Opgave 1 - 30%

a) Hvor stor en mængde output skal virksomheden producere for at maksimere sin profit?
Hvad bliver prisen? Hvor meget profit og hvor stort et forbrugeroverskud (consumer
surplus) genererer virksomheden?

Find TR

Find MR

Find MC

Profitmaksimeringsbetingelse: MR=MC

Find P

Profit TR-TC:

TR=P*Q

CS:
 b) Bestem elasticiteten af jeans, når monopolisten har en marginalomkostning på $14, og
prisen for et par bukser er $62. Beregn desuden monopolistens monopolmagt udtrykt ved
Lerner indekset og fortolk denne værdi.

Vi bestemmer elasticiteten ved følgende formel:

Lenerindeks beregnes ved følgende formel

Lerner indekset er et mål for virksomhedens evne til at sætte en pris over MC. Under FK er prisen =
MC og lerner indekset er = 0. Under monopol kan sættes en pris, der overstiger MC og jo større
monopolmagt, jo tættere er L på 1.

c) Hvad ville output være, hvis virksomheden agerede som under fuldkommen konkurrence og
satte MC = P? Hvor stort CS genereres da?

Mængden Q=20 og prisen P=30

TR=P*Q=

TC=

Profit:

CS=
 d) Hvad er dødvægtstabet (DWL) fra monopolet i spørgsmål a)? Forklar kort hvorfor DWL
opstår?

DWL fra monopol:

Dødvægtstabet opstår, fordi monopolet reducerer outputmængden sammenlignet med den socialt
optimale mængde (der er mængden under FK)

e) Forestil dig nu, at regeringen sætter en maksimalpris på P=50, som ligger over prisen ved
fuldkommen konkurrence men under monopolprisen. Hvordan påvirker denne beslutning
virksomhedens mængde, pris, profit og dødvægtstabet sammenlignet med situationen i a)?
Forklar, hvorfor dette DWL afviger fra dit resultat i spørgsmål c)?

Ved en maksimal pris P=50 vil mængden være Q=15, som vi kan se er efterspørgslen ved denne
pris lavere end den mængde som virksomhederne er villige til at udbyde.

Profitten er steget fra 200 til 475 kr.

Dødvægtstabet reduceres ift. opg. c. Den tvungne lavere maksimalpris giver et større output, hvilket
betyder at vi kommer en smule tættere på den socialt optimale situation og dødvægtstabet er dermed
mindre end før.

Opgave 2 - 40%
 a) Beskriv kort hvilken model der kan anvendes til illustration af prisdannelsen på det
pågældende marked.

Dominant firm modellen p. 472-473. Det antages i modellen at det dominerende firma handler
som om der er monopol og fastsætter den optimale pris for sig selv, mens de små firmaer
handler som om der er fuldkommen konkurrence og mængdetilpasser ud fra den pris den store
fastsætter.

b) Find udbudskurven for en enkelt af de små producenter og vis, at udbudskurven for alle små
producenter under et kan skrives som 𝑃= 50𝑄𝐹 , hvor 𝑄𝐹 er den samlede udbudte mængde
fra de små producenter

Udbudskurven for en enkelt af de små producenter er lig MC-kurven

Find MC

Sæt P=MC
P=50QF

c) Forklar hvordan vi finder den efterspørgsel, som den store producent står overfor og vis, at
afsætningskurven (den efterspørgselskurve, der møder den store producent) kan skrives som
 d) Vis at den optimale pris og mængde for den store producent er og
. Beregn profitten for den store producent.

e) Beregn optimal pris, mængde og profit for en enkelt af de små producenter.

Opgave 3 - 10%

a) Beregn hvilke priser, der bør tages i henholdsvis hverdage og weekend og find antallet af
biler, 𝑄1 og 𝑄2 , der krydser broen.

Ved peak load pricing sættes MR=MC

MC=1+0.002Q

MR findes ud fra de inverse efterspørgselsfunktioner

Hverdag: MR=MC

Dermed er mængden Q=250 og prisen P=1.750 per dag

Weekend: MR=MC

Dermed er mængden Q=1450 og prisen P=16.950 per dag

b) Forklar, hvordan det at skifte fra samme pris til en peak-load prissætning påvirker
efficiensen på dette marked.

Ved at skifte fra en pris til peak-load pricing kan vsh sætte MR=MC i hver periode. Herved kan
vsh øge profitten. Samtidig øges efficiensen, da priserne med peak-load pricing kommer tættere
på MC. Dvs. Summen af consumer og producer surplus øges.

Opgave 4 - 20%

a) Hvis hun siger nej til jobbet i kommunen og i stedet tager til jobsamtalen, hvad er da
hendes forventede indkomst næste måned?

Forventede værdi:

b) Anne er risikoavers. Kan vi på baggrund af denne oplysning afgøre, om hun vil tage
jobbet i kommunen eller satse på jobsamtalen? Forklar hvorfor eller hvorfor ikke.

Jobbet i kommunen giver 26000kr med sikkerhed

Jobsamtalen har en forventet værdi på 27000, men kan ende med både 35000 og 15000
Da hun er risiko avers ved vi, at hun foretrækker en sikker indkomst frem for en usikker indkomst
med samme forventede værdi. Dvs. At hvis jobsamtalen havde en forventet værdi på 26000, ville
hun vælge jobbet i kommunen. Da jobsamtalen både har større forventet værdi og større usikkerhed,
kan vi dog ikke med sikkerhed vide hvad hun vælger, uden at kende hendes præferencer nærmere.
 c) Hvis Anne blot ønsker at maksimere sin forventede nytte for den næste måned, bør hun
så tage jobbet i kommunen eller søge jobbet i det private? Begrund dit svar.

Offentlig:

Privat:

Da den forventede nytte er større hos den offentlig end den private, vil Anne vælge at tage jobbet i
kommunen

d) Annes nyttefunktion er på formen. . Giv et eksempel på en værdi for

konstanten a, der vil betyde, at Anne vælger jobsamtalen. Betragt denne nye
nyttefunktion (med dit valgte a) og forklar, hvilken betydning dit valg af a har for hendes
risikoprofil, når man sammenligner med nyttefunktion i forrige spørgsmål

A=1 neutral risiko

a>1 risiko elskende
a<1 avers risiko

Der skal a være > 1, for at hun vælger jobsamtalen i det private

Vælg f.eks. a=0,8. Ved denne værdi vil den forventede nytte a jobsamtalen være større end den
forventede nytte af jobbet i kommunen (vis gerne udregning). Jo tættere a er på 1, jo mindre
risikoavers, (jo tættere på at være risikoneutral) og jo mere tilbøjelig vil hun være til at vælge det
usikre alternativ – jobsamtalen. Kan også argumentere, at for a=1 er hun risikoneutral og vælger
efter højeste forventede værdi. Tilsvarende vælges også jobsamtalen for a>1, hvor hun er
risikoelskende.