Professional Documents
Culture Documents
Teknisk Matematik 3
Teknisk Matematik 3
MATEMATIK
P. MADSEN
3
Teknisk matematik +3
1. udgave
© Erhvervsskolernes Forlag 2006
eISBN: 978-87-7082-097-4
Bestillingsnummer: 51119-1
www.ef.dk/tekmat
Erhvervsskolernes Forlag
Munkehatten 28
5220 Odense SØ
info@ef.dk
www.ef.dk
Tlf. +45 63 15 17 00
Fax +45 63 15 17 28
FORORD
FORORD
“+3” er et tillæg til Teknisk matematik. Hæftet indeholder følgende tre kapitler:
Marts 2006
Preben Madsen
www.ef.dk/tekmat
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 3
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
INDHOLD +3
INDHOLD
17. VEKTORER I RUMMET 7
Det rumlige koordinatsystem 7
Punkter i rummet 8
Afstande i rummet 8
Kuglen i rummet 12
Addition og subtraktion 15
Enhedsvektorer 16
Skalarprodukt 18
Projektion 21
Parameterfremstilling af ret linje i rummet 22
Skæring mellem linjer i rummet 24
Vektorprodukt 28
Planer parallelle med koordinatplanerne 31
Parameterfremstilling af et plan 31
Planets ligning på normalform 33
Skæring mellem to planer 37
Skæring mellem linje og plan 39
Afstand mellem punkt og plan 41
Afstand mellem punkt og linje 43
Problemopgaver 47
Resumé 17. kapitel 49
FACITLISTE 97
STIKORD 105
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
TEKNISK MATEMATIK +3
VEKTORER I RUMMET
VEKTORER I RUMMET 17
Det rumlige koordinatsystem
Du har tidligere arbejdet med geometriske elementer som punkter, linjer, kurver og figu-
rer, hvor udgangspunktet var, at du arbejdede med dem i et plan.
De konstruktioner, du møder i hverdagen, er i almindelighed rumlige. Det kan være hu-
se, biler, cykler, møbler osv. Du skal nu til at arbejde med geometriske elementer i rummet,
og her vil det være mest praktisk at have et rumligt koordinatsystem til rådighed. Du skal
derfor starte med at se, hvorledes et rumligt koordinatsystem er opbygget.
z
x
y
Figur 17.1
Det rumlige koordinatsystem har tre akser, der står vinkelret på hinanden gennem samme
0-punkt. Prøv at forestille dig et punkt i et gulvhjørne i et værelse. Hjørnekanterne ud fra
punktet vil danne tre akser, og du har et rumligt koordinatsystem.
For at give en rumlig effekt er de tre akser afbildet i figur 17.1 i en såkaldt isometrisk
afbildning. Du har en lodret z-akse og to vandrette akser (en x- og en y-akse). De to vand-
rette akser er tegnet, så de danner 120° med hinanden, eller sagt på en anden måde - de to
akser danner hver 30° med vandret.
Den isometriske afbildningsform er også et meget anvendt tegnesystem, når du skal
gengive rumlige figurer. Ligesom der findes millimeterpapir, findes der også isometrisk
tegnepapir, der gør det nemt, når du skal tegne rumlige figurer.
x
y
Figur 17.2
På figur 17.2 har du et sådant isometrisk tegnepapir, hvor de tre akser er indtegnet. Som
det også fremgår af figur 17.2, har du tre planer at arbejde med, nemlig to lodrette, et xz-
plan og et yz-plan og et vandret xy-plan.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 7
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Punkter i rummet
(0,0,3)
(2,0,3)
(0,4,3)
(0,0,0)
O P(x,y,z)
3
(2,0,0)
x
(0,4,0)
4
2 y
(2,4,0)
Figur 17.3
På figur 17.3 har du en vektor indtegnet fra O til P. Du kan måske huske, at en vektor, der
udgår fra punktet (0,0,0) har et specielt navn, nemlig en stedvektor.
Stedvektorens koordinater kan du beskrive således:
⎛x⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
OP = ⎜⎜ y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠
Afstande i rummet
Når du skal bestemme afstande i rummet, kan du indføre vektorer. Kan du bestemme
længden af en vektor, har du også en afstand.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
8 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
v z
x
Figur 17.4
x P(x,y,z)
O
x
y
A
Figur 17.5
JG
Har du en vektor v i planet som vist på figur 17.4, danner dens koordinater x og y JG
en retvinklet trekant. Den kan du benytte, når du skal bestemme længden af vektor v .
Er du i rummet og har en stedvektor
⎛x⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
OP = ⎜⎜ y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟
som vist på figur 17.5, vil dens koordinater danne to retvinklede trekanter. JJJ
Dem
G kan du be-
nytte som beregningsgrundlag, når du skal bestemme længden af vektor OP .
JJJG
Du kan starte med vektor OA . Længden kan du bestemme således:
JJJG
OA = x 2 + y 2
JJJG
På tilsvarende måde med længden af stedvektoren OP :
JJJG
(x 2 + y 2 )
2
OP = + z2
og dermed
JJJG
OP = x 2 + y 2 + z 2
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 9
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
z2 − z1
x
A(x1,y1,z1)
B(x2,y2,z2)
y
y2 − y1
x2 − x 1
Figur 17.6
Har du givet to punkter A(x1,y1,z1) og B(x2,y2,z2G) som vist på figur 17.6 og skal bestemme
JJJ
afstanden mellem A og B, kan du tegneJJJ
vektor
G AB . Ved hjælp af ”kassen” og koordinaterne
kan du bestemme længden af vektor AB :
JJJG
AB = (x 2 − x 1 ) + (y 2 − y 1 ) + (z 2 − z1 )
2 2 2
Eksempel 17.1
I en massiv kasseformet blok som vist på figur 17.7 skal der bores et hul mellem punkterne
A og B. Den kasseformede blok er indlagt i et rumligt koordinatsystem, og målene på figu-
ren er i millimeter.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
10 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
z
10
10
A
30
B
10 30 y
50
40
Figur 17.7
Du skal først fastlægge koordinaterne til punkterne A og B. Ved at betragte figuren får du:
A(10,0,20) og B(30,50,10)
JJJG
Derefter skal du bestemme koordinaterne til vektor AB :
⎛30 − 10⎟⎞ ⎛ 20 ⎟⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
AB = ⎜⎜ 50 − 0 ⎟⎟⎟ = ⎜⎜ 50 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜10 − 20⎟⎠ ⎝⎜−10⎟⎠
JJJG
Endelig kan du bestemme borelængden som længden af vektor AB :
JJJG 2
AB = 20 2 + 50 2 + (− 10)
JJJG
AB = 54, 77 mm
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 11
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Kuglen i rummet
I et rumligt koordinatsystem som vist på figur 17.8 er indlagt en kugle med centrum i (0,0,0)
og radius r.
z z
(x,y,z)
r (x,y,z)
(a,b,c)
x x
y
y
x 2 + y 2 + z2 = r
Flytter du kuglen ud i rummet som vist på figur 17.9, således at centrum bliver (a,b,c), kan
du beskrive ligningen således:
( x − a) 2 + ( y − b) + ( z − c ) 2 = r 2
2
x2 + y2 + z2 – 4x + 16y – 10z – 7 = 0
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
12 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Fra kapitlet ”Analytisk plangeometri” kan du sikkert huske cirklens ligning i planet.
Problemet var det samme. Det eneste nye her er z-leddene. Du skal omskrive ligningen, så
den får udseende som kuglens centrumsligning.
Her får du omskrivningerne. Du starter med at samle leddene, der hører sammen:
x2 – 4x + y2 + 16y + z2 – 10z – 7 = 0
Du skal opfatte leddene ”4x”, ”16y” og ”10z” som ”det dobbelte produkt”. Omskrivninger-
ne kommer til at se sådan ud:
Opgave 444
Opgave 445
Opgave 446
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 13
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
z
T
h
D
x C
3 y
2
Figur 17.10
Opgave 447
x
2,5 1
B y
2,5 3
Figur 17.11
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
14 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 448
Opgave 449
a) x2 + y2 + z2 – 4x + 12y + 6z = 0
b) x2 + y2 + z2 – 16x – 10y – 32 = 0
c) x2 + y2 + z2 + 8x – 14y – 18z + 2 = 0
Du skal for hver af de tre ligninger undersøge, om de fremstiller en ligning for en kugle. I
bekræftende fald skal du angive koordinaterne til kuglens centrum og kuglens radius r.
Addition og subtraktion
Reglerne for addition og subtraktion for vektorer i planet kan du overføre til rummet. Det
får du demonstreret i det kommende eksempel.
Eksempel 17.2
G JG G
Du skal bestemme længden a + 2b − c
⎛ 3 + 2 ⋅ 4 − 8 ⎟⎞ ⎛ 3 ⎟⎞
G JG G ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
a + 2b − c = ⎜⎜2 + 2 ⋅ (−5) − 3⎟⎟⎟ = ⎜⎜−11⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎝ −1 + 2 ⋅ 6 − 7 ⎠⎟⎟ ⎝⎜⎜ 4 ⎠⎟⎟
G JG G
Herefter kan du bestemme længden af vektoren a + 2b − c :
G JG G 2
a + 2b − c = 32 + (−11) + 4 2 = 12, 08
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 15
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Enhedsvektorer
a
k
ea
i j
xe
x y
x
Figur 17.12 Figur 17.13
G
Har du givet en vektor a :
⎛x⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜ y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟
G
og skal bestemme koordinaterne
G til vektor a ’s enhedsvektor, kan du starte med at bestem-
me længden af vektor a :
G
a = x 2 + y 2 + z2
G JJG
Du har vektor a og dens enhedsvektor e a som vist på figur 17.13
Symbolsk er koordinatlængderne x og xe også vist.
xe 1
= G
x a
x x
xe = G =
a x + y 2 + z2
2
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
16 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
G JJG
VEKTORER I RUMMET
Skal du bestemme koordinaterne til vektor a ’s enhedsvektor e a , kan du sammenfatte det
således (se figur 17.14):
ea
x y
Figur 17.14
⎛ ⎞⎟
⎜⎜ x ⎟⎟
⎜⎜ 2 ⎟
⎜⎜ x + y 2 + z 2 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
JJG ⎜ y ⎟
ea = ⎜ ⎜ ⎟⎟
⎜⎜ x 2 + y 2 + z 2 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎜ z ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎜ x 2 + y 2 + z 2 ⎟⎟⎟
⎝ ⎠
Opgave 450
⎛−4⎞ ⎛1⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜ 3 ⎟⎟ , b = ⎜⎜ 5 ⎟⎟
⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 2 ⎠⎟ ⎝⎜−6⎠⎟
G JG G JG
a) Du skal bestemme
G JG
koordinaterne til vektor a + b og længden a + b .
b) Vektoren a + b har begyndelsespunkt i (1,3,2). Du skal bestemme koordinaterne til
vektorens endepunkt (pilpunktet).
Opgave 451
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 17
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
JG G G JG G G
a) Du skal bestemme koordinaterne til vektoren p + q + r og længden p + q + r .
VEKTORER I RUMMET
JG G G JG G G
b) Du skal bestemme koordinaterne til vektoren p − q − r og længden p − q − r .
JG G G JG G G
c) Du skal bestemme koordinaterne til vektoren 2p + 4q − 3r og længden 2p + 4q − 3r .
Opgave 452
G
Du har givet en vektor a :
⎛−6⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜ 8 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 12 ⎠⎟
G JJG
Du skal bestemme koordinaterne til vektor a ’s enhedsvektor e a
Skalarprodukt
Fra vektorer i planet har du definitionen på skalarprodukt eller prik-produkt. Denne defi-
nition kan også udvides til at gælde i rummet.
z
x v y
Figur 17.15
G JG
Har du som vist på figur 17.15 to vektorer a og b og vinklen v mellem dem, har du defini-
tionen:
G JG G JG
a • b = a ⋅ b ⋅ cos v
G JG
Har du koordinaterne til vektor a og vektor b , kan definitionen udvides således:
G JG G JG
a • b = a ⋅ b ⋅ cos v = x 1x 2 + y 1 y 2 + z1 z 2
Skal du bestemme vinklen mellem to vektorer, kan du løse ligningen med hensyn til cos v:
⎛ ⎞
⎜⎜ x1x 2 + y 1 y 2 + z1 z 2 ⎟⎟
cos v = ⎜⎜ G JG ⎟
⎟⎟
⎜⎜⎝ a⋅b ⎟⎟
⎠
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
18 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Derefter kan du bestemme vinkel v:
⎛ ⎞
v = cos −1 ⎜⎜⎜ x 1 x 2 + y 1 y 2 + z 1 z 2 ⎟⎟⎟
⎜ G JG ⎟⎟
⎜⎜⎝ a⋅b ⎠⎟
⎟
G JG
Har du et tilfælde som vist på figur 17.16, hvor de to vektorer a og b står vinkelret på hin-
anden, har du, at
b
x y
a
Figur 17.16
G JG
a•b = 0 eller x 1 x 2 + y 1 y 2 + z1 z 2 = 0
Eksempel 17.3
⎛5⎞ ⎛−2⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜4⎟⎟ , b = ⎜⎜ 1 ⎟⎟
⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜3⎟⎠ ⎝⎜−3⎟⎠
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 19
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du indsætter:
⎛ ⎞⎟
⎜ 5 ⋅ (−2) + 4 ⋅ 1 + 3 ⋅ (−3) ⎟⎟
v = cos−1 ⎜⎜⎜ ⎟
⎜⎜⎝ 52 + 42 + 32 ⋅ (−2)2 + 12 + (−3)2 ⎠⎟⎟
og får: v = 124,54°
Eksempel 17.4
⎛2⎞ ⎛−1⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜3⎟⎟ , b = ⎜⎜−2⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ t ⎠⎟ ⎝⎜ 4 ⎠⎟
G JG
Du skal bestemme t, således at de to vektorer a og b står vinkelret på hinanden.
Du kan indsætte:
2 (–1) +3 (–2) + 4t = 0
– 2 – 6 + 4t = 0
t =2
Opgave 453
⎛8⎞ ⎛−5⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜−3⎟⎟ , b = ⎜ 2 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 6 ⎟⎠ ⎜⎝ 1 ⎟⎠
G JG
Du skal bestemme vinklen mellem vektor a og vektor b .
Opgave 454
⎛5⎞ ⎛ t ⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜−6⎟⎟ , b = ⎜⎜ 6 ⎟⎟
⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 2 ⎟⎠ ⎝⎜−2⎟⎠
G JG
Du skal bestemme t, således at de to vektorer a og b står vinkelret på hinanden.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
20 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 455
Opgave 456
⎛−2⎞ ⎛−3⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜ 6 ⎟ , b = ⎜ 9 ⎟⎟
⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 10 ⎟⎠ ⎜⎝ 15 ⎟⎠
Opgave 457
⎛3⎞ ⎛ t ⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜−1⎟⎟ , b = ⎜⎜−4⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 5 ⎠⎟ ⎜⎝ 20 ⎠⎟
Projektion
JG G
Har du en vektor b , som skal projiceres på en anden vektor a , vil det geometrisk se ud
som vist på figur17.17
v
v a
ba
Figur 17.17
JJG
Målet er, at du skal bestemme længden af projektionsvektoren b a .
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 21
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
JJG
VEKTORER I RUMMET
Herefter får du længden af projektionsvektoren b a :
JJG JG
b a = b cos v
G JG G JG
a b cos v = a • b
G
Du dividerer med a på begge sider af lighedstegnet. Du får så:
G JG
JG a• b
b cos v = G
a
G JG
JJG a• b
ba = G
a
JJG
Du er nu fremme ved målet. Ligningen giver dig længden af projektionsvektoren b a , når
G JG G
du kender skalarproduktet a • b og længden af vektor a .
Da det er en længde, du bestemmer, er der numerisk tegn om skalarproduktet i tælleren.
Opgave 458
⎛4⎞ ⎛−9⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜−6⎟⎟ , b = ⎜ 5 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 3 ⎠⎟ ⎜⎝ 7 ⎠⎟
JG G
a) Du skal bestemme længden af vektor b
G ’s projektion på vektor JaG .
b) Du skal bestemme længden af vektor ’s projektion på vektor b .
a
Du har tidligere arbejdet med opstilling af en ret linjes ligning i planet. Forudsætningen
var, at du skulle kende et punkt og et stigningstal. Det er det samme, når du skal opstille
en ligning for en ret linje i rummet. Du skal kende et punkt og en retningsvektor. Retnings-
vektoren fortæller det samme om en linje i rummet som et stigningstal for en linje i planet.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
22 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
z
r
x P0
y
Figur 17.18
På figur 17.18G har du en ret linje, der går gennem et punkt P0(x0,y0,z0). Linjen har en ret-
ningsvektor r , der er givet ved:
⎛r ⎞
G ⎜⎜ x ⎟⎟⎟
r = ⎜⎜ry ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ rz ⎠⎟
Målet er, at du skal kunne beskrive et punkt P(x,y,z) på linjen. Det kan du gøre ved hjælp
JJJG JJJG
af stedvektoren
JJJG OP .JJJ
Du
G kan opfatte stedvektoren OP som resultant eller sumvektor af de
to vektorer OP0 og P0 P . I en ligning kan du skrive:
JJJG G
Vektoren P0 P kan også beskrives som t ⋅ r , hvor t er en parameter. Ligningen kommer da
til at se således ud:
JJJG JJJG G
OP = OP0 + r ⋅ t
⎛ x ⎞⎟ ⎛ x 0 + rx ⋅ t ⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y + r ⋅ t ⎟⎟
⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ 0 y ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝ z 0 + rz ⋅ t ⎟⎟⎠
Så er du fremme ved målet, nemlig at kunne bestemme et punktG P(x,y,z) på linjen, når du
kender et punkt P0(x0,y0,z0) på linjen og linjens retningsvektor r .
Denne skriveform kaldes en parameterfremstilling af en ret linje i rummet.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 23
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Eksempel 17.5
Du har givet en ret linje, der går gennem punkterne A(− 2,3,4) og B(6,− 1,5)
⎛6 − (−2)⎟⎞ ⎛ 8 ⎟⎞
G ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
r = ⎜⎜ −1 − 3 ⎟⎟⎟ = ⎜⎜−4⎟⎟⎟
⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜⎝ 5 − 4 ⎟⎟⎠ ⎜⎜⎝ 1 ⎟⎟⎠
Du kan nu opstille parameterfremstillingen for linjen og kan vælge at benytte A eller B som
begyndelsespunkt.
Du har fra kapitlet ”Analytisk plangeometri”, at to linjer i planet skærer hinanden, når de
har forskelligt stigningstal.
Dette kan du også overføre til to linjer i rummet og kræve, at retningsvektorerne skal
være forskellige, men det er ikke nok!
Du har tre figurer, figur 17.19, figur 17.20 og figur 17.21, som kan illustrere problemet.
z z z
x y x y x y
Du skal forestille dig, at to personer står i mørket og lyser med hver sin lygte.
På figur 17.19 er de to lygter i samme højde, og lysstrålerne er parallelle. Lysstrålerne
vil aldrig skære hinanden, og det kan matematisk forklares ved, at de to retningsvektorer
er ens.
På figur 17.20 drejes den ene lygte som vist, og du får et skæringspunkt mellem de to
lysstråler. Forudsætningen er, at drejningen foregår i samme plan.
På figur 17.21 drejes den ene lygte igen, men denne gang således, at drejningen ikke
foregår i samme plan. Du får ikke noget skæringspunkt mellem de to stråler, selv om ret-
ningsvektorerne er forskellige. Linjer, der ligger på denne måde, og som ikke har noget
skæringspunkt, kaldes for vindskæve.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
24 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du vil i de kommende eksempler få at se, hvorledes du kan bestemme et skæringspunkt
mellem to linjer i rummet og ligeledes få konstateret, når linjerne er vindskæve.
Eksempel 17.6
⎛ x ⎞⎟ ⎛ 2 + 1t1 ⎞⎟ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜−5 + 2t 2 ⎟⎟
⎟ ⎟
a : ⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜−2 − 4t1 ⎟⎟ b : ⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜ 4 + 3t 2 ⎟⎟ ⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎝⎜ z ⎟⎠ ⎜⎝ 3 + 3t1 ⎠⎟ ⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝ 2 − 4t 2 ⎟⎟⎠
a)
Du kan starte med at se på de to linjers retningsvektorer, som du kan bestemme direkte ud
fra parameterfremstillingerne. Du får:
⎛1⎞ ⎛2⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a : ra = ⎜⎜−4⎟⎟ b : rb = ⎜⎜ 3 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 3 ⎟⎠ ⎜⎝−4⎟⎠
Du kan se, at de ikke er ens. Dermed kan du konstatere, at linjerne ikke er parallelle. Du
kan derfor fortsætte med at undersøge, om de to linjer har et skæringspunkt.
Du kan danne tre ligninger ud fra parameterfremstillingerne:
2 + 1t1 = − 5 + 2t2
− 2 – 4t1 = 4 + 3t2
3 + 3t1 = 2 – 4t2
Hvis der er et skæringspunkt, skal du bestemme værdier af t1 og t2, som kan tilfredsstille
alle tre ligninger.
Du kan starte med at tage de to første ligninger og løse som to ligninger med to ube-
kendte.
Du kan starte med at udtrykke t1 af den første ligning:
t1 = − 5 – 2 + 2t2
t1 = − 7 + 2t2
t1 = − 7 + 2 · 2
t1 = − 3
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 25
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du indsætter og får:
3 + 3 ·(– 3) = 2 – 4 · 2
–6 = –6
b)
Du mangler at bestemme skæringspunktet. Det kan du gøre ved at indsætte værdierne af
t1 og t2 i parameterfremstillingen for en af de to linjer. Du kan vælge at indsætte i parame-
terfremstillingen for linje a og får:
⎛ x ⎞⎟ ⎛⎜ 2 + 1⋅ (−3) ⎟⎞ ⎛−1⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎜
⎟ ⎟⎟ ⎜ ⎟⎟
⎜⎜⎜y ⎟⎟⎟ = ⎜⎜⎜−2 − 4 ⋅ (−3)⎟⎟⎟ = ⎜⎜⎜ 10 ⎟⎟⎟
⎜⎜⎝ z ⎟⎟⎠ ⎜⎜⎝ 3 + 3 ⋅ (−3) ⎟⎟⎠ ⎜⎜⎝−6⎟⎟⎠
A(2,−2,3)
B(−5,4,2)
O
P(−1,10,−6)
Figur 17.22
Eksempel 17.7
⎛ x ⎞⎟ ⎛ 2 + 1t1 ⎞⎟ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜−5 + 2t 2 ⎟⎟
a : ⎜y⎟⎟ = ⎜−2 − 4t1 ⎟⎟ b : ⎜y⎟⎟ = ⎜ 4 + 3t 2 ⎟⎟⎟
⎜ ⎟ ⎜ ⎜ ⎟ ⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝−1 + 3t1 ⎠⎟⎟ ⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 2 − 1t 2 ⎠⎟⎟
a)
Som du kan se af de to linjers parameterfremstillinger, er udtrykkene for x og y de samme
som i forrige eksempel.
Du kan derfor fastslå, at t1 = 3 og t2 = 2.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
26 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du kan derfor indsætte værdierne af t1 og t2 i den sidste ligning. Du får:
– 1 + 3 · (– 3) = 2 – 2
– 10 = 0
Som du kan se, stemmer ligningen ikke, og du kan konstatere, at der ikke er noget skæ-
ringspunkt mellem de to linjer.
b)
Du kan som sagt ikke bestemme et skæringspunkt, og dermed kan du konkludere, at lin-
jerne er vindskæve.
Opgave 459
Opgave 460
Du har givet en ret linje, som går gennem punkterne A(1,2,– 4) og B(3,– 2,5)
Opgave 461
Du har givet tre punkter: A(– 3,1,5), B(2,– 4,– 2) og C(12,– 14,– 16)
Opgave 462
⎛ x ⎞⎟ ⎛ 10 − 5t 1 ⎟⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 21 − 4t 2 ⎟⎟
⎜ ⎟
⎟ ⎜ ⎟
⎟ ⎜ ⎟
⎟ ⎜
a : ⎜y⎟ = ⎜−1 − 1t1 ⎟ b : ⎜y⎟ = ⎜ 10 − 3t 2 ⎟ ⎟
⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝ 6 − 3t 1 ⎟⎟⎠ ⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝−1 + 4t 2 ⎟⎟⎠
Opgave 463
JG
En ret linje k går gennem punktet (12,10,– 5) og har en retningsvektor rk . JJG
En anden linje m går gennem punktet (6,– 2,– 4) og har en retningsvektor rm .
JG JJG
Retningsvektorerne rk og rm er givet ved:
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 27
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
⎛−10⎞⎟ ⎛ −2 ⎞
VEKTORER I RUMMET
JG ⎜⎜ ⎟ JJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎟
⎜ ⎜
rk = ⎜ −5 ⎟ , rm = ⎜3, 5⎟⎟
⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 9 ⎟⎟⎠ ⎜⎝ 4 ⎟⎠
Opgave 464
Vektorprodukt
G JG
Som vist på figur 17.23Ghar du
JG givet to vektorer a og b , der ikke er parallelle. Vinklen v
mellem de to vektorer og b ligger i intervallet ]0°;180°[.
a
a×b a×b
b b
h
v v
a
a
Med denne
G baggrund
JG skal du nu have defineret en ny vektor, der står vinkelret på både
vektor a og vektor b . G JG
Denne nye vektor symboliseres som a × b , og den kaldes krydsproduktet eller vektor-
produktet.
Længden på denne nye vektor defineres som
G JG G JG
a × b = a ⋅ b ⋅ sin v
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
28 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Areal = højde · grundlinje
h JG
sin v = JG , h = b ⋅ sin v
b
G
Grundlinjen kan du udtrykke ved længden af vektor a og dermed får du arealet:
G JG
Areal = a ⋅ b ⋅ sin v
G JG
Hermed har du, at den numeriske værdi af krydsproduktet
G JG a × b er lig med arealet af det
parallelogram, som udspændes af de to vektorer a og b .
G JG G JG
1. Som længden af en ny vektor a × b , der står vinkelret på vektor a og vektor b .
G JG
2. Som arealet af det parallelogram, der udspændes af de to vektorer a og b .
G JG
Det kan vises, at vektorkoordinaterne til krydsproduktet a × b kan bestemmes ved hjælp
af en matrix- og determinantformel.
G JG
Du har givet vektorerne a og b :
⎛a ⎞ ⎛b ⎞
G ⎜⎜ 1 ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ 1 ⎟⎟⎟
a = ⎜⎜a2 ⎟⎟ , b = ⎜⎜ b2 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜a3 ⎠⎟ ⎜⎝ b3 ⎟⎠
a2 b2
x= = a 2 b3 − a 3 b2
a3 b3
G JG a3 b3
a× b : y = = a3 b1 − a1 b3
a1 b1
a1 b1
z= = a1 b2 − a2 b1
a2 b2
Af praktiske grunde kan du gøre det nemmere ved at benytte følgende opstilling:
a1 b1
a2 b2
x= = a 2 b3 − a 3 b2
G JG a3 b3
a× b : y = = a 3 b1 − a1 b3
a1 b1
z= = a1 b2 − a 2 b1
a2 b2
a3 b3
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 29
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Eksempel 17.8
⎛4⎞ ⎛−2⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜ 3 ⎟⎟ , b = ⎜⎜ 5 ⎟⎟
⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−6⎟⎠ ⎜⎝ 1 ⎟⎠
G JG
Du skal bestemme koordinaterne til krydsproduktet a × b .
4 −2
3 5
x= = 3 ⋅ 1 − (−6) ⋅ 5 = 33 ⎛ 33⎞
G JG −6 1 G JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a× b : y = = (−6) ⋅ (−2) − 4 ⋅ 1 = 8 a × b = ⎜⎜ 8 ⎟⎟
4 −2 ⎜⎜ ⎟⎟
z= = 4 ⋅ 5 − 3 ⋅ (−2) = 26 ⎜⎝ 26⎟⎠
3 5
−6 1
Opgave 465
⎛3⎞ ⎛−6⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
a = ⎜ 2 ⎟⎟ , b = ⎜⎜ 8 ⎟⎟
⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−5⎠⎟ ⎝⎜ 1 ⎠⎟
G JG
a) Du skal bestemme vinklen mellem vektor
G JG a og vektor b .
b) Du skal bestemme krydsproduktet × b .
a
Opgave 466
⎛−5⎞ ⎛2⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜ 4 ⎟⎟ , b = ⎜8⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−3⎟⎠ ⎜⎝6⎟⎠
G JG
Du skal bestemme arealet af det parallelogram, der udspændes af de to vektorer a og b .
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
30 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 467
⎛2⎞ ⎛5⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
a = ⎜−8⎟⎟ , b = ⎜ 10 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 11 ⎟⎠ ⎝⎜−7⎟⎠
G JG
a) Du skal bestemme koordinaterne til vektorproduktet a × b . G JG
b) Du skal bestemme arealet af det parallelogram, der udspændes af vektorerne a og b .
z z z
z=c
x y=b
x=a y y
x
x y
Ser du på ligningen x = a i et rumligt koordinatsystem, vil den indeholde alle typer af punk-
ter med formen (a,y,z).
Tilsammen vil alle disse punkter danne et plan, der som vist på figur 17.25 er parallel
med yz-planet.
Et af alle disse punkter vil være (a,0,0), som er planets skæringspunkt med x-aksen.
På tilsvarende måde vil ligningen y = b danne et plan, der som vist på figur 17.26 er pa-
rallel med xz-planet. Punktet (0,b,0) vil være planets skæringspunkt med y-aksen.
Endelig vil ligningen z = c danne et plan, der som vist på figur 17.27 er parallel med xy-
planet. Punktet (0,0,c) vil være planets skæringspunkt med z-aksen.
Parameterfremstilling af et plan
Målet er, at du skal kunne bestemme et punkt P(x,y,z) i et vilkårligt plan i rummet.
For at du kan gøre det, skal du kende en ligning for planet, så her starter du.
Har du et plan, der ligger vilkårligt i rummet, skal det indeholde tre kendte punkter, for
at du kan definere planet.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 31
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
z z
D
C
C(x2,y2,z2)
B(x1,y1,z1) B
A(x0,y0,z0)
A
x x
y y
D t ⋅ AC
C z
D
B
O
A
s ⋅ AB
O
x A
y
x
y
Du skal forestille dig, at du har tre punkter A(x0,y0,z0), B(x1,y1,z1) og C(x2,y2,z2) beliggende
i et plan i et rumligt koordinatsystem som vist på figur 17.28. Du skal nu med hjælp af vek-
torer definere planet. JJJG JJJG
Du starter derfor med atJJJGdanne to vektorer AB og AC som vist på figur 17.29. Du kan
bestemme sumvektoren AD således:
JJJG
Du kan også bestemme stedvektoren OD - se figur 17.30:
Skal du bestemme
JJJG et
JJJGvilkårligt punkt P(x,y,z) kan du gøre som vist på figur 17.31, hvor du
forlænger AB og AC med parametrene s og t.
JJJG
Du kan bestemme stedvektoren OP således:
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
32 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Indfører du vektorernes koordinater, får du:
⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ x 1 − x 0 ⎞⎟ ⎛ x 2 − x 0 ⎞⎟
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ x 0 ⎟⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y ⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ y − y ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ y − y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ 0 ⎜⎜ 1 0
⎟⎟⎟ ⎜⎜ 2 0⎟
⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎝⎜ z 0 ⎠⎟ ⎝⎜ z 1 − z 0 ⎠⎟ ⎝⎜ z 2 − z 0 ⎠⎟
Så er du fremme ved målet, nemlig at kunne bestemme et punkt P(x,y,z) i et plan, hvor du
kender tre punkter A(x0,y0,z0), B(x1,y1,z1) og C(x2,y2,z2).
Denne beskrivelsesform kaldes en parameterfremstilling af et plan.
Du skal også se en anden metode, der kan anvendes, når du skal opstille ligningen for et
plan.
a
n = b
c
P0(x0,y0,z0) P(x,y,z)
Figur 17.32
⎛a⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
n = ⎜⎜ b⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ c ⎟⎠
⎛ x − x 0 ⎞⎟
JJJG ⎜⎜ ⎟
P0 P = ⎜y − y 0 ⎟⎟⎟
⎜
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ z − z0 ⎟⎟⎠
JG JJJG
De to vektorer n og P0 P står vinkelret på hinanden. En sådan situation har du mødt tid-
ligere, da du arbejdede med skalarproduktet. Reglen siger, at skalarproduktet er lig med 0,
når de to vektorer står vinkelret på hinanden. Det kan du udtrykke således:
JG JJJG
n • P0 P = 0
a (x − x0 ) + b(y − y0 ) + c (z − z0 ) = 0
Så får du:
ax + by + cz + d = 0
som også er et udtryk for planets ligning på normalform, men i reduceret form.
Eksempel 17.9
Du har givet et plan med tre punkter A(3,2,5), B(8,– 1,4) og C(6,1,3)
a)
Du har tre punkter A, B og C og dermed alle oplysninger. Du kan sætte direkte ind i para-
meterfremstillingen og får:
⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 3⎟⎟ ⎜ 8 − 3 ⎟⎟ ⎜6 − 3⎟⎟ ⎜ 3⎟⎟ ⎜ 5 ⎟⎟ ⎜ 3 ⎟⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 2⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜−1 − 2⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ 1 − 2 ⎟⎟ = ⎜⎜⎜ 2⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜−3⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜−1⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 5⎠⎟ ⎜⎝ 4 − 5 ⎠⎟⎟ ⎜⎝ 3 − 5⎠⎟⎟ ⎜⎜⎝ 5⎠⎟⎟ ⎜⎝−1⎠⎟ ⎜⎝−2⎠⎟
b)
Du kan benytte planets ligning på normalform: a(x – x0) + b(y – y0) + c(z – z0) = 0
Her skal de kende et punkt og koordinaterne til normalvektoren. Du har to punkter, men
mangler normalvektoren. JJJG JJJG
Den JJJGbestemme ved hjælp af krydsproduktet AB × AC . Koordinaterne til vekto-
JJJGkan du
rerne AB og AC har du fra parameterfremstillingen, nemlig:
⎛5⎞ ⎛3⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
AB = ⎜−3⎟⎟ , AC = ⎜⎜−1⎟⎟
⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−1⎠⎟ ⎝⎜−2⎠⎟
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
34 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
5 3
−3 −1
x= =(−3)⋅(−2)−(−1)⋅(−1) = 5 ⎛ 5⎞
JJJG JJJG JG −1 −2 JJJG JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
AB×AC = n: y = =(−1)⋅ 3−5⋅(−2) =7 AB × AC = ⎜⎜7 ⎟⎟
5 3 ⎜⎜ ⎟⎟
z= = 5⋅(−1)−(−3)⋅ 3 =4 ⎜⎝ 4⎟⎠
−3 −1
−1 −2
Her har du resultatet, som er et udtryk for planets ligning på normalform, men i reduceret
form.
Opgave 468
Du har givet et plan, som indeholder tre punkter A(2,1,4), B(− 3,6,− 1) og C(5,7,8).
Opgave 469
Opgave 470
⎛ x ⎟⎞ ⎛ 3 ⎟⎞ ⎛ 2 ⎟⎞ ⎛−8⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜−5⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ 4 ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ 6 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 8 ⎟⎠ ⎝⎜−3⎟⎠ ⎜⎝ 5 ⎟⎠
Opgave 471
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 35
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
B D
x 4 4 y
Figur 17.33
Opgave 472
Du har givet et hus, der som vist på figur 17.34 er indlagt i et rumligt koordinatsystem.
Alle mål er i meter.
Du skal bestemme ligninger for husets syv flader.
J H
B
x
3
D
y
14 E
4
4
A
Figur 17.34
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
36 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 473
Du har givet en kugle med centrum i (− 2,6,3) og et punkt P(3,4,5) på kuglens overflade.
Du skal bestemme en ligning for det plan, der tangerer kuglen i punktet P.
n1
n2
v v v
180° − v
plan 1
plan 2
På figur 17.35 har du to planer, der skærer hinanden. Som du kan se, vil skæringen danne
en ret linje og en vinkel v. Når du arbejder med vinklen mellem to planer, vil det altid være
den spidse vinkel, der er udgangspunktet. Der kan være opgaver med et praktisk indhold,
der gør, at det mest naturligt vil være den stumpe vinkel, du skal angive, altså 180° – v som
vist på figur 17.35.
På figur 17.36 er de to planers normalvektorer indtegnet. Vinklen mellem de to normal-
vektorer vil også være v, og det vil være dette forhold, du skal benytte dig af, når du skal
bestemme en vinkel mellem to planer.
Du vil i det kommende eksempel se fremgangsmåden, når du har to planer og skal be-
stemme en ligning for skæringslinjen og endvidere vinklen v mellem de to planer.
Eksempel 17.10
Plan 1: − x + 5y – 3z + 1 = 0 Plan 2: 3x – y + 2z + 4 = 0
a)
Du har parameterfremstillingen for en ret linje:
⎛ x ⎞⎟ ⎛ x 0 + rx t ⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y + r t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ 0 y ⎟
⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ z 0 + rz t ⎠⎟⎟
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 37
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du skal nu i gang med at vælge ”noget” for at kunne komme i gang. Du kan som basisen-
hed sætte rx = 1, og ligeledes kan du sætte x0 = 0.
Hermed kommer den første linje i parameterfremstillingen til at se således ud:
− t + 5y – 3z + 1 = 0 og 3t – y + 2z + 4 = 0
–3z = –1 – 5y + t og 2z = − 4 + y – 3t
I den første ligning ganger du igennem med 2 i alle led og på tilsvarende måde med –3 i
den anden ligning. Du får:
–6z = 2 – 10y + 2t og − 6z = 12 – 3y + 9t
–2 – 10y + 2t = 12 – 3y + 9t
− 7y = 14 + 7t
y = − 2 − 1t
2z = − 4 + (–2 – 1t) – 3t
2z = − 4 – 2 – 1t – 3t
2z = − 6 – 4t
z = − 3 – 2t
⎛ x ⎟⎞ ⎛ 0 + 1t ⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜
⎟ ⎟⎟
⎜⎜⎜ y ⎟⎟⎟ = ⎜⎜⎜−2 − 1t ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎝ z ⎠ ⎝−3 − 2t ⎠⎟
⎛1⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜
r = ⎜−1⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−2⎠⎟
b)
Du kan bestemme vinklen mellem plan 1 og plan 2 som vinklen mellem de to planers nor-
malvektorer.
Du bestemmer først de to normalvektorer ud fra ligningerne for plan 1 og plan 2. Du får:
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
38 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
⎛−1⎞ ⎛3⎞
JJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜ ⎜
n1 = ⎜ 5 ⎟ , n2 = ⎜−1⎟⎟
⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−3⎠⎟ ⎜⎝ 2 ⎠⎟
⎛ ⎞
⎜⎜ x 1 x 2 + y 1 y 2 + z 1 z 2 ⎟⎟
v = cos −1
⎜⎜ G JG ⎟
⎟⎟
⎜⎜ a⋅b ⎟⎟
⎝ ⎠
⎛ ⎞
⎜
v = cos−1 ⎜⎜⎜
(−1)⋅ 3 + 5 ⋅(−1) + (−3)⋅ 2 ⎟⎟⎟
⎟
⎜⎝⎜ (−1)2 + 52 + (−3)2 ⋅ 32 + (−1)2 + 22 ⎟⎟⎠
v = 129,3°
⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ x 0 + rx ⋅ t ⎟⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y + r ⋅ t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ 0 y ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎝⎜ z 0 + rz ⋅ t ⎟⎟⎠
(x0,y0,z0)
r k
n n
v1
v2
(x0,y0,z0) v r
n
k r
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 39
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du kan nu gå videre og se på figur 17.39, hvor linjen k skærer planet i punktet P.
Vinklen v mellem en linje og et plan ligger mellem linjen og dens projektion på planet.
Skal du bestemme denne JG vinkel, kan du starte med atG bestemme vinkel v1 eller v2 mel-
lem planets normalvektor n og linjens retningsvektor r . Herefter kan du bestemme vin-
kel v.
I det kommende eksempel skal du se, hvorledes du bestemmer skæringspunktet og
vinklen mellem et plan og en ret linje.
Eksempel 17.11
Plan : 2x − 4y + 3z + 4 = 0
⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 1 + 2t ⎟⎟
⎟
k : ⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 3 + 4t ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟ ⎝⎜−2 + 5t ⎠⎟
a)
Udtrykkene for x, y og z fra linjens parameterfremstilling indsætter du i planets ligning:
2x – 4y + 3z + 4 = 0
Du får:
⎛ x ⎟⎞ ⎛ 1 + 2 ⋅ 4 ⎟⎞ ⎛ 9 ⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 3 + 4 ⋅ 4 ⎟⎟ = ⎜⎜⎜19⎟⎟
⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜ ⎟⎟
⎟ ⎜ ⎟
⎝⎜ z ⎟⎠ ⎜⎝− 2 + 5 ⋅ 4⎟⎠ ⎜⎝18⎟⎠
b) JG
Du starter med
G at bestemme vinklen v1 mellem planets normalvektor n og linjens ret-
ningsvektor r . Du har:
⎛2⎞ ⎛ 2⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
n = ⎜⎜−4⎟⎟ , r = ⎜⎜ 4⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ 3 ⎠⎟ ⎜⎝ 5⎟⎠
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
40 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Du benytter formlen:
⎛ ⎞
⎜⎜ x 1 x 2 + y 1 y 2 + z 1 z 2 ⎟⎟
v = cos −1
⎜⎜ G JG ⎟
⎟⎟
⎜⎜ a⋅b ⎟⎟
⎝ ⎠
⎛ ⎞⎟
⎜ 2 ⋅ 2 + (−4)⋅ 4 + 3 ⋅ 5 ⎟⎟
v1 = cos−1 ⎜⎜⎜ ⎟
og får: ⎜⎝⎜ 22 + (−4)2 + 32 ⋅ 22 + 4 2 + 52 ⎠⎟⎟
v1 = 85,24°
JG G
Vinklen v1 er vinklen mellem planets normalvektor n og linjens retningsvektor r .
Du bestemmer vinkel v således:
Som vist på figur 17.40 har du et punkt P0(x0,y0,z0) og et plan givet ved ligningen
ax + by + cz + d = 0.
P0(x0,y0,z0)
P(x0,y0,z0)
n
v
e v
e
Nu skal du i gang med lidt omskrivning, og du starter med at beskrive afstanden e således:
JG JJJG
n ⋅ PP0 ⋅ cos v
e= JG
n
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 41
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
JG
VEKTORER I RUMMET
Det nye ved denne omskrivning er planets normalvektor n , som er tilføjet i brøkens
JG JJJG tæller
og nævner. Fidusen er, at tælleren er blevet til et udtryk for skalarproduktet n • PP0 .
Det skal du se lidt nærmere på!
Kan du huske definitionen på skalarproduktet? – ellers har du den her:
G JG G JG
a • b = a ⋅ b cos v = x1x 2 + y1y 2 + z1z2
JG JJJG
Koordinaterne til normalvektoren n og vektoren PP0 er:
⎛a⎞ ⎛ x − x ⎟⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJJG ⎜⎜ 0 ⎟
n = ⎜ b⎟ , PP0 = ⎜y 0 − y⎟⎟⎟
⎜ ⎟ ⎜
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎝ c ⎠⎟ ⎜⎝ z0 − z ⎠⎟⎟
JG JJJG
Hermed kan du udtrykke skalarproduktet n • PP0 ved hjælp af vektorernes koordinater:
Du kan sætte d = − ax – by – cz
Som du sikkert kan huske, indgår d i planets ligning på normalform, og da punktet P(x,y,z)
ligger i planet, vil koordinaterne tilfredsstille ligningen.
Du får derfor følgende udtryk for skalarproduktet:
JG JJJG
n ⋅ PP0 cos v
e= JG
n
Du får så en formel, som du kan benytte, når du skal bestemme afstanden mellem et punkt
P0(x0,y0,z0) og et plan med ligningen ax + by + cz + d = 0:
ax 0 + by 0 + cz0 + d
e=
a 2 + b2 + c 2
Eksempel 17.12
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
42 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
2 ⋅ 3 + 6 ⋅ 5 +(−1)⋅ 2 + 12
VEKTORER I RUMMET
e=
22 + 62 +(−1)
2
e = 7,18
Som vist på figur 17.42 har du givet et punkt P0(x0,y0,z0) og en ret linje givet ved en para-
meterfremstilling.
P0(x0,y0,z0) P0(x0,y0,z0)
e e
k
r
P
JJJG
Her indgår afstanden e = PP0 sin v , og du kan skrive ligningen:
G JJJG G
r × PP0 = r ⋅ e
Du løser ligningen med hensyn til e og får følgende ligning til bestemmelse af afstanden
mellem punktet P0 og en ret linje:
G JJJG
r × PP0
e= G
r
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 43
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Eksempel 17.13
⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 2 + 1 ⋅ t ⎟⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 0 + 2 ⋅ t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎝⎜ 3 − 4 ⋅ t ⎠⎟⎟
Du skal starte med at bestemme et vilkårligt punkt P på den rette linje. Du kan vælge at
sætte t = 0. Hermed får du koordinaterne til punkt P(2,0,3).JJJG G
Du skal også have bestemt koordinaterne til vektor PP0 og retningsvektoren r for
den rette linje. Du får:
⎛ x ⎞ ⎛ 8 − 2 ⎞⎟ ⎛ 6 ⎞⎟ ⎛1⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ G ⎜⎜ ⎟⎟⎟
PP0 = ⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜10 − 0⎟⎟⎟ = ⎜⎜10⎟⎟⎟ og r = ⎜⎜ 2 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟ ⎜⎝ 6 − 3 ⎟⎠ ⎜⎝ 3 ⎟⎠ ⎝⎜−4⎠⎟
G JJJG
Du skal have bestemt koordinaterne til krydsproduktet r × PP0
1 6
2 10 ⎛ 46 ⎞⎟
x= = 2 ⋅ 3 − (−4) ⋅ 10 = 46 G JJJG ⎜⎜ ⎟
G JJJG −4
r × PP0 = ⎜−27 ⎟⎟⎟
3 ⎜
r × PP0 : y = = (−4) ⋅ 6 − 1⋅ 3 = −27 ⎜⎜ ⎟
z=
1 6
= 1⋅ 10 − 2 ⋅ 6 = −2 ⎜⎝ −2 ⎠⎟⎟
2 10
−4 3
G JJJG
r × PP0
e= G
r
Du kan indsætte:
e=
12 + 22 +(−4)
2
e = 11,65
Opgave 474
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
44 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Opgave 475
Opgave 476
⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 2 − 1t ⎟⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 0 + 4t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝−3 + 2t⎟⎟⎠
a) Du skal bestemme koordinaterne til skæringspunktet mellem planet og den rette linje.
b) Du skal bestemme vinklen mellem planet og den rette linje.
Opgave 477
Du har givet et plan: 2x + y – z + 4 = 0 og en ret linje, der går gennem punkterne A(1,4,3) og
B(5,2,0).
Opgave 478
Du har givet en pyramide som vist på figur 17.44. Pyramiden er indlagt i et rumligt koor-
dinatsystem og har en kvadratisk grundflade og grundfladekant = 3 cm og en højde = 5 cm.
x y
Figur 17.44
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 45
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
a) Du skal bestemme vinklen mellem to skrå sideflader, der ligger over for hinanden.
b) Du skal bestemme vinklen mellem to skrå sideflader, der støder op til hinanden.
Opgave 479
Opgave 480
⎛ x ⎞⎟ ⎛ 3 + 2t ⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ 2 − 1t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝−5 + 4t ⎟⎟⎠
Opgave 481
Du har givet et punkt P0(10,− 1,8) og et plan, der går gennem punkterne (0,0,0), (2,3,1) og
(5,6,4).
Opgave 482
Du har givet et punkt P0(8,5,6) og en ret linje, der går gennem punkterne A(0,0,3) og
B(3,0,0).
Opgave 483
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
46 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Problemopgaver
Opgave 484
Figur 17.45
Opgave 485
Du har givet et hus med afvalmet tag, som er indlagt i et rumligt koordinatsystem som vist
på figur 17.46.
Alle mål er i meter.
F 4
B
4 E
D
x 2
y
10
A
6
Figur 17.46
Opgave 486
Du har givet koordinaterne til centrum i en kugle (4,1,−2). Kuglen tangerer et plan med lig-
ningen 2x + 3y – z + 8 = 0.
Du skal bestemme kuglens centrumsligning.
Opgave 487
Billedet viser Hjerting kirke. Hjerting ligger ca. 10 km nord for Esbjerg, og i 1992 blev en ny
kirke med en spændende arkitektur og udsmykning indviet. Kirken er tegnet af arkitekt
Alan Havsteen-Mikkelsen, og en del af den indvendige udsmykning, blandt andet alteret,
er lavet af Robert Jacobsen.
T
E
3,6
A F
3,2
x
10,8 B
12,8 G H
4,8
3,2 3,2 D
C
y
På figur 17.47 har du en skitse af kirkens gavl mod nord. Alle mål er i meter.
På figur 17.48 er gavlen indlagt i et rumligt koordinatsystem.
Du skal bestemme følgende:
a) Koordinaterne til punkterne A, B, C, D, E, F, G, H og T.
b) Afstandene EF, ET og FT.
c) Vinklen mellem linjerne EF og ET.
d) Vinklen mellem linjerne FG og FT.
e) En ligning for det plan, der indeholder punkterne A, B, E og F.
f) En ligning for det plan, der indeholder punkterne B, C, F og G.
g) En ligning for det plan, der indeholder punkterne E, F og T.
h) En ligning for det plan, der indeholder punkterne F, G og T.
i) Vinklen mellem planerne ABEF og EFT.
j) Vinklen mellem planerne EFT og FGT.
k) Vinklen mellem planerne BCFG og FGT.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
48 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Resumé 17. kapitel
Vektorkoordinater og vektorlængde
⎛x⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG
v = ⎜⎜ y ⎟⎟ v = x 2 + y 2 + z2
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠
⎛ x − x 1 ⎞⎟
JJJG ⎜⎜ 2 ⎟ JJJG
AB = ⎜⎜y 2 − y 1 ⎟⎟⎟ AB = (x 2 − x1 ) + ( y 2 − y 1 ) + (z 2 − z1 )
2 2 2
⎜⎜ ⎟⎟
⎝⎜ z 2 − z1 ⎠⎟
Enhedsvektor
⎛ ⎟⎞⎟
⎜⎜ x
⎜⎜ 2 2 ⎟
⎟⎟
⎜⎜⎜ x + y + z ⎟⎟⎟
2
⎛x⎞
G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJG ⎜⎜ y ⎟⎟
a = ⎜⎜ y ⎟⎟ ea = ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ x 2 + y 2 + z 2 ⎟⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎜ z ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎜ x 2 + y 2 + z 2 ⎟⎟⎟
⎝ ⎠
⎛ ⎞
G JG G JG ⎜ x x + y y + z 1 z 2 ⎟⎟
a • b = a ⋅ b ⋅ cos v = x 1x 2 + y 1 y 2 + z1 z 2 v = cos − 1 ⎜⎜⎜ 1 2 G 1 JG2 ⎟⎟
⎟⎟
⎜⎜ a⋅b ⎟⎠
⎝
Projektion
b
G JG
JJG a• b
ba = G v
a v a
ba
⎛ x ⎟⎞ ⎛ x 0 + rx t ⎟⎞
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎟
⎜⎜⎜ y ⎟⎟⎟ = ⎜⎜⎜ y 0 + ry t ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟
⎝ z ⎠ ⎝ z 0 + rz t ⎟⎠
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 49
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
VEKTORER I RUMMET
Vektorprodukt
G JG G JG a1 b1
a × b = a ⋅ b ⋅ sin v
a2 b2
x= = a 2 b3 − a 3 b2
⎛x⎞ G JG a3 b3
G JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ a× b : y = = a 3 b1 − a1 b3
a × b = ⎜⎜ y ⎟⎟ a1 b1
⎜⎜ ⎟⎟ z= = a1 b2 − a 2 b1
⎝⎜ z ⎠⎟ a2 b2
a3 b3
Parameterfremstilling af plan
⎛ x ⎞⎟ ⎛ x 0 ⎞⎟ ⎛ x 1 − x 0 ⎞⎟ ⎛ x 2 − x 0 ⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
⎜⎜ y ⎟⎟ = ⎜⎜ y ⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ y − y ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜ y − y ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ 0 ⎟⎟⎟ ⎜⎜ 1 0⎟
⎟⎟ ⎜⎜ 2 0⎟
⎟
⎜⎝ z ⎟⎠ ⎝⎜ z 0 ⎟⎠ ⎝⎜ z 1 − z 0 ⎟⎠ ⎜⎝ z 2 − z 0 ⎠⎟⎟
a ( x − x 0 ) + b ( y − y 0 ) + z ( z − z0 ) = 0
eller
⎛a⎞
JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
ax + by + cz + d = 0 med n = ⎜⎜ b⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ c ⎟⎠
ax 0 + by 0 + cz0 + d
e=
a 2 + b2 + c 2
P0(x0,y0,z0)
G JJJG
r × PP0 e
e= G k
r
r
P
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
50 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
TEKNISK MATEMATIK +3
MERE DIFFERENTIALREGNING
MERE DIFFERENTIALREGNING 18
Differentialkvotient af eksponentielle funktioner
Du har i kapitel 11 arbejdet med forskellige typer eksponentielle funktioner og deres egen-
skaber. Det skal du nu videre med, men inden skal du tilbage til kapitel 14 ”Integralreg-
ning”, hvor du fik defineret den naturlige logaritmefunktion. Den så således ud:
1
∫ x
d x = ln x
1
Den naturlige logaritmefunktion er altså stamfunktion til funktionen .
x
Da differentiation og integration er modsatte regningsarter, får du direkte af integrations-
prøven:
d ln x 1
f ′ (x) = = x>0
dx x
f(x) = ln(x)
x
0,5 1 1,5 2 2,5
Figur 18.1
Du kan bestemme stigningstallene for disse tangenter ved at indsætte i formlen for diffe-
rentialkvotient. Du får:
1
f ′ (x) =
x
1
f ′ ( 0, 5) = =2
0, 5
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 51
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
1
f ′ (1) = =1
MERE DIFFERENTIALREGNING
1
f ′ ( 2) = = 0, 5
2
På figur 18.2, figur 18.3 og figur 18.4 har du resultaterne fra en grafregner.
d log x 1
f ′ (x) = = x>0
dx x ⋅ ln 10
Når du skal vise, hvordan denne regel fremkommer, tager du udgangspunkt i definitionen
på et tals logaritme. Den har du fra tidligere kapitler, og den ser således ud:
x = 10log x
ln x = log x ⋅ ln 10
ln x 1
log x = = ln x ⋅
ln 10 ln 10
(log x)′ = ⋅
1 1 1
=
x ln 10 x ⋅ ln 10
Som du kan se, er funktionen og dens differentialkvotient det samme. Det er specielt, men
du kan få synliggjort reglen ved at benytte definitionen på differentialkvotient. Kan du hu-
ske den? – ellers får du den her:
Δy f ( x + Δx ) − f ( x )
lim = lim
Δx → 0 Δx Δx → 0 Δx
Du kan starte med at se på grafen for f(x) = ex som vist på figur 18.5.
y
f(x) = ex
Δy
ex+Δx
Δx
ex
x
x x+Δx
Figur 18.5
Δy ex +Δx − ex
lim = lim
Δx → 0 Δx Δx → 0 Δx
Δy ex ⋅ e Δx − ex
lim = lim
Δx → 0 Δx Δx → 0 Δx
Δy ⎛ e Δx − 1 ⎞⎟
lim = lim ex ⋅ ⎜⎜ ⎟
Δx → 0 Δ x Δx → 0 ⎜⎝ Δx ⎠⎟⎟
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 53
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Du skal nu betragte brøken i udtrykket:
e Δx − 1
Δx
Som det fremgår af beregningerne, vil du få værdier af brøken, der nærmer sig 1, når Δx
bliver mindre og mindre og nærmer sig 0.
Du kan derfor sætte grænseværdien for brøken til 1, når Δx går mod 0.
Nu kan du vende tilbage til udtrykket for differentialkvotienten og indsætte grænse-
værdien. Det giver:
Δy ⎛ eΔx − 1⎟⎞
lim = lim ex ⋅ ⎜⎜ ⎟ = ex ⋅ 1 = ex
Δx →0 Δx Δx → 0 ⎜⎝ Δx ⎟⎟⎠
Du mangler funktionen:
Når du skal vise, hvordan denne regel fremkommer, skal du starte med lidt omskrivning:
ax = eln a = ex⋅ln a
x
da x de x⋅ln a dx ⋅ ln a
= ⋅
dx dx ⋅ ln a dx
Det bliver så:
dax
= ex⋅ln a ⋅ ln a = ax ⋅ ln a
dx
Eksempel 18.1
f’(x) = 2x · ln 2 + 0 = 2x · ln 2
b)
Du har fra tidligere ligningen for en ret linje: y − y1 = a(x − x1). Her skal du kende linjens
stigningstal a og et punkt (x1, y1) for at kunne indsætte i ligningen.
Linjens stigningstal a er det samme som differentialkvotienten i det betragtede punkt.
Du har x = 1, og du får stigningstallet a ved at bestemme differentialkvotienten f’(1):
a = f’(1) = 21 · ln 2 = 1,386
y1 = f(1) = 21 + 1 = 3
Nu har du et stigningstal og koordinaterne til et punkt og kan indsætte i ligningen for den
rette linje:
y − 3 = 1,386(x − 1)
Resultaterne kan kontrolleres ved hjælp af grafregner eller matematik-program. Her får du
hjælp af en grafregner og på figur 18.6 har du grafen for f, og på figur 18.7 har du tangenten
med dens ligning indtegnet.
Opgave 488
a) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i det punkt, hvor x = 0.
b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i det punkt, hvor x = 1.
Opgave 489
a) Du skal bestemme en regneforskrift for den eksponentielt voksende funktion, hvis graf
går gennem punkterne A og B.
b) Du skal bestemme funktionens differentialkvotient.
c) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for funktionen i punkt A.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 55
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Opgave 490
Opgave 491
a) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet, hvor x = 0
b) Du skal bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet, hvor x = 1.
Opgave 492
5 ⋅ ln x
Du har givet en funktion: f ( x ) =
x
Opgave 493
Opgave 494
Indtil nu har alle de funktionsudtryk, du har differentieret, været af formen y = f(x). Denne
måde at beskrive funktioner på kaldes eksplicit form.
Du kan imidlertid møde udtryk, hvor y ikke står alene på venstre side af lighedstegnet.
Du får et par eksempler. En ligning som
xy − y − 3 = x
hvor y ikke står alene på venstre side af lighedstegnet, kaldes implicit form.
Du kan løse ligningen med hensyn til y og får:
y(x − 1) = x + 3
x+3
y=
x −1
x2 + y2 = 1
som jo er ligningen for en cirkel med centrum i (0,0) og radius r = 1 som vist på figur 18.8.
y y
(0,1)
y
x x x
(0,0) (1,0)
y2 = 1 − x2
og hermed to funktioner:
y 1 = f ( x1 ) = 1 − x 2 og y 2 = f (x 2 ) = − 1 − x 2
Du får billedet af de to funktioner, som danner hver sin halvcirkel som vist på figur 18.9 og
figur 18.10.
Skal du i gang med at differentiere en ligning, du har givet på implicit form, kan du løse
ligningen, så y kommer til at stå alene. Du har så et udtryk i eksplicit form, som du er klar
til at differentiere. Det har du set i to små eksempler.
Det første eksempel gav en brøk og i det andet med cirklen, fik du to funktioner at ar-
bejde med.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 57
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Det giver lidt arbejde med at omskrive, og udtrykkene, du skal differentiere, kan blive
lidt ”bøvlede”.
Et langt stykke hen ad vejen vil det derfor være nemmere for dig at differentiere impli-
cit. Du behøver ikke at omskrive, men kan starte med at differentiere ligningen led for led.
Det vil du få at se i et par eksempler.
Eksempel 18.2
a)
For at få et overblik kan du tegne cirklen og tangenten som vist på figur 18.11.
Cirklens centrum er i (0,0) og radius r = 5.
y
(3,4)
x
(0,0)
Figur 18.11
Når du skal differentiere, er y2-leddet det eneste nye. Det differentierer du som en sam-
mensat funktion.
Ellers er det de almindelige regler for differentiation, du skal anvende, så kast dig ud i
det. Du differentierer ligningen led for led. Det kommer til at se således ud:
dx 2 dy 2 dy d52
+ ⋅ =
dx dy dx dx
Du får så:
dy
2x + 2y ⋅ =0
dx
dy −2x −x
= =
dx 2y y
Du får en differentialkvotient, som indeholder både x- og y-led. Det er nyt! - Hidtil har du
altid fået en differentialkvotient udtrykt som en funktion af x. Det nye betyder blot, at du
skal kende både en x- og y-værdi, når du skal bestemme værdien af en differentialkvotient.
y − y1 = a(x − x1)
Du skal kende linjens stigningstal a og et punkt på linjen (x1,y1) for at kunne bestemme lig-
ningen.
Punktet har du, det var givet til (3,4).
Stigningstallet for linjen er det samme som differentialkvotienten for cirklen i det be-
stemte punkt. Det kan du bestemme:
dy −3
a= = =−0,75
dx 4
Du kan nu indsætte de kendte størrelser i den rette linjes ligning og får herved en ligning
for tangenten til cirklen i det givne punkt.
y − 4 = 0,75(x − 3)
y = − 0,75x + 6,25
Eksempel 18.3
Du skal differentiere ligningen led for led. Det ser således ud:
d3x 2 dy 3 dy d sin y dy
+ ⋅ = ⋅
dx dy dx dy dx
Du samler leddene med differentialkvotienten på venstre side og flytter ”6x” over på højre side:
dy dy
3y 2 ⋅ − cos y ⋅ = − 6x
dx dx
dy
dx
( )
3y 2 − cos y = − 6x
Du løser ligningen med hensyn til differentialkvotienten og har dermed løst opgaven:
dy − 6x
= 2
dx 3y − cos y
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 59
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Opgave 495
Opgave 496
Opgave 497
Opgave 498
Opgave 499
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 61
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
Opgave 500
Den faste forbindelse over Storebælt består af tre store bygningsværker, nemlig Vestbroen,
den borede tunnel mellem Sprogø og Halsskov og Østbroen. Denne opgave tager udgangs-
punkt i Østbroen, som er udformet som en hængebro som vist på figur 18.12.
(0,75)
B C
D x
A
L
Figur 18.12
ax a ⋅ ln a
ex ex
1
ln x
x
1
log x
x ⋅ ln 10
Implicit differentiation
Eksempel: x2 + y2 = 1
dx 2 dy 2 dy d1
+ ⋅ =
dx dy dx dx
dy
2x + 2y ⋅ =0
dx
dy x
=−
dx y
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 63
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE DIFFERENTIALREGNING
MERE INTEGRALREGNING
MERE INTEGRALREGNING 19
Integration af eksponentielle funktioner
Skal du bestemme stamfunktionen F(x) til en funktion f(x), er det integralregningen, der
klarer det. Symbolsk ser det således ud:
F (x) = ∫ f (x) dx + k
ln x x · ln x − x
x
log x x ⋅ log x −
ln 10
ex ex
1
ax ax ⋅
ln a
1
F ′ (x) = 1⋅ ln x + x ⋅ − 1
x
F ′ (x) = ln x + 1 − 1 = ln x
Det var jo i orden. I øvrigt er det en mulighed, du kan benytte som kontrol, når du har be-
stemt et integral.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 65
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Eksempel 19.1
∫ 3 + 7x − e + 3x dx
x
Du skal bestemme følgende ubestemte integral:
Du benytter regnereglerne og får:
x2 1
∫ 3 + 7x − e + 3x dx = 3x + 7 ⋅ − ex + 3x ⋅ +k
x
2 ln 3
Eksempel 19.2
3
∫2 ln x + 4
x
Du skal bestemme følgende bestemte integral: dx
3
3 ⎡ 1 ⎤
∫2 ln x + 4 dx = ⎢ x ⋅ ln x − x + 4 x ⋅
x
⎥
⎢⎣ ln 4 ⎥⎦ 2
1 ⎛ 1 ⎞⎟
= 3 ⋅ ln 3 − 3 + 4 3 ⋅ − ⎜⎜⎜2 ⋅ ln 2 − 2 + 4 2 ⋅ ⎟
ln 4 ⎝ ln 4 ⎟⎠
= 35,53
Opgave 501
a) ∫5
x
− x 2 + 4x 3 dx b) ∫ ex + 2x dx c) ∫ log x + 4 dx d) ∫ ln x − 2x + x−1 dx
Teorien bag de teknikker, du skal anvende, når du skal bestemme stamfunktionen til en
sammensat funktion, er meget omfattende og vil falde helt uden for denne bogs rammer.
Her kan du få hjælp af din grafregner eller et matematik-program på din pc’er.
De teknikker, du vil få beskrevet i det følgende, vil derfor kun udgøre en lille del af dette
meget store område.
Inden du skal i gang, får du en lille omskrivningsteknik, som vil være dig til stor hjælp
i det kommende.
Hvis du har
dy
y = f(x), er = f ′ (x) og videre dy = f ′ (x) dx
dx
hvor dy kaldes differentialet af y.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
66 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Substitution betyder ”at erstatte”, og har du et integral
∫ f (x) dx
kan du substituere det med et nyt integral
∫ g (u) du
som du forhåbentlig kan bestemme, og du får en stamfunktion G(u).
Herefter skal du så tilbage og have genindført “x” og bestemme stamfunktionen F(x).
Det at ”substituere” vil du få at se i nogle eksempler og efterfølgende få lejlighed til at
prøve.
Eksempel 19.3
∫ (2x + 5)
5
Du skal bestemme stamfunktionen til dx
u = 2x + 5
1 1 1 u 5+1 1
G ( u) = ∫ u 5 ⋅ du = ∫ ⋅ u 5 du = ⋅ + k u = u6 + k u
2 2 2 5 +1 12
Eksempel 19.4
∫ (1 − 2x )2 ⋅ x dx
2
Du starter med at omskrive således:
Du substituerer således:
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 67
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
u = 1 − 2x2
Du bestemmer differentialkvotienten:
du
= −4x og videre: du = − 4x dx
dx
Eksempel 19.5
1 1 1 1
G (u) = ∫ sin u ⋅ du = ∫ sin u du = (− cos u) + k u = − cos u + k u
5 5 5 5
Opgave 502
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
68 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 503
Opgave 504
Du skal bestemme stamfunktionerne til følgende integraler
−5x 4x+1
a) ∫ 2cos (3x) dx b) ∫ sin (4x + 6) dx c) ∫ 5e dx d) ∫5 dx
Du skal forestille dig, at du har et produkt u (x)⋅ v (x) , som du skal integrere.
Reglen ser lidt mystisk ud, idet den på ”venstre side” starter med et integral af et produkt,
der på ”højre side” bliver til en differens, hvori der indgår nye produkter, og hvor det sidste
led indeholder et nyt integral.
Fidusen ved denne omskrivning ligger i, at du på ”højre-siden” får et nyt integral, der
forhåbentlig er nemmere at løse end det første.
Du kan starte med at vise rigtigheden af reglen. Du kan tage udgangspunkt i produktet:
U (x ) ⋅ v (x )
′
∫ (U (x)⋅ v (x)) dx = ∫ U ′ (x)⋅ v (x) dx + ∫ U (x)⋅ v ′ (x) dx
Du ser først på ”venstre-siden”. Da differentiation og integration er modsat rettede reg-
neoperationer, ophæver de hinanden.
Endvidere har du, at U ′ (x) = u (x) . Herefter kan du skrive ligningen:
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 69
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
U (x) ⋅ v (x) = ∫ u (x) ⋅ v (x) dx + ∫ U (x) ⋅ v ′ (x) dx
MERE INTEGRALREGNING
Eksempel 19.6
Det var et uheldigt valg, idet det sidste integral er besværligere end det første. Der er ikke
andet at gøre end at vælge om.
v’(x) = 1
= x ⋅ sin x + cos x + k
Det var jo et meget bedre valg. Du kan komme ud for at måtte vælge om som i eksemplet.
Umiddelbart bør du vælge v(x), således at differentialkvotienten v’(x) giver et integral, du
kan bestemme.
Opgave 505
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
70 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 506
1 1
Du har givet funktionen: f (x) = +
x x ⋅ ln x
a) Du skal skitsere grafen for f i intervallet ]1;4[
3
b) Du skal bestemme arealet A = ∫ f (x) dx
2
Opgave 507
Opgave 508
Omdrejningslegemer
Det kunne være en lampeskærm eller en hat, og vendes figuren på hovedet, kunne det væ-
re en vase eller en beholder. Det kunne også være en massiv ”dims”, som skulle bruges som
element i en eller anden konstruktion.
Forestil dig, at ”dimsen” skal fremstilles af et massivt, rundt stykke materiale. Materia-
let spændes op i en drejebænk, og hvis ”dimsen” skal have den ønskede form, skal dreje-
bænken programmeres, således at drejestålet følger konturlinjen som vist på figur 19.2.
Et legeme, som fremstilles på denne måde, kaldes et omdrejningslegeme, og sådanne le-
gemer kan du møde mange steder − hos trædrejeren, glaspusteren, keramikeren osv.
x x
Du kan også dreje rektanglet 360° om y-aksen. Her får du også en cylinder som vist på figur
19.5, men med helt andre dimensioner, end når du drejede om x-aksen.
På figur 19.6 har du en trekant, og drejer du den 360° om x-aksen, får du et omdrejningsle-
geme, som har form som en kegle som vist på figur 19.7.
y y
x x
Drejer du trekanten 360° om y-aksen som vist på figur 19.8, får du et omdrejningslegeme,
som udvendig har form som en cylinder og indvendig et hulrum med form som en kegle.
På figur 19.9 har du en halvcirkel, og drejer du den 360° om x-aksen, får du et omdrejnings-
legeme, som har form som en kugle som vist på figur 19.10.
y y
x x
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
72 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Har du et rektangel som vist på figur 19.12 og drejer det 360° om x-aksen, får du et omdrej-
ningslegeme med form som en ring som vist på figur 19.13.
y y y
x x
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 73
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
f f(x)
y y
x x
a b
a b
Du har et interval [a;b], og arealet i intervallet drejes 360° om x-aksen. Herved får du et om-
drejningslegeme med form som vist på figur19.16. Rumfanget af omdrejningslegemet kan
du bestemme af følgende formel:
b
Vx = π ∫ f (x) dx
2
a
f y f
x x
x Δx x+Δx
Δx
Δx Δx
Figur 19.17 Figur 19.18
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
74 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Du skal nu have opstillet en dobbeltulighed og for at komme i gang, skal du forstille dig,
at du har to små ekstra skiver som vist på figur 19.18. De har begge bredden Δx.
Den mindste skive har en radius f(x) og får dermed et rumfang, du kan skrive som:
2
V1 = π ⋅ f (x ) ⋅ Δx (Arealet af en cirkel er π ⋅ r 2 )
Den største skive har en radius f(x + Δx) og får dermed et rumfang, du kan skrive som:
2
V2 = π ⋅ f (x + Δx ) ⋅ Δx
2 2
π ⋅ f (x ) ⋅ Δ x < ΔVx < π ⋅ f (x + Δ x ) ⋅ Δ x
2 ΔVx 2
lim π ⋅ f (x ) < lim < lim π ⋅ f (x + Δx )
Δx → 0 Δx Δx → 0
Δx → 0
2 ΔVx 2
π ⋅ f (x) = lim = π ⋅ f (x )
Δx → 0 Δx
er jo et udtryk for differentialkvotienten, som også kan skrives enklere som Vx′ .
Går du tilbage til integrationsprøven i starten af afsnittet, kan du se, at det jo netop var det,
du skulle vise.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 75
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Eksempel 19.7
(0,4)
(−2,0) (2,0)
x
Figur 19.19
Du har herved figur 19.19, der viser arealet, der skal drejes 360° om x-aksen.
2
= π ∫ x 4 − 8x 2 + 16 dx
−2
⎡ x 5 8x 3 ⎤2
= π⋅ ⎢ − + 16x ⎥
⎢ 5 3 ⎥
⎣ ⎦ −2
Vx = 107, 23
Her er medtaget alle mellemregninger, men du kan også benytte din grafregner eller et ma-
tematikprogram, der kan spare dig for ”slavearbejdet” med mellemregningerne.
Opgave 509
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
76 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 510
Opgave 511
(h,r)
Figur 19.20
Du skal bestemme en formel for rumfanget af den cylinder, der fremkommer, når rektang-
let drejes 360° om x-aksen.
Opgave 512
Opgave 513
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 77
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 514
Du skal forestille dig, at den på figur 19.21 viste trekant drejes 360° om x-aksen. Herved
fremkommer en kegle, hvor radius i grundfladen er lig med r, og hvor keglens højde er lig
med h.
y
(0,r)
x
(0,0) (h,0)
Figur 19.21
a) Du skal bestemme en ligning for den rette linje, der går gennem punkterne (0,r) og (h,0).
b) Du skal bestemme en formel for keglens rumfang.
Opgave 515
Du skal forestille dig, at det på figur 19.22 viste trapez drejes 360° om x-aksen. Herved
fremkommer en keglestub, hvor radius i den store grundflade er lig med R, og hvor radius
i den lille grundflade er lig med r. Keglestubbens højde er lig med h.
y
(0,R)
(h,r)
x
(0,0)
Figur 19.22
a) Du skal bestemme en ligning for den rette linje, der går gennem punkterne (0,R) og (h,r).
b) Du skal bestemme en formel for keglestubbens rumfang.
Du skal forestille dig, at du arbejder med to funktioner f og g som vist på figur 19.23.
y
f(x)
g(x)
x
a b
Figur 19.23
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
78 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Du har et interval [a;b] og et areal mellem de to grafer.
Drejer du arealet 360° om x-aksen, får du et ringformet omdrejningslegeme, hvis rum-
fang du kan bestemme således:
b
Vx = π ∫ f (x) − g (x) dx
2 2
a
Her skal du passe på! Det er f(x)2 − g(x)2 og ikke (f(x) − g(x))2. Bemærk forskellen!
Hvis graferne skærer hinanden i det betragtede interval som vist på figur 19.24, har du en
anden situation.
y
g(x)
1 2
3 4
f(x)
x
a c b
Figur 19.24
Du skal starte med at bestemme skæringspunktet, og det gør du ved at løse ligningen:
f(x) = g(x). Forestil dig, at du får løsningen x = c.
Herefter er det vigtigt, at du gør dig det klart, hvilket rumfang du skal bestemme.
Som vist på figur 19.24 er der fire arealer, og drejer du dem 360° om x-aksen, får du fire
forskellige rumfang.
Med udgangspunkt i figur 19.24 kan du opstille følgende integraler og få de fire rum-
fang:
c
V1x = π ∫ f (x) − g (x) dx
2 2
a
b
V2x = π ∫ g (x) − f (x) dx
2 2
c
c
V3x = π ∫ g (x) dx
2
a
b
V4x = π ∫ f (x) dx
2
c
Som det fremgår, er det vigtigt, at du gør dig de geometriske forhold helt klart, inden du
går i gang med at løse et problem. Det vil sige, at du tegner en skitse af de givne funktioner
i et koordinatsystem. Det giver et godt overblik, og gør det meget nemmere for dig, når du
skal i gang med beregningerne. Det vil du se i det kommende eksempel.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 79
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Eksempel 19.8
Du har givet funktionen f(x) = 4x − x2, som sammen med x-aksen afgrænser et areal i 1. kva-
drant
Arealet deles i to områder af en ret linje med forskriften g(x) = x.
De to områder drejes 360° om x-aksen.
Umiddelbart kan det virke uoverskueligt, men ved at tegne en skitse får du et godt overblik
til at planlægge et beregningsforløb.
Du indtegner derfor graferne for f og g i et koordinatsystem som vist på figur 19.25.
y
y=x
3
1
2
1 2a 2b
f(x)
x
1 2 3
Figur 19.25
4x – x2 = x
x2 – 3x = 0
x(x – 3) = 0
x = 0 eller x = 3.
( 4x − x2 )
3 2
V1x = π ∫ − x 2 dx
0
Du kan lade din grafregner eller matematikprogram klare det manuelle ”slavearbejde”. Du
får:
V1x = 67,86
Først:
3
V2ax = π ∫ x2 dx
0
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
80 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
V2ax= 28,27
Derefter:
(4x − x2 )
4 2
V2bx = π ∫ dx
3
V2bx = 11,10
V2x = 39,37
Opgave 516
Opgave 517
Opgave 518
a) Du skal bestemme arealet af det område, der afgrænses af graferne for ligningerne.
b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når arealet
drejes 360° om x-aksen.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 81
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
y f(x) y f(x)
y=f(x)
x x
a b x Δx
Figur 19.26 Figur 19.27
b
Vy = 2 ⋅ π ∫ x ⋅ f (x) dx
a
Vy ′ = 2 ⋅ π ⋅ x ⋅ f (x)
Du kan starte med at se på figur 19.27, hvor du har en lille areal-strimmel i det betragtede
interval.
Drejer du areal-strimlen 360° om y-aksen, får du et ringformet omdrejningslegeme, hvis
rumfang kan bestemmes således:
2
ΔVy = π (x + Δx ) ⋅ f (x ) − π ⋅ x 2 ⋅ f (x )
(
ΔVy = π ⋅ f (x)⋅ (x + Δx) − x 2
2
)
Du kan udregne den inderste parentes:
Δ Vy = π ⋅ f (x )⋅ (x 2 + Δ x 2 + 2 ⋅ x ⋅ Δ x − x 2 )
Δ Vy = π ⋅ f (x )⋅ (Δ x 2 + 2 ⋅ x ⋅ Δ x )
ΔVy
lim = π ⋅ f (x ) ⋅ 0 + π ⋅ f (x ) ⋅ 2 ⋅ x
Δx →0 Δx
ΔVy
lim = π ⋅ f (x ) ⋅ 2 ⋅ x
Δx →0 Δx
g=f(x)
f(b)
f(a)
x
a b
Figur 19.28
Formlen for rumfanget, der fremkommer ved en drejning af et areal 360° om x-aksen så så-
ledes ud:
b
Vx = π ∫ f (x) dx
2
a
Når funktionen er kontinuert og voksende i intervallet, vil den have en omvendt funktion,
og drejer du det ”farvede” areal 360° om y-aksen, får du et omdrejningslegeme, hvis rum-
fang du kan bestemme således:
f ( b)
Vy = π ∫ x 2 dy
f (a )
Du har som nævnt to formler, når du drejer et areal 360° om y-aksen. Det er derfor vigtigt,
at du gør dig de geometriske forhold helt klart, inden du kaster dig ud i løsning af en op-
gave. Du får en opsummering:
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 83
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
y y
MERE INTEGRALREGNING
f(b)
f(a)
x x
a b
Formlen
b
Vy = 2 ⋅ π ∫ x ⋅ f (x) dx
a
giver dig rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”farvede” areal
som vist på figur 19.29 drejes 360° om y-aksen.
f ( b)
Vy = π ∫ x 2 dy
f (a )
dig rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”farvede” areal som
vist på figur 19.30 drejes 360° om y-aksen.
Eksempel 19.9
(10,8)
8
x
−10 10
Figur 19.31 Figur 19.32
Ved et lodret snit midt gennem skålen danner den indvendige snitlinje en del af en parabel.
Parablen har forskriften
f(x) = 0,08x2
Indlagt i et koordinatsystem får grafen udseende som vist på figur 19.32, hvor koordinater-
ne er påført og er i cm.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
84 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
a) Du skal bestemme hvor meget skålen kan rumme.
b) Du skal bestemme væskehøjden over bunden, når der er 800 cm3 væske i skålen.
a)
Du kan anvende begge rumfangsformler, og du får derved to løsningsmodeller, som begge
vil blive gennemregnet.
Løsningsmodel 1:
y
x
0 10
Figur 19.33
Du har figur 19.33 med parablen og kan lade det ”farvede” område dreje 360° om y-aksen.
Du får derved et omdrejningslegeme og kan bestemme et rumfang. Det er imidlertid ik-
ke det rumfang, du søger, men det, der ligger udenfor.
Du må derfor starte med at bestemme rumfanget af den cylinder, der omfatter skålens
rumfang og fratrække det, der ligger udenfor. Du kan derfor udtrykke skålens rumfang så-
ledes:
b
Vy = π ⋅ r 2 ⋅ h − 2 ⋅ π ∫ x ⋅ f (x) dx
a
Du kan lade din grafregner eller matematik-program regne for dig. Du får:
Vy = 1256,64
Løsningsmodel 2:
y
f(b)
f(a)
x
0
Figur 19.34
Du har figur 19.34 med parablen og kan lade det ”farvede” område dreje 360° om y-aksen.
Herved får du det rumfang, som skålen kan rumme. Du kan anvende formlen:
f ( b)
Vy = π ∫ x 2 dy
f (a )
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 85
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
Her mangler du et udtryk for x2, men du har jo givet parablen ved:
MERE INTEGRALREGNING
y = f(x) = 0,08x2
1
x2 = y = 12, 5y
0, 08
Du kan igen lade din grafregner eller matematik program lave arbejdet for dig. Du får:
Vy = 1256,64
b)
Når du skal bestemme væskehøjden h som vist på figur 19.35, får du højden direkte ved at
anvende formlen fra løsningsmodel 2.
y
x
0
Figur 19.35
⎛ h2 02 ⎞
800 = π ⎜⎜⎜12, 5 ⋅ − 12, 5 ⋅ ⎟⎟⎟
⎜⎝ 2 2 ⎠⎟
h2
800 = π ⋅ 12, 5 ⋅
2
Du løser ligningen med hensyn til h:
800 ⋅ 2
h=
π ⋅ 12, 5
h = 6,36
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
86 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 519
På figur 19.36 har du givet et areal, der er begrænset af grafen for funktionen
f(x) = 0,5x + 3 og linjerne x = 2 og x = 4.
y
1
x
0 2 4
Figur 19.36
Opgave 520
Du har givet en funktionen f (x) = x , hvis graf du har på figur 19.37 i intervallet [0;4]. En-
heder er i cm.
y y y
(4,2)
x x
(0,0)
x
a) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”far-
vede” areal som vist på figur 19.38 drejes 360° om x-aksen.
b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”far-
vede” areal som vist på figur 19.39 drejes 360° om y-aksen
c) Du skal forestille dig, at de to omdrejningslegemer danner indvendige overflader i to
beholdere. Der kommer 16 cm3 væske i hver af de to beholdere. Du skal bestemme væ-
skehøjden i de to beholdere.
Opgave 521
1
Du har givet funktionerne: f (x) = x + og g (x) = x
x
En del af graferne er vist på figur 19.40.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 87
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
y
MERE INTEGRALREGNING
3
f(x)
2
g(x)
x
1 2 3 4
Figur 19.40
a) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”far-
vede” areal drejes 360° om x-aksen.
b) Du skal bestemme rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når det ”far-
vede” areal drejes 360° om y-aksen.
Δx
x x
a b
Figur 19.41 Figur 19.42
Du har på figur 19.41 billedet af grafen for funktion f. Du kan bestemme længde af kurven
i et interval ved hjælp af følgende formel:
b ⎛ dy ⎞2 b
L=∫ 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟ dx = ∫ 1 + f ′ (x ) dx
2
a ⎜⎝ dx ⎠ a
Du kan vise formlens rigtighed ved at tage udgangspunkt i integrationsprøven, som siger:
⎛ dy ⎞2
L ′ = 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎝ dx ⎠
Du har på figur 19.42 en lille del af kurven, hvor du har en trekant indtegnet. Længden ΔL
kan du bestemme ved at benytte Pythagoras læresætning:
ΔL2 = Δx 2 + Δy 2
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
88 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
Du dividerer med Δx2 i alle led:
MERE INTEGRALREGNING
Δ L2 Δx 2 Δy 2
= +
Δx 2
Δx 2 Δx 2
2
ΔL ⎛ Δy ⎞
= 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟
Δx ⎝⎜ Δx ⎠
2
ΔL ⎛ Δy ⎞
lim = lim 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟
Δx →0 Δx Δx →0 ⎝⎜ Δx ⎠
⎛ dy ⎞2
L ′ = 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎜⎝ dx ⎠
Opgave 522
Opgave 523
Du har en vektorfunktion
G ⎛ x (t)⎞⎟
r (t) = ⎜⎜⎜ ⎟
⎜⎝y (t)⎠⎟⎟
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 89
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
y
b
L
Figur 19.43
b
(x ′ (t)) + (y ′ (t)) dt
2 2
L=∫
a
Eksempel 19.10
G ⎛ 3 − sin t ⎞⎟
r (t) = ⎜⎜ ⎟
⎜⎝t − 2 ⋅ cos t⎟⎟⎠
0
x
0 1 2 3 4 5
Figur 19.44
JG ⎛ x ′ (t)⎞⎟ ⎛ − cos t ⎞
r ′ (t) = ⎜⎜⎜ ⎜ ⎟⎟
⎟⎟ = ⎜ ⎟
⎝⎜y ′ (t)⎠⎟ ⎜⎝1 + 2 ⋅ sin t⎠⎟
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
90 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Du kan lade din grafregner eller matematik-program lave regnearbejdet. Du får:
L = 3,97
Opgave 524
G ⎛6 ⋅ cos t⎞⎟
Du har givet en ellipse ved vektorfunktionen: r (t) = ⎜⎜ ⎟ 0 ≤ t ≤ 2π
⎜⎝ 2 ⋅ sin t ⎠⎟⎟
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 91
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Problemopgaver
Opgave 525
sin x
Du har givet funktionen: f (x) =
x
a) Du skal skitsere grafen for f intervallet ]0;5[.
4
b) Du skal bestemme arealet A = ∫ f (x) dx
1
Opgave 526
Opgave 527
20 m
8m
A
4m
Figur 19.45
Du skal bestemme, hvor mange m3 vand den ”farvede” del af vandtårnet kan rumme.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
92 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 528
Du har givet tre funktioner: f(x) = x3, g(x) = 2x2 + 0,5 og h(x) = 8.
y
h(x)
g(x)
f(x)
Figur 19.46
En del af graferne for de tre funktioner er vist på figur 19.46 og danner et areal. Enheder er
i cm.
Arealet drejes 360° om y-aksen, og der fremkommer et omdrejningslegeme med form
som en beholder.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 93
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Opgave 529
Jordskulpturen i Esbjerg
Billederne viser Lyshøjen, der ligger ved motorvejen i nærheden af Esbjerg. Lyshøjen er en
jordskulptur, hvor grundlaget er udarbejdet af Eva Koch og Steen Høyer.
Ideen til jordskulpturen fremkom, da man havde en masse overskudsjord fra motor-
vejsbyggeriet mellem Kolding og Esbjerg.
Jordskulpturen er en stor høj formet som en kuglekalot. Højen er forsynet med 19 kup-
pelformede lamper, hvis lys bedst ses om natten, hvor trafikken bestemmer lysenes rytmer.
y
(0,26)
v
x
(−140,0) (140,0)
Figur 19.47
På figur 19.47 er vist et snit midt gennem lyshøjen. Snitlinjen danner en cirkelbue. Koordi-
naterne er i meter.
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
94 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Resumé 19. kapitel
Integral Stamfunktion
∫ f (x) dx = F (x) + k
Integrationsprøve
F ′ ( x ) = f (x )
Funktion Stamfunktion
1
ax ax ⋅ +k
ln a
ln x x ⋅ ln x − x + k
x
log x x ⋅ log x − +k
ln 10
Rumfanget af et omdrejnings-legeme b
Vx = π ∫ f (x) dx
2
fremkommet ved drejning 360° om x- a
aksen af det farvede areal på figuren.
f(x)
x
a b
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 95
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
MERE INTEGRALREGNING
Rumfanget af et omdrejningslegeme
fremkommet ved drejning 360° om y- y
aksen af det farvede areal på figuren.
f(x)
b
Vy = 2 ⋅ π ∫ x ⋅ f (x) dx
a
x
a b
Rumfanget af et omdrejningslegeme
fremkommet ved drejning 360° om y- y
aksen af det farvede areal på figuren.
f( b)
Vy = π ∫ x 2 dy f(b)
f (a)
f(a)
x
0
Længde af en kurve
y y=f(x)
2
b ⎛ dy ⎞ b L
L=∫ 1 + ⎜⎜ ⎟⎟⎟ dx = ∫ 1 + f ′ (x ) dx
2
a ⎜⎝ dx ⎠ a
x
a b
b
b L
(x ′ (t)) + (y ′ (t )) dt
2 2
L=∫
a
a
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
96 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
TEKNISK MATEMATIK +3
FACITLISTE +3
FACITLISTE 18
17 VEKTORER I RUMMET
⎛5⎞
JJJG ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JJJG
444 a) ⎜
AB = ⎜−5⎟⎟ b) AB = 7,68
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝−3⎟⎠
AD = CF = 3,5 m
448 a) –
b) 1) axy = 3 2) ayz = 4 3) axz = 2 4) ax = 3,61 5) ay = 5 6) az = 4,47
b) (−2,11,−2)
⎛6⎞
JG G G ⎜⎜ ⎟⎟⎟ JG G G
451 a) p + q + r = ⎜⎜ 0 ⎟⎟ p + q + r = 12, 53
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝11⎟⎠
⎛−10⎞⎟
JG G G ⎜⎜ ⎟ JG G G
b) p − q − r = ⎜⎜ 2 ⎟⎟⎟ p − q − r = 11, 36
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ −5 ⎠⎟⎟
⎛ 7 ⎞⎟
JG G G ⎜⎜ ⎟ JG G G
c) 2p + 4q − 3r = ⎜⎜−16⎟⎟⎟ 2p + 4q − 3r = 17, 92
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ −4 ⎠⎟⎟
⎛−0, 384⎟⎞
JJG ⎜⎜ ⎟
452 a) ea = ⎜⎜ 0, 512 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ 0, 768 ⎟⎟⎠
453 a) v = 134,39°
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 97
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3
454 a) t=8
457 a) t = 12 b) t = −34 2
3
JJG JJG
458 a) ba = 5, 76 b) a b = 3, 61
⎛ t ⎞⎟ ⎛0⎞⎟ ⎛0⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
459 x-aksen: ⎜⎜0⎟⎟⎟ y-aksen: ⎜⎜ t ⎟⎟⎟ z-aksen: ⎜⎜0⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝0⎟⎠ ⎜⎝0⎟⎠ ⎜⎝ t ⎟⎠
⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 1 + 2t ⎟⎟ ⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜ 3 + 2t ⎟⎟
460 a) ⎜⎜y⎟⎟ = ⎜⎜ 2 − 4t ⎟⎟ eller ⎜⎜y ⎟⎟ = ⎜⎜−2 − 4t⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝−4 + 9t⎠⎟⎟ ⎜⎝ z ⎠⎟ ⎜⎝ 5 + 9t ⎠⎟⎟
⎛ 42⎞
G JG ⎜⎜ ⎟⎟⎟
b) a × b = ⎜⎜27 ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ 36⎟⎠
466 Areal = 72
⎛−54⎞⎟
G JG ⎜⎜ ⎟
467 a) a × b = ⎜⎜ 69 ⎟⎟⎟
⎜⎜ ⎟
⎜⎝ 60 ⎠⎟⎟
b) Areal = 106,19
⎛ x ⎞⎟ ⎛ 2⎞⎟ ⎛−5⎞⎟ ⎛ 3⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟ ⎜ ⎟ ⎜ ⎟
468 a) ⎜⎜y ⎟⎟ = ⎜⎜ 1⎟⎟ + s ⋅ ⎜⎜⎜ 5 ⎟⎟ + t ⋅ ⎜⎜⎜6⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟⎟
⎝⎜ z ⎠⎟ ⎝⎜ 4⎠⎟ ⎝⎜−5⎠⎟ ⎝⎜ 4⎠⎟
b) 10x + y 9z +15 = 0
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
98 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3
470 a) 19x + 7y + 22z – 198 = 0
471 a) z = 0
b) ATB: 3x + z – 12 = 0 ATD: 3y + z – 12 = 0 CTB: 3y – z = 0 CTD: 3x – z = 0
⎛ x ⎟⎞ ⎛ 0 + 1t ⎞⎟
⎜⎜ ⎟ ⎜⎜ ⎟
474 a) ⎜⎜y ⎟⎟ = ⎜⎜ 32 + 14t ⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎝⎜84 + 37t⎠⎟⎟
b) v = 51,04°
475 a) v = 68°
476 a) (x,y,z) = (0,8,1)
b) v = 8,76°
⎛ ⎞ ⎛ ⎞
⎜⎜ x ⎟⎟ ⎜⎜1 + 4t ⎟⎟
477 a) ⎜⎜y ⎟⎟ = ⎜⎜ 4 − 2t⎟⎟
⎜⎜ ⎟⎟⎟ ⎜⎜ ⎟⎟
⎜⎝ z ⎠⎟ ⎝⎜ 3 − 3t ⎠⎟⎟
c) 2x + 3z – 18 = 0
d) 2x – 3z + 6 = 0
e) v = 67,38°
486 a) (1 ; −3,5 ; −0,5)
b) (x – 4)2 + (y – 1)2 + (z + 2)2 = 5,612
487 a) A(0,0,0) B(3,2 ; 3,2 ; 0) C(3,2 ; 16 ; 0) D(0 ; 19,2 ; 0) E(0 ; 0 ; 4,8) F(3,2 ; 3,2 ; 3,6)
G(3,2 ; 16 ; 3,6) H(0 ;19,2 ; 4,8) T(0 ; 9,6 ; 10,8)
JJG JJG JJG
b) EF = 4, 68 ET = 11, 32 FT = 10,15
c) v = 63,65°
d) v = 50,91°
e) x–y=0
f) x = 3,2
g) 30,72x – 19,2y + 30,72z – 147,456 = 0
h) 92,16x + 40,96z – 442,368 = 0
i) v = 42,00°
j) v = 31,38°
k) v = 23,96°
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 99
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
18 MERE DIFFERENTIALREGNING
FACITLISTE +3
488 a) y=x+1
b) y=e·x
489 a) 4,0435 · 2,2240x
b) f´(x) = 3,2320 · 2,2240x
c) Y = 15,99x – 11,97
1
490 a) f ′ (x ) = − 2x
x
b) y = −x
c) y = −3,5x + 3,69
491 a) y = 2x + 1
b) y = 14,778x – 7,389
5 − 5 ln x
492 a) f ′ (x ) =
x2
b) Maks: (2,718 ; 1,839)
c) –
4ex − 4xex
493 a) f ′ (x ) =
e2x
b) Maks : (1 ; 1,472)
c) –
494 a) f ′ (x) = 2e 2x − e−x
b) Min: (0,231 ; 1,890)
c) –
495 a) Centrum (3,4) og radius r = 5
b) –
6 − 2x
c) f ′ (x ) =
2y + 8
d) y = 1,33x + 8,33
496 a) –
1
b) f ′ (x ) =
2y
c) y1 = 0,25x + 0,75 y2 = −0,25x – 0,75
497 a) –
b) –
2x
c) f ′ (x ) =
5y
d) Tangent: y = 0,6x + 0,2 Normal: y = −1,67x + 7
b) y = 1,0794x + 5
c) Min: (−0,61 ; 4,68)
499 a) dy −y 5 − 5 ⋅ y ⋅ x 4
=
dx 5 ⋅ x ⋅ y 4 + x5
b) y = −x + 2
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
100 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3
b) dy −2x
=
dx 2y + 89850
c) AB: a = 0,018 CD: a = −0,018
d) 1,8%
19 MERE INTEGRALREGNING
1 x3
501 a) 5x ⋅ − + x4 + k
ln 5 3
1
b) ex + 2x ⋅ +k
ln 2
x
c) x ⋅ log x − + 4x + k
ln 10
d) x ⋅ ln x − x − x 2 + ln x + k
1 −3
b) − (3x + 4) + k
9
3
2
c) (2 + x )2 + k
3
1
d) 2 (2 + x )2 + k
3
1
503 a)
12
(3 + 4x 2 )2 + k
2
3 2
b)
4
(x + 2 ) 3 + k
1
( 3 − 2x 3 ) + k
6
c) −
36
1
d) ln (3 + 2x 3 ) + k
6
2
504 a) sin (3x) + k
3
1
b) − cos ( 4x + 6) + k
4
c) −e−5x + k
54x+1
d) +k
4 ln 5
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 101
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
−2x cos x + 2 sin x + k
FACITLISTE +3
505 a)
1 1
b) − x cos (2x) + sin (2x) + k
2 4
1 2 1
c) x ln x − x 2 + k
2 4
1 2x 1 2x
d) xe − e + k
2 4
506 a) –
b) A = 0,866
507 a) –
b) A = 1,429
508 a) –
b) A = 1,6585
509 a) –
b) Vx = 0,4488
510 a) –
b) Vx = 944,36
511 Vx = π ⋅ r 2 ⋅ h
512 a) –
b) Vx = 113,10
513 a) –
4
b) Vx = ⋅ π ⋅ r 3
3
r
514 a) y = − ⋅x +r
h
1
b) Vx = ⋅ π ⋅ r 2 ⋅ h
3
r−R
515 a) y= ⋅x +R
h
1
b) V = ⋅ π ⋅ h (R 2 + r 2 + R ⋅ r )
3
516 a) –
b) A = 4,5
c) Vx = 19,27
517 a) –
b) A = 0,67
c) Vx = 3,35
518 a) A = 0,9389
b) Vx = 14,89
519 a) Vx = 127,76
b) Vy = 301,59
520 a) Vx = 25,13 cm3
b) Vy = 20,11 cm3
c) hx = 3,19 cm hy = 1,91 cm
521 a) Vx = 8,46
b) Vy = 7,66
522 L = 4,195
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
102 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3
523 L = 6,096
524 a) –
b) Omkreds = 26,73
525 a) –
b) A = 1,913
c) L = 3,025
526 a) –
b) A = 4,701
c) L = 3,104
527 a) V = 690,3 m3
528 a) V = 44,18 cm3
b) h = 4,068 cm
c) V = 16,14 cm3
529 a) R = 389,92 m
b) x2 + (y + 363,92)2 = 389,922
dy −2x
c) =
dx 2y + 727, 85
d) v = 21,04°
e) V = 809674 m3
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing. 103
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
FACITLISTE +3
© Erhvervsskolernes Forlag 2009, Teknisk matematik +3, 1. udgave. Forfatter: Preben Madsen.
104 Forlagsredaktør: Michael B. Hansen, mh@ef.dk. Omslag: Kurt Latt/Stig Bing.
Grafisk tilrettelæggelse: Kurt Latt. Dtp: Ebbe Lastein. Typografi: Palatino.
STIKORD
STOKORD
A Rumfang ved drejning af areal om x-akse 74
Addition for vektorer 15 Rumfang ved drejning af areal om y-aksen 82
Afbildning, isometrisk 7 Rumfangsberegning med flere funktioner 78
Afstand mellem punkt og linje 43 Rumligt koordinatsystem 7
Afstand mellem punkt og plan 41 S
Afstande, rummet 8 Skalarprodukt 18
Afstandsformel 10 Skalarproduktet 42
D Skæring mellem linje og plan 39
Delvis integration 69 Skæring mellem linjer i rummet 24
Differentialkvotient, eksponentielle funktioner 51 Skæring mellem to planer 37
Differentiation, explicit form 57 Stedvektor 8, 23
Differentiation, implicit 57 Substitution 67
Differentiation, implicit form 57 Subtraktion for vektorer 15
E T
Eksponentielle funktioner Tegnepapir, isometrisk 7
differentialkvotient 51 V
integration 65 Vektorprodukt 28
Enhedsvektor 16 Vindskæve linjer 24
I
Implicit differentiation 57
Integration af eksponentielle funktioner 65
Integration ved substitution 66
Isometrisk afbildningsform 7
Isometrisk tegnepapir 7
K
Koordinatsystem, rumligt 7
Krydsprodukt 28
Kuglen i rummet 12
Kuglens centrumsligning 12
L
Logaritmefunktion, naturlig 51
Længde af en plan kurve 88
Længde af kurve givet ved en vektorfunktion 89
Længde, kurve givet ved en vektorfunktion 89
N
Naturlig logaritmefunktion 51
Normalvektor 42
O
Omdrejningslegemer 71
P
Parallelle planer 31
Parameterfremstilling af et plan 31, 32
Parameterfremstilling af ret linje i rummet 22, 23
Partiel integration 69
Plan kurve, længde 88
Plan, parameterfremstilling 31, 32
Planer parallelle med koordinatplanerne 31
Planets ligning på normalform 33
Prik-produkt 18
Projektionsvektor 21
Punkter i rummet 8
R
Ret linje i rummet, parameterfremstilling 22
Retningsvektor 23, 39
105