ARTHROLOGI

med fokus på hundens knæled

Elisabeth Hager
1. Hovedforløb, hold A

MHS – 2011

Arthrologi – Hundens Knæled – Elisabeth Hager – Hold A - MHS – 2011 Side 1

Indhold

Indledning.....................................................................................................................................Side 3
Ægte led........................................................................................................................................Side 3
Uægte led......................................................................................................................................Side 6
Literaturliste.................................................................................................................................Side 7

Arthrologi – Hundens Knæled – Elisabeth Hager – Hold A - MHS – 2011 Side 2

 ARTHROLOGI
(læren om led, arthron=led)

Opgaven består af beskrivelse af inddeling, opbygning og funktion af leddet, derunder opbyggelse

af ledets elementers væv (bindevæv, brusk). Forståelsen af ledfunktionen er først givet, når man
integrerer viden om knogler, muskler, ledkapslen, ligamenter og andere anatomiske forhold med
funktion. Leddet er en forbindelse mellem to eller flere knogler, som inddelses i
ægte led og uægte led. Som ægte led beskriver jeg Articulatio genus (22), hundens knæled.

Ægte led
”Diarthrose” eller ”Synoviale led”(1) er i besiddelse af Capsula articularis som består af
ligamenter(A), patella(B), bursæ(C), Capsula fibrosa(D), Membrana synovialis(E), ledvæsken(F),
menisci(G), og ledbrusken(H). Disse muliggør stabilisering, beskyttelse og at bevægelser udføres
korrekt. Knæleddet er et hængselled (ginglymus) med mulighed for ekstension og fleksion. Det
indeholder også et glideled, som er dannet af patellaen og femuren.

Ligamenter, Bindevæv (A) og Patella (B)

Mikroskopisk
Ligamenter består af fast bindevæv, som er støttevæv. Kollagene fibre ligger paralelt og tæt i
bundter (kollagen type 1), og gør at ligamenterne er seje, og kan strækkes, uden at fibrene rives over
ved belastning.(100,5) Hyalursonsyre er en vigtig bestanddel i vævet, og er beskyttende og tjener som
smøremiddel. (4, 3)

Makroskopisk
I knæet findes der 2 vigtige ligamenter, som stabiliserer og gør, at tibia ikke glider fremad:
Anterior cruciate ligament (ACL) (cruciatum= krydset, derfor kaldes de også korsbånd),
som trækker den laterale menisk på plads. Posterior cruciate ligament (PCL) er bundet på tibias
bagside og ligger centralt i knæleddet. (3) Korsbånderne har en mekanisk og en sensoriske funktion.
(7, 3)
En grafisk oversigt findes på billede B2.

Arthrologi – Hundens Knæled – Elisabeth Hager – Hold A - MHS – 2011 Side 3

 Ligamenterne ved siden af hedder medial
colleterale ligament, og lateral colleterale
ligament (beskytter knæet så det ikke kan
ikke brække ud til siden af).

Quadriceps senen, udløber fra Musculus

quadriceps femoris, over patellaen til tibia,
hvor ligementet kaldes Ligamentum Patellae.
Patella-femoral-leddet er glideled. Patellaen
er en sesamknogle og har ingen brusk, men
har en lille fedtpude som støddamper. (100, 3, B2)

B2
Bursæ (C)
I og rundt om knæleddet ligger 14 ”Synovial bursa”, som indeholder synovial væske. Denne
inddeles i laterale, mediale og frontale bursæ. Bursæs funktion er, at skaffe plads for bevægelse og
at nedsætte tryk. (8, 50)

Capsula fibrosa (D)

Det yderste del af Capsula articularis, kaldes Capsula fibrosa, består af et netværk af fibre, som dels
løber i retning mellem knoglerne, dels løber cirkulært om leddet, og er tilhæftet knoglerne. Capsel-
og skedevæv er opbygget af kollagen type 2. (10, 11, 14)

Membrana synovialis (E)

På indersiden kaldes den næste lag som Membrana synovialis, som danner ledvæsken ”Synovia”,
som Villi synovalis udskiller. Villi synovialis er mucoleouse celler/flimrehår. (50, 100)

Synovia (F)
Ledvæsken består i høj grad af halyronsyre og tjener, ligesom periost, som næringskilde og
smøremiddel til ledbrusken og minisci. (15, 50)

Arthrologi – Hundens Knæled – Elisabeth Hager – Hold A - MHS – 2011 Side 4

Menisci/Brusk (G)
består af fibrøs brusk (lat. Fibrocartilago), som indeholder kollagen type 1 og 2. Bruskens celler
“Kondrocyer”, danner Kondroumukoid og er med kollagen og proteoglykaner bruskens
grundsubstans i intercellulærvæsken.. Den mediale menisk (indvendig) er C formet, den laterale
(udvendige) O formet., fordi tibias laterale knogleende er fladere og konkav end tibias mediale del
(billede B4). Menisci deles i 3 dele. Den første forsynes fra synovial membran. Den næste næres af
synovial væsken og diffusion, og den tredje del (den inderste) næres kun fra synovialvæsken. I det
embryonale stadium bestod knæet af 3 til flere ledkamre, men med tiden smeltede kamrene sammen
til ét (billede A/B3). Man inddeler nu i et mediale (indre), et laterale (udvendig) ledkamre. (13)

B3

B4

Ledbrusk (H)
findes på knogleenderne, ledhoved og ledskåle (se billede B5), i form af hyalin brusk, som er
opbygget af kollagen brusk 1, og har et glasagtig udseende.(12).

Ledbrusken på knogleenderne beskytter imod stød og

overbelastning. Vævet næres fra det omkringliggende
væv, som periosthinden eller synovialis væsken. (12)

B5

Arthrologi – Hundens Knæled – Elisabeth Hager – Hold A - MHS – 2011 Side 5

Afsnit 2 - Uægte led
Uægte led er kendtegnet ved, at de ikke har ledhule, ledkapsel og ledvæske. Uægte led har ingen
eller mindre bevægelse. Man differencirer mellem bruskforbindelser (Syndrochoser) og
forbindelser som er opbygget af bindevæv (Syndemoser). Syndrochoser findes for eksempel som
Suturer.. Som sekundære Syndrochose findes der disci intervertebralis.
Syndemoser findes for eksempel som Symfyse, og har en skiveagtig udseende. Der findes også
elastiske Syndemoser, f.eks. mellem hvirvelbuerne i rygsøjlen. (16, 50, 100)

Arthrologi – Hundens Knæled – Elisabeth Hager – Hold A - MHS – 2011 Side 6

Literaturliste
- - alle Kilder er blevet kontroleret af aktualitæt den 20.09.2011 - -
(50) MHS, Anatomi og fysiologi undervisning, 1. hovedforløb 2011, September 2011
(100) Overlæge Dr. med. Anders Kirstein Pedersen, Læge Mathias Klok Pedersen, September 2011
(1) http://www.anatomie.net/Unterricht/Skripte/Vorlesung_AnatomieI_Gelenke.pdf

(2) www.sindal-camping.dk/fileadmin/sfim/mas07/Art_genus_massoer_TT.ppt

(3) http://www.kneeguru.co.uk/KNEEnotes/node/829

(4) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1563592

(5) http://www.erikbisgaard.dk/anatomi/bilder/bevaegeapparatets/bevaegeapparatets%20hel.pdf

(6) http://www.kennmadsen.dk/leddene.htm

(7) http://aarhussygehus.dk/files/Hospital/Aarhus/Kirurgisk%20Center/Ortop%C3%A6dkirurgisk

%20Afd%20E/Idr%C3%A6t/PDF/info_yngre_laeger_forreste_korsbaand.pdf
(8)
http://en.wikipedia.org/wiki/Synovial_bursa
(9)
http://en.wikipedia.org/wiki/Bursa_of_the_knee_joint
(10)
Nørgaard J. Medicinske Fagudtryk - en klinisk ordbog med kommentarer. 2. udgave. Danmark:
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2001, side 412.
http://paintedlady.org/content/bioant/ordbog/K/KO/KOH/Kollagen,_kollagen_fibre.htm
(11)
Nørgaard J. Medicinske Fagudtryk - en klinisk ordbog med kommentarer. 2. udgave. Danmark:
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2001, side 417.
http://www.paintedlady.org/content/bioant/ordbog/K/KO/KON/KONA/Kondroblast.htm
(12)
http://www.asmabashir.com/Skeletvav.pdf
(13)
http://www.kneeguru.co.uk/KNEEnotes/node/832
(14)
http://en.wikipedia.org/wiki/Collagen
(15)
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1563592
(16)
http://molar.odont.au.dk/anatomi/anatomi_dias_programmer/ALMINDELIG%20LEDLAERE
%201-filer/frame.htm#slide0002.htm
(22)
http://members.fortunecity.com/lsolesen/download/ledover.html
(B1)
Patella: http://www.kneeguru.co.uk/KNEEnotes/node/826
(B2)
http://www.health-reply.com/img/ye/cruciate-ligament-knee-injury/LateralKnee.gif
(B3)
http://www.herlevhospital.dk/NR/rdonlyres/28932AD1-F0B2-47B1-86C3-
C062C0403AEA/0/knaeoven.jpg
(B4)
http://www.kneeguru.co.uk/KNEEnotes/node/832
(B5)
http://www.turboweb.dk/idr/emner/anatomi/fig3,3.jpg

Arthrologi – Hundens Knæled – Elisabeth Hager – Hold A - MHS – 2011 Side 7