Danmarks Tilgang Til Nord Stream 2 Modstridende Interesser Og Ansvarsfraskrivelse Marius Bertelsen Mathias Norgaard

Danmarks tilgang til Nord Stream 2
- Modstridende interesser og ansvarsfraskrivelse
Oscar Marius Bertelsen & Mathias Nørgaard

25.05.2018
Tegn: 119.879
FORFATTER AFSNIT
1., 2., 2.1, 2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4, 2.4, 2.4.1, 2.4.2, 2.4.3, 2.4.4, 2.5,
Mathias Nørgaard (rcv333) 2.6, 2.6.1, 2.6.2, 3., 3.1.1, 3.1.2, 3.2, 3.2.1, 3.2.2, 3.2.3, 3.2.4, 3.2.5, 3.3,
3.3.1, 3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.4, 4., 4.1, 4.3, 5., 6., 7.
1., 2., 2.1, 2.2, 2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4, 2.4, 2.4.1, 2.4.2, 2.4.3, 2.4.4,
Oscar Marius Bertelsen (pxm397) 2.5, 2.6, 3., 3.1.1, 3.1.2, 3.2, 3.2.1, 3.2.2, 3.2.3, 3.2.4, 3.2.5, 3.3, 3.3.1,
3.3.2, 3.3.3, 3.3.4, 3.4, 4., 4.1, 4.2, 5., 6., 7.
Bachelorprojekt: International Politik Danmarks tilgang til Nord Stream 2 Oscar Marius Bertelsen (pxm397)
Hold 6 v. Maria Dalseg Reith 25.05.2018 Mathias Nørgaard (rcv333)
Abstract
This paper examines what motivates Denmark’s approach to the Nord Stream 2 project (NS2) through the
use of a qualitive single-case study with neoclassical realism as its theoretical basis. NS2 is a set of pipelines
stretching from Russia to Germany through the Baltic Sea following the same path as its predecessor. NS2 is
causing dissonance as the interests of Russia and Western Europe collide with the interests of the US, Central
and Eastern Europe. NS2 is planned to pass through Danish territorial waters, and thus requires a Danish
permit. This entails that the Danish government has to approve or reject the route. This has trapped Denmark
in a dilemma between Germany, Russia, and Western Europe on one side and the US, Central and Eastern
Europe on the other.
In 2009, Denmark chose to approve Nord Stream (NS1). However, Denmark is reluctant to approve or
reject NS2. This raises the question of why Denmark has not made a decision on the matter. Instead, Denmark
has chosen to pass the buck to the EU in order to disclaim its responsibility. This paper argues that this ap-
proach is driven by the interaction of its conflicting interests, which is further complicated by leader images
and strategic culture as intervening variables.
This paper concludes that Denmark chose to buck-pass to the EU in order to avoid compromising any
of its national interests. Since Denmark can only delay NS2 it would be in Denmark’s best interest to approve
NS2. This would secure Denmark’s relationship with Germany, who is Denmark’s largest export market and
a necessary ally if Denmark desires to maintain its influence in the EU after Brexit. In addition, this would
improve Denmark’s relationship with Russia and prevent unnecessary tensions in the Arctic region. However,
an approval of NS2 would damage Denmark’s relationship with the US and improve the relative power of
Russia. Denmark does not want to strengthen Russia’s geopolitical power in Europe, and the US is the guar-
antor of Denmark’s security as well as Denmark’s third largest export market. Denmark’s strategic culture
and the leader images further pull Denmark towards rejecting NS2 due to an embedded perception of Russia
as an enemy and the US as an ally. These conflicting interests entail that Denmark is not able to reject nor
approve NS2 without damaging its national interests, causing Denmark to buck-pass to the EU.
1/55
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................................................................................................. 3
2. Teori og metode ........................................................................................................................................................................ 4
2.1 Teoripræsentation ............................................................................................................................................................... 4
2.2 Ontologi, epistemologi og metodologi.................................................................................................................................. 6
2.3 Uafhængige variable ............................................................................................................................................................ 6
2.3.1 Systemets struktur ....................................................................................................................................................... 6
2.3.2 Strukturelle modifikatorer ............................................................................................................................................ 9
2.3.3 Systemisk klarhed ...................................................................................................................................................... 10
2.3.4 Strategisk miljø .......................................................................................................................................................... 10
2.4 Mellemkommende variable ............................................................................................................................................... 12
2.4.1 Beslutningstagernes opfattelser ................................................................................................................................. 12
2.4.2 Strategisk kultur ......................................................................................................................................................... 13
2.4.3 Stat-samfundsrelationer............................................................................................................................................. 13
2.4.4 Indenrigspolitiske institutioner ................................................................................................................................... 14
2.5 Den afhængige variabel og tidsperspektivets betydning...................................................................................................... 14
2.6 Metode ............................................................................................................................................................................. 15
2.6.1 Neoklassisk realisme og casestudiet............................................................................................................................ 15
2.6.2 Analysestrategi .......................................................................................................................................................... 15
3. Analyse ................................................................................................................................................................................... 16
3.1 Systemisk stimuli ............................................................................................................................................................... 17
3.1.1 Systemets struktur og strukturelle modifikatorer ........................................................................................................ 17
3.1.2 Danmarks strategiske miljø og systemisk klarhed ........................................................................................................ 19
3.2 Inter-statslige interesser .................................................................................................................................................... 21
3.2.1 Danmarks interesser .................................................................................................................................................. 21
3.2.2 Ruslands øgede indflydelse i Danmarks nærområde .................................................................................................... 23
3.2.3 Danmarks interesser i Arktis ....................................................................................................................................... 25
3.2.4 Tyskland som største handelspartner og nødvendig allieret i EU .................................................................................. 26
3.2.5 USA som eksportmarked og garant for Danmarks sikkerhed ........................................................................................ 28
3.3 Mellemkommende variable ............................................................................................................................................... 31
3.3.1 Indenrigspolitiske institutioner ................................................................................................................................... 31
3.3.2 Stat-samfundsrelationer............................................................................................................................................. 32
3.3.3 Strategisk kultur ......................................................................................................................................................... 33
3.3.4 Beslutningstagernes opfattelser ................................................................................................................................. 36
3.4 Opsummering.................................................................................................................................................................... 38
4. Diskussion ............................................................................................................................................................................... 40
4.1 Parsimonitet kontra forklaringskraft................................................................................................................................... 40
4.2 Et dansk ja drevet af materielle interesser .......................................................................................................................... 41
4.3 Et dansk nej drevet af ideationelle faktorer ........................................................................................................................ 42
5. Konklusion .............................................................................................................................................................................. 43
6. Perspektivering ....................................................................................................................................................................... 45
7. Litteraturliste .......................................................................................................................................................................... 46
2/55
1. Indledning
Nord Stream 2 (NS2) er en undersøisk gasledning, der skal løbe parallelt med forløberen Nord Stream (NS1).
Med NS2 vil Gazprom udvide sin transport af gas til Tyskland med 55 mia. kubikmeter om året. Rusland vil
således årligt kunne sende op til 110 mia. kubikmeter gas til Tyskland gennem NS1 og NS2. Hvis NS2 bliver
bygget vil op mod 80 % af Ruslands gas til Europa hermed gå direkte til Tyskland gennem undersøiske rørled-
ninger (Korteweg 2018: 5, 25-27; Øyen 2018). NS2 har øget de interne stridigheder i EU, og hvis projektet
realiseres, vil det øge Ruslands geopolitiske magt i Europa.
Planen er, at NS2 skal passere gennem dansk territorialfarvand syd om Bornholm, og Danmark skal
derfor beslutte sig for, om man vil godkende projektet. Danmark er hermed blevet fanget i et politisk dilemma
mellem Tyskland, Rusland og Vesteuropa på den ene side og USA, Central- og Østeuropa på den anden. Dan-
mark valgte i 2009 at godkende NS1. Danmark har imidlertid vist en række betænkeligheder ved NS2, og har
indtil videre ikke besluttet sig for at godkende eller afvise NS2. Det er derfor interessant at belyse, hvorfor
Danmark ikke har taget endeligt stilling til NS2, når man uden videre godkendte forgængeren. I 2017 valgte
Danmark at overføre sagen til EU. Vi ønsker at belyse, hvad der driver denne strategi. Vores problemstilling
lyder:
”Hvad driver Danmarks tilgang til Nord Stream 2?”
Vi anvender neoklassisk realisme til at belyse Danmarks udenrigspolitiske tilgang til NS2. Vores argument er,
at NS2 stiller Danmark i en position med en række modstridende krav fra det internationale system. Dan-
marks interesser i det internationale system er i konflikt med hinanden, hvilket kompliceres yderligere af
beslutningstagernes opfattelser og Danmarks strategiske kultur. Danmark har på den ene side en række in-
teresser, der bedst forfølges gennem et godt forhold til Rusland og Tyskland. På den anden side varetages
Danmarks sikkerhed gennem alliancen med USA og NATO, og man ønsker ikke at styrke Ruslands position i
Europa. Det driver Danmark til at buck-passe til EU i et forsøg på at forfølge sine modstridende interesser.
Opgavens struktur
Først præsenterer vi neoklassisk realisme (NKR), som er vores teoretiske udgangspunkt. Det sker med ud-
gangspunkt i Neoclassical Realist Theory of International Politics (2016) af Norrin M. Ripsman, Jeffrey W.
Taliaferro og Steven E. Lobell. I den forbindelse præsenteres blød positivisme som vores ontologiske, episte-
mologiske og metodologiske fundament. Derefter definerer vi de uafhængige, mellemkommende og af-
hængige variable inden for NKR. Dernæst kobles NKR til vores brug af et kvalitativt single-casestudie, og vi
præsenterer vores analysestrategi.
I vores analyse undersøger vi, hvad der driver Danmarks tilgang til NS2. Først analyserer vi systemets
overordnede struktur. Hermed belyser vi systemets polaritet og forskydninger af trusselsbalancen. I forlæn-
gelse heraf analyserer vi ændringer i Danmarks strategiske miljø og den systemiske klarhed, hvilket danner
3/55
rammen for Danmarks muligheder i det internationale system. Med udgangspunkt heri analyserer vi Dan-
marks modstridende interesser i det internationale system med fokus på Danmarks relationer til USA, Tysk-
land og Rusland. Derefter belyser vi, hvordan indenrigspolitiske faktorer intervenerer imellem det systemiske
stimuli og Danmarks udenrigspolitik og hermed påvirker Danmarks tilgang til NS2.
Vi diskuterer derefter, hvorvidt vores brug af mellemkommende variable lever op til parsimonitets-
princippet, og vi vurderer i den forbindelse NKR’s prioritering af forklaringskraft over parsimoni. Vi diskuterer
desuden, hvad vi kan udlede om dansk udenrigspolitik, hvis Danmark hhv. vælger at godkende eller blokere
rørførelsen gennem dansk territorialfarvand.
2. Teori og metode
Vi bruger NKR til at analysere Danmarks tilgang til NS2. Vi tager udgangspunkt i neoklassisk realisme type III,
som blev formuleret af Ripsman, Taliaferro og Lobell (2016). Vi vil løbende positionere os inden for IP-feltet
i takt med, at vi præsenterer teorien og de uafhængige, mellemkommende og afhængige variable.
Først præsenterer vi NKR og belyser teoriens overlap med andre teoristrømninger i punkt 2.1. Deref-
ter fremfører vi vores ontologiske, epistemologiske og metodologiske udgangspunkt i punkt 2.2.
Under punkt 2.3 præsenterer vi NKR’s uafhængige variable. De uafhængige variable befinder sig på system-
niveau, og omfatter systemets struktur, strukturelle modifikatorer, systemisk klarhed og strategisk miljø. Un-
der punkt 2.4 præsenterer vi NKR’s mellemkommende variable. De mellemkommende variable er indenrigs-
politiske variable, der kan intervenere mellem de systemiske imperativer og Danmarks tilgang til NS2. Det
drejer sig hhv. om beslutningstagernes opfattelser, strategisk kultur, stat-samfundsrelationer og indenrigs-
politiske institutioner. I punkt 2.5 præsenterer vi NKR’s afhængige variabel og belyser tidsperspektivets be-
tydning for NKR-analyser. Under punkt 2.6 præsenterer vi vores metode. I punkt 2.6.1 belyser vi samspillet
mellem NKR og vores brug af et kvalitativt casestudie, og i punkt 2.6.2 præsenteres vores analysestrategi.
2.1 Teoripræsentation
NKR hører til den eklektiske bevægelse, der havde sin fremmarch efter den fjerde debat inden for IP-feltet
(Chandra 2017: 298-299; Wæver 2016: 315-318). NKR tager udgangspunkt i en realistisk ontologi og realisti-
ske variable men inkorporerer variable fra andre paradigmer, hvilket gør NKR til en eklektisk teori (Ripsman,
Taliaferro og Lobell 2016: 163-164). NKR prioriterer forklaringskraft over parsimonitet og anvender variable,
der opererer på både intra-statsligt, inter-statsligt og systemniveau.
Betydningen af indenrigspolitiske variable er inspireret af Innenpolitik, men NKR vender kausalretnin-
gen, da NKR tager udgangspunkt i de systemiske variable, hvorimod Innenpolitik giver de indenrigspolitiske
forhold forrang (Rose 1998: 146). NKR har desuden en række overlap med udenrigspolitikanalyse (UPA), da
4/55
NKR analyserer, hvordan beslutningstagernes verdenssyn og kognitive begrænsninger påvirker deres opfat-
telse og reaktion på systemisk stimuli (Jervis 1968: 454-479).
UPA og NKR adskiller sig dog fra hinanden, da UPA behandler de indenrigspolitiske variable som uaf-
hængige variable. I modsætning hertil befinder den uafhængige variabel sig altid på systemniveau inden for
NKR (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 171-173).
Neoklassisk realisme
Ripsman, Taliaferro og Lobell omtaler tre typer af NKR. NKR type I antager, at stater generelt følger den
strukturelle realismes imperativer og inddrager kun indenrigspolitiske variable til at forklare anomalier. NKR
type I anvendes derfor kun på cases, hvor statens handlinger strider mod systemiske imperativer (ibid.: 26-
29, 187).
NKR type II antager, at NKR kan bruges til at analysere staters udenrigspolitiske valg og ændringer i
staters grand strategies. NKR type II medgiver, at stater vil handle i overensstemmelse med den strukturelle
realismes imperativer, såfremt der er overhængende trusler mod staten og høj systemisk klarhed. Det er
imidlertid sjældent tilfældet, og i den daglige udenrigspolitikførelse har staternes valg ofte mere at gøre med
forhold internt i staten (ibid.: 29-31, 187).
NKR er blevet kritiseret for at være ad hoc i sin brug af indenrigspolitiske variable og teoretisk inkonsi-
stent (Legro og Moravcsik 1999: 27-55; Walt 2002: 211). Af den årsag formulerer Ripsman, Taliaferro og Lo-
bell NKR type III. NKR type III inkorporerer uafhængige systemiske variable og mellemkommende indenrigs-
politiske variable deduktivt og systematisk. Hermed skabes en teoretisk stringent NKR-teori, der tager højde
for, hvornår de fire grupper af mellemkommende variable vil være tilbøjelige til at påvirke staternes uden-
rigspolitik. De fire mellemkommende variable er hhv. beslutningstagernes opfattelser, strategisk kultur, stat-
samfundsrelationer og indenrigspolitiske institutioner (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 58-79).
Stephen M. Walts kritik af, at ”neoclassical realism tends to incorporate domestic variables in an ad
hoc manner, and its proponents have yet to identify when these variables will exert greater or lesser effects”,
imødekommes ved at identificere de fire grupper af mellemkommende variable a priori og vurdere, hvilken
effekt de vil være tilbøjelig til at have på den afhængige variabel med udgangspunkt i systemisk klarhed,
statens strategiske miljø og tidshorisonten (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 175-176; Walt 2002: 211).
Teoretisk udgangspunkt
Vores udgangspunkt er NKR type III, da vi mener, at Danmarks tilgang til NS2 (vores afhængige variabel) er
drevet af en interaktion mellem internationale systemiske faktorer (vores uafhængige variable) og indenrigs-
politiske faktorer (vores mellemkommende variable).
5/55
NKR type III tager højde for hvordan de forskellige analyseniveauer vekselvirker med hinanden ved at
give systemisk stimuli forrang. NKR type III belyser derefter, hvornår og hvordan en stats reaktion på syste-
miske imperativer kan blive påvirket af indenrigspolitiske faktorer, hvilket afhænger af statens strategiske
miljø, systemisk klarhed og tidsperspektivet (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 91-95). De systemiske vari-
able behandles under punkt 2.3. De indenrigspolitiske variable behandles under punkt 2.4.
2.2 Ontologi, epistemologi og metodologi

Det ontologiske, epistemologiske og metodologiske udgangspunkt for NKR type III er blød positivisme (Rips-
man, Taliaferro og Lobell 2016: 105-107). Vores analyse er drevet af en kausallogik, men kausaliteten er ikke
så determinerende og ensrettet, som mere hårde positivister mener. NKR er udtryk for en epistemologisk
realisme, der ontologisk tager udgangspunkt i, at der eksisterer en objektiv virkelighed, som vi kan observere
og undersøge gennem grundige casestudier (ibid.). Verden kan imidlertid kun erkendes og fortolkes subjek-
tivt, hvilket gør det svært at adskille fakta og værdier fra hinanden inden for samfundsvidenskab (ibid.).
Samfundsvidenskabelige teorier er probabilistiske. Formålet er at undersøge, hvor stor en del af den
afhængige variabels varians, de uafhængige og mellemkommende variable kan forklare (ibid.). Da X ikke er
deterministisk undersøger man ikke om X fører til Y, men i hvilket omfang X påvirker Y.
Vores analyse er case-centrisk. Vores analyse fokuserer dermed på Danmarks tilgang til NS2 (den af-
hængige variabel) og belyser, hvad der driver denne tilgang med udgangspunkt i NKR's uafhængige og mel-
lemkommende variable. Vi har hermed en causes of effect-tilgang til kausalitet med henblik på at identificere
årsagerne til den observerede udenrigspolitik (Goertz og Mahoney 2012: 43-44; Mahoney og Goertz 2006:
230).
2.3 Uafhængige variable

2.3.1 Systemets struktur
Enhver NKR teori bygger på strukturel realisme som fundament. Ifølge den realistiske tradition er internati-
onal politik en endeløs kamp om relativ magt mellem stater i en verden med begrænsede ressourcer og
usikkerhed om andre staters intentioner og kapabiliteter (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 43). NKR bygger
videre på disse indsigter. Vi tager i den forbindelse udgangspunkt i John J. Mearsheimers fem antagelser om
det internationale system (Mearsheimer 2016: 52-54).
Første antagelse er, at det internationale system består af stater, og at systemet er anarkisk, da der
ikke eksisterer nogen højere autoritet over staterne. Anden antagelse er, at alle stater har offensive militære
kapabiliteter, hvilket betyder, at de kan skade andre stater. Den tredje antagelse er, at stater aldrig kan være
sikre på andre staters (fremtidige) intentioner. Den fjerde antagelse er, at staters primære mål er overlevelse.
Hvis staten ikke sikrer sin overlevelse, kan den ikke forfølge andre mål. Den femte antagelse er, at stater er
6/55
rationelle strategiske aktører. Det betyder ikke, at staternes handlinger nødvendigvis er rationelle, da det
internationale system ofte er præget af kompleksitet og uklarhed, men der ligger et strategisk rationale bag
staternes handlinger (ibid.).
Disse fem antagelser har en række implikationer. Da alle stater har offensive militære kapabiliteter, og
man aldrig kan være sikker på andre staters intentioner, frygter stater hinanden. Fordi stater i sidste ende
kun kan regne med sig selv i et anarkisk system, opstår der derfor et selvhjælpssystem. Stater søger derfor at
maksimere deres magt, da magt er den bedste måde at sikre statens overlevelse (ibid.). Dette kan igangsætte
en spiral af usikkerhed kaldet sikkerhedsdilemmaet, da stater tolker andre staters oprustning som udtryk for
aggressive intentioner (ibid.).
Grundet staternes indbyrdes konkurrence ønsker stater at maksimere deres relative magt. At magt-
forståelsen er relativ indebærer, at stater ikke blot fokuserer på at akkumulere materielle kapabiliteter, men
at de ønsker at have flere materielle kapabiliteter end andre stater (ibid.: 51-57). Ifølge Mearsheimer stræber
stormagter efter at opnå regionalt hegemoni. Regionalt hegemoni er den bedste måde at sikre staten mod
udefrakommende trusler, da stater ikke er i stand til at opnå globalt hegemoni (ibid.: 62-63).
USA har opnået regionalt hegemoni i Vesten. Det indebærer, at der ikke er nogen stater, der truer
USA's sikkerhed på den vestlige halvkugle. Positionen som regional hegemon indebærer, at USA har mulighed
for at engagere sig militært i andre dele af verden, der ligger uden for USA’s sikkerhedszone i Vesten. USA er
derfor ikke interesseret i, at Kina opnår regionalt hegemoni i Asien, da Kina hermed ville blive i stand til at
true USA’s sikkerhed (Mearsheimer 2010: 387; Mearsheimer 2014; Mearsheimer 2016: 62-63).
Kapabiliteter og polaritet
Det internationale systems struktur er formet af fordelingen af materielle kapabiliteter og systemets polari-
tet. Vi tager udgangspunkt i Kenneth N. Waltz' kapabilitetsbegreb. Waltz identificerer syv former for materi-
elle kapabiliteter, der tilsammen afgør statens relative magt. Waltz' definition omfatter: “size of population
and territory, resource endowment, economic capability, military strength, political stability and competence”
(Waltz 1979: 131). Polaritet er et udtryk for fordelingen af materielle kapabiliteter i det internationale system.
Fordelingen af materielle kapabiliteter afgør antallet af stormagter, og hvornår stormagterne går fra at være
stormagter til at blive supermagter, hvorved systemets polaritet ændres.
Vi modificerer magtbalance til trusselsbalance med udgangspunkt i Walt (1985, 1987). Ifølge Walt er
det ikke blot fordelingen af materielle kapabiliteter, men også andre staters intentioner der afgør statens
adfærd. Hvorvidt staten vælger at modbalancere mod en anden stat kommer an på det eksterne trusselsni-
veau. Det eksterne trusselsniveau er et resultat af andre staters aggregerede magt, deres offensive militære
kapabiliteter, geografisk nærhed og deres intentioner (Walt 1985: 6-9, 15, 35-39; Walt 1987: 25-33, 148, 265-
268).
7/55
Vi modificerer imidlertid Walts teori om trusselbalance yderligere med brug af Ripsman, Taliaferro og
Lobell (2016). Vi inddrager derfor staternes strategiske miljø til at identificere årsagerne til Danmarks reak-
tion på systemiske imperativer (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 52-57). Ifølge NKR afhænger staters re-
aktion på systemiske imperativer i høj grad af interaktionen mellem statens strategiske miljø og indenrigspo-
litiske faktorer (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 140-146). Walts betoning af geografisk nærhed behandles
som en strukturel modifikator. Vi bruger hermed primært Walt til at betone opfattelsen af andre staters
intentioner, da vi mener, at dette er en nødvendig modifikation af Waltz’ teori om magtbalance og Mearshei-
mers offensive realisme. Hermed bliver vi i stand til at belyse, hvordan annekteringen af Krim ikke blot påvir-
kede beslutningstagernes opfattelser og den strategiske kultur, men også havde en direkte systemisk effekt
på staterne i Europa.
Opgør med den strukturelle realisme

Ripsman, Taliaferro og Lobell fremhæver fire begrænsninger ved strukturel realisme (Ripsman, Taliaferro og
Lobell 2016: 20-24). Den første omhandler beslutningstagernes opfattelser. Systemiske imperativer påvirker
stater gennem beslutningstagernes opfattelser. Problemet er, at beslutningstagerne ikke altid opfatter sy-
stemisk stimuli korrekt, da deres personlighed og overbevisninger påvirker deres opfattelse af trusler og mu-
ligheder i det internationale system.
Den anden begrænsning omhandler systemets klarhed. Det internationale system leverer sjældent
klare signaler om trusler og muligheder i det internationale system, hvilket er problematisk, da stater derfor
ikke har nok information til at guide deres policies.
Den tredje begrænsning omhandler rationalitet. Beslutningstagerne reagerer ikke altid rationelt på
systemisk stimuli. Selv hvis de formår at tolke trusler og muligheder i det internationale system korrekt, kan
de følge en suboptimal eller irrationel beslutningsproces. Det kan skyldes kognitive begrænsninger forårsaget
af beslutningstagernes begrænsede evne til at behandle information, historiske erfaringer eller indenrigspo-
litiske pres.
Den fjerde begrænsning omhandler indenrigspolitiske begrænsninger og statens mobilisering af res-
sourcer. Da staten og beslutningstagernes handlerum er begrænset af indenrigspolitiske og økonomiske for-
hold er beslutningstagerne ikke altid i stand til at mobilisere ressourcer. De indenrigspolitiske begrænsninger
kan forhindre staten i at reagere efficient på systemiske imperativer, hvilket bryder med den strukturelle
realismes opfattelse af stater som enhedsaktører, der ikke adskiller sig funktionelt fra hinanden (Ripsman,
Taliaferro og Lobell 2016: 20-24).
Disse antagelser bryder med Mearsheimers antagelse om stater som rationelle strategiske aktører.
Hvis beslutningstagerne ikke opfatter systemisk stimuli korrekt og agerer irrationelt, kan stater ikke behand-
les som rationelle strategiske aktører. Det betyder ikke, at staterne ikke kan agere rationelt. Det indebærer
8/55
imidlertid, at stater ikke agerer mekanisk og ensartet på ændringer i systemets struktur, og at de er tilbøjelige
til at forfølge suboptimale policies som resultat af beslutningstagernes kognitive begrænsninger eller inden-
rigspolitiske pres - selv i en situation med høj systemisk klarhed.
Neoklassisk realismes systemiske variable

De mellemkommende indenrigspolitiske variable vil blive behandlet under punkt 2.4, men først vil vi definere
resten af de uafhængige systemiske variable. Fra strukturel realisme henter vi materielle kapabiliteter, hvilket
bestemmer staternes relative magt og systemets polaritet. Derudover fremhævede vi opfattelsen af andre
staters intentioner som en del af det eksterne trusselsniveau.
Systemets struktur er vores første systemiske variabel. Nedenfor vil vi definere NKR’s udvidelse af den
strukturelle realisme på systemniveau. Vi vil i den sammenhæng inddrage strukturelle modifikatorer, syste-
misk klarhed og strategisk miljø. Strukturelle modifikatorer såsom geografi og militærteknologi er dog en
implicit del af flere strukturelle realistiske teorier. Geografi har således en central betydning for Mearshei-
mers begreb regionalt hegemoni, og Mearsheimer identificerer fordelingen og karakteren af militær magt
mellem stater som hovedårsag til krig og fred (Mearsheimer 1990: 36).
De uafhængige variable omfatter således det internationale systems struktur, strukturelle modifikato-
rer, systemisk klarhed, og staternes strategiske miljø, hvilket danner den overordnede ramme for hvilke stra-
tegier, stater kan forfølge (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 43).
2.3.2 Strukturelle modifikatorer

Strukturelle modifikatorer er materielle systemiske variable, der ændrer effekten af mere basale strukturelle
elementer såsom fordelingen af materielle kapabiliteter (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 40-42; Van
Evera 1999: 7-8). Staters relative magtfordeling modereres således af staternes geografi og militærteknologi
som strukturelle modifikatorer.
Strukturelle modifikatorer ændrer effekten af systemets struktur, men ikke det internationale systems
struktur per se. En strukturel modifikator såsom atomvåben kan fx øge eller mindske effekten af det interna-
tionale systems anarki, men den kan ikke ophæve de strukturelle effekter af systemets anarki (Ripsman, Ta-
liaferro og Lobell 2016: 40-42).
Strukturelle modifikatorer er systemiske, men de påvirker stater forskelligt. Effekten af strukturelle
modifikatorer på staters relative magt og risikoen for konflikt er således ikke ensartet, men varierer for for-
skellige stater og i forskellige regioner (ibid.).
Militærteknologi er en strukturel modifikator, der kan påvirke offense-defense balancen og hermed
sikkerhedsdilemmaets intensitet (Mearsheimer 2016: 54). Offense-defense balancen indikerer, hvor let det
er for en stat, at overtage en anden stats territorium eller besejre en forsvarende stat (Mearsheimer 2016:
55, 62). Når man skal forstå, hvordan militærteknologi påvirker offense-defense balancen, er man nødt til at
9/55
kigge på forholdet mellem bestemte stater eller grupper af stater inden for en afgrænset geografisk region
(Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 40-42).
Geografi er en strukturel modifikator, da geografi påvirker staternes strategiske miljø, og hermed trus-
ler og muligheder i det internationale system. Geografi påvirker hermed statens handlerum, og har derfor på
lang sigt betydning for internationale outcomes. Geografi referer til fysisk afstand, strategisk dybde og topo-
grafiske barrierer, hvilket har betydning for staters strategiske miljø (ibid.).
2.3.3 Systemisk klarhed

Systemisk klarhed er en vigtig systemisk variabel, da systemet sjældent sender klare signaler om trusler og
muligheder i det internationale system (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 21, 29). Graden af systemisk
klarhed bestemmer, om trusler og muligheder fremgår tydeligt af det internationale system. Systemisk klar-
hed afgør således, hvorvidt systemet leverer information om trusler og muligheder samt disses tidshorisont
(ibid.: 46-52).
Systemisk klarhed afhænger af, hvor tydelige trusler og muligheder fremgår, tidshorisonten og om der
er tydelige (og optimale) valgmuligheder. Systemisk klarhed bliver hermed vurderet på baggrund af relative
kapabiliteter, intentioner, tidshorisonten, statens valgmuligheder og hvor tydeligt en optimal policy fremgår
(ibid.).
I modsætning til den strukturelle realisme, der anser usikkerhed som en iboende del af det internatio-
nale system, anser NKR usikkerhed som et produkt af både agens og struktur. Staternes eksterne miljøs klar-
hed varierer dermed over tid og staterne imellem. Staterne operer hermed under forskellige grader af kom-
pleksitet og usikkerhed, hvilket afhænger af systemets klarhed og indenrigspolitiske forhold såsom beslut-
ningstagernes opfattelser (ibid.).
Usikkerhed er med andre ord et resultat af uperfekte agenters interaktion i et system præget af uklar-
hed. Usikkerhed er således en iboende del af international politik, og selv med fuldkommen systemisk klarhed
kan beslutningstagernes reaktioner være præget af usikkerhed pga. mellemkommende variable internt i sta-
ten (ibid.).
2.3.4 Strategisk miljø

Systemisk klarhed drejer sig om, hvilken grad af information systemet leverer. Strategisk miljø omhandler
informationens indhold (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 52). Der skelnes grundlæggende mellem restrik-
tive og eftergivende strategiske miljøer. Restriktive og eftergivende strategiske miljøer er idealtyper, og de er
således udtryk for to yderpunkter på et kontinuum (Bruun 2013: 29).
10/55
I et eftergivende strategisk miljø er der ikke overhængende trusler eller muligheder, hvilket øger sta-
tens handlerum (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 52-56). Hvis statens strategiske miljø derimod er restrik-
tivt, vil staten stå over for overhængende trusler og muligheder. Jo farligere truslen er, eller jo mere fristende
muligheden er, desto mere restriktivt vil det strategiske miljø være. Et restriktivt strategisk miljø begrænser
statens handlerum og mindsker hermed kompleksiteten, da staten har færre alternativer at forholde sig til
(ibid.).
Systemisk klarhed og strategisk miljø

Systemet kan sende klare og uklare signaler i både restriktive og eftergivende strategiske miljøer. Systemets
klarhed og naturen af det strategiske miljø har betydning for, hvorvidt de indenrigspolitiske variable kan in-
tervenere mellem systemiske imperativer og staternes valg af policy. Systemisk klarhed og strategisk miljø
påvirker hvilke og i hvor høj grad mellemkommende variable intervenerer mellem vores uafhængige variable
og vores afhængige variabel jf. Tabel 2.1.
Tabel 2.1: De mellemkommende variables indflydelse betinget af graden af

systemisk klarhed og det strategiske miljøs natur
Høj systemisk klarhed Lav systemisk klarhed
Restriktivt strategisk miljø -Beslutningstagernes opfattelser -Beslutningstagernes opfattelser
-Strategisk kultur -Strategisk kultur
Eftergivende strategisk miljø -Strategisk kultur Ubestemt - Alle fire grupper af
-Indenrigspolitiske institutioner mellemkommende variable kan
-Stat-samfundsrelationer være relevante.
(Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 95)
I et restriktivt strategisk miljø med høj systemisk klarhed medfører de overhængende trusler, at beslutnings-
tagerne er under tidspres, hvilket begrænser deres muligheder. Indenrigspolitiske institutioner og stat-sam-
fundsrelationer vil typisk have begrænset indflydelse, da beslutningstagerne ikke har tid til at tage højde for
indenrigspolitiske krav. Beslutningstagernes opfattelser og strategisk kultur får derimod stor betydning for
statens reaktion på systemiske imperativer (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 93-95).
I et restriktivt strategisk miljø med lav systemisk klarhed vil beslutningstagernes opfattelser og strate-
gisk kultur typisk have størst betydning. Det skyldes, at de overhængende trusler og de begrænsede mulig-
heder vil tilskynde beslutningstagerne til at ignorere indenrigspolitiske pres for at varetage den nationale
interesse (ibid.).
I et eftergivende strategisk miljø med høj systemisk klarhed er staten ikke underlagt overhængende
trusler og tidspres. Den har derfor et bredere spektrum af udenrigspolitiske muligheder. Strategisk kultur vil
11/55
forsat påvirke statens udenrigspolitik, men betydningen af individuelle lederes opfattelser vil typisk mind-
skes. Indenrigspolitiske institutioner og stat-samfundsrelationer vil derimod få større betydning, da beslut-
ningstagerne er nødt til at mobilisere opbakning til sine policies (ibid.).
I et eftergivende strategisk miljø med lav systemisk klarhed kan alle fire variable være relevante. Da
der ikke er nogen overhængende trusler eller tidspres har alle indenrigspolitiske aktører mulighed for at pro-
movere, deres foretrukne policy (ibid.).
2.4 Mellemkommende variable

2.4.1 Beslutningstagernes opfattelser
På indenrigspolitisk niveau er de udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutningstagere det primære analyseob-
jekt. Ripsman, Taliaferro og Lobell kalder de udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutningstagere for ’foreign
policy executives’ (FPE). FPE referer til beslutningstagere i statens top såsom statsministre, ministre, nøgle-
medlemmer af parlamentet samt udenrigs- og sikkerhedspolitiske rådgivere (Ripsman, Taliaferro og Lobell
2016: 61-62). I vores analyse refererer vi til FPE som ’beslutningstagere’. Beslutningstagerne er i en særlig
magtposition, da de har adgang til klassificeret information og i sidste ende afgør, hvilke policies staten bør
forfølge. Beslutningstagernes holdninger og opfattelser har hermed stor betydning for statens strategiske
valg.
Beslutningstagere besidder ligesom alle andre individer et værdisæt og bestemte opfattelser og over-
bevisninger, der driver deres interaktion med omverdenen og deres opfattelse heraf (ibid.: 61-66). Beslut-
ningstagernes opfattelser har derfor betydning for deres reaktion på systemiske imperativer (ibid.). Opfat-
telser er personlige og kan være svære at ændre, hvilket indebærer, at beslutningstagernes opfattelser fun-
gerer som operationelle koder, der afgør, hvordan beslutningstagere behandler indkommende information.
Disse operationelle koder består af et sæt grundopfattelser, der afgør, hvordan beslutningstagerne forstår
og reagerer på indkommende information (George 1969: 220-222; Levy 2013: 307-310; Ripsman, Taliaferro
og Lobell 2016: 61-64).
Inden for international politik kan disse grundopfattelser brydes ned til tre bestanddele: 1) filosofiske
idéer om politik, 2) instrumentelle idéer om hvilke strategier der er bedst til at fremme sine egne og/eller
statens interesser og 3) opfattelsen af sine fjender og sig selv (ibid.). Beslutningstagernes opfattelser er en
afgørende mellemkommende variabel, da de kan påvirke opfattelsen af systemisk stimuli og hermed Dan-
marks tilgang til NS2.
12/55
2.4.2 Strategisk kultur

Strategisk kultur påvirker, hvordan stater opfatter og reagerer på systemiske imperativer. Vi har en bred
forståelse af strategisk kultur som historisk forankrede opfattelser og verdenssyn. Vi tager derfor udgangs-
punkt i Charles Kupchans (1994) forståelse af strategisk kultur som indlejrede opfattelser af national sikker-
hed med rod i eliten og befolkningens opfattelser (Kupchan 1994: 27-29; Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016:
66-68).
Strategisk kultur er gensidigt forbundne opfattelser, normer og antagelser, der former beslutningsta-
gernes strategiske valg samt befolkningens opfattelser heraf. Den strategiske kultur har betydning for statens
handlerum, da den afgør, hvilke strategiske valg beslutningstagerne og befolkningen anser for at være ac-
ceptable (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 66-68). Vi opfatter ’læren af historien’ som en essentiel del af
staters strategiske kultur. Anders Wivel beskriver læren af historien som aflejringer af fortidens magtpolitik
(Wivel 2016: 254-257).
Ifølge Kitchen er strategisk kultur med til at forme staters grand strategies (Kitchen 2010: 130-132). I
vores analyse behandler vi Peter Taksøe-Jensens udredning Dansk diplomati og forvar i en brydningstid som
udtryk for Danmarks grand strategy. Grand strategy er den konceptuelle ramme, der driver statens relationer
til det eksterne miljø. Formuleringen af grand strategy er et fremadskuende foretagende, der indebærer en
analyse af eksterne trusler og muligheder samt en formulering af statens materielle, politiske og ideologiske
mål (Kitchen 2010: 120-122, 130-136; Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 83-84).
Dansk diplomati og forvar i en brydningstid belyser vejen frem for Danmarks interesser frem mod 2030.
Udredningens indsigter går igen i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018. Vi mener derfor, at den
er et udtryk for Danmarks grand strategy og afspejler Danmarks strategiske kultur (Kitchen 2010: 120-121,
130-136; Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 69-70)
2.4.3 Stat-samfundsrelationer
Stat-samfundsrelationer referer til interaktionen mellem centrale statslige institutioner og diverse økonomi-
ske og samfundsmæssige grupper. Forholdet mellem stat og samfund kan påvirke policy formulering og im-
plementering, og uoverensstemmelser kan hermed begrænse beslutningstagernes policymuligheder (Rips-
man, Taliaferro og Lobell 2016: 70-75).
Indenrigspolitiske krav kan fordre, at bestemte policies bliver forfulgt. Stat-samfundsrelationerne kan
hermed presse beslutningstagerne i retning af at godkende eller afvise NS2, såfremt der er stærke virksom-
hedsinteresser forbundet med projektet eller udbredt modstand mod NS2 i befolkningen.
13/55
2.4.4 Indenrigspolitiske institutioner

Indenrigspolitiske institutioner former statens institutionelle struktur. De indenrigspolitiske institutioner kry-
stalliserer relationen mellem stat og samfund og afgør, hvem der kan bidrage til policyformuleringen, og
hvem der kan bruge deres magt til at blokere eller tvinge bestemte policyinitiativer igennem (Ripsman, Ta-
liaferro og Lobell 2016: 75). Den institutionelle struktur har derfor betydning for, hvem der kan påvirke Dan-
marks tilgang til NS2.
2.5 Den afhængige variabel og tidsperspektivets betydning

NKR’s anvendelsesområde vokser over tid. NKR opstod som en teori om udenrigspolitik, men interaktionen
mellem staternes policies og strategier kan på mellemlang-til-lang sigt have betydning for internationale out-
comes, hvilket på endnu længere sigt kan ændre systemets struktur. På lang sigt går NKR hermed fra at være
en teori om udenrigspolitik (UP) til at være en teori om international politik (IP) (Ripsman, Taliaferro og Lobell
2016: 80-88).
Kort sigt defineres som dage, uger eller måneder. Kort-til-mellemlang sigt defineres som måneder eller
år, mellemlang-til-lang sigt defineres som år eller årtier og lang sigt defineres som årtier (ibid.). Den af-
hængige variabel inden for NKR varierer således afhængig af tidsperspektivet. Vores afhængige variabel er
Danmarks valg af udenrigspolitik mht. NS2, og vi benytter NKR som en UP-teori med henblik på at analysere
årsagerne bag Danmarks tilgang til NS2. Derudover forsøger vi at belyse konsekvenserne ved hhv. at god-
kende eller afvise rørførelsen gennem dansk territorialfarvand. Vores tidsperspektiv løber derfor primært fra
NS2’s grundlæggelse i 2011 og frem. Vi operer hermed på mellemlang sigt, hvilket betyder, at beslutningsta-
gernes udenrigspolitik er mindre fastlåst af systemets struktur (ibid.).
Figur 2.1: Neoklassisk realismes udenrigspolitikmodel
14/55
Figur 2.1 er inspireret af Ripsman, Taliaferro og Lobbells udenrigspolitikmodel for NKR (ibid.: 59, 81). Syste-
misk stimuli påvirker statens valg af policy, men undervejs kan de indenrigspolitiske variable intervenere, og
hermed ændre beslutningstagernes valg af policy.
I Ripsman, Taliaferro og Lobells udenrigspolitikmodel skal det systemiske stimuli igennem tre mel-
lemkommende variabelprocesser, som er påvirket af de mellemkommende variable. Da der ikke forelægger
nogen endelig beslutning om NS2, og der dermed ikke er noget at implementere, har vi udeladt de tre mel-
lemkommende variabel-processer (ibid.). Buck-passing til EU kan fremføres som en beslutning, men Dan-
marks forsøg på at afskrive sig ansvaret indebærer, at beslutningstagning og implementering af policy ift.
NS2 forsøges overført til EU-niveau.
Danmarks udenrigspolitik vekselvirker på mellemlang-til-lang sigt med andre staters strategiske valg
og skaber internationale outcomes i systemet. På lang sigt kan disse internationale outcomes ændre syste-
mets struktur, og der går derfor en pil fra internationale outcomes til systemisk stimuli (ibid.: 80-87). NKR går
hermed fra at være en teori om udenrigspolitik (UP) til at være en teori om international politik (IP). På lang
sigt kan NS2 således være med til at afgøre, om Rusland formår at indtage en position som supermagt i et
multipolært system, da Ruslands økonomi og udenrigspolitik er centreret omkring eksport af gas- og olie.
2.6 Metode
2.6.1 Neoklassisk realisme og casestudiet
Vi laver et kvalitativt single-case-studie (Bennett og Elman 2007: 171). NKR betoner casestudiet som meto-
disk værktøj til at undersøge partikulære, kontekstafhængige og komplekse fænomener i dybden (Chandra
2017: 297-299; Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 105-107).
Vi behandler NS2 som et intrinsisk case-studium. Det kan hermed defineres som en videnskabelig un-
dersøgelse af et konkret fænomen med henblik på at opnå dybdegående viden om selvsamme fænomen.
Viden om fænomenet er værdifuldt i sig selv, selvom det ikke nødvendigvis kan generaliseres til en bredere
kontekst (Flyvbjerg 1991: 31; Flyvbjerg 2015: 502; Zainal 2007: 4).
Vi har en case-centrisk tilgang med fokus på at analysere Danmarks tilgang til NS2 som den afhængige
variabel. Vores analyse vil afdække, hvad der driver denne tilgang med udgangspunkt i NKR's uafhængige og
mellemkommende variable, og vi har hermed en causes-of-effect-tilgang til kausalitet(Goertz og Mahoney
2012: 43-44; Mahoney og Goertz 2006: 230).
2.6.2 Analysestrategi
Før vi påbegynder analysen, skitserer vi Danmarks tilgang til NS2. Derefter analyserer vi systemets struktur.
På den baggrund belyser vi ændringer i systemets klarhed og Danmarks strategiske miljø, hvilket har betyd-
ning for, hvordan de indenrigspolitiske variable (Z) kan tænkes at intervenere mellem det systemiske stimuli
15/55
(X) og Danmarks tilgang til NS2 (Y) jf. Figur 2.2. Det systemiske stimuli afgrænser de danske beslutningstage-
res handlerum og leverer information om trusler og muligheder. De systemiske variable sætter hermed ram-
men om Danmarks muligheder i det internationale system og med udgangspunkt heri, belyser vi Danmarks
interesser i det internationale system.
Figur 2.2: Neoklassisk realismes udenrigspolitikmodel
*uafhængige variable er markeret med ’X’, mellemkommende variable med ’Z’ og afhængige variable med ’Y’.
Efter vi har klarlagt, hvordan vores uafhængige variable (X) påvirker Danmarks interesser, analyserer vi, hvor-
dan de mellemkommende variable (Z) intervenerer imellem det systemiske stimuli (X) og Danmarks tilgang
til NS2 (Y) jf. Figur 2.2. Med udgangspunkt i de uafhængige og de mellemkommende variable, mener vi her-
med at kunne forklare, hvad der driver Danmarks tilgang til NS2 samt mulige konsekvenser ved hhv. at blo-
kere eller godkende rørførelsen gennem dansk territorialfarvand.
3. Analyse
Danmark valgte i starten af 2017 at hive behandlingen af NS2’s anmodning om rørførelse gennem dansk
territorialfarvand op på EU-niveau. Danmarks valg af policy er at buck-passe til EU, hvilket vil sige, at Danmark
forsøger at overføre ansvaret for at modbalancere Rusland til EU (Mearsheimer 2001: 7, 15, 58, 148; Me-
arsheimer 2016: 55, 59; Walt 1987: 112).
Vi har dog en bredere forståelse af buck-passing end Mearsheimer, der grundlæggende forstår buck-
passing i en militær kontekst. Buck-passing indebærer, at staten overfører sit eget ansvar til en anden stat,
16/55
en gruppe af stater eller en international institution. Da Danmark vælger at buck-passe til EU vil en eventuel
godkendelse eller afvisning af NS2 ske med rygdækning fra EU, og Danmark bliver hermed i stand til at af-
skrive sig ansvaret. Buck-passing handler således ikke kun om at modbalancere en truende stat, men kan
også bruges som en strategi til at varetage en stats modstridende interesser.
Først analyserer vi, hvordan systemisk stimuli danner rammen for Danmarks tilgang til NS2 under punkt
3.1. I punkt 3.2 analyserer vi Danmarks modstridende interesser inden for denne ramme. I punkt 3.3 analy-
serer vi, hvordan de mellemkommende variable påvirker Danmarks tilgang til NS2. I den forbindelse vil vi give
et bud på, hvorvidt Danmark vil være tilbøjelig til at godkende eller afvise NS2, såfremt EU ikke er i stand til
at blokere NS2.
3.1 Systemisk stimuli

Det internationale systems struktur bestemmes af systemets polaritet og fordelingen af materielle kapabili-
teter, hvilket modereres af geografi og militærteknologi som strukturelle modifikatorer. Tilsammen danner
systemets struktur og de strukturelle modifikatorer den overordnede ramme for Danmarks handlerum i det
internationale system. Dette handlerum påvirkes ydermere af den systemiske klarhed og naturen af Dan-
marks strategiske miljø. Den systemiske klarhed afgør graden af information om trusler og muligheder i det
internationale system, og det strategiske miljø afspejler indholdet af denne information (Ripsman, Taliaferro
og Lobell 2016: 46-57). De systemiske variable har hermed stor betydning for Danmarks tilgang til NS2.
Ført analyserer vi ændringerne i det internationale systems struktur. Hermed får vi afdækket den over-
ordnede ramme som Danmark operer i, i det internationale system. Med udgangspunkt heri analyserer vi,
hvordan ændringerne i systemets struktur medfører ændringer i Danmarks strategiske miljø og den systemi-
ske klarhed, hvilket har betydning for information om trusler og muligheder forbundet med Danmarks tilgang
til NS2.
3.1.1 Systemets struktur og strukturelle modifikatorer

Systemets struktur og de strukturelle modifikatorer afgør, hvilke muligheder beslutningstagerne har, og hvilke
strategier de bør forfølge i forsøget på at maksimere statens relative magt (Ripsman, Taliaferro og Lobell
2016: 34). Systemets struktur samt stormagternes geografi og militærteknologi har betydning for, hvilken
tilgang Danmark kan og bør forfølge i forhold til NS2. Danmark er en småstat og er derfor afhængig af større
stater, såfremt man ønsker at øge sin indflydelse i det internationale system. USA er i den forbindelse garant
for Danmarks sikkerhed og får endnu større betydning som følge af et mere fremtrædende Rusland i Dan-
marks nærområde (Taksøe-Jensen 2016b: 2, 33; Wivel 2017: 426, 433).
17/55
Ændringer i det internationale systems struktur

Det internationale system efter Den Kolde Krig har været kendetegnet ved unipolaritet med USA som hege-
mon (Hurrell 2017: 84-86). USA’s status som unipolær magt er dog blevet udfordret af BRIKS-landenes frem-
gang, og i særdeleshed af Kinas ekstraordinære vækst, hvilket har svækket USA’s status som unipolær leder
(Mearsheimer 2014; Schweller 2011: 285; Wohlforth 2009: 28).
Under Xi Jinping har Kinas grand strategy ændret sig, hvilket reflekterer Kinas nye position som stor-
magt (Kitchen 2010: 120-121). Kina markerer sig i højere grad på den internationale scene og fører en mere
ekspansiv grand strategy i sit nærområde med fokus på at styrke sin position i Det Indiske Ocean og Det
Sydkinesiske Hav (Bekkevold 2018; Chellaney 2015; Lintner 2018: 26-31; Sørensen 2015: 14-16). Samtidig er
Rusland i højere grad begyndt at markere sig i sit nærområde, da Rusland føler sig truet af NATO’s ekspansion
(Nielsen m.fl. 2018: 38-44; Solana 2018). Vi oplever hermed en forskydning af magtforholdene, da systemet
bevæger sig i retningen af multipolaritet, og Rusland og Kinas adfærd og udtalelser forskyder trusselsbalan-
cen som følge af mere aggressive intentioner (Walt 1987: IX-X, 25-26, 32-33, 262-266).
Ruslands position som energieksportør betyder dog, at Ruslands økonomi ikke har undergået den nød-
vendige diversificering og modernisering. USA og Kinas økonomier er i dag moderne og diversificerede, hvil-
ket øger deres økonomiers resiliens (Cohen 2018; Das 2014; Hodgson 2018; Jun 2018; Roach 2017). I kontrast
hertil indebærer Ruslands ensidede fokus på salg af energi og våben, at den russiske økonomi er sårbar over-
for svingninger i olie- og gaspriserne (Miller 2018; Vladimirov og Shapiro 2018).
I kontrast hertil er Kina nødt til at importere store mængder olie og gas, Det stiller Kina i en udsat
position, da man frygter at Kinas import af olie- og gas kan blive afskåret gennem en blokade af Malakka-
strædet (Lintner 2018: 26-31). Kina står i den forbindelse over for en uformel alliance mellem Indien, Japan,
Australien, Frankrig og USA, der ønsker at begrænse Kinas tilstedeværelse i Det Indiske Ocean (Chellaney
2015; Kromann og Mearsheimer 2018: 4-8; Lintner 2018: 26-31; Phillips 2017).
Ruslands er ligeledes truet af NATO, der støt er rykket tættere på Ruslands grænser (Kromann og Me-
arsheimer 2018: 4-8; Nielsen m.fl. 2018: 38-44). I modsætning hertil har USA opnået regionalt hegemoni og
har hermed ingen konkurrenter i sit nærområde (Mearsheimer 2016: 62).
Ruslands militær har gennemgået en omfattende modernisering og Rusland har mobiliseret tropper i
nærheden af strategiske regioner i Europa, hvilket har svækket USA’s relative magt (O’Connor 2017; Pifer
2016). Kinas militærteknologi er ikke på niveau med USA’s, men forskellen mellem USA og Kinas militærtek-
nologi er mindsket betydeligt. I Asien har Kina desuden en fordel i kraft af sin geografi, hvilket i flere tilfælde
kan neutralisere USA’s militære fordele. På trods af forbedringer af USA’s militær har Kina hermed øget sin
relative magt inden for de fleste operationelle områder (Heginbotham m.fl. 2015: 354-355; RAND 2015).
18/55
På vej mod multipolaritet

USA har fortsat en komparativ fordel inden for de fleste områder, men Rusland og Kinas fremgang har mind-
sket USA’s relative magt i det internationale system og i særdeleshed i Asien (Heginbotham m.fl. 2015: 354-
455; Mattis 2018: 1-3; Pifer 2016; RAND 2015). Kina er den største trussel mod USA’s unipolaritet, men sy-
stemet er endnu ikke blevet multipolært, og Kina er i høj grad begrænset af især USA og Indien, der også er
ved at udvikle sig til en stormagt (Heath 2017; Taksøe-Jensen 2016a: 3-4, 11-15).
USA er således fortsat unipolær hegemon, men vi bevæger os i retning af multipolaritet med et særligt
bipolært forhold mellem USA og Kina (Mearsheimer 2014; Taksøe-Jensen 2016a: 3-4, 11-12; Walt 2018a).
Nedenfor analyserer vi, hvordan ændringerne i det internationale systems struktur påvirker Danmarks
strategiske miljø og den systemiske klarhed.
3.1.2 Danmarks strategiske miljø og systemisk klarhed

Naturen af Danmarks strategiske miljø og systemets klarhed påvirker Danmarks muligheder i det internatio-
nale system. Det internationale systems struktur, Danmarks strategiske miljø og systemisk klarhed sætter
rammen for hvilke policies Danmark kan og bør forfølge mhp. at maksimere sin relative magt (Ripsman,
Taliaferro og Lobell 2016: 46-56). Ændringerne i Danmarks strategiske miljø og systemets klarhed analyseres
med udgangspunkt i ændringerne af det internationale systems struktur og forskydninger af
trusselsbalancen.
Forskydninger af trusselsbalancen
Der var i mindre grad usikkerhed om Ruslands intentioner i 2011, da NS1 blev bygget, hvilket fordrede et
tættere samarbejde mellem Rusland og Danmark. I 2014 sker der imidlertid en forskydning af
trusselsbalancen mellem USA og staterne i Europa på den ene side og Rusland på den anden side (Walt 1987:
IX-X, 262-266). Denne forskydning var et resultat af Ruslands annektering af Krim, hvilket skabte usikkerhed
om Ruslands intentioner (ibid.: 25-26).
Om annekteringen af Krim rent faktisk er et resultat af mere aggressive intentioner er diskutabelt (Kro-
mann og Mearsheimer 2018: 5). Rusland vil således fremføre annekteringen af Krim som en defensiv handling
forårsaget af NATO’s ekspansion, hvilket truede Ruslands kerneinteresser og sikkerhed (Nielsen m.fl. 2018:
38-44; Steil 2018).
I Russian National Defense Strategy, December 2015 fremhævede Vladimir Putin, hvordan NATO og
USA truer Ruslands nationale sikkerhed (Putin 2015: 3-4). Samtidig udtrykker Putin dog et ønske om øget
samarbejde med Europa, USA og NATO på baggrund af sammenfaldende interesser (ibid.: 26-27). Hvordan
Ruslands øgede tilstedeværelse i sit nærområde tolkes, kommer derfor i høj grad an på beslutningstagernes
opfattelser, hvilket behandles i punkt 3.3.4. Ikke desto mindre er det tydeligt, at annekteringen af Krim æn-
drede Vestens opfattelse af Rusland.
19/55
Ruslands handlinger underminerede den europæiske sikkerhedsorden og tilføjede en ny

trusselsdimension til Danmarks strategiske miljø. Med sin direkte støtte til ukrainske militser, sin annektering
af Krim og sit forsøg på at øge sin indflydelse i europæisk politik udfordrer Rusland den europæiske orden og
sammenhængskraften i EU (Regeringen 2017: 7; Taksøe-Jensen 2016a: 33).
Ruslands store investering i militæret er med til at skabe yderligere forskydninger i trusselsbalancen
(Walt 1987: IX-X, 262-266). Investeringerne i Ruslands offensive kapabiliteter øger Ruslands relative magt og
betyder, at Ruslands handlinger opfattes som et resultat af aggressive intentioner (ibid.: 24-26). Denne ud-
vikling har haft konsekvenser for naturen af Danmarks strategiske miljø og systemets klarhed (Ripsman, Ta-
liaferro og Lobell 2016: 46-57). Ruslands adfærd har således øget usikkerheden i Danmarks nærområde, hvil-
ket gør Danmarks strategiske miljø mere restriktivt (Regeringen 2017: 7).
Omvæltninger i det internationale system

Efter Sovjetunionens kollaps har Danmarks strategiske miljø i høj grad været eftergivende, og det har været
præget af en høj grad af systemisk klarhed med USA og NATO som garant for Danmarks sikkerhed (Cox 2017).
De seneste år er den systemiske klarhed dog blevet mindsket, og Danmarks strategiske miljø er blevet mere
restriktivt.
Kinas opstigning indebar en omprioritering af USA’s indsatser. USA ’s fokus på Europa blev derfor ned-
prioriteret under Barack Obamas ’Pivot to Asia’ og Donald Trumps ’America First’ (Cox 2017: 79-80; Obama
2015: 24-25; Trump 2017a: 1-4, 25-26, 47-48). Trump mener, at Europa i højere grad skal stå på egne ben,
og at de skal bidrage mere til NATO (Baker 2017; Trump 2017a: 48). Trumps fokus på suverænitet og USA’s
nationale interesser skaber usikkerhed om, hvorvidt USA er villig til at gå i krig på et europæisk lands vegne,
og Danmark er derfor blevet i tvivl om USA’s rolle (Regeringen 2017: 6-7). Det mindsker den systemiske klar-
hed, og indebærer, at de europæiske lande i højere grad bliver ansvarlig for deres egen sikkerhed, hvilket gør
Danmarks strategiske miljø mere restriktivt (Ham 2018: 1-5; Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 46-56; Wivel
2017: 443). Denne udvikling forstærkes yderligere af Ruslands brug af maskirovka i form af misinformation
og påvirkningskampagner, hvilket skaber uklarhed og usikkerhed i det internationale system (Regeringen
2017: 7; Schillinger 2018).
Den systemiske klarhed mindskes derudover som følge af Brexit og interne stridigheder i EU, hvilket
mindsker EU’s indflydelse i verden og gør Danmarks strategiske miljø mere restriktivt (Cox 2017: 74; Ripsman,
Taliaferro og Lobell 2016: 46-57). EU’s manglende evne til at tale med en stemme afspejles tydeligt i spørgs-
målet om NS2, hvilket udstiller uenigheden mellem Vesteuropa på den ene side og Central- og Østeuropa på
den anden.
20/55
Ændringer i Danmarks strategiske miljø

Der er ikke tegn på, at USA vil trække sig ud af Europa, men Europa er ikke længere førsteprioritet. USA har i
stedet rettet fokus mod Asien. Denne omprioritering mindsker den systemiske klarhed i Europa, og gør Dan-
marks strategiske miljø mere restriktivt. Geografi som strukturel modifikator har i den forbindelse stor be-
tydning, da Danmark ikke grænser op til Rusland, hvilket mindsker trusselsniveauet. Selvom de baltiske lande
er medlemmer af NATO, operer de i kontrast til Danmark i et restriktivt strategisk miljø som følge af deres
nærhed til Rusland.
Danmarks strategiske miljø er således overvejende eftergivende på trods af, at udviklingen i det inter-
nationale system har betydet, at det strategiske miljø er blevet mere restriktivt. Den systemiske klarhed er
mindsket, og forskydningerne af trusselsbalancen skaber øget usikkerhed om trusler og muligheder i det in-
ternationale system, hvilket indebærer, at Danmark ikke uden videre godkender eller afviser NS2.
3.2 Inter-statslige interesser

Med udgangspunkt i systemets struktur, Danmarks strategiske miljø og systemets klarhed analyserer vi, hvad
der driver Danmarks tilgang til NS2. Systemisk stimuli er med til at definere Danmarks kerneinteresser og
påvirker mulighederne for at varetage disse interesser. Det systemiske stimuli leverer således information
om, hvilke trusler og muligheder, der kan være forbundet med NS2 og Danmarks tilgang hertil. I punkt 3.2.1.
fremhæver vi Danmarks interesser på baggrund af Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid og regerin-
gens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018, da vi mener, at disse dokumenter afspejler Dan-
marks grand strategy (Kitchen 2010: 120-122). Derefter kobler vi Danmarks interesser mere konkret til NS2.
I punkt 3.2.1 identificerer vi fire interesseområder, som vi vurderer har særlig betydning for Danmarks
tilgang til NS2. Betydningen af hvert af disse interesseområder behandles i punkt 3.2.2-3.2.5, og vi belyser i
den forbindelse, hvordan Danmarks tilgang til NS2 kan påvirke varetagelsen af Danmarks nationale interesser
fremadrettet.
3.2.1 Danmarks interesser

Danmark ønsker ligesom alle andre stater at maksimere sin relative magt (Mearsheimer 2016: 54, 57). I den
forbindelse identificerer Peter Taksøe-Jensen (2016) og regeringen (2017) en række områder, der er essen-
tielle for varetagelsen af Danmarks interesser. Vi ser disse interesseområder som midler til at øge Danmarks
relative magt, og de har stor betydning, da Danmarks tilgang til NS2 kan påvirke Danmarks position inden for
hvert af disse områder.
21/55
Danmarks grand strategy og NS2

Taksøe-Jensen skriver, at Danmark skal placere sig strategisk med tre ben:
§ ”En europæisk dimension. Med EU som omdrejningspunkt skal vi vedligeholde relationerne

til vores tætteste europæiske allierede, Tyskland - men også fortsat have stærke bånd til
Storbritannien og Frankrig. (…).
§ En transatlantisk dimension. Vi skal være en transatlantisk stemme i NATO og EU og ud-
nytte vores tætte relationer til USA til at bygge bro og styrke de transatlantiske bånd. Vi
skal udnytte vores position som arktisk stormagt til at påvirke udviklingen i Arktis (…).
§ En asiatisk dimension. (…).” (Taksøe-Jensen 2016b: IX)
Vores analyse fokuserer på den europæiske og den transatlantiske dimension, da den asiatiske dimension
har begrænset betydning for Danmarks tilgang til NS2. Vi vil ydermere belyse betydningen af Ruslands øgede
aktiviteter i Danmarks nærområde. Regeringen peger i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018 på
fem emner, Danmark bør have særligt fokus på (Regeringen 2017: 6-8):
1. Migration, ustabilitet og terrorisme

2. Sikkerhed i nærområdet
3. Brexit og EU's fremtid
4. Globalisering - økonomisk og teknologisk diplomati
5. Arktis
Migration, ustabilitet og terrorisme har begrænset indflydelse på Danmarks tilgang til NS2, og vil ikke blive
behandlet (ibid.: 10-13).
Sikkerhed i nærområdet omhandler primært Danmark samarbejde med USA og NATO, og truslen fra
Rusland. USA er modstandere af NS2, og projektet vil styrke Ruslands geopolitiske magt, hvilket indebærer,
at dette område har stor betydning for Danmarks tilgang til NS2 (ibid.: 14-16).
Brexit og EU’s fremtid handler om at sikre Danmark den bedst mulige aftale i Brexitforhandlingerne og
styrke Danmarks indflydelse i Berlin, Paris og London som er de centrale beslutningscentre i Europa (Rege-
ringen 2017: 17-19). Tyskland lægger pres på Danmark for at godkende NS2. Det påvirker Danmarks tilgang
til NS2, da Tyskland er Danmarks vigtigste eksportmarked, og et tæt forhold til Tyskland er en forudsætning
for Danmarks indflydelse i EU (Taksøe-Jensen 2016b: 32-33). Derudover er Frankrig og Storbritannien ligele-
des interessenter i NS2 (Olsen 2017).
Globalisering – økonomisk og teknologisk diplomati fokuserer bl.a. på at styrke de kommercielle og
politiske relationer til USA. USA er modstander af NS2, og Danmarks tilgang til NS2, kan have betydning for
Danmarks forhold til USA (Regeringen 2017: 20-23).
Arktis er endnu en hovedprioritet. Danmark ønsker at sikre et stabilt og fredeligt samarbejde i Arktis
mhp. at fremme eksport- og turismemuligheder (ibid.: 24-26). Dette forudsætter samarbejde med Rusland i
Arktisk Råd og kan hermed påvirke Danmarks tilgang til NS2.
22/55
Drivkraften bag Danmarks tilgang til NS2

På baggrund af ovenstående mener vi, at følgende fokuspunkter er essentielle for Danmarks tilgang til NS2:
• Ruslands øgede aktiviteter i Danmarks nærområde

• Danmarks interesser i Arktis
• Tyskland som største handelspartner og nødvendig allieret i EU
• USA som eksportmarked og garant for Danmarks sikkerhed
Disse fire områder har central betydning for Danmarks relative magt og er derfor essentielle, hvis Danmark
ønsker at forfølge en optimal policy-tilgang til NS2. Den mellemlange tidshorisont betyder, at Danmark har
mere tid til at finde en optimal policyløsning i overensstemmelse med Danmarks grand strategy, men den
mindskede systemiske klarhed gør det sværere at identificere en optimal policy, da trusler og muligheder i
det internationale system ikke fremgår tydeligt (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 46-50, 83-85).
3.2.2 Ruslands øgede indflydelse i Danmarks nærområde

Forholdet mellem Danmark og Rusland blev forbedret markant som følge af NS1 (Arnfred og Aagaard 2014).
Da Putin besøgte København i 2011, var der således en generel konsensus om, at der var kommet et tæt og
venligt forhold mellem Rusland og Danmark (Levin 2011: 1). Danske virksomheder såsom Mærsk og
FLSchmidt indgik milliardkontrakter med Rusland, og kritikken af Ruslands fremfærd i Georgien blev nedtonet
(Arnfred og Aagaard 2014).
I forbindelse med NS1 var et af hovedformålene at føre gasledningen uden om Ukraine, så Rusland får
mulighed for at afskære østeuropæernes gasleverancer, mens man forsat kan pumpe gas til Vesteuropa (Arn-
fred og Aagaard 2014). Det forhindrede imidlertid ikke Danmark i at være det første land til at godkende NS1
i 2009.
Et øget trusselsniveau
Danmark er i høj grad selvforsynende med energi og vil derfor i lav grad blive påvirket af en øget russisk
dominans af gasmarkedet i EU. Danmarks holdning ændrede sig imidlertid som følge af Ruslands annektering
af Krim, støtte til separatister i Ukraine og øgede investeringer i Ruslands militær (Regeringen 2017: 7;
Taksøe-Jensen 2016b: 9, 33). Disse faktorer medførte en forskydning af trusselsbalancen, og øgede det eks-
terne trusselsniveau (Walt 1987: IX-X, 21-33, 262-266).
Der kom efterfølgende fokus på at modbalancere Ruslands øgede tilstedeværelse i Danmarks nærom-
råde. Som følge af annekteringen af Krim indførte EU sanktioner mod Rusland, og i januar 2018 ankom det
første hold af danske NATO-soldater til Estland, hvorved sikkerhedsdilemmaet intensiveres (Christiani 2018;
European Council 2018; Mearsheimer 2016: 54). Danmark ønsker hermed ikke at styrke Rusland som følge
af det øgede trusselsniveau, og Danmark er derfor tøvende med at godkende NS2, da det vil stadfæste Rus-
lands geopolitiske magt i Europa.
23/55
Ruslands geopolitiske magt i Central- og Østeuropa

Hvis NS2 gennemføres vil 80 % af Ruslands gas til Europa gå gennem NS1 og NS2. Det vil gøre Rusland i stand
til at lukke for gassen gennem Øst- og Centraleuropa uden selv at lide store økonomiske tab. Hermed kan
Rusland bruge sine gasleverancer som et geopolitisk magtredskab (Korteweg 2018: 25-27). Der er imidlertid
installeret reverse flows i de gasrørledninger, der løber igennem Central- og Østeuropa hele vejen til Ukraine.
Det betyder, at Tyskland vil være i stand til at føre gassen østpå, og de Central- og Østeuropæiske landes
energisikkerhed er derfor ikke nødvendigvis truet (Korteweg 2018: 5, 27; Vladimirov og Shapiro 2018).
NS2 har dog en række implikationer for lande såsom Slovakiet, Ungarn, Ukraine og Polen, der i høj grad
er afhængige af de transitindtægter de modtager, fordi der løber store mængder gas gennem deres territorie.
Hvis Rusland holder sit løfte om, at man ikke vil levere naturgas gennem Ukraine efter 2019, risikerer stats-
ejede selskaber såsom Naftogaz i Ukraine at gå bankerot (Mikulska 2018; Vladimirov og Shapiro 2018).
NS2 vil hermed øge Tysklands relative magt, da Tyskland bliver transitland, og svække Ukraines øko-
nomi. Derudover vil det øge forskellen i gaspriser mellem Øst- og Vesteuropa yderligere. Vesteuropa betaler
allerede mindre, og hvis NS2 bygges, vil priserne stige i Central- og Østeuropa, mens priserne i Vesteuropa
vil falde (Vladimirov og Shapiro 2018). Det skaber intern splid i EU.
Modstridende interesser
Hvis staterne i EU får sværere ved at tale med en stemme over for Rusland, mindsker det de europæiske
staters handlerum, og forbedrer Ruslands mulighed for at påvirke udviklingen i Europa. Det er ikke i Danmarks
interesse, og det er hermed en faktor, der taler for at blokere NS2.
Taksøe-Jensen fremhæver, at Danmark skal fastholde et økonomisk og politisk pres på Rusland, som
modsvar til Ruslands annektering af Krim og destabiliseringen af Ukraine, hvilket er et brud på den europæi-
ske sikkerhedsorden (Taksøe-Jensen 2016b: 33). Hvis man skal følge denne strategi, bør Danmark afvise rør-
førelsen gennem dansk territorialfarvand.
Danmark har dog en række kommercielle, udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske interesser i et godt
forhold til Rusland. Taksøe-Jensen betoner således, at ”Ruslands størrelse og beliggenhed gør, at Danmark
og Europa er nødt til også at forholde sig nøgternt til Ruslands økonomiske og politiske betydning for udvik-
lingen i Europa”, og at ”Rusland er en central aktør i håndteringen af en række udenrigs- og sikkerhedspoliti-
ske spørgsmål” (Taksøe-Jensen 2016b: 34).
Danmark har i mange år forsøgt at øge samhandlen med Rusland, men EU’s sanktioner mod Rusland
efter annekteringen af Krim har bremset denne plan (Kaufholz 2015). På trods af en hård tone mod Rusland
igangsatte regeringen i februar 2018 et eksportfremstød i Rusland (Kruse 2018). Hermed bryder man med
den hårde linje over for Rusland. Selvom regeringen ”ser med bekymring på Ruslands mere selvhævdende
adfærd i nærområdet” og betoner, at den vil arbejde for at udvise alliancesolidaritet gennem NATO, påpeger
den samtidig, at Danmark skal opretholde sine forbindelser til Rusland (Regeringen 2017: 14-16). Taksøe-
24/55
Jensen påpeger ligeledes, at Danmarks og Europas varetagelse af de fælles interesser med Rusland ikke skal
ske på bekostning af den fasthed og enhed som Danmark gennem EU og NATO skal bidrage til som modsvar
til Ruslands handlinger i blandt andet Ukraine. ”Det skal ske gennem en insisteren på at drøfte og forhandle
hvert spørgsmål for sig og uden sammenkædning til andre spørgsmål.” (Taksøe-Jensen 2016b: 34).
Når alt peger på, at NS2 vil forværre situationen i Ukraine, er det imidlertid ikke muligt at ’drøfte og
forhandle NS2 uden sammenkædning til andre spørgsmål’ (Lauritzen 2017b). På den ene side ønsker Dan-
mark at øge sin samhandel med Rusland og forbedre landenes forhold og samarbejde, mens man på den
anden side ønsker at mindske Ruslands indflydelse i Europa og værne om sammenhængskraften i EU. Her-
med kan Danmark ikke godkende eller afvise NS2 uden at gå på kompromis med nogle af sine interesser.
3.2.3 Danmarks interesser i Arktis

Arktis er af en række årsager en af Danmarks hovedprioriteter (Regeringen 2017: 5, 8, 14, 16, 24-26; Taksøe-
Jensen 2016b: 3, 9-10, 32, 35-37, 70). Der er potentielt store mængder af naturressourcer i form af fx olie og
mineraler, og Danmark ønsker ikke at begå samme fejl som i 1963, hvor man afgav en stor del af Nordsøen
til Norge (Redder 2014). Derudover åbner isens afsmeltning for nye transportruter. Det skaber stridigheder
om de nye områder, fordi de arktiske kyststater potentielt kan kræve tilladelse og betaling fra andre stater,
der ønsker at benytte deres farvand (Krog 2017; Taksøe-Jensen 2016b: 10).
Rusland som arktisk kyststat

Arktis er ligeledes en hovedprioritet for Rusland. I Ruslands nationale sikkerhedsstrategi fra december 2015,
skriver Putin, at “the development of equal and mutually beneficial international cooperation in the Arctic is
of particular significance”. Rusland har imidlertid oprustet med minestrygere, atomubåde og militærbaser
på øer i den arktiske del af Rusland, hvilket intensiverer sikkerhedsdilemmaet (Hannestad 2014; Krog 2018;
Mearsheimer 2016: 54; Putin 2015: 27). Med Ilulissat-erklæringen forpligtede Danmark, Rusland, Norge, Ca-
nada og USA sig til at løse deres uoverensstemmelser gennem forhandlinger (Arktisk Råd 2008: 1-2; Regerin-
gen 2017: 25; Taksøe-Jensen 2016b: 10). Danmark er imidlertid bekymret over om Ruslands ”uforudsigelige
adfærd” kan påvirke den sikkerhedspolitiske situation i Arktis (Taksøe-Jensen 2016b: 10). Denne usikkerhed
forstærkes af, at FN’s Havretskommission højst sandsynlig vil støtte både Danmark og Ruslands overlappende
krav på arktisk havbund, hvilket kan medføre russisk pres på Danmark og militære markeringer (ibid.).
Danmarks sikkerhed i Arktis er sikret igennem NATO (ibid.). Så længe områderne i Arktis stadig er under
forhandling, er det dog tvivlsomt, om NATO’s artikel 5 vil gøre sig gældende. Danmark er derfor ikke interes-
seret i et dårligere forhold til Rusland, da man ønsker et stabilt og spændingsfrit samarbejde i Arktis (Rege-
ringen 2017: 14). Hvis Danmark vælger at blokere NS2, vil forholdet til Rusland blive forværret, hvilket vil
25/55
komplicere forhandlingerne og intensivere sikkerhedsdilemmaet. I modsætning hertil vil Rusland højst sand-
synlig vise større samarbejdsvillighed, hvis man vælger at godkende NS2. Danmarks interesser i Arktis vare-
tages således bedst ved at godkende rørførelsen syd om Bornholm.
3.2.4 Tyskland som største handelspartner og nødvendig allieret i EU

Danmarks forhold til Tyskland har stor betydning for Danmark. Tyskland er EU’s største økonomi, og Dan-
marks største eksportmarked (Taksøe-Jensen 2016b: 27, 32-33). I 2016 aftog tyskerne danske varer og tjene-
steydelser for 148 mia. kr. Det svarer til 14,2 % af Danmarks samlede eksport og cirka 7-8 % af Danmarks BNP
(Jensen 2017). Dermed har Tysklands økonomi en enorm betydning for Danmark, og omkring 95.000 danske
arbejdspladser er bundet direkte op på vores samhandel med Tyskland (Jensen 2017). Regeringen ønsker at
øge Danmarks eksport til Tyskland yderligere, og i 2017 forventede Dansk-Tysk Handelskammer en stigning i
dansk vareeksport til Tyskland på 3-5 % (Perau 2017; Regeringen 2017: 21). Danmarks forhold til Tyskland er
dermed essentielt for varetagelsen af Danmarks kerneinteresser.
En nødvendig allieret i EU
Ud over Tysklands betydning som største handelspartner er Tyskland også Danmarks vigtigste allierede i EU
(Taksøe-Jensen 2016b: 32-33). EU er Danmarks bedste mulighed for at påvirke verden omkring os og dermed
de rammevilkår, som har betydning for Danmarks udenrigspolitiske muligheder og varetagelsen af danske
interesser (Regeringen 2017: 17-18; Taksøe-Jensen 2016b: 26-28). Den globale og europæiske orden trans-
formerede Danmarks strategiske miljø fra enden på Anden Verdenskrig og frem. Hermed gik Danmark fra at
have en overlevelsesproblematik til, at have en indflydelsesproblematik (Wivel 2017: 433-434). I den forbin-
delse må Danmark kontinuerligt ”deltage i et forhandlingsspil, hvor interesser uploades til og downloades fra
det europæiske niveau, og hvor manglende indflydelse kan betyde en underminering af den nationale auto-
nomi” (Wivel 2017: 434).
For at sikre sin indflydelse i EU er Danmark derfor nødt til at alliere sig med større stater. Traditionelt
set har Storbritannien været Danmarks nærmeste allierede i EU. Med Brexit risikerer Danmark imidlertid at
glide ud i periferien (Lauritzen 2018). Danmark vil derfor med stor sandsynlighed få sværere ved at påvirke
beslutningerne i EU (Regeringen 2017: 17-18). Hvis Danmark skal bevare sin indflydelse i EU, er det derfor af
stor betydning, at man får opretholdt et tæt samarbejde med Tyskland, hvis position i EU styrkes som følge
af Brexit (Jensen 2018).
Energiewende og Nord Stream 2

Som følge af ulykken på atomkraftværket Fukushima i 2011 og nationale protester igangsatte Tyskland en
omstilling væk fra atomkraft (Nedergaard 2018: 37). Denne energitransformation, kaldet Energiewende, in-
debærer at atomkraft og kul substitueres af naturgas og grøn energi (Energiewende Team 2017).
26/55
Tyskland er hovedimportør af gas fra Rusland, og importerede hele 53,44 mia. kubikmeter gas i 2017
(Gazprom 2018). NS1 og NS2 er en kilde til billig gasforsyning for Tyskland og har derfor stor strategisk be-
tydning. Transport af gas gennem NS1 og NS2 er 40 % billigere end transport via Druzhba-rørledningen, der
løber gennem Ukraine (Zha og Shiryaevskaya 2017). Tyskland anser derfor NS1 og NS2 for at være en ekstra
forsyningssikkerhed i en mere usikker tid, da man hermed undgår at være afhængig af gas fra andre transit-
lande (Nedergaard 2018: 35-37). NS2 vil indebære en billigere gasforsyning til Tyskland, og Tyskland vil over-
tage de transitindtægter, der tidligere gik til lande i Central- og Østeuropa (Vladimirov og Shapiro 2018). NS2
vil således medføre transitindtægter til Tyskland, øge Tysklands forsyningssikkerhed og sikre billigere gasle-
verancer.
USA og de fleste lande i Central- og Østeuropa er imidlertid modstandere af projektet (Shaffer 2018;
Vladimirov og Shapiro 2018). NS2 strider desuden imod den europæiske energisikkerhedsstrategi og EU’s
energiunion, hvis formål er at diversificere EU’s energiforsyning med henblik på at blive mindre afhængig af
russisk gas og olie (Europa-Kommissionen 2014: 2-3, 6, 10-12; Europa-Kommissionen: 2015: 1, 6). Ifølge Jerzy
Buzek, der er formand for Industri-, Forskning- og Energiudvalget i Europa-Parlamentet, kan NS2 og Energi-
unionen således ikke forenes med hinanden (Butler 2017).
Tyskland er dog yderst interesseret i, at NS2 bliver en realitet, og Angela Merkel udtalte i den forbin-
delse at NS2 udelukkende er et kommercielt projekt, der på ingen måde truer diversificeringen (Talant 2018).
Sigmar Gabriel, den tidligere udenrigsminister i Tyskland, og Christian Kern, Østrigs kansler, skrev ydermere:
"Europe's energy supply is a matter for Europe, and not for the United States of America!” i forbindelse med
USA’s sanktioner mod projektet (Francis 2017).
Vesteuropæiske interesser
Merkel anerkendte 10. april 2018, at NS2 også er et politisk projekt og erklærede, at NS2 ikke er mulig uden
klarhed omkring situationen mellem Rusland og Ukraine (Hanschke 2018; Rettman 2018b). Ikke desto mindre
gik Tyskland i gang med at opføre projektet den 3. maj 2018 (Rettman 2018a). Det vidner om, at NS2 anses
for at være et nødvendigt middel til at fremme Tysklands nationale interesser.
Hvis Danmark beslutter sig for at afvise rørførelsen, kan det betyde, at Danmark kommer på kant med
Tyskland. Da Tyskland har enorm betydning for Danmarks økonomi og indflydelse i EU er Danmark tilbøjelig
til at godkende rørførelsen gennem dansk territorialfarvand.
Tyskland er desuden ikke det eneste land med interesse i NS2. Tyskland, Frankrig, Østrig, Holland og
Storbritannien er alle interessenter i projektet (Olsen 2017). Energiselskabet Uniper SE, Wintershall Holding
GmbH (Tyskland), The Royal Dutch Shell plc (UK og Nederlandene), ÖMV AG (Østrig) og Engie S.A. (Frankrig)
er investorer i NS2 (Lillevang 2017). Den russiske stat ejer NS2 gennem Gazprom, men de fem europæiske
27/55
energiselskaber har forpligtet sig til at finansiere op mod 10 % af projektet hver (Hall 2017; Nord Stream 2
2018).
NS2 vil sænke prisen på gas i Vesteuropa, og de vesteuropæiske virksomheder håber, at samarbejdet
med Rusland på længere sigt kan give adgang til olie- og gasfelter i det vestlige Sibirien (Vladimirov og Shapiro
2018). Det er således i mange vesteuropæiske landes interesse, at Danmark godkender NS2. Det vil selvføl-
gelig betyde, at Danmarks popularitet i de fleste Central- og Østeuropæiske lande vil falde. Figur 3.1 viser
dog, at samtlige af Danmarks største eksportmarkeder i EU befinder sig i Vesteuropa. Danmark har således
langt flere interesser i Vesteuropa, hvilket driver Danmark i retning af at godkende NS2.
Figur 3.1: Danmarks største eksportmarkeder (2015)
(Taksøe-Jensen 2016b: 27)
3.2.5 USA som eksportmarked og garant for Danmarks sikkerhed

USA har afgørende betydning for Danmarks relative magt i det internationale system og har siden oprettelsen
af NATO i 1949 være garant for Danmark og Europas sikkerhed (Wivel 2017: 426, 433). Ifølge Mearsheimer
“the United States not only protects NATO countries from each other, it protects them from serious threats
that might come from outside of NATO” (Mearsheimer 2010: 389). USA og NATO har derfor afgørende be-
tydning for varetagelsen af Danmarks interesser og sikkerhed, da NATO og USA i sidste ende er Danmarks
sikkerhedsgaranti (Taksøe-Jensen 2016b: 2)
28/55
For Danmark er det derfor essentielt, at USA fortsat engagerer sig i Europas sikkerhed, og Danmark
skal derfor sikre, ”at vi forsat betragtes som et attraktivt partnerland og en kerneallieret, der bliver lyttet til”
(Taksøe-Jensen 2016b: IV). Det har fået endnu større betydning efter valget af Trump, da Trumps ”America
First”-tilgang til udenrigspolitik viser, at han primært er interesseret i at hjælpe andre stater, såfremt han
mener, at USA selv får noget ud af det (Trump 2017b).
Dansk eksportmarked og allieret i Arktis

Dansk eksport til USA har stor betydning for væksten og beskæftigelsen i Danmark. USA er Danmarks tredje-
største eksportmarked, og den næststørste investor i Danmark (Andersen m.fl. 2016: 1-7; Regeringen 2017:
20-21; Taksøe-Jensen 2016b: 33). I 2015 eksporterede Danmark varer og tjenesteydelser til en værdi af over
100 mia. kr. til USA, hvilket svarer til ca. 9,5 % af Danmarks samlede eksportindtægter (Andersen m.fl. 2016:
1; Taksøe-Jensen 2016b: 27). Mere end 52.000 jobs er ligeledes knyttet til Danmarks eksport til USA, og re-
geringen planlægger at styrke Danmarks tilstedeværelse i USA med fokus på Californien og Texas (Andersen
m.fl. 2016: 5-6; Regeringen 2017: 20-21).
USA får således stadig større betydning for Danmarks økonomi, og Danmark har et stort handelsover-
skud til USA, da man sælger langt mere, end man køber (Ritzau 2017c). I det lys er Trumps mere protektioni-
stiske handelspolitik en klar trussel mod Danmarks kerneinteresser. Det indebærer, at Danmark ønsker at
opnå et så godt forhold til USA som overhovedet muligt for at undgå at blive lukket ude af det amerikanske
marked.
Som én af de fem arktiske kyststater er USA desuden en vigtig allieret i Arktis. Danmark og Ruslands
krav på overlappende territorier i Arktis behandles forskudt af hinanden, og resultaterne heraf kan være en
kilde til konflikt, idet man forventer, at Ruslands krav færdigbehandles før Danmarks. Man frygter således, at
Rusland tager kommissionens anbefalinger som en endelig afgørelse og ikke som vejledende (Damkjær
2016). USA er derfor en vigtig allieret i Arktis, der potentielt kan modbalancere den øgede russiske tilstede-
værelse i regionen (Taksøe-Jensen 2016b: 29, 72).
Usikkerhed om USA
Ovenstående vidner om, at Danmarks relative magt i det internationale system vil blive svækket markant,
som følge af mindsket samarbejde og samhandel med USA. Obamas ’Pivot to Asia’ og Trumps ’America First’
skaber dog større systemisk uklarhed, hvilket overordnet kan have to udfald (Ripsman, Taliaferro og Lobell
2016: 46-52). Det ene udfald er, at Danmark vælger at gøre sin opbakning til USA endnu mere tydelig for at
vedligeholde alliancen. Det andet udfald er, at usikkerheden indebærer, at Danmark prøver at sikre sig selv
ved at forbedre sit forhold til Rusland og andre stormagter.
29/55
Tidligere har de to tilgange ikke udelukket hinanden. Danmark kunne således forbedre sit forhold til
Rusland betydeligt som følge af godkendelsen af NS1 (Arnfred og Aagaard 2014). Trumps mere positive ind-
stilling over for Rusland kan umiddelbart virke som en faktor, der ville gøre det lettere for Danmark at for-
bedre sit forhold til Rusland og samtidig erklære sin uforbeholdne støtte til USA. Trump-administrationen har
imidlertid samme holdning til NS2 som Obama-administrationen: NS2 er ikke i USA’s interesse (Gurzu 2017).
Amerikansk modstand mod NS2

NS2 blev genstand for amerikanske sanktioner i 2017, og USA har udtrykt stor kritik af projektet. Man påpe-
gede i den forbindelse, at NS2 vil underminere Europas energisikkerhed og styrke Rusland (Shaffer 2018). I
forbindelse med Rex Tillersons møde i Warszawa udtalte den nu forhenværende Secretary of State: “We see
it as undermining Europe's overall energy security and stability and providing Russia yet another tool to po-
liticize energy as a political tool" (Reuters 2018). Den nuværende Secretary of State Michael R. Pompeo har
ligeledes vist modstand mod NS2, da han ønsker, at Europa forfølger andre alternativer, som ikke styrker
Ruslands indflydelse i Europa (Barrasso 2018).
USA’s tilgang til NS2 er drevet af et ønske om ikke at øge Rusland relative magt og fremme USA’s
interesser på det europæiske energimarked (Gurzu 2017). USA er blevet verdens største gas- og olieprodu-
cent og eksporterer efterhånden store mængder LNG (Liquified Natural Gas) til Europa (Grigas 2017; Kauzla-
rich 2016; Xu 2018; Zaretskaya 2018).
I den forbindelse er man ikke interesseret i konkurrence, da man ønsker at opnå kontrol over det glo-
bale olie- og gasmarked. Det forudsætter ”en alliance med Saudi Arabien, eliminering af konkurrenter som
Qatar og Iran samt status som hovedleverandør til Kina” (Møller 2017: 24). Indtil videre har USA en alliance
med Saudi Arabien, og Trumps beslutning om, at trække sig ud af Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA)
er med til at isolere Iran, men der er stadig lang vej før USA bliver hovedleverandør til Kina (Walt 2018b).
USA’s transport af naturgas til Kina er stadig urentabel sammenlignet med Australien og Qatar, og derfor
ønsker de amerikanske olieselskaber at eksportere gas til Europa i mellemtiden (Møller 2017: 24).
NS2 er en udfordring af denne plan og møder derfor stor modstand fra USA. Det lægger pres på Dan-
mark for at afvise NS2. En blokering af NS2 er en god mulighed for at vise sin opbakning til USA. Hermed kan
Danmark potentielt forbedre sine handelsrelationer med USA yderligere. Samtidig betyder den øgede syste-
miske uklarhed, at Danmark kan føle sig nødsaget til, at sende et klart signal til USA, om hvor ens troskab
ligger for at sikre sin relative sikkerhed (Dunne og Schmidt 2017: 110-111). USA trækker således Danmark i
retning af, at afvise NS2.
30/55
3.3 Mellemkommende variable

Da Danmark overordnet har et eftergivende strategisk miljø, kan alle fire mellemkommende variable poten-
tielt intervenere mellem stimuli fra det internationale system og Danmarks tilgang til NS2 jf. Tabel 2.1 (Rips-
man, Taliaferro og Lobell 2016: 94-95).
Først analyserer vi, hvorvidt den institutionelle struktur begrænser beslutningstagernes handlerum.
Efter at have analyseret betydningen af de indenrigspolitiske institutioner, undersøger vi, om stat-samfunds-
relationerne presser beslutningstagerne i retning af at godkende eller afvise NS2. Derefter belyser vi betyd-
ningen af strategisk kultur for Danmarks tilgang til NS2 med rod i læren af historien. Til sidst belyser vi, hvilken
rolle beslutningstagernes opfattelser spiller for Danmarks tilgang til NS2, da beslutningstagernes operatio-
nelle koder påvirker opfattelsen af trusler og muligheder i det internationale system (ibid.: 61-79).
3.3.1 Indenrigspolitiske institutioner

Den institutionelle struktur afgør, hvor magten er koncentreret, og hvem der kan bidrage til at godkende eller
afvise bestemte policies og projekter (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 76). Før 2017 indebar Danmarks
lov om kontinentalsoklen, at NS2 udelukkende skulle behandles ud fra miljøhensyn i Energistyrelsen. Det
betød, at Danmark ikke ville være i stand til at blokere NS2, da projektet levede op til de miljømæssige krav
(Ritzau 2017e). Beslutningstagerne var derfor tvunget til at lave en lovændring, såfremt de ønskede at have
mulighed for at blokere NS2.
I november 2017 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 43 om ændring af lov om kontinentalsoklen (Fol-
ketinget 2017). Det indebar, at NS2 kan behandles ud fra udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn
(Just og Kaus 2017; Mortensen 2017; Ritzau 2017a). Hermed ændrede man den institutionelle struktur (Rips-
man, Taliaferro og Lobell 2016: 75-79). Det indebar at aktører, der tidligere stod uden for indflydelse nu fik
indflydelse på Danmarks behandling af Nord Stream 2 AG’s ansøgning. Hermed var Lars Christian Lilleholt
ikke længere nødt til at godkende NS2. Sagen overgik i stedet til Anders Samuelsen, der nu blev i stand til at
afvise projektet med henvisning til udenrigs-, sikkerheds-, eller forsvarspolitiske hensyn, hvilket betyder, at
indenrigspolitiske institutioner i lav grad begrænser beslutningstagernes handlerum (Lauritzen 2017a).
Når det er sagt, sætter international lov rammen for Danmarks muligheder, da FN’s havretskonvention
er implementeret i den danske kontinentalsokkellov. Folkeretten giver transitret over andre staters havom-
råder og omfatter hermed retten til at placere kabler og rør på havbunden (FN 2005). Såfremt man vælger
at afvise rørførelsen gennem dansk territorialfarvand, kan Nord Stream 2 AG derfor føre rørledningerne nord
om Bornholm på kontinentalsoklen jf. Artikel 112 i De Forenede Nationers Havretskonvention.
Indenrigspolitiske institutioner begrænser imidlertid i lav grad beslutningstagerne inden for dansk ter-
ritorialfarvand, og har derfor begrænset betydning for Danmarks tilgang til NS2. Danmark kan ikke forhindre,
at NS2 bliver en realitet, men man kan forsinke projektet og øge de økonomiske omkostninger. Det forhindrer
31/55
dog ikke Gazprom i at etablere en forbindelse til Tyskland, og det vil øge belastningen på miljøet (Kaae 2017a).
Det indebærer, at det vil fremstå som symbolpolitik, såfremt man afviser rørførelsen gennem dansk territo-
rialfarvand.
(U)mulig blokering af Nord Stream 2

Den eneste måde at forhindre at NS2 realiseres er, hvis medlemsstaterne kan blive enige om ny EU-lovgiv-
ning. EU-Kommissionen har forsøgt at skabe en fælleseuropæisk position og stramme reglerne (Petersen
2018). I november 2017 fremsatte Kommissionen et forslag om at ændre EU’s gasdirektiv, så det også ville
gøre sig gældende for rørledninger til og fra tredjelande op til grænsen for EU’s retsområde (Ritzau 2017b).
Selv hvis de nye regler træder i kraft, er det dog usandsynligt, at de vil gøre sig gældende for NS2, da med-
lemsstaterne har mulighed for at undtage projekter fra reglerne (ibid.).
En ændring af gasdirektivet forudsætter desuden, at det bliver stemt igennem af Ministerrådet (Peter-
sen 2018). Det er tvivlsomt at Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig og Storbritannien vil bakke op om ændrin-
gen, da de har interesse i, at NS2-projektet bliver en realitet, og man kan hermed ikke anvende reglerne i
EU’s tredje energipakke på NS2 (Hall 2017).
3.3.2 Stat-samfundsrelationer
I Danmark er der nogle få indenrigspolitiske pres for at godkende NS2 fra virksomheder såsom Ørsted og Blue
Water. Ørsted er grossist for russisk gas og køber hvert år gas fra Gazprom svarende til 70 % af Danmarks
årlige forbrug af naturgas på trods af, at Danmark ikke er afhængig af russisk gas pga. Danmarks udvindinger
i Nordsøen (Kragh 2018; Næsby 2017).
Ørsted så gerne, at NS2 blev ført ud i livet, da de tjener mange penge på at videresælge den russiske
gas til andre lande i Nordeuropa. Gazprom leverede i 2016 1,75 mia. kubikmeter gas til Ørsted (Kragh 2018).
Blue Water har ligeledes fået en logistikkontrakt til 297 mio. kr. med Wasco Coatings Germany, og skal her-
med stå for at håndtere og oplagre op til 113.000 rør til NS2-rørledningen i Østersøen (Transportmagasinet
2017). Der er hermed nogle få indenrigspolitiske pres fra virksomheder for at godkende NS2.
Få indenrigspolitiske begrænsninger
Der er umiddelbart modvilje mod NS2 blandt den danske befolkning. En megafonmåling viser, at et flertal i
den danske befolkning mener, at regeringen bør afvise gasledningen på trods af, at den måtte blive økono-
misk fordelagtig for Danmark (Beim og Heine 2017). Vi vurderer dog, at der ikke er udbredt modstand mod
NS2 blandt befolkningen, fordi flertallet har begrænset kendskab til projektet. Vi opfatter i stedet megafon-
målingen som resultat af en mere generel modvilje mod Rusland, hvilket har rod i Danmarks strategiske kul-
tur og danskernes modvilje mod Ruslands annektering af Krim (Sand 2014).
32/55
Vores opfattelse af skellet mellem strategisk kultur og stat-samfundsrelationer er, at strategisk kultur
er underliggende opfattelser, der påvirker eliten og befolkningen, hvorimod stat-samfundsrelationer først
påvirker beslutningstagerne det øjeblik, der opstår organiseret (og ofte fysisk) modstand. Der har ikke været
demonstrationer mod NS2, eller andre former for protester fra civilsamfundet, og modviljen mod Rusland vil
derfor blive behandlet som en del af Danmarks strategiske kultur i afsnit 3.3.3.
På trods af virksomhedsinteresserne hos Ørsted og Blue Water vil vi således vurdere, at stat-samfunds-
relationer har en begrænset indflydelse på Danmarks tilgang til NS2. Beslutningstagerne er hermed primært
begrænset af systemiske imperativer og Danmarks strategiske kultur, hvilket øger deres handlerum.
3.3.3 Strategisk kultur

Strategisk kultur har stor betydning for Danmarks tilgang til NS2, da Danmarks strategiske kultur påvirker
opfattelsen af det internationale system såvel som valg og implementering af policies (Ripsman, Taliaferro
og Lobell 2016: 66-70). Danmarks strategiske kultur begyndte at udvikle sig i en mere aktivistisk retning i
løbet af 90’erne og 00’erne med en uforbeholden støtte til USA (Lidegaard 2018). I 1990 og 1991 udstatio-
nerede Danmark korvetten Olfert Fischer i Den Persiske Golf i forbindelse med konflikten mellem Irak og
Kuwait under Golfkrigen. Dette var første skridt i retning af en mere aktivistisk udenrigspolitik anført af USA
(ibid.).
Den ændrede udenrigs- og sikkerhedspolitik blev karakteriseret som aktiv internationalisme og in-
debar, at Danmark lagde sig op af USA i de fleste udenrigs- og sikkerhedspolitiske henseender (Rasmussen
2016). Militarisme blev således mere dominerende op igennem 90’erne og 00’erne, hvilket kulminerede med
Danmarks deltagelse i Coalition of the Willing i Irak. Den strategiske kultur udviklede sig hermed fra ”at være
præget af tilbageholdenhed, til en aktivistisk sikkerhedspolitik præget af europæisk- og transatlantisk inte-
gration” (Landmark 2012: 30, 33).
Ændringer i Danmarks strategiske kultur

Den europæiske og transatlantiske dimension går igen i Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid, og ud-
gør to ud af tre elementer af Danmarks grand strategy (Taksøe-Jensen 2016b: IX). Den tredje dimension er
asiatisk, hvilket vidner om, at Danmarks strategiske kultur har ændret sig som følge af magtforskydninger i
det internationale system.
Det stemmer overens med beretningen fra Forsvarskommissionen af 2008, hvor man anførte at dansk
sikkerhedspolitik bør følge udviklingen af magtfordelingen i det internationale system med særlig vægt på
Kina og Rusland (Forsvarskommissionen 2009: 36-42). Danmarks tilnærmelse til Rusland med godkendelsen
af NS1 i 2009 kan læses ind i denne kontekst, og Putin kom efterfølgende på diplomatisk besøg i 2011. Hu
Jintao, Kinas daværende præsident, besøgte ligeledes Danmark i 2012, hvor Danmark og Kinas bilaterale
33/55
samarbejde blev diskuteret med særligt vægt på Danmarks omfattende strategiske partnerskab med Kina
(Henriksen 2012).
Ændringerne i det internationale system indebærer, at Danmarks strategiske kultur er mindre fastlåst
i en uforbeholden støtte til USA. Der er dog ikke sket afgørende ændringer i Danmarks strategiske orientering.
USA og EU anses forsat som vejen frem for Danmarks interesser, og Taksøe-Jensen understreger, at Danmark
bør følge en interessebaseret udenrigspolitik med afsæt i ”vores europæiske identitet, EU-medlemskabet (…),
samt vores stærke bilaterale forhold til USA” (Taksøe-Jensen 2016b: IX).
Den transatlantiske dimension

USA bliver overvejende opfattet positivt af danskerne, men danskerne har en negativ holdning til Donald
Trump grundet hans fokus på amerikansk exceptionalisme (Holm 2017; Ritzau 2018a). USA og NATO bliver
dog forsat fremført som garant for Danmarks interesser og sikkerhed (Regeringen 2017: 6-7). Den næsten
automatiske støtte til USA skyldes Danmarks bekymring for at blive betragtet som irrelevant i Washington og
NATO. Danmark ønsker derfor at gøre alt, hvad man kan for at blive anset som et attraktivt partnerland, da
man gerne vil være en kerneallieret, der bliver lyttet til (Taksøe-Jensen 2016b: IV).
Den atlantiske sikkerhedsgaranti har frigjort ressourcer til realisering af Danmarks kerneinteresser,
men den forudsætter, at Danmark vedligeholder sit gode forhold til USA. Det har øget Danmarks risikovillig-
hed i det internationale system, hvilket trækker i retning af at blokere NS2 (Wivel 2017: 431-434).
Den europæiske dimension

Forsvarskommissionen betonede i sin beretning af 2008, at Danmark skulle styrke sine bilaterale relationer,
med lande, der har særlig betydning inden for det sikkerhedspolitiske område. I tillæg til USA vurderede
Forsvarskommissionen, at Storbritannien, Tyskland og Frankrig er vigtige strategiske samarbejdspartnere
(Forsvarskommissionen 2009: 74).
Disse indsigter er videreført og har stor betydning for Danmarks tilgang til NS2 da Tyskland, Frankrig
og Storbritannien alle er proponenter for NS2 (Taksøe-Jensen 2016b: V, IX, 15, 28, 32-33). Danskerne har
ligeledes et yderst positivt syn på vores europæiske allierede. En tværeuropæisk undersøgelse viste, at hele
91 % af danskerne har et positivt syn på Tyskland, og hhv. 76 % og 73 % har et positivt syn på Frankrig og
Storbritannien (Holm 2017).
En indlejret opfattelse af Rusland som trussel

Forsvarskommissionen advokerede ligeledes for et øget samarbejde med Rusland, idet en række sikkerheds-
politiske udfordringer ikke kan håndteres uden russisk engagement (Forsvarskommissionen 2009: 74). I
årene efter Forsvarskommissionens beretning af 2008 blev Danmarks forhold til Rusland markant forbedret,
34/55
og man valgte i den forbindelse af nedtone kritikken af Ruslands invasion af Georgien (Arnfred og Aagaard
2014).
Tilnærmelsen til Rusland som følge af NS1, blev dog stoppet brat som følge af Ruslands annektering af
Krim. Annekteringen indebar, at Danmarks opfattelse af Sovjetunionen under den Kolde Krig blev re-applice-
ret på Rusland. I Debatten på DR2 under titlen ER DEN KOLDE KRIG TILBAGE? debatterede blandt andre Søren
Pind, Søren Espersen, Per Stig Møller, Naser Khader og Zenia Stampe, hvordan Ruslands handlinger skulle
tolkes med stor brug af koldkrigsmetaforer. Denne opfattelse af Rusland kan også findes i Dansk diplomati
og forsvar i en brydningstid, hvor Rusland fremføres som en trussel mod den europæiske sikkerhedsorden
(Taksøe-Jensen 2016b: 9, 29, 33)
Denne opfattelse er ligeledes indlejret i den danske befolknings opfattelse af national sikkerhed
(Kupchan 1994: 27-29; Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 66). I 2014 betragtede 59,3 % af danskerne Rus-
land som en trussel mod freden i Europa (Sand 2014). Den tværeuropæiske undersøgelse fra december 2016
viste, at danskernes Rusland-skepsis med undtagelse af Holland overgik alle andre EU-landes. Kun 11 % af
danskere havde et positivt syn på Rusland (Holm 2017). Der er således en udbredt modvilje mod Rusland
indlejret i Danmarks strategiske kultur, hvilket ikke blot skyldes annekteringen af Krim, men også en mere
generel modvilje mod stærke autoritære ledere såsom Putin (ibid.).
Modviljen mod Rusland mindsker Danmarks interesse i at efterkomme Ruslands anmodning om at føre
NS2 gennem dansk territorialfarvand. Mistroen til Rusland er dog faldende, hvilket øger beslutningstagernes
handlerum (Jensen 2018). I februar 2018 igangsatte regeringen således et eksportfremstød i Rusland på trods
af kritikken af Ruslands selvhævdende adfærd (Kruse 2018; Regeringen 2017: 14).
Strategisk kultur og symbolpolitik

Da Danmark reelt ikke kan forhindre, at NS2 bliver en realitet, fremstår Danmarks tilgang til NS2 som sym-
bolpolitik. Hensigten er at sende et signal til USA om, at man ikke handler i strid med amerikanske interesser.
Det har rod i en strategisk kultur, der siden det internationale system blev unipolært har dikteret, at Dan-
marks interesser bedst varetages gennem en uforbeholden støtte til USA.
På den transatlantiske front trækker Danmarks strategiske kultur derfor beslutningstagerne i retning
af at afvise rørførelsen gennem sit territorialfarvand. Det samme gør sig gældende ift. Danmarks indlejrede
opfattelse af Rusland, da man er bekymret over Ruslands øgede indflydelse i sit nærområde og kobler denne
udvikling til Sovjetunionens ageren under Den Kolde Krig.
Den europæiske dimension af Danmarks strategiske kultur trækker i retning af at godkende NS2, da
Tyskland, Frankrig og Storbritannien betragtes som Danmarks vigtigste allierede i Europa, og de har alle et
godt ry blandt danskerne (Holm 2017; Taksøe-Jensen 2016b: 32-33). Danmarks strategiske kultur trækker
35/55
dog overvejende Danmark i retning af at afvise NS2 grundet opfattelsen af Rusland som en trussel mod Dan-
marks sikkerhed og Danmarks tætte alliance med USA (Holm 2017; Regeringen 2017: 6-7, 14-15; Sand 2014;
Taksøe-Jensen 2016b: IV, VII, 8-9).
3.3.4 Beslutningstagernes opfattelser

Det er de danske beslutningstagere der i sidste ende afgør, om Danmark godkender eller afviser anmodnin-
gen fra Nord Stream 2 AG. Beslutningstagernes opfattelser har derfor stor betydning for Danmarks tilgang til
NS2 (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 61-66). Vores analyse af beslutningstagernes opfattelser fokuserer
på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, Anders Samuelsen som udenrigsminister, Claus Hjort Frederik-
sen som forsvarsminister og Lars Christian Lilleholt som energi-, forsynings- og klimaminister, da de har størst
betydning for Danmarks tilgang til NS2. Efter L 43 blev vedtaget, er det de facto Anders Samuelsen som uden-
rigsminister, der skal godkende eller afvise ansøgningen. Først belyses beslutningstagernes opfattelse af Rus-
land, hvorefter vi analyserer deres syn på NS2.
Opfattelsen af Rusland
Ruslands adfærd i Europa øger det eksterne trusselniveau og mindsker Danmarks relative sikkerhed. Både
Lars Løkke Rasmussen, Anders Samuelsen og Claus Hjort Frederiksen er bekymret over den øgede trussel fra
Rusland. Det gælder både i forbindelse med Ruslands aggression i Ukraine og en mere selvhævdende adfærd
i Baltikum og Østersøregionen (Damkjær 2017; Rasmussen 2017; Samuelsen 2018). Samuelsen er bekymret
over udviklingen i Østersøregionen og påpeger, at vi oplever en ”aggressiv russisk adfærd, negativ russisk
retorik og fravær af vilje til afspænding” (Samuelsen 2018). For at komme truslen til livs er regeringen ifølge
Samuelsen villig til at bruge ”alle redskaber i værktøjskassen for at få Rusland tilbage på et positivt spor”
(Samuelsen 2018). Det er blandt andet derfor, at regeringen styrker Danmarks bidrag til NATO og bidrager til
NATO’s tilstedeværelse i Estland (Regeringen m.fl. 2018: 1-5).
På trods af at Rusland på ingen måde kan måle sig med USA forstærker den systemiske uklarhed og
beslutningstagernes opfattelser hermed den spiral af usikkerhed, der for Danmark blev igangsat med annek-
teringen af Krim, og for Rusland blev igangsat som følge af en vedvarende ekspansion af NATO (Dunne og
Schmidt 2017: 111; Nielsen m.fl. 2018: 38-44; Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 46-52, 61-66).
Regeringens opfattelse er dog, at Rusland ikke ønsker en direkte militær konfrontation med NATO, og
man ser gerne en forbedring af forholdet til Rusland. Ifølge Samuelsen forudsætter det dog, at Rusland æn-
drer opførsel (Samuelsen 2018). En godkendelse af NS2 forudsætter ifølge Lars Løkke Rasmussen, at der fin-
des en løsning på situationen i Ukraine. Han har ydermere betonet, at EU skal være selvforsynende med
energi, og han ønsker ikke at give Rusland ”for stærke våben på hånden” (Ritzau 2017d).
Regeringen er således ikke interesseret i at styrke Ruslands geopolitiske magt i Europa og vil gerne
forhindre at ustabiliteten i Østeuropa øges. Beslutningstagernes udtalelser stemmer overens med USA’s syn
36/55
på NS2, da USA udtrykker et ønske om at begrænse Ruslands indflydelse og diversificere EU’s gasforsyning
(Barrasso 2018; Reuters 2018). Beslutningstagernes opfattelser stemmer således overens med Danmarks
strategiske kultur, da man anser USA som vejen frem for Danmarks interesser og Rusland som en trussel
herimod (Regeringen 2017: 6-7).
Beslutningstagernes instrumentelle idéer

Allerede i 2016 bekræftede Lars Christian Lilleholt, at Danmark ikke kan blokere NS2, og han anbefalede
derfor, at man af sikkerhedsmæssige og miljømæssige årsager støtter den nuværende linjeføring gennem
dansk territorialfarvand (Jung og Kruse 2017).
Beslutningstagernes operationelle koder er dog med til at fordre modstand mod NS2 ansporet af en
opfattelse af Rusland som fjende og USA som allieret. Denne tilgang er drevet af beslutningstagernes tendens
til at opfatte nuværende problematikker i lyset af tidligere erfaringer fra historien herunder ven-fjende-for-
holdet under Den Kolde Krig (George 1969: 216, 220-222). Modviljen mod NS2 mindskes imidlertid af opfat-
telsen af Tyskland som en tæt og nødvendig allieret.
Beslutningstagernes instrumentelle idéer er, at Danmarks interesser bedst varetages ved at følge en
buck-passing-strategi, da man hermed kan fraskrive sig ansvaret for den endelige beslutning (George 1969:
220-222; Levy 2013: 307; Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 61-64). For at forhindre at komme på kant med
enten Rusland og Vesteuropa eller USA, Central- og Østeuropa vælger man at hive sagen op på EU-niveau,
da man hermed kan læne sig op ad EU’s endelige beslutning.
Især forholdet til Tyskland som Danmarks vigtigste allierede i EU har stor betydning. Lars Løkke Ras-
mussen fremhæver således, at ”Danmark er blevet bedt om en afgørelse, men ærligt talt mener jeg, at det er
en afgørelse, der skal træffes i fællesskab med eksempelvis Tyskland” (Christensen og Ritzau 2018). Anders
Samuelsen understregede ligeledes, at det ikke kan være rigtigt, at Danmark skal tage beslutningen alene og
prøvede i 2017 at udnytte USA’s modstand mod NS2 til at få resten af EU til at engagere sig i kampen mod
NS2 (Kaae 2017b).
Beslutningstagerne ønsker hermed, at håndtere NS2 på europæisk plan (Ritzau 2017d). Denne tilgang
er drevet af en opfattelse af, at man kan undgå at gå på kompromis med Danmarks modsatrettede interesser
ved at hive sagen op på EU-niveau. Hermed kan Danmark fraskrive sig ansvaret og undgå enten at svække
sin anseelse i USA, Central- og Østeuropa eller øge spændingerne i Arktis, svække Danmarks position i EU
samt risikere at sætte Danmarks handelsrelationer til Tyskland over styr.
Modvillig accept?
I 2018 erkendte Lars Løkke Rasmussen, at man kun kan forsinke NS2, da Danmark ikke har nogen juridiske
muligheder for at forhindre projektet (Ritzau 2018b). Beslutningstagernes instrumentelle idéer og hermed
Danmarks strategi har ikke ændret sig, men beslutningstagerne har i højere grad erkendt, at de ikke kan
37/55
forhindre projektet. Det trækker i retning af en accept af NS2, såfremt der ikke opstår samlet modstand i EU,
da beslutningstagerne ikke er villige til at stå alene med et dansk nej.
3.4 Opsummering
Det internationale system er forsat unipolært med USA som hegemon, men systemet bevæger sig i retning
af multipolaritet med et særligt bipolært forhold mellem USA og Kina. Ændringerne i systemets struktur in-
debærer en omprioritering af USA’s prioriteter, hvilket mindsker den systemiske klarhed. Denne udvikling
forstærkes af Trumps ’America First’-tilgang til udenrigspolitik og Ruslands øgede tilstedeværelse i Østersø-
regionen, hvilket gør Danmarks strategiske miljø mere restriktivt og mindsker den systemiske klarhed yderli-
gere.
Det påvirker beslutningstagernes handlerum i forhold til NS2, da der kommer større usikkerhed om
trusler og muligheder i det internationale system. Danmarks strategiske miljø er imidlertid forsat eftergivende
i kraft af Danmarks NATO-medlemskab, Danmarks geografiske placering og Danmarks tætte alliance med
USA. Det mellemlange tidsperspektiv og Danmarks eftergivende strategiske miljø indebærer, at beslutnings-
tagerne har længere tid til at finde en tilgang til NS2, der stemmer overens med Danmarks grand strategy.
Danmarks interesser
Danmark ønsker at modbalancere Ruslands øgede indflydelse i Danmarks nærområde. Det driver Danmark i
retning af at afvise NS2, da NS2 vil konsolidere Ruslands geopolitiske magt i Europa. USA er ligeledes mod-
stander af NS2, hvilket også trækker Danmark i retning af et nej, da USA er garant for Danmarks sikkerhed og
Danmarks tredjestørste eksportmarked.
Et nej vil dog besværliggøre samarbejdet med Rusland i Arktisk Råd. Da Danmark er interesseret i et
spændingsfrit samarbejde i Arktis, trækker det i retning af en godkendelse af projektet. Derudover har Tysk-
land, Frankrig, Holland, Storbritannien og Østrig stærke interesser i NS2. Tyskland er sammen med Rusland
hovedproponent for NS2, og Danmark har stor interesse i at være på god fod med Tyskland. Tyskland er
Danmarks største eksportmarked, og Danmarks tætte alliance med Tyskland er en forudsætning for Dan-
marks indflydelse i EU efter Brexit. Det trækker Danmark i retning af at godkende rørførelsen gennem dansk
territorialfarvand. Det vil forværre Danmarks forhold til Øst- og Centraleuropa, men Danmarks allierede i
Vesteuropa har større betydning for Danmarks relative magt i det internationale system.
Indenrigspolitiske faktorer
De indenrigspolitiske institutioner og stat-samfundsrelationerne begrænser i lav grad beslutningstagernes
handlerum efter vedtagelsen af L 43. Det betyder, at det primært er beslutningstagernes opfattelser og stra-
tegisk kultur, der intervenerer mellem de systemiske imperativer og Danmarks tilgang til NS2.
38/55
Danmarks strategiske kultur trækker beslutningstagerne i retning af at blokere NS2, da der er en ind-
lejret opfattelse af, at vejen frem for Danmarks interesser bedst varetages ved at følge USA’s udenrigspoliti-
ske linje. Derudover er Danmarks strategiske kultur præget af en opfattelse af Rusland som fjende, hvilket
har rod i de historiske erfaringer under Den Kolde Krig og Ruslands annektering af Krim.
Ændringerne i det internationale systems struktur betyder dog, at Danmarks støtte til USA ikke er ufor-
beholden i alle henseender. Den europæiske dimension af Danmarks strategiske kultur er desuden præget
af et historisk bånd til lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien, hvilket trækker Danmark i retning af
at godkende NS2. De sikkerhedspolitiske hensyn vejer dog tungest, og Danmarks strategiske kultur ansporer
derfor beslutningstagerne til at afvise NS2.
Beslutningstagernes opfattelser trak i retning af at afvise rørførelsen gennem dansk territorialfarvand.
Denne tilgang til NS2 er drevet af beslutningstagernes operationelle koder. Der er således en opfattelse af
Rusland som fjende og USA som tæt allieret med rod i læren fra historien. Modstanden mod NS2 mindskes
af beslutningstagernes opfattelser af Tyskland som nødvendig allieret i EU og vigtig handelspartner. Beslut-
ningstagernes instrumentelle idéer er derfor, at Danmarks interesser bedst varetages ved at overføre ansva-
ret for beslutningen til EU, og Danmark vælger derfor at buck-passe. Vi ender således med figur 3.2:
Figur 3.2: Danmarks tilgang til Nord Stream 2
*stat-samfundsrelationer og indenrigspolitiske institutioner er markeret med grå, da de i lav grad påvirker Danmarks
tilgang til NS2. Danmark har indtil videre valgt at buck-passe til EU, og Danmarks beslutning om, at godkende eller
blokere NS2’s rørførelse gennem dansk territorialfarvand er hermed midlertidigt suspenderet og markeres ligeledes med
grå.
Danmarks tilgang til NS2

Ved at buck-passe undgår man at gå på kompromis med enten Danmarks forhold til Vesteuropa og Rusland
eller Danmarks forhold til USA, Øst- og Centraleuropa. Man forsøger hermed at maksimere Danmarks relative
magt. Hvis man godkender NS2, vil man forbedre sit forhold til Rusland og hermed forhindre unødige spæn-
dinger i Arktis. Derudover vil en accept af rørførelsen underbygge Danmarks tætte forhold til Tyskland og
39/55
forbedre Danmarks mulighed for at få indflydelse i EU efter Brexit. Omvendt kan en afvisning af NS2 sende
et signal til USA om Danmarks uforbeholdne støtte, men Danmark er i forvejen sikret i kraft af NATO, og det
er ikke sikkert, at USA vil lade Danmarks godkendelse af NS2 gå ud over staternes indbyrdes forhold. Dan-
marks strategiske kultur og beslutningstagernes opfattelser trækker imidlertid i retning af et nej. Analysen
tyder dog på, at Danmark i sidste ende vil vælge at godkende NS2, såfremt der ikke vedtages ny lovgivning,
der gør EU i stand til at blokere NS2.
Det er usandsynligt at Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig og Storbritannien vil godkende en ændring af
EU’s gasdirektiv. Danmark kan derfor ikke modbalancere Ruslands øgede indflydelse i Europa. Det trækker
beslutningstagerne i retning af at godkende NS2, da man ikke er villig til at stå alene med et dansk nej. I sidste
ende ligger beslutningen hermed hos Tyskland, der den 3. maj 2018 påbegyndte byggeriet af gasterminalen
i Lubmin.
4. Diskussion
I analysen undersøgte vi, hvad der driver Danmarks tilgang til NS2, og vi blev hermed i stand til at belyse,
hvorfor Danmarks har valgt at benytte en buck-passing-strategi.
Buck-passing er en billig strategi, som Danmark kan benytte sig af uden at gå på kompromis med sine
modsatrettede interesser. Før eller siden skal Danmark dog tage en beslutning og godkende eller afvise
NS2. Nedenfor vil vi derfor diskutere, hvad et dansk ja og hvad et dansk nej kan fortælle os om dansk uden-
rigspolitik. Først vil vi dog belyse, hvorvidt vores brug af mellemkommende variable strider imod parsimoni-
tetsprincippet (Jefferys og Berger 1992: 64).
4.1 Parsimonitet kontra forklaringskraft

NKR vægter forklaringskraft over parsimoni, men parsimonitet er et ideal, som man bør efterstræbe. Ifølge
NKR bør man således stræbe efter parsimonitet, såfremt en mere simpel forklaring er lige så god som en
mere kompleks teori (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 178-179). Hvis øget kompleksitet derimod indebæ-
rer, at forklaringskraften øges markant, gør parsimonitetsprincippet sig ikke længere gældende (ibid.). Øget
kompleksitet er således berettiget, såfremt den øgede kompleksitet gør os i stand til at forklare en betydelig
del af den afhængige variabels varians.
Ockhams ragekniv
Vores analyse viste, at indenrigspolitiske institutioner og stat-samfundsrelationer har begrænset betydning
for beslutningstagernes stillingtagen til NS2. Vi vil således vurdere, at disse variable kan forklare en meget
lille del af den afhængige variabels varians. Vægtningen af forklaringskraft over parsimoni gør sig dermed
ikke gældende. Parsimonitetsprincippet, også kaldet Ockhams ragekniv, dikterer derfor, at vi burde udelade
40/55
disse variable, da en mere simpel forklaring uden brug af disse variable stadig kan forklare Danmarks tilgang
til NS2 tilfredsstillende (Jefferys og Berger 1992: 64).
Omvendt bidrager strategisk kultur og beslutningstagernes opfattelser med stor forklaringskraft, da de
belyser mange af de faktorer, der trækker Danmark i retning af at afvise NS2. Da den øgede grad af komplek-
sitet hermed øger forklaringskraften markant, gør parsominitetsprincippet sig ikke gældende for disse vari-
able (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 178-179).
Neoklassisk realismes forklaringskraft

Vores analyse indikerer, at Danmark i sidste ende vil vælge at godkende NS2, hvis EU ikke formår at blokere
projektet. Danmarks interesser trækker i retning af en accept af NS2, men ideationelle faktorer internt i sta-
ten intervenerer. Strategisk kultur og beslutningstagernes opfattelser trækker Danmark i retning af at afvise
NS2, og konflikten mellem Danmarks modstridende interesser og de mellemkommende variable får hermed
Danmark til at buck-passe til EU drevet af en opfattelse af USA som kerneallieret og Rusland som en trussel.
Den strukturelle realisme ville derfor være for reduktionistisk, da vi ikke fyldestgørende kan belyse
Danmarks tilgang til NS2 uden brugen af strategisk kultur og beslutningstagernes opfattelser som mellem-
kommende variable. Da Danmark ikke kan forhindre, at NS2 bliver en realitet, underbygger det Nicholas Kit-
chens (2010) pointe om, at både interesser og idéer har betydningen for staters udenrigspolitiske orientering.
Vores analyse understreger derfor Kitchens kritik af, at strukturel realisme reducerer idéer til interesser,
mens socialkonstruktivisme reducerer interesser til idéer. Som Kitchen skriver: ”Neither can capture the
sense in which both ideas and interests play roles” (Kitchen 2010: 123).
Selvom NKR’s kompleksitet gør det sværere at analysere staters adfærd, er denne kompleksitet nød-
vendig, hvis førnævnte analyser skal stemme overens med virkeligheden. NKR’s pragmatisme og kompleksi-
tet er således ikke en svaghed men en styrke.
4.2 Et dansk ja drevet af materielle interesser

Analysen viste at Danmark får mest ud af at godkende NS2, da man ikke kan forhindre at projektet bliver en
realitet. Hvis Danmark godkender NS2, vidner det om, at Danmarks udenrigspolitik primært er drevet af
egeninteresser, og at værdier, strategisk kultur og beslutningstagernes opfattelser i sidste ende spiller en
mindre rolle. Det indikerer desuden, at Danmark tilgang til NS2 ikke er drevet af moralske bekymringer om
NS2’s betydning for Ukraine men af Danmarks egeninteresse.
Det implicerer, at EU først og fremmest er en intergovernmental arena, som Danmark bruger til at
fremme sine interesser. EU gør Danmark i stand til at afskrive sig ansvaret for NS2, og Danmark behøver
derfor ikke gå på kompromis med sine modsatrettede interesser. En accept af NS2 vil stride imod EU’s ener-
giunion og den europæiske energisikkerhedsstrategi, hvis formål er at gøre EU mindre afhængig af russisk
41/55
gas (Europa-Kommissionen 2014: 2-3, 6, 10-12; Europa-Kommissionen: 2015: 1, 6). Hvis Danmark godkender
NS2, tyder det således på, at Danmark kun ønsker at rette sig efter EU, når det fremmer Danmarks interesser.
En accept af NS2 kan ydermere indikere, at Danmark i højere grad begynder at omfavne ændringerne
i det internationale system, og derfor prøver at forbedre sit forhold til Rusland. Denne udvikling kan blive
forstærket af den mindskede systemiske klarhed og ændringerne i Danmarks strategiske miljø, da USA’s
’America First’-tilgang til udenrigspolitik og Ruslands øgede indflydelse i Danmarks nærområde skaber usik-
kerhed om trusler og muligheder i det internationale system.
En godkendelse af rørførelsen vil ligeledes understrege, at Danmark prioriterer sin indflydelse i Vest-
europa over sit forhold til Central- og Østeuropa. Et dansk ja vil hermed fremme Danmarks relationer til især
Tyskland og Rusland, hvormed Danmark kan sikre sin indflydelse i EU og forhindre spændinger i Arktis. Til
gengæld vil et dansk ja betyde, at beslutningstagerne går på kompromis med den strategiske kultur, der siden
90’erne har været drevet af en næsten automatisk støtte til USA.
4.3 Et dansk nej drevet af ideationelle faktorer

En dansk afvisning af NS2 vil indikere, at beslutningstagernes opfattelser og strategisk kultur trumfer Dan-
marks interesser, hvilket ikke er usandsynligt inden for rammen af NKR (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016:
29). Fordi Danmarks strategiske miljø overordnet er eftergivende, og der er systemisk uklarhed, er Danmark
ikke konfronteret med overhængende trusler i det internationale system. Under disse omstændigheder kan
staters beslutninger være drevet af beslutningstagernes opfattelser og strategisk kultur (ibid.).
En blokering af NS2 kan derfor indikere, at ven-fjende-forholdet mellem Vesten og Rusland i høj grad
påvirker Danmarks udenrigspolitik. Derudover vil en blokering af NS2 være i tråd med den europæiske ener-
gisikkerhedsstrategi, hvorved Danmark kan vise sin opbakning til EU-Kommissionens linje over for Rusland.
Hvis Danmark som ene land afviser NS2, vil man dog gå på kompromis med Danmarks position i EU og
vores tætte forhold til Tyskland. Derudover vil man forværre sit forhold til Rusland og risikere at øge spæn-
dingerne i Arktis. Et dansk nej vil således mindske Danmarks relative magt på trods af, at man sikrer sin tætte
alliance til USA. Det vil hermed indikere, at Danmarks udenrigspolitik er drevet af en dybt indlejret opfattelse
af, at Danmarks sikkerhed og interesser bedst varetages gennem alliancen med USA (Kupchan 1994: 27-29;
Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 66).
Der er dog ikke noget, der tyder på, at Danmarks alliance med USA er i fare, og USA har udelukkende
rettet kritik mod Tyskland i forbindelse med NS2. Hvis Danmark vælger at afvise NS2, vil det derfor tyde på,
at ideationelle faktorer internt i staten trumfer Danmarks materielle interesser og får Danmark til at forfølge
en suboptimal policy (Ripsman, Taliaferro og Lobell 2016: 20-24). Det vil ligeledes indikere, at der ikke er sket
betydelige ændringer af Danmarks strategiske kultur siden 90’erne og 00’ernes uforbeholdne støtte til USA’s
udenrigspolitiske linje.
42/55
5. Konklusion
Formålet med denne opgave var at besvare problemstillingen ”Hvad driver Danmark tilgang til NS2?”. Ana-
lysen viser, at Danmarks tilgang til NS2 er drevet af en række modstridende strategiske, økonomiske og poli-
tiske interesser, hvilket kompliceres yderligere af Danmarks strategiske kultur og beslutningstagernes opfat-
telser. Det får Danmark til at forfølge en buck-passing-strategi, hvormed ansvaret for behandlingen af NS2
overføres til EU.
Danmark operer i kraft af USA som sikkerhedsgaranti i et eftergivende strategisk miljø, og der er få
indenrigspolitiske begrænsninger knyttet til NS2, hvilket giver beslutningstagerne et stort handlerum. Efter
vedtagelsen af L 43 om ændring af lov om kontinentalsoklen begrænser de indenrigspolitiske institutioner i
lav grad beslutningstagerne, og stat-samfundsrelationer har begrænset indflydelse på beslutningstagernes
behandling af NS2. Beslutningstagerne er hermed primært påvirket af de systemiske imperativer, den strate-
giske kultur samt deres egne opfattelser.
Danmark godkendte i 2009 konstruktionen af NS1 gennem dansk territorialfarvand, men annekterin-
gen af Krim skabte forskydninger i trusselsbalancen. Beslutningstagerne i Danmark opfattede det som et re-
sultat af aggressive intentioner, og Danmark var derfor ikke villig til uden videre at godkende NS2.
Danmark har flest interesser i at godkende NS2. Ved at acceptere rørførelsen gennem dansk territori-
alfarvand kan Danmark forbedre sit forhold til Rusland, undgå unødige spændinger i Arktis, og sikre Danmarks
tætte bånd til Tyskland og Vesteuropa, hvorimod et nej udelukkende vil forbedre Danmarks anseelse i USA
samt Øst- og Centraleuropa, hvorefter NS2 føres nord om Bornholm i internationalt farvand. Ved at godkende
NS2 kan Danmark sikre sin indflydelse i EU samt sine vigtige handelsrelationer i Vesteuropa. Derudover be-
tyder den mindskede systemiske klarhed og den mere restriktive natur af Danmarks strategiske miljø, at Dan-
mark ikke ønsker at forværre sit forhold til Rusland, der har øget sin tilstedeværelse i Danmarks nærområde.
Alt dette trækker Danmark i retning af en accept af NS2.
Den mindskede systemiske klarhed og ændringerne i det internationale system i retning af multipola-
ritet betyder også, at Danmark ønsker at sende et signal om, at man forsat er en af USA’s tætteste allierede.
USA er modstander af NS2, og da USA er garant for Danmarks sikkerhed og Danmarks tredjestørste eksport-
marked trækker det i retning af at afvise NS2. Det forstærkes af forskydningen i trusselsbalancen efter an-
nekteringen af Krim og Danmarks strategiske kultur, der siden 90’erne har dikteret, at Danmarks interesser
og sikkerhed bedst varetages gennem en tæt alliance med USA.
Beslutningstagernes opfattelser trækker ligeledes Danmark i retning af at afvise NS2, da deres opera-
tionelle koder er præget af en indlejret opfattelse af Rusland som fjende og USA som tæt allieret. Den danske
regering ønsker at modbalancere Ruslands øgede magt i regionen, men det er imidlertid ikke muligt, da FN’s
Havretskonvention betyder, at Rusland kan føre rørledningerne nord om Bornholm. Da Danmark ikke kan
43/55
forhindre, at NS2 bliver en realitet og ikke ønsker at gå på kompromis med sine modsatrettede interesser,
vælger man at forfølge en buck-passing-strategi drevet af beslutningstagernes instrumentelle idéer.
Buck-passing-strategien indebærer, at Danmark overfører ansvaret for behandlingen af NS2 til EU.
Hermed undgår Danmark at forværre sit forhold til enten USA, Central- og Østeuropa eller Rusland og Dan-
marks vigtigste allierede i Vesteuropa og EU. Således undgår man at gå på kompromis med sine modsatret-
tede interesser, og Danmark er hermed i stand til at maksimere sin relative magt i det internationale system.
Såfremt EU ikke er i stand til at blokere NS2, kan Danmark dog blive tvunget til at tage stilling til NS2.
Det er ikke usandsynligt, da Tyskland og andre vesteuropæiske interessenter i NS2 ikke er interesseret i at
give EU mandat til at forhandle med Gazprom. Da man ikke kan forhindre, at NS2 bliver en realitet, vil Dan-
mark være tilbøjelig til at godkende projektet, da man ikke ønsker at afvise NS2 som ene land.
Hvis Danmark vælger at godkende NS2 vil det indikere, at Danmarks udenrigspolitik er drevet af mate-
rielle interesser, og at ideationelle faktorer internt i staten i sidste ende spiller en mindre rolle. Hermed for-
hindres unødige spændinger i Arktis, og forholdet til Tyskland og Rusland forbedres. Det kan selvfølgelig
skade Danmarks forhold til USA, Central- og Østeuropa, men Danmark har flere interesser i Vesteuropa og
Danmarks sikkerhed er sikret gennem NATO. Derudover har buck-passing-strategien gjort Danmark i stand
til at kritisere NS2 uden at sætte handling bag ordene, og hvis EU konkluderer, at man ikke er i stand til at
blokere projektet, kan Danmark læne sig op ad denne afgørelse.
Hvis Danmark derimod vælger at blokere NS2 vil det vidne om, at strategisk kultur og beslutningsta-
gernes opfattelser i høj grad former Danmarks udenrigspolitik. Ideationelle faktorer ville hermed trumfe Dan-
marks materielle interesser, forårsaget af en dybt indlejret opfattelse af Rusland som en trussel og USA som
tæt allieret. Denne beslutning kan også være drevet af den mindskede systemiske klarhed og ændringerne i
Danmarks strategiske miljø, hvilket genererer usikkerhed i Danmark. Det kan drive Danmark til at afvise NS2
for at sende et klart signal om sin uforbeholdne støtte til USA.
Vores brug af NKR viser, at NKR’s kompleksitet er en nødvendighed, såfremt vi ønsker at belyse Dan-
marks tilgang til NS2 fyldestgørende. Vores brug af stat-samfundsrelationer og indenrigspolitiske institutioner
strider dog imod parsimonitetsprincippet, da de ikke er nødvendige for at forklare Danmarks tilgang til NS2.
De bidrager dog fortsat med en række indsigter, da fraværet af indenrigspolitiske begrænsninger øger be-
slutningstagernes handlerum og hermed indebærer, at strategisk kultur og beslutningstagernes opfattelser
får større betydning. Strategisk kultur og beslutningstagernes opfattelser er essentielle for vores analyse af
de faktorer, der trækker Danmark i retning af at blokere NS2, da modviljen mod NS2 i høj grad er påvirket af
ideationelle faktorer internt i staten. NKR’s kompleksitet gør os hermed i stand til at belyse, hvorfor Danmark
benytter en buck-passing-strategi, og hvordan denne tilgang er drevet af en interaktion mellem materielle
systemiske variable og ideationelle variable internt i staten.
44/55
6. Perspektivering
Vores bachelorprojekt skriver sig ind i den realistiske tradition, og analysen indikerer, at statens valg først og
fremmest er drevet af materielle interesser. I vores opgave har vi belyst, hvad der driver Danmarks tilgang til
NS2. Konsekvenserne af NS2 for andre stater i Europa er således blevet behandlet mere overfladisk. Det ville
være et oplagt emne at undersøge nærmere, da NS2 kan få store konsekvenser for Øst- og Centraleuropa,
og samtidig styrker Vesteuropa, der får adgang til en billigere gasforsyning, og Rusland som bliver i stand til
at konsolidere sin geopolitiske magt i Europa.
I forlængelse heraf ville det være relevant at undersøge, om Tysklands promovering af NS2 indikerer,
at vi bevæger os fra et europæisk Tyskland til et tysk Europa. Tysklands mere egenrådige tilgang til NS2 har
skabt store interne splittelser i EU og står hermed i skarp kontrast til Tysklands tradition for at være et anker
af politisk stabilitet i EU. NS2 og Brexit vil styrke Tysklands relative magt i EU yderligere, og det bliver således
interessant at se, hvordan et mere magtfuldt og egenrådigt Tyskland kommer til at agere på den europæiske
scene.
Det vil ligeledes være interessant at belyse, hvordan USA’s indtog på det europæiske gasmarked på-
virker energisikkerheden i Europa. USA eksporterer i dag store mængder af LNG til Europa, hvilket har haft
stor betydning for en række europæiske lande. Litauens konstruktion af en LNG-terminal betød fx, at Litauens
forbrug af russisk gas blev halveret, og at Rusland sænkede prisen på sine gasleverancer til Litauen med 22
% (Vladimirov og Shapiro 2018). Det vil således være interessant at undersøge, om Agnia Grigas får ret i, at
der sker en globalisering af gasmarkedet, hvilket mindsker Ruslands mulighed for at bruge gas som et geo-
politisk magtredskab. I forlængelse heraf spiller NS2 en stor rolle, da NS2 ifølge Grigas kan modvirke næsten
to årtiers bestræbelser fra Bruxelles’ side på at booste EU’s energisikkerhed ved at tilbyde alternativer til
russisk gas (Grigas 2018). Det bliver derfor yderst relevant at følge den fremtidige udvikling i projektet.
45/55
7. Litteraturliste
Andersen, Anne Kaag, Laust Hvas Mortensen, Katja Overgaard, Peter Rørmose Jensen og Jon Mortensen.
2016. “Stor samhandel mellem Danmark og USA”. DST Analyse (2016: 12): 1–7. (7 sider)
Arktisk Råd. 2008. “The Ilulissat Declaration”. https://www.oceanlaw.org/downloads/arctic/Ilulissat_Decla-

ration.pdf (8. maj 2018). (2 sider)
Arnfred, Carl Emil og Jette Aagaard. 2014. “Et hjerteligt forhold”. Berlingske. https://www.b.dk/con-
tent/item/25968 (7. maj 2018). (1 side)
Baker, Peter. 2017. “Trump Says NATO Allies Don’t Pay Their Share. Is That True?”. The New York Times.
https://www.nytimes.com/2017/05/26/world/europe/nato-trump-spending.html (7. maj 2018). (1
side)
Barrasso, John A. 2018. “Barrasso Questions Pompeo on Russia’s Nord Stream II Gas Pipeline”. Youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=g9M_e3aXNoU (10. maj 2018). (1 side)
Beim, Jakob Hvide og Thomas Heine. 2017. “Danskerne vil stoppe ny omstridt russisk gasledning”. Politiken.
https://politiken.dk/indland/art5893630/Danskerne-vil-stoppe-ny-omstridt-russisk-gasledning (11.
april 2018). (1 side)
Bekkevold, Jo Inge. 2018. “China’s Grand Strategy in a New Era”. IAPS Dialogue: The online magazine of the
Institute of Asia & Pacific Studies. https://iapsdialogue.org/2018/02/12/chinas-grand-strategy-in-a-
new-era/ (9. april 2018). (1 side)
Bennett, Andrew, og Colin Elman. 2007. “Case Study Methods in the International Relations Subfield”. Com-
parative Political Studies 40(2): 170–95. (25 sider)
Bruun, Hans Henrik. 2013. Max Weber. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundet, 21-32. (11 sider)
Butler, Nick. 2017. “Nord Stream 2: A Test of German Power”. Financial Times. https://www.ft.com/con-
tent/4875c9ff-0868-3798-8f66-4efa667eb5ba (21. februar 2018). (1 side)
Chandra, Vikash. 2017. “Neoclassical Realist Theory of International Politics”. Strategic Analysis 41(3): 297–
299. (2 sider)
Chellaney, Brahma. 2015. “China’s Indian Ocean Strategy”. The Japan Times. https://www.japan-
times.co.jp/opinion/2015/06/23/commentary/world-commentary/chinas-indian-ocean-strategy/
(2. maj 2018). (1 side)
Christensen, Maiken Brusgaard, og Ritzau. 2018. “Løkke og Merkel vil arbejde for at sikre Ukraine med ny
gasledning - TV 2”. TV2. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-04-12-lokke-og-merkel-vil-arbejde-
for-at-sikre-ukraine-med-ny-gasledning (8. maj 2018). (1 side)
Christiani, Sune Gudmann. 2018. “Danske soldater rejser i dag til Estland for at holde Putins tropper væk”.
DR. https://www.dr.dk/nyheder/udland/danske-soldater-rejser-i-dag-til-estland-holde-putins-trop-
per-vaek (11. april 2018). (1 side)
Cohen, Patricia. 2018. “U.S. Economy Grew at 2.6% Rate in Fourth Quarter”. The New York Times.
https://www.nytimes.com/2018/01/26/business/economy/gdp-economy.html (3. maj 2018). (1
side)
46/55
Cox, Michael. 2017. “From the End of the Cold War to a New Global Era?”. I: The Globalization of World Pol-
itics: An Introduction to International Relations, red. John Baylis, Steve Smith, og Patricia Owens.
Oxford, Uinted Kingdom; New York: Oxford University Press, 68–82. (14 sider)
Damkjær, Ole. 2016. “Danmark frygter russisk jernnæve i spillet om Arktis”. Berlingske.
https://www.b.dk/content/item/1000506 (11. maj 2018). (1 side)
Damkjær, Ole. 2017. “Løkke modsiger dansk ambassadør: Truslen fra Rusland er tiltagende”. Berlingske.
Das, Satyajit. 2014. “America’s Economy Is so Strong, It Can Afford Its Splendid”. The Independent.
https://www.independent.co.uk/news/business/comment/america-s-economy-is-so-strong-it-can-
afford-its-splendid-isolationism-9792629.html (3. maj 2018). (1 side)
Dunne, Tim, og Brian C. Schmidt. 2017. “Realism”. I: The Globalization of World Politics: An Introduction to
International Relations, red. John Baylis, Steve Smith, og Patricia Owens. Oxford, United Kingdom;
New York, NY: Oxford University Press, 101–115. (14 sider)
Energiewende Team. 2017. “The Future of Germany’s Energiewende”. Energy Transition. https://energyt-
ransition.org/2017/07/the-future-of-germanys-energiewende/ (7. maj 2018). (1 side)
Europa-Kommissionen. 2014. “Europæisk energisikkerhedsstrategi”, 1-26. (26 sider)
Europa-Kommissionen. 2015. “Energy Union Factsheet”. EU. https://europa.eu/rapid/press-re-

lease_MEMO-15-4485_en.htm. (10. maj 2018) (1 side)
European Council. 2018. “Timeline - EU Restrictive Measures in Response to the Crisis in Ukraine - Consil-
ium”. European Council: Council of the European Union. https://www.consilium.europa.eu/en/poli-
cies/sanctions/ukraine-crisis/history-ukraine-crisis/ (15. maj 2018). (1 side)
Flyvbjerg, Bent. 1991. Rationalitet og magt. Bind 1: Det konkretes videnskab. 1. udg., 6. oplag København:
Akademisk Forlag, 25-52. (27 sider)
Flyvbjerg, Bent. 2015. “Fem misforståelser om Casestudiet”. I: Kvalitative metoder - en grundbog, red.
Svend Brinkmann og Lene Tanggard. København: Hans Reitzels Forlag, 497–520. (23 sider)
FN. 2005. “Bekendtgørelse af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 tillige med
den dertil knyttede aftale af 28. juli 1994 om anvendelse af konventionens kapitel XI”. retsinforma-
tion.dk. https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2005/17 (16. april 2018). (1 side)
Folketinget. 2017. (Folketinget) Lov om ændring af lov om kontinentalsoklen. https://www.ft.dk/sam-

ling/20171/lovforslag/L43/index.htm. (1 side)
Forsvarskommissionen. 2009. Hovedbind: Dansk forsvar - globalt engagement. Beretning fra Forsvarskom-
missionen af 2008. red. Forsvarsministeriet. København, 36-82. (46 sider)
Francis, David. 2017. “Germany Hits Back at Possible New U.S. Sanctions on Russia”. Foreign Policy.
https://foreignpolicy.com/2017/06/15/germany-hits-back-at-possible-new-u-s-sanctions-on-russia/
(11. april 2018). (1 side)
Gazprom. 2018. “Gazprom Export: Delivery Statistics - Gas Supplies to Europe”. Gazprom. https://www.gaz-
promexport.ru/en/statistics/ (3. maj 2018). (1 side)
47/55
George, Alexander L. 1969. “The ‘Operational Code’: A Neglected Approach to the Study of Political Leaders
and Decision-Making”. International Studies Quarterly 13(2): 190–222. (32 sider)
Goertz, Gary og James Mahoney. 2012. A tale of two cultures: qualitative and quantitative research in the
social sciences. Princeton, N.J: Princeton University Press, 41-50. (9 sider)
Grigas, Agnia. 2017. “Shale Shock: How to Use America’s Energy Market as a Foreign Policy Tool”. The Na-
tional Interest. https://nationalinterest.org/feature/shale-shock-how-use-americas-energy-market-
foreign-policy-19823 (14. maj 2018). (1 side)
Grigas, Agnia. 2018. “Commentary: How to Derail Russia’s Energy War”. Reuters. https://www.reu-
ters.com/article/us-grigas-russia-commentary/commentary-how-to-derail-russias-energy-war-
idUSKCN1GQ290 (22. maj 2018). (1 side)
Gurzu, Anca. 2017. “Trump’s Russian pipeline policy”. POLITICO. https://www.politico.eu/article/trumps-

russian-pipeline-policy/ (11. april 2018). (1 side)
Hall, Siobhan. 2017. “European Commission Throws Book at Russia’s Nord Stream 2 Natural Gas Link”. The
Barrel Blog. https://blogs.platts.com/2017/11/01/ec-russia-nord-stream-2-gas-link/ (21. februar
2018). (1 side)
Ham, Peter van. 2018. Trump’s Impact on European Security: Policy Options in a Post-Western World.
https://www.clingendael.org/sites/default/files/2018-01/Report_Trumps_Impact_on_Euro-
pean_Security.pdf. (1 side)
Hannestad, Adam. 2014. “Rusland opruster i Arktis med minestrygere og atomubåde”. Politiken. https://po-
litiken.dk/udland/art5524050/Rusland-opruster-i-Arktis-med-minestrygere-og-atomub%C3%A5de
(8. maj 2018). (1 side)
Hanschke, Hannibal. 2018. “Merkel Says Nord Stream 2 Not Possible without Clarity for Ukraine”. Reuters.
https://www.reuters.com/article/us-germany-ukraine/merkel-says-nord-stream-2-not-possible-
without-clarity-for-ukraine-idUSKBN1HH1KW (10. maj 2018). (1 side)
Heath, Michael. 2017. “Superpower India to Replace China as Growth Engine”. Bloomberg.
https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-09-17/superpower-india-to-replace-china-as-
growth-engine (2. maj 2018). (1 side)
Heginbotham, Eric, Michael Nixon, Forrest E. Morgan, Jacob Heim, Jeff Hagen, Sheng Tao Li, Jefrrey Eng-
strom, Martin C. Libicki, Paul DeLuca, David A. Shlapak, David R. Frelinger, Burgess Laird, Kyle Brady
og Lyle J. Morris. 2015. The U.S.-China Military Scorecard: Forces, Geography, and the Evolving Bal-
ance of Power, 1996-2017. Santa Monica, CA: RAND, 343-356. (13 sider)
Henriksen, Lea Juel. 2012. “Kinas præsident Hu Jintao på statsbesøg”. Statsministeriet.

https://www.stm.dk/_p_13714.html (15. maj 2018). (1 side)
Hodgson, Glen. 2018. “Why we can’t afford to ignore China’s key economic advantages”. The Globe and
Mail. https://www.theglobeandmail.com/business/article-why-we-cant-afford-to-ignore-chinas-
key-economic-advantages/ (3. maj 2018). (1 side)
Holm, Thue Ahrenkilde. 2017. “Få har det så svært med russerne som danskerne”. Kristeligt Dagblad.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/faa-har-det-saa-svaert-med-russerne-som-danskerne
(15. maj 2018). (1 side)
48/55
Hurrell, Andrew. 2017. “Rising Powers and the Emerging Global Order”. I: The Globalization of World Poli-
tics: An Introduction to International Relations, red. John Baylis, Steve Smith, og Patricia Owens. Ox-
ford, United Kingdom; New York: Oxford University Press, 83–97. (16 sider)
Jefferys, William H., og James O. Berger. 1992. “Ockham’s Razor and Bayesian Analysis”. American Scientist
80(1): 64–72. (8 sider)
Jensen, Mads Dagnis. 2018. “Lektor om Brexit: Danmark mister en vigtig allieret”. Altinget. https://www.al-
tinget.dk/eu/artikel/lektor-om-brexit-danmark-mister-en-vigtigt-allieret (7. maj 2018). (1 side)
Jensen, Marie. 2018. “Mens danskernes frygt for russerne falder, trykker svenskerne folder om krigen, der
kan komme - TV 2”. TV2. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-01-14-mens-danskernes-frygt-for-
russerne-falder-trykker-svenskerne-folder-om-krigen-der (15. maj 2018). (1 side)
Jensen, Michael Bremerskov. 2017. “Dansk Erhverv: Tyskland er vores altoverskyggende eksportmarked”.
Altinget. https://www.altinget.dk/eu/artikel/dansk-erhverv-tyskland-er-vores-altoverskyggende-
eksportmarked (4. maj 2018). (1 side)
Jervis, Robert. 1968. “Hypotheses on Misperception”. World Politics 20(3): 454–79. (25 sider)
Jun, Liu. 2018. “China’s Economy Has Resilience to Overcome Vulnerabilities”. Financial Times.
https://www.ft.com/content/c5e8c690-23c4-11e8-ae48-60d3531b7d11 (3. maj 2018). (1 side)
Jung, Eva, og Simon Kruse. 2017. “Rusland er klar med gasrute, som Danmark ikke kan sige nej til”. Berling-
ske. https://www.b.dk/content/item/1079990 (16. maj 2018). (1 side)
Just, Andreas Nygaard, og Morten Kaus. 2017. “Bred opbakning til ny lov: Kan bremse russisk gasrørled-
ning”. DR. https://www.dr.dk/nyheder/politik/bred-opbakning-til-ny-lov-kan-bremse-russisk-gasro-
erledning (8. april 2018). (1 side)
Kaufholz, Henrik. 2015. “Danmarks eksport til Rusland faldt med 40 procent”. Politiken. https://politi-
ken.dk/oekonomi/gloekonomi/art5576450/Danmarks-eksport-til-Rusland-faldt-med-40-procent (7.
maj 2018). (1 side)
Kauzlarich, Richard D. 2016. “Energizing U.S. Foreign Policy”. The American Interest. https://www.the-amer-
ican-interest.com/2016/05/10/energizing-u-s-foreign-policy/ (14. maj 2018). (1 side)
Kitchen, Nicholas. 2010. “Systemic Pressures and Domestic Ideas: A Neoclassical Realist Model of Grand
Strategy Formation”. Review of International Studies 36(1): 117–143. (26 sider)
Korteweg, Rem. 2018. Energy as a Tool of Foreign Policy of Authoritarian States, in Particular Russia. Eu-
ropa-Parlamentet. https://www.europarl.europa.eu/RegData/etu-
des/STUD/2018/603868/EXPO_STU(2018)603868_EN.pdf, 8-28. (20 sider)
Kragh, Claus. 2018. “Ørsted er grossist i russisk gas til Europa”. Mandag Morgen. https://www.mm.dk/arti-
kel/oersted-er-grossist-i-russisk-gas-til-europa (11. april 2018). (1 side)
Krog, Andreas. 2017. “USA: Krav på sejlruter det største problem i Arktis”. Altinget. https://www.altin-
get.dk/arktis/artikel/usa-krav-paa-sejlruter-det-stoerste-problem-i-arktis (8. maj 2018). (1 side)
49/55
Krog, Andreas. 2018. “Forsvarsminister løfter sløret for Ruslands arktiske oprustning”. Altinget.
https://www.altinget.dk/arktis/artikel/forsvarsminister-loefter-sloeret-for-ruslands-arktiske-op-
rustning (8. maj 2018). (1 side)
Kromann, Jakob, og John J. Mearsheimer. 2018. “John Mearsheimer: Velkommen til en verden med tre
stormagter”. RÆSON 34(2/2018): 2–9. (7 sider)
Kruse, Simon. 2018. “Samuelsen om dansk eksportfremstød i Rusland: »Handel er bedre end krig«”. Ber-
lingske. https://www.b.dk/content/item/1109713 (7. maj 2018). (1 side)
Kupchan, Charles A. 1994. The vulnerability of empire. Ithaca: Cornell University Press, 27-29. (2 sider)
Kaae, Martin. 2017a. “Russisk gasledning kan tvinge Danmark til et valg mellem politik og miljø”. Jyllands-
Posten. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10058130/russisk-gasledning-kan-tvinge-danmark-
til-et-valg-mellem-politik-og-miljoe/ (14. maj 2018). (1 side)
Kaae, Martin. 2017b. “Samuelsen: »Det kan ikke være rigtigt, at Danmark skal sidde alene tilbage«”. Jyl-
lands-Posten. https://jyllands-posten.dk/protected/premium/international/ECE10086507/samuel-
sen-det-kan-ikke-vaere-rigtigt-at-danmark-skal-sidde-alene-tilbage/ (16. maj 2018). (1 side)
Landmark, Michael Gerhard. 2012. “Står strategisk kultur i vejen for nordisk samarbejde?”: 22-33. (11 sider)
Lauritzen, Daniel Bue. 2017a. “Nu kan Samuelsen bremse russisk gasledning”. Altinget. https://www.altin-
get.dk/artikel/nu-kan-samuelsen-bremse-russisk-gasledning (17. maj 2018). (1 side)
Lauritzen, Kristian. 2017b. “Her er taberne ved Putins store gasrørsprojekt”. Føljeton.
https://foljeton.dk/39568/nord-stream-taberne (11. april 2018). (1 side)
Lauritzen, Thomas. 2018. “Løkke om EU uden briterne: Der er risiko for, at Danmark glider ud i periferien”.
Altinget. https://www.altinget.dk/artikel/loekke-om-eu-uden-briterne-der-er-risiko-for-at-dan-
mark-glider-ud-i-periferien (9. maj 2018). (1 side)
Legro, Jeffrey W., og Andrew Moravcsik. 1999. “Is Anybody Still a Realist?” International Security 24(2): 5–
55. (50 sider)
Levin, David. 2011. “Putin visit makes good promises for Russian/Danish business opportunities”. Ever-
sheds. https://www.eversheds-sutherland.com/documents/international/den-
mark/17MAY2011_Eversheds_Briefing_Legal_%20issues_%20in_%20Russia.pdf. (1 side)
Levy, Jack S. 2013. “Psychology and Foreign Policy Decision-Making”. The Oxford Handbook of Political Psy-
chology. https://www.oxfordhandbooks.com.ep.fjernadgang.kb.dk/view/10.1093/ox-
fordhb/9780199760107.001.0001/oxfordhb-9780199760107-e-010 (9. april 2018). (1 side)
Lidegaard, Bo. 2018. “Danmark i krig 1991-2011”. danmarkshistorien.dk. https://danmarkshistorien.dk/lek-

sikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-i-krig-1991-2011/?no_cache=1 (8. maj 2018). (1 side)
Lillevang, Liv Bjerg. 2017. “Rapport blåstempler Nord Stream 2: Gasledning påvirker ikke miljøet”. Ingeniø-
ren. https://ing.dk/artikel/rapport-blaastempler-nord-stream-2-gasledning-paavirker-ikke-miljoeet-
200968 (10. maj 2018). (1 side)
Lintner, Bertil. 2018. “Det Indiske Ocean: Fjendtligheden mellem Indien og Kina er den alvorligste i mere
end et halvt århundrede”. RÆSON 34(2/2018): 26–31. (5 sider)
50/55
Mahoney, James, og Gary Goertz. 2006. “A Tale of Two Cultures: Contrasting Quantitative and Qualitative
Research”. Political Analysis 14(3): 227–249. (22 sider)
Mattis, Jim. 2018. “Summary of the 2018 National Defense Strategy”: 1–3. (3 sider)
Mearsheimer, John J. 1990. “Why We Will Soon Miss The Cold War”. The Atlantic Monthly Volume 266(2):
35–50. (15 sider)
Mearsheimer, John J. 2001. The Tragedy of Great Power Politics. 1 Edition. New York: Norton, 1-160. (160
sider)
Mearsheimer, John J. 2010. “The Gathering Storm: China’s Challenge to US Power in Asia”. The Chinese
Journal of International Politics 3(4): 381–96. (15 sider)
Mearsheimer, John J. 2014. “Can China Rise Peacefully?”. The National Interest. https://nationalinter-
est.org/commentary/can-china-rise-peacefully-10204 (15. marts 2018). (1 side)
Mearsheimer, John J. 2016. “Structural Realism”. I: International Relations Theories: Discipline and Diver-
sity, red. Timothy Dunne, Milja Kurki, og Steve Smith. Oxford, United Kingdom; New York, NY: Ox-
ford: Oxford University Press, 51–67. (16 sider)
Mikulska, Anna. 2018. “Why Is Gazprom Taking Its Time In Cutting Off Gas To Ukraine?” Forbes.
https://www.forbes.com/sites/thebakersinstitute/2018/03/07/neither-unpredictable-nor-immedi-
ate-gazproms-decision-on-gas-supply-transit-via-ukraine/ (7. maj 2018). (1 side)
Miller, Chris. 2018. “The Surprising Success of Putinomics”. Foreign Affairs. https://www.foreignaf-
fairs.com/articles/russian-federation/2018-02-07/surprising-success-putinomics (11. april 2018). (1
side)
Mortensen, Bent Ole Gram. 2017. “Jura-ekspert: Kampen mod Nord Stream 2 er overmodig symbolpolitik”.
Altinget. https//www.altinget.dk/energi/artikel/jura-ekspert-kampen-mod-nord-stream-2-er-over-
modig-symbolpolitik (11. april 2018). (1 side)
Møller, Jørgen Ørstrøm. 2017. “USA har en ny global strategi. Den handler om olie”. RÆSON 31(3/2017):
24–30. (6 sider)
Nedergaard, Peter. 2018. “Magtfuldt og ustabilt”. RÆSON 33(1/2018): 32–37. (5 sider)
Nielsen, Jørn Boye, Søren Riishøj, Paul Villaume, og Clemens Stubbe Østergaard. 2018. “I 24 år har Vesten
forfulgt en forkert politik over for Rusland. Er det på tide at tænke nyt?” RÆSON 33(1/2018): 38–44.
(6 sider)
Nord Stream 2. 2018. “Nord Stream 2 - Shareholder and Financial Investors”. Nord Stream 2.
https://www.nord-stream2.com/company/shareholder-and-financial-investors/ (17. maj 2018). (1
side)
Næsby, Martin. 2017. “Mindst 20 Års Selvforsyning Tilbage i Nordsøen”. Maskinmestrenes Forening.
https://www.mmf.dk/nyheder/nyheder/mindst-20-aars-selvforsyning-tilbage-i-nordsoeen_48540
(11. april 2018). (1 side)
Obama, Barack H. 2015. “National Security Strategy”, 1-29. (29 sider)
51/55
O’Connor, Tom. 2017. “The Syrian Civil War Divides U.S. and Russia, the World’s Most Powerful Militaries”.
Newsweek. http://www.newsweek.com/us-russian-military-action-syria-most-powerful-army-
580656 (2. maj 2018). (1 side)
Olsen, Jakob Busk. 2017. “Russisk gasledning splitter EU”. DR. https://www.dr.dk/nyheder/udland/russisk-
gasledning-splitter-eu (10. maj 2018). (1 side)
Perau, Reiner. 2017. “Tyskland: Dansk eksport til Tyskland stiger 3-5 % i 2017”. Erhverv Norddanmark:
Chamber of Commerce. https://www.erhvervnorddanmark.dk/Erhverv-Norddanmark/Ek-
sport/Tyskland- (7. maj 2018). (1 side)
Petersen, Morten Helveg. 2018. “Morten Helveg om Nord Stream 2: EU løser gigantisk dansk kattepine”.
Altinget. https://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-loeser-gigantisk-dansk-kattepine (8. maj 2018). (1
side)
Phillips, Tom. 2017. “The $900bn Question: What Is the Belt and Road Initiative?” the Guardian.
https://www.theguardian.com/world/2017/may/12/the-900bn-question-what-is-the-belt-and-
road-initiative (2. maj 2018). (1 side)
Pifer, Steven. 2016. “Pay Attention, America: Russia Is Upgrading Its Military”. Brookings.
https://www.brookings.edu/opinions/pay-attention-america-russia-is-upgrading-its-military/ (23.
maj 2018).(1 side)
Putin, Vladimir Vladimirovitj. 2015. “Russian National Security Strategy, December 2015 – Full-Text Transla-
tion”. Kremlin, 1-29. (29 sider)
RAND. 2015. “How Far Can the U.S. Military Go to Building a Technology-Enhanced ‘Super Soldier’?” RAND.
https://www.worldpoliticsreview.com/articles/19992/how-far-can-the-u-s-military-go-to-building-
a-technology-enhanced-super-soldier (2. maj 2018). (1 side)
Rasmussen, Peter Ernstved. 2017. “Claus Hjort Frederiksen: ”Rusland er en diktaturlignende stat””. OLFI.
https://olfi.dk/2017/06/19/claus-hjort-frederiksen-rusland-diktaturlignende-stat/ (16. maj 2018). (1
side)
Rasmussen, Søren Hein. 2016. “International påvirkning”. danmarkshistorien.dk. https://danmarkshisto-

rien.dk/perioder/efter-den-kolde-krig-1989-2008/international-paavirkning/ (8. maj 2018). (1 side)
Redder, Hans. 2014. “Fire grunde til, at Danmark nu gør krav på Nordpolen - TV 2”. TV2. https://nyhe-
der.tv2.dk/2014-12-15-fire-grunde-til-at-danmark-nu-goer-krav-paa-nordpolen (8. maj 2018). (1
side)
Regeringen. 2017. “Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018”, 1-28. (27 sider)
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, og Radikale Venstre. 2018. “AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅ-

DET 2018-2023”, 1–22. (21 sider)
Rettman, Andrew. 2018a. “Germany Starts to Build Nord Stream 2”. euobserver. https://euobser-
ver.com/foreign/141756 (10. maj 2018). (1 side)
Rettman, Andrew. 2018b. “Merkel: Nord Stream 2 Is ‘Political’”. euobserver. https://euobserver.com/en-

ergy/141570 (3. maj 2018). (1 side)
52/55
Reuters. 2018. “US, Poland Oppose Undersea Pipeline from Russia to Germany | DW | 27.01.2018”.
DW.COM. https://www.dw.com/en/us-poland-oppose-undersea-pipeline-from-russia-to-ger-
many/a-42334940 (10. maj 2018). (1 side)
Ripsman, Norrin M., Jeffrey W. Taliaferro, og Steven E. Lobell. 2016. Neoclassical realist theory of interna-
tional politics. New York, NY: Oxford University Press, 1-196. (196 sider)
Ritzau. 2017a. “Enigt Folketing åbner for nej til russisk gas”. Berlingske. https://www.b.dk/con-
tent/item/1093832 (11. april 2018). (1 side)
Ritzau. 2017b. “EU vil ramme omstridt russisk gasrør med nye regler”. Fyens Stiftstidende. https://www.fy-
ens.dk/article/3202132?fbrefresh=true (8. april 2018). (1 side)
Ritzau. 2017c. “FAKTA: Så meget handler Danmark med USA”. Information. https://www.information.dk/te-
legram/2017/03/fakta-saa-handler-danmark-usa (10. maj 2018). (1 side)
Ritzau. 2017d. “Løkke håber stadig på EU-mandat til russisk gasforhandling”. Berlingske.
Ritzau. 2017e. “Nord Stream 2 fanger Danmark mellem udenrigspolitik og miljø”. Berlingske.
https://www.b.dk/politiko/nord-stream-2-fanger-danmark-mellem-udenrigspolitik-og-miljoe (14.
maj 2018). (1 side)
Ritzau. 2018a. “Et år med Trump har ikke indyndet ham hos danskerne”. Information. https://www.infor-
mation.dk/telegram/2018/01/aar-trump-indyndet-danskerne (15. maj 2018). (1 side)
Ritzau. 2018b. “Løkke: Vi kan forsinke men ikke forhindre russisk gasledning”. Information. https://www.in-
formation.dk/telegram/2018/04/loekke-kan-forsinke-forhindre-russisk-gasledning (8. maj 2018). (1
side)
Roach, Stephen S. 2017. “Deciphering China’s Economic Resilience”. Project Syndicate. https://www.pro-
ject-syndicate.org/commentary/china-economic-resilience-by-stephen-s--roach-2017-07 (3. maj
2018). (1 side)
Rose, Gideon. 1998. “Neoclassical Realism and Theories of Foreign Policy”. World Politics 51(1): 144–72. (28
sider)
Samuelsen, Anders. 2018. “Samuelsen efter Lavrov-møde: Ruslands adfærd er stærkt bekymrende”. Altin-
get. https//www.altinget.dk/artikel/samuelsen-rusland-skal-maerke-truslen-fra-baade-nato-og-
sanktioner (16. maj 2018). (1 side)
Sand, Thomas. 2014. “Måling: Danskerne ser Rusland som en trussel mod freden”. Berlingske.
https://www.b.dk/content/item/89760 (16. april 2018). (1 side)
Schillinger, Leisl. 2018. “McMaster Gives a Belated Russian Lesson”. Foreign Policy. https://foreignpol-
icy.com/2018/02/23/mcmaster-and-maskirovka/ (18. maj 2018). (1 side)
Schweller, Randall. 2011. “Emerging Powers in an Age of Disorder”. Global Governance: A Review of Multi-
lateralism and International Organizations 17(3): 285–297. (12 sider)
Shaffer, Brenda. 2018. “What’s Good for Russian Gas Is Good for America”. Foreign Policy. https://foreign-
policy.com/2018/02/06/whats-good-for-russian-gas-is-good-for-america/ (11. april 2018). (1 side)
53/55
Solana, Javier. 2018. “The Dangers of Militarization, by Javier Solana”. Project Syndicate. https://www.pro-
ject-syndicate.org/commentary/trump-greatest-threat-to-international-security-by-javier-solana-
2018-02 (11. april 2018). (1 side)
Steil, Benn. 2018. “Russia’s Clash With the West Is About Geography, Not Ideology”. Foreign Policy.
https://foreignpolicy.com/2018/02/12/russias-clash-with-the-west-is-about-geography-not-ideol-
ogy/ (16. marts 2018). (1 side)
Sørensen, Camilla T. N. 2015. “Kina og den amerikanske verdensorden”. Samfundsoekonomen 2015(4): 12–
17. (5 sider)
Taksøe-Jensen, Peter. 2016a. ”Bilag: Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid”, 1-51. (50 sider)
Taksøe-Jensen, Peter. 2016b. “Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid”, I-XV, 1-107. (128 sider)
Talant, Bermet. 2018. “Despite Nord Stream 2, Ukraine aims to keep Russian gas transit”. KyivPost.
https://www.kyivpost.com/business/despite-nord-stream-2-ukraine-aims-keep-russian-gas-tran-
sit.html (10. maj 2018). (1 side)
Transportmagasinet. 2017. “Blue Water vinder logistikkontrakt til 300 millioner”. Transportmagasinet.
https://www.transportmagasinet.dk/article/view/542961/blue_water_vinder_logistikkon-
trakt_til_300_millioner (12. april 2018). (1 side)
Trump, Donald J. 2017a. “National Security Strategy of the United States of America”. The White House.
https://www.whitehouse.gov/wp-content/uploads/2017/12/NSS-Final-12-18-2017-0905.pdf, 1-7,
25-27, 45-48. (12 sider)
Trump, Donald J. 2017b. “Remarks by President Trump to the 72nd Session of the United Nations General
Assembly”. The White House. https://www.whitehouse.gov/briefings-statements/remarks-presi-
dent-trump-72nd-session-united-nations-general-assembly/ (14. maj 2018). (1 side)
Van Evera, Stephen. 1999. Causes of War: Power and the Roots of Conflict. Ithaca: Cornell University Press.
http://site.ebrary.com/id/10648923 (11. april 2018), 1-13. (12 sider)
Vladimirov, Martin, og Eugen Shapiro. 2018. “Martin Vladimirov: ”Gazprom har været Ruslands udenrigspo-
litiske instrument i de sidste to årtier. Nord Stream 2 er udelukkende et politisk projekt””. RÆSON.
https://raeson.dk/2018/martin-vladimirov-gazprom-har-vaeret-ruslands-udenrigspolitiske-instru-
ment-i-de-sidste-to-aartier-nord-stream-2-er-udelukkende-et-politisk-projekt/ (3. maj 2018). (1
side)
Walt, Stephen M. 1985. “Alliance Formation and the Balance of World Power”. International Security 9(4):
3–43. (40 sider)
Walt, Stephen M. 1987. The Origins of Alliance. Ithaca, UNITED STATES: Cornell University Press.
https://ebookcentral.proquest.com/lib/kbdk/detail.action?docID=3138515 (21. februar 2018): I-X,
1-49, 262-285. (80 sider)
Walt, Stephen M. 2002. “The Enduring Relevance of the Realist Tradition”. I: Political Science: State of the
Discipline, red. Ira Katznelson og Helen V. Milner. American Political Science Assn, W.W. Norton:
New York, Washington, D.C., 197–230. (33 sider)
54/55
Walt, Stephen M. 2018a. “I Knew the Cold War. This Is No Cold War.” Foreign Policy. https://foreignpol-
icy.com/2018/03/12/i-knew-the-cold-war-this-is-no-cold-war/ (13. april 2018). (1 side)
Walt, Stephen M. 2018b. “The Art of the Regime Change”. Foreign Policy. https://foreignpol-
icy.com/2018/05/08/the-art-of-the-regime-change/ (14. maj 2018). (1 side)
Waltz, Kenneth N. 1979. Theory of international politics. 1st ed. Boston, Mass: McGraw-Hill, 129-160. (31
sider)
Wivel, Anders. 2016. “Magtpolitik med mening? Neoklassisk realisme og Ruslands annektering af Krim”. I:
Statskundskab i praksis: Klassiske teorier og moderne problemer, red. Gustav Nedergaard, Emil
Lobe Sueson, og Karina Kosiara-Pedersen. København: Karnow Group, 251-273. (22 sider)
Wivel, Anders. 2017. “Aktivistisk med forbehold? Danmark, EU og den amerikanske verdensorden”. Politica
49(4): 426–50. (24 sider)
Wohlforth, William C. 2009. “Unipolarity, Status Competition, and Great Power War”. World Politics 61(1):
28–57. (39 sider)
Wæver, Ole. 2016. “Still a Discipline After All These Debates?” I: International Relations Theories: Discipline
and Diversity, Oxford, United Kingdom: Oxford University Press, 300–321. (21 sider)
Xu, Conglin. 2018. “US LNG for Europe”. Oil & Gas Journal. https://www.ogj.com/articles/print/volume-
116/issue-4c/regular-features/journally-speaking/us-lng-for-europe.html (14. maj 2018). (1 side)
Zainal, Zaidah. 2007. “Case Study as a Research Method”. Jurnal Kemanusiaan 9: 1–6. (5 sider)
Zaretskaya, Victoria. 2018. “U.S. liquefied natural gas exports quadrupled in 2017 - Today in Energy - U.S.
Energy Information Administration (EIA)”. EIA. https://www.eia.gov/todayinenergy/de-
tail.php?id=35512 (3. maj 2018). (1 side)
Zha, Weixin, og Anna Shiryaevskaya. 2017. “Germany Is Addicted to Russian Gas”. Bloomberg.
https://www.bloomberg.com/news/articles/2017-07-03/german-addiction-to-russia-gas-raises-
alarm-in-merkel-s-backyard (10. maj 2018). (1 side)
Øyen, Morten. 2018. “Presset på Danmark stiger: Tysk godkendelse af gasledning er vigtig milepæl”. Altin-
get. https://www.altinget.dk/artikel/presset-paa-danmark-stiger-tysk-godkendelse-af-gasledning-er-vigtig-
milepael (25. april 2018). (1 side)
I alt: 1.608 sider
55/55

Danmarks Tilgang Til Nord Stream 2 Modstridende Interesser Og Ansvarsfraskrivelse Marius Bertelsen Mathias Norgaard

Uploaded by

Document Information

Original Description:

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Danmarks Tilgang Til Nord Stream 2 Modstridende Interesser Og Ansvarsfraskrivelse Marius Bertelsen Mathias Norgaard

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Danmarks tilgang til Nord Stream 2

- Modstridende interesser og ansvarsfraskrivelse

Oscar Marius Bertelsen & Mathias Nørgaard

”Hvad driver Danmarks tilgang til Nord Stream 2?”

2.2 Ontologi, epistemologi og metodologi

2.3 Uafhængige variable

Opgør med den strukturelle realisme

Neoklassisk realismes systemiske variable

2.3.2 Strukturelle modifikatorer

2.3.3 Systemisk klarhed

2.3.4 Strategisk miljø

Systemisk klarhed og strategisk miljø

Tabel 2.1: De mellemkommende variables indflydelse betinget af graden af

2.4 Mellemkommende variable

2.4.2 Strategisk kultur

2.4.4 Indenrigspolitiske institutioner

2.5 Den afhængige variabel og tidsperspektivets betydning

Figur 2.1: Neoklassisk realismes udenrigspolitikmodel

Figur 2.2: Neoklassisk realismes udenrigspolitikmodel

3.1 Systemisk stimuli

3.1.1 Systemets struktur og strukturelle modifikatorer

Ændringer i det internationale systems struktur

På vej mod multipolaritet

3.1.2 Danmarks strategiske miljø og systemisk klarhed

Ruslands handlinger underminerede den europæiske sikkerhedsorden og tilføjede en ny

Omvæltninger i det internationale system

Ændringer i Danmarks strategiske miljø

3.2 Inter-statslige interesser

3.2.1 Danmarks interesser

Danmarks grand strategy og NS2

§ ”En europæisk dimension. Med EU som omdrejningspunkt skal vi vedligeholde relationerne

1. Migration, ustabilitet og terrorisme

Drivkraften bag Danmarks tilgang til NS2

• Ruslands øgede aktiviteter i Danmarks nærområde

3.2.2 Ruslands øgede indflydelse i Danmarks nærområde

Ruslands geopolitiske magt i Central- og Østeuropa

3.2.3 Danmarks interesser i Arktis

Rusland som arktisk kyststat

3.2.4 Tyskland som største handelspartner og nødvendig allieret i EU

Energiewende og Nord Stream 2

Figur 3.1: Danmarks største eksportmarkeder (2015)

(Taksøe-Jensen 2016b: 27)

3.2.5 USA som eksportmarked og garant for Danmarks sikkerhed

Dansk eksportmarked og allieret i Arktis

Amerikansk modstand mod NS2

3.3 Mellemkommende variable

3.3.1 Indenrigspolitiske institutioner

(U)mulig blokering af Nord Stream 2

3.3.3 Strategisk kultur

Ændringer i Danmarks strategiske kultur

Den transatlantiske dimension

Den europæiske dimension

En indlejret opfattelse af Rusland som trussel

Strategisk kultur og symbolpolitik

3.3.4 Beslutningstagernes opfattelser

Beslutningstagernes instrumentelle idéer

Figur 3.2: Danmarks tilgang til Nord Stream 2

Danmarks tilgang til NS2

4.1 Parsimonitet kontra forklaringskraft

Neoklassisk realismes forklaringskraft

4.2 Et dansk ja drevet af materielle interesser

4.3 Et dansk nej drevet af ideationelle faktorer

Arktisk Råd. 2008. “The Ilulissat Declaration”. https://www.oceanlaw.org/downloads/arctic/Ilulissat_Decla-