123

Revideret 28.2.03

ANDEN AKT

W A L P U R G I S N A C H T

GEORGE er alene på scenen, NICK kommer

tilbage.

NICK
Efter en tavshed.
Jeg… tror… hun har det bedre.
Intet svar.
Hun… skulle slet ikke drikke.
Intet svar.
Hun er… så sart.
Intet svar.
Æh… hofteslank, som De kalder det.
GEORGE smiler svagt.
De må virkelig meget undskylde.

GEORGE
Hvor er min lille godte? Hvor er Martha?

NICK
Hun er ved at lave kaffe… ude i køkkenet. Hun…
bliver meget let syg.

GEORGE
Åndsfraværende
Martha? Nej, nej, Martha har ikke været syg en
eneste dag i hele sit liv, med mindre man medregner
den tid med hun tilbringer på afvænningshjem…
 124

NICK
Ligeledes rolig.
Nej, nej, min kone… min kone bliver så let syg.
Deres kone, det er Martha.

GEORGE
Med nogen græmmelse.
Jo tak… det ved jeg.

NICK
Som en kendsgerning.
Det passer da ikke, at hun indimellem tilbringer
tiden på et afvænningshjem.

GEORGE
Deres kone?

NICK
Nej. Deres.

GEORGE
Nåh! Min.
Pause
Næ, nej, det gør hun ikke… men jeg ville gøre det;
jeg mener hvis jeg var… hende… så ville jeg gøre
det. Men det er jeg ikke… så derfor gør jeg det
ikke.
Pause
Men jeg kunne nu godt tænke mig det. Det bliver tit
ret livligt herhjemme.
 125

NICK
Køligt
Ja… det kunne jeg tænke mig.

GEORGE
Ja, De har jo lige set et eksempel på det.

NICK
Jeg prøver på ikke at…

GEORGE
Blive involveret. Hvad? Ikke sandt?

NICK
Det er rigtigt.

GEORGE
Tænkte jeg nok.

NICK
Jeg synes det er… pinligt,

GEORGE
Sarkastisk
Nåh… gør De det?

NICK
Ja. Virkelig. Meget.
 126

GEORGE
Efteraber ham.
Ja. Virkelig. Meget
Derpå højt, men til sig selv.
Det er til at brække sig over!

NICK
Hør nu her! Jeg har ikke noget at gøre med…

GEORGE
Det er til at brække sig over!
Roligt, men med stor styrke.
Tror De måske, at jeg bryder mig om at have den
der… hvad det nu er hun er… til at gøre mig til
grin, til at rakke mig ned, over for…
Vifter foragteligt affærdigende med
hånden.
Dem? Tror De, jeg bryder mig om dét?

NICK
Koldt – uvenligt.
Sikkert ikke… næ, det kan jeg ikke forestille mig
De gør.

GEORGE
Nå, det kan De ikke forestille Dem. Hvad?

NICK
Fjendtligt
Nej… det kan jeg ikke! Jeg tror ikke De bryder Dem
det mindste om det!
 127

GEORGE
Sønderknusende
Deres sympati afvæbner mig ganske… Deres…
medfølelse giver mig tårer i øjnene! Store, salte,
uvidenskabelige tårer!

NICK
Med dyb foragt.
Jeg kan bare ikke se, hvorfor De absolut mener De
skal belemre andre mennesker med det.

GEORGE
Jeg?

NICK
Hvis De og Deres… kone… har lyst til at fare i
flæsket på hinanden, som et par…

GEORGE
Jeg! Hvis jeg har lyst til!

NICK
… vilde dyr, så kan jeg ikke se, hvorfor De ikke
kan gøre det, når der ikke er nogen…

GEORGE
Ler igennem sit raseri.
Nå, kan sådan en lille, selvglad, selvtilfreds…
 128

NICK
En rigtig trussel.
Nu stopper De – min herre!
Tavshed
Pas på!

GEORGE
… videnskabsmand.

NICK
Jeg har aldrig slået en ældre mand.

GEORGE
Tænker over det.
Ja så.
Pause
De slår kun yngre mænd… og kvinder… børn… fugle.
Ser at det ikke morer Nick.
Men De har selvfølgelig helt ret. Det er ikke noget
rart syn…. sådan et midaldrende par, der hakker løs
på hinanden, helt røde i kammen og forpustede, og
som rammer ved siden af hver anden gang.

NICK
Nåh, I to rammer nu ikke ved siden af… I er sgu
meget gode til det. Imponerende.

GEORGE
Og imponerende ting imponerer Dem åbenbart, hvad?
De er … let at imponere… sådan en slags… pragmatisk
idealisme.
 129

NICK
Med et stramt smil.
Nej, og dog, sommetider kan jeg godt beundre ting,
som jeg ikke beundrer. Nu er selvpiskning ikke lige
det jeg forstår ved at have det rart, men…

GEORGE
… men De kan godt beundre en mester-pisker… en
virkelig professionel.

NICK
Hm-hn… joh.

GEORGE
Deres kone har det med at kaste op, ikke?

NICK
Det har jeg ikke sagt… Jeg sagde, at hun har let
ved at blive syg.

GEORGE
Nåh. Med syg troede jeg De mente…

NICK
Nå ja, men det er rigtig nok.. Hun… er slem til at
kaste op. Når hun først har fået begyndt… er det
praktisk taget umuligt at få hende til at holde op
igen… Jeg mener, hun bliver ved og ved… i timevis.
Ikke uafbrudt, men… med mellemrum.

GEORGE
De kan måske ligefrem stille uret efter det?
 130

NICK
Ja, det er såmænd lige ved.

GEORGE
En drink?

NICK
Tak.
Uden mindste følelse udover en let
foragt, idet GEORGE tager hans glas, og
går hen til baren.
Jeg giftede mig med hende fordi hun var gravid.

GEORGE
Pause
Såh?
Pause
Men De sagde da, at De ikke havde nogen børn… Da
jeg spurgte Dem, sagde De…

NICK
Det var hun heller ikke… rigtigt. Det var en
hysterisk graviditet. Hun svulmede op, og så faldt
hun sammen igen.

GEORGE
Og mens hun var svulmet, giftede De Dem med hende.

NICK
Og så faldt hun sammen.
De ler begge, og bliver lidt overraskede
over at de gør det.
 131

GEORGE
Mm… Det var Bourbon, ikke…

NICK
Ja, Bourbon.

GEORGE
Stadig ved baren.
Da jeg var seksten år, og gik på kostskole, det var
under de puniske krige, var vi nogle stykker, som
plejede at tage ind til New York den første dag vi
havde ferie, før vi spredtes rundt til vores hjem,
og om aftenen gik vi så på en smugkro, som var ejet
af en gangsterfar til en af os – det var under
Forbudet, og det var dårlige tider for
udskænkningsbranchen, men store dage for svindlerne
og for politiet – og vi gik altså på den her
smugkro og sad og drak med de voksne og hørte
jazzmusik. Og én gang havde vi en dreng med på
femten, han var kommet til at slå sin mor ihjel et
par år før – ved et vådeskud, et rent
ulykkestilfælde, uden så meget som et ubevidst
motiv, det er jeg sikker på, helt sikker – og denne
her aften var den dreng altså sammen med os, og vi
bestilte vores drinks, og da turen kom til ham,
sagde han. Jeg skal have en Burgon. Med vand – giv
mig en Burgon med vand. Og så grinede vi
allesammen… han var lyshåret, og havde et ansigt
som en engel, og vi lo alle sammen, og han blev rød
i kinderne, og rødmede i nakken, og den
undersvindler, der serverede ved vores bord,
fortalte dem ved siden af, hvad drengen havde sagt,
og så grinede de, og flere og flere fik det at
 132

vide, og latteren steg, og flere og flere lo, men

ingen mere end vi, og ingen så meget som drengen,
der havde skudt sin mor. Og snart vidste alle i
smugkroen, hvad latteren gjaldt, og så begyndte
alle at bestille Burgon mens de skreg af grin.
Efterhånden tog latteren selvfølgelig af, men den
døde aldrig hen, for der blev ved at være et bord
her eller der, som bestilte Burgon, og så begyndte
folk at grine igen. Vi fik vores drinks helt gratis
den aften, og værten, altså den gangster, der var
far til en af drengene, inviterede os på champagne.
Selvfølgelig led vi allesammen forfærdeligt dagen
efter, alene i hvert sit tog på vej hjem fra New
York, allesammen med rigtige, voksne tømmermænd…
men det var den største dag i min… ungdom.
Rækker Nick en drink på dét ord.

NICK
Meget roligt.
Tak. Hvad… hvad skete der med drengen… drengen, der
havde skudt sin mor?

GEORGE
Det siger jeg ikke.

NICK
Ok.

GEORGE
Næste sommer, da han var ved at tage kørekort, og
øvede sig ude på en bivej på landet med sin far ved
siden af sig, svingede han vognen til siden for
 133

ikke at køre et pindsvin over, og kørte lige ind i

et stort træ.

NICK
Næsten bønfaldende.
Nej.

GEORGE
Han slog sig selvfølgelig ikke ihjel. Og da han kom
til bevidsthed på hospitalet, og var uden for fare,
og de fortalte ham, at hans far var død, så
begyndte han at le, har jeg hørt, og han lo højere
og højere, og ville ikke holde op, og det var først
efter, at de havde jaget en sprøjte i armen på ham
– og han igen mistede bevidstheden, at hans latter
døde hen – Holdt op. Og da han var kommet sig så
meget af sine skader, at han kunne flyttes uden
risiko, også hvis han strittede imod, blev han
anbragt på et sindssygehospital. Det er tredive år
siden nu.

NICK
Er han… stadig dér?

GEORGE
Ja, ja. Og jeg har hørt, at i de tredive år har
han… ikke sagt… én… lyd.
En temmelig lang tavshed: helst fem
sekunder.
Martha!
Pause
Martha!
 134

NICK
Jeg sagde jo… hun er ved at lave kaffe.

GEORGE
Til Deres hysteriske kone, der går og bulner ud og
ind.

NICK
Gik. Og bulnede ud og ind.

GEORGE
Gik. Ikke mere?

NICK
Ikke mere. Nej.

GEORGE
Efter en deltagende pause.
Det tristeste ved mænd… nej, noget af det tristeste
ved mænd, er den måde de ældes på… nogle af dem i
hvert fald. Ved De, hvordan det er med sindsyge
mennesker? Ved De det?… de mere rolige af dem?

NICK
Nej.

GEORGE
De forandrer sig ikke… de bliver ikke gamle.

NICK
Det må de da.
 135

GEORGE
Joh, efterhånden, måske. Men de gør det ikke… i
almindelig forstand. De bevarer en… glathudet
uforstyrrethed… selve det, at de ikke bliver brugt…
holder dem hele.

NICK
Er det noget, De vil anbefale?

GEORGE
Nej. Men visse ting er nu triste.
Efterligner en pep-talker.
Nå, frisk mod! Giv dem en på frakken! Frisk mod!
Pause
Martha får ikke hysteriske graviditeter.

NICK
Min kone har haft én.

GEORGE
Ja. Martha bliver overhovedet ikke gravid.

NICK
Nå, nej… det gør hun vel ikke… nu. Har De flere
børn? Har De nogen døtre eller noget?

GEORGE
Som om det er en særlig god vittighed.
Om vi har hvad?
 136

NICK
Har De nogen… Jeg mener, har De kun én… ét… barn..
øh… Deres søn?

GEORGE
Som den, der sidder inde med sin særlige
viden.
Ja, ja… kun ét… en dreng… vores søn.

NICK
Nå…
Trækker på skulderen
… det må da også være rart.

GEORGE
Jo-jo, jo-jo. Han er skam… en trøst og støtte, en
rigtig sækkestol.

NICK
En hvad for en?

GEORGE
En sækkestol. Det forstår De alligevel ikke.
Overdrevent tydeligt.
Sække… stol.

NICK
Jeg hørte det godt… Jeg sagde jo ikke jeg var døv…
bare at jeg ikke forstod det.
 137

GEORGE
Det sagde De ikke et ord om.

NICK
Nej, men jeg troede jeg lod Dem forstå, at jeg ikke
vidste hvad det betød.
Neddæmpet.
Gudfaderbevares!

GEORGE
De bliver jo arrig.

NICK
Arrigt.
Undskyld.

GEORGE
Det, jeg sagde var bare, at vores søn… vores tre
øjnes fryd, Martha er nemlig kyklop… vores søn er
en sækkestol, og straks bliver De arrig.

NICK
Undskyld! Men det er sent, og jeg er træt, jeg har
drukket lige siden klokken ni, min kone brækker
sig, og her har været en råben og en skrigen…

GEORGE
og derfor bliver De arrig. Det er klart. Det skal
De… slet ikke tænke på. Alle der kommer her, ender
med at blive… arrige. Ja, jeg vil sige… det
forventes… så det skal De ikke være ked af.
 138

NICK
Irriteret.
Jeg er ikke ked af det!

GEORGE
De er arrig.

NICK
Ja.

GEORGE
Der er lige et punkt jeg gerne vil gøre klart for
Dem… mens de yndige damer ikke er til stede… for at
De ikke skal misforstå noget, Martha sagde.

NICK
Jeg… nærer ikke fordomme, så De behøver ikke, med
mindre De…

GEORGE
Ja, det vil jeg nu gerne. Jeg er klar over, at De
ikke har lyst til at blive involveret i noget… at
De gerne vil bevare Deres videnskabelige saglighed
over for det vi – i mangel af bedre ord – kalder –
Livet… og alt det dér… men alligevel vil jeg gerne
forklare Dem det.

NICK
Et stramt, formelt smil.
Jeg er jo.. gæst. Gå De bare igang.
 139

GEORGE
Åh… mange tak. Altså! Jeg bliver helt varm og blød
indvendig.

NICK
Hvis De har tænkt Dem at begynde på…

MARTHA STEMME
Hey!

NICK
… hvis De har tænkt Dem at begynde forfra med alt
det…

GEORGE
Lyt engang! Lyde fra urskoven.

NICK
Hm?

GEORGE
Lyden af vilde dyr.

MARTHA
Stikker hovedet ind.
Hej!

NICK
Nå!

GEORGE
Nå, der har vi jo vores lille sygeplejerske…
 140

MARTHA
Til Nick.
Nu sidder vi op… vi drikker kaffe, og om et øjeblik
er vi tilbage igen.

NICK
Uden at rejse sig.
Åh… er der noget jeg skal gøre?

MARTHA
Næ – nej. Bliv De endelig her og lyt til George's
udlægning af tingene. Ked De Dem bare Ihjel.

GEORGE
Monstre!

MARTHA
Cochon!

GEORGE
Bete!

MARTHA
Canaille!

GEORGE
Putain!
 141

MARTHA
Vifter ham foragtelig af.
Bwrr! Mor jer endelig, I to festoriginaler… så godt
I kan… Vi vender tilbage.
Idet hun går.
Har du fejet op efter det roderi du lavede, George?

GEORGE
MARTHA går. GEORGE taler ud i den tomme
hall.
Nej, Martha, jeg har ikke fået fejet op efter det
roderi, jeg har lavet. I årevis har jeg prøvet at
feje op efter det roderi jeg har lavet.

NICK
Har De?

GEORGE
Hm?

NICK
Har De prøvet i årevis?

GEORGE
Efter en lang pause… ser på ham.
Tilpasningsevne, imødekommenhed, flexibilitet… det
er åbenbart det, det kommer an på?

NICK
Lad være at sammenligne, De er i en klasse for Dem
selv.
 142

GEORGE
Pause
Åh.
Pause
Nej, det er klart. Med Dem er det mere ligetil… De
gifter Dem med en pige, fordi hun svulmer op… mens
jeg, på min kluntede, gammeldags måde…

NICK
Det var ikke bare derfor!

GEORGE
Nej, selvfølgelig! Hun havde vel også penge!

NICK
Ser såret ud. Men bestemmer sig så, efter
en pause.
Ja.

GEORGE
Ja?
Henrykt
Ja! Jeg havde ret? Jeg ramte plet?

NICK
Forstår De…

GEORGE
Det var sgu flot ramt! Endda i første forsøg. Det
må man sige!
 143

NICK
Forstår De…

GEORGE
Der var også andre ting.

NICK
Ja.

GEORGE
Som kom oven i.

NICK
Ja.

GEORGE
Det er der altid.
Ser at NICK tager ham det ilde op.
Nej, det mener jeg virkelig. Det var ikke for at
være… ubehøvlet. Der er altid faktorer, som kommer
oven i… det er der også i Marthas og mit tilfælde…
På overfladen…

NICK
Ser De, vi er nærmest vokset op sammen…

GEORGE
Så ligner det måske mest et langtrukket slapstic
nummer…på overfladen...
 144

NICK
Vi har kendt hinanden, ja, Gud ved hvor længe, fra
vi var seks eller sådan…

GEORGE
… men engang for længe siden, i begyndelsen, lige
da jeg var kommet her til New Carthage, dengang…

NICK
Med nogen irritation.
Undskyld mig!

GEORGE
Hm? Åh nej, nej… Det var mig, der siger undskyld. .

NICK
Næ, nej… det er i orden.

GEORGE
Nej… fortsæt nu.

NICK
Nej… De må endelig.

GEORGE
Ikke tale om. De er gæst. De først.

NICK
Det virker lidt tåbeligt… nu, ikke?
 145

GEORGE
Sludder!
Pause
Men hvis De var seks, så må hun jo have været fire,
eller deromkring.

NICK
Det kan også være jeg var otte… og hun var seks.
Vi… plejede at lege… doktor.

GEORGE
Det er jo en god, sund heteroseksuel begyndelse.

NICK
Ler
Netop.

GEORGE
Biologen havde allerede næsen fremme, hvad?

NICK
Ler
Ja. Og det blev… ligesom altid taget som en
selvfølge… af vores familier, forstår De, og også
af os, tror jeg. Og… så gjorde vi det altså.

GEORGE
Pause
Gjorde hvad?

NICK
Blev gift.
 146

GEORGE
Da De var otte?

NICK
Nej. Selvfølgelig ikke. Meget senere.

GEORGE
Ja, det undrede mig også lidt.

NICK
Jeg vil ikke sige der var nogen… ligefrem lidenskab
imellem os, selv i begyndelsen… af vores ægteskab,
mener jeg.

GEORGE
Næ, der kan vil ikke have været mange overraskelser
eller jordskælvende opdagelser – efter at have
leget doktor og alt det dér.

NICK
Usikkert
Nej.

GEORGE
Det hele er jo stort set det samme… til trods for
hvad der fortælles om kinesiske kvinder.

NICK
Hvad fortælles der om dem?

GEORGE
Lad mig give Dem en frisk.
Tager Nicks glas.
 147

NICK
Åh ja tak. Når man er kommet til et vist punkt,
bliver man egentlig ikke mere fuld, vel?

GEORGE
Joh, det gør man nu… men det er på en anden måde…
det hele går langsommere… man bliver gennemvædet
som en svamp… med mindre man kan kaste op… som
Deres kone… så kan man såmænd begynde forfra.

NICK
Alle drikker meget her i øststaterne.
Tænker lidt over det.
Ja, det gør de for resten også i midt-vesten.

GEORGE
Vi drikker i det hele taget meget her i landet, og
jeg vil tro, at det ikke bliver mindre med tiden…
hvis vi overlever. Vi skulle have været arabere
eller italienere… araberne drikker ikke, og
italienerne bliver ikke særligt fulde, undtagen på
religiøse festdage. Man skulle bo på Sardinien,
eller sådan et sted.

NICK
Sarkastisk… som for at ødelægge en andens
vittighed.
Og det ville vi vel gøre os til sardiner
 148

GEORGE
Mildt forbavset.
Netop!
Rækker Nick en drink.
Fortæl mig så om Deres kones penge.

NICK
Pludselig mistænksom.
Hvorfor dét?

GEORGE
Jamen… så lad være.

NICK
Hvorfor vil De vide noget om min kones penge?
Ondt
Hvad?

GEORGE
Nåh, jeg tænkte det ville være morsomt.

NICK
Vel gjorde De ej.

GEORGE
Stadig distraherende elskværdig.
Nå ja… så vil jeg gerne høre om Deres kones penge
fordi… ja, fordi jeg er fascineret af hele den
metode… af den pragmatiske tilpasningsevne, som I
unge fyre af fremtidens-nye-bølge benytter jer af
for at overtage styret.
 149

NICK
Begynder De nu på dét igen.

GEORGE
Jeg? Nej det gør jeg bestemt ikke. Hør nu her…
Martha har også penge. Jeg mener, hendes far har
blodsuget stedet her i årevis …

NICK
Nej. Det har han da ikke.

GEORGE
Ikke det?

NICK
Nej.

GEORGE
Trækker på skulderen.
Så siger vi det… Marthas far har ikke blodsuget
stedet her i årevis, og Martha har ingen penge.
Okay?

NICK
Det var min kones penge vi talte om… ikke Deres.

GEORGE
Okay… fortæl så.
 150

NICK
Nej.
Pause
Min svigerfar… var en Guds mand, og han var meget
rig.

GEORGE
Hvilken trosretning?

NICK
Han… min svigerfar… fik et kald fra Gud, da han var
seks, eller deromkring, og han gav sig til at
prædike, og han døbte folk og frelste dem, og han
rejste meget rundt og han blev ret så berømt… ikke
som nogle af dem bliver, men han blev ret berømt…
og da han døde, var der en masse penge.

GEORGE
Guds penge.

NICK
Nej… hans egne.

GEORGE
Hvad skete der med Guds penge?

NICK
Han brugte Guds penge … og sparede sine egne. Han
byggede hospitaler, og sendte skibe ud med
forsyninger til nødstedte, han fik udhusene ind og
folk ud, ud i solen, og han byggede tre kirker,
eller hvad det nu var, og to af dem brændte ned …
og han endte som en holden mand.
 151

GEORGE
Efter at have tænkt over det.
Ja, det lyder jo vældig morsomt.

NICK
Ja.
Pause. Fniser lidt.
Og derfor har min kone altså penge.

GEORGE
Men ikke Guds penge.

NICK
Nej. Hendes egne.

GEORGE
Jamen det lyder da vældigt morsomt.
NICK fniser lidt.
Martha har penge, fordi Marthas fars anden kone…
ikke Marthas mor, hun var død… var en meget gammel
dame med vorter, som var meget rig.

NICK
Hun var en heks.

GEORGE
Ja, men en god heks, og hun giftede sig med den
hvide mus…
NICK begynder at fnise.
… med de små røde øjne… og han må have gnavet lidt
i hendes vorter eller sådan noget, for hun
forsvandt i en røgsky næsten med det samme. Puff!
 152

NICK
Puff!

GEORGE
Puff! Det eneste, der blev tilbage, bortset fra
noget vortesalve, var et stort, fedt testamente… en
rigtig godbid, med noget til byrådet, noget til
universitetet, noget til Marthas far, og så en klat
til Martha.

NICK
Måske… måske skulle min svigerfar og heksen med
vorterne have haft hinanden, for han var nemlig
også en mus.

GEORGE
Animerer Nick til at fortsætte.
Var han det?

NICK
Falder helt sammen.
Ja… han var nemlig en kirkemus!
De ler begge en tid, men det er en lidt
trist latter… efterhånden holder de op,
og bliver tavse.
Deres kone har ikke nævnt, at hun havde en stedmor.
 153

GEORGE
Tænker over det.
Nå… men så kan det jo være, det ikke passer.

NICK
Kniber øjnene sammen.
Og måske passer det.

GEORGE
Måske… måske ikke. I hvert fald synes jeg Deres
historie er meget morsommere… om Deres lille
oppumpede kone, og Deres svigerfar som var præst…

NICK
Han var ikke præst… han var en Guds mand.

GEORGE
Ja.

NICK
Og min kone var ikke oppumpet… hun var oppustet.

GEORGE
Ja, ja.

NICK
Fniser
Bland nu ikke tingene sammen.

GEORGE
Undskyld. Jeg skal nok gøre mit bedste.
 154

NICK
Okay.

GEORGE
De er selvfølgelig klar over, at når jeg har
udfrittet Dem om alt dette her, så er det ikke
fordi jeg er interesseret i Deres rædsomme måde at
leve på, men kun fordi De repræsenterer en direkte
og vedvarende trussel mod min livsform, og jeg
samler beviser imod jer.

NICK
Morer sig stadig.
Selvfølgelig… selvfølgelig.

GEORGE
Jeg mener… nu har jeg advaret Dem… De er advaret.

NICK
Jeg er advaret.
Ler
Det er jer luskebukse, jeg er mest nervøs for. I
ubrugelige gamle sataner… I er de værste.

GEORGE
Ja… det er vi. Luskebukse. En albue i jeres stålblå
øjne… et knæ i jeres faste, gyldne skridt… vi er de
værste.

NICK
Netop.
 155

GEORGE
Jeg er nu glad for, at De ikke tror mig… jeg ved jo
De har historien på Deres side og …

NICK
Næ-næ! Det er Dem, der har historien på Deres side…
jeg har biologien på min. Historie, biologi.

GEORGE
Jeg er klar over forskellen.

NICK
Det skulle man ikke tro.

GEORGE
Ikke? Jeg troede vi var blevet enige om, at De
skulle overtage Historisk afdeling først, før De
overtog det hele. De ved… et trin ad gangen.

NICK
Strækker sig… nyder det… villig til at
lege med.
Nja… hvad jeg havde tænkt mig var… at liste mig ind
i al almindelighed, flirte lidt til højre og
venstre, finde alle de svage punkter, stive dem af…
men med mit stempel på, blive en slags vedtagen
kendsgerning, og så lade det udvikle sig til en… ja
hvad skal man sige…

GEORGE
En uundgåelighed.
 156

NICK
Lige præcis… En uundgåelighed. De ved… sådan
overtage et par kurser fra nogle af de gamle mænd,
starte et par emnegrupper for mig selv… pløje mig
igennem et par relevante koner…

GEORGE
Det er rigtigt. De kan overtage lige så mange
kurser, De vil, og dyrke lige så mange elite-
studenter det skal være, men først når De begynder
at pløje de relevante koner, har De gjort noget af
betydning. Vejen til en mands hjerte går gennem
hans kones mave, husk det.

NICK
Spiller stadig med.
Ja… det er jo netop dét.

GEORGE
Og kvinderne her på stedet er ikke bedre end
punta'er – De ved, de sydamerikanske natsværmere.
Ved De, hvad de gør i Syd Amerika? I Rio? Disse
puntaer? Ved De det? De hvæser… ligesom gæs… De
står rundt omkring på gaden og hvæser ad én… som et
bundt gæs.

NICK
Flok.

GEORGE
Hvad?
 157

NICK
Flok… flok gæs… ikke bundt… flok.

GEORGE
Hvis De har tænkt Dem at være spidsfindig, så
hedder det rent ornitologisk: træk… ikke flok, men
træk.

NICK
Træk? – ikke flok

GEORGE
Ja, træk.

NICK
Paf
Nå sådan.

GEORGE
Ja sådan… De står altså omkring på gaden, og de
hvæser ad en som et bundt gæs. Alle
fakultetskonerne i New Carthage, de står nede foran
supermarkedet, og hvæser som gæs. Og vejen til
magt, pløj dem, hele bundtet.

NICK
Stadig med på spøgen.
Det har De garanteret ret i.

GEORGE
Ja, det har jeg.
 158

NICK
Og jeg vil vædde på, at Deres kone, hun er den
største gås i hele det træk, ikke? Med en far, der
er rektor og det hele.

GEORGE
Det kan De bande hele Deres historisk uundgåelighed
på at hun er!

NICK
Nå da da.
Gnider sig i hænderne.
Jamen så er det jo bare med at få hende hen i en
krog, og bestige hende som en anden tæve.

GEORGE
Ja, det skulle De virkelig gøre.

NICK
Ser et øjeblik på George, med en svag
væmmelse i udtrykket.
De er lige før jeg tror De mener det.

GEORGE
Skåler med ham.
Næ, min lille ven… det er lige før De tror, at De
selv mener det, og det gør Dem rædselsslagen.

NICK
Eksploderer i oprigtig tvivl.
Mig!
 159

GEORGE
Roligt
Ja… Dem

NICK
Det mener De ikke!

GEORGE
Faderligt
Gid det var så vel… Men jeg skal give Dem et godt
råd, hvis De gider høre det…

NICK
Godt råd! Af Dem! Gudfaderbevares!
Begynder at le.

GEORGE
De bliver nok klogere… Tag alle de råd De kan.

NICK
Åh, hold op!

GEORGE
Det er et godt råd, jeg giver Dem.

NICK
Vorherrebevares!

GEORGE
Der er kviksand her på stedet, og De synker i,
akkurat ligesom…
 160

NICK
Så hold dog op…!

GEORGE
… før De ved af det… bliver De suget ned..
NICK ler hånligt.
I princippet finder jeg Dem afskyelig, og som
person er De et dumt svin, men jeg prøver på at
kaste et redningsbælte ud til Dem. Hører De, hvad
jeg siger?

NICK
Ler stadig.
Ja, jeg hører Dem. De går fint igennem.

GEORGE
Ok!

NICK
Hallo, Honey.

GEORGE
Tavshed. Derpå roligt.
Ok… Okay. De foretrækker altså at spille efter
gehør? Det hele skal nok gå alligevel, fordi der
står historie på timeplanen, hvad?

NICK
Ja, ja. Så pas bare strikketøjet, bedstemor… Jeg
skal nok klare mig.
 161

GEORGE
Efter en tavshed.
Ja. Men nu har jeg prøvet… prøvet at råbe Dem op…
for at…

NICK
Foragteligt.
… få kontakt?

GEORGE
Ja.

NICK
Fortsat
… kommunikere?

GEORGE
Ja, netop.

NICK
Åhh… hvor er det rørende… det er direkte rørende…
det må man sige.
Med pludselig voldsomhed.
Op i røven!

GEORGE
Kort pause.
Hm?

NICK
Truende
De hørte det godt!
 162

GEORGE
Mod Nick, ikke til ham.
Her påtager man sig det besvær at opbygge en
civilisation… at skabe et samfund, baseret på nogle
principper som… ja, på et princip… man bestræber
sig på at uddrage en lære af naturens orden, en
moral af den menneskelige tankegangs unaturlige
uorden… Man skaber styreformer og kunst, og indser,
at de begge er, og må være, det samme… og man fører
dette frem til det sørgeligste af alle punkter…
nemlig til punktet, hvor der er noget at miste… og
så lige på én gang, gennem hele denne musik, gennem
disse toner af mennesker, der opbygger, stræber,
lyder Dies Irae. Og hvad er det? Hvad er det så der
lyder i trompetens gjalden? Op i røven. Tja, der må
vel være en slags retfærdighed i det, efter alle
disse år… Op i røven.

NICK
Kort pause… så applauderer han.
Ha, ha! Bravo! Ha, ha!
Bliver ved med at le.
Nu kommer MARTHA tilbage, hun leder en
bleg, men tappert smilende HONEY med ind.

HONEY
Nådigt
Tak… tak.

MARTHA
Ja, her kommer vi så, lidt vaklende, men vi er da
på benene.
 163

GEORGE
Fint.

NICK
Hvad? Nååhh! Honey!… går det bedre?

HONEY
En lille smule, skat… men jeg må vist hellere sætte
mig ned.

NICK
Ja, endelig… kom her… sæt dig hos mig.

HONEY
Tak, min skat.

GEORGE
Lavmælt
Rørende… rørende.

MARTHA
Til George.
Nå? Har du ikke tænkt dig at komme med en
undskyldning?

GEORGE
Mistænksom
For hvad, Martha?

MARTHA
For at få den lille dame til at kaste op, hvad
ellers?
 164

GEORGE
Det var da ikke mig, der fik hende til at kaste op.

MARTHA
Jo, det ved Gud, det var!

HONEY
Med pavelig gestus.
Nej nu - nej.

MARTHA
Til George.
Hvem tror du så det var… Sexy-boy dér? Du mener
måske det var ham, der fik sin egen lille kone til
at brække sig?

GEORGE
Hjælpsom
Ja, du kan i hvert fald få mig til det.

MARTHA
Det er noget helt andet!

HONEY
Nej, hør nu. Jeg… jeg kaster op… jeg bliver
dårlig… en gang i mellem, helt af mig selv… uden
nogen bestemt grund.

GEORGE
Er det rigtigt?

NICK
Du er… du er så sart, Honey.
 165

HONEY
Stolt
Jeg har altid gjort det.

GEORGE
Ligesom Big Ben.

NICK
En advarsel
Pas nu på!

HONEY
Og lægerne siger, at der ikke er noget i vejen med
mig… organisk, De ved.

NICK
Selvfølgelig er der ikke det.

HONEY
Tænk, lige før vi blev gift, gik jeg med… en
blindtarmsbetændelse… ja, alle troede det var en
blindtarmsbetændelse… men så viste det sig at være…
at det var…
Ler kort.
falsk alarm.
GEORGE og NICK udveksler blikke.
 166

MARTHA
Til George
Giv mig en drink.
GEORGE går hen til baren.
George kan få hvem som helst til at brække sig… Da
vores søn var lille, kunne han…

GEORGE
Martha, lad være…

MARTHA
… kunne han brække sig i det uendelige, på grund af
George…

GEORGE
Lad være, sagde jeg!

MARTHA
Det blev så slemt, at når som helst George bare kom
ind i stuen, begyndte han straks at bøvse og…

GEORGE
… den virkelige grund til at
Spytter ordene ud.
… vores søn… altid kastede op, hustru og
elskerinde, var ganske enkelt, at han ikke kunne
holde ud, at du altid skulle gramse på ham, brase
ind på hans værelse med kimonoen flagrende omkring
dig, og gramse på ham hele tiden, med din spritånde
osende ned på ham, og dine hænder over hele hans…
 167

MARTHA
Sååhh? Og så var det måske også derfor han løb
hjemmefra to gange om måneden?
Vender sig mod gæsterne.
To gange på én måned! Seks gange på ét år!

GEORGE
Også til gæsterne.
Vores søn stak hele tiden af hjemmefra, fordi
Martha dér altid skulle trænge sig ind på ham.

MARTHA
Skræpper op.
Jeg har aldrig i mit liv prøvet at trænge mig ind
på den lille satan!

GEORGE
Rækker Martha hendes drink.
Hver gang jeg kom hjem, kom han løbende imod mig og
sagde, "Jeg kan ikke være her for mor". Sådan sagde
han.

MARTHA
Det er løgn!

GEORGE
Trækker på skulderen.
Tja, sådan var det nu… du var altid over ham. Jeg
syntes, det var meget… pinligt.

NICK
Hvis det var så pinligt, hvorfor taler De så om
det?
 168

HONEY
Formanende
Så skat…!

MARTHA
Nemlig!
Til Nick.
Tak… skat!

GEORGE
Til dem alle.
Jeg ville helst slet ikke have talt om ham… det
ville have passet mig ualmindelig godt ikke at
skulle diskutere hele det emne… jeg har aldrig
brudt mig om at tale om det.

MARTHA
Jo, du har.

GEORGE
Når vi er alene, måske.
MARTHA
Vi er alene!

GEORGE
Næh… min elskede… vi har gæster.

MARTHA
Med et grådigt blik på Nick.
Ja, mon ikke!
 169

HONEY
Kunne jeg måske få en lille cognac? Jeg tror godt
jeg kunne tænke mig en lille cognac.

NICK
Tror du det er godt?

HONEY
Ja, ja… jo, skat.

GEORGE
Bevæger sig igen hen til baren.
Selvfølgelig! Fyld hende op!

NICK
Honey, jeg tror ikke du…

HONEY
Let bebrejdende.
Det vil stramme mig op, skat. Jeg føler mig lidt
usikker.

GEORGE
Ja, hvem fa'en ville være sikker på benene efter en
halv flaske… det må gøres til bunds.

HONEY
Ja!
Til Martha.
Jeg elsker cognac… det gør jeg virkelig.
 170

MARTHA
Lidt fraværende.
Det var da godt.

NICK
Opgiver
Nå ja, hvis du synes det er en god idé…

HONEY
Virkelig irriteret.
Jeg ved hvad der er bedst for mig… skat.

NICK
Ikke engang venligt.
Ja, ja… det gør du sikkert.

HONEY
GEORGE rækker hende en cognac.
Det var dejligt! Tak.
Til Nick.
Selvfølgelig gør jeg det, skat.

GEORGE
Tankefuldt.
Jeg drak også en cognac engang.

MARTHA
Privat
Ja, og burgon.

GEORGE
Skarpt
Hold så kæft, Martha
 171

MARTHA
Holder sig for munden som en lille pige.
Uha!

NICK
Han er blevet mindet om noget, uklart.
Hm?

GEORGE
Fejer det til side.
Ikke noget… ikke noget.

MARTHA
Ligeledes
Nå, fik I to mandfolk så talt ud, mens vi var ude?
Fik George fremlagt sit syn på tingene? Han fik
måske oven i købet kaldt et par tårer frem, Hvad?

NICK
Nåh… nej…

GEORGE
Nej, det vi gjorde, var… ja… vi tog os såmænd en
lille svingom.

MARTHA
Nå… nej, hvor sødt!

HONEY
Åh, jeg elsker at danse.
 172

NICK
Det var ikke det, han mente, Honey.

HONEY
Som om jeg ikke var klar over det! To voksne mænd
danse.. Vorherrebevares!

MARTHA
Prøv nu ikke at bilde mig ind, at han slet ikke har
været inde på hvordan han ville have drevet det til
noget stort, hvis det ikke havde været for Farmand?
Hvordan hans høje moralske standard ikke engang
ville tillade ham at prøve at blive bedre? Nej?

NICK
Forbeholden
Nej…

MARTHA
Og han kørte heller ikke frem med, hvordan han har
prøvet på at få udgivet en eller anden åndssvag
bog, men at Farmand ikke ville have det?

NICK
En bog? Nej.

GEORGE
Lad nu være, Martha…

NICK
Animerer hende til at gå videre.
En bog? Hvad var det for en bog?
 173

GEORGE
Bedende
Ikke noget. Bare en bog.

MARTHA
Falsk skepsis.
Bare en bog!

GEORGE
Martha, lad nu være!

MARTHA
Næsten skuffet.
Det ser minsandten ud til, at han ikke har fået
fortalt hele den bedrøvelige historie. Hvad er der
i vejen med dig, George? Har du givet op?

GEORGE
Rolig… alvorlig.
Nej… nej. Jeg skal bare have fundet en ny måde at
bekæmpe dig på, Martha. Guerilla taktik, måske…
nedbrydning indefra… jeg ved ikke rigtig. Men et
eller andet.

MARTHA
Jamen så se du at finde ud af det, og lad mig det
vide når du har det.

GEORGE
Muntert
OK, skat.
 174

HONEY
Hvorfor danser vi ikke? Jeg elsker at danse.

NICK
Honey…

HONEY
Det gør jeg. Jeg elsker at danse

NICK
Honey…

HONEY
Jeg vil! Og jeg vil danse nu.

GEORGE
OK…! Men så lad os da i himlens navn give os til at
danse.

HONEY
Igen lutter sødme – til Martha.
Åh, det var dejligt… Jeg elsker at danse. Gør De
ikke også?

MARTHA
Hæ – hæ, joh… det er ikke nogen dårlig ide.

NICK
Oprigtig nervøs
Mama mia!

GEORGE
Mama mia!
 175

HONEY
Jeg danser som vinden.

MARTHA
Uden kommentarer.
Gør De det?

GEORGE
Finder en grammofonplade frem.
Martha fik engang sit daguerreotypi i en avis… ja,
det er vel efterhånden en menneskealder siden… Hun
havde vist vundet anden præmie i en af de der
marathon-dansekonkurrencer… med svulmende muskler
havde hun holdt sin partner oppe næsten til det
sidste.

MARTHA
Læg så den plade på og hold kæft!

GEORGE
Skal ske, min elskede.
Til dem alle.
Hvordan griber vi det nu an? Mixed doubles?

MARTHA
Ja, du har vel ikke tænkt dig, at jeg skulle danse
med dig!

GEORGE
Overvejer det.
Neeejjj… ikke med ham i stuen… det er klart. Og vel
heller ikke med vores Isadora her.
 176

HONEY
Jeg danser med hvem som helst… jeg kan danse med
mig selv.

NICK
Honey…

HONEY
Jeg danser som vinden.

GEORGE
Så, børn, inkliner og kom i gang.
Musikken begynder… Beethovens 7. symfoni,
anden sats.

HONEY
Rejser sig og danser med sig selv.
Di, di di da da, da-da di, da da-da di da…
vidunderligt!

NICK
Honey…

MARTHA
Ja tak, George… så er det godt!

HONEY
Dum, di di da da, da-da di, dum di da da da… Pyhhh!

MARTHA
Tag den af, George!
 177

GEORGE
Lader som om han ikke kan høre hende.
Hvad siger du, Martha?

NICK
Honey…

MARTHA
Da GEORGE skruer op for lyden.
Tag den så af, George!

GEORGE
Hvad?

MARTHA
Rejser sig og går hurtigt truende over
mod George.
Godt, så skal jeg selv, dit forpulede…

GEORGE
Tager straks pladen af, roligt.
Hvad sagde du, elskede?

MARTHA
Forpulede…

HONEY
Er standset midt i en bevægelse.
Du standsede den! Hvorfor har De standset den?
 178

NICK
Honey…

HONEY
Til Nick, bider.
Hold op!

GEORGE
Jeg troede den passede til lejligheden, Martha.

MARTHA
Nå, gjorde du det?

HONEY
Du er altid efter mig, når jeg morer mig.

NICK
Prøver at bevare den venlige tone.
Undskyld, Honey.

HONEY
Bare… lad mig være!

GEORGE
Hør, hvorfor vælger du ikke selv, Martha.
Fjerner sig fra grammofonen… overlader
den til Martha.
Nu overtager Martha ledelsen… fruen vil nu selv
dirigere musikken.

HONEY
Jeg elsker at danse, men det vil du ikke have.
 179

NICK
Jamen jeg vil da gerne at du danser.

HONEY
Bare… lade mig være...
Hun sætter sig, tager sin drink.

GEORGE
Nu sætter Martha nogle rytmer på, som hun kan
forstå… Sacre du Printemps, måske.
Går… hen og sætter sig hos Honey.
Hej, sexy!

HONEY
I et lille fnisende hvin.
Uhhhhh!

GEORGE
Falsk latter.
Ha, ha, ha, ha, ha. Bliver det til noget, Martha?

MARTHA
Koncentrerer sig om grammofonen.
Bare vent!

GEORGE
Til Honey.
Nå, små englebabser, skal vi danse?

NICK
Hvad var det, De kaldte min kone?
 180

GEORGE
Spotsk
Hør ham!

HONEY
Mompset
Nej! Når jeg ikke kan få lov at danse min egen fri
dans, så vil jeg slet ikke danse med nogen. Så vil
jeg bare sidde her og …
Trækker på skuldrene… drikker.

MARTHA
Starter grammofonen… langsom pop-jazz.
Okay, lad os så komme i gang.
Griber fat i Nick.

NICK
Hm? Oj – oj, halløj.

MARTHA
Halløj.
De danser, tæt sammen, langsomt.

HONEY
Surmuler
Ja, så kan vi jo sidde her og se på.

GEORGE
Netop!
 181

MARTHA
Til Nick.
Hør, du er nok stærk, hvad?

NICK
Unh-unh.

MARTHA
Det kan jeg godt lide.

NICK
Unnh-unnh.

HONEY
De danser som om de havde danset sammen før.

GEORGE
Det er en ret kendt dans… de kender den begge to…

MARTHA
Vær nu ikke genert.

NICK
Det er … jeg heller ikke…

GEORGE
Til Honey.
Det er et ældgammelt ritual… abevorter – ældgammelt
ritual.

HONEY
Jeg… jeg forstår ikke hvad De mener.
 182

NICK og MARTHA bevæger sig nu bort fra

hinanden og danser hen på hver sin side
af GEORGE og HONEY; de ser hinanden i
øjnene og mens deres fødder kun bevæger
sig lidt, følger deres kroppe rytmisk
hinanden… som om de var presset mod
hinanden.

MARTHA
Jeg kan godt lide den måde du bevæger dig på.

NICK
Jeg kan også lide den måde du bevæger dig på.

GEORGE
De kan godt lide den måde de bevæger sig på

HONEY
Ikke helt med.
Det er da fint.

MARTHA
Til Nick.
Det undrer mig, at George ikke gav dig sin
fremstilling af sagen.

GEORGE
Til Honey.
Er de ikke søde?

NICK
Men det gjorde han altså ikke.
 183

MARTHA
Det forbavser mig.
Måske falder Marthas replikker mere eller
mindre i takt med musikken.

NICK
Gør det?

MARTHA
Ja… det plejer han… når han kan komme afsted med
det.

NICK
Jaså.

MARTHA
Det er i virkeligheden sådan en sørgelig historie.

GEORGE
Hvor har du nogle hæslige evner, Martha.

NICK
Er det dét?

MARTHA
Du ville græde over den.

GEORGE
Afskyelige talenter

NICK
Virkelig?
 184

GEORGE
Lad være med at opmuntre hende.

MARTHA
Jo, gør det.

NICK
Bliv ved.
De danser måske hen imod hinanden og igen
tilbage.

GEORGE
Jeg advarer Dem… De skal ikke opmuntre hende.

MARTHA
Han advarer dig… du skal ikke opmuntre mig.

NICK
Ja, jeg hørte det godt… fortsæt endelig.

MARTHA
Taler bevidst på vers.
Jo, Georgie-boy var fuld af ambitioner
trods skrækkelige hændelser så triste…

GEORGE
Roligt advarende.
Martha…
 185

MARTHA
Men det forvandled Georgie til en bog…
Hans første, ja og givetvis den sidste…
Holdkæft… det rimede sgu! Jeg rimede!

GEORGE
Jeg advarer dig, Martha.

NICK
Ja… du rimede. Fortsæt, fortsæt.

MARTHA
Men Farmand kom til at kigge lidt i bogen…

GEORGE
Du beder om en knytnæve i kæften. Det ved du godt,
Martha.

MARTHA
Rend mig!… og han blev rystet dybt ind i sin sjæl…

NICK
Blev han det?

MARTHA
Ja… det blev han… For bogen handled' om en lille
uartig dreng…

GEORGE
Rejser sig.
Det finder jeg mig ikke i!
 186

NICK

Affejende til George.

Åh… hold dog op!

MARTHA
… ha, ha!
… en lille uartig dreng
øh… der både slog sin mor og far ihjel, så de døde.

GEORGE
Hold op, Martha!

MARTHA
Og Farmand sagde… Hør nu her, jeg kan ikke have at
du udgiver sådan noget…

GEORGE
Styrter hen til grammofonen… river pladen
af.
Så! Så er det slut med at danse. Slut med det. og
gå så bare videre!

NICK
Hvad skal det forestille, om jeg må spørge?

HONEY
Henrykt
Vold! Vold!
 187

MARTHA
Højt: en erklæring.
Og Farmand sagde… Hør nu her, min dreng, du har vel
ikke et øjeblik tænkt dig, at jeg vil lade dig
udgive det møg… Ikke tale om… ikke så længe jeg
underviser her… udgiver du den lorteroman, så ryger
du ud… og det bliver på røven!

GEORGE
Hold op, siger jeg! Jeg insisterer på..

MARTHA
Ha, ha, ha, HA!

NICK
Ler… parodierer George.
Hold op siger jeg! Jeg insisterer på...

HONEY
Åh, vold… vold!

MARTHA
Bare selve tanken! En lærer ved en anset,
konservativ institution som denne her, i en by som
New Carthage, der udgiver sådan en bog! Hvis du
ellers sætter pris på din stilling her, unge mand,
unge… vigtigprås, så ser du omgående at få trukket
det manuskript tilbage…

GEORGE
Jeg vil ikke gøres til grin!
 188

NICK
Har I hørt det… han vil ikke gøres til grin!
Ler. HONEY ler med, uden rigtig at vide
hvorfor.

GEORGE
Det vil jeg ikke!
De ler alle tre ad ham.
Rasende
Legen er forbi!

MARTHA
Fortsætter uhæmmet.
Tænk jer bare! En bog om en dreng, der myrder sin
mor og slår sin far ihjel, og som lader som om det
er et ulykkestilfælde!

HONEY
Ude af sig selv af henrykkelse.
Et ulykkestilfælde!

NICK
Kommer i tanke om noget tilsvarende.
Hey… Vent nu lige lidt…

MARTHA
Nu med sin egen stemme.
Og vil I høre det afgørende argument, selve
pointen? Vil I høre hvad store tapre Georgie sagde
til Farmand?
 189

GEORGE
Nej! Nej! Nej! Nej!

NICK
Vent nu lige lidt…

MARTHA
Georgie sagde… men Svigerfar… jeg mener… ha, ha,
ha, ha… ja undskyld… men det er jo slet ikke en
roman…
Med fordrejet stemme.
Ikke en roman?
Efteraber George's stemme.
Nej… øh, det er slet ikke en roman…

GEORGE
Går hen imod hende.
Nu siger du ikke mere!

NICK
Fornemmer at det er ved at blive farligt.
Hey, hey, hey.

MARTHA
Jeg gør lige hvad fanden jeg vil! Hold dig fra mig,
din lort!
Går lidt tilbage… taler igen ligesom
George.
Nej… ja sagen er den, at dette her slet ikke er en
roman… det er sandt alt sammen… det er virkelig
sket… for mig!
 190

GEORGE
Farer på hende
Jeg slår dig ihjel!
Griber hende om halsen. De kæmper.

NICK
Hey!
Lægger sig imellem dem.

HONEY
Vildt
Vold! Vold!
GEORGE, MARTHA og NICK kæmper… råber etc.

MARTHA
Det er sket! For mig. For mig!

GEORGE
Din satans mær!

NICK
Stop det. Stop det!

HONEY
Vold! Vold!

De andre tre kæmper. GEORGE har hænderne

omkring Marthas hals. NICK griber fat i
ham, flår ham væk fra Martha, vælter ham
om på gulvet. GEORGE ligger nu på gulvet,
med NICK over sig; MARTHA står ved siden
af med hånden om halsen.
 191

NICK
Det er nok nu!

HONEY
Med skuffelse i stemmen.
Åh… åh… åh…

GEORGE slæber sig hen i en stol. Han er i

en ussel forfatning, som snarere skyldes
en dyb ydmygelse end egentlig fysisk
overlast.

GEORGE
De andre ser på ham… en pause…
Okay.. helt rolig nu… nu tager vi det alle sammen
helt roligt.

MARTHA
Stille, idet hun langsomt ryster på
hovedet.
Morder. Mor – der.

NICK
Lavmælt til Martha.
Okay… nu er det nok.
En kort tavshed. De bevæger sig lidt
omkring, forlegne, som brydere der
forsøger at få musklerne på plads efter
et kast.
 192

GEORGE
Har tilsyneladende genvundet fatningen,
men der hersker stadig en stor anspændt
intensitet.
Nå! Det var så den leg. Hvad skal vi så finde på?
MARTHA og NICK ler nervøst.
Kom nu… vi må da kunne finde på noget andet. Nu har
vi leget "Ydmyge Værten"… den er vi færdig med…
hvad skal vi så lege?

NICK
Hør nu her.

GEORGE
Hør nu her!
Jamrer
Høøør….. nu … heeer!
Opvakt
Altså, kom nu! Vi må da kende nogle andre
selskabslege… sådan nogle universitetsmennesker som
os… jeg mener vores repertoire kan da ikke være så
indskrænket?

NICK
Måske skulle vi alligevel…

GEORGE
Lad os nu se… hvad kan vi mere finde på? Der er jo
også andre lege. Hvad med … hvad med… "Kneppe
Værtinden"? Hvad?? Hvad med den? Hvad med "Kneppe
Værtinden"?
 193

GEORGE - fortsat
Til Nick.
Kunne De ikke tænke Dem at lege den leg? "Kneppe
Værtinden", hvad?

NICK
Lidt forskrækket.
Så – fald nu lidt ned.

MARTHA sidder og smågriner.

GEORGE
Eller skal det vente lidt… med at bestige hende som
en anden køter?

HONEY
Skåler vildt rundt til alle.
Kneppe Værtinden!

NICK
Skarpt til Honey.
Nu holder du kæft…
Det gør HONEY med hævet glas.

GEORGE
Vil I ikke lege den leg endnu? Vil I gemme den leg
til senere? Men hvad skal vi så lege nu? Noget må
vi da lege.

MARTHA
Roligt
Portræt af en mand der er ved at drukne.
 194

GEORGE
Med eftertryk, men ikke til de
tilstedeværende.
Jeg er ikke ved at drukne.

HONEY
Til Nick, grådkvalt og forurettet.
Du sagde hold kæft til mig!

NICK
Utålmodigt
Ja. Det er jeg ked af.

HONEY
Med sammenbidte tænder.
Nej, du er ikke.

NICK
Til Honey, endnu mere utålmodig.
Undskyld, undskyld!

GEORGE
Slår med et hænderne sammen, højlydt.
Nu har jeg det! Nu skal jeg sige jer, hvad vi skal
lege. "Ydmyge Værten" er vi færdige med… i hvert
fald i denne omgang… og vi vil ikke lege "Kneppe
Værtinden" endnu… ikke endnu… Men nu ved jeg, hvad
vi skal lege… Lad os tage en omgang "Tag røven på
Gæsterne". Hvad siger I til det? Hvad med en rask
lille "Tag røven på Gæsterne"?
 195

MARTHA
Vender sig bort med let afsky.
Gudfaderbevares, George.

GEORGE
”Bogsladrehank"! "Barneafslører"!

HONEY
Jeg kan god lidt de lege.

NICK
Nej… jeg tror også vi har fået nok selskabslege for
i aften…

GEORGE
Ih nej… nej, nej… det har vi ikke. Vi har kun leget
én. Og nu skal vi lege en ny. I kan ikke bare give
op efter en enkelt leg.

NICK
Jeg tror nu alligevel…

GEORGE
Med stor autoritet.
Stille!
Det bliver respekteret.
Nå, hvordan skal vi nu bedst lege "Tag røven på
gæsterne"?

MARTHA
For himlens skyld, George…
 196

GEORGE
Du tier stille!
MARTHA trækker på skulderen.
Lad mig nu se… lad mig nu se.
Funderer lidt… derpå.
Okay! Altså… nu har Martha… på sin indiskrete måde…
nå ja, måske ikke rigtig indiskret, for Martha er
inderst inde en naiv sjæl… men altså, Martha har
fortalt jer alt om min første roman. Sandt eller
usandt?… Jeg mener, sandt eller usandt at en sådan
nogensinde fandtes. Ha! Men, Martha har altså for
talt jer om den… min første roman, min
erindringsbog… hvilket jeg på en måde ville have
foretrukket at hun ikke havde gjort, men hvad
fanden, lad os ikke græde over spildt blod. Men!
Hvad Martha ikke har fortalt jer… det er min anden
roman.
MARTHA ser forvirret og nysgerrigt på
ham.
Nej, den vidste du nok ikke noget om, vel Martha?
Om min anden roman, sand eller usand. Sandt eller
usandt?

MARTHA
Oprigtig
Nej.

GEORGE
Nej.
Han begynder roligt, men efterhånden
bliver tonen skarpere og stemmen højere.
I virkeligheden er det vel nærmest en allegori –
vil jeg tro – men den kan godt læses som
 197

almindelig, hyggelig underholdning… og den handler

om et
 198

GEORGE - fortsat
pænt ungt ægtepar, der såmænd kommer fra
midtvesten. Ja, det er en slags hyrderoman, forstår
I. Og, dette pæne unge par kommer altså fra
midtvesten, og han er blond og omkring de tredive,
og han er lærer, i naturvidenskab, han er
naturvidenskabsmand… og hans mus er en koneagtig
lille størrelse som gurgler cognac i sig hele
tiden… og …

NICK
Vent lige et øjeblik…

GEORGE
… og de havde kendt hinanden lige fra de var små,
hvor de kravlede ind under toiletbordet og gramsede
på hinanden, og …

NICK
Jeg sagde: Vent lige et øjeblik!

GEORGE
Nu er det min tur til at lege! I har leget jeres
leg. Nu er det mig!

HONEY
Drømmende
Jeg vil gerne høre historien. Jeg elsker historier.

MARTHA
George, for himlens skyld…
 199

GEORGE
Og! Og musepigens far var en hellig mand, og han
drev en slags fidustourné baseret på Jesus og på en
masse af den slags piger, og han tog alle de
troende… han forstod rigtig hvordan han skulle tage
dem…

HONEY
Forvirret.
Jeg kender den her…

NICK
Stemmen ryster lidt.
Det siger du ikke!

GEORGE
… men så døde han, Musepigens far, og de dirkede
ham op, og ud raslede der alle slags penge… Jesus-
penge, Maria-penge… hele rovet!

HONEY
Drømmende, forvirret.
Jeg har hørt den historie før.

NICK
Roligt indtrængende… for at vække hende
op.
Honey…

GEORGE
Men det er bare forhistorien, det ligger helt
tidligt i bogen. Nå, men ind fra prærien kom denne
Blondie og hans lille hausfrau.
 200

Smågriner

MARTHA
Meget morsomt, George…

GEORGE
… tak, tak… og de slog sig ned i en by nøjagtig
magen til nouveau Carthage her…

NICK
Truende
Jeg tror ikke De skal gå videre, min herre…

GEORGE
Gør De ikke!

NICK
Mindre sikker.
Nej. Jeg… jeg tror ikke det er det værd.

HONEY
Jeg elsker at høre historier man kender… det er de
bedste.

GEORGE
Hvor har De ret. Men Blondie var i virkeligheden
forklædt, han var maskeret og klædt ud som lærer;
på hans bagageskilt stod der langt finere ting
skrevet… H.U. HU! Historisk uundgåelighed.

NICK
Der er ingen grund til at De går videre. Så…
 201

HONEY
Spekulerer for at få en mening ud af det
hun hører.
Jo, lad dem fortsætte.

GEORGE
Det skal vi. Han havde altså bagagen med sig, og
noget af den var altså i form af hans lille mus…

NICK
Der er ingen grund til at vi skal sidde og høre på
det!

HONEY
Hvorfor ikke?

GEORGE
Deres brud har da ret. Og en af de ting som ingen
kunne forstå ved Blondie, var denne bagagepakke…
hans mus. Jeg mener, her kom han,
mesterrekordsvømmeren fra Kansas, og alt det, og så
havde han medbragt denne lille mus, som han var så
øm over, at
det overgik al menneskelig forstand… eftersom hun
var sådan et dumt lille nul…

NICK
Det er ikke fair af Dem, det her…

GEORGE
Måske ikke. Men … som sagt, hans mus bællede cognac
i sig og tilbragte det halve af sin tid med at
kaste op…
 202

HONEY
Koncentrerer sig.
Jeg kender de mennesker…

GEORGE
Gør De!… Men hun var bare en pengesæk blandt resten
af bagagen… Gudelige penge flået ud af de
ugudeliges guldtænder, en logisk praktisk udvidelse
af den store drøm… så hende var han nødt til at
tage med…

HONEY
Noget skræmt.
Jeg kan ikke lide den historie…

NICK
Forbavsende bønligt.
Hold op… vil De ikke godt holde op…

MARTHA
Så er det vist nok, George…

GEORGE
…så hende var han altså nødt til at tage med… Holde
op? Ha-ha.

NICK
Hold op, jeg beder Dem virkelig… vær sød at holde
op.

GEORGE
Ja, bed endelig, mit barn.
 203

MARTHA
George…

GEORGE
… og … jo, her kommer et tilbageblik: Hvordan De
Blev Gift.

NICK
Nej!

GEORGE
Triumferende
Jo!

NICK
Næsten klynkende.
Hvorfor?

GEORGE
Hvordan De Blev Gift. Jo, de blev altså gift på
følgende måde… en dag var musen pludselig bulet ud,
og så gik hun over til Blondie, og hun stak bulen
frem og sagde… har du set mig.

HONEY
Ligbleg… springer op.
Jeg ikke lide det her.

NICK
Til George.
Stop det!
 204

GEORGE
Har du set mig… jeg er helt bulet ud. Åh Gud, sagde
Blondie…

HONEY
Ligesom fjernt.
… og så blev de gift…

GEORGE
… og så blev de gift…

HONEY
… og så…

GEORGE
… og så…

HONEY
Hysterisk
Hvad? … og så hvad?

NICK
Nej! Nej!

GEORGE
Som et lille barn.
… og så gik bulen væk.. som ved et tryllesalg… puf!

NICK
Som nærmest er ved at blive dårlig.
Åh Gud…
 205

HONEY
…så gik bulen væk…

GEORGE
Blidt
…puf.

NICK
Honey… det var ikke min mening… du må tro mig, det
var ikke min mening at…

HONEY
Du… har fortalt dem det…

NICK
Honey… det var ikke min mening…

HONEY
I vild rædsel.
Du … har fortalt dem det! Du har fortalt det til
dem! Åhhhhhh! Åh, nej, nej, nej, nej! Du kan ikke
have fortalt dem det… åh, nej!

NICK
Honey, det var ikke min mening at…

HONEY
Holder sig for maven.
Åhhh nej…nejjjj.

NICK
Honey… skat… undskyld… det var ikke min mening…
 206

GEORGE
Pludselig og med en vis afsky i stemmen.
Og sådan leger man altså "Tag røven på Gæsterne".

HONEY
Jeg tror jeg skal… jeg tror jeg skal… kaste op…

GEORGE
Det er klart!

NICK
Honey…

HONEY
Hysterisk.
Lad mig være… jeg skal… kaste op!
Hun styrter ud af stuen.

MARTHA
Ryster på hovedet idet hun følger Honeys
sortie.
… Du forbarmende!

GEORGE
Trækker på skulderen.
Historien gentager sig.

NICK
Skælver stille.
Det skulle De ikke have gjort… det skulle De ikke
have gjort.
 207

GEORGE
Roligt
Jeg hader hykleri.

NICK
Det var ondt… og ondskabsfuldt…

GEORGE
… det kommer hun over…

NICK
og til stor skade…!

GEORGE
… hun kommer over det…

NICK
Stor skade - for mig!!

GEORGE
Med undren i stemmen.
For Dem!

NICK
For mig!

GEORGE
For Dem!

NICK
Ja!!
 208

GEORGE
Jamen er det ikke skønt… skønt. Man må ved Gud have
et svin til at vise en, hvor trøflerne er.
Derpå roligt.
Du skal bare ændre lidt på alliancerne, min dreng.
Du skal bare samle stumperne op, hvor du kan… bare
se dig omkring og få det bedste ud af det… du skal
nok komme på benene igen.

MARTHA
Roligt til Nick.
Gå ud og tag dig af din kone.

GEORGE
Ja… gå ud og saml stumperne op og anlæg en ny
strategi.

NICK
Til George idet han begiver sig hen til
hall'en.
Det her vil De komme til at fortryde.

GEORGE
Formentlig. Jeg fortryder alting.

NICK
Jeg mener, at jeg skal få Dem til at fortryde det
her.

GEORGE
Blidt
Sikkert. Rigtigt pinligt, ikke ?
 209

NICK
Jeg skal nok lege med på Deres små selskabslege…
bare vent, så skal De få mig at se i den rolle De
selv har tildelt mig.

GEORGE
Jamen den spiller du jo allerede… du ved det bare
ikke.

NICK
I stærkt indre oprør.
Næh… nej. Ikke for alvor. Men bare vent, min herre…
Jeg skal vise Dem noget, som De ville ønske De
aldrig havde sat i gang.

GEORGE
Gå nu ud og fej op efter dig.

NICK
Roligt… indtrængende.
Bare vent, min herre.
Han går ud. Pause. GEORGE smiler til
Martha.

MARTHA
Meget Fint, George.

GEORGE
Tak, Martha.

MARTHA
Virkelig fint.
 210

GEORGE
Det glæder mig, at du kunne lide det.

MARTHA
Ja… det var sandelig et fint stykke arbejde…
virkelig vellykket.
 211

GEORGE
Unh-unhh.

MARTHA
Det er længe siden du har vist… at der var så meget
liv i dig.

GEORGE
Skat, du får jo altid det bedste op i mig.

MARTHA
Herregud… det er jo pygmæer du kaster dig over!

GEORGE
Pygmæer!

MARTHA
Ja, du er virkelig en led satan.

GEORGE
Jeg? Jeg?

MARTHA
Ja… dig!

GEORGE
Altså min skat, hvis din quarter-back der er pygmæ,
så må jeg sige du har skiftet stil. Hvad er du nu
ude efter… kæmper?

MARTHA
Jeg kunne brække mig over dig.
 212

GEORGE
Alting er tilladt, når det gælder dig… Jeg mener,
du laver bare dine egne regler… du kan fare rundt
som om du var på sprøjten og slå om dig til højre
og venstre og lægge den halve verden øde, hvis du
har lyst. Men så snart en anden prøver… så…

MARTHA
Dit elendige…

GEORGE
Spottende
Jamen søde ven, jeg gjorde det jo for din skyld.
Jeg troede det lige var noget for dig, skat. Det er
da din smag… blodbad og massakre og al den slags.
Jeg troede virkelig det ville pirre dig… så du
rigtig ville gispe og stønne, og kaste dig over mig
med dine vippende meloner.

MARTHA
Du er fan'me langt ude, George.

GEORGE
Spytter det ud.
Såh, er jeg det, Martha!

MARTHA
Ja, det ved Gud du er.
 213

GEORGE
Kan dårligt skjule sin vrede nu.
Du kan sidde der i din stol, du kan sidde der med
gin'en silende ud af munden og ydmyge dig selv, du
kan flå og flænse mig i småstykker… hele natten… og
det er helt i orden… det er det åbenbart…

MARTHA
Du kan tage det!

GEORGE
Jeg kan ikke tage det!

MARTHA
Du kan tage det!! Det var derfor du giftede dig med
mig!!
En tavshed.

GEORGE
Stille
Det er den mest dødssyge løgn.

MARTHA
Er det ikke engang gået op for dig endnu?

GEORGE
Ryster på hovedet.
Åh, Martha.

MARTHA
Jeg er træt i armen af at svinge pisken over dig.
 214

GEORGE
Stirrer vantro på hende.
Du er sindssyg.

MARTHA
I treogtyve år!

GEORGE
Du er ikke rigtig klog... Martha, du er ikke rigtig
klog.

MARTHA
Det var ikke det jeg havde tænkt mig!

GEORGE
Jeg troede i det mindste du var… ved dine fulde
fem. Jeg vidste jo ikke. Nej… det vidste jeg ikke.

MARTHA
Vreden tager overhånd.
Er jeg ikke ved mine fulde fem!

GEORGE
Som om hun var en slags kryb.
Nej… nej… du… du er syg.

MARTHA
Rejser sig… skriger.
Jeg skal vise dig hvem der er syg!

GEORGE
Så er det godt, Martha… nu går du for vidt.
 215

MARTHA
Skriger igen.
Jeg skal vise dig, hvem der er syg. Jeg skal vise
dig.

GEORGE
Rusker hende.
Hold op!
Skubber hende tilbage i stolen.
Hold så op, siger jeg!

MARTHA
Roligere
Jeg skal vise dig hvem der er syg.
Mere rolig.
Det er virkelig din dag idag, hvad? Men jeg skal
nok få ram på dig… før jeg er færdig med dig…

GEORGE
… du og ham din quarterback… I to har tænkt jer at
få ram på mig…?

MARTHA
… før jeg er færdig med dig, kommer du til at
ønske, at du var død dengang i bilen, dit lede
svin.

GEORGE
Understreger sine ord med pegefingeren.
Og du kommer til at ønske, at du aldrig havde
omtalt vores søn!
 216

MARTHA
Med frådende foragt.
Dit…

GEORGE
Jeg har advaret dig.

MARTHA
Jeg ryster af skræk.

GEORGE
Jeg har sagt du ikke skulle gå for vidt.

MARTHA
Jeg er først lige begyndt.

GEORGE
Roligt, konstaterende.
Jeg er bedøvet nok til – og jeg mener ikke af
sprit, selv om det måske nok er en medvirkende
årsag – en gradvis proces gennem årene der har
kastet sit dulmende slør over hjernecellerne – jeg
er bedøvet nok til, at jeg kan holde dig ud når vi
er alene. Jeg hører ikke efter, hvad du siger… og
når jeg hører efter, er det med et halvt øre og med
en form for respons der kører på reflekser, så
virkelig høre dig gør jeg ikke, det er den eneste
måde jeg kan klare det på. Men du er kommet ind på
en ny taktik, Martha, det sidste par hundrede år –
eller hvor længe det nu er jeg har boet her i huset
sammen med dig – som gør det lige præcis for meget…
for meget, du. Jeg har ikke noget imod, at du viser
 217

GEORGE - fortsat
dit snavsede undertøj frem for alle og enhver… ja,
det har jeg måske nok, men jeg har vænnet mig til
det… men nu er du helt flyttet ind i din egen
fantasiverden og er begyndt at spille variationer
over dine egne forskruede idéer, og resultatet er
at…

MARTHA
Vås!

GEORGE
Jo, du er!

MARTHA
Vås!

GEORGE
Ja, bliv du bare ved med det så længe du har lyst.
Og når du engang bliver færdig…

MARTHA
Har du nogensinde lyttet til dine egne sætninger,
George? Har du nogensinde hørt efter, hvordan du
selv taler? Du er så skide-forskruet og snørklet…
det er hvad du er. Du lyder nøjagtig ligesom en af
dine egne åndssvage forelæsninger.

GEORGE
Faktisk er jeg meget bekymret for dig. For din
forstand.
 218

MARTHA
Min forstand skal du ikke bekymre dig om, min skat!

GEORGE
Jeg må vel have dig tvangsindlagt.

MARTHA
Hvad må du?

GEORGE
Roligt… og tydeligt.
Jeg må vel have dig tvangsindlagt.

MARTHA
Bryder ud i et langt latteranfald.
Nej, nu må jeg sgu' sige du topper den!

GEORGE
Jeg må finde en måde, jeg virkelig kan ramme dig
på.

MARTHA
Jamen George, det har du jo allerede gjort… du
behøver slet ikke at gøre noget. Treogtyve år med
dig har været mere end nok.

GEORGE
Vil det sige, at du selv lader dig indlægge?
 219

MARTHA
Er du slet ikke klar over, hvad der er sket,
George? Skal jeg sige dig, hvad der virkelig er
sket?
Knipser med fingrene.
Det er bare slået klik – endelig. Ikke for mig… men
dét. Alt hvad der er vores. Man kan jo blive ved så
længe det skal være… og alting… lader sig ordne.
Man finder på alle mulige undskyldninger for sig
selv… det ved du alt om… det er livet… til helvede
med det hele… og i morgen er han måske død… eller
måske er man selv død i morgen… alle mulige
undskyldninger. Men så, en dag, en aften, sker der
noget og Klik!… siger det. Og man er fuldkommen
ligeglad. Man orker bare ikke mere. Og med dig, min
kære… har jeg virkelig gjort mit bedste. Det ved
Gud jeg har.

GEORGE
Hold dog op, Martha.

MARTHA
Jeg har gjort mit bedste… jeg har virkelig gjort
mit bedste.

GEORGE
Lidt skræmt.
Du er et monster… du er.

MARTHA
Jeg kæfter op, jeg er vulgær, og det er mig, der
har bukserne på her i huset, for nogen skal jo… men
jeg er ikke noget monster, dét er jeg ikke.
 220

GEORGE
Du er en forkælet, selvoptaget, ondskabsfuld,
sjofel, fordrukken…

MARTHA
KLIK! Det er sket, du. Og jeg prøver ikke mere på
at komme igennem til dig… jeg har prøvet nok. Måske
var der engang et øjeblik, bare et sekund, hvor jeg
kunne have fået kontakt med dig, hvor vi måske
kunne have skåret igennem alt det hykleri. Men det
er fortid, og jeg orker ikke at prøve mere.

GEORGE
En gang om måneden, Martha! Jeg kender det jo… én
gang om måneden havde vi den lille misforståede
Martha, det varme hjerte under den hårde skal, den
lille ungmø, som det mindste strejf af venlighed
får til at blomstre på ny. Og jeg har troet på det,
flere gange end jeg bryder mig om at tænke på,
fordi jeg ikke bryder mig om at tænke på, at jeg er
så stor en idiot. Jeg tror ikke på dig, Martha… jeg
tror simpelthen ikke på dig. For der findes ikke…
der eksisterer ikke længere noget øjeblik, hvor vi
to kunne… finde hinanden.

MARTHA
Atter i offensiven.
Det har du nok ret i, skat. Man kan ikke finde
sammen med noget der ikke eksisterer, og du
eksisterer ikke! Klik! I aften sagde det bare Klik
til Farmands selskab.
 221

Frådende foragt, men underneden ligger

raseri og savn.
Jeg sad der til Farmands selskab og iagttog dig…
jeg så dig sidde dér, og jeg så de yngre mænd
omkring dig, de mænd, der engang bliver til noget.
Og jeg sad der og så på dig, og du var der
overhovedet ikke! Så var det, det sagde Klik! Og
jeg skal skrige det ud, jeg er komplet ligeglad
med, hvad jeg gør fra nu af, og jeg skal lave det
største helvede for dig du nogensinde har oplevet.

GEORGE
Med klart eftertryk.
Prøv bare, og du skal komme til at smage din egen
medicin.

MARTHA
Forhåbningsfuldt
Er det en trussel, George? Er det?

GEORGE
Det er en trussel, Martha.

MARTHA
Lader som om hun spytter på ham.
Du skal få, hvad du har godt af!

GEORGE
Pas på, Martha… jeg river dig i småstykker.

MARTHA
Det er du ikke mand for… det tør du overhovedet
ikke.
 222

GEORGE
Total krig !

MARTHA
Total.
Tavshed. Begge synes lettede… nærmest
oprømte. NICK kommer tilbage.

NICK
Børster hænderne af som efter veludført
arbejde.
Så… nu hviler hun sig lidt.

GEORGE
Morer sig i det stille over Nicks rolige,
nonchalante bemærkning.
Såh?

MARTHA
Nå? Har hun det bedre?

NICK
Det tror jeg… ja. Jeg… øh… beklager meget…

MARTHA
Glem det.

GEORGE
Det sker ustandseligt her i huset.

NICK
Hun har det snart fint igen.
 223

MARTHA
Ligger hun? Har du lagt hende ovenpå? På en af
sengene?

NICK
Skænker sig en drink.
Næh, ikke rigtigt. Åh… med forlov? Hun ligger… i
badeværelset… på badeværelsesgulvet… dér ligger
hun.

GEORGE
Tænker over det.
Nå… det lyder da ikke så rart.

NICK
Det kan hun godt lide. Hun siger der er… køligt.

GEORGE
Joh, men jeg synes nu alligevel…

MARTHA
Fejer ham af.
Hvis hun godt kan li’ at ligge på
badeværelsesgulvet, så lad hende dog dét.
Til Nick, alvorligt.
Måske ville hun ligge bedre i badekarret?

NICK
Også han alvorlig.
Nej, hun siger der er bedst på gulvet… hun har
flyttet bademåtten og lagt sig på fliserne. Hun…
hun ligger på gulvet ret meget… det gør hun
virkelig.
 224

MARTHA
Pause
Nå!

NICK
Hun… hun har meget tit hovedpine og den slags, og
så ligger hun altid på gulvet.
Til George.
Er der noget is?

GEORGE
Hvad?

NICK
Is. Er der noget is?

GEORGE
Som om han aldrig har hørt ordet før.
Is?

NICK
Is. Ja.

MARTHA
Is.

GEORGE
Som om der pludselig går et lys op for
ham.
Is!
 225

MARTHA
Stor dreng!

GEORGE
Uden at røre sig.
Ja, ja… nu skal jeg hente noget.

MARTHA
Jamen så gå dog.
Med tydelig mimik til Nick.
For resten vil vi også gerne være alene.

GEORGE
Går over for at tage isspanden.
Det forbavser mig ikke, Martha… det forbavser mig
ikke.
MARTHA
Som om hun var fornærmet.
Såh, ikke det?

GEORGE
Ikke spor, Martha.

MARTHA
Heftigt
Ikke?

GEORGE
Ligeledes
Nej!
Atter rolig.
Du viger ikke tilbage for noget, Martha.
Tager isspanden.
 226

NICK
For at aflede.
Faktisk er hun meget… sart, og…

GEORGE
…hofteslank.

NICK
Husker
Ja… netop.

GEORGE
Ved døren ud til hall'en… ikke venligt.
Det er måske derfor, I ikke har nogen børn?
Han går ud.

NICK
Med ryggen af George.
Nå, jeg ved nu ikke om det er dét…
Nærmest mumler.
… om det har noget at gøre med … noget.

MARTHA
Nej, og i øvrigt: hvad så? – om jeg må spørge?

NICK
Hvadbeha'r
MARTHA sender ham et luftkys.

NICK
Stadig optaget af George's bemærkning.
Jeg… hvad?… Undskyld.
 227

MARTHA
Jeg sagde…
Sender ham endnu et luftkys.

NICK
Ilde berørt.
Nå… ja.

MARTHA
Hey… giv mig en cigaret… lover boy.
NICK leder i lommen.
Så er du sød.
Han giver hende en.
Umh…tak.
Han tænder den for hende. Idet han gør
det lader hun sin hånd glide ind mellem
hans ben, et sted mellem knæet og
skridtet, og fører hånden om på bagsiden
af låret.
Ummmmmmmm.
Han synes noget usikker, men rører sig
ikke. Hun smiler og bevæger hånden lidt.
Og når du er sådan en sød dreng, skal du også få
lov til at give mig et kys. Kom så da.

NICK
Nervøst
Hør nu her… jeg tror ikke vi skal…

MARTHA
Kom nu, skat… et kys i al venskabelighed.
 228

NICK
Stadig usikker.
Jo, men…

MARTHA
… det gør ikke ondt, lille ven…

NICK
… nå, så lille er jeg nu heller ikke….

MARTHA
Nej, mon! Kom nu bare…

NICK
Modstandskraften aftager.
Men hvad nu hvis han kommer tilbage, og … eller…?

MARTHA
Alt imens hendes hånd bevæger sig op og
ned ad hans lår.
George? Bryd dig ikke om ham. Desuden… hvem kan
have noget imod et lille venskabeligt kys? Det
bliver jo indenfor fakultetet.
De ler begge stille… NICK dog lidt
nervøst.
Vi er alle sammen en stor familie her… det siger
Farmand altid… Det er Farmands ønske, at vi skal
lære hinanden rigtigt at kende… det var derfor han
holdt det selskab i aften. Så kom nu bare… lad os
lære hinanden lidt at kende.
 229

NICK
Det er skam ikke fordi jeg ikke har lyst… tro mig.

MARTHA
Du er jo videnskabsmand, ikke? Kom så… lav et lille
eksperiment. Bare et lille et eksperiment.
Experimenter med gamle Martha.

NICK
Giver efter.
… ikke særlig gammel…

MARTHA
Netop! Ikke særlig gammel, men med en masse
erfaring… masser.

NICK
Ja, det… det tror jeg gerne.

MARTHA
Idet de nærmer sig hinanden endnu mere.
Det vil også blive en rar forandring for dig.

NICK
Ja, det vil det.

MARTHA
Og så kunne du gå tilbage til din lille kone med ny
inspiration.
 230

NICK
Tættere… næsten hviskende.
Hun ville ikke mærke forskel.

MARTHA
Det er der såmænd heller ingen andre der vil.
De omfavner hinanden. Det, der kunne være
blevet en spøg, bliver hurtigt alvor, på
MARTHA's initiativ. Der er ikke noget
hektisk over det, snarere en langsom og
mere og mere engageret sammenslyngning.
Måske bliver MARTHA mere eller mindre
siddende i sin stol med Nick ved og også
på stolen.
GEORGE kommer ind… standser… iagttager
dem et øjeblik… smiler… ler sagte,
nikker, vender sig, og går ud uden at de
har bemærket ham.
NICK, som allerede har haft hånden på
Martha's bryst, lader den glide op under
hendes kjole.

MARTHA
Skubber ham ned.
Hov… hov. Tag den nu lidt med ro, min dreng. Det
haster jo ikke.

NICK
Stadig med lukkede øjne.
Jo, kom nu…
 231

MARTHA
Skubber ham fra sig.
Unh-unh. Senere, baby… senere.

NICK
Jeg har jo fortalt dig… jeg er biolog.

MARTHA
Beroliger ham.
Det ved jeg. Og det kan man mærke. Senere, ikke?
GEORGE kan høres uden for scenen, han
synger "Hvem er bange for Virginia
Woolf?". MARTHA og NICK lægger afstand
imellem sig, NICK tørrer sig om munden.
MARTHA bringer sine klæder i orden. Efter
en velberegnet pause hertil kommer GEORGE
tilbage med isspanden.

GEORGE
…for Virginia Woolf,
Virginia Woolf,
Virginia…
… åh! Her kommer det… is til Kinas lamper,
Manchuriet medregnet…
Til Nick.
Men du må hellere tage dig i agt for de gule
sataner... situationen morer dem ikke. Hvorfor
kommer du ikke over på vores side, så skal vi snart
få dem udryddet. Og så kan vi dele pengene imellem
os og komme på den grønne gren. Hvad siger du?
 232

NICK
Er slet ikke klar over hvad der tales om.
Ja, jo… selvfølgelig. Se bare! Is!

GEORGE
Med ondskabsfuld falsk begejstring.
Netop!
Til Martha, kurrende.
Nå, Martha… min lille due… du ser jo… strålende ud.

MARTHA
Affejende
Tak.

GEORGE
Opstemt
Lad mig nu se. Her kommer jeg så med is i hænde…

MARTHA
… hånden…

GEORGE
I hænde, Martha. I hænde er helt korrekt… det er
bare lidt… forældet, ligesom du.

MARTHA
Mistænksom
Det er da fanden til humør du er i?
 233

GEORGE
Ignorerer bemærkningen.
Lad os nu se… Isen er altså i hænde og for hånden.
Er der nogen der vil have en drink? Martha, må jeg
give dig en drink?

MARTHA
Spiller ud.
Ja, hvorfor ikke?

GEORGE
Tager hendes glas.
Nej vel… hvorfor ikke?
Undersøger glasset.
Martha! Nu har du jo igen bidt af glasset

MARTHA
Vel har jeg ej!

GEORGE
Til Nick, der befinder sig ved baren.
Du klarer din egen, kan jeg se, det er glimrende…
glimrende. Nu skal jeg lige have hældt på Martha,
så er vi alle klar.

MARTHA
Mistænksom.
Klar til hvad?
 234

GEORGE
Pause – tænker over det.
Det ved jeg såmænd ikke. Men alt for gæsterne,
ikke?
Til Nick, som har bevæget sig bort fra
baren.
Jeg så din kone derude. Jeg mener jeg kom forbi
døren og kiggede ind til hende. Så stille og
fredeligt. I sin sødeste søvn… ja hun ligger såmænd
og sutter på sin tommelfinger.

MARTHA
Århhh!

GEORGE
Rullet sammen som i moders liv mens hun sutter og
sutter.

NICK
Ilde til mode.
Så har hun det nok bedre.

GEORGE
Overdrevent
Ja selvfølgelig har hun det!
Rækker Martha hendes drink.
Værsgo'.

MARTHA
Stadig på vagt.
Tak.
 235

GEORGE
Og så en til mig. Nu må det vist være min tur.

MARTHA
Aldrig, min skat… det bliver aldrig din tur.

GEORGE
Lovlig munter.
Nå, det skal du nu ikke være så sikker på, Martha.

MARTHA
Arbejder du ud fra teorien om at ålen forstår at
sno sig? Hvad ålen angår, så passer det jo fint på
dig, men det med at sno sig… unh-unh! Du sjosker
altid lige ud, min fine ven, og det fører ikke til
noget som helst…
Som en svævende eftertanke.
… undtagen måske til graven.

GEORGE
Smågriner, tager sin drink.
Hold godt fast ved den tanke, Martha… kæl for den…
føl på den. Men for mit eget vedkommende, tror jeg
jeg vil sætte mig derover… hvis I vil have mig
undskyldt… jeg vil sætte mig derover og læse en
bog.
Han går over til en stol der vender bort
fra stuens centrum, men ikke så langt fra
hoveddøren.

MARTHA
Hvad vil du?
 236

GEORGE
Roligt, tydeligt.
Jeg vil læse en bog. Læse. Læse. Det må du da have
hørt om?
Tager en bog.

MARTHA
Stående
Hvad mener du med at du vil læse? Hvad er der i
vejen med dig?

GEORGE
Lidt for roligt.
Der er ikke noget i vejen med mig, Martha… Jeg vil
bare læse en bog, det er det hele.

MARTHA
Ejendommeligt ophidset.
Vi har gæster!

GEORGE
Overdrevent tålmodig.
Ja, det ved jeg, min ven…
Ser på sit ur.
… men klokken er over fire, og jeg læser jo altid
på denne tid. Fortsæt du nu…
Vifter hende af med en håndbevægelse.
… med dine egne sager… Jeg sidder lige så stille
her…
 237

MARTHA
Du læser om eftermiddagen! Du læser klokken fire om
eftermiddagen… du læser ikke klokken fire om
morgenen! Ingen læser klokken fire om morgenen!

GEORGE
Fordybet i sin bog.
Så, så, så.

MARTHA
Tvivlende, til Nick.
Han har sat sig til at læse en bog… den infame skid
har sat sig til at læse en bog!

NICK
Med et lille smil.
Ja, det ser jo sådan ud.
NICK går over til Martha, lægger armen om
livet på hende. Dette kan George
naturligvis ikke se.

MARTHA
Får en idé.
Nå, men vi kan vel også underholde os selv?

NICK
Ja, det skulle jeg mene.

MARTHA
Så vi vil underholde os selv, George.
 238

GEORGE
Uden at se op.
Unh-unh. Glimrende.

MARTHA
Det er ikke sikkert du kommer til at synes om det.

GEORGE
Ser overhovedet ikke op.
Jo, jo… det gør du bare… underhold du nu dine
gæster.

MARTHA
Jeg har også tænkt selv at få lidt underholdning ud
af det.

GEORGE
Godt… godt.

MARTHA
Ha, ha. På det komiske plan er du en knaldsucces,
George.

GEORGE
Unh-unh.

MARTHA
Ja, men jeg får også min knaldsucces, George.
 239

GEORGE
Ja, ja, sikkert, Martha.
NICK tager Marthas hånd og trækker hende
ind til sig. De venter et øjeblik, men
kysser så hinanden, ikke kortvarigt.

MARTHA
Bagefter
Ved du hvad jeg gør, George?

GEORGE
Nej, Martha… hvad gør du?

MARTHA
Jeg tager mig af underholdningen. Jeg underholder
en af gæsterne. Jeg kæler med en af gæsterne.

GEORGE
Tilsyneladende afslappet og optaget af
sin bog, ser overhovedet ikke op.
Det var da godt. Hvem af dem?

MARTHA
Bleg af raseri.
Århh! Du tror vist du er så fandens morsom, hvad?
River sig løs fra Nick… og går hen så
George kan se hende. Hun er ikke alt for
sikker på benene, og hun tumler ind i
eller strejfer klokkespillet ved døren.
Det klinger.
 240

GEORGE
Der er nogen ved døren, Martha.

MARTHA
Skidt med det. Jeg sagde, jeg kæler med en af
gæsterne.

GEORGE
Godt, godt. Bliv ved med det.

MARTHA
Holder inde… ved ikke rigtig hvad hun
skal gøre.
Godt?

GEORGE
Ja, godt… for dig.

MARTHA
Hun får smalle øjne, og stemmen bliver
hård.
Nåh, nu kan jeg se, hvad du er ude på, din beskidte
lille…

GEORGE
Ja, jeg er helt ude på side hundrede og …

MARTHA
Åh, hold op, for helvede!
Hun rammer igen klokkespillet, som giver
sig til at klinge.
Årh – det skide dingeldangel!
 241

GEORGE
Det kaldes et klokkespil, Martha. hvorfor går du
ikke tilbage og kæler videre, og lader mig læse i
fred?

MARTHA
Årh – din forpulede lille skiderik… men jeg skal
vise dig.

GEORGE
Drejer sig omkring og ser hende lige i
øjnene… og siger med den største afsky.
Nej… vis den til ham, Martha...han har ikke set
den. Måske har han ikke set den.
Vender sig mod Nick.
Du har ikke set den endnu, har du?

NICK
Vender sig bort, hans ansigt afspejler
alle tegn på afsky.
Jeg… jeg har ikke den mindste respekt for Dem.

GEORGE
Og heller ikke for dig selv…
Gør tegn mod Martha.
Hvad skal det dog blive til med den yngre
generation.

NICK
Nej, for De… De er jo i virkeligheden komplet…
 242

GEORGE
Ligeglad? Netop… Jeg er fuldkommen ligeglad. Så
snup du bare snavsetøjssækken dér, og slyng den
over skulderen og…

NICK
Hold kæft, hvor er De led…

GEORGE
Vantro
Fordi du har lyst til at kneppe Martha, er jeg
altså led?
Han bryder ud i hånlatter.

MARTHA
Til George.
Kælling!
Til Nick.
Gå ud og vent på mig, hm? Gå ud og vent på mig i
køkkenet.
Men NICK rører sig ikke. MARTHA går hen
til ham og lægger armene om ham.
Kom nu, baby… ikke. Vent på mig… i køkkenet… vær nu
en sød dreng.
NICK tager imod hendes kys, stirrer olmt
på George… som igen har vendt ryggen til…
og går ud. MARTHA drejer omkring mod
George.
Og vil du så høre efter hvad jeg siger….
 243

GEORGE
Jeg vil hellere læse, Martha, hvis du ikke har
noget imod det…

MARTHA
Hun er grædefærdig af vrede, hans
reaktioner har bragt hende på raseriets
rand.
Jamen det har jeg! Du har værsgo' at ofre lidt
opmærksomhed på mig! Og så holder du op med det dér
nummer… eller du kan bande på at jeg gør det. Du
kan lige bande på at, jeg går ud til ham i
køkkenet, og så tager jeg ham med ovenpå og…

GEORGE
Drejer sig igen om mod hende… højt… og
med afsky i stemmen.
Og hvad så, Martha?

MARTHA
Betragter ham et øjeblik… så nikker hun
og trækker sig langsomt tilbage.
Okay… Okay… Du har selv været ude om det… så skal
du også få det!

GEORGE
Blidt og bedrøvet.
Herregud, Martha, hvis du virkelig har sådan en
lyst til den fyr… så tag ham… men gør det ærligt og
redeligt, ikke? Lad være med at pynte sådan på det.
 244

MARTHA
Håbløst
Jeg skal få dig til at fortryde, at du fik mig til
at ville gifte mig med dig.
Ved døren.
Jeg skal få dig til at fortryde den dag, du kom for
at få en stilling her. Jeg skal få dig til at
fortryde, at du lod dig selv blive sådan en fiasko.
Hun går ud.
Pause. GEORGE sidder stille og stirrer
frem for sig. Lytter… men der høres ikke
en lyd. Udadtil rolig vender han sig
atter mod sin bog, læser et øjeblik, ser
så op… og "tænker sit"…)

GEORGE
"Og den vestlige verden, tynget som den er af
lammende alliancer og belastet med en moral, der er
alt for usmidig til at tilpasse sig begivenhedernes
flugt, må… efterhånden… gå til grunde."
Han ler, kort og beklagende… rejser sig,
med bogen i hånden. Han står stille…
derpå samler han pludselig alt det raseri
han har sammensparet… han dirrer… ser på
bogen han har i hånden og, med et skrig,
der er både et hyl og et brøl, slynger
han den mod klokkespillet. Det udløser en
voldsom bimlen. En kort pause, så træder
HONEY ind.
 245

HONEY
Ret medtaget, endnu ikke rigtig vågen,
stadig sløj, svag og vaklende – siger som
fra en slags drømmeverden

Klokker der ringer. Jeg kunne høre klokker.

GEORGE
Gudfader…

HONEY
Jeg kunne ikke sove… for klokkerne. Ding-dang,
dang...de vækkede mig. Hvad er klokken?

GEORGE
Ude af sig selv… men roligt.
Lad være med at forstyrre mig.

HONEY
Forvirret og bange.
Jeg sov, og så begyndte klokkerne… og de ringede og
ringede! Begravelsesklokker, det var begravelses-
klokker… bim – bam – bum – bam-bum!

GEORGE
Bum!

HONEY
Jeg lå og sov, og jeg drømte… noget… og så hørte
jeg de lyde, og jeg vidste ikke hvad det var.
 246

GEORGE
På intet tidspunkt direkte til hende.
Det var lyden af menneskekroppe…

HONEY
Og jeg havde ikke lyst til at vågne, men lyden blev
ved…

GEORGE
… fald i søvn igen…

HONEY
… og jeg blev så bange!

GEORGE
Roligt… til Martha, som om hun var til
stede.
Jeg skal nok få ram på dig… Martha.

HONEY
Og det var så… koldt. Vinden…. vinden var så kold!
Og jeg lå et eller andet sted, og tæppet blev ved
med at glide af mig… og jeg ville ikke have det…

GEORGE
På en eller anden måde… Martha.

HONEY
… og der var nogen der…

GEORGE
Der var ingen…
 247

HONEY
Bange
Og jeg vil ikke have nogen der… jeg var… nøgen…!

GEORGE
Du er vist ikke klar over, hvad der foregår, vel?

HONEY
Stadig optaget af sin drøm.
Jeg vil ikke have nogen… Nej… !

GEORGE
Du ved slet ikke hvad her er foregået mens du har
fået dig en lille lur, gør du vel?

HONEY
Nej!… Jeg vil ikke have nogen… Jeg vil ikke have
dem… Gå!
Begynder at græde.
Jeg vil ikke have… nogen… børn. Jeg..vil..ikke..
have… nogen… børn. Jeg er bange! Jeg vil ikke have,
det skal gøre ondt…
Bedende
Jeg vil ikke!

GEORGE
Nikker… medlidende.
Det burde jeg have sagt mig selv.

HONEY
River sig ud af drømmen.
Hvad! Hvad?
 248

GEORGE
Jeg burde have vist det… det hele… hovedpine…
klynkeriet… og …

HONEY
Rædselsslagen
Hvad er det De taler om?

GEORGE
Atter ubehagelig.
Ved han det? Ham præmietyren du er gift med… ved
han det?

HONEY
Ved hvad? Hold dig væk fra mig!

GEORGE
Du skal ikke være bange, lille ven… jeg gør dig
ikke noget. Det kunne sgu' ellers have været
morsomt ikke? Men jeg skal nok lade være! Men sig
mig engang: Hvordan gør du det? Hvad? Hvordan begår
du dine små hemmelige mord, som hingstemanden ikke
ved noget om, hvad? Piller? Er det piller? En lille
hemmelig forsyning af piller? Eller hvad? Æblemos?
Eller viljestyrke?

HONEY
Jeg har det dårligt.
 249

GEORGE
Skal du nu kaste op igen? Og ind og ligge på de
kolde fliser med knæene trukket op under hagen og
med tommelfingeren i munden…?

HONEY
I panik.
Hvor er han?

GEORGE
Hvor er hvem? Der er ingen her, lille ven.

HONEY
Jeg vil have min mand! Jeg vil have en drink!

GEORGE
Ja, men så bare kravl over til baren og tag selv.
Udefra høres MARTHA's latter og lyden af
tallerkener der går i stykker.
Råber
Den er fin! Bare gå til den!

HONEY
Jeg vil have… noget…

GEORGE
Er du klar over, hvad der foregår derude, lille
dame? Hvad? Hørte du det? Ved du hvad der foregår
derude?

HONEY
Jeg vil ikke vide noget som helst!
 250

GEORGE
Der er to mennesker derude…
MARTHA's latter høres igen.
… de er derude, i køkkenet… derude midt i løgskræl
og kaffegrums… og holder en slags...en slags
generalprøve på fremtidens nye bølge.

HONEY
Ude af sig selv.
Jeg… forstår Dem ikke…

GEORGE
Modbydeligt oplagt.
Det er meget enkelt.. Når folk ikke kan tage
tingene som de er, når de ikke kan forlige sig med
nutiden, gør de et af to… enten… enten fortaber de
sig i at betragte fortiden, sådan som jeg har
gjort, eller også giver de sig til at… lave om på
fremtiden. Og når man vil lave om på noget… så er
det Bang! Bang! Bang! Bang!

HONEY
Hold op!

GEORGE
Og du, lille klynkende kælling, du vil jo ikke have
børn?

HONEY
Lad mig være! Hvem … ringede?
 251

GEORGE
Hvad?

HONEY
Hvad var det for nogen klokker? Hvem ringede?

GEORGE
Det vil du jo ikke høre om. Du har jo lige sagt, at
du ikke ville vide det.

HONEY
Skælver
Jeg vil ikke høre på Dem… jeg vil vide, hvem der
ringede.

GEORGE
Din mand er …. og så spørger du om, hvem der
ringede?

HONEY
Hvem ringede? Nogen ringede!

GEORGE
Han taber underkæben… han har pludselig
fået en idé.
… Nogen ja…

HONEY
Ringede!
 252

GEORGE
… nogen… ringede… jo… ja…

HONEY
Klokkerne… ringede…

GEORGE
Han forfølger ivrigt sin idé.
Klokkerne ringede… og det må have været nogen…

HONEY
..nogen…

GEORGE
Nu er idéen gennemtænkt.
… nogen der ringede på… nogen der ringede… der var
nogen… med… Nu har jeg det! Nu har jeg det, Martha…
Nogen med en besked… og beskeden var, at… vores
søn… Vores søn!
Næsten hviskende.
Det var en besked… klokkerne ringede, og det var en
besked, og det var om....vores søn...og beskeden...
var...og beskeden var,at...vores… søn… er… død!

HONEY
Næste syg.
Åh… nej.

GEORGE
Hamrer det fast i sin bevidsthed.
Vores søn er… død… Og… Martha ved det ikke… Jeg har
ikke sagt det til… Martha.
 253

HONEY
Nej… nej… nej.

GEORGE
Langsomt, velovervejet.
Vores søn er død, og Martha ved det ikke.

HONEY
Åh Gud i himlen… nej.

GEORGE
Til Honey… langsomt, velovervejet,
lidenskabsløst.
Og du siger ikke noget til hende.

HONEY
Grådkvalt.
Jeres søn er død.

GEORGE
Jeg vil selv fortælle hende det… når tiden er inde.
Jeg vil selv fortælle hende det.

HONEY
Svagt
Jeg skal kaste op.

GEORGE
Vender sig bort fra hende… sagte.
Skal du? Det var godt.
MARTHA's latter høres igen.
Hør lige, hvad.
 254

HONEY
Jeg tror jeg dør.

GEORGE
Taler nu kun til sig selv.
Godt… godt… gør bare det.
Ganske sagte, således at Martha ikke har
mulighed for at høre det.
Martha? Martha? Jeg har noget… forfærdeligt at
fortælle dig.
Med et mærkeligt halv-smil.
Det er om vores… søn. Han er død. Kan du høre mig,
Martha? Vores søn er død.
Han begynder at le, ganske sagte… en
latter, der er blandet med gråd.

T Æ P P E