Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Matematikaflevering 15

Opgave 1:
En rektangulær legemadras kan foldes på midten og
danne en hule som vist på figuren. Hulens indgang få r
herved form som en ligebenet trekant med højden h
og grundlinjen 2x.

a) Bestemmelse af h ved x samt redegørelse for,

at rumfanget R som funktion af x kan
beskrives ved R ( x )=200 · x· √ 902−x 2:

Som det ses af figuren bestå r endefladen af en ligebenet trekant, der yderligere kan inddeles i
to retvinklede trekanter, som det også fremgå r af figuren. Derfor kan h bestemt ved x beskrives
vha. Pythagoras, da vi kender hypotenusens længde samt grundlinjen x:

h2 + x 2=90 2
h2 =902−x 2
h=√ 902−x 2

Rumfanget af den foldede legemadras kan beregnes ved produktet af endefladens areal og
længden. Endefladens areal er givet ved:
1 1
Aendeflade = · g· h= ·2 x· h
2 2

Dermed er rumfanget bestemt ved h og x:

1
R ( x , h ) = ·2 x · h ·200
2

Da rumfanget kun skal være bestemt ved x, indsættes det nyligt beregnede udtryk for h:
1
R ( x )= ·2 x· √ 902−x 2 · 200
2
⇕
R ( x )=√ 902−x 2 · 200 x=200 · x· √ 902−x 2

b) Bestemmelse af den værdi af x, der gør rumfanget af hulen størst muligt, idet 0<x<90:
For at bestemme den værdi af x, der gør rumfanget af hulen størst muligt bestemmes R '( x ).
Funktionen R(x ) kan opfattes som et produkt af følgende funktioner:
f ( x )=200 x , f ' ( x )=200
1
g ( x )=√ 902−x 2 , g' ( x )=−2 x·
2 √90 2−x 2

1
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

' 1
g ( x ) er en sammensat funktion bestå ende af den ydre funktion h ( x )=√ x , h ( x )= og den
2√x
indre funktion i ( x )=902−x 2 ,i ' ( x )=−2 x . Differentialkvotienten for en sammensat funktion er
i dette tilfælde givet ved g' ( x )=i' ( x ) · h' ( i ( x ) ) . Derfor er g' ( x ) som førnævnt givet ved:
1
g' ( x )=−2 x· .
2 √ 902 −x2

Dernæst anvendes produktreglen, som er givet ved:

R' ( x ) =f ' ( x ) · g ( x ) +f ( x ) · g' ( x )

1
R' ( x ) =200· √ 902−x 2 +200 x·−2 x·
2 √ 902−x 2
⇕
' 2 2 200 x 2
R ( x ) =200· √ 90 −x − , 0< x <90
√ 902−x 2
Herefter løses ligningen R' ( x ) =0:
2 200 x 2
2
200 · √ 90 −x − =0
√90 2−x 2
200· √ 902−x 2 200 x2
− =0
1 √ 902−x 2
200· √ 902−x 2 · √ 902 −x2 200 x 2
− =0
1 · √ 902−x 2 √ 902−x 2
200(902 −x2 ) 200 x 2
− =0
√ 902 −x2 √90 2−x 2
200 ( 902−x 2 )−200 x 2
=0
√ 902 −x2

Da resultatet af udtrykket skal være lig 0, må tælleren nødvendigvis også give 0, ellers kan man
gange med √ 902−x 2 på begge sider af lighedstegnet. Dvs.:

200 ( 902 −x2 ) −200 x2 =0

200 · 8100−200 x 2−200 x 2=0
200 · 8100−400 x 2=0
1620000−400 x2 =0
−400 x 2=−1620000
x 2=4050

2
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

x=√ 4050 ≈ ± 63,64

Af de beregnede x-værdier må 63,63 være værdien for et globalt maksimum, da der ikke
opereres med længder mindre end 0. For at være sikker foretages en monotoniundersøgelse:
Valg af tilfældigt x ∈ ¿ 0 ; 63,64 ¿
x=50
' 2 2 200 · 502
R (50 )=200 · √90 −50 − =8285,1
√ 902−502

Valg af tilfældigt x ∈ ¿ 63,64 ; 90 ¿

x=70
' 2 2 200 · 702
R 70 =200 · √ 90 −70 −
( ) =−6010,41
√ 902−702
Der er altså tale om et globalt maksimum, fordi R '( x )> 0 for x ∈ ¿ 0 ; 63,64 ¿ og R '( x )< 0 for
x ∈ ¿ 63,64 ; 90 ¿.

Det vil sige, at den værdi af x, der gør rumfanget af hulen størst muligt idet 0< x <90 , er
x=63,64.

Opgave 2:
Et stykke metal har form som et rektangel med sidelængderne h
og 2r. To halvcirkler med radius r skæres ud af metalstykket som
vist på figuren. Det tilbageværende metalstykke har omkredsen
6.

a) Bestemmelse af h udtrykt ved r, og redegørelse for, at

arealet af det tilbageværende metalstykke som funktion
af r kan beskrives ved A ( r )=6 r−3 π r 2:
Metalstykkets omkreds bestå r af 2h samt en cirkels omkreds, der er givet ved 2 r·π . Dermed er
dets omkreds givet ved nedenstå ende, hvoraf h kan bestemmes udtrykt ved r:
O=2 h+2 r·π =6
2 h+2 r·π =6
2 h=6−2 r·π
2h 6−2 r·π
=
2 2
h=3−π·r

Arealet af metalstykket kan beskrives ved arealet af rektanglet fratrukket cirklens areal. Dvs.:

A ( r , h )= A rektangel− Acirkel
A ( r , h )=h· 2 r−π· r 2

3
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Da arealet kun skal være bestemt ved r, indsættes det nyligt beregnede udtryk for h:

A ( r )=(3−π·r )· 2 r−π· r 2
A ( r )=6 r−2 π r 2 −π· r 2
A ( r )=6 r−3 π r 2

b) Bestemmelse af r, så metalstykkets areal bliver størst muligt:

For at finde den værdi af r, der gør arealet størst muligt, differentieres A(r):
A ( r )=6 r−3 π r 2 ; A' ( r )=6−6 πr

Herefter løses ligningen A' ( x ) =0:

6−6 πr=0
−6 πr=−6
−6
r=
−6 π
1
r = ≈ 0,318309886183
π

Herefter foretages en monotoniundersøgelse for at sikre, at den fundne værdi er et globalt

maksimum:
1
Valg af tilfældigt r ∈¿−∞ ; ¿
π
r =0,3
A' ( 0,3 )=6−6 π· 0,3=0,345

1
Valg af tilfældigt r ∈¿ ;∞ ¿
π
r =0,4
A' ( 0,4 ) =6−6 π· 0,4=−1,54

1
Der er altså tale om et globalt maksimum, fordi A ' (r)>0 forr ∈¿−∞ ; ¿ og A ' (r)<0 for
π
1
r ∈¿ ;∞ ¿
π

1
Det vil sige, at den værdi af r, der gør arealet af metalstykket størst muligt, er r = .
π

Opgave 3:

4
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Et kvadrat ABCD har sidelængden 4. I kvadratet er

der indskrevet et parallelogram EFGH, som vist på
figuren.

a) Bestemmelse af arealet af trekanterne AEH og

BEF udtrykt ved x samt redegørelse for, at
arealet af parallelogrammet EFGH er givet
ved T ( x )=4 x 2−12 x +16 :
Det opgives, at:
Blå linje=x
Gul linje=2x
Orange linje=4-x
Rød linje=4-2x

1
Det anvendes, at en trekants areal er givet ved A= · højde·grundlinje .
2
Arealet af trekanten AEH bliver dermed:
1
A AEH = x· ( 4−2 x )
2
1
A AEH = x· 2 ( 2−x )
2
A AEH =x· ( 2−x )
A AEH =2 x−x 2

Arealet af trekanten BEF bliver:

1
A BEF= · 2 x· ( 4−x )
2
A BEF=x· ( 4−x )
A BEF=4 x−x 2

Parallelogrammets areal er givet ved kvadratets areal fratrukket arealerne af de fire trekanter.
Dvs.:
T ( x )= A kvadrat −2 A AEH −2 A BEF ¿
T ( x )=42 −2 ( 2 x−x 2 )−2( 4 x−x 2 )
T ( x )=16−4 x+2 x 2−8 x +2 x 2
T ( x )=4 x 2−12 x +16

b) Bestemmelse af den værdi af x, der gør arealet af parallelogrammet mindst muligt idet 0< x <2 :
For at finde den værdi af x, der gør arealet af parallelogrammet mindst muligt beregnes først
T ' (x)
T ( x )=4 x 2−12 x +16 ; T ' ( x )=8 x−12

Herefter løses ligningen T ' ( x )=0

5
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

T ' ( x )=8 x−12=0; 0< x< 2

8 x=12
3
x=
2

3
Da man ønsker det mindst mulige areal, skal man sikre sig, at x= er et globalt minimum.
2
Dette gøres ved at foretage en monotoniundersøgelse:

3
Valg af tilfældigt x ∈ ¿ 0 ; ¿
2
x=1
T ' ( 1 )=8 · 1−12=−4

3
Valg af tilfældigt x ∈ ¿ ; 2¿
2
x=1,8
T ' ( 1,8 )=8· 1,8−12=14,4−12=2,4

3 3
Der er altså tale om et globalt minimum, fordi T ' ( x )< 0 x ∈ ¿ 0 ; ¿og T ' ( x )> 0 for x ∈ ¿ ; 2¿
2 2

Det vil sige, at den værdi af x, der gør parallelogrammets areal mindst muligt idet 0< x <2, er
3
x= .
2

Opgave 5:
En kasse har kvadratisk bund med sidelængden x, og højden af kassen er h. Kassen har et cirkulært hul
i lå get med en diameter på 0,8x. Kassen ses på nedenstå ende figur.

a) Bestemmelse af kassens overfladeareal, O, udtrykt ved x og h:

6
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Vi ved at kassen har seks sider, hvoraf den ene har et cirkulært lå g. Fire af siderne har arealet
h·x , mens lå get har et areal på x 2−π·r 2 og bundens areal x 2.

Overfladearealet er derfor givet ved:

O ( x , h , r )=4 · ( h·x ) + ( x 2−π· r 2 ) + x 2

Overfladearealet skal kun afhænge af variablerne x og h, så et andet udtryk for r bestemmes.

Det opgives, at diameteren, d, er 0,8x. Derfor må r være givet ved:
0,8 x
r= =0,4 x
2
O ( x , h )=4 · ( h·x )+ ( x 2−( 0,4 x )2 · π ) + x 2
2 2
O ( x , h )=4 hx +2 x −( 0,4 x ) · π

Dermed er kassens overfladeareal, O, udtrykt ved x og h, givet ved

O ( x , h )=4 hx +2 x −( 0,4 x )2 · π .
2

Det oplyses, at kassens rumfang er 10, og at 1 ≤ x ≤10

b) Bestemmelse af h udtrykt ved x samt bestemmelse af den værdi af x, der giver kassen det
mindste overfladeareal:
Kassens rumfang er givet ved:
V =x 2 ·h=10

For at bestemme h udtrykt ved x isoleres h i ovenstå ende udtryk:

x 2 · h=10
10
h= 2
x

Overfladearealet er derfor:
10
O ( x ) =4 x· 2
+2 x 2−( 0,4 x )2 · π
x
40
O ( x) = + 2 x 2−0,16 x 2 · π
x
40
O ( x ) = +1,49735 x 2
x

For at kunne bestemme den værdi af x, der giver kassen det mindste overfladeareal,
bestemmes O ' (x ).

O ( x ) kan opfattes som en sum af funktionerne:

40 ' −40
f ( x )= , f ( x) = 2
x x
g ( x )=1,49735 x , g ' ( x )=2,9947 x
2

7
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Dermed bliver differenskvotienten for O( x) :

−40
O ' ( x )= +2,9947 x
x2

Dernæst løses ligningen O ' ( x )=0:

−40
O ' ( x )= +2,9947 x=0; 1 ≤ x ≤10
x2
−40 2,9947 x
+ =0
x2 1
−40 2,9947 x· x 2
+ =0
x2 1· x 2
2,9947 x 3 −40
=0
x2
Da resultatet af udtrykket skal være lig 0, må tælleren nødvendigvis også give 0, eller man kan
gange med x 2 på begge sider af lighedstegnet. Dvs.:

2,9947 x 3−40=0
2,9947 x 3=40
40
x 3=
2,9947
40
x=
√
3

2,9947
=2,37

Da man ønsker det mindst mulige areal, skal man sikre sig, at x=2,37 er et globalt minimum.
Dette gøres ved at foretage en monotoniundersøgelse.

Valg af tilfældigt x ∈ ¿ 1; 2,37 ¿

x=2
−40
O ' ( x )= +2,9947 · 2=−4,0106
22

Valg af tilfældigt x ∈ ¿ 2,37 ; 10¿

x=4
−40
O ' ( x )= +2,9947 · 4=9,4788
42

Der er altså tale om et globalt minimum, fordi O ' ( x ) <0 x ∈ ¿ 1; 2,37 ¿ og O ' ( x ) >0 for
x ∈ ¿ 2,37 ; 10¿ .

Det vil sige, at den værdi af x, der gør kassens overfladeareal mindst muligt idet 1< x <10, er
x=2,37 .

Opgave 7:

8
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Et fodboldstadion skal anlægges, så der rundt om fodboldbanen skal være en løbebane med en længde
på 400 m. På figuren er fodboldbanen rektanglet, mens løbebanen bestå r af to rette linjer og to
halvcirkler, altså figurens rand.

Bestemmelse af det maksimale areal fodboldbanen kan få :

Fodboldbanens sider bestå r af længderne x og d, cirklens diameter. Dermed er dens areal:
A ( x , r ) =x·d
For at kunne bestemme det størst mulig areal af fodboldbanen skal formlen for arealet kun afhænge af
én variabel. Derfor findes et andet udtryk for r. Dette gøres ved at isolere r i ligningen for løbebanens
længde.

Løbebanens længde er givet ved:

2 x+ πd=400
πd=400 m−2 x
400 m−2 x
d=
π

Nu kan ovenstå ende udtryk indsættes i formlen for arealet:

400 m−2 x 400 m·x−2 x 2
A ( x )=x· =
π π

For at kunne bestemme det størst mulige areal bestemmes først A ' ( x ) og derefter A' ( x )=0 :
400 m−4 x
A' ( x ) = =0
π

Da resultatet af udtrykket skal være lig 0, må tælleren nødvendigvis også give 0, eller man kan gange
med π på begge sider af lighedstegnet. Dvs.:
400 m−4 x=0
−4 x=−400 m
x=100 m

Da man ønsker det størst mulige areal, skal man sikre sig, at x=100 er et globalt maksimum. Dette
gøres ved at foretage en monotoniundersøgelse:

Valg af tilfældigt x ∈ ¿−∞ ; 100 ¿

x=2
400 m−4 ·2 392
A' ( 2 ) = = m
π π

9
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Valg af tilfældigt x ∈ ¿ 100; ∞ ¿

x=200
400 m−4 · 200 −400
A' ( 200 )= = m
π π

Der er altså tale om et globalt maksimum, fordi A' ( x ) >0 x ∈ ¿−∞; 100 ¿og A' ( x ) <0 for x ∈ ¿ 100; ∞ ¿.

Det vil sige, at den værdi af x, der gør kassens fodboldbanens areal størst, er x=100 m. Det størst
400 m· 100m−2· 100 m2 39600 2 2
mulige areal er dermed A ( 100 )= = m =12605,1 m .
π π

Opgave 9
Der skal fremstilles et vindue af form som et rektangel med en halvcirkel ovenpå . Omkredsen skal
være 4 m.

Angivelse af det maksimale areal af vinduet:

Vinduet bestå r som sagt af et rektangel og en halvcirkel. Vinduets areal er derfor givet ved rektanglets
areal samt det halve af en cirkels areal. Dvs.:
1
A=A rektangel + Acirkel
2
1
A ( x , y )=xy + ( r 2 · π )
2

1
I dette tilfælde er r = x , da diameteren af halvcirklen er det samme som x.
2

For at kunne bestemme det størst mulige areal af vinduet skal ligningen kun afhænge af én variabel.
Derfor udtrykkes y ved x i følgende udtryk for omkredsen:
1
O(x , y )=x +2 y + ( x·π )=4
2
1
2 y=4− x− ( x·π )
2
1
4−x − (x·π )
2
y=
2

10
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Herefter indsættes udtrykket for y i formlen for arealet, hvorefter det reduceres:
1
4−x− ( x·π )
2 1
A ( x )=x· + ¿
2 2
4 x 1
− − ( x·π )
1 1 2 1
A ( x )=x· + ¿
2 2
8 2 x xπ
− −
2 2 2 1
A ( x )=x· + ¿
2 2
8−2 x−xπ
2 1
A ( x )=x· + ¿
2 2
8−2 x−xπ 1
A ( x )=x· + ¿
4 2
2 2
8 x−2 x −π x 1
A ( x )= + ¿
4 2
2 2
8 x−2 x −π x 1 1 2
A ( x )=
4
+
2 4( x ·π )
8 x−2 x 2−π x 2 1 x2 · π
A x =x·
( )
4
+ ( )
2 4
2 2 2
8 x−2 x −πx πx
A ( x )= +
4 8
16 x −4 x −2 πx πx 2
2 2
A ( x )= +
8 8
16 x −4 x −2 πx + πx 2
2 2
A ( x )=
8
16 x −4 x −πx 2
2
A ( x )=
8

⇕
−x· ( ( π + 4 ) · x−16 )
A ( x )= =−0.892699 x· ( x−2.2404 ) =−0.892699 x2 +2,0000028396 x
8

Herefter differentieres A( x ), for derefter at løse ligningen A' ( x ) =0

A' ( x ) =2· (−0,892699 ) x+ 2,0000028396
A' ( x ) =−1,785398 x +2,0000028396

−1,785398 x+2,0000028396=0
−1,785398 x=−2,0000028396
−2,0000028396
x= =1,1202
−1,785398

11
Christian Mathias, Kirsten og Laura Viborg Katedralskole 26/3-2021

Da det størst mulige areal ønskes, antages det, at x=1,1202 m er et globalt maksimum. Dette gøres ved
hjælp af en monotoniundersøgelse:

Valg af tilfældigt x ∈ ¿−∞; 1 , 1202¿

x=1
A' ( 1 )=−1,785398 ·1+2,0000028396=0,2146048396

Valg af tilfældigt x ∈ ¿ 1, 1202 ; ∞ ¿

x=2
A' ( 1 )=−1,785398 ·2+2,0000028396=−1,5707931604

Der er altså tale om et globalt maksimum, fordi A' ( x ) >0 x ∈ ¿−∞; 1 , 1202¿og A' ( x ) <0 for
x ∈ ¿ 1, 1202 ; ∞ ¿ .

Det vil sige, at den værdi af x, der gør vinduets areal størst, er x=1 , 1202m .

12