Kasper Viuff Petersen HANSENBERG - HTX 16-04-2020

BioTek - Afleveringsopgave 7
(Træningsopgave til skriftlig eksamen)

Afleveringsopgave 7
August 16 opgave 4 – Hudkræft og UV-stråling
Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark, og i ca. 90 % af tilfældene er UV-stråling fra
solen årsagen.

Når celler udsættes for UV-stråling, kan det medføre, at der dannes en elektronparbinding mellem to
thyminmolekyler på samme DNA-streng. Herved dannes en thymindimer, som vist i figur 1.

Figur 1 a) Normal DNA-streng med A-T basepar fremhævet. b) Dannelse af thymindimer som følge af UV-stråling

1. Giv forslag til, hvordan dannelse af thymindimerer kan påvirke en celles replikation.
Inddrag figur 1.

For at os mennesker ikke bliver slidt op eller aldrig vokser bliver vores krop nødt til at producere mere
væv/flere celler. Før mere væv/flere celler kan blive produceret i kroppen kræver det mitose, som er
celledeling i menneskekroppen. Inden mitosen kan lade sig gøre, kræver det at kroppen har produceret
mere DNA. DNA bliver produceret under DNA-replikation hvor et tidligere DNA bliver splittet op mellem
hydrogenbinderne, som så dele DNAet i to strimler. Herefter begynder DNA-polymerasen at bygge de to
strimer om til to stykker DNA, ved at indsætte nye nukleotider som stemmer overens med det ene stykke
fra den originale DNA-strimmel. Da produktionen af nye celler kræver ”kopier” fra gamle celler, kan det
altså skabe et problem hvis den gamle celle ikke er rigtig mere. I dette tilfælde ved dannelsen af
thymindimerer som ses på figur b, som derved kan ødelægge DNA-replikationen og muligvis ændre det nye
stykke DNA, så det ikke stemmer overens med det oprindelige. Det skal også siges, at det ikke er alt DNA
som koder for noget vigtig, det vil altså sige hvis man kan være heldig at DNAet bliver ødelagt i en ikke
kodende sekvens eller uheldig hvis det sker i en kodende sekvens. Når der først er dannet et eksempel af
den ødelagte DNA, kan kroppen derefter lave flere og flere af de ødelagte DNA stimler.
Kasper Viuff Petersen HANSENBERG - HTX 16-04-2020
BioTek - Afleveringsopgave 7
(Træningsopgave til skriftlig eksamen)

For at undersøge UV-strålings betydning for cellers

overlevelse har en gymnasieklasse bestrålet gærceller
med forskellige stråledoser. Efter bestrålingen blev en
dråbe af en gærcellekultur overført til et objektglas og
derefter blandet med en dråbe af farvestoffet
methylenblåt.

Cellerne blev derefter mikroskoperet. De levende celle

vil omdanne methylenblåt til methylenhvidt, mens
farvestoffet vil forblive blåt i de døde celler, se figur 2.

Figur 3 viser reaktionen, hvor methylenblåt ved hjælp af

Figur 2 Mikroskopering af gærceller. Levende celler er
glucose omdannes til methylenhvidt i levende gærceller. gennemsigtige, mens døde celler er uigennemsigtige blå.

Figur 3 Reaktionsskema for omdannelse af methylenblåt til methylenhvidt

2. Argumenter for, at glucose oxideres i reaktionen, vist i figur 3.

−¿¿
Hvis man ser på figurerne, kan man se at methylenblåt + glucose + O H danner methylenhvidt +
2,3,4,5,6-pentahydroxyhexanoat. Hvis man ser på reaktionen ser man at glucosen afgiver et hydrogenatom
samt optager et ilt molekyle, og derfor oxideres glucose, da den optager ilt.
Kasper Viuff Petersen HANSENBERG - HTX 16-04-2020
BioTek - Afleveringsopgave 7
(Træningsopgave til skriftlig eksamen)

Gærcellerne blev tilsat en dråbe methylenblåtopløsning med en koncentration på 3,0∙10 -3 M. Antag at en

dråbe har et volumen på 50∙10-6 L, og at gærcellerne kan omdanne alt methylenblåt til methylenhvidt.

3. Beregn massen af glucose, som gærcellerne omdanner efter tilsætning af en dråbe

methylenblåtopløsning.
Svaret skal angives i µg.

Først starter vi med at beregne stofmængden (n ) for methylenblåt. Da vi fra figur 3 ved at forholdet mellem
methylenblåt og glucose er 1:1 kan vi efter stofmængden er fundet for methylenblåt beregne massen for
den glucose gærcellerne omdanner.

n methylenblåt =c methylenblåt ·V methylenblåt

n methylenblåt =3,0 ·10−3 M ·50 · 10−6 L=1,5 ·10−7 mol

Nu ved vi altså at stofmængden for methylenblåt er 1,5 ·10−7 og derfor ved vi også at stofmængden for
glucose er 1,5 ·10−7 eftersom forholdet var 1:1.

Nu skal vi beregne molarmassen for gulcose, som gøres ved at se på figur 3 eller kende glucose formel
g g g
C ₆ H ₁₂O ₆. Hvorefter atommassen findes for C ≈ 12 , H ≈1 og O≈ 16 .
mol mol mol
g g g g
(
M glucose = 12
mol
·6 + 1)(
mol
· 12 + 16
mol )(
· 6 =180
mol )
Nu beregner vi så massen for den glucose gærcellerne omdanner. Vi kender også glucose molarmasse som
g
er omkring 180
mol
m glucose =n glucose · M glucose

⇕
g
m glucose =1,5 · 10−7 mol·180 =2,7 · 10−5 · g=27 μg
mol
Derved har glucose gærcellerne omdanner en masse på 27 μg.
Kasper Viuff Petersen HANSENBERG - HTX 16-04-2020
BioTek - Afleveringsopgave 7
(Træningsopgave til skriftlig eksamen)

Eleverne talte antallet af levende og døde gærceller i mikroskopet efter bestråling. De beregnede
procentdelen af gærceller, der var overlevet ved de forskellige stråledoser. Resultaterne ses i figur 4.

Figur 4. Procentdel af gærceller, der er overlevet som funktion af stråledosis i kilojoule (kJ)

4. Analyser resultaterne fra forsøget med gærceller, vist i figur 4.

Når man ser på resultaterne fra figur 4, ses det at levende celler i % angives op af y−aksen og stråledosis
(kJ ) angives ud af x−aksen . Stråledosissen er blevet angivet fra 0 kJ til 25 kJ som var den højeste de
testede med.

Ved en stråledosis på 0 kJ var der lige lidt under 100 % levende gærceller. Allerede ved en stråledosis på
næsten 5 kJ kan man se, at kun lidt over halvdelen af alle gærceller var overlevet. Antallet af levende
gærceller i % falder cirka 50 % hver gang stråledosissen stiger cirka 5 kJ . Dette gør at levende gærceller
falder meget hurtig, som også tydeligt indikeres på resultanterne, og ved en stråledosis på 25 kJ er der ikke
flere levende gærceller tilbage. Derfor må hele gærcellekulturen fremstå som blå prikker, da de ikke kunne
omdanne methylenblåt til methylenhvidt.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man om sommeren bruger solcreme og solhat, og at man undgår
solen mellem kl 12 og 15.
Kasper Viuff Petersen HANSENBERG - HTX 16-04-2020
BioTek - Afleveringsopgave 7
(Træningsopgave til skriftlig eksamen)

5. Diskuter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger, og vurder om resultaterne fra forsøget med

gærceller, vist i figur 4, kan underbygge anbefalingerne.