Revideret 28.2.

03

Hvem er bange for Virginia Woolf

Af
Edward Albee

Første akt: Spøg og skæmt

Anden akt: Walpurgisnacht

Tredje akt: Eksorcisme

DE MEDVIRKENDE:

Martha: En stor, oprømt kvinde, 52, men ser

yngre ud. Fyldig, men ikke fed

George: Hendes mand, 46. Et ydre i aftagende.

Honey: En ikke alt for stor, lys pige, 26,

temmelig ordinær

Nick: Hendes mand, 30. Lys, velbygget,

flot.

SCENEBILLEDET:
Dagligstuen i en lærerbolig tilknyttet et college i
en mindre by i New England, USA.
 2

FØRSTE AKT

SPØG OG SKÆMT
Scenen er i mørke. Der lyder et brag mod
hoveddøren. Man hører MARTHA le.
Hoveddøren åbnes, lysene bliver tændt.
MARTHA kommer ind, fulgt af GEORGE.

MARTHA
Gudfader.…

GEORGE
…Shh…
MARTHA
på lokum

GEORGE
For himlens skyld, Martha, klokken er to om…

MARTHA
George!

GEORGE
Ja, du må undskylde, men…

MARTHA
Skvat!… Hvor er du dog et skvat!

GEORGE
Det er sent, ikke. Sent
 3

MARTHA
Ser sig omkring i stuen. Efterligner
Bette Davis.
”What a dump”. – Hvor er det fra! ”What a dump”

GEORGE
Hvordan skulle jeg vide hvor…

MARTHA
Åh, hold op! Hvor er det fra? Kom nu med det!

GEORGE
…Martha…

MARTHA
Hvor i helvede er det fra?

GEORGE
Træt
Hvor er hvad fra?

MARTHA
Det har jeg jo lige sagt. Jeg har ovenikøbet lige
spillet det. ”What a dump” – Hm? Hvor er det så
fra?

GEORGE
Jeg har ikke den ringeste anelse om hvor…

MARTHA
Idiot!! Det er fra en eller anden åndsvag Bette
Davis-film… et eller andet åndsvagt Warner Brothers
produkt…
 4

GEORGE
Jeg kan jo ikke huske alle de film, som…

MARTHA
Hvem har bedt dig om at huske alle Warner Brothers
film… der er tale om én! En enkelt lille én af
deres storslåede produktioner. Bette Davis får
bughindebetændelse til sidst… hun løber rundt med
en rædsel af en enorm sort paryk i hele filmen og
så får hun bughindebetændelse og hun er gift med
Joseph Cotten eller sådan noget…

GEORGE
…Sådan nogen…

MARTHA
…sådan nogen… og hun tænker hele tiden bare på at
komme til Chicago, fordi hun er forelsket i den der
skuespiller med arret… Men så bliver hun syg, og
hun sætter sig ned ved sit toiletbord…

GEORGE
Hvad for en skuespiller? Hvad for et ar?

MARTHA
Jeg kan ved Gud i himlen ikke huske hvad han hed.
Men hvad hed filmen? Det er navnet på filmen jeg
vil have. Hun sætter sig ned ved sit toiletbord…
altså efter at hun har fået denne her
bughindebetændelse… og hun prøver at komme
læbestift på, men hun kan ikke… hun får det ud over
hele ansigtet…
 5

MARTHA - fortsat
men hun beslutter sig for at hun vil til Chicago
alligevel, og…

GEORGE
Chicago! Den hedder Chicago.

MARTHA
Hm? Hvad for noget?

GEORGE
Filmen… den hedder Chicago…

MARTHA
Gudfaderbevares! Ved du da ikke noget som helst?
”Chicago” var en musical fra trediverne med den åh
så kære lille Miss Alice Faye. Har du da ikke
begreb om noget som helst?

GEORGE
Det ligger nok før min tid, men…

MARTHA
Stop det – dét kan du godt spare dig! Men filmen…
Bette Davis kommer hjem efter en streng dag hos
købmanden..

GEORGE
Arbejder hun i en købmandsforretning ?
 6

MARTHA
Hun er husmor; hun køber ind… og hun kommer hjem
med alle købmandsvarerne, og hun træder ind i den
beskedne stue i det beskedne lille hus, hvor den
beskedne Joseph Cotten har installeret hende…

GEORGE
Nå, de er gift?

MARTHA
Ja. De er gift. Med hinanden. Skvat! Men hun kommer
altså ind, ser sig omkring, sætter alle
købmandsvarerne fra sig, og så er det hun siger:
”What a dump!”

GEORGE
Pause
Ah.

MARTHA
Pause
Hun er utilfreds.

GEORGE
Pause
Ah.

MARTHA
Pause
Ja, men hvad hed den film?

GEORGE
Jeg ved det virkelig ikke, Martha
 7

MARTHA
Så tænk!

GEORGE
Jeg er træt, skat… det er sent… og desuden…

MARTHA
Om jeg begriber, hvad du er så træt af… du har ikke
foretaget dig det mindste hele dagen; du har
hverken haft timer eller noget…

GEORGE
Nå, men jeg er træt … Hvis bare din Far ikke altid
ville arrangere disse åndssvage lørdagsaftens
orgier…

MARTHA
Stakkels lille George…

GEORGE
Mukker
Jamen sådan er det nu.

MARTHA
Men du foretog dig jo intet; du foretager dig
aldrig noget, du blander dig aldrig med andre
mennesker. Du sidder bare der og taler.
 8

GEORGE
Hvad er det du vil have jeg skal foretage mig? Vil
du have at jeg skal opføre mig ligesom dig? Vil du
have at jeg skal gå rundt og skræppe op til alle og
enhver hele aftenen ligesom du gør?

MARTHA
Skræpper
Jeg skræpper ikke op!

GEORGE
Stilfærdigt
OK… så skræpper du ikke op.

MARTHA
Såret
Jeg skræpper ikke op.

GEORGE
Jamen jeg sagde jo også lige, at du ikke skræppede
op.

MARTHA
Surmulende
Lav mig en drink.

GEORGE
Hvad?

MARTHA
Stadig stilfærdigt.
Jeg sagde, lav mig en drink.
 9

GEORGE
Går hen til barbordet.
Nå ja, en godnatdrink kan vil ikke slå nogen af os
af pinden…

MARTHA
En godnatdrink! – Hvad mener du? Vi får gæster.

GEORGE
Målløs
Hvad får vi?

MARTHA
Gæster. Gæster.

GEORGE
Gæster!

MARTHA
Ja… gæster… fremmede… Der kommer et par mennesker
herover.

GEORGE
Hvornår?

MARTHA
Nu!

GEORGE
Martha, for fanden… er du klar over hvad klokken
er… Hvem kommer ?
 10

MARTHA
De der hvad-de-nu-hedder.

GEORGE
Hvem?

MARTHA
Ja hvad-de-nu-hedder, for fanden!

GEORGE
Og hvem er så – hvad-de-nu-hedder?

MARTHA
Jeg ved ikke hvad de hedder, George… Du har været
sammen med dem i aften… de er lige flyttet hertil…
han er matematiker, eller sådan noget…

GEORGE
Hvem… hvem er disse mennesker?

MARTHA
Du har jo været sammen med dem i aften, George.

GEORGE
Jeg har ingen anelse om hvem det skulle være…

MARTHA
Men det har du altså… Vil du være sød og give mig
min drink… Han er et eller andet ved det
matematiske fakultet… omkring de tredive, høj, lys
og …

GEORGE
 11

…ser godt ud…

MARTHA
Og ser godt ud, ja…

GEORGE
Jeg tror jeg er ved at være med.

MARTHA
… og hans kone er en lille grå mus, uden hofter
eller noget.

GEORGE
Neutralt
Ah.

MARTHA
Kan du så huske dem?

GEORGE
Joh, det tror jeg nok, Martha… Men hvorfor i
himlens navn kommer de herover nu?

MARTHA
Med dermed-basta stemme.
Fordi Farmand sagde vi skulle være søde mod dem,
derfor.

GEORGE
Besejret
Åh, Gud.
 12

MARTHA
Og må jeg så bede om min drink. Farmand sagde, at
vi skulle være søde mod dem. Tak.

GEORGE
Jamen hvorfor nu? Klokken er over to om natten og…

MARTHA
Fordi Farmand sagde vi skulle være søde mod dem!

GEORGE
Ja. Men jeg er sikker på, at det ikke var din Fars
mening, at vi skulle blive oppe hele natten sammen
med de mennesker. Jeg mener, vi kunne jo invitere
dem herover en søndag eller…

MARTHA
Kan det ikke være ligemeget nu… For resten er det
søndag nu. Meget tidlig søndag.

GEORGE
Jo – men det er latterligt…

MARTHA
Sådan er det altså!

GEORGE
Resigneret og udmattet.
Ok. Hvor er de ? Hvis vi har gæster, hvor er de
så?

MARTHA
De er her lige straks.
 13

GEORGE
Hvad laver de… tog de hjem for at få sig en lur
først eller hvad?

MARTHA
De kommer!

GEORGE
Bare du en gang imellem ville underrette mig lidt i
forvejen… bare du ikke altid skulle komme bag på
mig med alting.

MARTHA
Jeg kommer ikke altid bag på dig med alting.

GEORGE
Jo du gør…det gør du altså. Du kommer altid bag på
mig.

MARTHA
Venligt nedladende.
George!

GEORGE
Altid.

MARTHA
Åh, stakkels lille Georgie-Porgie – er det så synd
for ham.
Da han surmuler.
Nåhh – hvad er der? Surmuler vi? Hvad? Lad mig se…
surmuler vi lidt? Gør vi?
 14

GEORGE
Helt roligt.
Hold op, Martha…

MARTHA
Nåhhhhhh!
GEORGE
Hold op, sagde jeg…

MARTHA
Nåhhhhhhh!
Ingen reaktion.
Hey!
Ingen reaktion.
Hey!
GEORGE ser på hende, appellerende.
Hey!
Hun synger
,
Hvem er bange for Virginia Woolf,
Virginia Woolf,
Virginia Woolf,
Hvem er bange for Virginia Woolf,
Ha, ha, ha, ha, ha!
Ingen reaktion.
Hvad er der i vejen… syntes du ikke den var sjov?
Hvad?
Udfordrende
Jeg syntes den var afsindigt morsom… fantastisk
morsom. Men du brød dig altså ikke om den, hvad?
 15

GEORGE
Den var Ok, Martha…

MARTHA
Du var ved at dø af grin, da du hørte den i aften.

GEORGE
Jeg smilede. Jeg var ikke ved at dø af grin… jeg
smilede – Den var Ok.

MARTHA
Stirrer ned i sit glas.
Du var sgu lige ved at dø af grin.

GEORGE
Ja, den var OK…

MARTHA
Ondt
Den var hylende grinagtig!

GEORGE
Tålmodigt
Den var ganske morsom, ja.

MARTHA
Efter at have tænkt sig om et øjeblik.
Jeg kunne brække mig over dig!

GEORGE
Hvad?
 16

MARTHA
Ørhh – jeg kunne brække mig over dig!
GEORGE
Tænker lidt over dét… derpå.
Det var ikke særlig pænt sagt, Martha.

MARTHA
Hvad var det ikke?

GEORGE
… særlig pænt sagt.

MARTHA
Jeg kan godt lide når du bliver vred. Jeg tror dét
jeg bedst kan lide hos dig er, når du bliver vred.
Du er så… så vattet! Der er ikke spor af… af… hvad
hedder det?…

GEORGE
….rygrad ?…

MARTHA
Floskelmager!
Pause… hvorpå de begge ler.
Du, kom lige noget mere is i min drink, hvad? Du
sørger aldrig for at komme is i min drink. Hvorfor
gør du ikke dét, hvad?
 17

GEORGE
Tager hendes drink.
Jeg kommer altid is i din drink. Men du spiser den
bare. Det er en vane du har… at gnaske isterninger
i dig… ligesom en cocker spaniel. En skønne dag
knækker du dine enorme tænder.

MARTHA
Det er mine enorme tænder!

GEORGE
Nogle af dem… nogle af dem.

MARTHA
Jeg har flere tænder tilbage end du har.

GEORGE
To.

MARTHA
Jamen to er også mange flere.

GEORGE
Det er det måske nok. Måske er det ovenikøbet ret
imponerende… når man tager i betragtning hvor
gammel du er.

MARTHA
Hold så op !
Pause
Som om du selv var særlig ung.
 18

GEORGE
Med drenget henrykkelse… som en remse.
Jeg er seks år yngre end du… det har jeg altid
været… og det vil jeg altid være.

MARTHA
Dystret
Hm… men du er ved at blive skaldet.

GEORGE
Det er du også.
Pause… de kommer begge til at le.
Skål min skat.

MARTHA
Skål. Og kom så over og giv mor et stort vådt kys.

GEORGE
…så, så..

MARTHA
Jeg vil have et stort, vådt kys!

GEORGE
Åndsfraværende
Jeg har ikke lyst til at kysse dig nu, Martha. Hvor
er de mennesker? Hvor er de mennesker du har
inviteret?

MARTHA
De blev lidt for at snakke med Farmand… De kommer…
Hvorfor vil du ikke kysse mig?
 19

GEORGE
Lovlig nøgternt.
Jo, ser du, skat, hvis jeg kyssede dig nu, ville
jeg blive alt for ophidset… jeg ville miste
kontrollen over mig selv, jeg ville tage dig, med
vold, lige her på gulvtæppet, og så ville vore
kære, unge gæster træde ind ad døren...kan du
forestille dig hvad din Far ville sige til dét?

MARTHA
Din gris!
GEORGE
Overlegent. Udstøder gryntelyde.
Øf, øf, øf!
MARTHA
Ha, ha, ha, ha! Giv mig en drink til… Lover Boy!

GEORGE
Tager hendes glas.
Bevar mig vel – du slynger dem bare i dig.

MARTHA
Taler babysprog.
Mig er så dørsti‘.

GEORGE
Vorherre bevares!

MARTHA
Drejer sig hurtigt rundt.
Hør, min skat, jeg kan faneme drikke dig under alle
de borde det skal være… så du skal endelig ikke
være bekymret for mig.
 20

GEORGE
Martha, det er mange år siden jeg gav dig den pris.
I det hele taget er der ikke den pris i
modbydeligheder, som du ikke…

MARTHA
Jeg sværger på, at hvis du eksisterede, så lod jeg
mig skille…

GEORGE
Prøv nu bare at holde dig på benene, andet beder
jeg dig ikke om… de mennesker er jo dine gæster og…

MARTHA
Jeg kan ikke engang få øje på dig… du har ikke
været til at få øje på i årevis…

GEORGE
… hvis du skvatter sammen, eller kaster op, eller…

MARTHA
… du er luft, skal jeg sige dig, det rene
ingenting…

GEORGE
… og prøv så at beholde tøjet på. Der er ikke ret
meget, der er mere sygt at se på end dig efter et
par drinks, og med kjolen oppe over hovedet…

MARTHA
… et nul…
 21

GEORGE
… eller hoveder, skulle jeg måske sige…
Det ringer på hoveddøren.

MARTHA
Nu skal der være fest!

GEORGE
Dræbende
Jeg glæder mig virkelig til det her, Martha…

MARTHA
Samme tone.
Gå ud og luk op.

GEORGE
Uden at røre sig.
Gør det selv!

MARTHA
Kan du så lukke op –
Han rører sig ikke.
- eller jeg skal sateme sørge for dig, din…

GEORGE
… i lige måde din…
Lader som om han spytter.
Dørklokken ringer igen.
 22

MARTHA
Råber… hen imod døren.
Kom ind!
Til GEORGE, med sammenbidte tænder.
Skrup så ud og luk op!

GEORGE
Bevæger sig lidt hen imod døren, med
antydningen af et smil.
Som du vil, min skat.
Standser
Men nu begynder du ikke på dit lille nummer!

MARTHA
Nummer? Hvad for et nummer? Hvad er det du taler
om?

GEORGE
Du ved udmærket hvad jeg taler om. Og det begynder
du ikke på.

MARTHA
Er det en af dine studenter du prøver at parodiere
– eller hvad faen er meningen? Hvad for et nummer?!

GEORGE
Du begynder ikke på det med barnet…

MARTHA
Hvad regner du mig for?

GEORGE
Alt for meget.
 23

MARTHA
Nu vred for alvor.
Jeg begynder på det med barnet hvis det passer mig.

GEORGE
Du holder barnet uden for det her.

MARTHA
Truende
Han er lige så meget min´, som han er din. Jeg
taler om ham, hvis det passer mig.

GEORGE
Det vil jeg ikke råde dig til, Martha.

MARTHA
Nå, det vil du ikke.
Det banker
Kom ind. Gå så hen og luk op!

GEORGE
Nu er du advaret.

MARTHA
Ja, ja… Gå så!

GEORGE
På vej mod døren.
Som du vil, min skat. Er det ikke rart, at nogle
mennesker stadig er i besiddelse af lidt dannelse,
selv i vore dage? Tænk at der findes mennesker, som
ikke bare kommer brasende ind hos andre, selv om de
 24

GEORGE - fortsat
kan høre en eller anden neanderthaler galpe på sig
derinde…?

MARTHA
Knep dig selv !
Samtidig med MARTHA’s sidste bemærkning
river GEORGE hoveddøren op. HONEY og NICK
står indrammet i døråbningen. Der er en
kort tavshed, så…

GEORGE
Med overdreven gensynsglæde over for
HONEY og NICK, men ægte tilfredsstillelse
over at de blev vidner til MARTHA’s
udbrud.
Åhhhh!

MARTHA
Lidt for højt… for at dække over det.
Hej med jer… kom indenfor!

HONEY og NICK
Ad lib.
Ja, så er vi her... så… hej… etc.

GEORGE
Meget nøgternt.
Nå, De er vores små gæster.

MARTHA
 25

Ha, ha, ha, HA! Bryd jer ikke om den gamle gnavpot.
Kom nu ind, børn --- lad gnavpot tage jeres over-
tøj.

NICK
Udtryksløst.
Nå, vi skulle måske ikke være kommet…

HONEY
Ja… det er jo sent og …

MARTHA
Sent! Vel er det ej! Smid nu bare klunset hvor I
kan komme til det og kom ind.

GEORGE
Utydeligt… idet han fjerner sig.
Ja hvor som helst… på stole og borde eller på
gulvet… det gør ingen forskel her i huset.

NICK
Til HONEY
Jeg sagde jo vi ikke skulle være kommet.

MARTHA
Med stentorrøst.
Jeg sagde: Kom indenfor! Kom så ind!

HONEY
Småfnisende idet hun og NICK træder ind.
Åh Gud.

GEORGE
 26

Efteraber Honeys fnisen.

Åh Gud.
 27

MARTHA
Vender sig brat mod GEORGE.
Luk røven, du !

GEORGE
Uskyldigheden selv og såret.
Martha!
Til HONEY og NICK.
Martha har et forfærdeligt sprog, det har hun
desværre.

MARTHA
Så børn… sæt jer nu ned.

HONEY
Idet hun sætter sig.
Åh, hvor er her hyggeligt!

NICK
Mekanisk
Ja, I bor vel nok pænt.

MARTHA
Tak, tak.

NICK
Peger på et abstrakt maleri.
Hvem… hvem har…?

MARTHA
Nåh dét… joh det er af…
 28

GEORGE
…en eller anden græker med overskæg, som Martha
kastede sig over en aften i…

HONEY
For at redde situationen.
Oh – ho, ho, HO!

NICK
Der er nu noget… over det… en…

GEORGE
En stille intensitet?

NICK
Joh, næh… måske snarere…

GEORGE
Snarere en larmende afslappet intensitet?

NICK
Er klar over, hvad George er ude på, men
bevarer en let aggressiv, kølig
høflighed.
Nej. Det jeg mente var…

GEORGE
Hvad så med en… stille, larmende, afslappet
intensitet?

HONEY
Skat! Han gør grin med dig.
 29

NICK
Koldt
Ja, det er jeg klar over.
En kort pinlig tavshed.

GEORGE
Oprigtig
Undskyld!
NICK nikker nedladende som udtryk for
tilgivelse.

GEORGE
Nej, hvad det virkelig forestiller er intet mindre
end Marthas sindstilstand.

MARTHA
Ha, ha, ha, HA! Sørg for en drink til vores unge
venner, George. Hvad vil I have, børn? Hvad vil I
drikke?

NICK
Honey? Hvad har du lyst til?

HONEY
Jeg ved ikke, skat... en lille cognac måske.
"Blander du ikke – kan du tåle at drikke".
Hun fniser.

GEORGE
Cognac? Bare cognac? Enkelt, enkelt.
Han går hen til barbordet.
Hvad med Dem…øh…
 30

NICK
Bourbon on the rocks – hvis De ikke har noget imod
det.

GEORGE
Skænker drinks.
Imod det? Nej, det har jeg ikke noget imod. Det
tror jeg da ikke, jeg har noget imod. Martha?
Træsprit til dig?

MARTHA
Ja, fint. "Blander du ikke – kan du tåle at
drikke".

GEORGE
Marthas smag for spiritus er ikke hvad den har
været… den er blevet forenklet med årene … mere
rendyrket. Da jeg i sin tid gjorde kur til Martha –
nå ja, det er måske ikke lige det rette ord – men
altså da jeg i sin tid gjorde kur til Martha...

MARTHA
Henrykt
Op i røven, skat!

GEORGE
Kommer med Honeys og Nicks drinks.
Men i hvert fald, da jeg i sin tid gjorde kur til
Martha, bestilte hun de mest vanvittige ting! De
gør Dem ikke begreb om det! Vi kunne komme ind på
en bar… altså en bar… en whisky-, øl- og bourbon-
 31

GEORGE (FORTSAT)
bar… og hvad hun så gjorde var at give sig til at
tænke, så hele ansigtet rynkede sig sammen, og
omsider fremkomme med en bestilling på… en
Manhattan Fizz-Screwdriver-Pina Colada-Crème de
Cacao frappé-Punchbowl flambé – syv slags likør-
ting.

MARTHA
Det smagte godt… jeg kunne lide dem.

GEORGE
Rigtig lækre små damedrinks.

MARTHA
Jamen hvor bliver min træsprit af?

GEORGE
Igen hen til baren.
Men årene har skænket Martha en sans for det
væsentlige… en erkendelse af, at fløde er bedre i
kaffe og lime juice i frugtsalat… og sprit, ren og
uforfalsket
Rækker Martha hendes drink.
…værs'go' min engel… er til de rene og
uforfalskede.
Hæver sit glas.
En skål for tankens blinde øje, hjertets fred og
skrumpelever. Ned med den!
 32

MARTHA
Til alle.
Skål, alle sammen.
De drikker.
Du er nu en poetisk sjæl, George… der er noget af
en Dylan Thomas i dig, som rammer mig i mit mest
vitale punkt.

GEORGE
Så, nu ikke vulgær, min pige! Vi har gæster!

MARTHA
Ha, ha, ha, HA!
Til Honey og Nick.
Hey, Hey !
Synger, idet hun slår takt med sin drink
i hånden. HONEY synger med til sidst.
Hvem er bange for Virginia Woolf,
Virginia Woolf,
Virginia Woolf,
Hvem er bange for Virginia Woolf…
MARTHA og HONEY ler, NICK smiler.

HONEY
Åh, var den ikke morsom? Den var så morsom…

NICK
Hurtigt
Jo… det var den da.
 33

MARTHA
Jeg troede jeg skulle få en prop, det ved Gud… jeg
troede virkelig jeg skulle dø af grin. George brød
sig ikke om den… George kunne overhovedet ikke se
noget morsomt i den.

GEORGE
For himlens skyld, Martha, skal vi nu igennem det
igen?

MARTHA
Jeg prøver bare at provokere dig til lidt
humoristisk sans, min engel.

GEORGE
Overdrevent tålmodigt, til Honey og Nick.
Martha syntes ikke jeg lo højt nok. Martha synes
ikke at man morer sig med mindre man… som hun så
udsøgt formulerer det… "får en prop". Er De med?
Med mindre man hyler som en hyæne, så morer man sig
ikke.

HONEY
Nå, men jeg morede mig i hvert fald… det var et
vidunderligt selskab.

NICK
Forsøger at vise begejstring.
Ja… det var det sandelig.
 34

HONEY
Til Martha.
Og Deres Far! Åh, han er fantastisk!

NICK
Som før.
Ja… ja dét er han.

HONEY
Åh ja, det må jeg sige.

MARTHA
Oprigtig stolt.
Ja, han er ikke helt almindelig. Det er han ikke.

GEORGE
Til Nick.
De vil gøre klogt i ikke at betvivle det!

HONEY
Med en formaning til George.
Åh-åh, han er et fantastisk menneske.

GEORGE
Jeg er ikke ude på at rive ham ned af piedestalen.
han er en guddom, det ved alle.

MARTHA
Du holder dig fra min Far!
 35

GEORGE
Ja, min skat.
Til Nick.
Det jeg ville sige var bare… når De har været til
lige så mange af disse fakultetsfester, som jeg
har…

NICK
Afviser forsøget på tilnærmelse.
Jeg må nu sige at jeg var glad for aftenen. Jeg
mener, rent bortset fra at jeg nød det var jeg
taknemmelig over at være inviteret med. De ved, når
man er ny et sted…
GEORGE ser mistænksomt på ham.
Man træffer en masse, bliver præsenteret… kommer
til at kende nogle af de andre mænd… Da jeg
underviste i Kansas…

HONEY
Ja, De tror det er løgn, men der måtte vi kæmpe os
frem helt selv… er det ikke rigtigt, skat?

NICK
Jo, jo… vi…

HONEY
...vi måtte selv kæmpe os frem helt selv. Jeg måtte
selv finde frem til konerne… på biblioteket eller i
supermarkedet… og gå hen og sige, "goddag, jeg er
ny her… men De må vist være Mrs. den-og-den, lektor
den-og-dens kone". Det var bestemt ikke spor rart.
 36

MARTHA
Ja, Farmand ved hvordan man ordner den slags.

NICK
Med beskeden entusiasme.
Ja, han er en usædvanlig mand.

MARTHA
Ja, det kan De bande på, han er.

GEORGE
Til Nick… en betroelse, men ikke lavmælt.
Jeg skal betro Dem noget, lille ven. Hvis man går
hen og bliver universitetslærer, så er der faktisk
det der er lettere her i verden end at være gift
med den eneste datter af universitetets rektor. Der
findes det der er lettere i verden.

MARTHA
Højt… ikke til nogen bestemt.
Det burde være en enestående chance… for nogle mænd
ville det være deres livs chance!

GEORGE
Til Nick… med et højtideligt blink.
Tro mig, der findes det der er lettere her i
verden.
 37

NICK
Jo, jeg kan da godt se, at det måske for nogen…
kunne skabe visse vanskeligheder… det forstår sig,
men …

MARTHA
Nogen mænd ville give deres højre arm for den
chance!

GEORGE
Roligt
Ak nej, Martha, i virkeligheden viser det sig
gerne, at det er en mere intim del af anatomien som
må ofres.

MARTHA
Afviser ham med en foragtelig snerren.
Wuarhh!

HONEY
Rejser sig hurtigt.
Jeg tænkte om De ville vise mig hvor…
Hendes stemme fortoner sig.

GEORGE
Til Martha, idet han gør tegn mod Honey.
Martha…

NICK
Til Honey.
Er der noget i vejen?
 38

HONEY
Ikke spor, skat. Jeg vil bare… pudre næsen.

GEORGE
Da Martha ikke har rejst sig.
Martha, viser du hende ikke hvor vi har…
euphemismen?

MARTHA
Hvad? Nåh jo!
Rejser sig.
Undskyld, kom endelig med – nu skal jeg vise Dem
huset.

HONEY
Jeg tror gerne, jeg vil…

MARTHA
… vaske hænder? Det er klart… kom De med mig.
Tager Honeys arm. Til mændene.
Så kan I to jo underholde jer med lidt
mandfolkesnak så længe.

HONEY
Til Nick.
Vi er straks tilbage, skat.

MARTHA
Til George.
Ærlig talt, George, du irriterer mig til vanvid!
 39

GEORGE
Henrykt
OK.

MARTHA
Jamen det gør du, George.

GEORGE
OK Martha… OK. Men kom nu afsted med dig.

MARTHA
Du gør!

GEORGE
Men lad nu være med at køre frem med… du ved godt
hvad.

MARTHA
Overraskende voldsomt.
Jeg taler om hvad fanden der passer mig, George!

GEORGE
OK, OK, forsvind så.

MARTHA
Lige hvad fanden der passer mig!
Hun nærmest trækker Honey med sig ud.
Kom så…
 40

GEORGE
Forsvind! Helt!
Da kvinderne er gået.
Nå? Hvad skal vi have?

NICK
Ja, jeg ved ikke rigtig… Jeg tror jeg holder mig
til bourbon.

GEORGE
Tager Nicks glas og går hen til baren.
Var det dét De drak ovre på Parnasset?

NICK
Hvor ovre…?

GEORGE
På Parnasset.

NICK
Jeg forstår ikke…

GEORGE
Glem det…
Idet han rækker ham hans drink.
Deres Bourbon.

NICK
Tak.
 41

GEORGE
Det er bare sådan en privat spøg mellem den gode,
gamle Martha og mig.
De sætter sig.
Nå? – Så De er ansat ved det matematiske fakultet?

NICK
Nej… Nej

GEORGE
Det sagde Martha ellers. Det mener jeg da bestemt
hun sagde.
Ikke rigtig elskværdigt.
Og hvad fik Dem så til at blive lærer?

NICK
Nåh… velsagtens det samme som… øh… fik Dem til det,
vil jeg tro.

GEORGE
Og hvad var så det?

NICK
Formelt
Om forladelse?

GEORGE
Jeg spurgte, hvad var det? Hvad var det, som fik
mig til det?
 42

NICK
Ler, ilde til mode.
Ja det… det ved jeg sandelig ikke.

GEORGE
Jamen De har jo lige sagt, at det, som fik Dem til
det, var det samme, som fik mig til det.

NICK
Let irriteret.
Jeg sagde, at det kunne jeg forestille mig.

GEORGE
Provokerende
Sagde De dét?
Pause
Ja, ja… Kan De lide stedet her?

NICK
Ser sig omkring i stuen.
Jo… her er … her er da meget fint.

GEORGE
Jeg mener universitetet.

NICK
Nåh… jeg troede De mente…
 43

GEORGE
Ja… det kunne jeg se De gjorde.
Pause
Men jeg mente universitetet.

NICK
Joh, det… det kan jeg da… bestemt.
Da George stirrer vedholdende på ham.
Helt bestemt.
George bliver ved.
De… De har været her ret længe, ikke?

GEORGE
Åndsfraværende, som om han ikke har hørt
hvad der blev sagt.
Hvad? – Nåh… jo. Lige siden jeg blev gift med…
hvad-er-det-nu-hun-hedder… øh, Martha. Ja længere
endnu.
Pause
Altid.
Til sig selv.
Gode hensigter og bristede forhåbninger. Være
lovende, være på toppen, være på retur.
Tilbage til Nick.
Hvad synes De om den udlægning, unge mand? Hvad?

NICK
Hør, jeg er frygtelig ked af, hvis vi...

GEORGE
Med en skarphed i stemmen.
De svarede ikke på mit spørgsmål.
 44

NICK
Om forladelse?

GEORGE
Lad være med at være nedladende! Ikke over for mig!
Leger med ham.
Jeg spurgte Dem, hvad De synes om min lille
udlægning: Være lovende, være på toppen, være på
retur. Nå?

NICK
Temmelig ilde til mode.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal sige.

GEORGE
Med forstilt vantro.
Ved De virkelig ikke, hvad De skal sige?

NICK
Hurtigt udfarende.
Ok… hvad vil De have jeg skal sige? Vil De have jeg
skal sige det er morsomt, så De kan modsige mig og
sige at det er sørgeligt? Eller vil De have jeg
skal sige det er sørgeligt, så De kan slå om og
sige nej, det er da morsomt. For De kan nemlig få
det lige præcis, hvordan fanden De vil have det!

GEORGE
Med forstilt ærbødighed.
Glimrende! Glimrende!
 45

NICK
Endnu mere gal i hovedet end før.
Og når min kone kommer tilbage, tror jeg hellere vi
må…

GEORGE
Oprigtigt
Så, så… hids Dem nu ned, min dreng. Så, så – bare…
rolig.
Pause
All right?
Pause
En drink til? Kom, giv mig Deres glas.

NICK
Jeg har endnu. Men jeg tror nu alligevel, at når
min kone kommer…

GEORGE
Så… nu skal De få en frisk. Giv mig Deres glas.
Tager det.

NICK
Jeg mener bare at… De og Deres kone… åbenbart har
det lidt…

GEORGE
Martha og jeg har det… overhovedet ikke. Martha og
jeg … holder os bare i form… det er det hele… vi
holder bare gang i den smule åndsevner vi har
tilbage. Tag Dem endelig ikke af det.
 46

NICK
Ubeslutsom
Jo men…

GEORGE
Slår helt om.
Så… lad os nu sætte os ned og snakke sammen, ikke?

NICK
Igen kølig
Det er bare det, at jeg ikke bryder mig om at…
blive involveret…
Som en eftertanke.
i… i andre menneskers forhold.

GEORGE
Trøstende, som til et barn.
Det skal De nok komme over… det er et lille college
og så videre. En af fakultetets mest yndede
sportsgrene er at afprøve hinandens senge.

NICK
Hvad sagde De?

GEORGE
Jeg sagde, at en af fakultetes....glem det. Hvor
gammel er De?

NICK
Otteogtyve.
 47

GEORGE
Jeg er nogle og fyrre.
Venter en reaktion… som udebliver.
Forbavser det Dem ikke? Jeg mener… ser jeg ikke
ældre ud? Er der ikke noget … gråt ved mig, så man
snarere skulle tro, jeg var i halvtredserne? Falder
jeg ikke ligesom i med baggrunden… fortoner mig i
cigaretrøgen? Hvad?

NICK
Ser sig om efter et askebæger.
De ser da… meget fin ud.

GEORGE
Jeg har altid været slank … Jeg har ikke taget
væsentligt på siden jeg var i Deres alder. Jeg har
heller ikke tillagt mig mave … hvad jeg har, er
denne her lille udspiling lige under bæltestedet …
men den er hård … det er ikke hængekød. Jeg
træner. Hvor meget vejer De ?

NICK
Jeg …

GEORGE
75 – 80 … noget i den retning ? Spiller De
håndbold?

NICK
Joh, ja … nej … jeg mener... ikke noget videre
 48

GEORGE
Martha er langt over hundrede… år gammel. Og hun
vejer endnu mere. Hvor gammel er Deres kone?

NICK
Let forvirret.
Hun er seksogtyve.

GEORGE
Martha er en usædvanlig kvinde. Jeg vil tro hun
vejer omkring 50.

NICK
Vejer… Deres… kone…?

GEORGE
Nej, nej, min dreng. Deres! Deres kone. Min kone,
det er Martha.

NICK
Ja… det ved jeg.

GEORGE
Hvis De var gift med Martha, så ville De vide hvad
det vil sige.
Pause
Og til gengæld, hvis jeg var gift med Deres kone,
så ville jeg også vide hvad det vil sige… ikke
sandt?
NICK
Efter en pause.
Jo.
 49

GEORGE
Martha siger De er matematiker, eller sådan noget.

NICK
Som for 117. gang.
Nej… det er jeg ikke.

GEORGE
Martha tager sjældent fejl… måske burde De være
matematiker, eller sådan noget.
 50

NICK
Jeg er biolog. Ansat ved biologistudiet.

GEORGE
Efter en pause.
Åh.
Derefter, som om han kommer i tanker om
noget.
Ååhh!

NICK
Om forladelse?

GEORGE
Nå, det er Dem! Det er Dem, der skal til at lave al
den ballade… lave os alle sammen ens, flytte om på
kromozonerne, eller hvad det nu er. Er det ikke
rigtigt?

NICK
Med et karakteristisk lille smil
Ikke helt: kromosomer.

GEORGE
Det stiller jeg mig skeptisk over for. Tror De
måske…
Flytter sig i stolen.
… tror De ikke, at folk lærer noget af historien?
Jeg er historiker.

NICK
Ja det ved jeg
 51

GEORGE
Jeg er doktor. Cand. phil… cand. mag… dr. phil…
philmagphil. Philmagphil, det er skiftevis blevet
betegnet som hjernesvind og et narkotisk
mirakelpulver. I virkeligheden er det begge dele.
Nej, jeg stiller mig meget skeptisk. Biologi, sagde
De?
NICK svarer ikke… nikker… ser på ham.
Jeg har læst et sted at science fiction slet ikke
er fiktion længere… at I biologer går og flytter
omkring på mine gener, så vi alle sammen kommer til
at ligne hinanden. Men det vil jeg ikke have! Det
ville da være… en skam. Jeg mener… se på mig!
Skulle det være en god idé… hvis alle var nogle og
fyrre, og så ud til at være fem og halvtreds? De
svarede ikke på mit spørgsmål om historien.

NICK
Det der genetiske De er inde på…

GEORGE
Nå det.
Fejer det bort med en håndbevægelse.
Det er meget foruroligende… meget nedslående. Men
historie er ikke så lidt mere… nedslående. Jeg er
historiker.

NICK
Ja… det fortalte De mig.
 52

GEORGE
Ja, det ved jeg… og jeg kommer formodentlig til at
fortælle Dem det mange gange endnu. Martha lader
mig tit høre, at jeg er ved Historisk afdeling.
Underforstået at jeg ikke er leder af Historisk
afdeling.

NICK
Nå, nej, men jeg leder jo heller ikke Biologisk
afdeling.

GEORGE
De er enogtyve!

NICK
Otteogtyve.

GEORGE
Otteogtyve! Men når De er nogle-og-fyrre og ser ud
som De var femoghalvtreds, så leder De måske
Historisk afdeling…

NICK
…Biologisk…
 53

GEORGE
… Biologisk afdeling. Jeg har ledet Historisk
afdeling, i fire år, under krigen, men det var
fordi de alle sammen var væk. Og så… så kom de alle
sammen tilbage… for der var ingen af dem der blev
slået ihjel. Typisk New England, siger jeg Dem. Er
det ikke utroligt? Ikke en eneste herfra fik
hovedet skudt af. Det er jo ikke rationelt.
Grubler
Deres kone… hun har slet ingen hofter… vel… det har
hun da ikke?

NICK
Hvad?

GEORGE
Ja, det er ikke fordi jeg går specielt op i hofter…
Jeg er ikke en af de her 90-55-195 typer. Det er
jeg slet ikke… det er ikke mig. Det skal passe
sammen. Jeg mente blot, at Deres kone er…
hofteslank.

NICK
Ja, det er hun.

GEORGE
Ser op mod loftet.
Hvad laver de deroppe? Jeg går ud fra det er dér de
opholder sig.

NICK
Falsk hjertelighed.
 54

De kender jo kvinder.

GEORGE
Ser længe på Nick med forstilt skepsis…
så henledes hans opmærksom på andre ting.
Ikke én af de sataner blev slået ihjel. Men
Washington blev jo heller ikke bombet. Nej… det er
ikke fair. Har De børn?

NICK
Æh… nej… ikke endnu.
Pause
Og De?

GEORGE
Ligesom udfordrende.
Det er noget jeg ved og som De må finde ud af.

NICK
Jaså?

GEORGE
Men ingen børn, altså?

NICK
Ikke endnu.
 55

GEORGE
Folk får.. jo stadig børn. Det var det jeg mente
med historie. Men I vil jo til at lave dem i
reagensglas. Er det ikke dét I vil? I biologer. Små
børn. Så kan vi andre… dem der gider … kneppe
videre så meget de har lyst. Men hvordan går det
med skattefradragene? Er der nogen der har taget
dét med i betragtning?
NICK smiler venligt, da han ikke kan
finde på nogen bedre reaktion.
Men I vil altså have børn… alligevel. På trods af
historien.

NICK
Vigende
Ja… bestemt. Vi… vil bare vente… vente lidt… til vi
har fundet noget varigt.

GEORGE
Og dette her…
Med en håndbevægelse favner han ikke blot
stuen, huset, men hele egnen.
… det er altså, hvad Deres hjerte begærer –
Illyrien… Pingvin-øen… Gomorrha… De tror altså, De
bliver lykkelige her i New Carthage?

NICK
Lidt på vagt.
Jeg håber vi bliver her.
 56

GEORGE
Og enhver definition har sine begrænsninger, ikke?
Nå – det er nu heller ikke noget dårligt college.
Det er selvfølgelig ikke Massachusetts Institute…
og det er ikke London… eller Sorbonne… eller Moskva
Universitetet for den sags skyld.

NICK
Jeg mener jo ikke… for altid.

GEORGE
Pas De hellere på, at det ikke siver ud. Det ville
den gamle ikke synes om. Marthas Far forventer
loyalitet og hengivenhed hos sine… sin stab. Jeg
var lige ved at bruge et andet ord. Marthas Far
forventer, at hans… stab… klamrer sig til murene
her… gøre tjeneste i rækken til de styrter. Der var
en, han var professor i latin og retorik, som
levede op til kravet og styrtede i cafeteriakøen en
dag til frokost. Han blev begravet – som mange af
os er blevet, og mange flere vil blive – under
buskadset omkring kapellet. Det påstås… og jeg ser
ingen grund til at betvivle det… at vi er glimrende
gødning. Men den gamle selv skal ikke begraves
under buskene… den gamle dør slet ikke. Marthas Far
har en udholdenhed som en af disse mikronesiske
skildpadder. Der går det rygte… men nævn det ikke i
Marthas nærvær, så står fråden hende om munden… at
den gamle, hendes Far, er over to hundrede år
gammel. Der må nok ligge en vis ironi bag, men jeg
er ikke fuld nok til at finde ud af hvori den
består. Hvor mange børn skal I have?
 57

NICK
Det… det ved jeg ikke… Min kone er…

GEORGE
Hofteslank.
Rejser sig.
En drink til?

NICK
Ja tak.

GEORGE
For helvede!
Intet svar.
Det var satans!
Til Nick.
De spurgte mig før, om jeg kendte kvinder… En af de
ting jeg ikke ved om kvinder, er hvad de taler med
hinanden om når mændene snakker sammen.
Svævende
Jeg må se at finde ud af det engang.

MARTHAS STEMME:
Ja, for helvede, hvad vil du?

GEORGE
Til Nick.
Er det ikke en henrivende lyd? Det jeg mener er…
hvad tror De de virkelig taler om… eller er De
ligeglad?
 58

NICK
Sig selv, vil jeg tro.

MARTHAS STEMME:
George?

GEORGE
Til Nick.
Synes De kvinder er… forvirrende?

NICK
Åh… både ja og nej.

GEORGE
Med et vidende nik.
Hm-hm.
Bevæger sig hen mod hall'en og er lige
ved at ramle ind i HONEY, som kommer
tilbage.
Nå, der er da i hvert fald den ene af jer.
HONEY går over til Nick. GEORGE går hen
til hall'en.

HONEY
Til George.
Hun kommer lige straks.
Til Nick.
Du må se huset, skat… det er sådan et vidunderligt
gammelt hus.

NICK
Ja, det…
 59

GEORGE
Martha!

MARTHAS STEMME:
Kan du for helvede ikke vente det øjeblik?

HONEY
Til George.
Hun kommer straks… hun skulle lige skifte.

GEORGE
Vantro.
Hvad skulle hun? Skifte?

HONEY
Ja.

GEORGE
Tøj?

HONEY
Ja, hendes kjole.

GEORGE
Mistænksom.
Hvorfor det?

HONEY
Med en lille nervøs latter.
Ja, vel fordi hun gerne vil have det lidt mere
bekvemt.
 60

GEORGE
Med et truende blik mod hall'en.
Nå, så dét vil hun.

HONEY
Nå men Gud, jeg går da ud fra …

GEORGE
Men De ved det ikke !

NICK
Da HONEY farer sammen.
Der er vel ikke noget i vejen?

HONEY
Beroligende, men med en svag klynken i
stemmen. Års øvelse har gjort hende til
en sand mester i denne tone.
Nej, nej, skat… ikke spor.

GEORGE
Rasende… til sig selv.
Nå, så hun vil have det lidt mere bekvemt? – Ja, ja
vi får se.

HONEY
Til George – glad.
Jeg vidste slet ikke før for et øjeblik siden, at
De havde en søn.
 61

GEORGE
Snurrer omkring, som om han var blevet
ramt bagfra.
Hvad?

HONEY
En søn! Det vidste jeg ikke.

NICK
Noget som De vidste, og som jeg skulle finde ud af.
Han må da være ret stor…

HONEY
Enogtyve… enogtyve i morgen… det er hans fødselsdag
i morgen.

NICK
Et sejrsstolt smil.
Nå!

GEORGE
Til Honey.
Hun fortalte Dem om ham?

HONEY
Forvirret.
Altså, ja, altså... jeg mener…

GEORGE
Slår det fast.
Hun fortalte Dem om ham.
 62

HONEY
Fniser nervøst.
Ja.

GEORGE
Med et mærkeligt udtryk.
Og De siger hun er ved at skifte?

HONEY
Ja…

GEORGE
Og så nævnte hun…?

HONEY
Muntert, men let forvirret.
… Deres søns fødselsdag… ja.

GEORGE
Mere eller mindre til sig selv.
OK Martha… OK.

NICK
Du ser lidt bleg ud, Honey. Vil du have noget…?

HONEY
Ja tak, skat… lidt mere cognac, måske. Bare en
dråbe.

GEORGE
OK Martha.
 63

NICK
Tillader De at jeg … æh… skænker…

GEORGE
Hvad? Åh ja… endelig. Drik løs… De får brug for det
med årene.
Til Martha, som om hun var i stuen.
Din forbandede destruktive…

HONEY
For at dække over det.
Hvad er klokken, skat?

NICK
Halv tre.

HONEY
Åh, er det så sent… vi skal vel også se at komme
hjem.

GEORGE
Ondskabsfuldt, men så opslugt af sin
bitterhed, at han ikke registrerer sit
eget tonefald.
Til hvad? Venter babysitteren, eller hvad?

NICK
Nærmest som en advarsel.
Jeg sagde jo lige, at vi ikke har nogen børn.
 64

GEORGE
Hm?
Bliver klar over hvad han har sagt.
Åh, undskyld. Jeg hørte slet ikke efter… eller
tænkte over det….
Med en håndbevægelse
eller hvad der nu passer bedst.

NICK
Lavmælt, til Honey.
Vi går om et øjeblik.

GEORGE
Indtrængende
Nej, nej… det må De ikke. Martha er ved at klæde
om, og Martha klæder sig ikke om for mig. Martha
har ikke klædt sig om for mig i mange år. Hvis
Martha klæder om, betyder det, at vi ikke kommer
herfra i dagevis. Det er en ære, der vises Dem, og
glem endelig ikke, at Martha er datter af vor
elskede chef. Hun er hans… øjesten… eller hans
højre eller venstre sten, sku’ jeg måske sige.

NICK
De vil nok ikke forstå det her… men jeg ville ønske
De ikke ville sige den slags, når min kone er til
stede.

HONEY
Årh, nåhr, nu…
 65

GEORGE
Tvivlende
Ja så? Jamen De har da fuldkommen ret… lad os
overlade den slags til Martha.

MARTHA
Kommer ind.
Hvad for en slags?
MARTHA har klædt om til noget mere
bekvemt og… og det er yderst vigtigt…
mere udfordrende.

GEORGE
Nå, der har vi jo min lille solstråle.

NICK
Synligt imponeret, rejser sig.
Ser man det…

GEORGE
Jamen Martha… Dit kirkeantræk!

HONEY
En anelse misbilligende.
Åh, den klæ'r Dem sandelig godt.

MARTHA
Mannequiner
Kan I lide den? Glimrende!
Til George.
Hvad helvede skulle det betyde at hyle og skrige
sådan på mig?
 66

GEORGE
Vi længtes sådan, min skat… længtes efter den blide
klang af din kære lille stemme.

MARTHA
Bestemmer sig for ikke at lade sig
provokere.
Nå. Nå, nå. Men kan du så skynde dig over til den
lille spritte-bar.

GEORGE
Går ind på hendes tone.
… og gænk en dor, dor dwink tyl lylle mohr.

MARTHA
Fniser
Nemlig
Til Nick.
Nå, fik I to mandfolk jer så en hyggelig lille
sludder? Løste verdens problemer, som I plejer?

NICK
Nå… det ved jeg nu ikke…

GEORGE
Hurtigt
Vi sad såmænd… hvis du virkelig vil vide det… og
prøvede at finde ud af, hvad I to talte om.
HONEY fniser, MARTHA ler.
 67

MARTHA
Til Honey.
Jamen, er de ikke fantastiske?
Med munter foragt.
Er mænd da ikke bunden af alt?
Til George.
Hvorfor listede du ikke bare op og lyttede?

GEORGE
Jeg ville sandelig ikke have nøjedes med at lytte,
Martha… jeg ville have kigget.
HONEY fniser, MARTHA ler.

NICK
Til George, med falsk hjertelighed.
Det er en sammensværgelse.

GEORGE
Og nu får vi det aldrig at vide. Ak, ak!

MARTHA
Til Nick, mens HONEY stråler over hele
ansigtet.
Hør, De kan sandelig ikke være helt almindelig, når
De tog Deres eksamen allerede da De var… hvor meget
var det nu?… tolv? Har du hørt dét, George?

NICK
Tolv et halvt, for at være præcis. Nej, jeg var nu
nitten.
Til Honey.
Honey, det havde du ikke behøvet at fortælle. Det…
 68

HONEY
Ååhh… jeg er så stolt af dig.

GEORGE
Alvorligt, nærmest bedrøvet.
Det er meget… imponerende.

MARTHA
Agressivt.
Gu' er det så!

GEORGE
Med sammenbidte tænder.
Jeg sagde jo også jeg var imponeret, Martha. Jeg er
ude af mig selv af misundelse. Hvad vil du have jeg
skal gøre, kaste op?
Til Nick.
Det er virkelig imponerende.
Til Honey.
De bør sandelig være stolt.

HONEY
Koket.
Åh, han er slet ikke så tosset.

GEORGE
Til Nick.
Det skulle såmænd ikke undre mig, om De virkelig
overtog Historisk afdeling, inden vi ser os om.

NICK
Biologisk afdeling.
 69

GEORGE
Biologisk afdeling… selvfølgelig. Historien må være
steget mig til hjernen. – Sikken replik!
Han stiller sig i positur, med bagsiden
af hånden højtideligt på panden og
deklamerer.
Historien er steget mig til hjernen!

MARTHA
Mens HONEY og NICK morer sig så småt.
Ha, ha, ha, HA!

GEORGE
Med en vis afsky.
Nu tror jeg, jeg selv skal have mig en drink.

MARTHA
Næ, det er ikke historie, der er steget George til
hjernen… det er Historisk afdeling! George har fået
Historisk afdeling på hjernen fordi…

GEORGE
… fordi han ikke er Historisk afdeling, men fordi
han er ved Historisk afdeling. Vi ved det, Martha…
vi var igennem det hele mens du var ovenpå for at
varme op. Der er ingen grund til at tage det én
gang til.
 70

MARTHA
Sandt nok, skat… vi holder os til reglerne.
Til de andre.
George er forsumpet i Historisk afdeling. Sunket
til bunds. En gammel sump i Historisk afdeling, det
er hvad George er. En sur sump. En skide sump. En
forsumpet sump. Ha, ha, ha, HA! En sump. – Hey,
Sump, Hey, Sumpe!

GEORGE
Behersker sig med stort besvær… derpå,
som havde hun blot sagt " De, George"…
Ja, Martha? Er der noget du vil have?

MARTHA
Morer sig over hans udspil.
Ja… lad mig se… du kunne jo tænde mig en cigaret,
hvis du har lyst til det.

GEORGE
Overvejer, fjerner sig så.
Nej… der må være grænser. En mand kan kun finde sig
i så og så meget uden at synke et trin eller to ned
ad den nok så bekendte udviklingsstige…
Hurtigt afsides til Nick.
… ja, det er jo Deres afdeling…
Derpå igen til Martha.
… synke, Martha, og det er en underlig stige… man
kan ikke vende om… man kan ikke komme op igen, når
man først er begyndt at gå nedad.
MARTHA sender ham et arrogant luftkys.
 71

GEORGE fortsat

Altså… jeg skal nok holde dig i hånden når det er

mørkt og du er bange for bussemanden, og jeg skal
også nok slæbe dine ginflasker ud for dig efter
midnat, så ingen ser det... men tænde din cigaret,
dét vil jeg ikke. Og dermed, som det så smukt
hedder, basta.
Kort tavshed.

MARTHA
Lavmælt
Gudfaderbevares!
Derpå straks til Nick.
Nå, men De har jo spillet fodbold, ikke?

HONEY
Da NICK ser ud til at sidde i sine egne
tanker.
Skat…

NICK
Hva’! Ja, jo… jeg var… quarterback… men jeg var nu
mere… jeg mener bedre… til at bokse, faktisk.

MARTHA
Med stor begejstring.
Bokse! Hørte du dét, George?

GEORGE
Resigneret
Ja, Martha.
 72

MARTHA
Til Nick, påfaldende indtrængende og
begejstret.
De har vist været ret god til det, hvad… jeg mener,
De ser jo ikke ligefrem ud til at være blevet ramt
særlig meget.

HONEY
Stolt
Han var stats-college-mellemvægtsmester...

NICK
Flov
Honey…

HONEY
Det var du da.

MARTHA
De ser jo ud som De stadig har en ganske god fysik…
tager jeg fejl?

GEORGE
Intenst
Martha… almindelig anstændighed forbyder …
 73

MARTHA
Til George… men stadig med blikket rettet
på Nick.
Hold kæft!
Igen til Nick.
Gør jeg vel? De er da vist i fin form?

NICK
Tænker sig ikke om… nærmest opmuntrer
hende.
Måske ikke så værst. Jeg gør jo noget ved det.

MARTHA
Med et flertydigt smil.
Ser man det!

NICK
Joh.

HONEY
Uh jo… han har… en meget veltrænet krop.

MARTHA
Med samme lidt skæve smil… en privat
kontakt til Nick.
Har De dét! det lyder godt.

NICK
Narcissistisk og derfor ikke specielt
møntet på Martha.
Nå ja, man ved jo aldrig…
Trækker på skulderen.
De ved… når man nu engang har det…
 74

MARTHA
… ved man aldrig hvornår man kan få brug for det.

NICK
Jeg mener… hvorfor opgive det før det er
nødvendigt.

MARTHA
Hvor har De ret.
De smiler begge, en eller anden
udefineret forbindelse er opstået imellem
dem.
Hvor har De ret.

GEORGE
Martha, din uanstændighed er mere end…

MARTHA
George her, han er ikke så vild med korporlig snak…
er du vel, skat.
Intet svar.
George bryder sig ikke så meget om at komme ind på
det med musklerne. Ja De ved.. flade maver,
brystkasser…

GEORGE
Til Honey.
Kunne De have lyst til at se haven?

HONEY
Koket irettesættende.
Åh, nåhr...nu...
 75

GEORGE
Har svært ved at tro det.
Nå, De morer Dem måske?
Trækker på skulderen.
Udmærket.

MARTHA
Ja, Kaptajn Vom dér kan ikke fordrage, når samtalen
kommer for meget ind på muskler. Hvor meget vejer
De?

NICK
En femoghalvfjerds vil jeg tro…

MARTHA
Holder mellemvægten, hvad? Ikke dårligt.
Vender sig omkring.
George, fortæl dem om vores boksekamp.

GEORGE
Knalder sit glas i bordet, går hen mod
hallen.
Gudfaderbevares!

MARTHA
George! Fortæl dem nu om den!

GEORGE
Med alle tegn på lede.
Fortæl du, Martha. Du er så god til det!
Går ud.
 76

HONEY
Er han … OK?

MARTHA
Ler
Ham? Ja, ja. Nå, men George og jeg havde altså
denneher boksekamp… Gud ja, det må være tyve år
siden… et par år efter at vi var blevet gift.

NICK
En boksekamp? De og Deres mand?

HONEY
Er det rigtigt?

MARTHA
Ja… os to… nemlig.

HONEY
Med et forventningsfuldt og gysende fnis.
Nej, passer det virkelig?

MARTHA
Ja, som sagt, for tyve år siden , og det var ikke i
en boksering eller på den måde, De ved hvad jeg
mener. Det var under krigen, og Farmand gik helt
ind for det med den fysiske træning… Farmand har
altid beundret en veltrænet fysik… og siger, at en
mand ikke bare er hjerne… han er også krop, og det
er hans pligt at holde begge dele i form… er De
med?
 77

NICK
Hm-mm.

MARTHA
Siger, at hjernen ikke kan fungere, med mindre
kroppen også fungerer.

NICK
Nja – det er nu ikke helt rigtigt…

MARTHA
Nå, det var måske heller ikke helt sådan han sagde…
men noget i den retning. Men … det var under
krigen, og han havde fået den idé, at alle mænd
skulle lære at bokse… selvforsvar. Han har vel haft
en forestilling om, at hvis tyskerne pludselig gik
i land, så skulle hele fakultetet ud og bokse dem
ihjel… jeg ved det ikke.

NICK
Det har vel mere været for selve princippets skyld.

MARTHA
Ja, mon ikke. I hvert fald havde Farmand samlet et
par stykker af os en søndag, og vi gik ud i
baghaven, og Farmand tog selv handskerne på.
Farmand er en stærk mand… Ja, De kender ham jo.

NICK
Ja… ja.
 78

MARTHA
Og han foreslog så George, at han skulle bokse med
ham. Ooogghh… det ville George ikke… sikkert noget
med, at han ikke ville have blod på sin lønseddel…

NICK
Ahh-hah.

MARTHA
… i hvert fald sagde George, at det ville han ikke,
og Farmand sagde: "Kom nu an, unge mand… hvad er du
for en svigersøn?"… og den slags.

NICK
Javel.

MARTHA
Og mens det stod på… jeg ved ikke hvorfor jeg
gjorde det… så tog jeg selv et par handsker på… ja
jeg hverken snørede dem eller noget… og så listede
jeg mig hen bag på George, bare for sjov, og så
råbte jeg "Hey, George!" og samtidig svinger jeg
armen, og langer en lige venstre ud… altså bare for
sjov, ikke?

NICK
Hmm-nnn.

MARTHA
… og George, han snurrer omkring i en mægtig fart
og ramler kæben lige ind i den… Pau!
NICK ler.
 79

MARTHA - fortsat
Det var jo ikke min mening… det ved Gud det ikke
var. Men i hvert fald, så… Pau! Lige på kæben… og
han tabte balancen…… og han tumlede et par skridt
baglæns, og så: Sjask! lander han dér… på ryggen… i
en stikkelsbærbusk!
NICK ler. HONEY laver lyde med tungen og
ryster på hovedet.
Det var skrækkeligt, det var det altså. Det var
morsomt, men det var jo skrækkeligt.
Hun udstøder en lille undertrykt latter,
mens hun beklagende mindes
ulykkestilfældet.
Jeg tror det har farvet hele vores liv. Det tror
jeg virkelig! Det er i hvert fald en undskyldning.
GEORGE kommer nu ind, han har hænderne på
ryggen. Ingen bemærker ham.
Det er i hvert fald den han bruger som undskyldning
for at han forsumper… hvorfor han ikke er blevet
til noget.
GEORGE nærmer sig. HONEY ser ham.

MARTHA
Og det var et uheld… bare et skide uheld!
GEORGE tager frem fra ryggen en kortløbet
pistol og sigter roligt på Marthas nakke.
HONEY skriger… og farer op. NICK rejser
sig ligeledes, og samtidig drejer MARTHA
hovedet om mod George. GEORGE trykker på
aftrækkeren.
 80

GEORGE
Pau!!!
Blop! Ud af revolvermundingen springer en
stor rød og gul kinesisk parasol og
folder sig ud. HONEY skriger igen, denne
gang ikke så højt, og mest af lettelse og
forvirring.
Du er død! Pau! Du er død!

NICK
Ler
Gud i himlen!
HONEY er helt ude af sig selv. MARTHA ler
også… næsten så hun er ved at falde
sammen, hendes kæmpelatter runger. GEORGE
tager del i den almindelige latter og
forvirring. Efterhånden ebber den ud.

HONEY
Åh Gud!

MARTHA
Henrykt.
Din dumme skid, hvor har du fået den fra?

NICK
Rækker hånden ud efter pistolen.
Må jeg lige se den?
GEORGE rækker ham pistolen.
 81

HONEY
Jeg er aldrig blevet så forskrækket i hele mit liv!
Aldrig!

GEORGE
En smule distræt.
Nåh – jeg har haft den et stykke tid. Kunne du lide
den ?

MARTHA
Fniser
Sjover!

HONEY
I et forsøg på at tiltrække sig
opmærksomheden.
Jeg er aldrig blevet så forskrækket… aldrig.

NICK
Det var da en skæg indretning.

GEORGE
Bøjer sig ned over Martha.
Det var lige noget for dig, hvad?

MARTHA
Jah… den var god.
Blidere
Kom… giv mig et kys.
 82

GEORGE
Gør tegn mod Nick og Honey.
Senere, skat.
Men MARTHA lader sig ikke affærdige. De
kysser hinanden, GEORGE stående, idet han
bøjer sig over Marthas stol. Hun tager
hans hånd, og anbringer den på det bryst,
der vender mod publikum. Han river sig
løs.
A-ha! Er det dét, du er ude på! Lidt blød
pornografi for gæsterne? Er det dét? Hvad?

MARTHA
Såret og vred.
Din… Pik!

GEORGE
En pyrrhus sejr.
Hver ting på rette sted, Martha… og hver ting til
sin tid.

MARTHA
Med et uudtalt skældsord på stemmen.
Din…

GEORGE
Over til Nick, som stadig har revolveren.
Kom, nu skal jeg vise Dem… man trækker den tilbage
igen, sådan.
Lukker parasollen, og fører den tilbage i
revolveren.
 83

NICK
Det er sgu smart.

GEORGE
Lægger pistolen fra sig.
Og nu skal vi have en drink – alle sammen!
Tager Nicks glas uden at spørge.. går hen
til Martha.

MARTHA
Stadig vred og såret.
Jeg er ikke færdig med min.

HONEY
Da GEORGE rækker ud efter hendes glas.
Åh, jeg tror sandelig godt jeg kunne trænge til et
eller andet.
Han tager hendes glas og går over til
baren.

NICK
Er den japansk?

GEORGE
Sikkert.

HONEY
Til Martha.
Jeg er aldrig blevet så forskrækket i mit liv. Blev
De slet ikke forskrækket? Bare et øjeblik?
 84

MARTHA
Undertrykker sit raseri mod George.
Det kan jeg ikke huske.

HONEY
Åh, nej nu... selvfølgelig blev De dét.

GEORGE
Troede du virkelig jeg ville slå dig ihjel, Martha?

MARTHA
Oser af foragt.
Dig?… Slå mig ihjel?… Nej, nu må jeg le.

GEORGE
Joh, men… det kunne jeg nu godt finde på… en dag.

MARTHA
Ja – lad os se dét!

NICK
Idet GEORGE rækker ham hans drink.
Hvor er toilettet?

GEORGE
Ud i hallen… og til venstre.

HONEY
Og nu kommer du ikke tilbage med pistoler eller
sådan noget, hm?
 85

NICK
Nej, nej.

MARTHA
Nej, De behøver vist ingen rekvisitter, hvad?

NICK
Njah…

MARTHA
Lægger lidt sjofelt op.
Det tør jeg bande på. De behøver vist ingen japansk
legetøjspistol, vel?

NICK
Smiler til Martha. Derpå til George idet
han peger på et bord ved væggen ved døren
ud til hallen.
Kan jeg stille min drink her?

GEORGE
Idet NICK går uden at vente på svar.
Ja… selvfølgelig… hvorfor dog ikke? Der står
halvfulde glas over hele huset, hvor Martha har
glemt dem… i linnedskabet, på kanten af badekarret…
Engang fandt jeg såmænd et i dybfryseren.

MARTHA
Morer sig mod sin vilje.
Vel gjorde du ej!
 86

GEORGE
Vel gjorde jeg så!

MARTHA
Samme tone.
Gu’ gjorde du ej!

GEORGE
Idet han rækker Honey en cognac.
Men det gjorde jeg nu altså.
Til Honey.
Nu får De vel ikke tømmermænd af cognac?

HONEY
Jeg blander aldrig. Og så drikker jeg heller ikke
ret meget.

GEORGE
Laver ansigter bag hende ryg.
Åh, nej… Det er vel nok godt. Deres… mand har
fortalt mig alt om kromosomer.

MARTHA
Vrængende.
Om hva’ for noget?

GEORGE
Kromosomer, Martha… gener, eller hvad det nu er.
Til Honey.
Det er en ret så… frygtindgydende mand, De har.
 87

HONEY
Som om hun føler sig drillet.
Nåååhh…

GEORGE
Nej, jeg mener det virkelig. Han er ret så
frygtindgydende med sine kromosomer, og alt det.

MARTHA
Han er matematiker!

GEORGE
Nej, Martha… han er biolog.

MARTHA
Hæver stemmen.
Jeg sagde han er matematiker!

HONEY
Forsigtig
Næh… biolog.

MARTHA
Ikke overbevist.
Er De sikker på dét?

HONEY
Med et lille fnis.
Altså, det skulle jeg da mene...
 88

MARTHA
Mut
Det sku’ De vel. Jeg ved ikke, hvem det var der
sagde, at han var matematiker.

GEORGE
Det gjorde du, Martha.

MARTHA
Som en slags irritabel forklaring.
I kan vel ikke forlange, at jeg skal huske alting.
Her træffer jeg femten nye lærere og deres åndsvage
koner – ja, de tilstedeværende undtaget,
naturligvis –
HONEY nikker, smiler dumt.
… og så vil I have, at jeg skal huske alt.
Pause
Nå! Men han er altså biolog? Udmærket. Biologi er
ovenikøbet endnu bedre. Det er mindre… abstrust.

GEORGE
Abstrakt.

MARTHA
Abstrust! I betydningen vanskeligt tilgængeligt.
Rækker tunge af George.
Du skal ikke lære mig noget om fremmedord. ja,
biologi er meget bedre. Den… går mere i kødet på
tingene.
NICK kommer tilbage.
Ikke sandt? De går i kødet på tingene?
 89

NICK
Tager sin drink fra bordet.
Jaså?

HONEY
Med et fnis.
De troede, du var matematiker.

NICK
Det havde måske også været bedre.

MARTHA
Bliv De hellere hvor De er… og bliv ved med at… gå
i kødet på tingene.

GEORGE
Du er helt besat af det udtryk, Martha… Det er
hæsligt.

MARTHA
Ignorerer George… til Nick.
Næ, bliv De bare hvor De er.
Ler
De kan sgu lige så let overtage Historisk afdeling
derfra som fra et hvilket som helst andet sted. Én
eller anden skal jo overtage Historisk afdeling på
ét eller andet tidspunkt, og det bliver ikke
Georgie-boy, vel – det ved vi. Ikke også, Sumpe…
Hvad?
 90

GEORGE
I min bevidsthed, Martha, er du begravet i cement,
lige til halsen.
MARTHA fniser.
Nej… helt op til næsen… det giver mere ro.

MARTHA
Til Nick.
Vores kære George her siger, at De er
frygtindgydende. Hvorfor er De så frygtindgydende?

NICK
Med et lille smil.
Det vidste jeg ikke at jeg var.

HONEY
Lidt tyk i mælet.
Det er på grund af dine kromosomer, skat.

NICK
Nåh, kromosomforskningen…

MARTHA
Til Nick.
Hvad er det for noget med de kromosomer?

NICK
Joh, kromosomer er…

MARTHA
Sødeste ven, jeg ved hvad kromosomer er, jeg elsker
dem.
 91

NICK
Nå… jamen så…

GEORGE
Martha spiser dem… til morgenmad… hun strør dem ud
over havregrøden.
Vender sig mod Martha.
Det er meget enkelt, Martha, den unge mand her
arbejder på at udvikle et system, hvorved
kromosomer kan ændres… nå ja, han er ikke alene om
det… han har formodentlig et par medsammensvorne –
forstår du, en slags genetisk make-up af
spermatozoernes celler, så de kan byttes om og
forandres, så man… på bestilling, vil jeg tro… kan
få hår- og øjenfarve, skikkelse og potens… ja og…
behårethed, ansigtstræk, sundhedstilstand… og sind.
Det er det vigtigste… sindet. Alt ubalanceret vil
blive korrigeret og siet fra… disposition for
forskellige sygdomme vil forsvinde og et langt liv
garanteret. Vi vil få en menneskerace… undfanget i
reagensglas… født i rugemaskine… ypperlig og
sublim.

MARTHA
Imponeret
Mm-hn!

HONEY
Hvor spændende!
 92

GEORGE
Men! Alle vil få et noget ensartet præg. Alle, og
her er jeg sikker på at jeg ikke tager fejl – vil
tendere mod at ligne denne unge mand her.

MARTHA
Ikke dårligt, må jeg sige.

NICK
Utålmodig
Ja, ja, men…

GEORGE
Det vil alt sammen, på overfladen, se rigtig
nydeligt ud… ganske muntert og indtagende. Men det
vil naturligvis også have sine ubehagelige sider.
Én vis regulering bliver nødvendig… hm?… hvis
eksperimentet skal lykkes. Et vist antal sædstrenge
må klippes.

MARTHA
Hmmm!

GEORGE
Millioner og atter millioner af dem… millioner af
små bitte operationer som kun vil efterlade sig et
ubetydeligt lille ar på undersiden af scrotum
MARTHA ler.
… men som vil sikre sterilisationen af de
ufuldkomne… de grimme, de dumme… de… uegnede.
 93

NICK
Barsk
Altså, hør nu her…

GEORGE
… og på den måde vil vi med tiden få en strålende
menneskerace.

MARTHA
Hmm!

GEORGE
Jeg er bange for, vi ikke vil have meget musik,
eller malerkunst, men vi vil have en civilisation
af glatte, blonde mænd, lige i mellemvægtsklassen.

MARTHA
Nåda!

GEORGE
… en race af videnskabsmænd og matematikere, der
hver især har viet deres liv til arbejdet for
super-civilisationens herlighed og ære.

MARTHA
Mægtigt.
 94

GEORGE
Der vil blive visse tab hvad angår frihed, vil jeg
tro, som bivirkninger ved eksperimentet… men
forskelligartethed vil ikke længere være målet. De
forskellige kulturer og racer vil efterhånden
forsvinde… og termitterne vil overtage verden.

NICK
Er De så færdig?

GEORGE
Ignorerer ham.
Og naturligvis må jeg være modstander af alt det.
Historie som er mit felt… historien, hvor jeg er en
af de mest berømte sumpe…

MARTHA
Ha, ha, HA!

GEORGE
… vil miste sin strålende mangfoldighed og
uforudsigelighed. Jeg, og med mig den…
overraskelse, den variationsrigdom, den bølgende
rytme… som kendetegner historien, vil være
elimineret. Der vil opstå orden og bestandighed… og
det er jeg en urokkelig modstander af. Jeg opgiver
ikke Berlin!

MARTHA
Du kommer nu til at opgive Berlin, skat. Havde du
tænkt dig at forsvare den med den vom?
 95

HONEY
Jeg fatter ikke, hvad Berlin har med det hele at
gøre.

GEORGE
Der er et værtshus i Vest Berlin hvor barstolene er
1½ meter høje. Og jorden… gulvet… er… så… langt,
langt… nede under en. Den slags vil jeg ikke
opgive. Nej… jeg vil ikke. Jeg vil bekæmpe Dem,
unge mand… med den ene hånd på scrotum, ganske
vist… men med den frie hånd vil jeg kæmpe med Dem
til døden.

MARTHA
Ler hånligt.
Bravo!

NICK
Til George
Det er rigtigt. Og jeg skal være tidens nye bølge

MARTHA
Det kan du bande på, smukke.

HONEY
Ret fuld – til Nick.
Jeg kan ikke forstå hvorfor du vil ind i alt dét,
skat. Det har du da aldrig fortalt mig.

NICK
Vred
Så hold dog op for helvede!
 96

HONEY
Rystet
Åh!

GEORGE
Det alvorligste tegn på en social skavank:… en
manglende humoristisk sans. Ingen af monolitterne
har kunnet tage en spøg. Læs historien. Jeg ved
noget om historie.

NICK
Til George, i et forsøg på at få det hele
til at lette.
De… De ved ikke særlig meget om naturvidenskab,
vel?

GEORGE
Jeg ved noget om historie. Jeg ved når jeg er
truet.

MARTHA
Med sjofel undertone – til Nick.
Nå, så alle skal til at se ud ligesom Dem, hvad?

NICK
Ja, ja. Jeg skal være sædcentral og kneppe i
døgndrift.

MARTHA
Det bliver jo herligt.
 97

HONEY
Holder hænderne for ørerne.
Skat, du må ikke… du må ikke… du må ikke.

NICK
Utålmodigt
Undskyld, Honey.

HONEY
Sikke et sprog. Det er…

NICK
Undskyld! OK?

HONEY
Surmuler
Ja… OK.
Pludselig giver hun sig til at fnise
dumt, falder så lidt sammen. Til George.
… Hvornår er det… at Deres søn…?
Fniser igen.

GEORGE
Hvad?

NICK
Med tegn på væmmelse.
Noget med Deres søn.

GEORGE
Søn!
 98

HONEY
Hvor… eller hvornår er det… Deres søn… kommer hjem?
Fniser

GEORGE
Nåhhh!
Overdrevent formel.
Martha? Hvornår kommer vores søn hjem?

MARTHA
Lad det ligge.

GEORGE
Næh, nej… Jeg vil gerne vide det… du har selv bragt
det på bane. Hvornår kommer han hjem, Martha?

MARTHA
Lad det ligge, sagde jeg. Jeg er ked af jeg kom ind
på det.

GEORGE
Ham, Martha, ikke dét…,. Du kom ind på ham. Og
hvornår dukker den lille fyr så op? Er der ikke
noget om, at det skal være hans fødselsdag i
morgen?

MARTHA
Jeg vil ikke tale om det!

GEORGE
Forstilt uskyldig.
Jamen Martha…
 99

MARTHA
Jeg vil ikke tale om det!

GEORGE
Nej, det kan jeg tænke mig.
Til Honey og Nick.
Martha vil ikke tale om det… ham. Martha er ked af
at hun bragte det på bane… ham.

HONEY
Idiotisk
Hvornår kommer den lille fyr så hjem?
Fniser

GEORGE
Ja, Martha… siden du nu har været så taktløs at
tage hul på det… hvornår kommer så den lille fyr?

NICK
Honey, tror du ikke vi skulle…

MARTHA
George taler så nedsættende om den lille fyr fordi…
ja, fordi han har sine problemer.

GEORGE
Problemer? Har den lille fyr problemer. Hvilke
problemer har den lille fyr ?

MARTHA
Ikke den lille fyr… og hold så op med at kalde ham
dét! Det er dig! Det er dig, der har problemer!
 100

GEORGE
Forstilt foragt
Jeg har aldrig hørt noget så latterligt i hele mit
liv.

HONEY
Heller ikke jeg!

NICK
Honey…

MARTHA
Georges største problem med den lille… ha, ha, ha,
HA! … med vores søn, vores store dejlige søn, er,
at dybest nede i sin privateste afdeling er han
ikke helt sikker på, at det er hans eget barn.

GEORGE
Dybt alvorlig.
Gud fri mig vel - hvor er du dog ond.

MARTHA
Og så har jeg endda sagt dig millioner af gange,
skat… at jeg aldrig ville blive gravid med andre
end dig... det ved du da.

GEORGE
En gennem-ond person.

HONEY
Nedsunket i drukken sorg.
Åh nej nej nej nej!
 101

NICK
Jeg tror ikke lige det er emnet for…

GEORGE
Martha lyver. Og det vil jeg godt ha’ at De skal
vide, lige nu. Martha lyver.
Martha ler.
Der er meget få ting her i verden jeg er sikker på…
landegrænser, havets vandstand, politiske
sammenslutninger, herskende moralbegreber.. Intet
af det vil jeg satse på længere. Men hvis der er én
ting i denne vor synkende verden jeg ved mig sikker
på, så er det min andel, min kromosomiske andel i …
skabelsen af vores… lysøjede blåhårede … søn.

HONEY
Åh, dét glæder mig!

MARTHA
Det var en meget køn tale, George.

GEORGE
Tak, Martha.

MARTHA
Du levede op til lejligheden… nydeligt. Virkelig
nydeligt.

HONEY
Godt...virkelig godt.
 102

NICK
Honey…

GEORGE
Martha ved det… hun ved bedre.

MARTHA
Stolt
Ja, jeg ved bedre. Jeg selv gået på college ligesom
alle andre!

GEORGE
Martha selv gået på college. Martha selv været i
kloster, det var da hun var et lille nemt kræ.

MARTHA
Og jeg var endda atheist.
Usikkert
Det er jeg vel stadig.

GEORGE
Ikke atheist, Martha… hedning.
Til Honey og Nick.
Martha er den eneste sande hedning under de østlige
himmelstrøg.
MARTHA ler.

HONEY
Ih, det er da fint. Er det ikke fint, skat ?
 103

NICK
Går med på hendes vrøvl.
Jo, jo… skønt.

GEORGE
Og Martha maler blå cirkler rundt om sine ting.

NICK
Gør De dét?

MARTHA
I defensiven, men går med på spøgen.
Mm, det hænder
Vinker
Har De lyst til at se?

GEORGE
Advarende
Så, så, så.

MARTHA
Du kan selv så-så… din gamle mokke!

HONEY
Han er ikke en mokke… hvordan skulle han kunne være
en mokke… det er Dem, der er en mokke.
Fniser

MARTHA
Truer med fingeren ad Honey.
Pas De nu hellere lidt på!
 104

HONEY
Muntert.
Ja, ja. Jeg kunne godt tænke mig en lille nipper
cognac, tak.

NICK
Honey, mon ikke du har fået nok…

GEORGE
Sludder! Vi trænger alle, kan jeg se.
Tager deres glas etc.

HONEY
Som et ekko af George.
Sludder.

NICK
Trækker på skulderen.
Ja, ja.

MARTHA
Til George.
Vores søn har ikke blåt hår… eller blå øjne for den
sags skyld. Han har grønne øjne… ligesom mig.

GEORGE
Han har blå øjne, Martha.

MARTHA
Urokkelig
Grønne.
 105

GEORGE
Kærligt nedladende.
Blå, Martha.

MARTHA
Ondt
Grønne!
Til Honey og Nick
Han har de dejligste grønne øjne… ikke med brune og
grå pletter, I ved… nej, hans er rigtig grønne…
rent dybtgrønne øjne… ligesom mine.

NICK
Kigger
Deres øjne er da… brune, er de ikke?

MARTHA
Grønne!
Lidt for hurtigt.
Det kan være de i nogle belysninger ser brune ud,
men de er grønne. Ikke grønne som hans… mere over i
det nøddebrune. George har vandblå øjne…
skummetmælksblå.

GEORGE
Nu må du se at bestemme dig, Martha.

MARTHA
Jeg ville lade tvivlen komme dig til gode.
Igen tilbage til de andre.
Farmand har også grønne øjne.
 106

GEORGE
Det har han ikke! Din far har små røde øjne…
ligesom en hvid mus. Faktisk er han en hvid mus.

MARTHA
Du ville aldrig vove at sige den slags hvis han var
til stede! Sådan en kryster som Dig!

GEORGE
Til Honey og Nick.
Er det ikke rigtigt… alt det hvide hår og de små
stikkende, røde øjne… en kæmpe stor, hvid mus.

MARTHA
George hader Farmand… ikke på grund af noget
Farmand har gjort ham, men på grund af hans egen…

GEORGE
Nikker… afslutter for hende.
… utilstrækkelighed.

MARTHA
Muntert
Nemlig. Der ramte du lige… på snotten.
Ser GEORGE på vej ud.
Hvor har du tænkt dig du skal hen?

GEORGE
Vi mangler sprit, min engel.
 107

MARTHA
Nåh.
Pause
Jamen så gå bare.

GEORGE
På vej ud.
Mange tak.

MARTHA
Da hun ser at George er gået.
Han er en udmærket bartender… en glimrende
barplejerske. Men skiderikken kan ikke tåle min
far, har De vel lagt mærke til?

NICK
Prøver at slå det hen.
Nåh, så slemt er det vel heller ikke.

MARTHA
Såret
Tror De måske det er noget jeg bare siger? Tror De,
det er min spøg?… Det ville ikke falde mig ind… jeg
ejer ikke humoristisk sans.
Nærmest surmulende.
Jeg har en veludviklet sans for komik, men ikke det
man kalder humoristisk sans.
Understregnede
Jeg har ingen humoristisk sans!
 108

HONEY
Henrykt
Det har jeg heller ikke.

NICK
Ikke videre overbevisende.
Det har du da, Honey… sådan i det stille.

HONEY
Stolt
Tak.

MARTHA
Vil I vide hvorfor skiderikken hader min far? Vil I
gerne have at jeg fortæller jer det? Godt… Nu skal
jeg fortælle jer hvorfor skiderikken hader min Far.

HONEY
Vågner med ét op til en slags
opmærksomhed.
Åh, godt!

MARTHA
Bistert, til Honey.
Der er de mennesker, der ligefrem suger næring af
andres ulykke.

HONEY
Fornærmet
Vel gør de ej!
 109

NICK
Honey… for fanden…

MARTHA
Ok! Hold så kæft, begge to!
Pause
Altså. Ser I, min mor døde tidligt, og jeg voksede
op hos Farmand.
Pause – tænker.
… jeg blev sendt på skole, og alt dét, men i det
store hele voksede jeg op hos ham. Hold kæft, hvor
jeg beundrede den mand! Jeg tilbad ham…. ja,
guderne skal vide jeg tilbad ham. Og det gør jeg
den dag i dag. Og han holdt også meget af mig… Ser
I… Vi havde noget… sammen… vi var fuldstændig på
bølgelængde.

NICK
Jo, jo.

MARTHA
Og det var Farmand, der byggede det her college op…
ja, jeg mener, han byggede det op til dét, det er
nu… det er hele hans liv. Han er det her college.

NICK
Hnn-hmm.

MARTHA
Og det her college er ham. Ved I, hvor store
donationerne var, da han overtog det, og hvad de
lyder på nu? I skulle prøve at slå det op en dag.
 110

NICK
Joh… jeg har læst om det…

MARTHA
Hold kæft og hør efter…
Som en eftertanke.
… min søde. Men da jeg så var færdig med college og
dét, så kom jeg her tilbage… og sådan gik herhjemme
en tid. Jeg var ikke gift eller noget. Ja, jeg
havde altså været gift… på en måde… i en uge, det
sidste år jeg gik i Miss Muff's højere pigeskole.
En slags teenage Lady Chatterley–ægteskab, viste
det sig at være.
NICK ler.
Han slog plænen på pigeskolen, og sad deroppe, helt
nøgen, på en stor motorplæneklipper, og kørte frem
og tilbage på græsset. Men Farmand og Miss Muff
rottede sig sammen og fik sat en stopper for det… i
en mægtig fart… fik det annulleret… helt til grin…
for teoretisk kan det jo ikke annulleres når der
har været indføring. Ha! Nå, men i hvert fald så
blev jeg rejomfruiseret og færdigeksamineret på
Miss Muff's højere pigeskole… hvor de nu havde en
gartnerdreng mindre, og det var en stor skam… og
jeg kom altså her tilbage og gik herhjemme en tid.
Jeg var værtinde for Farmand, og tog mig af ham… og
det var … rart. Det var vældig rart.

NICK
Ja… jo.
 111

MARTHA
Hvad mener De med: ja, jo? Hvad ved De om dét?
NICK trækker hjælpeløst på skulderen.
Hvad – Lover Boy!
NICK smiler lidt.
Og så var det jeg fik den idé, at jeg ville giftes
ind i fakultetet… Hvilket slet ikke var så tosset i
teorien som det viste sig at være i praksis… Jeg
mener, Farmand har jo sans for det historiske
forløb… for kontinuitet… Hvorfor kommer De ikke
over og sætter Dem ved siden af mig?

NICK
Gør tegn mod Honey, som har svært ved at
følge med.
Det… tror jeg måske ikke … lige…

MARTHA
Som De vil. Altså en sans for kontinuitet…
historie… og han har altid gået og luret på en
kronprins… én han kunne oplære til at overtage
styret, engang når han trækker sig tilbage. En
efterfølger… hvis De forstår hvad jeg mener?

NICK
Jo, det gør jeg.
 112

MARTHA
Hvilket jo også er naturligt nok. Når man har skabt
et eller andet vil man gerne lade det gå videre til
nogen. Så jeg var mere eller mindre på udkig efter…
emner blandt de nye der kom. En arvtager.
Ler
Det var ikke Farmands tanke, at jeg nødvendigvis
skulle gifte mig med fyren. Jeg mener… man var ikke
nødt til at tage mig for at komme i betragtning
eller noget i den retning. Det var noget, jeg havde
fundet på. Og en masse af de nye mænd var allerede
gift… det er klart.

NICK
Ja.

MARTHA
Med et ejendommeligt smil.
Ligesom Dem, min søde ven.

HONEY
Tankeløst ekko.
Ja, ligesom Dem, min søde ven.

MARTHA
Ironisk
Men så gjorde George sin entré… så kom George.

GEORGE
Kommer tilbage med flasker.
Så kom George, med al smuglerspritten. Hvad er du
nu i gang med, Martha?
 113

MARTHA
Uden at se på ham.
Jeg fortæller en historie. Sæt dig og hør efter… du
kunne måske lære noget.

GEORGE
Bliver stående. Stiller flaskerne på
baren.
Ok.

HONEY
De er kommet tilbage!

GEORGE
Det stemmer.

HONEY
Skat! Han er tilbage!

NICK
Ja, ja… det kan jeg se.

MARTHA
Hvor kom jeg til?

HONEY
Hvor er jeg glad for det.

NICK
Shh.
 114

HONEY
Efteraber ham.
Shhhh.

MARTHA
Nåh jo! Og så kom George. Det er rigtigt. Som var
ung… intelligent… og … gik til den og … nærmest
sød… hvis De kan forestille Dem dét…

GEORGE
… og yngre end dig…

MARTHA
… og yngre end mig…

GEORGE
… seks år…

MARTHA
… seks år… Det rører mig overhovedet ikke, George…
Så kommer han altså dér, med lysende øjne, og
bliver ansat i Historisk afdeling. Og ved I hvad
jeg gjorde, jeg idiot? Ved I hvad jeg gjorde? Jeg
faldt for ham.

HONEY
Drømmende
Nej, det er dejligt.
 115

GEORGE
Dét gjorde hun sandelig. De skulle bare have set
det. Hun satte sig uden for mit værelse, på
græsplænen, om natten, og hylede og skrabte i
jorden… det var umuligt at få arbejdsro.

MARTHA
Ler, morer sig rigtigt.
Tænk, jeg faldt virkelig for ham… dét… for dét dér.

GEORGE
I sit hjerte er Martha nemlig romantiker.

MARTHA
Dét er jeg. Så jeg gik hen og faldt for ham. Og det
kunne jo også se ud, som om det parti var… praktisk
nok. Farmand var jo på udkig efter en der kunne…

GEORGE
Et øjeblik, Martha…

MARTHA
… overtage ledelsen, når han havde tænkt sig at…

GEORGE
Benhård
Lige et øjeblik, Martha.

MARTHA
… trække sig tilbage, så jeg tænkte…
 116

GEORGE
Hold så op, Martha!

MARTHA
Irriteret
Hvad er der?

GEORGE
Overdrevent tålmodig.
Jeg troede du var ved at fortælle historien om
vores forlovelse, Martha... jeg var ikke klar over,
du var i gang med det andet.

MARTHA
Som en kendsgerning.
Men dét er jeg altså!

GEORGE
Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig.

MARTHA
Nå det ville du ikke! Men dét er du jo heller ikke!

GEORGE
Du har allerede snakket over dig, om du ved godt
hvad.

MARTHA
Smiler troskyldigt.
Om hvad? Hvad for noget?
 117

GEORGE
… om din øjesten… om "det nye skud" du ved… den
lille fyr…
Spytter det ud.
… om vores søn… og hvis du nu også begynder på det
andet dér, så advarer jeg dig, Martha, for så
bliver jeg meget vred.

MARTHA
Ler ad ham.
Nå gør du det?

GEORGE
Jeg advarer dig.

MARTHA
Med tvivl i stemmen.
Hvad gør du?

GEORGE
Meget rolig.
Jeg advarer dig.

NICK
Synes De virkelig det er nødvendigt at vi skal…
 118

MARTHA
Tak for advarslen!
Pause… derpå til Honey og Nick.
Nå, men jeg giftede mig altså med skiderikken, og
jeg havde regnet det hele ud. Han var nu min mand…
og han skulle være manden. Kronprinsen. En dag
skulle han overtage ledelsen… først skulle han
overtage Historisk afdeling og så når Farmand trak
sig tilbage, skulle han overtage ledelsen af det
hele… er I med? Sådan var planen.
Til George, som står ved baren med ryggen
til hende.
Nå, bliver du snart vred, skat? Hvad?
Tilbage til de andre.
Det var altså planen. I al sin enkelhed. Og det lod
til, at Farmand også syntes det var en ganske god
idé. Et stykke tid. Indtil han havde set på det et
par år.
Til George igen.
Bliver du snart vred?
Til de andre.
Indtil han havde set på det et par år og begyndte
at synes, at det måske alligevel ikke var så god en
idé… at Georgie-boy måske ikke rigtig havde stoffet
i sig… at han ikke havde dét, der skulle til!

GEORGE
Stadig med ryggen til de andre.
Lad vær, Martha.
 119

MARTHA
Ondskabsfuldt triumferende.
Gu' vil jeg ej! Forstår I, der var ikke nogen
ambition, der var ikke nogen drivkraft i George.
Han var… ja han var nærmest…
Spytter ordene mod Georges ryg.
et rigtigt flop! Et kæmpestort … fedt… FLOP!

Krash! Umiddelbart efter ordet "Flop"

knuser GEORGE en flaske mod baren, og
bliver stående dér, stadig med ryggen til
de andre og med flaskehalsen i hånden.
Der opstår en tavshed, hvor alle står
stivnede. Hvorpå:

GEORGE
Næsten grædende.
Jeg sagde: Lad vær, Martha.

MARTHA
Efter at have overvejet hvordan hun
griber det an.
Jeg håber det var en tom flaske, George. Man kan
ikke tillade sig at spilde god sprit… med din løn.
GEORGE smider resten af flasken på gulvet
uden at bevæge sig.
Ikke med lektor-gage.
 120

MARTHA fortsat

Til Nick og Honey.

Der kan I se… han ville overhovedet ikke have været
på sin plads… ved bestyrelsesmiddage, når der
skulle skaffes penge. Han havde ingen…
personlighed, forstår De. Og det var jo en
skuffelse for Farmand. Og nu står jeg så her med
dette flop…

GEORGE
Vender sig.
Hold op, Martha.

MARTHA
… Sumpen i Historisk afdeling…

GEORGE
Hold op, Martha, hold op…
 MARTHA GEORGE
Hæver stemmen for at Ikke så højt som hun,
overdøve ham. holder sig tilbage for
… som var gift med så efterhånden at
rektors datter og som overdøve hende.
man ventede sig noget Jeg sagde, hold så op.
af, ikke nogen OK… OK:
almindelig bogorm, en Synger
der bare er så helvedes Hvem er bange for
kontemplativ, at han Virginia Woolf
aldrig kan blive til Virginia Woolf
noget, - en der ikke Virginia Woolf
har så meget rygrad i Hvem er bange for
sig at han kan gøre Virginia Woolf
nogen som helst stolt En tidlig søndag
af ham… Ok, George! morgen.

GEORGE og HONEY
Der beruset synger med.
Hvem er bange for Virginia Woolf,
Virginia Woolf,
Virginia Woolf…..etc.

MARTHA
Hold kæft!
Kort pause.

HONEY
Rejser sig, bevæger sig over mod hall'en.
Jeg får det dårligt. Jeg får det dårligt. Jeg skal
kaste op!
Hun går ud.

NICK
Følger efter hende.
For helvede da også!
Han går ud.

MARTHA
Følger efter dem, ser foragteligt tilbage
på George.
Gudfaderbevares!
Hun går ud. GEORGE er alene tilbage på
scenen.

TÆPPE