FiliongGONG

Organ for Lydforeningen GONG

Nr. 27, december 2009

Indhold:
- Tonemønstre / Skye Løfvander
- Lambda Genesis / Skye Løfvander
- Kunst og virkelighed / Lars Pryn
- Boganmeldelse

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender

og meget andet!
 FiliongGONG er organ for
Lydforeningen GONG, www.gong.dk
GONG er en ung forening, der forsøger at favne
musikalske udtryk som intuitiv sang,
overtonesang, akustiske improvisationer og
performance.
Foreningens formål er at skabe muligheder for
træning, leg, forskning og fordybelse i
sammenhængen mellem stemme, klang, krop og
psyke. Vægten lægges på helhedsskabende
lydudfoldelse, overtonesang og lydhealing med
både kunstneriske, terapeutiske og meditative
aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener,
koncerter, undervisning og netværksdannelse
samt oprettelse af vidensbank og kontakt med
andre foreninger, grupper og individer med
beslægtede interesser.
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og
religiøse interesser.
Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsam-
lingen 28. februar ’09, konstitueret 3. marts:
Formand, netmester: Jimmi P. Andersen,
27 21 90 69, lpjpa@yahoo.dk
Næstformand: Susanne Rasmussen,
35 26 56 80, suspaa5@hotmail.com
Kasserer: Iben Molin, 28 49 14 13,
iben@ibenmolin.dk
Sekretær: Skye Løfvander,
44 64 07 37/ 20 97 07 01,
skye.lofvander@gmail.com
… du er altid velkommen til at kontakte
bestyrelsesmedlemmerne om foreningens
forhold!
Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af
medlemsgebyr (se næste spalte) på foreningens
girokonto: 10015529.
Netbank eller indbetaling via bank:
Reg.-nr. 1551, konto-nr. 10015529
Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.
Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen
skal dække!
Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse
og betaling kan ske til sekretæren.
Årsmedlemskab: 250,- kr.
Nye medlemmer afregner det første år iht.
indmeldelsestidspunktet:
1. januar- 31. marts: 250,- kr.
inkl. 4 FiliongGONG
1. april- 30. juni: 200,- kr.
inkl. 3 FiliongGONG
1. juli- 30. september: 150,- kr.
inkl. 2 FiliongGONG
1. oktober- 31. december: 300,- kr.
inkl. medlemskab 2010 og 1+4 FiliongGONG
SONG/GONG
Personer bosiddende i Sverige, der er
fuldgyldige medlemmer af SONG (vores
søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG
medlemskab. Dette indebærer:
- Medlemskontingent 50 % af GONGs
medlemskontingent (125 kr. for 2009)
- Modtager FiliongGONG som andre GONG-
medlemmer.
- Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spire-
kor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, uden
honorarlønnet leder.
- Kan deltage i workshops og koncerter til
almindelige medlemspriser.
- Har ikke stemmeret på GONGs
generalforsamling og kan ikke opstille til
GONGs bestyrelse.
Om FiliongGONG:
Vores medlemsblad udkommer fire GONG
årligt, og sendes til medlemmer af foreningen
samt til særligt interesserede.
Pris, løssalg: 30,- + porto.
Abonnement, ikke-medlem: 125,- pr. år.
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til
foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne
til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk
form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at
alle indlæg trykkes.
Oplag, FiliongGONG nr. 26: 160 eks.
Deadline, nr. 27: 20. november
Henvendelser: Skye Løfvander,
Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød.
Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com

Λ Lambda genesis λ /Skye Løfvander
Tilhørende video: www.kortlink.dk/7ey5
Velkommen i aritmetikkens helligdom! Vi er rejst
500 år tilbage i tiden, træsnittet stammer fra Mar-
garita Philosophica (Filosofiens perle) fra 1503 af
Gregor Reisch. Her møder vi Boëtius til venstre og
Pythagoras til højre. Der er kogt rigeligt med suppe
på tolkningen af billedets indhold som et opgør
mellem regnebrædt (til højre) og arabertal (til
venstre). Ærlig talt: på en illustration med to mænd
og én kvinde - eller måske rettere en gudinde- hvem
er så mest interessant!?
... ja, det er næsten for let, hun er jo netop den
centrale skikkelse!! Men hvad skal man så lægge
mærke til? Det er ikke nødvendigvis bare en plathed
at påpege, at man ikke skal fæstne sig ved, hvad
der løber gennem kvindens hoved, og hendes
hænder spejler også blot disse to måder at operere
med tal. Næ, hvad der er interessant ved kvinder og
gudinder er det, som udspringer fra deres skød, det
frugtbare, det livgivende! Den slags kan en
Karteuser-prior i en stor ombrydningstid også have
sans for! Gregor Reisch fødtes omkring 1467, døde
1525 og var aktiv i det sydlige Tyskland og Schweiz.
Vi skal under bæltestedet for at finde aritmetikkens
perle, de to talrækker 1-2-4-8 og 1-3-9-27, som
vælder frem fra gudindens skød. Det er for en
musikalsk betragtning hhv. de tre oktaver
(proportionen 1:2) fra 1 til 8 og en proces af rene
kvinter (duodecimer), proportionen 1:3. Rødderne
til denne skabelses-matrice rækker i hvert fald
tilbage til Platon, og det er værd at betænke, at der
overalt i hans værker henvises til musikalsk
symbolik. Når han eksempelvis udnævner 729 til
'tyrannens tal' hænger det sammen med, at denne
værdi, som ligger i forlængelse af 3-rækken (36),
danner det stærkt dissonerende tritonus-interval.
Musikkens sprog VAR tallene. En egentlig notation
kender man først fra den efterfølgende periode.
Hvad angår det geometriske aspekt af talrækken,
skal man holde sig for øje, at man på Platons tid
heller ikke havde udviklet et selvstændigt, stringent
matematisk sprog og notation. Det er oplagt, at
man har betragtet tallene musikalsk og geometrisk.
De to rækker har man således anskuet som det
første hhv. lige og ulige tal og deres respektive
kvadrattal (anden potens) og kubiktal (tredje
potens). I den pythagoræiske forståelse, som
Platon refererede til, var 1 ikke et egentlig tal, men
enheden.
At overvejelser om kvadrat- og kubiktal kan være
frugtbart når man betragter verdensaltet, tid og
rum er Keplers (1571-1630) tredje planetlov et
eksempel på: "Kvadratet på afstanden er
proportionalt med kuben på omløbstiden."
'Otteren' (23) er såmænd en oplagt illustration på
det, man i computernes binære (to-tals) sprog
kalder en byte.
Den består af otte bit (informationsenheder).
Her er, hvad der er tilbage af Platons Akademi i
Athen.
... og her er et centralt udsnit af Rafaels (1483-1520)
'Skolen i Athen' fra 1511, hvor Platon - malet med
Leonardo som model - peger op mod ideernes rene
verden og bærer værket Timaios under armen. I
denne dialog fra omkring 360 fvt. fremgår det, at
da verdensbygmesteren, demiurgen, skabte ver-
den, skete det ud fra tre komponenter, tre former
for væren:
- Den udelelige og altid ens væren:
- Den delelige væren som har legemlig natur
- Den tredje slags væren som en blanding mellem
de to.
Dette materiale tvinges sammen til en enhed, som
derefter deles:
”(…) og da han havde lavet en enhed af de tre, delte
han igen dette hele i så mange dele, som var pas-
sende, så at hver af dem var en blanding af ’det
samme’, ’det forskellige’ og ’væren’. Han begyndte
delingen sådan: Først tog han én (1) portion af det
det hele; dernæst en anden, der var dobbelt så stor
(2); den tredje gjorde han igen halvanden gang så
stor som den anden og tre gange så stor som den
første (3); den fjerde dobbelt så stor som den anden
(4); den femte tre gange så stor som den tredje (9);
den sjette otte gange så stor som den første (8), og
den syvende 27 gange så stor som den første.”
Illustrationen er et Platonisk lambda-diagram fra
Franchino Gaffurios (1451-1522) værk, Theorica
Musica, fra 1492, måske lige så banebrydende som
Columbus' opdagelse samme år...
... og i hvert fald indeholder det mysterier som
stikker dybere end de florerende om koder i da
Vincis malerier. Her er et af slagsen, som man
formoder netop er et portræt af Franchino Gaffurio
med nodepapir, malet omkring 1490. Franchino og
Leonardo mødtes i Milano, hvor Franchino var
Maestro di Capella i domkirken.

Her er et træsnit af Franchino med tolv (tonale)
elever, der giver allusioner til en vis fresko, som da
Vinci skabte i et refektorium (spisesal i kloster) lige
rundt om hjørnet. Med orgelpiber, tal og passer bør
der ikke herske tvivl om, at tal, musik og geometri
kan mødes!
Kan du dine mellemproportionaler på fingrene?
Fortvivl ej, begrebet er gledet ud af dagligt sprog,
men de gamle pythagoræere, platonikere og aristo-
ltelikere dyrkede de tre- og fir-leddede propor-
tioner som vigtige anskuelser af hvordan verden
blev skabt og bundet sammen.
Franchinos tal, 3-4-6 er et eksempel på en har-
monisk mellemproportional.
Men lad os tage det fra bunden:
Eller mere matematisk: a:b::b:c. Med andre ord:
man finder den geometriske mellemproportional,
b, mellem yderpunkterne, a og c, ved: b=√ac.
Eksempel: 4=√(2x8). 4 er altså geometrisk mellem-
proportional mellem 2 og 8. De gamle grækere
kaldte denne proportion for logos, og Platon
lægger den til grund for verdens skabelse! Hvad det
ydermere kan afspejle, kan du læse mere om ikke i
begyndelsen af denne præsentation men i
slutningen!
Den gyldne proportion er et særtilfælde inden for
de geometriske delinger, hvor a:b= b:(a+b). Her er
sidste led, c, lig med summen af de to mindre (a+b).
Franchino viser hen til ’den harmoniske mellem-
proportional’ 4 inden for rammen af oktaven 3:6.
b= 2:(1/a+1/c). 4= 2:(1/3+1/6). Dette svarer til 6:8:12
Endelig er sekvensen 6:9:12 et eksempel på ’den
aritmetiske mellemproportional’:
b=(a+c):2, da 9=(6+12):2

Mellemproportionaler findes i tre-leddede propor-

tioner, a:b:c, mest kendt er ’den aritmetiske’, ’den
harmoniske’ og ’den geometriske’.
De geometriske tre-leddede proportioner 2:4:8 og
3:9:27 har den egenskab, at ’det mindste led, a,
forholder sig til mellemleddet, b, på samme måde,
som mellemledet forholder sig til det store led, c.’
Hvis du vil videre til de fir-leddede størrelser, kan du
starte med at vurdere rigtigheden af følgende:
mand:kvinde::hund:kat (mand forholder sig til
kvinde på samme måde som hund forholder sig til
kat!).
Forståelsen af de platoniske perspektiver fik et
opsving i renæssancens Italien efter at Cosimi de
Medici (1389-1464, ill. th.) gav opbakning til Marsilio
Ficino (1433-99, ill. tv.) om oprettelse af et platonisk
akademi i Firenze.
Nu har vi rejst 500 år tilbage i tiden på sviptur, hvor
vi har snuset til Schweiz, Italien og Platons Athen,
så lad os nu tage en rejse gennem dimensionerne i
en nærmest tidløs sekvens:
’Før-dimensionalt’, punktet:
Ét geometrisk grund-element.
Første dimension, linien: To (ende-) punkter og én
linie mellem dem.
I alt 2+1=3 geometriske grundelementer.
To dimensioner, kvadrat: Fire (hjørne-) punkter,
mellem dem indrammer de fire linier én flade.
I alt 4+4+1=9 geometriske grundelementer.
Tre dimensioner, kuben: Otte hjørnepunkter,
mellem dem indrammer de tolv linier seks flader,
som tilsammen afgrænser ét rum.
I alt 8+12+6+1=27 geometriske grundelementer.
Fire dimensioner, hyperkubus: Når figuren som her
gengives i to dimensioner, må man tage højde for,
at det er 'skyggen af en skygge' af den egentlige
figur.Seksten punkter, toogtredive linier, fireogtyve
flader, otte rum og ét hyperrum.
I alt 16+32+24+8+1=81 geometriske grundelementer.
Platons lambda-matrice har flere facetter, primært
et afsæt til forståelse af musikkens grundstruktur,
men der henvises ikke meget til den mere. Her
henledes opmærksomheden i første omgang på de
to sidste kolonners tal og den påviste sammen-
hæng mellem elementer og dimensioner, der så
vidt vides er en opdagelse af Det Springende Punkt.
Som det fremgår, kan man drive progressionen
videre frem til 4. dimension (og videre) og bevare
lovmæssigheden. Denne progression gennem en
række geometriske grundfigurer er naturligvis blot
én af flere mulige: i stedet kunne vi for hhv. to og
tre dimensioner have rejst gennem trigon og
tetraeder til et hyper-tetraeder, hvilket ville have
givet et andet resultat. Det væsentlige er at se, der
eksisterer en direkte og meget fundamental
kobling mellem tal, geometri og musik, processer i
tid og rum.… og at det måske slet ikke var så tosset
af pythgoræerne at betragte verdens tilblivelse
som et resultat af mødet mellem det første
'kvindelige' og det første 'mandlige' tal, 2 og 3.
Det er fristende at vende tilbage aritmetikkens
helligdom, som netop er præget af det trigonale og
det kvadratiske (2x2), men det kneb for kunstneren
med perspektivet. Så vi tager i stedet Rafael igen,
som beherskede det, bl.a. fordi han var arkitekt.
Også her spiller moderskødet en fremtrædende
rolle, Den Ubesmittede Undfangelses lår er kompo-
sitionens midtpunkt. Fra åndens højder, trigonen,
bærer hun det levende Guds ord ind i materiens
kvadrat flankeret af den hellige Sixtus og Barbara.
Trigonens grundflade hviler på kvadratets midt-
punkt. Den sixtinske madonna viser hen til
Johannes-evangeliets første strofer:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og
Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt
blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det,
som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og
lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Og
Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans
herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra
Faderen, fuld af nåde og sandhed."
... og disse strofer viser for deres del hen til Guds
skaberord fra det gamle testamente:
Bliv lys! FIAT LUX!
'Ordet' i Johannes-evangeliet er det græske LOGOS,
som man har 'lånt' fra den platoniske tradition. Det
bærer med sig betydningen ratio, proportion,
mellemproportional. Om det giver mening at tildele
et kødeligt væsen den slags attributter er nok et
springende punkt, men nu er ærindet ikke at drive
mission for andres religion, men at slutte ringen og
kaste strejflys!
I øvrigt er den kristne frelser ikke den eneste, som
lader sig beskrive i et kødeliggjort matematisk
sprog af dele og helheder: ”Efter at have gennem-
trængt universet med en del af mig selv, forbliver
jeg mig selv”. (Bhagavad Ghita x, 42).
FIAT – FINALE!
Illustrationen er af Robert Fludd (1574-1637).
Link til dialogen Timaios (engelsk: Timaeus):
www.kortlink.dk/7c2e
Tonemønstre /Skye Løfvander
- musikalsk kombinatorik. Video: www.kortlink.dk/7ey6
To sten bygger 2 huse
Tre sten bygger 6 huse
Fire sten bygger 24 huse
Fem sten bygger 120 huse
Seks sten bygger 720 huse
Syv sten bygger 5.040 huse
Sepher Yetzirah, 4, 4
På lydfilen www.kortlink.dk/7ex5 demonstrerer og
forklarer Ashish Sankrityayan, hvordan man i den in-
diske dhrupad-tradtion øver permutationer af ska-
laer, i eksemplet her med hhv. fem og syv toner.
Med det tempo, han benytter i eksemplerne, vil det
tage ham knapt fem minutter at komme igennem
de fem toners permutationer, mens de syv toners
vil bringe ham ud på en rejse, der varer i omegnen
af fire timer! Som han selv gør opmærksom på, ad-
skiller hans systematik i opbyggelsen af rækkerne
sig fra traditionen og i øvrigt også fra den nedenfor
Tre sten bygger 6 huse (veje/ stier: abc, acb, bac, bca, cab, cba) præsenterede. Ashish benytter sig af det indiske
solmi-sations-system, sa-re-ga-ma-pa-da-ni-sa'.
Ashish glemte oprindeligt at fortælle mig, at det er
tilladt at begynde mere simpelt - med permuta-
tioner af tre eller fire toner - så selv om simpel kom-
binatorik står mit hjerte nært, veg jeg først tilbage
fra den svimlende opfordring, og tog ikke ideen op
før jeg havde sundet mig og selv fundet frem til at
begynde med de 6 permutationer (huse) af tre
toner (sten): do-re-mi, do-mi-re, re-do-mi, re-mi-do,
mi-do-re, mi-re-do
Hvis man synger denne remse på de tilsvarende
toner, har man en nøgle der relativt hurtigt kan
åbne for den vigtige sammenhæng mellem tone,
Fire sten bygger 24 huse sprog og krop, men hvis det kun bliver en remse -
(veje/ stier: abcd, abdc, acbd, acdb, adbc, adcb, bacd,...)
en automatfunktion - får man dræbt musikken!
De gamle kabbalister, som syslede med elementær Risikoen er altid latent i vores kultur, hvor det er
kombinatorik i forbindelse med sprogets grundbe- almindeligt at forveksle tegnet med meningen,
standdele, kunne vel lige så godt have valgt toner noden med tonen! Så jeg begyndte at indøve
som byggesten som alfabetets tegn. Det slog mig, remsen rytmisk, mens jeg for mig selv angav
da min musikalske makker, dhrupad-sangeren tonehøjderne i luften foran mig med hånden:
Ashish Sankrityayan bad mig lære de 5.040 permu-
tationer af syv toner, så vi kunne udvikle et musi-
kalsk sprog sammen. For ham havde denne øvelse
været en grundlæggende del af disciplinerne inden
for en gammel tradition, hvor resultatet - den musi-
kalske beherskelse af form, rytme, intonation, mo-
dus - opnås gennem ihærdig træning i årevis og
forunderligt nok bliver alt andet end stift og me-
kanisk. Jeg har i øvrigt hørt ham på opfordring de-
monstrere sungne sekvenser af disse permu-
tationer i et drabeligt tempo, som står stærkt i
kontrast til det meditative og organiske udtryk, han
formidler med sin dhrupad-sang.
Jeg blev naturligvis en smule forstyrret af tanker,
om jeg gjorde mig selv dummere end nødvendigt,
og om hvordan jeg egentlig tog mig ud, der midt på
stuegulvet med frit udsyn fra naboens vinduer, men
jeg stivede mig af med, at megen stor kunst er
opstået ud fra beherskelsen af simple elementer.
Således for eksempel min vens tradition, dhrupad,
som har rødder i den vediske tids hymner og man-
traer, som nu er blevet erklæret verdenskulturarv,
og som i sit udspring blot benyttede sig af tre
tonehøjder: Anudatta, udatta og svarita. Som i den
europæiske tradition har simpel messe-sang ført en
masse med sig! I eksemplet nedenfor er de tre
tonehøjder bb, c og db, altså det som svarer til de
første tre toner af en mol-skala med trinene prim-
stor sekund- lille terts.
Her skal måske indskydes, at når det gælder tone-
intervaller, har jeg valgt at skelne mellem be-
greberne trin og skridt:
Trinene i en skalas do-re-mi-fa-so-la-ti-do' er prim,
sekund, terts, kvart, kvint, sekst, septim og oktav.
På nær prim, kvint og oktav findes hvert af disse
trin, i den forståelse som vi her arbejder med, i to
udgaver: lille og stor, hvilket giver figuren som
behandles sidst i denne tekst.
Imidlertid er der eksempelvis fra den stor sekund,
re, til den store sekst, la, et kvint-skridt.
Andre bruger betegnelserne 'stå-trin' og 'gå-trin'
om samme distinktion.
Et eksempel på anvendelsen af de tre vediske accenter. Det
er vigtigt at pointere, at begrebet dækker over mere end
blot tonehøjde, som Ashish også forklarer på lydfilen
www.kortlink.dk/7exc , og at noderne ikke svarer til det
sungne eksempel! Læs artiklen af Ashish om de tre
accenters fundamentale betydning for dhrupad-sang i
FiliongGONG 26.
At man i vedisk tid sang mol-trichorder (noteret i
basnøglen: bb-c-db, heltone-skridt efterfulgt af halv-
toneskridt) gav mig endnu en undskyldning til at
vente med at gå videre med de fire sten (og 24
huse), for nu havde jeg indøvet dur-permuta-
tionerne, do-re-mi, næste skridt måtte vel så blive
mol bestående af trinene: prim- stor sekund- lille
terts.
Men lad os starte fra bunden med nogle børne-
sange som eksempler! For det hjælper, når det ikke
blot bliver remser, men man har noget rigtig musik
at binde det op på. Det kan en vis Mester Jakob, om
nogen, spore os ind på:
Mester Jakob, Mester Jakob, sover du, sover du
do- re- mi- do, do- re- mi- do, mi-fa-so, mi-fa-so,
hører du ej klokken, hører du ej klokken
so-la-so-fa-mi-do, so-la-so-fa-mi-do
bim-bam-bum, bim-bam-bum
do-So-do, do-So-do
Som det måske fremgår, er denne lille melodi, som
kendes over hele verden, i sit væsen en universal-
nøgle til flere af musikkens vigtigste mønstre. Det
er oplagt at synge Mester Jakob - gerne i c-dur -
inden vi begynder at bygge 6 huse med de tre sten
do-re-mi:
do-re-mi, do-mi-re, re-do-mi, re-mi-do, mi-do-re, mi-
re-do
Hvis øvelsen ikke bare skal blive mekanisk remse, er
det væsentlig undervejs dels at synge på en måde,
som man synes er i overensstemmelse med den lad-
ning, det lille mønster bærer på, dels at man tillader
sig at øve sig på en måde som også er i overens-
stemmelse med eget humør: let, tungt, glad, be-
drøvet, langsomt, hurtigt, højt, lavt,... min indiske
ven fortæller, at en raga for ham snarere er som et
levende væsen end en formel. Så kom i et levende
forhold til de toner, du synger!
Nu kan vi så til gengæld gå direkte videre og bygge
6 huse med toneformlen fra sekvens 'so-ver du': mi-
fa-so:
mi-fa-so, mi-so-fa, fa-mi-so, fa-so-mi, so-mi-fa, so-fa-
mi.
Måske er tiden nu inde til lidt anskueliggørelse med
et klaviatur (følgende side):
Dur-øvelsen, do-re-mi foregik med de tre første
tangenter, c-d-e, ’Mes-ter Ja-’, som består af to
heltoneskridt, do-re og re-mi: mønstret er 'stor-
stor', men når vi synger 'so-ver du', mi-fa-so, vil det
første skridt, mi-fa, være lille, en halvtone. mi-fa-so-
mønstret er 'lille-stor'!
I øvrigt skal man ikke stirre sig alt for blind på tan-
genter og tonenavne. Mester Jakob kan eksempel-
vis lige så vel spilles i g-dur, og så bliver de tre første
toner g-a-h... eller i ges-dur: gb- ab- bb, men det kan
være pædagogisk at begynde med de hvide
tangenter, stamtonerne, fra c:
Hvis man vænner sig til i den kendte do-re-mi-fa-so-
remse at høre og efterhånden også mærke halv-
tonen mellem mi og fa (hvor der ikke er nogen sort
tangent imellem), vil man være på vej til at inder-
liggøre en af musikkens vigtige strukturer. Vi bruger
det lille skridt i en mol-skala, og i stedet for at synge
eksempelvis do-re-me (eller mo) og anvende tan-
genterne c- d- eb, vælger vi nu at synge den se-
kvens, stor sekund efterfulgt af lille, hvor den fin-
des givet naturligt på klaviaturet: d- e- f, re- mi- fa,
mønstret 'stor-lille'.
Man vil relativt hurtigt kunne spore sig ind på
stemning og toneleje ved at synge den gode
ungarske folkemelodi om myggen, hvis første linie,
som gentages, går som følger:
Jeg har fanget mig en myg, smeltet fedtet af den...
Re- mi- fa- mi- fa- mi- re, re-mi-fa- mi- re- re
... den fortsætter:
la- so- fa-mi- fa- mi- re-, re- mi- fa- so- la- la
la- so- fa- mi- fa- mi- re-, re- mi- fa- mi- re- re
Strukturen med 6 huse af tre sten er ikke så
forskellige fra før:
re-mi-fa, re-fa-mi, mi-re-fa, mi-fa-re, fa-re-mi, fa-mi-re
... men følelsen bliver alligevel forskellig, fordi af-
standen mellem tonerne, deres indbyrdes mønster,
er anderledes i kraft af placeringen af halvtone-
skridtet mi-fa. Med vores bette myg og en
sovetryne har vi altså noget meget primært
øvemateriale: tre sæt sten, som har hver sit
mønster, hver sit præg, fordi skridtene imellem
dem er af forskellig størrelse.
- do-re-mi: 'Me-ster Ja-', stort skridt- stort skridt
(heltone- heltone)
re-mi-fa: 'Jeg har fan-' stort skridt- lille skridt
(heltone- halvtone)
mi-fa-so: 'So-ver du' lille skridt- stort skridt
(halvtone- heltone)
Lyt til permutationerne på www.kortlink.dk/7exh
… Og Mester Jakobs tillægsgevinst er virkelig en
rosin i pølseenden: Den afsluttende linies do-So-do,
hvor kvint-trinnet ligger nederst, så det opstår et
kvart-skridt fra So-do, svarer til naturtonerne 4-3-4.
Jeg tror, ganske mange har det som jeg: vi kan be-
væge os mere eller mindre frit i tonernes verden
uden at tænke over, hvad vi formelt set synger. Og
vi kan også relativt let finde frem til en melodi eller
lignende på klaveret. Så følelsen for tonerne findes
og koblingen til strukturen ligeså, men der mangler
det sprog, der kan levendegøre forbindelsen helt
ind i kroppen.
Her er det fingerorgel, jeg har fået sat op i min kolo- fingrene, kan det blive nødvendigt at finde nye
nihave ;-) Princippet er, at der kommer lyd, når et måder at bruge disse. Når man har øvet permu-
par fingerspidser rører hinanden, så i situationen på tationer med 3, 4 og 5 toner, vil hele systematikken
billedet høres do-re-mi-fa-so. Mindre monumentale imidlertid også være kommet så godt under huden,
fingerorgler bærer vi alle rundt på, og da kroppens at tiden formentligt alligevel er ved at være moden
erindring er meget mere interessant end usb- til at slippe fingrenes funktion som 'støttehjul' ved
hukommelse eller hjernens lager, vil det være en faste navnkoblinger. Men man behøver ikke være
udmærket ide at aktivere denne sammenhæng med nogen Einstein for at finde anvendelige udvidelser
musikalsk mnemoteknik (jo det hedder det, med n, af det tonale fingersprog.
så kan man huske det!)... det er jo ikke altid, man
kan stå som en Apollon og fægte med armene.
Fingerorglet er så udpræget egnet til eksempelvis
pendlere i S-toget. Netop i et sådant så jeg for nylig
en kvinde, som lynhurtigt øvede sine fingre på sin
paraply, som fungerede som imaginær obo.
Sæt dig altså til rette med fingerspidserne ganske
tæt, men uden at de berører hinanden helt. Dine
tomler bliver nu do, pegefingrene re osv. Nu kan du
begynde at spille, og med ovenstående in mente, er
de to første linier af Mester Jakob oplagte: Mester
Jakob, sover du. Ved hver tone bringes et fingerpar
til en kort berøring og slipper så igen.
Når den sidder i skabet, går du videre til de seks
huse af de tre do-re-mi-sten. Derefter de seks huse
af de tre mi-fa-so-sten (sover du). Dernæst spiller
du Myggen på pege-, lange- og ringfinger, re-mi-fa. ... intelligente mennesker keder sig aldrig - de spiller fingerorgel!
Og endelig kan du bygge de seks huse af de tre re-
mi-fa-sten. Det er måske her på sin plads at nævne, at der
findes andre måder at ordne husene på systema-
Dette er et fint træningsprogram at begynde med, tisk. I eksemplerne ovenfor bygges de op 'nedefra',
hvor man efter et par dage vil opdage, at koblingen dvs., at do i hele vejen igennem rækkefølgen prio-
mellem fingre og lyd bliver stærkere og stærkere. riteres før re som igen prioriteres før mi osv.
Det tager nok et stykke tid, før du føler overskud til
at begynde øvelsen i at bygge 24 huse af 4 sten på
de fire første fingre. Det er helt legitimt at prøve
kræfter med det, og så vende tilbage til det mere
simple, hvis du endnu ikke kan få det til at flyde:
do-re-mi-fa, do-re-fa-mi, do-mi-re-fa, do-mi-fa-re,
do-fa-re-mi, do-fa-mi-re, re-do-mi-fa, re-do-fa-mi, re-
mi-do-fa, re-mi-fa-do, re-fa-do-mi, re-fa-mi-do, mi-
do-re-fa, mi-do-fa-re, mi-re-do-fa, mi-re-fa-do, mi-fa-
do-re, mi-fa-re-do, fa-do-re-mi, fa-do-mi-re, fa-re-do-
mi, fa-re-mi-do, fa-mi-do-re, fa-mi-re-do.
På de sidste fire fingre kan du så bygge de 24 huse
med de 4 sten, re-mi-fa-so, efter samme princip...
og en skønne dag vil du kunne bygge de 120 huse
med alle fem fingre. Når du til gengæld er nået så
langt, bliver tiden moden til at lave en ombrydning
af den snævre kobling mellem fingre og toner, der
er nemlig ikke umiddelbart nok fingre til eksem-
pelvis at få de vigtige mi-fa-so-la og fa-so-la-ti med.
Det er hhv. tetrachordet (firtonerækken) fra kirke-
tonearterne frygisk og lydisk. Dem vender vi tilbage
til. Men hvis vi skal gå videre med permutationer på
Hør et eksempel på traditionel vekselringning med
klokker på www.kortlink.dk/7exk Her spiller to
klokkere på seks klokker mønsteret Plain Bob
Minor, som gennemløber 60 af de 720 mulige
permutationer med seks klokker. Filen er hentet fra
Wikipedias glimrende artikel om emnet. På
foregående side findes en grafisk anskueliggørelse
af dette mønster, hvor den blå linie følger den
første klokkes placering i rækkerne og den røde
linie følger den andens.
Der er i sagens natur ikke megen fidus i at udfær-
dige et diagram over permutationer af to ele-
menter (ab, ba), og de, som nu er gennemgået, vil
under alle omstændigheder være de mest relevante Kombinatorik kan man støde på i mange sammen-
for forståelsen af elementær kombinatorik. Ved hænge. Mange som har levet størstedelen af deres
tone-kombinatorik erstattes bogstaverne abc (se liv i det 20. århundrede vil have erindringer om
illustration i artiklens begyndelse) eksempelvis af remser som ud -ind- spring over- ind- spring over- ud:
do-re-mi, re-mi-fa eller mi-fa-so. Vi vender tilbage til
andre muligheder sidst i artiklen.
Permutationer af et givet heltal, n, skrives n! (n
fakultet), så 3!= 3x2x1= 6 og 4!= 4x3x2x1= 24
På illustrationerne i denne teksts begyndelse frem-
går strukturen af mønstrenes forgreninger indefra
og ud: på 3-mønstret er der, når man bevæger sig
udad fra centrum, først tre, så to og til sidst bare en
sti. 4-mønstret har samme struktur, men har bygget
en fire-forgrening på fra centrum.
Når det kommer til de mere komplekse permu-
tationer, vil man, hvis man har været tilstrækkeligt
tålmodig og omhyggelig med de forudgående, i
mindre grad have brug for landkortene... heldigvis,
for selvom de er smukke, bliver det mere og mere
vanskeligt at finde plads til alle de data, de skal De klassiske kombinationslåse til cykler havde seks
indholde! I skal dog ikke snydes for de fine grafiske små paler, som kunne trækkes ud, trykkes ind eller
fremstillinger af hhv. 5!=120 og 6!= 720 (med tak til efterlades i midterpositionen. Jeg har et par gange i
Wolfram Demonstrations Project): helt lovlig sammenhæng været i en situation, hvor
det blev nødvendigt at gennemprøve alle mulig-
heder, indtil låsen sprang op, og så er det alfa og
omega at kunne systematisere lidt:
Jeg kaldte midterpositionen for 0, ind for 1 og ud
for 2, og så gik det ellers derudad med alle kombi-
nationer af tre cifre på seks positioner, idet jeg star-
tede 'nedefra':
000000, 000001, 000002, 000010, 000011, 000012,
000020, 000021, 000022, 000100, 000101, 000102,
000110, 000111, 000112, 000120, 000121,...
Der er 36= 729 kombinationer, så der er altså for så
vidt ikke meget mere i opgaven end at kunne tælle
til 729, om end det sker i et trinært (tretals-) sy-
stem. Og man skulle være meget uheldig, hvis det
blev nødvendigt at gennemgå alle kombinationer,
før låsen sprang op, nemlig i det tilfælde hvor låse-
koden var ud-ud-ud-ud-ud-ud!
Ovennævnte ud -ind- spring over -ind- spring over-
ud svarer til 210102 eller kode nummer 578 i titals-
systemet. Tallet afkodes som 2x35+ 1x34+ 0x33+
1x32+ 0x31+ 2x30= 486+81+0+9+0+2. Hvis du altså
skal finde frem til en lås med denne kode ifølge
ovenstående systematik, må du igennem 578
kombinationer.
Da vi lavede permutationsrækker med toner, indgik
hver tone én gang i hver række, men med cykel-
låsens kombinatorik kan man jo også oversætte 0, 1
og 2 med do, re og mi, og så fremgår det jo
umiddelbart af eksemplet ovenfor, at en tone kan
indgå lige så mange gange i rækken som der er
pladser, fx. do-do-do-do-do-do. Akkurat med den
kombination bliver det måske ikke så spændende,
men der tilføjes nye perspektiver, hvis man arbejder
sig igennem:
Her er et overblik over det grundlæggende. I første
situation kan vi eksempelvis med tonerne do og re
danne fire stier: do-do, do-re, re-do og re-re.
Dette mønster alene retfærdiggør ikke den nye leg.
Den midterste figur viser de ni muligheder med tre
elementer, eksempelvis tonerne do, re og mi:
do-do, do-re, do-mi, re-do, re-re, re-mi, mi-do, mi-
re, mi-mi.
Men der skal lidt flere elementer og pladser, før
legen rigtigt giver mening. Tredje figur har 27 stier:
do-do-do, do-do-re, do-do-mi, do-re-do, do-re-re,
do-re-mi, do-mi-do, do-mi-re, do-mi-mi, re-do-do,
re-do-re, re-do-mi, re-re-do, re-re-re, re-re-mi, re-mi-
do, re-mi-re, re-mi-mi, mi-do-do, mi-do-re, mi-do-mi,
mi-re-do, mi-re-re, mi-re-mi, mi-mi-do, mi-mi-re, mi-
mi-do.
Ved flere elementer og/ eller pladser begynder det
for alvor at rykke! Som det fremgår, vil antallet af
tonerækker her være antallet af elementer, x,
opløftet til antallet af pladser, n, så vi samlet har xn
muligheder. Hermed vil vi med mulighederne bla.
komme gennem rækken af kvadrattal: 1-4- 9- 16- 25-
... og kubiktal: 1- 8- 27- 64- 125-...
Når to fodboldhold á 11 spillere hilser på hinanden
inden kampen, stiller de sig op på hver sin række,
som passerer hinanden så alle spillere får givet
samtlige modspillere hånden, i alt 112=121 håndtryk.
- Det kunne også anskues som toner!
For at gøre de simple kombinatoriske mønstre
færdige, skal vi også lige se på alle de intervalpar,
man kan danne af en gruppe toner:
Af to toner kan der dannes akkurat ét intervalpar:
do-re.
Af tre toner kan der dannes 3 par:
do-re, do-mi, re-mi.
Af fire toner kan der dannes 6 par:
do-re, do-mi, do-fa, re-mi, re-fa, mi-fa.
Af fem toner kan der dannes 10 par:
do-re, do-mi, do-fa, do-so, re-mi, re-fa, re-so, mi-fa,
mi-so, fa-so.
Hvis man betragter det som en tonal øvelse, ligger
den for så vidst før de to øvrige som er blevet præ-
senteret. Man kan synge intervalparrene såvel i
opad- som nedadgående retning. Der kan natur-
ligvis vælges andre tonegrupper end do-re-mi-fa-so.
Nogle af intervalparrene vil være ens opbygget, fx
er både do-re og re-mi heltoneskridt. Men det er en
god udfordring systematisk at gennemgå samtlige
par, man kan få frem af et udvalg af toner, og
figurerne skulle give det nødvendige overblik:
De følgende figurer, hvor forbindelseslinierne skal
tegnes ind, vil være heksagon (sekskant)- hep-
tagon- oktagon osv. Som det også fremgår øverst i
illustration, er denne kombinatorik knyttet til de
såkaldte trekant-tal, hvis navn ved at betragte
figurens øvre del skulle være indlysende. Denne
aritmetiske række begynder som følger:
1-3-6-10-15-21-28,...
Det 22. trekantstal er 231:
"Thi han kendte til sammensætningen af disse
bogstaver, hvert med andet. Aleph med alle og alle
med Aleph. Beth med alle og alle med Beth. Alle
sammensat i par danner de således tohundrede-
enogtredive porte af visdom."
Sepher Yetzirah 2,5.
Vi har altså nu med toneøvelser bevæget os
gennem tre vigtige aritmetiske operationer:
- Fakultetstal (permutationer), n!
- Potenser, xn
- Trekantstal
... og vi har set hvordan de naturligt udspringer af
simple kombinationsforhold.
Nogle vil måske påstå, at det er en mandlig betonet
form for nørderi, men det er såmænd ikke så
forskelligt fra at udvælge farver og mønstre til
vævning og strikning med ret-vrang osv.
Nu har vi kigget på de node-sekvenser, skala-
materiale, som bliver til melodier, og vi har snuset
til den gamle kabbalahs kombinatoriske bogstav-
leg.
Skalaballa-figuren, illustrerer alle muligheder for
skalaer/ modi med syv toner med halvtonen som
mindste interval, den forstørrede heltone (tre halv-
toner) som det største. På illustrationen er halv-
toneskridt angivet med en enkelt forbindelseslinie
mellem trinene, heltoneskridt har to parallelle linier,
og forstørrede heltoner tre linier. Der findes 32 veje
fra prim (nederst) til oktav (øverst), da alle trin har
to udgaver - en høj og en lav - bortset fra prim, kvint
og oktav, som ikke varieres. To opløftet til femte
potens er 32.
Hvis man kalder primen for 1, lille sekund for 2, stor
sekund for 3, lille terts for 4 osv. kan de 32 veje også
anskueliggøres på den anden led som følger:
Som det fremgår, er der otte måder at komme fra
prim til ren kvint, og derpå fire måder at komme
videre op til oktaven. Ved almindelig kombinatorik
får man altså 32 modi/ 'måder'/ skalaer. De
præsenteres i en 10 minutters video på
www.kortlink.dk/7ey4
Det er vigtigt, at dette ikke blot er tankespind.
Samtlige 32 veje giver mening og bliver eller er
blevet brugt i musikken.
Dur: 1- 3- 5- 6- 8- 10- 12- 13
Ren mol: 1- 3- 4- 6- 8- 9- 11- 13
Kirketonearterne kan selvfølgelig også beskrives i
systemet. I de europæiske tradition har vi ikke be-
nyttet os meget af den forstørrede sekund som
skridt i skalaer. Man finder det især i mellemøstlig
musik, men vi kender det fra både harmonisk mol
(grundlæggende fra lille sekst til stor septim) og fra
ungarsk/ sigøjnermol, hvor det også optræder som
skridtet mellem den lille terts og den forstørrede
kvart (1- 3- 4- 7- 8- 9- 12- 13). Det er uvant, men
smukt, når man bliver fortrolig med det!
I praksis kan det være en fordel at vente med disse
uvante skalaer og til en begyndelse at blive fortrolig
med det nedre og det øvre tetrachord - rækker af
fire toner - mellem hhv. prim-kvart og kvint-oktav.
Navnet er græsk, men det er vigtigt at vide, at
grækerne oplevede skalaerne som gående ovenfra
og ned, og at de modus-navne som angives her ikke
er de klassiske græske, men de senere navne fra
kirketonearterne, hvor der skete en forbytning af
betegnelserne. I lyset af tetrachorderne, består
figuren af to sekvenser: fra prim til kvart og videre
fra ren kvint til oktav, så det drejer sig altså om at
sætte to sæt rækker sammen:
- Prim til kvart:
- do- ra- me – fa: lille sekund, lille terts og ren kvart,
svarende til skridtfølgen lille-stor-stor eller mi-fa-so-
la, 'frygisk tetrachord'
- do- re- me- fa: stor sekund, lille terts og ren kvart,
svarende til skridtfølgen stor-lille-stor eller re-mi-fa-
so, 'dorisk/ æolisk (mol-) tetrachord'
- do-re-mi-fa: stor sekund, stor terts og ren kvart,
stor-stor-lille, 'ionisk (dur)/ mixolydisk tetrachord'-
do- re- mi – fi: stor sekund, stor terts og forstørret
kvart, svarende til skridtfølgen stor-stor-stor eller
fa-so-la-ti, 'lydisk tetrachord'
- Kvint til oktav:
- so- lo- te- do' (lille-stor-stor)
- so- la- te- do' (stor-lille-stor)
- so- la- ti- do' (stor-stor-lille)
Det hele kan naturligvis med fordel indøves på
fingrene!
Når man sætter alle kombinationer af de to sæt se-
kvenser sammen, ender man med 12 skalaer/ modi.
Og så kan vi ikke mindst tage alle fingrene til hjælp,
når vi skal danne os et overblik over, hvor halv-
toneskridtene, mi-fa og ti-do ligger i de forskellige
tetrachorder. Denne huskeregel er udviklet af
Oliver Hirsh, og det er ikke en tommelfingerregel,
for netop tommeltot lades her ude af billedet:

hhv. stor-stor-lille, stor-lille-stor, lille-stor-stor og stor-stor-stor.

Alternativt kan man endnu engang ty til det, der er

lige ved hånden:

Digi-kromatik. Solmisations-systemet er ikke primært et sprog,

som er skabt til kromatik, altså et tolvtone-system, men jeg vil
mene, benævnelserne ovenfor skulle være til at forholde sig til

Det hænder ofte, når man bliver grebet af et emne,

Skalaballa er blevet udført som en installation med
rørklokker monteret på parasoller sat op som ram-
me om mønsteret. Det er en givende indfaldsvinkel
til musikken at kunne 'gå' et skala-mønster! Det kan
derfor anbefales at eksperimentere med god gulv-
plads og dækkeservietter eller lignende, ligesom
Skalabbala med megen ret kan fremstilles af ek-
sempelvis grillpinde og træperler limet sammen til
mnemoteknisk hjælperedskab.
at man mod slutningen opdager, at man kunne
have taget afsæt i noget mere grundlæggende.
Således også med permutationerne, for vel er do-
re-mi fundamentalt, men hvis vi skal forholde os til
dette lille mønsters oprindelse, må det søges enten
i naturtonerækkens nr. 8-9-10 eller i en kvintkæde
på mindst fem kvinter: do-so-re'-la'-mi''.
Med andre ord: vi kan permutere toner, som ligger
tættere ved musikkens kerne! Generelt gælder med
disse mønstre, at hvis vi fortsat bruger fingre som
hjælpemiddel og det kan anbefales, vil vi i de fleste
tilfælde blive nødt til at ombryde sammenhængen
mellem fingrene og tonefunktionerne.
To toner:
do-do’ svarende til naturtonerækkens 1-2, oktaven

Tre toner:
do- so- do' svarende til naturtonerækkens 2-3-4
Disse to, meget grundlæggende strukturer kan med
fordele indøves mens man angiver dybde og højde
med hænderne helt nede fra skridt og op til
ansigtshøjde, med so omtrent på niveau med
brystet.
do- mi- so, svarende til naturtonerækkens 4-5-6,
dur-treklang, mønsteret stor terts- lille terts
re- fa- la: moltreklang, lille terts- stor terts … og dermed er vi nu endelig – ad snirklede veje –
ti-re-fa: formindsket akkord, lille terts- lille terts nået dertil, hvor de fleste andre måske ville
begynde: med den historiske baggrund for solmi-
Fire toner: sations-systemet. Hvorfor bruger vi stavelserne do-
So- do- re- so’: re-mi-… som tonenavne?
Naturtonerækkkens nummer 6- 8- 9- 12 Svaret afslører, at der også har været andre måder
at bruge hånden som nodeark. Nedenfor ses den
Stam-akkorderne med septimer: ’guidoniske’ hånd som har fået navn efter Guido af
do-mi-so-ti: Arezzo (ca. 991-1033). Det er et spørgsmål, om han
Skridtene stor- lille- stor terts, Maj-akkord ligefrem opfandt solmisation, men han har været
re-fa-la-do': en central skikkelse og han regnes for at være den
Skridtene lille- stor- lille terts, Mol7-akkord der indførte både liniesystem og tilhørende nøgler.
so-ti-re’-fa’:
Skridtene stor- lille- lille terts, Dom7- akkord
ti-re’-fa’-la’:
Skridtene lille- lille- stor terts, Dim7-akkord
... akkorderne opbygget fra mi og la har et til-
svarende mønster som fra re. Akkorden fra fa det
samme som fra do.

På fem fingre og toner kan det endvidere være en

god idé eksempelvis at i stedet for do-re-mi-fa-so at
spille do-re-mi-so-la, altså en pentaton skala, men
så skal man vænne sig til nye toner på nogle af
fingrene. De pentatone skalaer har ligesom de
heptatone (syvtone-skalaerne) to forskellige stør-
relser skridt: Hvor en heptatonskala (som do-re-mi-
fa-so er de første fem trin af) bygges op af halv-
tone- og heltoneskridt, bygges de pentatone ska-
laer op af hhv. heltoner og større skridt, heltone+
halvtone.
På samme måde som med de øvrige mønstre, vi har
trænet, vil de få forskelligt udtryk afhængigt af
Do-re-mi-stavelserne kommer af nedenstående
udgangspunktet:
Johannes-hymne, hvor de med fed fremhævede
do-re-mi-so-la, re-mi-so-la-do, mi-so-la-do-re, so-la-
stavelser er basis for de stavelser, vi benytter i dag.
do-re-mi, la-do-re-mi-so.
Hymnen er så praktisk indrettet, at stavelserne
Disse skalaer benævnes hhv. do-pentaton, re-
falder på stigende tonehøjder i et hexachord –
pentaton osv. og har i den ungarske musikpædagog
sekstonerække – ut-re-mi-fa-so-la.
Zoltán Kodálys (1882-1967) pædagogiske system sit
Sidenhen blev ut til do, og ti kom til (oprindeligt
eget sæt af håndtegn, som oprindeligt blev
som si eller ni, men det er nogle gange praktisk blot
udarbejdet af den britiske korleder John Curwen
at kunne skrive d-r-m-f-s-l-t-d’, og så må man jo
(1816-1880):
kunne skelne mellem det ene og det andet s).
 Lars Pryn: Kunst og Virkelighed
(Uddrag, se hele essayet på www.kortlink.dk/7exn Her findes
også illustrationer i større versioner, red.)

Indledning
Das Wohltemperierte Klavier af Johann Sebastian
Bach (1685 – 1750) er ikke alene et af den vestlige
verdens betydeligste kunstværker. Det er også et
værk, som i ganske særlig grad sætter fokus på
Vokallydes klang kan man groft skitsere på en akse selve fundamentet for flere hundrede års euro-
fra mørkt til lyst: U- O- Å- A- Æ- E- I pæisk musikkultur: et tonesystem og en stemning,
Det bliver relevant, når man forholder sig til de som muliggør flerstemmig musik i dur og mol med
enkelte trins navn, for mi klinger eksempelvis – ubegrænset tonal bevægelsesfrihed. Et sådant to-
også i kroppen – lyst og skarpt i kraft af vokalen i – nesystem kan sammenlignes med cirkelens kva-
det er vigtigt at holde sig for øje, hvor den effekt dratur. Matematisk set er begge dele umulige. Ikke
stammer fra. Til gengæld er det i fin overens- desto mindre har Das Wohltemperierte Klavier i
stemmelse med både mi og ti’s funktion som snart 300 år været en kunstnerisk realitet. Om
ledetoner – med halvtoner op til hhv. fa og do’. dette paradoks og nogle perspektiver heri handler
Endvidere virker det – tilfældigt eller ej – hensigts- det følgende. Fremstillingen tager udgangspunkt i
mæssigt at do og so – de vigtigste fikspunkter i en række illustrationer, tabeller mv., som jeg i
systemet har samme mørke vokallyd. tidens løb har udarbejdet til undervisningsbrug.
For en bredere introduktion samt analyse af de
Der findes adskillige måder at anvende solmisation, enkelte satser henvises til Alfred Dürr: Johann
men de tager ikke alle hensyn til vokalernes Sebastian Bach: Das Wohltemperierte Klavier,
iboende klangladning, f.eks. når man benævner ’b Bärenreiter 1998. Heri findes også en omfattende
for la’ ved le. Det forstyrrer meningen, men man er litteraturliste.
altid på glatis, når man bygger systemer, hvor
Temperaturproblemet
mange forhold skal beskrives med et begrænset
I 1722 færdiggjorde Johann Sebastian Bach den
antal elementer.
samling præludier og fugaer, der almindeligvis går
De grundlæggende systemer er hhv. absolut under betegnelsen ”Das Wohltemperierte Klavier
solmisation, hvor man knytter en fast forbindelse I”. Autografens smukt kalligraferede titelblad:
mellem tonen c og do, tonen d og re osv. Dette
system anvendes i de romanske lande.
Overfor dette står den relative solmisation, hvor do
ikke nødvendigvis er tonen c, men grundtonen i en
given sammenhæng, ligesom d er den store sekund
osv.
Endelig findes der forskellige systemer, hvor de syv
stamtoner suppleres med stavelser for alte-
rationerne: #’erne og b’erne.
Det anses ofte som et tegn på grænsen til idioti, når
man tæller på fingrene, men man kan – bla. i mu-
sikken, som det forhåbentlig er fremgået – udvikle
brugen af hænder og fingre som støtte til noget
raffineret, omtrent på samme måde som mange
Ved tekstens ”Præludia, und Fugen durch alle Tone
kinesere og japanere på en simpel kugleramme kan
und Semitonia, So wohl tertiam majorem oder Ut Re
lave avancerede matematiske operationer hur-
Mi anlangend, als auch tertiam minorem oder Re Mi
tigere end på lommeregner. Og når det gælder mu-
Fa betreffend” forstås præludier og fugaer i såvel
sikken er det både oplagt og nødvendigt, at vi i
dur som mol med grundtone på hver af den
vores forhold til musikkens mønstre får med-
kromatiske skalas 12 halvtonetrin; med andre ord:
inddraget forbindelsen til kroppen… om det så blot
præludier og fugaer i C-dur og c-mol, Cis-dur og cis-
er fingrene til en begyndelse, for det var jo altså
mol, D-dur og d-mol osv. sluttende med H-dur og h-
derfra noderne udsprang.
mol.
En snes år senere færdiggjorde han en tilsvarende Der skal i denne forbindelse erindres om, at tallet
samling. Den bevarede autograf, som næppe 60 var grundtallet i det babyloniske talsystem, som
repræsenterer den endelige version af værket, er stadig anvendes i forbindelse med tid og rum. En
ufuldstændig og har intet titelblad. Der findes time deles i 60 minutter à 60 sekunder, og cirklen
imidlertid en afskrift af en anden og formentlig deles i 360 grader. 360 er lig med 60 gange 6 eller,
senere version. Denne afskrift er dateret 1744 og er om man vil: 60 gange ”senario”.1
foretaget af Bachs elev og senere svigersøn Johann Mens Zarlino således så en aritmetisk forklaring på
Christoph Altnickol (1719 – 1759). På baggrund af tonesystemet, søgte astronomen Johannes Kepler
afskriftens titelblad må det antages at være i over- (1571 – 1630) en geometrisk forklaring i cirklens de-
ensstemmelse med Bachs intentioner, når denne ling, som han jævnførte med delingen af en streng.
samling almindeligvis kaldes ”Das Wohltemperierte Den enkleste form af durtreklangen dannes af 3., 4.
Klavier II”. og 5. partialtone svarende til 1/3, 1/4 og 1/5 af
Den flerstemmighed, som karakteriserer ikke alene strengen 2. En cirkel kan netop deles i 3, 4 og 5 lige
Das Wohltemperierte Klavier, men næsten hele den store dele ved at indskrive henholdsvis en ligesidet
vestlige verdens musik, stiller særlige krav til trekant, et kvadrat og en regulær femkant i cirklen:
tonesystemet, krav om konsonerende samklange,
om harmonier. I 1558, dvs. mere end 100 år før
Bachs fødsel, havde den italienske komponist og
musikteoretiker Gioseffo Zarlino (1517 – 1590) ud-
givet en bog med titlen ”Le Istitutioni Harmo-
niche”, hvori han argumenterede for et tone-
system, der bygger på treklangen: durtreklangen,
som har stor terts og ren kvint, og moltreklangen,
som har lille terts og ren kvint.
Grundlaget for både dur- og moltreklangen er par-
tialtonerækken, hvoraf et udsnit med udgangs-
punkt i tonen c er vist på illustrationen to sider
fremme. De lodrette streger forestiller en streng,
der er vist såvel i sin helhed som delt i 2, 3, 4, 5, 6
osv. lige store dele. Derved fremkommer de toner,
som er angivet på klaviaturet øverst på siden. Læg
mærke til det reciprokke forhold mellem de relative
svingningstal og de relative strengelængder. Moltreklangen dannes i sin enkleste form af 10., 12.
Til grund for sit tonesystem lagde Zarlino et begreb, og 15. partialtone svarende til 1/10, 1/12 og 1/15 af
som han kaldte ”senario”. På latin betyder ”se- strengen. Også disse brøkdele af cirklens omkreds
narius” noget, ”som består af seks”, og de første fremkommer, når den ligesidede trekant, kvadratet
seks partialtoner danner netop durtreklangen. og den regulære femkant indskrives i en og samme
Tallene 1, 2, 3, 4, 5 og 6 har endvidere det til fælles, cirkel:
at de alle ”går op” i tallet 60. Det gør tallene 10, 12,
15, 20, 30 og 60 også, og mens 1., 2., 3., 4., 5. og 6.
partialtone danner durtreklangen, danner 10., 12.,
15., 20., 30. og 60. partialtone moltreklangen.
60 =

1 x 60
2 x 30
3 x 20
4 x 15 Disse tre regulære polygoner danner sidefladerne i
5 x 12 de fem regulære polyedre: tetraeder, oktaeder og
6 x 10
ikosaeder, som består af henholdsvis 4, 8 og 20
kongruente ligesidede trekanter, heksaeder (eller
1 2 3 4 5 6 10 12 15 20 30 60 terning), som består af 6 kongruente kvadrater og
c c g c e g e g h e h h dodekaeder, som består af 12 kongruente regulære
femkanter:

Den schweiziske matematiker Leonhard Euler (1707
– 1783) har påvist, at der i polyedre hersker et
konstant forhold mellem antallet af flader, hjørner
og kanter. Eulers polyedersætning kan formuleres
således:
flader + hjørner – kanter = 2.
For de fem regulære polyedres vedkommende er
tallene anført i tabellen:
Eulers polyedersætning
Den dybe fascination af geometri i almindelighed
og de regulære polyedre i særdeleshed er bag-
grunden for illustrationen som stammer fra Keplers
ungdomsværk ”Mysterium Cosmographicum” fra
1596. Heri forestillede han sig, at planeterne
bevæger sig i sfærer, hvis indbyrdes afstand er
bestemt af indskrevne henholdsvis omskrevne
regulære polyedre. Senere opdagede han imidler-
tid, at planeterne bevæger sig i elliptiske og ikke i
cirkulære baner, og derfor måtte han forlade den
opfattelse, han havde givet udtryk for i ”Mysterium
Cosmographicum”.

Flader + Hjørner - Kanter = 2

Tetraeder: 4 + 4 - 6 = 2
Heksaeder: 6 + 8 - 12 = 2
Oktaeder: 8 + 6 - 12 = 2
Dodekaeder: 12 + 20 - 30 = 2
Ikosaeder: 20 + 12 - 30 = 2

Læg mærke til, at samtlige tal svarer til partialtoner,

som indgår i dur- og moltreklangene. Læg end-
videre mærke til, at heksaeder og oktaeder er in-
verse forstået på den måde, at heksaederet har 6
flader og 8 hjørner, mens oktaederet har 8 flader
og 6 hjørner. Tilsvarende gælder for forholdet
mellem dodekaeder og ikosaeder, idet dode-
kaederet har 12 flader og 20 hjørner, mens iko-
saederet har 20 flader og 12 hjørner. I sit hoved-
værk ”Harmonices Mundi” fra 1619 har Kepler Med ovenstående fremstilling har jeg forsøgt at
demonstreret, hvorledes et heksaeder følgelig antyde nogle af de quadriviale forestillinger om en
indeholder et oktaeder og omvendt, samt hvor- altomfattende harmoni, som er en vigtig forud-
ledes et dodekaeder indeholder et ikosaeder og sætning for det tonesystem, der danner grundlag
omvendt. En side fra ”Harmonices Mundi”, hvor for Das Wohltemperierte Klavier. Det skulle gerne
disse og andre relationer de regulære polyedre fremgå, at disse forestillinger har en vis om end
imellem er illustreret: begrænset gyldighed. På lignende måde viser det
sig, at også tonesystemet kun lader sig realisere
matematisk eksakt i begrænset omfang.

Noter:
1) Tallet 6 har i øvrigt stor symbolsk betydning. I henhold til
Første Mosebog var Gud netop 6 dage om at skabe verden,
hvilket kan hænge sammen med den omstændighed, at 6 er det
første ”perfekte tal”, dvs. et tal, som er lig med summen af sine
faktorer (1 medregnet, men naturligvis ikke tallet selv). De
”perfekte tal” vokser meget hurtigt i størrelse: 6, 28, 496, 8128,
33550336 osv., og der kendes kun få.
2) Tallene 3, 4 og 5 udgør endvidere det enkleste pythagoræiske
talsæt, idet 32 + 42 = 52. En trekant med sidelængderne 3, 4 og 5 vil
altså være en retvinklet trekant.
Quadrivium (”Firvejen”) er middelalderens og renæssancens
sammenlignende studium af fagene aritmetik, geometri,
astronomi og musik. Det er tankevækkende, at musik har været
opfattet som et naturvidenskabeligt fag!
Boganmeldelse
Ulle Bjørn Bengtsson: Stemmen i kroppen
En øvelsesbog i Sonja Kehlers stemmemetode
Forlaget Kastaniehøj, www.kastaniehoejforlag.dk
Anmeldt af Skye Løfvander
Titlen er i hvert fald vedkommende: så meget som
nogensinde er det vigtigt, at stemmer finder hjem i
deres dertilhørende kroppe!
Omslaget udstråler med sine miniaturer af foto-
graferede øvelses-positurer, at indholdet er anvis-
ninger på en træningsform. Bogen fremstår dejligt
fri for det overgjorte og uvedkommende, og med
et rosværdigt fokus på ønsket om klar, saglig for-
midling. Om det lykkes til fulde vender vi tilbage til.
Min første association går i retning af yoga, fordi
det, der beskrives, er et afrundet system med
mange lag og detaljer. Træningsmetoden er ud-
viklet af Sonja Kehler, som i forordet skriver, at hun
aldrig selv har følt sig i stand til at formidle den
skriftligt.
En grundtone bliver slået an med det tyske citat på
de indledende sider: ”Jeg vil røre himle og har brug
for jorden.” … og til yoga-associationen føjer sig
uvægerligt den nok lidt fortærskede om tysk grun-
dighed og systematik: Bogens indhold har sit
næsten ensidige fokus på praktisk gengivelse af
øvelserne, delt op i kapitler om hhv. fysiske for-
øvelser, stemmeøvelser og øvelses-programmer,
alt sammen sat klart og anskueligt op med
instruktive og klare fotos af stillinger og
bevægelser – i sig selv et stort og flot udført stykke
arbejde. Dertil kommer beskrivelsen af de til-
knyttede stemmelyde, som er metodens sær-
egenhed.
Afslutningsvis suppleres med et par sider om Sonja
Kehler og forfatteren Ulle Bjørn Bengtsson.
Men selv om bogen er veltilrettelagt, er den ikke en
af den slags, som åbner sin verden for læseren.
Jeg tvivler meget på, at ret mange ved selvstudie vil
kunne fordybe sig i den som en arbejdsbog, jo
mindre man allerede har deltaget i mere end én
workshop i metoden. Den fungerer til gengæld
sikkert fint for dem, der i praksis har bevæget sig
ind i universet. Jeg kommer til at tænke på Jana-
kanandas bog om ’Yoga tantra og meditation i min
hverdag’ - som jo er blevet en bestseller og
klassiker - for det fysiske format, det praktiske sigte
og den ligefremme formidling har ligheder, men
’Stemmen i kroppen’ er på godt og ondt blottet for
personlighed og refleksion, ligesom det efter min
mening undervurderes, hvor svært det er at instru-
ere i lyde og bevægelser med still-fotos og ord. Et
eksempel, hvor det lykkes nogenlunde er på side 51:
”Stil dig på alle fire – på håndflader og knæ – med
knæene samlet og etabler TREKANTSPÆNDINGEN
(gennemgået som grundbegreb tidligere, red.).
Frembring venlig no-lyd i mellemtoneleje – ikke for
kraftigt – på det følgende. (…)”
Senere på siden med versaler: ”JO STØRRE
BEVÆGELSEN, DES RUNDERE TONE”.
Det problematiske ligger i, at vi her er 2/3 inde i
bogen, og at man risikerer at overse, hvor vigtigt
det er at læse indledningen til stemmeøvelserne
meget grundigt, for de efterfølgende instruktioner i
de lyde, som ledsager øvelserne, er generelt be-
grænset til, at man skal frembringe en ’mo-lyd’, en
’ny-ja’-lyd etc., og så er man altså dårligt hjulpet!
Og selv hvis man faktisk har læst nævnte indled-
ning, kan stemmelyde jo tage præg af intonation,
placering af resonans, lydstyrke, dynamik, toneleje,
følelses-ladning etc. Bagest findes dog trods alt et
minimalt supplement om lydenes udtale, men i det
hele taget ville det måske nok her have været
oplagt og givet en dybere mening at udgive en dvd.
Det er naturligvis en temperamentssag, om man
ønsker at udvikle koblingen mellem krop og stem-
me ved stringent metodik, og hvad angår filosofi og
refleksioner kan det til nød undværes, men det er
netop her, at bogen som medie har sin force frem
for de flimrende medier, og når der nu i så ud-
præget grad er tale om metodik, kunne det have
været oplagt at formidle noget af filosofien bag,
bl.a. hvad man forestiller sig, er den dybere mening
bag de valgte lyde, for jeg må indrømme, jeg
umiddelbart kan have svært ved at se pointen som
andet end at ’sådan-kan-man-også-gøre’, og så er
der en overhængende risiko for at bogen fører til
mekanisk udførte øvelser – formentligt stik imod
dens intention.
Så alt i alt en dygtigt udført og flot formidlet bog,
som afføder megen sympati, men man mangler i
den givne form incitamenter til at fordybe sig i
metoden, når man blot får bogen i hænde som
læser.
Annoncer fra medlemmer og venner: Lene Ravn
Sang- og taleundervisning tilbydes til udvikling af din
Regler for annoncesiderne: stemmepersonlighed. Herunder logopædisk vejledning
Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til og nyttig urtehjælp til din store stemmepræstation -
overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid,
eller til hvis der en morgen skulle ske det slemme, at du
sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.
ganske har mistet din stemme... Livsglad fælles sang
Skye Løfvander, Det Springende Punkt . rykker jeg også gerne ud med og sætter igang.
www.detspringendepunkt.net Artikel: Stemmens Urter: www.kortlink.dk/7exy
Nye formidlingskanaler: www.youtube.com/skyelof Undervisning i Kbh. Tlf. 39 65 54 95 / 60 61 18 60
www.overtone.cc/profile/skyeloefvander
Lydhealing/meditations kursus/workshop på
World Jam og intuitiv musik i Hillerød på
Frederiksberg
www.klaverfabrikken.dk
Slip tankekontrollen og kom i bedre kontakt med din
søndage i ulige uger kl. 15.30:
krop og dit hjerte. Intuitivsang, overtonesang,
21. februar, 7. marts, 21. marts, 4. april og 18. april.
lydmeditation og lydhealing i Urtelyds lokaler over for
Subtle Voices:
Frederiksberg Have. Se nærmere www.urtelyd.dk
5. marts, 16.30: Klaverfabrikken, Hillerød
Tilmelding: urtelyd@yahoo.dk, 38193044
5. marts, 21.00: Helligåndskirkens Natkirke, Kbh.
Keld Søgaard
7. marts. Kl. 10-16: Indslag under Lydens Kraft, Islands
Brygges Kulturhus, www.heartsandhands.dk Sydsjælland kalder!
Monochorder & tanpuraer sælges. Individuelle stemmesessioner tilbydes: Sang- og
stemmetræning, følelsesforløsning, person-lig udvikling
Susanne Eskildsen
og vækst gennem stemmen.
Hjerterum – åben sangaften (ordløs sang) Hellig Kors
v. Helle Mørch.
Kirkesal, Holbækvej 57, Roskilde.
Aktuelle kurser: www.hellestemme.dk
Torsdage 18. februar, 18. marts og 29. april.
Ring venligst for bekræftelse om tid/sted: 30244032
Lydhealing og meditations/healingsaftener på
Shamansk Healing v/ Karin Brønnum Frederiksberg
Til lyden af trommen og raslen; med sang og med Heart Thinking v. Sigrid Linnea Sørensen.
stilhed befrier vi kroppen for kvælende energi og oplever Se mere på www.heartthinking.dk
genforeningen med tabte sjæledele på medfølelsens
grundlag. Aftal tid: 60840800 www.shamanens-hjul.dk Birgit Lynge: Power-Singing - Sang for alle
Søndag d. 7. marts kl. 11-18
Anne-Marie Kozeluh Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, 1620 København V.
Syng dig glad. Sang- og stemmetræning for alle. Der Pris: 700 kr. inkl. en af de 3 dd’er ’Musik på recept’ –
undervises individuelt og i små grupper. Ring på Recepten er SANG! Tilmelding: Tlf. 70200207 eller pr.
60 71 10 83 og aftal en prøvetime. mail: bl@power-design.dk
Fyraftenssang i Rosenhaven i Kongens Have Se også: www.power-design.dk
Tirsdage 17.00- 18.30: Stemmetræning, intuitiv sang og
lejlighedssange. Alle kan være med. 80,- kr. pr. gang. Jane Maluka
Tilmelding/ information hos Anne-Marie 60 71 10 83. World Soul Music * World Wide 4 Peace Human Rights
Hanne Siboni Healing www.janemaluka.com
I anledning af at livet er så rigt og skal leves nu!
Der er sang i luften...! Trænger du lige til et pust Udlejning af Tårnstudiet
livsglæde og ny energi? Disse fantastiske rammer, som løfter dit arrangement i
www.youtube.com/watch?v=bQ6o1uYGfr0 mere end en forstand. www.taarnstudiet.dk
www.youtube.com/user/mvk1957#p/u Kontakt: Kurt Ravig, 33228182/ 233722182. Se
Hanne Siboni, www.voicecolour.dk Mobil: 22 195 888 hjemmesidens kalender for arrangementer i
Frihedsforum, Krishnamurtigruppen, ’Rundt på gulvet’,
Kerstin Backlin Kundalini Netværk mm.
Undervisning "Fra øre til hjerte": musikalitets-
træning, gehørspil/ sang, rytmer, node-skrivning/ - Trommecirkel Viborg
læsning. Ikke at klatre op ad en stige, men opdage det 3. søndag i måneden kl. 15 – ca. 17. Alle med en
musikalske landskab. De musikalske byggeklodser håndtromme er velkomne. Ring/mail og meld dig til fra
trænes gennem krop, bevægelse og sang. Udfoldelse og gang til gang. Åbne Lydaftener i Viborg: 1. mandag i
fordybelse. Svensk folkelig dans (læs polska): livsglæde måneden fra kl. 19.30 – 21.30. Alle kan være med til at
og bevidsthed ned i fødderne. Partner kræves ikke. synge/give lyd. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang.
violinspil: det hele hænger sammen, indefra og ud. Læs mere her: www.soundvision.dk Telefon: 21 403 487
se www.kerstinbacklin.dk
32 96 09 62 eller backlink@brygge.dk
GONG præsenterer
Koncerter og workshops:

Koncert med Subtle Voices

Lørdag d. 6. marts kl. 19.00
Ashish Sankrityayan og Skye Løfvander:
Dhrupad og overtonesang. Info: 20 97 07 01
Entré: Gæster: 80,- v/ dør, medlemmer: 60,-,
Generalforsamlingsdeltagere: 40,- kr.

Stuart Hinds

Stemmens Dag, Rundetaarn

www.stemmensdag.dk søndag d. 11. april 10-17.
GONG er medarrangør!
Entré: 25,-, koncert: 100,- kr. Info: 20 97 07 01
Stande, foredrag, udstilling, workshops, optræden,
eksperimenter, happenings.
Koncert 17.30: ’Korledernes Kamp’ med blandt
andre Frans Rasmussen og syngende publikum.

De to sangere er bemærkelsesværdige stemme-

kunstnere, som bevæger sig ind til stemmens
essens, til selve klangen, der udsmykkes og
nuanceres på højst overraskende og fascinerende
måder. Oplevelsen bliver en fordybelse, en rejse
indad, hvor musik møder sprog, tid og rum. De to
udtryk smelter sammen i et modalt tonesprog med
dybe meditative kvaliteter.
Dhrupad-sang har rødder tilbage til den gamle
vediske kultur, var oprindeligt tempelsang, men
blev i mogultiden hofmusik og udvikledes til en
klassisk musikform, præget af enestående klang-
beherskelse og raffineret tonesprog.
Med overtonesang trækkes rene fløjtelignende
toner frem som ligger tre oktaver over det vanlige Korleder Frans Rasmussen
register, så sangeren i sekvenser synger
tostemmigt med sig selv. Virkningen er æterisk og NB! Vi planlægger instrumentbyggeworkshop i
dragende. weekenden 7.-9- maj. Mere info følger!

Stuart Hinds SONG (vores søsterforening i Lund, Sverige)

på besøg i København og Lund 23.-25. april.
www.overtone.se
En enestående overtoneekvilibrist, som bl.a. har
Sångaftnar i Klosterkyrkan
udviklet det kontrapunktiske i overtonesangen –
det at de to lag bevæger sig delvist uafhængigt. Sedan flera år arrangerar SONG öppna sångkvällar i
Klosterkyrkan med improviserad ordlös sång.
Workshop og koncerter i Lund og Kbh. planlægges.
Datum för sångkvällarna våren 2010 är;
Se mere på www.stuarthinds.com
21 feb, 7 mars, 28 mars.
Kom i håg att komma i tid, vi börjar kl 20!
GONGeralforsamling
Lørdag d. 6. marts kl. 14.00. Tårnstudiet.
Vi byder velkommen til den årlige ordinære generalforsamling, som i år afvikles på ’hjemmebane’ i Tårnstudiet.
Mulighed for at deltage i fælles sang og spisning.
Koncert om aftenen med Subtle Voices.

Faste aktiviteter:
Info: Skye, 20 97 07 01
Åbne Sangaftener
Anden tirsdag i måneden, 19.00- 21.30:
11. februar, 9. marts, Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V.
Sangaftener er åbne for alle. Kort indtuning fulgt af fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre
kreative indslag. Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00!
Medlemmer 40,- kr., gæster 70,- kr.

Lydhealingsarrangement
4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet. 23. februar, 23. marts
Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. ’didgeridooisering’, shaman-tromme, bækken-
ekspansion, synge-skåle og den store soma-chord! 40,-/70,- kr.

Foredragsaften
… når der er fem tirsdage i måneden. 5. tirsdag kl. 19.00 i Tårnstudiet. 30. marts.
Glæd dig til en spændende aften!

Akustisk ekskursion
Vi opsøger klang i byens rum og lader vores stemmers sonar lodde de akustiske dybder.
Søndag d. 28. februar kl. 14. Mødested: Rundetaarns Café. Der bliver også ekskursioner 4. april og 16. maj.