Download as pdf or txt
Download as pdf or txt
You are on page 1of 105

T E K N I S K

MATEMATIK
P. MADSEN

3
Teknisk matematik +3
1. udgave
© Erhvervsskolernes Forlag 2006

Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk


Omslag: Kurt Latt/Stig Bing
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt
Dtp: Ebbe Lastein

eISBN: 978-87-7082-097-4

Bestillingsnummer: 51119-1

Bogens hjemmeside: www.ef.dk/tekmat

Bogen er sat med Palatino

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden


gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke
tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
Alle rettigheder forbeholdes.

www.ef.dk/tekmat

Erhvervsskolernes Forlag
Munkehatten 28
5220 Odense SØ
info@ef.dk

www.ef.dk
Tlf. +45 63 15 17 00
Fax +45 63 15 17 28
FORORD

FORORD
“+3” er et tillæg til Teknisk matematik. Hæftet indeholder følgende tre kapitler:

17. Vektorer i rummet


18. Mere differentialregning
19. Mere integralregning

Tillægget og bogen dækker tilsammen det obligatoriske pensum i matematik A og matcher


nyeste htx-bekendtgørelse.

Marts 2006

Preben Madsen

Hæftet har samme hjemmeside som Teknisk matematik.

www.ef.dk/tekmat

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 3
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
INDHOLD +3

INDHOLD
17. VEKTORER I RUMMET 7
Det rumlige koordinatsystem 7
Punkter i rummet 8
Afstande i rummet 8
Kuglen i rummet 12
Addition og subtraktion 15
Enhedsvektorer 16
Skalarprodukt 18
Projektion 21
Parameterfremstilling af ret linje i rummet 22
Skæring mellem linjer i rummet 24
Vektorprodukt 28
Planer parallelle med koordinatplanerne 31
Parameterfremstilling af et plan 31
Planets ligning på normalform 33
Skæring mellem to planer 37
Skæring mellem linje og plan 39
Afstand mellem punkt og plan 41
Afstand mellem punkt og linje 43
Problemopgaver 47
Resumé 17. kapitel 49

18. MERE DIFFERENTIALREGNING 51


Differentialkvotient af eksponentielle funktioner 51
Implicit differentiation 57
Problemopgaver 61
Resumé 18. kapitel 63

19. MERE INTEGRALREGNING 65


Integration af eksponentielle funktioner 65
Integration ved substitution 66
Delvis integration eller partiel integration 69
Omdrejningslegemer 71
Rumfang ved drejning af areal om x-akse 74
Rumfangsberegning med flere funktioner 78
Rumfang ved drejning af areal om y-aksen 82
Længde af en plan kurve 88
Længde af kurve givet ved en vektorfunktion 89
Problemopgaver 92
Resumé 19. kapitel 95

FACITLISTE 97

STIKORD 105

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
TEKNISK MATEMATIK +3

VEKTORER I RUMMET
VEKTORER I RUMMET 17
Det rumlige koordinatsystem

Du har tidligere arbejdet med geometriske elementer som punkter, linjer, kurver og figu-
rer, hvor udgangspunktet var, at du arbejdede med dem i et plan.
De konstruktioner, du møder i hverdagen, er i almindelighed rumlige. Det kan være hu-
se, biler, cykler, møbler osv. Du skal nu til at arbejde med geometriske elementer i rummet,
og her vil det være mest praktisk at have et rumligt koordinatsystem til rådighed. Du skal
derfor starte med at se, hvorledes et rumligt koordinatsystem er opbygget.
z

x
y

Figur 17.1

Det rumlige koordinatsystem har tre akser, der står vinkelret på hinanden gennem samme
0-punkt. Prøv at forestille dig et punkt i et gulvhjørne i et værelse. Hjørnekanterne ud fra
punktet vil danne tre akser, og du har et rumligt koordinatsystem.
For at give en rumlig effekt er de tre akser afbildet i figur 17.1 i en såkaldt isometrisk
afbildning. Du har en lodret z-akse og to vandrette akser (en x- og en y-akse). De to vand-
rette akser er tegnet, så de danner 120° med hinanden, eller sagt på en anden måde - de to
akser danner hver 30° med vandret.
Den isometriske afbildningsform er også et meget anvendt tegnesystem, når du skal
gengive rumlige figurer. Ligesom der findes millimeterpapir, findes der også isometrisk
tegnepapir, der gør det nemt, når du skal tegne rumlige figurer.

x
y

Figur 17.2

På figur 17.2 har du et sådant isometrisk tegnepapir, hvor de tre akser er indtegnet. Som
det også fremgår af figur 17.2, har du tre planer at arbejde med, nemlig to lodrette, et xz-
plan og et yz-plan og et vandret xy-plan.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 7
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

Punkter i rummet

Du kan fastlægge et punkt P i rummet ved tre koordinater, en x-, en y- og en z-koordinat.


Du kan beskrive punktet P således: P(x,y,z).
På figur 17.3 er der i et rumligt koordinatsystem indtegnet en kasse med målene 4, 2 og
3. Med målene på kassen som udgangspunkt kan du bestemme punktet P(2,4,3). På tilsva-
rende måde kan de øvrige hjørnepunkter bestemmes og beskrives som vist.

(0,0,3)

(2,0,3)

(0,4,3)

(0,0,0)
O P(x,y,z)
3
(2,0,0)

x
(0,4,0)
4
2 y

(2,4,0)

Figur 17.3

På figur 17.3 har du en vektor indtegnet fra O til P. Du kan måske huske, at en vektor, der
udgår fra punktet (0,0,0) har et specielt navn, nemlig en stedvektor.
Stedvektorens koordinater kan du beskrive således:

⎛x⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
OP = ⎜⎜ y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠

Stedvektorens koordinater beskriver således et punkt i rummet, og du skal bemærke dig


denne sammenhæng, idet den danner udgangspunkt for mange af de kommende beskri-
velser af situationer i rummet.

Afstande i rummet

Når du skal bestemme afstande i rummet, kan du indføre vektorer. Kan du bestemme
længden af en vektor, har du også en afstand.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
8 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
v z

x
Figur 17.4

x P(x,y,z)
O

x
y

A
Figur 17.5
JG
Har du en vektor v i planet som vist på figur 17.4, danner dens koordinater x og y JG
en retvinklet trekant. Den kan du benytte, når du skal bestemme længden af vektor v .
Er du i rummet og har en stedvektor

⎛x⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
OP = ⎜⎜ y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟

som vist på figur 17.5, vil dens koordinater danne to retvinklede trekanter. JJJ
Dem
G kan du be-
nytte som beregningsgrundlag, når du skal bestemme længden af vektor OP .
JJJG
Du kan starte med vektor OA . Længden kan du bestemme således:
JJJG
OA = x 2 + y 2
JJJG
På tilsvarende måde med længden af stedvektoren OP :

JJJG
(x 2 + y 2 )
2
OP = + z2

og dermed

JJJG
OP = x 2 + y 2 + z 2

Formlen giver dig afstanden mellem punkt O(0,0,0) og et punkt P(x,y,z).

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 9
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

z2 − z1
x
A(x1,y1,z1)
B(x2,y2,z2)
y

y2 − y1
x2 − x 1

Figur 17.6

Har du givet to punkter A(x1,y1,z1) og B(x2,y2,z2G) som vist på figur 17.6 og skal bestemme
JJJ
afstanden mellem A og B, kan du tegneJJJ
vektor
G AB . Ved hjælp af ”kassen” og koordinaterne
kan du bestemme længden af vektor AB :

JJJG
AB = (x 2 − x 1 ) + (y 2 − y 1 ) + (z 2 − z1 )
2 2 2

Formlen giver dig afstanden mellem to punkter A og B. Formlen kaldes afstandsformlen.

Eksempel 17.1

I en massiv kasseformet blok som vist på figur 17.7 skal der bores et hul mellem punkterne
A og B. Den kasseformede blok er indlagt i et rumligt koordinatsystem, og målene på figu-
ren er i millimeter.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
10 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
z

10

10
A

30

B
10 30 y
50

40

Figur 17.7

Du skal bestemme borelængden AB.

Du skal først fastlægge koordinaterne til punkterne A og B. Ved at betragte figuren får du:

A(10,0,20) og B(30,50,10)
JJJG
Derefter skal du bestemme koordinaterne til vektor AB :

⎛30 − 10⎟⎞ ⎛ 20 ⎟⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
AB = ⎜⎜ 50 − 0 ⎟⎟⎟ = ⎜⎜ 50 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜10 − 20⎟⎠ ⎝⎜−10⎟⎠

JJJG
Endelig kan du bestemme borelængden som længden af vektor AB :
JJJG 2
AB = 20 2 + 50 2 + (− 10)

JJJG
AB = 54, 77 mm

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 11
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

Kuglen i rummet

I et rumligt koordinatsystem som vist på figur 17.8 er indlagt en kugle med centrum i (0,0,0)
og radius r.
z z

(x,y,z)

r (x,y,z)
(a,b,c)

x x
y
y

Figur 17.8 Figur 17.9

Du kan indtegne en stedvektor som vist. Stedvektorens endepunktskoordinater (x,y,z) gi-


ver dig et punkt på kuglens overflade. Ved at benytte afstandsformlen får du:

x 2 + y 2 + z2 = r

Ved at kvadrere får du:


x 2 + y 2 + z2 = r2

Flytter du kuglen ud i rummet som vist på figur 17.9, således at centrum bliver (a,b,c), kan
du beskrive ligningen således:

( x − a) 2 + ( y − b) + ( z − c ) 2 = r 2
2

Ligningen kaldes kuglens centrumsligning.


Du kan direkte aflæse koordinaterne til kuglens centrum (a,b,c) og kuglen radius r.

Du får et par eksempler:

Ligningen fremstiller en kugle med centrum i (2,4,5) og


(x – 2)2 + (y – 4)2 + (z – 5)2 = 32
radius r = 3
Ligningen fremstiller en kugle med centrum i (0,–6,8)
x2 + (y + 6)2 + (z – 8)2 = 4
og radius r = 2

Har du derimod en ligning som

x2 + y2 + z2 – 4x + 16y – 10z – 7 = 0

er det svært at gennemskue, om ligningen fremstiller en kugle.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
12 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Fra kapitlet ”Analytisk plangeometri” kan du sikkert huske cirklens ligning i planet.
Problemet var det samme. Det eneste nye her er z-leddene. Du skal omskrive ligningen, så
den får udseende som kuglens centrumsligning.
Her får du omskrivningerne. Du starter med at samle leddene, der hører sammen:

x2 – 4x + y2 + 16y + z2 – 10z – 7 = 0

Du skal opfatte leddene ”4x”, ”16y” og ”10z” som ”det dobbelte produkt”. Omskrivninger-
ne kommer til at se sådan ud:

(x – 2)2 – 4 + (y + 8)2 – 64 + (z – 5)2 – 25 – 7 = 0

(x – 2)2 + (y + 8)2 + (z – 5)2 – 4 – 64 – 25 – 7 = 0

(x – 2)2 + (y + 8)2 + (z – 5)2 = 100

(x – 2)2 + (y + 8)2 + (z – 5)2 = 102

Hermed har du kuglens centrumsligning, og du kan aflæse centrumskoordinaterne til


(2,– 8,5) og radius r = 10.

Generelt får du kuglens centrumsligning, når tallet på ”højre-siden” i ligningen er positivt,


og du kan bestemme radius ved at tage kvadratroden af tallet.
Bliver ”højre-siden” lig med 0, får du blot beskrevet et punkt, nemlig cirklens cen-
trumskoordinater.
Bliver ”højre-siden” negativ, vil ligningen ikke fremstille en kugle.

Opgave 444

Du har givet to punkter: A(– 1,3,4) og B(4,– 2,1)


JJJG
a) Du skal bestemme koordinaterne til vektoren
JJJG AB .
b) Du skal bestemme længden af vektoren AB .

Opgave 445

Du har givet en trekant ABC med hjørnepunkter: A(1,3,1), B(2,5,0) og C(4,1,3).

a) Du skal bestemme længden af trekantens sider.


b) Du skal bestemme størrelsen af vinkel A.
c) Du skal bestemme arealet af trekant ABC.
d) Du skal bestemme koordinaterne til midtpunktet på siden BC.
e) Du skal bestemme længden af medianen mBC.

Opgave 446

En pyramide med rektangulær grundflade og højden h = 4 cm er indlagt i et rumligt koor-


dinatsystem som vist på figur 17.10.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 13
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
z
T

h
D

x C
3 y
2

Figur 17.10

a) Du skal bestemme koordinaterne til grundfladens hjørnepunkter A, B, C og D og koor-


dinaterne til pyramidens toppunkt T.
b) Du skal bestemme længden af en af pyramidens sideflader s.

Opgave 447

En del af en rumlig gitterkonstruktion er indlagt i et rumligt koordinatsystem som vist på


figur 17.11. Alle mål er i meter.

x
2,5 1
B y

2,5 3

Figur 17.11

a) Du skal bestemme koordinaterne til punkterne A, B, C, D, E og F.


b) Du skal bestemme længderne af stængerne AD, AE, BE, CE og CF.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
14 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 448

Du har givet et punkt P(4,2,3).

a) Du skal tegne en skitse af et rumligt koordinatsystem og indlægge punktet P.


b) Du skal herefter bestemme følgende afstande fra P til:
1) xy-planet 2) yz-planet 3) xz-planet 4) x-aksen 5) y-aksen 6) z-aksen

Opgave 449

Du har givet følgende ligninger:

a) x2 + y2 + z2 – 4x + 12y + 6z = 0
b) x2 + y2 + z2 – 16x – 10y – 32 = 0
c) x2 + y2 + z2 + 8x – 14y – 18z + 2 = 0

Du skal for hver af de tre ligninger undersøge, om de fremstiller en ligning for en kugle. I
bekræftende fald skal du angive koordinaterne til kuglens centrum og kuglens radius r.

Addition og subtraktion

Reglerne for addition og subtraktion for vektorer i planet kan du overføre til rummet. Det
får du demonstreret i det kommende eksempel.

Eksempel 17.2

Du har givet tre vektorer:

⎛3⎞ ⎛4⎞ ⎛8⎞


G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜ ⎜
a = ⎜ 2 ⎟⎟ , b = ⎜−5⎟⎟ , c = ⎜3⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−1⎟⎠ ⎜⎝ 6 ⎟⎠ ⎜⎝7⎟⎠

G JG G
Du skal bestemme længden a + 2b − c

Du bestemmer først koordinaterne til vektoren:

⎛ 3 + 2 ⋅ 4 − 8 ⎟⎞ ⎛ 3 ⎟⎞
G JG G ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
a + 2b − c = ⎜⎜2 + 2 ⋅ (−5) − 3⎟⎟⎟ = ⎜⎜−11⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎝ −1 + 2 ⋅ 6 − 7 ⎠⎟⎟ ⎝⎜⎜ 4 ⎠⎟⎟

G JG G
Herefter kan du bestemme længden af vektoren a + 2b − c :

G JG G 2
a + 2b − c = 32 + (−11) + 4 2 = 12, 08

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 15
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

Enhedsvektorer

Da du arbejdede med vektorer i planet, havde du to enhedsvektorer.


GG JG Når du arbejder i det
rumlige koordinatsystem, har du tre enhedsvektorer i, j og k som vist på figur 17.12.

a
k

ea
i j
xe
x y
x
Figur 17.12 Figur 17.13

Du kan beskrive de tre enhedsvektorer således:

⎛1⎞ ⎛0⎞ ⎛0⎞


G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
i = ⎜⎜0⎟⎟ , j = ⎜⎜1⎟⎟ , k = ⎜⎜0⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜0⎠⎟ ⎜⎝0⎟⎠ ⎜⎝1⎠⎟

G
Har du givet en vektor a :

⎛x⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜ y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟

G
og skal bestemme koordinaterne
G til vektor a ’s enhedsvektor, kan du starte med at bestem-
me længden af vektor a :
G
a = x 2 + y 2 + z2

G JJG
Du har vektor a og dens enhedsvektor e a som vist på figur 17.13
Symbolsk er koordinatlængderne x og xe også vist.

Af de to ensvinklede trekanter får du:

xe 1
= G
x a

Du løser ligningen med hensyn til xe:

x x
xe = G =
a x + y 2 + z2
2

På tilsvarende måde kan du også bestemme koordinaterne ye og ze.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
16 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
G JJG

VEKTORER I RUMMET
Skal du bestemme koordinaterne til vektor a ’s enhedsvektor e a , kan du sammenfatte det
således (se figur 17.14):

ea

x y

Figur 17.14

⎛ ⎞⎟
⎜⎜ x ⎟⎟
⎜⎜ 2 ⎟
⎜⎜ x + y 2 + z 2 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
JJG ⎜ y ⎟
ea = ⎜ ⎜ ⎟⎟
⎜⎜ x 2 + y 2 + z 2 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎜ z ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎜ x 2 + y 2 + z 2 ⎟⎟⎟
⎝ ⎠

Opgave 450

Du har givet to vektorer:

⎛−4⎞ ⎛1⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜ 3 ⎟⎟ , b = ⎜⎜ 5 ⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 2 ⎠⎟ ⎝⎜−6⎠⎟

G JG G JG
a) Du skal bestemme
G JG
koordinaterne til vektor a + b og længden a + b .
b) Vektoren a + b har begyndelsespunkt i (1,3,2). Du skal bestemme koordinaterne til
vektorens endepunkt (pilpunktet).

Opgave 451

Du har givet tre vektorer:

⎛−2⎞ ⎛5⎞ ⎛3⎞


JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜ ⎜
p = ⎜ 1 ⎟⎟ , q = ⎜−3⎟⎟ , r = ⎜2⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 3 ⎟⎠ ⎜⎝ 2 ⎟⎠ ⎜⎝6⎟⎠

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 17
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
JG G G JG G G
a) Du skal bestemme koordinaterne til vektoren p + q + r og længden p + q + r .
VEKTORER I RUMMET

JG G G JG G G
b) Du skal bestemme koordinaterne til vektoren p − q − r og længden p − q − r .
JG G G JG G G
c) Du skal bestemme koordinaterne til vektoren 2p + 4q − 3r og længden 2p + 4q − 3r .

Opgave 452
G
Du har givet en vektor a :

⎛−6⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜ 8 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 12 ⎠⎟

G JJG
Du skal bestemme koordinaterne til vektor a ’s enhedsvektor e a

Skalarprodukt

Fra vektorer i planet har du definitionen på skalarprodukt eller prik-produkt. Denne defi-
nition kan også udvides til at gælde i rummet.
z

x v y

Figur 17.15
G JG
Har du som vist på figur 17.15 to vektorer a og b og vinklen v mellem dem, har du defini-
tionen:
G JG G JG
a • b = a ⋅ b ⋅ cos v

G JG
Har du koordinaterne til vektor a og vektor b , kan definitionen udvides således:

G JG G JG
a • b = a ⋅ b ⋅ cos v = x 1x 2 + y 1 y 2 + z1 z 2

Skal du bestemme vinklen mellem to vektorer, kan du løse ligningen med hensyn til cos v:
⎛ ⎞
⎜⎜ x1x 2 + y 1 y 2 + z1 z 2 ⎟⎟
cos v = ⎜⎜ G JG ⎟
⎟⎟
⎜⎜⎝ a⋅b ⎟⎟

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
18 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Derefter kan du bestemme vinkel v:

⎛ ⎞
v = cos −1 ⎜⎜⎜ x 1 x 2 + y 1 y 2 + z 1 z 2 ⎟⎟⎟
⎜ G JG ⎟⎟
⎜⎜⎝ a⋅b ⎠⎟

G JG
Har du et tilfælde som vist på figur 17.16, hvor de to vektorer a og b står vinkelret på hin-
anden, har du, at

cos v = cos 90° = 0


z

b
x y

a
Figur 17.16

Leddet cos v indgår i definitionen på skalarproduktet, og du får derfor:

G JG
a•b = 0 eller x 1 x 2 + y 1 y 2 + z1 z 2 = 0

Eksempel 17.3

Du har givet to vektorer:

⎛5⎞ ⎛−2⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜4⎟⎟ , b = ⎜⎜ 1 ⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜3⎟⎠ ⎝⎜−3⎟⎠

Du skal bestemme vinklen mellem de to vektorer:

Du kan benytte ligningen:


⎛ ⎞
⎜⎜ x 1 x 2 + y 1 y 2 + z 1 z 2 ⎟⎟
⎟⎟
⎜⎜⎜
−1
v = cos G JG ⎟⎟
⎜⎝ a b ⎠⎟

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 19
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du indsætter:

⎛ ⎞⎟
⎜ 5 ⋅ (−2) + 4 ⋅ 1 + 3 ⋅ (−3) ⎟⎟
v = cos−1 ⎜⎜⎜ ⎟
⎜⎜⎝ 52 + 42 + 32 ⋅ (−2)2 + 12 + (−3)2 ⎠⎟⎟

og får: v = 124,54°

Eksempel 17.4

Du har givet to vektorer:

⎛2⎞ ⎛−1⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜3⎟⎟ , b = ⎜⎜−2⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ t ⎠⎟ ⎝⎜ 4 ⎠⎟

G JG
Du skal bestemme t, således at de to vektorer a og b står vinkelret på hinanden.

Du kan benytte ligningen:

x1 x2 + y1 y2 + z1 z2 = 0, som jo gælder, når to vektorer står vinkelret på hinanden.

Du kan indsætte:

2 (–1) +3 (–2) + 4t = 0
– 2 – 6 + 4t = 0
t =2

Opgave 453

Du har givet to vektorer:

⎛8⎞ ⎛−5⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜−3⎟⎟ , b = ⎜ 2 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 6 ⎟⎠ ⎜⎝ 1 ⎟⎠

G JG
Du skal bestemme vinklen mellem vektor a og vektor b .

Opgave 454

Du har givet to vektorer:

⎛5⎞ ⎛ t ⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜−6⎟⎟ , b = ⎜⎜ 6 ⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 2 ⎟⎠ ⎝⎜−2⎟⎠

G JG
Du skal bestemme t, således at de to vektorer a og b står vinkelret på hinanden.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
20 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 455

Du har givet en trekant ABC med vinkelspidser:

A(3,2,4), B(6,0,5) og C(4,8,1)

Du skal bestemme størrelsen af vinkel A, vinkel B og vinkel C.

Opgave 456

Du har givet vektorerne:

⎛−2⎞ ⎛−3⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜ 6 ⎟ , b = ⎜ 9 ⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 10 ⎟⎠ ⎜⎝ 15 ⎟⎠

Du skal undersøge, om de to vektorer er parallelle.

Opgave 457

Du har givet to vektorer:

⎛3⎞ ⎛ t ⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜−1⎟⎟ , b = ⎜⎜−4⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 5 ⎠⎟ ⎜⎝ 20 ⎠⎟

a) Du skal bestemme t, således at de to vektorer er parallelle.


b) Du skal bestemme t, således at de to vektorer står vinkelret på hinanden.

Projektion
JG G
Har du en vektor b , som skal projiceres på en anden vektor a , vil det geometrisk se ud
som vist på figur17.17

v
v a

ba
Figur 17.17
JJG
Målet er, at du skal bestemme længden af projektionsvektoren b a .

Du starter med den retvinklede trekant og benytter:


JJG
ba
cos v = JG
b

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 21
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
JJG
VEKTORER I RUMMET
Herefter får du længden af projektionsvektoren b a :
JJG JG
b a = b cos v

Nu skal du i gang med en lille omskrivning. Du kan starte med skalarproduktet:

G JG G JG
a b cos v = a • b

G
Du dividerer med a på begge sider af lighedstegnet. Du får så:

G JG
JG a• b
b cos v = G
a

”Venstre-siden” i ligningen er jo netop lig med længden af projektionsvektoren. Du får der-


for følgende ligning:

G JG
JJG a• b
ba = G
a

JJG
Du er nu fremme ved målet. Ligningen giver dig længden af projektionsvektoren b a , når
G JG G
du kender skalarproduktet a • b og længden af vektor a .
Da det er en længde, du bestemmer, er der numerisk tegn om skalarproduktet i tælleren.

Opgave 458

Du har givet to vektorer:

⎛4⎞ ⎛−9⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜−6⎟⎟ , b = ⎜ 5 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 3 ⎠⎟ ⎜⎝ 7 ⎠⎟

JG G
a) Du skal bestemme længden af vektor b
G ’s projektion på vektor JaG .
b) Du skal bestemme længden af vektor ’s projektion på vektor b .
a

Parameterfremstilling af ret linje i rummet

Du har tidligere arbejdet med opstilling af en ret linjes ligning i planet. Forudsætningen
var, at du skulle kende et punkt og et stigningstal. Det er det samme, når du skal opstille
en ligning for en ret linje i rummet. Du skal kende et punkt og en retningsvektor. Retnings-
vektoren fortæller det samme om en linje i rummet som et stigningstal for en linje i planet.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
22 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
z

r
x P0

y
Figur 17.18

På figur 17.18G har du en ret linje, der går gennem et punkt P0(x0,y0,z0). Linjen har en ret-
ningsvektor r , der er givet ved:

⎛r ⎞
G ⎜⎜ x ⎟⎟⎟
r = ⎜⎜ry ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ rz ⎠⎟

Målet er, at du skal kunne beskrive et punkt P(x,y,z) på linjen. Det kan du gøre ved hjælp
JJJG JJJG
af stedvektoren
JJJG OP .JJJ
Du
G kan opfatte stedvektoren OP som resultant eller sumvektor af de
to vektorer OP0 og P0 P . I en ligning kan du skrive:

JJJG JJJG JJJG


OP = OP0 + P0 P

JJJG G
Vektoren P0 P kan også beskrives som t ⋅ r , hvor t er en parameter. Ligningen kommer da
til at se således ud:

JJJG JJJG G
OP = OP0 + r ⋅ t

Du kan også benytte vektorernes koordinater. Indsat får du:

⎛ x ⎞⎟ ⎛ x 0 + rx ⋅ t ⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y + r ⋅ t ⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ 0 y ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝ z 0 + rz ⋅ t ⎟⎟⎠

Så er du fremme ved målet, nemlig at kunne bestemme et punktG P(x,y,z) på linjen, når du
kender et punkt P0(x0,y0,z0) på linjen og linjens retningsvektor r .
Denne skriveform kaldes en parameterfremstilling af en ret linje i rummet.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 23
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

Eksempel 17.5

Du har givet en ret linje, der går gennem punkterne A(− 2,3,4) og B(6,− 1,5)

Du skal opstille en parameterfremstilling for linjen.


G
Du starter med at bestemme linjens retningsvektor r :

⎛6 − (−2)⎟⎞ ⎛ 8 ⎟⎞
G ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
r = ⎜⎜ −1 − 3 ⎟⎟⎟ = ⎜⎜−4⎟⎟⎟
⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜⎝ 5 − 4 ⎟⎟⎠ ⎜⎜⎝ 1 ⎟⎟⎠

Du kan nu opstille parameterfremstillingen for linjen og kan vælge at benytte A eller B som
begyndelsespunkt.

Det kommer til at se således ud:

⎛x⎞⎟ ⎛−2 +8t⎞⎟ ⎛x⎞⎟ ⎛ 6 +8t ⎞⎟


⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜ 3−4t ⎟⎟ eller ⎜⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜⎜−1−4t⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝z⎟⎠ ⎜⎝ 4 +1t ⎟⎠ ⎜⎝z⎟⎠ ⎜⎝ 5 +1t ⎠⎟⎟

Skæring mellem linjer i rummet

Du har fra kapitlet ”Analytisk plangeometri”, at to linjer i planet skærer hinanden, når de
har forskelligt stigningstal.
Dette kan du også overføre til to linjer i rummet og kræve, at retningsvektorerne skal
være forskellige, men det er ikke nok!
Du har tre figurer, figur 17.19, figur 17.20 og figur 17.21, som kan illustrere problemet.
z z z

x y x y x y

Figur 17.19 Figur 17.20 Figur 17.21

Du skal forestille dig, at to personer står i mørket og lyser med hver sin lygte.
På figur 17.19 er de to lygter i samme højde, og lysstrålerne er parallelle. Lysstrålerne
vil aldrig skære hinanden, og det kan matematisk forklares ved, at de to retningsvektorer
er ens.
På figur 17.20 drejes den ene lygte som vist, og du får et skæringspunkt mellem de to
lysstråler. Forudsætningen er, at drejningen foregår i samme plan.
På figur 17.21 drejes den ene lygte igen, men denne gang således, at drejningen ikke
foregår i samme plan. Du får ikke noget skæringspunkt mellem de to stråler, selv om ret-
ningsvektorerne er forskellige. Linjer, der ligger på denne måde, og som ikke har noget
skæringspunkt, kaldes for vindskæve.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
24 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du vil i de kommende eksempler få at se, hvorledes du kan bestemme et skæringspunkt
mellem to linjer i rummet og ligeledes få konstateret, når linjerne er vindskæve.

Eksempel 17.6

Du har givet to linjer a og b med følgende parameterfremstillinger:

⎛ x ⎞⎟ ⎛ 2 + 1t1 ⎞⎟ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜−5 + 2t 2 ⎟⎟
⎟ ⎟
a : ⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜−2 − 4t1 ⎟⎟ b : ⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜ 4 + 3t 2 ⎟⎟ ⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎝⎜ z ⎟⎠ ⎜⎝ 3 + 3t1 ⎠⎟ ⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝ 2 − 4t 2 ⎟⎟⎠

a) Du skal undersøge, om linjerne har et skæringspunkt.


b) Du skal bestemme koordinaterne til et evt. skæringspunkt.

a)
Du kan starte med at se på de to linjers retningsvektorer, som du kan bestemme direkte ud
fra parameterfremstillingerne. Du får:

⎛1⎞ ⎛2⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a : ra = ⎜⎜−4⎟⎟ b : rb = ⎜⎜ 3 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 3 ⎟⎠ ⎜⎝−4⎟⎠

Du kan se, at de ikke er ens. Dermed kan du konstatere, at linjerne ikke er parallelle. Du
kan derfor fortsætte med at undersøge, om de to linjer har et skæringspunkt.
Du kan danne tre ligninger ud fra parameterfremstillingerne:

2 + 1t1 = − 5 + 2t2
− 2 – 4t1 = 4 + 3t2
3 + 3t1 = 2 – 4t2

Hvis der er et skæringspunkt, skal du bestemme værdier af t1 og t2, som kan tilfredsstille
alle tre ligninger.
Du kan starte med at tage de to første ligninger og løse som to ligninger med to ube-
kendte.
Du kan starte med at udtrykke t1 af den første ligning:

t1 = − 5 – 2 + 2t2
t1 = − 7 + 2t2

Dette udtryk for t1 indsætter du i den anden ligning:

− 2 – 4(− 7 + 2t2) = 4 + 3t2


− 2 + 28 – 8t2 = 4 + 3t2
− 11t2 = − 22
t2 =2

Du skal også have bestemt t1:

t1 = − 7 + 2 · 2
t1 = − 3

Du mangler nu at undersøge, om de to fundne værdier af t1 og t2 kan tilfredsstille den sid-


ste ligning.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 25
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du indsætter og får:

3 + 3 ·(– 3) = 2 – 4 · 2
–6 = –6

Ligningen stemmer, og dermed har du et skæringspunkt mellem de to linjer.

b)
Du mangler at bestemme skæringspunktet. Det kan du gøre ved at indsætte værdierne af
t1 og t2 i parameterfremstillingen for en af de to linjer. Du kan vælge at indsætte i parame-
terfremstillingen for linje a og får:

⎛ x ⎞⎟ ⎛⎜ 2 + 1⋅ (−3) ⎟⎞ ⎛−1⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎜
⎟ ⎟⎟ ⎜ ⎟⎟
⎜⎜⎜y ⎟⎟⎟ = ⎜⎜⎜−2 − 4 ⋅ (−3)⎟⎟⎟ = ⎜⎜⎜ 10 ⎟⎟⎟
⎜⎜⎝ z ⎟⎟⎠ ⎜⎜⎝ 3 + 3 ⋅ (−3) ⎟⎟⎠ ⎜⎜⎝−6⎟⎟⎠

A(2,−2,3)
B(−5,4,2)
O

P(−1,10,−6)

Figur 17.22

Løsningen er vist på figur 17.22, hvor de to linjer er indtegnet i et rumligt koordinatsystem


med skæringspunktet P(– 1,10,– 6)

Eksempel 17.7

Du har givet to linjer a og b med følgende parameterfremstillinger:

⎛ x ⎞⎟ ⎛ 2 + 1t1 ⎞⎟ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜−5 + 2t 2 ⎟⎟
a : ⎜y⎟⎟ = ⎜−2 − 4t1 ⎟⎟ b : ⎜y⎟⎟ = ⎜ 4 + 3t 2 ⎟⎟⎟
⎜ ⎟ ⎜ ⎜ ⎟ ⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝−1 + 3t1 ⎠⎟⎟ ⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 2 − 1t 2 ⎠⎟⎟

a) Du skal undersøge, om linjerne har et skæringspunkt.


b) Du skal bestemme koordinaterne til et evt. skæringspunkt.

a)
Som du kan se af de to linjers parameterfremstillinger, er udtrykkene for x og y de samme
som i forrige eksempel.
Du kan derfor fastslå, at t1 = 3 og t2 = 2.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
26 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du kan derfor indsætte værdierne af t1 og t2 i den sidste ligning. Du får:

– 1 + 3 · (– 3) = 2 – 2
– 10 = 0

Som du kan se, stemmer ligningen ikke, og du kan konstatere, at der ikke er noget skæ-
ringspunkt mellem de to linjer.

b)
Du kan som sagt ikke bestemme et skæringspunkt, og dermed kan du konkludere, at lin-
jerne er vindskæve.

Opgave 459

Du skal opstille en parameterfremstilling for henholdsvis x-, y- og z-aksen.

Opgave 460

Du har givet en ret linje, som går gennem punkterne A(1,2,– 4) og B(3,– 2,5)

a) Du skal bestemme en parameterfremstilling for linjen.


b) Du skal bestemme koordinaterne til linjens skæringspunkter med henholdsvis xy-, yz-
og zx-planet.

Opgave 461

Du har givet tre punkter: A(– 3,1,5), B(2,– 4,– 2) og C(12,– 14,– 16)

Du skal undersøge, om de tre punkter ligger på samme linje.

Opgave 462

To rette linjer er givet ved følgende parameterfremstillinger:

⎛ x ⎞⎟ ⎛ 10 − 5t 1 ⎟⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 21 − 4t 2 ⎟⎟
⎜ ⎟
⎟ ⎜ ⎟
⎟ ⎜ ⎟
⎟ ⎜
a : ⎜y⎟ = ⎜−1 − 1t1 ⎟ b : ⎜y⎟ = ⎜ 10 − 3t 2 ⎟ ⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝ 6 − 3t 1 ⎟⎟⎠ ⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝−1 + 4t 2 ⎟⎟⎠

a) Du skal undersøge, om linjerne har et skæringspunkt.


b) Du skal bestemme koordinaterne til et evt. skæringspunkt.

Opgave 463
JG
En ret linje k går gennem punktet (12,10,– 5) og har en retningsvektor rk . JJG
En anden linje m går gennem punktet (6,– 2,– 4) og har en retningsvektor rm .
JG JJG
Retningsvektorerne rk og rm er givet ved:

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 27
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
⎛−10⎞⎟ ⎛ −2 ⎞
VEKTORER I RUMMET
JG ⎜⎜ ⎟ JJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟

⎜ ⎜
rk = ⎜ −5 ⎟ , rm = ⎜3, 5⎟⎟

⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 9 ⎟⎟⎠ ⎜⎝ 4 ⎟⎠

a) Du skal undersøge, om linjerne har et skæringspunkt.


b) Du skal bestemme koordinaterne til et evt. skæringspunkt.

Opgave 464

To rette linjer p og q går gennem følgende punkter:

p: (12,10,– 5) og (20,– 4,3) q: (5,– 8,3) og (10,6,7)

a) Du skal undersøge, om de to linjer p og q har et skæringspunkt.


b) Du skal bestemme koordinaterne til et evt. skæringspunkt.

Vektorprodukt
G JG
Som vist på figur 17.23Ghar du
JG givet to vektorer a og b , der ikke er parallelle. Vinklen v
mellem de to vektorer og b ligger i intervallet ]0°;180°[.
a

a×b a×b

b b

h
v v
a
a

Figur 17.23 Figur 17.24

Med denne
G baggrund
JG skal du nu have defineret en ny vektor, der står vinkelret på både
vektor a og vektor b . G JG
Denne nye vektor symboliseres som a × b , og den kaldes krydsproduktet eller vektor-
produktet.
Længden på denne nye vektor defineres som

G JG G JG
a × b = a ⋅ b ⋅ sin v

Du skal bemærke rækkefølgen på vektorerne!


Det kaldesGet højresystem. DuJGskal forestille dig, at du med højre hånds bøjede fingre
G JG a over mod vektor b . Tommelfingeren vil da angive retningen på denne nye
drejer vektor
vektor a × b . G JG
Der er også en geometrisk sammenhæng, som du skal se på. De to vektorer a og b ud-
spænder et parallelogram som vist på figur 17.24.
Arealet af et parallelogram kan du udtrykke således:

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
28 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Areal = højde · grundlinje

Af den retvinklede trekant får du:

h JG
sin v = JG , h = b ⋅ sin v
b

G
Grundlinjen kan du udtrykke ved længden af vektor a og dermed får du arealet:
G JG
Areal = a ⋅ b ⋅ sin v

G JG
Hermed har du, at den numeriske værdi af krydsproduktet
G JG a × b er lig med arealet af det
parallelogram, som udspændes af de to vektorer a og b .

Krydsproduktet har altså to betydninger:

G JG G JG
1. Som længden af en ny vektor a × b , der står vinkelret på vektor a og vektor b .
G JG
2. Som arealet af det parallelogram, der udspændes af de to vektorer a og b .

G JG
Det kan vises, at vektorkoordinaterne til krydsproduktet a × b kan bestemmes ved hjælp
af en matrix- og determinantformel.
G JG
Du har givet vektorerne a og b :

⎛a ⎞ ⎛b ⎞
G ⎜⎜ 1 ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ 1 ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜a2 ⎟⎟ , b = ⎜⎜ b2 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜a3 ⎠⎟ ⎜⎝ b3 ⎟⎠

Formlen ser således ud:

a2 b2
x= = a 2 b3 − a 3 b2
a3 b3
G JG a3 b3
a× b : y = = a3 b1 − a1 b3
a1 b1
a1 b1
z= = a1 b2 − a2 b1
a2 b2

Af praktiske grunde kan du gøre det nemmere ved at benytte følgende opstilling:

a1 b1
a2 b2
x= = a 2 b3 − a 3 b2
G JG a3 b3
a× b : y = = a 3 b1 − a1 b3
a1 b1
z= = a1 b2 − a 2 b1
a2 b2
a3 b3

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 29
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

Eksempel 17.8

Du har givet to vektorer:

⎛4⎞ ⎛−2⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜ 3 ⎟⎟ , b = ⎜⎜ 5 ⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−6⎟⎠ ⎜⎝ 1 ⎟⎠

G JG
Du skal bestemme koordinaterne til krydsproduktet a × b .

Du kan benytte matrix- og determinantformlen og får:

4 −2
3 5
x= = 3 ⋅ 1 − (−6) ⋅ 5 = 33 ⎛ 33⎞
G JG −6 1 G JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a× b : y = = (−6) ⋅ (−2) − 4 ⋅ 1 = 8 a × b = ⎜⎜ 8 ⎟⎟
4 −2 ⎜⎜ ⎟⎟
z= = 4 ⋅ 5 − 3 ⋅ (−2) = 26 ⎜⎝ 26⎟⎠
3 5
−6 1

Opgave 465

Du har givet to vektorer:

⎛3⎞ ⎛−6⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜ 2 ⎟⎟ , b = ⎜⎜ 8 ⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−5⎠⎟ ⎝⎜ 1 ⎠⎟

G JG
a) Du skal bestemme vinklen mellem vektor
G JG a og vektor b .
b) Du skal bestemme krydsproduktet × b .
a

Opgave 466

Du har givet to vektorer:

⎛−5⎞ ⎛2⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜ 4 ⎟⎟ , b = ⎜8⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−3⎟⎠ ⎜⎝6⎟⎠

G JG
Du skal bestemme arealet af det parallelogram, der udspændes af de to vektorer a og b .

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
30 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 467

Du har givet vektorerne:

⎛2⎞ ⎛5⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜−8⎟⎟ , b = ⎜ 10 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 11 ⎟⎠ ⎝⎜−7⎟⎠

G JG
a) Du skal bestemme koordinaterne til vektorproduktet a × b . G JG
b) Du skal bestemme arealet af det parallelogram, der udspændes af vektorerne a og b .

Planer parallelle med koordinatplanerne

z z z

z=c

x y=b
x=a y y
x
x y

Figur 17.25 Figur 17.26 Figur 17.27

Ser du på ligningen x = a i et rumligt koordinatsystem, vil den indeholde alle typer af punk-
ter med formen (a,y,z).
Tilsammen vil alle disse punkter danne et plan, der som vist på figur 17.25 er parallel
med yz-planet.
Et af alle disse punkter vil være (a,0,0), som er planets skæringspunkt med x-aksen.
På tilsvarende måde vil ligningen y = b danne et plan, der som vist på figur 17.26 er pa-
rallel med xz-planet. Punktet (0,b,0) vil være planets skæringspunkt med y-aksen.
Endelig vil ligningen z = c danne et plan, der som vist på figur 17.27 er parallel med xy-
planet. Punktet (0,0,c) vil være planets skæringspunkt med z-aksen.

Parameterfremstilling af et plan

Målet er, at du skal kunne bestemme et punkt P(x,y,z) i et vilkårligt plan i rummet.
For at du kan gøre det, skal du kende en ligning for planet, så her starter du.
Har du et plan, der ligger vilkårligt i rummet, skal det indeholde tre kendte punkter, for
at du kan definere planet.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 31
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

z z

D
C
C(x2,y2,z2)

B(x1,y1,z1) B
A(x0,y0,z0)
A

x x
y y

Figur 17.28 Figur 17.29


z P(x,y,z)

D t ⋅ AC
C z

D
B
O
A

s ⋅ AB
O
x A
y

x
y

Figur 17.30 Figur 17.31

Du skal forestille dig, at du har tre punkter A(x0,y0,z0), B(x1,y1,z1) og C(x2,y2,z2) beliggende
i et plan i et rumligt koordinatsystem som vist på figur 17.28. Du skal nu med hjælp af vek-
torer definere planet. JJJG JJJG
Du starter derfor med atJJJGdanne to vektorer AB og AC som vist på figur 17.29. Du kan
bestemme sumvektoren AD således:

JJJG JJJG JJJG


AD = AB + AC

JJJG
Du kan også bestemme stedvektoren OD - se figur 17.30:

JJJG JJJG JJJG


OD = OA + AD

JJJG JJJG JJJG JJJG


OD = OA + AB + AC

Skal du bestemme
JJJG et
JJJGvilkårligt punkt P(x,y,z) kan du gøre som vist på figur 17.31, hvor du
forlænger AB og AC med parametrene s og t.
JJJG
Du kan bestemme stedvektoren OP således:

JJJG JJJG JJJG JJJG


OP = OA + s ⋅ AB + t ⋅ AC

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
32 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Indfører du vektorernes koordinater, får du:

⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ x 1 − x 0 ⎞⎟ ⎛ x 2 − x 0 ⎞⎟
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ x 0 ⎟⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y ⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ y − y ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ y − y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ 0 ⎜⎜ 1 0
⎟⎟⎟ ⎜⎜ 2 0⎟
⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎝⎜ z 0 ⎠⎟ ⎝⎜ z 1 − z 0 ⎠⎟ ⎝⎜ z 2 − z 0 ⎠⎟

Så er du fremme ved målet, nemlig at kunne bestemme et punkt P(x,y,z) i et plan, hvor du
kender tre punkter A(x0,y0,z0), B(x1,y1,z1) og C(x2,y2,z2).
Denne beskrivelsesform kaldes en parameterfremstilling af et plan.

Planets ligning på normalform

Du skal også se en anden metode, der kan anvendes, når du skal opstille ligningen for et
plan.
a
n = b
c

P0(x0,y0,z0) P(x,y,z)

Figur 17.32

Du har figur 17.32 med et plan, hvor der er afsat en vektor

⎛a⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
n = ⎜⎜ b⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ c ⎟⎠

som står vinkelret på planet.

En sådan vektor kaldes en normalvektor.


I planet har du et givet punkt
JJJG P0(x0,y0,z0) og endvidere et vilkårligt punkt P(x,y,z).
Du danner en ny vektor P0 P med koordinaterne:

⎛ x − x 0 ⎞⎟
JJJG ⎜⎜ ⎟
P0 P = ⎜y − y 0 ⎟⎟⎟

⎜⎜ ⎟
⎜⎝ z − z0 ⎟⎟⎠

JG JJJG
De to vektorer n og P0 P står vinkelret på hinanden. En sådan situation har du mødt tid-
ligere, da du arbejdede med skalarproduktet. Reglen siger, at skalarproduktet er lig med 0,
når de to vektorer står vinkelret på hinanden. Det kan du udtrykke således:
JG JJJG
n • P0 P = 0

eller med vektorernes koordinater:


© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 33
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

a (x − x0 ) + b(y − y0 ) + c (z − z0 ) = 0

Det er planets ligning på normalform


JG og kan anvendes, når du kender et punkt P0(x0,y0,z0)
i planet og en normalvektor n til planet.

Du kan gå videre med ligningen, idet du ganger ind i parenteserne. Du får:

ax – ax0 + by – by0 + cz – cz0 = 0


ax + by + cz – ax0 – by0 – cz0 = 0

Du sætter udtrykket: – ax0 – by0 – cz0 = d

Så får du:

ax + by + cz + d = 0

som også er et udtryk for planets ligning på normalform, men i reduceret form.

Eksempel 17.9

Du har givet et plan med tre punkter A(3,2,5), B(8,– 1,4) og C(6,1,3)

a) Du skal bestemme en parameterfremstilling for planet.


b) Du skal bestemme planets ligning på normalform.

a)
Du har tre punkter A, B og C og dermed alle oplysninger. Du kan sætte direkte ind i para-
meterfremstillingen og får:

⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 3⎟⎟ ⎜ 8 − 3 ⎟⎟ ⎜6 − 3⎟⎟ ⎜ 3⎟⎟ ⎜ 5 ⎟⎟ ⎜ 3 ⎟⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 2⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜−1 − 2⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ 1 − 2 ⎟⎟ = ⎜⎜⎜ 2⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜−3⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜−1⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 5⎠⎟ ⎜⎝ 4 − 5 ⎠⎟⎟ ⎜⎝ 3 − 5⎠⎟⎟ ⎜⎜⎝ 5⎠⎟⎟ ⎜⎝−1⎠⎟ ⎜⎝−2⎠⎟

b)
Du kan benytte planets ligning på normalform: a(x – x0) + b(y – y0) + c(z – z0) = 0
Her skal de kende et punkt og koordinaterne til normalvektoren. Du har to punkter, men
mangler normalvektoren. JJJG JJJG
Den JJJGbestemme ved hjælp af krydsproduktet AB × AC . Koordinaterne til vekto-
JJJGkan du
rerne AB og AC har du fra parameterfremstillingen, nemlig:

⎛5⎞ ⎛3⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
AB = ⎜−3⎟⎟ , AC = ⎜⎜−1⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−1⎠⎟ ⎝⎜−2⎠⎟

Nu kan du bestemme krydsproduktet:

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
34 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
5 3
−3 −1
x= =(−3)⋅(−2)−(−1)⋅(−1) = 5 ⎛ 5⎞
JJJG JJJG JG −1 −2 JJJG JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
AB×AC = n: y = =(−1)⋅ 3−5⋅(−2) =7 AB × AC = ⎜⎜7 ⎟⎟
5 3 ⎜⎜ ⎟⎟
z= = 5⋅(−1)−(−3)⋅ 3 =4 ⎜⎝ 4⎟⎠
−3 −1
−1 −2

Nu har du et punkt og koordinaterne til normalvektoren. Du kan derfor indsætte i planets


ligning på normalform:

5(x – 3) + 7(y – 2) + 4(z – 5) = 0


5x – 15 +7y – 14 + 4z – 20 = 0
5x + 7y + 4z – 49 = 0

Her har du resultatet, som er et udtryk for planets ligning på normalform, men i reduceret
form.

Opgave 468

Du har givet et plan, som indeholder tre punkter A(2,1,4), B(− 3,6,− 1) og C(5,7,8).

a) Du skal bestemme en parameterfremstilling for planet.


b) Du skal bestemme planets ligning på normalform.

Opgave 469

Du har givet et plan med ligningen: 3x – 4y – 7z + 25 = 0

a) Du skal undersøge, om punktet (5,3,4) ligger i planet.


b) Du skal bestemme en parameterfremstilling for planet.

Opgave 470

Du har givet et plan med parameterfremstillingen:

⎛ x ⎟⎞ ⎛ 3 ⎟⎞ ⎛ 2 ⎟⎞ ⎛−8⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜−5⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ 4 ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ 6 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 8 ⎟⎠ ⎝⎜−3⎟⎠ ⎜⎝ 5 ⎟⎠

Du skal bestemme planets ligning på normalform.

Opgave 471

Du har givet en pyramide med kvadratisk grundflade med grundfladekant = 4 cm og højde


= 6 cm, som er indlagt i et rumligt koordinatsystem som vist på figur 17.33.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 35
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

B D

x 4 4 y

Figur 17.33

a) Du skal bestemme en ligning for pyramidens bundflade.


b) Du skal bestemme ligninger for pyramidens fire skrå sideflader.

Opgave 472

Du har givet et hus, der som vist på figur 17.34 er indlagt i et rumligt koordinatsystem.
Alle mål er i meter.
Du skal bestemme ligninger for husets syv flader.

J H
B

x
3

D
y
14 E
4

4
A

Figur 17.34

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
36 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 473

Du har givet en kugle med centrum i (− 2,6,3) og et punkt P(3,4,5) på kuglens overflade.

Du skal bestemme en ligning for det plan, der tangerer kuglen i punktet P.

Skæring mellem to planer

n1

n2
v v v

180° − v

plan 1

plan 2

Figur 17.35 Figur 17.36

På figur 17.35 har du to planer, der skærer hinanden. Som du kan se, vil skæringen danne
en ret linje og en vinkel v. Når du arbejder med vinklen mellem to planer, vil det altid være
den spidse vinkel, der er udgangspunktet. Der kan være opgaver med et praktisk indhold,
der gør, at det mest naturligt vil være den stumpe vinkel, du skal angive, altså 180° – v som
vist på figur 17.35.
På figur 17.36 er de to planers normalvektorer indtegnet. Vinklen mellem de to normal-
vektorer vil også være v, og det vil være dette forhold, du skal benytte dig af, når du skal
bestemme en vinkel mellem to planer.
Du vil i det kommende eksempel se fremgangsmåden, når du har to planer og skal be-
stemme en ligning for skæringslinjen og endvidere vinklen v mellem de to planer.

Eksempel 17.10

Du har givet to planer 1 og 2:

Plan 1: − x + 5y – 3z + 1 = 0 Plan 2: 3x – y + 2z + 4 = 0

a) Du skal bestemme en parameterfremstilling for skæringslinjen mellem plan 1 og plan 2.


b) Du skal bestemme vinklen mellem plan 1 og plan 2.

a)
Du har parameterfremstillingen for en ret linje:

⎛ x ⎞⎟ ⎛ x 0 + rx t ⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y + r t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ 0 y ⎟

⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ z 0 + rz t ⎠⎟⎟

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 37
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du skal nu i gang med at vælge ”noget” for at kunne komme i gang. Du kan som basisen-
hed sætte rx = 1, og ligeledes kan du sætte x0 = 0.
Hermed kommer den første linje i parameterfremstillingen til at se således ud:

x = 0 + 1t og hermed får du:


x =t

Det kan du udnytte og indsætte x = t i de to ligninger for plan 1 og plan 2:

− t + 5y – 3z + 1 = 0 og 3t – y + 2z + 4 = 0

Du løser ligningerne med hensyn til z:

–3z = –1 – 5y + t og 2z = − 4 + y – 3t

I den første ligning ganger du igennem med 2 i alle led og på tilsvarende måde med –3 i
den anden ligning. Du får:

–6z = 2 – 10y + 2t og − 6z = 12 – 3y + 9t

Du kan danne en ny ligning af de to ”højre-sider”:

–2 – 10y + 2t = 12 – 3y + 9t

Du løser ligningen med hensyn til y. Du får:

− 7y = 14 + 7t
y = − 2 − 1t

Dette udtryk indsætter du i: 2z = 4 + y – 3t


Det giver:

2z = − 4 + (–2 – 1t) – 3t
2z = − 4 – 2 – 1t – 3t
2z = − 6 – 4t
z = − 3 – 2t

Du er nu fremme ved løsningen. Du startede med at sætte x = 0 + 1t i parameterfremstillin-


gen. Du får dermed parameterfremstillingen for skæringslinjen mellem plan 1 og plan 2.

⎛ x ⎟⎞ ⎛ 0 + 1t ⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜
⎟ ⎟⎟
⎜⎜⎜ y ⎟⎟⎟ = ⎜⎜⎜−2 − 1t ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎝ z ⎠ ⎝−3 − 2t ⎠⎟

Med udgangspunkt i parameterfremstillingen kan du fastslå:


Skæringslinjen går gennem punktet (0,− 2,− 3) og har en retningsvektor

⎛1⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟

r = ⎜−1⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−2⎠⎟

b)
Du kan bestemme vinklen mellem plan 1 og plan 2 som vinklen mellem de to planers nor-
malvektorer.
Du bestemmer først de to normalvektorer ud fra ligningerne for plan 1 og plan 2. Du får:

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
38 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
⎛−1⎞ ⎛3⎞
JJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
n1 = ⎜ 5 ⎟ , n2 = ⎜−1⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−3⎠⎟ ⎜⎝ 2 ⎠⎟

Du kan herefter benytte ligningen:

⎛ ⎞
⎜⎜ x 1 x 2 + y 1 y 2 + z 1 z 2 ⎟⎟
v = cos −1
⎜⎜ G JG ⎟
⎟⎟
⎜⎜ a⋅b ⎟⎟
⎝ ⎠

Du kan indsætte og får:

⎛ ⎞

v = cos−1 ⎜⎜⎜
(−1)⋅ 3 + 5 ⋅(−1) + (−3)⋅ 2 ⎟⎟⎟

⎜⎝⎜ (−1)2 + 52 + (−3)2 ⋅ 32 + (−1)2 + 22 ⎟⎟⎠

v = 129,3°

Da det er den spidse vinkel, du skal bestemme, får du:

v1 = 180° − 128,23° = 50,77°

Skæring mellem linje og plan

Udgangspunktet er, at du har et plan med ligningen: ax + by + cz + d = 0 og en ret linje med


en parameterfremstilling

⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ x 0 + rx ⋅ t ⎟⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y + r ⋅ t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ 0 y ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎝⎜ z 0 + rz ⋅ t ⎟⎟⎠

Du får et par specielle tilfælde som vist på figur 17.37 og 17.38.

(x0,y0,z0)
r k
n n
v1
v2
(x0,y0,z0) v r
n
k r

Figur 17.37 Figur 17.38 Figur 17.39


JG
På figur 17.37 har du
G et plan med en normalvektor n og en ret linje k. Den rette linje har
en retningsvektor r . JG G
Hvis skalarproduktet n • r = 0 og punktet (x0,y0,z0) ikke ligger i planet, vil linjen k være
parallel med planet.
På figur 17.38 har duJG næsten
G samme situation, men her ligger punktet (x0,y0,z0) i planet.
Hvis skalarproduktet n • r = 0 , vil linjen k ligge i planet.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 39
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du kan nu gå videre og se på figur 17.39, hvor linjen k skærer planet i punktet P.
Vinklen v mellem en linje og et plan ligger mellem linjen og dens projektion på planet.
Skal du bestemme denne JG vinkel, kan du starte med atG bestemme vinkel v1 eller v2 mel-
lem planets normalvektor n og linjens retningsvektor r . Herefter kan du bestemme vin-
kel v.
I det kommende eksempel skal du se, hvorledes du bestemmer skæringspunktet og
vinklen mellem et plan og en ret linje.

Eksempel 17.11

Du har givet et plan og en ret linje k:

Plan : 2x − 4y + 3z + 4 = 0

⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 1 + 2t ⎟⎟

k : ⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 3 + 4t ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟ ⎝⎜−2 + 5t ⎠⎟

a) Du skal bestemme skæringspunktet mellem planet og den rette linje k.


b) Du skal bestemme vinklen mellem planet og den rette linje k.

a)
Udtrykkene for x, y og z fra linjens parameterfremstilling indsætter du i planets ligning:

2x – 4y + 3z + 4 = 0

2(1 + 2t) – 4(3 + 4t) + 3(− 2 + 5t) + 4 =0


2 + 4t − 12 − 16t − 6 + 15t + 4 =0
3t = 12
t =4

Du kan nu bestemme skæringspunktet mellem planet og linjen k ved at indsætte t = 4 i lin-


jens parameterfremstilling.

Du får:

⎛ x ⎟⎞ ⎛ 1 + 2 ⋅ 4 ⎟⎞ ⎛ 9 ⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 3 + 4 ⋅ 4 ⎟⎟ = ⎜⎜⎜19⎟⎟

⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜ ⎟⎟
⎟ ⎜ ⎟
⎝⎜ z ⎟⎠ ⎜⎝− 2 + 5 ⋅ 4⎟⎠ ⎜⎝18⎟⎠

Du har hermed skæringspunktet mellem planet og den rette linje k: (9,19,18).

b) JG
Du starter med
G at bestemme vinklen v1 mellem planets normalvektor n og linjens ret-
ningsvektor r . Du har:

⎛2⎞ ⎛ 2⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
n = ⎜⎜−4⎟⎟ , r = ⎜⎜ 4⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 3 ⎠⎟ ⎜⎝ 5⎟⎠

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
40 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du benytter formlen:

⎛ ⎞
⎜⎜ x 1 x 2 + y 1 y 2 + z 1 z 2 ⎟⎟
v = cos −1
⎜⎜ G JG ⎟
⎟⎟
⎜⎜ a⋅b ⎟⎟
⎝ ⎠

⎛ ⎞⎟
⎜ 2 ⋅ 2 + (−4)⋅ 4 + 3 ⋅ 5 ⎟⎟
v1 = cos−1 ⎜⎜⎜ ⎟
og får: ⎜⎝⎜ 22 + (−4)2 + 32 ⋅ 22 + 4 2 + 52 ⎠⎟⎟

v1 = 85,24°
JG G
Vinklen v1 er vinklen mellem planets normalvektor n og linjens retningsvektor r .
Du bestemmer vinkel v således:

v = 90° – 85,24° = 4,76°

Afstand mellem punkt og plan

Som vist på figur 17.40 har du et punkt P0(x0,y0,z0) og et plan givet ved ligningen
ax + by + cz + d = 0.

P0(x0,y0,z0)
P(x0,y0,z0)
n
v

e v
e

Figur 17.40 Figur 17.41

Du skal bestemme afstanden e mellem punkt P0 og planet.


For at komme videre afsætter du i planet et vilkårligt punkt P som vist på figur 17.41.
JG JJJG
vektoren PP0 .
Igennem punkt P tegner du normalvektoren JGn og ligeledesJJJG
Vinkel v er vinklen mellem normalvektoren n og vektor PP0 .
Vinkel v er også beliggende i den retvinklede trekant, som du kan benytte til at bestem-
me afstanden e. Du får:
e JJJG
cos v = JJJG og hermed e = PP0 cos v
PP0

Nu skal du i gang med lidt omskrivning, og du starter med at beskrive afstanden e således:

JG JJJG
n ⋅ PP0 ⋅ cos v
e= JG
n

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 41
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
JG
VEKTORER I RUMMET
Det nye ved denne omskrivning er planets normalvektor n , som er tilføjet i brøkens
JG JJJG tæller
og nævner. Fidusen er, at tælleren er blevet til et udtryk for skalarproduktet n • PP0 .
Det skal du se lidt nærmere på!
Kan du huske definitionen på skalarproduktet? – ellers har du den her:
G JG G JG
a • b = a ⋅ b cos v = x1x 2 + y1y 2 + z1z2

JG JJJG
Koordinaterne til normalvektoren n og vektoren PP0 er:

⎛a⎞ ⎛ x − x ⎟⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJJG ⎜⎜ 0 ⎟
n = ⎜ b⎟ , PP0 = ⎜y 0 − y⎟⎟⎟
⎜ ⎟ ⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎝ c ⎠⎟ ⎜⎝ z0 − z ⎠⎟⎟

JG JJJG
Hermed kan du udtrykke skalarproduktet n • PP0 ved hjælp af vektorernes koordinater:

a(x0 – x) + b(y0 – y) + c(z0 – z)

Ganger du ind i parenteserne, får du:

ax0 – ax + by0 – by + cz0 – cx = ax0 + by0 + cz0 – ax – by – cz

Du kan sætte d = − ax – by – cz

Som du sikkert kan huske, indgår d i planets ligning på normalform, og da punktet P(x,y,z)
ligger i planet, vil koordinaterne tilfredsstille ligningen.
Du får derfor følgende udtryk for skalarproduktet:

ax0 + by0 + cz0 + d

Dette udtryk kan du indsætte i tælleren i formlen:

JG JJJG
n ⋅ PP0 cos v
e= JG
n

Du får så en formel, som du kan benytte, når du skal bestemme afstanden mellem et punkt
P0(x0,y0,z0) og et plan med ligningen ax + by + cz + d = 0:

ax 0 + by 0 + cz0 + d
e=
a 2 + b2 + c 2

Eksempel 17.12

Du har givet et punkt P0(3,5,2) og et plan: 2x + 6y – z + 12 = 0.

Du skal bestemme afstanden mellem punkt P0 og planet.

Du har alle oplysningerne, så du kan indsætte direkte i afstandsformlen. Du får:

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
42 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
2 ⋅ 3 + 6 ⋅ 5 +(−1)⋅ 2 + 12

VEKTORER I RUMMET
e=
22 + 62 +(−1)
2

e = 7,18

Afstand mellem punkt og linje

Som vist på figur 17.42 har du givet et punkt P0(x0,y0,z0) og en ret linje givet ved en para-
meterfremstilling.

P0(x0,y0,z0) P0(x0,y0,z0)

e e
k

r
P

Figur 17.42 Figur 17.43

Du skal bestemme afstanden e mellem punktet P0 og den rette linje.


JJJG
Du vælger et vilkårligt punkt P på linjen og tegner en vektor PP0 som vist på figur 17.43.
Af den retvinklede trekant får du:
e JJJG
sin v = JJJJG og herefter e = PP0 ⋅ sin v
PP0
G
Du skal nu i gang med lidt formelomskrivning. Du kender linjens retningsvektor r og
G JJJG
starter med definitionen på krydsproduktet r × PP0 :
G JJJG G JJJG
r × PP0 = r ⋅ PP0 ⋅ sin v

JJJG
Her indgår afstanden e = PP0 sin v , og du kan skrive ligningen:
G JJJG G
r × PP0 = r ⋅ e

Du løser ligningen med hensyn til e og får følgende ligning til bestemmelse af afstanden
mellem punktet P0 og en ret linje:

G JJJG
r × PP0
e= G
r

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 43
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

Eksempel 17.13

Du har givet et punkt P0(8,10,6) og en ret linje med parameterfremstillingen:

⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 2 + 1 ⋅ t ⎟⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 0 + 2 ⋅ t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎝⎜ 3 − 4 ⋅ t ⎠⎟⎟

Du skal bestemme afstanden mellem punktet P0 og den rette linje.

Du skal starte med at bestemme et vilkårligt punkt P på den rette linje. Du kan vælge at
sætte t = 0. Hermed får du koordinaterne til punkt P(2,0,3).JJJG G
Du skal også have bestemt koordinaterne til vektor PP0 og retningsvektoren r for
den rette linje. Du får:

⎛ x ⎞ ⎛ 8 − 2 ⎞⎟ ⎛ 6 ⎞⎟ ⎛1⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
PP0 = ⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜10 − 0⎟⎟⎟ = ⎜⎜10⎟⎟⎟ og r = ⎜⎜ 2 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟ ⎜⎝ 6 − 3 ⎟⎠ ⎜⎝ 3 ⎟⎠ ⎝⎜−4⎠⎟

G JJJG
Du skal have bestemt koordinaterne til krydsproduktet r × PP0

1 6
2 10 ⎛ 46 ⎞⎟
x= = 2 ⋅ 3 − (−4) ⋅ 10 = 46 G JJJG ⎜⎜ ⎟
G JJJG −4
r × PP0 = ⎜−27 ⎟⎟⎟
3 ⎜
r × PP0 : y = = (−4) ⋅ 6 − 1⋅ 3 = −27 ⎜⎜ ⎟
z=
1 6
= 1⋅ 10 − 2 ⋅ 6 = −2 ⎜⎝ −2 ⎠⎟⎟
2 10
−4 3

Afstanden e mellem den rette linje og punktet P0 kan du bestemme af:

G JJJG
r × PP0
e= G
r

Du kan indsætte:

462 +(−27) +(−2)


2 2

e=
12 + 22 +(−4)
2

e = 11,65

Opgave 474

Du har givet to planer: Plan 1: 5x – 3y + z + 12 = 0 og Plan 2: – x + 8y – 3z – 4 = 0

a) Du skal bestemme en parameterfremstilling for skæringslinjen mellem de to planer.


b) Du skal bestemme vinklen mellem de to planer.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
44 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 475

Du har givet to planer: Plan 1: 3x – 2y + 5z – 3 = 0 og Plan 2: x + 5y – z + 2 = 0

Du skal bestemme vinklen mellem de to planer.

Opgave 476

Du har givet et plan og en ret linje: Plan: 8x – y + 3z + 5 = 0


Ret linje:

⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 2 − 1t ⎟⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 0 + 4t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝−3 + 2t⎟⎟⎠

a) Du skal bestemme koordinaterne til skæringspunktet mellem planet og den rette linje.
b) Du skal bestemme vinklen mellem planet og den rette linje.

Opgave 477

Du har givet et plan: 2x + y – z + 4 = 0 og en ret linje, der går gennem punkterne A(1,4,3) og
B(5,2,0).

a) Du skal bestemme en parameterfremstilling for den rette linje.


b) Du skal bestemme koordinaterne til skæringspunktet mellem planet og den rette linje.
c) Du skal bestemme vinklen mellem planet og den rette linje.

Opgave 478

Du har givet en pyramide som vist på figur 17.44. Pyramiden er indlagt i et rumligt koor-
dinatsystem og har en kvadratisk grundflade og grundfladekant = 3 cm og en højde = 5 cm.

x y

Figur 17.44

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 45
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
a) Du skal bestemme vinklen mellem to skrå sideflader, der ligger over for hinanden.
b) Du skal bestemme vinklen mellem to skrå sideflader, der støder op til hinanden.

Opgave 479

Du har givet et punkt P0(2,− 8,− 3) og et plan 3x + 3y + z – 3 = 0.

Du skal bestemme afstanden mellem punktet P0 og planet.

Opgave 480

Du har givet et punkt P0(10,3,6) og en ret linje med parameterfremstillingen

⎛ x ⎞⎟ ⎛ 3 + 2t ⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 2 − 1t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝−5 + 4t ⎟⎟⎠

Du skal bestemme afstanden mellem punktet P0 og den rette linje.

Opgave 481

Du har givet et punkt P0(10,− 1,8) og et plan, der går gennem punkterne (0,0,0), (2,3,1) og
(5,6,4).

Du skal bestemme afstanden mellem punktet P0 og planet.

Opgave 482

Du har givet et punkt P0(8,5,6) og en ret linje, der går gennem punkterne A(0,0,3) og
B(3,0,0).

Du skal bestemme afstanden mellem linjen og punktet P0.

Opgave 483

Du har givet to planer: Plan 1: –4x + 2y – 3z + 5 = 0 og Plan 2: 12x – 6y + 9z – 8 = 0

a) Du skal vise, at de to planer er parallelle.


b) Du skal bestemme afstanden mellem de to planer.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
46 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Problemopgaver

Opgave 484

Du har givet et plan 1 som vist på figur z


17.45, der går gennem punkterne (2,0,0),
(0,4,0) og (0,0,4).
(0,0,4)
a) Du skal bestemme afstanden fra punk-
tet (8,10,7) til planet.
b) Du skal bestemme ligningen for det
plan 2, som indeholder punktet (8,10,7),
og som er parallel med plan 1.
c) Du skal bestemme koordinaterne til
(2,0,0)
plan 2’s skæringspunkter med x, y- og
z- aksen.
x
(0,4,0)
y

Figur 17.45

Opgave 485

Du har givet et hus med afvalmet tag, som er indlagt i et rumligt koordinatsystem som vist
på figur 17.46.
Alle mål er i meter.

F 4

B
4 E

D
x 2

y
10
A
6

Figur 17.46

a) Du skal bestemme koordinaterne til punkterne A, B, C, D, E og F.


b) Du skal bestemme afstanden mellem punkt A og E.
c) Du skal bestemme en ligning for det plan, der indeholder punkterne A, B, E og F.
d) Du skal bestemme en ligning for det plan, der indeholder punkterne C, D, E og F.
e) Du skal bestemme vinklen mellem plan ABEF og plan CDEF.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 47
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

Opgave 486

Du har givet koordinaterne til centrum i en kugle (4,1,−2). Kuglen tangerer et plan med lig-
ningen 2x + 3y – z + 8 = 0.
Du skal bestemme kuglens centrumsligning.

Opgave 487

Billedet viser Hjerting kirke. Hjerting ligger ca. 10 km nord for Esbjerg, og i 1992 blev en ny
kirke med en spændende arkitektur og udsmykning indviet. Kirken er tegnet af arkitekt
Alan Havsteen-Mikkelsen, og en del af den indvendige udsmykning, blandt andet alteret,
er lavet af Robert Jacobsen.

T
E
3,6
A F
3,2
x
10,8 B
12,8 G H
4,8

3,2 3,2 D
C
y

Figur 17.47 Figur 17.48

På figur 17.47 har du en skitse af kirkens gavl mod nord. Alle mål er i meter.
På figur 17.48 er gavlen indlagt i et rumligt koordinatsystem.
Du skal bestemme følgende:
a) Koordinaterne til punkterne A, B, C, D, E, F, G, H og T.
b) Afstandene EF, ET og FT.
c) Vinklen mellem linjerne EF og ET.
d) Vinklen mellem linjerne FG og FT.
e) En ligning for det plan, der indeholder punkterne A, B, E og F.
f) En ligning for det plan, der indeholder punkterne B, C, F og G.
g) En ligning for det plan, der indeholder punkterne E, F og T.
h) En ligning for det plan, der indeholder punkterne F, G og T.
i) Vinklen mellem planerne ABEF og EFT.
j) Vinklen mellem planerne EFT og FGT.
k) Vinklen mellem planerne BCFG og FGT.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
48 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Resumé 17. kapitel

Vektorkoordinater og vektorlængde

⎛x⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG
v = ⎜⎜ y ⎟⎟ v = x 2 + y 2 + z2
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠

Givet punkterne A(x1,y1,z1) og B(x1,y1,z1)

⎛ x − x 1 ⎞⎟
JJJG ⎜⎜ 2 ⎟ JJJG
AB = ⎜⎜y 2 − y 1 ⎟⎟⎟ AB = (x 2 − x1 ) + ( y 2 − y 1 ) + (z 2 − z1 )
2 2 2

⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z 2 − z1 ⎠⎟

Enhedsvektor

⎛ ⎟⎞⎟
⎜⎜ x
⎜⎜ 2 2 ⎟
⎟⎟
⎜⎜⎜ x + y + z ⎟⎟⎟
2
⎛x⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJG ⎜⎜ y ⎟⎟
a = ⎜⎜ y ⎟⎟ ea = ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ x 2 + y 2 + z 2 ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎜ z ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎜ x 2 + y 2 + z 2 ⎟⎟⎟
⎝ ⎠

Skalarprodukt eller prik-produkt

⎛ ⎞
G JG G JG ⎜ x x + y y + z 1 z 2 ⎟⎟
a • b = a ⋅ b ⋅ cos v = x 1x 2 + y 1 y 2 + z1 z 2 v = cos − 1 ⎜⎜⎜ 1 2 G 1 JG2 ⎟⎟
⎟⎟
⎜⎜ a⋅b ⎟⎠

Projektion

b
G JG
JJG a• b
ba = G v
a v a

ba

Parameterfremstilling af ret linje

⎛ x ⎟⎞ ⎛ x 0 + rx t ⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟

⎜⎜⎜ y ⎟⎟⎟ = ⎜⎜⎜ y 0 + ry t ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎝ z ⎠ ⎝ z 0 + rz t ⎟⎠

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 49
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET

Vektorprodukt

G JG G JG a1 b1
a × b = a ⋅ b ⋅ sin v
a2 b2
x= = a 2 b3 − a 3 b2
⎛x⎞ G JG a3 b3
G JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ a× b : y = = a 3 b1 − a1 b3
a × b = ⎜⎜ y ⎟⎟ a1 b1
⎜⎜ ⎟⎟ z= = a1 b2 − a 2 b1
⎝⎜ z ⎠⎟ a2 b2
a3 b3

Parameterfremstilling af plan

⎛ x ⎞⎟ ⎛ x 0 ⎞⎟ ⎛ x 1 − x 0 ⎞⎟ ⎛ x 2 − x 0 ⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y ⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ y − y ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ y − y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ 0 ⎟⎟⎟ ⎜⎜ 1 0⎟
⎟⎟ ⎜⎜ 2 0⎟

⎜⎝ z ⎟⎠ ⎝⎜ z 0 ⎟⎠ ⎝⎜ z 1 − z 0 ⎟⎠ ⎜⎝ z 2 − z 0 ⎠⎟⎟

Planets ligning på normalform

a ( x − x 0 ) + b ( y − y 0 ) + z ( z − z0 ) = 0

eller
⎛a⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
ax + by + cz + d = 0 med n = ⎜⎜ b⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ c ⎟⎠

Afstand e mellem punkt P0(x0,y0,z0) og plan ax + by + cz + d = 0

ax 0 + by 0 + cz0 + d
e=
a 2 + b2 + c 2

Afstand mellem punkt P0(x0,y0,z0) og ret linje

P0(x0,y0,z0)

G JJJG
r × PP0 e
e= G k
r

r
P

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
50 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
TEKNISK MATEMATIK +3

MERE DIFFERENTIALREGNING
MERE DIFFERENTIALREGNING 18
Differentialkvotient af eksponentielle funktioner
Du har i kapitel 11 arbejdet med forskellige typer eksponentielle funktioner og deres egen-
skaber. Det skal du nu videre med, men inden skal du tilbage til kapitel 14 ”Integralreg-
ning”, hvor du fik defineret den naturlige logaritmefunktion. Den så således ud:
1
∫ x
d x = ln x

1
Den naturlige logaritmefunktion er altså stamfunktion til funktionen .
x
Da differentiation og integration er modsatte regningsarter, får du direkte af integrations-
prøven:

d ln x 1
f ′ (x) = = x>0
dx x

Du kan få et indtryk af sammenhængen mellem funktionen og dens differentialkvotient


ved at se på figur 18.1. Her har du billedet af grafen for funktionen f(x) = ln x med tangenter
til grafen indlagt i punkterne for x = 0,5, x = 1 og x = 2.
y

f(x) = ln(x)

x
0,5 1 1,5 2 2,5

Figur 18.1

Du kan bestemme stigningstallene for disse tangenter ved at indsætte i formlen for diffe-
rentialkvotient. Du får:

1
f ′ (x) =
x

1
f ′ ( 0, 5) = =2
0, 5

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 51
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
1
f ′ (1) = =1
MERE DIFFERENTIALREGNING

1
f ′ ( 2) = = 0, 5
2

Du kan tjekke resultaterne på din grafregner eller et matematikprogram på pc’er.

På figur 18.2, figur 18.3 og figur 18.4 har du resultaterne fra en grafregner.

Figur 18.2 Figur 18.3 Figur 18.4

Du har også den almindelige logaritmefunktion f(x) = log x . Her er reglen:

d log x 1
f ′ (x) = = x>0
dx x ⋅ ln 10

Når du skal vise, hvordan denne regel fremkommer, tager du udgangspunkt i definitionen
på et tals logaritme. Den har du fra tidligere kapitler, og den ser således ud:

x = 10log x

Herefter kan du benytte logaritmeregnereglerne og tage den naturlige logaritme på begge


sider:

ln x = log x ⋅ ln 10

Du løser ligningen med hensyn til log x:

ln x 1
log x = = ln x ⋅
ln 10 ln 10

Du kan nu differentiere og får:

(log x)′ = ⋅
1 1 1
=
x ln 10 x ⋅ ln 10

Hermed har du fået vist, hvordan regnereglen fremkommer.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik, +3 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.


52 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Herefter skal du se på funktionen:

f(x) = ex, som har differentialkvotienten f’(x) = ex

Som du kan se, er funktionen og dens differentialkvotient det samme. Det er specielt, men
du kan få synliggjort reglen ved at benytte definitionen på differentialkvotient. Kan du hu-
ske den? – ellers får du den her:

Δy f ( x + Δx ) − f ( x )
lim = lim
Δx → 0 Δx Δx → 0 Δx

Du kan starte med at se på grafen for f(x) = ex som vist på figur 18.5.
y

f(x) = ex

Δy

ex+Δx
Δx

ex

x
x x+Δx

Figur 18.5

Overfører du figurens benævnelser til definitionen på differentialkvotient, får du:

Δy ex +Δx − ex
lim = lim
Δx → 0 Δx Δx → 0 Δx

Du kan lave en lille omskrivning. Du får:

Δy ex ⋅ e Δx − ex
lim = lim
Δx → 0 Δx Δx → 0 Δx

Du kan sætte ex uden for en parentes:

Δy ⎛ e Δx − 1 ⎞⎟
lim = lim ex ⋅ ⎜⎜ ⎟
Δx → 0 Δ x Δx → 0 ⎜⎝ Δx ⎠⎟⎟

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 53
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Du skal nu betragte brøken i udtrykket:

e Δx − 1
Δx

Du kan nu give Δx forskellige værdier.


Du kan starte med Δx = 1 og derefter Δx = 0,1 og Δx = 00,1 og Δx = 0,001.
Udregnet får du følgende værdier:

e1 − 1 e0,1 − 1 e0,01 − 1 e0,001 − 1


= 1, 718 = 1, 05 = 1, 005 = 1, 0005
1 0,1 0, 01 0, 001

Som det fremgår af beregningerne, vil du få værdier af brøken, der nærmer sig 1, når Δx
bliver mindre og mindre og nærmer sig 0.
Du kan derfor sætte grænseværdien for brøken til 1, når Δx går mod 0.
Nu kan du vende tilbage til udtrykket for differentialkvotienten og indsætte grænse-
værdien. Det giver:

Δy ⎛ eΔx − 1⎟⎞
lim = lim ex ⋅ ⎜⎜ ⎟ = ex ⋅ 1 = ex
Δx →0 Δx Δx → 0 ⎜⎝ Δx ⎟⎟⎠

Hermed har du fået synliggjort reglen.

Du mangler funktionen:

f(x) = ax, som har differentialkvotienten f ′ ( x ) = ax ⋅ ln a

Når du skal vise, hvordan denne regel fremkommer, skal du starte med lidt omskrivning:

ax = eln a = ex⋅ln a
x

Herefter kan du differentiere funktionen som en sammensat funktion. Du får:

da x de x⋅ln a dx ⋅ ln a
= ⋅
dx dx ⋅ ln a dx
Det bliver så:

dax
= ex⋅ln a ⋅ ln a = ax ⋅ ln a
dx

Hermed har du fået eftervist reglen.

Eksempel 18.1

Du har givet funktionen: f(x) = 2x + 1

a) Du skal bestemme funktionens differentialkvotient.


b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet, hvor x =1.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik, +3 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
54 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
a)
Du benytter regnereglen for bestemmelse af differentialkvotienten og får:

f’(x) = 2x · ln 2 + 0 = 2x · ln 2

b)
Du har fra tidligere ligningen for en ret linje: y − y1 = a(x − x1). Her skal du kende linjens
stigningstal a og et punkt (x1, y1) for at kunne indsætte i ligningen.
Linjens stigningstal a er det samme som differentialkvotienten i det betragtede punkt.
Du har x = 1, og du får stigningstallet a ved at bestemme differentialkvotienten f’(1):

a = f’(1) = 21 · ln 2 = 1,386

Du skal også have bestemt y1 = f(1):

y1 = f(1) = 21 + 1 = 3

Nu har du et stigningstal og koordinaterne til et punkt og kan indsætte i ligningen for den
rette linje:

y − 3 = 1,386(x − 1)

Du kan reducere og får:


y = 1,386x + 1,614

Resultaterne kan kontrolleres ved hjælp af grafregner eller matematik-program. Her får du
hjælp af en grafregner og på figur 18.6 har du grafen for f, og på figur 18.7 har du tangenten
med dens ligning indtegnet.

Figur 18.6 Figur 18.7

Opgave 488

Du har givet funktionen: f(x) = ex

a) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i det punkt, hvor x = 0.
b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i det punkt, hvor x = 1.

Opgave 489

I et retvinklet koordinatsystem har du givet to punkter A(2,20) og B(5,220).

a) Du skal bestemme en regneforskrift for den eksponentielt voksende funktion, hvis graf
går gennem punkterne A og B.
b) Du skal bestemme funktionens differentialkvotient.
c) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for funktionen i punkt A.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 55
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING

Opgave 490

Du har givet en funktion: f(x) = ln x − x2

a) Du skal bestemme funktionens differentialkvotient.


b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet, hvor x = 1.
c) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet, hvor x = 2.

Opgave 491

Du har givet en funktion: f(x) = e2x

a) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet, hvor x = 0
b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet, hvor x = 1.

Opgave 492
5 ⋅ ln x
Du har givet en funktion: f ( x ) =
x

a) Du skal bestemme funktionens differentialkvotient.


b) Du skal bestemme koordinaterne til funktionens evt. maksimums-/minimumspunkter.
c) Du skal skitsere grafen for f med angivelse af
- enheder på akserne
- evt. skæringspunkter med akserne
- evt. maksimums-/minimumspunkter.

Opgave 493

Du har givet en funktion: f(x) = 4 · x · e−x

a) Du skal bestemme funktionens differentialkvotient.


b) Du skal bestemme koordinaterne til funktionens evt. maksimums-/minimumspunkter.
c) Du skal skitsere grafen for f med angivelse af
- enheder på akserne
- evt. skæringspunkter med akserne
- evt. maksimums-/minimumspunkter.

Opgave 494

Du har givet en funktion: f(x) = e2x + e−x

a) Du skal bestemme funktionens differentialkvotient.


b) Du skal bestemme koordinaterne til funktionens evt. maksimums-/minimumspunkter.
c) Du skal skitsere grafen for f med angivelse af
- enheder på akserne
- evt. skæringspunkter med akserne
- evt. maksimums-/minimumspunkter.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik, +3 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.


56 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Implicit differentiation

Indtil nu har alle de funktionsudtryk, du har differentieret, været af formen y = f(x). Denne
måde at beskrive funktioner på kaldes eksplicit form.
Du kan imidlertid møde udtryk, hvor y ikke står alene på venstre side af lighedstegnet.
Du får et par eksempler. En ligning som

xy − y − 3 = x

hvor y ikke står alene på venstre side af lighedstegnet, kaldes implicit form.
Du kan løse ligningen med hensyn til y og får:

y(x − 1) = x + 3

x+3
y=
x −1

Hermed har du fået ligningen omskrevet til eksplicit form.

Et andet eksempel er ligningen

x2 + y2 = 1

som jo er ligningen for en cirkel med centrum i (0,0) og radius r = 1 som vist på figur 18.8.
y y

(0,1)
y

x x x
(0,0) (1,0)

Figur 18.8 Figur 18.9 Figur 18.10

Løser du ligningen med hensyn til y, får du:

y2 = 1 − x2

og hermed to funktioner:

y 1 = f ( x1 ) = 1 − x 2 og y 2 = f (x 2 ) = − 1 − x 2

Du får billedet af de to funktioner, som danner hver sin halvcirkel som vist på figur 18.9 og
figur 18.10.

Skal du i gang med at differentiere en ligning, du har givet på implicit form, kan du løse
ligningen, så y kommer til at stå alene. Du har så et udtryk i eksplicit form, som du er klar
til at differentiere. Det har du set i to små eksempler.
Det første eksempel gav en brøk og i det andet med cirklen, fik du to funktioner at ar-
bejde med.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 57
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Det giver lidt arbejde med at omskrive, og udtrykkene, du skal differentiere, kan blive
lidt ”bøvlede”.
Et langt stykke hen ad vejen vil det derfor være nemmere for dig at differentiere impli-
cit. Du behøver ikke at omskrive, men kan starte med at differentiere ligningen led for led.
Det vil du få at se i et par eksempler.

Eksempel 18.2

Du har givet en cirkel med ligningen x2 + y2 = 52 og et punkt på cirkelperiferien (3,4).

a) Du skal bestemme ligningens differentialkvotient.


b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til cirklen i punktet (3,4).

a)
For at få et overblik kan du tegne cirklen og tangenten som vist på figur 18.11.
Cirklens centrum er i (0,0) og radius r = 5.
y

(3,4)

x
(0,0)

Figur 18.11

Når du skal differentiere, er y2-leddet det eneste nye. Det differentierer du som en sam-
mensat funktion.
Ellers er det de almindelige regler for differentiation, du skal anvende, så kast dig ud i
det. Du differentierer ligningen led for led. Det kommer til at se således ud:

dx 2 dy 2 dy d52
+ ⋅ =
dx dy dx dx

Du får så:

dy
2x + 2y ⋅ =0
dx

Du løser ligningen med hensyn til differentialkvotienten:

dy −2x −x
= =
dx 2y y

Du får en differentialkvotient, som indeholder både x- og y-led. Det er nyt! - Hidtil har du
altid fået en differentialkvotient udtrykt som en funktion af x. Det nye betyder blot, at du
skal kende både en x- og y-værdi, når du skal bestemme værdien af en differentialkvotient.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik, +3 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.


58 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
b)
Du har ligningen for en ret linje. Den ser således ud:

y − y1 = a(x − x1)

Du skal kende linjens stigningstal a og et punkt på linjen (x1,y1) for at kunne bestemme lig-
ningen.
Punktet har du, det var givet til (3,4).
Stigningstallet for linjen er det samme som differentialkvotienten for cirklen i det be-
stemte punkt. Det kan du bestemme:

dy −3
a= = =−0,75
dx 4

Du kan nu indsætte de kendte størrelser i den rette linjes ligning og får herved en ligning
for tangenten til cirklen i det givne punkt.

y − 4 = 0,75(x − 3)

Du kan reducere og får så:

y = − 0,75x + 6,25

Eksempel 18.3

Du har givet ligningen: 3x2 + y3 = sin y

Du skal bestemme ligningens differentialkvotient.

Du skal differentiere ligningen led for led. Det ser således ud:

d3x 2 dy 3 dy d sin y dy
+ ⋅ = ⋅
dx dy dx dy dx

Når du har differentieret, får du:


dy dy
6x + 3y 2 ⋅ = cos y ⋅
dx dx

Du samler leddene med differentialkvotienten på venstre side og flytter ”6x” over på højre side:

dy dy
3y 2 ⋅ − cos y ⋅ = − 6x
dx dx

Du sætter differentialkvotienten uden for en parentes:

dy
dx
( )
3y 2 − cos y = − 6x

Du løser ligningen med hensyn til differentialkvotienten og har dermed løst opgaven:

dy − 6x
= 2
dx 3y − cos y
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 59
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING

Opgave 495

Du har givet ligningen for en cirkel: x2 − 6x + y2 − 8y = 0

a) Du skal bestemme koordinaterne til cirklens centrum og cirklens radius r.


b) Du skal vise, at punktet (−1,7) er beliggende på cirkelperiferien.
c) Du skal bestemme ligningens differentialkvotient.
d) Du skal bestemme en ligning for tangenten til cirklen i punktet (−1,7).

Opgave 496

Du har givet ligningen: y2 = x − 1

a) Du skal skitsere kurven for ligningen.


b) Du skal bestemme ligningens differentialkvotient.
c) Du skal bestemme en ligning for tangenten til kurven i det punkt, hvor x = 5.

Opgave 497

Du har givet ligningen: 2x2 − 5y2 + 2 = 0

a) Du skal skitsere kurven for ligningen i intervallet [−5;5].


b) Du skal vise, at punktet (3,2) er beliggende på kurven.
c) Du skal bestemme ligningens differentialkvotient.
d) Du skal bestemme en ligning for tangenten og en ligning for
normalen til kurven i punktet (3,2).

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik, +3 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.


60 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Problemopgaver

Opgave 498

Du har givet en funktion: f(x) = 3 ⋅ 40,5x + 2 ⋅ e−0,5x

a) Du skal bestemme funktionens differentialkvotient.


b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i det punkt, hvor grafen
skærer y-aksen.
c) Du skal bestemme koordinaterne til funktionens evt. maksimums-/
minimums-punkter.

Opgave 499

Du har givet ligningen: y5 ⋅ x + y ⋅ x5 = 2

a) Du skal bestemme ligningens differentialkvotient.


b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til kurven i punktet (1,1).

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 61
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING

Opgave 500

Den faste forbindelse over Storebælt består af tre store bygningsværker, nemlig Vestbroen,
den borede tunnel mellem Sprogø og Halsskov og Østbroen. Denne opgave tager udgangs-
punkt i Østbroen, som er udformet som en hængebro som vist på figur 18.12.

(0,75)
B C
D x
A
L

Figur 18.12

Du får her de geometriske data:

Spændvidden L = 1624 meter.


Brobanen, som er mærket B-C, er en cirkelbue med radius R = 45000 meter.
Koordinaterne til midtpunktet på brobanen er (0,75).
De to brobanedele, som er mærket A-B og C-D, er rette linjestykker og tangenter til cirkel-
buen i punkterne B og C.

a) Du skal bestemme en ligning for cirklen, som cirkelbuen er en del af.


b) Du skal bestemme cirkelligningens differentialkvotient.
c) Du skal bestemme stigningstallene for de to brobanedele, som er mærket A-B og C-D.
d) Du skal bestemme hældningen i % for de to brobanedele.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik, +3 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.


62 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Resumé 18. kapitel

Regneregler for bestemmelse af differentialkvotienter

Funktion f(x) Differentialkvotient f’(x)

ax a ⋅ ln a

ex ex

1
ln x
x

1
log x
x ⋅ ln 10

Implicit differentiation

Eksempel: x2 + y2 = 1
dx 2 dy 2 dy d1
+ ⋅ =
dx dy dx dx

dy
2x + 2y ⋅ =0
dx
dy x
=−
dx y

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 63
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik, +3 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.


64 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
TEKNISK MATEMATIK +3

MERE INTEGRALREGNING
MERE INTEGRALREGNING 19
Integration af eksponentielle funktioner

Skal du bestemme stamfunktionen F(x) til en funktion f(x), er det integralregningen, der
klarer det. Symbolsk ser det således ud:

F (x) = ∫ f (x) dx + k

Det arbejdede du med i kapitel 14 ”Integralregning”. Du havde også integrationsprøven,


som sagde, at differentierede du stamfunktionen F(x), ville du få funktionen f(x). Det ser
således ud:
F ′ ( x ) = f (x )

Differential- og integralregning er jo modsatrettede regneoperationer, så ved at regne ”bag-


læns” kan du bestemme regneregler for forskellige funktioners integral. Du får herunder
de fire funktioners integral, du arbejdede med i forrige kapitel. For overskuelighedens
skyld er integrationskonstanten k udeladt.

Funktion f(x) Stamfunktion F (x) = ∫ f (x) dx

ln x x · ln x − x

x
log x x ⋅ log x −
ln 10
ex ex

1
ax ax ⋅
ln a

Du kan benytte integrationsprøven til at kontrollere, om du har regnet rigtigt.


Du kan prøve med f (x) = ln x .
Du skal differentiere stamfunktionen F (x) = x ⋅ ln x − x og få F ′ (x) = ln x :

1
F ′ (x) = 1⋅ ln x + x ⋅ − 1
x

F ′ (x) = ln x + 1 − 1 = ln x

Det var jo i orden. I øvrigt er det en mulighed, du kan benytte som kontrol, når du har be-
stemt et integral.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 65
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Eksempel 19.1

∫ 3 + 7x − e + 3x dx
x
Du skal bestemme følgende ubestemte integral:
Du benytter regnereglerne og får:
x2 1
∫ 3 + 7x − e + 3x dx = 3x + 7 ⋅ − ex + 3x ⋅ +k
x
2 ln 3

Eksempel 19.2
3
∫2 ln x + 4
x
Du skal bestemme følgende bestemte integral: dx

Du benytter regnereglerne og definitionen på bestemt integral. Du får:

3
3 ⎡ 1 ⎤
∫2 ln x + 4 dx = ⎢ x ⋅ ln x − x + 4 x ⋅
x

⎢⎣ ln 4 ⎥⎦ 2

1 ⎛ 1 ⎞⎟
= 3 ⋅ ln 3 − 3 + 4 3 ⋅ − ⎜⎜⎜2 ⋅ ln 2 − 2 + 4 2 ⋅ ⎟
ln 4 ⎝ ln 4 ⎟⎠
= 35,53

Opgave 501

Du skal bestemme følgende ubestemte integraler:

a) ∫5
x
− x 2 + 4x 3 dx b) ∫ ex + 2x dx c) ∫ log x + 4 dx d) ∫ ln x − 2x + x−1 dx

Du skal bestemme følgende bestemte integraler:


2 4 2 4
∫0 e ∫3 ln xdx ∫0 3 ∫3 log xdx
x x
e) dx f) g) dx h)

Integration ved substitution

Teorien bag de teknikker, du skal anvende, når du skal bestemme stamfunktionen til en
sammensat funktion, er meget omfattende og vil falde helt uden for denne bogs rammer.
Her kan du få hjælp af din grafregner eller et matematik-program på din pc’er.
De teknikker, du vil få beskrevet i det følgende, vil derfor kun udgøre en lille del af dette
meget store område.
Inden du skal i gang, får du en lille omskrivningsteknik, som vil være dig til stor hjælp
i det kommende.
Hvis du har
dy
y = f(x), er = f ′ (x) og videre dy = f ′ (x) dx
dx
hvor dy kaldes differentialet af y.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
66 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Substitution betyder ”at erstatte”, og har du et integral

∫ f (x) dx
kan du substituere det med et nyt integral

∫ g (u) du
som du forhåbentlig kan bestemme, og du får en stamfunktion G(u).
Herefter skal du så tilbage og have genindført “x” og bestemme stamfunktionen F(x).
Det at ”substituere” vil du få at se i nogle eksempler og efterfølgende få lejlighed til at
prøve.

Eksempel 19.3

∫ (2x + 5)
5
Du skal bestemme stamfunktionen til dx

Du kan løse opgaven ved at udregne (2x + 5)


5
og derefter integrere led for led. Det vil
imidlertid blive noget af et ”slavearbejde”, så du må i gang med at substituere. Du sætter

u = 2x + 5

Ser du på integralet, har du substitueret parentesen 2x + 5 med u, men mangler ”noget” at


substituere “dx”med.
du
Du bestemmer differentialkvotienten: = 2 og videre: du = 2 dx
dx

Du løser ligningen med hensyn til dx:


1
dx = du
2

Du kan nu få et substitutionsintegrale og bestemme stamfunktionen G(u):

1 1 1 u 5+1 1
G ( u) = ∫ u 5 ⋅ du = ∫ ⋅ u 5 du = ⋅ + k u = u6 + k u
2 2 2 5 +1 12

Du substituerede 2x + 5 med u. Du kan nu gå den modsatte vej og erstatte u med 2x + 5 og


hermed bestemme stamfunktionen G(x):
1 6
G (x ) = ⋅ (2x + 5) + k
12

Eksempel 19.4

Du skal bestemme stamfunktionen til ∫ 1 − 2x 2 ⋅ x dx

∫ (1 − 2x )2 ⋅ x dx
2
Du starter med at omskrive således:

Du substituerer således:
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 67
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

u = 1 − 2x2

Ser du på integralet, mangler du at substituere “x dx”.

Du bestemmer differentialkvotienten:

du
= −4x og videre: du = − 4x dx
dx

Du løser ligningen med hensyn til x dx.


1
x dx =− du
4
Du kan nu danne et substitutions-integrale og bestemme stamfunktionen G(u):
3
1 1 3
⎛ 1⎞ 1 1 u2 1
G(u) = ∫ u2 ⋅ ⎜⎜⎜− ⎟⎟⎟ du = − ∫ u 2 du = − ⋅ + ku = − ⋅ u 2 + ku
⎝ 4⎠ 4 4 3 6
2
Nu kan du komme tilbage og bestemme stamfunktionen G(x) ved at erstatte u med
(1 − 2x 2 ) . Du får:
3
1
G (x ) = − ⋅ (1 − 2x 2 )2 + k
6

Eksempel 19.5

Du skal bestemme stamfunktionen til ∫ sin (5x) dx


Du skal have substitueret “5x”og “dx”.
Du starter med at sætte
du 1
u = 5x og differentierer =5 og videre du = 5 dx og dx = du .
dx 5
Så er du klar til at bestemme et substitutions-integrale og stamfunktionen G(u). Du får:

1 1 1 1
G (u) = ∫ sin u ⋅ du = ∫ sin u du = (− cos u) + k u = − cos u + k u
5 5 5 5

Så er du klar til at gå tilbage og erstatte u med 5x og bestemme stamfunktionen G(x).


1
G (x) = − cos (5x) + k
5

Opgave 502

Du skal bestemme stamfunktionerne til følgende integraler:


4 1 1
a) ∫ (2x + 1) dx b) ∫ (3x + 4)4 dx c) ∫ 2 + x dx d) ∫ 2+x
dx

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
68 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 503

Du skal bestemme stamfunktionerne til følgende integraler:


x x2
∫ (3 − 2x )
5
∫ ∫ ⋅ x 2 dx ∫ 3 + 2x 3
3
a) 3 + 4x 2 ⋅ x dx b) dx c) d) dx
3
x2 + 2

Opgave 504
Du skal bestemme stamfunktionerne til følgende integraler
−5x 4x+1
a) ∫ 2cos (3x) dx b) ∫ sin (4x + 6) dx c) ∫ 5e dx d) ∫5 dx

Delvis integration eller partiel integration

Du skal forestille dig, at du har et produkt u (x)⋅ v (x) , som du skal integrere.

Du får her regnereglen, som ser således ud:

∫ u (x)⋅ v (x) dx = U (x)⋅ v (x) − ∫ U (x)⋅ v ′ (x) dx

U(x) er stamfunktion til u(x), og v’(x) er differentialkvotienten af v(x).

Reglen ser lidt mystisk ud, idet den på ”venstre side” starter med et integral af et produkt,
der på ”højre side” bliver til en differens, hvori der indgår nye produkter, og hvor det sidste
led indeholder et nyt integral.
Fidusen ved denne omskrivning ligger i, at du på ”højre-siden” får et nyt integral, der
forhåbentlig er nemmere at løse end det første.

Du kan starte med at vise rigtigheden af reglen. Du kan tage udgangspunkt i produktet:

U (x ) ⋅ v (x )

Du differentierer produktet, og reglen har du fra kapitel 13 ”Differentialregning”. Du får:

(U (x)⋅ v (x))′ = U′ (x)⋅ v (x) + U (x)⋅ v′ (x)

Herefter integrerer du på begge sider af lighedstegnet:


∫ (U (x)⋅ v (x)) dx = ∫ U ′ (x)⋅ v (x) dx + ∫ U (x)⋅ v ′ (x) dx
Du ser først på ”venstre-siden”. Da differentiation og integration er modsat rettede reg-
neoperationer, ophæver de hinanden.
Endvidere har du, at U ′ (x) = u (x) . Herefter kan du skrive ligningen:

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 69
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
U (x) ⋅ v (x) = ∫ u (x) ⋅ v (x) dx + ∫ U (x) ⋅ v ′ (x) dx
MERE INTEGRALREGNING

Nu mangler du blot at flytte lidt rundt på leddene, så har du reglen:

U (x) ⋅ v (x) − ∫ U (x) ⋅ v′ (x) dx = ∫ u (x)⋅ v (x) dx

Den praktiske anvendelse af reglen får du i det kommende eksempel.

Eksempel 19.6

Du skal bestemme følgende integral: ∫ x ⋅ cos x dx


Du kan vælge at sætte u(x) = x og v(x) = cos x. Du får så:
1
U (x) = ∫ x dx = x 2 og v ′ (x) = − sin x
2
Du kan så indsætte i formlen:
1 1 2
∫ x ⋅ cos x dx = 2 x ⋅ cos x − ∫ x ⋅(− sin x) dx
2
2

Det var et uheldigt valg, idet det sidste integral er besværligere end det første. Der er ikke
andet at gøre end at vælge om.

Du sætter u(x) = cos x og v(x) = x. Denne gang får du så:

U (x) = ∫ cos x dx = sin x og

v’(x) = 1

Du kan igen indsætte i formlen:

∫ x ⋅ cosxdx = sinx ⋅ x − ∫ sinx ⋅ 1dx


= x ⋅ sin x − (− cos x) + k

= x ⋅ sin x + cos x + k

Det var jo et meget bedre valg. Du kan komme ud for at måtte vælge om som i eksemplet.
Umiddelbart bør du vælge v(x), således at differentialkvotienten v’(x) giver et integral, du
kan bestemme.

Opgave 505

Du skal bestemme stamfunktionerne til følgende integraler:

∫ 2x ⋅ sin x dx ∫ x ⋅ sin (2x) dx ∫ x ⋅ ln x dx ∫ x⋅e


2x
a) b) c) d) dx

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
70 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 506

1 1
Du har givet funktionen: f (x) = +
x x ⋅ ln x
a) Du skal skitsere grafen for f i intervallet ]1;4[
3
b) Du skal bestemme arealet A = ∫ f (x) dx
2

Opgave 507

Du har givet funktionen: f (x ) = e 2x − 3e x + 1

Du skal bestemme arealet, der er begrænset af grafen for f og x-aksen.

Opgave 508

Du har givet funktionerne: f (x ) = x + e−2x og g (x) = −0, 4x + 0, 5

a) Du skal skitsere graferne for f og g i samme koordinatsystem.


2
b) Du skal bestemme arealet A = ∫ f (x) − g (x) dx
1

Omdrejningslegemer

Du skal nu se, hvorledes integralregningen kan anvendes i forbindelse med beregning af


rumfang. Du kan starte med at se på figur 19.1, som umiddelbart kunne forestille at være
mange ting.

Figur 19.1 Figur 19.2

Det kunne være en lampeskærm eller en hat, og vendes figuren på hovedet, kunne det væ-
re en vase eller en beholder. Det kunne også være en massiv ”dims”, som skulle bruges som
element i en eller anden konstruktion.
Forestil dig, at ”dimsen” skal fremstilles af et massivt, rundt stykke materiale. Materia-
let spændes op i en drejebænk, og hvis ”dimsen” skal have den ønskede form, skal dreje-
bænken programmeres, således at drejestålet følger konturlinjen som vist på figur 19.2.
Et legeme, som fremstilles på denne måde, kaldes et omdrejningslegeme, og sådanne le-
gemer kan du møde mange steder − hos trædrejeren, glaspusteren, keramikeren osv.

Du kan også møde omdrejningslegemer, som fremkommer ved drejning af et areal om en


akse.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 71
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Du skal forestille dig, at du har et rektangel som vist på figur 19.3, som du drejer 360° om
x-aksen. Herved får du et omdrejningslegeme, som har form som en cylinder som vist på
figur 19.4.
y y

x x

Figur 19.3 Figur 19.4 Figur 19.5

Du kan også dreje rektanglet 360° om y-aksen. Her får du også en cylinder som vist på figur
19.5, men med helt andre dimensioner, end når du drejede om x-aksen.

På figur 19.6 har du en trekant, og drejer du den 360° om x-aksen, får du et omdrejningsle-
geme, som har form som en kegle som vist på figur 19.7.

y y

x x

Figur 19.6 Figur 19.7 Figur 19.8

Drejer du trekanten 360° om y-aksen som vist på figur 19.8, får du et omdrejningslegeme,
som udvendig har form som en cylinder og indvendig et hulrum med form som en kegle.

På figur 19.9 har du en halvcirkel, og drejer du den 360° om x-aksen, får du et omdrejnings-
legeme, som har form som en kugle som vist på figur 19.10.

y y

x x

Figur 19.9 Figur 19.10 Figur 19.11

Når du senere skal til at bestemme rumfang af omdrejningslegemer, er det beregningsmæs-


sige udgangspunkt, at det areal, der drejes, kun ligger på den ene side af omdrejningsak-
sen.
Du har derfor et problem med halvcirklen, hvis du skal dreje den omkring y-aksen.
Halvcirklen bliver delt af y-aksen i to arealer, som ligger på hver sin side af omdrej-
ningsaksen, og det går som nævnt ikke.
Du må derfor gå på et geometrisk kompromis og dreje en kvart cirkel som vist på figur
19.11. Her får du så et omdrejningslegeme med form som en halvkugle.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
72 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Har du et rektangel som vist på figur 19.12 og drejer det 360° om x-aksen, får du et omdrej-
ningslegeme med form som en ring som vist på figur 19.13.

y y y

x x

Figur 19.12 Figur 19.13 Figur 19.14

Drejer du rektanglet 360° om y-aksen, får du også et ringformet omdrejningslegeme som


vist på figur 19.14.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 73
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Rumfang ved drejning af areal om x-akse

Nu har du set på omdrejningslegemer, som fremkom ved drejning af geometriske figurer


som rektangel, trekant og halvcirkel. Nu skal du videre og forestille dig, at du har grafen
for en funktion f som vist på figur 19.15.

f f(x)

y y

x x
a b
a b

Figur 19.15 Figur 19.16

Du har et interval [a;b], og arealet i intervallet drejes 360° om x-aksen. Herved får du et om-
drejningslegeme med form som vist på figur19.16. Rumfanget af omdrejningslegemet kan
du bestemme af følgende formel:

b
Vx = π ∫ f (x) dx
2
a

Du kan vise, hvorledes formlen er fremkommet, ved at se på integrationsprøven. Den siger,


at
V ′ = π ⋅ f (x)
2
x

Du skal nu eftervise, at denne regel er gældende.


Du kan tage udgangspunkt i figur 19.17, hvor du betragter en lille arealstrimmel i inter-
vallet. Arealstrimlen har bredden Δx.

f y f

ΔVx f(x+Δx) f(x+Δx)


f(x) f(x)

x x

x Δx x+Δx

Δx
Δx Δx
Figur 19.17 Figur 19.18

Drejer du arealstrimlen 360° om x-aksen, får du et omdrejningslegeme som vist på figur


19.18.
Rumfanget af skiven kalder du ΔVx.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
74 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Du skal nu have opstillet en dobbeltulighed og for at komme i gang, skal du forstille dig,
at du har to små ekstra skiver som vist på figur 19.18. De har begge bredden Δx.
Den mindste skive har en radius f(x) og får dermed et rumfang, du kan skrive som:
2
V1 = π ⋅ f (x ) ⋅ Δx (Arealet af en cirkel er π ⋅ r 2 )

Den største skive har en radius f(x + Δx) og får dermed et rumfang, du kan skrive som:

2
V2 = π ⋅ f (x + Δx ) ⋅ Δx

Du kan nu opstille dobbeltuligheden:


V1 < ΔVx < V2

Du kan indsætte formlerne for rumfangene V1 og V2:

2 2
π ⋅ f (x ) ⋅ Δ x < ΔVx < π ⋅ f (x + Δ x ) ⋅ Δ x

Du dividerer alle led med Δx. Du får:


2 ΔVx 2
π ⋅ f (x ) < < π ⋅ f ( x + Δx )
Δx

Du skal nu i gang med en grænseværdibetragtning, og du skal forestille dig, at Δx bliver


mindre og mindre og går mod 0.
Din dobbeltulighed kommer nu til at se således ud:

2 ΔVx 2
lim π ⋅ f (x ) < lim < lim π ⋅ f (x + Δx )
Δx → 0 Δx Δx → 0
Δx → 0

Du indsætter grænseværdien for Δx → 0 . Du får:

2 ΔVx 2
π ⋅ f (x) = lim = π ⋅ f (x )
Δx → 0 Δx

Som du ser, er yderleddene i dobbeltuligheden nu blevet ens, og du kan derfor erstatte


ulighedstegnene med lighedstegn.
ΔVx
Leddet lim
Δx → 0 Δx

er jo et udtryk for differentialkvotienten, som også kan skrives enklere som Vx′ .

Herved har du, at


Vx′ = π ⋅ f (x)
2

Går du tilbage til integrationsprøven i starten af afsnittet, kan du se, at det jo netop var det,
du skulle vise.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 75
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Eksempel 19.7

Du har givet parablen med forskriften: f (x ) = −x 2 + 4

Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når arealet af


den del af parablen, der er beliggende over x-aksen, drejes 360° om x-aksen.

For at få et overblik tegner du en skitse af parablen indlagt i et koordinatsystem.


Du skal have bestemt skæringspunkterne med x- og y-aksen.
Det kan du gøre ved hjælp af din grafregner eller et matematikprogram.
Du får (− 2,0), (2,0) og (0,4).
y

(0,4)

(−2,0) (2,0)
x

Figur 19.19

Du har herved figur 19.19, der viser arealet, der skal drejes 360° om x-aksen.

Du kan herefter bestemme rumfanget:


2
(−x 2 + 4) dx
b 2
Vx = π ∫ f (x) dx = π ∫
2
a −2

2
= π ∫ x 4 − 8x 2 + 16 dx
−2

⎡ x 5 8x 3 ⎤2
= π⋅ ⎢ − + 16x ⎥
⎢ 5 3 ⎥
⎣ ⎦ −2

⎛⎛ 25 8 ⋅ 23 ⎞ ⎛⎜(−2)5 8 ⋅ (−2)3 ⎞⎟⎞⎟



= π ⋅ ⎜⎜⎜⎜⎜ − + 16 ⋅ 2⎟⎟⎟ − ⎜⎜ − + 16 ⋅ (−2)⎟⎟⎟⎟⎟⎟
⎜⎜⎝⎝⎜ 5 3 ⎟⎠ ⎜⎝ 5 3 ⎠⎟⎠⎟

Vx = 107, 23

Her er medtaget alle mellemregninger, men du kan også benytte din grafregner eller et ma-
tematikprogram, der kan spare dig for ”slavearbejdet” med mellemregningerne.

Opgave 509

Du har givet en funktion: f(x) = x3

a) Du skal tegne en skitse af grafen for funktionen indlagt i et koordinatsystem.


b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det are-
al, der begrænses af grafen for funktionen, linjerne x = 0 og x = 1, drejes 360° om x-aksen.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
76 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 510

Du har givet en funktion: f(x) = x2 + 2

a) Du skal tegne en skitse af grafen for funktionen indlagt i et koordinatsystem.


b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det are-
al, der begrænses af grafen for funktionen, linjerne x = 1 og x = 4, drejes 360° om x-aksen.

Opgave 511

Du har givet et rektangel som vist på figur 19.20.


y

(h,r)

Figur 19.20

Du skal bestemme en formel for rumfanget af den cylinder, der fremkommer, når rektang-
let drejes 360° om x-aksen.

Opgave 512

Du har givet ligningen for en cirkel: x2 + y2 = 32

a) Du skal tegne en skitse af cirklen indlagt i et koordinatsystem.


b) Du skal bestemme rumfanget af den kugle, der fremkommer, når halvcirklen, der er be-
liggende over x-aksen, drejes 360° om x-aksen.

Opgave 513

Du har givet ligningen for en cirkel: x2 + y2 = r2

a) Du skal tegne en skitse af cirklen indlagt i et koordinatsystem.


b) Du skal bestemme en formel for rumfanget af den kugle, der fremkommer, når halvcirk-
len, der er beliggende over x-aksen, drejes 360° om x-aksen.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 77
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Opgave 514

Du skal forestille dig, at den på figur 19.21 viste trekant drejes 360° om x-aksen. Herved
fremkommer en kegle, hvor radius i grundfladen er lig med r, og hvor keglens højde er lig
med h.
y

(0,r)

x
(0,0) (h,0)

Figur 19.21

a) Du skal bestemme en ligning for den rette linje, der går gennem punkterne (0,r) og (h,0).
b) Du skal bestemme en formel for keglens rumfang.

Opgave 515

Du skal forestille dig, at det på figur 19.22 viste trapez drejes 360° om x-aksen. Herved
fremkommer en keglestub, hvor radius i den store grundflade er lig med R, og hvor radius
i den lille grundflade er lig med r. Keglestubbens højde er lig med h.
y

(0,R)

(h,r)

x
(0,0)

Figur 19.22

a) Du skal bestemme en ligning for den rette linje, der går gennem punkterne (0,R) og (h,r).
b) Du skal bestemme en formel for keglestubbens rumfang.

Rumfangsberegning med flere funktioner

Du skal forestille dig, at du arbejder med to funktioner f og g som vist på figur 19.23.
y
f(x)

g(x)
x
a b
Figur 19.23
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
78 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Du har et interval [a;b] og et areal mellem de to grafer.
Drejer du arealet 360° om x-aksen, får du et ringformet omdrejningslegeme, hvis rum-
fang du kan bestemme således:

b
Vx = π ∫ f (x) − g (x) dx
2 2
a

Her skal du passe på! Det er f(x)2 − g(x)2 og ikke (f(x) − g(x))2. Bemærk forskellen!

Hvis graferne skærer hinanden i det betragtede interval som vist på figur 19.24, har du en
anden situation.
y

g(x)

1 2

3 4
f(x)
x
a c b

Figur 19.24

Du skal starte med at bestemme skæringspunktet, og det gør du ved at løse ligningen:
f(x) = g(x). Forestil dig, at du får løsningen x = c.
Herefter er det vigtigt, at du gør dig det klart, hvilket rumfang du skal bestemme.
Som vist på figur 19.24 er der fire arealer, og drejer du dem 360° om x-aksen, får du fire
forskellige rumfang.
Med udgangspunkt i figur 19.24 kan du opstille følgende integraler og få de fire rum-
fang:
c
V1x = π ∫ f (x) − g (x) dx
2 2
a

b
V2x = π ∫ g (x) − f (x) dx
2 2
c

c
V3x = π ∫ g (x) dx
2
a

b
V4x = π ∫ f (x) dx
2
c

Som det fremgår, er det vigtigt, at du gør dig de geometriske forhold helt klart, inden du
går i gang med at løse et problem. Det vil sige, at du tegner en skitse af de givne funktioner
i et koordinatsystem. Det giver et godt overblik, og gør det meget nemmere for dig, når du
skal i gang med beregningerne. Det vil du se i det kommende eksempel.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 79
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Eksempel 19.8

Du har givet funktionen f(x) = 4x − x2, som sammen med x-aksen afgrænser et areal i 1. kva-
drant
Arealet deles i to områder af en ret linje med forskriften g(x) = x.
De to områder drejes 360° om x-aksen.

Du skal bestemme rumfanget af hvert af de to fremkomne omdrejningslegemer.

Umiddelbart kan det virke uoverskueligt, men ved at tegne en skitse får du et godt overblik
til at planlægge et beregningsforløb.
Du indtegner derfor graferne for f og g i et koordinatsystem som vist på figur 19.25.
y
y=x

3
1
2

1 2a 2b
f(x)
x
1 2 3
Figur 19.25

Nu har du et godt overblik.


Du kan starte med at dele arealet i et areal 1 og et areal 2.
Areal 2 er du så nødt til at dele yderligere, nemlig i areal 2a og i areal 2b.
Endvidere skal du også have bestemt skæringspunkterne mellem f og g.
Det gør du ved at sætte f(x) = g(x) og løse ligningen. Du får:

4x – x2 = x
x2 – 3x = 0
x(x – 3) = 0
x = 0 eller x = 3.

Du har nu bestemt integrationsgrænserne og kan gå videre med at bestemme rumfangene:

( 4x − x2 )
3 2
V1x = π ∫ − x 2 dx
0

Du kan lade din grafregner eller matematikprogram klare det manuelle ”slavearbejde”. Du
får:

V1x = 67,86

Du deler V2x op i V2ax og V2bx.

Først:
3
V2ax = π ∫ x2 dx
0

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
80 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
V2ax= 28,27

Derefter:

(4x − x2 )
4 2
V2bx = π ∫ dx
3

V2bx = 11,10

V2x bliver så:

V2x = 28,27 + 11,10

V2x = 39,37

Opgave 516

Du har givet to funktioner: f(x) = x2 − 1 og g(x) = − x + 1

a) Du skal tegne en skitse af graferne for de to funktioner indlagt i et koordinatsystem.


b) Du skal bestemme arealet, der afgrænses af graferne for f og g.
c) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når den del
af ovenstående areal, der er beliggende i 2. kvadrant, drejes 360° om x-aksen.

Opgave 517

Du har givet to funktioner: f(x) = 0,5x2 og g(x) = x

a) Du skal tegne en skitse af graferne for de to funktioner indlagt i et koordinatsystem.


b) Du skal bestemme det areal, der afgrænses af graferne for f og g.
c) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når arealet
drejes 360° om x-aksen.

Opgave 518

Du har givet to ligninger: x · y = 4 og 4x + 3y = 16

a) Du skal bestemme arealet af det område, der afgrænses af graferne for ligningerne.
b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når arealet
drejes 360° om x-aksen.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 81
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Rumfang ved drejning af areal om y-aksen

y f(x) y f(x)

y=f(x)

x x
a b x Δx
Figur 19.26 Figur 19.27

Du skal nu videre og se på rumfangsberegninger, hvor drejningen af et areal foregår om y-


aksen. Her er to formler, du skal arbejde med. Start med at se på figur 19.26. Du har et areal,
der er afgrænset af grafen for en funktion f , linjerne x = a og x = b og x-aksen. Forestil dig,
at du drejer dette areal 360° om y-aksen. Herved får du et ringformet legeme, hvis rumfang
kan bestemmes af formlen:

b
Vy = 2 ⋅ π ∫ x ⋅ f (x) dx
a

Du kan eftervise formlen ved at tage udgangspunkt i integrationsprøven, som siger:

Vy ′ = 2 ⋅ π ⋅ x ⋅ f (x)

Du kan starte med at se på figur 19.27, hvor du har en lille areal-strimmel i det betragtede
interval.
Drejer du areal-strimlen 360° om y-aksen, får du et ringformet omdrejningslegeme, hvis
rumfang kan bestemmes således:

2
ΔVy = π (x + Δx ) ⋅ f (x ) − π ⋅ x 2 ⋅ f (x )

Du kan sætte π ⋅ f (x ) uden for en parentes:

(
ΔVy = π ⋅ f (x)⋅ (x + Δx) − x 2
2
)
Du kan udregne den inderste parentes:

Δ Vy = π ⋅ f (x )⋅ (x 2 + Δ x 2 + 2 ⋅ x ⋅ Δ x − x 2 )

Δ Vy = π ⋅ f (x )⋅ (Δ x 2 + 2 ⋅ x ⋅ Δ x )

Du ganger ind i parentesen:


Δ Vy = π ⋅ f (x )⋅ Δ x 2 + π ⋅ f (x )⋅ 2 ⋅ x ⋅ Δ x

Du dividerer alle led med Δx:


© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
82 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
ΔVy
= π ⋅ f (x)⋅ Δx + π ⋅ f (x)⋅ 2 ⋅ x
Δx

Nu skal du i gang med en grænseværdibetragtning, idet du lader Δx → 0 . Du får:

ΔVy
lim = π ⋅ f (x ) ⋅ 0 + π ⋅ f (x ) ⋅ 2 ⋅ x
Δx →0 Δx

ΔVy
lim = π ⋅ f (x ) ⋅ 2 ⋅ x
Δx →0 Δx

”Venstre-siden” er jo en skriveform for differentialkvotienten, så enklere kan det skrives


således:
V ′ = π ⋅ f (x ) ⋅ 2 ⋅ x = 2 ⋅ π ⋅ x ⋅ f (x )
y

Hermed er du tilbage til udgangspunktet og har fået vist, at stamfunktionen Vy er en ”rum-


fangs”-funktion.
Den anden formel du skal arbejde med, tager udgangspunkt i rumfangs-formlen for
drejning af et areal om x-aksen.
Du har figur 19.28, som viser grafen for en funktion f og et areal i et interval [a;b].
y

g=f(x)
f(b)

f(a)

x
a b

Figur 19.28

Formlen for rumfanget, der fremkommer ved en drejning af et areal 360° om x-aksen så så-
ledes ud:
b
Vx = π ∫ f (x) dx
2
a

Når funktionen er kontinuert og voksende i intervallet, vil den have en omvendt funktion,
og drejer du det ”farvede” areal 360° om y-aksen, får du et omdrejningslegeme, hvis rum-
fang du kan bestemme således:
f ( b)
Vy = π ∫ x 2 dy
f (a )

Du har som nævnt to formler, når du drejer et areal 360° om y-aksen. Det er derfor vigtigt,
at du gør dig de geometriske forhold helt klart, inden du kaster dig ud i løsning af en op-
gave. Du får en opsummering:

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 83
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
y y
MERE INTEGRALREGNING

f(b)

f(a)

x x
a b

Figur 19.29 Figur 19.30

Formlen

b
Vy = 2 ⋅ π ∫ x ⋅ f (x) dx
a

giver dig rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”farvede” areal
som vist på figur 19.29 drejes 360° om y-aksen.

På tilsvarende måde giver formlen

f ( b)
Vy = π ∫ x 2 dy
f (a )

dig rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”farvede” areal som
vist på figur 19.30 drejes 360° om y-aksen.

Eksempel 19.9

Du har givet en skål med udseende som vist på figur 19.31.


y

(10,8)
8

x
−10 10
Figur 19.31 Figur 19.32

Ved et lodret snit midt gennem skålen danner den indvendige snitlinje en del af en parabel.
Parablen har forskriften

f(x) = 0,08x2

Indlagt i et koordinatsystem får grafen udseende som vist på figur 19.32, hvor koordinater-
ne er påført og er i cm.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
84 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
a) Du skal bestemme hvor meget skålen kan rumme.
b) Du skal bestemme væskehøjden over bunden, når der er 800 cm3 væske i skålen.

a)
Du kan anvende begge rumfangsformler, og du får derved to løsningsmodeller, som begge
vil blive gennemregnet.

Løsningsmodel 1:
y

x
0 10
Figur 19.33

Du har figur 19.33 med parablen og kan lade det ”farvede” område dreje 360° om y-aksen.
Du får derved et omdrejningslegeme og kan bestemme et rumfang. Det er imidlertid ik-
ke det rumfang, du søger, men det, der ligger udenfor.
Du må derfor starte med at bestemme rumfanget af den cylinder, der omfatter skålens
rumfang og fratrække det, der ligger udenfor. Du kan derfor udtrykke skålens rumfang så-
ledes:
b
Vy = π ⋅ r 2 ⋅ h − 2 ⋅ π ∫ x ⋅ f (x) dx
a

Indsætter du de givne oplysninger, får du:


10
Vy = π ⋅ 102 ⋅ 8 − 2 ⋅ π ∫ x ⋅ 0, 08x 2 dx
0

Du kan lade din grafregner eller matematik-program regne for dig. Du får:

Vy = 1256,64

Løsningsmodel 2:
y

f(b)

f(a)
x
0
Figur 19.34

Du har figur 19.34 med parablen og kan lade det ”farvede” område dreje 360° om y-aksen.
Herved får du det rumfang, som skålen kan rumme. Du kan anvende formlen:
f ( b)
Vy = π ∫ x 2 dy
f (a )

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 85
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
Her mangler du et udtryk for x2, men du har jo givet parablen ved:
MERE INTEGRALREGNING

y = f(x) = 0,08x2

Løser du ligningen med hensyn til x2, får du:

1
x2 = y = 12, 5y
0, 08

Nu kan du indsætte i rumfangs-formlen:


8
Vy = π ∫ 12, 5y dy
0

Du kan igen lade din grafregner eller matematik program lave arbejdet for dig. Du får:

Vy = 1256,64

b)
Når du skal bestemme væskehøjden h som vist på figur 19.35, får du højden direkte ved at
anvende formlen fra løsningsmodel 2.
y

x
0
Figur 19.35

Du kan indsætte direkte i formlen:


h
800 = π ∫ 12, 5ydy
0

Du starter med at integrere:


h
⎡ y 2 ⎤⎥

800 = π ⎢12, 5 ⋅ ⎥
⎢⎣ 2 ⎥⎦ 0

⎛ h2 02 ⎞
800 = π ⎜⎜⎜12, 5 ⋅ − 12, 5 ⋅ ⎟⎟⎟
⎜⎝ 2 2 ⎠⎟

h2
800 = π ⋅ 12, 5 ⋅
2
Du løser ligningen med hensyn til h:

800 ⋅ 2
h=
π ⋅ 12, 5

h = 6,36
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
86 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 519

På figur 19.36 har du givet et areal, der er begrænset af grafen for funktionen
f(x) = 0,5x + 3 og linjerne x = 2 og x = 4.
y

1
x
0 2 4

Figur 19.36

a) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når arealet


drejes 360° om x-aksen.
b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når arealet
drejes 360° om y-aksen.

Opgave 520

Du har givet en funktionen f (x) = x , hvis graf du har på figur 19.37 i intervallet [0;4]. En-
heder er i cm.
y y y
(4,2)

x x
(0,0)
x

Figur 19.37 Figur 19.38 Figur 19.39

a) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”far-
vede” areal som vist på figur 19.38 drejes 360° om x-aksen.
b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”far-
vede” areal som vist på figur 19.39 drejes 360° om y-aksen
c) Du skal forestille dig, at de to omdrejningslegemer danner indvendige overflader i to
beholdere. Der kommer 16 cm3 væske i hver af de to beholdere. Du skal bestemme væ-
skehøjden i de to beholdere.

Opgave 521
1
Du har givet funktionerne: f (x) = x + og g (x) = x
x
En del af graferne er vist på figur 19.40.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 87
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
y
MERE INTEGRALREGNING

3
f(x)

2
g(x)

x
1 2 3 4
Figur 19.40

a) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”far-
vede” areal drejes 360° om x-aksen.
b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”far-
vede” areal drejes 360° om y-aksen.

Længde af en plan kurve


y y=f(x) y
ΔL
L Δy

Δx

x x
a b
Figur 19.41 Figur 19.42

Du har på figur 19.41 billedet af grafen for funktion f. Du kan bestemme længde af kurven
i et interval ved hjælp af følgende formel:

b ⎛ dy ⎞2 b
L=∫ 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟ dx = ∫ 1 + f ′ (x ) dx
2
a ⎜⎝ dx ⎠ a

Du kan vise formlens rigtighed ved at tage udgangspunkt i integrationsprøven, som siger:

⎛ dy ⎞2
L ′ = 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎝ dx ⎠

Du har på figur 19.42 en lille del af kurven, hvor du har en trekant indtegnet. Længden ΔL
kan du bestemme ved at benytte Pythagoras læresætning:

ΔL2 = Δx 2 + Δy 2

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
88 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
Du dividerer med Δx2 i alle led:

MERE INTEGRALREGNING
Δ L2 Δx 2 Δy 2
= +
Δx 2
Δx 2 Δx 2

Du reducerer og tager kvadratroden på begge sider. Du får:

2
ΔL ⎛ Δy ⎞
= 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟
Δx ⎝⎜ Δx ⎠

Du skal nu i gang med en grænseværdibetragtning, idet du lader Δx → 0 .

2
ΔL ⎛ Δy ⎞
lim = lim 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟
Δx →0 Δx Δx →0 ⎝⎜ Δx ⎠

”Venstre-siden” er jo et udtryk for differentialkvotienten og på tilsvarende måde indgår


der også en differentialkvotient under rodtegnet. Du kan derfor skrive ligningen:

⎛ dy ⎞2
L ′ = 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎝ dx ⎠

Du er hermed fremme ved det, du skulle vise fra først i afsnittet.

Opgave 522

Du har givet funktionen: f (x) = x

Du skal bestemme længde af kurven fra x = 1 til x = 5.

Opgave 523

Du har givet funktionen: f (x ) = x 3 − 1

Du skal bestemme længden af kurven fra x = 0 til x = 3.

Længde af kurve givet ved en vektorfunktion

Du har en vektorfunktion

G ⎛ x (t)⎞⎟
r (t) = ⎜⎜⎜ ⎟
⎜⎝y (t)⎠⎟⎟

med et kurveforløb som vist på figur 19.43.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 89
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
y

b
L

Figur 19.43

Du kan bestemme længden af et kurvestykke mellem a og b ved hjælp af:

b
(x ′ (t)) + (y ′ (t)) dt
2 2
L=∫
a

Her skal gælde, at kurven i intervallet er kontinuerlig og a ≤ t ≤ b.

Eksempel 19.10

Du har i eksempel 16.1 arbejdet med vektorfunktionen

G ⎛ 3 − sin t ⎞⎟
r (t) = ⎜⎜ ⎟
⎜⎝t − 2 ⋅ cos t⎟⎟⎠

Du har billedet af kurven som vist på figur 19.44.


y
t = 10
10
t=8

0
x
0 1 2 3 4 5
Figur 19.44

Du skal bestemme længden af kurvestykket mellem t = 8 og t = 10.

Du starter med at bestemme differentialkvotienten:

JG ⎛ x ′ (t)⎞⎟ ⎛ − cos t ⎞
r ′ (t) = ⎜⎜⎜ ⎜ ⎟⎟
⎟⎟ = ⎜ ⎟
⎝⎜y ′ (t)⎠⎟ ⎜⎝1 + 2 ⋅ sin t⎠⎟

Du kan herefter indsætte i:


10
L=∫
2 2
(− cos t) + (1 + 2 ⋅ sin t) dt
8

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
90 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Du kan lade din grafregner eller matematik-program lave regnearbejdet. Du får:

L = 3,97

Opgave 524
G ⎛6 ⋅ cos t⎞⎟
Du har givet en ellipse ved vektorfunktionen: r (t) = ⎜⎜ ⎟ 0 ≤ t ≤ 2π
⎜⎝ 2 ⋅ sin t ⎠⎟⎟

a) Du skal tegne en skitse af ellipsen indlagt i et koordinatsystem.


b) Du skal bestemme ellipsens omkreds.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 91
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Problemopgaver

Opgave 525
sin x
Du har givet funktionen: f (x) =
x
a) Du skal skitsere grafen for f intervallet ]0;5[.
4
b) Du skal bestemme arealet A = ∫ f (x) dx
1

c) Du skal bestemme længden af kurven fra x = 1 til x = 4.

Opgave 526

Du har givet funktionen: f(x) = ex + e−x

a) Du skal skitsere grafen for f i intervallet [− 2;2].


1
b) Du skal bestemme arealet ∫−1 f (x) dx .
c) Du skal bestemme længden af kurven fra x = − 1 til x = 1.

Opgave 527

Et vandtårn er udformet som vist på figur 19.45. AB er en ret linje og BC er en parabeldel.

20 m

8m

A
4m

Figur 19.45

Du skal bestemme, hvor mange m3 vand den ”farvede” del af vandtårnet kan rumme.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
92 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 528

Du har givet tre funktioner: f(x) = x3, g(x) = 2x2 + 0,5 og h(x) = 8.
y

h(x)

g(x)

f(x)

Figur 19.46

En del af graferne for de tre funktioner er vist på figur 19.46 og danner et areal. Enheder er
i cm.
Arealet drejes 360° om y-aksen, og der fremkommer et omdrejningslegeme med form
som en beholder.

a) Du skal bestemme, hvor mange cm3 beholderen kan rumme.


b) Der kommer 10 cm3 væske i beholderen. Du skal bestemme væskehøjden.
c) Du skal bestemme, hvor mange cm3 der medgår til fremstilling af beholderen.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 93
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Opgave 529

Jordskulpturen i Esbjerg

Billederne viser Lyshøjen, der ligger ved motorvejen i nærheden af Esbjerg. Lyshøjen er en
jordskulptur, hvor grundlaget er udarbejdet af Eva Koch og Steen Høyer.
Ideen til jordskulpturen fremkom, da man havde en masse overskudsjord fra motor-
vejsbyggeriet mellem Kolding og Esbjerg.
Jordskulpturen er en stor høj formet som en kuglekalot. Højen er forsynet med 19 kup-
pelformede lamper, hvis lys bedst ses om natten, hvor trafikken bestemmer lysenes rytmer.
y

(0,26)

v
x
(−140,0) (140,0)

Figur 19.47
På figur 19.47 er vist et snit midt gennem lyshøjen. Snitlinjen danner en cirkelbue. Koordi-
naterne er i meter.

a) Du skal bestemme radius R til cirkelbuen.


b) Du skal bestemme en ligning for den cirkel, som cirkelbuen er en del af.
c) Du skal bestemme cirkelligningens differentialkvotient.
d) Du skal bestemme vinkel v, som er vinklen mellem vandret og tangenten til cirkelbuen
i punktet x = − 140.
e) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det far-
vede område på figur 19.47 drejes 360° om y-aksen.

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
94 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Resumé 19. kapitel

Integral Stamfunktion

∫ f (x) dx = F (x) + k
Integrationsprøve

F ′ ( x ) = f (x )

Funktion Stamfunktion

f(x) ∫ f (x) dx = F (x) + k


ex ex + k

1
ax ax ⋅ +k
ln a

ln x x ⋅ ln x − x + k

x
log x x ⋅ log x − +k
ln 10

Partiel integration eller delvis integration

∫ u (x)⋅ v (x) dx = U (x)⋅ v (x) − ∫ U (x)⋅ v ′ (x) dx


Rumfangsberegning

Rumfanget af et omdrejnings-legeme b
Vx = π ∫ f (x) dx
2
fremkommet ved drejning 360° om x- a
aksen af det farvede areal på figuren.
f(x)

x
a b

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 95
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING

Rumfanget af et omdrejningslegeme
fremkommet ved drejning 360° om y- y
aksen af det farvede areal på figuren.
f(x)

b
Vy = 2 ⋅ π ∫ x ⋅ f (x) dx
a

x
a b

Rumfanget af et omdrejningslegeme
fremkommet ved drejning 360° om y- y
aksen af det farvede areal på figuren.

f( b)
Vy = π ∫ x 2 dy f(b)
f (a)

f(a)
x
0

Længde af en kurve
y y=f(x)
2
b ⎛ dy ⎞ b L
L=∫ 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟ dx = ∫ 1 + f ′ (x ) dx
2
a ⎜⎝ dx ⎠ a

x
a b

Længde af kurve givet ved


vektorfunktion y

b
b L
(x ′ (t)) + (y ′ (t )) dt
2 2
L=∫
a
a

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
96 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
TEKNISK MATEMATIK +3

FACITLISTE +3
FACITLISTE 18
17 VEKTORER I RUMMET

⎛5⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJJG
444 a) ⎜
AB = ⎜−5⎟⎟ b) AB = 7,68
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−3⎟⎠

JJJG JJJG JJJG


445 a) AB = 2, 45 AC = 4,12 BC = 5,39

b) A = 107,51° c) Areal = 4,81 d) MBC = (3 ; 3; 1,5) e) m BC = 2,06

446 a) T(1 ; 1,5 ; 4) A(2,0,0) B(2,3,0) C(0,3,0) D(0,0,0)


b) s = 4,39

447 a) A(3,0,0) B(3 ; 2,5 ; 0) C(3,5,0) D(1,5 ; 1 ; 3) E(1,5 ; 2,5 ; 3) F(1,5 ; 4 ; 3)

b) AD = 3,5 m AE = 4,18 m BE = 3,35 m AE = CE = 4,18 m

AD = CF = 3,5 m
448 a) –
b) 1) axy = 3 2) ayz = 4 3) axz = 2 4) ax = 3,61 5) ay = 5 6) az = 4,47

449 a) fremstiller en kugle med centrum (2,−6,−3) og radius r = 7


b) fremstiller en kugle med centrum (8,5,0) og radius r = 11
c) fremstiller en kugle med centrum (−4,7,9) og radius r = 12
⎛−3⎞
G JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ G JG
450 a) a + b = ⎜⎜ 8 ⎟⎟ a + b = 9, 43
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−4⎟⎠

b) (−2,11,−2)
⎛6⎞
JG G G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG G G
451 a) p + q + r = ⎜⎜ 0 ⎟⎟ p + q + r = 12, 53
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝11⎟⎠
⎛−10⎞⎟
JG G G ⎜⎜ ⎟ JG G G
b) p − q − r = ⎜⎜ 2 ⎟⎟⎟ p − q − r = 11, 36
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ −5 ⎠⎟⎟
⎛ 7 ⎞⎟
JG G G ⎜⎜ ⎟ JG G G
c) 2p + 4q − 3r = ⎜⎜−16⎟⎟⎟ 2p + 4q − 3r = 17, 92
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ −4 ⎠⎟⎟
⎛−0, 384⎟⎞
JJG ⎜⎜ ⎟
452 a) ea = ⎜⎜ 0, 512 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ 0, 768 ⎟⎟⎠

453 a) v = 134,39°

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 97
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3

454 a) t=8

455 a) A = 118,22° B = 40,70° C = 21,08°


G JG G JG
456 a er parallel med b , da 1, 5a = b

457 a) t = 12 b) t = −34 2
3

JJG JJG
458 a) ba = 5, 76 b) a b = 3, 61

⎛ t ⎞⎟ ⎛0⎞⎟ ⎛0⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
459 x-aksen: ⎜⎜0⎟⎟⎟ y-aksen: ⎜⎜ t ⎟⎟⎟ z-aksen: ⎜⎜0⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝0⎟⎠ ⎜⎝0⎟⎠ ⎜⎝ t ⎟⎠

⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 1 + 2t ⎟⎟ ⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 3 + 2t ⎟⎟
460 a) ⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜ 2 − 4t ⎟⎟ eller ⎜⎜y ⎟⎟ = ⎜⎜−2 − 4t⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝−4 + 9t⎠⎟⎟ ⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 5 + 9t ⎠⎟⎟

b) Skæring med xy-plan: ( 1,89 ; 0,22 ; 0)


Skæring med xz-plan: (2 ; 0 ; 0,5)
Skæring med yz-plan: (0 ; 4 ; −8,5) JJJG JJJG
461 A, B og C ligger på en ret linje, da AC = 3AB
462 a) Linjerne har ikke et skæringspunkt.
b) Linjerne er vindskæve.
463 a) Linjerne har et skæringspunkt.
b) Skæringspunktet er (2,5,4).
464 a) Linjerne har ikke et skæringspunkt.
b) Linjerne er vindskæve.
465 a) v = 96,49°

⎛ 42⎞
G JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
b) a × b = ⎜⎜27 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 36⎟⎠

466 Areal = 72
⎛−54⎞⎟
G JG ⎜⎜ ⎟
467 a) a × b = ⎜⎜ 69 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ 60 ⎠⎟⎟

b) Areal = 106,19
⎛ x ⎞⎟ ⎛ 2⎞⎟ ⎛−5⎞⎟ ⎛ 3⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
468 a) ⎜⎜y ⎟⎟ = ⎜⎜ 1⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ 5 ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜6⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟ ⎝⎜ 4⎠⎟ ⎝⎜−5⎠⎟ ⎝⎜ 4⎠⎟
b) 10x + y 9z +15 = 0

469 a) Punktet (5,3,4) ligger i planet

⎛ x ⎞⎟ ⎛ 5⎞⎟ ⎛ −5 ⎞⎟ ⎛−13, 33⎞⎟


⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
b) ⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜ 3⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ −3 ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ −3 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜

⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 4⎠⎟ ⎜⎝−0, 429⎠⎟⎟ ⎝⎜ −4 ⎠⎟

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
98 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3
470 a) 19x + 7y + 22z – 198 = 0

471 a) z = 0
b) ATB: 3x + z – 12 = 0 ATD: 3y + z – 12 = 0 CTB: 3y – z = 0 CTD: 3x – z = 0

472 BCGKF: y = 0 ADHJE: y = 14 ABFE: x = 8 CDHG: x = 0 ABCD: z = 0


EFKJ: 3x + 4z – 36 = 0 KJHG: −3x + 4z – 12 = 0
473 5x – 2y + 2z – 17 = 0

⎛ x ⎟⎞ ⎛ 0 + 1t ⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
474 a) ⎜⎜y ⎟⎟ = ⎜⎜ 32 + 14t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎝⎜84 + 37t⎠⎟⎟

b) v = 51,04°
475 a) v = 68°
476 a) (x,y,z) = (0,8,1)
b) v = 8,76°
⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜1 + 4t ⎟⎟
477 a) ⎜⎜y ⎟⎟ = ⎜⎜ 4 − 2t⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎝⎜ 3 − 3t ⎠⎟⎟

b) (x,y,z) = (−2,11 ; 5,56 ; 5,33)


c) v= 43°
478 a) v = 33,40°
b) v = 85,26°
479 e = 5,51
480 e = 4,04
481 e = 5,31
482 e = 9,25 JJG JJG
483 a) Planerne er parallelle, da n 2 = −3n1
b) e = 0,43
484 a) e = 11,84
b) 2x + y + z – 33 = 0
c) (16,5 ; 0 ; 0) (0,33,0) (0,0,33)
485 a) A(6,10,2) B(6,0,2) C(0,0,2) D(0,10,2) E(3,7,4) F(3,3,4)
JJJG
b) AE = 4, 69

c) 2x + 3z – 18 = 0
d) 2x – 3z + 6 = 0
e) v = 67,38°
486 a) (1 ; −3,5 ; −0,5)
b) (x – 4)2 + (y – 1)2 + (z + 2)2 = 5,612
487 a) A(0,0,0) B(3,2 ; 3,2 ; 0) C(3,2 ; 16 ; 0) D(0 ; 19,2 ; 0) E(0 ; 0 ; 4,8) F(3,2 ; 3,2 ; 3,6)
G(3,2 ; 16 ; 3,6) H(0 ;19,2 ; 4,8) T(0 ; 9,6 ; 10,8)
JJG JJG JJG
b) EF = 4, 68 ET = 11, 32 FT = 10,15
c) v = 63,65°
d) v = 50,91°
e) x–y=0
f) x = 3,2
g) 30,72x – 19,2y + 30,72z – 147,456 = 0
h) 92,16x + 40,96z – 442,368 = 0
i) v = 42,00°
j) v = 31,38°
k) v = 23,96°
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 99
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
18 MERE DIFFERENTIALREGNING
FACITLISTE +3

488 a) y=x+1
b) y=e·x
489 a) 4,0435 · 2,2240x
b) f´(x) = 3,2320 · 2,2240x
c) Y = 15,99x – 11,97
1
490 a) f ′ (x ) = − 2x
x
b) y = −x
c) y = −3,5x + 3,69
491 a) y = 2x + 1
b) y = 14,778x – 7,389
5 − 5 ln x
492 a) f ′ (x ) =
x2
b) Maks: (2,718 ; 1,839)
c) –
4ex − 4xex
493 a) f ′ (x ) =
e2x
b) Maks : (1 ; 1,472)
c) –
494 a) f ′ (x) = 2e 2x − e−x
b) Min: (0,231 ; 1,890)
c) –
495 a) Centrum (3,4) og radius r = 5
b) –
6 − 2x
c) f ′ (x ) =
2y + 8
d) y = 1,33x + 8,33
496 a) –
1
b) f ′ (x ) =
2y
c) y1 = 0,25x + 0,75 y2 = −0,25x – 0,75
497 a) –
b) –
2x
c) f ′ (x ) =
5y
d) Tangent: y = 0,6x + 0,2 Normal: y = −1,67x + 7

498 a) f ′ (x) = 1, 5 ⋅ ln 4 ⋅ 40,5x − e−0,5x

b) y = 1,0794x + 5
c) Min: (−0,61 ; 4,68)

499 a) dy −y 5 − 5 ⋅ y ⋅ x 4
=
dx 5 ⋅ x ⋅ y 4 + x5
b) y = −x + 2

500 a) x2 + (y + 44925)2 = 450002

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
100 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3
b) dy −2x
=
dx 2y + 89850
c) AB: a = 0,018 CD: a = −0,018
d) 1,8%

19 MERE INTEGRALREGNING
1 x3
501 a) 5x ⋅ − + x4 + k
ln 5 3

1
b) ex + 2x ⋅ +k
ln 2

x
c) x ⋅ log x − + 4x + k
ln 10

d) x ⋅ ln x − x − x 2 + ln x + k

e) 6,389 f) 1,249 g) 7,282 h) 0,543


1 5
502 a) (2x + 1) + k
10

1 −3
b) − (3x + 4) + k
9
3
2
c) (2 + x )2 + k
3
1
d) 2 (2 + x )2 + k

3
1
503 a)
12
(3 + 4x 2 )2 + k
2
3 2
b)
4
(x + 2 ) 3 + k
1
( 3 − 2x 3 ) + k
6
c) −
36

1
d) ln (3 + 2x 3 ) + k
6

2
504 a) sin (3x) + k
3

1
b) − cos ( 4x + 6) + k
4
c) −e−5x + k
54x+1
d) +k
4 ln 5

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 101
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
−2x cos x + 2 sin x + k
FACITLISTE +3
505 a)
1 1
b) − x cos (2x) + sin (2x) + k
2 4

1 2 1
c) x ln x − x 2 + k
2 4

1 2x 1 2x
d) xe − e + k
2 4
506 a) –
b) A = 0,866
507 a) –
b) A = 1,429
508 a) –
b) A = 1,6585
509 a) –
b) Vx = 0,4488
510 a) –
b) Vx = 944,36

511 Vx = π ⋅ r 2 ⋅ h
512 a) –
b) Vx = 113,10

513 a) –
4
b) Vx = ⋅ π ⋅ r 3
3

r
514 a) y = − ⋅x +r
h

1
b) Vx = ⋅ π ⋅ r 2 ⋅ h
3

r−R
515 a) y= ⋅x +R
h

1
b) V = ⋅ π ⋅ h (R 2 + r 2 + R ⋅ r )
3
516 a) –
b) A = 4,5
c) Vx = 19,27
517 a) –
b) A = 0,67
c) Vx = 3,35
518 a) A = 0,9389
b) Vx = 14,89
519 a) Vx = 127,76
b) Vy = 301,59
520 a) Vx = 25,13 cm3
b) Vy = 20,11 cm3
c) hx = 3,19 cm hy = 1,91 cm
521 a) Vx = 8,46
b) Vy = 7,66
522 L = 4,195

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
102 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3
523 L = 6,096
524 a) –
b) Omkreds = 26,73
525 a) –
b) A = 1,913
c) L = 3,025
526 a) –
b) A = 4,701
c) L = 3,104
527 a) V = 690,3 m3
528 a) V = 44,18 cm3
b) h = 4,068 cm
c) V = 16,14 cm3
529 a) R = 389,92 m

b) x2 + (y + 363,92)2 = 389,922
dy −2x
c) =
dx 2y + 727, 85
d) v = 21,04°
e) V = 809674 m3

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 103
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3

© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
104 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
STIKORD

STOKORD
A Rumfang ved drejning af areal om x-akse 74
Addition for vektorer 15 Rumfang ved drejning af areal om y-aksen 82
Afbildning, isometrisk 7 Rumfangsberegning med flere funktioner 78
Afstand mellem punkt og linje 43 Rumligt koordinatsystem 7
Afstand mellem punkt og plan 41 S
Afstande, rummet 8 Skalarprodukt 18
Afstandsformel 10 Skalarproduktet 42
D Skæring mellem linje og plan 39
Delvis integration 69 Skæring mellem linjer i rummet 24
Differentialkvotient, eksponentielle funktioner 51 Skæring mellem to planer 37
Differentiation, explicit form 57 Stedvektor 8, 23
Differentiation, implicit 57 Substitution 67
Differentiation, implicit form 57 Subtraktion for vektorer 15
E T
Eksponentielle funktioner Tegnepapir, isometrisk 7
differentialkvotient 51 V
integration 65 Vektorprodukt 28
Enhedsvektor 16 Vindskæve linjer 24
I
Implicit differentiation 57
Integration af eksponentielle funktioner 65
Integration ved substitution 66
Isometrisk afbildningsform 7
Isometrisk tegnepapir 7
K
Koordinatsystem, rumligt 7
Krydsprodukt 28
Kuglen i rummet 12
Kuglens centrumsligning 12
L
Logaritmefunktion, naturlig 51
Længde af en plan kurve 88
Længde af kurve givet ved en vektorfunktion 89
Længde, kurve givet ved en vektorfunktion 89
N
Naturlig logaritmefunktion 51
Normalvektor 42
O
Omdrejningslegemer 71
P
Parallelle planer 31
Parameterfremstilling af et plan 31, 32
Parameterfremstilling af ret linje i rummet 22, 23
Partiel integration 69
Plan kurve, længde 88
Plan, parameterfremstilling 31, 32
Planer parallelle med koordinatplanerne 31
Planets ligning på normalform 33
Prik-produkt 18
Projektionsvektor 21
Punkter i rummet 8
R
Ret linje i rummet, parameterfremstilling 22
Retningsvektor 23, 39

105

You might also like