Praktisk Hospitalshygiejne

Anette Holm
Ledende overlæge
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
September 2019

Stud. Med. på klinisk profil og paraklinisk profil

Infektionshygiejne
Forebyggelse af

sygehus-erhvervet
nosokomiel
sundhedssektor-erhvervet

infektion
 Hospitalsinfektioner/
Nosokomielle infektioner
• Def: Infektion erhvervet på sygehus; hverken påvist eller beskrevet eller
under inkubation på indlæggelsestidspunktet

– Inkubationstid:
• ≥ 48 timer
• Hos opererede: 30 dage (hvis infektionen kan relateres til indgrebet)
• Ved indsættelse af fremmedlegemer: 1 år (hvis infektionen kan relateres til indgrebet)

• Op til 10% af indlagte patienter får en hospitalsinfektion (100.000 ptt / år)

• 3.000 dødsfald

• Udgift: 1 mia kroner/år

 Normalflora

Hud, Slimhinder (luftveje, tarm, genitalia)

5

Vi er en del af økologien
• Mennesker smider 10.000
partikler i minuttet - i hvile!

• 1/10 af disse partikler

indeholder bakterier

Vi bevæger os rundt i
hinandens støv. Det er
naturligt at udveksle
bakterier med hinanden og
med vores omgivelser.
+ det løse

Fotograf: Ulf Lundin, Samvirke 2012

Hvor holder mikroorganismerne til?
Kilder til hospitalsinfektioner
 Smittemåder
• Kontaktsmitte
– Direkte fra andre ptt
– Indirekte via personale
– Indirekte via miljø og utensilier

• Inhalationssmitte
– Med dråber
– Med dråbekerner
– Med støv

• Blodbåren smitte (i.v. medicin indgift)

• Alimentær smitte (via fødeindtag)

Afbrydelse af smitteveje
Udfordringer hos den moderne patient
• Høj alder
• Comorbiditet
• Fremmedlegemer
• Invasive indgreb
• Antibiotika-kure

– > øget infektionsrisiko

 Selvinfektion:
Normalfloraen kan være kilde til hospitalsinfektioner
• Staph. aureus
(“gule stafylokokker”)

• E. coli

Efter Mims 2004 & Schaechter 2007

 Staphylococcus aureus bærertilstand

 Sukkersyge-
patienter
(insulinkrævende) 50 %
 Dialyse-patienter
 Intravenøse
stofmisbrugere
Normalbefolkningen 20%
 Staphylococcus aureus bærertilstand og
risiko for sårinfektion efter operation
Relativ risiko for sårinfektion
6

0
Ingen Lav Høj

Koncentration af S. aureus i næsen

Kolmos. Ugeskr Laeger 1999;161:1580-4

 Forebyggelse af sårinfektioner på operationsstuer:
Hygiejne og antibiotika

Fyens Stiftstidende

Bode et al. NEJM 2010;362:9-17

Staphylococcus aureus i næsen
er sædvanligvis harmløst.
Men hvad nu hvis du er forkølet?
 The ”cloud” person:
Forkølelse kan transformere en stafylokokbærer til
en ”spreder”

Forkølelses score
CFU S.aureus in air
0 1 1 9 8 2
50
40 Rhinovirus
30 inoculation
20 * Mask
10 No mask
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 24
Experiment day

Sherertz et al. Ann Intern Med 1996;124:539-47

Influenza – den blinde passager
 Mortality from nosocomial influenza
according to patient groups

Neonates & children (N=6) 4% (2/54)

Adults (N=15) 6% (18/282)

BMT & solid organ transplant 26% (5/19)

recipients (N=3)

Evans et al. Am J Infect Control 1997;25:357-62

Salgado et al. Lancet Infect Dis 2002;2:145-55
 Sundhedspersonale går på arbjede, når de har influenza.

23 % of health care workers (120/518) had serological evidence

of influenza during a community outbreak.
25 % did not feel ill, and more than half went to work
Questionnaire recall Illness Sick leave
(120 respondents with positive owing to owing to
influenza serology)
Influenza 41 % 35 %

Any respiratory infection 73 % 48 %

Elder et al. BMJ 1996;313:1241-2

 77 % of health care workers,
who contracted influenza during an influenza season,
cared for patients while ill

Reasons for staying at work Doctors Nurses

% %
Did not want others to perform the 91 65
work
Not sick enough to stay home 70 60
Had important work to be done that 90 29
day
Did not want to use sick time 19 29
No sick time left 0 19
Weingarten et al. Am J Infect Control 1989;17:202-7
Influenza
 Personalet spiller en væsentlig rolle
for spredning af influenzavirus i hospitalsmiljøet

• Mindst 50% af alle

influenzatilfælde er
subkliniske…
• eller ytrer sig blot som en
kraftig forkølelse.
• Personalet erkender ikke, at de
har en smitsom influenzavirus
infektion
• Spredes luftbårent og ved
kontakt
 Resistente bakterier
• Medfødt/naturlig resistens

• Erhvervet resistens
– Mutation
– Plasmidoverførsel
 Hvordan får vi resistente bakterier?
• De findes allerede
- Selektionstryk med antibiotikum -> de resistente bakterier i f.eks. tarm
(f.eks. Clostridier) kan vokse frit, når andre mere følsomme bakterier
(f.eks. E. coli) er dræbt.

• Vi producerer dem selv

– Spontan mutation hos alle bakterier i vores normalflora
– Selektionstryk med antibiotikum -> vækst af de resistente
subpopulationer / mutanter
– Plasmidoverførsel mellem naturlig resistent bakterie til en følsom
bakterie

• Via fødevarer

• Via smitte fra andre mennesker, dyr, genstande eller miljø

 Bakteriernes verden
Spontane mutationer (1 / 1012 -105 bakterier)
Mutationer

Spontan og tilfældig
mutation

Mogens Kilian
 Sammenhæng mellem anvendelse af antibiotika
og resistens: Selektion

Spontan og tilfældig
mutation

Antibiotika

Mogens Kilian
RESISTENS PLASMID

Sulfonamid resistens RTF

Kviksølv resistens
Tetracyklin
resistens

Ampicillin resistens
Streptomycin resistens

Chloramphenicol resistens
 Pili

Gonokokker E. coli
 De Gram positive bakteriers problembørn

• Methicillin resistent Staphylococcus aureus

MRSA

• Clostridium difficile
CD 027

• Vancomycinresistente enterokokker
VRE
MRSA 2015

ECDC: Antimicrobial resistance surveillance in Europe 2015

 MRSA i DK 2007- okt. 2017

SSI/smitteberedskab/overvågning i tal, grafer og kort, laboratorieanmeldelser

Clostridium difficile
Eksempel på selektionstryk->
Øget vækst af resistent bakterie

• Normalflora i tarmen (3-30%)

• Overvækst ved bredspektret antibiotisk behandling

(Cefuroxim, Ciprofloxacin)

• Risiko for enterocolitis

• Obs. CD027
– Svært forløb med livstruende colitis/toxisk megacolon
– Sygehusudbrud
 C. difficile, ribotype 0-27

• 2003 udbrud i USA, Canada, UK, Holland,

Belgien
– Store udbrud (højere smitsomhed)
– Alvorligt klinisk forløb (Svær colitis, toxisk
megacolon)
– Højere dødelighed

36
 CD027 i Danmark
Antal infektioner med C. difficile 027
Danmark 2006-2010
700
600
500
400
300
200
Figur fremstillet ud fra tal fra
100 Statens Serum Institut
0
2007 2008 2009 2010
 Enterokokker
• Normalflora i tarm (Enterococcus faecalis)..

• Patienter i antibiotisk behandling koloniseres med Enterococcus

faecium.

• Infektioner
– Urinvejsinfektiner, iv-kateter infektioner, bakteriæmi, endocarditis

• Behandling
– E. faecalis: Ampicillin (eller Vancomycin)
– E. faecium: Vancomycin

• Vancomycinresistens
 Vancomycinresistente enterokokker - VRE

ECDC: Antimicrobial resistance surveillance in Europe 2015

 VRE i Danmark 2005 - 2016
500

450 432

400 380

350

299
300

250

200 192

150

100

54
50 40
27 26
15 18
8 5
0
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

SSI
 Enterobakterier - E. coli, Klebsiella (og andre)

• Normalflora i tarm
• Infektioner
– Urinvejsinfektion, abdominale infektioner, diaré (tarmpatogene E. coli),
bakteriæmi, meningitis (neonatale)

• Behandling
– Piperacillin+Tazobactam (Tazocin)
– Cefalosporiner: Cefuroxim (Zinacef)
– Quinoloner: Ciprofloxacin (ciproxin)
– Aminoglycosider (Gentamicin)
– Carbapenemer: Meropenem

• Resistensproblematik: ESBL (Extended Spectrum Beta-Laktamase)

– resistens mod cefalosporiner og ofte mod andre antibiotika også, f.eks
Ciprofloxacin og Gentamicin ( + sulfamethizol, nitrofurantoin, trimethoprim).

• Carbapenemresistens (CPE/CPO) (carbapenemaser)

– Resistens mod meropenem og alle betalaktam-antibiotika (og ofte også mod
andre antibiotika)
 ESBL
• ESBL – kilder
– Importeret kød og grønt
– Dansk kød (svin, kyllinger)
– Erhvervelse under udlandsrejse
– Antibiotikabehandling

• Risikofaktorer for kolonisering og infektion

– Langvarig indlæggelse
– Indlæggelse på intensiv afdeling
– Iv- og urinvejskatetre
– Comorbiditet
– Behandling med cefalosporiner og Quinoloner (ciprofloxacin)
Klebsiella pneumoniae, resistent for 3. generations cefalosporin (Cefuroxim)

ECDC: Antimicrobial resistance surveillance in Europe 2015

CPO: Klebsiella pneumoniae, resistent for carbapenemer (meropenem)

2009
2011

2012 2014

EARS-Net: Antimicrobial resistance surveillance in Europe

Betydningen af resistente bakterier
• Følsomme bakterier kan være lige så patogene
• Ofte dårligere behandlingsmuligheder af
resistente bakterier
• Virulente stammer med udbrudspotentiale
• Spredning af resistente stammer ændrer
befolkningens normalflora
 Kan vi isolere os ud af det ?
• Har vi rum og ressourcer til det?
• Er vi gode nok til at isolere?
• Patientsikkerhed i forhold til isolation (dårligere
pleje, behandling og udredning – psykiske
bivirkninger)?
• Hvordan dækkes perioden indtil det foreligger et
mikrobiologisk svar?
• Diagnoserelaterede forholdsregler ><
procedurerelaterede forholdsregler uanset
diagnose?
Kan du gætte hvem jeg er?

HUSK de generelle hygiejniske forholdsregler i hverdagen

Generel hygiejne

1. Håndhygiejne
2. Uniformer og værnemidler
3. Genbehandling af udstyr,
instrumenter, hjælpemidler
4. Rengøring lokaler/inventar
5. Håndtering af pt. udskillelser og
prøvemateriale
 09-09-
49 2019
 09-09-
50 2019
Hvis du skal vælge ét område at fokusere på for at afbryde smitte
– hvor vil der være mest at hente??
Hvis du skal vælge ét område at fokusere på for at afbryde smitte –
hvor vil der være mest at hente??
 Håndhygiejne

• NIR om
håndhygiejne,
• CEI, 2. udgave 2018
http://www.ssi.dk/Smi
tteberedskab/Infektio
nshygiejne/Retningslin
jer/NIR.aspx

09-09-2019 54
57

Miljøet som reservoir for patogene

mikroorganismer
X repræsenterer en dyrket
Enterokok

09-09-2019
~ kontaminerede overflader øger krydsinfektion ~
Abstract: The Risk of Hand and Glove Contamination after
Contact with a VRE (+) Patient Environment. Hayden M,
ICAAC, 2001, Chicago, IL. 57
 Den usynlige udfordring
• https://www.youtube.com/watch?v=ZADs7Af
7qBk
 Infektionsbegrebet

En infektion er den tilstand, der opstår, når en

mikroorganisme:
• Trænger ind i værtsorganismen
Forurening/kontaminering
• Formerer sig i værtsorganismen
Koloniseret: Når en mikroorganisme slår sig ned og formerer sig som
normalflora
• Udøver sin antigene, eventuelt beskadigende, effekt.
Mikroorganismen er trængt ind i værtsorganismen, formerer sig og
udøver sin skadelige effekt → giver sygdom
60

Normalfloraen beskytter os
• Resident flora
• Residente mikrobielle flora er den
mikrobielle flora, der findes dybt i
hudens sprækker og fordybninger,
og den kaldes også den blivende
eller permanente mikrobielle
flora
- Koagulase-negative stafylokokker (KNS, hvide
stafylokokker)
- Mikrokokker
- Propionebakterier
- Corynebakterier
• Transient flora
• Transiente/transitære mikrobielle
flora er den flora, som kan
overføres via hænder og
redskaber. Den kaldes også den
midlertidige eller variable
mikrobielle flora.
- Staphylococcus aureus
- Klebsiella
- Norovirus
- Rotavirus. Adenovirus. Rhinovirus
- Enterobacteriaceae. Enterokokker
- Pseudomonas aeruginosa
Den residente og transiente flora

Vask med vand og

sæbe

61

Desinfektion

Rekolonisering
62

Forudsætninger for håndhygiejne

• Hel hud (pas på den – også i fritiden)

• Korte negle uden neglelak
• Ingen håndsmykker: ringe, armbånd eller ur
• Ingen kunstige negle
• Ingen armskinner/bandager
09-09-2019
 Metodevalg

• Når hænderne er tørre og synligt rene udføres

hånddesinfektion.
• Når hænderne er våde og/eller synligt forurenede
udføres håndvask efterfulgt af en hånddesinfektion
• Ved risiko for en fækal forurening udføres en
håndvask efterfulgt af en hånddesinfektion - også
selv om der er anvendt medicinske
engangshandsker. Det kan dreje sig om procedurer
der udføres i bækkenregionen som f.eks. nedre
toilette
https://www.youtube.com/watch?v=EwzfouYrRO4
 Stadigvæk
Håndhygiejne er den vigtigste faktor
til at forebygge kontaktsmitte

Efter håndvask

Efter
Før
håndesinfektion
håndvask Den vigtigste enkeltstående faktor til at forebygge
kontaktsmitte (NIR håndhygiejne)
65

Antal bakterier efter håndhygiejne

09-09-2019

Kilde: J. Ojajärvi
66

Hånddesinfektion

• Hånddesinfektion er effektivt, hurtigt og

skånsomt mod hænderne
– 2-5 ml sprit m. glycerol fordeles på hele hånden
og indgnides til tørhed (15-30 sek.)
• Vær særlig opmærksom på fingermellemrum
og fingerspidser
09-09-2019
67

Håndvask
http://sst.23video.com/video/506179/vask-hnder-ofte

• Håndvask er effektiv; fjerner synlig forurening

og risiko for fækal forurening
– Skyl hænderne med køligt vand 18-20 ºC
– Tag sæbe (1 pumpeslag) på
– Sæben fordeles og hele håndens
overflade bearbejdes (obs.
fingerspidser, -mellemrum og håndled)
– Skyl sæben godt af
– Tør hænderne med engangshåndklæde
– Luk vandhanen med håndklædet eller
albue
(Varighed min. 60 sek.)
68

5 Håndhygiejne-situationer definerer hvornår

sundhedspersonale bør udføre håndhygiejne
1. Før pleje- og behandlingsopgaver
2. Før kontakt med katetre, dræn,
tube, sår, slimhinde,
rene/aseptiske procedurer
3. Efter kontakt med pt’s udskillelser,
efter handskebrug
4. Efter pleje- og behandlingsopgaver
5. Efter kontakt med patientens nære
omgivelser

Ref: WHO, Clean care is safer care, 2010

09-09-2019
Hvornår skal håndhygiejne udføres?

Før alle rene og aseptiske opgaver, f.eks.:

• Før pleje- og behandlingsopgaver, f.eks.:

– medicingivning
– håndtering af mad- og drikkevarer
– håndtering af rene og sterile artikler
• Før kontakt med katetre, dræn, sonde, tube,
sår, slimhinder m.v.
Efter alle urene opgaver, f.eks.:
• Efter kontakt med
– blod, afføring, urin, opkast, sår, slimhinde
• Efter pleje- og behandlingsopgaver, f.eks.:
– sengeredning og bækkengivning
– temperaturmåling og forbindsskift
– kontakt med patienter
• Efter kontakt med patientens nære omgivelser,
herunder
– hjælp til personlig hygiejne
– berøring af katetre og sonder
– kontakt med seng, dropstativ, bord m.v.
• Efter brug af handsker
72

Håndhygiejne

• Håndhygiejne er basis og
lavteknologi - Men alligevel er
compliance < 50 %
(Larsson 1988, Pittet 2000)

Hvorfor ?
• Manglende kendskab til
retningslinier, manglende viden om
effekt, for dårlige faciliteter,
produkter, travlhed, kultur, brug af
handsker
Hvordan fremmes compliance?
• Viden, faciliteter, kultur, feed back,
indsats
(Pittet 2000)
 Jeg
De Rent-
Der andre bruger urent?
Spritda handske Jeg
mangler gør det Er du klar Mine
mpeer ikke r redde over hvor
sæbe og patient
farligt r liv tit?
sprit er
smitter
ikke
 Lidt inspiration:

https://hygiejne.ssi.dk/formidling/hent-materiale/poster

https://hygiejne.ssi.dk/-
/media/arkiv/subsites/infektionshygiejne/formidling/cei-
praesentationer/2018-folkemoedet-hts.pdf?la=da

https://hygiejne.ssi.dk/formidling/undervisning
 Uniformshygiejne
• Uniformering er en del af den generelle hygiejne
• Sikre at personalet ikke fører bakterier fra hjem til sygehus
og omvendt
• Sikre at uniformen ikke giver anledning til krydssmitte
– Uniformen skal skiftes dagligt og når den er forurenet
– Ved al patientkontakt bæres korte ærmer
– Privat tøj må ikke være synligt nedenfor ærmekanten
– Kitler/uniform over privat tøj skal holdes knappet (sekretærer)
– Uniformer må ikke bæres uden for arbejdspladsen
– Tørklæder stilles til rådighed af sygehuset og skal skiftes dagligt
– Alle uniformsgenstande, der anvendes i klinikken, skal vaskes på
sygehusvaskeri

09-09-2019
Uniformshygiejne, hvem er omfattet?
• Personale med direkte
patientkontakt
• Personale, der udfører rene
opgaver, f.eks sterilproduktion,
medicinhåndtering og
madhåndtering
• Personale, der udfører urene
opgaver, f.eks laboratorier, service
og rengøringsopgaver
• Andet personale der anvender
uniform eller kittel
• Sekretærer ?
 Når man anvender uniform:
• Negle og smykker
– Negle skal være kortklippede og uden neglelak
– Kunstige negle, ringe, ure og andre håndsmykker må ikke anvendes,
hvor der er krav om håndhygiejne
– Små tætsiddende halskæder og små ørestikker er acceptabelt
77
– Piercinger frembyder ikke særlige hygiejniske problemer - sidestilles
med øresmykker, men kan virke stødende
• Hår og skæg
– Skulderlangt og længere hår samles/ sættes op
– Skæg skal være kortklippet

09-09-2019
Undersøgelser viser, at:

• Uniformer forurenes med mikroorganismer særligt foran på maven, ved

lommer og nederste del af ærmet under albueniveau

• Op til 60 % af personalets uniformer er koloniseret med potentielle

patogene bakterier inklusiv resistente bakterier som MRSA og VRE

• Bakteriernes levetid er lang og findes forsat på uniformen 48 timer efter

vagtens afslutning.
• Nurses’ uniforms: How many bacteria do they carry after one shift? Marie-Anne Sanon and Sally Watkins. J Public Health Epidemiol. 2012 Dec; 4(10): 311–315.
• Microbial flora on doctors' white coats. D Wong, K Nye, and P Hollis. BMJ. 1991 Dec 21; 303(6817): 1602–1604.
• Meticillin-resistant Staphylococcus aureus contamination of healthcare workers’ uniforms in long-term care facilities. P. Gaspard a,*, E. Eschbach a, D. Gunther a, S. Gayet b,X.
Bertrand c, D. Talon c. Journal of Hospital Infection, 2009-02-01, Volume 71, Issue 2, Pages 170-175, Copyright © 2008 The Hospital Infection Society
• Nursing and physician attire as possible source of nosocomial infections. Wiener-Well Y1, Galuty M, Rudensky B, Schlesinger Y, Attias D, Yinnon AM. Am J Infect Control. 2011
Sep;39(7):555-9. doi: 10.1016/j.ajic.2010.12.016.

•
 Værnemidler
• Plastforklæde/overtrækskittel
• Handsker
• Hue
• Masker og åndedrætsværn
• Visir
 Plastforklæde
• Uniformen skal beskyttes af plastforklæde/overtrækskittel ved
tæt patient kontakt, risiko for forurening, herunder situationer,
hvor der er risiko for sprøjt og stænk

• Skal anvendes ved vådt arbejde

• Skal altid forefindes i skyllerum

• Skal anvendes i afsnitskøkkener og

ved udportionering af mad
 Beskyttelse af luftveje og øjne
Masker med og uden visir
• Type II (kirurgisk maske)
– Er væskeafvisende og har primært til formål at beskytte patienten
– Bakterielle filtrationsmodstand: BFE 98 %
– Åndingsmodstand: 29,4 Pa

• Type II R
– Har en total væskebarriere og har til formål at beskytte både patient og personale
– Bakterielle filtrationsmodstand: BFE 98 %
– Åndingsmodstand: 49 Pa

• FFP3
– Åndedrætsværn med partikelfilter og udåndingsventil
– Anvendes ved diatermi-røg og laser-kirurgi
– Høj beskyttelse mod virus og mikroorganismer
– Anvendes ved enkelte specielle isolationsformer, men kræver en nøje tilpasning for at virke
optimal
• Visir/briller
 Handsker
Anvendes:
• Ved risiko for forurening/kontaminering af
hænder med blod, sekret eller ekskret.
• I forbindelse med isolation
• Ved kemisk påvirkning, som f.eks. håndtering 82

af medicin, antibiotika, cytostatika samt

overfladedesinfektionsmidler

09-09-2019
 Handsker
• Brug kun handsker, når det er nødvendigt
• Handsker erstatter ikke håndhygiejne (heller ikke
dobbelthandsker)

• Udfør altid håndhygiejne, inden og efter brug 83

af handsker (handskekassen skal forblive ren. Hænder og håndled

forurenes ofte når handsker tages af)

09-09-2019
 Handsker
• Skal skiftes mellem hver patient
• Skiftes mellem hver procedure
• Handsker må aldrig vaskes eller sprittes
•
84
Ingen smykker under handskerne

09-09-2019
 Handsker
Nitrilhandsker: Latexhandsker:
• Syntestisk materiale • Naturgummi
• Testet for gennemtrængelighed af • Testet for gennemtrængelighed af
mikroorganismer, medicin og kemikalier mikroorganismer og for nogle kemikalier.
• Anvendes hvor personalet skal beskyttes • Anvendes hvor personalet skal beskyttes
imod mikroorganismer eller en kemisk imod mikroorganismer
påvirkning. Fx. håndtering af medicin,
antibiotika, cytostatika samt
overfladedesinfektionsmidler
• Anvendes af personale med en
lægediagnosticeret latexallergi
 86

Generelle forholdsregler

Gælder for ALLE

patienter i ALLE
afdelinger og i ALLE
pleje-, behandlings-
og
undersøgelsessituatio
ner

ALLE menneskelige
udskillelser skal
betragtes som
smittefarlige
 87

Supplerende forholdsregler - isolation

Gælder for enkelte

patienter, hvor vi har
kendskab til, at de er
bærere af en særlig
resistent bakterie
eller smitsom virus.
Lise Andersen Hygiejnesygeplejerske
90

09-09-2019
91

09-09-2019
92

Isolationsbord - udenfor stuen

• Rent område – hold det ryddeligt og
overskueligt
• Handsker i relevant størrelse
• Relevante værnemidler
• Smelteposer
• Gule snavsetøjssække (Svb. gul plastpose +
hvid snavsetøjssæk)
• Affaldsposer til alm. dagrenovation
09-09-2019

• Relevant desinfektionsmiddel
• Hånddesinfektionsmiddel
Værnemidler kan
være:
• Forklæde (engangs)
• Væskeafvisende
overtrækskittel med lange
ærmer og manchet (engangs) 93

• Kirurgisk maske (engangs)

• Briller/visir
• Åndedrætsværn (FFP3)
(engangs)
• Handsker (engangs)

09-09-2019
94

https://hygiejne.ssi.dk/-
/media/arkiv/subsites/infektio
nshygiejne/retningslinjer/nir/n
09-09-2019 ir-supplerende.pdf?la=da
 95

Adfærd på stuen
• Generelle hygiejniske
forholdsregler følges
• Handskeskift og
håndhygiejne efter urene
opgaver, inden rene
opgaver
• Rolig adfærd med
adskillelse af rent og
urent
• Hold stuen ryddelig
• Bortskaffelse af udstyr,
snavsetøj og affald
kontinuerligt
96

Udstyr på stuen
• Noget udstyr kan med fordel blive på stuen
(BT, SAT etc.)
• Rectaltermometre og lignende fækalt forurenet
udstyr tages ud efter brug –
rengøres/desinficeres i skyllerummet
• Øvrigt udstyr desinficeres når det tages ud af
stuen
• Service: afh. af køkkensystem – engangs eller
direkte ud til opvaskemasine/lukket
servicevogn
97
98

Undersøgelse/behandling
• Kan som hovedregel gennemføres – læs retningslinjen
• Noro
• Patienten har krav på en forsvarlig og god
behandling/udredning/undersøgelse
• Evt. sidst på programmet inden rengøring ved behov
• Rent tøj
• Desinfektion af sengegærde
• Håndhygiejne
• Ingen værnemidler under transporten
• Ved luftvejsfokus kan pt. bære mundbind
• Evt. opvågning foregår på operationsleje/sengeafsnit
Rehabilitering o.a.
• Gangtræning m.v. kan typisk lade sig gøre – se
retningslinje
• Mere speciel rehabilitering efter aftale med IHE
• Langvarige isolationer kan tilrettes i
samarbejde med IHE
• Dør
• Køreture udenfor
• Etc.
• Direkte/indirekte kontaktsmitte
 Cases til gruppearbejde
• Vælg en case/en situation fra de næste slides

• Gennemgå/drøft det i gruppen.

• Fremstil 1-2 slides, der viser eller beskriver udfordringen og
løsningen klart for alle på en overskuelig måde
– Eller
• Fremstil informationsmateriale/undervisningsmateriale til den
nye medarbejder eller til patienten på 1-2 slides.

• Slides navngives med case-nummer og sendes til

anette.holm@rsyd.dk senest onsdag morgen.
• Anette Holm samler alle slides og gennemgår dem
torsdag, hvor vi drøfter løsningerne.
 Case 1: Den usynlige udfordring – 1
https://www.youtube.com/watch?v=ZADs7Af7qBk

• Hvornår skal der egentlig udføres

håndhygiejne i forløbet i videoklippet?
• Hvornår skal der anvendes desinfektion,
hvornår håndvask i håndhygiejnesituationerne
i videoklippet?
• Er forudsætningerne for håndhygiejne til
stede?
• Er der andet end håndhygiejne, der kunne
gøres for at forebygge smittespredning?
 Case 2: Den usynlige udfordring 2
https://www.youtube.com/watch?v=3-n6eWmBtP8

• Hvornår skal der egentlig udføres

håndhygiejne i forløbet i videoklippet?
• Hvornår skal der anvendes desinfektion,
hvornår håndvask i håndhygiejnesituationerne
i videoklippet?
• Er forudsætningerne for håndhygiejne til
stede?
• Er der andet end håndhygiejne, der kunne
gøres for at forebygge smittespredning?
 Case 3: Du forebygger den næste
hospitalserhvervede infektion
• Du er i den akutte modtageafdeling. Om lidt
kommer der en ældre mand, som skal
indlægges, fordi han har fået urinretention og
er blevet højfebril og septisk.
– Hvilke situationer kan der opstå, hvilke
procedurer, skal udføres?
– Hvad kan lige netop du gøre for at hindre, at han
får en hospitalsinfektion under sin indlæggelse?
 Case 4: Du forebygger den næste
hospitalserhvervede infektion
• Du er på hæmatologisk afdeling. Du skal gå
stuegang på en kvinde, som får kemoterapi og
iv. antibiotika.
– Hvorfor er hun i særlig risiko for at få en
hospitalserhvervet infektion?
– Hvad kan du gøre for at nedsætte risikoen?
 Case 5: Hvordan forebygger du
bakteriæmi hos patienten?
• Du har aftenvagt og bliver kaldt til en patient.
Du skal anlægge venflon og give iv. antibiotika.
Alle har travlt, du kender ikke afdelingen
særlig godt, så ude på gangen begynder du at
planlægge, hvordan du skal gribe det an.
– Hvad er udfordringen?
– Hvordan, kan du afbryde smitteveje under den
forestående procedure?
Case 6: Du forebygger selv at blive smittet med MRSA
og at bringe smitten videre

• På stue 10 er Marie Nielsen isoleret pga.

MRSA. Du skal gå stuegang og foretage en
objektiv undersøgelse.
– Hvordan tager du værnemidler på og af?
– Hvad gør du med de ting, du skal bruge til den
objektive undersøgelse?
 Case 7: Forebyggelse af selvinfektion
hos patienten
Du er på ortopædkirurgisk afdeling. Mads
Hansen skal have en hofteprotese.

• Hvordan kan du bidrage til at beskytte ham

mod hans egne bakterier?
• Tænk på hele forløbet, før, under og efter
operationen.
https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/nir