Jeppe Bonde Bakkensen Analyse af Franz Pander 13-11-2020

Franz pander
Novellen ”Franz Pander” skrevet af Herman Bang i 1885. I novellen følger man Franz Panders opgør mod
samtidens klare samfundsnormer, og samfundshierarki. Gennem novellen får vi indblik i Franz Panders tanker
og seksualitet fra barnsben frem til hans tidlige bortgang. Herman Bang har med Novellen Franz Pander skabt
et virkelighedsnært billede af samtiden, hvor man følger Franz Pander indre og ydre konflikter med samfundet,
og hans egene drifter og begær.

Herman Bang udfolder i novellen ”Franz Pander”, hvordan en ung mands individuelle konflikter og higen efter
samfundets accept bliver udformet i slutningen af det 19. århundred.
I Franz Panders tilfælde kommer hans individuelle konflikter til udtryk gennem hans seksualitet og drifter. Franz Panders ydre kendetegn bliver
direkte karakteriseret gennem fortællerkommentar, som beskriver ham som en smuk, slank og smidig karl med flotte negle, og en god sans for det
fine og fornemme. Franz er Commented [JBB1]: Presentation fascineret af det bedre borgerskab. Det kommer til udtryk helt fra barnsben af, ved at
Miss Pander tog mad hjem fra de fine huse, hun gjorde rent ved. ”Han spurgte hende nøje ud om navnene, og hvordan man spise hver enkelt
ting.”1 Denne higen efter det bedre borgerskab skaber en ydre konflikt til det sociale miljø, som Franz er opvokset i. De andre
arbejderklassedrengene på ”Kleine Dammstrasse i gadedørene, hvor de andre drenge spillede Klink og vendte Mølle og skændtes og kom op at
slås, var han aldrig”2. Drengene på Kleine Dammstrasse gav også Franz Pander øgenavnet ”jomfruen” 3, da ”Franz legede aldrig, bandede aldrig og
røg ikke”4. Franz distancerede sig selv fra de andre drenge på Kleine Dammstrasse ved at bevæge sig alene langs ” […] det rige kvarter langs
Alsteren og så efter etager, hvor de tændte op til fest” 5
Franz beundrede kvindernes og mændenes ellegange. I det ovenstående eksempel ses det, at Franz ser flere
ligheder med det bedre borgerskab og at borgerskabet er en form for parralle person til Franz, mens
arbejderklassedrengene fra Kleine Dammstrasse står som en kontrastperson til Franz.
Modsat arbejderklassedrengene går Franz sine egne veje og viser en hvis selvstændighed og individualitet fra
en ung alder. Det var helt uhørt på denne tid, hvor samfundsnormen var, at drenge ikke skulle stille spørgsmål
og bare følge i sin faders fodspor.

Franz´ fascination med det bedre borgerskabs ellegange får ham til at stoppe op, og tænke over hans drifter.
Franz var sen til at indvie hans seksuelle drifter. Hans seksuelle drifter og begær løb løbsk, da han som
fjortenårig stod ” […] foran det billede stod Franz timelang, til han blev ganske hed ved det og fik røde

1 Side 156 linje 36 - 38

2 Side 156 linje 22 - 24
3 Side 156 linje 18
4 Side 156 linje 22 23
5 Side 157 linje 19 20
-
-
Jeppe Bonde Bakkensen Analyse af Franz Pander 13-11-2020

kinder”6. I ovenstående eksempel er det første gang i novellen, at Franz Pander giver udtryk for sine drifter og
begær. Man ser i ovenstående citat, hvordan Franz bliver opstemt over den fromme kvindes anatomi, uden
rigtig at beundre hendes sind og selskab. Franz´ opstemthed over for den kvindelige anatomi ses tydeligt i dette
citat ”Det var knap kvinderne, han elskede, det var en mund, en hals, et skønhedsmærke, et legeme” 7. I citatet
kommer det implicit til udtryk, at Franz Pander er homoseksuel. Denne påstand underbygges på side 168, hvor
”Madam Pander følte hans pande brænde mod sin skulder og sagde igen med se stemme, gråden næsten gjorde
uforståelig”.8 Her ses det, hvordan Madam Pander bliver nødt til at trøste sin søn Franz, da
Commented [JBB2]: Han er homo nu
han er blevet fysisk dårlig over sin indre kamp om at passe ind ift. de sociale forhold og
forholdet med samfundet i samtiden, hvor homoseksualitet blev set som en psykisk sygdom.

Franz´ higen efter at blive en del af det bedre borgerskab gør, at han får skyklapper for øjnene og ikke indser,
hvad hans egentlige drifter går ud på. Vi møder nederst på side 161 stuepigen Johanne, som er tiltrukket af den
flotte karl, Franz Pander. Hendes begær udfolder sig ved at ”Med et bøjede hun sig ned og kyssede ham på
siden af halsen, mens hun holdt på ham. Franz fo´r op, helt bleg” 9. I dette eksempel ses det, hvordan Franz ikke
er fysisk opstemt over den fysiske nærhed med Johanne. Dette øjebliksbillede hænger
godt sammen med, påstanden om, at Franz Pander er homoseksuel, og er mere betaget af det mondæne liv. Commented [JBB3]: Mere optaget af det modæne liv Franz´ higen
efter at blive en del af det bedre borgerskab fører ud i, at han ”Hver tirsdag aften, når han havde fri, klædte han sig på, og opsøgte en restaurant, hvor han ikke var
kendt.”10 Dette eksempel bekræfter hans søgen efter at blive en del af det bedre borgerskab, selvom han inderst inde ved, at han altid vil være en del af
arbejderklassen. Franz er helt betaget af det bedre borgerskab og vil gerne opleve det bedre borgerskab på tæt hold, så han bliver ansat som tjener på
Jungfernstieg-Hotellet, hvor han træffer den unge miss Ellinor, som Franz bliver helt betaget af. Ikke hendes personlighed og selskab, men hendes elegance,
elegante skikkelse og fornemhed, som afspejler det kultiveret samfund som unge miss Ellinor er en del
Commented [JBB4]: Miss Ellinor
af. Franz ser Miss Ellinor som et pragteksemplar på, hvad Franz definerer som den ypperste overklasse,
11
”Og han måtte kæmpe for at gå fra hende, og det kriblede i ham blot at røre ved hende.” Kriblen i Franz var ikke pga. hende som person, men bare det at være
så tæt på en fra det bedre borgerskab, som han kunne spejle sig i som en form for parralle person. ”Miss Ellinor var altid den samme. Hun spillede i heden af hans
attrå som en kattekilling i skær af kulflammer.” 12 Ud fra ovenstående citat kan man sige, at Franz er besat af hende og hendes væsen, og han lod sit begær løbe
løbsk. Franz´ higen efter at opleve det mondæne liv overskygger den seksualitet og det begær Franz har, fordi han er nødsaget til at lægge låg på sine drifter, da
novellen foregår i 1885. Franz udviser også narcissistiske træk over for Miss Ellinor. Det skyldes, at han håber på at udnytte Miss Ellinor til at få en fod indenfor
i det bedre borgerskab.

6 Side 157 linje 13 - 15

7 Side 167 linje 23 - 24
8 Side 168 linje 6 - 38
9 Side 161 linje 38 - 40
10 Side 165 linje 23 - 25
11 Side 162 linje 22 24
12 Side 163 linje 24 25
-
-
Jeppe Bonde Bakkensen Analyse af Franz Pander 13-11-2020

Det lykkes ikke for Franz Pander, og han bliver i stedet svært deprimeret. Den skæbnesvanger tirsdag, hvor
Franz beslutter at tager i teateret, viser hvem Franz virkelig er. Teaterstykket imprægnerer sig i Franz´
bevidsthed. Efter teaterstykket sad Franz ” […] i mørket i en loge. Han lagde hovedet tilbage mod væggen og
græd.”13 Her ses det at efter teaterstykket begynder Franz at reflektere over sin tilstedeværelse på jorden, og
om det er hver at leve som en arbejderklasse, som prøver at hige efter det bedre borgerskab resten af ens dage.
”Franz havde ingen tanke, følte ingen smerte. Men i hans sind kom der op noget som en bedrøvet forbavselse
over, at dette var livet”14. Selvom personalfortælleren her skildre mellem,
Commented [JBB5]: DØD
at Franz tanker og følelser, medfører det stadig, at Franz i sidste tager
Commented [JBB6R5]:
valget at begår selvmord, uden rigtigt at erkænder, hvad hans begær og drifter egentlig var.

Man kan ud fra ovenstående tre afsnit konkludere, at Franz Panders ydre konflikter med samfundet clasher
med hans indre konflikter, om at anerkende sin seksualitet, drifter og begær. I stedet higer han efter at blive en
del af det bedre borgerskab uden rigtig på noget tidspunkt at blive det. Efter teaterstykket begynder Franz at
revurdere, hvad han har gang i og mener, at den eneste løsning er, at hænge sig selv.

13 Side 169 linje 16 17

14 Side 169 linje 37 39
-
-
Jeppe Bonde Bakkensen Analyse af Franz Pander 13-11-2020

-
-