Download as docx, pdf, or txt
Download as docx, pdf, or txt
You are on page 1of 6

MIDDELALDER 1000-1536

Teorien skal du læse i i-bogen ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”. Klik på linket


og find bogen og afsnittet om Middelalderen https://litthist.systime.dk/?id=p121

Du kan vælge at læse teorien i i-bogen eller her, hvor jeg har forkortet afsnittene en smule. Efter
hvert afsnit skal du svare på spørgsmålene i skemaet.

1000-1536: Middelalderen
Den europæiske middelalder regnes almindeligvis fra cirka 500 til cirka 1500. I Danmark begynder middelalderen
dog først omkring år 1000, da vikingetiden slutter, og Danmark er blevet et kristent land. Perioden varer frem til
1536, da Danmark bryder med den katolske kirke og overgår til Luthers protestantiske kristendom. Middelalder
betyder mellemtid. Det er en betegnelse, som man i 1700-tallet giver den tid, man ikke regner for noget. Man
mener, at kulturen har været i tilbagegang mellem antikken – den græsk-romerske storhedstid – og renæssancen i
1500-tallet. I dag er holdningen til middelalderen dog ændret, og der er i de seneste år forsket meget i
middelalderen.

Middelalderens samfund
Middelalderen er en tid, hvor vigtige samfundsinstitutioner vokser frem. Danmark bliver samlet under én konge,
Harald Blåtand, i slutningen af 900-tallet. Tidligere blev landet styret af høvdinge over større eller mindre
områder. Harald Blåtand går i alliance med den katolske kirke, der langsomt vinder frem og erstatter den
nordiske mytologi med den kristne tro. Kongen i middelalderens samfund styrker sin magt ved at støtte sig til
kirken, mens kirken på den anden side nyder beskyttelse fra kongen. Kirken er en stærk centralt styret kirke, der
både bringer kristendom og boglig lærdom til landet. Skriftsproget går fra runer på sten og stave til latinske
bogstaver på pergament. Det er dog stadig et fåtal, der overhovedet kan læse, men hvis man kan læse latin,
kan man læse lærde værker fra hele Europa. Danmark bliver en del af en fælleseuropæisk kristen kultur.
Samfundet er feudalt, det vil sige, at der eksisterer en lagdeling
af samfundet, baseret på udlån af jord. Kongen og
herremændene ejer det meste af jorden, som de lejer ud til
fæstebønder. Fæstebønderne betaler afgift til herremændene
for at dyrke et lille stykke jord. Og herremændene er fritaget for
skat mod, at de stiller riddere til rådighed for kongens hær.
Kirken ejer selv en del jord og har sit eget interne hierarki med
biskopper, præster og munke. Da kirken spiller en stor rolle i
middelalderens samfund, er kongen afhængig af kirkens
accept.
SPØRGSMÅL til MIDDELALDEREN og MIDDELALDERENS SAMFUND:
Hvornår begynder den europæiske middelalder? Den europæiske middelalder regnes
almindeligvis fra cirka 500 til cirka 1500
Hvilket årstal regnes for slutningen af 1536
middelalderen?
Hvad er Harald Blåtand kendt for? Harald Blåtand går i alliance med den
katolske kirke, der langsomt vinder frem og
erstatter den nordiske mytologi med den
kristne tro
Hvilken tro har vi danskere i Middelalderen? Og Danmark er blevet et kristent land

Hvilket skriftsprog har vi i Danmark i Middelalderen Skriftsproget går fra runer på sten og stave til
latinske bogstaver på pergament
Hvornår har vi middelalder i Danmark (fra ..år til ..år) I Danmark begynder middelalderen dog først
omkring år 1000, da vikingetiden slutter, og
Danmark er blevet et kristent land. Perioden
varer frem til 1536, da Danmark bryder med
den katolske kirke og overgår til Luthers
protestantiske kristendom
Hvad vil det sige, at samfundet er hierarkisk Det er bygget op med hvem der har
opbygget? mest magt
Hvordan er det feudale samfund organiseret? Samfundet er feudalt, det vil sige, at der
eksisterer en lagdeling af samfundet, baseret
på udlån af jord. Kongen og herremændene
ejer det meste af jorden, som de lejer ud til
fæstebønder. Fæstebønderne betaler afgift til
herremændene for at dyrke et lille stykke jord.
Og herremændene er fritaget for skat mod, at
de stiller riddere til rådighed for kongens hær.
Kirken ejer selv en del jord og har sit eget
interne hierarki med biskopper, præster og
munke. Da kirken spiller en stor rolle i
middelalderens samfund, er kongen afhængig
af kirkens accept.

Middelalderens litteratur 
Begyndelsen af middelalderen er en brydningstid, hvor man forlader en fællesnordisk hedensk kultur til fordel for
en europæisk og kristen kultur. Middelalderens litteratur afspejler brydningstiden. Middelalderlitteraturen kan
opdeles i tre kategorier:

Den første kategori handler om det hedenske samfund, man forlader, og kaldes den norrøne digtning. Denne del
af litteraturen består af norrøn poesi og sagaer og er skrevet på norrønt. Norrønt er en betegnelse for det nordiske
sprog, som i vikingetiden og middelalderens tales i Norge, Island og på Færøerne. På Island har sproget forandret
sig så lidt, at nutidens islandske skoleelever uden problemer kan læse de gamle norrøne skrifter. Den norrøne
digtning, der handler om det gamle hedenske samfund, består dels af digte og dels af fortællinger, der
kaldes sagaer. Den ældre Edda er navnet på en samling af mundtligt overleverede digte - eddadigte - om guder
og helte i Norden. Den ældre Edda er fra omkring 1275. De fleste forskere mener, at ordet edda betyder
"oldemor", men man ved ikke præcist, hvad ordet betyder i denne sammenhæng. Det mest berømte digt i Den
ældre Edda er Vølvens spådom (Voluspa). Digtet er på 61 strofer, og meget af den viden, vi har om nordisk
mytologi, stammer fra dette digt. Sagaerne er fortællinger fra dengang, hvor mænd var mænd, og kvinder hånede
dem, hvis de ikke var. I sagaerne finder man historier om drab og hævndrab, slægts- og æresfølelse, venskab og
kærlighed. Handlingen foregår i den samme periode som edda- og skjaldedigtene – altså i tiden før og under
overgangen fra hedenskab til kristendom.
Den anden kategori af middelalderlitteraturen er skrevet i en europæisk og kristen tradition. Meget af den litteratur,
der bliver skrevet i Danmark i middelalderen har tæt forbindelse med kirken. Kirkens sprog er latin, så derfor er en
hel del af den danske middelalderlitteratur skrevet på latin. Det gælder Saxos Danmarkshistorie, og det gælder
kristne digte og fortællinger. Men der bliver dog også skrevet på dansk. Det gælder for eksempel de første
nedskrevne love i Danmark.

Endelig er der den tredje kategori af litteratur, der slet ikke bliver skrevet ned. Folkeviser, folkeeventyr og sagn
bliver fortalt og husket og fortalt videre i generationer. Vi kender ikke forfatterne, og teksterne bliver først
nedskrevet efter middelalderens afslutning. Disse viser og fortællinger er på en gang lokale, fordi hver egn har
sine egne versioner, og samtidig internationale, idet der eksisterer forskellige versioner af samme viser og
fortællinger rundt omkring i Europa.

SPØRGSMÅL til MIDDELALDERENS LITTERATUR:


Hvilket sprog er norrønt? Norrønt er en betegnelse for det nordiske
sprog, som i vikingetiden og middelalderens
I hvilke lande tales der norrønt? Norge, Island og på Færøerne. På Island har
sproget forandret sig så lidt, at nutidens
islandske skoleelever uden problemer kan
læse de gamle norrøne skrifter
Hvad handler Den ældre Edda om? Den ældre Edda er navnet på en samling af
mundtligt overleverede digte - eddadigte - om
guder og helte i Norden. Den ældre Edda er
fra omkring 1275. De fleste forskere mener, at
ordet edda betyder "oldemor",
Hvad handler sagaerne om? Sagaerne er fortællinger fra dengang, hvor
mænd var mænd, og kvinder hånede dem,
hvis de ikke var. I sagaerne finder man
historier om drab og hævndrab, slægts- og
æresfølelse, venskab og kærlighed
Hvilket sprog er den danske middelalderlitteratur middelalderlitteraturen er skrevet i en
europæisk og kristen tradition. Meget af den
skrevet på? litteratur, der bliver skrevet i Danmark i
middelalderen, har tæt forbindelse med
kirken. Kirkens sprog er latin, så derfor er en
hel del af den danske middelalderlitteratur
skrevet på latin
Hvordan har folkeviser og folkeeventyr overlevet? Folkeviser, folkeeventyr og sagn bliver fortalt
og husket og fortalt videre i generationer. Vi
kender ikke forfatterne, og teksterne bliver
først nedskrevet efter middelalderens
afslutning

Kirke, historie og Saxo


Latin 
Latin er i middelalderen et dødt sprog – det vil sige et sprog, der ikke bliver talt nogen steder, men i stedet er det
blevet kirkens og de dannedes sprog. Går man i skole i middelalderen, foregår det i de større byer på de såkaldte
"domskoler" – der senere bliver kaldt katedralskoler – med munke eller andre kirkeligt uddannede som
undervisere. I skolen går drenge fra alle samfundslag, og mange af dem stiler mod en stilling inden for kirken. De
lærer at læse og skrive latin ved at læse citater af den klassiske litteratur (altså den litteratur, der blev skrevet i den
græsk-romerske kultur).

Saxo Grammaticus og den første danmarkshistorie 


Saxo (cirka 1160-1208) er en lærd dansker af fin slægt. Han har sandsynligvis rejst rundt og studeret ved store
klostre i Europa, og efter sin hjemkomst bliver han ansat som en slags sekretær hos ærkebiskop Absalon, der er
rigets mægtigste mand efter kongen.

Ærkebiskoppen bestiller en opgave hos Saxo, nemlig at han skal skrive en danmarkshistorie, og det gør han – på
latin.

Saxo dedikerer værket til Absalon, til hans efterfølger Anders Sunesen og til kongen, Valdemar Sejr. Værket
hedder Gesta Danorum (Danernes bedrifter), og det er et imponerende værk, der i den nyeste oversættelse fra år
2000 fylder 867 sider. Værket er ikke dateret, men man kan ud fra dedikationen regne ud, at det må være afsluttet
mellem 1202, hvor Valdemar Sejr bliver konge og 1222, hvor Anders Sunesen træder tilbage som ærkebiskop.

Fra sagntid til nutid 


Saxo sætter sig og skriver Danmarks historie fra tidernes morgen frem til sin egen nutid. Han føjer den danske
kongeslægt ind i rækken af helte og sagnkonger, som vi opfatter som mytiske skikkelser – kong Dan, kong Skjold,
Frode Fredegod og Uffe hin Spage. Historierne om sagnkongerne adskilles i Saxos Danmarkshistorie ikke fra
historier om de konger, vi kender fra historisk tid. Således kan man også læse om Gorm den Gamle og Harald
Blåtand og om de sejrende Valdemarer, der er konger umiddelbart før, Saxo skriver. På den måde får den
nuværende konge en fornem plads i rækken af helte. Man kan med et moderne udtryk kalde Saxo for Valdemar
Sejrs spindoktor.

Den nordiske mytologi hos Saxo 


Den ældste del af Saxos danmarkshistorie bygger på samme kilder som Eddaerne bygger på – nemlig på
mundtligt overleverede digte og fortællinger fra den hedenske tid. Saxo er dog ikke interesseret i bevaringen af de
gamle historier i deres egen form. Han omarbejder dem, så de kan bruges som eksempler på særligt gode
karakteregenskaber – på tapperhed, mådehold, retfærdighed og klogskab. Saxo er ude på at imponere Europa og
være opbyggelig – og ikke på at underholde.

SPØRGSMÅL til KIRKE, HISTORIE og SAXO:


Hvilket sprog lærer man i middelalderens skoler?
Hvilket erhverv uddanner man sig særligt til i disse
skoler?
Hvem er Saxo? Saxo (cirka 1160-1208) er en lærd dansker
af fin slægt. Han har sandsynligvis rejst
rundt og studeret ved store klostre i
Europa, og efter sin hjemkomst bliver han
ansat som en slags sekretær hos
ærkebiskop Absalon, der er rigets
mægtigste mand efter kongen
Hvad betyder ’Gesta Danorum’ på dansk? Danernes bedrifter

Hvem arbejder Saxo for? Ærkebiskoppen bestiller en opgave hos Saxo,


nemlig at han skal skrive en danmarkshistorie,
og det gør han – på latin
Hvad er formålet med, at Saxo skriver sin
danmarkshistorie Gesta Danorum?

Lov
Lovgivning 
I sagaernes slægtssamfund er slægten ansvarlig for de enkelte personers handlinger. Det betyder, at man kan
hævne sig på en mand ved at slå hans søn ihjel. I middelalderen betyder slægten stadig meget, men man ændrer
retssystemet, så det enkelte individ må stå til ansvar for sine handlinger.

I vikingetiden har man ikke nogen nedskreven lovgivning. Retssystemet bygger på, at man husker de domme, der
er afgivet tidligere, og at man dømmer, som man plejer. Det kaldes sædvaneret.

I middelalderen nedskriver man loven. Man er påvirket af Romerretten – altså den måde retssystemet fungerer i
det romerske rige. Man er også påvirket af den katolske kirkes retssystem, der kaldes Den kanoniske ret. Dette
retssystem bygger på Bibelens ord og på beslutninger, der er truffet af kirkens øverste. Lovgivningen, der blandt
andet vedrører ægteskabssager, er nedskrevet, så den kan administreres i hele den katolske verden.

De nye nedskrevne love udformer man i Danmark på dansk som landskabslove, der gælder for et bestemt
område. Den mest berømte er Jydske lov, som Valdemar Sejr skriver under på i 1241. Loven er gældende i
Jylland helt frem til 1683. Først da får man en landsdækkende lov, nemlig Christian d. 5.s Danske lov.

SPØRGSMÅL til LOV:


Hvordan var retssystemet før Middelalderen? At slægten stod til ansvar.
Hvordan er retssystemet så i Middelalderen? Det er det enkle individ
Hvad er den første tekst, der bliver skrevet på dansk? Den jyske lov
Hvorfor skal netop dén teksttype helst skrives på Så alle kan forstå den.
dansk?

SPØRGSMÅL til MIDDELALDEREN og MIDDELALDERENS SAMFUND:


1. Hvornår begynder den europæiske middelalder?
2. Hvilket årstal regnes for slutningen af middelalderen?
3. Hvad er Harald Blåtand kendt for?
4. Hvilken tro har vi danskere i Middelalderen?
5. Hvilket skriftsprog har vi i Danmark i Middelalderen
6. Hvornår har vi middelalder i Danmark (fra ..år til ..år)
7. Hvad vil det sige, at samfundet er hierarkisk opbygget?
8. Hvordan er det feudale samfund organiseret?
SPØRGSMÅL til MIDDELALDERENS LITTERATUR:
9. Hvilket sprog er norrønt?
10. I hvilke lande tales der norrønt?
11. Hvad handler Den ældre Edda om?
12. Hvad handler sagaerne om?
13. Hvilket sprog er den danske middelalderlitteratur skrevet på?
14. Hvordan har folkeviser og folkeeventyr overlevet?
SPØRGSMÅL til KIRKE, HISTORIE og SAXO:
15. Hvilket sprog lærer man i middelalderens skoler?
16. Hvilket erhverv uddanner man sig særligt til i disse skoler?
17. Hvem er Saxo?
18. Hvad betyder ’Gesta Danorum’ på dansk?
19. Hvem arbejder Saxo for?
20. Hvad er formålet med, at Saxo skriver sin danmarkshistorie Gesta Danorum?
SPØRGSMÅL til LOV:
21. Hvordan var retssystemet før Middelalderen?
22. Hvordan er retssystemet så i Middelalderen?
23. Hvad er den første tekst, der bliver skrevet på dansk?
24. Hvorfor skal netop dén teksttype helst skrives på dansk?

You might also like