INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914 1 1870erne og i 1890erne slog industrien for alvor ani Danmark. Men ogs landbruget blev effektiviseret. Fra 1882 organiserede danske bonder sig i en andelsbeveegelse og oprettede bl.a. andelsmejerier og andelsslagterier. Det skabte et enormt skridt fremad for dansk land- brug bade i kvantitet og kvalitet. Omkring 1900 var smor og flmesk langt de storste eksportartikler og tidens rigeste og maegtigste land, England, den storste kunde, Allerede i 1866 blev grundloven revideret i ikke-demokratisk ret- ning, der blev indfort privilegeret valgret til landstinget. Det betad, at overklassens parti, Hjre, der iseer repraesenterede godsejere og embedsmend, fik flertal i landstinget, mens bondernes repreesentan- ter, der samledes i Venstre, havde flertal i folketinget. Hvem skulle 84 dane regering? Venstre mente, at det burde vere folketingets flertal, mens Hojre overlod det til kongen, som de vidste foretrak en hgjremand. I over 30 ar (1870-1901) 1a regeringsmagten hos Hojre, hvis frontfigur var statsminister Estrup. Med alle midler forsagte Venstre at fa regeringen til at ga af, og undertiden forte denne sdkaldte forfatningskamp til borgerkrigslignende tilstande i landet. Forst i 1901 udnaevnte kongen et Venstre-ministerium. Denne begivenhed kaldes systemskiftet, for siden har parlamentarisme veeret fast skik i Danmark, dvs. at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sig. Begyndelsen af 1900-tallet var Venstres store tid, og de fik gen- nemfort en rekke reformer, bl.a. en demokratisering af skolon og en Industriliseringen ny revision af grundloven i 1915. Den privilegerede valgret til lands- slog for alvor igen tinget blev igen afskaffet, og kvinder og tyende fik valgret. I 1905 brod nem i Danmark venstreflgjen af Venstre ud og dannede Det radikale Venstre, hvis slutningen of 1800- meerkesager blev antimilitarisme og social sikring af de svageste. Pa tallet, Fra Cloettas disse punkter kunne de samarbejde med arbejdernes parti, Socialde- Damp-Chokolade- mokratiet, der forste gang blev repreesenterct i folketinget i 1882 og Fabrik i Koben. siden stormede frem fra valg til valg og overhalede Venstre i 1924. avn. INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914 153 Philippe Sales (ps@oure. dk) Copyright 2013 Systime A/SBefolkningseksplosion og sociale problemer I det gamle landbrugssamfund for Ar 1800 var befolkningstallet no- genlunde konstant. Det skyldtes, at fadselskvotienten (antal fadte pr. 1000 indbyggere) og dedskvotienten (antal dede pr. 1000 indb.) 1a pa omtrent samme hgje niveau. Den hoje fadselskvotient illustrerer, at hver kvinde i gennemsnit fik 4-5 born, Bgteskabsalderen var ganske vist hojere end i dag, 27 ar for kvinder og 30 ar for mend, men den sifte kone fudte et barn hvert andet r, indtil hun dade i barselsseng eller kom ud over den fadedygtige alder. Den heje dedskvotient skyldtes furst og fremmest den hoje bornedo- delighed. Mere end 20% af bornene dade inden for det férste levear, og andre 10% overlevede ikke bornesygdommene. Livet igennem truede sygdomme, isser de pdeleeggende epidemier, og hungersngd, nar hosten slog fejl. I normale ar bukkede de svage under i slutningen af vinteren pd grund af kulde og mangel pd mad, born og gamle, fattige og syge dode af varhunger. Islutningen af 1700-tallet begyndte dédskvotienten at falde. De Arlige udsving blev mindre, og faldet fortsatte jeevnt til omkring 1945, da den naede vore dages nogenlunde stabile 10-11 promille, En lang reekke faktorer kan forklare dedskvotientens fald, medicin. ske fremskridt, bedre hygiejne herunder renere vand, kloakering og Den demografiske sundere boliger, men frst og fremmest rigeligere og bedre mad som transition. Leven. flge af landbrugsproduktionens veekst og den almindeligt stigende defodie og dede pr, levestandard, 1000 indbyggere __-1800-tallet igennem fortsatte den gamle familiestruktur, og fydsels- siden 1800 kvotienten holdt sig mellem 30 og 35 promille. Fra omkring 1890 be- gyndte antallet af fadsler imidlertid “ya falde, og det gik steerkt, Bortset fra de mystiske store Argange om- ring 1945 faldt kvotienten jeevnt til 10 promille pa mindre end 100 ar. I 1981 dede der for forste gang i 200 4r flere mennesker, end der blev fad. Siden har befolkningstallet veeret stagnerende, Det faldende fedselstal er svaerere at forklare end den faldende deds- kvotient, Brugen af praeventive mid- ler slog frst igennem i 1960erne, og kvindernes indtog pa arbejdsmar- kedet horer til i samme arti. Den sandsynligste forklaring ma verre, 0 at det var familiernes bevidste valg 100 1820 1840 1860 1680 1900 1920 1940 1960 1980 2000 ikke at f& s mange born maske for Fedslér 154 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime A/SBofotkningsvwhsten forte tien flugt fra land tl by. Nog le tog den store be: slutning om at ud: andre til USA, Af skedsscene pa Told: boden i Kabenhaun. Udsnit fra et male ri of Jorgen Roed, 1834. at drage bedre omsorg for det enkelte barn eller for at oge familiens levestandard eller af helt andre grunde. I landbrugssamfundets tid voksede folketallet, nar produktionen steg. I dag far vi fierre barn, jo rigere vi bliver. Denne overgang fra landbrugssamfundets stagnerende befolknings- tal med hej deds- og frdselskvotient til samme situation i industri- samfundet, men med lav dods- og fadselskvotient, kaldes den demo- grafiske transition (den befolkningsmesssige overgang). Den er ikke et dansk feenomen, men kan iagttages i alle industrialiserede lande. Den medforte en befolkningseksplosion, i Danmark en fem-dobling af befolkningen pa mindre end 200 ar. Tar 1800 var der i Danmark 925.000 indbyggere, 20% boede i ho- vedstad og kobstaxder, og ca. 75% var landbrugsfamilier. I 1900 var befolkningen steget til knap 2, 5 mill, nu boede 38% i byerne, og ca. 40% var landbrugere. Af de 1, 5 millioner nye danskere var den ene halvdel fodt ieller flyttet til byerne, den anden blev pA landet. Selv om antallet af landmaend med familie faldt relativt, steg det i absolutte tal helt til 1929. 1800-tallet igennem var der ca 2.000 godser og ca. 70.000 garde. Den store befolkningstilvaekst fandt sted i husmandsfamilierne, deres antal steg fra 90.000 i 1835 til over 200.000 i 1900. Produktion og levestandard for hele samfundet blev fordoblet fra 1830 til 1900, men. stigningen var ulige fordelt. De fleste husmands- og landarbejderfa- milicr, der matte satse pa usikkert lonarbejde pa garde og godser, levede i yderste fattigdom. De var branndemaerkede som underklasse. Deres born var mindre af veekst og mere sygelige, de matte tidligt ud at arbejde, og derfor skulkede de i skolen eller sov i timen. INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914 155 Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime AISPa fattigatrdene Jeune stalerne (& ‘host og logi mod at arbejde og under haste sig et strengt reglement. Scene fra fattiggdrden i Faborg. I forgrun den den fordrukne "ringer" Jacob Aal 04 Blinde Soren, der havde boet pé fattiggrden si. den 1884, da han var tyve ar, Maleri "Til bords" af Jens Birkholm, 1904, Det var iseer denne store gruppe, der var i opbrud. Mange drog byen for at sage arbejde i den nye industri, andre tog en endnu storre beslutning og udvandrede til USA, hvor de havde en chance for at f4 deres eget landbrug, Indtil 1914 emigrerede naesten 300.000 danskere. ‘Som i eneveeldens tid havde kommunen pligt til at forserge dem, der ikke kunne Klare sig selv. Det matte dog helst ikke koste for mange penge, sé det at modtage fattighjeelp blev bevidst gjort sa ydmygende og degraderende, at det blev anset for den absolut sidste udvej. Fattig- hjelpsviriningerne bestod i, at modtageren mistede en del borgerlige rettigheder som stemmeret, ret til at disponere over sine ejendele og ret til at gifte sig, Fattighjeelpen blev givet pA flere mAder, enten ved direkte udbetaling af penge eller naturalier eller ved, at den fattiges forsorgelse ved en licitation blev overladt til den i kommunen, der ville gore det billigst. Endelig havde neesten hver kommune en fattigg&rd, hor de fattige fik kost og logi imod at arbejde og underkaste sig et meget strengt reglement. 1 1890 modtog 39.000 mennesker fattighjzelp, deraf var 17.000 anbragt pa fattiggdrde. 1 1891 blev der vedtaget en lov om, at personer over 60 Ar kunne fa alderdomsunderststtelse, uden at det medforte diskriminerende virkninger. Det blev begyndelsen pa den moderne sociallovgivning. PA grund af pres fra et hastigt voksende arbejderparti, Socialdemokratiet, og som folge af voksende velstand og et cendret syn pa fattigdom er det i de sidste 100 ar gradvist get sAdan, at fattighjelpsvirkningerne er forsvundet, og at storre og stérre grupper er blevet berettiget til hjelp 156 GRUNDSOG TIL DANMARKSHISTORIEN Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime ASOmlagning af landbruget Danmark var forst og fremmest et landbrugsland, og det blev det ved at vere til midten af 1900-tallet. Men i slutningen af 1800-tal- let, mens industrien slog an i byerne, gennemgik dansk landbrug en voldsom forandring og effektivisering, ogsa landbruget blev in- dustrialiseret. Efter krisen i 1820erne kom der igen gang i cksporten af korn, isser til England, Priser og produktion var stigende, og landbruget havde gode tider. I 1870erne sluttede kornsalgsperioden, da dansk korn blev udkonkurreret af billigt korn fra de nyopdyrkede amerikanske preerier, Pa forbavsende effektiv made klarede landbruget dog krisen ved at omlaegge produktionen til animalske produkter dvs.. kd, smgr og ost. Fra 1875 til 1900 blev eksportens omfang mere end fordoblet, og i 1900 udgjorde smor neesten halvdelen og flaesk en fjerdedel af eksportens veerdi. 55% af den samlede produktion blev eksporteret, og England var med 60% langt den storste aftager. Dansk landbrug havde foretaget et kvalitativt spring fremad og var blevet blandt de forende i produktivitet. Det var der mange Arsager til. Bonderne genoptog det gamle landsbyfeellesskab pA en ny made og organiserede produktionen pi andelsbasis. Det begyndte med mejerier. 1 1882 oprettede bonderne i Hiedding i Vestiylland det forste andelsme- Jeri, og det blev sa stor en succes, at der 20 ar efter var over 1.000, et i hhvert sogn. De lokale bonder investerede i fellesskab i en mejeribygning forsynet med den nyopfundne centrifuge, dor kunne skille fidden fra maelken, og de ansatte on mejerist. De forpligtede sig alle til at levere god meelk til mejeriet og flk afregning og del i overskuddet efter den leverede mangde. I andelsbeveegelsen kunne gardmeend og husmend samarbejde, pa generalforsamlingen stemte man “efter hoveder, ikke efter haveder” (antal keer). Ogsa andre virksomheder blev startet pa andelsbasis som slagterier, foderstofiorretninger og brugsforeninger. Nar andelsbevengelsen blev s& stor en succes, skyldtes det natur- ligvis, at den gav abenlys pkonomisk gevinst, men det skyldtes ogs& ihgj grad, at bonderne stod midt i en til tider hadefuld politisk kamp mod den gamle overklasse. Bonderne ville vise, at de kunne selv, og gore sig uafhaengige af godsejeren og ksbmanden i byen. Den feelles fjende nedtonede modssetningen mellem gardmend og husmsend, som i feellesskab fremheevede de demokratiske prineipper som modstykke til overklassens aristokratiske fremfeerd. Bonderne var bedre rustede til en s4dan kamp end tidligere. Skole- loven af 1814 med syv ars undervisningspligt havde endelig sendt alle danske born i skole, og efter 1850 kunne naesten alle danskere laese og skrive, Det var forudssetningen for, at bgnderne kunne suge til sig afny viden. De nyoprettede landboforeninger ansatte konsulenter, der var uddannet pa landbohgjskolen, og som rAdgav bonderne i alskens INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914 157 Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime A/Sverst en bottekcel der pé Hoerrin. 4 herregird, hoor rman lod mthen hens ¢flade kar ¢ et dagn, for at fl den hunne skille sig fra. Nederst LC. Niel- sens centrifuge fra 1878, der var den loknishe forudsat: ning for andelsme- Jeriorne Nar eontrifugen ber rundt om ake ‘sen: HLA, slynges den tunge shum- rmetmaath fra den lette lade, og gen: nem de to rer: D, fiernes math og flocte ver for sig. Centrifugen ka: ne trakkes of en ho eller hest, men de store centrifuger forudeatte damp: ‘maskiner, Mlustrationer i "Mactheribruget i Danmark”, 1896. Philippe Sales (ps@oure.dk) faglige sporgsmal. Aviserne slog for alvor igennem efter 1870, og al- lerede i 1873 holdt hver fjerde bonde avis. 11830erne opstod de sdkaldte gudelige voekkelser. Det var en slags religidse graesrodsbevegelser, hvor jaevne bonder médtes til andagt i private hjem som en protest imod statskirkens rationalistiske og andlose preester. Eneveelden var nerves ved disse folkelige bevgelser, men de voksede sig steerke og blomstrede i resten af arhundredet. De delte sig i to figje, en grundtvigiansk inspireret af praesten og digte- ren NES. Grundtvig, “den glade kristendom’, og en mere alvorlig og streng bevengelse, Indre Mission. Veekkelserne forte til oprettelsen af en reekke hgjskoler, der hen- vendte sig til unge voksne mennesker. Disse skolers formal var ikke primart at videregive kontant viden, men at vokke de unge men- neskeligt, nationalt og kristeligt. For tusinder af karle og piger blev et scks manedors hyjskoleophold en Ipftelse og en oplevelse, der siden inspirerede til oprettelse af frimenigheder, friskoler og gymnastik- foreninger, til meder i forsamlingshuse og missionshuse, men ogsa til deltagelse i andelsorganisationer og politisk arbejde. (Tekst nr. 35) Forfatningskampen Omkring 1870 begyndte politikere og veelgere at organisere sig i politiske partier, Forskellige grupper af bondepolitikere sluttede sig sammen i Det forenede Venstre, og fa ar efter dannedes partiet Hajre, der repreesenterede godsejerne og bybefolkningen, isaer embedsmeend og ethvervedrivende. Pa grund af valgreglerne i grundloven af 1866 158 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN Copyright 2013 Systime A/Sfik Hgjre et sikkert flertal i landstinget, mens Venstre fra 1872 fk ct lige 88 siktkert flertal i folketinget. Det var derfor et problem, hvem der skulle danne regering, og om det kom de to partier til at fore en opslidende kamp helt til 1901. Hojre haevdede, at de to ting var ligestillede, og at kongen, som der stod i grundloven, frit kunne udnaevne og afskedige statsministeren. Det kunne de roligt gore, for de vidste, at kongen var hgjremand, Christian IX (1863-1906) var i hele sin tankegang prget af eneveel- dens rangssamfund, og for ham ville det veere en utsenkelig tanke og, en skandale at skulle udneevne en simpel bondemand til minister, endsige statsminister, Han blev da ogsa ved at udnaevne hajrerege- ringer indtil 1901. Den mest markante hgjremand var godsejer Jacob Bronnum Scave- nius Estrup, som var statsminister eller konseilspravsident, som det hed dengang, fra 1875 til 1894, Estrup mente, at kun jordejendom gav ansvarlighed for samfundets anliggender, jo mere jord jo starre ansvarlighed, og derfor burde godsejerne styre landet. Han havde kun foragt tilovers for almindelig valgret og ville ikke underkaste sig “talmajestzeten”. Venatre gik ind for folketingsparlamentarisme, dvs.. det princip, at regeringsmagten bor ligge hos det parti, der kan samle flortal i folketinget. Venstre mente, at det var i demokratiets nd, at folke- tinget, der var valgt ved almindelig valgret, havde stérre betydning end landstinget. Under arbejdet i rigsdagen forsogte Venstres politikere pa forskellig made at tvinge regeringen til at ga af. De naegtede adskillige gange at stemme for finansloven, det fulgende ars statsbudget, men regeringen svarede igen ved at oplose folketinget og udstede en provisorisk (fore- lsbig) finanslov. De forsogte sig ogs med den sikaldte visnepolitik, dvs, at de stemte nej til alle regeringens lovforslag. Regeringen var irriteret, men blev siddende. 1 1885 kulminerede forfatningskampen, da regeringen vedtog en provisorisk finanslov med udgifter, som Venstre havde nedstemt. Hojre onskede et steerkt forsvar koncentreret om en stor og kostbar befestning omkring Kebenhavn. Den blev bygget i arene 1886-1894 pa trods af Venstres modstand. Man skumilede overalt i landet, der blev hvisket om skattenaegtelse og vacbnet opror, men der skete ikke noget. Man kan i dag undre sig over, at bonderne, landets store flertal, fandt sigi, at den gamle overklasse med udemokratiske midler fastholdt, regeringsmagten, Der er flere forklaringer pA den sag. De inatitu- tioner, der udovede magt i samfundet, var loyale over for regeringen, officerer, embedsmeend og dommere var stort set hejremend. Embeds- mend, der var kritiske over for regeringen, blev fyret, hajskoler, der INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914 159 Philippe Sales (ps@oure.ck) Copyright 2013 Systime AS1 1885 hulmine rede forfatnings ‘hampen da rege ‘ingen vedtog den provisoriske finanslov, der ajorde det muligt at afholde udgif- ter til Kebenhavns befeestning mod flortallet i Folk: linget. Pé Bille: det overrackker re -geringens leder, Estrup provisor erne i form af sure abler til Venstres leder Christen Berg. Viggo Horup (Gil hajre) var en af de skarpeste mod: standere af mil taviseringen. Han stillede det be- _talte Estrup midt imod, fik frataget deres statstilskud, og domstolene romte spergemal: idgmte redaktorer fengselsstraffe for regeringefjendtlige artikler. I “Had skal det 1885 oprettede Estrup tilmed et gendarmerikorps, der skulle holde nytte?”. Tegning _ folket iro. i det honservati Venstre var et stort parti, der var sammensat af grupper med meget ve vittighedsblad. — forskellige holdninger og interesser. Det udnyttede regeringen klogt "Punch, og spillede den ene gruppe ud imod den andon, gang pi gang blev partiet splittet, og en fraktion gik pA kompromis med regeringen. Ikke mindst forsvarssporgsmalet delte vandene. Pa den ene side stod en national figj ofte med tilknytning til hgjskolerne, der lod sig lokke af regeringens forsvarspolitik, pa den anden en figj, der bekaempede bade militaer og grundtvigsk nationalromantik. Endelig er der en social og psykologisk forklaring. Danske binder var ikke revolutionzere, efter dirhundreders underkuelse stak almue- instinktet dybt. Nok havde veekkelser, hojskoler og andelsbeveegelse givet sget selvtillid, men nar godsejeren og preesten talte, stod bonden stadig med hatten i handen og bgjede nakken. 1 1890 indledte moderate flaje i Venstre og Hire et. samarbejde i et feelles gnske om at afslutte forfatningskampen. Det endte med et, forlig i 1894, der gik ud pi, at Venstre accepterede Kobenhavns be- feestning imod, at Estrup gik af som konseilspreesident. Forst i 1901 160 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime A/Sbekvemmede kongen sig dog til at udnaevne et Venstreministerium, Den begivenhed kaldes systemskiftet, for siden har parlamentarisme veeret statsskik i Danmark, dvs.. at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et flertal i folketinget imod sig. Industrialisering og arbejderbeveegelse Nar moderate venstrefolk begyndte at soge mod hajre, skyldtes det blandt andet, at socialismens spogelse dukkede op pa den yderste venstreflgj i form af arbejdernes parti, Socialdemokratiet. Spagelset var dog ikke verre, end at Venstre og Socialdemokratiet ofte indgik valgsamarbejde mod den feelles fjonde, Hjre. I 1884 blev socialdemo- kkraterne for forste gang repraesenteret i folketinget med to mandater, {1901 fik de 14 af folketingets 114 medlemmer. Grundstammen i Socialdemokratiets veelgerkorps var industriarbej- derne, og netop i 1870erne fik industrialiseringen sit furste gennembrud i Danmark. Industri er i modseetning til handveerk masseproduktion af'varer, der seelges pa et bent marked, og som fremstilles ved hjeelp af maskiner. I 1890erne kom der et nyt opsving, og omkring 1900 beskaeftigede industrien 100.000 arbejdere. De vigtigste brancher var tekstilindustri og jern- og metalindustri, De enkelte virksomheder var gennemgaende sma og leverede alene varer til hiemmemarkedet, iseer til landbruget. (Tekst nr. 34) En veesentlig forudseetning for industriens og landbrugets effek- tivisering var transportrevolutionen, som blev skabt af jernbaner og dampskibe. Den forste jernbane, der gik fra Kobenhavn til Roskilde, blev indviet i 1847, og i 1914 var det danske jernbanenet udbygget med 4000 km. jernbane, Dampskibe skabte hurtige og stabile fragtruter, men forst efter 1900 blev sejlskibene udkonkurreret p& de laengere strekninger. Det firste socialistparti blev dannet i 1871 som en dansk aftleling afDen forste Internationale, der blev ledet af Karl Marx. Mens Louis, Pio, en temperamentsfuld og handiekraftig postembedsmand, var manden bag partiet i Danmark, som allerede i 1872 havde 9.000 medlemmer. Pio udgav en avis, Socialisten, hvori han i et blomstrende sprog skrev lidenskabelige artikler, der forskriekkede borgerskabet, Han hudflettede kapitalisterne, “guldets dyrkere og de fattiges udsu- gere’, og manede arbejderne til at std sammen og ikke "lade sig fore til kapitalens slagtebank’. Under en murerstrejke i 1872 kaldte Socialisten til demonstration pa Felleden, Demonstrationen blev forbudt, men da den alligevel blev afholdt, greb politiet ind. Pio og andre ledere blev arresteret og sad faengslet i tre ar. I 1877 lod han sig bestikke af politiet og emigrerede til USA. Dermed sygnede beveegelsen hen for en tid. INDUSTRIALISERING OG DEMOKRAT! 1866-1914 161 Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime A/SModssetningerne ‘mellem den hon: servative regering 0g det nyoprettede socialistiske parti, Socialdemokrati: et, hom til udtryk sgennem demon: strationen pF ledlen i 1872. Teg ringer idet kon- servative “Punch” 0g i det socialist: she "Ravnen" Philippe Sales (ps@oure.dk) Snart kom arbejderbevaegelsen dog i gang igen nu ledet af solide og jordbundne handveerkersvende, De besluttede at dele beveegelsen i en politisk og en faglig afdeling, som dog fik et neert samarbejde. Den politiske del blev varetaget af Socialdemokratiet, der blev nyoprettet i 1878, mens fagbeveegelsen organiserede den faglige kamp. 11870erne blev der oprettet en raekke fagforeninger, lokale sammen- slutninger inden for et enkelt fag. Fra 1885 begyndte fagforeningerne at slutte sig sammen i landsdsekkende fagforbund, og i 1898 dannedes De samvirkende Fagforbund, DsF (fra 1959 Landsorganisationen, LO). Ogsa arbejdsgiverne organiserede sig og dannede i 1898 Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (fra 1920 Dansk Arbejdsgiverfor- ening, DA). 11899 startede jyske snedkere en strejke for at f& lige sa meget i lon 80m snedkerne i det pvrige land. Snedkerforbundet og snedkermestrene enedes om en ny overenskomst, men snedkersvendene forkastede den. Det gav arbejdsgiverforeningen anledning til at starte en aktion, der skulle kneckke den opseetsige og besvaerlige fagbevagelse. Forst blev der erkleret lock-out for snedkerne, og siden blev lock-outen udvidet til 40.000 arbejdere eller halvdelen af DsF's medlemmer. Konflikten varede i 19 uger, og for mange af de udelukkede ar- bejdere betsd den sult og skonomisk ruin. De fik ganske vist en beskeden stotte af bade dansk og udenlandsk fagbeveegelse, og ogs uden for arbejderbevzegelsen madte de sympati. Mange bonder mente, 162 GRUNDBOG TIL OANMARKSHISTORIEN Copyright 2013 Systime A/Sat hgjremaendene i arbejdsgiverforeningen gik alt for aggressivt til veerks, Endelig den 5. september var de to parter rede ti at forliges. Sned- kersvendene matte acceptere det forste forlig, men vigtigere var det, at det sikaldte septemberforlig fastslog nogle generelle spilleregler for forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere, en slags arbejdsmar- kedets grundlov, som har vaeret gieldende siden med sma andringer 5 1960 og 1986. Septemberforliget fastsatte regler for, hvordan en lovlig konflikt skulle varsles og iveerkscettes og palagde parterne fredspligt, mens overenskomsten var gildende. Arbejdsgiverne anerkendte siledes fagforeningernes ret til indga kollektive overenskomster, mens man fra arbejderside matte acceptere arbejdsgivernes ret til “at lede og fordele arbejdet”. 1 1910 indfortes ved lov Den faste Voldgiftsret (i dag kaldet Ar- bejdsretten) og Forligsinstitutionen. Arbejdsretten afer sager, hvor arbejdere og arbejdsgiver er uenige om, hvordan overenskomsten. skal fortolkes, og Forligsinstitutionen skal mangle, hvis de to parter ikke kan forhandle sig til rette om en ny overenskomst og truer med strejke eller lock-out. Denne organisering af arbejdsmarkedet opfattedes som en sejr af bade fagbeveegelse og arbejdsgivere, som havde en ferlles interesse i fredelige og stabile forhold. Naturligvis var der stadig arbejdsgivere, der s4 redt ved tanken om fagforeninger, ligesom der i arbejderbe- vengelson var en venstrefigj, der forkastede septemberforliget ud fra den betragtning, at det betad en accept af det kapitalistiske samfund. Opbakningen bag fagbevaegelson var dog staerk. I 1910 var over halv- delen af arbejderne organiserede, en organisationsgrad, der var hgjere end i noget andet land, og i dag er stort set alle danskere medlem af en faglig forening. Gardmeendenes store tid Fra 1895 til 1914 oplevede landet og landbruget i seerdeleshed en stabil og starrk gkonomisk fremgang, en tid, der siden for mange kom til at sta som “de gode, gamle dage”. Gardmaondene fyldte meget i samfundet, og deres parti, Venstre, dannede regering 1900-1913 og igen 1920- 1924 og 1926-1929, Indtil 1906 havde de tilmed flertal i folketinget, det har intet parti siden opndet. Dette flertal afspejlede dog ikke et flertal blandt velgerne, men den kendsgerning, at Venstre havde stor gavn af valgsystemet, der var valg i enkeltmandskredse. Da Venstre blev regeringsparti, viste det sig, at et flertal i partiet snskede at oprotholde et forholdsvis steerkt forsvar, selv om det blev besluttet at nedlaegge den omstridte Kobenhavns befeestning i labet INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914 163 Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime A/Safnogle &r. Derfor bred den antimilitaristiske venstreflgj ud af partiet og dannede i 1905 sit eget parti, Det radikale Venstre. Dermed var de fire partier pa scenen, der skulle komme til at dominere dansk politik i hele det 20. arhundrede og som siden blev kaldt “de fire gamle partier”, Hojre, der i 1915 tog navneforandring til Det konservative Folke- parti, repraesenterede de selvsteendigt erhvervsdrivende og byernes middelklasse, De konservative onskede et staerkt forsvar og ville bevare nationale veerdier og traditioner, gud, konge og feedreland, De var tilhaengere af en vis toldbeskyttelse af den unge industri. Venstre, der alene hentede sine stemmer pa landet og iswr blandt gardmeendene, var et liberalt. parti. Det gik ind for erhvervslivets frie udfoldelsesmuligheder og frihandel, hvilket altsammen pas- sede fint for det ekspanderende landbrug. I gvrigt skulle der vaere sparsommelighed i statshusholdningen, og man vendte femoren, nar det drejede sig om udgifter til sociale og kulturelle forhold. Skolen skulle demokratiseres for at bryde den konservative overklasses uddannelsesmonopol. Det radikale Venstre fik iseer stotte fra en s@ underlig blanding som intellektuelle og smd landbrugere, “husmeend og skolelrere”, som man sagde dengang, Partiet kaldte sig socialliberalt, Det beted, at de radikale pa den ene side gik ind for den enkelte borgers frihed i ethvervsliv og kulturliy, men pa den anden side en steerk og aktiv statsmagt, der gennem skatte- og sociallovgivning skulle gribe ind til gavn for svage grupper i samfundet. Antimilitarismen var et negle- punkt for de radikale, som ville indskraenke militaret til en beskeden styrke som graensevaern, Socialdemokratiet var arbejdernes og de sma lanmodtageres parti. I teoretiske principerklaeringer erklaerede partiet krig mod det kapitali- stiske samfund og den private ejendomsret til produktionsmidlerne. I daglig, praktisk politik sa billedet dog anderledes ud, Her byggede man helt pa det parlamentariske demokrati, og mAlet var ved hjcelp af en staerk statsmagt og demokratiske reformer at né til stadig starre pkono- isk og social lighed i samfundet, Socialdemokraterne var modstandere af nationalisme og militarisme og gik ind for total afrustning. Venstre fik i Arene efter 1901 gennemfdrt en del reformer, som lenge havde stdet p& partiets dnskeseddel. I 1903 blev de gamle hartkornsskatter pa jord aflgst afindkomstskat, en reform, der syntes rimelig, efterhénden som stadig feerre levede af landbrug. | det for- ste ar beskattedes de mellemste indkomster med 1,3% og de hajeste med 2,4%, 84 i starten var indkomstskatten nédig, men den havde fremtiden for sig. Ogsa i 1903 gennemfprte Venstre sammen med socialdemokraterne en skolereform, der skulle demokratisere adgangen til do hojere ud- 164 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN Philippe Sales (ps@oure.ck) Copyright 2013 Systime A/S‘For Vensiresshole- dannelser. For 1903 tog man studentereksamen pé en latinskole, hvor ‘reform i 1908 var eleverne blev optaget i 10-12 ars-alderen. I praksis var det bérn af det hovedsageligt veluddannede embedsmaond og det bedre borgerskab og naesten kun det bedre borger- _drenge. Forst i 1875 blev det tilladt piger at tage studentereksamen skabs drenge der og studere ved universitetet, bleu studenter.Ble- Med reformen blev der efter folkeskolens femte klasse indskudt en ver pa Arhus Kate. firedrig mellemskole, der gav adgang til gymnasiet. Det skabte en dralskole i 1891. bredere rekruttering for bybsrnene, og i 1945 tog 30% af en Argang mellemskolecksamen, men stadig kun 4% studentereksamen. P4 lan- det gik bornene som fri skole i syv ar og kun hver anden dag, og det var undtagelsen, at et landbobarn fik anden videre uddannelse end et hojskoleophold. Der var naturligvis hos Venstre et steerkt onske om at fa aendret grundloven og dermed sammenssetningen af det konservative lands- ting. Da Socialdemokratiet og Det radikale Venstre imidlertid gik steerkt frem fra valg til valg, blev mange venstrefolk med deres hov- ding, LC. Christensen, i spidsen mindre ivrige efter at demokratisere landstinget. Derfor kunne en ny grundlov farst vedtages i 1915 efter mange Ars indviklede forhandlinger. Der blev nu almindelig valgret til begge ting, dog saledes at valgretsalderen til folketinget blev 25 4r og til landstinget 35 ar. Ved grundloven i 1915 udvidedes valgretten til at omfatte kvinder og tyende, Nar kvinderne fik valgret, skyldtes det ikke, at de neermede INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1866-1914 165 Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime A/Ssig ligestilling med meendene i det daglige liv, snarere tveertimod. 1 landarbejder- og arbejderhjem matte konen ofte tage arbejde for at supplere familiens indtaegt, Det drejede sig om darligt betalt arbejde med rengsring, madlavning, syning eller ufaglert arbejde pa en fa- brik, og nar hun ogsa forventedes at klare husholdningen, var der ikke meget overskud til at taenke pa valgret og politik. Tlandbohjemmene havde meend og kvinder som tidligere hver sine faste opgaver, men kvindorne tabte terran. Med indfgrelsen af slagte- rier og mejerier mistede de deres gamle vigtige arbejde med slagtning og behandling af meelken til smor og ost, si deres ansvarsomrade blev efterhnden indskraenket til husarbejdet alone. Dertil kom, at det nye liv med deltagelse i politik og foreningsliv nzesten udelukkende var et mandeforetagende, s4 konsrollerne pa landet fjernede sig fra tidligere tiders delvise ligevaerdighed. I borgerskabets familier var konen hjemmegiende. Hun havde ansvaret for at skabe en varm og harmonisk hjemlig atmosfeere om mand og bsrn, I det hgjere borgerskab skulle hun ogsa holde styr pa Den konservati- ve opfattelse af det nystiftede Dansk Keindesamfund. ‘Tegning i "Punch 1898, 166 GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime A/Stjenestefolkene, Men det var ikke alle kvinder, der blev gift, og netop i det veluddannede borgerskab blev det almindeligt, at kvinder fik en uddannelse for at kunne klare sig sely, hvis ulykken var ude, og de ikke fandt en mand. Uddannede og selvbevidste borgerkvinder dannede i 1871 Dansk Kvindesamfund, og det var deres agitation, der forte til kvindevalgret forst ved kommunalvalg i 1908 og siden ved rigsdagsvalg fra 1916, En rakke reformer havde inden da skaffet kvinderne visse ret- tigheder, fx file de i 1875 tilladelse til at tage studentereksamen og at studere ved universiteter og andre hgjere leereanstalter, men stadig var den ugifte kvinde underlagt sin fars myndighed indtil sit 25. Ar, og den gifte kvinde var underlagt sin mands myndighed. Ferst ved Alberti fk otte __gegteskabsloven i 1925 blev mand og kone juridisk set naesten ligestil- ars tugthus forat lede. (Tekst nr. 36-37) have bedraget for Ved valget i 1918 fik Socialdemokratiet og Det radikale Venstre det der idog vil. tilsammen fiertal i folketinget, og de radikale dannede regering 1913- lesvare tilman- 1920, Nar det mangtige Venstre s4 hurtigt var pa tilbagetog, skyldtes ae milliarder. Tee. det bLa. at partiet i 1908 blev ramt af on odelaeggende skandale, P.A. ring i "Klods Alberti, en fremtreedende venstremand, der 1901-1908 havde veeret Hans", 1902. landets justitsminister (!), meldte sig selv til politiet som storbedra- ger. Da den gamle kong Christian IX i 1901 endelig havde udnaevnt et venstreministerium, matte han til sin overraskelse indramme, at disse venstrefolk var ganske tiltalende mennesker undtagen “ham med det italienske navn’, Alberti var kendt som en skrap antisocialist og en hard hund, og han fik som justitsminister indfgrt pryglestraf for visse voldsforbrydelser. Han var ogsa leder af Den Sjeellandske Bondestands Sparckasse, og ved retssagen i 1908 viste det sig, at han havde bedraget sparekassen for 15 millioner kr. et enormt beleb, der oversteg et ars indkomstskat. Dommen gav Alberti otte ars tugthus og Venstre og det ledere et knack, INDUSTRIALISERING OG DEMOKRATI 1856-1914 167 Philippe Sales (ps@oure.dk) Copyright 2013 Systime A/S