iægitt.:::.

::

'r,ii

#
§

ri
 Indhold
Meddelelser 1

Sekretariats Nyt o
z
Kalender for DFS 2
Ku Klux Klan:
Et spejlbillede af
Amerika J Konti n genti nd beta Iin g :
Når Hassan ryger Det går rigtigt skidt med kontingentindbetalingen!!! Under en
Heroin 5
fjerdel af medlemmerne har lige nu betalt for 1. halvår 1998. Og der
Nyt fra DFS 6
er flere som stadig skylder 2. halvår 1997.
Spænd bæltet og puds
knoj ernet: Velkorn tt', en
Vi må endnu engang kraftigt understrege, at Dansk Forum
til den'danske'skole udelukkende drives økonomisk af medlemskontingentet. Vi mod-
Pia Kjærsgård nær l5rnchet'i tager hverken støtte fra det offentlige eller fra private. Sådan som
LitfleSomalia 9 det er nu, så vil 'Runestenen' kunne udsendes en gang, måske to
Novelle: Morgenbord gange mere, f ør del er slut. Vi vil kunne fortsætte med Dansk Fo-
iTåstrup 12 rums hjemmeside, da den betales privat, men det varer heller ikke
Vesten mod Resten 13 længe, før sekretariatets udgifter til porto og telefon heller ikke læn-
Folketingsvalg 98 14 gere kan betales. Alt i alt vil vi meget snart have en forening af
DFS anbefaler: navn, men ikke af gavn, hvis der ikke kommer penge i kassen.
Camille Pagta's Brug derfor vedlagte girokort og få betalt jeres kontingent!!
§exual Personae' 15
Der skal til gengæld lyde en stor tak tiljer, der ikke bare be-
Debat Forum L6
taler til tiden, men også yder et ekstra økonomisk bidrag til Dansk
Med Danske Øjne 17
Vareudbud Forum. Hvis det ikke var for j.e'ffs bidrag, ville tingene faktisk se no-
t r 18
get værre ud, gnd de gør. Så en stor, varm, dan§.i tak tiljerl
Forsldc: §rske nybyggere I kamp med Og lad os så slutte med en tak tiljer, der betaler det I skal - og
§endtllge negcrc ca. 189O. betaler det til tiden. Tak skal I have.
Forsiden på sidste nummer var et billede
af britiske soldater under
Påskeopstanden i Irland 192O.

Aktiviteter:
Lige nu er der høj aktivitet i København, hvor der er fuld knald
på Sekretariatet, Runestenen, hjemmesiden og Studentergruppen.
M.h.t. Studentergruppen kan vi oplyse, at den muligvis vil til at indgå
i et nærmere samarbejde med en akademisk klub fra København.
Der er allerede afholdt flere møder og tingene skulle snart være på
plads. Klubben har i al diskretion eksisteret et stykke tid, men finder
nu tiden moden til en kraftigere påvirkning af det akademiske miljø i
Danmark. Med lidt held, kan vi i næste nummer af Runestenen
komme med en nærmere præsentation af dette nye initiativ.
Som vi fortalte i forrige nummer, har Dansk Forums Studen-
tergruppe fået Demos-gruppen'Humanistisk Netværk' på nakken. I

forbindelse med en slags "generalforsamling" som de autonome

afholdt på Københavns Universitet (hvor der kom 12!), fik DFS
uventet støtte fra nogen, der kalder sig 'Den National Liberale Flok'.
De havde ganske venligt opsat plakater, hvoraf det fremgik, at
'Humanistisk Netvaerk' farer frem som Don Quixote mod de berømte
vindmøller (se bagsiden). DFS takker for støtten og vil meget gerne
i kontakt med folkene bag'Den National Liberale Flok'. Hvis nogen
kender til dem, så bed dem kontakte studentergruppen gennem
sekretariatet eller Anette Ladefoged.
Ellers har det her det sidste stykke tid, desværre set noget
 sløjt ud med Dansk Forums aktiviteter. En del af 400 betalende medlemmer (i samme regnskab-
grunden er faktisk den manglende kontingentind- sår!), hvoraf mindst halvdelen er under 30 år.
betaling, der har gjort, at vi hele tiden må spare på Derefter er det faktisk en formssag at ansøge om
udgifterne til materiale o.l. Men det skal ikke - og modtage - kr. 360.000 fra Dansk Ungdoms
skjules, at vi på det sidste simpelthen også har Fællesråd. Det vil på mødet her i påsken ind-
været for sløve her i foreningen. Det skal der gående blive diskuteret, hvordan og hvorledes
selvfølgelig rådes bod på. Dansk Forum hurtigst får opfyldt denne målsæt-
Derfor afholdes der her i påsken et møde for ning. Penge er nu engang det, som får Verden til
en håndfuld repræsentanter fra Holstebro, Køben- at dreje rundt og det er udmærket at lægge store
havn og Århus, hvor konkrete aktiviteter for de tre planer for Danmarks fremtid, men de virkelig-
byer vil blive planlagt. Der skal også diskuteres gøres jo aldrig, hvis der ikke lægges mindre
hvordan Dansk Forum kan gøre fremstød i andre planer for, hvordan de finansieres - og det sker
byer og områder, hvor vi i dag ikke er repraesen- bl.a. gennem KONTINGENTINDBETALING!
teret.
Dansk Forums konkrete mål er, at nå op på
"*HUSK GIRO 1 654 6186**
sekretariatsrtlylport
som omtart i sidste nummer n", fige fra starten været et stort af
'Runestenen', er Dansk Forums Sekretariat flyttet. problem for Dansk Forum - og det skyldes ikke
Den nye adresse er:
falske bestillinger!! Nej, det skytdes, at nogle
medlemmer simpelthen er for dårlige tit at med- --
' Dansk FOfUmS dele sekretariatet deres adresseændringer! Sekfetariat
Poste Restante
Vi har allerede fået en halv snes stykker af
Avedøre Station 'Runestenen'nr. 1/98 tilbage her i marts. Helt
2650 Hvidovre undtagelsesvis har vi her på sekretariatet svedt
over tetefonen for at finde de nye adresser via
Oplysningen. Men telefonregningen vokser til helt
Tlf./fax 3677 79 96 uacceptable højder, hvis det skalvære fast proce-
Træffetider: Tirs. og tors. 18.00-20.00
dure. Derfor:
HUSK FLYTTEKORT TIL
email: marti n. kasler. get2net.dk DANSK FORUMS SEKRETARIAT!

Forfremtiden vilsekretariatet have en fast Hvis I skulle have nogen spørgsmålom

spalte i'Runestenen (nemlig Sekretariats Nyt), sekretariatets drift, er I naturligvis velkommen tilat
hvor medarbejdeme på sekretariatet vil skrive om, kontakte os telefonisk eller pr. brev. Er der noget
hvad der er sket siden sidst Fx. hvilke og hvor vi kan hjælpe med, så kontakt os. Brug sekretari-
mange henvendelser der har været, eller hvordan atet! Det er det vi er til for!
det ser ud med 'returpost.

' .. .""..:,:.:.:.:.: :,:,:,:,:,:::::::::::.:::::.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.:.: ::::: iiit:ji:jj::ljjiiiiiiij::::::::

ii.Søndå§..iUiij'iitl.S]4l,...,$ffi firå§.i:S1ii H1

,r.iø,ren§a:t::ttullUffi gr,sH§
irø,ren§E'.iit(Ulluffi eegr,sHste:iihiåffi
f ii:iii:iiiitt:i:rrili::::::::):::ii):
::;:i:!:!::ltliltiltlt:t:::il:l;i:::lii:l:iti:],::::
::::::::::::::|:|:|:i:ii:::::|::::::::i:ii::::::::::::::::::::::::::::i:::|:|:

SBnd.å§...Ul.:::,i3x§i.i.:t{Xi.:i$id.i. :1.:.B,i!$;:r:§riff iths, i§;.;.miliøli:Få.li

,,,ll ri,:,§ a,,,.1,,1,,,',,:,,
klA§§l§i(E:::me§Ier,væ iril niiai:iNUtlon"ij.t§e...r,t't.i.i.i vd:v9::{.:l:: i

å$kle:niiilitui..'KluXi:.Klåhlli: vaiErtr:liele.:.1il. g0..;.;i:.;.:,:

min. ;,vil det, blive indlå:gt...eft , ..,.,i,,ili.,,::,-,::]]] !iilii..r.Påu

§e.,i.ii......,.....,i.i.....

0mkring..tkl'ii.i.11i6i,00iii.ril*U§Hi::å.t.i.m6fi H{ e.,ihåte'ii.iI.U.i.kf,+.:.,.i

:]:,:,:,:,:,':,:,::::: |::,::HtsA:
'i:i: ,ll,l,l,ll,:,, :,g. IF ,, U
\: ,
§l
 Når Hassan ryger Heroin
Nytten af ' modersmålsundervisning'
"Vi kan lære så utroligt meget af dem", er en
sætning vi ofte har hørt i indvandrersammen-
hæng. En af de ting vi dog nok bør afholde os fra
at tage ved lære af, er de unge indvandreres
narko-uvaner.
I de senere år er antallet af indvandrernarkomaner
steget eksplosivt - og her nytter det ikke at
forsvare dem med, at "de unge mangler et
ståsted", "de er rodløse og har et ben i hver kultur''
eller anden pædagogisk pladderhumanisme: Fra
pålidelig kilde har'Runestenen' erfaret, at flere
asylanter allerede ER misbrugere inden de sætter
snabelskoene på dansk jord. De har held til at
dække over deres misbrug under behandlingen af
deres asylansøgning, mens de tjener til stofferne
ved butikstyveri, spil og gemen plat & svindel.
Mest iøjnefaldende er selvfølgelig de khat
drøvtyggende somaliere, der med vilde øjne og
gule ansigter kan skræmme livet af enhver, når de
er under indflydelse af dette narkotikum. Men
også flygtninge fra Tyrkiet, de arabiske lande og
de "nemme" bosniere, har fundet smag for hero-
inen; specielt rygeheroin. Disse narkomaner ser
nemlig nærmest pr. definition, ned på de danske
stiknarkomaner, thi efter deres verdensbillede, er
det usselt at stikke sig. Denne foragt har indvan-
drerne selvfølgelig til trods for, at rygeheroinen er
akkurat lige så farlig som heroin fra sprøjten.
Denne narko-kulturberigelse har fået Sund-
hedsstyrelsen til at udsende hæftet "Fakta Om
Stoffef' på sprogene arabisk, bosnisk, serbisk,
kroatisk engelsk, farsi, somali, tyrkisk og urdu (ja,
det er altså nødvendigt i dagens Danmark). Disse
hæfter er bestemt ikke trykt på almindeligt blodfat-
tigt A4-papir! Nej, hæfterne indeholder 26 sider
olieret luksuspapir, der ikke bruges finere og
dyrere i reklamebranchen. Penge er så absolut
ikke noget problem for Sundhedsstyrelsen - altså
når det drejer sig om indvandrede narkomaner: Ud
over at de højtbetalte eksperter har fået deres
fyrstelige gage for at fortælle om khat, kokain og
andre ulovlige rusmidler, er hæfterne blevet trykt i
et førsteoplag på 53.000 eksemplarer (altså
næsten en hel fødselsårgang!).
Hæfterne er med rund hånd blevet delt ud
på skoler, ungdomsklubber, biblioteker, socialcen-
tre og andre steder, de indvandrede narkomaner
bruger som varmestuer. Da andet oplag allerede
er blevet trykt på nogle af sprogene, i samme an-
tal som første oplag, kunne det tyde på, at nogen
l
5
:.uI+l§tiii i:i#ilH:inltå!x sl{li:issrr
fli,*hf*ii
virkelig har et omfattende pro-
blem. Uden ligefrem at vaere
trykker eller typograf, kan en-
hver uden videre se, at den
økonomiske udskrivning til
disse haefter - og ikke mindst
de løbende udgifter til disse
sydlandske hel- og halvtids-
narkomaner som hæfterne hen-
vender sig til - har været et be-
tragteligt beløb. Med tanke på,
at næste al narko solgt i Dan-
mark, bliver indsmuglet af
udlændinge - og en betragtelig
portion af det også bliver solgt
af udlændinge - må man sige,
at fødekæden vist er sluttet:
Hele gildet betales af de
danskere skatteborgere, for
pengene skaljo komme et sted
fra. Smækker de sociale myn-
digheder kassen i, kan narkoen
kun blive betalt gennem ulov-
lige aktiviteter, der igen skal be-
tales i form af højere for-
sikringer og skatter.
I denne tid, hvor der de-
batteres kraftigt om vi skal give
vore kriminelle og voldelige ind-
vandrere lov til at blive i Dan-
mark, er det vigtigt, at også de
indvandrede narkomaner bliver
taget op til en nøjere vurdering
med henblik på en eventuel ud-
visning. Det kan på ingen
måder forsvares, at disse men-
nesker skal have lov til at blive i
Danmark, når de er (blevet)
narkomaner. Det vil ikke være
rimeligt overfor vort i forvejen
hårdt belastede sundhedssys-
tem. Desuden kan der være
stor fare for, at indvandr-
ernarkomanerne i kulturbe-
rigelsens navn, kan sende et
helt forkert signal til vor egen
ungdom, der således lokkes ud
på et skråplan. For sidst, men
ikke mindst: Narkomani bør
ikke være forenelig med
dansk kultur. Hvis det mod-
satte er tilfældet i de spænd-
ende og eksotiske lande
som indvandrerne myldrer
fra, burde håndfaste, vel- Tir er en af de mindre kendte guder, desværre er kilderne om
menende danskere snart ham ikke nu om stunder ligeså omfattende som de var f ør Kristen-
vise dem vejen til den dommens komme til Norden. Man regner med at Tir er en gud, der
nærmeste udenrigslufthavn. også er blevet tilbedt helt tilbage i bronzealderen. Han kendes også
under navne som Tyr og Ti.
Niels Han har fået opkaldt Tirsdagen efter sig, ligesom en række
steder som Tisvilde, Thissted, Tissø og Tislund bærer hans navn. Han
er den gud, der var med til at styre universet og himmelen. Ydermere
Nyt fra DFS var han den som krigere gav deres ofringer til før et slag. Om han var
en større krigsgud end Odin er uvist. Krigerne brugte runetegnet T
Tirsdag d.2413 blev (der skrives som en pil der vender opad) som et symbol for Tir, som
Anette fra Dansk Forums blev sat i deres våben.
Studentergruppe (DFS) kon- Tir er ase og et karakteristika for ham er, at han mangler den
taktet af BBC Worldservice's ene hånd. Om det hører der denne historie:
ungdomsredaktion. Journa- Ulykkesguden Loke, den eneste jætte blandt aserne, havde fået et
listen havde hørt om os gen- afkom, ulven Fenger, eller Fenisulven Mens den kun var en hvalp
nem en studerende ved ln- tog guderne den til sig og Tir var glad for at lege med den. Han var
stitut for Statskundskab også den, der oftest gav den mad. Ulven voksede med uhyggeligt
København, og hun ville hast og guderne blev bange for at fodre den. Kun Tir turde stadigvæk
gerne have et interview med nærme sig den. Guderne var skræmte over ulven og de blev enige om
en repræsentant fra Studen- at den skulle lænkes fast, så den ikke gjorde ulykker. Efter at de
tergruppen, når hun i maj havde forsøgt med to metal lænker, som ulven havde rystet i stykker,
kommer til Danmark. Pro- blev de nødt til at få nogle dværge til at smede en laenke, som ikke
grammet skal belyse indvan- kunne brydes. Resultatet blev en laenke, der var så tynd, at den
drerdebatten i Danmark og næsten var usynlig. Ulven nægtede at få lænken om halsen da den
skal foregå på engelsk. Vi mente at der var tale om trolddom. Tir var nu det eneste håb. Han gik
blev enige om at lade Anette derfor hen for at fodre ulven, men han havde også lænken med. Han
få opgaven, da hun dels stak den ene hånd ned i gabet på den, sådan som han plejede at
taler flydende engelsk og gøre da den var lille, og med den anden hånd fik han listet kæden om
faktisk er vores ansigt dyrets hals. Men Fenrisulven opdagede kæden og bed hånden af Tir i
udadtil. bar forskrækkelse. Derfor mangler vor nordiske krigsgud den ene arm.
Og der blev yderligere Hvad der videre skete med Fenrisulven, er en anden historie.
efterspørgsel efter Anette: Lars H.
En uge senere blev Martin
ringet op af Skolen for TV- og interviews. Onsdag lige over middag kom filmholdet - bestående af
produktion. De havde fået til lydmand, fotograf, sminkøse og producer - så hjem til Anette, hvor hun
opgave at lave et portræt af blev filmet i forskellige hverdagssituationer. Derefter kørte de ud på TV-
en kvinde mellem 24 og 28 skolen på Østerbro, hvor Anette de næste 3 timer sad for snurrende
år, som mindede om dem kameraer og fortalte om sig selv og Dansk Forum.
selv bortset fra "ekstreme Det er ikke til at sige, hvordan det færdige resultat bliver, for da
hoidningei'. Dansk Forum er optagelserne var forbi, sagde instruktøren "jeg synes jo nok dine syns-
altid rede til at hjælpe andre punkter er lidt ekstreme, men det skal der jo også være plads til". Og så
danske unge i en kneben si- var det endda en forbedring i forhold til hans indledende antydninger
tuation, så Martin satte Sid- om racisme etc
sel fra TV-skolen i Programmet var et elevprojekt og det er ikke sikkert, at det bliver
forbrndelse med Anette. udsendt. Men Anette fik da lidt medieerfaring og vi er blevet lovet et
Hele tirsdagen kom til eksemplar af det faerdige program, som så senere kan udlånes.
at forløbe med opringninger
an gående tilrettelæg gelse

)
6
 Spænd bæltet og puds knojernet:
Te ffr,omtnevl tit fen'
[arts Ee' s Eo [e!
For år tilbage var undertegnede redaktør på
et skoleblad i en mindre jysk by. På skolen var der
absolut intet at skrive om, så en dag fik jeg tre af
mine kammerater til, at fingere et slagsmål i
skolegården. Fyldt med rigelig fotodokumentation,
drønede overskriften'Vold i Skolegården!' hen
over forsiden af det førhen så stilfærdige skole-
blad.
Jeg kom forleden til at tænke på denne
episode, da jeg læste om to skoler i København,
der som de første - men garanteret ikke som de
sidste - er blevet nødt til at udstyre deres elever
med lD-kort. Ved skoleindgangene er der nu plac-
eret dyrt betalte vagtfolk for at holde voldelige ind-
vandrere væk. De to handelsskoler - Niels Brock i
Trekronergade i Valby og Niels Brock i Nyrops-
gade - har de sidste år gennemgået en forråd-
nelsesproces, så stofproblemer, blodige overfald,
hærværk og våbentrusler nu hører til dagens uor-
den.
lkke overraskende er det andengenerations
indvandrere, der er eksponenter for den terror,
som nødvendiggør, at danske skoler nu må hyre
vagtværn til at opretholde ro og orden så den al-
mindelige undervisning kan foregå, uden at elever
og lærere behøver atføle sig alt for utrygge.
Udgifterne til vagtværn, og indkøb af lD-kort til
eleverne, beløber sig til langt over en halv million
kroner årligt. Dette beløb må tages fra skolernes i
forvejen anstrengte budget, men skolernes
ledelse ser ikke andre alternativer, hvis der her og
nu skal dæmmes op for volden.
Problemerne med vold og terror på de
kø benhavnske handelsskoler, har været undervejs
længe. De kom for alvor for dagens lys, da en
kvindelig lærer på Nyropsgadens Skole blev groft
overfaldet den 22. oktober '97. Voldsmanden var
til ingens overraskelse et muslimsk bandemedlem.
Den kvindelige lærer var sammen med en mandlig
kollega gået op på skolens femtesal for at bede to
unge muslimer holde op med at smide nogle store
toiletruller ud af vinduet. Da den ene af de to bal-
lademagere reagerede meget voldsomt på lærer-
nes henstilling, blev han ført ned på lærerværel-
set. Den danske kvinde var nu ladt alene med en
ung, kamptrænet muslim. Med ægte islamistisk
kvindeforagt spyttede han hende først i ansigtet
før han brutalt overfaldt den værgeløse kvinde
med bl.a. tre karatespark i maven.
En uge senere forsvarede galningen sig
med, at "hun havde ikke talt pænt til mig, da hun
bad mig forlade skolen". Ved samme lejlighed
blev den muslimske voldsmand sigtet for at have
truet en anden person, der havde vidnet mod
ham i en tidligere volds- og tyverisag. Med orde-
ne'Jeg vil brække dine ben og rive øjnene ud af
hovedet på dig" skulle han have forsøgt at bringe
det modige vidne til tavshed. Den attenårige pak-
istaner benægtede at have sagt sådan. Til sit
forsvar sagde han: "Jeg har ikke sagt noget om
at jeg ville brække nogens ben. Kun at jeg ville
rive øjnene ud"l
Ledelsen på Niels Brock skolerne gjorde
overfor pressen et stort nummer ud af, at det
muslimske bandemedlem ikke var en af 'deres'
elver. Han kom kun på skolen, fordi han var ven
til de mange fremmede, der går på skolen.
Ledelsen mente, at med ansættelsen af et
vagtværn, skulle denne udefra kommende vold
nok blive stoppet. Men noget tyder på, at
Iedelsen på ttiets Brock spiller med fordækte kort,
Efter at sagen er kommet frem, har flere
danske elever anonymt fortalt om en hverdag un-
der muslimsk å9. Volden og terroren har efter
disse udsagn en form og et omfang der ligger et
godt stykke fra skolens officielle billede. Bl.a.
fortæller en ung, dansk pige: "Jeg sad et enkelt
bord fra en gruppe af skolens udenlandske
elever, da de kastede store kanonslag i kantinen.
Alle så hvem det var, men ingen turde anmelde
dem. Der bliver taget stoffer på toiletterne og der
er daglige slagsmå|, som er så grove, at blodet
flyder. Det blev for meget den dag vi sad og
diskuterede i klassen og jeg sagde "hold kæft" til
en af de udenlandske elever. Han stak en pistol
op i ansigtet på mig. Så turde jeg simpelthen ikke
gå på skolen mere." Pigens mor kontaktede
straks Niels Brock skolernes direktør, Torben
Krogh, der i løbet af 6n dag fik flyttet den unge,
danske pige til tshøj Handelsskole. Forinden
havde moderen talt med administrationen på
Niels Brock i Valby. Her fik hun den besked, at
"skolen må tænke på sit rygte og er mest stemt
'cr at dysse sagen ned." for han er ikke nødsaget til at opfinde voldshisto-
rier for læsernes skyld. Han kan bare gå ud på
lfølge direktør Torben Krogh er skolerne gangen og iagttage de modersmålsunderviste
opmærksom" på problemerne, men han mener elever. Hvor jeg måtte'nøjes' med overskriften
.;<e, at hændelserne på Niels Brock er værre end 'Vold I Skolegården!', kan skolebladsredaktøren af
andre hændelser rundt omkring i de danske stor- i dag frit vælge, om dagens hovedhistorie skal
:'y'er. Det er virkelig en udtalelse, der giver stof til hedde 'Vold i Klasseværelset!' eller'Vold på
e".ertanke: Er der virkelig skoler rundt omkring i Lærerværelset!'. Den dovne redaktør kan bare
andet, som 'trykker sig' og skjuler problemer med genbruge:'Stigende Voldl'.
-rslimernes vold og terror? Tør de danske ud- Niels
:annelsesinstitutioner ikke gå til politi og presse
ai hensyn til deres renomm6? Hvis vi ser på Som det allersidste nye i sagen om Niels
^cgle af de senere års begivenheder, kunne no- Brock skolerne, oplyste Danmarks Radio her
3et tyde på, at det faktisk forholder sig sådan. fredag den 3. april, at skolerne må bruge metalde-
=,eks. var der ijanuar '1997 en episode i Århus, tektorer for at afvæbne de muslimske bander. Det
^'/or en køllebevæbnet muslimsk bande trængte blev samtidig oplyst, at mange af de kulturberi-
nd på en skole for at gennembanke en tiende gende elever kun har skolekundskaber svarende
{lasses elev. Dette angreb blev kun forpurret ved til femte klasse (og her taler vi altså om atten-
cen samlede lærerstabs snarrådige og resolutte nittenårige elever). Man kan levende forestille sig
rdgriben (som en lille sidebemaerkning kan det den multietniske matematiktime på Niels Brock:
tilføjes, at en af bandemedlemmerne var identisk "Hvad er2+2?"
taAsv aalvaahln^
rgtyoqttIrts mr'^lira
tttuoilttt, .{^, i a^^r^*L^- ia)na
uct I DgpLElllvgl lvJU v Illiltl
sparkede en ung dansker ihjel foran Århus
3anegård. Hvordan dette udyr kan være på fri Niels
'cd allerede fire måneder senere, og atter i færd
med at ødelægge tilværelsen for almindelige
danskere, står nok som en gåde for de fleste).
Det er også værd at bemærke, at de
fi'emmede rundt omkring i de danske storbyer,
tar en meget stor del af 'æren' for, at han-
Celsskoler og gymnasier er nødsaget til at bruge
iagtværn ved fester. Muslimer - elever såvel som
;defra kommende - møder gang på gang tal-
stærkt op med deres bander og ypper kiv, starter
siagsmål og forøver gemen hærværk.

Her på Runestenen er vi overbevist om, at

:roblemet med muslimsk vold på de danske ud-
:annelsessteder faktisk bliver undertrykt. Og in-
gen kan være i tvivl om konsekvenserne af den
ruslimske terrorisering: Kvaliteten af undervisnin-
;en vil selvfølgelig falde og det sociale samvær
, blive ødelagt. Denne udvikling kan kun forhin-
:'es ved et radikalt holdningsskifte blandt
s<olelederne, for de aggressive og dominerende
''emmede er ganske enkelt alt for tilvante til, at få
':t overalt hvor de færdes. Vi danskere må gøre
:o med os selv, om vi virkelig vil acceptere
:^rerikanske tilstande i vore skoler - og i sidste
:iCe i vort samfund.

Meget er forandret på de femten år, der er

Jaet siden jeg gik i skole. Den nuværende redak-
:;- af mrt gamle skoleblad har fået det nemmere,

æ ffi1 ,.'1ffi
:!ii:::::::l:
Tirsdag den 24. marts 1998 gik autonome og
muslimer i uskøn samdrægtighed løs på en dansk
parlamentariker. Overfaldet skete selvfølgelig på
Nørrebro i København og ofret var lederen af
Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgård.
Hun var inviteret ind til 'Little Somalia' af
journalist Niels Christian Lang fra radioprogram-
met'Strax'. Han havde fået det geniale indfald at
interviewe Pia Kjaersgård mens de tog en spad-
seretur op og ned ad Griffenfeldsgade. ldeen var i
og for sig god nok, hvis det ikke lige var fordi Griff-
enfeldsgade også er Danmarks'Auto-Strasse' nr.
1. Her ligger både det autonome Rebels hoved-
kvarter, de autonomes fj ernsynsstation TV-Stop,
og de autonomes højborg for internationale kon-
takter,'Kulturhuset Cikaden'. På sidstnævnte
lokalitet arbejder bl.a. en vis Torkil Lauesen, cen-
tralt medlem af den rnorderiske, nu optrævlede,
Blekingegadebande. Efter drabet på en 23-årig
betjent udtalte denne Lauesen, at "vold vil altid
være en bestanddel af politik". Denne tirsdag
havde de autonome nok engang sat sig for at
vise, at hvis vold endnu ikke er en bestanddel af
dansk politik, ja, så skal den yderste venstrefløj
nok sørge for at den bliver Cet.
Lad os se lidt på, hvad der egentligt skete
den dag. Pia t(jærsgård ankommer til Griffenfelds-
gade i en taxi, hvor hun skal møde journalisten på
hjørnet af Nørrebrogade. Øjensynligt bliver den
muslimske chauffør opmærksom på et noget tru-
ende opløb af mennesker. I hvert fald holder han
ind et helt ancjet sted for at sætte partilederen af. I
samme nu taxien standser, lyder råbet'der er hun'
og en al<iivist springer ind i bilen og begynder med
knytnæver at slå løs på Pia Kjaersgård. Manden
springer ud af bilen og Kjaei"sgård råber til chauf-
!øren, at han skal ringe efter politiet. I stedet for at
gøre sit yderste for at beskytte og hjaelpe sin
',,,,,,,,,,,,,,,,:,,,,,1,,,,,i,i,i,:,:,,,i,,,,,,,,,,,,,,,,,',,:,,,1'1.|i,,,,,,
,lO
kunde, svarer den muslimske chauff ør'ieg kører
du ringef , hvorefter han giver den stærkt chok-
erede kvinde sin mobiltelefon.
På Nørrebrogade får Pia Kjærsgård øie på
den ventende journalist og står ud af bllen. Øje-
blikkeligt stormer et sted mellem 100 og 150 au-
tonome frem mod Kjærsgård, der sammen med
journalisten søger tilflugt i en bank, hvor hun
bliver gemt i et rum på første sal. Fire autonome
trænger ind i banken og kraever at få hende
udleveret, men journalisten får dem gelejdet ud
igen ved at sige, hun ikke længere er i banken.
Mens Pia Kjærsgård holdes indespærret i banke'
af den stenkastende hob, benytter den mus-
limske taxachauffør lejligheden til at brokke sig t
1-V-Stop over, at hun endnu ikke har betalt for
turen!
Ude foran banken lykkedes det journaliste-
fra 'Strax', at få et interview med en af aktivister-
ne, hvilket i al diskretion bliver fllmet. På samme
stykke film kan man hØre, hvordan de autonome
deler sig for at få ram på Pia Kjærsgård, hvis hu'
skulle ptøve at flygte ud af bankens bagindgang
Omkring dette tidspunkt når en styrke på
omkring 60 betjente frem til optøjerne. Det tagei'
dem en time at få så meget kontrol over deir au-
tonome pøbel, at de kan få Pia Kjærsgård ført i
sikkerhed.
Nogle dage senere udpeger Pia Kjærsgar:
en Frank Poulsen som gerningsmanden bag
overfaldet. Frank Foulsen er identisk med den
aktivist, der blev filnret stakåndet og hadefuld fc'-
an banken. Frank Poulsen er en gammel kend ^;
af politiet, da han i sin egenskab af reporter fo'
TV-Stop blev arresteret i scmmeren 1996 i
forbindelse rned cn i"etssag mod det venstreor -
enterede TV-prcduktionsselskab'Local Eyes --
fotograf fra Enhedslistens avis 'Socialisten', l'l : .
Hovgaard, melder sig omgående med et alibl ': -
De autonosi§§
gård, oar
Skal

stra{n
smagli!

den efterlyste Frank Poulsen. Pia Kjærsgård

udtrykker senere tvivl om, hvorvidt hun kan identi-
ficere Frank Poulsen som gerningsmanden.
Det har senere været omdiskuteret, om
vore fremmede kulturberigere også blev grebet af
dagens lynchstemning. Journalisten fra'Strax'
gjorde dagen efter et stort nummer ud af at få un-
derstreget, at han ikke så nogen fremmede i pø-
belhoben. Dette udsagn er i fuldstændig modstrid
med, hvad den autonome Jakob Sanvig fra Rebel
senere oplyser til Ekstra Bladet: "Men det er mit
indtryk, at det fortrinsvis var almindelige beboere
fra Nørrebro samt nogle andengenerationsind-
vandrere, der førte an". Udsagnet om de
"almindelige beboere" må nok stå for hans egen
regning, men blandt de anholdte var der ganske
rigtigt de sædvanlige andengenerationsindvan-
drere.

Dagen efter skriver Ekstra Bladets journalist

på Christiansborg, Elisabet Svane, en ualmindelig
perfid reportage om overfaldet. Historien har klart
til formål med det samme at imødegå den folke-
lige sympati, Pia Kjærsgård naturligvis møder i
dagene derefter. l,4en denne ondskabsfuldhed er
en enlig svale i den strøm af sympatitilkende-
givelser, Pia Kjærsgård i den efterfølgende tid
modtager fra alle ansvarlige partier og dagblade.
På venstrefløjen fumler man rundt for ikke at tage
alt for klokkeklart afstand fra volden. Fra SF og
ud til Anti-Fascistisk Aktion (AFA) lyder det igen
og igen, at hun selv fremprovokerede situationen
ved overhovedet at komme på Nørrebro. Fra den
ekstreme venstrefløj bliver der lynhurtigt slået til
lyd for, at Pia Kjærsgård ikke var udsat for andet
end hvad de fremmede er udsat for hver eneste
dag. Denne påstand om et overvældende antal
racistiske overfald i Danmark, er grebet aldeles
ud af den blå luft. lngen - ikke engang det berygt-
ede Rådgivnings og Dokumentationscenter for
Racisme - l<an dokumentere venstreekstremis-
ternes påstande.
Strategien er særdeles interessant, for
aile;'ede den 10. marts kan man i dagspressen
iæse om et brev, de somaliske foreninger i Dan-
mark har sendt til FN. I den anledning siger tals-
manden Musse Sheikh: "Hver dag er vi vidner til,
at somaliere bliver overfaldet og spyttet på". So-
maliske repræsentanter har her i 1998 deltaget i
AFAs kampagnc'Stop Udvisningerne', bl.a. ien
aktion ved Sandholmlejren. Det fremgår ligeledes
af pressefotos, at somaliere deltog i optøjerne tirs-
dag den 25. marts, ligesom Griffenfeldsgade
huser ikke mindre en fire somaliske klubber, hvor-
af den ene ligger i samme bygning som TV-Stop.
Læg dertil, at sidste nummer af de autonomes
hoforgan 'Propaganda' i realiteten indeholder en
krigserklæring mod Dansk Folkeparti. Vi har så en
række indicier, hvoraf man kunne opstille følgende
teori: De autonome (AFA) og somalierne har fun-
det sammen i fælles front mod den gryende
danske fornuft i fremmedproblematikken. De au-
tonome har planlagt på sigt at optrappe volden
mod politiske modstandere. For moralsk at ret-
færdiggøre denne vold, skal de bruge somalierne i
en løgnekampagne om massiv racistisk vold i
Danmark. Somalierne, som jo har stået en del for
skud i fremmeddebatten, kan for deres vedkom-
mende håbe på, at en sådan kampagne vil kunne
styre clerr offentlige debat væk fra at handle om
krav til de fremmede - krav som somalierne gang
på gang beviser, de ikke kan leve op til.

IO

Alt dette
er selvfølgelig
kun spekula-
tion. Hvad der
derimod er en
kendsgerning
er, at ikke 6n
eneste jour.
nalist har
forholdt sig kri-
tisk til myten
om betydelig
racistisk vold i
Danmark! lkke
en. Ligeså
bemærkelses-
værdigt er det, at bortset fra et enkelt tilfaelde, har
pi'essen f uicisiænci gt g noreret organisationen
i i
Anti-Fascistisk Aktion (AFA). lngen har dybdeboret
efter at få afdækket, om overfaldet var en planlagt
aktion - og hvem der eventuelt stod bag. Alt tyder
på, at overfaldet var planlagt og udført af AFA: For
det første har AFA erklæret krig mod Dansk
Folkeparti. De skriver i 'Propaganda' nr. 1 1: "Når
de to f remskridtspartiers faldskærmstropper rykker
ud med deres racistiske valgpropaganda, så
fjerner vi deres plakater, pjecer og øvrige valgma-
teriale fra gadebilledet." Men de har helt klart
tænkt sig at gå videre end det, for artiklen led-
sages af detaljerede opskrifter på brand- og syre-
bomber! Et andet indicium er de fire aktivister, der
trængte ind i banken for at hente Pia Kjærsgård.
En så ekstrem arrogance - og en ikke mindre ek-
strem truende adfærd - er særdeles karakteristisk
for AFAs aktioner. Læg dertil, at AFA som den e-
neste organisation har udsendt en pressemeddel-
else (2513) til forsvar for overfaldet. De skriver
bl.a.: "Hvis hun tror, at hun uhindret kan spankule-
re rundt på Nørrebro, så må hun tage konse-
kvensen!". Læg mærke til, at denne pressemed-
delelse er udsendt allerede dagen efter overfaldet
på Pia Kjærsgård. Og den er ikke en tilfældig,
hastigt nedskrevet seddel der er udsendt - dele af
den må have ligget klar allerede inden overfaldet.
Skulle AFA stå bag overfaldet, så står de
ikke uden stØtter på venstrefløjen, hvor Enheds-
listen har haft store problemer med at få de au-
tonome fra Rebel til at gå
.-§gii§li
§§i
stille med dørene. På Enhed-
slistens landsmøde 28.-29.
marts, måtte hovedbestyrel-
sesmedlem CIaus'Svenne'
Svendsen fra Rebel bankes på plads for sin man-
gel på afstandstagen til den politiske vold. Men
også Mikkel Warming, Borgerrepræsentant og
medlem af Rebel, var ude med ihærdige und-
skyldninger for optøjerne. Til stede under debat-
ten var den Mark Sørensen, som i '1996 var med
til at opstarte AFA i Esbjerg. Fra AFA-Esbjerg
kommer også hovedbestyrelsesmedlem Bertil
Videt Knudsen, der stod bag voldsaktionen mod
Den Danske Forening i Foldingbro 1996. Enheds-
listen har altså gennem Rebel tæt kontaktflade,
ikke bare til de autonome, men til de allermest
voldsberedte kredse idette betændte miljø.
Korporlige angreb på parlamentarikere har
længe været fast praksis blandt venstreorien-
{araAa iI T.,aLlann aa rCraal,ria Qna.aamåla+ ar
gt,
rergve r rrnrqrtv vv lqttnttv. \rPptYotltqtgt
om vi nu kan forvente det samme i Danmark. Vil
venstrefløjen nok engang optrappe den politiske
vold i Danmark? De autonome har allerede ån
gang opsøgt Pia Kjærsgård på hendes bopæl og
dermed vist, at de også kan nå hende d6r. Der er
ingen tvivl om venstreekstremisternes volds-
beredthed - spørgsmålet er udelukkende, om de
danske medier vil fortsætte med at bortforklare
og dække over den politiske vold, sådan som de
har gjort det de foregående ti år?
Det er som bekendt svaert at spå om frem-
tiden, men Runestenen vover alligevel det ene
øje med påstanden om, at venstrefløjen fremover
vil opleve, at medier og politikere vender sig
skarpere mod deres voldsudøvelse end rødfas-
cisterne er vant til. Alt andet lige, så tror vi, at den
xenofile velvilje overfor den ekstreme venstrefløjs
haergen er noget tyndslidt efter de brutale år
1987-1996, hvor terroren havde frit slag. Et helt
andet spørgsmål er så, hvordan den ekstreme
venstrefløj bekæmpes. Dansk Forum kan
allerede nu fremsaette to enkle forslag, der ikke
burde volde de store problemer at få gennemført'.
Maskeringsforbud ved demonstrationer og et for-
bud mod AFA efter Grundlovens § 78, stk. 2:
"Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres
mål ved vold, anstiftelse af vold eller ligende
strafbar påvirkning af anderledes tænkende (red.
fremhævning), bliver at opløse ved vold."
garm

Morgenbord i TåstruP
En lille historie fra Danmark
Af Birte Frandsen
Fatter, kom nu ind og sæt dig
ved vinduet, hvor jeg har daekket mor-
genbordet.
Jamen Mutter dog, kan du så få
fjernet det Dannebrogsflag og få lukket
for grammofonen med 'Det FYnske
Forår' af Carl Nielsenl
Jamen Fatter, sådan har vi da
siddet hver søndag morgen siden vi gik
på pension.
Vist så Mutter, vist så, men det er
andre tider, og i dag kan man let
komme under mistanke for at drive un-
dergravende, ukorrekt virksomhed og
racistisk adfærd.
Du skal huske På, at de kloge
skriverkarle inde i København ved
hvad det drejer sig om ---- og en af
dem har tilmed sagt --- at man kan
kende de der fæle racister På deres
gule ansigtshud og skaeve gang -- Mut-
ter, lad mig se rigtigt på dig -- uha Mut- stien, den forreste ligner godt nok en redaktør
ter, den er vist helt gal med digl
Fatter, hvor er det sYnd at vi ikke apeuten Karl Mar!
har råd til at komme ud i verden og se
hvor de rigtige danskere kommer fra' og kvinder -- oJsioåei slet ikke med ved bordet eller
Vi får jo ingen feriepenge og pensio-
nen rækker kuns til krydsning al Øre-
sund.
Mutter, hvad om vi sParede oP og
lod mig rejse alene?
Ja, Fatter, så kunne du sidde
nede i Langbortistan og bede om at
blive familiesammenført med mig, så
sparer du returbilletten.
Den går ikke Mutter -- for hvis jeg
får Jellingestenen med kors og hele
pivtøjet som vandmærke i passet, risik-
erer jeg at blive hakket til kebab.
Vær du kuns rolig Mutter, i Oliens navn
sørger Poul Sirup nok for, at der kom-
PRESSEMEDDELELSE. 2513^98:
MA.N HøSTER, SOM MAN SÅRI
r"iltrffi:,H*I:å"9:rfiåTr§::rlJilffi,1r.
"'' ffi'
m::;f l*;llXi*TH,?l,T';,.:L'åTiiy$fr::'Håffi
}iørrsbn:"raoe§:":.hir:r,!:,:.DB
r'r'd lc'mål åt
ilts;;;;;båtliå,r* s'.,
ir,iå r* oÅå*i' e{ <le{ indrø dot
t"*fi ;åad;iu"ru"iøå,,*n'{p-t;y't1*ø5;.-11":::Y::*::}*.";l*'"""
t,"n .no"t ror*åtå'',: tutts"i at t'øtze mad fl'flonin!§ la',ErBil o§
;";.ilåt;-å;;io
94r§9lnr€ i særde lesl€'d.
Når hun i -MJ,* f*ltrOdOf S3mrne 3tt6n ,s*,41iår. åt orlrt§tlet
ltr0r hørrkxq tRIå atandlr{tcå, Yal
irlct §f sørl*J.,erø og *,nono*.. ,i'vro. å* prås nxlko ,crdørydtu6e
tnilicr irør høvde p§,
å:;j;;';r,Jtio*øird.*r,r. lcv;^c cldfps,xuanuo stao; ag neoel lå srds'r'øt" r]s'vr' der
val.cs s;,r1øt. ydt shnifrCaiiirs nirreO.oåril"Oanokore^ såvel so.m'irv3vtrnilrtrte'). 'ftlifRsc§{*!,
;;,,i.il.; i;'F;;;;;.;d K. i3t+Medc kalder åbonba( atte' ntÅ &n st:gri ai
"gne*:ro til§
lriurrt I hudlaryet,. krr '.tarøa*re;I $' *i* itiøo afifiacHor lc' "rx1uflDmu"' Er d6t it(ko t'å
ii*å r""r. at då: ier harilc r cm mi«tes*s o( A(ko a/Ået{§'1
i{lrl\k F§lkspRrli vølgt §t 0il9i}ltnil1§€ cA
i in våbhsmD htsr'Ptn Kers4s3td cDm lodet åI
Denrnar«s prot>tø«t.ttr HvirE h,rl iU rirndet
;,;;;,;i;;; ifien roiitoa-uet "o.øibe atiruetratttn'*t" (i+l så rt d't
ii'-'"'anør litx'ran tcrudse det trao oJie '\orrl 'fni'edkiunmer'
;;l;:f;:';;åiil;;;;id;;.'t hG ror. e, hi:n trhirxlrgr ksn §Pairisleiø rundr på.
iqriiå]t.'rr-ri'i[u.Jui'' tl'itto nur rgeå iage tlntekwnsetrit)+r øt kke nøtt miodsta t$vl
et drr, hår \r*rtet Rn tørrt]tslttg;&tr'&ei§bptsvetse fil ?ie *lv,tr1s$rf' r'øIt
d+'t.httn hå'
om
uasiat uj<r f;r hEr . g $3 w\$illå el øn tvorilla af.hgrsd de hJn v{l depcroro' raiKorar åt
6" 'nik i gsnS hds hende'
lur, h§!§ Få, åi dør lvrstlsr ntgit latrker
å;;;; ;;r. tut"n
llvi§ iite tsilå k3n
D6r! lii.titir vøs frs lcrsFÅllil cda, at ir«t ct en Ka|,åEtots t , cøtftckraii§{. f,ti
slJ oYer. §t dBM
trerrtss, irucr aø har hy:t^ L,fei er dår no0€rElxi€ nodei. rlet hRr hirrjøt
otrrr'åcer i f)ønrtsrk. l"r1$t t(!f man o" Åø,k hudfarou *r I fert-{ar
§t {art{e§? Flv(n{or §t'''l}o
J.riu.år" r:ct a t Ylril {u, t*rr;to{agcigten t'to Kiærsqaerd Bn4 l'rl ttilå nru{igø ardrø?.Hlor(ra. w
il;;;;J ;r;å.*ii""l'o' nai ær&s* eaoti&hlist'vold ra:nnret nndte pol:tlsk akttu»' lde
."";rii iC-is gr h*r cer ya:iet eti txkxc ovartald <s ettanta"et mod anl*øc*:'ø w7
EJrli tl*v
r'ånå*ii*,rr*."ii*, *n ,qr':C^r"piæsJntsnt u':v iorsagt boinbd if 6U'et§"Lulxt't
,låå i,;.f sf srtla,rr.§de rrrtigteri ledeicn lf Chr.$jansiø,n BåLasttltrs Usv utvr{år-l-øl af
åcå"i: *n t,'uitr Pxrlirhi akrir bliv øktdt nc'J: ':g si6:t xroo ilku nrit:<iccgNtv l§'3 lul'øløi i
§fi Jd;åffi$';il6ilil;;itt.§srnot*t"uo'lg:f -"§S:i):::;3;ø
Ssiforsd*gade Ucdtxr og øn t:no m§nd dræbt ftlqqnE{dis6! r'ver{a|c
tttål:lrtt'rl'§r Dre'
;;;;r t,å;; i;-digi ri""rIli&tf hob. aom cet retsft« urcrltr;u' arrsn:-b på Fia xjartqlaartll
porton' vsr hvr:riir>tt slx«ieli
r*ad cs siå det ,39t ån garg ',rn allø: Cem der Emsrj Fla K' Ecl ..
uriÅi ÅJun?aie. a»tiii åi n*ocr Nerilai nrk. d€r h§r det tl
ib,lio§. at d» il,:r-i t'ii
IiÅ*,i,*
Ii.r" i[ i it on i ørvilun uderl 'rg fcr{rrlgt s:rrFpri tBditl"tker..b{l'iår l3« lor had 3f .
qnæusårrede +: ':'uoistisie nøo-naiStei. Fraiicr ltntiø øfr'øthåncan 'zære i stard § at
å:;xo";';J.;,iåii.'i"iåiifirg*'os rri*.i*rn,lu ovsrsrri{i§,. w i slBd§i i(,r.ni åkøite på
ntcrfla,;o,,.tfiwøåtdwksAireetmglimctcrnedu'dlctov§rlliilJi"talrl"nwKtlEneo'BBij
f:»?ydcr ai i)sshreftigx ag mo$
mer svaerd over korset.
på
Se Fatter, der går nogle af de nye danskere ude
fra Ekstra
Bladet -- skal vi ikke invitåre dem til flaeskesteg i
aften, så
ter-
kunne vor datter komme og fortælle om sit ophold hos
Mutterdog,rigtigedanskerespiserikkeflaeskesteg--
render
någne rundt i marehalmen hos nogen Karl Smart'
Fatter,trorduikkejegblevpopulærblandtskriverkar-
tykke
lene i Hovedstaden, hvis jeg skrev et læserbrev om
Olsen på anden sal som er danskvandsbøvser'
flæskesværsgnasker og har flagstang i kolonihaven?
at du
Nej Mutlter, der slial mere kul på, du skal skrive'
godt ved, at du er et danskerproblem!
"Fatter,nulukkerjegvinduetiogrullerpersiennenned'
så henter vi HøjskolesångUog"n og du sætter Kongemærket
i knaphullet - og en danskvand til at bøvse af
på' skal der
krigen'
heller ikke mangle. Så er det ligesom dengang under
hvor vi måtte gemmg vos.
Ak ja Mutter. Verden er en underlig by
Birte
12
 Vesten mod Resten
'Vesten mod Resten' var overskriften på et
foredrag, som DROS - Demografisk Råd og Sel-
skab - havde arrangeret umiddelbart inden deres
generalforsamling mandag den 23. februar.
Runestenen var selvfølgelig til stede for at finde
ud af, hvad der lå bag denne opsigtsvækkende ti-
tel.
Spændende var det. Foredragsholder var
professor i Statskundskab Henning Duus, som
med udgangspunkt i en for DFS gammel kending,
Samuel P. Huntington, inspirerede med en leven-
de gennemgang af kulturernes sammenstød og
ramte ind til kernen af de problemer, Vesten står
over for i dag: Under koldkrigen var verdensorde-
nen styret af ideologi. Verden var opdelt i to
blokke med to poler: Den kommunistiske blok
ledet af Sovjet og den demokratiske blok ledet af
USA. Men trods fjendskabet var det i koldkrigens
dage det samme rationelle grundlag, som deter-
minerede supermagternes handlingsmønster. Net-
op derfor var det utænkeligt, at USA eller Sovjet
ville starte en atomkrig, da begge parter ville an-
vende samme type overvejelser for at starte/
undgå en krig.
Efter den kolde krigs afslutning, er verdens-
ordenen blevet mono-polær. Et mono-polært sy-
stem er ofte langt mere kaotisk og instabilt end et
bi-polært, da der kun er 6n magt til at påtage sig
supermagtsrollen. Det er derfor nemmere for alter-
nativer at forsøge at tilrane sig magt og indflydel-
se.
Vesten står således i dag overfor en hel ny
og anderledes trussel end i koldkrigsdagene; nem-
lig politiseringen af lslam. For så vidt muslimerne
havde det samme kritiske forhold til religion som
de kristne vestlige samfund har det i dag, ville der
ikke være noget problem. Men udviklingen går i
stik modsat retning, således at truslen fra lslam i
dag kommer fra flere retninger: Verdens befolk-
ning er i dag vokset til et stade, som jordens
bæredygtighed har svært ved at holde trit med.
lndtil videre har den teknologiske indvinding kun-
net oppebære den demografiske eksplosion - men
intet tyder på, at teknologien vil kunne holde trit
med den fortsatte demografiske udvikling. Sagt på
en anden måde vil der fremover vaere for lidt land-
brugsjord, vand, energi og plads til os alle. De
rn est opfimisfiske d e mog raf s ke f oruds ge ser
i i I begynde at påberåbe sig Allahs velsignelse hvor
fremsiger en enorm tilvækst i de islamiske om-
råder. Det til trods for en ganske pæn økonomisk
r3
fremgang. Mange forskere og politikere har
længe fastholdt, at så laenge et samfund har
økonomisk vækst og fattigdommen forsvinder, vil
befolkningstilvæksten også falde. Det er der
desværre ikke meget, som tyder på er tilfældet.
Vestens befolknlng vil gennem de næste
årtier som den eneste civilisation opleve en de-
cideret tilbagegang. Som Morten Lintrup ganske
rigtigt påpegede, er dette en kun fordel, fordi ver-
densbefolkningens antal på sigt nødvendigvis må
falde. Henning Duus svarede, at Vestens de-
mografiske tilbagegang må betragtes relativt i
forhold til omgivelserne. Megen forskning tyder
på, at langt de fleste nye tanker bliver tænkt, ind-
en man fylder 35 år. Det er i disse år grundlaget
bliver skabt for fremtidig tænkning. Det er her
man har viljen, kraften og id6erne. En relativ stor
vægt af ældre vil derfor sinke innovationsstyrken
såvel videnskabeligt som økonomisk i et sam-
fund. Det kunne så være hvad det var, hvis der
ikke samtidig var en modsat rettet udvikling i den
islamiske verden. I denne civilisation er der et
stort overskud af unge mænd - og antallet er støt
stigende. Den store mængde af unge vokser op
uden muligheder og fremtidsudsigter. Men 6t håb
har de til fælles, 6t kan samle dem og 6t kan de
kæmpe for - hadet til Vesten! De hader Vesten i
Allahs navn - gennem lslam. Oe gør det ved at
politisere lslam, og derved bliver islamisme en
ideologi, som er langt sværere at bekaempe, end
kommunismen nogensinde var, fordi vi ikke laen-
gere taler gennem samme rationelle grund-
præmisser. Vesten må til at besinde sig på, at
verdensbilledet har ændret sig siden koldkrigens
dage. Ellers kan vor egen fastlåshed i politisk
korrekthed og pladderhumanisme blive kimen til
vor egen undergang.
Vesten mod Resten - det kunne
uhyggeligvis blive vor skæbne. Heldigvis er der
stadig mange muslimer, som tror på Vesten Men
den muslimske verden er enige om to ting: De
haderjøderne og de hader Vesten. Endnu har de
ikke haft nogen leder, som tilnærmelsesvis har
kunnet samle dem. Men hvis eksempelvis Sadam
Hussein får bare en anelse succes - så kan han
han ticlligere blot har kunnet påberåbe sig hadet
mod Vesten.
Anette
 ffif
t.h
r*a.
l
ffi'#
Folketingsvalget
1 1. marts '1998
blev jo noget af en skuffelse, efter at menings-
måling efter meningsmåling havde lovet os en
borgedig regering. Selve valgaftenen vil blive
husket i mands minde som den aften, hvor mænd
bandede og kvinder græd, mens de onde
dansede deres nedrige sejrsdans midt under na-
tionen sorg. Oh Ve! Oh Ve!, sagde folket og ledte
efter geværet eller passet. Men da vi alle stod
ved afgrundens rand, blev der tændt en lille, svag
håbets flamme i det buldrende ravende mørke:
Meldingen om, at Bjørn "Straf-ofrene-og-lad-de-
skyldige-gå" Elmquist ikke laengere skulle plage
den danske befolkning for en evigt åben skærm,
fik danske mænd og kvinder til at se på hinanden.
Et sammenbidt, værdigt nik sagde alt. Der var -
trods alt - et håb, et lille håb, for vor gamle,
trængte nation. Måske er Gud ikke dansk - men
han er med os. Og vi ved alle, at når Gud sover til
middag, spankulerer alle de små djævle rundt i
møblerne. De mest frygtsomme piler ned hvor de
kommer fra, bare Gud rør' på sig ... og nogen af
dem hedder Bjørn.
Nu skal man ikke skyde Bjørnen før skindet
er solgt og 6n Birte gør ingen sommer - selv om
hun nu er gået helt i skoven - men fra det na-
tionale perspektiv blev valgresultatet ikke så
slemt endda: Hvis vi ser på det klare xenofile
Danmark, så gik det dem ikke så supergodt. De
tre erklæret xenofile partier - CD, Radikale Ven-
stre og Enhedslisten - fik en samlet tilbagegang
på O,4a/o. Det er selvfølgelig ikke et overvældende
fornuftigt resultat, men det var faktisk kun CD
som oplevede en fremgang. Som så var på hele
1,5o/o, men Mimi Burgh ...Øh, Jacobsen selvføl-
gelig, havde jo også fået en tæge i hovedet og vi
kan ligeså godt acceptere, at det altså er
afgørende for visse vælgere (for det kan da ikke
være CDs - hrmp. - politik).
CD er faktisk et spændende parti i øjeb-
likket. Der er noget som kunne tyde på, at det
mere er Bengt Jacobsen ... Burgh selvfølgelig ..
der bestemmer CDs udlændingepolitik og Mimi
der for privatlivets fred presser den igennem i sit
lille parti - selvfølgelig godt hjulpet - og presset? -
af tågehornet Arne Melchior. Hvis denne tese
virker langt ude, så skulle man have fulgt opmærk-
somt med, da TV programmet'48 Timer'fulgte
ægteparret Jacobsen/Burgh de sidste to døgn op
til valget. Det var ikke fryd og gammen vi sna-
gende seerer blev præsenteret for. På et
afgørende tidspunkt appellere Mimi til Bengt om at
bekraefte, at hvis der er 6t sted, familien står sam-
men politisk, så er det på fremmedområdet. Det
reagerede den kære ægtemand overhovedet ikke
på. Det var en saerdeles påfaldende reaktion (eller
rettere mangel på samme), specielt i lyset af hvor-
dan gættelegsleder Bengt Burgh var ude og give
Natioen Danmark en moralsk opsang i program-
met 'Rigets Tilstand'. At der ikke var tale om en til-
fældig uopmærksomhed fra den gode Bengts
side, understreges af, at han blev væk fra Chris-
tiansborg på selve valgnatten. Hans hustrus
måske vigtigste valg nogensinde! (Ægteparret
kom oveni købet med to forskellige forklaringer på,
hvorfor han blev væk).
Det bliver altså spændende at se, hvorhen CD går
hvis Mimi en dag bliver fri, dansk kvinde.
I den modsatte ende af det politiske spek-
trum, nemlig her i det gode, fornuftige og varme
nationale Danmark, ja, h6r ser det helt anderledes
ud. Ganske vist fik Fremskridtspartiet sin forvent-
ede lussing, men alligevel gik det nationale Dan-
mark frem med hele 3,4o/ol SådanlEt stort tillykke
til begge partier, men nok især til Pia Kjærsgård
og Dansk Folkeparti. Nu er enhver tvivl om partiets
parlamentariske berettigelse forsvundet som dug
fra en sol, som tværtimod skinner fra en klar
dansk himmel over Pias lyse lokker.
Det nationale Danmarks vigtigste resultat fra
folketingsvalget 1998 er, at stemmefordelingen
viser, at hvis man vil tiltrække den danske vælger,
så må man være en udlændingepolitisk
'strammer'. De sidste ti års bølge af xenofili er
sandsynligvis toppet. I dag er fremmedproblemet
en naturlig del af den politiske dagsorden og selv
SF er begyndt at tale om 'krav' og 'tilpasning til
danske forhold'. Sådan udtaler man ganske vist
ikke 'repatriering', men som bekendt har selv Hol-
ger og Konen et standpunkt til de tager et nyt.
(fortsættes side 16 øverst)
l4
,_
I sit opsigtsvækkende gennembrudsværk
"Sexual Personae" fra 1990 giver Camille Paglia
en storslået beskrivelse af, hvordan Vestlig kultur
er opstået og har udviklet sig. Samtidig er "Sexual
Personae" en sønderlemmende kritik af postmod-
ernismens dekadente og politisk korrekte kulturop-
fattelse. Carnille Paglia er inspireret af Frie$erich
Nietzsche's Apollinske og Dionysiske kuitdfOyna-
mik og Maquise De Sade's sadomasochistiske
menneskebeskrivelse og hun argumenterer for, at
Vestens Personae (personae: egentlig'maske' -
den ydre manifestation af kulturen) er opstået
gennem en specifik kamp mellem disse.
Fælles for alle mennesker er, at vi er 6n art,
en dyreart på linie med alle andre dyrearter - en
del af naturen. Det menneskelige væsen startede
sin færden i frygt og flugt fra naturens herre-
dømme. I et nødvendigt forsøg på at forstå na-
turens stærke elementer, udkastede mennesket
de første religioner. Disse første religioner afspe-
jlede menneskets afhængighed af naturens kraft-
fulde lunefuldhed. Religionen driver mennesket
videre, fremad og opad og muliggør overvindelsen
af og frigørelse fra naturens tyranni.
Betegnelsen 'Vestlig Kultu/ er delvist mis-
visende, for der er ikke tale om en geografisk
lokalitet, men skal tværtimod forstås som en
åndsværen; en åndelig, overlevet tradition, der
har bredt sig og udvidet sig, trukket sig sammen
og igen videreudviklet sig, og har aflejret bestemte
handlingsmønstre og vaner samt specifikke
vaerensanskuelser.
Vestens Personae har rødder tilbage til oldti-
dens Egypten og opfattes som en særlig aggres-
siv kamp for at overvinde naturen i os selv og
omkring os (i modsætning til kungfusianismen,
som i højere grad tilstraeber en tilpasning frem for
overvindelse af naturen). Egypternes eksternt ud-
kastede pompøse lige linier og forskønnelse af
naturen, dannede kimen til grækernes videreud-
vikling af ordnen og begrebsliggørelse, konceptu-
alisering og afgrænsning. Denne naturforskøn-
nelse af naturen udtrykte grækerne ved guden
Apollon. Hans modstykke er Dionysos, der kan
siges at repraesentere menneskets kaotiske ur-
sump. Denne 'ursump' forsøger Apollon at ordne
og beherske, men strider her mod Dionysos. Men-
neskets tilværelse er bestemt ved, at det er
fanget midt i denne titanernes kamp mellem or-
den og kaos. Man kan sige, at Apollon symboli-
serer civilisation og Dionysos symboliserer bar-
bariet. Hvor Apollon er lovgivende og retfærdig, er
Dionysos hævngerrig og instinktdrevet. Apollon er
civilisation, kultur, og videnskab, Dionysos er
natur, barbari og hedenskab. Apollon er Skycult,
manifesteret gennem manden, Dionysos er Eafth-
culf, manifesteret gennem kvinden.
Mennesket er hverken frit eller lige af natur,
men hierarkisk og masochistisk. Der vil derfor al-
tid komme6n visorden ud af ka.os, thiyi,under-
kaster os højere auQriteter og finder nye lænker,
hvor de gamle brydes. Dermed findes der ikke
godt og ondt uden for de partikulære værdisyste-
'mer, men orden og kaos; brutalitet og lydig hvile.
Dionysos vil altid være og komme til udtryk:
Vesten har i dag udviklet et sublimt apollinsk or-
denskompleks, men samtidig udfolder Dionysos
sig for fuld udblæsning som rå sex, vold og
stofmisbrug.
Størstedelen af den vestlige kultur er en
forvrængning af virkeligheden. Men virkeligheden
bør forvrænges eller illusorisk forbedres. Den
kungfusianske tilpasning til naturen er heller ikke
hverken oprigtig i forholdet til naturen, eller ret-
færdig overfor menneskets potentiale: "Only The
Apollonian has taken us to the sfars".
Paglia formår med sublim finesse at ind-
fange og forene menneskets på samme tid bun-
dethed, afgrænsede uforanderlighed og gen-
tagelse med den stadige evolutionære kamp for
al f rigøre sig selv fra naturens snærende
bindinger. Alt imens hun hylder den vestlige,
mandlige kulturs fantastiske frembringelser og
formåenhed i kampen mod naturen, angriber hun
i skarpe vendinger de postmodernistiske og femi-
nistiske produkter af selvsamme kamp. I sin kritik
af feminismen understreger hun bl.a. biologiens
vigtighed og det illusoriske bedrag bag ideerne
om f.eks. seksuel frigørelse og liberalisme.
DFS
(forsat fra side 14)
"Jeg hører forkerte tal. Jeg hører forkerte
referencer. Jeg hører forkerte oplysninged', sagde
Poul Nyrop Rasmussen og tog for en gangs skyld
ulden ud af munden i en valgkampsduel med
Venstres snart forhenværende formand, Uffe Elle-
man Jensen, søndag den 1. marts.
Anledningen til dette socialdemokratiske
forsøg på mandig optræden, var Elleman Jensens
påstand om, at det er dobbelt så nemt at få asyl i
Danmark end i de lande vi ellers sammenligner os
med. Sandsynligvis for at få fred for Birte "More
Muslims" Weiss (som dengang endnu havde en
karriere), måtte den siddende statsminister på det
kraftigste afvise, at det
står så grelt til med
Danmarks fremmed-
problem. Men han løj!
Dansk Forum er
kommet i besiddelse af
den fortrolige skrivelse
fra lndenrigsministeriet
som Venstrehøvdingen
senere henviste til som
dokum<lrrtation. Skriv-
elsen er en opgørelse
over, hvor mange
asyltilladelser der er ud-
stedt pr. 10.000 indbyg-
gere i Danmark og en række sammenligenlige
Danmark. På en flygtningefamilie kunne den ram-
lande. Opgørelsen dækker året 1996 og første
ponerede velfærdsstat Danmark, alene have
halvdel af 1997. Tallene fremgår af tabellen her til
sparet omkring en million kronersiden 1993! Det
høye.
er knap og nap en ekstra sygeplejerske - ihvert
Det fremgår af tallene, at bortset fra Hulk-
fald en ekstra hjemmehælp - til en nødstedt
ende Holland, så tager vi i Danmark uforholdmæs- dansker.
Tak til 'Espoir'
Tak til 'Espoir' for et virkelig godt indlæg
(Runestenen nr. 5/97). Der var kun 6n fejl i hele
indlaegget - når Du siger "ifølge Koranen må
mændene ikke begære andre kvinder end deres
hustruer" tager du fejl!
Jeg vil råde dig til, straks at læse hæftet "Bagom
lslam", som klart forklarer, at muhammedanere
opfatter vantro (ikke-m uham medans ke) kvinder
som krigsfanger. Disse krigsfanger må behandles
som dyr. Bogen efterviser mange af de skriftst-
eder som integrationsfolkene helst ikke så, at
danskerne kendte til.
sigt mange såkaldte flygtninge i forhold til indbyg-
gertallet, sammenlignet med andre civiliserede
lande.
Dansk Forum er også kommet i besiddelse
af et andet dokumentet. Det er et svar fra So-
cialministeriet til Bertel Haarder og er dateret 16.
juni 1993. På side tre i dette brev står der:
"De økonomiske bemaerkninger til lov-
forslaget om repatriering indeholder dels et skøn
over de rene merudgifter ved forslaget, dels et
bud på de tilsvarende besparelser. Heri indgår
den besparelse, det danske samfund får, hvis en
familie på kontanthjælp med to børn repatrierer.
Den besparelse er ikke
blot den sparede kon-
tanthjælp. Skønnet på
200.000 kr. er altså
den samlede bespar-
l1t1l1l11§!llltiil:
iffili1illii:iiii else." (red. fremhævn-
ing).
D.v.s, at så tidligt
som i 1993 har man
været udmærket klar
over, at reparieringen af
alle de såkaldte flygt-
ninge på bistandshjælp,
ville være en
økonomisk gevinst for
Med Din kærlighed til danskheden, der
allerede skinner ud af dit indlæg, er der'espoir'
(håb) om, at Du vil kunne bruge'Bagom lslam'ef-
fektivt i Din videre analyse af det multietniske
vanvid, Over-Danmark er ved at skabe.
Afslutningsvis: Hvis alle medlemmer af
Dansk Forum bare får positiv kontakt med to
stykker hver, som selv får fat i to - så får vi hurtigt
en positiv vækst, som vil gørc, al politikerne ikke
kan sidde os overhørig. Lad os her i det begyn-
dende forår, se frem til et fremgangsrigt 1998 -
lad Holger Danske vågne til dåd igen!
Henik 8., lshøj
 iiibruges som "udklæknings- mødre" for nye gene-
ii rationer af 'aliens'.
iii Alle Ripleys advarsler om disse monstre,
ibliver selvfølgelig fejet af bordet - og hvis man
iikke vil høre, ja, så må man føle: lnden rumski-
ibets besætning får set sig om, må de naive sjæle
se sig omgivet af ultimative rovdyr, der kun lever
for at slå ihjel. Da det ser allermest sort ud, må
den efterhånden noget minimerede besaetning -
og selvfølgelig vores alle sammens Ripley - stå
Alien 4 - Genopstandelsen ansigt til ansigt med udyret over alle udyr, der
Hun loovede det ellers! Efter skrabe- endnu er set.
udgaven "Alien lll" udtalte Sigourney Weaver Jo, Sigourney Weaver er tilbage i topform.
(SW, at hvis der skulle laves flere "Alien"-film, så Hendes indlevelse i rollen som Ripley er fænome-
blev det uden hende i hovedrollen. Men lur mig, nal - og hendes replikker slår selv Demi "Suck My
om der alligevel ikke dukkede en ny film i serien Dick" Moore af banen (læs anmeldelsen'G.1.
op på det hvide lærred med SW i hovedrollen! Jane'): Da monstrene midtvejs i filmen har erobret
Nu havde SW jo ikke just gjort det nemt for sig hele rumskibet og ødelagt næsten alle nødfarløier
selv, for hun begik selvmord i sidste scene i "Alien på nær 6t, stiller Ripley sig bredbenet op med
lll". Men den slags småfinesser er jo kun til for at hænderne i siden og spørger udfordrende den
løses: "Alien lV" har fået den ganske præcise un- overlevende gruppe mænd. "OK, who shall I fuck
dertitel "Genopstandelsen", og hvis du ellers to get a place?".
køber den, ja, så venter der dig 6n af de bedste RiPleY'.we love You!
t
'Science Fiction' gysere nogensinde. !^ Niels

Alien-fanatikere påstår hårdnakket, at intet

kan slå den oprindelige "Alien - Den Ottende Pas- G.l. Jane
saged'. Det er jeg ikke enig i. Jeg husker filmen fra Ridley Scott
da jeg som mindreårig i 1980 - med mine foræl- var manden bag
dres behørige underskrevne accept - så den i den den allerførste
lokale biograf. Chokeret og fascineret, det blev film om løjtnant
jeg, men sammenlignet med min reaktion nu som Ripleys trængsler
voksen mand, tåler epos nr. 4 ingen sammenlig- i det ydre rum.
ning. Den er i den grad præget af uhygge og Med "G.1. Jane"
mørke, at det nærmest driver ned ad væggene. har vi atter en
Som tilskuer sidder man med nerverne uden på Scott-film og
tøjet, selv i de passager hvor der ikke er nogen - endnu en Scott-
direkte ! - chock-momenter. heltinde. Ridley
Bagved selve handlingen - hvor Ripley (SV1/) Scott synes først
bl.a. konfronteres med de frygtelige vanskab- og fremmest at
ninger fra en gal videnskabsmands mislykkede være optaget af
kloningsforsøg - kører en separat linie, som i og at beskrive men-
for sig er filmens hovedtema: Hvor langt er men- nesker, der bliver
neskeheden parat til at gå i videnskabens navn? sig selv ved at
Altså en film med i sandhed uhyggelige perspek- være ude af sig selv. Hvis vi ser bort fra hans flop
tiver. fra 1996, "White Squaw", lykkes denne beskri-
Løjtnant Ripleys "rum'iske" rester gendannes til en velse til fulde i alle hans film - tænk blot på
tro kopi af den kvinde, der gjorde selvmord i den "Thelma & Louise", hvor han også skabte tro-
forrige historie. Det går imidlertidigt hurtigt op for værdige heltinder. Med "G.1. Jane" har Scott atter
Ripley, at de videnskabsmænd, der således har begået en sådan perle.
bragt hende tilbage til livet, bestemt ikke har rent
mel i posen. Til det rumskib, hvor handlingen ud- G.l. Jane, det engelske ord for den lident
spiller sig, ankommer der nemlig et fartøj spækket flatterende danske betegnelse "Lotte", spilles af
med de slaver, en gruppe rumpirater har bragt til Demi Moore. Hun er løjtnant Jordan O'Neill, der
veje til den gale videnskabsmand. Slaverne skal har ambitioner og bal/s nok til, at gå efter verdens

t7
 mest eftertragtede våbenmærke til sin silikone-
pumpede barm: Den amerikanske ørn med
krydsede Neptunfork og anker - våbenmærket for
Navy Seals.
Som den første kvindelige aspirant no-
gensinde, kæmper hun med (og mod) sine man-
dlige kolleger om at gennemføre den krævende
fire måneders uddannelse. Og gu' går hun til den:
I den gode sags tjeneste lader hun sig kronrage
og simuleringsvoldtage af den hårde, men ret-
færdige, chef-sergent John Yrgayle (brillant spillet
af Viggo Mortensen).
Filmen skildrer på overbevisende måde,
hvorledes Navy Seals under deres uddannelse,
først bliver nedbrudt, for derefter at blive genop-
bygget til effektive kampmaskiner, hvis blotte navn
har skabt frygt hos Ho Chi Mins Viet Cong i
60'erne til Saddam Husseins Republikanergarde i
90'erne.
Efter næsten fuldført uddannelse, hvorunder
Bagom
ffi
lslarn!
Dansk Forums hjemmeside:
Http : / / hjem. get2n et.d k/da nsk_foru m
Jordan O'Neill næsten er blevet smidt ud p.g.a.
politiske rævekager, er hun klar til at blive sat ind i
en hemmelig mission i Libyen, hvor en atom-
dreven amerikansk spionsatellit er faldet ned.
Sammen med chefsergenten og de få mænd, der
endnu hænger ved på uddannelsen, landsættes
hun fra søsiden på Libyens kyst.
Dette deres svendestykke, bliver gennem-
ført med så stor professionalisme, og med så
megen bly i luften, at alle overlevende kan sætte
'elitesoldat' på deres visitkort efter turen.
Naturligvis er der småting undervejs i filmen
som man kunne mene, at både instruktør og
skuespillere kunne gøre bedre (pånær Viggo
Mortensens mesterlige præstation), men der skal
ikke dryppes malurt i bægeret af den grund. Fil-
men er et mestervaerk.
Niels
Terror over
Danislam.
Læs den før
du bliver
beriget!
::::::::;]l:::
Ktih',ki.. 1,00ii..inkl,. po
18
Undskyld,- hyem var tåtleffle ??

Hvc tn skltrei fj endebil lcCcrrrr: i.

t{. r,. h. L)cu }iat ilnai,T, ir_kll Ie F L:rlt

Avedø
2650 i
tlf/faxi
(tirs.
email:l
dansk