Professional Documents
Culture Documents
Religionsvidenskab KA 2019 + Pensum 2019 Just 2020
Religionsvidenskab KA 2019 + Pensum 2019 Just 2020
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Fagstudieordning
Kandidatuddannelsen i religionsvi-
denskab
2019
Justeret 2020
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Indhold
2
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Denne fagstudieordning suppleres af fakultetets Fælles studieordning for uddannelser ved Det Hu-
manistiske Fakultet. Studerende indskrevet på denne ordning er derfor underlagt retningslinjer og
regler beskrevet i såvel den fælles studieordning som i fagstudieordningen.
Kapitel 1. Hjemmel
§ 1. Hjemmel
Denne studieordning er fastsat med hjemmel i
Bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved univer-
siteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved
universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannel-
ser (eksamensbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved ud-
dannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)
§ 2. Adgangskrav
Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i religionsvidenskab ved Københavns Universitet
har ret til optagelse på kandidatuddannelsen i religionsvidenskab samme sted i direkte forlængelse
af den afsluttede bacheloruddannelse (retskrav).
Stk. 2. Øvrige direkte adgangsgivende bacheloruddannelser fremgår af www.studier.ku.dk/kandi-
dat/.
Stk. 3. Fakultetet kan optage andre ansøgere end nævnt i stk. 1 og 2, hvis fakultetet vurderer, at
ansøger har de samme faglige kvalifikationer og kan gennemføre uddannelsen.
Stk. 4. Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at
følge uddannelsen på dansk, skal have bestået Studieprøven inden studiestart.
Stk. 5. Fakultetet kan betinge en optagelsen af, at den studerende deltager i og består et supple-
ringsforløb på op til 30 ECTS. Fakultetet fastsætter i givet fald en tidsfrist for, hvornår supplerings-
forløbet skal være bestået, dog senest 1 år efter den studerendes studiestart.
Stk. 6. Fakultetet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i religionsviden-
skab. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år på www.studier.ku.dk/kandidat.
Stk. 7. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres ansøgere efter kri-
terier, der fremgår af www.studier.ku.dk/kandidat/.
§ 3. Normering
Kandidatuddannelsen i religionsvidenskab er normeret til 120 ECTS.
Stk. 2. Er uddannelsen kombineret med et sidefag uden for hovedområdet (humaniora), forlænges
den med 30 ECTS.
§ 4. Tilhørsforhold
Kandidatuddannelsen i religionsvidenskab hører under studienævnet ved Institut for Tværkulturelle
og Regionale Studier og censorkorpset for religion.
3
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
§ 5. Titel
En bestået kandidatuddannelse i religionsvidenskab giver ret til betegnelsen cand. mag i religionsvi-
denskab. På engelsk Master of Arts (MA) in Religious Studies.
§ 7. Normalsidedefinition
Normalsidedefinition fremgår af den fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fa-
kultet § 7.
Stk. 2. For kandidatuddannelsen i religionsvidenskab gælder yderligere:
Som retningslinje gælder det for opgivet kildemateriale, at ét billede eller én tabel svarer til én nor-
malside. Opgives fim eller lydindspilning svarer ét minut til én normalside. Da lydbånd, film, billeder
og lignende materiale er af stærkt divergerende karakter, påhviler det faglæreren at sikre, at mate-
rialets omfang står i et passende forhold til helheden i pensum. I de tilfælde, hvor opgivet kildema-
teriale ikke er tilgængeligt for eksaminator og censor via almindelige kanaler (biblioteker, perma-
nente internetressourcer m.v.), er det den studerendes forpligtelse af stille film, lydbånd, fotogra-
fier, CD-ROM m.v. til rådighed, hvis det skønnes nødvendigt.
§ 8. Pensum
Pensumbestemmelser fremgår af de enkelte fagelementer.
§ 9. Kompetencebeskrivelse
§ 10. Kompetenceprofil
En kandidatuddannelse i religionsvidenskab giver den studerende følgende:
Viden:
Om generelle, såvel som specialiserede teorier, metoder og emnefelter i religionsvidenskab.
Kendskab til centrale og udvalgte aktørers komplekse anvendelse og fortolkning af religion i
historie og nutid.
4
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Færdigheder i:
At identificere og behandle religionsvidenskabelige problemstillinger kritisk og analytisk.
At formulere og vurdere akademiske argumenter på et nuanceret og komplekst niveau.
At kunne fremlægge komplekse faglige idéer tydeligt, strukturerer og selvstændigt skriftligt
og mundtligt.
Kompetencer til:
At overskue of arbejde metodisk fleksibelt med en stor mængde ny information.
At reflektere kritisk over teoretiske og metodiske tilgange til religionsvidenskab.
At kunne gennemføre en videnskabelig undersøgelse selvstændigt.
§ 11. Opbygning
Uddannelsen er opbygget af konstituerende fagelementer på 90 ECTS, herunder et kandidatspeciale
på 30 ECTS. Hertil kommer et kandidattilvalg på 30 ECTS.
Stk. 2 Den gymnasierettede profil er opbygget af konstituerende fagelementer svarende til 75
ECTS, herunder et kandidatspeciale på 30 ECTS. Hertil kommer kandidatdelen af et sidefag på 45
ECTS
Stk. 3. Specialet skal skrives på 4. semester og afslutter uddannelsen. Den studerende skal mindst
have bestået 60 ECTS inkl. evt. tilvalg for at tilmelde sig specialet.
Semester Fagelementer
1. Teorier og analysestrategier i religions- Metoder i religionsforskningen
forskningen 15 ECTS
15 ECTS
2. Religion i det offentlige rum i historie Religionssociologisk specialisering:
og nutid kvantitativ metode
15 ECTS
eller
Religionshistorisk specialisering:
religionsfilosofi
15 ECTS
5
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
3.(mobili-
tetsvin- Tilvalg
due) 30 ECTS
4. Speciale
30 ECTS
Semester Fagelementer
1. Religion i det offentlige rum i historie Religionssociologisk specialisering:
og nutid kvantitativ metode
15 ECTS
eller
Religionshistorisk specialisering:
religionsfilosofi
15 ECTS
2. Teorier og analysestrategier i religions- Metoder i religionsforskningen
forskningen 15 ECTS
15 ECTS
3. (mobili- Tilvalg
tetsvin- 30 ECTS
due)
4. Speciale
30 ECTS
Semester Fagelementer
1. Teorier og analysestrategier i religi- Metoder i religionsforskningen
onsforskningen 15 ECTS
15 ECTS
2. Religion i det offentlige rum i historie Religionssociologisk specialisering:
og nutid kvantitativ metode
15 ECTS 15 ECTS
3. Tilvalg
(mobilitetsvin- 30 ECTS
due)
4. Religionssociologisk speciale
30 ECTS
6
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Semester Fagelementer
1. Religion i det offentlige rum i historie Religionssociologisk specialisering:
og nutid kvantitativ metode
15 ECTS 15 ECTS
2. Teorier og analysestrategier i religi- Metoder i religionsforskningen
onsforskningen 15 ECTS
15 ECTS
3. Tilvalg
(mobilitetsvin- 30 ECTS
due)
4. Religionssociologisk speciale
30 ECTS
Semester Fagelementer
1. Teorier og analysestrategier i religi- Metoder i religionsforskningen
onsforskningen 15 ECTS
15 ECTS
2. Religion i det offentlige rum i historie Religionshistorisk specialisering:
og nutid religionsfilosofi
15 ECTS 15 ECTS
3. Tilvalg
(mobilitetsvin- 30 ECTS
due)
4. Religionshistorisk speciale
30 ECTS
7
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
3. Tilvalg
(mobilitetsvin- 30 ECTS
due)
4. Religionshistorisk speciale
30 ECTS
Semester Fagelementer
1. Teorier og analysestrategier i religions- Metoder i religionsforskningen
forskningen 15 ECTS
15 ECTS
2. Religion i det offentlige rum i historie Kandidatsidefag
og nutid 15 ECTS
15 ECTS
3. Kandidatsidefag
30 ECTS
4. Speciale
30 ECTS
Semester Fagelementer
1. Religion i det offentlige rum i historie Kandidatsidefag
og nutid 15 ECTS
15 ECTS
2. Teorier og analysestrategier i religions- Metoder i religionsforskningen
forskningen 15 ECTS
15 ECTS
3. Kandidatsidefag
30 ECTS
4. Speciale
30 ECTS
8
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
§ 14. Studiestartsprøve
Viden om
hovedtræk i udvalgte teoretiske tilgange og analysestrategier i religions-
forskningen.
religionsfaglige teorier og analysestrategiers forskningshistoriske kontek-
ster, relationer til hinanden og brugbarhed i forhold til metoder i religions-
forskningen.
Færdigheder i at
eksemplificere, hvordan teorier og analysestrategier kan anvendes i en re-
ligionsvidenskabelig undersøgelse, samt angive, hvilke konsekvenser det
har i en mundtlig fremlæggelse og diskussion.
fremlægge komplekse faglige idéer på en tydelig, struktureret og selv-
stændig måde.
Kompetencer til at
forholde sig analytisk, kritisk og reflekterende til udvalgte teoretiske til-
gange.
9
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Viden om
centrale metoder i religionsvidenskaben og deres anvendelse.
Færdigheder i at
under vejledning udvælge og anvende relevante metoder på et religionsvi-
denskabeligt emnefelt i en selvstændig skriftlig opgave.
beherske formalia for skriftlige fremstillinger på et højt akademisk niveau.
Kompetencer til at
forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til væsentlige metodiske til-
gange i religionsvidenskaben.
Pensum Den studerende sammensætter selv pensum på 450 normalsider, som skal
anvendes sammen med de bundne eksamensopgivelser på i alt 850 normal-
sider sammensat af eksaminator. Pensum godkendes af eksaminator. Se fri-
ster og regler for pensumindlevering på Studieinformation under Eksamen
Find tid og sted og Eksamen Eksamensform og regler Pensum.
10
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Viden om
væsentlige religionsvidenskabelige emner, analysestrategier og kombinati-
oner af metoder, samt religiøse aktørers samspil og deres indflydelse på
historien og samtiden.
hvordan forskellige aktører har forstået, betragtet og anvendt religion i
det offentlige rum i historie og nutid.
forskellige teoretiske og metodiske tilgange i analysen af hvordan det of-
fentlige rum konstrueres i historie og nutid samt hvilke retoriske virkemid-
ler der anvendes til at italesætte religion.
forskellige perspektiver på følgerne af historiske forandringsprocesser som
eksempelvis globalisering for konstruktionen og brugen af religion i det of-
fentlige rum.
hvilke mulige og relevante aftagere der findes som kan gøre brug af religi-
onsvidenskabelige analyser.
Færdigheder i at
udføre religionsanalytiske studier bland andet i samarbejde med aftagere.
formidle viden og refleksioner skriftligt og mundtligt i et klart og præcist
sprog.
Kompetencer til at
11
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Viden om
et kvantitativt religionssociologisk problemfelt og hvordan dette kan iden-
tificeres, redegøres for og diskuteres.
kvantitative sociologiske metoders anvendelighed og gennemslagskraft på
et grundlæggende niveau.
12
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Færdigheder i at
indsamle kvantitative data, samt benytte grundlæggende teknikker for
analyse af kvantitative data.
redegøre for de religionssociologiske aspekter.
formidle sin viden og refleksioner skriftligt og mundtligt, veldisponeret og
med sprogbeherskelse, præcision og klarhed.
Kompetencer til at
reflektere kritisk over forskellige kvantitative tilgange til feltet.
Pensum Den studerende sammensætter selv pensum på 1200 normalsider, som skal
godkendes af eksaminator. Se frister og regler for pensumindlevering på Stu-
dieinformation under Eksamen Find tid og sted og Eksamen Eksamens-
form og regler Pensum.
13
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Viden om
religionsfilosofiske, etiske og ideologiske spørgsmål, emner og positioner
og af væsentlige religionsfilosofiske analysestrategier og metoder.
filosofiske refleksioner over og analyser af religiøse udsagn, forestillinger
og handlemåder.
centrale filosofiske, religiøse og teologiske tekster og deres rolle og indfly-
delse i historien.
Færdigheder i at
indplacere tekster, begreber og ideer i deres idéhistoriske og religionsfilo-
sofiske sammenhænge.
diskutere religionsfilosofiske problemstillinger og emner med anvendelse
af relevant fagterminologi.
fremlægge religionsfilosofiske spørgsmål, problemer og argumenter veldi-
sponeret og med præcision og klarhed.
Kompetencer til at
arbejde selvstændigt og kritisk med religionsfilosofiske emner.
14
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Viden om
det religionsvidenskabelige felt, hvor specialets egen undersøgelse er pla-
ceret.
religionsvidenskabelige og alment videnskabelige normer for vurdering og
produktion af viden.
Færdigheder i at
indsamle eller udvælge et dækkende kildemateriale selvstændigt.
gennemføre en religionsvidenskabelig undersøgelse med sikker beher-
skelse af relevant fagterminologi.
formulere og vurdere akademiske argumenter på et nuanceret og kom-
plekst niveau.
beherske dokumentations, note- og citatpraksis på et højt akademisk ni-
veau.
sammenfatte indholdet og resultaterne i et dækkende og præcist resumé.
Kompetencer til at
formulere en tilgang til problem og kildemateriale på baggrund af en kri-
tisk vurdering af eksisterende forskning på området og relevante faglige
diskussioner.
føre en faglig og videnskabelig argumentation for gyldigheden af undersø-
gelsens betragtningsmåder, analyser og resultater.
Pensum Der er ikke krav om pensum, men den studerende må i rimeligt omfang selv
gøre sig fortrolig med det materiale og den sekundærlitteratur, der er af rele-
vans for specialeemnet.
Undervisnings- og Undervisning gives i form af vejledning. Den studerende tager selv initiativ til
arbejdsformer at arrangere vejledningsmøder. Plan for vejledningen indgår i specialekon-
trakten.
15
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Viden om
det religionssociologiske felt, hvor specialets egen undersøgelse er place-
ret.
religionsvidenskabelige og alment videnskabelige normer for vurdering og
produktion af viden.
Færdigheder i at
indsamle eller udvælge et dækkende kildemateriale selvstændigt.
gennemføre en religionssociologisk undersøgelse med sikker beherskelse
af relevant fagterminologi.
formulere og vurdere akademiske argumenter på et nuanceret og kom-
plekst niveau.
beherske dokumentations-, note- og citatpraksis på et højt akademisk ni-
veau.
sammenfatte indholdet og resultaterne i et dækkende og præcist resumé.
Kompetencer til at
formulere en tilgang til problem og kildemateriale på baggrund af en kri-
tisk vurdering af eksisterende forskning på området og relevante faglige
diskussioner.
føre en faglig og videnskabelig argumentation for gyldigheden af undersø-
gelsens betragtningsmåder, analyser og resultater.
Pensum Der er ikke krav om pensum, men den studerende må i rimeligt omfang selv
gøre sig fortrolig med det materiale og den sekundærlitteratur, der er af rele-
vans for specialeemnet.
Undervisnings- og Undervisning gives i form af vejledning. Den studerende tager selv initiativ til
arbejdsformer at arrangere vejledningsmøder. Plan for vejledningen indgår i specialekon-
trakten.
16
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
Viden om
det religionshistoriske felt, hvor specialets egen undersøgelse er placeret.
religionsvidenskabelige og alment videnskabelige normer for vurdering og
produktion af viden.
Færdigheder i at
indsamle eller udvælge et dækkende kildemateriale selvstændigt.
gennemføre en religionshistorisk undersøgelse med sikker beherskelse af
relevant fagterminologi.
formulere og vurdere akademiske argumenter på et nuanceret og kom-
plekst niveau.
beherske dokumentations-, note- og citatpraksis på et højt akademisk ni-
veau.
sammenfatte indholdet og resultaterne i et dækkende og præcist resumé.
Kompetencer til at
formulere en tilgang til problem og kildemateriale på baggrund af en kri-
tisk vurdering af eksisterende forskning på området og relevante faglige
diskussioner.
føre en faglig og videnskabelig argumentation for gyldigheden af undersø-
gelsens betragtningsmåder, analyser og resultater.
Pensum Der er ikke krav om pensum, men den studerende må i rimeligt omfang selv
gøre sig fortrolig med det materiale og den sekundærlitteratur, der er af rele-
vans for specialeemnet.
Undervisnings- og Undervisning gives i form af vejledning. Den studerende tager selv initiativ til
arbejdsformer at arrangere vejledningsmøder. Plan for vejledningen indgår i specialekon-
trakten.
17
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
§ 16. Merit
Fagelementer, der tidligere er bestået på kandidatuddannelsen i religionsvidenskab kan meritover-
føres ifølge skemaet nedenfor.
Stk. 2. I tilfælde af ønske om meritoverførsel af fagelementer, der tidligere er bestået på kandidat-
uddannelsen i religionsvidenskab, religionshistorie eller religionssociologi, som ikke fremgår af ne-
denstående oversigt, skal den studerende rette henvendelse til studienævnet med henblik på indivi-
duel afgørelse.
Stk. 3. Meritering af andre fagelementer sker i henhold til reglerne i § 19 i den fælles studieordning
for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet.
§ 17. Overgangsbestemmelser
Når denne studieordning træder i kraft, vil det kun være muligt at aflægge prøver efter den gamle
studieordning efter studienævnets afviklingsplan. Afviklingsplanen fremgår af Studieinformation på
KUnet under menupunktet Planlæg dit studie Regler og dispensationer Studieordning og reg-
ler.
18
D E T HUM A NI S T I S K E F A K ULT E T
K Ø B E N HA V NS U NI V E RS I T E T
§ 18. Dispensation
Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af studienævnet, når
der foreligger usædvanlige forhold.
§ 19. Ikrafttræden
Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2019 og gælder for studerende, der er opta-
get på kandidatuddannelsen i religionsvidenskab den 1. september 2019 eller senere.
§ 20. Godkendelse
Studieordningen er godkendt af studienævnet ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
den 22. august 2018.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 16. december 2018.
Den justerede studieordning er godkendt af studienævnet ved Institut for Tværkulturelle og Regio-
nale Studier den 10. september 2019.
Den justerede studieordning er godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 13. januar
2020.
19