HDR OPGsaml 2009 Del1

HDR
Økonomistyring
FORÅR 2009
OPGAVESAMLING
DEL 1
samlet af
Lektor Iver Poulsen
Syddansk Universitet – Esbjerg

Økonomistyring - HDR
Opgavesamlingen til faget Økonomistyring på HDR 6. semester består af tre

dele. Disse tre dele refererer til emner i session 1-5, 6-10 og 11-15 af de i alt
15 fremmødesessioner.
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Side:
1. OMKOSTNINGER OG RESULTATOPGØRELSE ................................................... 3
2. ORDREFIX....................................................................................................................... 3
3. SPECIALFABRIKKEN .................................................................................................. 4
4. COLORLINES ................................................................................................................. 6
5. COBB-DOUGLAS ........................................................................................................... 8
6. STAR TOY A/S .............................................................................................................. 12
7. SPIRIT A/S ..................................................................................................................... 12
8. GLOBAL DEFENCE A/S ............................................................................................. 14
9. GULDAGER SODA....................................................................................................... 15
10. KRAFTVÆRK ........................................................................................................... 16
11. HOSPITALETS OMK.-FORDELING. ................................................................... 17
12. REEL FEJLSTRØMSRELÆER.............................................................................. 18
13. TRÆ-KUNSTEN A/S ................................................................................................ 19
14. VIRKSOMHEDEN FP .............................................................................................. 21
15. POLAND TEXTILES. ............................................................................................... 22
16. ASKELADE CHOKOLADE .................................................................................... 23
17. HICCUP ...................................................................................................................... 24
18. SIMPLEX.................................................................................................................... 26
19. VIRKSOMHEDEN BIDSEL .................................................................................... 26
20. HORNKVIST ............................................................................................................. 27
21. GIUSTO ...................................................................................................................... 28
22. MARCONI A/S........................................................................................................... 30
Syddansk Universitet 2
1. Omkostninger og resultatopgørelse
For en virksomhed foreligger der følgende data for januar 2008. På grundlag af disse
skal der udarbejdes en beregning af ”omkostningerne for de producerede varer” og
derefter en resultatopgørelse.
1.000 kr: 1.000 kr:

Direkte materialer 1.jan. 2008 150 Indkøb af direkte materiale 3.250
Varer i arbejde 1.jan. 2008 100 Direkte produktionsløn 1.000
Færdigvarer 1.jan. 2008 700 Afskrivninger (prod.mask) 800
Direkte materialer 31.jan. 2008 200 Løn til fabriksledelse 50
Varer i arbejde 31.jan. 2008 50 Diverse indirekte prod.omk. 350
Færdigvarer 31.jan. 2008 550 Omsætning 9.500
Salgs- og distributions-
2.400
omkostninger
Forbrug af hjælpematerialer 100
El,vand,kraft og varme 300
Indirekte produktionsløn 600
2. Ordrefix
En virksomhed producerer metalvarer efter ordre. Den 1. januar 2004 fremgik føl-
gende balance på 'Råmaterialer', 'Varer under fremstilling' samt ’Færdigvarer’:
Råmaterialer 20.000
Varer under fremstilling 200.000
Færdigvarer 450.000
Varer under fremstilling bestod af ordre nr. 12-04. Færdigvarer bestod af ordre nr.
12-03. Der blev i løbet af januar afgivet produktionsordrer for ordrerne 01-01 og 01-
02. I januar fandt følgende transaktioner sted:
Direkte lønudgifter på i alt 210.000 kr. blev afholdt:

job 12-04 200 timer à kr. 150/time 30.000 kr.
I alt 1.400 timer 210.000 kr.
Der blev rekvireret materialer som følger:

job 12-04 10.000 kr.
job 01-01 40.000 kr.
job 01-02 100.000 kr.
I alt 150.000 kr.
Indkøbte materialer beløb sig til 180.000 kr.
Indirekte løn (inkl. opsyn) beløb sig til 60.000 kr. Diverse variable indirekte produkti-
onsomkostninger var 80.000 kr. Afskrivning og de øvrige faste indirekte produktions-
omkostninger var tilsammen på 160.000 kr.
Indirekte produktionsomkostninger tillægges med en fordelingsnøgle på 200 kr. pr.

direkte løntime. Job 12-03 og 12-04 er afsluttet og solgt i perioden. Samlet salgspris
er på 850.000 kr. Job 01-02 er færdiggjort i perioden, men endnu ikke solgt. Job 01-
01 er ikke afsluttet.
Spørgsmål:
1. Beregn fremstillingsomkostningerne for ordrerne.
2. Vis flowet i registreringssystemet på T-konti.
3. Redegør for ”dækningsdifferencen”.
4. Opgør periodens resultat.
3. Specialfabrikken
Specialfabrikken A/S producerer værktøj efter specialordre. Den 1. januar 2002

fremgik følgende balance på 'Råmaterialer', 'Varer under fabrikation' samt kontiene
for 'Faktisk afholdte indirekte produktionsomkostninger' og 'Fordelte indirekte produk-
tionsomkostninger'. (Forskelsbeløbet mellem de to sidstnævnte konti afspejler for
lidt/for meget fordelte indirekte produktionsomkostninger. Dette forventes at blive ud-
lignet i regnskabsårets resterende måneder).
Råmaterialer kr. 1.000.000 (debet)

Varer under fabrikation: Job 101: 600.000 kr.
Job 103: 500.000 kr.
Job 107: 250.000 kr. 1.350.000 (debet)
Faktisk afholdte indirekte produktionsomkostninger 350.000 (debet)
Fordelte indirekte produktionsomkostninger 300.000 (kredit)
I løbet af januar fandt følgende transaktioner sted:
1. Der blev afgivet produktionsordrer for ordrerne (job) 110, 111 og 112.
2. Direkte lønudgifter på kr. 2.491.000 blev afholdt som følger. Timelønnen er et

gennemsnit for alle arbejdere.
Job 101 3.000 timer à kr. 80,00/time kr. 240.000

Job 103 4.500 timer à kr. 84,00/time 378.000
I alt 30.500 timer kr. 2.491.000
3. Der blev rekvireret materialer som følger:
Rekvireret til job 101 kr. 120.000

Rekvireret til job 103 140.000
Indirekte materialer 100.000
I alt kr. 1.160.000
4. Indkøbte materialer beløb sig til 800.000 kr.
5. Indirekte løn (inkl. opsyn) beløb sig til 750.000 kr.
6. Diverse variable indirekte produktionsomkostninger var 230.000 kr.
7. Afskrivning og de øvrige faste indirekte produktionsomkostninger var tilsammen

på 850.000 kr.
8. Indirekte produktionsomkostninger er tillagt opgaverne efter en fordelingsnøgle på

65 pr. direkte løntime.
9. Følgende opgaver blev afsluttet og faktureret kunderne:
Faktureret til kunde A. Bom (job 101) kr. 1.700.000

Faktureret til kunde B. Carlsen (job 103) 1.850.000
Faktureret til kunde C. Dahl (job 107) 1.650.000
I alt kr. 5.200.000
Spørgsmål 1:
Beregn produktionsomkostningerne for ordrerne, 101, 103 og 107. Find fortjene-
sten på hver af disse ordrer samt forholdet mellem fortjeneste og omkostninger.
Spørgsmål 2:
Hvad er slutbalancen (ultimosaldo) for varer under fabrikation og for kontiene ved-
rørende indirekte produktionsomkostninger?
Spørgsmål 3:
Opret T-kontoskitser for de relevante konti, og vis bogholderiposteringerne for de i
januar 2002 gennemførte transaktioner. (De relevante konti kan f.eks. omfatte
'Råmaterialer', 'Job 101', 'Job 103', 'Job 107', 'Job 110', 'Job 111', 'Job 112', 'Af-
holdte IPO', 'Fordelte IPO', 'Direkte løn' og 'Kasse/skyldige omkostninger', 'Vare-
salg', 'Vareforbrug').
4. Colorlines
De følgende informationer og transaktioner vedrører måneden januar 2004 i virksom-

heden Colorlines A/S, som er en ordreproducerende virksomhed, som fremstiller
produkterne ”røde dimser”, ”gule dimser” og ”grønne dimser”. Alle beløb i 1.000 kr.
Vedrørende direkte materiale foreligger der følgende:
Tabel 1: Lager af direkte materiale primo måneden:

Materiale X 400
Materiale Y 600
I alt: 1.000
Tabel 2: Køb af direkte materiale i løbet af måneden:

Materiale X 600
Materiale Y 650
I alt: 1.250
Tabel 3: Forbrug af direkte materiale i løbet af måneden:

Materiale X 700
Materiale Y 600
I alt: 1.300
Materialerne er anvendt på ordrerne GUL og GRØN (hvor der fremstilles hhv. gule
og grønne dimser), i henhold til ordresedlerne:
Tabel 4: X: Y:
Ordre GUL 300 200
Ordre GRØN 400 400
Lager af varer under fremstilling ved begyndelsen af måneden var:
Tabel 5: Værdi:
Ordre GUL 100
Ordre GRØN 300
I alt: 400
Lageret af færdigvarer ved begyndelsen af måneden:
Tabel 6:
Vare: Antal stk.: Fremst.pris: I alt:
Røde dimser 100.000 0,015 1.500
Gule dimser 50.000 0,010 500
I alt: 2.000
Lønomkostningerne i måneden udgjorde ifølge lønsedlerne:
Tabel 7:
Direkte løn 1.000
Indirekte løn 150
I alt: 1.150
Af den direkte løn kan 60 % henføres til GUL og 40 % til GRØN.
De indirekte produktionsomkostninger indregnes i produkternes omkostninger som

40 % af de direkte lønomkostninger. De øvrige indirekte produktionsomkostninger
(udover indirekte løn) udgjorde i løbet af måneden 300 t. kr.
Ordren GUL er blevet færdiggjort i løbet af måneden, mens ordren GRØN endnu ikke
er afsluttet.
Ordrerne har følgende omfang:
Tabel 8:
Ordre: Produkt: Antal:
GUL Gule dimser 160.000
GRØN Grønne dimser 300.000
Salget i løbet af måneden:
Tabel 9:
Produkt: Antal:
Røde dimser 100.000
Gule dimser 200.000
Virksomheden anvender FIFO-metoden i alle lagervurderinger.
Spørgsmål:
1. Beregn ultimolagre for direkte materiale, varer under fremstilling og færdig-
varer.
2. Hvad er omkostningerne for ordrerne i perioden (total og pr. stk.) ?.
3. Vis de relevante posteringer på T-konti.
5. Cobb-Douglas
Virksomheden Cobb-Douglas fremstiller avanceret kommunikationsudstyr. Elektroni-

ske komponenter og integrerede kredsløb m.v. indkøbes løbende fra faste leveran-
dører, mens virksomheden selv designer og fremstiller tastaturer og kabinetter.
Cobb-Douglas anvender et ordreregnskab til produktkalkulation og som støtte ved

prisfastsættelse. Regnskabssystemet giver mulighed for at opgøre de faktiske direkte
omkostninger og (med budgetsats) indregnede indirekte omkostninger primært pr.
ordre og sekundært pr. produkt. Regnskabet er et fordelingsregnskab (selvkostregn-
skab). Budget og regnskab udarbejdes for hvert kvartal. Der foreligger følgende bud-
get for produktionsomkostningerne i 1. kvartal 2004 (perioden januar – marts 2004):
Tabel 1: Budget for produktionsomkostningerne i 1. kvartal 2004:

Indkøbte komponenter 650.000 kr.
Indkøbte kredsløb m.v. 560.000 kr.
Øvrige direkte materiale 350.000 kr.
1)
Direkte lønomkostninger 1.440.000 kr.
2)
Indirekte produktionsomkostninger 1.080.000 kr.
Produktionsomkostninger i alt: 4.080.000 kr.
Noter:
1. Der budgetteres med en lønsats på 120 kr/time.
2. Virksomheden indkalkulerer forbruget af indirekte produktionsomkostninger på basis
af det forbrugte antal af direkte løntimer. Der anvendes en tillægssats beregnet på
grundlag af det kvartalsvise budgetterede forbrug af indirekte omkostninger.
Der foreligger nedenstående budget for indirekte produktionsomkostninger (IPO) for

1. kvartal 2004 opdelt i variable IPO og faste IPO i forhold til produktionsmængden:
Tabel 2: Budget for indirekte produktionsomkostninger.

Omkostning: Variable IPO: Faste IPO: IPO i alt:
Indirekte materiale 190.000 190.000
Indirekte løn 200.000 200.000
Kvalitetskontrol 150.000 150.000

Afskrivning 300.000 300.000
Hjælpeværktøjer 60.000 80.000 140.000
1
Diverse omkostninger 14.000 86.000 100.000
I alt 264.000 816.000 1.080.000
Virksomheden fremstiller for tiden produkterne Alfa, Beta, Gamma og Delta. I de to

første måneder af året 2004 var omsætningen på 5.585.000 kr. Fremstillingsom-
kostningerne for de solgte varer udgjorde ifølge regnskabssystemet 4.200.000 kr.
Der blev registreret et forbrug af indirekte produktionsomkostninger i de to måneder
på i alt 680.000 kr. Salgs- og administrationsomkostningerne var i de to måneder på
210.000 kr.
I de to måneder var aktiviteten lidt over det forud budgetterede, idet i alt 8.320 direkte
løntimer blev faktisk forbrugt indtil 29. februar 2004. Der var pr. 29. februar 2004 føl-
gende lagre:
Tabel 3: Lagerbeholdninger pr. 29. februar 2004:

Materialer (inklusive komponenter og kredsløb) 102.000 kr.
Varer under fremstilling (se tabel 4) 300.000 kr.
Færdigvarer (se tabel 5) 585.000 kr.
Tabel 4: Specifikation af varer under fremstilling:

Ordre nr.: Antal: Produkt:
204 20 stk. Beta 100.000 kr.
205 30 stk. Gamma 200.000 kr.
Tabel 5: Specifikation af færdigvarelageret:

Produkt: Antal: Stk. pris:
Alfa 35 stk. 10.200 kr. 357.000 kr.
Gamma 10 stk. 9.800 kr. 98.000 kr.
Delta 10 stk. 13.000 kr. 130.000 kr.
I marts måned 2004 registreredes følgende påbegyndte ordrer:
1
Omfatter bl.a. forsikring og ejendomsskatter.
Tabel 6: Påbegyndte ordrer i marts måned 2004:

Ordre nr.: Antal stk.: Produkt: Forventet færdig:
301 20 Delta Marts 2004
302 20 Beta April 2004
303 60 Delta April 2004
De indkøbte direkte materialer, komponenter, kredsløb og indirekte materialer regi-

streres på kontoen for materialer. Der var følgende indkøb i måneden:
Tabel 7: Indkøb i marts måned 2004:

Komponenter 210.000 kr.
Kredsløb 180.000 kr.
Direkte materialer 145.000 kr.
Indirekte materialer 36.000 kr.
Forbruget af komponenter, kredsløb og direkte materialer (specificeret på ordrer) i

marts måned samt de direkte lønomkostninger og øvrige omkostninger i måneden
fremgår af nedenstående tabeller.
Tabel 8: Forbrug af komponenter, kredsløb og direkte materiale i

fremstillingen i marts 2004:
Ordre nr.: Komponenter: Kredsløb: Direkte materiale:
204 --- --- 30.000
205 --- --- 5.000
301 36.000 34.000 20.000
302 50.000 45.000 30.000
303 114.000 106.000 70.000
I alt: 200.000 185.000 155.000
Tabel 9: Direkte lønomkostninger i marts 2004:

Ordre nr.: Timer: Lønomkostning
204 400 50.000 kr.
205 250 30.000 kr.
301 800 98.000 kr.
302 750 90.000 kr.
303 1.760 200.000 kr.
I alt: 3.960 468.000 kr.
Tabel 10: Øvrige omkostninger afholdt i marts måned 2004:

Indirekte materialer 75.000 kr.
Indirekte løn 60.000 kr.
Kvalitetskontrol 54.000 kr.
Hjælpeværktøjer m.v. 45.000 kr.
Diverse omkostninger 32.000 kr.
Afskrivninger 100.000 kr.
Salg og administration 72.000 kr.
I alt: 438.000 kr.
I marts måned afsluttedes ordre nr. 204, 205 og 301. Omsætningen i marts var på
940.000 kr., idet der blev solgt følgende mængder:
Alfa ...……….…. 5 stk.

Beta ……………. 20 stk.
Gamma …………. 5 stk.
Delta ………….… 30 stk.
Spørgsmål 1:
Beregn den sats (tillægssatsen), som anvendes ved indregning (indkalkulation)
af de indirekte produktionsomkostninger i 1. kvartal 2004.
Spørgsmål 2:
Beregn forskellen mellem de faktiske indirekte omkostninger i perioden og de
indregnede indirekte omkostninger ved anvendelse af tillægssatsen (dæknings-
differencen) på de indirekte produktionsomkostninger for 1. kvartal 2004.
Spørgsmål 3:
Beregn (værdien af) beholdningen af hhv. materialer (incl. komponenter, kreds-
løb og indirekte materialer) og varer under fremstilling ved slutningen af 1. kvar-
tal (dvs. den 31. marts 2004).
Spørgsmål 4:
Beregn (værdien af) beholdningen af færdigvarer, idet virksomheden anvender
FIFO-princippet.
Spørgsmål 5:
Beregn resultatet (før renter og skat) for marts måned 2004 og for hele 1. kvar-
tal 2004. Der ses bort fra dækningsdifferencen.
Spørgsmål 6:
Redegør kort for, hvordan man kan behandle dækningsdifferencen og beregn
konsekvensen på resultatet af alternative metoder.
6. Star Toy A/S
Star Toy A/S fremstiller en bestemt type trælegetøj. Virksomheden indkøber træet
(som direkte materiale) til forarbejdningsafdelingen, hvorfra emnerne overføres til en
finish-afdeling, for viderebehandling og færdiggørelse. I forarbejdningsafdelingen til-
føres materialeomkostningerne ved starten af processen. Færdiggørelsesgraden for
direkte materiale er således 100 % (primo og ultimo).
Der foreligger følgende oplysninger for november måned 2003:
o Varer under fremstilling primo udgjorde 300 stk. Disse havde kostet 75.000 kr. i
materiale og 21.250 kr. i konverteringsomkostninger.
o Der blev påbegyndt 2.200 stk. i løbet af måneden. Der blev færdiggjort 2.000
stk. Varer under fremstilling ultimo udgjorde 500 stk.
o Månedens omkostninger udgjorde 700.000 kr. til materiale og 425.000 kr. til
konverteringsomkostninger.
o For konverteringsomkostningerne var færdiggørelsesgraden 40 % ved starten
af måneden, mens den ved slutningen af måneden var på 25 %.
Opgave:
Beregn (kun for forarbejdningsafdelingen) periodens fremstillingsomkostninger for
færdiggjorte enheder samt værdien af varer under fremstilling ultimo måneden
ved anvendelse af: Vejet gennemsnit hhv. FIFO-metoden
7. Spirit a/s
Spirit A/S producerer digitalure. Virksomhedens regnskabsmedarbejder er for tiden

ved at udarbejde en produktions- og omkostningsrapport for januar måned 2004.
Han har indsamlet følgende oplysninger fra regnskabssystemet:
Produktionsdata:
Alle materialer tilføres ved starten af produktionsprocessen.

Transformationsomkostninger (løn og indirekte omkostninger) tilføres jævnt
gennem produktionsprocessen.
Beholdning af færdigvarer pr. 1. jan.: 0 stk.

Beholdning af færdigvarer pr. 30. jan.: 20.000 stk.
Varer i arbejde 1. jan.: (80% færdige m.h.t. transformationsom- 20.000 stk.

kostninger)
Varer i arbejde 30. jan.: (50% færdige m.h.t. transformations- 30.000 stk.
omkostninger)
Enheder påbegyndt i løbet af jan. måned: 100.000 stk.

Enheder færdiggjort i løbet af jan. måned: 90.000 stk.
Materiale- Transforma-
Omkostningsdata (alle beløb i kr.):
omk. tionsomk.
Varer i arbejde 1. jan. 200.000 504.000
Materialeomkostninger afholdt i jan. 1.300.000
Transformationsomkostninger afholdt i jan. 3.192.000
Spørgsmål 1
Beregn antallet af ækvivalente enheder for hhv. materialer og transformati-
onsomkostninger når det antages, at Spirit benytter:
a. Vejede gennemsnits metode
b. FIFO-metoden
Spørgsmål 2
Antag at Spirit faktisk benytter vejede gennemsnits metode. Udarbejd en om-
kostningsrapport for aktiviteterne i jan. måned.
Spørgsmål 3
Hvad er den bogførte værdi af beholdningen af færdigvarer pr. 30. jan. når
vejede gennemsnits metode benyttes?
Spørgsmål 4
Hvilken værdi ville a) færdigvarebeholdningen og b) beholdningen af varer i
arbejde pr. 30. jan. have, hvis Spirit i stedet havde benyttet FIFO-metoden?
8. Global Defence A/S
Global Defence A/S producerer missiler og andet militært udstyr. I produktionen af de

såkaldte "INTERCEPT" missiler gennemløber produkterne en identisk fremstillings-
proces. Der gøres store anstrengelser for at sikre, at alle de fremstillede missiler er
identiske og opfylder de krævede produktspecifikationer.
Global Defence A/S anvender proces-regnskab. Omkostningsregnskabssystemet for

missilerne opererer med en enkelt kategori af direkte omkostninger (direkte materia-
le) og en enkelt kategori af indirekte omkostninger (konverteringsomkostninger eller
transformationsomkostninger). Hvert missil passerer to afdelinger i fremstillingen,
samle-afdelingen og teste-afdelingen. De direkte materialer tilføres ved starten i pro-
duktionen i samleafdelingen, men ved slutningen af produktionen i teste-afdelingen.
Konverteringsomkostninger tilføres jævnt i løbet af produktionsforløbet i de to afde-
linger. Når samleafdelingen er færdig med fremstillingen af et missil, transporteres
dette straks til teste-afdelingen. Der findes følgende data for måneden januar 2003:
Antal stk Direkte mate- Konverterings-

Global Def. A/S - Samleafdeling
(missiler): riale omkost. omkostninger
Varer under fremstilling 1. januar 20 460.000 kr. 120.000 kr.
Påbegyndt i januar måned 80
Færdiggjort i januar måned 90
Varer under fremstilling 31. januar 10
Omkostninger tilført i måneden 2.000.000 kr. 935.000 kr.
Samleafdeling: Færdiggørelsesgraden (konverteringsomkostningerne) ved starten af

måneden var på 60 %, mens den ved slutningen af måneden var på 70 %.
Antal stk Overførte Direkte Konverte-

Global Def. A/S - Testeafdeling
(missiler): omkostninger materiale ringsomk.
Varer u. fremst. 1. januar 30 985.800 kr. 0 kr. 331.800 kr.
Færdiggjort i januar måned. 105
Varer u. fremst. 31. januar 15
Omkostninger tilført i måneden ? 3.885.000 kr. 1.581.000 kr.
Testeafdeling: Færdiggørelsesgraden (konverteringsomkostningerne) ved starten af

måneden var på 70 %, mens den ved slutningen af måneden var på 60 %.
Opgave: Beregn periodens fremstillingsomkostninger for færdiggjorte missiler samt

værdien af varer under fremstilling ultimo perioden efter ”vejet gennemsnit”-metoden
samt efter FIFO-metoden.
9. Guldager Soda.
Guldager Sodavandsfabrik fremstiller en populær lavkalorie-sodavand fra et mix af

indenlandske og udenlandske frugter. Den totale produktionsproces gennemføres
gennem to omkostningscentre: Blande-afdelingen, som står for selve produktfrem-
stillingen og Tappe-afdelingen, som varetager aftapningen. Der regnes ikke med
spild ved overførsel fra blandeafdelingen til tappeafdelingen.
Materialer i blandeafdelingen tilsættes i starten af processen i henhold til produk-

tionsrecepten. Løn og indirekte produktionsomkostninger (IPO) påløber løbende
gennem produktionsprocessen. Den fremstillede blanding overføres til Tappe-afde-
lingen, hvor den nedkøles. Den nedkølede blanding overføres til en tappe-linie, hvor
den fyldes på 0,25 l flasker. Flaskerne udgør i tappeafdelingen direkte materiale, som
tilsættes i begyndelsen af processen. Der foreligger følgende oplysninger om produk-
tionen for seneste regnskabsperiode:
Blandeafdelingen:
Varer under fremstilling primo var 60.000 liter, som var 20 % færdiggjorte med direk-
te løn og IPO. Der blev i perioden påbegyndt produktion af 240.000 liter. Antallet af
færdiggjorte enheder var i perioden på 220.000 liter. Varer under fremstilling ultimo
var 80.000 liter, som var 60 % færdiggjorte med direkte løn og IPO. Periodens frem-
stillingsomkostninger var:
Materialer 800.000 kr.

Direkte løn 200.000 kr.
De registrerede omkostninger for primolageret var 200.000 kr. for materialer og

20.000 for direkte løn og IPO tilsammen.
Tappeafdelingen:
Varer under fremstilling primo var 10.000 flasker, som var 10 % færdiggjorte med
direkte løn og IPO. Der blev i perioden påbegyndt produktion af 880.000 flasker. An-
tallet af færdiggjorte enheder var i perioden på 860.000 liter. Varer under fremstilling
ultimo var 30.000 flasker, som var 30 % færdiggjorte med direkte løn og IPO. Perio-
dens fremstillingsomkostninger var:
Materialer 450.000 kr.

Direkte løn og IPO 250.000 kr.
De registrerede omkostninger for primolageret var 40.000 kr. for overførte omkost-
ninger, 8.000 kr. for materialer og 2.000 kr. for direkte løn og IPO tilsammen.
1. Redegør kort for hvilke mulige metoder, der findes til værdiansættelse, når der
anvendes procesregnskab, og redegør for fordele og ulemper ved metoderne.
2. Beregn antallet af ækvivalente enheder i blandeafdelingen ved anvendelse af vejet
gennemsnit metoden.
3. Beregn værdien af periodens produktion og værdien af varer under fremstilling ulti-
mo i blandeafdelingen ved anvendelse af vejet gennemsnit metoden.
mo i tappeeafdelingen ved anvendelse af vejet gennemsnit metoden.
5. Beregn antallet af ækvivalente enheder i blandeafdelingen ved anvendelse af FI-
FO-metoden.
mo i blandeafdelingen ved anvendelse af FIFO-metoden.
mo i tappeafdelingen ved anvendelse af FIFO-metoden.
10. Kraftværk
En større virksomhed driver et kraftværk, som leverer strøm til tre fabrikker,
Alfa, Beta og Gamma. Der er givet følgende data:
Forbrug i Kilowatt-timer:
Fabrik: Kapacitet: Budget: Faktisk:
Alfa 200.000 stk. 100.000 80.000
Beta 200.000 stk. 60.000 120.000
Gamma 100.000 stk. 40.000 40.000
I alt : 200.000 240.000
De faktiske faste omkostninger på kraftværket var 1 mio. € og de faktiske variable

omkostninger var på 2 mio. €.
Spørgsmål 1: Beregn fordelingen af kraftværkets omkostninger, hvis der anvendes

en metode med én sats og budgetteret forbrug af kilowatt-timer som fordelingsnøgle.
Spørgsmål 2: Beregn fordelingen af kraftværkets omkostninger, hvis der anvendes

en metode med én sats og faktisk forbrug af kilowatt-timer som fordelingsnøgle.
Spørgsmål 3: Beregn fordelingen af kraftværkets omkostninger, hvis der anvendes to

satser (faste og variable omkostninger hver for sig), idet faste omk. fordeles i forhold
til kapacitet og variable omkostninger med budgetteret forbrug som fordelingsnøgle.
Spørgsmål 4: Beregn fordelingen af kraftværkets omkostninger, hvis der anvendes to

satser, idet de faste omkostninger fordeles i forhold til kapacitet og de variable om-
kostninger med faktisk forbrug som fordelingsnøgle.
11. Hospitalets omk.-fordeling.
Et større hospital, hvor der er adskillige servicefunktioner, der er organiseret i adskil-

te afdelinger med eget budgetansvar. To af disse afdelinger er køkken og administra-
tion. For hver servicefunktion leveres 80% af ydelserne til det egentlige hospital,
mens 20% af serviceydelserne leveres til den anden servicefunktion. Eksempelvis
leverer køkkenet 20% af samtlige måltider til administrationen (Medarbejderkanti-
nen).
De variable omkostninger til administration er kr. 150 pr. enhed (hvordan det så end
er opgjort) og de variable omkostninger til køkkenet er kr. 100 pr. måltid. Den egent-
lige hospitalsdrift kræver 800 enheder af hver serviceydelse. Som en følge heraf er
der i alt leveret 1.000 enheder service fra hver af de to serviceafdelinger. De totale
variable omkostninger er opgjort til kr. 250.000 fordelt på hhv. administration kr.
150.000 og køkken kr. 100.000. Hospitalet består af to patientbehandlende afdelin-
ger, en medicinsk og en kirurgisk. Omkostningsdata for disse to afdelinger er opgjort
i nedenstående tabel:
Medicinsk afd. Kirurgisk afd.

Løn læger 100.000 50.000
Løn sygepleje 80.000 80.000
Diverse 30.000 80.000
I alt direkte omkostninger 210.000 210.000
Forbrug service afdelinger:
Administration 300 enheder 500 enheder
Køkken 500 enheder 300 enheder
• På basis af disse oplysninger skal du lave en omkostningsfordeling hvori samtlige

omkostninger henføres til de to patientbehandlende afdelinger. Rapporten skal illu-
strere de tre forskellige mulige omkostningsfordelingsmetoder.
• Hospitalet overvejer at købe måltiderne fra en ekstern leverandør og har i den for-
bindelse fået et fristende tilbud om at få samtlige måltider leveret til kr. 120 pr. måltid.
Hvad vil dit råd til hospitalet være?
12. Reel fejlstrømsrelæer
Reel A/S fremstiller fejlstrømsrelæer til private og erhvervskunder. Virksomhedens

montagefabrik har to serviceafdelinger, der kaldes: ”Specifikation” og ”Informations-
system” og to produktionsafdelinger: ”Relæer til boliger” og ”Relæer til erhverv”.
Ved årets start budgetterede man med følgende relative fordeling for anvendelsen af
de to serviceafdelinger:
Bruger:
Specifikation: Info-system: Boliger: Erhverv:
Specifikation: 20 % 40 % 40 %
Info-system: 10 % 40 % 50 %
Det faktiske forbrug fordelte sig som følger:
Bruger:
Specifikation: Info-system: Boliger: Erhverv:
Specifikation: 20 % 30 % 50 %
Info-system: 15 % 25 % 60 %
Reel A/S har registreret de faktiske omkostninger for de to afdelinger i årets løb. Om-
kostningerne er endvidere opdelt i faste omkostninger og variable omkostninger:
Faste omkostninger Variable omkostninger

Specifikation: 160.000 490.000
Info-system: 470.000 220.000
I alt 630.000 710.000
Faste omkostninger fordeles efter det budgetterede forbrug, mens de variable om-
kostninger fordeles efter det faktiske forbrug. De serviceomkostninger, der fordeles til
produktionsafdelingerne, fordeles videre til de samlede relæer baseret på antal en-
heder. Der er i årets løb samlet 7.800 enheder til private boliger og 3.900 til erhverv.
Spørgsmål:
1. Fordel omkostningerne fra serviceafdelingerne til produktionsafdelingerne

med et to-rate-system, idet der anvendes:
a. Den direkte metode
b. Step-down metoden med ”Info-system”-afdelingen først
c. Step-down metoden med ”Specifikation” først
d. Den reciprokke metode
2. Sammenlign de enhedsomkostninger, der følger af fordelingerne. Hvilke forde-

le og ulemper har de forskellige metoder ?
3. Hvad kan begrunde, at Reel A/S vælger at fordele de faste omkostninger efter
budgetteret forbrug og de variable omkostninger efter faktisk forbrug ?
4. Hvilke overvejelser må man foretage, for at afgøre, om det er fornuftigt at for-

dele de faktiske omkostninger eller om det ville være bedre at fordele de bud-
getterede omkostninger ?
13. Træ-kunsten A/S
Træ-kunsten A/S er en større produktionsvirksomhed, som producerer træprodukter

efter kundernes eget specialdesign. Produktionen foregår i to afdelinger: (A) en ud-
skæringsafdeling, hvor træplader og -klodser maskinsaves i de dimensioner, som
den enkelte ordre kræver, og (B) en færdiggørelsesafdeling, hvor de maskinsavede
emner tilpasses, samles og efterbehandles. Stort set alle ordrer passerer gennem
begge afdelinger, men nogle ordrer kræver relativt meget maskinarbejde i afdeling A,
mens andre ordrer kræver relativt meget håndarbejde i afdeling B.
De to produktionsafdelinger modtager serviceydelser fra tre serviceafdelinger: (X)

Cafeteriaet, hvor virksomhedens godt 500 medarbejdere spiser deres frokost (virk-
somheden yder et tilskud til driften af cafeteriaet), (Y) Vagtafdelingen, som ud over
almindelige vagtopgaver også står for vedligeholdelse af bygninger og udvendige
arealer, samt (Z) Reparations- og vedligeholdelsesafdelingen, som foretager løbende
eftersyn, reparation og vedligeholdelse af maskiner og håndværktøj.
De fleste ordrer kommer i stand på grundlag af tilbud, som virksomheden afgiver til
sine potentielle kunder. Konkurrencen er dog hård, og langt fra alle afgivne tilbud
resulterer i en ordre. Tilbudsafgivningen baseres på et kalkulationssystem, hvori ind-
går kalkulerede direkte omkostninger (materialer og direkte løn) samt et tillæg for de
indirekte omkostninger i hver af de to produktionsafdelinger. IPO-tillægget beregnes
med en budgetteret sats pr. maskintime i afdeling A, og med en budgetteret sats pr.
direkte arbejdstime i afdeling B. IPO-satserne for de to afdelinger beregnes på grund-
lag af afdelingernes egne IPO plus en andel af de tre serviceafdelingers budgettere-
de omkostninger. Træ-kunsten’s budget- og regnskabssystem er derfor indrettet så-
ledes, at serviceafdelingernes budgetterede omkostninger fordeles på produktionsaf-

delingerne efter forudbestemte fordelingsnøgler.
Serviceafdelingernes omkostninger fordeles efter den direkte metode således, at af-

deling X’s budgetterede omkostninger fordeles efter antal ansatte i de to produkti-
onsafdelinger, afdeling Y’s budgetterede omkostninger fordeles efter produktionsaf-
delingernes grundareal, og afdeling Z’s budgetterede omkostninger fordeles efter
antal maskintimer.
For 2005 forelå der følgende oplysninger:
Antal Antal
Antal løn- Grund- Antal an- maskin- direkte
Afdeling timer i alt areal i m2 satte timer løntimer
X Cafeteria 16.000 1.300 25  
Y Vagttjeneste 9.000 300 40  
Z Rep. og vedligehold. 15.000 1.100 60  
A Udskæring 30.000 4.600 100 160.000 20.000
B Færdiggørelse 100.000 2.300 300 40.000 70.000
Total 170.000 9.600 525 200.000 90.000
De budgetterede indirekte omkostninger var for 2005 følgende:
X Cafeteria ........................ 320.000 kr

Y Vagttjeneste ................... 65.400 kr
Z Rep. og vedligehold. ...... 95.500 kr
A Udskæring ..................... 416.000 kr
B Færdiggørelse ............... 165.700 kr
Total 1.062.600 kr
Spørgsmål 1:
Bestem de IPO-satser (pr. maskintime i afdeling A hhv. pr. direkte arbejds-
time i afdeling B), som Træ-kunsten A/S benyttede i sine ordretilbud i 2005.
Selv om ordretilgang og omsætning i 2005 totalt set var som forventet, lever det en-
delige driftsresultat langt fra op til budgetterne. Direktøren foranstalter derfor en
nærmere undersøgelse. Han indsamler et udsnit af de tilbud, som Træ-kunsten har
afgivet i årets løb.
Nedenfor er gengivet dele af to typiske tilbud. Tilbud 1 blev accepteret af kunden.

Tilbud 2 blev derimod afvist med den begrundelse, at kunden kunne få udført sin or-
dre billigere hos flere af vore konkurrenter.
Tilbud 1 Tilbud 2
(accepteret) (afvist)
Direkte materialer 14.120 kr 12.685 kr
Direkte løn 8.400 kr 13.650 kr
IPO-tillæg afd. A (maskintimer) 5.000 timer 1.000 timer
IPO-tillæg afd. B (dir. løntimer) 800 timer 2.000 timer
Spørgsmål 2:
Beregn Træ-kunsten’s tilbudspris på de to ordretilbud når det antages, at de kal-
kulerede omkostninger generelt tillægges en fortjeneste på 50%.
De to tilbud viser sig at være typiske for tilbud, som man fik hhv. ikke fik i 2005. Træ-
kunsten fik stort set ingen ordrer, som krævede relativt mange direkte løntimer i afde-
ling B, men til gengæld næsten alle de ordrer som krævede relativt mange maskinti-
mer i afdeling A. Direktøren overvejer derfor, om problemet kan ligge i fordelingen af
serviceafdelingernes omkostninger.
Spørgsmål 3:
Udarbejd en opgørelse som viser, hvordan serviceafdelingernes omkostnin-
ger ville være blevet fordelt, hvis man i stedet havde benyttet trinvis fordeling
(step-down metoden) med rækkefølgen X, Y, Z.
Spørgsmål 4:
Hvilke tilbudspriser ville de to ordrer i spørgsmål 2 være kommet frem til, hvis
man havde kalkuleret IPO-tillæggene på grundlag af en trinvis fordeling af
serviceomkostninger?
14. Virksomheden FP
Virksomheden FP fremstiller to produkter (Terpentin og Metanol) i en forenet produk-

tionsproces. Fællesomkostningerne udgør 120.000 € for hver produktionsserie. Hver
serie omfatter 40.000 liter, heraf 25 % metanol og 75 % terpentin. Begge produkter
videreforarbejdes uden ændring i vægten. De Separable fremstillingsomkostninger
og salgspriser er følgende:
Methanol Terpentin
Separable fremstillingsomkostninger 0,75 € 0,50 €
pr. liter
Salgspris pr. liter 5,25 € 3,50 €
Spørgsmål 1:
Beregn fordelingen af fællesomkostningerne for en serie til de to produkter un-
der anvendelse af metoderne:
a. Fysiske mængder
b. Estimeret nettorealisationsværdi
c. Samme bruttofortjeneste på de to produkter
Spørgsmål 2:
Beregn produktresultater for en serie (under den forudsætning, at der ikke findes
noget primo- eller ultimolager) ved anvendelse af de tre nævnte metoder.
Spørgsmål 3:
Virksomheden har udviklet en supplerende proces, som vil gøre det muligt at
omdanne metanol til en velsmagende alkoholisk drik. Salgsprisen for det nye
produkt vil være 15 € pr. liter. De Separable omkostninger vil stige med 2,25 €.
Virksomheden vil skulle betale en ”gift”-afgift på 20 % af den nye salgspris.
Hvilke fællesomkostninger henføres til det nye produkt ? Bør virksomheden
anvende den nye proces ?
15. Poland Textiles.
Poland Textiles producerer tre produkter fra en fælles proces, der udskærer tøj til
hatte, skjorter og bukser. Fællesomkostningerne allokeres efter salgsværdien på
split-off punktet. I stedet for at sælge produkterne på split-off punktet har virksomhe-
den mulighed for at færdig producere dem. Nedenfor findes information om produkti-
onen og omkostningerne:
Hatte Skjorter Bukser Total

Antal producerede enheder 5.000 8.000 3.000 16.000
Allokerede fællesomkostninger 870.000 ? ? 1.800.000
Salgsværdi på split-off punktet ? ? 400.000 3.000.000
Ekstra omkostninger ved at pro-
130.000 100.000 390.000 620.000
ducere videre
Salgsværdi efter videre-
1.500.000 1.340.000 1.050.000 3.890.000
produktion
Spørgsmål 1:
Hvor mange fællesomkostninger skal allokeres til henholdsvis skjorter og buk-

ser?
Spørgsmål 2:
Hvad er salgsværdierne for hatte og skjorter på split-off punktet.
Spørgsmål 3:
Hvilke produkter skal produceres videre i Poland Textiles? Vis beregninger
Spørgsmål 4:
Antag at virksomheden vælger optimalt mht. om den skal producere-videre eller
sælge ved split-off. Hvis 4.000 skjorter produceres videre i Poland Textiles og
sælges for 670.000 DKK, hvad er bruttofortjenesten for dette salg så?
Spørgsmål 5:
Hvordan blev fordelingen af de fælles omkostninger, hvis virksomheden i ste-
det for anvendte:
a) Konstant bruttofortjeneste procent metoden (konstant bidragsprocent)
b) Nettorealisationsværdi-metoden?
16. Askelade chokolade
Aske A/S fremstiller og sælger chokoladeprodukter (kendt under varemærket Aske-

laden). Virksomheden indkøber kakaobønner og producerer på basis af disse to mel-
lemprodukter:
• Chokoladepulver-væskebasis (CPV)
• Flødechokolade-væskebasis (FCV)
Disse to mellemprodukter kan i produktionsprocessen identificeres som separate på

et split-off-punkt. 500 kilo kakaobønner giver 160 liter CPV og 240 liter FCV.
Chokoladepulver-væskebasis videreforarbejdes til chokoladepulver. 160 liter CPV

giver 100 kilo chokoladepulver. Flødechokolade-væskebasis videreforarbejdes til flø-
dechokolade. 240 liter FCV bliver til 340 kg. flødechokolade.
Salgs- og produktionsdata for en konkret måned er følgende:
Kakaobønner forarbejdet: 2.500 kg.

Produktion: Salg: Salgspris/enhed:
Chokoladepulver 500 kg. 500 kg. 80 kr./kg.
Flødechokolade 1.700 kg. 1.700 kg. 50 kr./kg.
I løbet af måneden var de separate omkostninger ved videreforarbejdning fra væ-

skebasis til slutprodukt følgende:
Chokoladepulver 21.250 kr.

Flødechokolade 43.750 kr.
Mellemprodukterne kan også sælges direkte. I den konkrete måned kunne man have
solgt 1 liter Chokoladepulver-væskebasis for 26,25 kr. og 1 liter Flødechokolade-
væskebasis for 32,50 kr. Fællesomkostningerne var på 50.000 kr.
Spørgsmål 1:
Beregn fordelingen af de fælles omkostninger mellem chokoladepulver-
væskebasis og flødechokolade-væskebasis, hvis der anvendes:
a. Salgsværdi ved split-off metoden
b. Fysiske mængder (liter) metoden
c. Nettorealisationsværdi metoden
d. Konstant bruttoavanceprocent metoden
Spørgsmål 2:
Hvad er bruttoavanceprocenten for de to mellemprodukter under hver af de
ovenfor nævnte metoder ?
Spørgsmål 3:
Kunne Aske A/S forbedre deres resultat ved at undlade at videreforarbejde ét el-
ler begge mellemprodukterne ?
17. Hiccup
Hiccup A/S har i mange år haft en blomstrende forretning med produktion og salg af
alkoholiske drikke. Produktionsgangen er forholdsvis enkel, den tager sin begyndelse i
afdeling 1, hvor der ved en forenet produktion fremkommer produkterne "Joy" og
"Wow". Begge disse produkter er umiddelbart klar til salg til forbrugerne, men "Joy" kan
underkastes en yderligere forarbejdning i afdeling 2, hvorved produkterne "Super-Joy"
og "Ekstra-Joy" fremkommer, ligeledes som resultatet af en forenet produktion.
"Super-Joy" sælges derefter altid til konsum, hvorimod der for "Ekstra-Joy" er tre mulig-
heder:
A) Salg til konsum
B) Salg som mellemprodukt til andre firmaer
C) Lagring i et år efterfulgt af anvendelse som råmateriale i afdeling 1. Én enhed
"Ekstra-Joy" erstatter her én enhed af råmaterialet "Whiff".
Der foreligger følgende regnskabsmæssige oplysninger for det seneste år:
Produktionsomkostninger: Afdeling 1: Afdeling 2 *):

Variable omkostninger 525.000 kr. 406.000 kr.
Faste omkostninger 315.000 kr. 1.050.000 kr.
Ialt: 840.000 kr. 1.456.000 kr.
*) Excl. overførte omkostninger fra afdeling 1.
Produktion, salg og færdigvarelagre (antal stk.): Kroner:

Produkt: Primolager: Produktion: Salg: Ultimolager: Pris:
JOY 0 220.000 100.000 20.000 1,40
WOW 5.000 200.000 200.000 5.000 3,08
Super-joy 0 70.000 69.000 1.000 14,00
Ekstra-Joy 0 30.000 28.000 2.000 35,00 *)
*) Sælges også som mellemprodukt til en pris på 30,10 pr. stk.
Produktion og salg af Hiccup's produktsortiment har været stabil i de seneste år, og

man regner ikke med afsætningsmæssige vanskeligheder i en overskuelig fremtid.
Salgspriserne har været uændrede i løbet af det sidste år.
Salgspriserne for "Joy" og "Wow" er efter fradrag af separable salgsomkostninger.

Salgsprisen for "Super-Joy" er efter fradrag af 0,70 kr. i variable emballageomkost-
ninger. Købsprisen for en enhed af "Whiff", der indgår i produktionen som en råvare, er
p.t. på 28,50 kr. Der var i årets løb behov for 5.500 enheder "Whiff" til produktionen i
afdeling 1.
Salgsomkostningerne for "Ekstra-Joy", som alle er variable, udgør 10 procent af salgs-

prisen. Ved salg til konsum kommer hertil yderligere emballageomkostninger på 3,50 kr.
pr. enhed. Emballageomkostningerne anser HICCUP for at være en del af fremstil-
lingsomkostningerne. Virksomheden benytter en kalkulationsrentefod på 10 procent.
Spørgsmål 1:
Idet virksomheden benytter reduceret salgspris ved delingspunktet (split-off-
punktet) som grundlag for fordelingen af de forenede omkostninger på produk-
terne, ønskes ultimolagerets værdi beregnet for de fire produkter "Joy", "Wow",
"Super-Joy" og "Ekstra-Joy".
Spørgsmål 2:
Kan det betale sig for HICCUP selv at producere råvaren "Whiff" ved lagring af
"Ekstra-Joy" ?
Spørgsmål 3:
Virksomheden overvejer at lade "Super-Joy" afløse af et nyt produkt. Dette vil
fremkomme ved anvendelse af et yderligere råmateriale i produktionen, hvoraf
der vil medgå for 7,00 kr. til fremstilling af en enhed af varen.
Endvidere vil man indføre en ny flasketype, således at de variable emballageom-
kostninger vil komme op på 2,94 kr. pr. enhed. Dette nye produkt, som man på-
tænker at kalde "Special-Joy", skal i fremtiden udelukkende sælges gennem
grossister mod en provision på 10 procent af salgsprisen, som antages at blive
på 27,00 kr. Kan det betale sig for HICCUP at gennemføre denne plan ?
18. Simplex
Simplex planlagde og producerede faktisk 200.000 enheder af et enkelt produkt i

2001, som var virksomhedens første år i drift. De variable produktionsomkostninger
var kr 20 pr. produceret enhed. De variable salgs- og administrationsomkostninger
var kr. 10 pr. solgt enhed. De planlagte og faktiske faste produktionsomkostninger
var kr. 600.000. Planlagte og faktiske faste salgs- og administrationsomkostninger
beløb sig til i alt kr. 400.000 i 2001. Simplex solgte i året 2001 i alt 120.000 enheder
af produktet til en salgspris på kr. 40 pr. enhed.
Spørgsmål 1: Beregn Simplex driftsresultat for 2001 med et fordelingsregnskab.

Spørgsmål 2: Beregn driftsresultatet for 2001 med et bidragsregnskab.
19. Virksomheden Bidsel
Virksomheden Bidsel fremstiller et produkt, som sælges til 12,00 kr. pr. stk.
Øvrige oplyste forhold er:
Antal 1.000 stk.: April: Maj: Juni:

Færdigvarelager primo 15 15 0
+ Periodens produktion 50 50 50
= Til rådighed for salg 65 65 50
- Periodens salg 50 65 35
= Færdigvarelager ultimo 15 0 15
Produktionsomk. pr. stk. i kr.: April: Maj: Juni:

Variable omkostninger: 4,00 4,00 4,00
Faste produktionsomkostninger pr. stk:
300.000 kr / 50.000 stk. = 6,00 6,00 6,00
Ialt prod.omk. pr. stk.: 10,00 10,00 10,00
Salgs- og adm.omk.: April: Maj: Juni:

Var. salgs- og adm.omkost. pr. stk. 1,00 1,00 1,00
Faste salgs- og adm.omk. per måned 25.000 Kr.
Spørgsmål: Opstil resultatopgørelserne for de tre måneder (i 1.000 kr).
20. Hornkvist
Du er nytiltrådt som ledende medarbejder i økonomifunktionen i produktionsvirksom-
heden Hornkvist. Virksomheden anvender et standardomkostningsregnskabssystem,
hvori både faste og variable produktionsomkostninger indregnes i varelagrene (For-
delingsregnskab eller Absorption costing).
For maj måned 2006 er der budgetteret med et salg på 3.500 stk. og en produktion
på 3.300 stk. Lager primo er på 500 stk. Lager ultimo budgetteres dermed til 300 stk.
Den budgetterede salgspris er 400 kr. pr. stk.
De budgetterede standardomkostninger i kroner er således :
Variable omkostninger pr. stk.

Direkte materialer 100 kr.
Direkte løn 100 kr.
Indirekte produktionsomkostninger 30 kr.
Indirekte salgsomkostninger 20 kr.
Faste omkostninger:
Indirekte produktionsomkostninger pr. måned 170.000 kr.
Ved en normalproduktion på 3.400 stk.
pr. måned er de faste produktionsomkostninger pr. stk 50 kr.
Salgs- og administrationsomkostninger pr. måned 50.000 kr.
Spørgsmål 1:
Opstil resultatbudget for maj måned 2006.
Det faktiske salg i maj 2006 blev som budgetteret 3.500 stk. Salgsprisen var som
budgetteret. Ligeledes blev produktionen som budgetteret 3.300 stk. og lageret ulti-
mo måneden blev som budgetteret 300 stk.
De faktisk registrerede omkostninger for maj udgjorde:

Direkte materialer 335.000
Direkte løn 320.000
Variable indirekte produktionsomkostninger 108.000
Faste indirekte produktionsomkostninger 178.000
Variable salgsomkostninger 65.000
Faste salgs- og administrationsomkostninger 52.000
Spørgsmål 2:
Opstil resultatopgørelsen for maj 2006.
Det bemærkes, at indregning af faste IPO i lagerprisen er sket med samme
sats (50 kr./stk.) i såvel primolager som ultimolager.
Spørgsmål 3:
Beregn og forklar forskellen mellem det budgetterede resultat i spørgsmål 1
og det faktiske resultat i spørgsmål 2.
Efter at du har hørt om og læst om bidragsregnskabet (Variable costing) foreslår du

virksomheden, at man skifter til dette regnskabssystem, fortsat med standardom-
kostninger.
Spørgsmål 4:
Opstil budgettet for maj 2006 efter bidragsmetoden.
Spørgsmål 5:
Sammenlign resultatet i spørgsmål 1 (fordelingsregnskabet) og resultatet i
spørgsmål 4 (bidragsregnskabet). Forklar den eventuelle forskel i resultatet ef-
ter de to metoder.
21. GIUSTO
Virksomheden GIUSTO er en kæde af skotøjsforretninger, hvor der sælges relativt

billige italienske sko af forskelligt design til mænd. Indkøbs- og salgspriserne er ens
for alle skotyperne. Virksomheden overvejer at starte en ny forretning i en by med et
tilstrækkeligt kundepotentiale, og ønsker foretaget en analyse af den forventede ren-
tabilitet i den nye forretning. Salgsprisen for et par sko er på 150,00 kr. Hvert par sko
koster 97,50 kr. i anskaffelse. Der betales 5 % i salgsprovision til sælgerne for hvert
par sko, der sælges, altså 7,50 kr.
Forretningens årlige faste omkostninger er på 1.800.000 kr og består af følgende:
• Husleje koster 300.000 kr.

• Lønninger forventes at ville udgøre 1.000.000 kr.
• Der skal anvendes 400.000 kr. til markedsføring (heraf er hovedparten bidrag
til kædens fælles markedsføring).
• Endelig regnes med øvrige omkostninger på 100.000 kr.
Spørgsmål 1:
Hvad er det forventede breakeven for omsætning i kroner og antal solgte par sko
på årsbasis ?
Spørgsmål 2:
Beregn resultatet, hvis der sælges 35.000 par sko.
Spørgsmål 3:
Hvad bliver breakeven i kroner og antal par sko, hvis der indføres en ekstra provi-
sion (til forretningsføreren) på 1,50 kr. for hver solgt par sko.
Spørgsmål 4:
Hvad bliver forretningens resultat, hvis forretningsføreren får en særlig provisi-
on på 1,50 kr. pr. solgt par sko udover breakeven og der faktisk bliver solgt
50.000 par sko.
Spørgsmål 5:
Man overvejer at erstatte den variable salgsprovision på 7,50 pr. solgt par sko
med en fast provision på 405.000 kr. pr. år.
a) Hvad bliver breakeven i kroner og i antal solgte par sko ?

b) Ved hvilket antal par sko opnås der det samme resultat for forretningen,
uanset hvilken af de to muligheder, der vælges ?
c) Beregn resultatet ved hver af de to muligheder med en omsætning (i antal
par sko) på 50.000 hhv. 60.000 enheder.
d) Hvis forretningen har en resultatmålsætning på 840.000 kr., hvor mange
par sko skal der da sælges under hver af de to alternative muligheder ?
Spørgsmål 6:
Indkøbsprisen på skoene forventes at stige i det kommende år. Antag, at der kan
tegnes en kontrakt på 50.000 par sko til en fast pris på 97,50 kr. til levering løben-
de over året. Hvis årets efterspørgsel viser sig mindre end de 50.000 par, bliver
det nødvendigt at sælge resterende sko til 90,00 Kr. og stadig betale 5 % salgs-
provision. Antag at årets efterspørgsel faktisk bliver på 48.000 par sko.
a) Hvad bliver resultatet for forretningen?

b) Hvad ville resultatet være blevet, hvis der var indgået kontrakt på levering
af 48.000 par sko i stedet for ?
c) Hvor stor skal stigningen være på indkøbsprisen, for at man kan være in-
different over for, om der indgås en kontrakt på levering af 50.000 par sko
til en fast pris eller der igen kontrakt indgås.
22. Marconi A/S.
Marconi A/S fremstiller radarsystemer. Virksomheden har netop afsluttet fremstillin-

gen af første enhed af et nydesignet system RS-32. Der medgik 3.000 direkte lønti-
mer i fremstillingen af denne ene enhed. Virksomheden mener, at der er en 90 %
indlæringseffekt for anvendelsen af direkte løn. De variable omkostninger ved frem-
stillingen af RS-32 er:
Direkte materiale omkostninger 80.000 €

Direkte løn til fremstilling 25 € pr. løntime
Variable overhead-omkostninger 15 € pr. løntime
1. Beregn de totale variable omkostninger ved at producere henholdsvis 2, 4 og

8 enheder, idet det antages, at der er tale om en gennemsnitstids-model med
90 % indlæring.
2. Beregn de totale variable omkostninger ved at producere henholdsvis 2, 3 og

4 enheder, idet det antages, at der er tale om en marginal-enheds-tids-model
med 90 % indlæring.
3. Sammenlign resultaterne for 2 og 4 enheder og kommentér forskellen.

HDR OPGsaml 2009 Del1

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

HDR OPGsaml 2009 Del1

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

HDR OPGsaml 2009 Del1

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

HDR

Lektor Iver Poulsen

Syddansk Universitet – Esbjerg

Opgavesamlingen til faget Økonomistyring på HDR 6. semester består af tre

6. STAR TOY A/S .............................................................................................................. 12

7. SPIRIT A/S ..................................................................................................................... 12

8. GLOBAL DEFENCE A/S ............................................................................................. 14

10. KRAFTVÆRK ........................................................................................................... 16

11. HOSPITALETS OMK.-FORDELING. ................................................................... 17

12. REEL FEJLSTRØMSRELÆER.............................................................................. 18

13. TRÆ-KUNSTEN A/S ................................................................................................ 19

14. VIRKSOMHEDEN FP .............................................................................................. 21

15. POLAND TEXTILES. ............................................................................................... 22

16. ASKELADE CHOKOLADE .................................................................................... 23

17. HICCUP ...................................................................................................................... 24

19. VIRKSOMHEDEN BIDSEL .................................................................................... 26

20. HORNKVIST ............................................................................................................. 27

21. GIUSTO ...................................................................................................................... 28

22. MARCONI A/S........................................................................................................... 30

1.000 kr: 1.000 kr:

Direkte lønudgifter på i alt 210.000 kr. blev afholdt:

Der blev rekvireret materialer som følger:

Indkøbte materialer beløb sig til 180.000 kr.

Indirekte produktionsomkostninger tillægges med en fordelingsnøgle på 200 kr. pr.

Specialfabrikken A/S producerer værktøj efter specialordre. Den 1. januar 2002

Råmaterialer kr. 1.000.000 (debet)

I løbet af januar fandt følgende transaktioner sted:

2. Direkte lønudgifter på kr. 2.491.000 blev afholdt som følger. Timelønnen er et

Job 101 3.000 timer à kr. 80,00/time kr. 240.000

3. Der blev rekvireret materialer som følger:

Rekvireret til job 101 kr. 120.000

4. Indkøbte materialer beløb sig til 800.000 kr.

5. Indirekte løn (inkl. opsyn) beløb sig til 750.000 kr.

6. Diverse variable indirekte produktionsomkostninger var 230.000 kr.

7. Afskrivning og de øvrige faste indirekte produktionsomkostninger var tilsammen

8. Indirekte produktionsomkostninger er tillagt opgaverne efter en fordelingsnøgle på

9. Følgende opgaver blev afsluttet og faktureret kunderne:

Faktureret til kunde A. Bom (job 101) kr. 1.700.000

De følgende informationer og transaktioner vedrører måneden januar 2004 i virksom-

Tabel 1: Lager af direkte materiale primo måneden:

Tabel 2: Køb af direkte materiale i løbet af måneden:

Tabel 3: Forbrug af direkte materiale i løbet af måneden:

Lager af varer under fremstilling ved begyndelsen af måneden var:

Lageret af færdigvarer ved begyndelsen af måneden:

Lønomkostningerne i måneden udgjorde ifølge lønsedlerne:

Af den direkte løn kan 60 % henføres til GUL og 40 % til GRØN.

De indirekte produktionsomkostninger indregnes i produkternes omkostninger som

Ordrerne har følgende omfang:

Salget i løbet af måneden:

Virksomheden anvender FIFO-metoden i alle lagervurderinger.

Virksomheden Cobb-Douglas fremstiller avanceret kommunikationsudstyr. Elektroni-

Cobb-Douglas anvender et ordreregnskab til produktkalkulation og som støtte ved

Tabel 1: Budget for produktionsomkostningerne i 1. kvartal 2004:

Der foreligger nedenstående budget for indirekte produktionsomkostninger (IPO) for

Tabel 2: Budget for indirekte produktionsomkostninger.

Kvalitetskontrol 150.000 150.000

Virksomheden fremstiller for tiden produkterne Alfa, Beta, Gamma og Delta. I de to

Tabel 3: Lagerbeholdninger pr. 29. februar 2004: