Fællessange

Sommerens Ø

Komponist Jermiin Nissen, Mogens

Tekst Piet Hein
 
Hver gang en sommer igen kommer dragende,
dvælende, farende hen.
er det som kom man i dybet af dagene
hjem til sin hjemegn igen.

Ude i verden, hvor jorden og himlene

skifter i ukendte skær.
længes man ind i sit øriges svimlende
verden af lunerigt vejr.

Ah, at forundres og komme på luftene

let som et løvetandsfrø
ned i det syngende, susende, duftende
græs på en sommergrøn ø.

Her er man hjemme, hvor stormen og vindene

solen og skyerne gå r.
midt i det "nu", som er selve den rindende
trå d mellem aldre og å r.

Her mellem havet og strømmen og stenene

nynner en langelig sang.
samlende alt, som har været, forenende
alt, som skal være en gang.
Stranden, den stride, bestormet af vandene
lægger sin vandrende ring
lukkende rundt om de varige, standende
enkle og evige ting.

Tavse, mens druehyld løfter mod rummene

sommerens glødende bær,
glider vi ind i den syngende, summende,
susende sommer og "er"..

Du kom med alt hvad der var dig

Tekst & Musik: Per Warming, Jens Rosendal

Du kom med alt hvad der var dig

og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forå r blev det!
Det å r, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting rå bte: lev det!

Jeg stormed’ ud og købte øl

ja, vintrens gamle, stive føl
fó r ud på grønne enge
og du blev varm og lys og fuld
og hå ret var det pure guld
som solen – skjult for længe

Og blomster å bned’ sig og så

at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde.
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg må tte græde.

Vorherren selv bød ind til fest

og kyssed’ hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:

At livet det er livet værd

på trods af tvivl og stor besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og bli’r
Og hvad end hele verden si’r
Så har den vore hjerter

En yndig og frydefuld sommer tid

Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

En yndig og frydefuld sommertid

i al sin herlighed,
den glæder og trøster så mangen en,
alt ved Guds kærlighed.
Den fører blomsterskaren frem,
og rosen rød, så dejlig og sød,
den ser du da igen.

Blandt alle disse blommer véd jeg én,

 en rose for dem alle,
udsprungen af en dejlig gren,
ud af en yndig stamme.
Vel er der mange smukke til,
men jeg for sandhed sige vil:
han overgå r dem alle.

Ja, var jeg nu så lykkelig,

jeg kunne rosen få !
Mit hjerte brænder ret inderlig
med længsels stor attrå .
Mit hjerte ler, hver gang jeg ham ser,
og det ud af stor kærlighed
la'r ikke ro mig få .

Gå r jeg om dagen ud eller ind,

ihvor det være må ,
da er du stedse i mit sind,
om natten ligeså .
Og nå r jeg sover sødelig,
om dig jeg drømmer lykkelig,
ret som du hos mig var.

Katinka katinka luk vinduet op

Melodi: Niels Clemmensen - Tekst: Sigfred Pedersen

Katinka, Katinka, luk vinduet op,

nu vil jeg spendere en vise.
Et forå r har kærtegnet pigernes krop, 
og nu er du li' til at spise.
Men først skal vi ha' os en sang eller to, 
og så skal Katinka og Søren til ro. 
Katinka, Katinka, luk vinduet op
og hør min harmonikavise.

Jeg mindes den aften jeg mødte dig først, 

jeg sad i "Cap Horn" med en bajer.
Jeg var s'gu så glad for mig sel' og min tørst 
og Brøndums de små akkelejer.
Men så kom du ind med et kedeligt drys, 
og han fik en skalle og du fik et kys.
Og så , ja og så ble' du et med min tørst
og noled' min eneste bajer.

Men skidt med en bajer, blot pigen er glad, 

for janterne, de skal jo trille.
Og hver gang vi savner lidt flydende mad, 
har jeg mit talent for at spille.
Så gi'r jeg en sang i en gjaldende gå rd, 
mens slanter og sølvtøj i stenbroen slå r. 
Så sla'r vi til Søren, til Søren bli'r flad, 
Ja, så ska' vi sør'me ha' gilde.

En vinter sled så len af strømper og sko, 

men forå ret lapper det hele.
Lad tæerne toppes og træerne gro,
med dig vil min rigdom jeg dele.
Nu genlyder Nyhavn af sang og af spil, 
jeg presser citronen, så tit du det vil. 
Jeg ved, du er varm, og jeg tror, du er tro, 
og så ' er det en smal sag at dele.

Katinka, Katinka, smæk vinduet i,

og spar dine små bommelommer.
Gør stuen lidt pæn, mens jeg tæller til ti,
og ærbart ad gangdøren kommer.
Du gi'r mig din seng og jeg gi'r dig min sang, 
så fejrer vi forå ret endnu en gang.
Katinka, Katinka, luk øjnene i,
for nu er det Søren der kommer. 

Lyse nætter

Alberte

Nu kommer fuglene igen

Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker, lyse nætter er tilbage

Alt hvad der rørte sig blev gemt

Da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt hvad det ønsker sig, at pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage, du er hos mig

Nu kommer lydene igen

Og verden vælter pludselig ind
Med parasoller og sandaler
Bølger maler alt i sand
Jeg havde huset fuld af vind
Og nye frugter fløjet ind
Men hjertet ved godt hvad det ønsker sig, at pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage, du er hos mig

Midsommervisen “Vi elsker vort land”  

Text: Holger Drachmann, 1885

Melodi P. E. Lange-Müller, 1885 (ikke shu-bi-dua udgave!!)

Vi elsker vor land,

nå r den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Nå r om vå ren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, nå r vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli'r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade. 

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,
nå r hver sky over marken velsignelsen sender,
nå r af blomster er flest,
og nå r kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
nå r ikke vi pløjer og harver og tromler,
nå r koen sin middag i kløveren gumler,
da gå r ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler. 

Vi elsker vort land,

og med sværdet i hå nd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens å nd
over mark under strand,
vil vi bå let på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde.