Hundens smagssans

Af Gitte Albæk Bielefeldt

Foto: Thomas Thorsen

Hunde spiser ikke på samme måde som mennesker. De hugger maden i sig og
smager tilsyneladende ikke på den, før de sluger den.
Smag er ikke så vigtig for hunde, som for mennesker, men smag betyder alligevel
meget for hunde.
At hunde hugger maden i sig, skyldes for det første, at man i naturen skal skynde
sig at spise, inden andre tager maden, men det skyldes også, at hunde ikke kan
tygge lige som mennesker. Vi kan kværne med vores tænder fra side til side, det
kan hunde ikke. Hundes kæber kan ikke bevæge sig i en sidelæns bevægelse. Hun-
de kan kun flå og trykke tænderne sammen. De er derfor anatomisk ikke i stand til,
at tygge og nyde maden på sammen måde som vi er.
For hunde er lugten af maden vigtigere end smagen af maden. Hunde spiser ikke
noget, de ikke kan lide lugten af.

Hunde er ikke kun kødædere. I naturen spiser de også andet end kød og hunde har
derfor ligesom mennesker smagsreceptorer for sødt, surt, salt, bittert og umani.
Umani er en forholdsvis nyopdaget ”smag”. Umani er ”kødagtig smag”.
Hundes smagssans er ikke så veludviklet som menneskers. Mennesker har ca. 9000
smagsreceptorer i munden. Hunde har ca. 2000. De enkelte smagsløg lever kun få
dage. Mere end halvdelen af hundens smagsløg er for umani. Hunde foretrækker
altid smagen af kød og fedt frem for alt andet.

For at maden kan fordøjes og smagsstoffer-

ne i mad kan opløses, skal der bruges spyt.
Der sidder spytkirtler under hundens tunge
og øverst i mundhulen under henholdsvis
øjnene og ørerne. Hunde producerer to slags
spyt i munden. Den ene slags er forholdsvis
tykt og skumagtigt og bruges formentlig
mest til fordøjelse af kød. Den anden slags
spyt er vandagtigt og produceres når hunden
f.eks. spiser grønsager og brød.

Hunde har en medfødt afsky for bitter

smag. Det er praktisk, da bitre ting ofte er giftige. Hvis en hund har kastet op eller
har været syg i umiddelbart forbindelse med at den har spist en bestemt ting, vil
den ofte udvikle afsky for denne ting. Det gælder også for foder den har indtaget
under sygdom. Hunde er heller ikke så glade for stærk sur smag som citron smag
Hundes afsky for bitter smag og citronsmag kan i øvrigt bruges til forebyggelse af
tygning i forbudte ting. Citronsmag virker somme tider bedre end bitter smag, da
receptorer for surt sidder forrest i munden i modsætning til receptorerne for bittert,
der sidder bagest i mundhulen. De bitre smagsstoffer kan derfor være slugt før de
egentlig registreres af hunden. Citronskal og citronsaft eller citronolie kan ofte med
held smøres på ting, man ikke ønsker hunden skal tygge i. Tabasco, chili, peber-
mynte- eller eukalyptusolie virker også afskrækkende på rigtig mange hunde. Stødt
peber eller chili kan strøs på frynser på gulvtæppet eller andre vandrette ting hval-
pen tygger i. Man må prøve sig frem. Hunde er som bekendt forskellige. Små fla-
sker med forskellige duftolier f.eks. citronolie og eukalyptusolie kan købes i de
fleste Matasbutikker.

Hunde har på spidsen af tungen smagsreceptorer for vand. Disse receptorer akti-
veres i særdeleshed efter at hunden har spist salt eller sødt. Vandsmagsløgene kan
desuden smage forskel på forskelligt vand. Vandsmagsløgene er også medvirkende
årsag til at hunde er så glade for frisk vand og de kan ofte drikke anseelige mæng-
der. Da hunde helst drikker friskt, koldt og iltet vand, er der mange hunde der fore-
trækker vand fra toiletkummen, frem for lunkent vand der har stået i timevis i
vandskålen., Mennesker har ikke smagsløg for vand.
De fleste tror i øvrigt, at hunde når de drikker, former tungen opad som en ske og
skovler vandet ind i munden. Sådan drikker de imidlertid ikke. Hunde bøjer faktisk
tungen bagud i en skeform og skovler vandet ind i munden under tungen. Dette er
vanskeligt at se, fordi hunde drikker ret hurtigt, men prøv at lade din hund drikke af
en glasskål, så kan du med lidt held se, at tungen bøjes bagud.

Hunde kan ligesom mennesker godt lide søde sager. Især tæver foretrækker søde
ting. Denne ”søde tand” koster i øvrigt hvert år en del hundeliv. Kølervæske til
biler smager meget sødt, men er giftigt og dødelig i små doser. Hvert år dør ca.
10.000 hunde i USA efter at have drukket kølervæske, der er spildt eller lækket fra
biler.
Kunstige sødemidler, som mennesker godt kan lide, har ofte en let bitter eftersmag
og hunde kan som regel ikke lide kunstige sødemidler.
Hunde har ikke nær så mange smagsløg for salt som vi har. Hunde vil i naturen få
salt nok gennem deres kost, som består af ca. 80 % kød. Kød har et højt saltind-
hold. En del hundemadsfabrikanter tilsætter i øvrigt alt for meget salt til foderet, i
et forsøg på at forbedre smagen for hundene.

Hundefoder fabrikanter forsker meget i hvad hunde foretrækker af smag og konsi-

stens.
Når det handler om kød, er den foretrukne rækkefølge: oksekød, svinekød, lam,
kylling og til sidst hestekød. Hunde foretrækker også fugtig mad frem for tør mad
og endelig foretrækker de lun mad frem for kold mad. Det sidste kan også skyldes,
at der frigives flere duftstoffer fra varm mad. Man kan derfor ofte lokke kræsne
eller syge hunde til, at spise opvarmet blød mad f.eks. dåsemad.

Når hundemadsfabrikanterne laver hundemad, tænker de ikke kun på hundene.

Maden skal også virke tiltalende på mennesker, derfor tænkes der i former og far-
mer og i dufte, som menneskene synes er behagelig. Det er vanskeligt at sælge
hundefoder, som mennesker synes lugter afskyeligt. Hunde er fuldstændig ligegla-
de med farven og formen på deres mad. Størrelsen af fuldfoderpiller er derimod
ikke ligegyldig. Hunde foretrækker faktisk store frem for små piller. Duften af
foderet er dog det primære for hunde. Derfor bliver foderpiller ofte overhældt med
et tyndt koncentreret suppelag, så de dufter bedre.

Hunde foretrækker faktisk kød med syrlig smag, altså kød der ”har en tanke” (på
grund af bakteriel modning). Det er derfor hunde er så glade for kød, pålægsrester
og pølser, der lige er blevet lidt for gamle og som mennesker egentlig synes er
ulækre. Det er også derfor hunde kan finde på, at begrave kødben, så de modner
lidt i smagen. Hundemaver kan i modsætning til menneskemaver godt tåle for
gammelt kød. Harsk mad derimod spiser hunde ikke. Når fedtstoffer harskner (il-
ter) udvikler de en bitter smag, som hunde ikke kan lide.
Præferencen for den syrlige smag er også årsagen til at hunde er så vilde med katte-
foder. Kattefoder har nemlig en lavere ph værdi end hundefoder og er derfor mere
syrligt. Kattefoder kan med held bruges som belønning, men bør ikke bruges som
fuldfoder, da hunde ikke har godt af kattemad i større mængder.
 Allerede i fosterstadiet påvirker moderens diæt hvalpenes smagssans. Smagssan-
sen virker allerede hos nyfødte hvalpe, men er endnu ikke fuldt udviklet. I øvrigt
påvirker hvalpetidens mad hundens smagssans for resten af tilværelse. Hunde der
vokser op i lande, hvor man spiser meget krydret mad, kan lide den krydrede mad
og foretrækker den. Hunde der vokser op i miljøer, hvor man ikke bruger ret mange
krydderier, kan som oftest ikke lide kraftigt smagende og krydret mad.

Ligesom hos mennesker kan mad være lig med tryghed. Når man er syg, fore-
trækker man kendt mad, meget gerne mad man forbandt med tryghed som barn.
Sådan er det også for hunde. Stressede eller syge hunde foretrækker det kendte
foder. Afslappede og trygge hunde kan derimod godt lide at smage på nye ting. De
fleste hunde foretrækker ny smag frem for kendt smag. Desuden er det også sådan,
at jo flere ting en hvalp har smagt på, desto mindre kræsen vil den være som vok-
sen.

Kilder:
Stanley Coren: How dogs think
P. Jensen: The behavioural biologi of dogs
Tak til Hills for materiale om smag, palatabilitet og substans.