Det Humanistiske Fakultet

Humanioras studiesekretariat -Medievidenskab

BA projekt

Eksamenstermin (sæt x) Sommer ____ Vinter __x___

Undervisere: Dan Pedersen

Titel på eksamensopgave: Fake News - løgne i mediestrømmen

Titel på engelsk: Fake news – lies in the mediastream

Min./max. antal typeenheder: Din besvarelses antal typeenheder1:

max 25 normalsider 29957/2400 = 24,98 NS
Sideomfang ved 2 studerende: 26-33
normalsider
Sideomfang ved 3 studerende: 35-44
normalsider
(1 normalside = 2400 typeenheder)

Du skal være opmærksom på, såfremt din besvarelse ikke lever op til det angivne (min./max) antal typeenheder
(normalsider) i studieordningen vil din opgave blive afvist, og du har brugt et forsøg.

(sæt x) Ja, min eksamensopgave må gerne i anonym form kopieres/lægges på Blackboard

__x__ som hjælp til kommende studerende i faget

Tro og love-erklæring

Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet
denne eksamensopgave. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og eksamensopgaven, eller
væsentlige dele af den, har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng.
Læs mere her: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Eksamen.aspx

Afleveret af (skriv fødselsdag og navn):

050794 Frederik Marcus Hestbjerg Rasmussen

1
Tælles fra første tegn i indledningen til sidste tegn i konklusionen, inkl. fodnoter. Tabeller tælles med med deres
antal typeenheder. Følgende tælles ikke med: resumé, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Se i øvrigt
eksamensbestemmelserne for disciplinen i studieordningen.
Abstract
This bachelor aims to find out what characterize fake news articles and how what their respective facebook-
pages behave compared to social media logic by Van Dijck. This will be done through 2 analyses. The first
one will analyses 43 fake news articles and then categorizing them, and the second analysis will analyze 6
facebook-pages who have a history of posting fake news. My definition of fake news is a mix of 2 definition,
the first one came from the book “Fake News – Når Virkeligheden Taber” by Vincent Hendricks & Mads
Vestergaard and the article “Social Media and Fake News in the 2016 Election” by Hunt Allcott and
Matthew Gentzkow. My definition of fake news is “articles with intentional lies that may or may not look
like news and aim to trick the reader”
I have for this bachelor written down 5 hypotheses for the first analysis and 3 for the second one.

1. Fake news wants to bring up emotions, that intend to make you click on article
2. Fake news is based on sensationalism and uses journalistic tools.
3. Fake news tends to portrait negativity or have a negative angel on a subject
4. Fake news is both leftwing and rightwing-orientated and both wings are represented equally
5. Fake news articles do not use any sources

This bachelor will analyze 43 different fake news articles, all found through www.snopes.com. The 43
articles will be analyzed with a focus on the news criteria, VISAK, defined by Trine Østlyngen and Turid
Øvreby, then categorized based on whether;

 the article contains a video or a picture,

 what reaction the article aims to provoke,
 who the messenger is
 whether the article is negative or positive
 whether the article is leftwing or rightwing,
 whether the article uses any sources.
The second analysis analyses 6 different facebook-page with the main focus on “Social Media Logic” by
Van Dijck.

1. Fake news Facebook pages have high activity, based on likes, comments and share
2. Fake news Facebook pages, encourage people to be active on their page
3. Fake news Facebook pages, tends to be either rightwing or leftwing.

Through analyzing I concluded that I could verify hypothesis 1,2,3 and 5. I was able to falsify hypothesis
number 4, because, in my, analyze only a minority of the articles were leftwing

In my second analysis I couldn’t verify or falsify hypothesis 1 or 2, my analysis showed that there wasn’t
enough evidence to conclude either. I could though verify hypothesis 3.

Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................... 2
Indledning ................................................................................................................................................ 3
Problemformulering ................................................................................................................................ 4
Videnskabsteoretisk standpunkt .............................................................................................................. 5
Begrebsafklaring...................................................................................................................................... 5
Afgrænsning ............................................................................................................................................ 6
Fake news definition............................................................................................................................ 6
Teori ........................................................................................................................................................ 7
Medialsering ........................................................................................................................................ 7
Social media logic ............................................................................................................................... 8
Nyhedskriterierne ................................................................................................................................ 9
Metode ................................................................................................................................................... 10
Analyse – Del 1 ..................................................................................................................................... 12
Mange af nyhederne spiller på følelser som chok og forargelse, der skal læseren til at reagere. .. 13
Mange af nyhederne er negative, eller portrætterer noget negativt ............................................... 14
Mange af nyhederne spiller inddrager sensation, aktualitet og konflikt ........................................ 14
Fake news har en generel tendens til at være højreorienteret eller komme fra højreorienterede medier.
....................................................................................................................................................... 15
De kilder der bruges i fake news artiklerne er enten ikke at finde eller også er de uspecificerede 18
Analyse – del 2 ...................................................................................................................................... 19
Fejlkilder................................................................................................................................................ 22
Perspektivering/Diskussion ................................................................................................................... 23
Konklusion ............................................................................................................................................ 25
Bibliografi.............................................................................................................................................. 26
Bøger ................................................................................................................................................. 26
Artikler .............................................................................................................................................. 27
Webartikler ........................................................................................................................................ 27
Bilag ....................................................................................................................................................... 28
Søgeteknik ......................................................................................................................................... 28
Billeder............................................................................................................................................... 30

Fake news – løgne i mediestrømmen

Indledning
”You’re fake news” – Donald J. Trump
Sådan sagde Donald Trump d. 11. januar 2017 til reporteren Jim Acosta fra CNN. Personligt mindes jeg ikke
at have set sådan et angreb, fra den ene statsmagt mod den 4. statsmagt i nyere tid. Det hele skal ses som en
kulmination på en lang valgkamp der endte med en overraskende sejr ifølge medierne til Donald Trump.

En valgkamp hvor beskyldninger røg igennem luften imellem de 2 kandidater, Hillary Clinton og Donald
Trump. Men også en valgkamp hvor enkeltpersoner angiveligt skulle have påvirket valget ved placere
intenderet løgne i medierne. Løgne som for nogen har malet et forkert billede af verden.

Et af de klassiske eksempler på fake news i mediebilledet ses første i 1835. (Allcott & Gentzkow, 2017) Her
kunne man læse en artikel, i The Sun, om at forskere havde fundet en ny planet hvor der levede alverdens
mytologiske væsner og som blandt andet var nøgne. Dette kan man selvfølgelig grine af i dag og alle vil
selvfølgelig kunne se at dette bare er en løgn. I dag er fake news dog knapt så gennemskueligt, derfor vil jeg
gerne undersøge hvad der kendetegner fake news set ud fra et journalistisk synspunkt.

Hvad er det fake news i dag gør for at blende ind i mediebilledet, hvad er det fake news gør for at bliver
godtaget som korrekt information, hvilke parametre er det fake news spiller på når der en bevidst løgn gøres
til en artikel der bliver sendt ud på internettet og ind i massemedierne.

Problemformulering
Jeg vil med udgangspunkt i udvalgte teorier analyser et udvalg af fake news artikler for at se hvilke
journalistiske virkemidler fake news artikler gør brug af for fremstå som rigtige nyheder. Jeg ønsker i denne
ombæring også at analyser et mindre udvalg af Facebook-sider som enten deler fake news eller som har en
historik med at dele fake news for at se hvordan disse bærer sig ad.
Jeg har i den forbindelse opstillet nogle hypoteser, som jeg ønsker at få be- eller afkræftet, i løbet af denne
opgave.

1. Fake news vil fremkalde følelser der skal få dig til klikke ind på artiklen eller dele den
2. Fake news er sensationspræget journalistik gør brug af journalistiske virkemidler
3. Fake news er oftest negative nyheder eller nyheder der vil portrættere noget bestemt negativt
4. Fake news forekommer både som højre og venstreorienteret og de 2 fløje er nogenlunde lige
repræsenteret.
5. Fake news artikler gør ikke brug af nogen kilder
I forbindelse med analysen af facebooksiderne vil jeg kigge på hvordan disse forsøger at skabe aktivitet. Her
vil jeg analysere ud fra teorien, Social Media Logic og forsøge at inddrage begrebet ’medialisering’ defineret
af Stig Hjarvad. Her har jeg yderlig opstillet et sæt hypoteser
1. Fake news facebooksiderne har høj aktivitet, forstået som mange likes, kommentar og delinger
2. Fake news facebooksiderne opfordrer til interaktivitet (like, dele & kommentere) på deres respektive
sider
3. Fake news facebooksiderne laver opslag med den samme vinkel. Altså udelukkende højre- eller
venstreorientet

Videnskabsteoretisk standpunkt
Jeg vil i denne opgave gøre brug af den videnskabsteoretiske retning fænomenologi. Fænomenologi er en
retning indenfor den filosofiske videnskabsteori og er grundlæggende videnskab om fænomener.

”Fænomenet er det, som viser sig ved sig selv, det, som manifesterer, sig, det, åbenbarer sig” (Zahavi, 2004)

Fænomenologien har altså fokus på hvordan fænomener, genstande, fremtræder for os som observatører, det
er altså et fokus på den subjektive opfattelse af hvordan fænomener fremtræder. Det enkelte fænomen kan
altså fremkomme anderledes for andre, ligeså vel ens subjektive opfattelse af fænomenet ændres hvis
fænomenet fremtræder på en anden måde. (Zahavi, 2004) I dette skal det tilføjes at fænomenologien ikke
hævder at ville ophæve distinktionen mellem fremtrædelse og virkeligheden. Denne hævder at der findes en
intern distinktion i det at man kan kigge på et fænomen i kortere og længere tid og få forskellige opfattelse af
dette. (Ibid. p. 197)

På baggrund af dette er fænomenologien valgte som videnskabsteoretisk standpunkt.

Begrebsafklaring
Højreorienteret og venstreorienterede medier

Her tages udgangspunkt i de politiske ideologier når der snakkes om højre- og venstreorienterede medier.
Det vil sige at de højreorienterede medier er de borgerlige medier/republikanske medier, mens at de
venstreorienterede medier er de socialistiske medier/demokraternes medier. Det er vel og mærke med
udgangspunkt i den amerikanske politik.
Afgrænsning
Fake news definition
Der findes forskellige definitioner af fake news. Dette varierer fra undersøgelse til undersøgelse, samt fra
bog til bog. Jeg har fundet 2 forskellige definitioner på Fake News den ene er at finde i bogen ”Fake News –
Når virkeligheden taber” af Vincent Hendricks og Mads Vestergaard og de definerer fake news således:

”selvom fake news oftest består af falske eller udokumenterede påstande, fordrejninger og forvanskninger, er
det definerende træk ved fake news ikke, at de er faktuelt falsk. Det er, at de giver sig ud for at være journalistik
og sandhedssøgning, mens målet reelt er et helt andet” (Hendricks & Vestergaard, 2017, p 109)

Mens den anden er fra undersøgelsen ’Social Media and Fake News in the 2016 Election’ af Hunt Allcott &
Matthew Gentzkow definerer fake news således

“We define “fake news” to be news articles that are intentionally and verifiably false, and could mislead
readers. […] Our definition includes intentionally fabricated news articles” (Allcott & Gentskow, 2017,p. 3-
4/ 213-214)

Jeg har valgt at kombinere de 2 definitioner, således at mit fake news begreb og definition dækker både over
artikler der giver sig ud for at være journalistik og har til formål at forvirre læseren samt artikler der er
intentionelle løgne. Da flere af nyhederne ofte er et billede med et opdigtet citat og dette er så blevet til en
artikel kan disse også indrages ud fra denne definition. Dette betyder også at nyheder fra sider, som udgiver
sig for at være satire, men ikke tydeligt skilter med det kan inddrages.
Derudover vil jeg mene at Hendricks definition af hvad der er fake news bygger mere på formen og
udseendet, mens at Allcott & Gentzkows definition mere har fokus på indholdet af den enkelte artikel.

Mads Vestergaard og Vincent Hendricks opstiller yderlig 3 kategorier for hvilke former for fake news der
findes.

1. For sjov/underholdning/trolling
2. Propaganda, politik og magtkamp
3. Webtrafik og penge (Hendricks & Vestergaard, 2016, p. 112-113)

Jeg har valgt ikke at inddrage disse i min analyse, jeg vil dog kommentere på hvor man kan se de forskellige
kategorier henne.
Teori
Medialsering
Stig Hjarvard forklarer i sin bog ”En verden af medier” hvad medialiseringen er og hvilken definition han
ligger i ordet. Medialisering dækker over hvordan medierne enten påvirker eller har påvirket vores hverdag,
men alt efter hvilken teoretiker man tager udgangspunkt i kan resultatet være forskelligt. (Hjarvard, 2008, p.
16-17).

Medialiseringen som begreb bliver først gang anvendt i forbindelse med politisk kommunikation og hvordan
medierne har påvirket det politiske liv. De førende teoretiker inden for dette område er svenske Kent Äsp og
Altheide & Snow. De to sidst nævnte havde fokus på hvordan massemedierne arbejdede ud fra bestemte
logikker. (Hjarvard, 2008, p.17)

Hjarvard selv definerer medialisering således "den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller
bliver afhængigt af medierne og deres logik” (Hjarvard, 2008, p.28).

Med begrebet logik mener at han; "Mediernes logik er at betragte som en samlebetegnelse for de
forskelligartede institutionelle og teknologiske virkemåder, som medierne er præget af, eksempelvis
nyhedskriterier, markedshensyn, tekniske muligheder, genreformater osv.” (ibid)

Medielogikker er afledt af medialisering og handler om hvilke ”spilleregler” gør brug af når man forsøger at
komme igennem med et budskab. F.eks. hvad skal man gøre for at få et bredt publikum på Facebook? Her
skal det understreges det er medielogikker i flertal, selvom bogen og Stig Hjarvard siger dette er
problematisk (Hjarvard, 2008, p. 29).

Hvert medie har sin egen medielogik (Hjarvard, 2016, p. 52) der er f.eks. forskel på hvad man skal gøre for
at blive hørt hos en internetavis som ”Den Korte Avis” og hvad der skal til for at blive hørt hos det nu
lukkede ”Modkraft”, ligeså vel er der også forskel på hvordan man bliver hørt på Facebook og i TV. Når
man taler om medielogikker snakker man om 2 overordnede niveauer, massemedielogik og
netværksmedielogik. Massemedielogik er kendetegnet ved at det indhold, der bliver udvekslet mellem
mennesker er af høj kvalitet og har en høj økonomiske omkostninger. Netværksmedielogik er kendetegnet
ved at indholdet er af lav kvalitet og samtidig er det nemt at distribuerer, kendetegnet for disse er at de skaber
en fornemmelse af man sidder og skriver, snakker, diskutere med andre ligesindede på trods af man ikke er
til stede i samme rum. Medier som Youtube og Facebook er eksempler på både anvender massemedielogik
og netværksmedielogik, dette skyldes at de kan distribueres ud til et bredt publikum men det er hovedsageligt
billigt indhold der distribueres ud. Der er f.eks. ingen blockbusters der bliver sendt via Youtube.
I nyhedsbilledet ser man medialiseringen som en konsekvens af at vi har fået så meget teknologi og dette har
betydet at vi kan se alt, hvad der sker, når det sker og hvor det sker via f.eks. internettet. Dette har betydet at
der er mere fokus på at være først med en nyhed og derfor vil der f.eks. være mere fokus på at først at fange
læseren med en fangende overskrift. Dette er til fordel for at vente og så skrive en mere fyldestgørende og
korrekt artikel. Dette ses dog tydeligt i USA hvor der grundet de kommercielle interesser er mere fokus på at
skabe opmærksomhed og fange læseren derved. (Hendricks & Vestergaard, 2016, p. 56).

Social media logic

David Altheide og Robert Snow definerede i 1979 ud fra flere principper for hvordan massemedierne
fungerer/fungerede. Disse har siden været med til at definere hvordan massemedierne ud fra et teoretisk
synspunkt har fungeret. Siden hen er der kommet flere medier til stede, heriblandt sociale medier. Dog
kommer sociale medier fra en logik der er anderledes end massemedierne som vi kender dem. (Van Dijck,
2013, p. 3)

Sociale medier har ændret den måde vi kommunikere på samt hvordan vi strukturerer vores hverdag. ”Social
Media Logic” af José van Dijck og Thomas Poell forsøger at forklare hvad der kender den medielogik som
sociale medier gør brug af samt hvordan de påvirker vores sociale interaktioner. Ifølge dem gør sociale
medier brug af fire elementer; Programability, popularity, connectivity og datafication (Van Dijck, 2013, p.
5)

Programability (Van Dijck, 2013, p.5), handler om hvordan sociale medier har en 2-vejs kommunikation der
består af brugerne og programmørerne. 2 aktører der begge er med til at skabe de sociale medier, brugerne
ved at dele information i form af tweets, statusopdateringer, likes o. Lign. Være med til at udforme det
sociale medier, samtidig kan programmørerne gennem algoritmer være med til at fremhæve ting som
brugerne kan interagere med, være med til at udforme mediet. Derfor påvirker både brugerne og
programmørerne hinanden.

Popularity handler om hvordan sociale medier fremhæver populære mennesker samt folk der kan læse de
’sociale mediers spilleregler’. Dette er en udvikling der er sket gennem tiden, da sociale medier i starten var
mere demokratiske ved at alle blev set lige meget uanset status, men med blandt andet Facebooks algoritmer
er dette udfaset. Dette er i forlængelse af Altheide og Snows som fremhævede hvad massemedierne kunne I
følge Van Dijck” mass media's ability to shape public opinion by filtering out influential voices and
assigning some expressions more weight, attested to its power “ (Van Dijck, 2013, p. 6). I forhold til hvordan
man skaber popularitet handler det ifølge Van Dijck om det at kunne ”læse” algoritmerne og derved få likes.
Alt efter hvor mange likes man kan få desto større popularitet har man og desto nemmere kan man komme
frem i folks feed. Van Dijck omtaler dette fænomen som like-economy (Van Dijck, 2013, p. 7). Popularitet
begrænser ikke kun til person. Emner og trends kan også skaffe sig popularitet, ligeså kan en større gruppe
mennesker ved at omtale en bestemt begivenhed eller trend skabe popularitet. (ibid)

Connectivity referer til den eller de affordance(s), som sociale netværk har, nemlig at skabe forbindelse
mellem kontakter. Her det ligegyldigt om det er kontakten mellem venner, bekendte, kollegaer samt
kontakten mellem indhold og brugere. (Van Dijck, 2013, p.8). Et eksempel på dette kan den sektion på
Facebook der ”personer du måske kender” eller Twitters ”Personer du kan følge”, begge funktioner lister en
række mennesker op, som er baseret på dine kontakters kontakter og på den måde kan der skabes endnu mere
kontakt. Affordance dækker her over hvilke muligheder et netværk som Facebook eller Twitter stiller til
rådighed. Connectivity gør sig også gældende når man f.eks. i sit Facebook får sponsoreret indhold vist, altså
indhold som et firma har betalt penge for at blive vist højere oppe. (ibid).

Datafication omhandler dataindsamling, ifølge Viktor Mayer-Schoenberger, menes der her data som ikke
bare er alment data der kan trækkes ud af sociale medier såsom; alder, navn og etnicitet. Det omhandler også
data som grundet sociale medier er mulige at trække ud f.eks. GPS-koordinater samt hvor man har opholdt
sig, men også data om f.eks hvad du som person godt kan lide. Det er f.eks. muligt sociale medier at kunne
se hvilke film du godt kan lide, hvilken politisk interesse du har samt og hvad din holdning er til forskellige
emner. (Van Dijck, 2013, p.9)

Nyhedskriterierne
Nyhedskriterierne er et sæt retningslinjer, eller pejlemærker, for hvorvidt den historie en journalist har
skrevet har relevans og derved kan blive kaldt en nyhed. Jo flere kriterier en nyhed opfylder, desto bedre.
Der findes forskellige modeller med forskelligt antal nyhedskriterier. Blandt andet har Johan Galtung & Mari
Ruge opstillet 8+4 nyhedskriterier, hvor 8 er universelle, mens de sidste 4 er bundet i kultur. (Galtung &
Ruge, 1965). Hvorfor denne ikke er valgt forklarer jeg i diskussionsafsnittet

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i de 5 nyhedskriterier, som Trine Østlyngen og Turid Øvrebø har opstillet
også kaldet VISAK, væsentlighed, aktualitet, sensation, identifikation og konflikt. Jeg vil ved enkelte af
kriterierne inddrage ”De Sociale Nyhedskriterier” opstillet af Lars Holmgaard Christensen. Begrundelsen for
dette er at de oprindelige nyhedskriterier ikke tager udgangspunkt i hvordan nyheder florerer på sociale
medier og da jeg også ønsker at kigge på hvordan enkelte Facebooksider forvalter deres fake news, har jeg
valgt at inddrage disse hvor jeg føler at VISAK ikke leverer det nødvendige.

1. Væsentlighed
2. Aktualitet
3. Sensation
 4. Identifikation
5. Konflikt

Væsentlighed handler om hvorvidt nyheden er relevant eller har relevans. Denne kategori kan være meget
subjektiv. F.eks. kan vestjyder være ret ligeglade med en historie om at skatten stiger på Langeland, mens
folk på Langeland kunne være meget interesseret i dette. Kontekst og afsender har altså noget at sige her hvis
man gerne ville kunne afkode om historien har en væsentlighed.

Identifikation er hvor vidt læseren kan identificere sig med nyheden. F.eks. kan det være nyheder hvor
læseren tænker ”Bare det var mig” eller ”Godt det ikke er mig”. Ligeså vel kan det også være nyheder der
prøver at inkludere mennesker ”F.eks. 8 ud af 10 dansker vasker hænder forkert, gør du det rigtigt?”.
Derudover inkluderer identifikation også geografisk eller kulturelt. Lars Holmgaard Christensen tilføjer
yderlig til identifikation ”oftest uafhængig af faktuel kvalitet og kildekritik, som fastholder et bestemt
følelsesmæssigt og aktivistisk narrativ” (Holmgaard Christensen, 2016)

Sensation omhandler hvor vidt noget er sensationelt. Sensationen kan dække forskellige områder, både
finans, politik, kærlighed, sex og mange andre områder. Hvad der er sensationelt kan igen være subjektivt.
Alle har ikke den samme viden om hvad der sker i verdenen og derfor vil nogen mennesker opfatte noget
andet som sensationelt mens andre ikke vil.

Aktualitet handler om hvorvidt nyheden er aktuel, dette er givet i ordet. De fleste nyheder der kommer frem i
medierne er som oftest aktuelle, dette skyldes at langt de fleste nyheder omhandler om hvad der sker nu eller
hvad vi kan forvente der sker indenfor den nærmeste fremtid. Det er selvfølgelig muligt at skrive nyheder der
ikke har noget aktuelt på sig, f.eks. hvis man har fundet noget ny viden omkring 2. verdenskrig.

Konflikt er nok det mest klassiske nyhedskriterie, det er nemt at spotte og det har altid været godt
nyhedsstof. Konflikt giver i hovedtræk sig selv, man har 2 parter der er uenige om noget. Konflikt ses ofte i
nyhedsbilledet, ofte er der en konflikthistorie på forsiden, alternativ sensation, men ellers kan man ofte se
konflikten i historier. På de sociale medier har man tendens til at samle sig i grupper hvor folk er enige med
hinanden, derfor vil konflikt-kriteriet på de sociale medier ikke være dialogsøgende men derimod forstumme
i mængden blandt de mennesker man er enig med da man ikke ønsker en konflikt internt (Holmgaard
Christensen, 2016)

Metode
Jeg vil i denne opgave gerne lave 2 undersøgelser, begge er lavet ud fra kvantitativ indholdsanalyse. (Eskjær
& Helles, 2015). Metoden tager udgangspunkt at man analyser en stor mængde data med fokus på at finde
overordnede mønstre og/eller sammenhænge for så derefter at kunne drage konklusioner om kommunikative
forhold. For at kunne lykkedes med dette er det vigtigt at have en tilpas stor mængde data at analysere ud fra,
ville det være mere naturligt at lave en kvalitativ tekstanalyse. (Krippendorff, 2004) Metoden har
selvfølgelig sine mangler, den er ikke optimal i forhold til opfattelse hos modtageren, dette er jeg
selvfølgelig bekendt med, derfor vil jeg forsøge, når jeg begiver ud i noget der kunne ligne sådan noget, at
understøtte dette med fakta ude fra.

Kvantitativ indholdsanalyse indeholder 4 elementer, som er med til at definere metoden (Gillespie &
Toynbee, 2006).

1. Etablering af problemformulering
2. Fastsætte/begrænse samplingsstørrelse
3. Kodning
4. Analyse

Punkt 1 er altså at etablere en problemformulering, denne skal danne grundlag for undersøgelsen og fortælle
hvilken retning undersøgelsen vil have. Jeg har i den forbindelse opstillet en række hypoteser som man kan
ses i problemformuleringen. Jeg ønsker at enten verificere eller falsificere disse på baggrund af analysen.

Punkt 2 er at fastsætte samplingsstørelsen. Min sampling har jeg valgt at begrænse til nyheder som er blevet
erklæret fake news af www.snopes.com. Jeg har desuden begrænset min sampling til at indeholde 43
tilfældigt udvalgte artikler der højst er 5 år gamle. Udvælgelsen er sket igennem Snopes.coms egen
’random’-knap hvor man vil blive præsenteret for en historie og derefter vil få af vide om denne er fake news
eller ej. At valget er faldet på snopes.com skyldes at de har en lang historik indenfor journalistik faktatjek.

” project begun in 1994 as an expression of his interest in researching urban legends that has since grown
into the oldest and largest fact-checking site on the Internet […]The site’s work has been described as
painstaking, scholarly, and reliable, and has been lauded by the world’s top folklorists” (Snopes.com)

Derudover tilbyder snopes.com også som udgangspunkt enten;

 Et screenshot af artiklen
 En transskribering af artiklen
 Et link til archieve.is der er et arkiveringsværktøj
 Et direkte link til hjemmeside

Flere af hjemmesiderne er lukket eller virusbefængte, derfor vil jeg som udgangspunkt linke til
www.snopes.com. Jeg vil dog i mit Excel-ark skrive hvilke(t) medie(r) historierne har deres oprindelses fra
da flere af dem stammer fra det samme medie.
Punkt 3, kodning betyder at man klassificerer indhold. På baggrund af de parametre man måler på. I mit
tilfælde vil det betyde at jeg måler på nyhedskriterierne, om billede & video er til stede, hvilke følelser
nyheden forsøger at fremprovokere, om nyheden er negativ eller positiv, om nyheden er højre eller
venstreorienteret og om nyheden gør brug af kilder. Disse parametre skal være med til at afgøre om hvorvidt
noget kommunikationsindhold er til stede eller ej. Formålet er her at kunne registrere observationer med
henblik på at kvantificere. I mit tilfælde vil det hele blive kodet ind i et Excel ark (analyse 1) hvor farven
sort, markere at det bestemte element er til stede.

Punkt 4 er analysedelen og denne vil jeg gennemgå i afsnittet ”analyse – del 1”

I analyse nummer 2 er der også gjort brug af kvantitativ indholdsanalyse. Jeg har valgt at analysere 6
udvalgte facebooksider som har en historik med fake news. De udvalgte sider er, InfoWars, World News
Daily Report, Christian Times Newspaper, Empire Herald, Neon Nettle og Your News Wire.

Teorien som jeg har valgt at tage udgangspunkt i er ”Social Media Logic” af Jose Van Dijck som jeg
redegjorde for tidligere. Formålet med dette er at se om teorien har gang i virkeligheden. Derfor vil jeg kigge
på aktiviteten på de forskellige sider.
I forhold til sampling har jeg begrænset mig til 50 indlæg pr. side. Min begrundelse er den samme som
tidligere. Dette vil blive kodet ind i vedhæftet Excel ark (analyse 2), hvor der også vil være knyttet en
kommentar til i forhold til aktivitet. Sort markerer en tilstedeværelse.

Analyse – Del 1
Inden analysen igangsættes er det er værd at fremhæve, at der er forskel på det danske mediemarked og det
amerikanske mediemarked. I Danmark har man 4 kanaler, hvor der enten kører nyheder i døgndrift eller hvor
der er afgivet programslots til nyheder (News, TV2, DR2, DR1) og disse forsøger at videreformidle nyheder
objektivt og nøgternt. I USA har man mange flere nyhedskanaler og flere af disse kanaler har en
forudindtaget holdning, eksempelvis er Fox de republikanskes tv-kanal mens MSNBC er demokraternes. (M.
Ladd, 2012. P. 98 pdf).

På avis og netmedie-markedet er tendenserne de samme, dog har man i Danmark ikke længere en så klar
tradition for at medierne har en bestemt politisk holdning, dog ved man at visse medier har haft visse
befolkningsgrupper som deres kernegruppe. I Danmark har man også højreorienteret og venstreorienterede
medier, men disse har ikke så stor en slagkraft i medielandskabet som det virker til at selvsamme medier har
i USA.

F.eks. i Danmark er det venstreorienterede medie Modkraft lukket, Den Korte Avis er en kategoriseret som
en blog og bliver ikke taget alvorligt som medie, Uriasposten kommer aldrig i medierne og er desuden sat på
pause. Jeppe Juhls NewsSpeek er det nærmeste man kommer på lidt succes, hvilket kan skyldes dens
tværmedialitet, samt det faktum at han, Jeppe Juhl, er en cavlingvindende journalist der samtidig har fået
nogle mere fremtrædende navne til at skrive/lave video/berette på hans side. I forhold til USA så virker det
til, som observatør udefra, at specielt de højreorienterede medier har større slagkraft i medielandskabet og at
disse ikke lider økonomisk nød. Her henvises til Breitbart News, hvis chefredaktør blev rekrutteret til ansat
som rådgiver for Donald Trump, og InfoWars hvor Donald Trump var på i et over 30 minutter langt ukritisk
interview.

Der er altså en reel forskel på det danske og amerikanske mediemarked, hvilket jeg gerne vil påpege inden
min analyse går i gang.

Mange af nyhederne spiller på følelser som chok og forargelse, der skal læseren til at reagere.
En stor del af de nyheder jeg har analyseret forsøger at gøre brug af en chokeffekt eller en forargelseseffekt. I
min undersøgelse er der 25 ud af 43 artikler der forsøger at fremkalde disse 2 følelser, enten hver for
sammen eller separat. Eksempler på dette er de artikler der handler om hhv. Donald Trump og hans latino
barn, varehuset med Hillary Clinton stemmer og Casey Anthonys nystartede dagpleje. Disse 3 historier er
alle eksempler på chok og forargelse, enten sammen eller hver for sig.

I Donald Trump historien er det hans holdning til latinoer og indvandrer der skaber historien. I Hillary
Clinton historien er det en bekræftelse for højrefløjens konspirationsteoretikere teorier, mens det for
venstrefløjen ville være et chok at deres kandidat var taget i at snyde når der konstant var skandaler omkring
Donald Trump. I Casey Anthony historien er baggrunden vigtig at kende. Casey Anthony var anklaget for at
have dræbt sin egen 2-årig datter i 2008. Dette var en sag der fik ret meget medietid grundet en masse
omstændigheder. I sidste ende blev hun frikendt, hvilket ifølge medierne var en kæmpe overraskelse da man
havde regnet med det modsatte ville ske, dette var også stemningen blandt det amerikanske folk. Det ville
derfor også være en sensation at kvinde der blev anklaget for at havde dræbt sin datter, men som gik fri, ville
få lov til at åbne sin egen dagpleje.

Kendetegnet for disse 3 historier er at de tager udgangspunkt i virkeligheden og vender den på hovedet.
Dette forstås på den måde at de tager udgangspunkt i forskellige menneskers handlinger og holdninger for så
at skrive en artikel om at de i virkeligheden ikke kan stå inde for deres holdninger eller handlinger. Dette
inkluderer også folks holdning til disse mennesker.

Formålet med at gøre brug af sådan en effekt er at få folk til at reagere og få dem til udføre en bestemt
handling. Her underforstået at hvis man skriver en chokerende artikel eller en artikel der forarger så får man
læseren til at tænke ”Det havde jeg ikke forventet, jeg må hellere oplyse andre om dette” eller ”Det er godt
nok for galt, jeg må hellere fortælle andre om dette”. Dette er med til at skabe opmærksomhed omkring
artiklerne og dirigere en masse trafik ind på hjemmesiderne, dette kan være med til at skabe økonomisk
profit og være med til at et medie kan skrive endnu flere løgnagtige artikler jvf. kategori 2 af fake news.

Nyhederne står altså i kontrast til det klassiske journalistiske princip om at journalistisk skal være objektivt
og forsøge at dække nyhederne neutralt.

Mange af nyhederne er negative, eller portrætterer noget negativt

Det kan ses i mit Excel-ark (analyse 1) at alle er historierne negativt ladet eller portrættere noget negativt.
Dette hænger også ganske fint sammen med det faktum at de følelser som artiklerne forsøger at
fremprovokere er følelser man forbinder med negativitet, såsom sorg, chok og forargelse.

Alle undtagen 1 af historierne er negative og så er der et mindretal der befinder sig i en gråzone. De artikler
der befinder sig i gråzonen er artikler hvor jeg, som observatør ikke kan se om historien skal vinkles positivt
eller negativt. Eksempler på dette er de 2 historier om hhv. Donald Trump og Hillary Clinton der begge får
støtte af Pave Frans d. 2. Jeg kan i dette tilfælde ikke se om historien skal være negativ eller positiv. Det
afhænger af hvilke øjne der kigger på nyheden, republikanerne og dets vælger vil højst sandsynligt se det
som en positiv ting at Pave Frans støtte Donald Trump og demokraterne vil højst sandsynligt mene det
modsatte. Det modsatte gælder selvfølgelig for historien om Hillary. Jeg har sidenhen også lavet yderlig
research for at se om nogen af de forhenværende paver har støttet en amerikansk præsidentkandidat og det
nærmeste jeg er kommet (Jackson & Kort, 2015).

Bortset fra disse historier, så er de resterende historier negativt ladet. Flere undersøgelser viser dog at
negative nyheder fanger hurtigere og bedre end positive nyheder. (Wood, 2014) (Stafford, 2014). Dette kan
være en af årsagerne at så mange af nyhederne er negative ladet fremfor positive, da det folk hurtigere
opfanger folks opmærksomhed at skrive ”Donald Trump kalder Barack Obama for en ’løgnagtig neger’”,
end at skrive en positiv overskrift som ”Smager jordbær bare lige godt?”

Jeg vil ud fra dette konkludere at fake news artikler portrætterer negative ting baseret på dette faktum at i
min undersøgelse var det langt størstedelen af artiklerne der var negative eller repræsenterede negative
episoder

Mange af nyhederne spiller inddrager sensation, aktualitet og konflikt

Ved at kigge på Excel-arket (analyse 1) vil det være muligt at se kriterierne sensation, aktualitet og konflikt
er de 3 der fremkommer oftest. Dette kan der være flere grunde til.

Aktualitet handler som bekendt om hvad der sker lige nu og hvis nyheden er frisk og relevant så har det højst
sandsynligt nemmere ved at blive læst og/eller delt fremadrettet. De få artikler der ikke gør brug af aktualitet
er nyheder der er mere konspirerende og som sådan ikke reportere noget, men derimod kommer med teorier
baseret på andre hændelser.

Sensation og konflikt forekommer også meget ofte, dette ses tydeligt i det at de fremgår i hhv. 37 ud af 43
artikler og 26 ud af 43 artikler. Derudover indgår de oftest i et samarbejde med hinanden. En af grundene til
dette kunne være at man forsøger at fange læserens opmærksomhed. Med det medieunivers vi har i dag hvor
tempoet er ufattelig højt, jf. medialisering, så skal man fange læserens opmærksomhed. En af taktikkerne kan
være at skrive en fængende overskrift som man kan se,, når scroller igennem ens Facebookfeed. Når det
kommer til fængende overskrifter er det en god idé at gøre brug af virkemidler som sensation eller konflikt,
da det skiller sig ud og er nemt at identificere.

Sensation og konflikt hænger ofte sammen, der er dog artikler der kun gør brug af sensation og ingen
konflikt end der er artikler der gør brug konflikt uden sensation. Der kan være flere årsager til dette, ofte kan
en sensation være bundet i en konflikt eller omvendt at en konflikter opstår og derved bliver en sensation.
Jeg har i flere tilfælde ladet det være op til mig selv at definere hvad der er sensation og konflikt, dog har det
været med udgangspunkt i nyhedskriterierne.

Et eksempel på dette kan være historien om at der er blevet lækket billeder af rumvæsner. Her er der som
sådan ingen konflikt, til gengæld er der en sensation. Sensationen ligger i at mennesket hele tiden har
funderet over om der er andet liv i rummet udover os selv, så hvis der bliver lækket billeder hvor man kan se
et rumvæsen så vil det selvfølgelig være en sensation. Konflikten kan jeg ikke spotte, så skulle det være fordi
at der var en modpart i sagen som var uenig eller som havde en helt anden holdning til sagen.

Derudover er det værd at bemærke at mange nyhederne allerede i overskriften får gjort brug af de
nyhedskriterier som selve artiklen handler om. Afsenderende forstår altså at præsenterer læseren for en
overskrift der er hurtig at læse og man kan i mange tilfælde regne ud hvad der står i artiklen baseret på hvad
der står i overskriften.

Ud fra dette vil jeg konkludere at fake news som udgangspunkt gør brug af de nogle af de klassiske
nyhedskriterier, VISAK, og de som regel gør brug af sensation, aktualitet og konflikt.

Fake news har en generel tendens til at være højreorienteret eller komme fra højreorienterede
medier.
Generelt viser der sig en tendens til at fake news er højreorienteret, dette kan man klart se i Excel-arket
(analyse 1). Der er i min undersøgelse 6 artikler jeg har kategoriseret som venstreorienteret ud af 43 og dette
inkluderer ikke de nyheder jeg har placeret i en gråzone hvor det er spørgsmål om de øjne der læser artiklen
der afgør det politiske tilhørsforhold. Der er altså et klart mindretal af venstreorienterede nyheder. Der også
en gruppe af nyheder hvor jeg ikke har kunne kategoriseret nyhederne som enten højre- eller
venstreorienteret, og selvom man talte dem med som værende venstreorienterede nyheder, så ville det
stadigvæk være væsentlig færre end de højreorienteret. Gråzonekategorien udgør 12 ud af 43.

De få artikler jeg har kategoriseret som værende udelukkende venstreorienteret bærer præg af at være
politiske. Det omhandler artikler om enten Hillary Clinton eller om mudderkast mod politiske modstander,
dette gøres ved enten at fremhæve vilde udtalelser eller ved komme med nyheder der fremhæve Donald
Trump som en tosse. Den ene artikel der handler om Hillary Clinton er dog positiv og handler om hvordan
Paven opfordrer katolikkerne i USA til at stemme på hende, men som nævnt tidligere så har paven på intet
tidspunkt gjort dette.

At fake news historier hovedsageligt er højreorienterede bekræftes yderlig af Craig Silverman der, for mediet
Buzzfeed, har lavet en undersøgelse omkring hvor meget reach de 5 mest populære fake news historier fik på
Facebook sammenlignet med de 5 mest populære true news historier på facebook. Her viste det sig at fake
news artiklerne fik mere reach end de artikler med rigtige nyheder. Yderlig viste det sig at 17 ud af 20
historier var højreorienteret:

” Of the 20 top-performing false election stories identified in the analysis, all but three were overtly pro-
Donald Trump or anti-Hillary Clinton.” (Silverman, 2016)

At så en stor en andel af historierne er højreorienteret kan der være flere grunde til. Dog kan en af
forklaringerne være at republikanerne har en meget lav tiltro til massemedierne. Undersøgelser fra Gallup og
Journalism.org viser at republikanerne har væsentlig lavere tillid massemedierne end demokraterne (bilag 12
& 13), sådan har det været lige siden at man begyndte at måle på dette i 1973 (Gallup, 2017) (bilag 12). De
seneste tal viser dog at republikanernes tillid til massemedierne har ramt et foreløbigt lavpunkt da kun 14%
havde tillid til massemedierne (Greenwood, 2017) (bilag 13). Dette kan være en medbestemmende faktor til
at disse folk søger nyheder fra andre og alternative kilder som ikke er så tydelig i mediebilledet og som
måske skriver det en republikaner eller højreorienteret person gerne vil høre.

En anden medbestemmende faktor til at amerikanerne kan have så lav tillid til massemedierne og derfor
søger deres nyheder fra alternative medier, kan skyldes den manglende public service (Humprecht & Esser
2017). I USA er der lidt public service sammenlignet med europæiske lande og medierne er meget mere
kommercialiseret.

” Our study showed, however, that public funding is a successful way to ensure this kind of online
journalism. Strong commercialization seems to restrict the exploitation of online journalism’s digital
potential to a certain degree. Moreover, media systems with high expenditures in public service
broadcasting (e.g. Great Britain, Germany) have more sophisticated online news providers than systems
with marginalized public media. From these findings, we conclude that sufficient funding for journalism and
public service obligations foster an online newsroom culture that is committed to higher news performance
and a richer repertoire of digital practices” (Humprecht, E., & Esser, F. (2017)

Den manglende støtte til public service kan altså være en af flere faktorer der gør at amerikanerne søger
deres nyheder fra alternative medier som ikke har samme journalistiske standarder og samme journalistiske
holdninger til objektivitet. Ifølge Jonathan M. Ladd er den øgede økonomiske konkurrence med til at øge
mistilliden til massemedierne. (M. Ladd, 2011, p. 203 bog). Dette skyldes at den øgede konkurrence, gør at
man ikke går op i at lave dybdegående journalistik men derimod går op i at få seere. Derfor vælger man
reaktioner på tunge nyheder eller lette nyheder da der er flere der vil se det end tunge nyheder og
dybdegående journalistik (ibid. p.87). Set i lyset af medialiseringsteorien giver det også en vis mening da
man jf. medialiseringsteorien har et så højt tempo i medierne at der er mere fokus på at komme ud og blive
set end der er på at lave tung journalistik da folk bare scroller forbi dette på sociale medier. Derfor vil man
kunne argumentere for at der bliver leflet mere fordi sikre seer som man ved vil se med, f.eks.
republikanerne og FOX og demokraterne og CNN / MSNBC

Dette kan også ses i de artikler der er fundet. Artiklerne forsøger at prikke til folk republikanske holdninger
og forsøger at skabe en reaktion som enten er positiv eller som er forargende, hvilket så skal få dem til at
dele og like en bestemt nyhed på sociale medier. Dette ses f.eks. i de historier fra ’mediet’ Associated Media
Coverage og fra InfoWars her er der i 4 ud af 6 tilfælde, historier der forsøger at forarge eller chokere et
republikansk publikum.

Det gælder historierne om henholdsvis Antifa der planlægger en civilkrig, en lærer der giver en meget
eksplicit seksualundervisning, Facebook der vil fjerne alt kristent indhold fra dets platform og muslimske
grupperinger der vil donere en masse penge til Omar Mateens familie (Omar Mateen var manden bag
terrorangrebet på en bøssebar i Orlando i juni 2016). Disse 4 historier forsøger bevidst at skabe forargelse
eller frygt hos et republikansk publikum og dette kan være med til at disse historier bliver delt på sociale
medier. Forargelsen ligger i at i disse nyheder bliver der skrevet noget som går imod deres holdninger og
overbevisninger om hvad der er rigtigt at gøre. Antifa er f.eks. en venstreorienteret gruppe og står som en
klar modsætning til højrefløjens Alt-right grupper. Republikanerne er som udgangspunkt kristne så det
faktum at en kæmpe platform som Facebook vil fjerne alt kristent indhold og derved begrænse
ytringsfriheden er også noget der vil skabe en reaktion. Det samme gælder indenfor det seksualundervisning,
både demokrater og republikaner, de er dog uenige på nogle punkter om hvad der skal undervises i og
hvornår (Kantor & Levitz ,2017). Når det så, ifølge artiklen, er et medlem af LBGTQ-miljøet der underviser
i det så vil det skabe en reaktion fra et republikansk miljø. Til sidst så er der også blandt republikaner en
kritisk holdning til indvandrer og muslimer så når der kommer en ”historie” om at muslimer har støttet en
terrorist så får det naturligvis sindene i kog. Man kunne dog indvende at begge fløje vil blive forarget, jeg
vælger dog at tro at det højreorienteret publikum bliver væsentlig mere forarget end det venstreorienterede.
De kilder der bruges i fake news artiklerne er enten ikke at finde eller også er de uspecificerede
Kigger man på de kilder som artiklerne bruger så kan kategoriseres i 2 primære grupper

1. Ingen kilder (24 af 43)

2. Uspecificeret kilder (7 af 43)

Langt de fleste har ingen kilder. Med ingen kilder menes der at de enten har ingen kilder eller at nyheden
bruger sig selv som kilde. Dette ses i langt de fleste artikler jeg har fundet. At have ingen kilder på sin nyhed
kan være en måde at gøre sin nyhed eksklusiv. Eksklusivitet anses af Galtung & Ruge som et nyhedskrite.
Men det kan også være med til at man hurtigt kan lure om nyheden er falsk da man ikke kan finde den i
andre medier. Dog vil man konspirationsteoriker påstå at lige præcis disse nyheder er med til at vise den
rigtige side da mainstreammedierne ikke gider dette.

Det er værd at bemærke at mange af de artikler uden kilder har citater med, disse må vi også anse som
værende opfundet til lejligheden. Derfor har jeg også i min undersøgelse kategoriseret de nyheder som ingen
kilder har, men som bruger opdigtede citater som kilde, som ”ingen kilde” i mit Excel-ark (analyse 1).

Citater er dog en måde at legitimere ens nyhed på og give den en sandhedsværdi, da man får man andre til at
bekræfte hvad der sker/skete på et givent tidspunkt eller i given situation. Dog vil vi som nævnt tidligere ikke
kunne lægge det store i disse citater da de højst sandsynligt er opdigtet til et bestemt formål.

Den anden kategori er de uspecificerede kilder, flere af artiklerne gør brug af udtryk såsom ”Several sources
says”, ”News outlets reports” eller ”according to several media”. I alle disse tilfælde som er taget fra
forskellige artikler fortsætter artiklen så, uden at beskrive eller fortælle hvilket medie de har historien fra.
Alle 3 er eksempler på hvordan man kan gøre sin nyhed legitim. Dette gøres ved at nyheden fralægger sig et
ansvar og giver ansvaret til et andet medie.

En enkel artikel angiver et rigtigt medie i sin citering, det er i artiklen omkring at 106 mennesker er blevet
dræbt under en festival Californien. Her skriver artiklen ”MSNBC Report California reports…" Dette er det
eneste eksempel i min undersøgelse hvor der gøres brug af et rigtigt medie som kilde, dog vil man med
hurtigt google søgning se at dette også er pure opspind. Dette skyldes nok at MSNBC ikke har en afdeling
der hedder ”MSNBC Report California”, denne form for legitmering kan dog let falde til jorden da en hurtig
google søgning ikke givet noget resultat.

Jeg vil ud fra dette konkluderer at fake news som udgangspunkt ikke gør brug af kilder, dog bruger langt de
fleste citater. En mindre af fake news artikler forsøger dog at legitimere sig selv ved at henvise til andre
uspecificerede medier, men generelt refereres der ikke til nogen kilder.
Analyse – del 2
Til denne del af opgaven har jeg udvalgt 6 forskellige sider til min analyse, disse skal være med til at skabe
et overblik over hvordan nyhederne bliver delt samt hvad der gøres for at de forskellige nyheder kommer ud
til det størst mulige publikum.

Programability, må i dette tilfælde tage udgangspunkt i Facebook. Denne funktion ses ikke tydeligt i dette
eksempel, men 2-vejs kommunikationen ses på flere af siderne hvor brugerne kommenter på de forskellige
opslag der laves.

Popularity, er I dette tilfælde svær at blive klog på. Flere af siderne har ikke den aktivitet (likes, delinger og
kommentar), som man kunne forvente med et bestemt antal likes. En forklaring på dette kunne være at disse
likes var købt og betalt, alternativt kan det skyldes at man ikke laver opslag regelmæssigt der har tilpas stor
gennemslagskraft. Alternativt kan det skyldes at fake news ikke er så lukrativ en forretning længere da den
amerikanske valgkamp er ovre. (Subramanian, 2017)

En side som Empire Herald har væsentlig mindre aktivitet end Your News Wire. Dette er på trods af News
Herald har væsentlig flere likes end Your News Wire. Dette kan også ses i Excel-arket, hvor jeg har forsøgt
at notere hvor meget aktivitet der er på de enkelte sider. Det kunne reelt være et spørgsmål om hvorvidt
administratorerne af de forskellige sider har formået at ”læse” algoritmerne for Facebook og hvordan man
når stor ”reach” og skaber opmærksomhed. Derudover sker det også at opslag kan gå viralt og få væsentlig
flere likes, delinger og kommentar, dette er f.eks. sket i min undersøgelse da jeg undersøgte Neon Nettle,
som havde et opslag der gik viralt, og fik væsentlig mere aktivitet end deres andre opslag. (bilag 14)

I forhold til at genere popularity så opfordrer flere af siderne nogle gange til aktivitet, dette kan være
igennem opfordringer til at like siden eller til at kommentere på et givent opslag. Infowars, gør det dog på en
anden måde, eksempelvis bliver et link lagt op med en tekst der vækker nogle følelser og som får folk til
tasterne. (bilag 15 & 16)

Det varierer dog fra side til side hvorvidt der opfordres. Eksempelvis skriver Empire Herald opslag, kun med
links til deres hjemmeside, efterfulgt af en tekst, som er overskriften kopieret fra artiklen (bilag 10). Dette
kan være en af årsagerne til at der så lille en aktivitet på siden trods den store følgerskare. Samtidig har
World News Daily Report 61000 likes, laver opslag kun med artikler og alligevel er der en forholdsvis pæn
aktivitet på siderne (bilag 11). Kigger man derimod på Neon Nettle og til dels Christian Times Newspaper,
bliver der her ofte opfordret til aktivitet. NeonNettle opfordrer ofte til at ”like Neon Nettle on Facebook for
more” (se bilag 1) Dette er en klar opfordring til aktivitet, det er ganske vidst ikke på opslag men om siden,
men der er alligevel en opfordring til at like og derved være med til at sprede budskabet om siden, da andre
vil kunne se at man har liket siden.

En opfordring til aktivitet ses også Christian Times Newspaper, opfordringen til aktivitet kommer dog ikke
fra fra dem selv, men fra den side de ofte dele nyheder fra ”Rep. Trey Gowdy for Speaker of the House” (se
bilag 2). Her kan man se at der flere gange er opfordringer til at diskutere en given artikel der er blevet slået
op, det er dog ikke Christian Times Newspaper der laver opfordringen, men Rep. Trey Gowdy. Derfor kalder
jeg dette en indirekte opfordring. Udfra dette vil jeg ikke kunne verificere min første hypotese, jeg vil dog
kunne sige at nogle af siderne af har høj aktivitet men dette er langt fra alle. Det samme gælder i forhold til
interaktivitet, det er svært enten at verificere eller falsificere denne hypotese.

Datafication ses tydeligt ved InfoWars og NeonNettle. I dette tilfælde skal datafication ses som et kendskab
til sit publikum. Begge sider ved tydeligvis godt hvem deres publikum er, et højreorienteret publikum der har
konspiratoriske tendenser og som ikke har den store tiltro til massemedierne (Bilag 3 & 4). NeonNettle har
dog flere gange lagt materiale op der kunne have venstreorienteret tendenser op, til gengæld bliver der ofte
lagt konspiratorisk materiale op. (bilag 9)

Dette ses igennem de nyheder og artikler som der bliver lagt op på de respektive sider. Eksempelvis kan man
se at NeonNettle d. 23/11 har lagt et billede et gammelt billede op af Donald Trump & Hillary Clinton med
følgende skrevet ind over billedet (se bilag 3)

”Hillary and Trump has been friends for a really long time. They are obviosly up to no good. It’s a shame no
one can see it”.

Altså en klar konspiratorisk tekst omkring at hele valgkampen var aftalt på forhånd og at der er en elite som
styrer samfundet. Derudover har den tilhørende billedtekst på Facebook en opfordring til ’like’ Neon Nettle
på Facebook for at få mere. Dette er ikke det eneste eksempel på en konspiratorisk linje, d. 25/11/2017, har
de også lagt et såkaldt meme op der latterliggøre den officielle forklaring for terrorangrebet d. 11 september
2001 mod World Trade Center. Dette gøres med et bevidst dårlig tegnet billede og teksten ”Still more
believeable, than the official story” (se bilag 4)

På InfoWars Facebookside vil man se at det første opslag, som dukker op er en video, der er blevet ”pinned”
(et opslag der er låst fast øverst på siden uanset alder) (Se bilag 5) (Videoen nåede dog at blive ”unpinned”
da bilagene skulle samles, dette ændrer dog ikke på min pointe). Videoen er anti-Demokraterne og anti-
Hillary Clinton. Det er en velproduceret video og videoteksten, som er skrevet på Facebook, er sød musik i
den faste skares øre.

”Infowars reporter Millie Weaver crashes a Hillary Clinton book signing event in Austin, Texas wearing a
Bill Clinton rape shirt asking pointed questions about Bill's rape cases, Hillary's lies, and the numerous
Clinton corruption scandals. Triggered, Hillary's cult-like fans attack Millie drawing the attention of
Clinton's staffers and security who get in Millie face and physically 'manhandle' her.”

Dette kan ses i forlængelse af redefintionen af konflikt-begrebet jf. Lars Holmgaard Christensen, hvor man
heller vil pege fingre af de andre fremfor at debattere med dem (Holmgaard Christensen, 2016).

Der kan findes et utal af overskrifter som alle vil kunne puttes i den samme kategori, nemlig højreorienteret,
indhold. Dette dækker også antiglobasering, antimigration, anti-elite og pro-Trump

“Sweden Raises Retirement Age To Pay For Migrants” – 16/12/2017 (Se bilag 6)

“BOMBSHELL: Dems Paid Women To Accuse Trump Of Criminal Activity” – 15/12/2017 (se bilag 7)

“The roots of Communism and why the elites fund it.” – 18/12/2017 (se bilag 8)

Dette er klare eksempler på den nationalistiske, anti-globalisering, højreorienteret linje der er på siden. Det er
også i tråd med hvad med læserne har af politiske overbevisning, InfoWars var blandt andet som en af de få
medier pro-Donald Trump under valgkampen og Donald Trump var sågar med i et længere liveinterview
med InfoWars, under selvsamme valgkamp. Forståelsen for sit kernepublikum og hvad de gerne vil høre, ser
man også hos Christian Times Newspaper hvor der også bliver delt opslag med republikanske holdninger.
Dette kan der være en god grund til.

“Turning to specific programs, in 2008, 66% of viewers of Bill O’Reilly’s show identified as conservative,
while 3% identified as liberal. Viewers of Fox’s “Hannity and Colmes” show were 68% conservative and
7% liberal (Project for Excellence in Journalism 2009). One poll conducted the week before the 2010
congressional elections found that those planning to vote for Democratic candidates constituted 84% of
MSNBC’s viewers, but only 5% of Fox’s (Tesler 2010).” (M. Ladd, 2012. P. 98 pdf).

At bekræfte folks eksisterende holdninger kan også være en god forretning, da det opbygger et trofast
publikum der altid vil lytte/se/læse med. Derudover er det en naturlig konsekvens af at man har
kommercialiseret mediemarkedet så meget i USA. Derudover kan dette, altså at bekræfte folks eksisterende
holdninger, være med til at skabe ’popularity’ da man er garanteret en vis aktivitet da folk gerne vil
bekræftest i deres egne holdninger. I sidste ende kan dette også være med til at skabe profit gennem kliks på
hjemmesider jf. de 3 begrundelser for at lave fake news.

I forhold til medialiseringen af Stig Hjarvard så har flere af siderne forstået hvad man skal gøre for at få folk
til at klikke. Man skal skabe opmærksomhed omkring sin side, dette gøres oftest igennem korte og
chokerende overskrifter, det er dog ikke alle der har lige meget succes med dette. Der forsøges og
resultaterne er varierende. Dette må også anses som være naturligt, da der skal være nogle såkaldte tabere i
det store popularitetsræs.

Derfor må dette også anses som værende en klar forlængelse af hvad ’social media logic’ beskriver i
popularitets afsnittet, hvor det handler om at få folk til reagere og på den måde få et større reach.

På Facebook handler det hovedsageligt om at få påvirket algoritmerne så man dukker op i en personers feed,
og dette gøres ved at der er vedvarende aktivitet på ens side, derfor er de korte overraskende, chokerende og
forargende overskrifter et effektivt og simpelt værktøj til at få skabt noget aktivitet. Dette er yderlig
kombineret med at stadigvæk gør brug af den ”sikre” aktivitet som er at bekræfte folks holdninger. Facebook
har sin medielogik og det handler om at læse den og forstå for at kunne blive set.

Jeg vil ud fra dette konkludere, at jeg kan verificere min hypotese om at fake news facebooksiderne laver
opslag der har den samme politiske agenda, holdning eller vinkel.

Generelt virker det til at de forskellige sider hovedsageligt ikke er så aktiv på Facebook. Enkelte er dog, men
det er langt fra alle der formår at udnytte det til fulde. I forhold til Social Media Logic er det svært at komme
med entydigt svar på hvorvidt denne teori holder vand. Dette skyldes at der ikke kan sættes et lighedstegn
mellem mange likes og meget aktivitet.

Fejlkilder
Jeg vil i dette afsnit påpege de fejlkilder jeg er bevidst om og som kan havde været med til at påvirke
resultatet af mine undersøgelser.

Den mest åbenlyse må være begrebet ”identifikation” i undersøgelse 1. Et meget subjektivt begreb og
hvorvidt nogen kan identificere sig med en nyhed vil jeg ikke kunne sige med nøjagtighed.

En anden klar mangel i min undersøgelse er at jeg ikke kan se hvor meget reach de forskellige artikler har
fået mens de har cirkuleret rundt på de sociale medier. Dette kunne have relevans for at se om de faktisk når
ud til et større publikum for så at påvirke flere, hvilket må anses at være målet med at publicere sådanne
artikler. I samme forbindelse skal det siges at jeg heller ikke ved om folk deler nyhederne fordi de tænker at
de er sande eller om de deler nyhederne fordi de er for latterlige. Begge dele giver reach, spørgsmålet er bare
på hvilken baggrund.

I undersøgelse 2 skelnes der heller ikke mellem hvilken slags interaktivitet/aktivitet der er på siderne. Positiv
og negativ aktivitet bliver alt sammen stemplet som den samme aktivitet.
Derudover vil det faktum at jeg undersøger fake news medierne på Facebook vil kunne give det billede at
fake news udelukkende bliver delt der. Dette er ikke nødvendigvis sandheden, faktisk langt fra.
Undersøgelsen af Allcott & Gentzkow, viste at kun 17% af de adspurgte fik deres politiske nyheder fra
sociale medier. (Allcot & Gentzkow, 2017)

Perspektivering/Diskussion
I min første undersøgelse gjorde jeg en interessant bemærkning. Men da jeg ikke har noget teori på dette har
jeg valgt at lægge den opdagelse ind i perspektivering/diskussion. Dette er sket efter samtale med vejleder.

Jeg har i min undersøgelse fundet ud af at et større antal af at flere af de medier der publicerer fake news har
tendens til enten;

1. ”Kopiere” et i forvejen kendt medie, men med en lille ændring i navnet

2. Give sig selv et troværdigt navn, hvor i ”media” eller ”news” inddrages

Følgende 5 er eksempler på hvor mediet har forsøgt at kopiere et i forvejen kendt medies navn. Navnet efter
skråstregen er det i forvejen kendte medie

 The Guard1an / The Guardian

 TMZBreaking / TMZ
 Now8News / 8 News Now
 Empire Herald / Herald News/Empire News
 Cnn.com.de / CNN.com

Empire Herald skal formentlig ses som en hybrid mellem 2 i forvejen kendte medier, Herald News og
Empire News, derfor er der skrevet 2 medier i dette eksempel.

Baseret på disse 5 eksempler kan man se en tendens, man ændrer ganske få ting ved ens navn for at ligne et
eksisterende medie. Dette gøres muligvis fordi at man ønsker at legitimere sig selv og gør brug af andre
renommé. Afsender har formentlig også en forventning om at læseren skimter nyheden, og derved ikke
nærlæser hvem der afsender på nyheden men kun sporadisk ser at der står noget der ligner ’8 News Now’.

Hvis man kigger på de medier der forsøger at opnå en slags troværdighed ved at kalde sig selv noget der
lyder troværdigt og som signalere at man er et nyhedsmedie, så har jeg fundet 4 er eksempler på dette.

 World News Daily Reports

 Dailynewsposts.info
 Associated Media Coverage
 Hot Global News
  Your News Wire
 Global Sun
 News Examiner
Fælles for dem alle 7 er at de forsøger at inkludere ordene ”News” Eller ”Media” og der ved at tydeliggøre at
de er medie og at de har med nyheder af gøre. Derudover har de neutrale og nuanceret navne, ingen af disse
medier angiver i navnet at de har en politisk agenda eller at de har en ideologisk orientering. Dette kan man
ellers se i nogle af de andre medienavne der optræder på listen, såsom ”True Trumpsters”, ”Christian Times
Newspaper” og ”Infowars” hvor man angiver et standpunkt i sit medienavn.

Generelt set så stemmer disse 12 medienavne overens med medialiseringsteorien. Her skal det forstås således
at man har forventning til læseren om at skimter nyhederne og medienavnet, grundet det høje tempo i
nyhedsverdenen, og derved godtager hele præmissen. Medienavnet er altså med til at kaste en troværdighed
over sig, hvilket er med til at forvirre læseren og sidste kan det betyde at læseren vil godtage en nyhed læst
på en af disse medier.

I min undersøgelse er disse 12 medier afsender på 18 af 43 artikler. Jeg vurder ud fra dette at der er belæg for
at sige dette er en taktik der har virkning.

Jeg vurderer også at dette er en klar konsekvens af at medierne arbejder i et højere og højere tempo og der er
fokus på at komme først og i en medieverden hvor tempoet er så højt kan man heller ikke forvente at læseren
sætter tempoet ned fordi hvis læseren ikke fanger nyheden når den er der så forsvinder den i ud af
mediebilledet. I forhold til de 3 kategorier af Fake News vil jeg påstå at denne slags for fake news vil kunne
kategoriseres disse i de 2 kasser der dækker hhv. over propanda og den som dækker over webtrafik og penge.
Begrundelsen for dette er at de med deres navn skaber noget troværdighed der kan være til at skabe noget
trafik og derved genere penge, og med den troværdighed kan de skrive en masse artikler ud der har til fordel
at fremme bestemte holdninger.

Derfor vil jeg også argumentere for at det korrekte medienavn er med til utydeliggøre hvorvidt der er tale om
et rigtigt medie eller et fake news medie.

I forhold til en diskussion vil jeg mene at man kan diskutere hvorvidt nyhedskriterierne er det mest optimale
at bruge i denne sammenhæng. Ida Schultz omtaler i sin PhD. ”Bag nyhedskriterierne – en etnografisk
feltanalyse af nyhedsværdier og journalistisk praksis” (Schultz, 2005) de fem nyhedskriterier som værende
gældende for dansk nyhedsjournalistik og da jeg kun har gjort brug af amerikanske/engelske artikler kan man
jo diskuterer om skulle have fundet en anden teori.

Alternativet var at bruge Johan Galtung and Mari Holmboe Ruge 12 nyhedskriterier, begrundelsen for ikke
at gøre dette er at 4 af disse 12 nyhedskriterier er kulturbundende (Galtung & Ruge, p 65 & 68), og qua min
danske oprindelse har jeg valgt ikke at gøre brug af deres teori. Derudover er disse også valgt fra på
baggrund af deres uddannelse, begge har en ikke journalistisk uddannelse, mens både Trine Østlyngen og
Turid Øvrebø har enten arbejdet som journalist, undervist journalister eller er uddannet journalist. Omvendt
indeholder nyhedskriterierne også ”identifikation”, men jeg vil argumentere for at i og med at jeg inddrager
den danske teoritiker Lars Holmgaard Christensens sociale nyhedskriterier så har jeg bedre belæg for at
kunne dække dette.

Derudover kunne det have været interessant at have inddraget Henry Jenkins ’spreadability’-teori i forhold til
hvordan fake news facebooksiderne og deres artikler bliver spredt. Dette har jeg ikke kunne finde plads og
derfor er det tilføjet til diskussionen som kunne være til grunden for yderlig arbejde eller opgave. Det samme
kan siges om artiklen ”Agenda-Setting Revisited: Social Media and Sourcing in Mainstream Journalism” Eli
Skogerbø der fremhæver nogle interessante pointer omkring sociale medier og hvem der er med til at sætte
dagsorden, dette ville også kunne inddrages i en fremtidig opgave.

Konklusion
I denne her opgave har jeg med udgangspunkt i fænomenologien kvantitativ indholdsanalyse, forsøgt at
belyse hvad fake news og hvilke kendetegn fake news artikler har samt forsøgt at belyse hvad
facebooksiderne som distribuere fake news gør i forbindelse med deres opslag

Analysen er sket med udgangspunkt i udvalgte teorier og modeller, hhv. nyhedskriterierne, VISAK,
medialiseringsteorien jf. Stig Hjarvard og Social Media Logic af Van Dijck. Derudover er analysen blevet
understøttet af andre udefra kommende undersøgelser. Til sidst jeg har gjort brug af bogen ”Why Americans
Hate the Media and How It Matters” for at forstå det amerikanske mediemarked og for at forstå hvordan den
enkelte amerikaner kan opfatte medierne.

Analysen er gennemført med udgangspunkt i de hypoteser jeg har opstillet og som jeg har forsøgt at besvare
i min opgave. Disse er foretaget med den kvantitative indholdsanalyse, gældende for begge analyser. Fokus
og udgangspunktet har dog været forskelligt. Analyse 1 havde fokus og udgangspunkt i formen ud fra et
journalistisk synspunkt, mens analyse 2 havde fokus på distribuering i forhold til ”social media logic”

Jeg kan ud fra min analyse også konkludere at hovedparten af mine hypoteser er blevet verificeret eller
falsificeret, specielt i analyse nummer 1. Jeg vil ud fra min analyse verificere hypotese; 1, 2, 3 og 5 mens jeg
vil falsificere min hypotese nummer 4.

I analyse nummer 2 har resultaterne været mere tvetydige. Hypoteserne ”Fake news facebooksiderne har høj
aktivitet, forstået som mange likes, kommentar og delinger” og ”fake news facebooksiderne opfordrer til
interaktivitet (like, dele & kommentere) på deres respektive sider” har jeg hverken kunne falsificere eller
verificere. Jeg kan til gengæld komme med eksempler på sider gør både det ene og det andet. Derfor vil jeg
argumentere for at fake-news facebooksider gøre begge dele.

Jeg kan dog verificere min sidste hypotese om at fake-news sider enten kun deler højreorienteret eller
venstreorienteret materiale ud fra min analyse.

Bibliografi
Bøger
Eskjær, M. F., & Helles, R. (2015). Kvantitativ indholdsanalyse (1 udg.). København:
Samfundslitteratur. Sider: 137

Gillespie, M., & Toynbee, J. (2006). Analysing Media Texts. Berkshire: Open University Press. Sider: 160

Hjarvard, S ”En verden af medier – Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg”. Frederiksberg:
Samfundslitteratur 2008. Sider: 298

Hjarvard, S. ”Medialisering ,dynamikker,Institutioner, logik” I Hjarvard, (2016). Medialisering, mediernes

rolle i social og kultural forandring. Kbh: Hans Reitze (S. 39-70). Sider: 31

Hendricks, V. F., & Vestergaard, M. (2017). Fake News - Når Virkeligheden Taber. Gyldendal. Sider:
175

Krippendorff, K. (2004). Content Analysis. An Introduction to Its Methodology (2 udg.). Thousand

Oaks: Sag. Sider: 411

Ladd, J. M. (2012). Why Americans hate the media and how it matters. Princeton: Princeton University
Press Sider: 343

Pdf fundet via: http://faculty.georgetown.edu/jml89/MediaBook.pdf

Østlyngen, Trine og Turid Øvrebø (1998) Journalistikk. Metode og fag. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS.
Sider: 405

Artikler
Allcott, H., & Gentzkow, M. (2017). Social Media and Fake News in the 2016 Election. Journal of
Economic Perspective, 31(2), spring 2017, 211-236. doi:10.3386/w23089. Sider 25

Galtung, J. & Ruge, M. H. (1965). The Structure of Foreign News. Journal of Peace Research, 2, 64-91. fra:
http://links.jstor.org/sici?sici=0022- 3433%281965%292%3A1%3C64%3ATSOFN%3E2.0.CO%3B2-0. Sider:
27

Humprecht, E., & Esser, F. (2016). Mapping Digital Journalism: Comparing 48 News Websites from Six
Countries. Journalism, online first, doi:10.1177/1464884916667872. (PDF Download Available). Available
from:
https://www.researchgate.net/publication/307912938_Humprecht_E_Esser_F_2016_Mapping_Digital_Journ
alism_Comparing_48_News_Websites_from_Six_Countries_Journalism_online_first_doi101177146488491
6667872 [accessed Nov 15 2017].” Sider: 19

van Dijck, J., & Poell, T. (2013). Understanding Social Media Logic. Media and Communication, 1(1), 2-
14.0 Sider: 12

Webartikler
Gallup, I. (2016, September 14). Americans' Trust in Mass Media Sinks to New Low. Retrieved November
29, 2017, from http://news.gallup.com/poll/195542/americans-trust-mass-media-sinks-new-low.aspx Sider:
2

Gillin, J. (n.d.). PolitiFact's guide to fake news websites. Retrieved December 04, 2017, from
http://www.politifact.com/punditfact/article/2017/apr/20/politifacts-guide-fake-news-websites-and-what-
they/?platform=hootsuite. Sider: 5,7

Greenwood, S. (2017, May 09). Trust in the news media. Retrieved November 29, 2017, from
http://www.journalism.org/2017/05/10/americans-attitudes-about-the-news-media-deeply-divided-along-
partisan-lines/pj_2017-05-10_media-attitudes_a-05/ Sider: 1

Holmgaard Christensen, L. (2016, January 14). 41% læser deres nyheder på Facebook. Retrieved
December 11, 2017, from http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/De-sociale-nyhedskriterier. Sider:
5,5
Jackson, D., & Korte, G. (2015, September 23). Obama, Pope Francis praise each other on climate change.
Retrieved December 20, 2017, from https://www.usatoday.com/story/news/politics/2015/09/23/obama-pope-
francis-welcome-ceremony-south-lawmn/72666066/ Sider: 2,85

Kantor, L., & Levitz, N. (2017). Parents’ views on sex education in schools: How much do Democrats and
Republicans agree? Plos One, 12(7). doi:10.1371/journal.pone.0180250 Sider: 9

Silverman, C. (2016, November 16). This Analysis Shows How Viral Fake Election News Stories
Outperformed Real News On Facebook. Retrieved December 17, 2017, from
https://www.buzzfeed.com/craigsilverman/viral-fake-election-news-outperformed-real-news-on-
facebook?utm_term=.auWE5EoVR#.btV4j4kEe Sider: 4,8

Stafford, T. (2014, July 29). Future - Psychology: Why bad news dominates the headlines. Retrieved
November 29, 2017, from http://www.bbc.com/future/story/20140728-why-is-all-the-news-bad. Sider: 1,7

Subramanian, S. (2017, May 01). The Macedonian Teens Who Mastered Fake News. Retrieved December
16, 2017, from https://www.wired.com/2017/02/veles-macedonia-fake-news/ Sider: 7,1

Tracy, A. (2016, December 07). The InfoWars Presidency Arrives in Washington. Retrieved December 04,
2017, from https://www.vanityfair.com/news/2016/12/mike-flynn-conspiracy-theories. sider: 2.4

Wood, S. P. (2014, February 21). Bad News: Negative Headlines Get Much More Attention. Retrieved
November 29, 2017, from http://www.adweek.com/digital/bad-news-negative-headlines-get-much-more-
attention/ Sider: 0,8

Antal sider: 2085,8

lag
Søgeteknik
I forbindelse med denne opgave har jeg gjort bruge af de søgeteknikker som vi blev undervist i forbindelse
med bachelorseminaret som fandt sted i foråret 2017

Jeg har derfor fulgt informationssøgningshjulet fra Syddansk Universitets eget bibliotek. Derfor har jeg først
forsøgt at vurdere mit emne og skrevet ord ned der kunne have relevans for dette. Eksempler på dette var
”Fake news” ”media+america” ”newscriteria” og ”social media
Disse har så været udgangspunktet for min søgeprofil, derefter har jeg valgt et eller flere søgeredskaber. I
mit eget tilfælde valgte jeg at gå med søgetjenesten Summon fra Syddansk Universitet. Denne er valgt på
baggrund af at jeg har fået undervisning i dette værktøj og jeg har fundet dette værktøj forståeligt og
overskueligt.

Dernæst har jeg så søgt. I den forbindelse har jeg gjort brug af flere af de søgeteknikker som Syddansk
Universitet selv påpeger. Dette inkluderer ”Quick & Dirty”, ”Kædesøgning” og ”Bloksøgning”.

Jeg gjorde hovedsageligt brug af ’quick and dirty’ i starten af opgaven, da jeg som udgangspunkt bare skulle
have fat i noget materiale og læsestof for så derefter at kunne udvælge. Når jeg så har udvalgt mit
materiale valgte jeg som udgangspunkt også at google forfatteren til dette materiale for at se om
vedkommende var troværdig.

Kædesøgningen brugte jeg som udgangspunkt i forbindelse med bogen ”Fake News” af Vincent Hendrick og
Mads Vestergaard, da denne havde en masse referencer jeg valgte at tjekke op på og bruge således det
ikke bare blev en opgave hvor jeg udelukkende refererede til den samme bog. Bloksøgning er blevet brgt
gentagende gange under opgaven når jeg f.eks. er gået i stå og har følt jeg har manglet materiale at gå ud
fra.
Billeder
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3

Bilag 4
Bilag 5

Bilag 6
Bilag 7

Bilag 8
Bilag 9

Bilag 10
Bilag 11
Bilag 12

Bilag 13
Bilag 14
Bilag 15
Bilag 16