hI ..

~
z
..
~~
"
r
a Po~ p

j- ' --+ y

y y~?-3?- [3x+[5 y
I+e.,..--.f-.--. x

,
" h '-_-_~
•
,

x
y

o v

~p
Nyt Teknisk Forlag
Indhold
Tal og algebra 1
Koml'lcksc lal 14
Rentesregning 23
ligninger og uligheder 28
Geometri 36
Trigonometri 46
Retvinklede trekanter 46
Vilk:1r1igc trekanter 51
Trigonometriske funktioner 56
Analytisk geometri 69
Linje i plan 73
Cirkel 86
Proportionalitet 89
Funktioner 91
Andengrads polynomiet 102
Tredjegrads polynomiet 103
Polynomier 104
Eksponentiel u(lvikling /10
Potensudvikling //8
Spt'cicllc funktioner /22
Regression 127
Grænseværdi 129
Asymptoter 133
Infinitesimalregning 737
Differentialregning 140
Integration 151
Arealberegning 158
Volurncnbcrcgning /6/
Numerisk integration /63
Diffcrcllti:1lligningcr /68
Tabel over dirrcr~'ntia l kvotie n ler og
stamfunktioner 170
Vektorer i to dimensioner 177
Vektorer i tre dimensioner 192
Rumgeometri 208
Rumgeometri oversigt 2/3
Vektorfunktioner 232
Ikvægelser 235
Keglesnit 243
Sandsynlighedsregning 246
Kombinatorik 250
Stokastiske v;lriablc 255
Sandsynlighcdsfordclingcr 264
Rækker 282
Matematiske tegn og symboler 290
Index
 , -3
Tal og algebra

Tal og algebra
Algebra betyder bogslavregn ing, die r operationslære ug kommer fra d el "rabiske 'II-gcbr.

Operationer
Add ition: (1+0 =( a og b: Addender.
c: SUlll m en .

Subtraktion: II-b=c (I: Minuend.

b: Subtrahend.
c: Differensen.

Multiplikation: (l'u=c IIOg 11: Faktorer.

c: Prod uktet.

Division: a : il = c a: Dividend eller tæller.

eller: li: Divisor eller nævner.
a c: Kvotienten.
-=c
b

Regningsarternes hierarki
10 POlcnsoploftning og rod uddragn ing.

1
2. Multiplikation og division.
3. Addit ion og subtmktion .

Regneregier for tal

Regel Benævnelse
a + b = b +(1 Kommutative lov for addition.

(a +b) + c = a + (b + cl Associative lov for addition.

n· b = li· (I KOlllmutative lov for mul tiplikation.

(n· bl·c = (/. (b -cl Associa tive lov for multiplikation.

(/ . (b + c) = ti· b + Il . C Distributive lov.

 .-.
Tal og algebra

Regneregier for brøker

o eration løsnin
~±~ l, '/Il t n l ' l l
Addi tion og subtraktion;
1/ 1 " l III -//1

Multiplikation: .!.J.. .!L = !..!:.!..L

" 1 " 2 " . ''' 2

Division:

f t . {/
Forlængelse: - = - -,aeR,a:;tO
'1 " . Il

t I : (I
Forko rtelse: - = - - , lIE R,a:;tO
1/ 11:11

Muh iplikalion med et tal:

Division med el tal: t t

- : 11 = - -, (lE R, a *0
11 1/'(/

Kvadratsætninger
, ' ,
(x+y)·=x +y-+2·x·y

(X+Y )'(X_ Y)= X 2 _ y 2

Regneregier for numerisk værdi

Inl=H jn"j=iaI"
In~ = Inll11 la + ~ :s: lal+ ibi Trekantsuligheden.

I~=~ la -~ S lal +I~ Trekantsuligheden.

ro
7-0
Tal og algebra

Regneregier for potenser

ti '" • b'" =(a ·b)'"

(am r
=0'"''
-m I
O =-
tf
m
m- n
om
-=(1,.
,,"

Regneregier for roduddragning

'V.{;;. 'Jj;, = III " (I m+!I

(v;;j" = ~ O
-~ = ",."r-;;:;;;
va "-'"
if;; q'~am-n = V;;;;
~ = {Iaj for 1/ lige
ti for /I ulige

Regneregier for titalslogaritmen

y
30 y-ID' (I = 10 10&(11) = 10g(l O" )

10g(lO) '" l
25
log(l)= 0
20
10g(a -b) = 10g(a )+ log(b)
15

IO
lo~f) = log(a )- Iog(b)
5 10g(a P) = p · log(n)

'0~~==F=~~==~
246&10 ' log( tin) =.!.. - Iog(a)
q
 10 - 12
-
Tal og algebra

RegneregIer for den naturlige logaritme

10 Y y=e ' y=K a = c1n(u)= lnkn)

log(lO)= I
&
Jog(l )= o
6
In«(/ -b) = In«(/)+ Jn (b)
4
_ - -- ...c
-In x In(~) = In(a) - In(1J)
2 4 6 6 lO K ln (a P) = p. In «(/)

Jn(tIa) =..!.. ln «(/)

q

Sammenhæng mellem titalslogaritme n og den naturlige

logaritme
=log(II)· Jn{IO)
I l n«(/)
log(a) =In «(/) ·log(e)

Mængdeoperationer og definitioner
o eration An ivelse som mæn de
Fællesmængden

A ,"", U =Ix\XEA/UE U}

Hvis A n U = ø siges A og U al være disjunkte

Foren i ngsmængden

AUU=/x\XEAvXEBj

A\B =l xIX E AAXEBI

F
13 - 13
Tal og algebra

Operation An ivelse som mængde

Komplementærm ængden

CA=lxlxeAI

Intervaller
ror Il,be R og (I <b:
Begrænsede Ubegrænsede
Abne 1(/,b[=!xeRI ,/<x<b! ]II,,,,"[=[XE Rla<x]
1--.bl=lxe RI x <bl
]_00,00]= R

Halvåbne [1I,b[=!XE RI(I:!>x<bl

[a,b]=lxe Rla<x$bl

lukkede [lI,IJ]=jxe IRI(lSx«;ul [(I,ool=[xE RI a'::;; x}

1--.bl=lxe Rl xSbl
1--.-1 = R
••- - - - - - 0 [~b[
0 > - - - - - -.... ],. bl
o o lB,t{
• • ["'bl
• [B,oo[
o ],.oo[
- - - - - -. J-.oo,bl
-----0 J-.oo,t{
•
 14 - 18
Tal og algebra

Komplekse tal

Regneregier for komplekse tal

(Xl + i · YI)±(XZ + i· Y2) = (XI +xl)+i ·(YI + Yz)
{XI +i· YI)·(X 2 + i· hl = (XI 'X I - YI . Yl)+ i .(x l . YI +x I ' YI)

Kompleks konjugering

Regneregier for kompleks konjugering

-- - -
ZI ±Z2 =ZI ±zz

Modulus af et komplekst tal

1 1'1=lx+ ;·YI=Jx'+y'

Regneregier for modulus af et komplekst tal

I" ·',I=I',lhl
 19 - 22
Tal og algebra

Regneregier for argumentet

ar{ :: ) '" arg(z I) - arg(z2)

arg(z") '" /I' arg(z)

de Moivres formel
I z" '" Iz" I· (cos(11 . arg(z» + i . sin{11 . arg(z»)

Den binome ligning

Eulers formler
e ix =cos(x)+ i 'sin (x)

c · ix =cos(x)- j·sin (x)

cos(x)
, ( . .)
=_. l"I'X+c - 1X
2

(e
sin(x)=-'-. . 'x _C-I-X)
2· ,
 23 - 27
Rentesregning

Rentesregning
Gennemsnitlig rente

I rp ="I·",·"··,,qO+r1t' '(I+r2)'" ·... ·(J+ rt)"·- I

r" r,. "0' r, er de indgående renter med

terminerne " " II,. ,..• Il~ .

Vejet gennemsnit
I x =PI 'X1+Pl ·xl + ···+ Pø ·X II x er det vejede gellnemsnitllf x" x" ... , x.
med vægtene P" P" ... , P.,

I Opsparing
K .= K , (I+, )·
K.: KlIpitalen efter" terminer.
K.: Stllrtbpita!cn.
II: Ant,lnet lIf terminer.
r. Rentefoden.

I Annuitetsopsparing

A=b(l+<;· - l
II: Kapitalen efter sidste indbctllling,
b: Terminsindbetalingen.
II: Antal terminer.
r. Rentefodl'n.

I Gældsannuitet

G=yI-(l;,r"
G: Gælden , hovcdslolcn.
)~ Ydelsen.
II: Antal terminer.
r. Rentefoden.
 28 - 28
ligninger og uligheder

Ligninger og uligheder
Regler ved løsning af ligninger
Problem Restriktioner
Addition og subtraktion Man kan addere eller subtrahere ethvert tal,
p,l begge sider af lighedstegnet.

Multiplikation Man kan multiplicere mcd alle t;ll, undtagcn 0,

på begge sider af lighedstegnet.

Division Man kan dividere med alle tal, undtagen 0,

på begge sider af lighedstegnet.

Potens Man kan opløfte til den 5.1mme potens, undtilgen 0,

på begge sider aflighedstegnel.

Rod Man kan tage den s;J.mrne rod, på begge sider ilf
lighedstegnet. Dog kan man kun tage en lige rod,
hvis begge sider består:lf positivc udtryk.

Log.l rill11e Man kan tage logaritmcn, på begge sider af IighcdstcgnN,

hvis udtrykkcne består ,If posit ivc slOrrdseT.

,,' Man kan opløftc bcggc sidcr aflighcdstcgncl med

sa mme grundtal større end 0, undtagcn l.

si nus, cosinus, tangens Man kan anvcnde sin, cos eller tan,
, på begge sider af lighcdslegnel.
, Man klin anvende sin -I eller cos I på begge sideraflighcds-
Sin • cos
tegnet, hvis udtrykkenc har værdier mellem - I og I.
Der kan v,cre flere løsninger, se

t:1II 1 Man kan anvcnde lall 1 på begge sider af lighedslegnet, hvis

ingen af udtrykkene er ~ + p. It, pe Z .
2
Der kan være flere losninger, se
 34 · 35
ligninger og ulig heder
-
To ligninger med to ubek endte
ved hjælp af determinantmetoden (Cramers regel)

Har losningen: HVisl'"

",

Hvis
I", l"~ I I" b,b'l
fI ~ b2
= 0/\
Cl
= 0: L= R

Hvis
I'"," b'l I" b,b'l
bl
=0/\
( 2
';I!:O:L=Ø

Tre ligninger med tre ubekendte

ved hjælp af determinantmetoden (Cramers regel)
n 'X+VI Y+C,'Z=ff l
Ligningssystcmct': (/~. x + b, . y +("2 . Z = ri,
Har losningen:
!(I3 ·x+b j • )'+(3'Z = dJ

b,
Hvis f) = " l ' •
Ib, b•'l
b,
~ O:

til'

r
b, "-
c,
- bl"
<I,
<I,
/)
"II~'
cJ
. + Cl'
II J
-
b,
b,

[} III"
(/2

b,
"
,/ , c,

<I,
- III'{ , ':1 + '"
'"
",
-

D
(j
Cl"

,I" .
l/ J
<I ,
,/

b,
,

",' b, d,
- bl"
", <1'1
I/ J
. +
I'"
li ) b,
D

Ib,b, &t[_o ~_a!_11J'

_ _ • I• _R
I-!visl)=(II" -
"I I'" c'l +'1" I'"
cJ
-bl"
IIJ cJ I I; bJ
- 1\
dl
_ _
d2 d)

rlvis Ib,b, bll = OI\-*-v_'I;,

tI,!!1. : 1.= ø
f) =11 "
1
"I I'" "I I'"
cJ
-bl"
II J 'J
+'1 .
II; bj
1 (II
dl
1/
dl dz dJ
 36 - 37
Geometri

Geometri DelllllfllC/I/(l/iske lære om rum ogjlndeSlmkfllrer.

Definition på vinkler
Benævnelse Udregnes som
Komplementvinkel til v 90° ~ II
Su pplcllwntvi nkd til l ' 1800 - II

Eksplementvinkel til I' 36(}° - II

Geometriske resultater vedrørende vinkler

Situation Sætning
Topvinkjer Topvinkler er lige slore.

~
v = vog IV = IV

Ensliggende vi nkler Ensliggende vinkler ved parallelle linjer er lige store.

,
,
,
m --.,..~""'--­

Centervinkel En centervi nkel er lig med den bue den spænder over.
b l' =IJ

Periferivinkel En pt'ri fcrivin kcl er h31vt sl stor som den bue den
spæ nder over.
b
1' = -
2

Kordcvinkcl En kordevinkel er lig den halve sum af dens egen og

bQa dens lopvinkds buer (Se

kordc-).
b+a
, =--
2
for definition af en
 37 - 3 7
Geometri
-
Situation Sætning
En kordetangentvin kel er halvt s~ sto r som den bue
den spænder over.
b
1'=-
2

Tangen tvin kcl En ta ngentvinkcl er lig med 1800 minus den lille bue.
v=180" -b

Seka ntvin kcl En scka ntvinkC'l eTlig med den hal ve fors kel meJlem
buerne.
v b-a
,=--
2

T reka nt Vinkelsummen i en trekan t er 180 0

/I A+B+C= 180

A~C
Firkan t VinkC'lsummen i en firkmll er 360° .
/I A+B+C+O=360"
/7--~ C

D
Femkant Vinkelsummen i en femka nt er 5400 •

/I C A+B+C+O+E=540'

A~D
Po lygon
Vinkclsummen i en polygon (II-kant ) er(l1- 2)·180

Regulæ r pol ygon Vinklerne i en regulær polygon (II-kant ) er hver

11 -2

®
180 ' .
"
 38 - 38
Geometri

Cirkler
linje Forklaring
Diameter Ret linje, der gtlr tværs igennem cirklen
og gllr gennem dennes centrum .

Radius Ret lin;e de r går fra centrum til periferien.

Radius er halvdelen af diameteren.

Q
Sekant Ret li nje der gå r tværs igennem cirkle n.

Tangen t Rctlinjc der rorer ci rklen i et punkt,

---~, og som er vinkel ret på de n linje.
der går mellem røri ngspunktelog cen trum.

Korde Ret lin;e der forbinder to punkter

p;\ cirklelpcrifcricn

EJ
Cirkel periferi Linje der afgrænscr cirklen.

o
F

38 - 38
Geometri

Cirkler
linje Forklaring
Diameter Ret linje, der går tværs igennem cirklen
og gar gennem dennes cen tru In.

6)
Radius Ret li nje der går fra centrum til periferien.
Radius er halvdelen af d iameteren.

Q
Sekant Ret linje der går tværs igennem cirklen.

TangeJlI Ret linje der rører cirklen i el punkt,

---~ og som er vinkelret på den li nje,
der går mellem røringspunktet og centrum.

Korde Ret linje der forb inde r IO punkter

p-' cirklelperifericn

ES)
Cirkclpcrifcri Linje der afgrænser cirklen .

o
,
 39 - 39
-
Geometri

Trekanter
linje Definition og skæringspunktet mellem linjerne
Højde Linjen h, der ga r fra en \'inkelspids til den modsatte side,
A hvor den skærer vinkelret på siden (eller dennes

~
forlæ ngelse) .

II C Hojderne har et fælles skæringspunkt, mcn ellers har det

II ingen geometrisk betydning.

Linjerne kan beregnes ved hjælp af:

,, ~ =c·sinB =b·sin C
hb = c· sinA = f/·sinC
A, LC----7
b~--~C
lir = b sinA = n·sinB

Median Linjen /fI, der går fra en vinkelspids, til midtpunktet af

A den modstående side.

II ~ II
C
Medianerne skærer i tyngdepunktet. Dctte dder
medianerne i forholdet l :2. hvor den længste side er
mellem vinkelspidsen og tyngdepunktet O.

Linjerne bn beregnes ved hjælp af:

IJ~ Cl ll ~
Ul '" - +- - - =
" 2 2 4

II I C II 2 1/
2
C ll ·c ·cosB
-+ - - - : - + - +
2 2 4 4 4 2
 39 ~ 39
Geometri

Definition o skærin spunktet mellem lin -ern e

Vinkelhalveri ngslin je
Linjen v der går fra en vinkclspids og deler vinklen i IO
A
lige stoTe vin kler.

B ~ C
Vinkclhalveri ngslinjerne skærer i centrum for trekantens
indskrevne cirkel.

Linjerne kan beregnes ved hjælp af:

g
l.b.c·msi l·Js· (s tI)-b-c

~
vII =

A
~ b C ti +c {/+c

lI+b+c
hvor: s = ::..:---'-.:.
2
Midlnormal
Linjen III, der er vinkel ret på en side og som begynder
A
midt på siden _

B ~ C

Midtnorm3lerne skærer i centrum for trekOInlens

omskrevne cirkel.

m '"
A L...~C-">_--'lC

l)tfinill0llcrne afhøjd".. mooiall. villkdhah'erillgslillje og midlnormal S'"lder 0S$l for ~ndr.. figurer end Irdc.lIlllt'T",
40 - 40
Geometri

Inddeling af trekanter
Figur Definition
Spidsvinklede
Il Alle vinkler er under 900 •

A D--~---"'... C

Stumpvinklede
A I:n vinkel er over 90° .

Il

Retvinklede
~n vinkel er 90 0 •

Il

Ligebenede
To af siderne er lige lange.

Ligesidede
Alle sider (og vinkler) er lige store.
Il
Vinklerne er alle 60 0 •

AD-- -..L C
 41 -41
Geomet ri

Sammenligning af trekanter
Figur Definition o g sætninger
Ensvinklede trekanter Defillitioll
Alle vinkler er parvis lige store.
1l 11,
SællJing
Siderne er parvis proportionale
a b ,
k=-=-=-
al bl c,
A-/;-----2. a =al·k
C
b=b l ·k
c=c] ·k
Ligedannede trekanter Defillitioll
Den ene er en forSlO rrelse af den anden.

n
1l p
Sætning
Ligedannede trekanter er også ensvinklede.

E f G
ALL----;;- -U ·C

Kongr uent e trekanter Definition

Trekanterne skal have d(' s..1mme vinkler og
sider. Den ene trekant skal kunne b ringes til,
at dække den ande:n ved spejl ing, drejning
eller parallelforskydning.

Sætning
To trekanler er kongruente hvis:
I. Alle tre sider er parvis lige store.
2. De har en vinkel og to hosliggende sider
lige store.
3. De har to vinkler og den cnc side
(mellemliggende: clk'r hosliggende) lige
store.

Kongruente trekanter er også ligedannede.

Ikfini,iQnl'rn.., pl l'nsvinkleth.'<!. ligedann"'lhW og kongruens gælder ogsl for andr.., figurer end Irekanter.
42 -42
-
Geometri

Inddeling af firkanter
Figur Definition
Trapez
To modst~ende sider er parallelle.
;8_ -----; C
/JcIIAD

h
A' -- - - -----' D

Parnllcllogram
Dc modst:lende sider er parallelle og lige lange.

INJ'
IJC=ADogA B = CD

Dc modst:lende vinkler er lige store.

A = CogB = lJ

A, ,D Diagonalerne ti , og ti, halverer hinanden.

t
Rhombe
8 C Alle sider er lige lange.
A!J=BC = CD = J)A

A
di7 D
Dc rnodst~ende vinkler er lige store.
Æ= CogB = D

Diagonalerne d, og fl j er vinkelret p:l hinanden,

halverer hinanden og halverer rhornbcns vinkler.
Rektangel

.:><:
g C Alle vinkler er 90°.
A = JJ = C = D = 900

Dc rnodst.knde sider er lige 1:l l1gC.

AB = ClJogBC = AD
A b D
Diagonalerne d, og (i, er lige lange og halverer
hina nden.
Kvadrat

:0 '
Alle vinkler er 90°
A =- B =- C = D = 90°

Alle sider er lige lange.

AB=- HC = CD = DA
A b D
p
43 - 43
Geometri

Formler for omkreds (O) og areal (A) i to dimensioner

Figur Formler
Cirkel O = 2·/f·r = lt d
2 It 2 1

®
A=n:·r =-·,1 =- , -Q
4 2
r er mdius og ri er diameteren.

Cirkelbue
/, =2· t[ ·r · -"-

(]b 360·
!J er buclængden, r er radius og ver uds nitsvin klen.

Cirkcludsnit

Q A = n: ·,2._'_

l'
'_
360'
er udsnitsvinklen og r er radius.

Cirkclafsn it
O=2.r{n· 3;~. +sin(f))
Q A =..!.2 .r 2 '(~-Sin(V»)
180·
r er radius og II er udsnitsvin lden.

p er pilhojden, r er radius og v er udsnitsvink1cn.

k=2.r'Sin(~)
Cirkclkordc

Q k er korden, r er radius og v er udsnitsvinklen.

43 - 43
Geometri

Fi ur Formler
Cirkelring
O=2·/I·(R+r)
A=t.m=1[·(R 2 _r 2 )
m=JI·(R+r)
t =R- r
2r
R, r er radierne, t er tykkelsen og /II er middclomkreds_

Elli pse
-~~-
b
0=2·1[· Ja'+'" 2

A "" lI' (/ ./J

• (/ er den halve storakse og b den hl1lvc 1illeaksc_

Parabelslykke
al +--
8·(/
2
b 1n(c,_,::.,,::.+..:,f.:.b,
' ::.+::.16::.''::''_'
b
l
• 2
A=--a·b
3
b a er højden på parabclstykkel og b er bredden_
Trapez
• Q=cI +b+/l. (--I-+-_I_J
sin(v 1 ) si n(v 2 )
1
h A =-·(a+b)-II
2
a, b er længderne af de parallelle sidcr, /, cr højden
mellem cl og b. og v,> VI er vinklcrnc rra den længste af
b de parallelle sider, til dc rcslcrende sider.

0=2·(tl+b)
A =tI·b
tiog b er sidelængderne.

b
Kvadrat
0=4·(/

·D
Rhombe
b
A = (/ 2
ti er sidelængden.

O=2.Jd 1 +d/
2

d? 1
A =--d, ,d,
2 -
d, og d, er længden af diagonalerne.
 44 - 44
Geometri

Fi ur Formler

A'"~ / O =2.(g+-.-"-)

A = /,. g
sm(v)

g er grund længden, II er højden og

vi nkel mellem de hosliggende sider.
l' er den spidse

g
Rl'gulær polygon
med ti sider Q=/I·b

@
l 2 cos (~)
A =-' II .b. n
4 sin(ll:Q...)
b er sidelængden. "

T~bmtr bch andl~ sdvslændigl i

Formler for krumme overfladeareal (0.l. areal (A) og volumen

(V) i tre dimensioner
Figur Formler
Kugle A = 4 · 7[·, 2 = 1T d 2
>--~
4 ,
V =-· 7[·r
3
r er radius og d er diameter.

Kugleskive O" =2· 7[·r · "

~-~
A = 7[ . (4 . r .(x+II )- x 2 _(x +II )2)
r
V= 1t . " {r.x+ (h+X).(r -x)_ /~ll
II er højden af stykket, r er radius og
x er stykket til toppen fra ski\'ens endepun kt.
Kugleuds nit O" =2'1T'r'/'
hf
r
A = 7[ . r -( Jr,-.,-.C-,,-_-'-,,"'"l + 2 . /, )
r
V=3.' 7[ . r 2 . h
3
II ('r højden af stykket og r er radius.

d
44 - 44
Geometri

Fi ur Formler
Kuglckalol O" =2· n·r h = n· (t/!+ /, 2)
Kuglcafsnit
...L A = n · /I· (4·r - h)
hl l > l 2'
V =- ·n·!J- ·(6·r -2· h)=-· n·!, ·(3·{j +h-)
r 6 6
r It er højden af stykket, {j er rad ius af cirklen i afsnittet og
r er radius.

_-r-_
d
Ellipsoide
c
4
V=--1!:'ll'/"C
3
(I, b og c er halvdelen af akse rne.
b

Parabol ide
V =..!.· n·b ! -ti
l
(/ er højden og b er brc.'dden.
a

Cylinder O" =2·/I·r·l,

A =2· /I · r· (h+r )
V = n·r 1 · 1I
h rer radius og II cr højden.

Cylinderrør O" =2· n- (R+r)· I,

r
A =2' n-(R+rH R - r+/J )
V=/I.".(R 1 _r 1 )
h R, r er radierne og" er højdcn.

R
Sphæ risk trekant

8
A = /t .r1( A+H+ C
180
Il
.rfj r er rad ius, A, 8, og C er vinklerne.

A C
 44 - 44
Geometri

Fi ur Formler

O... =lt·r·s
A=n·r·(s+r)
l ,
V=-· n · r · 11
3

k=2.s.sin(~)
Kt'glc udfoldet

.~
, ~~--
I' = Sin(%). 360 0
= 360
0

r er rad ius, s er sidelængden, II er Iwjden, rI er

lopvinklen, k er kordelængden og I' er udsnilsvinklen.

Keglestub
0 .0\ = n ·s·(r+ R)
A = n (R 2 +s.(r+R)+r 2 )

R
1'=360
,
Keglcstub udFoldet

~G; r. R er radierne, s er sidelængden, s, er sidelængden af

hele keglen, l, er højden, k er kordc1ængden og I' er
udsnitsvinklen.

Torus
A = n 1 . (/? 2 _ r 1 )
l , ,
\I ;:; -· n ·(I~+r) (U - r )
3
rer den indre radius og R er den yd re radius.

V;:;G·lr

G er grundfladen og II er hojden.
45 · 45
Geometri

Fi ur Formler
Kasse
A =2·(a·b+a·I1+ b·/I )
h V = n·b·h
b er sidelængderne og" er hojdcn.
ti,

b
a
Pyramide
A=G+2. G { ~+112)
(Med kvadratisk grundflade)
l
V=_·G·/i
3
G er grundfladen og II er højden.

Pyramideslub
~
il
,
+-+----
G
4
g
4 2
(Med kvadratisk grund flad e)

V =~"'(G+g+h)
3
G, ogg er grundfladerne og II er højden.

Guldin. regler
Del krumme overfuldeareal kan bestemmes ved:

"0
/._-
360

Volumen kan bestemmes ved:

 46 - 49
Trigonometri

Trigonometri
Ordet trigonometri betyder trekantsm31ing. Dette er læren om forho ldet mellem siderne og
beregninger af vinkler og sider i en trekant.

Retvinklede trekanter

Pythagoras sætning
A For en retvinklet trekaIlI gælder:
(/ 2 +bl =c1

b c
(/ og b kaldes for kateterne og c for hypotenusen,

c L-- - - - -:::".
•
Pythagoras omvendte sætning

I
Hvis der fo r en trekan t gælder, at sammenhængen mellem siderne ka n udtrykkes:
a!+b 2 =c!
Da er trekanten retvinklet.

Trigonometriske formler
A . modstdcnde katete a
smA= =-
hypotenusen (:

b c
hosliggl.'nde katl.'te b
eosA
hypotenuse n c
c --- - - ---=». 11 ,,~o~d~"~'~,·,~,d~,~k~at~"""
tanA=-;-m "
hosliggendl.' katete b

Formler med hypotenusen

c,
c

c,
50 · 53
Trigonometri
-
Areal In af retvinklet trekant
A

b c
h

C " ' - ----:-- - " - 8

a

Vilkårlige trekanter

Sinusrelationen
" b
--=--=--=2-R ,
si n A sinlJ si n e
si nA sin fj si n e
--=--=--=--
b Z·R,

Cosinusrelationerne
8 (/2 =// +,2 -Z.b.c-eosA

L
A b C
b2
cl =(12
=(12 +c 1 -2-"-'.C05B
+b 1 -Zo a.b.cose
b 2 +,2 -al
eosA = '---:-':----"-
Z-b-c

Tangensrelationerne
8
ta n A =-~'~in~B~'~",--- sin C· (I

L
A b C
lan B =

lan C =
c-COSlJ-tl

sinA-,
b-cosA -,
h-cose-n
si n A- b = _~,~;,~,Co:..;'I~'.,-
c-eosA-b (I cosC.b
= _~'~;'~'~B~":-
a cos8·(
 54 - 54
Trigonometri

De fem trekantstilfælde
Kendte
størrelser Anvend
3 sider

I. Cosinusrclation (Se ) til, al finde en vinkel.

2. Sinusrclalion (Se ) til, al finde endnu ('Il vinkel
3. Vinkclsum (Se ) til, al finde den sidste vinkel.

2 sider, I vinkel (Siden overfor vinklen kendes)

I. Sinusrcl<ltion (Se ) ti l, al finde en vin kel.

(Ocr er mul igvis 2 løsninger. Se l.
2. Sinusrcla tion til, al fi nde den sids te side.
3. Vinkelsulll (Se ) til, at finde den sidste vi nkel.
Altemm;v:
I. Cosin usrclation (Se ) til, al finde den sids te side. (Der er
muligvis 2 losn inger til andengradslign ingen Se under )
2. Sinusrelalion (Se ) til, al finde en vinkel
3. Vinkclsulll (Se ) til, at finde den sidste vi nkel.
2 sider, l vin kel (Siden overfor vin klen ke ndes ikke)

I. Cosinusrclation (Se ) til, at finde sids te side.

2. Sinusrclalion (Se ) til, al finde en vinkel.
3. Vinkclsum (Se ) til, al finde de n sidsle vi nkel.

I side + 2 vinkler (Begge hosliggende)

I. Vinkcls u m (Se ) lil, at finde den sidste vi nkel.

2. Sinusrclation (Se ) til de sid ste sider.

l side + 2 vinkler (En hosliggende, en modstående)

I. Vinkclsum (Se ) til, at fin de de n sidste vinkel.

2. Sinusrcl.llion (Se ) til de sidste sider.
55-55
Trigonometri
-
Areal m
. l
7 == _· IJ·g
2

J l l
T== --h ' (1 =-· 1" ·b=-, /, - c
2~ 2' 2(

A· ~------~
b L-~ C

!I
T =..!... (I -b -sine =2.· b · c ·sin A

L
2 2
l
. (I. c· sin Il
2
A b C Eller:
T == L ~,,_'~.~';~"~IJ~·~';~,,~C
2 sinA
I bl -si n A ·sine
=
2 sin H
I c!'sinA 'sin H
2 sine

Areal ved hjælp af omskreven ci rkel:

/l -b·c
T= ---
4·U

~----'--~ C
b

!I Areal ved hjælp af indskreven cirkel:

LGL
(I+b+c
T == r - s, hvor: $ = ~C"-'-'
2
Areal ved hjælp arHerons fo rmel:

A b C T= s·(s- (l )·(s- b)·(s- c),

hvor : s=="+h+c
2
 56- 58
Trigonometriske funktioner

Trigonometriske
funktioner
Omregning mellem grader og radianer
rnclian!al

I
gradta l = . [80
rr
grad!al
radian!3l = - - _ . rr
180·

Omløbsretning

I
Positiv omløbsretn ing er mod uret.
Negativ omløbsretning er med u re t.

Trigonometriske funktioner
Trigonometri sk funktion Defineret ved
Sin us

y Grader:
sin (y) = Projektionen af
(0,0 r(·tn ingsvekloren p3 y-3ksen.

R3dianer:

(-1.0) "w v
sin (x) = Projektionen af cirkelbuen p:'l
y-aksen.
~~------~------~ ,
0,0)

(0-0
 -
58 - 58
Trigonometriske funktioner

Trigonometrisk funktion Defineret ved

Cosinus

y Grader:
cos( \1) = Projektionen af
(QD
retningsvektoren på x-:aksen.

(-1.0) V ro,"
0.0)
x
Radianer:
cos(x ) = Projektionell af cirkelbuen på
x-aksen.

(Q-D

Tangens
y Grader:
(QD ) sin (v ) •
tan(v = - - , v:t90 +p·180 ,PE
o Z
cos(v)

(-1.0) V la"

0.0)
x
Radianer:
sin(x) 1t
tan (x)=--,x ~ -+p· 1[,p e
(05(X) 2
Z

(Q-D

Cota ngens
y Grader:
cos(v) •
(o.D cct& cot(v)=-.--,v;ep·180 ,peZ
sm(v)

(-1.0) IV 0.0)
x
Radianer:
(05(X)
(OI(X)=-.--,x", p-n.peZ
sm(x)

-(Q-D
r 58 - 58
Trigonometriske funktioner

Trigonometrisk funktion Defineret ved

CosecallS Grader:
csc(I') = _I_ . v * p -ISO· , p E Z
sin(v)

Radianer:
l
esc(x ) = - ,- - , x
SIll (X)
*" p -1f, p E Z
Se<ans Grader:
sec(v)=_I_ ,v*90" +p . 180 ,pe Z
cos(l')

Radianer:
l ,
see(x ) = - -
cos(x)
,x * ~+
2
p -rt p E Z

ExseC3ns Grader:
exscc (v) = sec(v) -l, 11"* 90 · + p · ISO· , pE Z
Radianer:
,
cxscc (x) =sec(x )- I , x;to-+p rr.pe lL
2

Versin Grader:
vers(v) = l - cos(l')

Radiancr:
vers Cx ) = I - cos(x )

( oversin Gr,ulef:
cm'crs( v) = 1- sinev )

Radianer:
covers (x) = J - sin(x)

Haversin Grader:
havCv)= versCv)
2

Radi:ll1cr:
hav Cx) = vcrs{x)
2
59-59
Trigonometriske funktioner

Specielle funktionsværdier
Grader Radianer sin cos tan
00 O O ] O

150
rr .J6-.fi .J6+.fi 2-.,[3
]2 4 4

-rr .,[3 .,[3

300
6 2 2 3

450
rr .fi .fi
4 2 2
-
rr .,[3 ]
600 - .,[3
3 2 2
75 0
5- rr .J6+.fi .J6-.fi 2+.,[3
12 4 4
rr
90 0 O Ikke defineret
2
1050
7 -rr .J6+.fi .fi-.J6 -2 -.,[3
12 4 4
2-rr .,[3
1200 -.,[3
3 2 2
1350
3 -rr .fi .fi -]
4 2 2
5- rr .,[3 .,[3
1500
6 2 2 3

1650
II . ;r
-- .J6-.fi .J6+.fi -2+.,[3
12 4 4
1800 rr O - ] O

1950
13· n .fi-.J6 .J6+.fi 2-.,[3
12 4 4

2 10°
7 -rr
--
] .,[3 .,[3
6 2 2 3

225 0
5 rr .fi .fi
4 2 2
4-rr .,[3 ]
240 0
-- .,[3
3 2 2
2550
17·n
-- .J6+.fi .fi-.J6 2+.,[3
12 4 4
3-rr
2700 -] O Ikke defincrct
2
 59 - 59
Trigonometriske funktioner

Grader Radianer sin co, ta n

19·11:
2850 -- - .J6+J2 .J6 - J2 - 2- ,[3
12 4 4
5 -rr ,[3 [
300" -
3
--2
-2 - ,[3

3150 -
7 -rr J2
-- .J2
- - [
4 2 2
II . 11: [ ,[3 ,[3
330' --
6
--
2
-
2
--3

345'
23· It
- - J2 - .J6 .J6+.J2 - 2+,[3
12 4 4
360' 2-rr O [ O

Sinusfunktionen
y

1~ ~ / x
~ -"- °' - J 2rr
2

Cosinusfunktionen
y

~ø
~~ OX

Tangensfunktiollen

y 18'«)

orr ~ :r ) x
( orr O
:2
 •
60·60
Trigonometriske funktioner

Trigonometriske overgangsformler
cos(-v)= cos(v) sin(90° - I') = cos(v)
y y
(Ou (Ou =fjd'-v)

co''" P
(-1.0)
x
'" 0.0)
Q
=(-v)

(O-u (o-u

si n(-v)=-sin (l')
cos(J80 -v)=-cos(v)
y
(Ou
p

!>!nv
(-1.0) , x
-v
0.0)
"o(-v)
Q

(O-u

la ne-I') = - Ian( v)
y
(Ou

(-1.0)

(o-u
cos(90 - v) = sin (v)
 60·60
Trigonometriske funktioner

(05(180" + v) = -cos( v) tao(l80 -v)=- Ian(v)

r r
(00 (00

(-to)

(0-0 (0-0

tan (180· +v) = t,m (ll)

sin{l80· - v) = sin (v)
r
(00
(00
•
p
0.[..) ~4---+-~~--~~~O'
""ø 1
""""'-"
0,0)

(o-i)

(0-0

I
cos(v+p·360· )=cos(v),peZ
0
sin(ll+ p. 360 ) = sin (v). p e Z
sin{l80 ' + II) = -sin(v)
1. tan (v + p.180 · ) = tan(v). pe Z

(00

(0-0
61 · 63
Trigonometriske funktioner

Grundrelationen (Idiotformlen)
COS 1{v)+sin 2 (v) = l
Y
(oD

(-to) "'(v) I
-'----'-t--~~;;;;r x
""'(v) 0.0)

(o-D

Additionsformler for sinus og cosinus

For vinklerne v og II gælder:
COS(II - v ) = cos{II)· cos{ v) + sin (/I) . sin ev)
COS(II + v) = COS(II)· cos( v) - sineII) . si nev)
sin(1I - I') = sin(II) · cos( v) - cos( /I)· sinev)
sin (1I + v) = sin (u) . cos( v) + COS(II)· sinev)

Logaritmiske formler
I
COS(II)· cos( v) = _. (COS(II + v) + COS(II - v))
2
sin (II)' sin ev ) =
,
_L (COS(I/ + v) - COS(/I - v»
sin (II)· cos( v) =
,
L (sin(1I + v) + sin (u - v»

{ U+'l {u-'l
COS(II)+cos(v)=2·co - , - '<0 -,-

(U+"l (u-'l
cos( u)-cos{v)=-2·sin - , - ·sin - , -

. () . () , . (u+'l (u-"l
Sltl /I +SlIl V = ·S1I1 - , - ·cos - , -

SII1
. ()/I -Slll
. () (uHl' ("-'l
V = 2 ·cos - , - ·SI1l - , -
 64 - 67
Trigonometriske funktion er

()
Additionsformler for tangens

=
"n(u)+',"(,)

I
lanll+V
I tan(Il)-lan(v)

_
lan (II-V ) = ",,:::no:(',,')_-,:':::""t(""'-c)
\ + t,m(l j)- tan(v)

Formler for den dobbelte vinkel

_ _ 2 - l:m(ll)
sm(2-11)=2-sm (II)-coS(Il)= l
I + la n (Il)

cos(2 -II) = cos 1(u)-sin 1 (u) = \ -2 -sin 2 (u)

=2-cos '( Il ) - 1= cl_-.c"c.n,'.c(u-'C)

1+lan 2 (1I)

Formler for den tredobbelte vinkel

I
sin(3 - u) = -4 - sin j (Il) + 3 -sin (lI)

cos(3· II) = 4 . cos) (Il) - 3 -COS(II)

Formler for tangens

I
1+ liln l (Il) = -7--,
2
COS ( 1I)

,-
1 --,'-m,::',,(2,-'-:,U~) sin(2 '11)
lan ()
Il =
sin(2-1I) l+cos(2-u)
68 - 68
Trigonometriske funktioner
-
Løsning af trigonometriske ligninger
Li nin Losn;n er
I
si n(lI) = a, - 1:5 a:51 1'1 =5in - «(I)+ p-360 · 1\

l
1'2 = 180 " -sin - (a)+p-360 ",peZ
r
(00
B

(-1.0)
~~----~~---4~ '
0.0)

(0-0

(os(v)=a,-I $(1:51 VI =COs - l(lI)+p-360 " A

V2 = -COS - I (a)+ p. 360· ,PE Z

r
(00

(-LO)
~~----~~~~ ,
(lO)

(Q-O

la n( V)=Il, tI ER 11 = ta n - I «(1)+ p-ISO · , pE Z

r
(QO B

~O)

(Q-O
 69 - 71
Analytisk geometri

Analytisk geometri
Afstandsformlen
y Afstanden IAUlmcllem punkterne A(x 1, Yl) og
8(x z , Yz):

y.
+---;;-------;;---+ x
O ~ ~

Midtpunktsformlen
y Midtpunktet M(x, y) mellem punkterne
A(XI'Yl)og H(x z,Yz) :

, f - - - -- - -- -+ x
O

Trekants areal In
y

c(",rJ
Areal T af trekant i koordinatsystem, med hjornerne A(.\: l ' )' 1 ) , U(x l' Y2) og C(x 3 ' )'3) :

Xl YI
T =:". X2 Y2= IXI"Y2+Xl"y,+Xj"YI-XI"Y3-Xj"Y2-X!,yd
2 x, Yj 2
Xl )'1
72 · 74
Analytisk geometri
---
Trekants tyngdepunkt (T, l
y Koordina terne for en trck<lnts tyngdepunkt
1~( x,y) , med hjørnerne A(x" Y, ) . B(x z ' yz) og
C(X 3'Y 3 ):

Linje i plan

Vandret linje
y Vandret linje gennem (O. al:
y=a
y=- - - -+- -
- - - . , . ! - - ---+ x
O

lodret linje
y Lodret linje gennem (h, O):
x=b x=b

-~-+_ x
o
 75 · 78
Analytis k g eom etri

Beregning af hældningstal (stigningstal)

y Hældningstallet (I for en ret linje igennem
A(x l , ri) og B(x 2 , r2) kan bestemmes af:
A~.y) ,"!"
X,'X,

•
-'O~--~-----+ X

Forskrift
y Forskriften fOf en fet linje, med hældning (I og
som går igennem Po(xo' )'o) kan bestemmes af:

)' =a "(x-xo)+ ro = (j "x + ro - a"xo"

,
(åb) • =(j"x+b

b
o

Ortogonale linjer
y m Der gælder:
Linjerne I: r = (i, ' X + b, og
111: r =".. ' x + b.. er ortogonale e:>
(1/"(1", =- ]

Parallelle linjer
y Der gælder:
Linjerne l: y = a,' x + b, og
111: r =".. ' x + b.. er pa mlIcIle e:>
• la.

m
7~------- X
O
 79 - 82
Analytisk geometri

Vinklen til vandret

y Vi nklen v mellem en linje y = (/ , x + b og vandret
(x-ilksen), regnet med fortegn kan bestemmes ilf:

--o~----~--~ x

Vinklen mellem linjer

y
Vinklen l' mellem linjerne I: y = (I, ' x + b, og 111:
y = (I .. ' X + b.. regnct med fortcgn kan bestemmes

l
m af:

v=tan-'( (1",-(11
J+al -a m

Afstandsformlen på explicit form

y
Afstanden Dist(P" I) fra et punkt PI ( Xl ,Y\) til en
P(X.,yJ
linjel:Y=(I · x+b kanbeslemmesaf:

Afstandsformlen på implicit form

Afstanden Disl(P" I) fra et punkt p. (x. ' y\) til en linje I: a -x + /, . y +c =0 kan bestemmes

I
af:
la· x \ +b-y, +cl
Dist(p,.l) = '-----'rc=~,--!
Ja! +b 2
 83 - 84
Analytisk geometri

Skæringspunkt mellem to linjer

linjerne I: a l . x+b 1 • y = Cl og 111: (/ 2 'x+b 2 • y = c 2 har losningen:
y
m

(xy)

o
I

m --------Hvisl","'
I
b, *- O: er linjerne parallelle
b,

m Hvis ", I
b, = O: er linjcrncs,1 mmcnfalde nde
Ia, b,

Linje i plan beskrevet ved vektor

y Ligningen fo r en linje I gennem Po(x o' r o) ' med

normalvektor li = (~) (Se for vekto rer) kan

skri ves: {j·(x - xo ) +!J· (y - y o)= O

----,;l--
O
-- - x
 F

85 · 88
Analytisk geometri

Parameterfremstillingen for linje

y
Parameterfremstillingen for linjen I gennem

- I
Po( x o' Yo) ' med retningsvektor r =GJOg
/P;&"",J parameteren I kan skrives:
---,d----_
o x (;)=(;:)+1(;:}/E R

Cirkel

ligning for cirkel periferien

y
(x_a) l +(y-b)! =r l

@
---,0,+-----+ X
C(a, b) er centrum og rer radius_

Tangentligning
Ligningen for en tangent i punktet
Po(x o ' Yo) tit cirklen. med centrum i
C(a, b) og radius r kan bestemmes af:
(x o - a) -(x -xo)+(Yo - b)-(y- Yo) = O

Eller man kan bruge:

o (x o -II) - (x - II) +(Yo - b) -(y - bl = r 2

Parameterfremstilling
y Parameterfremst illingen for en cirkel, med
centrum i C(II, b), radius r og parameteren I kan

e
skrives:

= (")+r- (mslt l), l eR

(x)
y b si n(t)
----;;f------+
o x
 89 - 91
Funktion er

Proportiona Iitet

Ligefrem proportionalitet
y x ogy er ligefrem proportionale hvis:
y=k·x

eller det kan skrives:

Omvendt proportionalitet
y x og y er omvendt proportionale hvis:
y-x=k

eller det kan skri ves:

l
y=k·-
x
o

Funktioner
Definition på funktion
f En funktion! er en forskrift, hvor der til et hvert
clement x i en mængde A kan knyttes Cl, og kun et
element y i en mængde B. A er definitions-
y mængden og H er værd imængden. y kaldes for
funktionsværdien.
 92 · 96
Funktioner

Sumfunktion
I (j + g)(x) = f(x) + g(x)

Differensfunktion
I (j - g)(x) = f(x) - g(x)

Produktfunktion
I (j. g)(x) = f(xj.g(x)

Kvotientfunktion

I( i}x) = f(x) ,g(x). O

g g(x)

Lige og ulige funktion

y fix) er lige, hvis:
f(-x) = f(x) Ifx e Dm(/) .

Grafen for en lige funktion er symmetrisk

om )'·aksen.
----,0><1----+ x
y fix) er ulige, hvis:
~) !(-x) =-!(x) 'Vxe Dm(f) .

Grafen for en ul ige fU ll ktion er symmetrisk

om (0, O).
 97 · 98
Funktioner

Voksende, aftagende og konstant funktio n

y fix) er voksende hvis:
t(x) / XI < X1:::>!{X1)<!(X 1 ) ·
t(,,) ~
x
o ~ <,

1(o:.' ,,---
1(.)
fix) er aftagende hvis:
XI <Xl::> [(x,» [(x 2 )·

x
O ~ <,
y fix} er konsta nt hvis:
16<,) 16<)
x. < X 2 -:::> f(x l )= [(x 2 ).

fix) er monoton, hvis den enten er voksende eller aftagende i hele definitionsmæ ngden.
I El monotoniinterval er cl inlen'al. hvori! er monoIon eller konstant.

Injektiv funktion
y [(x) er injektiv hvis: XI '* X l ::> f(x 1 ) cl:- [(x 2 )

-----,o.+-/--+--
J" --+x
Enhver linje paral1c1mcd x-aksen skærer grafen i
maksimalt ct punkt.
Injektive funkti oner er automatisk mo notone.

./
 p
99 - 101
Fun ktioner

Sammensat funktion

~ 3x + 2 og g (x) =~. x' + 3 '"

I
Ek.empd, Hv;s f(x)

g o [(x) = g(f(x» = _. (3x + 2)2 + 3

2

Omvendt funktion
y fI>9 f-l (x) er en omvendt funktion til f(x) hvis:
1='
f (x)
r'· f(x) =f· r'(x) =x

Der gælder:
l l
Drn ( r ) = Vm(nog Vm( r ) = Dm (/).
Gra ferne for f og t-L er hinandens spejlbillede i linjen y -= X.
f -I findes ved i ligningen y = fix), al isoler" x, og derefter ombytte x ogy.

Newton-Rhaphson-metoden til bestemmelse af nulpunkt

y t(x) Man vælger x. tæt pil nulpunkiN, og beregner
XI' X l ' ... indtil cifrene ikke ændrer sig mark.1nt
længere, hvor:
f(x, )
x = \: - - -
n+l 'n f'(X )
n
 102· 102
Funktioner

Andengradspolynomiet

Oversigt over egenskaber for andengradspolynomiet

Situation løsnin
Andengradspo lyno m iet y= n . x l + b x+ c. hvor: (/ ~ o

Betydning af koefficie nter (I > o: " Ben" vender opad

y
"' { {/ < O:" Ben" vender nedad
n, b sammc fortegn:
Toppunktet Tp ligger i 2. eller 3. kvadrant
/, :
b modsatte fortegn:

!
(I,

Toppunktet T p ligger i I. eller 4. kvadrant

--=+-,>,---+---> X c : Skæring med y - aksen

O

Rødderne Diskrimin<1ntcn er givel ved: ti = b 2 - 4· (I ' c

y
Rødderne ',> ', er givel ved:
r, r, (,
x
O
"= '2=--b, hvisd = O
'd<<81 '- a
1.=0, hvisd<O
Y

"8
d<
102 - 102
Funktioner

Situation l øsn in
Toppunktet
b ; - d- )
T (x,y)= ( - -
y p 2,(1 4·(/

-o'+-+--I-_ x

Opløsni ng i faktorer To forskellige rødder

y = t/· (x - rI )' (X - ' 2)

To ens rødder
y=a.(x- r l )2

Ingen rod
Man kan ikke fak torisere udtrykket

Egenskaber fo r rødderne

Andengradsuligheder l. Los forst andengradsligningen ved at sa'lIe

y udtrykket lig med O.

2. Tegn en skitse af IXl rablen lid fra de fundne rødder,

o-- t(x»O og ud (ra kendskabet til koefficienten t/. Hvis t/ > O
tegnes parablen med benene opad, ellers nedad.

3. Løsningsmængden aflæses ved, at S(' pli skitsen.

o
o t(xJ<O o
 103 - 103
Funktioner

Tredjegradspolynomiet

Oversigt over egenskaber for tredjegradspolynomiet

Situation Løsnin
Tredjegradspolynom iet

Rodderne
y

50

-C-+--~'c---j'--. ,
-5 Roddcrnc er da givet ved:
b
r i = S+T - -
-50 3-"
r =_ ~ (S+T)-~+ j .J) ·(S-T)
l 2 J'Q 2
I .. b i-,fJ
'l =-- (5+ I ) - - - - - · ( S - T )
2 J· a 2
Diskriminanten defineres ved:
D=Q) + R 2
Da gælder:
D > O: En reel rod og to komplekse.
D = O: Alle rodder er reelle. Ocr er maksimalt
to forskellige.
D < O: Ocr er tre reelle og forskellige rødder.

-b±Jb l -3'Q'( . 2
Lokale ckslrclllulll spu nktcr x= , llVlSh -) a-c 2:0
J.{j
L =0, hvisb l -3·{j·c< O

Opløsning i fak to rer

d
Egenska ber for rodderne 'I-'2 -'3 =--
"
 ,..
104 · 109
Funktioner

Polynomier
I
Definition
I

I
Et ,,'te grads polynomium er et udtryk afformen:
,<
I' ()
X = 11" 'x " + 1l ,,_I' X II - l + ... +1l 'X 2 + tl · X+1l
2 l 0 ,lI p Il 2 , .•. ,lI n E n., ti ,,""
......... 0

Rod

I
En rod (nulpunkt) i Cl polynomium P(x ) er et tal Il e R, hvor p(a) = O.
El polynomium af ulige gr:ld (højeste pOlens) har mindst en rod.

Divisionsligning (Euklids algoritme)

P(x) = D(x)' Q(x) + R(x)

D (x) : Divisionspolynomicl.

Q{x): Kvo tientpolynomicl.

R(x ) : Restpolynomic1. Grad I?(x) < Grad D(x), eller R(x) = O.

Restpolynomiet ved division med førstegradspolynomium

Der gælder:

I D(x) = x - (I => R(x) = P(a)

Rødder for polynomier

I
Der gælder falgende:
(/ er rod i I'(x ) e::> x - (I g,h op i P{x) ~ R(.'I:) =- O

Maksimale antal rødder

I
Om del maksimale anlal reelle mdder, gælder:
An tal rødder S graden af polynomiet.
 110 - 111
Funktioner

Eksponentiel udvikling

Eksponentialfunktion
~ <IaIa Forskriften for en eksponentialfunktion er givet
Y ved:
f (x ) =- a X , a e R + ' xe R

Skæringspunkt med y-aksen er (0, 1)_

jO,oo[ fo r a:;l:. l
Vm(j) =- {
l fo r a=-I
----,~---__ x

Forskrift for eksponentiel udvikling

y

a>[

x
O
y

0< .. <1
b
x x
O O

Forskriften for en eksponen tiel udvikling, med grundtallet n og

skæring på y-aksen i (0, b) er givet ved:
!( x)=- b -lI x ,tI,b eR+ ,x eR

Alternativt kan forsk riften ogs.~ skrives som:

!( x)= b-(I + r)X =- b _e kx ,k =- In (a), r =- n - I
10,001 for tl :tf:. 1
Vm(f) = { b forn = 1
112 · 11 4
Funktioner

Grundtal
Iogaritrnk:t s:1:81a Grundt allet (frcmskrivningsf<lktorcn ) (/ for
y en eksponentiel udvikling gennem
A(x1'YI) og JJ( .... Z'Y2) kan bestemmes af:
y.
a =l;<l·"Æ
y

--~--~--------~. ,
O x, x-'

Bestemmelse af forskrift
IogortlmiS.t da. Forskriften for l' n l'ksponcnticl udvikling
Y med grundtallcl ll og som går igennem
Po(xo,Yo) kanbeSlemmes af:
y,
y=Yo·,, -;r,, ·,,"=b·a r
~
,

---k----------------.
O
,

Fordoblingskonstant
logortImiS.t da. For en eksponentielt voksende udvikling, er
Y fordoblingskonslanl en bestemt vcd:
T1 =xl-xl n ~ r Y2 =2YI
2y,
T, = log2 = In 2
Y - loga In (I

Forskriften kan da ogs.' angives som:

---k----------------~
O , ,
 115 - 117
Funktioner

Halveringskonstant
For en eksponentielt aflagende udvikling, er
bgartlmlrt
Y """ halveringskonstanten bestemt ved:

, 1
,
'J'1= x -xl,n.rY2=-YI l
2
log ~ In ~
y T1 =--' =--'
logo Inn
~Y
Forskriften kan da ogs~ angives som:
•
o x, x,

Sammenhæng mellem a og T. og T,

I
aT, =2for f(x) voksende
T, l
1/ ' = - for f(x ) artagende
2

Vækstrate
Vækstratc (relativ vækst, rentefod ) for en eksponentiel udvikling, er bestemt ved:
r=I/-\
Der gælder:
r> O: Funktionen er voksendc,
r < O: Funktionen af aftagende,
 F

118 - 118
Funktioner

Potensudvikling

Potensfunktion
Iogatitmist st.:ata Forskriften for el1 potellsfun ktioll er givel ved :
y
j(x)=x Ø,tl eR, x eR+

Specialti/fil!ltle afforskriftcII;

Betin else å Q Bemærknin

aeZ + , (luligc G raf eri l. og3. kvadrant.
fi x) er voksende.
fix) er ulige.

aE Z _, (I ulige Graf er i \. og 3. kvadra nt.

fix) er aftagende fo r x < O og x > O.
x-aksen (r = O) er vand re t asymptote.
y-aksen (x = O) er lodret asymptOH.',
fix) er ulige.

(lE Z+ , (/ lige Graf er i I. og 2. kvad ran t.

fix) er aftagende for x < O.
fix) er voksende for x > O.
fix) er lige.

ae Z_ , Il lige G raf er i I. og 2. kvadrant.

fi x ) er vo ksende fo r x < o.
[(xl er aftage nde for x > O.
x-aksen (y = O) er vandret asymptote.
Y-ilkscn (x = O) er lodret asymptote.
Jtx) er lige.

a =O Graf er i l. og 2. kvadrant.
fix) = logflx) er lige.
 119 - 121
Funktioner

Forskrift for potensudvikling

k9i1nti: dala Forskriften for en polcnsudvikling er givet ved:
Y
!(x)""b-xØ,aeR,beR+ .xER~

Alternativt kan forskriften angives som:

f(x) = b· eø1n(x) ,tiE R ,be R + ,XE R +

_....
Grundtal

y,
y
Grundtallet ti for en POI(,llsudvikli ng, gennem
A(XpY l) og 8(X Z'Yl) ka n bestemmes af:

--
y AI<Y)

I
--lol----~xc-------~,c-· ,

_"'.
Bestemmelse af forskrift
y
Forskriften for en pOlcnsudvikli llg med
grundtallet a og som går igennem Po(x o ' Yo)'
er givet ved :

y= yD ·xo-a · x " =b x
a
~
,
1 IoprfllTM skala
--~
, ------------7
~-+ '
 p

122 · 124
Funktioner

Specielle funktioner

Hyperbel
y y·x=k,x:;toO(Se I)
IO
lY=~
-5
x
O 5

-IO

Numerisk funktion
y
l ={ -aa
n3r a ;::: O
la
n3ra <O
6
(S, )
4

-2

Sign-funktion
y n3r x >0
2 nMx =O
n;\rx >O

-2
 125 - 126
Funktioner

Svingninger
/(t)= A ·sin((O·1 +~)+ k
r
A: Amplitude. Udsvingets størrelse.
lI): Vin kclfrckvcns i r3diancr pr. sekund.
li) har betydning for grafens periode T

q;: Fasen. lp har betydning for den

vandrette forskydning fra r-aksen.
k: Den lodrette forskydning fra x-aksen.

Prriode,$vi ngningstid : T=--=1 2 - II '·x

W
I
Frekvens: / =-
T
1t+4 'P' Jr -2' ~
BolgcloPPc: I =
,. "'
J · 1t+4·p·1t -2· ~
, pE Z

Holgedalc: I =
,. "' , pe Z

Hyperbolske funktioner
, -,
r
20
,
sinh(x) = -~'---:-c-'­

Ir -20

r eX + c - x
15 cosh(x) = "---:,-=--
2
127 - 127
Regression

y sinh(x) e]t _e - ]t e~:t_1

x =
tan h() """ = - -- a,
2 cosh(x) e:t +e - :t e 2:t + I
F,

,F
- - - -I F
k
-2

I
cosh(x)+sinh(x)=e:t
cosh(x)-si nh (x) = e-]t
cosh 2 x -sinh 2 x=1

Regression
Funktion.typer
Eksponentiel
Benævne lse Lineær udviklin Potensudviklin
Forskrift {(x)=a·x+b, ! (x)= b·a', {(x)"" b· x ø •
tl.b,xeR a>O,b>O,xe R tie R, b>O,x > O
Defini tionsmængde Il Il 11.= 10,-1
Værdimængde R R..= jO,~,acJ;1 R . = jO,~,a*O

a kaldes for Hældningstallet Grundtallet Grundtallet

St igningstallet Fremskrivnings-
f,lktoren
b kaldes for Skæring med Skæring med Skæring med
y-aksen y-aksen x = l-aksen
Grafisk betydning N~r x-værdierne Når x-værdierne N~r x-værdierne
,f a st iger med I enhed, stiger med I stiger med I cm, vil
vil y-værdierne enhed, vil y-værdierne vokse
vokse eller fald e y-værdierne blive eller falde med
med lal enheder multipliceret med Cl lill cm
Grafisk betydning Skæring med Skæring med Skæring med
,fb y-aksen (x = O) y-aksen (x = O) x = l-aksen
Graf er ret linje på Mil li meterpapir Enkeltlog,l ri t m isk Dobbeltlogaritmisk
funktion spapirel papir papir
(Semilogaritmisk
papir)
 128-129
Grænseværd i

Eksponent iel
Benæ vne lse Lineær ud viklin Po t e ns udvikJin
Funktionen er a>O a>l (I >0
voksende når
Funkt ionen er (/<0 O<a<1 a<O
aftagende n ~ r
Funktionen er 0=0 a=1 a=O
konstan t y = b når
a beregnes ud fra IO
kendte punkter vha. a = l:'l...:1:!.
x 2 -x, a=x,-:tÆ (I = log(y,)- -log(y,)
log(x 2) - log(x ,)

b beregnes ved b =y,- tl ·x,

indsættelse i b=.lL b= .1l
b = Y2-(j . x, a" x, "
II = Y2
x/

Korrelationskoefficient
Denne er cl mål for hvor god den lineære s.1mmenhæng er (Se ), mellem de punkter
man har lavel sin rcgressions.1nalyse på.
Der gælder:
r= l Punkterne ligger på en ret linje, med positiv hældning.
O< r < ) Linjen har positiv hældning. Jo tættere r er på l, jo bedre passer det.
r= O Der er ingen lineær s.1 mmenhæng mellem punkterne.
- 1< r < O Linjen har negativ hældning. Jo tællere r er på - I, jo bedre passer det
r= - [ Punkterne ligger på en ret li nje med negativ hældning.

Grænseværdi
Regneregier for grænseværdier
limk = k.ke R

limx = a

lim(k· I(x)) = k· lim I(x), ke R

:t->" :t ...ø lim(rlx)")= (lim
:t..... x-> ..
[IX»)"
lim ([(x) ± g(x»)-= ( lim I(X») ± ( lim g(X»)
:t ..." x"'~ :t ....,
lim(V I(x»)= 'I lim [(x)
:t..... :t.....
lim (r(x)· g(x») = ( :t-hl
lim I(x»). ( lim g(X»)
:t-hl x .....
130 - 130
Grænseværdi
-
Grænseværdier for udvalgte funktioner
Funktion Grænseværdier

y
20

IO

x
-2 2
n lim (/ "= O,(or (/> I
y H_

IO (I x -+ooforx-too, fora > l

(I x -+ 00 for x -+ -co, for O<a < I

y=2' lim (I x = 0, for O« I < I

5 ,-

-."==:::::::t:..--.,,.-+
-2 2
x
y
4

2
Y=(-!,)'

-2 2

In(x ) 1n(x) --+ --00 for x --+ 0 +

y
ln(x) -+ 00 for x --+ 00

-5
 131 . 132
Grænseværdi

funktion Grænseværdier
, ,
y t1m -=0

lm-=O
,
,
"
- --+ -<>O fO f X --+ O

r
,
r

- --+ DO for x --+ O..

-4 4 r

lim x Ø=O,fOf{/<O
y
x ø --+ 00 for x --+ O.. ' for {/ <O

I
.....
limx Ø
=O,for(/>O

x ø --+00 fo r x --+ 00, for (I > O

Grænseværdier for trigonometriske forhold

=,
I
Hm ,in (x)
..... r
" tan(x) ,
t1111 - - =
..... r

Størrelsesorden for funktioner

}~. xl> " In(x)=O, forb e R ..

I
hm In (;) = 0, for be R ..
•- r
133 - 13 3
Asymptoter

•
lim"::"'-,=O, for (l > 1,IIE R+
nX
x .......

.-
lim x b .(lx = O,forO <u< I,IIE R+

Generelt kan man sige at: Eksponentialfunktioner n X vinder over potensfunktioncr x b ,

som vinder over logaritrnefunkt ioner ln(x) . Ordet vinder betyder at funktione n
repræsenterer c n kraftigere udvikling.

Asymptoter
Definition på forskellige typer af asymptoter
r y= n er en vandret asymptote for [(x) hvis:
[(x) -+ a for x -+ 00 eller [ (x ) -+ {/ for x -+ -<><>.

y x = II er en lodret asymptote for [(x) hvis:

[(x) -+ 00 for x -+ II eller [ (x ) -+ -<><> for x -+ II
b skal muligvis erstattes af b eller b •.

-----,+---+---__+ x
x=b

y y=ax+b y = a·x +b er cn skr.\ asymptote for [(x) hvis:

[(xl-en x+b)-+Oforx-+ooellcr
[(:cl -(n· x+b) -+ Ofor x -+ -<><>.
!(x)
 134 - 136
Asymptoter

Asymptoter for polynomiumsbrøker

Hvis 1/ er graden af nævnerpolynomiet og / er graden aftællerpolynomiet, gælder følgende:
Betin else As m tater
koefficient foran højeste potens af x i tæller
/1=/ Vandret asymptote:
y = koefficient foran højeste potens af x i nævner
Skri\ asymptote: Ingen.
11>1 Va ndret asymptote: y = O (x-aksen ).
Skrå asymptote: Ingen.
11=1+1 Vandret asymptote: Ingen .
Skrå asymptote: Bestemmes ved pol ynom iers division (Se l.
I aJle til fælde bestemmes de lodrette asymptoter ved at (inde de XE R,
hvor N(x) = O og T{x) ~ O.

Asymptoter for funktioner, der ikke er polynomiumsbrøker

Asymptotetype Fremgangsmåde
Vandret Undersøg [(x) for x --+ ±oo . Hvis der findes en grænseværdi , vil
y = grænseværdien være en vandret asymptote.
Skrå Undersøg [(x) for store positive og store negative værd ier af x.
Hvis [(x) beSlår af el restled, som forsvinder for store x og et lineært
led a·x+b,vil Y-:{I·x + b være en skr:'l asymptote.
Lodret Find de steder xo' x" Xl ' .•. hvor en nævner kan give O. Hvis tælleren
samt idig ikke er nul, vil x = x.' x = x, osv være lodrette asymptoter.
Hvis tælleren derimod giver nul for fx xo' kan man forkorte med
(x - -"o), og undersøge funktionen forfra.

Asymptoter for udvalgte funktioner

Funktion As mptoter
[(x ) = sin (x) Ingen
y
 136 - 136
Asymptoter

Funktion As m toter
fix) = cos(x) Ingen
y

n
fix) = tll n(x) x =-+ p ' J'[,p El
y 2

IO

-6 -5 :!'-3 -2 li PI jf3 4 p 6

-IO

fix ) = e' y=O for x-+ --

y
5

-6~--4~~-2"""+--2-' X

fix) = e ' y=Oforx-+o<>

y
5
 136 · 136
Asymptoter

Funktion Asymptoter
!tx)= b'a',a > l y=O for x ~-oo
Y

(ab)
x
O

!t x)= b'a
.
, II >l y=O for x ~<>O
y

(Ob)
x
O

j{x)= b'a' ,O < a < I y=Oforx~<>o

y

\ (Ob)
x
O

j{x) = b ' a -~,O < (/ < l y=Ofo rx ~-oo

y

(ab) )
x
O
 136-136
Asymptoter
-
Funktion
fix) - In(x) x =0
y

I.c:=-, - ,
r 5 IO
.H

fix) = log(x) x=o

y

-2

fix) = X -I x=o
y y=o

-4 -7' O 2 4
 136 ~ 136
Asymptoter

Funktion As mptoter
j(x) = [ ' , " E N X=o
Y )' = 0

j(x)= b' x' , (/ < O x=O

y
)' = 0

~""""""'~o:;t---"'=~~.... x

y=b·x'.a<O a~
 F
137 - 140
Infi n ites imalreg ning

Infinitesimalregning
Kontinuitet (definition)
f(x)er ko ntinuert i X o hvis:
Jim f(x) = f(x o ) ,
X - U '.

Det kan også skrives: f(x) ~ f (x o) for x ~ x o '

En fu nktion f(x) er kontinuert, hvis den er ko ntinuert i alle x E Dm(j),

Funktionstilvækst (definition)
y 6y = f(x o + 11)- f( x o )

I(x)

Kontinuitet

I ,-.o
f(x)erkonti nuert(::> Iim6y =O

I
Differentialregning

Differenskvotient
y f(xo+/r)-f(),.·o) . .
-'-""'---;'--''-'--'''- betegnes dl fferenskvolrc nten.
t(~+h /,
t(x) Geometrisk er denne hæld ningen af linjen
mellem (x o' f(x o» og (x o + Ir, f (x o + h», ogs."
kaldet seka nt hældningen (Se ).

o Ko
 141 · 144
Infi nitesi ma I reg ni ng

Differentiabilitet
y [(xl er diffcrl'ntiabcl i X o hvis:

,.lin [(xo +I!)- [(x o )

Ir-+o /,

eksisten::r og differentialkvotienten er
grænseværdien. Ge01lletrisk er
diffl'rcntialkvotienten i X o hældningen fo r
tangenten (Se »'
) i A(xo./(x o En funk tion
j{x) er differentiabel, hvis den er differen tiabel i
a!lex E Dm(j)

Tangentligning i (x,,f(x,))
y Ta ngentligningen for fix) i punktet
/(X) A(xo• / (xo» er givel ved:
y = !,(xo) ·(·, - xol+ [(xol

i('\J t--,,-A/
~+-~~-------. x
O

Approksimeret førstegradspolynomium i punktet (x" fIx, ))

I p(x) = !,(xo).(x-x o )+ /(x o )

Regneregier for differentiation

(k · f (, ))'=l1 (x), ke R

(f(x)± g(x»'= ['(x) ± g'(x)

( Il
g (x)
- g(x)
= (g(x))'

Kædereglen:
(f(g(.,»' = ['(g (x» . g' (x)
f( X) ~= ['(x)· S(x)- fix)' g(x)
( g(x») (g(x))' ([ -'(Yo»)'= J'(~o)'Yo
=/(xo )' J'(x o) ,*0
 145 - 146
Infinitesi malregn ing

lokalt maksimumssted og minimumssted

(lokale ekstremumssteder)
Xo kaldes for et lokalt maksimumssted i x o , hvis der findes et interval I omkring x o ' sildan

at: [(x n) er den storste funktionsværdi i I, dvs: [(x ) ~ [(x o ) "1xE r .

[(x o ) kaldes for ct lok.-lIt maksimum eller en lokal maksimumsværdi.

y

__~--~-------+ x
O X,

Xo kaldes for et lokalt minimumsstcd i x o ' hvis der findes et interval I o mkring x o ' sildan
at: /(x o ) er den mindste funktionsværdi i I, d vs: [(x):?: [ (x o ) "1x E I .
[(x o) kaldes for et lokalt minimum eller en lokal minimumsværdi.
y

__O~-----c------+x
X,

Voksende eller aftagende funktion

Hvisj(x) er en differentiabel funktion i I, gælder:
Hvis fix} er voksende i I. er ['(x}:z. O"1x E I .

Hvisfix) er aftagende i I, er ['(x) ~ O"1x E I .

Hvis ['(x) > O'fiXE I, er fix) voksende i J.

Hvis ['(x) < O"Ix E l ,er fix) aftagende i r.

Hvis ['(x) = O "1xE I . er Jtx) konstant i I.
 147 - 148
Infi n itesimal reg n i ng

Middelværdisætning (Rolles sætning)

y Hvisfer kontinuert i I = [a, b[ og differetltiabel i
Jt/, bl, så findes et
c E la, bl >åd," 'Io rCc) = fCb)- f Ca)
b- a

Bestemmelse af monotoniforhold
Skridt Frem a n små de
l. Bestem {' (x l Start med at differcntierej{x) jf. reglerne og
2. Los ligningen {' (x ) = O Sæt udtrykket lig med O og isoler x.

3. Fortegnsvariation Laven fo rtegnsvariationsundersøgcJse for {' (x ) .

4. Bestem typen af punkter
Hvis {' (x l går fra + tilO til - er del ct maksimumspunkl.
Se C, ).
Hvis {' (x ) går fra - til O til + er det et minimumspunkt.
Se Cb).
Hvis {' (x ) en ten går fra + tilOtil + eJler fra - tilOtil -
er det et punkt med vandret vendetangenI. Se (c) og (d ).
y y

,
x x
O x O x
r{x) + ""
O r (x) '"
O +
y y
(c) (d)

O x
r{x)
~
'"
+ O +
x O x
f'~)
~
O
x
149 - 150
I nfinitesi mal regn i n9
Skridt
5. Ikstem y_ og Y....
6. Bestem monotoniforhold
Værdimængden for en differentiabel funktion
Hvis j{x) er differe nt iabel i [ti, bJ. kan man finde værdisll<cngden således:
I . Bestem [' (x) .
2. Los ligningen !,(x) = O. Løsningerne ka ldes for x" x" "
3. lkregnj{a),j{b),j{x,),j(x,), .
4. Værdimængdell udspændes da af den mindste og den største af værdierne, fra punkt 3.
Optimeringsopgaver
Skridt
I. Ligning for den s tørrelse, der
skal optimeres
2. Gør den afhængig af en variabel
3. Opstil en ligning mere
4. Isoler den ene variabel
5. Indsæt
6. Differentier
7.Sa:t ligO
8. Find den cnc variabel
9. FortegnsvariatioTlstabel
JO. Afslul
Frem an småde
Disse bestemmes ved indsa'ttc1se af de fundne x-værdier
fra punkt 4 i j{x).
Opskriv monotoniintervaller (Se ) og hvor j{x) har
lokalt maksimumssted og minimumssted. Ud fra
fortegnsvariationstabellen fra punkt 4, kan man ilflæse,
hvornår funktionen er voksende og aftagende.
Frem an småde
Opstil f(,rst en ligning for den størrelse, der skal
optimeres i opgaven . Denne benævnes herefter
ligning ( I l.
Hvis ligning ( I) kun afhænger af en variabel, gll
da videre lil punkt 6, ellers gå ti l punkt 3.
Sandsynligvis er der opgivet et eller andet tal der
gør, at endnu en ligning kan opstilles, mellem
de IO variabk fra ligning (J l. Ellers kan det
væ re, at det er en geometrisk betragtning der
skal til, (or at finde en ligning til. Denne ;mden
ligning benævnes ligning (2).
Isoler den ene variabel i ligning (2) .
Og indsæt denne i ligning (I) .
Da ligning ( I) nu kun afhænger af en variabel,
kan denne differentieres.
Sæt nu del different ierede udtryk lig med O.
Isoler herefter de n va riabel der er i ligningen.
Laven (ortegnsvariatio nstabcl for denne variabel
(Se l. Find ud af om det er lokale
maksimumssteder, lokale minim umssteder
eller vandrette \lendepunkler du har fun det
Da du nu har fundet de ønskede løsninger, kan
du sætte ind i ligning (2), for at finde den
anden va riabel og ligning (I), for al finde den
optimale losning.
 151 - 154
Inti nitesi ma Iregn ing

Integration

Stamfunktion
Hvis F'(x) = f(x) kaldes F(x ) for ell stamfunktion tilftx).
Ixrgælder:
Hvis F er en stamfunktion til f, er alle funktioner af formen F + k, ke R også
stamfu nktioner lil!
Ilvis F er en stamfunktion til f, vil enhver stamfunktion til f, ku n ne skrives på
(ormen F + k, k e R.

Alle kontinuerte funktioner (Se ) har en stamfun ktion.

Integrationsprøven

I f f(x) dx =F(x) + k, når F'(x) =f(x) , k E R

Regneregier for ubestemte integraler

Jf<xldx= F(X)+C,CE R

fk·f(x)dx=k. f f(x)dx,kER

f f(X)±g(x) dx = f f(x) dx+ f g(x) d,

Partiel irllegr,rtion ":

f f(x).g(x) d1.'= P(x)'g(x)- I F(X).g'(X) <L\'

Integration vcd substitution ":

I f (g(x».g'(x) dx = f i(/ld',hvor: I =g(x )

": Gælder kun hvis g(x) er differentiabel og[(x) og g'(x) er kontinuerte.

Arealfunktion
Arealfunktionen A (x) er lig med arealet mellem grafen for i og x-aksen i la, xl.

I
Der gælder: Hvis f er ko ntinuert og ikke-negativ i [a,
dvs A '(x) = fix).
bl, s." ('r A(x) en stamfunktion ti1ftx),
 p

155 ·1 57
Infinitesi mal reg ni n9

Bestemt integral e

I !/IX) dx =IFlx)~ =I'lb)- Fia )

Regneregier for bestemte integraler

, ,
f k·/lx)dx=k. f /lx)dx,keR
, ,
h b b
f /lx)±glx)dx= f /lx)dx± f EIX)dx
,
"
,
Partiel integration *:
,
f /lx)·glx)dx = IFlx) 'glx)t; - f Flx)·g'lx)dx
,
"
Integration vcd substitutio n*;
b g(b)

f /(g(x)). g'(x) dx = f /(l) dl = F(g(b)) - F(g(a)), hvo" I = g(x)

, g(")

b ,

f /(.,)dx=- f f(x)dx
, b
,
f/(x) dx=O
,
indskudssætningen:
l, < II

f /(x) d, = f /(x) dx + f /(x) d,

,
"
,
": Gælder kun hvis g(x) er differentiabel ogj{x) ogg'(x) er kontinuerte.

Retningslinjer for bestemmelse af stamfunktion

l. Konstanter sættes uden for integraler (jf. regel 2 i eller [ i ).

I
2. Så vidt muligt adskiltes integralerne (j f. regel 3 i eller 2 i ).
3. Hvis det er en Sil mmcnsal funktion, anvendes substit ution (jf. regel S i
i ).
eller 4
 158 · 160
Infinitesimalregning

4. Hvis det er en polynomiumsbrøk, hvo r I ~" udfo res polynomiers division Uf. ) og
man g~r tilbage til punkt I.
5. Hvis det er en brok der ikke dækkes i tilfælde 4, an vendes substitution (jf. regel 5 i
dler 4i ).
6. Hvis det er et produkt. hvor den ene faktor gøres simplere ved differen tiation, anvendes
partiel integration (jf. regd 4 i eller 3 i ). Ellers anvendes substitution (jf. regel
Si eller 4 i ).

Arealberegning

Areal mellem funktion og x-akse

y Are'll af det farvede o mr~de over x·aksen er givet
ved:
b
A= JICx) dx
A •

.;t-:!--
O a -- -!---+ x

Areal mellem x-akse og funktion

y Areal af det farvede omr~ de u'Hler x-:lkscn er givet
ved:
!(x)
o+ -"ar-----.,{--+ x A=-
•JICx) dx
A •

Areal mellem funktioner

y I(X) Areal af det farvede onlT~ de mcJ lem fun ktionerne
fix) ogg(x) er givet ved:

A
•
A= JICx)- gCx) dx
"
o
,--_ 86<)
Den slorste (øverste) funk tion skal altid st~ forst. Hvis funktionerne bYller plads, deles
in tegralet op.
 161 - 164
Inti nitesimalreg ning

Volumen beregning

Drejning om x-akse
y
Nar fix) drejl'S 3600 om x-aksen, fremkommer et
legeme med volumen:
I
f-- -i--+ x
b
•
V = n· f U(x)) Z d\"

Drejning om y-akse
•

I
y
!(X) Nar fix) drejes 3600 om y-aksen, Cremkommer ct

I
legeme med volumen:

•
\I=2·n· f f(x).Xdx

"

Numerisk integration

Inddeling i intervaller
IndddingaCinterval1et [(I, bl i IIl igc langedcli nterval1er:

a=x o <xl <X 2 < ... <x n_l < Xn =b,

b- u
hvor:dx = x,+I- x ; = - - ,
/I er antal intervaller "

Venstresum

I
Vl'nstresummcll Cor en inddeling er givet ved:
,, - I

\1" =6..\". L !{x;)

,...,
 165 -168
Infin itesi ma I reg ni n g

Højresum

I
!-Iøjresllmn:en for en inddeli ng er givet ved:

H.="". L: !(x,)
,"'I

Trapezsum
Trape~.sllJllrn en for en inddeling er givel ved:

I V+H
T.='
",, ( .-,
• =_. !(a)+2. L: !(x,)+!(b)
2 2
)
,_I

Midtpunktssum
Mid'punk,,,u,,,,,,,n en indddi ng" Si" , "d,

I
(0'

Ai . =""~!(x, + ~)
Differentialligninger

n'te ordens differentialligning

Dette er en ligning, hvori den højeste forekommende afledede fu nktion er f ( ~}( x).

Enhver fu nktion, de r passer i ligningen kaldes for en løsn ing lil di fferentialligningen og de ns
grafka!des for en losningskurve eller en integralkurve.

Den fu ldstændige losning, er mængden af alle losninger.

169 - 169
Inti n itesi ma Iregn ing

Oversigt over differentialligningstyper

Li nin Løsnin o Dm(f)

y'= Ir(x) y = I '/(x) dx . Almindelige regler for Dm{j) gælder.

y'= k ·y, ke R y=c·el.·.. ,fe R. Drn(j) =R.

Losligningcn: x+c = I g(l ) dy, feR.

y
Al mindcl ige regler for Dm(j) gældcr.

y'= I/(x)· g(y), g(y ) ~ o Losligningcn: JIr(x) dx =

gry)
J_'-dY
Scpara tion af variable.
Vælg l = ])rn(ll ), så ledes at ll(x ) er kon ti nuert.
Vælg I = ])rn (g), således al g(y) er kon tinuert og ikke O.
Gencrelt vil Dm(f) = I, mcn ofte vil der være afvigelser pga.
forskriften. Ocrfor brugcs dc almindeligc rcgler for Dm(j) på I.

y'= a·y+/J, b
y=--+f e"''',c e R. Drn(j)=R.
Ir,be R, lr:F-O a

b
y'= y·O, - II· y), y -- o V y -- t/
b In
,CEn.
1+C ·c -'"
II,/,e R.
Hvis c> O: Drn(!) = R.
Den logistiske ligning.
Hvisc< O:Dm(!)= ]_oo. ll~cl[ eller

Dm(n= l"~~'-[
Hvilkcn en af de to der er den rigtige, afhænger af
det opgivne pun kt. Man vælger den, hvor punktets
x-værdi er med i mængden.

y'=a·y·(l...t - y }, M
y=Ovy= M ,ce R.
a, M e R+ I +c·l' Q ..

Den logistiske ligning. Hvis c > O: Dm (!) = R.

Hvis c < O: Drn(!) = ]_00' Inl~ reller

~
Dm (n = l~,_[.
FM
Hvilkcn cn af dc to, dcr er den rigtige, aOlæn ger ilf
det opgivne punkt. Man vælger den. hvor pun ktets
x-værdi er med i mængdl·n.
4
169 - 169
Inti nitesimal reg ni ng

lignin Løsnin o Dm (f)

j=k·(,, - y)·(b- y), b-a
y=a v y=b V y= a+ (b-oI}' ,ceR.
a,b,k> O. ti ~b l+c·e '
AJminddige regler for Dm(J) gælder.

y= g(x)· y + h(x) Vælg [ = Dm(ll), således at h(x ) er kontinuert.

Den lineære forste ordens Vælg J = Dm (g ) således al g(x ) er kon tinuert.
ligning. y=cG{X) , f c-C(X) .II(x) dl: ,hvor: G(x)= Jg(x)dc
Almindelige regler for Om(j) gælder.

y"= o Y=C , 'X+C Z ,C C2 EIR. Dm (f)=R.

"
y" = g(x) y= M g( X) dx)dx.
Almindrligc regler for Dm (/) gælder.

y"=-k1'y, ke R, k:;tO Y=C , ·cos(k·x)+c z -sin (k ·x), Cl"2eR.

Eller den bil omskri ves til y = A ·si n(k · x +*,), hvor:

A=JC ,1 +C 2! og tan(9')=~.
c,
Dm(J) = R.
1.:.;6: -1.:";6: R
y=cl"e +c 2 "e C1,CzE.
Dm(f) = R.
y"+t!·y'+b·y= O. Hvis l, z- 4 "b > O:
a,b E R _
y-cl"e
i,';6:
+cZ"e
l,x
,C"C,E
R,
Den homogene lineære
anden ordens hvor: AI' A! er rødderne i lign ingen Il? + (/ " A + b = O"
differentialligning med Dm(f) =R"
konstante koefficienter.
Hvis(/!- 4 "b=O:
"-;6: "";6:
)' = C1"X "C 2 + C2 "C l , c"c, e R.
Dm(f) = R .
I-Ivis a 2 - 4-b<O:

y=<, . / ; .w{ ~ .x)+<, .,-": .,;{ J4b,-'" ·xJ.

C,'C j E R. Dm (f)=R .

Y'= (I yk_b·y,
y=O v y=l-l !:+c"e--{l-k~b-;6: ,CE R. Dm (f)=R.
a,b,k R, k:;t 0, k:;t I
E b
Ikrnou iJlis lign ing.
 F

170 · 170
Inti n itesi malregn i"g

Tabel over differentialkvotienter

og stamfunktioner

Differentialkvotienter og stamfunktioner
Funktion Differenti alkvotienten Stamfunktione rn e
~x) fix) Fix)
O O k,ke R
a O (I·.t+k,ke R
x t- x2+k,ke R
x2 ,
.Lx) +k ke R

.
2·x '
x' 3_x 2 l..x~ +k ke R
'
x· 4 x' t 'x S+ k,ke R
I
x".qeR q x
q-O _ _ ' X "il +k,ke R
q+1

.Ix
I
--= f' X
J , ,
l
j 'X ' +k,ke R
2.1x
(fx
r; _ P_ .x· !Jx+ k,k eR
p·x p+1
I
, ln l~+k,keR
x x-
l I
~-+k,ke R
x' x' x
eX +k.ke R
" " e "·x
," b ., 0' --+k,ke R
b
a'
,,' (/ x -ln (a) --+k,kelR:
1n«(/)
fI · x +b n t· a xZ+b'x+k,keR
,
a ·x· 2 {j · X ,
La x 3 +k,ke R

/, . a" b·a x· ln (a ) _b_,(I.r +k. k eR

ln(n)

b·x" b ' a'x~-t _b_ ' Xø+1 + k,k e R

n+1
[n (x) x · ln (x)-.\'"+k,ke R
x
log(e)
log(x ) log(e)· (x · ln (x)- x)+ k, ke R
x
 170 - 170
I nfinitesi ma I reg n ing

Funktion Differentialkvotienten Stamfunktionerne

~KJ f (KJ F(x)
sin(x) cos(x) - cos( x )+k,ke R
cos(x) -sin(x) sin(x)+ k, k e R
l
tan(x) 1+ lanZ(x)::--- - In lcos( x ~+ k ,ke R
cosZ(x)
, l
cot{x) - I-cot (x)::---- ln ~ in ( x ~+k, k e R
sin z(x)
k ke R
- cos(c·x) +.,
sin(c· x)
,
sin(c .x) +k, k eR
cos(c· x ) -c· sin (c· x)
,
1nl(os(c· x~
tan(c · x) -
, + k,k elR

sin(2· x) I x- Lsin(2 x )+ k,k e R

2 4
l l .Il1 (2
-sin (2· x) X + _·S x )+ k,ke R
2 4
2- lan(x)
tan (x) - x + k, ke R
cos~(x)
2- tan(x)
tan(x)+k,ke R
cos~(x)
2- lan(x)
tan(x)+ k,ke R
cos1(x)
l l
arctan(x) 2 x · arclan(x)-- In(l + Xl )+ k. ke R
l +x 2
sinh(x) cosh(x) cosh(x)+k,keR
cosh(x) sinh(x) sinh (x) +k,keR
l
tanh (x) l - tanh 2 (x )= , In(cosh{x))+ k, ke R
cosh -(x)
Huskeregcl:
y

__-+"_.'.:.;.
& ~d'
\1;
--~----~+------+~ x
-ro;(x) O ""'(x)
 171 - 172
Vektorer i to dimensioner

Vektorer i to dimensioner Vek'

y

Regneregier for vektorer

Situation Regel
Kommutative lov for vektoraddilion j
O

Ve
y

Associativc lov for vektoraddition (ii+ b) + c =a+(b +c)

Ko mmutath'c 10\' for multiplikation k ·ti= a ·k, keR
med en skalar
Associ;lIive lov for multiplikation (k· m ) · a= k '( m ·a)= III ·(k ·ii), k, m e R
med skalarer O

Distributive Jov for vektorer - -

k· (a+b )= k· a +k ·b,k e R:
Ir
Distributive lov for skalarer (k+ m)·ii= k ii + m ·ii,k,lII elR:
Kommutative lov for prikproduktcl

Distributive lov for prikprodukt ct a - (b + c) =ii - b+ii _c

Multiplikation med en skalar k .(ii - b) = (k · a) - b = a - (k .b), ke R

Definitioner

Nulvcktor: o =(~)
Egentlig vektor a: ti * o
Uegentlig vektor a: ti =o

Enhcdsvektor a: jal = 1

Ensrettede vektorer: To \'l'"ktorer, der cr parallelle og har sammc retning.

Modsatrettede vektorer: To vektorer, der er parallel Ic og har modsat retning.

L
 173 · 176
Vektorer i to dimensioner

Vektorkoordinater
y
ii = ( : :) = a l . i + {Il' J

L~ a. =(j - j
{/2=b . j
o _
j ~.-----~------.
" ,
/

Vektor fra punkt til punkt

y Konstruktion af Vl'klor ud (ni to punkter A(x,. r ,)

M.x} - (x,-x,)
og JJ(X" y,): AB =

~
Y2 - YI

116<,y')
od-------------~ ,

Indskudsreglen

I~
Ae = Al1+BC

A All 11

Regneregier for vektorer med koordinater

(rix'l±(x,) (x, ±± x,)

Yl
=
YI Yl

, x,
117 - 180
Vektorer i to dimensioner

Grafisk illustration af addition og subtraktion

i Addition
I
Subtraktion

-b b
_n"
a-bV <

ii = ( ; ) har Ia::ngdcn:

Regneregier for længden af en vektor

Ikal=klal,ke R
I-I' - -
(I =(1 _ (1

Iii +bl $.Iiil +1b"1 Trekan tsuligheden.

Argumentet for en vektor

ii =[;) har argumentet:

"g(aJ=s;n-'[ )' J
Jx 2
+l
= cos
-'rJ,.. 2+l
x )
= tan
_'(Y)
-
x
 181 · 184
Vektorer i to dimension er

Op,krivning af en vektor ved hjælp af retning,vinklen

1--('0'(' '"(;;)))
Il ""lal ' sin(arg(ii»

Enhed,vektorer

Enhedsvektoren eii for en vektor li = ( ; ), er givel

y ved:
y,
x
x,
x• - (x,)
c ii = y~ = y

Vinklen mellem vektorer

L"
ii -b =lii[·1bl·cos(v)
Vinklen v mellem vektorer: ii = (;:) og

- (x,)
b= r: kan findes ved hjælp Hf:

ii - b>O<=>l'crspids
ij - b=O<=>v = 90°

ii - b <o<=> vcr stump

Tværvektor
y
.
T værvcktorcn ii for en vektor li = }' (x) er givet
(- ,,)
vc<l: ii. = x
185 - 189
Vektorer i to dimensioner

Regneregier for tværvektorer

ii - b=ii _b
.-
i;b =ii+b

ti =0

Determinant

Delcnn inanlen del(ii,b) mellem IO vektorer ii = (;:) og b = (;:) cr givcl ved:

det(ii,b) =ii _E =lxYI

I
x21= XI ' Yl - YI 'X 2=liil'lilsin (v)
Y2
II er vin klen fra ti til b,

Regneregel for determinanten

del(ii, b) = - del(b. ii)

Omløbsretningen for vektorer

I~
sign(dct (ii, b»
Bestemmer omlobsretningcn, se

Areal In af trekant ved hjælp af vektorer

l" -I=2' Idct(ii,b-1J

I~
I ii - b
T =2' I
 190 - 192
Vektorer i tre dimensioner

Ortogonale og parallelle egentlige vektorer

iil.b~ii - b=O
ii~b~ j . b= O
lilb ~ dct (a.b) = o
_ (x,}_ [x,) _1- x,
a= b= -
y,
:a b~ -=-. forx 2'Yl of;O
YI Y2 Xl Yl

Projektion af vektor på vektor

Projcktioncn ni af apå b cr givct vcd :
-
al
n . b b- ( -) _ _
=-_ . = a - e ·c,e=-
b
IEI' Ibi
la .q
lad=-W- =la·'1

Vektorer i tre dimensioner

Regneregier for vektorer
Situation Re el
Kommu tativc lov for vektoradditiol1 ii+b = b+ii
Associative lov for vcktoraddi tion (ii +b)+c = ii + (b +C)
KOllllllutative lov for multiplikation med en
k·ii =ii·k,ke R
skalar
Associativc lov for multiplikation med
(k· m)· n = k ·(m ·n) = 111 ·(k· n), k, /Ile R
skalarer
Dist ributivc lov for vektorer
- -
k·(n+b)=k·n+k·b.ke R
Distributive lov for skaktrer (k+ m)·n = k·ti + 11/ ·ti, k, /Ile R
Kommutative lov fo r p ri kproduk tct n - b =b - n
Distributive lov for prikproduktcl n -(b +c) =n - &+ti - c
- - -
Multiplik:l\ion med en skalar k -(a - b) = (k · a) - b = a - (k ·b), ke R
 193 · 196
Vektorer i tre dimensioner
-
Definitioner

N"t"ktoc o=m
Egentlig vektor li: ii ~ O
Uegentl ig vektor ti: ii = O
Enhedsvektor il: liil = I
Ensrcuede vekto rer: To vektorer, der er parallelle og har S,l lllm(' retning.
MOds.1trcttede vekto rer: To vektorer, der er parallelle og har modsat retning.

Vektorkoordinater
z

,
·9I"-f~-+--r--+Y
x=(j · j

y= a· J
T
z=ii · k

Vektor fra punkt til punkt

z
Vektor AB kan konstrue res ud fra to punkter
A(x,. Y,_2,) og H(x,. y .• z,) ved:

=-----.. y
O,,"~

Indskudsreglen
I Ae =AB+BC
4
197 · 19 7
Vektorer j tre dimensioner

Regneregier for vektorer med koordinater

[;:]±[;:] r;: :;:]

11 Zl
=
li ±Zl

k[;]=[::]
[n.[::] = ,,x,+y,. y, +"',

""I [r", -y,', )

lY'y,
,Xb=[:}[:} I"" x'l
x, = liX! - ZIX]

X 1Y 2 -X2YI

x,' y,Y'I
Ix
axb
 198 · 200
Vektorer i t re dimensioner

Længden af en vektor
z

, = [:] I"" læ"sdm

liil::o ~X2 +l+Zl

r
o ~

Regneregier for længden af en vektor

Ik"I=kliil, kE R
Ia-I' = a- - a-
Trekantsuligheden:
Iii + bl <liil + Ibi

Enhedsvektor

E"hodmk'm,n <, ro, ,,, "kw, = [:J' "givet vod,

eij = ,...,....y.,..~
l 2
Jx +l +z
Z
 =

201 ·203
Vektorer i tre dimensioner

Vinkel mellem vektorer

Vinklen 1/ mellem vektorern e ti;;; :: og b

[X'J
=;:[X'J b n fin des ved hjælp af:

"Ob = lal-Ibl-ws(v)
ij e b>O<=>vcr spids
ij - b-=O<=>v=90
li . b < O(::) v er slump

Areal af trekant ved hjælp af vektorer

I T=Hixbl
Ortogonale og parallelle egentlige vektorer
- -
ii.lb<=>ii · b = O

•
204 - 207
Vektorer i tre dimension er

Projektion af vektor på vektor

Projektionen al ar apå b er givel ved:
- ii - b ( -) - - b
(/1 = IW -b- = (l - C -C,C = Ibi

O.
Vektorprodukt
laxEI = lal WI ,'n(,)

iixb =0 ~ ii~b vii =Ovb = O

iixb=-bxii
- -
iix(b +c) = iixb + iixc
la x bl = J(ii - aHb - b)- (li - b)' (ii - b) Lagranges formel

Formler med kryds- og prikprodukt

ax(bxC) = b-(ii - c)-c ·(ii -bl
{iixb)xc = b-(a -C)-ii-{b - c)
(ii xb) - (c xd) = (ii - c) -(b - d)- (a - dHb -c)
(iixb)x(e xd) = e -(a _ (bx d» - d -(a -(bxe» = E (a-(exd»-a -(b -(ex ]»

!O
Rumprodukt
axb - c = volumen af den kasse d c Iri' vektorer udspænder

I
ax(a oE)=O
iixb -, = a- Exe = -bxa - ,
 208 - 209
Rumgeometri

Rumgeometri
Parameterfremstilling for en linje

,-1.;, '=(::J ,,,n ,"n;ng,vokt", ro";nj,n I. P,(x,. r,. ',l" et pnnkt pHnj,n og te,
parameteren, er linjens parameterfremstilling givet ved:

Ool--"'
_-----.
, y

Midtpunkt af et linjestykke
Midtpunktet af linjestykket mellem A(x(, Y(' Xl) og B(X2' Y2' Xl) er givet ved:

z
 210 - 212
Rumgeometri

Parameterfremstilling for et plan

p]:met og s, og I er parametre er planets parameterfremstilling givet ved:

z

: =::
[XJ [X'J +s· [P'; ; J+/ . [q,~: J, f, SER
J""Ii
j- ' --y
x

Planets ligning

I-I,;, " = [ : J",nno"",,,,,k,o, ro, pi"", og P, (x" r" z,) ,," p,mk, ; pi""" "

planets ligning givet ved:

z

o
tr --y

Kuglens ligning
Hvis C( a, b, e) er centrum for kuglen og rer radius, er kuglens lign ing givet ved:
z

x
 213 - 2 15
Rumgeomet ri

Rumgeometri oversigt

Afstand mellem punkt og punkt

Afstanden lAB! mellem pu nkt A (x I , Y l , Z I) og punkt B(x l' Y2' Z2) er givet ved:

o<>-----_ y

Afstand mellem punkt og linje

Afstanden Dist (P, m) mellem punkt P og linje /Il kan bestemllles ved hjælp af:

p
III gar igennem p. med ret n ingsvektoren r ~
m

Ol,l-----,,:----+- - y

-,
Po

Afstand mellem punkt og plan

Afstanden Dist (P" o ) mellem punkt P I (XI' YI' ZI) og plan lY. (I' x+b· y + c z + ri = O ka n
bestemmes ved hjælp af:

z I. Omskriv planet så det st3r som en

t f P(X~") Ligning, se og
la.x
l +11· YI +c.z l +dj
I !Æt(R a) 2. Dist(l)\.a) = '---'-r.';';~~'----'
(I ~ +I1 ! +c!
a

j- - -y
x
216 - 217
Rumgeometri

Afstand mellem linje og linje Afst

Afstanden Dist(l" I,) m ellem linje I, og linje 11 kan bestemmes ved hjælp af: Afstal
rind
Find ud af om linjerne er parallelle. Dette gores noni
r,
ved,at dividere x, z-koord inaterne i retnings- paral
vektorerne med hinanden. Hvis dette give r det
samme tal i alle tre tilfælde er de parallelle. Man \. H'
kan ogsa undersøge om linjernes retningsvektorer 2. H
opfylder: rI x r2= o
-, I. Hvis linjerne er parallelle:
Vælg et punkt på den enc og brug
I,
Vir
formlen for afstanden mellem et punkt
og en linje, se 2 i,
2. Hvis linjerne ikke er parallelle: Vi
I, går igennem P, med re tningsvektoren
rI ' I, gar igennem P, med
retningsvektoren r2 ;:> 2
'
. Irlxr2 · ~1 V
D,,,(I,,I,) = 1_ xr-I
rI 2

Afstand mellem linje og plan

Afstanden mellem li nje og plan kan bestemmes ved hjælp af:
Find ud af om linjen og planet er parallelle. De er parallelle hvis ii . r = O,
hvor li er normalvektoren for planet og r er retningsvektoren for linjen.

I. Hvis dl' ikke er parallelle er afstanden O.

2. Hvis de er parallelle vælges punktet P, pa linjen og Sil bruges afstandsformlen mellem

punkt e! P, og planet, se
 218 - 220
Rumgeometri

Afstand mellem plan og plan

Afstanden mellem plan og plan kan bes!('mmes ved hjælp af:
Find ud af om planern(' ('r parallelle. D('lIe gores ved at dividere x, y, z-koordinat('rn(' i
normalvektorerne med hinanden. Hvis delle giver det samm(' tal i all(' tre tilfælde, er de
parallelle. Man kan også u ndersøge om planernes normah'cktorer opfyld('r: iil x ii l =0.
l. Hvis de ikk(' er pa rallelle, er afstanden O.
2. Hvis d(' er parallelle. vælges punktet P, på det ('ne plan, og så bruges afstandsforml('n
mellem punktet P, og det andet plan, se 2 5.

Vinkel mellem linje og linje

ri r2

I
er retningsvektoren for I, og er retni ngsvektoren for I,.

Vinkel v mellem linjen I, og linjen I, kan bestemmes ved hjælp af: cos(v)= I~I~I;:I

Vinkel mellem linje og plan

Vinkel v mellem linje III og plan a kan bestemmes ved hjælp af:

r retningsvektor for linjen til og ii normalvektor

for planen a.
l. Beregn IV ud fra:
,, _r
m,(w)= liil-lil
a
2. v er da give! ved:
90° -IV for O· < II' :S; 90'
{
v= 11'-90. for 90 · < 11' < 180·
a
m
 221 · 223
Rumgeometri

Vinkel mellem plan og plan

Vinkel y mellem plan a , og p[;\Il a l kan bestemmes ved hjælp ;lf:

ni normalvektor for (X,

n~ normalvektor for a l :::::)

Projektion af vektor på vektor

Projektionen al af vektor li på vektor b kan bestemmes ved hjæl p af:

Projektionsvektoren er givet ved:

a- - -
ii _
. b. -
b
,- Ibi'

Projektion af punkt på plan

Projektionen Q af punktct P på planet Cl kan bestemmes ved hjælp af:

l. Bestem en parameterfremstilling for

den linje. m. der har normalvektoren
for planen som retningsvektor og som
går igennem P, se

y 2. Projektionspunktet Q bestemmes da.

x
som skæringspun ktet mellcm planen
og den fundn e linje, se
""
224 - 226
Rum geometri

Projektion af punkt på linje

Projektionen Q af pu nktet p på linjen 11/ kan bestemmes ved hjælp af:

p p. punkt på III.
r retningsvektor for III.

m I. Dct projicen~d e punkt Q har da

stcdvektoren:
Q - - !)P . r
OQ=OPo +-'-_.,
1'1'
2. Q har da de sa mme koo rdinater. som
stedvckrorcn har.

Projektion af vektor på plan

Projektionen til afvcklor ti pl'i planet o: med normalveklor ii ka n bestemmes vha.:

Projektionsvek toren er givel ved:

Projektion af linje på plan

Projektionen 111 , af linjen /ti på planet a kan bestemmes ved hjælp af:

m ii normalvektor for OL
r retn ingsvektor for III.
l. Bestem Il som er skæri ngen mel lem
planet og linjen, se

2. Bestem en ret ningsvekto r r. for den

·· 1 - - f e ,, _
kdl
ons'c e mJe v la.: ri =r--,- ·"
Inl
3. Den ønskede parameterfremstilling
for linen /II , er da givet ved:

(; )=6P+t. 'I.IE R.

-
227 - 228
Rumgeometri

Ændring af planets parameterfremstilling til ligning

Fremgangsm"de for omskrivning fra parameterfremstilling af et plan til ligning for planet:

I. Vi ha r:

3. Sæt ind i:
(I. (x - xo) + b· (y - Yo)+ c · (z - zo) = O

Ændring af planets ligning til parameterfremstilling

Fremgangsm3de for omskrivning af lign ing for et plan til en p'lrameterfremstilling for
planet:

Vi har II · x+b y+c-z+d = O.

I. Find tre punkter p" planet.

2. Lav to forskell ige ikke-p'l rallelle vektorer ud fra disse pun kter, se

3. Opskriv parameterfremst illingen for planet, se

 229 · 230
Rumgeometri

Skæring mellem plan og plan

Skæringsli njen m ellem planet 0: , og planer 0: 1 kan bestemmes ved hjælp af:

To ligninger
I. s.~ t x = t i begge ligninger.
2. Isoler y i den ene ligning (y afhænger
nu af både zogt).
3. Inds."t'! y, som lige er isoleret i den
anden ligning og isoler z (2 afhænger
nu kun af t).
4. Indsæt z, hvor yvar isoleret i punkt 2)
og isoler y igen ( nu afhænger y kun af
1).
5. O pskriv parameterfremst illingen for
linjen, se ~OI .

En lign in g og en parameterfremstill ing

l. Indsæt pilramcterfremstillingcn i
lign ingen .
2. Isoler s udtrykt ved t
3. Indsæt s i parameterfremstillingen ( nu
er der kun t tilbage).
4. Opskriv parameterfrem stillingen for
linjen, se

To para m eterfre m stillinger

l. Lav den ene om til en ligning.
2. Brug ovenstående tilfælde.

Skæring mellem plan og linje

Skærings punktet m ellem plan Q og linje 11/ kan bestemmes ved hjælp af:

m Planets ligning haves

1. Indsa.'t linjens parameterfremstilling i
ligningen for planet.
2. Isoler t.
3. Indsæt væ rdien i linjens
parameterfremstilling og beregn
punktet.

Planets parameterfTemsti lling haves

I. Find en lign ing for planet. se
2. GOT som i ovenstående tilfælde.
231 - 232
Vektorfunktioner

Skæring mellem linje og linje

Skæring mellem to linjer kan bestemmes ved hjælp af:

I. Sæt den enes parameter lig med log den andens lig med s.
2. Sæt x-koordinaterne til at være ens ogy-koordinalerne tit at være ens.
3. Beregn s og I ved hjælp af to ligninger med Io ubekendte, se og
4. I ndsa~1 s i den ene linje og I i den anden. Hvis de begge giver s..lI11me z-koordinat , skærer
de to linjer, i det beregnede punkt. I modsat fald skærer linjerne ikke og de er vi ndskæve.

Vektorfu n ktioner
Ret linje
Paramelerfremslitlingen for en ret linje gennem Po(x o ' Yo) ,

med retningsvektor r -=(a

b )ogparameteren t er givet ved:

y
«y)

pk.rJ
/ , bt
a·t
./
--,0+-----+ ,

- (x)
r{I)=
Y
(X") (CO'("»)
Yo
= + 1' .
SIIl(V)
,l E R

pfx~y"
./
-'0<+---· ,
4
233 · 235
Vektorfunktioner

Cirklen
Parameterfremstillingen for en cirkd med centrum C(n, b),
radius rog paramctcrcn I er givel vcd:

aV
y

-r(t) = (x)y = (a)b +r·.(W*l)

5111 (1)
,teR

-'O~----------' X

Ellipsen
Parametcrfrcmst illingen fo r en ellipse med centrum i (0, O),
halve storakse ti, halve lilleakse b og pa rameteren t er givel ved:

.-:--
(Qb.~,- -.!f;.y) - =(x)
r(t ) = (a. w ,(I l} l eR
y l1-sin (t )

-b----~t------+--. x
O ~j))

Bevægelser

Parameterfremstilling
Parameterfremstillingen for ct punkt P(x, yl, med parameteren I,
(Icr bevæger sig i planet er givet ved:

y
-r(t )= (X(ll) ,leR
Y(ll

d
 236- 239
Vektorfunktioner

Hastighedsvektor A
Hastighedsvektoren for en vektorfu nktion r(t), med parameteren I, er givet ved: A
y
-v(r ) =r'-(t) = (x'(I)) ,te R
y' (1)

Fart
- (X(I )) ,med parameter t, er givet ved:

I
Farten for en vcktorrunktion ret ) =
y(1)

1" (I1= J(x'(I) )' +(y' (I ))' ,l e R

Accelerationsvektor

Accelerationen for en vektorfunk t ion rCt) = (x(I))

y(I )
,med parameter t, er givet ved:
-net ) = -1I' (t ) = -r" (t ) = (X"(I)) , / R
y"(I ) E

Tangentligning
En tangentligning for f (t ) i / (t o> er givet ved:

( ; ) = [ (' 0) + I , r Uo )' I E R .
Hvis x' (t o) =: O" y' (t o) :F- O er der lodret tangent i (X(I o), y (t o» .
=
Hvis y' (t o) O1\ x' Cto) :;t: Oer der vandret tangent i (X(I o) , y (t o» .
Hvis y' (l o)= O" x'{to)= O skal man undersøge de na.'rmerc forhold mere grundigt.
 240 - 241
Vektorfunktioner

Areal (A)
Arealet A af den skraverede punkt mængde, hvor x (' ,) = x " X( I,) = x, er givet ved:
y
x, '.
A = J r(x)dx= J r (I )' X' (t ) dl

" "

Kurveundersøgelse

For vektorfunktionen -f(t o) = (X(I» ) kan folgende fremgangsmJde anvendes:

Y(I )
I. Dm(/) for f (l o}.

2. Fortegn for koordinatfu nktionerne x(1), r(t).

Herunder findes skæringspunkter med akserne.
Hvisx(t) = Oer det en skæring med y-aksen.
Hvis y( 1) = Oer det en skæri ng med x-aksen.
Find de steder, Iwar x(t) = Oog hvor y(t) = O,
og laven fortegnsvariat ionstabel for hver af dem.

3. Monotoniforhold for x{t ) ogy(t) og dermed retningen afhastighcdsvcktoren j'(t ) .

Bestem f' (t o) , og hvor x'et ) = O, y'(I) = Oog lav fortegnsva riat ionslabeller for dem begge
(Se ). Lav herudfra en fortcgnsvariatio nstabel for fl t), hvori indg:h retningen af
hastighedsvektorerne .

4. Stot tepunktstabcl for banekurven.

S. Tegning afb'lllekurven.
Angiv t-værdierne pJ udvalgte steder pJ grafen, som beregnet i punkt 4.
Tegn hastighedsvektorerne til grafen, p" udvalgte steder, se
Tegn de lodrette og vandrette tangenter pJ.
242 - 243
Keglesnit

Dobbeltpunkter
t, og 1, er dobbcltpunkter for grafen for /(I o), hvis der gælder:

Keglesnit
Ellipsens ligning

y Ellipsen med centrum i (O, O) og halV(' storakse n

og halve lille'lkse b har ligningen:

o •

Den lineære ekcen tricitct , eller brændvidden, e defineres ved:

e l = 1_ _b' < \
n'
Fo rskrirten kan da også angives ved hjælp af:
l =(I_e 2 ) _(a 2 _ x 2 )

Ligningen for tangenten i punktet p.(xo ' y. ), kan fi ndes ved indsættelse i:
x -x yoYo
- -2 o+ - 2- = \
a b
 -
244 · 245
Keglesnit

Parablens ligning
y
Parablen med brændpunkt F(~ ' p, O)
og lcdclinjcn x =_2.. p har toppunkt i (0, O)
4
og ligningen:l = p. x, X E R

Ligningen for tangenten i punktet p.(x.. r o)' bn

findes ved indsættelse i: 2 · y ' r u = p' (x + .\'0)

Hyperblens ligning
Hyperblen med den halve storakse ti og den halve lilleakse /J har ligningen:
, ,
!..- _L =J
// 1 b2
Den lineære cksccnt ricitct, eller brændvidden, c defineres v('(!:
• bl
c"= I+ - > 1
,,'
Forskriften kan da også angi ves ved hjælp af:
l = (e 1 _ I) .(x 2 _ a 1 )
Hyperblen har asymptoterne:
b
y = ±-'x
"
Ligningen for tangenten i punktet p.(x.,y. ), kan findes ved indsættelse i:
x , xo _Y 'Yo= 1
al bl
S<\mmcnhængcn mellem figurerne og keglesnit kan ses ved at lave snit i en kegle:
 246 · 249
Sa ndsynIig hedsreg ni ng

Sandsynlighedsregning
1·
Regneregier for sandsynlighedsfunktion
P(CA) = 1- P(A)
Grassmans formel:
P(A n B) = P(A)+ /18)- P(A v B)
I
Betinget sandsynlighed I
I
Den bet ingede sandsyn lighed fo r hændelsen A, givet hændelsen B, er givet ved:
p(AIB) = P(A n B)
P(B)

Bayes sætning

Il, p(BIA) = -,-p.::..(ALI"!.')-c.

-; P..:::(Bc..:;)
, IJ( A )

P(A ) = P(AI",)· P(B , )+ p(AIB, ) . P(8 ,)+ ... +

A
P(AIB,,)· /1 8" )

Uafhængighed

I
U;lfhængige hændelser A og B:
A og B er uafhængige ~ p(Alm = P(A )
A og B er ua fhæ ngige ~ P(A n B) = P(A)· PCB)
 250 · 254
Sa nd synl ig h eds reg n i n9

Kombinatorik

Multiplikation.princippet (Både-og-princippet)

I
Ved et valg, der besI3r af /I delvalg med henholdsvis v,>vl ' ••• , v.
valgmuligheder, er antallet af valgmuligheder;
v I • v 1 . •.• . II "

Addition.princippet (Enten-eller-princippet)

I
Hvis man skal vælge, enten en af v, muligheder, eller en af vl
muligheder, ... ,eller en af v" muligheder, er antallet af valgmu ligheder:
" I +v 2 + ... + 11"

Definition på fakultet

1 "!= 1 ·(11 - 1).( 11 -2) ... . 1

O! = 1

Regneregier for fakultet

I u!
(ti - I)! = 11

Stikprøver
Udtagningsmetode når man
vælger r ud af n muli e Antal muli heder

Ordnet med tilbagelægning u'

Ordnet uden tilbagelægning
(II - r) !

Uordnet med tilbagelægning "(

,,"+r - '.r) = '('c,'-,+-''----;':-;
)!
r]. (ti - I)!

Uordncl uden tilbage1ægning II!

K (11, r ) = ...,,":::--cc
r!{ II - r )!
 255 - 260
Sandsynlighedsregning

Stokastiske variable

Sandsynlighedsfordeling for en stokastisk variabel

I
Tabel over værdierne fo r ell stokastiske variabel med til horende sandsynligheder.
Det vi l sige ('Il tabel. der indeholder parrcnc(xi;p(X "" x,)).
Summen af sandsynlighederne giver altid l.

Fordelingsfunktion F for en stokastiske variabel

I Tabel, eller en graf (trappefun ktion), over de kumulerede sandsynligheder.

Det vil sige man adderer silndsynlighederne, s:iledes at 1-"(1) = fl(X:5: ll .

Middelværdi

I
Definition på" middelværdien for en stokastisk variabel X:

E(X)=I1= L P(X =x ,), x, =PI 'X I + Pl' X 2 + ... + P" 'X

,., n

Regneregier for middelværdi

E(kl =k, kE R

E(k· XI = k· E(XI. kE R
E(X + Y) = E(X I + E(Y)
E{k+X) = k+E(X ), ke R

Varians
Definition ~å variansell for ell stokastisk variabel X:

I Var(X)= L P(X =X
.=1
j )' (Xi - JI)l = PI . (XI - p)! + PI . (x! - p)l + ... + Pn . (X" - Jll2

Regneregier for varians

I Var(a· x + b) = a 2 • Vl/r(X), fI, b E R
 261 - 266
Sandsynlighedsregning

Spredning

I
Definition på spredningen for en stokastisk variabel X:

<J(X) = Jv"rl.X )

Regneregier for spredning

l o1a . X +b) = ltll· a ( X ),II,be R
Sammenhæng mellem varians og middelværdi
I Var(X)= E(X 2) ~E2( X)
Sandsynlighedsfordelinger

Retningslinjer for hvordan man bestemmer

hvilken fordeling man skal bruge
Op avetekst indeholder Fordelin man skal anvende
Intervaller NO rlmllfordc\ing
Stikpwn'r med tilbagc\ægning Bi nomialfordeling
Stikprøver uden tilbage lægning Hypergeomet riske fordeling

Binomialforsøg
Disse opfylder:
I. Ved hver gen tagelse af eksperimen tet er der altid to udfald: Succes og fiasko.
2. Udfaldet ved hver gentagelse (der er /I i alt), er ua Olængigt af udfaldet af samtlige
forudg;lende og eft erfølgende eksperimen ter.
3. Sandsynligheden for succes er hver gang den samme og betegnes p.

Binomialfordeling
Sandsynl igheden for at opnå r succeser ud af /I er givet ved:

I !J(X =r ) =K {II,r). p r . {I -
p er sandsynlighedsparameteren og
p),,_r

1/ er antalspar;unetercn .
 261· 211
Sandsynlighedsregning

Definition på binomialkoefficient Det '

er <lI

I
II

K(",'l=("]=
r
",
r!·(1I rl! !.Ikl

Regneregier for binomialkoeffiecient 3. H'

K (II ,II ):::: l "h

K (II,O):::: l

K (II ,II - r ):::: K (II,r )

Br'
K (II,r ) + K (II, r + I):::: K (II + I, r + l)
Sa,
K (II,O ) + K (II,I )+ K (II,2) + ... + K (II, II) = 2" /'(

K (II,O )- K (II,I )+ K (II,2 )- ... +(- W · K (fI , n)= O p,

K (II,II ) + K (II + 1,,,) + K (II + 2.11)+ ... + K (II + m, lI ) = K (II + m + 1,11 + I) p

K (11,0) + K (II ,2) + K (II,4 ) + ... = 2,,- 1

i
K (II,I ) + K (II,3 ) + K(II,S) + ... = 2,,- 1

K(II,Ol2 + K (II,I )2 + K (II,2)2 + ... + K (II ,II )l = K (211,1I )

Middelværdi for en binomialfordeling

1 /1 =" 1'

Varians for en binomialfordeling

I V(/r(X ):::: II·p· ( I - p )

Spredning for en binomialfordeling

I u = J,, · p ·(1- pl
 272 · 274
Sandsynlighedsregning

Det mest sandsynlige udfald

/I er antalsparameteren og p er s.1Ildsynlighe<lsparameteren.

l. Beregn 11' p.
2. Hvis det er el heil lal , vi l delle lal være det mest sandsynlige udfald.
3. Hvis del ikke er Cl hdt tal, vil det mest sandsynlige udfald være en af de to nærm('st(' hele
lal til /I ' I' (Beregn derfor sandsynlighederne horende til disse to udfald. og se herudfra
hvilken der er mest sandsynlig).

Brug af binomialfordelingstabel
Sands nli hed Udtales Aflæs i tabel ved at omskrive til
P(X :s j) Hajst j succeser. Kan 3flæscs direkte.

P(X < j) Færre end j succeser. P( X 5, j - I )

/>(X ~ j) Mindst j succeser. Kan aflæses direkte eller omskrives til:

1-p( X Sj- l)

p(X > j) Flere end j succeser. P(X ;::>: j + I) eller 1- P(X :5 j)

P(X = j) Eks."1kt j succeser. P( X :5 jl - P(X :5 j-I)

PUl :SXSjl) M indst j ,. hojsl jJ succeser. P(X :5 h) - P(X :5 jl -I)

P(jI:5 X <jl) Mi ndsl j,. færre endj} P( X:5 jl - 1) - P(X:5 jl-I)

succeser.
Flere end j" højst jJ succeser. P(X :5 j2) - P(X :5 jl)

Flere endj" færre end jl P{X :5 j2 - 1)- P(X :5 jl)

succeser.

Hypergeometrisk fordeling
P(x=j)= K(d,j )· K(N- d,q - j )
K {N ,til
N: Det totale ,mtal elelllen ler.
ti: Antal defekte elementer ud af N.
tf Antal elementer der udlages af N.
j. Antal defekte dementer, af de t/ der udtages.
 275 278
o

Sandsynlighedsregning

Middelværdi for en hypergeometrisk fordeling

I q·d
/I = N

Var ians for en hypergeometrisk fordeling

I Var(X) = N-q. q·tl ·(N-t/)

N-I N2

Spredning for en hypergeometrisk fordeling

I a= N-q.q.d·(N- d)
N-I N!

Normalfordeling
y (.r- }l )'
I --;-:-r-
y= 'e o 'v

b· n.a 2

<P(r) -

l
(j>(JI) =-
2
<!)(JI + a ) = 0,84 1

<I)(p - a ) = 0,1 59
 279 - 281
Sa ndsyn Iig hedsregn i n9

Brug af normalfordelingstabel
Sandsynliqhe d Aflæses i tabel ved at oms krive til

p(XSt) <I{' ~, )
P(X < I ) P(X5. I )

p(X~t) C- p)
1- <1> -;;-

P(X > I) P(X 2:. 1)

P(I 1 ':sX':sI 2 ) ~{/2 :)I )_ (~Cl :)I )

1'(II.:S X < t 1 ) 1'(11 ':s X ':s ' l)
P(1 1 <X:5 t Z) P(t l .:SX5. l z )
1'(1 1 < X < 11 ) P(II ':s X':s' I)

Standardnormalfordeling

I
For denne er:
II = O
0' = 1

Normalfordelingspapir
P3 normalfordclingspapir kan man aflæse sandsynlighederne:
P(X.:St) P(X2:. I ) P(f l 5.X.:S t Z)
y y y

)4
II )4
I x
y,%

y,%

I
x x x
x x
Ved at aflæsc y%, Ved at beregne Ved al beregne
fas det ønskede tal. IOO %-y%,c.\s y,% - y,%, as
del OllSkede lal. det ønskede lal.

.l
 ..
282· 283
Rækker

Rækker
Aritmetiske og geometriske rækker

L:>
" I
= 1+2 +3 + .. + " = -' " '{II + l)
i =l 2
,
L2i
,o,
-1 o: I +3+5+ ... +211-1 =,,2

~ I'2 = 1l + 2' + 3' + ... +11 ,,

L..J =-"~·~('~'~+~1~)~(=2'~'~+~1")
,.1 6
, , ( )'
L. 7'
" •..'., = I' +- + 3' + ... +11 ,~
=-,,_--,."''',.:+,.:1,,- (I + 2 + 3 + ... + 11 )1
~I 4

LI
"'4
= 1
4
+ .' + ... + 11 "."._.~(o-,'
+ ,'3 =- +~I)~·~('='-,'+~1)~(3=,-,,'_+,-,,3~"_-~1!.)
30

L,,"" r ' = I +r 2 +r j
+ ... +r , , -
I r""
='--:-'---
1-,

t r' = 1+, 2 +r J
+ ... +r" + ... =_ I _, for - I<r < l
,..., 1- ,

Rækker med reciprokke potenser af hele tal

- (_ 1) ;+1 l 1 1 l
L--=
. '
i
1- - + - - - + - - ... = In (2)
2 3 4 5
2

283 - 283
Rækker

f. (_1);
,..o 3 i + 2 2 5 8
=.!.._.!..+ .!.. _~+..!.._ ... =
II 14
te· J} + In(2)
93

~ ~=I +_I_+....!....+_I_+ ... = ][ 2

~i2
J~I
21 31 41 6

~ ...!...=I+_I_+_I_+_I_ + ... =~
L..
,:1 I
.. 24 34 4 4 90

~ I l l 1 1[6
L.;; = I +26+J6+~+'"
,:1
= 945

=-
12

~ l l I l I I
,.,
L... (2 i - l)·(2i+l) =~+ 3·5 + 5·7 + 7·9 + ... ='2

- I I I I 1 3
L. , j -(i+2)
- + - - + - + - - + ... =-
1·3 2·4 3·5 4·6 4
284 · 285
Rækker

• 1
~ (2j _ ll2 ·(2;+ 1)2
• 39
~i2 .(i+2) 2 .(i+3)2 ,
] · 2 · 3 +,, ,+, ',5'+ "' =
41[ 2 -
16
" 2- ·3·43·4

Rækker med trigonometriske funktioner

" sin«1I+1)·x) ]
I,.. cos(i.x)=I+cos(x)+(os(2x)+ ... +coS(IIX) . 1
2'sm("")
+_
2 ,
I" sin(;· x) = sin(x) +sin(2x) + ... + sin(lIx)_ sin«(1L+J.) ·x)·sin('!A)
2 2 2
1=0 sin(1-)

·, ·Cos(; · x) = I + r ·(os(x) + ,1 . cos(2x)+ ... + r· '(05(=)

L>'
,
,.'!. (05(", x) - ,..., . cos«" + I)· x)- r'C05(X)+ I
=
l 2·,·(os(x)+r!

L• r' . sin(;· xl =, sin(x) + , 2 . sin(2x) + ... + r~ . sin(nx)

,·0
,. sin(x) - ,"+1 . sine(II + I)· xl + ,,,+2 . sin(1I xl
I 2·,-(os(x)+r 2

L r' . (os(i· xl = l +,. (os(x) +,1 . (05(2x)+ ... + r" . (05(IIX) + ...
,·0
I -r·(os(x) , l l
" or - <r<
1- 2 ·r·(05(x)+,-

L:· ,' ·sin(, 'x) = ,. sin(x) +,2 ·sin (2xl+ ... +,~ ·sin(lIx)+ ...
,· 0
r·sin(.\·) ,
== ,. 0r - l<r<1
1-2 ·,·(os(x)+ , -

Taylor-polynomier for binomialrækker

_ 1_= I C-1); ·x' =1-x+x 2 _x J +x 4 - ••• ,(or - l<x<1

I+x ,al)

I ,= I C-I)"(i + I)· x i = 1- 2x+ 3x 2 _4x J + 5x 4 - ... , for - ] < x< l

(l + ,tY ,al)
4
286·286
Rækker

I = 1+i:(_I),.1.3.5 ..... (2i~I).X.

Jj";'; .I 2·4·6· ... ·(2,)
l 1· 3 , 1·3·5 l
:1--·X+-·X"--_·X + ... ,for-!<xSI
2 2·4 2·4·6
~( 3·,....·(2;-') · x ,.,
....r., .+x - + 4...
c- _ ,
- ' )' ,
._.
1. 0 2 4·6· ... ·(2;+2)
= 1+.!.. x--'_· x! +_'·_3_. x1 _ ..., fo r - I < x S I
2 2·4 2·4·6

~'" I + t f- Il" 1·4 · 7... ·(3i-2) 'x'

Vl+x I I 3·6·9· ... ·(3;)
=1 _.!..x+~.x2 _~' X3 + .. , for -1 <xS 1
) 3-6 ]·6·9

,~( ')'"
,r.-,
i,l1+X= + L. - . 2·5·8 ... ·(3i- 4) ·x,
._1 )·6·9· ... ·(3;)
I
::: 1+_·x-_·x· +-_.x' -
2. 2·5 ... , for -1 <x$1
3 3-6 )·6·9

Taylor-polynomier for eksponentialfunktioner

og logaritme funktioner

eX= L,=o.. -=I+x+-+-+-+

x'
i! 2! 3! 4!
Xl
..,for-oo<x<oo
Xl x~

aX = ~ (x- In(/)' (x. lna )2 (x· Ina)} (x· lnn)~

~ ., J+x· t11(1+ + + + ... , for -oo<x<oo
,=o /, 2! 3! 4!

... xi x2 Xl x~
In (1+x)= "" (_1)'.' · _ = x - - + - - - + ... , for - I < x:51
L.
;.1
. 2 3 4

2 7
, ('+x)
--I n - - = I
- --=x+-+-+
X '-1 Xl x5 -+
x ... ,for - l<x<l
2 l -x ,. ,2;- 1 3 5 7

In(x)=2' - 21-, 1 (x-')''''

2:-.-'
",
--
x+1
=2 {x-'
--+_.' (x-')' ,(x-')'
- - +_.
x+ 1 3 x+1
- - + ... ,forx>O
5 x+1
l
Jn(x)= L- -;'-. (x-')'
IX
x-'x 2,(x-')'
-- =--+_. '(x-')'
- - +_.
x 3x
- - + ... ,forxO!:-,
2
.=1
2 87 - 2 87
Rækker

Taylor-polynomier for trigonometriske funktioner

.., 2;- 1 3 5 7
. (I
SIIl X = ,,
.!....J (- l 1;+1 · x x x X r -oo< x <oo
= X - - + - - - + ... , Ior
;"'1 (2i l)! 3! S! 71

.., . x 2; x2 x4 x6
cos(x)= L (- I)' ·--=I - - + - - - + ... ,for-oo<x<oo
.-<1 (2i)! 21 4! 61

2 1
. -'l 1 ~ 1·3·5· ... (2i -3) X .-
SII1 X = .!....J .--
,_I 2·4·6· ... ·(2i-2) (2i - l)
I x3 1·3 X
S
1.3 .5 x 7
= X+-·-+ - · - +- - · - + .. ,for-1 <x<1
2 3 2·4 5 2· 4 ·6 7

. -il 1 n ~
-'l X 1= -n- SIIl 1·3·5 · ... (2;-3) Xli-!
cos X =-- .!....J .--
2 ,.
2,2·4·6· ... ·(2;-2) (2i - 1)
It l x 3 1·3 x S 1,3.5 x 7
=-- x-- · - - - · - - - - · - -... ,for-[ < x< 1
2 2 3 2·4 S 2·4·6 7
~ 2; - 1 .l 5 7
" (1;+1
.!....J x - = x -x- +X- - -
- I ·- X r
+ ... ,lor-1<x<]
,=1 (2i - 1) 3 5 7

." + ~ (-II' . _--"'--7-0- ---+ - - - - - + .. , for:<;':': l

It 1 [ 1
tan - I (x) =
2 f::(2; - I). X 2;- 1 2 X 3x 3 5x S
n~ ; I nll l
- -+ ..i....J(- I) . . = ----+ - - - - - + ... ,forx::;-I
2 .=1 (2;_1)·:<2'-1 2 X 3x' 5x s

2 4 S
son ( ... ) x x X r
(' = I+x+-- - - - + ... , Ior -oo<x<oo
2 8 15

I~"("') X
, x, 3x
, r It It
e =]+x+-+-+--+ ... ,Ior --< x<-
2 2 8 2 2

ln(x)= L--;1-. (J'

--
x-1
x
=--+-. (J'
x-1
x
- - +-. (
x
- - J' + ... , for
1 x-l - 1 x - l
x
X
l
2':-
,. 2 3 2
"
- 288 - 288
Rækker

Taylor-polynomier for hyperbolske funktioner

. ~ X l,- I x ) X5 X7
smh (x) = L. = x + - + - + - + ... ,for-oo<x<oo
,.1(2i - I)! 3! 5! 7!

~ 2 2 4 6
X ' X X X
cosh(x)= L..--= I + - + - + - + ... , for-oo<x <00
;=0 (2i)! 2! 4! 6!

- (- 1)'+1 . \ · 3·5· ... ·(2;-3) . - - Xli -I

l:
.,. , 2·4·6· ... ·(2;-2) 2;-1
Xl 1·)·x 5 1.3 .S .x 7
= X--+---- + ... ,(or - l <x< 1
2·3 2·4·5 2·4·6·7
~ ( )i.' . ' ·3·5 · ... ·(2i-') . _-.:'-,-
n (2x ) + L. - [
I
,"I 2·4· 6· ... ·{2i) (l i ).x 2;
sinh - I (x ) =
J 1·) J ·)·5
= [n(lx)+ - - -
1 4
+ ... , for x ~ 1
2'2x 2· 4·4x 2·4·6·6x 6
~ ( )i+] 1·3·5· ... ·(2;-1) _--,-I--c-
- I n (- h ) - L. - I . .
,_I 2·4·6· ... · (2;) (2il'x !;
l 1·) [·}·5
= - ln (-2x ) - -- , + 4 ti +... , for x:S;-1
l·lx · 2·4·4x 2·4·6·6x
~ )·3 ·5· ... ·(2;- 1) I
In (2x )- L. .--
1
.
• ,,1 2 · 4 -6· .... (2i) (2i)x •

I 1·3 l ') 5
= ln{2x) - - - , - ~ ti - ..• fo r cosh - l(x»O,),·~l
eosh - I (x) = 2·2."" 2·4·4x 24·6·6x
~1 ·3·5·".·(2i- l ) l
- 1: + L.
IIl (2) .---2i
. ,. 1 2 · 4·6· ... ·(2i) (2i)x
I 1·3 ·3·5 _I
= - 111 (2x ) + - - + + 6 + ... , for eosh (x) < 0, x 2: 1
2'2x 2
4
2·4·4x 2·4·6·6x
-2H 357
lanh - I(x)= l:.-X_-
(2i - J)
, .. I
=x +..:....-+..:....-+..:....-+
3 5 7
... , for - I < x< I

-I ~ I l l l I
eot h (x)= L. l =-+--, +--
, +--+
7
... ,forx< - l vx> l
;"'1 (2i - I)x H X 3x 5x 7x

l:.
ln(x) = - 7'
I -- (x-')' =--+;.
,., 1 x
x-'X _I (x
- -')'
x
' (x
- +_. -')' +... ,forx2:-,
-.-
x 3 2
 •
289 · 289
Rækker

Ramanujan rækker
_c.'--r = _11_0_3 + _27_4_9_3 . .!... _'-_3 + _53_8_8_'- _'-_3 . I . 3· s· 7 + ...
2-IT·ti 99 2 99 6 2 42 99 10 2,4 4 ! _8 2

.!.= ~(2 . i) !Y. 42 ·;+5

rr L.,
;-..0 (-')'
/. ,12.'H

~=...!.... ~ (_I)i. (4·i)! . 260-;+23

11: 72 ~ ' ED
(,,• )4 '4~1 18 2 •

.!.=_,_. ~ (_I)I. (4.;)' . . 21460·;+1 123

Tf 3528 to- 0!)4. 4 4 ' 882 2 '

.!.=2.J2.~ (4·;)' _ ,26390-;+1103

1r 9801 L..
,",
(i,-)4 .4 4 ., 99 4 •

I I f
(6-;)' 54 1540134,; +1359 1409
-; = 53360,'/640320 . ,z(l (3';) !'(;!)} . (8- 100100025-327843840);

, 1-5' (')'
-= - +9· ('-3)'
- -13· ('-3-5)'
- - + ...
It 2 2·4 2+6

4 (')' (2·4' )' (2·4·6

-= 1+ - + - - +
It 2
'-3)' + (2·4·6·8
'-3-5 )' + ...
4 L
-= " 6·;+1 +,);
I'
, hvor: (ti), =0·(11+1)·(0+2)· ... ·(0+;-1)
It i-04'-(j!)' ~

4
-=
L- (-') - I 20·;+3
-(J-) -(")- -(~)-
rr ,ao()
(-,)3 _2Z-'+1
I.
2' 4' 4 I

~= ~ 42 ·;+5 .(!.)/
It ~64 r .(i!)' 2

32 = f.4,-JS-i+S-JS+30-i - ' _(JS - ,)", -(") ,

It L,. 64' .(i,)3 2 2 r
,", -
 289 - 289
Rækker

J+ J+ ':~-;-:.:--=( J5+/' -J52

+)';
-<o
J+ '
1+ ...

('~.,[s-=[ j

5'
I ,[s.!1 -
, - J
J5+J]
2 "
.('75

J+ ,''' ' J+
J+
1+ ...
290·291
Matematiske tegn og symboler

Matematiske tegn og
symboler
Konstanter
Symbol Udtales Bemærkninger. eksempler

~ Pi 'IT er forholdet mellem en cirkels omkreds og diameter.

er ca 3,1415926535898
'IT

, , C er ca 2,718281828459
~ Uendelig oc Iwr den egenskab,:II del er Slorre end alle andre lal.
-oc Minus uendelig -~ har den egenskab. al del er mindre end alle andre lal.
i er enheden for de imaginære tal. i er defineret som:
i=r-I

Vinkler
Symbol Udtales Bemærkninger. eksempler

• Grader l<) svarer til en inddeling af cirklen fra cen trum og ud, i
360 lige store stykker.
R,d Radianer Cirklen inddeles i hr radianer. 1 rad svarer ,il 57,2958<)
L .".4: Vinkel L A = 139.12°
L Ret vinkel

J. Vinkelret. ortogonal Linjerne I og III er ortogonale, kan skrives: I 1. //I

II P<lfallcl Linjerne I og m er parallelle, kan skrives: III m

H l kke parallel Linjerne l og /II er ikke parallelle kan skrives: I M11/

Trekan terne ABC og A,lJ ,C, er kongruente bn skrives:
æ Kongruent
MBC æ M 1B1C1
Trekanterne ABC og A,B,C, er ligedannede kan skrives:
Ligedannet
MHC - M 1lJ 1C 1
 292 · 292
Matematiske tegn og symboler

Mængdelære
Symbol Udtales Bemærkninger, eksempler
ll;4;5 } Mængdcnafl,4ogS

LI Mængden af..
lXE N Il < x :; SJ Ma::ngdcn af de naturlige lill x,
hvo r x er storte end l og mindre end eller lig
med 5.
N Naturlige tal I l; 2; 3; ... \

N, Naturlige tal inklusiv O IO; I; 2; 3; ... 1

Z I·lele tal 1. .. ; - 3; - 2; - l; O; l; 2; 3; , .. 1

Z. Positive hele tal I I; 2; 3; ... }

Z Negative hele tal l -l; -2; -3; ... \

Q Rationale tal Q={ ~lpe Z Aqe N }

Q er alle tal der kan skrives som en brøk.

Positive ra tionale tal Q.={ ~Ipe N A 'le N}

Q .. er alle de positive brøker.

Negative rationale tal

Q _ er alle de negative brøker

Il Reelle tal Al le tal, der findes på en talakse. R = )-<>0. «>(

Alle positive tal , der findes p:1 en talakse.
Il . Positive reelle tal
Il . = 10, -\
Alle negative tal, der findes på en talakse.
R Negative reelle tal
Ul = 1- - , 0\
Det er alle de tal, der ikke kan skrives som broker.
IlIQ lrrat ionak tal
For eksempel e og 'IT

C Komplekse tal C= {n+i.bl n ER Ab ElR }

1;\ Interval [2; 7] er tallene fra 2 til 7, begge in klusive

\;\ Halvåben! interval ]2; 7] er tallene fra 2 til 7, 2 er ikke med, 7 er med
293 · 293
Matematiske tegn og symboler
--
Symbol Udtales Bemærkninger, eksempler
1;1 Halvåbent interval 12; 71 er tallene fra 2 1il 7, 2 er med, 7 er ikke med
1;1 Abent interval 12; 71 er tallene fra 2 til 7, ingen inklusive
E, e Tilhører 3eI1;2;J;6;8! SeN
(1', • Tilhører ikke 4 ~ \1;2;3;6;9 ) 5,2 flN
ø Den lomme mængde 1/
U Foreningsmængden 11;2;3;6; 8 ) U /0;2;6; II) = IO; 1;2;3;6;8; III
n Fællesmængden [I; ,; 3; 6; 81 n IO; l; 6; " I = Il; 61
Differensmængden I I; 2; 3; 6; 81\10; l; 6; " I = [I; 3; 8 1
Ah det, de r ikke tilhører m~.... ngden_ For eksempel
C.. Komplementærma'ngden er komplem('ntærmængden i R:
Clxe R IX>51 =l xE R Ix<51
c Ægte delmængde N C R. Det skil l være en del af, men må ikke være
det hele.
Ikke ægte delmængde 11;2;31<Z[I;1;31
Delmængde I\l [; R, II; 2; 311: [I; 2; 31
Ikke dclm'l.'ngde R q;1\l

Taloperationer
Symbol Udtales Bemærkninger. eksempler
+ Plus 3 +5 =8
Minus 3-2=\
Anvendes når begge muligheder er en realitet, for eksempel
+ Plus-m inus - b±.,fd
2- (/

Anvendes når begge muligheder er en realitet, for eksempel

cos( v ± II) = cos(v)· COS(II) +- si n ( l') -sin(u)
+ MirlUs· plus
Her hører "+" på høj re side sammen med "-" på venstre
side og omvendt.
Gange 4·6 =24
Divideret 12; 3 = 4
+ Divideret 12 -;. 3 = 4
I Divideret 12/3 = 4
 294 -294
Matematis ke tegn og symboler

Symbol Udtales Bemæ rkninger, eksempler

12
Over -= 4
3
% Procent Procent l>etydcr hundrededele. 1% af 12458 er 124,55
%o Promille Prom ille betyder tusindedele. 1%0 af 12458 er 12.458

Il Numerisk 1-~=3·14.51~=4.512
s!=s · 4 ·32· 1=120
Fakultet
O! = 1

• Antal

~
Sum L:4, -Si=-+-+-=-
2349
5 5 5 5
",

Il Produkt

Ligninger og uligheder
Symbol Udtales Bemærkninger, eksempler
= Lig med 5=5
x J, 5. Man kan sporge om x = 5 passer med
.I. Lig med?
ligningcn3x = 15.
Ikke lig med Z "* Z ... Z er forskellig fra Z+
" Ci rka lig med
..
~
Anvendes til afrundinger. Fx e - 2,71828.
Ikke cirka lig med 'IT "" IO
< Mind re end 3< 5
l' Ikke mindre end ,.: 3
> SlOrTe end 8> 2
,. Ikke slorre end 5 ";j. 17
s Mi ndre end eller lig med x :5 S. x skal være mindre end etler lig med 5,

;Ii Ikke mi ndre end eller lig med 6\ ~ 3

Storre end eller lig med x?:. 5. x skal være SlOrre end etler lig med 5.
"
i!; Ikke større end eller lig med 6 :t 13
« Meget mindre end r « 1000000

» Meget større end I0000000 » 1

295 · 296
Matematiske tegn og sym bol er

Logik
Symbol Udtales Bemærkninger, eksempler

Impl ikation. Medfører. x<3~x<5

Hvis ....så. Hvis x er mindre end 3 så er x mindre end 5.
Biimpl ikation.
= Ensbetydende.
Hvis og kun hvis ...
1\ Og Begge betingelser skal være opfyldt.
Der er tre muligheder:
I. Den ene betingelse er opfyldt.
v EJler
2. Den anden betingelse er opfyldt.
3. Begge betingelser er oVfyJdt.

Eksisterer. 3n EN :n=3
3 Eksistenskva n loren Dcr eksisterer et naturligt taj II, sådan at /I er lig
med 3.

'r/n EN:1I>O
For alle. Alkvantoren For alle naturlige taJ" gælder, at " er storre end
nul.
Nega tion """XE AI={XE AI

Vektorer og koordinater
Symbol Udtales Bemærkninger, eksempler

(5; 7) er punktet i xy-koo rdinatsystemet hvor

(x; y) Koordinaterne
x =5 0gy =7.
AB Linjestykket AB

IAHI Længden af linjestykket AH

A8 Cirkelbuen AB

IA /~ L."\!'ngden af cirkelbuen AB

Vektor a Iktegnes ogs:l a

"
L."\!'ngdcn af \'ektor (/

Tværvektor (/
"
Prikproduktct

x Krydsproduktet iixb
 297 - 297
Matematiske tegn og symboler

Symbol Udtales Bemærkninger, eksempler

i ,j
Enhedsvektorerne i to
dimensioner ;~(~}) ~(~l
i,].k
Enhedsvektorerne i tre
dimensioner ;~[H} ~mk ~m

Funktioner
Symbol Udtales Bemærkninger, eksempler
fix) fa f x Funktionsværdien af x ved funktioni'll f

fA'-"/3 Funktionen ffra A til /J

x oc y. x er proportional med y. Altså er

Proportional
x=k'y,ke R .

Bruges i fortcgnsvariationstabclle r.
/ Vokser
fix) vokser p:l[ l ; 51
Bruges i fortegnsvariationst'llleller.
Aftager
fix) aft'lger p:l]-8; i[
Dc x-værdier, funkt ionen er defineret
Dm Definit ionsmængde
for.

Vm Værdi mængde Dc y-værdier, som funktionen antager.

m'lxfix) =- max VmV). For eksempel

Max Maksimum max [-3i9]=9.
max [-3; 91 fi ndes ikke.

min fix) = min Vm(j). Fo r eksempel

Min Minimum
min [-3; 9 J = -3.

Den modsatte funktion til f

[' Invers tilf
lfo[ ')(.,)~ x.

o Sammensat, bolle lfo g)(x ) ~ fig(x)).

Log Logaritme y= logx<=>x= IO '

Ln Naturlig log'ldtme y= lnx <=>x=c'

c· Eksponentialfunktionen Betegnes ogs:l exp(x).

sin Sinus
297·297
Matematiske tegn og symboler

Symbol Udtales Bemærkninger, eksempler

w, cosinus
tan tangens Betegnes o~ tg.
WI cotangens Betegnes også ctg.
sin h sinus hyperbolsk
cosh cosinus hyperbolsk
tanh tangens hyperbolsk Betegnes Og5;\ tgh.
coth cotangens hyperbolsk Betegnes ogs.~ etgh.

' ] ]
lim Limes. Grænsev<l' rdien ] 1111 - = -
x-H X 4
f(x) -+ n for
fix) g:h mod n for x ] ]
x-+xo g.~{' nd e mod x"
--+-(orx-+4
x 4

lix Delta x. x tilvækst i x. åx = x-x o

Delta! Funktionstilvækst
Ilf for fi x.
~f = f(x)- f(x,)

f'(
Xo
) r
= 1m
f(x)- f(x,)
=
rIIn~f
-
........... X - Xo A<~tJ,.).:

~ f(x)= J'( Di ff('r{'n tialk vot ien len = lim f(x o +.6.x)- f(·'C o )
dx
"'~o lix
df dy ,
Betegnes også: - , - , y
dx d,
f ,,,l(x) Den n 'te aAedte

Stamfunktion
f f(x) dx
Ubestemt inlcgml

•f f(x)dx Integralet af/fra n til b

Bestemt integral
•
(xo,yo;n) Linjcdcmentet Der gælder /(xo)=yoog!'(xo)=tl
 Index

A
Accc!crationsvcktor 238 Arealfunktion 154.158, 159, 160
Addend l Argument fo r en vektor 180
Addition 1,4 Argument for et komplekst tal 19
Addition af vek torer 177 Aritmetisk rækker 282
Additionsforrnlcn 62 Arme /02
Additionsprincippel 251 Associative lov J, 17, 171 , 192
Afstand mel lem Associative lov for
linje og linje 216 addition J
linje og plan 217 multiplikation 3
lillje og punkt 81,82. 214 vektoraddition 171, 192
plan og linje 217 Asymptote 118, /33-/36, 245
pbn og plan 218 Asym ptoter for polynom iumsbrøker /34
plan og punkt 213 a' 130, /32, 170
punkt og linje 81,82, 2/4
punkt og plan 215 B
punkt og punkt 69, 213
Afslanclsformel 69,81,82, 2/3 Bayes sætning 248
Aftagende funktion 97, 115,117, 118, Bedste 150
127, 146,148 Begrænsede intervaller 14
Algebra /-5,6- 11, 12,13 Ben /02
Amplitude /25 Beregning af
Analyt isk geometri 69-72,73-76, 77,78, a 75,112, 120, 127
79-83, 84, 85 areal 158, 159, 160, 189, 202.240
Andengradsligning 102 Il 127
Andcngradspol}'l1omicl 102 forskrift 76,113, /21
Anclengradsu lighed 102 fremskrivn ingsfaktoren 112
Andenordens diffe ren tiall igninger /69 grundtallet 112, 1/3
Annuitelsopsparing 26 rumfang 16/,162
An tal rødder /09 volumen 161,162
An talsparameter 265-272 Bernouillis ligning 167
Approksi m eret Bestemmelse af stamfunktion 157
førstegradspolynomium 143 Besll'mt integrale 155, /56
Areal 43,44,50,55,55,158, 159, 160, Betinget s.1ndsynlighed 247,248
189, 202,240 Billigste 150
Areal mellem funktion Binorne ligning 21
og x-akse 158, 159
Areal mellem funktioner 16(J
Areal trekant 50,55,55,71
Areal udspæ ndt af vektorer 189. 202
 Index

Binomial Den logistiske ligning 169

fordeling 264-27J Determinant 33, J4, 35, 83. IS6-190
fordelings tabel 273 Determinant metoden 34
koefficient 254,266-268 Diagonaler 42, 4J
rækker 285 Diameter 38,43,44
sandsynligheder 266,272,273 Differens l
I~oks 44, 99, 207 Differensfunktion 93,144
Bredde 43,44 Differenskvotient 140
Brændpunkt 244 Differensmængden 12
Brændvidde 243. 245 Differentiabel 141
Bue 37 Differentiabilitet 141
Ilud:l'ngde 4J Differential kvotient 141,170. 297
Holgedale 125 Differentialligninger 168, 169
Bølgetoppe 125 Differentialligningstyper 169
B:' de og princippet 250 Differentialregning 140- 150,170
Differenti:ltion ;1(;l lm fun ktioner 170
c Disjunkte 12
Diskriminant 102, 103
C 291 Dist - formel 81,82
Centervinkel J7 Distributive lov J, 17, 171, 192
Cen trum for ci rkel 86,87, 88, 2JJ Distributive lov for prikproduktet 171,
Cen tru m for kugle 212 191
Cirkel 38, 43, 86, S7, 88 Dividend I
Cirkelafsnit 4J Divideret l
Cirkelbue 4J Division 1,4
CirkcJkorde 43 Division med ettal 4
Cirkclligningen 86 Division med polynomier 106. 108
Cirkelperiferi J8, 86 DivisionsJigni ngen 106
Cirkclring 43 Divisionspolynorniet /06
Cirkcludsnit 43 Divisor I
Cos 22, 48. 52, 58,59, 60, 61, 62, 6J, 65, Dobbelt logaritmiske papi r 127
66, 68, 136, 170, 284, 287, 2&~, 297 Dobbelt vinkel 65
Cosccans 58 Dobbeltpunkter 141
Cosh 126, 288 Donul 44
Cosinus 22. 4S, 52, 58, 59, 60, 61, 62, 6J, Drejn ing 0111 x-;Iksen 161
65, 66, 68, 136, 170, 284, 287, 288. Drejning om y-'lksen 162
297 Dyreste 150
Cosinus hyperbolsk 126,288
Cosinusrelationerne 52,54
Co t 58, 170, 197
E
Cotangens 58, 170, 297 e 286, 287. 289
Covers 58 E(X) 257,258,263
Covcrsin 58 Egenskaber ved rodder 102, 103
Cr:ul1ers regel 34 Egentlig vektor 172, 19J
esc 58 Eksplementvinkel J6
Cylinder 44 Eksponenti3lfunk tion 22. 130,136, 170,
Cylinderror 44 286, 287, 297
Eksponelltiel udvikling 111- 117, 136
Eksponentielt aftagende 115
D Eksponen tiel! voksende / 14
de Moivres formel 10 Ekstrcmumspunkter 103
Ddlnition p;' Ekstremumsstcd 145, /48
fakultet 252 Ell ipse 43, 234,243
funkt ion 9/ Ellipsens ligning 24J
Detlnitionsm'\'"Ilgde 91, 127, 169, 297 Ellipsoide 44
 Index

Enhedsvektor /72, /73, /82, /93, 194, G

100
Enkcllogaritmisk papir 127 Gange
Ensliggende vinkler 37 Gennemsnit 24
Ensrettede vektorer 172, 193 Gennemsnitlig rente 2J
Ensvinklede trekanter 41 Gentagelse 265
Enten eller princippet 251 Geometri 36-45
Euklids algoritme 106 Geometriske rækker 182
Eulers former 21 Grad af pol ynomium 104, 105, 109, /34
e' 130, 136, 170, 186, 287, 197 Grader 56, 29l
Exsec 58 Graf for
Exsecans 58 ..!..130
x
(/' /30
F eX 130
f' 100 ln (x) 130
F;lktor l , 102, 103 x' 130
Fakultet 253,254,266,267, 286,288,289 Grafisk bctydningafll 127
Fart 237 Grafisk bctydning af b /27
Fase 125 Grassmans formel 246
Fem trekan tstilfælde 54 Grundnadc 44
Fem trekantstilfælde 54 Grundlængde 43
Fiasko 265 Grundre1at ion 62
Fitning 127, /18 Grundtallet 112. lU
Fordc1i ngsfu nktion 156 Grænseværdi 129-131, U2, 133, /37.
Fordobli ngsko nstant 1/4, 116 139, /41, 297
Foreningsmængde 11.246 Grænseværd i for
Forhold mellem sider i trekant 41 trigonomet riske forhold 131
Forkortelse 4 specielle fu nkt ioner 130
Forlængelse 4 Guldins regler 45
Forskrift for Gælden 27
eksponen tialfunktion 110 Gældsan nuitet 27
eksponentiel udvikli ng J 11,1/3-115,
127
hyperbel 122
H
hyperbolske funktione r /26 Halve lilleakse 43, 234.243.245
numerisk fu nktion 123 Halv!.': storakse 43, 234,243,245
potcllsfunktiotl 118 Halveringskollstant 115, /16
potensudvikling 119,121, 127 Ha lv,\bne interva ller /J
rCllinje 76,127 Hastighedsvekto r 236
sign funk tion 124 Hav 58
svingninger 125 Haversin 58
Fortegnsv,lriation 148 Herons Formel 55
Fortegnsvariationslabd /48,150 HieTilrki for regningsarter 2
Frekvens 125 Hosliggende katete 48. 54
Fremsk rivningsfaktor 112, l13 Hovedstol 27
Funktioner 9/ · /00. 101, /02-109, Hyperbel 122, 245
1/0+ 124. 125. 126, 127, 297 Hyperblens ligning 245
Funktions nulpunkt 101 Hyperbolsk funktion 126, 288
Funktionspapir /27, 281 Hypergeometrisk fordeli ng 264.274-277
Funktionstilvækst 138 Hypotenuse 46,48.49
Funktionsværdi 91 Hældningstal 75,76.77.78,79-83
Fællesmængde 12, 246 Hojde 39, 43. 44, 49
Forste ordens differentialligninger /69 Højdcrs skæringspu nkt 39
Hojresum /65
 Index

Kugleafsnit 44
Kuglekalot 44
i 290
Kugleskive 44
Idiot formlen 61
Kugleudsnit 44
Indbetaling 26
KV;ldrant /18
Inddeling af
Kvadrat 42, <13
firkanter 42
Kvadratsæ tninger 5
trekanter 40
Kvotient 1, 140
intervaller 163
Kvotient af differenser 140
Indre radius 44
Kvotientfunktion 95, 144
I ndskrevne cirkel 39
Kvotientpolynomiet 106
Indskudsreglen 175, 196
Kædereglen /44
Indskudssætningen 156
Infinitesimalregning 137- /58, 159- 169,
170 L
Injektiv funktion 98 Lagranges form'" 205
Integration /37-158, 159- 169, 170, 240, Ledelinjen 244
297 Lige funktion 96, 118
Intcgmtion afalm funktioner IlD Lige store koefficienters metode 32
Integration ved substitution 153,156, Ligebenede trekanter 40
157 Ligedannede trekanter 41
Integrationsproven 152 Ligefrem proportionalitet 90
Intervaller 13, 264 Ligesidede trekanter 40
Ligning for
K ellipse 243
hyperblen 245
Kasse 44
parablen 244
K,lIell.' 46
kugle n 212
Kegle 44
plan 211,127,228
Keglesnit 243-245
Ligninger 28,29, 68, 294
Keglestub 44
Lilleakse 43, 234, 243,245
Kommutative lov 3, 11, /7/, 192
Kommutative lov for Lim 129- 131, 132, 133, 137, /39, 14/, 296
Lineære ekcentricitet 243,245
addition 3
Linje 73-76, 77, 78, 79-83, 84, 85
multiplikation 3
Linje beskrevet ved vektor 84
prikproduktet 171, 192
Linje i plan 73-76, 77, 78, 79-83, 84,85
vektoraddition 171, /92
Ln 10, II, 114, /JO, /32, 136, 170. 283.
Kompleks ko njugering 15
286
Komplekse tal 14-22
Lodret asymptote 118, /33, 134
Komplementvinkel 36
Lodret asymptote for
Komplementærmængden 12, 246
polynom iulllsbrok /34
Kongruente trekanter 41
Lodret linje 74
Konjugerillg 15,16
Lodret te forskydning 125
Konsta nt funktion 73, 97, 146
Log 9,11, 114, 136,170
Kontinuitet 137,139,151
Korde 43 Logaritme funktion 9,1 l, 1l4, 132, 136,
170
Korde tangentvinkeJ 37,38
Kordevinkel 37 Logaritmer 9, II
Logaritmiske form ler 63
Korreleationskoemcient 128
Logik 29·/
Krumme overOadeareal 44, 45
Logistisk ligning 169
Kryds produkt 191,203,205, 214,216,
Logistisk vækst /69
218
Lo kall.' ekstfernumspunkter /03, 145
Krydsproduk t og prikprodukt 206
Kugle 44 Lokalt rnaksimulTlssted 145
Kugle ligningen 211 Lokalt lTlinimulllssted 145
Lukkede intervaller /3
-- Index

L..'Cngden af en vektor 178, 179, 198, 199

Længden af krydsproduk tet 205
Losn ing af
N
differentialligninger /69 " 265-272
ligninger 28,29,3/,32, 34, 35,68, N 291
169 Naturlig logari tme IO, II, 114, /JO, 132,
to lign inger med to ubekendte 31, 136, 170, 283, 286
JZ, 34 Negat iv omlobsretn ing 57
tre lign inger med tre ubekendte 35 Newton- Rhapson metode 101
trigonometriske ligninger 68 Normal fo rdding 278-28/
uligheder 30 Normalfordelings papir 281
NormaJvektor 84
M Normalvektor for linje M
n'te grads polynomium 104
Maksimale antal rødder /09 n'te ordens differentalligninger /69
Maksimumsstoo 145 Nulpunkt for fu nktion 101
Matem;lI iske tegn 290-297 Nulvektor 172, /93
Med tilbagdægning 254 Numcrisk
Median 39 fun ktion 123
Medianerm's skæringspu nkt 39 integration /63- /67
Mest sandsynlige udfald 272 værdi 6
Midddomkrcds 43 Nævner
Middelværdi 257,158,263, 269,275
Middelværdi for binomialfordeling 269
Middelværd i for hypergeometriske o
fordeling 275 Ombyt ning af grænser 156
Middelværdi og varians 263 Omkreds 43
Middclværdis.'Ctningcn /47 Omlobsretning 57, IBB
Midtnormal 39 Omskrevne drkel 39
MidtnornUllcrnes skæringspu nkt 39 Omvcndt funktion 100,144
Midtpunktet mellem to punkter 70, 209 Omvendt proport ionalitct B9
Midtpunklsformel 70, 209 Oplosn ing i faktore r 102, 103
Midtsum 167 Opskrivning lIf vektor vha
Mindste 150 argumentet IBI
Minimumssted 145 rctningsvinklen 181
Minuend J Opsparing 25,26
Minus I Optimeringsopgaver 150
mm -papir 127 Ordnet stikprove 254
Modsat rettede vektorer 172, 193 Ordnet stikprove
Modstående btcte 48,54 med tilbagelægning 254
Modulus 17, 18 uden tilbagelægning 254
Moivres formel 20 Ortogonale linjer 77
Monoton funktion 97,98 Ortogonale vektorer 183,190, 202,203
MonotoniforhoJd 148 Overgangsformler 60
Mono toniintervaller 97, 148
Multiplikation 1,4 p
Multiplibtion med en konstant 171, 192
Mul1ipJikation med ct 1:11 4 P 265,266,269-272
Multiplibtionsprincippet 250 Papir 127.281
Mængde differensen /2 Parabel /02
Mængdelære 292 Parabelstykke 43
Mængdeoperationer /2
Mængder 12
 Index

Pilrablcns ligning 244 R

Pilr.lbol ide 44
PiIralleIIe linjer 78, 8J r /28
Parallelle vektorer 190, 203 R 291
Paralleltogram 42,43 Radianer 56, 58,59, 291
Par'lmeterfremstilling 88 Radius 38, 4J, 4'1, 86, 87, 88, 212, 233
Parameterfremstilling for Radius i indskrevne cirkel 55
cirkel 88,233 Radius i omskrevne ci rkel 51, 55
ell ipse 234 Ramanujan rækker 289
linje 85,2OS, 232 Reciprokke potenscr 3ft31 283
plan 2/0. 227,228 Regler for lign inger 28,29
punkt 235 Regler for uligheder 30
Partiel integration 153, 156, 157 Regneregier for
Passer godt med fit 128 argumentet 19
Periferi vinkel 37 bestemte integraler 156
Periodetiden /25 binomi:ll koeffici enter 268
Pilhojde 4J brøb:r 4
Planets del ermin:llllen 187
ligning 211,227, 228 d ifferentiation 144
p3 r3meterfre mstitJing 21 0,227,228 fa kuh et 253
Plus I grænsev;crd ier 129
Polygon 37, 43 integr.llcr 153,156
Polynomiers division 106, 157 kompleks ko nj ugering 16
Polynomium 102- /09 ko mpleks modulus /8
Polynomium af n'te grad 104 komplekse tal 14
Polynomium af ulige grad 105 logaritmer 9
Polynomiumsbroker /34 længden afen vektor 179, 199
Positiv omløbsretning 57 middelværd ien 258
Potens af komplekst tal 20 naturlig logaritme /O
Potens udvikling /1 9- 121, /36 numeri sk værdi 6
Pot enser 7 potenser 7
Potensfunkt ion 118, /J2 roduddragning 8
Prikproduklet 171, 173, 176- 179,183, rødder 8
185, 186, 189- 191, 192, 19-1, 197, 199, 5.1.ndsynlighcder 246
201,203-207,216,217,219-222, sandsynlighedsfunktionen 246
224-226 spredni ngen 262
Prisme 44 lal J
Produ kt J tværvektor 185
Produktfunktion 94, 144 ubestemte integraler 153
Projektio n af variansen 260
linje p.' pbn 226 vcklorer 171, 192
punkt på linje 224 vektorer med koordinater 176, 197
punkt på plan 223 Regningsarternes hierarki 2
vekto r på plan 225 Regression 127, 118
vektor på vektor 191 , 204,222 Regulær polygon 43
Proportionalitet 89, 90 Rektangel 42, 43
Pyramide 44 Relat iv vækst 117
Pyramideslub 44 Rente 23, 25·27
Pythagoras 46, 47 Rentefoden 23,25-27, 11 7
Pythagor3s omvendte s.\!tn ing 47 Rentesregning 23-27
Rt"stpolynomiet 106, 107
Q Rellinje 73-76, 77, 78, 79-83, 84,85, 127,
/28, 232
Q 29 1 Retningslinjer for al finde
stamfunktioner 157
...
Index

Retningslinjer for bcstcmr1lcl~ af Skr~ asymptote for

sandsynlighedsfordding 264 polynomiulllSbrok 134
Retningsvektor 85 Sk.."Cring med y aksen 102, 110, III
Retningsvektor for linje 85,2J2 Skæring mellem
Retvinklede trckllnter 40 linje og linje 83, 231
Retvinklet prisme 44 linje og plan 230
Retvinklet trekant 46-50 plan og linje 230
Rhombc 42,43 plan og plan 229
Rod /01, 102.103, JOS, IOS to linjer 83. 131
Rod for funktion /Ol Sm~ vinkler 131
Rod for polynomium 105 Spejlbillede i y = x 100
Rolles sætning 147 Sphærisk trekant 44
Rumfang 161, /62 Spids vinkel 40,43, 183, 202
Rumgl'Oll1clri 208-131 Spids vinkel mellem vektorer 183, 102
Rumprodukt 107 Spidsvinklede trekanter 40
RUlllvcklorcr 192-207 Spredning 262, 271,277
Iht:kkcr /64- 167, 257, 259, 282-289 Spredning fo r binolllialful'dcling 271
Rødder 8 Spredning for hypergeometrisk
Rodder for fordeling 277
tredjegrads polynomium 103 Stamfunktion 151, 154, 157, 170, 240
andengrads polynomium 102 Startkapital 25
polynomier 108 Stigningstal 75,76, 77, 78, 79-83
Stikprover 254,264
s Stobstisk ....\riabel 255-263
Storakse 43, 234,243,245
Sammenfaldende linjer 83
Stump vinkel 40, 183, 202
Sammensat funktion 99,144 Stump vinkel mellem vektorer 183, 202
Sandsynlighed for
Stumpvinklede trekanter 40
betinget S:lIldsynlighed 247,248 Størrelsesorden 132
foreningsmængde 246 Størrelsesordcn for funktioner /32
fællesmængde 246, 249 Største ISO
komplementærmængde 246 Substitutionsmetoden J I, 153, 156, 157
r succeser 266 Subtrahend I
Sandsynlighederne lagt S:1mmcn 255 Subtraktion 1,4
Sandsynlighcdsfordcling 255 Subtraktion af vektorer 117
Sandsynlighl-dsfunktion 246 Succes 265
Sandsynlighedsparamc.'ler 265-273 Sum 1,255
Sandsynlighed,~regning 246-254,
Sum af sandsynligheder 255
255-263,264-28/ Sumfunktion 92,144
Sec 58 Supplemcntvinkel 36
S('(;II1S 58
Svingninger 125
Scbnt 38
Svingningstiden 125
Sebntvinkcl 37 Symboler 290-297
Separation af de varia!>le /69 Symmetri 96
Sidehcngde 43,44
Sign funktion /24
Sin 22, 48,5 1,55, 58,59,60,6 1, 62,63, T
65,66,68,125, 131, 136, 110, 284, T 115, lJ6
281. 291 T, 114,116
Sinus 22, 48,5 1,55, 58,59,60.61, 62,63, Tabel 170,17J,279
65,66.68,125, /31, /36, 170, 284, Tabel over binomialsandsynligheder 273
281, 297 Tabel over normalfordelings
Sinus hypcr!>olsk 126,288 sandsynligheder 279
Sinusrelation 51,54 Tal /-5,6- 11
Skr~ asymptote 133,134 Taloperationer 1, 29J
 Index

Tan 4S, 53, 58, 59, 60, 64, 65, 67, 68, Udsn itsvinkel 4J,44
79, SO, 131, /36, /70, 285, 297 Uegentlig vektor 172. 19J
Tangens 48, 53, 58,59, 60, 64 , 65. 67, 68, Ulige funktion 96, /18
79, 80, 131, 136, 170, 285, 297 Uligheder JO,29J
T:mgens hyperbolsk 126,288 Uordnet st ikprøve 254
T:mgensrclationcrne 53 Vordnet stikprovc
Tangent 38 m~-d tilbagclægning 254
Tangentligning 87, 142, 239.243-245 uden tilbagelægning 254
Tangentligning for
cirkel 87
ellipse 243
v
hyperbel 245 Vandret asymptote 118, 133, /34
parabel 245 Vandret asymptote for
TlIngentvinkel J7 polynomiulllsbrok 134
T:mh 126.288 Vandret linje 73
Taylor polynomier 285-287 Vandret ve ndct:ltlgent /48
Tegn 290-297 V'lr(X) 259,260.263
Terminer 23,25-27 Varians 259.260,263. 270,276
To d imensionale vektorer 17/ -191 Varillns Cor binomialfordcl ing 270
To ligninger med to ubekend te J/, J2, 34 Varia ns for hypergeomet risk
To linjers skæri ngspunkt 83. 231 fordeling 276
Toppunkt for parabel /02 Vektor mellem punkter 174, 195
Top\'inkel J7,44 Vektor produkt /97,202.203, 205,214,
Torus 44 216,218
Trapez 42,4J Vektoraddition 177
Trapezsum 166 Vektorer 171·191, 192-207, 296
Tre dime nsionale vektorer /92-207 Vektorer i to dimensione r 17/-191
Tre ligninger med tre ubekendte 35 Vektorer i tre dime nsioner 192-207
Tredimensionale vektorer 192-207 VektorCunktioncr 232-242
Tredjegrads lign ing 103 Vektorkoord inater 173, 194
Tredjegrads polynomium 103 Vektorsllbtraktioll 177
Tredobbelt vinkel 66 VenSlresullI /64
Treka nter J9-41 Vers 58
Trekants areal 50, 55, 71 Versin 58
Trekants omskrevne cirkel 39 Vilkårlige trek'Ulter 51-54, 55
Trekants tyngdepunkt J9, 72 Vindskæve lJ I
Trckantstilfælde 54 Vinkel 4J,44, 183, 201, 291
T rekantsul igheden 6,179, 199 Vinkel mellem
Trigonomctri 46-50, 51-54, 55 linje og plan 220
Trigonomctriske funktioner 48, S/-55. linjer 80, 2/9
58,59, 60, 61, 62-66, 67, 68,284.287 plan og linje 220
Trigonometriske ligninger 68 plan og plan 221
Trigonometriske overgangsformler 60 veklorer 183,186, 201
Tværv('ktor 184-186,189, /90 Vinkel til vandret 79
Tykkelsen 43 Vinkelfrekvens 125
Tyngdepunkt 39, 72 VinkelhaJveringslinje J9
Tæller / ViII kelhalveringsl illjernes
skæringspunkt J9
Vinkcl rctte linjer 77
u VinkelsulIl polygon 37
Uafhængige hændelser 249, 265 Vin kler 36, J7, 44
Uafhængighed 249 Vinkler i regulær polygon J7
Ubegrænsede intervaller IJ Voksendcfunktion 97,1/4,11 7,118,
Ubestemte in tegraler 153 127, 146, 148
Udcn tilbagclægning 254 Volumen 44, 45
4

Index

Volumen ar kasse 207

Vægt 24
A
Vækstraten 117 Abne ilHerv,lltcr IJ
Værdimængde 91, 110, 149,297

x 253, 254, 266, 267, 286, 288, 289

x· /JO. /32 ~ /JO. 136, 170
•
y .J), JJ8, 139
~ 257, 258, 263
Ydelsen 27
Ydr{' radius 44 TI 43,44, 45,56, 58,59, 161, 162,283,
284, 28~ 28~ 290
~
z 164- /67, 257,259. 283-289, 293
rr(X) 261,262
Z 192
 En kordetangenlvinkd
er halvt ~ $Ior søm den
Hvad eren bue den spænder over.

kordetangentvinkel?
- og hvordan er det nu liiiiiige du
finder arealet mellem to funktioner?
- eller længden af en vektor?
- eller noget af det du lærte i matematik,
lige da du begyndte?
- eller det du gik glip af, den ene dag for
længe siden, da du va r syg ••. ?

Svaret findes i Matematik J I Z - Førstehjælp lil formler,

I-Ivisdll gIr i gymnasiet, på STX,I-IHX, HTX eller HF, og vil

h
havcct hurtigt o\'crbJik over hvad du bl/rde vide. nemt og
enkelt, så er del her du skallede.
Med næsten 300 opslag, rllOl$SCr af farvcfigurcr og ct stort
b
slikords rcgistcrcr bogen hurtig al ~ til, og du skal være a
dygtig for ikke al finde dCI, du leder eftcr.
Stikordsrcgisto.'rct viser med f:' Tvckodcdc tal, pl
hvilkl.·\ niveau storret horer hjemme, og farvede st reger
p;l sidrrm.· viser om du er havnet del rigtige sted:
Grøn for det indledende C-niveau,
Blå fo r I~- niveallet og
Rød for A-niveallet og videre.

Lars Pederse n er gymnasie- og HF-lærer på

Holstebro Gymnasiunl og H F, og h3n udgiver
hermed den bog, eleverne har skreget pl i årevis.
I samme serie findes
Fysik 112
og
Kemi112
lp til formler,

~t= opbygget på

Nyt Teknisk Forlag • 1

,amme måde .