254

Revideret 28.2.03

TREDJE AKT
EXORCISME

MARTHA kommer ind – taler til sig selv.

MARTHA
Hallo… Hvor er I henne alle sammen…?
Det er tydeligt, at hun er ligeglad.
Ja, ja… bare glem mig; pluk mig som en skide… hvad-
de-nu-hedder… det der ukrudt, og smid mig over
skulderen som en gammel tøffel… George?
Ser sig omkring.
George?
Tavshed
George! Hvad laver du? Leger du skjul eller hvad?
Tavshed
George!!
Tavshed
Åh til helvede!
Går hen til baren, laver sig en drink og
morer sig med følgende nummer.
Helt alene! Ladt i stikken! Lukket ude i kulden som
en gammel missekat. Ha! Skal jeg give dig en drink,
Martha? Ih, mange tak, George, det var vældig sødt
af dig. Det skal du ikke tænke på, Martha. Ville du
det, George? Jamen jeg ville da også gøre alt for
dig. Ville du, Martha? Ja, bestemt, George. Martha,
jeg har taget helt fejl af dig. Og jeg har også
taget fejl af dig, George.
Hvor er I alle sammen henne? Kneppe værtinden!
 255

MARTHA (fortsat)
Ler højt af dét, falder om i en stol,
bliver roligere, virker nedtrykt og siger
sagte.
Gid det var så vel.
Endnu mere sagte.
Gid det var så vel.
Nu barnesprog.
Farmand? Farmand? Martha alene i verden. Synd synd.
Det er så synd for Martha..klokken ... klokken lidt
over lort om morgenen.
Ser på sit ur.
… mere tidligt end sent. Kære hvide musefarmand,
har du virkelig røde øjne? Har du? Lad mig se.
Uhhh! Det har du jo! Det har du! Farmand, du har
røde øjne… fordi du altid græder, ikke, farmand, du
har røde øjne… fordi du altid græder, ikke,
farmand. Jo, du gør. Du græder heeeele tiden. Og nu
får I skiderikker fem sekunder til at komme frem!
Pause.
Jeg græder også altid, farmand. Jeg græder heeeele
tiden, men langt herinde, så ingen ser det. Jeg
græder hele tiden. Og Georgie græder også hele
tiden. Vi græder begge to hele tiden, og ved du
hvad vi gør når vi græder? Vi tager vores tårer og
putter dem i køleskabet, i de der skide små
isbakker…
Begynder at le.
og lader dem fryse til is.
Ler endnu mere.
… og så… kommer vi dem… i vores… drinks.
 256

Mere latter, som dog også er noget andet.

Efterfulgt af en mere ædruelig tavshed.
MARTHA (fortsat)
Ud gennem øjnene, ned gennem halsen… det ene afløb
er lige så godt som det andet… død, borte og glemt…
Bedrøvet
Jeg har fået vinduesviskere for øjnene fordi jeg
giftede mig med dig… min skat!… Martha, du ender
sgu som digter.
Klirrer med isen i glasset.
Klir-klir!
Gør det igen.
Klir-klir!
Fniser, gør det igen og igen.
Klir!… Klir-klir-klir!
NICK kommer ind, mens MARTHA sidder og
klirrer med isen i glasset; han står i
døren ud til hall'en og betragter hende,
omsider træder han helt ind.

NICK
Åh Gud, nej, er du nu også blevet tosset?

MARTHA
Klir-klir?

NICK
Jeg sagde, er du nu også blevet tosset.

MARTHA
Sikkert… sikkert.
 257

NICK
I er åbenbart alle sammen blevet tossede: Jeg
kommer herned, og hvad sker der…

MARTHA
Hvad sker der?

NICK
… min kone går på lokum med en flaske sprit, og hun
blinker til mig… blinker.

MARTHA
Med trist stemme.
Har hun aldrig blunket til dig før, det er da også
for galt…

NICK
Nu ligger hun på gulvet igen, på fliserne, helt
rullet sammen, og kradser etiketten af
spritflasken, cognacflasken…

MARTHA
…ja så får vi vel ingen pant tilbage på den flaske…

NICK
… og når jeg spørger hende, hvad hun laver, siger
hun bare shhhhh! der er ingen der ved jeg er
herinde, og så kommer jeg herind, og her sidder du
og siger klir-klir, Gudfaderbevares.. klir-klir.
 258

MARTHA
Klir!

NICK
I er blevet sindssyge alle sammen.

MARTHA
Ja. Sørgeligt men sandt.

NICK
Hvor er din mand?

MARTHA
Han er forduft-et. Puf!

NICK
I er jo syge i hovedet, bindegale.

MARTHA
Anlægger en affekteret, højtidelig tone.
Åh, det er blot den tilflugt vi tager, når verdens
uvirkelighed bliver for tyngende for vore svage
hjerner.
Atter normal stemme.
Slap af; giv dig hen i det; du er ikke bedre end
andre.

NICK
Træt
Jo tænk, det tror jeg at jeg er.
 259

MARTHA
Med glasset for munden.
Du er nu også et flop på visse områder

NICK
Ramt
Hvadbehar'r…?

MARTHA
Unødvendig højt.
Jeg sagde, du er også et flop på visse…

NICK
Også alt for højt.
Jeg er meget ked af, hvis jeg har skuffet dig.

MARTHA
Skræpper op.
Jeg har ikke sagt noget om, at jeg var skuffet!
Fjols!

NICK
Så skulle du ta’ og prøve mig en gang, hvor vi ikke
har drukket i ti timer, så skal du se!…

MARTHA
Stadig skræppende
Jeg taler ikke om dit udstyr, men om din usle
præstation.
 260

NICK
Sagte.
Nå.

MARTHA
Hun nu også mere sagte.
Udstyret fejler ikke noget. Det er helt fint.
Vipper med øjenbrynene.
Aldeles upåklageligt. Jeg har ikke set magen i
lange tider. Men et flop er du nu alligevel, min
søde ven.

NICK
Udfarende
For dig er alle mennesker åbenbart et flop! Din
mand er et flop. Jeg er et flop…

MARTHA
Affejende
I er nogle flops allesammen. Jeg er Moder Jord, og
I er nogle flops.
Mere eller mindre til sig selv.
Jeg brækker mig over mig selv. Jeg bruger min tid
på ulækre, komplet meningsløse udenomsaffærer
Ler trist.
… såkaldte ægteskabsbrud. Kneppe værtinden? Jeg må
le! En samling døddrukne… impotente nikkedukker.
Martha sender dem et par lumre blikke, og
nikkedukkerne griner og blinker tilbage med deres
kønne, åh så kønne øjne, og så griner de lidt mere,
og Martha slikker sig om munden, og nikkedukkerne
slår et slag hen til baren for at samle lidt mod,
 261

MARTHA - fortsat
og når de så har fået drukket sig lidt mod til,
tumler de her tilbage til gamle Martha igen, som
opfører en lille dans for dem… det får dem altid
hidset op… mentalt, altså… og så slår de igen et
slag over til baren efter lidt mere mod, og deres
koner og kærester stikker næsen i sky, … helt op
gennem loftet sommetider… og det sender omgående
nikkedukkerne tilbage til suttevands-flaskerne til
ny påfyldning, mens Martha-pigen sidder der med
skørterne oppe over hovedet… halvkvalt – ingen
aner, hvor indelukket man har det med skørterne
oppe over hovedet – man er ved at kvæles! mens man
venter på nikkedukkerne; men så, endelig får de
taget mod til sig… men så bliver det heller ikke
til mere, du! Herregud, det sker at man kommer ud
for eksemplariske udstyr, men ellers…
gudfaderbevares
Let
Men sådan er det vel at leve i et civiliseret
samfund.
Igen til sig selv.
Alle de store, flotte nikkedukker. Sølle små pus.
Til Nick, alvorligt.
Der er kun én mand i mit liv der nogensinde har…
gjort mig lykkelig. Hører du? Én!

NICK
Var det… ham der hvad-var-det-nu-han-var…
plæneklipperen, eller hvad?
 262

MARTHA
Nej. Ham har jeg glemt. Når jeg tænker på ham og
mig, føler jeg mig nærmest som voyeur. Mmn. Nej,
det var ikke ham jeg mente; det er George,
selvfølgelig.
Ingen reaktion fra Nick.
George… min mand.

NICK
Vantro
Det mener du ikke.

MARTHA
Ikke dét?

NICK
Det kan du da ikke mene. Ham?

MARTHA
Ham

NICK
Som om han går med på en spøg.
Ja, ja.

MARTHA
Du tror det ikke?

NICK
Spottende
Jo, det gør jeg da rigtignok.
 263

MARTHA
Går du altid efter det ydre?

NICK
Hånligt
Hold dog kæft…

MARTHA
… George, som er et sted derude i mørket… George,
som er god mod mig, og som jeg bare overfuser; som
forstår mig, og som jeg støder fra mig; som kan få
mig til at le, men jeg bider latteren i mig; som
tager mig i sine arme, om natten, så jeg bliver
varm og som jeg hugger tænderne i, så blodet
flyder; som bliver ved med at lære de lege vi leger
lige så hurtigt som jeg kan lave om på reglerne;
som kan gøre mig lykkelig, og jeg vil bare ikke
være det – og dog, jeg vil jo gerne være lykkelig.
George og Martha: trist, trist, trist.

NICK
Som et ekko, men uden at tro hende.
Trist.

MARTHA
… som jeg aldrig vil tilgive, at han har slået sig
til ro… aldrig tilgiver, at han så mig og sagde:
jo, det går an; som har begået den uhyrlige
sårende, fornærmende fejltagelse at elske mig og
derfor må straffes. George og Martha: trist, trist,
trist.
 264

NICK
Forvirret
Trist.

MARTHA
… som er tolerant, hvilket er utåleligt; som er
venlig, hvilket er grusomt; som forstår, hvilket er
ufatteligt…

NICK
George og Martha: trist, trist, trist.

MARTHA
Men en skønne dag… ha! en skønne nat… en eller
anden idiotisk, fordrukken nat… går jeg for vidt…
enten brækker jeg ryggen på ham… eller jager ham
væk for alvor… og det er hvad jeg har fortjent.

NICK
Jeg har svært ved at forestille mig, at han har en
eneste intakt ryghvirvel tilbage at brække.

MARTHA
Ler ad ham.
Nå, det har du, hvad? Næ, min lille ven, du står
vel der og krummer ryg over din mikrofon…

NICK
Mikroskop…
 265

MARTHA
… ja… og uden at se noget som helst, kan jeg tænke.
Du ser alt undtagen selve sindet. Du ser alt muligt
småkravl og kryb, men du ser ikke hvad der virkelig
foregår vel?

NICK
Jeg ved når en mand har fået brækket ryggen; det
kan jeg se.

MARTHA
Kan du?

NICK
Det kan du fandeme tro.

MARTHA
Årh… I fatter så lidt. Og det er jer, der skal
overtage verden, hvad?

NICK
Så er det godt…

MARTHA
Du tror, at en mand har brækket ryggen, fordi han
spiller klovn og går krumbøjet rundt. Er du
virkelig ikke klogere?

NICK
Så er det godt, sagde jeg!
 266

MARTHA
Uh ha! Hingsten stiller sig på bagbenene, hvad. Gør
vallakken sig udtilbens. Ha, ha, ha, ha!

NICK
Sagte, såret.
Du slår på alt, hvad der rører sig, hvad?

MARTHA
Triumferende
Hah!

NICK
Hamrer bare løs mod alt og alle.

MARTHA
Hah! Jeg er et maskingevær. Hahahahahahahahahahaha!

NICK
Betragter hende undrende.
Uden sigte…nedslagtning. Meningsløst.

MARTHA
Årh! Dit lille skrog.

NICK
Slår bare ud efter alt.
Dørklokken ringer.

MARTHA
Gå ud og luk op.
 267

NICK
Forbløffet
Hvad sagde du?

MARTHA
Jeg sagde, gå ud og luk op. Er du døv?

NICK
Prøver at få rede på om han har hørt
rigtigt.
Du vil have… at jeg… skal gå ud og lukke op?

MARTHA
Nemlig, nikkedukke, gå ud og luk op. Der må vel
være noget du kan klare; eller er du også for fuld
til dét? Du kan måske heller ikke få låsen op?

NICK
Hør nu her, der er ingen grund til…
Dørklokken ringer igen.

MARTHA
Råber
Så luk dog op!
Lidt mere sagte.
Du kan jo blive piccolo her et stykke tid… så se
hellere at komme ind i øvelsen.

NICK
Hør nu her, min fine dame, jeg er ikke stik-i-rend-
dreng for dig.
 268

MARTHA
Muntert.
Vel er du så! Har du måske ikke ambitioner? Du har
vel ikke jaget mig rundt i køkkenet, og op af alle
de skide trapper alene på grund af vild og sanseløs
lidenskab, vel? Du tænkte jo også lidt på
karrieren, ikke? Så nu kan du tage de første trin
op ad stigen som piccolo.

NICK
Dørklokken ringer igen.
Du kender ingen grænser, hvad ?

MARTHA
Roligt og sikkert.
Nej, min dreng, ingen. Og gå så ud og luk op.
NICK tøver.
Hør her, min fine ven, når du én gang har stukket
næsen i det, så kan du ikke bare trække dig
tilbage, når det passer dig. Så er du med i spillet
så længe det varer. Kom så af sted!

NICK
Hensynsløst...Uden sigte...meningsløst...

MARTHA
Ja, det er godt med dig; gør du som der bliver
sagt; vis nu din gamle veninde her, at der er noget
du kan klare. Ikke? Vær nu en stor dreng.

NICK overvejer, giver efter, går hen imod

døren. Dørklokken ringer igen.
 269

NICK
Ja, ja, jeg kommer for helvede.

MARTHA
Klapper i hænderne.
Ha ha! Pragtfuldt, skønt.
Synger
"Stakkels gigolo, dumme gigolo…"

NICK
Stop det!

MARTHA
Fniser
Undskyld, skat; nu bare videre, få så den lille dør
op.
NICK
Med største fortrydelse
Gudfaderbevares!
Han river døren op, og en hånd stikker en
stor buket Løvemund* ind; et øjeblik står
de sådan. NICK anstrenger sig for at se,
hvem der er bag buketten.

MARTHA
Nej, hvor yndigt!

GEORGE
Kommer frem i døråbningen med buketten
holdt op for ansigtet; taler med hæslig,
sprukken falset.
Flores; flores para los muertos. Flores.
*
 270

MARTHA
Ha, ha, ha, Ha!

GEORGE
Et skridt inde i stuen; sænker
blomsterne; får øje på Nick; hans ansigt
lyser op, og han breder armene ud.
Min kære dreng! så kom du alligevel hjem til din
fødselsdag! Endelig!

NICK
Trækker sig tilbage.
Hold Dem fra mig!

MARTHA
Ha, ha, ha, Ha! For Guds skyld, menneske, det er jo
piccoloen.

GEORGE
Nå er det det? Er det ikke vores egen
ærkeamerikanske af et eller andet? Er det ikke
vores egen lille sønnike
MARTHA
Fniser
Det vil jeg sandelig ikke håbe; i så fald har han
optrådt meget underligt.

GEORGE
Næsten manisk.
Nå da da da. Ja, det kan jeg tænke! Habba, Habbe...
Spiller forlegen.
GEORGE - fortsat
 271

Men-øh jeg har-øh altså bare… plukket lidt-øh

blomster til dig? Martha… for-øh jeg ville jo også
gerne… Ååårhh for helvede, også.

MARTHA
Åh… stedmoderblomst, rosmarin og voldmuer! Min
brudebuket!

NICK
Gør tegn til at ville gå.
Nå, men hvis I to barnerøve ikke har noget imod
det, så tror jeg nok jeg vil…

MARTHA
Næ-nej! Du bliver hvor du er. Hent en drink til min
lille mand.

NICK
Nej, det tror jeg ikke jeg vil.

GEORGE
Nej, Martha, nej; det ville være for meget
forlangt, han er din piccolo, skat, ikke min.

NICK
Jeg er ikke nogens piccolo…

MARTHA & GEORGE

Synger
"Han er ikke nogens piccolo"…
De ler begge.
 272

NICK
Ondskabsfulde…

GEORGE
… børn. Hvad? Er det dét? Ondskabsfulde børn med
deres åh så triste lege, som hinker paradis gennem
tilværelsen, osv. osv. Er det dét?

NICK
Ja, noget i den retning.

GEORGE
Stik den skråt op, du.

MARTHA
Ham kan ikke. Ham har sprittet sig alt for meget.

GEORGE
Nej, dænk dog?
Rækker buketten til Nick.
Her, sæt lige blomsterne i gin.
NICK tager dem, ser på dem, lader dem
falde på gulvet foran sig.

MARTHA
Med falsk fortvivlelse.
Nej se nu!

GEORGE
At man kan gøre sådan noget… mod Marthas
kællingetænder.
 273

MARTHA
Nå, er det det, det er!

GEORGE
Jeps. Og her har jeg løbet rundt i måneskinnet for
at plukke dem til Martha i nat, og til vores kære
søn og hans føs'da' i morgen.

MARTHA
Kommer med en oplysning.
Månen er gået ned. Jeg så den gå ned oppe fra
soveværelset.

GEORGE
Med hyklet fryd.
Fra soveværelset!
Normal stemme.
Men der var nu altså måne.

MARTHA
Overdrevent tålmodig, med en lille
latter.
Der kan ikke have været nogen måne.

GEORGE
Jamen det var der altså. Og det er der.

MARTHA
Der er ikke nogen måne. Månen er gået ned.

GEORGE
Der er måne. Månen er oppe.
 274

MARTHA
Bestræber sig på at bevare høfligheden.
Jeg er bange for, at du tager fejl.

GEORGE
Lidt for munter.
Nej, nej.

MARTHA
Med sammenbidte tænder.
Der er sgu ingen måne.

GEORGE
Søde Martha… jeg ravede jo ikke rundt og plukkede
blomster i buldermørke. jeg tumlede ikke omkring i
Farmands drivhus i bælgmørke.

MARTHA
Hvorfor ikke… Det kunne bedst ligne dig.

GEORGE
Martha, jeg plukker ikke blomster med bind for
øjnene. Jeg har aldrig plyndret et drivhus uden
belysningshjælp fra oven.

MARTHA
Definitivt
Der er ingen måne; månen er gået ned.
 275

GEORGE
Meget logisk.
Det er meget muligt, kyske jomfru; det er muligt at
månen er gået ned… men så er den stået op igen.

MARTHA
Månen står ikke op igen; når månen er gået ned, så
bliver den nede.

GEORGE
Bliver ondskabsfuld.
Hvad ved du om det. Hvis månen gik ned, så stod den
op igen.

MARTHA
Vås!

GEORGE
Uvidenhed! Mage til uvidenhed.

MARTHA
Pas nu hellere lidt på med, hvem du kalder
uvidende!

GEORGE
Engang… engang, da jeg sejlede forbi Mallorca, og
sad på dækket og drak sammen med en korrespondent,
der hele tiden snakkede om Roosevelt, gik månen
ned, men så betænkte den sig lidt… overvejede lidt
frem og tilbage, du ved… og så, POP, kom den op
igen. Sådan.
 276

MARTHA
Det passer ikke! Mage til løgn!

GEORGE
Du må ikke gå og sige løgn om alting, Martha.
Til Nick.
Må hun vel?

NICK
For helvede. Jeg kan ikke finde ud af, hvornår I
lyver, eller ikke.

MARTHA
Nej, det har du så for helvede ret i!

GEORGE
Det er jo heller ikke meningen.

MARTHA
Nej mon!

GEORGE
Men i hvert fald sejlede jeg forbi Mallorca…

MARTHA
Du har aldrig sejlet forbi Mallorca.

GEORGE
Martha…
 277

MARTHA
Du har aldrig nogensinde sejlet på det skide
Middelhav… aldrig…

GEORGE
Vel har jeg så! Min far og mor tog mig nemlig med
på en Middelhavstur, da jeg havde taget min
afslutningseksamen på college.

MARTHA
Vås!

NICK
Var det efter at De havde slået dem ihjel?
GEORGE og MARTHA vender sig brat omkring
og stirrer på ham; der er en kort,
ubehagelig pause.

GEORGE
Provokerende
Måske.

MARTHA
Ja, eller måske ikke.

NICK
Gudfader!
GEORGE bøjer sig hastigt ned, samler
buketten op, og vifter Nick i ansigtet
med den som en støvekost, fjerner sig
derpå lidt.
 278

GEORGE
Hah!

NICK
Gå ad helvede til!

GEORGE
Til Nick.
Sandhed eller illusion. Hvem kan kende forskel,
hvad? Sig mig det, pusser?

MARTHA
Du har aldrig været på Middelhavet… hverken som
sandhed eller illusion.

GEORGE
Hvis jeg ikke har været på Middelhavet, hvordan kom
jeg måske så til Det Ægæiske Hav? Hvad?

MARTHA
Over land!

NICK
Ja!

GEORGE
Begynder piccoloen nu at tage parti?

NICK
Jeg er ikke nogens piccolo.
 279

GEORGE
Nej, hør nu her! Det er mig, der kender legen! Når
man ikke kan klare det i kanen, så er man piccolo.

NICK
Jeg er ikke nogens piccolo!

GEORGE
Ikke? Jamen så må du jo have klaret det i kanen,
hvad?
Han ånder lidt tungt, opfører sig en
smule manisk.
Ser man det? Jamen så må der jo være en her som
lyver; en der ikke følger spillets regler. Ser man
det? Og hvem er så det? Hvem kan det være, Martha?
Ud med sproget!

NICK
Efter en pause til Martha, roligt og
indtrængende.
Sig til ham, at jeg ikke er nogens piccolo.

MARTHA
Efter en pause, roligt idet hun bøjer
hovedet.
Nej, du er ikke nogens piccolo.

GEORGE
Med dyb, bedrøvet lettelse.
Ske din vilje.
 280

MARTHA
Bønligt
Sandhed eller illusion, George; du kan jo ikke se
forskel.

GEORGE
Nej; men vi må blive ved som om vi kunne.

MARTHA
Amen.

GEORGE
Vifter med blomsterne.
Klik, sagde det – og der knak en tand i løvindens
mund!
NICK og MARTHA ler en smule.
Nåh? Og så går vi rundt om en enebærbusk, hvad?

NICK
Ømt til Martha.
Tak.

MARTHA
Glem det.

GEORGE
Højt
Jeg sagde: Så går vi rundt om en enebærbusk!

MARTHA
Utålmodigt
Ja, ja, vi har hørt det… og knak sagde tanden.
 281

GEORGE
Tager en løvemund og kaster den som et
spyd med stilken fremad mod Martha.
Klik!

MARTHA
Hold op, George.

GEORGE
Kaster en til.
Klik!

NICK
Hold op med det.

GEORGE
Hold kæft, hr. avlshingst.

NICK
Jeg er ikke nogen avlshingst!

GEORGE
Kaster en mod Nick.
Klik! Så er du altså piccolo. En af delene må det
jo være – nå? Træf en beslutning. I begge tilfælde…
Kaster endnu en mod ham.
Klik! væmmes jeg ved dig.

MARTHA
Kan det ikke være dig lige meget, George?
 282

GEORGE
Kaster en mod hende.
Klik! Nej, ærlig talt, det kan det ikke. I begge
tilfælde… har jeg fået nok.

MARTHA
Hold op med at kaste de forbandede tingester mod
mig!

GEORGE
I begge tilfælde.
Kaster endnu en mod hende.
Klik!

NICK
Til Martha.
Vil du have, at jeg gør et eller andet ved ham?

MARTHA
Du holder dig fra ham!

GEORGE
Hvis du er piccolo, min fine ven, så ryd op efter
mig; hvis du er avlshingst, så puds din plov – Det
ene eller det andet. Alting

NICK
Åh, for satan….
 283

MARTHA
Lidt bange.
Sandhed eller illusion, George. Er der overhovedet
ingen forskel for dig… længere?

GEORGE
Uden at kaste noget.
Klik!
Tavshed.
Der har du svaret, skat.

MARTHA
Trist
Jaså.

GEORGE
Men nu synes jeg, du skal spænde sværdet ved din
alabasters lænd, min skjoldmø.
Bemærker, at NICK er på vej mod hall'en.
For vi har lige en leg til. Og den hedder Berette
om Barnet.

NICK
Næsten for sig selv.
Åh, for …

MARTHA
George…
 284

GEORGE
Nu ikke noget vrøvl.
Til Nick.
Du er vel ikke interesseret i nogen skandale, vel?
Ingen forsinkelser i karrieren – nænæ. Du vil også
hellere holde din timeplan, ikke sandt? Så sæt dig
ned!
NICK sætter sig.
Til Martha.
Og du, skønjomfru, du elsker jo spøg og skæmt,
ikke? Du har altid været med på den værste, ikke?

MARTHA
Roligt, idet hun giver efter.
Ja, ja, George; Okay.

GEORGE
Spinder som en kat da han ser, at de
begge har givet efter.
Uddddmærket, uddddmærket.
Ser sig omkring.
Men vi er her jo ikke alle sammen.
Knipser med fingrene et par gange til
Nick.
Du der… øh… ja dig; din lille hustrulette er her
ikke.

NICK
Hør nu, det har været en hård nat for hende, hun
ligger ude på badeværelset, og hun er …
 285

GEORGE
Jamen vi kan ikke lege, hvis ikke alle er til
stede. Det siger sig selv. Så vi må have din lille
kone herind.
Grynter ud mod hall'en.
Kom så lille grissebasse!

NICK
Mens MARTHA smågriner nervøst.
Hold op med det!

GEORGE
Vender omkring og stirrer på ham.
Se så at få lettet røven, og få den lille drukmås
herind.
Da NICK ikke gør tegn til at rejse sig.
Så, vær nu en god hund. Afsted med sig!
NICK rejser sig, åbner munden for at sige
noget, tager sig i det, og går ud.
En leg til.

MARTHA
Da Nick er gået.
Jeg kan ikke lide det, du har for.

GEORGE
Forbavsende ømt.
Ved du da, hvad det er?

MARTHA
Patetisk.
Nej. Men jeg kan ikke lide det.
 286

GEORGE
Det kommer du måske til, Martha.

MARTHA
Nej.

GEORGE
Det er ellers sådan en morsom leg, Martha.

MARTHA
Bønligt.
Ikke flere lege.

GEORGE
Roligt triumferende.
Jo, én til, Martha, Lige én til, og så godnatter
vi. Og så samler hver især sit pik-pak og vender
næsen hjemad. Og du og jeg, tja, vi kravler nok
engang op ad den gamle, slidte trappe.

MARTHA
Næsten grædende.
Nej, George; nej.

GEORGE
Beroligende
Jo, min skat.

MARTHA
Nej, George, vil du ikke nok lade være?
 287

GEORGE
Det er alt sammen overstået inden du ved af det.

MARTHA
Nej, George.

GEORGE
Slet ikke kravle trapper med Georgie?

MARTHA
Som et søvnigt barn.
Ikke flere lege… hører du. Jeg orker ikke flere
lege. Jeg kan ikke mere.

GEORGE
Vel kan du så, Martha… du som er sådan en stor
legepige… selvfølgelig kan du det.

MARTHA
Væmmelige lege… modbydelige. Og nu en til?

GEORGE
Stryger hende over håret.
Du vil elske den, mit barn.

MARTHA
Nej, George.

GEORGE
Det er lige dit nummer.
 288

MARTHA
Ømt; nærmer sig ham for at røre ved ham.
George, kære, ikke flere lege; jeg…

GEORGE
Slår hende heftigt over hånden.
Du rør’ mig ikke! Hold du dine poter rene til
studenterne!

MARTHA
Et skræmt skrig, men svagt.

GEORGE
Griber fat i hendes hår og tvinger hendes
hoved tilbage.
Nu hører du efter, hvad jeg siger, Martha! Du har
haft en fin aften selv nu… en stor aften helt for
dig selv, men du kan ikke bare trække dig ud, når
du selv har fået blod nok i munden. Vi fortsætter,
og nu er det min tur, og jeg skal få din optræden
her i aften til at ligne et krybbespil. Så nu synes
jeg du skal se at komme lidt på mærkerne.
Giver hende et let slag med den anden
hånd.
Jeg vil gerne have lidt liv i dig, skat.
Igen.

MARTHA
Kæmper imod.
Hold op!
 289

GEORGE
Slår til hende igen.
Tag dig så sammen!
Igen
Jeg må have dig på benene og kampklar, min skat,
for nu skal vi i gang med sidste omgang, og det
skal ske stående.
Igen; han trækker sig lidt bort, slipper
hende; hun rejser sig.

MARTHA
Okay, George. Hvad er det, du vil, George?

GEORGE
En jævnbyrdig kamp, skat; ikke andet.

MARTHA
Det skal du få.

GEORGE
Jeg vil se dig rasende.

MARTHA
Jeg er rasende!

GEORGE
Mere rasende!

MARTHA
Det kommer nok!
 290

GEORGE
Godt, min pige; for denne her leg leger vi til
sidste blodsdråbe. Til døden.

MARTHA
Din altså!

GEORGE
Det skal du ikke være for sikker på. Men nu kommer
de små, så gør dig hellere parat.

MARTHA
Hun stormer frem og tilbage på gulvet,
ligner virkelig noget af en bokser i
ringen.
Ja, kom du bare an.

NICK og HONEY kommer tilbage; NICK

støtter Honey, som stadig holder fast på
cognacflaske og glas.

NICK
Ilde til mode.
Ja, her er vi så.

HONEY
Lystigt
Hip, hop, hip, hop.
Synker fnisende om i en stol.

NICK
Er du lidt mat, skat?
 291

HONEY
Ja, jeg er så mat, skat.

GEORGE
Til Honey.
Nåh, er skatten blevet mat i nat?

HONEY
Ja, ja skattemat er trat i nat.

NICK
Åh, Gud.

GEORGE
Til Martha.
Skatte-mat er trat i nat.

MARTHA
Så, George!

GEORGE
Natteskattemat!
HONEY hviner af grin.

NICK
Vorherrebevares…

GEORGE
Giver et klap med hænderne.
Så! Nok med det! Er alle klar. Så er det sidste
leg! Sid ned alle sammen.
NICK sætter sig.
Sæt dig, Martha. Det er en civiliseret leg.
 292

MARTHA
Hun løfter en knytnæve, og holder den et
øjeblik hævet, sætter sig.
Kom så i gang.

HONEY
Til George.
Jeg har besluttet, at jeg ikke kan huske noget som
helst.
Til Nick
Hej, skat.

GEORGE
Hvad? Hvad for noget?

MARTHA
For himlens skyld, det er jo næsten lyst…

HONEY
Som før.
Jeg kan ikke huske noget som helst, og det kan I
heller ikke. Hej skat.

GEORGE
Ikke huske hvad?

HONEY
Som før, men med en anelse skarphed i
stemmen.
De har hørt mig. Ingenting. Hej, skat.
 293

GEORGE
Til Honey med en gestus mod Nick.
Men du kan godt huske, at det der er din mand,
ikke?

HONEY
Med megen værdighed.
Jo, dét kan jeg naturligvis godt huske.

GEORGE
Taler ind i øret på Honey.
Der er blot visse ting, du ikke kan huske.. .hvad?

HONEY
Ler voldsomt for at aflede; derpå roligt
og indtrængende til George.
Ikke kan – som jeg ikke vil huske.
Til Nick, muntert.
Hej, skat.

GEORGE
Til Nick
Så sig dog for himlens skyld noget til din lille
hustrulette.

NICK
Sagte, forlegen.
Hej, Honey.
 294

GEORGE
Ja, det var godt. Har vi ikke en rigtig… en rigtig
hyggelig aften… alt taget i betragtning. Her har vi
siddet og snakket og lært hinanden at kende, og vi
har haft en masse spøg og skæmt.. for eksempel
"Rulle sig sammen på gulvet"…

HONEY
… fliserne …

GEORGE
… fliserne… og Knæk sagde løvindens tand.

HONEY
… kradse etiketten af…

GEORGE
… kradse… hvad?

MARTHA
Etiketten. Kradse etiketten af.

HONEY
Undskyldende, holder cognacflasken frem.
Jeg kradser etiketter af.

GEORGE
Det gør vi alle, min pige; og når vi kommer helt
igennem skindet, alle tre lag, ned gennem musklerne
og skvulper organerne til side.
 295

GEORGE - fortsat

Sidebemærkning til Nick.

- dem der endnu lader sig skvulpe –
Igen til Honey.
og kommer ind til benet… ved du så hvad?

HONEY
Umådelig interesseret.
Nej!

GEORGE
Så er vi ikke kommet langt nok endnu. Der er noget
inde i knoglerne… marven… og det er den, vi skal
have ram på.
Et mærkeligt smil til Martha.

HONEY
Nåh – sådan.

GEORGE
Marven. Men knogler er ganske modstandsdygtige,
navnlig hos de unge. Tag nu for eksempel vores søn…

HONEY
Ejendommeligt.
Hvem?

GEORGE
Vores søn… Marthas og min lille øjesten!
 296

NICK
Nærmer sig baren.
Jeg må vel ikke have lov…

GEORGE
Jo, endelig…

MARTHA
George…

GEORGE
For venligt
Ja, Martha?

MARTHA
Hvad er det, du er ude på?

GEORGE
Jeg taler jo bare om vores søn, min skat.

MARTHA
Lad være med det.

GEORGE
I må give mig ret – Martha er ikke helt almindelig?
Her sidder vi aftenen før vores søn skal komme
hjem, aftenen før hans enogtyve-års fødselsdag,
aftenen før han bliver myndig… og så siger Martha,
at jeg skal lade være med at tale om ham.

MARTHA
Ja… lad være.
 297

GEORGE
Jamen det vil jeg nu, Martha! Det er meget vigtigt,
at vi taler om ham. Du må huske på, at vores lille
matteskat her og hendes… om han nu er det ene eller
det andet… de ved jo ikke noget om junior, og det
synes jeg virkelig de skulle.

MARTHA
Nej… lad være.

GEORGE
Knipser med fingrene ad Nick.
Du der! Du vil da gerne lege "Berette om Barnet",
ikke?

NICK
Ikke just foragteligt.
Er det mig De knipser til?

GEORGE
Ja,det er det, ja.
Belærende.
Du vil jo gerne vil høre om vores lille krudtugle.

NICK
Ja, ja, klart.

GEORGE
Til Honey.
Og du, min pige? Du vil også gerne høre om ham,
ikke sandt?
 298

HONEY
Lader som om hun ikke forstår.
Hvem?

GEORGE
Marthas og min søn.

HONEY
Nervøst
Åh, har De et barn?
MARTHA og NICK ler ilde til mode.

GEORGE
Om vi har! Det kan I lige tro, vi har! Vil du
fortælle om ham, Martha, eller skal jeg? Unh?

MARTHA
Med et smil, som går over i en snerren.
Lad være, George.

GEORGE
Godt. Jo, lad os nu se. han er en flink dreng, det
er han, til trods for hans hjemlige forhold; jeg
mener, de fleste børn bliver jo mere eller mindre
neurotiske, og sådan som Martha fører sin
tilværelse: ligger og sover den ud til klokken fire
om eftermiddagen, og aldrig kan lade den arme
stakkel være i fred, ja hun var såmænd ved at
sprænge døren til badeværelset for at hjælpe ham
med at tage bad da han var seksten, og slæber
fremmede mennesker med hjem på alle tider af
døgnet…
 299

MARTHA
Rejser sig.
Okay – du!

GEORGE
Falsk bekymring
Martha!

MARTHA
Så er det godt!

GEORGE
Du vil måske fortsætte?

HONEY
Til Nick.
Kan du begribe, at nogen har lyst til at bade en på
seksten år?

NICK
Hamrer sit glas i bordet.
Så hold dog op, Honey!

HONEY
Scenehvisken.
Jamen hvorfor?

GEORGE
Fordi han er hendes lille nussebarn.
 300

MARTHA
Okay!!
Som en remse; en slags grådkvalt
recitation.
Vores søn. Du vil have vores søn? Det skal du få.

GEORGE
Vil du have en drink, Martha?

MARTHA
Patetisk
Ja.

NICK
Til Martha
Vi behøver jo ikke at høre på det… hvis du ikke har
lyst.

GEORGE
Hvem siger det? Har du måske noget at skulle have
sagt her i huset?

NICK
Pause, sammenbidt.
Nej.

GEORGE
Stor dreng; du skal nok drive det til noget. Nå men
Martha, kom så med din recitation.
 301

MARTHA
Langt borte.
Hvad?

GEORGE
Sufflerer
"Vores søn…"

MARTHA
All right. Vores søn. Vores søn blev født en
septembernat, en nat omtrent som i nat, og i
morgen… er det enogtyve år siden.

GEORGE
Begynder en række sagte afsides
bemærkninger.
Hør bare. Hvad sagde jeg?

MARTHA
Det var en let fødsel…

GEORGE
Næ, nej, Martha. Du havde slemme veer… slemme veer.

MARTHA
Det var en let fødsel… da den først var i gang… da
jeg havde givet mig hen til den.

GEORGE
Ja… det var bedre.
 302

MARTHA
Det var en let fødsel… da jeg havde givet mig hen
til den, og jeg var ung.

GEORGE
Og jeg var yngre
Ler stille for sig selv.

MARTHA
Og jeg var ung, og det var et sundt og velskabt
barn, rødt og vrælende med glatte faste lemmer…

GEORGE
…Martha tror hun så ham, da han kom ud…

MARTHA
… med glatte, faste lemmer, og hele hans hoved var
dækket af sort hår så blødt, så blødt, der senere,
meget senere blev så lyst som solen, vores søn.

GEORGE
Han var et velskabt barn.

MARTHA
Og jeg havde ønsket mig et barn… åh, hvor havde jeg
ønsket mig et barn.

GEORGE
Animerer hende.
En søn? En datter?
 303

MARTHA
Et barn!
Mere stilfærdigt.
Et barn. Og jeg fik mit barn.

GEORGE
Vores barn.

MARTHA
Med dyb bedrøvelse.
Vores barn. Og vi passede og plejede ham… vi gjorde
alt for ham…
Ler, kort, bittert.
ja, det gjorde vi, alt…

GEORGE
Med teddybjørne og en antik wienerbarnevogn… og
ingen barnepige.

MARTHA
… med teddybjørne og gennemsigtige guldfisk, og en
lyseblå seng med bambustremmer, og da han blev
ældre: tremmer som han helt sled op… til sidst… med
sine små hænder… i søvne…

GEORGE
… i sine mareridt…

MARTHA
… i søvne… han var sådan et uroligt barn…
 304

GEORGE
Ler så småt, idet han vantro ryster på
hovedet.
Åh Gud.

MARTHA
… i søvne… og der var dampteltet… da han havde
strubehoste… et lysegrønt telt, og den blanke
kedel, der stod og snurrede under den eneste lampe,
der var tændt i værelset, mens han var syg… de fire
dage… og kiksene med form som forskellige dyr, og
buen og pilene han gemte under sengen…

GEORGE
… pilene med gummidupper på spidsen…

MARTHA
… som han gemte under sengen…

GEORGE
Hvorfor? Hvorfor, Martha?

MARTHA
… af frygt… af frygt for…

GEORGE
Af frygt. Netop: af frygt.

MARTHA
Vifter ham vagt af, fortsætter.
… og… sandwiches søndag aften, og om lørdagen…
Glæder sig over erindringen.
 305

MARTHA - fortsat

… og om lørdagen skulle det være en bananbåd, en

hel skrællet banan, udhulet som en båd, med grønne
druer som mandskab, to rækker grønne druer, og
langs siderne, sat fast med tandstikkere, var der
appelsinskiver… det var skjolde.

GEORGE
Og som årer?

MARTHA
Usikkert.
En… lille gulerod?

GEORGE
Eller en cocktailpind, alt hvad der var for hånden.

MARTHA
Nej. Gulerod. Og hans øjne var grønne… grønne med…
når man så dybt ind i dem… rigtig dybt…
bronzefarvede parenteser omkring iris… de grønneste
øjne!

GEORGE
… blå, grønne, brune…

MARTHA
… og han elskede solen!.. Han var solbrændt før og
efter alle andre… og i solen blev hans hår… en
manke af guld.
 306

GEORGE
Som et ekko.
… en manke af guld…

MARTHA
… den smukkeste, smukkeste dreng.

GEORGE
Absolve, Domine, animas omnium fidelium defunctorum
ab omni vinculo delictorum.

MARTHA
… og skolen... og sommerlejren… og slædeturene… og
svømning…

GEORGE
Et gratia tua illis succurrente, mereantur evadere
judicium ultionis.

MARTHA
Leende, for sig selv.
… og da han brækkede armen… det var så grinagtigt
midt i det hele… ja, nej, det gjorde jo ondt!… men
det var så morsomt… ude på marken, med koen, den
første ko han nogensinde havde set… og han gik ud
på marken, hen til koen, hvor den græssede, med
hovedet ned, optaget af sit… Muh, sagde han til
den… og bæstet blev forskrækket, og slog hovedet op
og sagde muh til ham og alle hans tre år, og han
blev bange og løb og snublede… faldt… og brækkede
sin lille arm.
Ler atter for sig selv.
Det lille skind.
 307

GEORGE
Et lucis aeternae beatitudine perfrui.

MARTHA
George græd! Hjælpeløse… George… græd. Jeg bar det
lille skind. Med George snøftende ved siden af bar
jeg barnet… efter at have lagt armen i bind… tværs
over de store marker.

GEORGE
In Paradisum deducant te Angeli.

MARTHA
Og da han blev større… da han blev større… åh, så
klog han var!… gik han pænt imellem os…
Hun rækker hænderne ud til siderne.
… med en hånd til hver af os efter alt hvad vi
kunne give ham af støtte, hengivenhed, belæring, ja
kærlighed… disse hænder, der også holdt os lidt på
afstand, til gensidig beskyttelse, for at værne os
mod George's… svaghed… og min… nødvendige styrke…
for at beskytte sig selv… og os.

GEORGE
In memoris aeterna erit justus: ab auditione mala
non timebit.

MARTHA
Så klog; så klog.
 308

NICK
Til George.
Hvad er det her for noget? Hvad er det, De gør?

GEORGE
Shhh!

HONEY
Shhh!

NICK
Trækker på skulderen.
Okay.

MARTHA
Så smuk; så klog.

GEORGE
Ler sagte.
Enhver sandhed er jo relativ.

MARTHA
Det er sandt! Smuk; klog; fuldkommen.

GEORGE
Sådan taler en virkelig mor.

HONEY
Pludselig, næsten grædende.
Jeg vil have et barn.
 309

NICK
Honey…

HONEY
Med styrke.
Jeg vil have et barn!

GEORGE
Af princip?

HONEY
Grædende
Jeg vil have et barn. Jeg vil have en lille baby.

MARTHA
Venter til afbrydelsen er forbi, uden
rigtig at ænse den.
Selvfølgelig kunne denne tilstand, denne
fuldkommenhed… ikke vare ved. Ikke med George… ikke
med George i nærheden.

GEORGE
Til de andre.
Der kan I se? Jeg vidste det ville komme.

HONEY
Ti stille!

GEORGE
Med hyklet respekt.
Om forladelse… moder.
 310

NICK
Kan De ikke tie stille?

GEORGE
Med et tegn til Nick.
Dominus vobiscum.

MARTHA
Ikke med George i nærheden. En druknende river de
nærmeste med sig ned. George prøvede det, men jeg
kæmpede imod. Du gode Gud, hvor jeg kæmpede imod
ham.

GEORGE
En tilfreds latter.
Ahhhhhh.

MARTHA
De, som er ringere udrustet, kan aldrig tåle dem,
der står over dem. Den svage og defekte vil ikke
finde sig i styrke og godhed og uskyld. Og George
prøvede på det. I den henseende gjorde han virkelig
hvad han kunne.

GEORGE
Hvordan prøvede jeg, Martha? Hvordan?

MARTHA
Hvordan gjorde du… hvad?… nej! Nej… han voksede op…
vores søn voksede op; han er voksen nu; han er på
college. Han har det godt, alt er som det skal
være.
 311

GEORGE
Spottende
Nej, Lige et øjeblik!

MARTHA
Nej. Der er ikke mere.

GEORGE
Nej ved du nu hvad! Du kan da ikke sådan bryde af
midt i en historie, skat. Du begyndte på at sige
noget… så må du også sige det!

MARTHA
Nej!

GEORGE
Men så gør jeg det.

MARTHA
Nej!

GEORGE
Forstår I, Martha standser her, hvor alt er idyl…
lige før det begynder at gå galt. Der er jo nemlig
det, at Martha er en stakkels misforstået lille
pige; det er hun virkelig. Ikke nok med, at hun har
en forsumpet mand… lad så være at han er en lidt
yngre sump end hun selv… ikke nok med at hun har en
mand, der er en sump, hun er også belemret med et
lille bitte problem med de våde varer – som om hun
ikke kan få nok…
 312

MARTHA
Uden energi.
Ikke mere, George.

GEORGE
… og oven i alt det har denne stakkels, bebyrdede
pige – rent bortset fra en far der giver fa'en i,
om hun lever eller dør, der i virkeligheden er
revnende ligeglad med sin eneste datter… oven i alt
det har hun en søn. En søn, der altid har vendt sig
imod hende med alle midler, som ikke ønskede at
blive brugt som et våben mod sin far, som ikke
ville bruges som et slag under bæltestedet, hver
gang Martha ikke fik det som hun ville have det!

MARTHA
Hidser sig op.
Løgn! Løgn!

GEORGE
Løgn? Er det det! En søn, der ikke vil fornægte sin
egen far, som kommer til ham for at få råd, og
støtte og en kærlighed, der ikke også er blandet op
med sygelig overgreb – og du ved udmærket, hvad jeg
mener, Martha! – som ikke kunne udstå den
skræppende, ulækre levning, der kaldte sig hans
mor. Mor? Hah!
 313

MARTHA
Koldt.
Nå, så dét tror du. En søn, der skammede sig sådan
over sin far, at han engang spurgte mig om – der
ikke var blot en teoretisk chance for, at det var
sandt, hvad han havde hørt, velsagtens fra nogle
ondskabsfulde kammerater, at han ikke var vores
barn; en søn, som ikke kunne døje den ynkelige
fiasko, hans far var blevet…

GEORGE
Løgn!

MARTHA
Løgn? Som aldrig ville tage sine små veninder med
hjem…

GEORGE
… fordi han skammede sig over sin mor…

MARTHA
… over sin far! Som kun skriver breve til mig!

GEORGE
Nå, så det tror du! Nej til mig! på kontoret!

MARTHA
Løgner!

GEORGE
Jeg har en hel stak!
 314

MARTHA
Du har ingen breve!

GEORGE
Men det har du?

MARTHA
Han har ingen breve. En søn… en søn, der rejser
langt bort i sine ferier… langt bort fra sin
familie… under et hvilket som helst påskud… fordi
han ikke kan tåle den skygge af en mand, der sniger
sig rundt langs væggene her i huset…

GEORGE
… som altid tilbringer sine sommerferier et andet
sted… og det gør han!… som tilbringer sine
sommerferier borte herfra, fordi der ikke er plads
til ham i et hus der er fyldt til randen med tomme
flasker, løgnehistorier, fremmede mænd og en
afrakket mokke som…

MARTHA
Løgner!!

GEORGE
Løgner?

MARTHA
… En søn, som jeg har opdraget så godt jeg kunne
trods… de mest ondartede betingelser, på trods af
alle de nedbrydende kræfter af ynkelighed og smålig
hævngerrighed…
 315

GEORGE
… En søn, som i sit indres dyb må tage afstand fra,
at han er blevet født…

Begge Samtidig

MARTHA
Jeg har prøvet, åh Gud hvor har jeg prøvet; det
eneste… det eneste i verden jeg har prøvet at redde
rent og uskadt gennem vores ægteskabs kloak, gennem
perverse nætter og ynkelige, tåbelige dage, gennem
foragt og hånlatter… Gud, den latter, gennem den
ene fiasko efter den anden, fiasko affødte fiasko,
og hvert forsøg mere kvalmende og sløvende end det
foregående; det eneste, den person jeg har forsøgt
at beskytte, at hæve op over vores ægteskabs
ætsende og stinkende søle, det eneste lys i al
denne håbløshed… dette mørke… vores søn.

samtidig

GEORGE
Libera me, Domine, de morte aeterna, in die illa
tremenda: Quando caeli movendi sunt et terra: Dum
veneris judicare saeculum per ignem. Tremens factus
sum ego, et timeo, dum discussio venerit, atque
ventura ira. Quando caeli movendi sunt et terra.
Dies illa, dies irae, calamitatis et miseriae; dies
magna et amara valde. Dum veneris judicare saeculum
per ignem. Requiem aeternam dona eis, Domine,
Domine: et lux perpetua luceat eis.
 316

GEORGES - fortsat
Libera me Domine de morte aeterna in die illa
tremenda: Quando caeli movendi sunt et terra; Dum
veneris judicare saeculum per ignem.
Slutter samtidig.

HONEY
Med hænderne for ørerne.
Hold op!! Hold op!!

GEORGE
Med en håndbevægelse.
Kyrie, eleison. Christe eleison. Kyrie, eleison.

HONEY
Hold så op!

GEORGE
Hvorfor dog, lille ven? Bryder du dig ikke om det?

HONEY
Helt hysterisk.
De… kan… ikke… gøre… sådan noget!

GEORGE
Triumferende
Hvem siger det?

HONEY
Det gør jeg!
 317

GEORGE
Må vi høre hvorfor, min pige.

HONEY
Nej!

NICK
Er den her leg så forbi?

HONEY
Ja! Ja den er.

GEORGE
Se-se! Næ, det er den skam langt fra…
Til Martha.
Vi har en lille overraskelse til dig, min ven. Om
vores lille sønnike.

MARTHA
Ikke mere, George.

GEORGE
Jo!

NICK
Lad hende nu være!
 318

GEORGE
Det er mig, der sætter i scene her!
Til Martha.
Min egen skat, jeg er bange for, jeg har dårlige
nyheder til dig… ja, til os, selvfølgelig. Meget,
meget sørgelige nyheder.
HONEY begynder at græde med ansigtet i
hænderne.

MARTHA
Bange, mistænksom.
Hvad er der?

GEORGE
Overdrevent tålmodigt.
Ja, altså, Martha, mens du var ude af stuen, mens…
I to var ude af stuen… ja, for fanden, jeg ved jo
ikke hvor I var henne…
Lille latter.
… Mens I altså var ude af stuen, en tid… og vores
lille dame her og jeg sad og fik os en snak, ja I
ved: vi slog en sludder af… så ringede det på
døren…

HONEY
Stadig med hovedet i hænderne.
Kimede…

GEORGE
Kimede… og … ja, det er svært at få det sagt,
Martha…
 319

MARTHA
Med en ejendommelig hæs stemme.
Sig det så.

HONEY
Gør det ikke.

MARTHA
Sig det.

GEORGE
… og … det var altså.. det var Western Unions gode
gamle bud, en lille knøs på omkring de halvfjerds.

MARTHA
Interesseret.
Tosse-Billy?

GEORGE
Ja, Martha, netop… Tosse-Billy… og han kom med et
telegram, og det var til os, og jeg… jeg er nødt
til at fortælle dig om det.

MARTHA
Fjernt
Hvorfor udtelefonerede de det ikke? Hvorfor bragte
de det ud, hvorfor telefonerede de det ikke til os?

GEORGE
Der er telegrammer, der skal overrækkes personligt,
Martha; der er telegrammer som ikke kan
udtelefoneres.
 320

MARTHA
Rejser sig.
Hvad mener du?

GEORGE
Martha… jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige
det…

HONEY
Gør det ikke.

GEORGE
Til Honey
Vil du måske gøre det?

HONEY
Værger for sig som mod en bisværm.
Nej nej nej nej nej.

GEORGE
Sukker tungt
Tja, Martha… jeg er bange for, at vores dreng ikke
kommer hjem til sin fødselsdag.

MARTHA
Selvfølgelig gør han det.

GEORGE
Nej, Martha.
 321

MARTHA
Jo, selvfølgelig gør han det! Han kommer, siger
jeg!

GEORGE
Han… kan ikke.

MARTHA
Jo, han kan! han kommer!

GEORGE
Martha…
Lang pause
… vores søn er… død.
Tavshed
Han blev dræbt… sent i eftermiddags…
Tavshed – en lille latter.
… på en landevej, med sit foreløbige kørekort i
lommen, han svingede bilen til side, for ikke at
køre et pindsvin over og kørte lige ind i …

MARTHA
Stiv af raseri.
Det… kan … du… ikke!

GEORGE
… et stort træ.

MARTHA
Det kan du ikke!
 322

NICK
Sagte.
Åh Gud.
HONEY græder højere.

GEORGE
Roligt, lidenskabsløst.
Du måtte jo have det at vide.

NICK
Åh Gud nej.

MARTHA
Skælver af vrede og afmagt.
Nej! Nej! Det kan du ikke gøre! Det kan du ikke
selv bestemme! Jeg finder mig ikke i det!

GEORGE
Vi bliver nok nødt til at tage af sted ved
middagstid…

MARTHA
Jeg vil ikke finde mig i, at du bare bestemmer den
slags!

GEORGE
… for der bliver naturligvis tale om at
identificere liget og andre formaliteter…
 323

MARTHA
Kaster sig over George, men
virkningsløst.
Du kan ikke gøre det!
NICK rejser sig, griber fat i Martha, og
tvinger hendes arme om på ryggen.
Jeg finder mig ikke i at du gør det her! Slip mig!

GEORGE
Mens NICK stadig holder fast, taler han
lige ind i ansigtet på Martha.
Det lader ikke til, at du forstår, Martha; jeg har
ingenting gjort. Og tag dig nu sammen. Vores søn er
død! Prøv at få det ind i hovedet!

MARTHA
Du kan ikke bestemme sådan noget!

NICK
Dame, vær nu sød...

MARTHA
Slip mig!

GEORGE
Hør nu her, Martha; hør godt efter. Der kom et
telegram; der var en bilulykke, og han er død. Puf!
Sådan! Nå, og hvad siger du så?

MARTHA
Et hyl, som aftager til en jamren.
NEEEEeeeejjjj!
 324

GEORGE
Til Nick
Slip hende bare.
MARTHA synker ned på gulvet i siddende
stilling.
Hun klarer sig.

MARTHA
Knust
Nej; nej, han er ikke død; han er ikke død.

GEORGE
Han er død. Kyrie, eleison. Christe, eleison.
Kyrie, eleison.

MARTHA
Det kan du ikke. Du kan ikke bestemme sådan noget.

NICK
Læner sig over hende, ømt.
Han har ikke bestemt noget. Det er ikke hans skyld.
han har jo ikke magt til…

GEORGE
Han har ret, Martha; jeg er jo ikke Gud. Det er jo
ikke mig, der råder over liv og død, vel?

MARTHA
Du kan ikke slå ham ihjel! Du kan ikke lade ham dø!

HONEY
Åh...så...nu må De ikke...
 325

MARTHA
Det kan du ikke!

GEORGE
Der kom et telegram, Martha.

MARTHA
Rejser sig, ser ham ind i ansigtet.
Vis mig det! Vis mig telegrammet!

GEORGE
Lang pause; derpå helt oprigtigt.
Jeg har spist det.

MARTHA
En pause; derpå med den yderst tænkelige
mistro og med et stænk af hysteri.
Hvad var det, du sagde?

GEORGE
Bekæmper med alle kræfter et
latteranfald.
Jeg… har… spist det.
MARTHA stirrer længe ind i øjnene – og
spytter ham så i ansigtet.

GEORGE
Med et smil.
Gener dig ikke, Martha.
 326

NICK
Til George.
Synes De det er en måde at behandle hende på, efter
det De lige har fortalt? Stå der og diske op med
Deres syge vittigheder?

GEORGE
Knipser med fingrene til Honey.
Spiste jeg telegrammet, eller gjorde jeg ikke?

HONEY
Rædselsslagen.
Jo, jo. De spiste det. …Jeg så det...så… at De
spiste det alt sammen.

GEORGE
Sufflerer
… spiste op… som en stor dreng.

HONEY
… som en st-st-stor… dreng. Ja.

MARTHA
Til George, koldt.
Bild dig ikke ind, at du slipper godt fra det her.

GEORGE
Med væmmelse.
Du kender reglerne, Martha! For fanden, du kender
reglerne!
 327

MARTHA
Nej !

NICK
Med en begyndende forståelse, han ikke
kan tro mulig.
Hvad er det, I to taler om?

GEORGE
Jeg kan tage livet af ham, Martha, hvis jeg vil.

MARTHA
Han er vores barn!

GEORGE
Ja. Ja. Og du fødte ham, og det var en let fødsel…

MARTHA
Han er vores barn!

GEORGE
Og jeg har taget livet af ham!

MARTHA
Nej!

GEORGE
Jo!
Lang tavshed.
 328

NICK
Meget stille.
Nu forstår jeg det.

GEORGE
Ligeledes
Gør du?

NICK
Ligeledes
Ved Gud i himlen, nu forstår jeg det!

GEORGE
Ligeledes
Godt for dig.

NICK
Voldsomt
Ved Gud i himlen, nu forstår jeg det!

MARTHA
Dybt bedrøvet og fortabt.
Du har ingen ret til det… du har slet ingen ret til
det…

GEORGE
Ømt.
Jeg har ret til det, Martha. Vi har bare aldrig
talt om det. Jeg kunne tage livet af ham når som
helst
 329

MARTHA
Men hvorfor? Hvorfor?
 330

GEORGE
Du brød reglerne, skat. Du fortalte om ham… du
fortalte om ham til andre.

MARTHA
Grådkvalt
Nej, jeg gjorde ikke, det har jeg aldrig gjort.

GEORGE
Jo, du gjorde.

MARTHA
Til hvem? Hvem?

HONEY
Grædende
Til mig. De fortalte om ham til mig.

MARTHA
Grædende
Jeg forglemmer mig! Sommetider… sommetider om
natten, når det er sent, og … og alle andre…
snakker… så glemmer jeg… og jeg vil så gerne tale
om ham… men jeg… lader være… jeg lader være… men
jeg har så tit… så gerne villet… åh, George, det er
dig, der har provokeret det… der var ingen grund…
der var ingen grund til det her. Jeg kom til at
nævne ham… jo, det gjorde jeg… men du havde ikke
behøvet at drive det ud over kanten. Du behøvede
ikke at… slå ham ihjel.
 331

GEORGE
Requiescat in pace.

HONEY
Amen.

MARTHA
Du behøvede ikke at lade ham dø, George.

GEORGE
Requiem aeternam dona eis, Domine.

HONEY
Et lux perpetua luceat eis.

MARTHA
Det var ikke… nødvendigt.
En lang tavshed.

GEORGE
Sagte
Det er næsten daggry. Jeg tror festen er slut

NICK
Til George, stilfærdigt.
De kunne ikke få… nogen?

GEORGE
Nej, det kunne vi ikke.
 332

MARTHA
Med antydning af et fællesskab heri.
Nej, vi kunne ikke.

GEORGE
Til Nick og Honey.
Så er det vist hjem i seng, børn; det er langt over
jeres sengetid.

NICK
Rækker hånden ud mod Honey.
Honey?

HONEY
Rejser sig og går over til ham.
Ja.

GEORGE
MARTHA sidder nu på gulvet ved siden af
en stol.
Gå I to nu hjem.

NICK
Ja.

HONEY
Ja.

NICK
Jeg ville gerne…
 333

GEORGE
Godnat.

NICK
Pause
Godnat.
NICK og HONEY går; GEORGE lukker døren
efter dem; ser sig om i stuen; sukker;
tager et glas eller to, og bærer dem hen
til baren. Alt dette sidste meget
nænsomt, meget langsomt.

GEORGE
Er der noget, du vil have, Martha?

MARTHA
Ser stadig bort.
Nej… ingenting.

GEORGE
Nej.
Pause
Så er det vel sengetid.

MARTHA
Ja.

GEORGE
Er du træt?

MARTHA
Ja.
 334

GEORGE
Det er jeg også.

MARTHA
Ja.

GEORGE
Søndag i morgen; hele dagen.

MARTHA
Ja.
En lang tavshed imellem dem.
Var det… var det nu… nødvendigt?

GEORGE
Pause
Ja.

MARTHA
Var det…? Behøvede du det?

GEORGE
Pause
Ja.

MARTHA
Jeg ved ikke.

GEORGE
Det var… på tide.
 335

MARTHA
Var det?

GEORGE
Ja.

MARTHA
Pause
Jeg fryser.

GEORGE
Det er sent.

MARTHA
Ja.

GEORGE
Lang tavshed.
Det bliver bedre.

MARTHA
Lang tavshed.
Jeg ved ikke.

GEORGE
Det gør det… måske.

MARTHA
Jeg er… ikke… sikker.

GEORGE
Nej.
 336

MARTHA
Bare… os to?

GEORGE
Ja.

MARTHA
For vi kunne vel ikke…

GEORGE
Nej, Martha.

MARTHA
Jo. Nej.

GEORGE
Har du det bedre?

MARTHA
Ja. Nej.
Lægger blidt hånden på hendes skulder;
hun lægger hovedet tilbage, og han synger
meget stille for hende.
Hvem er bange for Virginia Woolf,
Virginia Woolf,
Virginia Woolf,

MARTHA
Det… det… er jeg, George…

GEORGE
Hvem er bange for Virginia Woolf…
 337

MARTHA
Det… er… jeg… George… Jeg… er…
GEORGE nikker, langsomt.
Tavshed. Tableau.

TÆPPE