Per Klarskov Ingeman (PEI - Faglærer - AMUV)

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Formelsamling
for stilladsmontører

AMU-Vest

Revideret 05.12.2017
 Formelsamling

© Undervisningsministeriet. Maj 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Ole Østergaard Nielsen og Børge P. Thomsen, AMU-Vest. Materialet
kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: ”Dette
materiale indeholder en bearbejdning af Formelsamling for stilladsmontører, Maj 2012 udviklet for Undervisningsmini-
steriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge-/anlæg og industri i samarbejde med Ole Østergaard Nielsen og Børge
P. Thomsen, AMU-Vest.
Formelsamlingen er revideret af Per Klarskov Ingeman, september 2017. Revisionen består i at der er tilført
regneeksempler inden for de forskellige statiske områder, ligeledes er der tilført nye tabeller.

2
 Formelsamling

Forord

Dette hæfte er et af flere inden for stilladsuddannelserne til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge-
/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) og er udviklet med støtte fra undervisningsministeriet.
Hæftet består af almene regneregler, formler og tabeller og er tænkt som et hjælpemiddel til at få større
forståelse for de belastninger som påføres et stillads, samt de kræfter der kan forekomme fra vejrliget.
Hæftet kan med fordel bruges til at understøtte de forskellige moduler der er i den 2 årige stilladsuddan-
nelse.
Hæftet er efter ønske fra flere bruger revideret i september 2017, hæftet er under denne revision blevet til-
ført regneeksempler samt tabeller, disse er tiltænkt som et ekstra hjælpemiddel til montørerne.
Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri takker de faglærere og branchen, der har indgået i
udviklingen af dette materiale.

3
 Formelsamling

Indhold

Forord .................................................................................................................................................................................... 3

Enheder. .................................................................................................................................................................................... 6

Definition, dimension og måleenhed for drejningsmoment........................................................................................ 8

Areal og rumfang. ................................................................................................................................................................... 8

Arealformler: ............................................................................................................................................................................ 9

Rumfangsformler: .................................................................................................................................................................. 10

Potens ....................................................................................................................................................................................... 11

Kvadratrod. .............................................................................................................................................................................. 11

Pythagoras. .............................................................................................................................................................................. 11

Tegningsforståelse/Målestoksforhold. .............................................................................................................................. 12

Fra tegning til stillads ........................................................................................................................................................ 13

Fra stillads til tegning ........................................................................................................................................................ 13

Procent. .................................................................................................................................................................................... 14

Udregning af procent ....................................................................................................................................................... 14

Brøker. ....................................................................................................................................................................................... 15

Breddeklasser. ......................................................................................................................................................................... 16

Belastningsklasser. ................................................................................................................................................................. 17

Lastkrav og belastningsklasser ............................................................................................................................................ 19

Beregning af tryk på underlag. ..................................................................................................................................... 20

Beregning af den kvadratiske trykudligner. ............................................................................................................... 20

Nødvendig længde på trykudligner. ........................................................................................................................... 20

Vindlast .................................................................................................................................................................................... 25

Antal stropper til plastik .................................................................................................................................................. 27

Forenklede formler for beregning af bøjningsmoment. ............................................................................................. 32

Data på rør ............................................................................................................................................................................. 33

Centrisk og excentrisk tryk på rør................................................................................................................................. 33

4
 Formelsamling

Materialedata ......................................................................................................................................................................... 36

Koblingers Bæreevn ............................................................................................................................................................. 36

Tårnstilladser .......................................................................................................................................................................... 37

Præfabrikeret rullestillads .................................................................................................................................................... 39

Beregning af ballast; ........................................................................................................................................................ 42

Udkragede platforme i rør og koblinger......................................................................................................................... 43

66 Formelen. .......................................................................................................................................................................... 46

Alu – og ståldragers bæreevne ......................................................................................................................................... 48

Last på udkraget Alu-drage ........................................................................................................................................... 49

Formler for beregning af overdækning .......................................................................................................................... 54

Formler for fritstående overdækning: ......................................................................................................................... 55

Taghældnings tabeller ......................................................................................................................................................... 56

Beauforts vindstyrke-skala .................................................................................................................................................. 60

5
 Formelsamling

Enheder.

Metersystemet blev indført i Danmark ved lov af 4. maj 1907. Systemet opstilledes af den franske national-
forsamling i 1790 og baseredes på meteren hvis længde oprindelig fastsattes til en timilliontedel af afstan-
den mellem Nordpolen og Ækvator. I slutning af 1800-tallet udførtes en meterprototype (normalmeteren)
af platin og iridium, som opbevares i "Det internationale bureau for mål og vægt" i Sèvres ved Paris. Den
danske kopi opbevares i København.

Nyere målinger har vist at grundlaget for definitionen ikke er korrekt og man vedtog derfor en ny definiti-
on: 1 meter er 1.650.763,73 bølgelængder af det orangerøde lys, som afgives fra elektrisk påvirket krypton
86 (en sjælden luftart i atmosfæren). Målesystemet er afpasset til titalssystemet.

De græske forstavelser kilo, hekto og deka, der betyder henholdsvis 1000, 100 og 10 og de latinske forsta-
velser deci, centi og milli, der betyder henholdsvis tiendedel, hundrededel og tusindedel, er de almindelig-
ste.

Oversigt over forstavelser:

Tera: T 1012 Deci: d 10-1

Giga: G 109 Centi: e 10 -2
Mega: M 106 Milli: m 10 -3
Kilo: k 103 Mikro: my 10 -6
Hekto: h 102 Nano: n 10 -9
Deka: da 101 Piko: p 10 -12

6
 Formelsamling

Nedenstående viser de mest brugte benævnelser.

Afstande: 1 km = 1000 m. =
1 m. = 10 dm. = 100 cm. = 1000 mm.
1 dm. = 10 cm. = 100 mm.
1 cm. = 10 mm.

Flademål: 1 km2 = 100 ha

1 ha = 10.000 m2
1 m2 = 100 dm2 = 10.000 cm2

Rummål: 1 m3 = 1000 dm3 =

1 hl = 100 l. =
1 dm 3
= 1 l. = 1000 cm3
1 cm3 1000 mm3

Vægtmål: 1 ton = 1000 kg

1 kg = 1000 g.

Kraft: 1 kN = 1000N

7
 Formelsamling

Definition, dimension og måleenhed for drejningsmoment.

På tegningen til højre strammes en møtrik (1) med en fastnøgle, som derved
fungerer som en vægtstang: Hånden griber om et punkt (2) i afstanden L fra
møtrikken (dvs. omdrejningsaksen), og trækker i pilens retning med en kraft af
størrelse F. Når vinklen mellem håndens trækkraft og vægtstangen (fastnøglens
håndtag) er θ, er drejningsmomentet τ givet ved:

Heraf haves, at den fysiske dimension for drejningsmoment er kraft gange afstand, og SI-enheden for
drejningsmoment bliver N·m (Newton gange meter)

Areal og rumfang.

Arealer
Ved arealet af en figur forstås det antal arealenheder, figuren indeholder. Som enhed for arealmåling be-
nyttes et kvadrat med længdeenheden som side. Et kvadrat med siden 1 m kaldes en kvadratmeter, skrives
1 m2.

1 kvadratkilometer (m2) = 100 hektar

1 hektar (ha) = 10.000 kvadratmeter (m2)
1 ar (a) = 100 kvadratmeter (m2)
1 kvadratmeter (m2) = 100 kvadratdecimeter = 10.000 kvadratcentimeter
(dm )
2
(cm2)
1 kvadratdecimeter (dm2) = 100 kvadratcentimeter(cm2)
1 kvadratcentimer(cm2) = 100 kvadratmillimeter
(mm2) Arealenheder:

8
 Formelsamling

Arealformler:

Kvadrat Rektangel

Areal A = h x b
Areal A = a2
hvor h = højden og
hvor a = siden i kvadratet
b = bredden

Parallelogram
Trekant

Areal A = ½ x h x b Areal A = h x b

hvor h = højden og hvor h = højden og

b = bredden b = bredden

Trapez
Cirkel

Areal A = ½ x h (a + b)
Areal A = π x r2
hvor h = højden og
hvor "pi" = 3,14 og r =
a + b = summen af de paral- radius
lelle sider

9
 Formelsamling

Rumfangsformler:

Prismer Cylinder

Rumfang R = h x G Rumfang

hvor h = højden og R = h x π x r2

G =grundfladearealet Krumme overflade

O=2xπxrxh

Kugle Pyramide

Rumfang
Rumfang
R = 1/3 h x g
R = 4/3 x π x r3
hvor h = højden og
Overflade
g=sxs
O = 4 x π x r2

Kegle Keglestub

Rumfang Rumfang

R = 1/3 h x π x r2 R = 1/3 h x π x (R2 + r2 + Rr)

Krumme overflade Krumme overflade

O=axπxr O = a x π x (R + r)

10
 Formelsamling

Potens

an = kaldes en ”potens”, og udtales a i n’te.

a hedder ”roden” (grundtallet eller basis) og n er ”eksponenten”.

an betyder at, a skal ganges med sig selv n antal gange.

Eksempel: 22 = 2 x 2 = 4.
Eksempel: 27 = 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 = 128.

Kvadratrod.

2 a , udtales den anden rod af a eller kvadratroden af a. Skrives normalt a (2-tallet er underforstået) og
betyder at man skal finde det tal der gange med sig selv giver a.

Eksempel: 625 = 25, fordi 25 ganget med sig selv netop giver 625.

Kvadratroden af et tal kan kun være positivt og man kan ikke uddrage kvadratroden af et negativt tal.

Pythagoras.

Pythagoras (580 - 500 f. K.), græsk filosof, matematiker og astronom fra Samos. Pythagoras har intet skre-
vet, og man ved derfor ikke, hvor meget der stammer fra ham selv. Følgende tilskrives dog Pythagoras:
sætninger vedrørende den retvinklede trekant (bl.a. den "pythagoræiske læresætning", se nedenfor), op-
dagelsen af irrationelle tal, konstruktion af de 5 regulære polyedre, beregning af vinkelsummen i en tre-
kant samt løsning af en andengradsligning ved konstruktion.
Hvis to af siderne i en retvinklet trekant er kendt, kan den tredje side altid findes.

I en retvinklet trekant er summen af kateternes kvadrater lig med hy-

potenusens kvadrat, dvs.:

a2 + b2 = c2 eller c2 - b2 = a2 eller c2 - a2 = b2

I en retvinklet trekant er hypotenusen altid den største side og vil altid

ligge over for den rette vinkel. De øvrige sider i trekanten benævnes
kateter.

I en 3 - 4 - 5 trekant har siderne et ganske bestemt indbyrdes forhold. Siderne kan gøres større eller min-
dre med en vilkårlig faktor og trekanten vil stadig være retvinklet.

11
 Formelsamling

Hvis man f.eks. ønsker at gøre en bestemt side 6 gange større, skal de andre sider ligeledes gøres 6 gange
større.

Tegningsforståelse/Målestoksforhold.

Målestoksforholdet er sammenhængen mellem de virkelige mål og de tilsvarende mål på modellen eller

tegningen.
Hvis målestoksforholdet er 1:100 (læses: en til hundrede) betyder det, at 1 m på modellen/tegningen svarer
til 100 m i virkeligheden. Denne side er kopieret fra www.glemsom.dk
Det betyder også at alle virkelighedens mål er blevet delt med 100.
I tabellen herunder kan aflæses hvad 1 cm på tegningen svarer til i virkeligheden ved henholdsvis cm, m
og km.

Målestoksforhold cm m km
1:10 10 0,1 0,0001
1:20 20 0,2 0,0002
1:50 50 0,5 0,0005
1:100 100 1 0,001
1:250 250 2,5 0,0025
1:500 500 5 0,005
1:1 000 1 000 10 0,01
1:10 000 10 000 100 0,1
1:20 000 20 000 200 0,2
1:100 000 100 000 1 000 1
1:1 000 000 1 000 000 10 000 10

Eksempel

 Når der skal omregnes fra mål i virkeligheden til mål på tegning, skal der divideres med målestoks-
forholdet.
 Når der skal omregnes fra mål på tegning til mål i virkelighed, skal der ganges med målestoksfor-
holdet.
 Når målestoksforholdet skal findes, skal mål i virkeligheden divideres med mål på tegning.
 Alle ubenævnte mål på tegning er i meter og millimeter (se bl.a. kompendiet Tegningsforståelse).

12
 Formelsamling

Målestoksforhold Tegning Virkelighed

Virkelighed Virkelighed Virkelighed =

Målestoksforhold = Tegning = Tegning * Målestoksforhold
Tegning Målestoksforhold
1:10 235 mm 2350 mm
1:250 300 cm 750 m
1:10000 123 mm 1230 m

ELLER/ omregning af målestoks forhold på en anden måde,

Der angives i det følgende to forskellige metoder til at omregne mål mellem tegning og stillads.

Fra tegning til stillads

Her er et bestemt mål på stilladset lige så meget større end målet på tegningen, som målestoksforholdet

angiver. Man skal gange med forholdstallet.

Eksempel

Målestoksforholdet er 1 / 100

Målet på tegningen er 240 mm

Målet på stilladset er: 240 mm * 100 = 24.000 mm = 24 m

Fra stillads til tegning

Her er et bestemt mål på tegningen lige så meget mindre end målet på stilladset, som målestoksforholdet

angiver. Man skal dividere med forholdstallet.

Eksempel

Målestoksforholdet er 1 / 100

Målet på stilladset er 24 meter

Målet på tegningen er: 24 m / 100 = 0,24 m = 240 mm

Meter (m) Centimeter (cm) Millimeter (mm)

1 100 1000
0,01 1 10
0,001 0,1 1

13
 Formelsamling

Først regner man om i den målestok som man skal konvertere til og derefter beregner man målestoksfor-
holdet. Man omregner sine værdier til samme benævnelse, det vil sige til mm.

Eksempel 1 / 100

5 meter er på papiret i mm: 5 m x 1000 = 5000 mm 5000 / 100 = 50 mm

15 mm på papiret er i cm. 15 / 10 = 1,5 cm 1,5 x 100 = 150 cm

Eksempel 1 / 50

2 mm på papiret er i meter: 2 mm / 1000 = 0,002 m 0,002 x 50 = 0,1 m

170 cm er på papiret i mm: 170 cm x 10 = 1700 mm 1700 mm / 50 = 34 mm

Procent.

Udregning af procent
Procent betyder "per hundrede", altså "delt op i 100".
1 procent kan altså skrives som decimaltal 0,01, ligesom 100 procent kan skrives som 1,00, når det bruges i
regnestykker.

Udregning af procent på den lette måde

Der er flere måder man kan regne procent på. Den letteste er at gange tallet du ønsker procent af, med
procenten.
F.eks.: 50 procent af 500 kroner: 500 x 0,5, eller 95 procent af 500 kroner: 500 x 0,95

Procentregning på den "korrekte" måde

Den mere korrekte måde er, at dele tallet med 100, og så gange med den ønskede procent.
F.eks.: 50 procent af 500 kroner: 500/100 x 50, eller 95 procent af 500 kroner: 500/100 x 95

14
 Formelsamling

Brøker.
1 1
1 = 1 9 = 0,1111
1 1
2 = 0,5 10 = 0,1
1 1
3 = 0,3333 20 = 0,05
1 1
4 = 0,25 25 = 0,04
1 1
5 = 0,2 50 = 0,02
1 1
6 = 0,1667 100 = 0,01
1 1
7 = 0,1429 1000 = 0,001
1
8 = 0,125

Faldparablen:

A2 = 1,25 x H

hvor A er afstanden mellem stillads og afspærring og H er højden.

15
 Formelsamling

Breddeklasser.

I et arbejdsområdes fulde bredde er inkluderet op til 30 mm fodliste. Der er angivet 7 breddeklasser. Den
frie afstand mellem søjlerne skal være mindst 600 mm og ved trapper ikke mindre end 500 mm.
Uddybende forklaring omkring breddeklasserne findes i BAR’s Branchevejledning om ”Standardblade
for systemstilladser”.

Breddeklasser i henhold til DS/EN 12811-1

Breddeklasse Bredde i m Arbejdsopgaver

Facadearbejde, fx inspektion, malerarbejde og mindre

W 06 0,6 ≤ W < 0,9 reparationsarbejde
Facadearbejde, fx malerarbejde og mindre reparati-
W 09 0,9 ≤ W < 1,2 onsarbejde hvor der skal transporteres materialer
Facade og tagarbejde, fx filsning, udkradsning af fuger,
W 12 1,2 ≤ W < 1,5 lettere pudsearbejde, vindues udskiftning, sandblæs-
ning, højtryksspuling samt knæliggende arbejde
Anvendes typisk på dele af stilladset, fx når der er be-
W 15 1,5 ≤ W < 1,8 hov for tilpasning ifh. til facaden, eller hvor der udføres
mange samtidige arbejdsprocesser
Anvendes typisk på dele af stilladset, fx når der er be-
W 18 1,8 ≤ W < 2,1 hov for tilpasning ifh. til facaden, eller hvor der udføres
mange samtidige arbejdsprocesser

W 21 2,1 ≤ W < 2,4 Opmuring og tagarbejde

Anvendes om stilladser, der opstilles som platforme, fx
W 24 2,4 ≤ W skorstensstilladser
W = Bredde

16
 Formelsamling

Belastningsklasser.

Brugslast for stilladsgulve i henhold til DS/EN 12811-1

Lastkrav A Lastkrav B Lastkrav C Lastkrav D

Belastnings (fladelast) Koncentreret last Koncerteret last Belastning på delareal
Klasser jævnt fordelt last areal = areal = Delareal
kN/m 2
500 x 500 mm kN 200 x 200 mm kN KN/m2 m2 Ac

1 0,75 1,50 1,00

2 1,50 1,50 1,00 Ikke relevant

3 2,00 1,50 1,00

4 3,00 3,00 1,00 5,00 0,4 x l x b

5 4,50 3,00 1,00 7,50 0,4 x l x b

6 6,00 3,00 1,00 10,00 0,5 x l x b

A(l x b) = arealet mellem søjlerne 1 kn = 100 kg

Hvis der arbejdes på flere etager i stilladset samtidigt, er det kun et dæk lag, der må belastes med det i
skemaet anførte (100 %). Dæk lag nr. 2 må kun belastes med 50 %. Dæk lag 3 og efterfølgende må ikke
belastes.

Belastningskrav:
Til hver belastningsklasse er der 3 eller 4 lastekrav, som man må beregne kraftvirkningen fra. Lastekravene
er enten jævnt fordelt belastning (lastekrav A og D) eller punktbelastning (lastekrav B og C).

Lastekrav A: Jævnt fordelt last (på hele platformsarealet).

Lastekrav B: Koncentreret last, areal 500 x 500 mm.
Lastekrav C: Koncentreret last, areal 200 x 200 mm
Lastekrav D: Last på delareal, er en jævnt fordelt last på en del af platformsarealet.

Stilladset skal dimensioneres for det lastekrav, der giver den største belastning.

17
 Formelsamling

Belastningskrav A:

Jævnt fordelt belastning på stilladset. Den er udtryk for,

hvor meget personer og materialer maksimalt må belaste
stilladset.

Hvert stilladsgulv skal kunne klare denne belastning på

hele arealet

Belastningskrav B:

Koncentreret last på et område på 500 x 500 mm. Positi-

onen af denne last skal vælges, så den giver den mest
ugunstige lastvirkning. Hvis gulvet har en planke eller
lem, der er smallere end 500 mm, skal lasten reduceres i
forhold til bredden men kan aldrig være under 1,5 kN. i
belastningsklasse 1 -3 og 3,0kN. i belastningsklasserne 4 -
6.

Belastningskrav C:

Koncentreret last på et område på 200 x 200 mm. Be-

lastningen skal påføres det mest ugunstige sted.

Belastningskrav D:

Belastning af et delområde. Belastningen er jævnt fordelt

og påføres kun på en del af gulvarealet.

For klasse 4 og 5 skal der regnes med delareal last på 40

% af gulvarealet og for klasse 6 gælder kravet for 50 % af
gulvarealet.

Baggrunden for kravet er, at der på disse svære stilladser

ofte placeres store og meget tunge paller.

18
 Formelsamling

Lastkrav og belastningsklasser

A: D:
B: C: Last på delarealet
Fjf=Jævnt fordelt last Koncentreret last Fp= Personlast Ad
Fk på 0,5 x 0,5 m Fp på 0,2 x 0,2 m Fda x Ad x (1 − )
2
Last i
søjle
Fsøjle

**
Ad
Lxb (L − 0,25) (b − 0,25) (L − 0,1) (b − 0,1) Fda x Ad x L x b x (1 − ) x 0,5
Fjf x Fk x x Fp x x 2
4 L b L b

Last på
TB FTB

**
Lxb Ad
Fjf x (L − 0,25) (L − 0,1) Fda x Ad x L x b x (1 − )
2 Fk x Fp x 2
L L

Last på
rør Frør

L1***
Lxb Fda x Ad x L x b x ( )
Fjf x Fk Fp L2
2

Der x op når stilladset benyttes på 1,5 dæk etage, dvs. at vores nyttelast skal x op med 1,5
Egenvægtsbelastningen(G) beregnes som lastekrav A,
𝒍 𝒙 𝒃 𝒙 𝒗æ𝒈𝒕 𝒑𝒓.𝒎𝟐
-total belastning (Ftot) = (Egenvægt + nyttelast), Egenvægten =
𝟒

Klasse A: B: C: D:
1 0,75 kN/m2 1,5 kN 1,0 kN
2 1,50 kN/m2 1,5 kN 1,0 kN Ikke aktuel
3 2,00 kN/m2 1,5 kN 1,0 kN
4 3,00 kN/m2 3,0 kN 1,0 kN 5,0 kN/m2 x 0,4 x l x b
5 4,50 kN/m2 3,0 kN 1,0 kN 7,5 kN/m2 x 0,4 x l x b
6 6,00 kN/m2 3,0 kN 1,0 kN 10,0 kN/m2 x 0,5 x l x b

** ***
𝑨𝒅
)= 0,8 (80%) i klasserne 4 og 5
𝑨𝒅
(𝟏 − 𝐋𝟏 = 𝐋 𝐱 (∗∗ 𝟏 − ) − 𝟎, 𝟐𝟓
𝟐 𝟐

)= 0,75 (75%) i klasse 6

𝑨𝒅
(𝟏 − 𝐋𝟐 = 𝐋 − 𝟎, 𝟓
𝟐

19
 Formelsamling

Beregning af tryk på underlag.

𝑼𝒏𝒅𝒆𝒓𝒍𝒂𝒈𝒆𝒕𝒔 𝒃æ𝒓𝒆𝒓𝒆𝒗𝒏𝒆 𝒌𝑵/𝒎𝟐

= 𝒌𝑵/c𝒎𝟐
𝟏𝟎𝟎𝟎𝟎

(1 m2 = 1o.ooo cm2)

𝑺ø𝒋𝒍𝒆𝒕𝒓𝒚𝒌 𝒌𝑵
= = kN/ c𝒎𝟐
𝑻𝒓𝒚𝒌𝒖𝒅𝒍𝒊𝒈𝒏𝒆𝒓 𝑳 x 𝒃 /𝒄𝒎

De to beregninger skal sammenlignes for at vurder om spindlen/ fodpladen kan stilles på underlaget uden

brug af trykudligner.

Beregning af den kvadratiske trykudligner.

𝑆ø𝑗𝑙𝑒𝑡𝑟𝑦𝑘
√
𝑈𝑛𝑑𝑒𝑟𝑙𝑎𝑔𝑒𝑡𝑠 𝑏æ𝑟𝑒𝑒𝑣𝑛𝑒

Nødvendig længde på trykudligner.

Søjletryk kN
= = m2
Underlagets bæreevne kN / m2

m2 m2
= = m
Bredde på planke m

Type 1 Type 2 Type 3 Type 4

min. 0,15 x 0,15 m. min. 0,2 x 0,2 m. min. 0,4 x 0,4 m. min. 0,6 x 0,6 m.

20
 Formelsamling

Eksempler på opbygning af trykudligner, opklodsning må maksimalt være 0,20 meter høj iht. stillads be-
kendtgørelsen.

Nedenstående værdier er vejledende. De er ikke en del af typegodkendelsen.

Underlagets bæreevne og deraf følgende krav til

fundamenteringstype ved forskelligt søjletryk

Søjletryk 4,8 kN 7,5 kN 18 kN 28 kN

Underlag Bæreevne Krævet fundamenteringstype
Stabilt grus 500 kN/m2 1 1 2 3
Asfalt på vej og gade 500 kN/m2 1 1 2 3
Groft sand, fast lagret 375 kN/m2 1 1 3 3
Asfalt på fortov og P-plads 300 kN/m2 1 2 3 3
Fint sand, fast lagret 250 kN/m2 1 2 3 3
Fint sand, løst lagret 125 kN/m2 2 3 3 4
Ler, ikke fast og tør 80 kN/m2 3 3 4 4

Søjletryksforklaring.

Søjletrykket består af flg. ellementer: Nyttelast x 1,5 etage + egenvægt

o Nyttelast,
a) Nyttelasten beregner vi ved at benytte en af de formler vi kan finde på side 19 her i denne
formelsamling.
o 1,5 dæk etage,
b) De 1,5 er det der må benyttes af etager på selve stilladset, det vil sige at hvis vores stillads

er 4 etager højt må håndværkeren benytte et etage 100 % og et andet med 50 %, de øv-

rige 2 etager må ikke belastes.

o Egenvægt,
c) Egenvægten finder vi ved at beregne vægten, der kommer på den enkelte søjle.

21
 Formelsamling

Regne eksempler belastning i søjle:

Lastkrav A
Jævn fordelt last iflg. EN 12811-1
3,0 x 1,09
Stilladsklasse 4 3x = 2,452 kN
4
Længde 3,00m Bredde 1,09m

Lastkrav B
Koncentreret last iflg. EN 12811-1
(3,0−0,25) (1,09−0,25)
Stilladsklasse 4 3x x = 2,115 kN
3,0 1,09
Længde 3,00m Bredde 1,09m

Lastkrav C

Personlast iflg. EN 12811-1

(3,0−0,1) (1,09−0,1)
Stilladsklasse 4 1x x = 0,877 kN
3,0 1,09
Længde 3,00m Bredde 1,09m

Lastkrav D
Last på delareal iflg. EN 12811-1
Stilladsklasse 4 5,0 x 0,4 x 3,0 x 1,09 x 0,8 x 0,5 = 2,616 kN
Længde 3,00m Bredde 1,09m Størst

Søjletrykket; Nyttelast x 1,5 etage + egenvægt

4,5
Egenvægten er 4,5 kN Egenvægten : 4 søjler = egenvægt pr. søjle = 1,125 kN
4

Søjletryk 2,616kN x 1,5 + 1,125kN = 5,049 kN

Underlagets bæreevne er 80 kN/m2 kan underlaget klare denne belastning?

5,049
Underlag; Spindels areal i cm = tryk pr. cm2
(15 x 15)225𝑐𝑚
= 0,022 kN/cm2

80
Underlag: 10 000 = bæreevnen pr. cm2 = 0,008 kN/cm2, så svaret er nej
10000

Hvad er den nødvendige længde på vores trykudligner?

Søjletryk: Underlagets bæreevne = m2 : bredden på trykudligner i meter,

5,049 0,063𝑚2
= 0,063 m2 = 0,315 meter lang trykudligner,
80 0,2

22
 Formelsamling

Regne eksempel belastning på Tværbjælker:

Lastkrav A
Jævn fordelt last iflg. EN 12811-1
3,0 x 1,09
Stilladsklasse 4 3x = 4,905 kN
2
Længde 3,00m Bredde 1,09m

Lastkrav B
Koncentreret last iflg. EN 12811-1
(3,0−0,25)
Stilladsklasse 4 3x = 2,748 kN
3,0
Længde 3,00m Bredde 1,09m

Lastkrav C

Personlast iflg. EN 12811-1

(3,0−0,1)
Stilladsklasse 4 1x = 0,966 kN
3,0
Længde 3,00m Bredde 1,09m

Lastkrav D
Last på delareal iflg. EN 12811-1
Stilladsklasse 4 5,0 x 0,4 x 3,0 x 1,09 x 0,8 = 5,232 kN
Længde 3,00m Bredde 1,09m

Belastning på Tværbjælke; Nyttelast + egenvægt (fra en side/ to sider)

1,5
Egenvægt; 1,5 kN (en side) = 0,75 kN
2
Belastning på Tværbjælken (en side) 5,232 + 0,75 = 5,982 kN

23
 Formelsamling

Regne eksempel belastning på rør:

Lastkrav A
Jævn fordelt last iflg. EN 12811-1
Stilladsklasse 4
Længde 3,00m Bredde 1,09m
lxb 3 x 1,09
Fjf x = 3,0 x = 4,905 kN
2 2

Lastkrav B
Koncentreret last iflg. EN 12811-1
Stilladsklasse 4
Længde 3,00m Bredde 1,09m

1,5 kN

Lastkrav C
Personlast iflg. EN 12811-1
Stilladsklasse 4
Længde 3,00m Bredde 1,09m
1,0 kN

Lastkrav D
Last på delareal iflg. EN 12811-1
Stilladsklasse 4
Længde 3,00m Bredde 1,09m

L1∗∗∗
Fda x Ad x l x b x ( ) = 5,0 x 0,4 x 3 x 1,09 x 0,86 = 5,624
L2
𝑳𝟏∗∗∗ =3 m x 0,8 – 0,25= 2,15
( 𝐋𝟐=3 m – 0,5 = 0,86) 0,86 = 5,624kN
= 2,50

*** se nederst i oversigten ”Belastningsklasser” i denne samling,

I både Lastkrav B + C belastes røret direkte ovenpå, så derfor benytter vi en direkte aflæsning fra vores

tabel ”Belastningklasser ”

Belastning på røret Nyttelast + egenvægt (fra en side)

1,5
Egenvægt: 1,5 kN = 0,75 kN
2
Belastning på vores rør (en side) 5,624 + 0,75 = 6,374 kN

24
 Formelsamling

Vindlast

Regningsmæssigt arbejdes der ud fra ”vindlasten”, som er et udtryk for de vejrmæssige påvirkninger,
som stilladset udsættes for. Vindlasten beregnes ud fra 3 faktorer:
 hastighedstryk
 nettoarealfaktor
 formfaktor

Formlen for vindlast er:

W = q x sikkerhedsfaktor x c x NAF pr. m2

Hastighedstryk
Hastighedstrykket(q) er udtryk for den kraft, vinden har. Vinden virker forskelligt ud fra hvor i landet stil-
ladset står, samt i hvilken højde det befinder sig. Hastighedstrykket måles i kN/m 2.

Hastighedstryk i kN/m2 ved en basisvind på 24 m/s

25 km fra vestkysten og ind i landet
Stilladshøjde Hav – Søer – Landbrug – Industri – eller By med hus-
Fjorde spredte Forstad højder større
5 km frit stræk Huse og træer end 15 m
Terrænkategori Terrænkategori Terrænkategori Terrænkategori
I II III IV
30 1,25 1,11 0,93 0,73
25 1,21 1,07 0,88 0,68
20 1,15 1,01 0,82 0,62
15 1,09 0,94 0,74 0,56
10 1,00 0,85 0,64 0,56
5 0,85 0,69 0,59 0,56

25
 Formelsamling

Hastighedstryk i kN/m2 ved en basisvind på 27 m/s

fra vestkysten og 25 km ind i landet
Stilladshøjde Hav – Søer – Landbrug – Industri – eller By med hus-
Fjorde spredte Forstad højder større
5 km frit stræk Huse og træer end 15 m
Terrænkategori Terrænkategori Terrænkategori Terrænkategori
I II III IV
30 1,58 1,41 1,18 0,93
25 1,53 1,35 1,11 0,86
20 1,46 1,28 1,04 0,79
15 1,38 1,19 0,94 0,71
10 1,27 1,07 0,81 0,71
5 1,08 0,88 0,74 0,71

Sikkerhedsfaktor
Talværdien 1,5 er den sikkerhedsfaktor, der skal regnes med ved vindlast, som er en naturlast.

Formfaktor
Formfaktoren (C eller c), dvs. hvordan vinden virker på stilladset. Er det som tryk eller sug eller som begge
dele. Formfaktoren kan variere fra 0,3 til 2,0 ifølge DS 410 (Last på konstruktioner). Her skal man passe
meget på hvilke talværdier der indsættes.
Vindlastens størrelse har betydning for forankringsmønsteret, altså hvor mange forankringer, der skal
monteres til sikring af det pågældende stillads.
Dette skal fremgå af montagevejledningen for stilladset.

Formfaktorer
ved en meget tæt gitterkonstruktion 1,2
ved en "normal" gitterkonstruktion 1,6
ved en meget åben gitterkonstruktion 2,0
for stillads opstillet midt på tæt facade (tryk) 0,7
for stillads opstillet midt på tæt facade (sug) 0,3
for stillads hvor der er hjørnekræfter (sug) 0,9

26
 Formelsamling

Nettoarealfaktor
Nettoarealfaktoren (NAF) er et forholdstal mellem stilladsets effektive areal (Ae) og det totale areal (A) som
stilladset dækker. Der regnes med disse overslagsværdier.

Nettoarealfaktor (NAF)
U inddækket stillads (nøgent) 0,2
Inddækket stillads (net, grovmasket) 0,5
Inddækket stillads (plastic) 1,0

Arealet
Arealet (A) er stilladsets dækningsområde = længde x højde

Antal stropper til plastik

Stilladshøjde Antal stropper pr. m2

≤10 m 1
>10 m Mindst 2

Regne eksempel stropper:

Tryk/sug/udtræk pr. fastgørelse = Vindlast af hele stilladset

Antal fastgørelser

Antal fastgørelser = Vindlast .

Udtræk pr. fastgørelser

Plastikkens fastholdelse til stilladset,

Antal stropper x stroppens brudstyrke

27
 Formelsamling

Regne eksempel vindlast:

Et facadestillads er bygget med en ståhøjde af 17 meter,

stilladsets længde er 8 fag af 3 meter,
opstillet i Aalborg, terræn kategori 3,

stilladset er beklædt med net,

der udregnes både for tryk og sug,

Der regnes ikke med hjørnekræfter.

Terrænkategorien finder vi nu i det første skema, da vi er over 25 km fra vestkysten og ind i landet, og da
stilladset er over 15 meter højt i kategori 3, er 20 meter således den nærmeste vi finder i skemaet, da man
altid går én kategori op og aldrig ned.

Med det resultat kan vi se at vores hastighedstryk (q) bliver 0,82 kN/m2

Vores formfaktor (c), aflæser vi i skemaet, denne er henholdsvis 0,7 og 0,3 for tryk og sug.
NAF værdien bliver 0,5 da det er net der er monteret på stilladset.

Først udregner vi arealet af stilladset.

Højde = 17 meter + 1 meter til rækværk,

Længde = 8 x 3 = 24 meter,

Areal = 18 meter x 24 meter = 432 meter2

Formelen vindlast,

W = q x 1,5 x c x NAF

Med vores værdier bliver det:

Tryk = 0,82 x 1,5 x 0,7 x 0,5 = 0,4305 kN

Denne værdi (Vindtryk) ganger vi op i vores areal som var 432 meter2,

= 0,4305 kN x 432 meter2 = 185,976 kN

28
 Formelsamling

For at finde sug kræfterne bruger vi samme formel, vi ændre dog formfaktoren(c) fra 0,7 til 0,3, vores for-
mel kommer således til at se således ud,
W = 0,82 x 1,5 x 0,3 x 0,5 = 0,1845 kN x areal = 0,1845 x 432 meter2 = 79,704 kN

Disse tal kan man så dividere op i det antal forankringer man har i stilladset eller hvis man har en udtræks-
værdi fra en udtræksprøve, finde ud af hvor mange forankringer man skal have i stilladset.

F.eks. hvis man ikke har fået foretaget en udtræksprøve på 20 % af forankringerne må man maksimalt gå

ud fra en værdi på 0,8 kN pr fastgørelse.

Vi må huske at vore øjebolte skal kunne optage både træk og tryk- (sug)kræfterne fra stilladserne, og
vores rawlplugs skal kunne optage træk- (sug)kræfter fra stilladserne.

Ved at tage den største værdi, i dette tilfælde tryk siden, skal man dividere 0,8 kN op i 185,976 kN

185,976 kN: 0,8 kN = 232,47 fastgørelser

Regne eksempel hjørnekræfter:

Normalt regner man ikke på hjørnekræfter i Danmark, men for god ordensskyld er her et eksempel.

For at finde hjørnekræfterne tager man den mindste værdi af enten højden eller bredden af bygningen og
deler denne med 2.

Hvis vi har en bygning på 9 meter i bredden, 12 meter lang og stilladsets ståhøjde er 6 meter, tager vi
højden og deler med 2.
6 : 2 = 3.0 meter

Den normale formfaktor (c) for sug er 0,3 og for hjørnekræfterne er den 0,9.

Areal (A) = 9 meter x 6 meter + 1 meter rækværk = 63 meter2

Tryk:
W = 0,64 x 1,5 x 0,7 x 0,2 x 63 = 8,467 kN
Sug:
W = 0,64 x 1,5 x 0,3 x 0,2 x 63 = 3,628 kN

29
 Formelsamling

Areal = 3 meter x 6 meter + 1 meter = 21 meter2

W = 0,64 x 1,5 x 0,9 x 0,2 x 21 = 3,628 kN

Dvs. at hjørnekræfterne i hvert hjørne på gavlen ville være på 3,628 kN.

Eksempel hjørnekræfter

NB; nedenstående beregning er kopieret fra Den Norske stillasboka.

Hjørnekræfterne på stilladsets yderste søjlepar beregnes kun såfremt, søjlerne er tættere på hjørnet end

den mindste af følgende afstande;

Hbyg Bbyg
eller
2 2

(Hbyg er højden på bygningen, og Bbyg er den mindste facadelængde på bygningen),

Vi vil montere et 9 meter langt og 4 meter højt facadestillads på langsiden af en drift bygning, langsiden

på denne er 20 meter. Vi begynder monteringen af stilladset 2 meter fra det ene hjørne af bygningen.
Er det nødvendigt at beregne hjørnekræfter på søjleparret, der er nærmest hjørnet, hvis vores bygning er

8 meter bred og 6 meter høj.

SVAR

𝐻𝑏𝑦𝑔 𝐵𝑏𝑦𝑔 6,0𝑚

Mindste afstand af 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑒𝑟 = 3,0 𝑚𝑒𝑡𝑒𝑟
2 2 2

Eftersom vi har hjørnekræfter i en afstand af 3 meter fra hjørnet, må vi forankre søjleparret som står 2

meter fra hjørnet, for hjørnekræfter, se figur næste side.

30
 Formelsamling

3 m.

3 m. 8 meter

20 meter

3 m.

3 m.

31
 Formelsamling

Forenklede formler for beregning af bøjningsmoment.

Moment Kraft Længde Belastning

Punktbelastning på enden af et
M M
rør som kun er ophængt i den M  F l F l
l F
ene ende – fri rørende.

Jævn fordelt belastning på et rør

F l M 2 M 2
som kun er ophængt i den ene M F l
2 l F
ende – fri rørende.

Punktbelastning midt på et rør F l M 4 M 4

M F l
som er ophængt i begge ender. 4 l F

Punktbelastning på en varieren-

de afstand fra fast punkt på et F  l1  l 2 M l F  l1  l 2

M F l
rør som er ophængt i begge l l1  l 2 M
ender.

Jævn fordelt belastning på et rør F l M 8 M 8

M  F l
som er ophængt i begge ender. 8 l F

Jævn fordelt belastning midt på M 2

F l l1 F M  4 l1
et rør som er ophængt i begge M (  ) l l1 l 
2 2 4 (  ) F 2
ender. 2 4

32
 Formelsamling

Data på rør

Data på rør Indvendige mål Vægt pr. løbende Tilladt

type på rør meter bøjningsmoment
Alustar rør 40,3 mm. 1,85 kg 0,800 kN/m
Alurør 48,3 x 4 mm 40,3 mm. 1,50 kg 0,769 kN/m
Stålrør 48,3 x 3,2 mm 41,7 mm. 3,56 kg 0,768 kN/m
Stålrør 48,3 x 4 mm 40,3 mm. 4,37 kg 0,912 kN/m

Centrisk og excentrisk tryk på rør

Stålrør St. 37-2, godstykkelse 3,2 mm, diameter 48,3 mm.

Maksimal Centrisk trykkraft iht. Længde.

Effektiv Tilladelig Effektiv Tilladelig

knæklængde lk (m) trykkraft Fk (kN) knæklængde lk (m) trykkraft Fk (kN)
0,5 59,0 2,5 17,2
1,0 46,6 3,0 12,7
1,5 34,0 3,5 9,6
2,0 23,8 4,0 7,6

Aluminiumsrør kvalitetsgrad 56, godstykkelse 4,0 mm, Diameter 48,3 mm.

Maksimal Centrisk trykkraft iht. Længde.

Effektiv Tilladelig Effektiv Tilladelig

knæklængde lk (m) trykkraft Fk (kN) knæklængde lk (m) trykkraft Fk (kN)
0,5 62,4 2,0 11,2
1,0 33,8 2,5 7,5
1,5 16,5 3,0 5,2

33
 Formelsamling

Rør af stål – kvalitet St. 37-2, godstykkelse 3,2 mm, diameter 48,3 mm.
Maksimal Ekscentriske trykkraft iht. længde.

Effektiv Eks Tilladelig

Knæklængde lk (m) Centrisitet e (mm) trykkraft Fk (kN)
0,5 60 10,9
1,0 60 10,2
1,5 60 9,3
2,0 60 8,3
2,5 60 7,3
3,0 60 6,3
3,5 60 5,5
4,0 60 4,7

Aluminiumsrør kvalitetsgrad 56, godstykkelse 4,0 mm, Diameter 48,3 mm.

Maksimal Ekscentriske trykkraft iht. længde.

Effektiv Eks Tilladelig

knæklængde lk (m) Centrisitet e (mm) trykkraft Fk (kN)
0,5 60 12,9
1,0 60 10,6
1,5 60 8,5
2,0 60 6,4
2,5 60 4,9
3,0 60 3,8

Rør af stål – kvalitet St. 37-2, godstykkelse 3,2 mm, og aluminiumsrør kvalitetsgrad 56,
godstykkelse 4,0 mm, diameter 48,3 mm.
Maksimal vertikal belastning på horisontale rør.
Længde (l) Punktlast (F) Jævnt fordelt
på rør (m) på midten (kN) Last ((Q)kN)
1,0 3,07 6,14
1,2 2,56 5,122
1,5 2,05 4,10
1,8 1,71 3,42
2,0 1,53 3,07
2,1 1,46 2,92
2,4 1,28 2,56
2,7 1,14 2,28

34
 Formelsamling

Regne eksempel for beregning af bøjningsmoment på rør.

Hvor meget må et stilladsrør type 3 belastes med, ved en udkragning,

fri rørende, på 1,15 meter?

𝑀 0,768
𝐹= = = 0,667kN
𝐿 1,15

Hvad er maks. moment, for et jævnt fordelt belastet stilladsrør type 4, med en
udkragning på 0,70 meter og F er 1,10 kN?

𝐹x𝐿 1,10 x 0,70

𝑀= = = 0,385kN
2 2

Hvad er den maksimale vertikale (lodret) punktlast midt på et simpelt understøttet

Type 3 stålrør(vandret placeret), når røret har en længde på 1,31 m.?

𝑀x 4 0,768 x 4
𝐹= = = 2,345kN
𝐿 1,31

Hvad er maks. moment, for et jævnt fordelt belastet stilladsrør type 4,

Understøttet i begge ender, med en længde på 0,75 m og F er 1,25 kN?

𝐹x𝐿 1,25 x 0,75

𝑀= = = 0,117kN
8 8

Hvad vil den maksimale vertikale (lodret) punktlast på et stillads rør type 4 være,
på en varierende afstand fra et fast punkt, når
Længde 3,10 meter, L1 er 0,47 meter, L2 er 2,63 meter

𝑀x𝐿 0,912 x 3,10 2,827

𝐹= = = = 2,287kN
𝐿1 x 𝐿2 0,47 x 2,63 1,236

Hvad er det maksimale moment, på et Alustar type 4 stilladsrør ophængt i begge ender
når F = 1,70 kN, L = 2,30 m og L1 = 0,36m?

F 𝐿 𝐿1 1,70 2,30 0,36

𝑀= x( − )= x( − ) = 0,85 x (1,15 − 0,09) = 0,85 x 1,06 = 0,901kN/m
2 2 4 2 2 4

Røret kan ikke klare denne belastning da det er et Alustar rør type 4, med et bøjningsmoment på 0,8
kN/m.

35
 Formelsamling

Materialedata

Densitet = kilogram/kubikmeter = kg/m3

1 kg/m3 = 10-3 g/cm3

Densitet
Sten og teglprodukter kg/m3
Beton, armeret 3000
Eternit 2400 - 2600
Glas 2700
Gips, støbt 1200
Granit 2700
Letbeton 400 - 1500
Mineraluld 20 - 200
Skifer 2700
Mursten, massiv 1800

Densitet
Diverse stoffer, væsker og træ kg/m3
Asfaltpap 1050
Is 900
Sne 100 - 300
Vand 1000
Fyr og gran 400 - 600

Bøg og eg 700 - 800

Koblingers Bæreevne

Type kN kg
Retvinklet kobling type B-EN 74 9,1 900
Drejelig kobling EN 74 5,2 500
Stødkobling 6,1 600
Retvinklet kobling med understøtning B + B 15,2 1500
Nordsø kobling (altid par vis) Lodret 10 1000
Nordsø kobling (altid par vis) Vandret 6,5 650
Strø kobling 0 0

36
 FORMELSAMLING

Tårnstilladser

RUMLIGT STILLADS
Belastningsklasser tårnstillads, rør og koblingsstillads (DIN4420) - Søjleafstand

Belastningsklasser Maksimal bredde Maksimal faglængde i m

tværrør i m (søjleafstand)

1 1,75 2,50
2 1,50 2,25
3 1,50 2,00
4 1,00 1,75
5 og 6 0,75 1,75

Stilladsmål
Opstillingsvejledning for stålrørs- og koblingsstilladser med stilladsdæk.
De opgivne afstande er fra midt søjle til midt søjle.

Husk at de tommelfingerregler der bruges til beregning af tårnstilladser, ikke benyttes til beregning af
præfabrikerede stilladser (EN 1004).

Tårnstilladser beregnes som ethvert andet stillads.

37
 Formelsamling

For fritstående stilladser med en bredde på 1,5 m eller mere er der som vist på tegningen nedenfor, føl-
gende tommelfingerregler:
Det skal fremgå af brugsanvisningen, hvis udendørs- og indendørsreglen kan anvendes.

For fritstående stilladser mindre end 1,5 m gælder udendørsreglen.

Ved opstilling udendørs:

 må forholdet mellem øverste stilladsdæk og mindste sidebredde højest være 3:1,

 må højden til øverste stilladsdæk højest være 12 m,
 må den vandrette afstand mellem længde- og tværrørene højest være 2 m,

Ved opstilling indendørs:

 må forholdet mellem øverste stilladsdæk og mindste sidebredde højest være 4:1,

 må højden til øverste stilladsdæk højest være 20 m,
 må den vandrette afstand mellem længde- og tværrørene højest være 2 m.

Alle fritstående stilladser, skal beregnes med en sikkerhedsfaktor på 1,5 mod væltning,

38
 Formelsamling

Præfabrikeret rullestillads

Indendørs uden vind i henhold til EN 1004

Fritstående stilladser med en længde, der er mindre end 4 meter

skal beregnes til at tåle en horisontal kraft på øverste gulv på 0,3
kN med en sikkerhedsfaktor på 1,5 mod væltning. Denne hori-

sontale kraft (Fhor) svarer til en person (Fp) der arbejder på stil-
ladset. Positionen (bugun) af denne person er sat til 0,1 meter fra
det ugunstigste sted, kanten på stilladset (nærmest tippepunk-
tet), selve personlasten (Fp) er 0,75 kN.
Den totale vægt som kræves for at stilladset er så stabilt som

muligt kaldes (Fti), denne kraft virker midt i stilladset.

H = højde til øverste dæk

For l <= 4,0 m

(0,9 x H) − 0,15
𝐅𝐭𝐢 =
bredde

For l <= 4,0 m

(0,9 x H) − 0,15
𝐧𝐲 𝐛𝐫𝐞𝐝𝐝𝐞 =
egenvægt

Fritstående stilladser med en længde på mere end 4 m, skal

beregnes til at en horisontal kraft på øverste gulv på 2 x 0,3 kN

med en sikkerhedsfaktor på 1,5

For l > 4,0 meter

(1,8 x H) − 0,30
𝐅𝒕𝒊 =
bredde

39
 Formelsamling

Udendørs med moderat vind (12,4 m/s)

På et fritstående stillads der står ude kommer der en større be-

lastning på i forhold til et der står indendørs. På et fritstående
der står ude har vi en belastning der hedder horisontal kraft og
vindbelastning.

Vind påvirkningen er bestemt efter den tyske norm der hedder

en dags vind(din 4420). Denne vindlast er regnet ud til at være
0,1 kN m2 ved en vind hastighed på 12,4 m/s. blæser det mere
end dette, skal man enten lave en anden udregning eller tøjer

stilladset til en fast konstruktion.

Vi beregner hvor meget vinden blæser på den største del af

stilladset (længden x højden), og på den personer der arbejder

på det. Det der modvirker at stilladset vælter, er den beregnet

totalvægt og afstanden fra tippepunktet.

A = længde x max højde (til gelænder)

Da stilladset vil vælte over den korte side er det arealet af langsi-

den der bruges.

For l <= 4,0 m

(0,0576 x A x Hmax ) + (0,21 x Hmax ) − 0,15

𝑭𝒗𝒊 =
bredde

For l <= 4,0 m

(0,0576 x A x Hmax ) + (0,21 x Hmax ) − 0,15

𝒏𝒚 𝒃𝒓𝒆𝒅𝒅𝒆 =
egenvægt

For l > 4,0 m

(0,0576 x A x Hmax ) + (0,42 x Hmax ) − 0,30

𝑭𝒗𝒊 =
bredde

40
 Formelsamling

Regne eksempel (Rullestilladser iht. EN 1004)

Beregning af et rullestillads i aluminium.(tallene i nedenstående regnestykker er fiktive)

Højden til øverste stilladsgulv (H) = 4,5 m. L = 1,8 m. B = 1,5 m. Vægt (G) = 2,32 KN
a) Hvilken beregnet totalvægt skal stilladset dimensioneres for hvis det anvendes indendørs, og hvor
meget ballast er det nødvendigt at anbringe?

(0,9 x H)− 0,15 (0,9 x 4,5)− 0,15

Fti = = Fti Nødvendig egenvægt = 2,6 kN
b 1,5

Ballast = Fti – (G)Egenvægt = 2,6 – 2,32 = 0,28 kN Ballast

b) Hvilken beregnet totalvægt skal stilladset dimensioneres for hvis det anvendes udendørs, og hvor
meget ballast er det nødvendigt at anbringe?

(0,0576 x A x Hmax)+(0,21 x Hmax)− 0,15

𝐅𝐯𝐢 =
b

(0,0576 x 1,8 x 5,5 x 5,5)+( 0,21 x 5,5)− 0,15 4,141

= = 2,76 kN
1,5 1,5

Ballast = Fvi – (G)Egenvægt = 2,76 – 2,32 = 0,44 kN Ballast

c) Rullestilladset skal belastes i klasse 3.

Hvilken belastning kommer der på hjulene når rullestilladset bruges udendørs?

Ballast på hjul = Egenvægt + Nyttelast

2,76𝑘𝑁
Egenvægt (udendørs) Fvi = 0,69kN
4

lxb 1,8 x 1,5

Lastkrav a = Fjf x = 2,0kN x = 1,35 kN
4 4

(l−0,25) (b−0,25) (1,8−0,25) (1,5−0,25)

Lastkrav b = Fk x x = 1,5 x x = 1,075 kN
l b 1,8 1,5

Belastning pr. hjul 1,35 + 0,69= 2,04kN

41
 Formelsamling

d) Hvor meget skal nødvendig totalvægt være, hvis der anvendes støtteben i stedet for ballast når
stilladset anvendes udenfor?
Hvert støtteben øger bredden med 1,00 m.
Samme formel som i spørgsmål b
Støttebenene gør bredden stører

(0,0576 x 1,8 x 5,5 x 5,5)+( 0,21 x 5,5)− 0,15 4,141

Fvi = = = 1,183 kN
Ny bredde 3,5 3,5

e) Hvad skal den nødvendige bredde være hvis der kun monteres støtteben

Samme formel som i spørgsmål b oprindelig vægt sættes ind i stedes for bredden og bredden er facit

(0,0576 x 1,8 x 5,5 x 5,5)+( 0,21 x 5,5)− 0,15 4,141

Fvi = = = 1,784 m
Vægt 2,32kN 2,32

Beregning af ballast;

Fti eller Fvi - G/Egenvægt = ballast

42
 Formelsamling

Udkragede platforme i rør og koblinger

Pythagoras: 𝑎2 + 𝑏 2 = 𝑐 2  h2 + b2 = (Ldia)2 => Ldia = √h2 + b2

klasse x l x b
Fvert = + Egenvægten(G)
4

Fhor x Lvert Fdia x Lvert

Fvert = eller
Lhor Ldia

Fvert x Lhor Fdia x Lhor

Fhor = eller
Lvert Ldia

Fvert x Ldia Fhor x Ldia

Fdia = eller
Lvert Lhor

43
 Formelsamling

𝑙 𝑥 𝑏 𝑥 (G)𝑣æ𝑔𝑡 𝑝𝑟.𝑚2
FTot i Fvert = Egenvægt / = facit + Fvert x 2 (fag/sider)
4

Eller! Hoveddæk

Konsoldæk
Skal største vertikale kraft beregnes i udkraget søjle gøres flg.:

1
(Arealet vi beregner er det markerede område på udkragningen, dette område svare til af arealet på
4
hver udkraget dæk)

Arealet regnes ud med G, så har vi den fulde G for hele feltet, nu : med 2 hvis det er for 2 fags udkrag-

ning, og med 4 hvis det kun er et felt vi beregner, så + nyttelasten hermed har vi den største vertikale kraft

i udkraget søjle.

Ordforklaring.
l længde
b bredde
M moment på det aktuelle emne
F den kraft som påføres emnet
Fvert lodret kraft
lvert lodret længde (etagehøjde)
Fhor vandret kraft
lhor vandret længde (længde på konsol)
Fdia diagonal kraft
ldia diagonal længde

Ved anvendelse af konsoller skal følgende overholdes:

 Det er vigtigt, at konsoldæk ligesom hoveddæk er udstyret med en sikring til fastholdelse,
såfremt konsollen ikke er udstyret med en sådan anordning skal der,
 Forankres i overensstemmelse med vejledningen og,
 Konsoller på 0,73 m eller støre, skal understøttes diagonalt i overensstemmelse
med fabrikantens vejledning,
 Konsollerne er klassificeret i samme klasse som hovedstilladset,
 Er afstanden mellem hoved- og konsoldæk minimum 25 cm, kan konsoldæk klassificeres i
en anden stilladsklasse,

44
 Formelsamling

Regne eksempel for konsol belastet fra 2 fag;

Sammensætningerne af de forskellige formler kan ses på side 43 her i samlingen.

Klasse 3, Egenvægt(G) = 0.28 kN/m2, Lvert (H) = 2.00 m. lfag (L) = 2,57 m. Lhor (B) = 0,73 m.

Ldia = b c = 𝑎2 + 𝑏 2 = 𝑐 2  h2 + b2 = (Ldia)2 => Ldia = √h2 + b2

a

Vi beregner nu længden af vores diagonal;

Ldia = 22 + 0,732 = 4 + 0,532 = √4,532 = 2,129 = 2,13 m

Så beregner vi vores vertikale/ lodrette kraft på søjlen i vores udkragning, her skal vi huske at indregne

vores egenvægt;

klasse 𝑥 l 𝑥 b 2,0 x 2,57 𝑥 0,73

Fvert = = = 0,938 kN
4 4

𝑙 𝑥 𝑏 𝑥 (𝐺)𝑣æ𝑔𝑡 𝑝𝑟.𝑚2 0,28 𝑥 2,57 𝑥 0,73

Egenvægten(G) = =(egenvægt) 0,131 kN +(nyttelast) 0,938 = 1,069kN
4 4

Fvert x 2 fag = 1,069 x 2 = 2,138 kN

Så beregner vi vores horisontale/ vandrette kraft på stilladset;

𝑭𝒗𝒆𝒓𝒕 𝑥 𝑳𝒉𝒐𝒓 2,138 𝑥 0,73

Fhor= = = 0,78 kN
𝑳𝒗𝒆𝒓𝒕 2,00

Så er vi kommet til beregningen af den kraft der overføres gennem vores diagonal, der gøres på flg.

måde;

𝑭𝒗𝒆𝒓𝒕 𝒙 𝑳𝒅𝒊𝒓 2,138 𝑥 2,13

Fdia = = = 2,276 kN
𝐿𝑣𝑒𝑟𝑡 2,00

45
 Formelsamling

66 Formelen.

Træets styrke
Som stilladsarbejder vil man ofte have glæde af at kunne vurdere en plankes styrke.
Til denne vurdering kan man anvende 66 formelen.
I 66 formelen er der indbygget en sikkerhedsfaktor på ca. 5.
Formelens gyldighed og sikkerhedsfaktor på 5 forudsætter følgende.
Træet skal være sundt, savværkstørret nåletræ.
Træ emnet skal være rigtigt anbragt.
Træ emnet skal være rigtigt understøttet.
Belastningen skal virke lodret.
Alle mål indsættes i cm.

Formlerne har følgende udseende,

46
 Formelsamling

H: Bjælkens højde i cm

B: Bredden af bjælken i cm

Spv/L: Længden af spændvidden i cm

Regne eksempel 66 formel;

Aller mål er i cm.

En bjælke med flg. dimensioner, bredde 235 mm, højde 180 mm og en længde på 2,10 meter, hvor stor

en enkelt punkt belastning kan denne bjælke klarer, nå denne er anbragt på fladen?

66 𝑥 23,5 𝑥 18 𝑥 18
= 2392,971 kg
210

Samme bjælke beregner vi igen, denne gang finder vi ud af hvor meget bjælken kan klare med en jævnt
fordelt belastning, og er anbragt på fladen?

66 𝑥 23,5 𝑥 18 𝑥 18 𝑥 2 1005048
= = 4785,942 kg
210 210

Igen beregner vi bjælken, denne gang er dimensionerne bredde 125mm, højden 120 mm og længden er
2,10 meter, planken belaster vi i den udkraget ende, og vil nu gerne vide hvor stor en belastning bjælken

kan klare i den frie ende, enkeltkraften, nå denne er anbragt på fladen?

66 𝑥 12,5 𝑥 12 𝑥 12 118800
= = 141,428 kg
210 𝑥 4 840

Samme bjælke beregner vi igen, denne gang finder vi ud af hvor meget bjælken kan klare med en jævnt

fordelt belastning, nå denne er anbragt på fladen?

66 𝑥 12,5 𝑥 12 𝑥 12 118800
= = 282,857 kg
210 𝑥 2 420

Ved beregning af spændvidden erstattes denne af vægten der er opgivet, således at formlen vil komme til
at se således ud;

66 𝑥 𝑏 𝑥 ℎ 𝑥 ℎ
 = spændevidde i centimeter/100 = meter
𝑣æ𝑔𝑡

47
 Formelsamling

Alu – og ståldragers bæreevne

Bemærk! Jo større spændvidde desto ringer bæreevne

Tilladelig enkeltpunkts- belastning på midten af en 45cm høj

LAYHER-gitterdrager af aluminium.
Afstivningsafstand: F1 = 1,0 m. F2 = 1,4 m.
Spændvidde 3 4 5 6 7 8 9 10 12

F1 (kN) 14,40 10,80 8,64 7,20 6,17 5,40 4,80 4,32 3,60

F2 (kN) 10,49 7,83 6,22 5,15 4,37 3,78 3,32 2,94 2,37

Tilladelig jævnt fordelt- belastning af en 45cm høj

LAYHER-gitterdrager af aluminium.
Afstivningsafstand: P1 = 1,0 m. P2 = 1,4 m.
Spændvidde 3 4 5 6 7 8 9 10 12

P1 (kN/m) 7,61 5,40 3,46 2,40 1,76 1,35 1,07 0,86 0,60

P2 (kN/m) 7,00 3,92 2,49 1,72 1,25 0,95 0,74 0,59 0,40

Tilladelig enkeltpunkts- belastning på midten af en 45cm høj

LAYHER-gitterdrager af stål.
Afstivningsafstand: 1,2 m
Spændvidde 3 4 5 6 7 8 9 10 12
F (kN) 28,34 21,78 20,05 17,53 13,48 12,57 11,05 9,83 7,99

Tilladelig jævnt fordelt- belastning af en 45cm høj

LAYHER-gitterdrager af stål
Afstivningsafstand: 1,2 m
Spændvidde 3 4 5 6 7 8 9 10 12
P (kN/m) 14,37 9,72 8,10 6,00 4,30 3,24 2,52 2,01 1,36

48
 Formelsamling

Last på udkraget Alu-drage

F

UDKRAGNING I METER TILLADT LAST I KG

0,50 meter 1584
0,75 meter 1056
1,00 meter 792
1,50 meter 528
2,00 meter 396
2,50 meter 316
3,00 meter 264
4,00 meter 198

De angivne tal ovenfor forudsætter, at drager er afstives på tvær med rør for hver 1,4 m.

Beregning af punktlast på drager gøres på flg. måde:

Søjletryk = 1,5 x nyttelast + egenvægt

Udkragende Alu-drager

Eksempel:
udkragning 0,75m F
7,92kN / m
 10,56 kN
0,75m

Eksempel
udkragning 2,00m
7,92kN / m
= 3,96 kN
2,00m

49
 Formelsamling

Punktbelastning på udkragende Aluminiums drager 45cm høj

(ALUSTAR 7.92kN/m)

0,50m 15,84kN = 1584kg 2,0m 3,96kN = 396kg

0,75m 10,56kN = 1056kg 2,5m 3,16kN = 316kg

1,00m 7,92kN = 792kg 3,0m 2,64kN = 264kg

1,50m 5,28kN = 528kg 4,0m 1,98kN = 198kg

Eksempel:
4m drager: belastning på ½ længde, midt på drager F½

2,0m a b
2,0m

31,68
7,92kN/m  4 = 31,68 = 7,92 kN
(2,0m  2,0m)

Eksempel:
4m drager belastning på ⅓ længde F ⅓ del

a- 1,333m a b
b- 2,666m

31,68
7,92kN/m  4 = 31,68 = = 8,916 kN
(1,333m  2,666m)

Eksempel:
4m drager: belastning på ¼ længde F ¼ del
a- 1,0m a b
b- 3,0m

31,68
7,92kN/m  4 = 31,68 = =10,56 kN
(1,0m  3,0m)

50
 Formelsamling

Punktbelastning på Aluminiums drager 45cm høj

(ALUSTAR 7.92kN/m.)

Længde ⅓ ½ ¼

2m 17,91kN = 1791kg 15,84kN = 1584kg 21,12kN = 2112kg

3m 11,88kN = 1188kg 10,56kN = 1056kg 14,08kN = 1408kg
4m 8,92kN = 892kg 7,92kN = 792kg 10,56kN = 1056kg
5m 7,12kN = 712kg 6,33kN = 633kg 8,44kN = 844kg
6m 5,94kN = 594kg 5,28kN = 528kg 7,04kN = 704kg
7m 5,09kN = 509kg 4,52kN = 452kg 6,03kN = 603kg
8m 4,45kN = 445kg 3,96kN = 396kg 5,28kN = 528 kg

Reaktioner på belastning

F
RA = R B =
2
Eksempel:
4m drager belastet på midten 7,92 kN

7,92kN
= 3,96 kN reaktionen i hver ende
2søjler

Eksempel:
4m drager jævnt belastet Q 15,84 kN Q

Q 15,84 𝑘𝑁
RA = R B = = = 7,92 𝑘𝑁
2 2 𝑠ø𝑗𝑙𝑒𝑟

51
 Formelsamling

Eksempel:
4m drager F midt på 7,92 kN x 2 = 15,84 kN jævnt fordelt Q

Total belastning på aluminiums dragen kN/kg (ALUSTAR)

2m 31,68kN = 3168kg 6m 10,56kN = 1056kg

3m 21,12kN = 2112kg 7m 9,04kN = 904kg

4m 15,84kN = 1584kg 8m 7,92kN = 792kg

5m 12,66kN = 1266kg

52
 Formelsamling

Regne eksempel belastning på drager.

Punktlast på udkraget drage.

Md = 7,92 kN/m.
L= 0,80 meter
Hvilken maksimal kraft (F) kan dragen påføres?

7,92
F= = 9,9kN
0,80

Excentrisk punkt belastning på en drager oplagt mellem 2 punkter.

Md = 7,92 kN/m.
l = 3,00 meter
a = 0,50 meter
b = 2,50 meter
Hvilken maksimal kraft (F) kan dragen påføres?

MxL 7,92 x 3,00

F= = = 19,008kN
L1 x L2 0,50 x 2,50

Jævnt fordelt belastning på en drage oplagt mellem to punkter.

Md = 7,92 kN/m.
L= 1,25 meter
Hvilken maksimal kraft (Q) jævnt fordelt, kan dragen påføres?

7,92 x 8
F= = 50,688kN
1,25

Jævnt fordelt belastning på udkraget drage.

Md = 7,92 kN/m.
L = 1,10 meter
Hvilken maksimal jævnt fordelt belastning (Q) kan
dragen påføres?

7,92 x 2
F= = 14,4kN
1,10

53
 Formelsamling

Formler for beregning af overdækning

HUSK: ved (-) foran tal i tabel = LØFT i materialet

Lakt < Lmax

Lmax, angiver den maksimale spændevidde, som Alu - dragerne eller stål - dragerne kan spænde med
den valgte sideløsning.
R – angiver den maksimale lodrette reaktion for den aktuelle spændevidde.

- betyder opad rettet kraft, dvs. konstruktionen skal forankres, sikringsbøjler

(grisehaler) skal anvendes.
H – angiver den maksimale vandrette reaktion for den aktuelle spændevidde.

+ betyder at reaktionen skal optages som trækforbindelse til mur.

- betyder at reaktionen skal optages som trykforbindelse til mur.

FIRE TYPER OVERDÆKNING

 Pulttag

 Saddeltag
- Tøndetag… ingen tabeller

- Telt-typen… ingen tabeller

BETEGNELSER
 Lmax: Den maksimale spændevidde,
 Lakt : Den aktuelle spændevidde,
 R : Maksimale lodrette reaktion,

- opadrettet kraft dvs. grisehaler, ballast,

 H : Maksimale vandret reaktion,
- træk/trygforbindelser ud i muren (forankring),
 D : Drejeligkobling = 5kN

 V : Vinkelkobling = 9kN

TABELLER/SKEMAER
 Tabellerne er baseret på at der er 3 meter i mellem dragerne,
 Afstivnings muligheder,

 P0, P2, P3 og P4, alu eller ståldrager,

 Trasparanger,
 Saddeltag,

 Pulttag,
 Pulttag er der en forøgelse i reaktionen for lasttilfælde med 13 %,

54
 Formelsamling

Eller

Træk/sug i fastgørelse = H+ * antal 3m rum (* 0,13 ved ingen sne)

Antal fastgørelser = Træk/sug i fastgørelser: udtræksværdi

Udtræksværdi pr ranke = træk/sug i fastgørelser: antal ranker

Tryk på fastgørelser = H- * antal 3m rum

Sug i overdækning = R- * antal 3m rum

Egenvægt overdækning = R+ * antal 3m rum * 0,13

(tallene R+, R-, H+ og H- er kun for den ene side af overdækningen. Så dermed er formlerne også kun for

den ene side af overdækningen)

R- : Sug i overdækningen

R+: Overdækningens egenvægt (med sne)

H+: Suget i fastgørelserne (med sne)

H- : Trykket i fastgørelserne

Formler for fritstående overdækning:

𝐻ø𝑗𝑑𝑒𝑛 𝑥 𝐻−
Formel for vandret afstand =
𝑅−

Skrå længde =√𝑣𝑎𝑛𝑑𝑟𝑒𝑡 𝑎𝑓𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑𝑥 2 𝑥 ℎø𝑗𝑑𝑒𝑥 2

𝑅−𝑥 𝑠𝑘𝑟å 𝑙æ𝑛𝑔𝑑𝑒

Ballast = ℎø𝑗𝑑𝑒

55
 Formelsamling

Taghældnings tabeller

Grader Cm/meter Grader Cm/meter

1 1,74 23 42,48

2 3,50 24 44,52

5 8,75 25 46,63

6 10,50 26 48,77

8 14,05 27 50,95

9 15,80 28 53,71

10 17,60 29 55,43

11 19,40 30 57,74

12 21,25 35 70,02

13 23,08 36 72,65

14 24,93 40 83,90

15 26,80 45 100,00

16 28,70 50 119,17

17 30,57 60 173,20

18 32,49 70 274,74

19 34,43 80 567,12

20 36,39 85 1143,05

21 38,39 89 5728,96

22 40,40 90 umulig

56
 Formelsamling

Taghældning 11 grader
4

3,5
K
i 3
p
h 2,5
ø
j
2
d
e
1,5
i
1
m
0,5

0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Spændvidde i m

Taghældning 15 grader
5,5

K 4,5
i 4
p
h 3,5
ø
3
j
d 2,5
e
2
i
1,5

m 1

0,5

0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Spændvidde i m

57
 Formelsamling

Taghældning 22 grader
8,5
8
7,5
7
K
6,5
i
p 6
h 5,5
ø 5
j 4,5
d 4
e 3,5
3
i 2,5
2
m 1,5
1
0,5
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Spændvidde i m

Taghældning 25 grader
9,5
9
8,5
8
K 7,5
i 7
p 6,5
h 6
ø 5,5
j 5
d 4,5
e 4
3,5
i 3
2,5
2
m
1,5
1
0,5
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Spændvidde i m

58
 Formelsamling

Taghældning 30 grader
12
11,5
11
10,5
10
K 9,5
i 9
p 8,5
8
h 7,5
ø 7
j 6,5
6
d 5,5
e 5
4,5
4
i 3,5
3
2,5
m
2
1,5
1
0,5
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Spændvidde i m

59
 Formelsamling

Beauforts vindstyrke-skala
Observationer
Beaufort Betegnelse Knob m/s
På land På vand Lystsejleren
0 Stille Røg stiger lige op Havet er spejlblankt Sejlene hænger slapt -
<1 0 - 0,2
roret passer sig selv
1 Næsten stille Vindfane påvirkes Små krusninger uden Begyndende træk i sejlet -
ikke skum hvis alle skøder slækkes
1-3 0,3 - 1,5
kan roret stadig passe sig
selv
2 Svag vind Små blade bevæger Ganske korte små Sejlene blafrer livligt
sig bølger som ikke båden driver mod læ -
brydes skøderne hales hjem.
Sejlene fyldes så båden 4-6 1,6 - 3,3
krænger og roret fattes.
Ølkassen flyttes ned på
dørken
3 Let vind Blade og små kviste Små bølger, hvor Øllerne kan ikke stå alene,
bevæger sig - vimpler toppene brydes - men må støttes eller 7 - 10 3,4 - 5,4
løftes glasagtigt skum holdes i hånd
4 Jævn vind Støv og papir løftes - Mindre bølger med Tomme flasker ruller mod
kviste og mindre hyppige skumtoppe hinanden på dørken og 11 - 16 5,5 - 7,9
grene bevæger sig må lempes ud over siden
5 Frisk vind Små løvtræer svajer Middelstore lang- Alle øller til afkøling må
lidt agtige bølger med nu hales indenbords
17 - 21 8 - 10,7
mange skumtoppe,
evt. skumsprøjt
6 Hård vind Store grene bevæger Store bølger - hvide Ingen må have ansvar for
sig skumtoppe overalt mere end én flaske ad 22 - 27 10,8-13,8
gangen
7 Stiv kuling Større træer bevæ- Hvidt skum fra bry- Ølkassen har tendens til
ger sig - trættende at dende bølger føres i at kure og hoppe på dør-
28 - 33 13,9 - 17,1
gå mod vinden striber med vinden ken. En mand sættes til at
sidde på den
8 Hård kuling Kviste og grene Ret høje, lange bøl- Flasker kan stadig åbnes
brækker af - besvær- ger - bølge-kamme af én mand - besværligt at 34 - 40 17,2 - 20,7
ligt at gå mod vinden brydes til skumsprøjt ramme munden
9 Stormende ku- Store grene knækkes Høje bølger, hvor Flaske må holdes med to
ling - tagsten blæser ned toppene vælter over hænder - kun øvede per-
41 - 47 20,8 - 24,4
- skumsprøjt kan soner kan få kapslen af
påvirke sigten alene
10 Storm Træer rives op med Meget høje bølger, Der skal to mand til at
rod - betydelige næsten hvid overfla- knappe op. Tom emballa-
skader på huse de. Skumsprøjt påvir- ge kan kun smides ud til 48 - 55 24,5 - 28,4
ker sigten læ. Meget vanskeligt at
ramme munden
11 Stærk storm Talrige ødelæggelser Umådelig høje søer - Øllet har tendens til at
havet dækket af skumme ud af flasken.
hvide skumflager - Meget vanskeligt at drikke 56 - 63 28,5 - 32,6
sigten forringet øllen. Læber flækkes og
tænder falder ud
12 Orkan Voldsomme ødelæg- Luften fyldt med Alle åbne flasker skummer
gende virkninger skum, der forringer over. Midlertidigt åb- >64 >32,7
sigten væsentligt ningsfobud

60