CYTOLOGI

OG
ORGANELLER

Annette Møller Dall

 MÅL

Forklare cellens strukturelle

opbygning samt funktion.
Læringsmål A2-A16

Annette Møller Dall

Cytologi = Cellelære - Historie
Opfindelsen af lysmikroskopet
Marcello Malpighi - Histologiens grundlægger
1665 - R. Hooke: plantevæv er sammensat af små kamre. Cella er det latinske ord
for et lille rum eller kammer

Celleteorien
1838 - Schleiden/Schwann. Cellen er organismens grundelement.
Planter og dyr er samlinger af disse levende og potentielt uafhængige enheder

Evolutionsteori
1859 - Darwin

Elektronmikroskopet
1952 - Palade, Porter, Sjöstrand

Struktur og funktion af DNA

1953 - Watson & Crick: DNA molekyler lagrer cellens genetiske oplysninger

Humane Genom
2003 – HUGO: Den menneskelige arvemasse kortlagt

Annette Møller Dall

 Omnis cellula e cellula
(Enhver celle opstår af en celle)

• Celler opstår ved deling af andre celler

• Delingen udgår fra kernen
• Der eksisterer 4 fundamentale vævsarter:
– Epithelvæv
– Bindevæv
– Muskelvæv
– Nervevæv
Hver af disse har en lang række afledte undertyper

Annette Møller Dall

01_06_What can we see.jpg

Annette Møller Dall

 Cellers kemiske bestanddele

Figure 2-15 Essential Cell Biology (© Garland Science 2010)

Kulhydrater (sukkerstoffer) og lipider (fedtstoffer) har både funktion

som energikilde og strukturel bestanddel
Vand udgør 70-80%
Annette Møller Dall
Figure 2-26 Essential Cell Biology (© Garland Science 2010)

Annette Møller Dall

 Prokaryote
celler
• Primitive celler uden cellekerne (karyon = kerne)
• Mangler membranbegrænsede organeller
• Mangler cytoskelet
• Cirkulært DNA molekyle uden histonprotein
• Cellevæg
• Encellede organismer
• Bakterier og cyanobakterier (=blågrønalger)
• Arkæer (en slags ekstrem-bakterie)
• Størrelse: diameter på ca. 1-2 µm

Annette Møller Dall

Evolution fra primitiv prokaryotisk
celle til eukaryotisk celle

Annette Møller Dall

 Eukaryote celler

• Har en rigtig (”eu”) kerne (”karyon”) og andre

membranbegrænsede organeller
• Har cytoskelet
• Encellede organismer: gær, protozoa
• Flercellede organismer: forskellige celletyper, væv,
organer
• Celler kan være tætpakkede (epithel) eller omgivet
af en extracellulær matrix (bindevæv)
• Størrelse: stor variation, gennemsnit 10-60 µm

Annette Møller Dall

 Den eukaryote celle
• Cellemembran (= plasmalemma)
• Kerne med kernemembran (= nucleolemma)
Cytoplasma
• Cytoplasmatiske organeller
• Cytoplasmatiske inklusioner
• Cytoskelet
• Cytosol

Annette Møller Dall

Cellemembranen (plasmalemma)
Består af lipiddobbeltlag med membran-proteiner:
1. Integrale membranproteiner
2. Perifere membranproteiner Fysiologi
3. Lipidforankrede proteiner

Geneser fig 3-1

Annette Møller Dall

Fosfolipider indgår i cellemembraner
Fosfolipider har en hydrofob og en hydrofil ende

Figure 2-20 Essential Cell Biology (© Garland Science 2010)

Annette Møller Dall

 Cytoplasma
Organellers udseende på EM billeder

Geneser fig 3-1

Annette Møller Dall

 Ru Endoplasmatisk Retikulum
RER
Funktion:
Proteinsyntese

RER er veludviklet i proteinsecernerende celler

(f.eks. exokrine pancreas celler).
Annette Møller Dall
 Ru Endoplasmatisk Retikulum
Frie ribosomer er sæde for syntese af proteiner,
der forekommer i cytosolen, i cellekernen eller i
peroxisomer samt visse mitochondrieproteiner.

Geneser fig 3-12a Pollard - Saunders fig 1-6

Annette Møller Dall

 Ru Endoplasmatisk Retikulum
Membranbundne ribosomer er sæde for syntese af:
• Sekretoriske proteiner
• Proteiner, der forbliver i lumen af
cytoplasmatiske organeller
• Integrale membranproteiner

Pollard - Saunders fig 1-6

Geneser fig 3-12b

Annette Møller Dall

Glat Endoplasmatisk Retikulum
SER

Annette Møller Dall

 Glat Endoplasmatisk Retikulum
• SER danner et tæt netværk af anastomoserende tubuli
• Ingen tilknyttede ribosomer ≈ glat
• SER deltager i lipidsyntese à fosfolipider, triacylglyceroler,
cholesterol og steroidhormoner
• SER i leverceller: Enzymer til omsætning af glykogen og
afgiftning af endogene og exogene stoffer (fx. lægemidler).
• SER i skeletmuskelceller = sarcoplasmatisk reticulum: Ca2+
lager.
• SER veludviklet i steroid-hormon secernerede celler
(binyrebark, ovarier, testes)

Annette Møller Dall

 GOLGI APPARATET
• Findes i alle celletyper, der
indeholder RER
• Ofte lokaliseret nær kernen

FUNKTION
• Kemisk modifikation af proteiner
fra endoplasmatisk reticulum

Annette Møller Dall

 OPBYGNING
• Flade cisterner, der ofte er krumme og
dilaterede i periferien.
• Membranafgrænsede
• Arrangeret i en stak med 3-10 stk

Geneser fig 3-23

Garland fig 15-26

Annette Møller Dall

 OPBYGNING
Cellens overflade

Trans
konkav

Cis Ny-syntetiseret
konveks protein fra RER

cellekerne Geneser fig 3-24

Annette Møller Dall

 FUNKTION
Kemisk modifikation af de proteinbundne
kulhydratgrupper:
– Tilføjelse/fjernelse af sukkermolekyler
– O-bundet glykosylering (ex. proteoglykaner)
– Modifikation af N-glykosylering (lysosomale
enzymer)

Syntese af polysakkarider
Sortering af proteiner

Annette Møller Dall

 Sortering af proteiner
Receptorer i membranen af Golgi
registrerer signalmolekyler på
proteinerne og inkorporerer dem i
den korrekte vesikeltype -
sortering
• Proteiner fra ER med ER-
retentionssignal pakkes i
vesikler beklædt med COP-I og
returneres til ER
• Proteiner beklædt med COP-II
sorteres i Golgi og ender som:
– Lysosomer
– Secerneres ved exocytose
Pawlina fig 2-35

Annette Møller Dall

 KONSTITUTIV SEKRETION

• Kontinuerlig ureguleret proces

– Vækstfaktorer
– Enzymer
– Komponenter til ekstracellulær
grundsubstans
– Nysyntetiseret
membranmateriale til
plasmalemma - BONUS
• Vesiklerne beklædes med
coatomér-coat (COP-I)

Pawlina fig 2-13

Annette Møller Dall

 REGULERET SEKRETION

• Kun i celler der er

specialiseret i sekretion af
specifikke produkter
• Produktet opkoncentreres i
trans-delen af Golgi og
senere i
kondenseringsvakuoler -
omdannes til sekretgranula,
der udtømmes ved specifikt
signal.
• Kræver Ca2+ samt ATP og GTP
• Kondenseringsvakuolerne er
beklædt med clathrin-coat
Pawlina fig 2-13

Annette Møller Dall

 EXOCYTOSE
Fusion af sekretvesiklens membran med
cellemembranen, hvorefter indholdet
frigives til det ekstracellulære rum.
• Den regulerede sekretion kræver
udefrakommende signal
– (hormon, neurotransmitter)
• Ca2+ samt ATP og GTP

Geneser fig 3-26

Annette Møller Dall

 LYSOSOMER
Organeller der er afgrænsede af
trilaminær membran og indeholder sure
hydrolaser

Udgør den essentielle del af et

intracellulært fordøjelsessystem

Diameter ≈ 0,5 µm

Annette Møller Dall

 LYSOSOMER
I stand til at nedbryde ”alle” biologiske
makromolekyler:
• Proteiner
• Lipider
• Kulhydrater
• Nucleinsyrer
• ……..
Den omgivende membran forhindrer at
enzymerne siver ud i cytoplasmaet

Annette Møller Dall

 Lysosomers dannelse I

Geneser fig 3-31

• Enzymer kommer fra RER i form af glykoproteiner

• I Golgi fosforyleres mannose til mannose-6-fosfat
(sorteringssignal)
• Binder til mannose-6-fosfatreceptor i trans-Golgi-netværket
• Pakkes i små vesikler der er coated med clathrin og afsnøres
• Clathrin afstødes – Golgi-hydrolasevesikel

Annette Møller Dall

 Lysosomers dannelse II

Geneser fig 3-31

• Disse vesikler kan fusionere med tidlige endosomer, sene

endosomer, fagosomer eller autofogosomer
• Kun de modne strukturer, der opnår det største indhold af
enzymer og ikke modtager flere Golgi-hydrolasevesikler, kaldes i
nyere litteratur for lysosomer
• Lysosomer indeholder således både enzymer og materiale under
nedbrydning

Annette Møller Dall

 Lysosomers dannelse III

Geneser fig 3-31

• ATP-afhængig protonpumpe, der sidder i lysosomets membran,

”sænker” pH i vesiklen til 5 (optimal værdi)
• Enzymerne frigøres fra mannose-6-fosfatreceptoren
• Fosfatase fjerner fosfat fra mannose så fornyet binding til
enzymerne forhindres
• Receptorerne afsnøres i vesikler og returneres til Golgi (genbrug)

Annette Møller Dall

 Golgi-hydrolasevesikel
Repræsenterer et færdigt lager af
pakkede sure hydrolaser og
membranbunden protonpumpe, der ved
fusion med vesikel eller vakuole, som
indeholder materiale, der skal
nedbrydes, fører til dannelse af et
modent lysosom

Annette Møller Dall

Ukontrolleret:
Autolyse: lysosom-membranen bliver
permeabel

Kontrolleret:
• Omsætning af cellens egne beskadigede
eller ”for gamle” organeller
• Overskydende cellekomponenter
Det der skal fjernes pakkes i autofagocytose-
vakuoler og nedbrydes i lysosom

Annette Møller Dall

 ENDOCYTOSE

Geneser fig 3-26

Enhver proces, hvorved en celle optager materiale fra

omgivelserne i membranbegrænsede vesikler, der
afsnøres fra plasmalemma
Fagocytose: optagelse af større partikler i større
vesikler
Pinocytose: optagelse af væske eller mindre opløste
molekyler i mindre vesikler
Annette Møller Dall
 FAGOCYTOSE
Fagocytter: Kroppens ”professionelle” fagocyterende
celler (makrofager & neutrofile granulocytter)
• Partiklen (ex. bakterie) bindes
til receptorer på fagocyttens
overflade
• Celleoverfladen danner
pseudopodier, som omklamrer
partiklen og fusionerer omkring
den - fagosom
• Fagosomer fusionerer med
Golgi-hydrolasevesikler med
hydrolytiske enzymer og
protonpumper – modent lysosom
dannes
• Bakterien dræbes og nedbrydes Golgi-hydrolasevesikel
Pawlina fig 2-10

Annette Møller Dall

 PINOCYTOSE
• Makropinocytose
Store vesikler indeholdende væske med opløste molekyler
(non-selektiv)

• Pinocytose
Små vesikler indeholdende væske med opløste molekyler
(non-selektiv)

• Receptormedieret endocytose
Pinocytose hvor bestemte makromolekyler bringes ind i
cellen (selektiv)

Annette Møller Dall

 Receptormedieret endocytose
• Ligand-receptor komplekser
opkoncentreres ved lateral
diffusion - coated pits
• Den cytoplasmatiske overflade
beklædes med clathrin - vha
adaptiner
• Coated vesikel afsnøres -
reguleret af dynamin ring
• Clathrin afstødes og vesiklen
”rejser” til sin destination
• Formål: selektivitet og
opkoncentrering Pawlina fig 2-11

Annette Møller Dall

Clathrin coat

Annette Møller Dall

 PEROXISOMER
• Membranbegrænsede, afrundede organeller
• Indeholder forskellige enzymer, som er
involveret i processer hvori der dannes
hydrogenperoxid
• Katalase forekommer altid (nedbryder H2O2)
• Kan afgifte toksiske substanser
• Er involveret i nedbrydning af lipider

• Dannes ved vækst og deling af eksisterende

peroxisomer

Annette Møller Dall

 PROTEASOMER
• Multi-subunit
proteinkomplekser
• Har ingen omgivende
membran
• Proteinnedbrydende
enheder - reguleret og
meget selektiv proces
– Mærket med ubiquitin Geneser fig 3-35

Annette Møller Dall

 MITOCHONDRIER
Producerer størstedelen af cellens energi
(Udnytte energi og lave respirationskæde)
• Antal relaterer til cellens energiforbrug
• Form: Korn, stave (- 1 µm), filamenter (- 10 µm)
• Fordeling i cytoplasma
– Jævnt
– Koncentreret i områder med højt energiforbrug (ex.
aktiv transport over plasmalemma)
Syntese af fedtsyrer og aminosyrer
– steroidhormoner

Annette Møller Dall

 Struktur
Omsluttet af 2 trilaminære membraner
• Ydermembran - Glat
• Indermembran - Danner folder (cristae), der forøger
det indre overfladeareal
• Intermembranøse rum -
spalte på 10-20 nm mellem
de 2 membraner
• Matrixrum - mitochondriets indre
- indeholder granula
Geneser fig 3-38

Annette Møller Dall

 Ydermembranen
• Indeholder poriner (non-specifikke kanaler)
• Permeable for de fleste små molekyler < 5 kd
(salte, sukkermolekyler, nucleotider)
Ø Det intermembranøse rum indeholder samme
små molekyler som cytosolen

Geneser fig 3-38

Annette Møller Dall
 Indermembranen
• Impermeabel for de fleste molekyler
• Specifikke transportere i membranen
• I membranen findes transmembrant
proteinkompleks hvor syntese af ATP foregår

Pawlina fig 2-38

Annette Møller Dall

 Matrix
• Matrixgranula (30-50 nm)
• Mitochondrielt DNA (mtDNA)
– Dobbeltstrengede, cirkulære
molekyler
– Udgør 0,1-1% af cellens totale
DNA
• Partikler bestående af
ribonucleoprotein (ribosomer)
è proteinsyntese
Geneser fig 3-39
– 5% af mitochondrielt protein

Annette Møller Dall

 Mitochondrier
• Nye opstår ved vækst og deling af eksisterende
≈ bakterier
• Kort levetid
• Repræsenterer symbiose mellem anaerobe
celler og aerob bakterie è eukaryot celle

Annette Møller Dall

Energiproduktion - cellerespiration
MO
DU
• Nedbrydning af glukose og fedtsyrer L3
• Glukose omdannes til pyrodruesyre (glykolyse)
• Pyrodruesyre passerer gennem membranerne og optages i
matrix - omdannes til acetylcoenzym-A - nedbrydes til CO2
og vand (citronsyre cyklus) - frigørelse af elektroner.
• Elektronerne føres gennem elektrontransportkæden hvorved
protoner pumpes til
det intermembranøse rum.
• Protonerne kommer tilbage
til matrixrummet via F1-F0
komplekset
• Giver energi til ATP syntese Geneser fig 3-41

Annette Møller Dall

 CYTOSKELETTET
Netværk af fine tråde (fibriller) der
gennemvæver cytoplasmaet - holdes sammen
af accessoriske proteiner
• Opbygget af trådformede proteinkomponenter
– Aktinfilamenter
– Mikrotubuli
– Intermediære filamenter
• Fungere som internt cellulært skelet
– Afstive
– Organisere
– Bevægelse

Annette Møller Dall

 AKTINFILAMENTER
• Diameter ≈ 7 nm
• Udgør 10-15 % af proteinet i de fleste celler
• Opbygget af G-aktin, der polymeriserer til
F-aktin - længde kan varierer *
• Interaktion med myosin skaber bevægelse

* Gælder ikke i muskelceller

Geneser fig 13-17

Annette Møller Dall

 Aktinbindende proteiner
• Påvirker ligevægt mellem frie G-aktinmolekyler og polymeriserede F-
aktinfilamenter
– Profilin, brevin, fragmin, gelsolin
• Påvirker sammenbindingen af aktinfilamenter ->
3-D-strukturen af cytoskelettet
– Spectrin, fodrin, filamin
– Villin, fimbrin
• Sammenbinder parallelle aktinfilamenter
til stive bundter ex. Stressfibre
(hæfter til plasmalemma)
• Hæfter aktincytoskelettet til
plasmalemma
– Fokale adhæsioner og zonula adhaerens
• Motorproteiner &
regulationsproteiner
– Myosin & tropomyosin

• Ofte reversibel aktivitet - Ca-afhængig

Annette Møller Dall

 cellekravling
• Udsendelse af pseudopodier
• Tilhæftning til fokale adhæsioner
• Cytoplasmatisk kontraktion

Geneser fig 3-48

Annette Møller Dall

 MIKROTUBULI
• Spinkle tubulære (ringformede)
strukturer med vægtykkelse ≈ 9 nm,
ydre diameter ≈ 25 nm
• Indgår i opbygning af centrioler,
basallegemer og cilier
• Opbygget af 13 længdeforløbende
protofilamenter (tubulin)
• Tubulin består af heterodimérer af
alfa- og beta-tubulin
Geneser fig 3-51

Annette Møller Dall

Mikrotubuli-associerede proteiner
MAPs
• Stabiliserer mikrotubuli
– mindske tendens til depolymerisering
– Modificerer [Ca2+]påvirkning
• Sammenbinder mikrotubuli med hinanden
• Binder mikrotubuli til andre dele af
cytoskelettet

Annette Møller Dall

 Dynamisk instabilitet
• Heterodimérer kan påsættes plus-
enden eller fraspaltes minus-enden

• Ved vækst er spaltning langsommere

end polymerisering - Hvis
spaltningen overhaler
polymeriseringen medfører det
depolymerisering

• kræver GTP

Pawlina fig 2-39

Annette Møller Dall
Dynamisk instabilitet

Annette Møller Dall

 Funktion
• Virke afstivende og stabiliserende på
cellens facon
– Axoner
• Bevægelse af organeller og andre
intracellulære komponenter rundt i cellen
til bestemte destinationer
– Mikrotubulus-associerede proteiner
(kinesiner & dyneiner)
– Ex. Axontransport

Annette Møller Dall

 Intracellulær transport
• Motorproteiner
– Kinesiner
• Vandrer mod plus-enden

– Dyneiner
• Vandrer mod minus-enden

• Kræver ATP
Pawlina fig 2-44

Annette Møller Dall

 INTERMEDIÆRE FILAMENTER
Funktion - Tilføre mekanisk styrke
• Diameter ≈ 10 nm
• Dannes ud fra familie af lange
fiberproteiner
– Keratinfilamenter (epithelceller)
– Vimentinfilamenter (fibroblaster)
– Desminfilamenter (muskelceller)
– Neurofilamenter (neuroner)
– Gliale filamenter (astrocytter)
– Laminer (nucleære lamina)

Pawlina fig 2-50

Annette Møller Dall
 OVERSIGT

Intermediære filamenter Mikrotubuli Aktin filamenter

Annette Møller Dall

 Cytoplasmatiske inklusioner
Inklusioner ≈ undværlig cellebestanddele

Produkter fra cellens metaboliske aktivitet

• Næringsdepoter
– Kulhydrat (glykogen)
– Lipid
• Pigmenter (naturligt farveindhold)
– Exogene (karotener, kulstøv)
– Endogene (hæmoglobin, lipofuscin)

Annette Møller Dall