Disposition:

 Forsøg
 Formål
 Hypotese
 Teori
 Fremgangsmåde

 Databehandling
 Tabel
 Beregning

 Konklusion
 Hypotese
 Fejlkilder
 Forsøg

 Formål
Formålet med forsøget er at eksperimentelt finde en peanuts
brændværdi. (Brændværdien er den mængde energi der er i 1 g
peanut, dvs. kJ/g)

Dette ville vi gøre ved at forbrænde en peanut, og lade dens

kemiske energi blive frigivet i form af termisk energi, og varme
en bestemt mængde vand.

 Teori
En forbrænding er en kemisk proces, hvor at et stof reagerer med
ilt (dioxygen) O2 og udsender energi i form af varme og lys
(termisk- og strålingsenergi)
Energi er påkrævet for at lave en forbrænding. Ud af de tre
næringsstoffer, fedt, protein og kulhydrater, har fedt mest energi
pr. masse. Da peanuts indeholder masser af fedt, 51 g pr. 100 g,
og derfor en masse energi, anvender vi denne fødevare.
En forbrænding er bedst med en masse energi.

Ved forbrændingen reagerer molekylerne i biomassen med

oxygen fra luften. Eksempelvis reagerer fedt molekylet,
C57H104O6 med oxygen således:

C57H104O6 (s) + 80 O2 (g) -> 57 CO2 (g)

+ 52 H2O (g)
Vi måler energi frigivelsen af forbrændingen, ved at opvarme en
bestemt mængde vand. Vi bruger derefter formlen for termisk
energi til at få resultatet i Joule:

𝐸 = 𝑚 ∗ 𝑐 ∗ 𝑇∆
Energi = Massevand · Specifik Varmekapacitetvand ·
Temperaturstigningvand

𝐸 = 𝐸𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖 = 𝐾𝑖𝑙𝑜 𝐽𝑜𝑢𝑙𝑒

𝑚 = 𝑀𝑎𝑠𝑠𝑒 = 𝐾𝑖𝑙𝑜 𝑔𝑟𝑎𝑚
𝐽
𝑐= = 𝑠𝑝𝑒𝑐𝑖𝑓𝑖𝑘 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒 𝑘𝑎𝑝𝑎𝑐𝑖𝑡𝑒𝑡
𝑘𝑔 · ℃
Den specifikke varmekapacitet for vand er en konstant.
Dette betyder at det kræver 4,184 kJ at opvarme 1 kg vand med 1
grad celsius.

𝑇∆= 𝑇efter − 𝑇før = 𝑇𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟 æ𝑛𝑑𝑟𝑖𝑛𝑔

 Hypotese
Min hypotese var at temperaturændringen, altså den energi
vandet modtager, ville svare til energien i denne peanut.

Derfor burde mit forsøg påvise at energiindholdet i en peanut, er

lig med varedeklarationens energiindhold i 1 g peanuts.
Da 100 g peanuts indeholder 2567 kJ, burde 1 g altså indeholde
2567/100=25,67 kJ.

Altså:
25,67 · 𝑚𝑝𝑒𝑎𝑛𝑢𝑡 = 𝑚𝑣𝑎𝑛𝑑 ∗ 4,184 ∗ 𝑇∆
𝑚=𝑔
𝑇∆= 𝑇𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 − 𝑇𝑓ø𝑟
 Fremgangsmåde
Vi udførte forsøget ved at:
1. Vej dåse - veje dåse med vand
2. Peanut på nål - vej peanut og nål
3. Dåse med vand over peanut på nål (se billede)
4. Noter vandets start temperatur
5. Antænd peanut under dåse
6. Noter vandets slut temperatur
7. Vej nålen med forkullet peanut

 Gøres 3x
Herunder ses mit opstillede forsøg:
  Databehandling

 Tabel over opsamlet data:

Masse af Masse af Masse af Masse af Starttemperatur af Sluttemperatur af
dåse [g] vand og dåse peanut peanut efter vand [°C] vand [°C]
[g] før [g] [g]
15,77 181,3 0,40 0,11 23 28,2
14,37 184,68 0,34 0,06 23,6 28
13,8 155,2 0,36 0,09 23 29

 Beregning af brændværdi:

1. Regn vandets vægt ud for hver af forsøgene

𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒(g)𝑣𝑎𝑛𝑑+𝑑å𝑠𝑒 − 𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒(𝑔)𝑑å𝑠𝑒 = 𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒𝑣𝑎𝑛𝑑 (𝑔)

2. Beregn masse af brændt peanut for hvert af forsøgene

𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒(𝑔)𝑝𝑒𝑎𝑛𝑢𝑡 𝑓ø𝑟 − 𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒(𝑔)𝑝𝑒𝑎𝑛𝑢𝑡 𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟
= 𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒𝑏𝑟æ𝑛𝑑𝑡 𝑝𝑒𝑎𝑛𝑢𝑡 (𝑔)

3. Beregn samlede temperatur stigning for hvert af forsøgene

𝑇𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟 (𝐶°)𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 − 𝑇𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟(𝐶°)𝑓ø𝑟
= 𝑇𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟 𝑠𝑡𝑖𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔 (𝐶°)
4. Beregn den energi som vandet har modtaget for hvert af
forsøgene
𝐸 = 𝑚 ∗ 𝑐 ∗ 𝑇∆
𝐸𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖 (J) = 𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒𝑣𝑎𝑛𝑑 (𝑔)
𝐽
· 𝑠𝑝𝑒𝑐𝑖𝑓𝑖𝑘 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑘𝑎𝑝𝑎𝑐𝑖𝑡𝑒𝑡𝑣𝑎𝑛𝑑 ( )
𝑘𝑔 ∗ 𝐶°
· 𝑡𝑒𝑚𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑢𝑟 æ𝑛𝑑𝑟𝑖𝑛𝑔(𝐶°)

5. Beregn hvor meget energi 1 gram peanut frigiver for hvert af

forsøgene
𝐸𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖𝑣𝑎𝑛𝑑 h𝑎𝑟 𝑚𝑜𝑑𝑡𝑎𝑔𝑒𝑡 𝐽
=
𝑚𝑎𝑠𝑠𝑒𝑏𝑟æ𝑛𝑑𝑡 𝑝𝑒𝑎𝑛𝑢𝑡 𝑔

6. Beregn gennemsnittet af de tre værdier for energi i 1 gram peanut

𝑘𝐽
( )
𝑔

𝐹𝑜𝑟𝑠ø𝑔1 + 𝐹𝑜𝑟𝑠ø𝑔2 + 𝐹𝑜𝑟𝑠ø𝑔3

= 𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑠 𝑏𝑟æ𝑛𝑑𝑣æ𝑟𝑑𝑖
3
12401,4 + 12097,7 + 14430,2 J
≈ 12976,4
3 g

I kJ, som er enheden vi brugte i hypotesen, er den

12976,42 kJ
eksperimentelle brændværdi af en peanut ≈ 12,97642
1000 g
 Konklusion

- Afkræftelse/Bekræftelse af hypotese

Procentvise afvigelse mellem mit resultatet og forventet fra

hypotesen
𝑚å𝑙𝑡 𝑣æ𝑟𝑑𝑖 − 𝑡𝑎𝑏𝑒𝑙 𝑣æ𝑟𝑑𝑖
· 100 = 𝑝𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡𝑣𝑖𝑠 𝑎𝑓𝑣𝑖𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒
𝑡𝑎𝑏𝑒𝑙 𝑣æ𝑟𝑑𝑖
kJ kJ
12,97642( ) − 25,67( )
g g
· 100 ≈ −49,44908% ≈ 49,45%
kJ
25,67( )
g
Hypotesen lød: Den totale energi fra peanutten ville kunne findes
ved at forbrænde den, og lade dens energi varme vandet, og
vandets temperatur stigning dermed ville svare til den energi
peanutten har, og energiindholdet på varedeklarationen.

Den procentvise afvigelse viser at mit resultat afviger med

næsten 50%, og derfor ville jeg argumentere for at hypotesen kan
afkræftes, da at brændværdien jeg fandt eksperimentelt ikke
passer med det energiindhold som stod på varedeklarationen.

Pga. den store afvigelse ville jeg mene at min værdi ikke kan
bruges som brændværdi af en peanut, især når man tilføjer de
mulige fejlkilder som jeg har fundet.

Nyttevirkningen i forsøget er:

kJ
12,98( )
g
≈ 0,51
kJ
25,67( )
g
Da nyttevirkningen i forsøget er så lav, så tyder det mod at en del
energi er blevet spildt; der må altså være nogle fejlkilder.
 - Fejlkilder:
1. Vandet afgiver energi til omgivelserne, samtidig med at den
modtager energi fra varmen fra peanuttens forbrænding.

2. Peanutten afgiver ikke kun energi til vandet, men også til
omgivelserne, dvs. luften omkring samt tangen som holdte
peanutten.

3. Målte værdi er den nedre brændværdi, (energi mængde hvor man

ikke tæller energi som går spildt til vanddamp med), hvorimod
varedeklarationen bruger den øvre brændværdi, hvor alt energien
måles, og derfor er det reelle energiindhold i peanutten det på
varedeklarationen.

4. Da en forbrænding også udsender energi i form af lys, spildes der

også energi på dette.

5. Mit femte og sidste bud er at der også dannes sod, hvilket der
også "spildes" energi på.

En bedre hypotese ville derfor havde været at man ville kunne

finde den nedre brændværdi, men med en vis afvigelse da der
uundgåeligt ville gå energi til spilde til omgivelserne, med
mindre man lavede et mere kontrolleret forsøg.

Ny hypotese: Brændværdi kan findes eksperimentelt, men med

en vis afvigelse pga. energispild.
Udklip:

Generel forbrændings formelt reaktionsskema:

mad (kulstofforb.) + O2 −→ CO2 + H2O + energi