indgået, skal herudover
alle udbetalinger fra CAB til JSA godkendes af formanden for CAB eller et
andet medlem af bestyrelsen for CAB, hvortil formanden har delegeret op-
gaven. I overensstemmelse hermed har jeg igangsat en ændring af tegnings-
reglerne i Nykredit Bank ændret for CABs, Filmrets og Filmkopis konti i de-
nne bank. Det forudsættes at der snarest indgåes praktiske aftaler for hånd-
teringen af denne nye praksis."

forklarede tiltalte, at hun meldte ud til medarbejderne, at de skulle følge in-

struksen meget præcist, fordi det var en forudsætning for, at de kunne samar-
bejde med forvaltningen. Hun opfattede det som om, at det også omhandlede
Filmret og Filmkopi, og det var hendes instruks.

Foreholdt eks. 3229, mail af 27. februar 2015 fra tiltalte til Claus Nielsen,
forklarede tiltalte, at det var de samme kanaler Filmkopi også ønskede regist-
reret, hvilket vil sige TV2 Fri og DRK. Foreholdt eks. 3233, mail af 27. feb-
ruar 2015 mellem tiltalte og Claus Nielsen, forklarede tiltalte, at det var lige
meget, om det var Filmret eller Filmkopi, der fik fakturaen, fordi begge skul-
le have registreret det samme. Efterfølgende kunne man godt beslutte at dele
omkostningerne, fordi både Filmret og Filmkopi skulle bruge oplysningerne.
Der var en lille forskel, men ellers var det det samme arbejde, der skulle laves
for begge foreninger. Dybest set skulle alle tre foreninger betale for det, men
man ville godt kunne lave en aftale om, at de delte udgiften.

Foreholdt eks. 3239, faktura af 27. februar 2015, forklarede tiltalte, at der ik-
ke er nogen speciel grund til, at TV2 Fri og DRK ikke er nævnt på fakturaen.
Efter den 27. januar 2015, hvor fakturaerne skulle godkendes, tror hun, at
Klaus Hansen fik denne faktura til godkendelse. Hun gav en instruks om, at
alle fakturaer skulle til Klaus Hansen til godkendelse. Hun har ikke selv sendt
denne faktura til Klaus Hansen. Efterfølgende har hun set, at han ikke har
godkendt den.

Foreholdt eks. 3237, faktura af 27. februar 2015, forklarede tiltalte, at det
stadig er TV2 Fri og DRK, der er tale om som nye kanaler. De konstaterede,
at disse kanaler ikke var med i fordelingen, men rettighedshaverne ville gerne
have dem med. De bad Klaus Hansen om at forholde sig til det, og den 16.
oktober 2014 spurgte han, om de kunne registrere de to kanaler. De skulle til
at udlodde 4. kvartal 2013. De skulle manuelt ind på 2 kanaler og finde de
enkelte producenter, så det var et gigantisk arbejde, der skulle laves på re-
kordtid. Det var for 2013 et års arbejde, der skulle gennemføres på 2 måne-
der, og det skulle være færdigt, inden der skulle ske udlodning i december.
De fakturerede i 2015, fordi deres arbejde for 2013 var færdigt, og de var et
stykke der hen af med 2014. Der var ikke timeopgørelse over arbejdet, men
der var en vurdering af, hvor stort arbejdet var, og hvor mange ressourcer
 side 209

der var brugt for at kunne nå at gennemføre det. Hun går ud fra, at denne
faktura blev godkendt af Klaus Hansen, men ud fra et mødereferat ser det ud
til, at den ikke blev godkendt af ham. Hun har ikke selv sendt den til Klaus
Hansen til godkendelse.

Foreholdt eks. 3271, mødereferat af 11. august 2015, forklarede tiltalte, at

Søren Jakobsen var medlem af bestyrelsen i Filmkopi og bistod Klaus Hansen
i forhandlingerne.

Foreholdt eks. 3271 og 3277, forklarede tiltalte, at uanset om hun havde fak-
tureret Copydan eller Filmkopi, så ville det være Filmkopi, der endte med at
betale.

Adspurgt til forhold 5, foreholdt eks. 3287, og eks. 3286, Deloittes notat
"Filmret kanalregistrering", postering af 25. oktober 2014, registrering af
TV2 Fri, på 1.238.392,50 kr. forklarede tiltalte, at både Filmret, Filmkopi og
CAB skulle bruge dem, så de skulle principielt alle tre betale. Man kan bagef-
ter diskutere, om de skulle lave en deling af det.

Tiltalte forklarede fortsat vedrørende forhold 5 og foreholdt eks. 4721-4723,

fakturaer af 22. december 2014 fra Registrering Danmark til CAB vedrøren-
de registrering af kanaler, at hun ikke kan svare på om "TV2" er TV2 Fri,
men det kan godt være.

Foreholdt eks. 4722, faktura af 22. december 2014 fra Registrering Danmark
til Filmret vedrørende registrering af kanaler, forklarede tiltalte, at hun ikke
kan genkende den gule seddel, men det kan være den faktura, som ikke er
betalt.

Foreholdt eks. 4724-4725, fakturaer fra Registrering Danmark til CAB ved-
rørende registrering af kanaler, forklarede tiltalte, at Filmkopi også skulle be-
tale, fordi Filmkopi bruger de oplysninger, der kommer ind. Der ligger en
mail i sagen, hvor Klaus Hansen bekræfter, at i hvert fald den ene kanal ved-
rører Filmkopi

Som hun husker de to fakturaer vedrører de 2013 og 2014 for TV2 Fri og
DRK. Når man går frem i tid, har man rulleteksterne, og så kan man lettere
registrere. Når man går baglæns, er der ingen rulletekster, og så bliver arbej-
det meget større. Filmret servicerede kun danske rettighedshavere, men Film-
kopi servicerede også udenlandske rettighedshavere og især amerikanske ret-
tighedshavere. Det var sværere at identificere de udenlandske rettighedshave-
re, hvilket også gjorde arbejdet sværere.

Foreholdt eks. 4348, faktura af 25. oktober 2014 fra Registrering Danmark
til Filmret, og eks. 4720, faktura af 20. november 2014 fra Registrering Dan-
mark til CAB, forklarede tiltalte, at fordi Filmkopi også brugte data, skulle
Filmkopi være med til at betale regningen.
 side 210

Claus Nielsen forklarede vedrørende forhold 5, foreholdt eks. 3222, mail af

27. januar 2015 fra Klaus Hansen til Johan Schlüter, at han fik besked om, at
der skulle ske godkendelser af udbetalinger fra CABs bankkonti. Han husker
ikke, om det kun gjaldt CAB, eller om det også var resten af foreningerne.

Foreholdt eks. 3233, mail af 27. februar 2015 fra Susanne til vidnet vedrø-
rende udstedelse af nota på registrering af nye kanaler, forklarede vidnet, at
han ikke ved hvilke nye kanaler, der skulle registreres. Han ved ikke, om der
var blevet bestilt registrering af nye eller gamle kanaler.

Foreholdt eks. 3239, faktura af 27. februar 2015 på 3.056.250 kr. fra Regist-
rering Danmark til Filmkopi vedrørende registrering af nye kanaler, forklare-
de vidnet, at den nok skulle godkendes af Klaus Hansen. Der blev genereret
en betalingsfil, og Klaus Hansen kunne se, hvem der betalte og ud fra tekst-
en, hvad fakturaen vedrørte. Han ved ikke, om Klaus Hansen betalte. Fuld-
magtsforholdet i banken for alle konti blev ændret, således at vidnet ikke
kunne foretage betalinger længere.

Foreholdt eks. 3234, mails af 27. februar 2015 mellem Susanne og vidnet,
forklarede han, at det sagtens kunne være tilfældet, at der blev udstedt en
faktura, fordi Registrering Danmark manglede 2 mio. kr. til moms. Det
konkluderer han ud fra mailen.

Foreholdt eks. 3237, faktura på 2 mio. kr. af 27. februar 2015 udstedt til
Filmkopi fra Registrering Danmark, forklarede vidnet, at han ikke ved hvilke
kanaler, Filmkopi skulle have registreret. Betalingsproceduren var den sam-
me som for ovenstående faktura på 3.056.250 kr.

Anklageren dokumenterede vedrørende forhold 5, eks. 3237,3239 fakturaer

af 27. februar 2015 fra Registrering Danmark til Filmkopi, og eks. 1404, net-
banksfuldmagter, hvoraf det fremgår, at Claus Nielsen frem til den 2. marts
2015 havde A-fuldmagter til foreningernes bankkonti.

Foreholdt eks. 1021, brev af 20. marts 2015 fra advokat Aaes til de tiltalte,
eks. 4747, mail af 5. april 2018 fra anklageren til Nykredit, eks. 4749-4751,
vedhæftninger, og eks. 4752, svar fra Nykredit, forklarede vidnet vedrørende
forhold 5, at det godt kan være, at han foretog bankoverførslerne. Han har
talt med Susanne om, at det skulle være en ekspresoverførsel (overførsel
samme dag), ellers ville han ikke have gjort det på den måde. Normalt lavede
de ikke ekspresoverførsler. Han ved ikke, hvorfor det skulle være ekspreso-
verførsler. Han gjorde, som han fik besked på.

Klaus Hansen forklarede vedrørende forhold 5, foreholdt eks. 3237, 3239

fakturaer af 27. februar 2015 fra Registrering Danmark til Filmkopi vedrø-
rende registrering af nye kanaler, at han ikke er blevet forelagt disse faktura-
er, og han har ikke godkendt betalingen af dem. Filmkopi har ikke bestilt re-
 side 211

gistrering af nye kanaler for 5 mio. kr. De havde diskuteret to kanaler tidlige-
re i 2014, TV2Fri og DRK, som hidtil ikke havde været udbetalingskanaler.
Hvis der kommer beløb ind i foreningerne, bliver midlerne fordelt på de pro-
grammer, der har været vist på et antal kanaler. Hvis der kommer flere kana-
ler til som udbetalingskanaler, bliver kagen ikke større, men skal fordeles på
flere kanaler. TV2 Fri er en mellemgruppekanal og lå i Filmret, og DRK er
en Copydan-kanal og blev derfor behandlet i CABs bestyrelse.

Foreholdt eks. 3241, mail af 15. april 2015 fra vidnet til Susanne, og eks.
3242-3244, fakturaer, forklarede vidnet, at de stod i et limbo. Udgangspunk-
tet var, at de 10 % i honorar dækkede alle omkostninger i forbindelse med
registrering og udbetaling. Sideløbende var der en aftale med TV-registre-
ringsafdelingen i Registrering Danmark om at udføre noget registreringsar-
bejde for Copydan, og det blev betalt direkte af Copydan. Der var igangsat
ekstra arbejde i 2014 om TV2Fri og DRK, og der skulle ske betaling i den
ene eller anden form, men han gav udtryk for, om det ikke i fremtiden skulle
betales af Copydan. Han var usikker på det. DK4 har altid været registreret
særskilt. Han husker ikke i dag, hvorfor DK4 er nævnt i mailen.

Foreholdt eks. 3271-3272, 3277 mødereferat, forklarede vidnet, at han sagde

på mødet, at Copydan skulle betale de to regninger. Han forklarede på mø-
det, at det ikke var Filmkopi, der skulle faktureres.

Vidnet forklarede fortsat vedrørende forhold 5 og foreholdt retsbogen af 11.

april 2018, side 12, og eks. 3605, politiafhøring, hvoraf fremgår:

”Adspurgt om han erindrede i oktober 2014, at der blev taget beslutningen

om at TV2 Fri også skulle registreres med tilbagevirkende kraft hos Regist-
rering Danmark ApS p.g.a. en henvendelse fra en producent, der havde an-
ført det urimelig i at TV2 Fri ikke indgik forholdsmæssigt i nogen
fordelingsnøgle m.h.t. fordeling af rettighedsmidler.

Hertil oplyste afhørte, at han godt kunne huske der var noget korrespondan-
ce, som hvor han bad om, at TV2 Fri skulle registreres.

Adspurgt om han kunne huske det samme omkring DRK oplyste afhørte, at
det var muligt, at DRK også blev diskuteret i samme anledning, men som
han huskede det var der tidligere i foreningens bestyrelse taget en beslutnin-
gen om at DRK skulle registreres fuldt ud.

Adspurgt hvilke foreninger henholdsvis TV2 Fri og DRK hørte under oply-
ste afhørte, at han var sikker på, at TV2 Fri hørte under Filmret Dog måtte
han undersøge m.h.t. DRK's placering.”

forklarede vidnet, at det er korrekt, at han forklarede sådan til politiet. I dag
kan det præciseres, fordi han efterfølgende har været længere nede i papirer-
ne.
 side 212

Foreholdt eks. 3606, politirapport, hvoraf fremgår:

”Klaus Hansen kontaktede d.d. kl. 13:03 undertegnede telefonisk og oplyste

foranlediget af min mail til ham, at han havde været i kontakt med sit sekre-
tariat og spurgt hvilken forening henholdsvis TV2 Fri og DRK hørte til. Han
fik af vide, at begge kanaler faktisk hørte til foreningen Filmkopi.”

forklarede vidnet, at dette er forkert. Det må være rigtigt, at han ringede til
politiet, når det står der, men han forstår det ikke helt, fordi TV2 Fri er ud-
præget en mellemgruppekanal i Filmret. DRK er en Copydan-kanal i CAB.
Han har sandsynligvis ikke sagt til politiet, at det var Filmkopi, fordi det ville
være så meget forkert. Han skal ikke kunne sige, hvordan politimanden op-
fattede det, men det er forkert. Det kan også skyldes en lapsus fra vidnets si-
de, at han har nævnt, at det var Filmkopi-kanaler. Han bragte TV2 Fri og
DRK op i de respektive bestyrelser i Filmret og CAB forud for denne sags
opståen.

Forhold 6

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland forklarede vedrørende forhold 6, fo-

reholdt hjælpebilag E og eks. 1355, oversigt fra Deloitte over Registrering
Danmarks mellemregninger med selskaber kontrolleret af Susanne Fryland,
at hun ikke ved, hvorfor mellemregningerne er samlet på én konto. Det er ef-
ter hendes tid, så hun ved ikke, hvem der stod for det. Hun bad ikke om, at
det skulle samles, og hun ved ikke, hvem der bad om det. Hun stod ikke for
regnskabet i 2014, da det skulle afleveres.

Oversigten blev udarbejdet af Deloitte, og hun har ikke haft lejlighed til at
kommentere den eller gøre noget andet ved den.

Johan havde behov for at låne 1 mio. kr., så derfor blev beløbet betalt fra
hendes anpartsselskab direkte til Johan. Beløbet er indregnet i de 4,5 mio. kr.
Pengene kom fra Registrering Danmark, idet hun ikke havde midler i sit eget
advokatselskab. Hun husker ikke, hvorfor lånet gik over hendes advokatsel-
skab, eller hvad Johan skulle bruge pengene til. Det kunne godt have været i
Registrering Danmarks interesse, at Johan skulle låne 1 mio. kr. afhængigt af,
hvad han skulle bruge dem til. Lige nu kan hun ikke komme med et eksempel
på, hvornår det kunne være i Registrering Danmarks interesse at låne 1 mio.
kr. ud til Johan. Hun husker ikke, om Johan havde brug for et lån i forbin-
delse med den franske retssag.

Fryland ApS var et konsulentfirma, der havde samarbejde med Registrering

Danmark. Både hun og andre medarbejdere fra Fryland ApS blev stillet til rå-
dighed for Registrering Danmark, og Fryland ApS leverede ydelser til Re-
gistrering Danmark. Fryland ApS var også anpartshaver i Registrering Dan-
mark.
 side 213

I forbindelse med at Producentforeningen ville erklære hende personligt kon-

kurs i efteråret 2015, var der tvivl om mellemregningernes størrelse. Der var
store forskelle i de forskellige opgørelser. Så valgte Producentforeningen at
lade Jyske Bank erklære hende konkurs. Hun gik bilagene igennem dengang,
og da var der stor tvivl omkring nogle af mellemregningerne. Tvivlen om-
kring nogle af mellemregningerne gik på, om nogle af dem vedrørte det ene
eller det andet. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om den mellemregning er
opgjort rigtigt.

Foreholdt eks. 3401 forklarede tiltalte, at hun godt kan genkende nogle af
overførslerne som værende rigtige, men hun må se de underliggende bilag.
Der kunne opstå en mellemregning som led i en samhandel. Eksempelvis
kunne det være, at hun stillede sin ekspertise til rådighed, eller det kunne væ-
re, at medarbejdere i Fryland ApS, der stillede deres ekspertise til rådighed.

Hendes løn blev udbetalt fra Fryland ApS. Hun fik også en mindre symbolsk
løn på ca. 100.000 kr. om året fra Registrering Danmark, fordi det sagde re-
visor, at hun skulle have, når hun var direktør. Der blev udstedt fakturaer fra
Fryland ApS til Registrering Danmark.

Der var en aftale mellem Registrering Danmark og Fryland Trade and Mar-
keting ApS om at lave noget arbejde, og i den forbindelse var der nogle om-
kostninger, og dem skyldte Fryland Trade and Marketing ApS til Registre-
ring Danmark. Registrering Danmark stillede blandt andet salgs- og marke-
tingsressourcer til rådighed for Fryland Trade and Marketing ApS. Fryland
Trade and Marketing ApS skulle betale Registrering Danmark de 595.000 kr.
Det kan være ubetalte regninger eller udlæg.

Det samme gør sig gældende for Fryland Rideudstyr, og der blev også indgå-
et en aftale med Registrering Danmark. Registrering Danmark solgte ting for
Fryland Rideudstyr ApS. Hun husker ikke, hvilke ting de solgte, men aftalen
ligger der, så det fremgår deraf. I Registrering Danmark havde man en salgs-
ressource.

Foreholdt eks. 1827, 1833 regnskab for 2014 for Registrering Danmark, for-
klarede tiltalte, at hun ikke har drøftet mellemregningen eller bemærkningen i
regnskabet om det ulovlige lån med revisor. I sidste ende havde hun ansvaret
for mellemregningen.

Claus Nielsen forklarede vedrørende forhold 6, foreholdt eks. 3393, Regist-

rering Danmarks regnskab for 2014, side 3397, note 8 ”Lån til selskabsdelta-
gere og ledelse”, og eks. 3387, revisors erklæring, 4. afsnit, at han ikke hus-
ker lånet på 4.513.151 kr. fra sit regnskabsudkast. Det er kommet ind efter-
følgende. Han udarbejdede et udkast til regnskab i Registrering Danmark, og
herefter havde han ikke mere med regnskabet at gøre. Han har ikke drøftet
lånet med nogen. Han har ikke set bogføringen af dette lån.
 side 214

Foreholdt eks. 3400-3401, ”Detaljeret råbalance” for Registrering Danmark,

”Mellemregning Fryland”, forklarede vidnet, at han har set mellemregnings-
kontoen og bogført nogle af posteringerne. Det var hans ansvar at bogføre,
men andre medarbejdere bogførte også. Posteringerne fra den 31. december
2014 er efterposteringer. Foreholdt eks. 3418, bogføring for Registrering
Danmark og eks. eks. 1355, oversigt fra Deloitte, mellemværende Fryland
ApS, forklarede vidnet, at han ikke har været involveret i samlingen af mel-
lemværenderne med Susannes selskaber på én konto. Det må være efterpo-
steringer, der må være kommet fra revisor.

Foreholdt eks. 3400, råbalance for Registrering Danmark, forklarede vidnet,

at han ikke ved hvilken funktion, Fryland ApS havde. Han ved ikke, hvordan
mellemregningerne er opstået udover, hvad han kunne se i bilagene. Han ved
ikke, hvad der ligger bag transaktionerne. Han ved ikke, om der ligger noget
fra Fryland ApS, som Registrering Danmark ikke har fået betaling for. Han
kan ikke svare på, om mellemregningskontoen eller bogføringen herpå var
korrekt. I hans verden har der ikke været usikkerhed omkring kontoen.

Foreholdt hovedsagen, bilag 17-1-1, og bilag 17-1-1-4, overførsel af 21. no-

vember 2013 fra Advokat ApS til ”JOS” på 1 mio. kr. og overførsel af 21.
november 2013 på 1 mio. kr. fra Registrering Danmark til ”Advokat ApS”
forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor der skulle overføres 1 mio. kr. til
JOS, og hvorfor der samme dag blev overført 1 mio. kr. fra Registrering
Danmark til ”Advokat ApS”.

Foreholdt eks. 1355, oversigter fra Deloitte, forklarede vidnet, at han ikke
husker beløbet for mellemværendet mellem Registrering Danmark og Fryland
Rideudstyr ApS/Fryland Trade&Marketing ApS. Det kan godt tænkes, at
Registrering Danmark muligvis har solgt noget rideudstyr for Fryland Ri-
deudstyr ApS. Det kan også godt tænkes, at Registrering Danmark har ud-
ført marketingsarbejde for Fryland Trade&Marketing ApS, som Registrering
Danmark ikke har fået betaling for.

Jens B. Andersen forklarede vedrørende forhold 6 forklarede vidnet fore-

holdt eks. 1355, at Registrering Danmarks mellemregninger med selskaber
kontrolleret af Susanne Fryland bogholderimæssigt var blevet samlet på én
konto, 7741, hvorved mellemværendet kom til at stå som Fryland ApS’ gæld
til Registrering Danmark. Det måtte vurderes, om man kunne lave dette debi-
torskifte, men han havde ikke grundlag for at vurdere dette. Registrering
Danmark var kreditor for alle mellemregningerne. Han spurgte ikke ind til
det eller undersøgte, hvorfor mellemregningerne var blevet samlet. Bilaget
eks. 3418 ligner et efterposteringsbilag fra revisor. Det måtte vurderes, om
der var tale om et ulovligt aktionærlån. Han var ikke fuldt bekendt med ejer-
forholdene i selskaberne.

Opgørelsen på eks. 1355 over Registrering Danmarks mellemregninger med

 side 215

selskaber kontrolleret af Susanne Fryland skulle vise, hvor pengene var flyt-
tet hen. De havde læst kontospecifikationerne igennem og måske set nogle
bilag. Det er ikke en revision, der er foretaget, men en gennemgang foretaget
på baggrund af selskabets bogholderi.

Han mener, at selskabet Moth & Partners (eks. 1321) var et selskab ejet af
Susanne Fryland med 51 %, og han har oplysningerne fra en rammeaftale
(eks. 1354), og han har også slået efter i BIQ. Når han i rapporten skriver
(eks. 1326), at ”Selskabets årsrapporter for årene 2011 til 2014 har været
særdeles misvisende”, skal det henføres til forholdene omkring kreditnotaer-
ne, og at der havde fundet overfakturering sted.

Personlige oplysninger

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland har ikke afgivet forklaring om sine per-
sonlige forhold.

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland er ikke tidligere straffet

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til-

talte Johan Schlüter, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet eg-
net til en betinget dom, men ikke egnet til samfundstjeneste.

Tiltalte Johan Schlüter er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til-

talte Lars Halgreen, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet eg-
net til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte Lars Halgreen er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 - Johan Schlüter og Susanne Fryland

På baggrund af bevisførelsen lægger retten følgende til grund om det etable-

rede fordelingssystem vedrørende de forskellige kategorier af rettighedsmid-
ler, der blev opkrævet af og udbetalt fra Copydan Verdens TV til CAB og
Filmret i årene 2011-2014, og om baggrunden for sagens forhold 1 i øvrigt:

Copydan Verdens TV

Copydan Verdens TV (tidligere Copydan Kabel TV) håndterer ophavsrettig-

heder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv- og radio-
kanaler. Copydan Verdens TV indgår efter mandat fra deres medlemsorgani-
sationer aftaler om betaling med brugere af audiovisuelt indhold, til eksempel
tv-distributører, private virksomheder, offentlige institutioner mv., der beta-
 side 216

ler vederlag til Copydan Verdens TV for brugen. Copydan Verdens TV ud-
betaler efter nærmere aftalte fordelingsnøgler vederlaget for denne brug af
audiovisuelt indhold til deres medlemsorganisationer, der sørger for udbeta-
lingen af vederlaget til de individuelle rettighedshavere.

Producentforeningen, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund,

Danske Filminstruktører samt en række andre organisationer er medlemsor-
ganisationer under Copydan Verdens TV.

Producentforeningen og foreningerne CAB, Filmret og Filmkopi

Producentforeningen er brancheorganisation for blandt andre producenter af

film, tv og computerspil.

Foreningen, CAB, der blev stiftet i 1992 af blandt andre Danske Spillefilms-
producenter, og som repræsenterede både danske og udenlandske filmprodu-
center, modtog med henblik på viderefordeling til rettighedshaverne rettig-
hedsmidler fra Copydan Verdens TV for retransmission af DR’s kanaler, TV
2’s hovedkanal samt øvrige public service kanaler.

Foreningen, Filmret, der blev stiftet i 2000, og som kun repræsenterede

danske filmproducenter, modtog med henblik på viderefordeling til rettig-
hedshaverne rettighedsmidler fra Copydan Verdens TV for retransmission af
de såkaldte mellemgruppekanaler (fx TV 3, Kanal 4 og 5 og TV 2’s øvrige
kanaler) samt flere mindre områder.

Foreningen, Filmkopi, modtog med henblik på viderefordeling til rettigheds-

haverne rettighedsmidler fra Copydan Verdens TV for blanke medier
(blankbåndsmidler) samt den digitale tjeneste ”Start forfra”. Blankbåndsmid-
ler er en kompensation for den lovlige kopiering af TV- og filmindhold. Start
forfra er en digital tjeneste, der gælder alle relevante kanaler, hvor det er mu-
ligt at starte et program/en film forfra og sætte på pause.

Producentforeningen var interessent i de ovennævnte foreninger og udpege-

de nogle af foreningernes bestyrelsesmedlemmer. Klaus Hansen er direktør i
Producentforeningen og var bestyrelsesformand i CAB og Filmkopi. Han
deltog i bestyrelsesmøder i Filmret.

CAB, Filmret og Filmkopi fusionerede i juni 2017 under navnet Producent

Rettigheder Danmark.

Sagens forhold 1 omhandler rettighedsmidler udbetalt fra Copydan Verdens

TV til foreningerne CAB og Filmret, som Johan Schlüter Advokatfirma I/S
var administrator for, jf. nedenfor. Advokatfirmaet administrerede tillige
Filmkopis midler (jf. forhold 5).
 side 217

Administrationsaftalerne

Tiltalte Johan Schlüter er én af ophavsmændene til blandt andet opbygningen

af forvaltningen af de i forhold 1 omhandlede rettighedsmidler.

Advokatfirmaet Berning Schlüter Hald, hvor Johan Schlüter var partner, ind-
gik i 1997 en aftale med CAB om, at advokatfirmaet som administrator skul-
le forvalte vederlag i henhold til ophavsretslovens § 35 for CAB. Advokatfir-
maet skulle således sørge for blandt andet, at de fra Copydan indbetalte ret-
tighedsmidler blev forvaltet forsvarligt og udloddet til filmproducenterne
(rettighedshaverne) efter fradrag af det aftalte administrationshonorar.
Af aftalens § 6 fremgår blandt andet:

”6.1
Som vederlag for BSH’s udførelse af det i §§ 1-4 angivne arbejde samt
til dækning af de i § 5 angivne udgifter modtager BSH et administrati-
onsgebyr på 10 % af de beløb, der udbetales fra CAB”.
6.2
Det i stk. 1 nævnte gebyr fratrækkes ved afregninger over for CAB’s
medlemmer og kan af BSH faktureres direkte til det enkelte medlem,
såfremt denne fremgangsmåde måtte blive anset for hensigtsmæssig.
6 .3
De i stk. 1 nævnte gebyr forfalder til betaling samtidig med CAB’s
modtagelse af midlerne fra Kabel-TV."

I 1999 blev der indgået et tillæg til aftalen med CAB, hvorefter det faste ad-
ministrationsvederlag udgjorde 10 % af udlodninger op til 20 mio. kr., 6,5 %
af udlodninger på op til 10 mio. kr. ud over 20 mio. kr. og 4 % af udlodnin-
ger herudover (degressiv skala). De 20 mio. kr. skulle pristalsreguleres, før-
ste gang i år 2000.

Den 19. januar 2000 blev der indgået en tilsvarende administrationsaftale

mellem Dragsted Schlüter Aros advokatfirma, hvor Johan Schlüter var
partner, og Filmret vedrørende administration af rettighedsmidler til Filmrets
medlemmer. Administrationshonoraret udgjorde 10 % af de beløb, der blev
udloddet til Filmrets medlemmer. CAB modtog pengene fra Copydan Ver-
dens TV og videresendte dem til Filmret.

Da Johan Schlüter, Lars Halgreen og Susanne Fryland i 2002 stiftede Johan

Schlüter Advokatfirma I/S, fulgte de gældende administrationsaftaler med
Johan Schlüter over i dette firma.

Der er enighed om, at det aftalte administrationshonorar skulle dække alle

ydelser fra Johan Schlüter Advokatfirma I/S’ side i forbindelse med forvalt-
ningen af rettighedsmidlerne inklusive juridiske opgaver, tvister, forhandlin-
ger mv., medmindre anden særlig aftale blev indgået.
 side 218

Registrering Danmark ApS

Johan Schlüter Advokatfirma I/S stiftede den 24. september 2009 Registre-
ring Danmark ApS.

Registrering Danmark ApS var ejet med en tredjedel af Advokatanpartssel-

skabet Lars Halgreen ApS (senere af Lars Halgreen Invest IVS), der var ejet
af Lars Halgreen, en tredjedel af JHTS Invest ApS, der var ejet af Johan
Schlüter, og en tredjedel af Fryland ApS, der var ejet af Susanne Fryland og
hendes hustru. Susanne Fryland var direktør i Registrering Danmark ApS,
der ikke havde nogen registreret bestyrelse.

Registrering Danmark ApS skulle i henhold til aftale med Copydan foretage
en basisregistrering af, hvad der blev vist på kanalerne på baggrund af rulle-
teksterne. Denne basisregistrering blev betalt særskilt af Copydan og andre
og var således ikke omfattet af de ovennævnte administrationsaftaler vedrø-
rende forvaltningen af CAB’s og Filmrets rettighedsmidler.

Kort efter stiftelsen af Registrering Danmark ApS overgik den praktiske for-
valtning af rettighedsmidlerne fra Johan Schlüter Advokatfirma I/S til Regist-
rering Danmark ApS, der havde kontor i Slagelse, og som ansatte medarbej-
dere til at udføre forvaltningen af rettighedsmidlerne. Registrering Danmark
ApS varetog denne forvaltning i Slagelse frem til 1. juli 2015. Selskabet blev
fra begyndelsen ledet af Susanne Fryland, der hovedsageligt fra 2011 og frem
udførte sine arbejdsopgaver fra kontoret i Slagelse. Registrering Danmark
ApS blev den 1. juli 2015 solgt til Filmret ApS.

Opgavefordelingen mellem Johan Schlüter og Susanne Fryland var, at Johan

Schlüter tog sig af ”kommandobroen”, der varetog politiske og juridiske as-
pekter i relation til foreningerne, herunder forhandlinger med rettighedsha-
verne, og Susanne Fryland tog sig af ”maskinrummet”, der varetog den prak-
tiske del af forvaltningen af rettighedsmidlerne, herunder den årlige udlod-
ning af rettighedsmidler fra CAB og Filmret til de individuelle rettighedsha-
vere.

Ved aftale, der blev indgået i maj 2013, men som blev dateret den 31. de-
cember 2012, overdrog advokatfirmaet retten til at forvalte foreningernes
indtægter og varetage andre forhold til Registrering Danmark ApS for en go-
odwillværdi på 35 mio. kr., som ifølge aftalen skulle afdrages over 7 år. Det-
te betød tillige, at retten til at oppebære administrationshonorarer i henhold
til de indgåede administrationsaftaler overgik til Registrering Danmark ApS.
Af aftalen fremgår, at Registrering Danmark ApS i 2010-2012 havde oppe-
båret et vederlag fra advokatfirmaet for det af Registrering Danmark ApS
udførte praktiske forvaltningsarbejde på 45-55 % af advokatfirmaets brutto-
indtægter fra forvaltningsselskaberne (foreningerne). Det fremgår endvidere,
at advokatfirmaets samlede vederlag for det i henhold til administrationsafta-
 side 219

lerne udførte arbejde i 2010, 2011 og 2012 havde udgjort henholdsvis 13

mio. kr., 12,5 mio. kr. og 15,5 mio. kr. før administrationsomkostninger.

Sagens opstart

På baggrund af indholdet af revisionsprotokollatet i CAB for regnskabsåret

2013, hvor der blev omtalt et administrationshonorar på 26,72 mio. kr. eksl.
moms og et bestyrelsesmøde i CAB den 19. november 2014, hvor honorarer-
ne blev drøftet, besluttede Producentforeningen at iværksætte en undersøgel-
se af Johan Schlüter Advokatfirma I/S’s aftalemæssige grundlag for at op-
kræve a conto-honorarer hos CAB og Filmret i forbindelse med forvaltnin-
gen af rettighedsmidlerne.

Den 25. januar 2015 blev revisionsfirmaet Deloitte, som er Producentfore-

ningens revisor, antaget til at gennemgå mellemværendet mellem CAB og
Registrering Danmark ApS/Johan Schlüter Advokatfirma I/S.

Denne undersøgelse resulterede i et notat af 19. marts 2015, hvori Deloitte

redegjorde for blandt andet, at Deloitte var af den opfattelse, at CAB havde
et meget stor tilgodehavende hos Registrering Danmark ApS/ Johan Schlüter
Advokatfirma I/S bestående af en dobbeltbetaling af en faktura på 7 mio. kr.
til advokatfirmaet samt ikke honorerede kreditnotaer udstedt af Registrering
Danmark ApS til CAB den 27. december 2012 på 12.775.000 kr. inkl.
moms, den 28. marts 2014 på 19.375.000 kr. inkl. moms og den 31. decem-
ber 2014 på 6.510.507,88 kr. inkl. moms svarende til et samlet skyldigt beløb
på 45.660.507,88 kr. inkl. moms (ca. 49 mio. kr. med renter og omkostnin-
ger).

Den 1. april 2015 underskrev Registrering Danmark ApS og Johan Schlüter

Advokatfirma I/S et gældsbrev på 49.193.638,27 kr. til CAB og stillede en
række sikkerheder for betalingen. Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars
Halgreen påtog sig selvskyldnerkaution for betalingen af det fulde beløb.

Den 15. maj 2015 blev Deloittes undersøgelsesmandat udvidet, således at

Filmrets mellemværende med Registrering Danmark ApS/Johan Schlüter Ad-
vokatfirma I/S tillige skulle gennemgås.

Deloittes notater af 5. juni 2015 sammenfattede Deloittes opgørelser af de

skyldige mellemværender mellem Registrering Danmark ApS/Johan Schlüter
Advokatfirma I/S på den ene side og CAB/Filmret på den anden side. Disse
opgørelser er sammen med Deloittes pengestrømsanalyse lagt til grund ved
anklagemyndighedens opgørelser i anklageskriftets forhold 1, 4 og 6. Under
sagen har anklagemyndigheden beløbsmæssigt justeret forhold 1 for så vidt
angår Filmret og frafaldet dele af tiltalen i forhold 6.

Producentforeningen indgav den 1. juli 2015 politianmeldelse mod Johan

Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen. Den 1. juli 2015 indgav Johan
 side 220

Schlüter og Lars Halgreen politianmeldelse mod Susanne Fryland, der samti-

digt blev bortvist.

Administrationen af rettighedsmidlerne

Efter de afgivne forklaringer finder retten det bevist, at Susanne Fryland var
den overordnede økonomiansvarlige både i Registrering Danmark ApS og
advokatfirmaet, at hun havde et indgående kendskab til forvaltningen af ret-
tighedsmidlerne og aftalegrundlaget herfor, og at hun fra 2010 til slutningen
af juni 2015 i Registrering Danmark ApS’ regi stod for den praktiske del af
forvaltningsarbejdet, herunder for faktureringen/krediteringen af advokatfir-
maets og Registrering Danmark ApS’ a conto-honorarer til CAB og Filmret.

Registrering Danmark ApS’s a conto-fakturaer/kreditnotaer blev udstedt af

regnskabschefen Claus Nielsen, som udelukkende handlede efter instruks fra
Susanne Fryland. Hun varetog endvidere sammen med Claus Nielsen kontak-
ten til CAB og Filmrets revisor, ligesom hun varetog regnskabsudarbejdelsen
i Registrering Danmark ApS sammen med selskabets revisor.

Susanne Fryland og Claus Nielsen havde A-fuldmagter til CAB og Filmrets

bankkonti, hvilket betød, at de hver for sig kunne overføre penge fra CAB og
Filmrets bankkonti og betale regninger uden, at andre skulle godkende beta-
lingerne. A conto-fakturaerne og kreditnotaerne til CAB og Filmret skulle
heller ikke godkendes af andre end Susanne Fryland.

Rettighedsmidlerne fra Copydan Verdens TV, der blev udbetalt til CAB og
Filmret, blev ifølge Johan Schlüters forklaring hovedsageligt udbetalt således,
at der i år 1 (royaltyåret) blev udbetalt størstedelen af midlerne (90 %) og re-
sten i år 2 ca. omkring april, hvorefter de kunne se alt, hvad de ville modtage
fra Copydan Verdens TV. Ved udlodningen af rettighedsmidlerne i november
i år 2 fra CAB og Filmret til rettighedshaverne, kunne der kun udloddes en
del af beløbet, fordi der var rettighedshavere, man ikke kunne finde, hvorfor
der kunne henstå en del ufordelbare midler i CAB og Filmret.

Det må efter bevisførelsen, herunder den afgivne forklaring fra Producent-fo-

reningens direktør, Klaus Hansen, der støttes af ordlyden af administrations-
aftalen og de skriftlige bekræftelser fra Klaus Hansen den 27. marts 2009 og
31. oktober 2014 til Johan Schlüter om advokatfirmaets mulighed for at a
conto-fakturere administrationshonorar, lægges til grund, at advokatfirmaet
havde en aftalemæssig ret til at a conto-fakturere honorar til CAB og Film-
ret, når der blev udbetalt rettighedsmidler fra Copydan Verdens TV til CAB
og Filmret, og således at disse a conto-faktureringer skulle udlignes ved årets
udgang med kreditnotaer. Muligheden for a conto-honorar blev givet, fordi
der kunne gå forholdsvis lang tid fra det tidspunkt, hvor CAB og Filmret
modtog rettighedsmidlerne fra Copydan Verdens TV, indtil advokatfirmaet
som administrator kunne udlodde midlerne til rettighedshaverne. Ved udlod-
ningen af rettighedsmidlerne fra CAB og Filmret til rettighedshaverne blev
 side 221

der faktureret og fratrukket det aftalte administrationshonorar, der blev til-

lagt moms, idet rettighedshaverne var momsregistrerede.

CAB og Filmret var som foreninger ikke momsregistrerede, og systemet med

a conto-fakturaer bestod i, at disse blev udstedt med moms til CAB og Film-
ret, hvorefter a conto-honoraret ved årets udgang skulle udlignes med kredit-
notaer med moms til CAB og Filmret, således at disse a conto-faktureringer
blev momsmæssigt neutrale for CAB og Filmret.

Ifølge Susanne Frylands forklaring var denne praksis gældende i 2011 og

2012 og næsten den samme i 2013, dog således at der ved udgangen af 2013
ikke blev udstedt kreditnotaer på det hele, fordi man ville indføre et systems-
kifte, som ikke nåede at blive implementeret, inden systemerne i slutningen af
2014 brød sammen.

Dette støttes af mail af 8. december 2010 fra Susanne Fryland til Claus Niel-
sen vedrørende CAB-regnskabet, hvoraf fremgår blandt andet, at ”Der er en
aftale mellem JSA og CAB at JSA kan fakturere løbende a conto for det ar-
bejde som udføres – når året så slutter gør man op hvor meget der er kom-
met ind og udligner.”

Susanne Fryland udarbejdede ikke opgørelser over de fakturerede a conto-

honorarer, men Registrering Danmark ApS’s regnskabschef, Claus Nielsen,
udarbejdede til eget brug opgørelser over de fakturererede honorarer, herun-
der a conto-honorarerne, som han videreformidlede til Susanne Fryland, når
hun bad om dem ved regnskabsårets afslutning.

CAB og Filmrets revisor efterspurgte løbende opgørelser over de fakturerede

a conto-honorarer hos Susanne Fryland og Claus Nielsen, idet revisoren hav-
de vanskeligt ved at afstemme a conto-honorarerne. Retten lægger til grund,
at revisoren aldrig fik de efterspurgte opgørelser over a conto-honorarerne,
ligesom Susanne Fryland eller Johan Schlüter heller ikke selv for nogen af
årene udarbejdede egentlige slutafregninger eller andre opgørelser over det
administrationshonorar, som advokatfirmaet/Registrering Danmark ApS i
henhold til administrationsaftalerne var berettiget til.

Først i slutningen af 2014, da denne sag tog sin begyndelse, udarbejdede Jo-
han Schlüter opgørelser over det honorar, som advokatfirmaet/Registrering
Danmark ApS efter hans opfattelse var berettiget til i henhold til de gældende
administrationsaftaler. Administrationshonorarerne var opgjort pr. royaltyår,
og Deloitte har ved opgørelsen af de overfakturerede beløb lagt disse opgø-
relser til grund.

Størrelsen af honorarerne – Susanne Frylands forsæt

Susanne Fryland har forklaret blandt andet, at de a conto-fakturerede inden

for en ramme, som blev fastsat ud fra de midler, der faktisk blev udbetalt fra
 side 222

Copydan Verdens TV til CAB og Filmret, og at de tillige kunne tage a con-

to-honorar af de midler, der endnu ikke var udbetalt fra Copydan Verdens
TV (henstående vederlag) til CAB og Filmret.

Johan Schlüter har forklaret blandt andet, at der på et tidspunkt var proble-
mer med udbetalingerne fra Copydan Verdens TV, og at der blev lavet en
ordning, hvor de kunne tage nogen af de penge, som de vidste ville komme
fra Copydan Verdens TV, og at det var en afgrænset tidsperiode, at de tog a
conto af de penge, som de vidste ville komme, men som grundet problemer
ikke var kommet fra Copydan Verdens TV. Han har videre forklaret, at det
ikke var en stående aftale, og at det vedrørte midler i størrelsesordenen 40
mio. kr. Af hans mails til Producentforeningens advokat og Producentfore-
ningens direktør, Klaus Hansen, kan imidlertid udledes, at han var af den op-
fattelse, at der generelt kunne tages a conto-honorarer af midler, der endnu
ikke var udbetalt fra Copydan Verdens TV.

Retten finder ikke, at det af administrationsaftalerne eller de senere bekræf-

telser om retten til a conto-honorar fra Producentforeningens direktør, Klaus
Hansen, til Johan Schlüter kan udledes, at advokatfirmaet som administrator
generelt var berettiget til at beregne sig a conto-honorarer af midler, der
fortsat henstod hos Copydan Verdens TV.

Uanset om Susanne Fryland måtte have befundet sig i den tro, at der kunne
beregnes a conto-honorarer af endnu ikke udbetalte midler fra Copydan Ver-
dens TV, finder retten ikke, at det kan udelukke, at hun handlede forsætligt.

Retten har ved bedømmelsen af Susanne Frylands forsæt til mandatsvig af

særlig grov beskaffenhed lagt vægt på følgende forhold blandt andet:

Det må have stået klart for hende, at a conto-honorarernes størrelse skulle

stå i rimeligt forhold til de administrationshonorarer, der årligt kunne fakture-
res til rettighedshaverne i forbindelse med udlodningerne i henhold til de gæl-
dende administrationsaftaler, og at dette ikke var tilfældet.

Susanne Fryland vidste, at der ved årets udgang skulle ske en udligning af a
conto-fakturaerne med kreditnotaer, hvilket tillige var en forudsætning for, at
systemet med a conto-faktureringer forblev momsmæssigt neutralt for CAB
og Filmret, der ikke var momsregistrerede.

CAB’s revisor gjorde i mail af 23. oktober 2012 til Susanne Fryland op-
mærksom på, at der i 2011 var overført ca. 37,8 mio. kr. inkl. moms a conto
til advokatfirmaet og Registrering Danmark, at der manglede gennemsigtig-
hed i forhold til udbetalingerne, ”eksempelvis et aftale-eller udbetalings-
grundlag”, og at beløbet burde fremgå særskilt af årsrapporten for CAB og
ikke under udlodninger. Hertil svarede Claus Nielsen i mail af 30. november
2012 til revisor, at beløbet ikke skulle fremgå særskilt af årsrapporten. Retten
finder det bevist, at instruksen om, at a conto-honoraret ikke skulle fremgå
 side 223

særskilt af årsrapporten, kom fra Susanne Fryland.

CAB’s revisor fik på dette tidspunkt ingen oplysninger fra Susanne Fryland
om de aftaler, som hun mente, kunne berettige et a conto-honorar i den stør-
relsesorden, ligesom de store a conto-honorarer blev skjult under udlodnin-
ger i regnskabet i stedet for at blive lagt frem for bestyrelsen.

Når advokatfirmaet udstedte kreditnotaer, kunne disse først betales ved, at

der blev udstedt nye fakturaer til CAB og Filmret, hvorefter der kunne ske
overførsel til advokatfirmaet af disse midler.

Den 27. december 2012 udstedte Registrering Danmark ApS en kreditnota

på 12.775.000 kr. inkl. moms til CAB, som ikke blev udlignet ved betaling.
Dette skete igen i 2014 med to kreditnotaer udstedt af Registrering Danmark
ApS til CAB på henholdsvis ca. 6,5 mio. kr. og ca. 19,4 mio. kr.

Af mail af 14. marts 2013 fra Registrering Danmark ApS’s revisor til Susan-
ne Fryland vedrørende Registrering Danmark ApS’s regnskab for 2012 frem-
går klart, at revisoren ikke kunne afstemme de i 2012 foretagne faktureringer
af administrationshonorarer, ligesom han opstillede en model for en årlig slu-
tafregning. Denne model blev ikke fulgt af Susanne Fryland. Revisoren
sendte endvidere ved mail af 4. april 2013 til Susanne Fryland en ”Oversigt
over de ”store” faktureringer overfor CAB, Filmkopi og Filmret” og bad
samtidig Susanne Fryland forklare, hvorvidt de foretagne faktureringer var
korrekte.

Susanne Fryland blev den 19. november 2013 i et brev fra CAB og Filmrets
revisor bedt om at udarbejde en endelig opgørelse og afregning af honorarer
for det enkelte regnskabsår, men revisoren modtog ikke sådanne opgørelser,
således at det var muligt for ham at foretage en reel afstemning af de udbetal-
te honorarer. Dette gentog sig på et møde mellem CAB's revisorer, Johan
Schlüter og Susanne Fryland i februar 2014, hvor a conto-honorarerne blev
drøftet, og hvor det blev lovet, at Susanne Fryland ville sende opgørelser,
hvilket ikke skete.

Det findes på baggrund af Claus Nielsens forklaring bevist, at han førte sine
egne opgørelser over udbetalte honorarer, fordi Susanne Fryland efterspurgte
disse ved årets afslutning. Susanne Fryland har således været fuldt ud be-
kendt med størrelsen af de samlede a conto-honorarer. Hun var endvidere
bekendt med størrelsen af det honorar, der blev faktureret i forbindelse med
udlodningerne til rettighedshaverne i CAB, idet dette honorar blev oplyst i
revisionsprotokollatet for CAB.

Ved mail af 18. november 2014 skrev hun til Claus Nielsen og bad om alle
afregninger i CAB og Filmret for 2013 og 2014 og skrev videre ”så må jeg i
gang med at rydde op så vi kan se hvad der er forskud og hvad der er re-
elt.”
 side 224

Susanne Fryland havde kendskab til størrelsen af de normale indtægter fra

forvaltningen over årene, idet hun selv anførte disse tal i en sms til Lars Halg-
reen og Johan Schlüter den 15. september 2012 i forbindelse med de fusions-
forhandlinger, der på dette tidspunkt blev ført med et andet advokatfirma, li-
gesom størrelsen af de årlige administrationshonorarer for 2010-2012 frem-
gik af goodwillaftalen, som hun underskrev i maj 2013.

Susanne Fryland har endvidere løbende tilbageholdt oplysninger om størrel-

sen af de udbetalte a conto-honorarer over for CAB’s og Filmrets bestyrel-
ser, idet hun via Claus Nielsen meddelte revisoren, at a conto-honorarerne
ikke skulle fremgå særskilt af hverken regnskaberne eller revisionsprotokolla-
terne. Oplysningen om størrelsen af a conto-honoraret i Filmrets protokollat
for regnskabsåret 2013 blev på hendes foranledning taget ud, og oplysningen
om a conto-honoraret på 26,72 mio. kr. eksl. moms (33,4 mio. kr. inkl.
moms) kom kun med i CAB’s revisionsprotokollat for 2013 efter pres fra
CAB’s revisor, fordi han ikke fik de efterspurgte opgørelser fra Susanne Fry-
land over de udbetalte a conto-honorarer, aftale - og afstemningsgrundlag
mv.

Endvidere forsøgte Susanne Fryland i slutningen af december 2014 at skjule

over for CAB’s revisor, hvor store beløb der var hævet i a conto-honorarer i
2014. Hun bad ved mail af 28. december 2014 Claus Nielsen om, at forskud-
det for 2014 ikke måtte overstige et beløb på 29,9 mio. kr. + moms, og der
blev herefter fra Claus Nielsen fremsendt opgørelser til CAB’s revisor over
fakturerede honorarer for 2013 og 2014 udvisende en samlet fakturering på i
alt ca. 29,4 mio. kr. eksl. moms, heraf udgjorde beløbet for 2014 ca. 3,4 mio.
kr. eksl. moms. Revisoren konstaterede herefter, at en række fakturaer var u-
deladt i disse opgørelser.

Retten finder det herefter bevist, at det må have stået Susanne Fryland klart,
at a conto-honorarerne i CAB og Filmret sammenlagt med de honorarer, der
blev faktureret i forbindelse med udlodningerne af rettighedsmidlerne til ret-
tighedshaverne, langt oversteg, hvad advokatfirmaet/Registrering Danmark
ApS var berettigede til i administrationshonorarer, og at advokatfirmaet/Re-
gistrering Danmark ApS derved oparbejdede en gæld til foreningerne, som
henset til den økonomiske situation ikke kunne tilbagebetales.

Endvidere er det bevist, at hun var klar over, at Registrering Danmark ApS
havde udstedt 3 kreditnotaer på i alt ca. 38,6 mio. kr. inkl. moms til CAB,
som ikke blev betalt, fordi der ikke var likviditet til dette.

Retten lægger yderligere til grund, at Registrering Danmark ApS udstedte en

kreditnota til Filmret på 24,4 mio. kr. inkl. moms den 21. november 2014
(tilbagedateret til den 3. januar 2014), som heller ikke blev betalt. Deloitte
har i sin opgørelse over Filmrets tilgodehavende anset denne kreditnota for
udlignet.
 side 225

Den økonomiske situation i Johan Schlüter Advokatfirma I/S og Regist-

rering Danmark ApS i 2011-2014

Efter bevisførelsen finder retten det bevist, at både advokatfirmaet og Regist-

rering Danmark ApS i 2011-2014 manglede likviditet, at op mod 50 procent
af indtægterne i advokatfirmaet kom fra forvaltningen af rettighedsmidlerne
(indtil overdragelse af goodwill pr. 31. december 2012), og at advokatfirma-
et havde vanskeligt ved at generere den fornødne omsætning og dermed ind-
tjening.

Det kan endvidere på baggrund af de mellem Susanne Fryland og Claus Niel-

sen udvekslede mails samt Claus Nielsens forklaring lægges til grund, at Su-
sanne Fryland bad om at få udstedt fakturaer til CAB eller Filmret, når der
manglede likviditet i enten advokatfirmaet eller Registrering Danmark ApS.

Af sms-korrespondancen mellem Johan Schlüter og Susanne Fryland den 8.

og 23. januar 2013 fremgår, at Johan Schlüter gav udtryk for stor bekymring
for advokatfirmaets regnskab. Overdragelsen af goodwill pr. 31. december
2012 fra advokatfirmaet til Registrering Danmark ApS medførte, at advokat-
firmaet fik et overskud for regnskabsåret 2012 i stedet for et underskud. På
baggrund af Deloittes opgørelser findes det bevist, at goodwill-beløbet på 35
mio. kr. blev afdraget fra ultimo september 2013 til 31. december 2014 i ste-
det for over de aftalte 7 år og i det væsentlige ved, at der blev udstedt faktu-
raer til CAB og hævet beløb direkte på CAB’s og Filmrets konti, og at den
hurtige afdragstakt skyldtes advokatfirmaets stadige behov for tilførsel af lik-
viditet.

På baggrund af pengestrømsanalysen finder retten det endvidere bevist, at

Susanne Fryland iværksatte en lang række omkostningskrævende forret-
ningsaktiviteter i Registrering Danmark ApS, og at disse forretningsaktivite-
ter i 2011-2014 genererede en ret beskeden omsætning på ca. 3 mio. kr. set i
forhold til et meget betydeligt omkostningsniveau. Samtidig udlånte Regist-
rering Danmark ApS i 2011-2014 ca. 25 mio. kr. til ejerkredsen og relatere-
de selskaber, ligesom Susanne Fryland i 2011-2014 hævede ca. 15 mio. kr. i
konsulenthonorarer i Registrering Danmark ApS. Det bemærkes, at Susanne
Fryland i den omhandlede periode ikke modtog løn fra advokatfirmaet eller
Registrering Danmark ApS. Endvidere lånte Niels Ahlmann-Ohlsen 7 mio.
kr. af Registrering Danmark ApS.

Ovenstående forhold medførte et meget betydeligt træk på likviditeten i ad-

vokatfirmaet og Registrering Danmark ApS uden, at der samtidig var reel
udsigt til, at indtjeningen blev forøget væsentligt i advokatfirmaet og Regist-
rering Danmark ApS.
 side 226

Opgørelsen af overfaktureringen

Retten finder efter bevisførelsen generelt ikke grundlag for at betvivle, at de

af Deloitte foretagne opgørelser over de fakturerede honorarer og udstedte
kreditnotaer hviler på et sagligt og oplyst grundlag.

Susanne Fryland og Claus Nielsen har i forbindelse med opgørelsen af de

fakturerede honorarer haft møder med Deloitte, ligesom de har haft mulighed
for at gennemgå forskellige opgørelser, der blev sendt til dem. Susanne Fry-
land har haft mulighed for at knytte kommentarer til de fakturaer, som advo-
katfirmaet og Registrering Danmark ApS havde udstedt i 2012-2014, således
at Deloitte kunne få oplyst, hvad de enkelte fakturaer dækkede over. Susan-
ne Fryland havde adgang til bogholderiet i CAB, Filmret, Registrering Dan-
mark ApS og advokatfirmaet indtil udgangen af juni 2015, hvor hun blev
bortvist.

Det må dog lægges til grund, at der særligt vedrørende pengestrømsanalysen

kan være visse usikkerheder forbundet med opgørelsen af omkostningsforde-
lingen mellem forvaltningsdelen og øvrige aktiviteter i Registrering Danmark
ApS, men retten finder ikke, at det har nogen betydning for rettens vurderin-
ger.

Retten finder det på baggrund af bevisførelsen, herunder Deloittes opgørelser

over fakturaer og kreditnotaer sammenholdt med Johan Schlüters opgørelser
over honorarer pr. royaltyår, bevist, at der i CAB i årene 2011-2014 blev hæ-
vet a conto-honorarer med i alt ca. 64 mio. kr. inkl. moms, hvortil skal læg-
ges ubetalte kreditnotaer på ca. 38,6 mio. kr. inkl. moms og en dobbeltbeta-
ling af en faktura på 7 mio. kr. inkl. moms til advokatfirmaet, i alt ca. 109,6
mio. kr. inkl. moms. Endvidere blev der i forbindelse med udlodningen til ret-
tighedshaverne i CAB faktureret og betalt administrationshonorarer på i alt
ca. 18,4 mio. kr. inkl. moms. CAB betalte således samlet fakturaer for ca.
128 mio. kr. inkl. moms i 2011-2014.

Ifølge de af Johan Schlüter udarbejdede opgørelser over administrationsho-

norarerne opgjort pr. royaltyår for 2011-2014 udgjorde det samlede admini-
strationshonorar i CAB i henhold til de gældende administrationsaftaler i alt
ca. 39,7 mio. kr. inkl. moms.

På samme baggrund findes det bevist, at der i Filmret i årene 2011-2014 blev
hævet a conto-honorarer med i alt ca. 29,8 mio. kr. inkl. moms. Endvidere
blev der i forbindelse med udlodningen til rettighedshaverne i Filmret faktu-
reret og betalt administrationshonorarer på i alt ca. 13,1 mio. kr. inkl. moms.
Filmret betalte således samlet fakturaer for ca. 42,9 mio. kr. inkl. moms i
2011-2014.

Ifølge de af Johan Schlüter udarbejdede opgørelser over administrationsho-

 side 227

norarer opgjort pr. royaltyår for 2011-2014 udgjorde det samlede administra-
tionshonorar i henhold til de gældende administrationsaftaler i Filmret ca.
16,4 mio. kr. inkl. moms.

Anklagemyndigheden har under sagen anerkendt, at advokatfirmaet/Registre-

ring Danmark ApS var berettiget til et yderligere administrationshonorar på i
alt ca. 5 mio. kr. inkl. moms vedrørende Filmret, hvorfor det samlede formu-
etab i tiltalen er nedsat fra oprindelig 114.956.148 kr. til 110.022.041 kr.

Retten finder ikke, at der ved opgørelsen af det honorar, der med rette måtte
faktureres i 2011-2014, skal tages højde for det administrationshonorar, der
måtte kunne faktureres i 2015.

Sammenfatning for så vidt angår Susanne Fryland

På ovenstående baggrund, og da retten som nævnt ikke finder grundlag for i

det væsentlige at tilsidesætte de af Deloitte udarbejdede opgørelser, finder
retten det bevist, at Susanne Fryland er skyldig i mandatsvig af særlig grov
beskaffenhed, idet hun i forbindelse med forvaltningen af CAB og Filmrets
midler for at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding handlede mod dis-
se foreningers tarv ved over en 4-årig periode at udstede uberettigede faktu-
raer fra Registrering Danmark ApS og Johan Schlüter Advokatfirma I/S til
CAB og Filmret på ikke under 100 mio. kr., hvorved tiltalte påførte CAB og
Filmret et samlet formuetab på ikke under 100 mio. kr. eller væsentlig risiko
herfor.

Ved fastsættelsen af beløbet på 100 mio. kr. er der taget højde for, at dob-
beltbetalingen af 7 mio. kr. til Johan Schlüter Advokatfirma I/S beroede på
en fejl fra regnskabschefens side og ikke kan anses for at være ”en uberetti-
get udstedt faktura”, og samtidig er den rimelige tvivl, der kan være om op-
gørelsen af det honorar, der med rette kunne faktureres i den pågældende pe-
riode, kommet tiltalte til gode.

To voterende finder det bevist, at forholdet er begået i forening og efter for-

udgående aftale eller fælles forståelse med tiltalte Johan Schlüter, jf. neden-
for.

En voterende finder det ikke bevist, at forholdet er begået i forening og efter

forudgående aftale eller fælles forståelse med tiltalte Johan Schlüter, jf. ne-
denfor.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Johan Schlüters forsæt

To voterende udtaler:
 side 228

Vi finder det på baggrund af sms-korrespondancen mellem Johan Schlüter og

Susanne Fryland fra den 29. september 2010 og 13. november 2011 bevist,
at Johan Schlüter var vidende om, at der op til november 2011 var sket beta-
ling af a conto-honorarer, der var større, end advokatfirmaet var berettiget
til. Tiltalte omtalte i sin sms til Susanne Fryland den 13. november 2011, at
”prepaid” skulle ændres til ”on account, ”da der er tale om betaling for lø-
bende arbejde, ikke om forudbetaling”, og omtalte videre, at
"Nedskrivningen af ”dobbeltbetalingen” i praksis må vi drøfte”, og herefter
beskrev han en ordning, hvorefter der skulle ske udligning af dobbeltbetalin-
gen over 2-3 år med 100.000 kr. om måneden fra Registrering Danmark ApS
og 200.000 kr. om måneden fra advokatfirmaet. Hertil svarede Susanne Fry-
land, at ”Vi skal det meget store a conto i foreningerne [?] – Men igen jo
bedre det går i advokatdelen af Jsa, jo hurtigere er det væk”

Johan Schlüter var som Susanne Fryland helt klar over, hvad det årlige ve-
derlag før afholdelse af administrationsomkostninger fra forvaltningen ud-
gjorde for 2010-2012, idet disse beløb blev anført i goodwillaftalen, der blev
indgået mellem advokatfirmaet og Registrering Danmark ApS ultimo maj
2013.

Det er bevist, at han løbende fulgte med i advokatfirmaets budgetter, regn-

skaber og likviditet, ligesom han fik tilsendt regnskaber for Registrering Dan-
mark ApS med tilhørende specifikationer. Endvidere finder vi det bevist, at
han løbende drøftede økonomien og likviditeten med Susanne Fryland.

Goodwillbeløbet på 35 mio. kr. blev betalt til advokatfirmaet fra Registrering

Danmark ApS over 1 ½ år fra ultimo september 2013 til den 31. december
2014. Vi finder på baggrund af oplysningerne om de økonomiske forhold, at
det måtte stå tiltalte klart, at betalingen af et sådant beløb fra Registrering
Danmark ApS over en ganske kort periode kun kunne ske ved, at der blev
faktureret meget store beløb til CAB og Filmret.

Herudover blev der i perioden tilført advokatfirmaet større beløb fra Regist-
rering Danmark ApS blandt andet i form af betaling for juridisk bistand med
3,4 mio. kr. i 2012 og 4 mio. kr. i 2013 og et andet beløb på 2,1 mio. kr. i
december 2013. I 2014 var der udlån fra Registrering Danmark ApS til advo-
katfirmaet på 5,1 mio. kr.

Ifølge tiltaltes forklaring fik han ikke løbende opgørelser over størrelsen af de
a conto-fakturerede beløb, ligesom hverken han eller Susanne Fryland udar-
bejdede opgørelser over de beløb, der måtte faktureres i henhold til admini-
strationsaftalerne.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder vi det

bevist, at det må have stået tiltalte klart, at den dobbeltbetaling, som var ak-
kumuleret op til november 2011, ikke blev udlignet som forudsat, at han må
have indset, at Susanne Fryland fortsatte med at fakturere og betale de store
 side 229

a conto-honorarer for at sikre likviditeten både i Registrering Danmark ApS

og advokatfirmaet, og at disse store a conto-honorarer væsentligt oversteg,
hvad advokatfirmaet og Registrering Danmark ApS samlet var berettiget til i
administrationsvederlag. Han har således ved sin adfærd indset og accepteret
risikoen for, at a conto-faktureringernes størrelse ville medføre, at advokat-
firmaet og Registrering Danmark ApS oparbejdede en gæld til CAB og Film-
ret, som der henset til de økonomiske forhold ikke var reel udsigt til, at ad-
vokatfirmaet/Registrering Danmark ApS kunne udligne.

Herefter, og på baggrund af Deloittes opgørelser, jf. det ovenfor anførte ved-

rørende Susanne Fryland, finder vi det bevist, at tiltalte er skyldig i mandat-
svig af særlig grov beskaffenhed for et beløb på ikke under 100 mio. kr., ved
i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Susanne
Fryland i forbindelse med forvaltningen af CAB og Filmrets midler for at
skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding at handle mod disse foreningers
tarv ved over en 4-årig periode at udstede uberettigede fakturaer fra Regist-
rering Danmark ApS og Johan Schlüter Advokatfirma I/S til CAB og Filmret
på ikke under 100 mio. kr., hvorved de tiltalte påførte CAB og Filmret et
samlet formuetab på ikke under 100 mio. kr. eller væsentlig risiko herfor.

En voterende udtaler:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Johan Schlüter har udvist en al-
vorlig mangel på agtpågivenhed og ansvarlighed i forhold til både Susanne
Frylands forvaltning af CAB/Filmrets midler, advokatfirmaets og Registre-
ring Danmark ApS’ økonomier og i forhold til sin egen forvaltning af disse
midler og økonomier.

Det findes imidlertid efter bevisførelsen ikke med den til domfældelse i en
straffesag fornødne sikkerhed bevist, at Johan Schlüter havde forsæt til at be-
gå mandatsvig.

Der er lagt vægt på blandt andet, at Susanne Fryland var overordnet økono-
miansvarlig i både Registrering Danmark ApS og advokatfirmaet og forestod
alle faktureringer og krediteringer til CAB og Filmret i den pågældende peri-
ode og havde den løbende kontakt til advokatfirmaets regnskabschef i forbin-
delse med faktureringerne og udstedelse af kreditnotaerne til CAB og Film-
ret. Hun havde endvidere kontakten til revisorerne omkring regnskabsaflæg-
gelsen i CAB, Filmret og Registrering Danmark ApS. Det er ikke bevist, at
Johan Schlüter gav instrukser om udstedelse eller størrelsen af a conto-faktu-
raer til CAB og Filmret.

Sms-korrespondancen mellem de tiltalte viser blandt andet, at Susanne Fry-

land gav indtryk af, at hun havde overblikket over og styr på likviditeten, og
at hun flere gange beroligede Johan Schlüter med, at der var styr på det.

Det findes betænkeligt at lægge til grund, at Susanne Fryland eller andre fra
 side 230

2011 og frem til efteråret 2014 har bibragt Johan Schlüter et sådant overblik
over de foretagne a conto-faktureringer, at han må have indset, at der uberet-
tiget blev udstedt a conto-fakturaer til CAB og Filmret uden samtidige reelle
krediteringer, idet det ikke findes bevist, at han havde kendskab til de ubetal-
te kreditnotaer på i alt ca. 38 mio. kr.

Der er herved lagt vægt på blandt andet, at det var særdeles vanskeligt for
både CAB/Filmrets revisor og Registrering Danmark ApS’s revisor at få
overblikket over de foretagne a conto-faktureringer og krediteringer og af-
stemme disse. CAB’s revisor sendte ikke i 2011, 2012 og 2013 de opgørelser
over a conto-honorarerne i CAB, som han ifølge sin forklaring selv udarbej-
dede, til Johan Schlüter. CAB’s revisor opdagede ikke, at kreditnotaen ud-
stedt den 27. december 2012 fra Registrering Danmark ApS til CAB på
12.775.000 kr. ikke blev betalt, hvorfor dette forhold ikke fremgår af CAB’s
regnskab for 2012.

A conto-honorarerne blev drøftet på et møde mellem CAB´s revisorer og Jo-

han Schlüter og Susanne Fryland i februar 2014, men det er ikke bevist, at
revisorerne på dette møde fremlagde deres egne opgørelser over den egentli-
ge størrelse af de a conto-fakturerede beløb. Det blev på mødet aftalt, at Su-
sanne Fryland skulle sørge for, at de fik de efterspurgte opgørelser over a
conto-honorarerne, således at revisoren kunne foretage afstemninger, hvilket
- som anført ovenfor vedrørende Susanne Frylands rolle – ikke skete. Efter
mødet tog revisoren ikke kontakt til Johan Schlüter. Først ved en mail af 3.
november 2014 sendte revisoren en opgørelse til begge de tiltalte, der viste,
at der i 2013 var faktureret a conto-honorarer fra Registrering Danmark
ApS/advokatfirmaet til CAB for i alt 33,4 mio. kr. inkl. moms. Johan Schlü-
ter spurgte i to mails af 4. november 2014 til Susanne Fryland, om det var
rigtigt, at beløbet på 33,4 mio. kr. var fakturereret i 2013, og han spurgte vi-
dere, om beløbet ikke drejede sig om flere år eller var akkumuleret fra tidli-
gere år. Dette peger i retning af, at han ikke blev orienteret af Susanne Fry-
land om den reelle størrelse af a conto-honorarerne.

Der er tillige lagt vægt på, at a conto-honorarerne ikke fremgik som en sær-
skilt post i CAB´s eller Filmrets regnskaber eller revisionsprotokollater, hvil-
ket skyldtes instrukser herom fra Susanne Fryland. Revisoren har forklaret,
at a conto-honorarerne blev lagt ind under forskellige andre poster i regnska-
berne. Først da revisionsprotokollatet for CAB for regnskabsåret 2013 forelå
i efteråret 2014, blev a conto-honorarets størrelse nævnt direkte i protokolla-
tet. Regnskaberne for CAB og Filmret havde i de pågældende år blanke revi-
sionspåtegninger.

Det er endvidere tillagt betydning, at Susanne Fryland gav Johan Schlüter en

urigtig oplysning om størrelsen af a conto-honoraret for 2014, idet hun i en
sms til ham den 8. december 2014 oplyste, at det var ca. 14,2 mio. kr., selv
om det var betydeligt højere, ligesom hun, jf. ovenfor, i slutningen af decem-
ber 2014 gav CAB’s revisor urigtige oplysninger om den reelle størrelse af a
 side 231

conto-faktureringerne i 2014, samt at hun i februar 2015, hvor revisor-under-

søgelsen pågik, på eget initiativ fortsatte med at udstede uberettigede faktu-
raer til Filmkopi (forhold 5) for at skaffe likviditet til at betale Registrering
Danmark ApS’s og advokatfirmaets kreditorer.

Herefter, og efter en samlet vurdering af bevisførelsen, frifindes Johan Schlü-

ter for den rejste tiltale.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Forhold 2 - Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen

Retten finder, at begrebet ”juridiske personer” i straffelovens § 296, stk. 1,

nr. 2, tillige omfatter interessentskaber.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at de tiltalte Susanne Fryland, Johan
Schlüter og Lars Halgreen den 5. juni 2015 holdt et møde hjemme hos Johan
Schlüter, hvor de blandt andet drøftede advokatfirmaets regnskab for 2014
og advokatfirmaets/Registrering Danmarks likviditet. Advokatfirmaets regn-
skab skulle have været indleveret senest den 31. maj 2015.

Retten finder det bevist, at advokatfirmaet gennem flere år og særligt i be-

gyndelsen af juni 2015 befandt sig i en særdeles presset økonomisk situation.
Der henvises i øvrigt til det under forhold 1 og 3 anførte om den økonomiske
situation i advokatfirmaet og Registrering Danmark ApS.

Af mail af 8. juni 2015 fra Susanne Fryland til Registrering Danmark ApS’
og advokatfirmaets revisor, Johan Schlüter og Lars Halgreen fremgår, at de
tiltalte havde holdt møde om blandt andet regnskabet i advokatfirmaet, og at
hun ville sørge for, at der samme dag blev skrevet en afregning fra advo-
katfirmaet til Registrering Danmark ApS, således at den kunne komme med i
igangværende arbejder. Senere samme dag bekræftede revisoren over for de
tiltalte på mail, at han havde modtaget en faktura fra advokatfirmaets regn-
skabschef på 12 mio. kr., som ”er igangværende arbejder pr. 31. december
2014 i relation til Registrering Danmark ApS”.

Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at både Johan Schlüter og
Lars Halgreen i de pågældende dage, hvor meget stod på spil for advokat-fir-
maet, løbende læste deres mails og derfor var bekendt med udstedelsen af
fakturaen på 12 mio. kr.

Retten finder det således bevist, at både Johan Schlüter og Lars Halgreen in-
den regnskabernes indlevering var klar over, at Susanne Fryland efter aftale
med dem havde foranlediget, at der blev udstedt en faktura fra advokatfirma-
et til Registrering Danmark på 12 mio. kr. eksl. moms for juridisk bistand i
2014.
 side 232

Susanne Fryland har afgivet divergerende forklaringer om baggrunden for

udstedelsen af fakturaen på 12 mio. kr. Til politiet hun forklaret, at fakturaen
ikke vedrørte et reelt tilgodehavende, og at fakturaen blev udstedt, fordi Jo-
han Schlüter Advokatfirma I/S havde brug for penge/likviditet grundet en
meget dårlig økonomi. Denne forklaring har hun fragået i retten.

Retten finder det bevist, at fakturaen blev udstedt for at sikre, at advokatfir-
maets regnskab for 2014 udviste et pænt overskud på ca. 3 mio. kr. i stedet
for et underskud på 9 mio. kr., og at det må have stået klart for de tiltalte, at
fakturaen ikke dækkede over reelt udført advokatarbejde.

Den regnskabsmæssige manøvre skete på et tidspunkt, hvor kreditorerne,

herunder Jyske Bank og CAB/Producentforeningen, havde megen fokus på
advokatfirmaet, der pr. 31. december 2014 havde en kortfristet gæld på ca.
34 mio. kr. og senere ved gældsbrevet af 1. april 2015 havde pådraget sig en
gæld på yderligere ca. 50 mio. kr. samtidig med, at likviditeten var særdeles
stram. Fakturaen på 12 mio. kr. indgik i både advokatfirmaets og Registre-
ring Danmark ApS lovpligtige regnskaber for 2014 med den følge, at disse
regnskaber ikke blev retvisende.

De tiltalte findes således skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 3 - Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen

Baggrunden

Efter bevisførelsen lægger retten følgende til grund:

NAFWA s.m.b.a. (North Atlantic Fresh Water Alliance), herefter benævnt

som NAFWA, er et grønlandsk selskab, som blev stiftet i 2012 af blandt an-
dre Kim Loudrup, Jan Richard m.fl., der var selskabsdeltagere sammen med
4 andre. Formålet med selskabet er at sælge ferskvand fra Grønland til lande,
hvor der er vandmangel, til eksempel Indien. Johan Schlüter blev involveret i
projektet i 2012 på foranledning af Kim Loudrup.

Johan Schlüter udarbejdede i oktober 2012 et memorandum of understanding

mellem NAFWA og det grønlandske selvstyre. Ved mail af 10. oktober 2012
til Kim Loudrup og Jan Richard påtog Johan Schlüter Advokatfirma I/S sig
at yde juridiske bistand til vandprojektet til de ”gældende timesatser uden
betaling før den nødvendige likviditet er blevet tilført den erhvervsdrivende
fond og/eller det nye grønlandske aktieselskab, der skal stiftes som led i
handlingsplanen.”

Den 15. august 2014 blev der mellem NAFWA og Strategic Alliance Interna-
tional ApS (herefter SAI) indgået en samarbejdsaftale, hvorefter SAI skulle
finde aftagere til vandet mod at få en provision på 16,67 % af prisen pr. m3
vand ”invoiced and supplied to end client/clients identified by SAl.” Johan
 side 233

Schlüter deltog i forhandlingerne om denne aftale. SAI, der blev stiftet i

2013, var ejet af Niels Ahlmann-Ohlsen, der blev introduceret til vandprojek-
tet i 2013, og af Susanne Fryland.

Den 18. september 2014 blev der mellem NAFWA og Johan Schlüter Advo-
katfirma I/S i forbindelse med ovennævnte aftale indgået en aftale om, at Jo-
han Schlüter Advokatfirma I/S skulle være NAFWA’s foretrukne advokat i
alle anliggender vedrørende NAFWA’s vandprojekter, og Johan Schlüter
skulle indtræde på lige fod med de øvrige 6 selskabsdeltagere i NAFWA og
betale 100.000 kr. for selskabsandelen.

Endvidere blev det aftalt, at Udvikling Danmark A/S skulle modtage en kom-
mission på 3,33% af NAFWA's bruttoindtægter fra salg af vand, idet ”UD
har skabt grundlaget for den mellem NAFWA og SAl indgåede aftale og de
videre off take kontrakter, som forventes indgået.” Registrering Danmark
ApS og Kim Loudrup ejede hver 50 % af aktierne i Udvikling Danmark A/S.
Registrering Danmark ApS var via selskaber ultimativt ejet af de tre tiltalte
indtil den 1. juli 2015. Ifølge aftalen skulle Udvikling Danmark A/S foretage
afregning af det af advokatfirmaet over for NAFWA præsterede arbejde,
”minimum DKK 100.000 ekskl. moms.”

Susanne Fryland sørgede den 12. marts 2015 for betaling af beløbet på
100.000 kr. for Johan Schlüters selskabsandel i NAFWA. Pengene kom fra
Udvikling Danmark A/S.

Ved brev af 20. marts 2015 rejste CAB’s advokat, Jacob Aaes, krav om be-
taling af ca. 45,6 mio. kr. over for Johan Schlüter Advokatfirma I/S, idet der
efter en revisorgennemgang af forvaltningen af CAB’s midler, jf. forhold 1,
var fundet 3 ubetalte kreditnotaer og en dobbeltbetaling af en faktura til ad-
vokatfirmaet svarende til det opgjorte beløb.

Den 30. marts 2015 opsagde CAB, Filmkopi og Filmret de gældende admini-
strationsaftaler med Johan Schlüter Advokatfirma I/S til ophør den 31. de-
cember 2015, og der blev taget forbehold for ophævelse af aftalerne.

Den 1. april 2015 underskrev advokatfirmaet, de tiltaltes advokatselskaber

og Registrering Danmark ApS et gældsbrev om betaling af i alt ca. 49,2 mio.
kr., der skulle betales med 5 mio. kr. den 30. maj 2015, med 10 mio. kr. den
30. juni 2015, med 10 mio. kr. den 31. oktober 2015 og restgælden med ren-
ter og omkostninger senest den 31. december 2015. De tiltalte underskrev
endvidere som selvskyldnerkautionister, ligesom Registrering Danmarks
ApS´ aktier i Udvikling Danmark A/S blev pantsat. Samtidig tilkendegav fo-
reningernes advokat, at foreningerne ikke ville gøre brug af det tagne forbe-
hold om ophævelse af administrationsaftalerne med omgående virkning, med-
mindre der efterfølgende fremkom oplysninger, der selvstændigt kunne be-
grunde en ophævelse.
 side 234

Den 8. april 2015 iværksatte Lars Halgreen efter aftale med Johan Schlüter
og Susanne Fryland stiftelsen af 3 nye holdingselskaber. Beth Holding IVS
blev den 23. april 2015 stiftet af Johan Schlüters hustru. AFRY Holding IVS
blev den 8. maj 2015 stiftet af Susanne Frylands hustru, og LOU Holding
IVS blev den 23. april 2015 stiftet af Lars Halgreen, hans hustru og søn. Dis-
se 3 selskaber stiftede den 22. maj 2015 Aqua Green Holding IVS sammen
med et af Kim Loudrup stiftet selskab, Dansk EQT IVS, der fik en ejerandel
på 50 % i Aqua Green Holding IVS. De resterende 50 % blev fordelt med
16,67 % til Beth Holding IVS, 16,67 % til AFRY Holding IVS og 16,67 %
til LOU Holding IVS.

Ved aftale af 31. maj 2015 indgået mellem Johan Schlüter/Kim Loudrup og
Aqua Green Holding IVS blev Johan Schlüters og Kim Loudrups ejerandele
på hver 100.000 kr. (1/8) i NAFWA overdraget til Aqua Green Holding IVS,
og købesummen på 2 x 100.000 kr. forfaldt på anfordring.

Ved samtidig indgået aftale mellem NAFWA og Johan Schlüter Advokatfir-

ma I/S/Udvikling Danmark A/S overdrog Udvikling Danmark A/S vederlags-
frit retten til at modtage en kommission på 3,33 % af NAFWA’s bruttoindt-
ægt fra salg af vand til Aqua Green Holding IVS.

Lars Halgreen sendte aftalerne til Jan Richard den 3. juni 2015 med anmod-
ning om underskrift og fremsendelse af opdateret ejerbog i NAFWA, hvoraf
det skulle fremgå, at Aqua Green Holding IVS var indtrådt i Johan Schlüters
og Kim Loudrups sted. Den 4. juni 2015 svarede Jan Richard til Lars Hal-
green, at han havde noteret overdragelsen.

Ved brev af 11. juni 2015 til advokatfirmaet fremsatte CAB/Filmrets advokat
et krav om betaling af 72,7 mio. kr. over for advokatfirmaet og ophævede
administrationsaftalerne, idet foreningerne gjorde gældende, at advokatfirma-
et havde overfaktureret (jf. forhold 1). Det fremgår tillige af brevet, at advo-
katen var af den opfattelse, at det samlede krav kunne udgøre op til 158 mio.
kr.

Den 12. juni 2015 skrev Susanne Fryland til Niels Ahlmann-Ohlsen, at de til-
talte havde ”brug for meget hurtige penge og mange af dem”. Hun bad ham
finde en køber til de tiltaltes andel i NAFWA samt til de ”1,66% af brutto-
indtægten” til en pris på 21 mio. euro. Johan Schlüter udarbejdede samme
dag et salgstilbud, og teksten blev godkendt af Lars Halgreen og videresendt
til Niels Ahlmann-Ohlsen, der påtog sig salgsopgaven.

Den 26. juni 2015 sendte Johan Schlüter et revideret salgstilbud til Niels
Ahlmann-Ohlsen på mail med kopi til Lars Halgreen, Susanne Fryland m.fl.
Ifølge salgstilbuddet tilbød Aqua Green Holding IVS at sælge sin ejerandel
på 25 % i NAFWA og retten til kommission af det solgte vand på 3,33 % af
bruttoindtægten for en samlet pris på 28 mio. euro. Af et appendiks til dette
salgstilbud fremgår blandt andet, hvordan prisen på de 28 mio. euro er bereg-
 side 235

net.

Niels Ahlmann-Ohlsen kontaktede Jan Richard om salgstilbuddet. Jan Rich-

ard kunne ikke bekræfte, at Johan Schlüter ejede 25 procent, og Niels
Ahlmann-Ohlsen foretog sig herefter ifølge sin forklaring ikke yderligere med
hensyn til at forsøge at sælge selskabsandelen i NAFWA og kommissionsret-
ten.

Retten finder det på ovenstående baggrund bevist, at Johan Schlüter ejede

selskabsandelen på 100.000 kr. i NAFWA, inden den blev overdraget til
Aqua Green Holding IVS.

De tiltaltes opfattelse af værdien af det overdragne og hensigten med

overdragelsen

Retten finder det bevist, at de tiltalte ved overdragelsen den 31. maj 2015 var
af den opfattelse, at værdien af selskabsandelen på 100.000 kr. i NAFWA og
retten til kommission af det solgte vand på 3,33 % af bruttoindtægten var be-
tydeligt større end købesummen.

Retten har særligt lagt vægt på følgende forhold:

Af sms af 23. november 2014 fra Susanne Fryland til Johan Schlüter fremgår
blandt andet, at ”Jeg gik lidt hårdt på Niels i går for at høre om sand-syn-
ligheden for vores lille projekt der – vurderingen fra hans mand i øst er 95
% sikkerhed for at det lykkes – hold da kæft det ville være vildt”

Af mail af 20. februar 2015 fra Johan Schlüter til Jan Richard fremgår, at Jo-
han Schlüter efterspurgte en opdatering på vandprojektet.

Af en mail af 21. februar 2015 fra Jan Richard til blandt andre Johan Schlüter
fremgår blandt, at der forelå et letter of support fra en grønlandsk kommune,
et ”support brev fra Government of Greenland” og et letter of interest fra
Dubai, og at der nu var basis for at ”vi kan arbejde på et målrettet salg”.
Denne mail videresendte Johan Schlüter til Susanne Fryland og Lars Halgre-
en den 22. februar 2015 og skrev: ”Der er skred i vandsagen. Kan blive rig-
tig stort”, hvortil Susanne Fryland spurgte, ”er alle vores papirer på plads
med overdragelser osv osv bare nu hvis vandfaldet starter så er det bedre at
have tingene på plads nu”, og Lars Halgreen svarede ”Hold nu kæft. Det er
da fantastisk gode og konkrete nyheder. Vi må smede medens vandet er
koldt:)”.

Den 5. marts 2015 blev der afholdt et møde med deltagelse af blandt andre
Johan Schlüter og Jan Richard, der ved mail af 9. marts 2015 skrev til Johan
Schlüter, at ”Seneste melding fra vores udsendte i mellemøsten: alt går som
planlagt. ..Så er ingen tvivl i lejren om, at vi kommer i gang snarest.” Den-
ne mail videresendte Johan Schlüter til Susanne Fryland og Lars Halgreen,
 side 236

og Susanne Fryland svarede: ”Hvis det betyder det jeg håber så lyder det jo
fantastisk.”

Den 12. marts 2015 overførte Susanne Fryland 100.000 kr. fra Udvikling
Danmark A/S til NAFWA som betaling for Johan Schlüters selskabsandel på
på 100.000 kr. i NAFWA.

I mail af 29. marts 2015 til Susanne Fryland og Lars Halgreen skrev Johan
Schlüter, at mødet med Niels Ahlmann-Ohlsen først blev i morgen, og at
”Han siger, at han har gode nyheder.”

Af et håndskrevet notat udarbejdet af Susanne Fryland i forbindelse med et

møde fremgår blandt andet en tegning af selskabskonstruktionen med hol-
dingselskaber ejet af de tiltaltes hustruer og endvidere fremgår: ”Samlede be-
løb vi skal have andel af 2 mio Euro”, og indrammet i en firkant er der an-
ført ”3 mio Euro + omkostninger”.

I mail af 4. april 2015 med emnet ”Igangværende arbejder” skrev Johan

Schlüter til Susanne Fryland og Lars Halgreen, at NAFWA sammen med Ur-
ban Rigger ”kan blive sande guldgruber for os som medejere” og skrev
endvidere ”NAFWA sætter jeg efter skønnet tidsforbrug til kr. 300.000 (vi
forventer endelige kontrakter om levering af vand indgået inden for et par
måneder, og derefter bliver der i øvrigt meget arbejde for JSA).”

Retten har endvidere lagt vægt på, at konstruktionen med stiftelse af tre hol-
dingselskaber og Aqua Green Holding IVS og overdragelsen af Johan Schlü-
ters andel i NAFWA samt kommissionsretten hertil kun giver mening, hvis de
tiltalte var af den opfattelse, at andelen og retten til kommission af det solgte
vand på 3,33 % af bruttoindtægten havde en betydelig økonomisk værdi på
overdragelsestidspunktet.

Lars Halgreens forklaring om, at overdragelsen blev iværksat for at undgå at

belaste Udvikling Danmark A/S og dermed muligvis Registrering Danmark
A/S med yderligere omkostninger, må tilsidesættes. Hverken Udvikling Dan-
mark A/S eller de tiltalte havde påtaget sig retlige forpligtelser til at afholde
omkostninger til eksempelvis kommende feasibility studies eller andre pro-
jektudgifter til vandprojektet. Endvidere var der efter den 1. april 2015 heller
ingen økonomisk råderum for hverken Johan Schlüter Advokatfirma I/S eller
Registrering Danmark ApS/Udvikling Danmark A/S til at afholde sådanne
omkostninger, idet al til rådighed stående likviditet skulle anvendes til at be-
tale gældsbrevet på ca. 49 mio. kr. inden årets udgang og den række af for-
faldne kreditorer, som advokatfirmaet havde, jf. nedenfor.

Der var således sammenfattende efter rettens vurdering ikke andre grunde til
overdragelsen end, at en forventet kommende fortjeneste via holdingselska-
berne skulle tilgå Johan Schlüters og Susanne Frylands hustruer, og for Lars
Halgreens vedkommende skulle 2/3 af fortjenesten tilfalde hans hustru og
 side 237

søn.

De økonomiske forhold

Retten finder endvidere, at overdragelsen den 31. maj 2015 under de givne
omstændigheder var usædvanlig og uforsvarlig i forhold til kreditorerne, og
at det må have stået de tiltalte klart.

Retten lægger særlig vægt på, at de tiltalte som selvskyldnerkautionister hav-

de underskrevet et gældsbrev den 1. april 2015 om betaling af ca. 49,2 mio.
kr. inden årets udgang sammenholdt med, at det efter bevisførelsen må læg-
ges til grund, at advokatfirmaet i flere år havde haft store likviditetsmæssige
udfordringer, at det var vanskeligt at få betalt det første afdrag på 5 mio. kr.
den 30. maj 2015 på gældsbrevet, og at både advokatfirmaets og Registre-
ring Danmarks likviditet den 31. maj 2015 var særdeles ringe.

Det lægges på baggrund af Gizela Fynbos mail af 1. juni 2015 til de tiltalte til
grund, at advokatfirmaets kassekredit med en trækningsret på 15 mio. kr. i
Jyske Bank ved udgangen af maj 2015 var overtrukket med 112.000 kr., og
at advokatfirmaet havde samlede betalingsforpligtelser i relation til den al-
mindelige drift frem til den 3. juli 2015 på ca. 10 mio. kr., når der bortses fra
ubetalte partnerlønninger for 3 måneder til Johan Schlüter og Lars Halgreen
på i alt 1,5 mio. kr. Der skulle endvidere erlægges et afdrag på 10 mio. kr. på
gældsbrevet den 30. juni 2015.

De tiltalte hæftede som selvskyldnerkautionister for kassekreditten i Jyske

Bank og for gældsbrevet til CAB. Potentielt havde hver af de tiltalte således
pr. 31. maj 2015 personlige gældsforpligtelser på mindst 59 mio. kr., idet de
hæftede solidarisk. Hertil kom advokatfirmaets andre gældsforpligtelser, som
de tiltalte ikke hæftede personligt for, men som skal indgå i det samlede øko-
nomiske billede.

De gældende administrationsaftaler, som var helt afgørende for Registrering

Danmark ApS’ og advokatfirmaets økonomi, var opsagt til ophør ved årets
udgang. Det måtte endvidere efter afdækningen om forholdet af 3 meget sto-
re ubetalte kreditnotaer og en dobbeltbetaling på 7 mio. kr. til advokat-
firmaet have stået klart for de tiltalte Johan Schlüter og Lars Halgreen, at de
ikke længere kunne fæstne lid til de oplysninger, der kom fra Susanne Fry-
land om, at hun kunne sikre den fornødne likviditet via forvaltningen uden, at
de selv foretog nærmere undersøgelser af validiteten af disse oplysninger.

Den fremtidige udsigt for advokatfirmaets indtjening måtte endvidere anses

for at være yderligere forringet. Historisk havde advokatfirmaet ikke formået
at generere den fornødne omsætning/indtjening trods ihærdige forsøg herpå,
og de forhold, der blev afdækket i den første Deloitte-rapport, medførte i sig
selv en væsentlig risiko for en forringelse af advokatfirmaets mulighed for at
fastholde den eksisterende omsætning.
 side 238

Retten har endvidere lagt vægt på, at Registrering Danmark ApS´ aktiepost
på 50 % i Udvikling Danmark A/S var pantsat til CAB, og at det fulgte af
gældsbrevet af 1. april 2015, at kreditor havde krav på at modtage løbende
rapportering og information, som var kreditor fuldgyldigt ledelsesmedlem,
om økonomien, driften og udviklingen i blandt andet Udvikling Danmark A/
S, og at den pågældende transaktion med overdragelse af retten til kommissi-
on af det solgte vand på 3,33 % af bruttoindtægten derfor utvivlsomt skulle
have været forelagt CAB.

Værdien på overdragelsestidspunktet

De i anklageskriftet anførte værdier er beregnet af anklagemyndigheden på

baggrund af de tal, der er anført i det af Johan Schlüter udarbejdede appen-
diks til salgstilbuddet.

Retten finder det ikke bevist, at den overdragne andel i NAFWA og retten til
kommission af det solgte vand på 3,33 % af bruttoindtægten ved overdragel-
sen den 31. maj 2015 havde de i anklageskriftet opgjorte værdier.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at priserne i salgstilbuddene på de

21 mio. euro og senere 28 mio. euro. blev fastsat på baggrund af de økono-
miske krav, der blev rejst den 11. juni 2015 over for advokatfirmaet, og at de
tiltalte grundet kravets størrelse stod over for en mulig konkurs, der kun
kunne afværges med et beløb i den pågældende størrelse. Disse salgspriser
må anses for urealistiske. De foreslåede salgspriser understøtter dog, at de
tiltalte havde en opfattelse af, at værdien af det overdragne betydeligt over-
steg den aftalte købesum.

Der blev ikke ud over det af Johan Schlüter til brug for salgstilbuddet udar-
bejdede appendiks foretaget en egentlig værdiansættelse.

Retten lægger yderligere vægt på, at projektets realisering forudsatte meget

store anlægsinvesteringer i Grønland, som der ikke var fundet investorer til,
og at NAFWA ikke havde gennemført egentlige forundersøgelser, ligesom
NAFWA ikke havde enerettigheder til at udvinde vand i Grønland.

Retten finder det efter bevisførelsen - og i mangel af sikre holdepunkter –

overvejende betænkeligt at anse det for bevist, at andelen i NAFWA på
100.000 kr. og retten til kommission af det solgte vand på 3,33 % af brutto-
indtægten faktisk havde en værdi, der oversteg købesummen på overdragel-
sestidspunktet.

Dette understøttes af det efterfølgende forløb, hvor der stadig ikke er indgået
kontrakter med aftagere af vandet eller er fundet investorer til anlægsinveste-
ringerne i Grønland.
 side 239

På denne baggrund, og da de tiltalte som fastslået ovenfor ved overdragelsen

den 31. maj 2015 var af den opfattelse, at værdien af andelen i NAFWA og
retten til kommission af det solgte vand på 3,33 % af bruttoindtægten var be-
tydeligt større end købesummen og har haft til hensigt at skaffe sig eller an-
dre uberettiget vinding, er de tiltalte skyldige i forsøg på skyldnersvig af sær-
lig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2, jf.
§ 21.

Det er gjort gældende, at der foreligger tilbagetræden fra forsøg, hvis retten
finder, at der foreligger forsæt til forsøg. Til støtte herfor er anført, at de til-
talte havde til hensigt at anvende et eventuelt provenu ved salget til at betale
kreditorerne med.

Retten finder, at de tiltaltes handlemåde efterfølgende ikke kan anses som til-
bagetræden fra forsøg, idet det skyldtes udefrakommende omstændigheder,
at de tiltalte efter deres forklaringer de facto ville stille kreditorerne som om,
at overdragelsen af andelen i NAFWA og kommissionsretten til Aqua Green
Holding IVS ikke havde fundet sted.

Forhold 4 - Johan Schlüter

Anklageskriftet opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2.

Johan Schlüter Advokatfirma I/S varetog blandt andet administrationen af

CAB’s midler i henhold til den administrationsaftale, der er nærmere beskre-
vet under forhold 1. Af administrationsaftalens pkt. 2.4 fremgår, at midlerne
skal forrentes bedst muligt ved placeringen af midlerne, og at placeringen
skal ske i anerkendt pengeinstitut. Der kunne endvidere ifølge Klaus Hansens
forklaring investeres i danske obligationer. Af et referat af et bestyrelsesmøde
afholdt den 12. december 2008 i CAB fremgår blandt andet, at der skulle ske
placering af midlerne ”without any risk of loss at the date of maturity”.

Johan Schlüter udlånte ved gældsbrev af 28. november 2008 af CAB´s midler
2 mio. euro til sin franske forretningsforbindelse, Gabriel Mezzasoma, der
skulle bruge pengene til at betale en arveafgift i Frankrig. Lånet blev sikret
med 2. prioritets pant efter skattevæsenets krav i Gabriel Mezzasomas arve-
lod i 5 franske ejendomme. Lånet skulle tilbagebetales den 29. november
2009, hvilket det ikke blev.

Det er bevist, at bestyrelsen i CAB ikke havde noget kendskab til dette udlån
før den 28. april 2015. På dette tidspunkt havde lånet længe været mislig-
holdt.

Det er endvidere bevist, at Johan Schlüter med dette udlån handlede klart
uden for sit mandat som administrator af CAB’s midler, og at han med udlå-
net sammenblandede sine egne forretningsmæssige interesser med varetagel-
sen af CAB’s interesser.
 side 240

Da lånet blev misligholdt, opstod der en række omkostninger til blandt andre
franske advokater, der skulle bistå med inddrivelsen, herunder retableringen
af pantet, der på et tidspunkt bortfaldt grundet en klausul i pantebrevet, som
Johan Schlüter havde overset.

Retten finder det bevist, at Johan Schlüter foranledigede, at der blev overført
i alt 550.000 kr. fra CAB’s bankkonto til en klientkonto i CAB´s navn i ad-
vokatfirmaet til brug for afholdelse af omkostninger til inddrivelse af gælden
på 2 mio. euro. En stor del af beløbet på 550.000 kr. blev faktisk anvendt til
betaling af andre omkostninger, som ikke vedrørte inddrivelsen af gælden,
men som advokatfirmaet skulle afholde til andre af Johan Schlüters franske
sager.

Da Johan Schlüter handlede uden for sit mandat ved udlånet på 2 mio. euro
til Gabriel Mezzasoma, lå Johan Schlüters overførsel af beløbet på 550.000
kr. til afholdelse af omkostninger til inddrivelsen af gælden uden bestyrelsens
samtykke tillige uden for hans mandat som administrator, hvilket må have
stået ham klart.

Johan Schlüter handlede ved overførslen af beløbet mod CAB’s tarv for deri-
gennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og forbrugte uretmæssigt
550.000 kr., hvorved CAB led et tab på 550.000 kr. eller blev udsat for væ-
sentlig risiko herfor.

Tiltalte Johan Schlüter er derfor skyldig efter anklageskriftet. Ved bedøm-

melsen af forholdets grovhed har retten tillagt det betydning, at Johan Schlü-
ter i forhold 1 er blevet fundet skyldig i grov mandatsvig over for samme fo-
rening i samme periode.

Forhold 5 - Susanne Fryland

Efter bevisførelsen lægger retten følgende til grund om udstedelsen af de to

fakturaer til Filmkopi:

Ved mail af 27. februar 2015 skrev Claus Nielsen til Susanne Fryland, at Re-
gistrering Danmark ApS mandag skulle bruge 2 mio. kr. til moms, og tiltaltes
svar til ham var, at han skulle lave en regning på registrering af nye kanaler
på 1,6 mio. kr. + moms til Filmkopi.

Samme dag bad Susanne Fryland ham om at udstede en faktura til Filmret på
2.445.000 kr. + moms og skrev videre, at det samlede, han fik ind, skulle
sendes til advokatfirmaet så hurtigt som muligt. Da Claus Nielsen oplyste, at
Filmret ikke havde flere midler, omformulerede hun det, således at fakturaen
skulle udstedes til Filmkopi.

Advokatfirmaet manglede ifølge mail af 25. februar 2015 fra advokatfirmaets

 side 241

regnskabschef til Susanne Fryland, Johan Schlüter og Lars Halgreen likvidi-

tet til betaling af kreditorer og partnerlønninger med i alt ca. 6,4 mio. kr. in-
den udgangen af februar, hvoraf ca. 2,7 mio. kr. skulle betales den 25. og 27.
februar 2015, og 3,7 mio. kr. (heraf momsen for december 2014 på ca. 1,5
mio. kr. og afdrag på et lån i Jyske Bank på 1 mio. kr.) måtte vente til efter
den 27. februar.

Begge fakturaer lød på registrering af nye kanaler uden angivelse af hvilke

kanaler, det drejede sig om, hvilket var anført på de øvrige fakturaer, der er
dokumenteret vedrørende særskilte kanalregistreringer.

Susanne Fryland har forklaret, at fakturaerne vedrørte registrering af kanaler-

ne TV 2Fri og DR K, som Filmkopi også skulle betale for.

Filmret og CAB havde i efteråret 2014 betalt for efterregistrering af kanaler-

ne TV 2Fri og DR K for 2013 og 2014. For 1. og 2. kvartal 2015 sendte Re-
gistrering Danmark fakturaer til Copydan for registrering af disse kanaler, li-
gesom der også i december 2014 blev sendt større fakturaer til CAB og Film-
ret for registrering af disse kanaler for året 2015.

Retten finder det ikke bevist, at Filmkopi på det pågældende tidspunkt havde
bestilt registreringer af disse kanaler eller i øvrigt havde fået udført arbejde,
der skulle dækkes af de to fakturaer, hvorfor tiltaltes forklaring herom tilsi-
desættes som utroværdig.

Da de to fakturaer blev udstedt og betalt, skulle Producentforeningens direk-

tør, Klaus Hansen, ifølge den nye betalingsinstruks af 29. januar 2015, som
tiltalte var bekendt med, godkende alle betalinger over 1 mio. kr., men faktu-
raerne blev i strid med instruksen ikke forelagt ham til godkendelse, men
tværtimod efter instruks fra Susanne Fryland til Claus Nielsen betalt ved
straksoverførsel den 27. februar 2015 (fredag), idet fuldmagtforholdene i
banken stadig ikke var ændret. Mandag den 2. marts 2015 blev Claus Niel-
sens A-fuldmagt til banken lukket ned.

Retten finder det på ovenstående baggrund bevist, at tiltalte Susanne Fryland

fik Claus Nielsen til at udstede og betale de 2 fakturaer uden Filmkopis vi-
dende og udelukkende, fordi der manglede likviditet i Registrering Danmark
ApS og advokatfirmaet, og at fakturaerne ikke dækkede over reelle ydelser
til Filmkopi, hvorfor tiltalte er skyldig efter tiltalen.

Forhold 6 - Susanne Fryland

Anklagemyndigheden har under sagen frafaldet tiltalen for så vidt angår låne-
ne til Fryland Trade & Marketing ApS på 595.249,15 kr. og til Friland Ri-
deudstyr ApS på 19.619,53 kr., hvorfor tiltalte frifindes for denne del af for-
holdet.
 side 242

Tiltalte frifindes endvidere for overtrædelse af selskabslovens § 210, stk. 1,

for så vidt angår lånet på 958.061,25 kr., idet der er tale om et udlån til Jo-
han Schlüter via Advokatanpartsselskabet Susanne Fryland. Johan Schlüter
var ikke registreret som ledelsesmedlem i Registrering Danmark ApS. Det
forhold, at han modtog bestyrelseshonorar fra Registrering Danmark ApS,
kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder det bevist, at tiltalte både efter den på gerningstidspunktet gæl-
dende bestemmelse i selskabslovens § 210, stk. 1, og efter den nugældende §
210, stk. 1, er skyldig i at have ydet et ulovligt lån på 2.940.220,96 kr. til
Fryland ApS, der var kapitalejer i Registrering Danmark ApS, hvorfor tiltalte
er skyldig efter tiltalen.

Strafudmåling

Straffen fastsættes for tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland til fængsel i 5 år

og 6 måneder, jf. straffelovens § 280, nr. 2, jf. § 286, stk. 2, § 283, stk. 1, nr.
3, jf. § 286, stk. 2, jf. § 21, § 296, stk. 1, nr. 2, litra b, jf. årsregnskabslovens
§ 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 1, nr. 2, litra a, og selskabslovens § 210, stk. 1, jf. §
367, stk. 1.

Tiltalte frakendes i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3, ind-
til videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet
eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens
forpligtelser.

Tiltalte frakendes endvidere indtil videre retten til at udøve advokatvirksom-

hed, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1.

Ved straffens udmåling har retten i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte
var advokat og handlede i en betroet rolle, på de involverede værdier særligt
i forhold 1 og tiltaltes rolle, som den udførende i forhold til alle faktureringer
i forhold 1, og at forhold 1 er begået over en periode på 4 år, samt at hun i
februar 2015 fortsatte med at begå mandatsvig for ca. 5 mio. kr.

I formildende retning er der lagt vægt på, at der samtidig sker rettighedsfra-
kendelse, jf. straffelovens § 82, nr. 12.

Straffen fastsættes for tiltalte Johan Schlüter til fængsel i 4 år, jf. straffelo-
vens § 280, nr. 2, jf. § 286, stk. 2, § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2, jf. §
21, og § 296, stk. 1, nr. 2, litra b, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og
stk. 1, nr. 2, litra a.

Ved straffens udmåling har retten i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte
var advokat og handlede i en betroet rolle, på de involverede værdier særligt
i forhold 1, og at forhold 1 er begået over en periode på 4 år. Der er endvi-
dere lagt vægt på hans rolle i forhold til Susanne Frylands rolle i forhold 1.
 side 243

I formildende retning er der lagt vægt på, at der samtidig sker rettighedsfra-
kendelse, jf. straffelovens § 82, nr. 12.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, der er

gengivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har herved lagt vægt
på, at tiltaltes høje alder taler afgørende imod at lade en fængselsstraf af den-
ne længde komme til fuldbyrdelse, jf. straffelovens § 82, nr. 2, ligesom der er
lagt vægt på hans psykiske helbred.

Tiltalte Johan Schlüter frakendes i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2.

pkt., jf. stk. 3, indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-
somhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset
for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte frakendes endvidere indtil videre retten til at udøve advokatvirksom-

hed, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1.

Hos tiltalte konfiskeres 550.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Straffen fastsættes for tiltalte Lars Halgreen til fængsel i 9 måneder, jf. straf-
felovens § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2, jf. § 21, og § 296, stk. 1, nr. 2,
litra b, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 1, nr. 2, litra a.

Tiltalte frakendes i 2 år i medfør af retsplejelovens § 138, jf. straffelovens §

79, stk. 1, retten til at udøve advokatvirksomhed, idet de pådømte forhold
gør ham uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udførelse af advo-
katvirksomhed.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der i forhold 3 er tale om
forsøg på skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, men at der ikke er lidt et
formuetab. I formildende retning er det tillagt betydning, at der er sket rettig-
hedsfrakendelse som advokat i 2 år, jf. straffelovens § 82, nr. 12.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, der er

gengivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har lagt vægt på tiltal-
tes særdeles gode personlige forhold samt de personlige konsekvenser, som
sagens forhold 1 har haft for ham.

Retten finder ikke grundlag for at frakende tiltalte retten til at deltage i le-
delsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte
personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, hvorfor tiltalte fri-
findes for denne påstand.

De af Producent Rettigheder Danmark nedlagte erstatningspåstande over for

Johan Schlüter og Susanne Fryland er udskudt til civilt søgsmål.
 side 244

Thi kendes for ret:

Tiltalte Susanne Løkkegaard Fryland straffes med fængsel i 5 år og 6 måne-

der.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en er-

hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-
begrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at udøve advokatvirksomhed.

Tiltalte Johan Henrik Thaulow Schlüter straffes med fængsel i 4 år.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på

1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Prøvetiden regnes fra endelig dom.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en er-

hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u-
begrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at udøve advokatvirksomhed.

Hos tiltalte konfiskeres 550.000 kr.

Tiltalte Lars Halgreen straffes med fængsel i 9 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på

1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Prøvetiden regnes fra endelig dom.

Tiltalte frakendes i 2 år retten til at udøve advokatvirksomhed fra endelig

dom at regne.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især
alene afholde salær til deres forsvarer.

Statskassen betaler delvist salæret til den for Lars Halgreen tidligere beskik-
kede forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen.

Lone Bach Nielsen

dommer
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Københavns Byret, den 8. juni 2018
 side 245

Vibeke Kildegaard Hem

kontorfuldmægtig