Noah Jermouni Lund terminsprøve 8/2/2022

I Stine Hansens interview af Johan Olsens: ”jeg lider af bullshitallergi. Det giver noget udslæt af
og til spontant næseblod” ser vi eksempler på hvordan man bruger sproget i forskellige
sammenhæng, og også hvordan sproget irritere os når det ikke bruges rigtigt i både skrivemåde og
talemåde. Her møder vi Johan Olsen som er sanger, biolog, forsker, forfatter, radiovært mm. Han
bruger sproget på forskellige måder i forhold til hvad han fortager sig, mere formelt som forsker
og mindre formelt og mere frit som radiovært. Folk bruger deres sprog på forskellige måder og det
skaber en identitet for dem og Johan Olsen konstaterer følgende da han får stillet dette spørgsmål
”Dømmer du andre folk på deres sprog, og den måde de taler på?”, han svarer ”Ja, naturligvis.
Måske er der snarere tale om at bedømme. Ligesom man bedømmer folk på deres påklædning,
makeup, tatoveringer og bogreol. Det talte sprog afslører meget om en person.” han tilføjer også ”
Med hensyn til det skrevne sprog, så bliver jeg irriteret, hvis fremmede mennesker, der forventes at
kunne skrive, henvender sig formelt til mig med en e-mail fuld af fejl” det er Nordjysk
Stiftstidendes læsere også enige i da avisen spurgte dem om deres hadeord/fejl på deres
facebookside.

Når man han hungen et hångklæde op eller bestilt en drinkS, er nogle af de ord som er fra
artiklen dit hadeord fra nordjysk Stiftstidendes som irriterer folk allermest og det er noget vi alle
vist kan relatere til, at der er de ord som virkelig irriterer en og får en til at krumme tæer. Der er
mange flere eksempler på ”hadeord” men det er også individuelt for det meste. Det kan være i
forhold til dialekt på sproget f.eks. når en jyde hører en fra Sjælland så kan personen synes at det
er træls den måde de nu snakker på og omvendt er endda måske værre for nogle sjællændere som
ikke engang kan forstå hvad jyden siger hvis person har en meget stærk/tyk dialekt og det er
endda samme sprog de snakker.

Man kan også se på sproget i forhold til socialklasse eller socialgruppe og det er meget præget
af uddannelsesniveau, mange som har høje uddannelser, bruger et lidt mere formelt sprog det vil
sige at de f.eks. ikke bander så meget og er mere fine i det i det hele taget. Ligesom Johan Olsen
når han er professor, så kører man automatisk over i et mere formelt sprogbrug og skifter karakter
på en måde. Når han så er radiovært, så bruger han høj sandsynligt ikke det samme formelle sprog
som når han er professor, men noget mere dagligdags sprog som lidt lavere uddannede og lavere
social placering bruger. Det lyder meget nedladende, det er dog bare for at skelne mellem de to
Noah Jermouni Lund terminsprøve 8/2/2022

socialgrupper. Det bruger de fleste mennesker også bare til dagligdagen, det med at ens sprogbrug
skifter i forhold til hvor man er og hvem man er i selskab med.

Etnolekt er også meget udbredt i Danmark blandt bestemte etniske grupper men mest
flygtninge fra Mellemøsten, det bliver for det meste brugt hvor det blandes med dansk, og det er
lidt et problem for der er mange danskere der er begyndt at tage det til sig og gå rundt og sige det.
hvor nogen ikke en gang ved hvad de ord de siger betyder. Det er ord som ”wallah” ”eow dig”
”shu” og mange flere, nogle folk bliver trætte af at høre på det hvis deres børn eller venner
begynder på at sige det. tit bliver det fortolket som om at folk siger disse ord fordi at de skal virke
hårde eller lidt sejere.

Låneord er lidt i den samme bane hvor man inddrager engelske ord for det meste i ens daglige
talen ved bruger af ord eller sætninger, ligesom kaffe det er fransk og ikke dansk, der er flere ord i
det danske sprog som stammer fra andre lande end man lige tror. Så er der deord alle kenderog
ligger mærke til og det er ”omg” eller ” for fuck sacke” det er mest negativt ladet ord man bruger
når det kommer til de engelske låne ord, låneord i Danmark hører også til sociale grupper hvor det
blander ord fra deres eget sprog ind i det danske.

Der er mange der lider af ”bullshitallergi”, det med at man bliver så irriteret over et ord der
enten bliver brugt forkert eller brugt ligegyldigt for at lyde klog eller lidt mere smart. Så er der
også de sprogfejl som folk laver ved at sige sat i stedet for siddet eller lagt i stedet for ligget. Bliver
man virkelig dømt på sådan nogle ting? Ja det gør man, de fleste mennesker har mindst et
hadeord som de ikke kan fordrage at høre på som bare lyder forkert oppe i deres hoved. Det er
afsenderen der er problemet i det her tilfælde for afsenderen har ikke lært andet end det de nu
siger, og så er der modtageren som har lært at sige ordet rigtigt og bliver irriteret over at det ikke
blive bliver sagt på den grammatisk rigtige måde. I de fleste tilfælde retter modtageren på
afsenderen altså person der siger ordet eller ordene forkert.

Det er dog ikke kun grammatisk fejl det er galt med, det er også i forhold til talesproget. Der er
mange ord der bliver sagt forkert fordi at man har lært at skulle siges sådan, men det er forkert
fordi folk er dumme nok til at blive ved med at sige det forkert. Det er for eksempel aDvokado, det
Noah Jermouni Lund terminsprøve 8/2/2022

er uden D og man skal ikke udtale noget det i ordet avokado, hasselback kartofler er også noget
som har været meget oppe for det hedder hassel bagte kartofler og ikke hasselback kartofler. Det
har folk virkelig taget til sig for det er begyndt at stå i nogle kogebøger, der er mange eksempler på
det men jeg vil lige komme med et sidste eksempel som en af dem fra artiklen fra nordjyske
Stiftstidende har nævnt og det er når der skal siges håndklæde men det bliver udtalt hongklæde,
det er en meget hørt en , og det er svært at nogle gange sige det på den helt rigtige måde for det
afhænger af hvor i landet man kommer fra i forhold til dialekt osv. det spiller også en rolle i de her
sprogfejl.

Når vi nu har snakket om hvor dårlige vi er blevet til at snakke ordenligt og skrive grammatisk
korrekt, og der konkulderes at danskere simpelthen må arbejde på at blive bedre til at rette på
hinanden og så tage mod kritikken og det siger Johan Olsen også i interviewet ”Ofte er det slåfejl,
copy-paste fejl og sætninger, der ikke hænger sammen. Alt sammen ting, man ville have opdaget,
hvis man havde gidet læse brevet igennem, før man sendte det.I det hele taget er jeg taknemmelig
for at blive rettet, hvis jeg laver fejl.” han er glad for at blive rettet på og det burde alle tage til sig
når de bliver rettet for en fejl man enten har skrevet eller sagt og det kan nok være svært at
ændre på med det samme for i de fleste tilfælde er det en vane. Så er der stavekontrol som
egentlig retter de mest væsentlige fejl man laver og det bliver man ikke bedre af hvis man lige
pludselig ikke kan stave til basale ord når man står uden stavekontrollen. Det nævner professor
Carsten Elbro i et uddrag fra tidsskriftet mål og mæle hvor han konstaterer følgende ” I alle
sådanne tilfælde farer vi i flint over stavemåderne, fordi vi ikke bryder os om de motiver og
karaktertræk hos afsenderen, som vi mener at ane bag fejlene. Den helt klassiske allergi er den, der
vækkes af sjuskefejl. Det er sjusk at skive »korsør«, hvis man godt ved, at det skrives Korsør. Det er
også sjusk ikke at bruge stavekontrollen til at fange tilfældige fejl; og det er sjusk ikke at slå efter i
en rigtig ordbog, når man er i tvivl.” vi kun håbe at det bliver et tilfælde og at der bliver gjort noget
ved det og folk begynder at tanke lidt over hvad der kommer ud af munden på dem og hvad de får
tastet ind på computeren eller teflonen når man skriver noget der. Så andre ikke tager deres fejl
med videre og i stedet lærer det rigtige fra starten.