See discussions, stats, and author profiles for this publication at: https://www.researchgate.

net/publication/307509542

Undersøgelse af forstyrrelser af selvbevidstheden (EASE)

Method · January 2012

DOI: 10.13140/RG.2.2.21334.45121

CITATIONS READS

0 6,016

7 authors, including:

Paul Møller Peter Handest

Vestre Viken Hospital Trust, Division of Mental Health and Addiction University of Copenhagen
56 PUBLICATIONS   1,417 CITATIONS    34 PUBLICATIONS   1,889 CITATIONS   

SEE PROFILE SEE PROFILE

Dan Zahavi
University of Copenhagen
127 PUBLICATIONS   5,472 CITATIONS   

SEE PROFILE

All content following this page was uploaded by Paul Møller on 31 August 2016.

The user has requested enhancement of the downloaded file.

 Psykiatri
Psykiatri 2013

EXAMINATION OF
ANOMALOUS
SELF-EXPERIENCE

UNDERSØGELSE AF
FORSTYRRELSER AF
SELVBEVIDSTHEDEN
EASE EASE

Denne danske oversættelse indeholder:

EASE er en symptomcheckliste til brug ved semistruktureret, Introduktion, psykopatologiske item-beskrivelser (Manual), scoringsark (Appendiks
fænomenologisk undersøgelse af oplevelsesmæssige eller subjektive A), en ”item-huskeliste ” til brug under interviewet (Appendiks B), en oversigt med
anomalier, som er udtryk for forstyrrelser af den basale eller sammenligning af EASE/BSABS items (Appendiks C) samt et generelt afsnit om
“minimale” selvbevidsthed (self-awareness eller self-consciousness). psykiatrisk interview.
Skalaen har en deskriptiv, diagnostisk og differentialdiagnostisk
relevans for lidelser inden for det skizofrene spektrum. Forfattere:
Josef Parnas, professor, overlæge, dr.med.
Paul Møller, overlæge, dr.med.
Tilo Kircher, professor, dr.med.
Jørgen Thalbitzer, overlæge
Lennart Jansson, overlæge, lektor
Peter Handest, overlæge, ph.d.
Dan Zahavi, professor, ph.d., dr.phil.

Fælles copyright:
Josef Parnas, professor, overlæge, dr.med., Psykiatrisk Center Hvidovre og
Center for Subjektivitetsforskning, Københavns Universitet, Njalsgade 142, 2300
København S, Danmark. Mail: jpa@hum.ku.dk, webside: www.cfs.ku.dk; www.cfs.dk
Paul Møller, overlæge, Dr.med, FoU-enheten, Psykiatrisk klinikk, Sykehuset
Buskerud, Lier, Norge.
Tilo Kircher, Univ.-Prof. Dr. med., Ltd. Oberarzt. Department of Psychiatry and
Psychotherapy, University of Marburg, Biengenstr. 10, 35032 Marburg Germany
Jørgen Thalbitzer, overlæge, PPclinic, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte, Danmark.
Lennart Jansson, overlæge, lektor, Psykiatrisk Center Hvidovre, Brøndbyøstervej
160, 2605 Brøndby, Danmark.
Peter Handest, overlæge, Phd, Psykiatrisk Center Glostrup, H.J. Holstvej 3B, 1.sl
2605 Brøndby Danmark.
Dan Zahavi, professor, ph.d., dr.phil, Center for Subjektivitetsforskning, Københavns
Universitet, Njalsgade 142, 2300 København S, Danmark.
EASE
Indholdsfortegnelse
Introduktion af Josef Parnas 08
Formål 08
Udviklingen af EASE 09
Empiriske studier af selv-forstyrrelser 09
Relation til Bonn Skalaen (BSABS) 10
Almene retningslinjer vedrørende EASE interview 11
Områder og item rækkefølge 13
De fem domæner 16
1. Tænkning og bevidsthedsstrøm 16
Generel beskrivelse af domænet 16
1.1 Tankeinterferens 16
1.2 Tab af tanke-ipseitet (Gedankenenteignung) 17
1.3 Tankemylder 18
1.4 Tankeblok 19
1.5 Tavst tankeekko 21
1.6 Ruminationer – obsessioner 22
1.7 Perceptualisering af indre tale eller tanker
(tankehørlighed – Gedankenlautwerden) 25
1.8 Spatialisering af oplevelsen 28
1.9 Ambivalens 28
1.10 Manglende evne til diskrimination af intentionale modaliteter 29
1.11 Forstyrrelse af initiativ og målrettethed af tænkningen 30
1.12 Forstyrrelse af opmærksomheden 31
1.13 Forstyrret korttidshukommelse 33
1.14 Forstyrrelser i tidsrelationen 33
1.15 Brud på den oplevelsesmæssige kontinuitet i egne handlinger 35
1.16 Uoverensstemmelse mellem det villede og det oplevede udtryk 36
1.17 Forstyrret ekspressiv/impressiv sprogfunktion 36
4 5
EASE
2. Selvbevidsthed og nærvær 39
Generel beskrivelse af domænet 39
2.1 Nedsat basal selvoplevelse 40
2.2 Forstyrret førstepersonsperspektiv 43
2.3 Andre former for depersonalisation (fremmedoplevelse af selvet) 46
2.4 Mindsket nærvær 48
2.5 Derealisation 50
2.6 Hyperreflektivitet; øget refleksion 52
2.7 Jeg-spaltning (Ich-Spaltung) 53
2.8 Dissociativ depersonalisation (ud-af-kroppen-oplevelse) 55
2.9 Identitetskonfusion 57
2.10 Følelse af forandring i forhold til kronologisk alder 57
2.11 Følelse af ændring vedrørende køn 58
2.12 Tab af common sense/perpleksitet/mangel på naturlig evidens 59
2.13 Angst 61
2.14 Ontologisk angst 64
2.15 Nedsat bevidsthedsgennemsigtighed 66
2.16 Mindsket initiativ 67
2.17 Hypohedoni 68
2.18 Mindsket vitalitet 69
3. Kropslige oplevelser 71
Generel beskrivelse af området. 71
3.1 Morfologisk ændring 71
3.2 Spejlfænomen 72
3.3 Somatisk depersonalisation (kropslig fremmedoplevelse) 74
3.4 Psykofysisk forstyrrelse og psykofysisk opsplitning 74
3.5 Kropslig desintegration 75
3.6 Spatialisering af kropslige oplevelser 76
3.7 Cønestetiske oplevelser 76
EASE EASE

Appendiks A / EASE ratingkriterier 96

3.8 Motoriske forstyrrelser 80
Appendiks B / Liste over EASE-items 97
3.9 Mimetisk oplevelse (resonans mellem egne og andres bevægelser) 83
Appendiks C / EASE/BSABS sammenligning 102
4. Afgrænsning/transitivisme 85
Det psykopatologiske interview af Julie Nordgaard 104
Generel beskrivelse af området 85
Patienten og typificering 104
4.1 Sammenblanding med den anden 85
Objektive og subjektive symptomer 106
4.2 Sammenblanding med eget spejlbillede 86
”Det Indre og det ydre” og begrebet Gestalt 107
4.3 Truende kropskontakt 86
Matrixen af objektive og subjektive symptomer: Bevidsthed 108
4.4 Passivitetsstemning (Beeinflussungsstimmung) 87
Sproget 109
4.5 Andre transitivistiske fænomener 88
Brug af metaforer 109
Det ideale interview 110
5. Eksistentiel orientering 90
Generel beskrivelse af området 90
Referencer 112
Solipsisme-lignende oplevelser (Items 5.1-5.6) 90
5.1 Primær selvhenføren 90
5.2 Centralitetsoplevelse 91
5.3 Oplevelse af at eget (subjektets) oplevelsesfelt er det
eneste eksisterende 92
5.4 ”Som om”-oplevelse af ekstraordinære evner, indsigt i
skjulte realitetsdimensioner eller ekstraordinær indsigt
i egen bevidsthed eller andres bevidsthed 92
5.5 ”Som om”-oplevelse af, at den oplevede verden ikke er
helt virkelig eller eksisterende, eller som om den kun er
tilsyneladende, illusorisk eller et bedrag 93
5.6 Magisk tænkning (fx forestillinger der indbefatter
ikke-fysisk kausalitet) forbundet med subjektets
oplevelsesmåde) (5.1-5.5) 93
5.7 Eksistentiel eller intellektuel ændring 94
5.8 Solipsistisk grandiositet 95

6 7
EASE
Introduktion af Josef Parnas
EASE blev oprindeligt publiceret i 2005 på engelsk (Parnas, Moller,
Kircher, et al, 2005) og det er denne oprindelige version, som
foreligger nu på dansk, oversat af Peter Handest og Lennart Jansson.
EASE er på nuværende tidspunkt oversat til norsk, tysk, fransk,
spansk, italiensk, portugisisk og slovensk. Relevante oplysninger om
pågående udviklinger på dette psykopatologiske område kan følges
på www.easenet.dk, hvor der også anføres aktuel kursusinformation
og gives mulighed til at bidrage med personlige erfaringer med
skalaen.
Formål
EASE omhandler oplevelsesmæssige forstyrrelser af selv-
bevidstheden. Skalaen er fænomenologisk deskriptiv og formålet
er en detaljeret beskrivelse af fænomenerne som tyder på en
deformation af førstepersonsperspektivet – kort sagt, en forstyrret
eller en ustabil oplevelse af sig selv som subjekt, et ”selv-
sammenfaldende” (self-coinciding) center for handling, tænkning
og oplevelse. Normalt, er der ikke nogen oplevelsesmæssig
distance mellem selvet og dets handlinger, tænkning, følelser og
perceptioner.
Skalaen sigter på tilstande inden for det skizofrene spektrum,
men kan ikke bruges alene som diagnostisk instrument idet selv-
forstyrrelser ikke indgår i diagnostiske kriterier for skizofreni i DSM-IV
og DSM-10. Derealisation og depersonalisation anføres dog som
ikke-essentielle symptomer ved skizotypal sindslidelse. EASE
omfatter ikke alle potentielt abnorme oplevelser, men fokuserer
kun på forstyrrelser i selvet (fx indgår perceptionsforstyrrelser
ikke, i modsætning til BSABS, Bonner Skala für die Beurteilung von
Basissymptomen (Gross, Huber, Klosterkötter, et al, 1987).
Udforskning af selv-forstyrrelser er af differential-diagnostisk
8 9
EASE
betydning, og især ved debuterende tilstande. Den er også
terapeutisk essentiel med henblik på at afklare det subjektive aspekt
af patientens tilstand som et udgangspunkt for behandling og
behandlingsalliance. Selv-forstyrrelser, som trait-fænomen ved det
skizofrene spektrum, er en oplagt kandidat for ætiologisk forskning.
Udviklingen af EASE
Udviklingen af EASE har rødder i det kliniske arbejde med
førstegangshenviste patienter til et psykiatrisk dag- og døgnafsnit
på Hvidovre Hospital, psykiatrisk afdeling (nu, Psykiatrisk Center
Hvidovre), hvorfra omkring 100 patienter blev undersøgt af
Josef Parnas og Lennart Jansson over en fireårig periode med
langvarige, åbne og detaljerede psykopatologiske interviews, der
sigtede på at stimulere spontane beretninger om patienternes
subjektive tilstand. Hovedformålet var at udforske den subjektive
eller oplevelsesmæssige side af den skizofrene autisme (Parnas
& Bovet, 1991). Hovedparten af de unge patienter med skizofreni
eller skizotypale tilstande berettede om karakteristiske og ofte
enslydende oplevelser af en langvarig identitetsmangel eller en
mere nytilkommet selv-transformation.
To uafhængige, kvalitative undersøgelser udført på næsten samme
tidspunkt i Danmark og Norge bekræftede på en mere systematisk
måde disse kliniske iagttagelser (Moller & Husby, 2000; Parnas,
Jansson, Sass, et al, 1998). Gennem litteraturstudier blev vi også
opmærksomme på at disse fænomener faktisk var beskrevet
allerede i den klassiske og også i en mere nutidig psykiatrisk
litteratur, fx af Pierre Janet, Eugen Bleuler, Emil Kraepelin, Hans
Gruhle, Josph Berze, Eugène Minkowski, Donald Laing, Henri Ey,
Wolfgang Blankenburg, mm (se henvisninger i (Parnas & Handest,
2003; Sass & Parnas, 2003)). Således har vi ikke opdaget
disse fænomener, men snarere genopdaget og undersøgt dem
systematisk i et nutidigt fænomenologisk og bevidsthedsfilosofisk
perspektiv (Parnas & Zahavi, 2002).
Empiriske studier af selv-forstyrrelser
En undersøgelse med 151 førstegangshenviste patienter med
forskellige diagnoser (Handest, 2003) viste, at selv-forstyrrelser
udgjorde vigtige aspekter af skizofreni og skizotypal sindslidelse
(Handest & Parnas, 2005; Parnas & Handest, 2003). En 5-års
efterundersøgelse af denne gruppe påviste at selv-forstyrrelser var
EASE
prædiktive for nytilkomne tilfælde af lidelser indenfor det skizofrene
spektrum (Parnas, Raballo, Handest, et al, 2011; Vollmer-Larsen,
2009). En uafhængig undersøgelse viste at selv-forstyrrelser (på
livstidsbasis) skelnede mellem residual skizofreni og psykotisk
bipolar sindslidelse i remission (Parnas, Handest, Saebye, et al,
2003). Analyser fra et genetisk skizofreni-studie af store familier
viste en overhyppighed af selv-forstyrrelser hos patienter med
DSM-IIIR skizofrenspektrum diagnose (skizofreni og skizotypal
sindslidelse) (Raballo & Parnas, 2011; Raballo, Saebye & Parnas,
2011). En nylig dansk undersøgelse (Raballo & Parnas, In press)
bekræftede disse resultater på en gruppe af førstegangsindlagte
patienter. Aktuelt, foreligger der en omfattende norsk undersøgelse
af førstegangs-behandlede patienter, der viser at EASE-score
tydeligt diskriminerer mellem skizofren og affektiv psykose (Haug,
Oie, Melle, et al, 2012). En prospektiv australsk undersøgelse af
en Ultra High Risk (UHR) population viser at EASE-score forudsiger
senere psykotisk udvikling med en specificitet for det skizofrene
spektrum (Nelson, Thompson & Yung, 2012; Nelson, Thompson
& Yung, In press). Der foreligger to uafhængige undersøgelse fra
Slovenien (Skodlar, Tomori & Parnas, 2008) og Norge (Haug, Melle,
Andreassen, et al, 2011) der tyder på at selv-forstyrrelser er
associeret med suicidalitet. Korrelationer mellem selv-forstyrrelser
og neurokognitive dysfunktioner er beskedne (Haug, Oie, Melle, et al,
2012), som det også er tilfældet for basis symptomer.
Relation til Bonn Skalaen (BSABS)
Vi har haft mange års frugtbart samarbejde med den tyske
forskergruppe bestående af Gerd Huber, Gisela Gross, Joachim
Klosterkötter, Frauke Schultze-Lutter og deres kolleger, som er nogle
af de få moderne psykiatriske forskere, der har taget patienternes
subjektive oplevelser alvorligt og undersøgt dem systematisk. Vi
har været bekendt med Hubers ”basissymptom”-begreb, siden
slutfirserne, og BSABS blev oversat til og udgivet på dansk i 1995
(Gross, Huber, Klosterkötter, et al, 1987/1995). Der er visse naturlige
overlap mellem EASE og BSASB, især indenfor kognitive forstyrrelser,
conestesier og enkelte andre fænomener. Overlap med BSASB kan
ses i appendiks C. Det er imidlertid vigtigt at gennemgå definitionerne
grundigt, da de ofte ikke er fuldstændigt identiske. Vores egen
psykopatologiske tilgang er influeret af fænomenologi (Parnas
10
EASE
& Zahavi, 2002; Sass & Parnas, 2003). Således betragter vi ikke
enkeltfænomenerne som selvstændige, velafgrænsede symptomer,
men snarere som aspekter i en større Gestalt af en forandret
bevidsthedsstruktur (Henriksen & Parnas, 2012; Parnas, 2011;
Parnas, 2012; Parnas & Sass, 2011). Ej heller kræves det i EASE at
fænomenerne skal være nytilkomne (som i BSABS). Vi betragter i vidt
omfang selv-forstyrrelserne som ”trait-fænomener” som patienterne
ofte har levet med så længe som de kan huske.
Almene retningslinjer vedrørende EASE interview
Skalaen er ikke konstrueret for nybegyndere i psykopatologi.
Dens anvendelse kræver klinisk erfaring, en vis teoretisk indsigt
i bevidsthedslivets beskaffenhed og praktisk erfaring gennem
superviserede EASE interviews.
Det er væsentligt at fremhæve følgende (noget, man vil opdage
med stigende erfaring): EASE-items overlapper hinanden idet de
ikke er gensidigt uafhængige, velafgrænsede symptomer, men
aspekt-manifestationer af en forstyrrelse i den helt basale subjekt-
verden bevidsthedsstruktur. Det er i denne, normalt ureflekterede
relation at subjektet artikulerer sig selv som selv-nærværende og
nærværende for verdenen og andre mennesker.
De oplevelser, som interviewet rettes imod, er ofte så
fremmedartede eller ejendommelige for patienten, at han aldrig
har fortalt om dem til andre, ofte ikke engang til de nærmest
fortrolige. Oplevelser kan være flygtige, måske ligefrem på
grænsen til det ubeskrivelige. De er ikke som fysiske objekter,
som man ”kan tage ud af hovedet” og beskrive, som var de ting
med bestemte egenskaber, eller få patienten til at gentage sin
beskrivelse med de præcis samme ord på forskellige tidspunkter.
En af grundene til disse vanskeligheder er, at oplevelserne ofte er
af en før-refleksiv beskaffenhed. De er ikke i et eksplicit fokus for
tematisk opmærksomhed, men tilhører i højere grad bevidsthedens
baggrund.
For at kunne berette om disse oplevelser, er det nødvendigt med
en vis intimitet mellem intervieweren og patienten. Desuden er
det nødvendigt, at patienten forsøger at udforske sin egen psyke
og reflektere over egne oplevelser. Det er derfor uomgængeligt,
at man forsøger at skabe en neutral, interesseret rapport med
11
EASE
patienten, og ideelt set at give patienten en mulighed for at være
en ligeværdig partner i en fælles gensidig interaktiv undersøgelse.
Uanset hvor usædvanlige eller bizarre oplevelser synes at være,
må intervieweren forblive neutral, med en behersket omsorgsfuld,
interesseret holdning og stiltiende formidle til patienten, at han er
bekendt med den slags psykopatologi som der berettes om (hvilket
som regel har en udtalt positiv effekt på kontakten). Intervieweren
skal aldrig fremtræde med en nysgerrig/voyeuristisk attitude
(hvor patienten føler sig som et psykopatologisk præparat) eller
med en vurderende/dømmende attitude. Det der tales om er,
hvordan patienten oplever sig selv og verden, og ikke om en objektiv
eller medicinsk bestemt ”virkelighed” eller ”sygelighed” af disse
oplevelser. Fra patientens perspektiv, er der slet og ret tale om hans
oplevelser. Disse er uomtvistelig virkelige som oplevelser (men ikke
nødvendigvis ledsaget af eksplicitte overbevisninger om deres årsag
eller natur; se ”som om” oplevelsesmåden).
Hos fjendtlige, aggressive, udtalt mistroiske patienter eller patienter
præget af svær emotionel indifference kræves en særlig indsats fra
interviewerens side for at omgå dissimulering eller garderethed og
engagere patienten i undersøgelsen. Akut syge, udtalt psykotiske
patienter med globalt forstyrret opmærksomhed og tænkning bør
ikke undersøges. I stedet bør undersøgelsen afvente klinisk bedring.
Mentalt retarderede patienter kan sandsynligvis ikke give pålidelige
oplysninger (EASE er ikke blevet testet hos patientgrupper med
mentalt retardering). EASE kan formentlig anvendes hos unge fra 14
års alderen.
Interview bør ideelt udføres på en semistruktureret måde, dvs.
med en fri, samtale-stil, der stimulerer patientens spontanitet og
detaljerede beskrivelser, med få afbrydelser, og med relevante
spørgsmål, der er adækvate i forhold til den sammenhæng
hvori de stilles. Strukturen i det semi-strukturerede består i, at
alle EASE items søges udforsket, men i en kontekst-adækvat
rækkefølge (se afsnittet om psykiatrisk interview). Det er tilladt at
foreslå patienterne eksempler på psykopatologiske fænomener,
men det er altid nødvendigt at sikre tilstedeværelsen af det
undersøgte fænomen ved at bede patienten med egne ord at
præsentere mindst et detaljeret eksempel. Det er uomgængeligt
12
EASE
at stille præciserende opfølgningsspørgsmål. Bed om eksempler
og beskrivelser under hele interviewet. Man skal aldrig tage et
simpelt ”ja” eller ”nej” som et tilstrækkeligt svar. Man skal dog være
opmærksom på visse naturlige grænser ved den beskrivende
objektiveringsproces: presset for meget, vil patienten gå i stå, tabe
opmærksomheden eller miste den oprindelige, indre kontakt til
den oplevelse han var i færd med at beskrive. Hertil kommer, at
patologiske subjektive oplevelser aldrig udelukkende forekommer
som deformerede enkeltstrukturer, men altid er indlejret i patientens
selvforståelse, hvilket i den sidste ende fordrer at psykiateren
undersøger deres subjektive mening og eksistentielle betydning -
med andre ord anvender en hermeneutisk tilgang.
Områder og item rækkefølge
EASE bør ikke indlede et psykiatrisk interview, da det er afgørende
med en god kontakt til patienten. Man bør begynde med en
detaljeret udspørgen om den sociale anamnese, hvilket er nemt,
først og fremmest fordi de fleste mennesker kan lide at tale om dem
selv og deres liv. Patienten skal have lov til at tale frit, men inden
for visse grænser, ellers bliver interviewet endeløst. Udspørgen om
sociale forhold giver et grundlæggende indtryk af psykopatologien;
fx interpersonelle relationsmønstre (som aldersrelaterede
adfærdsmønstre, isolation, usikkerhed, mistroiskhed og seksualitet),
uddannelsesniveau, job stabilitet, vedholdenhed, fleksibilitet, evne
til at vælge, arbejdsmæssige interesser eller hobbyer. I løbet af
interviewet vil der naturligt dukke muligheder op for at udforske
dele af de forskellige domæner. Spørgsmålet om hvilken del af EASE
man skal starte med, afgøres af konteksten. Den aktuelle EASE-item
rækkefølge afgøres ud fra interview-tekniske overvejelser og er ikke
teoretisk begrundet.
Som tommelfingerregel er det lettest at begynde med
”Bevidsthedsstrømmen” og starte med at spørge om evnen til at
koncentrere sig, huske, tænke, planlægge og derefter spørge mere
specifikt til mere abnorme fænomener (fx tankeblok, tankemylder).
Disse indledende spørgsmål har et vis neutral medicinsk eller
”neurologisk” tilsnit, hvilket tillader en gradvis og fremadskridende
udspørgen til mere emotionelt provokerende områder. Det er
vigtigt at indhente så meget relevant information som muligt, når
13
EASE
man udforsker det aktuelle item, frem for at vende tilbage til det
flere gange (hvilket forlænger interviewet og kan give patienten
et uheldigt indtryk). Hvis intervieweren har oplevelsen af et godt
samarbejde, kan man introducere EASE-spørgsmålene på passende
steder allerede under den sociale anamnese optagelse (hvis
patienten fx fortæller om problemer i skolen, kan det være naturligt
at undersøge for eventuelle kognitive forstyrrelser). Intervieweren
må dog altid sørge for en adækvat dækning af alle afsnit i EASE-
skemaet (man bør have Appendiks B liggende foran sig).
Hvis EASE er en del af et omfattende undersøgelsesprogram, kan
det være nødvendigt med en pause eller at foretage det samlede
interview over to dage. Som regel tager et fuldstændigt EASE-
interview 60-90 min.
Tidsperioden, der skal dækkes:
Dette afhænger med undersøgelses formål og kan strække sig fra
de seneste to uger til livstid. Sidstnævnte er vigtigt for at opnå et
samlet overblik over selv-forstyrrelser og hvorvidt de fremtræder
som ”trait-fænomener”. De fleste foreliggende empiriske
undersøgelser har benyttet livstids-ratinger.
Scoring. Items, som patienten ikke er blevet udspurgt om eller
ikke har besvaret, skal ikke udfyldes (ingen information). Ved
overlappende fænomener skal alle relevante items scores.
Herudover følger scoringen de regler, der er angivet nedenfor i
Appendiks A. Af praktiske grunde er scoringen af hyppighed og
sværhedsgrad forenklet til en kombineret éndimensional score.
EASE-lignende oplevelser, som kun optræder i forbindelse med
psykotiske episoder skal registreres separat på scoringsarket
(Appendiks B).
Træning:
Intervieweren bør besidde gode interviewtekniske færdigheder, have
en omfattende viden om psykopatologi og især om det skizofrene
spektrum. Endvidere bør intervieweren have gennemført et tre
dages EASE-trænings kursus, omfattende teori, superviserede
interviews og en vurdering af reliabilitet. Baggrunden for EASE
er fænomenologisk, særligt vedrørende forståelsen af selv-
forstyrrelsernes beskaffenhed og subjekt-verden relationen.
14
EASE
Kendskab til fænomenologisk beskrivelse af bevidsthedens
strukturer er uomgængelig (Parnas & Sass, 2011; Zahavi & Parnas,
2009), når EASE skal bruges til pragmatiske, psykometriske formål.
Vedrørende EASE-seminarer kan forfatterne kontaktes (se også
www.easenet.dk).
De psykometriske egenskaber:
De EASE-items, der er sammenfaldende med BSABS, har været
brugt i København fra slutningen af 1980-erne i the Copenhagen
High Risk Study (Parnas et al. 1993) og the Copenhagen Linkage
Study (Mathysse et al, 2004) med interrater-reliabilitet for de enkelte
symptomer mellem 0,6 og 0,9. BSABS reliabiliteten er undersøgt
og fundet tilfredsstillende (Vollmer-Larsen, Handest & Parnas,
2007). EASE-interrater reliabilitet er undersøgt i Norge (Moller, Haug,
Raballo, et al, 2011) og i Danmark (Nordgaard & Parnas, In press;
Raballo & Parnas, In press).
Reliabiliteten mellem interviewere falder fra (1) live semi-
struktureret interview udført af en enkelt rater, med mulighed
for de øvrige deltagere til at stille supplerende spørgsmål, (2)
videooptaget semistruktureret interview og (3) ikke-strukturerede
videooptagede interviews. Vi har ingen information om scoring
ud fra patientjournaler. EASE-skalaen er fundet internt-konsistent
(Cronbachs aplpha > 0,80) i flere undersøgelser.
15
EASE
De fem domæner
1. Tænkning og bevidsthedsstrøm
Generel beskrivelse af domænet
Normal opleves bevidstheden som en strømmen,
sammenhængende i tid, beboet af en selv som subjekt og
introspektivt transparent (givet som gennemsigtig, umiddelbart og
direkte) og uden rumlige oplevelsesformer.
1.1 Tankeinterferens En tilstand, hvor visse tanker forekommer uden at den automatiske
Visse dele af bevidstheden (tanker, forestillinger eller impulser)
opleves som indholdsmæssigt (dvs. mht. mening) afkoblede fra
tænkningens generelle strøm. Disse elementer bryder tænkningens
strøm som emnemæssigt (tematisk) irrelevante og interfererer
med tænkningens hovedstrøm. Sådanne tanker er ofte, men ikke
altid, emotionelt neutrale og de har ikke nogen særskilt betydning
for patienten. Patienten kan have private betegnelser for sådanne
tanker (fx: “tanke-tics”, akutte tanker, eller “surrealistiske tanker”).
Tankeinterferens kan intensiveres i hyppighed og udvikle sig
til tankemylder (1.3), (i sådanne tilfælde scores begge items).
Interfererende tanker kan opleves som anonyme eller upersonlige
(se tab af tankens ipseitet (1.2) og svækket minhed i forbindelse
med ændret førstepersons perspektiv (2.2.1)).
Eksempler
• Pludselig dukker der tanker op i hovedet på hende. Det kan
være ”noget seksuelt” eller ”noget fra i går, en skraldespand eller
lignende, ”som regel noget uinteressant”.
• Han har fået sværere ved at læse, fordi der hele tiden kommer
andre tanker ind i hans hoved.
16
EASE
• Hun kan have svært ved at høre efter i timerne, fordi hun bliver
distraheret af tanker, som slet ikke havde noget med sagen at
gøre; hun ” bliver flået helt væk fra virkeligheden”.
Forslag til spørgsmål
Generel indledning: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om,
hvordan du koncentrerer dig, tænker, husker og om du har problemer
på dette område. Det drejer sig om en række spørgsmål om den
måde vi tænker på, forestiller os noget og formulerer vores tanker
Specifikt: ”Har du nogensinde oplevet at nye, overraskende eller
fremmede tanker uventet dukker op med et helt nyt indhold, og
forstyrrer det du tænker på?”
”Det kan dreje sig om tanker, indre billeder, forestillinger, indskydelser
o.l. Fx at du under en samtale ikke kan koncentrere dig fordi
tankerne hele tiden skifter over til andre emner? Eller at andre tanker
trænger sig på og ligesom blander sig, selvom de ikke handler om
det som du var i gang med at foretage dig eller tænke på?”
1.2 Tab af tanke-ipseitet (Gedankenenteignung)
minheds-fornemmelse melder sig (her scores også ændret
førstepersonsperspektiv (2.2.1)). Tankerne kan forekomme
anonyme eller på anden måde ubeskriveligt fremmede (her tænkes
på måden de forekommer på og ikke på indholdet), måske uden
sammenhæng med patienten selv, som om de ikke var skabt af
patienten selv. Et beslægtet fænomen kan opstå under læsning,
hvor patienten føler det, “som om” teksten simultant læses af
en anden (“som om” et andet subjekt var involveret i læsningen).
Patienten er på trods af dette ikke i tvivl om, at han er kilden til
tankerne.
Note: Det er vigtigt at gøre sig klart, at det fænomen, der
er tale om, er forstyrret ipseitet – dvs. det umiddelbare
førstepersonsperspektiv. Man skal være opmærksom på, at vi
alle oplever at ideer og tanker spontant dukker op i bevidstheden
(”indfald”), ideer, der ikke kan beskrives som genereret med vilje. Her
er der dog tale om, at den umiddelbare eller prærefleksive ipseitet
aldrig stiller spørgsmål ved sig selv; dvs. at de ukontrollerede
normale indfald besidder intakt minhedskvalitet.
17
EASE
Hvad angår tankeinterferens (1.1), kan de interfererende tanker
have denne anonyme kvalitet som beskrevet her. Ligeledes kan
visse ruminative oplevelser (1.6) have denne kvalitet, og i de
tilfælde skal alle relevante items scores.
Eksempler
• Hun ”står uden for sine følelser” og oplever sin talestrøm som
automatisk, hvor tankerne og følelserne er ”udenfor”.
• Han har haft ”lidt mærkelige” oplevelser af ”manglende relation
mellem mig og det, jeg tænker.”
• Tankerne er helt klart inde i hovedet og er derfor hans tanker,
men der kan være noget fremmed over tankerne.
• Hun fortæller, at hun nogle gange overvejer om tankerne med lyd
på ”i det nederste lag” ikke er hendes egne. NB. Her scores også
for perceptualisering (1.7) og spatialisering af tankerne (1.8).
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet, at nogle af de tanker som du har
(interferente eller ikke) på en måde føles fremmede, eller på en eller
anden måde anderledes, næsten som om det ikke er dine egne
tanker?”
”Synes du, at der er noget mærkeligt eller usædvanligt ved din måde
at tænke på (eller ved dine tanker)?
”Måske kan det føles som om tanken ikke tænkes af dig, men
alligevel i dig? Det er ikke primært temaet for tanken som føles
fremmed, men selve det at man tænker; at det er en selv der
tænker.”
1.3 Tankemylder
En tilstand præget af en stor mængde eller antal tanker
(forestillinger eller billeder) med et usammenhængende indhold.
Tankerne er ikke gensidigt eller kun fjernt relaterede. De opstår og
forsvinder i hurtig rækkefølge uden at patienten er i stand til at
undertrykke eller styre denne opståen og forsvinden. Alternativt kan
tankerne opleves ikke sekventielt, men som om de optræder på
samme tid (simultant).
Dette symptom drejer sig ikke kun om a) et tab af kontrol og b)
mange skiftende tanker, men også c) mangel på et fælles tema og
derfor d) et tab af sammenhæng eller mening for patienten. Det
18
EASE
semantiske indhold af tankerne kan være generende (fx depressivt,
ængsteligt), men ofte neutralt eller endog trivielt og uden personlig
betydning. Ofte er dette fænomen associeret med spatialisering af
oplevelsen (1.8), hvorved tanken opleves som rumligt lokaliseret
eller med genstandstræk, og af og til endog med en subtil akustisk
kvalitet (perceptualisering af tanken 1.7).
Eksempler
• ”Mine tanker presser på kraniet indefra”
• ”Det føles som om der er en bisværm inde i mit hoved”
• ”Min tanker er som en motorvejsudfletning, hvor tankerne
ligesom bilerne farer forbi, uden at jeg kan skelne den ene fra
den anden ”.
• Hun har haft så mange tanker i hovedet, ”som om nogen har
sat båndet på fast forward”, at hun blev ”skrupforvirret” og
”beklageligvis ikke havde indblik i dem”. Det var så udtalt, at det
var som om ”hovedet var ved at eksplodere, fordi der ikke var
plads til det hele”. (Her i kombination med spatialisering 1.8)
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at mange og usammenhængende
tanker eller indre billeder kommer og forsvinder i hurtig rækkefølge
eller samtidigt, og at du ikke er i stand til at styre dem?”
1.4 Tankeblok
Den subjektive oplevelse af at tankerne blokeres, at der pludselig
bliver tomt for tanker, at tankerne bliver afbrudt, at de langsomt
ebber ud eller at man taber “tråden” i tankerne. Det kan være en ren
subjektiv oplevelse eller subjektiv og samtidig mulig at observere
som et ophold (pause) i patientens tale (sidstnævnte betegnes
traditionelt som ”spærring” og er et katatont fænomen).
Der er følgende subtyper:
Subtype 1: Blokering – uden at en ny tanke trænger sig på, efter at
den gamle pludselig helt er forsvundet. Lidt efter går tænkningen i
gang igen.
Subtype 2: Ebben ud (fading) – den gamle tanke forsvinder
19
EASE
langsomt og gradvist, uden at der optræder en ny tanke
(tanketomhed). Ebber en tanke ud behøver det ikke ske gradvist,
men kan ske med en paroksystisk, fasisk eller bølgende kvalitet, fx
ved at tanken bliver svagere, tåget, så igen klarere og tydelig for til
sidst at forsvinde.
Subtype 3: Ebben ud i kombination med en simultan eller successiv
interferens af nye tanker. Gamle og nye tanker optræder side om
side, og mens de nye tanker bliver mere tydelige, mere i fokus,
trækker de gamle tanker sig langsomt tilbage. Den gamle tanke
dør gradvist eller mere ujævnt ud, og samtidig trænger en ny og
vedblivende tanke sig ind, en tanke der kommer mere og mere i
bevidsthedens fokus. På grund af denne interferens af nye tanker
oplever patienten ikke, at der er tomt for tanker.
Eksempler
Subtype 1
• Han kan opleve at blive ”tom indvendig for tanker”. Tankerne
forsvinder pludselig og ”kommer igen lidt af gangen”.
• Hun har flere gange oplevet, at ”alle tanker er forsvundet et kort
øjeblik, et sekund eller kortere, og så er de der igen”.
• ”Pludselig kan mine tanker stoppe op, som blev der slukket
for dem på en kontakt. Så er jeg helt tom i hovedet, som det
tomme rum”.
• Han har en enkelt gang oplevet at tankerne i få sekunder
stoppede fuldstændig op inde i hovedet.
Subtype 2
• Når han tænker over et eller andet, sker det at hans ”tanker
lukker ned, som bliver der skruet ned for dem, som når man
skruer ned for lyden på en radio”.
• Han kan opleve at tankerne langsomt stopper op og forsvinder
helt. Som fx forleden dag, da han stod og kiggede ud af vinduet
og langsomt blev tom for tanker. Tilstanden varer op imod 10
min., hvorefter tankerne ligeledes langsomt vender tilbage.
Subtype 3
• ”Det sker tit at mine tanker langsomt standser op, enten ved at
der kommer en anden uvedkommende tanke som tager over,
20
EASE
eller at jeg bliver helt tom i hovedet”.
• ”Tankerne kommer og går”. Han oplever ikke at blive tanketom,
men fornemmer at hans tankevirksomhed langsomt blokeres,
tankerne bliver uklare og nye tanker tager over og lægger
beslag på hans opmærksomhed. Ind i mellem kan der være
”en vakuum-fornemmelse”, hvor der slet ingen tanker er
overhovedet.
• Han kan opleve at en tanke, som ikke har noget at gøre med den
tanke han er i gang med, kan overtage hans opmærksomhed.
Den nye tanke overskygger den tidligere tanke og gør ham
distraheret og forvirret, så han taber tråden. ”Det sker
forholdsvis sjældent, men nok alligevel en gang om ugen”.
• Når de negative tanker tager over, sker det ret pludseligt, og den
tanke hun var i gang med forsvinder: ”Alt andet er væk og jeg
kan ikke hive det tilbage”.
Forslag til spørgsmål
Har du nogensinde oplevet at tankerne forsvinder, afbrydes eller
blokeres? At du nærmest bliver tom for tanker? At du pludselig
mister tråden? Eller at tanker forsvinder langsomt og gradvis?
1.5 Tavst tankeekko
En oplevelse af at tankerne automatisk bliver gentaget eller
fordoblet, men uden akustisk kvalitet (tavst). Her er der dog ikke
tale om en perceptualisering at tanken, dvs. der er ikke lyd på
tankerne, som ved et akustisk ekko, en form for tankehørlighed –
”Gedankenlautwerden”. (1.7).
Eksempler
• Hun oplever, at hendes ”tanker gentager sig”, ”er dobbelte”, dvs.
tilstede på samme tidspunkt.
• Som noget nyt kan han opleve at tænke den samme tanke igen
og igen. Tanken ”genopstår både i form og indhold”.
• Mine tanker er hele tiden dobbelte, som skinnerne på et
togspor”.
• Han kan af og til opleve, at det er som om han har tænkt tanken
før den bliver sagt, hvor han oplever en slags tidsforskydning.
Han kan også have en følelse af at han ser sætningen oppe i
hovedet, men ”med en forsinkelse, som en slags ekko”.
21
EASE
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at tankerne automatisk bliver gentaget,
eller på en måde fordoblet, næsten som et ekko?”
1.6 Ruminationer – obsessioner
En (almindeligvis) forstyrrende tilstedeværelse eller tilbagevenden
af et bestemt indhold i bevidstheden (tanker, forestillinger, billeder,
etc.). Indholdet kan være associeret med enhver tidligere situation.
Tilstanden kan være svær at undertrykke eller aflede. Det kan have
form af en ængstelig gentagen af erindrede situationer, samtaler
eller lignende fra dagen der er gået.
Der er fem subtyper (der kan være til stede samtidig):
Subtype 1: Primære ruminationer: Her er patienten ikke i stand til
at finde en årsag til tvangslignende mentale tilstande; uden grund
gennemtænker og gennemlever han det i løbet af dagen skete –
tilsyneladende ikke motiveret af perpleksitet, en paranoid attitude,
eller en følelse af at være vulnerabel eller underlegen (som i subtype
2). Der er ingen åbenbar årsag til ruminationen.
Subtype 2: Sekundære ruminationer:(relateret til perpleksitet,
selvhenføren eller depression): denne tvangslignende tilstand
optræder som en konsekvens af tabet af naturlig evidens,
forstyrrelse af den basale selvoplevelse eller hyperreflektivitet, som
forårsaget af mere primære paranoide fænomener (fx mistroiskhed,
selvhenføren eller lignende) eller en depressiv tilstand.
Subtype 3: Sande obsessioner: ego-dystone (patienten opfatter
dem som fjollede og fremmede, både på grund af indholdet og på
grund af deres ufrivillige indtrængen) med en vedvarende intern
modstand og et indhold, der ikke er skræmmende eller makabert.
Subtype 4: Pseudo-obsessioner: tvangslignende fænomener der
optræder som ego-syntone (her er der kun af og til eller ingen
(intern) modstand), hyppigt med en billedagtig, forestillingsmæssig
karakter og med et indhold der ofte er direkte aggressivt, seksuelt
perverteret eller på anden måde bizart.
Subtype 5: Ritualer/kompulsioner: enhver af de fire beskrevne
subtyper associeret med ritualer eller tvangshandlinger.
22
EASE
Eksempler
Subtype 1
• Hun kan ikke falde i søvn, fordi ”ligegyldige situationer” fra
dagligdagen bliver ved med at køre i hendes hoved.
• Han ligger tit vågen og gennemtænker dagens begivenheder.
Ikke fordi der er sket noget særligt, men det bliver ved og ved
indtil han endelig falder i søvn.
• ”Nogle gange sidder en ting fra dagen nærmest fast i hovedet
på mig. Så må jeg tænke den igennem, jeg ved ikke hvor mange
gange om aftenen. Det kan fx være at jeg har været ude at købe
ind”.
• Hun spekulerer altid inden hun skal sove og hun må ofte stå
op igen, fordi hun har for mange tanker. Hendes spekulationer
kan fx dreje sig om, hvad hun har sagt til andre i løbet af dagen,
hendes økonomi eller det hun skal foretage sig næste dag. Selv
om hun får planlagt den følgende dag eller gennemgået dagens
forløb kan hun alligevel ikke falde i søvn, fordi hun ligesom må
blive med at gennemgå planerne, dagens forløb, etc. om og om
igen.
Subtype 2
• Han har mange selvbebrejdelser, dvs. tanker om ”hvorfor jeg ikke
er god nok, hvorfor jeg kan lære mere, hvorfor jeg ikke gjorde det
ene og hvorfor jeg ikke gjorde noget andet”. Det kører hele tiden
og gør ham ked af det og gal på sig selv.
• Hun er ofte ”dybt optaget” af sine egne tanker i løbet af dagen.
Fx tænker hun ”hvorfor går jeg her, hvorfor er jeg lige her”. Hun
har været ude for, at hun på vej hjem fra skole på grund af
tankerne gik flere gange rundt om den bygning, hun bor i for til
sidst at sætte sig på en trappesten. Her fortsatte tankerne uden
hun rigtig kunne stoppe dem, indtil der kom en skolekammerat
og hjalp hende med at komme hjem. Nogle gange ved hun bare,
at hun tænker, men ikke hvad hun tænker.
• Hun spekulerer hele tiden på ”mig selv og mit liv” og ”hvad der
skal blive af mig … hvem jeg er … og hvordan jeg har det … for
nogen gange kan jeg slet ikke finde ud af hvordan jeg har det”.
Det har hun gjort i mange år.
23
EASE
Subtype 3
• Hun har mange ting hun er nødt til at gøre, fx børster hun tænder
på den samme måde hver dag og tjekker ofte om skufferne
er lukkede. Hvis hun fx har efterladt en bog liggende åben på
et bord, forhindrer det hende i at falde i søvn. Hun tæller ”alt”,
såsom striberne i fodgængerfelter, trappetrin og vinduer, og når
hun spiser skal det være et lige antal. I det hele taget har hun
det bedst med lige tal. Det hun spiser eller gør skal kunne deles
med fire. Fx kysser hun sin mand godnat fire gange.
• Hun tæller tingene, fx trin, når hun går på trapper; hvor mange
lamper der er i de rum hun kommer ind i; hvor mange skridt der
er, når hun går i Brugsen og fliserne, når hun går på gaden. Hun
har en tællemani, der består i at hun skal tælle streger og fliser
og lys og andre ting som hun kommer i kontakt med.
Subtype 4
• Hun har haft tanker om at stikke en saks i hovedet på sin
nyfødte søn. Hun forestillede sig, at hun ”stod med en blodig
saks” og ”så ham død for mig”. Hun har ikke turde klippe negle
på sønnen, af angst for at skade ham med saksen.
• Hvis hun fx kører i tog, kan hun få fantasier om at et fly kan
falde ned i toget eller lignende. Fantasierne er som meget
realistiske billeder, nærmest som en film, hvor ulykken udvikler
sig, folk kommer til skade, ambulancer ankommer osv. Når først
”fantasierne” er gået i gang, er det meget svært for hende at
stoppe dem.
• I perioder har ”jeg billeder kørende i hovedet, som jeg ikke kan
slippe af med”. Billederne kan til tider antage makabre former,
og han kan nogen gange, når han er vred på faren, næsten se en
film af sig selv, hvor han slår og sparker faren til blods.
Subtype 5
• Han har ofte svært ved at komme ud af sengen. Det er ikke
fordi han ikke kan bevæge sig, men fordi han skal tælle til et
bestemt tal, inden han kan stå op. Hvor højt tallet er, afhænger
af ”dagsformen”. Dette er noget han havde allerede som barn,
hvor han husker hans mor kaldte på ham og han råbte tilbage:
”Jeg kommer, jeg skal lige tælle færdig”.
• På efterskolen og stadig lidt en gang imellem skal hun gøre
noget flere gange, ellers sker der noget forfærdeligt, fx åbne
vinduet 4 gange.
24
EASE
• Inden for den sidste måneds tid er hun begyndt at gå i bad
2-3 gange om dagen og vaske hænder 10-20 gange dagligt,
fordi hun føler sig beskidt udenpå og indeni. Det er som om der
kommer et lag uden på huden af urenheder, som skal vaskes
væk og inden i har hun tankerne. I urenhederne, tænker hun på,
at der lever bakterier og det er derfor hun skal vaske sig. Hun har
prøvet at lade være, men så bliver hun urolig og får det underligt
i kroppen.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at tanker eller indre billeder (fx af
tidligere hændelser eller samtaler) varer ved et stykke tid eller må
tænkes igennem igen og igen, nærmest i det uendelige?”
1.7 Perceptualisering af indre tale eller tanker
(tankehørlighed – Gedankenlautwerden)
Tanker eller indre tale opnår en akustisk/auditiv kvalitet, men
patienten fornemmer stadig ikke, at andre kan høre eller på anden
måde har adgang til hans tanker (har fx aldrig forladt et lokale
på grund af en fornemmelse af at andre kunne høre tankerne; er
dette tilfældet regnes det for et psykotisk førsterangssymptom).
Hos nogle patienter optræder symptomet kun i forbindelse med
læsning. Tankehørlighed er initialt lokaliseret i det subjektivt levede
rum, og dets første stadier kan beskrives som en tiltagende
oplevelsesmæssig distance mellem følelsen af selv (tænkningen)
og den indre tale (tanken): patienten ”lytter” for at vide hvad han
tænker. Tanken bliver derfor gradvist spatialiseret til et quasi-
perceptuelt niveau. Patienten hører ikke sine tanker gennem
ørerne (udefra), men kun internt. Til sidst, i den svære psykose,
kan patienten høre sine tanker blive talt af andre mennesker eller
transmitteret til ham gennem medierne. Visse patienter tænker
både med tankehørlighed og på en ”normal” stille måde, mens
andre patienter udelukkende tænker i form af tankehørlighed. Ofte
er det umuligt at datere, hvornår man begyndte at tænke med
tankehørlighed (med andre ord har symptomet tilsyneladende altid
været til stede og opleves derfor som fuldstændigt ego-syntont).
Der er visse andre fænomener der minder om tankehørlighed, fx
oplever en patient at se sine tanker internt som nedskrevne, nogle
25
EASE
gange som et filmklip (subtype 2), som også kan inkludere en tydelig
følelse af oplevelsesmæssig distance til den indre tale eller en
form for vedvarende konstant dialog med sig selv, som altid har en
eksplicit leksikalsk karakter. Visse former for akustisk ekko rates her
(subtype 1 eller 3). Tankehørlighed er tit knyttet til tanketransmission
(transitivisme 4.5), der i sine mere diskrete stadier består af en
fornemmelse som om andre måske har en adgang til ens tanker
(udover hvad de gætter sig til eller slutter fra ens mimiske udtryk).
Subtype 1: Tankehørlighed – intern oplevelse; tanken med lyd
opleves som kommende indefra, ”høres” ikke gennem øret.
Subtype 2: Tankehørlighed – ækvivalenter fx tanker som tekst,
som bliver ”skrevet” samtidig som man tænker - næsten som
undertekstning af en film.
Subtype 3: Tankehørlighed - internt som førsterangssymptomer
(patienten er bange for andres auditive tilgang til hans bevidsthed,
fordi hans tanker lyder så højt). Inkluderer tankeekko, hvor patienten
føler, at hans tanker gentages akustisk eller har en resonanslignende
kvalitet.
Subtype 4: Tankehørlighed – eksternt, eller eksternt tankeekko
som auditive hallucinationer eller tankeekko, som ”høres” gennem
øret (fra personer eller medier).
Eksempler
Subtype 1
• ”Ind imellem kan jeg høre mine tanker, men andre kan ikke høre
dem”.
• ”Mine tanker er med lyd, lidt som min egen stemme”. Når han
tænker tilbage ”har tankerne aldrig været uden lyd på”.
• Udover at hun altid har hørt sine tanker talt med sin egen
stemme, har hun en enkelt gang tidligere oplevet, at hendes
mors stemme ”skød en linje ind” med en kritisk sætning (her i
kombination med intern hørehallucination).
26
EASE
Subtype 2
• Han kan føle, at der er lyd på tankerne. ”På et eller andet plan” er
det hans egen stemme inde i hovedet. Nogle gange er der ”en
lille snert af at det er en anden stemme”, hvilket han selv kan
fremprovokere.
• ”Hele tiden, stort set” er hendes tanker ”med stemmer”, som
”en eller anden der fortæller det”, ”en stemme, der fortæller
tankerne højt”.
• Han ser en slags ”lyshul, næsten lidt solagtigt, der er placeret
i en lidt skrå retning til venstre” inde i hovedet. Det er ikke
klart afgrænset, men er ”det sted, hvor tankerne udspiller sig”.
Tankerne kan forekomme i glimt, hvor det ene billede overtager
det andet, eller der er flere billeder oven i hinanden.
• ”Tankerne er som billeder i en boble og kører næsten som en
film”. På den måde kan han næsten betragter sine egne tanker
(her scores tillige spatialisering (1.8)).
Subtype 3
• Hun kan opleve, at der er lyd på tankerne, hvilket ”kommer og
går”. Hun mener, at ”det er helt klart, at nogen kan høre, hvad jeg
tænker”.
• Hun har flere gange følt, at der var lyd på tankerne, så de blev delt
med andre, at hun ”tænkte så højt, at andre kunne høre det” og
ofte har hun været ”i tvivl om andre har hørt det, hun har tænkt”.
• Stemmen og hendes egne tanker, som også taler, men med
hendes egen nærmest hviskende stemme, kan godt af og til
føre en dialog, som hun ligesom er tilskuer til. I den situation
diskuterer stemmerne hende, og hun er på ”sidelinjen” mens
dialogen foregår.
Subtype 4
• Ind i mellem kan han høre naboens stemme hviske hans tanker
højt umiddelbart efter at han har tænkt dem.
• Hun hører næsten dagligt sine egne tanker, talt med sin egen
stemme, som kommer ”ovre fra hjørnet eller et eller andet sted”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at det er som om tankerne får lyd på
(akustisk)? Eller at du næsten kan høre tankerne (auditivt)? Er dette
nogensinde sket mens du læste en tekst?”
27
EASE
1.8 Spatialisering af oplevelsen
Tanker, følelser og andre oplevelser eller mentale processer opleves
spatialiseret fx lokaliseret til en speciel del af hovedet eller hjernen
eller beskrives i rumlige termer.
Eksempler
• “Den ene tanke foran den anden“.
• “Tankerne er lukket inde“.
• Tankerne ”spiraliserer” rundt i hovedet på ham (der er også
neologisme).
• Hun oplever, at tankerne er i højre side af hovedet, og mærker en
pressende fornemmelse i hovedet, en trykken inde fra hovedet,
som om der ikke var mere plads til tankerne.
• Tankerne kommer altid ned i hovedet skråt oppefra og på
samme sted.
• Hans tanker har været ”høje”, men han hører ikke tankerne.
Med ”høje” mener han, at de fyldte ekstremt meget og lige som
skubber alt andet væk fra hans bevidsthed. Han kalder det også
”uønsket tankevirksomhed”, som han angiver man godt kan sige
har en fysisk fylde.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at tanker, følelser eller andre oplevelser
var placeret (rumligt) et særligt sted i hovedet - eller i forhold til
andre tanker eller oplevelser? Eller at tankerne bevægede sig
(rumligt) fra et sted til et andet?”
1.9 Ambivalens
Ikke at være i stand til at vælge mellem to eller flere muligheder.
Vedvarende og smertefuld bevidst sameksistens af modsatrettede
lyster, hensigter eller følelser. Ambivalens optræder overfor selv
meget simple eller trivielle dagligdags beslutninger. Patienten er slet
ikke i stand til at beslutte sig, behøver mere tid til sin beslutning, eller
bliver umiddelbart efter en beslutning usikker og ændrer den igen.
Et relateret fænomen, som også scores her, er når patienten klager
over, at han har modsatrettede tanker eller følelser på nøjagtig
same tid. Dette fænomen kan være associeret med perpleksitet og
handlingslammelse.
Ubeslutsomheden optræder i hverdagssituationer som: hvilken ret
skal man lave til middag, hvad skal der købes ind, eller hvilket mærke
28
EASE
af produktet man skal vælge. Fx foretrækker en patient at handle på
benzintanken, da der er færre produkter at vælge imellem (og færre
kunder).
Vanskelighed ved at beslutte sig for forskellige muligheder, der har
stor betydning for ens fremtid – fx hvilket job man skal søge, om
man skal købe en dyr ting, til hvilket man skal optage et lån eller
lignende – skal ikke scores her.
Eksempler
• Hun har svært ved at træffe beslutninger, fordi hun ”ser tingene
på mange forskellige måder”. Fx tog det hende i går tre timer at
beslutte sig for, hvilken gave hun skulle købe til sin kæreste.
• På lærerseminariet har hun skiftet liniefag tre gange, inden hun
valgte religion, men hun kan stadig ikke finde ud af, om religion
er det rette valg.
• Han ”drukner i valgmuligheder”. Fx tænker han på, at han
måske skulle blive vegetar, selv om han elsker kød. Den slags
overvejelser fører ham ind i en ”dobbelthed” og ”åndssvage
blindgyder”.
• Hver gang jeg tænker på noget, får jeg en modtanke i den anden
side af hjernen. (scor her også spatialisering af oplevelsen (1.8)).
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at det var næsten umuligt for dig at
vælge? (fx en vare i et supermarked), eller tage beslutninger, selv
ved helt dagligdags ting? Opleves dette vedvarende og meget
ubehageligt? Er du ofte meget i tvivl om de beslutninger du har
taget? Må du så hurtigt lave disse beslutninger om?”
1.10 Manglende evne til diskrimination af intentionale
modaliteter
Korte episoder eller længerevarende perioder, hvor patienten har
vanskeligheder med den umiddelbare skelnen eller bedømmelse af
den oplevelsesmæssige modalitet, som han aktuelt gennemlever
eller oplever. Patienten kan være usikker på, om det han oplever,
er en perception eller en fantasi, en erindring om noget sket eller
erindring af en fantasi. Han kan være usikker på, om han har talt højt
eller blot tænkt.
Dette fænomen kan også optræde i forhold til affekter: Patienten
er eventuelt ikke i stand til at identificere sine følelser i gængse
29
EASE
kategorier, eller at skelne mellem forskellige affekter, følelser eller
stemninger. Han kan opleve (som regel negative) mentale tilstande,
som han er ude af stand til at betegne eller beskrive (har en
oplevelse, som han ikke kender – ikke har ord for).
Kommentar: Disse fænomener er formentlig meget hyppige ved
tilstande indenfor det skizofrene spektrum. Bemærk, at i den
normale oplevelse, fx i en perceptuel akt, er selve akten umiddelbart
og førrefleksivt bevidst om sig selv; det er et aspekt af den
automatiske ipseitet. Med andre ord, når jeg perciperer eller tænker
noget, bliver jeg ikke bevidst om det, at jeg perciperer eller tænker
ved hjælp af en refleksiv/introspektiv overvejelse: når jeg ser en
genstand, er jeg ganske automatisk førrefleksivt bevidst om, at
jeg ser. Enhver oplevelse, enhver intentional akt artikuleres normalt
som ipseitet, dvs. den er automatisk og førrefleksivt bevidst om sig
selv. Vanskeligheder inden for dette domæne kan pege på alvorlige
forstyrrelser af ipseiteten.
Eksempler
• Hun er blevet i tvivl om hendes erindringer er virkelige og om
den kronologiske rækkefølge af dem.
• ”Under tiden kan hun komme i tvivl om, om hun har tænkt eller
sagt nogle ting, ”kom jeg til at tænke højt?”. Hvis hun ser sig om,
kan hun i de andres ansigter finde ud af, om hun har sagt noget
eller blot tænkt”.
• Hun kan være i tvivl om sine erindringer og kan huske
”mærkelige ting, som nok ikke er sket”.
Forslag til spørgsmål
”Er du nogensinde usikker på om du virkelig sanser noget (ser eller
hører), eller om det bare er noget du forestiller dig, en fantasi? Eller
er du usikker på om du rent faktisk har gjort et eller andet i fortiden,
eller om du bare forestiller dig det? Kan du skelne mellem gode
og onde følelser lige så sikkert som tidligere? Eller er det næsten
umuligt for dig at finde ud af hvilken slags følelser du egentlig har?”
1.11 Forstyrrelse af initiativ og målrettethed af tænkningen
En oplevelse af manglende initiativ i tænkningen, manglende
“tænke-energi” eller insufficient styring at tankerne pga. afsvækket
ledende fokus, fx intet intellektuelt formål. Dette symptom kan være
et subjektivt modstykke til den manglende målrettethed, der kan
30
EASE
iagttages, dvs. mangel på mental planlægning og strukturering af
en opgave. Forstyrrelse af initiativ og ”energi” i tænkningen viser sig
også ved en manglende evne til at igangsætte og strukturere helt
dagligdags aktiviteter (handlinger) så som madlavning, påklædning,
lektielæsning og lignende.
Eksempler
• Hun synes at ”tankerne løber af sporet”, når hun tænker.
• Han har fået sværere ved at finde ordene; og det er sværere
og går langsommere med at tænke. (Her scores også forstyrret
ekspressiv sprogfunktion 1.17).
• For tiden kan hun ”ikke kan tænke tankerne til ende”.
• Han springer fra tanke til tanke, og tankerne kører ud af et
sidespor og bliver ”diffuse”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at du næsten ikke havde ”tanke-energi”
eller initiativ og kraft til at tænke?”
1.12 Forstyrrelse af opmærksomheden
Subtype 1. Troldbinding af opmærksomheden til en detalje i
perceptionsfeltet
Et særligt synligt træk i det perceptuelle felt står frem fra
baggrunden næsten som en isoleret og prægnant figur og fængsler
således den fulde opmærksomhed. Patienten er nødt til at stirre
på denne detalje mod sin vilje (”fiksering af opmærksomheden”,
”troldbinding”) og har svært ved at flytte sin opmærksomhed væk.
Denne perceptuelle detalje besidder almindeligvis ikke nogen
særlig symbolsk eller psykologisk betydning (i modsætning til
påtrængende (intrusiv) derealisation (2.5.2)).
Subtype 2. Manglende evne til at dele opmærksomheden
Vanskelighed ved at honorere krav til opmærksomheden der
involverer mere end én perceptuel modalitet, så som simultan
opfattelse af visuelle og auditive stimuli.
31
EASE
Eksempler
Subtype 1
• Kan opleve at hendes opmærksomhed bliver fastholdt af en
ting fx en skrue eller et billede eller andres øjne. Det begynder
med, at hun sidder og tænker på noget andet, men bliver
pludselig opmærksom på, at hun sidder og stirrer på en bestemt
ting, som hun ikke kan få blikket væk fra. Når det sker med andre
menneskers øjne, kan det blive en pinlig situation. Det opstår
næsten dagligt, og hun har haft det så længe hun kan huske.
• Den seneste 1½ måned er hans blik ”ufrivilligt kommet til at
hæfte sig fast på nogle ting”, så han ikke kunne flytte øjnene.
• Hun falder ofte i staver eller går i stå midt i en samtale, hvilket
hun kalder ”går i stå på en ting”. En genstand fanger hendes
opmærksomhed og derefter er det svært for hende at få
opmærksomheden rettet tilbage igen. Selv om hun forsøger at
kigge væk er det som om at øjnene søger derhen igen.
Subtype 2
• Efter indlæggelsen må han nøjes med at gøre en ting af gangen
og må koncentrere sig mere om udførelsen af dagligdags ting.
• Helt tilbage fra skolen har hun haft svært ved at koncentrere sig,
dvs. hun kan ikke have flere ting i hovedet på en gang, Når hun
skulle lave lektier, skulle hun have helt ro og kunne ikke som de
andre høre musik samtidig. Selvom hun fik ro var det alligevel
svært for hende at nå lektierne, fordi hun ”skal gøre en ting af
gangen og langsomt”.
• Han har fået koncentrationsvanskeligheder, idet han i
modsætning til tidligere, nu er nødt til at tænke lige præcis på
det han foretager sig, hvor han før kunne høre musik og snakke
med kæresten eller vaske op samtidig. Nu bliver han irriteret hvis
han bliver udsat for fx samtale eller musik, når han er i gang med
noget andet.
Forslag til spørgsmål
”Så har jeg nogle spørgsmål om opmærksomhed ”.
Subtype 1: ”Har du nogensinde oplevet at en eller anden tilfældig
detalje i omgivelserne fangede din opmærksomhed så meget, at du
var nødt til at stirre på den, selv om du ikke ville?”
32
EASE
Subtype 2: ”Har du oplevet at det er meget vanskeligt at gøre
mere end én ting af gangen? Fx tale i telefon samtidig med at du
nedskriver beskeder? Eller at følge med i trafikken når du er i en bil,
og samtidig hører nyhederne i radioen?”
1.13 Forstyrret korttidshukommelse
Nedsat evne og kapacitet til at holde emner i hukommelsen i mere
end få minutter. Skønt patienten forstår handlingen i en historie, er
han ude af stand til at huske den eller genkalde sig den. Patienterne
beskriver, at de ikke er i stand til at læse en bog eller se en film, fordi
de glemmer begyndelsen efterhånden som handlingen skrider frem.
Eksempler
• Hun synes, at hendes korttidshukommelse er blevet dårlig. Fx
gentager hun sig ofte i forbindelse med samtaler, fordi hun ikke
kan huske, hvad hun lige har sagt.
• ”Jeg er blevet nødt til at skrive sedler til mig selv hele tiden.
Ellers glemmer jeg ting jeg lige har aftalt og alt muligt. Sådan var
det ikke før i tiden”.
• Hun har fået svært ved at regne i hovedet og huske beskeder.
Forslag til spørgsmål
”Er det sket (aktuelt eller tidligere) at hukommelsen har været dårlig,
så du ikke kunne huske ting i mere end nogle få minutter? Fx at det
er nærmest umuligt at læse en bog eller se en film fordi du har glemt
begyndelsen?”
1.14 Forstyrrelser i tidsrelationen
En fundamental ændring i fornemmelsen af tiden, enten som
en ændring i det subjektive flow eller bevægelse af tidens og
bevidsthedens strøm, fx en oplevelse af, at tiden farer af sted,
bremser op eller står stille eller bliver fragmenteret i brudstykker.
Det kan også være en ændring i den måde som tiden strukturerer
vore historiske liv på, fx gennem forholdet mellem den eksistentielle
fortid, nutid og fremtid.
Ændringer i flow eller hastighed udløst af følelsen af glæde eller
kedsomhed skal ikke inkluderes her. Generelt er dette område
meget vanskelligt og bør scores yderst konservativt.
33
EASE
Subtype 1. Forstyrret indre tidsoplevelse: fx følelsen af at tiden
farer af sted, bremser op eller står stille, eller mister sin kontinuitet
og bliver fragmenteret eller at tiden er ophørt. Ved melankoli kan
man se en form for ”desynkronisering”; patientens subjektive tid
er konstant langsommere, bagud i forhold til den ydre, sociale,
mellemmenneskelige tid (heraf en følelse af en grundliggende
uformåen og hæmning).
Subtype 2. Forstyrrelse i den eksistentielle tid: fx at livet
(eksistensen) synes begrænset til nuet og er blottet for et ledende
fremtidsprojekt. Nutiden bliver til en skueplads for stereotype og
monotone genoplevelser af en stivnet (uforanderlig) fortid. Der kan
være en oplevelse at fremtiden er blokeret og udenfor rækkevidde
(livet er kun nu, i dette øjeblik, næsten uden retning, fortid eller
fremtid, eller at der kommer en overdreven optagethed af fortiden
(melankoli).
Eksempler
Subtype 1
• Pt. oplever, at alting kører i langsomt tempo, ca. ¼ af vanligt.
• Ind i mellem føler han, at tiden står stille, at alt omkring ham står
stille, at han selv synker helt sammen.
• Nogle gange har hun en ”uvirkelig, underlig” oplevelse af tingene,
fx tale går langsomt, ”som i en drøm”, ”som hele verden er gået
i stå”, som om hun i nogle sekunder ingen tidsfornemmelse
har. Tiden kan både gå hurtigt og langsomt. For nylig da hun var
hjemme hos forældrene gik tiden hurtigt. Hun kan også opleve at
tiden går i stå og føler da ”at jeg samtidig selv går i stå”.
• Patienten kan opleve en uoverensstemmelse mellem en følelse
af “indre stagnation” i hans subjektive liv og den omgivende
verdens fremadskridende bevægelse.
• Hun har mistet fornemmelsen af tidsforløb og føler, at det hele
tiden kun er ”nu’er”. Hun lever i nuet ”minut for minut”.
• Han føler, at han er inde i et slags tidsforløb, hvor det er som
om ”nogen har sat en tæller til og jeg står stille i tiden”. Han ”er
stadig 16 år”, men foretager en slags tidsrejse, på den måde, at
han nærmest står stille og verden bevæger sig forbi ham.
34
EASE
Subtype 2
• ”Jeg synes, at andre mennesker lever med en plan for fremtiden,
de vil have et hus, en familie, en bil; de stræber efter det… Alt
det forstår jeg simpelthen ikke. Hos mig er der ingen plan…”
(bemærk overlap til motivationsforstyrrelser).
• En patient var holdt op med at barbere sig; et mentalt billede
af alle de fortidige og de kommende fremtidige barberinger
forekom ham fuldkomment absurd (bemærk overlap til
forstyrrelser af ”common sense”)
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at din oplevelse af tid var tydeligt
forandret, fx at tiden gik for hurtigt eller for langsomt, gik helt i stå,
eller at tiden var forvandlet til brudstykker eller slet ikke fandtes?”
Har du haft en følelse at hele din psyke gik langsommere end tiden i
verdenen omkring dig, som om du levede i en slags ”slowmotion?”
1.15 Brud på den oplevelsesmæssige kontinuitet i egne
handlinger
Dette symptom afspejler et stop eller brud i bevidstheden i relation
til ens egne handlinger. Patienten rapporterer, at han ikke kan huske
en vis kort tidsperiode i hvilken han udførte en vis handling. Fx kan
han ikke huske, hvad der skete op til, at han fandt sig selv i køkkenet
eller i et bestemt sted i byen. Dette symptom overlapper begrebet
dissociativ fugue.
Eksempler
• Forleden havde hun en oplevelse, hvor hun i et få timer varende
tidsrum ikke kunne huske sine handlinger. Oplevelsen var så
”mærkelig”, at hun efterfølgende blev hjemme fra arbejde.
• Ind i mellem er det som tiden er væk. Han kan da ikke huske,
hvad han har foretaget sig og bekymrer sig over om han har kørt
over for rødt eller, hvad han har lavet i perioden han ikke husker.
• Der er ”huller” i hukommelsen, og hun bekymrer sig om, hun har
gjort noget forkert i de perioder, hun ikke kan huske.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet et tomrum i eller ikke kunne huske hvad
du havde gjort i et bestemt tidsrum? At du fx pludselig befandt dig
på et bestemt sted uden overhovedet at kunne huske hvordan du
35
EASE
var kommet der? Eller at du var bange for, at du i et glemt tidsrum,
havde gjort noget ubehageligt eller ulovligt.”
1.16 Uoverensstemmelse mellem det villede og det oplevede
udtryk
En oplevelse af ikke at være i stand til at udtrykke sig eller
præsentere sig selv svarende til ens aktuelle følelse eller stemning.
Patienten oplever at hans tale, adfærd, fagter og mimik ikke er
kongruente med, hvad han føler; hans ekspressivitet føles forvredet
eller forvansket, og som om den er uden for egen kontrol.
Eksempler
• Han kan opleve ikke at kunne formulere det, han havde tænkt,
som om det, han havde tænkt, bliver til noget andet, når han
siger det. Det giver ham en følelse af, at det er, som om det
ligeså godt kunne have været en anden, der sagde det, for det
var ikke det, han mente (her rates også tab af tanke-ipseitet,
1.2).
• Hun har oplevet, at hun i virkeligheden var glad, men at ansigtet
var stivnet, og hun tænkte, hvorfor ser jeg sådan ud i ansigtet,
når det ikke er sådan jeg føler mig.
• Han synes tit, at ”der mangler sammenhæng” mellem det han
siger og det ”jeg udtrykker nonverbalt”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at det ikke var muligt for dig at få
udtrykt det du faktisk følte i ord, kropssprog og mimik? At du
oplever dit udtryk som fordrejet eller deformeret og udenfor kontrol?
Sker det, at dit ansigtsudtryk ændres selv om du ikke ønsker det?”
1.17 Forstyrret ekspressiv/impressiv sprogfunktion
En selvoplevet hæmning af talen med en utilstrækkelig eller
mangelfuld aktualisering eller mobilisering af adækvate
ord. Patienten bemærker en svækkelse eller hæmning af
ordmobiliseringen, afsvækkelse af ordenes præcision eller
brugbarhed. Han kan ikke genkalde sig de præcise ord, eller det
tager ham meget længere tid at finde dem. Nogle gange anvender
han ord, der er upræcise eller kun perifert associeret til konteksten.
Patienten kan forsøge at omgå denne forstyrrelse ved at bruge
36
EASE
almindelige, velkendte vendinger og talemåder (klichésprog) eller
ved at forholde sig tavs og undgå konversation (sekundær autisme).
(Subtype 1, Forstyrret ekspressiv sprogfunktion).
Ved den impressive variant (ikke beskrevet i den engelske udgave
af EASE) har patienten svært med at opfatte mening i det hørte
eller det læste. Det kan dreje sig om samtaler, film eller radioen,
hvor meningen af ord, hele eller dele af sætninger ikke, eller kun
med besvær eller delvis forstås. Ligeledes gælder det læste i bøger,
trykte medier, etc. (Subtype 2a. Forstyrret impressiv sprogfunktion;
lytten. Subtype 2b. Forstyrret impressiv sprogfunktion; læsning).
Eksempler
Subtype 1
• Kan delvis på grund af dette opleve at hendes ordforråd
skrumper og hun går i stå fordi ordene er brugt op eller ordene
er blevet væk.
• Hun er ”blevet sprogspasser”, ”ordene falder over hinanden”,
når hun taler og hun synes hele tiden at hun ”siger tingene på en
forkert måde”.
• Han synes, at han har fået sværere ved at udtrykke sig.
• Hun er ”blevet kort for hovedet” og må lede efter ordene, når
hun skal formulere sig.
• Han har fået svært ved at udtrykke sig klart, samlet og ”i fulde
sætninger”.
Subtype 2.
• ”Det er som om jeg ikke forstår betydningen af ordene på
samme måde som før. Jeg ved jeg kender ordene, men jeg kan
ikke komme på deres betydning.”
• ”Jeg er blevet en langsom læser. Før kunne jeg ret hurtigt læse
fx en avisartikel. Nu må jeg tit læse den flere gange for rigtig at
forstå den.”
• Han har fået sværere ved at forstå det han læser, hvilket han
kalder at være blevet ”læsedum”.
• Når folk taler til hende, må hun ofte bede dem om at gentage,
da hun ellers ikke fanger meningen.
37
EASE
Forslag til spørgsmål
Subtype 1: ”Har du nogensinde oplevet at dit sprog er forstyrret
således at du ikke kan få de rigtige ord frem, eller få udtrykt det du
egentlig vil sige?” ”Eller at du ikke kan tale så flydende eller med
samme tempo eller nøjagtighed som tidligere?”
Subtype 2: ”Har du fået besvær med at forstå det læste i aviser,
ugeblade eller bøger?” ”Eller er du nødt til at læse langsommere eller
flere gange for at forstå det du læser?”
38
EASE
2. Selvbevidsthed og nærvær
Generel beskrivelse af domænet
En normal fornemmelse af væren (eksistens) forudsætter en
umiddelbar, ureflekteret følelse af at være tilstede og tilhøre en
fælles familiær verden (naturlig, selvfølgelig, åbenbar). Denne
eksistensfølelse udtrykkes i det fænomenologiske begreb
om nærvær (presence). Det implicerer at vi, i vores dagligdags
ureflekterede omgang med verden omkring os, ikke oplever
nogen radikal adskillelse mellem vores selvbevidsthed og vores
optagethed af forhold i verden. Sagt på en anden måde: “Subjekt og
objekt er to abstrakte momenter af en unik struktur, som er nærvær”
((Merleau-Ponty, 1963)p. 430).
Dette ureflekterede nærvær (immersion) består af to gensidigt
afhængige komponenter (momenter):
1. Ureflekteret selv-bevidsthed; intakt førstepersonsperspektiv;
”transparens eller klarhed” af bevidstheden.
2. Ureflekteret, automatisk rettethed mod verden.
Tilsammen bevirker de en følelse af immersion/indlejring i, og
omslutning af verden.
Der er en generel enighed blandt fænomenologer om, at
disse to aspekter er gensidigt afhængige, i det mindste på
et oplevelsesmæssigt plan. Det vil med andre ord sige, at en
forstyrrelse der afficerer den ene af disse to komponenter, samtidig
vil præge den anden. Vi kan således tale om et (normalt) nærvær
i den situation, hvor vi er direkte (ureflekteret) bevidste om vores
egne tanker, sansninger, følelser eller smerter, hvilket også kan
udtrykkes som at de optræder i en førstepersonsgivethed, der
umiddelbart præsenterer dem som vores. Omvendt kan man sige, at
når en oplevelse præsenterer sig for mig i en førstepersonsgivethed,
gives den mig som min oplevelse og regnes derfor som et tilfælde
af basal selvbevidsthed. At være bevidst om sig selv er derfor ikke
at være bevidst om et selv adskilt fra oplevelsen, men derimod at
være bekendt med oplevelsen i dens førstepersonsgivethed, hvilket
vil sige ”indefra”. Subjektet eller selvet er eller opstår således som et
træk ved den måde, oplevelsen præsenteres (gives) på.
Denne basale selv-bevidsthed (”core-self”; ipseitet) er et medium
hvori eller hvorpå de specifikke intentionale akter (perception,
39
EASE
tænkning, fantasi, osv.) udtrykker sig. Det vil med andre ord sige,
at ved en normal oplevelse er der ikke nogen følelse af distance
mellem oplevelsen og dens subjekt.
Dette basale selv-nærvær er normalt forudsat i oplevelsen. I sig selv
besidder det ikke en specifik oplevelsesmæssig kvalitet. I tilfælde
hvor dette selvnærvær er forstyrret, er det derimod ofte forlenet
med følgende kliniske træk: mindsket klarhed eller transparens af
bevidstheden, mindsket følelse af vitalitet eller mindsket følelse
af at være i live, mindsket evne til at initiere handlinger eller nedsat
evne til at glædes, nedsat følelse af at være draget mod verden,
nedsat fornemmelse for førstepersonsperspektivet (”minheden”
eller ”nulpunktet” for ens orientering i verden), forstyrrelse af ens
identitet og varierende grader af fremmedgørelse.
Ved debuterende skizofreni er den førrefleksive selvbevidsthed
forvrænget. Denne forvrængning omfatter en række kvalitative
ændringer i oplevelsen, der er forskellige fra ”sopor” og fra andre
fænomener, der optræder ved organiske tilstande.
Angst er tilføjet i denne sektion, skønt angst i sig selv ikke behøver
at afspejle en selv-forstyrrelse. Selvom angst ikke indgår i skizofreni
kriterierne, er den ikke desto mindre et ganske centralt fænomen
ved det skizofrene spektrum. Den lidelse som den morbide selv-
transformation medfører, beskrives ofte af patienterne som ”angst”.
Man skal således være opmærksom på at ”angst”, ”depression”,
”tvangstanker” m.v., kan fungere som tilgængelige klichéer der er
udtryksforsøg for mere patologiske (morbide) selvoplevelser.
Symptomet ”ontologisk angst”, der er vigtigt i forbindelse med
selv-forstyrrelser, kan ikke vurderes, medmindre der foreligger en
sufficient generel kvalitativ beskrivelse af angsten.
2.1 Nedsat basal selvoplevelse
Patienten beskriver en gennemgribende fornemmelse af indre
tomhed eller savn, en mangel på en indre kerne, en mangel på
den umiddelbare identitet (selv-identifikation). I stedet har han en
følelse af at være anonym, “som om” han ikke eksisterede, eller
han beskriver sig som helt grundlæggende anderledes end andre
mennesker (forskellen beskrives nogle gange som et anderledes
syn på verden, fx at man har en eksistentiel orientering, der er
fundamental forskellig fra andre menneskers).
40
EASE
Et andet aspekt ved dette item kan være, at patienten føler sig
tvunget til en form for ”over-tilpasning”, hvilket vil sige, at han i
visse situationer altid føler sig nødsaget til at tilpasse sig andres
mening eller syn på en sag, og at dette hænger sammen med en
gennemgribende følelse af ikke at have sit eget indre standpunkt
(innere Haltung; Haltlosigkeit).
Dette item kan også være associeret med en basal og
gennemgribende negativ selvfølelse, som patienten beskriver som
fx ”skam”, “angst” eller “depression” (der dog ikke synes at stå i
relation til en konkret forståelig kontekst).
(Se også kommentaren til overlappet mellem 2.1 and 2.2, efter
beskrivelsen af 2.2)
Subtype 1. Her scores oplevelser der har været til stede tidligt
i livet, fx allerede i tidlig barndom eller i løbet af skolealderen
(folkeskolen): patienten beskriver her ofte at han følte sig
grundlæggende anderledes end sine jævnaldrende.
Subtype 2. Scor her oplevelser der er opstået i tiden fra puberteten
og til nu.
NB. Subtype 1 and 2 udelukker ikke gensidigt hinanden.
Ofte beskrives følelsen af at være anderledes primært som
isolation/følelse af mindreværd/social angst/følelse af
at være dummere end andre eller det tilskrives familiære
ejendommeligheder. Ofte er det først efter et mere gennemgribende
interview at man har held til at få disse oplevelser beskrevet.
Disse oplevelser kan være associeret med solipsistiske træk, der
beskrives under domænet Eksistentiel orientering.
I situationer, hvor der er tvivl om oplevelsen skal scores her eller
alternativt under forstyrret førstepersonsperspektiv (2.2), scor da
positivt for begge items.
Eksempler
Subtype 1
• Hun har altid følt sig anderledes end andre mennesker og følt sig
udenfor.
• Meget længe, helt tilbage fra skolen, har hun ikke rigtig følt, at
hun vidste hvem hun var og det ved hun heller ikke nu.
41
EASE
• Hun har altid følt sig udenfor, ligesom forkert: ”Jeg var et
anderledes barn” og tilføjer spontant: ”Ikke som et rumvæsen,
men alligevel anderledes”.
Subtype 2
• Det er som om, at jeg ikke er en del af denne verden. Jeg har en
spøgelsesagtig følelse, som om jeg var fra en anden planet. Det
er nærmest, som om jeg ikke eksisterer.
• Hun føler, at hendes indre kerne, hendes inderste identitet, er
forsvundet.
• Ofte overmander en følelse af total tomhed mig, ”som om” jeg
ophørte med at eksistere.
• En patient følte sig ”som ikke-eksisterende længere”. ”Jeg har
mistet kontakten til mig selv”.
• En patient føler sig, som om han er i et vakuum, uden
bevægelse, mens verden omkring ham er i bevægelse.
• Han undgår forsamlinger og diskussioner, fordi det er blevet
smerteligt klart for ham, at han aldrig har en selvstændig
mening. Han føler ikke, at han har en stabil indre kerne. Han har
ikke et fast synspunkt. Han er altid enig med alle de fremsatte
argumenter og det gør ham til sidst forvirret.
• ”Jeg er grim, jeg er dum, jeg er doven, jeg går forkert, jeg synger
forkert, jeg er for langsom, jeg er for hurtig, mit hår er grimt, min
ryg er skæv…”
• I puberteten forsøgte han ihærdigt ”at opnå menneskelig
værdighed”. Den manglende ”værdighed” var en følelse af, at
hans egen eksistens var som et overflødigt objekt, som om han
var en ting som fx et køleskab og ikke et besjælet menneskeligt
subjekt.
NB. Dette sidste eksempel skal også scores som forstyrret
førstepersonsperspektiv (2.2.1), med baggrund i hans manglende
følelse af overhovedet at være et subjekt. Også her skal der noteres
en betydningsforskydning (at have ”menneskelig værdighed” =at
føle sig som subjekt).
Forslag til spørgsmål
”Føler du, eller har du nogensinde følt, en tydelig forandring i
oplevelsen af dig selv som menneske? Nogle kan fortælle om
42
EASE
usædvanlige eller udtalte forandringer i oplevelsen af sig selv eller
omverdenen. Det kan være følelsen af en tydelig indre tomhed? Eller
som om du mangler en indre kerne eller identitet, som om du ikke
ved hvem er det der snakker eller tænker? Eller en følelse af at du
næsten ikke eksisterer?”
2.2 Forstyrret førstepersonsperspektiv
Dette item omfatter mindst tre varianter af fænomener:
Subtype 1. En nedsat eller temporalt forsinket minheds-kvalitet
eller subjekt-kvalitet.
Subtype 2. En gennemgribende fornemmet distance mellem selv
og egne oplevelser.
Subtype 3. Spatialisering af selvet (Se også kommentaren under
item 2.2)
Ad. 1. Egne tanker, følelser og handlinger synes som upersonlige,
anonyme, som om de forekommer mekaniske. Fornemmelsen af
en umiddelbar “minhed” af tankerne, følelserne og handlingerne
kan opleves svækket på en eksplicit måde (fx siger patienten at
det er som om at hans tanker ikke bliver dannet af ham selv (fx i
visse former for tankeinterferens) eller følelsen af minhed opleves
tidsmæssigt (”et splitsekund”) forsinket.
Patienten kan føle, at det er som om han er et objekt, en ting, uden
subjektivitet, som om han er uden sjæl.
Ad 2. Der kan være en oplevelsesmæssig distance (en
fænomenologisk distance) mellem (følelsen af) oplevelsen
(tænkning, handling, perception, følelse) og følelsen af selv(et). I
den normale oplevelse (førstepersonsperspektivet) er følelsen
af selv(et) og oplevelsen, én og samme ting; de er fuldkommen
sammensmeltede. Det er desuden sådan, at den normale oplevelse
føles som en del af et og samme selv. I tilfælde hvor der opleves
en fænomenologisk (oplevelsesmæssig) distance, beskriver
patienten derimod, at han foretager en konstant selv-monitorering,
hvor han har sig selv som objekt. Dette medfører en retræte fra
den ydre verden, eller det forhindrer patienten i et naturligt og
43
EASE
selvfølgeligt engagement i en interaktion med verden (med andre
ord har denne abnorme oplevelse tydelige konsekvenser). I denne
fænomenologiske (oplevelsesmæssige) distance ”observerer”
selvet så at sige sit eget mentale indhold og aktiviteter, og denne
tilstand kan yderligere intensiveres, således at der opleves en
dobbelthed eller splittelse af selvet (se hyperreflektivitet og jeg-
spaltning).
Tilstanden rates kun tilstede, hvis den er vedvarende og ikke
kun optræder tilfældigt og kortvarigt eller med vilje provokeret
af patienten selv. Patienten må således opleve denne
fænomenologiske distance enten som et meget hyppigt fænomen
eller som et problem eller en lidelse.
NB. Se også følgende items: hyperreflektivitet (2.6) og jeg-spaltning
(2.7). Tilstande med hyperreflektivitet, der scores senere, er mindre
gennemgribende, mindre intense og generende og kan være delvis
under viljens kontrol.
Ad 3: Fornemmelsen af selvet som det absolutte
oplevelsesmæssige nulpunkt, hvorfra man orienterer sig i verden,
og som alt andet er rumligt orienteret i forhold til (ego-centrisk rum),
eller som en pol/en kilde/et fokus for oplevelse og handling (jeg-
bevidsthed) kan her føles som værende specifikt rumligt lokaliseret
eller havende en karakter af at være udstrakt rumligt eller til tider
at være rumligt forskudt (i disse tilfælde skal der altid tillige scores
spatialisering af oplevelsen (1.8)).
Eksempler
Subtype 1
• Jeg har en følelse, ”som om” det ikke er mig, der oplever verden.
Det føles som om en anden person er her i stedet for mig.
• ”Min fornemmelse af en oplevelse, som min oplevelse, virker
som et splitsekund forsinket”.
• ”Jeg har haft en lidt mærkelig oplevelse af en manglende relation
mellem mig selv og det jeg tænker”.
• Hun har ofte en følelse af, at det ikke er hende selv, der udfører
hendes egne handlinger (fx det at skrive), men hun ved, at det
ér hende.
44
EASE
• En patient føler, at hun ”forsvinder”, ”svinder bort”, hendes
stemme forekommer fremmed, ”som kom den fra et vakuum”.
(Denne specielle oplevelse kan også scores som svækket basal
selvoplevelse (2.1), skønt det i dette tilfælde også er følelsen af
minhed, der er klart afficeret ).
Subtype 2
• ”Mit førstepersonsperspektiv er erstattet af et
tredjepersonsperspektiv” (hvilket pt. yderligere forklarer med, at
han konstant iagttager sine egne oplevelser).
• Jeg betragter konstant mig selv. Nogle gange er det så udtalt, at
jeg knap kan følge med i fjernsynet. Selv når jeg taler med andre
observerer jeg mig selv i en sådan grad, at jeg har svært ved at
forstå hvad de andre siger.
• Hun registrerer altid, hvordan hun fremtræder, hvordan hun
spiser, analyserer sig selv, ”kigger på sig selv udefra i stedet for
at være der” og ”har svært ved blot at være til stede”.
Subtype 3
• Jeg føler det, som om mit eget “jeg”, som stedet for min
oplevelse af tingene, er flyttet nogle få centimeter bagud.
• Hun kan føle sig trukket tilbage fra sine øjne.
• Når hun har det dårligt, angiver hun, at hun ”ser tingene lidt her
oppefra, nærmest i baghovedet”.
Kommentar til overlapning:
De følgende to items “Mindsket oplevelse af basalt selv” (2.1) og
“Forstyrret førstepersonsperspektiv” (2.2) overlapper på et klinisk
deskriptivt niveau, fordi de er begrebsmæssigt og fænomenologisk
beslægtet.
Baggrunden for adskillelsen af disse to fænomener, er for at
udbygge EASE-skalaens beskrivende egenskaber, og for at adskille
mindre karakteristiske fra mere karakteristiske anomalier.
Scoring af mindsket basal selvoplevelse, kan ske ud fra en
tolkning af vage klager over en nedsat fornemmelse af personlig
identitet. Der er derfor altid en risiko for, at sådanne klager har
deres oprindelse i en forstyrret personlighedsstruktur, der vedrører
det narrative selv (som fx personlighedsforstyrrelser uden for det
skizofrene spektrum) end i en mere fundamental og strukturel
45
EASE
forstyrrelse af ipseitet. Forstyrret førstepersonsperspektiv, på
den anden side, indeholder kun items, der specifikt afspejler en
forstyrret oplevelsesstruktur (ipseitet og selvbevidsthed).
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde følt at tanker, følelser, sanseindtryk og
handlinger (psykiske eller kropslige processer) føltes som om de
ikke var helt dine egne? Eller at de oplevedes som fremmede og
uvirkelige? Har du nogensinde følt en slags afstand mellem dig selv
(dit selv) og det du oplever (fx tænker eller ser). Eller at oplevelsen
næsten er løsrevet fra dig selv?
Eller som om dit selv—som udgangspunkt for perspektiv på verden
- er helt konkret og fysisk lokaliseret, flytter sig eller forskubber sig
(spatialisering)?”
2.3 Andre former for depersonalisation (fremmedoplevelse af
selvet)
En grundliggende og diffus oplevelse af at være fremmed overfor
sig selv, ens egne mentale operationer, tanker, følelser og handlinger
på en måde, som ikke er beskrevet andre steder i denne sektion.
Depersonalisation som beskrevet her tilhører den række af
fænomener omhandlende forstyrret selv-bevidsthed som er
beskrevet i den samlede sektion og med en særlig tilknytning til
forstyrrelse af basal selvoplevelse og førstepersonsperspektiv.
Der er mindst to subtyper:
Subtype 1. Melankoliform depersonalisation. Det er velkendt
at melankolsk stemningsændring og ændret tidsoplevelse, så
at sige, ikke opleves af egoet, men snarere sker separat, i form
af en slags dissociation. Ved non-melankoliform depression og
sorg er egoet deprimeret – der er ingen afstand mellem subjektet
og dets tristesse. Ved melankoli, på den anden side, kan egoet
ikke identificere sig med de samtidige indre ændringer i form
af langsommeliggørelse/vitalitetsophør (hæmning), blokeret
fremtidsorientering og upåvirkelig stemningsændring. Man kan
sige, at egoet er en slags ”vidne” til egne følelsesændringer som
patienten ofte beskriver som en slags grundlæggende uformåen, at
den melankolske lidelse i høj grad er forårsaget af denne manglende
evne til at indgå i en relation med disse forstyrrelser. Patienten har
46
EASE
en oplevelse af, at han på en eller anden måde er ændret, at noget
forkert og tyngende forstyrrer hans indre liv, og han kan fremtræde
lidende og forvirret. Som regel kræver det yderligere undersøgelse
for at afsløre de typiske melankolske elementer. Det skal bemærkes,
at symptomet skal fremtræde som et state-fænomen. Der er ingen
forstyrrelse af den basale selvoplevelse (som et trait-fænomen),
og der er ingen forstyrrelse af førstepersonsperspektivet eller
minheden.
NB. Differentialdiagnosen mellem skizofrenispektrum og affektiv
sindslidelse bør aldrig udelukkende baseres på kvaliteten af
depersonalisationen.
Subtype 2. Uspecifik depersonalisation. En oplevelse af
fremmedgørelse, som ikke kan specificeres mere konkret i form af
kvalitative oplevelsesmæssige anomalier.
Eksempler
Subtype 1
• Jeg kan ikke føle mig selv, der er noget inden i mig, der
bekymrer mig. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg kan ikke leve
på den måde (patienten fremtrådte typisk deprimeret med et
bekymret, lidende udtryk). Hans tilstand efterfulgtes af en fire
måneders hypomani).
Subtype 2
• Jeg kan ikke føle mig selv, jeg føler mig på en eller anden måde
ændret.
• ”Jeg føler mig fremmed overfor mig selv. Det er som om der
mangler noget mellem min fortid og nutiden, men jeg ved ikke
hvad det er – der må være sket et eller andet”. Hun føler sig ikke
som en helt anden person, ”bare forandret” i forhold til da hun
var barn.
• Nogle gange har hun en følelse af ikke rigtig at vide hvem hun er.
”Jeg synes det hele er så rodet”. ”Så kan jeg ikke finde ud af helt,
hvad det er jeg føler, hvad jeg tænker, hvad jeg kan, hvad jeg ved
og sådan noget”.
47
EASE
Forslag til spørgsmål
”Har du på anden måde oplevet dig som fremmed i forhold til dig
selv, din psyke eller adfærd?”
2.4 Mindsket nærvær
Nedsat evne til at blive afficeret, ophidset, bevæget, motiveret,
draget af, påvirket, berørt, tiltrukket eller stimuleret af ting, andre
mennesker, begivenheder og livets tildragelser. Denne nedsættelse
skal ikke forstås som en aktiv og tilsigtet tilbagetrækning, men
som noget der vokser indefra, plager patienten og hæmmer hans
liv. Patienten føler, at han ikke fuldt ud deltager eller er fuldt ud
tilstede i verden. Han kan opleve en afstand til verden, som kan
være ledsaget af ændringer i måden verden opleves på. Dette item
omfatter tilstande af såvel fysisk som social hypohedoni, som apati
(manglende følelser).
Subtype 1: Specifik. Dette item omfatter en grundlæggende
oplevelse af ikke at blive afficeret af den ydre verden, en mangel
på følt resonans, mangel på naturligt og spontant engagement,
ikke at kunne indgå i verden, klager over ikke at være rigtig tilstede
i verden. Ligeledes social hypohedoni, nedsættelse af emotionel
og kognitiv reaktivitet, apati (følelsen af ikke at have følelser) og en
grundlæggende fornemmelse af, at alt er eller synes meningsløst.
I sidstnævnte tilfælde er der et muligt overlap med manglende
naturlig evidens (2.12) og derealisation (2.5).
NB. Social hypohedoni skal aldrig scores som tilstedeværende ved
samtidig social angst (2.13.4), med mindre disse to fænomener
optræder uafhængigt af hinanden. Det er vigtigt at undersøge
disse oplevelsers potentielle trait/state-status (trait-status tyder
på skizofrenispektrum lidelse). Det er også vigtigt at undersøge for
tilstedeværelse af klinisk depression, særligt ved subtype 1.
Subtype 2: Ikke-specifik. En grundliggende ikke-specifik (kvasi-
perceptuel) følelse af afstand til verden, eller en fornemmelse af
en barriere mellem en selv og verden (”glasklokkefornemmelse”
eller oplevelse af at være bag en rude). Når patienten ikke kan
konkretisere denne fornemmelse af afstand yderligere, fx i form
af specifikke perceptuelle/oplevelsesmæssige ændringer (fx hvis
48
EASE
”glasklokke”-patientens oplevelse er som at se gennem en rude), så
er det subtype 3.
Subtype 3. Inkluderer derealisation eller perceptuelle ændringer
(sektion C i BSABS). Som subtype 1 and 2, men ledsaget af
eksplicitte ændringer i den perceptuelle toning af følelserne (med
andre ord oplevelse af en barriere eksplicit beskrives med særlige
egenskaber, som fx farverne er falmede, tingene er fjerne) eller
præget af mere specifikke perceptuelle ændringer eller derealisation
(fx at alt synes at være uvirkeligt, livløst, maskinagtigt).
Kommentar
De tre subtyper er ikke gensidigt eksklusive og kan lappe over med
derealisation og andre selv-forstyrrelser. Hovedforskellen mellem
mindsket nærvær (2.4) (særligt subtyperne 2 og 3) og derealisation
(2.5) er følgende; ved mindsket nærvær lokaliserer patienten
primært årsagen til ændringen i sig selv, mens det ved derealisation
er omgivelserne der fremtræder som primært ændrede for
subjektet.
Eksempler
Subtype 1
• ”Alt er aldeles ligegyldigt for mig”.
• Generelt føler han sig ”lidt halvdød”, ”nogle stadier tilbage” og
”ikke rigtig levende”. Han beskriver videre tilstanden som en
”trancetilstand”, han nu er ved at vågne op fra.
• Han har ofte en ”genfærdsagtig fornemmelse af ikke at være en
del af omverdenen”, han ”nærmest ikke eksisterer”.
Subtype 2.
• For et par måneder siden havde patienten en uge i træk
en ubehagelig oplevelse på sit arbejde, hvor hun havde en
fornemmelse af, at hun ikke rigtig var til stede.
• Han har en uvirkelighedsfornemmelse, som består i, at han føler
sig fuld, svimmel og usikker i bevægelserne.
• Pt. beskriver tilfælde, hvor han føler sig ked af det og ikke
tilstedeværende. Han beskriver det, som om der er et vakuum,
og det står stille, hvor omgivelserne bevæger sig.
49
EASE
• Den psykiske tilstand er forværret de sidste tre år, hvor hun
beskriver en oplevelse af fjernhed, manglende tilstedeværelse,
”at hun er i en glasboble”, ”en forkølelsesfornemmelse”
• Hun oplever det, som om der er en ”hinde” omkring hende eller
en ”glasvæg” mellem hende og omverdenen, og hun tænker ofte
om andre: ”Det er jeres verden.” Hun oplever ikke at kunne nå
andre 100%.
Subtype 3
• Han har ikke følt sig som en del af omverden, det har været
”som at sidde på en anden planet”, som en film han så på.
Det er ”en genfærdsagtig fornemmelse af ikke at være en
del af omverden” og han føler sig selv som ”nærmest ikke
eksisterende” og har ”mistet kontakten med mit eget selv”.
• Det er svært for ham at ”røre” ved andre, der er ”på den måde
en afstand”, ”noget der er svært gennemtrængeligt”. Det er altid
i forhold til andre mennesker ikke til ting. Fx har han oplevet at
alle andre morer sig, men at det ikke trængte ind til ham. Han
”føler en afstand til verden”, der virker ”fjern, lidt grå og kold”.
• I visse perioder har han en følelse af manglende lyst og tingene
vækker heller ikke lyst hos ham. Det kommer fx efter en periode,
hvor han har sovet meget og træder ud i verden igen. Verden
kan da virke uvirkelig, som om han går i et vakuum og det er som
om hans følelser er afdæmpede og som om han ikke kan række
ud til verden i så høj grad og han får en fornemmelse af at være
tilskuer.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at det var som om du ikke var helt
tilstede? Ikke rigtig deltog i tingene og det der skete? At der er en
slags afstand mellem dig og verden? At du ikke bliver berørt eller
påvirket af folk - og ting - og det som sker?”
2.5 Derealisation
Ændret oplevelse af omgivelserne: den omgivende verden synes på
en eller måde forvandlet, uvirkelig og fremmed, eventuelt beskrevet
som en film, der kører. Der er en nedsættelse af den helt primære
oplevelse af den levede virkelighed, men ingen nedsættelse af den
begrebsligt baserede realitets-opfattelse.
50
EASE
Subtype 1: Global derealisation. Dette er langt den mest
almindelige form for derealisation. Ændringen er svær at beskrive
og eksplicit uddybe. Der er en udvanding eller afsvækkelse (eller
ligefrem et tab) af fysiognomi (Gestalt-mening) i forhold til den
omgivende verden. Meningen og betydningen af verden fremtræder
ændret, uklar eller flertydig. Omverdenen fremtræder mærkelig og
fremmed, mekanisk, livløs, meningsløs, osv.
Subtype 2: Intrusiv derealisation. Her er der tale om en forøgelse
eller accentuering af verdens fysiognomi eller isolerede aspekter
eller komponenter af den, ofte optræder samtidig troldbinding
til perceptuelle detaljer (1.12.1). Enkelte, isolerede aspekter af
omgivelserne (objekter, situationer) får en intrusiv eller påtrængende
oplevelsesmæssig kvalitet med en ukarakteristisk øget betydning,
som kan opleves med øget emotionel betydning. Det drejer
sig ikke om en oplevelse frembragt med vilje ved vedholdende
opmærksom (konstant stirren), selvom stirren kan forstærke en
forud eksisterende derealisation.
Eksempler
Subtype 1.
• Omgivelser forekom mig uvirkelige og ændrede.
• Tingene er ikke længere som de plejer at være. De er mærkelige,
som om de kun er silhuetter.
• Den sidste måned har han ikke følt sig som en del af omverden,
det har været ”som at sidde på en anden planet”, som en film
han så på. Oplevelsen beskriver han også som ”en genfærdagtig
fornemmelse af ikke at være en del af omverden”.
• Tidvis oplever hun omverden uvirkelig og ”kan ikke fatte at
omverden har forbindelse” til hende. Tingene virker pludselig
fremmede, ”kolde og sterile”, hvilket medfører en ”uhyggelig
fornemmelse”.
• Hun kan opleve, at andre mennesker virker ”grimme, mærkelige
og ubehagelige, så der må være noget galt” med dem og hende.
Oplevelsen gør hende angst.
Subtype 2.
• Efter et mareridt med religiøst indhold ville han cykle efter
51
EASE
morgenbrød. Da han passerede kirken, syntes han, at den så
utrolig smuk ud. Samtidig følte han sig lidt bange for den pga.
drømmen, men følte sig også tiltrukket af den, og det endte
med, at han gik indenfor og bad en bøn.
• Nogle gange kan fx et træ se så smukt ud, at hun begynder at
græde.
• Under en gåtur i Frederiksberg Have var træerne pludselig så
fremtrædende, mere farvestrålende og levende end de plejede,
”som havde de en sjæl og man var i stand til at tale med dem”.
Oplevelsen fik ham til at føle sig endnu stærkere knyttet til
naturen end tidligere
NB. Derealisation kan være ledsaget af andre og mere specifikke
perceptionsændringer (fx ændret kvalitet/intensitet af lyde). Er
der tale om en klar perceptuel ændring scores der tillige for nedsat
nærvær (2.4.3). Derealisation i forbindelse med panikangstanfald
skal ikke scores her.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at omgivelserne eller verden på en
måde virkede fremmede, ændrede, uvirkelige eller kunstige?
Næsten som om alt foregik, som på en film?”
2.6 Hyperreflektivitet; øget refleksion
Lejlighedsvis overdreven eller hyppig, eventuelt konstant tendens
til intens refleksion over sig selv eller dele af en selv eller aspekter
af omgivelser. Patienten lider typisk af tab af naivitet, lethed og
utvungenhed. Der er øget tendens til at reflektere over egen
tænkning, følelser og handlinger, og manglende evne til at reagere
og opføre sig spontant og sorgløst; en tendens til overdreven
overvågning af eget indre liv, mens man interagerer med omverden
(”simultan introspektion”). Ved tab af common sense (2.12) (scores
separat) er der ofte en automatisk øget tendens til at reflektere over
verden.
NB. Intensiteten af hyperreflektivitet under dette item er mindre
udtalt end ved forstyrret førstepersonsperspektiv (2.2.2), hvor
tilstanden er så gennemtrængende og intens, at det fører til en
konstant oplevelse af fænomenologisk distance.
52
EASE
Eksempler
• Jeg måtte tænke over, hvad jeg skulle tænke.
• Hun har altid været ”selvrefleksiv” og tænkt meget over sig selv
”på en eksistentiel måde”.
• Når han er til selskab, har han svært ved at koncentrere sig om
samtalen med naboen, idet han reflekterer over, hvad andre
mennesker gør og siger.
• Han kan spekulere over simple ting, som hvordan man flytter
benene.
• Hvis hun ser en bil med en tekst på, tænker hun over hvad der
står, hvordan det er stavet og betydningen af teksten. Disse
tanker bliver ved med at køre inde i hovedet på hende og hun
kan ikke slippe dem, hvilket ”er irriterende”. Generelt tænker hun
meget over, hvorfor tingene er som de er. Om hvad andre tænker
om hende, over folks væremåde,
”ser vi de samme farver”, ”hvorfor bor vi i de huse, vi bor i”, ”om
vi bevæger os i den samme virkelighed”, og hvorfor det er så
vigtigt at have en titel.
• ”Jeg har ikke kunnet høre radio, fordi jeg så har tænkt på, at
det bare var lydbølger, der gik i ind mit øre, som dannede en
bestemt frekvens, der gjorde, at jeg kunne høre et eller andet,
som egentlig bare var en illusion, og det er jo det, lyd er, ikke?”
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet en stærk tendens til at gruble eller
reflektere ganske intenst over dig selv eller dine tanker? Eller over
følelser - handlinger - eller noget i omgivelserne? Har det været
sådan, at du ikke længere oplevede den samme lethed eller
umiddelbarhed i livet? At det var vanskelig bare at være spontan og
ubekymret?”
2.7 Jeg-spaltning (Ich-Spaltung)
Patienten oplever, at hans jeg, selv eller person er delt eller
på anden måde opdelt, evt. rumligt opdelt, desintegreret i
delvist uafhængige dele (den ”gode” og ”den onde”) eller ikke
eksisterende som en samlet helhed. Patienternes klager skal have
en oplevelsesmæssig kvalitet, der kan udgøre et kontinuum fra en
vag fornemmelse af spaltning, ”som om”-deling, til en opdeling med
vrangforestillingskarakter. I det følgende skal der kun scores på én
subtype.
53
EASE
Subtype 1. Formodet jeg-spaltning. Tilfælde, hvor intervieweren
mistænker, at jeg-spaltning er den bagvedliggende årsag til
patientens klager, men hvor det ikke er muligt at identificere
specifikke oplevelsesmæssige beskrivelser fra patienten. Dvs. at
scoringen er baseret på udtalelser, der antyder en spaltning, men
hvor patienten ikke er i stand til eksplicit at formulere dette og derfor
er vag og uklar.
Subtype 2. Scoringen af jeg-spaltning er baseret på beskrivelser af
“som om”-oplevelser.
Subtype 3. Jeg-spaltningen involverer en oplevelse af spatialisering
af ikke-psykotisk karakter.
Subtype 4. Jeg-spaltningen har karakter af vrangforestilling.
Eksempler
Subtype 1
• Da han flyttede på enestue og blev overladt til sig selv, tænkte
han: ”Nå, nu er vi alene, vi to gamle drenge”, hvilket samtidig
forundrede ham.
• Hun har oplevelsen af, at hun ikke mærker sult, men nok
mæthed. Hun føler sig delt i tre: En del der ikke føler sult, en del
af hjernen, der har lyst til mad og en del der slet ikke har lyst.
Delingsfornemmelsen er kun i forbindelse med mad.
• Han vil ikke betegne sig som splittet i to, men angiver han ikke
har helt styr på sin gode og dårlige side.
Subtype 2
• Omtrent en gang om ugen har hun en følelse “som om hun er
to”, “som om hun er i stand til at se sig selv udefra”. Hun bliver
delt i disse to dele og flyver væk, sammensat af disse to dele.
NB. Her scores tillige dissociativ depersonalisation (2.8).
• Hun fortæller, at hendes tanker “deler sig”, og at hun kan mærke
en opdeling af sig selv. Der er tale om negative og positive
tanker. Hun oplever det, som var der to forskellige halvdele af
hende, som ”bekriger hinanden”
• Han fortæller, at han ofte ikke har kontakt med sin venstre side.
54
EASE
Det føles som om han kun er “halv”. Følelsen kan forplante
sig dybt ind i kroppen. NB. Her scores tillige for somatisk
depersonalisation (3.3).
• Pludselig kan jeg føle det som om jeg er to.”
Subtype 3
• Hendes højre side er meget stærkere og i stand til at opretholde
facaden. Hun føler en “ubalance mellem de to siders lag”.
• Hun føler sig som en ”hjerneskal” med noget andet indeni, “en
lille mand i et cockpit”’, som om hun havde to hjerner. En del
af hende føles på en måde adskilt fra hendes normale selv og
derfor fremmed. De tanker, hun identificerer som sine egne, er
lokaliseret fortil i hjernen, mens de tanker, der er fremmede, er
placeret i baghovedet.
• Der er to sider i hende: en destruktiv og en positiv. Engang, da hun
var gået i seng, havde hun i nogle sekunder en fornemmelse af at
være omdannet til to personer, som begge lå i sengen.
• ”En del af mig føles fremmed og på en måde adskilt fra mit
normale jeg.”
Subtype 4
• En yngre kvinde (med tidligere anorektiske perioder) forklarer,
at hun altid har “følt sig forkert”. Fra tid til anden holdt hun op
med at spise for at sulte den forkerte side ihjel (her nærmer
beskrivelsen sig en vrangforestilling).
• Hun har af og til en ”lille, stille, blid stemme”, der sidder i hjertet.
Den repræsenterer den del af hende, som ikke er vokset med og
stadigvæk er som det lille barn, fra dengang hun var 5-6 år.
• ”Jeg har to sider, hvor den onde ind i mellem tager over og
besætter mig. Jeg kan se den. Den ligner mig fra hovedet og ned
til maven. Mere kan jeg ikke se af den”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at det er som om du ikke eksisterer
som en samlet helhed, men næsten som opsplittet eller opdelt i
forskellige dele?”
2.8 Dissociativ depersonalisation (ud-af-kroppen-oplevelse)
Patienten fortæller, at han engang imellem oplever, at det er “som
55
EASE
om” han er “udenfor” sig selv, som en slags dublet, der iagttager
og observere ham og andre. Oplevelsen skal have en “som om”
karakter (subtype 1), da patienten ikke veritabelt oplever at se sig
selv udefra. Han forestiller sig en slags “ud-af-kroppen”-oplevelse for
sit “indre blik”.
Hvis der er tale om at se sig selv udefra, skal oplevelsen tolkes som
en dissociativ visuel hallucination (subtype 2), fx siger patienten, at
han bogstaveligt ser sig selv udefra eller ser sin dublet ved siden af
sig.
Det er imidlertid ved mange af disse “ud-af-kroppen-oplevelser”
umuligt at finde ud af, hvad patienten helt præcis mener med
udtrykket “se sig selv udefra” – muligvis drejer det sig ikke engang
om en imaginativ proces, men en beskrivelse af oplevelsesmæssig
distance (2.2.2) eller “simultan introspektion” ved hyperreflektivitet
(2.6).
Subtype 1. “Som om” imaginativt fænomen. ”Som-om”-kvalitet, en
indre forestilling, ikke en faktisk sanseoplevelse.
Subtype 2. Dissociativ visuel hallucination. Patienten kan
bogstaveligt talt se sig selv ude fra, - ikke bare som en indre
forestilling.
Eksempler
Subtype 1
• Han kan have en fornemmelse af at sidde udenfor sin egen krop
og se sig selv foretage ”irrationelle, selvdestruktive” handlinger.
• I sociale situationer, hvor hun fx skal møde nye mennesker, som
hun gerne vil gøre indtryk på, kan hun opleve, at hun nærmest
”overvåger” sig selv, og hun føler, at hun ser sig selv udefra.”Det
er en slags forestilling, hvor jeg ser mig selv udefra, men stadig
føler at jeg er i kroppen”.
• Ligeså vel som han på en måde iagttager tankerne, så beskriver
han spontant at han også føler han iagttager sig selv, dvs. at han
i visse situationer føler at han iagttager sig selv, når han taler.
Han kalder det ”en form for dobbelt opmærksomhed”.
• Hvis hun sidder i en samtale kan hun føle, at hun iagttager sig
selv. Det er en slags fantasi, som hun mener skyldes, at hun ”har
svært ved at være i situationen og dermed i kroppen”.
56
EASE
Subtype 2
• Han har tit oplevet, at han ”faldt ud af ” sig selv, ”hang oppe
under loftet” og iagttog sig selv.
• Under en ferie i Norge følte han, at ”jeg på en måde bevægede
mig ud gennem kraniet, og pludselig sad udenfor og så på mig
selv”.
• Nogle gange i forbindelse med indsovning, men også i
ubehagelige situationer kan hun se sig selv udefra. Som om
hendes sjæl flyver ud af kroppen og ser ned på hende oppefra.
Hun synes selv det er en mærkelig oplevelse, som hun ikke kan
forklare.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet det som om du observerer dig selv eller
andre uden for din egen krop, næsten som en dobbeltgænger af dig
selv?”
2.9 Identitetskonfusion
Patienten har en følelse af, at det er, som om han er en anden.
Eksempler
• ”Jeg har det som var jeg min egen mor”.
• En patient havde kortvarigt en fornemmelse af, at han var en
anden person, som han tilfældigvis tænkte på. Han kunne ikke
afgøre om det var en kropslig eller mental oplevelse.
• En patient følte kortvarigt, at han var en hund.
NB. Identitetskonfusion optræder ofte sammen med nedsat basal
selvoplevelse (2.1), forstyrret førstepersonsperspektiv (2.2) og
transitivisme (4.0).
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet det som om du egentlig var en anden
end dig selv? At du i korte øjeblikke kan føle det som om du er din
egen moder eller far, eller en person, som du i det øjeblik tænker på,
eller den hund du lige på det tidspunkt ser, og lignende?”
2.10 Følelse af forandring i forhold til kronologisk alder.
En fundamental oplevelse af at være betydeligt ældre eller yngre
57
EASE
end ens reelle kronologiske alder, som ikke er forståelig ud fra
sociale relationer eller interaktioner.
Eksempler
• Han kan føle sig yngre og i korte øjeblikke som en anden person.
NB. Scor her tillige identitetskonfusion (2.9).
• I løbet af samtalen fortæller hun, at hun føler sig som en fem år
gammel pige. Ved næste samtale gentager hun, at hun følte sig
som en lille pige.
• ”Jeg føler mig meget gammel i nogle situationer og andre
situationer meget ung. Jeg kan også føle mig på min rigtige alder,
det afhænger af, hvem jeg er sammen med”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet det som om du var meget ældre eller
yngre end du faktisk er? - og at dette ikke kunne tilskrives den
situation du var i?”
2.11 Følelse af ændring vedrørende køn
Subtype 1. Tidvis frygt for at være homoseksuel eller for at andre
anser én for at være det
. hvilket sædvanligvis leder hen til en hyperreflektiv attitude.
Subtype 2. En følelse af at være af det modsatte køn eller at være i
tvivl om eget køn.
Eksempler
Subtype 1.
• Han har selvhenførende oplevelser af psykosenær art, hvor
han føler at andre forbipasserende på gaden kigger på ham,
som om de mente at han var homoseksuel. Han har tidligere
haft lignende oplevelser i mindre forsamlinger (skoleklassen,
selskaber).
• Han sørger bevidst for, at hans bevægelser, ansigtsudtryk og
måde at gå på er tydeligt maskuline, for at undgå, at andre
opfatter ham som homoseksuel.
Subtype 2
• ”Jeg kan være i tvivl om hvilket køn jeg er. Jeg føler mig både
som kvinde og som mand.”
58
EASE
• Han kan have en oplevelse at hans feminine sider er så
dominerende, at han føler sig som en kvinde.
Forslag til spørgsmål
”Har du overvejet om du var homoseksuel eller om andre troede, at
du var homoseksuel?”
”Har du nogensinde oplevet det som om du var af modsat køn? -
eller at du grundlæggende var forvirret mht. hvilket køn du er?”
2.12 Tab af common sense/perpleksitet/mangel på naturlig
evidens
Det er tab af eller en mangel på en automatisk, ureflekteret
forståelse af dagligdags begivenheder, situationer, mennesker og
ting (hvor vi tager mange ting som givet eller som indlysende).
Fænomenet viser sig på forskellige områder. Patienterne kan være
ude af stand til at forstå dagligdags ting og situationer (fx undre sig
over farverne på trafiklys), kan ikke forstå de implicitte (uudsagte)
regler for menneskelig adfærd og interaktion (forståelsen af andre
og andres forståelse af patienten), eller bliver i overdreven grad
tiltrukket og optaget af sproglige, semantiske spørgsmål (hvorfor
hedder en kat, en kat). Verdens og andres naturlighed mangler,
Patientens typiske reaktion består i perpleksitet og overraskelse,
eller nysgerrighed, og forsøg på at forstå (gennem refleksion) at
begå sig i situationerne. Morbid rationalisme og geometrisme er
tilstrækkeligt, men ikke nødvendigt for at score dette symptom.
Tab af common sense skal ikke scores, hvis ændring af
verdensoplevelsen tyder på en primær eller dominerende
persekutorisk-paranoid truende farvning (Wahnstimmung).
Begrebsforklaring
Morbid rationalisme: Dette refererer til en generel holdning hos
patienten, som anser menneskelige dispositioner og handlinger
som altid værende styret af bestemte regler, rigide principper
og skemaer: ”En far købte en kiste til sin døende datter som
fødselsdagsgave, fordi en kiste var noget hun snart fik brug for”
(Parnas & Bovet, 1991).
Geometrisme: Optagethed af den rumlige indretning af verden,
symmetri, matematiske eller numeriske aspekter af verden.
Geometrisme svarer til en særlig form for indholdsfattig, rigid
59
EASE
obsessionalitet. Morbid rationalisme og geometrisme overlapper
hinanden. Begge repræsenterer en kunstig stivhed modsat den
adaptive, flydende og automatiske ”livs”-dynamik (se Minkowski).
”Patienten kan ikke lade verdenen blot være” (evnen kaldes
Gelassenheit, se Binswanger).
Eksempler
Perpleksitet
• ”Alle de eksistentielle tanker har fuldstændig rodet rundt på alle
brikkerne i mit mentale system. Jeg forstår ikke livet. Alle mine
forestillinger om livet er ændret. Så mange spørgsmål, så få
forklaringer! Hvorfor lever vi?”
• Han anfører, at “intet er relativt” forstået på den måde, at han
ikke mener, at der er nogen sammenhæng mellem tingene i
verden.
• Sproget er for hende et forvirrende og overvældende hav af
næsten uendelige variationer af betydning.
• En patient begyndte at blive i tvivl om betydningen af selv
de almindeligste ord. Han købte sig en ordbog for at lære
betydningerne igen fra begyndelsen.
• En patient reflekterede altid over selvindlysende træk ved
verden, fx hvorfor græsset er grønt og hvorfor trafiklysene har
tre farver.
• ”Hvorfor har vi to øjne?”
Morbid rationalisme
• En skolelærer anlagde forskellige principper for bestemte
perioder i sit liv; først ”determinisme og absolut eftergivenhed”,
så ”militær disciplin” og dernæst ”mildhedens liberale princip”,
uden hensyn til ydre omstændigheder.
• En patient mener, at meningen med livet måske ultimativt er
termodynamikkens 2. lov omkring entropi. Patienten forklarer, at
mennesker er gode til at lave mere uorden.
Geometrisme
• Han ”har noget med symmetri”. Tingene skal være i balance.
Hvis han fx har vippet teskeen på bordet i den ene ende, skal
han også vippe den i den anden ende.
60
EASE
• Hjemme skal tingene stå på ganske bestemte pladser, når hun
stiller et par sko fra sig, skal de røre ved hinanden og stå i en
bestemt vinkel i forhold til omgivelserne.
• Bøger, CD’ere og krydderier står i alfabetisk rækkefølge, tøjet
lægges efter farve og alle ting skal ligge lige.
• Som barn skulle dynen ligge helt lige, alle bøger og bånd skulle
stå lige efter en lineal. Han har stadig tendens til at alt skal være
lige eller symmetrisk, fx alle dørhåndtag sidde vandret.
• Det skrevne skal være på rette linjer og lige under hinanden.
Tidvis kan hun finde på at rette genstandene ind efter rette linjer.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at du ikke længere forstod alt det
selvfølgelige og naturlige i tilværelsen? At det var vanskeligt at forstå
almindelige dagligdags situationer, mennesker og ting?”
2.13 Angst
Subtype 1. Panikanfald med autonome symptomer. Patienten
oplever anfald af svær angst, varende fra minutter til timer,
ledsaget af mindst to af følgende: rysten, åndenød, hjertebanken,
svimmelhed, hyperventilation og frygt for at dø. Det kan følges af
frygt for falde fra hinanden eller for at blive sindssyg, evt. efterfulgt
af derealisation, oplevelse af sekundær selvhenføren, osv. Sådanne
angstanfald kan udløses på uspecifik vis af ydre påvirkninger, som fx
af at være alene.
.
Subtype 2: Psykisk-mental angst. En udelukkende ”mental”
oplevelse af angst og anspændthed, der kan ledsages af frygt for
opløsning, men uden autonome symptomer eller andre kropslige
fænomener.
Subtype 3: Fobisk angst. Enhver angst udløst af specifikke stimuli
så som åbne pladser, højder, små rum, bestemte dyr, osv. (sociale
stimuli undtaget)
.
Subtype 4: Social angst. Usikkerhed udløst af sociale interaktioner,
andres blik, tæt fysisk kontakt, selskabelighed og tæt pakkede
grupper (kan inkludere selvhenføren).
61
EASE
Subtype 5: Diffus, fritflydende og konstant angst. Angst/indre
spænding/ubeskrivelig, ubehagelig affekt, som er næsten konstant
og kan være udløst af en lang række stimuli eller opstå uden
påviselig grund. Affekten medfører at livet og forholdet til andre
bliver næsten ubærligt, som en konstant byrde eller kilde til lidelse
(se også ontologisk angst 2.14).
Subtype 6: Paranoid angst. Angst af enhver type bundet til paranoid
tænkning (blive udnyttet, chikaneret, manipuleret, ikke respekteret).
NB: Ved sammenfald af flere former scores alle relevante subtyper.
Eksempler
Subtype 1
• Ind i mellem bliver hun pludselig, uprovokeret angst, ”får hul
i maven”, bliver tør i munden, får susen for ørerne, trykken i
hovedet og kan ikke trække vejret dybt.
• Under en køretur fik han et angstanfald, hvor ”armene kørte”,
dvs. bevægede sig uden at han ville det. Han kunne ikke få
vejret, var meget angst, kunne ikke føle sin krop og ”følte sig
meget tæt på døden”. NB. Her skal også rates for motorisk
interferens (3.8 subtype 2).
• Når han var på arbejde følte han et stigende ubehag, som om han
var spærret inde. Til sidst fik han et angstanfald, ”en nærmest
klaustrofobisk oplevelse” og måtte herefter melde sig syg.
Subtype 2
• Hun har en konstant lurende angst, som hun ”nok altid har haft”.
Angsten ”stikker hovedet frem” i perioder hvor hun ikke er fuldt
beskæftiget med ydre opgaver.
• Han har en indre uro, en slags uvished, en anspændthed og
samtidig mange tanker. Der er ligesom en ubeslutsomhed i
tænkningen, en usikkerhed ”jeg ved ikke om jeg gør det rigtige”.
Han føler sig ikke rigtig rask og der skal ikke så meget til at ryste
ham.
Subtype 3
• I små lukkede rum og elevatorer bliver hun nervøs, rastløs, får
åndenød, hjertebanken og ryster.
62
EASE
• Hun er ”panisk” bange for mus og bare hun kommer fire trin op i
ribben i gymnastiksalen får hun det dårligt.
• Hun er ”overbange” for edderkopper, ”det er som de er større
end” hende.
Subtype 4
• ”Enhver social situation udløste angstanfald”.
• Når han er sammen med mere end to personer, bliver han
nervøs, stresset og begynder at ryste.
• Det er ubehageligt for hende at være sammen med mange
mennesker, hvilket medfører mundtørhed, åndenød og trykken i
hovedet. Angsten kommer uanset om hun kender de andre eller
ej; ”det er mængden der gør det”.
• Når han møder nye mennesker bliver han ”dårligt tilpas, nervøs,
får sommerfugle i maven”.
Subtype 5
• ”Om dagen har jeg en konstant, knugende angst”.
• ”Siden jeg blev indlagt har jeg været kronisk angst”.
• I flere måneder havde hun indre uro og angst, der nærmest
gjorde hende handlingslammet, så hun måtte have nogen med
sig, fx når hun skulle på toilettet eller vaske sig.
Subtype 6
• Hun er ofte ”nervøs og lidt bange”, fordi det er som om alle ”har
en lumsk plan med mig, men ikke vil fortælle mig sandheden”.
Sådan er det også med hendes mand, som hun giftede sig med
selvom hun altid har haft det sådan med ham.
• Da han studerede var han også nervøs og havde følelsen af at
være overvåget. Når han var alene, kunne han tænke, at der var
opsat kameraer fx bagved udluftningskanalernes gitre, hvilket
foruroligede ham.
• Han er angst hjemme i sin lejlighed, fordi han kan føle, at der står
en i køkkenet eller bag forhænget i badeværelset.
• Når han går på gaden er han nervøs, fordi han kan opleve, at
folk ser på ham og når nogen taler sammen, så er det om ham,
og samtidig kigger de ligesom skråt hen til ham. Han har dog
aldrig direkte hørt, hvad de talte om (her rates tillige primær
selvhenføren (5.1).
63
EASE
Forslag til spørgsmål
”Jeg har nogle spørgsmål om ubehag, indre uro, stress og angst.”
Subtype 1: ”Har du eller har haft helt uventede, udtalte anfald
af angst, som varede i nogle minutter eller timer? Har du i den
forbindelse haft rysten, åndenød, hjertebanken, svimmelhed eller
frygt for at dø, at blive kvalt eller at blive sindsyg?”
Subtype 2: ”Hvad med ren psykisk (mental) angst eller angstanfald,
uden nogen af de nævnte kropslige (autonome) symptomer?”
Subtype 3: ”Har du haft angst som udløses af særlige situationer,
som åbne pladser, højder, små rum, særlige dyr eller andet? Hvad
sker der i de situationer?”
Subtype 4: ”Er du usikker og utryg i sociale situationer, fx en fest,
større middag, eller møder, hvis andre ser på dig, hvis du har fysisk
kontakt eller lignende?”
Subtype 5: Har du haft en konstant, vedvarende, diffus angst,
spænding eller ubehag (knyttet eller ikke til særlige situationer) som
i udtalt grad besværliggør tilværelsen for dig?
Subtype 6: ”Føler du undertiden at andre mennesker ikke vil dig det
godt, men vil udnytte, plage eller manipulere dig?”
2.14 Ontologisk angst
En gennemtrængende følelse af usikkerhed, svaghed, underlegenhed,
ubeslutsomhed, lav angsttærskel, diskret vedvarende fritflydende
(objektløs eller fremkaldt af uendeligt mange objekter, af næsten
hvad som helst) angst eller en diskret og gennemtrængende følelse
af at noget uheldssvangert er forestående. Livsstilen hos en person
med ontologisk usikkerhed er i højere grad præget af en kamp om
selv-beskyttelse (at klare sig helskindet igennem) end selv-realisation
(der altid indeholder perioder med nydelse og ubekymrethed).
Verden og andre opleves ikke med uforanderligt sikre eksistentielle
fundamenter, men som gådefuld, upålidelig eller truende. Patienten
har en konstant følelse af at være udsat og et ønske om at beskytte
eller gemme sig. Sådanne oplevelser af ontologisk usikkerhed er
64
EASE
næsten altid forbundet med en følelse af grundlæggende forstyrret
identitet, ambivalens, tab af naturlig evidens og common sense eller
hyperreflektivitet.
NB. Dette symptom bør scores meget konservativt og kan
sædvanligvis kun afdækkes i et interview, som omfatter information
om sociale, interpersonelle, uddannelsesmæssige og personlig
funktion, interesser og bevæggrunde, og undersøgelse af den
subjektive oplevelse. Ved vurderingen er det vigtigt først at have
gennemgået de forskellige former for angst under item 2.13.
Symptomet skal kun scores om værende til stede, hvis det
optræder i forbindelse med angst (2.13.1; 2.13.2) eller diffus, frit-
flydende og gennemtrængende angst (2.13.5) og der på samme
tidspunkt er sikker tilstedeværelse af mindst et af følgende items:
ambivalens (1.9), mindsket basal selv-oplevelse2.1), (forstyrret
førstepersonsperspektiv (2.2), depersonalisation (2.3), derealisation
(2.5), hyperreflektivitet (2.6), perpleksitet (2.12).
Eksempler
• Han føler sig ikke som en del af verden, føler sig så ensom,
sådan ”Edvard Munck-agtig” (henviser her til Edvard Muncks
billeder). Han tænker, at det er hans skæbne at have det, som
han har det nu, ”at han falder så meget ved siden af, udenfor”.
Han er ”vildt virkelighedsangst”, ”virkelighedsskræmt” og ”har
eksistentiel angst.
• Hun oplever dødsangst ledsaget af en dommedagsfølelse, en
følelse af, at livet ikke kan gå videre.
• Han føler sig angst og bange hele tiden. ”Det er hele tiden som
om skal ske en ulykke, en flyulykke, et eller andet, som at himlen
falder ned”.
• Hun er for nylig blevet meget angst. Hun forklarer det med, at
”det er nok det med at skulle leve, jeg synes er svært, især fordi
jeg føler, at jeg ikke kan finde ud af det selv”. Hun er hele tiden
bange for at gøre noget forkert, så der sker et eller andet, Hun
kan ikke forklare det nærmere.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at hele verden og menneskerne omkring
dig ikke længere var stabile og trygge, men snarere mærkelige,
65
EASE
uforståelige - eller næsten truende? Som om noget skummelt var i
færd med at ske? Og som medførte at du følte dig grundlæggende
ængstelig, usikker og utryg? (Svag, underlegen og ubeslutsom?)”.
2.15 Nedsat bevidsthedsgennemsigtighed
En gennemtrængende eller tilbagevendende følelse af ikke at
være helt opmærksom, ikke helt vågen, ikke helt bevidst, som om
der var en mangel på klarhed, en indre hindring, følelse af et indre
pres, blokering, uklarhed. Bevidsthedsakterne eller måden at være
bevidst på synes at være ejendommeligt aftaget, reduceret eller
ineffektiv.
Hvis patienten klager over en slags global ubehagelig, men ikke
yderligere beskrivelig, konstant mental tilstand eller en global
følelse af tryk, nedtrykthed, blokering og lignende, og lokaliserer
disse fornemmelser til hovedet, sindet eller hjernen skal nedsat
bevidsthedsgennemsigtighed (nedsat transparens) scores
som tilstede, med mindre klagerne er forårsaget af samtidigt
tankemylder (1.3).
Oplevelse af nedsat bevidsthedsgennemsigtighed skal ikke scores,
hvis det er sekundært, fx knyttet til tankemylder, hallucinatoriske
tilstande, psykisk udmattelse, klinisk depression, sæsonbetinget
affektiv lidelse, organisk hjernelidelse (fx epilepsi) eller
stofindtagelse.
NB. Her bruges begrebet klarhed ikke som ved delirium, hvor
bevidsthedsklarheden sædvanligvis angives nedsat. Nedsat
bevidsthedsgennemsigtighed er meget svært at få frem under et
interview og ses hyppigt i forbindelse med andre selv-forstyrrelser.
Eksempler
• ”Min følelse af bevidsthed er fragmenteret.”
• ”Det er en konstant tilstedeværende universel blokering, en
belastning.”
• ”Jeg føler mig altid kun ”halvvågen”.
• ”Jeg har ingen selvbevidsthed”.
• ”Ofte har jeg en underlig tåget fornemmelse i hovedet.”
• ”Jeg føler mig konstant beruset”.
• ”Der er et eller andet ned over min hjerne - som om jeg ikke har
sovet i fem dage.”
66
EASE
• Føler sig ”luftig”, ”som at være forkølet, faldet i staver, og
tankerne var langsomme
• Beskriver en følelse (op til tre timer varende) af at sove videre,
selvom hun er vågen, det hele er uvirkeligt, ”sanserne fungerer,
men hjernen sover”. Hun må sove for at komme ud af den
tilstand.
Typisk patienthistorie 1: “Jeg har en følelse af at mit hoved
skrumper.” (Spørgsmål: Hvordan? Kan du beskrive det?). “Det er
som et konstant pres inde i hovedet, som om der er noget galt
inden i, og nogle gange er der ligesom en ring eller en rem om mit
hoved. Det forhindrer mig i at tænke og se ordentligt”.
Typisk patienthistorie 2: En patient fortæller at han hyppigt er
generet af “svimmelhed”, med hvilket han mener, at han “kun
delvist er i kontakt med verden, kun 60-70%. Det er som om der
ikke er noget hul (ingen åbning) ud til verden. Der er en mangel på
gennemsigtighed mellem mig og verden”. Han understeger: “Det har
ikke noget at gøre med sansning, sanseindtryk eller sanserne”.
NB. Her skal der ikke kun scores mindsket nærvær, subtype
2, “glasklokkefornemmelse” (2.4.2), men også mindsket
bevidsthedsgennemsigtighed, da patientens oplevelse også
omfatter nedsat gennemsigtighed af bevidstheden som et medium
for oplevelse (fx hans insisteren på det faktum, at problemet ikke er
lokaliseret til sansning eller sanseforarbejdning).
Forslag til spørgsmål
Har du nogensinde oplevet, at du ligesom ikke rigtig var vågen, kvik
og opmærksom? Som om der var en indre blokering, hindring eller
et slør? Som om tankerne og bevidstheden ikke var helt klare og
gennemsigtige?
2.16 Mindsket initiativ
En konstant oplevelse af, at al aktivitet kræver en særlig
anstrengelse, og af at igangsætning af aktivitet er besværlig. Med
andre ord kan dette item ikke scores på grundlag af inaktivitet, apati
osv. Det er oplevelsen af initiativ som skal være forandret, og det er
derfor nødvendigt, at patienten beskriver sin manglende evne til at
67
EASE
gå i gang med aktiviteter (må fx samle kræfter i tre timer for at blive i
stand til at gå på posthuset).
Eksklusionskriterium: Skal ikke scores, hvis problemet kan forklares
af mere primære årsager, som tankemylder, rumination, klinisk
depression, organiske eller farmakologiske effekter, ligesom ved
mindsket vitalitet (2.18).
Eksempler
• Dagligdags gøremål er blevet en belastning, hun har mindre
energi og initiativ, kan ikke kommer i gang med tingene og gør
dem langsommere.
• Når hun har det værst, er det ”som verden vælter”. Hun orker
ingenting, kan slet ikke komme i gang med tingene, ligger bare i
sin seng.
• Når hun sidder og tænker, ”er der ikke den ting jeg ikke kan
klare”, men hun får dem ikke gjort. Hun kan ikke forstå, hvorfor
hun ”ikke bare rejser sig, og tager sig sammen”.
Forslag til spørgsmål
”Har du oplevet at det var svært for dig at komme i gang med
forskellige gøremål, fordi aktiviteterne krævede en større
kraftanstrengelse af dig end tidligere?”
2.17 Hypohedoni
Hedoni refererer til evnen til at nyde. Konstant eller tilbagevendende
optræden af nedsat evne til at opleve nydelse i relation til
umiddelbart omgivende ”fysisk”, sansemæssig eller intellektuel
stimulation (social anhedoni, som betragtes som en specifik variant
af mindsket nærvær, scores under (2.4.1)).
NB. I modsætning til mindsket nærvær (2.4), drejer det sig her om
selv-oplevelser knyttet til bestemte kropslige og mentale tilstande
som følge af bestemte direkte påvirkninger fra omgivelserne (fx
mindsket nydelse i forbindelse med fødeindtagelse, et varmt bad,
ingen nydelse ved sex) eller i relation til tidligere nydelsesfuld fysisk
eller intellektuel aktivitet (fx sport, læsning). Denne definition er i
overensstemmelse med den almindelige psykiatriske definition.
Det er dog tvivlsomt om hypohedoni nogensinde optræder alene,
som et fuldstændigt isoleret fænomen, dvs. uden relation til
68
EASE
mindsket vitalitet (2.18), mindsket nærvær (2.4), eller forstyrret
førstepersonsperspektiv (2.2). I tilfælde af overlap, skal alle
relevante items scores som tilstedeværende.
Eksempler
• Jeg har mistet al nydelse. Før elskede jeg at motionsløbe; nu
siger det mig ingenting.
• Jeg er ude af stand til at føle nydelse. Der er intet der giver mig
et kick.
• Hun kender til at føle sig tom, at alle følelserne forsvinder, og hun
bliver kold overfor dem hun ellers holder af, hvilket gør hende
ked af det, og får det til at blive meningsløst for hende.
• Han har ”mistet enhver form for lyst”, føler sig tom, død
indvendig, som en ”zombie” og kan ikke føle glæde, alt er
ligegyldigt. (Her scores også somatisk depersonalisation 3.3).
• I mange år har han haft ”total ligegyldighed”, følt tristhed,
anderledeshed, modløshed, haft svært ved at føle glæde og
”ikke haft troen på livet”. Han har været nede i et hul så lang tid,
at han ikke kan huske, hvordan det er at have det godt.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at selve evnen til at glæde sig var
svækket eller helt væk? Det at kunne opleve glæde når der sker
noget godt i din umiddelbare nærhed?”
2.18 Mindsket vitalitet
En konstant eller hyppigt tilbagevendende fornemmelse af
uforklarlig psykisk eller fysisk træthed, afsvækkelse af den
umiddelbare livfuldhed, mindsket energi, spontanitet, “elan”.
Subtype 1. State-lignende formindsket vitalitetsfølelse visende
sig ved forværring(er) præget af andre samtidige symptomer som:
apati, inaktivitet, forbliven i sengen, ruminationer, oplevelse af
kropslige ændringer, etc.
Subtype 2. Trait-lignende formindsket vitalitetsfølelse visende sig
som mere eller mindre generelt eller hyppigt forekommende og
relativt isoleret fænomen.
69
EASE
Eksklusionskriterier.
Disse fænomener skal ikke scores som tilstedeværende, hvis
de kan forklares ud fra andre mere primære eller omfattende
forstyrrelser som tankemylder (1.3), hyperreflektivitet (1.6),
klinisk depression (som omfatter melankoli og andre depressioner
succesfuldt behandlet med antidepressiva), organisk hjernelidelse
eller bivirkninger til farmaka.
Nedsatte eller fraværende intentionale følelser (apati) (dvs. følelser
rettet specifikt mod andre, fx familie, børn) scores ovenfor under
mindsket tilstedeværelse (2.4). I tvivlstilfælde scores begge.
Eksempler
Subtype 1
• ”Jeg orker intet, kommer ikke ud af sengen om morgenen.
Kroppen er en dødvægt. Der er simpelt hen ikke liv i mig mere”.
Subtype 2
• ”Jeg har ingen energi, ingen indre gnist”.
• ”Jeg føler mig helt tom”.
• ”Jeg har mistet mine følelser, hvilket næsten har gjort mig til en
anden person”.
• ”Jeg føler mig altid træt og udmattet. Jeg gik til lægen, men han
kunne ikke finde noget fysisk i vejen med mig”.
Forslag til spørgsmål
”Har du på noget tidspunkt haft en følelse af at ikke at være helt
levende? En tydelig og uforklarlig psykisk eller fysisk træthed?
At den indre handlekraft og spontanitet var borte eller tydeligt
mindsket?”
70
EASE
3. Kropslige oplevelser
Generel beskrivelse af området.
En normal oplevelse af psykofysisk enhed og sammenhæng, et
normalt samspil eller skift mellem kroppen som ”levet inde fra” som
et subjekt eller sjæl (ikke-spatial, spirituel; ”Leib”) og af kroppen som
et objekt (spatialt udstrakt og fysisk; ”Körper”). Med andre ord, vores
kropslige oplevelser er hverken rent objekt eller rent subjekt, men
samtidig begge.
3.1 Morfologisk ændring
Som regel paroksystisk fornemmelse (”som om”) eller oplevelse
af formindskelse eller sammensnøring af enkelte kropsdele, eller
oplevelse af at kropsdele eller hele kroppen bliver tyndere, kortere,
større, presset ned eller forsvinder.
Subtype 1. Fornemmelser omfattende hele kroppen eller dele
af den. Som regel paroksystiske, ”som om” – en fornemmelse af
forandring, uden perceptuel forandring.
Subtype 2. Oplevelse af morfologisk ændring i kroppen, Patienten
har en reel oplevelse af forandring i kroppen, han ser fx sine hænder
som forstørrede (illusion om ændring).
Eksempler
Subtype 1
• Om aftenen kunne han have en fornemmelse som om han blev
mindre og større på samme tid. ”Det er som om jeg imploderer
og eksploderer på samme tid”.
• Inden for det sidste år har han 2-3 gange ganske kortvarigt
haft en følelse af at være højere end han var, ”lidt ligesom at se
tingene lidt mere fra oven”.
• Hun føler sig ”i meget mild grad større eller mindre”. Det drejer
sig om hele kroppen og sker et par gange om måneden. Hun
har følt trang til at se sig i spejlet, men har ikke rigtig kunnet se
noget, og siger, at ”det er kun noget man føler”.
71
EASE
Subtype 2
• For 2½ uge siden havde hun en oplevelse af at svulme op
og blive dobbelt så tyk og en anden gang oplevelsen af at
”skrumpe ind på alle leder og kanter”.
• Om morgenen kunne han opleve, at armene var længere.
• Når han sidder eller går, kan han nogle gange se og føle at
kroppen er højere og bredere.
• Når hun ser på sine hænder synes den ene bredere og den
anden længere.
• Når jeg kigger ned på min underkrop, føles den hele tiden drejet
og rykket til venstre i forhold til resten af kroppen.
Forslag til spørgsmål
”Har du haft episoder, hvor du har haft en fornemmelse af (eller
konkret set) din krop, eller dele af kroppen være mindre eller
skrumpet ind? Eller være tyndere, kortere, trukket sammen eller
større?”
3.2 Spejlfænomen
Dette er en gruppe af fænomener, som har det til fælles, at
patienterne studerer deres eget spejlbillede hyppigt og/eller
intenst. Det kan være, at de kun lejlighedsvis spejler sig, men da
iagttager de ændringer i ansigtsudtrykket. De kan blive overraskede
eller skræmte af det, de ser. Eventuelt undgår patienten bevidst
at spejle sig, for ikke at blive konfronteret med de oplevede
ændringer. Patienterne oplever en ændring af eget ansigt eller ser
efter sådanne ændringer (som de oplever som en del af en sygelig
selv-transformation) og studerer derfor sig selv ofte og/eller intenst
i spejlet. Nogle gange kigger de sig i spejlet for at forsikre sig om
deres eksistens. De kan også studere fotos af dem selv for at finde
ud af deres egen identitet.
NB. Er dette tilfældet skal der også scores for nedsat basal
selvoplevelse (2.1).
Subtype 1. Patienten leder efter ændringer eller ser sig hyppigt i
spejlet af en uspecifik årsag, men der er ingen sikker oplevelse af
ændring.
Subtype 2. Patienten oplever sit ansigt ændret eller deformeret.
72
EASE
Subtype 3. Andre fænomener inden for dette område (fx kigger for
at forsikre sig om egen eksistens eller identitet).
Eksempler
Subtype 1
• ”At se mig selv i spejlet er ubehageligt, så jeg undgår spejle”
• Hun bliver ubehagelig tilpas, når hun ser sig selv i spejlet.
Indimellem forventer hun, at der skal komme et satanisk smil.
• På det seneste har hun følt sig fremmed på en måde, ikke rigtig
sig selv, måske fraværende. I går måtte hun se sig i spejlet for at
kontrollere, om hendes ansigt var ændret. NB. Her bør psykisk
depersonalisation (2.3) også scores.
Subtype 2
• Hun havde en oplevelse af, at hendes ansigt så hekseagtigt ud,
og derfor kunne hun ikke lide at se sig i spejlet.
• Hun kunne se, at hendes halsmuskler var mærkeligt
fremtrædende.
• Når hun så sig i spejlet, fokuserede hun på det ene øje, som hun
pludselig så som en kugle i hovedet. Det virkede ”surrealistisk”,
og hun følte, at hendes ansigt var ændret.
• Når han ser sig i spejlet, han har oplevet, at se sig som ændret.
Det er hele kroppen, der ”bare er anderledes”, ”lidt fremmed”.
• ”For nogle år siden kiggede jeg mig selv i øjnene i spejlet, hvor
det hele sortnede og ansigtet ændrede sig; det blev meget
indsunket, som om der kun var huden tilbage.”
Subtype 3
• Når hun ser sig i et spejl, kan hun ikke fatte, at det er hende selv,
hun kigger på og tænker, ”hvem er det”.
• Han bruger en del tid på at se sig selv i spejlet, fordi han ofte
ikke kan kende sig selv. Han er klar over, at det er ham selv han
ser, men ”det er som om det ikke er dén der burde være mig”.
• ”I en periode undgik jeg spejle, for når jeg så mig i spejlet
begyndte jeg at tænke at det ikke var mig jeg så. Spejlbilledet er
jo heller ikke mig”.
73
EASE
Forslag til spørgsmål
”Har du eller har du haft en tilbøjelighed til at studere dig selv ofte
og grundigt i spejlet? Eller måske tværtimod, at du har undgået dit
eget spejlbillede? Når du ser dig selv i spejlet, er det da for at lede
efter forandringer i dit ansigt, eller ser du faktisk forandringer? Eller
ser du i spejlet for at forsikre dig om at du eksisterer? Er du blevet
overrasket, eller måske bange for det du har set?”
3.3 Somatisk depersonalisation (kropslig fremmedoplevelse)
Kroppen eller dele af den opleves som ændrede, fremmede,
livløse, isolerede, adskilte fra hinanden, fejlplacerede eller ikke-
eksisterende.
Eksempler
• ”Jeg har en fornemmelse af, at min venstre og højre underarm
har byttet plads”.
• ”Jeg har en mærkelig fornemmelse af, at det er en andens krop”.
• Det er, som om hans krop er fremmed. Han ved, at det er hans
krop, men det er, “som om den ikke hænger sammen”, “som om
hans hoved bare er placeret på kroppen”.
• Hun føler sig altid fremmed for sig selv, ”som var der en lille
mand inde i hendes hoved, der styrede den store robot”.
Nogle gange kigger hun på sine arme og hænder og har en
fornemmelse af, at de ikke er hendes egne.
NB. I modsætning til morfologisk ændring (3.4), hvor der er tale om
en følelse eller illusion om specifik morfologisk ændring, er der her
tale om en global, diffus oplevelse.
Der er tilfælde, hvor der ikke klart kan skelnes mellem somatisk
depersonalisation (3.3) og morfologisk ændring (3.1). Er dette
tilfældet scores begge som værende til stede.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at din krop – eller dele af den - virkede
anderledes, fremmed, livløs eller isoleret fra dig? At en kropsdel
føltes afspaltet eller forkert anbragt, eller ikke eksisterede længere?”
3.4 Psykofysisk forstyrrelse og psykofysisk opsplitning
Kroppen føles, som om den ikke rigtig passer til patienten, enten er
74
EASE
for lille, for stor, forkert eller på en eller anden måde er ændret. Dette
er sædvanligvis, men ikke altid, forbundet med en følelse af, at
bevidstheden og kroppen ikke passer eller hører sammen, som om
de er uden forbindelse eller uafhængige af hinanden.
NB. Scores ikke ved utilfredshed med konkrete aspekter af udseende,
som fx vægt, højde, øjne, etc.
Eksempler
• Han mangler en “sund selv-accept” af kroppen, det er svært for
ham at “eje og tage sig af den uden en følelse af underlegenhed
og skam”. Det er svært for ham ”bare at være i kroppen”.
• Hun har ”svært ved at forstå, at hun er i sin krop” og hun kan
tænke ”det er mærkeligt, at jeg er her”.
• Han taler om “en mangel på sammenhæng” eller splittelse
mellem hans fysiske del, der er synlig for andre, og ham selv,
dvs. alt det der sker i hans hoved. Han oplever, at hans krop er
”allemandseje”, noget anonymt på afstand af ham.
• Han ved godt, at det er hans krop, men det er ”lidt som om den
ikke hænger sammen”, ”som hovedet bare er sat fast”. Men ”nu
er der mere samling på det”.
• Min krop er ”bare en overflade” over tanker og følelser.
• ”Min sjæl er fanget i denne krop”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet, at din krop på en måde ikke passede til
dig? Eller at krop og sjæl ikke helt hørte sammen? At din krop enten
var for stor eller for lille, ukomfortabel og anderledes?”
3.5 Kropslig desintegration
Oplevelse af kropslig desintegration eller opløsning, som om
kroppen falder fra hinanden, går i stykker eller forsvinder.
NB. Disse oplevelser kan være forbundet med forstyrrelser af
afgrænsningen, men er placeret her af interviewmæssige hensyn.
Eksempler
• ”Mine lemmer er blevet meget slatne, som om de er ved at gå
i opløsning” og han har en følelse, som om han ”kunne gå fra
hinanden”.
75
EASE
• Flere gange månedligt har hun en oplevelse af, at kroppen er
splittet i dele. Dvs. arme, ben og hjerne, er som ”stillet tæt på
hinanden rent fysisk”.
• Han føler nogle gange kroppen flyder ud, som om han ”ingen
grænser har”, at ”kropsgrænsen er flydende”.
• Han er angst og ind i mellem er det som om han ”går og
forsvinder”. Angsten skyldes at hans ”forsvarsværker er ved at
bryde sammen”, så hans krop er ved at gå i opløsning.
Forslag til spørgsmål
”Enkelte mennesker kan fortælle om en oplevelse som om kroppen
falder fra hinanden eller går i opløsning, bliver opdelt eller forsvinder.
Har du nogensinde oplevet noget lignende?”
3.6 Spatialisering af kropslige oplevelser
En oplevelse af kroppen eller dens dele som et overvejende fysisk
objekt (fysisk/spatial) frem for som spirituelle-levede, ikke-spatiale,
levede kropslige oplevelser.
Patienten kan opleve en slags usædvanlig introspektiv adgang til
normal stumme kropsdele eller fysiologiske processer (fx oplever
patienten sine interne organer eller fysiologiske processer).
Eksempler
• Hendes uterus føles ikke som hendes egen, som om den
på en eller anden måde var adskilt fra hende. NB. Somatisk
depersonalisation (2.8) skal også scores her.
• Jeg kan føle blodet strømme under min hud.
Forslag til spørgsmål
”Nogle mennesker kan fortælle at de har adgang til eller direkte kan
opleve, kropslige processer, eller indre organer som normalt er helt
tavse (utilgængelig for oplevelse), fx blodet som strømmer under
huden. Har du nogensinde oplevet noget lignende?”
3.7 Cønestetiske oplevelser
Usædvanlige kropsfornemmelser af følelsesløshed eller stivhed, en
vattet eller død følelse (fx i hænderne, fødderne eller andre steder af
kroppen).
Usædvanlige kropslige smertefornemmelser i et bestemt område
76
EASE
ikke sammenlignelig med og helt anderledes end tidligere kendte
smerter.
Migrerende fornemmelser i kroppen, fornemmelse af vandren i
kroppen.
Elektriske fornemmelser, fornemmelse af elektricitet i kroppen.
Termiske fornemmelser (varme- eller kuldefornemmelse).
Fornemmelse af bevægelse af kroppen eller dele af kroppen, pres
eller tryk inden i eller på kroppens overflade.
Fornemmelse af abnorm tyngde, lethed eller tomhed, fornemmelse
af fald eller synken, svæven eller løft omfattende hele kroppen eller
dele af den.
Vestibulære fornemmelser, svimmelhedsfornemmelse.
Dysæstesier fremkaldt af sensorisk eller taktil stimulation; ubehag,
fx smerter der udløses af akustiske stimuli. Berøring der føles
ubehagelig og smertefuld.
Dysæstetiske kriser: paroksystiske tilstande, varende sekunder eller
minutter, som omfatter abnorme kropsoplevelser, central-vegetative
forstyrrelser og angst for at dø.
Eksempler
Følelsesløshed
• Hun føler ”det er mærkeligt, at jeg ikke kan mærke min hud”.
• ”Jeg kan ikke rigtig mærke noget på min højre underarm. Hvis jeg
prikker mig med en nål, gør det ikke ondt”.
• ”De sidste 14 dage har jeg haft sådan en underlig følelsesløs,
sovende fornemmelse på ryggen”.
Stivhed
• ”Næsten hele dagen har jeg en form for stivhed eller lammethed
i kroppen, som om det hele stopper”.
• Han kan have en ubehagelig fornemmelse af stivhed i
baghovedet ”, som om en del af hjernen ikke er aktiveret”.
Migrerende fornemmelse
• ”Jeg kan mærke hjernen trække sig sammen eller bevæge sig
rundt i hovedet i en cirkulerende bevægelse”.
• ”Tit har jeg en fornemmelse af at et eller andet bevæger sig
fra øverst i maven og ned i venstre lår. Jeg ved godt der ikke er
noget, men det er nu alligevel lidt irriterende”
77
EASE
Elektriske
• De sidste tre år har hun oplevet, at der kom et ”stød i hovedet,
en kortslutning eller eksplosion, der breder sig ud” og senere når
hjertet og maven.
• ”Ind i mellem er det som om der går elektrisk strøm gennem
mine knogler”.
• Han kan få en snurrende, elektrisk fornemmelse i baghovedet
og fremme i panden.
Bevægelse
• Ind i mellem har hun en fornemmelse, som noget ”der mudrer
rundt” eller ”blopper” nederst i venstre side af brystet”.
• Det er ”som om der bliver blæst på hjernen” og han ”kan faktisk
have en følelse af at det blæser i hjernen”,
Trykken
• Hun har flere gange daglig en ”badehættefornemmelse”,
dvs. en fornemmelse, som om hun har fået trukket en for lille
badehætte over hovedet.
• Ofte føler han, ”at der ikke er plads til mig inde i mig selv”. Han
føler sig fanget i sig selv. Det er som om kroppen sidder for
trangt omkring ham, og han kan få lyst til at rive i kroppen for at
få fornemmelsen til at ophøre.
Lethed/tyngde
• Hun kender til pludselig at føle sig meget let, næsten som om
hun svævede, eller pludselig føle sig meget tung, så hun ikke kan
flytte sig.
• I en 14 dages periode måtte han nærmest slæbe sig af sted,
fordi ”kroppen føltes så unaturligt tung”.
Vestibulære
• Når han lå i sengen, oplevede han det, som om væggen var
gulvet, og at han stod op i sengen.
• Hans læge siger, at han er helt rask, men de sidste to måneder
har han konstant været svimmel, ”som om alt er tilted 10
grader”.
• Af og til har han en følelse af at ligge næsten vinkelret ud fra
sengen, men når han så åbner øjnene kan han se at kroppen
ligger i sengen.
78
EASE
Dysæstesier
• Hun er blevet følsom overfor berøring og ”har en ubehagelig
ømhed, stikken, prikken, som stød” i fødderne.
• Jævnligt er hendes hud, hyppigst på armene, for følsom,
således at berøring næsten føles som smerte. Det medfører, at
hun næsten ikke kan holde ud at have tøj på.
• Berøring føles dobbelt så kraftig som tidligere. Hun ”kan i det
hele taget ikke lide at folk rører ved” hende.
• Hvis nogen bare ”snitter ham kan det gøre helt vildt ondt”. Det
er det samme hvis han fx strejfer en dør. ”Kroppen er meget
følsom hele vejen igennem”.
Dysæstisk krise
• Mens hun så fjernsyn blev hun pludselig voldsomt træt,
svimmel, fik åndenød, hjertebanken, ondt i musklerne, ”myrer
i kroppen”, som kørte der et eller andet i kroppen, og fik en
fornemmelse som om hun ikke eksisterede, ”som om min hjerne
dør”. Oplevelsen medførte angst for at dø.
Forslag til spørgsmål
”Jeg har nogle spørgsmål om andre usædvanlige kropslige
oplevelser. Har du nogensinde haft:”
Følelsesløshed og stivhed: ”En vattet følelse, følelsesløshed eller
stivhed i arme, ben eller andre dele af kroppen?”
Usædvanlig smerteoplevelse: ”En form for smerte (i en bestemt
del af kroppen) som er helt anderledes end du har oplevet det
tidligere?”
Migrerende fornemmelser: ”En eller anden fornemmelse som flytter
sig og vandrer rundt i hele kroppen?”
Elektriske fornemmelser: ”En fornemmelse som af strøm eller
elektricitet, der gik i gennem dig?”
Termiske fornemmelser: ”En varmefølelse eller kuldefølelse?”
Bevægelses-, taktilefornemmelser: ”En følelse som om der er noget
der bevæger sig inden i kroppen?”
79
EASE
Tyngde/levitationsoplevelse: ”En følelse af at kroppen, eller dele af
kroppen, er unormalt tung, let eller tom, eller en fornemmelse af at
du synker, stiger eller svæver?”
Vestibulære fornemmelser: ”En ubehagelig og usædvanlig slags
svimmelhed?”
Dysæstesier: ”En anderledes smerte eller ubehag som udløses af
lyd eller forsigtig berøring?”
3.8 Motoriske forstyrrelser
Motoriske eller verbale ”afsporinger”, der er en del af
bevægelser, som sædvanligvis er intenderede. Eksempelvis
”automatosesyndrom”.
NB. De må ikke repræsentere influensfænomener
(førsterangssymptomer).
Subtype 1. Pseudo-bevægelser af kroppen (D.10). Patienten oplever
pseudo-bevægelser af kroppen eller dele af kroppen, fx benene (må
ikke forveksles med motorisk interferens, hvor reel bevægelse sker).
Subtype 2. Motorisk interferens (C.3.1). Motorisk eller verbal
afsporing, der optræder med eller mod patientens vilje og typisk
interferer med tilsigtede bevægelser eller tale. Sådan afsporing
er en del af adfærd, der normalt er tilsigtet (pseudo-spontane
bevægelser, fx blikparese, motoriske stereotypier, automatose-
syndrom), og opfattes ikke af patienten som forårsaget af påvirkning
eller påført af ydre kræfter.
Subtype 3. Motorisk blokering (C.3.2). Forhindring af eller komplet
blokering af tilsigtede motoriske handlinger. Komplet blokering
(”Bannungszustände”) kan optræde pludseligt, anfaldsvist og hurtigt
forsvinde igen. Patienten er ved fuld bevidsthed, men ude af stand
til at bevæge sig eller tale. Disse blokeringstilstande kan betragtes
som modsætningen til automatose-syndromet (C.3.1).
Subtype 4. Motorisk svækkelse (D.2). En pludselig følelse af
svækkelse eller parese af arme eller ben på én eller begge sider af
kroppen. Disse ”fornemmelser af parese” kan medføre, at patienten
80
EASE
halter eller taber ting ud af hånden, ikke er i stand til at holde på
værktøj og derfor må stoppe med at arbejde.
Svækkelsesfornemmelser kan være kortvarige eller langvarige (fx
flere uger varende).
Subtype 5. Desautomatisering af bevægelser (C.3.3). Almindelige
hverdagsaktiviteter (såsom at tage tøj på, vaske sig, barbere sig,
rede hår, som tidligere blev udført mere eller mindre automatisk)
kan ikke længere udføres eller kun med opbud af al viljekraft.
Aktiviteterne tager mere tid og kræver maksimal og bevidst
opmærksomhed.
Delvist automatiserede bevægelser (fx cykling, strikning og
køkkenarbejde) er også berørt. Handlingsrutiner, der ikke tidligere
foregik ubesværet, er mere eller mindre gået tabt.
Eksempler
Subtype 1
• Han har en fornemmelse af, at kroppen rokker eller benet
spjætter.
• Mens hun sad og så fjernsyn, føltes det som hun rokkede frem
og tilbage og benene gik, selvom hun sad helt ubevægelig.
• ”Mens vi sad i gruppen fornemmede jeg, at jeg lagde benene
over kors, men da jeg så på benene var de stadig ved siden af
hinanden”.
Subtype 2
• På vej tilbage til morgenmåltidet oplevede han, at armene
begyndte at bevæge sig og at han ikke kunne styre dem, hvilket
gjorde ham angst.
• Hun har haft oplevelsen af, at det er som om benene kortvarigt
ændrer retning og går en anden vej end hvad hun havde tænkt
sig. Så må hun stoppe op og tænke over hvilken vej det var hun
skulle. Hun kan også opleve at række forkert og tage flasken i
stedet for glasset.
• ”Nogle gange er det som om min krop er fjernstyret og bevæger
sig af sig selv”. Patienten mente ikke, at der reelt var tale om
styring udefra.
81
EASE
Subtype 3
• To gange har han oplevet ikke at kunne bevæge sig, som var han
spændt fast.
• Blandt andet om morgenen har han oplevet ikke at kunne
bevæge sig i nogle minutter.
• Det sidste halve år har hun næsten hver dag oplevet ikke at
kunne åbne øjnene, når hun vågner. Hun kæmper for at åbne
øjnene og må nogle gange ”presse øjnene op med hænderne”.
Fornemmelsen ”kan gælde hele kroppen”. Det forsvinder ofte,
hvis hun sover videre nogle timer.
Subtype 4.
• Hun har oplevet, at arme og ben føles ”kraftesløse”, ”som om de
sover, nærmest døde”. Hun må så strække arme og ben for at få
følelse i dem og kan blive helt overrasket over, at hun kan holde
på ting og gå på benene.
• Hun kan opleve, at hendes ”krop er så tung, så jeg næsten ikke
kan gå mere”.
• ”De sidste uger har jeg hele tiden tabt ting ud af hænderne,
ligesom ikke haft kræfter til at bære dem. Det undrer mig for jeg
plejer at være meget behændig”.
Subtype 5
• Når hun skal udføre almindelige aktiviteter, må hun tænke over
dem, hvor hun tidligere ”bare udførte dem”.
• Han tænker over forskellige ”kropsfunktioner”, hvor han ”før bare
gjorde det”.
• Han har oplevet at han pludselig skulle tænke over hvordan han
skulle åbne postkassen og tømme den, noget som han normalt
bare gjorde.
Forslag til spørgsmål
”Jeg har nogle spørgsmål om kroppens bevægelser:
Subtype 1: Har du nogensinde oplevet at det føles som om
kroppen, eller dele af kroppen bevæger sig selv om der faktisk ikke
foregår nogen bevægelse? Fx hovedet, et ben eller en tå?
Subtype 2: Har du nogensinde oplevet at almindelige bevægelser
(eller noget du ville sige) pludselig blev forstyrret, så du gjorde eller
82
EASE
sagde ting, som du ikke havde planlagt? Fx at du gik steder hen -
eller så på ting - eller sagde noget, uden at du egentlig ville det?
Subtype 3: Har du oplevet korte episoder, hvor du pludselig
(næsten) ikke kan bevæge dig eller tale? En sådan blokering kan
opstå som kortvarige anfald, mens man er ved fuld bevidsthed.
”(Modsætningen til ”automatosesyndrom”; jfr. subtype 2).
Subtype 4: ”Har du nogensinde pludselig følt dig delvis lammet?
Tydeligt svækket eller kraftesløs i arme eller ben? At du haltede -
eller tabte ting? Dette kan komme pludseligt og vare ved i kortere
eller længere tid.
Subtype 5: Har du nogensinde oplevet at udførelsen af helt
almindelige, dagligdags gøremål som ellers foregår automatisk,
pludselig krævede stor viljestyrke og bevidst opmærksomhed?”
3.9 Mimetisk oplevelse (resonans mellem egne og andres
bevægelser)
Oplevelse af ikke reelle bevægelser (pseudo-bevægelser) af
iagttagne objekter eller mennesker, særligt når patienten selv er i
bevægelse. Dette medfører ofte, at patienten vil forsøge at afholde
sig fra bevægelse. Enten kan patienten eller objekter/mennesker
bevæge sig først eller begge samtidigt, og patienten oplever, at det
er, som om der er en forbindelse mellem de to.
NB. Mimetiske oplevelser er knyttet til solipsistiske oplevelser
(område 5). De er af interviewhensyn placeret her, hvor der
fokuseres på kroppen og bevægelser.
Eksempler
• Da en gruppe passagerer steg ud af bussen, havde hun en
fornemmelse af, at de opførte en slags parodi på hendes
tilstand.
• Hun har oplevet, at andre gentog hendes bevægelser. Fx så hun
en TV-studievært gøre en bevægelse, og syntes, at det var som
hun lige havde gjort samme bevægelse, og har oplevet at en
bager spurgte, hvad hun skulle købe, og det var som om hun lige
selv havde sagt det samme.
83
EASE
• Den sidste tid har han flere gange oplevet, at andre ”spejlede
ham” både hvad angik ansigtsudtryk og kropsbevægelser.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at andre folk eller ting syntes at
bevæge sig når du selv var i bevægelse? Næsten som om der var
en usædvanlig sammenhæng mellem dig og den/de andre? Som
måske medførte, at du forsøgte ikke at bevæge dig? ”
84
EASE
4. Afgrænsning/transitivisme
Generel beskrivelse af området
Tab eller gennemtrængelighed af selv/verden afgrænsningen. Disse
forstyrrelser er tæt forbundet med forstyrrelser af selv-bevidsthed
(ipseitet) og nærvær, men beskrives separat på grund af deres mere
direkte symptomlignende karakter.
4.1 Sammenblanding med den anden
Patienten oplever det, som om han og hans samtalepartner blander
sig sammen eller trænger ind i hinanden på en sådan måde, at han
mister sin fornemmelse af, hvilke tanker, følelser og handlinger, der
hidrører fra hvem. Han kan beskrive det som en oplevelse af at blive
invaderet eller af, at tingene på uspecifik vis trænger sig ind på ham
på en ubehagelig eller angst-provokerende måde. Når sidstnævnte
optræder i ekstrem grad, skal også 4.3 subtype 1 scores.
Eksempler
• Efter længere tids samtale med sin kæreste eller nære venner
har han ofte oplevet en form for ”følelsesmæssig resonans”,
hvor han føler, at han smelter sammen med den anden og opnår
en ”vi-følelse i stedet for en jeg-følelse”.
• Et kort øjeblik havde hun en forvirret følelse af ikke at kunne
skelne sig selv fra veninden, hun talte med.
• Hun tænker ofte på, om hun overhovedet har en mening, fordi
hun i diskussioner har svært ved at udtrykke en mening og
bagefter føler, at hendes egen og andres meninger er blandet
rundt i hende.
• Hans musiklærer havde en hypnotiserende stemme, der gjorde,
at han følte at læreren styrede ham og han kunne føle, at han
kom til at tale som læreren og blev i tvivl om han også blev til
læreren.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet, at du ikke var i stand til helt at skelne
mellem dig selv og en anden person? At I næsten hørte sammen?
Blev sammenblandet? At du fx i samtaler har været usikker på hos
hvem tanker, følelser eller udsagn opstod? Følt dig invaderet?”
85
EASE
4.2 Sammenblanding med eget spejlbillede
En oplevelse af usikkerhed om, hvem er hvem, eller hvem er hvor, når
man ser sig i et spejl eller en spejlende flade (fx en butiksrude), eller
ser på et portræt eller et maleri.
Eksempel
• Når hun ser sig i spejlet og skal klø sig på næsen, rammer hun
forkert, måske fordi hun kommer i tvivl om, hvilken side hun står
på.
• Når hun ser sig i spejlet, har hun de sidste par år oplevet, at det
var ”som at se i et vindue, hvor jeg kiggede på en anden”.
• Det er ”ubehageligt” at se mig i spejlet. ”Jeg føler, at jeg står og
snakker med mig selv”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde været usikker på, hvem der er hvem, når du
ser dig i et spejl eller ser andres spejlbillede? Eller ser dig selv i et
vindue? Et foto? Et maleri?”
4.3 Truende kropskontakt
Subtype 1. Oplevelse af ekstrem angst eller ubehag, når man står
helt tæt på andre, berøres af andre (selv når det drejer sig om en
nærtstående) eller omfavnes. Kropskontakt opleves truende for ens
autonomi og eksistens. Seksuel aktivitet kan være ubærlig.
NB. Dette symptom scores ikke, når det synes at være udtryk for en
paranoid, mistroisk attitude.
Subtype 2. Oplevelse af selv at forsvinde, blive tilintetgjort eller
ophøre med at eksistere, når man udsættes for nær fysisk kontakt,
som fx i forbindelse med seksuel aktivitet.
Eksempler
Subtype 1
• Han har de sidste tre år følt sig ”for gennemskuelig”. Det er
ubehageligt at være tæt på andre og i større forsamlinger bliver
han angst, rød i hovedet, får sommerfugle i maven og sveder.
• Når hun er sammen med mange mennesker, kan hun ”føle sig
mast”.
• Hun har altid haft svært ved at have tæt kontakt til andre og at
86
EASE
have dem tæt på rent fysisk. Så bliver ”tingene utrygge”, og hun
bliver bange, sveder, får sommerfugle i maven og hjertebanken.
• ”Det som om de ikke bare rører ved min skulder, men også ved
mine følelser.”
• Hun har et stort ”personligt rum”. Hvis folk kommer for tæt på,
”går de helt ind i hende”, er ”inden i hende”, og det gør ondt.
Subtype 2
• I forbindelse med samleje har hun flere gange oplevet at føle, at
hun ”forsvinder”, at hendes kæreste ”er for tæt på” og samlejet
er som ”en voldtægt”. Hun bliver ”som lammet” og kan ikke
bryde situationen, selv om hun gerne ville.
• Berøring fra ukendte medfører at hun går i panik, bliver ”ikke
tilstedeværende”, dvs. ”som jeg rent fysisk er væk, forsvinder”.
• Hun bryder sig ikke om andres berøring, fordi ”det er ligesom
de slår mig”. Ikke forstået som at det gør fysisk ondt, men de
”bryder ind over min intimsfære, så jeg ikke kan holde sammen
på mig selv og forsvinder”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet det som truende og ubehageligt at blive
berørt af andre, eller være fysisk nær (få et knus, have sex)? Næsten
truende for hele din eksistens?”
4.4 Passivitetsstemning (Beeinflussungsstimmung)
En diffus oplevelse (stemning) af på en eller anden måde at være i
en passiv, faretruende udsat position, være afhængig af omverdens
barmhjertighed, på en uspecifik ikke-konkretiseret måde. Det er
en slags knugende fornemmelse af noget (som regel negativt)
umiddelbart forestående, uden noget specifikt tema (overlapper
vrangstemning). Ens oplevelse af at være et selvstændig, autonomt
individ er nedsat, hvilket nogle gange medfører, at forstyrret
førstepersonsperspektiv (2.2) også skal scores. Patienten har ingen
konkrete oplevelser af eller ideer om ekstern indflydelse, selvom
han på en eller anden måde føler sig presset af den omgivende
verden. Dette er en uspecifik, diffus og ikke konkretiseret følelse, og
må skelnes fra psykotiske influensfænomener, hvor oplevelsen af at
være styret er konkret.
87
EASE EASE

Eksempler
• I slutningen af 3. G. var han en dag i drive-in bio med sin
kæreste. De så solen gå ned og pludselig syntes han, at den
virkede faretruende rød og han blev bange. Han lod ikke
kæresten mærke med noget, men fornemmelsen af noget
faretruende fortsatte og i flere uger havde han ”følelsen af at
leve i de sidste tider”. Herefter fortog det sig langsomt.
• Patienten havde lidt af en konstant angstfølelse siden
december 1931, som han ikke havde nogen forklaring på. For
at dulme den, drak han meget rødvin, som man kunne købe
billigt i Frankrig. Men det hjalp ikke, nu følte han sig også fysisk
angrebet. Han havde til stadighed en følelse af at måtte hjem;
”Det er som om, der er noget derhjemme, der ikke er i orden”.
Men det var der overhovedet intet holdepunkt for. Det var også,
som om man havde noget ubehageligt på ham. ”Jeg følte mig
ikke sikker… også kammeraterne gør mig så usikker… jeg ved
ikke, hvad det hele skal betyde…”
• Patienten havde siden juni 1940 konstant været ængstelig og
urolig. ”Det var jeg ellers aldrig”. Det var, som om der skulle ske
noget, men hvad og hvorfor vidste han ikke (disse to sidste
eksempler er fra ”Den begyndende skizofreni” af K. Conrad
(Conrad, 2006)).
Eksempler
• Hun går med bøllehat indendørs og i meget og stort tøj, ”som et
panser mod sårbarhed”, og fordi det får hende til at føle sig ”ikke
så nøgen”.
• Hun føler sig blottet, føler at alle kan se lige ind i hende, og nogle
gange at andre kan se, hvad hun tænker, og griber sig selv i at
skynde sig at tænke på noget andet.
• Han fortæller, at det er som om folk kan se igennem ham. Når
han er glad kan de ikke se igennem ham, for det er som om
at glæden skaber en barriere omkring ham, ligesom sminke,
tøj, tanker og handlinger bliver en del af en barriere. Og ”uden
barriere kan de se det hele”.
• Andre mennesker kan få adgang til disse følelser, idet de kan
se på hende hvilke følelser hun har. Det generer hende, og hun
pointerer ”at det ikke er rigtigt at de skal have adgang til mine
følelser på den måde”.
Forslag til spørgsmål
”Har du på nogen anden måde følt at der var usikre grænser mellem
dig og andre eller dig og omverdenen? Eller været særligt optaget af
det tema? At du er alt for gennemsigtig, åben, tyndhudet eller uden
barriere?”

Forslag til spørgsmål

”Har du nogensinde haft en diffus følelse af at være i en meget
udsat og sårbar position? Som noget truende hang over dig? At du
var prisgivet verden? Passiviseret?”

4.5 Andre transitivistiske fænomener

Andre oplevelser af utilstrækkelig kropsafgrænsning (også i forhold
til ikke-levende objekter), en gennemtrængende oplevelse af på
en eller anden måde at være ”for åben eller gennemsigtig” eller
usædvanlig ”tyndhudet”, ikke have nogen grænser, eller en tilstand,
hvor patienten er overordentligt optaget af mekanismerne i selv/
verden og selv/andre-relationerne. Patienten kan føle et særligt
”ekstra lag”, der dækker kropsoverfladen.
Visse oplevelser af sensorisk overvældelse, hvor patienten klager
over en mangelfuld barriere overfor sensoriske påvirkninger
(hovedsagelig visuelle), skal også scores her.

88 89
EASE
5. Eksistentiel orientering
Generel beskrivelse af området
Patienten oplever en fundamental reorientering med hensyn til
generelle metafysiske verdensanskuelse og/eller værdihierarki,
projekter og interesser. Her drejer det sig basalt set om at den
abnorme selvoplevelse direkte udspiller sig og således bliver
eksistentielt udtrykt.
Solipsisme-lignende oplevelser (Items 5.1-5.6)
Patienten føler sig på en eller anden måde, som om han/hun er
et unikt (bogstaveligt eller som udtryk for centralitetsoplevelse)
individ i verden, kan have en flygtig fornemmelse af ekstraordinære
evner eller kræfter (som at være skaberen), kan opleve at verden
er et produkt af hans egen fantasi (verden bliver afhængig af
bevidstheden), eller patienten kan have en oplevelse af adgang til
sin egen bevidstheds konstituerende kapacitet (oplevelsesmæssig
adgang til sit eget ”kognitive ubevidste”).
Forslag til spørgsmål
”Jeg vil også spørge lidt om livsfilosofi og dit syn på verden og dig
selv. Hvordan du opfatter din egen rolle og betydning i verden osv. ”
5.1 Primær selvhenføren
Subjektet oplever en umiddelbar forbindelse mellem sig selv og ydre
hændelser eller mennesker, en forbindelse, som ikke kan forklares
ud fra en forud eksisterende paranoid holdning, insufficiensfølelse,
forudgående panikangstanfald eller depressiv skyldsfølelse. Med
andre ord, drejer det sig her om primær selvhenføringsfænomener,
som psykologisk ikke kan reduceres yderligere (dvs. forklares som
udtryk for andre mekanismer).
Eksempler
• Når han er til fest syntes alt at udspringe fra eller afhænge af
ham
• Da han fik en kop kaffe, syntes han at skyerne lignede en mand,
der fik en kop kaffe.
• Hun kender til at føle sig kigget på, når hun går på gaden, og i
bussen oplever hun, at ”bare at trykke på stopknappen skaber
for meget opmærksomhed”.
90
EASE
• Når hun kører med bus, når det er mørkt, har hun en
”akvariefornemmelse”, føler det som om alle kan se hende.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet det som om der er en direkte
forbindelse mellem dig og det der sker omkring dig? At ting eller
hændelser du ser rundt omkring dig ser ud til at have med dig at
gøre? Selv om du samtidig ved at det er usandsynligt eller umuligt?”
5.2 Centralitetsoplevelse
Flygtige oplevelser af at være universets centrum.
Eksempel
• En pensioneret læge huskede, at da han arbejdede i en mindre
provinsby, havde han en forbigående ”som om”-oplevelse
af, at han var den eneste virkelige læge i hele verden, og
menneskehedens skæbne afhang af ham.
• Han følte, at alle kiggede på ham, og at andre efterabede
ham. Han oplevede, at alle mulige genstande havde relation
til ham, og undrede sig fx over, at en bold, han kastede fra sig,
blev ved med at vende tilbage til ham. (her i kombination med
selvhenføren).
• Han har tanker om, at han er noget exceptionelt her på jorden,
noget revolutionerende, et eller andet ekstremt, og at han
vil kunne ændre verden. Det giver ham en følelse af at være
centrum af universet. Følelsen fortsætter ud i lokalmiljøet, over
hele jorden og ud i det uendelige.
• Når hun er oppe til en prøve, kan hun få en oplevelse af, at der
er, som om det på forhånd er meningen, at hun skal have en
bestemt karakter, og at det er, som om facitlisten er lavet for
hende. Hun kan derfor opleve det, som om ”verden er skabt for
én”. Hun fremhæver, at hun ofte oplever, som om formålet er
hende, snarere end at årsagen er andre.
• På et tidspunkt blev han ramt af noget ubehageligt, ”en
besynderlig fornemmelse af at være som universet centrum”.
Det var som om alt udsprang fra ham, som ringe, der udgår fra
en sten, man har kastet i vandet.
91
EASE
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde haft en fornemmelse af at være helt unik og
ekstraordinær i verden? Som om du var universets centrum?”
5.3 Oplevelse af at eget (subjektets) oplevelsesfelt er det
eneste eksisterende
Eksempler
• En patient havde nogle gange en flygtig oplevelse af, at det kun
var objekter i hans synsfelt der eksisterede. Andre mennesker
og steder syntes ikke at eksistere. Umiddelbart efter tænkte
han, at det var nonsens.
• Han har altid filosoferet over forholdet til verden og tænkt på
”hjerne-i-et-kar”-teorien om, at alting blot er resultatet af ens
egen tankevirksomhed.
• Han har en fornemmelse af, at verden ikke eksisterer, og at
han blot er en del af en andens tanker, og hvis denne prikker til
tankeboblen, vil alting forsvinde.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet, at kun det du ser med dine egne øjne
egentlig eksisterede, og at andre folk og steder ikke eksisterede?
Dette er oftest en vag fornemmelse.”
5.4 ”Som om”-oplevelse af ekstraordinære evner, indsigt i
skjulte realitetsdimensioner eller ekstraordinær indsigt i egen
bevidsthed eller andres bevidsthed
Eksempler
• Han følte, at han blev indlagt, fordi han var noget helt specielt.
Han følte, at han kunne dømme andre på deres udseende og
beskrive dem meget præcist uden at kende dem.
• Han kan føle sig overbevist om, at han ved, hvordan andre
tænker og føler, og hvordan deres intellekt er.
• Han synes, at folk ser syge ud, og at de låser sig fast i et
livsforløb for at undgå den virkelige verden. Folk er for simple
og for langsomme. Han oplever, at han kan se direkte igennem
andre mennesker og se, hvad de virkelig indeholder.
92
EASE
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde haft en fornemmelse af at have helt
ekstraordinære evner? Fx kreative kræfter, indsigt i skjulte
virkeligheder, en særlig indsigt i eget eller andres sind eller psyke?”
5.5 ”Som om”-oplevelse af, at den oplevede verden ikke
er helt virkelig eller eksisterende, eller som om den kun er
tilsyneladende, illusorisk eller et bedrag.
Eksempler
• Han oplever andre mennesker som robotter og alt som en stor
gryde molekyler, og begynder derefter at overveje, om verden
virkelig eksisterer.
• Som barn oplevede hun, ”at hele verden var skabt kun for
hendes skyld”, som en scene.
• Så tænkte jeg: ”Hvordan kan jeg vide, at denne verden er
virkelig og ikke blot et sansebedrag for mig alene, at alle andre
blot er sanseindtryk for mig, men dog uden ”sjæl”, bevidsthed,
selvstændighed?”
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet, at det var som om verden ikke var
helt virkelig eller eksisterede? At verden kun var tilsyneladende? En
illusion, et bedrag?”
5.6 Magisk tænkning (fx forestillinger der indbefatter ikke-
fysisk kausalitet) forbundet med subjektets oplevelsesmåde)
(5.1-5.5)
Eksempler
• Han havde oplevelsen af at kunne styre vejret, fordi det
tilsyneladende skiftede efter hans humør.
• Han har ind i mellem haft en fornemmelse af, at andre ved, hvad
han tænker. Fx er han gået forbi en kvinde og tænkt ”Hun er
dum” og ”så var det som om hun vidste det”.
• Jeg kan fornemme, hvordan folk har det: ”Mit instinkt tager aldrig
fejl”.
• Siden ungdommen har han troet på ”ånder og sådan noget” og
healing. Ikke at man kan spå og ”sådan nogle flimmerting”, men
”den ægte vare”, som fx healing.
93
EASE
• Som lille forudsagde hun forskellige ting, fx en nieces fødsel
et år før fødslen, og havde også fornemmelsen af at have en
lillebror. Senere fik hun at vide, at moderen havde fået en abort,
da hun var fire år. Da hun talte med moderen om dette, sagde
moderen, at hun havde haft på fornemmelsen, at det var en
dreng hun aborterede. Dette tager patienten til indtægt for, at
hendes fornemmelse var rigtig. Adspurgt om interesse for det
overnaturlige, svarer hun, at hun prøver at holde sig væk fra det,
fordi hun har en tendens til at blive drømmende og flyvsk.
• Hun interesserer sig for Stanislav Groff og har selv været til tre
holotropi-behandlinger, hvilket var ”pragtfuldt”. Hun interesser sig
desuden for at spå i hånden og har ”altid været vild med ”ånder.
Hun har blandt andet deltaget i åndefremkaldelse og legen
”ånden i glasset”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogen meninger, opfattelser, forestillinger som du eller
andre, synes er lidt underlige? – måske lidt overnaturlige eller
magiske?”
5.7 Eksistentiel eller intellektuel ændring
Nyopstået eller usædvanlig optagethed af eksistentielle,
metafysiske, religiøse, filosofiske eller psykologiske emner. Skal ikke
rates i tilfælde af hypomani eller mani.
Hyppige emner: overnaturlige fænomener, religion (særlig
Østens), mystiske oplevelser, filosofi, transcendentale emner,
meditation, psykologi, oldtidsritualer, symboler, reinkarnation,
det næste liv, kampen mellem det gode og det onde, global
fred og kommunikation, meningen med livet, menneskehedens
skæbne, frelse, alternative tilgange til videnskab og lignende ideer
vedrørende sundhed og ernæring. Ind i mellem kan holdningen
også observeres i tale og adfærd som en let manneristisk, let
nedladende, påfaldende, affekteret eller teatralsk facon.
Eksempler
• Nye ideer og interesser som gradvist overtog mit liv og min
tænkning. De farvede alt i mit liv.
• Fuldstændigt optaget af tanker om at være god nok.
• Blev nødt til at omdefinere og analysere alt, hvad han tænkte på.
94
EASE
• Behøvede nye begreber for verden og den menneskelige
eksistens.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet at dine interesser ændrede sig tydeligt
i forhold til tidligere? At du blev vældig optaget af fx eksistensielle,
religiøse, filosofiske, psykologiske eller overnaturlige temaer?”
5.8 Solipsistisk grandiositet
Patienten udviser i tale eller adfærd en oplevelse af overlegenhed
over for sine medmennesker, typisk i forbindelse med en oplevelse
af særlig indsigt eller evner (5.4). Andre bliver betragtet som
uvidende tåber, der blot stræber efter materieller (overfladiske)
værdier i tilværelsen. Denne attitude har ofte en let manneristisk
farvning.
Eksempler
• Hans liv skal bruges til at forbedre menneskeheden.
• Han ser sig selv som ”vogter her på jorden”. Han skal hjælpe
med at redde skovene, planeten, og hjælpe til med at udrydde
hungersnød og racisme.
• Hun oplevede andre mennesker som ”lidt til grin”, ”som
robotter” og ”fjerne” for hende.
• Hun ”ikke har noget tilfælles” med andre, for hun er på et ”højere
eksistensniveau”.
Forslag til spørgsmål
”Har du nogensinde oplevet en slags overlegenhed i forhold til andre
mennesker? Måske i forbindelse med en følelse af at have særlige
evner eller indsigt? Mens andre mennesker kan opfattes som
ubetydelige og overfladiske materialister? ”
95
EASE EASE

Appendiks A Appendiks B
EASE ratingkriterier Liste over EASE-items

Hyppighed/sværhedsgrad Score 1 Tænkning og bevidsthedstrøm

Ikke tilstede (helt sikkert ikke 1.1 Tankeinterferens

Ikke tilstede 0
tilstede/aldrig oplevet) 1.2 Tab af tanke-ipseitet (Gedankenenteignung)
Har måske oplevet item, men kan 1.3 Tankemylder
Muligvis tilstede kun huske det vagt eller det drejer 1
sig få gange i livet 1.4 Tankeblok
Har helt sikkert oplevet item, mindst 1.4.1 Subtype 1: Blokering
tre gange i alt, men ikke regelmæssigt,
Let 2 1.4.2 Subtype 2: Ebben ud (fading)
symptomet udgør ikke et større
problem; er ikke til besvær
1.4.3 Subtype 3: Kombination
Symptomet er tilstede enten
1.5 Tavst tankeekko
dagligt i længere perioder (fx mindst
Tilstede

dagligt i en uge to gange årligt) eller 1.6 Ruminationer-obsessioner

Moderat 3
hyppigt, men sporadisk over 12
måneder (er muligvis et problem 1.6.1 Subtype 1: Primær rumination
eller er til besvær)
1.6.2 Subtype 2: Sekundær rumination
Næsten konstant tilstede (fx
dagligt de sidste to uger); typisk 1.6.3 Subtype 3: Sande obsessioner
Udtalt 4
stressfuldt, kilde til lidelse og
1.6.4 Subtype 4: Pseudo-obsessioner
dysfunktion
1.6.5 Subtype 5: Ritualer/kompulsioner
Ikke muligt at score på grund af
Ikke mulig at score Blankt felt
mangel på information 1.7 Perceptualisering af indre tale eller tanker (tankehørlighed)
1.7.1 Subtype 1: Internt
Tilstede- Tilstede Tilstede i Specifikke Psykotisk
værelsesgrad aktuelt, forbindelse med provokerende elaborering 1.7.2 Subtype 2: Ækvivalenter
dvs. i 2 uger stofindtagelse faktorer
1.7.3 Subtype 3: Internt som førsterangssymptomer
Ikke tilstede
1.7.4 Subtype 4: Eksternt, eller eksternt tankeekko
Muligvis
tilstede 1.8 Spatialisering af oplevelsen
Let 1.9 Ambivalens
Moderat 1.10 Manglende evne til diskrimination mellem intentionale modaliteter

Udtalt 1.11 Forstyrrelse af initiativ og målrettethed af tænkningen

96 97
EASE EASE

1.12 Forstyrrelse af opmærksomheden 2.5 Derealisation

Subtype 1: Troldbinding af opmærksomheden ved en detalje i 2.5.1 Subtype 1: G´lobal derealisation
1.12.1
perceptionsfeltet
2.5.2 Subtype 2: Intrusiv derealisation
1.12.2 Subtype 2: Manglende evne til at dele opmærksomheden
2.6 Hyperreflektivitet; øget refleksion
1.13 Forstyrret korttidshukommelse
2.7 Jegspaltning (Ich-spaltung)
1.14 Forstyrret tidsoplevelse
2.7.1 Subtype 1: Mistænkt jegspaltning
1.14.1 Subtype 1: Forstyrret subjektive tidsoplevelse
2.7.2 Subtype 2: “Som om”-oplevelse
1.14.2 Subtype 2: Forstyrrelse i den eksistentielle tid
2.7.3 Subtype 3: Konkret spatialiseret oplevelse
1.15 Brud på den oplevelsesmæssige kontinuitet i egne handlinger
2.7.4 Subtype 4: Vrangforestillingskarakter
1.16 Uoverensstemmelse mellem det villede og det faktiske udtryk
2.8 Dissociativ depersonalisation
1.17 Forstyrret ekspressiv sprogfunktion
2.8.1 Subtype 1: “Som om”-fænomen

2 Selv-bevidsthed og nærvær 2.8.2 Subtype 2: Dissociative visuelle hallucinationer

2.9 Identitetskonfusion
2.1 Nedsat basal selvoplevelse
2.10 Følelse af forandring i forhold til kronologisk alder
2.1.1 Subtype 1: Tidligt i livet
2.11 Følelse af ændring vedrørende køn
2.1.2 Subtype 2: Fra pubertet
2.11.1 Subtype 1: Tidvis frygt for at være homoseksuel
2.2 Forstyrret førstepersonsperspektiv
2.11.2 Subtype 2: Følelse af at være af det modsatte køn
2.2.1 Subtype 1: Minhed
2.12 Tab af common sense/perpleksitet/mangel på naturlig evidens
2.2.2 Subtype 2: Oplevelsesmæssig distance
2.13 Angst
2.2.3 Subtype 3: Spatialisering af selvet
2.13.1 Subtype 1: Panikanfald med autonome symptomer
2.3 Psykisk depersonalisation (fremmedoplevelse af selvet)
2.13.2 Subtype 2: Psykisk-mental angst
2.3.1 Subtype 1: Melankoliform depersonalisation
2.13.3 Subtype 3: Fobisk angst
2.3.2 Subtype 2: Uspecifik depersonalisation
2.13.4 Subtype 4: Social angst
2.4 Mindsket nærvær
2.13.5 Subtype 5: Diffus, fritflydende konstant angst
2.4.1 Subtype 1: Nedsat affektabilitet
2.13.6 Subtype 6: Paranoid angst
2.4.2 Subtype 2: Afstand til verden
2.14 Ontologisk angst
2.4.3 Subtype 3: Som subtype 2 + derealisation

98 99
EASE EASE

2.15 Nedsat bevidsthedsgennemsigtighed 4 Afgrænsning/transitivisme

2.16 Nedsat initiativ 4.1 Sammenblanding med den anden

2.17 Hypohedoni 4.2 Sammenblanding med eget spejlbillede

2.18 Nedsat vitalitet 4.3 Truende kropskontakt

2.18.1 Subtype 1: “State”-lignende 4.3.1 Subtype 1: Ubehageligt, angst provokerende

2.18.2 Subtype 2: “Trait”-lignende 4.3.2 Subtype 2: Fornemmelse af forsvinden, tilintetgørelse

4.4 Passivitetsstemning (Beeinflussungsstimmung)
3 Kropslige oplevelser 4.5 Andre transitivistiske fænomener
3.1 Morfologisk ændring
3.1.1 Subtype 1: Fornemmelse af ændring 5 Eksistentiel orientering

3.1.2 Subtype 2: Oplevelse af ændring 5.1 Primær selvhenføren

3.2 Spejlfænomen 5.2 Centralitetsoplevelse

3.2.1 Subtype 1: Søgen efter ændring Oplevelse af at ens eget (subjektets) oplevelsesfelt er det eneste
5.3
eksisterende
3.2.2 Subtype 2: Oplevelse af ændring
”Som om”-oplevelse af ekstraordinære kreative evner eller
5.4
3.2.3 Subtype 3: Andre fænomener ekstraordinær indsigt

3.3 Somatisk depersonalisation (kropslig fremmedoplevelse) 5.5 ”Som om”-oplevelse af at den verden ikke er helt virkelig

3.4 Psykofysisk forstyrrelse og psykofysisk opsplitning 5.6 Magisk tænkning i forbindelse med subjektets oplevelsesmåde

3.5 Kropslig desintegration 5.7 Eksistentiel eller intellektuel ændring

3.6 Spatialisation af kropslige oplevelser 5.8 Solipsistisk grandiositet

3.7 Cønæstetiske oplevelser

3.8 Motoriske forstyrrelser
3.8.1 Subtype 1: Pseudo-bevægelser af kroppen
3.8.2 Subtype 2: Motorisk interferens
3.8.3 Subtype 3: Motorisk blokering
3.8.4 Subtype 4: Fornemmelse af motorisk svækkelse
3.8.5 Subtype 5: Desautomatisering
3.9 Mimetiske oplevelser

100 101
EASE EASE

For fuldstændighedens skyld skal det anføres, at der er visse Uoverensstemmelse mellem det villede og det
naturlige overlap mellem EASE og BSABS-items, selvom 1.16 A.7.2
faktisk udtrykte
definitionerne ikke er identiske. Generelt er EASE-items beskrevet
fænomenologisk mere detaljeret. Med henblik på sammenligning er 1.17 Forstyrrelse af den ekspressive sprogfunktion C.1.7
items fra begge skalaer vist nedenfor. Dette muliggør en vurdering af 2.2.2 Oplevelsesmæssig distance B.3.4(delvis)
ligheder mellem undersøgelser der bruger forskellige instrumenter.
2.3.2 Uspecifik depersonalisation B.3.4 (delvis)
2.4.1 Nedsat affektion A.6.3 (delvis)

Appendiks C 2.5.1 Flydende global derealisation C.2.11

EASE/BSABS sammenligning 2.5.2 Påtrængende derealisation C.2.11

2.6 Hyperreflektivitet; forøget refleksion B.3.1
EASE BSABS 2.13.2 Psykisk-mental angst D.15 (delvis)
1.1 Tankeinterferens C.1.1 2.13.3 Fobisk angst B.3.3
1.3 Tankemylder C.1.3 2.16 Mindsket initiativ A.4
1.4 Tankeblok C.1.4 2.17 Hypohedoni A.6.3 (delvis)
1.6.1 Ren rumination C.1.2 (delvis) 2.18.1 Mindsket vitalitet (tilstandsafhængig) A.3.1 (delvis)
1.6.2 Sekundær rumination C.1.2 (delvis) 2.18.2 Mindsket vitalitet (trait) A.3.1 (delvis)
1.6.3 Sande obsessioner B.3.2 (delvis) 3.1.1 Oplevelse af morfologisk ændring D.9
1.6.4 Pseudo-obsessioner B.3.2 (delvis) 3.2.2 Spejlfænomen, oplevelse af ændring C.2.3.6 (delvis)
1.6.5 Ritualer/tvangshandlinger B.3.2 (delvis) 3.3 Somatisk depersonalisation D.1.1
1.9 Ambivalens A.5 D.1;D.3-
3.7 Cønæstesier
9;D.11-14
Nedsat evne til at skelne mellem C.1.15/A.6.2
1.10 3.8.1 Pseudo-bevægelser af kroppen D.10
intentionsmodaliteter (delvis)

1.11 Nedsat tankeinitiativ/intentionalitet C.1.13 3.8.2 Motorisk interferens C.3.3

1.12.1 Troldbinding C.2.9 3.8.3 Motorisk blokering C.3.2

Nedsat evne til delt opmærksomhed/ 3.8.4 Fornemmelse af motorisk svækkelse D.2
1.12.2 manglende evne til at opdele sin A.8.4
opmærksomhed Tab af automatiserede færdigheder
3.8.5 C.3.3
(desautomatisering)
1.13 Forstyrret korttidshukommelse C.1.9
3.9 Mimetisk oplevelse C.2.3.7
Kontinuitetsforstyrrelser i opfattelsen af egne
1.15 C.2.10 5.1 Primær selvhenføren C.1.17
handlinger

102 103
EASE
Det psykopatologiske interview af
Julie Nordgaard
Formålet med det psykopatologiske interview er at begribe
patientens abnorme bevidsthedsoplevelser med henblik på
diagnostik, behandling og forskning. I interviewet forsøger
psykiateren således at bringe patientens subjektive oplevelser
på begreb, dvs. at fastholde dem i forhold til de relevante
diagnosekriterier m.v., og i denne proces reduceres oplevelserne,
som er givet for patienten i et førstepersonsperspektiv, uundgåeligt
til beskrivelser af disse oplevelser i et tredjepersonsperspektiv.
Adgang til patientens oplevelser, følelser, tanker, fornemmelser
osv. opnår man hovedsagligt ved at tale med patienten. Vigtige
spørgsmål at afklare bliver derfor: Hvad er en epistemologisk
adækvat måde at få psykopatologisk information frem på, og
hvad er det teoretiske grundlag for at interviewe? I denne kontekst
er der en række teoretiske og epistemologiske aspekter af det
psykopatologiske interview, som det er væsentligt at gøre sig
klart. Først og fremmest, hvad er ”psykiatriens objekt” eller sagt
på en anden måde: hvad er de såkaldte ”objektive og subjektive
symptomer”? Og hvordan kan disse bedst afdækkes og beskrives?
Før vi kan nærme os disse spørgsmål er det nødvendigt med nogle
generelle beskrivelser af mødet med patienten.
Patienten og typificering
Patienterne, som psykiateren møder, har forskellig baggrund. De
er henvist af forskellige årsager og de har haft forskellige veje
gennem sundhedsvæsenet. Deres motivation for at indgå i en
diagnostisk dialog kan ligeledes være meget forskellig. Patienternes
karakteristika, herunder deres evner til at beskrive dem selv og
deres problemer varierer. En del patienter dis-simulerer, dvs. de
skjuler nogle af deres patologiske oplevelser, som de af forskellige
årsager ikke ønsker at fortælle om. Det kan bl.a. skyldes, at de ikke
104
EASE
vil afsløre psykotiske bevidsthedsfænomener, oplevelser som de
føler er skamfulde eller måske blot oplevelser som andre kunne
finde mærkelige. Disse forhold kan påvirke den kontakt man har med
patienten og generelt kan man sige, at kvaliteten af denne kontakt er
afgørende for patientens samarbejdsvillighed. Man skal altid prøve
at få detaljerede beskrivelser og meget gerne med eksempler på
patientens oplevelser. Helt korte svar såsom ”ja”, ”nej” eller rysten på
hovedet bør som udgangspunkt ikke tages for pålydende.
Vi typificerer altid vores oplevelser; det er et alment menneskeligt
træk. Når vi fx træder ind i et rum og umiddelbart identificerer
det som en opholdsstue, er det noget, vi gør, uden at tænke
bevidst over det, og denne kategorisering eller typificering sker på
baggrund af vores tidligere erfaringer. Typificering gør sig i særlig
grad gældende i forbindelse med perception, og man kan sige at
tolkningen af det perciperede ligger i perceptionen. Der er altså ikke
tale om, at vi først perciperer og dernæst tolker vores perception.
Konceptet typifikation referer til, at vores perception af et objekt
altid bliver struktureret som en fremtrædende helhed eller en
Gestalt, dvs. at vi altid ”ser noget som noget” (Hanson, 1965;
Wittgenstein, 1953).
Filosofiske analyser af kategoriseringsprocessen og empiriske
studier af den diagnostiske proces viser, at intervieweren får
en mangfoldighed af forskellige informationer fra patienten og
undervejs krystalliserer disse sig til en slags første typificering, dvs.
at intervieweren opfatter patienten som svarende til en bestemt
psykopatologisk prototype. Det er bl.a. indholdet af det, patienten
fortæller, patientens adfærd, måden at udtrykke sig på, karakteren
af patientens oplevelser og dennes psykosociale historie, som har
betydning ved typificeringen (Schwartz & Wiggins, 1987a; Schwartz
& Wiggins, 1987b).
I det diagnostiske møde fornemmer psykiateren hurtigt patienten
som værende på en bestemt måde, fx tilbagetrukket, fjendtlig,
sympatisk, garderet, excentrisk osv. Disse første typifikationer
bliver modificeret og nuanceret undervejs i interviewet. Disse
typificeringer danner en matrix, hvori specifikke træk og udtalelser
vurderes. Det involverer mønster-genkendelse og mønster-
fuldendelse, og derved opnås forståelse af objekter og situationer
på trods af begrænset eller ufuldstændig information. Typificering
105
EASE
sker i vid udstrækning automatisk, dvs. på et før-refleksivt niveau.
Når vi fx ser et venligt ansigt, så slutter vi almindeligvis ikke dette
logisk ud fra rationelle operationer angående ansigtsmimik, hvor
mundvigene bevæger sig opad - vi ser direkte og umiddelbart
et venligt ansigt. Typificering kan også blive mere konceptuel
og eksplicit. Da typificeringer altid sker, er det vigtigt, at man
i videnskabelig sammenhæng forholder sig kritisk til sine
typificeringer og til stadighed forsøger at få dem af- og bekræftet
ved refleksion og ved at søge yderligere information.
Objektive og subjektive symptomer
Begrebet ”subjektive symptomer” referer til patientens subjektive
klager, mens ”objektive symptomer”(tegn, ”signs”) referer til
tredjepersonsfænomenet, der kan observeres udefra. Denne
sondring er som regel uproblematisk i somatisk medicin, hvor
”subjektive symptomer” og ”objektive symptomer” har samme
ontologiske ”ting-lignende” natur og ideelt peger de begge i
retning af deres somatiske årsag. I modsætning hertil er de fleste
psykiatriske objektive symptomer ekspressive, forbundet til
følelser, humør, interpersonel kontakt, kropslig bevægelse og især
sprogbrug. Ofte kan vi kun kunstigt adskille det udtrykte (=”det
objektive symptom”) fra følelsen, som ligger bag det udtrykte
(=”det subjektive symptom”) - fx det objektive symptom ”gråd”
fra det subjektive symptom ”tristhed”. En egentlig adskillelse af
objektive og subjektive symptomer er en epistemologisk umulighed.
Patienten fremtræder for os som en mere eller mindre meningsfyldt
helhed.
Den fremtrædende, implicitte antagelse i psykiatrien er, at
såvel objektive som subjektive symptomer reelt kan behandles
som tredjepersonsdata (offentligt tilgængelige), dvs. at de er
tingslignende, at de er gensidigt uafhængige størrelser, der ikke
besidder nogen egentlig mening, og som kan defineres og måles
uafhængigt af konteksten.
Det antages, at såvel de objektive som subjektive symptomer og
deres underliggende kausale substrat udviser samme ontologiske
og beskrivende natur: begge opfattes som klart afgrænset
tingslignende objekter. I dette paradigme (som er adækvat i
somatisk medicin og hvorfra det stammer) er både de objektive
106
EASE
og de subjektive symptomer uden mening. De referer blot til den
underliggende anormalitet af det anatomiske-fysiologiske substrat,
der er årsag til symptomer (fx peger gulsot mod leveren og hoste
mod lungerne). På denne måde ses de objektive og subjektive
symptomer som noget, der guider os til den underliggende
fysiologiske årsag.
Psykiateren, der møder en psykiatrisk patient, er i en helt anden
situation end den somatiske læge. Psykiateren konfronterer ikke
et ben eller en mave, dvs. ikke en ting eller kropsdel men derimod
en person, dvs. en anden kropsligt forankret bevidsthed med alt,
hvad det indebærer. Med ganske få undtagelser kender vi i dag
ikke kausale referencer med diagnostisk relevans i psykiatrien.
Det, patienten manifesterer, er ikke en isoleret serie af uafhængige
refererende objektive eller subjektive symptomer, men snarere
helheder af indbyrdes sammenhængende oplevelser, følelser,
udtryk, overbevisninger og handlinger, der alle er vævet med
personens erfaringer og livshistorie.
”Det Indre og det ydre” og begrebet Gestalt
Begrebet Gestalt kan her hjælpe med at udtrykke denne helhed,
som det kliniske billede udtrykker. En Gestalt er en fremtrædende
enhed eller organisering af fænomenale aspekter. Gestalten kan
ikke reduceres til en samling af enkeltdele; helheden er mere end
summen af dens enkeltdele og helheden opstår ud fra samspillet
mellem komponenterne, som samtidig påvirkes af helheden.
Det, der træder frem ved et interpersonelt møde, opstår ikke på
baggrund af usammenhængende informationer om patientens indre
liv (subjektive symptomer) sammenlagt med usammenhængende
fragmenter af patientens ekspressive, objektive symptomer,
men nærmere på baggrund af at patienten udtrykker sig igennem
visse helheder, som tilsammen udgør patientens oplevelser,
overbevisninger og udtryk (”det indre og det ydre”). ”Hvad” (indhold)
patienten siger, bliver moduleret af ”hvordan” (form) han tænker og
oplever. Gestalten er repræsentativ for en bestemt generaliseret
type (fx denne patient er typisk for en kategori X), men en sådan
typificering bliver altid modificeret, da den er kropsligt forankret
i et bestemt, konkret individ, og dermed ændret i forhold til den
ideelle klare og universelle type. Vi opfatter altid patientens
ekspression (det objektive symptom) i den tidsmæssige kontekst
107
EASE
og i sammenhæng med det indhold, som patienten fortæller, der
ligger bag det udtrykte (det subjektive symptom). I dag er det
fremtrædende syn på psyken, at den er en slags simpel samling af
det indre og det ydre. Opfattelsen af at psyken består af en indre,
usynlig, privat sfære samtidig med et ydre, offentligt tilgængeligt
lag, bygger på den Kartesianske dualisme, hvor bevidsthed–
verden og bevidsthed–krop ses som adskilte. I moderne filosofi
anerkendes klart asymmetrien mellem førstepersonsperspektiv
og tredjepersonsperspektiv, men også eksistensen af offentligt
tilgængelige eller inter-subjektive dimensioner af oplevelsen,
der især viser sig ved følelser. Fx ville vrede ikke være vrede
uden et passende mål, bestemte handlinger og en vis kropslig
anspændthed.
Matrixen af objektive og subjektive symptomer: Bevidsthed
Bevidsthed forstås her som den fænomenologiske manifestation af
tanker, følelser og perceptioner, det vil sige oplevelser. Bevidsthed
leves ikke som et spatialt, tredimensionalt objekt eller som en ting,
men mere som en tilstedeværelse i sig selv og i verden, som en
uadskillelig dimension af vores eksistens eller liv: ”Psyche is not
(…) an object with given qualities but as being in one’s own world,
the integration of an inner and outer world” ((Jasper, 1959/1963)
side 9). Vi får adgang til patientens bevidsthed og indre verden
(eller førstepersonsperspektiv) gennem patientens udtryk og
kommunikation.
Bevidstheden viser sig som en vedvarende strøm af
sammenflettede oplevelser herunder også tanker. Strømmen er
organiseret i et bevidsthedsfelt, som har en vis struktur og som
involverer temporalitet, intentionalitet, kropslig forankring og
selvbevidsthed. Med andre ord: bevidstheden består ikke af skarpt
separerede, substantielle eller ting-lignende komponenter, som
påvirker hinanden med en mekanisk kausalitet. ”Rather, it is (…)
a (…) network of interdependent moments (i.e. non-independent
parts) … founded on intentional intertwining, motivation and mutual
implication, in a way that has no analogue in the physical” ((Husserl,
1977)§ 37). Bevidsthedens særlig natur fik Jaspers til at afvise
en fuldstændig analogi imellem den psykopatologiske beskrivelse
og beskrivelsen i somatisk medicin. Jaspers understregede, at
mentale fænomener er givet som et oplevelsesmæssigt flow
108
EASE
og at de ikke besidder en status som ting-lignende substantiel
virkelighed på samme måde som somatiske objektive og subjektive
symptomer: ”The psyche itself does not become an object” (Jasper,
1959/1963).
Sproget
Oplevelser kommunikeres og formes gennem sproget og sproget
er derfor en central faktor i det psykopatologiske interview.
Symptomer ligger sjældent som færdige, modne enheder i
patientens bevidsthed, der bare venter på den rette stimulus
(spørgsmål) for at komme frem. Oplevelsen kondenseres gennem
flere dimensioner, ikke kun gennem indholdet i oplevelsen, men
også igennem formen og meningen i forhold til tidligere, samtidige
og efterfølgende oplevelser, og udkrystalliseres endeligt gennem
sproget. Det er derfor vigtigt, at patienten i hele interviewet får tid og
mulighed for at genkalde sig minder, reflektere over sine oplevelser
og forsøge at sætte de bedst mulige ord på disse.
Mange ord har flere betydninger og kan derfor være tvetydige. Et
eksempel på et ord med mange betydninger er ”depression” (Maj,
2012). Når en patient siger: ”jeg føler mig deprimeret, trist eller
ked af det”, så kan det vise sig, hvis man undersøger udtalelsen
nærmere, at den kan dække over en hel vifte af forskellige oplevelser
(udover depressiv tilstand) med varierende grad af tilknytning til
depressions-konceptet: følelse af tomhed, meningsløshed, træthed
og inaktivitet, ambivalens, pinefulde ruminationer (af forskellig
slags), irritation, vrede, hyper-reflektivitet, tankemylder, psykisk
angst, forskellige oplevelser af depersonalisation og selv stemmer,
der taler negativt til patienten. Listen er næsten uendelig. Det
kræver udtalt opmærksomhed og konteksttilpassede spørgsmål
under interviewet, at få kernen af oplevelsen frem. Det er vigtigt, at
man ikke tager patienternes udtalelser for pålydende, men derimod
altid forsøger at afklare, hvilken betydning patienten lægger i
udtalelsen.
Brug af metaforer
Vi bruger alle metaforer til at beskrive vores oplevelser - det er
en universel proces. En metafor er et billedligt udtryk, hvor selve
sagen erstattes med et sprogligt billede. Mening fra et konceptuelt
domæne overføres til et andet konceptuelt domæne, fx udtrykket
109
EASE EASE

”livet er en rejse”, hvor ”livet” beskrives med udtrykket ”rejse”, Intervieweren forsøger at indfange de essentielle træk ved den
som er fra et andet domæne. I psykiatrisk sammenhæng bør en pågældende oplevelses indhold og form gennem udspørgen og
metafor ikke ses som ”bare en metafor” eller ”talemåde”, der på ved hjælp af egen konceptuel aktivitet (forestillingsevne). Man skal
konventionel (eller måske mindre konventionel) måde står for en dog være opmærksom på naturlige begrænsninger ved denne
underliggende sand eller autentisk forstyrret oplevelse. Metaforer objektiveringsproces og det er ikke altid muligt at få oplevelsen
bør nærmere forstås på følgende måde: For at oplevelser kan karakteriseret så præcist og fuldt ud, som man kunne ønske (som
forstås af det oplevende subjekt, blive tematiseret og tilmed gøres nævnt er en oplevelse ikke en tingslig genstand).
kommunikerbare til andre, bliver disse oplevelser (før-sproglige eller
ikke-sproglige) tiltagende konceptualiseret, dvs. omdannet til et
konceptuelt (sprogligt) format. Metaforen bør her ses som et basalt
funktionelt aspekt af denne symboliseringsproces, der fungerer som
et sprogligt medium, hvor igennem oplevelsen kan artikulere sig og
derved blive tilgængelig for refleksion. ”Valget” af metafor afhænger
ofte af oplevelsens karakter, og derfor er metafor og oplevelse
sjældent helt uafhængige af hinanden.

Det ideale interview

I den ideale situation (som per definition kun er tilnærmelsesvis
mulig) består interviewet i en fælles patient-interviewer interaktiv
refleksion: intervieweren stiller et spørgsmål, som patienten forsøger
at besvare, og derefter forsøger intervieweren evt. at reformulere
spørgsmålet ved at foreslå eksempler, og bliver måske korrigeret
af patienten, som med sine egne ord giver et andet eksempel på
sine oplevelser. Patienten bør opfordres til at tale frit, sjældent
afbrydes og tillades tid til at refleksion og genkaldelse. Intervieweren
styrer interviewet i den ønskede retning gennem spørgsmål og
kommentarer.

Intervieweren skal være venlig og interesseret men stadig

forholde sig neutral. I interaktion med andre mennesker tager vi
det almindeligvis for givet at vi alle deler samme opfattelse af
hvad der er virkeligt og hvad der er en forestilling eller et minde.
Den fænomenologiske interviewer forsøger at suspendere disse
standard forventninger om en fælles, alment gældende opfattelse
af tid, rum, årsagssammenhæng, selv-identitet, hvad der eksisterer
og hvad der ikke eksisterer. Pointen med suspenderingen er at gøre
disse antagelser tilgængelige for refleksion og forståelse af, at der
kan være andre ontologiske antagelser, altså andre oplevelser af tid,
rum og kausalitet.

110 111
EASE EASE

Referencer Nelson, B., Thompson, A. & Yung, A. R. (2012) Basic Self-Disturbance Predicts
Psychosis Onset in the Ultra High Risk for Psychosis “Prodromal”
Conrad, K. (2006) Die beginnende Schizophrenie/Den begyndende skizofreni Population. Schizophrenia Bulletin, Epub 2012/02/22.
(trans. P. Handest, L. Jansson & M. Handest): Munksgaard. Nelson, B., Thompson, A. & Yung, A. R. (In press) Not all first psychosis are
Gross, G., Huber, G., Klosterkötter, J., et al (1987) Bonner Skala Für die Beurteilung the same: Preliminary evidence of greater basic self-disturbances in
von Basis-symptomen. schizophrenia spectrum cases. Early Inter-vention in Psychiatry.
---- (1987/1995) Bonner Skala für die Beurteilung von Basissymptomen (trans. P. Nordgaard, J. & Parnas, J. (In press) A semi-structured,
Handest & M. Handest).Berlin/Copenhagen: Springer Verlag/Synthélabo. phenomenological-oriented psychiatric interview: descriptive congruence
Handest, P. (2003) Subjektiv og ekspressiv psykopatologi hos førstegangs indlagte in assessing anomalous subjective experience and mental status. Clinical
patienter iden for de skizofrene spektrum. The Copenhagen Prodromal Neuropsychiatry.
Study’s inklusionsundersøgelse. In Det Sundhedvidenskabelige Fakultet, Parnas, J. (2011) A disappearing heritage: the clinical core of schizophrenia.
pp. 76. København: Københavns Universitet. Schizophrenia bulletin, 37, 1121-1130.
Handest, P. & Parnas, J. (2005) Clinical characteristics of first-admitted patients ---- (2012) DSM-IV and the founding prototype of schizophrenia: are we regressing
with ICD-10 schizotypal disorder. Br J Psychiatry Suppl, 48, s49-54. to a pre-Kraepelinian nosology? In Philosophical Issues in Psychiatry II:
Hanson, N. R. (1965) Patterns of discovery: An inquiry into the conceptual Nosology (eds K. Kendler & J. Parnas), pp. 237-259. Oxford: Oxford
foundations of science. Cambrigde, UK: Cambrigde University Press. University Press.
Haug, E., Melle, I., Andreassen, O. A., et al (2011) The association between Parnas, J. & Bovet, P. (1991) Autism in schizophrenia revisited. Comprehensive
anomalous self-expe-rience and suicidality in first-episode schizophrenia Psychiatry, 32, 7-21.
seems mediated by depression. Comprehensive Psychiatry, Epub Parnas, J. & Handest, P. (2003) Phenomenology of anomalous self-experience in
2011/08/30. early schizophrenia. Compr Psychiatry, 44, 121-134.
Haug, E., Oie, M., Melle, I., et al (2012) The association between self-disorders and Parnas, J., Handest, P., Saebye, D., et al (2003) Anomalies of subjective experience
neurocog-nitive dysfunction in schizophrenia. Schizophrenia research, in schizophrenia and psychotic bipolar illness. Acta Psychiatr Scand, 108,
135, 79-83. 126-133.
Henriksen, M. G. & Parnas, J. (2012) Clinical Manifestations of Self-disorders and Parnas, J., Jansson, L., Sass, L. A., et al (1998) Self-experience in the prodromal
the Gestalt of Schizophrenia. Schizophrenia Bulletin, Epub 2012/03/01. phases of schizophrenia: A pilot study of first admissions. Neurology,
Husserl, E. (1977) Phenomenological Psychology (tr. Scalon, J.) Lectures from Psychiatry and Brain Research, 6, 107-116.
1925. The Hague: Martinus Nijhoff. Parnas, J., Moller, P., Kircher, T., et al (2005) EASE: Examination of Anomalous Self-
Jasper, K. (1959/1963) General Psychopathology (tr. Hoenig, J & Hamilton, M). Experience. Psychopathology, 38, 236-258.
London: The John Hopkins University Press. Parnas, J., Raballo, A., Handest, P., et al (2011) Self-experience in the early phases
Maj, M. (2012) When does depression become a mental disorder? In Philosophical of schizophrenia: 5-year follow-up of the Copenhagen Prodromal Study.
Issues in Psychiatry II. Nosology (eds K. Kendler & J. Parnas), pp. 221- World psychiatry : official journal of the World Psychiatric Association, 10,
228. Oxford: Oxford University Press. 200-204.
Merleau-Ponty, M. (1963) Phenomenology of Perception (tr. Smith, C.). London: Parnas, J. & Sass, L. A. (2011) The structure of self-consciouss in schizophrenia.
Routledge. In The Oxford Handbook of the Self, pp. 521-546. New York Oxford
Moller, P., Haug, E., Raballo, A., et al (2011) Examination of anomalous self- University Press.
experience in first-episode psychosis: interrater reliability Parnas, J. & Zahavi, D. (2002) The role of phenomenology in psychiatric
Psychopathology, 44, 386-390. classification and diagnosis. In Psychiatric Diagnosis and Classification
Moller, P. & Husby, R. (2000) The initial prodrome in schizophrenia: searching for (eds M. Maj, J. J. Gaebel, N. Lopez-Ibor, et al), pp. 137-162. Chichester:
naturalistic core dimensions of experience and behavior. Schizophrenia John Wiley & Sons Ltd.
Bulletin, 26, 217-232. Raballo, A. & Parnas, J. (2011) The silent side of the spectrum: schizotypy and the

112 113
EASE

schizotaxic self. Schizophrenia Bulletin, 37, 1017-1026.

---- (In press) Examination of Anomalous Self-Experience: Initial study of the
structure of Self-Disorders in Schizophrenia spectrum. J Nerv Ment Dis
Raballo, A., Saebye, D. & Parnas, J. (2011) Looking at the schizophrenia spectrum
through the prism of self-disorders: an empirical study. Schizophr Bull, 37,
344-351.
Sass, L. A. & Parnas, J. (2003) Schizophrenia, consciousness, and the self.
Schizophr Bull, 29, 427-444.
Schwartz, M. A. & Wiggins, O. P. (1987a) Diagnosis and ideal types: a contribution
to psychiatric classification. Comprehensive Psychiatry, 28, 277-291.
---- (1987b) Typifications. The first step for clinical diagnosis in psychiatry.
The Journal of nervous and mental disease, 175, 65-77.
Skodlar, B., Tomori, M. & Parnas, J. (2008) Subjective experience and suicidal
ideation in schizophrenia. Comprehensive Psychiatry, 49, 482-488.
Vollmer-Larsen, A. (2009) Diagnostic Stability and Outcome. The Follow-up
Investigation of the Copenhagen Prodromal Study. In Faculty of
Health Sciences, pp. 123. Copenhagen: University of Copenhagen.
Vollmer-Larsen, A., Handest, P. & Parnas, J. (2007) Reliability of measuring
anomalous experience: the Bonn Scale for the Assessment of
Basic Symptoms. Psychopathology, 40, 345-348.
Wittgenstein, L. (1953) Philosophical Investigations. London: MacMillan.
Zahavi, D. & Parnas, J. (2009) Bevidsthed - et grundlæggende emne i psykiatrien.
In Klinisk Psykiatri (eds O. Mors & P. Kragh-Sørensen), pp. 80-102.
København, Danmark: Munksgaard.

114

View publication stats