Mikkel Christian Rasmussen

Nyborg Gymnasium 3y
15/11-2021

Opgave 1 - Den yderste by

Den yderste by er en serie produceret af Danmarks Radio, og har Anders Lund Madsen i hovedrollen. Serien
er en dokumentar, da den handler om virkeligheden. Allerede ved 00:10 får man en indikation om at det er
en dokumentar man skal til at se, grundet voiceoveren og det håndholdte kamera. Denne genre forbeholder
sig udelukkende til virkeligheden og hvad der er faktuelt, da det skal give seeren den mest reelle oplevelse.

Den yderste by følger Anders Lund Madsen som er på besøg i Ittoqqortoormiit, og man ser Anders besøge
forskellige steder men man hører også hans personlige tanker omkring byen han befinder sig i. Afsnittet
starter ud med at man ser ham på en lille kirkegård på toppen af en bakke, her fortæller han om en ung dreng
der lige er blevet begravet som 18-årig. Grunden til denne dystre start kan være for at sætte stemningen, da
man allerede fra begyndelsen af får en fornemmelse for hvor barskt det kan være på Grønland. Afsnittet gør
brug af en animeret sekvens med voiceover i begyndelsen, hvilket er med til at give seeren den rette
information. Udsnittet af tekst 1a slutter af med besøget ved Paulus som er en blind ung mand, og her
fortæller han om sig selv og hans syn på det at være blind. Ud fra Paulus’ udtalelser får man igen en
indikation om at disse unge mænd er noget mere hårdføre end andre, da han nævner at han er irriteret på
andre blinde som klager over at de har det svært.

Da serien er en dokumentar, er det fysiske miljø også i langt de fleste tilfælde uden brug af kulisser, da man
som i dette tilfælde befinder sig On Location. Når dokumentaren bliver filmet på det sted den handler om er
det med til at gøre det mere virkelighedsnært, og det kan føltes tomt og falsk hvis der i stedet gøres brug af
kulisser. Det grundlæggende emne i denne dokumentarserie er et meget bredt begreb, nemlig livet.
Menneskers liv varierer ekstremt meget i forhold til hvor man er opvokset, og det kan ikke sammenlignes at
vokse op i en dansk by eller i Ittoqqortoormiit. I det korte udsnit man ser, får en fornemmelse af at
konfliktforholdet tager udgangspunkt i hvor hårdt de unge mænd har det i byen. Anders Lund Madsen
sammenligner selv de unge mænd med bønderne i skak, da det altid er dem som går forrest og bliver ofret.
Titlen, den yderste by beskriver i bund og grund hele serien, da Ittoqqortoormiit er en af mest isolerede byer
på hele Grønland. I byen bor der kun omkring 470 mennesker, hvilket er et meget lille folkefærd til at drive
en hel by.

Tekst 1a er et lille udsnit af selve afsnittet og det er derfor begrænset hvad man får af information, men ud
fra klippet kan man tydeligt se brug af Hollywoodmodellen, også kaldet berrettermodellen. I anslaget ser
man Anders Lund Madsen befinde sig på den lille kirkegård, hvilket er den scene som skal opfange seerens
opmærksomhed. De starter derfor denne scene med at snakke om den unge mand på 18 år som lige er død,
da det vækker noget nysgerrighed i seeren. Ved præsentationen gør dokumentaren brug af en animeret

1
 Mikkel Christian Rasmussen
Nyborg Gymnasium 3y
15/11-2021

sekvens hvor man ser dele af Grønland, samtidig hører man Anders Lund Madsen speake ind over klippet.
Han præsenterer her selve serien og hvad der foregår, hvilket engagerer, forvirrer og fascinerer seeren.
Serien skal i præsentationen sørge for at holde på spændingen, så seeren gennem hele starten stiller sig selv
en masse spørgsmål og derfor bliver nødt til at se videre. I uddybningen ser man Anders Lund Madsen
vandre rundt i byen mens han snakker om hans personlige oplevelser i de 26 dage han har boet der, og
hvordan han selv mener at han ikke ville kunne bo der fast. Han nævner at det er så tomt og barskt at han
ville meget hurtigt begynde at drikke alkohol, da det ville hjælpe ham med at komme igennem det hele. Det
kan lyde voldsomt at kalde denne scene point of no return, men det er altså nu hvor seeren har brug for at se
resten af dokumentaren for at finde svar. I denne del af afsnittet ser man Anders besøge Paulus som bliver
interviewet samtidig med de spiller skak, og man får både svar på spørgsmål her samtidig med at seeren
bliver endnu mere nysgerrig. Seeren undrer sig på dette tidspunkt stadig over hvorfor de unge mænd dør i en
tidlig alder, og hvorfor deres samfund er bygget op på den måde som det er. Det er her tekst 1a slutter, og der
kan derfor ikke kommenteres på henholdsvis, klimaks og udtoning.

Selve dokumentaren er klippet i kronologisk rækkefølge, da den følger Anders Lund Madsen i alle de dage
han bor i byen. Da serien lægger meget vægt på hans personlige tanker er det vigtigt at den er kronologisk, så
seeren kan få et indblik i hvordan hans syn på byen ændrer sig i takt med at han befinder sig i byen i længere
og længere tid. Serien indeholder få klip i forhold til mange andre film, hvilket er med til at gøre den mere
relaterbar. For mange klip som i en actionfilm ville give følelsen af at det hele ville være opsat, og ville
fjerne oplevelsen af at man er der sammen med Anders. Mange dokumentarudsendelser med en journalist i
spidsen manipulerer tit med f.eks. interviews så seeren får samme syn som journalisten. Dette får man ikke
fornemmelsen af at være tilfælde da Anders interviewer Paulus, grundet de få klip. Afsnittet har en meget
rolig klipperytme, hvilket gør at seeren ikke mister fokus på hvad der bliver fortalt. For hurtig klipperytme
kan virke forvirrende og voldsomt, og det ville derfor ikke passe til sådan en dokumentarudsendelse som
denne. Da serien prøver at vække noget mystik og frygt over de døde unge kunne producenten have brugt
hurtig klipperytme da det virker mere voldsomt, men det ville have fjernet den virkeligheds oplevelse de
prøver at skabe for seeren.

Billedkomposition er ekstremt vigtigt i alle film og serier da det er med til at bestemme hvad seeren skal
have fokus på, og man ser derfor også mange forskellige eksempler på billedbeskæring i dette afsnit. Ved
00:40 ser man den animerede sekvens, men her ser man altså landskabet oppefra og det er derfor et
oversigtsbillede. I starten af afsnittet samt andre steder i udsendelsen gøres der brug af totalbillede, hvilket
gør at man kan se hele personen. Dette bruges når der ikke udelukkende skal være fokus på personen, men
også det rundt omkring. Når dele af personen er ude for kameraet, kaldes det halvtotalbillede, og her vil
produceren gerne have mere fokus på personen og personens handlinger. Ved 2:55 gøres der brug af
oversigtsbillede, samt nakkeskud. Kombinationen af disse beskæringer gør at man kan se alt hvad der

2
 Mikkel Christian Rasmussen
Nyborg Gymnasium 3y
15/11-2021

foregår, samtidig med at Anders går væk fra kameraet. Man skal derfor nu ikke have fokus på hvad han siger
eller gør, men mere på det der sker omkring ham. Ved interviewet med Paulus ser man i flere omgange
eksempler på nærbillede, da der zoomes ind på hans ansigt hvor der kun lige kan ses fra skuldrene og op.
Dette bruges når der skal være udelukkende på den person som er i fokus, og dette er derfor oftest anvendt i
interviews.

Gennem hele afsnittet ser man mange eksempler på traditionelle kamerabevægelser, og ikke rigtig noget
ekstraordinært. Dog indeholder denne dokumentar klip med håndholdt kamera, hvilket ikke er ret traditionelt
for en dokumentar eller bare generelt film og serier. Håndholdt kamera kan ses når Anders Lund Madsen
fortæller om forskellige ting, hvor han selv står med kameraet i hånden og filmer sit ansigt. Håndholdt
kamera kan give nogle rystede og skæve billeder, men det er med til at sætte tempoet op og give en vis
stemning. Det kan virke mere personligt når Anders står og filmer sig selv, og han prøver derfor at skabe en
slags forbindelse med seeren.

Lys og lyd er også relevant for en dokumentar, men der kan argumenteres for at det er mere relevant i andre
genrer. Lyset i denne serie er naturligt, og der bliver derfor ikke brugt spots til at fremhæve visse elementer.
Reallyd er et vigtigt element i denne serie, da der er mange klip hvor der ikke bliver spillet effektlyde eller
musik ind over. Dette gør at der fokuseres på b.la. personen der snakker, eller naturlige lyde. Anders speaker
også i dette afsnit, hvilket som sagt er med til at informerer seeren. Ved f.eks. 2:50 bliver der brugt musik
selvom Anders snakker ind over, men det er meget lavt og fjerner derfor ikke fokus fra ham. Hvis man lytter
til musikken, er det en meget stille og rolig melodi, som er brugt til at skabe en rolig stemning. Ved omkring
1:00 ser man introen til afsnittet, og her kan man også høre musik i baggrunden. Anders præsentere her selve
omdrejningspunktet af serien, og musikken er derfor lidt mere mystisk. Den er ikke voldsom eller direkte
uhyggelig, men den er med til at skabe en vis mystik over denne lille by på Grønland.

Forskellige perspektiver bliver også benyttet, hvilket f.eks. kan ses ved 2:55 hvor man ser Anders oppe fra.
Dette kan være med til at gøre ham lille, og i dette tilfælde få ham til at virke som om at han ikke helt passer
ind. Når der interviewes derimod, ser man det i normalperspektiv, altså øjenhøjde. Her handler det om at se
på personerne i øjenhøjde, hvilket får dem til at virke mere menneskelige.

Der kan argumenteres for at denne dokumenter er mere end bare en genre, der kan både nævnes den
informative dokumentar og den kritisk-dybdeborende dokumentar. Den informative dokumentar indeholder
f.eks. natur og kultur, berettermodel, voiceover, håndholdt kamera, stemningsfuld musik, samt at Anders
prøver at informere og oplyse om virkeligheden. Den kritisk-dybdeborende dokumentar minder meget om,
men her kan der ses eksempler på at Anders prøver at grave nogle sandheder frem. Anders er på en måde en
detektiv som ikke bare skal undersøge hvordan det er at bo i byen, men også hvorfor f.eks. unge mænd dør i
så tidlig en alder. Disse fremgangsmåder kan give et lidt mere kritisk syn på Ittoqqortoormiit og dens
borgere, men er også med til at gøre det mere spændende.

3
 Mikkel Christian Rasmussen
Nyborg Gymnasium 3y
15/11-2021

Lykkelænder og Den yderste by minder umiddelbart ikke ret meget om hinanden, måden de er filmet og
bygget op på, er også meget anderledes. Lykkelænder fokuserer på den del af Grønland omverdenen ser, og
prøver i denne dokumenter at åbne folks øjne for hvad Grønland egentlig er. Folket på Grønland er et folk
med mange og gamle traditioner, og er derfor langt mere selvstændigt og stolt folk end mange andre lande.
Begge dokumentarer prøver at vise hvor hårdt det faktisk kan være at være bosat på Grønland, og på dette
punkt minder de derfor meget om hinanden. Hvis man kigger på det filmtekniske bruger de to dokumentarer
meget forskellige værktøjer for at vise Grønland, og det gør dem unikke på hver deres måde. Den yderste by
virker mere personlige på den måde at Anders selv filmer og besøger folk, det samme sker der i Lykkelænder
men man får stadig fornemmelsen af at Lykkelænder er meget mere professionel lavet og det kan fjerne den
der autentiske fornemmelse. Begge dokumentarer vil i bund og grund vise det samme, men benytter
forskellige veje til at nå til samme destination.