a-

Billedet viser en firskaftet >Askov-Klap -vavn. Alle de beskrerrre ting i bogen

kan_vaves pA, denne vrev, Alle monstre og opskrifter kan dog lige s6, godt
anvendes til andre firskaftsvave med seks tramper, men .6,r denno er vist
her, er det fordi den har den fordel, at den kan klappes sammen, serv'nder
et arbejde, n6r alle trAdene sidder p&,. Dette gor, at, den er uhyre praktisk
at have i et, privat, hjem. rAskov-klapvev< 4 sr<aft er ogs& velegnet til kur-
susundervisning og til hojskolerne, da den let kan transporteres til og fra
undervisning; og hvor lokalerne skal bruges til anclet, kan vrevene klappes
sammen og stilles bort,. Vaven f6,s hos fabrikant Lervad, Askov pr. vejen;
den er patentbeskyttet og m6, derfor ikke efterlaves. vaven f6,s endvidere
hos >Danalin<, R,anders, og Jul. Koch,-Norrebrogade 52, Kbhvn. Don leveres
med een karn 45110!4 flade skytter og en sollestol. Det er den samme
kam, som alle opskrifter og monstre i l:erebogen i toskaftsvmvning rVav
selv< er beregnet for.
 :-
:i

€
:l
.i
l.
"1
:i
,l

;
.:
:,
.t:

1
.1

{
'a
{

FORORD .\ i
1. ,i
For alle begynd.ere i firskaftsvrevning hflber vi at denne bog kan vmre en ::1

stotte, dels ved opsretning af vaven, dels ved valg af monstre og garn, der
paSser dertil '_ d.et vanskeligste punkt, for usvede.
Firskaftsvrevning og vrevning pfl, toskafd er pA mange punkter ens: m&n ,
skal trmde pA, tramperne, slfi, med slagbordet,, og det er de samme ting, man
skal passe p6, for at opna, et godt resultat; men de fire ska{t og de seks tram-
per giver ma,nge fordele. En toskaftsvav med to tramper kan kun lafte og
spnke hverand.en trendtri,d; en firskaftsvav kan ved varieret opbinding og
solning Tafte og srenke ittottg" forskellige antal tr6'de pfl mange forskellige mA,-
d"er, hvorved der er rige muligheder for monstervirkninger.
Mange kommuner udbygger nu vreveundervisningen, s6, de elever, der har
ga,et, 3 vintre til toskaftsvrevning, kan komme pa,-fortsretterhold med fir-
&

skaftsvpvning, og det er vort h6b, at bogen vil finde anvendelse ved disse
forsrettelseshold.
Kunstvevning, som kan vreves pa, 2-skaftsv&v, er ikke medtaget her, da
denne form er beskrevet i >Vrev selv< (Gjellerup, 3' oplag'1950)'

Gud,run Dines' Jespersen Manny Mule Jornung

l.11

Garn til modellerne er leveret af garnfirmaerne rDanalin<r, Randers og rJulius lloch<,

Norrebrogade 52, Kobenhavn.
 7

eleverne er de samme, men de, der underviser, mA selv udforme plan og

fremgangsm6,de.
Aftenskoleloven har gjort det muligt, at vrevningen igen kan n6 ud til
de mange, og alle, der hg,r arbejdet for at bevare den gamle vrevekunst,
har god grund til at vrere taknemmelige for lovens gennemforelse.

Nlateriale.
1

Garnet, der benyttes til vmvning, er som regel speciblt beregnet til dette
brug og kaldes vevegarn. Der findes i dag p6, et vrevegarnsfirmas farvekort
over 1000 numre et vpld af kvaliteter og farver. Man vil forstii,, at det
-
store udvalg af materiale foroger mulighederne for forskellige resultater af
vavearbejderne. Det er disse muligheder, vi gerne vil, at de, der giver sig
i lag med vavning, fir lrert at udnytte.
, I denne bog kan de enkelte garner ikke beskrives, men to garnsorter
bor nrevnes frem for andre, da de er udmarket egnede til mange ting. Det
ene er enkelttrddet uld,garn til islret. Dette spindes i vore dage pA, maskine,
s&, det ligner det garn, vore bedstemodre tilberedte. Det er slidstmkt,
og ting, der er vrevet med enkelttr&det uldgarn, bliver nresten smukkere,
jo eldre de bliver. Det andet er frnrogarn Det findes i flere naturfarver,
lyst,, gr&t og brunt, og da garnet har uldens naturlige farve, er det meget
holdbart. Frerogarn er dog ogsA, indfarvet i mange smukke farver.
Disse to garner er velegnede til elevarbejder, men de enkelte larerinder
synes mflske bedre om helt andre garner, og de damer, der vaver, igen
om andre; hertil skal blot siges: vmr klar over, hvad den vrevede ting skal
benyttes til, og undersog si pA, et farvekort hvilket garn, der skznnes at
kunne give det bedste resultat.
Til proverne i bogen er benyttet garner fra vore to store veyegarns-
firmaer lDanalin<, Randers, og Julius Koch, Ksbenhavn. Enhver v&ye-
lererinde kan f6, tilsendt farvekort, og private, der onsker det, kan ogsA,
rekvirere s6danne, n6,r der trreffes aftale med det pA,geldende firma. De
fleste garnsorter er ens hos de to firmaer, men desuden har de begge en
del specielle garner. (Vreven, den patentbeskyttede, sammenklappelige
lAskov-2 skaft-vrev<, som fabrikanL Leruad,, Asltou, har eneret p6, at frem-
stille, f&s ved henvendelse til fabrikken i Askov, samt hos Julius Koch,
Norrebrogade 52, Illum, Kobenhavn, >Danalin<r, Randers, samt denne bogs
forfattere).
Almindeligt uldgarn ksbes som regel i fed, der vejer l0 gram, men v&ve-
garn bestilles efter vregt, da de forskellige garnsorter ikke ligger i fed, men
fd,s i lag af varierende vregt. Man m6, derfor blot bestille det antal gram,
der skal bruges, og si forsti,, at forretningerne ikke kan dele et lag, men
mA, sende den vagt, der ligger nrermest.
 8

Til farvekortene horer en prisliste, og i denne er der for de forskellige

garner angivet garnlrengde pr.kg. Det er jo indlysende, at en tyk og fast
trrld er meget kortere pr.kg end en tynd og let. Efter disse opgivelser
kan man altsA, regne ud, hvor meget garn, der skal bruges til det arbejde,
man onsker at udfore.
Dette er beskrevet lidt udforligt,, for at man pA, egen h6,nd kan gore sine
beregninger og ikke udelukkende vere bundet til at arbejde efter opskrifter.
Hvis man nemlig ikke kan fA, det opgivne garn gller gerne vil prove noget
andet, passer opskriften ikke, og man m6, da kunne beregne selvstrndigt.
Nri,r man vil vave, m6, man trenke og selv domme det er en af vrev-
ningens grundpiller. -
Vrevning pi toskaftet vav.
De tritle, man sretter pA, vreven, og som derfor 96,r pA, langs= af stoffet,
kaldes trendtr6,de. Den tr&,d, man vikler p6, skytten og lregger ind pfr, tvrers
af stoffet, kaides islret.
Ved vrevning pA, toskaftet vrev galder det om at lrere alle de m6der,

Klar til brug. Fig. a. Sammenklappet.

Vreven bestAr af:
2 krydsformede ben.
2 vanger, hvorpi, solleophaengningen sidder (opstande:e og sollebom).
I forbom med takker.
I bagbom med en bompind.
I slagbord med st6,lkam fastskruet til krydsbenene.
2 tramper udg6,r fra .samlestykket mellem de to forreste ben.
Lssedele:4sollekappe.4skytter. lskelpind. ljernpind. lsmyrnapind. lryapind. lsolstol.
 rll
dette kan aldrig blive helt najagbigb, isrer ikke med stzrre lrengder. P5,
trendrammen kan trenden blive indtil 12 m lang.

Forkamning.
Man tager en sterk trAd, der skal vrere dobbelt si, lang, som v&ven er
bred (skeltr6,d el. skelpinde). Denne legges dobbelt og bindes om den ene
vange nrer klredebommen (pfl samme mA,de som nA,r man sretter en brere-

Fig. c. Slrcltrdd suttes pCr'. X'ig. d.

En tr6d, der er ca.2tlrm'lang, smttes om v&vens
ene v&ng€ og fores gennem trendbn til den modsatte
vange, sA krydset bevares.

pind fast). De to skeltrA,de fores ind gennem trenden, hvor de to kryds-

pinde har siddet, og bindes til vrevens modsatte va,nge. PA, denne m6,de
bevares skellet (se fig. c). Man tager markegarnet af krydset og trakker
trendtrA,dene gennem kammen to og to, som lakkerne kommer, i den or-
den krydset, bestemmer.
Lzkkerne trrekkes i kammen (se fig. d) for at give trenden den bredde,
stoffet skal have, og i hvert enkelt tilfalde me man beregne, hvor langt der
skal vere mellem lokkerne, for at trenden bliver sat i den rigtige bredde.
Dersom man f. eks. vil vreve et, stof med opsretningen +5110, altsA een
tr6,d i hvert rit, skal lokkerne, der jo bestA,r af to trendtr6,de, trrekkes i
 t2

hvert andet rit. Har man slA,et trenclen op fra 2nagler, best6,r hver lskke
af 4 trA,de og skal trpkkes ind: 4 trAde i I rit og 3 tomme altid
kamningene op se fig. k.
- tegn
Den lille pind- fra bagbommen stikkes igennem lokkerne, og nflr alle
disse er trukket igennem, m6,ler man efter, om afstanden fra trendens
kant til v@vens kant er den samme til begge sider, ellers forskyder man
kammen, s& dette bliver tilfaldet.
kamning * ll I ll I ll I ll 'l ll : 67ltD

rit +

forkamning, nA,r der

er trendet med I tr6d
nn n nn n :Slokkerltomt

og med 2 tr. -/A A\ A n :llokkeltomt

I ir 2 tomme
lr2t>

kamning : l8/r0

-
rit, +

: I lakke4tomme
forkamning --+ n n
Fig. k.

Bomning.
Nu skal lokkerne ordnes, s6, de sidder tilsvarende pe den lille pind (se
fig. e), der atter presses ned i bagbommen og gores fast' med to eller tre
bindinger. Sf, kan trenden drejes pA, bommen (se fig. f), men samtidig skal
der holdes stramt igen i trenden, helst med to hander, og de fast om-
bundne mrerketrA,de fjernes fsrst efterhA,nden, som man kommer til dem,
men endelig ikke de 4 mprker ved det sidste kryds.
NdLr bommen er drejet et par omgange, legges et stykke tyndt pap ind;
man kan ogs6, godt bruge aviser, to afrevne blade foldet sammen p6, langs
er passende, men ma,n me sorge for, at papiret nA,r et stykke uden for
trenden til begge sider, ellers vil de yderste trA,de glide, og det kan skabe
mange vanskeligheder. Det papir, man ruller med ind, skal altsA, vrcre
bredere end det, man v@ver, og me endelig ikke vere sA, langt, at det kan
 13

gfl flere gange rundt om bommen, da

det sA, let vil krolle. Der mfl kun drejes
tre, fire omgange pfl hvert stykke pa-
pir, inden et, nyt hgges ind.
De 4 mrerketri,de ved det sidste kryds
mA, ikke fjernes. Nir hele langden er
drejet p5, er der rbommet<, og der skal
igen sattes skeltrA,d ind, men denne
gang ved bagbommen (se fig. g). Den
Iange, stuke tr6d fra fsr smttes om
rr&vens vange nar bagbommen, og den
ene ende bindes til en skytte. Man ta-
ger nu om trenden pfi det sted, hvor de
mprketrA,de nrermest kammen er bun-
det om, skiller trALdene ad og lofter den
ene halvpart. Derved fremkommer et l'ig. e. Trenilen bommes pd.
mellemrum mellem trAdene bag kam- N&ir trenden er ordnet' og pinden fastbun-
men, og ind gennem dette skel stikker det i bommen, kan skeltr6den fjernes og
man sk;rtten med den tilbundne skel- trenden bommes p6. Man bruger jernpin-
trf,d. Sf, kan de to mrerketrflde nrermest den til at drejo bommen med. Man mir
kammen fjernes fra trenden. Man ta- kun dreje p6, til man nir det sidsto
kryds. De fire marketride m& ikke fjernes.
ger fat ved de andre mrerketrfrde og
lofter nu den anden del af
trenden til vejrs. Det viser
sig da, at det kryds, der fsr
var foran kammen, nu ligger
bagved denne. Den anden
skeltrA,d fores gennem dette
nye mellemrum og begge bin-
des fast, om YreYens vange.
I{vis der er kommet uor-
den i trendtrfldene, si skel-
trri,den ikke kan srettes ind
pfl ovennavnte mide, kan
man med skytten >stoppe<
den p6, plads ved at' fare
sky'tten over to trendtrA,de
og under to hele bredden
over, uden om vavens kant Fig.f. Klar til Bomning.
som for, og igen stoppe over Nu er veven klar til at bomme, d, v. s. man drejer
og under de modsatte trend- trenden p6, bommen.
 L4

Tig. g. Skeltrdd, Ttd,suttes igen.

Trenden er nu bommet p5, og der skal pA,srettes skeltrid igen, som vist pi tegningen,

trflde tilbage. Skeltriden skal settes pi for at holCe trA,dene i en ganske

bestemt orden, hvilket er absolut nodvendigt for salningen. Ni,r skeltrd,den
er anbragt, klipper man lokkerne, der hrenger ned foran kammen, af, s6,
alle trA,dene bliver lige lange.
Derefter tages kammen a,f, se
trendtrA,dene h@nger pA, skel-
tr6,den (se fig. h).

Solnin$.
Det er lidt rergerligt at se trA,-
dene smutte ud gennem kam-
men, n6,r man har haft besvm-
ret, med at putte dem igennem,
I'ig.h. Salningen.
men det er nodvendigt, da tr6,-
Vaven er gjorc klar, s6L man kan trakke trend-
trddene gennem sollerne. dene jo ogsA, skal igennem sol-
lerne, som bindes og srettes p5,
de to solskafter (se fig. i). Tal derefter fem soller frem p6, hvert skaft og
begynd nu fra hojre side at trrekke en tr6d igennem hver salle, skiftevis
p6, forreste og bageste skaft. N6,r de fsrste ti trfrde er trukket, igennem,
kontrolleres de; man binder dem sammen i en halvslojfe og fortsatter p6,
samme mi,de hele bredden over.
Det er absolut nodvendigt, at dette arbejde udfsres helt nojagtigt.

Ritning.
Tr&dene skal nu fores gennem kammen. Man begynder igen fra hojre
side, idet yderste tr6,d trmkkes gennem det rit, der ligger noiagt'ig stoffets
halve bredde fra kammens midte. Benyt helst en ritkrog.
 (^rl
t5

L
Fii:Fn!,v o

Hver trA,d er ca. 98 cm lang.

tr/ffi
Trampo, gennem hvilke lokken trekkes.

TrA,den bindes fra skafterne Ophengning af de

til lokken i tramperne. to skafter.
Fig. i. Ophungni.ng af sol,Ier.

Er trenden trods alt blevet drejet skrevt p5, bagbommen, mfl, man m6le
afstanden fra hojre kant af v€ven til trenden og derp6, begyrrde ritningen
i samme afstand fra kanten.

Frembinding.
Nfl,r alle tr6,de er trukket gennem kammen, knyttes fire til seks trd,de
i en knude. Man binder en lang strerk snor om en tak i forbommens venstre
side, trakker den gennem forste knude i trenden, lregger den ned om en tak
og op gennem den nreste knude. SAdan >hregter< man hele breclden pA,
(se fig. j).
Trendtrd,dene skal 96, nojagtig lige fra kammen til forbommen og vere
lige stramme; huis trendtrddene sidd,er skaut eller er uens strarnrne, skal d,et
absolut rettes.

Vavning.
Man trpder skiftevis pA, de to tramper, som hver for sig er fastbundet til
de nederste sollekreppe i hvert skaft. Derved dannes der et mellernrum
i trenden, skellet, og gennem dette legges isletten, der er vundet pi sk;,'tter.
Islptten m6, ikke danne lakke.r ved stoffets kant, men m6, heiler ikke
 l6

I'ig. j. Vuaen er klor.

Trenden er trukket gennem sollerno og kammen. Trendtr6,dene er nu sammonbundno og
Dhmgtede( til kledebommen, sA vevningen kan begyndo.

str&mme, da man i sA, fald )v@rrer ind<<, hvorved de yderste trendtrAde kan
briste.
Hver gang en islrettrfr,d er lagt ind, tager man fat pd, mid,ten af slagbordet
og trakker eller sld,r islretten til, og husk endelig skiftevis med begge hrender.

Der findes her i bogen opskrifter pri en mrengde forskellige stoffer, ligesom
der ogsA, er udforlige anvisninger p6, bA,de monster- og kunstvavning. Alle
modellerne er som for sagt verret pf, toskaftet vrev, men mange af dem kan
udmrerket vaves p6, rammevav, og selvfolgelig er alle opskrifter anvendelige
for storre veve.

I anvisningerne forkorter vi farvebetegnelserne og angiver antallet af indslag i striber og

monstre, ellor hvis det er lidl storro felter i cm.
Ilvis en model er symrnetrisk, opgives anvisning til midten, og man m6, derefter folge
anvisningen baglens, s6, man slutter, som man begynder, det samme gmlder for striber og
monstre.
Forkortelser: indslag:indgl. trendtr6,d:trendtr. tr6,d:tr. skelpind:skelp.
dobbelt:dbt. - - - -
Lengden af de vevede ting er uden frynser, og vregten er bide trend og islat. Men det
skulle kunne give et grundlag for at bestille garn. Dog er det med vevning som med strikning,
at nogle bruger meget materiale, andre lidt til den samme ting.
Der er i det vresentlige kun anvendt' en veveart, til hvert arbejde, det er gjort for at
specificere anvisningerne. Man kan ofte med god virkning smtto forskellige monsterstykker
aanunen.
Mens man v&ver en ting, m6, man skrive op nojagtig, hvordan borten er vavet, og desuden
notero hele bortens bredde, da det samme antal indsl. ved en losere eller fastere vavning kan
give forskellig bredde.
 XXi
er begA,et, og samler dem derpA, i en halvslojfe. Nf,r rapporten er s5, kort som
her, kan man godt tage to, fsr de bindes sammen.
NA,r solningen er afsluttet, skal tr6,d.ene trrekkes i kam:

Ritning.
Kammen lregges pi, brerekreppene, og tr6,dene trrekkes oppefra ned gennem
den med ritkrogen. Afmrerk kammens mid.tpunkt med en blakstreg p6, kanten
og mfll herfra trendens halve bredde ud til hojre side. Her begynder ritningen.
Pas meget noje pA, at f5, trA,dene rittet i den rrekkefalge, hvori de sidder i
sollerne, og i den tmthed, der er angivet i opskriften. Itrver ga,ng ma,n er frerdig
med et bundt, bind.es trA,dene i halvslojfe under kammen.
Med klapvreven folger en kam 45/10 (d. v. s. med 45 rib pA, t0 cm). Det
vil vrere en fordel ogsA, at anskaffe en finere kam, f. eks. 75/10. Disse to kamme
kan udnyttes pri, nedennavnte mA,der idet
0: et tomt rit; I : een tr6,d i rit';2: to tr6de i rit.
:. :., I Kam 45ll0. *i. .:.: Kam 75/10.
t-0-0 15/10(l5tr.pi10cm) 1-0-1-0:37+,110
l-0-1-0-0: 18/10 1-l-0 : 50/10
r-0-r-0 : 22+llo l-l-1 : 75110
t-0-l-l-0: 27110 r-1-2 r00/r0
-:rt2},lt0
0-1-r 30/10 r-2
1-l 45110 r-2-2 ==L25lI0
t-r-z :60/10 2-2-2 :150/10
L 2 67+lL0
2
- 2 90/10
-
B_3 : t3b/r0
J-,i.':,"""r' ''7t,, Frembindin$'
Nd,r alle tr6:dene er rittet, skal de bindes til forbommen. De deles i smA, bund-
ter af ca. 1,5 cm bredde og bindes i knude helt ude i spidserne. Derefter tager
man en sejlgarnssnor og hregter herrned tr6,dene til forbommen (se fig. n).
Er det en v&v rned bomklrede, begynd.er man p5, midten og lregger et bundt
trflde under bomkreppen; det nrcste bundt lregges over kreppen, og de to

)[MIIil
Fis.,. .J_t_{f,/*_

Fig.q. I
 XXII
bindes sammen med en,rhalv.knude( put to gange igennern. si, den ikke
lober op. x'ortsat hermed ud til begge- sider, hvorpi, man atter begynder fra
midten med at strantme tr6,dene efter og binde knuderne frerdig (rflbflndsknob).
I{u lader man en strerk snor ga, over de overste og under de nederste tr6,d-
bundter (se fig. o), strammer den og gst clen fast i begge ender af kreopen.
SA er man n6,et til

Opbindingen.
Man klipper 4 snore }., 50 cm langde, som rhan lregger clobbelt og knvtter
op onr de nederste soikreppe midt i trenclen (se fig. p). snorene bindes nu til
stropperne i overste sideskamler med en opbindingsknude, d. r,. s. man sretter
venstre h6,nd ind i stroppen, som om man skulle srette en barepind ind, i ste-
det putter man de dobbelte nedbindingssnore ind og sl6,r en knude eller ha6,-
slojfe under (se fig. q). S5,dan bindes alle fire skaft ned til de fire overste side-
skamler, s6, afstanden bliver ca. 15 cm. skamlerne viser da lidt skr6,t opad.
Man klipper nu 4-snore, sE lange at de lagt dobbert kan ni, fra vipperne
til 30 cm over guivJC (tit klapvreven vil 160 cm vaere passende). Disse clobbelte
snore knyttes med den knude, der er vist fig. p, om de snore, der foroven
g5,r fra vippe til vippe, fores derefter bag hver sit sorskaft midt igennem tren-
den (endelig alle fire pd, samme stecl i trenden) bqgjlg hver sin o,-verste
-
sidepkammel og knyttes i stropperne i nederste sidesffi - si,ledes at disse
st6,r vandret.
Hertil er opbindingen ens for alle opskrifter, men nu tages opbindings-
mznsteret frem -- det der er tegnet med kryds. Man lregger bogen retvendt
som man sidder foran vreven og taller efter, hvor mange kryds, cler
-er ialt. si klipper man samme antal - snore af, der la,gt d,obbelt skal have samme
langde som afstanden fra overste sicleskamler til guh.et (47 cm) og heraf laves
nedbindingssnore (se fig. r), de frie ender trrekkes necl gennem hullerne i
overste sideskamler, s6,ledes at, knuderne danner det samme monster som
krydsene pi tegningen.
Man treller nu efter, hvor mange tomme ruder der er p6 monsteret, og
klipper samme antal dobbelte snore til ca. 15 cm kortere end de forrige.
De srettes i nederste sideskamler efter det - monster, de tomme ruder danner.
Nu skal tramperne bindes op. snorene fra overste sideskamler 96,r foran
de tilsvarende nederste sideskamler og knyttes i stropperne i tramperne.
Hvor der er tomme huller foroven, er der altsA, snore forneden (kontra-rnarch).
Disse bindes
-trampe, hvis derogs6, i tramperne alts6 knyttes rler altid fire knuder i hver
- vreven. vrever man
er fire skafter p6, 3-skaftet stof, tages
det ene skaft med tils'i'arende sideskamler af. pi, fig. s ses en skematisk
fremstilling af grundopbindingen.
f de fleste vmve skal tramperne vise ganske lidt skr6t opad.
Det grelder om at f5, afstanden fra gulvet til de neclerste solskafter delt i
fire nogenlunde lige store dele af sideskamler og tramper.
 XXIII
Maalene, der er opgivet, er
taget midt' for vaven og fra
underkant til overkant af
de opgivne dele.

13 cm: fra vippe til over-

ste sollekrep.

23 cm sollernes lrengde.

I8 cm.fra nederste sollekrcp

til overst'e sideskammel-

16 cm fra overste sideskam-

mel til nederste sideskam-
mel.

17 cm fra nederste side-

skammel t,il trampe.

Fig. s.

Nir man har bundet een trampe op, kan man fjerne de to sm6 nietalpind.e,
der lA,ser vipperne, og prolre at trrede trampen i bund; den bor da st6,, s6,
den er iige ved at rare gulvet med spidsen, og sideskamlerne mA, ikke n5,
hinanden. Er dette i orden, srcttes pindene ind igen og resten bindes op.
Nu er selve vreven parat, sdL mangler kun islptten.

Spolnin$.
Islretten kan enten vikles pi de flade skytter, der folger med klapvreven
eller spoles til brug i kasteskytter (se fig. t).
f sidste tilfalde me, man srette garnet pA, en garnvinde og skrue spoleappara-
tet (se fig. u) fast p6, et bord. Af strerkt pa,pir klipper man en del stykker,
der har form omtrent som forsideh af en postkasse. Bredden skal vere een
cm nindre end rummet i sk;ztten (spoierummet), hojden omtrent sonr. bredden.
Man drejer papiret p6, spoleapparatet med den afrundede ende inderst; n6,r
.r
r.l

XXIV
det nasten er rullet p6,, lagger man tradenden ind og lader den rulle med
til at sidde fast. Man spoler nu forst en smule
den sidste omgan€{ for at fa, den

Bilteder viser forskellige typer .l;;r:; og solier. No. 28 viser en ritkrog.

"-
garn pA, den ene ende af papiret, s6, lidt i den anden ende, derefter fyldes
mellemrummet ud, og man bliver ved mens man stadig holder sig inden
for de to smfl >hoje< indtil spolen er -godt to cm tyk pfr, midten. Horgarns-
-
spoler helst lidt mindre. Hold garnet ret stramt, s& det ikke kan glide ud
 -

XXV
for enderne, og bevreg h6nden frem og tilbage hele tiden und.er spolningen;
det modvirker ogsA, at garnet skrider ud.

Lad endelig vrere med at lave spolerne for tykke, det er en typisk begynder-
fejl og bevirker, at skytten ikke kan glide igennem trenden, men m6, lirkes
igennem stykke for stykke, hvilket tager meget lrengere tid end at skifte
spoler noget oftere.
Vrevnin$.
N6,r islretten er parat,, trrekker man de to srn&, l6,sepind.e ud og begylder
at trrede p6, den trampe, der er markeret overst, i trredningsmonsteret. skal
der vare frynser p6 det vreved.e, lagger man forst en flad skytte ind, trreder
om og lagger eventuelt en ny skytte ind, inden vrevningen begynder.
NA,r trampen er trfidt godt i bund., kastes skytten med garnet igennem.
Man trykker tr6,d.en ned med. slagbordet, trred"er om og sl6,r den nreste tri,d
igennem; samtidig hafter rn-an den forste garnende som man har ladet
hrenge nogle centimeter ud.enfor ved at, lmgge den -
ind sammen med anden
tr6d.
-
Under vmvningen er der en d.el ting at tage sig i agt for.

Almindelige fejl.
trslretten vil ikke drekke trenden. Det kan have flere Arsager:
!. at man strammeyisluttrdd,en, s6, kanten strammes ind. Husk endelig ikke
at holde p6, islrettr5den, mens slagbordet sIA,s frem, tr6,den skal hrenge lost!
2. at man i,kke std,r hd,rd,t noh. Ved faste vrevninger bsr man forst sIA, islettr&den
til medens man holder trampen traadt ned, derpr{ trade om, mens slag-
bordet er ftemme, og sA, sI&, eet eller to slag, inden npste tr6,d iregges ind.
Dersom man ikke er gaet frem efter en gennemprovet opskrift, kan fejlen
desuden skyldes
3. at trend,trdd,en er for tyh,
4. at i,sluttrdd,en er for grou,
5. at trend,en std,r for tut, s6, den mA, rittes om'
7

XXVI
Kanttridene knrekker. Skyldes som regel, at islretten lregges for stramt
ind; n6r slagbordet s16,s frem, vil kammen da skrere de yderste tr6,de over. Er
en trendtrid knakket, mA man klippe det tyndslidte stykke bort og binde en
stump trendtrd,d af samme slags i med en vpveknude (se tegn. under ord-
forklaring). Hjrelpetr6,den kan hreftes fast omkring' en nril et stykke nede
i stoffet for senere at stoppes usynligt ind. Knekker tr6,den et stykke fra.
stoffet, kan man slynge hjalpetrA,den om -den bristede trAd helt nede ved
stoffet og lregge de to garnender ind i skellet nogle centimeter til hver sin
side. Har trend og islret samme farve, ses dettg ilet ikke.
Er man tilbojelig til at >vreve ind<r, sA, stoffet stadig bliver smallere, kan
det vare en god hjrelp at bruge en spreder (se fig. v).
-

Fig. v.

>Stoffet bliver flammet<<. Det ses navnlig i bornuldsstoffer, hvor trend og

islat er af forskellig farve. Her bliver islretten mest synlig p6, de steder,
hvor man sl6,r fast sammen, og tendens farve fremherskende i losele partier.
Kan dels modvirkes ved at rflytte frem< (rulle trenden frem) hver gang man
har vavet et lille stykke, dels ved at srette spreder i. Klogest er det, for be-
gyndere at bruge samme farve i trend og islret,.
Ujrevn vrevning kan ogsA, skyldes en d6,rligt bommet trend og det er
-
meget svart at rette. Den Sedste udvej er i virkeligheden at klippe det forste
stykke af , trrekke trenden frem gennem soller og kam og bomme om, men det karr
kun gores, hvis man haY trendet med een, hojst to tr&,de. Hvis det er en trend,
der ikke sidder s&, tret i kam, er det en let sag og meget hurtigere end at sidcie
og kludre med vrevningen; drejer det sig derimod om en trend med nange
fine trAde, er det uhy're vanskeligt at gennemf oxe s6, pas p& at f6, en jevn
-
og god bomning. Man kan afhjrelpe en minclre ujrevnhed ved at stoppe et
stykke stof eller et lag garn ind under de lose tr6,de p6, bagbommen.
Overspring d. v. s. at, islretten hopper over eller under tlere trA,de, end
-
den skal ifolge mansteret. Det kan enten skyldes, at man sl6,r skytten forkert
ind giver den en gal retning eller at skellet er d6,rligt. Se efter om
alle -tramper giver >rent skel<, d. r-. - s. hpver og srenker skafterne, sA, trfldene
kun ligger i to lag. Hvis skellet er urent, skal der rettes p6, opbindngen.
Dette gores ved, at, man 15,ser veven; sd, vil man hurtigt kunne se, hvilke ned-
bindingssnore, der er gledet. Det vil iovrigt vare gavnligt at foretage et s6.-
dant eftersyn enga,ng imellem, n6,r man arbejder med en vay, som er bundet
op med nye snore, der let glider. Noget kan dette modvirkes ved, at man
under opbindingen har en kop vand ved siden af og fugter knuderne, efter
at nedbindingssnore og lokker er forbundet. Overspring kan ogs6, skyldes, at,
een af de 3 knuder i en solle er gledet, sA, vil en sA,dan solle ikke lsfte eller
srenke trendtrd,den som den skal, men dette kan jo let rettes.
r

XVII
vej rundt, og tr5dene til man er oppe
lregges ovenfor de forste hele vejen,
ved de overste pinde, hvor trfldbundtet atter lregges i kryds (se fig. h).
S6r,dan bliver man ved, idet rnan stadig passer pA,, at trdd,ene lcryd,ser for-
ouen og forned,em, indtil trenden" er frerdig. Krydsene er ens for trendramme
og trendebord.
Skal der farvede striber i trenden, mi, trfldene brydes af, og de farvede

6-\
lol \
rrl
ti X'ig. h.
Fig.g.

knyttes i enten ved den forste eller den sidste pind eftersom det nu passer
med tritlantallet.
I{6,r trend.en er fardig, skal tr&dene klippes af og fastnes om den sidste pincl.
Trend,en slcal nu >b'ind,es af< med, to ombi,nd,ingeri huert lryd,s (se fig. h),
og en stram ombinding knap een meter fra den nederste ende af trenden.
Desuden binder man en stram ombinding for hver eller hveranden omgang.
I{A,r det er gjort, loftes det overste breet med de tre krydspinde af, sf,, trenden
glider af pindene, og ma,n begynder at, hakle trenden op med den hojre hAnd
som rllreklen6,l<. Hold igen pA, trendebordet med knaet, ellers lober det for
starkt, og trenden slappes og glider ned. NA,r den nederste ende er nA,et,
m6, man endelig i,klce ld,se luftmasheruklcen af ved at trrekke det sidste af
t'renden igennem, men i stedet, for bind,e en rsil trdd, om d,et hele, s6, man let
kan finde, hvilken ende af trenden man skal begprde med.

Forkamning (skelpinde for).

Har vaven vreret bundet op far,loses de 8 nedbindingssnore fra sideskam-
lerne, og de 4 skaft lregges op over solleopstanderen, og manlugger to burelcappe
(hertil bruges slagbordet og en ekstra k*p evt. et kosteskaft eller lignende)
tvrers over vmven fra for- til bagbom, og pd,- d,isse lwgges d,en groueste kam, :mLanr
har.
Trenderr tages frem, den rode tr6,d klippes af, og de to sltelpind,e 'ind,suttes
,i huer s'in del af hryd,set; skelpindene bindes sarnrnen og lorydsmurketrdd,en
loses af.
Trenden lregges nu bag kammen, s6ledes at skelpindene med trendlskkerne
vender fremad, mens resten af trenden hrenger ned bag v&rren $e fig. i).
Man beregner farst trend,ens bredd,e p6, bagbommen, der om muligt bor vrere
nogle cm dog hojst fire-f€rr ----- stsrre end karyrbredden under vrevningen.
Drejer det- sig om en bordlobertrend trendet, med een trid, der'skal have
kambredde 50 cm og vreves med opsatning 45/10 altsA, een trA,d i hvert,
rit m5, man trakke een lakke (to tr6de) i hverandet, - rit, og for at f5, trend-
- II*
 XVIII
bredden noget, storre pA, bagbommen springe nogle rit ekstra over en gang
imellem.
Dersom vi arbejder videre med viskestykkerne, har vi 843 trA,de, der skal
vpeves med en kambred.de pA, 56 cm. Er trenden mA,lt ud. med fire tr6,de ad
gangen, kan man beregne det s6Lledes: I hver lokke ligger der otte tr6,de.
Der skal v&ves med 150 tride pA, 10 crn, d. v. s. at vi skal have 150:8 lokker
anbragt p6, 10 cm d.et bliver knap 19 lakket, og for at fA, clet noget bredere
- nojes vi med 18lok-
ker. Man mA,ler nu
ud, hvor man skal
beg;"nde forkamnin-
gen-idettetilfrel-
de 29| cm til hojre
for kammens midte.
Men afmrerker de
forste 10 cm fra kan-
ten (ind mod mid-
ten) og fordeler nu
de fsrste 18 lokker
jevnt p6, de l0 cm.
Hver gang man har
5-6 lskker trukket
igennem, bor man
binde dem sammen
i en halv slojfe un-
der kammen, sA, de
ikke kan smutte ud igen (se fig. i).
S5, fortsetter man med at trwlilce laklcerne i
kammen, idet man noje passer p6,, at tage
dem i den rekkefolge, som krydset pfi, skel-
pindene bestemmer og stadig sorge for, at der
kommer 18 lokker d. v. s. 144 tr6,de i rit for
hver l0 cm.
N6,r alle lskkerne er trukket ikanrmen, uen-
d,er man kammen ouer pit' skelp'indene, s5, lok-
kerne nu vender opad (se fig. j). Man skal have lokkerne trukket pa, den
lille pind, d"er ligger ned i bagbommen, og det gores let ved at trrekke lidt
opad i de sammenbundne lakker; man tager et eller et par bundter ad
gangen og ryster dem lidt, mens man trrekker lodret op; si, vil tradene
dele sig orr"r d" "underliggende skelpinde, og p'ind,en fra bagbornrnen kan nu
[ores igennem skellet.
Nri,r alle lokkerne er trukket pA, pinden, tager man d,et hele [s,m, skelpinde
-